SQLite format 3@ RKR- ~`D~~`i%!indexverses_indexversesCREATE UNIQUE INDEX verses_index on "verses" (book_number, chapter, verse)wItableversesversesCREATE TABLE "verses" ("book_number" NUMERIC, "chapter" NUMERIC, "verse" NUMERIC, "text" TEXT){UtablebooksbooksCREATE TABLE "books" ("book_color" TEXT, "book_number" NUMERIC, "short_name" TEXT, "long_name" TEXT)=_tableinfoinfoCREATE TABLE info (name TEXT, value TEXT) Cm^C/chapter_string_psSalme languageda)strong_numbersfalse'right_to_leftfalse/russian_numberingfalse)chapter_stringKapitel-#KdescriptionDansk Bibel, Danish Bible, 1871 BxybJ5~~~~y~a~F~.~}}}}}}t}T};}"} ||||||v|[|@|'| {{{{{{b{H{){ zzzzztzPz3zyyyyyy|y^y@y"y xB'#ff7c80AabAabenbaringenA#00ff00JudJudas@!#00ff003Joh3 Johannes?!#00ff002Joh2 Johannes>!#00ff001Joh1 Johannes=#00ff002Pe2 Peter<#00ff001Pe1 Peter;#00ff00JakJakob:#ffff00HebHebr?erne9#ffff00FlmFilemon8#ffff00vTitTitus7!#ffff00l2Ti2 Timoteus6!#ffff00b1Ti1 Timoteus"5-#ffff00X2Tes2 Tessalonikerne"4-#ffff00N1Tes1 Tessalonikerne3%#ffff00DKolKolossensern2!#ffff00:FilFilipperne1#ffff000EfEfeserne0#ffff00&GalGalaterne/%#ffff002Ko2 Korinterne.%#ffff001Ko1 Korinterne-#ffff00RomRomerne&,7#00ffffApgApostelenes gerninger+#ff6600JohJohannes*#ff6600LukLukas)#ff6600MarMarkus(#ff6600MatMatth?us'#ffff99MalMalakias&#ffff99ZakZakarias%#ffff99HagHaggaj$#ffff99ZefZefanias##ffff99HabHabakkuk"#ffff99NahNahum!#ffff99MikMikas #ffff99JonJonas#ffff99|ObadObadias#ffff99rAmosAmos#ffff99hJoelJoel#ffff99^HosHoseas#ff9fb4TDanDaniel#ff9fb4JEzEzekiel%#ff9fb46KlagKlagesangene#ff9fb4,JerJeremias#ff9fb4"EsEsajas#66ff99HojHojsangen!#66ff99Pr?dPr?dikeren##66ff99OrdOrdsprogene#66ff99SalmSalme#66ff99JobJob#ffcc99EstEster#ffcc99NehNehemias#ffcc99EzraEzra!-#ffcc992KrAnden Kronikebog" /#ffcc991KrForste Kronikebog )#ffcc99x2KoAnden Kongebog +#ffcc99n1KoForste Kongebog #ffcc99d2Sa2 Samuel #ffcc99Z1Sa1 Samuel#ffcc99PRutRut#ffcc99FDomDommer#ffcc99sErTqKpAoBn4m"l#kj'ibhgDfredcc(bqa/`j_!^_]\0[dZ5Y{X8WwV1UdT%ScRQ:P_ONML?KvJ&I/HZGFZE4DCTB A6@h?1>Q=kCHn$Es:Tn  , A ^ gu}  DtdTD  q'  g  ^ T U ,LV  C# B:  0 x ' Z 2 #  rX"~~V}} ||;{{ ztz9ysyxx4wwyvvuuUtt&sHrqq,pqooo nnm*llTkk+jjWjii>hhhgffezedyccbbb)aa_`` _d_^^%]]G\|[[ZYY"XXwWWRVV9UUZTTmTScRRUQQQPOOCNN^MMM3LL4KuKJkIIIHH+GG`FFF[EEEKDD|D,CCDBBB'AAfA@@k??~?%>>==M<qy Og Kams Sønner vare: Kus og Mizraim og Put og Kanaan.p{ Af disse bleve Hedningernes Øer befolkede i deres Lande, hver efter sit Tungemaal, efter deres Slægter, i deres Folk.?o{ Og Javans Sønner: Elisa og Tharsis, Kithim og Dodanim.8nm Og Gomers Sønner: Askenas og Rifat og Thogarma.\m3 Jafets Sønner vare: Gomer og Magog og Madai og Javan og Thubal og Mesek og Thiras.el G Og disse ere Noas Sønners Slægter, Sems, Kams og Jafets; og dem fødtes Børn efter Floden.Wk) Og alle Noas Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.Nj Og Noa levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.]i5 Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!Vh' Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!]g5 Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre]f5 Og Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.Be Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.edE Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.Nc Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.Gb Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.Va' Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.a`= Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet men Kam er Kanaans Fader._ Og Gud sagde til Noa: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kød, som er paa Jorden.$^C Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.=]u Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød.V\' Og det skal ske, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen ses i Skyen.i[M Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.Z3 Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gør imellem mig og imellem eder og imellem hver levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.#YA Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.3Xa og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.NW Jeg, se, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter ederDV Og Gud talede til Noa og til hans Sønner med ham og sagde:]U5 Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.yTm Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.9Sm Derimod eders Livs Blod vil jeg kræve, af alle Dyrs Haand vil jeg kræve det; og af Menneskenes Haand, af hvers Haand, endog af hans Broders, vil jeg kræve Menneskenes Sjæl.G Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noa Vinduet paa Arken, som han havde gjort.(=K Og Vandet for hid og did og formindskedes indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.d<C Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.;/ Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efter at hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.h:K Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmeles Sluser holdt op og regnen fra Himmelen holdt op.9  Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.R8 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.\73 Og hvert Væsen udslettedes, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Kvæg, indtil Kryb og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noa blev alene igen, og hvad der var med ham i Arken.[61 Alt det, som havde Livs Aande i sin Næse, alt det, som var paa det tørre, døde."5? Saa udaandede alt Kød, som rørte sig paa Jorden, af Fugle og af Kvæg og af vilde Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.M4 Femten Alen oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte.3y Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høje Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.a2= Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød oven paa Vandet.|1s Da kom Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den hævedes op over Jorden.z0o Og de, som kom, kom Han og Hun af alle Haande Kød, ligesom Gud havde budet ham; og Herren lukkede til efter ham.Y/- Og de gik i Arken til Noa, Par og Par af alt Kød, i hvilket der var Livs Aande.t.c de og alle Haande vilde Dyr efter deres Slags og alle Haande Kvæg efter deres Slags og alle Haande Kryb, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og alle Haande Fugle efter deres Slags, alt det, som kan flyve, alt det, som har Vinger. -  Paa den selvsamme Dag gik Noa og Sem og Kam og Jafet, Noas Sønner, og Noas Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem i Arken;?,{  Og Regn paa Jorden fyrretyre Dage og fyrretyve Nætter.?+y  I det Aar, der Noa var seks Hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund og Himmelens Sluser oplodes.L*  Og det skete paa den syvende Dag, da kom Flodens Vande over Jorden.U)%  gik Par og Par til Noa til Arken, Han og Hun, ligesom Gud havde befalet Noa.i(M Af rent Kvæg og af det Kvæg, om ikke er rent, og af Fuglene og alt det, som kryber paa Jorden,s'a Og Noa gik ind og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham i Arken for Flodens Vande.V&' Og der Noa var seks Hundrede Aar gammel, da kom Floden med Vande over Jorden.6%i Og Noa gjorde efter alt, hvad Herren bød ham.$7 Thi end om syv Dage vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette af Jorden alle levende Væsener, som jeg har gjort.e#E ogsaa af Fuglene under Himmelen, syv og syv, Han og Hun, at holde Sæd paa al Jorden i Live.v"g Tag dig af alle Haande rent Kvæg syv og syv, Han og Hun; men af det Kvæg, som er urent, et Par, Han og Hun;! { Og Herren sagde til Noa: Gak ind, du og dit ganske Hus, i Arken; thi dig har jeg set retfærdig for mig i denne Slægt.Z / Og Noa gjorde det, efter alt det, som Gud havde befalet ham, saaledes gjorde han.r_ Og tag du dig af alle Haande Føde, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Næring..W Af Fuglene efter deres Slags og af Kvæget efter deres Slags, af alle Haande Kryb paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert skal gaa ind til dig, at de maa leve. Og af alt det, som lever, af alt Kød, et Par af hver Slags skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være. Men med dig opretter jeg min Pagt; og du skal gaa i Arken, du og dine Sønner og din Hustru og dine Sønners Hustruer med dig.*O Og jeg, se, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kød, som har Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal udaande.I Du skal gøre et Vindue paa Arken, og oventil skal du fuldkomme den til en Alen, og Arkens Dør skal du sætte paa dens Side; du skal gøre den med et nederste, et mellemste og et tredje Loft.*O Og denne er Maaden, efter hvilken du skal gøre den: Tre Hundrede Alen skal Arkens Længde være, halvtredsindstyve Alen dens Bredde og tredive Alen dens Højde.]5 Gør dig en Ark af Gofertræ; gør Rum i Arken, og beg den inden og udentil med Beg.!  Da sagde Gud til Noa: Alt Køds Ende er kommen for mit Ansigt; thi Jorden er fuld af Vold af dem; og se, jeg vil fordærve dem med Jorden.hK  Da saa Gud Jorden, og se, den var fordærvet; thi alt Kød havde fordærvet sin Vej paa Jorden.O  Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fuld af Vold.5g  Og Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.kQ  Disse ere Noas Slægter. Noa, en retfærdig Mand, var ustraffelig i sin Tid, Noa vandrede med Gud..Y Men Noa fandt Naade for Herrens Øjne.0[ Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg har skabt, af Jorden, baade Mennesker og Kvæg og Kryb og Fugle under Himmelen; thi jeg angrer, at jeg gjorde dem.iM Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bedrøvede ham i hans Hjerte. Og Herren saa, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og at alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.X+ Paa den Tid vare Kæmper paa Jorden, ja ogsaa efter at Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døtre og havde avlet sig Børn; disse ere de vældige, hvilke fra fordums Tid have været navnkundige Mænd.  Da sagde Herren: Min Aand skal ikke herske i Mennesket evindelig, eftersom han er Kød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.s a da saa Guds Sønner Menneskens Døtre, at de vare skønne, og toge sig Hustruer af alle, hvilke de valgte.a  ? Og det skete, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og Døtre fødtes dem,M   Og Noa var fem Hundrede Aar gammel, og Noa avlede Sem, Kam og Jafet.e E Og Lameks ganske Alder blev syv Hundrede aar og syv og halvfjerdsindstyve Aar; og han døde. Og Lamek levede, efter at han havde avlet Noa; fem Hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre.# ug han kaldte hans Navn Noa og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbejde paa Jorden, hvilken Herren har forbandet.V' Og Lamek var hundrede Aar og to og firsindstyve Aar gammel og avlede en Søn;a= Og Methuselas ganske Alder blev ni Hundrede Aar og ni og tresindstyve Aar; og han døde. Og Methusela levede, efter at han havde avlet Lamek, syv Hundrede Aar og to og firsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre.Y- Og Methusela var hundrede Aar og syv og tresindstyve Aar gammel og avlede Lamek.I Og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere; thi Gud tog ham.P Og Enoks ganske Alder blev tre Hundrede Aar og fem og tresindstyve Aar.tc Og Enok vandrede med Gud, efter at han havde avlet Methusela, tre Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.H Og Enok var fem og tresindstyve Aar gammel og avlede Methusela.]~5 Og Jareds ganske Alder blev ni Hundrede Aar og to og tresindstyve Aar; og han døde.g}I Og Jared levede, efter at han havde avlet Enok, otte Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.S|! Og Jared var hundrede Aar og to og tresindstyve Aar gammel og avlede Enok.h{K Og Mahalaleels ganske Alder var otte Hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar; og han døde.|zs Og Mahalaleel levede, efter at han havde avlet Jared, otte Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.Ny Og Mahalaleel var fem Aar og tresindstyve Aar gammel og avlede Jared.Mx Og Kenans ganske Alder blev ni Hundrede Aar og ti Aar; og han døde.~ww  Og Kenan levede, efter at han havde avlet Mahalaleel, otte Hundrede Aar og fyrretyve Aar og avlede Sønner og Døtre.Iv  Og Kenan var halvfjerdsindstyve Aar gammel og avlede Mahalaleel.Lu  Og Enos ganske Alder blev ni Hundrede Aar og fem Aar; og han døde.ute  Og Enos levede, efter at han havde avlet Kenan, otte Hundrede Aar og femten Aar og avlede Sønner og Døtre.@s}  Og Enos var halvfemsindstyve Aar gammel og avlede Kenan.Nr Og Seths ganske Alder blev ni Hundrede Aar og tolv Aar; og han døde.qq] Og Seth levede, efter at han havde avlet Enos, otte Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.Cp Og Seth var hundrede Aar og fem Aar gammel og avlede Enos.o Og Adams ganske Alder, som han levede, blev ni Hundrede Aar og trevede, blev ni Hundrede Aar og tredive Aar; og han døde.fnG Og Adam levede, efter at han havde avlet Seth, otte Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.}mu Og Adam levede hundrede og tredive Aar og avlede en Søn i sin Lignelse, efter sit Billede og kaldte hans Navn Seth.tlc Han skabte dem Mand og Kvinde og velsignede dem og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.lk U Denne er Menneskens Slægters Bog. Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse:sja Og for Seth blev og født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde Herrens Navn./iY Og Adam kendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud har sat mig, sagde hun, en anden Sæd Abels Sted; thi Kain slog ham ihjel.Vh' da skal Kain hævnes syvfold, og Lamek halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.) Og Kvinden saa, at Træet var godt at æde af, og at det var lysteligt at se til og et ønskeligt Træ til at faa Forstand af, og hun tog af dets Frugt og aad; og hun gav ogsaa sin Mand med sig, og han aad.= men Gud ved, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øjne oplades, og I skulle blive ligesom Gud og kende godt og ondt.?<{ Da sagde Slangen til Kvinden: I skulle ikke dø Døden;~;w men om det Træs Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf og rører ikke derved, at I ikke skulle dø.K: Da sagde Kvinden til Slangen: Vi maa æde af Havens Træers Frugt;99 o Og Slangen var træskere end alle vilde Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort; og den sagde til Kvinden: Mon Gud skulde have sagt: I maa ikke æde af hvert Træ i Haven?J8 Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og de bluedes ikke.y7m Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød.6 Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.t5c Og Gud Herren byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam.4 Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam og han sov; og han tog et af han Ribben og lukkede med Kød i Stedet derfor.37 Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne; men for Menneske fandt han ingen Medhjælp, som kun de være hos ham.c2A Og Gud Herren havde gjort af Jorden alle vilde Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det var dens Navn.x1k Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham Medhjælp, som skal være hos ha.0 men af Kundskabens Træ paa godt og ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du dø Døden.X/+ Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven;Y.- Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have at dyrke den og vogte den.q-] Og den tredje Flods Navn er Hiddekel, hvilken gaar Østen for Assyrien; og den fjerde flod, den er Frat.Q,  Og den anden Flods Navn er Gihon, hvilken løber om det ganske Land Kus.Q+  Og Guldet fra det samme Land er godt; der er Bdellion og den Sten Unyks.`*;  Den førstes Navn er Pison, hvilken løber om det ganske Land Havila, Hvor der er Guld.p)[  Og der gik en Flod ud fra Eden til at vande Haven, og derfra deltes den og blev til fire Hovedstrømme.8(k  Og Gud Herren lod opvokse alle Haande Træer af Jorden, som vare lystelige at se til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Kundskabens Træ paa godt og ondt.l'S Og Gud Herren plantede en Have udi Eden mod Østen og satte der Mennesket, hvilket han havde gjort. & Og Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.H% Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overflade.b$? Og alle Haande Buske paa Marken vare endnu ikke paa Jorden, og alle Haande Urter paa Marken vare endnu ikke fremspirede; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden.v#g Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen." Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde.!7 Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gerning, som han havde gjort.B   Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær.~ y Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.8 m Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa.@ } Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde.h M Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.l U Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.[ 3 Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden. 9 Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.   Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa.8 o Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag.   Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.F  Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.  Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning.9 q Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag.~ y og til at regere om Dagen og om Natten og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saa, at det var godt.T % Og Gud satte dem paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jordenu g Og Gud gjorde de to store Lys, det store Lys at regere Dagen og det lille Lys at regere Natten og Stjernerne.p ] Og de skulle være til Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden og det skete saa.C  Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar.9  q Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredje Dag.)  O Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt./  [ Og Gud sagde: Jorden lade fremvokse Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skete saa.g  K Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt.h  M Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa.f I Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev morgen, anden Dag.T % Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skete saa.p ] Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.o [ Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.Y / Og Gud saa, at Lyset var Godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket.4 g Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys.r a Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene.2 e I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. Dg~~V}}+||8{{d{$zz{zyyPyxxsxwwaw'vv`uuttssyrr~qqCpboo[nn^mmhllwlkkjj;iiMhhhggOff>edcccbbaa8``b__^^]]~\\1[ZZZ5YpXX-WVVVUULTT1SSR|R QPPP#OO9NNZMM LL:KK9JJgJ8IIHHGFFEE6DDHCCBB)AAi@@U@ ??+>>=g<33|3,22D11)00//../-u-,,+|+**a))((''+&o%t$$|##"f!! *}/'r=pm[>42 y  i<(D`};  Og det skete, den Tid Gud lod mig vanke hid og did fra, min Faders Hus, da sagde jeg til hende: denne er din Kærlighed, som du skal vise mig: paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, da sig om mig: han er min Broder.|{  Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter, og hun er bleven mig til Hustru. {  Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted, og de maatte slaa mig ihjel for min Hustrus Skyld.Lz  Og Abimelek sagde til Abraham: Hvad saa du paa, at du gjorde dette?Zy/  Og Abimelek kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad har du gjort os og hvad har jeg syndet imod dig, at du har ført saa stor en Synd over mig og mit Rige du har gjort imod mig de Ting, som ikke burde at ske.x Da stod Abimelek aarle op om Morgenen og kaldte ad alle sine Tjenere og sagde alle disse Ord for deres øren, og Mændene flygtede saare.gwI Og nu, lad Manden faa sin Hustru tilbage, thi han er en Profet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du ikke lader hende komme tilbage, da vid, at du skal visseligen dø, du og enhver, som hører dig til.\v3 Og Gud sagde til ham i Drømmen: Ogsaa jeg ved, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte; derfor har jeg ogsaa forhindret dig, at du ikke skulde synde mod mig, derfor har jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.6ug Har han ej selv sagt til mig: hun er min Søster og hun, ja, hun har ogsaa selv sagt: han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.rt_ Og Abimelek havde ikke nærmet sig til hende, og han sagde: Herre, vil du og slaa retfærdigt Folk ihjel?&sG Og Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du har taget; thi hun er en Mands Ægtehustru.vrg Og Abraham sagde om Sara sin Hustru: hun er min Søster; saa udsendte Abimelek, Kongen af Gerar, og tog Sara.qq _ Og Abraham rejste derfra Landet Sønder paa og boede imellem Kades og imellem Sur og var fremmed i Gerar.wpi &Og den yngste fødte ogsaa en Søn og kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Ammóns Børns Fader indtil denne Dag.o' %Og den førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag. Og den Fader indtil denne Dag.4ne $Saa undfik begge Lots Døtre af deres Fader.2m_ #Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Vin at drikke, saa gjorde den yngste sig rede og laa hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun stod op.dlC "Og det skete den anden Dag, da sagde den førstefødte til den yngste: se, i Gaar Nat laa jeg hos min Fader, lader os ogsaa i denne Nat give ham Vin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi kunne faa Sæd af vor Fader.5ke !Saa, gave de deres Fader Vin at drikke den samme Nat, og den førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun stod op.cjA  Kom, lader os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham, saa faa vi Sæd af vor Fader.i+ Da sagde den førstefødte til den yngste: vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Vis.)hM Og Lot gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døtre med ham; thi han frygtede for at blive i Zoar, og han blev i en Hule, han og begge hans Døtre.:go Og det skete, der Gud ødelagde Stæderne paa Sletten, da kom Gud Abraham i Hu, og han lod Lot føre ud midt af Ødelæggelsen, der han omstyrtede de Stæder, som Lot boede udi.f1 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra og til hele Landet paa Sletten, og han saa, og se, en Røg steg op af Landet som en Røg af en Ovn.jeO Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.=dw Da saa hans Hustru om bag ham og blev en Saltstøtte.mcU Og han omstyrtede disse Stæder og den ganske Egn og alle Indbyggerne i Stæderne og Jordens Grøde.[b1 Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovl og Ild, fra Herren af Himmelen. da vil jeg nu fare ned og se, om de have gjort ganske efter det Skrig, som er kommet for mig, eller hvis ikke, saa vil jeg vide det.l=S Og Herren sagde; Efterdi Skriget i Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,Z</ Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.x;k efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.F: Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det, jeg gør?k9Q Saa stode Mændene op derfra og vendte sig imod Sodoma, og Abraham gik med dem for at ledsage dem.a8= Og Sara nægtede og sagde: Jeg lo ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nej, thi du lo.7- Skulde nogen Ting være underlig for. Herren? til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igen, ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.u6e  Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor lo Sara og sagde: monne jeg og visseligen skal føde, og jeg er gammel!}5u  Og Sara log ved sig selv og sagde: Skulde jeg lade mig lyste, efter at jeg er bleven gammel, og min Herre er gammel!a4=  Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder, det gik ikke mere Sara efter Kvinders Vis.63g  Og han sagde: Jeg vil visseligen komme til dig igen ved denne Aarsens Tid, og se, Sara, din Hustru, skal have en Søn; og Sara hørte det i Teltets Dør, og den var bag ham.T2#  Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru og han svarede: Se, i Teltet. 1 Og han tog Fløde og Mælk og Kalven, som han havde ladet tilberede, og satte for dem, og han stod hos dem under Træet, og de aade.0 Og Abraham løb til Kvæget og hentede en blød og god Kalv, og han gav Drengen den, og han skyndte sig at tilberede den.r/_ Og Abraham skyndte sig til Teltet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemel; ælt og bag Kager!8.k Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederkvæger eders Hjerte, siden kunne I gaa længere; thi derfor gik I forbi eders Tjener; og de sagde: Gør saaledes, som du har sagt.X-+ Kære, lad hente lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under Træet!r,_ Og han sagde: Min Herre! Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da gak ikke din Tjener forbi!"+? Og han opløftede sine Øjne og saa, og se, tre Mænd stode for ham; og der han saa dem, løb han dem i Møde fra Teltets Dør og bøjede sig til Jorden.d* E Og Herren aabenbaredes for ham i Mamre Lund, og han sad i sit Telts Dør, der Dagen var hed.~)w Og alle Mænd i hans Hus, den hjemfødte og den, som var købt for Penge af den fremmede, de bleve omskaarne med ham.M( Paa den selvsamme Dag bleve Abraham og Ismael, hans Søn, omskaarne.\'3 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.`&; Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.% Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle, som vare fødte i han: Hus, og alle, som vare købte for hans Penge, alt Mandkøn af Folkene, som vare i Abrahams Hus, og han omskar deres Forhuds Kød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.A$ Og han lod af at tale med ham, og Gud for op fra Abraham.q#] Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa den bestemte Tid i det næste Aar.E" Og om Ismael har jeg hørt dig; se, jeg har velsignet ham og vil gøre ham frugtbar og gøre ham saare meget mangfoldig, han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.:!o Og Gud sagde: Sandelig, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak, og jeg vil oprette min Pagt med ham til en evig Pagt for hans Afkom efter ham.I  Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!=u Og Abraham faldt paa sit Ansigt og lo, og han sagde i sit Hjerte: Skulde nogen fødes for mig, som er hundrede Aar gammel og skulde Sara, som er halafemsindstyve Aar gammel, føde?0[ Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til Folkefærd, Folks Konger skulle vorde af hende. Og Gud sagde til Abraham: Hvad anbaar Saraj, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.$C Og er der et Drengebarn, som har Forhud, og hans Forhuds Kød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Sjæl udslettes af sit Folk; han har brudt min Pagt.  Din hjemfødte og den, som er købt for dine Penge, skal omskæres, og min Pagt i eders Kød skal være til en evig Pagt.kQ  Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskæres af eder hos eders Efterkommere, et hjemfødt Barn og den, som mere, et hjemfødt Barn og den, som er købt for Penge af hver fremmed, som ikke selv er af dit Afkom.sa  Og I skulle omskære eders Forhuds Kød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.  Denne er min Pagt, som I skulle holde, imellem mig og imellem eder og imellem dit Afkom efter dig: alt Mandkøn skal omskæres hos eder.kQ  Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og dit Af kom efter dig, i deres Slægter.5 Og jeg vil give dig og dit Afkom ef er dig det Land, som du er fremmed udi, det hele Kanaans Land, til en evig Ejendom, og jeg vil være dem en Gud.5e Og jeg vil ette min Pagt imellem mig og Imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig.gI Og jeg vil gøre dig saare meget frugtbar og gøre dig til Folk, og Konge skulle udgaa af dig. Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg har gjort dig til mange Folks Fader.V' Hvad mig angaar, se, min Paat er med dig, og du skal vorde mange Folks Fader.G Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud talede med ham og sagde:Y- Og jeg vil gøre min Pagt imellem mig og imellem dig og formere dig saare meget.4 e Og Abram var ni Aar og halv femsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen!Y- Og Abram var seks Aar og firsindstyve Aar gammel, der Hagar fødte Abram Ismael.a = Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.X + Derfor kaldte man den Kilde: Beer Lakai Roi; se, den er imellem Kades og Bered.z o  Og hun kaldte Herrens Navn som talede med hende: "Du mit Syns Gud"; thi hun sagde: Mon jeg her ser efter mit Syn? #  Og han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod hver, og hvers Haand imod ham, og han skal bo Østen for alle sine Brødre.+ Q  Og Herrens Engel sagde fremdeles til hen de: Se, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi Herren har hørt din Modgang.}  Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gøre dit Afkom meget mangfoldigt, og det skal ikke tælles for Mangfoldighed.fG  Og Herrens Engel sagde til hende: Gak tilbage til din Frue, og ydmyg dig underhendes Hænder.{ Og han sagde: Hagar, Sarai Pige, hvorfra kommer du, og hvorhen gaar du og hun sagde: Jeg flyr fra min Frue Sarai Aasyn.b? Men Herrens Engel fandt hende ved en Vandkilde i Ørken, ved den Kilde paa Vejen til Sur.5 Da sagde Abram til Sarai: Se, din Pige er i din Haand, gør med hende, som dig godt synes; og Sarai ydmygede hende, saa flyede hun fra hendes Aasyn.W) Da sagde Sarai til Abram: Den Uret sker mig formedelst dig; jeg har givet min Pige i din Favn, og hun ser, at hun har undfanget, og jeg er ringeagtet af hende; Herren skal dømme imellem mig og imellem dig.{q Og han gik til Hagar, og hun undfik; der hun saa, at hun havde undfanget, da blev hendes Frue ringeagtet af hende.1] Saa tog Sarai, Abrams Hustru, Hagar, sin ægyptiske Pige, efter Udløbet af de ti Aar, Abram havde boet i Kanaans Land, og hun bav Abram sin Mand hende til hans Hustru.2_ Og Sarai sagde til Abram: Se nu, Herren har tillukket mig, at jeg kan ikke føde; kære, gak til min Pige, maaske jeg kunde bygges ved hende; og Abram lød Sarais Røst.r a Og Sarai, Abrams Hustru, fødte ham ikke Børn; men hun havde en ægyptisk Pige, og hendes Navn var Hagar.<~u og Amoriter og Kananiter og Girgasiter og Jebusiter.,}U og Hethiter og Feresiter og Refaiter*|Q Keniter og Kenisiter og Kadmoniter!{= Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram og sagde: Dit Afkom har jeg givet dette Land, fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Frat,z) Og det skete, der Solen var nedgangen, og der var stort Mørke, se, da var der en rygende Ovn og Ilds Blus, som for hen imellem disse Stykker.cyA Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igen; thi Amoritens Ondskab er endnu ikke fuld.`x; Men de skal fare til dine Fædre med Fred, og du skal blive begravet i en god Alderdom.lwS Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaa med meget Gnds.>vw  Da sagde han til Abram: du skal visseligen vide, at dit Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle trælle for dem, der skulle plage dem, fire Hundrede Aar.u  Og det skete, der Solen vilde gaa ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og se, der faldt Forfærdelse og stort Mørke over ham.Nt  Og Rovfugle sloge ned paa de døde Kroppe; men Abram jog dem. derfra. s  Og han tog ham alt dette og delte det midt over og lagde den ene Del deraf tvært over for den anden; men Fuglene delte han ikke.r  Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Kvie og en tre Aar gammel Ged og en tre Aar gammel Vædder og en Turteldue og en Dueunge.Qq Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kende, at jeg skal eje det?zpo Og han sagde til ham: jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Kaldæa for at give dig dette Land til at eje det.Lo Og han troede paa Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.n7 Og han førte ham udenfor og sagde: Kære, se til Himmelen, og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal dit Afkom vorde. m Og se, Herrens Ord skete til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig; men den, som skal udkomme af dit Liv, han skal arve dig.Yl- Og Abram sagde: Se, mig har du intet Af kom givet, og se, min vornede arver mig.k Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig? og jeg gaar hen uden Børn, og den, der forestaar mit Hus, er Elieser af Damaskus. j  Efter at dette var sket, kom Herrens Ord til Abram i et Syn, og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.i undtagen det alene, som de unge Karle have fortæret, og de Mænds Del, som gik med mig, Aner, Eskol og Mamre, de maa tage deres Del.h at jeg ikke vil tage saa meget som en Traad eller Skotvinge af alt det, som tilhører dig, at du ikke skal sige: jeg har gjort Abram rig;g} Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg har opløftet min Haand til Herren, den højeste Gud, som ejer Himmel og Jord,Tf# Og Kongen af Sodoma sagde til Abram: Giv mig Folket, og tag Godset til dig.oeY og velsignet være den højeste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og Abram gav ham Tiende af alt.mdU Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den højeste Gud, som ejer Himmel og Jord,bc? Og Melkisedek, Kongen af Salem, bragte Brød og Vin, og han var den højeste Guds Præst.3ba Og Kongen af Sodoma gik ud imod ham, efter at han var kommen tilbage fra det Slag imod Kedorlaomer og de Konger, som vare med ham, til Schave-Dal, som kaldes Kongens Dal.a og han førte alt Godset tilbage, og tilmed Lot, sin Broder, og hans Gods førte han tilbage og desligeste Kvinderne og Folket.` Og han og hans Svende delte sig over dem om Natten og slog dem og forfulgte dem til Hoba, som ligger paa den venstre Side for Damaskus,+_Q Der Abram hørte, at hans Broder var fangen, da væbnede han sine tre Hundrede og atten oplærte unge Karle, som vare fødte i hans Hus, og Forfulgte dem til Dan.A^}  Da kom en, som var undkommen, og forkyndte Hebræeren Abram det; men han boede i Amoriten Mamres Lund; denne var Broder til Eskol og Broder til Aner, og disse vare i Forbund med Abram._]9  Og de toge Abrams Brodersøn, Lot, og hans Gods og droge bort; men han boede i Sodoma._\9  Og de toge alt det Gods, som var i Sodoma og Gomorra, og al deres Føde og droge bort.['  Og Siddims Dal var fuld af Jordbegsgruber, og Kongen af Sodoma og Gomorra flyede, og de faldt deri; og de, som overbleve, flyede paa Bjerget.Z/  imod Kedorlaomer, Kongen af Elam, og Thideal, Kongen over Gojim, og Anlrafel, Kongen af Sinear, og Ariok, Kongen af Elassar, fire Konger mod fem.0Y[ Da drog Kongen af Sodoma ud og Kongen af Gomorra og Kongen af Adma og Kongen af Zeboim og Kongen af Bela, det er Zoar, og rustde sig mod dem til Strid udi Siddims Dal,X% Derefter vendte de om og kom til den Kilde Mispat, det er Kades, og sloge Amalekiternes hele Land og Amoriterne, som boede i Hazezon-Thamar.SW! og Horiterne paa deres Bjerg Sejr indtil Parans Slette, som er ved Ørken.+VQ Og i det fjortende Aar kom Kedorlaomer og de Konger, som vare med ham, og sloge Refaiterne i Astharoth-Karnaim og Susiterne i Ham og Emiterne i Schaveh-KirjathaimWU) Tolv Aar havde de tjent Kedorlaomer, og i det trettende Aar vare de af faldne.>Ty Alle disse kom sammen i Siddims Dal, det er Salthavet..SW at de førte Krig mod Bera, Kongen af Sodoma, og imod Birsa, Kongen af Gomorra, Sineab, Kongen af Adma, og Semeber, Kongen af Zeboim, og Kongen af Bela, det er Zoar.R  Og det skete i de Dage, der Am rafel var Konge i Sinear, Ariok Konge i Elassar, Kedorlaomer Konge i Elam, og Thideal Konge over Gojim,mQU Saa opslog Abram Telt og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.cPA Staa op, vandre igennem Landet, i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.O Og jeg vil gøre dit Afkom som Støv paa Jorden; dersom nogen kan tælle Støvet paa Jorden, da skal ogsaa dit Afkom tælles.VN' Thi alt det Land, som du ser, det vil jeg give dig og dit Af kom evindeligen.5Me Og Herren sagde til Abram, efter at Lot var skilt fra ham: Kære, opløft dine Øjne; og se fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.HL Og de Mænd i Sodoma vare onde; og de syndede saare mod Herren.hKK Abram boede i Kanaans Land, og Lot boede i Stæderne paa Sletten og opslog Telte indtil Sodoma.fJG Og Lot udvalgte sig hele Sletten ved Jordanen, og Lot drog Øster paa: den ene fra den anden.TI# Og Lot opløftede sine Øjne, og saa den ganske Slette ved Jordanen, thi den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som Herrens Have, som Ægyptens Land, henimod Zoar.GH Er ikke det ganske Land for dig Kære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den højre, og dersom du vil til den højre, da vil jeg fare til den venstre.$GC Og Abram sagde til Lot: Kære, lad der ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere jo Brødre.F Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Lots Fæhyrder; og der boede den Gang Kananiter og Feresiter i Landet.E Og Landet kunde ikke bære dem, at de kunde bo hos hverandre; thi deres Ejendom var megen, saa de kunde ikke bo tilsammen.HD Men og Lot, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Telte.jCO til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der Herrens Navn.B! Og han drog paa sine Rejser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Telt var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,>Ay Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.k@ S Og Abram drog op af Ægypten han og hans Hustru og alt det, han havde, og Lot med ham, mod Sønden.j?O Og Farao gav sine Mænd Befaling om ham, og de udførte ham og hans Hustru og alt det, han havde.~>w Hvorfor sagde du: hun er min Søster og jeg tog hende mig til Hustru; og nu, se, der er din Hustru, tag hende og gak!|=s Da kaldte Farao ad Abram og sagde: Hvi har du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke til Kende, at hun er din Hustru?\<3 Og Herren slog Farao og hans Hus med store Plager for Sarai, Abrams Hustrus, Skyld. ; Og han gjorde Abram godt for hendes Skyld; og han fik Faar og Kvæg og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler.d:C Og Faraos Fyrster saa hende og roste hende for Farao, og Kvinden blev ført til Faraos Hus.f9G Og det skete, der Abram kom til Ægypten, da saa ægypterne Kvinden, at hun var meget dejlig.v8g Kære, sig, at du er min Søster, at det kan gaa mig vel for din Skyld, og min Sjæl maa leve formedelst dig.u7e Og det vil ske, naar Ægypterne se dig og sige: denne er hans Hustru, at de slaa mig ihjel og lade dig leve.t6c Og det skete, der han nærmede sig at komme til Ægyprten nu, jeg ved, at du er en dejlig Kvinde at se til.|5s Og der var Hunger i Landet, og Abram drog ned til Ægypten at leve som fremmed der; thi Hungeren var svar i Landet.74k Og Abram rejste videre og vandrede mod Sønden.?3y Og han brød op derfra til Bjerget Østen for Bethel og udslog sit telt, saa Bethel var mod Vesten og Ai mod Østen; og han byggede der et Alter for Herren og paakaldte Herrens Navn.2+ Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Dit Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.h1K Og Abram drog igennem Landet til det Sted Sikem indtil More Lund; og Kananiten var da i Landet.]05 Saa tog Abram Sarai sin Hustru og Lot sin Broders Søn og al deres Ejendom, som de ejede, og de Folk, som de havde forskaffet sig i Haran, og de drage ud for at rejse til Kanaans Land, og de kom til Kanaans Land./9 Og Abram gik, ligesom Herren havde sagt til ham, og Lot gik rrled ham; og Abram var halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar gammel, der han uddrog af Haran..# Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og den, som forbander dig, vil jeg forbande; og i dig skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.q-] Og jeg vil gøre dig til et stort Folk og velsigne dig og gøre dit Navn stort, og vær en, Velsignelse.,  Og Herren sagde til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Hus til det Land, som jeg vil vise dig.Q+ Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.o*Y Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde; som var Abrams, hans Søns Hustru, og de drage ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.5)g Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.&(G Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.Y'- Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa._&9 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.P% Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.q$] Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.7#k Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.f"G Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.4!e Og Serub levede tredive Aar og avlede Nakor.o Y Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.8m Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.jO Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.2a Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.vg Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.;s Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.q] Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.2a Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.q] Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.=w Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.hK Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.fG Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden. Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.]5 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.oY Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.5e Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.X+ Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.2_ Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.% Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk. (~^}}w}||5{{z{zz$yy,xx!wvvuttt ssPrqqq*pp*oonnn%mmml_kk$jii:hhggAfee[edcc{bb\baau```)__+^^B]]*\[[+ZZ=ZYXXWW3VVkUU==111800///..--,,h,7++=**m))L('''&m%%y%($$b$##""!H 0 WtQd9K$+J3x95.f b     P{*s]pu[ Folkene skulle tjene dig, og Folkefærd skulle falde dig til Fode. Bliv en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo som forbander dig, være forbandet, og hvo som velsigner dig, være velsignet!Tt# Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme og meget Korn og Most.9sm Og han kom nærmere og kyssede ham; og han lugtede Lugten af hans Klæder og velsignede ham og sagde: Se, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren har velsignet.Vr' Og Isak, hans fader, sagde til ham: Kære, kom nærmere og kys mig, min Søn!3qa Da sagde han: Bring mig det hid og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa ragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Vin, og han drak.Np Og han sagde: Du, er du enne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er det.vog Og Han kendte ham ikke, thi hans Hænder vare Laadne som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.n Og Jakob gik nær til sin Fader sak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.xmk Da sagde Isak tiI Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn! om du er min Søn Esau eller ej.l# Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes har du saa snart fundet det, min Søn? Og han sagde: Fordi Herren din Gud kikkede mig det til Hænde.:ko Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg, Esau, din førstefødte, har gjort, saa om du sagde til mig; kære, staa op sæt dig og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.ijM Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: Se, her er jeg; hvo er du, min Søn?`i; Og hun gav ham den gode Ret og Brød, som hun havde tilberedt, i sin Søn Jakobs Haand.dhC Men Skindene af Gedidiene iførte hun ham om hans Hænder, og hvor han var glat paa Halsen.g Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, kostelige Klæder, som hun havde i Huset hos sig, og lod Jakob, sin yngste Søn, iføre sig dem.fy Da gik han og hentede og bragte sin Moder dem; saa tilberedte hans Moder en god Ret, saasom hans Fader havde Lyst til.wei  Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse komme over mig, min Søn! lyd kun min Røst og gak, hent mig dem!d  Maaske min Fader føler paa mig, og jeg vil synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig og ikke Velsignelse.qc]  Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: Se, Esau, min Mroder, er en laadden Mand, og jeg er en glat Mand.ube  Og den skal du bære til din Fader, at han skal æde deraf, paa det han skal velsigne dig, førend han dør. a  Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gedekid, at jeg kan tilberede din Fader en god Ret af dem, saasom han har Lyst til.D` Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig. _ Hent mig noget Vildt og tilbered mig en god Ret, at jeg kan æde, saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg dør.t^c Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: Se, jeg hørte din Fader tale tiI Esnu, din Broder, og sige:|]s Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bære hjem.\) Og tilbered mig en god Ret, saasom jeg har Lyst til, og bring mig den, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal dø.d[C Saa ta nu dine Redskaber, dit Kogger og din Bue, gak ud paa Marken og fang mig noget Vildt!DZ Og han sagde: Se nu, jeg er gamme og ved ikke min Dødsdag.IY  Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øjne blev dunkle, at han ikke kunde se, da kaldte han sin eldste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og har sagde til ham: Se, her er jeg.7Xk #Og de vare Aands Bitterhed for Isak og Rebekka.W "Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Jizdith, Beeri den Hethiters Datter, og Basmat, Elon den Hethiters Datter.SV! !Og han kaldte den Skibea, deraf er Stadens Navn Beersaba indtil denne Dag.!U=  Og det skete, paa den samme Dag kom Isaks Tjenere og forkyndte ham angaaende den Brønd, sorn de havde gravet, og de sagde til ham: Vi have fundet Vand.|Ts Og de stode tidlig op om Morgenen og tilsvore hinanden gensidig, og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred.#  Da kaldte Abimelek ad Isak og sagde: Visselig, se, hun er din Hustru, og hvorledes har du sagt: hun er min Søster? Og Isak sagde til Ham: Thi jeg tænkte: Maaske jeg maatte slaas ihjel for hendes Skyld."=? Og det skete, der han havde boet der en Tid lang, saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igennem Vinduet og saa, og se, Isak legede med Rebekka, sin Hustru. < Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde Han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, idet han tænkte, at ikke Mændene paa dette Sted maaske skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun var dejlig af Anseelse.;; Saa boede Isak i Gerar.p:[ fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love.!9= Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,B8 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader.r7_ Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg iger dig. 6  Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid, og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge i Gerar.5 "Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.f4G !Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.Y3-  Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel;2s Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.1 Og Esau sagde til Jakob: Kære lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.N0 Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.Y/- Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær..# Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.*-O Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.i,M Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.]+5 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.J* Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskelligt Folk skulle udgaa af dit Liv, og de ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det Herre skal tjene det mindre.)! Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Derson det er saaledes, hvorfor er jeg da til og hun gik at udspørge Herren.( Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham og Rebekka, hans Hustru, undfik'! Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan Aran Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.L& Og disse ere Isaks, Abraham Søns, Slægter: Abraham avlede Israel.~%w Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.z$o Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit folk.z#o Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.."Y Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma."!A og Misma og Duma og Massa,   Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam,mU  Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.  Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.hK  Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.'  Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Agel, som ligger tvært over for Mamre.iM Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk.q] Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: Hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar. ; Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fale fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland./[ Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.dC Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.[1 Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.P Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.R ! Og Abraham tog atter en Hustru, Aar og syv Aar, og hendes Navn var Ketura.9 CSaa ledte Isak hende til sin Moder Saras Telt og han tog Rebekka, og hun blev hans Hustru, og han elskede hende og Isak blev trøstet efter sin Moder.D BOg Svenden fortalte Isak hele Sagen som han havde udrettet.+ AOg hun sagde til Svenden: Hvo er den Mand, som gaar paa Marken imod os og Svenden sagde: Det er min Herre; saa tog hun et Slør og skjulte sig.T# @Og Rebekka opløftede sine Øjne og saa Isak og steg hastig ned ad Kamelen.{ ?Og Isak var udgangen til at gøre Bøn paa Marken mod Aften, og han opløftede sine Øjne og saa, og se, Kamelerne kom.iM >Isak kom gaaende fra den Brønd, som kaldes Beer Lakai Roi; thi han boede i Landet imod Sønden.  =Saa stod Rebekka op og hendes Piger, og de satte sig paa Kameler og fore med Manden, og Svenden annammede Rebekka og for bort.  } Og Sara døde i Kirjath-Arba, det er Hebron i Kanaans Land; da kom Abraham for at sørge over Sara og at begræde hende.M=  Og Sara levede hundrede og syv og tyve Aar, disse vare Saras Livsaar.t<c Og han havde en Medhustru, og hendes Navn var Reuma, og hun fødte ogsaa Tebak og Gakam og Takask og Maaka.T;# men Bethuel avlede Rebekka; disse otte fødte Milka Nakor, Abrahams Broder.6:i Kesed og Kaso og Pildask og Jidlaf og Bethuel;T9# nemlig Uz, hans førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader,8 Og det skete efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, idet man sagde: Se, Milka, hun har ogsaa født din Broder Nakor Sønner,7 Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beersaba; thi Abraham boede i Beersaba.X6+ og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du lød min Røst.<5s derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggøre din Sæd som Stjernerne paa - Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port;{4q Og han sagde: Jeg har svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette og ikke sparede din Søn, den eneste:D3 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.z2o Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal se; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal ses.A1}  Da opløftede Abraham sine Øjne og saa, og se, en Vædder bag ham var indviklet i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Vædderen og ofrede den til Brændoffer i sin Søns Sted. 0;  Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen og gør ham intet; thi nu kender jeg, at du frygter Gud og har ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.p/[  Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: "Abraham, Abraham!" og han sagde: Se, her er jeg.M.  Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.>-w  Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veddet til Rette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret oven paa Veddet.q,] Og Abraham sagde: Gud skal selv udse sig Lammet til Brændofferet, min Søn; saa gik de begge tilsammen.7+i Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og denne sagde: Se, her er jeg, min Søn; og han sagde: Se, Ilden og Veddet! men hvor er Lammet til Brændofferet?* Og Abraham tog Veddet til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand, og de gik begge tilsammen.)' Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen vi ville gaa derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igen.X(+ Paa den tredje Dag, da opløftede Abraham sine Øjne og saa Stedet langt borte.\'3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen og sadlede sit Asen og tog to af sine Drenge med sig og Isak sin Søn; og han kløvede Veddet til Brændofferet og gjorde sig rede og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.1&] Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du har kær, Isak, og gak du til Moria Land og offer ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.o% [ Og det skete derefter, at Gud fristede Abraham og sagde tiI ham: Abraham! og han sagde: se, her er jeg.>$y "Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.[#1 !Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn."  Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.G! Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.  Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.dC Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?<u Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.U% Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.$C Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.q] Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.*Q Da sagde Abraham: jeg vil sværge.gI Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.' Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.\3 Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Æggptens Land.Z/ Og Gud var med, Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.~w Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.oY Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Flaand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.=u Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.P Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.W) Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.S! Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.Y-  Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er min Sæd.?y  Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.E   Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld. #  Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.] 5  Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.l S Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant. { Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.`; Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.O Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.fG Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.]5 Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.oY Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.m W Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, eftersom han havde talet.oY Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Moderliv i Abimeleks Hus, for Sara, Abrahams Hustrus, Skyld.r_ Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelek og hans Hustru og hans Tjenestekvinder, og de fødte.F Og han sagde til Sara: Se, jeg har givet din Broder tusinde Sekel Sølv; se, det skal være dig Skjul for Øjne for alle dem, som ere hos dig, ogsaa for alle andre; og det var hendes Straf._9 Og Abimelek sagde: Se, mit Land er aabent for dig, du maa bo, hvor det synes dig godt.s~a Saa tog Abimelek Faar og Kvæg og Tjenere og Tjenestepiger og gav Abraham og gav ham Sara sin Hustru igen. c~~=}`||}{zz"yyx#wOvvuu&tt!ssrqq_qpxp>onnKmllMkk&jjiihhgagff7ee&ddOd cbbMaaqa``2__F^^}^(]y]\\[[FZZ?YXXJWW>VVSV!UUVTT_T"SSS?RQQPP=OO]ONNpNMLLRLKJJ%IJHoH.G[FFSEE6D_CCYBBVBAA=@@j??&>>-==( Og Jakob spurgte og sagde: Kære, kundgør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du dog om mit Navn? og han velsignede ham der. = Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og med Mennesker og faaet Overhaand.D< Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn og han sagde: Jakob.v;g Og han sagde: Lad mig gaa, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaa, uden du har velsignet mig.:) Og der han saa, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal, og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.f9G Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.V8' Og han tog dem og lod dem drage over. Bækken og førte over, hvad han havde. 7 Og han stod op i samme Nat og tog sine to Hustruer og sine to Tjeneste kvinder og sine elleve Børn og gik over Vadestedet Jabok.N6 Saa gik den Skænk foran ham; men han blev selv samme Nat ved Hæren.G5 Og I skulle sige: Se, ogsaa din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skænk, som gaar for mig, og siden se hans Ansigt, kanske han antager min Person.!4= Og han befalede den anden ligesaa og den tredje og alle dem, som gik efter Hjordene, og sagde: Paa denne Maade skulle I sige til Esau, naar I møde ham.3 da skal du sige: Din Tjener Jakob; det er en Skænk, sendt til min Herre, til Esau, og se, han kommer ogsaa selv efter os.l2S Saa befalede han den første og sagde: befalede han den første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du rejse hen? og hvem høre disse til, som du driver for dig?1 Og han gav dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord for sig, og sagde til sine Tjenere: Gaar foran mig og gører Rum imellem hver Hjord!s0a Kameler, som gave at die, og deres Føl tredive Køer fyrretyve, og Øksen ti, Aseninder tyve, og ti Føl.J/ to Hundrede Geder og tyve Bukke, to Hundrede Faar og tyve Vædre,p.[ Saa bIev han der samme Nat og tog af det, han havde under sin Haand, til en Skænk for sin Broder Esau; - Og du har sagt: Jeg vil gøre meget vel imod dig og gøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed., Kære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaa mig, ja Moderen med Børnene.3+a jeg er ringere end al den Miskunahed og al den Trofasthed, som du har bevist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære..*W Og Jakob sagde: Min Fader Abrahams Gud og min Fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: Drag igen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gøre vel imod dig;~)w Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaar den, da kan den Hær, som bliver tilovers, undkomme.( Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa delte han Folket, som var hos ham, og Kvæget og Øksnene og Kamelerne i to Hære. ' Og Budene kom igen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire Hundrede Mand med ham."&? Og jeg har Øksne og Asener, Kvæg og Svende og Tjenestepiger, og jeg har udsendt Bud, at give min Herre det til Kende for at finde Naade for dine Øjne.(%K Og han befalede dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg har været fremmed hos Løan og dvælet der indtil nu.\$3 Og Jakob sendte Bud for sig til Esau sin Broder, til det Land Sejr, paa Edoms Mark.j#O Og der Jakob saa dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Makanaim.7" m Og Jakob drog sin Vej, og Guds Engle mødte ham.!+ 7Men om Morgenen stod Laban aarle op og kyssede sine Sønner og sine Døtre og velsignede dem, og Laban drog hen og vendte tilbage til sit Sted. } 6Og Jakob slagtede et Offer paa Bjerget og bad sine Brødre til Maaltid; og de aade Brød og bleve paa Bjerget om Natten.ym 5Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, skal dømme imellem os; og Jakob svor ved sin Fader Isaks Rædsel.P 4denne Hob skal være Vidne, og dette Mindesmærke skal være vidne, at jeg skal ikke fare forbi denne Hob til dig, og at du skal ikke fare forbi denne Hob og dette Mindesmærke til mig, til det onde.ue 3Laban sagde til Jakob: Se denne Hob, og se det Mindesmærke, som jeg har oprejst imellem mig og imellem dig,8k 2Dersom du vil gøre mine Døtre Fortræd, og dersom du vil tage Hustruer foruden mine Døtre, da er her vel ingen Mand hos os; men se, Gud er Vidne imellem mig og imellem dig.p[ 1og Mizpa; thi han sagde: Herren skal se til imellem mig og imellem dig; thi vi komme hverandre af Syne.|s 0Da sagde Laban: Denne Hob skal være et Vidne i Dag imellem mig og imellem dig; derfor kaldte han dens Navn Gilead,I /Og Laban kaldte den Jegar Sahaduta, men Jakob kaldte den Gilead.tc .Og Jakob sagde til sine Brødre: Sanker Stene; og de toge Stene og gjorde en Hob, og de aade der paa Hoben.C -Da tog Jakob en Sten og rejste den op til et Mindesmærke.p[ ,Saa kom nu, lad os gøre en Pagt, jeg og du, og det skal være til et vidne imellem mig og imellem dig.y +Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døtre ere mine Døtre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Kvæg er mit Kvæg, og alt det, du ser, er mit; hvad skulde jeg gøre imod disse mine Døtre i Dag eller imod deres Sønner, som de have født?Y- *Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud har set min Elendighed og mine Hænders Møje og straffede dig i Gaar Nat.%E )Det er nu tyve Aar, jeg er i dit Hus, jeg har tjent dig fjorten Aar for dine tvende Døtre og seks Aar for dit Kvæg, og du har forandret min Løn ti Gange.p[ (Saa gik det mig: om Dagen fortærede Heden mig og Kulden om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øjne.+Q 'Hvad som var revet har jeg ikke baaret til dig; jeg betalte det, du krævede det af min Haand, det, som var stjaalet om Dagen, og det, som var stjaalet om Natten.  &Jeg har været hos dig disse tyve Aar, dine Faar og dine Geder have ikke født i Utide, og vædrene af dit Kvæg har jeg ikke ædet.:o %Eftersom du har følt og ransaget alt mit Tøj hvad har du fundet af alt dit Hus's Tøj? læg det her frem for mine Brødre og dine Brødre, at de maa dømme imellem os to!$C $Da blev Jakob vred og trættede med Laban; og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du forfølger mig saaledes.- U #Da sagde hun til sin Fader: Min Herre, bliv ikke vred, at jeg ikke kan staa op for dig, fordi det gaar mig paa Kvinders Vis; saa ledte han og fandt ikke Husguderne.  "Men Rakel havde taget Husguderne og lagt dem i en Kamelsaddel og sad paa dem, og Laban ransagede hele Teltet og fandt intet. 7 !Da gik Laban ind i Jakobs Telt og i Leas Telt og i begge Tjenestekvindernes Telt og fandt dem ikke; saa gik han ud af Leas Telt og kom i Rakels Telt.A }  men den, hos hvem du finder dine Guder, skal ikke leve. Vedkend dig for vore Brødre det hos mig, som tilhører dig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjaalet dem.v g Og Jakob svarede og sagde til Laban: Fordi jeg frygtede; thi jeg tænkte, du maatte rive dine Døtre fra mig;|s Og nu, da du endeligen vilde vandre, efterdi du længtes saare efter din Faders Hus, hvi har du stjaalet mine Guder+Q Jeg haar vel Magt i min Haand at gøre ondt ved eder; men eders Faders Gud talede til mig i Gaar Nat, sigende: Forvar dig at tale med Jakob enten godt eller ondt._9 Og du har ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døtre nu, du har gjort daarligen.0[ Hvi flyede du hemmeligen og har stjaalet dig fra mig og ikke givet mig det til kende, og jeg vilde have bortsendt dig med Glæde og med Sange, med Tromme og med Citer?  Da sagde Laban til Jakob: Hvad har du gjort, at du har stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døtre, som vare de fangne med Sværd Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaaet sit Telt op paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog Telt paa Bjerget Gilead.  Men Gud kom til Laban den Syrer i en Drøm om Natten og sagde til ham: Forvar dig, at du ej taler med Jakob enten godt eller ondt.lS Saa tog han sine Brødre med sig og forfulgte ham syv Dages Rejse og naaede ham paa Bjerget Gilead.M Og paa den tredje Dag blev det Laban tilkendebivet, at Jakob flyede.y Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede og satte over Floden og vendte sit Ansigt mod Bjerget Gilead.]~5 Jakob stjal Laban den Syrers Hjerte, idet han ikke gav ham til Kende, at han flyede.X}+ Og Laban var gaaet hen at klippe sine Faar, og Rakel stjal sin Faders Husguder.>|w og bortførte alt sit Kvæg og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Kvæg, han ejede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak sin Fader I Kanaans Land.U{% Saa gjorde Jakob sig rede og satte sine Børn og sine Hustruer paa Kamelernez! Derfor al den Rigdom, som Gud har borttaget fra vor Fader, den hører os og vore Børn til, og nu, gør alt det, som Gud har sagt til dig.|ys Ere vi ikke regnede for ham som fremmede thi han har solgt os, ja end ogsaa aldeles fortæret, hvad han fik for os.]x5 Da svarede Rakel og Lea og sagde til ham: Have vi endnu Del og Arv i vor Faders Hus?*wO  Jeg er den Gud fra Bethel, hvor du salvede en Mindesten, hvor du gjorde rnig Løfle; gør dig nu rede, far ud af dette Land og vend tilbage til din Slægts Land.#vA  Og han sagde: Opløft nu dine Øjne, og se, alle Bukkene, som springe Kvæget, ere brogede, spættede og haglede; thi jeg har set alt det, Laban gør dig.[u1  og den Guds Engel sagde til mig i Drørnme: Jakob! og jeg svarede: Se, her er jeg.4tc  Og det skete, naar Tiden kom, at Kvæget skulde løbe, løftede jeg mine Øjne op og saa i Drømme, og se, Bukkene, som sprang Kvæget, vare brogede, spættede og haglede;>sy  og Gud har borttaget eders Faders Kvæg, og givet mig.Cr Naar han sagde saaledes: De spættede skulle være din Løn, da fødte alt Kvæget spættede; og naar han sagde saaledes: De brogede skulle være din Løn, da fødte alt Kvæget brogede;zqo Og eders Fader har bedraget mig og forandret min Løn ti Gange; men Gud har ikke tilstedet ham at gøre mig ondt.Ep Og I vide selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Magt.o Og han sagde til dem: Jeg ser eders Faders Ansigt, at det ikke er imod mig som tilforn; men min Faders Gud har været med mig.On Da sendte Jakob og lod Rakel og Lea kalde ud paa Marken til sit kvæg.sma Da sagde Herren til Jakob: Drag tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.Nl Og Jakob saa Labans Ansigt, og se, det var ikke imod ham som tilforn.k  Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob har taget alt, hvad vor Faders var, og af vor Fader har han faaet al denne Rigdom.njW +Deraf blev Manden overmaade rig, saa at han havde mange Faar og Piger og Svende og Kameler og Asener.jiO *Men naar Faar ene vare svage, lagde han dem ikke; saa bleve de svage Labans og de stærke Jakobs.h% )Og det skete altid, naar de stærkere Faar løb, da lagde Jakob Kæppene for Faarenes Øjne i Renderne, at de skulde Herre sig ved Kæppene.Sg! (Saa lod Jakob Lammenle skille fra og stillede Faarenes Anigter overfor det brogede og alt det sorte iblandt Labans Hjord og gjorde sig Hjorde for sig selv alene, dem lod han ikke komme til Labans Hjord.\f3 'Og Faarene parredes ved Kæppene, og Faarene fødte brogede, spættede og praglede.:eo &Og han lagde Kæppene, som han havde udskavet, i tenderne, i Vandtrugene, hvor Faaene skulde komme at drikke, ret igen for Faarene, og disse parredes, naar de kom for at drikke.d5 %Og Jakob tog sig Kæppe af grønt Poppeltræ og Hassel og Kastanie og uskavede hvide Streger paa dem, saa det hvide blev bart, som var paa Kæppene.dcC $Og han gjorde tre Dages Rejse imellem sig og Jakob, og Jakob vogtede Labans øvrige Hjorde.Ob #Og samme Dag skilte han de brogede og spraglede Bukke og alle spættede og spraglede Geder, alt det, som havde noget hvidt paa sig, og alt sort iblandt Faarene, og han gav det i sine Børns fænder.>ay "Da sagde Laban: Se, gid det maa være, som I har sagt!W`) !Saa skal min Retfærdighed svare for mig den Dag Morgen, naar du kommer at bede min Løn; hvad som ikke er spætet eller spraglet iblandt Gederne og som iblandt Lammene, det skal agtes for stjaalet hos mig.W_)  Jeg vil i Dag gaa igennem al din Hjord og skille derfra hvert spættet og spraglet Stykke hvert sort Stykke iblandt Faarene og hvad der er spraglet og spættet iblandt Gederne; og dette skal være min Løn.)^M Og han sagde Hvad skal jeg bive dig? Og Jakob sagde: Du skal ikke give mig noget dersom du vil gøre mig dette, saa vil jeg fremdeles røgte og vogte dine Faar.A]} Thi det, som du havde, før jeg kom, var lidet; men nu har de udbredt sig mangfoldigt, og Herren har velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gøre noget for mit eget Hus?n\W Og han sagde til ham: Du ved selv, hvormed jeg har tjent dig og hvad dit Kvæg er blevet til hos mig.G[ Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.Z% Da sagde Laban til ham: Kære, maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! jeg har en Anelse om, at Herren har velsignet mig for din Skyld.Y3 Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg har tjent dig, og jeg vil vandre bort; thi du kender min Tjeneste, hvorledes jeg har tjent dig.X Og det skete, der Rakel havde født Josef, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaa til mit Sted og til mit Land.VW' Saa kaldte hun hans Navn Josef og sagde: Herren give mig endnu en anden Søn!VV' Og hun undfik og fødte en Søn og sagde: Gud har borttaget min Forsmædelse.MU Og Gud ihukom Rakel, og Gud hørte hende og aabnede hendes Moderliv.AT Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.S7 Og Lea sagde: Gud har givet mig, ja mig en god Gave; nu vil min Mand bo hos mig, thi jeg har født ham seks Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon.;Rs Og Lea undfik igen og fødte Jakob den sjette Søn.|Qs Og Lea sagde: Gud har givet mig min Løn, fordi jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaskar.IP Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn.:Oo Der Jakob kom af marken om Aftenen, da gik Lea ud imod ham og sagde: Til mig skal du komme ind; thi jeg har tinget dig for min Søns Dudaim; saa laa han hos hende den samme Nat.FN Og hun sagde til hende: Er det en ringe Ting, at du har taget min Mand, og du tager ogsaa min Søns Dudailn? Og Rakel sagde: Derfor maa han liggge hos dig i denne Nat, for din Søns Dudaim.+MQ Og Ruben gik i de Dage, man høstede Hvede, og fandt Dudaim paa Marken og bar dem til Lea, sin Moder; da sagde Rakel til Lea: Kæere, giv mig af din Søns Dudaim!]L5  Da sagde Lea: Held mig! thi Døtre prise mig lykkelig; og hun kaldte hans Navn Aser.@K}  Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn.=Jw  Da sagde Lea: Til Lykke! og hun kaldte hans Navn Gad.:Iq  Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn.oHY  Og Lea saa, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru.G} Da sagde Rakel: Jeg har kæmpet Guds Kampe med min Søster. Jeg har og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naftali.KF Og Bilha, Rakels Pige, undfik igen og fødte Jakob den anden Søn.zEo Da sagde Rakel: Gud har dømt mig og hørt ogsaa min Røst og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan./D[ Og Bilha undfik og fodte Jakob en Søn.QC Saa gav hun ham Bilha, sin Pige, til Hustru, og Jakob gik ind til hende.B! Da sagde hun: Se, der er min Tjenestepige Bilha, gak ind til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa bygges op ved hende.oAY Og Jakob blev saare vred paa Rakel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt@ ) Og Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg.?' #Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Denne Sinde vil jeg prise Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.+>Q "Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Nu denne Sinde skal min Mand holde sig til mig, thi jeg har født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi(=K !Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Fordi Herren har hørt, at jeg var forsmaaet, da har han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.</  Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Herren har set paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig.f;G Der Herren saa, at Lea var foragtet, da aabnede han hendes Moderliv; men Rakel var ufrugtbar.p:[ Saa gik han og ind til Rakel, og elskede Rakel mere end Lea; og han tjente hos ham endnu syv andre Aar.[91 Og Laban gav sin Datter Rakel Bilha, sin Tjenestepige, til Tjenestepige for hende.h8K Og Jakob gjorde saa og holdt dennes Uge ud; saa gav han ham Rakel, sin Datter, til hans Hustru.7y Hold dennes Uge ud, saa ville vi ogsaa give dig denne for den Tjeneste, som du skal tjene hos mig endnu syv andre Aar.r6_ Og Laban sagde: Det ske ikke saaledes paa vort Sted, at man giver den yngste bort før den førstefødte.+5Q Og det skete om Morgenen, se, da var det Lea; og han sagde til Laban: Hvi gjorde du dette imod mig? Har jeg ej tjent hos dig for Rakel og hvi har du bedraget mig?R4 Og Laban gav hende Silpa, sin Tjenestepige, til Pige for Lea, sin Datter.q3] Og det skete om Aftenen, at han tog Lea sin Datter og ledte hende ind til ham. Og han gik ind til hende.R2 Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen og gjolrde et Gæstebud.o1Y Og Jakob sagde til Laban: Giv mig din Hustru; til min tid er fuldkommet, og jeg vil gaa ind til hende.w0i Saa tjente Jakob for Rakel syv Aar, og de syntes ham at væere faa Dage, fordi han havde Kærlighed til hende.z/o Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand, bliv hos mig!a.= Og Jakob elskede Rakel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rakel, din yngste Datter.[-1 Og Lea havde svage Øjne; men Rakel var dejlig af Skikkelse og dejlig af anseelse.R, Og Laban havde Døtre: Den ældstes Navn var Lea, den yngstes Navn Rakel.+ Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for intet? sig sig, hvad din Løn skal være.j*O Da sagde Laban til ham: Sandelig, du er mit Ben og mit- Kød; og han blev hos ham en Maaneds tid.F)  Og det skete, der Laban høre den Tidende om Jakob, sin Søster søn, da løb han mod ham og tog ham i Favn og kyssede ham og ledte ham ind i sit Hus; da fortalte han Laban alle disse ting.(  Og Jakob sagde Rakel, at han var Hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.?'{  Og Jakob kyssed Rakel og opløftede sin Røst og græd.e&E  Og det skete, der Jakob saa Rakel, sin Morbror Labans datter, og Labans, sin Morbrors, Faar.l%S  Medens han endnu talede med dem, da kom Rakel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede. $ Og de sagde: Vi kunne ikke, førend alle Hjordene sankes, og man vælter Stenen fra Hullet paa Brønden, og da vande vi Faarene.#{ Da sagde Han: Se, det er endnu højt paa Dagen, det er ikke Tid, at Kvæget samles; vander Faarene og gaar, vogter dem!q"] Og Han sagde til dem: Gaar det ham vel? og de sagde: Vel! og se, Rakel, hans Datter, kommer med Faarene.T!# Og han sagde til dem: Kende I Laban, Nakors Søn og de sagde: Vi kende ham.\ 3 Og Jakob sagde til dem: Mine Brødre, hvorfra ere I? og de sagde: Fra Karan ere vi.7 Og derhen skulde alle Hjordene sankes, og Stenen væltes fra Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igen lægges over Hullet paa sit Sted.I Og han saa og se, der var en Brønd paa Marken, og se, der vare tre Faarehjorde, som laa ved den; thi man skulde vande Hjorden af den samme Brønd, og Stenen over Hullet paa Brønden var stor.J  Og Jakob løftede sine Fødder og gik til det Folks Land i Østen.! da skal denne Sten, som jeg har oprejst til en Mindesten, være et Guds Hus, og jeg vil visselig give dig Tiende af alt det, du giver mig.X+ og jeg kommer igen til min Faders Hus med Fred, og Herren vil være mig en Gud,,S Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskærme mig paa denne Vej, som jeg rejser, og give mig Brød at ede og Klæder at iføre mig,dC Og han kaldte det samme Steds Navn Bethel, men ellers var Lus Stadens Navn fra Begyndelsen.5 Og Jakob stod aarle op om Morgenen og tog den Sten, som han havde lagt under sit Hoved, og oprejste den til en Mindesten og øste Olie oven paa den. Og han frygtede og sagde: hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Hus, og dette er Himmelens Port.mU Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandelig, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.D Og se, jeg er med dig og vil bevare dig overalt, hvor du drager hen, og jeg vil føre dig til dette Land igen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg har fuldkommet det, jeg har sagt dig.B Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vesten og mod Østen og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.&G  Og se, Herren stod oven over den og sagde: Jeg er Herren, din Fader Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.%  Og han drømte, og se, en Stige var oprejst paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen, og se, Guds Engle stege op og ned ad den.,S  Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved og lagde sig paa det samme Sted.7k  Og Jakob drog ud fra Beersaba og gik til Karan./  Saa gik Esau til Ismael og tog sig til hustru Makalath, en Datter af Ismael, Abrahams Søn, en Søster til Nebajoth, foruden sine andre Hustruer.F Og Esau saa, at Kanaans Døtre ikke behagede Isak hans Fader.K  Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig og drog til Paddan Aram.P  Og Esau saa, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram at tage sig derfra en Hustru og havde, der har velsignet ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre.  Saa sendte Isak Jakob hen, og han drog til Paddan-Aram til Laban, Bethuel den Syrers Søn, en Broder til Rehekka, Jakobs og Esaus Moder.  Og han give dig Abrahams velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, hvor i du er fiemmed, hvilket Gud gav Abraham.u e Og den almægtige Gud velsigne dig og gøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en Hob af Folk.{ staa op, gak til Padaan-Aram til Bethuel din Morfaders Hus, og tag dig derfra en Hustru af Laban din Morbroders Døtre.~ y Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre;=u .Og Rebekka sagde til Isak: Jeg kedes ved at leve for Hendes Døtres Skyld; dersom Jakob tog en Hustru af Heths Døtre, som disse af dette Lands Døtre, hvad skulde jeg da leve for?9m -indtil din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer det, du har gjort ham, saa vil jeg sende Bud og hente dig derfra; hvi skulde jeg dog berøves eder begge paa en Dag?M ,og bliv hos ham nogen Tid, indtil din Broders Hidsighed lægger sig,X+ +Og nu, min Søn, hør min Røst og staa op, fly til Laban, min Broder, i Karan,P *Og Esaus, hendes ældste Søns, Ord bleve Rebekka tilkendegivne; og hun sendte hen og lod Jakob, sin yngste Søn, kalde, og sagde til ham: Se, Esau, din Broder, vil trøste sig med at slaa dig ihjel._9 )Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaa Jakob, min Broder, ihjel.  (Og ved dit Sværd skal du leve og tjene din Broder, og det skal ske, naar du bliver ustyrlig, da skal du bryde hans Aag af din Hals. 'Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: Se, din Bolig skal være uden Jordens Fedme og uden Himmelens Dug fra oven ned.!~= &Og Esau sagde til sin Fader: Har du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.G} %Og svarede og sagde til Esau: Se jeg har sat ham til en Herre ove dig og gjort alle hans Brødr til hans Tjenere og forsørget ham med Korn og Most, hvad skal jeg da gøre ved dig, min Søn?g|I $Da sagde han: Mon man derfor har kaldet hans Navn Jakob, fordi han nu har to Gange bedraget mig? min Førstefødselsret har han taget, og se, nu tog han min Velsignelse; og han sagde: Har du ikke bevaret mig en VelsignelseF{ #Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.z' "Der Esau hørte sin Faders Tale, skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!Yy- !Da forfærdedes Isak med en overmaade stor Forfærdelse og sagde: Hvo er og den, som fangede Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg har velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.nxW  Da sagde Isak, hans Fader til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din førstefødte, Esau.1w] Og han tilberedte ogsaa en god Ret og bragte den ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staa op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.v- Og det skete, der Isak var færdig med at velsigne Jakob, da Jakob lige var gaaet ud fra sin Fader Isak, at Esau, hans Broder, kom fra sin Jagt.  e~~@}} |k{{+zz?yxxqwwvPuu'tt1ssPrrqqAppSooInnlmmlll`l$kk+jj^j*iibi$hgg1fff-ee^dd[cc@buaaa"``q`__>^^^^]]4\\\>[[c[ZZY_Y&XX]WW VUUU7TSS*R-QQQPMOOlNNbNMlML8KKNJkJI]HHGG\FFAEEDD CCQCBB0AAI@@/?O>>=%<;;m::B998876:55>433s22T11Y0v//O.--Q,,C++**1)))(''}&&=%%T$$O##I""!! >gb@AA\+q^Q:X k  . / 5 /3HC  ^ )2Og før Hungerens Aar kom, blev der født Josef to Sønner, hvilke Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, fødte ham.{]q )1Saa samlede Josef Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle; thi der var ikke Tal derpaa.6\g )0Og han samlede al Spise i de syv Aar, som vare i Ægyptens Land, og lagde Spise i Stæderne; hvad der voksede paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi.=[w )/Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar.Z% ).Og Josef var tredive Aar gammel, der han stod for Farao, Kongen i Ægypten; og Josef gik ud fra Farao og rejste igennem hele Ægyptens Land.Y5 )-Og Farao kaldte Josefs Navn Zafnath Panea og gav ham Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, til Hustru; saa drog Josef ud over Ægyptens land. X ),Og Farao sagde til Josef: Jeg er Farao; og uden din Villie skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i hele ægyptens Land.sWa )+og lod ham age paa sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek; og han satte ham over hele Ægyptens Land.V' )*Og Farao tog sin Ring af sin Haand og satte den paa Josefs Haand og lod ham føre i kostelige Linklæder og hængte en Guldkæde om hans HalsNU ))Og Farao sagde til Josef: Se, jeg har sat dig over alt Æyptens Land.Ty )(Du skal være over mit Hus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydigt; alene ved Tronen vil jeg være Større end du.wSi )'Og Farao sagde til Josef: Efterdi Gud har ladet dig vide alt dette, da er ingen saa forstandig og viis som du.kRQ )&Og Farao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunne finde nogen som denne, en Mand, i hvem Guds Aand er.NQ )%Og den Tale var god for Faraos Øjne og for alle hans Tjeneres Øjne. P; )$Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægyptens Land, at Landet ikke skal Ødelægges af Hunger.O9 )#Og de skulle samle alle Haande Spise udi disse tilkommende gode Aar og sanke Korn under Faraos Haand til Spise, i Stæderne, og de skulle forvare det. N )"Dette gøre Farao, og han beskikke Tilsynsmænd over Landet og tage den femte vel af Ægyptens Land i de syv Overflødigheds Aar.iMM )!Saa se nu Farao sig om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægyptens Land.{Lq ) Men at Farao har drømt igen anden Gang betyder, at det skal visselig ske af Gud, og Gud skal snarlig gøre dette.~Kw )Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den Hunger, som kommer derefter; thi den bliver meget svar. J )Og syv Hungers Aar skulle komme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægyptens Land, og Hungeren skal fortære Landet.NI )Se, der kommer syv Aar med stor Overflødighed i hele Ægyptens Land.XH+ )Det er det Ord, som jeg har sagt Farao: Gud lader Farao se, hvad han vil gøre.G )Og de syv magre og stygge Køer, de ere syv Aar, og de syv tomme Aks, svedne af østenvinden, skulle væere syv Hungers Aar.aF= )De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Aks, de ere syv Aar, det er een Drøm.kEQ )Og Josef sagde til Farao: Faraos Drøm, den er een: Gud giver Farao til Kende, hvad han vil gøre.qD] )Og de tynde Aks opslugte de yv gode Aks; og jeg har sagt Spaamændene det, men ingen kan udtyde mig det.^C7 )Og se, efer dem skøde syv tørre Aks frem, som Vare tynde og svedne af østenvinden.bB? )Og jeg saa, der jeg drømte, og se, syv Aks, som voksede op paa eet straa, fulde og gode.A+ )Og der de havde opædt dem, kendtes det dog ikke paa dem, at de havde opædt dem, og de vare stygge at se til ligesom tilforn; og jeg vaagnede.D@ )Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.#?A )Og se, efter den opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse og magre paa Kød; jeg har ikke set saa stygge som dem i hele Ægyptens Land.g>I )Og se, syv Køer opstege af Floden, fede Paa Kød og skønne af Skikkelse, og de aade i Engen.Z=/ )Da sagde Farao til Josef: Der jeg drømte, se, da stod jeg paa Bredden af Floden.\<3 )Og Josef svarede Farao og sagde: Det staar ikke til mig; Gud skal svare Farao godt.*;O )Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte en Drøm, og ingen er der som kan udtyde den; men jeg har hørt sige om dig, at naar du hører en Drøm, kan du udtyde den.:) )Da sendte Farao hen og lod kalde Josef, og de lode ham straks ud af Hulen, og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder og kom til Farao.u9e ) Og det skete, ligesom han udtydede os det, saa skete det; mig satte man i mit Sted igen, og ham hængte man.68g ) Og der var hos os en hebraisk ung Karl, en Tjener hos den øverste for Livvagten, og ham fortalte vi, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det.c7A ) Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte, hver efter sin Drøms Udtydning. 6 ) Farao var vred paa sine Tjenere og lod mig sætte i Fængsel udi Huset hos den øverste for Livvagten, mig og den øverste Bager.]55 ) Da talede den øverste Mundskænk til Farao og sagde: Jeg ihukomzner i Dag min Synd.Y4- )Og det skete om Morgenen, da var hans Aand bekymret og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de vise derudi, og Farao fortalte dem sin Drøm; men der var ingen, som udtydede Farao den.g3I )Og de magre Aks opslugte de syv fede og fulde Aks; da vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.N2 )Og se, syv Aks, tynde og svedne af Østenvinden, skøde op efter dem.1 )Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang. Og se, syv Aks voksede anden Gang, og se, syv Aks voksede op paa eet Straa, fulde og gode.0! )Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kød, opaade de syv Køer, som vare skønne af Udseende og fede; saa vaagnede Farao./) )Og se, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kød, og stode hos de andre Køer paa Bredden af Floden.b.? )Og se, af Floden opsteg syv Køer, skønne af Udseende og fede paa Kød, og aade i Engen.Y- / )Og det skete, der to Aar vare omme, da drømte Fazao, og se, han stod ved Floden.N, (Og den øverste Mundskænk tænkte ikke paa Josef, men forglemte ham.O+ (Men den øverste Bager lod han hænge, saasom Josef havde udtydet dem.o*Y (Og han satte den øverste Mundskænk til sit Skænkeembede igen, og han rakte Bægeret i Faraos Haand.N) (Og det skete paa den tredje Dag, paa Faraos Fødselsdag, da gjorde han alle sine Tjenere et Gæstebud og opløftede den øverste Mundskænks Hoved og den øverste Bagers Hoved iblandt sine Tjenere.}(u (Om tre Dage skal Farao opløfte dit Hoved fra dig og hænge dig paa et Træ, og Fuglene skulle æde dit Kød af dig.['1 (Da svarede Josef og sagde: Denne er Udtydningen derpaa: de tre Kurve ere tre Dage.x&k (Og i den øverste Kurv var af alle Haande Mad, Bagværk til Farao, og Fuglene aade det af Kurven paa mit Hoved.% (Og der den øverste Bager saa, at han havde udtydet det vel, da sagde han til Josef: Jeg drømte ogsaa, og se, der mit Hoved.$ (Thi jeg er hemmelig stjaalen af de Hebræers Land; dertil har jeg ikke heller her gjort noget, at de have sat mig i Hulen.#+ (Men tænk du paa mig, naar det gaar dig vel, og gør da den Miskundhed mod mig, at du erindrer mig hos Farao, at han taaer mig ud af dette Hus.0"[ ( Om tre Dage skal Farao opløfte dit Hoved og sætte dig i dit Sted igen, at du skal give Fazaos Bæger i hans Haand, efter den forrige Vis, der du var hans Mundskænk.\!3 ( Da sagde Josef til ham: Denne er Udtydningen derpaa: de tre Vinkviste ere tre Dage.~ w ( Og Faraos Bæger var i min Haand, og jeg tog Druerne og trykkede dem i Faraos Bæger og gav Farao Bægeret i Haanden.zo ( Og paa Vintræet vare tre Kviste, og det grønnedes, og dets Blomster fremkom, og Klaserne derpaa fik modne Bær.y ( Da fortalte den øverste Mundskænk Josef sin Drøm og sagde til ham: Idet jeg drømte, se, da var et Vintræ for mig.(K (Og de sagde til ham: Vi drømte en Drøm, og her er ingen, som kan udtyde den. Og Josef sagde til dem: Hører ikke Udtydninger Gud til: fortæller mig det dog!}u (Og han spurgte Faraos Betjente, som vare med ham i Forvaring i hans Herres Hus, og sagde: Hvi se I saa ilde ud i DagP (Og Josef kom til dem om Morgenen og saa dem, og se, de vare bedrøvede./Y (Og de drømte begge en Drøm, hver sin Drøm i een Nat, hver sin Drøm efter sin Udtydning, Kongen af Ægyptens Mundskænk og Bager, som vare Fanger i Fængslets Hus.~w (Og øversten for Livvagten beskikkede Josef til at være hos dem, og han betjente dem, og de vare en Tid i Forvaring.{ (Og han satte dem i Forvaring i Huset hos Øversten for Livvagten, i Fængslets Hus, paa det Sted, hvor Josef var Fange.gI (Og Farao blev vred paa begge sine Betjente, paa den øverste Mundskænk og den Øverste Bager.| u (Og det hændte sig derefter, at Kongen af Ægyptens Mundskænk og Bager syndede mod deres Herre, Kongen af Ægypten."? 'Forstanderen for Fængselhuset gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham, og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.' 'at Fængselhusets Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Hus, i Josefs Haand; og alt det, som skulde gøres der, det gjorde denne.oY 'Men Herren var med Josef og bøjede Miskundhed til ham og gav ham Naade hos Fængselhusets Forstander, 'Da tog Josefs Herre ham og kastede ham i Fængslets Hus, et Sted, hvor Kongens Fanger holdtes bundne, og han var der i Fængslets Hus.#A 'Og det skete, der hans Herre hørte sin Hustrus Ord, som hun talede til ham, sigende: Paa den Maade har din tjener gjort imod mig, da blev han meget vred.wi 'Og det skete, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da eflerlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.  'Og hun talte til ham lige de samme Ord og sagde: Den hebraiske tjener, som du har ført os paa kom til mig at drive Spot med mig.M 'Og hun lod hans Klædebon ligge hos mig, indtil hans Herre kom hjem.  'Og det skete, der han hørt at jeg opløftede min Røst og kaldte, da efterlod han sit Klædebon hos mig og flyede og gik udenfor.I  'da kaldte hun paa sine Husfolk og sagde til dem, sigende: Ser, han har ført os en hebraisk Mand paa, at drive Spot med os; han kom ind til mig at ligge hos mig, men jeg kaldte med høj Røst.c A ' Og det skete, som hun saa, at han ef erlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor,  ' da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han efterlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede og gik udenfor.z o ' Og det hændte sig en Dag, der han kom i Huset at gøre sin Gerning, og der var ingen af Huset Mænd der i Huset, ' Og det skete, som hun talede til Josef Dag efter Dag, adlød han hende dog ikke med at ligge hos hende eller at være med hende8k ' Han selv er ikke Herre i dette Hus end jeg, og han formener intet for mig uden dig, fordi du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gøre denne store Ondskab og synde imod Gud.2_ 'Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: Se, min Herre ser ikke til med mig i noget af, hvad der er i Huset, og alt, hvad han har, har han givet i min Haand.nW 'Og det hændte sig derefer, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne paa Josef og sagde: Lig hos mig!2_ 'Og han overlod alting, som han havde, i Josefs Haand, og saa ikke til med ham i noget uden den Mad, som han selv aad. Og Josef var smuk af Skikkelse og smuk af Udseende._9 'Og det skete, fra den Tid han havde sat ham over sit Hus og over alt, hvad han havde, da velsignede Herren Ægypterens Hus for Josefs Skyld og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde i Huset og paa Marken. 'Og Josef fandt Naade for hans Øjne og tjente ham, og han satte ham over sit Hus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.mU 'Og hans Herre saa, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes ved hans Haand.kQ 'Og Herren var med Josef, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters Hus.- W 'Og Josef var ført ned til Ægypten, og Potifar, Faraos Hofsinde, Øverste for Livvagten, en ægyptisk Mand, købte ham af israeliterne, som havde ført ham did ned.l~S &Og siden om hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand, og han kaldte hans Navn Sera.4}c &Og det skete, der han tog sin Haand tilbage, se, da kom hans Broder frem, og hun sagde: Hvi bryder du frem for din skyld er der sket et Brud. Og man aldte hans Navn Peres. |; &Og det skete, der hun fødte, stak den ene en Haand frem, da tog Jordemoderen den og bandt en rød Traad paa hans Haand, sigende: Denne om først frem.U{% &Og det skete den Tid, hun skulde føde, se, da vare Tvillinger i hendes Liv. z; &Og Juda kendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi dette er, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sela; og han kendte hende ikke ydermere.Sy! &Hun blev ført ud, og hun sendte til sin Svigerfader, siger de: Ved den Mand har jeg undfanget, hvem dette hører til; og hun sagde: Kære, kend, hvem dette Signet og denne Snor og denne Kæp tilhører.oxY &Og det skete henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, har bedrevet Hor, og se, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda: sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.w &Da sagde Juda: Lad hende beholde det, paa det vi ikke skulle beskæmmes; se, jeg har sendt dette Kid, og du fandt hende ikke.v &Og han kom igen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: her har ingen Skøge været.u1 &Da spurgte han Mændene ad der paa Stedet og sagde: Hvor er Skøgen, hun ved Enaim, paa Vejen og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skøge været.t &Og Juda sendte det Gedekid ved sin Ven, den Adullamiter, at han skulde tage Pantet af Kvindens Haand, og han fandt hende ikke.[s1 &Saa stod hun op og gik og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.Ir &Og han sagde: Hvad for et Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Snor og din Kæp som du har i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.qy &Og han sagde: Jeg vil sende et Gedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant indtil du sender mig det.Mp &Og han bøjede af til hen de paa Vejen og sagde: Velan, kære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søn Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.bo? &Der Juda saa hende, tænkte han, at det var en Skøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.gnI &Da lagde hun sine Enkeklæder; sig og skjulte sig med et Slør og bedækkede sig og satte sig ved Indgangen til Enaim, som er paa Veje til Thimnat; thi hun saa, at Sel var bleven stor, og hun blev ikk given ham til Hustru.mmU & Da blev det Thamar tilkendegiv og sagt: Se, din Svigerfader gaar op til Thimnat at klippe sin Hjort!Kl & Der mange Dage vare forløbne, da døde Suas Datter, Judas Hustru, og efter at Juda var trøstet, gik han op til Thimnat til dem, som klippede hans Hjord, han og Hira, hans Ven, den Adullamiter.\k3 & Da sagde Juda til Thamar, sin Sønnekvinde: Sid som Enke i din Faders Hus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: at ikke ogsaa han skal dø som hans Brødre; saa gik Thamar og blev i sin Faders Hus.Yj- & Og det var ondt for Herrens Øjne, hvad han gjorde, og han slog ogsaa han ihjel.:io & Og Onan forstod, at Sæden ikke skulde høre ham til; og det skete, naar han gik ind til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.h &Da sagde Juda til Onan: Gak ind til din Broders Hustru, og tag hende til Ægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd!Zg/ &Men Er, Judas førstefødte, var ond for Herrens Øjne, og Herren slog ham ihjel.Tf# &Og Juda tog en Hustru for sin førstefødte, Er, og Hendes Navn var Thamar.wei &Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela, og han var i Kesib, der hun fødte ham.Md &Og hun undfik atter og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Onan.Ec &Og hun undflk og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.qb] &Og der saa Juda en kananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.a &Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og tog ind til en Mand, en Adullamiter, og hans Navn var Hira.g`I %$Og Midianiterne solgte ham til Ægypten til Potifar, Faraos Hofsinde og Øverse for Livvagten.L_ %#Og alle hans Sønner og alle han Døtre lagde sig efter at trøste ham men han vilde ikke lade sig trøst og sagde: Thi jeg maa fare med Sorg ned i Graven til min Søn; og hans Fader begræd ham.k^Q %"Og Jakob sønderrev sine Klæder og lagde Sæk om sine Lænder og sørgede over sin Søn lang Tid.v]g %!Og han kendte den og sagde: Det er min Søn Kjortel, et vildt Dyr har ædt ham Josef er visselig reven ihjel.\7 % og de sendte den brogede Kjortel og lode den bringe til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; kære, kend, om det er din Søns Kjortel eller ejV[' %Og de toge Josefs Kjortel og slagtede er Gedebuk og dyppede Kjortelen Blodet,fZG %han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er der ikke! og jeg hvor skal jeg gaa hen!gYI %Og Ruben korn til Graven igen, og se, Josef var ikke i Graven; og han sønderrev sine Klæder.QX %Og da de midiallitiske Mænd, som vare Købmænd, kom forbi, trak de Josef op og droge ham frem af Graven, og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Josef til Ægypten.W9 %Kommer og lader os sælge ham til Ismaeliterne, at vor Haand ikke skal være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kød; saa adløde hans Brødre haln.hVK %Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaa vor Broder og dølge hans Blod_U9 %Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øjne op og saa, og se, en rejsende Hob Israeliter kom fra Gilead, og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik for at drage ned til Ægypten.YT- %Og de toge ham og kastede ham i Graven, og Graven var tom, intet Vand var i den. S %Og det skete, der Josef kom til sine Brødre, da førte de Josef af hans Kjortel, af hans brogede Kjortel, som han havde paa sig.ER %Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod, kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde fri ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader.hQK %Der Ruben hørte dette, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaa ham ihjel!#PA %Og nu, kommer og lader os ihjelslaa ham og kaste ham i en af Gravene og sige: Et vildt Dyr har ædt ham, saa ville vi se, hvad der bliver af hans Drømme.LO %Og de sagde, den ene til den anden: Se, denne Drømmemester kommer.oNY %Der de saa ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham at slaa ham ihjel.M# %Og Manden sagde: De droge herfra; thi jeg hørte dem sige: Lader os gaa til Dothan; saa gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dothan.]L5 %Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; kære, giv mig til Kende, hvor de vogte.~Kw %Da mødte en Mand ham, og se, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?7Ji %Og han sage de til ham: Kære gak, se, om det gaar vel med dine Brødre og vel med Kvæget, og bring mig Svar, igen; saa sendte han ham fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.I % Og Israel sagde til Josef: Vogte ikke dine Brødre i Sikem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: Se, jeg er rede.@H} % Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Kvæg i Sikem.MG % Og hans Brødre avindedes paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.yFm % Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er det for en Drøm, som du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre virkelig skulde komme og bøje os for dig ned til Jorden.7Ei % Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: Se, jeg drømte endnu en Drøm, og se, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøjede sig for mig.1D] %Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du virkelig regere over os? eller skulde du virkelig helske os? Saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.C- %Se, vi bandt Neg midt paa Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev ogsaa staaende, og se, eders Neg stode omkring og bøjde sig for mit Neg.MB %Og han sagde til dem: Kære, hører denne Drøm, som jeg har drømt.eAE %Og Josef drømmte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.@ %Der hans Brødre saa, at deres Fader elskede ham mere end alle han Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.? %Og Israel elskede Josef frem for alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og han gjorde ham en broget Kjortel.n>W %Disse er Jakobs Slægter. Josef var sytten Aar gammel, der han vogtede Kvæg med sine Brødre, og var som Dreng hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner hans Faders Hustrus Børn; og Josef førte deres onde Rygte for deres Fader.[= 3 %Og Jakob boede i det Land, hvor hans Fader havde været fremmed, i det Land Kanaan. < $+Fyrsten Magdiel, Fyrsten Iram; disse ere Fyrsterne i Edom, eftersom de boede i deres eget Land. Denne Esau er Fader til Edomiterne.6;i $*Fyrsten Kenas, Fyrsten Theman, Fyrsten Mibsar,6:i $)Fyrsten Oholibama, Fyrsten Ela, Fyrsten Pinon, 9; $(Og disse vare Fyrsternes Navne, som kom af Esau, efter deres Slægter, i deres Stæder, ved deres Navne: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jetheth,<8s $'Og Baal Hanan, Akbors Søn, døde, og Hadar blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pau, og hans Hustrus Navn var Niehetabeel, en Datter af Matred, som var Mesahabs Datter.K7 $&Og Saul døde, og Baal Hanan, Akbors Søn, blev Konge i hans Sted.O6 $%Og Samla døde, og Saul af Rekoboth ved Floden blev Konge i hans Sted.D5 $$Og Hadad døde, og Samla af Masreka blev Konge i hans Sted.4 $#Og Husam døde, og Hadad, Bedads Søn, blev Konge i hans Sted, han, som slog Midianiterne paa Moabs Mark; og hans Stads Navn var Avith.M3 $"Og Jobab døde, og Husam af Themanitens Land blev Konge i hans Sted.O2 $!Og Bela døde, og Jobab, Seras Søn fra Bosra, blev Konge i hans Sted.Q1 $ nemlig Bela, Beors Søn, var Konge Edom, og hans Stads Navn var Dinhaba.m0U $Og disse ere de Konger, som regerede i Edoms Land, førend der regerede en Konge over Israels Børn:x/k $Fyrsten Dison, Fyrsten Ezer, Fyrsten Disan; disse vare Horiternes Fyrster, iblandt deres Fyrster, i Sejrs Land.a.= $Disse vare Horiternes Fyrster: Fyrsten Lotan, Fyrsten Sobal, Fyrten Sibeon, Fyrsten Ana,--W $Disse are Disans Sønner: Uz og Aran.:,q $Disse vare Ezers Sønner: Bilhan og Savan og Akan.K+ $Og disse vare Disons Sønner: Hemdan og Esban og Jithran og Keran.F* $Og disse vare Anas Børn Dison, og Oholibama var Anas Datter.)# $Og disse ere Sibeons Sønner, baade Aja og Ana; denne Ana var de som fandt varme Kilder i Ørken, der han vogtede sin Fader Sibeons Asener.O( $Og disse vare Sobals Sønner: Alvan og Manahath og Ebal, Sefo og Onan.N' $Og, Lotans Sønner vare: Hori og Heman, og Lotans Søster var Thimna.]&5 $og Dison og Ezer og Disan; disse er Horiternes Fyrster, Sejrs Sønner det Land Edom.`%; $Disse ere Sejrs den Horiter Sønner, som boede i Landet: Lota og Sobal og Sibeon og AnaF$ $Disse ere Esaus Sønner, og disse deres Fyrster; det er Edom.##A $Og disse ere Oholi bamas, Esaus Hustrus, Sønner: Fyrsten Jeus, Fyrsten Jaelam, Fyrsten Kora; disse ere Fyrsterne af Oholihama, Anas Datter, Esaus Hustru.G" $Og disse ere Reguels, Esaus Søns, Sønner; Fyrsten Nabath, Fyrsten Sera, Fyrsten Samma, Fyrsten Missa; disse ere Fyrsterne af Reguel i Edom: Land; disse ere Basmats, Esaus Hustrus, Sønner:!y $Fyrsten Kora, Fyrsten Gaetham, Fyrsten Amalek; disse ere Fyrsterne af Elifas i det Land Edom, disse vare Adas Sønner. % $Disse ere Fyrsterne iblandt Esaus Sønner: Elifas, Esaus førstefødtes, Sønner: Fyrsten Theman, Fyrsten Omar, Fyrsten Sefo, Fyrsten Kenas,  $Og disse vare Sønner af Oholibama, som var Anas Datter, Sibeons Datter, Esaus Hustru; og hun fødte Esau Jeus og Jaelam og Kora.r_ $ Og disse ere Reguels Sønner: Nahath og Serah, Samma og Missa; disse ere Basmats, Esaus Hustrus, Sønner.{q $ Og Thimna var Elifas, Esaus Søns, Medhustru, og hun fødte Elifas Amalek; disse ere Adas, Esaus Hustrus, Sønner.N $ Og disse vare Elifas Sønner: Theman, Omar, Sefo og Geatham og Kenas.p[ $ Disse ere Esaus Sønners Navne: Elifas, Adas, Esaus Hustrus, Søn; Reguel, Basmats, Esaus Hutrus, Søn.N $ Og disse ere Esaus, Edoaiternes Faders, Slægter, paa det Bjerg Sejr.=w $Saa boede Esau paa det Bjerg Sejr; Esau, det er Edom.# $Thi deres Gods var saa meget, at de ikke kunde bo tilammen; og det Land, hvor de vae fremmede, kunde ikke bære dem for deres Kvægs Skvld.gI $Og Esau tog sine Hustruer og sine Sønner og sine Døtre og alle Sjæle i sit Hus og sit Fæ og alt sit Kvæg og alt det Gods, som han havde forhvervet i Kanaans Land og drog til et Land, bort fra sin Broder Jakobs Ansigt.mU $Og Oholibama fødte Jeus og Jaelam og Kora; disse ere Esaus Sønner, som fødtes ham i Kanaans Land.;s $Og Ada fødte Esau Elifas, og Basmat fødte Reguel.5g $og Basmat, Ismaels Datter, Nebajoths Søster.  $Esau tog sig Hustruer af Kanaans Døtre: Ada, Elons, den Hethiters Datter, og Oholibama, Anas Datter, Sibeons, den Heviters Datter,1 a $Og disse ere Esaus, det er Edoms Slægter.  #Og Isak opgav Aanden og døde og blev samlet til sit Folk, gammel og mæt af Dage; og Esau og Jakob, hans Søzuler, begrove ham.=w #Og Isak blev hundrede Aar og firsindstyve Aar gammel.~w #Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, ndi Kirjath-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde været fremmede.ue #Og Leas Pige Silpas Sønner vare: Gad og Aser; disse ere Jakobs sønner, som bleve ham fødte i Paddan-Aram.9 o #Rakels Pige Bilhas Sønner vare: Dan og Nafthali./ [ #Rakels Sønner vare: Josef og Benjamin.j O #Leas Sønner vare: Jakobs førstefødte, Ruben, og Sizneon og Levi og Juda og Isaskar og Sebulon.' I #Og det hændte sig, der Israel boede i dette Land, da gik Ruben hen og laa hos Bilha, sin Faders Medhustru, og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.M  #Og Israel rejste derfra og opslog sit Telt paa hin Side Migdal Eder.oY #Og Jakob satte et Mindesmærke over hendes Grav; dette er Rakels Gr avs Mindesmærke indtil denne Dag.P #Saa døde Rakel og blev begraven paa Vejen til Efrat, det er Bethlehem. #Og det skete, der hendes Sjæl for ud - thi hun døde - da kaldte hun hans Navn Ben-Oni; men hans Fader kaldte ham Ben-Jamin.~w #Og de skete, da hun havde en haard Fødsel, at Jordemoderen sagde til hende Frygt ikke; thi ogsaa her har du er Søn. #Og de rejste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun et Stykke Vej fra Efiat, da fødte Rakel, og hun havde en haard Fødsel.H #Og Jakob kaldte det Steds Navn, hvor Gud taled med ham, Bethel.9 #Saa oprejste Jakob et Mindesmærke paa det Sted, hvor han taled med ham, et Mindesmærke af Sten og Øste Drikoffer derpaa og over Øste det med Olie.D # Og Gud for op fra ham, fra de Sted, hvor han talede med hamym # Og det Land, som jeg har givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd efter dig Landet.)M # Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og former dig, Folk og Folkehobe skal der vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Hænder.~1 # Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob; men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.`}; # Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, da han kom fra Paddam-Aram, og han velsignede ham.{|q #Og Debora, Rebekkas Amme, døde og blev begraven neden for Bethel, I under Egen, og han kaldte dens Navn Graadseg.{ #Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Beth-El, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.hzK #Og Jakob kom til Lus, som er i Kanaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.yy #Saa rejste de; og Rædsel fra Gud var over de Stæder, som laa rundt omkring dem, at de ikke forfulgte Jakobs Sønner.#xA #Saa gave de Jakob alle de fremmede Guder, som vare i dere Hænder, og Ringene, som vare i deres Øren, og Jakob skjulte dem under Egen, som var ved Sikem.@w{ #Og lader os gøre os rede og drage op til Bethel, og jeg vil der bygge et Alter for den Gud, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og har været med mig paa vejen, som jeg har vandret.!v= #Da sagde Jakob til sit Hus og til alle, som vare med ham: Bortkaster de fremmede Guder, som ere iblandt eder, og renser eder og omskifter eders Klæder!4u e #Og Gud sagde til Jakob: Gør dig rede, drag op til Bethel og bliv der, og byg der et Alter for den Gud, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broder Esaus Ansigt.Nt "Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skøge?s "Da sagde Jakob til Simeon og Levi: have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Kananitten og Feresiten og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaa mig og jeg maatte ødelægges; jeg og mit Hus.trc "Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Kvinder fangede og røvede de og alt, hvad der var i Huset.wqi "Deres Kvæg og deres Øksen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.opY "Saa kom Jakobs Sønner over de ihjelslagne og plyndrede Staden, fordi de havde skændet deres Søster.ooY "Og de sloge Hemor og hans Søn, Sikem, ihjel med skarpe Sværd og toge Dina af Sikems Hus og gik bort.Jn "Og det skete paa den tredje Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd og kom ind i den trygge Stad, og de sloge alt Mandkøn ihjel.m3 "Og de løde Hemor og hans Søn Sikem, alle de, som gik ud af hans Stads Port, og alt Mandkøn lod sig omskære, alle som gik ud af hans Stads Port.ly "Deres Fæ og deres Gods og alt deres Kvæg, blive de ikke vore: ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de bo hos os./kY "Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie med at bo hos os og blive eet Folk med os, om vi ville omskære alt Mandkøn iblandt os, lige som de ere omskaarne.8jk "disse Mænd ere fredsommelige hos os og ville bo i Landet og handle deri, og se, Landet er vidt nok for dem vi ville tage os deres Døtre til Hustruer og give dem vore Døtre.fiG "Saa kom Hemor og Sikem, hans Søn, til deres Stads Port og talede til deres Bymænd og sagde:h) "Og den unge Karl tøvede ikke med at gøre denne Gerning; thi han havde Lyst til Jakobs Datter, og han var æret, fremfor hele sin Faders Hus. ~~1}||o{{l{(zz=yxxwwwAvvGuuattUss/rqqGppXoofnnmm&lldkjjCihgg0ffIeeDdKcbbaa`__+^h^] \\I[[ZXYYjXXlWW5VV'UTTTtSS.RQQ}QDPPOO$NNQMMsLKKQJJ7IcIHHGG^FFGEE[DDCwBBWAA1@??:>>4=<S 0Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg ved det, min Søn, jeg ved det; han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor, men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.=} 0Og Josef sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader! thi denne er den førstefødte, læg din højre Haand paa hans Hoved.A<} 0Der Josef saa, at hans Fader lagde sin højre Haand paa Efraims, Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand for at føre den fra Efraims Hoved paa Manasses Hoved.F; 0og den Engel, som udløste mig fra alt ondt, velsigne Drengene, at de maa kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maa blive saare mange midt i Landet.*:O 0Og han velsignede Josef og sagde: Den Gud, for, hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som vogtede mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,`9; 0Og Israel rakte sin højre Haand ud og lagde den paa Efraims Hoved, enddog han var den yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder, thi Manasse var den førstfødte./8Y 0 Og Josef tog dem begge, Efraim i sin højre Haand, for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand, for Israels højre Haand, og lod dem komme nær til ham.W7) 0 Og Josef førte dem ud fra hans Knæ og bøjede sig med sit Ansigt til Jorden.w6i 0 Og Israel sagde til Josef: Jeg havde ikke tænkt at se dit Ansigt, og se, Gud har endog ladet mig se din Sæd.5 0 Og Israels Øjne vare matte af Alder, han kunde ikke se; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.4% 0 Og Josef sagde til sin Fader: Det er mine Sønner, som Gud har givet mig her, og han sagde: Kære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.=3w 0Og Israel saa Josefs Sønner og sagde: Hvo ere disse?M2 0Og der jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig i Kanaans Land paa Vejen, der jeg havde endnu et Stykke Vej for at komme til Efrath, og jeg begrov hende der paa Vejen til Efrath, det, er Bethlehem.y1m 0Men dit Afkom, som du avler efter dem skal høre dig til; de skulle kalde efter deres Brødres Navn i deres Arv.:0o 0Og nu, dine to Sønner, som ere fødte dig i Ægyptens Land, før jeg kom til dig Ægypten, de skulle høre mig til Efraim og Manasse skulle høre mine til, som Ruben og Simeon.7/i 0og velsignede mig og han sagde til mig: Se, jeg vi gøre dig frugtbar og formere dig og gøre dig til en Hob Folk og give din Sæd efter dig dette Land til Ejendom evindelig.c.A 0Og Jakob sagde til Josef: Den almægtige Gud aabenbaredes for mig i Luz, udi Kanaans Land,- 0Og det gaves Jakob til Kende, og der sagdes: Se, din Søn Josef kommer til dig; saa gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen., 0Og det skete derefter, at der sagdes til Josef: Se, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Efraim.f+G /Men han sagde: Sværg mig; og han svor ham; og Israel bøjede sig over Hovedgærdet i Sengen.*' /Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig af Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg vil gøre, som du har sagt.)' /Og Israels Dage kom nær, at han skulde dø, og han kaldte ad sin Søn Josef og sagde til ham: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dig, da læg, kære, din Haand under min Lænd, og bevis den Miskundhed og Troskab mod mig, at du, kære, ikke begraver mig i Ægypten.|(s /Og Jakob leve de i Ægyptens Land sytten Aar; og Jakobs Dage, hans Livs Aar, vare hundrede og syv og fyrretyve Aar.|'s /Og Israel boede i Ægyptens Land, i Gosen Land; og de fik Ejendom der og vare frugtbare og bleve saare mangfoldige.'&I /Saa gjorde Josef det til en Skik indtil denne Dag over Ægyptens Jord, at Farao skal have den femte Part; ikkun Præsternes Jord, den alene, blev ikke Faraos.z%o /Og de sagde: Du har holdt os ved Live, lad os finde Naade for min Herres Øjne, og vi ville være Faraos Trælle.i$M /Og med Afgrøden skal det være saaledes, at I skulle give Farao den femte Part, og de fire Parter skulle I beholde til Sæd til Ageren og til Spise for eder og for dem, som ere i eders Huse, og til eders smaa Børn at æde.# /Da sagde Josef til Folket: Se, jeg har i Dag købt eder og eders Jord til Farao, se, der have I Sæd, og I skulle besaa Jorden.C" /Alene Præsternes Jord købte han ikke; thi Præsterne hav de deres beskikkede Del af Farao; og de aade deres beskikkede Del, som Farao havde givet dem, derfor solgte de ikke deres Jord.c!A /Og han lod Folket flytte om i Stæderne, fra den ene Ende af Ægyptens Land til den anden. ! /Og Josef købte af Ægyptens Jord til Farao; thi Ægypterne solgte hver sin Ager, fordi Hungeren var svar over dem; og Landet blev Faraos.gI /Hvi skulle vi dø for dine Øjne, baade vi og tilmed vor Jord blive Øde? køb os og vor Jord for Brød; og vi med vor Jord ville være Faraos Tjenere, og giv os Sæd, at vi maa leve og ikke dø, og Jorden ikke blive Øde.1 /Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sag de til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at ikke alene Pengene ere borte, men og Kvæget, som vi ejede, er kommet til min Herre; vi have intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.cA /Saa førte de, deres Kvæg til Josef, og Josef gav dem Brød for Hestene og for Kvæget, som de ejede, og for Øksnene, ligsom de ejede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Kvæg i det samme Aar:tc /Og Josef sagde Flyr hid eders Kvæg, saa vil jeg give eder Brød for eders Kvæg, dersom Pengene ere borte.:o /Og da det var forbi med Pengene i Ægyptens Land og i Kanaans Land, da kom alle Ægypterne til Josef og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi dø for dig? thi Pengene ere borte.5 /Og Josef samlede alle Pengene, som fandtes i Ægyptens Land og i Kanaans Land, for det Korn, som de købte, og Josef lod Pengene komme i Faraos Hus. / Og der var ikke Brød i alt Landet; thi Hungeren var saare svar, saa at Ægyptens Land og Kanaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.oY / Og Josef underholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Hus med Brød til de smaa Børns Mund.#A / Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bo og gav dem Ejendom i Ægyptens Land, paa det bedste Sted i Landet, i det Land Raamses, som Farao havde befalet.6i / Og Jakob velsignede Farao og gik ud fra Farao.U% / Og Jakob sagde til Farao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage i deres Udlændigheds Dage.4e /Og Farao sagde til Jakob: Hvor gammel er du?jO /Og Josef førte Jakob sin Fader ind og stillede ham for Faraos Ansigt, og Jakob velsignede Farao.wi /Ægyptens Land ligger for dig, lad din Fader og dine Brødre bo paa det bedste Sted i Landet, lad dem bo i Gosen Land, og dersom du ved, at der er duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Opsynsmænd over Kvæget, over det, som jeg har.Y- /Og Farao talede til Josef og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.Z/ /Og de sagde til Farao: Vi ere komne at være fremmede i Landet; thi der er ingen Føde til det Kvæg, som dine Tjenere have; thi Hungeren er svar i Kanaans Land; og nu, kære, lad dine Tjenere bo i Gosen Land. /Da sagde Farao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering og de sagde til Farao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.R /Og af samtlitge sine Brødre tog han fem Mænd og stillede dem for Farao.:  q /Og Josef kom og forkyndte Farao det og sagde: Min Fader og mine Brødre og deres Faar og deres Øksne og alt det, de have, ere komne fra Kanaans Land; og se, de ere i Gosen Land.X + ."da skulle I sige: Dine Tjenere ere Mænd, som drive Kvægavl fra vor Ungdom og indtil nu, baade vi og vore Fædre, paa det I maa bo i det land Gosen; thi alle Faarehyrder ere Ægypterne en Vederstyggelighed.\ 3 .!Og det skal ske Naar Farao kalder ad eder, og han siger: Hvad er eders Haandtering?  . Og Mændene ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, som drive Kvægavl, og deres Faar og deres Øksne og alt det de eje, har de ført hid.A } .Og Josef sagde til sine Brødre og til sin Faders Hus: Jeg vil drage op give Farao til kende og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Hus, som var i Kanaans Land, ere komne til mig.oY .Da sagde Israel til Josef: Jeg vil gerne dø, efter at jeg har set dit Ansigt, at du endnu er levende.!= .Da lod Josef spænde for sin vogn og drog op til Gosen at møde Israel sin Fader, og han saas af ham og faldt om hans Hals og græd længe om hans Hals.r_ .Og han sendte Juda foran sig til Josef, for at denne skulde vise ham til Gosen, og de kom til Gosen Land. .Og Josefs Sønner, som fødtes ham i Ægypten, vare to Sjæle; alle Sjæle af Jakobs Hus, som kom til Ægypten, vare halvfjerdsindstyve.7 .Alle de Sjæle, som kom med Jakob til Ægypten, som vare udkomne af hans Lænd, foruden Jakobs Sønners Hustruer, er alt seks og tresindstyve Sjæle.vg .Disse ere Bilhas Søn sønner, hvilken Laban gav Rakel sin Datter, og hun fødte Jakob disse ialt syv Sjæle.@} .og Nafthali sønner: Jahzeel og Guni og Jezer og Sillem.; .Og Dans Sønner: Husim;H .Disse ere Rakels Børn, som fødtes Jakob, ialt fjorten Sjæle.kQ .Og Benjamins Sønner: Bela og Beker og Asbel, Gera og Naaman, Ehi og Ros, Muppim og Huppim og Ard.~ .Og der blev født Josef Sønner i Ægyptens Land, hvilke Asnath, en Datter af Potifera, Præsten i On, fødte ham: Manasse og Efraim.;}s .Rakels, Jakobs Hustrus, Sønner: Josef og Benjamin.l|S .Disse ere Silpas Børn, hvilken Laban gav Lea sin Datter; og hun fødte Jakob disse seksten Sjæle.w{i .og Asers Sønner: Jimna og Jisva og Jisui og Bria, og Sera, deres Søster; og Brias Søn er: Heber og Malkiel.Pz .Og Gads Sønner: Zifjon og Haggi, Sini og Ezbon, Eri og Arodi og Areli;y+ .Disse ere Leas Børn, som pan fødte Jakob i Paddan-Aram, og hans Datter var Dina; alle hans Sønner og hans Døtre vare tre og tredive Sjæle.6xi .og Sebulons Sønner: Sered og Floll og thleel.;ws . og Isaskars Sønner: Thola og Pua og Job og Simron;v . Og Judas Sønner: Er og Onan og Sela og Perez og Sera; men Er og Onan vare døde i Kanaans Land; og Perez Sønner vare Hezron og Hamul;2ua . og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari;ftG . og Simeons Sønner: Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Zohar og Saul, den kananæiskes Søn;=sw . og Rubens Sønner: Hanok og Pallu og Hezron og Karmi;ure .Og disse ere Israels Børns Navne, som kom til Ægypten, Jakob og hans Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte;q .hans Sønner og hans Sønners Sønner med ham, hans Døtre og hans Sønners Døtre og al hans Sæd; han førte dem med sig til Ægypten. p .Og de tog deres Kvæg og deres Gods, som de havde forhvervet i Kanaans Land, og kom til Ægypten, Jakob og al hans Sæd med ham;6og .Saa brød Jakob op fra Beersaba; og Israels Sønner førte Jakob, deres Fader, og deres smaa Børn og deres Hustruer paa Vognene, som Farao havde sendt til at føre ham paa. n .Jeg vil fare ned med dig til Ægypten, og jeg vil ogsaa visselig føre dig op igen; og Josef skal lægge sin Haand paa dine Øjne. m .Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud, frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gøre dig til et stort Folk.ilM .Og Gud talede til Israel i Syner om Natten og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: Se, her er jeg.nk Y .Og Israel rejste med alt det, han havde, og kom til Beersaba og ofrede sin Fader Isaks Gud Slagtoffer.njW -Og Israel sagde: Det er meget, Josef min Søn lever endnu; jeg vil fare hen og se ham, før jeg dør.1i] -Da sagde de ham alle Josefs Ord, som han havde sagt til dem, og han saa Vognene, som Josef havde sendt til at føre ham paa; og Jakobs, deres Faders, Aand blev levende.h3 -Og de forkyndte ham, sigende: Josef lever endnu, og han er en Hersker over alt Ægyptens Land; men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke.\g3 -Saa droge de op af Ægypten, og de kom til det Land Kanaan, til Jakob, deres Fader.]f5 -Og han lod sine Brødre fare, og de gik; og han sagde til dem: Kives ikke paa Vejen!#eA -Og Han sendte sin Fader ligervis ti Asener, som bare af Ægyptens bedste Gods, og ti Aseninder, som bare Korn og Brød og Føde, til hans Fader paa Vejen.d% -Han gav alle, hver især, Klædninger til at skifte med; men Benjamin gav han tre Hundrede Sekel Sølv og fem Klædninger til at skifte med.ncW -Og Israels Sønner gjorde saa, og Josef gav dem Vogne efter Faraos Ord og gav dem Tærring paa Vejen.rb_ -Og lader eders Øjne ikke se hen til eders Boskab; thi det bedste, som er i alt Ægyptens Land, er eders. a; -Og det er dig befalet: gører dette; tager eder Vogne af Ægyptens Land til eders Børn og til eders Hustruer, og fører eders Fader der paa og kommer.`' -Og tager eders Fader og eders Husfolk og kommer til mig, og jeg vil give eder det bedste i Ægyptens Land, at I skulle æde af Landets Fedme._ -Og Farao sagde til Josef: Sig til dine Brødre: gører dette, belæsser eders Dyr og gaar, at I maa, komme til Kanaans Land. ^ -Og det rygtedes i Faraos Hus, og der sagdes: Josefs Brødre ere komne; det var godt baade i Faraos Øjne og i hans Tjeneres Øjne.e]E -Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem, og derefter talede hans Brødre med ham.`\; -Saa faldt han om Benjamins, sin Broders, Hals og græd, og Benjamin græd om hans Hals.[ - Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have set; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned._Z9 - Og se, eders Øjne og min Broder Benjamins Øjne se, at jeg taler mundtligen til eder.Y - Og jeg vil opholde dig der; thi endnu er der fem Aar Hunger; paa det du ikke skal forarmes, du og dit Hus og alt det, som tilhører dig.X - Og du skal bo i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn og dit Kvæg og dine Øksen og alt det, du har.0W[ - Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Josef: Gud har sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke!'VI -Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han har sat mig til en Fader for Farao og til en Herre over alt hans Hus og til en Hersker i alt Ægyptens Land.|Us -Men Gud har sendt mig foran eder, at lade eder blive tilovers i Landet og at lade eder leve, til en stor Befrielse.T -Thi nu har der været to Aar Hunger i Landet, og endnu er der fem Aar, i hvilke der ikke skal være Pløjning eller Høst.=Su -Men værer nu ikke bekymrede, og lader det ikke være mishageligt for eders Øjne, at I solgte mig hid; thi for at I skulde blive holdte ved Live, har Gud sendt mig hid foran eder.R% -Da sagde Josef til sine Brødre: kommer dog hid til mig og de gik frem; og han sagde: Jeg er Josef, eders Broder, som I solgte til Ægypten.Q- -Og Josef sagde til sine Brødre: Jeg er Josef; lever min Fader endnu? Og hans Brødre kunde ikke svare ham; thi de forfærdedes for hans Ansigt.cPA -Og han opløftede sin Røst med Graad, og Ægypterne hørte det, og Faraos Hus hørte det. ,Da gik Juda frem til ham og sagde: Hør mig, min Herre! kære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Farao.#=A ,Og han sagde: Det være langt fra mig at gøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Træl; men drager I op med Fred til eders Fader!o<Y ,Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre hvad skullc vi tale, og hvormed ville vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Tjeneres Misgerning; se, vi ere min Herres Trælle, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos.; ,Da sagde Josef til dem: Hvad er dette for en Gerning, som I have gjort vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde spaa det?w:i ,Og Juda og hans Brødre kom til Josefs Hus, og han selv var endnu der, og de faldt til Jorden for hans Ansigt.a9= , Da sønderreve de deres Klæder, og hver lagde paa sit Asen, og de fore til Staden igen.w8i , Og han ransagede; han begyndte med den ældste og endte med den yngste, og Skaalen fandtes udi Benjamins Pose.V7' , Saa hastede de og hver lagde sin Pose ned paa Jorden, og hver oplod sin Pose.6 , Og han sagde: Ja nu, det skal saa være efter eders Ord: hos hvem den findes, han skal være min Træl, og I skulle være frie.k5Q , Hos hvem af dine Tjenere den findes, han skal dø; dertil ville vi ogsaa være min Herres Trælle.&4G ,Se, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi bragt til dig igen fra Kanaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Hus Sølv eller Guld?y3m ,Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord det, være langt fra dine Tjenere at gøre saadan Gerning.62i ,Og han naaede dem og talede disse Ord til dem.q1] ,Er det ikke den, som min Herre drikker af? og hvorved han spaar? I have gjort ilde i, hvad I have gjort.^07 ,Der de vare dragne ud af Staden og ikke vare komne langt, sagde Josef til den, som forestod hans Hus: Staa op, forfølg Mændene, og naar du naar dem, da skal du sige til dem: hvor for have I betalt ondt for godt?X/+ ,Om Morgenen, der det blev lyst, bleve Mændene sendte bort, de og deres Asener..7 ,Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den yngstes Pose og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josefs Ord, som han havde sagt. - = ,Og han befalede den, som forestod hans Hus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, efter som de kunne føre, og læg hvers Penge Øverst i hans Pose!:,q +!*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***+9 + Og de sade lige for ham, den førstefødte efter sin Førstefødsel og den yngste efter sin Ungdom; og Mændene forundrede sig imellem sig indbyredes.O* +Saa satte de for ham særskilt og for dem særskilt og for Ægypterne, som aade med ham, særskilt, fordi Ægypterne ikke kunde æde Brød med Hebræerne; thi det er Ægypterne en Vederstyggelighed.h)K +Og der han havde toet sit Ansigt, da gik han ud, og han holdt sig og sagde: Sætter Maden frem!(9 +Og Josef skyndte sig; thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han søgte et Sted, hvor han kunde græde, og han gik ind i Kammeret og græd der.@'{ +Da opløftede han sine Øjne og saa Benjamin sin Broder, sin Moders Søn, og saagde: Er denne eders yngste Broder, som I talte til mig om og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!p&[ +De sagde: Det gaar din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøjede sig og faldt ned for ham.m%U +Men han hilsede dem og sagde: Gaar det eders Fader; den gamle, vel, som I talede om? lever han endnu $ +Og Josef kom ind i Huset, og de bare ham den Skænk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden.n#W +Men de gjorde Gaven rede, indtil Josef kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde faa Mad der.z"o +Og Manden førte Mændene i Josefs Hus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder.4!c +Og Han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud har givet eder en Skat i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.} u +Og vi have taget andre Penge ned med os til at købe Spise for; vi vide ikke, hvo der lagde vore Penge i vore Poser.5e +Og det skete, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, se, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge efter deres Vægt, derfor have vi ført dem med os igen.\3 +Og de sagde: Hør mig, min Herre! vi vare jo tilforn dragne ned for at købe Spise.^7 +Derfor gik de til Manden, som forestod Josefs Hus, og talede med ham ved Husets Dør. +Men Mændene frygtede, fordi de bleve førte i Josefs Hus, og sagde: Vi føres her ind for de Penges Skyld, I som forrige Gang vare komne tilbage i vore Poser, for at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os og tage os til Trælle med vore Asener.S! +Og Manden gjorde, som Josef sagde; og Manden førte Mændene i Josefs Hus.?y +Da saa Josef Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Hus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagtekvæg og lav det til; thi disse Mænd skulle faa Mad med mig til Middag.!= +Saa toge Mændene denne Skænk og toge dobbelte Penge i deres Haand og Benjamin og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten og stode for Josefs Ansigt.a= + Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader eders anden Broder og Benjamin følge tilbage med eder; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa faar jeg være berøvet mine Børn.J + og tager eders Broder og gører eder rede, farer igen til Manden!  + Tager og andre Penge med der; og tager de Penge, som vare komne oven i eders Poser, igen med eder; maaske det er en Vildfarelse;wi + Og Israel, deres Fader, sagde til dem: Om det saa skal være, da gører dette: tager af Landets bedste Frugt i eders Sække og fører ned ned til Manden som Skænk: lidt Balsam og lidt Honning, Urter og Ladanum, Pistacienødder og Mander.Q + Thi dersom vi ikke havde tøvet da havde vi nu to Gange været her igen.9m +Jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kæve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham igen til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.,S +Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad den unge Mand fare med mig, at vi kunne gøre os rede og drage hen og leve og ikke dø, baade vi og du og vore smaa Børn.ue +Og de sagde: Manden spurgte nøje om os og om vor Slægt og sagde: lever eders Fader endnu have I nogen Broder: da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: fører eders Broder ned.mU +Og Israel sagde: Hvad have I gjort ilde mod mig ved at kundgøre Manden, at I havde endnu en Broder. +Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.R +Dersom du sender vor Broder med os, ville vi fare ned og købe dig Spise.  +Da talede Juda til ham, sigende: Manden vidnede alvorlig for os og sagde: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.  7 +Og det skete, der de havde for tæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igen og køber os lidt Spise!  *&Og han sagde: Min Søn skal ikke fare ned med eder; thi hans Broder er død, og han alene er bleven tilbage, og møder ham nogen Ulykke paa Vejen, som I drage hen paa, da skulle I føre mine graa Haar med Sorg til Graven. Og Hungeren var svar i Landet.2 _ *%Og Ruben talede til sin Fader og sagde: Du maa slaa begge mine Sønner ihjel, om jeg ikke forer ham til dig igen; giv ham i min Haand, og jeg vil føre ham til dig igen./ Y *$Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn; Josef er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; over mig kommer det altsammen.) *#Og det skete, der de tømte deres Sække, se, da var hvers Pengeknude i hans Sæk; og de saa deres Pengeknuder, de og deres Fader og frygtede.4c *"og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kende, at I ikke ere Spejdere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder igen, og I maa handle i Landet.J *!Da sagde Manden Landets Herre, til os: derpaa vil jeg kende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager, hvad I behøve mod Hunger en for edees Huse, og farer hen}u * Og vi vare tolv Brødre, vor Fader: Sønnen, den ene er ikke til, og den yngste er endnu hos vor Fader Kanaans Land.?{ *Og vi svarede ham vi ere redelige, vi ere ikke Spejderea= *Den Mand som er Herre i Landet, talte os haardelig til og holdt os for Landets Spejdere.{ *Og de kom til Jakob, deres Fader, til Kanaans Land; og de gave ham til Kende alt det, som var den vederfaret, og sagde:I *Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igen, og se, de ere her i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes den ene med den anden og sagde: Hvorfor har Gud gjort os dette? *Men der den ene lod sin Sæk op for at give sit Asen Foder i Herberget, da saa han sine Penge, og se, de laa oven i hans Pose.?{ *Og de lagde deres Korn paa deres Asener og fore derfra.,~S *Og Josef befalede, at man skulde fylde deres Poser med Korn og give dem deres Penge igen, hver i sin Sæk, og give dem Tæring paa Vejen og han gjorde saa mod dem.}% *Og han vendte sig fra dem og græd, og han vendte sig til dem igen og talede med dem og tog Simeon fra dem og lod ham binde for deres Øjne.S|! *Men de vidste ikke, at Josef forstod det; thi der var en Tolk imellem dem.{7 *Ruben svarede dem og sagde: Talede jeg det ikke til eder, der jeg sagde: synder ikke mod Drengen, og I hørte ikke og se, nu kræves ogsaa hans Blod.Hz *Men de sagde den ene til den anden: Vi have sandelig forskyldt dette for vor Broder, da vi saa hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre, derfor kommer denne Angest over os.wyi *og henter eders yngste Broder til mig, saa skulle eders Ord tros, og I skulle ikke dø; og de gjorde saaledes.=xu *Dersom I ere redelige, da lader een af eders Brødre blive som Fange i eders Forvaringshus; men farer I andre hen og fører det hjem, som I have købt mod Hungeren, for eders Huse,bw? *Men den tredje Dag sagde Josef til dem: Gører dette, saa skulle I leve; jeg frygter Gud.;vs *Og han satte dem til sammen i Forvaring i tre Dage.Ju *Sender een af eder bort, at han skal hente eders Broder; men I skulle være fangne, og eders Ord skulle prøves, om I fare med Sandhed; thi hvis ikke, da ere I, saa sandt Farao lever, Spejdere.ytm *Derpaa skulle I prøves: saa sandt Farao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.gsI *Og Josef sagde til dem: Det er det, som jeg har talet til eder, der jeg sagde: I ere Spejdere.r7 * De svarede: Vi, dine Tjenere vare tolv Brødre, een Mands Søn ner i Kanaans Land; og se, den yngste er endnu hos vor Fader, men den ene er ikke til.Uq% * Og han sagde til dem: Nej, men I ere komne for at bese, hvor Landet er blot.Xp+ * Vi ere alle een Mands Sønner, vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Spejdere.\o3 * Og de sagde til ham: Nej, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at købe Spise.n * Og Josef kom de Drømme i Hu som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Spejdere, I ere komne at bese, hvor Landet er blot.=mw *Og Josef kendte sine Brødre; men de kendte ikke ham.Cl *Og Josef saa sine Brødre og kendte dem og holdt sig fremmed mod dem og talede haarde Ting med dem og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Kanaan for at købe Spise.%kE *Og Josef var Regent over Landet han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josefs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.cjA *Saa kom Israels Sønner at købe iblandt dem, som kom; thi der var Hunger i Landet Kanaan.i} *Men Jakob lod ikke Benjamin, Josefs Broder, fare med sine Brødre; thi han sagde: Der kunde vederfares ham nogen Ulykke.Ah *Saa droge Josefs ti Brødre ned at købe Korn i Ægypten. g *Og han sagde: Se, jeg hører at der er Korn til fals i Ægypten, farer did ned og køber til os derfra, at vi maa leve og ikke dø.pf ] *Der Jakob saa, at Korn var til fals i Ægypten, da sagde Jakob til sine Sønner: Hvi se I paa hverandre?qe] )9Og fra alle Lande kom man til Ægypten for at købe hos Josef; thi Hungeren var meget svar i alle Lande.d3 )8Der Hungeren var i hele Landet, da oplod Josef alle Steder, hvor noget var, og solgte Ægypterne Korn; thi Hungeren tog Overhaand i Ægyptens Land.*cO )7Der hele Ægyptens Land led Hunger, da raabte Folket til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægyptere: Gaar til Josef, hvad han siger eder, skulle I gøre.b+ )6Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, som Josef havde sagt, og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det hele Ægyptens Land.Ha )5Og de syv Overflødigheds Aal endte, som vare i Ægyptens Land.f`G )4Og den andens Navn kaldte han Efraim; "thi Gud har gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land.|_s )3Og Josef kaldte den førstefødtes Navn Manasse; "thi Gud har ladet mig glemme al min Møje og alt min Faders Hus". x~~}}|g{{Izz#yy[yxnx,www-vvvuu,tzssrlqqpp:ooAnnEmllYkk(jj+iSih6gffseedd,ccNbbaa)```o`H___ ^^i]\\m\*[nZZ7YY;XX%WWVWVUUTT0SSDRQQ#PPOENN$MMdLLfL KJJyJ=IHHHG~FFKEADDYCCBOA@?? > ==<;;::6998k77'625r444J3c22N210//..--,,<++q+*c))'(t''p'&%%K$$b$#""3!!< 8%n, _AO0k{?vku$0 i  i  Y,jFW,)Og Farao vendte sig og gik til sit Hus og lagde end ikke dette paa sit Hjerte.+)Og de ægyptiske Koglere gjorde ligesaa med deres Besværgelser; og Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.!*=Og Fiskene, som vare i Floden døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vand af Floden; og der blev Blod i hele Ægyptens Land.`);Og Mose og Aron gjorde saa, eftersom Herren havde befalet, og han opløftede Staven og slog Vandet, som var i Floden, for Faraos Øjne og for hans Tjeneres Øjne, og alt Vandet, som var i Floden, omvendtes til Blod..(WOg Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Tag din Stav og ræk din Haand ud over Vandet i Ægypten, over deres Strømme, over deres Floder og over deres Søer og over alle deres Vandsamlinger, og de skulle vorde Blod, og der skal være Blod i hele Ægyptens Land, baade i Træ- og i Stenkarrene. 'Og Fiskene, som ere i Floden, skulle dø, og Floden skal lugte ilde, saa at Ægypterne skulle væmmes ved at drikke Vand af Floden.7&iSaa siger Herren: Af dette skal du fornemme, at jeg er Herren; se, jeg slaar med Staven, som jeg har i min Haand, paa Vandet, som er i Floden, og det skal olnvendes til Blod.5%eOg du skal sige til ham: Herren, Hebræernes Gud, har sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken, og se, du har ej villet høre hidindtil.5$eGak til Farao aarle, se, han gaar ud til Vandet, og du skal træde frem mod ham ved Bredden af Floden; og din Stav, som var omvendt til en Slange, skal du tage i din Haand.d#COg Herren sagde til Mose: Faraos Hjerte er haardt, han vægret sig ved at lade Folket fare.["1 Og Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte døm ikke, ligesom Herren havde sagt._!9 Og de kastede hver sin Stav, og de bleve Slanger; men Arons Stav opslugte deres Stave.  Da kaldte ogsaa Farao ad de vise og Troldkarlene, men ogsaa disse, de ægyptiske Koglere, gjorde ligesaa med deres Besværgelser.'I Da kom Mose og Aron til Farao og gjorde saaledes, som Herren havde befalet, og Aron kastede sin Stav for Farao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange.,S Naar Farao taler til eder sigende: Gør er en underlig Gerning, da skal du sige til Aron: Tag din Stav og kast den for Faraos Ansigt: Den skal blive til en Slange.6iOg Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:mUOg Mose var firsindstyve Aar gammel, og Aron tre og firsindstyve Aar gammel, da de talede til Farao.T#Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de. Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar eg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dein.%EOg Farao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægyptens Land ved store Domme.wiMen jeg vil forhærde Faraos Hjerte og mangfoldiggøre mine Tegn og mine underlige Gerninger i Ægyptens Land.'Du skal tale alt det, som jeg vil befale dig; men Aron, din Broder, skal tale til Farao, at han skal lade Israels Børn drage ud af sit Land.v iOg Herren sagde til Mose: Se, jeg har sat dig til en Gud for Farao og Aron, din Broder, skal være din Profet.ueOg Mose sagde. for Herrens Ansigt: Se, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvor ledes skulde Farao høre mig?ymOg Herren talede til Mose sigende: Jeg er Herren, tal til Farao, Kongen af Ægypten, alt hvad jeg taler til dig.NOg det skete paa den Dag, at Herren talede til Mose i Ægyptens Land.}uDet var dem, som talede til Farao, Kongen af Ægypten, om at udføre Israels Børn af Ægypten, det er Mose og Aron.saDette er Aron og Mose, som Herren sagde til: Fører Israels Børn ud af Ægyptens Land, efter deres Hære.*OMen Eleasar, Arons Søn, tog sig en Hustru af Putiels Døtre, og hun fødte ham Pinelias; disse ere Øversterne for Leviternes Fædrenehuse efter deres Slægter.Z/Og Koras Børn vare: Assir og Elkana og Abiasaf; disse ere de Koraiters Slægter.Og Aron tog Fliscba, Amminadabs Datter, Nahassons Søster, til Hustru, og hun fødte ham Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.= wOg Ussiels Sønner vare: Misael og Elzafan og Sithri.9 oOg Jizehars Sønner vare: Kora og Nefeg og Sikri. Og Amram tog sin Faders Søster Jokebed til Hustru, og hun fødte ham Aron og Mose; og Amram blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.X +Og Merari Børn vare Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter efter deres Afkom.{ qOg Kahaths Børn vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel; og Kahath blev hundrede og tre og tredive Aar gammel.DOg Gersons Børn vare: Libni og Simei efter deres Slægter.Og disse vare Levi Børns Navne efter deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel. Og Simeons Sønner vare: Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Zohar og Saul, den kananæiskes Søn; disse vare Simeons Slægter. ;Disse vare øversterne i deres Fædrenehuse: Rubens, Israels førstefødtes, Sønner vare: Hanok og Pallu, Hezron og Karmi; disse vare Rubens Slægter.!= Og Herren talede til Mose og Aron og gav dem Befaling til Israels Børn og til Farao, Kongen af Ægypten, om at udføre Israels Børn af Ægyptens Land.%E Og Mose talede for Herrens Ansigt og sagde: Se, Israels Børn høre mig ikke, og hvorledes skulde Farao høre mig? og derhos er jeg uomskaaren paa Læberne.gI Gak ind og tal til Farao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn drage ud af sit Land.0] Da talede Herren til Mose og ilde sagde:~w Og Mose talede saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke dette Mose for Sjæleangst og for den haar de Trældom.4cOg jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg har opløftet min Haand og svoret at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg Tilgive eder det til Ejendom, jeg er Herren.,~SOg jeg vil tage mig eder til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den som udfører eder fra Ægypternes Byrder.<}sDerfor sig til Israels Børn: Jeg er Herren og vil udføre eder fra Ægypternes Byrder og fri eder af deres Trældom; og jeg vil udløse eder med en udrakt Arm og ved store Domme.|Og jeg har ogsaa hørt Sukket fra Israels Børn, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg har ihukommet min Pagt.{Og jeg har ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Kanaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge. z Og jeg har aabenbaret mig for Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herren ! var jeg ikke kendt af dem.?y{Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren,3x cOg Herren sagde til Mose: Nu skal du se, hvad jeg vil gøre Farao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land.wThi fra den Tid, da jeg kom til Farao at tale i dit Navn, har han gjort imod dette Folk, og du har ingenlunde friet dit Folk.jvOOg Mose vendte sig til Herren igen og sagde: Herre, hvi gør du ilde imod Folk hvi sendte du mig?AMen jeg ved, at Kongen af Ægypten skal ikke lade eder fare, end ikke ved en stærk Haand.}=uOg de skulle høre din Røst, og du skal gaa ind, du og de ældste af Israel, til Kongen af Ægypten og I skulle sige til ham: Herren, Hebræernes Gud, har mødt os, og nu, lad os dog gaa tre Dages Rejse hen i Ørken og ofre til Herren vor Gud.L<og jeg har sagt: Jeg vil føre eder op af Ægyptens Elendighed til Kananiters og Hethitens og Amoritens og Feresitens og Hevitens og Jebusitens Land, til et Land, som flyder med Mælk og Honning.l;SGak, og du skal samle de ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Ahrahams, Isaks og Jakobs Gud, og har sagt: Jeg har visselig besøgt eder og set, hvad eder er vederfaret i Ægypten,s:aOg Gud sagde yder mere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gad, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og dette min Ihukommelse fra Slægt til Slægt. 9Og Gud sagde til Mose: Jeg er den, som jeg er; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: "Jeg er" har sendt mig til eder.G8  Og Mose sagde til Gud: Se, naar; jeg kommer til Israels Børn og siger til dem: Eders Fædres Gud har sendt mig til eder, og de sige til mig: Hvad er hans Navn hvad skal jeg da sige til dem?;7q Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig; og dette skal være dig et Tegn, at jeg har sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle: I tjene Gud paa dette Bjerg.}6u Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaa til Farao, og at jeg skulde ud føre Israels Børn af Ægypten?5 hvormed Ægypterne trænge dem. Saa gak nu og jeg vil sende dig til Farao, og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.^47 Og nu se, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg har ogsaa set den Trængsel,3Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Mælk og Honning, til Kananitens og Hethitens og Amoritens og Feresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.2)Og Herren sagde: Jeg har grant set mit Folks Elendighed i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg ved deres Smerter.1#Og han sagde: Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at se paa Gud.0{Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Sko af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, det er hellig Jord./Der Herren saa, at han gik hen for at se, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og han sagde: Se, her er jeg.b.?Og Mose sagde: Jeg vil nu gaa hen og se dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes.'-IOg Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af Tornebusken, og han saa, og se, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret., #Og I fose vogtede Kvæg hos Jetro, sin Svigerfader, Præsten i Midian, og han drev Kvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.9+oOg Gud saa Israels Børn, og Gud kendtes ved dem.a*=Og Gud hørte deres Suk, og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.))MOg det skete lang Tid derefter da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte, og deres Raab over Trældommen kom op for Gud.}(uOg hun fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Gersom; thi han sagde: Jeg er bleven en Udlænding i et fremmed Land.Y'-Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippor, sin Datter.w&iOg han sagde til sine Døtre: Hvor er han da hvi lode I den Mand gaa kalder ham og han skal æde Brød med os.%{Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand og drog desuden flittig Vand op for os og vandede Kvæget.U$%Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I, saa snart i Dage#EDa kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og hjalp dem og vandede deres Kvæg.~"wOg Præsten i Midian havde syv Døtre, og de kom derhen og droge Vand og fyldte Renderne at vande deres Faders Kvæg.!3Og Farao hørte denne Gerning og søgte at slaa Mose ihjel; men Mose flyede fra Faraos Ansigt, og blev i det Land Midian og satte sig ved Brønden.G  Og han sagde: Hvo har sat dig til Fyrste og Dommer over os tænker du at slaa mig ihjel, saasom du slog en Ægypter ihjel da frygtede Mose og sagde: Sandelig den Gerning er bleven vitterlig.  Og anden Dagen gik han ud, og se, to hebraiske Mænd trættedes; da sagde han til den, som havde Uret: Hvi slaar du din Næste? Da vendte han sig hid og did, og saa, at der var ingen til Stede, og han slog den. Ægypter ihjel og skjulte ham i Sandet.B Og det skete i de samme Dage, der Mose var bleven stor, da gik han ud til sine Brødre og saa paa deres Byrder, og han saa en ægyptisk Mand, som slog en hebraisk. Mand af hans Brødre.2_ Og der Drengen var bleven stor, da bragte hun ham til Faraos Datter, og denne holdt ham som sin Søn, og hun kaldte hans Navn Mose, og sagde: Thi jeg drog ham af Vandet.!= Da sagde Faraos Datter til hende: Tag denne Dreng og giv mig ham at die, og jeg, ja jeg vil give dig din Løn. Og Kvinden tog Drengen og gav ham at die.V'Og Faraos Datter sagde til hende: Gak! og Pigen gik og kaldte Drengens Moder.Da sagde hans Søster til Faraos Datter: Skal jeg gaa og hente dig en Kone til Amme, af de hebraiske, at hun giver dig Drengen at die?Og der hun lod den op, da saa hun Barnet, og se, Drengen græd; da ynkedes hun over ham og sagde: Denne er en af de Hebræers Drenge.9mOg Faraos Datter gik ned til Floden for at bade sig, og hendes Jomfruer gik ved Bredden af Floden; der hun saa Kisten midt i Sivet, da sendte hun sin Pige hen og lod den hente.Z/Men hans Søster stod i Frastand for at faa at vide, hvorledes det vilde gaa ham.=uMen der hun ikke længere kunde skjule ham, da tog hun ham en Kiste af Rør og klinede den med Lim og Beg og lagde Drengen der udi og lagde den imellem Sivet ved Bredden af Floden.wiOg Kvinden undfik og fødte en Søn, og der hun sagde ham, at han var dejlig, da skjulte hun ham tre Maaneder.< wOg en Mand af Levi Hus gik hen og tog en Levi Datter.w kSaa bød Farao alt sit Folk og sagde: Hver en Søn, som fødes, kaster ham i Floden, og lader alle Døtre leve.R !Og det skete, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da lod han dem faa Huse.h MDerfor gjorde Gud vel imod Jordemødrene, og Folket blev mangfoldigt, og de bleve saare talrige.' KOg Jordemødrene svarede Farao: De hebraiske ere ikke som de Ægyptenptiske Kvinder, men de ere stærke: førend Jordemoderen kommer til dem, da have de født.x mDa kaldte Kongen af Ægypten Jordemødrene og sagde til dem: Hvi gjorde I denne Gerning, at I lode Drengene leve~  yMen Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke saa, som Kongen af Ægypten havde talet til dem, men lode Drengene leve.2  aog han sagde: Naar I hjælpe de hebraiske Kvinder ved Fødselen, saa ser paa Stolene: Dersom det er en Søn, saa dræber ham, og dersom det er en Datter, da maa hun leve.~  yOg Kongen af Ægypten tale de til de hebraiske Jordemødre, af hvilke den enes Navn var Sifra: og den andens Navn Pua,8  mOg de gjorde dem deres Liv besk med haard Trældom i Ler og i Tegl og med alle Haande Trældom paa Marken; i al deres Trældom, i hvilken tjente dem, maatte de trælle strengt.@   Og Ægypterne tvang Israels Børn til at trælle strengt.w k Og jo mere de plagede det, desto mere blev det mangfoldigt, og udbredte sig, og de væmmedes ved Israels Børn. + Saa satte de Skattebetjente over det, at de skul de plage det med deres Byrder; og man byggede Farao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.c C Velan, vi ville handle klogeligen imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde ske, om der blev Lejlighed til en krig, kunde det ogsaa slaa sig til vore Fjender og føre Krig imod os og drage ud af Landet.Y / Og han sagde til sit Folk: Se, Israels Børns Folk ere flere og talrigere end vi.D Og der kom en ny Konge over Ægypten, som ikke kendte Josef.} wOg Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede og bleve mangfoldige og vare saare talrige, og Landet blev fuldt af dem.= yOg Josef døde, og all hans Brødre og al denne Slægty oOg alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd, de vare halvjerdsindstyve Personer; men Josef var i Ægypten.$ GDan og Nafthali, Gad og Aser.$ GIsaskar, Sebulon og Benjamin,#~ ERuben, Simeon, Levi og Juda,j} SOg disse ere Navnene paa Israels Sønner, som kom til Ægypten, med Jakob kom de, hver med sit Hus:o|Y 2Saa døde Josef hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten.}{u 2Og Josef tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op her fra.1z] 2Og Josef sagde til sine Brødre: Jeg dør, og Gud skal visselig besøge eder og føre eder op af dette Land, til det Land, som han har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob.{yq 2Og Josef saa Efraims Sønner i tredje Led; desligeste Makirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josefs Knæ.`x; 2Saa boede Josef i Ægypten, han og hans Faders Hus, og Josef levede hundrede og ti Aar.xwk 2Saa frygter nu ikke, jeg vil opholde eder og eders smaa Børn; saa trøstede han dem og talede kærlig med dem.v# 2Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.Nu 2Og Josef sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds StedktQ 2Og hans Brødre gik ogsaa selv hen og faldt ned for hans Ansigt og sagde; Se, vi ere dine Tjenere!lsS 2Saa skulle I sige til Josef: Kære, forlad dog dine Brødre deres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; kære, saa forlad nu din Faders Guds Tjenere deres Overtrædelse; da græd Josef, der de talede til ham.hrK 2Og de beskikkede nogen at tale til Josef, sigende: Din Fader befalede, før han døde og sagde:*qO 2Der Josefs Brødre saa, at deres Fader var død, da sagde de: Maske Josef hader os, saa han visselig vil betale os igen alt det onde, som vi have gjort imod ham.&pG 2Og Josef kom igen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare dragne op med: ham til at begrave hans Fader, efter at han havde begravet sin Fader.Jo 2 Og hans Sønner førte ham til Kanaans Land og begrove ham i Hulen paa den Ager Makpela, den Ager, som Abraham havde købt til Begravelses Ejendom af Efron den Hetrliter, tvært over for Mamre.Ln 2 Og hans Sønner gjorde saaledes med ham, som han havde befalet dem.Tm# 2 Og Kananiten, som boede i Landet, saa den Sorrig ved den Lade Atad, og de sagde: Denne er en svar Sorrig for Ægypterne; der for kaldte man det Steds Navn: Ægypternes Sorrig, som er paa hin Side Jordan.#lA 2 Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hin Side Jordan, da holdt de der en stor og saare svar Klage, og han lod holde Sorrig for sin Fader syv Dage.Sk! 2 Og baade Vogne og Ryttere droge op med ham, og det var en meget stor Hær.j 2og Josefs ganske Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres smaa Børn og deres Faar og deres Øksne lode de blive i Gosen Land.i- 2Og Josef drog op for at begrave sin Fader, og alle Faraos Tjenere fore op med ham, de ældste af hans Hus, og alle de ældste af Ægyptens Land,Uh% 2Og Farao sagde: Drag op og begrav din Fader, saaledes som han tog Ed af dig.Rg 2Min Fader tog en Ed af mig og sagde: Se, jeg dør; i min Grav, som jeg lod mig grave i Kanaans Land, der skal du begrave mig; og nu, kære, vil jeg drage op og begrave min Fader, og jeg vil komme igen.:fo 2Og der Grædedagene over ham vare forbi, da talede Josef til Faraos Hus og sagde: Kære, dersom jeg har fundet Naade for eders Øjne, da taler, kære, for Faraos Øren og siger: e 2Og fyrretyve Dage medgik hertil; thi saa mange Dage medgaa til Balsameringen; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.ldS 2Og Josef befalede sine Tjenere, Lægerne, at balsamere hans Fader; saa balsamerede Lægerne Israel.Oc  2Da faldt Josef over sin Faders Ansigt og græd over ham og kyssede ham.#bA 1!Der Jakob var kommen til Ende med at byde - sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen og opgav sin Aand og blev samlet til sit Folk.Oa 1 Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn. ` 1Der have de begravet Øraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea.)_M 1i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom. ^; 1Og han befalede dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre i den Hule, som er paa Efron den Hethiters Ager,']I 1Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.l\S 1Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.p[[ 1Brysters og Moderlivs Velsignelser. Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres velsignelser, indtil de evige Højes Grænser; de skulle komme paa Josefs Hoved og paa hans Isse, som er en Fyrste iblandt sine Brødre..ZW 1Fra din Faders Gud - og han hjælpe dig! - og fra den Almægtige - og han velsigne dig! - komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra,Y# 1Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.?X{ 1Og Bueskytterne forbitrede ham og skøde og hadede ham.yWm 1Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.GV 1Nafthali er en frit løbende Hind, han, som giver dejlig Tale.^U7 1Fra Aser kommer det fede, som er hans Brød; og han skal give kongelige Lækkerheder.ST! 1Gad - en Skare skal trænge ind paa ham, men han skal trænge den tilbage.(SM 1Herre, jeg bier efter din Frelse{Rq 1Dan skal være en Slange paa Vejen, en Hornslange paa Stien, som bider Hestens Hov, saa dens Rytter falder bag af.?Q{ 1Og Dan skal dømme sit Folk, som en af Israels Stammer.P 1Thi han saa, at Hvilen var god, og at Landet var dejligt, og han har bøjet sine Skuldre til at bære og er bleven en skatskyldig Tjener.TO# 1Isaskar skal være et knokkelstærkt Asen, som ligger imellem Kvægfoldene.tNc 1 Sebulon skal bo ved Havets Strand, og han skal være ved Skibenes Strand, og hans Side ligger op til Sidon.NM 1 Han er rødere i Øjnene end Vin, og hvidere paa Tænderne end Mælk.L 1 Han binder sit unge Asen til Vintræet og sin Asenindes Føl til Vinranken; han tor sit Klædebon i Vin, og sin Kjortel i Vindrueblod.K 1 Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.J 1 Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham op?I 1Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig.H' 1Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel:LG 1Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke folenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.CF 1Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd.E 1Du bruser op som Vandet; du skal ikke være ypperlig; thi du besteg din Faders Leje, da besmittede du det; han har besteget min Seng.sDa 1Ruben, du er min førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke!VC' 1Kommer til Hobe og hører, Jakobs Sønner! og hører paa Israel, eders Fader.B  1Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage. @~~G}|}#|r|{zyy{xxvx wwBvuuLtsrr=qqpoocnmmlllkjjhjiohhIgffvf eVddcc9baaU``"_^^]]!\[[XZZYYkXX\WVVEUQT\SS RYQQJPxONMMRLLKKlJJqIIOHHGG#FEEtDDwCCBGAk@@M??b>>=<<`;;6:99 8N76544<3r32~100?//L..#-+,~++`**j))x((''t&&$%%E%$$j#t#""4"!j tfy K3GpXrkc 8 p ,{w:R95 gDa sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren og sagde: Jeg vil synge for Herren; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.1Og Israel saa den store Magt, som Herren havde bevist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren; og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.|sSaa frelste Herren Israel den samme Dag af Ægypternes Haand, og Israel saa Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.~'Men Israels Børn vare gangne paa det Herre midt igennem Havet, og Vandet havde været dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.}#Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem.0|[Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede Herren Ægypterne midt i Havet.{+Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.*zOOg han stødte Hjulene af deres vogne og lod dem rykke frem med Besvær; da sagde Ægypterne: Jeg maa fly for Israel; thi Herren strider for dem imod Ægypterne. yOg det skete, der Morgenvagten kom, da saa Herren i Ildens og Skyens Støtte til Ægypternes Hær og forfærdede Ægypternes Hær.yxmOg Ægypterne forfulgte dem og droge efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet.wOg Israels Børn gik midt igennem Havet paa det Herre; og Vandet var dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.-vUOg Mose udstrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det Herre; og Vandene skiltes ad.9umOg den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Sky og Mørke (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den ene kom ikke til den en den ganske Nat.tDa drog den Guds Engel, som gik foran Israels Hær, af Sted og drog bag dem; og Skytten drog fra deres Ansigt og stod dem.|ssOg Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg har forherliget mig Farao, paa hans Vogne og paa Ryttere.5reOg jeg, se, jeg vil forhærde Ægypternes hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, paa hans vogne og paa hans Ryttere. qog opløft du din Stav og udræk din Haand over Havet og skil det ad, og Israels Børn skulle gaa midt igennem Havet paa det Herre.mpUOg Herren sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? sig til Israels, Børn, at de skulle drage frem;8omHerren skal stride for eder, og I, I skulle tie.Kn Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, bliver staaende og ser Herrens Frelse, som han skal vise eder i Dag; thi disse Ægyptere, som I se i Dag, dem skulle I ikke i al Evighed se mere herefter.-mU Er det ej det Ord, som vi talede til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, vi ville tjene Ægypterne; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at dø i Ørken. l; Og de sagde til Mose: Mon der ikke var Grave i Ægypten, siden du tog os ud til at dø i Ørken? hvi gjorde du os dette, at du førte os ud af Ægypten%kE Og Farao nærmede sig; og lsraels Børn opløftede deres Øjne, og se, Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren.7ji Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde lejret sig ved Havet, alle Faraos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hakiroth, tvært over for Baal-Zefon.i%Thi Herren forhærdede Ægyptens Konge Faraos Hjerte, saa at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høj Haand.khQOg han tog seks Hundrede udvalgte Vogne og alle Vogne i Ægypten og Høvedsmændene over dem alle.AgSaa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig.Wf)Og det blev Kongen af Ægypten tilkendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Faraos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?CeOg jeg vil forhærde Faraos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren; og de gjorde saa.edEThi Farao skal sige om Israels Børn: De ere farne vild i Landet, Ørken har lukket for dem.,cSTal til Israels Børn, at de drage om og lejre sig for Pi-Hakiroth, imellem Migdol og Havet, tvært over for Baal-Zefon, ret for den skulle I lejre eder ved Havet.*b SOg Herren talede til Mose og sagde:haK Han lod ikke Skystøtten vige om Dagen eller Ildstøtten om Natten, den blev for Folkets Aasyn."`? Og Herren gik foran dem om Dagen i en Skystøtte for at lede dem paa vejen, om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.S_! Saa rejste de fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.4^c Og Mose tog Josefs Ben med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op herfra med eder.]  Og Gud førte Folket omkring ad Vejen igennem Ørkenen mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægyptens Land.h\K Og det skete, der Farao lod, Folket fare, da førte Gud dem ikke ad Vejen til Filistrene, skønt den var nærmest; thi Gud sagde: Maaske det kunde fortryde Folket, naar de se Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten. [ Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øjne, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.HZ  Thi det skete, fordi Farao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, at Herren ihjelslog alle førstefødte i Ægyptens Land, fra Menneskets førstefødte indtil Kvægets førstefødte; derfor ofrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, og som er Han, og jeg skal løse hver førstefødt blandt mine Sønner.7Yi Og det skal ske, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Hus, med en vældig Haand.HX  Og alt førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen paa det; men alle førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.1W] da skal du overgive til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det førstefødte, der falder af Kvæg, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.V{ Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens Land, som han svor dig og dine Fædre, og har givet dig det,NU Og du skal tage Vare paa denne Skik til dens bestemte Tid, hvert Aar.ET Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand. S Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: Dette sker for det, som Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten. R Usyrede Brød skulle ædes syv Dage, og der skal ikke ses syret Brød hos dig, og ikke ses Surdejg hos dig i hele dit Landemærke.[Q1 Syv Dage skal du æde usyrede Brød, og paa den syvende Dag er Højtid for Herren. P Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svor dine Fædre at ville give dig, et Land som flyder med Mælk og Honning, da skal du varetage denne Tj eneste i denne Maaned:+OS Paa denne Dag udgaa, i Abid Maaned.DN Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dab ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Hus; thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra. Og syret Brød skal ikke ædes.M- Du skal hellige mig alle førstefødte; det som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Kvæg, det hører mig til.*L S Og Herren talede til Mose og sagde:mKU 3Og det skete lige paa denne Dag, at Herren udførte Israels Børn af Ægyptens Land med deres Hære.`J; 2Og alle Israels Børn gjorde det; som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.jIO 1Der skal være een Lov for den indfødte og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.rH_ 0Og naar nogen fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkøn omskæres, og da maa han have Adgang til at holde den og være som en indfødt i Landet; men ingen, som har Forhud, skal æde deraf.+GS /Al Israels Menighed skal gøre det.sFa .Det skal ædes i eet Hus, du skal ikke udbære af Kødet udenfor Huset; og I skulle ikke bryde Ben derpaa.4Ee -Ingen Gæst eller Lejesvend skal æde deraf.xDk ,Men enhver Svend, som hører nogen til, og som er købt for Penge, maa, naar du faar omskaaret ham, æde deraf.aC= +Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik: Ingen fremmed skal æde deraf..BW *De er en Nat, som toges i Agt af Herren for at udføre dem af Ægyptens Land; den samme Nat skal tages i Agt for Herren af alle Israels Børn hos deres Efterkommere.A/ )Og det skete, der fire Hundrede og tredive Aar vare til Ende, ja det skete lige paa den samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægyptens Land.U@% (Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire Hundrede Aar og tredive Aar.A?} 'Og de bagte af den Dejg, som de førte fra Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret; fordi de vare uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve og havde end ikke beredt sig Tæring.h>K &Ja og en stor Hob af alle Haande Folk drog op med dem, og Faar og Øksne, ja saare meget Kvæg.y=m %Saa rejste Israels Børn fra Raamses til Sukot, henved seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods, foruden smaa Børn.~<w $Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øjne, saa at de lode dem faa dem; og de skilte Ægypterne derved.n;W #Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.{:q "Saa tog I! Folket sin Dejg op, for den blev syret, deres Dejgtruge, ind svøbte i deres Kapper, paa deres Skuldre.u9e !Og Ægypterne trængte lla ar dt paa Folket for astigen at faa dem hel af Landet; thi de sagde: Vi dø ille.j8O Tager baade eders Faar og eders Øksne, som I have sagt, og gaar, og I skulle ogsaa velsigne mig.-7U Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gører eder rede, gaar ud af mit Folks Midte, baade I, saa og Israels Børn, og gaar, tjener Herren, som I have sagt.)6M Da stod Farao op samme Nat og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke eet Hus, at der jo var en død deri.t5c Og det skete om Midnatten, da slog Herren alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget.l4S Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.63g da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad.h2K Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for?1 Og det skal ske, naar I komme til Landet, som Herren skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste.Z0/ Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen.j/O Og Herren skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa beage Dørstolperne, og Herren skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa.p.[ Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, sorn er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen.-+ Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet.U,% Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger.F+ Syv Dage skal der ikke findes Surdej og i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet.*3 I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.D) Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik.{(q Og Paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder.f'G I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den søende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.=&u Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for Herren; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den.N% Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt edel til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land.I$  Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle før stefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.>#w Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren." Og I skulle ikke levne noget deraf til om Morgenen; men det, som levnes deraf til om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.+!Q I skulle ikke æde noget deraf raat eller kogt i Vand, men stegt ved Ild, med dets Vand, men stegt ved Ild, med dets Hoved, med dets Skanker og med dets Indvolde.x k Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det. Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtre af Husene, i hvilke de æde det.,S Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener.ue Det shal være eder et lydeløst, eet Aar gammelt Vædderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gederne.P Og dersom Huset ikke er talrigt nok til et Lam, da skal han og hans Nøo, som er næst ved hans Hus, tage et, efter Antallet paa Personerne; I skulle regne til et Lam, efter hvad enhver kan æde til.|s Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for hvert Fædrene hus, eet Lam for hvert Hus./[ Taler til al Israels Menighed og siger:5 g Og Herren talede til Mose og Aron i Ægyptens Land og sagde: Denne Maaned skal være eder Maanedernes Begyndelse, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret.+ Og Mose og Aron gjorde alle disse Vidundere for Farao; men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare ud af sit Land.y Og Herren havde sagt til Mose: Farao skal ikke høre eder, paa det mine Vidundere skulle blive mange i Ægyptens Land.X+ Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig og nedbøje sig for mig og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaa ud; og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.C Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge, enten mod Mennesker eller Kvæg, for at I skulle vide, at Herren gør Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel. Og der skal blive et stort Skrig i det hele Ægyptens Land, hvis Lige ikke har været, og hvis Liae ikke skal blive mere._9 Og alle førstefødte i Ægyptens Land skulle dø, fra den førstefødte for Farao, som sidder paa sin Trone, indtil den førstefødte for Tjenestekvinden, som arbejder ved Kværnen, og alle førstefødte af Kvæg.Z/ Og Mose sagde: Saa siger Herren: Ved Midnat vil jeg gaa ud midt igennem Ægypten.3 Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øjne, og Manden Mose var saare mægtig i Ægyptens Land for Faraos Tjeneres Øjne og for Folkets Øjne. Sig nu for Folkets Øren, at de skulle begære, hver Mand af sin Næste og hver Kvinde af sin Næste, Sølvkar og Guldkar.Q  Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Farao og over Ægypten, siden skal han lade eder fare herfra; naar han lader eder fare alle til Hobe, skal han endog drive eder herfra.P Og Mose sagde: Du talede ret; jeg vil herefter ikke mere se dit Ansigt.  Og Farao sagde til ham: Gak fra mig, vogt dig, at du ikke mere ser mit Ansigt; thi paa hvilken Dag du ser mit Ansigt, skal du dø.O  Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.U % Og endogsaa vort Fæ skal gaa med os, der skal ikke en Klov blive tilbage; thi vi skulle tage deraf til at tjene Herren, vor Gud; thi vi vide ikke, hvormed vi skulle tjene Herren, førend vi komme derhen.o Y Og Mose sagde: Du skal og medgive os slagtoffere og Brændofere, at vi kunne ofre til Herren, vor Gud. ) Da kaldte Farao ad Mose og sagde: Gaar, tjener Herren, kun skulle I lade eders Faar og Øksne blive; ogsaa eders smaa Børn maa fare med eder. lkke een saa den anden, og ingen stod op fra sit Sted i tre Dage; men hos alle Israels Børn var det lyst i deres Boliger.kQ Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der tykt Mørke i hele Ægyptens Land i tre Dage.   Og Herren sagde til Mose: Ræk din Haand op mod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægyptens Land, at markan føle paa Mørket.R Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare.E Og Herren vendte Vejret om til en saare stærk Vestenvind, som førte Græshopperne bort og kastede dem i det røde Hav; der blev ikke een Græshoppe tilovers i hele Ægyptens Landemærke.8m Og han gik ud fra Farao, og, han bad til Herren.   Og kære, forlad mig nu min Synd aleneste denne Gang, og beder til Herren eders Gud, at han dog vil borttage denne Død fra mig.xk Da skyndte Farao sig at kalde ad Mose og Aron, og han sagde: Jeg har syndet imod Herren eders Gud og imod eder.~w thi de skjulte Synet af hele Jorden, og Jorden blev formørket, og de aade alle Urter i Landet og al Frugt paa Træerne, som Hagelen lod blive tilovers; og der blev intet grønt tilovers paa Træer eller paa Urter i Marken i hele Ægyptens Land.dC Og der kom Græshopper op over hele Ægyptens Land og lode sig ned i hele Ægyptens Landemærke; de vare i svær Mængde; før dem havde der ikke været Græshopper saaledes, og efter dem skulde der ikke blive saaledes;=~u Saa rakte Mose sin Stav over Ægyptens Land, og Herren lod komme Østenvejr i Landet den samme hele Dag og hele Nat; det skete om morgenen, at Østenvejret bragte Græshopperne op.N} Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand ud over Ægyptens Land efter Græshopper, og de skulle komme op over Ægyptens Land og æde alle Urter i Landet, ja alt det, som Hagelen lod blive tilovers.y|m Ikke saa! I Mænd, farer nu hen og tjener Herren, thi det have I begæret; og man drev dem ud fra Faraos Ansigt.{ Da sagde han til dem: Saa vist være Herren med eder, som jeg vil lade eder og eders smaa Børn fare, ser der, at I have ondt i Sinde.0z[ Og Mose sagde: Vi ville gaa med vore unge og vore gamle, med vore Sønner og vore Døtre, med vore Faar og med vore Øksne ville vi gaa; thi det er os Herrens Højtid. y Og Mose og Aron bleve hentede tilbage til Farao, og han sagde til dem: Gaar, tjener Herren, eders Gud; hvilke ere de, som gaa bort?;xq Da sagde Faraos Tjenere til ham: Hvor længe skal denne være os til en Snare lad de Mænd fare, at de maa tjene Herren deres Gud; mon du endnu ikke ved, at Ægypten er ødelagt?qw] Og dine Huse skulle fyldes og alle dine Tjeneres Huse og alle Ægypternes Huse, hvilket hverken dine Fædre eller dine Forfædre have set, fra den Tid de bleve til paa Jorden indtil denne Dag; saa vendte han sig og gik ud fra Farao.pv[ Og de skulle skjule Synet af Jorden, at man ikke skal kunne se Jorden, og de skulle opæde det øvrige, som er reddet, og hvad der er blevet eder tilovers fra Hagelen, og de skulle æde hvert Træ, som vokser op hos eder af Marken.uy Thi dersom du vægrer dig ved at lade mit Folk fare, se, da vil jeg i Morgen lade Græshopper komme i dit Landemærke.Et Saa gik Mose og Aron ind til Farao og sagde til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Hvor længe lærrer du dig ved at ydmyge dig for mit Ansigt: lad mit Folk fare, at de maa tjene mig.Hs  og for at du skal forkynde det for dine Børns og dine Børnebørns Øren, hvad jeg har udrettet i Ægypten, og mine Tegn, som jeg har sat iblandt dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.r / Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Farao; thi jeg har forhærdet hans Hjerte og hans Tjeneres Hjerte for at gøre disse mine Tegn iblandt dem,oqY #Saa blev Faraos Hjerte forhærdet, og han lod ikke Israels Børn fare, som Herren havde sagt ved Mose.p "Der Farao saa, at det holdt op at regne og hagle og tordne, da syndede han endda; og han forhærdede sit Hjerte, han og hans Tjenere.o9 !Og Mose gik fra Farao ud af Staden og udbredte sine Hænder til Herren; saa lod det af at tordne og hagle, og Regnen blev ikke mere udøst paa Jorden.Tn# Men Hveden og Spelten bleve ikke nedslagne; thi de vare endnu ikke skredne.^m7 Da blev baade Hør og Byg nedslaget; thi Bygget var skudt i Aks og Hørren i Knevler.^l7 Dog om dig og dine Tjenere ved jeg, at I endnu ikke frygte for den Herre Guds Ansigt.Xk+ Og Mose sagde til ham: Naar jeg kommer ud af Staden, da vil jeg udbrede mine Hænder til Herren, saa skal Tordenen høre op, og Hagelen skal ikke falde mere, at du skal fornemme, at Jorden hører Herren til.j  Beder til Herren, at det maa være nok med den Guds Torden og Hagel, saa vil jeg lade eder fare, at I ikke skulle bie længere.(iK Da sendte Farao hen og lod kalde ad Mose og Aron og sagde til dem: Jeg har syndet denne Gang; Herren er den retfærdige, men jeg og mit, Folk ere de ugudelige.Kh Alene i Gosen Land, hvor Israels Børn vare, faldt der ikke Hagel./gY Og Hagelen nedslog i hele Ægyptens Land det, som var paa Marken, baade Mennesker og Kvæg; og alle Urter paa Marken slog Hagelen og knækkede alle Træer paa Marken./fY Og der blev Hagel og Ild, som slyngede sig midt i Hagelen, saare svar, saadan som ikke havde været i hele Ægyptens Land, fra den Tid det havde været et Folks Land.e5 Og Mose rakte sin Stav op mod Himmelen, og Herren lod tordne og hagle, og der for Ild ned paa Jorden; og Herren lod regne Hagel over Ægyptens Land.Ad} Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand op mod Himmelen, og der skal vorde Hagel over hele Ægyptens Land, over Mennesker og over Kvæg og over alle Urter paa Marken i Ægyptens Land.kcQ men hvo som ikke laade Herrens Ord paa sit Hjerte, lod sine Tjenere og sit Kvæg blive paa Marken.qb] Hvo som da frygtede Herrens Ord blandt Faraos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Kvæg fly til Husene;Ga  Saa send nu hen, saml dit Kvæg og alt det, du har paa Marken; thi alle Mennesker og alt Kvæg, som findes paa Marken og ikke ere samlede i Hus, og som Hagelen slaar til ned paa, skulle dø.!`= Se, jeg vil i Morgen paa denne Tid lade regne en saare svar Hagel, hvis Lige var aldrig før i Ægypten fra den Dag, det blev grundfæstet om hidindtil.O_ Ophøjer du dig endnu over mit Folk, saa at du ikke vil lade dem fare. ^ men sandelig derfor har jeg ladet dig blive staaende, for at lade dig se min Magt, og for at mit Navn skal kundgøres i alle Lande.|]s Thi havde jeg allerede udrakt min Haand og slaget dig og dit Folk med Pest, da havde du været udslettet af Jorden;8\k Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager, saa det gaar dig til Hjerte, baade paa dine Tjenere og paa dit Folk, at du skal fornemme, at der er ingen som jeg paa al Jorden./[Y Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Farao og sig til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.jZO Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, saa at han ikke hørte dem, som Herren havde sagt til Mose.|Ys Og Koglerne kunde ikke bestaa for Mose, formedelst Bylderne; thi der var Bylder paa Koglerne og paa alle Ægyptere."X? Saa toge de Aske fra Ovnen og stode for Farao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som brød ud med Blegner, paa Folket og paa Kvæget.*WO Og den skal vorde til Støv over alt Ægyptens Land, og det skal vorde til Bylder, som skal bryde ud med Blegner, paa Folket og paa Kvæget i alt Ægyptens Land.V Da sagde Herren til Mose og Aron: Tager eders Næver fulde af Aske fra Ovnen, og Mose skal slaa den ud mod Himmelen for Faraos Øjne.U Og Farao sendte Bud, og se, end ikke eet Stykke var død af Israels Kvæg; men Faraos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.T Og Herren gjorde denne Gerning den næste Dag, og alt Ægypternes Kvæg døde; men der døde ikke eet Stykke af Israels Børns Kvæg.dSC Og Herren satte en bestemt Tid og sagde: I Morgen skal Herren gøre denne Gerning i Landet.R Og Herren skal gøre Skilsmisse imellem Israels Kvæg og imellem Ægypternes Kvæg, og der skal i det dø af alt det, Israels Børn have.(QK se, da skal Herrens Haand komme over dit Kvæg, som er paa Marken, over Heste, over Asener, over Kameler, over Øksne og over smaat Kvæg, en saare, svar Pest.XP+ Thi dersom du vægrer dig ved at lade dem fare, og du fremdeles holder paa dem,O ) Og Herren sagde til Mose: Gak til Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.QN Men Farao forhærdede sit Hjerte end denne Gang og lod ikke Folket fare. MSaa gjorde Herren efter Mose Ord og borttog alle Haande Utøj fra Farao, fra hans Tjenere og fra hans Folk; der blev ikke eet igen.3LcOg Mose gik ud fra Farao og had til Herren.KOg Mose sagde: Se, naar jeg kommer ud fra dig, da vil jeg bede til Herren, at alle Haande Utøj skal vige fra Farao og fra hans Tjenere og fra hans Folk i Morgen; kun at Farao ikke bedrager mig mere, saa at han ej lader Folket fare at ofre til Herren.J7Da sagde Farao: Jeg vil lade eder fare, at I skulle ofre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I ikke skulle drage længere bort; beder for mig.dICVi skulle gaa tre Dages Rejse i Ørken og ofre til Herren vor Gud, saasom han skal sige os.gHIOg Mose sagde: Det maa ikke ske, at vi saa gøre; thi vi skulde da ofre Herren vor Gud, Ægypterne til en vederstyggelighed; se, skulle vi ofre, Ægypterne til en Vederstyggelighed for deres Øjne, og de skulde ke stene osaG=Og Farao kaldte ad Mose og ad Aron og sagde: Gaar hen, ofrer til eders Gud i dette Land.)FMOg Herren gjorde saa; og der kom - en svær Hob Utøj i Faraos Hus og i hans Tjeneres Hus, og i hele Ægyptens Land blev Landet fordærvet af alle Haande Utøj.tEcOg jeg vil sætte en Frelse til at skille Imellem mit Folk og imellem dit Folk; i Morgen skal det Tegn ske.:DoOg paa den samme Dag vil jeg udskille Gosen Land, i hvilket mit Folk er, at der ikke skal være alle Haande Utøj, der, paa det du skal fornemme, at jeg er Herren midt i Landet.sCaThi dersom du ihke lader mit Folk fare, se, da lader jeg komme alle Haande Utøj paa dig og paa dine Tjenere og paa dit Folk og i dine Huse, at Ægypternes Huse skulle vorde fulde af allehaande Utøj, og tilmed Jorden, hvorpaa de ere.DBOg Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen, og stil dig for Farao; se, han gaar ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at; de maa tjene mig.ADa sagde Koglerne til Farao: Det er Guds Finger; men Faraos Hjerte - forhærdedes, saa at han ikke hørte dem, som Herren havde sagt.@+Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser for at lade Lus komme frem, men de kunde ikke; og der var Lus paa Menneskene og paa Kvæget.F?Og de gjorde saa; og Aron udstrakte sin Haand med sin Stav og slog Støvet paa Jorden, og der blev Lus paa Mennesker og paa Kvæget; alt Støvet i Landet blev til Lus i hele Ægyptens Land. >Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Stav ud, og slaa Støvet paa Jorden; det skal blive til Lus i hele Ægyptens Land.=}Der Farao saa, at han havde ad faaet Luft, da forhærdede han sit Hjerte, og han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.C<Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.f;G Og Herren gjorde efter Mose Ord; saa døde Frøerne bort af Husene, af Gaardene og af Agrene.x:k Saa gik Mose og Aron ud fra Farao; og Mose raabte til Herren angaaende de Frøer, som han havde paaført Farao.9 saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse og fra dine Tjenere, og fra dit Folk; kun i Floden skulle de blive tilbage.{8q Og han sagde: I Morgen; og han sagde: Efter dit Ord! at du skal fornemme, at der er ikke nogen som Herren vor Gud,c7A Og Mose sagde til Farao: Hav du fremfor mig den Ære at sige, naar jeg skal bede for dig og for dine Tjenere og for dit Folk, at Frøerne skulle fordrives fra dig og fra dine Huse; kun i Floden skulle de blive tilbage.06[Da kaldte Farao ad Mose og Aron og sagde: Beder til Herren, at han borttager Frøerne fra mig og fra mit Folk, saa vil jeg lade Folket fare, og de maa ofre til Herren.l5SOg Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, og de lode Frøer komme op over Ægyptens Land.l4SOg Aron rakte sin Haand ud over Vandene i Ægypten, og der kom Frøer op og skjulte Ægyptens Land.-3UOg Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Haand ud med din Stav over Strømmene, over Floderne og over Søerne, og lad Frøerne komme op over Ægyptens Land.V2'Og Frøerne skulle hoppe op paa dig og paa dit Folk og paa alle dine Tjenere.G1 Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Hus og i dit Sengekammer og paa din Seng og i dine Tjeneres Hus og iblandt dit Folk og i dine Ovne og i dine Dejgtruge.m0UOg dersom du vægrer dig ved at lade dem fare, se, da vil jeg plage hele dit Landemærke med Frøer./ Og Herren sagde til Mose: Gak til Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.F.Og der forløb syv Dage, efter at Herren havde slaget Floden.t-cMen alle Ægypterne grove omkring Floden efter Vand at drikke; thi de kunde ikke drikke af Vandet i Floden. g-~~i}}*||^|{w{;zzcyy(xxSwwvuuxu0t}sSrr qpooFnn:m>==[<<9;;1:: 988777U7$6l55-44b4%3G221111y00///..B-,,H+++.*))((K'\&&m&%%%$$I##""Q!!\ s 0|xv[ iKU<3Q I (   zLii85ngDu skal holde mig tre Gange Højtid om Aaret.m Og al det, som jeg har søgt til eder, skulle I holde; og I skulle ikke ihukomme andre Guders Navn, det skal ikke høres af din Mund._l9 Seks Dage skal du gøre din Gerning, men paa den syvende Dag skal du hvile, paa det at din Dag skal du hvile, paa det at din Okse og dit Asen maa hvile, og din Tjenestekvindes Søn og den fremmede maa vederkvæges.ak= men i det syvende skal du lade det ligge og hvile, at de fattige iblandt dit Folk maa æde deraf, og hvad deraf bliver tilovers, maa vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gøre med din Vingaard og med din Oliegaard.@j} Og seks Aar skal du besaa dit Land og sanke dets Grøde;i Og du skal ikke fortrykke den fremmede; thi I vide selv, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I vare selv fremmede i Ægyptens Land.hhKOg du skal ikke tage Gave; thi Gaven kan forblinde de seende og forvende de retfærdiges Sager.gDu skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaa den uskyldige og retfærdige; thi jeg lader ikke den skyldige have Ret.JfDu skal ikke bøje Retten for den fattige hos dig i hans Trætte.eNaar du ser din Uvens Asen ligge under sin Byrde, da vogt dig, at du ikke overlader det til ham; du skal løse Byrden af tillige med ham.ldSNaar du møder din Fjendes Okse eller hans Asen, som farer vild, da skal du føre dem til ham igen.:cqOg du skal ikke besmykke den ringe i hans Trætte.byDu skal ikke følge Mængden til det onde, og du skal ikke svare i en Trætte, saa at du bøjer Retten efter Mængden.va iDu skal ikke antage falsk Rygte; du skal ikke række den ugudelige Haanden til at være et uretfærdigt Vidne. ` Og I skulle være mig aldeles hellige Mennesker og ikke æde Kød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det._Saaledes skal du gøre med din Okse og med dit Faar; det skal være syv Dage hos sin Moder, paa den ottende Dag skal du give mig det. ^Du skal ikke tøve med at give mig af din Lades Fylde og din Vinperses Væde; du skal give mig den førstefødte af dine Sønner.`];Du skal ikke bande Gud, og den øverste iblandt dit Folk skal du ikke ønske ondt over.0\[Thi det er hans eneste Skjul, det er hans Klædebon for hans Krop; deri ligger han; og det skal ske, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.n[WDersom du tager din Næstes Klædebon til Pant, da skal du give ham det igen, førend Solen gaar ned.Z%Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; I skulle ikke lægge Aager paa ham.YSaa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaar eder med Sværd, og eders Hustruer skulle blive Enker og eders Børn faderløse.[X1Dersom du plager ham, og han raaber til mig, da skal jeg visselig høre hans Raab.5Wgskulle ikke plage nogen Enke eller faderløs.oVYOg du skal ikke plage en fremmed og ikke undertrykke ham; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.RUHvo som ofrer til Guderne og ikke til Herren alene, skal være forbandet.9ToHver som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes..SYDu skal ikke lade en Troldkvinde leve.yRmMen om hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, da skal han tilveje Penge efter Morgengave for en Jomfru. Q;Og naar nogen lokker en Jomfru, som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visselig give Morgengave for hende og tage sig hende til Hustru.pP[Dersom dets Ejermand er der hos, da skal han ikke betale; dersom det er lejet, da regnes det for Lejen.OOg naar nogen laaner noget af sin Næste, og det kommer til Skade eller dør, da skal han, hvis Ejermanden ikke er til Stede, betale det.N Men bliver det sønderrevet, da skal han føre det frem til et Vidnesbyrd; han skal ikke betale det, som er sønderrevet.OM Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Ejermand det.3La da skal Ed ved Herren være imellem dem begge, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Gods, og den skal dets Ejermand tage for god, og den anden skal ikke betale.K Naar nogen flyr sin Næste Asen eller Okse eller Lam eller andet Kvæg at passe paa, og det dør, eller det kommer til Skade,rJ_ Hvad angaar al svigagtig Handel, om Okse, Asen, Lam, Klæder, om alt, hvad der er tøt, om hvilket nogen siger, at dette er hans; da skal begges Sag komrne for Gud; hvem Gud siger at være skyldig, han skal betale sin Næste dobbelt.IMen findes Tyven ikke, da skal Hushonden føres frem for Gud at vidne, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Tøj.HOm nogen flyr sin Næste Penge eller Tøj at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Hus, skal Tyven, hvis han finaes, betale dobbelt.G9Om Ild farer ud og griber fat i Torne, og Negene eller det staaende Korn eller Ageren ødelægges, da skal han, som antænde Branden, visselig betale.AF}Naar nogen lader afæde Ager eller Vingaard, idet han slaar sit Kvæg løs, og det afæder en andens Ager, da skal han betale afdet bedste paa sin Ager og af det bedste i sin Vingaard.EDersom det stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Okse eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.D+Men er Solen opgangen over ham, da skal Bloddom udgaa for hans Skyld. Tyven skal betale; men har han intet, da skal han sælges for sit Tyveri.|CsOm nogen Tyv bliver greben, idet han bryder ind, og bliver slagen og dør, skal ingen Bloddom udgaa for hans Skyld.B Naar nogen stjæler en Okse eller et Lam og slagter det eller sælger det, skal han betale fem Okser for Oksen og fire Lam for Lammet.;Aq$Eller var det vitterligt, at den Okse plejede tilforn at stange, og dens Ejermand ikke vilde passe paa den, da skal han visselig betale Okse for Okse, og den døde skal han have.-@U#Og naar en Mands Okse stanger en anden Mands Okse, saa at den dør, da skulle de sælge den levende Okse og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.~?w"da skal Brøndens Ejermand betale derfor, han skal give Penge derfor til deres Herre, og det døde Dyr skal han have.>!Og naar nogen aabner en Brønd, eller naar nogen graver en Brønd og dækker den ikke til, og der falder en Okse eller et Asen i den, =  Dersom en Okse stanger en Tjener eller Tjenestepige, da skal der gives deres Husbonde tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.a<=Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham ske efter denne Vis.};uMen dersom der bliver paalagt ham en Bod, da skal han give Løsepenge for sit Liv efter alt det, som paalægges ham.^:7Men dersom den Okse tilforn var vant at stange, og det var vitterliggjort for dens Ejermand, og han ikke passede paa den, og den dræber Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejermand skal ogsaa dødes.&9GOg om en Okse stanger en Mand eller Kvinde, saa at de dø, da skal Oksen visselig stenes, og dens Kød skal ikke ædes; men Oksens Herre skal være uskyldig.{8qOg der om han slaar sin Tjeners Tand eller Tjenestepiges Tand ud, skal han lade em fare fri for deres Tands Skyld.7!Og naar nogen slaar sin Tjeners Øje eller sin Tjenestepiges Øje og fordærver det, da skal han lade dem være fri for deres Øjes Skyld.I6 brændt for brændt, Saar for Saar, blaatslaget for blaatslaget.D5Øje for Øje, Tand for Tand; Haand for Haand, Fod for Fod,@4}Men dersom der sker Ulykke, da skal du give Liv for Liv.e3EOg naar Mænd trættes tilsammen og slaa en frugtsommelig Kvinde, og hendes foster fødes, og der ikke sker Ulyke, da skal der gives Bøde, efterom Kvindens Husbonde paalægger ham, og han skal give efter Dommeres Tykke.e2EDog ersom de blive ved Live een eller Dage, da skal det ikke hævnes; thi det er hans Penge. 1 Og naar nogen slaar sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kæp, saa at de dø under hans Haand, da skal det visselig hævnes.)0Mog han kommer op igen og gaa om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog, være uskyldig dog skal han betale hans Tidsspilde og lade ham fuldkomment læge./{Og naar Mænd trætte og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næve, og ha ikke dør, men maa ligge til Sengs,K.Og hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes.v-gOg hvo som stjæler et Menneske og sælger det, eller det blive fundet i hans Vold, han skal visselig dødes.E,Og hvo som slaa sin Fader eller Moder, skal visselig dødes.+Og naar nogen hovmodelig sætter sig op imod sin Næst og slaar ham ihjel med Svig, da skal du tage ham endog fra mit Alter til at dø. * Men har han ikke lure efter ham, men Gud har ladet han falde i hans Haand, da vil jeg bestemme dig et Sted, hvor han ska fly hen.M) Hvo som slaar et Menneske saa at det dør, han skal visselig dødes.g(I Men dersom han ikke gør disse tre Ting imod hende, da skal hun udgaa fo intet, uden Betaling.' Dersom han tager ham en anden da skal han ikke formindske hende Livs Ophold, hendes Klædning og Ægteskabspligten mod hende.b&? Men dersom han trolover hende med sin Søn, skal han gøre mod hende efter Døtrenes Ret,k%QDersom hun er mishagelig for hendes Herres Øjne, som har trolovet sig med hende, da skal han tillade, at hun løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, efterdi han har handlet troløst mod hende.r$_Og naar nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaa, som Tjenere udgaa.=#uDa skal hans Herre føre ham frem for Gud og holde ham op til Dør en eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gennemstikke hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham bestandig.u"eMen dersom Tjeneren siger saa: Jeg elsker, min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaa ud som fri:4!cDersom hans Herre har givet ham en Hustru, og hun har født ham Sønner eller Døtre, da skal Kvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaa enlig.z oDersom han kom enlig, da skal han udgaa enlig; dersom han var en Hustrus Mand, da skal hans Hustru udgaa med ham.vgNaar du køber en hebraisk Tjener, da skal han tjene seks Aar, og i det syvende skal han udgaa fri for intet.8 oOg disse ere de Love, som du skal forelægge dem.cAOg du skal ikke gaa op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel ikke skal blottes over det. ;Og dersom du vil gøre mig et Alter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.X+Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig, og velsigne dig.wiI skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder.ymOg Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder.POg Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.#AOg Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde.tcOg de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø.Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte.?yDu skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.=wDu skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne.7Du skal ikke stjæle.!?Du skal ikke bedrive Hor.; Du skal ikke ihjelslaa.oY Ær din Fadel og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.2_ Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.Z / Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Dattel, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte.: q Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning.7 kKom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig. Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængelig; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængelig.j Oog den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.NDu skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;4cDu skal ikke gøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet under Jorden..YDu skal ikke have andre Guder for mig.T#Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.- YOg Gud talede alle disse Ord og sagde:9oOg Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.]5Og Herren sagde til ham: Gak bort, stig ned, og du skal siden stige op, du og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem for at stige op til Herren, for at han ikke skal gøre et Skaar paa dem.!Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du vidnede for os og sagde: Sæt Gærde om Bjerget og hellige det.ymEndog Præsterne, som komme nær til Herren, skulle hellige sig, at Herren ikke skal gøre et Skaar iblandt dem./Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for, at se, saa at mange af dem maatte falde.~Der Herren var kommen ned over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op._}9Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydelig."|?Og hele Sinai Bjerg røg for Herrens Ansigt, som for ned over det i Ilden, og der opgik en Røg af det som Røg af en Ovn, og hele Bjerget bævede saare.\{3Og Mose førte Folket ud af Lejren mod Gud, og de bleve staaende neden for Bjerget.?zyOg det skete paa den tredje Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk, som var i Lejren, bævede._y9Og han sagde til Folket: Værer rede til om tre Dage, og holder eder ikke til Kvinder.^x7Og Mose gik ned ad Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.Sw! Ingen Haand skal røre ved ham; men han skal visselig stenes eller skydes, hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, da skal det ikke leve; naar Basunen lyder langsomt, skulle de stige op paa Bjerget.)#Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, til de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til Grænsen af Kanaans Land._=9"Ligesom Herren befalede Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet til at forvares.<'!Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke, og læg en Omer fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren til at forvares til eders Efterkommere.c;A Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befalede: Fyld en Omer deraf til at forvares til eders Efterkommere, paa det de maa se det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægyptens Land.o:YOg Israels Hus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Korianderfrø hvidt og smagte som Honningkage..9YOg Folket hvilede paa den syvende Dag.28_Ser, at Herren har givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, ingen gaa ud fra sit Sted paa den syvende Dag._79Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder ved at holde mine Bud og mine Love_69Og det skete, paa den syvende Dag gik nogle af Folket ud at sanke, men de fandt intet.t5cSeks Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være at firyde.u4eDa sagde Mose: Eder det i Dag; thi det er Sabbat i Dag for Herren; i Dag skulle I ikke finde det paa Marken.s3aOg de lode det ligge til Morgenen, Som Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det. 2 Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: I Morgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som bliver tilovers, skulle I lade ligge i Forvaring for eder til Morgenen.1)Og det skete paa den sjette Dag, at de sankede dobbelt Brød, to Omer for een; saa kom alle Fyrsterne af Menigheden og gav Mose det til Kende.~0wOg de sankede hver Morgen deraf, hver saa meget, som han kunde æde, men naar Solen skinnede hedt, saa smeltedes det./-Dog adløde de ikke Mose, men somme levnede deraf til om Morgenen, saa voksede der Orme derudi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.G. Og Mose sagde til dem: Ingen skal levne deraf til om Morgenen.C-Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og der fattedes ikke for den, som havde sanket mindre; de havde sanket hver saa meget, som han kunde æde.L,Og Israels Børn gjorde saa og sankede, en mere og en anden mindre.5+eDette er det Ord, som Herren har befalet: Sanker deraf, eftersom enhver kan æde; I skulle tage en Omer for hvert Hoved, efter eders Personers Tal, som hver har i sit Telt.B*Der Israels Børn saa det, da sagde de, den ene til den anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren har givet eder at æde.)}Og der Duggen, som laa, hævede sig, se, da laa der oven over Ørken noget tyndt, trindt, tyndt som Rimfrost paa Jorden.{(q Og det skete om Aftenen, at der kom Vagtler og bedækkede Lejren, og om Morgenen laa Duggen trindt omkring Lejren.D' Jeg har hørt Israels Børns Knurren tal til dem og sig: Imellem de to Aftener skulle I æde Kød, og i Morgen skulle I mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud.+&S Og Herren talede til Mose og sagde:%  Og det skete, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saa de hen til Ørken; og se, Herrens Herlighed saas i Skyen.$ Og Mose sagde til Aron: Sig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt; thi han har hørt eders Knurren.z#oOg Mose sagde: Det skal ske, naar Herren giver eder Kød at æde i Aften og Brød i Morgen til at mættes; efterdi Herren har hørt eders Knurren, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders Knurren er ikke imod os, men imod Herren. " og i Morgen skulle I se Herrens Herlighed, efterdi han har hørt eders Knurren imod Herren; og hvad ere vi, at I knurrer mod os?|!sOg Mose og Aron sagde til alle Israels Børn: I Aften skulle I kende, at Herren har udført eder af Ægyptens Land; 9Og det ska ske paa den sjette Dag, at de skulle tillave det, som de bære hjem; og det skal være dobbelt saa meget som det, de ellers sanke hver Dag.Z/Da sagde Herren til Mose: Se, jeg vil lade regne Brød ned fra Himmelen til eder, at Folket maa gaa ud og sanke, hvad der hører til, Dag for Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov eller ej.mUOg Israels Børn sagde til dem: Gid vi vare døde ved Herrens Haand i Ægyptens Land, da vi sade ved Kødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk at lade hele denne Menighed dø af Hunger.NOg al Israels Børns Menighed knurrede mod Mose og mod Aron i Ørken.E Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efter at de udgik af Ægyptens Land.~wOg de i kom til Elim, og der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer; og der lejrede de sig ved Vandet.&GOg han sagde: Om du flitteligen hører Herren din Guds Røst, og gør det, som Ret er for hans Øjne, og vender dine Øren til hans Bud og holder alle hans Befalinger, da vil jeg ikke lægge paa dig nogen af de Sygdomme, som jeg lagde paa Ægypterne; thi jeg er Herren, som læger dig./YSaa raabte han til Herren, og Herren viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, og saa blev Vandet sødt. Der satte han dem Lov og Ret, og der forsøgte han dem.EDa knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikkeymSaa kom de til Mara; men de kunde ikke drikke Vandet i Mara, thi det var besk; derfor kaldte han dens Navn Mara.Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørkenen og fandt ikke Vand.Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrte i Havet.Og Maria, den Profetinde, Arons Søster, tog en Pauke i sin Haand; og alle Kvinder gik ud efter hende med Pauker og Dans.6gThi Faraos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme tilbage over dem; men Israels Børn gik paa det Herre midt igennem Havet..YHerren skal regere evindelig og altid. ;Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du har gjort en Bolig, hvori du vil bo, o Herre ! en Helligdom, Herre! har dine Hænder beredt.?yForfærdelse og Frygt skal falde over dem, ved din Arms Magt skulle de blive tavse som en Sten, indtil dit Folk, Herre ! kommer over, til det Folk kommer over, som du har forhvervet.ueDa forfærdedes Edoms Fyrster, Bæven betog de vældige i Moab, alle Indbyggere i Kanaan bleve mistrøstige.OFolkene hørte det, de blevede; Angest betog dem, som de i Palæstina.  Du har ved din Miskundhed ført dette Folk, som du har genløst; du ledsagede dem med din Kraft til din Helligheds Bolig.9 o Du udrakte din højre Haand, Jorden opslugte dem.   Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!Y - Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande. 5 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.(MBølgerne stivnede midt i Havet.>wOg du nedstøder dine Modstandere med din store Højhed; du udsender din Vrede, den fortærer dem som Straa. Og ved din Vredes Vejr ophobedes Vandene, Strømmene stode som en Dynge;zoHerre ! din højre Haand har vist sig at være herlig med Styrke; Herre ! du knuser Fjenden med din højre Haand.I Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Sten.ueHan kastede Faraos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.7kHerren er en Krigsmand, " Herre " er hans Navn.%Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham. (~I}}S||S{{zpyyXxxFww:vuuut}ssFrr)qq%pp9ooCnnDmm`llVkkk jjcjiixi-hhgfffSeeeBdd6cebb;aa|a``(__^^]{\\6[}ZZzZ4YYXXKWVVUUTSSR~QQ PPNOOeONMNMM?LLKKJJI~I$HGGFF EDD2CBBjBAA@??>>-==Y<<;t::-9877655R44Z33\22%1B10//h...T--(,,W++Y** );(''i&%%L$$!#"",! ytBqWdzZNN @ = @  #<Y|(T1Og det skal du sætte foran Forhænget, som er forVidnesbyrdets Ark, foran Naadestolen, som er oven over Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme til dig.JSDu skal og gøre Stængerne af Sithimtræ og beslaa dem med Guld.FROg to Guldringe skal du gøre til det, under dets Krans, paa begge Sidestykkerne deraf, du skal gøre dem paa begge Sider der paa; og man skal stikke Stænger deri for at bære det med dem.Q/Og du skal beslaa det med purt Guld, dets Overdel og dets Sider rundt omkring og dets Horn; du skal og gøre en Guldkrans til det trindt omkring.Pyeen Alen langt og een Alen bredt, det skal være firkantet og to Alen højt; dets Horn skulle være ud af eet med det.XO -Og du skal gøre et Røgelsealter til Røgelse, af Sithimtræ skal du gøre det;N.de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, som udførte dem af Ægyptens Land for at bo midt iblandt dem; jeg er Herren deres Gud.LM-Jeg vil bo midt iblandt Israels Børn, og jeg vil være dem en Gud. L,Og jeg vil hellige Forsamlingens Paulun og Alteret; og jeg vil hellige Aron og hans Sønner til at gøre Præstetjeneste for mig.VK'+der vil jeg komme til Israels Børn, og de skulle helliges ved min Herlighed.(JK*Dette er det bestandige Brænder hos eders Efterkommere ved Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, der hvor jeg vil komme til eder for at tale med dig.3Ia)Og du skal bringe det andet Lam imellem tvende Aftener; som Madofferet Morgenen og som dets Drikoffer du bringer det til en behagelig Lugt; det er et Ildoffer for Herren. H(Og en Tiendepart Mel, blandet med en fjerdepart af en Hin stødt Olie, og Fjerdepart af en Hin Vin, til Drikoffer, til det ene Lam.fGG'Det ene Lam skal du bringe om Morgenen, det andet Lam skal du bringe ellem de tvende Aftener.YF-&Og dette er det, som du skal ringe paa Alteret: Hver Dag to aargamle, bestandig.'EI%Syv, Dage skal du gøre Forligelsen for Alteret og hellige det; og Alteret skal være en højhellig Ting, hver den, som rører ved Alteret, skal være hellig.6Dg$Og du skal hver Dag bringe en Tyr til Syndoffer, til Forligelse, og gøre Syndoffer for Alteret, naar du gør Forligelse for dette; og du skal; salve det for at hellige det.C#Og du skal gøre saaledes ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg har befalet dig: Du skal fylde deres Hænder i syv Dage..BW"Men dersom der levnes af samme Fyldelsens Offerkød og af Brødet om Morgenen, da skal du opbrædne det, som er levnet, med Ild; skal ikke ædes, thi det er helligt.3Aa!Og de skulle æde disse Ting, ved hvilke Forligelsen er sket, for at fylde deres Hænder, for at hel lige dem; og en uvedkommende skal ikke æde dem, fordi de ere helligox@k Og Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kød og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Panluns Dør.Q?Og du skal tage Fyldelsens Væder og koge dens Kød paa et helligt Sted.>1Syv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, den, som skal gaa ind i Forsamlingens Paulun ene i Helligdommen.=Og de hellige Klæder, som Aron har, dem skulle hans Sønner have efter ham, i disse skal man salve dem og fylde deres Hænder i og dem.I< Og det skal være Arons og hans Sønners til en evig Rettighed af Israels Børn; thi det er en Gave; og det skal være en Gave fra Israels Børn af deres Takofre, deres Gave hører Herren til.2;_Og du skal hellige Rørelsens Bryst og Gavens Bov - som er rørt og som er tagen fra - af Fyldelsens Væder, af den, som er for Aron, og af den, som er for hans Sønner.: Og du skal tage Brystet af Arons Fyldelsens Væder og røre det med en Rørelse for Herrens Ansigt; og det skal være din Del.29_Og du skal tage det af deres Hænder og gøre et Røgoffer deraf paa Alteret over Brændofferet, til en behagelig Lugt for Herrens Ansigt; det er et Ildoffer for Herren.8Og du skal lægge alt dette paa Arons Hænder og paa hans Sønners Hænder og røre det med en Rørelse for Herrens Ansigt.y7mog eet Stykke Brød og een Oliebrødkage og een tynd Kage at de usyrede Brøds Kurv, som ere for Herrens Ansigt.Q6Siden skal du tage Fedtet af Væderen og Stjerten og Fedtet, som skjuler Indvoldene, og Hinden over Leveren og begge Nyrerne og Fedtet, som er paa dem, og den højre Bov; thi det er Fyldelsens Væder;5Og du skal tage af Blodet, som er paa Alteret, og af Salveolien og stænke paa Aron og paa hans Klæder og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham, saa bliver han helliget og hans Klæder og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham.o4YOg du skal slagte Væderen og tage af dens Blod og komme det paa Arons Ørelæp og paa hans Sønners højre Ørelæp paa deres højre Tommelfinger og paa deres høre Tommeltaa, og du skal stænke Blodet paa Alteret trindt omkring.s3aOg du skal tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved.2/Og du skal gøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det er et Brændoffer for Herren, det er en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren.1)Men Væderen skal du hugge i sine Stykker; saa skal du to dens Indvolde og dens Skanker og lægge dem oven paa dens Stykker og paa dens Hoved.\03Og du skal slagte Væderen og tage dens Blod og stænke paa Alteret trindt omkring.q/]Og du skal tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved.r._Men Kødet af Tyren og dens Hud og dens Møg skal du opbrænde med Ild uden for Lejren; det er Syndoffer.'-I Saa skal du tage alt Fedtet, som skjuler Indvoldene, og Hinden over Leveren og begge Nyrerne med Fedtet, som er paa dem, og gøre Røgoffer deraf paa Alteret., Og du skal tage af Tyrens Blod og komme det paa Alterets Horn med din Finger; og alt det øvrige Blod skal du udøse ved, Alterets Fod.S+! Og du skal slagte Tyren for Herrens Ansigt ved Forsamlingens Pauluns Dør. * Og du skal lade Tyren føre nær til for Forsamlingens Paulun, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Tyrens Hoved.F) Og du skal binde Bæltet om dem, om Aron og hans Sønner, og binde høje Huer paa dem, at de skulle have Præstedømme til en evig Skik; og du skal fylde Arons Haand og hans Sønners Haand.F(Og du skal føre hans Sønner frem, og iføre dem Kjortlerne.L'Saa skal du tage Salveolien og Lidgyde paa hans Hoved og salve ham.Z&/Og du skal sætte Huen paa hans Hoved og sætte det hellige Hovedsmykke paa Huen.9%mOg du skal tage Klæderne og iføre Aron Underkjortlen og Overkjortlen, som hører til Livkjortlen, og Livkjortlen og Brystspannet, og du skal binde Livkjortlens Bælte om ham.e$ESaa skal du føre Aron og hans Sønner frem til Forsamlingens Pauluns Dør og to dem i Vand.f#GOg du skal lægge dem i een Kurv og bringe dem frem i Kurven, tillige Tyren og de to Vædere.#"Ato Vædere, som ere uden Lyde, og usyrede Brød og usyrede Kager, æltede med Olie, og usyrede tynde Kager, smurte med Olie; dem skal du lave af Hvedemel.! Og dette er den Gerning, som du skal gøre ved dem for at hellige dem til at gøre Præstet eneste for mig: Tag een Tyrekalv og }+Og dem skal Aron og hans Sønner have paa, naar de gaa ind i Forsamlingens Paulun, eller de gaa nær til Alteret for at tjene i Helligdommen, at de ikke skulle paadrage sig Skyld og dø. Dette skal være en evig Skik for ham og hans Sæd efter ham.zo*Og du skal gøre dem linnede Underklæder til at skjule deres Blusel, fra Lænderne indtil Laarene skulle de naa..W)Og du skal iføre Aron din Broder dem og hans Sønner med ham og du skal salve dem og fylde deres Hænder og hellige dem, og de skulle gøre Præstetjeneste for mig.{(Du skal og gøre Arons Sønner Kjortler og gøre dem Bælter, og du skal gøre dem høje Huer til ære og til Prydelse. 'Du skal og knytte en Underkjortel af hvidt Linned og gøre en Hue af hvidt Linned, og du skal gøre et Bælte med stukket Arbejde.p[&Og den skal være over Arons Pande, og Aron skal bære Synden, som er ved de hellige Ting, som Israels Børn hellige, i alle deres helliede Gaver; og den skal være over hans Pande altid, at de maa finde Velbehag for Herrens AnsigtoY%Og du skal fæste den ved en blaa ulden Snor, og den skal være paa Huen; for paa Huen skal den være.oY$Du skal og gøre en Plade af purt Guld og udbrave derpaa, som man udgraver et Signet: HELLIGET Herren.5e#Og Aron skal have den paa, naar han gør Tjeneste, at Lyden deraf kan høres, naar han gaar ind i Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaar ud, at han ikke skal dø."En Guldbjælde og et Granatæble, og atter en Guldbjælde og et Granatæble paa Overkjortlens Sømme forneden trindt omkring.A}!Og du skal gøre paa dens Sømme forneden Granatæbler af blaat uldent og Purpur og Skarlagen, trindt omkring paa dens Sømme forneden, og Guldbjælder midt imellem dem trindt omkring.J Og der skal være et Hul oven i den, midt derpaa; der skal være en Bort om Hullet paa den rundt omkring, vævet Arbejde, Hullet paa den skal være som paa et Panser, at den ikke skal rives ud.V'Du skal og gøre en Overkjortel til Livkjortlen helt igennem af blaat uldent.PDu skal og lægge i Rettens Brystspan Urim og Tummim, og de skulle være paa Arons Hjerte, naar han gaar ind for Herren, og Aron skal bære Israels Børns Ret paa sit Hjerte for Herrens Ansigt altid.!=Og Aron skal bære Israels Børns Navne i Rettens Brystspan paa sit Hjerte, naar han kommer i Helligdommen, til en Ihukommelse for Herrens Ansigt altid.NOg de skulle ombinde Brystspannet ved dets Ringe, til Ringene paa Livkjortlen, med en blaa ulden Snor, at det skal være over Livkjortlens Bælte; og Brystspannet skal ikke skilles fra Livkjortlen.4cOg du skal gøre to Guldringe og sætte dem paa de to Skulderstykker af Livkjortlen, forneden paa Forsiden deraf, der hvor den fæstes sammen oven for Livkjortlens Bælte.Og du skal gøre to Guldringe og sætte dem paa de to andre Ender af Brystspannet, paa den Æg deraf, som vender indad mod Livkjortlen./Men de to Ender af de to snoede Kæder skal du sætte paa de to Fletninger og sætte dem paa Skulderstykkerne af Livkjortlen, paa Forsiden deraf.] 5Og du skal sætte de to snoede Guldkæder i de to Ringe ved Enderne af Brystspannet.o Ydu skal gøre to Guldringe paa Brystspannet og sætte de to Ringe paa de tvende Ender af Brystspannet.\ 3Og du skal gøre fastslyngede Kæder til Brystspannet, snoet Arbejde, af purt Guld.+ QOg Stenene skulle være efter Israels Børns Navne, tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, skulle de være, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.z oog den fjerde Rad: En Krysolit og en Onyks og en Jaspis; de skulle have Fletninger af Guld om deres Indfatninger.=wog den tredje Rad: En Hyacint, en Agat og en Ametyst;>yog den anden Rad: En Karfunkel, en Safir og en Demant;Og du skal indfatte en Besætning af Stene derpaa, fire Rader Stene; een Rad: En Karneol, en Topas og en Smaragd, som den første Rad;MDet skal være firkantet, dobbelt, et Spand langt og et Spand bredt.NOg du skal gøre Rettens Brystspan med kunstigt Arbejde, med samme Arbejde som Livkjortlen skal du gøre det; af Guld, blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned skal du gøre det. og to Kæder af purt Guld, fastslyngede skal du gøre dem, af snoet Arbejde; og du skal fæste de snoede Kæder paa Fletningerne.'K Du skal og gøre Guldfletninger_9 Og du skal sætte begge Stene paa Ligkjortlens Skulderstykker, de skulle være Stene til en Ihukommelse for Israels Børn; og Aron skal bære deres Navne for Herrens Aasyn paa begge sine Skuldre til en Ihukommelse.@{ Med Stenskærerarbejde, saaledes som man udgraver et Signet, skal du lade udgrave begge Stenene efter Israels Børns Navne; du skal lade dem indfatte rundt omkring med Guldfletninger.p[ Seks af deres Navne paa den ene Sten, og de øvrige seks Navne paa den anden Sten, efter deres Fødsel.L~ Og du skal tage to Onyksstene og gave paa dem Israels Børns Navne:+}QOg Bæltet om, den, som omslutter den, skal være af samme Arbejde, ud af eet Stykke dermed, af Guld, blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.q|]To Skulderstykker, som kunne sammenføjes, skal den have ved begge dens Ender, og den skal sammenføjes.{{Og de skulle gøre Livkjortlen af Guld, blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, med kunstig Gerning.czAOg de skulle tage Guldet og det blaa uldne og Purpuret og Skarlagenet og det hvide Linned.yOg disse ere de Klæder, som de skulle gøre: Et Brystspan og en Livkjortel og en Overkjortel og en knyttet Kjortel, en Hue og et Bælte; og de skulle gøre Aron din Broder og hans Sønner hellige Klæder, til at de maa gøre Præstetjeneste for mig.ExOg du skal tale med alle, som ere vise i Hjertet, hvilke jeg har opfyldt med Visdoms Aand; og de skulle gøre Aron Klæder til at hellige ham, til at han maa gøre Præstetjeneste for mig.RwOg du skal gøre Aron, din Broder, hellige Klæder, til Ære og Prydelse.Nv Og du skal lade din Broder Aron komme frem til dig og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gøre Præstetjeneste for mig, Aron og Arons Sønner, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.qu]I Forsamlings Paulun, uden for Forhænget, hænger foran Vidnesbyrdet, alle Aron og hans Sønner holde den i Stand fra Aftenen og til Morgenen for Herrens Ansigt; det skal være en evig Ydelse af Isaels Børn for deres Efterkommere.tOg du skal byde Israels Børn at de skaffe dig af den rene stødte Olivenolie, til Lysningen, til at holde pen altid tændt.sAlle Tabernaklets Redskaber til alt Arbejdet der med og alle Søm dertil og alle Forgaardens Søm skulle være af Kobber.=ruForgaardens Længde skal være hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve Alen alle Vegne, og Højden fem Alen, af hvidt tvundet Linned, og Fødderne dertil skulle være af Kobber.q9Alle Støtterne i Forgaarden rundt omkring skulle være forbundne med Stænger af Sølv; deres Kroge skulle være af Sølv og deres Fødder af Kobber.KpMen for Forgaardens Port skal være et Dække, tyve Alen langt, af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned, af stukket Arbejde, med deres fire Støtter og deres fire Fødder.po[Og Omhængene skulle være femten Alen paa den anden Side, med deres tre Støtter og deres tre Fødder.nnWOg Omhængene skulle være femten Alen paa den ene Side, med deres tre Støtter og deres tre Fødder.`m; Og mod den østre Side mod Østen skal Forgaardens Bredde være halvtredsindstyve Alen.l Og Forgaardens Bredde mod den vestre Side skal have Omhæng halvtredsindstyve Alen; ti Støtter dertil og deres ti Fødder.Hk  Og ligesaa mod den nordre Side skulle være Omhæng i Længden hundrede Alen lange og tyve Støtter til dem med deres tyve Kobberfødder; og Støtternes Kroge og deres Tværstænger af Sølv.vjg og tyve Støtter til dem, med deres tyve Kobberfødder; og Støtternes Kroge og deres Tværstænger af Sølv.3ia Du skal og gøre en Forgaard til Tabernaklet: Ved den søndre Side mod Syd skal være Omhæng til Forgaarden af hvidt tvundet Linned hundrede Alen lange til den ene Side;bh?Du skal gøre det af Fjæle, hult; ligesom han lod dig se paa Bjerge skulle de gøre det.}guOg dets Stænger skulle stikkes i Ringene, og Stængerne skulle være paa begge Alterets Sider til at bære det med,ifMDu skal og gøre Stænger til Alteret, Stænger af Sithimtræ, og du skal beslaa dem med Kobber.eeEOg du skal sætte det neden for Alterets Afsæt, og Nettet skal naa indtil midt paa Alteret.d Du skal gøre et Gitter dertil, gjort som et Net, af Kobber; og du skal gøre paa Nettet fire Kobberringe i dets fire Hjørner.-cUOg du skal gøre dets Gryder til at tage Aske med og dets Ildskuffer og dets Skaaler og dets Madkroge og dets Ildkar: Alle Redskaber dertil skal du gøre af Kobber.b Du skal og gøre dets Horn paa dets fire Hjørner, dets Horn skulle være ud af eet med det. Og du skal beslaa det med Kobber.a }Og du skal gøre Alteret af Sihimtræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet skal Alteret være og tre Alen højt.H` %Og du skal gøre fem Støtter af Sithimtræ til Dækket og beslaa dem med Guld, deres Kroge skulle være af Guld; og du skal støbe fem Kobberfødder til dem støbe fem Kobberfødder til dem._$Og du skal gøre et Dække for Paulunets Dør af blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, stukket Arbejde.4^c#Men du skal sætte Bordet uden for Forhænget, og Lysestagen tværs over for Bordet, paa den Side i Tabernaklet mod Sønden; men Bordet skal du sætte paa den nordre Side.R]"Og du skal sætte Naadestolen paa Vidnesbyrdets Ark i det allerhelligste.A\}!Og du skal hænge Forhænget under Hagerne og føre Vidnesbyrdets Ark derhen, indenfor Forhænget, og Forhænget skal skille for eder imellem det hellige og imellem det allerhelligste.&[G Og du skal hænge det paa fire Støtter af Sithimtræ, som ere beslagne med Guld, deres Kroge skulle være af Guld, paa fire Fødder af Sølv skulle de staa.Z-Og du skal gøre et Forhæng af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned; du skal gøre Keruber med kunstigt Arbejde paa det.WY)Og du skal oprejse Tabernaklet efter den Maade, som blev vist dig paa Bjerget.XOg din skal beslaa Fjælene med Guld og gøre deres Ringe af Guld til at stikke Stængerne udi; og du skal beslaa Stængerne med Guld.oWYOg den mellemste Stang skal være midt paa Fjælene og gaa tværs over fra den ene Ende til den anden.V!og fem Stænger til Fjælene ved den anden Side paa Tabernaklet, og fem Stænger til Fjælene paa Siden af Tabernaklet, bagtil mod Vesten.iUMOg du skal gøre Tværstænger af Sithimtræ: Fem til Fjælene ved den ene Side paa Tabernaklet,TOg der skal være otte Fjæle og deres Sølvfødder, seksten Fødder; to Fødder under den ene Fjæl og to Fødder under den anden Fjæl.MSDe to skulle være dobbelte nedenfra, og i lige Maade skulle de være dobbelte til det øverste, saa der bliver een Ring; saaledes skal det være med dem begge, de skulle være paa begge Hjørner.OROg du skal gøre to Fjæle til Tabernaklets Hjørner, paa begge Sider.PQOg til Bagsiden af Tabernaklet, imod Vesten, skal du gøre seks Fjæle.nPWog deres fyrretyve Sølvfødder: to Fødder under den ene Fjæl, og to Fødder under den anden Fjæl.GO Og til Tabernaklets anden Side mod den nordre Side tyve Fjæle/NYOg du skal gøre fyrretyve Sølvfødder under de tyve Fjæle: to Fødder under den ene Fjæl for dens to Tappe, og to Fødder under den anden Fjæl for dens to Tappe.bM?Og du, skal gøre Fjæle til Tabernaklet; tyve Fjæle til den søndre Side, imod Sønden.LyEn Fjæl skal have to Tappe, den ene Tap forbunden med den anden; saaledes skal du gøre paa alle Tabernaklets Fjæle.dKCTi Alen lang skal hver Fjæl være, og een Alen og en halv Alen bred skal hver Fjæl være.WJ)Og du skal gøre Fjælene til Tabernaklet af Sithimtræ, saa at de kunne staa.uIeDu skal og børe et Dække over Paulunet af rødlødede Væderskind og et Dække derover af Grævlingeskind.AH} Og den Alen paa den ene Side og den Alen paa den anden Side, som bliver tilovers af Paulunets Tæpper i Længden, skal hænge ned over hver sin Side af Tabernaklet for at bedække det.G% Men det overskydende, som er tilovers af Paulunets Tæpper, det halve Tæppe, som er tilovers, skal du lade hænge ned bag over Tabernaklet.F Og du skal gøre halvtredsindstyve kobberhager og spænde Hagerne i Stropperne; og du skal sammenføje Paulunet, saa det bliver til eet.OE Og du skal gøre halvtredsindstyve Stropper i det første Tæppes Æg, yderst, hvor de skulle fæstes sammen, og halvtredsindstyve Stropper paa Æggen af det Tæppe, der anden Gang skal fæstes til.D9 Og de fem Tæpper skal du fæste sammen for sig, og de seks Tæpper for sig, og det sjette Tæppe skal du lægge dobbelt hen mod Forsiden af Paulunet.C Hvert Tæppe skal være tredive Alen langt, og hvert Tæppe skal være fire Alen bredt; de elleve Tæpper skulle have eet Maal.kBQDu skal og gøre Tæpper af Gedehaar til et Paulun over Tabernaklet; elleve Tæpper skal du gøre.ADu skal og gøre halvtredsindstyve Guldhager og fæste Tæpperne det ene til det andet med Hagerlze, saa de blive til eet Tabernakel._@9Du skal gøre halvtredsindstyve Stropper paa det første Tæppe og gøre halvtredsindstyve Stropper yderst paa Tæppet, der anden Gang skal fæstes til, saa at Stropperne kunne hæftes sammen den ene til den anden.T?#Og du skal gøre Stropper af blaat uldent paa det første Tæppes Æg, yderst, hvor det skal fæstes sammen; og ligesaa skal du gøre paa det yderste Tæppes Æg, hvor det anden Gang skal fæstes sammen.x>kDer skal fem Tæpper fæstes sammen, eet til det andet; og atter fem Tæpper fæstes sammen, eet til det andet. =Hvert Tæppe skal være otte og tyve Alen langt, og hvert Tæppe skal være fire Alen bredt; alle Tæpper skulle være lige store.'< KOg du skal gøre Tabernaklet af ti Tæpper, af hvidt tvundet Linned og blaat uldent og Purpur og Skarlagen; Keruber skal du gøre med kunstigt Arbejde paa dem.[;1(Og se til og gør det efter Forbilledet dertil, hvilket blev vist dig paa Bjerget.N:'Man skal gøre den med alle disse Redskaber af eet Centner purt Guld.C9&Og dens Sakse og dens Tandekar skal du gøre af purt Guld.~8w%Og du skal gøre dens syv Lamper, og man skal holde dens Lamper tændte og lade dem lyse lige mod dens modsatte Side.7y$Deres Knopper og deres Grene skulle være ud af eet med den; det skal altsammen være eet drevet Arbejde af purt Guld.56e#nemlig en Knop under de to Grene derpaa og en Knop under de to andre Grene derpaa og en knop under de to Øvrige Grene derpaa; for de seks Grene, som gaa ud fra Lysestagen.a5="Men paa Lysestagen skulle være fire Mandelblomstbægere, dens Knopper og dens Blomster;]45!Der skal være tre Mandelblomstbægere paa een Gren, en Knop og en Blomst, og tre Mandelblomstbægere paa en anden Gren, en Knop og en Blomst; saaledes skal det være paa de seks Grene, som gaa ud fra Lysestagen.3 Og der skal gaa seks Grene udfra dens Sider; tre Grene paa Lysestagen fra dens ene Side og tre Grene paa Lysestagen fra dens anden Side.B2Og du skal gøre en Lysestage af purt Guld; af drevet Arbejde skal Lysestagen gøres, dens Fod og dens Stang, dens Bægere, dens Knopper og dens Blomster skulle være ud af eet med den.F1Og du skal stedse lægge Skuebrød for mit Ansigt paa Bordet.0-Og du skal gøre dets Fade og dets Skaaler og dets Kander og dets Bægere, af hvilke der skal udgydes Drikoffer; af purt Guld skal du gøre dem.i/MOg du skal gøre Stængerne af Sithimtræ og beslaa dem med Guld, og Bordet skal bæres med dem.g.ITvært over for Listen skulle Ringene være, til at stikke Stængerne udi for at bære Bordet.r-_Du skal og gøre fire Guldringe dertil og sætte Ringene i de fire Hjørner, som ere ved de fire Fødder.r,_Og du skal gøre en Liste paa det af en Haandsbred rundt om og gøre en Guldkrans om dens Liste rundt om.P+Og beslaa det med purt Guld og gøre en Guldkrans dertil rundt omkring.i*MOg du skal gøre et Bord af Sithimtræ, to Alen langt og een Alen bredt og halvanden Alen højt,5)eOg der vil jeg komme til dig og tale rned dig oven fra Naadestolen, imellem de to Keruber, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, alt det, jeg vil byde dig angaaende Israels Børn.n(WOg du skal sætte Naadestolen oven paa Arken og læbge det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig, i Arken.M'Og Keruber skulle udbrede Vinger ovenover, saa at de dække over Naadestolen med deres Vinger, og den enes Ansigt skal være mod den anden: mod Naadestolen skulle Kerubernes Ansigter være vendte.&Og gør een Kerub paa den ene Ende og een Kerub paa den anden Ende; i eet med Naadestolen skulle I gøre Keruber paa begge dens Ender.v%gOg du skal gare to Keruber af Guld; af drevet Arbejde skal du gøre dem, ud fra begge Enderne af Naadestolen.a$=Og du skal gøre en Naadestol af purt Guld, halvtredje Alen lang og halvanden Alen bred.H# Og du skal lægge i Arken det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig._"9Stænerne skulle blive i Ringene, som ere paa Arken, de skulle ikke borttages fra den.\!3Og du skal stikke Stængerne i Ringene paa Siderne af Arken og bære Arken med dem.H   Og du skal gøre Stænger af Sithimtræ og beslaa dem med Guld.+ Og du skal støbe fire Guldringe til den og sætte dem i dens fire Hjørner, nemlig to Ringe paa dens ene Side og to Ringe paa dens anden Side.vg Og den skal du beslaa med purt Guld; inden og uden skal du beslaa den og gøre en Guldkrans oven omkring den.ue Og de skulle gøre en Ark af Sithimtræ, halvtredje Alen lang og halvanden Alen bred og halvanden Alen høj.9 Efter alle de Ting, som jeg vil vise dig, efter Forbilledet til Tabernaklet og efter Forbilledet til alle dets Redskaber; saaledes skulle I børe det.H Og de skulle gøre mig en Helligdom, og jeg vil bo iblandt dem.ROnyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet.KOlie til Lysning, Urter til Salveolie og til vellugtende Røgelse,Eog rødlødede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ,Kog blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og GedehaarU%Og dette er den Offergave, som I skulle tage af dem: Guld og Sølv og Kobber9Sig til Israels Børn, at de skulle tage mig en Offergave; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage en Offergave til mig.* SOg Herren talede til Mose og sagde:zoOg Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.r_Og Herrens Herligheds Udseende var som en fortærende Ild, Øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øjne.Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg og Skyen bedækkede det i seks Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.AOg Mose steg op paa Bjerget, og Skyen bedækkede Bjerget.3Og han sagde til de ældste: Bliver her, indtil vi komme tilbage til eder; og se, Aron og Hur ere hos eder, hvo som har Retssager, maa gaa til dem.M Da stod Mose op og hans Tjener Josva; og Mose gik op paa Guds Bjerg.+ Q Og Herren sagde til Mose: Stig op til mig paa Bjerget og bliv der, saa vil jeg give dig Stentavler og Loven og Budet, som jeg har skrevet, for at lære dem disse.n W Og han lagde ikke sin Haand paa de Øverste af Israels Børn; og de beskuede Gud, og de aade og drak. } Og de saa Israels Gud; og der var under hans Fødder som et Arbejde af Safirsten og som Himmelen selv, naar den er klar.Z / Og Mose og Aron, Nadab og Abihu og halvjerdsindstyve af Israels ældste stege op. Da tog Mose Blodet og stænkede paa Folket og sagde: Se, det er den Pagts Blod, som Herren har gjort med eder over alle disse Ord. Og han tob Pagtens Bog og læste den for Folkets Øren, og de sagde: vi ville gøre alt det, som Herren har sagt, og være lydige.r_Og Mose tog Halvdelen af Blodet og kom det i Bækkener, og Halvdelen af Blodet stænkede han paa Alteret.|sOg han sendte unge Karle did af Israels Børn, og de Ofrede Brændofre, og de Slagtede Takofre for Herren af Okser./Og Mose skrev alle Herrens Ord og stod tidlig op om Morgenen og rejste et Alter neden ved Bjerget og tolv Støtter efter de tolv Israels Stammer.+QOg Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Bud; da svarede hele Folket med een Røst og sagde: Vi ville gøre efter alle de Ord, som Herren har sagt.Men Mose skal gaa frem for sig alene til Herren, og de andre de skulle ikke gaa frem, og Folket skal ikke stige op med ham. -Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nad og Abihu og halvfjerdsindstyve af de ældste i Israel, og I skulle tilbede i Afstand.3!Lad dem ikke bo i dit Land, at de ikke skulle komme dig til at synde imod mig; thi du kunde tjene deres Guder, og det vilde blive dig til en snare.>y Du skal ikke gøre Pagt med dem eller med deres Guder.JOg jeg vil sætte dit Landemærke fra det røde Hav indtil Filistrenes Hav og fra Ørken indtil Floden; thi jeg vil give Landets Indbyggere i eders Haand, og du skal uddrive dem fra dit Ansigt.o~YJeg vil uddrive dem for dit Ansigt lidt efter lidt, indtil at du bliver mangfoldig og besidder Landet.}Jeg vil ikke udjage dem fra dit Ansigt paa eet Aar, at Landet ikke skal blive Øde, og vilde Dyr paa Marken ikke skulle formeres mod dig.s|aOg jeg vil sende Gedehamse for dit Ansigt, som skulle udjage Heviterne, Kananiterne og Hethiterne for dig.{#Jeg vil sende Forfærdelse for mig for dit Ansigt og forvirre hvert Folk, som du kommer til; og jeg vil lade alle dine Fjender fly for dig.wziDer skal ingen være, som føder i Utide eller er ufrugtbar i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal.yMen I skulle tjene Herren, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig.xDu skal ikke tilbede deres Guder og ej tjene dem og ikke gøre, som de gøre; men du skal nedbryde dem og sønderslaa deres Billeder.$wCThi min Engel skal gaa for dit Ansigt, og føre dig til de Amoriter og Hethiter og Feresiter og Kananiter og Heviter og Jebusiter; og jeg vil udslette dem.v7Thi dersom du hører hans Røst og gør alt det, som jeg vil sige, da vil jeg og være dine Fjenders Fjende, og jeg vil trænge dem, som trænge dig.u%Forvar dig for hans Ansiat og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eder eders Overtrædelser, thi mit Navn er i ham.vtgSe, jeg sender en Engel for dit Ansigt at bevare dig paa Vejen og føre dig til det Sted, som jeg har beredt.sDet første, din Jords Førstegrøde, skal du føre til Herren din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.r1Du skal ikke ofre mit Slagtoffers Blod, hvor der er syret Brød, og det fede fra min Højtid skal ikke blive liggende Natten over til om Morgenen.Tq#Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for den Herres, Herres Ansigt.Epog den Højtid naar du høster dit Arbejdes Førstegrøde af det, som du har saaet paa Marken; og Indsamlingens Højtid naar Aaret gaar ud, naar du har samlet dit Arbejdes Frugt af Marken.joODu skal holde de usyrede Brøds Højtid; du skal æde usyrede Brød syv Dage, saasom jeg befalede dig, til den bestemte Tid i Abib Maaned, thi i den drog du ud af Ægypten; og for mit Ansigt skal ingen lade sig se tomhændet; m~~3}P}"|R{{*zyyqxxhww vuuutthtssCrr&qppooco nnummm3lnlkkBjj7j i8hpgg><!Og Herren sagde: Se, her er et Sted hos mig, og du skal staa paa Klippen.X=+!Og han sagde: Du kan ikke se mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke se mig og leve.k<Q!Og han sagde: Jeg vi lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn ud raabe: Herren ! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over,7;k!Men han sagde: Kære, lad mig se din Herlighed!:%!Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gør dette Ord, som du har talet; thi du har fundet Naade for mine Øjne og jeg kender dig ved Navn.]95!Og hvor paa skulde det dog kendes, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, jeg og dit Folk? mon ikke derpaa, at du gaar med os? at vi, jeg og dit Folk, udmærkes frem for hvert Folk, Søn er paa Jorderiges Kreds.b8?!Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaar med os, da lad os ikk drage op herfra.L7!Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.;6q! Og nu, kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da vis mig, kære, dine Veje, at jeg ikke alg, paa det jeg maa finde Naade for dine Øjne; og se dette Folk er dit Folk.`5;! Og Mose sagde til Herren: Se, du siger til mig: Før dette Folk op, og du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; enddog du har sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har ogsaa fundet Naade for mine Øjne.@4{! Men Herren talede til Mose, Ansigt til Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Lejren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Teltet.3y! Og alt Folket saa Skystøtten staa i Teltets Dør, og alt Folket rejste sig, og de bøjede sig, hver i sit Telts Dør.s2a! Og det skete, naar Mose kom til Teltet, kom Skystøtten ned og stod i Teltets Dør, og han talte med Mose.!1=!Og det skete, naar Mose gik ud til Teltet, da rejste alt Folket sig, og de stode hver i sit Telts Dør, og de saa efter Mose, indtil han kom til Teltet.c0A!Men Mose tog Teltet og slog sig det ud udenfor Lejren, langt fra Lejren, og kaldte det Forsamlingens Telt; og det skete, at hver som vilde adspørge Herren, maatte gaa ud til Forsamlingens Telt, som var udenfor Lejren.I/ !Saa aflagde Israels Børn deres Prydelse fra det Bjerg Horeb af.i.M!Og Herren sagde til Mose: Sig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk; drog jeg et Øjeblik midt op iblandt dig, saa maatte jeg fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg kan vide, hvad jeg skal gøre ved dig.a-=!Der Folket hørte denne svare Tale, da sørgede de, og ingen satte sin Prydelse paa sig.!,=!til et Land, som flyder med Mælk og Honning; men jeg vil ikke drage op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Vejen.|+s!og jeg vil sende en Engel foran dig, og addrive Kananiter, Amoriter og Hethiter og Feresiter, Heviter og Jebusiter,A* !Og Herren sagde til Mose: Gaa drag op herfra, du og Folket som du førte op af Ægyptens Land, til det Land, som jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, - sigende Din Sæd vil jeg give det,R) #Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort Kalven, som Aron havde gjort.&(G "Og nu gaa, før Folket didhen, som jeg sagde dig: Se, min Engel skal gaa for dit Ansigt; men paa min Hjemsøgelses Dag vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.a'= !Og Herren sagde til Mose: Hver den som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.t&c Og nu, gid du vilde forlade dem deres Synd; men hvis ikke, da udslet mig nu af din Bog, som du har skrevet!}%u Der Mose kom igen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk har syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.0$[ Og det skete den anden Dag, da sagde Mose til Folket: I have syndet en stor Synd, dog nu vil jeg opstige til Herren, om jeg maaske kan gøre Forligelse for eders Synd.#- Mose sagde: Foder eders Haand i Dag for Herren, at enhver er imod sin Søn og imod sin Broder, og det for at bringe Velsignelse over eder i Dag.v"g Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre Tusinde Mænd.a!= Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaar frem og tilbage, fra den ene Port i Lejren til den anden, og ihjelslaar her sin Broder og hver sin Ven og hver sin Næste.  da stillede Mose sig i Lejrens Port og sagde: Hvo der hører Herren til, han komme til mig; da forsamlede alle Levi Børn sig til ham.{q Der Mose saa Folket, at det var tøjleløst, - thi Aron havde givet det Tøjlen til en Spot for deres Modstandere,  Da sagde jeg til dem: Hvo som har Guld, de maa rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, saa kom denne Kalv ud.&G Og de sagde til mig: Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.jO Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du kender Folket, at, det ligger i det onde.iM Og Mose sagde til Aron: Hvad har dette Folk gjort dig, at du har ført en saa stor Synd over det&G Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild og malede den til Støv og strøede det ov en paa Vandet og gav Israels Børn det at drikke.3a Og det skete, der han kom nær til Lejren og saa Kalven og Dansen, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder og senderbrød dem neden for Bjerget.5 Men denne sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de sejre, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang.kQ Der Josva hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en, Krigslyd i Lejren.Z/ Og Tavlerne vare Guds Arbejde; og Skriften var Guds Skrift, indgravet i Tavlerne.6g Og Mose vendte sig og gik ned ad Bjerget og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler beskrevne paa begge Sider, de vare skrevne baade paa den ene og den anden Side.V' Saa fortrød Herren det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.  Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel i Hu, hvilke du har tilsvoret ved dig selv og tilsagt: Jeg vil gøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen; og alt det Land, som jeg har sagt, vil jeg give eders Sæd, og de, skulle eje det evindelig.Y- Hvorfor skulle Eaypterne tale og sige: Han har udført dem til Ulykke, for at ihjelslaa dem paa Bjergene og Ødelægge dem af Jorderige Vend om fra din grumme Vrede, og lad det onde mod dit Folk fortryde dig!D Og Mose bad ydmygelig for Herrens, sin Guds Ansigt og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægyptens Land med stor Kraft og med en stærk Haand Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortoere dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.]5 Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.L De vege snart fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og ofret til den og sagt: Israel! disse ere dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.~ w Da sagde Herren til Mose: Gaa, stig ned; thi dit Folk, som du førte op af Ægyptens Land, har handlet fordærveligt. / Og de stode aarle op den anden, Dag og ofrede Brændofre og fremførte Takofre; og Folket satte sig ned til at æde og drikke og stod op at lege.r _ Der Aron saa det, byggede han et Alter for den; og Aron raabte og sagde: I Morgen er det Herrens Højtid.7 i Og han tog det af deres Haand og dannede det med Mejselen og gjorde en støbt Kalv deraf, og de sagde: Israel! disse ere dine dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.^ 7 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron. Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døtres Øren, I og bærer dem til mig.   Og Folket saa, at Mose tøvede med at komme ned ad Bjerget; og Folket forsamledes om Aron. og de sagde til ham: Staa op, gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret. Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger..WDen er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederkvægede sig.yDerfor skulle Israels Børn tage Vare paa Sabbaten, saa at de holde Sabbaten, hos deres Efterkommere til en evig Pagt..WSeks Dage ska al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gør Arbejde paa Sabbatsdagen, skal visselig dødes.DDerfor skulle I holde Sabbaten thi den skal være eder hellig; den er vanhelliger den, skal visselig dødes; thi hver som gør Arbejde paa den, den Sjæl skal udryddes af sit Folks Midte.P Og du, tal til Israels Børn og sig: I skulle visselig holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder hos eder Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som helliger eder(M Og Herren talede til Mose sagde:  og Salveolien og Røgelsen af vellugtende Urter til Helligdommen; efter alt det, som jeg har befalet dig, skulle de gøre det.}~u og Tjenestens Klæder og Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder til at gøre Præstetjeneste udiM} og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Foak|QPaulunet, og Bordet med dets Redskab og den rene Lysestage med alt dens Redskab og Røgelsealteretk{QNemlig Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark og Naadestolen, som er derpaa, og alt Redskab tilAz}Og jeg, se, jeg har medgivet ham Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som eg har befalet dig:nyWog til at udskære Stene, til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande Gerning.Sx!til at udtænke Kunstværker, til at arbejde i Guld og i Sølv og i KobberxwkOg jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle haande Gerning,evESe, jeg har kaldet Bezaeel, en Søn af Uri, som varen Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.+u UOg Herren talede til Mose og sag de:Ut%&Hvo som gør en lignende for at røge dermed, han skal udryddes af sit Folk.xsk%Og I skulle ikke gøre eder Røgelse, som du kunde gøre efter dennes Naade; det skal være helligt for Herren.$rC$Og du skal støde noget deraf smaat og lægge deraf foran Vidnesbyrdet i Forsamlingens Paulun, hvor jeg vil tale med dig; det skal være eder høj helligt.tqc#Og du skal lave en Røgelse deraf, en Blanding efter Kunstens Regler; den skal være saltet, ren og hellig.!p="Herren sagde til Mose: Tag dig vellugtende Urter, Stakten og Onyks og Galbane, disse vellugtende Urter og ren Virak; der skal være lige meget af hvert.o{!Hvo som laver en Salveblanding som den, eller som lader komme deraf paa en uvedkommende, han skal udryddes af sit Folk.n3 Den skal ikke udgydes paa andre Menneskers Legeme, og I skulle ikke berede nogen anden efter dens Maade; den er hellig, den skal være eder hellig.zmoOg du skal tale til Israels Børn og sige: Denne skal være mig den hellige Salvelsesolie hos eders Efterkommere.clADu skal og salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig.kkQOg du skal hellige dem, at de blive højhellige; hver den som rører ved dem, skal I være hellig.Njog Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod.Yi-og Bordet med alt dets Redskab og Lysestagen med dens Redskab og RøgelsealteretJhOg dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets ArkgOg du skal lave det til en hellig Salveolie, en Salveblanding efter Salvekogerens Kunst; det skal være en hellig Salveolie.Wf)og Kasia fem Hundrede Sekel, efter Helligdommens Sekel, og een Hin Olivenolie.eeETag du dig ogsaa de bedste Urter, af den ædleste Myrra fem Hundrede Sekel, og halvt saa meget vellugtende Kanelbark, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, og vellugtende Kalmus, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel,+dSOg Herren talede til Mose og sagde:c5Og de skulle to deres Hænder og deres Fødder, at de ikke skulle dø; og det skal være dem en evig Skik, ham og hans Sæd, hos deres Efterkommere.8bkNaar de gaa ind i Forsamlingens Paulun, skulle de to sig med Vand, at de ikke skulle dø; eller naar de nærme sig til Alteret for at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.PaOg Aron og hans Sønner skulle to deres Hænder og deres Fødder deraf.2`_Du skal og gøre en Kedel af Kobber og dens Fod af Kobber, at man kan to sig; og du skal sætte den imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret og komme Vand derudi.+_SOg Herren talede til Mose og sagde:^^7Og du skal tage Forligelsens Penge af Israels Børn, og give dem til Forsamlingens Pauluns Tjeneste; og det skal være Israels Børn til en Ihukommelse for Herrens Ansigt, til at gøre Forligelse for eders Sjæle.%]EDen rige skal ikke give mere og den fattige ikke give mindre end en halv Sekel, for at give Herren en Offergave, til at gøre Forligelse I for eders Sjæle.i\MHver som gaar over til de talte, fra tyve Aar gammel og derover, skal give Herren en Offergrave.8[k Dette skulle de give, hver som gaar over til de talte: En halv; Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel gælder tyve Gera, en halv Sekel skal være en Offergave for Herren.LZ Naar du optager Hovedsummen paa Israels Børn ved deres Tælling, da skal hver give Herren Løsepenge for sin Sjæl, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.+YS Og Herren talede til Mose og sagde:_X9 Og Aron skal gøre en Forligelse for dets Horn, een Gang om Aaret; med Forligelsens Syndoffers Blod skal han gøre Forligelse een Gang om Aaret for det, hos eders Efterkommere; det er en højhellig Ting for Herren.W I skulle ingen fremmed Røgelse antænde derpaa eller Brændoffer eller Madoffer; og Drikoffer skulle I ikke udgyde derpaa..VWOg naar Aron tænder Lamperne imellem de tvende Aftener, skal han lade røge med den; det skal være en bestandig Røgelse for Herrens Ansigt hos eders Efterkommere.UOg paa det skal Aron lade røge med Røgelse af kostelige Urter; hver Morgen, naar han tillaver Lamperne, skal han lade røge med den. o~~>}||y{{Kzzzyxxxww$vv uuYtt:ss2rqqq0ppLohnzmmll=kqjiih]ggJff eFF8EE4DDXCCCJCBjAAA@@-??D>>[==I<<;4::99588 7c665t5 423221n000F// .--d,,+++5*))C((''/&%%%$$h##0""!!f oze<HI-u`W 8  H S aU OGoT# Og han skal fremføre det til Præsten, men Præsten skal tage sin Haand fuld deraf, til dets Ihukommelsesoffer, og gøre et Røgoffer deraf paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffer; det er et Syndoffer. Men formaar hans Haand ikke to Turtelduer eller to Dueunger, da skal han fremføre som sit Offer for det, han syndede, Tiendeparten af en Epha Mel til Syndoffer; han skal ingen Olie komme derpaa, ej heller lægge Virak dertil; thi det er et Syndoffer.6g Men den anden skal han gøre til et Brændoffer paa, sædvanlig Vis; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede, og den skal forlades ham.1 Og han skal stænke af Syndofrets Blod paa Alterets Væg, og det, som er tilovers af Blodet, skal udkrystes ved Alterets Fod; det er et Syndoffer.)MOg han skal føre dem frem til Præsten, og han skal ofre den første, som er til Syndoffer og omvride Hovedet paa den; lige ved Nakken, men ikke skille den ad.:oMen formaar hans Haand ikke et Lam, da skal han for sin Skyld, i hvad han syndede fremføre to Turtelduer eller to Dueunger for Herren, een til Syndoffer og een til Brændoffer.Y-da skal han for sin Skyld, formedelst sin Synd, hvormed han syndede, fremføre for Herren en Hun af Smaakvæg, et Lam eller en ung Ged, til Syndoffer; saa skal Præsten gøre Forligelse for ham for hans Synd.nWOg det skal ske, naar nogen bliver skyldig i en af disse Ting og bekender, at han har syndet derimod,"?Eller naar nogen sværger og taler ubetænksomt med sine Læber om at ville gøre noget ondt eller at gøre noget godt, efter alt det, som et Menneske ubetænksomt kan sværge paa, og det er uvitterligt for ham, og han faar der at vide, da er han bleven skyldig i en af disse Ting.H Eller naar han rører ved et Menneske, som er urent ved hvilken som helst uenhed, hvormed man kan blive uren, og det er uvitterligt for ham, og han faar det at vide, da er han bleven skyldig.q]Eller naar nogen rører ved nogen uren Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et urent Dyr eller ved et Aadsel af urent Kvæg eller ved et Aadsel af noget urent Kryb, og det er ham uvitterligt, da er han uren og er bleven skyldig.L Og naar nogen synder, idet han hører Besværgelsens Røst, og han skal være Vidne, hvad enten han har set eller ved noget: Dersom han ikke giver det til Kende, saa skal han bære sin Misgerning.3#Men alt dets Fedt skal han aftage deraf, ligesom Fedtet blev aftaget af Takofrets Lam, og Præsten skal gøre et Røgoffer deraf paa Alteret, tillige med Herrens Ildofre, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede, og det skal forlades ham. 9"Og Præsten skal tage af Syndofrets Blod paa sin Finger og komme paa Hornene af Brændofrets Alter, og han skal udøse alt dets Blod ved Alterets Fod.y m!og lægge sin Haand paa Syndofrets Hoved og slagte det til Syndoffer paa det Sted, hvor man slagter Brændoffer.p [ Men der som han fører et Lam frem til sit Offer, til Syndoffer, da skal han fremføre en Hun uden Lydet cMen alt dets Fedt skal han aftage, ligesom Fedtet blev aftaget af Takofret, og Præsten skal gøre det til et Røgoffer paa Alteret, til en behagelig Lugt for Herren; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, og det skal forlades ham. /Og Præsten skal tage af dets Blod paa sin Finger og komme det paa Hornene af Brændofrets Alter og udøse alt det øvrige Blod ved Alterets Fod.eEOg han skal lægge sin Haand paa Syndofrets Hoved og slagte Syndofret paa Brændofrets Sted.)MNaar hans Synd, hvormed han syndede, bliver ham tilkendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en ung Ged, en Hun uden Lyde, for sin Synd, hvormed han syndede./Men dersom nogen af Folket i Landet synder af Vanvare, saa at han gør noget mod eet af Herrens Bud, hvad der ikke skulde ske, og bliver skyldig:?yMen af alt dets Fedt skal han gøre et Røgoffer paa Alteret, ligesom af Fedtet af Takofret; og saa skal Præsten gøre Forligelse for ham, for hans Synd, saa bliver den ham forladt.-USaa skal Præsten tage af Syndofrets Blod paa sin Finger og komme det paa Hornene af Brændofrets Alter og udøse dets øvrige Blod ved Foden af Brændofrets Alter."?Og han skal lægge sin Haand paa Bukkens Hoved og slagte den paa det Sted, hvor man plejer at slagte Brændoffer for Herrens Ansigt; det er et Syndoffer. Naar hans Synd, med hvilken han syndede, bliver ham tilkendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en Gedebuk, en Han uden Lyde. Dersom en Fyrste synder, og gør noget imod eet af Herrens sin Guds Bud, hvad der ikke skulde ske, af Vanvare, og bliver skyldig:Og man skal føre Tyren uden for Lejren og opbrænde den, ligesom man opbrændte den første Tyr; det skal være Menighedens Syndoffer./YOg han skal gøre ved Tyren, ligesom han gjorde ved Syndofrets Tyr, saa skal han gøre ved den; og Præsten skal gøre Forligelse for dem, saa bliver det dem forladt.Y~-Og alt dens Fedt skal han udtage af den og gøre et Røgoffer deraf paa Alteret.g}IOg han skal komme af Blodet paa Hornene af Alteret, som staar for Herrens Ansigt, i Forsamlingens Paulun; og alt det Øvrige Blod skal han udøse ved Foden af Brændofrets Alter, som staar foran Forsamlingens Pauluns Dør.n|WOg Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke syv Gange for Herrens Ansigt, foran Forhænget.[{1Og Præsten, som er salvet, skal bringe af Tyrens Blod ind i Forsamlingens Paulun.zOg de ældste af Menigheden skulle lægge deres Hænder paa Tyrens Hoved for Herrens Ansigt, og man skal slagte Tyren for Herrens Ansigt.4ycog Synden, hvormed de have forsyndet sig, siden bliver vitterlig: Da skal Forsamlingen ofre en ung Tyr til Syndoffer, og de skulle føre den frem for Forsamlingens Paulun.Fx Og dersom al Israels Menighed forser sig, og Gerningen er skjult for Forsamlingens Øjne, at de have gjort noget imod i eet af Herrens Bud, hvad der ikke skulde ske, og ere blevne skyldige,=wu ja, den hele Tyr skal han bringe uden for Lejren, til et rent Sted, der hvor Asken udslaas, og han skal brænde den paa Veddet i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslaas.ovY Men Huden af Tyren og alt dens Kød, med dens Hoved og med dens Skanker og dens Indvolde og dens Møg,qu] ligesom det udtages af Takofrets Okse; og Præsten skal gøre et Røgoffer deraf paa Brændofrets Alter.t Og de to Nyrer og Fedtet, som er paa dem, det som er oven for Lænderne; men han skal udtage Hinden over Leveren tillige med Nyrerne, sOg alt Fedtet af Syndofrets Tyr skal han udtage deraf, nemlig Fedtet, som skjuler Indvoldene, og alt Fedtet, som er paa Indvoldene,orYOg Præsten skal komme af Blodet paa Hornene af den vellugtende Røgelses Alter, for Herrens Ansigt, i Forsamlingens Paulun; og alt Tyrens øvrige Blod skal han udøse ved Brændofrets Alters Fod, foran Forsamlingens Pauluns Dør.q Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke af Blodet syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Helligdommens Forhæng.gpIOg Præsten, som er salvet, skal tage af Tyrens Blod og bringe det ind i Forsamlingens Paulun.o1Og han skal føre Tyren til Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt og lægge sin Haand paa Tyrens Hoved og slagte Tyren for Herrens Ansigt. Og han skal slagte den unge Okse for Herrens Ansigt; og Præsterne, Arons Sønner, skulle bære Blodet frem og stænke Blodet omkring paa Alteret, som staar ved Døren til Forsamlingens Paulun.= {Og han skal lægge sin Haand paa Brændofrets Hoved, saa bliver det for ham behageligt til at gøre Forligelse for ham.B< Dersom hans Offer er Brændoffer af stort Kvæg, skal han ofre en Han, som er uden Lyde; for Forsamlingens Pauluns Dør skal han ofre den, for sig til en Behagelighed for Herrens Ansigt.2; aTal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar nogen af eder vil ofre et Offer til Herren, da skulle I ofre eders Offer af Fæ, af stort Kvæg eller af smaat Kvæg.Y: 1Og han kaldte ad Mose; og Herren talede til ham fra Forsamlingens Paulun og sagde:9(&Thi Herrens Sky var over Tabernaklet om Dagen, og Ild var derover om Natten, for al Israels Huses Øjne, paa alle deres Rejse\83(%Men naar Skyen ikke hævede sig, brøde de ikke op, indtil den Dag den hævede sig.b7?($Og naar Skyen hævede sig fra Tabernaklet, brøde Israels Børn op paa alle deres Rejser.6{(#Og Mose kunde ikke gaa ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen hvilede over det, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.X5+("Da skjulte Skyen Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.4!(!Og han oprejste Forgaarden rundt omkring Tabernaklet og Alteret og hængte Dækket op for Forgaardens Port, og Mose fuldkommede Gerningen.3}( naar de gik ind i Forsamlingens Paulun, og naar de kom nær til Alteret, toede de sig, saasom Herren havde befalet Mose.T2#(Og Mose og Aron og hans Sønner toede deres Hænder og deres Fødder deraf;l1S(Og han satte Kedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret og kom Vand deri til at to af.$0C(Og han satte Brændofrets Alter ved Døren til Forsamlingens Pauluns Tabernakel, og ofrede derpaa Brændofret og Madofret saasom Herren havde befalet Mose.5/g(Og han hængte Dækket for Tabernaklets Dør.a.=(Og han antændte Røgelse af vellugtende Urter derpaa, saasom Herren havde befalet Mose.N-(Og han satte Guldalteret i Forsamlingens Paulun, lige for Forhænbet.V,'(Og han tændte Lamperne for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.u+e(Og han satte Lysestagen i Forsamlingens Paulun, tværs over for Bordet, ved Siden i Tabernaklet mod Sønden.a*=(Og han lagde Brød i Række derpaa for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.j)O(Og han satte Bordet i Forsamlingens Paulun, ved Tabernaklets Side mod Norden uden for Forhænget.(!(Og han førte Arken ind i Tabernaklet og hængte Dækkets Forhæng op og dækkede for Vidnesbyrdets Ark, saasom Herren havde befalet Mose.'(Og han tog Vidnesbyrdet og lagde det i Arken og satte Stængerne i Arken; og han satte Naadestolen paa Arken, der ovenpaa.|&s(Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, som Herren havde befalet Mose: %(Og Mose oprejste Tabernaklet og satte dets Fødder og satte dets Fjæle og satte dets Tværstænger ind og oprejste dets Støtter.x$k(Og det skete i den første Maaned i det andet Aar, paa den første Dag i Maaneden, da blev Tabernaklet oprejst.^#7(Og Mose gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet ham, saaledes gjorde han.L"(Du skal salve dem, ligesom du salvede deres Fader, og de skulle gøre Præstet eneste for mig; og det ckal ske, at deres Salvelse skal blive dem til et evigt Præstedømme hos deres Efterkommere.O!(Du skal og føre hans Sønner frem, og du skal føre dem i Kjortlerne. ( Og du skal iføre Aron de hellige Klæder, og du skal salve ham og hellige ham, og han skal gøre Præstetjeneste for mig.fG( Og du kal føre Aron og hans Sønner frem til Forsamlingens Pauluns Dør, og to dem med Vand.F( Du skal og salve Kedelen og dens Fod, og du skal hellige den.( Og du skal salve Brændofrets Alter og alle dets Redskaber; og du skal hellige Alteret. Og Alteret skal være højhelligt.7( Og du skal tage Salveolien og salve Tabernaklet og alt det, som er i det; og du skal hellige det for alle dets Redskaber, og det skal være helliget.^7(Og du skal sætte Forgaarden op rundt omkring og hænge Dækket for Forgaardens Port.nW(Og du skal sætte Kedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret, og du ska komme Vand deri.dC(Og du skal sætte Brændofrets Alter lige foran Døren til Forsamlingens Paulun Tabernakel.wi(Og du skal sætte Guldalteret til Røgelse lige for Vidnesbyrdets Ark og hænge Dækket for Tabernaklets Dør.}u(Du skal og føre Bordet ind og opstille det, som bør sættes derpaa, og føre Lysestagen ind og tænde dens Lamper.R(Og du skal sætte Vidnesbyrdets Ark der og hænge Forhænget foran Arken.wi(Paa den første Maaneds Dag, paa den første Dag i Maaneden, skal du oprejse Forsamlingens Pauluns Tabernakel.* S(Og Herren talede til Mose og sagde:'+Og Mose saa al Gerningen, og se, de havde fuldført den; eftersom Herren havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.a='*Efter alt det som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gerningen.!')Tjenestens Klæder til at tjene i ved Helligdommen, Præsten Arons hellige Klæder og hans Sønners Klæder, at gøre Præstetjeneste udi.B'(Omhængene til Forgaarden, dens Støtter og dens Fødder, og Dækket til Forgaardens Port, dens Snore og dens Søm, og alle Redskaher til Tabernaklets Tjeneste ved Forsamlingens Paulun;hK''Kobberalteret med dets Kobbergitter, dets Stænger og alle dets Redskaber, Kedelen og dens Fod;iM'&og Guldalteret og Salveolien og Røgelsen af de vellugtende Urter og Dækket til Paulunets Dør;s a'%den rene Lysestage med dens Lamper, de tilberedte Lamper, med alle dens Redskaber, og Olien til Lysningen;6 i'$Bordet med alle dets Redskaber og Skuebrødet;; s'#Vidnesbyrdets Ark med dens Stænger og Naadestolen;b ?'"Og Dækket af rødlødede Væderskind og Dækket af Grævlingeskind og Dækkets Forhæng; /'!Og de førte Tabernaklet til Mose, Paulunet og alle dets Redskaber; dets Hager, dets Fjæle, dets Tværstænger og dets Støtter og dets Fødder.*O' Saa blev hele Arbejdet med Forsamlingens Tabernakels Paulun fuldkommet; og Israels Børn gjorde det, efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.vg'Og de satte en blaa, ulden Snor paa den for at fæste den paa Huen oventil, saasom Herren havde befalet Mose.#'Og de gjorde en Plade paa det hellige Hovedsmykke af purt Guld, og de skreve derpaa en Skrift, som man udgraver et Signet: HELLIGET Herren. 'og Bæltet af hvidt, tvundet Linned og blaat uldent og Purpur og Skarlagen, stukket Arbejde, saasom Herren havde befalet Mose.'og en Hue af hvidt Linned, og de høje Huers Prydelser af hvidt Linned, og de linnede Underklæder af hvidt, tvundet Linned,Y-'Og de gjorde Kjortler af hvidt Linned, været Arbejde, til Aron og hans Sønner,C'saa at der var en bjælde og et Granatæble, og atter en Bjælde og et Granatæble paa Kjortlens Sømme forneden trindt omkring, til Brug ved Tjenesten, saasom Herren havde befalet Mose. ;'Og de gjorde Bjælder af purt Guld; og de satte Bjælderne imellem Granatæblerne paa Kjortlens Sømme forneden trindt omkring, imellem Granatæblerne,ym'Og de gjorde paa Kjortlens Sømme forneden Granatæbler af blaat uldent og Purpur og Skarlagen, tvundet Arbejde.'Og Hullet paa Kjortlen var midt paa den, som et Panserhul; en Bort var om Hullet derpaa rundt omkring, for at den ikke skulde rives ud.\~3'Og han gjorde en Overkjortel til Livkjortlen, vævet Arbejde, helt af blaat uldent.[}1'Og de bandt Brystspannet ved dets Ringe til Ringene paa Livkjortlen med en blaa, ulden Snor, saa at det var oven for Livkjortlens Bælte, og Brystspændet skiltes ikke Fra Livkjortlen, som Herren befalede Mose.7|i'Og de gjorde to Guldringe og satte dem paa de to Skulderstykker af Livkjortlen forneden, paa Forsiden deraf, lige hvor den skulde fæstes sammen oven for Livkjortlens Bælte.{'Og de gjorde to Guldringe og satte dem paa de to Ender af Brystspannet, paa den Æg deraf, som vender indad mod Livkjortlen.z)'Men de to Ender af de to snoede Kæder satte de paa de to Fletninger, og de satte dem paa Skulderstykkerne af Livkjortlen paa Forsiden der af.Wy)'Og de satte de to snoede Guldkæder i de to Ringe ved Enderne af Brystspannet.uxe'Og de gjorde to Guldfletninger og to Guldringe, og de satte de to Ringe paa de tvende Ender af Brystspannet.Ww)'Og de gjorde fastslyngede Kæder til Brystspannet, snoet Arbejde af purt Guld.v5'Og disse Stene vare efter Israels Børns Navne, de vare tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, hver ved sit Navn efter de tolv Stammer.ru_' og den jerde Rad: en Krysolith, en Onyks og en Jaspis; de havde Fletninger af Guld om deres Indfatninger.=tw' og den tredje Rad: en Hyacint, en Agat og en Ametyst;>sy' og den anden Rad: en Karbunkel, en Safir og en Demant;nrW' Og de fyldte fire Rader Stene deri; een Rad: en Karneol, en Topas og en Smaragd, som den første Rad;jqO' Det var firkantet, dobbelt gjorde de Brystspannet, eet Spand lang og eet Spand bredt, og dobbelt.!p='Og han gjorde Brystspannet med kunstigt Arbejde, af samme Arbejde som Livkjortlen, af Guld, blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned. o;'Og man satte dem paa Skulderstykkerne paa Livkjortlen, disse Stene skulde være til en Ihukommelse for Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.n'Og de beredte Onyksstene, indfattede rundt omkring med Guldfletninger, udgravede, som man udgraver et Signet, efter Israels Børns Navne.Pm'Og Bæltet, som omsluttede den og var over den, var af samme Arbejde, ud af eet Stykke dermed, af Guld, blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt, tvundet Linned, saasom Herren havde befalet Mose.nlW'De gjorte Skulderstykker til den, som kunne sammenføjes; den blev sammenføjet ved begge dens Ender.Gk 'Og de hamrede Guldet i Plader og skare det ud i Traade, til at virke let ind imellem det blaa uldne og mellem Purpuret og imellem Skarlagenet og imellem det hvide Linied med kunstig Gerning.ijM'Og han gjorde Livkjortlen af Guld, blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt, tvundet Linned.Ji 'Men af blaat uldent og Purpur og Skarlagen gjorde de Tjenstens Klæder til at tjene i ved Helligdommen; og de gjorde hellige Klæder, som skulde være til Aron, saasom Herren havde befalet Mose.$hC&og Fødderne til Forgaarden rundt omkring og Fødderne til Forgaardens Port og alle Sømmene til Tabernaklet og alle Sømmene til Forgaarden rundt omkring.g#&Og deraf gjorde man Fødderne til Forsamlingens Pauluns Dør og Kobberalteret og Kobbergitteret, som var derom, og alle Alterets, RedskabercfA&Men Rørelsens Kobber var halvfjerdsindstyve Centner og to Tusinde og fire Hundrede Sekel.)eM&Men af de Tusinde og syv Hundrede og fem og halvfjerdsindstyve Sekel gjorde han Kroge til Støtterne; og man beslog deres Hoveder og forbandt dem med hverandre.3da&Og der var hundrede Centner Sølv til at støbe Fødderne af til Helligdommen og Fødderne til Forhænget; hundrede Fødder af hundrede Centner, eet Centner til hver Fod.fcG&En Beka for hvert Hoved, det er en halv Sekel efter Helligdommens Sekel, af hver den, som gik over til de talte, fra tyve Aar gammel og derover, af sek Hundrede Tusinde og tre Tusinde og fem Hundrede og halvtredsindstyve.'bI&Men Sølvet fra dem, som vare talte i Menigheden, var hundrede Centner og Tusinde og syv Hundrede og fem og halvjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel.Da&Alt Guldet, som blev forarbejdet til denne Gerning i Helligdommens hele Gerning, ja Rørelseofrets Guld, var ni og tyve Centner og syv Hundrede og tredive Sekel efter Helligdommens Sekel.H` &Og Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, var med ham, og han var en Mester i Udskæring og i Kunstvævning og i Stikning med blaat uldent og med Purpur og med Skarlagen og med hvidt Linned.t_c&Og Bezaleel, en Søn af Uri, en Søn af Hur, af Juda Stamme, gjorde alt det, som Herren havde befalet Mose.H^ &Dette er, hvad der blev beregnet til Tabernaklet, Vidnesbyrdets: Tabernakel, som det blev beregnet; efter Mose Ord, ved Hjælp af Leviterne, under Tilsyn af Ithamar, en Søn af Præsten Aron.X]+&Og alle Sømmene til Tabernaklet og til Forgaarden rundt omking vare af Kobber.\1&dertil vare fire Støtter med deres fire Kobberfødder, deres Kroge af Sølv, og deres Hoveder beslagne med Sølv og deres Tværstænger af Sølv.j[O&Og Dækket for Forgaardens Port var stukket Arbejde og blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt, tvundet Linned; og tyve Alen var Længden, og Højden efter Omhængets Bredde var fem Alen i Lighed med Forgaardens Omhæng.`Z;&Og Fødderne til Støtterne vare af Kobber, men Støtternes Kroge og deres Tværstænger vare af Sølv, og deres Hoveder vare beslagne med Sølv, og disse vare forbundne med Sølvstænger, alle Forgaardens Støtter.JY&Alle Omhængene omkring Forgaarden vare af hvidt, tvundet Linned.X!&Og hen mod den anden Side, paa begge Sider af Forgaardens Port, vare Omhængene femten Alen; deres Støtter vare tre og deres Fødder tre.hWK&Omhængene hen mod den ene Side vare femten Alen, deres Støtter vare tre og deres Fødder tre.DV& men paa den Østre Side, mod Østen halvtredsindstyve Alen;+UQ& men paa den vestre Side vare Omhængene halvtredsindstyve Alen, deres tøtter vare ti og deres Fødder ti; Støtternes Kroge og deres Tværstænger vare af Sølv;T5& og mod den nordre Side, hundrede Alen, deres Støtter vare tyve og deres Kobberfødder tyve; Støtternes Kroge og deres Tværstænger vare af Sølv;vSg& Deres Støtter vare tyve og deres Kobberfødder. tyve; Støtternes Kroge og deres Tværstænger vare af Sølv R& Og han gjorde Forgaarden paa den søndre Side mod Sønden; Omhængene til Forgaarden vare af hvidt, tvundet Linned, hundrede Alen.!Q=&Og han gjorde Kedelen af Kobber og Foden dertil af Kobber, af de i Hobetal kommende Kvindes Spejle, hvilke kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.wPi&Og han stak Stængerne i Ringene paa Alterets Sider, til at bære det med dem; han gjorde det hult, af Fjæle.GO &Og han gjorde Stænger af Sithimtræ og beslog dem med Kobber.dNC&Og han støbte fire Ringe paa de fire Hjørner paa Kobbergitteret at stikke Stængerne udi.yMm&Og han gjorde et Gitter til Alteret, gjort som et Net, af Kobber, under dets Afsæt nedenfra indtil midt derpaa.L/&Og han gjorde alle Alterets Redskaber, Gryderne og Ildskufferne og Skaalerne, Madkrogene og Panderne; alle Redskaber dertil gjorde han af Kobber.xKk&Og han gjorde dets Horn paa dets fire Hjørner, dets Horn vare ud af eet med det; og han beslog det med Kobber.vJ i&Og han gjorde Brændofrets Alter af Sithimtræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet og tre Alen højt.oIY%Og han gjorde den hellige Salve, olie og den rene Røgelse af vellugtende Urter efter Kunstens Regler.HH %Men Stængerne gjorde han af Sithimtræ og beslog dem med Guld.,GS%Og han gjorde to Guldringe dertil, under dets Krans paa begge Sidestykkerne deraf, paa begge Sider derpaa, til at stikke Stængerne deri, for at bære det med dem. F %Og han beslog det med purt Guld, dets Overdel og dets Sider omkring og, dets Horn, og gjorde en Guldkrans til det rundt omkring.E%%Og han gjorde Røgelsealteret af Sithimtræ, een Alen langt og een Alen bredt, firkantet og to Alen højt; dets Horn vare ud af eet med det.GD %Af et Centner purt Guld gjorde han den og alle dens Redskaber.SC!%Og han gjorde dens syv Lamper og dens Sakse og dens Tandekar af purt Guld.uBe%Deres Knopper og deres Grene vare ud af eet med den selv, det var altsammen eet drevet Arbejde af purt Guld.2A_%nemlig een Knop under de to Grene derpaa, og een Knop under de to andre Grene derpaa, og een Knop under de to Øvrige Grene derpaa for de seks Grene, som gik ud fra den.Y@-%Men paa Lysestagen vare fire Mandelblomstbægere, dens Knopper og dens Blomster,X?+%Tre Mandelblomstbærere var der paa den ene Gren, en Knop og et Blomster, og tre Mandelblomstbægere paa den anden Gren, en Knop og et Blomster; saaledes var det paa de seks Grene, som gik ud fra Lysestagen. > %Og seks Grene gik ud fra dens Sider, tre Grene paa Lysestagen fra dens ene Side, og tre rene paa Lysestagen fra dens anden Side.4=c%Og han gjorde Lysestagen af purt Guld; af drevet Arbejde gjorde han Lysestagen; dens Fod og dens Stang, dens Bægere, dens Knopper og dens Blomster vare ud af eet ned den.)<M%Og han gjorde Redskaberne, som skulde til Bordet, dets ade og dets Skaaler og dets Bæere og dets Kander, med hvilke ler skulde udgydes Drikoffer, af purt Guld.Z;/%Og han gjorde Stængerne af Sithimtræ og beslog dem med Guld til at bær Bordet. >~}+|{ovvuttiss2rqq0poonn8mm9m lEkkjwj#iii hhgg*ffeddccXbb%aU`__O^]]]@\\![[w[IZYYY!XWW3VVUUlTTT.SSRRcQQUPPjOOUNcMM;LLxKKJII&HGG:FEDCCBBzAAQ@@C??>> =&<<;;P::d99U98x77`66r55U4332210//..~.-5,+*)) (''n'1&&=%%H$${$#""3!!% U %vBl\MuS^x3=.   $3 $Es Men paa hvilken Dag vildt Kød ses paa ham, bliver han uren. r; og Præsten beser det, og se, Spedalskheden har skjult alt hans Kød, da skal han dømme den, som har Plagen, ren; han er bleven helt hvid, han er ren.7qi Men dersom Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskheden bedækker den plagedes hele Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som ses for Præstens Øjne;p Da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kød, og Præsten skal dømme ham uren; han skal ikke lukke ham inde; thi han er uren.o/ og Præsten beser ham, og se, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, og vildt Kød vokser frem i Hævelsen:Un% Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, og han føres frem til Præsten,m  Og naar Præsten beser ham, og se, Skabet har udbredt sig videre i Huden, da skal Præsten dømme ham uren, det er Spedalskhed.l' Men naar det Skab udbreder sig videre i Huden, efter at han var beset af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang beses af Præsten.mkU Og naar Præsten beser ham paa den syvende Dag anden Gang, og se, Pletten er mørkagtig, og Plagen har ikke udbredt sig videre paa Huden, da skal Præsten dømme ham ren, det er Skab; og han skal to sine Klæder, saa er han ren.Gj  Og naar Præsten beser ham paa den syvende Dag, og se, Plagen er uforandret for hans Øje, Plagen har ikke videre udbredt sig paa Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke ham i syv Dage.^i7 Men er der en hvid, skinnende Plet paa hans Køds Hud, og den ikke er dybere at se til end den anden Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke den, som har Plagen, inde i syv Dage.zho Og naar Præsten beser Plagen paa Kødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen at se til er dybere end den anden Hud paa hans Kød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beset ham, da skal han dømme ham uren.g Naar paa noget Menneskes Køds Hud er Hævelse eller Skab eller en skinnende Plet, og der fremkommer paa hans Køds Hud noget, som ligner Spedalskheds Plage, da skal han føres frem til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne.6f k Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:He  Men formaar hendes Haand ikke et Lam, da skal hun tage to Turtelduer eller to unge Duer, een til Brændoffer og een til Syndoffer; saa skal Præsten gøre Forligelse for hende, og hun er ren.0d[ Og han skal ofre det for Herrens Ansigt og gøre Forligelse for hende, saa bliver hun ren efter sin Blodgang. Dette er Loven for hende, som føder en Dreng eller Pige.lcS Og naar hendes Renselsesdage ere fuldendte efter en Søn eller efter en Datter, skal hun fremføre et aargammelt Lam til Brændoffer, og en Dueunge eller en Turteldue til Syndoffer, til Forsamlingens Pauluns Dør, til Præsten.+bQ Men føder hun en Pige, da skal hun være uren to Uger, som under hendes Svaghed; og hun skal blive hjemme seks og tresindstyve Dage, under hendes Blods Renselse.Ha  Og hun skal blive hjemme i tre og tredive Dage, under hendes Blods Renselse; hun skal ikke røre ved noget helligt og ikke komme til Helligdommen, førend hendes Renselses Dage ere fuldendte.@`} Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kød omskæres.0_[ Tal til Israels Børn og sig: Naar en Kvinde undfanger og føder en Dreng, da skal hun være uren syv Dage, lige som de Dage ere, i hvilke hun er uren ved sin Svaghed.*^ S Og Herren talede til Mose og sagde:] /at der kan gøres Forskel imellem det urene og det rene, og imellem det Dyr, som maa ædes, og det Dyr, som ikke maa ædes. \  .Dette er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Væsen, som svømmer i Vandet, og om alt levende Væsen, som vrimler paa Jorden,[ -Thi jeg er Herren, som førte eder op af Ægyptens Land for at være eders Gud; og I skulle være hellige; thi jeg er hellig.7Zi ,Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gøre eders Sjæle urene ved nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden.Y! +Gører ikke eders Sjæle vederstyggelige ved al den Vrimmel, som vrimler, og gører eder ikke urene ved dem, saa at I blive urene ved dem._X9 *nemlig alt det, som gaar paa Bugen, og alt det, som gaar paa fire Fødder, af alt det, som har mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde; thi de ere en Vederstyggelighed.iWM )Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes;2V_ (Og hvo som æder af deres Aadsel, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen, og hvo der tager deres Aadsel op, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen. U 'Og naar noget dør af de Dyr, som ere givne eder til Spise, da skal den, som rører ved Aadslet deraf, være uren indtil Aftenen.xTk &Men naar der kommer Vand paa Sæden, og der siden falder noget af deres Aadsel derpaa, da bliver den eder uren.eSE %Og naar noget af deres Aadsel falder paa nogen Saasæd, som skal saas, bliver denne dog ren.oRY $Dog skal Kilde og Brønd, Vandsamlinger være rene; men hvo som rører ved deres Aadsel, bliver urent.>Qw #Og alt det, som noget af deres Aadsel falder paa, bliver urent; er det en Ovn eller med Lergryder med Hanke, da skulle de brydes i Stykker, de ere urene; de skulle være eder urene.P' "Er der kommet Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver denne uren, eller hvad Drik, som man drikker af noget Kar, da bliver denne uren.uOe !Og om noget af dem falder i et, Lerkar, da bliver alt det urent, som er i det, og I skulle sønderbryde det.!N= Og alt det, som et af dem, naar de er døde, falder paa, det bliver urent hvad enten det er noget som helst Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, hvilketsomhelst Redskab, som nogen Gerning gøres med, det skal lægges i Vand og være urent indtil Aftenen og er siden rent.M} Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være uren indtil Aftenen.NL og Pindsvinet og Krokodillen og Salamanderen og Sneglen og Mulvarpen.K Og det skal være eder urent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med dens Arter,eJE Og hvo som tager deres Aadsel, skal to sine Klæder være uren indtil Aftenen; de ere urene.#IA Og alt det, som gaar paa sine Laller iblandt de Dyr, som gaa paa fire Fødder, skal være urent; hvo som rører deres Aadsel, skal være uren til Aftenen.$HC Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som ikke har dem kløvede helt igennem og ej tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører dem, bliver uren.eGE Og hver, som tager noget af deres Aadsel, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen.jFO Og ved dem kunne I blive urene; hver, som rører ved deres Aadsel skal være uren indtil Aftenen.fEG Men al anden flyvene Vrimmel, som har fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed. D Af dem maa I æde disse: Græshoppen med deres Arter, og Solam med dens Arter, og Hargol med dens Arter, og Hagab med dens Arter."C? Dog af al: flyvende Vrimmel, som gaar paa fire Fødder, maa I æde dette, nemlig dem, som have Springben over deres Fødder, til at hoppe paa Jorden med.bB? Al flyvende Vrimmel, som gaar paa fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed.GA  og Storken, Hejren med dens: Arter, og Urhanen og Aftenbakken.-@W og Viben og Rørdrummen og Pelikanen,*?Q og Uglen og Dykkeren og Hornuglen,K> og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurve høgen med dens Arter,#=C alle Ravne med deres Arter,,<U og Glenten og Skaden med dens Arter,$;C Og disse skulle I have Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en: Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnenc:A Alt det, som ikke har Finner og Skæl i Vandene, det skal være eder en Vederstyggelighed.9 Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I: skulle ikke æde af deres Kød, og I skulle have Vederstyggelighed til deres Aadsel.I8  Men alt det, som ikke har Finner og Skæl, i Havet, og i Bækkene, blandt alt det, som vrimler i Vandene, og blandt alt det levende, som er i Vandene, det skal være eder en Vederstyggelighed.7  Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finner og Skæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maa I æde.Z6/ I skulle ikke æde af deres Kød og ej røre ved deres Aadsel, de ere eder urene.u5e og Svinet; thi det har Klove og har Klovene kløvede helt igennem, men tygger ikke Drøv, det er eder urent.R4 og Haren; thi den tygger Drøv, men den har ikke Klove, den er eder uren;P3 og Kaninen; thi den tygger Drøv, men har ikke Klove, den er eder uren;27 Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klove: Kamelen; thi den tygger Drøv, og den har ikke Klove, den er eder uren;}1u Alt det, som har Klove, og som har Klovene, kløvede helt igennem, det, som tygger Drøv iblandt Dyrene, maa I æde.q0] Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maa æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden::/ s Og Herren talede til Mose og Aron og sagde til dem:=.w Der Mose hørte det, da syntes det ham at være godt.e-E Men Aron sagde til Mose: Se, i Dag have de ofret deres Syndoffer Og deres Brændoffer for Herrens Ansigt, og mig er sligt vederfaret; skulde jeg da have ædt Syndofret i Dag, skulde det have været godt for Herrens Øjne, Se, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædt det paa et helligt Sted, saa som jeg har befalet.Z+/ Hvi have I ikke ædt Syndofret paa det hellige Sted? thi det er en højhellig Ting; og han har givet eder det, at I skulle bære Menighedens Skyld, for at I skulle gøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt./*Y Og Mose ledte flittigt efter Syndofrets Buk, og se, den var op brændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, dem som vare overblevne, og sagde:)y Gavens Bov og Rørelsens Bryst, som høre til Ildofrene af Fedtstykkerne, skulle de bære til dem for at lade dem røre med en Rørelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig og dine Børn med dig en evig beskikket Del, som Herren har befalet.W() Men Rørelsens Bryst og Gavens Bov skulle I æde paa et rent Sted, du og dine Sønner og dine Døtre med dig; thi til din beskikkede Del og dine Børns beskikkede Del ere de givne af Israels Børns Takofre."'? Men I skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er din beskikkede Del og dine Sønners beskikkede Del af Herrens Ildofre; thi saaledes er mig befalet.`&; Mose sagde til Aron og til hans Sønner, Eleasar og Ithamar, som vare overblevne: Tager det Madoffer, det som er levnet fra Herrens Ildoffer, og æder det med usyret Brød ved Alteret; thi det er en højhellig Ting.b%? og for at kunne lære Israels Børn alle de Skikke, som Herren har sagt til dem ved Mose.p$[ for at I kunne gøre Skilsmisse imellem det hellige og det vanhellige og imellem det urene og det rene,B# Du og dine Sønner med dig skulle ikke drikke Vin eller stærk Drik, naar I gaa ind i Forsamlingens Paulun, paa det I ikke skulle dø; det skal være en evig Skik hos eders Eferkommere,,"U Men Herren talede til Aron og sagde:!' Men I skulle ikke gaa ud af Forsamlingens Pauluns Dør, at I ikke skulle dø, thi Herrens Salveolie er paa eder; og de gjorde efter Mose Ord.* O Da sagde Mose til Aron og til hans Sønner, Eleasar og Ithamar I skulle ikke blotte eders Hoveder ej sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle dø, og Herren skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Hus græde over denne Brand, som Herren har optændt.a= Og de traadte frem og bare dem i deres Kjortler hen udenfor Lejren, som Mose havde sagt./Y Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzafan, Sønner af Usiel, Arons Farbroder, og sagde til dem: Træder frem, bærer eders Brødre fra Helligdommen hen uden for Lejren.7i Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren har talet og sagt: Jeg vil helliggøres i dem, som staa mig nær, og jeg vil herliggøres for alt Folkets Aasyn; og Aron tav._9 Da for en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem, og de døde for Herrens Ansigt.< u Og Arons Sønner, Nadab og Abihu toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi og lagde Røgelse derpaa, og de bragte fremmed Ild for Herrens Ansigt, hvilket han ikke havde befalet dem./Y Og Ild kom ud fra Herrens Ansigt og fortærede paa Alteret Brændofret og Fedtstykkerne; og alt Folket saa det, og de frydede sig, og de faldt ned paa deres Ansigter. Og Mose og Aron gik ind i Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saas af alt Folket. Og Aron opløftede sine Hænder mod Folket og velsignede dem; og han steg ned, der han havde bragt Syndofret og Brændofret og Takofret.zo Men Bryststykkerne og den højre Bov rørte Aron med en Rørelse for Herrens, Ansigt, ligesom Mose havde befalet,nW Disse Fedtstykker lagde de oven paa Bryststykkerne, og han gjorde et Røgoffer af Fedtet paa Alteret.|s men Fedtstykkerne af Oksen og af Væderen Stjerten og hvad der skjuler Indvoldene, og Nyrerne og Hinden af Leveren,% Og han slagtede Oksen og Væderen til Takoffer for Folket; og Arons Sønner gave ham Blodet, og han stænkede det paa Alteret rundt omkring;  Og han førte Madofret frem og tog sin Haand fuld deraf og gjorde det til Røgoffer paa Alteret, foruden Morgenens Brændoffer.N Og han førte Brændofret frem og gjorde derved efter sædvanlig Vis.5 Og han lod Folkets Offer føre frem og tog den Buk til Syndoffer, som var for Folket, og slagtede den og gjorde et Syndoffer deraf, som det første,kQ Og han toede Indvoldene og Skankerne og gjorde det til Røgoffer oven paa Brændofret paa Alteret.oY Og de gave ham Brændofret efter dets Stykker og Hovedet, og han gjorde det til Røgoffer paa Alteret.wi Og han slagtede Brændofret, og Arons Sønner gave ham Blodet, og han stænkede det paa Alteret rundt omkring.? { Og Kødet og Huden brændte han med Ild udenfor Lejren.  Men af Fedtet og Nyrerne og Hinden af Leveren af Syndofret holde han et Røgoffer paa Alteret, saa som Herren befalede Mose.! = Og Arons Sønner bragte Blodet hen til ham, og han dyppede sin Finger i Blodet og strøg paa Alterets Horn og udøste det øvrige Blod ved Alterets Fod.c A Og Aron traadte frem for Alteret og slagtede den Kalv til Syndoffer, som var for ham selv.` ; Og Mose sagde til Aron: Træd frem for Alteret, og bring dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gør Forligelse for dig og for Folket, og bring Folkets Offer og gør saa Forligelse for dem, saa som Herren har befalet.r_ Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren har befalet, skulle I gøre, saa skal Herrens Herlighed ses af eder. Og de bragte det, som Mose havde befalet, hen foran Forsamlingens Paulun, og al Menigheden nærmede sig, og de stode for Herrens Ansigt.5 og en Okse og en Væder til Takoffer, til at ofre for Herrens Ansigt, og et Madoffer blandet med Olie; thi Herren skal i Dag aabenbare sig for eder.  Og tal til Israels Børn og sig: Tager en Gedebuk til Syndoffer og en Kalv og et Lam, begge aargamle, uden Lyde, til Brændoffer,1 Og han sagde til Aron: Tag dig en Tyrekalv til Syndoffer og en Væder til Brændoffer, begge uden Lyde, og lad dem føres frem for Herrens Ansigt.l U Og det skete paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner og ad de ældste af Israel.eE$Og Aron og hans Sønner gjorde dette, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet ved Mose.=u#Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage Vare paa, hvad Herren vil have varetaget, for at I ikke skulle dø; thi saaledes er det mig befalet.nW"Som man har gjort paa denne Dag, saaledes befalede Herren at gøre, til at gøre Forligelse for eder.1]!Og fra Forsamlingens Pauluns Dør skulle I ikke gaa ud i syv Dage, indtil den Dag, da Fyldelsens Dage for eder ere fuldendte; thi man skal fylde eders Haand i syv Dage.Q~ Men hvad der levnes af Kødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild.g}IOg Mose sagde til Aron og hans Sønner: Koger Kødet ved Forsamlingens Pauluns Dør, og der skulle I æde det og Brødet, som er i Fyldelsens Kurv, som jeg har befalet, idet jeg sagde: Aron og hans Sønner skulle æde det.}|uOg Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham.{3Og Mose tog Brystet og rørte det med en Rørelse for Herrens Ansigt; af Fyldelsens Væder fik Mose det til sin Del, som Herren havde befalet Mose.6zgOg Mose tog dem af deres Hænder og gjorde et Røgoffer af dem paa Alteret, tilligemed Brændofret; det var Fyldelsesoferet til en sød Lugt, det var et Ildoffer for Herren. yog han lagde det alt sammen paa Arons Hænder og hans Sønners Hænder, og han rørte disse Ting med en Rørelse for Herrens Ansigt.@x{og af Kurven med de usyrede Brød, som vare for Herrens Ansigt, tog han en syret Kage og en Oliebrødskage Og en tynd Kage, og han lagde det oven paa Fedtdelene og paa den højre Bov,w!Og han tog Fedtet og Stjerten og alt Fedtet, som var paa Indvoldene, og Hinden over Leveren og de to Nyrer og deres Fedt og den højre BovIv Og han lod Arons Sønner komme frem, og Mose kom Blodet paa deres højre Ørelæp paa deres højre Tommelfinger paa deres højre Tommeltaa, og Mose stænkede Blodet paa Alteret trindt omkring.uOg man slagtede den, og Mose tog dens Blod og smurte paa Aron højre Ørelæp og paa hans høj Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa.tOg han lod den anden Væddere føre frem, Fyldelsens Væder, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Væderens Hoved.bs?Og han toede Indvoldene og Skankerne med vand, og Mose lod gøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det var et Brændoffer til en sød Lugt, det var et Ildoffer for Herren, saa som Herren havde befalet Mose.|rsOg han huggede Væderen i sine Stykker, og Mose lod gøre et Røgoffer af Hovedet og Stykkerne og Indvoldenes Fedt.NqMan slagtede den, og Mose stænkede Blodet paa Alteret rundt omkring.opYOg har lod Brændofrets Væder føre frem og Aron og hans Sønner lagde Hænderne paa Væderens Hoved.oMen Tyren og dens Hud og dens Kød og dens Møg opbrændte han med Ild uden for Lejren, saa som Herren havde befalet Mose.n5Og han tog alt Fedtet, som var paa Indvoldene, og Hinden over Leveren og de to Nyrer og deres Fedt, og Mose lod det gøre til Røgoffer paa Alteret.nmWOg man slagtede den, og Mose tog Blodet og kom det paa Alterets Horn rundt omkring med sin Finger og gjorde Syndoffer for Alteret, og han udøste det øvrige Blod ved Alterets Fod og helligede det for at gøre Forligelse for det.rl_Og han førte Syndofrets Tyr frem, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Syndofrets Tyrs Hoved.k3 Og Mose førte Arons Sønner frem og iførte dem Kjortler og ombandt dem med Bælte og bandt høje Huer paa dem, saa som Herren havde befalet Mose.Vj' Og han øste af Salveolien paa Arons Hoved og salvede ham for at hellige ham.i Og han stænkede deraf paa Alteret syv Gange og salvede Alteret og alt Redskabet dertil, og Kedelen med dens Fod, for at hellige dem,ihM Og Mose tog Salveolien og; salvede Tabernaklet og alle de Ting, som vare deri, og helligede dem.g7 Og han satte Huen paa hans Hoved, og paa Huen foran over hans Pande satte han Guldpladen, det hellige Hovedsmykke, saa som Herren havde befalet Mose.Tf#Og han satte Brystspannet paa ham, og lagde Urim og Thummim i Brystspannet.LeOg han iførte ham Underkjortelen og ombandt ham med Bæltet og førte ham i Overkjortelen og gav ham Livkjortelen paa, og han ombandt ham med Livkjortelens Bælte og spændte den om ham med det.Id Og Mose førte Aron og hans Sønner frem, og toede dem med Vand.Uc%Og Mose sagde til Menigheden: Dette er det, som Herren har befalet at gøre.kbQOg Mose gjorde, som Herren befalede ham, og Menigheden forsamledes ved Forsamlingens Pauluns Dør.Daog lad al Menigheden samles ved Forsamlingens Pauluns Dør.`Tag Aron og hans Sønner med ham, og Klæderne og Salveolien og Syndofrets Tyr og de to Vædre og en Kurv med usyrede Brød,*_ SOg Herren talede til Mose og sagde:^&som Herren befalede Mose paa Sinai Bjerg, paa den Dag han befalede Israels Børn at ofre Herren deres Ofre, i Sinai Ørk.{]q%Dette er Loven om Brændofret og om Madofret og om Syndofret og om Skyldofret og om Fyldelsesofret og om Takofret,\$og den, som Herren bød at skulle gives dem, paa den Dag han salvede dem, af Israels Børn, til en evig Rettighed hos deres Efterkommere.[5#Dette er Arons Salvelses og hans Sønners Salvelses Del af Herrens Ildofre, paa den Dag han førte dem frem for at gøre Præstetjeneste for Herren,ZZ/"Thi jeg har taget Brystet, som bliver rørt, og Boven, som bliver given, fra Israels Børn ud af deres Takofres Slagtofre og har givet Præsten Aron og hans Sønner dem, til en evig Rettighed af Israels Børn.lYS!Den af Arons Sønner, som ofrer Blodet af Takofret og Fedtet, han skal have den højre Bov til Del.^X7 Og I skulle give Præsten den højre Bov som Offergave, af eders Takoffers Slagtofre.uWeOg Præsten skal gøre et Røgoffer af Fedtet paa Alteret, men Brystet, skal høre Aron og hans Sønner til.%VEHans Hænder skulle frembære Herrens Ildoffer; han skal frembære Fedtet tillige med Brystet, Brystet, for at røre det med en Rørelse for Herrens Ansigt."U?Tal til Israels Børn og sig: Hvo som vil ofre sit Takoffers Slagtoffer for Herren, han skal fremføre sit Offer for Herren, af sit Takoffers Slagtoffer.+TSOg Herren talede til Mose og sagde:MSEnhver, som æder noget Blod, den Person skal udryddes fra sit Folk.WR)Og I skulle intet Blod æde i alle eders Boliger, enten af Fugle eller af Dyr.QThi om nogen æder Fedtet af Dyr, af hvilke man skal ofre et Ildoffer for Herren, da skal den, som æder deraf, udryddes fra sit Folk.P Men Fedtet af Aadsel og Fedtet af det, som er revet, det maa benyttes til alle Haande Brug, men I skulle aldeles ikke æde det.\O3Tal til Israels Børn og sig: I skulle intet Fedt æde af Okse eller Lam eller Ged.+NSOg Herren talede til Mose og sagde:iMMOg naar nogen rører ved noget urent, ved et urent Menneske eller ved et urent Dyr eller ved nogen som helst uren Vederstyggelighed og æder af Takofrets Kød, som hører Herren til, da skal den Person udryddes fra sit Folk.LOg hver den, som æder Kødet af Takofret, som hører Herren til, medens hans Urenhed er paa ham, den Person skal udryddes fra sit Folk.#KAOg det Kød, som rører ved noget urent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild, men hvad Kødet ellers angaar, maa enhver, som er ren, æde Kødet.J{Og dersom der alligevel ædes af hans Takoffers Kød paa den tredje Dag, da bliver han ikke behagelig; den, som ofrede det, ham skal det ikke regnes til gode, det skal være en Vederstyggelighed; og den, som æder deraf, skal bære sin Misgerning.XI+Men hvad der levnes af Ofrets Kød, skal paa den tredje Dag opbrændes med Ild.LHOg dersom det Slagtoffer, som han ofrer, er et Løfteoffer eller et frivilligt Offer, da skal det ædes paa den samme Dag, han ofrer sit Offer, og den næste Dag skal det ædes, som levnes deraf.G3Og Kødet af Slagtofret, som hører til nogens Takoffers Lovoffer, skal ædes paa hans Offers Dag; man skal intet lade blive deraf til om Morgenen.FOg man skal ofre deraf et Stykke af hver Offergave som en Gave til Herren; det skal høre den Præst til, som stænger Takofrets Blod.wEi Tillige med Kager af syret Brød skal man bringe sit Offer, med Slagtofret, som hører til Takofrets Lovoffer.[D1 Vil man ofre det til Lovoffer skal man tillige med Lovofret; Slagtoffer bringe usyrede Kager blandede med Olie og usyrede tynde Kager, overstrøgne med Olie, og Mel, æltet til Kager, som ere blandede med Olie.DC Og dette er Loven om Takofret, som man skal ofre for Herren B  Og ethvert Madoffer, som er blandet med Olie, eller som er tørt, skal høre alle Arons Børn til, den ene saavel som den anden.A! Og ethvert Madoffer, som er bagt i Ovnen, og ethvert, som er lavet i Kedelen eller i Panden, det skal høre den Præst til, som ofrer det.x@kOg den Præst som ofrer nogens Brændoffer, den Præst skal Huden af det Brændoffer, han har ofret, høre til.?Ligesom Syndofret er, saa skal og Skyldofret være, der er een Lov for dem; det skal høre den Præst til, som gør Forligelse derved.v>gAlt Mandkøn iblandt Præsterne skal æde det, det skal ædes paa et helligt Sted; det er en højhellig Ting.r=_Og Præsten skal gøre et Røgoffer af dem paa Alteret, som et Ildoffer for Herren; det er et Skyldoffer. <og de to Nyrer, og Fedtet, som er paa dem, det som er oven for Lænderne; og han skal udtage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne.^;7Og alt Fedtet deraf skal man ofre, nemlig Stjerten og Fedtet, som skjuler Indvoldene,:Paa det Sted, hvor de skulle slagte Brændofret, skulle de slagte Skyldofret, og man skal stænke Blodet deraf paa Alteret rundt omkring.C9 Og dette er Loven om Skyldofret; det er en højhellig Ting.:8q*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***Q7Alt Mandkøn blandt Præsterne skal æde det; det er en højhellig Ting. 6Og det Lerkar, som det er kogt udi, skal sønderbrydes; men er det kogt i et Kobberkar, da skal dette skures og skylles med Vand.35aHver den, som rører ved Kødet deraf, skal være hellig; og naar der stænkes af dets Blod paa et Klædebon, skal du to det, som overstænkes deraf, paa et helligt Sted.4Præsten, som gør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.B3Tal til Aron og til hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofret. Paa det Sted, hvor Brændofret skal slagtes, skal Syndofret, slagtes for Herrens Ansigt; det er en højhellig Ting.+2SOg Herren talede til Mose og sagde:T1#Thi hvert Madoffer af en Præst skal være helt Offer, det skal ikke ædes.$0COg den Præst af hans Sønner, som bliver salvet i hans Sted, skal tillave det; det er en evig Skik, for Herren skal det altsammen gøres til et Røgoffer./1Det skal laves i en Pande med Olie, du skal føre det æltet frem, du skal ofre det, bagt som et Madoffer i smaa Stykker, Herren til en sød Lugt.\.3 Dette skal være det Offer, som Aron og hans Sønner skulle ofre Herren paa den Dag, han skal salves: Tiendeparten af en Epha Mel til Madoffer bestandig Halvdelen deraf om Morgenen og Halvdelen deraf om Aftenen.+-S Og Herren talede til Mose og sagde:%,E Alt Mandkøn iblandt Arons Børn skal æde det, en evig Rettighed hos eders Efterkommere af Herrens Ildofre; hver den, som rører ved de Ting, bliver hellig+7 Det skal ikke bages med Surdejg, jeg har givet det til deres Del af mine Ildofre; det er en højhellig Ting, ligesom Syndofret og ligesom Skyldofret.7*i Men Aron og hans Sønner skulle fortære det, som bliver tilovers; det skal, ædes med usyrede Brød paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard skulle de æde det.O)Og en skal tage en haandfuld af det, af Madofrets Mel og af Olien dertil og al Viraken, som er paa Madofret, og gøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt, til et Ihukommelsesoffer for Herren.q(]Og dette er Loven om Madofret. Arons Sønner skulle føre det frem for Herrens Ansigt, lige for Alteret.L'Ilden skal stedse være optændt paa Alteret og maa ikke udslukkes.d&COg Ilden paa Alteret skal brænde paa det, den skal ikke udslukkes; og Præsten skal antænde Ved derpaa hver Morgen, og han skal ordentlig lægge Brændofret derpaa og gøre et Røgoffer derpaa af det fede af Takofret.% Og han skal afføre sig sine Klæder og føre sig i andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Lejren til et rent Sted.Q$Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal borttage Asken, naar Ilden har fortæret Brændofret paa Alteret, og lægge den ved Alteret.O#Byd Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Brændofret. Det er det, som skal opstige paa Ildstedet paa Alteret, den ganske Nat indtil om Morgenen; og Alterets Ild skal altid brænde paa det.+" UOg Herren talede til Moses og sagde: !;Det er et Skyldoffer, han var skyldig for Herren. Og Herren talede til Mose og sagde: Naar nogen synder og forgriber sig saare imod Herren, ved at han lyver for sin Næste, angaaende det ham betroede eller det i hans Værge nedlagte, eller angaaende det røvede eller det, han har taget med Vold fra sin Næste; eller ved at han har fundet noget, som var tabt, og lyver om det og sværger paa Løgn i hvilken som helst Ting, et Menneske gør, og synder deri: Da skal det ske, naar han saa synder og bliver skyldig, at han skal tilbagegive det røvede, som han har røvet, eller det med Vold tagne, som han har taget, eller det betroede, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet, eller alt, hvorom han har svoret paa Løgn: Han skal betale det med den fulde Sum og lægge den femte Part deraf dertil; den, hvem det tilhørte, skal han give det paa sit Skyldoffers Dag. Men for sin Skyld skal han fremføre til Herren en Væder uden Lyde af Smaakvæget, efter din Vurdering, til et Skyldoffer til Præsten. Og Præsten skal gøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, saa bliver det ham forladt for hvad som helst, han har gjort, hvorved han er bleven skyldig. Og han skal fremføre en Væder uden Lyde af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Vildfarelse, som han begik uvitterlig, saa skal det forlades ham.$COg naar nogen synder og gør imod et af alle Herrens Bud, hvad ikke skulde ske, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgerning.cAOg han skal give tilbage, hvad han har syndet mod det hellige, og lægge Femtedelen deraf dem til, og skal give Præsten det; og Præsten skal gøre Forligelse for ham med Skyldofrets Væder, saa skal det forlades ham.zoNaar nogen forgriber sig og synder af Vanvare mod noget, som er Herren helliget, da skal han for sin Skyld fremføre for Herren en Væder uden Lyde af Smaakvæget, efter din Vurdering i Sølvsekler, efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer.+SOg Herren talede til Mose og sagde:>w Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede i en af disse Ting, og det skal forlades ham; og det øvrige skal høre Præsten til, ligesom Madofret. ~~)}|| {{zLyBxywvvutsshrqr qppooo4nvmm7lwkkyjj-ihgg4feddcWbbubas``__D^]\\T[ZZYYX#WiVVTUfTTOSRRR;QiPPDOkNNNMLKKJJfIIGHGGTFFwEE1DD#CxBBBlB2AA@@]??e>>G==i<;;}::9y9877A66N55%4~322+11&0w//k..H-Z,++q+**9)) (e'&&O%v$|#""N! iNh4t vB4 7 k  I :c@tUwEiOg Landet er blevet urent, og jeg har hjemsøgt dets Misgerning paa det; og Landet skal udspy sine Indbyggere.}DuGører eder ikke urene ved alt dette, thi ved alt dette ere Hedningerne, hvilke jeg uddriver for eder, blevne urene.'CIOg du skal ikke beblande dig med noget Kvæg til at besmittes ved det, og ingen Kvinde skal have at skaffe med noget Kvæg til Samleje; det er en Skændighed.gBIOg du skal ikke ligge hos Mandkøn, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed.AOg af dit Afkom skal du ikke lade nogen gaa igennem Ilden for Molek; og du skal ikke vanhellige din Guds Navn; jeg er Herren._@9Og du skal ikke ligge hos din Næstes Hustru til at avle, til at blive uren ved hende.g?IOg din Hustru i hendes Urenheds Svaghed, skal du ikke komme nær, til at blotte hendes Blusel.>9Og du skal ikke tage en Hustru, tillige med hendes Søster, til at vække hendes Skinsyge, at blotte hendes Blusel tillige med hins, medens hun lever.S=!Du skal ikke blotte en Hustrus og hendes Datters Blusel; du skal ikke tage hendes Søns Datter eller hendes Datters Datter, at blotte hendes Blusel; thi de ere hendes næste Slægt; det er en Skændsel.S<!Du skal ikke blotte din Broders Hustrus Blusel; det er din Broders Blusel.v;gDu skal ikke blotte din Sønnekvindes Blusel; thi hun er din Søns Hustru, du skal ikke blotte hendes Blusel.w:iDu skal ikke blotte din Farbroders Blusel; du skal ikke holde dig nær til hans Hustru; thi hun er din Faster.]95 Du skal ikke blotte din Moders Søsters Blusel; thi hun er din Moders næste Slægt.Y8- Du skal ikke blotte din Faders Søsters Blusel, hun er din Faders næste Slægt.x7k Din Stivmoders Datters Blusel, hun som er din Fader født og er din Søster, hendes Blusel skal du ikke blotte.s6a Din Sønnedatters eller din Datterdatters Blusel, deres Blusel skal du ikke blotte; thi de ere din Blusel.5% Din Søsters Blusel, din Faders Datter eller din Moders Datter, enten hun er født hjemme eller født ude, deres Blusel skal du ikke blotte.M4Du skal ikke blotte din Stivmoders Blusel; det er din Faders Blusel.|3sDu skal ikke blotte din Faders Blusel eller din Moders Blusel; hun er din Moder, du skal ikke blotte hendes Blusel.m2UIngen af eder skal holde sig nær til sin næste Slægt, til at blotte dennes Blusel; jeg er Herren.q1]Og I skulle holde mine Skikke og mine Bud, hvilke et Menneske skal gøre og leve ved dem; jeg er Herren.l0SI skulle gøre efter mine Bud og holde mine Skikke, saa at I vandre i dem; jeg er Herren eders Gud.H/ Efter Ægyptens Lands Gerning, hvor I boede, skulle I ikke gøre, og efter Kanaans Lands Gerning, hvor hen jeg vil føre eder, skulle I ikke gøre, og efter deres Skikke skulle I ikke vandre.Q.Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.*- SOg Herren talede til Mose og sagde:_,9Og dersom han ikke tor sig og ikke bader sit Legeme, da skal han bære sin Misgerning.:+oOg hver Person, indfødt eller fremmed, der æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og blive uren indtil Aftenen, saa er han ren.b*?Thi hvad alt Køds Sjæl angaar, saa regnes dets Blod for dets Sjæl, og jeg har sagt til Israels Børn: I skulle ikke æde no- get Køds Blod, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; hver den, som æder det, skal udryddes.R) Og hvo som helst af Israels Børn og af fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, der fanger paa Jagt et vildt Dyr eller en Fugl, som maa ædes, han skal udøse Blodet deraf og skjule det med Støv.(3 Derfor har jeg sagt til Israels Børn: Ingen af eder maa æde Blod, og den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder, maa heller ikke æde Blod.3'a Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det paa Alteret, til at gøre Forligelse for eders Sjæle; thi Blodet er det, som skal gøre Forligelse. ved Sjælen.T&# Og hvo som helst af Israels Hus eller af fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, der æder noget Blod, imod den Person, som æder Blodet, vil jeg sætte mit Ansigt og udrydde ham af sit Folks Midte.|%s og ikke fører det frem til Forsamlingens Pauluns Dør at lave det for Herren, den Mand skal udryddes fra sit Folk.$5Og du skal sige til dem: Hvo som helst af Israels Hus eller af fremmede, som opholder sig midt iblandt eder, der ofrer Brændoffer eller Slagtoffer,#Og de skulle ikke ydermere ofre deres Offer til Skovtrolde, som de bole med; dette skal være dem en evig Skik hos deres Efterkommere.!"=Og Præsten skal stænke Blodet paa Herrens Alter, for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal gøre et Røgoffer af Fedtet til en sød Lugt for Herren.m!Upaa det at Israels Børn skulle fremføre deres Slagtofre, som de pleje at slagte paa fri Mark; og de skulle føre dem frem for Herren til Forsamlingens Pauluns Dør, til Præsten, og de skulle slagte dem for Herren til Takofre.\ 3og ikke fører den frem for Forsamlingens Pauluns Dør, til at ofre Offer for Herren, foran Herrens Tabernakel, den Mand skal Blodskyld tilregnes, han udøste Blod, og den Mand skal udryddes midt ud af sit Folk;Hvo som helst af Israels Hus, der slagter en Okse eller et Lam eller en Ged i Lejren, eller der slagter den uden for LejrenTal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren har befalet og sagt:* SOg Herren talede til Mose og sagde:9m"Og dette skal være eder til en evig Skik, at gøre Forligelse for Israels Børn for alle deres Synder een. Gang om Aaret. Og han gjorde det, ligesom Herren havde befalet Mose.R!Og han skal gøre Forligelse for Hellighedens Helligdom, baade for Forsamlingens Paulun og for Alteret skal han gøre Forligelse, og for Præsterne og for al Menighedens Folk skal han gøre Forligelse.?y Og Præsten, som man salver, og hvis Haand man fylder til at gøre Præstetjeneste i hans Faders Sted, skal gøre Forligelse, og han skal iføre sig Linklæderne, de hellige Klæder.b?Dette skal være eder en Sabbats Hvile, og I skulle ydmyge eders Sjæle til en evig Skik, Thi paa denne Dag skal man gøre Forligelse for eder til at rense eder; af alle eders Synder skulle I vorde rene for Herrens Ansigt.dCOg det skal være eder til en evig Skik: I den syvende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, skulle I ydmyge eders Sjæle og ingen Gerning gøre, hverken den indfødte eller den fremmede, som opholder sig iblandt eder.zoOg den, som opbrænder dem, skal to sine Klæder og bade sit Legeme i Vand, og derefter maa han komme til Lejren.Y-Og Syndofrets Tyr og Syndofrets Buk, hvis Blod bliver baaret ind i Helligdommen til at gøre Forligelse, skal man føre ud uden for Lejren, og man skal opbrænde deres Hud og deres Kød og deres Møg med Ild. Men den, som førte Bukken bort til Asasel, skal to sine Klæder og bade sin Krop i Vand, og derefter maa han komme til Lejren.G Og han skal gøre et Røgoffer af Syndofrets Fedt paa Alteret.MOg han skal bade sin Krop i Vand paa et helligt Sted og iføre sig sine andre Klæder, og han skal gaa ud og gøre sit Brændoffer og Folkets Brændoffer og gøre Forligelse for sig og for Folket.&GSaa skal Aron gaa ind i Forsamlingens Paulun og aførre sig Linklæderne, som han iførte sig, da han gik ind i Helligdommen, og han skal lade dem ligge der.ymOg Bukken skal bære alle deres Misgerninger paa sig til et udyrket Land, og han skal lade Bukken løs i Ørken.1Og Aron skal lægge begge sine Hænder paa den levende Buks Hoved og over den bekende alle Israels Børns Misgerninger og alle deres Overtrædelser i alle deres Synder, og han skal lægge dem paa Bukkens Hoved og sende den bort til ørken ved en Mand, som er skikket dertil.3Og naar han har fuldkommet at gøre Forligelse for Helligdommen og for Forsamlingens Paulun og for Alteret, da skal han føre den levende Buk frem. Og han skal stænke paa det af Blodet med sin Finger syv Gange, og han skal rense det og hellige det fra Israels Børns Urenheder.@ {Og han skal gaa ud til Alteret, som er for Herrens Ansigt, og gør Forligelse for det, og han skal tage af Tyrens Blod og af Bukkens Blod og komme det paa Alterets Horn rundt omkring.W )Og intet Menneske skal være i Forsamlingens Paulun, naar han kommer at gøre Forligelse i Helligdommen, indtil han gaar ud; og han skal gøre Forligelse for sig og for sit Hus og for hele Israels Menighed.v gOg han skal gøre Forligelse for Helligdommen og rense den fra Israels Børns Urenheder og fra deres Overtrædelser i alle deres Synder; og saaledes skal han gøre ved Forsamlingens Paulun, som staar hos dem midt iblandt deres Urenheder.U %Og han skal slagte Syndofrets Buk, som er for Folket, og bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med dens Blod, ligesom han gjorde med Tyrens Blod, og stænke det mod Naadestolen og for Naadestolen.#AOg han skal tage af Tyrens Blod og stænke med sin Finger mod Naadestolen for til, og han skal stænke syv Gange med sin Finger af Blodet for Naadestolen.7 Og han skal komme Røgelsen paa Ilden for Herrens Ansigt, saa at en Sky af Røgelsen skjuler Naadestolen, som er over Vidnesbyrdet, at han ikke dør.I  Saa skal han tage et Ildkar fuldt af Gløder af Ilden fra Alteret for Herrens Ansigt, og sine Hænder fulde af stødt Røgelse af vellugtende Urter, og han skal bære det inden for Forhænget.#A Og Aron skal ofre Syndofrets Tyr, som er for ham selv, og gøre Forligelse for sig selv og for sit Hus, og han skal slagte Syndofrets Tyr, som er for ham.@{ Men den Buk, paa hvilken Lodden for Asasel er falden, skal stilles levende for Herrens Ansigt, at der ved den skal gøres Forligelse, at man skal sende den bort til Asasel til Ørken.fG Og Aron skal ofre den Buk, paa hvilken Lodden kom ud for Herren, og berede den til Syndoffer.X+Aron skal kaste Lod over de to Bukke, een Lod for Herren og een Lod for Asasel.lSOg skal tage de to Bukke, og han skal stille dem for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns DørkQOg Aron skal ofre Syndofrets Tyr, som er for ham selv, og gøre Forligelse for sig og for sit Hus.lSOg han skal tage af Israels Børns Menighed to Gedebukke til Syndoffer og en Væder til Brændoffer~Han skal iføre en hellig linned Kjortel og have linnede Underklæder paa sin Krop og ombinde sig med et linned Bælte, med en linned Præstehue han skal bedække sig; disse ere de hellige Klæder, og han skal bade sit legeme i Vand og iføre sig dem.o}YMed dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Væder til Brændoffer.j|OOg Herren sagde til Mose: Sig til Aron, din Broder, at han ikke til enhver Tid maa gaa ind i Helligdommen iden for Forhænget lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke dør; thi jeg vil ses i Skyen over Naadestolen.{ Og Herren talede til Mose, efter at de to af Arons Sønner vare døde, der de vare gange frem for Herrens Ansigt og vare døde,z#!og for hende, som er uren under hendes Svaghed, og for den, som har Flod, Mand eller Kvinde; og for en Mand, som ligger hos en uren Kvinde.kyQ Dette er Loven om den, som har Flod, og om den, hvem Sæd gaar fra, saa at han bliver uren derved;x/Og I skulle skille Israels Børn ved deres Urenhed, at de ikke dø i deres Urenhed, idet de gøre mit Tabernakel, som er midt iblandt dem, urent.+wQOg præsten skal lave den ene til Syndoffer og den anden til Brændoffer, og Præsten skal gøre Forligelse for hende for Herrens Ansigt, og hendes Urenheds Flod.vOg paa den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og bringe dem til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør.pu[Men dersom hun bliver ren efter sit Flod, da skal hun tælle sig syv Dage, og siden skal hun være ren.tOg hver den, som rører ved de Ting, skal være uren og skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.\s3Hvert Leje, som hun ligger paa, alle de Dage, hun har sit Flod, skal være hende ligesom Lejet under hendes Svaghed; og alt det Tøj, som hun sidder paa, skal være urent, som naar hun er uren under sin Svaghed.erEOg naar en Kvinde har sit Blodflod mange Dage, udenfor hendes Svagheds Tid, eller naar det flyder over hendes Svagheds Tid, alle de Dage, hun har sin Urenheds Flod, skal hun være som i hendes Svagheds Dage; hun er uren.#qAOg dersom en Mand ligger hos hende, og hendes Urenhed kommer paa ham, saa bliver han uren i syv Dage; og hvert Leje, som han ligger paa, skal være urent.p!Og dersom nogen ligger paa det Leje eller paa det Tøj, som hun har siddet paa, saa han rører derved, skal han være uren indtil Aftenen.oOg hver den, som rører ved noget Tøj, som hun har siddet paa, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.wniOg hver den, som rører ved hendes Leje, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.vmgOg alt det, hun ligger paa under sin Svaghed, skal være urent, og alt det, hun sidder paa, skal være urent.8lkOg naar en Kvinde har Flod, at Blod af hendes Flod er paa hendes Kød, da skal hun være syv Dage i sin Svaghed, og hver, som rører ved hende, skal være uren indtil Aftenen. kI lige Maade om der er en Kvinde, som har legemlig Omgang med en Mand, saa skulle de bade sig i Vand og være urene indtil Aftenen.sjaOg ethvert Klæde og ethvert Skind, som Sæd er kommen paa, skal tos i Vand og være urent indtil Aftenen.siaOg naar der udgaar Sæd fra en Mand, da skal han bade hele sit Legeme i Vand og være uren indtil Aftenen.h1Og Præsten skal lave dem, een til Syndoffer og een til Brændoffer, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt, for hans Flod."g?Og paa den ottende Dag skal han tage sig to Turtelduer eller to Dueunger og komme for Herrens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør og give Præsten dem.;fq Og naar den, som har Flod, bliver ren af sit Flod, da skal han tælle sig syv Dage til sin Renselse og to sine Klæder, og han skal bade sit Kød i rindende Vand, saa er han ren.uee Og det Lerkar, som den, der har Flod, rører ved, skal sønderbrydes; men hvert Trækar skal skylles i Vand."d? Og hver, som den, der har Flod, rører ved, uden at have skyllet sine Hænder i Vand skal to sine Klæder og bade sig; Vand og være uren indtil Aftenen,Jc Og hver, som rører ved noget af det som hun har haft under sig, skal være uren indtil Aftenen; og hvo som bærer de Ting, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.Ib  Og hver Sadel, som den, der har Flod rider paa, skal være uren.aOg naar den, som har Flod, spytter paa en, som er ren, da skal denne to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.}`uOg hvo som rører ved dens Kød, som har Flod, skal to sine Klæder og bade sig i vand og være uren indtil Aftenen._/Og hvo som sætter sig paa det Tøj, som den, der har Flod, har siddet paa, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.q^]Og hver, som rører ved hans Leje, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.]{Hvert Leje, som han, der har Flod, ligger paa, skal være urent, og alt det Tøj, som han sidder paa, skal være urent.\-Og dette skal være hans Urenhed under hans Flod: Naar hans Kød udgyder sit Flod, eller hans Kød holder sit Flod tilbage, det er hans Urenhed. [Taler til Israels Børn og siger til dem: Hvo som helst det er, naar det flyder af hans Kød, da er han uren formedelst sit Flod.5Z iOg Herren talede til Mose og til Aron og sagdeoYY9til at lære, paa hvad Dag noget er urent, og paa hvad Dag det er rent; dette er Loven om Spedalskhed.7Xk8og om Hævelse og om Skab og om skinnende Plet,0W]7og om Spedalskhed paa Klæder og paa HusEV6Dette er Loven om alle Haande Spedalskheds Plage og om Skurv U5Saa skal han lade den levende Spurv flyve hen uden for Staden, over Marken, og han skal gøre Forligelse for Huset, saa er det rent.'TI4og han skal gøre Syndoffer for Huset med Spurvens Blod og med det rindende Vand og med den levende Spurv og med Cedertræet og med Isopen og med Skarlagenet.:So3Og han skal tage Cedertræet og Isopen og Skarlagenet og den levnde Spurv og dyppe dem i den slagtede Spurvs Blod og i det rinende Vand, og han skal stænke paa Huset syv Gange;MR2Og han skal slagte den ene Spurv over et Lerkar, over rindende Vand.jQO1Saa skal han tage, til at gøre Syndoffer for Huset, to Spurve og Cedertræ og Skarlagen og Isop.UP%0Men dersom Præsten kommer igen og beser det, og se, Spedalskheden har ikke udbredt sig videre i Huset, efter at Huset blev klinet, da skal Præsten dømme det Hus rent; thi Spedalskheden er bleven lægt.iOM/Og hvo som ligger i Huset, skal to sine Klæder; og hvo som æder i Huset, skal to sine Klæder.nNW.Og hvo som kommer i det Hus alle de Dage, i hvilke han lod det lukke, skal være uren indtil Aftenen.M-Derfor skal man afbryde Huset, dets Stene og dets Træværk og alt Husets Ler, og man skal føre det udenfor Staden til et urent Sted./LY,da skal Præsten komme, og naar han beser det, og se, Spedalskheden har udbredt sig videre i Huset, da er der en Spedalskhed, som æder om sig, i Huset; det er urent.)KM+Men dersom Spedalskheden kommer igen og blomstrer i Huset, efter at man har brudt Stenene ud, og efter at man har skrabet Huset, og efter at man har klinet det,J*Og de skulle tage andre Stene og lade dem komme i Stedet for de forrige Stene, og man skal tage andet Ler og kline Huset med.I)Saa skal han lade Huset skrabe indentil rundt omkring; og de skulle kaste Støvet, som de uafskrabede, udenfor Staden paa et urent Sted.H(da skal Præsten befale, at de bryde Stenene ud, som Spedalskheden er paa; og de skulle kaste dem hen udenfor Staden paa et urent Sted.G'Og Præsten skal komme igen paa den syvende Dag; og naar han beser det, og se, Spedalskheden har udbredt sig videre paa Væggene i Huset,fFG&da skal Præsten gaa ud af Huset, til Døren paa Huset, og han skal lukke Huset til syv Dage.MOg han skal lave den ene af de Turtelduer eller af de Dueunger, af det, hans Haand har formaaet,5=eMen det, som er blevet tilovers af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som lader sig rense, til at gøre forligelse for ham, for Herrens Ansigt.N<Og Præsten skal komme af Olien, som er i hans Haand, paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa, over Skyldofrets Blods Sted.|;sOg Præsten skal stænke med sin højre Finger af Olien, som er i hans venstre Haand, syv Gange for Herrens Ansigt.;:sOg Præsten skal øse af Olien i sin venstre Haand.R9Og han skal slagte Skyldofrets Lam, og Præsten skal tage af Skyldofrets Blod og komme paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa.~8wOg Præsten skal tage Skyldofrets Lam og den Log Olie, og Præsten skal røre dem med en Rørelse for Herrens Ansigt. 7Og han skal bringe dem frem paa den ottende Dag af, sin Renselse til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør, for Herrens Ansigt.6og to Turtelduer eller to Dueunger, som hans Haand formaar; og den ene skal være et Syndoffer og den anden et Brændoffer.j5OMen er han fattig, og hans Haand ikke formaar saa meget, da skal han tage eet Væderlam til et Skyldoffer, til at lade røre, til at gøre Forligelse for ham og en Tiendepart Mel blandet med Olie, til Madoffer, og en Log Olie~4wOg Præsten skal ofre Brændofret og Madofret paa Alteret, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, saa er han ren.3Og Præsten skal lave Syndofret og gøre Forligelse for ham, som lader sig rense for sin Urenhed, og siden skal han slagte Brændofret.62gMen det, som er blevet tilovers af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som renses, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt.Z1/Men af den Olie, som er til overs i hans Haand, skal Præsten komme paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa, oven paa Skyldofrets Blod.!0=Og Præsten skal dyppe sin højre Finger i Olien, som er i hans venstre Haand, og han skal stænke af Olien med sin Finger syv Gange for Herrens Ansigt.k/QOg Præsten skal tage af den Log Olie og øse i sin venstre Haand. Og Præsten skal venstre Haand.C.Og præsten skal tage af Skyldofrets Blod, og Præsten skal komme deraf paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa.S-! Og han skal slagte Væderlammet paa det Sted, hvor man skal slagter Syndofret og Brændofret, paa det hellige Sted; thi lige som Syndofret, saa hører Skyldofret Præsten til, det er en højhellig Ting.,7 Og Præsten skal tage det ene Lam og bringe det til et Skyldoffer tillige med den Log Olie, og han skal røre dem med en Rørelse for Herrens Ansigt.+ Og Præsten, som renser, skal stille den Mand, der lader sig rense, og disse Ting for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør.3*a Og paa den ottende Dag skal han tage to Vædderlam uden Lyde og et aar gammelt Gimmerlam uden Lyde om tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, og en Log Olie.^)7 Og det skal ske paa den syvende Dag, da skal han afrage alt sit Haar, sit Hoved og sit Skæg og sine Øjenbryn, ja alt sit Haar skal han afrage; og han skal to sine Klæder og bade sin Krop i Vand, saa er han ren.A(}Men den, som renser sig, skal to sine Klæder og rage alt sit Haar af og bade sig i Vand, saa er han ren, og siden maa han komme i Lejren; dog skal han bo uden for sit Telt i syv Dage.'1Og han skal stænke syv Gange paa den, som lader sig rense for Spedalskheden, og han skal rense ham og lade den levende Spurv flyve ud paa Marken.$&CHan skal tage den levende Spurv og Cedertræet og Skarlagenet og Isopen, skal dyppe dem og den levende Spurv i den slagtede Spurvs Blod over rindende Vand.a%=Og Præsten skal befale, at man slagter den ene Spurv over et Lerkar over rindende Vand.${da skal Præsten befale, at man skal tage for den, som renser sig, to levende, Spurve og Cedertræ og Skarlagen og Isop#Og Præsten skal gaa ud, uden for Lejren; og Præsten skal bese ham, og se, dersom den Spedalskheds Plage er lægt paa den spedalske,m"UDette skal være Loven for den spedalske paa hans Renselsesdag, at han skal fremføres til Præsten.*! SOg Herren talede til Mose og sagde:1 ] ;Dette er Loven om Spe dalskheds Plage paa Klæde af uldent eller Linned eller paa Traad eller Islet eller alle Haande Tøj af Skind, til at dømme det rent eller urent.&G :Men det Klæde eller den Traad eller den Islet eller alle Haande Tøj af Skind, som du tor, og Pletten gaar bort deraf, skal tos anden Gang, saa er det rent.O 9Men ses det endnu paa Klædet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa alle Haande Tøj af Skind, da er det en blomstrende Spedalskhed; du skal opbrænde med Ild det, som Spedalskheden er paa.2_ 8Men dersom Præsten beser det, og se, Pletten er mørkagtig, efter at den er aftoet, da skal han rive det af Klædet eller af Skindet eller af Traaden eller af Isletten.'I 7Og naar: Præsten udser det, efter at Pletten er toet, og se, Pletten har ikke forandret sin Farve, og Pletten har ikke udbredt sig videre, da er det urent, du skal opbrænde det med Ild; det er af den Slags, som æder sig ind paa den rette Side derpaa eller paa den vrange Side derpaa.|s 6da skal Præsten befale, at de skulle to det, som Pletten er paa, og han skal lukke det inde anden Gang i syv Dage.(K 5Men dersom Præsten beser det, og se, Pletten har ikke udbredt sig videre paa Klædet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa alle Haande Tøj af Skind,Y- 4Og man skal opbrænde Klædet eller Traaden eller Isletten af uldent eller af Linned eller hvad Tøj der er af Skind, paa hvilket Pletten er; thi det er en indædende Spedalskhed, det skal opbrændes med Ild. 3Og naar han ser Pletten paa den syvende Dag, at Plagen har udbredt sig videre paa Klædet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa Skindet, paa alt, hvad som gøres af Skind til nogen Gerning, da er Plagen en indædende Spedalskhed, det er urent.dC 2Og naar Præsten beser Pletten, da skal han lukke det, som Pletten er paa, inde i syv Dage.M 1og pletten er grønagtig eller rødagtig paa Klædet eller paa Skindet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa noget Tøj af Skind, er det Spedalskheds Plage, og det skal beses af Præsten.xk 0Traaden eller paa Isletten af Linned eller af uldent eller paa Skind eller paa alt, hvad som er gjort af Skind,nW /Og naar paa noget Klæde er Spedalskheds Plet, paa uldent Klæde eller paa linned Klæde og eller paa   .Alle Dage, som den Plage er paa ham, skal han være uren; han er uren, han skal bo alene, hans Bolig skal være uden for Lejren.<s -Og den spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skægget over Munden, og han skal raabe: Uren! uren!ue ,den Mand er spedalsk, han er uren; Præsten skal dømme ham aldles uren, hans Spedalskhed er paa hans Hoved.C +Og naar Præsten beser ham, og Plagens Hævelse er hvid og rødagtig paa det skaldede paa ham eller paa det flenskaldede paa ham, som Spedalskheds Udseende plejer at være i Kødets Hud;:o *Men naar paa det skaldede eller paa det flenskaldede er en Plet, hvidrødagtig, da er det Spedalskhed, som blomstrer paa det skaldede paa ham eller paa det flenskaldede paa ham.V' )Og dersom Haaret falder ham af Hovedet foran, er han flenskaldet; han er ren.P  (Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, er han skaldet; han er ren.& G 'og Præsten beser dem, og se, der er i deres Køds Hud hvide skinnende Pletter, som ere mørkagtige, da er det en Blegn, som blomstrer paa Huden; han er ren.i M &Og naar en Mand eller Kvinde har paa deres Køds Hud skinnende Pletter, hvide skinnende Pletter, + %Men er Skurven uforandret for hans Øjne, og der er sort Haar opvokset i den, da er Skurven lægt, han er ren; og Præsten skal dømme ham ren.  $og præsten beser ham, og se, Skurven har udbredt sig videre paa Huden, da skal Præsten ikke søge efter gult Haar; han er uren.N #Men dersom Skurven udbreder sig videre paa Huden efter hans Renselse,sa "Og naar Præsten beser den Skurv paa den syvende Dag, og se, Skurven har ikke udbredt sig videre i Huden, og den er ikke dybere at se til end den anden Hud, da skal Præsten dømme ham ren, og hin skal to sine Klæder, saa er han ren. !da skal han rage sig, dog saa at han ikke rager Skurven, og Præsten skal atter lukke den, som har Skurven, inde i syv Dage.W) Og naar Præsten beser Plagen paa den syvende Dag, og se, den Skurv har ikke bredt sig videre, og der er ikke gult Haar derpaa, og Skurven er ikke dybere at se end den anden Hud at se til end den anden Hud,I  Men naar Præsten beser den Skurvs Plage, og se, den er ikke dybere at se til end Huden, og der er ikke sort Haar derpaa, da skal Præsten lukke den, som har den Skurvs Plage, inde i syv Dage.jO og Præsten beser Plagen i Skægget, og se den er dybere at se til end den anden Hud, og Haaret paa samme Sted er gult og tyndt, da skal Præsten dømme ham uren; det er Skurv, det er Spedalskhed paa Hovedet eller i Skægget.U% Og naar der er en Plage paa Mand eller Kvinde, paa Hovedet eller i Skægget,q] Men dersom den skinnende Plet er uforandret paa sit Sted og ikke breder sig videre ud paa Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ren; thi det er et Ar i det brændte Sted.!= Og Præsten skal bese ham paa den syvende Dag; dersom den har udbredt sig videre paa Huden, da skal Præsten dømme ham uren, det er Spedalskheds Plage.E Men dersom Præsten beser den, og se, der er ikke hvidt Haar i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den anden Hud og den er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage.~ og Præsten beser den, og se, Haaret i den skinnende Plet er forandret til hvidt, og den er dybere at se til end den anden Hud, da er det Spedalskhed, der er fremblomstret i det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham uren; det er Spedalskheds Plage.0}[ Eller naar der i Kødet, i Huden derpaa, der er brændt af Ild, og paa det nye Kød af det brændte Sted er en skinnende Plet, som er rødagtig hvid eller ganske hvid,|7 Men dersom den skinnende Plet bliver uforandret paa sit Sted og ikke udreder sig videre, da er det Arret af en Byld, og Præsten skal dømme ham ren.e{E Men dersom den udbreder sig videre i Huden, da skal Præsten dømme ham uren; det er Plagen.4zc Men dersom Præsten beser den, og se, der er ikke hvidt Haar paa den, og den er ikke dybere end den anden Hud og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage.Ty# Og naar Præsten beser ham, og se, den er at se til dybere end den anden Hud, og Haaret derpaa er forandret til hvidt, da skal Præsten dømme ham uren; det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden. x og der bliver en hvid Hævelse paa samme Bylds Sted eller en hvid, skinnende Plet, om er rødagtig, da skal han beses af Præsten.Vw' Og naar der paa nogens Kød, Huden derpaa er en Byld; og den er bleven lægt,v og naar Præsten beser ham, og se, Plagen er forandret til hvidt, da, skal Præsten dømme den, som har Plagen, at være ren; han er ren.iuM Eller dersom det vilde Kød forandrer sig og omvendes til hvidt, da skal han komme til Præsten;ytm Og naar Præsten beser det vilde Kød, da skal han dømme ham uren; det vilde Kød er urent, det er Spedalskhed. LE~~X}}||c{{|{zzysxxww)vvufttdsrqqpppooGnnqmmFllVkkjjdiiviLhbgffA=p<<&;e;7:w: 99B88i877=6u55543322p11?0y//m.--l,+***))(('''L&&&%%t% $3#e"!! h z3o'{%Q(&1 _) 6 x [  IU:@ML}$uMen dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er forløbet for ham, da skal Huset; som er i en Stad, der har Mur; overdrages med en fuld Afhændelse til ham, som købte det, for hans Efterkommere; det skal ikke gives frit i Jubelaaret.H# Og naar nogen sælger et beboet Hus i en Stad, der har Mur, han har Ret til dets Løsning, indtil et helt Aar er forløbet, efter at han har solgt det; et Aar skal Løsningen deraf kunne ske.y"mMen dersom hans Haand ikke finder saa meget, som er nok til at tilbagebetale ham, da skal det, han har solgt, være i dens Vold, som købte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det gives frit, og han skal komme til sin Ejendom igen.-!Uda skal han beregne de Aar, siden han solgte det, og tilbagebetale det, som staar tilbage, til Manden, hvem han solgte det; saa skal han komme til sin Ejendom igen.v gOg naar nogen ikke har en Løser, og hans Haand formaar og finder saa meget, som er nok til at løse det for,(KNaar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Ejendom, saa skal hans Løser, som, er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder har solgt.KOg i al eders Ejendoms Land skulle I tilstede Løsning for Jorden.|sOg Landet skal ikke sælges med fuld Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I ere fremmede og Gæster hos mig.+Og I skulle saa i det ottende Aar og æde af den gamle Afgrøde; indtil det niende Aar, indtil Afgrøden kommer deraf, skulle I æde det gamle.vgDa vil jeg give min Velsignelse Befaling over eder i det sjette Aar, og det skal bære Grøde for de tre Aar.xkOg naar I ville, sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? se, vi skulle ikke saa og ej indsamle vor Grøde:fGOg Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes og I skulle bo tryggelig deri.jOOg I skulle gøre mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem; saa skulle I bo tryggelig i Landet:oYOg I skulle ikke forfordele nogen sin Næste; men du skal frygte din Gud; thi jeg Herren er eders Gud.FEfter som Aarene ere mange til, skal du lade Købesummen derpaa formeres, og efter om Aarene ere faa til, skal du lade Købesummen derpaa, formindskes; thi han sælger dig Afgrødernes Tal.1Efter Aarenes Tal, som ere efter Jubelaaret, skal du købe af din Næste; efter Antallet af de Aar, i hvilke der er Afgrøde, skal han sælge dig.{qOg naar du sælger din Næste noget eller køber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele den ene den anden.G  I dette Jubelaar skulle I komme tilbage, hver til sin Ejendom.q] Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde, hvad Marken bærer af sig selv.7i Det halvtredsindstyvende Aar skal være eder et Jubelaar; I skulle ikke saa og ej høste det, som vokser af sig selv deri, og ikke afplukke det, som vokser uden Arbejde deri.xk Og I skulle holde det halvtredsindstyvende Aar helligt; og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som bo deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle komme tilbage, hver til sin Ejendom, og komme tilbage, hver til sin Slægt.7i Og du skal lade en Basunklang lyde igennem Landet i den syvende Maaned paa den tiende Dag i Maaneden, paa Forligelsens Dag skulle I lade Basunen lyde igennem hele eders Land.~wOg du skal tælle dig syv Hvileaar, syv Aar syv Gange; og de syv Hvileaars Dage skulle være dig ni og fyrretyve Aar.i Mog for dit Kvæg og for de vilde Dyr, som ere i dit Land, skal al dets Grøde være til at æde.F Og hvad Landets Hvileaar frembringer, skal være for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige og og din Daglønner og for den, som bor hos dig, de fremmede hos dig,( KHvad der vokser af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Vindruer, som vokse uden dit Arbejde; det skal være et Hvileaar for Landet. -Men i det syvende Aar skal være en Sabbats Hvile for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke besaa din Mark og ej skære din Vingaardp [Seks Aar skal du besaa din Mark, og seks Aar skal du skære din Vingaard, og du skal samle dens Grøde.%ETal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, det skal være en Sabbat for Herren.: sOg Herren talede til Mose paa Sinai Bjerg og sagde:7iOg Mose talede til Israels Børn, og de udførte den, som havde bandet, uden for Lejren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.r_Een Ret skal være for eder; som den fremmede, saa skal den indfødte være; thi jeg er Herren eders Gud.iMOg hvo som ihjelslaar et Dyr, skal betale det; men hvo der slaar et Menneske ihjel, skal dødes.Bræk for Bræk, Øje for Øje, Tand for Tand; ligesom han har gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gøres paa ham._9Og den, som gør Lyde paa sin Næste, ved ham skal gøres saaledes, som han har gjort:T#Men hvo der slaar et Stykke Kvæg ihjel, skal betale det Stykke for Stykke.FOg naar nogen slaar noget Menneske ihjel, da skal han dødes.4cOg hvo som taler ilde om Herrens Navns skal dødes, hele Menigheden skal stene ham; saavel den fremmed som den indfødte, naar han taler ilde om Navnet, da skal han dødesn~WOg du skal tale til Israels Børn og sige: Hvo som helst der bander sin Gud, han skal bære sin Synd."}?Før den, som har bandet, hen uden for Lejren, og alle de, som det hørte, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og hele Menigheden skal stene ham.+|S Og Herren talede til Mose og sagde:S{! Og de satte ham i Forvaring for at indhente Forklaring efter Herrens Mund.(zK Og den israelitiske Kvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn; var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme.@y{ Men der gik en israelitisk Kvindes Søn, og han var en ægyptisk Mands Søn, ud midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Kvindes Søn og en isrelitisk Mand trættedes i Lejren.,xS Og det skal høre Aron og hans Sønner til, og de skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er ham en højhellig Ting af Herrens Ildofre, til en evig Rettighed.wyPaa hver Sabbatsdag skal man berede det, stedse for Herrens Ansigt; af Israels Børn skal dette ydes til en evig Pagt.vOg du skal lægge ren Virak paa hver Rad, og den skal være for Brødet til et Ihukommelsesoffer, et Ildoffer for Herren.au=Og du skal lægge dem i to Rader, seks i hver Rad, paa det rene Bord for Herrens Ansigt.etEOg du skal tage Mel og bage deraf tolv Kager; een Kage skal være to Tiendeparter af en Efa.Us%Paa den rene Lysestag de skal han berede Lamperne stedse for Herrens Ansigt.;rqUden for Vidnesbyrdets Forhæng, i Forsamlingens Paulun, skal Aron berede den til at lyse fra Aften til Morgen stedse for Herrens Ansigt, til en evig Skik hos eders Efterkommere.}quByd Israels Børn, at de skulle tage til dig ren stødt Olivenolie til Lysningen, til at holde Lampen stedse tændt.*p SOg Herren talede til Mose og sagde:Do,Og Mose talede om Herrens bestemte Tider til Israels Børn.n)+paa det eders Efterkommere skulle vide, at jeg lod Israels Børn bo i Hytter, der jeg udførte dem af Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud.Pm*Syv Dage skulle I bo i Hytter, hver indfødt i Israel skal bo i Hytter,0l[)Og I skulle højtidelig holde denne Højtid for Herren syv Dage om Aaret; til en evig Skik hos eders Ef erkommere, i den syvende Maaned skulle I højtidelig holde den.Hk (Og I skulle tage eder paa den første Dag Frugt af skønne Træer, Palmekviste og Grene af løvrige Træer og Vidier ved Bække, og I skulle være glade for Herren eders Guds Ansigt syv Dage.^j7'Men paa den femtende Dag i den syvende Maaned, naar I samle Jordens Grøde, skulle I højtidelig holde Herrens Højtid syv Dage; paa den første Dag skal være en Hvile og paa den ottende Daag skal være en Hvile.i)&foruden Herrens Sabbater og foruden eders Gaver og foruden alle eders Løfter og foruden alle eders frivillige Ofre, som I skulle give Herren.Jh%Disse ere Herrens bestemte Tider, som I skulle udraabe som hellige Sammenkaldelser, at ofre for Herren Ildoffer, Brændoffer og Madoffer, Slagtoffer og Drikoffer, hver Dags Gerning paa sin Dag;Tg#$skulle ofre Ildoffer for Herren syv Dage; paa den ottende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ofre Herren Ildoffer, det er Slutningshøjtid, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.ffG#Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkaldelse; I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.e"Tal til Israels Børn og sig: Paa den femtende Dag i. denne syvende Maaned er Løvsalernes Højtid i syv Dage for Herren.)dO!Herren talede til Mose og, sagde:0c[ Denne er eder en Hviles Sabbat, at I skulle ydmyge eders Sjæle; paa den niende Dag i Maaneden om Aftenen, fra den ene Aften til anden skulle I hvile paa eders Sabbat.obYI skulle intet Arbejde gøre; det skal være en evig Skik hos eders Efterkommere i alle eders Boliger.uaeOg hver Sjæl, som gør noget Arbejde paa denne samme Dag, den Sjæl vil jeg ødelægge af hans Folks Midte.``;Thi hver Sjæl, som ikke ydmyger sig paa den samme Dag, den skal udryddes fra sit Folk._!Og I skulle ingen Gerning gøre paa den Dag; thi den er Forligelsens Dag, til at gøre Forligelse for eder, for Herren, eders Guds Ansigt.J^Fremdeles paa den tiende Dag i denne syvende Maaned er det Forligelsens Dag; den skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle, og I skulle ofre Ildoffer for Herren.+]SOg Herren talede til Mose og sagde:V\'Og I skulle ingen Arbejdsgerning gøre, og I skulle ofre Ildoffer for Herren.3[aTal til Israels Børn og sig: I den syvende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skal der være eder en Hvile, en Basunklang til Ihukommelse, en hellig Sammenkaldelse.+ZSOg Herren talede til Mose og sagde:lYSOg naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skære det yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ej sanke nøje i din Høst; du skal lade det blive til den fattige og til den fremmede; jeg er Herren eders GudIX Og I skulle kalde sammen paa den Dag det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger hos eders Efterkommere.3WaOg Præsten skal røre dem tillige med Førstegrødens Brød med en Rørelse for Herrens Ansigt, tillige de to Lam; de skulle være helligede Herren og tilhøre Præsten.WV)Og I skulle lave een Gedebuk til Syndoffer, og to Lam, aargamle, til Takoffer.pU[Og I skulle ofre tillige med Brødet syv Lam uden Lyde, aargamle, og en Tyrekalv og to Vædre; de skulle være et Brændoffer for Herren, tillige med deres Madoffer og deres Drikoffer, det er en behagelig Lugts Ildoffer for Herren./TYAf eders Boliger skulle I frembære Rørelsens Brød, der skal være to Brød af to Tiendeparter Mel, med Surdejg skulle de bages; de ere en Førstegrøde for Herren.{Sqtil Dagen efter den syvende Uge skulle I tælle halvtredsindstyve Dage: Saa skulle I ofre nyt Madoffer for Herren. ROg I skulle tælle eder fra anden Dagen efter den Sabbat, fra den Dag I bære Rørelsens Neg frem; syv hele Uger skulle de være;BQOg I skulle ikke æde Brød eller ristede Aks eller Korn indtil den Dag, indtil I føre eders Guds Offer frem; dette skal være hos eders Efterkommere en evig Skik i alle eders Boliger.%PE og dets Madoffer, to Tiendeparter Mel blandet med Olie til et Ildoffer for Herren, til en behagelig Lugt; og dets Drikoffer af Vin, en Fjerdepart af en Hin.O Og I skulle gøre Offer paa den samme Dag, naar I røre Neget, et Lam uden Lyde, aargammelt, til et Brændoffer for Herren,N  Og han skal røre Neget for Herrens Ansigt, for eder til en Behagelighed; den anden Dag efter Sabbaten skal Præsten røre detCM Tal til Israels Børn og sig til dem: Naar I komme ind i det Land, som jeg vil give eder, og I høste dets Høst, da skulle I fremføre et Neg af det første af eders Høst til Præsten.+LS Og Herren talede til Mose og sagde:K1Og I skulle ofre Ildofre for Herren i syv Dage; paa den syvende Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, I skulle ikke gøre nogen Arbejdsgerning.nJWPaa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.I{Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede Brøds Højtid for Herren; I skulle æde usyrede Brød i syv Dage.vHgI den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, mellem de tvende Aftener, da er det Paaske for Herren.uGeDisse ere Herrens bestemte Tider, de hellige Sammenkaldelser, som I skulle udraabe til deres bestemte Tider.DFSeks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gerning gøre, den er for Herren en Sabbat i alle eders Boliger.%EETal til Israels Børn og sig til dem: Hvad angaar Herrens bestemte Tider, som I skulle udraabe som hellige Sammenkaldelser, da er disse mine bestemte Tidel.*D SOg Herren talede til Mose og sagde:SC!!og som udførte eder af Ægyptens Land, at være eders Gud; jeg er Herren.B Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn. Jeg er Herren, som helliger eder,DADerfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.d@CDet skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.`?;Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det for eder til en Behagelighed.h>KHvad enten det er Okse eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med dets Affødning.<=sNaar en Okse eller et Faar eller en Ged fødes, da skal den være i syv Dage hos sin Moder, og fra den ottende Dag og derefter skal den være behagelig til et Ildoffer for Herren.+<SOg Herren talede til Mose og sagde:=;uOg I skulle heller ikke ofre af en fremmeds Haand eders, Guds Brød af noget af disse Ting; thi der er Skade paa dem, der er Lyde paa dem; de skulle ikke blive behagelige for eder.:5Og I skulle ikke ofre Herren noget, som er blevet krystet eller stødt eller sønderevet eller afskaaret, og I skulle ikke gøre sligt i eders Iand.%9EBaade en Okse og et Faar, som har et Lem for stort eller for lidet, deraf maa du gøre et frivilligt Offer; men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt.M8Det, som er blindt eller benbrudt eller lemlæstet, eller som har flydende Saar eller Skurv eller Fnat det skulle I ikke ofre Herren, og I skulle ikke bringe Ildoffer deraf paa Alteret til Herren.z7oOg naar nogen vil ofre et Takoffer for Herren til at indfrie et Løfte eller til et frivilligt Offer af stort Kvæg eller smaat Kvæg, da skal det være uden Lyde, at det kan være til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det.k6QI skulle intet ofre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.5da skal det, for at blive til en Behagelighed for eder, være uden Lyde, en Han af stort Kvæg, af Faarene eller af Gederne.4'Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og sig til dem: Naar nogen som helst af Israels Hus eller af de fremmede i Israel vil ofre sit Offer, enten det er efter deres Løfte, eller deres frivillige Offer, som de ville ofre Herren til et Brændoffer,+3SOg Herren talede til Mose og sagde:z2oog ikke belade sig med Misgerning og Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.j1OOg de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, dem, som de bringe til Gave for Herren,0Men æder nogen af det hellige uvitterlig, da skal han lægge den femte Del deraf dertil og give Præsten det tillige med det hellige.a/= Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller forskudt, og hun har ingen Afkom, og hun vender tilbage til sin Faders Hus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen fremmed maa æde deraf..y Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da, skal hun ikke æde af de hellige Ting, som ere en Gave. -; Men naar Præsten har købt nogen for sine Penge til Ejendom, da maa denne æde deraf; og hver den, som er født i hans Hus, de maa æde af hans Brød.x,k Og ingen fremmed skal æde det hellige; den, som bor hos Præsten, en Daglønner skal ikke æde af det hellige.++Q Og de skulle holde det, og vil have holdt, og de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og dø derfor, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.h*KHan skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive uren paa det; jeg er Herren.o)YOg naar Solen gaar ned, saa er han ren, og siden maa han æde af de hellige Ting; thi det er hans Mad.(den Person, som rører ved det, skal være uren indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.'9eller den Mand, som rører ved noget Kryb, som man kan blive uren af, eller ved et Menneske, som man kan blive uren af, hvad Slags Urenhed det end er;q&]Hvo som helst af Arons Sæd, der er spedalsk eller har Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder ren; og den ikke heller, som rører ved nogen, der er uren formedelst Lig, eller den Mand, fra hvem der gaar Sæd,p%[Sig til dem: Hvilken som helst Mand i eders Slægter af al eders Sæd, der kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Urenhed er paa ham, han skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren..$WSig til Aron og til hans Sønner, at de afholde sig fra Israels Børns hellige Ting og ikke vanhellige mit hellige Navn, naar disse hellige mig noget; jeg er Herren.*# SOg Herren talede til Mose og sagde:T"#Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.:!oKun skal han ikke komme til Forhænget og ej gaa frem til Alteret; thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme; thi jer er Herren, som gør dem helligec ADog maa han æde sin Guds Brød, baade af de højhellige Ting og af de andre hellige Ting.1]Og ingen Mand af Præsten Arons Sæd, paa hvem der er Lyde, skal gaa fra at ofre Herrens Ildofre; der er Lyd paa ham, han skal ikke gaa frem til at ofre sin Guds Brød.eller som er krogrygget eller er en Dværg eller har Men paa sit Øje, eller som har Skurv eller Fnat eller som har Brok.Celler en Mand, som har Bræk paa Fod eller Bræk paa Haand$Cthi ingen Mand, paa hvem der er Lyde, skal komme nær, hvad enten det er en Mand, som er blind eller lam, eller som har noget Lem for kort eller for langt,7Tal til Aron og sig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, paa hvem der er en Lyde: han skal ikke komme nær til, at ofre sin Guds Brød;+SOg Herren talede til Mose og sagde:gIOg han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gør ham hellig. En Enke eller en forskudt eller en krænket, en Hore, dem skal han ikke tage, men en Jomfru af sit Folk skal han tage til Hustru.<u Og han skal tage sig en Hustru i hendes Jomfrustand.!= Og han skal ikke gaa ud af Helligdommen, og han skal ikke vanhellige sin Guds Helligdom; thi hans Guds Salveolies Hovedsmykke er paa ham. Jeg er Herren.wi Og han skal ikke komme til noget Lig, han skal ikke gøre sig uren, hverken ved sin Fader eller ved sin Moder.cA Og den, som er ypperstepræst iblandt sine Brødre, paa hvis Hoved Salveolien er udøst, og hvis Haand man har fyldt, for at han skal iføre sig Klæderne, han skal ikke blotte sit Hoved og ej sønderrive sine Klæder.xk Og naar nogen Præsts Datter begynder at bedrive Hor, har hun vanhelliget sin Fader, hun skal brændes med Ild.!Derfor skal du holde ham hellig, thi han ofrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg Herren er hellig, som gør eder hellige.-UDe skulle ikke tage nogen Horekone eller en, som er krænket, til ægte; og den Kvinde, som er forskudt af sin Mand, skulle de ikke tage; thi han er hellig for Gud.-UDe skulle være hellige for deres Gud og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de ofre Herrens Ildoffer, deres Guds Brød, og derfor skulle de være aldeles Hellige.De skulle ikke gøre deres Hoved skaldet og ikke afrage det yderste af deres Skæg, og ej skære et Indsnit i deres Kød.b?Han skal ikke besmitte sig, da han er en Herre iblandt sit Folk, saa han vanhelliger sig. og ved hans Søster, som er en Jomfru, hans næste Paarørende, som ikke har været nogen Mands Hustru; ved hende maa han gøre sig uren. 'uden ved hans næste Slægt, som ham næst tilhører, ved hans Moder og ved hans Fader og ved hans Søn og ved hans Datter og ved hans Broder  %Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og sig til dem: En Præst skal ikke gøre sig uren ved et Lig iblandt sit Folk,! =Og naar af Mand eller Kvinde nogen er en Spaamand eller Tegnsudlægger, skulle de visselig dødes; de skulle stene dem ihjel, deres Blod være over dem.~ wDerfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til.Og I skulle gøre Skilsmisse imellem rene og urene Dyr og imellem urene og rene Fugle; og I skulle ikke gøre eders Sjæle vederstyggelige med Dyr og med Fugle og med alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg har fraskilt for eder, at I skulle holde det urent.<sMen jeg siger eder: I skulle eje deres Land, og jeg vil give eder det til Eje, et Land, som flyder med Mælk og Honning. Jeg er Herren eders Gud, som har udskilt eder fra Folkene.#Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.7Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Bud og gøre dem, at Landet, som jeg vil føre eder ind udi, til at bo derudi, ikke skal udspy eder.Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru til Ægte, det er en slem Gerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.'Og naar en Mand ligger hos sin Farbroders Hustru, han har blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle dø barnløse.!=Og du skal ikke blotte din Moders Søsters og din Faders Søsters Blusel; thi en saadan har blottet sin næste Slægt, de skulle bære deres Misgerning.6gOg naar en Mand ligger hos en Hustru, som er svag, og blotter hendes Blusel, blotter hendes Kilde, og hun blotter sin Blods Kilde, da skulle de begge udryddes af deres Folk.!=Og naar en Mand tager sin Søster, sin Faders Datter eller sin Moders Datter, til Ægte, og ser hendes Blusel, og hun ser hans Blusel, saa er det en gruelig Ting, og de. skulle udryddes for deres Folks Børns Øjne; han blottede sin Søsters Blusel, han skal bære sin Misgerning.?yOg naar en Kvinde kommet nær til noget Dyr, at det har Fællesskab med hende, da skal du ihjelslaa baade Kvinden og Dyret; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.[~1Og en Mand, som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes, og Dyret skulle I dræbe.9}mOg naar en Mand tager en Kvinde og hendes Moder til Ægte, er det en Skændsel; de skulle brænde baade ham og dem med Ild, og der skal ikke være nogen Skændsel iblandt eder.9|m Og naar en Mand ligger hos en Mandsperson, som man ligger hos en Kvinde, da have de begge gjort en Vederstyggelighed; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.{) Og naar en Mand ligger hos sin Søns Hustru, da skulle de begge visselig dødes; de have gjort en Skændighed, deres Blod skal være over dem.z/ Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han har blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visselig dødes, deres Blod skal være over dem.y/ Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visselig dødes.x) Thi hvo som helst der bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.Tw#Og holder mine Skikke, og gører dem; jeg er Herren, som gør eder hellige.MvDerfor helliger eder og værer hellige; thi jeg er Herren eders Gud.;uqOg naar en Person vender sig til Spaakvinder eller til Tegnsudlæggere, til at bole med dem, da vil jeg sætte mit Ansigt imod denne Person, og jeg vil udrydde ham fra hans Folk.6tgda vil jeg sætte mit Ansigt imod det Menneske og imod hans Slægt; og ham og alle dem, som efterfølge hans Bolen med at bole med Molek, vil jeg udrydde midt af deres Folk.s/Og dersom Folket i Landet ser igennem Fingre med det samme Menneske, naar han hengiver nogen af sin Sæd til Molek, saa at de ikke ihjelslaa ham,JrOg jeg vil sætte mit Ansigt imod denne Mand, og jeg vil udrydde ham midt af sit Folk, fordi han hengav af sin Sæd til Molek, til at gøre min Helligdom uren og at vanhellige mit hellige Navn.fqGOg du skal sige til Israels Børn: Hvo som helst af Israels Børn eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, der hengiver nogen af sin Sæd til Molek, skal visselig dødes; Folket i Landet skulle stene ham med Stene.'p MHerren talede til Mose og sagde:Yo-%Og I skulle holde alle mine Skikke og alle mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.n$Rette Vægtskaaler, rette Vægtstene, ret Efa og ret Hin skulle I have. Jeg er Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land.Vm'#I skulle ikke gøre Uret i Dommen, i Længdemaalet, i Vægten og i Hulmaalet.Cl"Den fremmede, som opholder sig hos eder, skal være eder som en indfødt af eder, og du skal elske ham som dig selv; thi I have været fremmede i Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud.`k;!Og naar en fremmed opholder sig hos dig i eders Land, da. skulle I ikke forfordele ham.ljS Du skal staa op for den graahærdede og hædre den gamle, og du skal frygte din Gud; jeg er Herren. iI skulle ikke vende eder til Spaakvinder og ikke søge hen til Tegnsudlæggere, til at blive urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.\h3I skulle holde mine Sabbatter, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.g/Du skal ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Horeri, og Landet skal ikke bedrive Horeri, saa at Landet bliver fuldt af Skændsel. f Og I skulle intet Indsnit gøre i eders Kød for en døds Skyld, ej heller sætte indbrændt Skrifttegn paa eder; jeg er Herren.re_I skulle ikke rundskære det yderste af eders Hovedhaar, ej heller skal du fordærve Kanten af dit Skæg.^d7I skulle ikke æde noget med Blodet; I skulle ikke spaa, ej heller være Dagvælgere.rc_Men i det femte Aar maa I æde Frugten deraf, saa at I samle eder Grøden deraf; jeg er Herren eders Gud.[b1Og i det fjerde Aar skal al deres Frugt være helliget til Lovprisning for Herren.QaOg nar I komme ind i Landet og plante alle Haande Frugttræer, da skulle I agte deres Frugt, som om det var Forhud paa dem; i tre Aar skulle de agtes af eder som uomskaarne, der skal ikke ædes deraf.~`wOg Præsten skal gøre Forligelse for ham med Skyldofrets Væder, for Herrens Ansigt, for hans Synd, som han syndede.t_cMen han skal føre sit Skyldoffer frem for Herren til Forsamlingens Pauluns Dør, en Væder til Skyldoffer.^Og naar en Mand ligger hos en Kvinde og har Omgang med hende, og hun er en Tjenestepige, som er trolovet med en Mand, og hun ikke er løskøbt, eller ikke har faaet sin Frihed, da skal der ske en Hudstrygelse, men de skulle ikke dødes; thi hun var ikke frigiven.T]#I skulle holde mine Sikke; du skal ikke lade dit Kvæg parre sig med et af et andet Slags; du skal ikke besaa din Ager med to Slags Sæd; og Klæder af to Slags, vævet til sammen, skal ej komme paa dig. \Du skal ikke hævne dig selv; ej heller beholde Vrede imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.[Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal irettesætte din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.xZkDu skal ikke gaa om som en Bagvasker iblandt dit Folk, du skal ikke staa efter din Næstes Blod; jeg er Herren.0Y[I skulle ikke gøre Uret i Dommen du skal ikke anse den ringes Person og heller ikke gøre Ære af den vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.vXgDu skal ikke bande den døve, og ikke lægge Stød for den blinde; men du skal frygte din Gud; jeg er Herren.W Du skal ikke gøre din Næste vold og ej røve, du skal ikke lade Daglønnerens Arbejdsløn blive hos dig Natten over indtil om Morgenen.lVS Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.vUg I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve, ej heller skal nogen af eder handle falskeligen mod sin Næste.ET Du skal ikke heller sanke efter i din Vingaard, og ikke sanke de Bær som ere nedfaldne i din vingaard; du skal lade dem blive til den fattige og til den fremmede; jeg er Herren eders Gud.S% Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke høste det yderste aldeles af paa din Ager, ikke heller skal du sanke nøje i din Høst.R-Og hvo som æder det, skal bære sin Misgerning; thi han har vanhelliget, hvad der var Herren helliget; og den Sjæl skal udryddes fra sit Folk.uQeMen om noget deraf dog ædes paa den tredje Dag, da er det en Vederstyggelighed, det bliver ikke behageligt.PDet skal ædes paa den Dag, I slagte det, og den næste Dag; men hvad som levnes til den tredje Dag, skal opbrændes med Ild.gOIOg naar I ville slagte Takoffer for Herren, da skulle I ofre det til en Behagelighed for eder.rN_I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne og ikke gøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.oMYI skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.L}Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi Jeg Herren eders Gud er hellig.*K SOg Herren talede til Mose om sagde:>JwSaa holder det, jeg vil have holdt, at I ikke gøre nogen af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte før eder, at I ikke skulle gøre eder urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.~IwThi hver den, som gør nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de som gøre det, skulle udryddes midt af deres Folk.qH]at Landet ikke skal udspy eder, naar I gøre det urent, lige som det udspyr det Folk, som var før eder.vGgthi dette Lands Folk, som var før eder, har gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet urent;7FiOg I skulle holde mine Skikke og mine Bud og ikke gøre nogen af alle disse Vederstyggeligheder, hverken den indfødte eller den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder; PM~}}||o| {zzyyyy1xwvvutssPrr8qq8pTpoo=n~mm^ll1kkZjj>>>5>====b<<;;f::19c98b77[66T55K44/33:22?11F00P//U..v--u- ,,+~**S)p) ((8''@&&m&%%$$B##l#"!!8 o l~AAi@TqCuG rVf x /   0B;*P(K(-Tag Leviterne i Stedet for alle førstefødte blandt Israels Børn og Leviternes Kvæg i Stedet for deres Kvæg, og Leviterne skulle høre mig til, mig Herren.+S(,Og Herren talede til Mose og sagde:1](+Og alle førstefødte af Mandkøn, efter Navnenes Tal, fra Maaned gamle og derover, efter deres Tal, vare to og tyve Tusinde, to Hundrede og tre og halv fjerdsindstyve.Y-(*Og Mose talte, som Herren befalede ham, alle førstefødte blandt Israels Børn.?y()Saa skal du tage mig, mig Herren, Leviterne i Stedet for alle førstefødte iblandt Israels Børn og Leviternes Kvæg i Stedet for alt det førstefødte iblandt Israels Børns Kvæg. %((Og Herren sagde til Mose: Tæl alle førstefødte af Mandkøn blandt Israels Børn, fra Maaned gamle og derover, og tag Tal paa deres Navne.' I('Alle de talte af Leviterne, som Mose og Aron talte efter Herrens Mund, efter deres Slægter, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover vare to og tyve Tusinde.; q(&Men de, sorn skulle lejre sig lige for Tabernaklet foran, lige for Forsamlingens Paulun mod Østen, skulle være Mose og Aron og hans Sønner, som tage Vare paa, hvad der er at tage Vare paa ved Helligdommen, nemlig hvad Israels Børn havde at varetage; men gaar nogen fremmed nær til, da skal han dødes.e E(%og Støtterne til Forgaarden trindt omkring og deres Fødder og deres Nagler og deres Snore.< s($Og hvad Merari Børn vare beskikkede til at tage Vare paa, var Tabernaklets Fjæle og dets Stænger og dets Støtter og dets Fødder og alt Redskabet dertil og al Tjenesten derved(#Og Merari Slægters Fædrenehuses Fyrste var Zuriel, Abihails Søn; de skulle lejre sig ved Tabernaklets Side, mod Norden.vg("Og de talte af dem efter Mandtal, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, vare seks Tusinde og to Hundrede.eE(!Til Merari hører Maheliternes Slægt og Musiternes Slægt: Disse ere Merariternes Slægter./Y( Men Leviternes Fyrsters Fyrste skal være Eleazar, Præsten Arons Søn, som var beskikket over dem, som toge Vare paa, hvad der var at tage Vare paa ved Helligdommen.7i(Og hvad de havde at tage Vare paa, var Arken og Bordet og Lysestagen og Altrene og Helligdommens Redskaber, med hvilke Tjenesten udførtes, og Dækket og al Tjenesten derved.T#(Og Kahathiternes Slægters Fædrenehuses Fyrste var Elizafan, Ussiels Søn.V'(Kahaths Sønners Slægter skulle lejre sig ved Tabernaklets Side mod Sønden.$C(I Tal var alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover otte Tusinde og seks Hundrede, som skulde tage Vare paa, hvad der var at tage Vare paa ved Helligdommen.5(Og til Kahath hører Amramiternes Slægt og Jizehariternes Slægt og Hebroniternes Slægt og Ussieliternes Slægt: Disse ere Kahathiternes Slægter.#A(og Omhængene til Forgaarden og Dækket for Forgaardens Dør, som er om Tabernaklet og om Alteret tr indt omkring, og Snorene dertil, al Tjenesten derved.&~G(Og hvad Gersons Børn havde at tage Vare paa ved Forsamlingens Paulun, var Tablernaklet og Paulunet, Dækket dertil og Dækket for Forsamlingens Pauluns DørG} (Og Gersoniternes Fædrenehuses Fyrste var Eliasaf, Laels Søn.P|(Gersoniternes Slægter, de skulle lejre sig bag Tabernaklet mod vesten.{(De talte af dem efter Mandtal, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, de talte af dem vare syv Tusinde og fem Hundrede.fzG(Til Gerson hører Libniternes Slægt og Simeiternes Slægt; disse ere Gersoniternes Slægter.oyY(Og Merari Børn efter deres Slægter: Mahli og Musi. Disse ere Levi Slægter, efter deres Fædrenehus.Sx!(Og Kahaths Børn efter deres Slægter: Amram og Jizehar, Hebron og Ussiel.Qw(Og disse vare Gersons Børns Navne efter deres Slægter: Libni og Simei.Lv(Og disse vare Levi Børn efteres Navne: Gerson og Kahath og Merari.Eu(Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom ham var befalett(Tæl Levi Børn efter deres Fædrenehus, efter deres Slægter; alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, dem skal du tælle.5sg(Herren talede til Mose i Sinai Ørk og sagde:Nr( Thi alt førstefødt hører mig til, paa den Dag jeg slog alt førstefødt i Ægyptens Land, helligede jeg mig alt førstefødt i Israel af Mennesker og Dyr; de skulle høre mig til, jeg er Herren.'qI( Og jeg, se, jeg har taget Leviterne midt ud af Israels Børn for hver førstefødt, som aabner Moders Liv af Israels Børn; og Leviterne skulle høre mig til.+pS( Og Herren talede til Mose og sagde:o-( Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at skulle tage Vare paa deres Præstetjeneste, men kommer nogen fremmed nær til, da skal han dødes.jnO( Og du skal give Leviterne til Aron og hans Sønner; de ere ham aldeles givne ud af Israels Børn.m3(Og de skulle tage Vare paa alle Forsamlingens Pauluns Redskaber, og paa hvad Israels Barn skulle varetage, til at besørge Tjenesten i Tahernaklet.0l[(Og de skulle tage Vare paa, hvad han skulde varetage, og paa hvad hele Menigheden skulde varetage, foran Forsamlingens Paulun, til at besørge Tjenesten i Tabernaklet.mkU(Lad Levi Stamme komme nær, og du skal stille dem for Præsten Arons Ansigt; og de skulle tjene ham.+jS(Og Herren talede til Mose og sagde:_i9(Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præstetjeneste for Arons, deres Faders, Ansigt.h(Disse ere Arons Sønners Navne, de, som vare salvede Præster, hvis Hænder man havde fyldt til at gøre Præstetjeneste.cgA(Og disse ere Arons Sønners Navne: Nadab, den førstefødte, og Abihu, Eleasar og Ithamar.`f =(Og disse ere Arons og Mose Slægter paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.Be("Og Israels Børn gjorde det; ganske som Herren havde befalet Mose, saaledes lejrede de sig, efter deres Bannere, og saaledes rejste de, hver efter sine Slægter efter deres Fædrenehus.bd?(!Men Leviterne bleve ikke talte midt iblandt Israels Børn, som Herren havde befalet Mose.Ac}( Disse ere de talte af Israels Børn efter deres Fædrenehus; alle de talte i Lejrene, efter deres Hære, vare seks Hundrede Tusinde og tre Tusinde og fem Hundrede og halvtredsindstyve.*bO(Alle de talte til Dans Lejr ere hundrede Tusinde og syv og halvtredsindstyve Tusinde og seks Hundrede; de skulle rejse i den sidste Afdeling efter deres Bannere.\a3(og hans Hær og de talte af dem, tre og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede.H` (Og Nafthali Stamme og Nafthali Børns Fyrste, Ahira, Enans SønS_!(og hans Hær og de talte af dem, eet og fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.k^Q(Og de, som skulle lejre sig hos ham, ere Asers Stamme og Asers Børns Fyrste, Pagiel, Okrans Søn,U]%(og hans Hær og de talte af dem, to og tresindstyve Tusinde og syv Hundrede.t\c(Dans Lejrs Banner skal være mod Norden, efter deres Hære og Dans Børns Fyrste, Ahieser, Ammisaddai Søn,[%(Alle de talte til Efraims Lejr ere hundrede Tusinde og otte Tusinde og Hundrede efter deres Hære; og de skulle rejse i den tredje Afdeling.RZ(og hans Hær og de talte af dem, fem og tredive Tusinde og fire Hundrede.WY)(Og dernæst Benjamins Stamme og Benjamins Børns Fyrste, Abidan, Gideoni Søn,OX(og hans Hær og de talte af dem, to og tredive Tusinde og to Hundrede.TW#(Og hos ham Manasse Stamme og Manasse Børns Fyrste, Gamliel, Pedazurs Søn,LV(og hans Hær og de talte af dem, fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.wUi(Efraims Lejrs Banner efter deres Hære skal være mod Vesten og Efraims Børns Fyrste, Elisama, Ammihuds Søn./TY(Og dernæst skal Forsamlingens Paulun rejse, Leviternes Lejr midt imellem Lejrene; eftersom de lejre sig, saa skulle de rejse, hver paa sit Sted, efter deres Bannere.AS}(Alle de talte til Rubens Lejr ere hundrede Tusinde og eet og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede og halvtredsindstyve efter deres Hære; og de skulle rejse i den anden Afdeling.iRM(og hans Hær og de talte af dem, fem og fyrretyve Tusinde og seks Hundrede og halvtredsindstyve.MQ(Og dernæst Gads Stamme og Gads Børns Fyrste, Eliasaf, Reuels Søn,ZP/( og hans Hær og de talte af dem, ni og halvtredsindstyve Tusinde og tre Hundrede.vOg( Og de, som skulle lejre sig hos ham, ere Simeons Stamme og Simeons Børns Fyrste, Skelumiel, Zurisaddai Søn,TN#( og hans Hær og de talte af dem, seks og fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.uMe( Rubens Lejrs Banner skal være mod Sønden efter deres Hære, og Rubens Børns Fyrste, Elizur, Sedeurs Søn,&LG( Alle de talte til Judas Lejr ere hundrede Tusinde og seks og firsindstyve Tusinde og fire Hundrede efter deres Hære; de skulle rejse i den første Afdeling.\K3(og hans Hær og de talte af dem, syv og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede.PJ(Dernæst Sebulons Stamme og Sebulons Børns Fyrste, Eliab, Helons Søn,]I5(og hans Hær og de talte af dem, fire og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede.pH[(Og de, som skulle lejre sig hos ham, ere Isaskars Stamme Isaskars Børns Fyrste, Nethaneel, Zuars Søn,^G7(og hans Hær og de talte af dem, fire og halvfjerdsindstyve Tusinde og seks Hundrede.F!(Og de som skulle lejre sig foran mod Østen ere: Judas Lejrs Banner efter deres; Hære, og Judas Børns Fyrste, Nahesson, Amminadabs Søn,E1(Israels Børn skulle lejre sig hver hos sit Banner, ved Fædrenehuses Tegn; lige overfor, trindt omkring Forsamlingen: Paulun skulle de lejre sig.2D c(Og Herren talede til Mose og Aron og sagde:aC ?(6Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de._B ;(5Men Leviterne skulle lejre sig omkring Vidnesbyrdets Tabernakel, at ikke en Vrede skal være over Israels Børns Menighed; derfor skulle Leviterne tage Vare paa, hvad der er at varetage ved Vidnesbyrdets Tabernakel.dA E(4Og Israels Børn skulle lejre sig, hver i sin Lejr og hver hos sit Banner efter deres Hære.@@ }(3Og naar Tabernaklet skal rejse, skulle Leviterne tage det ned; men naar Tabernaklet skal lejre sig, skulle Leviterne rejse det op; og kommer nogen fremmed nær derved, skal han dødes. ? (2men du skal beskikke Leviterne over Vidnesbyrdets Tabernakel og over alt Redskabet dertil og over alt det, som dertil hører, de skulle bære Tabernaklet og alt Redskabet dertil, og de skulle tjene ved det; og de skulle lejre sig trindt omkring Tabernaklet.d> E(1Dog skal du ikke tælle Levi Stamme og ej tage Hovedsum paa dem, midt iblandt Israels Børn;+= U(0Thi Herren talede til Mose og sagde:R< !(/Men Leviterne efter deres Fædres Stamme, de bleve ikke talte iblandt dem.f; I(.ja, I de talte vare seks Hundrede Tusinde og tre Tusinde og fem Hundrede og halvtredsindstyve.: %(-Og alle de, som bleve talte af Israels Børn, efter deres Fædrenehus, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde drage i Strid i Israel,w9 k(,Disse ere de talte, som Mose Aron talte, og hver af de tolv Israels Fyrster; hver Mand var for sit Fædrenehus.b8 A(+De talte af dem til Nafthali Stamme vare tre og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede7 7(*Nafthali Børns Afkom, efter deres Slægter efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:W6 +()De talte af dem til Asers Stamme vare eet og fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.5 +((Asers Børns Afkom, efter deres Slægter efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle derover, hver som kunde uddrage i Strid:X4 -('De talte af dem til Dans Stamme vare to og tresindstyve Tusinde og syv Hundrede.3 -(&Dan Børns Afkom, efter deres Slægter efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:Z2 1(%De talte af dem til Benjamins Stamme vare fem og tredive Tusinde og fire Hundrede.1 ;($Benjamins Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:U0 '(#De talte af dem til Manasse Stamme vare to og tredive Tusinde og to Hundrede./ 5("Manasse Børns Afkom, efter deres slægter, efter deres Fædrenehus efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:R. !(!De talte af dem til Efraims Stamme vare fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.2- a( Josefs Børn, nemlig Efraims Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:c, C(De talte af dem til Sebulons Stamme vare syv og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede.+ 9(Sebulons Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:d* E(De talte af dem til Isaskars Stamme vare fire og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede.) 9(Isaskars Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:b( A(De talte af dem til Judas Stamme vare fire og halvfjerdsindstyve Tusinde og seks Hundrede.' %(Judas Børns Afkom efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar og derover, hver som kunde uddrage i Strid:l& U(De talte af dem til Gads Stamme vare fem og fyrretyve Tusinde og seks Hundrede og halvtredsindstyve.% 1(Gads Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:`$ =(De talte af dem til Simeons Stamme vare ni og halvtredsindstyve Tusinde og tre Hundrede.J# (Simeons Børns Afkom efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus; de talte af dem efter Navnes Tal, Hoved for Hoved, alt Mandkøn fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:Y" /(De talte af dem til Rubens Stamme vare seks og fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.U! '(Og Rubens, Israels førstefødtes, Børns Afkom efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, Hoved for Hoved, alt Mandkøn fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:F   (Som Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.b A(Og de lode hele Menigheden samle sig paa den første Dag i den anden Maaned, og de opgave deres Herkomst, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, Hoved for Hoved.Q (Og Mose og Aron toge disse Mænd, som ere udtrykkelig nævnede ved Navne.v i(Disse vare de kaldte af Menigheden, Fyrster for deres Fædres Stammer; de vare Øverster for Israels Tusinder.' M(for Nafthali: Ahira, Enans Søn.% I(for Gad: Eliasaf, Deuels Søn;% I( for Aser: Pagiel, Okrans Søn;) Q( for Dan: Ahieser, Ammisaddai Søn;* S( for Benjamin: Abidan, Gideoni Søn;a ?( for Josefs Børn, for Efraim: Elisama, Amihuds Søn; for Manasse: Gamliel, Pedazurs Søn;' M( for Sebulon: Eliab, Helons Søn;* S(for Isaskar: Nethaneel, Zuars Søn;+ U(for Juda: Nahesson, Amminadabs Søn;- Y(for Simeon: Selumiel, Zurisaddai Søn;` =(Og disse ere Navnene paa Mændene, som skulle staa eder bi: Ruben: Elizur, Sedeurs Søn;` =(Og med eder skal være en Mand for hver Stamme, en, som er Øverste for sit Fædrenehus.| u(fra tyve Aar gamle og derover, hver som uddrage i Krig udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hær, du og Aron. 5(Tager Hovedsum paa hele Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, ved Navnes Tal, alt Mandkøn Hoved for Hoved af dem,3 e(Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk i Forsamlingens Paulun paa den første Dag i den anden Maaned i det andet Aar, efter at de vare udgangne af Ægyptens Land, og sagde:Z /"Disse ere Budene, hvilke Herren befalede Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.] 5!Man skal ikke undersøge, om det er godt eller slet, og ikke veksle det; men dersom man dog veksler det, da skal det ske, at baade dette og det, som det veksles med, skal være en Hellighed, det skal ikke løses.   Og al Tiende af stort Kvæg og smaat Kvæg, af alt det, som gaar forbi under Kæppen, den Tiende skal være Herren en Hellighed.e EMen vil nogen dog løse noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil.u eOg al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er helliget for Herren.hKIntet bandlyst, som vorder bandlyst iblandt Mennesker, skal I løses, det skal visselig dødes.mUDog skal intet bandlyst Gods, som nogen under Band har helliget Herren, af alt det hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Ejendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant bandlyst Gods er højhelligt for Herren.9mOg dersom det er et urent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering lægge den femte Part deraf dertil: og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering.4cDog det førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal ingen hellige ham; være sig Okse eller Faar saa hører det Herren til.dCOg al din Vurdering skal ske efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal skal være tyve Gera.saUdi Jubelaaret skal Ageren komme igen til den, hvem han købte den af, ham, hvis Ejendom i Landet den var. ;da skal Præsten beregne ham din Vurderings Sum indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, og de skal være Herren helliget.hKMen dersom nogen helliger Herren en Ager, som han har købt, som ikke er af hans Ejendoms Agre,!Og den Ager skal være Herren en Hellighed, naar den gives fri i Jubelaaret, som en bandlys, Ager; den skal tilhøre Præsten som Ejendom.{Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom man sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke ydermere løses.!~=Men dersom han, som helligede Ageren, vil endelig løse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderingssum dertil, saa skal den overdrages ham.G} Men dersom han har helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten beregne ham dens Værd i Forhold til de Aar, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og der skal afkortes i din Vurdering.d|CDersorn han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staa i Værd efter din Vurdering.3{aOg dersom nogen helliger Herren noget af sin Ejendoms Ager, da skal din Vurdering være i Forhold til Udsæden derpaa, en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv.z)Men dersom han, som har helliget det, vil løse sit Hus, da skal han lægge den femte Del af din Vurderingssum til, saa maa det høre ham til.?yyOg naar nogen helliger sit Hus, at det skal være helligt for Herren, da skal Præsten vurdere det, om det er godt eller slet; lige som Præsten vurderer det, saa skal det staa fast.Zx/ Men vil nogen dog løse det, da skal han give femte Delen til, over din Vurderingqw] Og Præsten skal vurdere det, om det er godt eller slet; efter din, Præstens, Vurdering skal det være.v  Men dersom det er urene Dyr, af hvilke de ikke skulle ofre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt.iuM Man skal ikke bytte det og ej veksle det, et godt for et slet, eller et slet for et godt; men dersom nogen dog veksler et Dyr for et andet Dyr, da skal det ske, at baade dette og det, som det veksles med, skal være helligt.t Og dersom det er Dyr, af hvilke de ville ofre et Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf._s9Men dersom han er for fattig til denne din Vurdering, da skal man stille ham for Præstens Ansigt, og Præsten skal vurdere ham; efter det, som dens Haand, der gjorde det Løfte, formaar, skal Præsten vurdere ham.'rIMen dersom nogen er fra tresindstyve Aar gammel og derover, dersom det er en Mandsperson, da skal din Vurdering være femten Sekel, og for en Kvinde ti Sekel.Gq Og dersom nogen er fra een Maaned gammel og indtil fem Aar gammel, da skal din Vurdering være for et Drengebarn fem Sekel Sølv, og for et Pigebarn skal din Vurdering være tre Sekel Sølv.p5Og om nogen er fra fem Aar gammel og indtil tyve Aar gammel, da skal din Vurdering; være for en Mandsperson tyve Sekel, men for en Kvinde ti Sekel.OoOg dersom det er en Kvinde, da skal din Vurdering være tredive Sekel.^n7da skal din Vurdering være for en Mandsperson, fra den, som er tyve Aar gammel, og indtil den, som er tresindstyve Aar gammel, ja din Vurdering skal være halvtredsindstyve Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel. mTal til Israels Børn og du skal sige til dem: Naar nogen gør et særligt Løfte, efter din Vurdering, paa Personer, til Herren,*l SOg Herren talede til Mose og sagde:k-.Disse ere de Skikke og de Bud og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg ved Mose paa Sinai Bjerg ved Mose.)jM-Og jeg vil ihukomme dem til gode den Pagt med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægyptens Land for Hedningernes Øjne, for at være deres Gud, jeg er Herren.Ki,Og selv naar de ere i deres Fjenders Land, vil jeg ikke foragte dem og ikke væmmes saa ved dem, at jeg vil gøre en Ende med dem og, tilintetgøre min Pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud.bh?+Men Landet skal forlades af dem og faa nok i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle finde sig i deres Misgernings Straf, fordi, ja fordi de foragtede mine Bud og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke.g%*Saa vil jeg ihukomme min Pagt; med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.9fm)saa at ogsaa jeg vandrede med dem modvillig og førte dem i deres Fjenders Land; eller deres uomskaarne Hjerter faa ydmyget sig, og de da finde sig i deres Misgerningers Straf:>ew(Men naar de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig; imod mig, og hvilken de have vandret modvillig med mig,?dy'Men de, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen ved deres Misgerninger, i eders Fjenders Lande; ja de skulle og svinde hen ved deres Fædres Misgerninger, som hvile paa dem.\c3&Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.b1%Og den ene skal falde over den anden som for et Sværd, enddog ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne holde Stand for eders Fjenders Ansigt.`a;$Og dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gøre saa blødhjertede i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal jage dem, og de skulle fly, som man flyr for Sværd, og falde, skønt ingen forfølger dem.s`a#alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, fordi det ikke hvilede paa eders Sabbater, da I boede deri."_?"Da skal Landet faa nok af sine Sabbater, alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og faa nok af sine Sabbater;^1!Men eder vil jeg sprede iblandt Hedningerne og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle vorde en Ørk.Z]/ Og jeg vil gøre Landet øde, at eders Fjender, som bo i det, skulle grue derfor.\ Og jeg vil gøre eders Stæder til en Ørk og lægge eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders Ofres søde Lugt.*[OOg jeg vil ødelægge eders Høje og udrydde eders billeder og kaste eders døde Kroppe oven paa eders stygge Afguders Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved ederCZOg I skulle æde eders Sønners Kød og æde Døtres Kød.Yda vil jeg og vandre med eder i Vrede modvillig, og jeg, ja jeg tugte vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.TX#Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig men vandre med mig modvillig0W[Naar jeg formindsker for eders Brøds Forraad, saa skulle ti Kvinder bage eders Brød i een Ovn og give eders Brød igen efter Vægt; og I skulle æde og ikke mættes.MVOg jeg vil føre over eder et hævnende Sværd, som skal hævne min Pagt, og I skulle samle eder i eders Stæder, og jeg vil sende Pest midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand.vUgda vil jeg og vandre med eder modvillig, og jeg, ja jeg vil slaa eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.lTSOg dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre med mig modvillig,&SGOg jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og Ødelægge eders Kvæg og formindske eder, og eders Veje skulle blive øde.R+Og dersom I endda vandre modvillig med mig og ikke ville lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til over eder med Slag, efter eders Synder. QOg eders Kraft skal fortæres forgæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give deres Frugt.qP]Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmod, og jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders. Jord som Kobber.O Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til for at tugte eder for eders Synder.AN}Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som eder hade, skulle regere over eder, og I skulle fly, skønt ingen forfølger eder.tMcda vil jeg ogsaa gøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forfærdelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal for tortære eders Øjne og bedrøve eders Sjæl; og I skulle saa eders Sæd, forgæves, og eders Fjender skulle opæde den.'LIog dersom I ville foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Befalinger, saa at I ikke gøre efter alle mine Bud, men tilintetgøre min Pagt,GK Men dersom I ikke ville lyde mig og ikke gøre alle disse Bud,-JU Jeg er Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land, at I ikke skulle være deres Trælle, og jeg har brudt Eders Aags Stænger og ladet eder gaa oprejste.jIO Og jeg vil vandre midt iblandt eder og vil være eders Gud, og I, I skulle være mig til et Folk.`H; Og jeg vil sætte min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.qG] Og I skulle æde det gamle, som er blevet gammelt; og I skulle skaffe det gamle bort for det nyes Skyld.F Og jeg vil vende mig til eder og gøre eder frugtbare og gøre, eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder."E?Og fem af eder skulle forfølge Hundrede, og Hundrede af eder skulle forfølge Titusinde; og eders Fjender I, skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet._D9Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.:CoOg jeg vil give Fred i Landet, at I maa hvile i Ro, og ingen skal forfærde eder; og jeg vil lade de vilde Dyr forsvinde af Landet, og Sværdet skal ikke gaa igennem eders Land.;BqOg Tærsketiden skal vare for eder til Vinhøsten, og Vinhøsten skal vare til Kornsæden, og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle bo tryggelig i eders Land.}Auda vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorder. skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.F@Dersom I vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem,K?Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.`> =I skulle ikke gøre eder Afguder, I skulle ikke heller oprejse eder noget udskaaret Billede eller Støtte, og Stene med Billeder paa skulle I ikke sætte i eders Land, at tilbede ved dem; thi jeg er Herren eders Gud.=}7Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud.x<k6Men dersom han ikke kan løses paa disse Maader, da skal han gives fri i Jubelaaret, han og hans Børn med ham.{;q5Ligesom en Daglønner Aar for Aar skal han være hos ham; han skal ikke strengelig regere over ham for dine Øjne.:'4Men om der er faa Aar tilbage, indtil Jubelaaret, da skal han regne med ham, i Forhold til sine Aar skal han betale tilbage for sin Løsning. 93Om der endnu er mange Aar tilbage, da skal han i Forhold til disse betale tilbage for sin Løsning af Pengene, han blev købt for.x8k2Og han; skal regne med den, som købte, ham fra det det Aar, i hvilket han solgtes til ham, indtil Jubelaaret; og Pengene, som han solgtes for, skulle bestemmes efter Aarenes Tal, som en Daglønners Dage skal Tiden, han var hos ham, agtes.L71Enten hans Farbroder eller hans Farbroders Søn maa løse ham; eller nogen af hans næste Slægt, af hans Slægtskab, maa løse ham; eller formaar hans Haand saa meget, da maa han løse sig selv.n6W0da skal der, efter at han er solgt, være Ret for ham til Løsning; en af hans Brødre maa løse ham.H5 /Og naar en fremmeds eller Gæsts Haand hos dig formaar meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den fremmede, som er Gæst hos dig, eller til en af en fremmed Slægt,d4C.Og dem skulle I arvelig beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eje dem til en Ejendom, de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den ene ikke strengelig regere over den anden.L3-Ogsaa af deres Børn, som ere Gæster og fremmede iblandt eder, af dem skulle I købe, og af deres Slægt, som er hos eder, og som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Ejendom. 2,Og hvad angaar din Træl eller din Trælkvinde, saa skulle I af Hedningerne, som ere rundt omkring eder, købe Træl og Trælkvinde.E1+Du skal ikke strengelig regere over ham, men frygte din Gud.s0a*Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges./!)Da skal han udgaa fra dig, han og hans Børn med ham, og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Ejendom.j.O(Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gæst, han skal tjene hos dig indtil Jubelaaret.-'Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.,{&Jeg er Herren eders Gud, jeg som udførte eder af Ægyptens Land for at give eder Kanaans Land, for at være eders Gud.a+=%Du skal ikke fly ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke fIy ham din Mad paa Overgift.q*]$Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte din Gud at din Broder kan leve hos dig)1#Og naar din Broder forarmes og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham, var han endog en fremmed og en Gæst, at han kan leve hos dig.k(Q"Men Markens Jord, som hører til deres Stæder, skal ikke sælges; thi den er dem en evig Ejendom.^'7!Og naar nogen af Leviterne løser noget, da skal det gives frit, hvad enten det er et solgt Hus eller hans Ejendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Ejendom midt iblandt Israels Børn.x&k Og hvad angaar Leviternes Stæder, Husene i deres Ejendoms Stæder, da maa der altid ske Løsning af Leviterne./%YMen Husene i Landsbyerne, som ikke har Mur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gives fri i Jubelaaret, d~~~)}}$||}{{uzzMyyxHww!v@utsrrvrqQppphooEnmnlkkjj,i&hh gjgfef endd_cc_c bbaN``\`/_^^e^9]\[[?ZZZ/YkXWfWVUTSSR`QQdPPNNsMMGLLL KFEE*D_CCiBAA$@`?T?&>>>G>=<,,,,+***S*+))[((B'''M&& %%%i$$##{#-#""5!\! $lDx^n L'k WMhs # S % ~"JBvQ)( I den anden Maaned paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede Brød og beske Urter.6g( Tal til Israels Børn og sig: Naar nogen hos eder eller hos eders Efterkommere er bleven uren ved et Lig, eller er paa en lang Rejse, han skal alligevel holde Herren Paaske.+S( Og Herren talede til Mose og sagde:\~3( Og Mose sagde til dem: Venter lidt, og jeg vil høre, hvad Herren vil byde om eder.B}( Og disse Mænd sagde til ham: Vi ere blevne urene ved et Menneskes Lig; hvi skulle vi derfor udelukkes, at vi ej maa ofre Herren Offer paa dets bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn?N|( Og det skete, at der var nogle Mænd, som vare blevne urene ved et Menneskes Lig, og de kunde ikke holde Paasken paa den samme Dag; og de gik frem for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.H{ ( Og de holdt Paaske i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saalede gjorde Israels Børn.Dz( Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske.=yu( Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener skulle I holde den paa dens bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Bestemmelser skulle I holde den.Dx( at Israels Børn skulle holde Paaske paa dens bestemte Tid. w ( Og Herren talede til Mose i Sinai, Ørk i det andet Aar, efter at de vare udgangne af Ægyptens Land, i den første Maaned, og sagde,Xv+(Dog maa han tjene sine Brødre ved Forsamlingens Paulun, med at tage Vare paa, hvad der er at varetage, men Tjenesten skal han ikke besørge. Saaledes skal du gøre med Leviterne, i hvad de have at varetage.}uu(Men fra det halvtredsindstyvende Aar skal han vende tilbage fra Tjenestens Arbejde; og han skal ikke tjene ydermere.#tA(Dette er det, som vedkommer Leviterne: Fra fem og tyve Aar gamle og derover skal hver af dem komme til at gøre Arbejdet i Forsamlingens Pauluns Tjeneste.+sS(Og Herren talede til Mose og sagde:Lr(Og derefter kom Leviterne til at besørge deres Tjeneste ved Forsamlingens Paulun, for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt; som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde de ved dem.-qU(Og Leviterne rensede sig fra Synd og toede deres Klæder, og Aron rørte dem med en Rørelse for Herrens Ansigt; og Aron gjorde Forligelse for dem til at rense dem.-pU(Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde saa ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem.)oM(Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at besørge Israels Børns Tjeneste ved Forsamlingens Paulun og til at gøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal komme Plage over Israels Børn, naar Israels Børn nærme sig til Helligdommen.Tn#(Og jeg tog Leviterne i Stedet for alle førstefødte iblandt Israels Børn.7mi(Thi alt det førstefødte blandt Israels Børn hører mig til, baade af Mennesker og af Dyr; paa den Dag jeg slog, alle førstefødte i Ægyptens Land, helligede jeg mig dem.+lQ(Thi de ere mig givne, ja, givne midt ud af Israels Børn; jeg har taget mig dem i Stedet for hver, som aabner Moders Liv, for alle førstefødte af Israels Børn. k(Og derefter skulle Leviterne komme til at tjene ved Forsamlingens Paulun, naar du har renset dem og ladet dem røre med en Rørelse.aj=(Og du skal udskille Leviterne midt ud af Israels Børn; thi Leviterne skulle være mine.i( Og du skal stille Leviterne for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt, og du skal røre dem med en Rørelse for Herren.=hu( Og Leviterne skulle lægge deres Hænder paa Tyrenes Hoved; og gøre saa den ene til et Syndoffer og den anden til et Brændoffer for Herren, til at gøre Forligelse for Leviterne.g-( Og Aron skal røre Leviterne, udtagne af Israels Børn, med en Rørelse for Herrens Ansigt, og de skulle være til at besørge Herrens Tjeneste.}fu( Og du skal lade Leviterne komme frem for Herrens Ansigt, og Israels Børn skulle lægge deres Hænder paa Leviterne.e( Og du skal lade Leviterne komme nær til, foran Forsamlingens Paulun, og du skal lade hele Israels Børns Menighed samle sig.d(Saa skulle de tage en ung Tyr og Madofret dertil, Mel, blandet med Olie, og du skal tage en anden ung Tyr til et Syndoffer.0c[(Og saaledes skal du gøre ved dem, til at rense dem: Stænk Sonevand paa dem, og de skulle lade Ragekniven gaa over hele deres Legeme og to deres Klæder og rense sig.Fb(Tag Leviterne midt ud af Israels Børn, og du skal rense dem.+aS(Og Herren talede til Mose og sagde:U`%(Og Lysestagen var saaledes gjort: Den var af drevet Arbejde af Guld, endog dens Fod og dens Blomster vare af drevet Arbejde; efter det Syn, som Herren havde vist Mose, saaledes havde han gjort Lysestagen._(Og Aron gjorde saaledes: Lige imod den modsatte Side af Lysestagen satte han dens Lamper op, som Herren havde befalet Mose. ^(Tal til Aron, og du skal sige til ham: Naar du sætter Lamperne op, skulle de syv Lamper lyse lige imod Lysestagens modsatte Side,*] S(Og Herren talede til Mose og sagde:Q\(YOg naar Mose kom til Forsamlingens Paulun for at tale med, ham, da hørte han Røsten tale til sig ovenfra Naadestolen, som var paa Vidnesbyrdets Ark, midt ud fra de to Keruber; og han talede til ham.;[q(XOg alt stort Kvæg til Takofret var fire og tyve Okser, tresindstyve Vædre, tresindstyve Bukke, tresindstyve Lam, aargamle. Dette er Alterets Indvielse, efter at det var salvet. Z(WAlt stort Kvæg til Brændofret var tolv Okser, tolv Vædre, tolv Lam, aargamle, og deres Madoffer, og tolv Gedebukke til Syndoffer.9Ym(VTolv Guldrøgelseskaaler, fulde af Røgelse, hver Røgelseskaal paa ti Sekel efter Helligdommens Sekel; alt Guldet af de Røgelseskaaler beløb sig til hundrede og tyve. Sekel.KX(Uhvert Fad var paa hundrede og tredive Sekel Sølv, og hver Skaal paa halv fjerdsindstyve Sekel, alt Sølvet af Karrene beløb sig til to Tusinde og fire Hundrede Sekel efter Helligdommens Sekel.W(TDette er Alterets Indvielse af Israels Fyrster, paa den Dag det blev salvet: Tolv Sølvfade, tolv Sølvskaaler, tolv Guldrøgelseskaaler;wVi(Sog to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Ahiras, Enans Søns, Offer.%UG(Reen Gedebuk til et Syndoffer;KT(Qeen ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>Sy(Peen Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;UR%(OHans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;MQ(NPaa den tolvte Dag ofrede Nafthali Børns Fyrste, Ahira, Enans Søn.yPm(Mog to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Pagiels, Okrans Søns, Offer.%OG(Leen Gedebuk til et Syndoffer;KN(Keen ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>My(Jeen Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;UL%(IHans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;MK(HPaa den ellevte Dag ofrede Asers Børns Fyrste, Pagiel, Okrans Søn,~Jw(Gog to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Ahiesers, Ammisaddai Søns, Offer.%IG(Feen Gedebuk til et Syndoffer;KH(Eeen ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>Gy(Deen Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;UF%(CHans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;PE(Bpaa den tiende Dag ofrede Dans Børns Fyrste, Ahieser, Ammisaddai Søn.zDo(Aog to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Abidans, Gideoni Søns, Offer.%CG(@een Gedebuk til et Syndoffer;KB(?een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>Ay(>een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;U@%(=Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;Q?(u(;og. to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Gamliels, Pedazurs Søns, Offer.%=G(:een Gedehuk til et Syndoffer;K<(9een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>;y(8een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;T:#(7Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundreds og tredive Sekel, een Søvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;R9(6paa den ottende Dag ofrede Manasse Børns Fyrste, Gamliel, Pedazurs Søn.|8s(5og to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Elisamas, Ammihuds Søns, Offer.%7G(4een Gedebuk til et Syndoffer;K6(3een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>5y(2een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;T4#(1Hans Offer var eet Sølvfad dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;R3(0Pa den syvende Dag ofrede Efraims: Børns Fyrste, Elisama, Ammihud: Søn.x2k(/og to Øksne fem Vædre, fem Bukke, fem Lam aargamle, til et Takoffer. Dette var Eliasafs, Deuels Søns, Offer.%1G(.een Gedebuk til et Syndoffer;K0(-een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>/y(,een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;S.!(+Hans Offer var eet Sølvfad, det Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerd sindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel blandet med Olie, til et MadofferK-(*paa den sjette Dag ofrede Gads Børns Fyrste, Eliasaf, Deuels Søn},u()og to Øksner fem Vædre, fem Bukke, fem Lam aargamle, til et Takoffer. Dette var Selumiels, Zurisaddai Søns, Offer%+G((een Gedebuk til et Syndoffer;K*('een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>)y(&een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;T(#(%Hans Offer var eet, Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel blandet med Olie, til et MadofferS'!($Paa den femte Dag ofrede Simeons Børns Fyrste, Selumiel, Zurisaddai Søn.z&o(#og to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Elizurs, Sedeurs Søns, Offer.%%G("een Gedebuk til et Syndoffer;K$(!een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>#y( een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;U"%(Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;N!(Paa den fjerde Dag ofrede Rubens Børns Fyrste, Elizur, Sedeurs Søn.x k(og to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Eliabs, Helons Søns, Offer.%G(een Gedebuk til et Syndaffer;K(een ung Okse, een Væder, eet Iam, aargammelt, til et Brændoffer;>y(een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;T#(Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvferdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;N(paa den tredje Dag ofrede Sebulons Børns Fyrste, Eliab, Helons Søn.{q(og to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffer. Dette var Nethaneels, Zuars Søns, Offer.%G(een Gedebuk til et Syndoffer;K(een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;=w(en Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;\3(Han ofrede sit Offer: Eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel, blandet med Olie, til et Madoffer;I (Paa den anden Dag ofrede Nethaneel, Zuars Søn, Isaskars Fyrste.~w(og to Øksne, fem Vædre, fem Bukke, fem Lam aargamle, til et Takoffer. Dette var Nahessons, Amminadsbs Søns, Offer.%G(een Gedebuk til et Syndoffer;K(een ung Okse, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;>y(een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;W)( Og hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel blandet med Olie, til et Madoffer;oY( Og den, som ofrede sit Offer paa den første Dag, var Nahesson, Amminadabs Søn, Judas Stammes Fyrste.zo( Og Herren sagde til Mose: Lad een Fyrste hver Dag, ja, een Fyrste hver Dag ofre sit Offer til Alterets Indvielse. }( Og Fyrsterne ofrede til Alterets Indvielse, paa den Dag det blev salvet, ja, Fyrsterne ofrede deres Offer foran Alteret.{ q( Men Kahaths Børn gav han ingen, fordi Tjenesten med de hellige Ting, som skulde bæres paa Skuldrene, paalaa dem. (Og han gav Merari Børn fire Vogne og otte Øksne efter deres Tjenestes Beskaffenhed, under Tilsyn af Ithamar, Præsten Arons Søn.Z /(Han gav Gersons Børn to Vogne og fire Øksne efter deres Tjenestes Beskaffenhed.A (Da tog Mose Vognene og Øksnene og gav dem til Leviterne.&G(Tag disse af dem, at de kunne være til at gøre Tjeneste ved Forsamlingens Paulun, og du skal give dem til Leviterne, hver efter sin Tjenestes Beskaffenhed.+S(Og Herren talede til Mose og sagde:8k(Og de førte deres Offer frem for Herrens Ansigt: Seks bedækkede Vogne og tolv Øksne, en Vogn for to Fyrster og en Okse for hver en, og de førte dem frem foran Tabernaklet. (da ofrede Israels Fyrster, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, de, som vare Stammernes Fyrster, de, som forestode de talte.M (Og det skete paa den Dag, der Mose var færdig med at oprejse Tabernaklet og salvede det og helligede det og alt Redskabet dertil og Alteret og alt Redskabet dertil og salvede dem og helligede dem,V'(Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.<u(Herren opløfte sit Ansigt til dig og give dig Fred!A(Herren lade lyse sit Ansigt over dig og være dig naadig!*Q(Herren velsigne dig og bevare dig!kQ(Tal til Aron og til hans Sønner og sig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem:+~S(Og Herren talede til Mose og sagde:} (Dette er Loven for Nasiræeren, som gør et Løfte, det er hans Offer til Herren for sin Af holdenhed. foruden det, som hans Haand ellers formaar; efter hans Løftes Beskaffenhed, som han har lovet, saaledes skal han gøre efter Loven om hans Afholdenhed.@|{(Og Præsten skal røre dem med en Rørelse for Herrens Ansigt, det er Præsten helliget, tillige med Rørelsesbrystet og tillige med Gaveboven; og derefter maa Nasiræeren drikke Vin.Q{(Og Præsten skal tage den kogte Bov af Væderen og een usyret Kage af Kurven og een usyret tynd Kage, og han skal lægge dem paa Nasiræerens Hænder, efter at han har afraget sit Afholdenheds Mærke.Vz'(Og Nasiræeren skal rage Afholdenhedens Mærke af sit Hoved for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal tage Hovedhaaret, som var Mærket paa hans Afholdenhed, og kaste det paa Ilden, som er under Takofrety(Og Væderen skal han lave for Herren til Takoffer lige med Kurven med de usyrede Brød, og Præsten skal lave Madoffer og hans Drikoffer.exE(Og Præsten skal ofre det for Herrens Ansigt, han skal lave hans Syndoffer hans Brændoffer. w(og en Kurv med usyrede Kager af Mel, blandet Olie, og usyrede tynde Kager overstrøgne med Olie, og Madofret og Drikofret dertil.Gv (og han skal ofre som sit Offer for Herren eet aargammelt Væderlam uden Lyde til et Brændoffer og eet aargammelt Gimmerlam uden Lyde til et Syndoffer og een Væder uden Lyde til et Takoffer u( Og dette er Nasiræerloven: Paa den Dag, hans Afholdenheds Dage udløbe, skal han fremføre dette for Forsamlingens Pauluns Dør,Ct( Og han skal paa ny være afholdende for Herren sine Afholdenheds Dage og fremføre et aargammelt Lam til Skyldoffer; og de først Dage skulle falde hen, fordi hans Afholdenhed blev uren.;sq( Og Præsten skal lave een til et Synd offer og een til et Brændoffer og gøre Forligelse for ham, fordi han har syndet ved Liget, og han skal hellige sit Hoved paa den samm Dag.}ru( Og paa den otten de Dag skal han bringe to Turtelduer eller to Dueunger til Præsten til Forsamlingens Pauluns Dør.8qk( Og dør nogen meget pludselig hos ham og gør hans Hoved med Afholdenhedsmærket urent, da skal han rage sit Hoved paa sin Renselsesdag, paa den syvende Dag skal han rage det.Ap(Alle hans Afholdenheds Dage skal han være Herren hellig.2o_(Han skal ikke gøre sig uren ved sin Fader eller ved sin Moder, ved sin Broder eller ved sin Søster, naar de dø; thi hans Afholdenhedsmærke for Gud er paa hans Hoved.gnI(Alle de Dage, han har lovet at være afholdende for Herren, skal han ikke komme til noget Lig.dmC(Alle de Dage, som hans Afholdenheds Løfte varer, skal der ikke komme Ragekniv over hans Hoved; indtil de Dage ere opfyldte, i hvilke han er afholdende for Herren, skal han være hellig og lade sit Hovedhaar vokse frit.sla(Alle hans Afholdenheds Dage skal han ikke æde noget, som beredes af Vinstokken, hverken Kerne eller Skal.Kk(da skal han holde sig fra Vin og stærk Drik; han skal ikke drikke Vineddike eller Eddike af stærk Drik, og han skal ingen Saft drikke af Druer, han skal hverken æde friske eller tørre Druer.%jE(Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar en Mand eller Kvinde lover et særligt Løfte om at blive Nasiræer, om at være afholdende for Herren,*i S(Og Herren talede til Mose og sagde:chA(Saa skal Manden være fri fra Misgerning; men samme Kvinde, hun skal bære sin Misgerning.3ga(eller om en Nidkærheds Aand kommer over en Mand, og han er nidkær mod sin Hustru og stiller Kvinden for Herrens Ansigt, og Præsten gør ved hende efter hele denne Lov.rf_(Dette er Nidkærheds Loven, naar en Kvinde unddrager sig fra at være under sin Mand, og hun bliver uren,feG(Og dersom den Kvinde ikke er bleven uren, men hun er ren, da skal hun være fri og faa Afkom.'(&Og de talte af Gersons Børn efter deres slægter og efter deres Fædrenehus,=+(%Disse vare de talte af Kahathiternes Slægter, hver som tjente ved Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund ved Mose.f<G($og de talte af dem, efter deres Slægter, vare to Tusinde, syv Hundrede og halvtredsindstyve.;3(#fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den, som kunde drage i Strid, til Tjenesten ved Forsamlingens Paulun,{:q("Og Mose og Aron og Menighedens Fyrster talte Kahathiternes Børn, efter deres Slægter og efter deres Fædrenehus,9/(!Dette skal være Merari Børns Slægters Tjeneste efter al deres Tjeneste ved Forsamlingens Paulun, under Tilsyn af Ithamar, Præsten Arons Søn.8( og Støtterne til Forgaarden trindt omkring og deres Fødder og deres Nagler og Snorene dertil, med alle deres Redskaber, og med alt det, som hører til deres Tjeneste; og I skulle ved Navn tiltælle dem Redskaberne, som de skulle varetage at bære..7W(Og dette er, hvad de skulle varetage at bære efter al deres Tjeneste ved Forsamlingens Paulun: Tabernaklets Fjæle og dets Stænger og dets Støtter og dets Fødder:6o(fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, skal du tælle dem, hver den, som kan drage i Strid, til at besørge Tjenesten ved Forsamlingens Paulun.X5+(Merari Børn: Dem skal du tælle efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus,/4Y(Dette skal være Gersons Børns Slægters Tjeneste ved Forsamlingens Paulun; og hvad de have at tage Vare paa, skal være under Ithamars, Præsten Arons Søns Tilsyn.@3{(al Gersons Børns Tjeneste, al deres Byrde og al deres Tjeneste, skal være efter Arons og hans Sønners Ord; og I skulle beskikke dem til at tage Vare paa alt, hvad de have at bære.2%(og Forgaardens Omhæng og Dækket for Indgangen til Forgaardens Port, som er for Tabernaklet, og for Alteret trindt omkring, og Snorene dertil og alt Redskab, som hører til Tjenesten derved; og alt det, som skal gøres ved disse Ting, derved skulle de gøre Tjeneste;:1o(Og de skulle bære Tabernaklets Tæpper og Forsamlingens Paulun, nemlig Dækket dertil og Dækket af Gr ævlingeskind, som er ovenover, og Dækket for Forsamlingens Pauluns DørT0#(Dette skal være Gersoniternes Slægters Tjeneste med at tjene og at bære.H/ (Fra tredive Aar gamle og derover, indtil halvtredsindstyve Aar gamle, skal du tælle dem, hver den, som kan drage ud til at stride i Strid, til at besørge Tjenesten ved Forsamlingens Paulun.a.=(Tag Hovedsum af Gersons Børn, ja af dem, efter deres Fædrenehus, efter deres Slægter.+-S(Og Herren talede til Mose og sagde:T,#(Men de skulde ikke gaa ind at se til, naar de hastelig skjule Helligdommen,J+(Og gører dette med dem, saa skulde de leve og ikke dø, naar de komme nær til det højhellige; og Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.T*#(Lader Kahahiternes Slægters Stamme ikke blive udryddet af Leviternes Midte+)S(Og Herren talede til Aron og sagde:((K(Og Eleasars, Præsten Arons Søns, beskikkede Embede er med Olien til Lysningen og Røgelsen af de vellugtende Urter og det bestandige Madoffer og Salveolien, hans beskikkede Embede er ved det ganske Tablernakel og alt, hvad deri er, og som hører til Helligdommen og til dens Redskaber.'/(Og naar og Aron og hans Sønner ere færdige med at tildække Helligdommen og Helligdommens Redskaber, naar Lejren rejser, saa skulle derefter Kathaths Børn komme at bære det, men ikke røre ved Helligdommen og dø. Dette er Kahaths Børns Byrde ved Forsamlingens Paulun.~&w(Og de skulle lægge alle dets Redskaber, med hvilke de skulle betjene det, derpaa: Ildkarrene, Madkrogene og Skufferne og Skaalerne, alle Alterets Redskaber, og de skulle brede et Dække derover af Grævlingeskind og lægge dets Stænger derved.M%( De skulle og feje Asken af Alteret og brede et Purpurklæde derover.]$5( Og de skulle tage al Tjenestens Redskaber, med hvilke de tjente i Helligdommen, og lægge dem i et Klæde af blaat uldent og skjule dem med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dem paa Bærestænger.'#I( Og de skulle brede et Klæde af blaat uldent Klæde over Guldalteret og skjule det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dets Stænger derved.y"m( Og de skulle lægge den og alt dens Redskab et Dække af Grævlingeskind, og skulle lægge det paa Bærestænger7!i( Saa skulle de tage et Klæde af blaat uldent og skjule Lysningens Lysestage og dens Lamper og dens Sakse og dens Tandekar og alle densOliekar, med hvilken skulle betjene den. (Og de skulle brede et Skarlagens Klæde over dem og det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dets Stænger derved.6g(Og de skulle brede et Klæde af blaa uldent over Skuebordet og lægge derpaa Fadene og Skaalern Bægerne og Kanderne til Drikoffer og det bestandige Brød skal være derpaa.!(Og de skulle lægge et Dække af Grævlingeskind derover og ubrede et helt Klæde af blaat uldent ovenover og lægge dens Stænger derved. (Naar Lejren rejser, da skulle Aron og hans Sønner komme og nedtage Dækkets Forhæng, og de skulle skjule Vidnesbyrdets Ark derudi.cA(Dette skal være Kahaths Børns Tjeneste ved Forsamlingens Paulun ved de højhellige Ting.7(fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halv tredsindstyve Aar gamle, hver som kan uddrage i Strid, til at gøre Arbejde ved Forsamlingens PaulunoY(Tag Hovedsum af Kahaths Børn midt iblandt: Levi Børn, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus,2 c(Og Herren talede til Mose og Aron og sagde:tc(3Og Mose gav Aron og hans Sønner de Penge for de løste, efter Herrens Mund, som Herren havde befalet Mose. (2Af Israels Børns førstefødte tog han de Penge: Tusinde og tre Hundrede og fem og tresindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel.T#(1Saa tog Mose Løsepenge af dem, som vare flere end de ved Leviterne løste.hK(0Og du skal give Aron og hans Sønner de Penge for dem, der blive løste som overtallige af dem.vg(/da skal du tage fem Sekel for hvert Hoved; efter Helligdommens Sekel skal du tage dem; en Sekel er tyve Gera.+(.Men hvad angaar de to Hundrede og tre og halvfjerdsindstyve af Israels Børns førstefødte, som skulle løses, og som ere flere end Leviterne, e~}||{{Rzz5yqxxww7vvJuuFttasrqqqPppp9ooUonnVmmm>ll[lkjjfiilhh}ggwffYeeEddkdcVcbha``f`_^]\\s[ZZ3YY X%W2VVfUUTSSDRRwQQ{Q-PP;OONNNjMMNLLKKTJJJIIPI!HHHH^H,GGGGUG)FFEDD CCBcBA@@R??8>>=&<<<;::i:9y88P766:55H4533(211J1 0//}..C. -q,,L++**+)b((''&&%%D$$##W"!!I 97Sk::JL3U("R n  =   t]+n(Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed viste sig for den ganske Menighed.m%(Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem og lagde Røgelse paa dem, og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, ligeledes Mose og Aron.=lu(og tager hver sit Ildkar og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar frem for Herrens Ansigt, to Hundrede og halvtredsindstyve Ildkar; og du og Aron, hver med sit Ildkar!nkW(Og Mose sagde til Kora: vær du og dit ganske Selskab for Herrens Ansigt, du og de og Aron, i Morgen,'jI(Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg har ikke taget et Asen fra dem, og jeg har ikke gjort een iblandt dem ondt.@i{(Du har visselig ikke ført os ind i et Land, som flyder med Mælk og Honning, eller givet os Agre og Vingaarde til Arv; vil du blænde Øjnene paa disse Mænd? vi ville ikke komme op.:ho( Er det for lidet, at du har ført os op af et Land, som flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørken? thi du vil endog aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os.kgQ( Og Mose sendte hen at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner, og de sagde: Vi komme ikke op.yfm( Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?wei( Og han har ladet dig og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig komme nær, og nu søge I ogsaa Præstedømmet!Yd-( Er det eder for lidet, at Israels Gud har udskilt eder fra Israels Menighed for at lade eder komme nær til sig, til at besørge Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staa for Menighedens Ansigt at tjene dem9co(Og Mose sagde til Kora: Hører dog, I Levi Børn!@b{(Og lægger Ild i dem og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt i Morgen, og det skal ske, hvilken Mand Herren udvælger, han er den hellige; lader det være eder nok, Levi Børn!Ca(Gører dette: Tager eder Ildkar, Kora og alt hans Selskab!l`S(Og han talte til Kora og alt hans Selskab, sigende: I Morgen skal Herren give til Kende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvem han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.9_o(Der Mose hørte det, da faldt han paa sit Ansigt.R^(Og de samlede sig imod Mose og Aron, og de sagde til dem: Lader det være eder nok! thi den ganske Menighed er allesammen hellige, og Herren midt ihlandt dem, og hvi ophøje eder over Herrens Menighed?3]a(Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd. \ =(Og Kora, en Søn af Jizehar, der var en Søn af Kahat, Levi Søn, tog til sig baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Peleths Søn, Rubens Børn.{[q()Jeg er Herren eders Gud, som har udført eder af Ægyptens Land for at være eder en Gud; jeg er Herren eders Gud.cZA((paa det I skulle ihukomme og gøre alle mine Bud; og I skulle være hellige for eders Gud.LY('Og den skulle I have ved hver Kvast, for at I skulle se den og ihukomme alle Herrens Bud og gøre dem; og I skulle ikke søge noget efter eders eget Hjerte og efter eders Øjne, som I bole efter,JX(&Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem, at de skulle gøre sig Kvaster paa Fligene af deres Klæder, hos deres Efterkommere, og de skulle sætte en blaa ulden Snor paa hver Fligs Kvast.*WQ(%Og Herren talte til Mose og sagde:V($Da førte al Menigheden ham ud uden for Lejren, og de stenede ham med Stene, og han døde; saasom Herren havde befalet Mose.Uy(#Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visselig dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene uden for Lejren.aT=("Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gøres ved ham.cSA(!Og de, som fandt ham sanke Ved, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.`R;( Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Ved paa en Sabbatsdag.Q(thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til intet; den Sjæl skal udryddes, hans Misgerning skal være paa ham.)PM(Men den Person, som gør noget af Trod sighed, være sig en indfødt eller en fremmed, han har forhaanet Herren, og den Sjæl skal udryddes midt ud af sit Folk;&OG(For den indfødte blandt Israels Børn og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, hos eder skal være een Lov for den som gør noget af Vanvare.0N[(Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, som har forset sig og syndede af Vanvare, for Herrens Ansigt; han skal gøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt.bM?(Men naar en enkelt synder af Vanvare, da skal han ofre en aargammel Ged til et Syndoffer.%LE(og det bliver al Israels Børns Menighed og den fremmede, som opholder sig rnidt iblandt dem, forladt, efterdi det er vederfaret det ganske Folk af Vanvare.}Ku(Saa skal Præsten gøre Forligelse for al Israels Børns Menighed, og det bliver dem forladt; thi det er af Vanvare, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for Herren, og deres Syndoffer for Herrens Ansigt for deres Vanvares Skyld, J(Da skal det ske, om noget er skjult for Menighedens Øjne og er gjort af Vanvare, at den ganske Menighed skal lave en ung Tyr til Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herren, og dens Madoffer og dens Drikoffer efter vanlig Vis, og een Gedebuk til Syndoffer.I(alt det, som Herren har budet eder ved Mose, fra den Dag af, da Herren har befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere:ZH/(Og naar I forse eder og ikke gøre alle disse Bud, som Herren har talet til Mose,[G1(Af det første af eders Dejg skulle I give Herren en Gave, hos eders Efterkommere.F(Det første af eders Dejg, nemlig en Kage, skulle I bringe til en Gave, ligesom Gaven fra Loen, saaledes skulle I bringe den.cEA(da skal det ske, naar I æde af Landets Brød, at I skulle bringe en Offergave for Herren.mDU(Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, hvorhen jeg vil føre eder,+CS(Og Herren talede til Mose og sagde:_B9(Een Lov og een Ret skal være for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder.`A;(Du Menighed! der skal være een Skik for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder, det er en evig Skik hos eders Efterkommere; som det er for eder, saa skal det være for den fremmede, for Herrens Ansigt.S@!(Og om en fremmed opholder sig hos eder, eller en, som er midt iblandt eder hos eders Efterkommere, og han vil gøre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren, saa skal han gøre, ligesom I skulle gøre.s?a( Hver indfødt skal gøre disse Ting paa denne Maade for at ofre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.l>S( efter det Tal, som I skulle bringe, skulle i lave det paa denne Maade, for ethvert efter deres Tal.v=g( Paa denne Maade skal det ske med een Okse eller med een Væder eller med eet Lam af Faarene eller af Gederne;j<O( Og du skal ofre Vin til Drikofret, en halv Hin; det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.t;c( da skal man ofre tillige med den unge Tyr som Madoffer tre tiende Parter Mel, blandet med en halv Hin Olie.:(Og naar du vil lave en ung Tyr til et Brændoffer eller Slagtoffer, for at indfri et særligt Løfte eller gøre et Takoffer for Herren,j9O(og Vin til et Drikoffer, en tredje Part af en Hin, skal du ofre til en behagelig Lugt for Herren.8(Eller er det til en Væder, saa skal du lave Madoffer af tvende tiende Parter Mel, blandet med en tredje Part af en Hin Olie;7(og en fjerde Part af en Hin Vin til et Drikoffer skal du berede, tillige med Brændofret eller Slagtofret, til hvert Lam.6 (Da skal den, som ofrer sit Offer, ofre til Herren et Madoffer af en tiende Part Mel, blandet med en fjerde Part af en Hin Olie;v5g(og I ville gøre Herren et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, for at indfri et særligt Løfte, eller som et frivilligt Offer, eller paa eders bestemte Tider, for at berede Herren en behagelig Lugt, af stort Kvæg eller smaat Kvæg:4(Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I, komme til det Land, som I skulle bo udi, hvilket jeg vil give eder,*3 S(Og Herren talede til Mose og sagde:2y(-Da kom Amalekiten og Kananiten ned, som boede paa det samme Bjerg, og de sloge dem og sønderknusede dem indtil Horma.1(,Men de formastede sig hovmodelig til at drage op oven paa Bjerget; men Herrens Pagtes Ark og Mose, de vege ikke ud af Lejren.00[(+Thi Amalekiterne og Kananiterne ere der for eders Ansigt, og I skulle falde ved Sværdet; thi fordi I have vendt eder bort fra Herren, skal Herren ikke være med eder.w/i(*Drager ikke op, thi Herren er ikke midt iblandt eder, at I ikke skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt.U.%()Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? det skal ikke lykkes.,-S((Og om Morgenen stode de tidlig op og gik oven paa Bjerget og sagde: Se, her ere vi, og vi ville drage op til det Sted, som Herren har talet om; thi vi have syndet.S,!('Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.{+q(&Men Josva, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunne Søn, de bleve i Live af de Mænd, som vare gangne til at bespejde Landet.c*A(%ja de Mænd døde, som havde ført ondt Rygte ud om Landet, ved Plagen for Herrens Ansigt.6)g($Og de Mænd, som Mose havde sendt til at bespejde Landet, og som vare komne igen og havde bragt al Menigheden til at knurre imod ham, idet de førte ondt Rygte ud om Landet,$(C(#Jeg Herren har sagt: Jeg vil visselig gøre dette ved hele denne onde Menighed, som har forsamlet sig imod mig; de skulle faa Ende i denne Ørk og dø der.E'("Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespejdet Landet, fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme, at jeg har vendt mig bort.&#(!Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar og bøde for eders Bolen, indtil I alle ere blevne til døde Kroppe i denne Ørk.=%w( Men eders døde Kroppe, de skulle falde i denne Ørk.$+(Og eders smaa Børn, om hvilke I sagde, de skulle blive til Rov, ja dem vil jeg føre derind, at de skulle kende det Land, som I have foragtet.)#M(I skulle ikke komme ind i det Land, om hvilket jeg har opløftet min Haand óg svoret at ville lade eder bo deri, uden Kaleb, Jefunne Søn, og Josva, Nuns Søn."1(Eders døde Kroppe skulle falde i denne Ørk, og alle eders talte efter alt eders Tal, fra tyve Aar gamle og derover, I som have knurret imod mig.!(Sig til dem: Saa sandt som jeg lever, siger Herren, ligesom I have talet for mine øren, saaledes vil jeg gøre ved eder. +(Hvor længe skal jeg se til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg har hørt Israels Børns megen Knur, hvormed de knurre imod mig.3c(Og Herren talede til Mose og Aron og sagde:ue(Men Amalekiten og Kananiten bor i Dalen; vender eder i Morgen og rejser i Ørken ad Vejen til det røde Hav.>w(Men min Tjener Kaleb, fordi der er en anden Aand med ham, og han har fuldkommelig efterfulgt mig, ham vil jeg føre til det Land, hvor han var kommen hen, og hans Sæd skal eje det.|s(de skulle ikke se det Land, som jeg har tilsvoret deres Fædre, ja ingen af dem, som have opirret mig, skal se det.(K(thi alle de Mænd, som have set min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og nu have fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,a=(Men sandelig, saa vist som jeg lever, da skal alt Landet opfyldes med Herrens Herlighed;;s(Og Herren sagde: Jeg har forladt det efter dit Ord.(Kære, forlad dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, og ligesom du har tilgivet dette Folk, fra Ægypten af og hidindtiltc(Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børnene, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.N(Og nu, lad dog Herrens Kraft vise sig stor, som du har talet og sagt: (Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk ind i det Land, som han havde tilsvoret dem, derfor har han slaaet dem ned i Ørken.ym(Men slog du dette Folk ihjel som een Mand, da skulle Hedningerne, naar de høre det Rygte om dig, sige saaledes:(Og de have sagt det til dette Lands Indbyggere; de have hørt, at du, Herre ! er midt iblandt dette Folk, for hvilket du, Herre ! ses øjensynlig, og at din Sky staar over dem, og at du gaar for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten.ue( Da sagde Mose til Herren: Ægypterne have hørt, at du har ført dette Folk med din Kraft ud af deres Midte.wi( Jeg vil slaa dem med Pest og udrydde dem; og jeg vil gøre dig til et større og stærkere Folk, end dette er.-U( Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke tro paa mig, uagtet alle de Tegn, som jeg har gjort midt iblandt dem?'( Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene, og Herrens Herlighed blev set i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn.G ( Men værer kun ikke genstridige imod Herren, og I, frygter ikke Folket i det Land, thi dem tage vi som en Bid Brød; deres Værn er veget fra dem; men med os er Herren, frygter ikke for dem. (Dersom Herren har Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Mælk og Honning. %(Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igennem til at bespejde det, er et saare, ja saare godt Land. (Og Josva, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunne Søn, der vare blandt dem, der havde bespejdet Landet, de sønderreve deres Klæder.e E(Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns hele Menigheds Forsamling.i M(Og den ene sagde til den anden: Lader os indsætte en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.6g(Og hvorfor fører Herren os til dette Land til at falde ved Sværdet? vore Hustruer og vore smaa Børn maa blive til Rov; er det os ikke bedst at vende tilbage til Ægypten?)M(Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi vare døde i Ægyptens Land, eller gid vi vare døde i denne Ørk!X -(Da opløftede og hævede al Menigheden sin Røst, og Folket græd den samme Nat. ( !Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øjne.tc( Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk.y( Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaa ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi.#( Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gaa op og indtage det til Ejendom; thi vi kunne lettelig bemægtige os det. ( Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor paa Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred.( Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og saare store, vi have ogsaa set Anaks Børn der.#( Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra.9~m( Og de gik og kom til Mose og tilAron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt.W})( Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende._|9( Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der. {;( Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den paa en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne."z?( Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten.[y1( Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamath.Ux%( og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da de første Vindruer bleve modne.&wG( og hvad det er for et Land som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger, v( Og I skulde bese Landet; hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt, u( Og Mose sendte dem til at bespejde Kanaans Land og sagde til dem: Drager herfra op I i Sydlandet, og I skulle gaa op paa Bjergene.ytm( Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.)sO( for Gads Stamme Geuel, Maki Søn./r[( for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn;.qY( for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn;-pW( for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn;Ao( for Josefs Stamme, for Manasse Stamrne Gaddi, Sussi Søn;/n[( for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn;.mY( for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn;,lU( for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn;0k]( for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn;-jW( for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;,iU( for Simeons Stamme Safat, Hori Søn;Jh( Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn;sga( Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn.]y( Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.\9( Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?C[( Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus.#ZA( Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg, Herren, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham.xYk( Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron Og Maria, og de gik begge ud.tXc( Og Herren sagde hastelig til Aron og til Maria: Gaar ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.KW( Men den Mand var saare sagtmodig, fremfor Mennesker paa Jorderige.lVS( Og de sagde: Taler Herren ene og alene ved Mose? mon ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det. U ( Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.QT( #Fra Kibroth-Hattaava rejste Folket til Hazeroth; og de bleve i Hazeroth.vSg( "Og man kaldte det Steds Navn Kibroth-Hattaava, fordi de der begrove Folket, dem, som havde været begærlige.*RO( !Kødet var endnu imellem Tænderne paa dem, det var endnu ikke fortæret; da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog Folket med en saare stor Plage.:Qo( Da stod Folket op hele den Dag og hele den Nat og hele den anden Dag, og de sankede Vagtler; hvo der havde mindst, havde samlet ti Homer; og de bredte dem trindt omkring Lejren.aP=( Da for der et Vejr ud fra Herren og førte Vagtler fra Havet og strøede dem over Lejren, ved en Dags Rejse til den ene og ved en Dags Rejse til den anden Side, trindt omkring Lejren, og ved to Alen højt paa Jorden.HO ( Og Mose forføjede sig til Lejren, han og de Ældste af Israel.N( Men Mose sagde til ham: Er du nidkær for mig? gid alt Herrens Folk var Profeter, og Herren vilde give sin Aand over dem!pM[( Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, en af hans udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose forhindre dem.VL'( Da løb en Dreng og gav Mose tilkende sagde: Eldad og Medad profetere Lejren.oKY( Men der var to Mænd blevne tilbage i Lejren, den enes Navn var Eldad, og den andens Navn Medad, og Aanden hvilede over dem, thi de vare iblandt de opskrevne, men de vare dog ikke udgangne til Paulunet, og de profeterede i Lejren.dJC( Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve Ældste, og det skete, der Aanden hvilede paa dem, da profeterede de, og de gjorde det ikke siden.I3( Og Mose gik ud og talede Herrens Ord til Folket; og han samlede halvfjerdsindstyve Mænd af Folkets Ældste og stillede dem rundt omkring Paulunet.H( Og Herren sagde til Mose: Monne da Herrens Haand være forkortet? nu skal du se, om mit Ord skal vederfares dig eller ej.-GU( Mon der skal slagtes smaat Kvæg og stort Kvæg for dem, at der kan blive nok til dem? mon alle Fiskene i Havet skulle samles til dem, at der kan blive nok til dem?*FO( Og Mose sagde: Seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods er dette Folk, som jeg er midt iblandt, og du siger: Jeg vil give dem Kød, og de skulle æde en Maaneds Tid.]E5( men en Maaneds Dage, indtil det gaar ud af eders Næse og er eder til en Afsky; fordi I have forkastet Herren, som er midt iblandt eder, og have grædt for hans Ansigt og sagt: Hvortil ere vi udgangne af Ægypten_D9( I skulle ikke æde een Dag og ej to Dage og ej fem Dage og ej ti Dage og ej tyve Dage,uCe( Og til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, saa skulle I æde Kød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kød at æde thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kød, at I skulle æde.?By( Og jeg vil komme ned og tale med dig der, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke ene bære den.tAc( Og Herren sagde til Mose: Forsamle mig halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Ældste, om hvilke du ved, at de ere Folkets Ældste og dets Fogeder; og du skal tage dem hen til Forsamlingens Paulun, og der skulle de fremstille sig med dig. @( Og vil du handle saaledes med mig, da slaa mig ihjel, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, og lad mig ikke se paa min Ulykke.I? ( Jeg kan ikke ene bære alt dette Folk; thi det er mig for svart.y>m( Hvorfra skal jeg tage Kød at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kød, at vi kunne æde.U=%( Mon jeg har undfanget alt dette Folk mon jeg har født det? at du skulde sige til mig: Bær det i din Favn, ligesom en Fosterfader bærer det diende Barn, ind i det Land, som du har tilsvoret dets Fædre.)<M( Og Mose sagde til Herren: Hvi handlede du saa ilde med din Tjener? og hvi finder jeg ikke Naade for dine Øjne, og du lægger Byrden af hele dette Folk paa mig?;/( Og Mose hørte Folket græde iblandt deres Slægter, hver i sit Telts Dør; og Herrens Vrede optændtes saare; ogsaa var det ondt for Mose Øjne.M:( Og naar Duggen faldt over Lejren om Natten, da faldt Man ned derpaa.59e( Folket løb hid og did og sankede og malede det i Møllerne eller stødte det i Morteren og kogte det i Potten og gjorde deraf Kager; og dets Smag var som Oliesaftens Smag.Y8-( Men dette Man var som Korianderfrø, og dets Farve var ligesom Bedellions Farve.Y7-( men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne?{6q( Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Rødløgene og Hvidløgene;25_( Og det sammenløbne Folk, som var midt ihlandt dem, fik stor Begæerlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde?[41( Og han kaldte det samme Steds Navn Thabeera; thi Herrens Ild brændte iblandt dem.S3!( Da raabte Folket til Mose, og Mose bad til Herren, saa blev Ilden dæmpet.D2 ( Og Folket blev som de, der knurre syndig for Herrens Øren; og Herren hørte det, og hans Vrede optændtes, og Herrens ild brændte iblandt dem og fortærede nogle i det yderste af Lejren.c1A( $Og naar den hvilede, sagde han: Kom tilbage, Herre ! til Israels ti Tusinde Gange tusinde.03( #Og det skete, naar Arken rejste, da sagde Mose: Herre ! staa op, saa skulle dine Fjender adspredes, og de, som hade dig, skulle fly for dit Ansigt.L/( "Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de brøde op med Lejren..3( !Saa rejste de fra Herrens Bjerg tre Dages Rejse; og Herrens Pagtes Ark rejste for deres Ansigt tre Dages Rejse for at opsøge et Hvilested for dem.-y( Og det skal ske, du gaar med os, da skulle vi med det samme Gode, hvormed Herren gør vel imod os, gøre vel imod dig.u,e( Og han sagde: Kære, forlad os ikke; thi du ved, hvor vi kunne lejre os i Ørken, og du skal ære vort Øje.f+G( Og denne sagde til ham: Jeg vil ikke gaa med, men jeg vil gaa til mit Land og til min Slægt.m*U( Og Mose sagde til Hobab, Reuels den Midianiters Søn, Mose Svigerfader: Vi rejse til det Sted, om hvilket Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gøre vel imod dig, fordi Herren har talet godt over Israel.P)( Dette var Israels Børns Rejseorden, efter deres Hære, naar de rejste.E(( Og over Naf thali Børns Stammes Hær var Ahira, Enans Søn.C'( Og over Asers Børns Stammes Hær var Pagiel, Okrans Søn.&-( Dernæst brød det Banner op for Dans Børns Lejr, som sluttede alle Lejrene, efter deres Hære, og over hans Hær var Ahieser, Ammisaddai Søn.H% ( Og over Benjamins Børns Stammes Hær var Abidan, Gideoni Søn.H$ ( Og over Manasse Børns Stammes Hær var Gamliel, Pedazurs Søn.#y( Dernæst brød det Banner for Efraims Børns Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elisama, Ammihuds Søn.h"K( Saa rejste Kahathiterne, som bare Helligdommen; og de andre oprejste Tabernaklet, inden de kom.C!( Og over Gads Børns Stammes Hær var Eliasaf, Deuels Søn.K ( Og over Simeons Børns Stammes Hær var Selumiel, Zurisaddai Søn.ue( Dernæst brød det Banner for Rubens Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elizur, Sedeurs Søn.iM( Og Tabernaklet blev nedtaget; og Gersons Børn og Merari Børn, som bare Tabernaklet, brøde op.D( Og over Sebulon Børns Stammes Hær var Eliab, Helons Søn.H ( Og over Isaskars Børns Stammes Hær var Nethaneel, Zuars Søn.}( Og det Banner for Judas Børns Lejr brød først op, efter deres Hære; og over hans Hær var Nahesson, Amminadabs Søn.?{( Saa rejste de første Gang efter Herrens Mund ved Mose.hK( Og Israels Børn brøde op paa deres Vandringer fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.( Og det skete i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende Dag i Maaneden, da hævede Skyen sig op fra Vidnesbyrdets Tabernakel.( Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første Dage, da skulle I blæse i Basunerne ved eders Brændofre og ved eders Takofre, at de maa blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.B( Og naar I komme i Krig i eders Land med Fjenden, som ængster eder, da skulle I blæse stærkt i Basunerne, at I maa ihukommes for Herren eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender.( Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere.\3( Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse langsomt og ikke blæse stærkt.5( Og naar I blæse anden Gang stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Sønden; I skulle blæse stærkt, naar de skulle bryde op.`;( Men naar I blæse stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Østen.vg( Og dersom de blæse langsomt i den ene, da skulle Fyrsterne samles til dig, Øversterne for Israels Tusinder.q]( Og naar de blæse langsomt i dem, saa skal al Menigheden samles til dig, til Forsamlingens Pauluns Dør. ;( Gør dig to Basuner af Sølv, af drevet Arbejde skal du gøre dem; og du skal have dem til Menighedens Sammenkaldelse, og naar Lejrene skulle bryde op.* S( Og Herren talede til Mose og sagde: 5( Efter Herrens Mund lejrede de sig, og efter Herrens Mund rejste de; de toge Vare paa, hvad Herren vilde have varetaget, efter Herrens Mund ved Mose.D ( Eller naar Skyen blev to Dage eller een Maaned eller eet Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da bleve Israels Børn liggende og rejste ikke; men naar den hævede sig, rejste de.@ {( Og det var ligesaa, naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen hævede sig om Morgenen, da rejste de; eller naar Skyen hævede sig om Dagen eller om Natten da rejste de. ( Og det var ligesaa, naar Skyen, var faa Dage over Tabernaklet; efter Herrens Mund lejrede de sig, og efter Herrens Mund rejste de. ( Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn Vare paa, hvad Herren vilde have varetaget, og rejste ikke./( Efter Herrens Mund rejste Israels Børn; og efter Herrens Mund lejrede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, bleve de liggende.)( Og eftersom Skyen hævede sig op fra Paulunet, rejste Israels Børn derefter; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der lejrede Israels Børn sig.dC( Saaledes skete det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten var det som en Ild at se til.0[( Og paa den Dag, da Tabernaklet blev oprejst, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var over Tabernaklet som en Ild at se til, indtil om MorgenecA( Og naar en fremmed opholder sig hos eder og holder Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Vis er; der skal være een Skik for eder, baade for den fremmede og for den indfødte i Landet.T#( Men den, som er ren og ikke er paa Rejse og efterlader at holde Paaske, den Sjæl skal udryddes fra sit Folk, fordi han ikke har ofret Herrens Offer paa dets bestemte Tid; denne Mand skal bære sin Synd.)( De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen og ikke bryde noget Ben paa det, efter al Paaskelammets Skik skulle de gøre med det. &d~~~9}}|E{{1zdyy{yxxwwWvzutt[ssks=rqqppCooonnmxllnkk#jPiihggf>e~ddbba(`__M^^h]\[[GZOYY XWVVUUbTT5SSRfR-QZPP0OO?NN,M^LL'KQJ7IIBHHGF8EgDD-CC>K=~=<< ;[:L9888 77L66S55f44M33211@00/...--,,h+++**Q*)0(w''D&&>%%%$$t##m"!!!/ bvndN*rC d 8 _  $ O{^Y@&aH=(Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil saa søge et Møde.G(Og han tog ham med sig paa Zofims Mark til Pisgas Top og byggede syv Altre og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.@F{( Og Balak sagde til ham: Kære kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan se dem, dog skal ud kun se det yderste af dem, men du skal ikke se dem alle; og forband mig dem derfra.hEK( Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage Vare paa at tale det, som Herren lægger i min MundD( Da sagde Balak til Bileam: Hvad gør du imod mig? jeg tog dig hid til at forbande mine Fjender, og se du har velsignet dem. C( Hvo har talt Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans! B( Thi fra Klippernes Top ser jeg; ham, og fra Højene skuer jeg ham, se det Folk skal bo alene og skal ikke regne sig til HedningernerA_(Hvor ledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander ham? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes;@q(Da tog har til sit Sprog og sagde: Fra Syrien har Balak, Moabiternes Konge, ladet mig hente, fra Bjergene mod Østen Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, øs Vrede paa Israel!m?U(Og han vendte tilbage til ham, og se, har stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster.g>I(Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.={(og Gud mødte Bileam, og denne sagde til ham: Jeg har oprejst syv Altere og ofret en Okse og en Væder paa hvert Alter.P<(Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaa hen, maaske Herren møder mig, og det Ord, som han lader mig skue, vil jeg give dig til Kende; og han gik op paa et højt Sted.k;Q(Og Balak gjorde, som Bileam sagde; og Balak og Bileam ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.d: E(Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Okser og syv Vædre.9{()Og det skete om Morgenen, da tog Balak Bileam og førte ham op paa Baals Høje og han saa derfra det yderste af Folket.q8]((Og Balak ofrede stort Kvæg og smaat Kvæg og sendte deraf til Bileam og til de Fyrster om vare hos ham.@7}('Saa for Bileam med Balak, og de kom til Kirjath- Husoth.6/(&Og Bileam sagde til Balak: Se, jeg er nu kommen til dig; mon jeg formaar at tale noget? det Ord, som Gud vil lægge i min Mund, det vil jeg tale.5+(%Og Balak sagde til Bileam: Sendte jeg ikke Bud til dig at lade dig kalde? hvi drog du ikke til mig mon jeg virkelig ikke skulde kunne ære dig?41($Og Balak hørte, at Bileam kom, og han drog ud ham i Møde til en Stad i Moab, som var ved Landemærket Arnon, som er ved det yderste Landemærke.33(#Og Herrens Engel sagde til Bileam: Drag med Mændene, men kun det Ord, som jeg taler til dig, det skal du tale; saa drog Bileam med Balaks Fyrster.:2o("Da sagde Bileam til Herrens Engel: Jeg har syndet, thi jeg vidste ikke, at du stod lige imod mig paa Vejen; og nu, dersom det er ondt for dine Øjne, vil jeg vende tilbage igen.J1(!Og Aseninden saa mig og veg nu tre Gange af Vejen: for mit Ansigt, ellers, dersom hun ikke var vegen af Vejen for mit Ansigt, da vilde jeg nu endogsaa have slaaet dig ihjel og ladet hende leve.50e( Og Herrens Engel sagde til ham: Hvorfor har du slaget din Aseninde nu tre Gange? se, jeg er udgangen at staa dig imod; thi for mine Øjne fører denne Vej til Fordærvelse.$/C(Da oplod Herren Bileams Øjne, at han saa Herrens Engel staaende i Vejen med det dragne Sværd i sin Haand; og han bøjede sig og faldt ned paa sit Ansigt.:.o(Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du har redet paa al din Tid, indtil denne Dag? plejede jeg nogensinde at gøre saaledes imod dig? og han sagde: Nej.-(Og Bileam sagde til Aseninden: Fordi du har drillet mig, gid jeg havde et Sværd i min Haand, da vilde jeg nu slaa dig ihjel.,y(Da aabnede Herren Asenindens Mund, og hun sagde til Bileam: Hvad har jeg gjort dig, at du har slaget mig nu tre Gange. +(Og Aseninden saa Herrens Engel, og hun lagde sig ned under Bileam; da optændtes Bileams Vrede, og han slog Aseninden med Kæppen.*(Men Herrens Engel blev ved at gaa frem og stod paa et snævert Sted, hvor der ingen Vej var til at vige til højre eller venstre Side.)(Og, der Aseninden saa Herrens Engel, da trykkede hun sig til Væggen og trykkede Bileams Fod til Væggen; og han slog hende end mere.h(K(Da stod Herrens Engel i en Hulvej imellem Vingaardene, hvor der var Stengærde paa begge Sider.@'{(Og Aseninden saa Herrens Engel staa i Veien med et draget Sværd i sin Haand, og Aseninden veg af Vejen og gik ud paa Marken; men Bileam slog Aseninden for at bøje den ind paa Vejen.4&c(Men Guds Vrede optændtes, fordi han drog med, og Herren Engel stillede sig i Vejen for at staa ham imod; men han red paa sin Aseninde, og hans tvende Drenge vare med ham._%9(Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde og drog med Moabiternes Fyrster.>$w(Da kom Gud til Bileam om Natten og sagde til ham: Dersom de Mænd ere komne for at kalde dig, da staa op, gak med dem; men dog, det Ord, som jeg vil tale til dig, det skal du gøre.r#_(Men bliver dog nu her, ogsaa I, i denne Nat, saa vil jeg fornemme, hvad Herren vil ydermere tale med mig.G" (Og Bileam svarede og sagde til Balaks Tj enere: Dersom Balak vilde give mig sit Hus, fuldt af Sølv og Guld, kunde jeg dog ikke overtræde Herren min Guds Ord ved at gøre lidet eller stort.~!w(Thi jeg vil ære dig; saare, og alt det, du siger til mig, vil jeg gøre; men gak hid, kære, forband mig dette Folk! (Og de kom til Bileam, og de sagde til ham: Saa siger Balak, Zippors Søn: Kære, lad dig ikke forhindre fra at gaa til mig.O(Da blev Balak endnu ved at sende flere og herligere Fyrster end disse.xk(Saa gjorde Moabiternes Fyrster sig rede og kom til Balak, og de sagde: Bileam væg rede sig; ved at gaa med os.!( Da stod Bileam op om Morgenen og sagde til Balaks Fyrster: Gaar til eders Land; thi Herren vægrer sig ved at tillade mig at gaa med eder.p[( Og Gud sagde til Bileam: Du skal ikke gaa med dem, du skal ikke, forbande Folket; thi det er velsignet.5( Se her det Folk, som er udgaaet af Ægypten og skjuler Jordens Kreds! gak nu hid, forband mig det, maaske jeg; kunde stride imod det og uddrive det.dC( Og Bileam sagde til Gud: Balak, Zippor Søn, Moabiternes Konge, har sendt til mig, sigende:H ( Og Gud kom til Bileam og sagde: Hvo ere Mænd, som ere hos dig?5(Og han sagde til dem: Bliver her i denne Nat, saa vil jeg give eder Svar, ligesom Herren vil tale til mig; saa bleve Moabiternes Fyrster hos Bileam.(K(Og de Ældste af Moabiterne gik hen med de: Ældste af Midianiterne, og Spaamandsløn var i deres Haand, og de kom til Bileam, og de talede Balaks Ord til ham.dC(Og nu, kære, gak hid, forband mig dette Folk, thi det er mig for mægtigt, maaske jeg kunde slaa det og uddrive det af Landet; thi jeg ved, at hvem du velsigner, er velsignet, og hvem du forbander, skal være forbandetnW(Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, til hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: Se, et Folk er udgaaet af Ægypten, se, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tværs over for mig.R(Da sagde Moab til Midtianiternes Ældste: Nu skal denne Flok opslikke alt rundt omkring os, ligesom Oksen opslikker grønne Urter paa Marken; men Balak, Zippors Søn, var Moabiternes Konge paa den Tid.nW(Og Moabiterne frygtede saa for Folket, fordi det var talrigt; og Moabiterne gruede for Israels Børn.P(Og Balak, Zippors Søn, saa alt det, som Israel havde gjort Amoriterne.z q(Og Israels Børn rejste derfra; og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker; paa hin Side Jordanen mod Jeriko.(#Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, saa at man ikke lod nogen blive tilovers for ham, og de indtog hans Land til Ejendom.V'("Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham; thi jeg har givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.  (!Og de vendte sig og droge ad Vejen til Basan; da drog Og Kongen af Basan, ud imod dem han og alt hans Folk til Strid, til Edrei.w i( Og Moses, sendte ud at bespejde Jaeser, og indtoge dens tilliggende Byer; han fordrev Amoriterne, som var der.0 ](Saa tog Israel Bolig i Amoriternes Land.{ q(Og vi have nedskudt dem; Hesbon er tabt indtil Dibon; og vi have lagt dem øde indtil Nofa, som naar indtil Medba. #(Ve dig, Moab! du, Kamos Folk, er fortabt! han har givet sine Sønner som Flygtninge og sine Døtre som Fanger til Sihon, Amoriternes Konge.~ w(Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad, den har fortæret Ar i Moab, Herrerne over Arnons Høje.gI(Derfor sige de, som tale Ordsprog: Kommer til Hesbon! Sihons Stad skal bygges og grundfæstes.+(Thi Hesbon var Sihons, Amoriternes Konges, Stad; og han havde stridt mod Moabiternes forrige Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon. (Saa indtog Israel alle disse Stæder, og Israel tog Bolig i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon, og alle dens tilliggende Byer.$C(Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Ejendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn; men Ammons Børns Landemærke var fast.5e(Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaa igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken og kom til Jaza; og han stred imod Israel.Q(Lad mig gaa igennem dit Land, vi ville ikke bøje ind paa Ager eller paa Vingaard, vi ville ikke drikke Vand af nogen Brønd, vi ville drage ad Kongevejen, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke.I (Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:hK(og fra Bamoth til den Dal som er paa Moabs Mark, mod Toppen af Pisga, der skuer ud over Ørken.A(og fra Matthana til Nahaliel, og fra Nahaliel til Bamoth,9(Brønd, som er graven af Fyrsterne, kastet af de ædle iblandt Folket, med Fyrstespir, med deres Herskerstave! Og fra den Ørk rejste de til Matthana,@~}(Da sang Israel denne Sang: Stig, Brønd! sjunger om den.}y(Og derfra rejste de til Beer, det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Saml Folket, og jeg vil give dem Vand.]|5(og Bækkenes Løb, som strækker sig til Ars Bolig og støder paa Moabs Landemærke.K{(Derfor siges i Herrens Strids bog: "Vaheb i Sufa og Arnons Bække,@z{( Derfra rejste de og; lejrede sig paa denne Side Arnon, som er i Ørken, og som gaar ud fra Amoriternes Landemærke; thi Arnon var Moabs Landemærke imellem Moab og imellem Amoriterne.;ys( Derfra rejste de og lejrede sig ved den Bæk Sered.yxm( Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abirams Høje i Ørken, som er lige foran Moab, mod Solens Opgang.Cw( Og Israels Børn rejste derfra, og de lejrede sig i Oboth.&vG( Da gjorde Mose en Kobberslange og satte den paa en Stang; og det skete, naar en Slange havde bidt nogen, og han saa til den Kobberslange, da blev han i Live.u(Da sagde Herren til Mose: Gør dig en Slange, og sæt den paa en Stang; og det skal ske, at hver som er bidt og ser den, han skal leve.3ta(Da kom Folket til Mose, og de sagde: vi have syndet, thi vi have talet imod Herren og imod dig, bed til Herren, at han vil tage de Slanger fra os; og Mose bad for Folket.nsW(Da sendte Herren giftige Slanger iblandt Folket, og de bed Folket, og der døde meget Folk af Israel.6rg(Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe, Mad.q(Saa rejste de fra det Bjerg Hor paa Vejen til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev utaalmodig paa Vejen.p(Og Herren hørte Israels Røst og overgav Kananiterne, og man bandlyste dem og deres Stæder og kaldte det Steds Navn Horma.o(Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver dette Folk i min Haand, da vil jeg lyse deres Stæder i Band.*n Q(Der Kananiten, Arads Konge, som boede i Sydlandet, hørte, at Israel kom ind ad Spejdernes Vej, da stred han imod Israel og førte nogle af dem bort i Fangenskab.ume(Og der al Menigheden saa, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.l5(Og Mose førte Aron af sine Klæder og førte Eleasar, hans Ssn, i dem; saa døde Aron der oven paa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned ad Bjerget.qk](Da gjorde Mose, som Herren havde befalet; og de gik op paa det Bjerg Hor for den ganske Menigheds Øjne.vjg(Og før Aron af sine Klæder, og før Eleasar, hans Søn, i dem; og Aron skal samles til sit Folk og dø der.Ji(Tag Aron og Eleasar, hans Søn, og før dem op paa det Bjerg Hor.(hK(Aron skal samles til sit Folk, thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg har givet Israels Børn, fordi I vare genstridige mod min Mund ved Meribas Vand.bg?(Og Herren talede til Mose og til Aron ved det Bjerg Hor, ved Edoms Landemærke, og sagde:Wf)(Og de rejste fra Kades; og Israels Børn, al Menigheden kom til det Bjerg Hor.xek(Saa vægrede Edom sig ved at tillade Israel at gaa igennem sit Landemærke; og Israel bøjede af Vejen for ham.odY(Men han sagde: Du maa ikke gaa igennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.^c7(Og Israels, Børn sagde til ham: Vi ville gaa op, ad den alfare Vej, og dersom vi drikke af Vandet hos dig, jeg og mit Kvæg, da vil jeg give Betaling derfor; jeg vil slet intet gøre uden at gaa igennem til Fods.obY(Og Edom sagde til ham: Du maa ikke gaa igennem mit Land, at jeg ikke skal drage ud mod dig med Sværd. a(Kære, lad os gaa igennem dit Land, vi ville hverken gaa igennem Ager eller Vingaard og ej drikke Vand af nogen Brønd, vi ville gaa ad Kongevejen, vi ville hverken bøje til den højre eller til den venstre Side, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke.*`O(Og vi raabte til Herren, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og udførte os af Ægypten, og se, vi ere i Kades, Staden ved det yderste af dit Landemærke._(at vore Fædre droge ned til Ægypten. og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os med vore Fædre.^(Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge, saalunde: Saa siger din Broder Israel: Du ved: den Moje, som os er vederfaren,a]=( Dette er Kiv vandet, hvor Israels Børn kivedes med Herren; og han helliggjorde paa dem.I\ ( Og Herren sagde til Mose til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, til at helliggøre mig for Israls Børns Øjne, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg har givet dem.[( Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Stav to Gange; da udgik meget Vand, saa Menigheden drak og deres Dyr.)ZM( Og Mose og Aron samled Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Hører dog, I genstridige! monne vi kunne lade Vand komme ud til eder af denne Klippe?NY( Da tog Mose Staven bort fra Herrens Ansigt, som han havde befale ham.jXO(Tag Staven, og saml Menigheden, du og Aron, din Broder, og I skulle tale til Klippen for deres Øjne, saa, skal den give Vand af sig; og du skal lade Vand af Klippen komme ud til dem og give Menigheden og deres Dyr at drikke.+WS(Og Herren talede til Mose og sagde:V3(Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør og faldt. ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed viste sig for dem.7Ui(Og hvorfor førte I os op af Ægypten for at bringe os til dette slemme Sted, som ikke er et Sted til Sæd og Figen og Vin og Granatæble, og hvor der ikke er Vand at drikke?eTE(Og hvorfor førte I Herrens Menighed ind i denne Ørk, at vi skulle dø der, vi og vore Dyr? S (Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Gid vi dog havde opgivet Aanden, dengang vore Brødre opgave Aanden for Herrens Ansigt.QR(Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de, mod Mose og mod Aron.Q /(Og Israels Børn, den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der og blev begraven der.Py(Og alt det, den urene rører ved, skal være urent, og den Person, som rører ved ham, skal være uren indtil Aftenen.4Oc(Og det skal være dem til en evig Skik; og den, som stænker Renselsesvandet, skal to sine Klæder, og den, som rører ved Renselsesvandet, skal være uren indtil Aftenen.MN(Og den som bliver uren og ikke vil rense sig fra Synden, den Sjæl skal udryddes af Forsamlingen; thi han har gjort Herrens Helligdom uren, Renselsens Vand blev ikke stænket paa ham, han er uren.UM%(Og den rene skal stænke paa den urene paa den tredje Dag og paa den syvende Dag og rense ham fra Synden paa den syvende Dag, og han skal to sine Klæder og bade sig i Vand, saa bliver han ren om Aftenen.{Lq(Og en Mand, som er ren, skal tage Isop og dyppe i Vandet, og stænke over Teltet og over alle Karrene og over Personerne, som have været der, og over den, som har rørt ved et Ben eller ved en ihjelslagen eller ved en død eller ved en Grav.{Kq(Saa skulle de tage for den urene af det brændte Syndoffers Aske, og man skal komme rindende Vand derpaa i et Kar.0J[(Og hver som rører ved nogen paa Marken, der er ihjelslaget med Sværd, eller ved en død eller ved et Menneskes Ben eller ved en Grav, den skal være uren i syv Dage.YI-(og hvert aabent Kar, som der ikke er bundet et Stykke Klæde over, det er urent.H%(Dette er Loven, naar et Menneske dør i Teltet, hver den, som kommer ind i Teltet, og alt det, som er i Teltet, skal være urent i syv Dage;G'( Enhver som rører ved en død, ved et dødt Menneskes Lig, og ikke vil rense sig fra Synden, han gør Herrens Tabernakel urent, og den Sjæl skal udryddes af Israel, fordi Renselsesvand ikke blev stænket paa ham; han skal være uren, hans Urenhed er fremdeles paa ham.RF( Han skal dermed rense sig fra Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, saa bliver han ren; og renser han sig ikke fra Synden paa den tredje Dag og paa den syvende Dag, saa bliver han ikke ren.]E5( Hvo som rører ved en død, ved noget Menneskes Lig, han skal være uren i syv Dage.SD!( Og den, som har sanket Asken af Kvien, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen. Og dette skal være for Israels Børn og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder, til en evig Skik.JC( Og en Mand, som er ren, skal sanke Asken af Kvien og lægge den uden for Lejren paa et rent Sted, og den skal være i Forvaring til Israels Børns Menighed, til Renselsesvand, det er Syndoffer.xBk(Og den, som opbrændte den, skal to sine Klæder i Vand og bade sit Legeme i Vand og være uren indtil Aftenen.A#(Og Præsten skal to sine Klæder og bade sit Legeme i Vand, og derefter skal han komme i Lejren; og Præsten skal være uren indtil Aftenenj@O(Og Præsten skal tage Cedertræ og Isop og Skarlagen, og han skal kaste det midt paa Kviens Baal.?{(Og man skal opbrænde Kvien for hans Øjne, dens Hud og dens Kød og dens Blod skal man opbrænde tillige med dens Møg>1(Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke af dens Blod hen imod Forsiden af Forsamlingens Paulun syv Gange.= (Og I skulle give den til Eleasar, Præsten, og han skal føre den hen uden for Lejren, og man skal slagte den for hans Ansigt.O<(Dette skal være Lovens Skik, som Herren har budet og sagt: Sig til Israels Børn, at de skulle tage til dig en rød Kvie, uden Lyde, paa hvilken ingen Men er, og paa hvilken der ikke er kommet Aag.6; k(Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:-:U( Saa skulle I ikke paadrage eder Synd for den Sags Skyld, naar I yde det bedste deraf; og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I ikke skulle dø.~9w(Og I maa æde det paa alle Steder, I og eders Hus; thi det er eders Løn for eders Tjeneste ved Forsamlingens Paulun.8-(Og du skal sige til dem: Naar I yde det bedste deraf, da skal det regnes Leviterne ligesom en Indkomst af Loen og ligesom en Indkomst af Persen.|7s(Af alle Gaver til eder skulle I yde den hele Gave til Herren, af alt det bedste deraf, den ham helligede Del deraf.*6O(Saaledes skulle ogsaa I yde en Gave til Herren af alle eders Tiender, som I skulle tage af Israels Børn, og I skulle give Aron, Præsten, Gaven til Herren derafi5M(Og Gaven, der er ydet eder, skal regnes eder ligesom Kornet af Loen og ligesom Fylden af Persen.U4%(Og til Leviterne skal du tale og sige til dem: Naar I tage den Tiende af Israels Børn, som jeg har givet eder af dem til eders Arv, da skulle I yde Herren en Gave deraf, nemlig den tiende Del af Tienden.+3S(Og Herren talede til Mose og sagde:D2(Thi Israels Børns Tiende, som de skulle yde Herren til en Gave, har jeg givet Leviterne til Arv; derfor har jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.o1Y(Men Leviten, han skal besørge Tjenesten ved Forsamlingens Paulun, og de skulle bære Skyld for, hvad de forse sig; dette skal være en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.x0k(Og Israels Børn maa ikke ydermere nærme sig Forsamlingens Paulun, at de ikke skulle paadrage sig Synd og dø./-(Men se, jeg har givet Levi Børn al Tienden i Israel til en Arv, for deres Tjeneste, som de besørge, nemlig Tjenesten ved Forsamlingens Paulun.#.A(Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Del midt iblandt dem; jeg er din Del og din Arv midt iblandt Israels Børn.t-c(Alle Gaver af de hellige Ting, som Israels Børn skulle bringe Herren, har jeg givet dig og dine Sønner og dine Døtre med dig til en evig Rettighed; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt, for dig og for din Sæd med dig.q,](Og deres Kød skal høre dig til; ligesom Rørelsens Bryst og som den højre Bov skal det høre dig til.+(Men det førstefødte af Øksne eller det førstefødte af Faar eller det førstefødte af Geder skal du ikke løse, de ere hellige; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gøre et Røgoffer af deres Fedt, et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren.-*U(Og det, som skal løses deraf, det skal du løse, fra det er en Maaned gammelt, efter din Vurdering for fem Sekel Sølv efter Helligdommens Sekel: Den er tyve Gera.d)C(Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kød, som de skulle bringe frem for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse de førstefødte af Menneskene og løse det førstefødte af urene Dyr.A((Alt det, som er lyst i Band i Israel, skal høre dig til.'5( Førstegrøden af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for Herren, skal høre dig til; hver som er ren i dit Hus, skal æde deraf. &( Alt det bedste af Olie og alt det bedste af ny Vin og Korn, deres Førstegrøde, som de skulle give Herren, det har jeg givet dig.T%#( Og dette hører dig til: Deres Offergave af alle Israels Børns Rørelsesofre; dig har jeg givet dem og dine Sønner og dine Døtre med dig til en evig Rettighed; hver som er ren i dit Hus, maa æde det.q$]( Paa et højhelligt Sted skal du æde det; alt Mandkøn skal æde deraf; det skal være dig en Hellighed.i#M( Dette skal høre dig til af det højhellige, af Ildofrene: Alle deres Ofre af alle deres Madofre og af alle deres Syndofre og af alle deres Skyldofre, som de skulle betale mig, det skal være dig og dine Sønner højhelligt.X"+(Og Herren talede til Aron: Jeg, se, jeg har givet dig Varetægten over mine Offergaver; alle de Ting. som Israels Børn hellige, har jeg givet dig for din Salvelses Skyld og dine Børn til en evig Rettighed."!?(Men du, og dine Sønner med dig, skulle tage Vare paa eders, Præstedømme, i al den Gerning, som hører til Alteret og inden for Forhænget, og I skulle tjene der; jeg giver eder eders Præstedømme som Tjeneste, der er en Gave; men den uvedkommende, som nærmer sig, skal dødes.0 [(Og jeg, se, jeg har taget eders Brødre, Leviterne, midt ud af Israels Børn; de ere givne eder som en Gave for Herren, til at besørge Forsamlingens Pauluns Tjeneste./Y(Saa tager Vare paa, hvad der er at varetage ved Helligdommen, og paa hvad der er at varetage ved Alteret, at der ikke ydermere skal komme en Vrede over Israels Børn.<s(Men de skulle slutte sig til dig og tage Vare paa, hvad der ved Forsamlingens Paulun er at varetage i al Paulunets Tjeneste; men en uvedkommende skal ikke holde sig nær til eder.]5(Og de skulle tage Vare paa, hvad du vil have varetaget, og paa hvad der ved det ganske Paulun er at varetage; dog skulle de ikke nærme sig Helligdommens Redskaber eller Alteret, at ikke baade de og I skulle dø.S!(Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, frem tillige med dig, og de skulle slutte sig til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig, I skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.t e(Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Hus med dig, I skulle bære Skylden for, hvad der forses mod Helligdommen; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære Skylden for, hvad I forse eder imod eders Præstedømme./( Enhver som kommer nær den som kommer nær til Herrens Tabernakel, han maa dø; mon det da skulde være forbi med os, og vi skulde opgive Aanden?p[( Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: Se, vi maa opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme alle sammen!N( Og Mose gjorde det, ligesom Herren befalede ham, saaledes gjorde han.O( Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kæp ind igen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de genstridige Børn; og du skal gøre en Ende paa deres Knur imod mig, at de ikke skulle dø.ym( Og Mose bar alle Kæppene ud fra Herrens Ansigt til alle Israels Børn, og de saa dem, og de toge hver sin Kæp.K(Og det skete den anden Dag, da kom Mose til Vidnesbyrdets Paulun, og se, Arons Kæp for Levi Hus havde blomstret, ja, den havde baade skudt Knopper og fremført Blomster og baaret modne Mandler.J(Og Mose lagde Kæppene for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun.9m(Og Mose talede til Israels Børn, og alle deres Fyrster gave ham for enhver Fyrste een Kæp, efter deres Fædrenehuse, tolv Kæppe; og Arons Kæp var midt iblandt deres Kæppe.+(Og det skal ske, den Mand, jeg udvælger, hans Kæp skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder.p[(Og du skal lægge dem i Forsamlingens Paulun lige for Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme sammen med eder.{q(Og du skal skrive Arons Navn paa Levi Kæp; thi der skal være een Kæp for hver Øverste over deres Fædrenehuse.0[(Tal til Israels Børn og tag af dem een Kæp for hvert Fædrenehus, af alle deres Fyrster for deres Fædrenehuse, tolv Kæppe; du skal skrive hvers Navn paa hans Kæp.* S(Og Herren talede til Mose og sagde:Z /(2Og Aron kom til Mose igen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var hørt op.y m(1Men de, som døde i Plagen, vare fjorten Tusinde og syv Hundrede foruden dem, som døde for Koras Handels Skyld.Q (0Og han stod imellem de døde og imellem de levende, og Plagen hørte op.: o(/Og Aron tog det, Iigesom Mose havde sagt, og løb hen midt i Forsamlingen, og se, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa kom han Røgelse derpaa og gjorde Forligelse for Folket.` ;(.Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret og læg Ild fra Alteret og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden og gør Forligelse for dem; thi en Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.(-Forføjer eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem i et Øjeblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.+S(,Og Herren talede til Mose og sagde:<u(+Og Mose og Aron kom frem foran Forsamlingens Paulun.-U(*Og det skete, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte disse sig til Forsamlingens Paulun, og se, Skyen skjulte det; og Herrens Herlighed lod sig se.y()Men den anden Dag knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron og sagde: I have slaget Herrens Folk ihjel.((Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som ikke er af Arons Sæd, skal nærme sig for at gøre Offer af Røgelse for Herrens Ansigt; og at det ikke skal gaa ham som Kora og som hans Selskab, som Herren havde sagt ham ved Mose.('Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de opbrændte havde ofret med, og slog dem ud til Plader til at beslaa Alteret med,Y-(&deres Ildkar, som syndede imod deres Liv, og man skal slaa dem i brede Plader at beslaa Alteret med; thi de bare dem frem for Herrens Ansigt, og de ere helligede; og de skulle være Israels Børn til et Tegn. (%Sig til Eleasar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Ildkarrene ud af Branden og sprede Ilden langt bort; thi de ere helligede,,U($Og Herren talede til Mose og, sagde:r~_(#Og en Ild for ud fra Herren og fortærede de to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som ofrede Røgelse.v}g("Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede ved deres Skrig; thi de sagde: Blot Jorden ikke opsluger os!v|g(!Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte dem, og de omkom midt i Menigheden.x{k( og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som hørte Kora til, og alt Godset.kzQ(Og det skete, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem,Iy (men dersom Herren skaber noget nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de fare levende ned i Helvede, da skulle I kende, at disse Mænd have opirret Herren.x}(Dersom disse dø, som alle Mennesker dø, eller hjemsøges, som alle Mennesker hjemsøges, da har Herren ikke sendt mig; w(Og Mose sagde: Derpaa skulle I kende, at Herren har sendt mig at gøre alle disse Gerninger, og at de ikke ere af mit eget Hjerte:Fv(Og; de gik bort fra Koras, Dathans og Abirams Bolig trindt omkring; men Dathan og Abiram vare gangne ud og stode i deres Teltes Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaa Børn.Gu (Og han talede til Menigheden og sagde: Kære, viger bort fra disse ugudelige Mænds Telte, og rører ikke ved noget af det, som hører, dem til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.\t3(Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram, og de Ældste af Israel gik efter ham.`s;(Tal til Menigheden og sig: Gaar bort trindt omkring fra Kora, Dathans og Abirams Bolig.+rS(Og Herren talede til Mose og sagde:q'(Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud, alt Køds Aanders Gud! om den ene Mand synder, vil du derfor blive vred paa al Menigheden?_p9(Skiller eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem, i et Øjeblik.7ok(Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde: ~~}}r||{{[zzryyoyxwwwv~v7uut_srrwr q9pp>v===&<_;;o;:9v98877663544B33L221F00o0//.|.3--,,P++**n*6)((p(''&&%%$$T#""K" !!= Mu1gx4Wwvmp F< > 4 <rcoCY(Og I, lejrer eder uden for Lejrer syv Dage; hver af eder, som har slaaet nogen ihjel, og hver af eder, som har rørt ved en ihjelslagen, I skulle rense eder for Synden paa den tr edje Dag og paa den syvende Dag, I og eders Fanger.iBM(men lader alle smaa Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mandkøns Samkvem, leve for ederA (Og nu, slaar alt Mandkøn ihjel iblandt smaa Børn, og slaar hver Kvinde ihjel, som har kendt Mand, ved at ligge hos Mandkøn;"@?(Se, disse bleve paa Bileams Ord Anledning for Israel Børn til Troløshed mod Herren formedelst Sagen med Peor; hvorfor Plagen kom over Herrens Menighed.;?s(Og Mose sagde til dem: Have I ladet Kvinderne leve?>3(Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over Hæren, paa Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundederne, de som kom fra. Krigstoget.c=A( Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik dem i Møde uden for Lejren.A<}( Og de førte til Mose og til Præsten Eleasar og til Israels Børns Menighed Fangene og Rovet og Byttet til Lejren paa: Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen over for Jeriko.?;{( Og de toge alt Byttet og alt Rovet af Mennesker og Dyr.Z:/( Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Byer opbændte de med Ild.9-( Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaa Børn fangne; og alle deres Lastdyr og alt deres Kvæg og al deres Formue røvede de.K8(Tillige med de øvrige ihjelslagne sloge og Midianiternes Konger ihjel, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reha, fem midianitiske Konger; ogsaa sloge de Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet.f7G(Og de strede imod Midianiterne, som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkøn.46c(Og Mose sendte dem, tusinde for hver Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Præsten Eleasers Søn, til Striden, og de hellige Redskaber og Klangbasunerne vare i hans Haand.h5K(Og der udtoges af lsraels Tusinder et Tusinde for hver Stamme, tolv Tusinde væbnede til Strid.W4)(et Tusinde af hver Stamme, af alle Israels Stammer, skulle I send til Striden.,3S(Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder væbne sig til Strid, og de skulle drage imod Midianiterne at udføre; Herrens Hævn paa Midianiterne;Z2/(Hævn over Israels Børn paa Midi aniterne; derefter skal du samles til dit Folk.*1 S(Og Herren talede til Mose og sagde:0 (Men dersom han rygger dem, efterat han har hørt dem da skal han bære hendes Misgerning. Disse ere de Bestemmelser, som Herren befalede Moses, mellem en Mand og hans Hustru, imellem Faderen og hans Datter, i hendes Ungdom, medens hun er i sin Faders Husa/=(Og dersom hendes Mand tier dertil, den ene Dag efter den anden, da stadfæster alle hendes Løfter og alle hendes Forpligtelser, som hun har paa sig: Han stadfæstel dem, fordi han tav dertil den Dag, han hørte dem..{(Hvert Løfte og hver Forpligtelses Ed om at ydmyge sin Sjæl, dem hendes Mand stadfæste, og dem maa hendes Mand rygge.-( Men dersom hendes Mand rygger dem paa den Dag, han hører dem da skal alt, som er udgaaet af hendes Læber, det være sig hendes Løfter eller hendes Sjæls Forpligtelser, ikke staa ved Magt; hendes Mand har rygget dem, og Herren skal forlade hende det.@,{( og hendes Mand hørte det og dertil og ikke formente hende det, da skulle alle hendes Løfter staa ved Magt, og al den Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, skal staa ved Magt.c+A( Men dersom hun i sin Mands Hus lovede det eller paalagde med Ed sin Sjæl en Forpligtelse,*( men en Enkes eller en forskudt Kvindes Løfte, alt det, hvorved hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse, skal sta ved Magt for hende. )( Men dersom hendes Mand formener hende det paa denne Dag han hører det, og rygger hendes Løfte, som hun har paa sig, og det ubetænksomme Ord som er undsluppet hendes Læber, hvorved hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse, da skal Herren forlade hende detB((og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag han hører det, da skal hendes Løfte staa ved Magt, og hendes Forpligtelser, som hun har paalagt sin Sjæl, de skulle staa ved Magt<'s(Men dersom hun bliver en Mands Hustru, og hun har Løfter paa sig eller et ubetænksomt Ord, der er undsluppet hendes Læber, med hvilket hun har paalagt sin Sjæl en Forpligtelse& (Men dersom hendes Fader formener hende det paa den Dag, da han høre alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun havde paalagt sin Sjæl, da skal det ikke sta ved Magt, og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader har forment hende det.z%o(og hendes, Fader hører hendes Løfte og hendes Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, og hendes Fader tier dertil: Da skulle alle hendes Løfter staa ved Magt, og al den Forpligtelse, som hun har paalagt sin Sjæl, skal staa ved Magt.t$c(Og naar en Kvinde lover Herren et Løfte og paalægger sig en Forpligtelse, i sin Faders Hus, i sin Ungdom;Q#(Naar en Mand lover Herren et Løfte, eller sværger en Ed, saa han paalægger sin Sjæl en Forpligtelse, da skal han ikke vanhellige sit Ord; han skal gøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.z"o(Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer og sagde: Dette er det Ord, som Herren har befalet:U! '(Og Mose sagde til Israels Børn alt dette, ligesom Herren havde befalet Mose.: q('*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***q](&dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer.vg(%deres Madoffer og deres Drikoffer til Tyren, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis,($I skulle ofre Brændoffer, et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren, een Tyr, een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,lS(#Paa den ottende Dag skal der være eder en Slutningshøjtid, da skulle I igen Arbejdsgerning gøre,nW("dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer, dets Madoffer og dets Drikofre.{(!og deres Madoffer og deres Drikofre fiI Tyrene; til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa deres sædvanlige Vis;V'( Og paa den syvende Dag syv Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,lS(dertil een Gedebuk til Syndoffer foruden det bestandige Brændoffer dets Madoffer og dets Drikofferym(og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis;V'(Og paa den sjette Dag otte Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,p[(dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og det Drikoffer.ym(og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis;S!(Og paa den femte Dag ni Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,q](dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer.vg(deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene; til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis;T#(Og paa den fjerde Dag ti Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,q](dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer.ym(og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis;Y -(Og paa den tredje Dag elleve Ty re, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,q ](dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og deres Drikofre.y m(og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis;Z /(Og paa den anden Dag tolv unge Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,n W(dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer, dets Madoffer og dets Drikoffer=w(og een Tiendepart en til hvert Lam af de fjorten Lam;#(og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie, tre Tiendeparter til hver Tyr af de tretten Tyre, to Tiendeparter til hver Væder af de to Vædre$C( Og I skulle ofre Brændoffer, et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren: Tretten unge Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle; de skulle være uden Lyde;E( Og paa den femtende Dag i den syvende Maaned skal der være eder en hellig Sammenkaldelse; I; skulle ingen Arbejdsgerning gøre, og I skulle højtideligholde Højtid for Herren i syv Dage.( een Gedebuk til Syndoffer, foruden Forligelsens Syndoffer og det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og deres Drikofre.3c( een Tiendepart til hvert Lam af de syv Lam;r_( og deres Madoffer, Mel, blandet. med Olie, tre Tiendeparter til Tyren, to Iiendeparter til den ene Væder!(Men I skulle ofre Brændoffer for Herren til en behagelig Lugt: En ung Tyr, een Væder, syv Lam, aargamle; uden Lyde skulle de være eder;"?(Og paa den tiende Dag i denne syvende Maaned skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle, I skulle intet Arbejde gøre.8k(foruden Maaneds Brændofret og dets Madoffer, og det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og deres Drikofre, efter deres Vis; til en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren.H~ (og een Gedebuk til Syndoffer, til at gøre Forligelse for eder;5}g(og en Tiendepart til hvert Lam af de syv Lam;j|O(og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie, tre Tiendeparter til Tyren to Tiendeparter til Væderen{y(Og I skulle gøre Brændoffer til en behagedig Lugt for Herren: Een ung Tyr, een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde;;z s(Og i den syvende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre, det skal være eder en Basunklangs Dag.y}(Det skulle I gøre foruden det idelige Brændoffer og dets Madoffer, de skulle være eder uden Lyde og Drikoffer dertil.5xg(een Gedebuk til at gøre Forligelse for eder.3wc(en Tiendepart til, hvert Lam af de syv Lam,vvg(og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie tre Tiendeparter til hver Tyr, og to Tiendeparter til den ene Vædertuc(Og I skulle ofre Bændoffer til en behagelig Lugt for Herren: To unge, Tyre, een Væder, syv Lam, aargamle;8tk(Og paa Førstegrødens Dag, naar I ofre det nye Madoffer for Herren paa eders Ugers Højtid, skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.qs](Og paa syvende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.8rk(Paa denne Maade skulle I lave hver Dag af de syv Dage Brød til et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren; det skal laves foruden det idelige Brændoffer, og Drikoffer dertil.fqG(Foruden Brændofret om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I tillave disse Ting.Gp (dertil een Buk til Syndoffer til at gøre Forligelse for eder.Fo(og en Tiendepart skal og du lave til hvert Lam af de syv Lam,n{(og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til hver Tyr, og to Tiendeparter til Væderen;m(Og, I skulle ofre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren; to unge Tyre og en Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde;llS(Pa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.gkI(Og pa den femtende Dag i den samme Maanede er Højtid; man skal æde usyrede Brød i syv Dage.^j7(Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren.sia(Og der skal laves een Gedebuk til Syndoffer for Herren, foruden det idelige Brændofferog Drikoffer dertilPh(Og Drikofret til dem skal være en halv Hin til Tyren og en Trediepart af en Hin til Væderen og en Fjerdepart af en Hin Vin til Lammet; dette er Brændofret paa hver Maaned efter Maanederne i Aaret.g( og en Tiendepart Mel til et Madoffer, blandet med Olie, til hvert Lam; det er et Brændoffer, en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren.f-( og tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til hver Tyr, og to Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder,e( Men hver første Dag i eders Maaneder skulle I ofre Herren som et Brændeoffer to unge Tyre og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,^d7( Det er hver Sabbats Brændoffer, foruden det idelige Brændoffer og Drikoffer dertil.c%( Men om Sabbatsdagen skal du ofre to Lam, aargamle, uden Lyde, Og to Tiendeparter Mel til et Madoffer, blandet med Olie og Drikfoffer dertil.>bw(Og det andet Lam skal du tillave imellem de tvende Aftener; som Madofret om Morgenen Og som Drikofret dertil, saa skal du lave det, det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.a(Og som Drikoffer dertil en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam; du skal udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige Sted for Herren.z`o(Det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren.i_M(og en Tiendepart af en Efa Mel til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie:g^I(Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener;]#(Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle ofre Herren: To Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag til et ideligt Brændoffer.>\w(Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage Vare paa mit Offer, mit Brød, det er mine Ildofre, til en behagelig Lugt for mig at I ofre mig dem paa deres bestemte Tid.+[ U(Og Herren talede, til Mose og sagde:eZE(og han lagde sine Hænder paa ham Og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet ved Mose.Y/(Og Mose gjorde, som Herren havde befalet ham; og han tog Josva og, stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,wXi(Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos Herren; efter dennes Mund skulle de gaa. ud, og efter dennes Mund skal de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham ja den hele Menighed.]W5(og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham.zVo(og stil ham for Eleasars, Præstens Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne;pU[(Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa hamCT(som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.ZS/(Vilde dog Herren, som er alt Køds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,+RS(Og Mose talede til Herren og sagde:AQ}(efterdi I vare genstridige imod min Mund i den Ørk Zin, da Menigheden yppede Kiv, der skulde I have helliget mig for deres Øjne ved Vandet; det er Kivevand i Kades, udi den Ørk Zin.mPU( og naar du har beset, det da skal ogsaa du samles til dit Folk, ligesom Aron din Broder blev samlet,qO]( Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim og bese Landet, som jeg har givet Israels Børn.N( Men dersom hans Fader ingen Brødre har, da skulle I give hans Arv til hans næste Slægt, til den, som er hans nærmeste paarørende af hans Slægt, og denne skal arve den; og det skal være for Israels Børn beskikket Ret, som Herren har befalet Mose.XM+( Og dersom han ingen Brødre har, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.PL( Og dersom han ingen Datter har, da skulle I give hans Brødre hans Arv. K(Og til Israels; Børn skal du tale og sige: Naar en Mand dør og har ingen Søn da skulle I lade hans Arv gaa over til hans Datter.J1(Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.*IQ(Og Herren sagde saaledes til Mose:9Ho(Og Mose fremførte deres. Sag for Herrens Ansigt. G(Hvi, skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre!+FQ(Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod Herren i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.!E=(Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasrs, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:xD m(Og nu fremkomDøtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza.C1(AThi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen dø i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem uden Kaleb, Jofunne Søn, og Josva, Nuns Søn.B}(@Og iblandt dem var ikke en Mand af dem, sorn vare talte af Mose og Aron, Præsten, der talte Israels Børn i Sinai Ørk.A7(?Disse ere de, som bleve talte; af Mose og Eleaser, Præsten, hvilken talte Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen, overfor Jeriko.B@(>Og de talte af dem vare tre og tyve Tusinde, alt Mandkøn fra Maaned gammel og derover; thi de; bleve ikke talte iblandt Israels Børn, thi dem var ikke given Arv iblandt Israels Børn.S?!(=Og Nadab og Abihu døde, der de førte fremmed Ild ind for Herrens Ansigt.F>(oo!nnmulllkkjj=iiQhh&gpffBedddcbb*aa``.__^(]]6\[[p[@ZZZ1YYpYXX3WVV9UUUTSSSbSRRyR7QQQ\QPPPUP OOO=NNNN>MMMjM)LLL(KLJJJ7IIIYIHHiGGGFEE~DXCnCBBA@@7??$>>#==3<;;!::r999P9888J877n7*6665s44b3]22100//2..B-l,,Z++a**.)(('{'&%%u$$Y#""i!V %g:3E-\  F O m'$YJ6> i2*Da sagde Herren til mig: Sig dem, I skulle ikke drage op, og I skulle ikke stride, thi jeg er ikke midt iblandt eder; at I ikke skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt.a= ?2)Da svarede I og sagde til mig: Vi have syndet imod Herren, vi ville drage op og stride, ganske som Herren vor Gud befalede os; og I bandt om eder, hver sine Krigsvaaben, og vare letsindige til at drage op paa Bjerget.K< 2(Men I, vender eder og rejser til Ørken ad Vejen til det røde Hav.R; !2'Og eders smaa Børn, om hvilke I sagde: De skulle blive til Rov, og eders Sønner, som ikke paa denne Dag forstaa godt eller ondt, de skulle komme derind, og jeg vil give dem det, og de skulle arve det.: 2&Josva, Nuns Søn, som staar for dit Ansigt, han skal komme derhen; styrk ham, thi han skal dele det til Arv iblandt Israel.c9 C2%Herren blev endog vred pa, mig for eders Skyld, og sagde: Du skal ikke heller komme derind.%8 G2$uden Kaleb Jefunne Søn; han skal se det, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, som han har traadt paa, fordi han har fuldkommeligen efterfulgt Herren.w7 k2#Der skal ingen af disse Mænd, af denne onde Slægt, se det gode Land, som jeg svor at ville give eders Fædre,N6 2"Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred og svor og sagde:=5 w2!han, som gik for eders Ansigt paa Vejen at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde lejre eder, i en Ild om Natten, for at vise eder Vejen, som I skulde gaa paa, og i en Sky om Dagen.?4 }2 Men uagtet dette Ord troede I ikke paa Herren eders Gud,33 c2og i Ørken, som du har set, hvor Herren din Gud har baaret dig, ligesom en: Mand bærer sin Søn; paa hele den Vej, som I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted. 2 2Herren eders Gud, som gaar foran eders Ansigt, han skal stride for eder, ganske som han gjorde med eder i Ægypten for eders Øjne,O1 2Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde og frygter ej for dem!e0 G2Hvorhen skulle vi drage op? Vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og højere end vi, Stæderne ere store og befæstede op imod Himmelen, dertil med have vi ogsaa set Anakiternes Børn der.#/ C2Og I knurrede i eders Telte og sagde: Fordi Herren hader os, har han udført os af Ægyptens Land, for at give os i Amoriternes Haand til at ødelægge os.T. %2Men I vilde ikke drage op, og I vare genstridige mod Herren eders Guds Mund.- 52Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de bragte os Svar og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud har givet os.^, 92Og de vendte sig og droge op paa Bjerget og kom til Eskols Bæk, og de bespejdede det.Y+ /2Og de Ord behagede mig; saa jeg tog tolv Mænd af eder, een Mand for hver Stamme.^* 92Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle bringe os Svar om, ad hvilken Vej vi skulle drage op, og om de Stæder, som vi skulle komme til.) 12Se, Herren din Gud har givet det Land fór dit Ansigt; drag op, indtag det, som Herren dine, Fædres Gud har sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.c( C2Da sagde jeg til eder: I ere komne til Amoritens Bjerg, hvilket Herren vor Gud vil give os.=' w2Saa rejste vi fra Horeb og gik igennem hele den store og forfærdelige Ørk, hvilken I saa, ad Vejen til Amoritens Bjerg, som Herren vor Gud befalede os; og vi kom til Kades-Barnea.?& }2Da bød jeg eder paa samme Tid alt, hvad I skulle gøre.q% _2I skulle i Dommen ikke anse Personen, I skulle høre den mindste med den største, I skulle ikke frygte for nogen, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, lader den komme frem til mig, saa vil jeg høre den.;$ s2Og jeg bød eders Dommere paa samme Tid og sagde: Hører Sagerne imellem eders Brødre og dømmer med Retfærdighed imellem en Mand og hans Broder og imellem den fremmede hos ham.#  2Saa tog jeg eders Stammers Høvedsmænd, vise og forsøgte Mænd, og satte dem til Høvedsmænd over eder: Til Øverster over Tusinder og Øverster over Hundreder og Øverster over halvtredssindstyve og Øverster over ti og til Fogeder for eders Stammer.U" '2Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gøre.! 2 Forskaffer mig vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.R  !2 Hvorledes kan jeg ene bære eders Besvær og eders Byrde og eders Trætte?} w2 Herren eders Fædres Gud lægge tusinde Gange flere til eder, end I ere, og han velsigne eder, som han har sagt eder!t e2 Herren eders Gud har gjort eder mangfoldige, og se, I ere i Dag som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed.W +2 Da talede jeg til eder paa den samme Tid og sagde: Jeg kan ikke ene bære eder.4 e2Se, jeg har givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land, som Herren har tilsvoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres Sæd efter dem.w k2Vender om og rejser, og drager til Amoriternes Bjerg, og til alle deres Naboer paa den slette Mark, paa Bjergene og i Lavlandet, og i Sønden og ved Havets Strand; til Kananiternes Land og til Libanon, indtil den store Flod, den Flod Frat.b A2Herren vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: I have længe nok været ved dette Bjerg.^ 92Paa hin Side Jordanen i Moabiternes Land begyndte Mose at udlægge denne Lov og sagde:  2efter at han havde slaaet Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, og; Og, Kongen af Basan, som boede i Astharoth ved Edrei.5 g2Og det skete i det fyrretyvende Aar, i den ellevte Maaned, pa den første Dag i Maaneden, da talede Mose til Israels Børn, efter alt det som Herren havde budet ham til dem,K 2elleve Dages Rejse fra Horeb til Seirs Bjerge, indtil Kades-Barnea.; u2Disse ere de Ord, som Mose har talet til al Israel paa hin Side Jordan, i Ørken paa den slette Mark over for Suf, imellem, Paran og imellem Tofel og Laban og Hazeroth og Di-Sahab, ($ Disse ere de Bud og de Love, som Herren bød ved Mose for Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.($ Dem, som vare af Manasse Børns, Josefs Søns, Slægter, bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.q]($ Og; Mahela, Tirza og Hogla og Milka og Noa, Zelafehads Døtre, bleve deres Farbroders Sønners Hustruer.E($ Som Herren havde befalet Mose. saa gjorde Zelafehads Døtre. ($ og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme; men Israels Børns Stamme skulle hænge hver ved sin Arv.:o($Og hver Datter af Israels Børns Stammer, som arver nogen Arv, skal vorde en af sin Faders Stammes Slægtskab til Hustru, paa det Israels Børn kunne arve hver sine Fædres Arv,+($at Israels Børns Arv ej skal komme omking fra en Stamme til en anden; men hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.X +($Dette er det Ord, som Herren byder om Zelafehads Døtre og siger: De maa vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øjne, kun at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab,` ;($Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josefs Børns Stamme taler ret.5 e($og naar det bliver Jubelaar for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de gik over til; og dermed vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Stammes Arv.b ?($men blive de en af de Sønner, som høre; til de andre Israels Børns Stammer, til Hustruer, da vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Arv og lægges til den Stamme, som de gaa over til, og gaa bort fra vor Arvs Lod;3 a($og de sagde: Herren har budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod; og min Herre er befalet af Herren at give vor Broder Zelafehads Arv til hans Døtre; ($Og de Øverste for Fædrenehusene, i Gileads Børns Slægt, hans, som var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Josefs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, dem, som vare de Øv erste for Fædrenehusene blandt Israels Børn, (#"Og du skal ikke gøre Landet urent, hvilket I bo udi, hvilket jeg bor midt udi; thi jeg Herren bor midt iblandt Israels Børn.?y(#!Og I skulle ikke besmitte Landet, som I bo udi; thi Blodet besmitter Landet; og for Landet kan ikke ske Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.7(# Og I skulle ingen Sonepenge tage for at lade nogen fly til sin Tilflugtsstad eller at lade nogen komme tilbage at bo i Landet, førend Præsten dør.xk(#Og I skulle ikke tage Sonepenge for en Manddrabers Person, naar han er skyldig til at dø; thi han skal dødes.5(#Naar nogen ihjelslaar en Person, da skal man efter Vidners Mund slaa denne Manddraber ihjel; men eet Vidne skal ikke vidne imod en Person i Livssag.\3(#dette skal være eder en beskikket Ret hos eders Efterkommere i alle eders Boliger./Y(#Thi han skulde være bleven i sin Tilflugtsstad, indtil Ypperstepræsten døde; men efter Ypperstepræstens Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Ejendoms Land.(#og Blodhævneren finder ham uden for hans Tilflugtsstads Markeskel, og Blodhævneren slaar Manddraberen ihjel, da har hin ingen Blodskyld[1(#Men om Mandraberen gaar uden for den Tilflugtsstads Markeskel, som han flyede til, ~(#Og de i Menigheden skulle udfri Manddraberen af Blodhævnerens Haand, og de i Menigheden skulle lade ham komme tilbage til hans Tilflugtsstad, som han flyede til; og han skal blive der, indtil Ypperstepræsten, som man har salvet med den hellige Olie, dør.k}Q(#Da skulle de i Menigheden dømme imellem den, som slog, og imellem Blodhævneren efter disse Love.8|k(#eller det sker med en Sten, hvormed man kan dræbes, og han ikke saa ham, da han lod den falde paa ham, saa, han døde, og han var ikke hans Fjende og søgte ikke hans Ulykke:x{k(#Men dersom han giver ham et Stød i en Hast, uden Fjendskab, eller kaster nogen Ting paa ham uden frit Forsæt,9zm(#eller han slaar ham af Fjendskab med sin Haand, saa at han dør, da skal den, som slog, dødes, han er en Manddraber; Blodhævneren maa dræbe Manddraberen, naar han møder hamsya(#Og dersom en af Had giver en anden et Stød, eller kaster noget paa ham med frit Forsæt, saa at han dør,]x5(#Blodhævneren, han maa dræbe Manddraberen; naar han møder ham, maa han dræbe ham.w%(#Eller han slaar ham med et Stykke Træ i Haand, hvormed nogen kan dræbes, og han dør, da er han en Manddraber; den Manddraber skal dødes.v(#Og dersom han slaar ham med en Sten i Haand, hvormed nogen kan dræbes, og han dør, da er han en Manddraber; den Manddraber skal dødes.yum(#Men dersom en slaar en anden med et Stykke Jern, saa han dør, han er en Manddraber; den Manddraber skal dødes.Rt(#For Israels Børn og for den fremmede og for den, som er Gæst midt iblandt dem, skulle disse seks Stæder være til en Tilflugt, at hver den, som slaar en Person ihjel af en Forseelse, kan fly derhen.s(#De tre Stæder skulle I give paa denne Side Jordanen, og de tre Stæder skulle I give i Kanaans Land; de skulle være Tilflugtsstæder.Yr-(# Og de Stæder, som I skulle afgive, skulle være seks Tilflugtsstæder for eder.%qE(# Og de skulle være eder Stæder til en Tilflugt for Blodhævneren, at Manddraberen ikke skal dø, førend han har staaet for Menighedens Ansigt, for Dommen.$pC(# da skulle I udvælge eder Stæder, som skulle være Tilflugtsstæder for eder, at en Manddraber, som slaar en Person ihjel af en Forseelse, kan fly derhen.goI(# Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme over Jordanen ind i Kanaans Land,+nS(# Og Herren talede til Mose og sagde:my(#Og hvad de Stæder angaar, som I skulle give af Israels Børns Ejendom, da skulle I tage flere fra den, som har mange, og tage færre fra den, som har faa; hver efter sin Arvs Beskaffenhed, som de skulle arve, skal give Leviterne af sine Stæder.pl[(#Alle Stæderne, som I skulle give Leviterne skulle være otte og fyrretyve Stæder, de og deres Marker.Hk (#Og af Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle seks være Tilflugtsstæder, som I skulle give, at en Manddraber kan fly derhen; og foruden dem skulle I give dem to og fyrretyve Stæder.j}(#Saa skulle I maale uden for Staden, den østre Side to Tusinde Alen, og den søndre Side to Tusinde Alen, og den vestre Side to Tusinde Alen, og den nordre Side to Tusinde Alen, og Staden skal være i Midten; dette skal være dem Stædernes Marker.i{(#Og Stædernes Marker, som I skulle; give Leviterne, skulle være fra Stadsmuren og udefter tusinde Alen trindt omkring. h (#Og de skulle have Stæderne til at bo udi, og deres Marker skulle være for deres Kvæg og for deres Gods og for alle deres Dyr.g9(#Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Ejendoms Arv Stæder at bo udi; dertil skulle I give Leviterne Mark til Stæderne trindt omkring dem.hf M(#Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:[e1("Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.Hd ("og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.Ac("og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;Fb("og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;Ha ("og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;E`("Og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;R_("af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn>^y("og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;0]]("af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn:\q("Og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;N[("Disse: ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;OZ("Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.|Ys("Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.+XS("Og Herren talede til Mose og sagde:~Ww("De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.9Vm("thi Rubeniternes Børns St amme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.2U_(" Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;T1(" Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.S+(" Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav, imod Østen.QR(" Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam. Q(" Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.pP[("Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.Oy("Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor. N("Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.pM[("Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.XL+("Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.K%("Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.7Ji("Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.*I S("Og Herren talede til Mose og sagde:dHC(!8Saa skal det ske, at ligesom jeg tænkte at gøre ved dem, saaledes vil jeg gøre ved eder.fGG(!7Og dersom I ikke fordrive Landets Indbyggere fra eders Ansigt, da skulle de, som I lade blive tilovers af dem, vorde til Torne i eders Øjne og til Brodde i eders Sider, og de skulle trænge eder i det Land, som I bo udi."F?(!6Og I skulle tage Landet til Arv ved Lodkastning efter eders Slægter; den som har mange, hans Arv skulle I gøre stor, og den som har faa, hans Arv skal du gøre liden; hvor Loddet udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv._E9(!5Og I skulle indtage Landet og bo derudi; thi eder har jeg givet Landet til at eje det.AD}(!4da skulle I fordrive alle Landets, Indbyggere for eder og tilintetgøre alle deres Billedstøtter; og I skulle tilintetgøre alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høje.lCS(!3Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Kanaans Land,iBM(!2Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:kAQ(!1Men de lejrede sig ved Jordanen, fra Beth-Jesimoth til Abel Sittim, paa Moabiternes slette Marker.x@k(!0Og de rejste fra Abarims Bjerge, og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.]?5(!/Og de rejste fra Almon-Diblathaim, og de lejrede sig ved Abarims Bjerge, foran Nebo.J>(!.Og de rejste fra Dibon-Gad, og de lejrede sig i Almon-Diblathaim.@=}(!-Og de rejste fra Højene, og de lejrede sig i Dibon-gad._<9(!,de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abarims Høje, ved Moabiternes Landemærke.:;q(!+Og de rejste fra Funon, og de lejrede sig i Oboth.<:u(!*Og de rejste fra Zalmona, og de lejrede sig i Funon.J9(!)Og de lejrede sig fra det Bjerg Hor, og de lejrede sig i Zalmona.j8O(!(Og Kananiten, Arads Konge, som boede Sønder paa i Landet Kanaan, hørte om Israels Børns Komme.X7+(!'Og Aron var hundrede og tre og tyve Aar gammel, da han døde paa det Bjerg Hor.X6+(!&Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.d5C(!%Og de rejste fra Kades, og de lejrede sig ved det Bjerg Hor, ved det yderste af Edoms Land.U4%(!$Og de rejste fra Eziongeber, og de lejrede sig i den Ørk Zin, det er Kades.?3{(!#Og de rejste fra Abrona og de lejrede sig i Eziongeber.>2y(!"Og de rejste fra Jothbata, og de lejrede sig i Abrona.D1(!!Og de rejste fra Horhagidgad, og de lejrede sig i Jothbata.F0(! Og de rejste fra Bne-Jaakan, og de lejrede sig i Horhagidgad.A/(!Og de rejste fra Moseroth og de lejrede sig i Bne-Jaakan.?.{(!Og de rejste fra Hasmona, og de lejrede sig i Moseroth.=-w(!Og de rejste fra Mithka, og de lejrede sig i Hasmona.;,s(!Og de rejste fra Thara, og de lejrede sig i Mithka.<+u(!Og de rejste fra Thabath, og de lejrede sig i Thara.A*(!Og de rejste fra Makeheloth, og de lejrede sig i Thabath.A)(!Og de rejste fra Harada, og de lejrede sig i Markeheloth.C((!Og de rejste fra Sefers Bjerg, og de lejrede sig i Harada.G' (!Og de rejste fra Kehelath, og de lejrede sig paa Sefers Bjerg.=&w(!Og de rejste fra Rissa, og de lejrede sig i Kehelath.:%q(!Og de rejste fra Libna, og de lejrede sig i Rissa.A$(!Og de rejste fra Rimmon-Perez, og de lejrede sig i Libna.C#(!Og de rejste fra Rithma, og de lejrede sig i Rimmon-Perez.>"y(!Og de rejste fra Hazeroth, og de lejrede sig i Rithma.I! (!Og de rejste fra Kibroth-Hattaava, og de lejrede sig i Hazeroth.K (!Og de rejste fra Sinai Ørk, og de lejrede sig i Kibroth-Hattaava.?{(!Og rejste fra Refidim, og de lejrede sig. i Sinai Ørk.fG(!Og de rejste fra Alus, og de lejrede sig; i Refidim; og der havde Folket ikke Vand at drikke.9o(! Og de rejste fra Dofka, og de lejrede sig i Alus.A(! Og de rejste fra den Ørk Sin, og de lejrede sig i Dofka.I (! Og de rejste fra det røde Hav og de lejrede sig i den Ørk Sin.D(! Og de rejste fra Elim, og de lejrede sig ved det røde Hav. (! Og de rejste fra Mara og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halv fjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig der.(!Og de rejste fra Pi-Hakiroth og gik midt igennem Havet ind i Ørken, og de gik tre Dages Rejse i Ethams Ørk, og de lejrede sig i Mara.~w(!Og de rejste fra Etham og vendte om til Pi-Hakiroth, som er lige for Baal-Zefon, og de lejrede sig lige foran Migdol.S!(!Og de rejste fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørkeen.H (!Og Israels Børn rejste fra Raamses, og de lejrede sig i Sukot. (!Og da begrove Ægypterne alle førstefødte, som Herren havde ihjelslaaet iblandt dem; og Herren havde holdt Dom over deres Guder.A}(!Nemlig, de rejste fra Raamses i den første Maaned, paa den femtende Dag i den første Maaned; paa den anden Paaskedag udgik Israels Børn ved en høj Haand for alle Ægypternes Øjne."?(!Og Mose opskrev de Steder, fra hvilke de paa deres Rejser efter Herrens Mund droge ud, og disse ere deres Rejser efter de Steder, fra hvilke de droge ud.v i(!Disse ere Israels Børns Rejser, da de vare uddragne af Ægyptens Land, efter deres Hære, under Mose og Aron.dC( *Og Noba gik hen og indtog Kenat og dens tilliggende Byer og kaldte den Noba efter sit Navn.Z/( )Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Smaabyer og kaldte dem Havoth-JaiF( (Da gav Mose Makir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi.u e( 'Og Makirs, Manasse Søns, Børn gik ind i Gilead og indtoge det; og de fordreve Amoriterne, som vare derudi. ( &og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de gave Stæderne, som de byggede, Navne, hver sit Navn.? {( %Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og KirjathajimC ( $og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste St æder og Faarestier.- W( #og Ataroth Sofann og Jaeser og Jogbea9o( "Saa byggede Gads Børn Dibón og Ataroth og Aroer}u( !Saa gav Mose dem. nemlig Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josefs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med dets Stæder inden deres Grænser, Landets Stæder trindt omkring.( Vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Kanaans Land, og vor Arvs Ejendom skulle vi have paa denne Side Jordanenxk( Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Som Herren har talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gøre.tc( Men dersorn de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage Arv midt iblandt eder i Kanaans Land.lS( Og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage rned eder over Jodanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er undertvunget for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Ejendom.+( Da gav Mose Befaling angaaende dem til Eleaser, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste for Fædrenehusene blandt Israels Børns Stammer.wi( men dine Tjenere ville drage over, hver bevæbnet til Strid for Herrens Ansigt, i Krigen, som min Herre siger.lS( Vore smaa Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alt vort Kvæg, de skulls blive der, i Gileads Stæder;y( Og Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gøre, saaledes, som min Herre har befalet. ~ ( Saa bygger eder Stæder for eders smaa Børn og Stier for eders smaa Kvæg, og gører efter det, som er udgaaet i af eders Mund.{}q( Men dersom I ikke ville gøre saaledes, se, da have I syndet imod Herren; og vider, at eders Synd skal finde eder.O|( og Landet bliver undertvunget for Herrens Ansigt: Saa maa I derefter vende tilbage, og I skulle være uden Skyld for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Ejendom for Herrens Ansigt.{( og hver af eder bevæbnet vil drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,|zs( Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gøre denne Gerning, dersom I ville væbne eder til Strid for Herrens Ansigt,y( Thi vi ville ikke arve med dem paa hin Side Jordanen og videre frem; men vor Arv skal tilfalde os paa denne Sids Jordanen mod Østen.exE( Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv.?wy( Men vi ville væbne os og ile foran Israels Børns Ansigt, indtil vi have ført dem til deres Sted, og vore smaa Børn skulle blive i de faste Stæder, for Landets Indbyggeres Skyld.~vw( Da gik de frem til ham og: sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Kvæg, og Stæder for vore smaa Børn.u-( thi dersom I vender eder bort fra ham, da skal har lade det blive endnu længere i Ørken; og dermed bringe I Fordærvelse over hele dette Folk. t( Og se, I ere traadte op i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, for at gøre Herrens Vrede endnu større imod Israel;2s_( Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil hele den Slægt fik Ende, som gjorde det onde for Herrens Øjne.irM( undtagen Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have efterfulgt Herren.;qq( Disse Mænd, som ere dragne op af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke se det Land, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke efterfulgt mig,Ip ( Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svor og sagde:o3( thi de gik op til Eskols Bæk og besaa Landet, og de afvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde gaa ind i Landet, som Herren havde givet dem.Yn-( Saa gjorde eders Fæelre, da jeg sendte dem fra Kades Barnea til at bese Landet;kmQ( Og hvi afvende I Israels Børns Hjerter fra, at drage over til det Land, som Herren har givet dem?vlg( Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?k( Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øjne, da lad dette Land gives dine Tjenere til Ejendom, lad os ikke gaa over Jordanen.|js( det Land, som Herren har slaaet for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land til Kvæg. og dine Tjenere have Kvæg.[i1( Atharoth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon,hy( Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleaser, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:&g I( Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare talrigt Kvæg, og de saa det Land Jaeser og det Land Gilead, og se, det Sted var et bekvemt Sted til Kvæg.Ef(6Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet fra Fyrsterne over Tusinderne og Hundrederne, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun for Herrens Ansigt til en Ihukommelse for Israels Børn.6ei(5Stridsmændene havde gjort Bytte hver for sig.:do(4Og alt Guldet, som de ydede Herren i Gave, var seksten Tusinde, syv Hundrede óg halvtredsindstyve Sekel, nemlig fra Fyrsterne over Tusinderne og fra Fyrsterne over Hundrederne.\c3(3Og Mose og Eleasar Præsten, toge Guldet af dem, ja alle Haande forarbejdede Sager.Mb(2Derfor ofre vi som Offer til Herren, enhver hvad han har fundet af Guldsager: Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Kæder, til at gøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.a7(1og, de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke een Mand af os i Tallet.`(0Og de gik frem til Mose, de som vare satte over Tusinderne i Hæren, Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundrederne, _(/af denne Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, tog Mose een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af Dyr, og han gav dem til Leviterne, som toge Vare paa, hvad der var at varetage ved Herrens Tabernakel, saaledes som Herren havde befalet Mose.0^](.og af Mennesker var den seksten Tusinde;=]w(-og af Asener var den tredive Tusinde og fem Hundrede;:\q(,og af stort Kvæg var den seks og tredive Tusinde;z[o(+men Menighedens Halvdel var af smaat Kvæg: Tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde, syv Tusinde og fem Hundrede;sZa(*Og af den Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, den Halvdel, som Mose tog fra Mændene, som havde stridt; -kYQ()Og Mose gav Afgiften som en Gave for; Herren til Eleasar, Præsten, som Herren havde befalet Mose.kXQ((Og af Mennesker var der seksten Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og tredive Personer.uWe('Og af Asener var der tredive Tusinde og fem Hundrede; og Afgiften af dem til Herren var een og tresindstyve.wVi(&Og af stort Kvæg var der seks og tredive Tusinde; og Afgiften af dem til Herren var to og halvfjerdsindstyve.ZU/(%Og Afgiften til Herren af smaat Kvæg var seks Hundrede fem og halvjerdsindstyve..TW($Og Halvdelen, som var tilfalden dem, der vare udgangne til Striden, var i Tallet: Smaat Kvæg tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede.sSa(#og de Personer af Kvindfolk som ikke havde kendt Mandkøns Samkvem, alle disse vare to og tredive Tusinde..RY("og Asener een og tresindstyve Tusinde;8Qm(!og stort Kvæg to og halvfjerdsindstyve Tusinde;,PS( Og Rovet, nemlig hvad der var tilbage af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var: Smaat Kvæg seks Hundrede Tusinde og halvfjerdsindstyve Tusinde og fem Tusinde;MO(Og Mose og Eleasar, Præsten, gjorde, som Herren havde befalet Mose.&NG(Og af den Halvdel, som er tilfalden Israels Børn, skal du tage een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg, af alt Kvæget; og du skal give dem til Leviterne, som tage Vare paa, hvad der er at varetage ved Herrens Tabernakel.vMg(Af den Halvdel, som er tilfalden dem, skulle I tage det; og du skal give Eleasar, Præsten, Gaven til Herren.CL(Og du skal hæve som Afgift til Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af hvert fem Hundrede, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg. K(Og du skal halvdele Rovet imellem dem, som have taget Del i Krigen, dem, som vare uddragne i Striden, og imellem hele Menigheden. J (Tag Hovedsum paa det bortførte Rov af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædrenehuse.+IS(Og Herren talede til Mose og sagde:nHW(Og I skulle to eders Klæder paa den syvende Dag, saa blive I rene; og derefter maa I komme i Lejren.PG(al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Ilden, saa er den ren; dog skal den renses for Synd ved Renselsesvandet: men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Vandet.DF(Ikkun Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet,E (Og Eleaser, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Dette er Lovens Bud, som Herren har befalet Mose:D(Og hvert Klædebon og alt Tøj af Skind og alt, hvad der er gjort af Gedehaar og alle Haande Trækar skulle I rense for Synd. `~~:}}a}4||/{czz+yexx6wwvuuitttss-rqqzpoo~onemlldlkkjiiRhggQffee==<f"d t y i , t1I.gI2 Og du skal æde og blive mæt Og love Herren din Gud for det gode Land, som han har givet dig.72 et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor du ikke skal fattes noget; et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.vg2et Land med Hvede og Byg og Vintræer og Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Olietræer og Honning,2Thi Herren din Gud fører dig ind i et godt Land, et Land med Vand bække, Kilder og dybe Brønde, som udvælde i Dalene og paa BjergeneP2Saa hold Herren din Guds Bud; at du vandrer i hans Veje og frygter ham.jO2Saa kan du kende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, har Herren din Gud tugtet dig.a =2Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.w i2Og han ydmygede dig; og lod dig hungre og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kendte, og dine Fædre ej kendte, for at lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved aIt det, som udgaar af Herrens Mund.c A2Og du skal ihukomme al den Vej, som Herren din Gud har ladet dig gaa disse fyrretyve Aar i Ørken for at ydmyge dig, for at forsøge dig, for at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.4  e2I skulle holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, saa at I gøre derefter, at I maa leve og formeres og komme ind og eje det Land, som Herren har tilsvoret eders Fædre.k Q2Og du skal ikke lade Vederstyggelighed komme i dit Hus, at du ikke skal blive en forbandet Ting, ligesom dette er; du skal helt væmmes med Væmmelse derfor og have stor Vederstyggelighed for det, thi det er en forbandet Ting.eE2I skulle opbrænde deres Guders udskaarne Billeder rned Ild; du skal ikke begære Sølvet eller Guldet, som er paa dem, eller tage det til dig. at du ikke besnæres dermed; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.4c2Og han skal give deres Konger din Haand, og du skal udslette deres Navn fra at være under Himmelen; der skal ingen kunne staa imod dit Ansigt, indtil du har ødelagt dem.|s2Og Herren din Gud skal give dem hen for dit Ansigt og forstyrre dem med en stor Forstyrrelse, indtil de ødelægges:o2Og Herren din Gud skal efterhaanden uddrive disse Folk for dit Ansigt; du kan ikke saa snart gøre Ende paa dem, for at de vilde Dyr paa Marken ikke skulle blive mange imod dig.wi2Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, en stor og forfærdelig Gud.2Og Herren din Gud skal endog sende Gedehamser paa dem, indtil de omkomme, som ere blevne tilovers, og som have skjult sig for dit Ansigt.wi2de store Forsøgelser, som dine Øjne saa, og de Tegn og de underlige Ting og den stærke Haand og den udrakte Arm, ved hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gøre imod alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.ym2da skal du ikke frygte for dem; du skal komme i Hu, hvad Herren din Gud gjorde ved Farao og ved alle Ægypterne,q]2Naar du siger i dit Hjerte: Disse Folk ere mangfoldigere end jeg, hvorledes formaar jeg at fordrive dem?:o2Og du skal tilintetgøre alle de Folk, som Herren din Gud giver i din Vold, dit Øje skal ikke spare dem; og du skal ikke tjene deres Guder, thi det skal blive dig til en Snare.7~i2Og Herren skal lade al Sygdom vige fra dig; og alle de ægyptiske slemme Sygdomme, som du kender, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.}2Du skal være velsignet fremfor alle Folk; der skal ingen ufrugtbar Han eller Hun være iblandt dig eller iblandt dit Kvæg.|/2 Og han skal elske dig og velsigne dig og mangfoldiggøre dig, og han skal velsigne dit Livs Frugt og dit Lands Frugt, dit Korn og din nye Vin og din Olie, dine Øksnes Affødning og dit Smaakvægs megen Yngel i det Land, som han har tilsvoret dine Fædre at ville give dig.6{g2 Og det skal ske, fordi I høre disse Befalinger og holde dem og gøre dem, da skal og Herren din Gud holde dig den Pagt og den Miskundhed, som han har tilsvoret dine Fædre.gzI2 Saa hold det Bud og de Skikke og de Befalinger, som jeg byder dig i Dag, at du gør efter dem.!y=2 Og han betaler dem, som ham hade, øjensynligen, ved at lade dem omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham øjensynligen.:xo2 Sa i skal du vide, at Herren din, Gud, han er Gud, den trofaste, Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som elske ham, og mod dem, sorn holde hans Bud, til tusinde Led.cwA2Men fordi Herren har elsket eder, og fórdi han vilde holde den Ed, som han svor eders Fædre, har Herren udført eder med en stærk Haand, og han har frels dig, af Trælles Hus, af Faraos, Kongen af; Ægyptens, Haand.v2Herren har ikke haft Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I ere det rnindste iblandt alle Folk.'uI2Thi du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud har udvalg dig, at være ham til et Ejendoms Folk, fremrfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.:to2Men saaledes skulle I gøre ved dem: I skulle nedbryde deres Altere og sønderslaa deres Støtter og omhugge deres Astartebilleder og opbrænde deres udskaarne Billeder med Ild.'sI2Thi han skal bringe din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder; og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.r 2Og du skal ikke gøre Svogerskab med dem; du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn$qC2og Herren din Gud har givet dem hen for dit Ansigt, og du har slaget. dem: Da skal du bandlyse dem; du skal ikke gøre Pagt med dem og ej bevise dem Naade.p 2Naar Herren din Gud faar indført dig i Landet, som du skal komme hen til, at eje det, og faar udkastet mange Folk for dig, Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Kananiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du,o!2Og det skal være vor Retfærdighed, naar vi tage Vare paa at gøre efter alle disse Bud for Herren vor Guds Ansigt, som han har budet os.4nc2Og Herren havde budet os at gøre alle disse Skikke, at frygte Herren vor Gud, at det maa gaa os vel alle Dage, og at han maa holde os ved Live, som det ses paa denne Dag.m{2og han udførte os derfra, paa det han vilde føre os ind for at give os det Land, som han havde tilsvoret vore Fædre.xlk2og Herren gjorde Tegn og store og fordærvelige Vidundere i Ægypten paa Farao paa alt hans Hus for vore Øjne,k{2da skal du sige til din Søn: Vi vare Faraos Trælle i Ægypten, og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand, j2Naar din Søn spørger dig herefter og siger: Hvad er det for Videsbyrd og Skikke og Befalinger, om Herren vor Gud har budet eder?Ti#2at han skal udstøde alle dine Fjender for dit Ansigt, som Herren har sagt.6hg2Og du skal gøre det, som er ret og godt for Herrens Øjne, for at det skal gaa dig vel, og du skal komme ind og eje det gode Land, hvilket Herren har tilsvoret dine Fædre,sga2I skulle flitteligen holde Herren eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han har budet dig.Tf#2I skulle ikke friste Herren eders Gud, saaledes som I fristede ham i Massa."e?2thi Herren din Gud er en nidkær Gud midt iblandt dig; at Herren din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal udslette dig fra Jordens Kreds.]d52I skulle ikke gaa efter andre Guder, af de Folks Guder, som ere trindt omkring eder;Vc'2 Du skal frygte Herren din Gud og tjene ham, og ved hans Navn skal du sværge.obY2 Saa tag dig i Vare, at du ikke forglemmer Herren, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.:ao2 og Huse, fulde af alt godt, hvilke du ikke har fyldt, og udhugne Brønde, som du ikke har udhugget, Vingaarde og Oliegaarde, som du ikke har plantet, og du æder og bliver mæt:D`2 Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land som han har tilsvoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dig, store og gode Stæder, som du ikke har bygget,O_2 Og; du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Hus og paa dine Porte.l^S2Og du skal binde dem til et Tegn paa din Haand og de skulle være dig til Spand imellem dine Øjne.]92Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.L\2Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte:i[M2Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.4Ze2Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een.UY%2Og, Israel! du skal høre og bevare dette og gøre derefter, at det maa gaa dig vel, og I maa blive saare mangfoldige, som Herren dine Fædres Gud har sagt dig, i et Land, som flyder med Mælk og Honning.JX2paa det du skal frygte Herren din Gud ved at holde alle hans Skikke og; hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maa forlænges6W i2Og dette er det Bud, de Skikke og de Befalinger, som Herren eders Gud har budet at lære eder, for at I skulle gøre derefter i Landet, som I drager over til fór at eje det;4Vc2!Paa al den Vej, som Herren eders Gud har budet eder, skulle I gaa, paa det I maa leve, og det maa gaa eder vel, og I maa forlænge eders Dage i det Land, som I skulle eje.|Us2 Saa tager Vare paa at gøre, som Herren eders Gud har budet eder; I skulle ikke vige til højre eller venstre Side.=Tu2Og du, staa her hos mig, saa vil jeg sige dig alle Budene og Skikkene og Befalingerne, hvilke du skal lære dem, at de skulle gøre derefter i Landet, som jeg giver dem til at eje.;Ss2Gak hen, sig til dem: Gaar tilbage til eders Telte.R+2Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaa dem og deres Børn vel evindeligen!GQ 2Og Herren hørte eders Ords Røst, det I talede til mig, og Herren sagde til mig: Jeg har hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.,PS2Gak du nær til, og hør alt det, som Herren vor Gud vil sige; og du skal tale til os alt det, som Herren vor Gud vil tale til dig, og vi ville høre og gøre det.O 2Thi hvo er der af alt Kød, der, som vi, har hørt den levende Guds Røst, som taler midt ud af Ilden, og dog bliver ved LivetN!2Og nu, hvorfor skulle vi dø? thi denne store Ild vil fortærer os; dersom vi bliver ydermere ved at høre Herren vor Gus Røst, da dø viTM#2Og I sagde: Se, Herren vor Gud har ladet os se sin Herlighed og sin Storhed, og vi have hørt hans Røst midt ud af Ilden; vi have set paa denne Dag, at Gud taler med et Menneske, og det bliver ved Live.9Lm2Og det skete, der I havde hørt Røsten midt ud fra Mørket og; fra, Bjerget, som brændte med Ild, da kom I hen til mig, alle Øverster iblandt eders Stammer og eders Ældste,PK2Disse Ord talede Herren til hele eders Forsamling paa, Bjerget midt. ud af Ilden, Skyen og forfærdeligt Mørke, med høj Røst og lagde intet til; og han skrev dem paa to Stentavler og; gav mig dem.LJ2Og du skal ikke begære din Næstes Hustru; og du skal ikke begære din Næstes Hus, hans Ager eller hans Svend eller hans, Pige, hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.AI2Og du skal ikke svare imod din Næste som et falsk Vidne. H=2Og du skal ikke stjæle.$GE2Og du skal ikke bedrive Hor.F;2Du skal ikke ihjelslaa.*EO2Ær din Fader og din Moder, som Herren din Gud har budet dig, paa det dine Dage maa forlænges, og at det maa gaa dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.TD#2Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægyptens Land, og at Herren din Gud udførte dig derfra, med en stærk Haand og med, en udrakt Arm; derfor har Herren din Gud budet dig at holde Sabbatsdagen.)CM2men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud, da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter eller din Svend eller din Pige eller din Okse eller dit Asen eller Dyr eller din fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du.:Bq2 Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning;UA%2 Tag Vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, som Herren din Gud har budet dig.@2 Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.g?I2 og, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske rnig, og mod dem, som holde mine Bud.N>2 Du skal ikke tilbede dem, ej heller tjene det; thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;>=w2Du skal intet udskaaret Billede gøre dig eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det, som er paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet, under Jorden..<Y2Du skal ikke have andre Guder for mig.T;#2Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.!:=2Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord til Kende thi I frygtede for Ilden og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:O92Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.~8w2Herren har ikke gjort denne Pagt med vore Fædre, men med os, ja med os alle sammen, som her er i Live paa denne Dag.77k2Herren vor Gud gjorde en Pagt med os paa Horeb.26 a2Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Bud, som jeg taler for eders Øren i Dag, og lærer dem og bevarer dem for at gøre efter dem.521og hele den slette Mark paa denne Side Jordanen mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark neden for Foden af Pisga.]4520fra Aroer, som ligger ved Bækken Arnons Bred, og indtil Sions Bjerg, det er Hermon,3#2/Og de toge hans Land og Ogs, Kongen af Basans, Land til Eje, de to amoritiske Kongers, som vare paa denne Side Jordanen, mod Solens Opgang,>2w2.paa denne Side Jordanen, i Dalen over for Beth-Peor, i den amoritiske Konge Sihons Land, han, som boede i Hesbon, hvem Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.y1m2-disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Budene, som Mose forkyndte Israels Børn, der de var udgangne af ÆgyptenE02,Og dette er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt,/ 2+Nemlig Bezer i Ørken, paa det jævne Land, hos Rubeniterne og Ramoth i Gilead hos Gaditerne og Golan i Basan hos Manassiterne.8.k2*for at en Manddraber, som slaar sin Næste ihjel af Vanvare og uden at han hadede ham tilforn, kunde fly derhen; og at han kunde fly til en af disse Stæder og blive ved Live:Q-2)Da fraskilte Mose tre Stæder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang,@,{2(Og du skal holde hans Bud, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa, dig vel og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i det Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.+2'Saa skal du vide i Dag og tage dig det til Hjerte, at Herren din Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil der er ingen ydermere.*32&for at uddrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind og give dig deres Land til Arv, som det ses paa denne Dag.)'2%Og fordi han elskede dine Fædre, da, udvalgte han deres Sæd efter dem, og han udførte dig af Ægypten ved sit Ansigt, ved sin store Kraft,*(O2$Af Himmelen har han ladet dig høre sin Røst for at undervise dig, og paa Jorden har han; ladet dig se sin store Ild, og du har hørt hans Ord midt ud af Ilden.a'=2#Dig er det blevet vist, for at du skal vide, at Herren han er Gud, ingen uden han alene.;&q2"Eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et Folk midt ud af Folket, ved Forsøgelser, ved Tegn og ved underlige Gerninger og ved Krig og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved store forfærdelige Gerninger, efter alt det som Herren eders Gud har gjort ved eder i Ægypten for dine Øjne?t%c2!Om et Folk har hørt Guds Røst talende midt ud af Ilden, saaledes som du har hørt, og er blevet ved Live?$2 Thi spørg, kære, om de forrige Dage, som have været før dig, fra den Dag Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra Himmelens ene Ende og indtil Himmelens anden Ende, om der er sket noget som denne store Ting, eller om der er hørt noget som dette?)#M2Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke opgive dig eller ødelægge dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svor dem."2Naar du faar Angst, og alle disse Ting ramme dig i de sidste Dage, da skal du til Herren din Gud og høre paa hans Røst, !2Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl. 2Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gerning, Træ og Sten, som hverken kunne se eller høre eller æde eller lugte.32Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, saa at I skulle blive som en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvor Herren skal føre eder hen.tc2Da tager jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder, at I snart skulle udryddes af det Land, til hvilket I nu drage hen over Jordanen for at eje det; I skulle ikke forlænge eders Dage i det, thi I skulle blive aldeles ødelagte.iM2Naar du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I handle fordærveligt og gøre et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, og I gøre det onde for Herren eders Guds Øjne til at opirre ham:G 2Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkær Gud.Y-2Tager eder i Vare, at I ikke forglemme Herren eders Guds Pagt, som han har gjort med eder, saa at I gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, hvad Herren din Gud har forbudet dig.r_2Thi jeg dør i dette Land, jeg gaar ikke over Jordanen; men I skulle gaa over den og eje dette gode Land.8k2Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld og svor, at jeg ikke skulde gaa over Jordanen, ej heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.{2Men eder tog Herren og udførte eder af Jernovnen, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som man ser paa denne Dag.vg2og at du ikke skal opløfte dine Øjne til Himmelen og se Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og tilskyndes til at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud har uddelt til alle Folkene under den ganske Himmel.oY2en Lignelse af noget krybende Dyr paa Jorden, en Lignelse af nogen Fisk, som er i Vandet under Jorden;r_2en Lignelse af noget Dyr, som er paa Jorden, en Lignelse af nogen vinget Fugl, som flyver under Himmelen,#2at I ikke skulle handle fordærveligt og; gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af noget Billede, en Lignelse af Mand eller Kvinde, 2Saa bevarer eders Sjæle vel, fordi I saa slet ingen Skikkelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt ud af Ilden,'2Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Bud, at I skulle gøre derefter i det Land, som I drage over til for at eje det.wi2 Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at holde, de ti Ord; og han skrev dem paa to Stentavler.wi2 Og Herren talede til eder midt ud af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saa ingen, Skikkelse foruden Røsten.12 Og I kom nær til og stode neden for Bjerget, og Bjerget brændte med Ild indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja forfærdeligt Mørke. 2 Den Dag, da du stod for Herren din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Saml til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.d C2 Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kungøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn: 2Og hvor er saa stort et Folk, som har saa retf ærdige Skikke og Bud, som hele denne Lov er, hvilken jeg i Dag lægger for eders Ansigt?  2Thi hvor er saa stort et Folk, til hvilket Guder: holde sig nær, saaledes som Herren vor Gud til os, saa tidt vi kalde paa ham?d C2Saa holder dem og gører efter dem; thi det skal være eders Visdom og eders Forstand for Folkenes Øjne, som skulle høre om alle disse Skikke, og de skulle sige: Alene dette store Folk er et viist og forstandigt Folk.% E2Se, jeg har lært eder Skikke og Bud, eftersom Herren min Gud befalede mig, at I skulle gøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme for at eje det.R2Men I, som hængte hardt ved Herren eders Gud, I leve alle paa denne Dag.!=2Eders Øjne have set, hvad Herren har gjort for Baal-Peors Skyld; thi hver Mand, som gik efter Baal-Peor, ham har Herren din Gud udslettet af din Midte.#2I skulle intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og intet tage derfra, at I maa bevare Herren eders Guds Bud, som jeg har budet eder.% G2Og nu, Israel! hør paa de Skikke og de Bud, som jeg lærer eder at holde, paa det I maa leve og komme ind og eje Landet, som Herren eders Gud vil give eder./[2Og vi bleve i Dalen over for Beth-Peor.!=2Og byd Josva, og gør ham frimodig og styrk ham; thi han skal gaa over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet, hvilket du skal se, til Arv..W2Gak op paa Pisgas Top, og opløft dine Øjne mod vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og se det med dine Øjne; thi du skal ikke gaa over denne Jordan.@{2Men Herren var bleven fortørnet paa mig for eders Skyld og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.zo2Kære, lad mig fare over og lad mig se det gode Land, som er paa: hin Side Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon.B2Herre, Herre ! du har begyndt at lade din Tjener se din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gøre efter dine Gerninger og efter dit Storværk?>~y2Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid og sagde:W})2Frygter ikke for dem; thi Herren eders Gud, han er den, som. strider for eder.Q|2Og jeg befalede Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øjne have set alt det, som Herren eders Gud har gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gøre ved alle de Riger, som du drager over til.e{E2intil Herren skaffer eders Brødre Rolighed ligesom eder, og de ogsaa have indtaget det Land, som Herren eders Gud giver dem paa hin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage hver til sin Ejendom, som jeg har givet eder.z)2Ikkun eders Hustruer og eders smaa Børn og eders Kvæg,(jeg ved, at I have meget Kvæg), de maa blive i eders Stæder, som jeg har givet ederOy2Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud har givet eder dette Land at eje det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns Ansigt, alle I, som ere kampdygtige.+xQ2og den slette Mark og Jordanen, som blev Landemærke, fra Kinnereth og indtil Havet ved den slette Mark, nemlig, Salthavet, neden for Foden af Pisga, imod Østen.+wQ2Og jeg gav Rubeniterne og Gaditerne fra Gilead og indtil Arnons Bæk, midt i Dalen, som blev Landemærke, og indtil Jaboks Bæk, som er Ammons Børns Landemærke,!v?2saa gav jeg Makir Gilead.7ui2Jair, Manasse Søn, indtog hele Egnen Argob, indtil Gesuriternes og Maakathiternes Landemærke; og han kaldte det, nemlig; Basan, efter sit Navn Havoth-Jaiz indtil denne Dag.t#2 Og det øvrige af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg Manasse halve Stamme; hele Egnen Argob, hele Basan, dette er kaldet Kæmpelandet.)sM2 Og vi indtoge dette Land paa den samme Tid fra Aroer som ligger ved Arnons Bæk og Halvdelen af Gileads Bjerg med dets Stæder gav jeg Rubeniterne og Gaditerne.Pr2 Thi Kong Og af Basan var ene tilbage af de overblevne Kæmper; se, hans Seng, en Jernseng, er den ikke i Ammons Børns Rabba? ni Alen er dens Længde, og fire Alen er dens Bredde, efter en Mands Arm.q2 alle Stæderne paa det jævne Land og hele Gilead og hele Basan, indtil Salka og Edrei, som vare Stæder i Ogs Rige i Basan.Hp 2 Sidonierne kalde Hermon Sirjon; men Amoriterne kalde det Senir,o72Saa toge vi paa den samme Tid Landet af de to amoritiske Kongers Haand, det som var paa denne Side Jordanen, fra Bækken Arnon indtil Bjerget Hermon,Pn2Men alt Kvæget og Byttet, som var i Stæderne, røvede vi for os selv.m2Og vi bandlyste dem, ligesom vi gjorde ved Sihon, Kongen af Hesbon; vi bandlyste alle Stæderne Mænd, Kvinder og smaa Børn. l2Alle disse Stæder vare faste med høje Mure, dobbelte Porte og Stænger; desuden saare mange Stæder, som vare ubefæstede Byer.&kG2Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid; der var ikke en Stad, som vi jo toge fra dem: Tresindstyve Stæder, hele Egnen Agog, som var Ogs Rige i Basan.j'2Saa gav Herren vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alt hans Folk i vor Haand, og vi sloge ham, indtil at ingen undkommen blev tilovers for ham.Ti#2Og Herren sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg har givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon. h 2Og vi vendte os og droge op ad Vejen til Basan. Saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk til Strid ved Edrei.&gG2%Kun kom du ikke nær til Ammons Børns Land, til hele den Side ved Bækken Jabok og til Stæderne paa Bjerget, og alt det, som Herren vor Gud har budet os omAf}2$Fra Aroer, som ligger ved Bredden af, Arnons Bæk, og fra den Stad, som er i Dalen, og indtil Gilead. var der ikke en Stad, som var os for høj; Herren vor Gud overgav dem alle til os.Se!2#kun Fæet røvede vi for os og Byttet af Stæderne, som vi havde indtaget.d/2"Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid, og vi bandlyste hver Stad, Mænd og Kvinder og smaa Børn; vi lode ingen undkommen blive tilovers,_c92!Men Herren vor Gud overgav ham til os, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.Jb2 Og Sihon drog ud imod os han og alt hans Folk, til Strid ved Jazaa{2Og Herren sagde til mig: Se, jeg har begyndt at overgive Silhon og hans Land til dig; begynd, indtag hans Land til Eje!O`2Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igennem hos sig; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte stift, for at give ham i dine Hænder, som man ser paa denne Dag.&_G2ligesom Esaus Børn gjorde imod mig; de som bo i Seir, og Moabiterne, som bo i Ar; indtil jeg kommer over Jordanen til det Land, som Herren vor Gud giver os.^+2Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaa igennem til Fods;z]o2Jeg vil drage igennem dit Land, jeg vil blot gaa, paa Vejen, jeg vil ikke vige til den højre eller venstre Side.l\S2Da sendte jeg Bud fra den Ørk Kedemoth til Sihon, Kongen af Hesbon, med fredelige Ord og lod sige:?[y2Jeg vil begynde paa denne Dag at lægge Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.FZ2Gører eder rede, rejser frem og gaar over Bækken Arnon; se, jeg har givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, og hans Land i dine Hænder; begynd, indtag det og giv dig i Kamp med ham!pY[2Og Aviterne, som boede i Landsbyerne; indtil Gaza, dem ødelagde Kafthoriterne, Og, boede i deres Sted. X;2ligesom han gjorde for Esaus Børn, som bo i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, saa de fordreve dem og boede i deres Sted indtil denne Dag.W+2Det var et stort og stærkt og højt Folk som Anakiterne, men Herren ødelagde dem for deres Ansigt, saa de fordreve dem og boede i deres Sted;yVm2Ogsaa det er blevet holdt for et Kæmpeland, derudi boede fordum Kæmper, og Ammoniterne kaldte dem Samsummiter.]U52og du kommer nær frem for Ammons Børn; du skal ikke trænge dem, ej heller befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn det til Ejendom.?T{2Du drager i Dag igennem Moabiternes Landemærke ved Ar,*SQ2da talede Herren til mig og sagde:mRU2Og det skete, der det havde faaet Ende med alle Krigsmændene, saa de vare uddøde af Folkets Midte,hQK2Tilmed var og Herrens Haand imod dem til at udrydde dem af Lejren, indtil det fik Ende med dem.\P32Men de Dage, vi have vandret fra Kades-Barnea, indtil vi kom over Bækken Sezed, vare otte og tredive Aar, indtil den hele Slægt af Krigsmænd ganske var uddød af, Lejren, saaledes som Herren havde svoret dem.WO)2 Gører eder nu rede og drager, over Sereds Bæk; og vi droge over Sereds Bæk.JN2 Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og ødelagde dem for sig, og de toge, Bolig i deres Sted; ligesom Israel, gør ved sit Ejendoms Land, hvilket Herren har givet dem.WM)2 De holdtes og for Kæmper ligesom Anakiterne, og Moabiterne kaldte dem Emiter,`L;2 Emiterne boede fordum derudi det var et stort og stærkt og højt Folk, som Anakiterne.HK 2 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn Ar til Ejendom.BJ2Der vi droge fra vore Brødre Esaus Børn, sóm boede i Seir, paa Vejen til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os I og gik igennem ad Vejen til Moabiternes Ørk.AI}2thi Herren din Gud har velsignet dig i al din Haands Gerning; han kender dine Gange igennem denne store Ørk; i fyrretyve Aar har Herren din Gud været med dig; dig fattedes ingen TingpH[2I skulle købe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa købe Vand af dem for Penge og drikke;HG 2I skulle ikke befatte eder med dem i Krig; thi jeg vil ikke give eder noget af deres Land, end ikke saa meget, som en Fodsaal kan træde paa, fordi jeg har givet Esau Seirs Bjerg til Ejendom./FY2og byd Folket og sig: I drage nu igennem eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de som bo i Seir, og de skulle frygte for eder; men I skulle tage eder vel i Vare.OE2I have længe nok draget omkring dette Bjerg, vender eder imod Norden,*DQ2Og Herren talede til mig og sagde:C #2Da vendte vi os og rejste til Ørken ad Vejen til det røde Hav, som Herren havde talet til mig, og vi droge omkring Seirs Bjerg mange Aar.?B }2.Saa bleve I i Kades mange Dage, al den Tid, I bleve der.|A u2-Der I kom tilbage og græd for Herrens Ansigt, da hørte Herren ikke paa eders Røst og bøjede ikke Øret til eder.#@ C2,Da droge Amoriterne, som boede paa det samme Bjerg, ud imod eder, og de forfulgte eder, saaledes som Bier gøre, og de knusede eder i Seir, lige til Horma.? 52+Der jeg sagde eder det, da vilde I ikke høre mig; og I vare genstridige imod Herrens Mund, og formastede eder hovmodeligen og droge op paa Bjerget. i~~ }:||){gzz&yxxwvuu7txts%ruqqpooqnnHmQll7kYkj'ii+hsgffeeeddcbb}aa9`__ ^^Y]]D\\[[DZZYXXBWpWVBUUMTSSmRR3QQNPP OZNNhMMLKKJJxIIH[GGYFEE)DD;CXBBA@??>>=,<;::R98o77q7'66 5X443+2@11K0//K-,,U++H**&))(u'&&%f$$S$##u"" !! E q?|7%OVof(kx Y | { $=r.aW2 Og du skal være glad for Herren din Guds Ansigt, du og din Søn og din Datter og din Tjener og din Tjenestepige og Leviten, som er inden dine Porte, og den fremmede og den faderløse og Enken, som er midt iblandt dig paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge til der at lade sit Navn bo.`2 Og du skal holde Ugernes Højtid for Herren din Gud, efter hvad din Haand frivillig vil yde; efter hvad Herren din Gud velsigner dig med.|_s2 Du skal tælle dig syv Uger; fra man begynder med Seglen paa det staaende Korn, skal du begynde at tælle syv Uger.^2Seks Dage skal du æde usyrede Brød; men paa den syvende Dag er en Slutningsfest for Herren din Gud, da skal du intet Arbejde gøre. ]2Og du skal koge og æde det paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge; og om Morgenen skal du vende om og gaa til dine Telte.I\ 2Men paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge til der at lade sit Navn bo, der skal du slagte Paaskeofret om Aftenen, mod Solens Nedgang, paa den bestemte Tid, som du drog ud af Ægypten.[[12Du maa ikke slagte Paaskeoffer i nogen af dine Byer, som Herren din Gud giver dig.CZ2Og der skal ingen Surdejg ses hos dig inden alt dit Landernærke, syv Dage; og der skal intet af Kødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen.kYQ2Du skal ikke æde syret Brød dertil, syv Dage skal du æde usyret Brød der til, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægyptens Land; for at du skal ihukomme den Dag, da du uddrog af Ægyptens Land, alle dine Livsdage.X12Og du skal slagte Paaskeoffer for Herren din Gud, smaat Kvæg og stort Kvæg, paa det Sted, som Herren skal udvælge, til der at lade sit Navn bo.W 2Tag Vare paa Abib Maaned, at du holder Paaske for Herren din Gud; thi i Abib Maaned udførte Herren din Gud dig af Ægypten om Natten.TV#2Dog skal du ikke æde Blodet deraf; du skal udøse det paa Jorden som Vand.hUK2Inden dine Porte skal du æde det saavel den urene som den rene, som var det en Raa og en HjortT2Dog, om der er Lyde paa det, saa det er lamt eller blindt, hvad som helst slem Lyde det er, da skal du ikke ofre det for Herren, din Gud.uSe2Du skal æde det hvert Aar for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som Herren skal udvælge, du og dit Hus.eRE2Alt det førstefødte, som fødes af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, naar det er en Han, skal du hellige for Herren din Gud; du skal ikke arbejde med din Okses førstefødte og ikke klippe dine Faars førstefødte.TQ#2Lad det ikke være for svart for dine Øjne, at du lader ham fri fra dig; thi han har tjent dig dobbelt, efter en Daglønners Løn, seks Aar; og Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, du skal gøre. P;2Da skal du tage en Syl og stikke i hans Øre og i Døren, saa skal han være dig en Træl bestandig; og saaledes skal du og gøre ved din Tjenestepige. O2Og det skal ske, om han siger til dig: Jeg vil ikke gaa ud fra dig, fordi han elsker dig og dit Hus, fordi han lider vel hos dig: N2Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægyptens Land, og at Herren din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord i Dag.M-2Du skal rigeligen begave ham af dit smaa Kvæg og af din Lade og af din Perse; det som Herren din Gud velsigner dig med, deraf skal du give ham.SL!2 Og naar du lader ham fri fra dig, da skal du ikke lade ham gaa tomhændet."K?2 Naar din Broder, en Hebræer eller en Hebræerinde, sælges til dig, da skal han tjene dig i seks Aar, og i det syvende Aar skal du lade ham fri fra dig.CJ2 Thi fattige ville ikke ophøre at være i Landet; derfor byder jeg dig og siger, at du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din fattige i dit Land.NI2 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde det, at du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.Hy2 Tag dig i Vare, at der ikke er en nedrig Tanke i dit Hjerte, at du siger: Det syvende Aar, Henstandsaaret er nær, og at du er karrig imod din fattige Broder og ikke giver ham, og at han raaber over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.xGk2Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det som ham fattes.[F12Naar der vorder en fattig iblandt eder, en af dine Brødre, i en af dine Stæder i dit Land, som Herren din Gud giver dig: Da skal du ikke gøre dit Hjerte haardt og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.PE2Thi Herren din Gud har velsignet dig, som han har tilsagt dig; og du skal laane til mange Folk; men du skal ikke tage til Laans; og du skal herske over mange Folk, men de skulle ikke herske over dig.D 2dersom du ikkun hører Herren din Guds Røst, saa at du tager Vare paa at gøre efter alle disse Bud, som jeg byder dig i Dag.C+2kun at ingen skal blive en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv at eje det;jBO2Den fremmede maa du kræve; men det, som du har hos din Broder, skal din Haand give Henstand med; A2Og saaledes skal der forholdes med denne Henstand: Hver Ejermand, som har laant noget ud af sin Haand, skal give Henstand med det, som han har laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, naar man har udraabt Henstand for Herren.<@ w2Naar syv Aar ere til Ende, skal du lade Henstand ske.? 2Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre. > 2Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.q=]2Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.<2Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.{;q2Sa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.R:2Men naar Vejen er dig for lang at du ikke formaar at bære det der hen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naa Herren din Gud velsigner dig:92Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.R82Du skal tiende af al din Sæd Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.l7S2I maa ikke æde noget, Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moder Mælk.!6?2I maa æde hver ren Fugl.R52Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.G4 2og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken./3[2og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren$2E2Falken og Hornuglen og VibenJ12og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,%0G2og alle Ravne med deres Arter5/g2 og Kragen og Skaden og Glenten med dens ArterW.)2 Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen!-?2 I maa æde hver ren Fugl.V,'2 Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.d+C2 Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne; og Skæl, maa I æde.*-2og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.P)2Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;~(w2Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.K'2Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.R&2Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;8%m2Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.$)2Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.u# g2I ere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.'"I2 Thi du har hørt Herren din Guds Røst, at du skal holde alle hans Bud, som jeg befaler dig i Dag, at du skal gøre det, som ret er for Herren din Guds Øjne._!92 Og lad intet af det bandlyste hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin strenge Vrede og skænke dig Barmhjertighed og forbarme sig over dig og mangfoldiggøre dig, ligesom han har tilsvoret dine Fædre.^ 72 og du skal samle alt Byttet af den midt paa dens Gade og opbrænde det med Ild, baade Staden og alt Byttet af den, altsammen for Herren din Gud; og den skal være en Dynge evindelig, den skal ikke bygges ydermere.12 Da skal du slaa Indbyggerne i den samme Stad med skarpe Sværd; du skal ødelægge den, og alt det, som er i den, og dens Kvæg med skarpe Sværd;52 Da skal du ransage og udforske og spørge flitteligen; og se, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er sket midt iblandt eder:(K2 Der er nogle Mænd, Belials Børn, udgangne af din Midte, og de forføre deres Stads Indbyggere og sige: Lader os gaa og tjene andre Guder, som I, ikke kendte:a=2 Om du hører i en af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at bo udi, at man siger:}u2 paa det at hele Israel maa høre det og frygte og ikke blive ved at gøre efter denne onde Handel midt iblandt eder.72 Og du skal stene ham med Stene, og han skal dø; thi han søgte at drage dig fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus;2 Men du skal slaa ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at give ham Døden, og til sidst alt Folkets Haand.{2 Da samtyk ikke med ham, og hør ham ikke; og dit Øje skal ikke spare ham, og du skal ikke skaane ham og ej skjule ham.92 af Folkenes Guder, som ere rundt omkring eder, hvad enten de ere nær ved dig eller ere langt fra dig, fra Jordens ene Ende og til Jordens anden Ende:xk2 Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn eller din Datter eller din Hustru i din Arm eller din Ven, der er som din egen Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaa og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kendte,S!2 Men denne Profet eller den, som drømte den Drøm, skal dødes, fordi han har talet for Afvigelse fra Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land óg forløste eder af Trælles Hus, og fordi han vilde føre dig bort fra den Vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre paa og du skal borttage den onde af din Midte.2 I skulle vandre efter Herren eders Gud og frygte ham og holde hans Bud og høre hans Røst og tjene ham og hænge ved ham.V'2 Da skal du ikke lyde denne Profets Ord eller den, som drømte den Drøm; thi Herren eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske Herren eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.12 og det Tegn eller det Under, som han sagde til dig, sker, og han siger: Lader os gaa efter andre Guder, som du ikke kendte, og lader os tjene dem:x m2 Naar en Profet eller en, som drømmer en Drøm, staar op midt iblandt eder. og giver dig et Tegn eller et Under,wi2 I skulle holde hvert Ord, som jeg byder eder, at gøre derefter; du skal ikke lægge dertil og ej tage derfra.gI2 Du skal ikke gøre saaledes for Herren din Gud; thi de gjorde for deres Guder; alt det, som er vederstyggeligt for Herren, det som han hader; thi de have endog brændt deres Sønner og deres Døtre i Ilden for deres Guder.S!2 Saa forvar dig, at du ikke falder i Snaren efter dem, efter at de ere ødelagte for dit Ansigt, og at du ikke søger deres Guder og siger: Ligesom disse Folk tjente deres Guder, saa vil jeg ogsaa gøre. 2 Naar Herren din Gud faar udryddet Hedningerne for dit Ansigt, der hvor du drager hen at eje dem, og du ejer dem og bor i deres Land:A }2 Tag Vare paa og hør alle disse Ord, som jeg byder dig, at det maa gaa dig vel og dine Børn efter dig evindeligen, naar du har gjort det, som godt og ret er for Herren din Guds Øjne.. W2 Og du skal bringe dine Brændofre, Kødet og Blodet, paa Herren din Guds Alter, og Blodet af dine Ofre skal udøses paa Herren din Guds Alter, og Kødet maa du æde. 2 Dog de Ting, som du helliger, som hører dig til, og dine Løfter, dem skal du tage og komme med til det Sted, som Herren skal udvælge. 2 Du skal ikke æde det, at det maa gaa dig vel og dine Børn efter dig, naar du har gjort det, som ret er for Herrens Øjne.G 2 Du skal ikke æde det, du skal udøse det paa Jorden som Vand.sa2 Dog hold fast ved, at du ikke æder Blodet, thi Blodet er Sjælen; og du maa ikke æde Sjælen med Kødet.2 Dog kun, som var det en Raa eller en Hjort man æder, saaledes maa du æde det; den urene saavel som den rene maa æde det.!2 Men er det Sted langt fra dig, hvilket Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, da maa du slagte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, som Herren har givet dig, ligesom jeg har budet dig, og du maa æde det inden dine Porte efter al din Sjæls Lyst.H 2 Naar Herren din Gud udvider dine Landemærker, som han har tilsagt dig, og du siger: Jeg vil æde Kød; thi din Sjæl har Lyst til at æde Kød: Saa maa du æde Kød efter al din Sjæls Lyst.P2 Tag dig i Vare, at du ikke forlader Leviten, alle dine Dage i dit Land.92 Men du skal æde det for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som Herren din Gud udvælger, du og Søn og din Datter og din Tjener og din Tjenestepige og Leviten, som er i dine Porte; og du skal være glad for Herren din Guds Ansigt i alt det, som du udrækker dine Hænder til.2 Du maa ikke æde inden dine Porte Tiende af dit Korn og din nye Vin og din Olie, ej heller det førstefødte af dit store Kvæg eller dit smaa Kvæg, ej heller af noget af dine Løfter, som du har lovet, eller af dine frivillige Offer eller af din Haands Gaver.O2 Dog skulle I ikke æde Blodet; paa Jorden skal du udøse det som Vand.U%2 Dog maa du slagte og æde Kød efter al din Sjæls Lyst, efter Herren din Guds Velsignelse, som han har givet dig, i alle dine Porte; den urene og den rene maa æde det, som var det en Raa eller en Hjort.~-2 Men paa det Sted, som Herren udvælger, i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt det, som jeg byder dig.[}12 Tag dig i Vare, at du ikke ofrer dine Brændofre paa hvert det Sted, som du udser:U|%2 og I skulle være glade for Herren eders Guds Ansigt, I og eders Sønner og eders Døtre og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og Leviten, som er i eders Porte; thi han har ingen Del eller Arv med eder.{/2 da skal der være et Sted, som Herren eders Gud skal udvælge til at lade sit Navn bo der; derhen skulle I føre alt det, som jeg byder eder, eders Brændofre og eders Slagtofre, eder Tiende og eders Hænders Offergaver og alle eders udvalgte Løfter, hvilke I love Herren;8zk2 Naar I ere gangne over Jordanen og bo i Landet, som Herren eders Gud giver eder til Arv, og han giver eder Rolighed for alle eders Fjender trindt omkring, og I bo tryggeligen,^y72 Thi I ere ikke endnu komne til Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.}xu2 I skulle ikke i alt gøre efter det, som vi gøre her i Dag, saa at hver gør, hvad som helst er ret for hans Øjne.@w{2 og der skulle I æde for Herren eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Hænder til; I og eders Huse, ved hvad Herren din Gud har velsignet dig med._v92 Og derhen skulle I føre eders Brændofre, og eders Slagtofre og eders Tiender og eders Hænders Offergaver og eders Løfter og eders frivillige Ofre og de førstefødte af eders store Kvæg og af eders smaa Kvæg;-uU2 men paa det Sted, som Herren eders Gud udvælger af alle eders Stammer til der at sætte sit Navn, der hvor han vil bo, skulle I søge ham, og derhen skal du komme.:tq2 I skulle ikke gøre saaledes mod Herren eders Gud;Es2 og I skulle nedbryde deres Altere og sønderslaa deres Støtter og opbrænde deres Astartebilleder med Ild og omhugge deres Guders udskaarne Billeder og udslette deres Navn fra dette Sted.+rQ2 I skulle ødelægge alle de Steder, hvor Hedningene, hvilke I skulle eje, have tjent deres Guder, paa de høje Bjerge og paa Højene og under alle grønne Træer,4q e2 Disse ere de Skikke og de Bud, som I skulle tage Vare paa at gøre efter i det Land, som Herren dine Fædres Gud har givet dig til Eje, alle de Dage, som I leve paa Jorden.ypm2 Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.o2 Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det.#nA2 Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land; som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund?Fm2 Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig; ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.(lK2 og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.Sk!2 Velsignelsen, naar I lyde Herren eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag;Kj2 Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:;iq2 Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.@h{2 Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.}gu2 Da skal Herren fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere."f?2 Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:e92 at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders, Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.Md2 og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;c72 Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen. Og naar du lægger dig, og naar du staa op,.bW2 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl. og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.Da2 saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.w`i2 Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,U_%2 Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt. ^ 2 Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.']I2 Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl: \2 et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.~[w2 Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,9Zm2 Thi det Land som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.Y72 og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.X32 Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,RW2 Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.SV!2 og hvad han gjorde ved Datllan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.TU#2 og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtiI I ere komne til dette Sted;NT2 og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag;{Sq2 og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land;BR2 Og I skulle kende i Dag - thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det - Herren eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte ArmQ %2 Og du skal elske Herren din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage.P-2 Dine Fædre droge ned til Ægypten ved halvfjerdsindstyve Personer; men nu har Herren din Gud sat dig som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed.O2 Han er din Lovsang, og han er din Gud, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, hvilke dine Øjne have set.|Ns2 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du tjene; og ved ham skal du hænge hart, og ved hans Navn skal du sværge.YM-2 Derfor skulle I elske den fremmede; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.qL]2 men som skaffer faderløse og Enker Ret, og som elsker den fremmede, saa han giver ham Brød og Klæder.-KU2 Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som ikke anser Personer og ikke tager Gave,hJK2 Derfor skulle I omskære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.&IG2 ikkun til dine Fædre har Herren haft Lyst, saa at han elskede dem; og han har udvalgt deres Sæd efter dem, eder ud af alle Folk, som det ses paa denne Dag.bH?2 Se, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, Jorden og alt det, som er derpaa;_G92 at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel!RF2 Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;E92 Og Herren sagde til mig Staa op, gak hen at drage foran Folket, at de maa komme ind at eje Landet, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.D32 Og jeg stod paa Bjerget som første Gang fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og Herren hørte mig ogsaa den Gang, Herren vilde ikke ødelægge dig.C2 Derfor skulde Levi ingen Del eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saaledes som Herren din Gud har talet til ham..BW2 Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagts Ark, til at staa for Herrens Ansigt for at tjene ham og at velsigne i hans Navn indtil denne Dag.ZA/2 Derfra rejste de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land med Vandbække.!@=2 Og Israels Børn rejste fra Beeroth-Bne-Jaakan til Mosera; der døde Aron og blev begravet der, og hans Søn Eleasar gjorde Præstetjeneste i hans Sted.?)2 Saa vendte jeg mig og gik ned ad Bjerget, og jeg lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de bleve der, som Herren havde befalet mig./>Y2 Da skrev han paa Tavlerne ligesom den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem.=#2 Saa gjorde jeg en Ark af Sithimtræ og udhuggede to Stentavler som de første, og jeg gik op paa Bjerget og havde de to Tavler i min Haand. <2 Saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, hvilke du sønderbrød, og du skal lægge og dem i Arken.; 52 Paa den samme Tid sagde Herren til mig: Udhug dig to Stentavler som de første, og stig op til mig paa Bjerget, og du skal gøre dig en Ark af Træ:g:I2 Thi de ere dit Folk og din Arv, og du udførte dem med din store Kraft og med din udrakte Arm.d9C2 at Indbyggerne i det Land, af hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud at slaa dem ihjel i Ørken. 82 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob i Hu, vend dit Ansigt til dette Folks Haardhed og til dets Ugudelighed og til dets Synd,47c2 Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre ! ødelæg ikke dit Folk og din Arv, som du genløste med din store Kraft, og som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.$6C2 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt de fyrretyve Dage og de fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.Q52 I have været genstridige mod Herren, saa længe som jeg har kendt eder.W4)2 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaar op og indtager Landet, som jeg har givet eder, da vare I genstridige mod Herren eders Guds Mund og troede ikke paa ham og hørte ikke paa hans Røst.T3#2 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.Z2/2 Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild og stødte den og malede den godt, indtil den blev til fint Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned ad Bjerget.1y2 Men Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.0#2 Thi jeg gruede for den brændende Vrede, med hvilken Herren var vred paa eder til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa den Gang.s/a2 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede med, da I gjorde det onde for Herrens Øjne til at opirre ham|.s2 Da tog jeg fat paa begge Tavlerne og kastede dem ud af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øjne.&-G2 Og jeg saa, og se, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv, I vare hastigen afvegne fra den Vej, som Herren havde budet eder.,2 Og jeg vendte mig og gik ned ad Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder.'+I2 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen; og jeg vil gøre dig til et stærkere og større Folk end dette.\*32 Og Herren sagde til mig: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.k)Q2 Og Herren sagde til mig: Gør dig rede, gak hastigen ned herfra; thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, har handlet fordærveligt; de ere hastigen afvegne fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede.~(w2 Og det skete, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav Herren mig to Stentavler, Pagtens Tavler.,'S2 og Herren gav mig de to Stentavler, skrevne med Guds Finger, og paa dem alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag.^&72 Da jeg. var opgangen paa Bjerget at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, hvilken Herren havde sluttet med eder, da blev jeg paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand;n%W2 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, saa at han vilde have ødelagt eder.;$q2 Kom i Hu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, du udgik af Ægyptens Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været genstridige imod Herren.#2 Saa skal I du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land til Eje; thi du er et haardnakket Folk?"%2 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du ind for at eje deres Land, men for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt og for at stadfæste det Ord, som Herren svor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.z!o2 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra dit Ansigt, da skal du ikke sige i dit Hjerte: For min Retfærdigheds Skyld har Herren ført mig ind at eje dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.} u2 Saa skal du vide i Dag, at Herren din Gud, han gaar frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og ødelægge dem snarlig, saaledes som Herren har talet til dig.2 et stort Folk og højt af Vækst, Anakiternes Børn, som du kender, og som du har hørt sige om: Hvo kan staa for Anaks Børns Ansigt?* Q2 Hør, Israel! du gaar i Dag over Jordanen for at gaa ind og tage til Eje Folk, som ere Herre og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,)2Ligesom Hedningerne hvilke Herren lader omkomme for eders Ansigt, saaledes skulle I omkomme, fordi I ikke vilde høre Herren eders Guds Røst."?2Og det skal ske, om du glemmer Herren din Gud og vandrer efter andre Guder og tjener og tilbeder dem, da vidner jeg over eder i Dag, at I skulle omkomme.>w2Men du skal komme Herren din Gud i Hu, thi han er den, som giver dig Kraft til at skaffe dig Vælde, for at stadfæste sin Pagt, som han svor dine Fædre, som det ses paa denne Dag.fG2og du skulde sige i dit Hjerte: Min Kraft. Og min Haands Styrke har skaffet mig denne Vælde.$C2ham, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kendte, for at ydmyge dig og for at forsøge dig og at gøre vel imod dig i den sidste Tid;M2ham, som ledte dig igennem den store og forfærdelige Ørk, hvor der var giftige Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der ikke var Vand; ham, som lod Vand udflyde til dig af en haard Stenklippe;2og dit Hjerte skulde ophøje sig, og du skulde glemme Herren din Gud; som udførte dig af Ægyptens Land; af Trælles Hus;2 og dit store Kvæg og dit smaa Kvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres for dig, og alt det, som du har, formeres,J2 at du ikke skal æde og blive mæt og bygge gode Huse og bo deri,!2 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa at du ikke holder hans Bud og hans Befalinger og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag; ~Z}}|}|{zzzeyyy xIwwvSuu)t#sprqqppo)nQmmlKk{jjiiihh6ggeffetdddcbboaa;``$_Z^^Z]\[[ ZZY@XXWWVqUU=<<;%:V995877655$44322$11 0v05///..z.-,,j++8*-)c('':&&%%$$}$#"" !!* x UheHryFkP_[ V Q R 8KF@%>-y2 Og hans Navn skal kaldes i Israel: Den barfodedes Hus.h,K2 da skal hans Broders Hustru komme frem til ham for de Ædstes Øjne og drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i hans Ansigt; og hun skal svare og sige: Saa skal der gøres ved den Mand, som ikke vil bygge sin Broders Hus.+2Saa skulle de Ældste af hans Stad kalde ham og tale til ham; naar han staar fast derved og siger: Jeg har ikke Lyst til at tage hende,|*s2Men om Manden ikke har Lyst til at tage sin Broders Hustru, da skal hans Broders Hustru gaa op til Porten til de Ældste og sige: Min Mands Broder vægrer sig ved at oprejse sin Broder et Navn i Israel og vil ikke ægte mig i sin Broders Sted.))2Og det skal ske, den førstefødte, som hun føder, skal opføres efter hans døde Broders Navn, at dennes Navn ikke skal udslettes af Israel.(2Naar Brødre bo til Hobe, og en dør af dem, og han har ingen Søn, da skal den dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands uden for Slægten; hendes Mands Broder skal komme ind til hende og tage hende til sin Hustru og ægte hende i sin Broders Sted.F'2Du skal ikke binde Munden til paa en Okse, naar den tærsker.8&k2Man skal slaa ham fyrretyve Slag, man skal ikke lægge flere til, og man skal ikke blive ved at slaa ham mange Slag ud over disse, saa at din Broder ringeagtes for dine Øjne.2%_2Og det skal ske, om den skyldige har fortjent at slaas, da skal Dommeren lade ham lægge sig ned og lade ham slaa for sit Ansigt efter hans Skyld med et vist Antal Slag.?$ {2Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at man skal dømme dem, da skal man dømme den retfærdige at være retfærdig og dømme den skyldige at være skyldig.q#]2Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægyptens Land, derfor byder jeg dig at gøre denne Gerning."2Naar du plukker din Vingaard, da skal du ikke siden eftersanke; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til.!2Naar du ryster dit Olietræ, da skal du ikke siden efter gennemsøge Grenene; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til.{ q2Naar du høster din Høst paa din Ager og har glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det; det skal høre den fremmede, den faderløse og Enken til, paa det at Herren din Gud maa velsigne dig i al dine Hænders Gerning.!2Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægypten, og Herren din Gud udløste dig derfra; derfor byder; jeg dig at gøre denne Gerning.kQ2Du skal ikke bøje Retten for den fremmede, den faderløse, og ej tage en Enkes Klædebon til Pant2Forældre skulle ikke dødes for; Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes hver for sin Synd.X+2Du skal give ham hans Løn paa hans Dag, og Solen skal ikke gaa ned derover; thi han er nødlidende, og til den sætter han sin Hu; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.92Du skal ikke gøre en nødlidende og en fattig Daglønner Uret, være sig af dine Brødre eller af dine fremmede, som ere i dit Land inden dine Porte.<s2 Men du skal give ham Pantet tilbage, naar Solen gaar ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfældighed for Herren din Guds Ansigt.cA2 Men dersom han er en nødlidende Mand, da skal du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant.kQ2 Du skal staa udenfor, og den Mand, hvem du har laant noget, skal bære Pantet ud til dig uden for.mU2 Dersom du udlaaner til din Næeste noget Laan, da skal du ikke gaa ind i hans Hus og tage hans Pant._92 Kom i Hu, hvad Herren, din Gud gjorde ved Maria paa Vejen, der I droge ud af Ægypten.M2Tag dig i Vare for Spedalskheds Plage, saa at du tager vel Vare paa og gør efter alt det, som Præsterne, Leviterne skulle lære eder; eftersom jeg har budet dem, skulle I tage Vare paa at gøre.:o2Om nogen findes, som stjæler en Person af sine Brødre af Israels Børn og driver Handel med ham eller sælger ham, da skal samme Tyv dø, og du skal borttage den onde fra dig.wi2Man skal ikke tage begge Møllestene eller den øverste Møllesten til Pant; thi saa tager man Livet til Pant.P2Naar en Mand nylig har taget en Hustru, skal han ikke drage ud i Striden, og man skal ingen Tynge lægge paa ham; han skal være fri i sit Hus eet Aar og være glad med sin Hustru, som han har taget.ym2Da maa ikke hendes første Mand, som lod hende fare, atter tage hende til sin Hustru, siden hun er bleven uren, thi det er en Vederstyggelighed for Herrens Ansigt; og du skal ikke gøre det Land syndigt, som Herren din Gud giver dig til ArvL2og den samme anden Mand faar Had til hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver i hendes Haand og lader hende fare bort fra sit Hus; eller om den anden Mand dør, som tog hende til Hustru:M2og hun da gaar ud af hans Hus og gaar bort og bliver en anden Mands,r a2Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og hun ikke finder Naade for hans Øjne, fordi han fandt ublu Handel hos hende, og han da skriver hende et Skilsmissebrev og giver det i hendes Haand, og lader hende fare bort fra sit Hus, 2Naar du kommer i din Næstes staaende Korn, maa du plukke Aks med din Haand; men du maa ikke røre Seglen mod din Næstes staaende Korn. 2Naar du kommer i din Næstes Vingaard, da maa du æde Druer efter din Sjæls Lyst, til du er mæt; men du maa intet lægge i dit Kar. 52Det, som er udgaaet af dine Læber, skal du holde og gøre, saaledes som du har lovet Herren din Gud frivilligen det, som du har talet med din Mund.Q 2Men naar du lader være at love noget, skal det ikke være dig til Synd.! =2Naar du lover Herren din Gud et Løfte, da skal du ikke tøve med at betale det; thi Herren din Gud vil kræve det af dig, og det vil være dig en Synd.R2Af en fremmed maa du tage Aager, men af din Broder maa du ikke tage Aager, at Herren din Gud maa velsigne dig i alt det, som du udrækker din Haand til i det Land, som du kommer hen til for at eje det.wi2Du skal ikke tage Aager af din Broder, Pengeaager, Madaager eller Aager af nogen Ting, som der kan aagres med.92Du skal ikke bringe Skøgeløn eller Hundefortjeneste i Herren din Guds Hus efter noget Løfte; thi begge Dele er Herren din Gud en Vederstyggelighed.q]2Der skal ingen af Israels Døtre være en Skøge, og ingen af Israels Sønner skal være en Skørlevner. 2Hos dig skal han blive, i din Midte, paa det Sted, som han udvælger sig til Gode i en af dine Porte; du skal ikke forfordele ham.gI2Du skal ikke overantvorde en Træl til sin Herre, naar han er undluppen til dig fra sin Herre.Z/2Thi Herren din Gud vandrer midt i din Lejr for at udfri dig og at give dine Fjender hen for dit Ansigt; og din Lejr skal være hellig, saa at han ikke skal se nogen ublu Ting hos dig og vende sig bort fra dig.!=2 Og du skal have en Spade foruden dine Vaaben; og naar du sætter dig derude da skal du grave dermed og vende dig om og skjule det, som er gaaet fra dig.Q2 Og du skal have et Sted uden for Lejren, og der skal du gaa hen udenfor.iM2 Og hen imod Aften skal han bade sig i Vand, og naar Solen gaar ned, skal han komme ind i Lejren.*~O2 Naar der er en Mand iblandt eder, som ikke er ren for det, som ham kunde hændes om Natten, da skal han gaa ud uden for Lejren, han skal ikke komme ind i Lejren.Z}/2 Naar du gaar ud af Lejren imod dine Fjender, da tag dig i Vare for al ond Handel.U|%2De Børn, som de avle sig i det tredje Led, de maa komme i Herrens Menighed..{W2Du skal ikke have Vederstyggelighed til en Edomit, thi han er din Broder; du skal ikke have Vederstyggelighed til en Ægypter, thi du har været fremmed i hans Land.]z52Du skal ikke søge at fremme deres Fred eller deres Vel, alle dine Dage evindeligen?y2Men Herren din Gud vilde ikke høre Bileam, og Herren din Gud vendte dig Forbandelsen til Velsignelse; thi Herren din Gud havde dig kær.Sx!2for den Sags Skyld, at de ikke kom eder i Møde med Brød og med Vand paa Vejen, der I gik ud af Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, af Pethor i Mesopotamien, imod dig til at forbande dig.w#2En Ammonit og en Moabit maa ikke komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led maa ikke nogen af dem komme i Herrens Forsamling evindelig;}vu2Intet Horebarn maa komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led maa ikke nogen af hans komme i Herrens Forsamling.ku S2Ingen Gilding, enten han er bleven det ved Knusning eller ved Snit, maa komme i Herrens Forsamling.Ot2En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru og ej opslaa sin Faders Flig.Qs2Da skal den Mand, som laa hos hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve Sekel Sølv, og hun skal være hans Hustru for den Sags Skyld, at han krænkede hende; han maa ikke nogensinde lade hende fare.~rw2Naar nogen finder en Pige, en Jomfru, som ikke er trolovet, og tager fat paa hende og ligger hos hende, og de findes:hqK2Thi han fandt hende paa Marken; den trolovede Pige raabte, og der var ingen, som frelste hende.&pG2Men Pigen skal du ikke gøre noget, for Pigen er det ingen Dødssynd; thi ligesom en vil rejse sig imod sin Næste og slaa ham ihjel, saa er og denne Handel.#oA2Men dersom Manden finder den trolovede Pige paa Marken, og Manden holder fast paa hende og ligger hos hende, da skal alene Manden, som laa hos hende, dø. n2Da skulle I føre dem begge ud til samme Stads Port og stene dem med Stene, og de skulle dø, Pigen for den Sags Skyld, at hun ikke raabte i Staden, og Manden for den Sags Skyld, at han krænkede sin Næstes Hustru; og du skal borttage den onde af din Midte.pm[2Naar en Pige, en Jomfru, er trolovet med en Mand, og en Mand finder hende i Staden og ligger hos hende:Fl2Dersom en Mand findes at ligge hos en Kvinde, som er en Mands Ægtehustru; da skulle de begge tilsammen dø, Manden, som laa hos Kvinden, og Kvinden; og du skal borttage den onde af Israel.k 2Da skulle de føre Pigen ud til Døren af hendes Faders Hus, og Mændene af hendes Stad skulle stene hende med Stene, og hun skal dø, fordi hun gjorde en Daarlighed i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus; og du skal borttage den onde af din Midte.Qj2Men dersom det Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes:Zi/2Og de skulle straffe ham paa hundrede Sekel Sølv og give Pigens Fader dem, fordi han har ført ondt Rygte ud om en Jomfru i Israel; saa skal han have hende til Hustru, han maa ikke nogensinde lade hende fare.@h}2Og de Ældste af Staden skulle tage Manden og revse ham.Pg2Og se, han tillægger hende skammelige Ting og siger: Jeg har ikke fundet din Datters Jomfrudom, skønt disse ere min Datters jomfruelige Tegn; saa skulle de udbrede Klædet for de Ældste af Staden.|fs2Og Pigens Fader skal sige til de Ældste: Jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, og han har faaet Had til hende.wei2Da skal Pigens Fader og hendes Moder tage og bringe Pigens jomfruelige Tegn ud til Stadens Ældste til Porten.0d[2og tillægger hende skammelige Ting og fører ondt Rygte ud om hende og siger: Denne Kvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende:Uc%2 Naar en Mand tager en Hustru og kommer ind til hende, men faar Had til hende\b32 Du skal gøre dig Snore paa de fire Flige af dit Klædebon, som du skjuler dig med.Ma2 Du skal ikke iføre dig Klæder, vævede af uldent og Linned sammen.>`y2 Du skal ikke pløje med en Okse og med et Asen sammen._!2 Du skal ikke saa din Vingaard med to Slags, at din Sæds Fylde, som du saar, og Vingaardens Afgrøde ikke skal hjemfalde til Helligdommen.^/2Naar du bygger et nyt Hus, da skal du gøre et Rækværk om dit Tag, at du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder ned derfra:v]g2Men du skal lade Moderen fare og tage Ungerne til dig, at det maa gaa dig vel, og du maa forlænge dine Dage.A\}2Naar du finder en Fuglerede paa Vejen, i et Træ eller paa Jorden, og der er Unger eller Æg, og Moderen ligger paa Ungerne eller paa Æggene, da skal du ikke tage Moderen med Ungerne.5[e2Der skal intet Mandstøj være paa en Kvinde, og en Mand skal ikke føre sig i Kvindeklæder; thi hver den, som gør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud.Z2Du skal ikke se din Broders Asen eller hans Okse falde paa Vejen og undslaa dig for at tage dig af dem; du skal rejse dem op med ham.lYS2Og saaledes skal du gøre med hans Asen, og saaledes skal du gøre med hans Klæder, og saaledes skal du gøre med alt det, som din Broder har tabt, med hvad der er tabt af ham, og som du finder; du maa ikke undslaa dig derfor.MX2Men dersom din Broder ikke er nær hos dig, og du ikke kender ham, da skal du tage det ind i dit Hus, og det skal være hos dig, indtil din Broder søger derefter, da skal du give ham det tilbage.W 12Du skal ikke se din Broders Okse eller hans Lam farende vild og undslaa dig for at tage dig, af dem; men du skal føre dem tilbage til din Broder.hVK2da skal hans Krop ikke blive Natten over paa Træet, men du skal begrave ham paa den samme Dag; thi den, som bliver hængt, er en Guds Forbandelse; og du skal ikke gøre dit Land urent, som Herren din Gud giver dig til Arv.tUc2Og naar en Mand har gjort en Synd, som har fortjent Dødsdom, og han dødes, og du hænger ham paa et Træ,$TC2saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal dø; og du skal borttage den onde af din Midte, at al Israel maa høre det og frygte.S!2de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og genstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker;R}2da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham og føre ham frem til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port,Q+2Om en Mand har en modvillig og genstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,KP2men han skal kendes ved den førstefødte Søn af hende, som han hader, og give ham dobbelt Lod af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.kOQ2Da skal det ske paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han har, at han ikke skal have Magt til at gøre Sønnen af hende, som han elsker, til den førstefødte, i Stedet for den førstefødte Søn af hende, som han hader;EN2Om en Mand har to Hustruer een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, baade den, han elsker, og een, som han hader, og den førstefødte Søn er den forhadtes:dMC2Men det skal ske, om du ikke har Behagelighed til hende, da skal du lade hende fare efter hendes Sjæls Begæring og ikke sælge hende for Penge; du skal ikke behandle hende som Trælkvinde, fordi du har krænket hende.aL=2 og hun skal bortlægge sit Fangenskabs Klæder fra sig, og hun skal blive i dit Hus og begræde sin Fader og sin Moder en Maanedstid; og derefter maa du gaa til hende og ægte hende, og hun skal blive dig til Hustru.iKM2 Da skal du føre hende midt ind i dit Hus, og hun skal lade sit Hoved rage og skære sine Negle,J 2 og du, ser iblandt Fangerne en Kvinde, som er dejlig af Skikkelse, og du faar Lyst til hende, og du tager dig hende til Hustru:I}2 Naar du uddrager i Krigen imod dine Fjender, og Herren din Gud giver dem i din Haand, saa at du fører dem i Fangenskab,rH_2 Og du skal borttage det uskyldige Blod af din Midte; thi du skal gøre det, som er ret for Herrens Øjne.G2Søn dit Folk Israel, som du, Herre ! har forløst og læg ikke uskyldigt Blod paa dit Folk Israel; saa bliver Blodet sonet, for dem.oFY2Og de skulle vidne og sige: Vore Hænder have ikke udøst dette Blod, og vore Øjne have ikke set det.E-2Og alle de Ældste af den samme Stad, de som ere næst ved den ihjelslagne, skulle to deres Hænder over Kvien, som Nakken er brudt paa i Dalen.GD 2Saa skulle Præsterne, Levi Sønner, gaa frem; thi Herren din Gud har udvalgt dem til at tjene sig og til at velsigne i Herrens Navn; og al Trætte og al Plage skal afgøres efter deres Ord.9Cm2og de Ældste af samme Stad skulle føre Kvien ned til en Dal med stedse rindende Vand, i hvilken der ikke arbejdes eller saas; og der i Dalen skulle de bryde Nakken paa Kvien.&BG2Og den Stad, som er næst ved den ihjelslagne, den Stads Ældste skulle tage en Kvie af Kvæget, som man ikke har arbejdet med, og som ikke har draget i Aag;A2Da skulle dine Ældste og dine Dómmere gaa ud, og de skulle maale til de Stæder, som ere rundt omkring den ihjelslagne..@ Y2Naar der bliver funden en ihjelslagen i Landet, hvilket Herren din Gud giver dig at eje, liggende paa Marken, og det ikke er vitterligt, hvo der har slaaet ham ihjel:6?g2Kun de Træer, som du ved om at det ikke er Frugttræer, dem maa du ødelægge og afhugge, at du kan bygge Bolvælk imod Staden, som fører Krig imod dig, indtil den falder.>2Naar du belejrer en Stad mange Dage og strider imod den for at indtage den, da skal du ikke ødelægge dens Træer ved at hugge ned paa dem med Øksen, thi du skal; æde af dem og ikke afhugge dem thi mon Markens Træer ere Mennesker, som af dig skulle belejres?&=G2paa det at de ikke skulle lære eder at gøre efter alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort for deres Guder, og I skulle synde mod Herren eders Gud<12Thi du skal bandlyse dem, nemlig Hethiterne og Amoriterne, Kananiterne og Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne, som Herren din Gud har budet dig,y;m2Kun i disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve noget, som drager Aande.}:u2Saaledes skal du gøre mod alle Stæderne, som ere saare langt fra dig, og som ikke ere af disse Hedningers Stæder.=9u2Kun Kvinderne og de smaa Børn og Kvæget og alt det, som er i Staden, alt Byttet deraf maa du røve for dig, og du skal nyde dine Fjenders Bytte, som Herren din Gud har givet dig.k8Q2 Og Herren din Gud skal give den i din Haand, og du skal slaa alt Mandkøn i den med skarpe Sværd.e7E2 Men dersom den ikke vil gøre Fred med dig, men føre Krig imod dig, da skal du belejre den.6'2 Og det skal ske, om den svarer dig fredelig og lader op for dig, da skal alt det Folk, som findes i den, være dig skatskyldigt og tjene dig._592 Naar du nærmer dig til en Stad; til at stride imod den, da skal du; tilbyde den Fred.~4w2 Og det skal ske, naar Fogederne have endt at tale til Folket, da skulle de beskikke Hærførere i Spidsen for Folket.q3]2Og Fogederne skulle blive ved at tale til Folket og sige: Er der en Mand, om er frygtagtig og blødhjertet, han gaa hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal gøre sine Brødres Hjerte mistrøstigt, som hans eget Hjerte er.H2 2Og er der en Mand, som har trolovet sig en Hustru og ikke har taget hende til Ægte, han gaa hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal dø i Krigen, og en anden Mand skal tage hende.S1!2Og er der en Mand, som har plantet; en Vingaard og ikke nydt Frugten af den, han gaa hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal dø i Krigen, og en anden Mand skal nyde den første Frugt af den._092Men Fogederne skulle tale til Folket og sige: Er der en Mand som har bygget et nyt Hus og ikke indviet det, han gaa hen og vende tilbage til sit Hus, at han ikke skal dø i Krigen, og en anden Mand skal indvie det.p/[2Thi Herren eders Gud er den som gaar med eder, at stride for eder imod eders Fjender for at frelse ederL.2Og han skal sige til dem: Hør, Israel! I nærme eder i Dag til Striden imod eders Fjender, lader eders Hjerte ikke blive modløst, frygter ikke og forfærdes ikke og gruer ikke for deres Ansigt!d-C2Og det skal ske, naar I nærme eder Striden, da skal Præsten gaa; frem og tale til Folket.J, 2Naar du uddrager til Krig imod din Fjende, og du ser Heste og Vogne, ja Folk, flere end du, da skal du ikke frygte for dem; thi Herren din Gud er med dig, han som førte dig op af Ægyptens Landn+W2Og dit Øje skal ikke spare: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.y*m2at de øvrige maa høre det óg frygte og ikke blive ved at gøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.)2da skulle I gøre ved ham, saaledes som han havde tænkt at gøre ved sin Broder; og du skal borttage den onde af din Midte,t(c2og Dommerne skulle ransage; og se, er det Vidne et falsk Vidne, som har vidnet falskeligen imod sin Broder, '2Da skulle de to Mænd, som have Trætte, staa frem for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, dem som ere i de Dage,a&=2Naar et uretfærdigt Vidne staar frem imod nogen, at vidne imod ham om en Overtrædelse:M%2Eet Vidne skal ikke staa frem imod nogen for nogen Misgerning eller for nogen Synd, i hvad Haande Synd nogen har syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes.$72Du skal ikke flytte din Næstes Markskel, som Forfædrene satte til Skel i din Arv, som du arver i dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eje.p#[2 Dit Øje skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaa dig vel.}"u2 Da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra og give ham i Blodhævnerens Haand, og han skal dø.$!C2 Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham og rejser sig imod ham og slaar ham ihjel, at han dør, og han flyr til en af disse Stæder: 2 at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.J2 naar du holder alle disse Bud, saa du gør det, hvilket jeg befaler dig i Dag, at elske Herren din Gud og at vandre i hans Veje alle Dage: Da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre,.W2Og dersom Herren din Gud gør dit Landemærke videre, saaledes som han har tilsvoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre;I 2Derfor byder jeg dig og siger: Du skal udskille dig tre Stæder._92saa at Blodhævneren ikke skal forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naa ham, naar Vejen er lang, og slaa ham ihjel, skønt ingen Dødsdom er over ham; efterdi han ikke havde hadet ham tilforn.~w2og den, som gaar ud med sin Næste i Skoven for at hugge Træer, og hans Haand slaar til med Øksen for at afhugge Træet, og Jernet farer af Skaftet og rammer hans Næste, saa at denne dør: Han kan fly til en af disse Stæder, at han maa leve,&G2Og saaledes skal der forholdes med den Manddraber, som tør fly derhen og blive ved Live: Den, som slaar sin Næste af Vanvare og har ikke hadet ham tilforn;;q2Du skal berede dig Vej til dem, og i tre Dele skal du dele dit Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være saaledes, at hver Manddraber kan fly hen til den.iM2Da skal du udskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig til Eje. 2Naar Herren din Gud har udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, og du ejer dem og bor i deres Stæder og i deres Huse:F2Naar Profeten taler i Herrens Navn, og det Ord sker ikke, og det kommer ikke: Da er det et Ord, som Herren ikke har talet; den Profet har talet det i Formastelse, du skal ikke grue for ham.b?2Og om du siger i dit Hjerte, hvorledes kunne vi kende det Ord, som Herren ikke har talet:.W2Men den Profet, som formaster sig til at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke har befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den Profet skal dø.|s2Og det skal ske, at den, som ikke vil høre paa mine Ord, som han skal tale i mit Navn, af ham skal jeg kræve det.1]2Jeg vil oprejse dem en Profet midt ud af deres Brødre, ligesom du er; og jeg vil lægge mine Ord i hans Mund, og han skal tale til dem alt det, som jeg vil befale ham.I 2Da sagde Herren til mig: De have talet vel i det, de have talet.N2aldeles som du begærede af Herren din Gud ved Horeb paa Forsamlingens Dag og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herren min Guds Røst og ikke ydermere se denne store Ild, at jeg ikke skal dø.sa2En Profet af din Midte, af dine Brødre, ligesom mig, skal Herren din Gud oprejse dig; ham skulle I høre;2Thi disse Hedninger, som du skal fordrive, de have hørt efter Dagvælgere og Spaamænd; men sligt har Herren din Gud ikke tilstedet dig.4 e2 Du skal være fuldkommen for Herren din Gud. ;2 Thi hver, som gør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren, og for disse Vederstyggeligheders Skyld fordriver Herren din Gud dem fra sit Ansigt. 2 eller som omgaas med Manen, eller som adspørger en Spaamand eller er en Tegnsudlægger, eller som gør Spørgsmaal til de døde.N 2 Der skal ikke findes hos dig nogen, som lader sin Søn eller sin Datter gaa igennem Ilden, nogen som omgaas med Spaadom eller er en Dagvælger, eller som agter paa Fugleskrig eller er en Troldkarl, 2 Naar du kommer til det Land, hvilket Herren din Gud giver dig, da skal du ikke lære at gøre efter disse Folks Vederstyggeligheder.V'2Da skulle de nyde lige Del, foruden hvad han ejer af solgt Gods fra Fædrene.ue2og han tjener i Herren sin Guds Navn, ligesom alle hans Brødre, Leviterne, som staa der for Herrens Ansigt:)M2Og nar en Levit kommer fra dine Porte i hele Israel hvor han opholder sig, og han kommer efter sin Sjæls fulde Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge,2thi Herren din Gud har udvalgt ham af alle dine Stammer til at staa og tjene i Herrens Navn ham og hans Sønner alle DagekQ2Det første af dit Korn, din nye Vin og din Olie og den første Uld af dine Faar skal du give ham;%E2Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som ofre Ofret, enten Okse eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kæverne og Kallunet.p[2Og han skal ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han har talet til ham. 2Præsterne, Leviterne, hele Levi Stamme skal ikke have Del eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildofre og hans Arv.L2for at hans Hjerte ikke skal ophøje sig over hans Brødre, ej heller vige fra Budet til højle eller venstre Side, for at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.@{2Og den skal være hos ham, og han skal læse i den alle sit Livs Dage, paa det han kan lære at frygte Herren sin Gud, at holde alle denne Lovs Ord og disse Skikke og gøre efter dem,)~M2Og det skal ske, naar han sidder paa sit Riges Trone, da skal han lade sig skrive en Afskrift af denne Lov i en Bog efter den, som er hos Præsterne, Leviterne.}2Han skal ikke heller tage sig mange Hustruer, at hans Hjerte ikke skal afvige; han skal ikke heller samle sig saare meget Sølv og Guld.T|#2Kun skal han ikke holde mange Heste og ikke komme Folket til at drage tilbage til Ægypten for at hente mange Heste; thi; Herren har sagt eder: I skulle ikke herefter ydermere drage tilbage ad denne Vej.V{'2da skal du sætte den til Konge over dig, som Herren din Gud skal udvælge; du skal sætte en af dine Brødres Midte til Konge over dig, du maa ikke sætte over dig en fremmed Mand, som ikke er din Broder.:zo2Naar du kommer i det Land, som Herren din Gud giver dig, og ejer det og bor deri, og du siger: Jeg vil sætte en Konge over mig ligesom alle Folkene, som ere trindt omkring mig,Ry2 for at alt Folket maa høre det og frygte og ikke mere handle hovmodigen.Nx2 Men den Mand, som gør noget i Hovmodighed, at han ikke vil høre Præsten, som staar til at tjene der for Herren din Gud, eller Dommeren, den Mand skal dø, og du skal borttage den onde af Israel,Gw 2 Efter den Lovs Lydelse, som de lære dig, og efter den Ret, som de sige dig, skal du gøre; du skal ikke vige fra det Ord, som de tilkendegive dig, hverken til højre eller til venstre Side.9vm2 Og du skal gøre efter det Ords Lydelse, som de give dig til Kende fra det Sted, som Herren skal udvælge, og du skal tage Vare paa, at du gør efter alt det, som de lære dig./uY2 Og du skal komme til Præsterne, Leviterne og til den Dommer, som mon være i de samme Dage; og du skal forespørge dig, saa skulle de give dig Rettens Ord til Kende.t2Naar en Sag for Retten er for vanskelig for dig, imellem Blod og Blod, imellem Sag og Sag og imellem Slag og Slag, i hvad Retstrætte der kan være inden dine Porte: Da skal du gøre dig rede og gaa op til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.s#2Vidnernes Haand skal først være paa ham til at slaa ham ihjel og til sidst alt Folkets Haand; saa skal du borttage den onde af din Midte.r2Efter to Vidners eller tre Vidners Mund skal den lide Døden, som er skyldig at dø; han skal ikke lide Døden efter eet Vidnes Mund.,qS2Da skal du føre den Mand eller den Kvinde, som gjorde denne onde Handel, ud til dine Porte, Manden eller Kvinden, og du skal stene dem med Sten, og de skulle dø.+pQ2og det bliver givet dig til Kende, og du hører det: Da skal du ransage det vel; og se, er det Sandhed, er det Ord vist, er denne Vederstyggelighed sket i Israel:o!2og denne gaar hen og tjener andre Guder og tilbeder dem, enten Sol eller Maane eller noget af hele Himmelens Hær, som jeg ikke har budet,@n{2Naar der findes midt iblandt dig, i en af dine Byer, som Herren din Gud giver dig, Mand eller Kvinde, som gør det, som er ondt for Herren din Guds Øjne, ved at overtræde hans Pagt,m 2Du skal ikke ofre Herren din Gud Okse eller Lam, som har en lyde, eller nogen slem Ting: thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.Hl 2Du skal ikke oprejse dig Støtter, hvilke Herren din Gud hader.vkg2Du skal ikke sætte dig Astartebilleder af noget Slags Træ ved Herren din Guds Alter, som du skal gøre dig.bj?2Ret, Ret skal du efterjage, at du maa leve og eje det Land, som Herren din Gud giver dig.,iS2Du skal ikke bøje Retten, du skal ej heller anse nogens Person, og du skal ikke tage Gave; thi Gaven forblinder de vises Øjne og forvender de retfærdiges Sager. h;2Du skal sætte dig Dommere og Fogeder i alle dine Porte, som Herren din Gud giver dig, for dine Stammer; og de skulle dømme Folket med retfærdig Dom.\g32men hver med Haands Gave, efter Herren din Guds Velsignelse, som han har givet dig.|fs2Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge, paa de usyrede Brøds Højtid og paa Ugernes Højtid og paa Løvsalernes Højtid; og der skal ingen ses tomhændet for Herrens Ansigt;Ye-2Syv Dage skal du holde Højtid for Herren din Gud paa det Sted, som Herren skal udvælge; fordi Herren din Gud skal velsigne dig i al din Afgrøde og i al dine Hænders Gerning, derfor skal du kun være glad.Ad}2Og du skal være glad under din Højtid, du og din Søn og din Datter og din Tjener og din Tjenestepige og Leviten og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte.ncW2 Du skal holde Løvsalernes Højtid for dig syv Dage, naar du har indsamlet af din Lo og af din Perse.mbU2 Og du skal komme i Hu, at du har været en Træl i Ægypten; og du skal holde og gøre disse Skikke. .~~~M}}=||F{Fzyyxww^vvOuut{srqpp:onn/mml+k|kjjOiighhhggVffeeGddEcc]bbba``P__r_9^^&]m\\f[ZZYwXXAXWW0V-UTTwSS#RR QPPO>NMMM LPKK\JJiIII0HGGGF@EEXDgCpBBA^@}?>>X==X<;::987776~6544333221000//.-(,>+*)):(("'&&U%k$$#""O!!J BkeTy-rf$mz F  r)43,|2 Skulle I gengælde Herren saaledes, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som har købt dig han skabte dig og beredte dig.z{o2 Det har fordærvet sig for ham, det er ikke hans Børn, det er deres Skændsel, - en forvendt og vanartet Slægt.z2 Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig.Ay2 thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud Ære!x2 Min Lærdom skal dryppe som Regnen, min Tale skal flyde som Duggen, som Støvregen paa Græs og som Regndraaber paa Urter;Lw 2 Hører til, I Himle! og jeg vil tale, og Jorden høre min Munds Ord!Wv)2Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren indtil Enden.}uu2Thi jeg ved, at efter min Død ville I vist handle fordærveligt og afvige fra den Vej, som jeg har budet eder, saa skal det onde møde eder i de sidste Dage, naar I gøre det onde for Herrens Øjne til at opirre ham med eders Hænders Gerning.0t[2Forsamler til mig alle de ældste af eders Stammer og eders Fogeder, saa vil jeg tale disse Ord for deres Øren, og jeg vil tage Himmelen og Jorden til Vidne imod dem.6sg2Thi jeg kender din Genstridighed og din haarde Nakke; se, medens jeg endnu lever hos eder i Dag, have I været genstridige imod Herren, og hvor meget mere da efter min Død.r2Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Siden af Herren eders Guds Pagts Ark, og den skal være der til et Vidne imod dig.Fq2da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, og sagde:_p92Og det skete, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil Enden,3oa2Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk; thi du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg har tilsvoret dem; og jeg vil være med dig.Vn'2Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den.m+2Og det skal ske, naar mangfoldige Ulykker og Angster ramme det, da skal denne Sang lyde imod det som et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Afkoms Mund; thi jeg kender dets Tanke, som det denne Dag omgaas med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg har svoret.l2Thi jeg vil føre det ind i Landet, som jeg tilsvor dets Fædre, hvilket flyder med Mælk og Honning, og det skal æde og mættes fede sig; og det skal vende sit Ansigt til andre Guder, og de skulle tjene dem og opirre mig, og de skulle gøre min Pagt til intet.k/2Saa skriver eder nu denne Sang og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, for at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.j2og jeg vil skjule mit Ansigt paa den samme Dag for alt det ondes Skyld, som det har gjort; thi det har vendt sit Ansigt til andre Guder.@i{2Og min Vrede skal optændes, imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige Ulykker og Angster skulle ramme det; og det skal sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi min Gud ikke er midt iblandt mig?lhS2Og Herren sagde til Mose: Se, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal staa op og bole efter de fremmede Guder i det Land, i hvis Midte det gaar hen, og forlade mig og tilintetgøre min Pagt, som jeg har gjort med det.bg?2Og Herren lod sig se i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.ofY2Og Herren sagde til Mose: Se, dine Dage ere komne nær, at du skal dø; kald Josva og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose og Josva gik, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.3ea2 og at deres Børn, som ikke kende det, skulle høre og lære at frygte Herren eders Gud alle de Dage, som I leve i det Land, hvorhen I drage over Jordanen til at eje det.`d;2 Lad samle Folket, Mændene og Kvinderne og smaa Børn og din fremmede, som er inden dine Porte, at de maa høre, og at de maa lære og frygte Herren eders Gud og tage Vare paa at gøre efter alle Ordene i denne Lov;*cO2 naar al Israel kommer at lade sig se for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge, da skal du udraabe denne Lov for al Israel, for deres Øren.zbo2 Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere til Ende, paa Henstandsaarets bestemte Tid, paa Løvsalernes Højtid,a 2 Og Mose skrev denne Lov og gav den til Præsterne, Levis Sønner, som bare Herrens Pagts Ark, og til alle de Ældste af Israel.`2Og Herren, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!h_K2Og Mose kaldte Josva og sagde til ham for hele Israels Øjne: Vær frimodig og vær stærk, thi du skal indgaa med dette Folk i det Land, som Herren tilsvor deres Fædre at give dem; og du skal dele det til Arv imellem dem.>^w2Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.y]m2Og naa Herren giver dem hen for eders Ansigt, da skulle I gøre ved dem efter hvert Bud, som jeg har budet eder. \2Og Herren skal gøre ved dem, som han gjorde imod Sihon og imod Og, de Amoriters Konger, og imod deres Land, hvilket han ødelagde.7[i2Herren din Gud, han gaar over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eje dem; Josva han skal gaa over for dit Ansigt, som Herren har talet.1Z]2Og han sagde til dem: Jeg er i Dag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaa ud og gaa ind, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke gaa over denne Jordan.:Y s2Og Mose gik frem og talede disse Ord til al Israel.ZX/2at du maa elske Herren din Gud og høre paa hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du maa blive i Landet, som Herren tilsvor dine Fædre, Araham, Isak og Jakob, at give dem.EW2Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg har forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du maa udvælge Livet, paa det du maa leve, du og din Sæd,/VY2Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det.U 2Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem:xTk2Thi jeg byder dig i Dag at elske Herren din Gud, at vandre i hans Veje og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, at du maa leve og formeres, og Herren din Gud maa velsigne dig i det Land, som du kommer hen til for at eje det.PS2Se, jeg har lagt dig for i Dag Livet og det gode og Døden og det onde.bR?2Thi det Ord er saare nær hos dig, i din Mund og i dit Hjerte, at du skal gøre derefter.(QK2 Det er ej heller paa hin Side Havet, at du maatte sige: Hvo vil fare os over paa hin Side Havet og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?P2 Det er ikke i Himmelen, at du maatte sige: Hvo vil fare os op til Himmelen og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre dereftermOU2 Thi dette Bud, som jeg byder dig i Dag, det er ikke underligt for dig, det er ej heller langt borte.SN!2 naar du hører paa Herren din Guds Røst, saa at du holder hans Bud og hans Skikke, det som er skrevet i denne Lovbog; naar du omvender dig til Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske SjælM2 Og Herren din Gud skal give dig Overflod under alle dine Hænders Gerninger af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt, dig til Gode; thi Herren vil atter glæde sig over dig til det gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre,{Lq2Men du skal omvende dig og høre paa Herrens Røst, og du skal gøre efter alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag.K2Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som hade dig, og som have forfulgt dig.&JG2Og Herren din Gud skal omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, at du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl, at du maa leve.&IG2Og Herren din Gud skal føre dig til det Land, som dine Fædre ejede, og du skal eje det, og han skal gøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.sHa2Om nogen af dig var fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra."G?2da skal Herren din Gud vende dit Fangenskab og forbarme sig over dig og atter samle dig fra alle de Folk, til hvilke Herren din Gud havde bortspredt dig.(FK2og du omvender dig til Herren din Gud, og du hører hans Røst, aldeles som jeg byder dig i Dag, du og dine Børn, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;fE I2Og det skal ske, naar alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, sóm jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen Herren din Gud har fordrevet dig;D-2de skjulte Ting ere for Herren vor Gud; men de aabenbare ere for os og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gøre efter alle denne Lovs Ord.C92og Herren har oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og i stor Fortørnelse og bortkastet dem til et andet Land, som det ses paa denne Dag; B 2Derfor er Herrens Vrede optændt imod dette, Land, saa at han har ført al den Forbandelse over det, som er skrevet i denne Bog,~Aw2og de gik bort og tjente andre Guder og tilbade dem, de Guder, som de ikke kendte, og som han ikke havde tildelt dem:@!2Da skal man sige: Fordi de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægyptens Land;?2ja, da skulle alle Folk sige: Hvorfor har Herren gjort saaledes imod dette Land? hvad er dette for en stor brændende Vrede?v>g2Svovl og Salt, Brand over hele Landet, saa at det ikke kan besaas, ej heller give Grøde, og ingen Urt kan opvokse derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim bleve omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed;m=U2Og den følgende Slægt skal sige, ja eders Børn, som skulle opstaa efter eder, og den fremmede, som skal komme fra et langt bortliggende Land, naar de se dette Lands. Plager og de Sygdomme, med hvilke Herren har hjemsøgt det, <2og Herren skal fraskille ham til det onde fra alle Israels Stammer, efter al den Pagts Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.f;G2Herren vil ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkærhed skal da ryge imod denne Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham, og Herren skal udslette hans Navn under Himmelen,f:G2og det skal ske, naar han hører denne Forbandelses Ord, han da velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaa mig vel, endskønt jeg vandrer i mit Hjertets Stivhed, for at det vædede maa rives bort med det tørstige.92for at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Kvinde eller Slægt eller Stamme om vender sit Hjerte i Dag fra Herren vor Gud til at gaa bort og tjene disse Hedningers Guder; at der ikke skal være en Rod iblandt eder, som bærer Gift og Malurt;s8a2og I saa deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder: Træ og Sten, Sølv og Guld, som vare hos dem,t7c2Thi I vide, at vi boede i Ægyptens Land, og at vi drog midt igennem hos Hedningerne, hvor I droge igennem;|6s2men med den, som her er og staar i Dag med os for Herren vor Guds Ansigt, og med den, som ikke er her i Dag med os.M52Og ikke med eder alene gør jeg denne Pagt og dette edelige Forbund,-4U2 at han maa oprejse dig i Dag sig til et Folk, og han maa være dig til Gud, som han har talet til dig, og som han har tilsvoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.|3s2 for at du skal træde over i Herren din Guds Pagt og i hans edelige Forbund, som Herren din Gud gør med dig i Dag;{2q2 eders smaa Børn, eders Hustruer og din fremmede, som er midt i dine Lejre, baade din Vedhugger og din Vanddrager,1!2 I staa i Dag alle sammen for Herren eders Guds Ansigt, eders Øverster, eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,p0[2 Saa holder denne Pagts Ord og gører efter dem, at I kunne gøre viseligen alt det, som I skulle gøre.k/Q2Og vi indtoge deres Land, og vi gave Rubeniten og Gaditen og den halve Manasse Stamme det til Arv..2Og der I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.w-i2I have ikke ædet Brød og ej drukket Vin eller stærk Drik, for at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud.,'2Og fyrretyve Aar har jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke opslidte paa eder, og dine Sko bleve ikke opslidte paa din Fod.+2Men Herren har ikke givet eder Hjerte til at forstaa eller Øjne til at se med eller Øren til at høre med indtil denne Dag.\*32de store Forsøgelser, som dine Øjne have set, de Tegn og de store underlige Ting.5)e2Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem; I have set alt det, som Herren gjorde for eders Øjne i Ægyptens Land ved Farao og alle hans Tjenere og ved hans ganske Land,( )2Disse ere den Pagts Ord, som Herren befalede Mose at gøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem ved Horeb.'2DOg Herren skal føre dig tilbage til Ægypten igen paa Skibe ad den Vej, om hvilken jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere se den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender som Trælle og som Trælkvinder, og der skal ingen være, som vil købe.=&u2COm Morgenen skal du sige: Gid det var Aften! og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen! for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for det Syn, dine Øjne skulle se.r%_2BOg dit Liv skal hænge i et Haar for dig, og du skal ræddes Dag og Nat og ikke være sikker paa dit Liv.<$s2AOg du skal ingen Rolighed have iblandt disse Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have; og Herren skal give dig der et bævende Hjerte og hentærede Øjne og en bedrøvet Sjæl.H# 2@Og Herren skal adsprede dig iblandt alle Folk fra den ene Ende af Jorden til den anden Ende af Jorden; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kendte, Træ og Sten. "2?Og det skal ske, at ligesom Herren glædede sig over eder, ved at gøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal Herren glæde sig over eder, ved at fordærve eder og ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, som du kommer hen til for at eje det.(!K2>Og I skulle blive tilovers som en liden Hob, i det Sted, at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed, fordi du ikke hørte paa Herren din Guds Røst. 2=Ja, al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal Herren lade komme over dig, indtil du ødelægges.tc22og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm og med en stor Rædsel og med Tegn og med underlige Gerninger.}=u2Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og saa vor Trængsel og vor Møje og vor Nød;\<32Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os og lagde en haard Trældom paa osd;C2Da skal du vidne og sige for Herren din Guds Ansigt: Min Fader var en omvankende Syrer, og han drog med nogle faa Mennesker ned til Ægypten og var fremmed der, og han blev der til et stort, stærkt og mangfoldigt Folk.k:Q2Og Præsten skal tage Kurven af din Haand, og han skal sætte den ned foran Herren din Guds Alter.:9o2Og du skal komme til Præsten, som er i de Dage, og sige til ham: Jeg forkynder i Dag for Herren din Gud, at jeg er kommen i det Land, som Herren tilsvor vore Fædre at give os.s8a2Da skal du tage af det første af al Jordens Frugt, som du bringer ind af dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig, og lægge det i en Kurv; og du skal gaa til det Sted, som Herren, din Gud skal udvælge til der at lade sit Navn bo.{7 s2Og det skal ske, naar du kommer ind i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og du ejer det og bor derudi:|6s2Og det skal ske, naar Herren din Gud faar skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som Herren din Gud giver dig til Arv for at eje det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen; du skal ikke glemme det. 5;2hvorledes han kom imod dig paa Vejen og slog din Bagtrop, alle de udmattede, som droge efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud.P42Kom i Hu, hvad Amalek gjorde dig paa Vejen, der I droge ud af Ægypten,c3A2Thi hver som gør dette, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud, enhver som gør Uret.&2G2Du skal have en fuldkommen og ret Vægt, du skal have en fuldkommen og ret Efa, paa det dine Dage skulle forlænges i det Land, som Herren din Gud giver dig.G1 2Du skal ikke have to Slags Efa i dit Hus, en stor og en liden.N02 Du skal ikke have tvende Slags Vægt i din Pose, en stor og en liden.C/2 Da skal du afhugge hendes Haand; dit Øje skal ikke spare.N.2 Naar Mænd trættes sammen, den ene med den anden, og den enes Hustru kommer nær til for at udfri sin Mand af hans Haand, som slaar ham, og hun rækker sin Haand ud og tager fat paa dennes Blusel: W~~}}}Q}|s{{&zz&yynxww`w vnuuott~tses rr_rqmppboonnm{llkl k^jjfiihiggvffeede dmccbaaN``8__(^G]]<\\[[+ZZQYYMXXW`VVUUUTT S^RRAQQHPPJONNdMsLKKJJII GGsFFOErDDGCCBAA@@?8>>=<;;_:9}98}7766554433 2S11T0t0/..J-,e++G+*#)((s'&y%$$g##H"""A!! p !=m*8",b_  D F b|9TO)<Og paa den samme Tid tog Josva en Ed af dem og sagde: Forbandet være den Mand for Herrens Ansigt, som opstaar og bygger denne Stad Jeriko; naar han lægger dens Grundvold, koste det ham hans førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det ham hans yngste Søn._N9<Men Josva lod Rahab, den Skøge, og hendes Faders Hus og alt det, som hørte hende til, leve, og hun boede midt iblandt Israel indtil denne Dag; thi hun skjulte Budene, som Josva havde udsendt til at spejde Jeriko.#MA<Men Staden opbrændte de med Ild og alt det, som var i den; alene Sølvet og Guldet og Kobberkarrene og Jernet, det gave de til Herrens Huses Liggendefæ.aL=<Da gik de unge Karle, Spejderne, ind og udførte Rahab og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre, og alt det, som hørte hende til, og al hendes Slægt udførte de; og de lode dem blive uden for Israels Lejr.>Kw<Men Josva sagde til de to Mænd, som havde spejdet Landet: Gaar i den Kvindes, den Skøges Hus, og udfører Kvinden derfra og alt det, som hører hende til, som I have svoret hende.J<Og de ødelagde alt det, som var i Staden, baade Mand og Kvinde, baade ung og gammel, og Øksne og Faar og Asener, med skarpe Sværd.kIQ<Og Folket skreg, da de blæste i Basunerne; ja det skete, der Folket hørte Basunernes Lyd, da skreg Folket med et stort Skrig, og Muren faldt lige ned, og Folket steg op i Staden, hver lige frem for sig, og de indtoge Staden.Hy<Men alt Sølv og Guld og Kobberkar og Jern, det skal være helligt for Herren; det skal komme til Herrens Liggendefæ.G'<Kun maa I forvare eder for det bandlyste, at I ikke komme under Band og tage af det bandlyste og sætte Israels Lejr i Band og forstyrre den.FF<Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for Herren; kun den Skøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende; thi hun skjulte Budene, som vi udsendteE<Og det skete den syvende Gang, da blæste Præsterne i Basunerne, og Josva sagde til Folket: Skriger! thi Herren har givet eder Staden.MD<Og det skete paa den syvende Dag, da stode de tidlig op, der Morgenrøden brød frem, og de gik omkring Staden syv Gange, efter den samme Vis, kun at de den samme Dag kom syv Gange omkring Staden.|Cs<Og de gik omkring Staden paa den anden Dag een Gang, og de vendte tilbage til Lejren; saaledes gjorde de seks Dage.zBo< Og de syv Præster, som bare de syv fuldtonende Basuner foran Herrens Ark, gik stedse og blæste i Basunerne; og hver bevæbnet gik for deres Ansigt, óg Troppen, som sluttede, gik efter Herrens Ark, medens man vedblev at blæse i Basunerne.MA< Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare Herrens Ark.@y< Saa gik Herrens Ark, omkring, saa at den gik rundt om Staden een Gang; og de kom i Lejren og bleve om Natten i Lejren.G? < Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige og ej lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaa af eders Mund, indtil den Dag jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.(>K< Og hver, som var bevæbnet, gik foran Præsterne, som blæste i Basunerne; og Troppen, som sluttede, gik efter Arken, medens man vedblev at blæse i Basunerne.N=<Og det skete, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik syv Præster frem, som bare de syv fuldtonende Basuner for Herrens Ansigt, og blæste i Basunerne; og Herrens Pagts Ark fulgte efter dem.x<k<Og han sagde til Folket: Gaar frem og gaar omkring Staden; og hvo som er bevæbnet, gaa frem foran Herrens Ark.#;A<Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære de syv fuldtonende Basuner foran Herrens Ark.]:5<Og det skal ske, naar man blæser langsomt i Hornet, naar I høre Basunens Lyd, da skal alt Folket skrige med et stort Skrig; saa skal Stadens Mur falde lige ned, og Folket skal stige op, hver lige frem; for sig.,9S<Og syv Præster skulle bære syv fuldtonende Basuner foran Arken, og paa den syvende Dag skulle I gaa om Staden syv Gange, og Præsterne skulle blæse i Basunerne.8<Og I skulle gaa omkring Staden, alle Krigsmændene, saa at de gaa rundt om Staden een Gang; saaledes skal du gøre seks Dage.s7a<Og Herren sagde til Josva: Se, i din Haand har jeg givet Jeriko og dens Konge, som ere vældige til Strid.6 {<Og Jeriko havde lukket for sig og var tillukket for Israels Børns Ansigt; der kunde ingen gaa ud, ej heller komme ind.5#<Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staar paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.84k<Og han sagde: Nej! men jeg er en Fyrste over Herrens Hær, nu kom jeg! Da faldt Josva paa sit Ansigt til Jorden og tilbad og sagde til ham: Hvad taler min Herre til sin Tjenerk3Q< Og det skete, der Josva var ved Jeriko, at han opløftede sine Øjne og saa, og se, en Mand stod lige imod ham og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham: og sagde til ham: Hører du os til eller vore Fjender32a< Saa holdt Mannaen op, anden Dag efter at de havde ædt af Landets Grøde, og Israels Børn havde ikke ydermere Manna; men de aade af Kanaans Lands nye Grøde i samme Aar.r1_< Og de aade af Landets Grøde fra anden Paaskedag, nemlig usyrede Brød og ristede Aks, paa selvsamme Dag.0< Og Israels Børn lejrede sig i Gilgal, og de holdt Paaske den fjortende Dag i Maaneden om Aftenen, paa Jerikos slette Marker./< Og Herren sagde til Josva: I Dag har jeg afvæltet Ægyptens Skændsel fra eder; og man kaldte samme Steds Navn Gilgal indtil denne Dag..<Og det skete, der de vare færdige med at omskære alt Folket, da bleve de paa deres Sted i Lejren, indtil de bleve karske. -<Og han oprejste deres Børn i deres Sted; dem omskar Josva, thi de havde Forhud, eftersom man ikke havde omskaaret dem paa Vejen.E,<Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, de som ikke havde hørt Herrens Røst, saa at Herren svor dem, at han ikke vilde lade dem se det Land, som Herren havde tilsvoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Mælk og Honning.+-<Thi alt Folket, som udgik, var omskaaret; men alt Folket, som var født i Ørken paa Vejen, siden de udgik af Ægypten, havde de ikke omskaaret.4*c<Og dette er Sagen, hvorfor Josva omskar dem: Alt Folket af Mandkøn, som var udgaaet af Ægypten, alt Krigsfolket var død i Ørken paa Vejen, siden de gik ud af Ægypten.Q)<Da gjorde Josva sig Stenknive og omskar Israels Børn ved Araloths Høj.i(M<Paa den Tid sagde Herren til Josva: Gør dig Stenknive og omskær Israels Børn igen anden Gang.S' #<Og det skete, der alle Amoriternes Konger, som boede paa hin Side Jordanen imod Vesten, og alle Kananiternes Konger, som boede ved Havet, hørte, at Herren havde udtørret Jordanens Vande for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.}&u<at alle Folk paa Jorden skulle kende Herrens Haand, at den er stærk, at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.L%<thi Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over,f$G<da skulle I kundgør eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan,x#k<Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse SteneL"<Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal.!#<Og Folket steg op af Jordanen paa den niende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke.o Y<Og det skete, der Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, saa snart Præsternes Fodsaaler havde betraadt det tørre, da kom Jordanens Vand, tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder.C<Saa bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af JordanenQ<Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen.!?<Og Herren sagde til Josva <Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, saaledes som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.zo< Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerikos slette Marker.7< Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, saaledes som Mose havde talet til dem.zo< Og det skete, der det ganske Folk var gaaet helt over, da kom Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt.jO< Og Præsterne, som bare Arken, bleve staaende midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet; Josva; og Folket skyndte sig og gik over.#A< Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.  <Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som Herren havde sagt til Josva, efter Tallet paa Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.iM<Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev af skaaret for Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.{<at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn her efter spørger og sige: Hvad betyde eder disse Stene?9m<og Josva sagde til dem: Gaar over frem foran Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten paa sin Skulder efter Tallet paa Israels Børns Stammer,lS<Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme;a=<og byder dem og; siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder staa fast paa, og bærer dem over med eder og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.<u<Tager eder tolv Mænd af Folket, een af hver Stamme,] 7<Og det skete, der alt Folket var gaaet helt over Jordanen, da sagde Herren til Josva::o<Og Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stode fast paa det tørre, midt i Jordanen; og al Israel gik over paa det tørre, indtil det ganske Folk var gaaet helt over Jordanen. 5<Da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det rejste sig til een Dynge saare langt borte ved den Stad Adam, som ligger op til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, nemlig Salthavet, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jeriko.@ {<Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og Præsterne, som bare Arken, vædede deres Fødder yderst i Vandet, (men Jordanen var fuld over alle sine Bredder hele Høsten igennem): <Og det skete, der Folket drog ud af deres Telte for at gaa over Jordanen, da bare Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.p [< Og det skal ske, naar Præsterne, som bære Herrens, al Jordens Herres, Ark, med Fodsaalerne staa stille i Jordanens Vande, da skal Jordanens Vande afskæres, nemlig de Vande, som komme ned ovenfra; og de skulle staa som een Dynge.R < Saa tager eder nu tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme.U%< Se, al Jordens Herres Pagts Ark gaar over for eders Ansigt igennem Jordanen.\3< Og Josva sagde: Derpaa skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder og skal fordrive for eders Ansigt Kananiterne og Hethiterne og Heviterne og Feresiterne og Girgasiterne og Amoriterne og Jebusiterne.[1< Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid og hører Herren eders Guds Ord.5<Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, og sige: Naar I komme til det yderste af Jordanens Vande, da skulle I blive staaende i Jordanen.5e<Og Herren sagde til Josva: Paa den Dag vil jeg begynde at gøre dig stor for al Israels Øjne, og de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, saa vil jeg og være med dig.}<Og Josva sagde til Præsterne: Bærer Pagtens Ark og gaar over foran Folket; og de bare Pagtens Ark og gik foran Folket.nW<Og Josva sagde til Folket: Helliger eder; thi Herren skal gøre underlige Ting i Morgen iblandt eder.kQ<- dog at der skal være Rum imellem eder og imellem den, ved tusinde Alen i Maal, I skulle ikke komme nær til den; - paa det at I skulle vide den Vej, paa hvilken I skulle gaa; thi I have ikke tilforn draget over paa den Vej..W<Og de bøde Folket og sagde: Naar I se Herrens, eders Guds Pagts Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I rejse ud fra eders Sted og gaa efter den;X+<Og det skete, der tre Dage vare til Ende, da gik Fogederne midt igennem Lejren.%~ G<Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de rejste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over. }<Og de sagde til Josva: Herren har givet alt Landet i vor Haand, ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.|)<Saa vendte de to Mænd tilbage og gik ned ad Bjerget og for over og kom til Josva, Nuns Søn, og de fortalte ham alting, som havde rammet dem.({K<Saa gik de hen og kom paa Bjerget og bleve der tre Dage, indtil de, som forfulgte dem, vendte tilbage; men Forfølgerne ledte paa hele Vejen og fandt dem ikke.z<Og hun sagde: Det skal saa være efter eders Ord, og hun lod dem gaa, og de gik; og hun bandt den Skarlagens Snor i Vinduet.tyc<Men dersom du kundgør denne vor Handel, da ville vi være løste fra den Ed, som du kom os til at sværge.xy<og det skal ske, hver den, som gaar ud af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi skulle være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham.[w1<Se, naar vi komme ind i Landet, da skal du binde denne Skarlagens Snor i Vinduet, igennem hvilket du har ladet os ned, og du skal samle til i Huset din Fader og din Mor og dine Brødre og din Faders ganske Hus;kvQ<Og Mændene sagde til hende: Vi ville være løste fra denne din Ed, som du kom os til at sværge:Pu<Og hun sagde til dem: Gaar op paa Bjerget, at de, som forfølge eder, ikke skulle møde eder, og skjuler eder der i tre Dage, indtil de komme igen, som forfølge eder, og siden kunne I gaa eders Vej.ttc<Saa lod hun dem ned ved et Reb igennem Vinduet; thi hendes Hus var ved Stadens Mur, og hun boede ved Muren.dsC<Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være i Stedet for eders til at dø, naar I kun ikke kundgør denne vor Handel; og det skal ske, naar Herren giver os Landet, da ville vi vise Miskundhed og Troskab imod dig. r < at I ville lade min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre leve, og alt det, de have, og fri vore Sjæle fra Døden.'qI< Og nu, kære, sværger mig ved Herren, efterdi jeg gjorde Miskundhed mod eder, at I og ville gøre Miskundhed imod min Faders Hus og give mig et sikkert Tegn,Gp < Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaar ydermere i nogen for i eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.ao=< Thi, vi have hørt, at Herren udtørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved Amoriternes to Konger, som vare paa hin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.7ni< og hun sagde til Mændene: Jeg ved, at Herren har givet eder Landet, og at Forfærdelse for eder er falden paa os, og at Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.Dm<Og førend de havde lagt sig, gik hun op til dem paa Taget,l1<Og Mændene forfulgte dem paa Vejen til Jordanen indtil Færgestederne, og; man lukkede Porten til, efter at de, som forfulgte dem, vare udgangne.{kq<Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.*jO<Og det skete, der de vilde lukke Porten, da det var mørkt, gik Mændene ud, jeg ved ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naa dem.i<Men Kvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.#hA<Da sendte Kongen af Jeriko Bud til Rahab og lod sige: Før de Mænd ud, som kom til dig, som kom til dit Hus; thi de ere komne til at udforske alt Landet.g{<Da blev der sagt til Kongen af Jeriko saaledes: Se i Nat er er komne Mænd hid af Israels Børn for at udforske Landet.Yf /<Og Josva, Nuns Søn, sendte hemmelig to Mænd som Spejdere fra Sittim og sagde: Gaar hen, beser Landet og Jeriko; og de gik hen og kom ind i en Kvindes, en Skøges Hus, og hendes Navn var Rahab, og de laa der.e <Hver den, som er genstridig mod din Mund og ikke hører dine Ord i alt det, du byder ham, han skal dø; vær ikkun frimodig og stærk.d <I alle Ting, ligesom vi hørte Mose, saaledes ville vi og høre dig; vilde kun Herren din Gud være med dig, ligesom han var med Mose!c <Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gøre alt det, som du har budet os og vi ville gaa til alt, hvortil du vil sende os. b <indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eje Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Ejendoms Land og eje det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.ga K<Lader eders Hustruer og eders smaa Børn og eders Kvæg blive i Landet, som Mose har givet eder paa denne Side Jordanen; men I skulle drage over bevæbnede for eders Brødres Ansigt, alle vældige til Strid, og hjælpe dem, ` < Kommer det Ord i Hu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.[_ 3< Og til Rubeniterne og til Gaditerne og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva:G^  < Gaar midt igennem Lejren og byder Folket. og siger: Bereder eder Tæring; thi inden Dage skulIe I gaa over denne Jordan for at komme til at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder at eje.-] Y< Da bød Josva Folkets Fogede og sagde: \ =< Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og rædde ikke; thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.m[ W<Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde paa den Dag og Nat, paa det du kan tage Vare paa at gøre efter alt det, som er skrevet i den; thi da skal det gaa dig vel i dine Veje, og da skal du handle klogelig.mZ W<Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa. Y <Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.X 5<Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig.1W _<fra Ørken og dette Libanon og indtil den store Flod, den Flod Frat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke.fV I<Hvert Sted, som eders Fodsaal skal træde paa, det har jeg givet eder, som jeg sagde til Mose;U <Mose, min Tjener, er død; saa gør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, til det Land, som jeg giver Israels Børn.zT su2!Og han sagde om Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! som en Løve hviler han, og han røver Arm, ja Isse med.!==2!De skulle kalde Folkene til Bjerget, der skulle de ofre Retfærdigheds Ofre; thi de skulle suge til sig Havets Overflødighed og Sandets skjulte Skatte.c<A2!Og han sagde om Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og du Isaskar, i dine Pauluner!];52!Den førstefødte af hans Øksne har Højhed og Horn som Enhjørningens Horn; med dem skal han stange Folkene til Hobe indtil Jórdens Ende; og dette er de ti Tusinde af Efraim, og dette er de Tusinde at Manasse.<:s2!med Jordens og dens Fyldes kostelige Gave, og med Naade fra ham, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josef Hoved og over hans Isse, han er en Fyrste iblandt sine Brødre.M92!fra de ældgamle Bjerges Top, og med de evige Højes kostelige Gave,{8q2!med den kostelige Gave, der bringes frem ved Solen, og med den kostelig Gave, der drives frem ved Maanens Skifter,7#2! Og han sagde om Josef Hans Land være velsignet af Herren, med Himmelens kostelige Gave med Duggen, og af Dybet, som ligger her nedenunder,632! Han sagde om Benjamin: Herrens elskelige, han skal bo tryggelig hos ham han skal beskærme ham den ganske Dag, og imellem hans Skuldre skal han bo.,5S2! Herre ! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gerning behage dig knus deres Lænder, som rejse sig imod ham, og deres, som hade ham saa at de ikke kunne staa op.}4u2! de skulle lære Jakob dine Bud og Israel din Lov de skulle sætte Røgelse for dit Ansigt og Heloffer paa dit Alter,43c2! ham, som sagde til sin Fader og til sin Moder: Jeg saa ham ikke, og han kendte ikke sine Brødre og vidste ikke af sine Sønner. Thi de holdt dit Ord og bevarede din Pagt;2!2!Og han sagde om Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvem du fristede i Massa, med hvem du kivedes ved Meribas Vand,/1Y2!Og dette om Juda: Og han sagde: Hør, Herre ! Judas Røst, og lad ham komme til sit Folk; med sine Hænder strider han for det, og vær du en Hjælp mod hans Fjender!A02!Ruben leve og dø ikke; og hans Mænd vorde en liden Hob!l/S2!Og han blev en Konge for Jeskurun, da Folkets Øverster forsamlede sig tillige med Israels Stammer.>.y2!En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs Forsamling.-2!Visseligen, han elsker Folkene; alle hans hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig ved din Fod, annamme af dine Ord.U,%2!Og han sagde: Herren er kommen fra Sinai og er opgangen fra Sejr for dem, han aabenbarede sig herlig fra Parans Bjerg og kom fra de hellige Titusinder; ved hans højre Haand var en brændende Lov til dem.p+ ]2!Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose den Guds Mand velsignede Israels Børn, førend han døde.}*u2 4Thi du skal bese Landet tværs over fra, men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.")?2 3fordi I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved MeribasVand i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.$(C2 2og dø paa det Bjerg, som du skal stige op paa, og bliv samlet til dine Folk, ligesom Aron din Broder døde paa det Bjerg Hor og blev samlet til sine Folk.+'Q2 1Gak op paa dette Abarims Bjerg, paa Nebo Bjerg, som er i Moabs Land, som er lige for Jeriko, og bese det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn til Ejendom,9&o2 0Og Herren talede til Mose paa samme Dag og sagde:8%k2 /Thi det er ikke et ørkesløst Ord for eder; thi det er eders Liv; og ved dette Ord skulle I forlænge eders Dage i det Land, til hvilket I drage over Jordanen for at eje det.>$w2 .sagde han til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder i Dag, hvilke I skulle byde eders Børn at tage Vare paa, saa at de gøre efter alle denne Lovs Ord.H# 2 -Og da Mose havde fuldendt at tale alle disse Ord til al Israel,d"C2 ,Og Mose kom og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.%!E2 +Fryder eder, I Hedninger, over hans Folk! thi han skal hævne sine Tjeneres Blod og lade Hævnen komme tilbage over sine Fjender og sone sit Land, sit Folk. 2 *Jeg vil gøre mine Pile drukne af Blod, og mit Sværd skal æde Kød, af den ihjelslagnes og fangnes Blod, af Fjendens Fyrsters Hoved.)M2 )Naar jeg skærper mit Sværds Lyn, og min Haand griber til Retten, da vil jeg lade Hævnen komme tilbage over mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.W)2 (Thi jeg opløfter min Haand til Himmelen og siger: Jeg, jeg lever evindeligen. ;2 'Ser nu at jeg er, og der er ingen Gud ved Siden af mig; jeg døder og gør levende, jeg saarer og jeg læger, og der er ingen, som redder af min Haand.%E2 &de, som skulle æde deres Slagtofres Fedt, og som skulle drikke deres Drikofres Vin? Lader dem staa op og hjælpe eder, at der kan være et Skjul over eder!S!2 %Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlod sig paa,1]2 $Thi Herren skal dømme sit Folk og han vil forbarme sig over sine Tjenere, naar han ser, at deres Magt er borte, og at det er forbi baad med den bundne og den løsladte'I2 #Hævnen og Betalingen hører mig til paa den Tid, da deres Fod skal snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og hvad der er beredt for dem, skal komme hastelig.D2 "Er det ikke gemt hos mig lagt under Segl i mine, Skatkamre?2a2 !Deres Vin er Dragegift og grum Øgleedder.vg2 Thi deres Vintræ er af Sodomas Vintræ og af Gomorras Agre; deres Druer ere Giftdruer, de have beske Klaser.U%2 Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, selv naar vore Fjender ere Dommere.52 Hvorledes skulde een forfølge Tusinde, og to slaa ti Tusinde paa Flugt, dersom ikke deres Klippe havde solgt dem, og Herren havde overantvordet demue2 Gid de vare vise, saa vilde de have Forstand paa dette, de vilde betænke, hvad Ende det vilde tage med dem.E2 Thi de ere et raadvildt Folk, og der er ikke Forstand i dem.%E2 dersom jeg ikke befrygtede at blive opirret af Fjenden, at deres Fjender skulde miskende det og sige: Vor Haand er høj, og Herren har ikke gjort alt dette.eE2 Jeg havde sagt: Jeg vil adsprede dem, jeg vil udslette deres Ihukommelse iblandt Menneskene,!2 Udenfor skal Sværd og i Kamrene skal Forfærdelse bortrøve dem, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.-2 De skulle udmagres af Hunger og fortæres af hidsig Sygdom og bitter Sot; og jeg vil sende Rovdyrs Tænder imod dem, med Gift fra Støvets Kryb.R 2 Jeg vil hobe Ulykker sammen over dem; jeg vil opbruge mine Pile imod dem. 12 Thi Ild er optændt i rnin Vrede, og den brænder til Helvedes Dyb, og den fortærer Landet og dets Grøde og stikker Ild paa Bjergenes Grundvold.A }2 De gjorde mig nidkær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres, Afguder, og jeg vil gøre dem nidkære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.& G2 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil se, hvad Ende det tager med dem; thi en forvendt Slægt ere de, Børn, i hvilke der ikke er Troskab.Y -2 Og Herren saa det og blev vred af Fortørnelse over sine Sønner og sine Døtre.Y-2 Den Klippe, som avlede dig, glemte du, og Gud, som fødte dig, slog du af Tanke.52 De ofrede til de Magter, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kendte, til de nye, som vare opkomne for nylig, hvilke eders Fædre ikke frygtede.\32 De; gjorde ham nidkær ved fremmede Guder; med Vederstyggeligheder opirrede de ham."?2 Men der Jeskurun blev fed, da slog han ud - du blev fed, blev tyk, fik Huld -- og han forlod Gud, som havde skabt ham, og ringeagtede sin Frelses Klippe.#A2 han gav ham Smør af Køer og Mælk af Faar med Fedme af Lam og Vædre, fødte i Basan, og Bukke med Hvedens fedeste Marv; og Druens Blod drak du som Vin.2 Han lod ham fare frem over Jordens Høje, at han aad Markens Grøde, og han lod ham suge Honning af Klippen og Olie af den haarde Sten;G 2 Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham. 2 Som en Ørn, der opvækker sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sine Slagfjedre./2 Han fandt ham i et øde Land og paa tomme Steder, blandt Ørkens Hyl; han værnede om ham, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øjesten.<u2 Thi Herrens Del er hans Folk; Jakob er hans Arvelod.~)2 Der den Højeste uddelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskenes Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.%}E2 Kom i Hu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt; spørg din Fader, og han skal kundgøre dig det, og dine Ældste, og de skulle sige dig det. ~~ }9||{Vz}zyyy&xfwtvu_tt srrNqppgonn*mllkk=jii hhgkff8ee"dcc baa'`;_^^y]]\\o[[ZkZ Y4XWTVV UTTOSSRoQQPPOLNMMMLaKK JJI_HH/FFFEmD^CBBlA@@??/>W=8y< Kongen af Kedes een; Kongen af Jokneam ved Karmel een;5g< Kongen af Thaanak een; Kongen af Megiddo een;8~m< Kongen af Simron-Meron een; Kongen af Aksaf een;1}_< Kongen af Madon een; Kongen af Hazor een;3|c< Kongen af Afek een; Kongen af Lassaron een;3{c< Kongen af Thappua een; Kongen af Hefer een;4ze< Kongen af Makkeda een; Kongen af Bethel een;3yc< Kongen af Libna een; Kongen af Adullam een;0x]< Kongen af Horma een; Kongen af Arad een;1w_< Kongen af Debir een; Kongen af Geder een;1v_< Kongen af Eglon een; Kongen af Geser een;3uc< Kongen af Jarmuth een; Kongen af Lakis een;6ti< Kongen af Jerusalem een; Kongen af Hebron een;Ts#< Kongen af Jeriko er een; Kongen af Ai, som ligger ved Siden af Bethel, een;1r]< paa Bjergene og i Lavlandet og paa den slette Mark og i Dalene og i Ørken og mod Sønden: Hethiterne, Amoriterne og Kananiterne, Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne.q< Og disse ere Landets Konger som Josva og Israels Børn sloge paa denne Side Jordanen mod Vesten, fra Baal-Gad i Libanons Dal og indtil det slette Bjerg, som strækker sig op imod Sejr. Og Josva gav Israels Stammer det til Ejendom efter deres Afdelinger, p;< Mose, Herrens Tjener, og Israels Børn sloge dem, og Mose, Herrens Tjener, gav Rubeniterne og Gaditerne og Halvdelen af Manasse Stamme det til Ejendom.9om< og herskede over Hermons Bjerg og over Salka og over Basan indtil Gesuriternes og Maakathiternes Landemærke og over Halvdelen af Gilead til Sihons, Hesbons Konges Landemærke.wni< og Ogs Landemærke; han var Konge i Basan og en af de overblevne Kæmper, og han boede i Astharoth og i Edrei;Bm< og over den slette Mark indtil Kinneroths Hav mod Østen og indtil Havet ved den slette Mark, Salthavet mod Østen, paa den Vej til Beth-Jesimoth, og mod Sønden nede ved Foden af Pisga`l;< Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, som herskede fra Aroer, som ligger ved Bredden Arnons Bæk, og fra Midten af Dalen og over Halvdelen af Gilead og indtil Bækken Jabok, som er Ammons Børns Landemærke,Lk < Og disse ere Landets Konger, sorn Israels Børn sloge, og hvis Land de toge i Eje paa hin Side Jordan mod Solens Opgang, fra Bækken Arnon indtil det Bjerg Hermon og al den slette Mark mod Østen:8jk< Og Josva indtog hele Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger i deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.vig< Der blev ingen tilovers af Anakiterne i Israels Børns Land, ikkun i Gaza, i Gath og Asdod bleve de tilovers.Bh< Og Josva kom paa den samme Tid og udryddede Anakiterne af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judas Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.ag=< Thi det skete af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, saa de mødte Israel med Krig, for at han skulde ødelægge dem, saa at der ikke skulde bevises dem Naade, men at han skulde udrydde dem, som Herren bød Mose.~fw< Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden Heviterne, som boede i Gibeon; de indtoge alt med Krig.;es< Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.6dg< fra det slette Bjerg, som strækker sig op mod Sejr, og indtil Baal-Gad ved Libanons Dal neden for det Bjerg Hermon; og han tog alle deres Konger og slog dem og dræbte dem.c9< Og Josva indtog hele dette Land, Bjerglandet og Sydlandet og hele Gosen Landet og Lavlandet og den slette Mark og Israels Bjerge med Lavlandet dertil,b+< Lige som Herren bød Mose sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva, han udlod ikke noget af alt det, som Herren havde befalet Mose.Ha < Og alt Byttet af disse Stæder og Kvæget røvede Israels Børn for sig; kun Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode intet blive tilovers, som have Aande.p`[< Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som staa paa deres Høje; ikkun Hazor alene opbrændte Josva.6_g< Og Josva tog alle disse Kongers Stæder med alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saaledes som Mose, Herrens Tjener, havde befalet.'^I< Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den; der blev intet tilovers, som havde Aande; og han opbrændte Hazor med Ild.)]M< Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger.\< Da gjorde Josva ved dem, saaledes som Herren havde sagt til ham; han ødelagde deres Heste og opbrændte deres Vogne med Ild.j[O< Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil det store Zidon og indtil de hede Kilder og indtil Mizpas Dal mod Østen; og de sloge dem, indtil han ikke lod dem een blive tilovers til at undkomme.jZO< Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved Søen Merom, og de overfaldt dem.TY#< Og Herren sagde til Josva: Frygt for deres Ansigt, thi i Morgen ved denne Tid vil jeg give dem alle sammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.vXg< Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de lejrede sig tilsammen ved Søen Merum, at stride imod Israel.W/< Og de droge ud, de og alle deres Lejre med dem, mangfoldigt Folk som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne."V?< til Kananiterne mod Østen og mod Vesten og Amoriterne og Hethiterne og Feresiterne og Jebusitrne paa Bjergene og Heviterne neden for Hermon i Mizpa Land%UE< og til de Konger, som, vare mod Norden paa Bjergene og paa den slette Mark, Sønden for Kinneroths Hav og i Lavlandet og paa Højderne ved Dor ud mod Havet,T +< Og det skete, der Jabin, Kongen af Hazor, hørte det, da sendte han til Jobab, Kongen af Madon, og til Kongen af Simron og til Kongen af Aksaf,MS< +Saa vendte Josva tilbage og al Israel med ham til Lejren ved Gilgal.mRU< *Og Josva tog alle disse Konger med deres Land paa een Gang; thi Herren Israels Gud stred for Israel.^Q7< )Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Gaza og alt Gosen Land og indtil Gibeon.kPQ< (Saa slog Josva alt Landet paa Bjergene og mod Sønden og Lavlandet og; Dalene og alle deres Konger, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; og han ødelagde alt det, som havde Aande, som Herren Israels Gud havde befalet.4Oc< 'Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge.UN%< &Saa vendte Josva tilbage og hele Israel med ham til Debir og stred imod den. M< %Og de indtoge den og sloge den med skarpe Sværd og dens Konge og alle dens Stæder og alle Personer, som vare deri, han lod ingen blive tilovers til at undkomme, i alle Maader som han gjorde mod Eglon; og han ødelagde den og alle Personer, som vare i den.^L7< $Siden drog Josva og al Israel med ham op fra Eglon til Hebron, og de strede imod den.9Km< #Og de indtoge den paa den samme Dag og sloge den med skarpe Sværd, og han ødelagde alle Personer, som vare derudi, paa den samme Dag; i alle Maader, som han gjorde mod Lakis.sJa< "Og Josva og al Israel med ham gik over fra Lakis: til Eglon; og de sloge Lejr imod den og strede imod den.I-< !Da drog Horam, Kongen af Geser, op at hjælpe Lakis; men Josva slog ham og hans Folk, indtil han ikke lod nogen blive tilovers: til at undkomme.?Hy< Og Herren gav Lakis i Israels Haand, og han indtog den paa den anden Dag, og han slog den med skarpe Sværd og alle Personer, som vare i den; i alle Maader, som han gjorde mod Libna.sGa< Og Josva og hele Israel med ham gik over fra Libna til Lakis; og han slog Lejr imod den og stred imod den.zFo< Og Herren gav ogsaa den og deres Konge i Israels Haand, og han slog den med skarpe Sværd og alle Personer, som vare derudi, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; og han gjorde mod dens Konge, ligesom han gjorde mod Kongen af Jeriko.`E;< Og Josva og hele Israel med ham gik over fra Makkeda til Libna, og han stred mod Libna,D#< Og Josva indtog Makkeda paa den samme Dag og slog den med skarpe Sværd, og dens Konge ødelagde han tillige med alle Personer, som vare i den, han lod ingen blive tilovers til at undkomme; og han gjorde mod Kongen af Makkeda, ligesom han gjorde mod Kongen af Jeriko.cCA< Og det skete ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, som de havde været skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, hvor de ere indtil denne Dag.B< Og derefter slog Josva dem og dræbte dem og hængte dem paa fem Træer, og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen.4Ac< Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal gøre saaledes imod alle eders Fjender, dem som I stride imod.@7< Og det skete, der de havde ført disse Konger ud til Josva; da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer frem, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de frem og satte deres Fødder paa deres Halse."??< Og de gjorde saa og førte de fem Konger ud til ham af Hulen: Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lakis, Kongen af Eglon.`>;< Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og fører disse fem Konger ud til mig af Hulen!=9< Men alt Folket vendte tilbage til Josva til Lejren ved Makkeda med Fred; der havde ingen rørt sin Tunge imod Israels Børn, ja ikke mod nogen af dem.S<!< Og det skete, der Josva og Israels Børn vare færdige med at slaa dem med et saare stort Slag, indtil de havde gjort Ende paa dem, da var nogle blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder.,;S< Og I, staar ikke stille, forfølger eders Fjender og slaar deres Bagtrop; lader dem ikke komme til deres Stæder, thi Herren eders Gud har givet dem i eders Haand.t:c< Og Josva sagde: Vælter store Stene for Gabet paa Hulen, og sætter Mænd ved den for at tage Vare paa dem.p9[< Og det blev Josva tilkendegivet, at man sagde: De fem Konger ere fundne skjulte i den Hule ved Makkeda.Z8/< Men hine fem Konger vare flygtede, og de havde skjult sig i den Hule ved Makkeda.L7< Og Josva vendte tilbage og al Israel med ham til Lejren ved Gilgal.6< Og der var ingen Dag som denne, hverken før eller efter den, at Herren hørte en Mands Røst; thi Herren stred for Israel.n5W< Saa stod Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hævnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den oprigtiges Bog? Saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaa ned henved en hel Dag.;4q< Da talede Josva til Herren paa samme Dag, der Herren gav Amoriterne for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øjne: Sol, staa stille i Gibeon, og Maane, i Ajalons Dal!31< Og det skete, der de flyede for Israels Ansigt, og de vare der, hvor man gaar ned fra Beth-Horon, da lod Herren falde store Stene af Himmelen paa dem indtil Aseka, at de døde; de vare flere, som døde af samme Hagelstene, end de, som Israels Børn sloge ihjel med Sværdet.T2#< Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, saa han slog dem med et svart Slag ved Gibeon; og han forfulgte dem paa Vejen, hvor man gaar op til Beth-Horon, og slog dem indtil Aseka og indtil Makkeda.T1#< Saa kom Josva hasteligen over dem; thi han drog den hele Nat op fra Gilgal.0< Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg har givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staa for dit Ansigt.k/Q< Og Josva drog op fra Gilgal, han og alt Krigsfolket med ham, og alle, som vare vældige til Strid.y.m< Og de Mænd af Gibeon sendte; til Josva til Lejren, til Gilgal, og lode sige: Drag ikke din Haand fra dine Tjenere, kom snart op til os; og frels os og hjælp os; thi alle Amoriternes Konger, som bo paa Bjergene, have forsamlet sig imod os.a-=< Og de fem amoritiske Konger samlede sig og droge op, Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lakis, Kongen af Eglon, de og alle deres Lejre; og de lejrede sig mod Gibeon og strede mod den.{,q< Kommer op til mig og hjælper mig, at vi kunne slaa Gibeon; thi den har gjort Fred med Josva og med Israels Børn.B+< Og Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, sendte Bud til Hoham, Kongen af Hebron, og til Piream, Kongen af Jarmuth, og til Jafia, Kongen af Lakis, og til Debir, Kongen af Eglon, og lod sige:**O< Da frygtede de saare, fordi Gibeon var en stor Stad som en af de kongelige Stæder, og fordi den var større end Ai, og alle Mændene derudi vare vældige Mænd. ) < Og det skete, der Adoni-Zedek Kongen af Jerusalem, hørte, at Josva havde indtaget Ai og ødelagt den og gjort saa mod Ai og dens Konge, som han gjorde mod Jeriko og dens Konge, og at Indbyggerne af Gibeon havde gjort Fred med Israel og vare midt iblandt dem:'(I< Og Josva satte dem paa den samme Dag til Vedhuggere og Vanddragere for Menigheden og for Herrens Alter indtil denne Dag, ved det Sted, som han vilde udvælge.p'[< Og han gjorde saaledes mod dem og han reddede dem fra Israels Børns Haand, og de sloge dem ikke ihjel.o&Y< Men nu, se, vi ere i din Haand som det er godt og som det er ret for dine Øjne at gøre os, det gør!.%W< Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere sikkert tilkendegivet, hvad Herren din Gud bød Mose sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt, saa frygtede vi saare for vort Liv for eders Ansigt og have gjort denne Gerning.$/< Derfor skulle I nu være forbandede, saa at der ikke skal være nogen iblandt eder, som jo er Træl, Vedhugger eller Vanddrager til min Guds Hus.#< Da kaldte Josva ad dem og talede til dem og sagde: Hvi bedroge I os og sagde: Vi bo saare langt fra eder, og I bo dog midt iblandt os"9< Fremdeles sagde Fyrsterne til dem: Lader dem leve, at de man være Vedhuggere og Vanddragere for hele Menigheden, ligesom Fyrsterne have sagt til dem.!< Dette ville vi gøre dem Vi ville lade dem leve, at der ikke skal komme en Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have tilsvoret dem.  < Da sagde alle Fyrsterne til hele Menigheden: Vi have tilsvoret dem ved Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem.-< Og Israels Børn ihjelslog dem ikke; thi Menighedens Fyrste havde tilsvoret dem ved Herren Israels Gud, og al Menigheden knurrede mod Fyrsterne. ;< Thi der Israels Børn rejste frem, da kom de paa den tredje Dag til deres Stæder; og deres Stæder vare Gibeon og Kefira og Beeroth og Kirjath Jearim.!=< Men det skete, der tre Dage vare til Ende, efter at de havde gjort Pagt med dem, da hørte de, at de vare nær hos dem, og at de boede midt iblandt dem.< Og Josva gjorde Fred med dem og gjorde Pagt med dem, at han vilde lade dem leve; og Menighedens Fyrster tilsvore dem det.R< Saa toge Mændene af deres Rejsekost, og de spurgte ikke Herrens Mund ad.=u< Og disse ere Læderflasker til Vin, som vi fyldte, der de vare nye, se, de ere og sønderrevne; og disse vore Klæder og vore Sko ere blevne gamle for denne saare lange Vejs SkyId.&G< Dette er vort Brød, det toge vi varmt med os paa Rejsen fra vore Huse den Dag, vi gik ud for at vandre til eder; men se, nu er det tørt; og det er mullent.J< Derfor sagde vore Ældste og alle vort Lands Indbyggere til os saalunde: Tager Tæring med eder paa Vejen og gaar dem i Møde, og siger til dem: Vi ere eders Tjenere, saa gører nu Pagt med os.*O< Og alt det, som han gjorde ved Amoriternes to Konger, som vare paa hin Side Jordanen, ved Sihon, Kongen i Hesbon, og ved Og, Kongen i Basan, som var i Astharoth.=u< Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saar langt fra liggende Land for Herren din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten.kQ< Og de sagde til Josva: Vi ere dine Tjenere; og Josva sagde til dem: Hvo ere I, og hvorfra komme I?ue< Da sagde Israels Mænd til Heviten: Maaske du bor midt iblandt os, hvorledes kunne vi da gøre Pagt med dig.#A< Og de gik til Josva i Lejren ved Gilgal, og de sagde til ham og til Israels Mænd: Vi ere komne fra et langt fra liggende Land, saa gører nu Pagt med os.< og gamle og lappede Sko paa deres Fødder og gamle Klæder paa sig, og alt Brødet til deres Tæring var tørt og mullent..W< da handlede ogsaa de med List og gik hen og gave sig ud for Sendebud; og de toge gamle Sække paa deres Asener og gamle sønderrevne og bødede Læderflasker til vinW)< Da Indbyggerne af Gibeon havde hørt, hvad Josva havde gjort ved Jeriko og Ai,W)< Da samlede de sig til Hobe at stride imod Josva og imod Israel endrægteligen. < Og det skete, der alle Kongerne, som vare paa denne Side Jordanen, i Bjerglandet og i Lavlandet og paa hele Kysten af det store Hav tværs overfor Libanon, samt Hethiterne og Amoriterne, Kananiterne og Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne, hørte det:H  <#Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ej lod oplæse for al Israels Forsamling, endog for Kvinderne og smaa Børn og den fremmede, som vandrede midt iblandt dem.z o<"Og derefter oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, efter alt det, som er skrevet i Lovbogen.n W<!Og al Israel og dets Ældste og Fogeder og Dommere stode paa begge Sider af Arken tværs over for Præsterne, Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, saa vel den fremmede som den indfødte, Halvdelen deraf hen imod Garizims Bjerg, og Halvdelen deraf hen imod Ebals Bjerg, saaledes som Mose, Herrens Tjener, fra først af havde budet at velsigne Israels Folk.k Q< Og han skrev paa Stenene en Afskrift af Mose Lov, som han havde skrevet for Israels Børns Ansigt.h K<ligesom Mose, Herrens Tjener, bød Israels Børn efter det, som er skrevet i Mose Lovbog: Et Alter af hele Stene, over hvilket der ikke er ført noget Jern; og de ofrede derpaa Brændofre for Herren, og de slagtede Takofre.H <Da byggede Josva Herren, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg,<Og han lod Kongen af Ai ophænge paa et Træ indtil Aftens Tid; og der Solen gik ned, bød Josva, at de skulde nedtage hans døde Krop af Træet, og de kasted den for Indgangen til Stadens Port, og de opkastede en stor Stenhob over ham, som er der indtil denne Dag.nW<Og Josva afbrændte Ai, og han gjorde af den en stedsevarende Dynge, en øde Plads, indtil denne Dag.zo<Ikkun Kvæget og Byttet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig selv efter Herrens Ord, som han bød Josva.y<Og Josva tog ikke sin Haand, som han havde udrakt med Spydet, tilbage, førend han havde ødelagt alle Ais Indbyggere.iM<Og alle de, som faldt paa samme Dag, baade Mænd og Kvinder, vare tolv Tusinde, alle Folk af Ai.+<Og det skete, der Israel var kommet til Ende med at slaa alle Ais Indbyggere ihjel paa Marken i Ørken, hvor de forfulgte dem, og de vare faldne alle sammen for skarpe Sværd, indtil det var forbi med dem: Da vendte al Israel tilbage til Ai og slog den med skarpe Sværd.K<Og de grebe Kongen af Ai levende, og de førte ham frem til Josva.W)<Og hine gik ud af Staden mod dem, saa de vare midt imellem Israel, hine vare paa den ene Side, og disse paa den anden Side; og de sloge dem, indtil ingen blev tilovers af dem som undkommen eller undsluppen.%<Da Josva og al Israel saa, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai.h~K<Og Mændene af Ai vendte sig tilbage, og de saa, og se, Røgen af Staden steg op mod Himmelen, og der var ingen Udvej for dem at fly hid eller did; og det Folk, som flyede til Ørken, vendte sig imod dem, som forfulgte dem.-}U<Da rejste Bagholdet sig hasteligen fra sit Sted, og de løb, der han udstrakte sin Haand, og kom i Staden og indtoge den; og de skyndte sig og satte Ild paa Staden.;|q<Da sagde Herren til Josva: Udræk dit Kastespyd, som du har i din Haand, mod Ai, thi jeg vil give den i din Haand; og Josva udrakte Spydet, som han havde i sin Haand, mod Staden.{<Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai. og Bethel, som ej drog ud efter Israel; og de lode Staden aaben og forfulgte Israel. z<Da blev alt Folket sammenraabt som var i Staden, for at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve dragne bort fra Staden._y9<Men Josva og al Israel lode sig slaa for deres Ansigt og de flyede ad Vejen mod Ørkenx<Og det skete, der Kongen af Ai saa det, da skyndte Mændene af Staden, sig og stode tidlig op og gik ud imod Israel til Striden, han og hele hans Folk, paa en bestemt Tid, foran den slette Mark; men han vidste ikke, at der var et Baghold paa ham bag ved Staden.w-< Og da Folket havde opstillet hele Lejren, som var Nord for Staden, og Bagholdet, som var Vest for Staden, drog Josva samme Nat ned midt i Dalen.vvg< Og han havde taget ved fem Tusinde Mand og sat dem i Baghold imellem Bethel og imellem Ai, Vesten for Staden. u;< Og alt Krigsfolket, som var hos ham, drog op og holdt sig nær til og kom lige for Staden; og de sloge Lejr Norden for Ai, saa at Dalen var; imellem Ai t< Og Josva stod tidlig op om Morgenen og mønstrede Folket; og han drog op, han og de Ældste af Israel, fremmest for Folket mod Ai.!s=< Saa sendte Josva dem, og de gik til Bagholdet, og de bleve imellem Bethel og Ai, vesten for Ai; men Josva overnattede den samme Nat midt iblandt Folket.r-<Og det skal ske, naar I have indtaget Staden, da skulle I sætte Ild paa Staden; I skulle gøre efter Herrens Ord; se, jeg har befalet eder det.pq[<Da skulle I rejse eder af Bagholdet og indtage Staden; og Herren eders Gud skal give den i eders Haand.4pc<Og de skulle; gaa efter os, indtil vi faa draget dem bort fra Staden; thi de skulle tænke: De fly for vort Ansigt ligesom i Begyndelsen; og vi ville fly for deres Ansigt?.oW<Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden, og det skal ske, naar de gaa ud imod os som i Begyndelsen, da ville vi fly for deres Ansigt./nY<Og han bød dem og sagde: Ser til, I som ere i Baghold ved Staden bag ved Staden, I skulle ikke holde eder saare langt fra Staden, og I skulle være alle sammen rede.m7<Da gjorde Josva sig rede alt Krigsfolket at drage op til Ai, og Josva udvalgte tredive Tusinde Mand, vældige til Strid, og sendte dem hen om Natten.:lo<Og du skal gøre ved Ai og dens Konge, ligesom du gjorde ved Jeriko og dens Konge, kun dens Bytte og dens Kvæg skulle I røve for eder selv; sæt dig et Baghold bag ved Staden!Kk <Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med alt Krigsfolket og gør dig rede, drag op mod Ai; se, jeg har givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Haand.:jo<Og de opkasted en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldt man det samme Steds Navn Akors Dal; den er der indtil denne Dag2i_<Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kasted Stene over dem.{hq<Saa tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Faar og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akor Dal.g<Og de toge de Ting ud af Teltet og førte dem til Josva og til alle Israels Børn; og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.ofY<Da sendte Josva Bud hen, og de løb til Teltet; og se, det var skjult i hans Telt og Sølvet derunder.~ew<Thi jeg saa en kostelig babylonisk Kappe iblandt Byttet og to Hundrede Sekel Sølv og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og jeg fik Lyst til dem og tog dem, og se, de ere skjulte i Jorden, midt i mit Telt, og Sølvet derunder.pd[<Og Akan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg syndede for Herren Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg. c;<Og Josva. sagde til Akan: Min Søn, giv dog Herren Israels Gud Ære og giv ham Lov, og giv mig nu til Kende, hvad du har gjort, dølg det ikke for mig;Zb/<Og han lod Seraiternes Slægt nærme sig, Mand for Mand, og Sabdi blev ramt, og han lod hans Hus nærme sig, Mand for Mand, og Akan, en Søn af Karmi, som var Sabdi Søn, Seras Søn af Judas Stamme, blev ramt.Ma<Og han lod Judas Slægt nærme sig, og Seraiternes Slægt blev ramt.s`a<Og Josva stod tidlig op om Morgenen og lod Israel nærme sig Stamme for Stamme, og Judas Stamme blev ramt.E_<Og det skal ske, den, som bliver ramt som bandlyst, han skal opbrændes med Ild, han og alt det; han har, fordi han har overtraadt Herrens Pagt, og fordi han har gjort Daarlighed i Israel..^W<Og i Morgen tidlig skulle I komme frem efter eders Stammer; og det skal ske, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal nærme sig, Slægt for Slægt, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal nærme sig, Hus for Hus, og det Hus, som Herren rammer paa, det skal nærme sig, Mand for Mand._]9< Staa op, hellig Folket, og sig: Helliger eder til i Morgen; thi saa siger Herren Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel! du kan ikke staa for dine Fjenders Ansigt, førend I borttage den Band fra eders Midte.n\W< Og Israels Børn skulle ikke kunne staa for deres Fjenders Ansigt, de maa vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke fjerne denne Band fra eders Midte.<[s< Israel har syndet, ja, de have overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det ogsaa og lagde det iblandt deres eget Tøj.PZ< Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?Y-< Naar Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn?dXC<Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders AnsigtUW%<Og Josva sagde: Ak, Herre, Herre ! hvi lod du dog dette Folk gaa over Jordanen for at give os i Amoriternes Haand til vor Fordærvelse: og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne paa hin Side Jordanen!.VW<Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel, og de kastede Støv paa deres Hoved.HU <Og Mændene af Ai sloge ved seks og tredive Mænd af dem og forfulgte dem foran Porten indtil Sebarim og sloge dem, hvor Vejen gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.bT?<Saa droge af Folket ved tre Tusinde Mænd op derhen; men de flyede for Ais Mænds Ansigt.cSA<Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to Tusinde Mand eller ved tre Tusinde Mand drage op og slaa Ai; du skal ikke lade det ganske Folk ulejlige sig derhen; thi de ere faa.3Ra<Og Josva udsendte Mænd fra Jeriko mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem: Gaar op og bespejder Landet; og Mændene gik op og bespejdede Ai.XQ -<Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandlyste Gods thi Akan, en Søn af Kami som var en Søn af Sabdi, Seras Søn af Judas Stamme tog af det bandlyste, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.JP<Saa var Herren med Josva, og hans Rygte var over det ganske Land. 3"~}}\||{{zWz y;xxwVvmuttuss^rriqq pgonmmlLkjj`iii*hhgsg1fff`f>feee|e]e5e ddwdDdcccgcCcbbbyb2aa```x`R` ___a_;_^^^]^]]\\;[[-ZZ\YYFXX WVUTSSRRR7QPPWNNxMMHLKKJ0IIVHGGMFEDDCBB(A_@\?>>4==q<og Remeth og En-Gannim og En-Hadda og Beth-Pazzez.$=E<og Rabbith og Kisjon og Ebez*<Q<og Hafarajim og Skion og Anaharath@;}<Og deres Landemærke var: Jisreela og Kesulloth og SunemT:#<Den fjerde Lod kom ud for Isaskar, for Isaskars Børn efter deres Slægter.]95<Denne er Sebulons Børns Arv efter deres Slægter, disse Stæder og deres Landsbyer.l8S<Dertil fik de Kattath og Nahalal og Simron og Jidala og Bethlehem; tolv Stæder og deres Landsbyer.e7E<Og Landemærket gaar omkring den mod Nord til Hannathon; og dets Udgang er i Jiftha-Els Dal.6< Og det gaar derfra over mod Østen, mod Solens Opgang, til Githa-Hefer, Eth-Kazin, og gaar ud mod Rimmon-Hammethoar, til Nea.5< Og det vender om fra Sarid mod Østen, mod Solens Opgang, ved Kisloth-Thabors Landemærke, og gaar ud til Dabrath og gaar op til Jafia. 4< Og deres Landemærke gaar op mod Vest og til Marala og støder op til Dabbaseth og støder op til Bækken, som er lige for Jokneam.z3o< Og den tredje Lod kom ud for Sebulons Børn efter deres Slægter, og Landemærket paa deres Arv var indtil Sarid.2< Thi Simeons Børns Arv er af Judas Børns Part; fordi Judas Børns Del var dem for stor, derfor arvede Simeons Børn midt i disses Arv.,1S<og alle de Landsbyer, som ligge rundt omkring disse Stæder indtil Baath-Beer, det er Ramath mod Sønden; denne er Simeons Børns Stammes Arv efter deres Slægter.H0 <Ajin, Rimmon og Ether og Asan; fire Stæder og deres Landsbyer;H/ <og Beth-Lebaoth og Saruhen; tretten Stæder og deres Landsbyer.2.a<og Ziklag og Beth-Marcaboth og Hazar-Susa,(-M<og Et-Tholad og Bethul og Horma,&,I<og Hazar Sual og Bala og Ezem,<+u<Og til deres Arv hørte: Beersaba og Seba og Molada,* <Og den anden Lod kom ud for Simeon, for Simeons Børns Stamme, efter deres Slægter; og deres Arv laa midt i Judas Børns Arv.)7<og Zela, Elef og Jebusi, det er Jerusalem, Gibeath, Kirjath; fjorten Stæder og deres Landsbyer; dette er Benjamins Børns Arv, efter deres Slægter.'(K<og Re-kem og Jirpeel og Tharala"'A<og Mizpe og Kefira og Moza"&A<Gi-beon og Rama og BeerothL%<og Kefar-Ammonai og Ofnai og Geba; tolv Stæder og deres Landsbyer.$;<og Avim og Para og Ofra,#U<og Beth-Araba og Zemarajim og Bethelk"Q<Og Benjamins Børns Stammes Stæder efter deres Slægter, vare: Jeriko og Beth-Hogla og Emek-Keziz!+<Men Jordanen sætter Grænse derfor mod den østre Side; dette er Benjamins Børns Arv i deres Landemærker rundt omkring efter deres Slægter.@ {<Og Landemærket gaar om til Nordsiden af Beth-Hogla, og Landemærkets Udgang er ved den nordlige Odde af Salthavet, ved Jordanens Udløb mod Sønden; dette er det søndre Landemærke._9<Og det gaar om til Siden tværs over for Araba, mod Norden; og det gaar ned til Araba.2_<Og det bøjer sig fra Norden og gaar ud til En-Semes og gaar ud til Geliloth som ligger tværs over for Opgangen til Adummim, og gaar ned til Bohans, Rubens Søns, Sten.cA<Og Landemærket gaar ned til Enden af Bjerget, som ligger tværs over for Hinnoms Søns Dal, og som er i Refaims Dal mod Norden; og det gaar ned til Hinnoms Dal, mod den søndre Side af Jebus, og gaar ned til En-Rogel. <Men Sydsiden er fra det yderste af Kirjath-Jearim; og Landemærket gaar ud fra Vesten, og det gaar ud til Nefthóas Vandkilde.y<Og Landemærket gaar videre og bøjer sig om den venstre Side mod Sønden, fra Bjerget, som ligger tværs over for Beth-Horon mod Sønden, og Udgangen derpaa er til Kirjath-Baal, det er Kirjath-Jearim, Judas Børns Stad; dette er den vestre Side.E< Og Landemærket gaar derfra over til Lus, til den søndre Side af Lus, det er Bethel; og Landemærket gaar ned til Atharoth-Addar over Bjerget, som ligger Sønden for det nedre Beth-Horon.H < Og deres Landemærke paa den nordre Side var fra Jordanen; Landemærket gaar op til Nordsiden af Jerikó og gaar op til Bjerget imod Vesten, og Udgangene derpaa vare mod Ørken ved Beth-Aven.)< Og Benjamins Børns Stammes Lod kom ud efter deres Slægter, og Landemærket for deres Lod gik ud imellem Judas Børn og imellem Josefs Børn. < Saa kastede Josva Lod for dem i Silo, for Herrens Ansigt; og Josva delte der Landet for Israels Børn, efter deres Afdelinger.$C< Saa gik Mændene hen og gik igennem Landet og beskreve det i er Bog efter Stæderne og delte det i syv Dele; og de kom tilbage til Josva til Lejren i Silo.vg<Da gjorde Mændene sig rede og gik; og Josva befalede dem, som gik hen at beskrive Landet, og sagde: Gaar og vandrer om i Landet, og beskriver det og kommer tilbage til mig, saa vil jeg her kaste Lod for eder, for Herrens Ansigt, i Silo.fG<Thi Leviterne have ingen Del midt iblandt eder, men Herrens Præstedømme er deres Arv; og Gad og Ruben og den halve Manasse Stamme have taget deres Arv paa hin Side Jordanen mod Østen, som Mose, Herrens Tjener, gav dem.#A<Men I skulle beskrive Landet og dele det i syv Dele og føre Beskrivelsen herhid til mig; saa vil jeg her kaste Lod for eder, for Herrens vor Guds Ansigt.+<Og de skulle dele det i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden; og Josefs Hus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.L<Vælger eder tre Mænd for hver Stamme, saa vil jeg udsende dem, at de kunne gøre sig rede og gaa igennem Landet og beskrive det for at kunne bestemme deres Arv, og de skulle komme til mig igen.-<Og Josva sagde til Israels Børn: Hvor længe ere I saa efterladne med at komme til at ej Landet, som Herren, eders Fædres Gud, har givet eder?_9<Og der var endnu syv Stammer tilovers af Israels Børn, som ikke havde delt deres Arv.u g<Og al Israels Børns Menighed samledes i Silo og satte der Forsamlingens Paulun, og Landet var dem underlagt.Q <Thi et Bjerg skal høre dig til, og fordi det er en Skov, da skal du hugge den af, og dens Udgange skulle høre dig til; thi du skal fordrive Kananiten, enddog han har Jernvogne, enddog han er stærk. )<Og Josva sagde til Josefs Hus, til Efraim og til Manasse, sigende: Du er et stort Folk, og du har stor Styrke, du skal ikke have een Lod blot.j O<Da sagde Josefs Børn: Dette Bjerg er ikke tilstrækkeligt for os; tilmed er der Jernvogne hos alle Kananiterne, som bo i Dallandet, hos dem, som bo i Beth-Sean med dens tilliggende Stæder, og hos dem, som bo i Jisreels Dal.6 g<Og Josva sagde til dem: Dersom du er et stort Folk, da gak op i Skoven og udhug dig der et Stykke i Feresiternes og Kæmpernes Land, efterdi Efraims Bjerg er dig for trangt,, S<Og Josefs Børn talede med Josva og sagde: Hvorfor gav du mig ikkun een Lod og een Part til Arv? Jeg er et stort Folk, eftersom Herren har velsignet mig hidindtil.}u< Og det skete, der Israels Børn bleve stærke, da gjorde de Kananiten skatskyldig; men de fordreve ham ikke aldeles.dC< Og Manasse Børn kunde ikke indtage disse Stæder, men Kananiten boede roligt i samme Land.tc< Men Manasse havde iblandt Isaskar og iblandt Aser: Beth-Sean med dens tilhørende Stæder og Jibleam med dens tilhørende Stæder og Indbyggerne i Dor med dens tilhørende Stæder og Indbyggerne i En-Dor med dens tilhørende Stæder og Indbyggerne i Thaanak med dens tiIhørende Stæder og Indbyggerne i Megiddo med dens tilhørende Stæder, som ere de tre Høje.5< Mod Sønden var Efraims og mod Norden var Manasse Arv, og Havet var hans Landemærke; og de støde op til Aser mod Norden og til Isaskar mod Østen.Q< Og Landemærket gaar ned til Bækken Kana, Sønden for Bækken; disse Stæder høre Efraim til midt iblandt Manasse Stæder; men Manasse Landemærke er Norden for Bækken, og dets Udgang er ved Havet.gI<Thappua Land hørte Manasse til; men Thappua ved Manasse Landemærke hørte Efraims Børn til.!=<Og Manasse Landemærke var fra Aser til Mikmethath, som ligger lige for Sikem; og Landemærket gaar ud paa den højre Side til Indbyggerne i En-Thappua.sa<Thi Manasse Døtre fik Arv midt iblandt hans Sønner; men Manasse øvrige Børn havde faaet Landet Gilead.mU<Og der faldt ti Parter for Manasse, foruden Gileads Land og Basan, som ligger paa hin Side Jordanen.<Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvas, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund, midt iblandt deres Faders Brødre.M~<Men Zelafehad, en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døtre; og disse ere hans Døtres Navne: Mahela og Noa, Hogla, Milka og Tirza.)}M<Men for de øvrige af Manasse Børn iblandt deres Slægter var og falden en Lod, nemlig for Abiesers Børn og for Heleks Børn og for Asriels Børn og for Sekems Børn og for Hefers Børn og for Semidas Børn; disse ere Manasse, Josefs Søns, Børn, de af Mandkøn iblandt deres Slægter.8| m<Lodden faldt for Manasse Stamme, thi han er Josefs førstefødte; for Makir, Manasse førstefødte, Gileads Fader, fordi han var en Krigsmand, derfor blev Gilead og Basan hans. {< Og de fordreve ikke Kananiten, om boede i Geser; men Kananiten boede iblandt Efraim indtil denne Dag og blev en skatskyldig Tjener.z< Hertil kom de Stæder, som vare udlagte for Efraims Børn midt iblandt Manasse Børns Arv, alle Stæderne og deres Landsbyer.y+<Fra Thappua gaar Landemærket i Vester til Bækken Kana; og dets Udgang er til Havet; dette er Efraims Børns Stammes Arv efter deres Slægter.hxK<Og det kommer ned fra Janoa til Ataroth og Naara og skyder op mod Jeriko og gaar ud til Jordan.'wI<Og Landemærket gaar i Vesten ud fra Nordsiden af Mikmethath og Landemærket gaar omkring i Øster til Thaanath-Silo, og det gaar forbi den, Østen for Janoa.v<Og Efraims Børns Landemærke efter deres Slægter, deres Arvs Landemærke var mod Østen, fra Ataroth-Addar indtil det Øvre Beth-Horon.8um<Og dette arvede Josefs Børn, Manasse og Efraim.t+<Og det gaar ned mod Vest til Jaflethiternes Landemærke, indtil det nedre Beth-Horons Landemærke og indtil Geser, og dets Udgang er til Havet.osY<Og Landemærket gaar videre fra Bethel til Lus og gaar igennem til Arkiternes Landemærke til Ataroth.r 7<Og Lodden udkom for Josefs Børn: Fra Jordanen ved Jeriko, ved Vandet fra Jeriko mod Østen, den Ørk, som gaar op fra Jeriko til Bjerget ved Bethel.!q=<?Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, dem kunde Judas Børn ikke fordrive; saa boede Jebusiterne tillige med Judas Børn i Jerusalem indtil denne Dag.Kp<>og Nibsan og Ir-Melak og En-Gedi; seks Stæder og deres Landsbyer.2oa<=I Ørken var: Beth-Araba, Middin og SekakaVn'<!< Og Landemærket Vester paa er det store Hav og Landemærket derhos; dette er Judas Børns Landemærke trindt omkring efter deres Slægter.9=m< Og Landemærket gaar ud ved Nordsiden af Ekron, og Landemærket bøjer sig til Sikron og gaar over til Baala Bjerg og gaar ud ved Jabneel, og Landemærkets Udgang er mod Havet.I< < Og Landemærket gaar fra Baala mod Vesten omkring til det Bjerg Sejr og gaar igennem til den nordre Side af Har-Jearim, det er Kesalon, og det kommer ned til Beth-Semes og gaar igennem Thimna.2;_< Og Landemærket bøjer sig fra Bjergets Top til Nefthoa Vandkilde og gaar ud til Stæderne paa Efrons Bjerg, og Landemærket bøjer sig til Baala, det er Kirjath-Jearim.|:s<Og Landemærket gaar saa op til Hinnoms Søns Dal, mod den søndre Side af Jebus, det erJerusalem; og Landemærket gaar op til Toppen af Bjerget, som ligger tværs over for Hinnoms Dal mod Vesten, og som er ved Enden af Refaims Dal mod Norden.9y<Og Landemærket gaar op til Debir fra Akors Dal og vender sig mod Nord til Gilgal, som ligger tværs overfor Opgangen til Adummim, som er Sønden for Bækken, og Landemærket gaar igennem til det Vand ved En Semes, og Udgangen derpaa er En-Rogel.8<Og Landemærket gaar op til Beth-Hogla og gaar igennem Norden om Beth-Araba, og Landemærket gaar saa op til Bohans, Rubens Søns, Sten.79<Og Landemærket Øster paa er Salthavet indtil Jordanens Udløb; og Landemærket mod den nordre Side er fra samme Havs Odde, fra Udløbet af Jordanen.61<Og det gaar igennem til Azmon og gaar ud til Ægyptens Bæk, og Landemærkets Udgang er til Havet; dette skal være eder Landemærket Sønder paa.<5s<Og det gaar ud Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaar igennem til Zin og gaar op Sønden for Kades-Barnea og gaar igennem Herron og gaar op til Addar og gaar omkring til Karkaa.g4I<Og deres Landemærke i Sønden var fra Salthavets Ende, fra den Odde, som vender imod Sønden.3 <Og Judas Børns Stammes Lod efter deres Slægter gik indtil; Edoms Landemærke, til Ørken Zin mod Sønden, yderst Sønder paa.}2u<Men Hebron kaldtes tilforn Arbas Stad, han var det største Menneske iblandt Anakiterne; og Landet hvilede fra Krig.1!<Derfor blev Hebron Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, til Arv indtil denne Dag, fordi han; fuldkommeligen efterfulgte Herren Israels Gud.R0< Saa velsignede Josva ham, og han gav Kaleb, Jefunne Søn, Hebron til Arv.r/_< Saa giv mig nu dette Bjerg, som Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at Anakiterne ere der, og store og faste Stæder; maaske Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, ligesom Herren har sagt.).M< Jeg er endnu i Dag saa stærk, som paa den Dag, der Mose sendte mig: Som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen og til at gaa ud og til at gaa ind.e-E< Og nu, se, Herren har ladet mig leve, som han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra den Tid da Herren talede dette Ord til Mose, den Gang Israel vandrede i Ørken; og nu, se, jeg er i Dag fem og firsindstyve Aar gammel.:,o< Da svor Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig og dine Børn til Arv evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte Herren min Gud.~+w<Men mine Brødre, som gik op med mig; mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte Herren min Gud fuldkommeligen."*?<Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose, Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at spejde Landet; og jeg bragte ham Svar igen, ligesom jeg mente.J)<Og Judas Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du ved det Ord, som Herren talede til Mose, den Guds Mand, angaaende mig og dig i Kades-Barnea.K(<Som Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn og de delte Landet.='u<Thi Josefs Børn vare to Stammer, Manasse og Efraim; men de gave ikke Leviterne nogen Del i Landet, uden Stæder at bo udi og Markerne deromkring for deres Kvæg og for deres Gods. &<Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hin Side Jordanen; men han gav, ikke Leviterne Arv midt ibland dem.r%_<ved Lodkastning om deres Arv, som Herre havde befalet ved Mose, at give de ni Stammer og den halve StammeD$ <Og dette er det, som Israels Børn arvede i Kanaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israels Børns Stammer, uddelte dem til Arv,u#e< !Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, som han havde tilsagt dem.u"e< Dette er det, som Mose uddelte til Arv paa Moabs slette Marker, paa hin Side Jordanen ved Jeriko mod Østen.-!U< Og Halvdelen af Gilead og Astaroth og Edrei, Ogs Riges Stæder i Basan, gav han Makirs, Manasse Søns, Børn, Halvdelen nemlig af Makirs Børn efter deres Slægter. -< Og deres Landemærke var fra Mahanaim, hele Basan, hele Ogs, Kongen af Basans Rige, og alle Jairs Byer, som ligge i Basan, tresindstyve Stæder.< Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv, og den hørte den halve Manasse Børns Stamme til efter deres Slægter.U%< Denne er Gads Børns Arv efter deres Slægter, Stæderne og deres Landsbyer. S~}}T|{zzLyxwwvuztjsvrqpponnHmllkpjjgiiZihKgfedcbbbaa`z_^^]\\*[nZYYRXNWWVjVUUTTFSRRR!QPPO}NNMMYLLwKK"JJIIAHHGeFF)EEDD$CCBBKA@y@?? >>2=]<1\ a= l  5 + QH'cr~owFVelsignes skal Jael, Keniteren Hebers Hustru, fremfor Kvinderne; velsignes skal hun fremfor Kvinderne i noget Paulun. n;FForbander Meros, sagde Herrens Engel, forbander, forbander dens Indbyggere, fordi de ikke kom Herren til Hjælp, Herren til Hjælp iblandt de vældige.JmFDa trampede Hestenes Hove ved deres Heltes jagende, jagende Fart.hlKFBækken Kison bortfejede dem, de gamles Bæk, Bækken Kison; træd frem, min Sjæl, med Styrke!Vk'FFra Himmelen stredes der; Stjernerne fra deres høje Baner strede mod Sisera.wjiFKongerne kom, de strede; da strede Kanaans Konger udi Thaanak ved Mebiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv.vigFSebulon var et Folk, som agtede sit Liv ringe indtil Døden, i lige Maade Nafthali, paa Markens høje Steder.hFGilead blev boende paa hin Side Jordanen; og hvorfor blev Dan ved Skibene Ases blev ved Havets Bred og blev boende ved sine Havbugter.g)FHvorfor blev du imellem Faarestierne, at høre paa Hyrdefløjten? medens Ruben blev ved sine Vandbække, var der store Ransagninger i Hjertet.$fCFOgsaa var der Fyrster af Isaskar med Debora, Og som Isaskar saa Barak, i Dalen styrtede han frern! Ved Rubens Vandbække vare Hjertets Betænkninger store.#eAFDe af Efraim, som havde Rod i Amalek, stege ned efter dig Benjamin med dine Folk; af Makir ned stege Høvdinger og af Sebulon de, som føre Herskerstaven.edEF Da drog en Levning af de herlige, af Folket ned; Herren drog ned for mig blandt de vældige.cF Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, istem en Sang! gør dig rede; Barak, og før dine Fanger fangne bort, du Abinoams Søn!:boF Skytternes Røst lyder fra de Steder, hvor man drager Vand, der prise de Herrens Retfærdighed, Retfærdighed imod hans Landsbyer i Israel. Da steg Herrens Folk ned til Portene.iaMF I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde paa Tæpper, og I, som gaa paa, Vejen, taler frit!k`QF Mit Hjerte slaar for Israels Høvdinger, de som beviste sig villige iblandt Folket; lover Herren !_FDa man udvalgte nye Guder, da var der Krig i Portene; der blev ikke set Skjold eller Spyd iblandt fyrretyveTusinde i Israel.~^wFLandsbyerne i Israel vare tomme, de vare tomme, indtil jeg Debora stod frem, indtil jeg stod frem, en Moder i Israel.o]YFI Samgars, Anaths Søns, Dage, i Jaels Dage vare Stierne tomme; og de vejfarende gik ad krogede Stier._\9FBjergene fløde hen for Herrens Ansigt, Sinai selv, for Herrens, Israels Guds, Ansigt.[FHerre ! der du uddrog fra Seir, der du gik frem. fra Edoms Mark, da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede, ja Skyerne dryppede med Vand.oZYFHører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg lovsynge.XY+FLover Herren, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil.FX FDa sang; Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde:WFOg Israels Børns Haand fik Fremgang og blev haard over Jabin, Kanaans Konge, indtil de fik Jabin, Kanaans Konge, udryddet.VV'FSaa ydmygede Gud paa den Dag Jabin, Kanaans Konge, for Israels Børns Ansigt.iUMFOg se, der Barak forfulgte Sisera, da gik Jael ud imod ham og sagde til ham: Kom, saa vil jeg vise dig den Mand, som du søger efter; og han kom ind til hende, og se, Sisera laa der og var død, og Naglen sad i hans Tinding.ZT/FDa tog Jael, Hebers Hustru, en Teltnagel og tog en Hammer i sin Haand og gik ind til ham sagteligen og slog Naglen igennem hans Tinding, at den gik ned i Jorden (thi han sov haardt og var træt), og han døde.'SIFOg han sagde til hende: Stil dig ved Døren af Teltet, og sker det, at der kommer nogen og spørger dig og siger: Er her nogen? da skal du sige: Her er ingen.R3FOg han sagde til hende: Kære, giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg tørster; da aabnede hun en Mælkeflaske og lod ham drikke og dækkede ham til.,QSFDa gik Jael ud imod Sisera og sagde til ham: Tag ind, min Herre! tag ind til mig, frygt ikke; og han tog ind til hende i Teltet, og hun dækkede ham til med et Ry. P;FMen Sisera flyede til Fods til Jaels, Keniteren Hebers Hustrus, Telt, thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Keniteren Hebers Hus.O%FMen Barak forfulgte Vognene og Hæren indtil Haroseth Hagojim; og hele Siseras Lejr faldt for skarpe Sværd, der blev end ikke een tilovers.N#FDa forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg af Vognen og flyede til Fods.gMIFOg Debora sagde til Barak: Staa op, thi dette er den Dag, paa hvilken Herren har givet Sisera i din Haand; er Herren ikke dragen ud for dit Ansigt? Saa drog og Barak ned af Bjerget Thabor, og de ti Tusinde Mænd efter ham.LF Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni Hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Haroseth Hagojim til Bækken Kison.`K;F Da gave de Sisera til Kende, at Barak, Abinoams Søn, var dragen op paa Bjerget Thabor. J;F Og Keniteren Heber havde skilt sig fra Keniterne, Hobabs, Mose Svigerfaders, Børn; og han slog sit Telt op indtil Lunden i Zaannaim, som er ved Kedes.IF Da kaldte Barak Sebulon og Nafthali sammen til Kedes; og der drog op efter ham ti Tusinde Mænd, og Debora drog op med ham.ZH/F Og hun sagde: Jeg vil visseligen gaa med dig; men du vil dog ikke faa Æren paa den Vej, som du gaar paa, thi Herren skal sælge Sisera i en Kvindes Haand saa gjorde Debora sig rede og gik med Barak til Kedes.GFOg Barak sagde til hende: Dersom du vil gaa med mig, da vil jeg gaa; men dersom du ikke vil ga. med mig, vil jeg ikke gaa.F!FOg jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til Bækken Kison, og hans Vogne og hans Hob; og jeg vil give ham i din Haand.xEkFOg, hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Nafthali, og hun sagde til ham: Har ikke Herren Israels Gud budet: Gak og saml Folk paa Thabors Bjerg, og tag ti Tusinde Mænd med dig af Nafthali Børn og af Sebulons Børn.D FOg hun boede under Deboras Palmetræ, imellem Rama og Bethel, paa Efraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten.`C;FOg Debora, en Kvinde, en Profetinde, Lapidoths Hustru, dømte Israel paa den samme Tid. BFOg Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni Hundrede Jernvogne, og han havde undertrykt Israels Børn med Magt tyve Aar.A/FOg Herren solgte dem i Jabins, Kanaans Konges, Haand, som regerede i Hazor; og Sisera var hansStridshøvedsmand, og han boede i Haroseth-Hagojim.V@ )FOg Israels Børn bleve ved at gøre ondt for Herrens Øjne, der Ehud var død.?FOg efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Filisterne, seks Hundrede Mænd, med en Oksedriverstav; og han frelste ogsaa Israel.r>_FSaa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet havde Ro firsindstyve Aar.=yFOg de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti Tusinde Mænd, hver trivelig og hver kraftig Mand; og ikke een Mand undkom.T<#FOg han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand; og de droge ned efter ham og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og de lode ingen Mand gaa over.;5FOg det skete, der han kom derhen, da blæste han i Trompeten paa Efraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik foran dem.`:;FMen Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi Stenbrudene og undkom til Seirath.19]FOg de ventede, indtil de skammede sig, og se, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og se, da var deres Herre falden til Jorden og var død.28_FDer han gaaet ud, da kom hins Tjenere, og de saa, og se, Salsdørene vare lukkede i Laas; og de sagde: Han tildækker visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.e7EFDa gik Ehud ud igennem Forsalen; og han tillukkede Salsdørene efter sig lukkede dem i Laas.6FOg Hæftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.o5YFOg Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin højre Hofte, og han stødte det i hans Bug.4FOg Ehud kom ind til ham og han sad ene i sin Sommersal, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord, til dig; da stod han op af Tronen.E3FMen han vendte tilbage fra Stenbrudene, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! Da sagde denne: Stille! og alle, som stode hos ham, gik ud fra ham.x2kFOg det skete, der han var færdig med at fremføre Skænken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skænken.c1AFog han førte Skænken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.0 FOg Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveægget, en Alen langt; og han spændte det under sine Klæder paa sin højre Hofte,W/)FDa raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste dem en Frelser, Ehud, Geras Søn, en Benjaminit, en Mand, som var kejthaandet; og Israels Børn sendte Eglon, Moabiternes Konge, Skænk ved hans Haand.E.FOg Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar.r-_F Og han samlede til sig; Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel; og de indtoge Palmestaden.:,oF Men Israels Børn bleve ved at; gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, Da gav Herren Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne.J+F Og Landet havde Ro fyrretyve Aar; og; Othniel, Kenas Søn, døde.<*sF Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig, og Herren gav Kusan-Risathaim, Kongen af Aram, i hans Haand, og hans Haand var stærk over Kusan-Risathaim.$)CF Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder..(WFDa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Kusan-Risathaims Haand, som var Konge i Aram Naharaim, og Israels Børn tjente Kusan-Risathaim otte Aar.'FOg Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og forglemte Herren deres Gud og tjente Baalerne og Astarterne.w&iFOg de toge sig deres Døtre til Hustruer, og deres Døtre gave de til deres Sønner, og de tjente deres Guder.~%wFOg Israels Børn boede midt iblandt Kananiterne, Hethiterne og Amoriterne og Feresiterne og Heviterne og Jebusiterne.$!FOg de bleve for at forsøge Israel ved dem, for at faa at vide, om de vilde lyde Herrens Bud, hvilke han havde budt deres Fædre ved Mose.%#EFFilisternes fem Fyrster og alle Kananiterne, og Sidonierne og Heviterne, som boede paa Libanons Bjerg fra Bjerget Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.}"uFkun for at Israels Børns Slægter kunde lære at forstaa sig paa Krig, kun de, som ikke tilforn havde kendt dertil:! 'FOg disse ere de Hedninger, som Herren lod blive for ved dem at forsøge alle dem af Israel, som ikke vidste noget af alle Krigene med Kanaan;} uFSaa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.!Ffor at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.{qFda vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,&GFOg Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,_9FMen det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.a=FOg naar Herren oprejste dem Dommere da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders; Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk som trængte dem, og fortrykte dem.QFMen de vare heller ikke deres Dommer lydige, thi de bolede rned andre Guder og tilbade dem; vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.OFOg Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand."?FI alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.b?FSaa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.9oF Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.PF Og de forlóde Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder, af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.S!F Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.>wF og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.ymF og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,W)FMen der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,EFda tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og sa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel._9FOg der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,NFOg de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der. FOg det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd. 3FDa sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare. )FOg I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?V  )FOg Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.Z  1F$Og Amoriternes Landemærke var fra Opgangen til Akrabbim, fra Klippen og op efter. {F#Og Amoriterne boede roligt i Har-Heres, i Ajalon og i Saalbim; dog var Josefs Haand dem svar; og de bleve skatskyldige.j QF"Og Amoriterne trængte Dans Børn hen til Bjerget; thi de tilstedte dem ikke at komme ned i Dalen.Q F!Nafthali fordrev ikke Indbyggerne i Beth Semes eller Indbyggerne i Beth-Anath, men boede midt iblandt Kananiterne, som boede i Landet; men Indbyggerne i Beth-Semes og Beth Anath bleve dem skatskyldige.^ 9F Og Aseriterne boede iblandt Kananiterne, Landets Indbyggere; thi de fordreve dem ikke.s cFAser fordrev ikke Indbyggerne i Akko eller Indbyggerne i Zidon og, Alab og Aksib og Helha og Afik og Rehob.  FSebulon fordrev ikke Indbyggerne i Kitron eller Indbyggerne i Nahalol; men Kananiten boede midt iblandt dem og blev skatskyldig.j QFOg Efraim fordrev ikke Kananiten, som boede i Geser; men Kananiten boede midt iblandt dem i Geser.t eFOg det skete, der Israel blev stærkt da gjorde han Kananiten skatskyldig; men han fordrev ham ikke aldeles.N FOg Manasse fordrev ikke Indbyggerne i Beth-Sean med dens tilhørende Stæder eller i Thaanak med dens tilhørende Stæder eller Indbyggerne i Dor med dens tilhørende Stæder eller Indbyggerne i Jibleam med dens tilhørende Stæder Indbyggerne i Megiddo med dens tilhørende Stæder; og Kanaiten boede roligt i det samme Land.} wFDa gik Manden til Hethiternes Land, og han byggede en Stad og kaldte dens Navn Lus, det er dens Navn indtil denne Dag~ #FOg der han havde vist dem, hvor de kunde komme ind i Staden, da sloge de Staden med skarpe Sværd; men Manden og al hans Slægt lod de gaa.*} QFOg de, som holdt Vagt, saa en Mand, som gik ud af Staden; og de sagde til ham: Vis os, kære, hvor vi kunne komme ind i Staden, da ville vi bevise dig Miskundhed.H|  FOg Josefs Hus bespejdede Bethel men Stadens Navn var fordum Lus.F{  FOg Josefs Hus drog ogsaa op imod Bethel, og Herren var med demz FOg Benjamins Børn fordrev ikke Jebusiten, som boede i Jerusalem; men Jebusiten boede hos Benjamins Børn i Jerusalem indtil denne Dag.ay ?FOg de gave Kaleb Hebron, som Mose havde sagt, og han fordrev derfra de tre Anaks Sønner.x 5FOg Herren var med Juda, saa han, fordrev dem som boede paa Bjerget; men han mægtede ikke at fordrive Indbyggerne i Dalen, fordi de havde Jernvogne.kw SFOg Juda indtog Gasa og dens Landemærke og Asklon og dens Landemærke og Ekron og dens Landemærke.v FOg Juda drog ud med sin Broder Simeon, og de sloge Kananiten, som boede i Zefat; og de bandlyste den, og man kaldte Stadens Navn Horma.%u GFOg Keniterens, Mose Svigerfaders, Børn droge op fra Palmestaden med Judas Børn til Judas Ørk, som er Sønden for Arad, og gik hen og boede der hos Folket.6t iFOg hun sagde til ham: Giv mig en Velsignelse, thi du har givet mig et Land mod Sønden, giv rnig og Vandkilder; da gav Kaleb hende de Øvre Vandkilder og de nedre Vandkilder.(s MFOg det skete, der hun kom, da tilskyndte hun ham til at begære af hendes Fader en Ager, og hun sprang ned af Asenet; da sagde Kaleb til hende: Hvad fattes dig?sr cF Da indtog Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder, den; og han gav ham Aksa, sin Datter, til Hustru.rq aF Og Kaleb sagde: Hvo der slaar Kirjth-Sefer og indtager den, ham vil jeg give Aksa, min Datter, til Hustru.Zp 1F Og han drog derfra mod Debirs Indbyggere; og Debirs Navn var fordum Kirjath-Sefer. o F Og Juda drog hen imod Kananiterne, som boede i Hebron, og Hebrons Navn var fordum Kirjath-Alba, og de sloge Sesai, Ahiman og Talmai.|n uF Derefter droge Judas Børn ned for at stride imod Kananiterne, som boede paa Bjerget og imod Sønden og i Lavlandet.tm eFOg Judas Børn strede imod Jerusalem og indtoge den og, sloge den med skarpe Sværd og satte Ild paa Staden.Zl 1FDa Adoni-Besek: Halvfjerdsindstyve Konger, hvis Tommelfingre og Tommeltæer vare afhugne, sankede op under mit Bord; som jeg; har gjort, saa har Gud betalt mig; og de førte ham til Jerusalem, og der døde han.yk oFMen Adoni-Besek flyede, og de forfulgte ham; og de grebe. ham og afhuggede hans Tommelfingre og hans Tommeltæer.cj CFOg de fandt Adoni-Besek i Besek og strede imod ham, og de sloge Kananiterne og Feresiterne.zi qFOg Juda drog op, og Herren gav Kananiterne og Feresiterne i deres Haand, og de sloge dem i Besek, ti Tusinde Mand.2h aFDa sagde Juda til Simeon sin Broder: Drag op med mig til min Lod, saa ville vi stride imod Kananiterne, saa vil jeg ogsaa gaa med dig til din Lod; saa gik Simeon med ham.Pg FOg Herren sagde: Juda skal drage op; se, jeg har givet det i hans Haand.f 3FOg det skete efter Josvas Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod Kananiterne, til at stride imod deme <!Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham paa Efraims Bjerg.\d3< Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, paa den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn; til Arv.9cm<Og Israel tjente Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel.ybm<Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnatlh-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg.oaY<Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.4`e<Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.j_O<Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud. ^<Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom.h]K<Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem.`\;<Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.x[k<Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til Herren, Israels Gud. Z<Da sagde Josva til Folket: I er selv Vidne imod eder, at I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner.JY<Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene Herren.X!<Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt.2W_<Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder.V!<Og Herren har uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; ogsaa vi ville tjene Herren, thi han er vor Gud.U{<Thi Herren vor Gud, han er den, som førte os og vore Fædre op af Ægyptens Land, af Trælles Hus, óg som gjorde disse store Tegn for vore Øjne og bevarede os paa al den Vej, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de, Folk, vi have gaaet midt igennem.gTI<Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren for at tjene andre Guder.}Su<Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.-RU<Saa frygter nu Herren og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren !8Qk< Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke har arbejdet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I bo udi dem; af Vingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.P9< Og jeg sendte foran eder Gedehamse, som uddreve dem fra eders Ansigt, saa vel som de to Amoriters Konger, ikke med dit Sværd, ej heller med. din Bue.aO=< Og der I gik over Jordanen og kom til Jeriko, da strede Mændene af Jeriko, Amoriterne og Feresiterne og Kananiterne og Hethiterne og Girgasiterne og Heviterne og Jebusiterne imod eder; men jeg gav dem i eders Haand.dNC< Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder, og jeg reddede eder af hans Haand.M+< Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel, og han sendte hen og kaldte Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.YL-<Og jeg førte eder ind i Amoriternes Land, som boede paa hin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, saa at I indtoge deres Land til Ejendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt.dKC<Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og. det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.J)<Og jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og Ægypterne forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav.|Is<Da sendte jeg Mose og Aron og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt iblandt dem; og derefter førte jeg eder ud.|Hs<Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Sejrs Bjerg til Eje, men Jakob og hans Børn droge ned til Ægypten.G<Og jeg tog eders Fader Abraham fra hin Side Floden og lod ham vandre om i hele Kanaans Land, og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.6Fg<Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hin Side Floden, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og de tjente andre Guder.6E i<Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.bD?<Naar I overtræde Herrens, eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaa og tjene andre Guder og tilbede dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.C}<Og det skal ske, at ligesom alle de gode Ord ere opfyldte over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alle de onde Ord opfyldes over eder, indtil han udrydder eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder. B<Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem.1A]< Da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Fælde og til en Snare og til en Svøbe paa eders Sider og til Brodde i eders Øjne, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.8@k< Thi dersom I vende eder bort og hænge ved disse øvrige Hedninger, disse, som ere tilovers hos eder, og I gøre Svogerskab med dem, og komme iblandt dem, og de iblandt, eder:P?< Derfor tager nøje Vare paa eders Sjæle, at I elske Herren, eders Gud.>< Een Mand af eder skal forfølge tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, som han har tilsagt Eder.=< thi Herren har fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og ingen har bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag,Z</<men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, som I have gjort indtil denne Dag;(;K<at I ikke komme iblandt disse Folk, som ere tilovers hos eder, og I ikke nævne eller lade sværge ved deres Guders Navn og ikke tjene dem og ikke tilbede dem;:/<Saa værer saare stærke til at holde og at gøre alt det, som er skrevet i Mose Lovbog, saa at I ikke vige derfra til højre eller venstre Side,@9{<Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eje deres Land, som Herren eders Gud har tilsagt eder.Q8<Ser, jeg har ladet disse Folk, som ere overblevne, tilfalde eder til Arv for eders Stammer, fra Jordanen af, tillige med alle de Folk, som jeg har udryddet, og indtil det store Hav mod Solens Nedgang.75<Og I have set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han, er den, som har stridt for eder.+6Q<Da kaldte Josva ad alt Israel, ad deres Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen til Aars.5 7<Og det skete mange Aar efter at Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen til Aars:h4K<"Og Rubens Børn og Gads Børn gave Al teret det Navn: det er Vidne imellem os, at Herren er GudR3<!Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drag op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.92m< Da drog Pinehas, Præsten Eleasars Søn, og, Fyrsterne fra Rubens Børn og fra Gads Børn fra Gileads Land til Kanaans Land igen, til Israels Børn; og de bragte dem Svar igen.1<Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I ikks have vist en saadan Troløshed imod Herren, da I have reddet Israels Børn af Herrens Haand.V0'<Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Mannasse Børn sagde, da var det godt for deres Øjne:p/[<Dette skal være langt fra os at være genstridige mod Herren og at vende os i Dag bort fra Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herren vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel. .<Derfor sagde vi: Naar det sker, at de sige sligt til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Ser den Lignelse af Herrens Alter, som vore Fædre gjorde ikke til Brændoffer og ikke til Slagtoffer, men til et Vidne imellem os og imellem Eder.,-S<men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt, med vore Brændofre og med vore Slagtofre og med vore Takofre, og at eders Børn ikke herefter skulle sige til vore Børn: I have ingen Del i Herren.q,]<Derfor sagde vi: Lader os dog gøre dette, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ej til Slagtoffer;W+)<Herren har jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Del i Herren: Saa maatte eders Børn bringe vore Børn til at høre op med at frygte Herren.2*_<men vi gjorde det af Omhyggelighed, for den Sags Skyld, at vi sagde: Eders Børn maatte ellers herefter sige til vore Børn: Hvad have I at gøre med Herren, Israels GudM)<at vi vilde bygge os et Alter, for at vende os bort fra Herren; og ej er det for at ofre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og ej er det for at gøre Takoffer derpaa saa hjemsøge Herren det selv!H( <Den stærke Gud, Herren, den stærke, Gud, Herren, han ved det, og Israel skal vide det: Ej er det Genstridighed, og ej er det Overtrædelse imod Herren - saa frelse du os ikke paa denne Dag!}'u<Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:@&{<Mon ikke Akan, Seras Søn, forgreb sig saare paa det bandlyste? og der kom en Vrede over al Israels Menighed, og denne ene Mand, han var ikke den eneste, som omkom for sin Misgerning."%?<Men dersom eders Ejendoms Land er urent, da kommer over til Herrens Ejendoms Land, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager Arv midt iblandt os; og værer ikke genstridige imod Herren, og værer ikke genstridige imod os, saa at I bygge eder et Alter foruden Herrens, vor Guds, Alter.$/<Og I vende eder i Dag bort fra Herren ! og det sker, om I i Dag ere genstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed. #<Er Misgerningen ved Peor os for liden, fra hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag, og Plagen kom dog over Herrens Menighed\"3<Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Troløshed, som I have vist mod Israels Gud, i Dag at vende eder bort fra Herren, idet I bygge eder et Alter, saa at I ville i Dag være genstridige mod Herren !<Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:) M<og ti Fyrster med ham, een Fyrste, hver for et Fædrenehus, af hver af Israels Stammer; og hver af dem var Øverste for deres Fædres Hus, for Israels Tusinder. ~~Q}}O|{{zzSyxx{x%wmvv;uZtss/rrqpponmmm l)k`j~ii hWgfff^ee2ddczbbaK`_^]]\\[[ZYXWWV>-==J<!FOg Gidion: sagde: Derfor naar Herren giver Seba og Zalmuna i min Haand, da vil jeg; tærske eders Kød med Torne af Ørken og med Tidsler.w=iFMen de Øverste i Sukot sagde: Er da Sebas og Zalmunas Haand nu i din Haand, at vi skulle give din Hær Brød?5<eFOg han sagde til Mændene i Sukot: Kære, giver det Folk, som er i Følge med mig, nogle Brød; thi de ere trætte, og jeg forfølger Seha og Zalmuna, Midianiternes Konger.w;iFDer Gideon kom til Jordanen, gik han over og de tre Hundrede Mænd, som vare med ham, trætte af at forfølge.):MFGud har givet Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, i eders Haand, og hvad formaar jeg at gøre som I? Der han havde sagt det Ord, da lod deres Vrede af fra ham.s9aFOg han sagde til dem: Hvad har jeg nu gjort som I? er ikke Efraims Efterhøst bedre end Abiesers Vinhøst?28 aFOg Mændene af Efraim sagde til ham: Hvad er det for en Ting, du har gjort os, at du ikke kaldte os, der du gik at stride imod Midianiterne? og de kivede stærkt med ham.h7KFOg de grebe to af Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, og de dræbte Oreb paa Klippen Oreb, og Seeb dræbte de i Vinpersen Seeb, og de forfulge Midianiterne; og de førte Orebs og Seebs Hoveder til Gideon hinsides Jordanen.x6kFOg Gideon sendte Bud paa det ganske Efraims Bjerg og lod sige: Kommer ned imod Midianiterne og besætter Vandene for dem indtil Beth-Bera, og Jordanen; da blev opbudet hver Mand i Efraim, og de besatte Vandene indtil Beth-Bara og Jordanen.o5YFOg Israels Mænd af Nafthali og af Aser og af hele Manasse bleve opbudne; og de forfulgte MidianiterneS4!FOg de blæste i de tre Hundrede Trompeter, og Herren satte den enes Sværd imod den anden og imod den ganske Lejr; og Lejren flyede til Beth-Sitta til Zerera, indtil Grænsen af Abel Mehola ved Tabbath.g3IFOg de stode hver paa sit Sted omkring Lejren; da løb den ganske Lejr, og de skrege og flyede.a2=FSaa blæste de tre Hobe i Trompeterne og sønderbrøde Krukkerne, men de holdt Blussene fast i deres venstre Haand og Trompeterne i deres højre Haand til at blæse udi, og de raabte: Sværd for Herren og for Gideon!g1IFSaa kom Gideon og de hundrede Mænd, som vare med ham, til det yderste af Lejren i den midterste Vagts Begyndelse, de havde lige sat Vagten ud; og de blæste i Trompeterne og søndersloge Krukkerne, som vare i deres Haand./0YFOg naar jeg blæser i Trompeten, jeg og hver, som er med mig, da skulle I ogsaa blæse i Trompeterne trindt omkring den ganske Lejr og sige: For Herren og for Gideon!@/{FOg han sagde til dem: I skulle se paa mig, og saaledes skulle I gøre; og se, naar jeg kommer til det yderste af Lejren, da skal det ske, at ligesom jeg vil gøre, saa skulle I gøre..FOg han delte de tre Hundrede Mænd i tre Hobe; og han gav dem alle Trompeter i deres Haand og tomme Krukker og Blus midt udi Krukkerne.S-!FOg det skete, der Gideon hørte Fortællingen og Udlæggelsen af Drømmen da tilbad han; og han vendte tilbage til Israels Lejr og sagde: Staar op, thi Herren har givet Midianiternes Lejr i eders Haand.5,eFDa svarede den anden og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas' Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne og den ganske Lejr i hans Haand.&+GF Og Gideon kom, og se, da fortalte en Mand sin Næste en Drøm, og han sagde: Se, jeg drømte en Drøm, og se, et askebagt Bygbrød vendte sig hih og did i Midianiternes Lejr; og der det kom til Teltet da slog det derpaa, saa at det faldt, og det kastede det over Ende, og Teltet faldt.P*F Og Midianiterne og Amalekiterne og alle Folk af Østen havde lagt sig ned i Dalen, som Græshopper i Mangfoldighed; og deres Kameler vare utallige som Sandet, der er paa Havets Bred, i Mangfoldighed.W))F Og du skal høre, hvad de tale, og derefter skulle dine Hænder blive styrkede, og du skal drage ned mod Lejren; og han gik ned, han og Pura, hans Dreng, til det yderste af de bevæbnede, som vare i Lejren.X(+F Men om du frygter for at gaa ned, da gaa du og Pura, din Dreng, ned til Lejren.~'wF Og det skete i den samme Nat at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned mod Lejren; thi jeg har givet den i din Haand.W&)FOg Folket tog Tæring med sig og deres Trompeter, men de andre Israeliter lod han alle fare, hver til sit Telt, og han beholdt de tre Hundrede Mænd hos sig, og Midianiternes Lejr var neden for ham i Dalen.:%oFOg Herren sagde til Gideon: Med de tre Hundrede Mænd, de som have labet, vil jeg frelse eder og give Midianiterne i din Haand; men alt det andet Folk maa gaa hver til sit Sted.'$IFDa var deres Tal, som havde labet af deres Haand til deres Mund, tre Hundrede Mænd; og det øvrige Folk alt sammen højede sig paa deres Knæ at drikke Vand.U#%FOg han førte Folket ned til Vandet, og Herren sagde til Gideon: Hver, som laber med sin Tunge af Vandet, som Hunden laber, ham skal du stille for sig, saa og hver, som bøjer sig paa sine Knæ at drikke."FOg Herren sagde til Gideon: Folket er endnu for mange, før dem ned til Vandet, saa vil jeg der prøve det for dig; og det skal ske, den, om hvem jer siger til dig: Denne. skal gaa med dig, men hver den, om hvem jeg siger til dig: han skal ikke gaa.]!5FSaa udraab nu dog for Folkets Øren og sig: Hvo er frygtagtig og forskrækket han vende tilbage og skynde sig aarle fra Gileads Bjerg; da vendte to og tyve Tusinde af Folket tilbage, og ti Tusinde bleve tilovers.B FOg Herren sagde til Gideon: Folket, som er med dig, er flere, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel. ikke skal rose sig mod mig og sige: Min Haand har frelst mig.6 iFDa stod Jeruh-Baal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de lejrede sig ved Kilden Harod; og Midians Lejr var Norden for ham bag Højen More, i Dalen.ymF(Og Gud gjorde det saaledes i den samme Nat, og der var tørt paa Uldskindet alene, og der var Dug paa al Jorden.ueF'Og Gideon sagde til Gud: Lad din Vrede ikke optændes mod mig, at jeg taler alene denne Gang; kære jeg vil ikkun forsøge det endnu denne Gang med Uldskindet; kære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden.!F&Og det skete saa; og der han stod anden Dag aarle op, da trykkede han Uldskindet ud og udkrystede Dug af Uldskindet, en Skaal fuld af Vand9mF%se, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene og tørt paa al Jorden, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Haand, som du har sagt.a=F$Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du har sagt,+QF#Og han sendte Bud til hele Manasse, og de bleve ogsaa opbudne til at følge ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Nafthali, og de kom dem i Møde.zoF"Da iførte Herrens Aand sig Gideon, og han lod blæse i Trompeten, og Abiesers Slægt opbødes til at følge ham.F!Og alle Midianiterne og Amalekiterne og Folkene af Øster samledes til Hobe, og de droge over og sloge Lejr i Jisreels Dal.}uF Og man kaldte ham paa den Dag Jeruh-Baal, idet man sagde: Baal stride imod ham, efterdi han har nedbrudt hans Alter.mUFDa sagde Joas til alle dem, som stode hos ham: Ville I stride for Baal? mon I ville frelse ham? hvo som strider for ham, han skal dødes inden Morgen; dersom han er Gud, da stride han for sig selv, fordi man nedbrød hans Alter.1]FDa sagde Mændene i Staden til Joas: Før din Søn hid, thi han skal dø, fordi han har nedbrudt Baals Alter, og fordi han har omhugget Astartebilledet, som var derhos.(KFDa sagde den ene til den anden: Hvo har gjort denne Gerning Og der de ransagede og eftersøgte, da sagde de: Gideon, Joas's Søn, har gjort denne Gerning.BFOg Mændene i Staden stode aarle op om Morgenen, og se, da var Baals Alter nedbrudt, og Astartebilledet, som var derhos, var omhugget; og den anden Okse var ofret paa det byggede Alter.^7FDa tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, som Herren havde sagt til ham; og det skete, eftersom han frygtede for sin Faders Hus og for Mændene: i Staden at gøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.EFOg du skal bygge Herren et Alter oven paa denne stærke Klippe, hvor den er jævn; og du skal tage den anden Okse og ofre et Brændoffer ved Træet af Astartebilledet, som du skal omhugge._9FOg det skete den samme Nat, at Herren sagde til ham: Tag en ung Okse, som er din Faders, og en anden syvaarige Okse, og du skal nedbryde Baals Alter, som er din Faders, og omhugge Astartebilledet, som staar derhos.!FDa byggede Gideon Herren et Alter der og kaldte det: Herren er Fred; indtil denne Dag staar det endnu i Ofra, som hører Abiesriterne til.S !FOg Herren sagde til ham: Fred være med dig, frygt ikke, du skal ikke dø. FDer Gideon saa, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre, Herre ! - thi derfor har jeg set Herrens Engel Ansigt til Ansigt.t cFDa, udrakte Herrens Engel det yderste af den Kæp, som han havde i sin Haand, og rørte ved Kødet og ved de usyrede Kager; og der udfor Ild af Klippen og fortærede Kødet og de usyrede Kager, og Herrens Engel for bort fra hans Øjne. FDa sagde den Guds Engel til ham: Tag Kødet og de usyrede Kager og læg, det paa denne Klippe og udøs Suppen; og han gjorde saaledes.@ {FOg Gideon kom og tilberedte et Gedekid og en Efa Mel til usyrede Kager, han lagde Kødet i en Kurv og kom Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen og satte det frem.1]FKære, vig ikke bort herfra, indtil jeg kommer til dig; og bringer min Skænk og sætter den frem for dit Ansigt; og han sagde: Jeg vil blive, indtil du kommer tilbage. FDa sagde han til ham: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da gør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.mUFOg Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig; og du skal slaa Midianiterne som een Mand. ;FOg han sagde til ham: Hør mig, Herre! hvormed skal jeg frelse Israel? se, min Slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min Faders Hus.!FDa vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; har jeg ikke sendt dig?3F Men Gideon sagde til ham: Hør mig, min Herre! om Herren er med os, hvi har da alt dette ramt os? og hvor ere alle hans underlige Ting, som vore Fædre fortalte os og sagde: Førte Herren os ikke op af Ægypten? men nu har Herren forladt os og givet os i Midianiternes Haand.q]F Da aabenbarede Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du vældige til Strid!]5F Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eg, som er i Ofra, som hørte Joas, den Abiesriter til; og hans Søn Gideon tærskede Hvede i en Vinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra Midianiternes Ansigt.!F Og jeg sagde til eder: Jeg er Herren eders Gud, frygter ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men I have ikke været min Røst lydige.)F Og jeg udfriede eder af Ægpternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder; og jeg uddrev dem fra eders Ansigt og gav eder deres Land.4~cFda sendte Herren en Mand, en Profet, til Israels Børn, og han sagde til dem: Saa siger Herren Israels Gud: Jeg førte eder op af Ægypten og udførte eder af Trælles HusS}!FOg det skete, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,^|7FOg Israel blev forarmet for Midianiternes Ansigt, og Israels Børn raabte til Herren?:{oFThi de kom op med deres Kvæg og deres Telte; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der ikke var Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet at ødelægge det.5zeFOg de lejrede sig imod dem, og de ødelagde Landets Grøde, indtil man kommer til Gaza; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, ej heller Faar eller Okse eller Asen.y{FOg det skete, naar Israel havde saaet, da kom Midianiterne og Amalekiterne op og de Folk af Østen, de kom op over dem.*xOFOg der Midianiternes Haand blev stærk over Israel, da gjorde Israels Børn sig Kløfter, som vare i Bjergene, og Huler og Befæstninger for Midianiternes Skyld.hw MFOg Israels Børn gjorde ondt for Herrens Øjne, og Herren gav dem i Midianiternes Haand syv Aar.(vKFSaa skulle, Herre ! alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være ligesom Solen, der gaar frem i sin Kraft. -Og Landet havde Ro fyrretyve Aar./uYFSkulde de ikke finde, ja uddele til Bytte en Pige, to Piger for hver Mand? for Sisera brogede Klæder til Bytte, brogede, stukne paa begge Sider om Halsen, til Bytte?bt?FDe vise iblandt hendes Fyrstinder svarede hende, ogsaa svarede hun sig selv paa sine Ord:s-FSiseras Moder saa ud af Vinduet, og skreg overlydt igennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn med at komme? hvi bliver hans Vognhjul tilbage?(rKFImellem hendes Fødder krummede han sig, faldt, laa; imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt; hvor han krummede sig, der faldt han og var tilintetgjort.(qKFSin Haand rakte hun ud efter Naglen og, sin højre Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved og knuste og igennemstak hans Tinding.Tp#FHan begærede Vand, hun gav Mælk; hun bar Fløde frem i de herliges Skaal. D_~}}(||#{zzyyx#wKvuu-tssFrtqpooGo npn9mmm=ll)kkjoiih0g@fzeeSdd-cc baaA``N__^]]k]\\[ZTYXXWWVVU0ToSRQPONNmMLLQKK J&II.HH5G1FEDDDC|BAAAQ@e?Y>==Q<pwFOg han stod aarle op om Morgenen paa den femte Dag for at gaa, da sagde den unge Kvindes Fader: Kære, vederkvæg dit Hjerte; og de tøvede, indtil Dagen hældede, og de aade begge.soaFOg Manden stod op for at gaa, og hans Svigerfader nødte ham, og han vendte tilbage og blev der om Natten..nWFOg de satte sig og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Kvindes Fader til Manden: Kære, samtyk, og bliv Natten over og lad dit Hjerte være vel til Mode.cmAFOg det skete paa den fjerde Dag,, da stode de aarle op om Morgen, og han gjorde sig rede til at gaa; da sagde den unge Kvindes Fader til sin Svigersøn: Vederkvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maa I gaa.lFOg hans Svigerfader, Kvindens Fader holdt paa ham, at han blev hos ham i tre Dage; og de aade drak og bleve der om Natten. k;FOg hendes Mand gjorde sig rede og gik efter hende, at han vilde tale kærligen med hend for at føre hende tilbage, og han havde sin Dreng og et Par Asene med sig; og hun førte ham ind i sin Faders Hus, og der den unge Kvindes Fader saa ham, da blev han glad og gik ham i Møde.j7FOg der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Hus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der en fire Maaneders Tid.ei GFOg det skete i de samme Dage, da der ingen Konge var i Israel, at der var en levitisk Mand, som opholdt sig som fremmed i de fjernere Egne af Efraims Bjerge og havde taget sig en Kvinde til Medhustru fra Bethlehem i Juda.rh_FSaa satte de iblandt sig Mikas udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, Guds Hus var i Silo.FgFOg Dans Børn oprejste sig det udskaarne Billede; og Jonathan, en Søn af Gerson, Manasse Søn, var med sine Børn Præster for Daniternes Stamme, indtil den Dag, de flyttedes ud af Landet. fFOg de kaldte Stadens Navn Dan, efter deres Fader Dans Navn, denne var en Søn af Israel; dog fra Begyndelsen var Stadens Navn Lais.He FOg der var ingen, som friede den, thi den var langt fra Zidon, og de havde intet at gøre med noget Menneske; og den laa i Dalen, som er ved Beth-Rekob; saa byggede de Staden og boede derudi.Ad}FMen de toge det, som Mika havde gjort, og Præsten, som han havde haft, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.cyFSaa gik Dans Børn deres Vej; og Mika saa, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Hus.0b[FDa sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at de Mænd, som ere bitre i Sindet, ikke skulle anfalde eder, og du forspilde dit Liv og dit Folks Liv.#aAFOg han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde, gjort, og Præsten, og I gaa bort; og hvad har jeg ydermere? hvi sige I da til mig: Hvad fattes dig?`FOg de raabte til Dans Børn, og de vendte sig om, og de sagde til Mika: Hvad fattes dig, at du og de andre ere sammenkaldte?_ FDer de vare langt fra Mikas Hus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Mikas Hus, sammenkaldte, og de indhentede Dans Børn.n^WFOg de vendte sig og gik bort; og de satte de smaa Børn og Kvæget, og hvad de havde at føre, foran.]FOg Præstens Hjerte blev vel til Mode, og han tog Livkjortlen og Husguderne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.W\)FOg de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Hus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?-[UFOg der disse vare komne I Mikas Hus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortlen og Husguderne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gøre I?Z)FOg de fem Mænd, som vare udgangne til at bespejde Landet, gik op, de kom derhen, de toge det udskaarne Billede og Livkjortlen og Husguderne og det støbte Billede; og Præsten stod for Indgangen til Porten og de seks Hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben. YFMen de seks Hundrede Mænd, som vare omgjordede med deres Krigsvaaben, og som vare af Dans Børn, stode for Indgangen til Porten.cXAFOg de toge derind og kom til den unge Karls, Levitens Hus, i Mikas Hus, og de hilsede ham.hWKFDa talte de fem Mænd, som vare gangne til at bespejde Landet Lais, og sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Husguder og et udskaaret og støbt Billede derfor skønner nu, hvad I skulle gøre.JVF Og de gik derfra over paa Efraims Bjerg, og de kom til Mikas Hus.U3F Og de droge op og belejrede sig i Kirjath-Jearim i Juda; derfor kaldte de det samme Sted Dans Lejr indtil denne Dag, se, den er bag Kirjath-Jearim.tTcF Da rejste derfra af Daniternes Slægt, fra Zora og Esthaol, seks Hundrede Mænd omgjordede med Krigsvaaben.5SeF Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor der ikke er Mangel paa nogen Verdens Ting.DRF Og de sagde: Staar op og lader os drage op imod dem; thi vi have set Landet; og se, det, er saare godt; og I tie? værer ikke lade til at gaa hen til at komrne til at tage Landet til Eje.eQEFOg de kom til deres Brødre i Zora. og Esthaol, og deres Brødre sagde til dem: Hvad sige I?)PMFDa gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saa, at det Folk, som der var, boede tryggeligen, efter Zdoniernes Vis, roligt og trygt; og der var ingen, som lastede nogen Ting i Landet, eller som havde arvelig Magt: og de vare langt fra Zidonierne og havde intet at gøre med noget Menneske.\O3FOg Præsten sagde til dem Gaa med Fred! eders Vej, som I vandre paa, er for Herren.wNiFOg de sagde til ham: Kære, spørg Gud ad, at vi maa vide, om vor Vej. som vi vandre paa, skal blive lykkelig.MyFOg han sagde til dem; Paa den og den Maade har Mika gjort imod mig, og han har lejet mig, og jeg er bleven hans PræstDLFDisse vare ved Mikas Hus, og disse kendte den unge Karls, Levitens Røst, og de toge derind og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid? og hvad gør du paa dette Sted? og hvad har du her?K#FOg Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd af deres hele Tal, stridbare Mænd fra Zora og fra Esthaol for at bespejde Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaar hen, udforsker Landet; og de kom paa Efraims Bjerg, til Mikas Hus, og bleve der om Natten.LJ FI de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Lod, hvor de kunde bo; thi der var indtil den Dag ikke tilfaldet dem nogen Arv iblandt Israels Stammer.jIOF Og Mika sagde: Nu ved jeg, at Herren skal gør vel imod mig, efterdi jeg har en Levit til Præst.`H;F Og Mika fylte Levitens Hand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var i Mikas Hus.eGEF Og Leviten samtykkede i at blive hos Manden; og den unge Karl var ham som en af hans Sønner/FYF Da sagde Mika til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg hvert Aar give dig ti Sekel Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten; gik ind0E[F Da sagde Mika til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit fra Bethlehem i Juda, og jeg gaar hen for at opholde mig, hvor jeg finder en Lejlighed.+DQFMen denne Mand gik fra Staden Bethlehem i Juda for at opholde sig, hvor han fandt Lejlighed; og han kom paa Efraims Bjerg til Mikas Hus for at fortsætte sin Vej.tCcFOg der var en ung Karl fra Bethlehem i Juda, af Judas Slægt; men han var en Levit, og han var fremmed der.\B3FI de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øjne.A!FOg den Mand Mika havde et Guds Hus; og han gjorde en Livkjortel og Husguder og fyldte een af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.<@sFMen han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to Hundrede Sekel Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde et udskaaret og støbt Billede deraf, og det var i Mikas Hus.n?WFSaa gav han sin Moder de tusinde og hundrede Sekel Sølv tilbage; og hans Moder sagde: Jeg har helliget Herren det Sølv fra min Haand for min Søn til at gøre et udskaaret og støbt Billede, derfor giver jeg dig det nu tilbage.>)FOg han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede Sekel Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du har udtalt en Forbandelse og sagt det endog i mit Paahør, se, det Sølv er hos mig, jeg har taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være du, min Søn, for Herren !C= FOg der var en Mand fra Efraims Bjerg og hans Navn var Mika.F<FDa kom hans Brødre og hans Faders ganske Hus ned, og de toge ham op, og de droge op og begravede ham imellem Zora og Esthaol, i hans Fader Manoas Grav; men han havde dømt Israel tyve Aar.g;IFOg Samson sagde: Min Sjæl dø med Filisterne! og han bøjede sig med Kraft: Da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som vare derudi, og de døde vare flere, som han dræbte ved sin Død, end han dræbte i sit Liv.":?FOg Samson greb omkring de to midterste Piller, som bare Huset, og han støttede sig mod dem, den ene var i hans højre og den anden i hans venstre Haand.M9FMen Samson kaldte paa Herren og sagde: Herre, Herre ! Kære, kom mig i Hu! og styrk mig dog, o Gud! denne Gang, at jeg maa een Gang hævne mig til Gavns paa Filisterne for begge mine Øjnes Skyld.(8KFOg Huset var fuldt af Mænd og Kvinder, der var og alle Filisternes Fyrster, og paa Taget vare ved tre Tusinde Mænd og Kvinder, som saa til, da Samson legede.+7QFMen Samson sagde til den unge Karl, som holdt ham ved hans Haand: Lad mig hvile og lad mig føle paa de Piller, som bære Huset, at jeg kan hælde mig op til dem.`6;FOg det skete, der deres Hjerter vare vel til Mode, da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson ud af Fangernes Hus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Pillerne.+5QFOg der Folket saa ham, da lovede de deres Gud thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land og slog mange af vore ihjel.14]FMen Filisternes Fyrster samledes, for at ofre til deres Gud, Dagon, et stort Offer og for at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand.=3wFOg hans Hovedhaar begyndte at gro, hvor han var raget2+FMen Filisterne grebe ham og stak hans Øjne ud; og de førte ham ned til Gaza og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Hus.U1%FOg hun sagde: Filisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaa ud, som jeg mange Gange har gjort, og slide mig løs; men han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham.#0AFOg hun lod ham sove paa sine Knæ og kaldte ad en Mand og lod hans syv Hovedlokker afrage; og hun begyndte at plage ham; da var hans Kraft; vegen fra ham./9FDer Dalila saa, at han havde givet hende sit ganske Hjerte til Kende, da sendte hun hen og lod kalde Filisternes Fyrster og sige: Kommer denne Gang op, thi han har givet mig sit ganske Hjerte til Kende; da kom Filisternes Fyrster op til hende og bragte Sølvet op i deres Haand..FOg han gav hende sit ganske Hjerte til Kende og sagde til hende: Der kom ikke Ragekniv paa mit Hoved, thi jeg er en Guds Nasiræer fra Moders Liv af; dersom jeg rages, da viger min Kraft fra mig, og jeg bliver svag og bliver som alle andre Mennesker.-FMen det skete, der hun trængte ham alle Dage med sine Ord og plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden.A,}FOg hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig til Kende, hvori din store Kraft bestaar.8+kFOg hun fæstede dem til en Nagle, og hun sagde til ham: Filisterne ere over dig, Samson! Men han vaagnede op af sin Søvn og rykkede Vævernaglen op tillige med Væverstangen.P*F Og Dalila sagde til Samson: Hiddtil har du bedraget mig og sagt Løgn for mig, giv mig dog til Kende, hvormed du kan bindes? og han sagde til hende: Dersom du vævede syv Hovedlokker om Vævestangen.I) F Da tog Dalila nye Reb og bandt ham med dem, og hun sagde til ham: Filisterne ere over dig, Samson! men hun havde een, som lurede, siddende i Kammeret; og han rev dem af sine Arme som en Traad.(/F Og han sagde til hende: Dersom de bandt mig fast med nye Reb, med hvilken ingen Gerning er gjort, da blev jeg svag og blev som et andet Menneske.' F Da sagde Dalila til Samson: Se, du har bedraget mig og sagt Løgn for mig; kære, giv mig nu til Kende, hvormed du kan bindes.~&wF Og hun havde een, som lurede, siddende i Kammeret; og hun sagde til ham: Filisterne ere over dig, Samson! men han sønderrev Bastene, som en Traad af Blaar sønderrives, naar den berøres af Ilden, og man fik ej at vide, hvori hans Kraft bestod.n%WFDa bragte Filisternes Fyrster hende syv grønne Bast, som ikke vare tørre; og hun bandt ham med dem.$-FOg Samson sagde til hende: Dersom de bandt mig med syv grønne Bast, som ikke ere blevne tørre, da blev jeg svag og blev som et andet Menneske.#FOg Dalila sagde til Samson: Kære, giv mig til Kende, hvorudi din store Kraft bestaar, og hvormed du kan bindes, at man kan plage dig.~"wFOg Filisternes Fyrster kom op til hende og sagde til hende: Lok ham og se, hvorudi hans store Kraft bestaar, og hvormed vi formaa noget imod ham, saa ville vi binde ham for at plage ham; og vi ville hver give dig tusinde og hundrede Sekel Sølv.p![FOg det skete derefter, at han fik Kærlighed til en Kvinde ved Bækken Sorek, og hendes Navn var Dalila  FOg Samson laa indtil Midnatten, og han stod op om Midnat og tog fat paa Dørene af Stadens Port og paa begge Stolperne og løftede dem op tillige med Slaaerne og lagde dem paa sine Skuldre, og han bar dem op paa Toppen af det Bjerg, som er lige for HebronhKFOg man sagde til Gaziterne: Samson er kommen hid, og de gik omkring og lurede paa ham den ganske Nat ved Stadsporten; men de vare stille den ganske Nat, og de sagde: Naar det bliver lyst i Morgen, da ville vi sla ham ihjel.V )FOg Samson gik til Gaza, og han saa der en Kvinde, en Skøge, og kom til hende.:qFOg han dømte Israel i Filisternes Dage, tyve Aar.RFDa flakte Gud Kindtanden, som var i Kæften, og der udgik Vand af den, og han drak, og hans Aand kom igen, og han blev ved Live; derfor kaldte man dens Navn En-Hakore Asker-Baleki indtil paa denne Dag.;qFMen han tørstede saare, og han kaldte paa Herren og sagde: Du har givet denne store Frelse ved din Tjeners Haand; men nu maa jeg dø af Tørst og falde udi de uomskaarnes Haand.FOg det skete, der han havde fuldendt at tale, da kastede han Kæften af sin Hand; og han kaldte det samme Sted Ramath-Leki.{qFOg Samson sagde: Med en Asenkæft har jeg slaget en Hob, ja to Hobe, med en Asenkæft har jeg slaget tusinde Mand.jOFOg han fandt en frisk Asenkæft, og han udrakte sin Haand og tog den og slog dermed tusinde Mand.[1FDer han kom til Leki, da skrege Filisterne mod ham; men Herrens Aand kom heftig over ham, og de Reb, som vare om hans Arme, bleve som Traade, brændte af Ilden, og hans Baand smuldrede og faldt af hans Hænder.2_F Og de sagde til ham: Nej, men vi ville kun binde dig og give dig i deres Haand, men ikke slaa dig ihjel; og de bandt ham med to nye Reb, og de førte ham op fra Klippen.)MF Og de sagde til ham: Vi ere komne ned for at binde dig, for at give dig i Filisternes Haand, og Samson sagde til dem: Sværger mig, at I ikke ville anfalde mig.{F Da droge tre Tusinde Mænd af Juda ned til Hulen i Klippen Etham, og de sagde til Samson: Ved du ikke, at Filisterne herske over os, og hvorfor har du gjort dette imod os? og han sagde til dem: Ligesom de gjorde ved mig, saa har jeg gjort ved dem.!=F Og Judas Mænd sagde: Hvi ere I dragne op imod os? og de sagde: Vi ere komne op for at binde Samson, for at gøre ved ham, ligesom han har gjort ved os.QF Da droge Filisterne op og lejrede sig imod Juda og adspredte sig i Leki.xkFOg han slog dem med et stort Slag paa Hoften og paa Laarene; og han gik ned og boede i en Hule i Klippen Etham.zoFMen Samson sagde til dem: Naar I gøre saaledes, da vil jeg ikke holde op, førend jeg faar hævnet mig paa eder.b?FDa sagde Filisterne: Hvo har gjort dette? og de sagde: Samson, den Thimniters Svigersøn, fordi han tog hans Hustru og gav hans Selskabsbroder hende; da droge Filisterne op og opbrændte hende og hendes Fader med Ild..WFOg han tændte Ild i Blussene og lod dem fare ind iblandt Filisternes staaende Korn, og han satte Ild baade paa Negene og paa det staaende Korn og paa Olivenhaverne. FOg Samson gik hen og greb tre Hundrede Ræve, og han tog Blus og vendte Stjært til Stjært og satte et Blus midt imellem to Stjærte.l SFDa saagde Samson til dem: Jeg er denne Gang uden Skyld for Filisterne, naar jeg gør ondt imod dem.M FOg hendes Fader sagde: Jeg tænkte, at du havde faaet Had til hende, og jeg gav din Selskabsbroder hende; er ikke hendes yngre Søster bedre end hun? Kære, lad hende være din i Stedet for denne.X  -FOg det skete nogen Tid derefter, udi Hvedehøstens Dage, at Samson besøgte sin Hustru med et Gedekid, og han sagde: Jeg vil gaa til min Hustru ind i Kammeret, og hendes Fader tilstedte ham ikke at komme ind._ 9FMen Samsons Hustru blev given hans Selskabsbroder, som havde været i Selskab med ham.FOg Herrens Aand kom heftig over ham, og han gik ned til Askalon og slog tredive Mænd af dem og tog deres Klæder og gav Klædninger til at skifte med til dem, som forklarede den mørke Tale; og hans Vrede optændtes, og han gik op til sin Faders Hus.{FDa sagde Mændene af Staden til ham paa den syvende Dag, før Solen gik ned: Hvad er sødere end Honning og hvad er stærkere end en Løve? Da sagde han til dem: Dersom I ikke havde pløjet med min Kalv, da havde I ikke fundet paa min mørke Tale.RFOg hun græd over ham i de syv Dage, som de havde Gæstebud; og det skete, paa den syvende Dag forklarede han den for hende, thi hun trængte ham, og hun forklarede den mørke Tale for sit Folks Børn.*OFDa græd Samsons Hustru over ham og sagde: Du hader mig ikkun og har mig ikke kær, du har fremsat en mørk Tale for mit Folks Børn og ikke forklaret den for mig; og han sagde til hende: Se, jeg har ikke forklaret den for min Fader eller for min Moder, og skulde jeg forklare den for dig?vgFOg det skete paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru, Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Hus med Ild; have I indbudet os, at I ville gøre os fattige eller ikke?FOg han sagde til dem: Der udgik Mad af Æderen, og der udgik Sødme af den stærke; og de kunde ikke forklare den mørke Tale i tre Dage.=uF Men kunne I ikke forklare mig den, da skulle I give mig tredive Skjorter og tredive Klædninger til at skifte med og de sagde til ham: Fremsæt din mørke Tale og lad os høre den!jOF Da sagde Samson til dem: Kære, jeg vil fremsætte for eder en mørk Tale; dersom I forklare mig den i disse syv Gæstebuds Dage og finde derpaa, da vil jeg give eder tredive Skjorter og tredive Klædninger til at skifte med.^7F og det skete, der de saa ham, da toge de tredive Selskabsbrødre, og de vare hos ham.yF Og der hans Fader kom ned til Kvinden, da gjorde Samson der et Gæstebud; thi saaledes plejede de unge Karle at gøre.Y~-F Og han tog den i sine Hænder, og medens han gik videre, aad han og gik saa til sin Fader og til sin Moder og gav dem, og de aade, men han gav dem ikke til Kende, at han havde taget Honningen af Løvens Krop./}YFOg nogen Tid derefter kom han tilbage for at tage hende, og han bøjede af fra Vejen for at bese Løvens Aadsel; og se, der var en Bisværm og Honning i Løvens Krop.V|'FOg han kom ned og talede med Kvinden, og hun var den rette for Samsons Øjne.O{FOg Herrens Aand kom heftig over ham, og han sled den i Stykker, som man slider et Kid, og han havde ikke noget i sin Haand; og han gav ikke sin Fader eller sin Moder til Kende, hvad han havde gjort.z!FSaa gik Samson og hans Fader og hans Moder ned til Thimna; og de kom til Thimnas Vingaarde, og se, da kom en ung Løve brølende imod ham.+yQFMen hans Fader og hans Moder vidste ikke, at det var af Herren, thi han søgte en Anledning fra Filisterne selv; men Filisterne herskede paa, den Tid over Israel. xFOg hans Fader og hans Moder sagde til ham: Er der ingen Kvinde iblandt dine Brødres Døtre og iblandt alt mit Folk, at du gaar hen at tage en Hustru af de uomskaarne Filister? Og Samson sagde til sin Fader: Tag mig denne, thi hun er den rette for mine Øjne.%wEFOg han kom op og gav sin Fader og sin Moder det til Kende og sagde: Jeg har set en Kvinde af Filisternes Døtre i Thimna; saa tager mig nu hende til Hustru.Vv )FOg Samson gik ned til Thimna, og saa en Kvinde af Filisternes Døtre i Thimna.Su!F Og Herrens Aand begyndte at drive ham i Dans Lejr imellem Zora og Esthaol.ntWF Og Kvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.csAF Men hans Hustru sagde til ham: Om Herren havde haft Lyst til at ihjelslaa os, havde han ikke taget Brændoffer og Madoffer af vor Haand, ej heller ladet os se alt dette og paa denne Tid ej ladet os høre saadanne Ting.OrF Og Manoa sagde til sin Hustru: Vi dø visseligen; thi vi have set Gud.{qqF Og Herrens Engel lod sig ikke ydermere se for Manoa og for hans Hustru; da fornam Manoa, at det var Herrens Engel.7piF Og det skete, der Luen for op fra Alteret til Himmelen, da for Herrens Engel op i Luen fra Alteret; der Manoa og hans Hustru saa det, da faldt de paa deres Ansigt til Jorden.oF Da tog Manoa et Bukkekid og Madofret og ofrede det for Herren paa Klippen; og Engelen gjorde et Under, men Manoa og hans Hustru saa til.[n1F Og Herrens Engel sagde til ham: Hvi spørger du om mit Navn? se; det er underligt.tmcF Og Manoa sagde til Herrens Engel: Hvad er dit Navn, at vi kunne ære dig, naar det kommer, som du har sagt.Ul%F Men Herrens Engel sagde til Manoa: Dersom du opholder mig, æder jeg dog ikke af din Mad, men dersom du vil gøre dit Brændeoffer, maa du ofre Herren det; thi Manoa vidste ikke, at det var Herrens Engel.xkkF Og Manoa sagde til Herrens Engel: Kære, lad os opholde dig lidt, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt.+jQF Hun skal ikke æde af noget, som kommer af Vinstokken, og ikke drikke Vin eller stærk Drik og intet urent æde; alt det, som jeg har budet hende, skal hun holde.oiYF Og Herrens Engel sagde til Manoa: For alt det, som jeg har sagt til Kvinden, skal hun tage sig i Vare.hF Og Manoa sagde: Naar det nu kommer, som du har sagt, hvad skulle vi iagttage med Drengen, og hvad skulle vi gøre ved hamg3F Da stod Manoa op og gik efter sin Hustru, og han kom til Manden og sagde til ham: Er du den Mand, som talede med Kvinden? og han sagde: Ja, jeg er.f%F Da hastede Kvinden og løb og gav sin Mand det til Kende, og hun sagde til ham: Se, den Mand, der kom til mig hin Dag, aabenbaredes for mig. eF Og Gud hørte Manoas Røst; og Guds Engel kom atter til Kvinden, og hun sad paa Marken; men hendes Mand Manoa var ikke hos hende.BdF Da bad Manoa til Herren og sagde: Hør mig, Herre! Kære, lad den Guds Mand, som du udsendte, atter komme til os, at han kan lære os, hvad vi skulle gøre ved Drengen, som skal fødes.lcSF Men han sagde til mig: Se, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Vin eller stærk Drik og ikke æde noget urent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af indtil sin Dødsdag.ab=F Da kom Kvinden og sagde til sin Mand: Der kom en Guds Mand til mig, og hans Udseende var som en Guds Engels Udseende, saare forfærdelig; og jeg spurgte ham ikke, hvorfra han var, og han kundgjorde mig ikke sit Navn.aa=F thi se, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn, og paa hans Hoved skal ikke komme Ragekniv; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af, og han skal begynde at frelse Israel af Filisternes Haand.r`_F Saa, kære, forvar dig nu, at du ikke drikker Vin ej heller stærk Drik, og at du ikke æder noget urent.(_KF Og Herrens Engel aabenbaredes for Kvinden, og han sagde til hende: Se, kære, du er ufrugtbar og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.^}F Og der var en Mand fra Zora, af en Daniters Slægt, og hans Navn var Manoa; og hans Hustru var ufrugtbar og fødte ikke.] F Og Israels Børn bleve ved at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, og Herren gav dem i Filisternes Haand fyrretyve Aar.\}F Og Abdon, Pireathoniteren Hillels Søn døde; og han blev begraven i Pireathon udi Efraims Land paa Amalekiternes Bjerg. [F Og han havde fyrretyve Sønner og tredive Sønnesønner, som rede paa halvfjerdsindstyve Asenfoler; og han dømte Israel otte Aar.IZ F Og efter ham dømte Pireathoniteren Abdon, Hillels Søn, Israel.VY'F Og Sebuloniteren Elon døde, og han blev begraven i Ajalon udi Sebulons Land.TX#F Og efter ham dømte Sebuloniteren Elon Israel; og han dømte Israel ti Aar.4WeF Og Ibzan døde og blev begraven i Bethlehem.V-F Og han have tredive Sønner, og tredive Døtre udstyrede han og indførte tredive Døtre til sine Sønner udenfra; og han dømte Israel syv Aar.7UkF Og efter ham dømte Ibzan af Bethlehelm Israel.vTgF Og Jeftha dømte Israel seks Aar; og Gileaditeren Jeftha døde og blev begraven i en af Stæderne udi Gilead.xSkF Da sagde de til ham: Kære sig: Sjibboleth, og han sagde: I Sjibboleth, og kunde saaledes ikke udtale det ret; saa grebe de ham og sloge ham ihjel ved Jordanens Færgestæder og der faldt paa den samme Tid af Efraim to og fyrretyve Tusinde^R7F Thi Gileaditerne indtoge Jordanens Færgestæder overfor Efraim, og det skete, naar nogen af de undkomne af Efraim sagde: Jeg vil gaa over, da sagde Mændene af Gilead til ham: er du en Efratiter og han sagde: NejRQF Og Jeftha samlede alle Mænd i Gilead og stred imod Efraim; og Mændene i Gilead sloge Efraim; thi de havde sagt: I Mænd af det Gilead, som ligger mellem Efraim og Manasse, ere overløbere fra Efraim.NPF Der jeg saa, at du ikke vilde frelse, da satte, jeg mit Liv i min Haand og drog over til Ammons Børn; og Herren gav dem i min Haand; og hvorfor komme I op til mig paa denne Dag at stride imod mig?O+F Og Jeftha sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en svar Trætte med Ammons Børn; og, jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Haand.\N 5F Og hver Mand af Efraim blev opbudt og drog over mod Norden, og de sagde til Jeftha: Hvorfor gik du over til at stride imod Ammons Børn og kaldte os ikke at gaa med dig? Vi ville brænde dit Hus over dig med Ild.hMKF (Israels Døtre gaa fra Aar til Aar for at prise Gileaditeren Jefthas Datter fire Dage om Aaret.MLF 'Og det skete, der to Maaneder vare til Ende, da kom hun tilbage til sin Fader, og han gjorde med hende efter sit Løfte, som han havde lovet; og hun kendte ikke Mand. Og det blev en Skik i Israel: KF &Og han sagde: Gak hen og han gav hende Frist to Maaneder; da gik hun med sine Veninder hen og begræd sin Jomfrustand paa Bjergene.9JmF %Og hun sagde til sin Fader: Denne Ting lad mig vederfares, giv mig Frist to Maaneder, at jeg maa gaa og fare ned paa Bjergene og begræde min Jomfrustand, jeg og mine Veninder.TI#F $Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gør med mig, som det er udgaaet af din Mund, efter at Herren har skaffet dig fuldkommen Hævn over dine Fjender, over Ammons Børn.hHKF #Og det skete, der han saa hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har nedbøjet mig saare, og du har bedrøvet mig inderligen; thi jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.+GQF "Og Jeftha kom til Mizpa til sit Hus, og se, hansDatter gik ud mod ham med Trommer og med Dans, og hun var hans eneste; han havde ellers hverken Søn eller Datter.>FwF !Og han slog dem fra Aroer, og indtil man kommer til Minnith, tyve Stæder, og indtil Abel-Keramim med et saare stort Slag; saa bleve Ammons Børn ydmygede for Israels Børns Ansigt.fEGF Saa drog Jeftha over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.UD%F da skal det ske, at det, som gaar ud, ja det, som gaar ud af mit Huses Døre imod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg vil ofre det til et Brændoffer.^C7F og Jeftha lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn i min Haand,*BOF Og Herrens Aand var over Jeftha, og han drog igennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpa i Gilead og fra Mizpa i Gilead drog han over til Ammons Børn,TA#F Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jefthas Ord, hvilke han sendte til ham.:@oF Og jeg har intet syndet imod dig, og du gør dette onde imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme i Dag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn.X?+F Da Israel har boet i Hesbon og i dens tilhørende Stæder og i Aroer og i dens tilhørende Stæder og i alle Stæderne, som ligge ved Arnons Bredder, tre Hundrede Aar, hvorfor friede I dem da ikke i den Tid?>-F Og nu, er du vel meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? har han vel trættet med Israel, eller har han vel ført Krig imod dem?=5F Mon du ikke tager til Eje det, som din Gud Kamos giver dig i Eje? og alt hvad Herren vor Gud har gjort ryddeligt for vort Ansigt, det tage vi i Eje. ~T}}U|C{yzyyx=wvvu}ttDsrr0qqSpoo}nnmllJkjjj ihhggfAedddcb^aa#`p__W^^]f\\[[[sZZYXXOWWOVUU\TSSRRAQdPP*OO-NNMZMLGKJ[IIrHGGG FEE5DtCCCB7AT@@a?l>>A==&%%R$$ #f""1!! B@)zu1AUa,p/"GA   W Ezm&"lcBAZDer er ingen hellig som Herren; thi der er ingen foruden. dig og ingen Klippe som vor Gud.2A aZDa bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøjet i Herren; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.@ #ZDerfor har jeg ogsaa skænket ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begæret af Herren; og de tilbade der for Herren.j? QZJeg bad ydmygelig om denne Dreng; og Herren har givet mig min Begæring, som jeg begærede af ham.> 7ZOg hun sagde: Hør mig, min Herre, saa vist som din Sjæl lever, min Herre, jeg er den Kvinde, som stod her hos dig for at bede ydmygelig til Herren.:= sZOg de slagtede Oksen, og de førte Drengen til Eli.4< eZOg hun førte ham op med sig, der hun havde afvant ham, med tre Okser og een Efa Mel og en Flaske Vin, og hun førte ham til Herrens Hus i Silo; og Drengen var endnu liden.e; GZOg Elkana, hendes Mand, sagde til hende: Gør det, som er godt for dine Øjne; bliv, indtil du har afvant ham, kun at Herren vil stadfæste sit Ord! Saa blev Kvinden hjemme óg gav sin Søn at die, indtil hun afvante ham.D: ZMen Hanna drog ikke op; thi hun sagde til sin Mand: Jeg vil bie, indtil Barnet bliver afvant, da vil jeg føre ham hen, at han skal ses for Herrens Ansigt, og han skal blive der evindelig.f9 IZOg Manden, Elkana, drog op og alt hans Hus at ofre til Herren det aarlige Offer og sit Løfte. 8 =ZOg det skete, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg, sagde hun, har begæret ham af Herren.G7  ZÓg de stode tidlig op om Morgenen, og der de havde tilbedet for Herrens Ansigt, da vendte de tilbage og kom til deres Hus i Rama; og Elkana kendte Hanna sin Hustru, og Herren kom hende i Hu.6 %ZOg hun sagde: Lad din Tjenestekvinde finde Naade for dine Øjne! Da gik Kvinden sin Vej og aad og hendes Ansigt var ikke ydermere bedrøvet.w5 kZOg Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give dig din Begæring, som du begærede af ham.4 ZAgt ikke din Tjenestekvinde ligesom en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harmes Mangfoldighed.P3 ZOg Hanna svarede og sagde: Det er ikke saa, min Herre; jeg er en Kvinde, som er hart bedrøvet i Aanden, og jeg har ikke drukket Vin eller stærk Drik; men jeg har udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt[2 3ZOg Eli sagde til hende: Hvor længe vil du være drukken? bortskaf din vin fra dig;1 !Z Thi Hanna talede i sit Hjerte, hendes Læber, rørte sig blot, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for at være drukken.e0 GZ Og det skete, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli Vare paa hendes Mund.-/ WZ Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, om du ser til din Tjenestekvindes Elendighed og kommer mig i Hu og ikke glemmer din Tjenestekvinde og giver din Tjenestekvinde mandlig Sæd: Da vil jeg give ham til Herren for alle hans Livsdage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.d. EZ Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.- 3Z Da stod Hanna op, efter at de havde ædt, og efter at de havde drukket i Silo; og Eli, Præsten, sad paa en Stol ved Dørstolpen af Herrens Tempel.4, eZDa sagde Elkana, hendes Mand, til hende: Hanna, hvorfor vil du græde? og hvorfor vil du ikke æde og hvorfor har dit Hjerte saa ondt? er jeg dig ikke bedre end ti Sønner?+ ZOg saaledes skete det fra Aar til Aar, naar som helst hun gik op til Herrens Hus, opirrede hun hende saaledes, at hun græd og aad ikke. * ZOg hendes Modstanderinde opirrede hende ogsaa højligen for at opvække hendes Harme, fordi Herren havde lukket til for hendes Liv.) {ZMen han gav Hanna een Del, som var dobbelt saa stor; thi han elskede Hanna, men Herren havde lukket til for hendes Liv.(  ZOg det skete paa den Dag, at Elkana ofrede, da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døtre deres Dele./' [ZOg denne Mand drog op af sin Stad aarlig for at tilbede og at ofre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, Præster for Herren. & ZOg han havde to Hustruer, den enes Navn var Hanna og den andens Navn Peninna; og Peninna havde Børn, men Hanna havde ingen Børn.8% oZOg der var en Mand fra Ramathaim-Zofim fra Efraims Bjerg, og hans Navn var Elkana, en Søn af Jeroham, som var en Søn af Elihu, der var en Søn af Thobu, Efratiteren Zufs Søn.2$aPog Obed avlede Isai, og Isai avlede David.3#cPog Salmon avlede Boas, og Boas avlede Obed,@"}Pog Amminadab avlede Nahesson, og Nahesson avlede Salmon,6!iPog Hezron avlede Ram, og Ram avlede Amminadab,? {POg disse ere Perez' Slægter: Perez avlede Hezron,POg Nabóerskerne kaldte ham med Navn, sigende: Noomi er født en Søn; de kaldte hans Navn Obed, han var Fader til Isai, Davids Fader.V'POg Noomi tog Barnet og lagde det paa sit Skød, og hun blev hans Fostermoder.:oPOg han skal være dig til at vederkvæge Sjælen og til at opholde dig i din Alderdom; thi din Sønnekone, som dig elskede, har født ham, hun, som er dig bedre end syv Sønner.PDa sagde Kvinderne til Noomi: Velsignet være Herren, som ikke vilde lade dig fattes en Løser i Dag, og hans Navn vorde priset i Israel!+P Saa tog Boas Ruth, og hun blev ham til Hustru, og han gik ind til hende, og Herren gav hende, at hun blev frugtsommelig, og hun fødte en Søn. P Og dit Hus vorde ligesom Perez' Hus, hvem Thamar fødte Juda, ved den Sæd, som Herren skal give dig af denne unge Kvinde.}uP Og alt Folket, som var i Porten, og de Ældste sagde: Vi ere Vidner; Herren give, at den Kvinde, der kommer i dit Hus, maa blive som Rakel og som Lea, hvilke begge byggede Israels Hus; og bliv du mægtig i Efrata og bliv navnkundig i Bethlehem!saP Og tilmed har jeg taget Ruth den moabitiske, Malons Hustru, mig til en Hustru, til at oprejse den døde et Navn paa hans Arv, at den dødes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brødre og af hans Steds Port; dertil ere I Vidner i Dag.<sP Da sagde Boas til de Ældste og til alt Folket: I ere Vidner i Dag, at jeg har købt alt det, som hørte Elimelek til, og alt det, som hørte Kiljon og Malon til, af Noomis Haand.JPOg Løseren sagde til Boas: Køb dig det; og han drog sin Sko af.4cPOg dette var fordum Sædvane i Israel ved Løsning og ved Skiften til at stadfæste al Handel, at een drog; sin Sko af og gav sin Næste; og det var Vidnesbyrdet i Israel.+QPDa sagde Løseren: Jeg kan ikke løse det for mig, at jeg ikke skal fordærve min egen Arv; løs du det for dig, det jeg skulde løse; thi jeg kan ikke løse det.9mPOg Boas sagde: Paa hvilken Dag du køber det Land af Noomis Haand, da køber du det og af den moabitiske Ruth, den dødes Hustru, for at oprejse den døde et Navn paa hans Arv.V'POg jeg sagde: Jeg vil aabenbare det for dine Øren, og sige: Køb det i Overværelse af Indbyggerne og de Ældste af mit Folk: Dersom du vil løse det, løs det, men dersom du ikke vil løse det, giv mig det til Kende, at jeg; kan vide det; thi der er ingen uden du til at løse det og jeg efter dig; og han sagde: Jeg vil løse det.1PDa sagde han til Løseren: Den Del af Marken, som hørte vor Broder Elimelek til, den har Noomi, som er kommen tilbage af Moabiternes Land, solgt.`;POg han tog ti Mænd af de Ældste i Staden og sagde: Sætter eder her, og de satte sig.B POg Boas gik op til Porten og sad der, og se, Løseren gik forbi, som Boas havde talt om, og sagde til denne: Træd nærrnere, sæt dig her, min Ven; og han traadte nærmere og satte sig. ;POg hun sagde: Bliv, min Datter, indtil du faar at vide, hvorledes Sagen vil falde ud; thi den Mand hviler ikke, før han i Dag gør Ende paa denne Sag. }POg hun sagde: Disse seks Maal Byg gav han mig; thi han sagde til mig: Du skal ikke komme tomhændet til din Mands Moder. !POg hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes gaa det dig, min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende. /POg han sagde: Giv hid dit Forklæde, som du har for dig, og hold derved, og han maalte seks Maal Byg og lagde paa hende, og hun gik ind i Staden.# APOg hun laa ved hans Fødder indtil Morgenen og stod op, førend en kunde kende den anden, og han sagde: Lad det ikke vides, at en Kvinde er kommen i Loen.W )P Bliv her Natten over, og det skal ske i Morgen, dersom han vil løse dig, godt, da maa han løse dig, men dersom han ikke har Lyst til at løse dig, saa vist som Herren lever; bliv liggende indtil Morgenen;gIP Og nu er det vel saa i Sandhed, at jeg er Løseren; men der er dog en nærmere Løser end jeg. P Og nu, min Datter, frygt ikke, alt det, du siger, vil jeg gøre dig; thi mit Folk i den ganske Stad ved, at du er en duelig Kvinde.EP Og han sagde: Velsignet være du for Herren, min Datter; du har bevist din Kærlighed sidste Gang bedre end første Gang, idet du ikke er gaaet efter de unge Karle, enten fattig eller rig.P Og han sagde: Hvo er du? Og hun svarede: Jeg er Ruth, din Tjenestekvinde, udbred din Flig over din Tjenestekvinde, thi du er Løseren.{qPOg det skete om Midnatten, da blev Manden forskrækket og greb omkring sig, og se, en Kvinde laa ved hans Fødder.>wPDer Boas havde ædt og drukket, og hans Hjerte var vel til Mode, da kom han at lægge sig i Udkanten af en Korndynge; og hun kom sagteligen og slog op ved hans Fødder og lagde sig.]5POg hun gik ned i Loen og gjorde efter alt det, som hendes Mands Moder havde befalet.JPOg hun sagde til hende: Alt det, som du siger mig, vil jeg gøre.=uPOg det skal ske, naar han lægger sig, saa mærk det Sted, hvor han lægger sig, og kom og slaa op ved hans Fødder og læg dig; og han skal give dig til Kende, hvad du skal gøre.5PSaa bad dig og salv dig og tag dine Klæder paa dig og gak ned i Loen; giv dig ikke til Kende for Manden, før han er færdig med at æde og drikke.z~oPOg nu, mon ikke Boas, hos hvis unge Piger du har været, er af vort Frændskab se, han kaster Byg i Nat paa Loen.} POg Noomi, hendes Mands Moder, sagde til hende: Min Datter, mon jeg ikke skulde søge Rolighed for dig, at det maa gaa dig vel?|'PSaa holdt hun sig fast til Boas' unge Piger for at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.%{EPOg Noomi sagde til Ruth, sin Sønnekone: Det er godt, min Datter, at du gaar ud med hans unge Piger, at de ikke skulle gøre dig Fortræd paa en anden Ager.z%PRuth den moabitiske sagde: Tilmed har han sagt til mig: Du skal holde dig fast til mine Folk, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.eyEPOg Noomi sagde til sin Sønnekone: Velsignet være han for Herren, som ikke har forladt sin Miskundhed mod de levende eller mod de døde; og Noomi sagde til hende: Den Mand hører os nær til, han er een af vore Løsere.x+PDa sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du i Dag, og hvor havde du at gøre? velsignet være den, som dig kendte; da gav hun sin Mands Moder til Kende, hos hvem hun havde haft at gøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har haft at gøre hos i Dag, er Boas.,wSPOg hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saa det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var mæt.~vwPSaa sankede hun op paa Ageren indtil Aftenen; og hun slog det af, som hun havde sanket op, og det var ved en Efa Byg.uPPlukker ogsaa noget af Negene til hende, og lader det tilbage, at hun kan opsanke det, og I skulle ikke skælde paa hende.tPOg hun stod op at sanke; og Boas befalede sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke imellem Negene og beskæmmer hende ikke!isMPOg Boas sagde til hende: Naar det er Tid til at æde, da kom herhid og æd af Brødet og dyp din Bid i Eddiken; og hun satte sig ved Høstfolkenes Side, og han rakte ristede Aks til hende, og hun aad og blev mæt og levnede.ErP Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øjne, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kærligen til din Tjenestekvinde; og jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.q#P Herren gengælde din Gerning, og din Løn være fuldkommen for Herren Israels Gud, til hvem du er kommen for at søge Ly under hans Vinger!}puP Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkendegivet, alt hvad du har gjort for din Mands Moder, efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland og er gaaet til et Folk, som du ikke kendte tilforn.+oQP Da faldt hun paa sit Ansigt og bøjede sig til Jorden, og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øjne, at du kender mig, og jeg er dog fremmed?Wn)P Hold dine Øjne til den Ager, hvor de skære paa, og gaa efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at ingen skal røre dig? og tørster du, da gaa til Karrene og drik af det, som de unge Karle øse af.6mgPDa sagde Boas til Ruth: Hører du ikke min Datter? du skal ikke gaa at sanke op paa en anden Ager, og gak heller ikke bort herfra, men hold dig her nær til mine unge Piger!2l_POg hun har sagt: Kære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden i Morges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.#kAPOg den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Kvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.ijMPOg Boas sagde til sin unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører den unge Kvinde til?~iwPOg Boas kom fra Bethlehem og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!4hcPOg hun gik og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte ved en Hændelse for hende, at en Del af Marken hørte Boas til, som var af Elimeleks Slægt.EgPOg Ruth den moabitiske sagde til Noomi: Kære, jeg vil gaa ud paa Marken, og jeg vil sanke op af Aksene efter den, for hvis Øjne jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter!{f sPOg Noomi havde en Kynding af hendes Mands, en Mand af Vælde og Formue, af Elimeleks Slægt, og hans Navn var Boas./e [PSaa kom Noomi tilbage, og Ruth den moabitiske, hendes Sønnekone, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.Dd PJeg gik bort med fulde Hænder, men Herren har ført mig med tomme Hænder tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har vidnet imod mig, og den Almægtige handlet ilde med migzc qPOg hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara, thi den Almægtige har gjort det saare besk for mig.)b OPOg de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skete, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over. dem, og de sagde: Er dette Noomi?na YPOg der hun saa, at hun havde fast foresat sig at gaa med hende, da lod hun af at tale til hende derom.6` iPHvor du vil dø, der vil jeg dø, og der vil jeg begraves; Herren gøre nu og fremdeles saa og saa imod mig, saa vist som Døden alene skal skille imellem dig og imellem mig.q_ _POg Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du gaar hen, der vil jeg gaa hen, og hvor du bliver, om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.y^ oPDa sagde hun: Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svigerinde!t] ePDa opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende._\ ;P mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde opholdes derefter, saa at I ikke skulde faa Mænd Nej, mine Døtre! thi det er mig saare bittert, mere end eder, at Herrens Haand er udgangen over mig.M[ P Vender tilbage, mine Døtre! gaar bort, thi jeg er for gammel til at faa en Mand; dersom jeg end sagde: Der er Forventelse for mig, ja, dersom jeg havde en Mand i denne Nat og endog fødte Sønner,Z %P Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døtre! hvorfor ville I gaa med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunne blive eders Mænd?KY P Og de sagde til hende: Vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.X P Herren give eder, at I maa finde Rolighed hver i sin Mands Hus! Og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.=W wPDa sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaar hen, vender tilbage hver til sin Moders Hus; Herren gøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de døde og imod mig! V =POg hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende, og de gik paa Vejen for at komme tilbage til Judas Land.EU PDa gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk og givet dem Brød.{T sPDa døde ogsaa de begge, Malon og Kiljon; og Kvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.{S sPOg disse toge sig moabitiske Hustruer, den enes Navn var Orpa, og den andens Navn Ruth; og de boede der ved ti Aar.RR !POg Elimelek, Noomi Mand, døde; og hun og hendes to Sønner bleve tilbage.4Q ePOg Mandens Navn var Elimelek og hans Hustrus Navn Noomi og hans to Sønners Navn Malon og Kiljon, Efratiter fra Bethlehem i Juda; og de kom i Moabiternes Land og bleve der.CP POg det skete i de Dage, da Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand fra Bethlehem i Juda gik hen at opholde sig i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.\O3FI disse Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde det, som var ret for hans Øjne.NFSaa vandrede Israels Børn derfra paa samme Tid, hver til sin Stamme og til sin Slægt; og de udgik derfra, hver til sin Arv.@M{FOg Benjamins Børn gjorde saaledes og toge Hustruer efter deres Tal af dem, som dansede, hvilke de røvede; og de gik og kom tilbage til deres Arv og byggede Stæderne og boede i dem.$LCFOg det skal ske, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at gaa i Rette med os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi ikke have skaffet dem hver sin Hustru i Krigen; thi I have heller ikke givet dem Hustruer; eller skulle I nu have været skyldige.:KoFOg I skulle se til, og se, dersom Silos Døtre gaa ud at danse, da maa I gaa ud af Vingaardene og gribe eder hver sin Hustru af Silos Døtre, og I skulle gaa til Benjamins Land.RJFOg de befalede Benjamins Børn og sagde: Gaar hen og lurer i Vingaardene![FOg de sagde: Hvad er det for en af Israels Stammer, som ikke er kommen op til Herren i Mizpa? Og se, der var ingen Mand til Lejren fra Jabes i Gilead til Forsamlingen.%=EFHvad ville vi gøre dem, som ere overblevne, at de kunne faa Hustruer? thi vi have svoret ved Herren, at vi ikke ville give dem af vore Døtre til Hustruer.y<mFOg det gjorde Israels Børn ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: I Dag er een Stamme afhuggen af Israel.s;aFOg Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen med op til Forsamlingen af alle Israels Stammer til Herren? Thi der var svoret en høj Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.}:uFOg det skete den anden Dag, da stod Folket aarle op, og de byggede der et Alter, og de ofrede Brændofre og Takofre.n9WFOg de sagde: Herre, Israels Gud! hvorfor er dette sket i Israel, at i Dag en Stamme savnes af Israel? 8FOg Folket kom til Guds Hus, og de bleve der indtil Aften for Guds Ansigt; og de opløftede deres Røst og græd med en stor Graad.p7 ]FOg Israels Mænd havde svoret i Mizpa og sagt: Der skal ingen af os give Benjamin sin Datter til Hustru.N6F0Og Israels Mænd vendte tilbage til Benjamins Børn og slog dem med skarpe Sværd, baade Folket af Stæderne og Kvæget, ja alt det, som fandtes; ogsaa alle Stæderne, som fandtes satte de Ild paa.5}F/Og seks Hundrede Mænd vendte sig og flyede mod Ørken til Klippen Rimmon; og de bleve paa Klippen Rimmon fire Maaneder.4F.Og alle de, som faldt af Benjamin vare fem og tyve Tusinde Mand som kunde føre Sværd, paa den Dag; alle disse vare stridbare Mænd;D3F-Da vendte de sig og flyede mod Ørken, til Klippen Rimmon, og hine sloge her og der paa de alfare Veje fem Tusinde Mand og forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to Tusinde Mand,V2'F,Og der faldt af Benjamin atten Tusinde Mand; alle disse vare stridbare Mænd. 1F+De omringede Benjamin, de forfulgte ham; hvor han hvilede, lode de ham nedtrædes, indtil tværs over for Gibea mod Solens Opgang.0+F*Og de vendte sig for Israels Mænds Ansigt ad Vejen til Ørken, men Kampen indhentede dem; og de fra Stæderne nedhuggede dem midt imellem sig.l/SF)Og Israels Børn vendte sig, men Benjamins Mænd forfærdedes; thi de saa, at ondt vilde ramme dem../F(Da begyndte en høj Røg, en Støtte af Røg, at stige op af Staden, og Benjamin saa om bag sig, og se, den hele Stad gik op i Røg mod Himmelen.J-F'Da vendte Israels Mænd sig i Slaget, og Benjamin havde begyndt at ihjelslaa af Israels Mænd henved tredive Mand; thi de sagde: Visseligen han er slagen for vort Ansigt som i det første Slag.,}F&Og Mændene af Israel havde gjort en bestemt Aftale med Bagholdet, at de skulde lade megen og høj Røg opgaa af Staden.{+qF%Og Bagholdet skyndte sig og faldt ind paa Gibea; og Bagholdet drog frem og slog den ganske Stad med skarpe Sværd.*)F$Og Benjamins Børn saa, at de vare slagne; thi Israels Børn gav Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde lagt mod Gibea/)YF#Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn sloge af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve Tusinde og hundrede Mand; alle disse kunde føre Sværd.('F"Og ti Tusinde Mand, udvalgte af al Israel, kom tværs over for Gibea, og Krigen blev svar: men den vidste ikke, at det onde skulde ramme den.'5F!Da gjorde alle Israels Mænd sig rede af deres Sted og stillede sig op i Baal-Thamar, og Israels Baghold drog ud fra deres Sted, fra Hulen ved Geba.:&oF Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt ligesom i Førstningen; men Israels Børn sagde: Lader os fly, at vi kunne drage ham bort fra Staden, paa de alfare Veje.%yFDa gik Benjamins Børn ud imod Folket, de droges bort fra Staden, og de begyndte at ihjelslaa nogle af Folket, som to Gange tilforn, paa de alfare Veje, af hvilke een løber op til Bethel og een til Gibea paa Marken, henved tredive Mand i Israel.$FSaa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredje Dag, og de stillede sig op imod Gibea, som to Gange tilforn.9#oFOg Israel satte Baghold ved Gibea trindt omkring." FOg Pinehas, en Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at drage ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og Herren sagde: Drager op; thi i Morgen vil jeg give ham i din Haand.O!FOg Israels Børn adspurgte Herren; og Guds Pagts Ark var der i de DageV 'FDa droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Hus og græd og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften, og de ofrede Brændofre og Takofre for Herrens Ansigt.#AFOg Benjamin gik ud fra Gibea imod dem paa den anden Dag, og de sloge af Israels Børn endnu atten Tusinde Mænd til Jorden; alle disse kunde føre Sværd.I FOg Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag.dCFOg Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aften, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at drage op til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn og Herren sagde: Drager op mod ham!%FMen Folket af Israels Mænd styrkede sig og stillede sig atter op til Slag paa det samme Sted, hvor de havde stillet sig op den første Dag.xkFDa gik Benjamins Børn ud af Gibea, og de sloge af Israel paa den samme Dag to og tyve Tusinde Mand til Jorden.{FOg hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig til Krig mod dem, mod Gibea.U%FSaa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de lejrede sig imod Gibea.EFDa gjorde de sig rede og droge op til Guds Hus og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.)FMen Mændene af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire Hundrede Tusinde Mand, som kunde føre Sværd; enhver af dem var Krigsmand.1FIblandt alt dette Folk vare syv Hundrede udvalgte Mænd, som vare kejthaandede, af hvilke enhver slyngede med en Sten paa et Haar og fejlede ikke.=uFOg Benjamins Børn fra Stæderne bleve samme Dag talte, seks og tyve Tusinde Mand, som kunde føre Sværd, foruden Indbyggerne i Gibea, som blev talte, syv Hundrede udvalgte Mænd.p[FOg Benjamins Børn bleve samlede fra Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.MF Saa giver nu de Mænd hid, de Belials Børn, som ere i Gibea, at vi kunne slaa dem ihjel og borttage det onde af Israel; men Benjamins Børn vilde ikke høre deres Brødres, Israels Børns, Røst. F Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Slægter og; lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er sket iblandt eder?Y-F Saa bleve alle Israels Mænd samlede mod Staden; som een Mand vare de forbundne. F Og vi ville tage ti Mænd af hundrede, af alle Israels Stammer, og hundrede af Tusinde, og tusinde af ti Tusinde, at de hente Tæring til Folket, at de kunne, naar de komme til Gibea i Benjamin, gengælde den al den Daarlighed, som den har gjort i Israel.kQF Men det er nu den Gerning, som, i ville gøre mod Gibea: Vi ville drage mod den efter Lodkastning,FDa gjorde alt Folket sig rede som een Mand og sagde: Vi ville ikke, at nogen gaar til sit Telt, og at nogen viger herfra til sit Hus.H  FSe, alle I ere Israels Børn; taler tilsammen og raadslaar her!+ QFDa tog jeg fat paa min Medhustru og huggede hende i Stykker og sendte hende om til al Israels Arvs Land; thi de have gjort en Skændsel og en Daarlighed i Israel.& GFOg Mændene i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaa mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.7 iFDa svarerle den levitiske Mand, Manden til den Kvinde, som var ihjelslagen, og sagde: Jeg og min Medhustru kom til Gibea, som hører Benjamin til, for at blive der om Natten. FOg Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette onde sket?&GFOg Høvdingerne for hele Folket, alle Israels Stammer, stillede sig frem i Guds Folks Forsamling: Fire Hundrede Tusinde Mand Fodfolk, som kunde føre Sværd.  FDa droge alle Israels Børn ud, og Menigheden blev samlet som een Mand, fra Dan indtil Beersaba og Landet Gilead, til Herren i Mizpa.MFOg det skete hver den, som saa det, sagde: Saadant er ikke sket eller set fra den Dag, Israels Børn droge op af Ægyptens Land, indtil denne Dag; tager dette til Hjerte, giver Raad og siger frem!:oFOg der han kom til sit Hus, da tog han en Kniv og tog fat paa sin Medhustru og huggede hende efter hendes Ben i tolv Stykker, og han sendte hende om til alt Israels Landemærke.3FDa sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde sig rede og gik til sit Sted.NFOg der hendes Herre stod op om Morgenen og oplod Dørene paa Huset og gik ud at vandre sin Vej, se da var Kvinden, hans Medhustru falden foran Husets Dør, og hendes Hænder laa paa Dørtærskelen.FDa kom Kvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for Døren af den Mands Hus, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst}uFMen Mændene vilde ikke høre ham; da tog Manden fat paa sin Medhustru og førte hende ud til dem udenfor; og de kendte hende og handlede skændeligen med hende den ganske Nat indtil om Morgenen, men der Morgenrøden gik op, lode de hende fare.RFSe, her min Datter, som er Jomfru, og hans Medhustru; dem vil jeg udføre, og dem maa I krænke og gøre ved den hvad som godt er for eders Øjne; men gører ikke denne daarlige Gerning mod denne Mand!FFMen den Mand, som var Husets Herre, gik ud til dem, og sagde til dem: Ikke saa, mine Brødre, gører ikke ondt; efter at denne Mand er kommen i mit Hus, saa gører dog ikke denne Daalighed!~FDer disse gjorde deres Hjerter til Gode, se, da omringede Mændene af Staden, Mænd, som vare Belials Børn, Huset, og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, som var Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Hus, at vi kunne kende ham.n}WFOg han førte ham ind i sit Hus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak. |FOg den gamle Mand sagde: Fred være med dig, lad ikkun, hvad du trænger til, være min Sag; bliv kun ikke Natten over paa Gaden.?{yFOg jeg har baade Straa og Foder til vore Asener, saa har jeg og Brød og Vin til mig og din Tjenestekvinde og til Drengen, som er med din Tjener; vi have ingen Mangel paa nogen Ting.ezEFOg han sagde til ham: Vi gaa fra Bethlehem i Juda til de fjerner Egne af Efraims Bjerg, hvor jeg er fra, og jeg var gangen til Bethlehem i Juda; men jeg gaar til Herrens Hus, og der er ingen Mand, som annammer mig i Hus. T~n~}||4{hzzzyIx|ww4vv;uu t]ss`rrqpponn?mmlxkjj8iiOi hggg8f~ee2dd,cRbb9a``k`__^t]\\[ZZ9YYXnXW}VVUUT>S\RhQQPP{POfN|MM]LKKJIIIHHGFEE DWCBAAY@@?>=={<;::\99 8x7]7655433 221k00N//X...-- ,++**.)^((!'':&&U%%Q$$q## "[! ,j ^NursD  + - 423-1( Z Da løb de og hentede ham derfra, og han stillede sig midt iblandt Folket; og han var højere end alt Folket fra sin Skulder og derover.vgZ Da adspurgte de Herren ydermere: Kommer der endnu Nogen herhid Og Herren sagde: Se, han er skjult ved Tøjet.,SZ Der han lod Benjamins Stamme komme frem efter dens Slægter, da blev Matris Slægt ramt; og Saul, Kis, Søn blev ramt; og de ledte efter ham, men han fandtes ikke.V'Z Og Samuel lod alle Israels Stammer komme frem, da blev Benjamins Stamme ramt.xkZ Men I have i Dag forkastet eders Gud, ham, som frelste eder af alt eders onde og eders Trængsler, og I sagde til ham: Du skal sætte en Konge over os; og nu stiller eder frem for Herrens Ansigt efter eders Stammer og efter eders Tusinder.@{Z Og han sagde til Israels Børn: Saa sagde Herren Israels Gud: Jeg førte Israel op af Ægypten, og jeg friede eder af Ægypternes Haand og af alle de Rigers Haand, som fortrykte eder.?{Z Og Samuel lod Folket kalde til Hobe til Herren i Mizpa.%EZ Og Saul svarede sin Farbroder: Han gav os til Kende, at Aseninderne vare fundne; men Ordet om Kongedømmet, som Samuel havde sagt, tilkendegav han ham ikke.S!Z Da sagde Sauls Farbroder: Kære, kundgør mig, hvad sagde Samuel til eder?3aZ Og Sauls Farbroder sagde til ham og til hans Dreng: Hvor gik I hen? Og han sagde: At lede efter Aseninderne, og der vi saa, at de ikke vare nogensteds, kom vi til Samuel.H Z Der han havde holdt op med at profetere, da kom han til Højen.~Z Da svarede en Mand derfra og sagde: Hvo er dog deres Fader? Derfor blev det til et Ordsprog: Er og Saul iblandt Profeterne?X}+Z Og det skete der alle de, som kendte ham tilforn saa det, og se, han profeterede med Profeterne, da sagde Folket, hver til sin Næste: Hvad er det, som er Kis, Søn vederfaret? er og Saul iblandt Profeterne?|Z Og de kom derhen til Højen, se, da kom en Hob Profeter imod ham, og Guds Aand kom heflig over ham, og han profeterede midt iblandt dem.{Z Og det skete, der han vendte Ryggen for at gaa fra Samuel, da gav Gud ham et helt andet Hjerte; og alle disse Ting indtraf samme Dag.czAZ Og du skal gaa ned for mit Ansigt til Gilgal, og se, jeg vil komme ned til dig til at ofre Brændoffer og at slagte Takofre; syv Dag skal du bie, indtil jeg kommer til dig, saa vil jeg lade dig vide, hva du skal gøre.y}Z Og det skal ske, naar disse Tegn indtræffe for dig, saa skal du udføre, hvad du lægger Haand paa; thi Gud er med dig.zxoZ Og Herrens Aand skal komme heftig over dig, at du skal profetere med dem; og du skal omskiftes til en anden Mand.wZ Derefter skal du komme til Guds Høj, hvor Filisternes Besætninger ere; og det skal ske, naar du kommer der til Staden, da skal du møde en Hob Profeter, som komme ned fra Højen, og foran dem skal være Salter og Tromme og Pibe og Harpe, og de skulle profetere.\v3Z Og de skulle hilse dig og give dig to Brød, og du skal annamme dem af deres Haand.luSZ Og naar du gaar frem derfra og bedre frem og kommer til Thabors Lund, da skulle tre Mænd finde dig der, som gaa op til Gud i Guds Hus: En, som bærer tre Kid, og en, som bærer tre hele Brød, og en, som bær er en Flaske Vin.5teZ Naar du gaar fra mig i Dag, da skal du finde to Mænd ved Rakels Grav i Benjamins Landemærke i Zelza; og de skulle sige til dig: De Aseninder ere fundne, som du gik at lede efter og se, din Fader har ladet Sagen om Aseninderne fare og er bekymret for eder og siger: Hvad skal jeg gøre for min Søn?"s AZ Og Samuel tog en Oliekrukke og øste paa hans Hoved og kyssede ham og sagde: Mon det ikke være saa, at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv?BrZ Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Sig til Drengen, at han skal gaa frem foran os; og han gik hen; men staa du nu stille, saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.Tq#Z Og de stode tidlig op, og det skete, der Morgenrøden gik op, da kaldte Samuel Saul op paa Taget og sagde: Staa op, saa vil jeg lade dig fare; og Saul stod op, og de gik begge ud, han og Samuel, udenfor.OpZ Og de gik ned fra Højen til Staden, og han talede med Saul paa Taget.o-Z Saa frembar Kokken en Bov, og det, som var derpaa, og han lagde det for Saul og sagde: Se, dette er blevet tilovers, læg det for dig, æd; thi til den bestemte Tid er det forvaret til dig, der jeg sagde: Jeg har indbudet Folket; saa aad Saul med Samuel paa den samme Dag.ynmZ Da sagde Samuel til Kokken: Giv hid det Stykke, som jeg gav dig, om hvilket jeg sagde til dig: Læg det hos dig.m)Z Saa tog Sa rnuel Saul og hans Dreng og og ledte dem ind i Kammeret, og han gav dem Sted øverst iblandt de budne, og de var ved tredive Mænd.NlZ Og Saul svarede og sagde: Er jeg ikke en Benjaminit, af de mindste af Israels Stammer? og min Slægt er mindre end alle Benjamins Starnmes Slægter, og hvorfor har du talet til mig paa denne Maade?Uk%Z Og de Aseninder, som bleve borte for dig i Dag for tre Dage siden, dem skal du ikke lægge dig paa Hjerte, thi de ere fundne; og til hvem er al Israels Længsel? mon ikke til dig og din Faders ganske Hus?PjZ Da svarede Samuel Saul og sagde: Jeg er Seeren, gak op foran mig paa Højen, og I skulle æde med mig i Dag; og i Morgen vil jeg lade dig fare, og alt det, der er i dit Hjerte, vil jeg kundgøre dig.fiGZ Og Saul kom frem til Samuel midt i Porten og sagde: Kære, kundgør mig, hvor er Seerens Hus?yhmZ Der Samuel saa Saul, da svarede Herren ham: Se, det er Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk.gyZ Ved denne Tid i Morgen vil jeg sende dig til en Mand af Benjamins Land, og ham skal du salve til en Fyrste over mit Folk Israel, og han skal frelse mit Folk af Filisternes Haand; thi jeg har set til mit Folk, efterdi dets Skrig er kommet for mig.Yf-Z Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre den Dag, førend Saul kom, og sagt:zeoZ Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, se, da kom Samuel dem i Møde for at gaa op paa Højen. dZ Naar I komme i Staden, da skulle I lige finde ham, førend han gaar op paa Højen at æde, thi Folket maa ikke æde, førend han kommer; thi han skal velsigne Slagtofret, derefter skulle de æde, som ere budne; derfor gaar nu op, thi i Dag skulle I finde ham.!c=Z Og de svarede dem og sagde: Ja, se, der for dit Ansigt; skynd dig nu, thi i Dag er han kommen i Staden, efterdi Folket har Slagtoffer i Dag paa Høj en. bZ Da de gik op ad Opgangen til Staden, da fandt de nogle unge Piger, som gik ud at drage Vand op, og de sagde til dem: Er Seeren her?waiZ Da sagde Saul til sin Dreng: Dit Ord er godt, kom, lader os gaa; og de gik til Staden, hvor den Guds Mand var.,`SZ Fordum i Israel sagde hver Mand saaledes, naar han gik at adspørge Gud: Kommer og lader os gaa til Seeren; thi den, der nu kaldes Profeten, kaldtes fordum Seeren.)_MZ Og Drengen blev ved at svare Saul og sagde: Se, der findes hos mig en Fjerdepart af en Sekel Sølv; den ville vi give den Guds Mand, at han kundgør os vor Vej.>^wZ Da sagde Saul til sin Dreng: Men se, om vi gaa, hvad skulle vi give Manden? thi Brødet er borte af vore Poser, og vi have ingen Skænk at bringe den Guds Mand; hvad have vi med os?`];Z Men han sagde til ham: Kære, se, der er en Guds Mand i denne Stad, og han er en æret Mand, alt det han siger, det kommer visseligen; lader os nu gaa derhen, maaske han kundgør os noget om vor Vej, som vi gaa paa.>\wZ Der de kom i Zufs Land, da sagde Saul til sin Dreng, som var med ham: Kom, lader os vende tilbage; maaske min Fader lader af med at tænke paa Aseninderne og bliver bekymret for os.T[#Z Og han gik over Efraims Bjerg og gik over Salisas Land, og de fandt dem ikke; siden gik de over Saalims Land, men de vare ikke der; derefter gik han igennem det benjaminitiske Land, og de fandt dem ikke.-ZUZ Og Kis, Sauls Faders, Aseninder vare blevne borte; da sagde Kis til Saul, sin Søn: Kære, tag en af Drengene med dig og gør dig rede, gak hen, led Aseninderne op!,YSZ Og havde en Søn, hvis Navn var Saul udvalgt og skøn, og der var ingen af Israels Børn skønnere end han; fra sin Skulder og opad var han højere end alt Folket.KX Z Og der var en Mand af Benjamin og hans Navn var Kis, en Søn af Abiel, der var en Søn af Zeror der var en Søn af Bekorath, en Søn af Afia, en benjaminitisk Mands Søn -- en vældig Stridsmand.W!ZDa sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst, og lad en Konge regere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaar, hver til sin Stad.VV'ZDer Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.UZOg vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige.yTmZOg Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde! men der skal være en Konge over os.SZOg naar I da raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.RRZHan skal tage Tiende af eders smaa Kvæg, og I skulle være hans Tjenere. QZOg eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gerning.lPSZOg af eders Sæd og eders Vingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente, og sine Tjenere.uOeZHan skal og tage eders Agre og eders Vingaarde og eders Oliegaarde, dem som ere. gode, og give sine Tjenere.aN=Z Og eders Døtre skal han tage til at lave ham Salver og til Kokkepiger og til Bagersker.UM%Z og han skal sætte sig dem til Høvedsmænd over tusinde og Høvedsmænd over halvtredsindstyve og til at pløje hans Pløjning og til at høste hans Høst og til at gøre hans Krigstøj og hans Vogntøj.LLZ Og han sagde: Dette skal være Kongens Vis, som skal regere over eder: Eders Sønner skal han tage sig og sætte dem hos sine Vogne og iblandt sine Rytter og de skulle løbe frem foran hans Vogn,TK#Z Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, som begærede en Konge af ham.JyZ Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Vis, som skal regere over dem.@I{ZEfter alle de Gerninger, som de have gjort, fra den Dag jeg opførte dem af Ægypten og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder: Saaledes gøre de ogsaa ved dig.6HgZOg Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de talede til dig; thi ikke dig have de forkastet, men mig have de forkastet, at jeg ikke skal regere over dem.G}ZMen det Ord var ondt for Samuels Øjne, at de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.2F_ZOg de sagde til ham: Se, du er blev en gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veje; saa sæt nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.OEZDa samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.vDgZMen hans Sønner vandrede ikke i hans Veje, men bøjede sig efter Vinding; og de toge Gave og bøjede Retten.hCKZMen han førstefødte Søns Navn var Joel og hans anden Søns Abia; de var, Dommere i Beersaba._B ;ZOg det skete, der Samuel var gammel, da satte han sine Sønner til Dommere over Israel.yAmZOg han kom tilbage til Rama, thi der var hans Hus, og der dømte han Israel; og han byggede der Herren et Alter.w@iZOg han gik hvert Aar og vandrede. omkring til Bethel og Gilgal og Mizpa og dømte Israel i alle disse Stæder.3?cZOg Samuel dømte Israel alle sine Livsdage.c>AZOg de Stæder, som Filisterne havde taget fra Israel, kom til Israel igen, fra Ekron og indtil Gath; tilmed udfriede Israel deres Landemærke af Filisternes Haand; men der var Fred imellem Israel og imellem Amoriterne.=Z Saa bleve Filisterne ydmygede og kom ikke ydermere i Israels Landemærke, og Herrens Haand var imod Filisterne, saa længe Samuel levede.<'Z Da tog Samuel en Sten og satte den imellem Mizpa og imellem Sen og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os.o;YZ Og Israels Mænd droge ud af Mizpa og forfulgte Filisterne; og de sloge dem indtil neden for Beth-Kar.[:1Z Og Samuel ofrede Brændofret, og Filisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Filisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.9'Z Saa tog Samuel et diende Lam og ofrede det til et Brændoffer helt for Herren; og Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham. 8 ZOg Israels Børn sagde til Samuel: Hør ikke op med at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Filisternes Haand.;7qZDer Filisterne hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Filisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn hørte det, da frygtede de for Filisternes Ansigt.B6ZOg de samledes til Mizpa, og de droge Vand op og udøste det for Herrens Ansigt og fastede paa samme Dag og sagde der: Vi have syndet for Herren; og Samuel dømte Israels Børn i Mizpa.f5GZOg Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.Y4-ZDa borttoge Israels Børn Baal- og Astartebillederne, og de tjente Herren alene.3)ZDa talede Samuel til al Israels Hus, sigende: Dersom I omvende eder til Herren af eders ganske Hjerte, saa borttager de fremmede Guder og Astartebillederne af eders Midte, og bereder eders Hjerte til Herren og tjener ham alene, og han skal fri eder af Filisternes Haand.2ZOg fra den Dag, at Arken blev i Kirjath-Jearim, forløb lang Tid, saa at det blev tyve Aar, og hele Israels Hus sukkede efter Herren.31 cZOg Mændene af Kirjath-Jearim kom og hentede Herrens Ark op og førte den til Abinadabs Hus paa Højen; og de helligede hans Søn Eleasar til at tage Vare paa Herrens Ark.0)ZOg de sendte Bud til Indbyggerne Kirjath-Jearim og lode sige: Filisterne have ført Herrens Ark tilbage, kommer ned og henter den op til eder!/ZOg Mændene af Beth-Seme sagde: Hvo kan bestaa for Herrens, denne hellige Guds, Ansigt? og til hvem skal han drage op fra os?g.IZOg han slog blandt Mændene i Beth-Semes, fordi de i Herrens Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd, halvtredsindstyve Tusinde Mænd; sørgede Folket, fordi Herren havde slaget blandt Folket med et stort Slag.-Zog de Guldmus efter Tallet paa alle Filisternes Stæder, som tilhørte de fem Fyrster, saavel de befæstede Stæder, som de ubefæstede Landsbyer, indtil den store Sten Abel, som de satte Herrens Ark paa, og som er indtil denne Dag paa Bethsemiteren Josvas Ager.,!ZDisse ere de Guldbylder, som Filisterne gave med til Skyldoffer: For Asdod een, for Gaza een, for Asklon een, for Gath een, for Ekron een;e+EZOg der de fem Filisters Fyrster havde set det, da vendte de tilbage til Ekron paa samme Dag.s*aZOg Leviterne løftede Herrens Ark ned tillige med Skrinet, som stod ved den, og i hvilket Guldtøjet var, og satte det alt paa den store Sten; og Mændene af Beth-Semes ofrede Brændofre og slagtede Slagtofre paa samme Dag for Herren./)YZOg Vognen kom paa Bethsemiteren Josvas Ager og blev staaende der, og der var en stor Sten; og de flakte Træet af Vognen og ofrede Køerne til Brændoffer for Herren.(yZ Og Bethsemiterne høstede Hvede i Dalen; og de løftede deres Øjne op og saa Arken, og de bleve glade, da de saa den.d'CZ Og Køerne gik ret frem paa Vejen, ad Vejen til Beth-Semes, paa den ene alfare Vej gik de stedse og bøgede og vege ikke til højre eller venstre Side; og Filisternes Fyrster gik efter dem indtil Beth-Semes Landemærke._&9Z Og de satte Herrens Ark paa Vognen og Skrinet og Guldmusene og deres Bylders Billeder.%{Z Og Mændene gjorde saaledes og toge to nybære Køer og spændte dem for Vognen; og de lukkede deres Kalve inde hjemme.f$GZ Og I skulle se til: Dersom den farer op ad Vejen til Landemærket imod Beth-Semes, da er det ham, som har gjort os det store onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand ikke har rørt os, det har været os en Hændelse.N#ZOg I skull tage Herrens Ark og sætte den paa Vognen, og Guldtøjet, som I give den med tilbage til Skyldoffer, skulle I lægge i et Skrin ved dens Side; og I skulle sende den hen og lade den fare.:"oZSaa tager nu og gører en ny Vogn og tager to nybære Køer, paa hvilke der ikke er kommen Aag; og I skulle spænde Køerne for Vognen og føre deres Kalve tilbage hjem fra dem.E!ZOg hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Farao forhærdede deres Hjerte? er det ikke saa, at der han havde ladet dem føle sin Magt, da lode de dem fare, og de gik?U %ZOg I skulle gøre Billeder af eders Bylder og Billeder af eders Mus, som have ødelagt Landet, og I skulle give Israels Gud Ære; maaske han letter sin Haand fra eder og fra eders Guder og fra eders Land.hKZDa svarede de: Hvad er det for et Skyldoffer, som vi skulle give den med tilbage? Og de sagde: Efter Filisternes Fyrsters Tal, fem Guldbylder og fem Guldmus; thi der har været een Plage over dem alle og over eders Fyrster.zoZOg de sagde: Dersom I sende Israels Guds Ark bort, da sender den ikke bort uden Gave; men I skulle give den et Skyldoffer med tilbage, da skulle I blive lægte, og det skal; blive eder vitterligt, hvorfor hans Haand ikke vilde vige fra eder.'IZda kaldte Filisterne ad Præsterne og ad Spaamændene og sagde: Hvad skulle vi gøre ved Herrens Ark? lader os vide, hvormed vi skulle sende den til sit Sted.G ZDer Herrens Ark havde været i Filisternes Land i syv Maaneder,nWZ Og de Mennesker, som ikke døde, bleve slagne med Bylder; og Skriget fra Staden steg op til Himmelen.|sZ Saa sendte de hen og samlede alle Filisternes Fyrster og sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igen til sit Sted og ikke slaa mig og mit Folk ihjel; thi der var en døds Forstyrrelse i hele Staden; Guds Haand var der meget svar.A}Z Da sendte de Guds Ark til Ekron; og det skete, der Guds Ark kom til Ekron, da raabte Ekroniterne og sagde: De have baaret Israels Guds Ark om til mig for at slaa mig og mit Folk ihjel.H Z Og det skete, efter at de havde bragt den om, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrrelse, og han slog Folket i Staden, baade smaa og store, og der brød Bylder ud paa dem.U%ZOg de sendte hen og samlede alle Filisternes Fyrster til sig og sagde: Hvad skulle vi gøre med Israels Guds Ark? Og de sagde: Lader Israels Guds Ark flyttes om til Gath; og de bragte Israels Guds Ark om.&GZDer Folket i Asdod saa, at det gik saaledes til, da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os: thi hans Haand er svar over os og over Dagon, vor Gud.  ZOg Herrens Haand blev svar over Asdoditerne, og han ødelagde dem; og han slog Folket i Asdod og i dens Landemærker med Bylder.ZDerfor træde hverken Dagons Præster eller nogen af dem, som gaa ind i Dagons Hus, paa Dagons Dørtærskel i Asdod indtil denne Dag.fGZOg de stode den næste Dag tidlig op om Morgenen, og se, Dagon var falden paa sit Ansigt til Jorden foran Herrens Ark; og Dagons Hoved og begge hans Hænder laa afhuggne paa Dørtærskelen; kun Dagons Krop stod der endnu..WZMen Asdoditerne stode tidlig op den næste Dag, og se, Dagon var falden paa sit Ansigt til Jorden foran Herrens Ark; og de toge Dagon og satte ham paa sit Sted igen.`;ZOg Filisterne toge. Guds Ark og førte den ind i Dagons Hus, og de satte den hos Dagon.N ZOg Filisterne toge Guds Ark, og de førte den fra Eben-Ezer til Asdod.PZOg hun sagde: Herligheden er flyttet fra Israel; thi Guds Ark er tagen.3ZOg hun kaldte Barnet Ikabod. sigende: Herligheden er flyttet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.% EZOg den Tid hun døde, da sagde de Kvinder, som stode hos hende: Frygt ikke, thi du har født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte.p [ZOg hans Sønnekone, Pinehas Hustru, var frugtsommelig, nær ved at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger og hendes Mand var død, da bøjede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende.^ 7ZOg det skete, der han meldte om Guds Ark, da faldt han baglæns ned af Stolen ved Siden af Porten, og hans Halsben blev brudt, og han døde, thi Manden var gammel og svær; og han havde dømt Israel fyrretyve Aar.R ZDa svarde den, som bar Budskab, og sagde: Israel flyede for Filisternes Ansigt, og der skete ogsaa et stort Slag paa Folket; og dine to Sønner, Hofni og Pinehas, ere ogsaa døde, og Guds Ark er tagen. +ZOg Manden sagde til Eli: Jeg kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen i dag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skete der?iMZOg Eli var otte og halvfemsindstyve Aar gammel; og hans Øjne vare dunkle, og han kunde ikke se.!ZOg der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? Og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det til Kende.FZ Og han kom, og se, Eli sad paa en Stol ved Siden af Vejen og saa sig om, thi hans Hjerte var saare bange for Guds Ark; der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad./Z Da løb en Mand af Benjamin fra Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare sønderrevne, og der var Jord paa hans Hoved.PZ Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hofni og Pinehas, døde.-UZ Da strede Filisterne, og Israel blev slagen, og de flyede hver til sine Telte, og der skete et saare stort Slag, saa at der faldt af Israel tredive Tusinde Fodfolk. Z Værer frimodige og værer Mænd, I Filister! at I ikke skulle tjene Hebræerne, som de have tjent eder; ja værer Mænd og strider!ZVe os! hvo vil fri os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med alle Haande Plager i Ørken. ZDa frygtede Filisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Lejren; og de sagde: Ve os! thi der er ikke sket noget som dette tilforn.<sZDer Filisterne hørte det Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i Hebræernes Lejr? Og de fik at vide, at Herrens Ark var kommen til Lejren.~yZOg det skete, der Herrens Pagts Ark kom til Lejren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, saa at Jorden rystede.3}aZOg Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herren Zebaoths Pagts Ark, han som sidder over Keruber; og de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, vare der med Guds Pagts Ark.x|kZOg der Folket kom; til Lejren, da sagde Israels Ældste Hvorfor har Herren slaget os i Dag for Filisternes Ansigt? lader os hente Herrens Pagts Ark fra Silo og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.6{gZOg Filisterne rustede sig imod Israel, og Striden bredte sig ud; og Israel blev slagen for Filisternes Ansigt; og disse sloge i Slagordenen paa Marken ved fire Tusinde Mand. z =ZOg Samuels Ord skete til al Israel, og Israel drog ud imod Filisterne til Krig, og de lejrede sig ved Eben-Ezer, men Filisterne havde lejret sig i Afek.ry_ZHerren blev ved at lade sig se i Silo; thi Herren havde aabenbaret sig for Samuel i Silo ved Herrens Ord.qx]ZOg al Israel fra Dan og indtil Beersaba kendte, at Samuel var betroet til at være en Profet for Herren.gwIZOg Samue blev stor, og Herren var med ham og lod ikke noget af alle sine Ord falde til Jorden.vZDa forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte dem ikke for ham; og han sagde Han er Herren, han gøre, hvad som er godt for hans Øjne.Yu-ZOg han sagde: Hvad er det for et Ord, som han sagde til dig? Kære, dølg intet for mig; Gud gøre nu og fremdeles saa og saa imod dig, dersom du dølger for mig et Ord af alle de Ord, som han talede til dig.Zt/ZDa kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: Se, her er jeg.s ZOg Samuel laa indtil om Morgenen, og han lod Døren op for Herrens Hus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn til Kende. rZDerfor har jeg svoret Elis Hus, at Elis Huses Misgerning ikke skal blive forsonet med Slagtoffer eller med Madoffer til evig Tid.Vq'Z Thi jeg har givet ham det til Kende, at jeg vil være Dommer over hans Hus til evig Tid for den Misgernings Skyld, at han vidste, at hans Sønner droge Forbandelse over sig, og han saa ikke mørkt til dem.p}Z Paa den samme Dag vil jeg stadfæste over Eli alt det, som jeg har talet imod hans Hus; jeg vil begynde og fuldende det.~owZ Og Herren sagde til Samuel: Se, jeg gør en Ting i Israel, at hvo den hører, for ham skulle begge hans Øren klinge.n Z Da kom Herren og stillede sig frem og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.==oZDa udgik en Kæmper af Filisternes Lejre, hans Navn; var Goliath af Gath, han var seks Alen og en Haandbred høj.=ZOg Filisterne stode paa Bjerget paa hin Side, og Israeliterne stode paa Bjerget paa denne Side, og Dalen var imellem dem.v<gZOg Saul og Israels Mænd samledes og lejrede sig i Egens Dal, og de stillede sig op til Slag imod Filisterne. ; =ZOg Filisterne havde samlet deres Lejre til Krigen og samlede sig i Soko, som er i Juda; og de lejrede sig imellem Soko og imellem Aseka ved Efes-Dammim.9:mZOg det skete, naar Aanden fra Gud var over Saul, da tog David Harpen og legede med sin Haand; og Saul blev vederkvæget, og det blev godt med ham, og den onde Aand veg fra ham.9ZDerefter sendte Saul til Isai og lod sige: Kære, lad David staa for mit Ansigt, thi han har fundet Naade for mine Øjne.q8]ZSaa kom David til Saul og stod for hans Ansigt; og han elskede ham saare, og han blev hans Vaabendrager.7yZDa tog Isai et Asen tillige med Brød og en Flaske Vin og et Gedekid og sendte det ved David sin Søns Haand til Saul.g6IZDa sendte Saul Bud til Isai og lod sige: Send til mig David, din Søn, som er hos Smaakvæget.e5EZDa svarede een af de unge Karle og sagde: Se, jeg saa Bethlehemiteren Isais Søn, han forstaar at lege og er vældig til Strid, en Krigsmand og forstandig i Ord, en Mand, som er dejlig af Skikkelse, og Herren er med ham.s4aZDa sagde Saul til sine Tjenere: Kære, ser mig om efter en Mand, som kan lege godt, og fører ham til mig.r3_ZVor Herre sige dog til dine Tjenere, som staa for dit Ansigt, at de opsøge en Mand, som forstaar at lege paa Harpe; og det skal ske, naar den onde Aand fra Gud er over dig, og hin leger med sin Haand, da skal det blive godt med dig.W2)ZDa sagde Sauls Tjenere til ham: Se, kære, en ond Aand fra Gud forfærder dig.R1ZMen Herrens Aand veg fra Saul, og en ond Aand fra Herren forfærdede ham.C0Z Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.#/AZ Da sendte han hen og lod ham føre frem, og han var rødmusset med dejlige Øjne og skøn af Anseelse; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det.q.]Z Fremdeles sagde Samuel til Isai: Er det alle Drengene og han sagde: Den yngste er endnu tilbage, og se, han vogter Smaakvæg; da sagde Samuel til Isai: Send hen og lad ham hente, thi vi sætte os ikke til Bords, før han kommer hid.~-wZ Saa lod Isai sine syv Sønner gaa forbi for Samuels Ansigt; men Samuel sagde til Isai: Herren har ikke udvalgt disse._,9Z Derefter lod Isai Samma gaa forbi, og han sagde: Denne har Herren ikke heller udvalgt.+{ZDa kaldte Isai ad Abinadab og lod ham gaa forbi for Samuels Ansigt, og han sagde: Denne har Herren ikke heller udvalgt.p*[ZOg Herren sagde til Samuel: Se ikke til hans Anseelse eller til hans høje Vækst, thi jeg har forkastet ham; thi jeg agter ikke det, som et Menneske ser paa; thi et Menneske ser det, som er for Øjnene, men Herren ser til Hjertet.o)YZOg det skete, der de kom, da saa han Eliab; og han tænkte: Visseligen er han for Herren hans salvede.M(ZOg han sagde: Det er med Fred, jeg er kommen for at slagte Slagtoffer for Herren, helliger eder og kommer med mig til Slagtofret; og han helligede Isai og hans Sønner og indbød dem til Ofringen.&'GZOg Samuel gjorde det, som Herren sagde, og kom til Bethlehem; da forfærdedes de Ældste i Staden og gik ham i Møde og sagde: Er det med Fred, at du kommer? &ZOg du skal byde Isai til det Slagtoffer; og jeg vil lade dig vide, hvad du skal gøre, og du skal salve mig den, som jeg siger dig.O%ZMen Samuel sagde: Hvorledes kan jeg gaa? thi Saul skulde høre det og slaa mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Kvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte Slagtoffer for Herren.$ ZOg Herren sagde til Samuel: Hvor længe vil du sørge for Saul? og jeg har forkastet ham, at han ikke skal være Konge over Israel; fyld dit Horn med Olie og gak hen, jeg vil sende dig til Bethlehemiteren Isai, thi jeg har udset mig en Konge iblandt hans Sønner.&#GZ#Og Samuel besøgte ikke Saul mere indtil sin Døds Dag, thi Samuel sørgede. over Saul; og det angrede Herren, at han havde gjort Saul til Konge over Israel.K"Z"Og Samuel gik til Rama men Saul drog op til sit Hus i Sauls Gibea.D!Z!Men Samuel sagde: Ligesom dit Sværd har berøvet Kvinder deres Børn, saa skal iblandt Kvinderne din Moder berøves sine Børn, og Samuel sønderhuggede Agag for Herrens Ansigt i Gilgal. ;Z Da sagde Samuel: Fører Agag, Amalekiternes Konge, frem til mig, og Agag gik til ham lystelig, og Agag sagde: Visseligen, Dødens Beskhed er bortvegen.G ZSaa vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad for Herren."?ZOg han sagde: Jeg har syndet, men, kære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel; og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede for Herren din Gud.ZOg han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, og det skal ikke angre ham; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre. ZDa sagde Samuel til ham: Herren har i Dag revet Israels Kongerige fra dig, og han har givet det til din Næste, som er bedre end du.vgZDer Samuel vendte sig omkring for at gaa, da holdt han fast ved Fligen af hans, Kappe, og den blev reven itu..WZDa sagde Samuel til Saul: Jeg vil ikke vende tilbage med dig; thi du har forkastet Herrens Ord, og Herren har forkastet dig, at du ikke skal være Konge over Israel.a=ZOg nu, kære, borttag min Synd, og vend tilbage med mig, saa vil jeg tilbede for Herren.3ZDa sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet ved, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød dets Røst.G ZThi Genstridighed er en Trolddoms Synd, og Haardnakkethed er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at du ikke skal være Konge.BZMen Samuel sagde: Mon Herren har Behag i Brændofre og Slagtofre, saaledes som i Lydighed mod Herrens Røst? se, at adlyde er bedre end Offer og at være hørsom end det fede af Vædre.Zmen Folket tog af Rovet smaat Kvæg og stort Kvæg, det ypperste af det, som var sat i Band, for at ofre til Herren din Gud i Gilgal.<sZDa sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst? og gik paa den Vej, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, Amalekiternes Konge, hid, og ødelagde Amalekiterne;wiZOg hvorfor adlød du ikke Herrens Røst men du styrtede dig over Byttet, og gjorde det onde for Herrens Øjne.%ZOg Herren sendte mig paa Vejen og saagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, Amalekiterne, og strid imod dem, indtil du faar gjort Ende paa dem.-ZOg Samuel sagde: Er det ikke saa? der du var liden i dine Øjne, blev du Israels Stammers Hoved, og Herren salvede dig til en Konge over Israel. ZDa sagde Samuel til Saul: Hold op! saa vil jeg give dig til Kende, hvad Herren har talet til mig i Nat; og han sagde til ham: Tal!FZDa sagde Saul: De have ført det fra Amale kiterne, idet Folket sparede det, som var godt af smaat Kvæg og af stort Kvæg, for at ofre til Herren din Gud; men det øvrige have vi ødelagt.zoZMen Samuel svarede: Hvad er dette for en Lyd af smaat Kvæg for mine Øren? og Lyd af stort Kvæg, som jeg hørers aZ Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for Herren ! jeg; har holdt Herrens Ord.m UZ Og Samuel stod tidlig op for at gaa Saul i Møde om Morgenen; og det blev Samuel tilkendegivet og sagt: Saul var kommen til Karmel og se, han har sat sig et Mindesmærke, og han er vendt om, draget forbi og gaaet ned til Gilgal.; qZ Det angrer mig, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig bort fra mig og har ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.1 _Z Da skete Herrens Ord til Samuel saaledes:f GZ Men Saul og Folket sparede Agag, og hvad der var godt af smaat Kvæg og stort Kvæg og det næstbedste og Lammene, ja, alt det, som var godt, og de vilde ikke ødelægge det; men hver ringe og, ubrugbar Ting ødelagde de.gIZOg han greb Agag, Amalekiternes Konge, levende, og han ødelagde alt Folket med skarpe Sværd.a=ZDa slog Saul Amalek, fra Hevila indtil man kommer til Sur, som ligger lige for Ægypten.`;ZOg Saul sagde til Keniten: Gak hen, vig bort, drag ned fra Amalek, at jeg ikke skal lægge dig øde med ham; thi du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.H ZDer Saul kom til Amaleks Stad, da lagde han et Baghold i Dalen.tcZOg Saul lod Folket høre det og talte dem i Telaim, to Hundrede Tusinde Fodfolk og ti Tusinde Mand af Juda.b?ZGak nu hen, og du skal slaa Amalek, og I skulle ødelægge alt det, han har, og du skal ikke spare ham; men du skal slaa ihjel baade Mand og Kvinde, baade spædt og diende Barn, baade Okse og Lam, baade Kamel og Asen.#AZSaaledes sagde Herren Zebaoth: Jeg vil hjemsøge over det, som Amalek gjorde ved Israel, da han satte sig imod ham paa Vejen, der han drog op af Ægypten.  ZOg Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel: Saa hør nu Herrens Ords Røst!Z4Og Krigen var haard imod Filisterne alle Sauls Dage; og hvor Saul saa en vældig Mand eller nogen duelig Mand, da drog han ham til sig.NZ3Og Kis, Sauls Fader, i lige Maade Ner, Abners Fader, var Abiels Søn. ~Z2Og Sauls Hustrus Navn var Ahinoam, Ahimaaz' Datter; og hans Stridshøvedmands Navn var Abner, en Søn af Ner, Sauls Farbroder.})Z1Og Sauls Sønner vare: Jonathan og Jisui og Malkisua, og hans to Døtres Navne vare, den førstefødtes Navn Merab, og den yngstes Navn Mikal.q|]Z0Og han gjorde mægtige Gerninger og slog Amalek og friede Israel af deres Haand, som havde plyndret dem.{{qZ/Og Saul havde taget Kongemagten over Israel; og han stred imod alle sine Fjender trindt omkring, imod Moabiterne og imod Ammons Børn og imod Edomiterne og imod Kongerne af Zoba og imod Filisterne, og hvor han vendte sig hen, revsede han dem.Xz+Z.Da drog Saul op fra at jage efter Filisterne, og Filisterne gik til deres Sted.-yUZ-Men Folket sagde til Saul: Skulde Jonathan dø, som har bragt denne store Frelse i Israel? det være langt fra! Saa vist som Herren lever, skal der ikke falde et af hans Hovedhaar til Jorden, thi han har gjort dette paa denne Dag ved Gud; saa udfriede Folket Jonathan, at han ikke skulde dø.cxAZ,Da sagde Saul: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa, du skal visseligen dø, Jonathan!Yw-Z+Og Saul sagde til Jonathan: Giv mig til Kende, hvad du har gjort? Og Jonathan gav ham til Kende og sagde: Jeg smagte med det yderste af den Kæp, som er i min Haand, lidt Honning, se, her er jeg, skal jeg dødvCZ*Da sagde Saul: Kaster Lod imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan ramt.|usZ)Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Lad Sandheden komme frem; og Jonathan og Saul blev ramt, men Folket gik fri.Gt Z(Og han sagde til al Israel: I skulle være paa den ene Side, men jeg og Jonathan, min Søn, vi ville være paa den anden Side; og Folket sagde til Saul: Gør det, som godt er for dine Øjne.)sMZ'Thi saa vist som Herren lever, han, der frelser Israel! dersom det endog var Jonathan, min Søn, da skal han visseligen dø; og ingen svarede ham af alt Folket.sraZ&Da sagde Saul: Kommer her hid, alle Folkets Øverster, og kender og ser, hvorved denne Synd i Dag er sket. qZ%Og Saul adspur gte Gud: Skal jeg drage ned efter Filisterne? vil du give dem i Israels Haand? Men han svarede ham ikke paa den Dag.p5Z$Og Saul sagde: Lader os drage ned efter Filisterne i Nat og gøre Bytte iblandt dem, indtil det bliver lys Morgen, saa at vi ikke lade en Mand af dem blive tilovers; og de sagde: Gør alt det, som er godt for dine Øjne; men Præsten sagde: Lader os her holde os nær til Gud.Xo+Z#Da byggede Saul Herren et Alter; det var det første Alter, han byggede Herren. n;Z"Og Saul sagde: Adspreder eder iblandt Folket og siger til dem: Fører hver sin Okse og hver sit Lam hid til mig, og slagter dem her og æder, og synder ikke imod Herren ved at æde med Blodet; da førte alt Folket hver sin Okse ved sin Haand derhen om Natten, og de slagtede der./mYZ!Da forkyndte de Saul det, og sagde: Se, Folket synder for Herren, at de æde det med Blodet, og han sagde: I have forsyndet eder, vælter nu en stor Sten hen til mig!l%Z Og Folket tillavede, hvad de havde gjort til Bytte, og de toge Faar og Øksne og Kalve og slagtede paa Jorden, og Folket aad det med Blodet.ak=ZOg de sloge Filisterne paa den Dag fra Mikmas indtil Ajalon, og Folket blev meget træt.jZJa, gid Folket havde ædt i Dag af sine Fjenders Bytte, som de fandt; thi hidtil har Nederlaget ikke været meget stort paa Filisterne.iZDa sagde Jonathan: Min Fader har gjort Uret imod Landet; se, kære, mine Øjne ere blevne klare, fordi jeg smagte lidet af denne Honning.(hKZDa svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvor Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad i Dag. Og Folket var træt.ngWZMen Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvor Folket, men han udrakte det yderste af Kæppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han førte sin Haand til sin Mund, og hans Øjne bleve klare. fZOg Folket kom ind i Skoven, se, da flød Honningen; og ingen førte sin Haand til sin Mund; thi Folket frygtede for Besværgelsen.Xe+ZOg Folket fra det ganske Land kom ind i Skoven; men der var Honning paa Marken.d}ZOg, Israels Mænd bleve haardt anstrengte paa den samme Dag; thi Saul havde besvoret Folket og sagt: Forbandet være den Mand, som æder noget Mad indtil Aftenen, at jeg kan faa mig hævnet paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad.Xc+ZSaa frelste Herren Israel paa den samme Dag, og Striden naaede forbi Beth-Aven. bZOg alle Israls Mænd, som havde skjult sig paa Efraims Bjerg, der de hørte, at Filisterne flyede, da satte de efter dem i Striden.9Z Da sagde Saul: Fører hid til mig Brændofret og Takofrene; og han ofrede Brændofret.= Z Og han tøvede i syv Dage til den Tid, som var bestemt af Samuel, men Samuel kom ikke til Gilgal; da adspredtes Folket fra ham.<#Z Og Hebræere gik over Jordanen til Gads Land og til Gilead; og Saul var endnu i Gilgal, og alt Folket var forskrækket og fulgte efter ham.+;QZ Der Israels Mænd saa sig i Nød (thi Folket blev trængt), da skjulte Folket sig i Hulerne og i Tornebuskene og i Klipperne og i de faste Taarne og i Grøfterne.^:7Z Og Filisterne samledes til at stride med Israel, tredive Tusinde Vogne og seks Tusinde Ryttere og Folk som Sand, der er ved Havbredden i Mangfoldighed; og de droge op og lejrede sig i Mikmas, Østen for Beth-Aven.69gZ Og al Israel hørte, at der sagdes: Saul har slaget Filisternes Besætning, og Israel har gjort sig forhadt hos Filisterne; da blev Folket sammenkaldt efter Saul til Gilgal.38aZ Og Jonathan slog Filisternes Besætning, som var paa Højen, og Filisterne hørte det; derfor lod Saul blæse i Trompeten i hele Landet og sige: Lad Hebræerne høre det!V7'Z Da udvalgte Saul sig tre Tusinde af Israel, og to Tusinde vare med Saul i Mikmas og paa Bethels Bjerg, og tusinde vare med Jonathan i Benjamins Gibea; men de øvrige Folk lod han fare, hver til sine Telte.Y6 /Z Saul var . . . Aar, da han blev Konge, og han regerede paa andet Aar over Israel.N5Z Men gøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.z4oZ Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed af eders ganske Hjerte; thi ser, hvor store Ting han gør imod eder.(3KZ Ogsaa jeg - det være langt fra mig at synde imod Herren, at jeg skulde lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og den rette Vej. 2 Z Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit store Navns Skyld, efterdi Herren har, haft Villie til at gøre eder til sit Folk.x1kZ Og viger ikke af; thi saa følge I forfængelige Ting, sorn ej gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.0)Z Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke! I have vel gjort alt dette onde; viger dog ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte!=/uZ Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle dø; thi vi lagde det onde til alle vore Synder, at vi begærede os en Konge. .Z Da raabte Samuel til Herren og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare for Herren og Samuel.U-%Z Er det ikke Hvedehøst i Dag? Jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn: Saa vider og ser, at det onde, som I have gjort for Herrens Øjne, er stort, idet at I have begæret eder en Kongec,AZ Stiller eder nu ogsaa frem og ser denne store Ting, som Herren skal gøre for eders Øjne.+!Z Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere genstridige mod Herrens Mund, da skal Herrens Haand være imod eder, som imod eders Fædre.@*{Z Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst og ikke ere genstridige mod Herrens Mund: Da skulle baade I og Kongen, som regerer over eder, være Herren eders Gud til Behag.u)eZ Og nu, se, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begæret; og se, Herren har sat en Konge over eder.-(UZ Og der I saa, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regere over os, skønt Herren eders Gud var eders Konge.'%Z Da sendte Herren Jerub-Baal og Bedan og Jeftha og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.7&iZ Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren og tjente Baal- og Astartebillederne; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.;%qZ Men de forglemte Herren deres Gud; og han solgte dem i Siseras Haand, Krigshøvedsmandens i Hazor, og i Filisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og disse strede imod dem.4$cZ Der Jakob var kommen til Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem bo paa dette Sted.-#UZ Og nu stiller eder frem, og jeg vil gaa i Rette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens retfærdige Gerninger, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre." Z Fremdeles sagde Samuel til Folket: Det er Herren, som beskikkede Mose og Aron, og som førte eders Fædre op af Ægyptens Land.0![Z Da sagde han til dem: Herren er Vidne mod eder, og hans salvede er Vidne paa denne Dag, at I ikke have fundet noget i min Haand; og Folket sagde: Han skal være Vidne.m UZ Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ej heller fortrykt os, og ej taget noget af nogens Haand.7Z Se, her er jeg, vidner imod mig for Herren og for hans salvede: Hvis Okse har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Bestikkelse, saa jeg derved lukkede mine Øjne? Og jeg vil give eder det igen.FZ Og nu se, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg er vorden gammel og graahærdet, og se, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag.  Z Da sagde Samuel til al Israel: Se jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har sat en Konge til at regere over eder.FZ Da gik alt Folket til Gilgal og gjorde der Saul til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal og slagtede der Takofre for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der og alle Israels Mænd saare meget.nWZ Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gaa til Gilgal, og der ville vi paa ny give ham Riget.kQZ Men Saul sagde: Der skal ingen Mand dø paa denne Dag; thi Herren har i Dag givet Frelse i Israel. Z Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regere over os? giver de Mænd hid saa ville vi slaa dem ihjel. Z Og det skete den næste Dag, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Lejren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skete, at de, som bleve tilovers, bleve saa adspredte, at der ikke blev tilovers af dem to sammen.Z Og Mændene i Jabes sagde: I Morgen ville vi gaa ud til eder, saa maa I gøre os efter alt det, som er godt for eders Øjne.hKZ Da sagde de til Budene, som vare komne: Saa skulle I sige til Mændene i Jabes i Gilead: I Morgen skal eder vederfares Frelse, naar Solen bliver hed. Der Budene kom og kundgjorde det for Mændene i Jabes, da bleve de glade.nWZ Og han talte dem i Besek, og Israels Børn vare tre Hundrede Tusinde, og Judas Mænd tredive Tusinde.+Z Og han tog et Par Øksne og huggede dem i Stykker og udsendte dem til al Israels Landemæ rke med Bud og lod sige: Hvo som ikke drager ud efter Saul og efter Samuel, med hans Øksne skal der gøres saaledes; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.eEZ Da kom Guds Aand heftig over Saul, der han hørte disse Ord, og hans Vrede optændtes saare.Z Og se, Saul kom bagefter Øksnene fra Marken, og Saul sagde: Hvad skader Folket, at de græde? Da fortalte de ham Mændenes Ord af Jabes.~wZ Saa kom Budene tll Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.G Z Da sagde de Ældste af Jabes til ham: Lader os være i Fred i syv Dage, at vi kunne sende Bud til alt lsraels Landemærke; og dersom der er ingen, som frelser os, da ville vi gaa ud til dig.;qZ Og Ammoiteren Nahas sagde til dem: Paa det Vilkaar vil jeg gøre Pagt med eder, at jeg maa stikke det højre Øje ud paa eder alle, og jeg vil lægge den Skændsel paa al Israel. 5Z Men Ammoniteren Nahas drog op og lejrede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig. /Z Men nogle Belials Børn sagde: Hvad! skal denne frelse os? Og de foragtede ham og bragte ham ikke Skænk; men han var, som han havde væref døv.g IZ Og Saul gik ogsaa til sit Hus til Gibea; og de af Skaren, hvis Hjerte Gud rørte, gik med ham.% EZ Og Samuel talede til Folket om Kongedømmets Ret og skrev den i en Bog og lod den blive for Herrens Ansigt; sa lod Samuel alt Folket fare, hver til sit Hus. 9Z Og Samuel sagde til alt Folket: Ser I den, som Herren har udvalgt thi ingen er som han iblandt alt Folket. Da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve! ~}}8||K{{zyy5xiwwvFuu`ttVsrlqq9pmoon(mmZll;kkjrjiihbggfUfeWdduccc7baaP``R_^^,]\\1[!ZZZYYXnWVUUTTgSSR@QQjQPPLONNMMLZKJJ4I=H GFF:EDCCuC B#A@@??>==<<;;4:: 9=8766G55B443e22211o0/.--,++*k)((@''#&&%%"$9## "q! NQQhd)K2~qL-_kb z _ ! v (q` #{32,SZOg der han kom til Faarestierne ved Vejen, da var der en Hule, og Saul gik ind for at tildække sine Fødder; men David og hans Mænd sade i det inderste af Hulen.ZDa tog Saul tre Tusinde Mand, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Stengedernes Klipper.ueZOg det skete, der Saul kom tilbage fra Filisterne, da forkyndte de ham Og sagde: Se, David er i Engedi Ørk.E ZOg David drog op derfra og blev udi Befæstningerne i Engedi.:qZ*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***hKZMen der kom et Bud til Saul og sagde: Skynd dig og kom; thi Filisterne ere faldne ind i Landet.fGZOg Saul gik paa denne Side af Bjerget, og David og hans Mænd paa den anden Side af Bjerget; og der David skyndte i sig at komme bort fra Sauls Ansigt, da omringede Saul og hans Mænd David og hans Mænd for at gribe dem.=uZOg Saul gik og hans Mænd for at søge, og det blev David tilkendegivet, og han drog ned fra Klippen og blev i Maons Ørk; der Saul hørte det, da forfulgte han David i Maons Ørk.ZDa gjorde de sig rede og gik til Sif for Saul; men David og hans Mænd vare i Maons Ørk paa den slette Mark, til højre for Jesimon. ZDerfor ser og skaffer eder at vide iblandt alle Skjulesteder, hvor han skjuler sig, og kommer tilbage til mig, naar I ere visse derpaa, saa vil jeg gaa med eder; og det skal ske, dersom han er i Landet, da vil jeg ransage efter ham blandt alle Tusinder i Juda.3aZKæ re, gaar, bereder Sagen fremdeles, og faar at vide og ser hans Sted, hvor hans Gang er, hvo der har set ham der; thi man har sagt mig, at han skal være meget træsk.KZDa sagde Saul: Velsignede være I for Herren, at I ynkes over mig.ZHar du nu rigtig Lyst, o Konge! til at drage ned, da drag ned; vor Sag skal det være at overantvorde ham i Kongens Haand./ YZMen Sifiterne droge op til Saul til Gibea og sagde: Har ikke David skj ult sig hos os i Befæstningerne, i Skoven paa Hakilas Høj, som ligger til højre for Jesimon?n WZSaa gjorde de begge en Pagt for Herrens Ansigt; og David blev i Skoven, men Jonathan gik til sit Hus.E ZOg han sagde til ham: Frygt ikke, thi min Fader Sauls Haand skal ikke finde dig; men du skal blive Konge over Israel, og jeg vil være den anden hos dig; og Saul, min Fader, ved det ogsaa.r _ZDa gjorde Jonathan, Sauls Søn, sig rede og gik hen i Skoven til David, og han styrkede hans Kraft i Gud.o YZDer David saa, at Saul var draget ud for at søge efter hans Liv, da blev David i Ørken Sif i Skoven.%EZOg David blev i Ørken i Befæstningerne, og han tog Ophold paa Bjerget i Ørken Sif; og Saul søgte efter ham alle Dage, men Gud gav ham ikke i hans Haand.dCZ Da gjorde David sig rede med sine Mænd, ved seks Hundrede Mand, og de droge ud af Keila og vandrede hen, hvor de kunde vandre, og det blev Saul tilkendegivet, at David var undkommen fra Keila; da opgav han at drage ud.Z Da sagde David: Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig og mine Mænd i Sauls Haand? og Herren sagde: De skulle overantvorde dig.X+Z Mon Mændene af Keila skulde overantvolde mig i hans Haand? mon Saul skal komme ned, saaledes som din Tjener har hørt? Herre, Israels Gud! Kære, forkynd din Tjener det; og Herren sagde: Han skal komme ned.%Z Og David sagde: Herre, Israels Gud! Din Tjener har hørt for vist, at Saul søger at komme til Keila for at ødelægge Staden for min Skyld.Z Der David fornam at Saul hemmeligen optændte det onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bring Livkjortlen hid!iMZOg Saul opbød alt Folket til Krigen for at drage ned til Keila og belejre David og hans Mæn d.JZDa blev det Saul tilkendegivet, at David var kommen til Keila, og Saul sagde: Gud har overgivet ham i min Haand, da han er indelukt, idet han er kommen i en Stad med dobbelte Porte og Stænger:mUZMen det skete, da Abjathar, Akimeleks Søn, flyede til David i Keila, da kom Livkjortlen ned med ham+QZSaa gik David og hans Mænd til Keila, og han stred imod Filisterne og drev deres Kvæg bort og slog dem med et stort Slag; saa frelste David Indbyggerne i Keila.~1ZDa blev David ydermere ved at adspørge Herren, og Herren svarede ham og sagde: Staa op, drag ned til Keila, thi jeg giver Filisterne i din Haand.}ZMen Davids Mænd sagde til ham: Se, vi ere i Frygt her i Juda; og vi ville dog gaa til Keila mod Filisternes Slagordener! |;ZDa spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaa og slaa disse Filisterne? Og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaa Filisterne og frelse Keila.f{ IZOg de gave David til Kende og sagde: Se, Filisterne stride imod Keila, og de røve paa Loerne.zZBliv hos mig, frygt intet; thi hvo som søger efter mit Liv, skal søge efter dit Liv; thi du skal være i Forvaring hos mig.RyZDa sagde David til Abjathar: Jeg vidste paa den samme Dag, der Edomiteren Doeg var der, at han vilde give Saul det til Kende; jeg har været Aarsag til det, som skete imod alle din Faders Huses Sjæle.QxZOg Abjathar forkyndte David, at Saul havde ihjelslaget Herrens Præster.vwgZMen der undkom en af Akimeleks, Ahitobs Søns, Sønner, og hans Navn var Abjathar, og han flyede efter David.v3ZHan slog og Nobe, Præsternes Stad, med skarpe Sværd, baade Mand og Kvinde, baade spædt og diende Barn og Okse og Asen og Faar med skarpe Sværd.Zu/ZDa sagde Kongen til Doeg: Vend du dig om, og fald an paa Præsterne; og Edomiteren Doeg vendte sig om, og han, anfaldt Præsterne og ihjelslog paa den Dag fem og firsindstyve Mænd, som bare linnet Livkjortel.7tiZOg Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaar Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.Xs+ZDa sagde Kongen: Akimelek, du skal visseligen dø, du og din Faders ganske Hus!`r;ZHar jeg begyndt i Dag at spørge Gud for ham? det være langt fra mig; Kongen lægge ikke sin Tjener eller min Faders ganske Hus den Sag til Last; thi din Tjener vidste intet af alt dette, hverken lidet eller stort.Aq}ZOg Akimelek svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, han, der er Kongens Svigersøn og har Adgang til din Fortrolighed og er æret i dit Hus?epEZ Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isais Søn, idet du gav ham Brød og Sværd og adspurgte Gud for ham, for at han kunde staa op imod mig og efterstræbe mig, som det sker paa denne Dag?Wo)Z Og Saul sagde: Hør dog, Ahitobs Søn! og han sagde: Se, her er jeg, min Herre"n?Z Da sendte Kongen hen at kalde Akimelek, Ahitobs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Hus, Præsterne, som vare i Nobe, og de kom alle sammen til Kongen.imMZ og denne adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring; og Filisteren Goliaths Sværd gav han ham. lZ Da svarede Edomiteren Doeg, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saa Isais Søn komme til Nobe, til Akimelek, Ahitobs Søn;RkZat I have alle forbundet eder imod mig, og der er ingen, som aabenbarede det for mine Øren, da min Søn har gjort en Pagt med Isais Søn, og der er ingen af eder, som det smerter for min Skyld, og som aabenbarer det for mine Øren; thi min Søn har sat min Tjener op imod mig til at efterstræbe mig, som det sker paa denne Dag.njWZOg Saul sagde til sine Tjenere, som stode hos ham: Kære, hører, I Benjaminiter! skal ogsaa Isais Søn give eder alle sammen Agre og Vingaarde, sætte eder alle sammen til Høvedsmænd over tusinde og Høvedsmænd over hundrede?Wi)ZOg Saul hørte, at David og de Mænd, som han havde hos sig, vare blevne kendte; men Saul sad i Gibea under Tamarisketræet paa Højen, og han havde sit Spyd i sin Haand, og alle hans Tjenere stode hos ham.h)ZDa saagde Profeten Gad til David: Du skal ikke blive i Befæstningen gak hen, og kom til Judas Land; da gik David hen og kom til Hareths Skov.tgcZOg han førte dem for Moabiternes Konges Ansigt, og de bleve hos ham al den Tid, David var i Befæstningen.2f_ZOg David gik derfra til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes Konge: Kære, lad min Fader og min Moder gaa ud til eder, indtil jeg fornemmer, hvad Gud vil gøre med mig.eeEZOg hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som trykkedes af Gæld, og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der var ved fire Hundrede Mænd hos ham.d %ZOg David gik derfra og undkom til Hulen ved Adullam; og der hans Brødre og hans Faders ganske Hus hørte det, da kom de derhen ned til ham.bc?ZMon jeg fattes galne, at I førte denne hid at rase for mig? skulde denne komme i mit Hus^b7ZDa sagde Akis til sine Tjenere: Se, I se, at Manden er gal, hvi førte I ham til mig?a9Z Derfor anstillede han sig afsindig for deres Øjne og rasede mellem deres Hænder og tegnede paa Portens Døre og lod Fraaden flyde ned paa sit Skæg.\`3Z Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Akis, Kongen af Gath.:_oZ Og Akis Tjenere sagde til ham: Er dette ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dansen, og sagde: Saul har slaget sine tusinde, og David sine ti Tusindeg^IZ Og David gjorde sig rede og flyede samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Akis, Kongen i Gath.]Z Da sagde Præsten: Filisteren Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, se, det er svøbt i et Klæde, bag Livkjortlen; dersom du vil tage dig det, saa tag det, thi her er intet andet uden det: og David sagde: Der er ikke noget som det, giv mig det!7\iZOg David sagde til Akimelek: Har du ikke her ved Haanden et Spyd eller et Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Vaaben med mig, eftersom Kongens Ærinde havde Hast.&[GZMen der var en Mand af Sauls Tjenere paa den samme Dag, som opholdt sig for Herrens Ansigt, og hans Navn var Edomiteren Doeg, den mægtigste af Sauls Hyrder.5ZeZDa gav Præsten ham det hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som toges bort fra Herrens Ansigt for at lægge varmt Brød i Stedet paa den Dag, man tog det bort.Y)ZOg David svarede Præsten og sagde til ham: Ja visselig, Kvinderne have været os forholdte i Gaar og i Forgaars; der jeg gik ud, vare de unge Mænds Kar hellige; tilmed er dette Brød paa Vej til at blive almindeligt, da desfor uden andet i Dag skal helliges i Karrene.+XQZOg Præsten svarede David og sagde: Jeg har intet almindeligt Brød ved Haanden; men der er helligt Brød; dersom ikkun de unge Mænd havde holdt sig fra Kvinder.ZW/ZOg nu, hvad har du ved Haanden? giv fem Brød i min Haand, eller hvad der findes.pV[ZOg David sagde til Akimelek, Præsten: Kongen befalede mig en Sag, og sagde til mig; Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befalede dig; og de unge Karle har jeg tilsagt til det og det Sted.)U OZOg David til kom til Nobe til Akimelek, Præsten, og Akimelek blev forfærdet, da han mødte David og sagde til ham: Hvorfor er du alene og ikke en Mand med dig?T{Z*Da sagde Jonathan til David: Gak i Fred! hvad vi begge have svoret i Herrens Navn og sagt: Herren være Vidne imellem mig og imellem dig, og imellem min Sæd og imellem din Sæd evindeligen. Og han stod op og gik bort; men Jonathan kom til Staden.QSZ)Da Drengen gik ind, saa stod David op Sønder fra og faldt paa sit Ansigt til Jorden og bøjede sig ned tre Gange, og de kyssede den ene den anden og græd den ene med den anden; men David græd mest.qR]Z(Da gav i Jonathan Drengen, som han havde, sine Vaaben, og sagde til ham: Gak hen, bær dem ind i Staden!LQZ'Og Drengen vidste ikke noget; ikkun Jonathan og David vidste Sagen. PZ&Og Jonathan raabte efter Drengen: Vær snar, skynd dig, staa ikke stille; da samlede Jonathans Dreng Pilene og, kom til sin Herre. O;Z%Og der Drengen kom til det Sted, hvor Pilen laa, som Jonathan skød ud, da raabte Jonathan efter Drengen og sagde: Er ikke Pilen foran dig, bedre frem?N/Z$Og han sagde til sin Dreng: Løb, led nu, kære, de Pile op, som jeg skyder ud; Drengen løb, og han skød en Pil, den lod han fare hen over ham.M}Z#Og det skete om Morgenen, at Jonathan gik ud paa Marken ved den Tid, han havde bestemt David, og en liden Dreng med ham.6LgZ"Saa stod Jonathan op fra Bordet med fnysende Vrede, og han aad ikke Brød paa denne anden Dag i Nymaanen; thi han var bedrøvet for David, fordi hans Fader havde haanet ham.KZ!Da kastede Saul Spydet efter ham, for at stikke ham; da fornam Jonathan, at det var fast besluttet hos hans Fader at slaa David ihjel.oJYZ Da svarede Jonathan Saul, sin Fader, og han sagde til ham: Hvorfor skal han dødes? hvad har han gjort.IWZThi alle de Dage, som Isais Søn lever paa Jorden, bliver hverken du stadfæstet eller dit Rige; derfor send nu og lad hente ham til mig, thi han er et Dødens Barn.IH ZDa blev Sauls Vrede optændt imod Jonathan, og han sagde til ham: Du forvendte og genstridige Kvindes Søn! ved jeg ikke, at du har udvalgt Isais Søn til din Skam og til din Moders Skændsel?GZOg han sagde: Kære, lad mig fare, thi vor Slægt har et Slagtoffer i Staden, og min Broder har selv paalagt mig det, og nu, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, kære, da tillad mig, at jeg maa se mine Brødre; derfor er han ikke kommen til Kongens Bord.aF=ZOg Jonathan svarede Saul: David begærede meget af mig, at han maatte gaa til Bethlehem.HE ZOg det skete Dagen efter Nymaane, den anden Dag i Maaneden, der Davids Plads var tom, da sagde Saul til Jonathan, sin Søn: Hvorfor kom Isais Søn ikke til Maaltid hverken i Gaar eller i Dag?D}ZOg Saul talede ikke noget den Dag; thi han tænkte: Ham er noget vederfaret, han er ikke ren, sandelig, han er ikke ren."C?ZOg Kongen satte sig paa sin Plads, som ellers, paa Pladsen ved Væggen, og Jonathan stod op, men Abner satte sig ved Sauls Side; og Davids Plads var tom.eBEZOg David skjulte sig paa Marken; og det blev Nymaane, og Kongen satte sig til Bords at æde.uAeZOg hvad det Ord angaar, som vi have talet, du og jeg, se, Herren er imellem, mig og imellem dig evindeligen.@ZMen siger jeg saaledes til den unge Dreng: Se, Pilene ligge foran dig, bedre frem: Da gak! thi Herren har ladet dig fare.j?OZOg se, jeg vil sende Drengen og sige: Gak, led Pilene op; siger jeg til Drengen: Se, Pilene ligge paa denne Side af dig, tag dem: Kom da! thi der er Fred for dig, og der er ingen Ting at frygte for, saa vist som Herren lever.f>GZSaa vil jeg skyde tre Pile ud til Siden, ligesom jeg vilde udskyde dem for mig efter et Maal.,=SZOg naar du har været borte i tre Dage, skal du drage ned i Hast og komme til Stedet, hvor du skjulte dig paa hin Gernings Dag; og du skal blive ved den Sten Asel.q<]ZOg Jonathan sagde til ham: Det er i Morgen Nymaane, saa savnes du; thi man skal savne dig paa din Plads.};uZOg Jonathan blev ved at besværge David, fordi han elskede ham; thi han elskede ham, som han elskede sin egen Sjæl.i:MZSaa gjorde Jonathan en Pagt med Davids Hus: Og Herren skal kræve det af Davids Fjenders Haand".9+ZJa, du vil ikke borttage din Miskundhed fra mit Hus evindeligen, selv ej, naar Herren faar udryddet Davids Fjender hver især af Jordens Kreds.8yZSkulde du ikke dersom jeg da lever, ja, skulde du da ikke gøre Herrens Miskundhed imod mig, saa at jeg ikke skal dø?7{Z Da gøre Herren Jonathan nu og fremdeles saa og saa; men finder min Fader for godt at gøre dig ondt, vil jeg og aabenbare det for dine Øren og lade dig fare, at du skal gaa med Fred; og Herren være med dig; ligesom han har været med min Fader.b6?Z Og Jonathan sagde til David: Herre, Israels Gud! naar jeg udforsker min, Fader ved den Tid i Morgen eller den tredje Dag, og se, det staar vel for David, og jeg da ikke sender til dig og aabenbarer det for dine Øren:i5MZ Da sagde Jonathan til David: Kom, saa ville vi gaa ud paa Marken; og de gik begge ud paa Marken.m4UZ Og David sagde til Jonathan: Hvo skal give mig det til Kende eller: Hvad haardt din Fader svarer digH3 Z Da sagde Jonathan: Det være langt fra dig; men dersom jeg kan fornemme, at det onde er fast besluttet hos min Fader, saa at det vil komme over dig, skulde jeg da ikke give dig det til Kende?_29ZSaa gør Miskundhed mod din Tjener, thi du har ladet din Tjener indgaa en Pagt med dig for Herren; men dersom der er nogen Misgerning hos dig, saa slaa du mig ihjel, og hvorfor vilde du føre mig hen til din Fader."1?ZDersom han siger saaledes: Det er godt, saa staar det vel med din Tjener; men dersom hans Vrede optændes, da vid, at det onde er fast besluttet hos ham.30aZDersom da din Fader savner mig saa sig: David begærede meget af mig, at han maatte løbe til Bethlehem til sin Stad, thi den ganske Slægt har der et aarligt Slagtoffer.@/{ZOg David sagde til Jonathan: Se, det er i Morgen Nymaane, og jeg skulde jo sidde hos Kongen at æde; saa lad mig fare, at jeg kan skjule mig paa Marken indtil den tredje Dag ad Aften.R.ZOg Jonathan sagde til David: Hvad dit Hjerte siger, vil jeg og gøre dig./-YZDa svor David fremdeles og sagde: Din Fader ved vist, I at jeg har fundet Naade for dine Øjne, derfor siger han: Jonathan skal ikke vide dette, det maatte bedrøve ham; og sandelig, saa vist som Herren lever, og saa vist som din Sjæl lever, der er ikkun et Trin imellem mig og imellem Døden.s,aZOg han sagde til ham: Det være langt fra, du skal ikke dø, se, min Fader gør ikke nogen Gerning, stor eller liden, at han jo aabenbarer den for mine, Øren; og hvorfor skulde min Fader skjule denne Gerning for mig? det er ikke saa.B+ ZDa flyede David fra Najoth i Rama og kom og sagde for Jonathans Ansigt: Hvad har jeg gjort? hvad er min Misgerning, og hvad er min Synd for din Faders Ansigt, at han søger efter mit LivD*ZOg han førte sig ogsaa af sine Klæder og profeterede ogsaa for Samuels Ansigt og kastede sig nøgen ned hele den Dag og hele den Nat; derfor siger man: Er Saul ogsaa iblandt Profeterne?)#ZDa gik han derhen til Najoth i Rama; og Guds Aand kom ogsaa over ham, og han vedblev at gaa og profetere, indtil han kom til Najoth i Rama.4(cZSiden gik han selv til Rama, og der han kom til den store Brønd, som er i Seku, da spurgte han og sagde: Hvor er Samuel og David? og en sagde: Se, de ere i Najoth i Rama.'3ZDer de gave Saul det til Kende, da sendte han andre Bud, og de profeterede ogsaa; og Saul sendte ydermere tredje Gang Bud, og de profeterede ogsaa.U&%ZDa sendte Saul Bud, at de skulde hente David, og de saa en Forsamling af Profeter, som profeterede, og Samuel, som var sat over dem, stod hos; og Guds Aand kom over Sauls Bud, saa at ogsaa de profeterede.U%%ZOg det blev Saul tilkendegivet, og der sagdes: Se, David er i Najoth i Rama.#$AZOg David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama og gav ham alt det til Kende, som Saul havde gjort ham; og han og Samuel gik hen, og de bleve i Najoth.>#wZDa sagde Saul til Mikal: Hvorfor bedrog du mig saa og lod min Fjende fare, at han undkom? Og Mikal sagde til Saul: Han sagde til mig: Lad mig gaa, hvorfor skulde jeg slaa dig ihjel?Z"/ZOg Budene kom, og se, Gudebilledet laa i Sengen, og Gedeskindet under dets Hoved.m!UZSaa sendte Saul Bud at se David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaa ham ihjel.N ZDa sendte Saul Bud for at lade David hente, og hun sagde: Han er syg.}uZ Og Mikal tog Gudebilledet og lagde det i Sengen lagde et Gedeskind under dets Hoved og bedækkede det med et Klæde.S!Z Saa lod Mikal David ned igennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom.T#Z Og Saul sendte Bud til Davids Hus for at vare paa ham og at slaa ham ihjel om Morgenen; men Mikal, hans Hustru, forkyndte David det og sagde: Dersom du ikke redder dit Liv i Nat, bliver du dræbt Morgen.8kZ Og Saul søgte efter at stikke Spydet igennem David ind i Væggen; men denne gik bort fra Sauls Ansigt; og han stak Spydet i Væggen; saa flyede David og undkom den samme Nat.Z Og den onde Aand fra Herren kom paa Saul, og han sad i sit Hus og havde sit Spyd i sin Haand, og David legede paa Strenge med Haanden.ZOg Krigen varede ved; og David drog ud og stred mod Filisterne og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.!=ZOg Jonathan kaldte ad David, og Jonathan gav ham alle disse, Ord til Kende; og Jonathan førte I David til Saul, og han var for hans Ansigt som tilforn.gIZDa adlød Saul Jonathans Røst, og Saul svor: Saa vist som Herren lever, han skal ikke dødes.eEZThi han har sat sit Liv i sin Haand og slaget Filisteren, og Herren beredte en stor Frelse for al Israel, det har du set og glædedes derved; og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod ved at ihjelslaa David uforskyldt?KZSaa talede Jonathan godt om David til Saul sin Fader, og sagde til ham: Kongen synde ikke imod sin Tjener, imod David, thi han har ikke syndet imod dig, saa ere og hans Gerninger dig meget gode.4cZOg jeg vil gaa ud og staa ved min Faders Side paa Marken, hvor du er, og jeg vil tale med min Fader om dig, og naar jeg har set, hvad det er, da vil jeg kundgøre dig det.$CZOg Jonathan forkyndte David det og sagde: Min Fader Saul søger efter at slaa dig ihjel; saa var dig nu, kære, i Morgen, og bliv i Skjul og hold dig gemt! 3ZOg Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulle slaa David ihjel; men Jonathan Sauls Søn, fandt stort Behag i David.!=ZOg Filisternes Høvedsmænd droge ud, og det skete, naar de droge ud, handlede David klogere end alle Sauls Tjenere, og hans Navn var saare højt agtet.dCZDa blev Saul ved ydermere at frygte for Davids Ansigt, og Saul var Davids Fjende alle Dage.]5ZOg Saul saa og vidste, at Herren var med David, og Mikal, Sauls Datter, elskede ham. ZDa gjorde David sig rede og drog hen, han og hans Mænd, og slog iblandt Filisterne to Hundrede Mænd, og David bragte deres Forhud, og de fyldestgjorde Kongen med dem, for at han kunde blive Kongens Svigersøn; saa gav Saul ham Mikal, sin Datter, til Hustru.'IZDa sagde hans Tjenere disse Ord til David, og denne Sag var ret for Davids Øjne, at han skulde vorde Kongens Svigersøn, men Dagene vare endnu ikke udløbne.t cZDa sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men til Forhuden af hundrede Filister, for at hævne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde for Filisternes Haand.U %ZOg Sauls Tjenere gave ham det til Kende og sagde: Saadanne Ord talede David.. WZOg Sauls Tjenere talede disse Ord for Davids Øren, og David sagde: Er det en ringe Ting i eders Øjne at blive Kongens Svigersøn, og jeg er en fattig og ringe Mand& GZOg Saul bød sine Tjenere: Taler hemmeligt med David og siger: Se, Kongen har Behag i dig, og alle hans Tjenere elske dig, bliv derfor nu Kongens Svigersøn!F ZOg Saul sagde: Jeg vil give ham hende, at hun skal vorde ham til en Snare, og Filisternes Haand være over ham; da sagde Saul til David: Ved den anden skal du i Dag blive besvogret med mig.r_ZMen Mikal, Sauls Datter, elskede David, og de gave Saul det til Kende, og den Sag var ret for hans Øjne.ZOg det skete, der Tiden kom, at Merab, Sauls Datter, skulde gives David, da blev hun given Meholathiteren Adriel til Hustru. ZOg David sagde til Saul: Hvo er jeg, og hvad er mit Liv, ja min Faders Slægt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersøn?ymZOg Saul sagde til David: Se, min ældste Datter Merab, hende vil jeg give dig til Hustru, vær ikkun en duelig Mand for mig og strid Herrens Krige; thi Saul sagde: Min Haand skal ikke være paa ham, men Filisternes Haand skal være paa ham.[1ZMen al Israel og Juda elskede David; thi han drog ud og drog ind for deres Ansigt.Z/ZOg der Saul saa, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.PZOg David handlede klogeligen paa alle sine Veje, og Herren var med ham. Z Da fjernede Saul ham fra sig og satte ham for sig til en Høvedsmand over tusinde; og han drog ud og drog ind for Folkets Ansigt.X+Z Og Saul frygtede for David; thi Herren var med ham, men han var veget fra Saul.Z Og Saul kastede Spydet og sagde: Jeg vil stikke det igennem David ind i Væggen; men David vendte sig to Gange om fra ham.9~mZ Og det skete den næste Dag, at den onde Aand fra Gud kom heftig over Saul, og han rasede i Huset; men David legede med sin Haand som hver Dag, og Saul havde et Spyd i Haanden.>}yZ Og Saul saa skævt til David fra den Dag og der efter.:|oZDa optændtes Sauls Vrede saare, og dette Ord var ondt for hans Øjne, og han sagde: De gave David ti Tusinde og mig gave de tusinde, og fremdeles vil Riget sandelig blive hans.u{eZOg Kvinderne sang rnod hverandre og legede og sagde: Saul har slaget sine tusinde, og David sine ti Tusinde.Sz!ZMen det hændte sig, der de kom, da David vendte tilbage fra Kampen med Filisterne, at Kvinderne af alle Israels Stæder gik ud med Sang og Dans imod Kong Saul, med Tromme, med Glæde og med Strengeleg.1y]ZOg David drog ud, hvorhen Saul sendte ham, og handlede klogeligen; og Saul satte ham over Krigsmændene, og han var godt lidt af hele Folket, endogsaa af Sauls Tjenere.xZOg Jonathan førte sig af Kappen, som han havde over sig, og gav David den og sine Klæder, ja endog sit Sværd og sin Bue og sit Bælte.Ww)ZOg Jonathan og David gjorde en Pagt, fordi han elskede ham som sin egen Sjæl.hvKZOg Saul tog ham paa den Dag til sig og tilstedte ham ikke at komme tilbage til hans Faders Hus.u ;ZOg det skete, der han havde holdt op med at tale til Saul, da blev Jonathans Sjæl bunden til Davids Sjæl, og Jonathan elskede ham som sin egen Sjæl.|tsZ:Og Saul sagde til ham: Hvis Søn er du, unge Karl? Og David sagde: Jeg er Bethlehemiteren Isais, din Tjeners, Søn.#sAZ9Og der David kom tilbage, der han havde slaget Filisteren, da tog Abner ham og ledte ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Filisterens Hoved i sin Haand.ArZ8Og Kongen sagde: Spørg du, hvis Søn denne unge Karl er!Wq)Z7Men der Saul saa David, da han gik ud imod Filisteren, sagde han til Abner, Stridshøvedsmanden: Hvis Søn er denne unge Karl, Abner? Og Abner sagde: Saa vist som din Sjæl lever, o Konge! jeg ved det ikke.epEZ6Men David tog Filisterens Hoved og førte det til Jerusalem og lagde hans Vaaben i sit Telt.coAZ5Derefter vendte Israels Børn om fra at jage efter Filisterne, og de plyndrede deres Lejr.mnUZ4Da gjorde Israels og Judas Mænd sig rede og raabte og forfulgte Filisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Filisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Vejen til Saarajim og indtil Gath og indtil Ekron.Tm#Z3Og David løb hen og stod hos Filisteren og tog hans Sværd og drog det af Balgen og slog ham ihjel og afhuggede hans Hoved dermed; der Filisterne saa, at den vældige iblandt dem var død, da flyede de.ylmZ2Og David blev ved Slyngen og ved Stenen og slog Filisteren og dræbte ham, og David havde ikke Sværd i Haanden.Hk Z1Og David stak sin Haand i Posen og tog en Sten deraf og slog med Slyngen og traf Filisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og at han faldt paa sit Ansigt til Jorden.j!Z0Og det skete, der Filisteren stod op og gik og kom nær imod David, da skyndte David sig og løb hen imod Slagordenen, Filisteren i Møde.i+Z/Og hele denne Forsamling skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.hZ.Paa denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaa dig og af hugge dit Hoved og give de døde Kroppe i Filisternes Lejr paa denne Dag til Fuglene under Himmelen og til vilde Dyr paa Jorden, at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.RgZ-Men David sagde til Filisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Lanse og med Kastespyd; men jeg kommer til dig i Herren Zebaoths Navn, han som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.fyZ,Og Filisteren sagde til David: Kom hid til mig, saa vil jeg give Fuglene under Himmelen og Dyrene paa Marken dit Kød.eZ+Og Filisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kæppe? og Filisteren bandede David ved sine Guder.}duZ*Der Filisteren saa op og saa David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødmusset, dejlig af Anseelse.ccAZ)Og Filisteren gik fluks og kom nær til David; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.LbZ(Og han tog sin Kæp i sin Haand og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand og gik frem imod Filisteren.`a;Z'Og David bandt hans Sværd oven over sine Klæder og begyndte at gaa, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaa i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.l`SZ&Og Saul iførte David sine Klæder og satte en Kobberhjelm paa hans Hoved og gav ham en Brynje paa.H_ Z%Frem- deles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal fri mig fra denne Filisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.#^AZ$Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget; og denne uomskaarne Filister skal vorde som en af dem, thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener.#]AZ#Og jeg gik ud efter den og slog den og reddede det af dens Mund; og den rejste sig imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skæg og slog den og dræbte den. \Z"Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaakvæget og en Løve kom og en Bjørn og borttog et Lam af Hjorden.#[AZ!Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaa hen til denne Filister for at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af. ZZ Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte blive mistrøstigt for hans Skyld; din Tjener skal gaa og stride med denne Filister.fYGZOg de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav Saul dem til Kende, og han lod ham hente.X{ZOg han vendte sig omkring fra ham hen til en anden og sagde de samme Ord; og Folket gav ham Svar igen som forrige Gang.EWZDa sagde David: Hvad har jeg nu gjort? det er jo kun et Ord.$VCZOg hans ældste Broder Eliab hørte, der han talede til Mændene; og Eliabs Vrede optændtes imod David, og han sagde: Hvorfor kom du herned? og hvem overlod du det lidet Smaakvæg i Ørken? jeg kender din Hovmodighed og dit Hjertes Ondskab, thi du er kommen herned for at se Krigen.dUCZDa sagde Folket til ham de samme Ord: Saaledes skal der gøres ved den Mand, som slaar ham.mTUZDa sagde David til Mændene, som stode hos ham: Hvad skal der gøres ved den Mand, som slaar denne Filister og borttager Forhaanelsen fra Israel thi hvo er denne uomskaarne Filister, at han forhaaner den levende Guds Slagordener ~~}})|j{zyy=xxRwwvvunu tsmrqqq ponnmm.lkk/jj iphhgffedcbbUa``_^^]\d[aZZqYAXXWpWVV@UUTSRRDQ~QPWONN5MLKKHJIHGGmFF EYDdCC+BAAqA@4?>==m<;;-::Q988 7066K55;4W3221w0//.l--$,,:+*)*('w'&"%i$$#X""!! 9vH&Hb [-'{4HN8 Q ^ > { 3SJy*Y Qd Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over Herrens Folk og over Israels Hus, at de vare faldne ved Sværdet.gX Kd Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligervis alle Mændene, som vare hos ham.]W 7d Og jeg traadte hen til ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han ikke kunde leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har bragt dem hid til min Herre.V d Da sagde han til mig: Kære, træd hen til mig, og dræb mig, thi Krampen har grebet mig; men Livet er endnu ganske i mig.TU %dOg han sagde til mig: Hvo er du? og jeg sagde til ham: Jeg er en Amalekiter.bT AdOg han saa omkring bag sig og saa mig, og han kaldte ad mig, og jeg sagde: Se, her er jeg.GS  dDa sagde den unge Karl, som forkyndte ham det: Det hændte sig, at jeg kom paa Gilboas Bjerg, og se, Saul støttede sig paa sit Spyd, og se, Vogne og Rytternes Anførere trængte ind paa ham.R {dOg David sagde til den unge Karl, som forkyndte ham dette: Hvorledes ved du, at Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde?\Q 5dOg David sagde til ham: Hvad er der sket for en Sag? Kære, kundgør mig det! Og han sagde: Alt Folket flyede fra Slaget, der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.jP QdOg David sagde til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er undkommen af Israels Lejr.gO KdOg det skete paa den tredje Dag, se, da kom en Mand fra Lejren fra Saul, og hans Klæder vare sønderrevne, og der var Jord paa hans Hoved, og det skete, der han kom til David, da faldt han ned paa Jorden og nedbøjede sig.N dOg det skete efter Sauls Død, der David var kommen tilbage efter at have slaaet Amalekiterne, da blev David i Ziklag to Dage.dMCZ Og de toge deres Ben og begrove dem under Tamariske-Træet i Jabes, og de fastede syv Dage.?LyZ da gjorde de sig rede, hver stridbar Mand, og de gik den ganske Nat, og de toge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer ned af Muren i Bethsan, og de kom til Jabes og brændte dem der.`K;Z Der Indbyggerne i Jabes udi Gilead hørte om ham, hvad Filisterne havde gjort mod Saul,gJIZ Og de lagde hans vaaben i Astarte-Billedernes Hus og hængte hans Krop ud paa Muren i Bethsan.7IiZ Da afhuggede de hans Hoved og afførte ham hans Vaaben, og de sendte hen i Filisternes Land trindt omkring for at bringe Budskab derom i deres Afguders Hus og iblandt Folket.H#ZOg det skete den anden Dag, da Filisterne kom for at plyndre de ihjelslagne, at de fandt Saul og hans tre Sønner faldne paa Gilboas Bjerg.oGYZOg der Israels Mænd, som vare paa hin Side Dalen, og som vare paa hin Side Jordanen, saa, at Israels Mænd vare flygtede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de Stæderne og flyede; og Filisterne kom og boede i dem.sFaZSaa døde Saul og hans tre Sønner og hans Vaabendrager, ogsaa alle hans Mænd til Hobe paa den samme Dag.nEWZDer hans Vaabendrager saa, at Saul var død, da styrtede ogsaa han sig i sit Sværd og døde med ham.DZDa sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igennem dermed, at ikke disse uomskaarne skulle komme og gennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og styrtede sig deri.yCmZOg Kampen blev svar imod Saul, og Skytterne, som førte Bue, naaede ham, og han blev saare angest for Skytterne.{BqZOg Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner, og Filisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malkisua, Sauls Sønner.A ZOg Filisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Filisternes Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboas Bjerg.a@=Zog til dem i Hebron og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.D?Zog til dem i Horma og til dem i Kor-Asan og til dem i Athak`>;Zog til dem i Rakal og til dem i Jerameeliternes Stæder og til dem i Keniternes StæderF=Zog til dem i Aroer og til dem i Sifmoth og til dem i EsthemoaU<%Znemlig til dem i Bethel og til dem i Ramoth mod Sønden og til dem i Jatthir*;OZOg der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner af Byttet og lod sige: Se, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Bytte;:ZOg det blev saaledes fra den samme Dag og derefter; thi han gjorde det til en Skik og til en Ret i Israel indtil denne Dag."9?ZOg hvo skulde høre eder i denne Sag? thi som hans Del er, som drog ned til Slaget, saa skal og hans Del være, som blev hos Tøjet, de skulle dele lige.58eZDa sagde David: I skulle ikke gøre saa, mine Brødre, med det, som Herren har givet os, han som har bevaret os og givet denne Trop, som var kommen over os, i vore Hænder.7 ZDa svarede hver ond og Belials Mand blandt de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de ikke gik med os, da skulle vi ikke give dem af Byttet, som vi have reddet, uden enhver hans Hustru og hans Børn, dem kunne de føre med sig og gaa bort.j6OZDer David kom til de to Hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaa efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk som var hos ham, og David gik frem til Folket og hilsede dem. 5 ZOg David tog alt smaat Kvæg og stort Kvæg, og de førte det frem foran det øvrige Kvæg, og de: sagde: Dette er Davids Bytte.D4ZOg der var ingen borte af dem, hverken liden eller stor, hverken Sønner eller Døtre, hverken af Byttet eller af alt det, som de havde taget med sig; David førte det alt sammen tilbage.g3IZSaa reddede David alt det, som Amalekiterne havde taget; David reddede ogsaa sine to Hustruer.42cZOg David slog dem fra Tusmørket og indtil Aftenen paa den følgende Dag, og ingen undkom af dem uden fire Hundrede Mænd, unge Karle, som rede paa Kamelerne og undflyede.@1{ZOg han førte ham ned, og se, de vare adspredte over hele Landet; de aade og drak og holdt Højtid over alt det store Bytte, som de havde taget fra Filisternes Land og fra Judas Land.Z0/ZDa sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du ikke vil slaa mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop./ZVi vare faldne ind Sønder paa imod Kreti og imod det, som hører til Juda, og Sønder paa imod Kaleb, og vi opbrændte Ziklag med Ild.M.Z Og David sagde til ham: Hvem hører du til, Og hvorfra er du? og han sagde: Jeg er en ægyptisk ung Karl, en amalekitisks Mand Tjener, og min Herre forlod mig, thi jeg blev syg for tre Dage siden.9-mZ De gave ham og en Klump Figen og to Klaser Rosiner, Og han aad, og hans Aand kom til Kræfter igen; thi han havde ikke smagt Brød eller drukket Vand i tre Dage og tre Nætter.,#Z Og de fandt en ægyptisk Mand paa Marken, og de toge ham med sig til David; og de gave ham Brød og han aad, og de gave ham Vand at drikke.+Z Men David forfulgte dem, han og fire Hundrede Mand, og to Hundrede Mand bleve staaende, som vare for trætte til at gaa over Besors Bæk.*Z Saa gik David hen, han og seks Hundrede Mand, som vare hos ham, og de kom til Bækken Besor; der bleve de øvrige staaende.#)AZOg David adspurgte Herren og sagde: Skal jeg forfølge denne Trop? mon jeg kan naa den? Og han sagde til ham: Forfølg, thi du skal naa og bringe Redning.(ZOg David sagde til Abjathar, Præsten, Akimeleks Søn: Kære, før mig Livkjortlen frem; og Abjathar førte Livkjortlen frem til David.]'5ZOg David blev saare angest, thi Folket havde sagt, at de vilde stene ham; thi det ganske Folks Sjæle vare beskeligen bedrøvede, hver for sine Sønner og for sine Døtre; men David styrkede sig i Herren sin Gud.o&YZOg Davids to Hustruer vare fangne: Ahinoam, den jisreelitiske, og Abigail, Karmeliteren Nabals Hustru.%ZDa opløftede David og det Folk, som var hos ham, deres Røst og græd, indtil der ikke mere var Kraft i dem til at græde.$ZOg David og hans Mænd kom til Staden, og se, den var opbrændt med Ild, og deres Hustruer og deres Sønne og deres Døtre vare fangne.,#SZog de havde taget Kvinderne, som vare derudi, desuden baade smaa og store fangne; de havde ingen slaaet ihjel, men de havde bortført dem og vare gangne deres Vej.:" qZOg det skete, der David og hans Mænd kom paa den tredje Dag til Ziklab, vare Amalekiterne faldne ind imod Sønden og imod Ziklag og havde slaaet Ziklag og opbrændt den med Ild,!5Z Saa stod David tidligen op, han og hans Mænd, for at gaa bort om Morgenen og komme tilbage til Filsternes Land; og Filisterne drog op imod Jisreel.. WZ Saa staa du nu tidlig op i Morgen, du og din Herres Tjenere, som er komne med dig; og naar I ere tidligen opstandne i Morgen, og det er lyst for eder, saa gaar bort;5eZ Og Akis, svarede og sagde til David: Jeg ved det, thi du er god for mine Øjne, som en Guds Engel; dog have Filisternes Fyrster sagt: Lad ham ikke drage op med os i Krigen.\3ZDa sagde David til Akis: Men hvad har jeg gjort eller hvad har du fundet hos din Tjener, fra den Dag, jeg har været for dit Ansigt indtil denne Dag, at jeg ikke maa komme og stride imod min Herre Konges Fjenderr_ZSaa vend nu tilbage og gak i Fred, at du ikke skal gøre det, som er ondt for Filisternes Fyrsters Øjne. ;ZDa kaldte Akis ad David og sagde til ham: Saa vist som Herren lever, du er oprigtig, og din Udgang og din Indgang med mig i Lejren er god for mine Øjne, thi jeg har intet ondt fundet hos dig, fra den Dag du kom til mig, indtil denne Dag; men du er ikke god for Fyrsternes Øjne. ZMon denne ikke være David; om hvilken de sang mod hverandre i Dansene, sigende: Saul slog sine Tusinde, men David sine Titusinde?p[ZMen Filisternes Fyrster bleve vrede paa ham, og Filsternes Fyrster sagde til ham: Lad den Mand gaa bort og vende tilbage til sit Sted, hvor du har beskikket ham hen, men han skal ikke drage ned med os i Krigen, at han ikke skal blive os en Modstander i Krigen; thi hvormed kunde denne gøre sig selv behagelig hos sin Herre? mon ikke med disse Mænds Hoveder?-ZDa sagde Filisternes Fyrster: Hvad skulle disse Hebræer? Og Akis sagde til Filisternes Fyrster: Er det ikke David, Sauls, Israels Konges, Tjener, som nu har været hos mig i Aar og Dag, og jeg har ikke fundet noget hos ham, siden den Tid, han faldt fra, indtil denne Dag?|sZOg Filisternes Fyrster gik over med Hundreder og med Tusinder; men David og hans Mænd gik over til sidst med Akis.t eZOg Filisterne havde samlet alle deres Lejre i Afek, og Israel lejrede sig ved den Kilde, som er udi Jisreel.p[ZOg hun bar det frem for Saul og for hans Tjenere, og de aade, og de stode op og gik bort den samme Nat. ZOg Kvinden havde en Fedekalv i Huset, og hun skyndte sig og slagtede den, og hun tog Mel og æltede og bagede deraf usyrede Kager.5eZMen han vægrede sig og sagde: Jeg vil ikke æde; da nødte baade hans Tjenere og Kvinden ham, og han adlød deres Røst, og han stod op fra Jorden og satte sig paa Sengen.&GZSaa adlyd nu ogsaa, kære, din Tjenerindes Røst, saa vil jeg sætte en Mundfuld Brød for dig, og æd, at der kan være Kraft i dig, naar du gaar paa Vejen.PZOg Kvinden kom hen til Saul og saa, at han var saare forfærdet; og hun sagde til ham: Se, din Tjenerinde adlød din Røst, og jeg satte mit Liv i min Haand og adlød dine Ord, som du talede til mig.H ZDa faldt Saul hasteligen til Jorden, saa lang som han var, og frygtede saare for Samuels Ord; der var heller ingen Kraf i ham, thi han havde ikke smagt Brød den ganske Dag og den ganske Nat.=uZOg Herren skal endog give Israel tillige med dig i Filisternes Haand, og du og dine Sønner skulle være hos mig i Morgen; Herren skal endog give Israels Lejre i Filisternes Haand.5Zfordi du ikke adlød Herrens Røst og ikke fuldbyrdede hans strenge Vrede imod Amalek; derfor har Herren gjort denne Gerning imod dig paa denne Dag. ZThi Herren har nu gjort saaledes, som han sagde ved mig, og Herren har revet Riget af din Haand og givet David din Næste det,q ]ZDa sagde Samuel: Men hvorfor vil du spørge mig, efterdi Herren er vegen fra dig og er bleven din Fjende< sZOg Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro og lod mig hente op? Da sagde Saul: Jeg er saare angst, thi Filisterne stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken ved Profeter eller ved Drømme, derfor lod jeg dig kalde, at du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gøre.` ;ZOg han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøjede sit Ansigt til Jorden og kastede sig ned. Z Da sagde Kongen til hende: Frygt ikke! men hvad har du set? og Kvinden sagde til Saul: Jeg har set Guder stige op af Jorden. Z Der Kvinden saa Samuel, da raabte hun med stærk Røst; og Kvinden sagde til Saul: Hvi har du bedraget mig? du er jo Saul.]5Z Da sagde Kvinden: Hvem skal jeg da mane dig frem? og han sagde: Lad Samuel komme op.}Z Da tilsvor Saul hende ved Herren og sagde: Saa vist som Herren lever, skal denne Gerning ikke regnes dig til Misgerning.Y-Z Og Kvinden sagde til ham: Se, du ved, hvad Saul har gjort, hvorledes han har ladet udrydde Spaakvinder og Tegnsudlæggere af Landet, og hvorfor vil du sætte en Snare for min Sjæl til at lade mig slaa ihjel?eEZOg Saul gjorde sig ukendelig og førte sig i andre Klæder, og han gik hen og to Mænd med ham, og de kom til Kvinden om Natten, og han sagde: Kære, spaa mig ved en Spaadoms Aand, og man mig den frem, som jeg siger dig.[1ZDa sagde Saul til sine Tjenere: Opleder mig en Kvinde, som har en Spaadoms Aand, at jeg kan gaa til hende og adspørge hende; og hans Tjenere sagde til ham: Se, der er en Kvinde, som har Spaadoms Aand, i Endor.ymZOg Saul adspurgte Herren, men Herren svarede ham intet, hverken ved Drømme eller ved Urim eller ved Profeterne.]5ZDer Saul saa Filisternes Lejr, da frygtede han, og hans Hjerte var saare forfærdet.ymZOg der Filisterne samledes og kom og lejrede sig i Sunem, da samlede Saul al Israel, og de lejrede sig i Gilboa.3aZMen Samuel var død, og al Israel havde sørget over ham og begravet ham i Rama, og det ved hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaakvinder og Tegnsudlæggere af Landet.0[ZDa sagde David til Akis: Derfor skal du og fornemme, hvad din Tjener vil gøre; og Akis sagde til David: Derfor vil jeg sætte dig til Vogter over mit Hoved alle Dage.Q~ ZOg det skete i de samme Dage, at Filisterne samlede deres Hære til Striden for at føre Krig imod Israel; og Akis sagde til David: Du skal vide, at du skal drage ud med mig i Lejren, du og dine Mænd. }Z Derfor troede Akis David og sagde: Han har gjort sig forhadt for sit Folk, for Israel, derfor skal han være min Tjener evindelig.s|aZ Og David lod ikke en Mand eller Kvinde leve, saa at han førte dem til. Gath; thi han sagde: At de ikke skulle forkynde noget imod os og sige: Saaledes gjorde David; og saaledes var hans Vis alle de Dage, han boede i Filisternes Land.{+Z Naar Akis sagde: Hvor faldt I ind i Dag? da sagde David: Imod Sønden i Juda og imod Sønden mod Jerahmeeliterne og imod Sønden mod Keniterne.!z=Z Og David slog Landet og lod hverken Mand eller Kvinde leve og tog smaat Kvæg og stort Kvæg og Asener og Kameler og Klæder og vendte tilbage til Akis.PyZSaa drog David og hans Mænd op, og de overfaldt Gesuriterne og Girsiterne og Amalekiterne; thi disse boede i Landet, som hørte dem til fra gammel Tid, i Retningen af Schur og indtil Ægyptens Land.fxGZOg Tallet paa de Dage, i hvilke David boede i Filisternes Land, var eet Aar og fire Maaneder.[w1ZDa gav Akis ham Ziklag samme Dag; derfor er Ziklag Judas Kongers indtil denne Dag.^v7ZOg David sagde til Akis: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa lad dem give mig et Sted i een af Byerne i Landet, at jeg maa blive der; thi hvorfor skal din Tjener bo i den kongelige Stad hos dig?wuiZOg det blev Saul tilkendegivet, at David var flyet til Gath; da blev han ikke ydermere ved at søge efter ham.1t]ZOg David boede hos Akis i Gath, han og hans Mænd, hver med sit Hus; David og hans to Hustruer: Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals Hustru, den Karmelitiske.s{ZDa gjorde David sig rede og gik over, han og seks Hundrede Mand, som vare med ham, til Akis, Maoks Søn, Kongen i Gath.qr _ZOg David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; intet er mig bedre, end at jeg flyr til Filisternes Land, at Saul kan opgive at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, og at jeg kan undgaa hans Haand.,qSZDa sagde Saul til David: Velsignet være du, min Søn David! ja, hvad du tager dig for, skal du ogsaa magte! Saa gik David sin vej, og Saul vendte om til sit Sted.1p]ZOg se, ligesom din Sjæl var storligen agtet paa denne Dag for mine Øjne: Saa skal min Sjæl blive storligen agtet for Herrens Øjne, og han skal fri mig af al Angest.+oQZMen Herren betale den Mand hans Retfærdighed og hans Troskab, i hvis Haand Herren har givet dig i Dag; men jeg vilde ikke udrække min Haand mod Herrens Salvede.rn_ZDa svarede David og sagde: Se, her er Kongens Spyd; men lad een af de unge Karle komme over og hente det.`m;ZDa sagde Saul: Jeg har syndet, kom tilbage min Søn David; thi jeg vil ikke ydermere gøre dig ondt, fordi mit Liv var dyrebart for dine Øjne paa denne Dag, se, jeg har handlet daarlig og er faret vild saare meget.7liZOg nu, lad ej mit Blod falde til Jorden, fjernt fra Herrens Ansigt; thi Israels Konge er dragen ud for at opsøge en Loppe, ligesom man jager efter en Agerhøne paa Bjergene.DkZOg nu høre dog min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men dersom det er Mennesker Børn, da være de forbandede for Herrens Ansigt; thi de have uddrevet mig i Dag, at jeg ikke kan holde mig til Herrens Arv, og de sige: Gak bort, tjen andre Guder!|jsZOg han sagde: Hvorfor forfølger min Herre saa sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad ondt er der i min Haand?iZDa kendte Saul Davids Røst og sagde: Er dette din Røst, min Søn David og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge!qh]ZDette er ikke en god Ting, som du har gjort; saa vist som Herren lever, I ere Dødens Børn, fordi I ikke have vaaget over eders Herre, Herrens Salvede; og se nu, hvor er Kongens Spyd og den Vandkrukke, som var ved hans Hovedgærde?LgZMen David sagde til Abner: Er du ikke en Mand? og hvo er som du i Israel? og hvorfor har du ikke vaaget over din Herre Kongen? thi der er kommen een af Folket ind for at dræbe Kongen, din Herre.f3ZOg David raabte til Folket og til Abner, Ners Søn, og sagde: Vil du ikke svare, Abner og Abner svarede og sagde: Hvo er du, som raaber til Kongen?zeoZ Der David var kommen over paa hin Side, da stod han paa Bjergets Top langt fra; der var et stort Rum imellem dem.qd]Z Saa tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgærde, og de gik bort; og der var ingen, som saa det, og ingen, som vidste det, og ingen, som opvaagnede, thi de sov allesammen: thi der var falden en dyb Søvn fra Herren paa dem.,cSZ saa lade Herren det ære langt fra mig, at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, kære, tag Spydet, som er ved Hovedgærde, og Vandkrukken, lader os gaa.+bQZ Fremdeles sagde David: Saa vist som Herren lever, uden saa er, at Herren slaar ham, eller hans Dag kommer, at han dør, eller han drager ned i Krigen og omkommer,uaeZ Men David sagde til Abisai: Dræb ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og bliver uskyldig?B`ZDa sagde Abisai til David: Gud har i Dag overgivet din Fjende i din Haand, saa vil jeg nu stikke Spydet igennem ham og ned i Jorden een Gang, at jeg ej behøver at gøre det anden Gang.7_iZSaa kom David og Abisai til Folket om Natten, og se, Saul laa og sov i Vognborgen, og hans Spyd var stukket i Jorden ved hans Hovedgærde, og Abner og Folket laa omkring ham.G^ ZDa svarede David og sagde til Hethiteren Akimelek, og til Abisai, Zerujas Søn, Joabs Broder, saaledes: Hvo vil gaa ned med mig til Saul i Lejren? og Abisai svarede: Jeg vil gaa ned med dig.n]WZOg David gjorde sig rede og kom til det Sted, hvor Saul havde lejret sig, og David saa Stedet, hvor Saul laa tillige med Abner, Ners Søn, hans Stridshøvedsmand; thi Saul laa i Vognborgen, og Folket havde lejret sig omkring ham.O\ZDa sendte David Spejdere og fik at vide, at Saul virkelig var, kommen.[-ZOg Saul lejrede sig ved Hakilas Høj, som ligger lige for Ørken ved Vejen; men David blev i Ørken, og han saa, at Saul kom efter ham i Ørken.ZZDa gjorde Saul sig rede og drog ned til Ørken Sif, og tre Tusinde Mand, udvalgte af Israel, med ham, for at søge efter David i Ørken.oY [ZOg Sifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: Har ikke David skjult sig paa Hakilas Høj lige for Ørken?hXKZ,Men Saul havde givet Mikal sin Datter, Davids Hustru, til Palti, Lais Søn, som var fra Gallim.PWZ+David tog og Ahinoam af Jisreel; og de bleve ogsaa begge hans Hustruer.VZ*Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede og red paa et Asen med fem af hendes Piger, og hun drog efter Davids Bud og blev hans Hustru."U?Z)Og hun stod op og bøjede sig med sit Ansigt til Jorden, og sagde: Se, her er din Tjenerinde til en Tjenestekvinde til at to min Herres Tjeneres Fødder.T!Z(Og der Davids Tjenere kom til Abigail ved Karmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig for at tage dig til sin Hustru.,SSZ'Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være Herren, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra ondt, og Herren lod Nabals Ondskab falde tilbage paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail om at tage sig hende til Hustru.ORZ&Og det skete ved ti Dage derefter, da slog Herren Nabal, og han døde.Q/Z%Og det skete om Morgenen, da Nabals Rus var forbi, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han blev som en Sten.PyZ$Og Abigail kom til Nabal, og se, han havde et Gæstebud i sit Hus, som en Konges Gæstebud, og Nabals Hjerte var vel til Mode, og han var saare drukken; men hun kundgjorde ham ikke noget, hverken lidet eller stort, før det blev lyst om Morgenen.'OIZ#Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Hus, se, jeg adlød din Røst og ansaa din Person.{NqZ"Og sandelig, saa vist som Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig i at gøre dig ondt: Om du ikke havde skyndt dig og var kommen mig i Møde, da havde Nabal ikke beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, nogen af Mandkøn.M3Z!og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at udøse Blod og fra at tage mig selv til Rette!gLIZ Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig mig i Møde i Dag,|KsZda skal dette ikke være dig til Selvbebrejdelse eller min Herres Hjerte til Anstød, at han har udøst askyldigt Blod, og at min Herre har taget sig selv til Rette; og naar Herren gør vel imod min Herre, da skal du komme din Tjenerinde i Hu.JZOg det skal ske, naar Herren gør min Herre efter alt det gode, som han har talet over dig, og sætter dig til en Fyrste over al Israel,iIMZNaar noget Menneske rejser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv: Saa skal min Herres Sjæl være bunden i de levendes Knippe hos Herren din Gud; men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslynge ud af Slyngen.7HiZKære, forlad din Tjenerindes Overtrædelse; thi Herren skal berede min Herre et bestandigt Hus; thi min Herre fører Herrens Krige, og intet ondt skal times dig i dine Dage.GZOg her er nu denne Foræring, sorn din Tjenerinde førte til min Herre, og lad den gives de unge Karle, som følge min Herre.uFeZOg nu, min Herre, saa vist som Herren lever, og saa vist som din Sjæl lever, da har Herren forhindret dig i at udøse Blod og i at tage dig selv til Rette, saa skulle nu dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, vorde som Nabal.lESZMin Herre vende ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenerinde, saa ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt.5DeZOg hun faldt ned for hans Fødder og sagde: Hør mig, min Herre! denne Misgerning skal være min; Kære, lad din Tjenerinde tale for dine Øren og hør din Tjenerindes Ord.C-ZDer Abigail saa David, da skyndte hun sig og steg ned af Asenet, og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøjede sig paa Jorden.$BCZGud gøre ved Davids Fjender nu og fremdeles saa og saa, om jeg skal lade overblive af alt det, han har, indtil Morgen, det bliver lyst, nogen af Mandkøn!ZDa skyndte Abigail sig og tog to Hundrede Brød og to Flasker vin og fem tillavede Faar og fem Maal ristede Aks og hundrede Klaser Rosiner og to Hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener.,=SZSaa vid nu og se, hvad du vil gøre, thi en Ulykke er fast besluttet over vor Herre og over alt hans Hus; og han er et Belials, Barn, saa at man ikke kan tale til.h<KZDe have været en Mur for os baade Nat og Dag alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene. ;;ZOg de Mænd have været os saare gode, og vi blev ikke forhaanede, og vi savnede ikke noget alle de Dage, vi vandrede hos dem, naar vi vare paa Marken.#:AZOg af de unge Karle gav Abigail, Nabals Hustru, det til Kende og sagde: Se, David sendte Bud fra Ørken, at velsigne vor Herre, men han foer løs paa dem.Y9-Z Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd; og de ombandt hver sit Sværd, og David ombandt ogsaa sit Sværd, og der droge op efter David ved fire Hundrede Mand, men to Hundrede bleve ved Tøjet.x8kZ Da vendte Davids unge Karle sig for at gaa deres Vej, de vendte tilbage og kom og forkyndte ham alle disse Ord.*7OZ Og skulde jeg tage mit Brød og Vand og mit Slagtekvæg, som jeg har slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, om hvem jeg ikke ved, hvorfra de ere?#6AZ Og Nabal svarede Davids Tjenere og sagde: Hvo er David? og hvo er Isais Søn? der ere nu om Stunder mange Tjenere, som løbe bort fra deres Herres Ansigt.q5]Z Og Davids unge Karle kom og talede til Nabal efter alle disse Ord i Davids Navn, og de holdt sig rolige.W4)ZSpørg dine unge Karle, og de skulle kundgøre dig det, og lad vore unge Karle finde Naade for dine Øjne, thi vi ere komne paa en god Dag; kære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand formaar.=3uZOg nu har jeg hørt, at du har Faareklipning; nu! de Hyrder, som du har, have været sammen med os, vi have ikke forhaanet dem, og de savnede intet alle de Dage, de vare i Kar meI.v2gZOg siger saaledes: Til Lykke! Fred være med dig og Fred være med dit Hus og Fred være ned alt det, du har!1!ZDa udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaar op til Karmel, og naar I omme til Nabal, da hilser ham i mit Navn.?0{ZMen David hørte i Ørken, at Nabal klippede sine Faar.?/yZOg Mandens Navn var Nabal, og hans Hustrus Navn Abigail; og Kvinden var af god Forstand og dejlig af Skikkelse, men Manden var haard og ond i sine Gerninger; og han var en Kalebiter.A.}ZOg der var en Mand i Maon, og han havde sin Bedrift paa Karmel, og samme Mand var meget rig, og han havde tre Tusinde Faar og Tusinde Geder; og han klippede netop sine Faar ved Karmel.(- MZOg Samuel døde, og al Israel samlede sig og sørgede over ham, og de begrove ham i hans Hjem udi Rama, og David gjorde sig rede og drog ned til Ørken i Paran.m,UZSaa sværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde min Sæd efter mig, og at du ikke vil udslette mit Navn af min Faders Hus. Da tilsvor David Saul dette, og Saul gik til sit Hus, men David og hans Folk gik op i Befæstningen.a+=ZOg nu se, jeg ved, at du skal blive Konge, og Israels Rige skal stadfæstes i din Haand.*7ZNaar en Mand finder sin Fjende, skulde han da sende ham paa en god Vej? Men Herren skal betale dig godt for denne Dag, for det, som du har gjort mig. )ZOg du har givet til Kende i Dag, at du har gjort mig godt; thi Herren havde overgivet mig i din Haand, og du slog mig ikke ihjel.v(gZOg han sagde til David: Du er retfærdigere end jeg; thi du har betalt mig godt, men jeg har betalt dig ondt.%'EZOg det skete, der David havde fuldendt at tale disse Ord til Saul, da sagde Saul: Er dette din Røst, min Søn David? Og Saul opløftede sin Røst og græd.&ZMen Herren skal være Dommer og dømme imellem mig og imellem dig, og han skal se og udføre min Sag og dømme mig fri for din Haand.g%IZEfter hvem er Israels Konge udgangen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?~$wZligesom man siger i et gammelt Ordsprog: Fra Ugudelige skal udgaa Ugudelighed; men min Haand skal ikke være paa dig.#}Z Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hævne mig paa dig, men min Haand skal ikke være paa dig;'"IZ Og min Fader, se! se dog Fligen af din Kappe i min Haand; thi af det, at jeg afskar Fligen af din Kappe og ikke slog dig ihjel kan du kende og se, at der ikke er Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har heller ikke syndet imod dig, og du jager efter mit Liv for at borttage det.!yZ Se, dine Øjne have set paa denne Dag, at Herren har givet dig i min Haand i Hulen, og man talede til mig om, at jeg skulde slaa dig ihjel, men jeg sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge Haand paa min Herre, - thi han er Herrens Salvede.w iZ Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du paa de Menneskers Ord, som sige: Se, David søger efter din Ulykke?;qZ Men derefter stod David op og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! Da saa Saul sig tilbage, og David bøjede sit Ansigt til Jorden og kastede sig ned. ZOg David holdt sine Mænd i Ave med Ord og tilstedte dem ikke at staa op imod Saul. Og Saul stod op af Hulen og gik hen ad Vejen.EZOg han sagde til sine Mænd: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde gøre denne Gerning ved min Herre, Herrens Salvede, at lægge min Haand paa ham; thi han er Herrens Salvede.q]ZOg det skete derefter, da slog Davids Hjerte ham, fordi han havde afskaaret Fligen, som hørte Saul til. ZDa sagde Davids Mænd til ham: Se, dette er den Dag, om hvilken Herren har sagt dig: Se, jeg giver dig din Fjende i din Haand, at du skal gøre med ham, som godt er for dine Øjne; og David stod op og afskar hemmelig en Flig af Kappen, som Saul havde paa. q~~}}};||&{[zz(yy.xxPwyvvuutssfrrDqqtpp onnummpmlbkjjihhgffhee7dd'cc$bbRa`` __:^x]]\\[ZZ(YXWWVUU[TTS-RQQvQPYOxNN]MM&LKKqJSII=HdG`FEE D4CBBDAA_@i@'?2>>[==LwdDer Filisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Filisterne op for at søge efter David; der David hørte det, da drog han ned til Befæstningen.*KQdog Elisanla og Eljada og Elifelet.-JWdog Jibkar og Elisua og Nefeg og JafiacIAdOg disse ere deres Navne, som ham fødtes i Jerusalem: Sammua og Sobab og Nathan og SalomoH+d Og David tog endnu Medh ustruer og Hustruer af Jerusalem, efter at han var kommen fra Hebron; og der fødtes endnu Sønner og Døtre for David.G'd Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over lsrael, og at han havde ophøjet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld..FWd Og Hiram; Kongen af Tyrus, sendte Bud til David med Cedertræ og Mestre til at udhugge i Træ og Mestre til at udhugge i Sten til Vægge, og de byggede David et Hus.TE#d Og David gik stedse frem og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham,}Dud Saa boede David i Befæstningen og kaldte den Davids Stad, og David byggede trindt omkring fra Millo af og indadtil.qC]dThi David havde sagt paa den samme Dag: Hvo som helst der slaar Jebusiterne og naar til Vandrenden og slaar de halte og de blinde, som ere Davids Sjæl forhadte -; derfor siger man: En blind eller en lam skal ikke komme ind i Huset.?B{dMen David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.rA_dOg Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod Jebusiterne, som boede i Landet; og de sagde til David: Du skal ikke komme herind, men de blinde og lamme skulle drive dig bort; hvormed de vilde sige: David skal ikke komme herind.@ dHan regerede i Hebron over Juda syv Aar og seks Maaneder og regerede i Jerusalem i tre og tredive Aar over hele Israel og Juda.V?'dDavid var tredive Aar gammel, der han blev Konge, han regerede fyrretyve Aar.+>QdOg alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.@={dOgsaa tilforn, der Saul var Konge over os, da var du den, som førte Israel ud og ind; saa har Herren sagt til dig: Du skal vogte mit Folk Israel, og du skal være Fyrste over Israel.z< qdDa kom alle Israels Stammer til David i Hebron, og de sagde saaledes: Se, her ere vi, vi ere dine Ben og dit Kød.U;%d Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder og hængte dem ovrer Fiskedammen i Hebron, men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.@:{d meget mere disse ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Hus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og udrydde eder af Jorden?\93d da en forkyndte mig og sagde: Se, Saul er død, og han var i sine egne Øjne som den, der bringer et godt Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, ham, som jeg skulde have givet Løn for hans Budskab;+8Qd Da svarede David Rekab og hans Broder Baena, Beerothiteren Rimmons Sønner, og sagde til dem: Saa vist som Herren lever, som har forløst min Sj æl af al Angest,7{dOg de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: Se, her er Hovedet af Isboseth, en Søn af din Fjende Saul, som søgte efter dit Liv; saa har Herren paa denne Dag givet min Herre, Kongen, Hævn over Saul og over hans Sæd.U6%dThi de vare komne i Huset, der han laa paa sin Seng i sit Sovekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved, og de toge hans Hoved og gik bort ad Vejen over den slette Mark den ganske Nat.~5wdOg de kom ind i Huset, som om de vilde hente Hvede, og stak ham i Underlivet, og Rekab og Baena, hans Broder, undkom.4dSaa gik Beerothiteren Rimmons Sønner, Rekab og Baena, og kom, der Dagen var hed, til Isboseths Hus; men han laa paa Sengen om Middagen.3/dOg Jonathan, Sauls Søn, havde en Søn, som var lam paa begge Ben; han var fem Aar gammel, da Rygtet om Saul og Jonathan kom fra Jisreel, og hans Fostermoder tog ham og flyede, og det skete, der hun hastede med at fly, da faldt han og blev lam, og hans Navn var Mefiboseth.`2;dOg Beerothiterne vare ftygtede til Gitthajim og vare der som fremmede indtil denne Dag.`1;dOg Sauls Søn havde to Mænd, som vare Høvedsmænd for Tropperne, den enes Navn var Baena og den andens Navn Rekab, Beerothiteren Rimmons Sønner, af Benjamins Børn; thi Beeroth blev ogsaa regnet iblandt Benjamin.k0 SdDer Sauls Søn hørte, at Abner var død i Hebron, da sank hans Hænder, og al Israel forfærdedes.6/gd'Og jeg er endnu svag, skønt jeg er salvet til Konge; men disse Mænd, Zerujas Børn, ere stærkere end jeg; Herren skal betale den, som gjorde det onde, efter hans Ondskab.z.od&Og Kongen sagde til sine Tjenere: Vide I ikke, at der paa denne Dag er falden en Fyrste og en stor Mand i Israel?- d%Og alt Folket og hele Israel kendte paa den samme Dag, at det ikke var udgaaet fra Kongen at lade Abner, Ners Søn, slaa ihjel. ,d$Da forstod alt Folket det, og det syntes godt for deres Øjne; ligesom alt, hvad Kongen gjorde, syntes godt for alt Folkets Øjne.]+5d#Der alt Folket kom ind for at faa David til at æde Brød, medens det endnu var Dag, da svor David og sagde: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om jeg smager Brød eller nogen Ting, førend Solen gaar ned!4*cd"Dine Hænder vare ikke bundne, og dine Fødder ikke lagte i Kobberlænker, du er falden, som man falder for uretfærdige Folk; - da blev alt Folket ved at græde over ham.b)?d!Og Kongen sang en Klagesang over Abner og sagde: Mon Abner skulde dø, som en Daare dør?t(cd Og de begrove Abner i Hebron; og Kongen opløftede sin Røst og græd ved Abners Grav, og alt Folket græd.8'kdOg David sagde til Joab og til alt Folket, som var med ham: Sønderriver eders Klæder og binder Sæk om eder og gaar sørgende foran Abner; og Kong David gik efter Ligbaaren.&{dThi Joab og hans Broder Abisaj havde slaget Abner ihjel, fordi han slog Asael, deres Broder, ihjel ved Gibeon i Krigen.]%5dDet skal blive paa Joabs Hoved og paa hele hans Faders Hus, og Joabs Hus skal aldrig være fri for den, som har Flod og er spedalsk, og som holder sig ved Stav, og som falder ved Sværdet og har Mangel paa Brød.${dDer David siden hørte det, da sagde han: Jeg og mit Rige er uskyldig for Herren evindeligt i Abners, Ners Søns, Blod.E#dDer Abner kom tilbage til Hebron, da ledte Joab ham til Side midt i Porten for at tale med ham i Stilhed og stak ham der i Underlivet, saa at han døde, for hans Broder Asaels Blods Skyld. "dOg der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham tilbage fra Brønden Sira; men David vidste det ikke.!dDu kender jo Abner, Ners Søn; thi han er kommen for at bedrage dig og for at vide din Udgang og din Indgang og at vide alt det, du gør. dDa kom Joab til Kongen og sagde: Hvad har du gjort? se, Abner er kommen til dig; hvorfor lod du ham fare, saa at han er gaaet frit bortBdDer Joab og den ganske Hær, som var med ham, vare komne, da gav de Joab til Kende og sagde: Abner, Ners Søn, var kommen til Kongen, og han lod ham fare, og han er gaaet bort med Fred.;qdOg se, Davids Tjenere og Joab kom fra Hæren, og de førte meget Rov med sig; men Abner var ikke hos David i Hebron, thi han havde ladet ham fare, og han var gaaet bort med Fred.dOg Abner sagde til David: Jeg vil gøre mig rede og gaa hen og samle al Israel til min Herre Kongen, at de skulle gøre en Pagt med dig, og du skal være Konge over alt det, som din Sjæl; begærer; saa lod David Abner fare, og han gik bort med Fred.dOg Abner kom til David i Hebron og tyve Mænd med ham; da gjorde David Abner og de Mænd, som vare med ham, et Gæstebud.7idOg Abner talede ogsaa for Benjamins Øren, og Abner gik ogsaa hen at tale for Davids Øren i Hebron alt det, som var godt for Israels Øjne og for hele Benjamins Huses Øjne.-UdSaa gører det nu; thi Herren sagde til David: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners Haand, af Filisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.}dOg Abner talede med de Ældste af Israel, og han sagde: I have tilforn søgt David, at han skulde være Konge over eder.%dOg hendes Mand gik med hende, gik og græd bag hende, indtil Bahurim, da sagde Abner til ham: Gak bort, vend tilbage; og han vendte tilbage.PdOg Isboseth sendte hen og tog hende fra Manden, fra Paltiel, Lais Søn.dOg David sendte Bud til Isboseth, Sauls Søn, og lod sige: Giv mig min Hustru Mikal, som jeg trolovede mig for hundrede Filisters Forhud.Y-d Og han sagde: Godt, jeg vil gøre en Pagt med dig, dog begærer jeg een Ting af dig, nemlig: Du skal ikke se mit Ansigt, uden du farst fører Mikal, Sauls Datter, til mig, naar du kommer for at se mit Ansigt.>wd Og Abner sendte Bud for sig til David og lod sige: Hvem hører Landet til? og han lod sige: Gør Pagt med mig, og se, min Haand skal være med dig til at vende al Israel om til dig.Od Da kunde han ikke svare Abner et Ord igen, fordi han frygtede for ham.~wd Jeg vil føre Kongedømmet fra Sauls Hus og oprejse Davids Trone over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beersaba.wid Gud gøre Abner nu og i Fremtiden saa og saa! som Herren har tilsvoret David, saaledes vil jeg gøre imod ham:7idDa optændtes Abners Vrede saare over Isboseths Ord, og han sagde: Er jeg et Hundehoved, som holder med Juda? i Dag viser jeg Miskundhed imod din Fader Sauls Hus, imod hans Brødre og imod hans Venner, og har ikke overgivet dig i Davids Haand, og du irettesetter mig for Misgerningen med Kvinden i Dag! dOg Saul havde en Medhustru, hvis Navn var Rizpa, Ajas Datter; og Isboseth sagde til Abner: Hvi gik du ind til min Faders Medhustru?jOdOg det skete, da der var Krig imellem Sauls Hus og Davids Hus, at Abner blev vældig i Sauls Hus.b ?dog den sjette var Jethream af Egla, Davids Hustru. Disse bleve fødte for David i Hebron.X +dog den fjerde var Adonja, Hagiths Søn; og den femte var Safatja, Abitals Søn;$ Cdog hans anden var Kileab af Abigail, Karmeliteren Nabals Hustru; og den tredje var Absalom, en Søn af Maaka, der var en Datter af Thalmaj, Kongen i Gesur;r _dOg Sønner bleve fødte for David i Hebron, og hans førstefødte var Amnon af Ahinoam, den isreelitiske;  +dOg der var en langvarig Krig imellem Sauls Hus og imellem Davids Hus; men David blev bestandig stærkere, men Sauls Hus blev bestandig svagere.(Kd Og de toge Asael op og begrove ham i hans Faders Grav, som var i Bethlehem, og Joab og hans Mænd gik den ganske Nat, saa at de i Dagbrækningen vare i Hebron.}dMen Davids Tjenere havde slaget af Benjamin og af Abners Mænd, saa at der vare tre Hundrede og tresindstyve Mand døde.dOg Joab vendte tilbage fra at forfølge Abner og samlede alt Folket, og der savnedes nitten Mænd af Davids Tjenere og Asael.)dMen Abner og hans Mænd gik hele denne Nat over den slette Mark, og de gik over Jordanen og vandrede igennem hele Bithron og kom til Mahanaim.dSaa blæste Joab i Trompeten, og alt Folket standsede og forfulgte ikke ydermer Israel, og de bleve ej heller ydermere ved at stride.%dOg Joab svarede: Saa vist som Gud lever, dersom du ikke havde talt, da var Folket draget herfra i Morges, uden at forfølge hver sin Broder.oYdDa raabte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligt? ved du ikke, at det vil vorde bittert paa det sidste? og hvor længe varer det, inden du siger til Folket, at de skulle vende om fra at forfølge deres Brødre?gIdOg Benjamins Børn samlede sig om Abner og bleve en Klynge, og de stode paa Toppen af en Høj. dMen Joab og Abisaj forfulgte Abner, og Solen gik ned, da de kom paa Ammas Høj, som er lige for Gia paa Vejen til Gibeons Ørk.dMen han vægrede sig ved at vige; da stak Abner ham med Bagenden af Spydet i Underlivet, og Spydet gik bag ud af ham, og han faldt der og døde paa Stedet; og det skete, hver den, som kom til det Sted, hvor Asael var falden og var død, de stode stille.3~adDa blev Abner ydermere ved og sagde til Asael: Vig du fra mig; hvorfor skulde jeg slaa dig til Jorden? og hvorledes skulde jeg da opløfte mit Ansigt for din Broder Joab?1}]dOg Abner sagde til ham: Bøj dig til din højre eller til din venstre Side, og grib dig en af de unge Karle og tag dig hans Rustning; men Asael vilde ikke vige fra ham.V|'dDa saa Abner sig tilbage og sagde: Er det dig, Asael og han sagde: Ja det er.q{]dOg Asael forfulgte Abner, og han bøjede ikke af til at gaa til den højre eller venstre Side fra Abner. zdMen der var tre Zerujas Sønner, Joah og Abisaj og Asael; men Asael var let paa sine Fødder, som en af Raaerne, der ere paa Marken.syadOg Striden blev samme Dag saare haard; men Abner og Israels Mænd bleve slagne for Davids Tjeneres Ansigt.%xEdOg den ene tog den anden fat ved Hovedet og stødte sit Sværd i den andens Side, og de faldt til Hobe, og man kaldte det Sted Helkat-Zurim, som ved Gibeon.w dSaa gjorde de sig rede og gik over efter Tallet; tolv for Benjamin, det er for Isboseth, Sauls Søn, og tolv af Davids Tjenere. vdOg Abner sagde til Joab: Lad dog de unge Karle gøre sig rede og holde Kampleg for vort Ansigt; Joab sagde: Lad dem gøre sig rede.@u{d Og Joab, Zerujas Søn, og Davids Tjenere droge ogsaa ud, og de stødte sammen ved Gibeons Dam; og de bleve, disse paa denne Side af Dammen, I og de andre paa den anden Side af Dammen.ctAd Og Abner, Ners Søn, drog ud rned Isboseths, Sauls Søns, Tjenere fra Mahanaim til Gibeon.gsId Men Tallet paa de Dage, David var Konge i Hebron over Judas Hus, var syv Aar og seks Maaneder.r'd Isboseth, Sauls Søn, var fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge over Israel, og han havde regeret to Aar; Judas Hus alene var efter David.qd Og han gjorde ham til Konge over Gilead og over Assuri og over Jisreel og over Efraim og over Benjamin, ja, over al Israel.pdMen Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmanden, som Saul havde havt, tog Isboseth, Sauls Søn, og førte ham over til Mahanaim.o7dSaa være nu eders Hænder stærke, og værer tapre Mænd, skønt eders Herre Saul er død; thi ogsaa du Judas Hus har salvet mig til Konge over sig. ndOg nu vise Herren Miskundhed og Trofasthed imod eder, og jeg vil ogsaa vise imod eder denne Godhed, fordi i gjorde denne Gerning.7midDa sendte David Bud til Mændene af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed imod eders Herre, imod Saul, at I bebrove ham.*lOdOg Judas Mænd kom og salvede der David til Konge over Judas Hus; og de gave David til Kende og sagde: Mændene af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul.nkWdDerhen førte David sine Mænd op, som vare hos ham, hver med sit Hus, og de boede i Hebrons Stæder.jydSaa drog David op derhen, saa og hans to Hustruer, Ahinoam, den jisreelitiske, og Abigail, Karmeliteren Nabals Hustru.Si #dOg det skete derefter, at David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op i en af Judas Stæder? og Herren sagde til ham: Drag op! og David sagde: Hvorhen skal jeg drage op? og han sagde: Til Hebron.Eh dHvorledes ere de vældige faldne, og Krigsvaaben gaaet tabte?g !dJeg er saare bedrøvet for dig, min Broder Jonathan! du var mig saare liflig, din Kærlighed var mig underfuldere end Kvinders Kærlighed._f ;dHvorledes ere de vældige faldne midt i Slaget? Jonathan er ihjelslagen paa dine Høje!e %dI Israels Døtre! græder over Saul, ham, som klædte eder stadseligt med Skarlagen, ham, som lod sætte Prydelse af Guld paa eders Klæder.$d EdSaul og Jonathan vare elskelige og liflige i deres Liv, de bleve heller ikke adskilte i deres Død; de vare lettere end Ørne, de vare stærkere end Løver.c  dJonathans Bue vendte ikke tilbage fra de ihjelslagnes Blod, fra de vældiges Fedme, og Sauls Sværd kom ikke tilbage forgæves.Gb  dBjerge udi Gilboa! der skal ikke komme Dug, ej heller Regn paa eder, der skal ej heller være Agre med Offergaver; thi der er de vældiges Skjold besmittet, Sauls Skjold ikke salvet med Olie..a YdGiver det ikke til Kende i Gath, bebuder det ikke paa Gaderne i Askalon, at Filisternes Døtre ikke skulle glæde sig, at de uomskaarnes Døtre ikke skulle fryde sig!`` =dO Israels Pryd! paa dine Høje ligger han ihjelslagen; hvorledes ere de vældige faldne?g_ Kdog han befalede, at man skulde lære Judas Børn Buen; se, den er skreven i den oprigtiges Bog:L^ dOg David sang denne Klagesang over Saul og over Jonathan, hans Søn, ] dOg David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har dræbt Herrens Salvede.v\ idOg David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, saa at han døde.s[ cdOg David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke for at udrække din Haand til at dræbe Herrens Salvede? Z d Og David sagde til den unge Karl, som gav ham det til Kende: Hvorfra er du? og han sagde: Jeg er en fremmed amalekitisk Mands Søn. ~~}}E||{{zxzy`xwwv4uqtt==8<<;U::: 988V77Q65S44V322r100/y..,,+**F))(%'']&&%x$R#}#!!q <g OclIO@+H  | , @ J CA~(({}qudOg det skete, der Arkiteren Husaj, Davids Ven, kom til Absalom, da sagde Husaj til Absalom: Kongen leve Kongen leve!Zp/dMen Absalom og alt Folket, Israels Mænd, kom til Jerusalem, og Akitofel med ham.foGdOg Kongen kom ind og alt Folket, som var med ham, som vare trætte, og de vederkvægedes der.?nyd Saa gik David og hans Mænd paa Vejen; men Simei gik frem ved Siden af Bjerget tværs over for ham og blev ved at bande og slog med Stene tværs over for ham og støvede med Støvet.~mwd Maaske Herren skal se til min Elendighed, og Herren skal betale mig godt i Stedet for hans Forbandelse paa denne Dag.|lsd Og David sagde til Abisaj og til alle sine Tjenere: Se, min Søn, som er kommen af mit Liv, søger efter mit Liv, og hvi skulde ikke meget mere nu denne Benjaminit gøre det? lader ham være og lader ham bande, thi Herren har sagt det til ham..kWd Men Kongen sagde: Hvad har jeg med eder at gøre, I Zerujas Sønner? naar han bander, og Herren har sagt til ham: Band David! hvo kan da sige: Hvorfor gjorde du saa? j;d Da sagde Abisaj, Zerujas Søn, til Kongen: Hvorfor skulde denne døde Hund bande min Herre Kongen? Kære, lad mig gaa over, og jeg vil tage hans Hoved.?iydHerren har betalt dig alt Sauls Huses Blod, hans i hvis Sted du er bleven Konge, Herren har givet Riget i din Absaloms Haand, og se, du er i din Ulykke, thi du er en blodgerrig Mand.ehEdOg Simei sagde saa, der han bandede: Gak ud; gak ud, du blodgerrige Mand og du Belials Mand!g'dOg han dog efter David og efter alle Kong Davids Tjenere med Stene, og alt Folket og alle de vældige vare ved højre og venstre Side af ham."f?dOg Kong David kom tilBahurim, og se, der gik en Mand derudefra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn ar Simei, Geras Søn, som gik ud og vedblev at bande ham.*eOdOg Kongen sagde til Ziba: Se, alt det, som Mefiboseth har, skal være dit; og Ziba sagde: Jeg nedbøjer mig, lad mig finde Naade for dine Øjne, min Herre Konge!/dYdOg Kongen sagde: Men hvor er din Herres Søn? og Ziba sagde til Kongen: Se, han blev i Jerusalem; thi han sagde: I Dag skal Israels Hus give mig min Faders Rige igen.rc_dOg Kongen sagde til Ziba: Hvad vil du dermed? og Ziba sagde: Asenerne skulle være for Kongens Hus til at ride paa, og Brødet og Sommerfrugten til at æde for de unge Karle, og Vinen til at drikke for den, som bliver træt i Ørken.hb MdDa David var gaaet lidt frem fra Toppen, se, da kom Ziba, Mefiboseths Tjener, imod ham med et Par sadlede Asener, og paa dem vare to Hundrede Brød og hundrede Klaser Rosiner og hundrede Stykker Sommerfrugt og en Flaske Vin.Mad%Saa kom Husaj, Davids Ven, til Staden, og Absalom kom til Jerusalem.`d$Se der er hos dem deres to Sønner Ahimaaz, Zadoks, og Jonathan, Abjathars Søn, og I skulle ved dem sende mig hvert Ord, som I høre.,_Sd#Ere ikke ogsaa med dig Præsterne, Zadok og Abjathar? og det skal ske, at hvert Ord, som du hører Kongens Hus, det skal du forkynde Præsterne, Zadok og Abjathar.W^)d"Men dersom du gaar tilbage til Staden og siger til Absalom: Jeg vil være din Tjener, o Konge! som jeg var din Faders Tjener tilforn, vil jeg nu være din Tjener: Saa gjorde du mig Akitofels Raad til intet.\]3d!Og David sagde til ham: Dersom du gaar bort med mig, da bliver du mig til en Byrde.0\[d Og det skete, da David kom op til Toppen, at han der vilde tilbede Gud, se, da kom Arkiteren Husaj ham i Møde med sin Kjortel sønderreven og med Jord, paa sit Hoved.[)dOg der det blev David tilkendegivet og sagt: Akitofel er i Forbund med Absalom, da sagde David: Herre, gør dog Akitofels Raad til Daarlighed!_Z9dMen David gik op ad Opgangen til Oliebjerget. Som han gik op, saa græd han, og hans Hoved var tilhyllet, og han gik barfodet; dertil havde alt Folket, som var med ham, tilhyllet hver sit Hoved og gik op med Graad.VY'dSaa førte Zadok og Abjathar Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de bleve der.uXedSer, jeg vil tøve paa den slette Mark i Ørken, indtil der kommer et Ord fra eder til Efterretning for mig./WYdOg Kongen sagde til Præsten Zadok: Er du ikke Seeren? vend tilbage til Staden med Fred, og Ahimaaz, din Søn og Jonathan, Abjathars Søn, eders to Sønner, med eder. VdMen dersom han siger saa: Jeg har ingen Behagelighed i dig! se, her er jeg, han gøre med mig, efter som det er godt for hans Øjne!,USdDa sagde Kongen til Zadok: Bær Guds Ark tilbage til Staden; dersom jeg finder Naade for Herrens Øjne, da fører han mig tilbage og lader mig se den og sin Bolig.9TmdOg se, Zadok var ogsaa der og alle Leviterne med ham, som bare Guds Pagts Ark, og de satte Guds Ark ned, og Abjathar drog op, indtil alt Folket var kommet forbi, ud fra Staden.S7dOg det ganske Land græd med høj Røst, og alt Folket gik forbi, og Kongen gik over Kedrons Bæk, og alt Folket gik forbi paa Vejen lige til Ørken.R#dOg David sagde til Ithaj: Saa kom og gak forbi. Saa gik Githiteren Ithaj forbi, og alle hans Mænd og alle de smaa Børn, som vare med ham.]Q5dOg Ithaj svarede Kongen og sagde: Saa vist som Herren lever, og saa vist som min Herre Kongen lever, kun paa det Sted, hvor min Herre Kongen er, være sig til Døden eller til Livet, der skal og din Tjener være.KPdDu kom i Gaar, og skulde jeg i Dag lade dig vanke omkring ved at gaa med os? men jeg vil gaa, hvorhen jeg kan gaa; vend tilbage og før dine Brødre tilbage, med dig være Miskundhed og Troskab..OWdOg Kongen sagde til Githiteren Ithaj: Hvorfor gaar ogsaa du med os vend tilbage og bliv hos Kongen, thi du er fremmed, og du vanker desuden om efter et Sted for dig.AN}dOg alle hans Tjenere gik forbi ved hans Side, dertilmed gik alle de Krethi og alle de Plethi og alle Githiterne, seks Hundrede Mand, som havde fulgt ham fra Gath, forbi Kongens Ansigt.[M1dOg Kongen gik ud og alt Folket efter ham, og de bleve staaende ved Beth-Hammerkak.LydOg Kongen gik ud og hele hans Hus efter ham, og Kongen lod ti Kvinder, Medhustruer, blive tilbage til at bevare Huset.rK_dOg Kongens Tjenere sagde til Kongen: Se, dine Tjenere ere rede til alt det, som min Herre Kongen vælger.J1dDa sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staar op og lader os fly, thi der vil ellers ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaa, at han ikke skal skynde sig og naa os og paaføre os Ulykke og slaa Staden med skarpe Sværd.fIGd Da kom en, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.PHd Og Absalom sendte til Giloniteren Akitofel, Davids Raadgiver, for at hente ham fra hans Stad Gilo, medens han ofrede Offeret; og Forbundet blev stærkt, og Folket blev bestandig talrigere om Absalom. Gd Og der gik to Hundrede indbudne Mænd med Absalom af Jerusalem, men de gik i deres Troskyldighed, og de vidste intet af hele Sagen.8Fkd Og Absalom og gik til Hebron. Og Absalom sendte Spejdere til alle Israels Stammer og lod sige: Naar I høre Trompetens Lyd, da skulle I sige: Absalom er bleven Konge i Hebron.YE-d Og Kongen sagde til ham: Gak med Fred! Og han gjorde sig rede og gik til Hebron.&DGdThi din Tjener lovede et Løfte, der jeg boede i Gesur i Syrien, og sagde: Dersom Herren fører mig tilbage til Jerusalem, da vil jeg bringe Herren et Offer.&CGdOg det skete, der fyrretyve Aar vare til Ende, da sagde Absalom til Kongen: Kære, lad mig gaa, og jeg vil betale mit Løfte, som jeg lovede Herren i Hebron.~BwdOg Absalom gjorde paa denne Maade ved al Israel, som kom til Doms til Kongen, og Absalom stjal Israels Mænds Hjerte.AdOg det skete, naar nogen kom nær til og nedbøjede sig for ham, da udrakte han sin Haand og tog fat paa ham og kyssede ham.(@KdOg Absalom sagde: Gid man vilde sætte mig til Dommer i Landet, at hver Mand, som har Trætte og Dom, maatte komme til mig, at jeg kunde hjælpe ham til Rette.}?udDa sagde Absalom til ham: Se, dine Sager ere gode og rette; men der er ingen beskikket af Kongen, som kan høre dig. >dOg Absalom stod tidligt op og stod ved Siden af Vejen i Porten, og det skete, naar nogen Mand havde en Trætte og skulde komme for Kongen til Dom, da kaldte Absalom ad ham og sagde: Fra hvilken Stad er du? og han sagde: Din Tjener er fra en af Israels Stammer.x= mdOg det skete derefter, at Absalom skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd, som løb frem for ham.Q<d!Og Joab gik ind til Kongen og gav ham det til Kende, og han kaldte ad Absalom, og han kom ind til Kongen, og han nedbøjede sig paa sit Ansigt til Jorden for Kongens Ansigt, og Kongen kyssede Absalom.";?d Og Absalom sagde til Joab: Se, jeg sendte Bud til dig og sige: Kom hid, at jeg kan sende dig til Kongen og lade sige: Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? det var mig godt, at jeg var der endnu; saa lad mig nu se Kongens Ansigt, men er der en Misgerning hos mig, da slaa han mig ihjel.:dDa stod Joab op og kom til Absalom i Huset og sagde ham: Hvorfor satte dine Tjenere Ild paa det Stykke, som hører mig til?59edDa sagde han til sine Tjenere: Ser det Stykke af Joabs Ager ved Siden af min, som han har Byg paa, gaar og sætter Ild derpaa; da satte Absaloms Tjenere Ild paa det Stykke. 8;dOg Absalom sendte Bud til Joab for at sende ham til Kongen; men han vilde ikke komme til ham, og han sendte endnu anden Gang, dog vilde han ikke komme.G7 dSaa blev Absalom to Aar i Jerusalem og saa ikke Kongen Ansigt.{6qdOg Absalom bleve fødte tre Sønner og en Datter, og hendes Navn var Thamar, hun var en dejlig Kvinde af Udseende.X5+dOg naar han ragede sit Hoved (og det skete, naar hvert Aar var til Ende, at han ragede det, thi det var ham for svart, at han maatte rage det), da vejede hans Hovedhaar to Hundrede Sekel efter Kongens Vægt.'4IdOg der var ikke saa dejlig en Mand i al Israel som Absalom, saa at han blev saare rost, der var ingen Lyde paa ham fra hans Fodsaale og indtil hans Hovedisse.3'dMen Kongen sagde: Lad ham vende tilbage til sit Hus og ikke se mit Ansigt. Saa vendte Absalom tilbage til sit Hus og saa ikke Kongens Ansigt.T2#dSaa gjorde Joab sig rede og drog til Gesur og førte Absalom til Jerusalem.f1GdDa faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og nedbøjede sig og velsignede Kongen, og Joab sagde: I Dag fornemmer din Tjener, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, min Herre Konge, idet Kongen gør efter sine Tjeneres Ord.{0qdDa sagde Kongen til Joab: Kære, se, du har gjort denne Gerning; saa gak, lad den unge Mand Absalom komme tilbage.0/[dAt jeg skulde vende Sagen saaledes, den Gerning har din Tjener Joab gjort; men min Herre er viis efter en Guds Engels Visdom til at vide alle Ting, som ere paa Jorden.H. dOg Kongen sagde: Er ikke Joabs Haand med dig i alt dette? og Kvinden svarede og sagde: Saa vist som din Sjæel lever, min Herre Konge, der er ingen anden hverken til højre eller venstre af alle dem, som min Herre Kongen har talt om; thi din Tjener Joab bød mig det, og han lagde alle disse Ord i din Tjenerindes Mund.--dOg Kongen svarede og sagde til Kvinden: Dølg dog ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Kvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog.S,!dOg; din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det gode og det onde, og Herren din Gud skal være rned dig.+ dThi Kongen, vil høre det for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette baade mig og min Søn fra Guds Arv.Q*dSaa er jeg nu kommen til at tale dette Ord til min Herre Kongen, fordi Folket gør mig bange; derfor sagde din Tjenerinde: Kære, jeg vil tale til Kongen, maaske gør Kongen efter sin Tjenerindes Ord.I) dThi vi dø visselig og ere som Vandet, der bortflyder paa Jorden, hvilket ikke samles; men Gud tager ikke Livet bort, men tænker over, at den udstødte ikke altid skal være udstødt fra ham.H( d Og Kvinden sagde: Men hvorfor har du tænkt saadant imod Guds Folk? thi idet Kongen har talt saadanne Ord, bliver han selv ligesom skyldig, idet Kongen ikke lader sin udstødte komme tilbage.i'Md Da saagde Kvinden: Kære, lad din Tjenerinde tale til min Herre Konge et Ord; og han sagde: Tal.z&od Og hun sagde: O Konge! Kære, kom Herren din Gud i Hu, at Blodhævnere skulle ikke blive mange til Fordærvelse, og at de ikke lægge min Søn Øde; og han sagde: Saa vist som Herren lever; der skal ikke falde et Haar af din Søn til Jorden.w%id Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke ydermere røre ved dig.$7d Og den thekoitiske Kvinde sagde til Kongen: Min Herre Konge, Skylden derfor være paa mig og min Faders Hus! men Kongen og hans Trone være skyldfri!X#+dDa sagde Kongen til Kvinden: Gak til dit Hus, og jeg vil give Befaling for dig.P"dOg se, den ganske Slægt staar op imod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, hvem han ihjelslog, og Ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand ikke skal beholde et Navn og nogen overbleven efter sig paa Jorden.&!GdOg din Tjenerinde havde to Sønner, og de kom i Trætte paa Marken, og der var ingen, som kunde tale dem til Rette; da slog den ene den anden og dræbte ham.r _dOg Kongen sagde til hende: Hvad fattes dig? og hun sagde: Sandelig, jeg er en Enke, og min Mand. er død. dOg den thekoitiske Kvinde talede til Kongen og faldt ned til Jorden paa sit Ansigt og nedbøjede sig, og hun sagde: Frels, o Konge!kQdOg du skal gaa ind til Kongen og tale til ham paa denne Maade; og Joab lagde Ordene i hendes Mund.ymdOg Joab sendte hen til Thekoa og lod hente en viis Kvinde derfra, og han sagde til hende: Kære, anstil dig sørgende, og før dig i Sørgeklæderne og salv dig ikke med Olie, men vær som en Kvinde, der mange Dage har sørget over en død.I dOg Joab, Zerujas Søn. vidste, at Kongens Hjerte var til Absalom.sad 'Og Kong David længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, der var død.Qd &Der Absalom var flygtet og var daget til Gesur, da blev han der tre Aar.{qd %Men Absalom flyede og drog til Thalmaj, Ammihuds, Søn Kongen i Gesur. Og han sørgede over sin Søn alle de Dage.:od $Og det skete, der han havde endt at tale, se, da kom Kongens Sønner, og de opløftede deres Røst og græd, og Kongen ogsaa, og alle hans Tjenere græd med en saare stor Graad.oYd #Da sagde Jonadab til Kongen: Se, Kongens Sønner komme; som din Tjeners Ord var, saaledes er det sket./Yd "Men Absalom flyede. Og den unge Karl, som stod paa Vagt, opløftede sine Øjne og saa, og se, der drog meget Folk frem paa Vejen efter hverandre ved Siden af Bjerget. d !Saa lægge nu min Herre Konge ikke det Ord paa sit Hjerte, som siges, at alle Kongens Sønner ere døde; thi Amnon alene er død.d Da svarede Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og sagde: Min Herre sige ikke, at de have ihjelslaget alle de unge Mænd, Kongens Sønner; thi Amnon alene er død; thi det Forsæt har været i Absaloms Mund fra den Dag, at han krænkede Thamar, hans Søster.d Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder."?d Og det skete, de de vare paa Vejen, da kom Rygte til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.3d Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saaledes som Absalom havde befalet. Da stode alle Kongens Sønner op og rede hver paa sin Mule og flyede.~wd Men Absalom bød sine unge Karle og sagde: Ser til, naar Amnons Hjerte er vel til Mode af Vinen, og jeg siger til eder: Slaar Amnon! saa dræber ham, frygter ikke; er det ikke mig, som har befalet eder det? værer frimodige og værer raske Folk!S!d Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaa med ham. d Og Absalom sagde: Hvis du ikke vil, lad dog Amnon, min Broder, gaa med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaa med dig?. Wd Og Kongen sagde til Absalom: Nej, min Søn, lad os dog ikke alle gaa, at vi ikke skulle besvære dig; der han nødte ham, vilde han dog ikke gaa, men velsignede ham. d Og Absalom kom til Kongen og sagde: Kære, se, din Tjener har Faareklipning, Kongen og hans Tjenere komme dog med din Tjener! d Og det skete to Aar derefter, da havde Absalom Faareklipning i Baal-Hazor, som er ved Efraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn. d Men Absalom talede ikke med, Amnon, hverken ondt eller godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.M d Der Kong David hørte alle disse, Gerninger, da blev han saare vred.Y-d Og Absalom, hendes Broder, sagde til hende: Har, din Broder Amnon været hos dig? og nu, min Søster, ti! han er din Broder, læg ikke denne Sag paa dit Hjerte. Saa sad Thamar enlig i sin Broder Absaloms Hus.5d Da tog Thamar Aske paa sit Hoved og sønderrev den brogede Kjortel, som hun havde paa, og lagde sin Haand paa sit Hoved og gik og raabte uafladelig.Rd Og hun havde en broget Kjortel paa; thi i saadanne Kjortler plejede Kongens Døtre at klæde sig, saalænge de vare Jom fruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor og lukkede Døren i Laas efter hende.d Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Driv dog denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.'Id Og hun sagde til ham: Vold mig ikke den Ulykke, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, saa at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende.Od Siden hadede Amnon hende med et saare stort Had; thi det Had, som han hadede hende med, var større end Kærligheden, med hvilken han havde elsket hende; og Amnon sagde til hende: Staa op, gak bort.ued Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og var stærkere end hun, og han krænkede hende og laa hos hende.,Sd Men jeg, hvor skulde jeg gaa hen med min Skam? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, kære, tal til Kongen, thi han nægter dig mig ikke. d Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder! krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gøre i Israel; gør ikke denne Daarlighed. d Og der hun bar dem frem til ham at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, og lig hos mig.A~}d Da sagde Amnon til Thamar: Bær Maden ind i Kammeret, at jeg kan æde af din Haand; da tog Thamar de søde Kager, som hun havde lavet, og bar dem ind til Amnon, sin Broder, i Kammeret.,}Sd Og hun tog Panden og slog dem ud for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lad hver Mand gaa ud fra mig, og de gik ud fra ham alle sammen.|'d Og Thamar gik til Amnons, sin Broders, Hus, og han laa, og hun tog en Dejg og æltede og tillavede Kager for hans Øjne og bagte søde Kager.u{ed Da sendte David til Thamar til Huset og lod sige: Kære, gak hen i Amnons, din Br oders, Hus og lav ham Mad.Zz/d Saa lagde Amnon sig og gjorde sig syg; der Kongen kom at besøge ham, da sagde Amnon til Kongen: Kære, lad Thamar, min Søster, komme og tillave to søde Kager for mine Øjne, at jeg kan æde af hendes Haand. yd Og Jonadab sagde til ham: Læg dig paa din Seng og gør dig syg; naar din Fader kommer at besøge dig, da sig til ham: Kære, lad Thamar, min Søster, komme, at give mig Brød at æde og lave Mad for mine Øjne, at jeg kan se derpaa og æde af hendes Haand.Hx d Og han sagde til ham: Hvorfor bliver du saa mager, du Kongens Søn, Dag for Dag? kan du ikke give mig det til Kende? Da sagde Ammon til ham: Jeg elsker Thamar, Absaloms, min Broders, Søster.{wqd Men Amnon havde en Ven, hvis Navn var Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og Jonadab var en saare klog Mand."v?d Og Amnon pintes, saa at han blev syg for Thamar, sin Søsters, Skyld; thi hun var en Jomfru, og det syntes umuligt for Amnons Øjne at gøre hende noget. u d Og det skete derefter, da Absalom, Davids Søn, havde en dejlig Søster, hvis Navn var Thamar, at Amnon, Davids Søn, elskede hende.td Men Folket, som var derudi, førte han ud og lagde dem under Save og Tærskeslæder af Jern og under Økser af Jern og lod dem gaa igennem Teglovnen; og saaledes gjorde han ved alle Ammons Børns Stæder. Siden vendte David og alt Fol ket tilbage til Jerusalem.Dsd Og han tog deres Konges Krone fra hans Hoved; den havde en Vægt af et Centner Guld og var besat med Ædelstene, og den kom over Davids Hoved, og han udførte af Staden saare meget Bytte.Xr+d Saa samlede David alt Folket og drog til Rabba og stred imod den og indtog den.qd Saa saml du nu det øvrige Folk og belejr Staden, og indtag den, at ikke jeg skal indtage Staden, og jeg skulde blive navnkundig deraf.npWd Og Joab sendte Bud til David og lod sige: Jeg har stridt imod Rabba og har ogsaa indtaget Vandstaden.Go d Men Joab stred imod Ammons Børns Rabba og indtog Kongestaden.gnId Og han sendte Bud ved Nathan, Profeten, og denne kaldte hans Navn Jedid-Ja, for Herrens Skyld.+mQd Derefter trøstede David Bathseba sin Hustru og gik ind til hende og laa hos hende, og hun fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Salomo, men ham elskede Herren;ld Men nu det er død, hvorfor skal jeg da faste? kan jeg endnu hente det tilbage jeg farer til det, men det kommer ikke tilbage til mig.kd Og han sagde: Der Barnet endnu levede, fastede og græd jeg; thi jeg sagde: Hvo ved? Herren tør vorde rnig naadig, at Barnet maa leve.3jad Da sagde hans Tjenere til ham: Hvad er det for en Ting, som du har gjort du fastede og græd for Barnet, da det levede, men da Barnet er død, staar du op og æder Brød?Rid Da stod David op fra Jorden og toede sig og salvede sig og omskiftede sine Klæder og gik ind i Herrens Hus og bad; og der han kom til sit Hus da begærede han Mad, og de satte Mad for ham, og han aad."h?d Men David saa, at hans Tjenere hviskede, og David forstod, at Barnet var død; og David sagde til sine Tjenere: Er Barnet død? og de sagde: Det er død.8gkd Og det skete paa den syvende Dag, da døde Barnet, og Davids Tjenere frygtede for at give ham til Kende, at Barnet var død; thi de sagde: Se, der Barnet var levende, talede vi til ham, og han hørte ikke paa vor Røst, hvorledes skulle vi da sige til ham: Barnet er død? thi det maatte gøre ham ondt.fd Da opstode de ældste af hans Hus for ham og vilde rejse ham op fra Jorden; men han vilde ikke og aad ikke Brød med dem.re_d Og David søgte Gud for Drengen; og David fastede meget og gik ind og blev Natten over og laa paa Jorden.qd]d Saa gik Nathan til sit Hus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.cd Dog, fordi du ved denne Gerning har givet Herrens Fjender Lejlighed til at spotte, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visselig dø.b!d Da sagde David til Nathan: Jeg har syndet imod Herren. Og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa forladt dig din Synd, du skal ikke dø.iaMd Thi du har gjort det i Løndom; men jeg vil gøre denne Gerning for al Israel og for Solens Lys.@`{d Saa sagde Herren: Se, jeg rejser Ulykke over dig fra dit eget Hus og tager dine Hustruer for dine Øjne og giver din Næste dem, at han skal ligge hos dine Hustruer for den klare Sol._5d Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Hus evindeligt, fordi du foragtede mig og tog Hethiteren Urias Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru.i^Md Hvorfor har du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øjne? Hethiteren Uria har du slaget med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham har du slaget ihjel ved Ammons Børns Sværd.5]ed og jeg gav dig din Herres Hus og din Herres Hustruer i dit Skød og gav dig Israels og Judas Hus, og dersom det var for lidet, da vilde jeg lagt dig saadant og saadant til.\1d Da sagde Nathan til David: Du er Manden! Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,r[_d Og han skal betale det Faar firdobbelt, fordi han gjorde denne Gerning, og fordi han ikke viste Skaansel.Z/d Da optændtes Davids Vrede saare imod den Mand, og han sagde til Nathan: Saa vist som Herren lever, den Mand er et Dødsens Barn, som det gjorde.Yd men der en Vandringsmand kom til den rige Mand, da nænnede han ikke at tage af sit smaa Kvæg og, af sit store Kvæg for at lave noget til den vejfarende Mand, som kom til ham; men han tog den fattige Mands Faar og lavede det til den Mand, som var kommen til ham.zXod Men den fattige havde aldeles intet uden et lidet Faar, som han havde købt og fødte op, og det var blevet stort hos ham tillige med hans Børn; det aad af hans Brød og drak af hans Bæger og laa i hans Skød, og det var ham som en Datter.?W{d Den rige havde smaat Kvæg og stort Kvæg, saare meget. V d Og Herren sendte Nathan til David, og der han kom ind til ham, da sagde han til ham: Der var to Mænd i en Stad, en rig og en fattig.EUd Men der Sorgen var gaaet over, sendte David hen og lod hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men den Gerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øjne.bT?d Der Urias Hustru hørte, at Uria hendes Mand var død, da sørgede hun over sin Husbonde.hSKd Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke denne Gerning synes ond for dine Øjne, thi Sværdet fortærer paa den og den Maade; hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den; og gør ham frimodig.R3d Men Skytterne skøde fra Muren paa dine Tjenere, og der er nogle ihjelslagne af Kongens Tjenere; dertil er Hethiteren Uria, din Tjener, ogsaa død.Qd Og Budet sagde til David: Mændene fik Overhaand over os og gik ud imod os paa Marken, og vi forfulgte dem indtil Indgangen til Porten.ZP/d Og Budet gik og kom og gav David til Kende alt det, som Joab havde sendt ham for.mOUd hvo slog Abimelek, Jerub-Beseths Søn? kastede ej en Kvinde et Stykke af en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han døde i Thebez? hvorfor kom I saa nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener, Hethiteren Uria, er ogsaa død.N)d og det sker at Kongen bliver vred, og han siger til dig: Hvi kom I saa nær til Staden at stride? vidste I ikke, hvorledes de skyde fra Muren?gMId Og han befalede Budet og sagde: Naar du har udtalt til Kongen om alle Begivenhederne i Kampen,QLd Da sendte Joab hen og gav David Beretning om alle Begivenheder i Kampen.Kd Og der Mændene af Staden gik ud at stride imod Joab, da faldt der nogle af Folket, af Davids Tjenere, og Hethiteren Uria døde ogaa.J}d Og det skete, der Joab tog Vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der var stridbare Mænd.I d Og han skrev i Brevet: Sætter Uria foran, hvor Kampen er stærkest, og viger tilbage fra ham, at han kan blive slagen og dø.aH=d Og det skete om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.CGd Og David indbød ham, at han aad og drak for hans Ansigt, og han gjorde ham drukken. Og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Hus. Fd Da sagde David til Uria: Bliv her og i Dag, saa vil jeg i Morgen lade dig fare. Saa blev Uria i Jerusalem den Dag og den næste Dag.&EGd Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have lejret sig paa Marken, skulde jeg da gaa ind i mit Hus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? saa vist som du lever, og din Sjæl lever, jeg gør ikke denne Gerning.!D=d Og de gave David det til Kende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Hus. Da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Rejsen? hvi gik du ikke ned i dit Hus?qC]d Men Uria lagde sig ved Døren af Kongens Hus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Hus.Bd Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Hus og to dine Fødder. Der Uria gik ud af Kongens Hus, da fulgte kongelig Skænk ud efter ham.qA]d Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det stod vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen.k@Qd Da sendte David til Joab og lod sige: Send Hethiteren Uria til mig; og Joab sendte Uria til David.}?ud Og Kvinden blev frugtsommelig og hun sendte hen og lod det kundgøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.(>Kd Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laa han hos hende; men hun rensede sig efter sin Urenhed, og hun vendte tilbage til sit Hus.=d Og David sendte hen og lod spørge efter Kvinden, og en sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Hethiteren Urias Hustru??<yd Og det skete ved Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Hus og saa fra Taget en Kvinde, som badede sig, og den Kvinde var saare dejlig af Udseende.a; ?d Og det skete, der Aaret var omme, paa den Tid Kongerne pleje at uddrage til Krig, da sendte David Joab og sine Tjenere med ham og al Israel, og de ødelagde Ammons Børn og belejrede Rabba; men David blev i Jerusalem.K:d Der alle de Konger, som vare Hadad-Esers Tjenere, saa, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med Israel og tjente dem; og Syrerne frygtede for at hjælpe Ammons Børn ydermere.M9d Men Syrerne flyede for Israels Ansigt, og David ødelagde blandt Syrerne syv Hundrede Vogne og fyrretyve Tusinde Ryttere, tillige slog han og Sobak, hans Stridshøvedsmand, saa at denne døde der.#8Ad Der det blev David tilkendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen og kom til Helam, og Syrerne opstillede sig imod David og strede med ham.67gd Og Hadad-Eser, sendte hen og førte Syrerne, som vare paa hin Side Floden, frem, og de kom til Helam; og Sobak, som var Hadad-Esers Stridshøvedsmand, var i Spidsen for dem.[61d Og der Syrerne saa, at de vare slagne for Israels Ansigt, da samledes de til Hobe.!5=d Der Ammons Børn saa, at Syrerne flyede, flyede de og for Abisajs Ansigt og kom i Staden. Saa vendte Joab tilbage fra Ammons Børn og kom til Jerusalem.m4Ud Da drog Joab frem og det Folk, som var hos ham, til Kamp imod Syrerne, og de flyede for hans Ansigt. 3d Vær frimodig, og lader os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gøre, hvad som er godt for hans Øjne.12]d Og han sagde: Dersom Syrerne blive mig for stærke, da skal du være mig til Hjælp; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg komme til at hjælpe dig.o1Yd Og det øvrige Folk gav han under sin Broder Abisajs Haand, og denne opstillede sig imod Ammons Børn. 0d Der Joab saa, at Krigen truede ham for og bagfra, da udvalgte han nogle af alle de udvalgte i Israel og opstillede sig imod Syrerne.2/_d Og Ammons Børn droge ud og opstillede deres Slagorden ved Indgangen til Porten; men Syrerne af Zoba og Rekob og Mændene af Tob og Maaka stode for sig alene paa Marken.P.d Der David hørte det, da udsendte han Joab og de vældiges ganske Hær.-5d Der Ammons Børn saa, at de havde gjort sig forhadte for David, da sendte Ammons Børn hen og lejede Syrerne af Rekobs Hus og Syrerne af Zoba, tyve Tusinde Mand Fodfolk, Zoba, tyve Tusinde Mand Fodfolk, og tusinde Mand af Kongen af Maaka og Mændene af Tob, tolv Tusinde Mand. ~~D}||z{{Uzz yyAxxBwQvSutt sUrqq"p\oo(nMmZlkkXjpj5iuhh==O<:998<766W54322000/B.--,+\*i))h(("'}&&V%$##Y#""! 8Bb:JrOouxp | & Z U 9 2z*hx!|#lzO?d.Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.Y>-d-Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.=d,Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.i<Md+Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.X;+d*De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.Y:-d)Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt. ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.l9Sd(Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.s8ad'Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.q7]d&Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa; dem.I6 d%Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.V5'd$Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.T4#d#Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.Q3d"Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Hoje.G2 d!Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.O1d Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?f0GdGuds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.V/'dThi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.M.dThi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.`-;dOg du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.R,dImod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.\+3dImod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.X*+dOg Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.J)dmen jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.V('dThi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;Z'/dThi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.c&AdHerren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.X%+dOg han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.H$ dDe overfaldt mig i min Modgang Tid; men Herren var min Støtte.\#3dHan fried mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke,["1dHan udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.k!QdDa saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.S !dOg han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem:G dHerren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.;sd Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.iMd Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.Nd Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.T#d Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.mUd Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.hKdOg Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.dDa jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.>ydHelvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.LdThi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.\3dJeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.9dHan er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.W)dog han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.  dOg David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,iMdDisse fire vare fødte for Rafa i Gath, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.X+dOg der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Davids Broder Simeas Søn, ham.Y-dOg der var endnu en Krig i Gath; og der var en høj Mand, som havde seks Fingre paa hver af sine Hænder, og seks Tæer paa hver af sine Fødder, det er fire og tyve i Tallet, og han var ogsaa født for Rafa.$CdOg der var endnu en Krig i Gob med Filisterne, og El-Hanan; Jaare-Orgims Søn, slog Beth-Lahemi, Githiteren Goliath, hvis Spydstage var som en Væverstang. dOg det skete derefter, at der var endnu Krig i Gob med Filisterne, da slog Husathiteren Sibkaj Saf, som var af Rafas Børn.O dMen Abisaj, Zerujas Søn, hjalp denne og slog Filisteren og dræbte ham; da besvore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lampe.D dOg Jisbi-Benob, som var er af Rafas Børn, havde et Spyd, hvis Vægt var en Vægt af tre Hundrede Sekel Kobber, og han var ombunden med et nyt Sværd, han tænkte paa at slaa David ihjel. dOg Filisterne havde endnu en Krig imod Israel, og David drog ned, og hans Tjenere med ham, og stred imod Filisterne, og David blev træt.C dOg de begrove Sauls og hans Søn Jonathans Ben i Benjamins Land, i Zela, udi Kis s, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.xkd og han førte Sauls Ben og Jonathans, hans Søns, Ben op derfra, og de samlede Benene af dem, som vare hængte.lSd Og David gik hen og tog fra Mændene i Jabes udi Gilead Sauls Ben og hans Søns, Jonathans, Ben, som de havde stjaalet fra Torvet i Bethsan, hvor Filisterne havde hængt dem paa den Dag, Filisterne havde slaget Saul paa Gilboa,dCd Og det blev David tilkendegivet, det, som Rizpa, Ajas Datter, Sauls Medhustru, havde gjort.xkd Da tog Rizpa, Ajas Datter, Sørgeklædet og udbredte det paa Klippen, fra Høstens Begyndelse, indtil der faldt Vand fra Himmelen over dem; og hun tilstedte ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og ej heller Markens Dyr om Natten.A}d og han gav dem i Gibeoniternes Haand, Og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og de faldt alle syv og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byg høstens, Begyndelse.\3dOg Kongen tog de to Sønner af Rizpa, Ajas Datter, hvilke hun havde født Saul, nemlig: Armoni og Mefiboseth, og Mikals, Sauls Datters, fem Sønner, hvilke hun havde født Adriel, Meholathiteren Barsillajs Søn;/dMen Kongen sparede Mefiboseth, en Søn af Sauls Søn Jonathan, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, imellem David og Jonathan, Sauls Søn.'IdAf hans Sønner lad der gives os syv Mænd, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg vil give eder dem.)MdOg de sagde til Kongen: Den Mand, som udryddede os, og som tænkte det imod os, at vi skulde ødelægges, at vi ikke skulde bestaa inden al Israels Landemærke:[1dOg Gibeoniterne sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld at gøre hos Saul og hos hans Hus, og det er os ikke om at gøre at ihjelslaa nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gøre for eder.~dog David sagde til Gibeoniterne: Hvad skal jeg gøre for eder? og hvormed skal jeg sone det, at I ville velsigne Herrens Arv? }dDa lod Kongen kalde ad Gibeoniterne og sagde til dem: (Men Gibeoniterne vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde tilsvoret dem, men Saul søgte efter at slaa dem ihjel, fordi han var nidkær for Israels og Judas Børn)J| dOg der var en Hungersnød i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: Det er for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog Gibeoniterne.?{{ddertilmed var Jairiteren, Ira, ypperste Raad for David.@z}dog Seja var Skriver, og Zadok og Abjathar vare Præster;Rydog Adoram var Rentemester, og Josafat, Ahiluds Søn, var Historieskriver;cxAdOg Joab var over al Israels Hær, og Benaja, Jojadas Søn, var over Krethi og over Plethi;zwodOg Kvinden kom til alt Folket med sin Visdom; og de afhuggede Sebas; Bikris Søns, Hoved og kastede det ud til Joab; da blæste han i Trompeten, og de adspredtes fra Staden, hver til sine Telte; og Joab kom tilbage til Jerusalem, til kongen.v'dSagen forholder sig ikke saaledes; men en Mand af Efraims Bjerg, hvis Navn er Seba, Bikris Søn, har opløftet sin Haand imod Kongen, imod David, giver mig ham alene, saa vil jeg drage fra Staden og Kvinden sagde til Joab: Se, hans Hoved skal kastes til dig over Muren.|usdOg Joab svarede og sagde: Det være langt fra, det være langt fra at jeg skulde opsluge, at jeg skulde ødelægge!t-dJeg er en af de fredsommelige, de trofaste i Israel; du søger efter at dræbe en Stad og en Moder i Israel, hvorfor vil du opsluge Herrens Arv?sdOg hun sagde: Fordum plejede man saaledes at tale, sigende: Man skal spørge sig for i Abel, og saaledes fuldbyrdede man det.!r=dOg der han kom nær til hende, da sagde Kvinden: Er du Joab? og han sagde: Ja; og hun sagde til ham: Hør din Tjenerindes Tale; og han sagde: Jeg høre.qydDa raabte en forstandig Kvinde af Staden: Hører; hører! siger dog til Joab: Kom nær herhid, og jeg vi tale til dig.@p{dOg de kom og indesluttede ham i Abel-Beth-Maaka og kastede en Vold op imod Staden, og den stod op til Muren; og alt Folket, som var med Joab, søgte at ødelægge og at nedrive Muren.odOg han drog igennem alle Israels Stammer indtil Abel, nemlig Beth-Maaka og hele Berim; og de samledes og kom ogsaa efter ham.tncd Der han var bragt bort fra Landevejen, da gik hver Mand frem efter Joab til at forfølge Seba, Bikris Søn.omYd Og Amasa laa væltet i Blodet midt paa Landevejen; der Manden saa, at alt Folket blev staaende, da bragte han Amasa fra Landevejen over paa Ageren og kastede Klæder over ham, eferdi han saa, at hvo som kom til ham, blev staaende.&lGd Og der blev en Mand af Joabs unge Karle staaende hos ham og sagde: Hvo er der, som har Lyst til Joab, og hvo er der, som er for David, han følge efter Joab!kd Og Amasa tog sig ikke i Vare for Sværdet, som var i Joabs Haand, saa denne stak ham dermed i Underlivet og udøste hans Indvolde paa Jorden; og han stak ham ikke anden Gang, thi han var død; men Joab og hans Broder Abisaj forfulgte Seba, Bikris Søn.jd Og Joab sagde til Amasa: Gaar det dig vel, min Broder? og Joab greb Amasa ved Skægget med den højre Haand for at kysse ham.i dDer de vare ved den store Sten som er ved Gibeon, da kom Amasa frem for dem; og Joab var iført sin Vaabenkjortel som sin Klædning, og derover havde han Bæltet med et Sværd, som hang ved hans Lænder i sin Balg, og der han gik frem, da faldt dette ud.h/dDa droge Joabs Mænd ud efler ham, og de Krethi og de Plethi og alle de vældige, og de droge ud af Jerusalem til at forfølge Seba, Bikris Søn.LgdDa sagde David til Abisaj: Nu vil Seba, Bikris Søn, gøre os mere ondt end Absalom; tag du din Herres Tjener og forfølg ham, at han ikke finder faste Steder for sig og undkommer fra vore Øjne.wfidOg Amasa gik bort for at kalde Judas Mænd sammen; men han tøvede over den bestemte Tid, som var ham bestemt.neWdOg Kongen sagde til Amasa: Kald mig Mændene af Juda sammen til den tredje Dag, og vær saa her igen!d7dOg David kom til sit Hus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Kvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Hus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.cdDa drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bikris Søn; men Judas Mænd fulgte med deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.hb MdOg der var tilfældigvis en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bikris Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Del i David, ej heller have vi Arv i Isais Søn; hver til sit Telt, o Israel!a)d+Da svarede Israels Mænd Judas Mænd og sagde: Jeg har ti Gange mere Del i Kongen, dertil ogsaa i David, jeg end du, og hvorfor har du ringeagtet mig? var ikke mit Ord det første til at hente min Konge tilbage? Men Judas Mænds Ord vare haardere end Israels Mænds Ord.L`d*Da svarede hver af Judas Mænd imod Israels Mænd: Fordi Kongen hører mig nær til, hvorfor er du da vred for denne Sags Skyld? have vi ladet os føde af Kongen? eller er nogen Gave skænket os?G_ d)se, da kom alle Israels Mænd til Kongen, og de sagde til Kongen: Hvorfor have vore Brødre, Judas Mænd, stjaalet dig og ført Kongen og hans Hus over Jordanen og alle Davids Mænd med ham?#^Ad(Der Kongen var dragen over til Gilgal, og Kimham var dragen over med ham, og alt Judas Folk og Halvdelen ogsaa af Israels Folk havde de ført Kongen over,]d'Og alt Folket drog over Jordanen, og Kongen drog over; og Kongen kyssede Barsillaj og velsignede ham, og han vendte tilbage til sit Sted.$\Cd&Og Kongen sagde: Kimham skal drage over med mig, og jeg vil gøre imod ham, hvad dig synes godt; ja alt det, som du da beder mig om, vil jeg gøre for dig.Z[/d%Kære, lad din: Tjener vende om, at jeg maa dø i min Stad ved min Faders og min Moders Grav; men se, der er din Tjener Kimham, han skal drage over med min Herre Kongen; gør saa imod ham, hvad dig synes godt.rZ_d$Din Tj ener skal gaa lidet over Jordanen med Kongen; men hvorfor vil Kongen give mig saadant et Vederlag?)YMd#Jeg er i Dag firsindstyve Aar gammel; mon jeg skulde kende, hvad godt eller ondt er? mon din Tjener kunde smage, hvad jeg æder, eller hvad jeg drikker? mon jeg kan høre ydermere paa Sangeres eller Sangerskers Røst? hvorfor skulde da din Tjener ydermere være min Herre Konge til Byrde?Xyd"Men Barsillaj sagde til Kongen: Hvor længe har jeg vel endnu at leve, at jeg skulde drage op med Kongen til JerusalemmWUd!Og Kongen sagde til Barsillaj: Drag du over med mig, saa, vil jeg forsørge dig hos mig i Jerusalem.V5d Og Barsilla var saare gammel, firsindstyve Aar gammel, og han forsørgede Kongen, der han opholdt sig i Mahanaim, thi han var en saare mægtig Mand.tUcdGileaditeren Barsillaj kom ned fra Roglim og for med Kongen over Jordanen for at ledsage ham over Jordanen.TdOg Mefiboseth sagde til Kongen: Han maa ogsaa tage det alt sammen, efter at min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Hus.~SwdOg Kongen sagde til ham: Hvorfor vil du ydermere tale om dine Sager? jeg har sagt det: Du og Ziba skulle dele Ageren.mRUdThi hele min Faders Hus havde ikke været andet end Dødens Mænd for min Herre Kongen; dog har du sat din Tjener iblandt dem, som æde ved dit Bord; hvad Ret har jeg da ydermere, og hvad har jeg ydermere at raabe om til Kongen?QdOg han bagtalede din Tjener for min Herre Kongen; men min Herre Kongen som en Guds Engel, gør derfor, hvad dig synes godt.&PGdOg han sagde: Min Herre, Konge; min Tjener bedrog mig; thi din Tjener sagde: Jeg vil sadle mig Asenet ride paa det og drage til Kongen thi din Tjener er lam.}OudOg det skete, der han i Jerusalem kom imod Kongen, da sagde Kongen til ham: Hvorfor gik du ikke med mig, Mefiboseth?^N7dOg Mefiboseth, Sauls Søn, kom ned Kongen i Møde; og han havde ikke vadsket sine Fødder eller flyet sit Skæg og ej toet sine Klæder fra den Dag, Kongen var gaaet bort indtil den Dag, der han kom igen med Fred.PMdOg Kongen sagde til Simei: Du skal ikke dø; og Kongen tilsvor ham det.`L;dDa sagde David: Hvad har jeg at skaffe med eder, I Zerujas Sønner! at I ville i Dag blive mig til Satan? skulde nogen Mand i Dag lide Døden i Israel? thi mon jeg ikke ved, at jeg er bleven Konge i Dag over Israel?K dMen Abisej, Zerujas Søn, svarede og sagde: Skulde ikke Simei lide Døden for denne Sags Skyld, thi han bandede Herrens SalvedeJ3dThi din Tjener erkender, at jeg har syndet; og se, jeg er i Dag den første, som er kommen af alt Josefs Hus at drage ned min Herre Kongen i Møde.bI?dOg han sagde til Kongen: Min Herre, tilregn mig ikke den Misgerning, og kom ikke i Hu, hvad ondt din Tjener gjorde paa den Dag, som min Herre Kongen gik ud af Jerusalem, saa at Kongen skulde lægge sig det paa Hjerte.2H_dOg Færgen for over for at føre Kongens Hus over og at gøre, hvad ham godt syntes; og Simei, Geras Søn, faldt ned for Kongens Ansigt, der han var faren over Jordanen.7GidOg tusinde Mænd vare med ham af Benjamin og Tjeneren Ziba af Sauls Hus og hans femten Sønner og hans tyve Tjenere med ham, og de kom lykkeligt over Jordanen førend Kongen.FdOg Benjaminiten Simei, Geras Søn, som var fra Bahurim, skyndte sig, og, han drog ned med Judas Mænd Kong David i Møde.$ECdSaa kom Kongen, tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage Kongen i Møde, for at de vilde føre Kongen over Jordanen. DdOg han bøjede alle Mænds Hjerter i Juda som een Mands, og de sendte til Kongen og lode sige: Kom du tilbage og alle dine Tjenere.1C]d Og siger til Amasa: Er du ikke mit Kød og Ben? Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om du ikke skal være Stridshøvedsmand for mit Ansigt alle Dage i Joabs Sted.sBad I ere mine Brødre, mit Kød og Ben ere I, hvorfor ville I da være de sidste til at hente Kongen tilbage?pA[d Men Kong David sendte til Præsterne Zadok og Abjathar og lod sige: Taler med de Ældste i Juda og siger: Hvorfor ville I være de sidste til at hente Kongen tilbage til sit Hus? Thi al Israels Tale er kommen for Kongen i hans Hus.|@sd Og Absalom, som vi havde salvet over os, er død i Krigen, og nu, hvorfor tie I stille om at hente Kongen tilb age?>?wd Og alt Folket trættedes i alle Israels Stammer og sagde: Kongen friede os af vore Fjenders Haand, og han reddede os af Filisternes Haand, men nu er han flyet af Landet for Absalom.O>dDa stod Kongen op og satte sig i Porten; og det blev tilkendegivet for alt Folket og sagt: Se, Kongen sidder i Porten. Da kom alt Folket for Kongens Ansigt; men Israel var flyet hver til sine Telte. =dOg nu, staa op, gak ud og tal kærligt med dine Tjenere; thi jeg sværger ved Herren, at gaar du ikke ud, da bliver der ikke en Mand hos dig Natten over i denne Nat, og dette bliver dig værre end alt det onde, som er kommet over dig fra din Ungdom indtil nu.<dda du elsker dem, som hade dig, og hader dem, som elske dig; thi du giver til Kende i Dag, at du skøtter intet om Høvedsmændene og Tjenerne; thi jeg fornemmer i Dag, at om Absalom levede, og vi alle vare døde i Dag, at det da havde været ret for dine Øjne.[;1dOg Joab gik ind til Kongen i Huset og sagde: Du har i Dag beskæmmet alle dine Tjeneres Ansigt, de, som i Dag reddede dit Liv og dine Sønners og dine Døtres Liv og dine Hustruers Liv og dine Medhustruers Liv,y:mdOg Kongen tilhyllede sit Ansigt, og Kongen raabte med høj Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!9dOg Folket stjal sig den samme Dag til at komme i Staden, ligesom det Folk, som er beskæmmet, stjæler sig ind, naar de fly fra Krigen.8+dOg Frelsen blev paa den samme Dag til en Sorg for alt Folket; thi Folket hørte den samme Dag, at der sagdes: Kongen er bedrøvet for sin Søn.S7 #dOg det blev Joab tilkendegivet: Se, Kongen græder og sørger over Absalom.[61d!Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen over Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg var død for dig, Absalom, rnin Søn, min Søn.95md Og Kongen sagde til Kusiten: Gaar det den unge Mand Absalom vel? Og Kusiten sagde: Min Herre Kongens Fjender og alle de, som staa op imod dig til ondt, vorde som den unge Mand!44cdOg se, da kom Kusiten, og Kusiten sagde: Det Budskab bringes min Herre Kongen, at Herren har skaffet dig Ret i Dag og friet dig af alle deres Haand, som stode op imod dig.Y3-dOg Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og blev staaende.<2sdOg Kongen sagde: Gaar det den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saa det store Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og mig, din Tjener; men jeg ved ikke, hvad det var.s1adOg Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøjede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som har overantvordet dig de Mænd, der opløftede deres Haand imod min Herre, Kongen!$0CdOg Skildvagten sagde: Jeg ser, den førstes Løb er som Ahimaaz, Zadoks Søns Løb, og Kongen sagde: Det er en god Mand, og han kommer med et godt Budskab.:/odDa saa Skildvagten en anden Mand løbende, og Skildvagten raabte til Portneren og sagde: Se, en Mand kommer løbende alene, og Kongen sagde: Denne bringer ogsaa et godt Budskab.$.CdDa raabte Skildvagten og gav Kongen det til Kende, og Kongen sagde. Dersom han er alene, da er der et godt Budskab i hans Mund; og han kom stedse nærmere.-3dOg David sad imellem de to Porte, og Skildvagten gik paa Portens Tag over Muren og opløftede sine Øjne og saa, og se, en Mand kom løbende alene. ,dDet gaa, som det vil, saa vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb! saa løb Ahimaaz ad Vejen over Sletten og løb forbi Kusiten.^+7dMen Ahimaaz, Zadoks Søn, blev endnu ved og sagde til Joab: Det gaa, som det vil, kære, lad mig ogsaa løbe efter Kusiten og Joab; sagde: Hvorfor vil du løbe, min Søn? du har dog ikke et godt Budskab at bringe.~*wdOg Joab sag de til Kusiten: Gak hen, sig til Kongen det, som du har set; og Kusiten bøjede sig ned for Joab og løb.M)dMen Joab sagde til ham: Du bliver ikke i Dag en Mand med et glædeligt Budskab, men en anden Dag kan du bringe Budskab; men i Dag kan du ikke bringe noget godt Budskab, fordi Kongens Søn er død.(/dOg Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kære, lad mig løbe og bringe Kongen Budskab, at Herren har skaffet ham Ret og friet ham af hans Fjenders Haand.'/dOg Absalom havde i levende Live taget og oprejst sig en Støtte, som staar i Kongens Dal; thi han sagde: Jeg har ingen Søn, derfor skal denne være til mit Navns Ihukommelse; og han kaldte denne Støtte efter sit Navn, og den kaldes Absaloms Mindesmærke indtil denne Dag.&3dOg de toge Absalom og kastede ham i i Skoven i en stor Hule og oprejste en saare stor Dynge Sten over ham, og al Israel flyede hver til sine Telte.x%kdDa blæste Joab i Trompeten, og Folket kom tilbage fra at forfølge Israel; thi Joab forhindrede Folket derfra.\$3dOg ti unge Karle, som bare Joabs Vaaben, omringede og sloge Absalom og dræbte ham.*#OdDa sagde Joab: Jeg kan ikke saaledes tøve hos dig. Saa tog han tre smaa Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, medens han endnu levede, midt i Egen. "d Eller dersom jeg havde gjort nogen Svig imod hans Liv (efterdi ingenting bliver dulgt for Kongen), da havde du selv sat dig derimod.!9d Men Manden sagde til Joab: Ja, havde jeg end faaet vejet tusinde Sekel Sølv i mine Hænder, da vilde jeg dog ikke have udrakt min Haand imod Kongens Søn; thi Kongen bød dig og Abisaj og Ithaj for vore Øren og sagde: Tager Vare, hvo I end ere, paa den unge Mand, paa Absalom.7 id Og Joab sagde til Manden, som gav ham det til Kende: Men se, saa du det, hvorfor slog du ham da ikke der til Jorden? saa vilde jeg have givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte.mUd Der en Mand saa det, da gav han Joab det til Kende, og han sagde: Se, jeg saa Absalom hænge i Egen. d Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede Grene af den store Eg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev hængende imellem Himmelen og Jorden, men Mulen, som var under ham, løb videre. dOg Krigen udbredte sig over hele Landet, og Skoven fortærede mangfoldige af Folket, flere end Sværdet fortærede den samme Dag.ydOg Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skete samme Dag et stort Nederlag paa tyve Tusinde.U%dOg der Folket kom ud paa Mar ken imod Israel, da stod Slaget i Efraims Skov.BdOg Kongen bød Joab og Abisaj og Ithaj og sagde: Farer mig lemfældeligt med den unge Mand, med Absalom; og alt Folket hørte det, at Kongen bød alle Høvedsmændene angaaende Absalom.,SdOg Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øjne, vil jeg gøre. Saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder..WdMen Folket sagde: Du skal ikke drage ud, thi om vi flyede, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, eller om Halvdelen af os døde, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, men nu er du ligesorn ti Tusinde af os: Saa er det nu bedre, at du kommer os til Hælp fra Staden.ymdOg David udsendte Folket, den tredje Part under Joabs Haand og den tredje Part under Abisaj, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand og den tredje Part under Githitererr Ithais Haand, og Kongen sagde til Folket: Ogsaa jeg vil drage ud med eder.~ ydOg David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.1]dog Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.{dSenge og Bækkener og Pottemagerkar og Hvede og Byg og Mel og ristede Aks og Bønner og Linser og tørrede Bælgfrugter<sdOg det skete, der David var kommen til Mahanaim, da førte Sobi, Nahas's Søn fra Ammons Børns Rabba, og Makir, Ammiels Søn af Lodebar, og Gileaditeren Barsillaj fra Roglim8mdOg Israel og Absalom lejrede sig i Gileads Land.dCdOg Absalom havde sat Amasa i Joabs Sted over Hæren; men Amasa var, en Søn af en Mand, hvis Navn var Jithra, en Jisreelit, som var gaaet ind til Abigail, Nahas's Datter, en Søster til Zeruja, som var Joabs Moder.fGdMen David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.iMdOg der Akitofel saa, at man ikke havde gjort efter hans Raad, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede og drog til sit Hus, til sin Stad, og beskikkede sit Hus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav.(KdDa stod David op og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke en, som jo var gaaet over Jordanen.o YdOg det skete, efter at disse vare bortgangne, da stege hine op af Brønden og gik og gave Kong David det til Kende, og de sagde til David: Gører eder rede og gaar hastelig over Vandet, thi saa og saa har Akitofel raadet mod eder.W )dOg der Absaloms Tjenere kom til Konen i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Konen sagde til dem: De gik over Vand bækken; og hine ledte, og de fandt intet, og de gik tilbage til Jerusalem.{ qdOg Konen tog og bredte et Klæde over Aabningen af Brønden og strøede Gryn derpaa, og Sagen blev ikke vitterlig.2 _dMen en Dreng saa dem og gav Absalom det til Kende, og de gik begge hastelig bort og kom i en Mands Hus i Bahurim, og han havde en Brønd i sin Gaard, og de stege derned.B dOg Jonathan og Ahimaaz stode ved En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de gik hen og forkyndte Kong David det, thi de turde ikke lade sig se og komme i Staden.=udSaa sender nu hastelig Bud og lader David vide det, og siger; Bliv ikke i Nat paa Ørkens slette Marker, men drag over, at Kongen og alt Folket, som er hos ham, ikke skal opsluges.+dOg Husaj sagde til Præsterne Zadok og Abjathar: Saa og saa raadede Akitofel Absalom og de Ældste af Israel, og saa og saa har jeg raadet det.RdDa sagde Absalom og hver Mand i Israel: Arkiteren Husajs Raad bedre end Akitofels Raad; men Herren bød det saa for at tilintetgøre Akitofels gode Raad, efterdi Herren vilde føre Ulykke over Absalom.1]d Men om han indeslutter sig i en Stad, da skal al Israel bære Reb til den samme Stad, og vi vil drage den ned til Dalen, indtil der ikke findes end en liden Sten af den\3d saa ville vi komme til ham paa et af Stederne, hvor han findes, og vi ville komme over ham, ligesom Duggen falder paa Jorden, at der ikke skal blive tilovers end een af hans og af alle de Mænd, som ere hos ham.9d Men jeg raader, at al Israel fra Dan og indtil Beersaba samles til dig som Sand, der er hos Havet i Mangfoldighed, og at du selv drager med i Striden;Bd og selv den, som var kæk, og I havde et Hjerte som en Løves Hjerte, vilde blive mistrøstig; thi al Israel ved, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham.zod Se nu, han kan have skjult, sig i en af Hulerne eller paa et af Stederne, og det kunde ske, om der faldt nogle af disse i Begyndelsen, at nogen let kunde høre det og sige: Der er sket et Nederlag iblandt det Folk, som følger efter Absalom,mUdOg Husaj sagde: Du kender din Fader og hans Mænd, at de ere vældige, og at de ere bitre i Sindet som en Bjørn, hvem Ungerne røves fra paa Marken, dertil er og din Fader en Krigsmand og skal ikke blive Natten over hos Folket._9dOg Husaj sagde til Absalom: Det Raad er ikke godt, som Akitofel har raadet denne Gang.~-dOg der Husaj kom til Absalom, da sagde Absalom til ham: Paa denne Maade har Akitofel talt; skulle vi gøre efter hans Ord? hvis ikke, da tal du!o}YdDa sagde Absalom: Kære, kald ogsaa ad Arkiteren Husaj, og lader os høre, hvad ogsaa han har at sige.V|'dOg det Ord var ret for Absaloms Øjne og for alle de Ældstes Øjne i Israel.{#dOg jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom alle vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive i Fred.-zUdOg jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham, og alt Folket, som er hos ham, skal fly, og jeg vil slaa Kongen, medens han er ene.|y udOg Akitofel sagde til Absalom: Kære, jeg vil udvælge tolv Tusinde Mand og gøre mig rede og forfølge David i Nat."x?dMen Akitofels Raad, som han raadede i de Dage, var, ligesom man havde adspurgt Gud om en Ting; saa var alt Akitofels Raad baade for David og for Absalom.ywmdDa opsloge de et Telt paa Taget for Absalom, og Absalom gik ind til sin Faders Medhustruer for al Israels Øjne.yvmdOg Akitofel sagde til Absalom: Gak ind til din Faders Medhustruer, som han lod blive tilbage til at bevare Huset, saa skal al Israel høre, at du er bleven forhadt hos din Fader, og alle deres Hænder, som ere hos dig, skulle blive stærke.NudDa sagde Absalom til Akitofel: Giver I nu Raad, hvad vi skulle gøre.*tOdOg for det andet, hvem skulde jeg tjene? skulde jeg ikke tjene for hans Søns Ansigt? ligesom jeg tjente for din Faders Ansigt, saa vil jeg være for dit Ansigt.s1dOg Husaj sagde til Absalom: Ikke saa; thi hvem Herren og dette Folk og alle Israels Mænd udvælger, hans vil jeg være, og hos ham vil jeg blive.lrSdMen Absalom sagde til Husaj: Er dette din Miskundhed mod din Ven? hvorfor drog du ikke med din Ven? T~~z}}L}|g{{zzy6x[wnvv4uu@tss&rcqq/pRooo6onnnYmmmmMmlllMkkkkjNidhh,gg feddzcbb ad``_p^^^]I\\%[:ZZ>_==vwnOg Salomo vaagnede, og se det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagts Ark og ofrede Brændofre og gjorde Takofre og gjorde alle sine Tjenere et Gæstebud.u'nOg dersom du vandrer i mine Veje, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David din Fader har vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.#tAn Og jeg har endog givet dig det, som du ikke har begæret, baade Rigdom og Ære, saa at der ikke har været nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.>swn Se, saa har jeg gjort efter dit Ord, se, jeg har givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke har været nogen som du før dig ej heller nogen som du skal opstaa efter dig.ar=n Og Gud sagde til ham: Efterdi du har begæret denne Ting og ikke har begæret dig et langt Liv og ikke har begæret dig Rigdom og ikke har begæret dine Fjenders Sjæl, men har begæret dig Forstand til at holde Dom:Oqn Og det Ord var godt for Herrens Øjne, at Salomo begærede denne Ting.(pKn Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og til med Forstand at skelne imellem godt og ondt; thi hvo kan dømme dette dit mægtige Folk?o%nog din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du har udvalgt, et stort Folk, saa det ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld:"n?nOg nu, Herre, min Gud! du har; gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted; men jeg er et ungt Menneske, og jeg forstaar ikke at gaa ud eller ind;=munOg Salomo sagde: Du har gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han og vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed imod dig; og du har bevaret ham denne store Miskundhed og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Trone, som det ses paa denne Dag.wlinHerren aabenbarede sig for Salomo i Gibeon om Natten i en Drøm, og Gud sagde: Begær, hvad jeg skal give dig.knOg Kongen gik til Gibeon for at ofre der, thi der var den store Høj, og Salomo ofrede tusinde Brændofre paa dette Alter.j{nMen Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids sin Faders Skikke, kun at han ofrede og gjorde Røgelse paa Højene.oiYnikkun at Folket ofrede paa Højene; thi der var ikke bygget et Hus til Herrens Navn indtil disse Dage.Sh #nOg Salomo besvogrede sig med Farao, Kongen af Ægypten, og tog Faraos Datter og førte hende ind i Davids Stad, indtil han havde fuldendt at bygge sit Hus og Herrens Hus og Jerusalems Mur trindt omkring;g n.Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde. Og Riget blev befæstet i Salomo Haand.hfKn-Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Trone skal være fast for Herrens Ansigt; til evig Tid.9emn,Og Kongen sagde til Simei: Du ved al den Ondskab, som dit Hjerte er sig bevidst, hvilken du gjorde min Fader David, og Herren har ladet din Ondskab komme tilbage paa dit Hoved.Ndn+Hvorfor har du da ikke holdt Herren Ed og; det Bud, som jeg bød dig?cn*Og Kongen sendte hen og lod Sime kalde og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren og vidnet for dig og sagt: Paa hvilker Dag du gaar ud og gaar hid eller did, skal du vist vide, at du ska dø? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.lbSn)Og det blev Salomo tilkendegivet, at Simei var dragen fra Jerusalem til Gath og var kommen tilbage.a1n(Saa gjorde Simei sig rede og sadlede sit Asen og drog til Gath til Akis at oplede sine Tjenere; og Simei drog hen og førte sine Tjenere fra Gath.;`qn'Og det skete, der tre Aar vare til Ende, at to af Simeis Tjenere flyede til Akis, Maekas Søn, Kongen i Gath; og de gave Simei det til Kende, sigende se, dine Tjenere ere i Gath._/n&Og Simei sagde til Kongen: Det Ord er godt; ligesom min Herre Kongen har talt, saa skal din Tjener gøre. Saa boede Simei i Jerusalem mange Dage.^n%Thi det skal ske, paa hvilken Dag du gaar ud og gaar over Kedrons Bæk, da vid vist, at du skal dø; dit Blod skal være paa dit Hoved.]n$Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei og sagde til ham: Byg dig et Hus i Jerusalem, og bo der, og gak ikke der ud fra hid eller did.z\on#Og Kongen satte Benaja, Jojadas Søn, i hans Sted over Hæren, og Kongen satte Zadok, Præsten, i Abjathars Sted.u[en"Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham; og han blev begraven i sit Hus i Ørken.7Zin!at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved evindelig; men David og hans Sæd og hans Hus og hans Trone skal have Fred af Herren indtil evig Tid:nOg du ved ogsaa, hvad Joab, Zerujas Søn, gjorde ved mig, hvad han gjorde ved de to Stridshøvedsmænd i Israel, ved Abner, Ners Søn, og ved Amasa, Jethers Søn, som han slog ihjel, og udøste Krigsblod under Fred, og kom Krigsblod paa sit Bælte, som var om hans Lænder, og paa sine Sko, som vare paa hans Fødder. = npaa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Vej, at vandre for mit Ansigt i Sandhed, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.<%nog tag Vare paa, hvad Herren din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til,L;nJeg gaar bort ad al Jordens Vej, saa vær frimodig og vær en Mand,a: ?nOg der Davids Dage kom nær til, at han skulde dø, da bød han sin Søn Salomo og sagde:9 9n5Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøjede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Hus.'8 Kn4Og Salomo sagde: Dersom han, vil være en redelig Mand, skal der ikke falde et af hans Haar paa Jorden; men om der bliver fundet ondt hos ham, da skal han dø.\7 5n3Og det blev Salomo kundgjort og sagt: Se, Adonia frygter for Kong Salomo, og se, han tager fat paa Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal sværge mig paa denne Dag, at han ikke vil dræbe sin Tjener med Sværd.g6 Kn2Og Adonia frygtede for Salomos Ansigt, og han stod op og gik bort og tog fat paa Alterets Horn.d5 En1Da bleve alle, som vare indbudne af Adonia, forfærdede og stode op; og de gik hver sin Vej. 4 n0Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som i Dag har givet en, som sidder paa min Trone, at mine Øjne se det!C3 n/Og Kongens Tjenere kom ogsa at velsigne vor Herre, Kong David og sagde: Din Gud gøre Salomo Navn bedre end dit Navn og gør hans Trone større end din Trone; og Kongen tilbad paa Sengen.62 kn.Dertilmed sidde Salomo paa den kongelige Trone.51 gn-Og Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, salvede ham til Konge i Gihon og droge derfra glade op, saa at Staden er sat i Bevægelse derved; det er det Raab, som I have hørt.(0 Mn,Og Kongen sendte Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Krethi og de Plethi med ham, og de lode ham ride paa Kongens Mulæselinde.g/ Kn+Og Jonathan svarede og sagde til Adonia: Ja, vor Herre, Kong David, har gjort Salomo til Konge.. 'n*Der han endnu talede, se, da kom Jonathan, Præsten Abjathars Søn, og Adonia sagde: Kom, thi du er en duelig Mand og fører et godt Budskab./- [n)Og Adonia hørte det, og alle de indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor det Raab i den støjende Stad?, n(Og alt Folket drog op efter ham, og Folket blæste paa Flø ter og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig. + n'Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve!5* gn&Da gik Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Krethi og de Plethi ned og satte Salomo paa Kong Davids Mulæselinde, og de førte ham til Gihon.) n%Saasom Herren har været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gøre hans Trone større end min Herres, Kong Davids Trone!g( Kn$Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen og sagde: Amen! saa sige Herren, min Herre Kongens Gud:.' Yn#Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Trone, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg har budet ham at være Fyrste over Israel og over Juda.& )n"Og Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, skulle der salve ham til Konge over Israel; og I skulle blæse i Trompeten og sige: Kong Salomo leve!*% Qn!Da sagde Kongen til dem: Tager med eder eders Herres Tjenere, og lader min Søn Salomo ride paa den Mulæselinde, som hører mig til, og fører ham ned til Gihon.$  n Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt. # nDa bøjede Bathseba sig med Ansigtet til Jorden og kastede sig ned for Kongen, og hun sagde: Min Herre, Kong David, leve i Evighed!H"  nLigesom jeg har tilsvoret dig ved Herren Israels Gud og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Trone i mit Sted, saaledes vil jeg gøre paa denne Dag.h! MnDa svor Kongen og sagde: Saa vist som Herren lever, han som har forløst min Sjæl af al Angest:r  anOg Kong David svarede og sagde: Kalder Bathseba til mig; og hun kom for Kongen og stod for Kongens Ansigt. )nMon denne Sag skulde være sket af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Trone efter ham.y onMen mig, som er din Tjener, og Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Salomo, din Tjener, indbød han ikke.{ snThi han gik ned i Dag og slagtede Øksne og fedt Kvæg og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og se, de æde og de drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonia leve!{ snOg Nathan sagde: Min Herre Konge, har du sagt: Adonia skal være Konge efter rnig, og han skal sidde paa min Trone?- WnOg de gave Kongen det til Kende og sagde: Se, der er Profeten Nathan; og der han kom for Kongens Ansigt, da bøjede han sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden.F  nOg se, da hun endnu talede med Kongen, da kom Profeten Nathan.w knEllers sker det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg og min Søn Salomo maa være som Syndere. +nMen du, min Herre Konge, al Israels Øjne se paa dig, at du skal give dem til Kende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Trone efter, ham.Q nOg han har slagtet Øksne og fedt Kvæg og Faar i Mangfoldighed, og han har indbudt alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han har ikke indbudt din Tjener Salomo.T %nMen nu, se, Adonia er bleven Konge, og nu, min Herre Konge, du ved det ikke.- WnOg hun sagde til ham: Min Herre! du har tilsvoret din Tjenestekvinde ved Herren din Gud: Din Søn Salomo skal blive Konge efter mig, og han skal sidde paa min Trone.\ 5nOg Bathseba nejede og bøjede sig dybt for Kongen; da sagde Kongen: Hvad fattes dig?y onOg Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den sunamitiske, tjente Kongen.` =nSe, naar du endnu taler der med Kongen, vil og jeg komme efter dig og fuldende din Tale.} wn Gak hen og træd ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke tilsvoret din Tjenestekvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde; paa min Trone; hvorfor er da Adonia bleven Konge?f In Saa gak nu kære, jeg vil raade dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søn Salomos Liv. 3n Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonia, Hagiths Søn er bleven Konge, og vor Herre David ved det ikke?_ ;n Men Nathan, Profeten, og Benaja og de vældige og Salomo, sin Broder, indbød han ikke.I  n Og Adonia slagtede stort Kvæg og smaat Kvæg og fedt Kvæg ved Soheleths Sten, som ligger ved En-Rogel, og han indbød alle sine Brødre, Kongens Sønner, og alle Judas Mænd, Kongens Tjenere.  %nMen Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Nathan, Profeten, og Simei og Rei og de vældige, som David havde, de vare ikke med Adonia.i  OnOg han førte Tale med Joab, Zerujas Søn, og med Præsten Abjathar, og de understøttede Adonia.:  qnOg hans Fader havde ikke bedrøvet ham i sine Dage ved at sige: Hvorfor gør du saaledes? og han var saare dejlig af Skikkelse, og hans Moder havde født ham næst efter Absalom.'  KnOg Adonia, Hagiths Søn, ophøjede sig selv og sagde: Jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løb foran ham.i OnOg Pigen var overmaade dejlig, og hun plejede Kongen og tjente ham; men Kongen kendte hende ikke. nOg de ledte efter en dejlig ung Pige inden alt Israels Landemærke, og de fandt Abisag, den sunamitiske, og de førte hende til Kongen.J nDa sagde hans Tjener til ham: Lad dem oplede til vor, Herre Kongen en ung Pige, en Jomfru, at hun kan staa for Kongens Ansigt og pleje ham og ligge i din Arm, og min Herre Kongen kan blive varm.m YnOg Kong David var gammel, kommen til Aars, og de dækkede ham til med Klæder, men han blev ikke varm. dOg David byggede Herren der et Alter og ofrede Brændofre og Takofre; og Herren bønhørte Landet, og Plagen holdt op for Israel.gIdMen Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil købe det af dig for dets Værd, thi jeg vil ikke ofre Brændofre for intet til Herren min Gud. Saa købte David Tærskepladsen og Oksen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.nWdKong Aravna gav Kongen alt det, og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!/YdOg Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og ofre det, ham godt synes; se, der er en Okse til Brændofferet og Tærskeslæderne og Tøjet paa Oksen til Veddet.FdOg Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre kongen til sin Tjener? Og David sagde: For at købe denne Tærskeplads af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa holde op for Folket.  dOg Aravna saa ud og saa Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøjede sit Ansigt for Kongen til Jorden.C~dSaa gik David op efter Gads Ord, som Herren havde befalet.}dOg Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, oprejs Herren et Alter paa Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.l|SdOg David sagde til Herren, der han saa Engelen, som slog iblandt Folket, og han sagde: Se, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde; men disse Faar, hvad have de gjort? Kære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Hus.{{dOg der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at ødelægge den, da angrede Herren det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og Herrens Engel var da ved Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.%zEdSaa lod Herren Pest komme i Israel fra Morgenen indtil den bestemte Tid, og der døde halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd af Folket fra Dan og indtil Beersaba.(yKdOg David sagde til Gad: Jeg er saare angest; kære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertighed er stor, men jeg vil nødig falde i Menneskens Haand.>xwd Og Gad kom til David og gav ham det til Kende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land? eller skal du fly tre Maaneder for din Fjendes Ansigt. og han skal forfølge dig? eller skal der være tre Dage Pest i dit Land? vid nu og se, hvad Svar jeg skal sige den ig en, som sendte mig.|wsd Gak og sig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig en af dem, den vil jeg gøre dig.mvUd Og der David stod op om Morgenen, da skete Herrens Ord til Gad, Profeten, Davids Seer, og han sagde:cuAd Da slog Davids Hjerte ham, efter at han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg har saare syndet, at jeg har gjort det, og nu, Herre, kære, borttag din Tjeners Misgerning; thi jeg har handlet meget daarligt.It d Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen, og der var i Israel otte Hundrede Tusinde stridbare Mænd, som kunde uddrage Sværd, og Judas Mænd vare fem Hundrede Tusinde Mand.jsOdOg de gik omkring i alt Landet og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare til Ende, til Jeruselem. rdOg de kom til den faste Stad Tyrus og til alle Heviternes og Kananiternes Stæder, og de gik ud imod Sønden i Juda indtil Beersaba. qdOg de kom til Gilead og til det nedenfor liggende Land, som nylig var indtaget, og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.~pwdOg de gik over Jordanen, og lejrede sig i Aroer paa den højre side af Staden, som ligger midt i Gads Dal, og Jaeser.3oadMen Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Hæren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel.fnGdOg Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk hundrede Gange saa mange, som disse og disse ere, og min Herre Kongens Øjne maatte se det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gerning?>mwdOg Kongen sagde til Joab, Stridhøvedsmanden, som var hos ham: Kære, gak omkring i alle Israels Stammer, fra Dan og indtil Beersaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal.l dOg Herrens Vrede optændtes atter imod Israel, og han tilskyndte David imod dem, at han sagde: Gak hen, tæl Israel og Juda-kWd'Hethiteren Uria i alt syv og tredive.+jSd&Jithriteren Ira; Jithriteren Gareb;Ui%d%Ammoniteren Zelek; Beerothiteren Naharaj, Joabs, Zerujas Søns Vaabendrager;3hcd$Jigal, Nathan Søn, af Zoba; Gaditeren Bani.gYd#Karmeliteren Hezraj; Arbiteren Paeraj;Zf/d"Elifelet, Ahasbajs Søn, en Maakathiters Søn; Giloniteren Eliam, Akitofels Søn;9eod!Harariteren Samma; Arariteren Ahiam, Sarars Søn;:dqd Saalboniteren Eljaba; af Jasens Sønner, Jonathan;5cgdArbathiteren Abialbon; Barhumiteren Asmaveth;7bkdPireathoniteren Benaja; Hiddai fra Gaas Bække;Za/dNetofathiteren Heleb, Baenas Søn; Ithai, Ribajs Søn, af Benjamins Børns Gibea;2`adAhohiteren Zalmon; Netofathiteren Maharaj;5_gdAnathothiteren Abieser; Husathiteren Mebunaj;=^wdPalthiteren Helez; Thekoiteren Ira, Ikes's Søn;-]WdHaroditeren Samma; Haroditeren Elika;W\)dAsæl, Joabs Broder, var iblanat de tredive; Elhanan; Dodos Søn af Bethlehem;][5dherligere end de tredive, men han naaede ikke de tre; og David satte ham i sit Raad._Z9dDisse Ting gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre vældige.YY-dOg han slog en ægyptisk Mand, som var anselig, og den Ægypter havde et Spyd i sin Haand; men han gik ned til ham med en Kæp, og han rykkede Spydet af Ægypterens Haand og slog ham ihjel med hans eget Spyd.KXdOg Benaja, Jojadas Søn, var en stridbar Mands Søn, stor i Gerninger, fra Kabzeel; han slog to Løvehelte af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, da der var Sne.bW?dVar han ikke herligere end de tre? og han var deres Øverste; men han naaede ikke de tre.?VydOg Abisaj, Joabs Broder, Zerujas Søn, var en Øverste for Høvedsmændene, og han opløftede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt de tre:JUdOg han saagde: Det være langt fra mig, o Herre ! at jeg skulde gøre dette! er det ikke de Mænds Blod, som gik derhen med Livsfare? Og han vilde ikke drikke det. Dette gjorde de tre vældige.TT#dDa brøde de tre vældige ind i Filisternes Lejr og droge Vand af den Brønd i Bethlehem, som er i Porten, og de bare og førte det til David; men han vilde ikke drikke deraf, men udøste det for Herren.qS]dOg David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd iBethlehem, som er ved Porten?YR-dOg David var da i Befæstningen; men Filisternes Befæstning var da i Bethlehem.Q#d Og tre af de tredive ypperste gik ned og kom om Høsten til David til Hulen ved Adullam, og Filisternes Hob havde lejret sig i Refaims Dal.uPed og han stillede sig midt paa dette Stykke og friede det og slog Filisterne, og Herren gjorde en stor Frelse.>Owd Og efter ham var Arariteren Samma, Ages Søn; da Filisterne vare forsamlede i en Hob, da var der sammesteds et Stykke Land fuldt med Linser, og Folket flyede for Filisternes Ansigt,iNMd Han stod op og slog Filisterne, indtil hans Haand blev træt, og hans, Haand hang fast ved Sværdet, og Herren gjorde en stor Frelse paa den samme Dag; og Folket vendte tilbage efter ham kun for at ud plyndre de ihjelslagne.WM)d Og efter ham var Eleasar, en Søn af Dodo, som var en Søn af Ahohi; han var iblandt de tre vældige med David, da de forhaanede Filisterne, som der vare forsamlede til Strid, medens Israels Mænd droge op.LLdDisse ere Navnene paa de vældige, som hørte David til: Joseb-Basebeth Takmoni var en Øverste for Høvedsmændene, han svingede sin Lanse imod otte Hundrede, som bleve ihjelslagne paa een Gang.K{dMen hver, som vil røre ved dem, maa være forsynet med Jern og Spydstage; og de skulle opbrændes med Ild, hvor de bo.sJadMen Belials Børn, de skulle alle sammen være som Torne, der udkastes; thi de kunne ikke tages med Haand.MIdThi staar mit Hus sig ikke saa med Gud? thi han har sat mig en evig Pagt, som er ordentligt beskikket i alle Maader og bevaret; thi al min Frelse og al min Lyst, skulde han ej lade den spire frem?Hdog som Lys om Morgenen, naar Solen opgaar, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset vokser af Jorden ved Solskin efter Regnen.G/dIsraels Gud sagde, til mig talede Israels Klippe: Der skal være en, som hersker iblandt Menneskene, en retfærdig, en, som hersker i Guds Frygt,DFdHerrens Aand talede ved mig, og hans Tale er paa min Tunge.*E QdOg disse ere de sidste Davids Ord: Saa sagde David, Isajs Søn, og saa sagde den Mand, som er højt ophøjet, Jakobs Guds Salvede, og lystelig ved Israels Salmer:}Dud3Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.WC)d2Derfor vil jeg bekende dig, Herre ! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.}Bud1og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.JAd0Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,\@3d/Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes! s~o}}o}|T{{DzzyyxwvvuptTtsmrrqqqEpp,onnmmRlkkj[iimi9hKggffBeened`ccQbb^ba```__6^n]][\\a\[^[ Z6YYfXXEWVVUUZTT`SRRR Q[PP.OwNNQMLKK$JJAIjHGFFSEE%DzD CxBB Av@@@^??l>>^=<<;#::a988`77;66355{5443 221008/..>-,,+`*))G(g''&U%y$#"""! Ds*O1b 4+, 2- * ~  =-c(;hqn Men Salomo gjorde ikke nogen af Israels Børn til Træl; men de vare Krigsmænd og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Høvedsmænd og Øverster over hans Vogne og hans Ryttere.8gkn deres Børn, som vare overblevne efter dem i Landet, og som Israels Børn ikke havde kunnet ødelægge, dem udtog Salomo til at være arbejdspligtige Tjenere indtil denne Dag.fn Alt det Folk, som var overblevet af Amoriter, Hethiter, Feresiter, Heviter og Jebusiter, de som ikke vare af Israels Børn,Ue%n og alle de Forraadsstæder, som Salomo havde, og Vognstæder og Stæder til Ryttere og det som Salomo begærede, som han havde Lyst til at bygge i Jerusalem og paa Libanon og i hele sit Herredømmes Land:2dan og Baalath og Thadmor i Ørken udi Landet.8cmn Saa byggede Salomo Geser og det nedre Beth-HoronFbn Farao, Kongen af Ægypten, var dragen op og havde indtaget Geser og opbrændt den med Ild og ihjelslaget Kananiten, som boede i Staden, og givet sin Datter, Salomos Hustru, den til Medgift.(aKn Saaledes forholdt det sig med de Pligtarbejdere, som Kong Salomo udtog til at bygge Herrens Hus sit Hus og Millo og Jerusalems Mur og Hazor og Megiddo og Geser@`}n Og Hiram havde sendt Kongen Hundrede og tyve Centr Guld._yn Og han sagde: Hvad er dette for Stæder, min Broder, som du har givet mig? og han kaldte dem Kabul-Land indtil denDag.p^[n Og Hiram drog ud af Tyrus for at bese de Stæder, som, Salomo havde givet ham, og de behagede ham ikke.0][n og Hiram, Kongen i Tyrus, havde hjulpet Salomo med Cedertræer og Fyrretræer og med Guldet efter al hans Lyst: Da gav Kong Salomo Hiram tyve Stæder i Galilæas Land.u\en Og det skete, der de tyve Aar vare til Ende, i hvilke Salomo byggede de to Huse, Herrens Hus og Kongens Hus,^[7n Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægyptens Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade dem og tjente dem, derfor har Herren ladet alt dette onde komme over dem.9Zmn Og saa højt end dette Hus monne være, skulle dog alle, som gaa forbi det, grue og hvisle, og de skulle sige: Hvorfor har Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette HusgYIn Da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg har givet dem, og det Hus, som jeg har helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.3Xan Dersom I vende eder bort, I og eders Børn, fra mig og ikke holde mine Bud og mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og I gaa hen og tjene andre Guder og tilbede dem:(WKn Da vil jeg stadfæste dit Riges Trone over Israel evindeligt, ligesom jeg talte til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Trone.cVAn Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed til at gøre efter alt det, som jeg har budet dig, og du holder mine Skikke og mine Forskrifter:U+n Og Herren sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begæring, som du ydmygeligt har bedet med for mit Ansigt, jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skulle være der alle Dage.lTSn Da aabenbarede Herren sig for Salomo anden Gang, ligesom han havde aabenbaret sig for ham i Gibeon.S !n Og det skete, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Hus og Kongens Hus og alt, som Salomo begærede, som han havde Lyst til at gøre:VR'nBPaa den ottende Dag lod han Folket fare, og de velsignede Kongen, og de gik glade til deres Telte og vel til Mode i Hjertet over alt det gode, som Herren havde gjort David, sin Tjener, og Israel, sit Folk.aQ=nAOg Salomo holdt paa den samme Tid Højtiden og al Israel med ham, en stor Forsamling fra Strækningen mellem Hamath og Ægyptens Bæk, for Herrens vor Guds Ansigt i syv Dage og atter i syv Dage, det var fjorten Dage.7Pin@Paa den samme Dag helligede Kongen den mellemste Part af Forgaarden, som var lige for Herrens Hus; thi han lavede der Brændofret og Madofret og Takofrenes Fedtstykker, fordi det Kobberalter, som stod for Herrens Ansigt, var for lidet til at tage imod Brændofret og Madofret og Takofrenes Fedtstykker.0O[n?Og Salomo ofrede Takofre, som han ofrede til Herren, to og tyve Tusinde Øksne og Hundrede og tyve Tusinde Faar; saa indviede Kongen og alle Israels Børn Herrens Hus.HN n>Og Kongen og al Israel med ham ofrede Offer for Herrens Ansigt. Mn=og at eders Hjerter maa være retskafne for Herren vor Gud til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud som paa denne Dag.bL?nIn.Naar de synde imod dig, (thi der er intet Menneske, som jo synder) og du bliver vred paa dem og giver dem hen for Fjendens Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne til Fjendens Land, langt borte eller nær hos;[=1n-Da vil du høre i Himmelen deres Bøn og deres ydmyge Begæring og skaffe dem Ret.M<n,Naar dit Folk drager ud i Krigen imod sin Fjende paa den Vej, hvor du sender dem hen, og de bede til Herren, vendte mod den Stad, som du udvalgte, og imod det Hus, som jeg har bygget til dit Navn:9;mn+Ham vil du da høre i Himmelen, i den faste Bolig, i hvilken du bor, og gøre efler alt det, som den fremmede raaber til dig om, paa det at alle Folk paa Jorden kunne kende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de skulle vide, at dette Hus, som jeg. har bygget, er kaldet efter dit Navn.:n*(thi de skulle høre om dit store Navn og om din stærke Haand og din udrakte Arm) og nogen kommer og beder mod dette Hus:9n)Ja ogsaa den fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, naar han kommer fra et langtfra liggende Land for dit Navns Skyld;j8On(paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du har givet vore Fædre.c7An'den vil du da høre i Himmelen, i den faste Bolig, i hvilken du bor, og forlade og gøre derefter og give enhver efter alle hans Veje, ligesom du kender hans Hjerte; thi du alene kender alle Menneskenes Børns Hjerter;(6Kn&Al Bøn, al ydmyg Begæring, som sker af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Hus,g5In%Naar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pest, naar der vorder Tørke, Brand i Korn, Græshopper, Kornorme, naar hans Fjende ængster ham i hans Stæders Land, naar der kommer alle Haande Plage, alle Haande Sygdom:X4+n$Da vil du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folk Israels Synd, fordi du viser dem den gode Vej, paa hvilken de skulle vandre, og vil give Regn over dit Land, som du har givet dit Folk til Arv.C3n#Naar Himmelen bliver tillukt, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de bede paa dette Sted og bekende dit Navn og omvende sig fra deres Synder, fordi du ydmyger dem:2n"Da vil du høre i Himmelen og forlade dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage i det Land, som du har givet deres Fædre.?1yn!Naar dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, fordi de have syndet imod dig, og de da omvende sig til dig og bekende dit Navn og bede og bønfalde dig om Naade i dette Hus:\03n Da vil du høre i Himmelen og gøre derefter og dømme dine Tjenere, saa at du fordømmer den ugudelige og fører hans Vej over hans Hoved og retfærdiggør den retfærdige og giver ham efter hans Retfærdighed. /nNaar nogen synder imod sin Næste, og man paalægger ham en Ed, som han skal sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Hus:B.nog at du vil høre din Tjeners og dit Folk Israels ydmyge Begæring, som de skulle bede paa dette Sted, og at du vil høre paa det Sted, hvor du bor i Himmelen, og vil høre og forlade.A-}nAt dine Øjne maa være aabnede over dette Hus Nat og Dag, over dette Sted, om hvilket du har sagt: Mit Navn skal være der, til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted;1,]nMen vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt i Dag:+'nThi sandelig, monne Gud skulde bo paa Jorden? Se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget.f*GnOg nu, Israels Gud! lad dog dit Ord staa fast, som du talede til din Tjener David, min Fader.")?nog nu, Herre Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, du har tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Trone, naar ikkun dine Børn bevare deres Vej, at vandre for mit Ansigt, saaledes som du har vandret for mit Ansigt.)(Mndu, som har holdt dinTjener David, min Fader, det, som du har tilsagt ham; du har talt det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som det ses paa denne Dag;Y'-nog han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt af deres ganske Hjerte;m&UnOg Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling og udbredte sine Hænder imod Himmelen,%#nOg jeg har beskikket der et Sted til Arken, hvori Herrens Pagt er, som han gjorde med vore Fædre, der han førte dem ud af Ægyptens Land.R$nOg Herren har opfyldt sit Ord, som han talede; thi jeg er kommen op i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Trone, saaledes som Herren talede, og har bygget Herrens, Israels Guds, Navn et Hus.v#gnDog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, han som udgaar af dine Lænder, han skal bygge mit Navn et Hus."9nMen Herren sagde til David, min Fader: Eftersom det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, saa gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte.[!1nOg det var i min Fader Davids Hjerte, at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Hus.x knFra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel at Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Hus, for at mit Navn skulde være der; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel. nOg han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David min Fader og opfyldte det med sin Haand og sagde:p[nOg Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.Z/n Jeg har bygget dig en Boligs Hus, en fast Bolig, at du skal bo deri i al Evighed.An Da sagde Salomo: Herren sagde, at han vilde bo i Mørket.q]n saa at Præsterne ikke kunde staa at gøre Tjeneste for Skyen; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus.Z/n Og det skete, der Præsterne gik ud af Helligdommen, da fyldte Skyen Herrens Hus,'In De var intet i Arken uden de to Stentavler, som Mose lagde deri ved Horeb, der Herren gjorde Pagt med Israels Børn, der de vare dragne ud fra Ægyptens Land.'InOg man drog Stængerne langt ud, og Stængernes Knapper saas: fra det hellige lige for Koret, men udenfor kunde de ikke ses, og de bleve der indtil denne Dag.winThi Keruberne udbredte Vingerne imod Arkens Sted, og Keruberne dækkede over Arken og oven over dens Stænger.  nOg Præsterne førte Herrens Pagts Ark til dens Sted, til Koret udi Huset, ind i det allerhelligste hen under Kerubernes Vinger.JnOg Kong Salomo og al Israels Menighed, de som vare forsamlede om ham, stode hos ham foran Arken, de ofrede smaat Kvæg og stort Kvæg, som ikke kunde tælles og ikke regnes for Mangfoldigheden."?nOg de førte Herrens Ark op tillige med Forsamlingens Paulun og alle Helligdommens Redskaber, som vare i Paulunet; Præsterne og Leviterne førte dem op.JnOg alle de Ældste af Israel kom, og Præsterne opløftede Arken.r_nOg alle Israels Mænd samledes til Kong Salomo i Ethanim Maaned paa Højtiden, det er den syvende Maaned.` =nDa lod Salomo de Ædste af Israel og alle Stammernes Øverster, Fædr enehusenes Fyrster iblandt Israels Børn forsamle sig til Kong Salomo i Jerusalem, for at føre Herrens Pagts Ark op fra Davids Stad, det er Zion.iMn3Saa blev alt Arbejdet færdigt, som Kong Salomo gjorde til Herrens Hus; og Salomo førte de Ting, som hans Fader David havde helliget, derind, nemlig Sølvet og Guldet og Karrene, og han lagde det i Herrens Huses Skatkammer.Fn2og Bækkenerne og Knivene og Skaalene og Røgelseskaalene og Ildkarrene af fint Guld; og Hængslerne til Dørene i Huset indentil i det allerhelligste og til Husets Døre i Templet af Guld.3n1og de fem Lysestager paa den højre Side og de fem paa den venstre Side lige for Koret, af fint Guld, og Blomsterne og Lamperne og Saksene af Guld, n0Og Salomo lod gøre alle Redskaberne, som hørte til Herrens Hus, nemlig Guldalteret og Bordet, som Skuebrødene vare paa, af Guld,{ qn/Og Salomo lod alle Karrene være uvejede for den saare store Mængdes Skyld; Kobberets Vægt blev ikke undersøgt.` ;n.Paa Jordanens Slette lod Kongen dem støbe, i den faste Jord, imellem Sukot og Zarthan. n-og Gryderne og Ildskufferne og Skaalene. Og alle de Kar, som Hiram gjorde for Kong Salomo til Herrens Hus, vare af poleret Kobber.4 en,og det ene Hav og de tolv Okser under Havet;8mn+og de ti Stole og de ti Kedler oven paa Stolene;"?n*og de fire Hundrede Granatæbler til de to Net; to Rader Granatæbler til ethvert Net for at dække de tvende runde Kroner, som vare oven paa Støtterne;&Gn)De to Støtter og de runde Kroner, som vare paa Hovedet af de to Støtter, og de to Net til at dække de to runde Kroner, som vare paa Hovedet af Støtterne;!n(Hiram gjorde Kedlerne og Ildskufferne og Skaalene, og Hiram blev færdig med alt Arbejdet, som han gjorde for Kong Salomo til Herrens Hus:=un'Og han satte de fem Stole ved Siden af Huset paa den højre Side og fem ved Siden af Huset paa den venstre Side deraf; men Havet satte han paa den højre Side af Huset mod Sydøst. n&Og han gjorde ti Kobberkedler, hver Kedel kunde holde Bath, hver Kedel var fire Alen, der var en Kedel paa hver Stol af de ti Stole.nWn%Saaledes gjorde han de ti Stole, der var een Støbning, eet Maal, een Udgravning for dem alle sammen.'In$Og han lod udgrave paa Fladerne af dens Haandgreb og paa dens Fyldinger. Keruber, Løver og Palmer, hvor der var bart paa enhver, og Løvværk trindt omkring.5en#Og paa Overstykket af Stolen var der i en halv Alens Højde en Runding trindt omkring; og paa Overstykket af Stolen vare dens Haandgreb og dens Fyldinger ud af eet med den.r_n"Og der vare fire Skulderstykker paa hver Stols fire Hjørner; ud fra Stolen gik dens Skulderstykker frem.~)n!Og Hjulene vare gjorte, som Vognhjul gøres; de Stykker, som grebe om Akslerne, og deres Fælger og deres Eger og deres Nav vare alle støbte.'}In Og de fire Hjul vare neden under Fyldingene, og de Stykker, som grebe om Hjulakslerne, vare gjorte faste til Stolen, og hvert Hjuls Højde var halvanden Alen.| nOg Mundingen derpaa inden for Krandsen og opad var en Alen høj, og Mundingen i denne var rund, gjort som et Fodstykke, halvanden Alen vid, og der var ogsaa om dens Munding alle Haande udskaaret Arbejde, og Fyldingerne derpaa vare firkantede, ikke runde.B{nOg hver Stol havde fire Kobberhjul med Kobberaksler, og de fire Ben derpaa havde Skulderstykker; neden under Kedelen vare Skulderstykkerne støbte til; over for hvert var der Løvværk.Sz!nOg paa Fyldingerne, som vare imellem Listerne, var der Løver, Okser og Keruber, og over Listerne var der en fast Fod oventil, og neden for Løverne og Okserne var der Løvværk af nedhængende Arbejde.\y3nOg hver Stol var gjort saaledes: De havde Fyldinger, ja Fyldinger imellem Listerne.x{nHan gjorde ogsaa ti Kobberstole; Længden paa hver Stol var fire Alen og dens Bredde fire Alen og dens Højde tre Alen.w9nOg Tykkelsen derpaa var en Haandbred, og Randen derpaa var gjort som Randen paa et Bæger, ligesom et Lillieblomster; det kunde holde to Tusinde Bath.Yv-nDet stod paa tolv Okser, tre vare vendte mod Norden, og tre vare vendte mod Vesten, og tre vare vendte mod Sønden, og tre vare vendte mod Østen; og oven paa dem stod Havet, og deres Bagdele vare alle indad.Zu/nOg der var Knapper rundt omkring under Randen derpaa, og de gik trindt omkring det, ti paa hver Alen, og de omgave Havet trindt omkring; der var to Rader Knapper, som vare støbte i een Støbning med det selv.KtnOg han gjorde et støbt Hav; det var ti Alen fra den ene Rand til den anden Rand og var rundt trindt omkring, og fem Alen var dets Højde, og en Snor tredive Alen lang gik om det trindt omkring.ksQnOg paa Støtternes Hoveder var der gjort som en Lillie; saa blev Arbejdet med Støtterne fuldendt.4rcnOg han oprejste Støtterne ved Templets Forhal, og han oprejste den højre Støtte og kaldte dens Navn Jakin, og han oprejste den venstre Støtte og kaldte dens Navn Boas.3qanOg Kroner vare paa de to Støtter, ja tæt oven for Bugningen, som var oven over Nettet; og der var to Hundrede Granatæbler i to Rader rundt omkring ved den anden Krone.lpSnOg Kronerne, som vare paa Støtternes Hoveder, vare gjorte som en Lillie, ved Forhallen, fire Alen.:oonOg har gjorde Støtterne; og der var to Rader rundt omkring ved det ene Net til at dække Kronerne, som vare oven over Granatæblerne saaledes gjorde han og paa den anden Krone.+nQnDer var et Net, gjort som en Fletning, og Snore, gjorte som Kæder, om Kronerne, som vare paa Støtternes Hoveder, syv om den ene Krone og syv om den anden Krone.2m_nOg han gjorde to Kroner til at sætte oven paa Støtternes Hoveder, støbte af Kobber; Højden af den ene Krone var fem Alen, og Højden af den anden Krone var fem Alen.lnOg han dannede to Kobberstøtter, atten Alen var Højden af den ene Støtte, og en Traad paa tolv Alen gik omkring den anden Støtte. knHan var en Enkes Søn af Nafhalis Stamme, og hans Fader havde været en Mand fra Tyrus, en Kobbersmed; og han var opfyldt med Visdom og Forstand og Kundskab til at gøre alle Haande Gerning af Kobber, og han kom til Kong Salomo og udførte alt hans Arbejde.?j{n Og Kong Salomo sendte hen og lod hente Hiram fra Tyrus.4icn Men den store Forgaard trindt omkring var af tre Rader hugne Stene og en Rad udhugne Gederbjælker; saaledes var og Herrens Huses inderste Forgaard og Forhallen ved Huset.Jhn Og oventil vare kostbare Stene, hugne Stene efter Maal, og Geder.ogYn Grunden var ogsaa lagt af kostbare Stene, af store Stene, af Stene paa ti Alen og Stene paa otte Alen.3fan Alt dette var af kostbare Stene, hugne Stene efter Maal, savede med Save indadtil og udadtil, og det fra Grunden indtil Lejderne, ogsaa udadtil indtil den store Forgaard.]e5nOg i hans Hus, hvori han boede, var en anden For- gaard inden for Forhallen, den var; gjort efter den samme Vis; han gjorde ogsaa et Hus til Faraos Datter, som Salomo havde taget til Hustru, ligesom denne Forhal.dnHan gjorde ogsaa en Tronhal; hvor han vilde dømme en Retshal, og den var beklædt med Ceder paa Gulvet fra den ene Ende til den anden.&cGnOg han gjorde Søjlehallen, halvtredsindstyve Alen var dens Længde og tredive Alen dens Bredde, og en Forhal foran den med Søjler og Opgangstrin foran den.tbcnOg alle Døre og Dørstolper vare firkantede, af Tømmerværk, og der var Vindue over for Vindue tre Gange.OanOg der var Stokværk i tre Rader, og Vindue over for Vindue tre Gange.{`qnOg det var tækket med Geder oventil over Bjælkerne, som hvilede paa fem og fyrretyve Søjler, femten i hver Rad.O_nOg han byggede Libanons Skovhus, hundrede Alen var dets Længde og halvtredsindstyve Alen dets Bredde og tredive Alen dets Højde, paa fire Rader Gedersøjler og udhugne Cederbjælker paa Søjlerne.R^ !nMen Salomo byggede paa sit eget Hus tretten Aar og fuldendte hele sit Hus..]Wn&Og i det ellevte Aar i Maaneden Bul, som er den ottende Maaned, blev Huset fuldkommet med alle sine Sager og med alt sit Tilbehør; og han byggede paa det i syv Aar.N\n%I det fjerde Aar blev Grundvolden lagt til Herrens Hus, i Siv Maaned.i[Mn$Og han byggede den inderste Forgaard af tre Rader udhugne Stene og en Rad tilhugne Cederstolper. Zn#Og han udskar Keruber og Palmer og udsprungne Blomster og beslog dem med Guld, som var jævnt udbredt over det, som var udgravet.Yn"og to Dørfløje af Fyrretræ, den ene Dør havde to Fløje, som kunde opslaas, og den anden Dør havde to Fløje, som kunde opslaas.~Xwn!Saaledes gjorde han og for Indgangen til det hellige Dørstolper af Olietræ, som udgjorde den Fjerdepart af Væggen.DWn Og paa de to Fløjdøre af Olietræ satte han Snitværk af udskaarne Keruber og Palmer og udsprungne Blomster og beslog dem med Guld, og han udbredte Guld over Keruberne og over Palmerne.VnOg Indgangen til Koret gjorde han med Fløjdøre af Olietræ, Dørkarmen med Dørstolperne udgjorde en Femtepart af Væggen.EUnOg han belagde Gulvet i Huset med Guld, indentil og udentil.T'nOg paa alle Husets Vægge trindt omkring lod han sætte Snitværk af udskaarne Keruber og Palmer og udsprungne Blomster, indentil og udentil.)SOnOg han beslog Keruberne med Guld.lRSnOg han satte Keruberne midt i Huset indentil, og Keruberne udbredte Vingerne, og den enes Vinge rørte ved den ene Væg, og den anden Kerubs Vinge rørte ved den anden Væg; men deres Vinger midt i Huset rørte Vinge ved Vinge.CQnDen ene Kerub var ti Alen høj og ligesaa den anden Kerub.XP+nOg den anden Kerub var ti Alen; de to Keruber havde eet Maal og een Udskæring.O3nOg den ene Kerubs Vinge var fem Alen, og den anden Kerubs Vinge var fem Alen; der var ti Alen fra den ene Vinges Ende og til den anden Vinges Ende.PNnOg han gjorde i Koret to Keruber af Olietræ, ti Alen var deres Højde.MnOg hele Huset beslog han med Guld, indtil han var bleven færdig med hele Huset, og hele Alteret, som var for Koret, beslog han med Guld.vLgnOg Salomo beslog Huset indentil med fint Guld, og han drog Kæder af Guld foran Koret og beslog det med Guld.+KQnOg Korets Længde fortil var tyve Alen, og dets Bredde tyve Alen, og dets Højde tyve Alen, og han beslog det med fint Guld og overklædte et Alter med Gedertræ:\J3nOg han beredte Koret indentil i Huset, at man der skulde sætte Herrens Pagtes Ark.InOg Cedertræet indentil i Huset havde udskaarne Knapper og udsprungne Blomster; det var altsammen Geder, der saas ingen Sten.GH nOg Huset var fyrretyve Alen langt, nemlig det hellige udenfor.4GcnOg han byggede tyve Alen til fra Husets bageste Side af med Cederplanker, fra Gulvet indtil øverst paa Væggene, og han byggede Koret der indenfor til det allerhelligste.CFnOg han byggede Husets Vægge indentil af Gederplanker, fra Gulvet i Huset indtil Loftets Vægge overklædte han det indentil med Træ; han overklædte og Gulvet i Huset med Fyrreplanker.2EanSaa byggede Salomo Huset og fuldendte det.RDn Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og ikke forlade mit Folk Israel.jCOn Hvad angaar dette Hus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gør efter mine Befalinger og holder alle mine Bud ved at vandre efter dem: Saa vil jeg paa dig stadfæste mit Ord, som jeg talede til David, din Fader.1B_n Og Herrens Ord skete til Salomo og sagde:wAin Og han byggede Omgangen ved hele Huset, fem Alen var dens Højde, og den hæftede til Huset med Cederbjælker.q@]n Og han byggede Huset og fuldendte det, og han lagde Tag paa Huset med Bjælker og Brædder af Gedertræ.3?anDøren til det midterste Sidekammer var paa den højre Side af Huset, og man gik igennem Vindeltrapper op paa den midterste Omgang og fra den midterste op paa den tredje.?>ynOg Huset, der det blev bygget, blev det bygget af hele Stene, som bleve tilførte, og hverken Hamre eller Økse, ej heller noget Redskab af Jern blev hørt i Huset, der det byggedes.P=nDen nederste Omgang var fem Alen vid, og den midterste var seks Alen vid, og den tredje var syv Alen vid; thi han gjorde Afsætninger uden omkring Huset, at der skulde intet hæfte ved Husets Vægge.%<EnOg han byggede ved Husets Væg en Omgang trindt omking, ved Væggene af Huset trindt omkring, baade om Templet og Koret, og han gjorde Sidekamre deromkring.;;snOg han gjorde paa Huset Vinduer, med snever Udsigt.~:wnOg Forhallen foran Templets Hus, dens Længde var tyve Alen efter Husets Bredde, ti Alen var dens Bredde foran Huset. 9nOg det Hus, som Kong Salomo byggede Herren, dets Længde var tresindstyve Alen og dets Bredde tyve, og dets Højde var tredive Alen.}8 wnOg det skete i det fire Hundrede og firsindstyvende Aar, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, i det fjerde Aar i Maaneden Siv, det er den anden Maaned, efter at Salomo var bleven Konge over Israel, at han byggede Herren Huset.7nOg Salomos Bygningsmænd og Hirams Bygningsmænd og Gibliterne tilhuggede og beredte Træerne og Stenene til at bygge Huset.w6inOg Kongen bød det, og de bragte store Stene, kostbare Stene, hugne Stene til at lægge Grundvolden til Huset.51nforuden Salomos øverste Befalingsmænd, som var over Arbejdet, nemlig tre Tusinde og tre Hundrede, som regerede over Folket, som gjorde Arbejdet.m4UnOg Salomo havde halvfjerdsindstyve Tusinde Lastdragere og firsindstyve Tusinde Tømrere paa Bjerget,83knOg han sendte dem til Libanon, ti Tusinde hver Maaned, saa de skiftede; en Maaned vare de paa Libanon, og to Maaneder var hver i sit Hus, og Adoniram var over Pligtarbejderne.k2Qn Og Kong Salomo udtog Pligtarbejdere af hele Israel, og Pligtarbejderne vare tredive Tusinde Mænd. 1n Herren gav Salomo Visdom, som han havde tilsagt ham; og der var Fred imellem Hiram og imellem Salomo, og de gjorde begge en Pagt.0n Og Salomo gav Hiram tyve Tusinde Kor Hvede til Spise for hans Hus og tyve Kor stødt Olivenolie; saa gav Salomo Hirarm fra Aar til Aar.P/n Saa gav Hiram Salomo Gedertræer og Fyrretræer, alt efter hans Villie..+n Mine Tjenere skulle føre dem ned fra Libanon til Havet, og jeg vil lade dem lægge i Flaader paa Havet og bringe dem til det Sted, som du sender mig Bud om, og jeg vil lade dem skille ad der, og du skal lade dem hente; men du skal gøre min Villie, at give mit Hus Kost.!-=nOg Hiram sendte hen til Salomo og lod sige: Jeg har hørt det, som du sendte til mig om; jeg vil gøre al din Villie med Gedertræer og med Fyrretræer:.,WnOg det skete, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren i Dag, som har givet David en viis Søn over dette talrige Folk!+ nSaa befal nu, at man hugger mig Cedertræ fra Libanon, og mine Tjenere skulle være med dine Tjenere, og jeg vil give dig Løn til dine Tjenere efter alt det, som du siger; thi du ved, at her er ingen hos os, som forstaar at hugge Træer, som Zidonierne.K*nOg se, jeg tænker at bygge Herrens, min Guds, Navn et Hus, som Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg skal sætte i dit Sted paa din Trone, han skal bygge mit Navn Huset.v)gnMen nu har Herren min Gud skaffet mig Rolighed trindt omkring, her er ingen Modstander og intet ondt hændet.<(snDu ved, at min Fader David ikke kunde bygge Herrens, sin Guds, Navn et Hus for Krigens Skyld, med hvilken de havde omspændt ham, indtil Herren gav dem under hans Fødders Saaler.3'cnDerfor sendte Salomo til Hiram og lod sige:3& cnOg Hiram, Kongen af Tyrus, sendte sine Tjenere til Salomo, da han havde hørt, at de havde salvet ham til Konge i hans Faders Sted, thi Hiram havde elsket David alle Daagez%on"Og man kom fra alle Folk for at høre Salomos Visdom, fra alle Konger paa Jorden, som havde hørt om hans Visdom.7$in!Og han talede om Træerne fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isopen, som vokser ud af Væggen; og han talede om Dyrene og om Fuglene og om krybende Dyr og om Fiskene.R#n Og han fremsatte tre Tusinde Ordsprog, og hans Sange vare Tusinde og fem.."WnOg han var visere end alle Mennesker, end Esrahiteren Ethan, og Heman og Kalkol og Darda, Mahols Sønner, og hans Navn var berømt hos alle Hedninger trindt omkring.f!GnOg Salomos Visdom var større en alle Østerlændernes Visdom og end alle Ægypternes Visdom.r _nGud gav Salomo Visdom og saare megen Indsigt og en omfattende Forstand, som Sand, der er ved Havets Bred. nOg Byg og Straa til Kørehestene og til Ridehestene førte de hen til det Sted, hvor det skulde være, hver efter Anvisningen.5nOg disse Befalingsmænd forsynede Kong Salomo og hver den, som nærmede sig til Kong Salomos Bord, hver i sin Maaned; de lode ikke fattes paa noget.`;nOg Salomo havde og fyrretyve Tusinde Stalde til sine Vognheste og tolv Tusinde Ryttere.  nOg Juda og Israel boede tryggelig, hver under sit Vintræ og under sit Figentræ, fra Dan og indtil Beersaba, alle Salomos Dage. `V~~}}@||b{{zyyoxxBwvv)umttssrr2qq,pzoowo nzmm1lkk5jJiihh!g|gfee#ddccbba3``_J^^4]\\a[[ZXYYLXWVVrUU=TSSRpRQQ,PP OfONGMLL>K%JqIIHGFFEEDCCtBBAA8@G??>>>y=N)n Men han forlod de ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de unge, som vare opvoksede med ham, dem som stode for hans Ansigt.5=en Og de sagde til ham saaledes: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste i Dag, og tjene dem og svare dem vel og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.8<kn Og Kong Roboam raadførte sig med de ældste, som havde staaet for hans Fader Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?`;;n Og han sagde til dem: Gaar hen endnu i tre Dage, og kommer igen til mig; og Folket gik.!:=n Din Fader gjorde vort Aag haardt; men gør du os nu din Faders haarde Tjeneste og hans svare Aag, som han lagde paa os, lettere, saa ville vi tjene dig.s9an og de sendte hen og kaldte ham - saa kom Jeroboam og al Israels Menighed, og de talte med Roboam og sagde:'8In Og det skete, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det - han var endnu i Ægypten, hvorhen han var flygtet fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten,`7 =n Og Roboam drog til Sikem; thi al Israel var kommen til Sikem for at gøre ham til Konge.6}n +Og Salomo laa med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Roboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.Y5-n *Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar. 4n )Men det øvrige af Salomos Handeler, og alt, hvad han har gjort, og hans Visdom, ere de Ting ikke skrevne i Salomos Krønikers Bog?.3Wn (Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten, til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten, indtil Salomo døde.P2n 'Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.41cn &Og det skal ske, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veje og gør det, som er ret for mine øjne, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David, min Tjener, gjorde: Da vil jeg være med dig og bygge et bestandigt Hus, saaledes som jeg byggede David, og give dig Israel.w0in %Og dig vil jeg antage, at du skal regere over alt det, din Sjæl begærer, og du skal være Konge over Israel.7/in $Og jeg vil give hans Søn en Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.Q.n #Men jeg vil tage Riget ud af hans Søns Haand og give dig de ti Stammer.T-#n "Dog vil jeg ikke tage noget af Riget ud af han's Haand; men jeg vil lade ham blive en Fyrste i alle hans Livs Dage, for Davids min Tjeners Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.,+n !fordi de have forladt mig og nedbøjet sig for Astoreth, Zidoniernes Gud, for Kamos, Moabiternes Gud, og for Milkom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veje til at gøre, hvad ret var for mine Øjne, og mine Skikke og mine Forskrifter som David hans Fader.+n Men han skal have den ene Stamme for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer;"*?n Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: Se, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer.c)An Og Ahia tog fat i det nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.;(qn Og det skete paa samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Siloniteren Ahia, Profeten, traf ham paa Vejen og han var iført et nyt Klædebon, og de to vare alene paa Marken./'Yn Og Manden Jeroboam var et dygtigt Menneske, og der Salomo saa den unge Karl, at han udrettede Gerningen vel, da beskikkede han ham over alt Josefs Hus's Arbejde.&!n Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Haand imod Kongen: Salomo byggede Millo og tillukkede det aabne Sted paa Davids sin Faders Stad.%-n Og Jeroboam, Nebats Søn, en, Efratiter fra Zareda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enke, Salomos Tjener, han opløftede ogsaa Haand imod Kongen.$+n Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og det var foruden det onde, som Hadad gjorde; og han hadede Israel og blev Konge over Syrien.#'n og samlede Mænd til sig og blev Høvedsmand for en Trop, der David slog dem; og de droge til Damaskus og boede i den og regerede i Damaskus.w"in Gud opvakte ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba,!+n Farao sagde til ham: Men hvad fattes dig hos mig? og se, du søger at drage til dit Land; og han sagde: Mig fattes intet, men lad mig dog fare.5 en Der Hadad hørte i Ægypten, at David laa med sine Fædre; og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Farao: Lad mig fare, at jeg kan drage til mit Land.#An Og Takfenes's Søster fødte ham Genubath, hans Søn, og Takfenes afvante ham udi Faraos Hus, og Genubath var i Faraos Hus midt iblandt Faraos Børn.n Og Hadad fandt stor Naade for Faraos Øjne; og han gav ham til Hustru sin Hustrus Søster, Dronning Takfenes's Søster.Nn Og de droge op fra Midian og kom til Paran, og de toge Mænd med sib fra Paran og kom til Ægypten til Farao, Kongen i Ægypten, og han gav ham et Hus og tilsagde ham Underholdning og gav ham Land.n Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten, og Hadad var en liden Dreng.fGn Thi Joab og al Israel bleve der seks Maaneder, indtil han havde udryddet alt Mandkøn i Edom.n Thi det skete, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de ihjelslagne, da slog han alt Mandkøn i Edom.iMn Og Herren opvakte Salomo en Modstander, nemlig Edomiteren Hadad, han var af Kongens Sæd i Edom.&Gn Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige fra dig; een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners Skyld, og for Jerusalems Skyld, som jeg har udvalgt.tcn Dog vil jeg ikke gøre det i dine Dage, for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.En Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi saadant er hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Tjener det.#n og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder, og han holdt ikke det, som Herren havde befalet. n Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøjede sig fra Herren, Israels Gud, som havde aabenbaret sig for ham to Gange,gIn Og saa gjorde han for alle sine fremmede Kvinder, som gave Røgelse og ofrede til deres Guder.!=n Da byggede Salomo en Høj til Kamos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molek, Ammons Børns Vederstyggelighed.{n Og Salomo gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og vandrede ikke fuldkommelig efter Herren som David, hans Fader.nWn Thi Salomo vandrede efter Astoreth, Zidoniernes Gud, og efter Milkom, Ammoniternes Vederstyggelighed.9mn Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans Hjerte var ikke helt med Herren hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte.tcn Og hans Hustruer vare syv Hundrede Fruer og tre Hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøjede hans Hjerte.g In af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaar ikke ind til dem og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visselig bøje eders Hjerter efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kærlighed.  n Og Kong Salomo elskede mange fremmede Kvinder foruden Faraos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,e En Og der kom op og udførtes en Vogn af Ægypten for seks Hundrede Sekel Sølv og en Hest for Hundrede og halvtredsindstyve; og saaledes førte de dem ud til alle Hethiternes Konger og til Kongerne i Syrien ved egen Haand. }n Og Udførselen af Heste skete for Salomo fra Ægypten; og en Skare af Kongens Købmænd hentede en Skare for rede Penge. n Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stenene og gjorde Gedertræerne som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet, i Mangfoldighed.5en Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, saa at han havde Tusinde og fire Hundrede Vogne og tolv Tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.n Og de førte hver sin Skænk, Sølvkar og Guldkar og Klæder og Rustning og vellugtende Urter, Heste og Muler, hvilket skete aarligt.hKn Og fra alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Visdom, som Gud havde givet i hans Hjerte:Y-n Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden ved Rigdom og ved Visdom.#An fordi Kongen havde Tharsisskibe paa Havet med Hirams Skibe, een Gang i tre Aar kom Tharsisskibene, som bragte Guld og Sølv, Elfenben og Aber og Paafugle..Wn Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Kar i Libanons Skovhus vare af fint Guld; der var intet Kar af Sølv, det agtedes ikke for noget i Salomos Dage;fGn Og der stod tolv Løver paa de seks Trin paa begge Sider; saadant er ikke gjort i noget Rige.-n Tronen havde seks Trin, og Hovedet paa Tronen var rundt bagtil, og der var Arme paa begge Sider til Sædets Sted, og to Løver stode ved Armene.U%n Og Kongen lod gøre en stor Trone af Elfenben og beslog den med lutret Guld.  n og tre Hundrede smaa Skjolde af drevet Guld; tre Pund Guld lod han gaa paa hvert Skjold; og Kongen lagde dem i Libanons Skovhus.|~sn Og Kong Salomo lod gøre to Hundrede Skjolde af drevet Guld; seks Hundrede Sekel Guld lod han gaa paa hvert Skjold;}n foruden det, som indkom fra Toldbetjentene og Kræmmernes Købmandskab og fra alle Kongene i Arabien og Fyrsterne i Landet.u|en Og Vægten paa det Guld, som kom til Salomo paa et Aar, var seks Hundrede seks og tresindstyve Centner Guld,S{!n Og Kong Salomo gav Dronningen af, Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte om og drog til sit Land, hun og hendes Tjenere.8zkn Og Kongen lod gøre Piller i Herrens Hus og i Kongens Hus af Hebentræ og Harper og Salter til Sangerne; saadant Hebentræ kom ikke og blev ikke ydermere set indtil denne Dag.xykn Dertilmed havde Hirams Skibe, som bragte Guld fra Ofir, ført saare meget Hebentræ og kostbare Stene fra Ofir.Yx-n Og hun gav Kongen Hun drede og tyve Centner Guld og saare mange, vellugtende Urter og kostbare Stene, der kom ikke ydermere saadanne Urter i Mangfoldighed som disse, hvilke Dronningen af Seba gav Kong Salomo.=wun Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til at sætte dig paa Israels Trone; fordi Herren elsker Israel evindeligt, derfor satte han dig til Konge at gøre Ret og Retfærdighed.wvin Salige ere dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staa for dit Ansigt, og som høre din Visdom./uYn Og jeg troede ikke Ordene, førend jeg kom, og mine Øjne saa det, og se, ikke Halvdelen er mig forkyndt; du har mere Visdom og godt end efter Rygtet, som jeg hørte.pt[n Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg har hørt i mit Land om dine Sager og om din Visdom.Ws)n og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder og hans Mundskænke og hans Opgang, ad hvilken han gik op til Herrens Hus: Da var hun ude af sig selv.Tr#n Da Dronningen af Seba saa al Salomos Visdom og Huset, som han havde bygget,tqcn Og Salomo udtydede hende alle hendes Ord; der var ikke et Ord skjult for Kongen, som han ej udtydede hende.Sp!n Og hun kom, til Jerusalem med en saare stor Skare, med Kameler, som bare vellugtende Urter og saare meget Guld og kostbare Stene; og hun kom til Salomo og talte med ham alt det, som var i hendes Hjerte.lo Un Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte i Herrens Navn og kom for at prøve ham med mørke Taler.lnSn de kom til Ofir og hentede derfra fire Hundrede og tyve Centner Guld og førte det til Kong Salomo.gmIn Og Hiram sendte sine Tjenere paa de Skibe, Skibsmænd, forfarne til Søs, med Salomos Tjenere.mlUn Og Kong Salomo lod gøre Skibe i Eziongeber, som er ved Eloth, ved det røde Havs Bred, i Edoms Land>kwn Og Salomo ofrede tre Gange om Aaret Brændofre og Takofre paa det Alter, som han byggede Herren, og gjorde Røgelse paa det, som var for Herrens Ansigt, og han havde fuldendt Huset.wjin Der Faraos Datter drog op fra Davids Stad ind i sit Hus, som han havde bygget til hende, da byggede han Millo.&iGn Disse vare de øverste Befalingsmænd, som vare over Salomos Arbejder, fem Hundrede og halvtredsindstyve, de som regerede over det Folk, som gjorde Arbejdet. ~e}}} ||8{ozzOyyPx;wwvuuHttshrrBqpp2oon~mmDlkkjjpiiEhgfffAeeYdddScc ba``(__?^]]W\\[[+ZZYYZXWWEVVFUTTSRR^QQQPOOcNMLL@KJIIH`GG@FFREgEDC{BBAAs@@&?V>>D=<mwn Og de ældste Mænd og ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde ladet sige til dem, ligesom der var skrevet i Brevene, som hun havde sendt til dem.+lQn Og sætter to Mænd Belials Børn, tværs overfor ham, som skulle vidne imod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen og fører ham ud og stener ham, at han dør.kkQn Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste, og sætter Naboth øverst iblandt Folket!0j[nOg hun skrev Breve i Akabs Navn og forseglede dem med hans Signet, og hun sendte Brev til de ældste og til de ypperste, som vare i hans Stad, og som boede ved Naboth.KinDa sagde Jesabel, hans Hustru, til ham: Du, jo, du skulde nu have Kongemagt over Israel! staa op, æd Brød og lad dit Hjerte være vel til Mode, jeg vil give dig Jisreeliteren Naboths Vingaard.yhmnOg han sagde til hende: Fordi jeg talte til Jisreeliteren Naboth og sagde til ham: Giv mig din Vingaard for Penge, eller om du har Lyst dertil, da vil jeg give dig en anden Vingaard for den, og han sagde: Jeg vil ikke give dig min Vingaard.g%nDa kom Jesabel, hans Hustru, til ham, og hun sagde til ham: Hvad er det for noget, at din Aand er saa ilde tilfreds, at du ikke æder Brød?ufenDa kom Akab ilde tilfreds og vred til sit Hus for det Ords Skyld, som Jisreeliteren Naboth havde talt til ham og sagt: Jeg vil ikke give dig mine Fædres Arv; og han lagde sig paa sin Seng og vendte sit Ansigt omkring og aad ikke Brød.pe[nOg Naboth sagde til Akab: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde give dig mine Fædres Arv.d9nOg Akab talede til Naboth og sagde: Giv mig din Vingaard, at den maa være mig til en Urtehave, efterdi den er nær ved mit Hus, og jeg vil give dig en Vingaard for den, som er bedre end denne; eller om dig godt synes, vil jeg give dig Penge for den, saa meget som den er værd. c nOg det skete efter disse Handeler, at Jisreeliteren Naboth havde en Vingaard, som var i Jisreel ved Akabs Palads, Kongens i Samaria.[b1n+Saa drog Israels Konge til sit Hus, ilde tilfreds og vred; og han kom til Samaria.Can*Og han sagde til ham: Saa sagde Herren: Fordi du slap den Mand, som jeg har sat i Band, af din Haand, da skal din Sjæl være i Stedet for hans Sjæl, og dit Folk i Stedet for hans Folk.y`mn)Da skyndte han sig og tog Klædet bort fra sine Øjne, og Israels Konge kendte ham, at han var en af Profeterne.#_An(Og det skete, der din Tjener havde at gøre her og der, da var han ikke mere der; og Israels Konge sagde til ham: Saa er din Dom, du har selv fældet den.1^]n'Og det skete, da Kongen drog forbi, at han raabte til Kongen og sagde: Din Tjener var dragen ud midt i Krigen, og se, en Mand veg af Vejen og førte en Mand til mig og sagde: Forvar denne Mand; dersom han savnes, da skal dit Liv være i Stedet for hans Liv, eller du skal betale et Centner Sølv.l]Sn&Da gik Profeten og stod for Kongen paa Vejen og gjorde sig ukendelig med et Klæde over sine Øjne.g\In%Og han traf en anden Mand og sagde: Kære, slaa mig; og Manden slog ham haardt og saarede ham.-[Un$Da sagde han til ham: Fordi du ikke adlød Herrens Røst, se, da skal en Løve slaa dig, naar du gaar fra mig; og han gik fra ham, og en Løve traf ham og slog ham.Z n#Og en Mand af Profeternes Børn sagde til sin Næste ved Herrens Ord: Kære, slaa mig; men Manden vægrede sig ved at slaa ham.Y+n"Og Benhadad sagde til ham: Jeg vil give dig igen de Stæder, som min Fader tog fra din Fader, og du maa anlægge dig Gader i Damaskus, ligesom min Fader anlagde i Samaria; og jeg, sagde Akab, vil med den Pagt lade dig fare. Saa gjorde han en Pagt med ham og lod ham fare.X{n!Og Mændene udlagde sig det til det gode og skyndte sig med at faa ham til at sige, om det var hans Alvor, og de sagde: Benhadad er din Broder; og han sagde: Gaar ind, henter ham hid; da gik Benhadad ud til ham, og han lod ham stige op paa Vognen.TW#n Og de bandt Sække om deres Lænder og Reb om deres Hoveder, og de kom til Israels Konge og sagde: Benhadad, din Tjener siger: Kære, lad min Sjæl leve; og han sagde: Lever han endnu? han er min Broder.jVOnDa sagde hans Tjenere til ham: Kære, se, vi have hørt, at Israels Konger ere naadige Konger; kære, lader os lægge Sække om vore Lænder og Reb om vore Hoveder og gaa ud til Israels Konge, maaske han lader din Sjæl leve.HU nOg de, som bleve tilovers, flyede til Afek ind i Staden, og Muren faldt paa syv og tyve Tusinde Mænd, som vare blevne tilovers; og Benadad flyede og kom i Staden, fra et Kammer til et andet.0T[nOg disse lejrede sig over for dem syv Dage, og det skete paa den syvende Dag, da begyndte Slaget, og Israels Børn sloge Syrerne, hundrede Tusinde Fodfolk paa een Dag.SnOg der kom en Guds Mand frem og talte til Israels Konge og sagde: Saa sagde Herren: Fordi Syrerne have sagt: Herren er Bjergenes Gud og ikke Dalenes Gud, derfor har jeg givet hele denne store Hob i din Haand, for at I skulle fornemme, at jeg er Herren.)RMnOg Israels Børn bleve talte og forsynede, og de droge imod dem; og Israels Børn lejrede sig imod dem som to smaa Gedehjorde; men Syrerne havde opfyldt Landet.qQ]nOg det skete, der Aaret var omme, da talte Benhadad Syrerne og drog op til Afek, til Krigen imod Israel. PnOg tæl dig en Hær, som denne Hær var, som er falden for dig, og Heste som de Heste og Vogne som de Vogne, og lader os stride imod dem paa det jævne Land; hvad gælder det, om vi ikke skulle blive stærkere end de? og han adlød deres Røst og gjorde saa.hOKnOg gør denne Gerning: Tag Kongerne bort, hver fra sin Plads, og sæt Statholdere i deres Sted!cNAnOg Kongen af Syriens Tjenere sagde til ham: Deres Guder ere Bjergenes Guder, derfor ere de stærkere end vi; men lader os stride imod dem paa det jævne Land; hvad gælder det, om vi ikke skulle blive stærkere end de?7MinDa gik Profeten frem til Israel Konge og sagde til ham: Gak, for stærk dig, og vid og se, hvad du skal gøre; thi naar Aaret er omme, vil Kongen af Syrien drage op imod dig.[L1nOg Israels Konge drog ud og slog Heste og Vogne og slog Syrerne med et stort Slag.KnDa sloge de hver sin Mand, og Syrerne flyede, og Israel forfulgte dem; og Benhadad, Kongen af Syrien, undkom paa en Hest med Rytterne.bJ?nDa de vare uddragne af Staden, nemlig Landshøvdingenes Drenge og Hæren, som fulgte dem:I-nOg han sagde: Dersom de ere uddragne for Freds Skyld, saa griber dem levende, og dersom de ere uddragne for Krigs Skyld, saa griber dem levende!H)nOg Landshø vdingenes Drenge droge først ud; og Benhadad sendte nogle hen, og de gave ham til Kende og sagde: Der dragerMænd ud fra Samaria.GnOg de droge ud om Middagen; og Benhadad drak og var drukken i Teltene, han og Kongerne, nemlig de to og tredive Konger, som hjalp ham.F7nSaa talte han Landshøvdingenes Drenge, og de vare to Hundrede og to og tredive; og efter dem talte han hele Folket, alle Israels Børn, syv Tusinde.E-nOg Akab sagde: Ved hvem og han sagde: Saa siger Herren: Ved Landshøvdingenes Drenge; og han sagde: Hvem skal begynde Striden? og han sagde: Du.GD n Og se, en Profet gik frem til Akab, Israels Konge, og sagde: Saa sagde Herren: Har du set hele denne store Hob? se, jeg vil give den i Dag i din Haand, at du skal fornemme, at jeg er Herren.#CAn Og det skete, der han hørte dette Ord, medens han drak, han og Kongerne i Teltene, da sagde han til sine Tjenere: Sætter an; og de satte an imod Staden.yBmn Da svarede Israels Konge og sagde: Siger: Den, som ombinder Bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det.\A3n Da sendte Benhadad til ham og lod sige: Guderne gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om Støvet af Samaria skal blive nok til, at alt Folket, som er i Følge med mig, skal kunne føre hver en Haandfuld der fra.O@n Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gøre, men denne Gerning kan jeg ikke gøre, og Budene gik og bragte ham Svar igen.^?7nDa sagde alle de ældste og alt Folket til ham: Du skal ikke adlyde og ikke samtykke.u>enDa kaldte Israels Konge ad alle Landets ældste og sagde: Kære, mærker og ser, at denne søger det, som ondt er; thi han sendte til mig om mine Hustruer og om mine Børn og om mit Sølv og om mit Guld, og jeg har ikke nægtet ham det.m=UnSaa vil jeg sende mine Tjenere til dig i Morgen paa denne Tid, og de skulle ransage i dit Hus og i dine Tjeneres Huse, og det skal ske, alt det, som er lysteligt for dine Øjne, skulle de lægge i deres Hænder og tage det bort..<WnDerefter kom Budene igen og sagde: saa siger Benhadad: efterdi jeg sendte til dig og lod sige: du skal give mig dit Sølv og dit Guld og dine hustruer og dine Børn:!;=nOg Israels Konge svarede og sagde: Efter dine Ord skal det være, min Herre Konge! jeg er din og alt det, jeg har. Derefter kom Budene igen og sagde: Saa siger Benhadad: Efterdi jeg sendte til dig og lod sige: Du skal give mig dit Sølv og dit Guld og dine Hustruer og dine Børn::nOg han lod ham sige: Saa siger Benhadad: Dit Sølv og dit Guld, det er mit, og dine smukke Hustruer og Børn, de ere mine.>9ynOg han sendte Bud til Akab, Israels Konge, til Staden.*8 QnBenhadad, Kongen i Syrien samlede hele sin Hær, og der var to og tredive Konger med ham og Heste og Vogne; og han drog op og belejrede Samaria og stred imod den.A7}nSaa gik han fra ham igen, og han tog et Spand Øksne og ofrede dem og kogte deres Kød ved Tøjet paa Øksnene, og gav Folket, og de aade; og han stod op og fulgte Elias og tjente ham.C6nOg han forlod Øksnene og løb efter Elias og sagde: Kære, lad mig kysse min Fader og min Moder, saa vil jeg følge dig! og han sagde til ham: Gak, kom igen, thi hvad har jeg gjort dig?>5wnSaa gik han derfra og fandt Elisa, Safats Søn, der pløjede med tolv Spand Øksne foran sig, og han selv var med det tolvte; og Elias gik over til ham og kastede sin Kappe paa ham.4/nOg jeg har ladet syv Tusinde blive tilovers i Israel, nemlig alle Knæ, som ikke have bøjet sig for Baal, og hver Mund, som ikke har kysset ham.33nOg det skal ske, at hvo som undkommer fra Hasaels Sværd, den skal Jehu ihjelslaa, og hvo som undkommer fra Jehus Sværd, den skal Elisa ihjelslaa.2nog du skal salve Jehu, Nimsis Søn, til Konge over Israel og salve Elisa, Safats Søn fra Abel-Mehola, til Profet i dit Sted1%nOg Herren sagde til ham: Gak, vend tilbage ad din Vej igennem Ørken til Damaskus, og du skal gaa ind og salve Hasael til Konge over Syrien;0nOg han sagde: Jeg har været nidkær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt, nedbrudt dine Altre og ihjelslaget dine Profeter med Sværd, og jeg alene er bleven tilovers, og de søge efter mit Liv for at tage det fra mig.H/ n Og det skete, der Elias hørte det da tilhyllede han sit Ansig med sin Kappe og gik ud og stod i Døren paa Hulen, og se, da kom der en Røst til ham og sagde: Hvad har du her at gøre, Eliasq.]n Og efter Jordskælvet kom en Ild: Herren var ikke i Ilden; men efter Ilden kom der en stille, sagte Lyd.+-Qn Og han sagde: Gak ud, og du skal staa ved Bjerget for Herrens Ansigt; og se, Herren gik forbi, og et stort og stærkt Vejr, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt: Herren var ikke i Vejret; og der kom et Jordskælv efter Vejret: Herren var ikke i Jordskælvet. ,n Og han sagde: Jeg har været nidkær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt, de have nedbrudt dine Altre og slaget dine Profeter ihjel med Sværd; og jeg alene er bleven tilovers, og de søge efter mit Liv for at tage det fra mig.+n Og der gik han ind i en Hule og blev der om Natten; og se, Herrens Ord kom til ham og sagde til ham: Hvad har du her at gøre, Elias? *nOg han stod op og aad og drak, og han gik ved den samme Mads Kraft i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter indtil Guds Bjerg Horeb.v)gnOg Herrens Engel kom anden Gang igen og rørte ved ham og sagde: Staa op, æd; thi Vejen er for lang for dig.(nOg han saa til, og se, ved hans Hovedgærde var en Kage, bagt paa Gløder, og en Krukke med Vand; saa aad og drak han og lagde sig igen.'nSaa lagde han sig og sov under et Enebærtræ; og se, der var en Engel, som rørte ved ham og sagde til ham: Staa op, æd!K&nOg han gik selv i Ørken en Dags Rejse og kom og satte sig under et Enebærtræ; og han ønskede sig Døden og sagde: Det er nok, tag nu min Sjæl, Herre ! thi jeg er ikke bedre end mine Fædre.%nDer han saa det, da stod han op og gik bort for at redde sit Liv og kom til Beersaba, som tilhører Juda; og han lod sin Dreng blive der.M$nDa sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om jeg ikke i Morgen paa denne Tid gør imod din Sjæl, ligesom der er gjort imod en af disses Sjæle.# nOg Akab fortalte Jesabel om alt det, som Elias havde gjort, og om alle dem, han havde ihjelslaget med Sværdet, nemlig alle Profeterne.w"in.Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem foran Akab, lige til Jisreel.!#n-Og det skete i en Haandevending, da blev Himmelen sort af Skyer og Vejr, og der kom en stor Regn; men Akab for af Sted og drog til Jisreel.L n,Og det skete den syvenele Gang, at han sagde: Se, en liden Sky stiger op fra Havet, som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, sig til Akab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.-Un+Og han sagde til sin Dreng: Kære, gak op, se ud ad Vejen til Havet; og han gik op og saa til og sagde: Der er ikke noget; og han sagde: Gak igen derhen, syv Gange.+n*Og Akab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Karmels Top og bøjede sig imod Jorden og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ.^7n)Og Elias sagde til Akab: Drag op, æd og drik; thi der høres en Susen af megen Regn.(Kn(Da sagde Elias til dem: Griber Baals Profeter, at ingen Mand undkommer af dem; og de grebe dem, og, Elias førte dem ned til Kisons Bæk og nedhuggede dem der.nWn'Og alt Folket saa det og faldt ned paa deres Ansigt og sagde: Herren, han er Gud! Herren, han er Gud!n&Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veddet og Stenene og Støvet og slikkede Vandet op, som var i Graven. n%Bønhør mig, Herre ! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerter tilbage.n$Og det skete, ved den Tid man ofrer Madofferet, da traadte Profeten Elias frem og sagde: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gerninger efter dit Ord.T#n#Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han fyldte ogsaa Graven med Vand.gIn"Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand og øser det paa Brændofferet og paa Veddet; og han sagde: Gører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gører det tredje Gang, og de gjorde det tredje Gang.Z/n!Og han lagde Veddet til Rette og huggede Oksen i Stykker og lagde den paa Veddet. n Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde, en Grav, saa rummelig som til to Maaders Udsæd, omkring Alteret. nOg Elias tog tolv Stene, efter Jakobs Børns Stammers Tal, hans, til hvem Herrens Ord var sket, sigende: Dit Navn skal være Israel. nDa sagde Elias til alt Folket: Kommer hid til mig! og alt Folket, kom frem til ham, og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.5enOg det skete, der Middagen var gaaet forbi, at de profeterede, indtil man skulde ofre Mado fferet; og der var ingen Røst og igen, som svarede, og ingen, som agtede derpaa.}unOg de raabte med høj Røst og saarede sig, efter deres Vis med Knive og med Syle, indtil Blodet flød ned over dem.eEnOg det skete om Middagen, da spottede Elias dem og sagde: Raaber med høj Røst, thi han er jo en Gud; thi han er vel falden i Tanker, eller er gaaet til Side. eller er paa Rejse - maaske sover han - at han kan opvaagne.nOg de toge Oksen, som han gav dem, og lavede den til og kaldte paa Baals Navn, fra Morgenen og indtil Middagen, og sagde: O Baal! bønhør os! Men der var ingen Røst og ej heller nogen, som svarede; og de gik haltende om Alteret, som man havde opført.0 [nOg Elias sagde til Baals Profeter: Udvælger eder den ene Okse og laver den først til, thi I ere de mange, og kalder paa eders Guds Navn, men lægger ikke Ild dertil.8 knSaa kalder paa eders Guds Navn, og jeg vil kalde paa Herrens Navn, og det skal ske: Den Gud, som svarer ved Ilden, han er Gud; og alt Folket svarede og sagde: Det Ord er godt.s anSaa lader dem give os to Okser, og de maa udvælge sig den ene Okse og hugge den i Stykker og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ild dertil, saa vil jeg lave den anden Okse til og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ild dertil. nDa sagde Elias til Folket: Jeg er ene tilbage som Herrens Profet; men Baals Profeter ere fire Hundrede og halvtredsindstyve Mænd.] 5nDa gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvor længe ville I halte til begge Sider? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, saa vandrer efter ham! Men Folket svarede ham ikke et Ord.`;nSaa sendte Akab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Profeterne til Karmels Bjerg.FnMen nu sende du Bud og samle al Israel til mig til Karmels Bjerg, samt de fire Hundrede og halvtredsindstyve Baals Profeter og de fire Hundrede Astartes Profeter, som æde af Jesabels Bord. nDa sagde han: Ikke jeg har forstyrret Israel, men du og din Faders Hus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalerne.dCnOg det skete, der Akab saa Elias, da sagde Akab til ham: Er det dig, som forstyrrer Israel?Y-nDa gik Obadias Akab i Møde og gav ham det til Kende, og Akab gik Elias i Møde.ymnOg Elias sagde: Saa vist som Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, i Dag vil jeg lade mig se for ham.Y-nOg du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her! og han vil slaa mig ihjel.n Er det ikke givet min Herre til Kende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Profeter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Profeter, her halvtredsindstyve og der halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?nWn Og det maatte ske, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg ved ikke hvorhen, og jeg kom at give Akab det til Kende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter dog Herren fra sin Ungdom af=wn Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her!m~Un Saavist som Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, for at lede efter dig, og de sagde: Han er ikke her; og han tog en Ed af det Rige og det Folk, at man ikke havde fundet dig.`};n Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Akabs Hænder, at han skal dræbe mig?\|3nHan sagde til ham: Det er mig; gak, sig til din Herre: Se, Elias er her! han sagde:{3nMen det skete, der Obadias var paa Vejen, se, da mødte Elias ham, og han kendte ham og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre Elias?znOg de delte Landet imellem sig for at drage igennem det; Akab drog alene paa en Vej, og Obadias drog alene paa en anden Vej.Gy nog Akab havde sagt til Obadias: Drag igennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække, maaske vi kunne finde Græs og beholde Hestene og Mulerne i Live, at ikke Kvæget omkommer for os.=xunthi det skete, der Jesabel udryddede Herrens Profeter, at Obadias tog hundrede Profeter og skjulte dem, halvtredsinds tyve Mænd i hver Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand);`w;nOg Akab havde kaldet ad Obadias, som var Hovmester; (men Obadias frygtede Herren saare;OvnElias gik for at lade sig se for Akab. Og Hungeren var svar i Samaria."u AnOg det skete mange Dage derefter, at Herrens Ord skete til Elias i det tredje Aar og sagde: Gak, lad dig se for Akab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.stanKvinden sagde til Elias: Nu ved jeg dette, at du er en Guds Mand, og at Herrens Ord i din Mund er Sandhed.{sqnOg Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det, og Elias sagde: Se, din Søn lever.irMnOg Herren hørte Elias's Røst, og Barnets Sjæl kom inden i det igen, og det blev levende.q+nSaa udstrakte han sig over Barnet tre Gange og raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! Kære, lad dette Barns Sjæl komme inden i det igen!"p?nog han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du virkelig bragt Ulykke over denne Enke, som jeg opholder mig hos, saa at du dræber hendes Søn?o5nOg han sagde til hende: Giv mig hid din Søn; og han tog ham af hendes Skød og bar ham op paa Salen, hvor han boede, og han lagde ham paa sin Seng.n3nOg hun sagde til Elias: Hvad har jeg at gøre med dig, du Guds Mand? du er kommen til mig at lade min Misgerning kommes i Hu og at dræbe min Søn.#mAnOg det skete efter disse Handeler, at samme Kvindes, Husets Ejerindes, Søn blev syg, og hans Sygdom var saare svar, indtil der ikke mere var Aande i ham.wlinMelet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset blev ikke tomt, efter Herrens Ord, som han talte ved Elias.lkSnOg hun gik og gjorde efter Elias's Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Hus i en god Tid.,jSnThi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke blive tomt indtil den Dag, at Herren skal give Regn over Jorderige.6ign Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og bring mig den ud, siden skal du lave dig og din Søn noget.hn Men hun sagde: Saa vist som Herren din Gud lever, jeg har ikke en Kage, kun en Haandfuld Mel i en Krukke og lidet Olie, i et Krus; og se, jeg sanker et Par Stykker Brænde og gaar ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maa æde det og dø.ogYn Da gik hun at hente, og han kaldte ad hende og sagde: Kære, tag mig et Stykke Brød med, i din Haand.Cfn Og han stod op og gik til Sarepta og kom til Stadsporten, og se, der var en Enke, som sankede Ved; og han kaldte ad hende og sagde: Kære, hent mig lidt Vand i Karret, at jeg kan drikke.}eun Staa op og gak til Sarepta, som er ved Sidon, og bliv der; se, jeg har budet der en Enke, at hun skal forsørge dig..dYnDa skete Herrens Ord til ham og sagde:bc?nOg det skete efter en Tids Forløb, da blev Bækken tør, thi der var ikke Regn i Landet.mbUnOg Ravnene bragte ham Brød og Kød om Morgenen og Brød og Kød om Aftenen, og han drak af Bækken.qa]nOg han gik og gjorde efter Herrens Ord og gik og blev, ved Bækken Krith, som er lige over for Jordanen.q`]nOg det skal ske, at du skal drikke af Bækken, og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.j_OnGak herfra og vend dig imod Østen og skjul dig ved Bækken Krith, som er lige over for Jordanen..^YnOg Herrens Ord skete til ham og sagde:W] +nOg Thisbiteren Elias, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Akab: Saa vist som Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staar, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mit Ord.x\kn"I hans Dage byggede Betheliteren Hiel Jeriko; det kostede ham Abiram, hans førstefødte Søn, der han lagde dens Grundvold, og Segub, hans yngste Søn, der han satte dens Porte, efter Herrens Ord, som han havde talet ved Josva, Nuns Søn. [n!Akab gjorde og Astartebilledet, og Akab gjorde mere til at opirre Herren, Israels Gud, end alle Israels Konger, som vare før ham.NZn Og han oprejste Baal et Alter i Baals Hus, som han byggede i Samaria.VY'nOg det skete, som var det ham for lidet, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, at han tog til Hustru Jesabel, Eth-Baals, Zidoniernes Konges Datter, og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.hXKnOg Akab, Omris Søn, gjorde det onde for Herrens Øjne fremfor alle, som havde været før ham.$WCni det otte og tredivte Asas Judas Konges, Aar blev Akab, Omris Søn, Konge over Israel, og Akab, Omris Søn, regerede over Israel i Samaria to og tyve Aar.lVSnOg Omri laa med sine Fædre og blev begraven i Samaria, og Akab, hans Søn, blev Konge i hans Sted.U9nMen det øvrige af Omris Handeler, hvad han gjorde, og hans Magt, hvilken han skaffede sig, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?+TQnOg han vandrede i al Jeroboams, Nebats Søns, Vej og i hans Synder, hvormed han kom Israel til at synde, saa at de opirrede Herren, Israels Gud med deres Afguder.oSYnOg Omri gjorde det onde for Herrens Øjne, ja han gjorde ondt fremfor alle, som havde været før ham.DRnOg han købte Samarias Bjerg af Semer for to Centner Sølv og byggede paa Bjerget og kaldte Stadens Navn, som han byggede, efter Semers Navn, som havde været Herre over Bjerget, Samaria.QynI det et og tredivte Asas, Judas Konges, Aar blev Omri Konge over Israel i tolv Aar; i Thirza regerede han i seks Aar.PnMen det Folk, som holdt med Omri, blev stærkere end det Folk, som holdt med Thibni Ginaths Søn; og Thibni døde, og Omri blev Konge.O1nDa delte Israels Folk sig i to Dele, Halvdelen af Folket holdt med Thibni, Ginaths Søn, for at gøre ham til Konge, og Halvdelen holdt. med Omri. N nMen det øvrige af Simris Handeler og hans Forbund, som han stiftede, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?_M9nfor sine Synders Skyld, hvormed han havde forsyndet sig, idet han gjorde det onde for Herrens Øjne og vandrede i Jeroboams Vej og i hans Synd, som han forsyndede sig med, og hvormed han bragte Israel til at synde.L3nOg det skete, der Simri saa, at Staden var indtagen, da gik han ind i Kongens Hus's Palads og opbrændte over sig Kongens Hus med Ild og dødePKnOg Omri drog op og al Israel med ham fra Gibbethon og belejrede Thirza.OJnDer Folket, som havde lejret sig der, hørte sige: Simri har gjort et Forbund og slaget Kongen ihjel, da gjorde al Israel paa den samme Dag Omri, Stridshøvedsmanden, til Konge over Israel i Lejren.I3nI det syv og tyvende Asas, Judas Konges, Aar blev Simri Konge i Thirza i syv Dage; men Folket havde lejret sig imod Gibbethon, som var Filisternes.H{nMen det øvrige af Elas Handeler, og alt det, han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?8Gkn for alle Baesas Synders og Elas, hans Søns, Synders Skyld, hvormed de syndede, og hvormed de kom Israel til at synde, saa at de opirrede Herren Israels Gud ved deres Afguder.lFSn Saa ødelagde Simri hele Baesas Hus, efter Herrens Ord, som han talte til Baesa ved Jehu, Profeten;XE+n Og det skete, der han var bleven Konge, der han sad paa sin Trone, da slog han det ganske Baesas Hus, han lod ingen blive til overs for ham af alt Mandkøn, hverken hans næste Slægtninge eller hans Venner.yDmn Og Simri kom og slog ham og dræbte ham i det syv og tyvende Asas, Judas Konges, Aar, og blev Konge i hans Sted.2C_n Og hans Tjener Simri, Høvedsmand over Halvdelen af Vognene, gjorde et Forbund imod ham, medens han i Thirza drak og var drukken i Arzas Hus, som var Hovmester i Thirza.sBanI det seks og tyvende Asas, Judas Konges, Aar blev Ela, Baesas Søn, Konge over Israel i Thirza, i to Aar.AnSaa skete ogsaa Herrens Ord ved Jehu, Hananis Søn, Profeten, over Baesa og over hans Hus, baade for alt det onde, som han gjorde for Herrens Øjne til at opirre ham ved sine Hænders Gerning, saa at han blev ligesom Jeroboams Hus, og fordi han havde slaaet dette.i@MnOg Baesa laa med sine Fædre og blev begraven i Thirza, og hans Søn Ela blev Konge i hans Sted.?nMen det øvrige af Baesas Handeler, og hvaad han har gjort, og hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?>}nDen, som dør af Baesas i Staden, skulle Hundene æde, og den, der dør af hans paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde.=)nSe saa borttager jeg Baesas Efterkommere og hans Hus's Efterkommere og jeg vil gøre ved dit Hus ligeson ved Jeroboams, Nebats Søns, HusE<nFordi jeg ophøjede dig af Støvet og satte dig til en Fyrste over mit Folk Israel, og du vandrede i Jeoboarns Vej og kom mit Folk Israel til at synde, til at op irre mig med deres Synder:I; nOg Herrens Ord skete til Jehu, Hananis Søn, imod Baesa saaledes::n"Og han gjorde det onde for Herrens Øjne og vandrede i Jeroboams Vej og i hans Synd, som han kom Israel til at synde med.v9gn!I det tredje Asas, Judas Konges, Aar blev Baesa, Ahias Søn, Konge over al Israel i Thirza, fire og tyve Aar.U8%n Og der var Krig imelem Asa og imellem Baesa, Israels Konge, alle deres Dage.7nMen det øvrige af Nadabs Handeler, og alt det, som han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?&6Gnfor Jeroboams Synders Skyld, som han syndede med, og som han kom Israel til at synde med, og for den Opirrelse, med hvilken han opirrede Herren, Israels Gud.m5UnOg det skete, der han var Konge, da slog han hele Jer oboams Hus, han lod ikke nogen af Jeroboams blive tilovers, som havde Aande, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talte ved Siloniteren Ahia, sin Tjener, m~~"}}||a{zzyyTxgxw@vv u+tssmrrAqqpoo^nnQmm3llWkkj[iihjggg f>g>=<;;h::9-8d7766w55<4e33K2100/1..-g,,7+**?)|)('z&&%%b$$$##"" !G 2^S9/z>-^6x  U l EeQ"}Dt@cxMen han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det nu Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Vingaarde og smaat Kvæg og stort Kvæg og Tjenere og Tjenestepiger?$?CxOg han selv kom og traadte frem for sin Herre; men Elisa sagde til ham: Hvorfra kommer du, Gihesi? og han sagde: Din Tjener er hverken gaaet hid eller did.>yxOg han kom til Højen, da tog han det af deres Haand og nedlagde det i Huset, og han lod Mændene gaa, og de gik bort.T=#xOg Naaman sagde: Vil du, da tag to Centner; og han nødte ham, og han bandt to Gentner Sølv i to Punge og tog to Klædninger til at skifte med og gav det til to af sine Drenge, og de bare det foran ham.[<1xOg han sagde: Vel! Min Herre sendte mig til dig og lod sige: Se, der kom nu to unge Mennesker til mig fra Efraims Bjerg af Profeternes Børn; kære, giv dem et Centner Sølv og to Klædninger til at skifte med.!;=xSaa løb Gihesi hastelig efter Naaman, og der Naaman saa, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen og gik ham i Møde og sagde: Staar det vel til?T:#xDa sagde Gihesi, Elisas, den Guds Mands, Dreng: Se min Herre sparede denne Syrer Naaman og tog ikke af hans Haand det, han bragte; saa vist som Herren lever, jeg vil løbe efter ham og tage noget af ham.T9#xOg han sagde til ham: Drag bort med Fred! Og han for fra ham et Stykke Vej.8xIkkun den Ting vilde Herren forlade din Tjener: Naar min Herre gaar ind i Rimmons Hus at tilbede der; og han hælder sig til min Haand, og jeg nedbøjer mig i Rimmons Hus, naar jeg altsaa nedbøjer mig i Rimmons Hus, da vilde Herren forlade din Tjener denne Ting.\73xDa sagde Naaman: Hvis ikke, saa lad der, kære, gives din Tjener saa meget Jord, som et Par Muler kunne bære, thi din Tjener vil ikke ydermere gøre Brændoffer eller Slagtoffer til andre Guder, men til Herren.6/xMen han sagde: Saa vist som Herren lever, for hvis Ansigt jeg staar, jeg tager den ikke; og han nødte ham til at tage den, men han vægrede sig.e5ExOg han vendte om til den Guds Mand igen, han og hele hans Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kære, se, jeg ved, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu, kære, tag en Gave af din Tjener!43xDa drog han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord, og hans Kød blev igen ligesom en liden Drengs Kød, og han blev ren.e3Ex Da gik hans Tjenere frem og talte til ham, og de sagde: Min Fader! havde Profeten talt til dig om en stor Ting, vilde du da ikke have gjort det? og hvor meget mere nu, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive ren!+2Qx Ere ikke Floderne Abana og Farfar i Damaskus bedre, end alle Vandene i Israel? kunde jeg ikke to mig i dem og blive ren? Og han vendte sig og drog bort med Vrede.P1x Da blev Naaman vred for bort, og han sagde: Se, jeg tænkte, han skulde komme ud til mig og staa og paakalde Herren sin Guds Navn og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.03x Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak hen og to dig syv Gange i Jordanen, saa skal dit Kød komme sig paa dig igen, og du skal blive ren.W/)x Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn Og holdt for Elisas Hus's Dør..xMen det skete, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor har du sønderrevet dine Klæder? Kære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Profet i Israel.'-IxOg det skete, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaa og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille en Mand af med hans Spedalskhed? Men, kære, mærker dog og ser, hvorledes han søger Aarsag imod rnig.J,xOg han bragte Brevet til Israels Konge, hvori han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, se, da har jeg sendt Naaman min Tjener til dig, at du skal skille ham af med hans Spedalskhed.[+1xDa sagde Kongen af Syrien: Drag af Sted, kom derhen, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig og seks Tusinde Sekel Guld og ti Klædninger til at skifte med.w*ixDa gik han ind og gav sin Herre det til Kende og sagde: Saa og saa har den Pige talt, som er fra Israels Land.)!xOg hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Profets Ansigt, som er i Samaria, da skulde denne skille ham af med hans Spedalskhed. (xMen nogle Tropper af Syrien havde gjort et Udfald og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land, og hun tjente Naamans Hustru.K' xOg Naaman, Kongen af Syriens Stridshøvedsmand, var en mægtig Mand for sin Herres Ansigt og højt anset, thi Herren gav Syrien Frelse ved ham; og den Mand var og vældig til Strid, men spedalsk.P&x,Og han satte det frem for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.:%ox+Og hans Tjener sagde: Hvad! skal jeg sætte dette frem for hundrede Mænd? og han sagde: Giv Folket det, at de maa æde; thi saa sagde Herren: Man skal æde, og der skal levnes.&$Gx*Og en Mand kom fra Baal-Salisa og bragte den Guds Mand Førstegrødes Brød, tyve Bygbrød, og nyt Korn i sin Pose, og han sagde: Giv Folket, at de maa æde.#x)Da sagde han: Tager Mel hid! og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maa æde; da var der intet ondt i Gryden.1"]x(Og de øste det op for Mændene til at æde; og det skete, der de aade af den Ret, da raabte de og sagde: Døden er i Gryden, du Guds Mand! og de kunde ikke æde deraf.H! x'Da gik en ud paa Marken at sanke Urter og fandt en vild Ranke og samlede deraf sit Klæde fuldt af vilde Græskar, og der han kom, da skar han dem i Gryden til en Ret; thi de kendte dem ikke.H  x&Og Elisa kom tilbage til Gilgal, og der var Hunger i Landet, og Profeternes Børn sade for hans Ansigt; og han sagde til sin Dreng: Sæt en stor Gryde til og kog en Ret til Profeternes Børn!oYx%Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøjede sig ned til Jorden, og hun tog sin Søn og gik ud.x$Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad den sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham, og han sagde: Tag din Søn!4cx#Og han trak sig tilbage og gik i Huset, en Gang hid og en Gang did, og steg op og bredte sig ud over ham, da gispede Drengen indtil syv Gange, og Drengen oplod sine Øjne.Kx"Og han steg op og lagde sig over Barnet og lagde sin Mund paa dets Mund og sine Øjne paa dets Øjne og sine Hænder paa dets Hænder og bredte sig ud over det, saa at Barnets Legeme blev varmt.Nx!Og han gik ind og lukkede Døren til for dem begge og bad til Herren.Qx Og der Elisa kom i Huset, se, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng.S!xOg Gihesi var gaaet foran dem og lagde Staven paa Drengens Ansigt; men der var ingen Lyd og ingen Følelse; saa gik han tilbage og mødte ham og gav ham det til Kende og sagde: Drengen vaagnede ikke op. xOg Drengens Moder sagde: Saa vist, som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; da stod han op og gik efter hende.PxOg han sagde til Gihesi: Bind om dine Lænder og tag min Stav i din Haand og gak: Om du møder nogen, da hils ham ikke, og om nogen hilser dig, da svar ham ikke, og læg min Stav paa Drengens Ansigt!hKxOg hun sagde: Begærde jeg en Søn af min Herre? sagde jeg ikke, at du skulde ikke bedrage mig?3xOg der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende bort; men den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskelig bedrøvet i hende, og Herren har skjult det for mig og ikke givet mig det til Kende.xKære, løb hende nu i Møde og sig til hende: Gaar det dig vel gaar det din Mand vel gaar det Barnet vel? Og hun sagde: Vel.>wxSaa drog hun bort og kom til den Guds Mand, til Karmels Bjerg; og det skete, der den Guds Mand saa hende i Afstand, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: Se, denne sunamitiske er der.}xOg hun sadlede Aseninden og sagde til sin Dreng: Led den og gaa, ophold mig ikke i at ride fort, uden jeg siger dig til.xOg han sagde: Hvorfor vil du gaa til ham i Dag, da det ikke er Nynaane, ej heller Sabbat? og hun sagde: Lad det være godt!3xOg hun kaldte ad sin Mand og sagde: Kære, send mig en af Drengene og en af Aseninderen, og jeg vil skynde mig hen til den Guds Mand og komme igen._9xSaa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.r_xOg han bar ham og bragte ham til hans Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.n Wxog det sagde til sin Fader: Mit Hoved! mit Hoved! og han sagde til en Dreng: Bær ham til hans Moder!a =xOg Barnet blev stort; og det skete en Dag, at det gik ud til sin Fader til Høstfolkene, xOg Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den bestemte Tid, ved denne Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.( KxOg han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved denne Aarets Tid skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nej min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde!c AxDerfor sagde han: Kald ad hende; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem i Døren.{qxDa sagde han: Hvad kan man da gøre hende og Gihesi sagde: Sandelig, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel.  x Og han sagde til ham: Kære, sig til hende: Se, du har haft Omhu for os med al denne Omhyggelighed, hvad skal man gøre dig er der nogen Ting, hvori man kan tale for dig til Kongen eller til Stridshøvedsmanden? og hun sagde: Jeg bor midt iblandt mit Folk. x Og han sagde til Gihesi, sin Dreng: Kald ad denne sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem for hans Ansigt.fGx Og det hændte sig paa en Dag, at han kom derhen, og han gik op paa Kammeret, og han laa der.?yx Kære, lad os gøre et lidet muret Kammer ovenpaa og derudi sætte ham en Seng og et Bord og en Stol og en Lysestage, og det skal ske, naar han kommer til os, at han kan tage derind.tcx Og hun sagde til sin Mand: Kære, se, jeg ved, at denne Guds Mand, som kommer idelig ind til os, er hellig.MxOg det skete en Dag, at Elisa gik over til Sunem, og der var en rig Kvinde, og hun holdt paa ham, at han skulde æde Brød; og det skete, saa tidt han gik derigennem, tog han derhen at æde Brød.,SxDa kom hun og gav den Guds Mand det til Kende, og han sagde: Gak bort, sælg Olien og betal din Gæld, saa maa du og dine Sønner leve af det, som bliver tilovers.3axOg det skete, der hun havde fyldt Karrene, da sagde hun til sin Søn: Bær endnu et Kar frem til mig; og han sagde til hende: Der er ikke et Kar mere; og Olien standsede.vgxOg hun gik fra ham og lukkede Døren efter sig og efter sine Sønner; de bare frem til hende, og hun øste i.#~AxOg du skal gaa ind og lukke Døren til efter dig og efter dine Sønner og øse i alle disse Kar, og du skal lade dem sætte hen, hvert, naar det er fuldt.u}exOg han sagde: Gak hen, laan dig Kar derude fra alle dine Naboer. tomme Kar, du skal ikke lade det blive faa.'|IxOg EIisa sagde til hende: Hvad skal jeg gøre for dig? giv mig til Kende, hvad har du Huset? Og hun sagde: Din Tjenerinde har intet i Huset uden et Krus Olie.^{ 9xOg en Kvinde af Profeternes Børns Hustruer raabte til Elisa og sagde: Din Tjener, min Mand, er død, og du ved, at din Tjener frygtede Herren; nu kommer Aagerkarlen og vil tage begge mine Sønner til sine Trælle.]z5xDa tog han sin Søn den førstefødte, som skulde blevet Konge i hans Sted, og ofrede ham til Brændoffer paa Muren; da brød der en stor Vrede løs over Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til deres Land.7yixOg Moabs Konge saa, at Krigen var ham for stærk, da tog han syv Hundrede Mænd til sig, som kunde uddrage Sværd, for at bryde igennem til Kongen af Edom; men de kunde ikke. xxOg de nedbrøde Stæderne og hver kastede sin Sten paa alle gode Stykker Land og fyldte dem og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil ikkun Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og Slyngekasterne omringede den og sloge den. wxDer de kom til Israels Lejr, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind i Landet og sloge Moab.v xOg de sagde: Det er Blod, Kongerne have aldeles ødelagt hverandre, og den ene har slaget den anden; op nu, Moab! efter Bytte. uxOg der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saa Moabiterne tværs overfor, at Vandet var rødt som Blod.St!xOg der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de sammenkaldte, baade alle, som ombandt Bælte, og de, som vare ældre, og de opstillede sig ved Landemærket.{sqxOg det skete om Morgenen ved Madofferets Tid, se, da kom der Vand ad Vejen fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.9rmxOg I skulle nedslaa alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker Land med Stene.]q5xOg dette er en ringe Ting for Herrens Øjne; han skal ogsaa give Moab i eders Haand,4pcxthi saa siger Herren: I skulle ikke se Vejr, ikke heller se Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Kvæg og eders Lastdyr.RoxOg han sagde: Saa siger Herren: Gører Grøfter ved Grøfter i denne Dal;}nuxSaa henter mig nu en Harpespiller; og det skete, der Harpespilleren legede paa Harpen, da kom Herrens Aand over ham.EmxOg Elisa sagde: Saa vist som den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, dersom jeg ikke ansaa Josafats, Judas Konges, Person, da vilde jeg ikke vende Øjet til dig eller anse dig.llSx Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad har jeg at gøre med dig? gak til din Faders Profeter og til din Moders Profeter; og Israels Konge sagde til ham: Nej; thi Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand.qk]x Og Josafat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josafat og Edoms Konge ned til ham.Sj!x Og Josafat sagde: Er her ingen Herrens Profet, at vi kunne adspørge Herren ved ham? Da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Safats Søn, som øste Vand paa Elias's Hænder.iiMx Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!Ah}x Saa droge Israels Konge og Judas Konge og Edoms Konge af Sted, og da de havde draget syv Dages Rejse omkring, var der ikke Vand for Hæren og for Lastdyrene, som vare i Følge med dem.dgCxOg han sagde: Ad hvilken Vej skulle vi drage op? og han sagde: Ad Vejen igennem Edoms Ørk. fxOg han drog hen og sendte til Josafat, Kongen i Juda, og lod sige: Moabiternes Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? Og han sagde: Jeg vil drage op, jeg vil være som du, mit Folk som dit Folk, mine Heste som dine Heste.Te#xDa drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og mønstrede al Israel.[d1xMen det skete, der Akab var død, da faldt Moabiternes Konge af fra Israels Konge.cxOg Mesa, Moabiternes Konge, havde meget Kvæg, og han betalte Israels Konge hundrede Tusin de Lam og hundrede Tusinde Vædre med Ulden.b xDog blev han hængende ved Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, han veg ikke fra nogen af dem. a;xOg han gjorde, det, som var ondt for Herrens Øjne, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gøre.~` yxOg Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josafats, Judas Konges, Aar og regerede tolv Aar.X_+xOg han gik derfra til Bjerget Karmel, og han vendte tilbage derfra til Samaria.%^ExOg han vendte sig om, og der han saa dem, da bandede han dem i Herrens Navn; da kom der to Bjørne ud af Skoven og sønderreve af dem to og fyrretyve Børn.7]ixOg han gik derfra op til Bethel; men der han gik op paa Vejen, da kom der smaa Drenge ud af Staden og spottede ham og sagde til ham: Kom op, du skaldede! kom op, du skaldede!Q\xSaa blev Vandet sundt indtil denne Dag, efter Elisas Ord, som han talte.C[xDa gik han ud til Vandets Udspring, og han kastede Saltet deri og sagde: Saa sagde Herren: Jeg har gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf.`Z;xOg han sagde: Henter mig en ny Skaal og lægger Salt derudi; og de hentede det til ham.#YAxOg Mændene i Staden sagde til Elisa: Kære, se, her er godt at bo i Staden, ligesom min Herre ser; men Vandet er slet, og Landet volder utidige Fødsler.XxDa kom de tilbage til ham, medens han var bleven i Jeriko; og han sagde til dem: Sagde jeg ej til eder, at I ikke skulde gaa?%WExMen de nødte ham, indtil han bluedes derved og sagde: Lader dem gaa; og de udsendte halvtredsindstyve Mænd, og de ledte i tre Dage, men de fandt ham ikke.VxOg de sagde til ham: Kære se, her er halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; lad dem dog gaa og lede efter din Herre, maaske Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaa!@U{xOg der Profeternes Børn, som vare i Jeriko tværs overfor, saa det, da sagde de: Elias's Aand hviler paa Elisa; og de gik ham i Møde, og de bøjede sig ned for ham imod Jorden.RTxOg han tog Elias's Kappe, som var falden af ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias's Gud? ja hvor er han og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.oSYx Og han tog Elias's Kappe op, som var falden af ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.3Rax Og Elisa saa det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogne og hans Ryttere! og han saa ham ikke ydermere, og han tog fat i sine Klæder og rev dem i to Stykker.7Qix Og det skete, der de gik videre og talte, se, da kom der en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge, og Elias for op i en Storm til Himmelen.P1x Og han sagde: Du har bedet om en svar Ting; dog, dersom du ser mig, naar jeg tages fra dig, skal det ske dig saa, men hvis ikke, da sker det ikke.BOx Og det skete, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kæere, at der maa være to Dele af din Aand over mig!NxDa tog Elias sin Kappe og svøbte den sammen og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igennem paa det tørre.MxOg halvtredsindstyve Mænd af Profeternes Børn gik frem og stode tværs overfor langtfra; men de stode begge ved Jordanen.ELxOg Elias sagde til ham: Kære, bliv her, thi Herren har sendt mig til Jordanen; men han sagde: Saa vist som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de gik begge sammen.6KgxOg Profeternes Børn, som vare i Jeriko, gik frem til Elisa og sagde til ham: Ved du, at Herren i Dag vil tage din Herre fra dit Hoved og han sagde: Jeg ved det ogsaa, tier!HJ xOg Elias sagde til ham: Elisa, kære, bliv her, thi Herren har sendt mig til Jeriko; men han sagde: Saa vist som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jeriko.5IexDa gik Profeternes Børn, som vare i Bethel, ud til Elisa og sagde til ham: Ved du, at Herren i Dag vil tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg ved det ogsaa, tier!EHxOg Elias sagde til Elisa: Kære, bliv her; thi Herren sendte mig til Bethel; men Elisa sagde: Saa vist som Herren lever og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom ned til Bethel.pG ]xOg det skete, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen i en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal.sF cxMen det øvrige af Ahasias Handeler, hvad han gjorde, er det ikke skrevet i Israels Kongers Krønikers Bog?1E _xSaa døde han efter Herrens Ord, som Elias havde talt; og Joram blev Konge i hans Sted i det andet Jorams, Josafats Søns, Judas Konges, Aar, fordi han havde ingen Søn. D xOg han talte til ham: Saa sagde Herren: At du sendte Bud til at adspørge Baal -Sebub, Ekrons Gud, mon det var, fordi der var ingen Gud i Israel, at du kunde adspørge hans Ord? derfor skal du ikke komme op af Sengen, som du lagde dig paa, men: visselig dø. C xDa sagde Herrens Engel til Elias: Gak, ned med ham, frygt ikke for hans Ansigt; og han gjorde sig rede og gik ned med ham til Kongen.?B {xSe, der faldt Ild ned fra Himmelen, og fortærede de to første Høvedsmænd over halvtredsindstyve og deres halvtredsindsindstyve; men nu, lad min Sjæl være dyrebar for dine Øjne!fA Ix Da sendte han igen en Høvedsmand over det tredje halvtredsindstyve med hans halvtredsindstyve; og den tredje Høvedsmand for halvtredsindstyve steg op og kom og bøjede sig paa sine Knæ for Elias og bad ham om Naade og talte til ham: Du Guds Mand! kære, lad min Sjæl og disse dine halvtreds indstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øjne._@ ;x Og Elias svarede og sagde til dem: Dersom jeg er en Guds Mand, da falde Ild ned fra Himmelen og fort ere dig og dine halvtredsindstyve; og Guds Ild faldt ned fra Himmelen og fortærede ham og hans halvtredsindstyve.@? }x Og han sendte atter en anden Høvedsmand over halvtredsindstyve med hans halvtredsindstyve til ham, og denne tog Ordet og sagde til ham: Du Guds Mand! saa sagde Kongen; Kom straks ned!{> sx Men Elias svarede og sagde til Høvedsmanden over halvtredsindstyve: Dersom jeg er en Guds Mand, da falde Ild ned fra Himmelen og fortære dig og din halvtredsindstyve; og Ild faldt ned fra Himmelen og fortærede ham og hans halvtredsindstyve.T= %x Og han sendte en Høvedsmand over halvtredsindstyve med hans halvtredsindstyve til ham, og denne kom op til ham, og se, han sad paa Bjergets Top, og han sagde til ham: Du Guds Mand! Kongen siger: Kom ned!)< OxOg de sagde til ham: Det var en Mand, som havde en laadden Kappe paa og var ombunden med et Læderbælte om sine Lænder; da han sagde: Det er Thisbiteren Elias.r; axOg han sagde til dem: Hvorledes var den Mands Skikkelse, som kom eder i Møde og sagde disse Ord til eder?Q: xOg de sagde til ham: Der kom en Mand op imod os og sagde til os: Gaar, vender tilbage til Kongen, som sendte eder, og siger til ham: Saa siger Herren: Mon det er, fordi der er ingen Gud i Israel, at du sender hen at adspørge Baal-Sebub, Ekrons Gud? derfor skal du ikke komme op af Sengen, som du lagde dig paa, men visselig dø.X9 -xDer Budene kom tilbage til ham, da sagde han til dem: Hvi komme I allerede igen?~8 yxDerfor saa sagde Herren: Du skal ikke komme op af din Seng, som du lagde dig paa, men visselig dø; og Elias gik bort.X7 -xMen Herrens Engel sagde til Thisbiteren Elias: Staa op, gak hen at møde Kongen af Samarias Bud, og sig til dem: Mon det er, fordi der er ingen Gud i Israel, at I gaa bort at adspørge Baal-Sebub, Ekrons Gud?D6 xOg Ahasia faldt igennem Sprinkelværket i sin Sal Samaria og blev syg; og han sendte Bud og sagde til dem: Gaar hen, adspørger Baal-Sebub, Ekrons Gud, om jeg skal leve efter denne Sygdom.35 gxOg Moab faldt af fra Israel efter Akabs Død.4!n5Og han gjorde det, som ondt var for Herrens Øjne, og vandrede i sin Faders Vej og i sin Moders Vej og i Jeroboams, Nebats Søns, Vej, hans, som kom Israel til at synde. Og han tjente Baal og tilbad ham og opirrede Herren, Israels Gud, alt ligesom hans Fader gjorde.3 n4Ahasia, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria udi Josafats, Judas Konges, syttende Aar og var Konge over Israel to Aar.2%n3Og Josafat laa laa med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad; og Joram, hans Søn, blev Konge i hans Sted.~1wn2Da sagde Ahasia, Akabs Søn, til Josafat: Lad mine Tjenere fare med dine Tjenere paa Skibene; men Josafat vilde ikke.0-n1Og Josafat havde ti Tharsisskibe, som skulde drage til Ofir efter Guld; men de droge ikke derhen, thi Skibene bleve sønderslagne i Ezion Geber.G/ n0Og der var ingen Konge i Edom; men en Befalingsmand var Konge.t.cn/Og de øvrige af Skørlevnerne, som vare blevne tilbage fra Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.&-Gn.Men det øvrige af Josafats Handeler og hans Magt, hvilken han skaffede sig, og hvorledes han har stridt, er det ikke skrevet i Judas Kongers Krønikers Bog?0,]n-Og Josafat holdt Fred med Israels Konge.^+7n,Dog bleve Højene ikke borttagne; Folket ofrede endnu og gjorde Røgelse paa Højene.v*gn+Og han vandrede i alle sin Fader Asas Veje og veg ikke derfra, men gjorde det, som var ret for Herrens Øjne.)/n*Josafat var fem og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Asuba, Silhis Datter.Y(-n)Og Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Akabs, Israels Konges, fjerde Aar.S'!n(Og Akab laa med sine Fædre, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.I& n'Men det øvrige af Akabs Handeler, og alt det han gjorde, og om det Elfenbens Hus, som han byggede, og om alle Stæderne, som han byggede, er det ikke skrevet i Israels Kongers Krønikers Bog?%n&Og man skyllede Vognen ved Samarias Dam; og Hundene slikkede hans Blod, hvor Skøgerne badede sig, efter Herrens Ord, som han havde talt.T$#n%Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.q#]n$Og man udraabte igennem Lejren, der Solen gik ned, og sagde: Hver gaa til sin Stad og hver til sit Land!("Kn#Og Kampen tog til paa den samme Dag, og Kongen blev holdt staaende i Vognen over for Syrerne, og han døde om Aftenen, og Blodet flød af Saaret midt i Vognen.J!n"Og en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød Israels Konge mellem Remmene og Panseret; da sagde denne til sin Køresvend: Vend din Haand om og før mig ud af Hæren; thi jeg er saaret.t cn!Og det skete, der de øverste for Vognene saa, at han ikke var Israels Konge, da vendte de tilbage fra ham.'In Og det skete, der de øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er visselig Israels Konge, og de bøjede af for at stride imod ham. Da raabte Josafat.9nMen Kongen af Syrien bød sine to og tredive øverste for Vognene og sagde: I skulle ikke stride imod liden eller stor, uden imod Israels Konge alene.*OnOg Israels Konge sagde til Josafat: Jeg vil forklæde mig og saa gaa i Kampen, men tag du dine egne Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig og gik i Slaget.QnSaa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.nOg Mika sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da har Herren ikke talt ved mig; og han sagde Hører, I Folk alle sammen!7nOg du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Hus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels vand, indtil jeg kommer med Fred.ymnDa sagde Israels Konge: Tag Mika og før ham tilbage til Amon, Stadens Befalingsmand, og til Joas, Kongens Søn.vgnOg Mika sagde: Se, du skal se det paa den Dag, naar du gaar ind fra et Kammer til et andet for at skjule dig.nDa gik Zedekia, Knaanas Søn, frem og slog Mika paa Kinden og sagde: Hvorledes? er Herrens Aand gaaet over fra mig for at tale med dig?|snOg nu, se, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Profeters Mund; men Herren har talt ondt over dig.*OnOg han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham, ja ogsaa formaa det; gak ud og gør saa!winDa gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?nOg Herren sagde: Hvo vil overtale Akab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den ene sagde saa, og den anden sagde saa.#AnOg han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saa Herren sidde paa sin Trone, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans højre og ved hans venstre Side.fGnDa sagde Israels Konge til Josafat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaar mig ikke godt, men ondt??ynDa sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der ingen Hyrde have; og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage hver til sit Hus med Fred!ynOg Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?W)nOg han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika! skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig eller lade være? Og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.^ 7nDa sagde Mika: Saa vist som Herren lever, det som Herren siger mig, det vil jeg tale.\ 3n Og Budet, som var gaaet bort for at kalde paa Mika, talte til ham sigende: Kære, se, Profeternes Ord ere som af een Mund gunstige for Kongen; kære, lad dit Ord være ligesom Ordet af en af dem og tal gunstigt! n Og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op imod Ramoth i Gilead og vær lykkelige, og Herren skal give den i Kongens Haand. 7n Og Zedekia, Knaanas Søn havde gjort sig Jernhorn, og han sagde: Saaledes sagde Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil de aldeles udryddes.> wn Og Israels Konge og Josafat, Judas Konge, sade hver paa sin Trone, iførte Kongedragt, paa en fri Plads ved Indgangen til Samarias Port, og alle Profeterne spaaede for deres Ansigt.b?n Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!iMnOg Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu een Mand, ved hvem man kan adspørge Herren, men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men ondt, det er Mika, Jimlas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!\3nMen Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Profet, at vi kunde spørge ham ad?Z/nDa samlede Israels Konge Profeterne, ved fire Hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Krig imod Ramoth i Gilead eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.V'nFremdeles sagde Josafat til Israels Konge: Kære, adspørg i Dag Herrens Ord!S!nDerefter sagde han til Josafat: Vil du drage med mig til Krig imod Ramoth i Gilead? og Josafat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste.3nOg Israels Konge sagde til sine Tjenere: Vide I, at Ramoth i Gilead hører os til? og vi tie stille om at tage den tilbage af Syriens Konges Haand!]5nMen det skete i det tredje Aar, da drog Josafat, Judas Konge, ned til Israels Konge.P nOg de sade stille tre Aar; der var ingen Krig imellem Syrerne og Israel.KnHar du set, at Akab har ydmyget sig for mit Ansigt fordi han har ydmyget sig for mit Ansigt, vil jeg ikke lade det onde komme i hans Dage; i hans Søns Dage vil jeg føre det onde over hans Hus.<~unOg Herrens Ord skete til Thisbiteren Elias og sagde:}%nOg det skete, der Akab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde Sæk om sin Krop og fastede, og laa i Sæk og gik sagtelig..|Wnog han handlede saare vederstyggeligt, idet han vandrede efter de stygge Afguder, aldeles ligesom Amoriterne gjorde, hvilke Herren fordrev for Israels Børns Ansigt.{nDog var der ingen som Akab der havde solgt sig selv til at gøre det onde for Herrens Øjne, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham: Ex~|~}}*||1{{zcyxxLww vuuHtssZrqqJpponnAmmkjjFiYhgg?fAedcbbLa` _^^<]G\[[`ZlYY-XWVUU[TFSS[R>QPPOOOeNNMLLyKKqKJgIILH:GFF*EED\CCIBBfA@@V?>>=CMx Da skrev han et andet Brev til dem og lod sige: Dersom I ere mine og høre min Røst, saa tager Hovederne af Mændene, eders Herres Sønner, og kommer til mig i Morgen ved denne Tid til Jisreel. Men Kongens Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, vare hos de store i Staden, som fødte dem op.~=wx Og den, som var over Huset og den, som var over Staden, og de Ældste og Fosterfædrene sendte til Jehu og lode sige: Vi ere dine Tjenere, vi ville gøre alt det, som du siger til os, vi ville ingen gøre til Konge; gør det, som dig synes godt.< x Men de frygtede saa meget og sagde: se, de to Konger kunde ikke staa sig for hans Ansigt, hvorledes ville vi da kunne staa os?;!x saa ser, hvem der er den bedste og den rette af eders Herre Sønner, og sætter ham paa hans Faders Trone og strider for eders Herres Hus! :;x Og nu, naar dette Brev kommer til eder - efterdi eders Herres Sønner ere hos eder, og Vognene ere hos eder og Hestene, samt en fast Stad og Vaabnene -B9 x Og Akab havde halvfjerdsindstyve Sønner i Samaria; og Jehu skrev Breve og sendte til Samaria, til de øverste i Jisreel, de Ældste, og til de af Akab indsatte Fosterfædre og lod sige:8x %Og Jesabels døde Krop skal være som Møg paa Marken paa Jisreels Ager, saa at de ikke skulle kunne sige: dette er Jesabel.F7x $Da kom de igen og gave ham det til Kende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talte ved sin Tjener Thisbiteren Elias og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kød paa Jisreels Ager.6}x #Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de intet af hende uden Pandeskallen og Fødderne og det flade af Hænderne.53x "Og der han var kommen ind og havde ædt og drukket, da sagde han: Kære, ser efter denne forbandede og begraver hende, thi hun er en Konges Datter.4#x !Og han sagde: Styrter hende ned! og de styrtede hende ned, og af hendes Blod overstænkedes Væggen og Hestene, og man sønderraadte hende.}3ux Og han løftede sit Ansigt op til Vinduet og sagde: Hvo er med mig, hvo? Da saa to eller tre Hofbetjente ud til ham.a2=x Og der Jehu kom i Porten, da sagde hun: Er der Fred, du Simri, som slog sin Herre ihjel?1x Og Jehu kom til Jisreel; og Jesabel hørte det og satte Sminke paa Øjne og smykkede sit Hoved og saa ud igennem Vinduet.R0x Og i Jorams, Akabs Søns, ellevte Aar, var Ahasia bleven Konge over Juda.q/]x Og hans Tjenere lode ham føre til Jerusalem og begravede ham i hans Grav hos hans Fædre i Davids Stad.l.Sx Der Ahasia, Judas Konge, saa det, da flyede han ad Vejen til Havehuset; og Jehu forfulgte ham og sagde: Slaar ogsaa ham paa Vognen! Dette skete ved Opgangen til Gur, der ligg ved Jibleam; og han flyede til Megiddo og døde der.=-ux Mon jeg ikke i Gaar saa Naboth Blods og hans Sønners Blod, siger Herren, og skal betale dig paa den Ager? siger Herren. Saa tag ham nu op og kast ham paa Ageren efter Herrens Ord?R,x Og har sagde til sin Høvedsmand Bidekar: Tag ham op og kast ham paa Jisreeliteren Naboths Ager; thi kom i Hu, der jeg og du rede sammen efter hans Fader Akab, at Herren udtalte denne Spaadom over ham:+x Men Jehu greb med fuld Magt fat paa Buen og skød Joram imellem hans Arme, at Pilen for ud af hans Hjerte, og har segnede ned i sin Vogn.U*%x Da vendte Joram om og flyede og sagde til Ahasia: Det er Forræderi, Ahasia!2)_x Og det skete, der Joram saa Jehu, da sagde han: Jehu, er der Fred? Og han sagde: Hvad Fred? medens din Moder Jesabels Horerier og hendes Trolddomskunster, ere saa mange!`(;x Da sagde Joram: Spænd for, og man spændte for hans Vogn; og de droge ud, Joram, Israels Konge, og Ahasia, Judas Konge, hver paa sin Vogn, og de droge ud Jehu i Møde, og de traf ham paa Jisreeliteren Naboths Ager.5'ex Og Skildvagten kundgjorde det og sagde: Han kom til dem og kommer ikke tilbage, og det er en Fart ligesom Jehus, Nimsis Søns, Fart; thi han farer af Sted, som han var gal.8&kx Da sendte han en anden Rytter; der han kom til dem, da sagde han: Saa sagde Kongen: Er der Fred? Og Jehu sagde: Hvad har du med Freden at gøre? vend dig omkring og følg mig!n%Wx Og Rytteren drog ham i Møde og sagde: Saa siger Kongen: Er der Fred? Og Jehu sagde: Hvad har du med Freden at gøre? vend dig omkring og følg mig; og Skildvagten kungjorde det og sagde: Budet kom til dem og kommer ikke tilbage.A$}x Og Skildvagten stod paa Taarnet i Jisreel og saa Jehus Hob der han kom, og han sagde: Jeg ser en Hob; da sagde, Joram: Tag en Rytter og send dem i Møde, og han skal sige: Er der Fred?{#qx Da red Jehu hen og drog til Jisreel, fordi Joram laa der; og Ahasia, Judas Konge, var kommen ned at besøge Joram.$"Cx Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Saar, som Syrerne sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er efter eders Sind, da skal ingen undkomme og slippe ud af Staden for at gaa bort, og kundgøre det i Jisreel.$!Cx Saa gjorde Jehu, en Søn af Josafat, Nimsis Søn, et Forbund imod Joram; og Joram laa for Ramoth i Gilead, han og al Israel, imod Hasael, Kongen af Syrien.! =x Da skyndte de sig, og de toge hver sine Klæder og lagde under ham paa det øverste af Trapperne, og de blæste i Trompeten, og de sagde: Jehu er Konge..Wx Og de sagde: Det er falsk! giv os det dog til Kende; og han sagde: Saa og saa talte han til mig og sagde: Saa sagde Herren: Jeg har salvet dig til Konge over Israel.5ex Og der Jehu gik ud til sin Herres Tjenere, sagde man til ham: Staar det sig vel? hvorfor kommer denne gale Mand til dig? Og han sagde til dem: I kende Manden og hans Tanke.tcx Hundene skulle æde Jesabel paa Jisreels Ager, og ingen skal begrave hende; og han lod Døren op og flyede.iMx Og jeg vil gøre Akabs Hus ligesom Jeroboams, Nebats Søns, Hus og som Baesas, Ahias Søns, Hus.~wx Og hele Akabs Hus skal omkomme, og jeg vil udrydde af Akabs alt Mandkøn, baade den bundne og den løsladte i Israel,x Og du skal slaa Akabs, din Herres, Hus, og jeg vil hævne mine Tjeneres, Profeternes, Blod og alle Herrens Tjeneres Blod paa Jesabel.:ox Da stod han op og gik ind i Huset, og han øste Olie paa hans Hoved og sagde til ham: Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg har salvet dig til Konge over Herrens Folk, over Israel.Lx Og der han kom derhen, se, da sade Høvedsmændene over Hæren der, og han sagde: Jeg har et Ord til dig, Høvedsmand! Og Jehu sagde: Til hvem iblandt os alle? og han sagde: Til dig, Høvedsmand!=wx Og Drengen, Profetens Dreng, gik til Ramoth i Gilead."?x og tag Oliekrukken og øs paa hans Hoved og sig: Saa sagde Herren: Jeg har salvet dig til Konge over Israel; og du skal oplade Døren og fly og ikke bie.;qx Og naar du kommer derhen, da se dig om efter Jehu, en Søn af Josafat, Nimsis Søn, og gak ind og lad ham staa op midt iblandt sine Brødre og led ham fra et Kammer til et andet;' Kx Da kaldte Profeten Elisa ad en af Profeternes Børn, og han sagde til ham: Bind om dine Lænder og tag denne Oliekrukke i din Haand og gak til Ramoth i Gilead!xDa vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Saar, som Syrerne havde slaget ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judas Konge, kom ned at besøge Joram, Akabs Søn, i Jisreel, fordi han laa syg.~wxOg han drog i Krig med Joram, Akabs Søn, imod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead, og Syrerne sloge Joram.'xOg han vandrede i Akabs Hus's Vej og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, ligesom Akabs Hus; thi han var besvogret med Akabs Hus.#AxAhasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Athalia, Sønnedatter af Israels Konge Omri.`;xI Israels Konge Jorams, Akabs Søns, tolvte Aar blev Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda.xOg Joram laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre, i Davids Stad, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.} uxMen det øvrige af Jorams Handeler, og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?k QxDog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt og Libna fra paa den samme Tid.] 5xDerfor drog Joram over til Zair, og alle Vognene med ham; og det skete, at han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som havde omringet ham, dertilmed de øverste over Vognene, og Folket flyede til deres Telte.T #xI hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme og satte en Konge over sig.) MxMen Herren vilde ikke ødelægge Juda for Davids, sin Tjeners, Skyld, saaledes som han havde tilsagt ham, at han vilde give ham i hans Sønner et Lys alle Dage.%xOg han vandrede i Israels Kongers Vej, ligesom Akabs Hus gjorde, thi Akabs Datter var hans Hustru; og han gjorde det onde for Herrens Øjne.`;xHan var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.xOg i Jorams, Akabs Søns, Israels Konges, femte Aar, da Josafat var Konge i Juda, blev Joram, Josafats Søn, Konge i Juda.9xOg det skete den næste Dag, da tog han Ryet og dyppede det i Vandet og udbredte det over hans Ansigt, og han døde; og Hasael blev Konge i hans Sted.'xSaa gik han fra Elisa og kom til sin Herre, og denne sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? Og han sagde: Han sagde mig: Du skal visselig leve..Wx Og Hasael sagde: Men hvad er din Tjener, den Hund, at han skulde gøre denne store Ting? Og Elisa sagde: Herren har ladet mig se, at du skal blive Konge over Syrien.-x Da sagde Hasael: Hvi græder min Herre? Og han sagde: Fordi jeg ved det onde, som du skal gøre Israels Børn; du skal sætte Ild paa deres faste Stæder og slaa deres unge Mandskab ihjel med Sværd og knuse deres spæde Børn og sønderhugge deres frugtsommelige Kvinder.gIx Og han saa stift paa ham og det saa længe, indtil han bluedes derved; og den Guds Mand græd.~wx Og Elisa sagde til ham: Gak og sig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren har ladet mig se, at han visselig skal dø.x Og Hasael gik ham i Møde og tog en Gave med sig og alle Haande godt fra Damaskus; fyrretyve Kamelers Byrde, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn, Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal komme mig af denne Sygdom?~9xDa sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig, og gak den Guds Mand i Møde, og spørg Herren ad ved ham og sig: Skal jeg komme mig af denne Sygdom?}#xDerefter kom Elisa til Damaskus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det til Kende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.h|KxSaa spurgte Kongen Kvinden ad, og hun fortalte ham det; da gav Kongen hende en Hofbetjent med og sagde: Skaf hende alt det igen, som hører hende til, med al Agerens Indkomme fra den Dag af, hun forlod Landet, og indtil nu.{5xOg det skete, der han fortalte Kongen, at han havde gjort en død levende, se, da raabte den Kvinde, hvis Søn han havde gjort levende, til Kongen om sit Hus og om sin Ager; da sagde Gihesi: Min Herre Konge! denne er Kvinden, og denne er hendes Søn, som Elisa gjorde levende.zxOg Kongen talte med Gihesi, den Guds Mands Tjener, og sagde: Kære, fortæl mig alle de store Gerninger, som Elisa har gjort.y7xOg det skete, der de syv Aar vare til Ende, da kom Kvinden tilbage fra Filisternes Land, og hun gik ud at raabe til Kongen om sit Hus og om sin Ager.x-xOg Kvinden gjorde sig rede og gjorde efter den Guds Mands Ord; og hun drog bort, hun og hendes Hus, og opholdt sig i Filisternes Land i syv Aar.pw ]xOg Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde gjort levende, og sagde: Gør dig rede og gak bort, du og dit Hus, og ophold dig, hvor du kan være som fremmed; thi Herren kalder ad Hungeren, og den skal komme i Landet i syv Aar.Xv+xOg det gik ham saaledes; thi Folket traadte ham ned i Porten, saa at han døde.Wu)xOg Høvedsmanden havde svaret den Guds Mand og sagt: Ja se, om Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon det kunde ske efter dette Ord? og han havde sagt: Se, du skal se det med dine Øjne og ikke æde deraf.-tUxThi det skete, som den Guds Mand havde talt til Kongen og sagt: I Morgen paa denne Tid skulle to Maader Byg koste en Sekel og en Maade Mel en Sekel i Samarias Port.qs]xMen Kongen beskikkede den Høvedsmand, hvis Haand han hældede sig til, til at være ved Porten, og Folket traadte ham ned i Porten, saa at han døde, ligesom den Guds Mand havde talt, som havde talt det, der Kongen kom ned til ham.rxSaa gik Folket ud og plyndrede Syrernes Lejr; og en Maade Mel kostede en Sekel og to Maader Byg en Sekel, efter Herrens Ord.MqxOg der de droge efter dem indtil Jordanen, se, da laa hele Vejen fuld af Klæder og Tøj, som Syrerne havde kastet fra sig, der de hastede af Sted; og Budene kom igen og gave Kongen det til Kende.qp]xDa toge de to Vogne med Heste, og Kongen sendte dem efter Syrernes Hær og sagde: Drager hen og ser til!ox Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Lad dem dog tage fem af Hestene, som ere tilovers, som ere overblevne herinde; se, de ere som al Israels Hob, som ere overblevne herinde, se, de ere som al Israels Hob, der er omkommen; og lader os dog sende hen og se til!+nQx Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Jeg vil kundgøre eder, hvad Syrerne have gjort imod os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Lejren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de gaa ud af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme ind i Staden.Amx Da raabte Portvagten og forkyndte det inde i Kongens Hus!rl_x Og der de kom, raabte de til Stadens Portvagt, og de gave den det til Kende og sagde: Vi kom til Syrernes Lejr, og se, der var ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne og Teltene, saaledes som de vare.{kqx Da sagde de, den ene til den anden: Vi gøre ikke ret, denne Dag er et godt Budskabs Dag, og skulde vi tie? dersom vi bie, indtil det bliver lys Morgen, da rammer vor Misgerning os; velan da, lader os gaa og give det til Kende for Kongens Hus jxDer disse spedalske kom til det yderste af Lejren, da kom de til et Telt og aade og drak og toge derfra Sølv og Guld og Klæder og gik bort og skjulte det, og de vendte tilbage og kom til et andet Telt og toge ogsaa noget derfra og gik bort og skjulte det.*iOxDerfor gjorde de sig rede og flyede i Tusmørket og forlode deres Telte og deres Heste og deres Asener og Lejren, som den stod, og flyede for at redde deres Liv.zhoxThi Herren havde ladet Syrernes Lejr høre en Lyd af Vogne og en Lyd af Heste, ja, en Lyd af en stor Hær, og de sagde, den ene til den anden: Se, Israels Konge har lejet imod os Hethiternes Konger og Ægypternes Konger til at komme over os.gxOg de gjorde sig rede i Tusmørket at komme til Syrernes Lejr; der de kom til det yderste af Syrernes Lejr, se, da var der ikke en Mand.qf]xOm vi sige: Vi ville gaa ind i Staden, saa er der Hunger i Staden, og vi dø der, og om vi blive her, da maa vi og dø; saa kommer nu og lader os gaa over til Syrernes Lejr, lade de os leve, saa leve vi, og dræbe de os, saa dø vi. exMen der var fire spedalske Mænd, ved Indgangen til Porten, og de sagde den ene til den anden: Hvorfor blive vi her, indtil vi dø?idMxMen Høvedsmanden, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: Se, om Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde ske? og han sagde: Se, du skal se det med dine Øjne, men ikke æde deraf.!c ?xDa sagde Elisa: Hører Herrens Ord! saa sagde Herren: I Morgen ved denne Tid skal en Maade Mel koste en Sekel, og to Maader Byg en Sekel i Samarias Port.b5x!Der han end talte med, dem, se, da kom Budet ned til ham; og han sagde: Se, dette er Ulykken fra Herren, hvad skal jeg vel ydermere vente af Herren.tacx Og Elisa sad i sit Hus, og de Ældste sade hos ham, og han sendte en Mand frem foran sig; men førend dette Bud kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I set, at denne Søn af en Morder har sendt hid at lade mit Hoved tage? ser til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham tilbage med Døren; høres ikke Lyden af hans Herres Fødder bag efter ham?`xOg han sagde: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om Elisas, Safats Søns, Hoved, skal blive siddende paa ham i Dag.2__xOg det skete, der Kongen hørte Kvindens Ord, da sønderrev han sine Klæder, medens han gik forbi paa Muren; da saa Folket, og se, der var Sæk indentil paa hans Kr op.#^AxSaa have vi kogt min Søn og ædt ham; men der jeg sagde til hende paa den anden Dag: Giv din Søn hid og lader os æde ham, da havde hun skjult sin Søn.1]]xOg Kongen sagde til hende: Hvad fattes dig? Og hun sagde: Denne Kvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham i Dag, og i Morgen ville vi æde min Søn.v\gxOg han sagde: Da Herren ikke frelser dig, hvorfra skal jeg da skaffe dig Frelse? af Laden eller af Vinpersen?{[qxOg det skete, der Israels Konge gik forbi paa Muren, da raabte en Kvinde til ham og sagde: Frels, min Herre Konge!2Z_xOg der blev en stor Hunger i Samaria, thi se, de belejrede den, indtil et Asens Hoved gjaldt firsindstyve Sekel Sølv, og en Fjedepart af en Kab Duemøg fem Sekel Sølv.zYoxOg det skete derefter, at Benhadad, Kongen af Syrien, samlede hele sin Hær, og han drog op og belejrede Samaria.>XwxDa beredte han dem et stort Maaltid; og der de havde ædt og drukket, da lod han dem fare, og de droge til deres Herre; og de syriske Tropper bleve ikke ved at komme i Israels Land.MWxOg han sagde: Du skal ikke slaa dem ihjel! vilde du slaa dem ihjel, som du har. fanget med dit Sværd og med din Bue? sæt Brød og Vand for dem, at de maa æde og drikke og drage til deres Herre.vVgxOg Israels Konge sagde til Elisa, der han saa dem: Min Fader, maa jeg slaa dem ihjel? maa jeg slaa dem ihjel?9UmxOg det skete, der de kom ind i Samaria, da sagde Elisa: Herre ! oplad Øjnene paa disse, at de maa se; og Herren oplod deres Øjne, at de saa, og se, da vare de midt i Samaria.4TcxDa sagde Elisa til dem: Dette er ikke Vejen, og dette er ikke Staden, gaar efter mig, saa vil jeg føre eder til den Mand, som I lede efter; og han førte dem til Samaria.S'xDer de kom ned til ham, da bad Elisa til Herren og sagde: Kære, slaa dette Folk med Blindhed; og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.DRxOg Elisa bad og sagde: Herre ! oplad dog hans Øjne, at han maa se; da oplod Herren Drengens Øjne, og han saa, og se, da var Bjerget fuldt af gloende Heste og Vogne trindt omkring Elisa.^Q7xOg han sagde: Frygt intet; thi de ere flere, som ere hos os, end de, som ere hos dem.LPxOg den Guds Mands Tjener stod aarle op at gøre sig rede, og han gik ud, og se, da havde en Hær omringet Staden med Heste og Vogne; da sagde Drengen til ham: Ak, min Herre, hvad skulle vi gøre?nOWxDa sendte han derhen Heste og Vogne og en stor Hær, og der de kom om Natten, da omringede de Staden.N1x Og han sagde: Gaar og ser, hvor han er, at jeg kan sende hen og lade ham hente; og det blev ham tilkendegivet, at der sagdes: Se, han er i Dothan..MWx Da sagde en af hans Tjenere: Ikke saa, min Herre Konge! men Elisa, den Profet, som er i Israel, giver Israels Konge de Ord til Kende, som du taler i dit Sengekammer.BLx Da blev Kongen af Syriens Hjerte heftig oprørt over denne Sag, og han kaldte ad sine Tjenere og sagde til dem: Ville I ikke give mig til Kende, hvem af os der holder med Israels Konge?)KMx Saa sendte Israels Konge til det Sted, som den Guds Mand havde sagt til ham og paamindet ham om, og han forvarede sig der, ikke een Gang og ikke to Gange alene.Jx Men den Guds Mand sendte til Israels Konge og lod sige: Forvar dig, at du ikke drager dette Sted forbi; thi Syrerne ville lægge sig der.I xOg Kongen af Syrien førte Krig imod Israel, og han raadslog med sine Tjenere og sagde: Jeg vil lejre mig paa det og det Sted.KHxOg han sagde: Taa dig det op; da udrakte han sin Haand og tog det.'GIxOg den Guds Mand sagde: Hvor faldt det? og der han havde vist ham Stedet, da huggede han et Stykke Træ af og kastede det derhen og kom Jernet til at svømme.F#xOg det skete, der en fældede et Træ til en Bjælke, da faldt Jernet i Vandet; og han raabte og sagde: Ak! min Herre, tilmed er det laant.OExOg han gik med dem; og der de kom til Jordanen, da fældede de Træer.eDExOg den ene sagde: Kære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Ja, jeg vil gaa med.CxLader os dog gaa til Jordanen, og hver hente derfra en Bjælke, at vi der maa bygge os et Sted at bo der; og han sagde: Gaar!oB [xOg Profeternes Børn sagde til Elisa: Kære, se, det Sted, hvor vi bo for dit Ansigt, er os for trangt.AxDerfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligt; og han gik ud fra hans Ansigt, spedalsk som Sne. 7~~}v||f{zz y:xxwkvvMutt>ss?rqqIpp3onn mAllkjjii7hhgg-f6ee,dcdbbgaz``_^^^ ]]&\\.[ZZYxXxX WVVV8UUTSSIRRSQQ:PPO5NNMqLLKK8JIIHGGFnEE{DDxCChBBlBAL@@?q>==N<;;#:: 9477_665444322U1009//+..,,i+$*{))*(("'i'&G%k$#""g!!> &,!* :cW;&P h 9 mJ4SOE {xOg det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus.AD}x%Da kom Eliakim Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren, til Ezekias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord til Kende.rC_x$Og Folket tav og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham intet! Bx#Hvo iblandt alle Guderne i Landene ere de, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?Ax"Hvor ere de Guder af Hamath og Arfad? hvor ere de Guder af Sefarvajm, Hena og Iva mon de have reddet Samaria af min Haand?W@)x!Have Hedningernes Guder vel friet hver sit Land fra Kongen af Assyriens Haand?K?x indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, i hvilket der er Korn og Vin, et Land, i hvilket der er Brød og Vingaarde, et Land, i hvilket der er Olietræer, Olie og Honning: Saa skulle I blive ved Live og ikke dø; og lyder ikke Ezekias ad, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal fri os.C>xLyder ikke Ezekias ad; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Slutter Fred med mig og gaar ud til mig og æder hver af sit Vintræ og hver af sit Figentræ og drikker hver Vand af sin Brønd,/=YxOg lader ikke Ezekias faa eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visselig fri os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.m<UxSaa sagde Kongen: Lader ikke Ezekias bedrage eder; thi han formaar ikke at redde eder af hans Haand.;xSaa stod Rabsake og raabte med høj Røst paa jødisk og talte og sagde: Hører den store Konges Ord, Kongens af Assyrien!]:5xMen Rabsake sagde til dem: Har min Herre sendt mig til din Herre eller til dig for at tale disse Ord? mon ikke og til de Mænd som sidde paa Muren at æde deres eget Skarn og drikke ikke deres eget Vand med eder?E9xDa sagde Eliakim, Hilkias Søn, og Sebna og Ioa til Rabsake: Kære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaa det, og tal ikke med os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren.8)xNu, mon jeg vel uden Herren er dragen op imod dette Sted for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og ødelæg det!07[xHvorledes vilde du da drive en Fyrstes Magt tilbage, hørte han end til min Herres ringeste Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.6%xOg nu, indgaa Væddemaal med min Herre, med Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to Tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem.^57xOg om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis Høje og hvis Altre Ezekias har borttaget, idet han sagde til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?d4CxNu se, du forlader dig paa denne brudte Rørkæp, paa Ægypten; støtter nogen sig paa den, da gaar den ind i hans Haand og borer den igennem; saaledes er Farao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.3/xDu siger - dog det er ikkun Læbers Ord - at der er Klogskab og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, eftersom du er affalden fra mig?2+xOg Rabsake sagde til dem: Siger til Ezekias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er det for en Tillid, som du forlader dig paa?1+xOg de kaldte ad Kongen; da gik Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren ud til dem.0xDa sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lakis til Kong Ezekias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem og droge op og kom og stode ved den øverste Dams Vandledning, som er ved den alfare Vej, til Blegerens Ager.1/]xPaa den samme Tid afbrød Ezekias Guldet af Dørene paa Herrens Tempel og af Dørstolperne, som Ezekias, Judas Konge, havde ladet beslaa, og gav Kongen af Assyrien det.d.CxSaa gav Ezekias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkamre.- xDa sendte Ezekias, Judas Konge, til Kongen af Assyrien, til Lakis og lod sige: Jeg har syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da paalagde Kongen af Assyrien Ezekias, Judas Konge, tre Hundrede Centner og tredive Centner Guld.,x Og i Kong Ezekias's fjortende Aar drog Senakerib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judas faste Stæder og indtog dem.@+{x fordi de ikke havde hørt Herren, deres Guds, Røst, men overtraadte hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet, og de havde ikke hørt det, ej heller gjort det.* x Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Hala og i Habor og ved Floden Gosan og i Medernes Stæder;))x Og de indtoge den, da tre Aar vare til Ende, i Ezekias; sjette Aar, det er Hoseas's, Israel Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen.D(x Og det skete i Kong Ezekias: fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas's, Elas Søns, Israels Konges Aar, at Salmanasser, Kongen af As syrien, drog op imod Samaria og belejrede den.i'MxHan slog Filisterne indtil Gaza og dens Landemærke, fra Vogternes; Taarn indtil den faste Stad.&'xOg Herren var med ham, og han handlede klogelig paa hvert Sted, hvor han drog ud; tilmed faldt han fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.[%1xThi han hang ved Herren, veg ikke fra ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.$/xHan forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var ingen som han iblandt alle Judas Konger, ej heller af dem, som havde været for ham.m#UxHan borttog Højene og sønderbrød Støtterne og udryddede Astartebillederne og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gj ort, fordi Israels Børn gjorde Røgoffer til den indtil denne Dag, og man kaldte den Nekuskthan.e"ExOg han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne efter alt det, som hans Fader David gjorde.&!GxHan var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abi, Sakarias Datter.  xOg det skete i Israels Konge Hoseas's, Elas Søns, tredje Aar, da blev Ezekias, Akas's, Judas Konges, Søn, Konge.,Sx)Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, efter som deres Fædre gjorde, saa gøre de indtil denne Dag.Dx(Dog, de hørte ikke; men de gjorde efter deres første Vis.b?x'Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han skal fri eder fra alle eders Fjenders Haand.a=x&Og I skulle ikke forglemme den Pagt som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder."?x%Og I skulle holde de Skikke og Befalinger og Loven og Budet, som han lod skrive for eder at gøre derefter alle Dage; men skulle ikke frygte andre Guder.+x$Men Herren, som førte eder op af Ægyptens Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og ofre til./x#og Herren gjorde en Pagt med dem og bød dem sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede dem og ikke tjene dem og ikke ofre til demkQx"De gøre efter den første Vis, indtil denne Dag; de frygte ikke Herren, ej heller gøre de efter deres Skikke og efter deres Befalinger og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel;jOx!De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Vis, som de vare bortførte fra.{qx De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig i Flæng Præster paa Højene og gjorde Offer for dem i Husene paa Højene.'xog de af Ava havde gjort Nibhas og Tharthak, og de af Sefarvajm opbrændte deres Sønner i Ilden for Adramelek og Anamelek, Sefarvajms Guder.  xThi de Mænd af Babel havde gjort Sukoth-Benoth, og de Mænd af Kut havde gjort Nergal, og de Mænd af Hamath havde gjort Asima,+xMen hvert Folk gjorde sig sin Gud, og de satte dem i Husene paa de Høje, som Samaritanerne. gjorde, hvert Folk i sine Stæder, hvori de boede. xSaa kom af Præsterne, som de havde bortført fra Samaria, og boede i Bethel og lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren.A}xDa bød Kongen af Assyrien og sagde: Fører en af de Præster derhen, som I bortførte derfra, og lader ham drage hen og bo der, at han kan lære dem, hvad der er ret imod Landets Gud.)xDerfor sagde de til Kongen af Assyrien: De Hedninger, som du lod forflytte og bo i Samarias Stæder, kende ikke, hvad der er ret imod Landets Gud; derfor sendte han Løver iblandt dem, og se, disse sønderreve dem, fordi de; ikke kende, hvad der er ret imod Landets Gud.%xOg det skete, der de begyndte at bo der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse sønderreve nogle af dem.X+xOg Kongen af Assyrien lod komme Folk af Babel og af Kut og af Ava og af Hamath og Sefarvajm og lod dem bo i Samarias Stæder, i Israels Børns Sted, og de indtoge Samaria til Ejendom og boede i dens Stæder.; qxindtil Herren bortdrev Israel fra sit Ansigt, saaledes som han havde sagt ved alle sine Tjenere, Profeterne; saa blev Israel bortført fra sit Land til Assyrien indtil denne Dag.` ;xOg Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra,5 exThi Israel havde revet sig løs fra Davids Hus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drog Israel bort fra Herren og kom dem til at synde en stor Synd. xSaa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han havde bortstødt dem fra sit Ansigtv gxHeller ikke Juda holdt Herrens, deres Guds, Bud; men de vandrede efter Israels Skikke, som de havde indført.xderfor blev Herren saare vred paa Israel og bortdrev dem fra sit Ansigt; der blev ingen tilovers uden Judas Stamme alene.G xog de lode deres Sønner og deres Døtre gaa igennem Ilden og omgikkes med Spaadom og agtede paa Fugleskrig og solgte sig til at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, for at opirre ham:%Exja de forlode alle Herren deres Guds Bud og gjorde sig støbte Billeder, to Kalve, og de gjorde Astartebilleder og tilbade al Himmelens Hær og tjente Baal;A}xtilmed forkastede de hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og de vandrede efter Forfængelighed og bleve forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem, at de ikke skulde gøre som de;xmen de havde ikke været lydige, men de forhærdede deres Nakke, ligesom deres Fædres Nakke, de, som ikke troede paa Herren deres Gud;x og Herren lod vidne i Israel og i Juda ved alle sine Profeter, alle Seere, sigende: Vender om fra eders onde Veje og holder mine Bud, mine Skikke, efter den hele Lov, som jeg bød eders Fædre; og efter det, som jeg sendte til eder om ved mine Tjenere, Profeterne;mUx og de tjente de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gøre denne Ting;%Ex og de gjorde Røgelse der paa alle Højene ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de gjorde onde Ting til at opirre Herren;jOx og de oprejste sig Støtter og Astartebilleder paa hver ophøjet Høj og under hvert grønt Træ;5x og Israels Børn skjulte Ting, som ikke var ret for Herren deres Gud og byggede sig Høje i alle Stæder, fra Vogternes Taarn indtil hver fast Stad;~#xog de vandrede i de Hedningers Skikke hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt, og i dem, som Israels Konger havde indført;O}xOg det skete, fordi Israels Børn havde syndet imod Herren deres Gud, som havde ført dem op af Ægyptens Land, fra at være under Faraos, Kongen af Ægyptens Magt, og fordi de frygtede andre Guder;-|UxI Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem bo i Hala og i Habor ved Floden Gosan og i Medernes Steder.l{SxThi Kongen af Assyrien drog op i det ganske Land og drog op til Samaria og belejrede den i tre Aar.hzKxMen Kongen af Assyrien saa et Forbund deri, at Hosea havde sendt Bud til So, Kongen af Ægypten, og ikke bragt Skat til Kongen af Assyrien Aar for Aar; da satte Kongen af Assyrien ham fast og lagde ham bunden i et Fængsel.hyKxSalmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod ham; og Hosea blev hans Tjener og gav ham Skænk.kxQxOg han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, dog ikke som Israels Konger, som vare før ham.pw ]xI det tolvte Akas's, Judas Konges, Aar blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel i ni Aar.vxOg Akas laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og Ezekias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.~uwxMen det øvrige af Akas's Handeler, og hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?&tGxog den bedækkede Sabbatsgang, som de havde bygget ved Huset, og den ydre Opgang for Kongen vendte han indad imod Herrens Hus, for Kongen af Assyriens Skyld.-sUxOg Kong Akas afbrød Fyldingerne af Stolene og borttog Kedelen af dem, og Havet tog han ned af de Kobberøksne, som vare derunder, og han satte det paa et Stengulv,Gr xOg Præsten Uria gjorde efter alt det, som Kong Akas befalede.q xOg Kong Akas bød Præsten Uria og sagde: Gør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og af Kongens Brændoffer og hans Madoffer og af alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikofre, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men Kobberalteret skal, være mig til at adspørge ved.Tp#xMen Kobberalteret, som stod for Herrens Ansigt, flyttede han længere bort fra Huset, at det ikke skulde staa imellem Alteret og imellem Herrens Hus; og han satte det op ved Siden af Alteret imod Norden.o/x Og han gjorde Røgofre af sit Brændoffer og sit Madoffer og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takofrenes Blod, som han havde, paa Alteret.vngx Og der Kongen kom fra Damaskus, da saa Kongen Altert teret, og Kongen nærmede sig Alteret og ofrede paa det.m%x Og præsten Uria byggede et Alter; efter alt som Kong Akas sendte fra Damaskus, saa gjorde Præsten Uria, indtil Kong Akas kom fra Damaskus.slax Da drog Kong Akas hen til Damaskus at møde Thiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og han saa det Alter, som var i Damaskus; da sendte Kong Akas en Afbildning af Alteret og en Lignelse af det, efter alt dets Arbejde, til Præsten Uria.k)x Og Kon gen af Assyrien adlød ham, og Kongen af Assyrien drog op til Damaskus og indtog den og førte dem bort til Kir, og han, dræbte Rezin.jxOg Akas to det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkammer og sendte Kongen Assyrien det til Skænk.`i;xSaa sendte Akas Bud til Thiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn, kom op og frels: mig af Syriens Konges Haand, og; af Israels Konges Haand, hvilke have; oprejst sig imod mig.&hGxPaa den samme Tid bragte Rezin, Kongen af Syrien, Elath igen til Syrien og fordrev Jøderne af Elath, og Syrerne kom til Elath og boede der indtil denne Dag.'gIxDa drog Rezin, Kongen af Syrien, og Peka, Remalias Søn, Kongen i Israel, op imod Jerusalem til Krig og belejrede Akas, men de kunde ikke komme til at stride.mfUxHan ofrede ogsaa og gjorde Røgelse paa de høje Steder og paa Højene og under alle grønne Træer.3xHan var seksten Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jekolia fra Jerusalem.l= UxI det syv og tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asaria, Amazias, Judas Konges, Søn, Konge.j<OxOg Jeroboam laa med sine Fædre, med Israels Konger, og hans Søn Sakaria blev Konge i hans Sted.|;sxMen det øvrige af Jeroboams Handeler og alt det, som han gjorde, og hans Vælde, hvorledes han stred, og at han bragte Damaskus og Hamath, som havde tilhørt Juda, tilbage til Israel, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?:!xOg Herren havde ikke sagt, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen; men han frelste dem ved Jeroboams, Joas's Søns, Haand.(9KxThi Herren saa Israels Elendighed, som var saare bitter, ja at baade den bundne var intet, og den løsladte var intet, og at der var ingen Hjælper for Israel.P8xHan indtog igen Israels Landemærke fra Hamath af indtil Havet ved den slette Mark efter Herren Israels Guds Ord, som han talte ved sin Tjener Jona, Amithajs Søn, den Profet, som var fra Gath-Hefer.71xOg han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne; han veg ikke fra nogen af Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.6%xI Amazias, Joas's Søns, Judas Konges, femtende Aar blev Jeroboam, en Søn af Israels Konge Joas, Konge i Samaria, et og fyrretyve Aar.\53xHan byggede Elath og bragte den igen til Juda, efter at Kongen laa hos sine Fædre.|4sxOg alt Judas Folk tog Asaria, men han var seksten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Fader Amazias Sted.d3CxOg de førte ham paa Heste, og han blev begraven i Jerusalem hos sine Fædre i Davids Stad.2xOg de indgik et Forbund imod ham i Jerusalem, og han flyede til Lakis; men de sendte efter ham til Lakis og dræbte ham der.f1GxMen det øvrige af Amazias Handeler, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?0{xOg Amazia Joas's Søn, Judas Konge, levede efter Joas's, Joahas's Søns, Israel Konges, Død femten Aar./}xOg Joas laa med sine Fædre og blev begraven i Samaria hos Israels Konger, og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.;.qxMen det øvrige af Joas's Handeler, hvad har gjorde og hans Vælde, og hvorlede han stred imod Amazia, Judas Konge, ere de Ting ikke skrevne i Isaels Kongers Krønikers Bog?0-[xOg han tog alt Guldet og Sølvet og alle Karrene, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkamre, tilmed Børn som Gidsler, og vendte tilbage til Samaria.i,Mx Og Joas, Isr aels Konge, fangede Amazia, Judas Konge, en Søn af Joas, Ahasias Søn, i Beth- Semes; og han kom til Jerusalem og nedrev af Jerusalems Mur fra Efraims Port indtil Hjørneporten et Stykke paa fire Hundrede Alen.Q+x Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Telt.%*Ex Men en Amazia vilde ikke høre; saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saa hinandens Ansigt, han og Amazia, Judas Konge, i Beth-Semes, som hører til Juda. );x Du har jo slaget Edom, og dit Hjerte gør dig hovmodig; behold din Ære, og bliv i dit Hus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig? (;x Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judas Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Gedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men vilde Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken. ' xDa sendte Amazia Bud til Joas, en Søn af Joahas, Jehus Søn, Kongen i Israel, og lod sige: Kom og lader os se hinandens Ansigt!z&oxHan slog ti Tusinde af Edom i Saltdalen og indtog Sela i samme Krig og kaldte dens Navn Jokthel indtil denne Dag.s%axMen Mordernes Børn dræbte han ikke, som skrevet er i Moses Lovbog, som Herren bød og sagde: Forældre skulle ikke dødes for Børnenes Skyld, og Børnene ikke dødes for Forældrenes Skyld, men hver skal dødes for sin Synds Skyld.$xOg det skete, der Riget blev befæstet i hans Haand, da ihjelslog han sine Tjenere, som havde ihjelslaget Kongen, hans Fader.^#7xDog bleve Højene ikke borttagne; Folket ofrede og gjorde Røgelse endnu paa Højene."xOg han gjorde ret for Herrens Øjne, dog ikke som David, hans Fader; han gjorde efter alt det, som Joas, hans Fader, gjorde.!xHan var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Joadan fra Jerusalem.v  ixI Israels Konge Joas's Joahas's Søns, andet Aar blev Amazia, Joas's, Judas Konges Søn, Konge.W)x Og Joas, Joahas's Søn, tog de Stæder igen fra Benhadads, Hasaels Søns, Haand, som han havde taget fra Joahas's, hans Faders, Haand i Krigen; tre Gange slog Joas ham og fik Israels Stæder igen.Z/x Og Hasael, Kongen af Syrien, døde, og hans Søn Benhadad blev Konge i hans Sted.Mx Men Herren var dem naadig og forbarmede sig over dem og vendte sig til dem for sin Pagts Skyld med Abraham, Isak og Jakob og vilde ikke ødelægge dem og bortkastede dem endnu ikke fra sit Ansigt.S!x Og Hasael, Kongen af Syrien, havde trængt Israel alle Joahas's Dage.Nx Og det skete, at de begravede en Mand, og se, da de saa Troppen, da kastede de Manden i Elisas Grav; og der Manden kom ned og rørte ved Elisas Ben, da blev han levende og stod op paa sine Fødder.]5x Og Elisa døde, og de begravede ham; og Moabs Tropper kom i Landet først paa Aaret.H x Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller seks Gange, da skulde du have slaget Syrerne, indtil du havde gjort Ende paa dem; men nu skal du slaa Syrerne tre Gange.!x Og han sagde: Tag Pilene; og han tog dem; og han sagde til Kongen af Israel: Slaa imod Jorden; og han slog tre Gange, og saa holdt han op.uex Og han sagde: Luk det Vindue op imod Østen! og han lukkede det op; og Elisa sagde: Skyd! og han skød. Og han sagde: En Frelses Pil fra Herren og en Frelses Pil imod Syrerne, og du skal slaa Syrerne i Afek, indtil du gør Ende paa dem.x Da sagde han til Israels Konge: Læg din Haand paa Buen; og han lagde sin Haand paa den, og Elisa lagde sine Hænder paa Kongens Hænder.Qx Da sagde Elisa til ham: Tag Bue og Pile; og han tog Bue og Pile til ham.>wx Og Elisa blev syg af sin Sygdom, af hvilken han døde; og Joas Israels Konge, kom ned til ham og græd for hans Ansigt og sagde: Min Fader, min Fader! Israels Vogne og hans Ryttere!ymx Og Joas laa med sine Fædre, og Jeroboam sad paa hans Trone; og Joas blev begraven i Samaria hos Israels Konger.@{x Men det øvrige af Joas's Handeler og alt, hvad han gjorde og hans Vælde, hvorledes han stred med Amazia, Judas Konge, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?2_x Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne; han veg ikke fra nogen af Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, men han vandrede deri. x I det syv og tredivte Joas's, Judas Konges, Aar blev Joas, Joahas's Søn, Konge over Israel i Samaria i seksten Aar.q]x Og Joahas laa med sine Fædre, og de begravede ham i Samaria, og hans Søn, Joas blev Konge i hans Sted.'x Men det øvrige af Joahas's Handeler og alt, hvad han gjorde, og hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?C x Men Joahas beholdt ikke flere Folk tilovers end halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti Tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde ødelagt dem og gjort dem til Støv at træde paa.* Ox Dog vege de ikke fra Jeroboams Hus's Synder, som han kom Israel til at synde med, men man vandrede derudi, og Astartebilledet blev ogsaa staaende i Samaria. x Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap fri for at være under Syrernes Magt; og Israels Børn boede i deres Telte som tilforn. x Men Joahas bad ydmygeligt til Herren, og Herren hørte ham; thi han saa til Israels Trængsel, thi Kongen af Syrien trængte dem. %x Derfor optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Syriens Konges, Haand og i Benhadads, Hasaels Søns, Haand alle Dage.!=x Og han gjorde det onde for Herrens Øjne og vandrede efter Jeroboams. Nebats Søns, Synder, med hvilke han kom Israel til at synde, han veg ikke derfra.  x I det tre og tyvende Joas's, Ahasias Søns, Judas Konges, Aar blev Joahas, Jehus Søn, Konge over Israel i Samaria i sytten Aar.Nx Nemlig Josakar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham ihjel, og han døde; og de begravede ham hos hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.zox Og hans Tjenere rejste sig og indgik et Forbund, og de ihjelsloge Joas i Millos Hus, hvor man gaar ned til Silla:x Men det øvrige af Joas's Handeler, og alt det, som han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krøniker Bog?Px Da tog Joas, Judas Konge, alle de hellige Ting, som Josafat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judas Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Hus's og i Kongens Hus's Skatkamre, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien; og denne drog da bort fra Jerusalem. x Da drog Hasael, Kongen af Syrien, op og stred imod Gath og indtog den, og Hasael rettede sit Ansigt til at drage op imod Jerusalem.}ux Men Pengene for Skyldofferet og Pengene for Syndofferet bleve ikke bragte til Herrens Hus, de hørte Præsterne til.7x Og de holdt ikke Regnskab med Mændene, i hvis Haand de overgave Pengene, for at give dem til dem, som gjorde Gerningen; thi de handlede med Troskab.jOx Men de gave dem til dem, som havde med Gerningen at gøre, og de istandsatte Herrens Hus for dem..~Wx Dog blev der ikke gjort Sølvbækkener, Knive, Skaaler, Basuner eller noget Kar af Guld eller Kar af Sølv til Herrens Hus for de Penge, som bragtes til Herrens Hus.E}x og til Murmestere og Stenhuggere og til at købe Træ og hugne Sten til at istandsætte det, som var brøstfældigt paa Herrens Hus, ja til alt det, som gik med til Husets Istandsættelse. V~}}^||{zz&yyxxwjvv{uuYtts~ruqqpEoo!n5mm3lvl kjj_ihhggTfseeLddcbbJa+`d__^^]r\\A[[ Z-YY^XWVV"UTT_SRR[QwPP>OO;NNXNMeLLKKKJJIHH/GFFEE DCBB AP@?i>>3=5<:988Y7655#4(2210//0.\--F,,N+1*b)((R'&&%$$#"n"!u [ES(@Q^b2  z ~ R(Oa?6 ;Noa, Sem, Kam og Jafet. 9Enok, Metusela, Lamek,! ?Kenan, Mahalaleel, Jared, /Adam, Seth, Enos,!xOg angaaende hans Underholdning, da gaves ham stadig Underholdning af Kongen, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, alle hans Livsdage.oYxOg han omskiftede sine Fængselsklæder, og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sine Livsdage.p[xOg han talede gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.'xOg det skete i det syv og tredivte Aar, efter at Jojakin, Kongen af Juda, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, da opløftede Evilmerodak, Kongen af Babel, i det Aar han blev Konge, Jo jakins, Judas Konges Hoved fra Fængselets Hus.xDa gjorde alt Folket sig rede, baade smaa og store, tillige med Hærenes Øverster og drog til Ægypten; thi de frygtede for Kaldæerne.j~OxMen det skete i den syvende Maaned, at Ismael, en Søn af Nethania, Elisamas Søn, af kongelig Sæd, kom og ti Mænd med ham, og de sloge Gedalia, saa at han døde tillige med Jøderne og Kaldæerne, som vare hos ham i Mizpa.,}SxOg Gedalia tilsvor dem og deres Mænd og sagde til dem: Frygter ikke for Kaldæernes Tjenere; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaa eder vel.%|ExDer alle Stridshøvedsmændene, de og deres Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalia over dem, da kom de til Gedalia til Mizpa, baade Ismael, Nethanias Søn, og Johanan, Kareaks Søn, og Seraja, Netofatiten Thanhumeths Søn, og Maakatiten Jaasanias Søn, de og deres Mænd.+{QxMen over Folket, som blev tilbage i Judas Land, som Nebukadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilbage, ovrer dem satte han Gedalia, en Søn af Ahikam, Safans Søn.xzkxOg Kongen af Babel slog dem ihjel og dræbte dem i Ribla, i Hamaths Land; saa blev Juda bortført fra sit Land.kyQxOg Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, tog dem og førte dem til Kongen af Babel, til Ribla.)xMxog af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og fem Mænd af dem, som saa Kongens Ansigt og som fandtes i Staden, og Skriveren, som var hos Stridshøvedsmanden og som udskrev Folket i Landet og tresindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. wxOg Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja og Zefania, Præsten af anden Rang, og tre, som toge Vare paa Dørtærskelen;xvkxHøjden af den ene Støtte var atten Alen, og Kronen derpaa var af Kobber, og Kronens Højde var tre Alen; og Nettet og Granatæblerne trindt omkring paa Kronen var alt sammen af Kobber, og paa samme Maade var den anden Støtte med Nettet.uxDe to Støtter og det ene Hav og de Stole, som Salomo havde gjort til Herrens Hus: - Der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Ting.staxOg Ildkarrene og Skaalerne, hvad som var helt Guld, og som var helt Sølv, tog den øverste for Livvagten.s}xOg Gryderne og Skufferne og Knivene og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som brugtes til Tjenesten, toge de bort.)rMx Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Hus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Hus, sønderbrøde Kaldæerne, og de førte Kobberet af dem til Babel.xqkx Og Øversten for Livvagten lod nogle af de ringeste i Landet blive tilbage til Vingaardsmænd og til Agermænd.7pix Men det øvrige Folk, de overblevne i Staden og de frafaldne, som vare gaaede over til Kongen af Babel, og den øvrige Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, bort.ro_x Og hele Kaldæernes Hær, som var med den øverste for Livvagten, nedbrød Jerusalems Mur trindt omkring.}nux Og han opbrændte Herrens Hus og Kongens Hus; og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild.NmxOg i den femte Maaned paa den syvende Dag i Maaneden (det Aar var Kong Nebukadnezars, Babels Konges, nittende Aar) kom Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, Kongen af Babels Tjener, til Jerusalem.&lGxOg de nedhuggede Zedekias's Sønner for hans Øjne, og man blindede Zedekias's Øjne, og de bandt ham med to Kobberlænker og førte ham til Babel.ckAxOg de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel, til Ribla, og holdt Ret over ham. j xMen Kaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede ham paa den slette Mark ved Jeriko, og hele hans Hær blev adspredt fra ham.kiQxOg man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede om Natten ad Vejen gennem Porten imellem de to Mure, hvilken gaar til Kongens Have; og Kaldæerne laa trindt omkring Staden, og Kongen drog hen ad Vejen til den slette Mark.vhgxPaa den niende Dag i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet.JgxSaa blev Staden belejret indtil Kong Zedekias's ellevte Aar.}f wxOg det skete i hans Regerings niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom Nebukadnezar, Kongen af Babel, han og hele hans Hær, imod Jerusalem og lejrede sig imod den, og de byggede et Bolværk imod den trindt omkring.exMen det gik efter Herrens Vrede i Jerusalem og Juda, indtil han forkastede dem fra sit Ansigt; og Zedekins faldt fra Kongen af Babel.cdAxOg han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som Jojakim havde gjort.'cIxZedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias's Datter fra Libna.{bqxOg Kongen af Babel gjorde Mathania, hans Farbroder, til Konge i hans Sted, og han omvendte hans Navn til Zedekias.&aGxog alle stridbare Mænd, syv Tusinde, Tømmermænd og Smede, tusinde, alle vældige, som kunde føre Krig, dem førte Kongen af Babel ogsaa fangne til Babel.+`QxOg han bortførte Jojakin til Babel, og Kongens Moder og Kongens Hustruer, og hans Hofbetjente og de mægtige i Landet lod han gaa fangne fra Jerusalem til Babel;N_xOg han bortførte hele Jerusalem, baade alle Øversterne og alle de vældige til Strid, ti Tusinde fangne, og alle Tømmermændene og Smedene, der blev ikke uden det ringeste Folk i Landet tilbage.H^ x Og han udførte derfra alle Skattene i Herrens Hus og Skattene i Kongens Hus og afbrød alt det Guldtøj, som Salomo, Israels Konge, havde ladet gøre i Herrens Tempel, som Herren havde talt.F]x Men Jojakin, Kongen i Juda, gik ud til Kongen af Babel, han og hans Moder og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Hofbetjente, og Kongen af Babel tog ham fangen i sin Regerings ottende Aar.Y\-x Og Nebukadnezar, Kongen af Babel, kom til Staden, og hans Tjenere belejrede den.k[Qx Paa den Tid droge Nebukadnezars, Babels Konges, Tjenere op til Jerusalem, og Staden blev belejret.fZGx Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fader havde gjort."Y?xJojakin var atten Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder i Jerusalem, og hans Moders Navn var Nehustha, Elnathans Datter fra Jerusalem.;XqxMen Kongen af Ægypten blev ikke ydermere ved at drage ud af sit Land; thi Kongen af Babel havde taget fra Ægyptens Bæk indtil Floden Frat alt det, som var Kongen af Ægyptens.UW%xOg Jojakim laa med sine Fædre, og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.VyxMen det øvrige af Jojakims Handeler og alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?Uxsaa og for det uskyldige Blod, som han udøste, da han fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke tilgive.T1xVisselig skete det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasses Synders Skyld, efter alt det, som han havde gjort;mSUxOg Herren sendte Kaldæernes Tropper og Syrernes Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper imod ham og sendte dem ind i Juda til at ødelægge det efter Herrens Ord, som han havde talt ved sine Tjenere, Profeterne. R xI hans Dage drog Nebukadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim blev hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt fra ham.gQIx%Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fædre havde gjort.P5x$Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Sebuda, Pedajas Datter fra Ruma.O}x#Og Jojakim gav Farao Sølvet og Guldet, men han lignede en Skat paa Landet for at kunne give Pengene efter Faraos Befaling; eftersom Skatten var lignet paa hver især, inddrev han Sølvet og Guldet af Folket i Landet for at give det til Farao Neko.JNx"Og Farao Neko gjorde Eliakim, Josias's Søn, til Konge i hans Faders; Josias's Sted, og omvendte hans Navn til Jojakim; men Joakas tog han med, og denne kom til Ægypten og døde der.=Mux!Og Farao Neko lod ham lægge i Lænker i Ribla udi Hamaths Land, at han ikke skulde regere i Jerusalem, og han lagde en Straf paa Landet, hundrede Centner Sølv og et Gentner Guld.bL?x Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fædre gjorde.'KIxJoakas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hamutal Jeremias's Datter fra Libna.\J3xOg hans Tjenere førte ham død fra Megiddo og førte ham til Jerusalem og begravede ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.;IqxI hans Dage drog Farao Neko, Kongen af Ægypten, op imod Kongen af Assyrien til Floden Frat, og Kong Josias drog imod ham; men denne dræbte ham i Megiddo, der han havde set ham.HxMen det Øvrige af Josias's Handeler og alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?^G7xOg Herren sagde: Jeg vil ogsaa bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, Jerusalem, og det Hus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der."F?xDog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Ild, hvormed hans Vrede var optændt imod Juda, for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med.KExOg der var ingen Konge som han før ham, der omvendte sig til Herren af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl og af al sin Formue efter al Moses Lov, og der opstod ej nogen efter ham som han.D-xMen ogsaa Spaakvinderne og Tegnsudlæggerne og Husguderne og de stygge Afguder og alle de Vederstyggeligheder, som bleve sete i Judas Land og i Jerusalem, borttog Josias, for at holde Lovens Ord, som vare skrevne i Bo gen, som Hilkia, Præsten, havde fundet i Herrens Hus.^C7xMen i Kong Josias's attende Aar, blev denne Paaske holdt for Herren i Jerusalem.B!xThi der var ikke holdt en Paaske som denne fra Dommernes Dage af, som dømte Israel, og gennem alle Israels Kongers og Judas Kongers Dage.AyxOg Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Paaske for Herren eders Gud, saaledes som der er skrevet i denne Pagts Bog.@xOg han slagtede alle Højenes Præster, som der vare, paa Altrene, og opbrændte Menneskeben paa dem; og han kom tilbage til Jerusalem.P?xJa ogsaa alle Højenes Huse, som vare i Samarias Stæder, og som Israels Konger havde opført til at opirre Gud, borttog Josias og gjorde ved dem ganske paa samme Maade, som han havde gjort i Bethel.> xOg han sagde: Lader ham hvile, ingen flytte hans Ben; og de reddede hans Ben tillige med den Profets Ben, som kom fra Samaria.P=xOg han sagde: Hvad er det for et Gravmæle, som jeg ser? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du har gjort imod Alteret i Bethel.z<oxOg Josias vendte sig og saa de Grave, som vare der paa Bjerget, og han sendte hen og lod tage Benene af Gravene og opbrændte dem paa Alteret og vanhelligede det efter Herrens Ord, som den Guds Mand havde udraabt, han som udraabte disse Ord.x;kxJa ogsaa det Alter, som var i Bethel, og Højen, som Jeroboam, Nebats Søn, som kom Israel til at synde, havde gjort, ja det Alter og Højen nedbrød han, og han opbrændte Højen og gjorde den til fint Støv og opbrændte Astartebilledet.l:SxOg han sønderslog Støtterne og udryddede Astartebilederne og opfyldte deres Sted med Menneskeben.,9Sx Og de Høje, om vare lige for Jerusalem, som vare paa den højre Haand af Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Astarte, Zidoniernes Vederstyggelighed, og for Kamos, Moabiternes Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, vanhelliggede Kongen.w8ix Og de Altre, som vare paa Akas's Sals Tag, og som Judas Konger havde opført, og de Altre, som Manasse havde opført i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen, og han skyndte sig derfra og lod deres Støv kaste i Kedrons Bæk.X7+x Og han afskaffede de Heste, som Judas Konger havde indviet til Solen, foran Indgangen til Herrens Hus, ved Hofbetjenten Nethan-Meleks Kammer, hvilket var paa Parvarim, og han opbrændte Solens Vogne med Ild.6#x Og han vanhelligede Tofet, som var i Hinnoms Børns Dal, for ikke nogen skulde lade sin Søn el ler sin Datter gaa igennem Ilden til Molek.5x Dog ofrede ikke Højenes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskønt de aad usyrede Brød midt iblandt deres Brødre74ixOg han lod alle Præsterne komme fra Judas Stæder og vanhelligede Højene, hvor Præsterne havde gjort Røgelse, fra Geba indtil Beersaba; og han ned brød Højene ved Portene, den, som var ved Indgangen til Josvas, Stads fyrstens, Port, og den, som var til venstre, naar man gaar ind ad Stadens Port.w3ixOg han nedbrød de Skørlevneres Huse, som vare ved Herrens Hus, i hvilke Kvinderne vævede Telte for Astarte.V2'xOg han lod Astartebilledet føre ud af Herrens Hus uden for Jerusalem til Kedrons Bæk og opbrændte det ved Kedrons Bæk og stødte det smaat til Støv, og han kastede dets Støv paa Folkets Børns Grave.1-xOg han afsatte de afgudiske Præster, som Judas Konger havde indsat, og som havde gjort Røgelse paa Højene i Judas Stæder og i dem, som laa omkring Jerusalem, samt dem, som gjorde Røgelse for Baal, for Solen og for Maanen og for Himmeltegnene og for al Himmelens Hær.C0xOg Kongen bød Hilkia, Ypperstepræsten, og Præsterne af anden Rang og Dørvogterne, at de skulde udføre af Herrens Tempel alle de Redskaber, som vare gjorte til Baal og til Astarte og til al Himmelens Hær; og de opbrændte dem uden for Jerusalem paa Kedrons Marker, og Støvet af dem lod han bringe til Bethel. /;xOg Kongen stod paa Forhøjningen og gjorde Pagten for Herrens Ansigt at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl for at hævde denne Pagts Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket indgik Pagten.z.oxOg Kongen gik op i Herrens Hus, og alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham og Præsterne og Profeterne og alt Folket, baade smaa og store, og han læste for deres, Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Hus.W- +xOg Kongen sendte hen, og alle de Ædste i Juda og Jerusalem samlede sig om ham.X,+xDerfor se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles med dem i din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted. Og de bragte Kongen Svar tilbage.6+gxFordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg har talt imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til Ødelæggelse og til Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Saa har ogsaa jeg hørt det, siger Herren.)*MxMen til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, angaaende de Ord, som du har hørt:9)mxFordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gerning, derfor, skal min Vrede optændes imod dette Sted og ikke udslukkes. ( xSaa sagde Herren: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets lndbyggere, nemlig alle Bogens Ord, som Judas Konge læste.j'OxOg hun sagde til dem: saa sagde Herren, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig:&xDa gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Akbor og Safan og Asaja til Profetinden Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Tikva, en Søn af Harhas, og havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del, og de talte til hende.%x Gaar hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi stor er Herrens Vrede, som er optændt imod os, fordi vore Fædre, ikke have hørt paa denne Bogs Ord, saa de have gjort efter alt det, som er skrevet for os.$x Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Safans Søn, og Akbor, Mikajas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:W#)x Og det skete, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder."x Og Safan, Kansleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog, og Safan læste den for Kongens Ansigt.{!qx Og Safan, Kansleren, kom til Kongen og bragte Kongen Svar tilbage og sagde: Dine Tjenere samlede de Penge, som fandtes i Huset, og gave dem i deres Haand, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved Herrens Hus. 'xOg Hilkia, Ypperstepræsten, sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i Herrens Hus; og Hilkia gav Safan Bogen, og han læste den.jOxDog tog man ikke Regnskab af dem for de Penge, som gaves i deres Haand; thi de handlede redeligt.ymxTil Tømmermændene og Bygningsmændene og Murmestrene og til at købe Træ og hugne Stene til at udbedre Huset.r_xog lad dem give dem i deres Haand, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved Herrens Hus; og disse skulle give dem til dem, som gøre Gerningen, som sker ved Herrens Hus, for at udbedre Husets Brøst:7xGak op til Hilkia, Ypperstepræsten, og lad ham samle i en Sum de Penge, som ere bragte til Herrens Hus, som Dørvogterne have samlet ind fra Folket,)xOg det skete i Kong Josias's attende Aar, da sendte Kongen Safan, en Søn af Azalia, Mesullams Søn, Kansleren, til Herrens Hus og sagde:xOg han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vej og veg ikke til den højre eller venstre Side. 7xJosias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et og tredive Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jedida, Adajas Datter fra Bozkath.eExOg man begrov ham i hans Grav, udi Ussas Have, og Josias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.xkxMen det øvrige af Amons Handeler, hvad han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?1xOg Folket i Landet ihjelslog alle dem, som havde forbundet sig imod Kong Amon; og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.QxOg Amons Tjenere forbandt sig imod ham, og de dræbte Kongen i hans Hus.PxOg han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vej. xOg han vandrede i al den Vej, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader havde tjent, og tilbad dem.\3xOg han gjorde det onde for Herrens Øjne, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort. ;xAmon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Mesullemeth, Haruz's Datter fra Jotba.xOg Manasse laa med sine Fædre og blev begraven i sit Hus's Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted. ;xMen det øvrige af Manasses Handeler og alt det, han har gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?`;xTilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil han fyldte Jerusalem fra den ene Ende til den anden; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gøre det onde for Herrens Øjne. xfordi de gjorde det, som er ondt for mine Øjne, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag. ;xOg jeg vil bortstøde det overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, saa at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,G  x Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt veje den med Akabs Hus's Vægt, og jeg vil afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det helt om. -x Derfor saa sagde Herren Israels Gud: Se, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, for ham skulle begge hans Øren klinge.` ;x Fordi Manasse, Judas Konge, har gjort disse Vederstyggeligheder, saa han har gjort noget værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare for ham, og fordi han kom ogsaa Juda til at synde ned sine stygge Afguder:?{x Da talte Herren ved sine Tjenere, Profeterne, og sagde:#x Men de adløde ikke; og Manasse forførte dem til at handle værre end Hedningerne, hvilke Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.b?xog jeg vil ikke ydermere lade Israels Fødder vandre bort fra Landet, som jeg gav deres Fædre, naar de kun holde ved at gøre efter alt det, som jeg har budet dem, og efter hele Loven, som Mose, min Tjener, bød dem.saxOg han satte det Astartebillede, som han havde gjort, i det Hus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Hus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligt;CxOg han lod sin Søn gaa igennem Ilden og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget ondt for Herrens Øjne til at opirre ham.Z/xOg han byggede Altre til Himmelens hele Hær i begge Forgaardene til Herrens Hus.oYxOg han byggede Altre i Herrens Hus, om hvilket Herren havde sagt: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.\3xOg han byggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde ødelagt, og oprejste Altre for Baal og gjorde et Astartebillede, ligesom Akab, Israels Konge, havde gjort, og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem.5xOg han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt. xManasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Hefziba.W~)xOg Ezekias laa med sine Fædre, og Manasse, hans Søn, blev Konge i hans Sted.S}!xMen det øvrige af Ezekias's Handeler og al hans Vælde og det, han gjorde, Dammen og Vandledningen, hvorved han førte Vandet ind i Staden: Ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?%|ExMen Ezekias sagde til Esajas: Det Herrens Ord, som du har talt, er godt; og han sagde: Mon det ikke er godt, naar der bliver Fred og Trofasthed i mine Dage?{/xOg af dine Sønner, som nedstamme fra dig, som du skal avle, skulle de tage nogle ud, og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.DzxSe, de Dage komme, da alt det, som er i dit Hus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal ingen Ting blive tilovers, siger Herren.6yixDa sagde Esajas til Ezekias: Hør Herrens Ord:&xGxOg han sagde; Hvad have de set i dit Hus? Og Ezekias sagde: De have set alt det, som er i mit Hus; der var ingen Ting, som jeg ej viste dem i mine Skatkamre.CwxDa kom Esajas, Profeten, til Kong Ezekias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig. Og Ezekias sagde De ere komne fra et Land langt borte, fra Babel.v1x Og Ezekias hørte paa dem og viste dem hele Huset med sine dyrebare Sager, Sølvet og Guldet og de vellugtende Urter og den bedste Olie og hele sit Vaabenhus og alt det, som fandtes i hans Skatkamre; der var ingen Ting, som Ezekias ej viste dem i sit Hus og i sit hele Rige.!u=x Paa den samme Tid sendte Berodak Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skænk til Ezekias; thi han havde hørt, at Ezekias havde været syg.t%x Og Esajas, Profeten, raabte til Herren, og han lod Skyggen paa gaa de ti Streger tilbage, som den var gaaet fremad paa Akas's Solviser.xskx Og Ezekias sagde: Det er let, at Skyggen bøjer ti Streger fremad, men ikke at Skyggen gaar ti Streger tilbage?5rex Og Esajas sagde: Du skal have dette Tegn af Herren paa, at Herren skal gøre denne Gerning, som han har sagt: Skal Skyggen gaa ti Streger frem eller gaa ti Streger tilbage? qxOg Ezekias sagde til Esajas: Hvilket er Tegnet paa, at Herren vil læge mig, og at jeg skal gaa op paa den tredje Dag i Herrens HusmpUxOg Esajas sagde: Henter en Figenkage; og de hentede den og lagde den paa Bylden, og han blev i Live.3oaxOg jeg vil lægge til dine Dage femten Aar og fri dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand og beskærme denne Stad for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.]n5xVend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: Saa sagde Herren, Davids, din Faders, Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set din Graad; se, jeg læger dig: paa den tredje Daag skal du gaa op til Herrens Hus.{mqxOg det skete, der Esajas endnu ikke var gaaet ud af den mellemste Forgaard, da skete Herrens Ord til ham, sigende:/lYxAk, Herre ! kom dog i Hu, at jeg har trolig og med et retskaffent Hjerte vandret for dit Ansigt og gjort det, som er godt for dine Øjne; og Ezekias græd bitterligt.QkxOg han vendte sit Ansigt omkring til Væggen og bad til Herren og sagde:-j WxI de Dage blev Ezekias dødssyg; og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve.Qix%Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds Hus, da ihjelsloge Adra-Melek og Sar-Ezer, hans Sønner, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.chAx$Saa rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage og blev i Ninive.Qgx#Og det skete i den samme Nat, at Herrens Engel for ud og slog i Assyr ernes Lejr Hundrede og fem og firsindstyve Tusinde, og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.lfSx"Thi jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.jeOx!Han skal drage ad den Vej tilbage, som han kom paa, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren.9dmx Derfor saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den. c xThi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg nogle undkomne; Herren Zebaoths Nidk ærhed skal gøre det.rb_xThi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.haKxOg dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvokser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster og planter Vingaarde og æder deres Frugt!I` xEfterdi du raser imod rnig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig ad den Vej tilbage, som du kom paa.T_#xOg jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.R^xOg de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede, de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før det sætter Aks._]9xHar du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive, til øde Grushobe.t\cxJeg har gravet Brønde og drukket de fremmede Vande og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.[xDu bespottede Herren ved dine Sendebud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe, og jeg vil afhugge dens høje Cedere, dens udvalgte Fyrre, jeg vil komme til dens yderste Bolig, til dens frodige Skov.ZxHvem har du bespottet og forhaanet: og imod hvem opløftede du Røsten? du opløftede dine Øjne højt imod Israels hellige.Y/xDette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig.0X[xDa sendte Esajas, Amoz's Søn til Ezekias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg har hørt, hvad du. har bedet mig om imod Senakerib, Kongen af Assyrien.WxMen nu, Herre, vor Gud! kære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du, Herre, du alene er Gud.V)xOg de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskens Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.\U3xDet er sandt, Herre ! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land. TxHerre, bøj dine Øren og hør! Herre, oplad dine Øjne og se! og hør Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud!.SWxOg Ezekias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre ! Israels Gud du som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himmelen og Jorden. RxOg Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.bQ?x Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arfad og kongen af Sefarvajms Stad, af Hena og Iva? Px Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Karan og Rezef og Edens Børn, som vare i Thelassar?Ox Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet?4Ncx Saa skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig paa, ikke bedrage dig, saa at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.M9x Og der han hørte om Thirhaka, Morlands Konge, og der sagdes: Se, han er dragen ud at stride imod dig, da sendte han igen Bud til Ezekias og lod sige: LxOg der Rabsake kom tilbage, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han, havde hørt, at han var rejst fra Lakis.KxSe, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.4Jcxda sagde Esajas til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, de, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.7IkxDer Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas,}HuxMaaske Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; saa opløft din Bøn for de overblevne, som findes.9GmxOg de sagde til ham: Saa sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.&FGxOg han sendte Eliakim, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn. >a~~`~}}}J}|||S|{{F{ zzzzxzYz8zyysy5xx*www4vvvKuu{ut~t-ssKsrrdqq_q&pppNpoUnnndmmmymlllJlkkxk+jjPjii0hhggGfffBeee$ddadccc\c!bbbaa~a=```G__V_^^+]] \a[[ZZ}ZLZ&YYYXXX6XWW2VVVUU0TT[SSS'RR4QQQOPPgO}O3NNrMMMDLLKKJzIIuI0HHGGG|GMFFxEEEJDDiCChBAA5@??;>>>H==/<<5;;J::s99[88b7^7 6K55433)2111000m01///C/...P---z-.,,x,++p+***5)))@(( 'u'&&s&%%U%$$$K##w#8""|!! Shd&|[7&T t6eI_ ;  P ri gp.S8Ek'Og Ullas Sønner vare: Arak og Haniel og Rizia.:Do&Og Jethers Sønner vare: Jefunne og Fispa og Ara.;Cq%Beser og Hod og Samma og Silsa og Jitran og Beera.GB$Zofas Sønner vare: Sua og Harnefer og Sual og Beri og Jimra,PA#Og Helems, hans Broders, Sønner vare: Zofa og Jimna og Seles og Amal.?@y"Og Semers Sønner vare: Ahi og Rahda, Jehubba og Aram.V?%!Jaflets Sønner vare: Pasak og Bimhal og Asvath; disse vare Jaflets Sønner.J>  Og Heber avlede Jaflet og Somer og Hotham og Sua, deres Søster.N=Og Berias Sønner vare: Heber og Malkiel; denne er Birsaviths Fader.Y<+Asers Sønner vare Jimna og Jisva og Jisvi og Beria, og deres Søster var Sera.i;KOg paa Manasses Børns Side laa Beth-Sean og dens tilliggende Stæder, Thaanak og dens tilliggende Stæder, Megiddo og dens tilliggende Stæder, Dor og dens tilliggende Stæder; udi disse boede Josefs, Israels Søns, Børn.k:OOg deres Ejendom og deres Boliger vare: Bethel og dens tilliggende Stæder og imod Østen Naaran og imod Vesten Geser og dens tilliggende Stæder, og Sikem og dens tilliggende Stæder, indtil Gaza og dens tilliggende Stæder.(9KNon hans Søn, Josva hans Søn.?8yLadan hans Søn, Ammihud hans Søn, Elisama hans Søn,Z7-Og hans Søn var Refa, og Resef og Thela var hans Søn, og Thahan var hans Søn,d6AOg hans Datter var Seera, og hun byggede det nedre og det øvre Beth-Horon og Ussen-Seera.55Og han gik ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Beria; thi det var sket under Ulykke i hans Hus.^45Derfor sørgede Efraim, deres Fader, mange Dage, og hans Brødre kom at trøste ham.63eog hans Søn Sabad og hans Søn Suthelah, samt Eser og Elead; men dem sloge Mændene af Gath, som vare fødte i Landet, ihjel, fordi de vare dragne ned at tage deres Kvæg.y2kOg Efraims Sønner vare: Suthela og hans Søn Bered og hans Søn Thahat og hans Søn Eleada og hans Søn ThahatD1Og Semidas Sønner vare: Ahjan og Sekem og Likhi og Anjam.P0Og hans Søster var Hammoleket, hun fødte Ishod og Abieser og Mahela.i/KOg Ulams Sønner vare: Bedan; disse ere Gileads Børn, han var en Søn af Makir, Manasses Søn..Og Maaka, Makirs Hustru, fødte en Søn og kaldte hans Navn Peres, og hans Broders Navn var Seres, og hans Sønner vare Ulam og Rekem.-!Og Makir tog til Hustru Huppims og Suppims Søster, hvis Navn var Maaka; og den anden Søns Navn var Zelafehad, og Zelafehad havde Døtre.z,mManasses Sønner vare: Asriel, som hans Hustru fødte; hans Medhustru, den syriske, fødte Makir, Gileads Fader.\+1 Nafthalis Sønner vare: Jahziel og Guni og Jezer og Sallum, Efterkommere af Bilha.E* desuden Suppim og Huppim, Irs Børn. Husim var Ahers Børn.$)A Disse vare alle Jediaels Børn Øverster for deres Fædrenehuse, vældige til Strid; sytten Tusinde og to Hundrede vare de, som uddroge i Hæren til Krig;(  Og Jediaels Sønner vare Bilhan; og Bilhans Sønner vare: Jeus og Benjamin og Ehud og Knaana og Sethan og Tharsis og Ahisahar.2'] Og da de bleve indfør te i Slægtregisteret efter deres Slægter, efter Øversterne for deres Fædrenehuse, vældige til Strid, da var der tyve Tusinde og to Hundrede.&'Og Bekers Sønner vare: Semira og Joas og Elieser, Elioenaj og Omri og Jerimoth og Abia og Anathoth og Alemeth; alle disse vare Bekers Børn.c%?Og Belas Sønner vare: Ezbon og Ussi og Ussiel og Jerimoth og Iri, fem Øverster for derer Fædrenehuse, vældige til Strid; og de vare, da de bleve indførte i Slægtregisteret, to og tyve Tusinde og fire og tredive.D$Benjamins Sønner vare: Bela og Beker og Jedial, ialt tre."#=Men deres Brødre af alle Isaskars Slægter vare vældige til Strid; der var syv og firsindstyve Tusinde, da de alle bleve indførte i Slægtregisteret.)"KOg med dem efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse, vare seks og tredive Tusinde Mand som Tropper til Krigshæren; thi de havde mange Hustruer og Børn.!Og Ussis Sønner vare: Jisraja; og Jisrajas Sønner vare: Mikael og Obadia og Joel og Jissija; disse fem vare alle sammen Øverster.k OOg Tholas Sønner vare: Ussi og Refaja og Jeriel og Jahmaj og Jibsam og Samuel, Øverster for deres Fædrenehuse for Thola, vældige til Strid i deres Slægter; deres Tal var i Davids Dage to og tyve Tusinde og seks Hundrede.M Og Isaskars Sønner vare: Thola og Fua, Jasub og Simron, i alt fire.;qQog Hesbon og dens Marker og Jaeser og dens Marker.U#Pog af Gads Stamme Ramoth i Gilead og dens Marker og Mahanaim og dens Marker;qOog Kedemoth og dens Marker og Mefat og dens Marker'NOg paa hin Side Jordanen ved Jeriko, Østen for Jordanen, gave de dem af Rubens Stamme: Bezer i Ørken og dens Marker og Jahza og dens MarkermSMDe øvrige, Meraris Børn, gave de af Sebulons Stamme Rimono og dens Marker, Thabor og dens Marker.xiLog af Nafthalis Stamme: Kedes i Galilæa og dens Marker og Hammon og dens Marker og Kirjathaim og dens Marker.8kKog Hukok og dens Marker og Rekob og dens MarkerKJog af Asers Stamme: Masal og dens Marker og Abdon og dens Marker,8kIog Ramoth og dens Marker og Anem og dens MarkerMHog af Isaskars Stamme: Kedes og dens Marker, Dobrath og dens MarkerwGGersoms Børn gave de af den halve Manasses Stammes Slægt: Golan i Basan og dens Marker og Astharoth og, dens Marker  Fog af den halve Manasses Stamme: Aner og dens Marker og Bileam og dens Marker. Dette var for de øvrige, Kahaths Børns Slægt.?yEog Ajalon og dens Marker og Gath-Rimmon og dens Marker?yDog Jokmeam og dens Marker og Beth-Horon og dens MarkerkOCThi de gave dem Tilflugtsstæderne Sikem og dens Marker paa Efraims Bjerg og Geser og dens MarkerRBOg de af Kahaths Børns Slægter fik Ejendoms Stæder af Efraims Stamme.%AOg de gave ved Lod af Judas Børns Stamme og af Simeons Børns Stamme og af Benjamins Børns Stamme disse Stæder, som de nævnede ved Navn.E @Saa gave Israels Børn Liviterne Stæderne og deres Marker.| q?Meraris Børn i deres Slægter havde af Ruben Stamme og af Gads Stamme og af Sebulons Stamme ved Lod tolv Stæder. 3>Og Gersoms Børn i deres Slægter havde af Isaskars Stamme og af Asers Stamme og af Nafthalis Stamme og af Manasses Stamme i Basan tretten Stæder.} s=Men de øvrige, Kahaths Børn, af Stammens Slægt tilfaldt af den halve Manasses Stammes Halvdel ved Lod ti Stæder& Eww*en Søn af Ethan; en Søn af Simma, en Søn af Simei,=vu)en Søn af Ethni, en Søn af Sera, en Søn af Adaja,Du(en Søn af Mikael, en Søn af Baaseja, en Søn af Malkija,otW'Og hans Broder Asaf stod ved hans højre Side; Asaf var en Søn af Berekia, der var en Søn af Simea,Ts!&en Søn af Jizehar, en Søn af Kahath; en Søn af Levi, en Søn af Israel.Rr%en Søn af Thahat, en Søn af Asir, en Søn af Abiasaf, en Søn af Kora,Tq!$en Søn af Elkana, en Søn af Joel, en Søn af Asaria, en Søn af Zefania,Rp#en Søn af Zuf, en Søn af Elkana, en Søn af Mahath, en Søn af Amasaj,So"en Søn af Elkana, en Søn af Jeroham, en Søn af Eliel, en Søn af Thoa,n!Og disse ere de, som der stode med deres Sønner: Af Kahathiterens Sønner: Sangeren Heman, en Søn af Joel, der var en Søn af Samuel,:mm Og de gjorde Tjeneste ved Sangen foran Forsamlingens Pauluns Tabernakel, indtil Salomo byggede Herrens Hus i Jerusalem, og de forestode deres Tjeneste efter deres bestemte Vis.ulcog disse ere de, som David ansatte til Sangens Tjeneste i Herrens Hus, efter at Arken var kommen til Hvile.Bkdennes Søn Simea, dennes Søn Hagija og hans Søn Asaja.ejCMeraris Efterkommere vare: Maheli, dennes Søn Libni, dennes Søn Simei; og hans Søn Ussa,EiOg Samuels Sønner vare: den førstefødte Vasni, og Abija.QhDennes Søn var Eliab, dennes Søn var Jeroham, dennes Søn var Elkana.RgDennes Søn var Elkana; Elkanas Søn var Zofaj, og hans Søn var Nahath.4fcOg Elkanas Sønner vare: Amasaj og Ahimoth.Xe)dennes Søn Thahath, dennes Søn Uriel, dennes Søn Ussia og dennes Søn Saul.Eddennes Søn Elkana og hans Søn Abiasaf og hans Søn Assir,^c5Kahaths Efterkommere vare: Hans Søn Amminadab, dennes Søn Kora, dennes Søn Assir,\b1hans Søn var Joa, hans Søn var Iddo, hans Søn var Sera, hans Søn var Jeathraj.LaGersoms Søn var Libni, hans Søn var Jahath, hans Søn var Simma,d`AMeraris Sønner vare: Maheli og Musi; og disse ere Leviternes Slægter efter deres Fædre.I_ Men Kahaths Sønner vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel.=^uOg Gersoms Sønners Navne ere disse: Libni og Simei.5]eLevis Sønner vare: Gersom Kahath og Merari.[\/men Jozadak gik med, der Herren lod Juda og Jerusalem bortføre ved Nebukadnezar.;[qog Asaria avlede Seraja, og Seraja avlede Jozadak;:Zo og Sallum avlede Hilkia, og Hilkia avlede Asaria,8Yk og Ahitub avlede Zadok, og Zadok avlede Sallum,:Xo Og Asaria avlede Amaria, og Amaria avlede Ahitub,pWY og Johanan avlede Asaria, ham, som havde Præsteembede i det Hus, som Salomo havde bygget i Jerusalem.GuOg de fik Hjælp imod dem, og Hagarenerne og alt det, som var med dem, bleve givne i deres Haand; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.NFOg de førte Krig imod Hagarenerne og imod Jethur og Nafis og Nodab.EyRubens Børn og Gaditerne og Manasses halve Stamme, som vare stridbare Folk, Mænd, som bare Skjold og Sværd og spændte Buer og vare oplærte til Krig, vare fire og fyrretyve Tusinde og syv Hundrede og tresindstyve, som kunde drage ud i Hæren.|DqDisse bleve alle indførte i Slægtregisteret i Jothams, Judas Konges, Dage, og i Jeroboams, Israels Konges, Dage.wCgOg de boede i Gilead udi Basan og i dens tilliggende Stæder og paa alle Sarons Marker indtil deres Grænser.`B9Ahi, en Søn af Abdiel, som var en Søn af Guni, var den ypperste i deres Fædres Hus.1A[Disse ere Sønner af Abihail, en Søn af Huri, som var en Søn af Jaroa og, en Søn af Gilead, en Søn af Mikael, en Søn af Jesisaj, en Søn af Jahdo, en Søn af Bus.@{ Og deres Brødre efter deres Fædres Hus vare: Mikael og Mesullam og Seba og Joraj og Jaekan og Sia og Eber, i alt syv.O? Joel, den første, og Safan, den anden, og Jaenaj og Safat - i Basan.M> Og Gads Børn boede tværs over for dem i Basans Land indtil Salka:=' Og i Sauls Dage førte de Krig imod Hagarenerne, og disse faldt for deres Haand, og de toge Bolig i deres Telte ved hele Østsiden af Gilead.y<k Og han boede imod Østen, hen imod Ørken, fra Floden Frat af: Thi deres Kvæg var blevet meget i Gileads Land.{;oog Bela, en Søn af Asa, en Søn af Sema, som var en Søn af Joel; han boede i Aroer og indtil Nebo og Baal-Meon.:%Men hans Brødre, efter deres Slægter, naar de blev regnede i Slægtregister efter deres Nedstammelse, ere Jeiel som den første og Sakaria|9qdennes Søn Beera, hvilken Thil- gath-Pilneser, Kongen af Assyrien førte bort; han var en Fyrste for Rubeniterne.=8udennes Søn Mike dennes Søn Reaja, dennes Søn BaalX7)Joels Efterkommere vare: hans Søn Semaja, dennes Søn Gog, dennes Søn Simei,U6#Rubens Israels førstefødtes, Sønner vare Hanok og Pallu, Hezron og Karmi5ythi vel var Juda vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten skulde være af ham; men Førstefødselsretten blev Josefs -4 Og Rubens, Israels førstefødtes Sønner - thi han var den førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans: Førstefødselsret givet Josefs, Israel; Søns, Børn; dog denne blev ikke regnet i Slægtregisteret som den førstefødte;k3O+Og de sloge den Levning, som var bleven tilovers af Amalek, og de tog Bolig der indtil denne Dag.'2G*Og af dem, nemlig af Simeons Børn, droge fem Hundrede Mænd til Seirs Bjerg; og Pelatja og Nearia og Refaja og Ussiel, Jiseis Sønner, vare deres Øverster.r1])Og de, som ere optegnede ved Navn, kom i Ezekias, Judas Konges, Dage og nedsloge disses Telte og Boliger, som fandtes der, og ødelagde dem indtil denne Dag og toge Bolig i deres Sted fordi der var Græsgang der for deres Smaakvæg.0(Og de fandt fed og god Græsgang, og Landet var vidt og bredt og roligt og trygt; thi de som boede der tilforn, nedstammede fra Kam.w/g'Og de droge hen imod Indgangen til Gedor, indtil den østre Del af Dalen, at søge Føde til deres Smaakvæg..&disse, som ere anførte ved Navn, vare Fyrster iblandt deres Slægter; og deres Fædres Hus udbredte sig i Mangfoldighed.-%og Sisa, en Søn af Sifei, som var en Søn af Allon, der var en Søn af Jedaja, der var en Søn af Simri, en Søn af Semaja;T,!$og Elioenaj og Jaakoba og Jesohaja og Asaja og Adiel og Jesimiel og BenajaV+%#og Joel og Jehu, en Søn af Josibia, som var en Søn af Seraja, Asiels Søn,4*c"Og Mesobab og Jamlek og Josa, Amazias Søn,)-!med alle deres Landsbyer, som vare trindt omkring disse Stæder, indtil Baal; disse ere deres Boliger, og de havde deres egen Slægtfortegnelse.Q( Og deres Byer vare: Etam og Ajn, Rimmon og Thoken og Asan, fem Stæder,~'uog i BethMarkaboth og i Hazar-Susim og i Beth-Biri og i Saaraim; disse vare deres Stæder, indtil David blev, Konge.,&Sog i Bethuel og i Horma og i Ziklag)%Mog i Bilha og i Ezem og i Tholad7$iOg de boede i Beersaba og Molada og Hazar-Sual#1Og Simei havde seksten Sønner og seks Døtre, men hans Brødre havde ikke mange Børn; og alle deres Slægter formerede sig ikke som Judas Børn.W"'Og Efterkommere vare: Hans Søn Hamuel, dennes Søn Zakur, dennes Søn Simei.Q!Hans Søn var Sallum, hans Søn var Mibsam, hans Søn var Misma. MismasB Simeons Sønner vare: Nemuel og Jamin, Jarib, Sera, Saul.|qDisse bleve Pottemagere, som boede paa de beplantede og indhegnede Steder; de bleve der hos Kongen i hans Arbejde.}desuden Jokim, og de Mænd af Koseba og Joas og Saraf, de som herskede i Moab, og Jasubi-Lahem; men dette er gamle Ting.)Selas, Judas Søns, Sønner vare: Er, Lekas Fader, og Laeda, Maresas Fader, og Slægterne af Asbeas Hus, som forfærdigede de fine Linklæder;veOg Simeons Sønner vare: Amnon og, Rinna, Ben-Hanan og Thilon; og Jiseis Sønner vare: Soheth og Ben-Soheth.nUOg Hodijas Hustrus, Nahams Søsters, Sønner vare: Keilas Fader, Garmiten, og Esthemoa, Maakathiten.;oOg hans Hustru af Judas Stamme fødte Jered Gedors Fader, og Heber, Sokos Fader, og Jekuthiel, Sanoas Fader; men hine vare Bithjas, Faraos Datters, Børn, som Mered havde taget.{Og Esras Sønner vare: Jether og Mered og Efer og Jalon; og hun undfangede Mirjam og Sammaj og Jisbak, Esthemoas Fader.FOg Jehaleleels Sønner vare: Sif og Sifa, Thirja og Asareel.]3Og Kalebs, Jefunnes Søns, Sønner vare: Iru, Ela og Naam og Elas Sønner og Kenas.{og Meonothaj, denne avlede Ofra; og Seraja avlede Joab, en Fader til dem i Tømmermandsdalen; thi de vare Tømmermænd.U# Og Kenas Sønner vare: Othniel og Seraja; og Uthniels Sønner vare: KathathfE Og Esthon avlede Beth-Rafa og Pasea og Thehinna, Ir-Nahas Fader; disse ere de Mænd af Reka.G Og Kelub, Suhas Broder, avlede Mekir, han blev Esthons Fader.fE Og Jaebez paakaldte Israels Gud og sagde: vilde du dog velsigne mig og forøge mit Landemærke, og maatte din Haand blive med mig, og du gøre det saa, at det onde ikke smerter mig! og Gud lod det ske, som han begærede. Og Jaebez var æret fremfor sine Brødre; og hans Moder kaldte hans Navn Jaebez; thi hun sagde: jeg fødte ham med Smerte.]3Og Koz avlede Anub og Hazobeba, og fra ham stamme Aharhels, Harums Søns, Slægter.:oOg Heleas Sønner vare: Zereth, Jezuhar og Etnan.^5Og Naara fødte ham Ahusam og Hefer og Themni og Ahastari; disse ere Naaras Sønner.D Og Ashur, Thekoas Fader havde to Hustruer: Helea og Naara. Og Pnuel var Gedors Fader, og Eser var Husas Fader; disse ere Børn af Hur, som er Efratas førstefødte, Bethlehems Fader.g GLigeledes disse: Abi-Etam, Jisreel og Jisma og Jidbas; og deres Søsters Navn var Hazlelponi.s _Og Reaja, Sobals Søn, avlede Jahath, og Jahath avlede Ahumaj og Lahad; disse ere Zorathiternes Slægter.D  Judas Sønner vare: Perez, Hezron og Karmi og Hur og Sobal.taOg Elioenajs Sønner vare: Hodajeva og Eliasib og Plaja og Akkub og Johanan og Delaja og Anani, i alt syv.LOg Nearias Sønner vare: Elioenaj og Hiskia og Asrikam, tre i alt.}Og Sekanias Sønner vare: Semaja; og Semajas Sønner vare: Hatus og Jigeal og Barja og Nearia, og Safat, tilsammen seks.Og Hananias Sønner vare: Pelatja og Jesaja; fra disse nedstammede Refajas Sønner, Arnans Sønner, Obadias Sønner, Sekanias Sønner.Ndertil Hasuba og Ohel og Berekia og Hasadja, Jusab-Hesed, fem i alt.Og Pedajas Sønner vare: Serubabel og Simei; og Serubabels Sønner vare: Mesullam og Hanania, og Selumith var deres Søster,I og Malkir am og Pedaja og Seneazar, Jekamia, Hosama og Nedabja.DOg den fangne Jekonias Sønner vare: Sealthiel, hans Søn,KOg Jojakims Sønner vare: Jekonia, hans Søn, Zedekia, hans Søn.~uOg Josias's Sønner vare: den førstefødte Johanan, den anden Jojakim, den tredje Zedekias, den fjerde Sallum.2~_hans Søn var Amon, hans Søn var Josias.K} hans Søn var Akas, hans Søn var Ezekias, hans Søn var Manasse,K| hans Søn var Amazia, hans Søn var Asaria, hans Søn var Jotham,H{  hans Søn var Joram, hans Søn var Ahasia, hans Søn var Joas,ezC Og Salomos Søn var Rhoboam, hans Søn var Abia, hans Søn var Assa, hans Søn var Josafat,gyG Alle disse vare Davids Sønner, for uden Medhustruernes Sønner; og Thamar var deres Søster.4xcog Elisama og Eljada og Elifelet, i alt ni.#wAog Noga og Nefeg og Jafia,.vWdertil Jibkar og Elisama og Elifelet,zumOg disse bleve ham fødte i Jerusalem: Simea og Sobab og Nathan og Salomo, alle fire af Bathsua, Ammiels Datter;tDisse seks bleve ham fødte i Hebron; thi han regerede der i syv Aar og seks Maaneder, og tre og tredive Aar regerede han i Jerusalem.Osden femte Safatja af Abital; den sjette Jithream af Egla hans Hustru.~ruden tredje Absalom, en Søn af Maaka, som var en Datter af Thalmaj, Kongen i Gesur; den fjerde Adonia, Hagiths Søn;(q KOg disse vare Davids Sønner, som bleve ham fødte i Hebron: den førstefødte Amnon af Ahinoam den isreelitiske; den anden Daniel af Abigail den karmelitiske;2p]7og Skrivernes Slægter, som boede i Jaebez, Thireathiterne, Simeathiterne, Sukathiterne; disse ere de Keniter, som ere komne af Hamath, som var Rekabs Hus's Fader.eoC6Salmas Børn vare: Bethlehem og Nethopathi, Athroth-Beth-Joab og Kazi-Hammanahathi og Zori,n5Og Slægterne i Kirjath-Jearim vare: Jithriter og Puthiter og Sumathiter og Misraiter; og fra disse udgik Zorathiter og Esthaoliter.Vm%4Og Sobals, Kir jath-Jearims Faders, Sønner vare: Haroe og Kazi-Hammenukoth.=lu3Salma, Bethlehems Fader, og Haref, Bethgaders Fader.pkY2Disse vare Kalebs Efterkommer en Søn af Hur, Efratas førstefødte, var Sobal, Kirjath-Jearims Fader,{jo1Og hun fødte Saaf, Fader til Madmanna, og Seva, Fader til Makbena og Fader til Gibea; og Aksa var Kalebs Datter.@i{0Med Maaka sin Medhustru, avlede Kaleb Seber og Tirhena.Sh/Og Jedas Sønner vare: Regem og Jotham og Gesan og Peleth og Efa og Saaf.Zg-.Og Efa, Kalebs Medhustru, fødte Haran og Moza og Gases; men Haran avlede Gases.>fw-Og Sammajs Søn hed Maon, og Maon var Bethzurs Fader.Ge,Og Sema avlede Raham, Jorkeams Fader, og Rekem avlede Sammaj.Dd+Og Hebrons Sønner vare: Kora og Thappua og Rekem og Sema.c*Og Kalebs, Jerahmeels Broders, Sønner vare: Mesa, hans førstefødte, han var Stamfader til Sif og til Maresas, Hebrons Faders, Sønner.cPerez's Sønner vare: Hezron og Hamul.^=5Men Thamar, hans Sønnekone, fødte ham Perez og, Sera; alle Judas Sønner vare fem.;<oJudas Sønner vare: Er og Onan og Sela, disse tre bleve ham fødte af Suas Datter den kananitiske; og Er, Judas førstefødte, var ond for Herrens Øjne, derfor dræbte han ham.7;iDan, Josef og Benjamin, Nafthali, Gad og Aser.U: %Disse vare Israels Sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Isaskar og Sebulon,D9 6Fyrsten Magdiel, Fyrsten Iram; disse vare Fyrsterne i Edom.68 i5Fyrsten Kenas, Fyrsten Theman, Fyrsten Mibzar,67 i4Fyrsten Oholibama, Fyrsten Ela, Fyrsten Pinon,c6 A3Der Hadad døde, da blev der Fyrster i Edom: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jeteth,5 12Og Baal-Hanan, og Hadad blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pai, og hans Hustrus Navn Mehetabeel, en Datter af Matred, Mesahabs Datter.K4 1Og Saul døde, og Baal-Haman, Akbors Søn, blev Konge i hans Sted.O3 0Og Samla døde, og Saul af Rekoboth ved Floden blev Konge i hans Sted.D2 /Og Hadad døde, og Samla af Masreka blev Konge i hans Sted. 1 .Og Husam døde, og Hadad, Bedads Søn, blev Konge i hans Sted: denne slog Midianiterne paa Moab Mark, og hans Stads Navn var Avith.O0 -Og Jobab døde, og Husam af Themaniternes Land blev Konge i hans Sted.N/ ,Og Bela døde, og Jobab, Seras Søn af Bozra, blev Konge i hans Sted.. 5+Og disse ere de Konger, som regerede i EdomsLand, førend nogen Konge regerede over Israels Børn: Bela, Beors Søn, og hans Stads Navn var Dinhaba.Y- -*Ezers Sønner vare: Bilhan og Saavan og Jaakan; Disans Sønner vare: Uz og Aran._, 9)Anas Sønner vare: Dison; og Disons Sønner vare: Hamran og Esban og Jithran og Keran.k+ Q(Sobals Sønner vare: Aljan og Manahat og Ebal, Sifi og Onam; og Zibeons Sønner vare: Aja og Arla.M* 'Og Lotans Sønner vare: Hori og Homam, og Thimna var Lotans Søster.Z) /&Og Seirs Sønner vare: Lotan og Sobal og Zibeon og Ana og Dison og Ezer og Disan.9( o%Reguels Børn vare: Nahath, Sera, Samma og Missa.a' =$Elifas's Sønner vare: Theman og Omar, Zefi og Gaetham, Kenas, og af Thimna Amalek.I&  #Og Esaus Sønner vare: Elifas, Reguel og Jeus og Jaelam og Kora.C% "Og Abraham avlede Isak; Isak Sønner vare: Esau og Israel.j$ O!Og Midians Sønner vare: Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; alle disse vare Keturas Sønner.# / Og Keturas, Abrahams Medhustrus, Sønner: hun fødte Simran og Joksan og Medan og Midian, Jisbak og Sua; og Joksans Sønner vare: Skeba og Dedan.;" sJethur, Nafis og Kedma; disse vare Ismaels Sønner.-! WMisma, og Duma, Massa, Hdad og Thema,a  =Disse ere deres Slægter: Nebajoth, Ismaels førstefødte, og Kedar og Adbeel og Mibsam,. YAbrahams Sønner vare: Isak og Ismael. 9Abram, det er Abraham. 5Serub, Nakor, Thara, -Eber, Pele, Reu, 7Sem, Arfaksad, Salak,D og Ofir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner.# Cog Ebal og Abimael og Skeba# Cog Hadoram og Usal og Dikla@ }Og Joktan avlede Almodad og Salef og Hazarmaveth og Jara Og for Eber bleve fødte to Sønner, den enes Navn var Peleg, fordi Jorden blev skiftet i hans Dage, og hans Broders Navn var Joktan.5 gOg Arfaksad avlede Sala, og Sala avlede Eber.e ESems Sønner vare: Elam og Assur og Arfaksad og Lud og Aram og Uz og Hul og Gether og Mesek.0 ]og Arvaditer og Zemariter og Hamathiter.( Mog Heviter og Arkiter og Siniter. Yog Jebusiter og Amoriter og Girgasiter: q Og Kanaan avlede Zidon, sin førstefødte, og HethH  Pathruser og Kasluher, fra hvilke Filister udgik, og Kafthorer.@ } Og Mizraim avlede Luder og Anamer og Lehaber og NaftuherH   Og Kus avlede Nimrod; han begyndte at blive vældig paa Jorden.z  o Og Kus's Sønner vare: Seba og Havila og Sabtha og Raema og Sabteka; og Raemas Sønner vare: Skeba og Dedan.9  oKams Sønner vare: Kus og Mizraim, Put og Kanaan.E  Og Javans Sønner vare: Elisa og Tharsis, Kithim og Rodanim.=  wOg Gomers Sønner vare: Askenas og Difat og Thogarma.\ 3Jafets Sønner vare: Gomer og Magog og Madaj og Javan og Thubal og Mesek og Thiras. Q~~~P~)~}m}||O{{{@zzzcz,yyyyky2y xxxx\x ww_wvvjuuuluttsrr qq(ppPoonn*mmXlvkkbjjQii{hXggffhfeddhcc>bbEaa``>___7^^^B]]q\\W[[VZSYYXXHWW/VV U_TTSS RRQhQPPSONN_MM?LLMKKJ IZHHG#FFVEEEEVEDDDNDCCCgC2BBB~B&AAAfA@@!?>>_>==<&&5%%'$$%##"""!!?! 1R?e^PQ"ZcU/Rz ; .  :qaa#9]cQJU Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.WT'Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.hSIFortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.MRSynger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!KQRører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!YP+Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:MOOg de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.>Nwder I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.HM der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part,MLog stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,9Kmsom han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,[J/Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,;IqHan er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.EH I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!kGO Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.GF Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!WE' Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.YD+ Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!WC'Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.eBCPaa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:^A5men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.`@9Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria;- Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;?yOg han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;> Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.t=aOg der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.< Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.8;iOg det skete, der Herrens Pagts Ark kom ind i Davids Stad da saa Mikal, Sauls Datter, ud af Vinduet, og hun saa Kong David springe og lege, og hun foragtede ham i sit Hjerte.%:CSaa førte hele Israel Herrens Pagts Ark op med Frydeskrig og med Trompeters Lyd og med Basuner og med Cymbler, og de lode sig høre med Psaltre og Harper.V9%Og David var klædt med en Kappe af kosteligt Linklæde og ligesaa alle Leviterne, som bare Arken, og Sangerne og Kenanja, Øverste for dem, som bare, og Sangerne; og David havde en linnet Livkjortel paa.r8]Og det skete, der Gud hjalp Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, da ofrede de syv Okser og syv Vædre.7)Saa skete det, at David og Israels Ældste og de Øverste over tusinde gik hen for at hente Herrens Pagts Ark op af Obed-Edoms Hus med Glæde.C6Men Sebanja og Josafat og Nethaneel og Amasaj og Sakaria og Benaja og Elieser, Præsterne, som blæste i Basunerne, gik foran Guds Ark; og Obed-Edom og Jehia vare Dørvogtere ved Arken.95mOg Berekia og Elkana vare Dørvogtere ved Arken. 4Og Kenanja, Leviternes Øverste, var over dem, som vare satte til at bære; han vejledede dem i at bære, thi han var forstandig.3Og Mathithja og Elifeleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel og Asasia anførte dem, som spillede paa Harper efter Skeminith.2Og Sakaria og Asiel og Semiramoth og Jehiel og Unni og Eliab og Maeseja og Benaja lode sig høre med Psaltre efter Alamoth.N1Og Sangerne, Heman, Asaf og Ethan, lode sig høre med Kobbercymbler.Q0Og med dem vare deres Brødre af anden Rang: Sakaria, Ben og Jaesiel og Semiramoth og Jehiel og Unni, Eliab og Benaja og Maeseja og Mathithja og Elifeleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel, Portnerne./'Da fremstillede Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf, Berekias Søn, og af Meraris Børn, deres Brødre: Ethan, Kusajas Søn.`.9Og David sagde til Leviternes Øverster, at de skulde stille deres Brødre, Sangerne, frem med Sangens Instrumenter, Psaltre og Harper og Gymbler, for at de skulde lade sig høre ved at opløfte Røsten med Glæde. -Og Levi Børn opløftede Guds Ark, saaledes som Mose havde befalet efter Herrens Ord, paa deres Skuldre, med Stængerne over den._,7Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at føre Herrens, Israels Guds, Ark op.+ Thi fordi I ikke første Gang vare med, har Herren, vor Gud, gjort et Skaar iblandt os, fordi vi ikke søgte ham, saaledes som ret var.D* og han sagde til dem: I ere Øverster for Fædrenehuse iblandt Leviterne, helliger eder og eders Brødre og fører Herrens, Israels Guds, Ark op til det Sted, som jeg har beredt til den.) Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab,U(# af Ussiels Børn: Amminadab den Øverste og hans Brødre, hundrede og tolv.M' af Hebrons Børn: Eliel den øverste og hans Brødre, firsindstyve;O&af Elisafans Børn: Semaja den Øverste og hans Brødre, to Hundrede;S%af Gersoms Børn: Joel den Øverste og hans Brødre, hundrede og tredive;T$!af Meraris Børn: Asaja den Øverste og hans Brødre, to Hundrede og tyve;Q#af Kahaths Børn: Uriel den Øverste og hans Brødre, hundrede og tyve;3"aOg David samlede Arons Børn og Leviterne;!yDerfor samlede David hele Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til sit Sted, som han havde beredt til den. #Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi Herren har udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig Tid.k QOg han byggede sig Huse i Davids Stad og beredte et Sted til Guds Ark og udslog et Paulun til den.fEOg Davids Navn kom ud i alle Landene, og Herren lod Frygt for ham komme over alle Hedninger.nUOg David gjorde, som Gud havde befalet ham, og de sloge Filisternes Lejr fra Gibeon og indtil Geser.=sOg det skal ske, naar du hører en Lyd af en Skriden hen over Morbærtræernes Toppe, da skal du drage ad til Striden; thi Gud er udgangen for dit Ansigt at slaa Filisternes Lejr.0YOg David adspurgte Gud ydermere, og Gud sagde til ham: Du skal ikke drage op efter dem, men vend dig fra dem, at du kan komme til dem tværs over for Morbærtræerne.?y Og Filisterne bleve endnu ved og udbredte sig i Dalen.Y+ Og de efterlode deres Guder der; og David bød, og de bleve opbrændte med Ild.[/ Og der de droge op til Baal-Perazim, da slog David dem der, og David sagde: Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Haand, ligesom Vandet bryder igennem; derfor kaldte man det samme Steds Navn Baal-Perazim. Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Filisterne? Og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand.9m Og Filisterne kom og udbredte sig i Refaims Dal.9kOg der Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, da droge alle Filisterne op for at søge efter David; der David, hørte det, da drog han ud imod dem.,Sog Elisama og Beeljada og Elifelet."?og Noga og Nefeg og Jafia(Kog Jibkar og Elisua og ElifelethIOg disse vare deres Navne, som bleve ham fødte i Jerusalem: Sammua og Sobab, Nathan og Salomo[/Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døtre.%Og David for nam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøjet for hans Folks Israels Skyld.} uOg Hiram, Kongen af Tyrus, sendte Bud til David med Gedertræ og Murmestre og Tømmermestre for at bygge ham et Hus.  Og Guds Ark blev ved Obed-Edoms Hus, i hans Hus, i tre Maaneder, og Herren velsignede Obed-Edoms Hus og alt det, han havde.w g Og David vilde ikke føre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Githiten Obed-Edoms Hus.o W Og David frygtede for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade Guds Ark komme til mig?  Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde gjort et Skaar paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.  Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt.}s Og der de kom til Kidons Lade da udrakte Ussa sin Haand for at gribe fat paa Arken, thi Øksnene vege ud af Sporet.5 Og David og hele Israel legede for Guds Ansigt af al Magt baade med Sange og med Harper og med Psaltre og med Trommer og med Cymbler og med Basuner.dA Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn fra Abinada's Hus og Ussa og Ahio førte Vognen.=s Og David og hele Israel drog op til Baalath, til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud Herrens Ark op derfra, hans, som sidder paa Keruber, og hvis Navn paakaldes.r] Saa samlede David hele Israel fra Ægypten Sihor og til Hamath for at føre Guds Ark fra Kirjath-Jearim.yk Da sagde den hele Forsamling, at man skulde gøre saa; thi den Ting syntes at være ret for hele Folkets Øjne.[/ Og lader os flytte vor Guds Ark over til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.A{ Og David sagde til hele Israels Forsamling: Dersom det synes godt for eder, og det er fra Herren, vor Gud, saa lader os hastelig sende Bud til dem af vore Brødre, som ere blevne tilbage i alle Israels Lande, og ligervis til Præsterne og Leviterne i Stæderne paa deres Marker, at de kunne forsamle sig med os.h K Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over tusinde og over hundrede og med alle Fyrsterne.# (Ogsaa de, som vare nær hos dem indtil Isaskar og Sebulon og Nafthali, førte Brød paa Asenerne og paa Kamelerne og paa Mulerne og paa Øksnene, Spise af Mel; Figenkager og Klaser Rosiner og Vin og Olie og Øksne og Faar i Mangfoldighed; thi der var Glæde i Israel.h~I 'Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde beredt Mad for dem.d}A &Alle disse Krigsmænd, om stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron, at gøre David til Konge over hele Israel; og alle de øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte til at gøre David til Konge.%|C %og af dem paa hin Side Jordanen, af Rubeniterne og Gaditerne og den halve Mannsses Stamme, med alle Haande Stridsvaaben til Krig, hundrede og tyve Tusinde.W{' $og af Aser, som droge ud til Strid, at ruste sig til Krig, fyrretyve Tusinde;Qz #og af Daniterne rustede til Krig otte og tyve Tusinde og seks Hundrede;kyO "og af Nafthali tusinde Høvedsmænd og med dem syv og tredive Tusinde, som førte Skjold og Spyd;)xK !Af Sebulon, som droge ud til Strid, rustede til Krig med alle Haande Krigsvaaben, halvtredsindstyve Tusinde, og de stillede sit i Slagorden uden tvedelt Hjerte?ww Og af Isaskars Børn, som vare kyndige og forstandige paa Tiderne, saa at de vidste, hvad Israel skulde gøre, var der to Hundrede Øverster, og alle deres Brødre fulgte deres Ord.|vq og af den halve Mannasses Stamme atten Tusinde, som vare nævnede ved Navn, for at komme at gøre David til Konge.wug Og af Efraims Børn tyve Tusinde og otte Hundrede, vældige til Strid, navnkundige Mænd i deres Fædres Hus;t5 og af Benjamins Børn, Sauls Brødre, tre Tusinde; thi hidindtil havde den største Del af dem taget Vare paa, hvad der var at varetage i Sauls Hus.jsM Og Zadok var en ung Mand, vældig til Strid, og af hans Faders Hus vare to og tyve Høvedsmænd;br= Og Jojada var en Fyrste for Arons Børn, og der var tre Tusinde og syv Hundrede med ham.7qi af Levis Børn, fire Tusinde og seks Hundrede.Tp! af Simeons Børn, vældige til Strid, til Hæren, syv Tusinde og hundrede;ioK Judas Børn, som bare Skjold og Spyd, vare seks Tusinde og otte Hundrede, bevæbnede til Strid;(nI Og dette er Tallet paa de Øverster over dem, som vare bevæbnede til Striden, de, som kom til David i Hebron for at skaffe ham Sauls Rige efter Herrens Mund:}ms Thi der kom til den Tid daglig nogle til David for at hjælpe ham, indtil det blev til en stor Lejr, som Guds Lejr.xli Og de hjalp David imod Krigsfolkene, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren.6ke Der han drog til Ziklag, gik over til ham af Manasse: Adna og Josabad og Jedial og Mikael og Josabad og Elihu og Zilthaj, Øverster over de tusinde, som hørte til Manasse.j Og af Manasse vare nogle gaaede over til David, der han kom med Filisterne: imod Saul til Krig, dog uden at hjælpe dem; thi Filisternes Fyrster: lode ham fare efter en Raadslagning og sagde: Om han gik over til sin Herre Saul, maatte det koste os vore Hoveder.(iI Og Aanden iførte sig Amasaj, den Øverste af Høvedsmændene, og han sagde: Dig, David, tilhøre vi, og med dig, du Isajs Søn, ere vi; Fred, ja Fred være med dig og Fred med dem, som hjælpe dig! thi din Gud hjælper dig. Da tog David imod dem og satte dem til Øverster for Troppen.9hk Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være forenet med eder; men dersom I komrne for at bedrage mig og overgive mig til min Fjender, enddog der ingen Uret er i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!Mg Der kom og af Benjamins og Judas Børn til Befæstningen til David.5fc Disse ere de, som gik over Jordanen i den første Maaned, da den var fuld over alle sine Bredder; og de dreve alle Dalenes Indbyggere paa Flugt imod Østen og imod Vesten.e Disse vare af Gads Børn, Øverster for Hæren; den ringeste af dem var mere end hundrede, og den største mere end tusinde.4dc Jeremias den tiende, Makbannaj den ellevte.3ca Johanan den ottende, Elisabad, den niende,.bW Athaj den sjettte, Eliel den syvende,0a[ Mismanna den fjerde, Jeremia den femte,B` Eser var den første, Obadja den anden, Eliab den tredje,z_m Og af Gaditerne gik nogle over til David til Befæstningen i Ørken, vældige til Strid, Stridsmænd til Krigen, rustede med Skjold og Spyd; og deres Ansigter vare som Løvers Ansigter, og de vare snare til at løbe som Raadyr paa Bjergene.:^o og Joela, og Sebadja, Jerohams Sønner, af Gedor.G] Elkana og Jisija og Asareel og Joeser og Jasobeam, Koriterne,H\ Elusaj og Jerimoth og Bealja og Semarja og Safatja, Harufiten,[! Og Jismaja, Gibeoniten, var vældig iblandt de tredive og sat over de tredive, og Jeremia og Jahasiel og Johanan og Josabad, Gederathiten,Z Ahieser var den ypperste, og Joas, Gibeathiten Semajas Sønner, og Jesiel og Peleth, Asmaveths Sønner, og Beraka og Jehu, Anathothiten.Y de vare rustede med Bue, kastede med Stene med højre og venstre Haand og skøde Pile med Buen; de vare af Sauls Brødre, af Benjamin.2X _ Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu maatte holde sig inde for Sauls, Kis's Søns, Ansigt; og de vare iblandt de vældige, som hjalp i Krigen;.WW /Eliel og Obed og Jaesiel af Mezobaja.[V/ .Eliel af Maheviterne; og Jeribaj og Josavja, Elnaams Sønner; og Jitma, Moabiten;=Uu -Jedial, Simris Søn, og Joha, hans Broder, Thiziten;HT ,Usia, Asthratiten; Sama og Jejel, Hotams, Aroeritens, Sønner;2S_ +Hanan Maakas Søn, og Josafat, Mithniten;UR# *Adina, Sisas Søn Rubeniten, Rubeniternes Øverste, og tredive foruden ham;-QU )Uria, Hethiten; Sabad, Ahelajs Søn;*PO (Ira, Jithriten; Gareb, Jithriten;TO! 'Zelek, Ammoniten; Naheraj, Berothiten, Joabs, Zerujas Søns, Vaabendrager;2N_ &Joel, Nathans Broder; Mibkar, Geris Søn;0M[ %Hezro, Karmeliten; Naeraj, Esbajs Søn;.LW $Hefer, Makerathiten; Ahia; Poloniten;9Km #Ahiam, Sakars Søn, Harariten; Elifal, Urs Søn;DJ "Hasems, Gisonitens, Børn Jonathan, Sages Søn, Harariten;6Ig !Asmaveth, Baharumiten; Eljakbar, Saalboniten;6Hg Huraj fra Dalene ved Gaas; Abiel, Arbathiten;OG Ithaj, Ribajs Søn, af Benjamins Børns Gibea; Benaja, Pireathoniten;AF} Maharaj, Netofathiten; Heled, Baenas Søn, Netofathiten;,ES Sibeka, Husathiten; Ilaj, Ahohiten;:Do Ira Ikkes Søn, Thekoiten; Abieser, Anathothiten;.CW Sammoth, Haroriten; Helez, Peloniten;`B9 Men de vældige i Hærene vare: Asael, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn af Bethlehem;lAQ Se, han var mere æret end de tredive, dog naaaede han ikke de tre; og David satte ham i sit Raad.[@/ Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre vældige.m?S Og han slog en ægyptisk Mand, en Mand, fem Alen høj, og Egypteren havde et Spyd i, Haanden som en Væverstang; men han gik ned imod ham med en Kæp, og han rev Spydet af Ægypterens Haand og slog ham ihjel med hans eget Spyd.H> Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gerninger, fra Kabzeel, han slog to Løvehelte af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, da der var Sne.w=g Af de tre var han herligere end de to, derfor blev han deres Høvedsmand; men han naaede ikke de første tre.,<Q Og Abisaj, Joabs Broder, var den ypperste iblandt de tre, og han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt de tre.t;a Og han sagde: Min Gud lade de være langt fra mig at gøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, da de har sat deres Liv i Fare? thi med Livsfare have de bragt det hid; og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre vældige.Q: Da brøde de tre ind i Filisterne Lejr og droge Vand af den Brønd i Bethlehem, som var ved Porten og toge det op og bragte det til David; men David vilde ikke drikke det, men udøste det for Herren.s9_ Og David fik Lyst og sagde: Hvo viI give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er ved Porten?X8) Og David var da i Befæstningen, og Filisternes Besætning var da i Bethlehem.7 Og tre af de tredive ypperste droge ned til David ved Klippen til Hulen ved Adullam; men Filisternes Lejr havde lejret sig i Refaims Dal.r6] de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det og sloge Filisterne, og Herren gjorde en stor Frelse.'5G Han var med David i Pasdammin, der Filisterne vare samlede der til Striden, og der var et Stykke Ager fuldt med Byg, og Folket flyede for Filisternes Ansigt.Y4+ Og efter ham var Eleasar Dodos Søn, Ahohiten, han var iblandt de tre vældige.D3 Og dette er Tallet paa de vældige, som David havde: Jasobeam, Hakmonis Søn, en Øverste for Høvedsmændene, han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa en Gang.L2 Og disse ere de Øverste iblandt de vældige, som David havde, som holdt mandeligen med ham i hans Regering tillige med hele Israel, saa at de gjorde ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.R1 Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.n0U Og han byggede Staden deromkring, fra Milla og rundt omkring; og Joab udbedrede det Øvrige af Byen.L/ Og David boede i Befæstningen, derfor kaldte man den Davids Stad:".= Og David sagde: Hvo som helst der først slaar Jebusiterne, skal være Øverste og Høvedsmand; saa steg Joab, Zerujas Søn, først op og blev Øverste.-{ Og Indbyggerne i Jebus sagde til David: Du skal i komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.s,_ Og David og hele Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; og Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.?+w Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.I* Ogsaa tilforn, endog der Saul var Konge, har du ført Israel ud og ind; saa har og Herren din Gud sagt til dig: Du skal føde mit Folk Israel, og du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.^) 7 Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød.b(= Og han søgte ikke Herren, derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isajs Søn.)'K Saa døde Saul i sin Forsyndelse, som han havde begaaet imod Herren, fordi han ikke havde holdt Herrens Ord, men han havde endog adspurgt og søgt Spaakvinden.>&u da gjorde alle stridbare Mænd sig rede og toge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer, og de førte dem til Jabes, og de begrove deres Ben under Egen i Jabes og fastede i syv Dage.^%5 Der alle de i Jabes udi Gilead hørte alt det, som Filisterne havde gjort imod Saul,^$5 Og de lagde hans Vaaben i deres Guds Hus og fæstede hans Hjerneskal paa Dagons Hus.4#a Og de udplyndrede ham og toge hans Hoved og hans i Vaaben, og de sendte hen i Filisternes Land trindt omkring for at bringe Budskab derom til deres Afguder og til Folket." Og det skete den anden Dag, da Filisterne kom til at plyndre de ihjelslagne, da fandt de Saul og hans Sønner faldne paa Gilboas Bjerg.5!c Der alle Israels Mænd som vare i Dalen, saa, at de flyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de deres Stæder og flyede, og Filisterne kom og boede i dem.P  Saa døde Saul og hans tre Sønner og alt hans Hus, de døde til Hobe.gG Der hans Vaabendrager saa, at Saul var død, da styrtede ogsaa han sig i sit Sværd og døde.w Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igennem dermed, at ikke disse uomskaarne skulle komme og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og styrtede sig deri.yk Og Krigen blev svar imod Saul, og Skytterne, som førte Bue, naaede ham, og han blev saare angst for Skytterne.{ Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner, og Filisterne ihjelsloge Jonathan og Abinadab og Malkisua, Sauls Sønner. } Og Filisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Filisternes Ansigt og faldt ihjelslagne paa Gilboas Bjerg. ,Og Azel havde seks Sønner, og disse vare deres Navne: Asrikam, Bokru og Ismael og Searja og Obadja og Hanan; disse vare Azels Sønner.hI +Og Moza avlede Bina, og dennes Søn var Refaja, dennes Søn var Eleasa, og hans Søn var Azel.c? *Og Akas avlede Jeara, og Jeara avlede Alemeth og Asmaveth og Simri, og Simri avlede Moza.;q )Og Mikas Sønner vare: Pithon og Melek og Thaerea.F (Og Merib-Baal var Jonathans Søn, og Merib-Baal avlede Mika.kO 'Og Ner avlede Kis, og Kis avlede Saul, og Saul avlede Jonathan og Malkisua og Abinadab og Esbaal.s_ &Og Mikloth avlede Simeon og de boede ogsaa, tværs over for deres Brødre, i Jerusalem med deres Brødre.0[ %og Gedor og Ahio og Sakaria og Mikloth.[/ $Og hans førstefødte Søn var Abdon, derefter Zur og Kis og Baal og Ner og NadabR #Men i Gibeon boede Gibeons Fader, Jejel, og hans Hustrus Navn var Maaka.y "Disse ere Øversterne for deres Fædrenehuse iblandt Leviterne, Øverster for deres Slægter; disse boede i Jerusalem.5c !Af disse vare og Sangerne, Øverster for deres Fædrenehuse iblandt Leviterne, frie for anden Tjeneste i Kamrene; thi det paalaa dem Dag og Nat at være ved denne Gerning.r] Og af Kahathiternes Børn, af deres Brødre, vare nogle over Skuebrødene for at berede dem hver Sabbat. + Og Mathithja af Leviterne, som var Korhiteren Sallums førstefødte, var paa Tro og Love beskikket til at forestaa Tilberedelsen af Bagværket.Y + Men nogle af Præsternes Børn lavede ved Kunst Salven af de vellugtende Urter.. U Og nogle af dem vare satte til at være over Redskaberne, ja over alle Helligdommens Redskaber, og over Melet og Vinen og Olien og Virakken og de vellugtende Urter.u c Og nogle af dem vare over Tjenestens Redskaber; thi de bragte dem ind efter Tal og bragte dem ud efter Tal.  Og de bleve om Natten trindt omkring Guds Hus; thi det tilkom dem at holde Vagt, og de havde Nøgle at oplade med, og det hver Morgen.1 Thi hine fire mægtige iblandt Portnerne vare beskikkede paa Tro og Love; disse vare Leviterne, og de vare over Kamrene og over Guds Huses Skatte.r] Og deres Brødre i deres Landsbyer skulde komme ind hver syvende Dag, fra Tid til Tid tillige med disse.T! Portnerne vare beskikkede imod de fire Vejr: Imod Øst, Vest, Nord og Syd.fE Og de og deres Børn vare ved Portene til Herrens Hus, til Paulunets Hus, til at holde Vagt.X) Alle disse, som vare udvalgte til Portnere ved Dørtærsklerne, vare to Hundrede og tolv; de vare indførte i Slægtregisteret i deres Landsbyer; dem havde Daavid og Seeren Samuel beskikket paa Tro og Love.N Sakaria Meselemias Søn, var Portner for Forsamlingens Pauluns Dør.W' Og Pinehas, Eleasars Søn, var fordum en Fyrste over dem; Herren var med ham.7 Og Sallum, en Søn af Kore, der var en Søn af Abiasaf, Koras Søn, og hans Brødre af hans Faders Hus, Korhiterne, vare over Tjenestens Gerning, og de toge Vare paa Paulunets Dørtærskler, ligesom deres Fædre havde været over Herrens Lejr og havde taget Vare paa Indgangen.fE og indtil nu er han ved Kongens Port imod Østen; disse ere Portnere for Levis Børns Lejre.jM Og Portnerne: Sallum og Akkub og Talmon og Ahiman; og for deres Brødre var Sallum den øverste;#~? og Obadja, en Søn af Semaja, der var en Søn af Galal, Jeduthuns Søn; og Berekia, en Søn af Asa, Elkanas Søn, som boede i Nethofathiternes Landsbyer.g}G og Bakbakar, Heres og Galal, Mathania, en Søn af Mika, der var en Søn af Sikri, Asafs Søn,r|] Men af Leviterne: Semaja, en Søn Hasub, der var en Søn af Asrikam en Søn af Hasabja, af Meraris Børn{/ tilmed deres Brødre, Øverster i deres Fædrenehuse, Tusinde og syv Hundrede og tresindstyve, dygtige, Mænd, til Tjenestens Gerning i Guds Hus.^z5 og Adaja, der var en Søn af Jeroham, der var en Søn af Pashur, der var en Søn af Malkia; og Maesaj, der var en Søn af Adiel, en Søn af Jahsera, en Søn. af Mesullam, en Søn af Mesillemeth, en Søn af Immer;y! og Asaria, en Søn af Hilkia, der var en Søn af Mesullam, en Søn af Zadok, en Søn af Merejoth, en Søn af Ahitub, en Fyrste i Guds Hus;7xi Men af Præsterne: Jedaja og Jojarib og Jakin;*wM Og deres Brødre i deres Slægter vare ni Hundrede og seks og halvtredsindstyve; alle disse Mænd var Øverster for deres Fædrenehuse efter deres Fædrenehuse.)vK og Jibneja, Jerohams Søn, og Ela, der var en Søn af Ussi, en Søn af Mikri, og Mesullam, der var en Søn af Sefatja, der var en Søn af Revel, Jibnijas Søn.luQ og af Benjamins Børn: Sallu en Søn af Mesullam, som var en Søn af Hodavia, en Søn af Hassenua,Yt+ og af Seras Sønner: Jeuel og deres Brødre, seks Hundrede og halvfemsindstyve;Bs og af Seloniten: Asaja den førstefødte og hans Sønner;r Uthaj, en Søn af Amihud, der var en Søn af Omri, der var en Søn af Imri, der var en Søn af, Bani, af Perez s, Judas Søns, Børn;iqK Men der boede i Jerusalem af Judas Børn og af Benjamins Børn og af Efraims og Manasses Børn:p Og de første Indbyggere, som boede i deres Ejendom, i deres Stæder, vare: Israel, Præsterne, Leviterne og Templets Livegne.%o E Og hele Israel blev indført i Slægtregisteret, og se, de ere optegnede i Israels Kongers Bog; men Juda var bortført til Babel for sin Forsyndelses Skyld.Kn(Og Ulams Sønner vare Mænd, som vare vældige til Strid, som kunde spænde Buen, og som havde mange Sønner og Sønnesønner, Hundrede og halvtredsindstyve; alle disse vare af Benjamins Børn.lmQ'Og hans Broder Eseks Sønner vare: Ulam hans førstefødte, Jeus den anden og Elifelet den tredje.l+&Og Azel havde seks Sønner, og disse vare deres Navne: Asri- kam, Bokru og Jismael og Searja og Obadja og Hanan; alle disse vare Azels Sønner.]k3%Og Moza avlede Bina; og dennes Søn var Rafa, dennes Søn Eleasa, dennes Søn Azel.ejC$Og Akas avlede Joadda, og Joadda avlede Alemeth og Asmaveth og Simri, og Simri avlede Moza.Di#Og Mikas Sønner vare: Pithon og Melek og Thaerea og Akas.Fh"Og Jonathans Søn var Merib-Baal, og Merib-Baal avlede Mika.kgO!Og Ner avlede Kis, og Kis avlede Saul, og Saul avlede Jonathan og Malkisua og Abinadab og Esbaal.ufc Og Mikloth avlede Simea; og disse boede ogsaa tværs over for deres Brødre i Jerusalem med deres Brø dre.#eAog Gedor og Ahio og Seker.Td!Og hans førstefødte Søn var Abdon, derefter Zur og Kis og Baal og NadabKcMen i Gibeon boede Gibeons Fader, og hans Hustrus Navn var Maaka.pbYDisse vare Øverster for deres Fædrenehuse, Øverster for deres Slægter; og disse boede i Jerusalem.9amog Jaaresia og Elija og Sikri, Jerohams Sønner:+`Qog Samseraj og Seharja og Athalja,-_Uog Jifdeja og Pniel, Sasaks Sønner,)^MOg Hananja og Elam og Anthothija#]Aog Abdon og Sikri og Hanan#\Aog Jispan og Eber og Eliel6[gog Adaja og Beraja og Simrath, Simei Sønner,'ZIog Elienaj og Zilthaj og Eliel#YAog Jakim og Sikri og Sabdi:Xoog Jismeraj og Jisslia og Jobab, Elpaals Sønner,1W]og Sebadja og Mesullam og Hiski og Heber4Vcog Mikael og Jispa og Joha, Berias Sønner,#UAog Sebadja og Arad og Eder$TCog Ahio, Sasak og Jeremoth, S og Beria og Sema, de vare Øverster for deres Fædrenehuse iblandt Indbyggerne i Ajalon; disse dreve Indbyggerne i Gath paa Flugt;qR[ Og Elpaals Sønner vare: Eber og Miseam og Semer; denne byggede Ono og Lod og dens tilliggende Stæder;6Qg Og af Husim havde han avlet Abitub og Elpaal._P7 og Jeuz og Sokja og Mirma; disse vare hans Sønner, Øverster for deres Fædrenehuse.MO og han avlede af Hodes, sin Hustru: Joab og Zibja og Mesa og MalkamqN[Og Saharajim avlede Børn i Moabs Land, efter at han havde skilt sig ved Husim og Baara, sine Hustruer;WM'da Naaman og Ahia og Gera førte dem bort - han avlede nemlig Ussa og Ahihud.LOg disse ere Ehuds Børn:- Disse vare Øverster for deres Fædrenehuse iblandt Indbyggerne i Geba, men bleve førte bort til Manahath,%KEog Gera og Sefufan og Huram.$JCog Abisua og Naaman og Ahoa7IiOg Bela havde Sønner: Addar og Gera og Abihud+HQNoha den fjerde og Rafa den femte.XG +Og Benjamin avlede Bela sin førgstefødte, Asbel den anden og Ahra den tredje,iFK(Alle disse vare Asers Børn, Øverster for deres Fædrenehuse, udvalgte, vældige til Strid, Øverster iblandt Fyrsterne; og da de indførtes i Slægtregisteret til Hæren i Krigen, var deres Tal seks og tyve Tusinde Mænd. we~~~}}U}|s|{nzznyyxrxwjw vvDutts^rqq!ppooLnmmll{kxk jiihhgg*feetddjcc^bXaa>``S___ ^]\\C[dZYYpXXAWW(VVUTSS2RQyPOONzMMWLLKKJII4HH;HGtGEEDCBA@@@$?>==0<<);;Y::U99K88=7666Z5433z22-1 0p//.--u-+,, ++4+**;))E(( '''S&&&%%{%$##M""X! qk~9Vi+v%q$=L[y*q  z - E X o {*9@ \dwoCWSemajas Sønner vare: Othni og Refael og Obed, Elsabad, hans Brødre, duelige Folk, Elihu og Semakja.xBiOg for hans Søn Semaja bleve Sønner fødte, som herskede i deres Fædres Hus; thi de vare vældige i Styrke.dAAAmmiel den sjette, Isaskar den syvende, Peulthaj den ottende; thi Gud havde velsignet ham. @Og Obed-Edom havde Sønner: Semaja den førstefødte, Josabad den anden, Joa den tredje og Sakar den fjerde og Nethaneel den femte,B?Elam den femte, Johanan den sjette, Eljoenaj den syvende.|>qOg Meselemia havde Sønner: Sakaria den førstefø dte, Jedial den anden, Sebadja den tredje, Jathniel den fjerde,i= MHvad Portnernes Skrifter angaar, saa var der af Koriterne Meselemia, Kores Søn, af Asafs Børn.Z<-den fire og tyvende for Romamthi-Eser, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv.T;!den tre og tyvende for Mahesioth, hans ønner og hans Brødre, i alt tolv;S:den to og tyvende for Giddalthi, hans Sønner og hans Brodre, i alt tolv;Q9den en og tyvende for Hothir, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;L8den tyvende for Eliatha, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;N7den nittende for Mallothi, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;K6den attende for Hanani, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;O5den syttende for Josbekasa, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;N4den sekstende for Hananja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;N3den femtende for Jerimoth, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;P2den fjortende for Mathithja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;M1den trettende for Subael, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;K0den tolvte for Hasabia, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;L/den ellevte for Asareel, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;I. den tiende for Simei, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;L-den niende for Mathanja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;K,den ottende for Jesaja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;M+den syvende for Isareela, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;K* den sjette for Bukkija, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;K) den femte for Nethania, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;I(  den fjerde for Jizri, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv;J'  den tredje for Sakur, hans Sø nner og hans Brødre, i alt tolv;& Og den første Lod kom ud for Asaf, nemlig for Josef; den anden for Gedalja, ham og hans Brødre og hans Sønner, i alt tolv;%yOg de kastede Lod om, hvad de skulde tage Vare paa, saavel den yngste som den ældste, saavel Mesteren som Lærlingen. $ Og deres Tal tillige med deres Brødres, som vare oplærte i Herrens Sang, alle Mestrene vare to Hundrede, otte og firsindstyve.:#mAlle disse vare under deres Fædre ved Sangen i Herrens Hus, med Cymbler, Psaltre og Harper til Guds Hus's Tjeneste, efter Kongens, Asafs og Jeduthuns og Hemans Anvisning.")Alle disse vare Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord, de skulde lade Hornet lyde; og Gud havde givet Heman fjorten Sønner og tre Døtre.5!caf Heman: Hemans Sønner vare: Bukkija, Mathanja, Ussiel, Sebuel og Jerimoth, Hananja, Hanani, Eliatha, Giddalthi og Romamthi-Eser, Josbekasa, Mallothi, Hothir, Mahasioth.B }af Jeduthun: Jeduthuns Sønner vare: Gedalja og Zeri og Jesaja og Hasabja og Mathithja, i alt seks, med Harper, under deres Fader Jeduthun, som profeterede ved at takke og love Herren;Af Asafs Børn: Sakur og Josef og Nathania og Asareela, Asafs Sønner, under Asaf, som profeterede efter Kongens Anvisning;^ 7Og David og Stridshøvedsmændene udtoge til Tjeneste af Asafs og Hemans og Jeduthuns Børn dem, som skulde profetere med Harper og med Psaltre og med Cymbler, og Tallet paa Mændene efter deres Embedsgerning var:mSOgsaa de kastede Lod ligesom deres Brødre, Arons Børn, i Paasyn af Kong David og Zadok og Akimelek, og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Præsterne og Leviterne, Øversten for Fædrenehuset saavel som hans yngste Broder.pYOg Musis Sønner vare: Maheli og Eder og Jerimoth; disse ere Leviternes Børn efter deres Fædres Hus.:oHvad Kis angaar, Kis's Sønner vare Jeramel.>wAf Maheli var der Eleasar og han havde ingen Sønner.MMeraris Børn af hans Søn Jasia vare baade Skoam og Sakur og Ibri.I Meraris Sønner vare: Maheli og Musi, Børn af hans Søn Jasia.H Jissija var Mikas Broder; af Jissijas Sønner var der Sakaria.J Af Ussiels Sønner var der Mika, af Mikas Sønner var der Samir.]3og Jerijas Sønner: Amaria var den anden, Jehasiel den tredje, Jekameam den fjerde.QAf Jizehariterne var der Selomoth, af Selomoths Sønner var der Jahath;NHvad Rehabia angaar, da var af Rehabias Sønner Jissija den første.s_Og hvad de øvrige af Levis Børn angaar, da var der af Amrams Sønner Subael, af Subaels Sønner Jedeja.*MDisses Embedsgerning var det at gaa ind i Herrens Hus, som deres Vis var, efter deres Faders, Arons, Anvisning, saaledes som Herren, Israels Gud havde budt ham.I den tre og tyvende for Delaja, den fire og tyvende for Maaseja.Bden en og tyvende for Jakin, den to og tyvende for Gamul,;qden nittende for Petakia, den tyvende for Ezekiel,5 eden syttende Hesir, den attende for Hafizez,: oden femtende for Bilga, den sekstende, for Immer,; q den trettende for Hufa, den fjortende for Jesebab,7 i den ellevte for Eljasib, den tolvte for Jakim,6 g den niende for Jesua, den tiende for Sekania,6g den syvende for Hakkoz, den ottende for Abia,6g den femte for Malkia, den sjette for Mijamin,5eden tredje for Harim, den fjerde for Seorim,BDen første Lod kom ud for Jojarib, den anden for Jedaja,;oOg Semaja, Nethaneels Søn, Skriveren, en af Leviterne, opskrev dem i Paasyn af Kongen og Fyrsterne, og Zadok, Præsten, og Akimelek, Abjathars Søn, og Øversterne for Fædrenehusene blandt Præsterne og Leviterne; et Fædrenehus blev udtrukket for Eleasar, et andet blev skiftevis udtrukket for Ithamar.*MOg de inddelte dem efter Lodkastning, disse med hine; thi der havde været Helligdommens Fyrster og Guds Fyrster saavel af Eleasars Børn som af Ithamars Børn.}Og der blev flere fundne af Eleasars Børn, som vare Øverster for Mændene, end af Ithamar Børn, da de delte dem; af Eleasaz's Børn var der seksten Øverster for deres Fædrenehuse, men af Ithamars Børn for deres Fædrenehuse var der otte.Og David tillige med Zadok af Eleasars Børn og Akimelek af Ithamars Børn inddelte dem til deres Embede i deres Tjeneste.}Men Nadab og Abihu døde for deres Faders Ansigt, og de havde ingen Børn; og Eleasar og Ithamar gjorde Præstetjeneste.i MMen for Arons Børn vare Skifterne disse: Arons Sønner vare Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.k~O Og de skulde tage Vare paa, hvad der var at varetage ved Forsamlingens Paulun, og paa hvad der var at varetage ved Helligdommen, og paa hvad der var at varetage for Arons Børn, deres Brødre, til Herrens Hus's Tjeneste.&}Eog til at ofre Herren alle Brændofre paa Sabbaterne, paa Nymaanederne og paa de bestemte Højtider efter Tal, som deres Vis var, idelig for Herrens Ansigt.]|3og til at staa hver Morgen for at takke og for at love Herren og ligesaa om Aftenen{5og ved Skuebrødene og ved Melet til Madofferet og til de usyrede, tynde Kager og ved Panden og ved det, som æltedes, og ved Hulmaal og LængdemaalNzThi de bleve satte ved Siden af Arons Børn til Herrens Hus's Tjeneste, over Forgaardene og over Kamrene og over alle Haande hellige Tings Renselse og til Gerning ved Guds Hus's TjenestetyaThi efter Davids sidste Ord vare de, som udgjorde Tallet af Levis Børn, de fra tyve Aar gamle og derover.{xoog Leviterne behøve heller ikke at bære Tabernaklet eller noget af dets Redskaber, som høre til dets Tjeneste.wyThi David havde sagt: Herren, Israels Gud, har skaffet sit Folk Rolighed, og det skal bo i Jerusalem ind til evig Tid,dvADisse ere Levis Børn efter deres Fædres Hus, Fædrenehusenes Øverster, som bleve regnede efter Navnes Tal, efter deres Hoveder, og som gjorde Gerningen til Herrens Hus's Tjeneste, fra tyve Aar gamle og derover.DuMusis Sønner vare: Maheli og Eder og Jeremoth, i alt tre.xtiOg Eleasar døde og havde ingen Sønner, men Døtre; men Kis's Sønner, deres Brødre toge dem til Ægte.Us#Meraris Sønner vare: Maheli og Mufi; Mahelis Sønner vare: Eleasar og Kis.DrUssiels Sønner vare: Mika den første, Jesija, den anden.qq[Hebrons Sønner vare: Jerija den første, Amaria den anden, Jehasiel den tredje og Jekameam den fjerde.5peJizehars Sønner vare: Selomith den første. o Og Eliesers Sønner vare: Rehania den første; og Elieser havde ikke andre Sønner, men Rehabias Børn formerede sig overmaade.5neOg Gersoms Sønner vare: Sebuel den første./mYMoses Sønner vare: Gersom og Elieser.Jl Men Mose, den Guds Mand, hans Sønner regr edes til Levi Stamme.gkG Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev udtagen til at hellige det Højhellige, han og hans Sønner til evig Tid, til at gøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig Tid.Mj Kahaths Sønner vare: Amram, Jizehar, Hebron og Ussiel, i alt fire.i Og Jahath var den første og Sisa den anden; men Jeus og Beria havde ikke mange Sønner, derfor bleve de regnede for eet Fædrenehus.`h9 Og Simeis Sønner vare: Jahath, Sisa og Jeus og Beria; disse fire vare Simeis Sønner.tga Simeis Sønner vare: Selomith og Hasiel og Haran, i alt tre; disse vare Øverster for Ladans Fædrenehuse.OfLadans Sønner vare: Jehiel den første og Setham og Joel, i alt tre.-eUAf Gersoniterne vare Ladan og Simei.Ud#Og David delte dem i Skifter efter Levis Sønner, Gerson, Kahath og Merari.~cuog fire Tusinde til Portnere og fire Tusinde til at love Herren med Instrumenterne, som jeg har gjort til Lovsangen.bAf dem skal der til at forestaa Gerningen ved Herrens Hus være fire og tyve Tusinde, og til Fogeder og Dommere seks Tusinde;aOg Leviterne bleve talte fra tredive Aar gamle og derover, og deres Tal var, Hoved for Hoved, Mand for Mand, otte og tredive Tusinde.G`Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne.e_ EDer David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.i^KGiver nu eders Hjerte og eders Sjæl hen til at søge Herren eders Gud, og gører eder rede og bygger Gud Herrens Helligdom for at indføre Herrens Pagts Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges for Herrens Navn.N]Er ej Herren eders Gud med eder og har skaffet eder Rolighed trindt omkring thi han har givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er undertvunget for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt.J\ Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn:[Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gør dig rede og udfør det, og Herren være med dig!,ZQSaa har du og mange hos dig, som kunne gøre Arbejdet, Stenhuggere og Mestre til at arbejde i Sten og Træ og alle Haande kløgtige Mænd til alle Haande Gerning. Y Og se, jeg har beredt til Herrens Hus i min Trængsel hundrede Tusinde Gentner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv; dertil Kobber og Jern, som ej er til at veje, thi der er meget deraf; jeg har og beredt Træ og Sten, og dertil maa du lægge mere.?Xw Da skal du være lykkelig, naar du beflitter dig paa at gøre efter de Skikke og Love, som Herren bød Israel ved Mose; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.W Visselig, Herren skal give dig Klogskab og Forstand og give dig Befaling over Israel; men du skal holde Herren din Guds Lov.~Vu Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lykkelig og bygge Herren din Gud et Hus, som han talte om,*UM Han skal bygge mit Navn et Hus, og han skal være mig en Søn, og! jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadf æste hans Riges Trone over Israel til evig Tid.qT[ Se, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en Rolighedens Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn; og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage.8Simen Herrens Ord skete til mig og sagde: Du har udøst meget Blod ført store Krige, du skal ikke bygge mit Navn et Hus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt.|RqOg David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig angaar, da stod mit Hjerte til at bygge Herren min Guds Navn et Hus;ZQ-Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham bygge Herrens, Israels Guds, Hus.PThi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung Mand og blødhjertet, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, navnkundigt og berømmeligt i alle Lande; jeg vil forberede det for ham. Saa forberedte David saare meget før sin Død.gOGog Cedertræ uden Tal; thi Zidonierne og Tyrierne førte Cedertræ i Mangfoldighed til David. N9Og David skaffede Jern i Mangfoldighed til Søm til Dørene i Portene og til Kramper og Kobber i Mangfoldighed, saa at der vidstes ingen Vægt derpaa,M-Og David befalede at samle de fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Stenhuggere for at tildanne hugne Sten til at bygge Guds Hus.iL MOg David sagde: Her skal den Herre Guds Hus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.sK_Og David kunde ikke gaa hen foran den for at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd. J Thi Herrens Tabernakel som Mose havde ladet gøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Højen udi Gibeon.uIcSamme Tid, der David saa, at Herren bønhørte ham paa Ornans, Jebusitens, Tærskeplads, da ofrede han der.UH#Og Herren sagde til Engelen, at han skulde stikke sit Sværd i Skeden igen.2G]Og David byggede Herren der et Alter og ofrede Brændofre og Takofre; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ild fra Himmelen paa Brændofferets Alter.NFSaa gav David Ornan for Stedet seks Hundrede Sekel Guld efter Vægt.CEOg Kong David sagde til Ornan: Ikke saa, men jeg vil visselig købe det for fuld Betaling; thi jeg vil ikke tage det, som tilhører dig, til Herren og til at ofre Brændoffer for intet.\D1Da sagde Ornan til David: Tag du den og gør, min Herre Konge! det, som er godt for dine Øjne; se, jeg giver Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne til Veddet, og Hveden til Madofferet, jeg giver det alt.)CKOg David sagde til Ornan: Giv mig den Tærskeplads, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fuld Betaling, at Plagen maa holde op for Folket.B1Og David kom til Ornan, og Ornan saa sig om og saa David, og han gik frem fra Tærskepladsen og bøjede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.ADer Ornan vendte sig om, da saa han Engelen, og hans fire Sønner, som vare hos ham, skjulte sig; men Ornan tærskede Hvede.J@ Saa gik David op efter Gads Ord, som denne talte i Herrens Navn."?=Da sagde Herrens Engel til Gad, et han skulde sige til David, at David skulde gaa op for at rejse Herren et Alter paa Ornans, Jebusitens, Tæ rskeplads.>)Og David sagde til Gud: Har jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre, min Gud! kære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Hus, og ikke imod dit Folk til Plage.a=;Der David opløftede sine Øjne og saa Herrens Engel staa imellem Jorden og imellem Himmelen og det dragne Sværd i hans Haand udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sæk, paa deres Ansigt. < Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge den, og der han ødelagde den, saa Herren til og angrede det onde og sagde til Engelen, som ødelagde: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og Herrens Engel stod ved Ornans, Jebusitens Tærskeplads.f;ESaa lod Herren Pest komme i Israel, og der faldt af Israel halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd.,:Q Da sagde David til Gad: Jeg er saare angst; kære, jeg vil falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertighed er saare stor, og jeg vil ikke falde i Menneskens Haand.Q9 enten Hunger i tre Aar, eller imod Nederlag for dine Modstanderes Ansigt tre Maaneder, og at dine Fjenders Sværd naar dig, eller imod Herrens Sværd, det er Pest, tre Dage udi Landet, saa at Herrens Engel udbreder Ødelæggelse i hele Israels Landemærke; saa se nu til, hvad Svar jeg skal sige til den igen, som mig udsendte.T8! Der Gad kom til David, da sagde han til ham: Saa sagde Herren: Tag du imod7  Gak og tal til David og sig: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig een af dem, og den vil jeg gøre dig.86k Og Herren talte til Gad, Davids Seer, og sagde:'5GDa sagde David til Gud: Jeg har syndet saare, at jeg har gjort denne Gerning; men nu, kære, borttag din Tjeners Misgerning, thi jeg handlede meget daarligt.K4Men denne Gerning var ond for Guds Øjne, derfor slog han Israel.h3IDog talte han ikke Levi og Benjamin med iblandt dem; thi Kongens Ord var Joab vederstyggeligt.b2=Og Joab gav David Tallet paa Folket, som var talt; og det hele Israel var elleve Hundrede Tusinde Mænd, som kunde uddrage Sværd, og Juda fire Hundrede og halvf jerdsindstyve Tusinde Mænd, som kunde uddrage Sværd.y1kMen Kongens Ord fik Overhaand imod Joab; saa drog Joab ud og vandrede igennem hele Israel og kom til Jerusalem.q0[Da sagde Joab: Herren lægge til sit Folk, som disse ere, hundrede Gange saa mange! ere de ikke, min Herre Konge, alle sammen min Herres Tjenere hvorfor forlanger min Herre da dette? hvorfor skal dette være til en Skyld paa Israel!/;Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaar, tæller Israel fra Beersaba og indtil Dan, og bringer mig Besked, at jeg kan vide deres Tal.R. Og Satan stod Israel imod, og han tilskyndede David til at tælle Israel.d-ADisse vare fødte for Rafa i Gat, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.d,AOg der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, en Søn af Davids Broder Simea, ham ihjel.8+iOg der var endnu Krig i Gat, og der var en høj Mand, og han havde seks Fingre paa hver Haand og seks Tæer paa hver Fod, i alt fire og tyve, og han var ogsaa født for Rafa.*/Og der var endnu en Krig med Filisterne; og Elhanan, Jairs Søn, slog Lahemi, Goliaths, Githitens, Broder, hvis Spydstage var som en Væverstang.)#Og det skete derefter, at der stod et Slag i Geser med Filisterne; da slog Husathiten, Sibekaj, Sifaj af Rafas Børn, og de bleve ydmygede.l(QMen Folket, som var derudi, førte han ud, og han skar dem over med, Save og med Jerntærskeslæder og med Knive, og saaledes gjorde David ved alle Ammons Børns Stæder; siden vendte David og alt Folket tilbage til Jerusalem.S'Og David tog deres Konges Krone fra hans Hoved og fandt, at dens Vægt var et Gentner Guld, og der var kostbare Stene i den, og den kom over Davids Hoved; og han bortførte af Staden saare meget Bytte.& Og det skete paa den Tid, der Aaret var omme, paa den Tid Kongerne pleje at uddrage til Krig, da førte Joab Stridshæren ud og ødelagde Ammons Børns Land, og han kom og belejrede Rabba, men David blev i Jerusalem; og Joab slog Rabba og nedbrød den.,%QDer Hadad-Esers Tjenere saa, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med David og tjente ham; og Syrerne vilde ikke ydermere hjælpe Ammons Børn.7$gMen Syrerne flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af Syrerne syv Tusinde Vognkæmpere og fyrretyve Tusinde Fodfolk, ligeledes dræbte han Sofak, Stridshøvedsmanden.P#Der det blev David tilkendegivet, da samlede han hele Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og stillede sig imod dem, og David stillede sig i Slagorden imod Syrerne, og de strede med ham.E"Og der Syrerne saa, at de vare slagne for Israels Ansigt, da sendte de Bud og lode de Syrer, som vare paa hin Side Floden, rykke ud, og Sofak, Hadad-Esers Stridshøvedsmand, anførte dem.!Der Ammons Børn saa, at Syrerne flyede, da flyede og for Abisaj, hans Broders, Ansigt, og kom til Staden; og Joab kom til Jerusalem.t aDa drog Joab frem og det Folk, som var hos ham, til Striden imod Syrerne; og disse flyede for hans Ansigt. Vær frimodig, og lader os vise os frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gøre, hvad som godt er for hans Øjne.%C Og han sagde: Dersom Syrerne blive mig for stærke, da skal du være mig til Hjælp: men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg hjælpe dig.mS Og det øvrige Folk gav han under sin Broder Abisajs Haand, og de opstillede sig imod Ammons Børn. Der Joab saa, at Krigen truede ham for og bagfra, da udvalgte han nogle af alle de udvalgte i Israel og opstillede sig imod Syrerne.+ Og Ammons Børn droge ud og opstillede deres Slagorden foran Indgangen til Staden, men Kongerne, som vare komne, stillede særskilt paa Marken.ODer David hørte det, da udsendte han Joab og de vældiges hele Hær.I Og de lejede sig to og tredive Tusinde Vognkæmpere og Kongen af Maaka og hans Folk, og de kom og lejrede sig lige for Medba; og Ammons Børn samlede sig fra deres Stæder og kom til Striden.QDer Ammons Børn saa, at de havde gjort sig forhadte for David, da sendte Hanon og Ammons Børn tusinde Gentner Sølv for at leje sig fra Mesopotamien og fra Syria-Maaka og fra Zoba Vogne og Ryttere.[/Og nogle gik og gave David det til Kende om de Mænd; da sendte han dem et Bud i Møde, thi Mændene vare saare forhaanede, og Kongen lod sige: Bliver i Jeriko, indtil eders Skæg vokser, og kommer da tilbage!ykDa tog Hanon Davids Tjenere og lod dem rage og skar Halvdelen af deres Klæder indtil Skrævet og lod dem fare.[/Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon: Mon David i dine Øjne ærer din Fader, ved det han sender dig Trøstere? mon hans Tjenere ikke ere komne til dig for at udforske og at omstyrte og at udspejde Landet?{oDa sagde David: Jeg vil gøre Miskundhed imod Hanon, Nahas Søn, thi hans Fader gjorde Miskundhed imod mig; og David sendte Bud at lade ham trøste over hans Fader, og Davids Tjenere kom til Ammons Børns Land, til Hanon, for at trøste ham.j OOg det skete derefter, at Nahas, Ammons Børns Konge, døde, og hans Søn blev Konge i hans Sted.xiOg Benaja, Jojadas Søn, var over de Krethi og de Plethi; og Davids Sønner vare de første ved Kongens Haand.c?Og Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Abjathars Søn, vare Præster, og Seusa var Skriver.eCOg Joab, Zerujas Søn, var over Krigshæren, og Josafat. Ahiluds Søn, var Historieskriver.dASaa var David Konge over hele Israel, og han gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.y Og han lagde Besætning i Edom, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, i hvor han drog hen.N  Og Abisaj, Zerujas Søn, slog Edomiterne i Saltdalen, atten Tusinde.E  Ogsaa dem helligede Kong David for Herren, tillige med det Sølv og Guld, som han havde taget fra alle Hedninger, fra Edom og fra Moab og fra Ammons Børn og fra Filisterne og fra Amalek. } da sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse ham og at velsigne ham, fordi han havde stridt imod Hadad-Eser og slaget ham; thi Hadad-Eser førte stedse Krig imod Thou; og han havde alle Haande Guldkar og Sølvkar og Kobberkar med sig.n U Og der Thou, Kongen af Hamat, hørte, at David havde slaget hele Hadad-Esers, Kongen af Zobas, Hær, 'Og fra Tibehat og fra Kun, Hadad-Esers Stæder, tog David saare meget Kobber; deraf gjorde Salomo Kobberhavet og Støtterne og Kobberkarrene.eCOg David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.5Og David lagde Besætning udi Syrien i Damaskus, og Syrerne bleve Davids Tjenere og bragte ham Skænk, og Herren frelste David, i hvor han drog hen.Men Syrerne fra Damaskus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba, og David slog af Syrerne to og tyve Tusinde Mand.4aOg David tog fra ham tusinde Vogne og syv Tusinde Ryttere og tyve Tusinde Fodfolk, og David lammede alle Vognhestene, og han lod kun hundrede Heste blive tilovers af dem.taDavid slog og Hadad-Eser, Kongen af Zoba, ved Hamat, der han drog hen at vende sin Haand imod Floden Frat.Y+Han slog og Moabiterne, og Moabiterne bleve Davids Tjener og bragte ham Skænk. Og det skete derefter, at David slog Filisterne og ydmygede dem, og han tog Gat og dens tilliggende Byer af Filisternes Haand.)KSaa begynd nu at velsigne din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, Herre ! har velsignet det, saa lad det blive velsignet evindelig!QOg nu, Herre ! du er den Gud, og du har talt dette gode til din Tjener."=Thi du, min Gud! du har aabenbaret for din Tjeners Øre, at du viI bygge ham et Hus, derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede for dit Ansigt.G~Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig Tid, at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel; og David, din Tjeners, Hus skal blive fast for dit Ansigt.}Og nu, Herre ! det Ord, som du talte over din Tjener og over hans Hus, blive bestandigt evindelig, og gør, som du har talt.h|IOg du satte dit Folk Israel til et Folk evindelig, og du, Herre ! du er bleven dem til en Gud.{wOg hvo er som dit Folk Israel, et eneste Folk paa Jorden, som Gud gik hen at forløse sig til et Folk, for at sætte dig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, hvilket du forløste fra Ægypten.uzcHerre ! der er ingen som du, og der er, ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren. yHerre ! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte har du gjort al denne store Ting, at du vilde lade mig vide alle de store Ting.yxkHvad skal David ydermere tale til dig om den Ære, som du har bevist imod din Tjener; thi du kender din Tjener.8wiMen dette var endnu lidet agtet for dine Øjne, o Gud! saa du endog talte om din Tjeners Hus i Fremtiden; og du har set til mig paa Menneskers Vis, du Gud Herren i det høje!vDa gik Kong David ind og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Hus, at du har ført mig hidindtil?]u3Efter alle disse Ord og efter hele dette Syn, saaledes talte Nathan til Kong David.mtSMen jeg vil befæste ham i mit Hus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindelig./sW Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra ham, som var før dig.Or Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindelig.Eq Og det skal ske, naar dine Dage ere til Ende, at du gaar herfra med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, det skal være en af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.)pK endog fra de Dage, da jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel; og jeg har ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgør dig, at Herren vil bygge dig et Hus.Co Og jeg har beredt mit Folk Israel et Sted og plantet det, at det skal bo paa sit Sted og ikke ydermere forstyrres; og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det som i Begyndelsen, n9Og jeg har været med dig, i hvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et Navn som de stores Navn som ere paa Jorden.:mmSaa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.MlHvor som helst jeg har vandret i al Israel, har jeg vel der talt noget Ord med en af Israels Dommere, som jeg har befalet at føde mit Folk, og sagt: Hvorfor bygge I mig ikke et Hus af Cedertræ?/kWefterdi jeg har ikke boet i et Hus fra den Dag, da jeg opførte Israel, og indtil denne Dag; men jeg vandrede fra Paulun til Paulun og fra Tabernakel til Tabernakel.tjaGak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde Herren: Du skal ikke bygge mig et Hus til at bo udi,NiMen det skete i den samme Nat, at Guds Ord lød til Nathan, sigende:[h/Da sagde Nathan til David: Gør alt det, som er i dit Hjerte; thi Gud er med dig.!g =Og det skete, der David boede i sit Hus, da sagde David til Nathan, Profeten: Se, jeg bor i et Hus af Cedertræ, og Herrens Pagts Ark bor under Tæpper.`f9+Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.'eG*Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.d5)Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, om vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.+cO(at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.~bu'Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er Gibeon,|aq&Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.`%Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.n_U$Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren !^#og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.L]"Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,h\I!Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.Y[+ Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.jZMHimlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer._Y7Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.wXgGiver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!FWGiver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!OVÆre og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted. T ~a}}O||I{{azzz5yyYxxxQwvveuut-sFraq#pp.onnpmmdllfkk\jjSiiLihhkhggJfeeEddxcchcbaaa/__^]o\\([ZYYXkWWVTUhUTBSSQPP NN MLL(KiJJJIHH=GGBFF ED}CBB A]@@n??>>{==B<<;c::99887{6Y554e33B2V11=0/.-,++l** )F('?&&%:$c##+"!!n! V  yJr>Pq0cN| d # A }~hsg}men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skal være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel. Fra den Dag da jeg udførte mit Folk af Ægyptens Land har jeg ikke udvalgt nogen Stad af alle Israels Stammer, til at man skulde bygge et Hus, at mit Navn skulde være der; ikke heller har jeg udvalgt nogen Mand til at være Fyrste over mit Folk Israel; Og han sagde: Love være Herren, Israels Gud! som talt med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:` 9Og Konge vendte sig om og velsignede al Iraels Menighed; thi al Israels Menighed stod.] 3Og jeg har bygget dig en Boligs Hus, ja en fast Bolig, at du skal bo der evindelig.E  Da sagde Salomo: Herren har sagt, at han vilde bo i Mørket.k OOg Præsterne kunde ikke staa og gøre Tjeneste for Skyen; thi Herrens Herlighed fyldte Guds Hus.O ja det skete, der de som een Mand blæste i Basuner og sang for enstemmigt at lade sig høre med Lov og Tak til Herren, og der de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med andre Sanginstrumenter, og der de lovede Herren, at han er god, og hans Miskundhed er evindelig: Da blev Huset i Herrens Hus fyldt med en Sky.   og Leviterne, Sangerne, alle sammen, baade Asal; Heman og Jeduthun og deres Børn og deres Brødre, iførte kosteligt Linklæde, med Gymbler og med Psaltre og Harper, stode Østen ved Alteret og hos dem hundrede og tyve Præster, som blæste i Basunerne);/ Og det skete, der Præsterne gik ud af det Hellige (thi alle Præster, som fandtes, havde helliget sig, saa at de ikke holdt sig efter Skifterne;) Der var intet i Arken uden de to Tavler, som Mose lagde deri ved Horeb, der Herren gjorde Pagt med Israels Børn, der de droge ud af Ægypten.'G Og man drog Stængerne langt ud, saa at man saa Knapperne paa Arkens Stænger lige for Koret, men udentil saa man dem ikke; og den blev der indtil denne Dag.zmOg Keruberne udbredte Vingerne over Arkens Sted, og Keruberne dækkede over Arken og over dens Stænger oventil.  Saa førte Præsterne Herrens Pagts Ark til dens Sted, ind i Koret udi Huset i det Allerhelligste, hen under Kerubernes Vinger.4aMen Kong Salomo og al Israels Menighed, de, som vare samlede om ham foran Arken, ofrede smaat Kvæg og stort Kvæg, som ikke kunde tælles eller regnes for Mangfoldighed.+Og de førte Arken op tillige med Forsamlingens Paulun og alle de hellige Redskaber, som vare i Paulunet; Præsterne, Leviterne, førte dem op.>wOg alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.`~9Og alle Israels Mænd samledes til Kongen paa Højtiden, det er, i den syvende Maaned.M}Da samlede Salomo til Jerusalem de Ældste i Israel og alle Stammernes Øverster, Fyrster for Fædrenehusene iblandt Israels Børn, for at føre Herrens Pagts Ark op fra Davids Stad, det er Zion.`| ;Saa blev alt Arbejdet færdigt, som Salomo lod gøre til Herrens Hus; og Salomo førte det ind, som David, hans Fader, havde helliget, og Sølvet og Guldet og alle Redskaberne lagde han i Guds Hus's Skatkammer.N{og Knivene og Skaalerne og Røgelseskaalerne og Ildkarrene af fint Guld; og hvad Indgangen til Huset angaar, da vare dens inderste Døre til det Allerhelligste og Dørene til Templets Hus af Guld.Xz)og Blomsterne og Lamperne og Lysesaksene af Guld, det var af det fineste Guld,gyGog Lysestagerne med deres Lamper af fint Guld for at tænde dem, som Skik var, lige for Koretsx_Og Salomo lod gøre alle Redskaberne, som hørte til Guds Hus, og Guldalteret og Bordene til Skuebrødenerw]Og Salomo gjorde alle disse Redskaber i stor Mangfoldighed, saa at Kobberets Vægt ikke blev undersøgt.bv=Paa Jordanens Slette lod Kongen dem støbe i den faste Jord, imellem Sukot og Zeredatha.u'ogsaa Gryderne og Ildskufferne og Madkrogene og samtlige Redskaber dertil gjorde Huram-Abi for Kong Salomo til Herrens Hus af poleret Kobber./tYdet ene Hav og de tolv Okser derunder;>swOg han gjorde Stolene og gjorde Kedlerne paa Stolene;$rA og de fire Hundrede Granatæbler til de to Net, to Rader Granatæbler til ethvert Net for at dække de tvende runde Kroner, som vare oven over Støtterne.q De to Støtter med runde Kroner oven paa de to Støtter, og tvende Net til at dække begge de runde Kroner, som vare oven paa Støtterne,p1 Tilmed gjorde Huram Gryder og Ildskuffer og Skaaler. Saa blev Huram færdig med at gøre Gerningen, som han udførte for Kong Salomo ved Guds Hus:?oy Og han satte Havet ved det højre Hjørne imod Sydost.znm Han gjorde og en Forgaard for Præsterne og en stor Gaard og Døre paa Gaarden og beslog dens Fløje med Kobber.mOg han gjorde ti Borde og satte dem i Templet, fem paa den højre og fem paa den venstre Side; og han gjorde hundrede Skaaler af Guld.l'Og han gjorde ti Lysestager af Guld efter deres Bestemmelse; og han satte dem i Templet, fem paa den højre Side og fem paa den venstre Side.Uk#Og han gjorde ti Kedler og satte fem paa den højre Side og fem paa den venstre Side til at to sig i dem; Brændofferet, som tillavedes, afskyllede de i dem; men Havet var for Præsterne til at to sig i.(jIOg Tykkelsen derpaa var en Haandbred, og Randen derpaa var gjort som Randen paa et Bæger, ligesom et Lillieblomster; det holdt Bath, tre Tusinde rummede det.eiCDet stod paa tolv Okser, tre vare vendte imod Norden, og tre vare vendte imod Vesten, og tre vare vendte imod Sønden, og tre vare vendte imod Østen, og Havet stod oven paa dem; og deres Bagdele vare alle vendte indad.Bh}Og under det var trindt omkring Billeder af Okser, som omgave det, ti paa en Alen, og de omringede Havet trindt omkring; i to Rader vare Okserne, støbte i. een Støbning med det selv.Tg!Tilmed gjorde han et støbt Hav; det var ti Alen fra den ene Rand til den anden Rand; det var rundt trindt omkring, og fem Alen var dets Højde, og en Snor, tredive Alen lang, gik om det trindt omkring.rf _Han gjorde og et Kobberalter; tyve Alen var dets Længde og tyve Alen dets Bredde og ti Alen dets Højde.6eeOg han oprejste Støtterne foran Templet, een til den højre Side og een til venstre Side; og han kaldte Navnet paa den til højre Jakin og Navnet paa den til venstre Boas.dOg han gjorde Kæder som i Koret og satte dem oven paa Støtterne og gjorde hundrede Granatæbler og satte dem paa Kæderne.cHan gjorde og foran Huset to Støtter, hvis Længde var fem og tredive Alen, og Knappen, som var oven paa den, var fem Alen.zbmHan gjorde og Forhænget af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og kosteligt Linklæde og gjorde Keruber derpaa.yak Disse Keruber bredte Vingene tyve Alen ud og stode paa deres Fødder, og deres Ansigter vare vendte imod Huset.`% Og den anden Kerubs Vinge var fem Alen lang og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge var fem Alen og naaede til den anden Kerubs Vinge.=_s Og Længden af Vingerne paa Keruberne var tyve Alen; den ene Vinge var fem Alen og rørte ved Husets Væg; og den anden Vinge var og fem Alen og rørte ved den anden Kerubs Vinge.r^] Han gjorde og i det Allerhelligstes Hus to Keruber med Billedskærerarbejde; og man beslog dem med Guld.^]5 Og Vægten paa Søm var halvtredsindstyve Sekel Guld; og han beslog Salene med Guld.H\ Han byggede ogsaa det Allerhelligstes Hus: Dets Længde i var tyve Alen efter Husets Br edde, og dets Bredde var tyve Alen; og han beslog det med henved seks Hundrede Centner Guld fint Guld.[Og han beslog Huset, Bjælkerne, Dørtærsklerne og dets Vægge og dets Døre med Guld og lod udgrave Keruber paa Væggene._Z7Og han besatte Huset med kostbare Stene til Prydelse, og Guldet var af ParvajimsGuld.wYgMen det store Hus beklædte han med Fyrretræ og beslog det med fint Guld, og gjorde derpaa Palmer og Kæder.#X?Og Forhallen, som var foran, var efter Bredden paa Huset tyve Alen lang, men Højden var hundrede og tyve Alen; og han beslog den indentil med purt Guld.W)Og saaledes lagde Salomo Grundvolden til Bygningen af Guds Hus: Længden i Alen efter gammelt Maal var tresindstyve Alen og Bredden tyve Alen.dVAOg han bebyndte at bygge i den anden Maaned paa den anden Dag, i sin Regerings fjerde Aar.MU Og Salomo begyndte at bygge Herrens Hus i Jerusalem paa Moria Bjerg, hvor han havde aabenbaret sig for David, hans Fader, paa det Sted, som David havde beredt paa Ornans, Jebusitens, Tærskeplads.STOg han beskikkede halvfjerdsindstyve Tusinde af dem til Lastdragere og firsindstyve Tusinde til at hugge paa Bjerget og tre Tusinde og seks Hundrede til Opsynsmænd som skulde holde Folket til Arbejde.`S9Og Salomo talte alle de fremmede Mænd, som vare i Israels Land, efter den Tælling, som David, hans Fader, havde optaget over dem, og der bleve fundne hundrede og tre og halvtredsindstyve Tusinde og seks Hundrede.4RaOg vi ville hugge Træerne paa Libanon efter alt, som du behøver, og vi ville føre dem til dig i Flaader paa Havet ned till Jafo, og du skal føre dem op til Jerusalem.fQESaa sende, nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han har sagt.3P_han er Søn af en Kvinde iblandt Dans Døtre, og hans Fader er en Mand fra Tyrus, og han forstaar at arbejde i Guld og i Sølv, i Kobber, i Jern, i Sten og i Træ, i Purpur, i blaat uldent og i kosteligt Linklæde og i Skarlagen og at gøre alle Haande udskaaret Arbejde og at udtænke alle Haande Kunstværker, som opgives ham, at han kan være sammen med dine kyndige Mænd, med min Herre Davids, din Faders, kyndige Mænd.MO Saa sender jeg nu en viis Mand, som har Forstand, nemlig Huram-Abi;VN% Fremdeles sagde Huram: Lovet være Herren, Israels Gud, som har gjort Himmelen og Jorden, at han gav Kong David en viis Søn, som har Forstand og Klogskab, som skal bygge Herren et Hus og sit Rige et Hus!M Da lod Huram, Kongen af Tyrus, sige i et Brev, han sendte til Salomo: Fordi Herren elsker sit Folk, har han sat dig til Konge over dem.3L_ Og se, jeg vil give dine Tjenere, som hugge og fælde Træerne, tyve Tusinde Kor stødt Hvede og tyve Tusinde Kor Byg og tyve Tusinde Bath Vin og tyve Tusinde Bath Olie.}Ks og det for at berede mig Tømmer i Mangfoldighed; thi det Hus, som jeg vil bygge, skal være stort og vidunderligt.9JkOg send mig Cedertræ, Fyrretræ og Hebentræ fra Libanon; thi jeg ved, at dine Tjenere forstaa at hugge Træer paa Libanon; og se, mine Tjenere skulle være med dine Tjenere,6IeSaa send mig nu en kyndig Mand til at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber og i Jern og i Purpur og Skarlagen og blaat uldent, og en, som forstaar at gøre udskaaret Arbejde, og som kan være sammen med de kyndige Mænd, som ere hos mig i Juda og i Jerusalem, hvilke David, min Fader, har beskikket.MHDog, hvo formaar med sin Kraft at bygge ham et Hus? thi Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme ham; og hvad er jeg, at jeg skulde bygge ham et Hus, uden til at bringe Røgelse for hans AnsigtcG?Og det Hus, som jeg vil bygge, skal være stort; thi vor Gud er større end alle Guderne.aF;Se, jeg vil bygge Herren min Guds Navn et Hus, og hellige det for ham til at bringe Røgoffer for Herrens Ansigt med Røgelse af kostelige Urter og til bestandigt at fremlægge Skuebrød og til Brændofre, om Morgenen og om Aftenen, paa Sabbaterne og Nymaanederne og paa Herrens, vor Guds, bestemte Tider; dette skal evindelig paahvile Israel.:EmOg Salomo sendte til Huram, Kongen i Tyrus, og lod ham sige: Ligesom du gjorde imod David, min Fader, og sendte ham Geder til at bygge sig et Hus at bo i, saa gør og imod mig!>DuOg Salomo talte halv fjerdsindstyve Tusinde Mænd til Lastdragere og firsindstyve Tusinde til at fælde Træer paa Bjerget og tre Tusinde og seks Hundrede til Opsynsmænd over dem.TC #Og Salomo sagde, at han vilde bygge Herrens Navn et Hus og sit Rige et Hus.hB KOg de droge op og udførte fra Ægypten en Vogn for seks Hundrede Sekel Sølv, og en Hest for hundrede og halvtredsindstyve; og saaledes førte de dem ud til alle Hethithernes Konger og til Kongerne i Syrien ved egen Haand.A }Og Udførselen af Heste skete for Salomo fra Ægypten; og en Skare af Kongens Købmænd hentede en Skare for rede Penge.@ /Og Kongen gjorde Sølvet og Guldet i Jerusalem som Stenene, og Cedertræerne gjorde han som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet i Mangfoldighed.1? ]Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, og han havde tusinde og fire Hundrede Vogne og tolv Tusinde Ryttere; og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.u> e Og Salomo kom til Jerusalem fra Højen, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regerede over Israel.C=  Saa være Visdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadant som de Konger, der have været før dig, ikke have haft, og som ingen efter dig skal have.< 7 Da sagde Gud til Salomo: Efterdi dette var i dit Hjerte, at du ikke har begæret Rigdom, Gods og Ære eller deres Liv, som hade dig, og end ikke har begæret et langt Liv, men begæret dig Visdom og Kundskab, at du kan dømme mit Folk, over hvilket jeg har gjort dig til Konge:;  Giv mig nu Visdom og Kundskab, at jeg kan gaa ud og gaa ind for dette Folk; thi hvo kan ellers dømme dette dit store Folk?: + Lad nu, Herre Gud! dit Ord til min Fader David blive Sandhed; thi du har gjort mig til Konge over et Folk, som er talrigt som Støv paa Jorden.y9 mOg Salomo sagde til Gud: Du har gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.e8 EI samme Nat aabenbarede Gud sig for Salomo og sagde til ham: Begær, hvad jeg skal give dig. 7 Og Salomo ofrede for Herrens Ansigt paa Kobberalteret, som var for Forsamlingens Paulun, og han ofrede paa det tusinde Brændofre.)6 MOg det Kobberalter, som Bezaleel, en Søn af Uri, Hurs Søn, havde forfærdiget, var sat foran Herrens Tabernakel; og Salomo og Forsamlingen søgte hen til det. 5 ;Men David havde ført Guds Ark op fra Kirjath, Jearim til Stedet, som David havde beredt til den; thi han havde opslaaet et Paulun til den i Jerusalem.34 aog de gik hen, Salomo og hele Forsamlingen med ham, til Højen, som var i Gibeon; thi der var Guds Forsamlings Paulun, hvilket Mose, Herrens Tjener, havde gjort i Ørken./3 YOg Salomo gav Befaling til al Israel, til Øversterne over tusinde og hundrede og til Dommerne og til alle Øv ersterne for al Israel, Øversterne for Fædrenehusene,r2 aSalomo, Davids Søn, vandt Magt i sit Rige; og Herren, hans Gud, var med ham og gjorde ham overmaade stor.1}tillige med hele hans Regering og hans Vælde og Tiderne, som forløb over ham og over Israel og over alle Landes Riger./0WMen Kong Davids Gerninger, de første og sidste, se, de ere beskrevne med i Samuel Seerens Krønike og med i Nathan Profetens Krønike og med i Gad Seerens Krønike;s/_Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og Salomo, hans Søn, blev, Konge i hans Sted. .9Men Dagene, som han havde været Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; i Hebron regerede han syv Aar, og i Jerusalem regerede han tre og tredive Aar.B-Og David, Isajs Søn, havde været, Konge over al Israel.,Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øjne og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge havde haft før ham over Israel.o+WOg alle Fyrsterne og de vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de underkastede sig Kong Salomo.z*mSaa sad Salomo paa Herrens Trone som Konge i sin Fader Davids Sted og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.?)wOg de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge og salvede ham for Herren til Fyrste og Zadok til Præst.O(Og de bragte Herren Slagtofre og ofrede Brændofre for Herren, den følgende Dags Morgen, nemlig tusinde Okser, tusinde Vædere, tusinde Lam, og deres Drikofre og Slagtofre i Mængde for al Israel.F'Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kære, lover Herren, eders Gud; og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og bøjede sig og nedkastede sig for Herren og for Kongen.<&qOg giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke og til at gøre det alt sammen og til at bygge det Slot, som jeg har forberedt.%-Herre, Abrahams Isaks og Israels, vore Fædres Gud! bevar dette evindeligt som dit Folks Hjertes Tanker og Sind, og bered deres Hjerter til dig!k$OOg, min Gud: jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt.#5Herre, vor Gud! al denne Mængde, som vi have samlet til at bygge dig et Hus for til dit hellige Navn, den er af din Haand og det er alt sammen dit."Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gæster som alle vore Fædre: Vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og her er ingen Forhaabning.2!]Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.B  Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.$A Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt.@y Dig, Herre ! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre ! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.3 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed!$A Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.taOg de, hos hvem der blev fundet Stene, gave dem til Herrens Hus's Skat ved Jehiels Gersonitens Haand.;oOg de gave til Arbejdet paa Guds Hus fem Tusinde Gentner Guld og ti Tusinde Drakmer og ti Tusinde Centner Sølv og atten Tusinde Gentner Kobber og hundrede Tusinde Gentner Jern.+ODa gave Øversterne for Fædrenehusene og Israels Stammers Øverster og Øversterne over tusinde og over hundrede og Øversterne over Kongens Arbejde frivilligt.9kat der kan være Guld til GuIdtøjet og Sølv til Sølvtøjet og til alt det Arbejde, der udføres ved Mestres Haand; og hvo er villig til at fylde sin Haand i Dag for Herren?ucTre Tusinde Gentner Guld af Ofirs Guld og syv Tusind Centner lutret Sølv til at beslaa Husenes Vægge med,ROg desuden, fordi; jeg har Behagelighed til min Guds Hus, har jeg givet, hvad jeg ejer af Guld og Sølv; dette har jeg givet til min Guds Hus foruden alt det, som jeg har samlet til Helligdommens Hus:&EOg af al min Kraft har jeg til min Guds Hus samlet Guld til Guldtøj og Sølv til Sølvtøj og Kobber til Kobbertøj og Jern til Jerntøj og Træ til Trætøj, Onyksstene og Stene til at indfatte, og Karbunkelstene og stukne Klæder og alle Haande kostbare Stene og mange Marmorstene.c AOg Kong David sagde til hele Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud har udvalgt, er en ung Person og blødhjertet, men Ger ningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.|qOg se, her ere Præsternes og Leviternes Skifter til al Tjenesten i Guds Hus; ogsaa ere hos dig til alle Gerninger alle de, som ere frivillige og begavede med Visdom til al Tjenesten, dertil Fyrsterne og alt Folket beredt efter alle dine Ord.  David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk og udfør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ej forlade dig, indtil du har fuldkommet al Gerningen til Tjenesten i Herrens Hus.}Om alle disse Ting har han undervist mig, sagde David, ved Skrift fra Herrens Haand, om alle Tingene efter Afbildningen.8iog Røgelsealteret, som skulde være af lutret Guld efter Vægten, Afbildningen af Vognen, nemlig Guldkeruberne, som skulde udbrede Vingerne og dække over Herrens Pagts Ark.:mOg han gav ham Madkrogene og Bækkenerne og de Skaaler, som skulde være af purt Guld, og Guldbægene efter Vægt paa hvert Bæger og Sølvbægerne efter Vægt paa hvert BægereCog Guldet efter Vægt til Skuebrødenes Borde, til hvert Bord, og Sølvet til Sølvbordene.h IOg han gav ham Vægten paa Guldlysestagerne og deres Guldlamper, efter Vægten paa hver Lysestage og dens Lamper; og paa Sølvlysestagerne, efter Vægten paa hver Lysestage og dens Lamper, hver Lysestage til sin Tj eneste,- Saf Guldet efter Vægten paa Guldet til alle Haande Kar, hvert til sin Tjeneste; af alle Haande Sølvkar efter Vægten, til alle Haande Kar, hvert til sin Tjeneste.  og for Præsternes og Leviternes Skifter og for al Tjenestens Gerning i Herrens Hus og for alle Kar til Herrens Hus's Tjeneste;P  og en Afbildning af alt det, som stod for ham i Aanden, af Herrens Hus's Forgaarde og af alle Kamrene trindt omkring, som vare bestemte for Guds Hus's Skatte og for de hellige Tings Skatte! ; Og David gav Salomo sin Søn en Afbildning af Forhallen og dets Bygninger og dets Skatkamre og dets Sale og dets inderste Kamre og af Naadestolens Hus;r] Se nu til, thi Herren har udvalgt dig til at bygge et Hus til en Helligdom; vær frimodig og udfør det!!; Og du, Salomo, min Søn! kend din Faders Gud, og tjen ham med et retskaffent Hjerte og med en villig Sjæl, thi Herren ransager alle Hjerter og forstaar alle Tankers Digten; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.lQOg nu for det ganske Israels, Herrens Forsamlings, Øjne og for vor Guds Øren, ser hen til og søger alle Herrens, eders Guds, Bud, paa det I maa eje det gode Land og efterlade eders Børn det til Arv efter eder til evig Tid.  Og jeg vil stadfæste hans Rige til evig Tid, dersom han holder fast ved at gøre mine Bud og mine Befalinger som paa denne Dag.!;Og han har sagt mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Hus og mine Forgaarde; thi jeg har udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.5Og af alle mine Sønner (thi Herren har givet mig mange Sønner ) har han udvalgt Salomo, min Søn til at sidde paa Herrens Riges Trone over Israel.!;Nu har Herren, Israels Gud, udvalgt mig af hele min Faders Hus til at være Konge over Israel evindelig; thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judas Hus min Faders Hus, og iblanat min Faders Sønner havde han Behagelighed til mig, saa han gjorde mig til Konge over al Israel.oWmen Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus; thi du er en Krigsmand og har udøst Blod.fEOg Kong David rejste sig paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! mit Hjerte stod til at bygge et Hvilehus til Herrens Pagts Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og jeg havde forberedt Bygningen;; qDa samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Øverster og Øversterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Øversterne over tusinde og Øversterne over hundrede og Øversterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Kvæg, med Hofmændene og de vældige og alle de vældige i Strid, til Jerusalem.j~M"Og efter Akitofel kom Jojada, Benajas Søn, og Abjathar; men Joab var Kongens Stridshøvedsmand.P}!Og Akitofel var Kongens Raadgiver; og Husaj, Arkiten, var Kongens Ven.|) Men Jonathan, Dav ids Faders Broder, var Raadgiver, en forstandig Mand, han var og Skriver; og Jehiel, Hakmonis Søn, var hos Kongens Sønner.y{kOg over Smaakvæget var Jasis, Hagariten; alle disse vare Opsynsmænd over det Gods, som hørte Kong David til.^z5Og over Kamelerne var Obil Ismaeliten; og over Aseninderne var Jedeja, Meronothiten.y{Og over det store Kvæg, som græssede i Saron, var Sitri, Saroniten; og over Øksnene i Dalene var Safat, Adlajs Søn.xOg over Oliegaardene og Morbærtræerne, som vare i Lavlandet, var Baal-Hanan, Gederiten; og over Forraadet af Olie var Joas.mwSOg over Vingaardene var Simei, Ramathiten; og over Vingaardenes Forraad af Vin var Sabdi, Sifmiten.Zv-Og over dem, som gjorde Markarbejdet ved at dyrke Jorden, var Esri, Kelubs Søn.u-Og over Kongens Skatte var Asmaveth, Adiels Søn; og over Forraadet paa Marken, i Stæderne og i Byerne og i Taarnene var Jonathan, Ussias Søn.=tsJoab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet blev ikke opført i Tallet i Kong Davids Krønikers Bog."s=Men David tog ikke Tal paa dem, som vare fra tyve Aar gamle og derunder; thi Herren havde sagt, at han vilde formere Israel som Stjernerne paa Himmelen.Nrfor Dan Asareel, Jerohams Søn; disse vare Israels Stammers Fyrster.hqIfor den halve Manasses Stamme i Gilead Iddo, Sakarias Søn; for Benjamin Jaasiel, Abners Søn;bp=for Efraims Børn Hosea, Asasias Søn; for den halve Manasses Stamme Joel, Pedajas Søn;Qofor Sebulon Jesmaja, Obadjas Søn; for Nafthali Jerimoth, Asriels Søn;Onfor Juda Elihu, en af Davids Brødre; for Isaskar Omri, Mikaels Søn;8mkfor Levi Hasabja, Kemuels Søn; for Aron Zadok;}lsOg over Israels Stammer var: For Rubeniterne en Fyrste Elieser, Sikris Søn; for Simeoniterne Sefatja, Maakas Søn;kDen tolvte i den tolvte Maaned var Heldaj, Netofathiten, af Othniels Slægt, og i hans Skifte, vare fire og tyve Tusinde.jDen ellevte i den ellevte Maaned var Benaja, Pireathoniten, af Efraims Børn, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.iw Den tiende i den tiende Maaned var Maharaj, Netofathiten, af Serahiterne, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.h Den niende i den niende Maaned var Abieser, Anathothiten, af Benjaminiterne, og i hans Skift og vare fire og tyve Tusinde.gw Den ottende i den ottende Maaned var Sibekaj, Husathiten, af Serahiterne, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.~fu Den syvende i den syvende Maaned var Helez, Peloniten, af Efraims Børn, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.zem Den sjette i den sjette Maaned var Ira, Ikes's Søn, Thekoiten, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.vdeDen femte i den femte Maaned var den Fyrste Samhuth, Jisrehiten, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.cDen fjerde i den fjerde Maaned var Asael, Joabs Broder, og Sabadja, hans Søn, efter ham, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.vbeDenne Benaja var vældig iblandt de tredive og over de tredive; og ved hans Skifte var hans Søn Ammi-Sabad."a=Den tredje Stridshøvedsmand for den tredje Maaned var Benaja, Jojadas Søn, Præsten, han var en Øverste, og udi han Skifte vare fire og tyve Tusinde.`/Og over den anden Maaneds Skifte var Dodaj, Ahohiten, og ved hans Skifte var ogsaa Fyrsten Mikloth, og udi hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.l_QHan var af Perez's Børn, den Øverste over alle Stridshøvedsmændene, i den første Maaned.^}Over det første Skifte i den første Maaned var Jasabeam, Sabdiels Søn, og udi hans Skifter vare fire og tyve Tusinde.:] oOg Israels Børn efter deres Tal, Øversterne for Fædrenehusene og Høvedsmændene over tusinde og over hundrede og deres Fogeder, de, som tjente Kongen i hver Sag, som paalaa Skifterne, hvilke traadte til og gik fra, Maaned for Maaned, i alle Aarets Maaneder, vare i ethvert Skifte fire og tyve Tusinde.a\; Og hans Brødre vare duelige Mænd, to Tusinde og syv Hundrede, Øverster for Fædrenehuse; og Kong David satte dem over Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasses Stamme i alle Guds Sager og alle Kongens Sager.c[?Af Hebroniterne var Jeriia den Øverste for Hebroniterne efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse; i det fyrretyvende Aar af Davids Regering blev der søgt og fundet iblandt dem vældige Helte i Jæser i Gilead._Z7Af Hebroniterne vare Hasabia og hans Brødre, duelige Folk, tusinde og syv Hundrede, beskikkede over Embederne i Israel paa denne Side Jordanen imod Vesten, til alle Haande Herrens Gerning og til Kongens Tjeneste.YAf Jizehariterne vare Kenanja og hans Sønner beskikkede over Israel, til den udvortes Gerning, som Fogeder og som Dommere.HX Og alt hvad Samuel, Seeren og Saul, Kis's Søn, og Abner, Ners Søn, og Joab, Zerujas Søn, havde helliget, alt hvad hver havde helliget, det var under Selomiths og hans Brødres Haand.XW)Fra Krigene og af Byttet havde de helliget det til at udbedre Herrens Hus med.]V3Denne Selomoth og hans Brødre vare over alle Skattene af de hellige Ting, som Kong David samt Øversterne for Fædrenehusene, Høvedsmændene over tusinde, over hundrede og Stridshøvedsmændene havde helliget.,UQMen hvad angaar hans Brødre, dem af Elieser, saa var dennes Søn Rehabia og dennes Søn Jesaja og dennes Søn Joram og dennes Søn Sikri og dennes Søn Selomoth.MTvar Sebuel en Søn af Gersom, Moses Søn, Opsynsmand over Skattene.MSAf Amramiterne, af Jizehariterne, af Hebroniterne, af Ussieliterne,eRCJehielis Sønner vare Setham og Joel, hans Broder, som vare over Herrens Hus's Skatte.{QoLadans Sønner, nemlig Gersonitens Sønner af Ladan, Øversterne for Gersoniten Ladans Fædrenehuse, var Jehieli.[P/Men af Leviterne var Ahia over Guds Hus's Skatte og de hellige Tings Skatte.PODisse vare Portnernes Skifter af Koriternes Børn og af Meraris Børn.MNVed Parbar imod Vesten: Fire var der paa Vejen, to hen imod Parbar.MImod Østen vare seks af Leviterne, imod Norden vare fire hver Dag, imod Sønden fire hver Dag og ved Skatkamrene to og to.LFor Suppim og for Hosa faldt Lodden imod Vesten ved Skalleket Port, paa Vejen, som gaar op ad; der var Vagt over for Vagt.]K3For Obed-Edom faldt Lodden imod Sønden, og for hans Sønner imod Skatkamrenes Hus.JOg Lodden imod Østen faldt for Selemia; og de kastede Lod for hans Søn Sakaria, en klog Raadgiver, og hans Lod faldt ud imod Norden.oIW Og de kastede Lod, saavel for den yngste som for din ældste, efter deres Fædres Hus, til hver Port.H1 Efter disse, nemlig Mændenes Øverster, faldt Portnernes Skifter til Vagterne, i Forening med deres Brødre, for at gøre Tjeneste i Herrens Hus.oGW Hilkia den anden, Tebalia den tredje, Sakaria den fjerde; alle Hosas Sønner og Brødre vare tretten.'FG Og Hosa af Meraris Børn havde Sønner: Simri var den første, enddog han ikke var den førstefødte, men hans Fader havde sat ham til at væere den første;EE Og Meselemias Sønner og Brødre, duelige Folk, vare atten.(DIAlle disse vare af Obed-Edoms Sønner, de med deres Sønner og deres Brødre, duelige Mænd og stærke til Tjenesten; der var to og tresindstyve af Obed-Edom. ~}}^|{{zjyCxx3wvuuOtjssr7qPp^onnEmjl)kJjii'gg:ffeedccvba`__n^]]h\[[pZZYdXWW;VZUUUATT`SqRR6QmPOONMbLLIKKIIpIH-GFFtEqDD5CyBB"Av@@V??K>>D==H<<=;;)::J9y9088C77$6685{44L32|11@00"/t.`. -8,,5++**L*))))=((V''#&%%l$$$)#V""!x 67 i<;QN".$ I ) y  / Dba/\x7iWK Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar; og der faldt af Morianerne saa mange, at ingen af dem blev levende; thi de bleve knuste for Herrens Ansigt og for hans Hær; og man gjorde et saare stort Bytte.^V5 Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judas Ansigt, og Morianerne flyede.=Us Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre ! hos dig, naar du vil hjælpe, gør det ingen Forskel, om en har megen, eller ingen Kraft; hjælp os, Herre vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn imod denne Hob; Herre ! du er vor Gud, intet Menneske skal formaa noget imod dig.WT' Og Asa drog ud imod ham, og de rustede sig til Slag i Zefatas Dal ved Maresa.S Og Morianen Sera drog ud imod dem med en Hær, tusinde Gange tusinde, og med tre Hundrede Vogne; og han kom lige til Maresa.OROg Asa havde en Hær, som bar Skjold og Spyd, af Juda tre Hundrede Tusinde og af Benjamin, som bare Skjold og spændte, Bue, to Hundrede og firsindstyve Tusinde; alle disse vare vældige til Strid..QUOg han sagde til Juda: Lader os bygge disse Stæder og føre Mur op omkring dem med Taarne, dobbelte Porte og Stænger, da Landet endnu ligger for os; thi vi have søgt Herren vor Gud, vi have søgt ham, og han har skaffet os Rolighed trindt omkring. Saa byggedeg de, og det lykkedes for dem.POg han byggede faste Stæder i Juda, fordi Landet havde Ro, og der var ingen Krig imod ham i disse Aar; thi Herren skaffede ham Rolighed.gOGOg han borttog Højene og Solbillederne fra alle Stæder i Juda, og Riget havde Ro under ham.gNGOg han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gøre Loven og Budet.uMcOg han borttog de fremmede Altre og Højene og sønderbrød Støtterne og sønderhuggede Astartebillederne.MLOg Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øjne.K )Og Abia laa med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted; i hans Dage havde Landet Ro i ti Aar.qJ[ Men det øvrige. af Abias Handeler, baade hans Veje og hans Ord, ere skrevne i Profeten Iddos Historie.kIO Men Abia blev mægtig og tog sig fjorten Hustruer og avlede to og tyve Sønner og seksten Døtre.eHC Og Jeroboam kom ikke ydermere til Kræfter i Abias Dage, og Herren slog ham, saa han døde.,GQ Og Abia forfulgte Jeroboam og tog Stæder fra ham, nemlig Bethel med dens tilhørende Byer og Jesana med dens tilhørende Byer og Efron med dens tilhørende Byer. F Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judas Børn bleve styrkede; thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud. E Og Abia og hans Folk slog dem med et stort Slag, og de ihjelslagne, som faldt af Israel, vare fem Hundrede Tusinde udvalgte Mænd.QD Og Israels Børn flyede for Judas Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.C Og Judas Mænd skrege, og det skete, der Judas Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judas Ansigt.B Og Juda saa sig om, og se. da var der Kamp foran dem og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne.}As Men Jeroboam lod et Baghold gaa omkring for at komme bag paa dem, saa de selv vare foran Juda og Bagholdet bag dem.]@3 Derfor se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster, og de stærktlydende Basuner, der skulle lyde imod eder; I, Israels Børn, strider ikke imod Herren, eders Fædres Gud; thi det skal ikke lykkes eder.? og de antænde Brændofrene for Herren hver Morgen og hver Aften og Røgofferet af vellugtende Urter og sætte Skuebrødene paa det rene Bord og Guldlysestagen og dens Lamper, der tændes hver Aften; thi vi holde Herren vor Guds Skik, men I, I have forladt ham.>1 Men hvad os angaar, da er Herren vor Gud, og vi have ikke forladt ham; og Præsterne, som tjene Herren, Arons Børn og Leviterne, ere i Tjenesten;|=q Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner og Leviterne, og gjort eder selv Præster ligesom Folkene i Landene hver den, som kommer for at fylde sin Haand med en ung Tyr og syv Vædre, han bliver Præst for dem, som ikke ere Guder.E< Og nu tænke I, at I ville vise eders Styrke imod Herrens Rige, som er i Davids Sønners Haand, fordi I ere en stor Hob og have hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde til Guder for eder.?;w Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og satte sig vældig op imod Roboam, Salomos Søn; thi Roboam var ung og blødhjertet, saa at han ikke kunde vise Styrke imod dem.g:G Men Jeroboam, Nebats Søn, Salomos, Davids Søns, Tjener rejste sig og affaldt fra sin Herre,9# Burde det ikke eder at vide, at Herren, Israels Gud, har givet David Regeringen over Israel evindelig, ham og hans Sønner ved en Saltpagt?y8k Og Abia stod frem paa Zemaraims Bjerg, som hører til Efraims Bjerge, og sagde: Hører mig, Jeroboam og Israel!R7 Og Abia begyndte Krigen med en Hær af vældige Krigsfolk, fire Hundrede Tusinde udvalgte Mænd; og Jeroboam rustede sig imod ham til Krig med otte Hundrede Tusinde udvalgte Mænd, vældige til Strid.6! Han regerede tre Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Mikaja, Uriel Datter fra Gibea; og der var Krig imellem Abia og imellem JeroboamD5  I Kong Jeroboams attende Aar, da blev Abia Konge over Juda.t4a Og Roboam laa med sine Fædre, og blev begraven i Davids Stad; og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.]33 Men Roboams Handeler, de første og de sidste, ere de ikke skrevne i Profeten Semejas Krønikers Bog og hos Seeren Iddo, hvor han opregner Slægtregistrene? og der var Krige imellem Roboam og Jeroboam alle Dage._27 Og han gjorde det, som var ondt; thi han beredte ikke sit Hjerte til at søge Herren.)1K Kong Roboam befæstede sig i Jerusalem og regerede; thi Roboam var et og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren af alle Israels Stammer havde udvalgt for der at sætte sit Navn; og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske.01 Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi han vilde ikke ødelægge ham aldeles; thi der var ogsaa nogle gode Ting. i Juda./ Og det skete, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Hus, da kom Drabanterne og bare dem ud, og de bare dem tilbage i Drabanternes Kammer..' Og Kong Roboam lod gøre Kobberskjolde i deres Sted og betroede dem i de øverste Drabanters Haand, som toge Vare paa Døren for Kongens Hus.X-) Saa drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem, og han tog Liggendefæet i Herrens Hus og Liggendefæet i Kongens Hus, han tog alting bort; og han tog de Skjolde af Guld, som Salomo hade ladet gøre.v,e Dog skulle de vorde hans Tjenere, at de kunne fornemme, hvad det er at tjene mig og at tjene Landenes Riger.|+q Og der Herren saa, at de ydlnygede sig, da skete Herrens Ord til Senaja og sagde: De have ydmyget sig, jeg vil ikke ødelægge dem; men om en kort Tid vil jeg lade dem undkomme, og rnin Fortørnelse skal ikke udøses over Jerusalem ved Sisak.g*G Da ydmygede de Øverste udi Israel sig tillige med Kongen, og de sagde: Herren er retfærdig.e)C Da kom Semaja, Profeten, til Roboam og til de Øverste i Juda, som havde samlet sig til Jerusalem for Sisaks Skyld, og sagde til dem: Saa sagde Herren: I have forladt mig, og jeg har derfor overladt eder i Sisaks Haand.T(! Og han indtog de faste Stæder, som hørte til Juda, og kom til Jerusalem.+'O med tusinde og to Hundrede Vogne og med tresindstyve Tusinde Ryttere, og der var ikke Tal paa det Folk, sorn kom med ham af Æypten: Libyer, Sukiter og Morianer.& Og det skete i Kong Roboams femte Aar, da drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem (thi de havde forsyndet sig imod Herren )% Og det skete, der Roboams Rige var befæstet, og der han var bleven mægtig, da forlod han og hele Israel med ham Herrens Lov.A${ Og han handlede forstandig og fordelte alle sine Sønner i alle Judas og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem rigeligt Underhold; og han begærede mange Hustruer for dem. # Og Roboam satte Abia, Maakas Søn, til den ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi han tænkte at gøre ham til Konge.O" Men Roboam elskede Maaka, Absaloms Datter, mere end alle sine Hustruer og Medhustruer; thi han tog atten Hustruer og tresindstyve Medhustruer; og avlede otte og tyve Sønner og tresindstyve Døtre.m!S Og efter hende tog han Maaka, Absaloms Datter; og hun fødte ham Abia og Athaj og Sisa og Selomith.D  Og hun fødte ham Sønner: Je'us og Semarja og Saham. Og Roboam tog sig en Hustru foruden Mahalath, Jerimoths, Davids Søns, Datter, nemlig Abihail, en Datter af Eliab, Isajs Søn.  Og de styrkede Judas Rige og gjorde Roboam, Salomos Søn, mægtig i tre Aar; thi de vandrede i Davids og i Salomos Vej i tre Aar.1[ Og efter hine fulgte af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren Israels Gud; de kom til Jerusalem for at ofre til Herren, deres Fædres Gud.pY (Men han beskikkede sig Præster til Højene og til Skovtroldene og til de Kalve, som han opstillede.)@y Thi Leviterne forlode deres Marker og deres Ejendom og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem og lode dem ikke gøre Præstetjeneste for Herren.lQ Og præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de gik over til ham fra alt deres Landemærke.pY og Skjolde og Spyd i alle Stæderne, hvilke han befæstede saare meget; og Juda og Benjamin vare hans.q[ Og han gjorde de faste Stæder stærke og lagde Befalingsmænd i dem og Forraad af Spise og Olie og Vina; og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Benjamin, saa de bleve faste Stæder.%E og Adoraim og Lakis og Aseka!= og Gath og Maresa og Sif&G og Bethzur og Soko og Adullam3a Og han byggede Bethlehem og Etam og ThekoaP Og Roboam boede i Jerusalem og byggede Stæder til Befæstning i Juda._7 Saa sagde Herren: I skulle ikke drage op og ej stride imod eders Brødre; vender tilbage, hver til sit Hus, thi denne Handel er sket af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage og droge ikke imod Jeroboam.iK Tal til Roboam, Salomos Søn, Judas Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og sig:D Men Herrens Ord skete til Semaja, den Guds Mand, og sagde:? y Der Roboam kom til Jerusalem, da samlede han Judas Hus og Benjamin, hundrede og firsindstyve Tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel for at føre Riget tilbage til Roboam.= u Saa faldt Israel af fra Davids Hus indtil denne Dag.P  Da sendte Kong Roboam Hadoram, som var Rentemester, men Israels Børn stenede ham med Stene, saa at han døde; men Kong Roboam brugte al sin Styrke til at komme op i Vognen for at fly til Jerusalem.Q  Dog Israels Børn, som boede i Judas Stæder, over dem regerede Roboam.  Der al Israel saa, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Del have vi i David? og: Vi have ingen Lod i Isajs Søn; Israel! drag til dine Telte; se nu til dit Hus, o David! Saa gik al Israel til sine Telte, hver især.* M Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var fra Gud, for at Herren kunde stadfæste sit Ord, som han havde talt ved Siloniten Ahia til Jeroboam, Nebats Søn.H Og han talte til dem efter de unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg vil gøre det svarere; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.O Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Roboam forlod de ældstes Raad.  Da kom Jeroboam og alt Folket til Roboam paa den tredje Dag, som Kongen havde talt og sagt: Kommer igen til mig paa den tredje Dag!'G Nu da, min Fader lagde eder et svart Aag paa, men jeg vil gøre eders Aag svarere; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.) Og de unge, som vare opvoksede med ham, talte til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talte til dig og sagde: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gør du os det lettere, - saa skal du sige til dem: Min Lillefinger skal være tykkere end min Faders Lænder.0Y Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talte til mig, sigende: Gør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os?) Men han forlod de ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de unge, som vare opvoksede med ham, de, som stode for hans Ansigt. Og de talte til ham, sigende: Vil du være dette Folk god og behage dem og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage!9k Og Kong Roboam raadførte sig med de ældste, som havde staaet for hans Fader Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?S Og han sagde til dem: Om tre Dage saa kommer til mig igen; og Folket gik.~ Din Fader gjorde vort Aag haardt; men let nu din Faders haarde Tjeneste og hans svare Aag, som han lagde paa os, saa ville vi tjene dig.i}K Thi de sendte hen og kaldte ham; og Jeroboam kom og al Israel, og de talte til Roboam, sigende:/|W Og det skete, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det - thi han var i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomos Ansigt - da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.a{ = Og Roboam drog til Sikem; thi al Israel var kommen til Sikem for at gøre ham til Konge.z Og Salomo laa med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad; og Roboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.Fy Og Salomo regerede i Jerusalem over al Israel fyrretyve Aar.Mx Men det øvrige af Salomos Handeler, de første og de sidste, ere de Ting ikke skrevne i Profeten Nathans Krønike og i Siloniten Ahias Profeti og i Seeren Jeddis Syn imod Jeroboam, Nebats? Søn?Lw Og man udførte Heste til Salomo fra Ægypten og fra alle Landene. v Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stenene og gjorde Gedertræerne som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet i Mangfoldighed.tua Og han herskede over alle Kongerne, fra Floden og indtil Filisternes Land og indtil Ægyptens Landemærke.t+ Og Salomo havde fire Tusinde Stalde til Heste og Vogne og tolv Tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.s Og de førte hver sin Skænk: Sølvkar og Guldkar og Klæder, Rustninger og vellugtende Urter, Heste og Muler, I hvilket skete aarligt.sr_ Og alle Jordens Konger søgte Salomos Ansigt for at høre hans Visdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.Vq% Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden ved Rigdom og Visdom.p7 Thi Kongens Skibe fore til Tharsis med Hurams Tjenere; een Gang i tre Aar kom de Tharsis Skibe, som bragte Guld og Sølv, Elfenben, Aber og Paafugle.o+ Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Karrene i Libanons Skovhus vare af fint Guld; Sølv agtedes ikke for noget i Salomos Dage.gnG Og der stod tolv Løver paa de seks Trin paa begge Sider; saadant er ikke gjort i noget Rige.0mY Og Tronen havde seks Trin og en Skammel, som med Guld vare fastgjorte til Tronen, og der var Arme paa begge Sider omkring Sædets Sted, og to Løver stode ved Armene.Tl! Og Kongen lod gøre en stor Trone af Elfenben og beslog den med purt Guld.k! og tre Hundrede smaa Skjolde af drevet Guld, tre Hundrede Sekel Guld lod han gaa paa hvert Skjold; og Kongen lagde dem i Libanons Skovhus.j Og Kong Salomo lod gøre to Hundrede Skjolde af drevet Guld; seks Hundrede Sekel drevet Guld lod han gaa paa hvert Skjold;(iI foruden det, som indkom fra Toldbetjentene, og det, som Købmændene bragte; og alle Kongerne af Arabia og Fyrsterne i Landet bragte Guld og Sølv til Salomo.yhk Og Vægten paa det Guld, som kom til Salomo paa eet Aar, var seks Hundrede og seks og tresindstyve Centner GuldWg' Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begærede, foruden Gaver for det, som hun havde medbragt til Kongen; og hun vendte om og drog til sit Land, hun og hendes Tjenere.8fi Og af Hebentræet lod Kongen gøre Gange til Herrens Hus og til Kongens Hus, samt Harper og Psaltre til Sangerne; og der blev ikke tilforn set saadant som dette i Judas Land.vee Dertil med havde Hurams Tjenere og Salomos Tjenere bragt Guld fra Ofir og bragt Hebentræ og dyrebare Stene.?dw Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange vellugtende Urter og dyrebare Stene; der var ikke saadanne Urter som disse, hvilke Dronningen af Seba gav Kong Salomo.cw Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Trone til Konge for Herren, din Gud! Fordi din Gud elsker Israel og vil befæste det evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem, til at gøre Ret og Retfærdighed.{bo Salige ere dine Mænd, og salige ere disse dine Tjenere, som stedse staa for dit Ansigt, og som høre din Visdom!Ca og jeg vilde ikke tro deres Ord, førend jeg kom, og mine Øjne have set det, og se, ikke Halvdelen er mig forkyndt af din megen Visdom; du har mere end efter Rygtet, som jeg har hørt.q`[ Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg har hørt i mit Land om dine Sager og om din Visdom;h_I og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Kæder og hans Mundskænke og deres Klæder og hans Opgang, ad hvilken han gik op til Herrens Hus: Da var hun ude af sig selv.T^! Da Dronningen af Seba saa Salomos Visdom og det Hus, som han havde bygget,x]i Og Salomo udtydede hende alle hendes Ord, og der var ikke et Ord skjult for Salomo, som han ej udtydede hende.!\ = Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte og kom for at prøve Salomo med mørke Taler til Jerusalem med en saare stor Skare af Kameler, som bare vellugtende Urter og Guld i Mangfoldighed og dyrehare Stene; og hun kom til Salomo og talte med ham alt det, som var i hendes Hjerte.^[5Og Huram sendte ham Skibe ved sine Tjenere og Tjenere forfarne til Søs, og de kom med Salomos Tjenere til Ofir og hentede derfra fire Hundrede og halvtredsindstyve Centner Guld, og de førte det til Kong Salomo.TZ!Da drog Salomo til Ezion-Geber og til Eloth, til Havets Bred i Edoms Land.Y3Og al Salomos Gerning var beredt til den Dag, Grundvolden blev lagt til Herrens Hus, og indtil han havde fuldendt det. Herrens Hus blev fuldkommet.uXcOg de vege ikke fra Kongens Befaling om Præsterne og Leviterne angaaende enhver Sag og angaaende Skattene.8WiOg han beskikkede efter Davids, sin Faders, Vis Præsternes Skifter til deres Tjeneste og Leviterne til deres Vagter, til at love og at gøre Tjeneste over for Præsterne, efter hvad der hørte til hver Dag, og Portnerne i deres Skifter til hver Port; thi saaledes var Davids, den Guds Mands, Befaling.dVA og hvad der hørte til hver Dag at ofre efter Mose Bud, paa Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, tre Gange om Aaret, nemlig: Paa de usyrede Brøds Højtid og paa Ugernes Højtid og paa Løvsalernes Højtid.eUC Da ofrede Salomo Herren Brændofre paa Herrens Alter, som han havde bygget foran Forhallen,qT[ Og Salomo lod Faraos Datter drage op fra Davids Stad ind i det Hus, som han havde bygget til hende; thi han sagde: Min Hustru skal ikke bo i Davids, Israels Konges, Hus; thi de Huse ere hellige; efterdi Herrens Ark er kommen i dem.S Og disse vare de øverste Befalingsmænd, som Kong Salomo havde, to Hundrede og halvtredsindstyve, som regerede over Folket.ER Men af Israels Børn var der ingen, som Salomo gjorde til Trælle til sin Gerning; men de vare Krigsmænd og Øverster over hans Høvedsmænd og Øverster over hans Vogne og hans Ryttere..QUaf deres Børn, som vare overblevne efter dem i Landet, og som Israels Børn ikke havde udryddet, dem udtog da Salomo til at være arbejdspligtige indtil denne Dag.PAlt det FoIk, som var overblevet af Hethiter og Amoriter og Feresiter og Heviter og Jebusiter, de som ikke vare af Israel -kOOog Baalath og alle de Forraadsstæder, som Salomo havde, og alle Vognstæder og Stæder til Ryttere og alt det, som Salomo begærede, som han havde Lyst til at bygge i Jerusalem og paa Libanon og i hele sit Herredømmes Land.|NqOg han byggede det øvre Beth-Horon og det nedre Beth-Horon, faste Stæder med Mure og dobbelte Porte og Stænger;_M7Han byggede og Thadmor i Ørken og alle de Forraadsstæder, som han byggede i Hamath.IL Derefter drog Salomo til Hamath-Zoba og fik Overhaand over den.bK=da byggede Salomo de Stæder, som Huram gav Salomo tilbage, og lod Israels Børn bo der.eJ EOg det skete, der de tyve Aar vare til Ende, i hvilke Salomo byggede Herrens Hus og sit Hus,]I3Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud, som udførte dem af Ægyptens Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade dem og, tjente dem: Derfor har han ladet alt dette onde komme over dem.H7Og dette Hus, som har været højt, skulle alle, som gaa forbi det, grue for og sige: Hvorfor har Herren gjort saa imod dette Land og imod dette Hus?^G5Da vil jeg oprykke eder af mit Land, som jeg har givet eder, og dette Hus, som jeg har helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil gsre det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk. F9Men dersom I vende eder bort og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg har givet for eders Ansigt, og I gaa hen og tjene andre Guder og tilbede dem:*EMSaa vil jeg ogsaa stadfæste dit Riges Trone, ligesom jeg har gjort en Pagt med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.7DgOg du, om du vandrer, for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, har vandret, saa at du gør efter alt det, som jeg befalede dig, at du holder mine Skikke og mine Befalinger:C7Og nu har jeg udvalgt og helliget mig dette Hus, at mit Navn skal være der indtil evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skulle være der. alle Dage.jBMNu skulle mine Øjne være aabnede og mine Øren give Agt paa den Bøn, som sker paa dette Sted.\A1og mit Folk, som er kaldet efter mit Navn, ydmyger sig, og de bede og søge mit Ansigt og omvende sig fra deres onde Vej: Saa vil jeg høre fra Himmelen af og forlade dem deres Synder og gøre deres Land sundt.'@G Se, naar jeg tillukker Himmelen, at der ikke vorder Regn; og se, naar jeg byder Græshopper at æde Landet, eller naar jeg lader Pest komme iblandt mit Folk, ? Og Herren aabenbarede sig for Salomo om Natten og sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til et Offerhus.$>A Saa fuldendte Salomo Herrens Hus og Kongens Hus; og alt det, som var opkommet i Salomos Hjerte at gøre i Herrens Hus og i sit Hus, det fik han Lykke til.J=  Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Telte, glade og ved et godt Mod over det gode, som Herren havde gjort imod David og Salomo og sit Folk Israel.<} Og paa den ottende Dag holdt de en Slutningshøjtid; thi de holdt Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv Dage.&;EOg Salomo holdt paa den samme Tid en Højtid paa syv Dage og al Israel med ham, en saare stor Forsamling, fra Strækningen imellem Hamath og Ægyptens Bæk.:#Og Salomo helligede den mellemste Part af Forgaarden, som var foran Herrens Hus; thi han tillavede der Brændofrene og Fedtstykkerne af Takof rene, fordi det Kobberalter, som Salomo havde ladet gøre, ikke kunde tage imod Brændofferet og Madofferet og Fedtstykkerne.#9?Men Præsterne stode i deres Tjeneste og Leviterne med Herrens Sanginstrumenter, som Kong David havde ladet gøre til at takke Herren med, at hans Miskundhed er evindelig, der David ved dem lovede Gud; og Præsterne blæste i Basunerne tværs over for dem, og det hele Israel stod.8!Og Kong Salomo ofrede som Slagtoffer to og tyve Tusinde Okser og hundrede og tyve Tusinde Faar; og Kongen og alt Folket indviede Guds Hus.G7Og Kongen og alt Folket ofrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.\61Der alle Israels Børn saa Ilden og Herrens Herlighed nedfalde over Huset, da bøjede de sig ned med Ansigtet til Jorden imod Gulvet og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.c5?Og Præsterne kunde ikke gaa ind i Herrens Hus; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus.4 1Og der Salomo havde fuldendt at bede, da faldt Ild ned fra Himmelen og fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og Herrens Herlighed fyldte Huset.l3Q*Herre, Gud! forskyd ikke din Salvedes Ansigt; kom den Naade, du viste imod din Tjener David, i Hu!"2=)Saa staa nu op, Herre, Gud! til din Hvile, du og din Magts Ark: Herre, Gud! lad dine Præster iføres Frelse, og lad dine hellige glæde sig i det gode!}1s(Nu, min Gud! kære, lad dine Øjne være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, som sker paa dette Sted.@0y'Da ville du høre fra Himmelen af, fra den faste Bolig, som du bor udi, deres Bøn og deres ydmyge Begæringer og skaffe dem Ret og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig.%/C&og de omvende sig til dig af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl i deres Fangenskabs Land, hvor de holde dem fangne; og de bede, vendte imod Vejen til deres Land, som du har givet deres Fædre, og imod Staden, som du udvalgte, og imod Huset, som jeg har bygget for dit Navn:I. %og de tage det igen til Hjerte udi Landet, hvori de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Fangenskabs Land, og de sige: Vi have syndet, handlet ilde og været ugudelige;l-Q$Naar de synde imod dig (thi der er intet Menneske, som jo synder), og du bliver vred paa dem og giver dem hen for deres Fjenders Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne bort til et Land langt borte eller nær hos,c,?#Da ville du høre deres Bøn og deres ydmyge Begæring fra Himmelen af og skaffe dem Ret.[+/"Naar dit Folk drager ud til Krigen imod sine Fjender, paa den Vej; hvor du sender dem hen, og de bede til dig, vendte imod Vejen til den Stad, som du udvalgte, og imod det Hus, som jeg har bygget til dit Navn:=*s!Ham ville du da høre fra Himmelen af, fra den faste Bolig, i hvilken du bor, og gøre efter alt det, som den fremmede raaber til dig om; paa det at alle Folk paa Jorden maa kende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de maa vide, at dette Hus, som jeg har bygget, er kaldet efter dit Navn.W)' Ja, ogsaa den fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, men kommer fra et langt fraliggende Land for dit store Navns og for din stærke Haands og din udrakte Arms Skyld, og de komme og bede imod dette Hus:({paa det de skulle frygte dig og vandre i dine Veje alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du har givet vore Fædre.]'3Den ville du da høre fra Himmelen af, fra den faste Bolig, i hvilken du bor, og forlade og give enhver efter alle hans Veje, ligesom du kender hans Hjerte; thi du alene kender for dig Menneskens Børns Hjerter,/&Wal Bøn, al ydmyg Begæring, som sker af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Hus:n%UNaar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pest, naar der vorder Tørke og Brand i Korn, Græshopper og Kornorme, naar hans Fjender ængste ham i hans Stæders Land, naar der kommer alle Haande Plage og alle Haande Sygdom;c$?Da ville du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folks, Israels, Synd, fordi du viser dem den gode Vej, paa hvilken de skulle vandre; og du ville give Regn over dit Land, som du har givet dit Folk til Arv.H# Naar Himmelen bliver tillukket, og der ikke vor der Regn fordi de have syndet imod dig, og de da bede paa dette Sted og be kende dit Navn og omvende sig fra deres Synd, fordi du ydmyger dem:")Da ville du høre fra Himmelen af og forlade dit Folks, Israels, Synd og føre dem tilbage til det Land, som du har givet dem og deres Fædre.G!Og dersom dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, naar de have syndet imod dig, og de da omvende sig og bekende dit Navn og bede og bønfalde om Naade for dit Ansigt i dette Hus:a ;Da ville du høre fra Himmelen af og gøre derefter og dømme dine Tjenere, saa at du betaler den ugudelige og fører hans Vej over hans Hoved og retfærdiggør den retfærdige og giver ham efter hans Retfærdighed. Dersom nogen synder imod sin Næste, og man paalægger ham en Ed at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Hus:Z-og at du vilde høre paa din Tjeners og dit Folk Israels ydmyge Begær inger, som de skulle bede paa dette Sted; og at du vilde høre det fra det Sted, hvor du bor i Himmelen, ja at du vilde høre og forlade.CAt dine Øjne maa være aabnede over dette Hus Dag og Nat, over det Sted, som du har sagt om, at du vilde sætte dit Navn der til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted;,QMen vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt:%CThi sandelig, monne Gud skulde bo hos Menneskene paa Jorden? se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig, hvor mindre dette Hus, som jeg har bygget?dAOg nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord staa fast, som du talede til din Tjener, til David.#?Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du har tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Trone, naar ikkun dine Børn bevare deres Vej, at vandre i min Lov, saaledes som du har vandret for mit Ansigt.$Adu, som har holdt din Tjener David, min Fader, det, du talte til ham; thi du har talt med din Mund og fuldkommet med din Haand, som det ses paa denne Dag.KOg han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du, i Himmelen eller paa Jorden, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt af deres ganske Hjerte,' Men Salomo havde gjort en Forhøjning af Kobber og sat den midt i Gaarden, fem Alen var dens Længde, og fem Alen var densBredde og tre Alen var dens Højde; og han stod paa den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling og udbredte sine Hænder imod Himmelen._7 Og han stod foran Herrens Alter, for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder.\1 Og der har jeg sat Arken, hvori Herrens Pagt er, som han gjorde med Israels Børn.I  Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talte; thi jeg er kommen op i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Trone, som Herren talte, og har bygget Herren Israels Guds Navn et Hus.xi Dog skal du ikke bygge det Hus; rnen din Søn, som skal udgaa af dine Lænder, han skal bygge mit Navn et Hus.1Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, da gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte.X)Og det var i min Fader Davids Hjerte at bygge Herren Israels Guds Navn et Hus. a~~}}?||?{{[zKyy&xx0wwSvuu.ttMsrrqippOo\nmmGll'kjjuiibih~hgiff'eddd"csc bbaa8`_^^]]\\\[[*ZYY"XWWbVV;UTToSSBRRQPPmPOiNMMiLKKJJLIINHGGFEXDQCC)BBDAA @t@?=>s==4<< ;(:988l7^6s54432z11Y00//O..#--(,>++*c))T(''&&*%$##""~!!. 8XtfSI]a26 : $  u V  ^gGDa befalede Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Hus's Port.*MThi under den ugudelige Athalia havde hendes Sønner gjort Brud paa Guds Hus; ja endog alt det, som var helliget til Herrens Hus, havde de anvendt til Baalerne.}sDa kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor giver du ikke Agt paa Leviterne, at de fra Juda og Jerusalem bringe det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed har bestemt, ind til Vidnesbyrdets Paulun?q[Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judas Stæder og samler Penge ind af al Israel til at udbedre eders Guds Hus Aar for Aar, og I skulle skynde eder med Gerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.QOg det skete derefter, at det laa Joas paa Hjerte at forny Herrens Hus.I Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.Z-Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, i alle Præsten Jojadas Dage. Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fyrretyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Zibna fra Beersaba.pYOg alt Folket fra Landet var glad, og Staden var rolig, efter at de havde dræbt Athalia med Sværdet.  Og han tog de Øverste over hundrede og de mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket fra Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Hus, og de kom midt igennem den høje Port til Kongens Hus; og de satte Kongen paa den kongelige Trone.~uHan beskikkede og Portnere ved Herrens Hus's Porte, at ingen, som var uren ved nogen Ting, maatte komme derind.eCOg Jojada beskikkede Tilsyn i Herrens Hus ved Præsterne, Leviterne, hvilke David havde fordelt til Herrens Hus, for at ofre Herren Brændofre, som skrevet er i Moses Lov, med Glæde og med Sang efter Davids Indretning."=Siden gik alt Folket ind i Baals Hus og nedbrøde det og sønderbrøde hans Altre og hans Billeder, og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Altrene.xiOg Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.  Og de gjorde Plads for hende til begge Sider, og hun kom til Indgangen til Hesteporten ved Kongens Hus, og de dræbte hende der. Men Jojada, Præsten, lod de Øverste over hundrede, som vare beskikkede over Hæren, gaa ud og sagde til dem: Fører hende ud uden for Rækkerne, og hvo som følger hende, skal dræbes med Sværd; thi Præsten havde sagt: I skulle ikke dræbe hende i Herrens Hus.V % Og hun saa, og se, Kongen stod paa sin Forhøjning ved Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare om Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne vare til Stede med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lovsang; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør!', Oprør!s _ Der Athalia hørte Røsten af Folket, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Hus.8 i Siden førte de Kongesønnen ud og satte Kronen paa ham og overgave ham Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!M  Og han opstillede alt Folket, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den højre Side af Huset indtil den venstre Side af Huset, hen imod Alteret og hen imod Huset, hos Kongen, trindt omkring./ Og Jojada, Præsten, gav de Øverste over hundrede Spyd og smaa Skjolde og andre Skjolde, som havde hørt Kong David til, og som vare i Guds Hus.xiOg Leviterne og hele Juda gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, havde befalet, og de toge hver sine Mænd, som traadte til paa Sabbaten, tillige med dem, som tradte af paa Sabbaten; thi Jojada, Præsten, lod ikke Skifterne gaa bort.H Og Levierne skulle omgive Kongen trindt omkring, hver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo som kommer til Huset, skal dræbes, men værer I hos Kongen, naar han gaar ind, og naar han gaar ud.GMen ingen skal komme ind i Herrens Hus uden Præsterne og Leviterne, som der tjene, de skulle gaa ind, thi de ere hellige; men alt Folet skal tage. Vare paa, hvad Herren vil have varetaget.!Og den tredje Part skal være i Kongens Hus, og den tredje Part ved Grundporten; men alt Folket skal være i Herrens Hus's Forgaarde.,QDette er det, som I skulle gøre: Den tredje Part af eder, de, som træde til om Sabbaten af Præsterne og af Leviterne skulle være Portnere ved Dørtærsklerne.*MOg hele Forsamlingen gjorde en Pagt med Kongen i Guds Hus, og han sagde til dem: Se, Kongens Søn skal være Konge, saaledes som Herren sagde om Davids Sønner.-Og de droge omkring i Juda og samlede Leviterne af alle Judas Stæder og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel, og de kom til Jerusalem.h KMen i det syvende Aar tog Jojada Mod til sig og tog de Øverste over hundrede, nemlig Asaria, Jerohams Søn, og Ismael, Jerohams Søn, og Asaria og Maefeja, Adajas Søn, Obeds Søn, og Elisafat, Sikris Søn, i Pagt med sig.[/ Og han var skjult hos dem i Guds Hus seks Aar; men Athalia var Dronning i Landet.D~ Men i Josabeath, Kongens Datter, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt ud fra Kongens Sønner, som bleve dræbte, og satte ham med sin Amme i Sengekammeret; og Josabeath, Kong Jorams Datter, Præsten Jojadas Hustru, skjulte ham (thi hun var Ahasias Søster) for Athalias Ansigt, saa at hun ikke fik ham dræbt.} Der Athalia, Ahasias Moder, saa, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og udryddede hele den kongelige Slægt i Judas Hus.'|G Siden ledte han efter Ahasia, og de grebe ham, da han havde skjult sig i Samaria, og de førte ham til Jehu og dræbte ham og begrove ham; thi de sagde: Han er en Søn af Josafat, som søgte Herren af sit ganske Hjerte; og der var ingen af Ahasias Hus, som formaaede at overtage Riget.#{?Og det skete, da Dommen udførtes af Jehu imod Akabs Hus, da traf han de Øverste af Juda og Ahasias Brodersønner, som tjente Ahasia, og slog dem ihjel.8ziOg af Gud var Ahasias Undergang, saa at han kom til Joram; thi der han kom, da drog han ud med Joram imod Jehu, Nimsis Søn, som Herren havde salvet til at udrydde Akabs Hus.yyOg han vendte tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Saar, som de havde slaget ham ved Rama, der han stred med Hasael Kongen af Syrien; og Asaria, Jorams Søn, Judas Konge, drog ned at besøge Joram, Akabs Søn, i Jisreel, thi han laa syg.0xYHan vandrede ogsaa efter deres Raad og drog med Joram, Israels Konge, Akabs Søn i Krig imod, Hasael, Kongen af Syrien, imod Ramoth i Gilead; men Syrerne sloge Joram.w/Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne ligesom Akabs Hus; thi de vare hans Raadgivere efter hans Faders Død til Fordærvelse for ham.lvQOg han vandrede i Akabs Hus's Veje thi hans Moder var hans Raadgiver til at handle ugudeligt.u/Ahasia var to og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Athalia, Omris (Søns) Datter.`t ;Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted; thi den Trop, som kom med Araberne til Lejren, havde ihjelslaaet alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, regerede som Konge i Juda.\s1Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem, og han vandrede saa, at ingen havde Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.rr]Og det holdt ved fra Dag til Dag, og ved Enden af det andet Aar, da gik hans Indvolde ud under hans Sygdom, saa at han døde i gruelige Smerter; og hans Folk brændte intet til hans Ære, saaledes som de havde gjort for hans Fædre.jqMOg efter alt dette plagede Herren ham i hans Indvolde med Smerte, saa at der var ingen Lægedom._p7Og de droge op i Juda og brøde ind derudi og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Hus og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers uden Joakas, den yngste af hans Sønner.goGSaa opvakte Herren imod Joram Filisternes Aand og de Arabers, som bo ved Siden af Morianerne.n%og dig selv med mange Smerter, ved en Sygdom i dine Indvolde, indtil dine Indvolde gaa ud formedelst Smerten, der skal vare fra Dag til Dag.mmSSe, derfor skal Herren slaa dit Folk og dine Børn og; dine Hustruer og alt dit Gods med stor Plage`l9 men du har vandret i Israels Kongers Vej og forført Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole efter Akabs Hus's Bolerier, og du tilmed har ihjelslaget dine Brødre af din Faders Hus, hvilke vare bedre end du:Rk Og der kom en Skrivelse til ham fra Elias, Profeten, hvori han sagde: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats Veje, ej heller i Asas, Judas Konges, Veje;{jo Han gjorde ogsaa Høje paa Judas Bjerge og forførte Indbyggerne i Jerusalem til at bole ja han drev Juda dertil.(iI Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt ogsaa Libna paa samme Tid af fra hans Herredømme; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.7hg Derfor drog Joram over med sine Øverster og alle Vognene med ham, og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for deres Vogne.Yg+I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme, og de satte en Konge over sig.Af{Dog vilde Herren ikke ødelægge Davids Hus for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og saaledes som han havde sagt, at han vilde give ham og hans Sønner et Lys alle Dage.e5Og han vandrede i Israels Kongers Vej. ligesom Akabs Hus gjorde; thi Akab Datter var hans Hustru; og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.cd?Joram var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.%cCOg der Joram havde overtaget sin Faders Rige og havde befæstet sig, slog han alle sine Brødre ihjel med Sværdet, ja ogsaa nogle af de Øverste i Israel.-bSOg deres Fader gav dem mange Gaver af Sølv og af Guld og kostbare Sager, tillige med faste Stæder i Juda; men Riget gav han Joram, thi han var den førstefødte. a9Og han havde Brødre, Sønner af Josafat Asaria og Jehiel og Sakaria og Asaria og Mikael og Sefatja; alle disse vare Josafats, Israels Konges Sønner.` Og Josafat laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.f_E%Men Elieser, Dodavas Søn, fra Maresa, spaaede imod Josafat og sagde: Fordi du forbandt dig med Ahasia, har Herren sønderrevet, hvad du har for; da hleve Skibene sønderslagne, og. de formaaede ikke at fare til Tharsis.|^q$Og han forbandt sig med ham om at udruste Skibe, som skulde fare til Tharsis, og de udrustede Skibe i Ezion-Geber.y]k#Men derefter forbandt Josafat, Judas Konge, sig med Ahasia, Israels Konge; denne var ugudelig i sine Gerninger.)\K"Men det øvrige af Josafats Handeler, de første og de sidste, se, de Ting ere skrevne i Jehu, Hananis Søns, Krønike, som er indrykket i Israels Kongers Bog.|[q!Dog bleve Højene ikke borttagne; thi Folket havde endnu ikke rettelig beredet deres Hjerte for deres Fædres Gud.{Zo Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vej og veg, ikke fra den, idet han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne.6YeOg Josafat regerede over Juda; han var fem og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Asuba, Silhis Datter.XX)Saa fik Josafats Rige Hvile, og hans Gud skaffede ham Rolighed trindt omkring.tWaOg Frygt for Gud kom over alle Landenes Riger, der de hørte, at Herren havde stridt imod Israels Fjender.^V5Og de kom til Jerusalem med Psaltre og med Harper og med Basuner op til Herrens Hus.PuOg den Tid de begyndte med Frydeskrig og Lovsang, lod Herren et Baghold komme over Ammons Børn, Moab og dem fra Sejrs Bjerg, som vare komne imod Juda, og de kæmpede med hinanden.gOGOg han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren, at de skulde love den hel- lige Majestæt, og, naar de droge ud frem for de bevæbnede, da skulde de sige: Lover Herren, thi hans Miskundhed er evindelig. N Og de stode tidligt op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josafat og sagde: Hører mig, Juda, og I, Indbyggere i Jerusalem! tror paa Herren eders Gud, saa skulle I være sikre, tror paa hans Profeter, saa skulle I faa Lykke.MOg Leviterne af Kahathiternes Børn og af Koriternes Børn stode op at love Herren, Israels Gud, med over- maade høj Røst.L'Da bøjede Josafat sit Ansigt ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt, at nedbøje sig for Herren.wKgDet skal ikke være eders Sag at stride her, stiller eder hen, bliver staaende og ser, hvorledes Herren frelser eder, o Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager i Morgen ud imod dem, thi Herren skal være med eder.J)I Morgen skulle I drage ned imod dem; se, de drage op ad Opgangen til Ziz, og I skulle fnde dem ved Enden af Dalen lige over for Jeruels Ørk.]I3og han sagde: Giver Agt, alle I af Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josafat! saa sagde Herren til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.?HwMen over Jehasiel, en Søn af Sakaria, der var en Søn af Benaja, der var en Søn af Jejel, en Søn af Matthania, Leviten af Asafs Børn, kom Herrens Aand midt iblandt Forsamlingen,eGC Og al Juda stod for Herrens Ansigt ogsaa deres smaa Børn, deres Hustruer og deres Sønner.BF} Vor Gud! vil du ikke holde Dom over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gøre; men vore Øjne ere vendte til dig.vEe se, disse betale os det med at komme for at udstøde os af din Ejendom, som du har ladet os indtage til Eje.FD Nu da, se, Ammons Børn og: Moab og de fra Sejrs Bjerg, hos hvilke du ikke tilstedte Israel at drage igennem, der de kom fra Egyptens Land-thi de gik af Vejen for dem og ødelagde dem ikkeZC- Om Ulykke kommer over os, Sværd, Straffedom eller Pest eller Hunger, skulle vi staa foran dette Hus og for dit Ansigt (thi dit Navn er i dette Hus), og raabe til dig i vor Nød, saa ville du høre og frelse!VB%Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn og sagt:AHar du ikke, vor Gud! fordrevet dette Lands: Indbyggere fra dit Folk Israels Ansigt og givet det til Abrahams, din Vens, Sæd evindelig?S@og han sagde Herre, vore Fædres Gud! er du ej selv den Gud i Himmelen? ja, du er den, som regerer i alle Hedningernes Riger, og i din Haand er Kraft og Vælde, og der er ingen som kan bestaa imod dig.`?9Og Josafat stod i Judas og Jerusalem Forsamling, i Herrens Hus foran den nye Forgaard,s>_Og Juda samlede sig for at søge Hjælp af Herren; ogsaa af alle Judas Stæde kom de for at søge Herren.l=QOg Josafat frygtede og vendtesit Ansigt til at søge Herren og lod udraabe en: Faste over al Juda.)<KOg man kom og gav Josafat det til Kende og sagde: Der kommer en stor Hob imod dig fra hin Side Havet fra Syrien, og se, de ere i Hazezon-Thamar, det er Engedi.x; kOg det skete derefter, at Moabs Børn og Ammons Børn og med dem nogle af Meuniterne kom imod Josafat til Krig.: Og se, Ypperstepræsten Amaria er over eder i alle Herrens Sager og Sebadja, Ismaels Søn, Fyrsten i Judas Hus, i alle Kongens Sager, saa ere og Leviterne Fogeder for eders Ansigt; værer frimodige og gører dette, og Herren skal være med den gode.M9 Og ved alle Tvistigheder, som komme for eder og fra eders Brødre, som bo i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Forskrifter, skulle I paaminde dem, at de ikke blive skyldige for Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gører saa, da skulle I ikke blive skyldige.d8A Og han bød dem og sagde: Gører saa i Herrens Frygt, trolig og med et retskaffent Hjerte!_77Tilmed beskikkede Josafat ogsaa i Jerusalem nogle af Leviterne og Præsterne og af Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel til at dømme i Herrens Sager og i Tvistigheder. Og de vendte tilbage til Jerusalem.=6sDerfor lader nu Herrens Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse.5%Og han sagde til Dommerne: Ser til, hvad I gøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren; og han er med eder i Dommens Handel.V4%Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judas faste Stæder, i hver Stad.!3;Saa blev Josafat i Jerusalem; og han drog ud igen iblandt Folket fra Beersaba indtil Efraims Bjerg og førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud. 2Dog er der nogle gode Ting fundne hos dig, at du har borttaget Astartebillederne af Landet og beredet dit Hjerte til at søge Gud.A1{Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.R0 Men Josafat, Judas Konge, kom tilbage til sit Hus med Fred til Jerusalem.#/?"Og Kampen tog til paa den samme Dag, og Israels Konge blev staaende i Vognen over for Syrerne indtil Aftenen; og han døde ved den Tid, da Solen gik ned.H. !Og en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød Israels Konge imellem Remmene og Panseret; da sagde han til Køresvenden: Vend din Haand om og før mig ud af Hæren; thi jeg er saaret.u-c Og det skete, der de Øverste for Vognene saa, at det ikke var Israels Konge, da vendte de tilbage fra ham.`,9Og det skete, der de Øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er Israels Konge; og de omringede ham for at stride; men Josafat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndede dem til at vende sig fra ham. +9Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod liden eller stor, uden imod Israels Konge alene.+*OOg Israels Konge sagde til Josafat: Jeg vil forklæde mig og gaa i Kampen, men tag du dine egne Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig, og de gik i Kampen.R)Saa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.(Og Mika sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da har Herren, ikke talt ved mig; og han sagde: Hører, I Folk alle sammen! '9og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Hus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand; indtil jeg kommer tilbage med Fred.~&uDa sagde Israels Konge: Tager Mika og fører ham tilbage til Amon, Stadens Befalingsmand, og til Joas, Kongens Søn,u%cOg Mika sagde: Se, du skal se det paa den Dag, naar du gaar ind fra et Kammer i et andet for at skjule dig.)$KDa gik Zedekias, Kna'anas Søn frem, og slog Mika paa Kinden og sagde: Hvor er den Vej, ad hvilken Herrens Aand er gaaet bort fra mig til at tale med dig?w#gOg nu se, Herren har givet en løgnagtig Aand i disse dine Profeters Mund; men Herren har talt ondt over dig./"WOg han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham og ogsaa formaa det; gak ud og gør saaledes!x!iDa gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?+ Oog Herren sagde: Hvo vil overtale Akab, Israels Konge, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead Og han sagde: Den ene sagde saa, og den anden sagde saa.5Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saa Herren sidde paa sin Trone, og al Himmelens Hær staaende ved hans højre og ved hans venstre Side;fEDa sagde Israels Konge til Josafat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaar mig ikke godt, men ondt:mDa sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der ingen Hyrde have; og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Hus med Fred.yOg Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?X)Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika, skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? Og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.]3 Da saagde Mika: Saa vist som Herren lever, det som min Gud siger, det vil jeg tale.T! Og Budet, som var gaaet bort for at kalde Mika, talte til ham, sigende: Se, Profeternes Ord ere som af een Mund gunstige for Kongen; kære, lad dit Ord og være som Ordet af een af dem, og tal gunstigt! Og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.- Og Zedekias, Ka'anas Søn havde gjort sig Jernhorn og sagde: Saa sagde Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil de aldeles udryddesM Og Israels Konge. og Josafat, Judas Konge, sade hver paa sin Trone, iførte Kongedragt, og de sade paa en fri Plads foran Indgangen til Samarias Port; og alle Profeterne spaaede for deres Ansigt.^5Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!|qOg Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu en Mand, ved hvilken man kan adspørge Herren (men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men alle sine Dage ondt), det er Mika, Jimlas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!]3Men Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Profet, at vi kunne spørge ham ad?\1Da samlede Israels Konge Profeterne, fire Hundrede, Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give den i Kongens Haand.W'Fremdeles sagde Josafat til Israels Konge: Kære, adspørg i Dag Herrens Ord!iKThi Akab, Israels Konge, sagde til Josafat, Judas Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? Og han sagde til ham: Jeg vil være ligesom du, og mit Folk skal være ligesom dit Folk, og vi ville være med dig i Krigen.r]Og der nogle Aar vare til Ende, drog han ned, til Akab til Samaria, og Akab lod slagte smaat Kvæg og stort Kvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han; tilskyndede ham til at drage op til Ramoth i Gilead.\ 3Og Josafat havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed, og han gjorde Svogerskab med Akab.^ 5Disse tjente Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.k OOg næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og firsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid. {Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to Hundrede Tusinde, udrustede med Bue og Skjold.| qOg næst ham var Amasia, Sikris Søn, Herrens frivillige, og med ham vare to Hundrede Tusinde, vældige til Strid.e COg næst ham var Johanan den Øverste, og med ham vare to Hundrede og firsindstyve Tusinde.+OOg dette var deres Tal efter deres; Fædres Hus: I Juda vare Øverster over tusinde; Adna den Øverste, og med ham vare tre Hundrede Tusinde, vældige til Strid.eC Og han havde meget at gøre i Judas Stæder og Krigsmænd, vældige til Strid, i Jerusalem._7 Saa tiltog Josafat overmaade i Magt, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda.8i Og af Filisterne bragte nogle Josafat Skænk og Sølvafgiften; ogsaa Araberne bragte ham smaat Kvæg, syv Tusinde og syv Hundrede Vædre og syv Tusinde og syv Hundrede Bukke.|q Og Frygt for Herren kom over alle Landenes Riger, som laa trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josafat. Og de lærte i Juda, og de havde Herrens Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judas Stæder og lærte iblandt Folket.5cog med dem Leviterne: Semaja og Nethania og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonia og Tobia ogTob-Adonia, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne.#Og i sin Regerings tredje Aar udsendte han sine Fyrster: Ben-Hail og Obadja og Sakarja og Nethaneel og Mikaja for at lære i Judas Stæder;ykOg der hans Hjerte blev modigt paa Herrens Veje, da borttog han fremdeles Højene og Astartebillederne af Juda.yOg Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josafat Skænk; og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.]~3men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gerning.n}UOg Herren var med Josafat; thi han vandrede i sin Fader Davids første Veje og søgte ikke Baalerne;|5Og han lagde en Krigshær i alle Judas faste Stæder og: satte Befalingsmænd i Judas Land; og i Efraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.T{ #Og Josafat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og befæstede sig mod Israel.zwOg de begrove ham i hans Gravsted, som han havde ladet grave i Davids Stad, og de lagde ham paa et Leje, som man havde fyldt med alle Slags vellugtende Urter, sammensatte paa Kunstens Vis ved en Blanding, og de brændte saare meget ham til Ære.Uy# Og Asa laa med sine Fædre og døde i sin Regerings et og fyrretyvende Aar..xU Og Asa blev syg i sine Fødder i sin Regerings ni og tredivte Aar, indtil hans Sygdom tog til over Maade; og selv i sin Sygdom søgte han ikke Herren, men Lægerne.kwO Og se, Asas Handeler, de første og de sidste, se, de ere skrevne i Judas og Israels Kongers Bog.#v? Men Asa blev fortørnet paa Seeren og satte ham i Fængsels Hus, thi han blev vred paa ham for dette; og Asa fortrykte nogle af Folket paa den samme Tid.Lu Thi Herrens Øjne skue omkring paa al Jorden, og han viser sig stærk i at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham; du handlede daarligt i denne Sag; thi fra nu af skal der være Krig imod dig.t-Vare ikke Morianerne og Libyerne en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.osWOg paa den samme Tid kom Hanani, Seeren, til Asa, Judas Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien og forlod dig ikke fast paa Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undsluppen fra din Haand.)rKDa tog Kong Asa hele Juda med sig, og de toge Stenene bort fra Rama tillige med Tømmeret der, som Baesa havde bygget med, og han byggede dermed Geba og Mizpa.jqMOg det skete, der Baesa hørte det, da lod han af med at bygge Rama og lod sit Arbejde høre op.+pOOg Benhadad adlød Kong Asa og sendte de Hærførere, som han havde, imod Israels Stæder, og de slog Ijon og Dan og Abel-Maim og alle Nafthalis Forraadsstæder.Wo'Der er en Pagt imellem mig og imellem dig og imellem min Fader og imellem din Fader; se, jeg sender dig Sølv og Guld drag hen, gør til intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han ma drage op fra mig.'nGMen Asa tog Sølv og Guld af Herrens Hus's og Kongens Hus's Liggendefæ og sendte til Benhadad Kongen af Syrien, som boede i Damaskus, og lod sige:+m QI Asas Regerings seks og tredivte Aar drog Baesa, Israels Konge op imod Juda og byggede Rama for ikke at tilstede Asa, Judas Konge, at nogen drog ud eller kom indPlOg der var ingen Krig indtil det fem og tredivte Aar af Asas Regering. k Og han førte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han selv havde helliget, ind i Guds Hus, Sølv og Guld og Kar.`j9Men Højene toges ikke bort af Israel, dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.si_Og Kong Asa afsatte ogsaa sin Moder Maaka, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig et grueligt Billede af Astarte, og Asa udryddede hendes gruelige Billede og stødte det smaat og opbrændte det ved Kedrons Bæk.GhOg al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret af deres ganske Hjerte og søgte ham med deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.ag;Og de tilsvore Herren med høj Røst og med Frydeskrig og med Basuner og med Trompeter.vfe Og hver, som ikke vilde søge Herren, Israels Gud, skulde dødes, baade liden og stor, baade Mand og Kvinde.uec Og de indgik Pagten om at søge Herren, deres Fædres Gud, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl.{do Og de ofrede til Herren samme Dag af det Bytte, som de havde ført hjem, syv Hundrede Øksne og syv Tusinde Faar.]c3 Og de samlede sig til Jerusalem, i den tredje Maaned i Asas Regerings femtende Aar.Ab{ Og han samlede al Juda og Benjamin og de fremmede hos dem af Efraim og af Manasse og af Simeon; thi mangfoldige af Israel gik over til ham, der de saa, at Herren hans Gud var med ham. aDer Asa hørte disse Ord og Profeten Odeds Profeti, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne fra det ganske Judas og Benjamins Land og fra de Stæder, som han havde indtaget af Efraims Bjerg; og fornyede Herrens Alter, som var foran Herrens Forhal.g`GMen I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gerning.w_gog de bleve sønderknuste, Folk imod Folk, og Stad imod Stad; thi Gud forfærdede dem med alle Haande Angest. ^Men i hine Tider havde ingen Fred, naar han gik ud, og naar han gik ind; thi et stort Bulder gik over alle Indbyggerne i Landene,n]UOg de omvendte sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde af dem.w\gOg der var mange Dage for Israel, da de vare uden sand Gud og uden Præst, som un- derviste dem, og uden Lov.h[IOg han gik ud imod Asa og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.5Z gOg Asaria, Odeds Søn over ham kom Guds Aand.YyOg de sloge ogsaa Kvægteltene, og bortførte smaat Kvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.X/Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over disse; og de udplyndrede alle Stæderne, thi der var meget Bytte i dem. f~}|{zzTyyixx>w?vvu7tvsVrqqMppoocnmmlWkjjBihgg,feSd.cwbbkba`b__S^^H]]j\\\[[-ZZQYXXWVVmUETlSRQQPGOONkMMOLKKKJJ(IIHaGFFKEDCC5BA@@}? >>I=?<<.;;':F99877666R55A433C22'1o00&//D.R-\,++*))X(''c&%%$##'"!! UWXjQhRm?/f$V) @ }!n_QdtUaundtagen til dem, som vare opførte i Slægtregisteret over Mandkønnet, fra tre Aar gamle og derover, nemlig alle dem, som gik i Herrens Hus til den daglige Gerning, til deres Tjeneste, hvad de havde at varetage, efter deres Skifter.RTOg næst ham var Eden og Minjamin og Jesua og Semaja, Amaria og Sekanja ansatte i Præsternes Stæder paa Tro og Love for at uddele til deres Brødre i Skifterne, til den mindste som til den største,2S]Og Kore, Jimnas Søn, Leviten, Portneren imod Østen, var sat over de frivillige Gaver til Gud for at uddele Gaven, som bragtes Herren, tillige ned de højhellige Ting.iRK Men Jehiel, Asasia og Nahath og Asahel og Jerimoth og Josabad og Eliel og Jismakia og Mabath og Benaja vare Tilsynsmænd under Kanania og Simei, hans Broder, efter Befaling af Kong Ezekias og Asaria, Guds Hus's Fyrste.)QK Og de bragte Gaven og Tienden og de hellige Ting trolig derind; og Kanania, Leviten, var den første Opsynsmand over dem, og Simei, hans Broder, var den anden.^P5 Daa sagde Ezekias, at man skulde indrette Kamre i Herrens Hus, og de indrettede dem. O Og Asaria, den Ypperstepræst af Zadoks Hus, sagde til ham: Siden man begyndte med at bringe Gaven til Herrens Hus, have vi ædt og ere blevne mætte, og vi have levnet i Mangfoldighed; thi Herren har velsignet sit Folk, saa at denne Hob er bleven tilovers.FN Og Ezekias spurgte Præsterne og Leviterne angaaende Hobene.gMGOg der Ezekias og de Øverste kom og saa Hobene, da velsignede de Herren og hans Folk Israel.xLiI den tredje Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned bleve de færdige med dem.]K3Og Israels og Judas Børn, som boede i Judas Stæder, de bragte ogsaa Tiende af stort Kvæg og smaat Kvæg og Tiende af de hellige Ting, som vare helligede Herren deres Gud; de bragte dette og lagde Hob ved Hob.?JwOg der det Ord kom ud, gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og af alt, hvad der kom ind af Marken, og de bragte Tiende af alt i Mangfoldighed:!I;Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne deres Del, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov.LHog den Del, Kongen gav af sit Gods, var til Brændofre, til Brændofre om Morgenen og om Aftenen og til Brændofre om Sabbaterne og ved Nymaanederne og Højtiderne, som skrevet er i Herrens Lov. GOg Ezekias beskikkede Præsternes og Leviternes Skifter, efter deres Skifter, enhver efter hans Tjenestes Beskaffenhed, saavel for Præsterne som for Leviterne, til at bringe Brændoffer og Takofre, at de skulde tjene og takke og love i Herrens Lejres Porte;`F ;Og der alt dette var fuldendt, drog al Israel, som var til Stede, ud i Judas Stæder, og de sønderbrøde Støtterne og huggede Astartebillederne itu og nedbrøde Højene og Altrene i hele Juda og Benjamin og i Efraim og i Manasse, indtil de havde fuldendt det; siden vendte alle Israels Børn tilbage, hver til sin Ejendom, til deres Stæder.E!Da stode Præsterne, Leviterne, op og velsignede Folket, og deres. Røst blev hørt; thi deres Bøn kom til hans hellige Bolig i Himmelen.DOg der var en stor Glæde i Jerusalem; thi, fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke sket noget saadant i Jerusalem.JC Og hele Forsamlingen af Juda glædede sig og Præsterne og Leviterne og den hele Forsamling, som var kommen fra Israel, og de fremmede, som vare komne fra Israels Land, og de som boede i Juda.DBThi Ezekias, Judas Konge, gav til Forsamlingen tusinde Okser og syv Tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Okser og ti Tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig.wAgDa den ganske Forsamling havde holdt Raad om at holde andre syv Dage, saa holdt de endnu syv Dage med Glæde.E@Og Ezekias talte kærligt til alle de Leviter, som viste god Forstand paa, hvad der vedkom Herren; og de aade Højtidsofre syv Dage og ofrede Takofre og takkede Herren, deres Fædres Gud.Q?Saa holdt Israels Børn, som fandtes i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid syv Dage med stor Glæde; og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag for Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.8>kOg Herren bønhørte Ezekias og lægede Folket. =for hver den, som har beredet sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, om det end ikke er efter Helligdommens Renhed!e<CThi der var meget Folk, meget af Efraim og Manasse, Isaskar og Sebulon, som ikke vare rensede, men dog aade Paaskelam, ikke som det var foreskrevet; men Ezekias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gøre Forligelse1;[Thi der var mange i Forsamlingen, som ikke havde helliget sig, derfor slagtede Leviterne Paaskelammene for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.:5Og de stode paa deres Sted, efter deres Skik, efter Moses, den Guds Mands Lov; Præsterne stænkede Blodet, hvilket de modtoge af Leviternes, Haand.29]Og de slagtede Paaskelammet den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne bleve skamfulde, og de helligede sig og førte, Brændofre til Herrens Hus. 8 Og de gjorde sig rede og borttoge Altrene, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kedrons Bæk.7 Og der samledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede Brøds Højtid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling.6 Guds Haand var og over Juda, saa at han gav, dem et Hjerte til at gøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.W5' Dog nogle af Aser og Manasse og af Sebulon ydmygede sig og kom til Jerusalem. 4 Og Løberne gik fra den ene Stad til den anden i Efraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men man lo ad dem og bespottede dem.63e Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn finde Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig og skal ikke lade sit Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham.[2/Nu, forhærder ikke eders Nakke som eders Fædre, giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han har helliget evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans strenge Vr ede vende sig fra eder.01YOg værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, der forgrebe sig imod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saaledes som I se.60eOg Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øversters Haand igennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling og sagde: I Israels Børn! vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de undkomne, som ere blevne tilovers for eder fra Assyriens Kongers Haand.{/oOg de toge den Bestemmelse, at de vilde lade udraabe igennem al Israel fra Beersaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i noget stort Antal, som det var foreskrevet.V.%Og den Sag syntes ret for Kongens Øjne og for den ganske Forsamlings Øjne.!-;Thi de kunde ikke holde den til den rette Tid; thi Præsterne havde ikke helliget sig i tilstrækkeligt Antal, og Folket var ikke samlet til Jerusalem., Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og hele Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned.5+ eSiden sendte Ezekias til al Israel og Juda og skrev ogsaa Breve til Efraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Hus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske.*{$Og Ezekias og alt Folket glædede sig over det, at Gud havde gjort Folket beredvilligt; thi den Gerning skete hastelig.#)?#Tilmed var Brændofferet ogsaa meget, tillige Fedtstykkerne til Takofrene, samt Drikofrene til Brændofferet. Saa blev Tjenesten beskikket i Herrens Hus. ( "Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaa alle Brændofrene, derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil den Gerning blev fuldendt, og indtil Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at hellige sig end Præsterne.Q'!Og hvad der blev helliget, var seks Hundede Øksne og tre Tusinde Faar.(&I Og Tallet paa Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øksne, hundrede Vædre, to Hundrede Lam, alt sammen Herren til Brændoffer.v%eOg Ezekias svar ede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtofre og Takofre til Herrens Hus; og Forsamlingen førte frem Slagtofre og Takofre, og hver den, hvis Hjerte var villigt, bragte Brændofre.3$_Siden sagde Kong Ezekias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asafs, Seerens Ord; og de lovede ham med Glæde og bøjede sig og tilbade.v#eOg der de vare færdige med at ofre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøjede sig."Og den ganske Forsamling nedbøjede sig, naar man sang Sangene og blæste i Basunerne, alt sammen, indtil Brændofferet var fuldendt.O!Og Ezekias sagde til dem, at de skulde ofre Brændofferet paa Alteret, og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne, og det efter Davids, Israels Konges, Instrumenter.Q Og Leviterne stode med Davids Instrumenter og Præsterne med Basunerne.T!Og han beskikkede Leviterne i Herrens Hus med Cymbler, med Psaltre og med Harper, efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Profetens Befaling; thi den Befaling var fra Herren, ved hans Profeter.EOg Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gøre Forligelse for hele Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for hele Israel.}sDerfter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem.Z-Da slagtede de Øksnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Vædrene og stænkede Blodet paa Alteret, i lige Maade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret.W'Og de førte frem syv Okser og syv Vædre og syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda, og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde ofre paa Herrens Alter.dADa stod Kong Ezekias tidligt op og samlede de Øverste i Staden og gik op til Herrens Hus.0YOg alle Redskaber, som Kong Akas havde kastet bort, der han var Konge, der han forsyndede sig, dem have vi sat i Stand og helliget, og se, de ere foran Herrens Alter.,QSiden gik de ind til Kong Ezekias og sagde: Vi have renset hele Herrens Hus og Brændofferets Alter og alt dets Redskab og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab.r]De begyndte paa den første Dag i den første Maaned at hellige, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de ind i Herrens Forhal og helligede Herrens Hus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sekstende Dag i den første Maaned.nUMen Præsterne gik ind i det indre af Herrens Hus til at rense, og de bragte al Urenhed, som de fandt i Herrens Tempel, ud i Herrens Hus's Forgaard; og Leviterne toge imod det for at bringe det ud uden for til Kedrons Bæk.Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv og kom paa Kongens Befaling efter Herrens Ord for at rense Herrens Hus.X)óg af Hemans Børn, Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn, Semaja og Ussiel.Y+ og af Elizafans Børn, Simri og Jejel; og af Asafs Børn, Sakaria og Matthania;iK Da gjorde Leviterne sig rede, Mahath, Amasajs Søn, og Joel, Asarias Søn, af Kahathiternes Børn; og af Meraris Børn, Kis, Abdis Søn, og Asaria, Jehaleleels Søn; og af Gersoniterne, Joa, Simmas Søn, og Eden, Joas Søn;4a Nu, mine Sønner! værer ikke efterladne; thi Herren har udvalgt eder til at staa for hans Ansigt, for at tjene ham og til at være dem, som tjene ham og gøre Røgoffer.xi Nu ligger det mig paa Hjerte at gøre en Pagt med Herren Israels Gud, at hans strenge Vrede maa vendes fra os.3 Thi se, vore Fædre ere faldne for Sværdet; til med ere vore Sønner og vore Døtre og vore Hustruer bortførte i Fangenskab for denne Sags Skyld.!;Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han har givet dem hen til Forfærdelse, til Ødelæggelse og til Spot, ligesom I se med eders Øjne. -De have og tillukket Dørene til Forhallen og udslukket Lamperne og ikke røget Røgelse og ej ofret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud.7 gThi vore Fædre have forsyndet sig og gjort det onde for Herren vor Guds øjne og forladt ham, og de have vendt deres Ansigt bort fra Herrens Tabernakel og vendt det Ryggen.' GOg han sagde til dem: Hører mig, I Leviter! helliger eder selv nu, og helliger Herrens, eders Fædres Guds, Hus; og bringer Urenheden bort fra Helligdommen!c ?Og han førte Præsterne og Leviterne ind og samlede dem paa den aabne Plads imod Østen.w gHan oplukkede i sin Regerings første Aar, i den første Maaned, Dørene til Herrens Hus og. istandsatte dem.gGOg han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som David hans Fader gjorde. )Ezekias var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abia, Sakarias Datter.-SOg Akas laa med sine Faedre, og de begrove ham i Staden Jerusalem, men de bragte ham ikke ind i Israels Kongers Grave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.Men det øvrige af hans Handeler og alle hans Veje, de første og de sidste, se, de Ting ere skrevne i Judas og Israels Kongers Bog.Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høje til at gøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.&EOg Akas samlede Guds Hus's Kar og sønderbrød Guds Hus's Kar og lukkede Dørene paa Herrens Hus og gjorde sig Altre i hvert Hjørne af Jerusalem.]3Thi han ofrede til Damaskus's Guder, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi Syriens Kongers Guder have hjulpet dem, da vil jeg ofre til dem, at de og maa hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald.q[Ja, paa den Tid denne ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan var Kong Akas.Thi Akas tog en Del fra Herrens Hus og fra Kongens Hus og fra Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien det, men det hjalp ham intet.lQOg Tilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham, og han ængstede ham, men styrkede ham ikke.~5Thi Herren havde ydmyget Juda for Akas's, Israels Konges, Skyld fordi han havde bragt Tøjlesløshed i Juda og forgrebet sig saare imod Herren.}Tilmed vare Filisterne faldne ind i Stæderne i Lavlandel og imod Sønden i Juda og havde indtaget Beth-Semes og Ajalon og Gederoth og Soko og dens tillig- gende Byer og Thimna og dens tilliggende Byer og Gimso og dens tilliggende Byer, og de boede der]|3Fremdeles vare og Edomiterne komne og havde slaget Juda og ført nogle fangne bort.`{9Paa den samme Tid sendte Kong Akas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham.mzSDa stode de Mænd, som ere nævnede ved Navn, op og toge de fangne, og alle nøgne iblandt dem klædte de af Byttet, ja, de klædte dem og gave dem Sko paa og gave dem at æde og gave dem at drikke og salvede dem, og alle skrøbelige førte de paa Asenerne, og de bragte dem til Jeriko, til Palmestaden til deres Brødre, og de vendte tilbage til Samaria.vyeDa gave de bevæbnede Slip paa Fangerne og paa Byttet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt.Wx' Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de fangne herind; thi til Skyld over os for Herren tænke I at forøge vore Synder og vor Skyld; thi vi have megen Skyld paa os, og der er streng Vrede over Israel.Tw! Da stode nogle Mænd af de Øverste iblandt Efraims Børn, nemlig Asaria, Johanans Søn, Berekia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlads, Søn, op imod dem, som kom fra Hæren.v  Saa hører mig nu og sender de fangne tilbage, som I have bortført fra eders Brødre; thi Herrens strenge Vrede er over eder.%uC Og nu sige I, at I ville undertvinge Judas Børn og Jerusalem til at være eders Trælle og Trælkvinder; have ikke I, netop I, Skyld for Herren eders Gud?t Og her var der en Herrens Profet, hvis Navn var Oded, og han gik ud imod den Hær, som kom til Samaria, og sagde til dem: Se, efterdi Herrens, eders Fædres Guds, Fortørnelse var over Juda, men I have hugget ned iblandt dem i Vrede; den er naaet indtil Himmelen.:smOg Israels Børn førte af deres Brødre to Hundrede Tusinde, Kvinder, Sønner og Døtre bort som Fanger og røvede tilmed meget Bytte fra dem, og de førte Byttet til Samaria.r%Og Sikri, en vældig Mand af Efraim, ihjelslog Maeseja, Kongens Søn, og Asrikam, Forstanderen for Huset, og Elkana, den anden efter Kongen.q7Thi Peka, Remaljas Søn, ihjelslog i Juda hundrede og tyve Tusinde paa een Dag, alle vaabendygtige Folk, fordi de; forlode Herren, deres Fædres Gud.|pqDerfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, saa at de sloge ham og bortførte en stor Hob af hans Folk som Fanger og bragte dem til Damaskus; og han blev ogsaa give i Kongen af Israels Haand, og denne slog ham med et stort Slag.poYTilmed ofrede han og gjorde Røgoffer paa de høje Steder og paa Højene og under alle grønne Træer.7ngOg han gjorde Røgelse i Hinnoms Søns Dal og brændte sine Sønner i Ilden efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.cm?Men han vandrede i Israels Kongers Veje, tilmed gjorde han støbte Billeder for Baalerne."l ?Akas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede seksten Aar i Jerusalem og gjorde ikke det, som var ret for Herrens Øjne som David hans Fader:sk_ Og Jotham laa med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad; og hans Søn Akas blev Konge i hans Sted.bj=Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede seksten Aar i Jerusalem.iMen det øvrige af Jothams Handeler og alle hans Krige og hans Veje, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog.Yh+Saa blev Jotham befæstet thi han beredte sine Veje for Herren sin Guds Ansigt.gwHan stred og imod Ammons Børns Konge og fik Overhaand over dem, og Ammons Børn gave ham det samme Aar hundrede Gentner Sølv og ti Tusinde Kor Hvede og ti Tusinde Kor Byg; dette gav Ammons Børn ham atter baade i det andet og i det tredje Aar.`f9Tilmed byggede han Stæder paa Judas Bjerg, og i Skovene byggede han Slotte og Taarne.\e1Han byggede den øverste Port paa Herrens Hus, han byggede og meget paa Ofels Mur.9dkOg han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som Ussia, hans Fader, havde gjort, kun kom han ikke i Herrens Tempel; og Folket handlede endnu fordærveligt.c !Jotham var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede seksten Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jerusa, Zadoks Datter.FbOg Ussia laa med sine Fædre, og de begrove ham hos hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted!xaiMen det øvrige af Ussias Handeler, de første og de sidste, har Profeten Esajas, Amoz's Søn, beskrevet.N`Saa var Kong Ussia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et særskilt Hus, thi han var udelukket fra Herrens Hus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Hus og dømte Folket i Landet.b_=Og Asaria, den Ypperstepræst, og alle Præsterne vendte Ansigtet imod ham, og se, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra; ja, han skyndte sig selv ogsaa at gaa ud, thi Herren havde slaget ham.b^=Da blev Ussia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gøre Røgoffer; og som han blev vred paa Præsterne, da brød Spedalskheden frem i hans Pande i Præsternes Paasyn i Herrens Hus ved Røgofferalteret.]%Og de stode Kong Ussia imod og sagde til ham: Ussia! at gøre Røgoffer for Herren hører ikke dig til, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gøre Røgoffer; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og det bliver dig ikke til Ære for Gud Herren.j\MMen Asaria, Præsten, og firsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk, gik ind efter ham.U[#Men der han var bleven stærk, ophøjede hans Hjerte sig, indtil han handlede fordærveligt, og han forgreb sig imod Herren sin Gud og gik ind i Herrens Tempel for at gøre Røgelse paa Røgofferalteret.$ZAHan indrettede ogsaa i Jerusalem kunstige Krigsredskaber, udtænkte af Kunstnere, for at sætte dem paa Taarnene og paa Hjørnerne, for at udskyde Pile og store Stene; og hans Navn kom ud indtil langt fra liggende Steder, fordi han vidunderligt blev hjulpen, indtil han blev stærk.uYcOg Ussia beredte for dem, for den ganske Hær, Skjolde og Spyd og Hjelme og Pansere og Buer og Slyngestene./XW Og Stridshæren under deres Haand var tre Hundrede Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede, som kunde føre Krig med vældig Kraft til at hjælpe Kongen imod Fjenden.tWa Det hele Tal af de Øverste for Fædrenehusene, af de vældige til Strid, var to Tusinde og seks Hundrede.UV# Og Ussia havde en Hær, som kunde føre Krig, og som tropvis drog ud i Strid, efter det Mandtal, som var optaget af Skriveren Jejel og af Fogeden Maeseja under Tilsyn af Hanania, en af Kongens Øverster.kUO Han byggede og Taarne i Ørken og udhuggede mange Brønde; thi han havde meget Kvæg, baade i Lavlandet og paa Sletten, Agerdyrkere og Vingaardsmænd paa Bjergene og paa de frugtbare Marker; thi han var en Elsker af Jordbrug.wTg Tilmed byggede Ussia Taarne i Jerusalem ved Hjørneporten og ved Dalporten og paa Hjørnet og befæstede dem.oSWOg Ammoniterne gave Ussia Skænk, og han blev navnkundig indtil Ægypten, thi han blev saare mægtig.gRGOg Gud hjalp ham imod Filisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og imod Meuniterne."Q=Thi han drog ud og stred imod Filisterne og nedrev Murene i Gath og Murene i Jabne og Murene i Asdod og byggede Stæder ved Asdod og iblandt Filisterne.POg han søgte Gud i Sakarias Dage, og denne forstod sig paa Guds Syner; og i de Dage, han søgte Herren, gav Gud ham Lykke.hOIOg han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fader Amazia gjorde.N7Ussia var seksten Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jekolia fra Jerusalem.]M3Han byggede Eloth og bragte den til Juda igen, efter at Kongen laa hos sine Fædre.{L qDa tog alt Judas Folk Ussia, da han var seksten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.QKOg de førte ham paa Heste og begrove ham hos hans Fædre i Judas Stad.3J_Og fra den Tid, der Amazia veg af fra Herren, da indgik de et Forbund imod ham i Jerusalem, og han flyede til Lakis; da sendte de efter ham til Lakis og dræbte ham der.IMen det øvrige af Amazias Handeler, de første og de sidste, se, ere de Ting ikke skrevne i Judas og Israels Kongers Bog?HOg Amazia, Joas's Søn, Judas Konge, levede efter Joas's, Joakas's Søns, Israels Konges Død, femten Aar./GWOg han tog alt Guldet og Sølvet og alle Redskaber, som fandtes i Guds Hus, hos Obed-Edom, og Skattene i Kongens Hus og Gidslerne, og han vendte tilbage til Samaria.{FoOg Joas, Israels Konge, fangede Amazia, Judas Konge, en Søn af Joas, der var en Søn af Joakas, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Jerusalem Mur fra Efraims Port indtil Hjørneporten, et Stykke paa fire Hundrede Alen.TE!Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Telte. D Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saa hinandens, Ansigt, han og Amazia, Judas Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.|CqMen Amazia adlød ikke; thi det var af Gud, for at give dem i Fjendehaand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.3B_Du siger: Se, du har slaget Edomiterne, og dit Hjerte gør dig hovmodig saa du vil æres; nu, bliv i dit Hus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?!A;Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judas Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men vilde Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.1@[Og Amazia, Judas Konge, holdt Raad og sendte Bud til Joas, en Søn af Joakas, der var en Søn af Jehu, Israels Konge, og lod sige: Kom og lader os se hinandens Ansigt! ?9Men det skete, der han talte til ham, da sagde han til ham: Mon vi have sat dig til Kongens Raadgiver? lad du af! hvorfor skulle de slaa dig ihjel? Da lod Profeten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud har besluttet at ødelægge dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.:>mDa optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Profet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?I= Thi det skete, der Amazia kom tilbage efter at have slaaet Edomiterne, at han førte Sejrs Børns Guder med sig og tog sig dem til Guder og tilbad for deres Ansigt og gjorde Røgelse for dem.`<9 Men de Folk af den Trop, som Amazia lod vende tilbage, at de ikke skulde drage i Krig med ham, de faldt ind i Judas Stæder fra Samaria og indtil Beth-Horon, og de sloge af dem tre Tusinde og gjorde et stort Bytte.#;? Tilmed fangede Judas Børn ti Tusinde levende og førte dem op paa Klippens Top, og de kastede dem ned fra Klippens Top, saa de alle sammen bleve knuste.s:_ Og Amazia viste sig stærk og førte sit Folk ud og drog til Saltdalen og slog af Sejrs Børn ti Tusinde.Q9 Da fraskilte Amazia den Trop, som var kommen til ham af Efraim, for at de kunde gaa til deres Hjem; men deres Vrede optændtes saare imod Juda, og de vendte tilbage til deres Hjem med fnysende Vrede.F8 Og Amazia sagde til den Guds Mand: Hvad skal man da gøre med de hundrede Centner, som jeg har givet den Trop af Israel Og den Guds Mand sagde: Herren har meget mere at give dig end dette.47aMen kom du alene, udfør det selv, styrk dig til Krigen: Gud skulde ellers lade dig falde for Fjendens Ansigt, thi der er Kraft i Gud til at hjælpe og til at lade falde."6=Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær drage med dig; thi Herren er ikke med Israel eller med nogen af Efraims Børn.g5GTilmed lejede han af Israel hundrede Tusinde, vældige til Strid, for hundrede Centner Sølv.@4yOg Amazia samlede Juda og opstillede dem efter deres Fædres Hus, efter Øverster over tusinde og efter Øverster over hundrede, hele Juda og Benjamin; og han talte dem, fra tyve Aar gamle og derover, og fandt af dem tre Hundrede Tusinde udvalgte, som kunde drage ud i Strid, og som kunde føre Spyd og Skjold.3 Men han dræbte ikke deres Børn; thi han gjorde, saaledes som er skrevet i Loven i Moses Bog, det, som Herren bød, sigende: Forældre skulle ikke dø for Børnene, og Børnene skulle ikke dø for Forældrene; men de skulle dø hver for sin Synds Skyld.2}Og det skete, der Riget befæstedes under ham, da slog han sine Tjenere ihjel, som havde ihjelslaget Kongen, hans Fader.U1#Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, dog ikke af fuldt Hjerte.0 %Amazia var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Joadan fra Jerusalem.U/#Og hvad angaar hans Sønner og den svare Byrde, som var, lagt paa ham, og Grundforbedringen af Guds Hus, se, om alt dette er skrevet i Kongernes Bogs Historie. Og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted..Og de, som indgik Forbund imod ham, vare: Sabad, Simeaths den ammonitiske Kvindes Søn, og Josabad, Simriths den moabitiske Kvindes Søn.-1Og der de vare dragne fra ham, hvem de forlode i en svar Sygdom, indgik hans Tjenere et Forbund imod ham for Præsten Jojadas Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, og han døde; og de begrove ham i Davids Stad; men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.=,sSkønt Syrernes Hær kom med faa Mænd, gav Herren dog en saare stor Hær i deres Haand, fordi den havde forladt Herren, sine Fædres Gud; og de udførte Straffedommene over Joas.M+Og det skete, der Aaret var omme, drog Syrernes Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem og udryddede af Folket alle Folkets Øverster, og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damaskus.<*qOg Kong Joas kom ikke den Miskundhed i Hu, som Jojada, hans Fader, havde gjort imod ham, men slog hans Søn ihjel; og der denne døde, sagde han: Herren skal se og hjemsøge det.t)aMen de sammensvore sig imod ham og stenede ham med Stene, efter Kongens Bud, I Forgaarden til Herrens Hus.{(oOg Guds Aand iførte sig Sakaria, Præsten Jojadas Søn, og han stod oven over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud derfor skulle I ikke være lykkelige, thi I have forladt Herren, og han har forladt eder.z'mOg han sendte Profeter til dem at omvende dem til Herren; og disse vidnede for dem, men de vilde ikke høre dem.*&MSaa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Hus og tjente Astartebillederne og Afguderne; og der kom en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.m%SMen efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøjede sig for Kongen; da føjede Kongen dem.x$iOg de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort godt i Israel og imod Gud og hans Hus.p#YOg Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive Aar gammel, der han døde.)"KOg der de havde fuldendt det, bragte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og for disse gjorde man Redskaber til Herrens Hus, Redskaber til Tjenesten og til at ofre, Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de ofrede stedse Brændofre i Herrens Hus alle Jojadas Dage.)!K Saa arbejdede Folkene, og Udbedringen af det, der arbejdedes paa, gik frem ved deres Haand; og de satte Guds Hus i Stand efter dets Maal og gjorde det stærkt.} s Og Kongen og Jojada gav dem til den, som havde at gøre med Gerningen i Herrens Hus's Tjeneste, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Hus, saa og Mestre til at arbejde i Jern og Kobber, til at udbedre Herrens Hus.@y Og det skete, naar man ved Leviterne bragte Kisten ind efter Kongens Befaling, og man da saa, at der var mange Penge i den, da kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Befalingsmand, og de tømte Kisten og bare den hen og satte den igen paa sit Sted; saa gjorde de Dag for Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.}s Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de bragte det ind og lagde det i Kisten, indtil alt var kommet ind.% Og de lode udraabe i Juda og i Jerusalem, at de skulde bringe for Herren det Paalæg, som Mose, Guds Tjener, havde lagt paa Israel i Ørken. 0Q~}}j||0{{)zyxxhwvv)uu t^ssqqpoozomm,l}kkYjii]hh;gRfeeQdcccb+a.`K__Y^^]j\}[[%ZZY!XXMWVVUUUTRRRQKP[O,N?M~LzKKPJJ2IHHHGFEDD*C|BiAA-@>?4>==,<;;:X99 8 7E66,5Y43223100i/.--n,{++**8))Q(''o&&%$$K#""! a'@5d/QAf P_d: g , c , s  o , J a*RmDkY0wde Mænd af Bethel og Ai, to Hundrede og tre og tyve;4 cde Mænd af Mikmas, hundrede og to og tyve;? yde Børn af Rama og Geba, seks Hundrede og en og tyve;X )de Børn af Kiriath-Arim, Kefira og Beeroth, syv Hundrede og tre og fyrretyve;) MAsmaveths Børn to og fyrretyve;8 kde Mænd af Anathoth, hundrede og otte og tyve;3aNethofas Mænd, seks og halvtredsindstyve;2_Bethlehems Børn hundrede og tre og tyve;0[Gibbars Børn, fem og halvfemsindstyve;2_Hasums Børn, to Hundrede og tre og tyve;'IJoras Børn, hundrede og tolv;3aBezajs Børn, tre Hundrede og tre og tyve;;qAlters Børn af Ezekias, otte og halvfemsindstyve;A}Adins Børn, fire Hundrede og fire og halvtredsindstyve;@{Bigvajs Børn, to Tusinde og seks og halv tredsindstyve@{ Adonikams Børn, seks Hundrede og seks og tresindstyve;:~o Asgads Børn, tusinde, to Hundrede og to og tyve;4}c Bebajs Børn, seks Hundrede og tre og tyve;7|i Banis Børn, seks Hundrede og to og fyrretyve;5{e Saccajs Børn, syv Hundrede og tresindstyve;7ziSathus Børn, ni Hundrede og fem og fyrretyve;FyElams Børn, tusinde, to Hundrede fire og halvtredsindstyve;Xx)Pahat-Moabs Børn af Jesuas og Joabs Børn, to Tusinde, otte Hundrede og tolv;>wwAraks Børn, syv Hundrede, fem og halvfjerdsindstyve;BvSefatjas Børn, tre Hundrede og to og halvfjerdsindstyve;RuPareos's Børn, to Tusinde, et Hundrede, to og halv fjerdsindstyve;t1hvilke kom med Serubabel: Jesua, Nehemia, Seraja, Reelia, Mardokaj, Bilsan, Mispar, Bigvaj, Rehum, Baena; Tallet paa Mændene af Israels Folk var:Rs Men disse ere Landskabets FoIk, som af de bortførte Fangers Tal, hvilke Nebukadnezar, Kongen af Babel, havde bortført til Babel, droge op, og som kom tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin Stad,r ' Alle Kar af Guld og Sølv vare fem Tusinde og fire Hundrede; alt dette førte Sesbazar op, da de bortførte droge op fra Babel til Jerusalem.Xq + tredive Guldbægere, fire Hundrede og ti andre Sølvbægere, tusinde andre Kar.jp O Og dette er Tallet paa dem: Tredive Guldbækkener, tusinde Sølvbækkener, ni og tyve Offerknive, o Men Kyrus, Kongen i Persien, førte dem ud ved Mithridates' Skatmesterens Haand, og han talte Sesbazar, Judas Fyrste, dem til.n Og Kong Kyrus lod Herrens Hus's Kar, hvilke Nebukadnezar havde udført af Jerusalem og sat i sin Guds Hus, føre ud.%m EOg alle trindt omkring dem understøttede dem med Sølvkar, med Guld, med Gods og med Kvæg og. med kostbare Skænk foruden alt det, som de gave frivilligt.Pl Da gjorde øversterne for Fædrenehusene i Juda og Benjamin tillige med Præsterne og Leviterne sig rede, ja alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op for at bygge Herrens Hus, som er i Jerusalem.[k 1Og hver, som er bleven tilovers, skulle fra alle Steder, hvor han er fremmed, hans Steds Folk understøtte med Sølv og med Guld og med Gods og med Kvæg, med en frivillig Gave til Guds Hus, som er i Jerusalem.Uj %Hvo der maatte være iblandt eder af alle hans Folk, med ham være Herren, hans Gud, og han drage op til Jerusalem, som er i Juda, og han bygge Herren Israels Guds Hus; han er den Gud, som er i Jerusalem..i WSaa siger Kyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, har givet mig alle Riger paa Jorden, og han har befalet mig at bygge sig et Hus i Jerusalem, som er i Juda.h Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første Aar, da Herrens Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte Herren Kyrus's, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige og kundgøre ved Skrift og sige:g!$Saa siger Kyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, har givet mig alle Riger paa Jorden, og han har befalet mig at bygge sig et Hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvo der maatte være iblandt eder af alle hans Folk, med ham være Herren hans Gud, og han drage op!f$Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første Aar, da Herrens Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte Herren Kyrus's, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja kundgøre ved Skrift, og sige:ce?$at Herrens Ord skulde opfyldes, som var talt ved Jeremias's Mund, indtil Landet havde faaet nok af sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, som Ødelæggelsen varede, indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve fyldte.d)$Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil Persiens Rige fik Magten;c-$Og de opbrændte Guds Hus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle dens kostelige Kar bleve ødelagte.b$Og alle Kar fra Guds Hus, store og smaa, og Herrens Hus's Skatte og Kongens og hans Fyrsters Skatte førte han alt sammen til Babel.aa;$Og han førte Kaldæernes Konge op imod dem, og denne ihjelslog deres unge Karle med Sværd udi deres Helligdoms Hus og sparede hverken unge Karle eller Jomfruer, gamle eller udlevede; han gav dem alle i hans Haand.-`S$Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Profeter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom mere._ $Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem ved sine Sendebud tidligt og ideligt; thi han vilde skaane sit Folk og sin Bolig.P^$Og alle de øverste iblandt Præsterne og Folket forsyndede sig saare meget, idet de efterlignede alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Hus, som han havde helliget i Jerusalem.F]$ Tilmed faldt han og af fra Kong Nebukadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud; og han gjorde sin Nakke stiv og forhærdede sit Hjerte og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.\$ Og han gjorde det, som var ondt for Herren, hans Guds, Øjne; han ydmygede sig ikke for Profeten Jeremias, som talte af Herrens Mund.e[C$ Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem.IZ $ Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebukadnezar hen og lod ham føre til Babel tillige med Herrens Hus's kostelige Kar og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.Y+$ Jojakim var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.^X5$Men det øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes hos ham, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog og Jojakin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.mWS$Og Nebukadnezar førte nogle af Herrens Hus's Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.wVg$Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel.$UA$Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og han gjorde det, som vnr ondt for Herrens, hans Guds, Øjne.{# Men Kanania og Semaja og Nethaneel, hans Brødre, ligeledes Hasabia og Jehiel og Josabad, Leviternes Øverster, gave fem Tusinde Stykker smaat Kvæg til Paaske og fem Hundrede Øksne.}=s#Ogsaa gave hans Fyrster en frivillig Gave til Folket, til Præsterne og til Leviterne, nemlig Hilkia og Sakaria og Jehiel, Øverster i Guds Hus, gave Præsterne to Tusinde og seks Hundrede Stykker smaat Kvæg til Paaske og tre Hundrede Øksne.N<#Og Josias gav Folkets Børn smaat Kvøg, Lam og Kid, alt sammen til Paaske for alle dem, som vare til Stede, efter Tallet tredive Tusinde, og tre Tusinde Øksne; disse bleve givne af Kongens Gods.x;i#og slagter Paaskelam, helliger eder og bereder det for eders Brødre, idet I gøre efter Herrens Ord ved Mose.(:I#og staar i Helligdommen efter Afdelingerne af Fædrenehusene iblandt eders Brødre, Folkets Børn, og efter hver Afdeling af Fædrenes Huse iblandt Leviterne;95#og bereder eder efter, eders Fædrenehuse, efter eders Skifter, som det er foreskrevet af David, Israels Konge, og foreskrevet af Salomo, hans Søn; 8 #Og han sagde til Leviterne, som underviste al Israel om de hellige Ting for Herren: Sætter den hellige Ark i Huset, som Salomo, Davids Søn, Israels Konge, har bygget; I have ingen Byrde at bære paa Skuldre, tjener nu Herren eders Gud og hans Folk Israelu7c#Og han beskikkede Præsterne til det, de skulde varetage, og styrkede dem til deres Tjeneste i Herrens Hus.|6 s#Og Josias holdt Paaske for Herren i Jerusalem, og de slagtede Paaskelam paa den fjortende Dag i den første Maaned.i5K"!Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle, som fandtes i Israel, til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dag vege de ikke fra Herren, deres Fædres Gud.4)" Og han lod alle dem, som bleve fundne Jerusalem og i Benjamin, træde til og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt3"Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl for at opfylde Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.k2O"Og Kongen gik op i Herrens Hus og alle Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem, Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade store og smaa, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Hus.Q1"Da sendte Kongen hen og lod alle de Ældste samles i Juda og Jerusalem.d0A"Se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted og over dets Indbyggere. Og de bragte Kongen Svar tilbage./"Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja, ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Saa har ogsaa jeg hørt det, siger Herren.*.M"Men til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, angaaende de Ord, som du har hørt:<-q"fordi de have forladt mig og gjort Røgoffer for andre Guder for at opirre mig med alle deres Hænders Gerninger, derfor skal min Vrede udøses over dette Sted og ikke udslukkes.3,_"Saa sagde Herren: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judas Konge:k+O"Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig:s*_"Da gik Hilkia og Kongens Folk til den Profetinde Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Takhat, en Søn af Hasra, og som havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del; og de talte saadant med hende.)"Gaar hen, adspørger Herren for mig og for de overblevne i Israel og i Juda om den Bogs Ord, som er funden; thi stor er Herrens Vrede, som er udøst over os, fordi vore Fædre ikke have holdt Herrens Ord, saa at de gjorde efter alt det, som er skrevet i denne Bog.("Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Safans Søn, og Abdon, Mikas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:U'#"Og det skete, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.&"Og Kansleren Safan gav Kongen til Kende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Safan læste i den for Kongens Ansigt.%%C"og de havde samlet Pengene, som fandtes i Herrens Hus, og givet dem i deres Haand, som ere beskikkede over Arbejdet, og i deres Haand, som gøre Gerningen.$/"Og Safan bragte Bogen til Kongen, fremdeles gav han og Kongen Underretning, sigende: Alt det, som er givet i dine Tjeneres Hænder, det gøre de;|#q"Og Hilkia svarede og sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i Herrens Hus; og Hilkia gav Safan Bogen.t"a"Og der de udtoge Pengene, som vare indbragte i Herrens Hus, fandt Præsten Hilkia Herrens Lovbog, af Mose./!W" De vare og over Lastdragerne og havde Opsyn over hver den, som gjorde Gerningen ved ethvert enkelt Arbejde; men af Leviterne var der Skrivere og Fogeder og Portnere. y" Og Mændene arbejdede trolig paa Gerningen, og over dem vare Jahath og Obadia, Leviterne af Meraris Børn, og Sakaria og Mesullam af Kahathiternes Børn, beskikkede til at have Opsyn, og alle de Leviter, som forstode sig paa Sangens Instrumenter.=s" Og de gave dem ud til Tømmermændene og Bygningsmændene og til at købe hugne Stene og Træ til Bjælkeværk og til at sammentømre Husene rned, som Judas Konger havde ødelagt.iK" Og de gave dem i deres Haand som havde med Gerningen at gøre, og som vare beskikkede over Herrens Hus; og disse gave dem til dem, som gjorde Gerningen, og som arbejdede paa Herrens Hus for at udbedre og istandsætte Huset.+O" Og de kom til Hilkia, Ypperstepræsten, og overgave Pengene, som vare bragte til Guds Hus, hvilke Leviterne, som toge Vare paa Dørtærskelen, havde samlet af Manasses og Efraims Haand og af alle overblevne i Israel og af al Juda og Benjamin, og med hvilke de vendte tilbage til Jerusalem.lQ"Og i sin Regerings attende Aar, der han havde renset Landet og Huset, sendte han Safan, Azalias Søn, og Maeseja, Stadens Befalingsmand, og Joa, Joakas's Søn, Historieskriveren, for at istandsætte Herrens, sin Guds Hus.G"der nedbrød han Altrene og Astartebillederne og sønderknuste de udskaarne Billeder og stødte derm smaa og omhuggede alle Solbillederne i alt Israels Land og vendte tilbage til Jerusalem.wg"Og udi Manasses óg Efraims og Simeons Stæder, ja indtil Nafthali, i deres ødelagte Stæder trindt omkring,Y+"Og han opbrændte Præsternes Ben paa deres Altre og rensede Juda og Jerusalem."Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalernes Altre, og han omhuggede de Solbilleder, som vare oven paa dem; han sønderbrød baade Astartebilleder og de udskaarne óg støbte Billeder og stødte dem smaa og strøede dem over paa deres Grave, som havde ofret til dem.|q"Thi i sin Regerings ottende Aar, der han endnu var et ungt Menneske, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud; og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Højene og Astartebillederne og de udskaarne og støbte Billeder."Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, og vandrede i Davids, sin Faders, Veje og veg hverken til højre eller venstre Side.d C"Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et, og tredive Aar i derusalem.5!Men Folket i Landet slog alle dem ihjel, som havde gjort Forbund imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.O!Og hans Tjenere gjorde et Forbund imod ham og dræbte ham i hans Hus. !Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse havde ydmyget sig; thi denne Amon gjorde Skylden mangfoldig.J !Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort, og til alle de udskaarne Billeder, som Manasse, hans Fader, havde gjort, ofrede Amon og tjente dem.]3!Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem.q[!Og Manasse laa med sine Fædre, og de begrove ham i hans Hus, og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.pY!Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse og de Steder, paa hvilke han byggede Højene og satte Astartebilleder og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget; se, dette er skrevet i Seernes Krønike.= s!Men det øvrige af Manasses Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talte til ham i Herren Israels Guds Navn, se, dette er skrevet i Israels Kongernes Krønike.L !Dog ofrede Folket endnu paa Højene, men kun til Herren deres Gud. !Og han istandsatte Herrens Alter og ofrede derpaa Takofre og Lovofre; og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.B }!Og han borttog; de fremmede Guder og hint Billede fra Herrens Hus og alle Altrene, som han havde bygget paa Herrens Hus's Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem uden for Staden.i K!Og derefter byggede han den yderste Mur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hen til Fiskeporten, og han førte den omkring Ofel og gjorde den saare høj; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judas faste Stæder.-S! Ja, han bad til ham, og Gud bønhørte ham og hørte hans ydmyge Begæring og førte ham tilbage til Jrusalem, til hans Rige; da kendte Manasse, at Herren var Gud.! Og der han kom i Angest, bad han ydmygelig for Herren sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare fór sine Fædres Guds Ansigt.2]! Derfor lod Herren Kongen af Assyriens Hærførere komme over dem, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med to Kobberlænker og førte ham til Abel.S! Og Herren talte til Manasse og til hans Folk; men de gave ikke Agt derpaa)! Men Manass forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at handle værre en Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt._7!Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod fortrænges fra; Landet, som jeg bestemte for deres Fædre; kun saafremt de tage Vare paa at gøre alt det, jeg har budet dem, efter hele Loven og Skikkene og Budene ved Mose.yk!Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gøre i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans; Søn: I dette Hus og i Jerusalem som jeg har udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig.oW!Og han lod sine Sønner gaa igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og brugte Trolddom og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere, han gjorde meget ondt for Herrens Øjne til at opirre ham._7!Tilmed byggede han Altre til hele Himmelens Hær i begge Forgaardene til Herrens Hus.uc!Og han byggede Altre i Herrens Hus, om hvilke Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig.7~g!Thi han opbyggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde nedbrudt, og oprejste Altre til Baalerne og gjorde Astartebilleder og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem.}-!Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter de HedningersVederstykkeligheder, som Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt.o| Y!Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem.P{ !Og Ezekias laa med sine Fædre, og de begrove ham oven for Davids Børns Grave; og det ganske Juda og Jerusalems Indbyggere beviste ham Ære i hans Død, og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.7zg Men det øvrige af Ezekias's Handeler og hans fromme Gerninger, se, de Ting ere skrevne i Profeten Esajas's, Amoz's Søns Syn, i Judas og Israels Kongers Bog.eyC Men det skete saa, da der var sendt Tolke til ham fra Fyrsterne i Babel for at spørge om det underfulde Tegn, som var sket i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham og for at kende alt det, som var i hans Hjerte.x7 Og denne Ezekias tilstoppede ogsaa det øverste vandløb fra Gihon og ledede det ned, Vest for Davids Stad; og Ezekias var lykkelig i al sin Gerning.|wq Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Kvæg i Mangfoldighed; thi Gud gav ham saare meget Gods.v og Forraadshuse til, hvad der kom ind af Korn. og Most og Olie, og Stalde for alle Haande Kvæg og skaffede sig Hjorde til Staldene.8ui Og Ezekias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Skatkamre til Sølv og Guld og kostbare Stene og vellugtende Urter og Skjolde og alle Haande kostelige Redskaber*tM Dog ydmygede Ezekias sig, efter at hans Hjerte havde ophøjet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom Herrens Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage. s9 Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, som var bevist ham, thi hans Hjerte ophøjede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.}rs I de samme Dage blev Ezekias dødssyg, og han bad til Herren, og denne talte til ham og gav ham et underfuldt Tegn.+qO Og mange bragte Gaver til Herren til Jerusalem og dyrebar Skænk til Ezekias, Judas Konge, saa at denne derefter kom til at staa højt i alle Hedningernes Øjne. p9 Saa frelste Herren Ezekias og Indbyggerne i Jerusalem fra Senakeribs, Kongen af Assyriens, Haand og fra alles Haand og beskærmede dem trindt omkring.-oS Og Herren sendte en Engel, og han tilintetgjorde alle de vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Lejr; og denne drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Hus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.vne Man Kong Ezekias og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, bade angaaende denne Sag, og de raabte til Himmelen.lmQ Og de talte om Jerusalems Gud ligesom om Jordens Folks Guder, der ere Menneskens Hænders Gerning.(lI Og de raabte med høj Røst paa jødisk til Jerusalems Folk, som var paa Muren, for at gøre dem frygtagtige og forfærde dem, for at de kunde indtage Staden.xki Han skrev og Breve for at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale imod ham, sigende: Ligesom Guderne hos Hedningerne i Landene ikke friede deres Folk fra min Haand, Saaledes skal ikke heller Ezekias's Gud fri sit Folk fra min Haand.Yj+ Tilmed talte hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezekias.i Saa lader nu Ezekias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og tror ham ikke; thi ingen Gud hos noget Folk eller Rige har kunnet fri sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand; hvor meget mindre skulde eders Guder fri eder fra min Haand:>hu Hvo iblandt alle Guderne hos disse Hedninger, hvilke mine Fædre have bandlyst, var den, som kunde fri sit Folk fra min Haand, saa at eders Gud skulde kunne fri eder fra min Haand?g' Vide I ikke, hvad jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? Kunde vel Hedningernes Guder i Landene fri deres Land fra min Haand?+fO Er det ikke Ezekias, som har borttaget hans Høje og hans Altre og sagt til Juda og til Jerusalem: I skulle tilbede for et eneste Alter og derpaa gøre Røgelse? e9 Tilskynder ikke Ezekias eder for at give eder hen til at dø af Hunger og af Tørst og siger: Herren vor Gud skal fri os af Kongen af Assyriens Haand?udc Saa siger Senakerib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder, at I blive i Jerusalem under en Belejring?Rc Derefter sendte Senakerib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, medens han laa for Lakis med hele sit Riges Magt, til Ezekias, Judas Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:(bI Med ham er en kødelig Arm, men med os er Herren vor Gud, som vil hjælpe os og stride i vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezekias, Judas Konges, Ord.9ak Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Asssyrien, ej heller for hele den Hob; som er med ham; thi der er en større med os end med ham. ` Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Pladsen ved Stadens Port og talte kærligt med dem og sagde:a_; Og han tog Mod til sig og byggede den ganske Mur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene og en anden Mur der udenfor; og han befæstede Millo i Davids Stad og lod gøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.4^a Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød midt igennem Landet, og han sagde: Hvorfor skulde Assyriens Konger komme og finde meget Vand?] da raadførte han sig med sine Øverster og sine vældige om at tilstoppe Vandet fra Kilderne, som vare uden for Staden; og de hjalp ham.W\' Der Ezekias saa, at Senakerib kom, og at hans Hu var til Krig imod Jerusalem,)[ M Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda og lejrede sig imod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig.,ZQOg i al den Gerning, som han begyndte i Guds Hus's Tjeneste og i Loven og i Budet, idet han søgte sin Gud, handlede han af sit ganske Hjerte og havde Lykke.YOg paa denne Maade gjorde Ezekias i hele Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.XOg for Arons Børn, Præsterne, som boede paa Markerne til deres Stæder, til hver Stad især, var der Mænd, som vare nævnede ved Navn, som skulde uddele til alt Mandkøn iblandt Præsterne og til alle dem, som vare opførte i Slægtregisteret over Leviterne.PWOg i Slægtregisteret vare opførte alle deres smaa Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre, den hele Forsamlings; thi de skulde hellige sig til det, som var dem betroet, i Hellighed.+VOOg Præsterne, som vare opførte i Slægtregisteret efter deres Fædrenehuse, og Leviterne fra tyve Aar gamle og derover, vare paa deres Vagter, i deres Skifter. m~~}}t} |]{{zyxx3wvvt~srqpoornomnmlJkjjii1hggf^eaddccbfaaS`__=^]]Z\[[ZZYXWW|VUUU*T/SSLR6QPOOdNUMVLKK JjINHH:GyFFwEDCCFCBBzBA4@@.?a>>7==<;;.:j99n887s6544+32211*00r0//Q...9--E,,,+u*))T(( &&&-%t$$j## "!!x "~5ZPVZE.Zu/ 5 Z i 8CLb)Kk og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;_j7 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelaja (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;Wi' og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;Kh og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;6gg Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;f Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.Ee Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.d Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maanedsc_ Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.b Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem."a= Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.J` Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.u_c Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.^ Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!]) Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.m\S Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.W[' Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.Z} Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem._Y7 Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte. X Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.cW? Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!\V1 Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!aU; Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette. er der end Forhaabning for Israel.PT  Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.FS Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne som en Levning, som det ses paa denne Dag; se, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi ved sligt kan ingen bestaa for dit Ansigt.}Rs Skulde vi da vende om og gøre dine Bud til intet og gøre Svogerskab med Folk, som have gjort disse Vederstyggeligheder monne du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa at der ingen blev tilovers og ingen Redning?Qw Og efter alt det, som er kommet over os for vore onde Gerninger og for vor store Skyld, da du, vor Gud, har sparet os langt over vor Misgerning og givet os en Redning, som denne er:P/ Saa skulle I nu ikke give eders Døtre til deres Sønner og ikke tage deres Døtre til eders Sønner og ikke søge deres Fred og deres gode indtil evig Tid, paa det I skulle blive stærke og æde det gode i Landet og indtage det til Ejendom for eders Børn indtil evig Tid.O hvilke du har budet ved dine Tjenere, Profeterne, sigende: Det Land, som I komme ind udi at eje, det er et Land, som er urent ved Landenes Folks Urenhed og ved deres Vederstyggelighed, hvormed de i deres Urenhed have opfyldt det, fra den ene Ende til den anden.TN! Og nu, vor Gud, hvad skulle vi sige herefter? da vi have forladt dine Bud,M thi vi ere Tr ælle; dog vor Gud har ikke forladt os i vor Trældom; og han har tilvendt os Miskundhed hos Kongerne i Persien for at give os Livsophold, at vi kunde opføre vor Guds Hus og oprejse dets øde Steder, og for at give os et Gærde i Juda og Jerusalem.xLi Men nu er et lidet Øjeblik sket os Naade af Herren vor Gud, at han ladet os nogle undkomne blive tilovers og sat os som en Nagle paa sit hellige Sted, saa at vor Gud har opklaret vore Øjne og givet os et lidet Livsophold i vor Trældom;(KI Fra vóre Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgerningers Skyld ere vi, ja vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, givne hen til Sværd, til Fangenskab og til Rov og til vore Ansigters Blusel, som det ses paa denne Dag.JJ og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud; thi vore Misgerninger ere mangfoldige og gaa os over Hovedet, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.?Iw Og ved Aftenmadoffers Tid stod jeg op fra min Faste, efterat jeg havde sønderrevet min Kjortel og min Kappe, og jeg faldt paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud,3H_ Da samledes til mig hver, der skælvede for Israels Guds Ord over deres Forsyndelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forfærdet indtil Aftenmadoffers Tid. G Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skæg og sad forfærdet.WF' thi de have taget af deres Døtre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd har blandet sig med Folkene i Landene; og de Øverstes og Forstandernes Haand har været den første i denne Forsyndelse.EE  Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne have ikke holdt sig adskilte fra Folkene i Landene, som de burde efter de Vederstyggeligheder, som begaas af Kananiterne, Hethiterne, Feresiterne, Jebusiterne, Ammoniterne, Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne; D$Og de overgave Kongens Statholdere og Landshøvdingene paa denne Side Floden Kongens Love, og de hjalp højlig Folket og Guds Hus.C#Og de Folk, som havde været bortførte, de, som vare komne fra Fangenskabet, ofrede Israels Gud Brændofre, tolv Okser for al Israel, seks og halvfemsindstyve Vædre, syv og halvfjerdsindstyve Lam, tolv Bukke til Syndofre, alt sammen til Brændoffer for Herren.`B9"efter Tal, efter Vægten paa det alt sammen; og hele Vægten blev samme Tid opskreven.oAW!Men paa den fjerde Dag blev Sølvet og Guldet og Karrene i vor Guds Hus tilvejet Meremoth, Præsten Urias Søn, og med ham var Eleasar, Pinehas's Søn, og med dem vare Leviterne Josabad, Jesuas Søn, og Noadja, Binnuis Søn,;@q Og vi kom til Jerusalem, og vi bleve der tre Dage.G?Og vi rejste fra Ahnvas Flod paa den tolvte Dag i den første Maaned for at drage til Jerusalem, og vor Guds Haand var over os og friede os for Fjendens Haand og dens, som lurede ved Vejen.>Da toge Præsterne og Leviterne imod samme Sølv og Guld og Kar efter Vægt for at føre det til Jerusalem, til vor Guds Hus.@=yVærer aarvaagne og bevare det, indtil I veje det ud for Præsternes og Leviternes Øverster og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel i Jerusalem, i Herrens Hus's Kamre.<%Og jeg sagde til dem: I ere Herren hellige, og Karrene ere hellige, og Sølvet og Guldet er en frivillig Gave til Herren, eders Fædres Gud.i;Kog tyve Guldbægere til tusinde Drakmer og to Kar af godt skinnende Kobber, kostelige som Guld.:-Og jeg tilvejede dem i deres Haand seks Hundrede og halvtredsindstyve Gentner Sølv og Sølvkar til hundrede Gentner, Guld til hundrede Centner.59cog jeg tilvejede dem Sølvet og Guldet og Karrene, som vare en Gave til vor Gud Hus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet.p8YOg jeg udskilte tolv af Præsternes Øverster, nemlig Serebia, Hasabia og med dem ti af deres Brødre,I7 Saa fastede vi og bade til vor Gud derom, og han bønhørte os.6/Thi jeg skammede mig ved at begære Krigsmagt og Ryttere af Kongen til at hjælpe os imod Fjenden paa Vejen; thi saaledes havde vi sagt til Kongen: Vor Guds Haand er over alle dem, som søge ham, til det gode, og hans Styrke og hans Vrede er over alle dem, som forlade ham.25]Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava for at ydmyge os for vor Guds Ansigt for at bede ham om en lykkelig Rejse for os og vore smaa Børn og alt vort Gods.4Og af de livegne, som David og Fyrsterne gav til Leviternes Tjeneste, to Hundrede og tyve livegne; alle disse vare nævnede ved Navn.l3QOg Hasabia og tillige med ham Jesaja, af Meraris Børn, hans Brødre og deres Sønner, tyve Mænd.M2Og de bragte os, efterdi vor Guds gode Haand var over os, en forstandig Mand af Mahelis Børn, som nedstammede fra Levi, Israels Søn, nemlig Serebia og hans Sønner og hans Brødre, atten Mænd.]13og jeg sendte dem til Iddo, som var den Øverste i det Sted Kasfia; og jeg lagde Ordene i deres Mund, som de skulde tale med Iddo, Ahio og de livegne i det Sted Kasfia, for at bringe os Tjenere til vor Guds Hus.30_Da sendte jeg Elieser, Ariel, Semaja og Elnathan og Jarib og Elnathan og Nathan og Sakaria og Messullam, de Øverste, og Jojarib og Elnathan, som vare forstandige Mænd,5/cOg jeg samlede dem ved Floden, som løber til Ahava, og der lejrede vi os tre Dage; og der jeg gav Agt paa Folket og paa Præsterne, da fandt jeg ingen af Levis Børn der.].3og af Bigevajs Børn, Uthaj og Sabbud, og med dem halvfjerdsindstyve Mandspersoner.- og af Adonikams Børn vare nogle senere, og deres Navne vare disse Elifelet, Jeiel og Semaja, og med dem tresindstyve Mandspersoner;_,7 og af Asgads Børn, Johanan, Hakkatans Søn, og med ham hundrede og ti Mandspersoner;R+ og af Bebajs Sakaria Bebajs Søn, og med ham otte og tyve Mandspersoner,_*7 af Selomiths Børn, Josifjas Søn, og med ham hundrede og tresindstyve Mandspersoner;^)5 af Joabs Børn, Obadja, Jehiels Søn, og med ham to Hundrede og atten Mandspersoner;](3og af Sefatjas Børn, Sebadja, Mikaels Søn, og med ham firsindstyve Mandspersoner;`'9og af Elams Børn, Jesaja, Athalias Søn, og med ham halvfjerdsindstyve Mandspersoner;[&/af Adins Børn, Ebed, Jonathans Søn, og med ham halvtredsindstyve Mandspersoner;S%af Sekanias Børn, Jehasiels Søn, og med ham tre Hundrede Mandspersoner;_$7af Pahath-Moabs Børn, Elioenaj, Serakias Søn, og med ham to Hundrede Mandspersoner;#yaf Sekanias Børn, af Pareos's Børn, Sakaria og med ham hans Slægt hundrede og halvtredsindstyve Mandspersoner;^"5Af Pinehas's Børn, Gersom; af Ithamars Børn, Daniel; af Davids Børn, Hattus;! %Og disse ere Øversterne for deres Fædrenehuse og deres Slægt, de som droge op med mig under Kong Artakserkses's Regering, fra Babel:o Wog har tilvendt mig Miskundhed fra Kongen og hans Raadsherrer og fra alle Kongens vældige Fyrster! Og jeg følte mig stærk, efterdi Herrens, min Guds, Haand var over mig og samlede de Øverste af Israel til at drage op med mig. Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som har indgivet Kongens Hjerte saadant, at han vilde pryde Herrens Hus, som er i Jerusalem,DOg hver den, som ikke gør efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal Dommen straks udføres, enten til Døden eller til Landflygtighed eller til Straf paa Gods eller til Fængsel.yOg du, Esra, efter din Guds Visdom, som er hos dig, beskik Dommere og lovkyndige, at de maa dømme over alt Folket, som er paa hin Side Floden, over alle dem, som kender din Guds Lov; og den, som ikke kender den, skulle I bringe til at kende den.H Og vi lade eder vide om alle Præster og Leviter, Sangere, Portnere, livegne og dette Guds Hus's Tjenere, at I ikke skulle have Magt til at lægge Skat, Told eller aarlig Rente paa dem.,QAlt det, som er efter Himmelens Guds Befaling, skal omhyggeligt udføres for Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme en Vrede over Kongens og hans Børns Rige.3indtil hundrede Centner Sølv og indtil hundrede Kor Hvede og indtil hundrede Bath Vin og indtil hundrede Bath Olie, og Salt uden foreskrevet Maal.Z-Og af mig, mig Kong Artakserkses, er given Befaling til alle Skatmestre, som ere paa hin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den skriftlærde i Himmelens Guds Lov, begærer af eder, det skal ydes straks,ykOg det øvrige, som behøves til din Guds Hus, som tilfalder dig at give, skal du udrede af Kongens Skatkammer.r]Og de Kar, som ere givne dig til din Guds Hus's Tjeneste, dem skal du aflevere for Gud i Jerusalem.Tilmed hvad der synes dig og dine Brødre godt at gøre med det øvrige Sølv og Guld, det gører efter eders Guds Vilje!@yDerfor skal du straks købe for samme Sølv: Øksne, Vædre, Lam og deres Madoffer og deres Drikoffer, og du skal ofre dem paa Alteret, som er ved eders Guds Hus, som er i Jerusalem.;osamt alt det Sølv og Guld som du kan finde i hele Babels Land, tillige med den frivillige Gave, som Folket og Præsterne give frivilligt til deres Guds Hus, som er i Jerusalem.!og for at føre med dig det Sølv og Guld, som Kongen og hans Raadsherrer frivilligt have givet til Israels Gud, hvis Bolig er iJerusalem.fordi du er sendt af Kongen og syv Raadsherre til at anstille Undersøgelse og i Juda og Jerusalem ved din Guds Lov som er i din Haand.&E Der er givet Befaling af mig, at af Israels Folk og dets Præster og Leviter, hver i mit Rige, som frivilligt vil drage op til Jerusalem, maa drage med dig,pY Artakserkses, Kongers Konge, til Esra, Præsten, den skriftlærde i Himmelens Guds Lov, og saa videre.4a Og dette er Afskriften af Brevet, som Kong Artakserkses gav den skriftlærde Esra, Præsten, den skriftlærde i Herrens Ord, angaaende hans Bud og hans Skikke for Israel:oW Thi Esra havde beredt sit Hjerte til at søge Herrens Lov og at gøre og at lære Israel Skik og Ret.I   Thi paa den første Dag i den første Maaned besluttede han at drage op fra Babel, og paa den første Dag i den femte Maaned, kom han til Jerusalem, efterdi hans Guds gode Haand var over ham.S Og han kom til Jerusalem i den femte Maaned, det var Kongens syvende Aar., QOg; der drog nogle af Israels Børn og; af Præsterne og Leviterne og Sangerne og Portnerne og de livegne op til Jerusalem i Kong Artakserkses's syvende Aar.O denne Esra drog op fra Babel, og han var en skriftlærd, forfaren i Mose Lov, som Herren Israels Gud havde givet, og Kongen gav ham, efterdi Herren, hans Guds Haand var over ham, al hans Begæring.p Yen Søn af Abisua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleasar, som var en Søn af Ypperstepræsten Aron, -?yen Søn af Serakia, en Søn af Ussi, en Søn af Bukki,Den Søn af Amaria, en Søn af Asaria, en Søn af Merajoth,@{en Søn af Sallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,% EOg efter disse Begivenheder under Artakserkses, Kongen af Persiens, Regering, drog Esra op, en Søn af Seraja, der var en Søn af Asaria, en Søn af Hilkia,ROg de holdt de usyrede Brøds Højtid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og vendt Assyriens Konges Hjerte til dem for at styrke deres Hænder til Arbejdet paa Guds, Israels Guds, Hus.X)Saa aade Israels Børn, de, der vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde sluttet sig til dem og forladt Hedningernes Urenhed, i Landet for at søge Herren Israels Gud.RThi Præsterne og Leviterne havde renset sig som een Mand, de vare alle rene, og de slagtede Paaskelam for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv.kOOg de Folk, som havde været bortførte, holdt Paaske paa den Fjortende Dag i den første Maaned.Og de beskikkede Præsterne i deres Afdelinger og Leviterne i deres: Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem, som skrevet er i Mose Bog.=sOg de ofrede til dette Guds Hus's Indvielse hundrede Øksne, to Hundrede Vædre, fire Hundrede Lam og tolv Gedebukke til Syndoffer for hele Israel, efter Israels Stammers Tal~)Og Israel Børn, Præsterne og Leviterne og de andre af de Folk, som havde været bortførte, holdt dette Guds Hus' Indvielse med Glæde.u}cOg det Hus blev fuldt færdigt til den tredje Dag i Adar Maaned, i Kong Darius's Regerings sjette Aar.|)Og Jødernes Ældste byggede, og det lykkedes for dem efter Profeten Haggajs og Sakarias's Iddos Søns, Profeti; og de byggede og fuldførte det efter Israels Guds Befaling og efter Kyrus's og Darius's og Artakserkses's, Kongen af Persiens, Befaling.{/ Thatnaj, Landshøvding paa hin Side Floden, Sthar-Bosnaj og deres Selskab, gjorde derpaa uopholdelig derefter, fordi Kong Darius havde sendt Bud.qz[ Og Gud, som har ladet sit Navn bo der, nedslaa hver Konge og hvert Folk, som udrækker sin Haand for at forandre det, for at forstyrre dette Guds Hus, som er i Jerusalem; jeg, Darius har givet Befaling; det skal uopholdelig gøres.fyE Fremdeles er der given Befaling af mig, at naar et Menneske forandrer denne Ting, saa skal der af hans Hus udrives en Bjælke, og han skal hænges op og slaas fast derpaa, og hans Hus skal gøres til en Møgdynge derfor.kxO paa det de kunne ofre til en sød Lugt for Gud i Himmelen og bede for Kongens og hans Børns Liv.{wo Og hvad de have fornødent, baade Kalve og Vædre og Lam til Brændoffer for Himmelens Gud, Hvede; Salt, Vin og Olie, skal man paa Forlangende af Præsterne, som ere i Jerusalem, Dag for Dag give dem; der maa ikke ske nogen Forseelse herudi, vDer er og given Befaling af mig om det, som I skulle gøre imod disse Jøders Ældste, at de kunne bygge dette Guds Hus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hin Side Floden, skulle Omkostningerne straks udredes til disse Mænd, at de ikke forhindres. u Lader dem arbejde paa dette Guds Hus, at Jødernes Landshøvding og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Hus paa dets Sted."t=Nu, du Thatnaj, Landshøvding paa hin Side Floden, du Sthal,-Bosnaj og Selskabet, de af Afarsakta, som er paa hin Side Floden, holder eder langt derfra!'sGTilmed skulde man og tilbagegive Guds Hus's Kar, som vare af Guld og Sølv, hvilke Nebukadnezar havde taget ud af Templet, som var i Jerusalem, og ført til Babel, og de skulde komme til Templet, som skal være i Jerusalem, til deres Sted, og man skulde bringe dem ind i Guds Hus.qr[der skulde være tre Lag store Stene og et Lag nyt Træ; og Bekostningen skulde udredes af Kongens Hus.qI Kong Kyrus's første Aar gav Kong Kyrus Befaling om Guds Hus i Jerusalem, at Huset skulde bygges til at være et Sted, hvor man ofrede Offer, og at dets Grundvold skulde føres op; tresindstyve Alen skulde dets Højde og tresindstyve Alen dets Bredde være;{poOg der blev funden i Akmetha, paa Slottet, i Landskabet Medien; en Rulle, og i den var en Antegnelse saa skreven:bo ?Da gav Kong Darius Befaling, og de ledte i Brevkammeret, hvor man lagde Skatten, i Babel.wngOg dersom det nu synes godt for Kongen, saa lad der blive eftersøgt i Kongens Skatkammer, som er i Babel, om det er saa, at der er given Befaling af Kong Kyrus om at bygge dette Guds Hus i Jerusalem, og man sende os Kongens Vilje derom!m'Da kom den samme Sesbazar, han lagde Grundvolden til Guds Hus, som er i Jerusalem; og fra da af og indtil nu bygges det og er ikke fuldført. lOg han sagde til ham: Tag disse Kar, gak bort og bring dem ind i Templet, som er i Jerusalem, og lad Guds Hus bygges paa sit Sted!#k?Ja, ogsaa de Guds Hus's Kar, som vare af Guld og Sølv, hvilke Nebukadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, og ført til Templet i Babel, dem udtog Kong Kyrus af Templet i Babel, og de bleve givne en, hvis Navn var Sesbazar, hvilken han satte til Landshøvding.kjO Men i Kongen af Babel, Kyrus's første Aar, gav Kong Kyrus Befaling at bygge dette Guds Hus.=is Men efterdi vore Fædre havde fortørnet Himmelens Gud, gav han dem i Kongen af Babel, Kaldæeren Nebukadnezars Haand, og denne nedbrød dette Hus og førte Folket bort til Babel.Zh- Og de gave os saadant Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere og bygge et Hus, som var fordum bygget, for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldført det.g Vi spurgte og om deres Navne for, at give dig dem til Kende, at vi kunde skrive de Mænds Navne, som vare deres Øverster.f Da spurgte vi disse Ældste ad og sagde saaledes til dem: Hvo har givet eder Befaling orn at bygge dette Hus og at fuldføre denne Mur?[e/Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Hus, og at man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og at Arbejdet gaar rask frem og lykkes ved deres Hænder.jdMde sendte Beretningen til ham, og saaledes var der skrevet i den: Kong Darius ønske vi al Fred!>cuAfskriften af Brevet, som Thatnaj, Landshøvdingen paa denne Side Floden, og Sthar-Bosnaj og hans Selskab, de fra Afarsakta, som vare paa den Side Floden, sendte til Kong Darius; -"b=Og over Jødernes Ældste var deres Guds Øje, og man forhindrede dem ikke, indtil der kom Befaling fra Darius, og man da sendte dem Brev tilbage derom.SaDa sagde vi altsaa til dem, hvad de Mænd hed, som byggede denne Bygning.Q`Paa den Tid kom Thatnaj, Landshøvdingen paa denne Side Floden, og Sthar-Bosnaj og deres Selskab til dem og sagde til dem: Hvo har givet eder Befaling om at bygge dette Hus og at fuldføre denne Mur?4_aDa gjorde Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, sig rede og begyndte at bygge Guds Hus, som var i Jerusalem, og med dem de Guds Profeter, som styrkede dem.%^ EOg Profeterne, Profeten Haggaj og Sakarias, Iddo's Søn, profeterede for Jøderne, som vare i Juda og Jerusalem, i Israels Guds Navn, som var over dem.]'Da forhindredes Arbejdet paa Guds Hus, som var i Jerusalem, og det blev forhindret indtil Darius's, Kongen Persiens, andet Regeringsaar.N\Der nu Afskriften af Kong Ar takserkses's Brev blev læst for Rehum af Simsaj, Skriveren, og deres Selskab, da droge de hastelig til Jerusalem til Jøderne og forhindrede dem med Arm og Magt.[Saa værer paamindede, at I ikke begaa en Forseelse herudi hvorfor skal det fordærvelige faa Overhaand, Kongerne til SkadeZSaa giver nu Befaling om at forhindre disse Mænd, at den Stad ikke bliver bygget, førend der bliver givet Befaling af mig.$YAOg der har været mægtige Konger i Jerusalem, som have hersket over alt det, som er paa hin Side Floden, saa at dem blev given Skat Told og aarlig Rente.;Xoog der er af mig given Befaling, at man skulde lede. og man har fundet, at denne Stad har fra gammel Tid af sat sig op imod Konger, og at der er gjort Opstand og Frafald derudi.AW}Det Brev, som I sendte til os, er klarlig læst for mig,;VoKongen sendte Svar til Rehum, Kansleren, og Simsaj, Skriveren, og de øvrige af deres Selskab, som boede i Samaria, og til de øvrige paa denne Side Floden: Fred! og saa videre: UVi give Kongen til Kende, at hvis denne Stad bliver bygget og dens Mure fuldførte, da beholder du ingen Del paa denne Side Floden.yTkat man maa lede i dine Fædres Historiebog, at du kan finde i samme Historiebog og forfare, at den Stad er en genstridig Stad og skadelig for Konger og Lande, og at de have gjort Opstand derudi fra gammel Tid af; derfor er Staden ødelagt.!S;Nu, efterdi vi have vor Løn fra Kongens Palads, og det ikke sømmer sig, at vi se paa Kongens Skade, derfor have vi sendt hen og lade Kongen det vide,RR Saa være det nu Kongen vitterligt, at dersom den Stad bliver bygget, og Murene blive fuldførte, da skulle de ikke ville give dig Skat, Told og aarlig Rente, og du skal lide Tab i Kongernes Indtægt.=Qs Det skal være Kongen vitterligt, at Jøderne, som ere dragne op fra dig, ere komne til os til Jerusalem og bygge den oprørske og onde Stad og fuldføre Muren og udbedre Grunden.P Dette er Afskriften af Brevet, som de sendte til ham, til Kong Artakserkses: Dine Tjenere, de Mænd paa denne Side Floden, og saa videre:O3 og de øvrige Folk, som den store og navnkundige Osnappar forflyttede og satte i Samarias Stad, og de øvrige paa denne Side Floden, og saa videre..NU Dengang var det, Rehum, Kansleren, og Simsaj, Skriveren, og de øvrige af deres Selskab, de af Dina og Afarsathka, Tarpela, Afarsa, Erek, Babel, Susan, Dehava, ElamrM]Rehum, Kansleren og Simsaj, Skriveren, skreve et Brev imod Jerusalem til Kong Artakserkses, saa lydende:KLOg i Artakserkses's Dage skreve Bislam, Mithridates, Tabeel og de øvrige af hans Selskab til Artakserkses, Kongen i Persien, og Brevet var skrevet med syrisk Skrift og oversat paa Syrisk.KwOg i Ahasverus's Regering, i hans Regerings Begyndelse, skreve de en Klage imod Indbyggerne i Juda og Jerusalem.3J_Og de tingede Raadgivere imod dem for at gøre deres Raad til intet i alle Kyrus's, Kongen af Persiens, Dage, og indtil Darius's, Kongen af Persiens, Regering.jIMOg Folket i Landet gjorde, at Judas Folk lode Hænderne synke, og de forstyrrede dem i at bygge.}HsMen Serubabel og Jesua og de øvrige af Øversterne for Fædrenehusene for Israel sagde til dem: Det sømmer sig ikke, at I og vi bygge vor Guds Hus; men vi ville alene bygge for Herren, Israels Gud, som Kong Kyrus, Kongen af Persien, bød os.Gwda kom de frem til Serubabel og til Øversterne for Fædrenehusene og sagde til dem: Lader os bygge med eder; thi vi ville søge eders Gud, ligesom I, og vi have ofret til ham fra de Dage af, da Kongen af Assyrien, Asar-Haddon, førte os hid op.F Der Judas og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,5Ec saa at Folket kunde ikke skelne Røsten af Glædens Frydeskrig fra Røsten af Folkets Graad, fordi Folket raabte med et stort Skrig, saa at man hørte Røsten langt borte.D} Men mange af Præsterne og Leviterne og Øversterne for Fædrenehusene, de gamle, som havde set det første Hus, græd med høj Røst, da dette andet stod paa sin Grundvold for deres Øjne; men mange opløftede Røsten med Frydeskrig og med Glæde,dCA Og de sang, idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Hus var lagt.jBM Der Bygningsmændene lagde Grundvolden til Herrens Tempel, da lode de Præsterne staa iførte deres Præstedragt med Basuner og Leviterne, Asafs Børn, med Cymbler for at love Herren efter Davids, Israels Konges, Indretning.jAM Da stode Jesua, hans Sønner og hans Brødre, Kadmiel med hans Sønner og Judas Børn som een Mand for at have Tilsyn med dem, som arbejdede ved Guds Hus, I lige Maade Henadads Børn, deres Børn og deres Brødre, Leviterne.~@uMen i det andet Aar, efter at de vare komne til Guds Hus i Jerusalem, i den anden Maaned, da begyndte Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, og de andre af deres Brødre, Præsterne og Leviterne og alle, som vare komne af Fangenskabet til Jerusalem, og de beskikkede Leviterne, fra tyve, Aar gamle og derover, til at have Tilsyn med Arbejdet ved Herrens Hus.t?aOg de gave Penge til Stenhuggerne og Tømmermændene og Mad og Drikke og Olie til dem fra Sidon og Tyrus, at de skulde føre Cedertræer fra Libanon til Havet imod Jafo efter den Tilladelse, de havde faaet af Kyrus, Kongen af Persien.>Fra den første Dag i den syvende Maaned begyndte de at ofre Herren Brændofre, men Herrens Tempels Grundvold var ikke lagt.-=Sderefter ogsaa det bestandige Brændoffer og det for Nymaanederne og for alle Herrens helligede Højtider og for enhver, som bragte et frivilligt Offer for Herren.%<COg de holdt Løvsalernes Højtid, som det var foreskrevet, og ofrede Brændofre hver Dag efter det fastsatte Tal, som Skik var, hver Dags Ting paa sin Dag;>;uOg de oprejste Alteret paa dets Grundvold; thi der var Forfærdelse over dem for Folkene i Landene, og de ofrede derpaa Brændofre til Herren, Brændofre om Morgenen og om Aftenen.q:[Og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre, Præsterne, gjorde sig rede tillige med Serubabel, Sealthiels Søn, og hans Brødre og byggede Israels Guds Alter til at ofre Brændoffer derpaa, som skrevet er i Moses, den Guds Mands Lov:9 Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.8)FSaa boede Præsterne og Leviterne og nogle af Folket og Sangerne og Portnerne og de livegne i sine Stæder; og al Israel boede i sine Stæder."7=EDe gave efter deres Formue, som Sammenskud til Arbejdet i Guld en og tresindstyve Tusinde Drakmer og fem Tusinde Pund Sølv og hundrede Præstekjortler.(6IDOg nogle af Øversterne for Fædrenehusene, der de kom til Herrens Hus, som var i Jerusalem, gave frivilligt til Guds Hus for at rejse det paa dets Grundvold.h5ICDeres Kameler vare fire Hundrede og fem og tredive, Asener seks Tusinde, syv Hundrede og tyve.h4IBDeres Heste vare syv Hundrede og seks og tredive, deres Muler to Hundrede og fem og fyrretyve.35Aforuden deres Tjenere og deres Tjenestepiger: Disse vare syv Tusinde, tre Hundrede og syv og tredive, og de havde to Hundrede Sangere og Sangersker._27@Hele Forsamlingen var til Hobe: To og fyrretyve Tusinde, tre Hundrede og tresindstyve1?Og Hattirsatha sagde til dem, at de skulde ikke æde af de højhellige Ting, førend en Præst stod med Urim og med Thummim.0>Disse ledte efter deres Fortegnelse i Slægtregistrene, men bleve ikke fundne deri, og de bleve som urene afviste fra Præstedømmet. 0~~~?}}}a}||||g|B|{{{{TzzbyxxGwv|uuotvtrr)qppVonmll@kk?jUiihgfedd'cRbblak``4_{^^2]]\y[[!Z Y4XyWW;VVUTT~SS==\<;;:987655D43n321x00C//.--,++7*))U(( '&&;%%"$#"!! G_&o-p9Q>3}9X,Ms;M]VkQ 4 d81I9Qk Og den anden Dag samledes Øversterne for Fædrenehusene iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne hos Esra, den skriftlærde, og det for ret at faa Forstand paa Lovens Ord.!P; Og alt Folket gik at æde og drikke og at sende en Del ud og at gøre sig en stor Glæde, fordi de havde forstaaet de Ord, som man havde kundgjort dem.Ow Og Leviterne fik alt Folket til at tie ved at sige: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og værer ikke bekymrede!fNE Fremdeles sagde han til dem: Gaar, æder det fede og drikker det søde og sender den, som intet har beredt, en Del; thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor værer ikke bekymrede, thi Herrens Glæde den er eders Styrke.M Og Nehemia (det er Hattirsatha) og Esra, Præsten; den skriftlærde, og Leviterne, som underviste, Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, derfor sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.pLYOg de læste i Boben, i Guds Lov, klarlig og gave Folket Forstand derpaa, og dette forstod det læste.9KkOg Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthaj, Hodija, Maeseja, Klita, Asarja, Josabad, Hanan, Plaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket stod paa sit Sted.9JkOg Esra lovede Herren den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og de kastede sig ned og bøjede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden. I Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øjne; thi han stod højere end alt Folket; og der han oplod den, blev alt Folket staaende.(HIOg Esra, den skriftlærde, stod paa en Forhøjning af Træ, som de havde gjort til det samme, og hos ham stod Mathithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maeseja ved hans højre Haand; og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malkia og Hasum og Hasbaddana, Sakaria og Mesullam.LGOg han læste i den lige for Pladsen, som er foran Vandporten, fra lys Morgen indtil midt paa Dagen, for Mænd og Kvinder og dem, som kunde forstaa det, og alt Folkets Øren agtede paa Lovbogen.:FmOg Esra, Præsten, bragte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade for Mænd og Kvinder og for alle, som kunde forstaa at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.IE Da samledes det hele Folk som een Mand paa Pladsen, som er foran Vandporten, og de sagde til Esra den skriftlærde, at han skulde bringe Bogen med Mose Lov frem, som Herren havde budet Israel.GDIOg Præsterne og Leviterne og Portnerne og Sangerne og nogle af Folket og af de livegne og al Israel boede i deres Stæder; og den syvende Maaned kom, og Israels Børn vare i deres Stæder.CHOg det, som de øvrige af Folket gave, vare tyve Tusinde Drakmer i Guld og to Tusinde Pund Sølv og syv og tresindstyve Præstekjortler.B)GOg andre af Øversterne for Fædrenehusene gave i Sammenskud til Arbejdet tyve Tusinde Drakmer i Guld og to Tusinde og to Hundrede Pund Sølv.CAFOg en Del af Øversterne for Fædrenehusene gave til Gerningen: Hattirsatha gav til Skatten tusinde Drakmer i Guld, halvtredsindstyve Bækkener, fem Hundrede og tredive Præstekjortler._@7EKameler fire Hundrede og fem og tredive, Asener seks Tusinde og syv Hundrede og tyve.i?KDDeres Heste vare syv Hundrede og seks og tredive, deres Muler to; Hundrede og fem og fyrretyve,2>]Cforuden deres Tjenere og deres Tjenestepiger; disse vare syv Tusinde, tre Hundrede og syv og tredive, og de havde to Hundrede og fem og fyrretyve Sangere og Sangersker.a=;BDen hele Forsamling var tilsammen to og fyrretyve Tusinde, tre Hundrede og tresindstyve< AOg Hattirsatha sagde til dem, at de ikke skulde æde de af de højhellige Ting, førend der stod en Præst med Urim ogThummim.,;Q@Disse ledte efter deres Fortegnelse iblandt dem, som vare opførte i Slægtregisteret, men den blev ikke funden; og de bleve som urene afviste fra Præstedømmet.+:O?og af Præsterne: Habajas Børn, Hakkoz's Børn, Barsillajs Børn, hans, som tog en Hustru af Barsillajs Gileaditens Døtre og blev kaldet efter deres Navn.U9#>Delajas Børn, Tobias. Børn, Nekodas Børn, seks Hundrede og to fyrretyve;+8O=Og disse vare de, som droge op af Thel-Mela, Thel-Harsa, Kerub, Addon og Immer, men ikke kunde opgive deres Fædres Hus eller deres Slægt, om de vare af Israel:a7; wAsgads Børn, to Tusinde, tre Hundrede og to og tyve;5 eBebajs Børn, seks Hundrede og otte og tyve;; qBinnujs Børn, seks Hundrede og otte og fyrretyve;6 gSakkajs Børn, syv Hundrede. og tresindstyve;9m Sattus Børn, otte Hundrede og fem og fyrretyve;I  Elams Børn, tusinde, to Hundrede og fire og halvtredsindstyve;]3 Pahath-Moabs Børn, af Jesuas og Joabs Børn, to Tusinde og otte Hundrede og atten;>w Aras Børn, seks Hundrede og to og halvtredsindstyve;B Sefatjas Børn, tre Hundrede og to og halvfjerdsindstyve;PPareos's Børn, to Tusinde, hundrede og to og halvfjerdsindstyve;.Ude, som kom med Serubabel, Jesua, Nehemia, Asaria, Raamia, Nakamani, Mordekaj, Bilsam, Misperet, Bigvaj, Nehum, Baena; dette er Tallet paa Mændene af Israels Folk:KDisse ere de Folk af Landskabet, de, som droge op af Fangenskabet, hvilke Nebukadnezar, Kongen af Babel, havde bortført, og som vare komne tilbage til Jerusalem og til Juda, hver til sin Stad,r]Og min Gud indgav mig i mit Hjerte, at jeg samlede de ypperste og Forstanderne og Folket for at indføre dem i Slægtregisteret; og jeg fandt en Slægtregisters Bog over dem, som i Førstningen vare dragne op, og fandt skrevet deri:mSThi Staden var vid og bred og stor, men der var lidet Folk midt i den, og Husene vare ikke byggede.~'og jeg sagde til dem: Jerusalems Porte skulle ikke oplades, førend Solen skinner hed; og medens de endnu staa der, skulle de tillukke Dørene og holde dem lukkede; og man skal beskikke vagter af Jerusalems Indbyggere, hver paa sin Vagt og hver tværs over for sit Hus.}+Og jeg beskikkede Hanani, min Broder, og Hanania, Slotshøvdingen, over Jerusalem; thi han var en trofast Mand i og frygtede Gud fremfor mange;y| mOg det skete, der Muren var bygget, og jeg indsatte Dørene, da bleve beskikkede Portnere og Sangere og Leviter. {De talte ogsaa om hans mange gode Egenskaber for mig og bragte mine Ord til ham; saa sendte Tobia Breve for at gøre mig frygtsom.:zmThi der var mange i Juda, som vare med Ed forbundne med ham; thi han var besvogret med Sekania, Aras Søn, og hans Søn, Johanan, havde taget Mesullams, Berekias Søns, Datter.yyOgsaa i de samme Dage skreve de ypperste af Juda deres mange Breve, som gik til Tobia, og Breve fra Tobia kom til dem.Vx%Og det skete, der alle vore Fjender havde hørt det, da frygtede alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, og Modet syntes saare at falde paa dem; thi de kendte, at denne Gerning var gjort af vor Gud.kwOOg Muren blev færdig paa den fem og tyvende Dag i Elul Maaned, udi to og halvtredsindstyve Dage.v7Min Gud! kom Tobia og Sanballat i Hu efter disse hans Gerninger, ja ogsaa den Profetinde Noadja og de øvrige Profeter, som vilde gøre mig frygtsom.'uG Derfor var han lejet, at jeg skulde have frygtet og gjort saa og syndet, at det kunde have været dem til et ondt Rygte om mig, for at de kunde forhaane mig.t Thi jeg mærkede godt, at Gud ikke havde sendt ham; men han talte den Spaadom om mig, fordi Tobia og Sanballat havde lejet ham dertil.s Men jeg sagde: Skulde en Mand som jeg flygte? og hvilken Mand, der var som jeg, skulde gaa ind i Templet og leve jeg vil ikke gaa derind.r/ Der jeg kom i Huset hos Semaja, en Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, medens han holdt sig indelukket, da sagde han: Lader os samles i Guds Hus, midt i Templet, og lukke Templets Døre; thi de ville komme for at slaa dig ihjel, ja de ville komme i Nat for at slaa dig ihjel.*qM Thi de vilde alle sammen gøre os frygtagtige og sagde: Deres Hænder skulle drage sig tilbage fra Arbejdet, at det ikke fuldføres; men nu, styrk mine Hænder!pMen jeg sendte til ham at lade sige: Der er ikke sket noget af disse Ting, som du siger, men du har optænkt dem af dit eget Hjerte.Soog at du ogsaa har bestilt Profeter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen efter dette Rygte; derfor kom nu og lader os raadslaa sammen!LnDeri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu har sagt det, at du og Jøderne tænke paa at falde fra, og at du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge efter dette Rygte,lmQDa sendte Sanballat paa samme Maade femte Gang sin Tjener til mig med et aabent Brev i hans Haand.hlIOg de sendte fire Gange Bud til mig paa denne Maade, og jeg gav dem Svar igen paa denne Maade.FkOg jeg sendte Bud til dem og lod sige: Jeg har et stort Arbejde at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Arbejdet holde op? som om jeg skulde lade af fra det og drage ned til eder!"j=da sendte Sanballat og Gesem til mig at lade sige: Gak med og lader os samles med hverandre i Landsbyerne i Dalen Ono; men de tænkte at gøre mig ondt.pi [Og det skete, der det hørtes af Sanballat og Tobia og Gesem, Araberen, og vore øvrige Fjender, at jeg havde. bygget Muren, og at der var intet Brud blevet tilbage paa den, enddog jeg ikke til den Tid havde indsat Døre i Portene,Yh+Min Gud! kom i Hu, mig til det gode, alt det, som jeg har gjort for dette Folk!'gGOg det, som blev lavet til een Dag, var een Okse, seks udvalgte Faar samt Fugle, som blev lavede til mig, og een Gang i Løbet af ti Dage var der Vin af al Slags i Overflødighed; desuagtet krævede jeg ikke det Landshøvdingen tilkommende Brød, thi Arbejdet laa svart paa dette Folk.'fGTilmed vare af Jøderne og Forstanderne hundrede og halvtredsindstyve Mænd, og de, som kom til os fra Hedningerne, der vare trindt omkring os, ved mit Bord.eTilmed lagde jeg Haand paa Arbejdet med denne Mur, og vi købte ingen Agre; og alle mine Tjenere maatte forsamle sig der til Arbejdet.sd_Og de forrige Landshøvdinger, som havde været før mig, havde besværet Folket og taget Brød og Vin af dem og derefter fyrretyve Sekel Sølv, ogsaa deres Tjenere herskede over Folket; men jeg gjorde ikke saa for Guds Frygts Skyld.cOgsaa fra den Dag, da Kongen befalede mig at være deres Landshøvding i Judas Land, som var fra det tyvende Aar og indtil Kong Artakserkses's to og tredivte Aar, det er tolv Aar, aad jeg og mine Brødre ikke det Landshøvdingen tilkommende Brød.b# Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Hus og fra sit Arbejde, naar han ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! Og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.La Da sagde de: Vi ville give det tilbage og intet kr æve af dem, saaledes ville vi gøre, ligesom du har sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gøre efter dette Ord.A`{ Kære, tilbagegiver dem paa denne Dag deres Agre, deres Vingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse, og den hundrede Part af Pengene og Kornet, Mosten og Olien, som I have betroet. dem.v_e Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, vi have betroet dem Penge og Korn; lader os dog eftergive denne Gæld! ^9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelses Skyld?k]OOg jeg sagde til dem: Vi have løskøbt vore Brødre, Jøderne, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville derimod sælge eders Brødre, og skulle de sælge sig til os? Da tav de og fandt intet at svare.E\Og jeg overvejede Sagen i mit Hjerte, og jeg trættede med de ypperste og Forstanderne og sagde til dem: I trykke den ene den anden med Gæld! og jeg stillede en stor Forsamling imod dem.Q[Og min Vrede optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.#Z?Nu er dog vort Legeme saa godt som vore Brødres Legeme og vore Børn som deres Børn; men se, i maa give vore Sønner og vore Døtre hen som Trælle, ja, der er nogle af vore Døtre alt givne hen og ere ikke i vore Hænders Magt, medens vore Agre og vore vingaarde tilhøre andre.sY_Og der var dem, som sagde: Vi have laant Penge paa vore Agre og vore Vingaarde for at betale Kongen Skat.X Der var og dem, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Vingaarde og vore Huse; lader os da faa Korn i denne Hungersnød!WThi der var nogle, som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døtre ere mange; saa lader os da faa Korn, at vi maa æde og leve.bV ?Og der rejste sig et stort Skig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne..UUMen hverken jeg eller mine Brødre eller mine Tjenere eller de Mænd paa Vagten, som vare bag mig, førte os af vore Klæder; hver havde sit Vaaben hos sig og Vand.,TQOgsaa sagde jeg paa samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maa have dem om Natten til Vagt og om Dagen til Gerningen.SSaa udførte vi Arbejdet, medens Halvdelen af dem holdt paa Spydene, fra Morgenrøden gik op, indtil Stjernerne kom frem.iRKPaa hvilket Sted I høre Trompetens Lyd, samler eder derhen til os; vor Gud skal stride for os.4QaOg jeg sagde til de ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Arbejdet er stort og vidtløftigt; men vi ere adspredte paa Murene, den ene langt fra den anden. P Og de, som byggede, havde hver sit Sværd bundet ved sine Lænder og byggede saa; og den, som blæste i Trompeten, var hos mig.O'De, som byggede paa Muren, og Lastdragerne og de, som læssede paa, udførte med deres ene Haand Arbejdet, og med den anden holdt de Vaabnet.bN=Og det skete fra den samme Dag af, at Halvdelen af mine unge Karle udførte Arbejdet, og den anden halve Del af dem holdt baade Spydene, Skjoldene og Buerne og Panserne, og Øversterne stode bag det ganske Judas Hus.5McOg det skete, der vore Fjender hørte, at det var os tilkendegivet, og at Gud havde gjort deres Raad til intet, da vendte vi os alle til; Muren igen, hver til sin Gerning.LOg jeg saa til og rejste mig og sagde til de ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Frygter ikke for deres Ansigt, tænker paa den store og forfærdelige Herre og strider for eders Brødre, eders Sønner og eders Døtre, eders Hustruer og eders Huse!'KG da stillede jeg Folket neden for Stedet, bag om Muren, paa de frie Pladser; og jeg stillede Folket efter Slægter med deres Sværd, deres Spyd og deres Buer.J Og det skete, der Jøderne, som boede hos dem, kom og sagde vel ti Gange til os: I, som ere komne fra alle Steder, vender tilbage til os!,IQ Og vore Modstandere sagde: De skulle ikke vide og ikke se det, førend vi komme midt iblandt dem og slaa dem ihjel; og vi ville gøre, at Gerningen skal holde op.qH[ Da sagde Juda: Lastdragernes Kraft er skrøbelig, og Gruset er meget, og vi kunne ikke bygge paa Muren.XG) Men vi bade til vor Gud; og vi stillede Vagt imod dem Dag og Nat over for dem.{FoOg de gjorde alle et Forbund med hverandre om at komme at stride imod Jerusalem og at gøre en Forstyrrelse deri._E7Og det skete, der Sanballat og Tobia og Araberne og Ammoniterne og Asdoditerne hørte, at Udbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og at Revnerne begyndte at lukkes til, da optændtes deres Vrede saare. DMen vi byggede Muren, saa at den ganske Mur blev sammenføjet indtil dens halve Højde; thi Folket havde Hjerte til at gøre det.Cog skjul ikke deres Misgerning, og lad deres Synd ikke udslettes fra dit Ansigt; thi de have opirret dig lige over for dem, som byggede.B!Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og lad deres Forsmædelse vende tilbage paa deres Hoved, og giv dem; hen til Bytte i Fangenskabs Land;A}Og Ammoniten Tobia var hos ham, og han sagde: Om de end bygge, vil dog en Ræv, om den sprang op, nedrive deres Stenmur. @Og han sagde i Paahør af sine Brødre og af Hæren i Samaria, han sagde: Hvad gøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de ofre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de lade Stenene leve op af Grusdyngerne, da de ere forbrændte?? %Og det skete, der Sanballat hørte, at vi byggede Muren, da optændtes hans Vrede, og han blev meget fortørnet, og han bespottede Jøderne.j>M Og imellem Opgangen ved Hjørnet og Faareporten istandsatte Guldsmedene og Kræmmerne et Stykke.0=YEfter ham istandsatte Malkia, Guldsmedens Søn, et Stykke indtil de livegnes og Kræmmernes Hus, tværs over for Befalingsmandsporten og indtil Opgangen ved Hjørnet.?<wEfter ham istandsatte Hanania Selemias Søn, og Hanun, Zalafs sjette Søn, en anden Strækning; efter dem istandsatte Mesullam, Berekias Søn, et Stykke, tværs over for sit Kammer..;UEfter dem istandsatte Zadok, Immers Søn, et Stykke, tværs over for sit Hus; efter ham istandsatte Semaja, Sekanjas Søn, som tog Vare paa Østerporten, et Stykke.Y:+Fra Hesteporten istandsatte Præsterne et Stykke, hver tværs over for sit Hus.9Efter ham istandsatte de af Thekoa en anden Strækning tværs over for det store fremspringende Taarn og indtil Ofels Mur.{8o- og de livegne boede i Ofel indtil tværs over for Vandporten imod Østen og til det Taarn, som springer frem. -@7yPalal, Ussajs Søn, byggede tværs over for Krogen og Taarnet, som springer frem fra Kongens høje Hus, og som er ved Vagtens Forgaard; efter ham byggede. Pedaja, Pareos's Søn.}6sEfter ham istandsatte Bennuj, Henadads Søn, en anden Strækning, fra Asarias Hus indtil Krogen og indtil Hjørnet.-5SEfter dem istandsatte Benjamin og Hasub et Stykke tværs over for deres Hus; efter ham istandsatte Asaria, en Søn af Maeseja, Ananias Søn, et Stykke ved sit Hus.O4Og efter ham istandsatte Præsterne, Mændene fra Sletten, et Stykke.!3;Efter ham istandsatte Meremoth, en Søn af Uria, Hakkoz's Søn, en anden Strækning, fra Eliasibs Hus's Dør og indtil Enden af Eliasibs Hus.2Efter ham istandsatte Baruk, Sabbajs Søn, med Iver en anden Strækning, fra Hjørnet indtil Ypperstepræsten Eliasibs Hus's Dør.'1GOg ved Siden af ham istandsatte Eser, Jesuas Søn, den Øverste i Mizpa, en anden Strækning tværs over for, hvor man gaar op til Rustkammeret ved Hjørnet.0Efter ham istandsatte af deres Brødre Bavaj, Henadads Søn, et dem Stykke; han var Øverste for den anden halve Del af Kejlas Kreds.7/gEfter ham istandsatte af Leviterne, Rehum, Banis Søn, et Stykke; ved Siden af ham istandsatte Hasabia, Øversten for den halve Del af Kejlas Kreds, et Stykke for sin Kreds.R.Efter ham istandsatte Nehemia, Asbuks Søn, Øversten for den halve Del af Bethzurs Kreds, et Stykke, indtil tværs over for Davids Grave og indtil den Dam, som var anlagt, og indtil de vældiges Hus.-Men Kildeporten istandsatte Sallum, Kol-Koses Søn, Øversten for Mizpas Kreds; han byggede den og tækkede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger; tilmed Muren ved Sela Dam hen imod Kongens Have og indtil Trapperne, som gaa ned fra Davids Stad.,3Men Malkia, Rekabs Søn, Øversten for Beth-Kerms Kreds, istandsatte Møgporten; han byggede den og indsatte dens Døre med dens Laase og Stænger.3+_ Dalporten istandsatte Hanun og Indbyggerne af Sanoa; de byggede den og indsatte dens Døre, med dens Laase og dens Stænger, og tusinde Alen paa Muren indtil Møgporten.* Og ved Siden af ham istandsatte Sallum, Lohes's Søn, Øversten for den halve Del af Jerusalems Kreds, han og hans Døtre et Stykke.o)W Malkia, Harims Søn, og Hasub, Pahath-Moabs Søn, istandsatte en anden Strækning, tilmed Ovntaarnet.,(Q Og ved Siden af dem istandsatte Jedaja, Harumafs Søn, et Stykke, og det tværs over for sit Hus; og ved hans Side istandsatte Hattus, Hasabenjas Søn, et Stykke.u'c Og ved Siden at den istandsatte Refaja, Hurs Søn, Øversten over Halvdelen af Jerusalems Kreds, et Stykke.M&Ved hans Side istandsatte Ussiel, Harhajas, Søn, en af Guldsmedene, et Stykke; og ved hans Side istandsatte Hanania, en Salvehandler, et Stykke; og de gjorde Jerusalem fast indtil den brede Mur.5%cOg Gibeoniten Melathia og Meronothiten Jadon, Mændene af Gibeon og Mizpa istandsatte et Stykke ved Siden af dem, indtil Boligen for Landshøvdingen paa denne Side Floden. $9Og den gamle Port istandsatte Jojada, Paseas Søn, og Mesullam, Besodias Søn; de tømrede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger.#Og ved Siden af dem istandsatte de af Thekoa et Stykke; men de store iblandt dem bøjede ikke deres Hals til Arbejde for deres Herre.}"sOg Meremoth, en Søn af Uria, Hakkoz's Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem; og Mesullam, en Søn af Berekia, Mesesabeels Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem; og Zadok, Baenas Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem.w!gMen Senaas Børn byggede Fiskeporten; de tømrede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger.i KOg Jerikos Mænd byggede ved Siden af ham; og Sakur, Imris Søn, byggede ved Siden af dem igen.Q Og Eliasib, Ypperstepræsten, og hans Brødre, Præsterne, gjorde sig rede og byggede Faareporten; de helligede den og indsatte dens Døre, de helligede den indtil Meas, Taarn, indtil Hananeels Taarn.QDa svarede jeg dem og sagde til dem: Gud i Himmelen, han skal lade det lykkes for os, og vi hans Tjenere, vi ville gøre os rede og bygge; men I have ikke Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem.gGMen der Sanballat, Horoniten, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, Araberen, hørte det, bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gøre? ville I være genstridige imod Kongen?T!Og jeg fortalte dem om min Guds Haand, som var god over mig, tilmed om Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gøre os rede og bygge, og de styrkede deres Hænder til det gode Værk.T!Da sagde jeg til dem: I se den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte af Ild: Kommer og lader os opbygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være til Spot.ucOg Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaet hen, eller hvad jeg gjorde, og for Jøderne og Præsterne og de ypperste og Forstanderne og de øvrige, som skulde have med Gerningen at gøre, havde jeg ikke hidindtil tilkendegivet det.{Og jeg drog om Natten op i Dalen, og jeg undersøgte Muren, og jeg vendte om og kom ind ad Dalporten og vendte tilbage.ykOg jeg drog over til Kildeporten og til Kongens Dam, og der var ikke Rum for Dyret til at komme frem under mig.@y Og jeg drog ud ad Dalporten om Natten og hen imod Dragekilden og hen til Møgporten, og jeg undersøgte Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte; som vare fortærede af Ild.fE da gjorde jeg mig rede om Natten, jeg og faa Mænd med mig, og jeg gav ikke til Kende for noget Menneske, hvad min Gud indgav mit Hjerte at gøre for Jerusalem, og der var intet Dyr med mig uden det Dyr, som jeg red paa.F Og der jeg kom til Jerusalem og havde været der i tre Dage,4a Men der Sanballat Horoniten, og Tobia, den ammonitiske Tjener, hørte det, da gjorde det dem saare ondt, at der var kommet et Menneske til at søge Israels Børns Bedste. Da kom jeg til Landshøvdingerne paa hin Side Floden og gav dem Kongens Breve, og Kongen sendte Stridshøvedsmænd og Ryttere med mig. 9og Brev til Asaf, som har Opsyn over Kongens Lysthave, at han maa give mig Træ til at sammentømre Porten paa Borgen, som hører til Huset, og ligeledes til Stadsmurene og til det Hus, som jeg skal drage ind udi; og Kongen gav mig det, efterdi min Guds gode Haand var over mig.<qOg jeg sagde til Kongen: Dersom det synes Kongen godt, da lad dem give mig Breve til Landshøvdingerne paa hin Side Floden, at de lade mig komme frem, indtil jeg kommer til Juda,PDa sagde Kongen og Dronningen, som sad hos ham, til mig: Hvor længe skal din Rejse vare, og naar vil du komme igen Og det syntes Kongen godt, og han sendte mig hen, og jeg satte ham en bestemt Tid.FDa sagde jeg til Kongen: Dersom det synes Kongen godt, og dersom din Tjener synes god for dit Ansigt, da sende du mig til Juda, til mine Fædres Begravelsers Stad, at jeg maa bygge den op.\1Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen.N Og jeg sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke være sørgmodig, da den Stad, i hvilken mine Fædres Begravelsers Hus er, ligger øde, og dens Porte ere fortærede af Ild? 5Da sagde Kongen til mig: Hvorfor er du sørgmodig? og du er ikke syg, det er ikke dette, men dit Hjerte er sørgmodigt; da frygtede jeg saare meget.E  Og det skete i Nisan Maaned i Kong Artakserkses's tyvende, Aar, da stod der Vin for hans Ansigt, og jeg tog Vinen og gav Kongen, og jeg havde ikke vist mig sørgmodig for hans Ansigt.   Ak, Herre! Kære, lad dit øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, deres, som have Velbehag i at frygte dit Navn, og lad det dog lykkes for din Tjener i Dag, og giv ham Barmhjertighed for denne Mands Ansigt. Men jeg var da Kongens Mundskænk.o  Y De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du har forløst ved din store Kraft og ved din stærke Haand.u e men naar I vende om til mig og holde mine Bud og gøre efter dem, om da end nogen af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, saa vil jeg dog samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg har udvalgt, til at lade mit Navn bo der.   Kære, kom det Ord i Hu, som du bød Mose, din Tjener, sigende: Naar I forsynde eder, da skal jeg adsprede eder iblandt Folkene;} uVi have handlet saare slet imod dig og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Love, som du har budet Mose, din Tjener.' IKære, lad dit Øre mærke derpaa, og dine Øjne være aabnede til at høre paa din Tjeners Bøn, som jeg beder for dit Ansigt i Dag, Dag og Nat for Israels Børn, dine Tjenere; og jeg bekender Israels Børns Synder, som vi have syndet imod dig, baade jeg og min Faders Hus have syndet. 3Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundlleden med dem, som ham elske og holde hans Bud! %Og det skete, der jeg hørte disse Ord, satte jeg mig hen og græd og sørgede nogle Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.I  Og de sagde mig: De overblevne, som ere overblevne af Fangenskabet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Mur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.1 ]da kom Hanani, en af mine Brødre, han og nogle Mænd fra Juda; og jeg spurgte dem om Jøderne, som vare undkomne, som vare overblevne af Fangenskabet, og om Jerusalem.~ yNehemias, Hakalias Søns, Handeler. Og det skete udi Kislev Maaned, i det tyvende Aar, da jeg var i Susan paa Slottet,nU ,Alle disse havde taget fremmede Hustruer; og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.S~ +af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.}9 *Sallum, Amarja, Josef;%|E )Asareel og Selemia, Semarja,!{= (Maknadbaj, Sasaj, Sarak,'zI 'og Selemia og Nathan og Adaja,"y? &og Bani og Binnuj, Semei,&xG %Matthania, Mathnaj og Jaesan,!w= $Vanja Meremoth, Eliasib,v7 #Benaja, Bedja, Keluj,.uW "af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,Xt) !af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;#sA Benjamin, Malluk, Semarja;Er og af Harims Børn; Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,mqS og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja; Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;Rp og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;=ou og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;Yn+ og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;Vm% og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;tla og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mij amin og Eleasar og Malkia og Benaja; m~Y}|{{bzz+yxww;v=uttPss6rqqcp onnmll%k1j2i^h]g?fe\dcc bQax``$_z_^^^^^d^@^]]l]K]']\\\s\S\2\[[[[[`[=[ZZXXwWzWVUTnSRxQPP)ONNMXLL KKpK8JIHHrGGFF6EEFDDCCB]B*AAA@@@s@Q@-@??5?>>>>>==R<<Rw og Jojada avlede Jonathan, og Jonathan avlede Jaddua.WQ' Og Jesua avlede Jojakim, og Jojakim avlede Eliasib, og Eliasib avlede Jojada,IP Og Bakbukja og Unni, deres Brødre, holdt Vagt tillige med dem.xOi Men Leviterne vare: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Serebja, Juda, Matthanja; han og hans Brødre forestode Lovsangen.qN[ Sallu, Amok, Hilkia, Jedaja; disse vare Øverster for Præsterne og deres Brødre i Jesuas Jesuas Dage.M/ Semaja og Jodaja, L; Mijamin, Maadja, Bilga,K5 Iddo, Ginthoj, Abia,"J? Sekanja, Rehum, Meremoth, I; Amaria, Malluk, Hattus,|H s Og disse ere Præsterne og Leviterne, som droge op med Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua: Seraja, Jeremia, Esra,KG $Og af Leviterne kom Afdelinger af Juda til at høre til Benjamin.(FK #Lod og Ono i Tømmermandsdalen.!E= "Hadid, Zeboim, Neballat,D9 !Hazor, Rama, Gitthajm,C9 Anathoth, Nob, Ananja,]B3 Men Benjamins Børn boede fra Geba af i Mikmas og Aija og Bethel og dens Landsbyer, A Sanoa Adullam og deres Landsbyer, Lakis og dens Marker, Aseka og dens Landsbyer; og de lejrede sig fra Beersaba indtil Hinnoms Dal./@Y og i En-Rimmon og i Zora og i Jarmuth,2?_ og i Ziklag og i Mekona og dens Landsbyer:>o og i Hasar-Sual og i Beersaba og i dens Landsbyer0=[ og i Jesua og i Molada og i Beth-Peleth4<a Men hvad Landsbyerne paa deres Marker angaar, da boede nogle af Judas Børn i Kirjath-Arba og dens Landsbyer og i Dibon og dens Landsbyer og i Jekabzeel og dens Landsbyerz;m Og Pethaja, Messesabeels Søn, af Seras, Judas Søns, Børn, gik Kongen til Haande i ethvert Folkets Anliggende.: Thi der var en Befaling fra Kongen angaaende dem, og noget bestemt var fastsat til Sangerne, hver Dag, hvad de skulde have.[9/ Men Leviternes Befalingsmand i Jerusalem var Ussi, en Søn af Bani, der var en Søn af Hasabia, der var en Søn af Matthanja, en Søn af Mika; han var af Asafs Børn, som vare Sangere ved Tjenesten i Guds Hus.I8 de livegne boede i Ofel; og Ziha og Gispa vare over de livegne.e7C Men det øvrige Israel, Præsterne og Leviterne, vare i alle Judas Stæder, hver i sin Arv.6 Og Portnerne: Akub, Talmon og deres Brødre, de, at som toge Vare paa Portene, vare hundrede og to og halvfjerdsinds tyve.U5# Alle Leviterne i den hellige Stad vare to Hundrede og fire og firsindstyve.u4c og Matthanja, en Søn af Mika, som var en Søn af Sabdi, en San af Asaf, en Øverste, der begyndte Lovsangen ved Bønnen, og Bakbukja, den anden af hans Brødre og Abda, en Søn af Sammua, der var en Søn af Galal, en Søn af Jeduthun.h3I og Sabthaj og Josabad, som vare over Guds Hus's udvortes Gerning af Leviternes Øverster,}2s Og af Leviterne: Semaja, en Søn af Hasub, som var en Søn af Asrikam, om var en Søn af Hasabia, en Søn af Bunni;1y og deres Brødre, vældige til Strid: Hundrede og otte og tyve; og Sabdiel, Gedolims Søn, var Befalingsmand over dem.F0 og hans Brødre, Øversterne for Fædrenehusene: To Hundrede og to og fyrretyve, og Amassaj, en Søn af Asareel, som var en Søn af Aksaj, som var en Søn af Mesillemoth, en Søn af Immer,[// og deres Brødre, som gjorde Gerningen i Huset; otte Hundrede og to og tyve; og Adaja, en Søn af Jeroham, som var en Søn af Pelalja, en Søn af Amzi, en Søn af Sakaria, en Søn af Pashur, en Søn af Malkia,.# Seraja, en Søn af Hilkia, som var en Søn af Mesullam, en Søn af Zadok, en Søn af Merajoth, en Søn af Ahitub, Forstander over Guds Hus;5-e Af Præsterne: Jedaja, Jojaribs Søn, Jakin,i,K Og Joel, Sikris Søn, var deres Befalingsmand; og Juda, Senuas Søn, var den anden over Staden.A+} og efter ham, Gabaj-Sallaj, ni Hundrede og otte og tyve.=*s Og disse vare Benjamins Børn: Sallu, en Søn af Mesullam, der var en Søn af Joed, en Søn af Pedaja, en Søn af Kolaja, en Søn af Maeseja, en Søn af Ithiel, en Søn af Jesaja;t)a Alle Perez's Børn, som boede i Jerusalem, vare fire Hundrede og otte og tresindstyve, duelige Mænd?*(M og Maeseja, en Søn af Baruk, som var en Søn af Kol-Kose, en Søn af Hasaja, en Søn af Adaja, en Søn af Jojarib, en Søn af Sakaria, en Søn af en Seloniter.m'S Og i Jerusalem boede nogle af Judas Børn og af Benjamins Børn; af Judas Børn: Athaja, en Søn af Ussia, som var en Søn af Sakaria, der var en Søn af Amaria, en Søn af Sefatja, en Søn af Mahalaleel, af Perez's Børn,V&% Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; og i Judas Stæder boede hver i sin Ejendom, i deres Stæder; nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de livegne og Salomos Tjeneres Børn.U%# Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at bo i Jerusalem.*$ O Og Folkets Øverster boede i Jerusalem, og det øvrige Folk kastede Lod for at faa een af ti til at bo i Jerusalem i den hellige Stad; og de ni Dele i Stæderne.c#? 'Thi Israels Børn og Levis Børn skulde bringe Gaven af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, fordi der ere Helligdommens Kar, og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne, at vi ikke skulde forlade vor Guds Hus.6"e &og Præsten, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende; og Leviterne skulde bringe Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Kamrene i Forraadshuset.!' %og det første af vor Dejg og vore Offergaver og alle Haande Træers Frugt, Most og Olie, skulde vi bringe til Præsterne, til Kamrene i vor Guds Hus, og Tienden af vor Mark til Leviterne, og Leviterne skulde selv tage Tiende i alle vore Stæder, hvor der var Agerbrug;W ' $og de førstefødte af vore Sønner og af vore Dyr, som skrevet er i Loven; og de førstefødte af vort store Kvæg og smaa Kvæg skulde vi bringe til vor Guds Hus til Præsterne, som tjene i vor Guds Hus;! #Og vi fastsatte at fremføre vor Marks Førstegrøde og den første Grøde af al Frugt af alle Haande Træer; aarligaars, til Herrens Hus,yk "Og; vi kastede Lod om Gaven af Ved, i Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde bringe det til vor Guds Hus, efter vore Fædrenehuse, paa bestemte Tider, aarligaars, til at brænde paa Herren vor Guds Alter, som det er skrevet i Loven.|q !til Skuebrød og det bestandige Madoffer og til det bestandige Brændoffer, dem paa Sabbaterne, Nymaanederne, til Højtidsofre og til de hellige Gaver og til Syndofrene til at gøre Forligelse for Israel og til al vor Guds Hus's Gerning.ta Og vi fastsatte det Bud for os, at give aarlig en tredje Del af en Sekel til vor Guds Hus's Tjeneste,yk og naar Folkene i Landet førte Vare og alle Haande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi da ikke vilde tage det af dem paa Sabbaten og paa Helligdage, og at vi vilde lade Marken hvile i det syvende Aar og give Henstand med alle Krav.oW Og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døtre, ej heller tage deres Døtre til vore Sørmer;' de holdt sig fast til deres Brødre, til de ansete iblandt dem, og gik under Forbandelse og Ed ind paa, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given ved Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gøre alle Herrens, vor Herres, Bud og hans Befalinger og hans Skikke;s_ Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de livegne og hver, som havde skilt sig fra Folkene i Landene for at følge Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døtre, hver som havde Forstand og Indsigt,7 Malluk, Harim, Baena.7 og Ahia, Hanan, Anan, ; Rehum, Hasabna, Maeseja9 Halohes, Pilha, Sobek,9 Hosea, Hanania, Hasub,7 Platja, Hanan, Anaja,#A Mesesabeel, Zadok, Jaddua,!= Magpias, Mesullam, Hesir ; Harif, Anathoth, Nebaj,7 Hodija, Hasum, Bezaj, 5 Ater, Hiskia, Assur, 9 Adonia, Bigevaj, Adin, 5 Bunni, Asgad, Bebaj,N  De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath- Moab, Elam, Sathu, Bani, 7 Hodija, Bani, Beninu.!= Sakur, Serebja, Sebanja,7 Mika, Rekob, Hasabja,@{ og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Klita, Plaja, Hanan,T! Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnuj af Henadads Børn, Kadmiel,7i Maasia, Bilgaj, Semaja; disse vare Præsterne.!= Mesullam, Abia, Mijamin, ; Daniel, Ginthon, Baruk, ; Harim, Meremoth, Obadja ; Hattus, Sebanja Malluk, ; Pashur, Amaria, Malkia,!~= Seraja, Asaria, Jeremia,c} A Og paa den forseglede Skrift underskreve: Nehemia, Hattirsatha, Hakalias Søn, og Zedekia,&|E &Og efter alt dette sluttede vi en fast Pagt og affattede den skriftligt, og paa den forseglede Skrift underskreve vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.H{ %Og sin Afgrøde bringer det rigeligt for de Konger, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Dyr efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.z $Vi ere Tjenere i Dag, ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten af og det gode af, se, derudi ere vi Tjenere.Uy# #Thi de tjente dig ikke, medens de vare et Rige, og under din store Velsignelse, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de om vendte sig ikke fra deres onde Gerninger.4xa "Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort efter din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.wwg !Og du er retfærdig i alt, det, som er kommet over os; thi du handlede trolig, men vi, vi handlede ugudeligt.Ev Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møje være agtet ringe for dit Ansigt, den, som har ramt os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Profeter og vore Fædre og dit ganske Folk fra Kongerne af Assyriens Dage og indtil denne Dag! u Men efter din megen Barmhjertighed gjorde du ikke aldeles Ende paa dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.7tg Og du lod det gaa hen med dem i mange Aar og lod vidne for dem ved din Aand ved dine Profeter, men de vendte ikke Øren dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.$sA Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov; men de handlede hovmodigt og hørte ikke dine Bud, men syndede imod dine Befalinger, hvilke et Menneske skal gøre, at han maa leve ved dem; og de vendte modvilligt Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke.r- Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gøre ondt for dit Ansigt; saa overlod du dem i deres Fjenders Haand, at disse regerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig,, da hørte du fra Himmelen og reddede dem efter din Barmhjertighed mange Gange.}qs Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og disse trængte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du fra Himmelen, og efter din megen Barmhjertighed gav du dem Frelsere, og disse frelste dem af deres Fjenders; Haand.Pp Men de bleve genstridige og satte sig op imod dig og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Profeter, som vidnede for dem, for at omvende dem til dig, og de tillode sig store Bespottelser.{oo Og de indtoge faste Stæder og et fedt Land og ejede Huse, fulde af alle Haande Gods, udhugne Brønde, Vingaarde og Oliegaarde og Frugttræer i Mangfoldighed; og de aade og bleve mætte og bleve fede og levede i Vellyst ved din store Godhed.pnY Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Ejendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Kananiterne, for deres Ansigt, og gav dem i deres Haand tillige med deres Konger og Folket. i Landet, at de kunde gøre med dem efter deres Villie.8mi Og du gjorde deres Børn mangfoldige som Stjernerne paa Himmelen og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Ejendom.l- Og du gav dem Riger og Folk og fordelte dem til alle Sider; og de ejede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land, og Ogs, Kongen af Basans, Land.k Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken, at dem fattedes intet; deres Klæder blev ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.jy Og du gav din gode Aand til at undervise dem og nægtede ikke dit Man for deres Mund og gav dem Vand for deres Tørst.eiC Og du forlod dem ikke i Ørken efter din megen Barmhjertighed; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, at den jo ledte dem paa Vejen, eller Ildstøtten om Natten, at den jo lyste for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa. h De gjorde sig endog en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten; og de tillode sig store Bespottelser.Rg Og de vægrede sig ved at høre dem og kom ikke dine underlige Ting i Hu, som du havde gjort med dem, men forhærdede deres Nakke og satte sig en Høvedsmand for i deres Genstridighed at vende tilbage til deres Trældom; men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og du forlod dem ikke.jfM Men de og vore Fædre handlede hovmodigt, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.xei Og du gav dem Brød af Himmelen for deres Hunger og udførte dem Vand af en Klippe for deres Tørst; og du sagde til dem, at de skulde gaa ind at indtage til Ejendom det Land, over hvilket du havde opløftet din Haand for at give dem det.gdG Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat og bød dem Bud og Skikke og Lov ved Mose din Tjener. c Og du kom ned over Sinaj Bjerg og talte med dem fra Himmelen, og du gav dem rette Befalinger og sande Love, gode Skikke og Bud. b Og du ledte dem om Dagen ved en Skystøtte og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa:%aC Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igennem Havet paa det tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene ligesom Sten i mægtige Vande._`7 Og du gjorde Tegn og underlige Gerninger paa Farao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land; thi du vidste, at de havde handlet hovmodigt imod dem, og du gjorde dig et Navn, som det er paa denne Dag.^_5 Og du saa vore Fædres Elendighed i Ægypten og hørte deres Raab ved det røde Hav.z^m Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde den Pagt med ham, at du vilde give, ja give hans Sæd Kananitens, Hethitens, Amoritens og Feresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du har holdt dine Ord, thi du er retfærdig.r]] Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Kaldæa, og du gav ham Navnet Abraham.c\? Du er Herren, du alene, du har gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden, og alt det, som er derpaa, Havet og alt det, som er deri, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.m[S Og Leviterne Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabenja, Serebja, Hodija, Sehanja, Pethaja sagde: Staar op, lover Herren eders Gud fra Evighed til Evighed! Og man love din Herligheds Navn, du, som er ophøjet over al Velsignelse og Lov!Z7 Og paa Leviternes Forhøjning gik Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Kenani op, og de raabte med høj Røst til Herren deres Gud./YW Og de stode op paa deres Sted og læste i Herren deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og den anden Fjerdepart aflagde de Bekendelsen og tilbade Herren deres Gud.Xy Og Israels Sæd adskilte sig fra alle de fremmede, og de stode og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.{W q Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sæk og med Jord paa sig.==N iOg ham bleve fødte syv Sønner og tre Døtre: = Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job; og den samme Mand var oprigtig og retskaffen; han frygtede Gud og veg fra det onde.I< Thi Jøden Mardokaj var den anden efter Kong Ahasverus og mægtig hos Jøderne og behagelig for sine Brødres Mangfoldighed, da han søgte sit Folks Vel og talte til Bedste for al sin Slægt.=;s Men al hans Magt og hans Vældes Gerninger og Beretninger om Mardokajs Magt, som Kongen havde hævet ham til, ere de Ting ikke skrevne i Kongerne af Mediens og Persiens Krøniker?J:  Derefter lagde Kong Ahasverus Skat. paa Landet og Øerne i Havet.\91 Og Esthers Ord stadfæstede disse Forskrifter om Purim; og det er skrevet i Bogen.j8M til at stadfæste disse Purims Dage paa deres bestemte Tider, ligesom Jøden Mardokaj og Dronning Esther havde stadfæstet for dem, og ligesom de havde stadfæstet for sig selv og for deres Sæd angaaende Fasten og Veklagen.7 Og han sendte Breve til alle Jøderne, til hundrede og syv og tyve Landskaber i Ahasverus's Rige med Fred og Sandheds Ord6 Og Dronning Esther, Abihajls Datter, og Jøden Mardokaj skreve eftertrykkeligt for at stadfæste dette andet Brev om Purim.n5U og at de Dage skulde blive ihukommede og holdte af enhver Slægt, at enhver Familie, hvert Landskab og hver Stad; og at disse Purims Dage ikke skulde forsømmes iblandt Jøderne, og deres Ihukommelse ikke ophøre for deres Sæd.o4W Jøderne stadfæstede og vedtoge det for sig og for deres Sæd og for alle dem, som sluttede sig til dem, som noget, ingen maatte overtræde, at de skulde holde disse to Dage efter deres Forskrift deres bestemte Tid, Aar for Aar;-3S Derfor kaldte man de samme Dage Purim, efter Ordet Pur, for den Sags Skyld, for alle dette Brevs Ord, og hvad de derhos havde set, og hvad der var kommet over dem.a2; Og da det var kommet for Kongens Ansigt, havde han ladet sige ved Brevet, at hans onde Anslag, som han havde optænkt imod Jøderne, skulde komme tilbage paa hans Hoved; og de hængte ham og hans Sønner paa Træet.G1 Thi Haman, Ham-Medathas Søn, Agagiten, alle Jøders Fjende, havde optænkt et Anslag imod Jøderne om at udrydde dem og havde ladet kaste Pur, det er Lod, for at Ødelægge og udrydde dem.h0I Og Jøderne vedtoge at gøre det, som de havde begyndt, og som Mardokaj havde skrevet dem til.7/g som de Dage, paa hvilkc Jøderne havde faaet Ro for deres Fjender, og den Maaned, som var bleven vendt for dem fra Bedrøvelse til Glæde og fra Sorg til Lystighedsdag: - At de skulde gøre samme til Gæstebuds- og Glædesdage, og at den ene skulde sende den anden Foræringer og Gaver til de fattige.~.u om at fastsætte for dem, at de skulde gøre den fjortende Dag i Adar Maaned og den femtende Dag i den, Aar for Aar,--S Og Mardokaj skrev disse Ting og sendte Breve til alle Jøderne, som vare i alle Kong Ahasverus's Landskaber, dem, som vare nær, og dem, som vare langt borte,W,' Derfor gjorde Jøderne paa Landet, de, som boede i de ubefæstede Stæder, den fjortende Dag i Adar Maaned til Gæstebuds og Glædes- og Lystighedsdag og til en, paa hvilken den ene sender den anden Gaver.@+y Men Jøderne, som vare i Susan, samledes paa den trettende i den og paa den fjortende i den; og de hvilede paa den femtende i den, og den gjorde de til Gæstebuds- og til Glædesdag. * Dette skete paa den trettende Dag i Adar Maaned, og de hvilede paa den fjortende i den og gjorde den til Gæstebuds- og Glædesdag.k)O Men de øvrige Jøder, som vare i Kongens Landskaber, samledes og værgede for deres Liv og fik Ro for deres Fjender og ihjelsloge af deres Fjender fem og halvfj erdsindstyve Tusinde; men de lagde ikke deres Haand paa Byttet./(W Og Jøderne, som vare i Susan, samledes ogsaa paa den fjortende Dag i Adar Maaned og ihjelsloge i Susan tre Hundrede Mænd; men de lagde ikke deres Haand paa Byttet.m'S Og Kongen befalede at gøre saa, og der blev givet en Lov i Susan, og de hængte Hamans ti Sønner.K& Og Esther sagde: Dersom det synes Kongen godt, da lad der ogsaa i Morgen gives Jøderne, som ere i Susan, Tilladelse til at gøre efter denne Dags Lov og at hænge Hamans ti Sønner paa Træet.%5 Og Kongen sagde til Dronning Esther: Jøderne have ihjelslaget og ødelagt fem Hundrede Mænd og Hamans ti Sønner i Borgen Susan; hvad have de gjort i Kongens øvrige Landskaber? men hvad er din Bøn? og det skal gives dig, og hvad er ydermere din Begæring? og det skal ske.N$ Paa den samme Dag kom de ihjelslagnes Tal i Borgen Susan for Kongen.|#q ti Sønner af Haman, Ham-Medathas Søn, Jødernes Fjende sloge de ihjel; men de lagde ikke deres Haand paa Byttet.7"i og Parmastha og Arisaj og Aridaj og Vajesatha,*!O og Poratha og Adalja og Aridatha,- U Og Parsandatha og Dalfon og Aspatha,P Og i Borgen Susan ihjelsloge Jøderne og Ødelagde fem Hundrede Mænd.  Saa sloge Jøderne alle deres Fjender med Sværdslag og Drab og Ødelæggelse, og de gjorde efter deres Tykke imod deres Hadere.  fordi Mardokaj var stor i Kongens Hus, og hans Ry gik igennem alle Landskaberne; thi Manden Mardokaj vedblev at gaa frem i Magt.+ Og alle Øverster i Landskaberne og Statholdere og Fyrster og Kongens Embedsmænd holdt med Jøderne thi Frygt for Mardokaj var falden paa dem,c? da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasverus's Landskaber for at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke; og ingen kunde bestaa for deres Ansigt, thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene. + Og i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, paa den trettende Dag i den, der Kongens Ord og hans Lov skulde til at fuldbyrdes, paa den Dag som Jødernes Fjender havde ventet at skulle herske over dem, og det vendte sig om; saa at Jøderne selv herskede over deres Hadere,taOg i ethvert Landskab og i enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.DDer var kommet Lys og Glæde for Jøderne og Fryd og Ære.EOg Mardokaj gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig Kappe af Linned og Purpur, og Staden Susan jublede og glædede sig.Ilbudene, som rede paa Travere, paa Muler, droge ud og hastede og skyndte sig efter Kongens Ord; og den Lov blev given i Borgen Susan.E En Genpart af Brevet var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, at det skal være vitterligt for alle Folk, at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hævne sig paa deres Fjender.}s paa een Dag i alle Kong Ahasverus's Landskaber, paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.ve At Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov til at samles og at værge for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaa og at udrydde alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, smaa Børn og Kvinder, og at røve Bytte fra dem,0Y Og han skrev i Kong Ahasverus's Navn og forseglede det med Kongens Ring, og sendte Brevene ved Ilbud til Hest, som rede paa Travere, Muler, faldne efter Hingste:J  Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den Tid, i den tredje Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende Dag i samme, og der blev skrevet aldeles, som Mardokaj befalede, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne fra Indien og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift og hvert Folk efter dets Tungemaal; og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.fESaa skriver nu I om Jøderne, saasom eder godt synes, i Kongens Navn, og forsegler det med Kongens Ring, thi den Skrift, som er skreven i Kongens Navn og er bleven forseglet med Kongens Ring, er ikke til at tilbagekalde.@yDa sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og. til Jøden Mardokaj: Se, jeg har givet Esther Hamans Hus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han udrakte sin Haand imod Jøderne.  thi hvorledes formaar jeg at se paa det onde, som vil ramme mit Folk? og hvorledes formaar jeg at se paa min Slægts Undergang?h IOg hun sagde: Dersom det saa synes Kongen godt, og dersom jeg har fundet Naade for hans Ansigt, og den Sag er ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øjne: Saa lad der skrives, for at tilbagekalde Brevene, det Anslag af Agagiten Haman, Ham-Medathas Søn, hvilke han har skrevet om at udrydde Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber;d ASaa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther rejste sig og stod for Kongens Ansigt.e COg Esther blev ved og talte for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun gr æd og bad ham om den Naade, at han vilde afværge Hamans; Agagitens, Ondskab og hans Anslag, som han havde optænkt imod Jøderne. }Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardokaj den; og Esther satte Mardokaj over Hamans Hus.;  qPaa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Hus; og Mardokaj kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet til Kende, hvad han var for hende.q[ Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til for Mardokaj; og Kongens Harme stilledes. Og Harbona, en af Kammertjenerne, som stode for Kongens Ansigt, sagde: Se, der staar ogsaa Træet, som Haman har lavet til for Mardokaj, der talte, hvad der var godt for Kongen, ved Hamans Hus, halvtredsindstyve Alen højt; da sagde Kongen: Hænger ham derpaa!0YOg Kongen kom tilbage fra Haven ved Paladset til Huset, hvor der havde været Gæstebud med Vin; men Haman var segnet ned over Bænken, som Esther, sad paa; da sagde Kongen: Vil han og øve Vold imod Dronningen hos mig i Huset? Ordet var udgaaet af Kongens Mund, og de tilhyllede Hamans Ansigt.`9Og Kongen stod op i sin Harme fra Gæstebudet og Vinen og gik ned i Haven ved Paladset; og Haman blev staaende for at bede Dronning Esther om sit Liv; thi han saa, at der var besluttet en Ulykke over ham af Kongen.Og Esther sagde: Den Mand, den Modstander og Fjende er denne onde Haman; og Haman blev forfærdet for Kongens og Dronningens Ansigt.'Da svarede Kong Ahasverus og sagde til Dronning Esther: Hvo er den, eller hvor er han, som har; taget sig for i sit Hjerte at gøre saaledes?b=Thi vi ere solgte, jeg og mit Folk, til at ødelægges, at ihjelslaaes og at udryddes; og vare vi endda solgte til Tjenere og til Tjenestepiger, saa vilde jeg have tiet; thi Fjenden kan ikke oprette Kongen den Skade.[/Og Dronning Esther svarede og sagde: Dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, o Konge! og dersom det synes Kongen godt, da lad der gives mig mit Liv for min Bøns Skyld og mit Folk for min Begærings Skyld!Y+da sagde Kongen til Esther ogsaa anden Dag under Gæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn, Dronning Esther? og det skal gives dig; og hvad er din Begæring? var det indtil Halvdelen af Riget, da skal det ske.F Der Kongen og Haman vare komne at drikke hos Dronning Esther,~Der de endnu talte med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede med at føre Haman til Gæstebudet, som Esther havde beredet.+}O Og Haman fortalte Seres, sin Hustru og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans Vismænd og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardokaj, for hvis Ansigt du har begyndt at falde, er af jødisk Æt, da formaar du intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.|y Og Mardokaj kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig tilbage til sit Hus, sørgende og med tilhyllet Hoved.T{! Da tog Haman Klædebonnet og Hesten, lod Mardokaj iføre sig det og lod ham ride igennem Stadens Gader og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære!Iz  Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, som du har talt, og gør saa med Jøden Mardokaj, som sidder ved Kongens Port; undlad ikke noget af alt det, som du har talt!Ky og man give det Klædebon og den Hest i Haanden paa en Mand af Kongens fornemste Fyrster, og man iføre den Mand, som Kongen har Lyst til at ære, det, og de skulle lade ham ride paa Hesten igennem Stadens Gader, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære. x9saa bringe man et kongeligt Klædebon, som Kongen har været iført, og en Hest, som Kongen har redet paa, og paa hvis Hoved en kongelig Krone er sat;Yw+Derfor sagde Haman til Kongen: Er der en Mand, som Kongen har Lyst til at ære,Jv Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære? Og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gøre mere Ære end migouWOg Kongens Tjenere sagde til ham: Se, Haman staar i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind!Ht Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Hus's yderste Forgaard for at tale til Kongen om at hænge Mardokaj paa det Træ, som han havde ladet berede for ham.s!Og Kongen sagde: Hvad Ære og Ophøjelse er der sket Mardokaj for det? Da sagde Kongens Folk, som tjente ham: Ham er ikke sket nogen Ting.Xr)Og der fandtes skrevet, at Mardokaj havde gjort Angivelse om Bigtana og Theres, to af Kongens Kammertjenere, af dem, som holdt Vagt ved Dørtærskelen, og som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.q I den samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Krønikebogen om de daglige Begivenheder; og. de bleve læste for Kongen.&pEDa sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen højt, og sig i Morgen til Kongen, at man skal. hænge Mardokaj derpaa, og gaa saa glad til Gæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod Træet lave til.ao; Men alt dette er mig ikke nok, al den Tid jeg ser Jøden Mardokaj sidde i Kongens Port.:nm Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod ingen komme med Kongen til det Gæstebud, som hun havde beredet, uden mig; og jeg er ogsaa indbuden af hende til. i Morgen med Kongen.>mu Og Haman fortalte dem om sin Rigdoms Herlighed og om sine mange Sønner og om alt det, hvorved Kongen havde gjort ham stor og havde ophøjet ham over Fyrsterne og Kongens, Tjenere.ylk Men Haman holdt sig, og han, kom til sit Hus; og han sendte Bud og lod sine Venner og Seres, sin Hustru, hente.Kk Da gik Haman samme Dag ud, glad og ved et godt Mod, men som Haman saa Mardokaj i Kongens Port, at han ikke stod op, ej heller rørte sig for ham, da blev Haman, opfyldt med Vrede imod Mardokaj.jDersom jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og dersom det synes Kongen godt at tilstaa mig min Bøn og at opfylde min Begæring, saa komme Kongen og Haman til det Gæstebud, som jeg vil tillave for dem; saa vil jeg gøre i Morgen efter Kongens Ord.BiDa svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begæring er:7hgDa sagde Kongen til Esther under Gæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og det skal gives dig; og hvad er din Begæring var det indtil Halvdelen af Riget, da skal det ske.gOg Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gæstebudet, som Esther havde beredet.f Og Esther sagde: Dersom det synes Kongen godt, saa komme Kongen og Haman i Dag til det Gæstebud, som jeg har beredet for ham.e5Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad er din Begering? var det indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.ddAOg det skete, der Kongen saa Esther, Dronningen, staa i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øjne, og Kongen udrakte Guldspiret, som var i hans Haand, imod Esther; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.mc UOg det skete paa den tredje Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder og stod i Kongens Hus's inderste Forgaard, lige for Kongens Hus, og Kongen sad paa sin kongelige Trone i det kongelige Hus, lige for Døren paa Huset.Ub#Og Mardokaj gik bort og gjorde efter alt det, som Esther havde befalet ham.2a]Gak, samler alle Jøderne, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ej heller drikke i tre Dage, Nat og Dag, ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligeledes faste; og saaledes vil jeg gaa ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa faar jeg at omkomme.N`Da sagde Esther, at man skulde give dette Svar tilbage til Mardokaj:y_kThi dersom du tier paa denne Tid, da skal en Vederkvægelse og Redning beskikkes for Jøderne fra et andet Sted, men du og din Faders Hus, I skulle omkomme; og hvo ved, om du, for en Tids Skyld som denne, er kommen til kongelig Værdighed?^3 Da sagde Mardokaj, at de skulde give dette Svar tilbage til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Hus ene af alle Jøderne..]W Og de forkyndte Mardokaj Esthers Ord.Q\ Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at for hver Mand eller, Kvinde, som gaar til Kongen i den inderste Forgaard uden at være kaldet, er der en Lov, at man skal slaa ham ihjel, uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret imod ham, at han maa leve; jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.F[ Da sagde Esther til Hathak og gav ham Befaling til Mardokaj:=Zu Og Hathak kom og gav Esther Mardokajs Ord til Kende.YwOg han gav ham Genparten af den skrevne Befaling, som var given i Susan, om at ødelægge dem for at lade Esther se den og underrette hende derom og for at paalægge hende at gaa ind til Kongen og bønfalde ham og bede ham om Naade for sit Folk.JX Og Mardokaj gav ham til Kende alt; hvad ham var vederfaret, og Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde tilveje Kongens Skatkammer for Jøderne, hvis han maatte omkomme dem.UW#Da gik Hathak ud til Mardokaj paa Stadens Torv, som var foran Kongens Port.VV%Da kaldte Esther ad Hathak, en af Kongens Kammert jenere, som han havde beskikket til at staa for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardokaj for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette skete?{UoDa kom Esthers unge Piger og hendes Kammertjenere og gave hende det til Kende, og Dronningen blev meget bange, og hun sendte Klæder for at lade Mardokaj iføre sig dem og for at tage hans Sørgedragt bort fra ham; men han tog ikke imod dem.2T]Og i hvert Landskab og paa hvert Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov kom hen, var der en stor Sorg iblandt Jøderne og Faste og Graad og Hylen; mange laa i Sæk og Aske.mSSOg han kom hen lige foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaa ind ad Kongens Port, klædt i Sæk.7R iDer Mardokaj fik alt det at vide, som var sket, da sønderrev Mardokaj sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig..QULøberne gik ud og skyndte sig efter Kongens Ord, og den Lov blev given i Borgen Susan; og Kongen og Haman sade for at drikke, medens Staden Susan var i Forvirring./PWEn Genpart af Skrivelsen var, at der skulde gives en Lov i alle og ethvert Landskab, at det skal være vitterligt for alle Folk, at de skulde være rede til den Dag.O1 Og Brevene bleve sendte ved Løbere til alle Kongens Landskaber om at ødelægge, at ihjelslaa og at omkomme alle Jøderne, baade unge og gamle, smaa Børn og Kvinder, paa en Dag, nemlig paa den tolvte Maaneds trettende Dag, det er Adar Maaned, og om at røve Bytte hos dem.N/ Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der. blev skrevet aldeles, som Haman havde befalet, til Kongens Statholdere og til Landshøvdingerne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasverus's Navn blev der skrevet og beseglet med Kongens Ring.M Og Kongen sagde til Harnan: Det Sølv skal være dig skænket, og Folket tillige, at gøre med det, som det synes godt for dine Øjne.sL_ Da tog Kongen sin Ring af sin Haand og gav den til Haman, Ham-Medathas Søn, Agagiten, Jødernes: Fjende.RK Dersom det, synes godt for Kongen, saa lad der udstedes en Skrivelse om at udrydde dem: Saa vil jeg veje ti Tusinde Centner Sølv i Embedsmændenes Hænder, at de kunne føre dem i Kongens Skatkammer.JOg Haman sagde til Kong Ahasverus: Her er et Folk adspredt og fordelt iblandt Folkene i alle dit Riges. Landskaber; og deres Love ere anderledes end alt Folkets, de gøre ikke heller efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem blive i Ro.LII den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasverus's tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lod, for Hamans Ansigt, fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.HwOg han fandt det altfor lidet i sine Øjne, at lægge Haand paa Mardokaj alene (thi de havde givet ham til Kende, af hvad Folk Mardokaj var); og Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasverus's ganske Rige, Mardokajs Folk.qG[Der Haman saa, at Mardokaj ikke knælede eller nedbøjede sig for ham, da blev Haman opfyldt med Harme.PFOg det skete, der de sagde det daglig til ham, og han hørte dem ikke, da gave de Haman det til Kende for at se, om Mardokajs Ord skulde bestaa; thi han havde tilkendegivet dem, at han var en Jøde.nEUDa sagde Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, til Mardokaj: Hvorfor overtræder du Kongens Bud?8DiOg alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøjede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardokaj knælede ikke og nedbøjede sig ikke.*C OEfter disse Tildragelser gjorde Kong Ahasverus Haman, Ham-Medathas Søn, Agagiten, stor og ophøjede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.BOg Sagen blev undersøgt og funden rigtig, og de bleve begge hængte paa et Træ, og det blev skrevet i Krønikebogen for Kongens Ansigt.AOg den Sag blev bekendt for Mardokaj, og han gav Dronning Esther den til Kende, og Esther sagde Kongen det i Mardokajs Navn.O@i de samme Dage, som Mardokaj sad i Kongens Port, bleve to af Kongens Kammertjenere, Bigtan og Theres, af dem, som holdt Vagt ved Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus,>?uEsther havde ikke givet sin Slægt, ej heller sit Folk til Kende, ligesom Mardokaj havde befalet hende; thi Esther gjorde efter Mardokajs Ord, ligesom da hun blev opfødt hos ham -O>Og der Jomfruerne samledes anden Gang, og Mardokaj sad i Kongens Port6=eOg Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gæstebud, det var Esthers Gæstebud, og han skænkede Landskaberne Hvile og uddelte Gaver efter Kongens Formue.a<;Og Kongen elskede Esther fremfor alle Kvinderne, og hun fik Naade og Miskundhed for hans Ansigt fremfor alle Jomfruerne, og han satte den kongelige Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasthis Sted.;Og Esther blev tagen til Kong Ahasverus til hans kongelige Hus i den tiende Maaned, det er Thebet Maaned, i hans Regerings syvende Aar.6:eOg der Raden kom til Esther, Abihajls, Mardokajs Farbroders, Datter, som denne havde taget til sig som Datter, at hun skulde gaa ind til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad Hegaj, Kongens Kammertjener, som tog Vare paa Kvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for alles Øjne, som saa hende.9Hun gik ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til Kvindernes andet Hus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, hans, som tog Vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme mere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn.8 naar da den unge Pige gik ind til Kongen, blev alt, hvad hun sagde, givet hende, at hun dermed gik fra Kvindernes Hus ind i Kongens Hus.[7/ Og naar Raden kom for hver Pige, at hun skulde gaa ind til Kong Ahasverus, efter at der i tolv Maaneder var sket med hende efter Forskriften angaaende Kvinderne - thi saa lang Tid medgaar der til deres Renselse, nemlig seks Maaneder med Olie af Myrra, og seks Maaneder med kostelige Urter og andre Ting, som høre til Kvindernes Renselse6 Og Mardokaj gik daglig foran Forgaarden ved Kvindernes Hus for at faa at vide, om det gik Esther vel, og hvad der skulde ske med hende. 5 Esther havde ikke givet sit Folk og sin Slægt til Kende; thi Mardokaj havde befalet hende, at hun ikke skulde give det til Kende.K4 Og den unge Pige syntes god for hans Øjne og fik Yndest for hans Ansigt; derfor hastede han med at give hende de Ting, som hørte til hendes Renselse, og de Maaltider, hun skulde have, og med at give hende de syv udsete Piger af Kongens Hus, og han lod hende med hendes Piger flytte til det bedste Sted i Kvindernes Hus.a3;Og det skete, der Kongens Ord og hans Bud bleve hørt, og der mange unge Piger bleve samlede til Borgen Susan under Hegajs Haand, blev og Esther taget til Kongens Hus, under Hegajs Haand, som tog Vare paa Kvinderne.2Og han var Fosterfader til Hadassa, det er Esther, hans Farbroders Datter, thi hun havde hverken Fader eller Moder; og den unge Pige var skøn af Skikkelse og dejlig af Anseelse, og der hendes Fader og hendes Moder døde, da tog Mardokaj hende til sig som Datter. N/~~~#}}P|||k|{{G{zzAyyyEyxxRwwwvvqv!uuqu!tt6ssssrr)qqgqpp:ooo0nnmnmmPlllGkkk7jjj/iinihh[h7gggffQeeeLddLdccSbbbKaaaA```K___U_^^"]]j]\\[[YZZZYY0XXX?WWvWVV[UUTTkT SSSRRR,QQuQ)PPhPOO9NNzN*MM|MLLL*KKgKJJhJII3HHbHGG/FFvFEwE&DDvCCC=BBaB AA^@@@2??U>>u>&===%<//R/...~.--#,,<+++V+**N))),(((A'''5&&W%%%A$$$Y$##j# ""z")!!H >7z3BJU:Yr*u*AA6in% l  \ f H {O|$2h 6 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.p5YDu har grebet mig, det blev et Vidne mod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.O4Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.i3KVilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?[2/Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.1Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.Y0+Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?U/#Jeg har hørt mange Ting som dise: I ere alle sammen besværlige Trøstere. . =Da svarede Job og sagde:J- #De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.`,9"Thi den vanhelliges. Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.^+5!Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.T*! Før hans; Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.v)eHan skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, har skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.{(oHan skal ikke komme bort fra Mørket en Lue skal tørre hans Kvist; mer han skal komme bort ved hans Munds Aande.z'mHan skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet skal ikke udbredes i Landet.p&Yog han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.W%'thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,K$han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;_#7thi han har udrakt; sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;k"OAngest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;~!uHan vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.r ]Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.U#Rædsler lyde for hans øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.a;Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.Qdem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.]3Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,V%Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:taHvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?RSe, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:zmHvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, sóm er født af en Kvinde?U# Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.G Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?V% Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig,iK Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.^5 Hvad ved du, som vi ikke vide hvad for staar du, og det skulde ikke være os bekendtU#Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig oV%Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend HøjeneW'Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.T!Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.LJa, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.W 'idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!X )Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,0  ]Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:X )For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.\ 1Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.gGDu overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.wVandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.Y+Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flyttter sig fra sit Sted;V%Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.EThi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.b=Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!wNaar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom./ Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen!! Saaledes lægger og et Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.E Vand Iøber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:_~7 Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?X}) saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.N|Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,l{QThi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.gzGDa lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.yDersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:ExJa, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.OwOgsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.[v/Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.Qu Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.dtA skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.s Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Græn-. ser for mine Fødders Saaler,]r3 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.Kq Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?Dp Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjendeao; Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!Vn% Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!Rm Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!Ul# Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:Wk' Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanderl.Tj! Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.Hi Hører flittig min Tale og, det, jeg kundgør for eders Øren.ehC Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!ogW Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans AnsigtlfQ Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.Ne Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!Kd Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.Uc# Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?Gb Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.laQ Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham; ligesom man bedrager et Menneske:`o Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?@_{ Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?^^5 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.@]{ Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!A\} Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.d[A Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtibe, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.PZ Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.YY - Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.cX? De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.uWc Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.cV? Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.VU% Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.JT Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.MS Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.IR Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.LQ Han løser Kongernes Herredømme og læggerBaand om deres Lænder.PP Han lader Raadgiverne gaa af klædte bort og gør Dommerne til Daarer.bO= Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.gNG Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.mMS Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.GL Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.KK Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.=Ju Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?TI! han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!LH Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?fGE Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Have skulle fortælle dig det.{Fo Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.zEm Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.]D3 En for agtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.{Co Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.kBO Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?Ay Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!!@ ? Men Job svarede og sagde:?w Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet:g>G Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.b== Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.]<3 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.a;; Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.[:/ da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.o9W dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,K8 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,[7/ Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.a6; Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa\51 Naar han farer frem og lukker til I eller forsamles, hvo vil da holde ham tilbage?E4 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.g3G Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide?\21 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?!1; og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig meget af din Misgerning.D0 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!J/ Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.`.9 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?Z-- Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret:0, ] Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:c+? et skummelt Land som Mørke - Dødens Skygge og ingen Orden - hvor selve Lyset er Mørke._*7 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,_)7 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,k(O Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.k'O Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig! & du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.{%o Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;-$S Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.g#G Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning._"7 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:R! du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.S  Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?K Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?\1 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!X) Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!Y+ da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?P saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,O Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere "dine Aar som en Mands Dage,L Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?xi Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders værk og lyser over de ugudeliges Raad?b= Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!l S Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.kO #Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.K "Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!hI !Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.pY Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinhinanden for Dommen.Y+ da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.L Om je end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,U# Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?`9 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.v e Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,Q  De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.d A Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set dct gode.{ o Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?K  Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse._7 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.N Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.  Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.lQ Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: "Se her!" og kom det an paa Ret: "Hvo stævner mig?"Y+ Har vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder:Z- Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.s_ Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.gG Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommel.P Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.mS Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.^~5 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør dub}= Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.s|_ han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige ring, saa der ikke er Tal derpaa!W{' han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;Sz han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølgel;\y1 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;Gx han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;_w7 han som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;^v5 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred[u/ Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.jtM Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud s = en Job svarede og sagde:ar;De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.QqEndnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.Wp'Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.MoSe, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.gnGMen oprykkes han fra. sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har er ikke set dig.RmHans Rødder gro i hverandre om Stendyngen: han skuer op imod Stenhuset.Xl)Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hansHave.kHan forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.Jj Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.Vi% Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.ehC Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.Ig  Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?[f/ skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?Ve% thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden;ad;Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;Jc Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.sb_og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Boig skal have Fred.GaMen vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,j`MDersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.^_5Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?i^KHvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?-] WDa svarede Bildad, Sukiten, og sagde:3\_Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.[+Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød: for dig, at jeg er mig selv til en ByrdejZMHvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?LYog at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?\X1Hvad er et Menneske; at du agte ham stort; og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?jWMJeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig thi mine Dage ere Forfængelighed;YV+saa min Sjæl fortrækker at være kvalt; ja Døden fremfor disse mine Knokler.LUda forskrækker du mig med Drømme og ved Syner forfærder du mig,ST Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig; mit Leje skal lette min Klage;IS  Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætteVagt over mig,R Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.[Q/ Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.kPO En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen.tOaDens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mlg, men jeg skal ikke findes.YN+Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.PMMine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.UL#Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.KNaar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.tJasaaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.bI=Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,WH )Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en, Daglønners Dage?[G/Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, livad ondt er?zFmKære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!aE;Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?ODJa, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.QCAgte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?NBHvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?NALærer mig, og jeg; vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.R@eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds HaandV?%Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?E>Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.]=3De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.Y<+Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.K;Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.j:MPaa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.>9wde, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.W8'Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,b7=Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.J6  Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!D5 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?l4Q Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter znig, at jeg skulde forlænge mit Liv? 3 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.V2% og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!M1Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!Y0+Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.Z/-Mon det vamle kan ædes uden Salt?eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?a.;Mon Vildæselet skryder naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har foder?s-_Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.M,Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.\+1Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!!* ?Men Job svarede og sagde:U)#Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!M(Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.h'IOg du skal forfare, at din Sæd frem skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.`&9Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.[%/thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.O$Du skal le ad ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;c#?Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.M"Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.O!I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.P Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.hISe, Saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!Rsaa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.X)Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,V%om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det natb= ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;`9 ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;R for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;J  ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;s_ til ham, som gør store Ting, hvilke man, ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;ODog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;U#men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.]3Thi Uretfærdighed skyder ikke frem: af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;q[Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.fEHans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.MJeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.U#Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.g IRaab, kære, om der er nogen, som svarer dig: og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?X)Farer ikke deres Herlighed, som var i dem bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.{ ofra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.n Uendsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;T !Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,i KMon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud monne en Mand være ren for den, som skabte ham? !den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:Pog en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;Mda kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;S i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;W' Men mig, er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd derafM Løven omkommer af lvlangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.c? Løvens Brøl og den grumme Løves Røst høre op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;E De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.nUSaa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:kOKære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde eller hvor ere de oprigtige udslettede?QVar ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?Z~-men nu det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, Og du forfærdes!N}dine Ord have oprejst den faldne, Og du har styrket de bøjede Knæ:B|Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;m{SOm man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved men hvo kan holde sig fra at tale?0z ]Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:Vy%Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro._x7Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.\w1Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.Bvden Mand hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret forJu dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Gravenqt[dem som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte:`s9Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen????/>>]===$<<`;;;4::w: 99r988,77y766655944V33r3!22911c00g06///..`.=--t-*,,,M+++P+ **T))o(((_''S&&&%%%)$$Z###>"""'!!]! jw*H54x>?nRba^In.^K DV i U  3 W 5b7lJy!<R Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.S Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.= uJeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.LJeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.U#Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.dAThi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.gGEller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?Z-Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?Z-Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.eCDu løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.`9Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.eCJeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.J Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.v~eVed den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.b}=Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.P|Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.}{sRædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.Lzde komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.Qy de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;|xq Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;gwG Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.ovW De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.Ou Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.MtBørn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.:soimellem Buske skryde de, de samles under Nælder.@r{de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;Lqde uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;Lpde oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;so_De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;cn?Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.m Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.l}jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.ekCJeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.cj?de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.]i3Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;>hwDe hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.Tg!Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.[f/Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.[e/Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.wdgOg jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.ScJeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.=buJeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.ra]Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.c`? Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.^_5 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.c^? Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.K] Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.K\ De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.V[%De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.YZ+da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.PYda mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;OXda den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig.YW+som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;VV%da hans Lampe lyste over mit Ho ved, da jeg gik igennem Mørke ved hans Lys;SUGid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig>T yOg Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:qS[Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.MRda saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.UQ#der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,DPDer han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,LOThi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.8NkGud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.QMAfgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.\L1Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.IK Men Visdommen - hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?gJGTopazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.]I3Koraller og Edelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.mHSDen kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.\G1Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.ZF-Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.SEAfgr unden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.UD# Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.PC Men Visdomrnen - hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens StednBU Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.HA  Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.T@! Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.P?De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.G>Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.B=Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig?J< Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.u;cMan bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.x:iMan gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.A9}Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.[8 1Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.N7Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.\61Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med Il skal han ville fly fra hans Haand.h5IØstenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.e4CForskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en, Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.]33Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.L2Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.m1Sda samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.:0oNaar han sanker Sølv og samler klæder som Dynd,l/QDe, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.b.=Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.g-G Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.S, Se, I have jo alle set det; hvorfor nære I da en saadan Forfængelighed?`+9 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge..*W kan han til hver en Tid paakalde Gud?r)] Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham lo Kan han forlyste sig ved den Almægtige?a(;Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!d'AMin Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.|&qJeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage. % Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.S$skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.A#}thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse -s"_Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den. Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!>! yOg Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde: 9Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden - hvo forstaar den!\1 Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.W' ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.@{ Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.\1 Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.A} Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.W'Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.J Han udbreder Norden over det øde, han længer Jorden paa intet.J Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul.@{Dødningerne bæve neden unde Vandene og deres Beboere.GFor hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aand talte ud af dig?^5Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til OverflodeCHvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?  =Da svarede Job og sagde:PHvor meget mindre Mennesket, den Orm, og Menneskets Barn, den Maddike.X)Se, selv Maanen skinner ikke klar, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øjne.}sHvorledes kan da et Menneske være retfærdigt for Gud? og hvorledes kan den, som er født af en Kvinde, være ren?PMon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaar ikke hans Lys?RHos ham er Herskermagt og Rædsel; han skaber Fred i sine høje Boliger..  YMen Bildad, Sukiten, svarede og sagde:_ 7Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet %De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.b =Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.n UDog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.]3han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;NTørhed, ja Hede borttager Snevand. Dødsriget dem, som have syndet.}sLet farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.a;Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.X)I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke LysetOg Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.q[Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyvern._7 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.nU Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.X~) De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.?}y Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.Y|+ Man river den fader løse fra, Moders Bryst; og af den elendige tager man Pant.b{=De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.KzNøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.Yy+De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.xSe, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.\w1man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.Pvman driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;BuMan forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;jt OHvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?^s5fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.Yr+Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig.[q/Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.Zp-Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadnne Ting har han for.noU Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.jnM Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.Tm! Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.^l5 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.ukc Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.]j3Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.qi[Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.[h/Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.dgAJeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.Yf+Jeg vilde lægge Sagen frem for hans. Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.Ie Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!Td!Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.!c ?Men Job svarede og sagde:jbMHan skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.eaCNaar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.e`CNaar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.V_%Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.U^#Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.W]'Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.G\Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:|[qDersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.IZ Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!SYKære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal kornme godt til dig.[X/Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed".LWDe retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:[V/Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.dUAde, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.^T5de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;XS)vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,_R7Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.QQ Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?XP) Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!EO Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?ZN- Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.HM  Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.kLOMen den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var i anset, boede deri.PKDu gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.TJ!Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.HI Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?NHMon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?GMon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine veje fuldkomne?]F3Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.1E _Da svarede Elifas, Thernaniten, og sagde:rD]"Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.sC_!I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.LB Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.PAHvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale hamX@)at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens DagQ?Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,Z>-thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?Z=-Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;P<De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.\;1Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.M:hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.?9yDen ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;F8Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?Y7+Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?e6CHans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.a5;Gud gemmer hans Uret til hans Børn." Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.S4Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler3Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?b2=Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.m1SHvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?_07Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.Z/- De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige.W.' De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved; Fløjtens Lyd.O- De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.S, Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.I+  Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.W*'Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.O)Hvorfor blive de ugudelige i. Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?S(Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.F'Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!f&EMon min Klage gælder Mennesker og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?Q%Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!M$hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!!# ?Men Job svarede og sagde:S"Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.\!1Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.U #Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.5Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.wHan drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.KHan skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.wgFor at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!nUNaar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.]3Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.kOFordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.c?Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.J Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.GHan indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham?X)Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.eCSaa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.W' vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:T! Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,T! Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.fE Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.gG Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.s _Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.d Asaa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er hanO Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,b =At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?U #Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:kOJeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.NDerfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.0 ]Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.c?Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! - og Sagens Rod skal være funden i mig -.  hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.nUOg naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,b=Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal. staa op over Støvet.^5ja, maatte de med; en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!Y+Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,N~Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?i}KForbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.h|IMine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.{Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.EzEndogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.]y3Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.dxAJeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.wDe, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.LvMine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have, glemt mig.fuE Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.jtM Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.Zs- og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender._r7 Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;@q{ Han afførte mig min Ære og bort tog mit Hoveds Krone.jpMHan satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.[o/Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar jeg skriger, og der er ingen Ret.Zn-saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.Vm%Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,\l1Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.Vk%I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.FjHvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?!i ?Men Job svarede og sagde:ehCVisselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.fgEEfterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.{foHan skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.Ue#De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.]d3Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.Tc!Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.bb=Der skal bo i hans Telt hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.ca?Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.h`I Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.N_ hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.[^/ Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;P] Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;H\  Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;T[!Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;SZHans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.UY#Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.RXJa den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.Wdu, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?NVHvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?VU%Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.-T WDa svarede Bildad, Sukiten, og sagde:RSDen skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet.SRHvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse - hvo skuer den?YQ+Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!kPO Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket.NO De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.YN+ Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.[M/ Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.fLE Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke._K7For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.SJDerfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.}IsMen han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.IH Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.VG%Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.bF=Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?\E1Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?HD Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.jCMThi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage._B7at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.YA+Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,N@Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.K?O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.A>}skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.U=#Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,E<Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.Y;+Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.s:_ Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.|9q Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.]83 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.y7k De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med F'orhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig. I>~~~I}}h}||]{{{zz,yyqxxx)wwdvvvuuUttptss,rr?qq9pppooUnnmmTllOkkkAjj3iiii hhbhggXgff[feeFddd;ccc4bbbaada``a` __^_^^ ]\\\[[{[:ZZZUZYYsY%XXNWWWVVZVUUITTxT'SSRRkRQQXQPPDOO(NNlMMxM+LLSL$KKtK3JJrJ IIAHHH5GGsGFFF2EEnE DD1CCCBB1AAA-@@:??x?*>>n>==~=<c) Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.W=') Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne. ere som Morgenrødens Øjenlaage.U<#)Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.X;))Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.J: )Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.P9)Hvo har opladt dens Ansigts Døre omkring dens Tænder er der Rædsel.i8K)Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?i7K)jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.m6S)Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mitj5 O)Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?4(Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger? Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner? Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere: Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?U3#(Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?Z2-(Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?X1)(Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?j0M(Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?Z/-(Kan nogen fange den lige for dens Øjne eller trække et Reb igennem dens Næse?t.a(Se, Floden bliver vældig, men den flygter ej; den er tryg, om end Jordan svulmede op og naaede dens Mund.P-(Lotusbuske dække den med Skygge. Piletræerne ved Bækken omgive den.<,s(Den ligger under Lotusbuske i Skjul af Rør og DyndR+(Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der.`*9(Den er den første iblandt Guds Skabninger; han som skabte den, rakte den dens Sværd,N)( Benene i den ere som Kobberrør, dens Knogler lige som en Jernstang.\(1( Den strækker sin Stjert ud som et Cedertræ: dens Boves Sener ere sammenslyngede.U'#( Se nu, dens Styrke er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Muskler.V&%( Se dog Behemoth, som jeg skabte saavel som dig, den æder Græs som en Okse.Q%( Og da vil ogsaa jeg bekende om dig, at din højre Haand kan frelse dig.G$(Skjul dem i Støv til Hobe; fængsl deres Ansigt til Mørket!U##(Se til hver hovmodig, og tryk ham ned, og knus de ugudelige paa deres Sted!T"!(Udgyd din overstrømmende Vrede, og se til hver en hovmodig, og ydmyg ham!L!(Pryd dig dog med Højhed og Herlighed, og ifør dig Ære og Pragt!I  (Eller har du en Arm som Gud, og. kan du tordne med Lyn som han?q[(Vil du gøre min Ret til intet? vil du dømme mig at være uretfærdig, for at du kan være retfærdig?W'(Bind op om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!5 g(Og Herren svarede Job ud af Stormen og sagde:ta'Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje? Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg. Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne, og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den. Og Herren svarede Job og sagde: Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa! Da svarede Job Herren og sagde: Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund. Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved._7'Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen ftyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?uc'Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.kO'Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.T!'Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.[/'Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.a;'Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning`9'Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.O'Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?eC'Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.S'Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.wg'Den handler haardt med sine Unger, om vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.mS'og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.O'Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,R'Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?h I'Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din. Tærskeplads?b ='Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejdej M' Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?j M' Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?] 3' Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.G' Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.Z-' hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.T!'Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,hI'Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.I 'De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.Q'Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de fødea;'Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?~u'Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?M'naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lureM 'Kan du i jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,;~q&&*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***W}'&%Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,P|&$Hvo lagde visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?W{'&#Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?Uz#&"Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?Wy'&!Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?oxW& Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?Bw&Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?Zv-&Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.Tu!&Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?Gt&Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?Ws'&for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?Zr-&for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,Pq&Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,[p/&Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?Ko&hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Srids og Krigs Dag._n7&Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,Pm&Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort![l/&at du kunde bringe det til dets Landemæke, og at du kendte Stierne til dets Hus?Hk &Hvor er Vejen did, hvorLyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,Xj)&Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!Si&Have Døden Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?Kh&Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandre paa Dybets Bund?Rg&og de ugudelige unddrage deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?tfa&saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,Ue#& til at gribe Jorden ved dens Flige, sa at de ugudelige rystes bort fra den?\d1& Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted,qc[& og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?Lb& der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for detHa & der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til det Svøb,W`'&Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,P_&der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.S^&Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?U]#&Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?V\%&Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?\[1&Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil; jeg spørge dig, og undervis du mig;FZ&Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.;Y s&Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:SX%Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.W{%Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.HV %Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.lUQ%Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.jTM%Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har Ønsket, at han maatte blive opslugt?aS;%Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.UR#%Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?QQ%du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?fPE%Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?RO%Ved du, naar Gud; tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?VN%%Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!bM=% Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.L% Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:OK% Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.BJ% Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.GI% Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.=Hu%Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.`G9%Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.nFU%Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.cE?%Gud tord ner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.Dw%Efter ham brøler Røsten han tordner med sin Højheds Røst, og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.PC%Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.SB%Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.GA %Ja, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.N@$!Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.f?E$ Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.K>$Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.D=$Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.N<$Mon ogsaa. nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes BragenM;$hvilken Skyerne lade nedflyde; lade neddryppe over mange Mennesker.]:3$Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,d9A$Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.L8$hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.L7$Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;O6$Hvo har foreskevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?G5$Se, Gud er oph øjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?o4W$Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.K3$Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.a2;$Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke![1/$Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!S0$Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad./+$Ogsaa dig leder han ud af Tængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.V.%$Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.J- $Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.[,/$ Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.i+K$ men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.r*]$ Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;j)M$ da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.^(5$ da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;N'$Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore, & $Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.G%$Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.b$=$Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.c#?$Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.["/$Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig! Ret.V!%$Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.#  C$Og Elihu blev ved og sagde:b=#Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.Z-#Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:iK#Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!S# Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.H # Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.a;# som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?Z-# Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;b=# Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.dA#Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.b=#Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?ta#Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?G#Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.>w#Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:[/#at du siger: Hvad gavner det dig hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?O#Holder du dette for Ret - du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud -, U#Og Elihu svarede fremdeles og sagde:ta"%thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.^5"$O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!J  "#Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab.[ /""Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig: "!Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!h I" Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har jort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.N "Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?hI"Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.-S"Naar han skaffer Ro til Veje- hvo vil kalde ham uretfærdig? og naar han skjuler sit Ansigt - hvo kan da beskue ham? - baade for et Folk og for et enkelt Menneske:mS"for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.K"Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,S"han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.Z-"Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;Z-"Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.V%"Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud._7"Der er intet Mørke og ingen Dødsskyg ge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.O"Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.~"De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.}}s"Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.N|"Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!u{c"Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?Vz%"Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!Wy'"Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.^x5"Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:Sw" Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds._v7" Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.\u1" Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej. t" Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.Is " Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.Sr"og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?Jq "Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vandp"Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.Ko"Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud. har borttaget min Ret.Pn"Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.8mk"thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.Ql"Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;)k O"Fremdeles svarede Elihu og sagde:Xj)!!Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom![i/! Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.>hw!Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.^g5!for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.@f{!Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand.be=!Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.xdi!Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.c3!Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.hbI!da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den ungeAlder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.{ao!Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har. faaet Løsepenge;w`g!Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:X_)!og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.[^/!hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;J] !saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;U\#!Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,S[!for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.]Z3!for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,JY !da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til demiXK!I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa F'olk, naar de slumre paa Sengen,FW!Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.hVI! Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?[U/! Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.OT! han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.[S/! Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;^R5! Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.EQ!Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:gPG!Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.HO !Se jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.SN!Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!MM!Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.oLW!Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.PK!Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.LJ !Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!SI thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.UH# Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;QG Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.lFQ Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.DE Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.SD Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.QC Og jeg biede, thi de talte ikke ja, de stode der, de svarede ikke mere.ZB- De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.bA= Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.b@= at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.|?q Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale, > Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.O= Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.V<% De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.`;9 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.M: Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!19[ Saa svarede Eilhu. Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.^85 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans vrede.g7G Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.6 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.+5O Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud._4 9 Da lode disse tre Mænd af at svare Jobs efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.d3A(Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; -- Jobs Ord have Ende.m2S'dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:E1&Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;`09%Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.m/S$sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!.#Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift - den Almægtige svare mig - og her den Klage, min Modpart har opsat;-"fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør -a,;!dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som; Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,b+= den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende -q*[dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?h)Imen jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl -b(=dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;}'sOg saa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje -!\&1og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:e%Cdersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,j$Mdersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;c#?Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;r"]Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.Y!+Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!f Edersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:eCdersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;^5dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;|qtværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv afZ-og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf.[/dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,uchar ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? -pYog hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare hamgG Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;ta thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.b= Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;Q Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.^5 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:SDa gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:V%han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed -NDersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,@{Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?^5Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?j MOg hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?R  Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru? -~~1}|}{{{/zz0yywy"xixwwRwvvVvuuuttAsssrrirqq^qpooonn6mmm4lll.kkk+jjriiihgfffPeeeSddd'cbbbDaay``t___^^H^]]3\\w[[tZZnZ YYAXXWWWKVVV0UU6TTT*SSWRRRQQ0PPrOOTNNtMMM'LLTKKxK JJ`IIKHHH GGFF9EELDDDDCCCB}BAiA:@@4??K>>==1<<`< ;;::A99888778666(55P44@33b222@11u100j0 /..V--U,,R,++$**O)))7(((''C&&&.%%p% $$u$##m#""R"!!b! A%y9I^:Lg'SfUb2hK D W ^  @ H J7.7P V:}sFra dig begynder min han Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.,QThi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.iKI, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!\~1Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingerl vil jeg love dig.U}#Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.@|{Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!U{#Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!Iz De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.@y{Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.vxeThi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.{woMin Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.sv_Jeg er udøst som Vand, og alle ine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.GuDe oplode deres Gab imod mig men Løve, der river og brøler.Ft Mange Øksne have omgivet mig Basans Tyre have omringet mig.Qs Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.Vr% Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.cq? Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.Xp) Vælt det paa Herren, befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham"!PoAlle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med HovedetMnMen jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.[m/Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.Tl!Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.@k{Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!fjEMin Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.giGMin Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.Hh Til Sangmesteren; til "Morgenrødens Hind"; en Psalme af David.g) Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buetrenge imod deres Ansigt. Herre ! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.Zf- Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det.Ye+ Du skal udslette deres Frugt af Jorden og, deres Sæd iblandt Menneskens Børn. d Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem._c7 Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd.cb?Thi Kongen forlader sig pan Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.3-Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.|=q,Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.^<5+Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.U;#*De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.Q:)Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg._97(Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.P8'Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.d7A&Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.S6%Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.u5c$Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.P4#Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.T3!"han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.J2 !Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,I1  Thi hvo er en Gud uden Herren og hvo er en Klippe uden vor Gud?e0CGuds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.X/)Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.U.#Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklar, er mit Mørke.K-Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.W,'imod den rene viser du dig ren, og irnod den forvendte viser du dig forvendt.]+3Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;c*?Og Herren betalte mtg efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.B)Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.M(Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.U'#Thi jeg har bevaret Herrens Veje, o jeg er ikke funden skyldig for min Gud.c&?Herren vederlagde mig efer min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.U%#Og han førte mig ud i det fri han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.R$De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.e#CHan friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.b"=Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.t!aDa saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre ! ved din Næses Aandes Vejr.e COg han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og for færdede dem.c?Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.G Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.kO Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.O Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.U# Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.dA Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.kOOg Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.5Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.>wHelvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.H Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig.Z-Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender."=Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.GOg han sagde: Herre ! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!3 aTil Sangmesteren; af David, Herrens fjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.r]Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærelighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.V%fra Folk ved din Haand; Herre ! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, og hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.c? Herre ! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,\1 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.\ 1 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.F  De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.` 9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.V %Bevar mig som Øjestenen, øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skyggeo WBevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.`9Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit øre til mig, hør min Tale!I Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Skridt rokkedes ikke.pYMed Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Siter efter dine Læbers Ord. Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.OLad min Ret udgaa fra dit Ansigt lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.  En Bøn af David. Herre ! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.w Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansig er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.r] Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din Bjerge hellige se Forraadnelse.`9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.c?Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.V~%Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde om Nætterne.N}Snorene faldt mig paa de liflige er, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.J| Herren min Arvs Del og mit Bæger; er den, som opholder min Lod.{!Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter anden; jeg vil ikke udgyde de Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber._z7i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.LyDu sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;Jx Af David; et gyldent Smykke Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.wden, som ikke sætter sine Penge ud imod Aager og ikke tager Gave imod en uskyldig; hvo disse Ting gør, skal ikke rokkes evindelig.vhvis Øjne den ugudelige er foragtet, men som ærer dem som frygte Herren; den, som har svoret sig til Skade og ikke vil forandre det;juMsom ikke bagtaler med sin Tunge, ikke gør sin Næst ondt og ikke driver Spot med sin nærmeste;]t3Den, som vandrer i Oprigtighed og gør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte;ps [En Psalme af David. Herre, hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal bo paa dit hellige Bjerg?r Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.PqGører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.PpDen Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.{ooHave de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.fnEDe ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er inben, som gør godt, end ikke een.vmeHerren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.l 9Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.k Men jeg forlader mig paa din miskundhed lad mit Herte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.jw at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.diA Se til, bønhør mig, Herre min Gud! opklar mine Øjne, at jeg ikke skal hensove i Døden,h' Hvor længe skal jeg; være raadvild i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen, hvor længe skal min Fjende ophøje sig over mig?hgI Herre, hvor længe? vil du evindelig glemme mig? hvor længe vil du skjule dit Ansigt for mig?,f U Til Sangmsteren; en Palme, af David.(eI Du, Herre ! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.edC Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.c5 For de elendiges ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.hbI dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?Oa Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,e`C De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et andet Hjerte tale de.j_M Frels, Herre ! thi de fromme ere borte: thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.=^ w Til Sangmesteren til Skeminith; en Psalme - af David.X]) Thi Herren er Retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.\w Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og, et vældigt Storrnvejr? skal blivde deres Bægers Del.h[I Herren prøver en Retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hnder hans Sjæl.~Zu Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans øjenlaage prøve Menneskens Børn.GY Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?yXk Thi de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.W  Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?}Vs for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.mUS Du, Herre ! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader Dit Øre mærke derpaaOT Herren er Konge evindelig og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.lSQ Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere."R= Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.[Q/ Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.IP Staa op, Herre ! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!kOO Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.EN Knuste syne disse hen, og for hans vældige falde de svage.M Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer pna at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.mLS Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.`K9 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.kJO Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.^I5 Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.{Ho Den ugudelige sætter Næsen højt og, siger: Der ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.tGa Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.fFE Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.ZE / Herre ! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødems Tider?=Ds Herre ! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt! Lad Frygt, o Herre ! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. Sela.aC; Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.WB' Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud.xAi Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. Hibbajon, Sela!g@G Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.h?I paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.u>c Herre, vær mig naadig, se, hvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,\=1 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.X<) Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!u;c Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre !T:! Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!b9= Og han skal dømme Verden Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.M8 Men Herren skal blive evinde lig; han har beredt sin Trone til Dom.7 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.n6U Du truede Hedninberne, du tilintetgjorde den ugudelige, du udslettede deres Navn evindelig og altid.j5M Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed:T4! Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.T3! Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!f2E Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.E1  Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme - af David Sal.0# Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer hen ad Havets Veje. Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden!@/{Faar og Øksne, dem alle sammen, ja, ogsaa Markens Dyr,f.EDu gør, at han hersker over dine Hænders Gerninger, du har lagt alting under hans Fødder:d-AOg du har ladet ham blive lidet ringere end Englene; du kronede ham med Ære og Herlighed?b,=hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?^+5Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte, *Af de spædes og diendes Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld for at standse Fjenden og den, som vil hævne sig.t)aHerre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden, du, som udbreder din Majestæt over Himlene!<( uTil Sangmesteren; til Githith; en Psalme - af David.@'yHans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse. Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herren den Højestes Navn.]&3Han har gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Grav en, som han gør.Y%+Se, han undfanger Uret; og han er frugtsommelig med Misgerning og føder Løgn.U$#og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende.r#] Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe sit Sværd; han har spændt sin Bue og beredt den;E" Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.E! Mit Skjold er hos Gud, som frelser de oprigtige af Hjertet.  Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!uc Herren dømmer Folkene; døm mig, Herre ! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig.\1Og lad Folkenes Forsamling omringe dig, og op over den vend tilbage til det høje!}Staa op, Herre ! i din Vrede, hæv dig imod mine Fjenders Forbitrelse, og vaagn op mig til Hjælp; du har beskikket Ret.{osaa forfølge Fjenden min Sjæl og gribe den og nedtræde mit Liv til Jorden og lade min Ære bo i Støvet! Sela.dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, - og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag -;X)Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder;mSat han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder.Z-Herre, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølere og red mig,[ 1En Skiggajon, af David, som han sang for Herren, over Benjaminiten Kus's Ord.J  Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn. Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.W' Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.\1Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.pYJeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.W'Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget?NVend om, Herre ! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!EOg min Sjæl skælver saare: Men du, Herre ! - hvor længe?a;Herre ! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre ! thi mine Ben skælve.LO Herre ! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!O  Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme - af David. } Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig. Thi du, Herre ! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold. / Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig. { Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.d A Herre ! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld; jævn din Vej for mit Ansigt!veMen jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.taDu lader dem, som tale Løb, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.V%Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.]3Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.fEHerre ! om Morgenen høre du min Røst! jeg vil fremstille mig om Morgenen for dig og vente.SGiv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.A}Herre ! vend dine øren til mine Ord, agt paa min Tanke!; sTil Sangmesteren; paa Nekiloth; en Psalme af David.DDu gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre ! skal lade mig bo ene i Tryghed.T!Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre ! opløft dit Ansigts Lys over os.A~}Ofrer Retfærligheds Ofre, og forlader eder paa Herren !d}ABliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og væer stille! Sela.`|9Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.|{qI Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære væere til Skrændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. Sela.zNaar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!=y wTil Sangmesteren; med Strengeleg: en Psalme af David.KxStaa op, Herre ! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! Sela._w7Jeg vil ikke frygte for ti tusinde af Folk som have lagt sig trindt omkring imod mig.Hv Jeg lagte mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.au;Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. Sela.Zt-Men du, Herre ! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.GsMange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. Sela.FrHerre ! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.Kq En Psalme af David; der han flyede for Absoloms, sin Søns Ansigt.$pA Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!;oq Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!Xn) Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!bm= Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.jlMBegær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.mkSJeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.EjJeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg."LiDa skal han tale til dem i sin Vrede o; forfærde dem i sin Harme:9hmHan, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.DgLader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!efCJordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:Je Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?Rd Thi Herren kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.gc IDerfor skulle de ugudelige ikke bestaa i Dommen, ej heller Syndere i de retfærdiges Menighed.Ub %Saaledes ere de ugudelige ikke, men ligesom Avner, hvilke Vejret bortdriver.5a eHan skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til.R` men som har Lyst til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat._ Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde;.^W*Og Job døde, gammel og mæt af Dage.q][*Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar og saa sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.\*Og der blev ikke fundet saa dejlige Kvinder sóm Jobs Døtre i hele Landet, og deres Fader gav dem Arv iblandt deres Brødre.k[O*Og han kaldte den førstes Navn Jemima og den andens Navn Kezia og den tredjes Navn Keren-Happuk..ZW* Og han fik syv Sønner og tre Døtre.+YO* Og Herren velsignede Jobs sidste Levetid fremfor den første; og han fik fjorten Tusinde Faar og seks Tusinde Kameler og tusinde Par Øksne og tusinde Aseninder.X3* Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og alle, som kendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Hus og viste ham Deltagelse og trøstede ham over alt det onde, som Herren havde ladet komme over ham og de gave ham hver en Penning og hver et Smykke af Guld.W* Og Herren vendte Jobs Fangenskab, der han havde bedet for sine Venner; og Herren forøgede alt det, Job havde haft, til det dobbelte.V-* Saa gik Elifas Themaniten og Bildad; Sukiten og Zofar Naamathiten, og de gjorde, ligesom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaa Jobs Person.-US*Saa tager eder nu syv Tyre og syv Vædre, og gaar til min Tjener Job, og ofrer Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; ikkun hans Person vil jeg anse, at jeg ikke skal lade eders Daarlighed gaa ud over eder; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job. 3~~~}K}||:{{&zzHyyyxx]www"vvv uuWttssss/rrlrqqIpppDoomonnn mmlmll{lkkgkjjpiiohh(gfff(ee@ddodccbaab``___=^^^6]]]6]\\9[[[SZZZ6YY_YXXWWWVVV5UU[TTTCSS^RR\QQRPPsP OO>NN@MMSLKKK#JJgII=HHwGGiFFFBEEE]EDDTDCCaCBBtBAAmA@@x@$??g?>>e>==\=<1100J//e/..^. --X,+++Y**s*))M((g'''B&&'%%%4$$###'""a"!!' s y/y>|).O~$BqKB| j ic;O  N l  { RFe;}~4u( Du, Herre ! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.:3m( Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.u2c( Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre ! du ved det.[1/( Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.Q0(Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig./}(Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.O.(Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.-(Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.z,m(Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren. +(Og han drog: mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.^*5(Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.-) W(Til Sangmesteren; en Psalme af David.l(Q' Herre ! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.$'A' Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. Sela.I& ' Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.M%' Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.R$' Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!L#'Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig."'Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.$!A'Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed; hvor fast han end staar. Sela. 'Herre ! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.mS'Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.]3'Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.*M'Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.; s'Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.mS&Forlad mig ikke, Herre ! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd at hjælpe mig, Herre, min Frelse!Y+&Og de, som tale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.Y+&Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som lade mig uden Skel.H &Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.F&Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.oW&Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.H &Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.S&Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.]3&Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.5& Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.mS& Mine Venner om mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.pY& Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.P& Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.X)& Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.S &Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.U #&Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.F &Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.f E&Thi mine Misgernger ere gaaede mig over Hovedede ere blevne mig for svare som en svar Byrde.q [&Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.R&Thi dine Pile ere dybt nedtryk i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.J &Herre ! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme., U&En Psalme af David; til Ihukommelse.%(Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.U#%'Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.W'%&Men Overtrædere skulle Ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.gG%%TagVare paa ja, den retsindige, og se hen til den oprigtige; thi Fredens Mand har en Fremtid.dA%$Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.T!%#Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.%"Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse._~7%!Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.N}% En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.E|%Hans Guds Lov er i hans Hjerte hans Trin skulle ikke glide.P{%En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.?zy%De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.}ys%Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige; de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.Ix %Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.dwA%Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.v%Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.[u/%Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.Ut#%Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.Ys+%Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.jrM%En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.~qu%i Hungers Dage de ugudelige skulle omkomme, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsundne, i Røg forsvundne.Hp %De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættesOo%Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.Zn-%Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.Qm%Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.]l3%Deres Sværd skal I, komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.k%De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fselde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.Dj% Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.\i1% Den ubudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.Nh% Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.rg]% Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt pari hans Sted, da er han borte.[f/% Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.meS%Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt. d%Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som Øver Underfundighed.[c/%Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.Mb%Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.Pa%og forlyst dig i Herren, saa skal han blive dig dit Hjertes Begæring.M`%Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;M_%thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.i^ M%Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;+]O$ Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.q\[$ Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.A[}$ Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.jZM$ De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.oYW$Gud! hvor Dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.qX[$Din Retfærdighed er som Gudshjerge; dine Domme som det store Dyb; Herre ! du frelser Mennesker og Dyr.LW$Herre ! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.tVa$Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.]U3$Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.uTc$Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.kSO$Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.3R c$Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.SQ#Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.#P?#Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.HO #Lad dem ikke sige: "Vi have opslugt ham!" og Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.LN#at de ikke skulle sige i deres Hjerte: "Ha, ha! det var vor Lyst!"`M9#Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,QL#Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!JK #Herre ! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.YJ+#Og de lode deres Mund vidt op imod mig de sagde; Ha, ha! vort Øje har set det.[I/#Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.H#Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt give Vink med Øjnene.[G/#Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love did iblandt et talrigt Folk.sF_#Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.KE#Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.D##Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de søndersliede og tav ikke.C#Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.B}# Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovdet sænket mod min Barm.DA# De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.L@# Den staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.*?M# Alle mine Ben skulle sige: Herre ! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.S># Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.=##Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til ødelæggelse.l<Q#Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.O;#Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.O:#Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.9#Lad dem, som søge efter mit Liv blues og blive til Skamme lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.f8E#Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgete; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.:7o#Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.c6 A#Af David. Herre ! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.O5"Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.L4"Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.h3I"Mange Genvordigheder vederfares den retfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,x2i"Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjelte, og han vil flelse dem, som have en søndelknust Aand.Q1"Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angster.a0;"Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.S/"Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.D."Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!B-"Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.W,'" Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som Ønsker sig Dage for at se godt?H+ " Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.o*W" De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søbe Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.T)!" Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.T(!" Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.T'!"Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.W&'"Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.X%)"De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.Q$"Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.O#"Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.X")"Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle hore det og glæde sig.R!"Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.n  W"Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.I !Herre ! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!Q!Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.H !Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.O!for at fri deres Sjæl fra. Død og holde dem i Live i Hungersnøden.U#!Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,N!Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.T!!En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.\1!Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.D!Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.G! Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.Y+! Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.T!! Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes ranker fra Slægt til Slægt.U#! Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.A}! Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.J !Al Jorden frygte Herren ! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!c?!Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.S!Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.P!Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.? y!Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trotast.M !Synger ham en ny sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.N !Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psalte med ti Strenge.Z  /!Synger med Fr6yd, i retfærdige, I Herren ! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.v e Glæder eder i Herren og fryder eder, I retfærdige! og synger med Fryd alle I, som ere oprigtige i Hjertet!lQ Den ugudelige har mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, omgiver han med Miskundhed./ Værer ikke som Hest og Mule, der ikke have Forstand, hvis Prydelse er Tømme og Bidsel til at tvinge dem, naar de ikke ville komme nær til dig.b= Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig mit Øje.^5 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.zm Derfor skal hver hellig bede til dig til den Stund, du findes; komme store Vandskyl, skulle de ikke naa til ham.)K Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: "Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren ", du forlod mig min Syndeskyld. Sela.hI Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; min Livskraft svandt hen i Sommerens Tørhed. Sela.N Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under Jamren den ganske Dag.dA Saligt er det Menneske, hvem Herren ikke tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig.e E Af David; en Undervisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult.E~Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod. Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren !}!Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.c|?Lovet være Herren ! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.{Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme ved: dem i en Hytte for Tungers Kiv.zHvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.eyCLad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.|xqHerre ! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.LwLad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.dvAMine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.Iu Men jeg forlader mig paa dig, Herre ! jeg sagde: Du er min Gud.tThi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.Ws' Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var, som et Kar, der gaar tabt.,rQ Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.q Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.kpO Herre ! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.`o9 Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.nwJeg vil fryde mig og være glad ved din i gæster Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæle.dmAJeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.RlI din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!Yk+Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.gjGThi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.miSBøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.ghGHerre ! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.-g WTil Sangmesteren; en Psalme af David.Bf} Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde, at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.Fe Herre ! hør, og vær mig naadig; Herre ! vær min Hjælper.vde Hvad Vinding er der i mit Blod, jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?Pc Til dig, Herre ! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.jbMHerre ! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.EaOg jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.`yThi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster Graad, men om Morgenen Frydeangest.P_Synger for Herren, I hans hele! og priser hans Helligheds Ihukommelse.d^AHerre ! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen.B]Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.n\UHerre ! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig.:[ qEn Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David.RZ Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.QY Herren har siddet ved Syndfloden, og Herren sidder, en Konge evindelig.mXS Herrens Røst bringer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger enhver: Ære!YW+Herrens Røst gør, al Ørken bæver; Herren gør, at Kades's Ørk bæver..VWHerrens Røst slaar ned med Ildsluer.[U/Og han gør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Enhjørning.WT'Herrens Røst sønderbryder Cedre, og Herren har sønderbrudt Libanons Cedre.ESHerrens Røst er med Kraft; Herrens Røst er med Herlighed.[R/Herrens Røst er over Vandene; Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.NQGiver Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.UP %En Psalme af David. Giver Herren, I Guds Børn! giver Herren Ære og Styrke.VO% Frels dit Folk og velsign din Arv og fød dem og ophøj dem indtil evig Tid.JN Herren er deres Styrke, og han er sin Salvedes Værn til Frelse.(MIHerren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.OLLovet være Herren; thi han har hørt mine ydmyge Begæringers Røst.~KuThi de agte ikke paa Herrens Værk, ej heller paa hans Hænders Gerning; han skal nedbryde dem og ikke bygge dem op.JGiv dem efter deres Gerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gerning, betal dem, hvad de have fortjent.IBortriv mig ikke med de ugudelige og med dem, som gøre Uret, dem, som tale Fred med deres Næste, enddog der er ondt i deres Hjerte.|HqHør mine ydmyge Begæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Kor.,G SAf David. Herre ! til dig vil jeg raabe; min Klippe! vær ikke tavs imod mig, at du ikke holder dig stille imod mig, og jeg bliver; lig dem, som fare ned i Graven.^F5Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren !SE Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land!qD[ Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig.ZC- Herre ! lær mig din Vej og led mig paa den jævne Sti, for mine Fjenders Skyld.JB  Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.A' Skjul ikke dit Ansigt for mig, forskyd ikke din Tjener i Vrede; du har været min Hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Frelses Gud!e@CTil dig sagde mit Hjerte, der du sagde: "Søger mit Ansigt", jeg søger dit Ansigt, Herre !V?%Herre ! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig!,>QOg nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren. =Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.4<aEen Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel. ;Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog; trøstig.x:iDer de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.9 Af David. Herren er mit Lys og min Frelse; for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?K8 Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.P7 Men jeg vil vandre i min Uskyldiglled; forløs mig og vær mig naadig!S6 i hvis Hænder der ele Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.R5 Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller rnit Liv med blodgerrige Folk,P4Herre ! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.i3Kfor at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.V2%Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre !H1 Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.J0 Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.M/thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.L.Prøv mig, Herre ! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;- Af David. Herre ! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.0,[Forløs, o Gud, Israel af al dets nød.M+Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.S*Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.)}Se hen til mine Fjender, thi ere mange; og de hade mig at Gud altid vilde lade ham blive i sit Hus og duretfærdigt Had.N(Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Syn,T'!Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt; før mig ud af mine Trængsler!P&Vend dit Angt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.X%)Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Føder ud af Garnet.h$IHerrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.J#  Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.h"I Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.U!# For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.h I Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.^5 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.LHerren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.Kom; ikke mine Ungdoms Synder eller; mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre !`9Herre ! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.~uGør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.>wHerre ! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.q[Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som. handle troløst uden Aarsag.ucJeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.F En Psalme af David. Til dig, Herre ! opløfter jeg min Sjæl.R Hvo er han, den Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.lQ I Porte, opløfter eders Hoveder, ja opløfter eder, I evige Døre, at Ærens Konge kan drage ind!X)Hvo er denne Ærens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Strid.nUI Porte, opløfter eders Hoveder, ja, opløfter, eder, I evige Døre, at Ærens Konge kan drage ind!eCDette er den Slægt, som spørger, efter ham, de, som søge dit Ansigt, Jakobs Børn. Sela.W'Han skal annamme Velsignelse fra Herren og Retfærdighed fra sin Frelses Gud.}sDen, som har uskyldige Hænder og er ren af Hjertet; den, som ikke har sat sin Hu til Løgn og ej svoret svigeligt.QHvo skal gaa op paa Herrens Bjerg? hvo skal staa paa hans hellige Sted?RThi han grundfæstede den paa Havene og gjorde den fast over Strømmene.]  5En Psalme af David. Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa.{ oIkkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider.v eDu bereder et Bord for mig, over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. 'Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.a ;Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld._7Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.H En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.@yEfterkommerne skulle tjene ham; dei skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.1Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.GThi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne. Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og I, alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.s_De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid! &8~~C}|||Q{{ZzzzyyGxxqxw^w!vvZuuttssrqrqp}ooznnnmlll6kkk5jjtjiiWhhh'ggZgffUeeeMddVcc`c bqb aa*``;__}_ ^^2]]\\{\[[[ZZZPYYaXXX8WWWBWVVyUUU>TTTPTSSzRRR2QQPPP8OOOVNNNGMMM%LLKJJyJII@HH GGSGFFaEEE;DDDCCC@BBB4AA@@@???>>===3<Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?[Y/>Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.EX>Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.;W s>Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.:Vm=Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.XU)=Du vil Iægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!aT;=Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.`S9=Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. Sela.JR =Thi du har været min tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden. Q=Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.2P_=Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!3O c=Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.aN;< Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.NM< Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?kLO< Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!sK_< Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn; Juda er min Herskerstav.fJE<Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.\I1<paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!iHK<Men nu har du givet dem, som dig frygte; et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela),UG#<Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.hFI<Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.dEA<Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!D <der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.YC -w; Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.=; Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.r<]; Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.M;; Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.F:; Men du, Herre ! du ler ad dem, du spotter alle Hedrlingerne.`99;Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi "hvo hører det?"R8;De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.7;Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! Sela.Z6-;Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!5w;Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre !N4;Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerribe Mænd!g3G;Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.2 ;Til Sangmesteren; "fordærv ikke"; af David; "et gyldent Smykke"; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at han ham ihjel.V1%: Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.0 : Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stomen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand./}: Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.p.Y:Lad dem henflyde som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!Y-+:Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre ! knus de unge Løvers Kindtænder!j,M:at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.[+/:De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle; der stopper sit Øre,f*E:De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders skød.^)5:Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.g(G:Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme detVished, I Menneskens BørnI' :Til Sangmesteren; "fordærv ikke" af David; "et gyldent Smykke".&9 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.h%I9 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.V$%9 Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.a#;9Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe."}9De stilled Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. Sela.F!9Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!" =9Mig Sjæl er iblandt øver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild Menneskens Børn, hvis Tænder er Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd. 9Han skal sende fra Himmelen og frelse mig den, som vilde opsluge mig, haaner: Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.P9Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud som udfører min Sag.!;9Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vinger: Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.r _9Til Sangmesteren; "fordærv ikke"; af David; "et gyldent Smykke" der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.E8 Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.[/8 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?A}8 I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.hI8 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.eC8 Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?X)8Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!s_8De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.q[8Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det Spyd og Pile, og hvis onde.kO8Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?6g8Naar jeg gribes af frygt, stoler jeg paa dig;kO8Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.pY8Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag. 8Til Sangmesteren; til "den stumme Due i det fjerne" af David; "et gyldent Smykke", der Filisterne havde grebet ham i Gath.7Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge mig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes. Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig. 7Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.[ /7Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.  7Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig - Sela - efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.a ;7Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.V %7Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.:o7Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.  7Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.T!7Vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.V%7men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min, Ven og min Kynding.1[7 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig; ellers maatte jeg lære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;S7 Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.S7 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.^57 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.U#7 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.V%7Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.^~57Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.D}7Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.Q|7Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dadens Rædsler ere faldne paa mig.r{]7over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.Uz#7Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyleRy7Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.Ex 7Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning, af David.w6Han skal betale mine Fjender det onde; udryd dem ifølge din der det onde; udryd dem ifølge din Sandhed! Jeg vil ofre dig frivilligt Offer; jeg vil takke dit Navn, Herre ! thi det er godt. Thi han friede mig af al Nød, og mit Øje saa sin Lyst paa mine Fjender.Mv6Se, Gud hjælper mig; Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.luQ6Thi fremmede staa op imod mig, og Voldsmænd søge efter mit Liv; de have ikke Gud for Øje. Sela.=2Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gnd.Q=2Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.K<2Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer.M;2Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.r:]2Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortælle, og omkring ham stormer det saare.B92Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.{8 q2En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.17[1Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset. Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.k6O1Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:k5O1thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.Z4-1Frygt ikke, nnar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;Y3+1Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. Sela.T2!1De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere.o1W1Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres, Mund. Sela.f0E1 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes./+1 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn..1 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.G-1 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.M,1 Thi deres Sjæls Genløning vil koste meget og maa Evighed opgives,U+#1Ingen Mand kan dog udløse en Brod han kan ikke give Gud Løsepene for ham.O*1de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?b)=1Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,Z(-1Jeg vil bøje mit øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.G'1Min Mund; udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.8&k1baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!X%)1Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!4$ e1Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme.L#0Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.B"0 Gaar omkring Zion, rundt omkring den tæller dens Taarne!P!0 Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld.r ]0 O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.?y0 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel. 0 Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den I, Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. Sela.<s0Ved østenvejr sønderbryder du Tasis's Skibe.D0Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.M0De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.B0Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.7i0Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.lQ0Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.T!0Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.* Q0En Sang, en Psalme af Koras Børn.3_/ Gud regerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Trone. Folkenes Fyrster samles til Abrahams Guds Folk; thi Jordens Skjolde høre Gud til, han er saare ophøjet.>w/Thi Gud er al Jordens Konge; synger en lærerig Sang!G/Synger for Gud, synger; synger for vor Konge, synger Psalmer!;q/Gud for op med Frydeklang, Herren med Basunes Lyd.P/Han udvælger til os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elsker. Sela.J /Han tvinger Folkene under os, ja, Folkefærd under vore Fødder.S/Thi Herren, den Høj este, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.N/Alle Folkeslag! klapper i Haand, jubler for Gud med frydefuld Røst.4  e/Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. 3. Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa. Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Sela.  . Han, som kommer Krigerle til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.^ 5. Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet ødelæggelser paa Jorden.G .Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Sela.Y+.Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.b=.Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.^5.Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen den Højestes Boliger.V%.om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. Sela.c?.Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;O.Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.? {.Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.U#-Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted, dem skal du sætte til Fyrster paa den hele Jord. Jeg vil lade dit Navn ihukomlnes iblandt alle Slægter; derfor skulle Folkene love dig evindelig og altid.G-De føres frem med Glæde og Fryd, de komme i Kongens Palads.{o-Hun føres frem for Kongen i stukne Klæder; Jomfruerne, hendes Veninder, gaa efter hende, de føres ind til dig.V~%-Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.q}[- Og Tyrus's Datter skal komme med Skænk og bede ydmygeligt for dit Ansigt: De rige iblandt Folket.b|=- saa skal Kongen faa Lyst til din Skønhed; thi han er din Herre, og du skal tilbede ham.V{%- Hør, Datter! og se til og bøj dig øre og glem dit Folk og din Faders Hus!jzM- Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir.yw- Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig.x -Du elsker Retfærdighed og hader Ugudelighed; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie frem, for dine Medbrødre.Sw-Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.bv=-Dine Pile ere skærpede; Folkene skulle falde under dig, Kongens Fjenders Hjerte rammes.u!-og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandhed og Mildhed med Retfærdighed, og din høre Haand skal lære dig forfærdelige Ting.Tt!-Bind dit Sværd ved din Side, du vældige! Min Majestæt og din Herlighed;zsm-Du er meget dejligere end Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig evindelig.vre-Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg siger: Mine Idrætter gælde Kongen; min Tunge er en Hurtigskrivers Pen.cq A-Til Sangmesteren; til "Lillierne"; af Koras Børn; en Undervisning; en Sang om Kærlighed. p,Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!So,Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?Qn,Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os i evindelig![m/,Men vi blive ihjelslagn for din Skyld den ganske Dag, ere regnede som Slagtefaar.Tl!,Skulde Gud da ikke udfinde det efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.Wk',Dersom vi havd glemt vor Guds Navn og udbred vore Hænder til en fremmed Gud.Qj,saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.Ti!,Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,sh_,Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.egC,for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.Yf+,Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit AnsigtieK,Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.hdI,Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.Sc, Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.Yb+, Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.^a5, Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.]`3, Alligevel har du forknstet os og os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.L_, Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evendelig. Sela.Y^+,Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.S],Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.j\M,Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.E[,Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!,ZQ,Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.wYg,Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.X,Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.:W q,Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.V/+Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? og hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.zUm+og at jeg maa indgaa til Guds Alter, til Gud, som er min Fryd og Glæde, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!T}+Send dit Lys og din Sandhed, at de maa ladet ledsage mig, at de maa føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger;S+Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor har du forkastet mig? Hvorfor skal jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?kR Q+Øm mig, o Gud! og udfør min Sag imod et umildt Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfri mig! Q * Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud? Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.P* Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor maa jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?zOm* Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud.{No*Afgrund raaber til Afbrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig.M*Min Gud! min Sjæl nedbøjer sig i mit Inderste; derfor kommer jeg dig i Hu fra Jordans Land og Hermon, fra det lille Bjerg. L*Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl, og bruser i mit Indre? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham for Frelsen for hans Ansigt.LK*Det vil jeg imod komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.iJK*Min Graad er bleven mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: Hvor er din Gud?eIC*Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; skal jeg dog komme og ses Guds Ansigt?\H1*Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!:G q*Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn."F=) Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, i Evighed og indtil Evighed! Amen, Amen.jEM) Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over rnig.QD) Men du, Herre ! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.Cw) Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.nBU) De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.bA=)Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.@)Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.S?)Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?]>3)Jeg sagde: Herre ! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.`=9)Herren skal opholde ham paa Sygesengen: du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.<)Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.d;A)Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.-: W)Til Sangmesteren; en Psalme af David.9w(Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.U8#(Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!7-(Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.T6!(Herre ! lad det behage dig at udfri mig; Herre ! skynd dig at Hjælpe mig.D5( Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig. 8c~~c}}J||{{zzwzyyBxxx,wfw6vvv.uu[ttt1sSsrrr0qpppFoo-nnmmmrm$llIkkkjjzj!ii_ihh>c==<<[;;;::"99u9889777766a6 55^44z33=22}2K111800y0"///8...,--~-,,],++**{*-)))((''&&0%%j%$$##C"""@!!!; ~ -XM64nF r4KbQ(h$uZI Q Q Q  PS4K~;B5LNDe havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:_7NOg de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.LNOg han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.Y+NOg han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.`9NHan lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.G NHver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.I  NOg han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.@ {NOg han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.K Nfordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.| qNDerfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,!NSe, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?NNOg de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?T!NOg de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.lQNMen de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.V%NOg han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.NNHan kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.PNOg han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.V%N Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.SN For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.Z-N Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.K~N De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.O}N Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.*|MNog at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.g{GNog at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;zNpaa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn, yNSaadan oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hv ilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,:xmNDette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.Iw Ndem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.[v/NJeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde morke Taler fra fordums Tid,ru _NEn Undervisning; af Asaf. Mit Folk! vend dine øren til min Lære, bøjer eders øren til min Munds Tale!t)MDin Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.Zs-MDin Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.`r9MDe tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile foore frem.Xq)MVandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.Jp MDu genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. Sela._o7MDu er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.An}MGud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?RmM Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.hlIM Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.ak;M Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.aj;M Har Gud glemt at være naadig eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? Sela.^i5M Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?Uh#MVil da Herren forkaste i al Evighed og; ikke vedblive at være naadig mere?kgOMJeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.Hf MJeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.KeMDu holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke._d7MJeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; Jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. Sela. cMJeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.hbIMMin Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine øren til mig!:a qMTil Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.M`L Gører Løfte og betaler Herren, eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle bringe ham, den forfærdelige, Gave. Han borttager Fyrsternes Mod, han er forfærdelig for Kongerne paa Jorden.k_OL Thi et Menneskes Vrede bereder dig Pris; hvad der bliver tilovers af Vreden, omgjorde du dig med.\^1L da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de sagtmodige paa Jorden. Sela.H] L Du lod høre Dom fra Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,f\ELDu, ja, dil er forfærdelig, og hvo kan bestaa for dit Ansigt, saa snart som du bliver vred?T[!LFor din Trusel, Jakobs Gud! er baade Hest og Vogn falden i den dybe Søvn.{ZoLDe stolte af Hjerte bliv plyndrede, de slumre deres Søvn; og ingen af Stridsmændene fandt Magt i deres Hænder.HY LDu straaler i Glans og Hellighed fra de paa Bytte rige Bjerge.IX LDer sønderbrød han Buens Lyn, Skjold og Sværd og Krig. Sela.:WoLog hans Paulun var i Salem, og hans Bolig i Zion.:VoLGud er kendt i Juda, hans Navn er stort i Israel,FU LTil Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af Asaf, en Sang.T5K Og jeg vil forkynde det evindelig; jeg vil lovsynge Jakobs Gud. Og jeg vil afhugge alle de ugudeliges Horn; men den retfærdiges Horn skal ophøjes.BS}K Thi der er et Bæger i Herrens Haand med skummende Vin; det er fuldt af blandet Vin, og han skænker ud deraf; men Bærmen deraf maa de indsuge og drikke, alle de ugudelige paa Jorden.TR!Kmen Gud er den, som dømmer; han nedtrykker den ene og ophøjer den anden.TQ!KThi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken;QPKOpløfter ikke eders Horn imod det høje, taler ej med knejsende Nakke!_O7KJeg sagde til Daarerne: Værer ikke Daarer! og til de ugudelige: Opløfter ikke Horn!_N7KHensmeltede end Jorden og alle dens Beboere, jeg har dog sat dens Piller fast". Sela.PMKThi "jeg vil gribe den bestemte Tid, jeg vil dømme med Retfærdighed.eLCKVi takke dig, Gud! vi takke, og nær er dit Navn; man fortæller dine underfulde Gerninger.FK KTil Sangmesteren; "fordærv ikke" en Psalme af Asaf, en Sang.WJ'JGlem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.nIUJGud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.aH;JLad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!NGJSe til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.ZF-JGiv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!]E3JKom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.SDJDu har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.WC'JDagen. hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.RBJDu lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.MAJDu knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.[@/J Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.R?J Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.g>GJ Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!_=7J Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?x<iJ Vi se ikke: vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, soin ved, hvor længe det skal vare.x;iJDe have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.b:=JDe have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.m9SJOg nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.S8JDet ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.b7=JDine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.n6UJOpløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.5#JKom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.y4 mJEn Undervisning; af Asaf. Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.3IMen det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.v2eIThi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.a1;IForsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.Y0+IHvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.K/IDu leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.K.IMen jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.S-Ivar jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr fordi;B,IDa mit Hjerte var bittert, og; det stak mig i mine Nyrer,q+[IDe ere ligesom en Drøm; naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.u*cIHvorledes ere de i et øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.X))IKun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.N(Iindtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.T'!IOg jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,v&eIDersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.R%IOg dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.V$%I Kun forgæves har jeg. renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.\#1I Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.Y"+I Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?N!I Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.P I De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.LIDe haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.EIDeres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.T!IDerfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.Z-IDe have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker._7IThi der findes intet Band for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.Y+IThi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.a;IMen jeg nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.P IEn Psalme af Asaf. Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet./YHDavids, Isajs Søns Bønner have Ende.fEHOg lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!T!HLovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!"=HHans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!HDer vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!fEHOg de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.xiHHan skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.KH Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.^5H Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som inben Hjælper har.QH Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.k OH Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.e CH De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.L HOg han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!Y +HI hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!T !HHan stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!mSHDe skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.r]HHan skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.T!HLad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.V%Hat han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.Q HAf Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,GOg min runge skal tale den banske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til SkamMe, som søge min Ulykke:`9GMine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja; min Sjæl, som du har genløst.}sGOg jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!4cGGør min Herlighed stor og trøst mig igen!GDu, som har ladet mig se mange Angester vg Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.u~cGOg din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?+}OGJa, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.g|GGGud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.t{aGJeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdiahed, din alene.lzQGMin Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.PyGMen jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.x}G Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som, søge min Ulykke.Jw G Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!^v5G sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.juMG Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,Wt'G Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!KsGLad min Mund fyldes med din Lovsang, don ganske Dag med din Pris.NrGJeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.~quGPaa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.Yp+GThi du er min Fortrøstning; Herre, Herre ! du er min Tillid fra min Ungdom af.foEGMin Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker. nGVær mig en Klippe til Bolig hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.Ym+GRed mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit øre til mig og frels mig!Ml GHerre ! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!zkmFLad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre ! tøv ikke!QjFLad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!iFLad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.?hyFGud! kom at fri mig; Herre ! skynd dig at hjælpe mig!6g iFTil Sangmesteren; af David; "til Ihukommelse"..fUE$Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.OeE#Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!BdE"Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.fcEE!De sagtmodige have set det de skulle glæde sig; I, som søge Gud - og eders Hjerte leve op!LbE Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.Wa'EJeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham; med Taksigelse.M`EDog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.]_3ELad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!Q^ELæg Skyld til deres Skyld og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!d]AEThi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.E\EPeres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.J[ EUdøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!UZ#ELad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!XY)EDeres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.HX EOg de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.hWIEForhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og var ingen, og paa jeg fandt ikke nogen.nVUEDu kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.WU'EHold; dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!^T5EOg skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!rS]EBønhør mig, Herre ! thi din miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!wRgELad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig!mQSEFrels mig; af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!P%EMen jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre ! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!cO?E De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.PNE Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.SME Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.uLcE Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaarle, ere faldne paa mig.WK'E Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.TJ!EThi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.I)ELad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.IH EGud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.5GcEFlere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.FyEJeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.~EuEJeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.=DuEGud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.3C cETil Sangmesteren; til "Lillierne" af David.AB{D#bliver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!rA]D"ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.F@D!I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela),c??D Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.'>GDSkæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.F=DFra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.W<'DDin Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o, Gud! det, du har gjort os.;yDDer er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.P:DLover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!q9[DForan gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.E8DGud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.Y7+Dpaa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.k6ODHerren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,c5?DMen Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.c4?DVi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.k3ODLovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela.&2EDDu opfór i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!u1cDGuds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed. 0DHvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.S/DEt Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.R.DNaar den almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.--DNaar I ligge mellem Foldene, er det som en Dugs Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.R,D Hærskarernes Konger fly de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.Z+-D Herren lader Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær._*7D Din Hjord bosatte sig i Landet, du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.[)/D En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.k(OD Da bævede Jorden og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.V'%DGud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela.):w&gDGud lader de enlige bo i Huse llan udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.J% DFaderløses Fader og Enkers Dom, mer er Gud i sin hellige Bolig.$'DSynger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.d#ADMen de retfærdige skulle glædes de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.|"qDSom Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.Y!+DGud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly For hans Ansigt.7  kDTil Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.CLandet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os. Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham.a;CDig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.  CFolkeslag skulle glæde sig og synge med Fryd; thi du dømmer Folkestammer med Ret, og Folkeslag paa Jorden dem fører du. Sela.a;CDig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.QCat man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger!QCGud være os naadig og velsigne os; lade sit Ansigt lyse for os (Sela),= wCTil Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang.Z-BLovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!<sBDog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.V%BDersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.J BTil ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.r]BKommer hid, hører til, alle I, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.pYBJeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. Sela.V%Bdem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.T!B Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,veB Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.FB Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.V%B Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.B B Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.L BI Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!u cBHan hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela.c ?BHan omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.Z -BGaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.X)BAl Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. Sela.}sBSiger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.KBSynger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.N BTil Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!&EA Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.I A Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.q[A Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde. 9A Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.r]A Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.T!Ahan stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.M~AHan gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;}-AForfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.!|;ASalig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.Z{-AMisgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!:zoADu, som hører Bønnen; hen til dig tyr alt Kød.MyAGud! man lover dig i det stille i Zion; og dig skal betales Løfte.6x iATil Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.Zw-@ Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.`v9@ Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.Nu@Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.st_@De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.usc@De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?Xr)@for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.Sq@som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,Up#@Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,Wo'@Gud! hør min Røst. i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.-n W@Til Sangmesteren; en Psalme af David.Bm}? Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.mlS? Men de søge efter mit Liv til deres egen ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.Dk? Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa, mig.\j1?Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synbe med Fryd.Xi)?Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.vhe?Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.^g5?Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.Nf?Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.Qe?Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.+dO?Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.5c g?En Psalme af David, der han var i Judas Ørk..bU> Een Gang har Gud talt, ja, to Gange; hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.a> Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!`1> Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.v_e> Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. Sela.W^'>Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.U]#>Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.K\>Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.[+>Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela. Hx!~~c~}}R||J{{{T{zz2yyyo>==5<+^ Salig er den Mand, som du, Herre ! advarer, og den, du underviser ud af din LovG=^ Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.f<E^ Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffer han, som lærer et Menneske Kundskab!k;O^ Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede øjet, ikke skulde se?]:3^Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?K9^Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.D8^De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.47c^Herre ! de knuse dit Folk og plage din Arv.d6A^De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.]53^Herre ! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?L4^Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.b3 ?^Herre ! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!p2Y]Dine Vidnesbyrd ere saare trofaste, Hellighed sømmer sig for dit Hus, Herre ! saa længe Dagene vare.t1a]Fremfor Rønsten af de mange, de mægtige Vande, fremfor Havets Brændinger er Herren mægtig i det Høje.h0I]Herre ! Strømme opløftede, Strømme opløftede deres Røst, Strømme opløftede deres Drøn.A/}]Fra fordums Tid staar din Trone fast, du er fra Evighed.#. A]Herren regerer, han har iført sig Højhed; Herren, han har iført sig, han har ombundet sig med Styrke; ja, Jorderige er befæstet, det skal ikke rokkes.7-g\De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.V,%\De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.f+E\ Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.`*9\ Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.W)'\ Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med Frisk Olie.w(g\ Thi se, dine Fjender, Herre ! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.)'M\ Men du Herre, er høj evindelig.&\Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres ødelæggelse stedse og altid.N%\En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.L$\Herre ! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.k#O\Thi, Herre ! du har glædet mig ved dit værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.>"w\paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.J! \at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om NattenK \Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!- W\En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.I [Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse."ve[Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og, herliggøre ham.q[[Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.X)[ paa Løve og øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.[/[ De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.Q[ Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.Z-[ Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt:Q[ Thi du, Herre ! er min Tillid; den Højeste har du gjort til din Bolig.Y+[Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.q[[Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.M[for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.V%[Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som fryver om Dagen,|q[Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.R[Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.hI[Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.? {[Een, som bor i den Højestes Skjul, Almægtiges Skygge. ZOg Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!X )ZLad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.] 3ZGlæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de var, som vi have set Ulykke.g GZMæt os alle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.V %Z Vend om, Herre ! hvor længe -? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.O Z Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.Z-Z Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?<qZ Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.b=Z Thi alle vore Dage er svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.\1ZDu har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.EZThi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.Z-ZOm Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.a;ZDu bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.MZThi tusinde Aar ere for dine Øjne som gangen, og som en Nattevagt.jMZDu vender det med et Menneske, at han bliver knust og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!hIZFør Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.^~ 7ZEn Bøn af Mose, den Guds Mand. Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.}1Y4med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre ! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor. Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.r|]Y3Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,Z{-Y2Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?nzUY1Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? Sela.gyGY0Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?gxGY/Hvor længe, Herre ! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?OwY.Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. Sela.KvY-Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.]u3Y,Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.[t/Y+Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.cs?Y*Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.]r3Y)Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt ødelæggelse over hans Befæstninger.bq=Y(Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.Tp!Y'Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.Vo%Y&den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. Sela.Jn Y%Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;LmY$Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:_l7Y#Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.QkY"Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.\j1Y!Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.Ai}Y dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:QhYDersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,dgAYOg jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.[f/YJeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal, holdes ham trolig.`e9YOg jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.Xd)YHan skal paakalde mig ng sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.Wc'YOg jeg vil udstrække hans Haand til Hovet og hans højre Haand til Floderne.ebCYMen min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.^a5YMen jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.T`!YFjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.H_ YVed ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.T^!YJeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.] YDa talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.F\YThi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.W['YThi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.\Z1YI dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.ZY-YSaligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre ! i dit Ansigts Lys vandre de.iXKYRetfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.VW%YDu har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.BVY Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.VU%Y Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet skabtemTSY Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.nSUY Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.fREY Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre og din Sandhed er trindt omkring dig.tQaYen Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham!^P5YThi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?hOIYOg Himlene, Herre ! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.iNKYevindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt. Sela.VM%YJeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:lLQYThi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grund; fæste din Sandhed:~KuYJeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt..J YYEn Undervisning; af Ethan, Esraiteren.I1XRædsler for dig have tilintetgjort omspændt mig tilsammen. Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.4HcXDin Vredes Flammer ere gaaede hen over mig.pGYXElendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.PFXHvorfor, Herre ! forkaster du min Sjæl du skjuler dit Ansigt for mig.WE'XMen jeg har raabt til dig Herre ! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.YD+X Kendes vel dine Undere i Mørket eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?UC#X Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?iBKX Vil du vel gøre Undre for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? Sela.A}X Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre ! Jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.@}X Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indeluknet og gaar ikke ud._?7XDin Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. Sela.O>XDu har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.=Xløsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.V<%XJeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,J; XThi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær.I: XLad min Bøn komme for dit Allsigt, bøj dit øre til mit Raab!P9XHerre, min Frelses Gud! Jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.|8 sXEn Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning; af Heman, Esrahiteren.`79WOg de, som synge, tillige med dem, som danse, skulle sige: Alle mine Kilder ere i dig.\61WHerren skal tælle, naar han opskriver Folkene, og sige: Denne er født der. Sela.h5IWMen til Zion skal der siges: Denne og hin er født i den, den Højeste selv skal befæste den. 4 WJeg vil nævne Rallab og Babel iblandt dem, som kende mig; se, Filisteren og Tyrieren samt Morianen: "Denne, han er født der."=3uWDer er her lige Ting sagt i dig, du Guds Stad! Sela.?2yWHerren Elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.]1 5WAf Koras Børn; en Psalme, en Sang: Han har grundlagt en Stad paa de hellige Bjerge. 0VGør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre ! har hjulpet mig og trøstet mig.r/]VVend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!f.EVMen du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.-wVGud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.],3V Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige.f+EV dit Navn. Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.l*QV Lær mig, Herre ! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygteF)V Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.v(eV Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.W''VDer er inæn som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.H& VPaa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.`%9VHerre ! vend dit øre til Min Bøn Og giv Agt paa Min ydmyge Begæringel's Røst.i$KVThi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalcte dig.O#VGlæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.H" VHerre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.f!EVBevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham; forlader sig paa dig.^  7VEn Bøn af David. Herre ! bøje dit øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.U Dertil skal Herren give det gode, og vort Land give sin Grøde. Retfærdighed gaa frem for hans Ansigt og sætte sine Trin paa hans Vej!LU Sandhed vokser op af Jorden, og Retfærdighed ser ned af Himmelen.U#U Miskundhed og Sandhed møde hinanden; Retfærdighed og Fred kysse hinanden.[/U Ja, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Herlighed maa bo i vort Land.#U Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler; thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine hellige, kun at de ikke vende tilbage til Daarlighed.?yUHerre ! lad os se din Miskundhed og giv os din Frelse.NUVil du ikke gøre os levende igen, at dit Folk maa glæde sig i dig?a;UVil du evindelig være vred paa, os? vil du udstrsekke din Vrede fra Slægt til Slægt?W'UHjælp os op igen, vor Frelses Gud! og tilintetgør din Fortørnelse imod os.QUDu har draget al din Harme tilbage, du har, bortvendt din grumme Vrede.T!UDu har borttaget dit Folks Misgerning, du har skjult al deres Skyld. Sela.]3UHerre ! du har haft Velbehag til dit Land, du har ført Jakobs fangne Folk tilbage. !UEn Psalme.=sT Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.5T Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.=uT Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.U#T Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit øre til den. Sela.BTDe gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.{ oTNaar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.[ /TSaligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.D TSalige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig.  TJa Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!| qTMin Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.7iTHvor elskelige ere dine Boliger Herre Zebaoth!A TTil Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.(ISLad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du, alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.NSGør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre !RSsaa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!Y+SSom en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,H SMin Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.H S dem, som have sagt: vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.nUS Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,J S hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken._~7S Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,V}%S Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. Sela.G|SCebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.@{{SEdoms Telte og Ismæliterne, Moabiterne og Hagarenerne,Tz!SThi du have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:vyeSDe have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal; og Israels Navn skal ikke yderlere ihukommes.txaSDe oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.QwSThi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.Jv SGud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold rlig ikke stille, o Gud!$u ESEn Sang; en Psalme, af Asaf.Wt'RGud! gør dig rede, døm Jorden; thi du skal tage Arv iblandt alle Hedninger.PsRMen I skulle dø som Mennesker, og som en af Fyrsterne skulle I falde.Ir RJeg har sagt: I ere Guder, og I ere alle den Højestes Sønner.^q5RDe skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.NpRRedder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!hoIRStraffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!OnRHvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? Sela.Wm )REn Psalme; af Asaf. Gud staar i Guds Menighed; han dømmer midt iblandt Guder. ODe have givet dine Tjeneres døde Kroppe hen som Føde til Fuglene under Himmelen, dine helliges nød til de vilde Dyr i Landet.= !OEn Psalme, af Asaf. Gud! Hedningerne have brudt ind i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de have gjort Jerusalem til Stenhobe.^<5NHOg han vogtede dem efter sit hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.a;;NGfra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.I: NFOg han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;h9INEOg han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.F8NDmen han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.H7 NCOg han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;H6 NBOg han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.N5NADa opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.M4N@Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.T3!N?Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.P2N>Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.M1N=Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.d0ANYY\YXXOWWWFVVV@UUU?TTNSSSWS RR_R QQGPPP1OOZO NNgNMMJLLL@KKKCKJJ]JIII2HHH6GGGVFFFLEEE4DDD>]>==W<<;;;::d:+999?888T8 77f76`655w544l4)33v3222:11`100J//n/.._--r-",,P+++A**n*))d)((Q'''1&&v&%%%r%$$$##j#,""!!r!$ t _Me!fQo!3p~)QX0;a5R2 i x u $ i  N>"Wr/]p Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.e.CpHans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.c-?pHan skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren._,7pThi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.f+EpLyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.p*YpDer er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.L)pGods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.W('pHans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.Y' -pHalleluja! Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.y&ko Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid.r%]o Han sendte sit Folk Forløsning, han stiftede sin Pagt for evigt; hans Navn er helligt og forfærdeligt./$Yode ere satte i Sandhed og Oprigtighed.\#1oHans Hænders Gerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere troevindelig,l"QoHan har ladet sine Gerningers Kraft forkynde for sit Folk idet han har græt dem Hedningernes Arv.X!)oHan har givet dem Spise, som frygte ham, han kommer evindelig i sin Pagt i Hu.e CoHan beskikkede en hukommelse om sine underfulde Gerninger; naadig og barmhjertig er Herren.Y+oHans Værk er Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaar alle Tider.Z-oHerrens Gerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem._ 9oHalleluja! Jeg vil prise Herren af ganske Hjerte i de oprigtiges Raad og i Menigheden.MnHan drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.hInHan dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land.NnHerren er ved din højre Haand han knuser Konger paa sin Vredes Dag.b=nHerren svor, og det skal ikke angre ham: "Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis."-nDit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.T!nHerren skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender 'nAf David; en Psalme. Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.gGmthi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.\1mJeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;_7mLad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.c?mForbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.U#mat de, maa kende, at dette er din Haand; evig du, Herre ! du har gjort det.DmHjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din MiskundhedKmOg jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.KmMine Knæ rave af Faste og mit Kød er magert og har ingen Fedme. %mJeg svinder bort som en Skygge, og hans Retfærdighed naar den hælder, jeg blive naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.L mThi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.b =mMen du, Herre, Herre imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.b =mDette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!v emDen vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig og som et Bælte hvilket han altid ombinder sig med.q[mOg han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.c?mHan elskede ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.+mfordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.U#mDe være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;`9mHans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!Om Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!pYm Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!jMm Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han hor, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde. m Og lad hans Børn vanke hid og did og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!9mm Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!;~qmHans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede![}/mNaar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive til Synd!R|mSæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!E{mOg de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.QzmTil Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.Symog de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.txamThi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,Iw mTil Sangmesteren; en Psalme af David. Min Lovsangs Gud, ti ikke! vl Fly os Hjælp af Nød; th Menneskers Hjælp er Forfærdelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.\u1l Mon ikke du Gud, som har forkastet os? og vi du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?Ktl Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig til Edom?ksOl Moak er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!qr[l Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn Juda er min HelÀskerstav.fqElGud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.\p1lPaa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!Jo lOphøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!PnlThi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.emClJeg vil takke dig, Herre ! iblandt Folkene og lege pao, Harpe for dig iblandt Folkestammer.Al}lVaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.kkOlTrøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.$j ElEn Sang, en Psalme af David.Pik+Hvo er viis, at han bevarer disse ring og forstaar Herrens Miskundhed!ah;k*De oprigtige skulle se det og glæde sig men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.Sgk)Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.Uf#k(Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.Ze-k'Derefter bleve de formindskede og Nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedøvelse.Odk&Derefter bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.cc?k%Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.Ub#k$Og de besaade Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt:Ua#k#Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.K`k"Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kilderund.R_k!et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.H^ k Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;*]MkLad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.i\KkDa bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.;[qkHan lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.`Z9kOg de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.LYkDe dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom varbX=kDe fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsa ede under Ulykken.QWkHan bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.AV}kde saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.VU%kDe fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,DTkog ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.iSKkLad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens BørnNRkHan sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.\Q1kOg de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.YP+kDeres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.eOCkDe Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.KNkthi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.gMGkLad dem takke Herren for hans Miskundhed for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;RLkHan udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.\K1k Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.\J1k og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.^I5k thi de havde været genstridige, imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;LHk De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og JernWG'k thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.sF_kLad dem takke Herren for hans udtømt. Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;ZE-kOg han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.[D/kOg de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.PCkde vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.[B/kDe fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;hAIkog de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.d@AkDet maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,M? kPriser Herren ! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.o>Wj0Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!x=ij/Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn; rose os af din Pris!T<!j.Og han lod den fande Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.c;?j-Og Han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, at det angrede ham efter hans store Miskundhed.O:j,Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab.9j+Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.P8j*Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.V7%j)Og Han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.b6=j(Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.U5#j'Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.4j&Og de udøste uskyldig Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.A3}j%Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.F2j$Og de tjente deres afguder, og disse bleve dem til en Snare.H1 j#Men de blandede sig med hedningerne og lærte deres Gerninger.H0 j"De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren Havde sagt det tilZ/-j!Thi de vare genstridige imod hans Aand, og halalte ubetænksomt med sine Læber.Z.-j De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.S-jOg det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.@,{jDa stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.U+#jOg de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem.N*jOg de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder_)7jog at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i LandeneP(jOg han svor dem med opraki Iand, at han vilde lade dem falde i Ørken,J' jMen de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.F&jDe foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.-%SjOg han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem?R$junderfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige rring ved det røde Hav.N#jDe glemte Gud; deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,S"jOg de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.D!jDe dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.N jOg Ild flammede op iblandt deres Hob en Bue fortærede de ugudelige.J jJorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.J jOg de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.I jDa gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.PjMen de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.J j Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.6gj Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.Oj Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.]3j Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genog der flød Vand, det løb igennemnUj Og han truede det røde Hav, og det blev tørt; og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.MjDog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.(IjVore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundbed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.T!jVi have syndet mod vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.zmjat jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, gleede mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.Z-jHerre ! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,X)jSalige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.KjHvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?X +jHalleluja! Priser Herren ! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.Mi-paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!] 3i,Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,M i+Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.@ {i*Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.; qi)Han oplod en Klippe, de tørre Steder som en Flod.M i(De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.I i'Han udbredte en Sky til Skjul og, en Ild til at lyse om Natten.T!i&Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.fEi%Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.V%i$Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.Pi#Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.Z-i"Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.lQi!Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.Li Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.I iHan talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.J iDeres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.D~iHan vendte deres Vande om til Blod og dr æbte deres Fisk._}7iHan sendte Mørke og lod det blive mørkt, og du vare ikke genstridige imod hans Ord.N|iDu kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.B{iHan sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.mzSios Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.Uy#iMen sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.MxiSaa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.Xw)iat han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.PviHan satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,Yu+iKongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.Qtiindtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.?syiDe plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i JernGriHan sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.PqiOg han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.KpiRører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt.Xo)iHan tillod intet Menneske at gøre dem Vold og, revsede Konger for deres SkyldPni og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.8mki der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;Dli sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;Ski hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt?jyi som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,`i9iHan kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,>hwiHan er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.DgiI, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!dfAiIhukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.LeiSpørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!Wd'iRoser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren !SciSynger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!Wb )iPriser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.uach#Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren ! Halleluja.>`wh"Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.a_;h!Jeg vil synge for Herren medens jeg lover, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.Q^h Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.N]hHerrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!K\hUdsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.[whSkjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.RZhGiver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.MYhDe vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.OXhDer gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.qW[hHer er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.nVUhHvor mange ere dine Gerninger, Herre ! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.QUhDa gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.PThSolen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.TS!hDe unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.PRhDu gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem.KQhHan gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang.WP'hDe høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.HO hder hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.ONhHerrens Træer mættes af Væde, Libanons Gedre, som han har plantet;MwhOg Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.lLQhHan lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.[K/h Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.PJh Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre.MIh De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.HH h Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.^G5h Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.WF'hBjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.PEhDe flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.WD'hDu havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.YC+hHan grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.HB hHan gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.jAMhHan hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.R@hHan ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et relt.k? QhMin Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.q>[gLover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min, Sjæl, lov Herren !T=!gLover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!p<YgLover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!P;gHerren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.i:Kgmed dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.9}gMen Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,b8=gNaar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.Y7+gEt Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.H6 gThi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.g5Gg Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.c4?g Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.l3Qg Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.a2;g Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.Q1g Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.L0gHerren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.E/gHan lod Mose vide, sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.>.wgHerren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.T-!ghan, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.f,Egham, som genløser dit Liv fra Graven; han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;[+/gham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;D*gMin Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,[) 1gAf David. Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.(fMen du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.'fDe skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.N&fDu grundfæstede fordum Jorden. og Himlene er dine Hænders Gerning.f%EfJeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage; dine Aar vare fra Slægt til Slægt.K$fHan har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.F#fnaar folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.P"ffor at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,G!ffor at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,[ /fThi han saa ned fra sin Helligdorns Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden`9fDette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.T!fHan har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet dere: Bøn.I fthi Herren har bygget Zion og har lndet sig se i sin Herlighed.Z-fOg Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;]3fThi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.  fDu vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.U#f Men du, Herre ! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.Nf Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.`9f for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.I f Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad_7f Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mlig.>wfJeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.W'fJeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.@{fFormedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.Z-fMit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.Y+fThi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere betændte som et Brandsted.fSkjul ikke dit Ansigt for mig, paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skyld dig og bønhør mig!=ufHerre ! Hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.X  +fEn elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.t aeAarle vil jeg udslette alle ugudelige i Landet for at skille Herrens Stad af med alle dem, som gøre Uret.v eeDen, som gjør Svig, skal ikke blive inden i mit Hus; den, som taler Løgn, skal ikke bestaa for mine Øjne. eMine Øjne se efter de trofaste i Landet, for at de skulle bo hos mig; den, som vandrer paa Fuldkommenhedens Vej, han skal tjene mig. )eDen, som bagtaler sin Næste i Løndom, ham vil jeg udslette den, som ser højt med øjnene og har et stolt Hjerte, ham vil jeg ikke fordrage.NeEt forvendt Hjerte skal vige fra mig, jeg vil ikke vide af den onde.|qeJeg vil ikke sætte mig en Niddingsdaad for Øje; jeg hader det, overtroedere begaa, det skal ikke hænge ved mig.eJeg vil agte paa Fuldkommenhedens Vej; naar vil du dog komme til mig? jeg vil vandre i mit Hjertes Retsind inden mit Hus.b ?eAf David; en Psalme. om Miskundhed og Ret vil jeg synge, for dig, Herre ! vil jeg spille.c?dThi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.jMdGaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.q[dKender; at Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!J dTjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig!L dEn Psalme, til Lovprisning. Al Verden raabe med Glæde for Herren !dAc Ophøjer Herren vor Gud og; tilbeder for hans hellige Bjerg; thi hellig er Herren vor Gud.j~McHerre, vor Gud! du du var dem en Gud, som tilgav dem, men ogsaa en Hævner over deres Gerninger.a};cHan talte til dem i Skystøtten; de holdt hans Vidnesbyrd og den Skik, som han gav dem.|}cMose og Aron iblandt hans Præster og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn, raabte til Herren, og bønhørte dem.]{3cOphøjer Herren vor Gud og tilheder for hans Fødders Fodskammel - hellig er han! -mzScOg Kongens Vælde elsker Ret; du har befæstet Retvished, du har gjort Ret og Retferdighed i Jakob.PycDe skulle prise dit Navn som stort og forfærdeligt - hellig er han! -FxcHerren er stor i Zion, og han er ophøjet over alle Folkene.Ow cHerren regerer, Folkene bæve; han sidder over Keruber, Jorden ryster.tvab thi han kommer for at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med Retvished.Yu+bFloderne klappe med Haand; Bjergene synge med Fryd til Hobe for Herrens Ansigt;>twbHavet bruse og dets Fylde, Jorderige og dets Beboere!]s3bmed Basuner og Lyden af Trompeter; raaber med Glæde fur Herren, den Konges Ansigt!=rubLovsynger Herren med Harpe, med Harpe og Sanges Lyd,Zq-bRaaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synber med Fryd og lovsynger!sp_bHan kom sin Miskundhed og sin Sandhed i Hu imod Israels Hus; alle Verdens Ender have set vor Guds Frelse.goGbHerren har kundgjort sin Frelse; han har aabenbaret sin Retfærdighed for Hedningernes Øjne.n bEn Psalme. Synger Herren en ny Sang; thi han har gjort underfulde Ting; hans højre Haand og hans hellige Arm frelste ham.Sma Glæder eder, I retfærdige i Herren, og priser hans hellige Ihukommelse!Pla Lys er saaet for den retfærdige og Glæde for de oprigtige i Hjertet.wkga I, som elske Herren ! hader det onde; han bevarer sine helliges Sjæle, han frier dem af de ugudeliges Haand.`j9a Thi du, Herre ! er den Højeste over al Jorden, du er saare ophøjet over alle Gilder.\i1aZion hørte det og blev glad, og Judas Døtre frydede sig over dine Domme, Herre !haBeskæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, de, som rose sig af Afguderne; tilbeder ham, alle Guder!LgaHimlene kundgjorde hans Retfærdighed; og alle Folk saa hans Ære.Xf)aBjergene smeltede som Voks for Herrens Ansigt, for hele Jordens Herres Ansigt.?eyaHans Lyn oplyste Jorderige; Jorden saa det og bævede.NdaIld gaar foran hans Ansigt og fortærer hans Fjender trindt omkring.ac;aSky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Trones Befæstning.@b }aHerren regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig!a-` for Herrens Ansigt; thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med sin Sandhed.a`;` Marken fryde sig og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med FrydM_` Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde!^` Siger iblandt Hedningerne: Herren regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished.L]` Tilbeder Herren i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden!W\'`Giver Herren hans Navns Ære, frembærer Skænk og kommer til hans Forgaarde!D[`Giver Herren, I Folkeslægter! giver, Herren Ære og Magt! w?~~b~}}z}9||r|({{{E{zzhyyyvy.xxx ww]wvv7uuumu!ttwt&ssVs rrwr%qqqKqpprp!ooro3nnnMmmmcm$lll7kkk-jjyj iiqihhch!ggwg&fff/eeeddqd$cc~c=bbb;aaaA```i`___<^^^a^]]A\\\\\[[[Z[ZZgZYYY$XXX"WWkW VVV/UUUbUTTnTSSSPSRRTRQQzQPPP?OOONNNN\MMM4LLL KKSJJJ>III2HHtH>o>"==a=<JwzBeder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.?IyzThi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.bH=zhvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov for at prise Herrens Navn.PGzJerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,4FczVore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!tE czEn Sang paa Trapperne; af David. Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.TD!yHerren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.IC yHerren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.EBySolen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.TA!yHerren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.F@ySe, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!R?yHan tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig slumre ikke!F>yMin Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.e= EyEn Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?R<xJeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.>;wxMin Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.]:3xVe mig! thi en har været som fremmed iblandt Mesek; jeg har boet ved Kedars Telte.A9}xDen vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!R8xHvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?K7xHerre ! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.X6 +xEn Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.g5EwJeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar thi dine Bud har jeg ikke glemt.L4wMaatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!K3 wJeg har Længsel efter din Frelse, Herre og din Lov er min Lyst.S2wLad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.R1wMin Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle mine Bud ere Retfærdighed.L0wMine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.P/wLad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!Y.)wLad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre ! og undervis mig efter dit Ord.b-;wJeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.E,wMin Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.H+wJeg ventede paa din Frelse, Herre ! og jeg udførte dine Bud.W*%wDer er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.Q)wJeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.O(wJeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.K' wJeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.R&wFyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.N%wSummen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.a$9wSe, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre ! hold mig i Live efter din Miskundhed.S#wJeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.b";wMine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.R!wStor er din Barmhjertighed, o Herre ! hold mig i Live efter dine Domme!J  wFreIser er jeg fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.I wUdfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.K wSe min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.hGwJeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.=swNær er du, o Herre ! og alle dine Bud ere Sandhed.`7wDe nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.Y)wHør min Røst efter din Miskundhed; Herre ! hold mig i Live efter dine Domme;OwMine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.HwJeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.W%wJeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.\/wJeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre ! jeg vil bevare dine Skikke.J wDine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.3wAngest og min Lyst.EwDin Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.J wJeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.<qwDit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.V#wMin Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.PwDu har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.>uwDu er retfærdig, Herre ! og dine Domme ere retvise.Q wDer nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.H wLad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!L wUdløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.L wBefæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig![ -wVend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.OwJeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.NwDine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.HwDine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.mQwDerfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.I wDerfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.A}w~Det er rid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.Lw}Jeg er din Tjener; undervis mig, at Jeg maa kende dine Vidnesbyrd.Lw|Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!]3w{Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.[/wzVær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.`~9wyJeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!J} wxAf Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.f|EwwDu lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.X{)wvDu forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.Uz#wuStyrk mig, at jeg maa blive frelst og jeg vil altid se hen til dine Skikke.cy?wtOphold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!?xywsViger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.?wywrDu er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.9vmwqDe tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.Wu'wpJeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.RtwoJeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelg; thi de ere mit Hjertes Glæde.Ws'wnDe ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine befalinger.OrwmJeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.RqwlLad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre ! og lær mig dine DommeEpwkJeg er saare plaget; Herre ! hold mig i Live efter dit Ord.To!wjJeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.?nywiDit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.Xm)whJeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.OlwgHvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund. k;wfJeg afveg ikke mig det.[j/weJeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.Xi)wdJeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.Th!wcJeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.SgwbDine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.EfwaHvor kær har jeg din Lov! Den er min Tanke den ganske Dag.Ve%w`Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Ord strækker sig saare vidt.bd=w_De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.Fcw^Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.]b3w]Jeg skal i Evighed ikke for lemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.\a1w\Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.S`w[De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.]_3wZDin Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.5^ewYHerre ! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.X])wXHold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.`\9wWDe havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.R[wVAlle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!PZwUDe hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.aY;wTHvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?RXwSThi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.eWCwRMine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?UV#wQMin Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.ZU-wPLad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.WT'wOLad, dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.tSawNLad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.ZR-wMLad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.SQwLLad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.`P9wKHerre ! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.VO%wJDe, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.iNKwIDine Hænder have skabt mig og beredt mig giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.GMwHDin Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.PLwGDet var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.RKwFDeres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.iJKwEDe hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.6IgwDDu er god og gør godt; lær mig dine Skikke!IH wCFør jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.JG wBLær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.>FwwADu gjorde vel imod din Tjener, Herre ! efter dit Ord.IE w@Jorden er fuld af din Miskundhed. Herre ! lær mig dine Skikke.^D5w?Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.QCw>Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.EBw=De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.;Aqw>ww9Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord:<=sw8Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.F<w7Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre ! og holdt din Lov.A;}w6Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.O:w5Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.F9w4Herre ! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.T8!w3De hovmoelige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.Q7w2Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.A6}w1Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.B5w0Og jeg Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.A4}w/Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.O3w.Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmms.I2 w-Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.=1uw,Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.[0/w+Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme._/7w*Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.R.w)Lad din Miskundhed, o Herre ! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.\-1w(Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!S,w'Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.J+ w&Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.]*3w%Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed hold mig i Live paa din Vej.I) w$Bøj mit Hjerte til dine Videsbyrd og ikke til ulovlig Vinding.A(}w#Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst.P'w"Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.U&#w!Lær mig, Herre ! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil ved Enden.M%w Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.H$ wJeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre ! lad mig ikke beskæmmes.E#wJeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.)"MwVej fra mig, og skænk mig NaadeI! wMin Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!? ywLad mig forstaa dine Befalingers underfulde Gerninger.MwJeg opregnede mine Veje og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.GwMin Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!H wJeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.hIwEndog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod, mig men din Tjener grunder paa dine Skikke.SwVælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.\1wDu skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.LwMin Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Dnmme alle Tider@{wJeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!FwAabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.NwGør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.I wJeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.A}wJeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.I wJeg glædede mig ved dine Vidnssbyrds Vej som over alle Skatte.I w Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.5ew Lovet være du Herre ! lær mig dine Skikke.Qw Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa dem jeg ikke skulde synde imod dig.U#w Jeg søgte dig af mit gartske Hjerte, lad mig ikke føre vild fra dine Bud!`9w Hvormed skal en udholde sin i din Lov Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.< swJeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.f EwJeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.J  wda skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud?I  wGid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;> wwDu har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.H wog de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.X)wSalige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;J wI Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.MvPriser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.LvDu er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.wgvHerren. er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.[/vVelsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.DvKære Herre ! frels dog; kære Herre ! lad det dog lykkes.U#vDenne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!BvAf Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.W~'vDen Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.N}vJeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.F|vDenne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.^{5vLader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.?zyvHerren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.Xy)vJeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.NxvHerrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft._w7vFryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.GvvHerren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.Kuv Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.mtSv De have omringet mig som Bier de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.^s5v De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.Prv Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.Oqv Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.QpvDet er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.ao;vHerren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.QnvHerren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?OmvI Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.DlvDe, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.-rHvad skete dig, du Hav! at du flyede? du Jordan! at du vendte om og løb tilbage:=orBjergene sprang som Vædre, Højene som unge Lam.F<rHavet saa det og flyede; Jordanen vendte om og løb tilbage.G;rda blev Juda til hans Helligdom, Israel til hans Herredømme.[: 1rDer Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Hus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,f9Eq han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.>8wqfor at sætte ham hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster;S7qhan, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af SkarnetF6qhan, som stiger dybt ned for at se, i Himlene og paa Jorden;F5qHvo er som Herren vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt;M4qHerren er høj over alle Hedninger, hans Herlighed er over Himlene.K3qFra Solens Opgang indtil dens Nedgang ere Herrens Navn højlovet.<2sqLovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig tid!?1 {qHalleluja! Lover, I Herrens Tjenere, love Herrens Navn!|0qp Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges ønske hliver til intet. P=~~~T}}}u}&|||G{{{8zzz8yyy*xxyxwwnwvvvAuuuFttt^t ss2rr[qqUqpooo/nnmmmmllVkkkDjj{j'iimi hh/ggff8eete ddtd ccc7bbTaaQ```__w^^V]]U]\W[[EZZpZ YYpY XXWW.V9UUATTBSSaRR0QQxPPfOO7NNtN MMdM LL6KK J`II~IHHmHGGEFFF8EEEEDDDECCC6BBmBAAnA @@@??a>>>-==v=<9 Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.X=) Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.]<3 Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.@;{ Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:N:Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.M9Vær ikke viis i dine egneøjne; frygt Herren, og vig fra det onde!J8 Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.`79Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!O6saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.f5EMiskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;X4)Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.I3 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.T2!men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.T1!Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;X0)paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.^/5alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilhage og ikke naa Livsens Stier;P.thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;Q-hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;Z,-for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,?+ydem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;U*#dem, som, glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;J)  fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje,Q( for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;7'i Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig.T&! Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.K% Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.F$saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.i#KHan gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,G"Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.A!}Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.d Adersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter Skjulte Skatte:Qja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;Y+saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;O Min Søn! Dersom du vil tage imod mine Ord, og gemme mine Bud hos dig,U %!Men hvo mig lyder skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.c A Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.U %Saa skulle de æde Frugten af deles Veje og blive mætte af deles egne Raad.M fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:@ }Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,f GDa skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke, svale, de skulle søge mig, men ikke finde mig. )naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:d CSaa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;H  og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse.Y -Efteldi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;i MVender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre mine Ord.o YHvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab?r _paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:G  Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;^ 7Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.G   og de lure paa deres eget Blod de efterstræbe deres eget Liv.<  uthi folgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;O  thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;S  !Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deles Sti;M  du skal ville tage din Lod iblandt os, vi alle sammen have een Pose:S ! vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rovd C vi ville, som Dødsriget, sige den levende, ja hele og holdne, som de, der nedfale i Hulen;s a Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstæbe den uskyldige, som er uden Sag;9 o Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!I  thi, de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.P Hør, min Søn! din Faders Undervisning; og forlad ikke din Moders Lov;^ 7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daareine forlagte Visdom I og Undervisning.P for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deros mørke Taler.: qog hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;O for at give de uvidende vid, de unge kundskab og Klogt frem i Lærdom,[~ 1for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;R} for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;6| kOrdsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,:{mAlt det, som har Aande, love Herren ! Halleluja!Jz Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler!Jy Lover ham med Tromme og Dans, lover ham med Strenge og Fløjte!FxLover ham med Basuns Klang, lover ham med Psalter og Harpe!SwLover ham for hans vældige. Gerninger, lover ham efter hans store Magt!av ;Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lov er ham i hans Vældes udstrakte Befæstning!quY og for at fuldbyrde paa dem den Dom, som staar skreven! Det er Æren for alle hans hellige. Halleluja!Ut!for at hinde deres Konger med Lænker og deres Hædersmænd med Jernbolte;Js for at øve Hævn paa Hedningerne og Straf paa Folkeslægterne;frCDe skulle ophøje Gud med deres Strube, og der skal være et tveægget Sværd i deres Haand]q1De hellige skulle glæde sig i Herlighed, de skulle synge med Fryd paa deres Leje.Yp)Thi Herren har Behagelighed til sit Folk, han pryder de sagtmodige med Frelse.Yo)De skulle love hans Navn med Dans, de skulle lovsynge ham til Tromme og Harpe.Un!Israel glæde sig over sin Skaber, Zions Børn fryde sig over deres Konge!Sm Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lovsang i de helliges Menighed!#l=Og han har ophøjet et Horn for sit Folk, han, der er Han en Lovsang for alle sine hellige, for hvo Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!sk] De skulle love Herrens Navn; thi hans Navn alene er ophøjet, hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.?jw Unge Karle og Jomfruer tillige, de gamle med de unge!Pi I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!:hm I vilde Dyr og alt Kvæg, Kryb og vingede Fugle!KHan gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.]=1Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.V<#Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.S;Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.L:Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.O9Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.\8/ Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt.X7' for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.@6y De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde.R5 Dig, Herre ! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.V4# Herren er god mod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.L3Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.b2;De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.h1GOg der skal tales om dine forfærdelige, Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.U0!Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger.b/;En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.I. Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.J- Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.u, cEn Lovsang, af David. Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn eviridelig og altid.]+1Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det folk, hvis Gud Herren er!*uat vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa være Gader.))I at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;#(= at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;'u Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,e&A ham, Fjender, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!i%I Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,W$%hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens jeg højre Haand.k#MUdræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande af de fremmedes Haand,K" Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!Q!Herre ! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.X 'Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.eAHerre ! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?3]han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.u cAf David. Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen, For din Miskundheds Skyld vil du udslette mine Fjender og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener. For dit Navns Skyld, Herre ! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af trængsel.s] Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land!?w Fri mig fra mine Herre ! hos dig har jeg søgt Skjul. 7Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi liar forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej som jeg skal gaa paa; til jeg har opløftet min Sjæl til dig.  Skynd dig, bønhør mig, Herre ! min Aand for aar skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen.iIJeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Sela.r[Jeg kommer de Dage fra fordum i Hu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Hænders Gerning.V#Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig.";Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed.[-og gaa ikke i Rette med din Tjener; thi ingen, som lever, er retfærdig for dig. %En Psalme, af David. Herre ! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begæringer, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed,qYGiv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig; naar du gør vel imod mig.`7Jeg rabte til dig, Herre ! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land.Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl. Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.e AJeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.b ;Med min Røst vil jeg raabe til Herren; med min Røst vil jeg bede til Herren om Naade.@  {En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn.U ! Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.b; Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.oUThi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!`7Som naar en pløjer og furer Jordan, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg.mQDeres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.3Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.-QBøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!J Herre ! sæt Vagt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.qYLad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.  En Psalme, af David. Herre ! jeg har raabt, til dig, skynd dig til mig, vend dine øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig."; Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.x~g En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.{}m Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.h|G Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile. { Tilsted ikke, Herre ! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. Sela._z5Den Herre Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved Paa Rustningens Dag.nySJeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre ! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.xDe hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. Sela.|woBeskærm Herre ! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.av9De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er øglegift under deres Læber. Sela.Sude, som have optænkt ondt i Hjertet, har Dag holde sig sammen til Krig.Jt Herre ! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!/s YTil Sangmesteren; en Psalme, af David.erAOg se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!OqRansag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!Bp}Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.foCSkulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre ! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?^n3Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.`m7Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.hlGVilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er da jeg endnu hos dig.\k/Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine ranker; hvor stor er dog deres Sum!"j;Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af den var kommen.i}Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.hJeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.Eg Thi du ejede mine Nyrer, du skærmede om mig i Moders Liv.^f3 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.\e/ Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.Xd' saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.Qc Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,lbODersom jeg farer op til Himrnelen, da er du der og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der!Wa%Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?\`/Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.S_Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.Z^+Thi der er ikke et Ord paa rnin tunge, se, Herre ! du kender det jo alt sammen.S]Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle rnine Veje`\7Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.[[ /Til Sangmesteren; af David; en Psalme. Herre ! du har ransaget mig og kender mig.yZiHerren skal fuldføre det for mig; Herre ! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.Y+Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.ZX+Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det faarne.HWOg de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.\V/Herre ! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.]U1Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke..TSJeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.bS =Af David. Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.MR Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.lQOBabels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.PHerre ! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den."O}Min Tunge længe ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.MNDersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!bM;Synger for os af Zions Sange! Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?LThi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade.;KoPaa Viderne i Landet havde vi hængt vore Harper.NJ Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi graad, naar vi kom Zion i Hu.CIPriser Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!NHham, som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!MGog udrev os fra vore Fjender; til hans Miskundhed varer evindelig,WF%Ham, som kom os i Hu i vor Fornedrelse; thi hans Miskundhed varer evindelig;NEtil Arv for sin Tjener Israel, thi hans Miskundhed varer evindelig;JD og gav deres Land til Arv; thi hans Miskundhed varer evindelig;BC}og Basans Konge Og; thi hans Miskundhed varer evindelig;GBAmoriternes Konge Sion; thi hans Miskundhed varer evindelig;NAslog fældede mægtige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig;J@ ham, som slog store Konger; thi hans Miskundhed varer evindeligX?'ham, som førte sit Folk igennem Ørken; thi hans Miskundhed varer evindelig;`>7og udstødte Farao og hans Hær i det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig;S=og lod Israel gaa midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig;X<' ham, som kløvede det røde Hav igennem; thi hans Miskundhed varer evindelig;U;! med en stærk Haand og en udrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig;S: og førte Israel ud af deres Midte; thi hans Miskundhed varer evindelig;]91 ham, som slog Ægypterne deres førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig;]81 Maanen og Stjernerne til at regere om Natten; thi hans Miskundhed varer evindelig;M7Solen til at regere om Dagen; thi hans Miskundhed varer evindelig;M6ham, som gjorde de store Lys; thi hans Miskundhed varer evindelig;X5'og ham, som udbredte Jorden paa Vandene; thi hans Miskundhed varer evindelig;U4!ham, som gjorde Himlene med Forstand; thi hans Miskundhed varer evindelig;Y3)ham, som ene gør store, underfulde Ting; thi hans Miskundhed varer evindelig;G2Priser Herrernes Herre; thi hans Miskundhed varer evindelig;C1Priser Gudernes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig.L0 Priser Herren; thi han er god, thi hans Miskundhed vare evindelig.L/Lovet være Herren fra Zion, han, som bor i Jerusalem. Halleluja!8.iLevis Hus lover Herren; I, som frygte Herren !<-qIsraels Hus lover Herren; Arons Hus! lover Herren.b,;Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem.M+De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund.B*}De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke.Q)Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning.Z(+Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld.c'= Herre ! dit Navn bliver evindelig; Herre ! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt. I]~~A}}a}||t| {{Vzzz0yyTxx^xwwtw1vvvEuuu&ttAsssrrnr(qq>pp|ooo[nnn"mmSlllVl kknkjjHiiiJhhhCgggDgff[f ee$dd^ccc>bbbIaaaW```8__j_^{^]]]3\\\@[[{[.ZZoZ YYLXXNWWWYVVV)UUU>>.==Q<<< ;;3::l:998877-66m655e544I33{322+11W00i0 //>..w. --,,,n,++[+**F))o)((8''u'&&?%%>$$$;##S"""B!!a 'kHo S9C7!c+^76n3i K 2 D e  _  4%Z:It'vi?K Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.d>A Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.Y=+ Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.P< Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.I; Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.i:KNaar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da mor han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.d9AVed Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde. 8 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand, paa, at han ikke bliver agtet uskyldig._77Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.I6 Befal Herren dine Gerninger saa skulle dine Anslag stadfæstes.a5;Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.j4 ODet staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.H3 !Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.{2o Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.b1=Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.O0Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.R/Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.g.GDen retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.`-9Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.X,)Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.T+!Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.V*%Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsrig et nedadtil.P)Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid hvor godt!q([Anslag, blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er rnange Raadgivere, der bestaa de.f'EDaarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.V&%En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.Q%Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er haanet.;$qEn hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodigj#MBedre er en Ret grønne Urter, naar Der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.I" Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.Z!-Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud._ 7Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.Z- Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.Y+ En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.c? Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter._7 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.r] De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han.pYDe ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges, Bøn er ham en Velbehagelighed.MDe vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.b=I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.^5Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.b=Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.A}Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.RDe vises Tunge giver god Kundskab; men Daarers Mund udgyder Taabelighed.t cSalomo taler om viis og daarlig Tale. Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.\1#Kongens Velbehag er til en klog Tjener; men hans Vrede er over den, som gør Skam.K"Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel.c?!I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers. Indre giver den sig til Kende.b= Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.veHvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som for barmer sig over den fattige, eerer ham.U #Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene.a ;Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.i KAt have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.M Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.` 9I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.U#Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.U#De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.r]I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.fEFare ikke de vild, som optænke ondt men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.iKHvo som foragter sin Næste, synder; men den; som forbarmer sig over de elenctige, er lyksalig.X)Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige._7De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.BDe uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.X)Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.PDen vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig og tryg.E~Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.l}QDen, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.]|3 Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.\{1 Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.Tz! De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.`y9 Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde._x7 Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.rw]Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.fvEGak bort fra en Mand; som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.fuESpotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er er Kundskab let.KtEt trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.`s9Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.Tr!I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.jqMDen som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.\p 3Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.hoI Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.^n5 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.{mo Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør sin Ret.`l9 Den onde efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.Ik Ulykke forfølger Syndere men den retfærdige betales med godt.\j1 Den, som omgaas med vise, bliver vis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.}is Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen, men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.ch? Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.Pg Et ugudeligt sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.Mf Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, taaben spreder dumhed.Ze- Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed. d Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er Haard.kcO Hvo som foragter Ordet, bereder sig fordærvelse; men hvo som frygter Budet han faar Løn dersom.sb_ Forventning, som forhales krænker Hjertet; men naar det kommer, som berører, da er det et Livsens Træ.[a/ Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.\`1 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem; som lade sig raade er Visdom.X_) De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.c^? En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv. Men en fattig hører ikke paa Irettesættelses]_ Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.e\C Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.S[ Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.YZ+ Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.vYe Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.[X/ Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse._W 9 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.OV Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.aU; Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.UT# Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.QS Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.YR+ De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.]Q3 Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.nPU Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle rolig, ere ham en Velbehagelighed.iOK Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.hNI Der ere Svig i deres Hjerte, som optænke ondt; men om dem, som raade til Fred, er der Glæde.WM' Sundheds Læbe bestaar altid; men men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.hLI Der er den, som tale: ubetænksomme Ord, der ere Søn Kaardestik; men de vises Tunge Lægedom.`K9 Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.gJG Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjule Forsmædelse er klog.XI) Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.~Hu En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes herre.hGI Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.]F3 Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.oEW Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.gDG Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.mCS Den, som er ringeagtet og har en Træl, er bedre farer end den, som ærer sig selv og fattes Brød.pBY En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.jAM De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal, bestaa.\@1 De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.I? De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.m>S En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.Z=- Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod lokkes ikke.\<1 Den gode! vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder fordømmelse.=; w Hvo, som elsker Tugt, elsker Revselse, er ufornuftig.c:? Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderene.O9 Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.i8K Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.o7W Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.{6o Hvo der søger effer godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.u5c Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.j4M En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.3/ Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.]23 De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.a1; Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.u0c Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.J/ De vanartige i Hjertet I, deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.Z.- Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.u-c Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.t,a Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.T+! En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.s*_ Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.[)/ Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.z(m Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.a'; Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en forstand, som har Forstand, tier.d&A Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.v%e En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.d$A Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.O# Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.x"i Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.h!I De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.h I Den oprigtiges Retfærdighed ger hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.R Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.nU De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem Ødelægger deres forvendte Væsen.P Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.q ] Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.uc Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.jM Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte ring, skal udryddes._7 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.b= En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.P De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.J Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.lQ Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.r] Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.s_ Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.lQ Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.I Herrens Velsignelse bør rig, og han føjer kke Smerte til den.R Den retfærdige: Læber nære mange; men ved de uforstandige dø Daarer.W' Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.hI Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.d A Den som dølger Had, har falske Læber, og den, sorrig bringer ondt Rygte ud, er en Daare.^ 5 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.R  Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.[ / Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.M  De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.^5 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.M Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.U# Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.mS Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.fE Den som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.fE Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes._7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.\1 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.mS Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.Z- Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.n~U Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.S} Uretfærdigheds skatte gavner intet, men retfærdighed redder fra døden.k| Q Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder sin Fader, men en daartet, men Retfærdighed redder Døden.k{O Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb.?zy Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.ay; hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.ax; for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;Ow Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,Ov Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.cu? Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.`t9 Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vor de dig tillagte:Vs% Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.krO Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lældom.mqS Sæt ikke en Spotter Rette, at han ikke skal hade dig; sset en viis i Rette, og han skal elske dig.vpe Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.Wo' Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.Rn Kommer hid æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.]m3 Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:Nl hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:Ok hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;Dj  Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;[i/$Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.Kh#Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.~gu"Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.Ef!Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!Re Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.Rdjeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.yckDa var jeg hos ham som Kunstnerinde og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle rider;}bsder han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:\a1der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;]`3Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;^_5Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.P^Før Bjergene bleve nedsænkede; før Højene bleve til, er jeg født.g]GDa Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.I\ Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.^[5Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid._Z7til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.EYJeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,aX;Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.AW}Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.PVJeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.IU Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.@T{Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret._S7Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.R Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg._Q7 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.gPG Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den._O7 Tager imod min Undervisning og ikke imod SøIv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.ZN- De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.\M1Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.]L3Thi min Gane taler Sandhed, og Sandelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.VK%Hører, thi jeg vil tale frygtelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.>JwI uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.RITil eder, I Mænd, vi jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.]H3ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene røber den.FGPaa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;FF Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst:KEHendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre.jDMthi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget._C7Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;@B{Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!~Auindtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.@}Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,^?5Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.J> han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.?=ythi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;^<5kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;@;{jeg har overstænket min Senb med Myrra. Aloe og Kanel;T:!Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;Z9-derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.E8Der paalaa mig takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;`79 Og hun tog fat paa hø og kyssede, ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham.M6 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.N5 støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.L4 Og se, en Kvinde mødte ham i Horestykke og underfundig i Hjertet,G3 i Tusmørket om Aftenen efter Dagen midt i Natten og Mørket._27sog han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,p1Yog jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske som fattedes Forstand,E0Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;e/Cfor at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.S.Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;B-Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!G,Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.:+ qMin Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.f*E#han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skræk.Q)"Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;N(!Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.y'k Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjeel, han, ja han gør sligt.e&Cmen naar: han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.Y%+Man ringeagter ikke; at en Tyv stjæler for at mætte sig; naar han er hungrig;o$WSaa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru ingen, som rører hende; slipper fri for Straf.M#Eller man nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?M"Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op{!oThi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.g GBegær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!Sat den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.]3Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.BKnyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!H Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.^5den, der som Vidne taler Løgn; og den, Som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.eCet Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;W'Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;]3Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:q[Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.lQDen som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.`9 den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;Y+ Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;Z- Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.G Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:N Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?Kbereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.?ySkønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,< sDu lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.X )Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.J  Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre. 1Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!Q har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Munds Ord:d CMin Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;pYHan skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.hIDen ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.QThi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.a;Hvorfor vil dum min Søn! Sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?yken elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.I Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,PLad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.OSkulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?FDrik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen KildeL~Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.p}Y saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.h|I og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?S{ saa at du skal hyle paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,sz_ at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;Jy  at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;Ux#Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,FwSaa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord. GE~~v~}}Y|||"{{h{ zz`zyy!xxMxww5vvYuuu#tt6ssvsrrSqqcqppPoo_onn^nmm>llplkkok jjSiii?hhh=ggyg$ffaeee.ddqccycbb\aaa``S___^^\^]];\\{\+[[|[ZZ5YYgYXXiWWW!VVoVUUbUTTOSSS)RRJQQtQPP]OOO NNqNMMQLLLRLKK#JJkJIIHHMGGxGFFKEEE"DDzD!CCWBBuBAAA'@@@>??Z>>>,==u= </Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?b==Beskik din Gerning derud, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!<<sKys paa Læber giver dem, som svarer med rette Ord.g;GMen dem, som straffe ham, en skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.]:3Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter for ham.L9Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.]83Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge - hvo kender den?d7AMin Søn! Frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!U6#Thi den onde skal ingen, Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.^55Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke og misundelig paa de ugudelige!y4kat ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skel vende sin Vrede fra ham til dig.e3CGlæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;j2MThi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.T1!Lur ikke, du ugudelig paa den retfærdiges Bolig; Ødelæg ikke hans Hjem!0ylær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid skal din Forhaabning ikke tilntetgøres.U/# Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;7.g Naar du siger: "Se, vi kende det ikke, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som taber Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler dets Gerning?u-c Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage en at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!?,y Du viste Svaghed paa Naadens dag; din Kraft var ringe.T+! Daarskabs Anslag er Synd, og Spotter er en Vederstyggeliahed iblandt Folk.O*Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.W)'Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.c(?Thi efter Vejlednlng skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.F'En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.L&og ved Kundskab blive amrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.A%}Ved Visdom begges et Hus, og ved Forstand befæstes det;d$AThi deres Hjerte grunder paa ødelæggelse, deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.X# +Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem! "#De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.g!G"og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten\ 1!dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;J  Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;]3Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.U#De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.s_Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?a;Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.NThi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.QMin Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.V%Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!^5Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.LKøb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.\1Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.V%Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.I Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.T!Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.RThi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.`9Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!J og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.QMin Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,F Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.` 9 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke derafK  Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!J   Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.N  Flyt ikke det gamle Landemærke og kom ikke paa de faderløses Agre!J  Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.X)Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.|qThi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.\1Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter! Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gsre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.J Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!FFat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.Log at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.` ;Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,  Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.D~Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.^}5Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort, under dig?V|%Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.A{}at du ej skal lære Stier og faa en Snare for din Sjæl.RzHold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,]y3Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.Hx Røv ikke fra den ringe, og knus ikke den elendige for Retten.ywkfor at kundgøre dig, hvad der er vist Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?Jv Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og UndervisninghuIPaa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.jtMThi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.SsBøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!nrUHvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel._q7Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.lpQFremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, esten beredes til skal falde deri._o7 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.Qn Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.Vm% Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.Yl+ Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.Vk% Den, som har et godt Øje, skal velsigne thi han gav den ringe af sit Brød.Vj%Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.vieDen rige hersker over de fattige; og den, som hans tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.phYOplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.lgQTorne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.Jf Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.Ye+Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.:doRig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.Zc /Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.4bcKrigens Dag, men Frelsen hører Herren til.Va%Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.Z`-En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.l_QEt løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører skab, efter, vil altid kunne tale igen.n^UDe ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.b]=Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.`\9Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.U[#Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.RZHvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.NYDen vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.bX=Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.hWII den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.SVDet er bedre at bo i et Øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde._U7Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.eTCDen, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.]S3Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.rR]Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.[Q/En Gave i Løndom stlller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.cP? Hvo som stopper sit øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres._O7 Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.N Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.aM; Den ugtideliæs Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.bL= Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget End hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.QKEn skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem._J7De ugudeliges ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.tIaAt arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.bH=Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.MGØjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.BFAt øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.UE#Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.\D 3Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.aC;En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.YB+En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.ZA-Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.[@/Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.L?En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.j>MDet er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: "Helligt!" og først efter Løfterne betænke det.P=Mands Gang er af Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?w<gTo Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske have vægret sig ved Vægtskaaler ere ikke gode.Q;Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.]:3Den Arv som man i Førstningen higer efter; den skal ikke velsignes paa det sidste.]93Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.w8gDen, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmellgheder; og lndlad dig ikke med den, som er aabenmundet.W7'Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!_67Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.x5iNaar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.T4!Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.\31Det er slet det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.j2M Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.U1# Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.[0/ Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerninger ret.W/' To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.K. Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?Q-En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.e,CDer, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.V+%Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo flnder en trofast Mand?T*!Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.c)?Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.`(9Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.y'kDen Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.]& 5Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.H% Straftedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.M$Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluerr Uret.`#9Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.f"EDen, der overfalder Faderen og bortager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.y!kSlaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.] 3Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.eCAt en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.U#Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.RDer er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.LAdlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.gGDen, hvis vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.QTugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!fEHvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.]3Hvo som bevar er Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.RDovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.T!Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.dA En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.dA Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.a; Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse.fE Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.Z- Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.fEDen, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.QMange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.` 9Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.M Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.V %Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.n UOgsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.y  mBedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.wgEn Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fnstere ved end en Broder.MDen fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.hIHvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.RDød og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.iKEn Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.lQEn Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.QLodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.jMDen, som er den første i sin mætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.QEt Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.Z-Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.b~=En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?Q} Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.T|! Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.Q{ Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.\z1 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.\y1 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.PxEn Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.cw?Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.NvDaarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag._u7Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.OtOrd i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk Visdoms Kilde.RsNaar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.Tr!Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.Zq /Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.lpQOgsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.[o/Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.nnUDet er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.KmEn daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.]l3For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.EkDen ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.SjEt glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.kiODen, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.~huDen, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.egCHvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.\f1Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.FeEn Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.kdOHvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?}csDen som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.hbIHvo som begynder Trætte, aabner for Vand opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.Na Hvo som gengiver godt med ondt fra hans Hus skal det onde ikke vige.a`; Lad en Mand møde en Bjørn som Ungerne fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.]_3 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.[^/ Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.q][ Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.t\aSkænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.a[;Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.NZBørnebørn ere de, gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.{YoHvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som, glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.uXcDen onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse._W7Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.lVQEn klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.YU -Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.GT!Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt soin Herren vil.~Su Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.NRGraa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.QHvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.UP#En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.YO+En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.YN+En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.LMArbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.WL'Der er en Vej som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.QKLiflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.aJ;Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.[I/Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.cH?Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.mGSHvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.bF=Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.@E{Foran Undergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.oDWDe oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.kCOAt købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?\B1I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.FAKongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.m@S Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehabelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.  >~~N}}};||e|{{zzuzyy[xx]wwrw vv"uu[ttfssWrrtqqqppGoowonnmmllkk7jjjiilhhhEggg:ffUfee4ddodccVbbbaa;``3__w_'^]]]6\\{[[\ZZUZ YY!XXnWWW[WVV^V UUGTTASSS2RRUQQQBPPPKP OOcNNNAMMM*LLlL KKSJJJIIII!HHgHGGaFF,EEDCCBB_BAN@@???a>M===2Qen Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde;i=Ken Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge;v<eDer er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede;K; Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.:Thi det Menneske, som er velbehageligt for hans Ansigt, giver han Visdom og Kundskab og Glæde; men Synderen giver han den Møje, at sanke og samle for at give det til den, som er velbehagelig for Guds Ansigt; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.J9 Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere dermad end jeg?*8MDet gode staar ikke til Mennesket selv, det at han æder og drikker og lader sin Sjæl se det gode af sit Arbejde; ogsaa dette saa jeg, at det er af Guds Haand.7Thi alle hans Dage ere Smerte, og hans Møje er Græmmelse, ogsaa om Natten har hans Hjerte ikke Ro; ogsaa dette er Forfængelighed.{6oThi hvad har dog Mennesket for alt sit Arbejde og for sit Hjertes Stræben; hvormed han har arbejdet under Solen?`59Thi der er et Menneske, hvis Arbejde er med Visdom og med Kundskab og med Duelighed, og til et Menneske, som ikke har arbejdet derpaa, maa han give det som hans Del; ogsaa dette er Forfængelighed og et stort Onde.}4sDa vendte jeg mig om for at lade mit Hjerte fortvivle over alt det Arbejde, som jeg havde arbejdet paa under Solen.L3Og hvo ved, om han bliver en viis eller en Daare? og han skal dog herske over alt mit Arbejde, som jeg har arbejdet paa, og hvori jeg har været viis under Solen; ogsaa dette er Forfængelighed.2%Og jeg hadede alt mit Arbejde, som jeg har arbejdet paa under Solen, at jeg skulde efterlade det til det Menneske, som skal være efter mig.1Og jeg hadede Livet; thi den Gerning, som sker under Solen, mishagede mig; thi alt er Forfængelighed og Aandsfortærelse.F0Thi hverken den vises eller Daarens Ihukommelse vil vare evindelig; efterdi det alt sammen i de kommende Dage forlængst vil være glemt; og mon ikke den vise dør lige saa vel som Daaren!H/ Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa vil det og hændes mig, og hvorfor har jeg da været saa oversættes viis? Og jeg sagde i mit Hjerte: Saadant er ogsaa Forfængelighed. .Den vise har Øjne i sit Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; og jeg fornam ogsaa, at hvad der hændes den ene, hændes dem alle.]-3 Da saa jeg, at Visdom har For trin for Daarskab, som Lyset har Fortrin for Mørket.+,O Og jeg vendte mit Ansigt til at betragte Visdom og Galskab og Daarskab; thi hvad vil det Menneske gøre, som kommer efter Kongen: Det, som man allerede har gjorte+C Og jeg vendte mit Ansigt til alle mine Gerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbejde, som jeg med Møje havde gjort: Og se, alt var Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordel under Solen.G* Og alt, hvad mine Øjne begærede, nægtede jeg dem ikke; jeg forholdt ikke mit Hjerte nogen Glæde; thi mit Hjerte havde Glæde af alt mit Arbejde, og dette var min Del af alt mit Arbejde.)y Og jeg blev mægtig og tog til fremfor alle dem, som havde været før mig i Jerusalem; ogsaa min Visdom blev hos mig..(UJeg samlede mig ogsaa Sølv og Guld og Ejendom af Konger og af Landskaberne; jeg beskikkede mig Sangere og Sangersker og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.C'Jeg købte Tjenere og Tjenestepiger, og jeg havde hjemfødt Tyende; jeg havde ogsaa megen Ejendom af stort Kvæg og smaat Kvæg, mere end alle de, som havde været før mig i Jerusalem.W&'Jeg gjorde mig Damme for af dem at vande den Skov, som voksede op med Træer.\%1Jeg anlagde mig Haver og Lystskove, og jeg plantede alle Haande Frugttræer i dem.\$1Jeg bjorde mine Gerninger store; jeg byggede mig Huse, jeg plantede mig Vingaarde.#Jeg prøvede i mit Hjerte paa at pleje mit Kød med Vinen, medens mit Hjerte styrede med Visdom, og paa at holde fast ved Daarskab, indtil jeg kunde se, hvad der var godt for Menneskens Børn, hvad de skulde gøre under Himmelen, saa længe deres Livsdage vare.J" Jeg sagde til Latteren: Du er gal! og til Glæden: Hvad gør du? ! Jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg forsøge dig med Glæde, se da din Lyst paa det gode; men se, ogsaa det var Forfængelighed.v  gThi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin lt Smerte. Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.H  Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været for mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab.@ }Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.x kJeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aands fortærelse.9 m Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.@ } Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.5 e Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter. { Er der noget, om hvilket, man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.{ q Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.  Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre. Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe. 3Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.^ 7Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.I  En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.S !Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig under Solen?~ wForfængeligheders Forfængelighed! Sagde Prædikeren Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.4 gOrd af Prædikeren, Davids Søn, i Jerusalem.a;Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.p YYndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde; som frygter Herren, hun skal roses.K Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen.R Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:Z -Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hns, og æder ikke Ladheds Brød.R Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.QKraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.^5Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.^5Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.J Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.lQHun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.^5Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.X)Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.U#Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.I Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke._7Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.n~UOg hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.T}!Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.J|  Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.>{w Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.Oz Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.Jy  Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.Rx Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!EwOplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.Rvat han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.puYGiver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,at;at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.tsaDet bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,_r7Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der Ødelægger Konger.NqHvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!Vp 'Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.o%!Thi den som trykker Mælk, før Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.gnG Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!dmAHesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.Xl)Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;OkDer er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:Ij Firbenet griber fat med Hænær, og dog er det i Kongepaladser.Wi'Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet. Skare;QhKaninerne ere et af mægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;Xg)Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;BfDer er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:meSunder en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.cd?Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han blive mæt af Brød;Hc Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:gbGSaa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.zamØrnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.G`Tre Ting ere mig for underlige; og fire Ting kender jeg ikke:_Et Øje, som spotter Faderen, og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge; og Ørneunger skulle æde det.m^SDødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger Ikke: "Nok!"{]oBlodsugersken, har to Døtre, "giv hid! giv hid!" Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: "Nok!"\/der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.X[) der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;[Z/ der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;MY Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;eXC Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.%WC at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.V Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;LUOm tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:`T9Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.TS!Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.2R]Hvo for op til Himmelen og for ned? Hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fstsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.MQOg jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.XP)Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.gO IAgurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal. NEn uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederststyggelighed.IM Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.rL]At forfærdes for et Menneske fører i Snare; inden den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.jKMHvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.GJMenneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.\I1En vredagtig Mand opvækker rrætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.XH)Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.eGCSer du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.OFMed Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.vEeNaar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalib.PDTugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.wCgNaar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.fBERis og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.^A5En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.M@ En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.T?! Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.Q> En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.Z=- Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.p<Y Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.N;Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.[:/En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.d9ADen onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.Q8En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.Y7+En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand. som tager Gaver, nedbryder det.l6QEn Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.r5]Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.4 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.o3WNaar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de, retfærdige blive mange.2 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være lnange Forbandelser.o1WHvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.j0MDen; hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.x/iHvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.l.QHvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.`-9En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.h,IDet er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.P+skal mættes som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.b*=Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som; løber efter Løsgængere,){Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrel paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.](3Et Menneske, betynget med ell Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.'En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærrdig Vinding, skal forlænge sine Dage.n&USom en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.m%SSaligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke. $ Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.z#m Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.d"A En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.!  Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.c ? Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.\1Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.ucDen, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.yBedre er en fattig, som vanrlrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.NOnde Folk forstaar ikke Ret men de, som søge Herren forstaa alting.^5De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, sea at der ikke bliver Brød.Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og ondskab, lever han længe.o YDe ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.jMOg du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.BLammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.b=Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.RThi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer fra Slægt til Slægt?LDu skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!wDersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.^5Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.a;Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes.^5Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.pYHvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.S Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.\ 1Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.X )Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.p YHvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.x i Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.Y+ Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.a; Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig. f~~A}}u}&|h{{{zozyqy#xx4wwowvKuttLssrq4pzoxnmllkujjPiihYgMfLeecddXdcc"bbKaa^a``K__<^^^]]=\\X[[ZZZ@YY2X[WW^VUU>==b<;;V::l:#988B77 66*55o443w22211K0/..*--,-++*o*'))l((d'']&&H%%y$$a$#""l!! o SM6yCE AhXn wj1O h . u ^ mNJJz tR "Dette er det Ord, som Esajas, Amoz's Søn, saa om Juda og Jerusalem. -"Og den stærke skal blive til Blaar og hans Gerning til en Gnist; og de skulle begge brænde med hinanden, og der skal ingen være, som slukker.k~ Q"Thi I skulle blive som en Terebinte, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.} /"Thi de skulle blive til Skamme for de Terebinters Skyld, som I havde Lyst til, og I skulle beskæmmes for de Havers Skyld, som vare eders Glæde.f| G"Men Overtrædere og Syndere skulle knuses til Hobe, og de som forlade Herren, skulle omkomme.L{ "Zion skal forløses ved Ret og de omvendte i den ved Retfærdighed.z 1"Og jeg vil give dig Dommere igen som i Førstningen og Raadsherrer som i Begyndelsen; derefter skal, du kaldes Retfærdigheds Stad, en trofast By.ty c"Og jeg vil atter vende min Haand imod dig og udsmelte dine Slagger som med Ludsalt og borttage alt dit Tin.Tx #"Derfor siger min Vrede paa mine Modstandere og hævne mig paa mine Fjender.0w ["Dine Fyrster ere Oprørere og Tyvenes Stalbrødre, de elske alle Skænk og jage efter Gaver de ville ikke skaffe, faderløse Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.Gv  "Dit Sølv er blevet til Slagger, din Drik er spædet med Vand.u  "Hvorledes er den trofaste Stad leven til en Hore? den var fuld af Ret; Retfærdighed havde hjemme i den, men nu er der Mordere.st a"Men dersom I vægre eder og ere genstridige, skulle I for tæres af Sværd thi Herrens Mund har; talt det.Es "Dersom I ere villige og ulydige, skulle I æde Landets Gode.Qr "Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger Herren. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare øde som Skarlagen, skulle de blive som Uld.~q w"Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag!kp Q"Toer eder, renser eder, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øjne, lader af at gøre ilde!o )"Og naar I udbrede eders Hænder, skuler jeg mine Øjne for eder; hvor meget I end bede, hører jeg dog ikke; eders Hænder, ere fulde af Blod.wn i"Min Sjæl hader eders Nymaaneder og eder Højtider; de ere blevne mig til Byrde; jeg er træt af at taale dem.4m c" Bærer ikke mere forfængeligt Madoffer frem, det er mig en vederstyggelig Røgelse; Nymaaneder og Sabbater og Højtids Forsamlinger -! jeg fordrager ikke Uret og Højtid.ul e" Naar I komme for at ses for mit Ansigt, hvo har krævet dette af eder, at I skulle nedtræde mine Forgaarde?Au Een er min Due, min fuldkomne, hun er sin Moders eneste, hun er ren for den, som hende fødte; Døtre saa hende og priste hende lykkelig, Dronninger og Medhustruer, og roste hende.Z@-Der er tresindstyve Dronninger og firsindstyve Medhustruer og utallige Jomfruer.N?Dine Tindinger ere som et Stykke af Granatæble imellem dine Lokker.>%Dine Tænder ere som en Faarehjord, som kommer op af svømmestedet, som alle sammen mmmde tvillinger, og blandt hvilke intet ere ufrugtbart.y=kVend dine Øjne bort fra mig, thi de gøre mig heftig; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra. Gilead.g<GDu, min Veninde! er skøn som Tirza, yndig som Jerusalem, forfærdelig som Hære under Banner`;9Jeg er min elskedes, og min elskede er min, han, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.:wMin elskede er nedgangen i sin Have, til de duftende Blomsterbede for at vogte Hjorden i Haverne og at sanke Lillier. 9 Hvor er din elskede hengangen, du dejligste iblandt Kvinderne? hvor har din elskede vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.z8mhans Gane er Sødhed, og han er lutter Yndighed; dette er min elskede, og dette er min Ven, I Jerusalems Døtre!7hans Ben ere Marmorstøtter, grundfæstede i Fodstykker af Guld; hans Skikkelse er som Libanon, udvalgt som Gedertræerne;r6]hans Hænder ere Guldringe, besatte med Krysolit er; hans Bug er skinnende Elfenben, belagt med Safirer; 5 Hans Kinder ere som duftende Blomsterbede, Taarne af vellugtende Urter; hans Læber ere som Lillier, der dryppe med flydende Myrra;c4? Hans Gane ere som Duer ved Vandbække, badende sig i Mælk, siddende ved fulde, Strømme.P3 Hans Hoved er fineste Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen.D2 Min elskede er hvid og rød, udmærket fremfor ti Tusinde.'1G Hvad er din elskede fremfor en andens elskede, du daaligste iblandt Kvindelne? hvad er din elskede fremfor en andens elskede, at du har saaledes besvoret os?0Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! om I finde min elskede, hvad skulle I forkynde ham? At jeg er syg af Kærlighed./Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, de saarede mig; Vægterne paa Murene toge mit Slør fra mig.g.GJeg lukkede op for min elskede, men min elskede havde vendt sig bort, han var gaaet forbi; jeg var gaaet ud af mig selv, da han talte; jeg ledte efter ham, men faridt ham ikke; jeg kaldte ad ham, men han svarede mig ikke.-3Da stod jeg op for at lukke op for min elskede; og mine Hænder dryppede med Myrra og mine Fingre med flydende Myrra over Haand fangene paa Laasen.k,OMin elskede stak sin Haand igennem Aabningen, og mit Indre blev, heftigt bevæget for hans Skyld.+%Jeg har afført mig min Kjortel; hvorledes skal jeg iføre mig den igen? jeg har toet mine Fødder; hvorledes skal jeg gøre dem urene igen?F*Jeg sov, men mit hjerte vaagede. Min elskedes Røst! Han banker: Luk op for mig, min Søster! min Veninde! min Due! min rene! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.) Jeg er kommen, min Søster, Brud! i min Have har lukket min Myrra, tillige med min duftende Urt, jeg har ædt min Honningkage tillige med min Honning, jeg har drukket min Vin tillige med min Mælk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I elskelige!+(OVaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter!R'en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon!u&cNardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter;g%G Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder;W$' Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.# Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon.#"? Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kæerlighed og Duften af dine. Salver fremfor alle vellugtende Urter.! Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.? wMed mig, o Brud fra Libanon med mig fra Libanon skal du komme; du skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.FHel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.mSIndtil nagens Lilftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.Y+Dine to Bryster ere ligesom to unge Rantvillinger, som græsse iblandt Lillier.~uDin Hals er som Davids raarn bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er lifiig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.7Dine Tænder, ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.! =Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.1 I Zions Døtre! gaar ud og ser paa Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Bryllupsdag og paa hans Hjertes Glædes Dag.# Dens Stolper gjorde han af Sølv og Ryggen dertil af Guld, dens Sæde af Purpur; dens Indre var belagt med Kærlighed af Jerusalems Døtre.E Kong Salomo lod sig gøre en Bærestol af Træ fra Libanon.{oAlle forstaa de at bruge Sværd, de ere oplærte til Krig; hver har sit Sværd ved sin Side imod Nattens Rædsel.gGSe Salomos Seng! der staar tresindstyve vældige trindt omkring den, af de vældige i Israel.Hvo er hun, der kommer op fra Ørken, som Støtter af Røg, omduftet af Myrra og Virak, af alle Haande vellugtende Sager!#?Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.W'Næppe var jeg kommen forbi dem, førend jeg fandt den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham og vil ikke lade ham fare, førend jeg faar bragt ham til min Moders Hus og til hendes Kammer, som undfangede mig.r]Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig; til dem sagde jeg: Have I set den, som min Sjæl elsker?,QJeg vil dog staa op og gaa omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil søge efter den, som min Sjæl elsker; jeg søgte efter ham og fandt ham ikke.o YPaa mit Leje om Natten søgte jeg den, som min Sjæl elsker; jeg søgte efter ham, men fandt ham ikke. Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, blive lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!S Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.f EGriber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster. 9Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.  Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!s_ Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.J  Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragene bort.^5 Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem. Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.b=Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.(IJeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, før end hun har Lyst dertil.SHans venstre Haand er under mit Hoved, og høs højre Haand omfavner mig.`9Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.MHan fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.)KLigesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.M~Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.+} SJeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.>| yVore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.J{ Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er brønt.Oz Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.Ey Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.Nx  Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.Dw  Saa længe Kongen var i sin Krens, gav min Nardus sin Lugt.7v k Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.Nu  Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.@t } Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!s Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!Fr Giv mig til Kende, du, hveln min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.Sq !Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.]p 5Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.Co Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og gloede os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.kn QDine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udbydes; derfor elske unge Piger dig.Pm Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.$l GHøjsangen, som er af Salomo.kkO Thi Gud skal føre hver Gerning for Dom med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.|jq Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre.i! Og forøvrigt, min Søn! lad dig paaminde af dem; at gøre mange Bøger, saa at der er ingen Ende paa, og megen Læsning trætter Legemet.|hq De vises Ord ere som Braadde og som Søm, de trænge dybt ind, I Samlingens Mestre! de ere givne af den ene Hyrde.cg? Prædikeren søgte at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er Ret, Sandheds Ord.f3 Og forøvrigt, efterdi Prædikeren var en viis bland, saa lærte han fremdeles Folket Kundskab og hørte og ransagede og forfattede mange Ordsprog.Xe) Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, alt er Forfængelighed!jdM og Støvet kommer til Jorden igen, som det var før, og Aanden kommer til Gud igen, som gav den.c førend Sølvsnoren borttages, og Guldlampen bliver knust; og Krukken sønderbrydes ved Kilden, og Hjulet sønderslaas ved Brønden;|bq da de ogsaa frygte for den høje, og eller er Rædsler paa Vejen, og Mandeltræet blomstrer, og Græshoppen bliver sig selv til en Byrde, og Begærligheden forgaar; thi Mennesket farer til sit evige Hus, og de sørgende gaa omkring paa Gaden;a da begge Døre til Gaden lukkes, naar Mølens Røst bliver svag, og man staar op ved Fuglens Røst, og sille Sanhedens Døtre nedbøjes;:`m den Dag, da Huset: Vogtere bæve, og de stærke Mænd krumme sig, og, de, som betjene Møllen, holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som se igennem Vinduerne, blive dunkle;h_I Førend Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne formørkes, og Skyerne komme igen efter Regnen;^ - Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, førend de onde Dage komme, og de Aar nærme sig, om hvilke du skal sige: Jeg har ikke Lyst til dem:] Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.X\) Glæd dig, du unge! i din Ungdom, og lad dit Hjerte være vel til Mode i din Ungdoms Dage, og vandre efter dit Hjertes Veje og efter dine Øjnes Syn; men vid, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.-[S Thi lever Mennesket endog mange Aar, skal han glæde sig i dem alle og komme de mørke Dage i Hu; thi de alle blive mange; alt det, der kommer, er Forfængelighed.IZ Og Sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.+YO Saa din Sæd om Morgenen, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du ved ikke, enten dette eller hint skal lykkes, eller om de lægge skulle blive lige gode.RX Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes holl gør det alt sammen.VW% Hvo som agter paa Vejr, saar ikke, og hvo som ser paa. Skyerne høster ikke./VW Naar Skyerne ere fulde af Regn udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.iUK Del ud til syv, ja, og til otte; thi du kan ikke vide; hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.-T W Kast dit Brød paa Vandet; thi efter.7Sg Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.]R3 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder! de levende, og Penge gøre alting ud.YQ+ Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset. P Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.SO Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.MN Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.M Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.bL= Hans Munds Ord Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvet Galskab.SK Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.aJ; Dorsom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ærermand har ingen Fordel:I1 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.jHM Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.jGM Den som graver en Grav skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.TF! Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.IE Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.mDS Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:xCi Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.oBW Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.`A9 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.@  Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.S? Bedre er Visdom end Stridsvaaben; og een Synder kan fordærve meget godt.S> De vises Ord, hørte i Ro, ere bedre end Herskerens Skrig iblandt Daarer.w=g Da sagde Jeg: Visdom er bedre end Styrke; men den fattiges Visdom er foragtet, og hans Ord blive ikke hørte. < og han fandt derudi en fattig, viis Mand, og denne reddede Staden ved sin Visdom; men intet Menneske kom denne fattige Mand i Hu.; Der var en liden Stad og faa Folk i den; og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Belejringsværker om den;M: Ogsaa dette saa jeg som Visdom under Solen, og den syntes mig stor:|9q Thi Mennesket ved heller ikke sin Tid, saa lidt som Fiskene, der fanges i det slemme Garn, og saa lidt som Fuglene, der fanges i Snaren; som disse, saa blive Menneskens Børn besnærede til Ulykkens Tid; eftersom den falder hastelig over dem.8 Jeg vendte tilbage og saa under Solen, at Løbet ikke er i de lettes Magt, og Krigen ikke i de vældiges, og ej heller Brødet i de vises, og ej heller Rigdommen i de forstandiges, og ej heller Gunst i de kløgtiges; thi Tid og Hændelse ramme dem alle.*7M Alt hvad din Haand formaar at gøre med din Kraft, gør det; thi der er hverken Gerning eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du farer hen.k6O Hvad Livet med en Hustru, som du elsker, alle dine Forfængeligheds Levedage, som Gud har givet dig under Solen, alle dine Forfængeligheds Dage; thi det er din Del af Livet og af dit Arbejde, som du arbejder med under Solen.T5! Lad dine Klæder altid være hvide, og lad Olie ikke fattes paa dit Hoved!z4m Gak hen, ad dit Brød med Glæde og drik din Vin med et godt Mod; thi Gud har forlængst Behag i dine Gerninger."3= Baade deres Kærlighed og deres Had og deels Avind er foelængst forsvunden, og de have i al Evighed ingen Del ydermere i alt det, som sker under Solen.2 thi de levende riæ, at de skulle dø; men de døde tide ikke noget, og de have ingen Løn ydermere; men deres Ihukommelse er glemt.1} Thi hvo er den, som kan undtages om alle dem, som leve, er der Haab; thi levende Hund er bedre end en love, som er død;o0W Ondt iblandt alt det, som sker; under Solen, er dette: At det samme hændes alle; og tillige er Menneskens Børns Hjerte fuldt af Ondskab, og der er Daarskaber i deres hjerte, saa længe de leve, og derefter fare de til de døde.~/u Alt er ens for alle; det samme hændes den retfærdige og den ugudelige, den gode og den rene og den urene, og den, som ofrer, og den, der ikke ofrer; som den gode, saa gaar det Synderen, den, som sværger, gaar det som den, der frygter for Ed.m. U Thi alt dette har jeg lagt mig paa Hjerte, og det for at udgrunde det alt sammen, at de retfærdige og de vise og deres Gerninger ere i Guds Haand; om det er Kærlighed eller Had, ved intet Menneske; alt ligger for deres Ansigt.}-sDa saa jeg al Guds Gerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gerning, som sker under Solen, idet Mennesket arbejder paa at udgranske den uden at kunne finde den; og selv om den vise vilde sige sig at forstaa den, kan han dog ikke finde den.5,cEftersom jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at se den Møje, som man gør sig paa Jorden, at der er den, som hverken Dag eller Nat ser Søvn i sine Øjne:W+'Og jeg prisede Glæden efterdi et Menneske intet bedre har under Solen end at æde og at drikke og at være glad; og saadant følger ham for hans Arbejde i hans Livsdage, som Gud har givet ham under Solen.p*YDer er en Forfænelighed, som sker aa Jorden: At der er retfærdige, hvem det rammer efter de ugudeliges Gerning, og at der er ugudelige, hvem det rammer efter de retfærdiges Gerning; jeg sagde, at ogsaa dette er Forfængelighed.)3 Men det skal ikke gaa den ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal gaa bort ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt. (9 Lad endog en Synder gøre hundrede Gange ondt og leve længe! thi jeg ved dog, at det skal gaa dem vel, som frygte Gud, og som frygte for hans Ansigt. ' Efterdi der ikke fældes en Dom, haster Ondskabens Gerning; derfor er Menneskenes Børns Hjerte inden i dem fuldt af at gøre ondt.8&i Og da saa jeg de ugudelige at begraves og komme hjem og at gaa bort fra den Helliges Sted og at glemmes i Staden efter at have gjort saaledes; ogsaa dette er Forfængelighed.+%O Alt dette her jeg set, og jeg har lagt Mærke til al den Gerning, som gøres under Solen; der er en Tid, da Mennesket hersker over et Menneske til dettes Ulykke.5$cMennesket har ikke Magt over Aanden til at holde Aanden tilhage og ingen Magt over Dødens Dag og kan i Striden ikke undslippe, og Ugudelighed kan ikke redde sin Ejermand.f#EThi han ved ikke, hvad der skal ske: Thi hvo kan tilkendegive ham, hvorledes det skal vorde.^"5Thi for enhver Idræt er der lid og Ret; thi Menneskets Ulykke hviler svar over ham._!7Hvo som holder Budet, skal intet ondt forfare, og den vises Hjerte kender Tid og Ret.W 'efterdi Kungens Ord er et Magt sprog; og hvo tør sige til ham: Hvad gør du:Vær ikke hastig til at gaa bort fra hans Ansigt, bliv ikke staaende ved en slet Sag; thi han kan gøre alt, livad han. har Lyst til;J Jeg siger: Agt paa Kongens Mund, og det formedelst Eden til Gud.  Hvo er som den vise? og hvo forstaar Sagens Udtydning? Menrreskens Visdom opklarer hans Ansigt, og hans Ansigts Haardhed forandres.iKDog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.r]Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,hIOg jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.9kJeg vendte mig om med mit Hjerte; for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab eller Vanvid.KDet, som er til, er langt horte og dybt, dybt! hvo kan finde det?r]Alt det her jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opslaa Visdom, men den forblev langt fra mig.RThi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forhandet andre.ucLæg ikke heller paa. dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.[/Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.I Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.#Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt. F~R}T}|b{{Czzryykyxxx8wwwvvufttXtss>rqq2pooonn-mm+llkkwkjjjWimi$hgg^fee(dd(c6bb,aj`__B^^:]]\r[[AZZPYY9XX&WWWVVUETTSvRR'QPPmOOJNN8MM,LIKKOJ_IYHGG.FFIEEUDDD@CC]BBYAA@??(>>0==8ry( ' -  '3'O_" Jeg har givet Befaling til dem, jeg har helliget og kaldet til min Vredes Tjeneste, mine vældige, mine stoltelig jublende.^{" Oprejser Banner paa et nøgent Bjerg, opløfter Røsten til dem, vinker med Haanden, at de gaa ind ad Fyrsternes Døre.;] s" En Profeti imod Babel, som Esajas, Amozs Søn, saa.m\S" Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.c[?" Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.Z-" Og I skulle sige paa den Dag: Navn, kundgører hans Gerninger Navn, kundgører hans Gerninber iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.>Yw" Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.X" Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse.W " Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre ! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.3V_" Og der skal være en banet Vej for de overblevne af hans Folk, som skulle blive tilovers fra Assyrien, ligesom der var for Israel, den Dag det drog op af Ægyptens Land.5Uc" Og Herren skal sætte Vigen af Ægyptens Hav i Band og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Vejr; og han skal slaa den i syv Bække og lade den betrædes med Sko.^T5" Men de skulle flyve ind paa Filisternes Skuldre imod Vesten, de skulle i Forening røve fra dem, som bo imod Østen; Edom og Moab skulle blive et Bytte for deres Haand, og Ammons Børn skulle bevise dem Lydighed.S-" Og Efraims Misundelse skal vige, og Judas Fjender skulle udryddes; Efraim skal ikke være misundelig paa Juda, og Juda skal ikke trænge Efraim.R" Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne og sanke Israels fordrevne og samle Judas adspredte fra Jordens fire Hjørner.!Q;" Og det skal ske paa den Dag, at Herren atter, an den Gang, skal udstrække sin Haand til at forhverve sig det overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Pathros og fra Morland og fra Elan og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet.!P;" Og det skal ske paa den Dag, at Hedningerne skulle spørge efter Isajs Rod, der staar som et Banner for Folkene; og hans Hvilested ska være Herlighed.)OK" De skulle ej gøre noget ondt og ej noget fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg; thi Jorden er fuld af Herrens Kundskab, ligesom Vandet skjuler Havets Bund.qN[" Og det diende Barn skal lege ved øglens Hul og det afvante Barn stikke sin Haand til Basiliskens Hule.My" Og Koen og Bjørnen skulle græsse sammen, deres Unger skulle ligge hos hinanden; og Løven skal æde Straa som Oksen.L/" Og Ulven skal gaa hos Lammet og Parderen ligge hos Kiddet; Kalven og Løven og Fedekvæget skulle være sammen, og en liden Dreng skal drive dem.]K3" Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte og Trofasthed hans Hofters Bælte.HJ " Men han skal dømme de ringe med Retfærdighed og holde Ret for de lidende i Landet med Oprigtighed; og han skal slaa Jorden med sin Munds Ris og dræbe den ugudelige med sine Læbers Aande.I#" Og hans Lyst skal være i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øjne se, ej heller holde Ret efter det, hans Øren høre.H}" Og Herrens Aand skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Herrens Kundskabs og Frygts Aand._G 9" Og der skal opgaa et Skud af Isajs Stub, og en Kvist af hans Rødder skal bære Frugt.UF#" "Og den tykke Skov nedhugges med Jernet, og Libanon falder for den Mægtige.E/" !Se, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skønne Grene, saa man gruer; og de ranke Stammer skulle afhugges, og de høje skulle blive lave.D{" Endnu bliver han staaende denne Dag i Nob; saa løfter han sin Haand imod Zions Hus's Bjerg, imod Jerusalems Høj.BC" Madmena flygter, Indbyggerne i Gebim samle sig til Flugt.PB" Raab højt, du Gallims Datter! giv Agt, Lajsa! ulykkeligt er Anathoth.^A5" De drage igennem Passet, de blive Natten over i Geba; Rama bæver, Sauls Gibea flyr.e@C" Han kommer over Ajat, han drager igennem Migron, han lader sit Tros blive tilbage i Mikmas.?+" Og det skal ske paa den Dag, da skal hans Byrde borttages fra dine Skuldre og hans Aag fra din Hals; og Aaget skal sprænges for Fedmens Skyld.G>" Og den Herre Zebaoth skal svinge en Svøbe over ham, som da Midian blev slaaet paa Orebs Klippe, og sin Stav, som han hævede over Havet, den skal han opløfte paa samme Vis som i Ægypten.q=[" Thi endnu et lidet, en føje Tid, saa skal Fortørnelsen endes, og min Vrede komme for at fortære dem.C<" Derfor, saa siger Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk! du, som bor i Zion, for Assur; han slaar dig med Staven og opløfter sin Kæp over, dig, paa samme Vis som ægypterne.o;W" Thi Fordærvelsen og det besluttede Raad skal Herren, den Herre Zebaoth, udføre, midt i hele Landet.1:[" Thi om dit Folk, o Israel! Er som Havets Sand, skulle kun de overblevne deraf omvende sig; Fordærvelsen er bestemt, den breder sig ud med Retfærdighed som en Strøm.Y9+" De overblevne skulle omvende sig, de overblevne af Jakob, til den vældige Gud.X8)" Og det skal ske paa den Dag, da skulle de overblevne i Israel og de undkomne af Jakobs Hus ikke mere forlade sig paa den, som slaar det; men de skulle forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Oprigtighed.i7K" Og de overblevne Træer i hans Skov skulle være faa i Tal, og et Barn skal kunne opskrive dem.6" Og hans Skovs og hans Frugthaves Herlighed skal den fortære med Rub og Stub; og han skal blive som en syg, der vansmægter.5" Og Israels Lys skal vorde en Ild, og hans Hellige skal vorde en Lue; og den skal brænde og fortære hans Torn og Tidsler paa een Dag.4%" Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth sende Magerhed paa hans fede, og under hans Herlighed skal der brænde et Baal som et brændende Baal.X3)" Kan vel Øksen rose sig imod den, som hugger med den? eller Saven trodse den, som trækker den? som om en Stav vilde svinge den, som opløfter den, eller som om en Kæp vilde opløfte den, som ikke er Træ?W2'" Og min Haand har fundet hen til Folkenes Gods som til en Fuglerede, og jeg har sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte; og der var ingen, som rørte en Vinge, eller som oplod Næbet og peb.n1U" Fordi han siger: Ved min Haands Kraft har jeg gjort det og ved min Visdom, thi jeg er forstandig; og jeg borttager Folkenes Landemærker og har røvet deres Forraad, og som den mægtige nedkaster jeg dem, som sidde i Højsædet.70g" Og det skal ske, naar Herren har udrettet al sin Gerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge Kongen af Assyriens Hovmods Frugt og hans Hoffærdigheds Pragt./" Mon jeg ikke, saaledes som jeg har gjort ved Samaria og dens Afguder, saaledes skal gøre ved Jerusalem og ved dens Afguder?q.[" Ligesom min Haand har ramt Afgudernes Riger, hvor der, var fiere Billeder end i Jerusalem og i Samaria:a-;" Er det ikke gaaet Kalno som Karkemis? ikke Hamath som Arpad? ikke Samaria som Damaskus?>,w" Thi han siger: Ere mine Fyrster ikke Konger til Hobe? +" Men han, han mener det ikke saa, og hans Hjerte tænker ikke saa; men hans Hu staar til at Ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.6*e" Jeg sender ham imod et vanhelligt Folk og giver ham Befaling imod det Folk, som jeg er vred paa, til at gøre Bytte og røve Rov og til at træde det ned som Ler paa Gader.F)" Ve Assur, min Vredes Ris! min Harme er Kæppen i hans Haand.*(M" Enhver, som ikke maa bøje sig iblandt de bundne, skal falde iblandt de ihjelslagne. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig; men hans Haand er endnu udrakt.?'w" Men hvad ville I gøre imod Hjemsøgelsens Dag og imod den ødelæggelse, som skal komme langt borte fra? til hvem ville I fly om Hjælp? og hvor ville I lade eders Herlighed blive?5&c" for at fortrænge de ringe fra deres Ret og for at fravende de elendige iblandt mit Folk deres Ret, at Enkerne maa være deres Bytte, og at de kunne berøve de faderløse!K% " Ve dem, som give ugudelige Love og udstede uretfærdige Skrivelser#$?" Manasse er imod Efraim og Efraim imod Manasse, begge med hverandre imod Juda. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.#" Og man snapper til højre og hurlgrer endda, og man æder om sig til venstre og mættes I ej; de fortære hver sin Arms Kød:" " Landet er sat i Brand i den Herre Zebaoths Vrede; og Folket er som det, der fortæres af Ild, de spare ikke den ene den anden.!)" Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torn og Tidsler og sætter Ild paa Skovens Tykninger, og de skulle hvirvle højt op i Røg. !" Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle og ej forbarme sit; over dets faderløse og over dets Enker; thi hver af dem er vanhellig og handler ondt, og hver Mund taler Daarskab. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt._7" Og dette Folks Førere forføre det, og de iblandt det; som lade sig føre, opsluges.a;" Den gamle og den ansete, han er Hovedet; men en Profet, som lærer Løgn, han er Halen.[/" Derfor vil Herren afhugge af Israel Hoved og Hale, Palmegren og Siv, paa een Dag.dA" Og Folket har ikke omvendt sig til den, som slog det; og har ikke søgt den Herre Zebaoth.-" Syrerne forfra og Filisterne bagfra fortærede Israel med fuld Mund. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.]3" Og Herren skal ophøje Rezins Modstandere over ham, og han vil væbne hans Fjender. " Teglstenene ere faldne, men vi ville bygge med hugne Sten; Morbærtræerne ere afhugne, men vi ville sætte Gedertræer i Stedet." Og det hele Folk skal fornemme det, Efraim og Indbyggerne i Samaria, med deres Hovmodighed og Hjerters Stolthed; de sige:E" Herren har sendt et Ord i Jakob, og det er faldet i Israel." for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfæerdighed fra nu og indtil evig Tid; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.7g" Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;!" thi hver Krigsstøvle, som blev baaren i Stridstummelen, og Klæderne, som vare sølede i Blod, skulle opbrændes og blive Ildens Næring.s_" Thi dets Byrdes Aag og Kæppen over dets Ryg, dets Drivers Stav, har du sønderbrudt som paa Midians Dag;0Y" Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.yk" Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lvs. " Thi der skal ej være Ørke for det Land, hvor der nu er Tængsel; som han i den første Tid ragte Vanære over Sebulons Land og i Nafthalis Land, saa skal han gøre det herligt paa det sidste, Landet ad Vejen ved Havet, paa hin Side Jordan, Hedningernes Galilæa.xi"og han skal til Jorden, men se, der skal være Angest og Mørke, Trængsels Mørke, og i Mulm er han udstødt.5c"da skulle de drage igennem Landet, haardt plagede og hungrige; og naar en hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sin Gud og vende sit Ansigt imod det høje;m S"Til Loven og til Vidnesbyrdet! dersom de ikke tale saaledes, naar der ingen Morgenrøde er for dem,R "Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaakvinderne og til Tegnsudlæggerne, som hviske og mumle, da siger: Skal ikke et Folk søge til sin Gud? skal man søge til de døde for de levendes Skyld? "Se, her er jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og Forbilleder i Israel fra den Herre Zebaoth, som bor paa Zions Bjerg.n U"Og jeg vil bie efter Herren, han, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Hus, og jeg vil forvente ham.@ {"Bind Vidnesbyrdet til, forsegl Loven hos mine Disciple!^5"Og mange skulle støde sig paa dem og falde og sønderbrydes og omsnæres og fanges.7g"Og han skal være til en Helligdom, men og til en Anstødssten og til en Forargelsesklippe for Israels tvende Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.}s" Den Herre Zebaoth, han skal være eder hellig; og han skal være eders Frygt, og han skal være eders Forfærdelse." Kalder ikke Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, og frygter ikke, hvad det frygter, og forfærdes ikke!" Thi saa sagde Herren til mig, der hans Haand greb mig, og han underviste mig, at jeg ikke skulde vandre paa dette o Folks Vej, og sagde:mS" Beslutter et Raad, det skal blive til intet; taler et Ord, det skal ikke bestaa; thi med os er Gud.jM" Slaar kun ned, I Folkefærd! I skulle dog sønderknuses; mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande! omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste, omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste.(I"Og den skal bryde ind i Juda, skylle over og strømme over og naa til Halsen; og hans udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! saa vidt, som det er.G"se, derfor skal Herren lade Flodens mægtige og mange Vande, Kongen af Assyrien og al hans Herlighed komme over dem; og den skal stige over alle sine Strømme og gaa over alle sine Bredder.oW"Fordi dette Folk foragtede Siloas sagte rindende Vande, og der er Glæde over Pezin og Remalias Søn;;~q"Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:'}G"Thi førend Barnet forstaar at raabe: Min Fader og min Moder! skal man bortføre Damaskus's Gods og Samarias Bytte hen foran Kongen af Assyriens Ansigt.|"Og jeg nærmede mig til Profetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn: Maher-Sjalal Kasj-Bas.`{9"Og jeg vil tage mig tilforladelige Vidner: Præsten Uria og Sakarias, Jeberekias Søn.}z u"Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskers Griffel: "Hurtigt Rov, hastigt Bytte".>yu"Og til alle Bjerge, som hakkes med Hakken, skal man ikke kunne komme af Frygt for Torne og Tidsler; men de skulle være til at slippe Øksne løse paa og til at nedtrædes af Faar.`x9"Man skal gaa derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive til Torn og Tidsel.w"Og det skal ske paa den Dag, at hvert Sted, hvor der var tusinde Vinstokke, tusinde Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel.v'"og det skal ske, fordi de skulle give megen Mælk, at han kan æde Smør; thi hver, som bliver tilovers i Landet, skal æde Smør og Honning.Xu)"Og det skal ske paa den Dag, da skal en Mand lade en Kviekalv og to Faar leve,Ft"paa den Dag skal Herren rage Hovedet og Haarene paa Fødderne med en Ragekniv, som er lejet paa hin Side Floden, det er ved Kongen af Assyrien, og den skal obsaa aldeles borttage Skægget.s"og de skulle komme og nedlade sig alle sammen i de Øde Dale og i Klippernes Revner og i alle Tornebuskene og paa alle Græsgangene.r"Og det skal ske, paa den Dag skal Herren hvisle Fluerne hid, som ere yderst ved Ægyptens Floder, og Bierne, som ere i Assyriens Land,%qC"Over dig og over dit Folk og over din Faders Hus skal Herren lade Dage komme, som ikke ele komne siden den Dag, Efraim faldt fra Juda: Kongen af Assyrieli.p"Thi førend Barnet forstaar at forkaste det onde og udvælge det bode, skal det Land, for hvis tvende Konger du gruer, vorde forladt.poY"Han skal æde Smør og Honning ved den Tid, han forstaar at forkaste det onde og at udvælge det gode. n"Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel.m#" Da sagde han: Hører dog, I af Davids Hus! Er det eder lidet, at I falde Mennesker til Besvær, at I ogsaa ville falde min Gud til Besvær?El" Men Akas sagde: Jeg vil ikke begære og ikke friste Herren.ak;" Begær dig et Tegn af Herren, din Gud; begær det i det dybe eller oventil i det høje!7ji" Jeg Herren blev ved at tale til Akas og sagde:qi[" Og Samaria er Hoved for Efraim og Remalias Søn Hoved for Samaria: Ere I ej troende, blive I ej boende.!h;"Thi Damaskus er Hoved for Syrien og Rezin Hoved for Damaskus; og efter fem og tresindstyve Aar skal Efraim knuses, at det ikke mere skal være et Folk.Jg "Saa siger den Herre, Herre: Det skal ikke staa fast og ikke ske!yfk"Vi ville drage op imod Juda og ængste det og rive det til os, og vi ville gøre Tabeals Søn til Konge derudi:deA"Fordi Syrerne have lagt onde Raad op imod dig, ligeledes Efraim og Remalias Søn, sigende:?dw"og sig til ham: Var dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive forsagt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og Syrernes og Remalias Søns fnysende Vrede./cW"Men Herren sagde til Esajas: Gak nu ud imod Akas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Enden af Vandledningen fra den Øverste Dam, ved den alfare Vej ved Blegerens Ager,.bU"Da blev det kundgjort for Davids Hus og sagt: Syrerne have lejret sig i Efraim; da bævede hans Hjerte og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bæve for Vejret.a }"Og det skete i de Dage, da Akas, Tothams Søn, Usias Sønnesøn, var Konge i Juda, at Rezin, Kongen af Syrien, og Israels Konge Peka, en Søn af Remalia, droge op imod Jerusalem for at føre Krig imod den; men de for maaede ikke at stride imod den.k`O" Og bliver en Tiendepart endnu tilbage deri, saa skal denne atter være til at ødelægges; men ligesom der af Terebinten og Stenegen bliver en Stub tilbage, naar de ere fældede, saaledes skal denne Stub være en hellig Sæd.U_#" Og Herren har ført Folket langt bort, og Tomheden er bleven stor i Landet.^1" Men jeg sagde: Hvor længe, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde, uden Indbyggere, og Husene uden Folk, og Landet aldeles ødelægges.^]5" Gør dette Folks Hjerte fedt, og gør deres Øren tunghørige, og tilstryg deres Øjne, at det ikke ser med sine Øjne og hører med sine Øren og forstaar med sit Hjerte, saa at det omvender sig og vorder lægt.~\u" Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører og hører, men forstaar ej! ser og ser, men indser ej!["Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende? og hvo vil gaa for os? da sagde jeg: Se, her er jeg, send mig!Z"Og han lod den røre ved min Mund og sagde: Se, denne har rørt ved dine Læber, og din Misgerning er bortvegen, og din Synd skal sones.wYg"Da fløj en af Seraferne til mig og havde i sin Haand en Glød, som han havde taget fra, Alteret med en Tang./XW"Da sagde jeg: Ve mig! thi jeg forgaar; thi jeg har urene Læber og bor midt iblandt et Folk, som har urene Læber; thi mine Øjne have set Kongen, den Herre Zebaoth.kWO"Og Dørposterne med Dørtærsklerne bævede for den raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.Vy"Og den ene raabte til den anden og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.U/"Seraferne stode over ham, hver af dem havde seks Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløj de.T "I det Aar, der Kong Usias døde, I, da saa jeg Herren sidde paa en høj og ophøjet Trone, og Slæbet af hans Klædebon fyldte Templet.3S_"Og de skulle bruse ind over dem paa denne Dag, som naar Havet bruser; og skuer man til Landet, da se, der er Trængsels Mørke, og Lyset er formørket af de tykke Skyer.R"Deres Brøl er som Løvindens, og de brøle som de unge Løver, og de brumme og gribe Rov og bortføre det, og der er ingen, som redder.Q"Deres Pile ere skærpede, og alle deres Buer ere spændte; deres Hestehove agtes som Flint og deres Hjul som en Hvirvelvind.P5"Der er ingen træt eller skrøbelig iblandt dem, ingen slumrer eller sover, Bæltet om deres Lænder løsnes ikke, og ingens Skotvinge sønderrives.O1"Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, som komme langvejs fra, og lokke dem hid fra Jordens Ende; og se, de skulle komme hastelig og let. N"Derfor er Herrens Vrede optændt imod hans Folk, og han udrækker sin Haand over det, i, og slaar det, saa at Bjergene bæve, og deres døde Kroppe ligge som Skarn midt paa Gader. Med alt dette, har hans Vrede ikke lagt sig, men i hans Haand er endnu udrakt.|Mq"Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale.gLG"dem, som for Gaves Skyld dømme en ugudelig at have Ret og fravende de retfærdige deres Ret!`K9"ve dem, som ere vældige til at drikke Vin og dygtige Mænd til at blande stærk Drik!UJ#"Ve dem, som ere vise i deres egne Øjne og forstandige i deres egne Tanker!5Ic"Ve dem, som sige om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt, som gøre Mørke til Lys og Lys til Mørke, som gøre bittert til sødt og sødt til bittert!4Ha"dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det!ZG-"Ve dem, som drage Misgerningen fremad med Løgnens Snorer og Synden med Vognreb;wFg"Da skulle Lammene gaa paa Græs, som var Marken deres egen, og fremmede skulle fortære de riges øde Marker.rE]"Men den Herre Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed._D7"Og Mennesket skal nedbøjes og Manden ydmyges, og de hovmodiges Øjne skulle ydmyges.IC "Derfor skal Dødsriget udvide sit Svælb og oplade sin Mund umaadeligt, at baade dets ypperlige og dets menige Folk, baade den, som buldrer, og den, Søn i er glad udi den, skal fare der ned.B)" Derfor skal mit Folk bortføres, inden det ser sig for, og dets ærede Mænd skulle vorde Hungerens Folk, og dets menige vansmægte af Tørst.'AG" Og Harper og Psalter, Tromme og Pibe og Vin høre til deres Gæstebud; men de ville ikke se til Herrens Gerning, og de have ikke Syn for hans Hænders Værk.{@o" Ve dem, som staa aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som sidde langt ud paa Aftenen og gløde af Vin!q?[" Thi en Vingnard paa ti Dages Pløjeland skal kun give en Bath, og en Homer Udsæd skal kun give en Efa.>" I mine Øren lyder det fra den Herre Zebaoth: Sandelig, de mange Huse skulle vorde ødelagte, de store og gode Huse uden Indbyggere!+=O"Ve dem, som lægge det ene Hus til det andet, føje den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum tilbage, saa at I alene blive siddende midt i Landet.@<y"Thi den Herre Zebaoths Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd ere hans Lysts Plantning; og han ventede Lovlighed, men se, der blev Lovløshed, Retfærd, men se, der blev Voldsfærd!.;U"Og jeg vil lægge den øde, den skal ikke beskæres, ej heller hakkes, men der skal opvokse Torne og Tidsler; og jeg vil forbyde Skyerne at lade Regn falde paa den.=:s"Og nu vil jeg give eder til Kende, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Jeg vil borttage dens Gærde, og den skal afædes, jeg vil sønderrive dens Gærde, og den skal nedtrædes. 99"Hvad mere kunde der gøres ved min Vingaard, som jeg ikke; har gjort ved den? hvi ventede jeg, at den skulde bære gode Druer, og den bar vilde Druer?a8;"Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judas Mænd! dømmer dog imellem mig og min Vingaard!m7S"Og han gravede den og kastede Stenene af den og beplantede den med ædle Vinkviste, byggede og et Taarn midt derudi og udhuggede ogsaa en Vinperse derudi, og han ventede, at den skulde bære gode Druer, men den bar vilde Druer.6 "Jeg vil synge om min elskelige, min elskedes Sang om hans Vingaard. Min elskelige havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.u5c"Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen imod Hede og til Ly og til Skjul imod Vandskyl og imod Regn.J4 "Og Herren skal skabe over hele Boligen paa Zions Bjerg og over dets Forsamlinger en Sky om Dagen og Røg og skinnende Ildslue om Natten; thi der skal være Dække over alt det, som er herligt.)3K"naar Herren har aftoet Zions Døtres Urenhed og bortskyllet Jerusalems Blodskyld af dens Midte, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder en Ild.42a"Og det skal ske, at den, som er bleven tilbage i Zion, og den; som er bleven tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er indskreven til Livet, i Jerusalem, 1"Paa den Dag skal Herrens Spire være til Pryd og til Herlighed og Landets Frugt til Stolthed og til Pragt for de undkomne i Israel.G0 "Og syv Kvinder skulle paa den Dag tage fat paa een Mand og sige: Vi ville æde vort eget Brød og klæde os i vore egne Klæder; lad os ikkun kaldes efter dit Navn; borttag vor Forsmædelse!d/A"Og i hendes Porte skal være Bedøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.E."Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.e-C"Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.F,"Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.F+"Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,'*I"Fingerringene og Næseringene,])3"de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,7(i"Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,f'E"Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankel" ringene og de virkede Huer og Spænderne,c&?"Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.#%?"Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:a$;"Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth."#)"Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: - "I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.W"'" Herren er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.!" Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.i K" Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.fE" Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt..U" Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa. "Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.8i"Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!/"Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:*M"Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge imod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.W'"Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.iK"Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.N"Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste; #"Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;q["Slaar ikke længer eders Lid til Mennesket, som har Aande i sin Næse; thi for hvad er vel han at agte?/W"for at ty ind i Klippernes Kløfter, i Fjeldenes Huler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden."="Paa den Dag skal Mennesket kaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, som de have gjort sig for at tilbede, bort til Muldvarpene og til Aftenbøkerne,1["Og de skulle gaa ind i Klippers Huler og i Jordens Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden.7i"Og med Afguderne skal det være aldeles forbi.{"Og Menneskets Højhed skal nedbøjes, og Mændenes Højhed skal fornedres; og Herren skal alene være høj paa den Dag.W'"og over alle Tharsis's Skibe og over alt, hvad der er lysteligt at skue.8k"og over hvert højt Taarn og over hver fast Mur> w"og over alle høje Bjerge og over alle anselige HøjeV %" og over alle de høje og anselige Cedre paa Libanon og over alle Ege i Basanx i" Thi den Herre Zebaoths Dag skal komme over hver hovmodig og høj og over hver ophøjet, at han skal fornedres, " Et Menneskes stolte Øjne skulle ydmyges, og Mændenes Højhed skal nedbøjes; men Herren skal alene være høj paa den Dag.t a" Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.U#" Derfor nedbøjes Mennesket og Manden fornedres, og du tilgive dem det ej! -q["Og deres Land fyldtes med Afguder; de tilbede deres Hænders Gerning, det, som deres Fingre have gjolt.%C"Og deres Land fyldtes med Sølv og Guld, og der er ingen Ende paa deres Liggendefæ; og deres Land fyldtes med Heste, og der er ingen Ende paa deres Vogne.'G"Men du har forskudt dit Folk Jakobs Hus; thi de have fuldt op af Østens Væsen og ere Tegnsudlæggere som Filisterne, og de have Behag i de fremmedes Børn.B"Jakobs Hus! kommer, og Krig. der os vandre i Herrens Lys!yk"Og han skal dømme imellem Hedningelande og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig.oW"Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal ud aa Lov og Herrens Ord fra Jerusalem.5c"Og det skal ske i de sidste Dage at Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene; og alle Hedninger skulle strømme til det. Po~~~(}]||{_{zayyYxx{wwsvv1uytss.rrTqqppoo2nmmmAllkkjxii^^9]]#\R[[ZYXXWWVUUyTT$SSR@QQPrOONMM.LKK%JIIGGFEE%DDVCC>8=<<;b:: 988q776a55433 22:11R00'//..+--S,,G++A**)V(((''a&&%\$$.##@"w"!  oK",pP >0jJO2` 9 ;   bKP|:q" Thi Herrens Haand skal hvile over dette Bjerg; men Moab skal nedtrædes, som man nedtræder Halm i Møddingpølen.B9}" Og man skal sige paa den Dag: Se, dette er vor Gud, vi have haabet paa ham, og han skal frelse os; dette er Herren, vi have haabet paa ham, vi ville fryde os glæde os ved hans Frelse./8W"Han skal opsluge Døden for evig, og den Herre, Herre skal afviske Graaden af alle Ansigter og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden; thi Herren har talt det.7#"Og paa dette Bjerg skal han borttage Sløret, med hvilket alle Folkeslag ere tilslørede og Dækket, hvormed alle Hedninger ere bedækkede.#6?"Og den Herre Zebaoth skal gøre for alle Folkeslag et fedt Gæstebud paa, dette Bjerg, et Gæstebud med gammel Vin, med fed Marv, med gammel, klaret Vin. 5"Som Heden i det tørre Land, saa nedtrykker du de fremmedes Bulder; som Heden ved Skyggen af en Sky, saa dæmpes de grummes Sang.4!"fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt imod Regnskyl, en Skygge imod Heden; thi de grummes Fnysen er som Regnskyl imod en Væg.\31"Derfor skal et mægtigt Folk ære dig; grumme Hedningers Stæder skulle frygte dig2/"Thi du gjorde af Staden en Stenhob, af den faste Stad en Grushob, de fremmedes Paladser ere ikke længer en Stad; den skal ikke bygges evindelig.'1 I"Herre ! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.(0I"Og Maanen skal beskæmmes og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt er der Herlighed./"Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte.t.a"Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger Jorden.-"Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svor over den og den falder og staar ikke op ydermere._,7"Jorden søndelslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did.Z+-"Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.G*"Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger!)"Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: "Herlighed for den retfærdige!" men ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov.b(="Derfor ærer nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.'"De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end Havet for Herrens Herligheds Skyld.&-" Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt.i%K" Det, som er bleven tilovers i Staden, er; kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.a$;" Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort.O#" Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind.X")" De drikke ikke Vin med Sang; den stærke drik er besk for dem, som drikke den.j!M"Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af; Harpes Glædesklang er ophørt.[ /"Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke.'"Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo Landet, og der blive faa Mennesker tilovers. "Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt skikke, gjort den evige Pagt til intet. "Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje blandt Folket i Landet ere blevne afmægtige.[/"Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord.jM"Og det skal gaa Præten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, den køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager.t c"Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets indbyggere.  "Men dens Købmandsskab og den Fortjeneste skal være Herren helliget, det skal ikke samles til Liggendefæ, ej heller henlægges; thi de, som bo for Herrens Ansigt skulle have dens Købmandsskab, at de maa æde og blive mætte og kunne klæde sig herligt.F"Og det ska ske, efter at halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, da skal Herren besøge Tyrus, og den skal komme til sin Fortjeneste igen og bole med alle Riger paa Jorden, paa Jordens Kreds.zm"Tag Harpe, gak omkring i Staden, du glemte Skøge! leg smukt paa Strenge, syng meget; paa det du maa ihukommes!"D"Og det skal ske paa den Dag, da skal Tyrus blive blemt halvfjerdsindstyve Aar, som ere en Konges Dage; men naar halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, skal det gaa Tyrus efter Skøgevisen:L"Hyler, I Tharsis's Skibe! thi eders Befæstninger forstyrret.K" Se, Kaldæernes Land - der er Folket, som ikke længe har været til, Assur har grundlagt det for Ørkenens Børn - de have oprejst Vagttaarne, nedhrudt dens Paladser, gjort den til en Stenhob.7g" Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! bør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvite." Han udrakte sin Haand over Havet, han bragte Rigerne til at bæve; Herren bød om Kanaan at ødelægge deres Befæstninger.eC" Far igennem dit Land som Strømmen, du Tharsis's Datter! der er intet Bælte ydermere.}" Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe.xi"Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare de herligste paa Jorden?  "Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed?> w"Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!T !"Saa snart Rygtet naar Ægypten, skulle de blive bange ved Rygtet om Tyrus./ W"Skam dig, Zidon thi Havet, Befæstningen ved Havet, siger: Jeg har ikke været i Fødselsnød og har ikke født og ikke opdraget unge Karle og ikke opfødt Jomfruer.~ u"Over de store Vande blev Sæden ved Sikor, Høsten ved Strømmen, dens Indkomst; og den var Hedningernes Stapelstad.Y +"Tier, I Indbyggere paa Øen, som Zidons Købmænd, der fore over Havet, fyldte!1 ]"Profeti imod Tyrus. Hyler, I Tharsis's Skibe! Thi den er ødelagt saa der ikke er et Hus, og saa at ingen kommer derind; fra Kithims Land kundgøres dette for dem.V%"Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet paa et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som hang derpaa, skal ødelægges; thi Herren har talt det."Og de skulle hænge paa ham al hans Haders Hus's Herlighed, de ædle og de vilde Skyld, alle Smaakar, havde Bægere og alle Flasker.ta"Og jeg vil fæste ham som en Nagle paa et fast Sted, og han skal være et Ærens Sæde for sin Faders Hus.xi"Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Hus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og ingen skal tillukke, oplade.8i"Og jeg vil iføre ham din Kjortel og styrke ham med dit Bælte og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være en Fader for dem, som bo i Jerusalem, og for Judas Hus.\1"Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eliakim, Hilkias Søn.[/"Og jeg vil støde dig ned fra. dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Plads.D"Han skal sno sig sammen i en Snoning, som en Bold, hen til et vidt og bredt Land; der skal du dø, og der skulle dine herlige Vogne komme hen, du, som er en Skændsel for din Herres Hus!T!"Se, Herren skal bortkaste dig med et Kast, du Mand! og skjule dig aldeles.~"Hvad har du her? og hvem har du her, at som den, der lader hugge sin Grav i det høje, som den, der lade sig en Bolig udhule i Klippen!}w"Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, snm er Hofmester, og sig til hem:&|E"Men den Herre Zebaoth har saaledes aabenbaret sig for mine Øren: Denne Misgerning skal ikke udsones for eder, inden I dø! siger Herren, den Herre Zebaoth.{7" Men se, der er Fryd og Glæde, man ihjelslaar Øksne og slagter Faar, æder Kød og drikker Vin: "Lader os æde og drikke; thi vi skulle de i Morgen!z" Og Herren, den Herre Zebaoth, opfordrede paa den Dag til Graad og Sorg og til at Herre Hovedet skaldet og til at ombinde sig med Sæk.Gy" Og I gjorde en Grav imellem de tvende Mure for Vandet af den gamle Dam; men I saa ikke hen til ham, som havde beskikket det, til ham, som havde besluttet det for lang Tid siden, saa I ikke.Mx" Og I talte Jerusalems Huse og nedbrøde Huse for at befæste Muren.cw?" Og I saa Revnerne paa Davids Stad, at de vare mange, og I samlede den nederste Dams Vand.evC"Og han borttog Dækket fra Juda; og du saa dig om paa den Dag efter Rustningen i Skovhuset.iuK"Og det skete, at dine udvalgte Dale bleve fulde af Vogne, og Ryttere toge Stilling imod Porten.ct?"Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet.9sk"Thi der er en Forstyrrelses og Nedtrædelses og Forvirrings Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Synernes Dal, paa hvilken Murene blive nedbrudte, og man raaber imod Bjergene.r"Derfor siger jeg: Ser hort fra mig, jeg vil beskelig græde; trænger ikke paa for at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.q"Alle dine Fyrster ere flygtede til Hobe, uden Bue ere de fangne; alle, som fandtes i dig, ere fangne til Hobe, de maatte fly langt bort.p"Du, som var fuld af Bruseri, du støjende Stad, du sublende By! dine ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Kriben.ko Q"Profeti imod Synernes Dal. Hvad fattes dig dog, at du med alle dine saaledes stiger op paa ragene? n "Og Tallet af Buerne, som blive tilbage for de vældige af Kedars Børn, skal formindskes; thi Herren, Israels Gud, har talt det.ymk"Thi saa sagde Herren til mig: Endnu inden et Aar, som en Daglønners Aar, da skal al Kedars Herlighed faa Ende.flE"Thi de flyede for Sværd, for det dragne Sværd, for den spændte Bue og for den svare Krig.jkM"De komme den tørstige i Møde med Vand; Indbyggerne i Temas Land møde den ftygtende med Brød.ljQ" Profeti imod Arabien. I skulle blive Natten over i Skoven i Arabien, I rejsende Hobe af Dedaniter!vie" Vægteren siger: Der kommer Morgen, men ogsaa Nat; ville I spørge, saa spørger! kommer igen en anden Gang.~hu" Profeti imod Duma. Der raaber en til mig fra Seir: Vægter, hvordan skrider Natten? Vægter, hvordan skrider Natten? g" Du, min tærskede, og du, som har været lagt paa min Lo! det, Jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundbjorde jeg eder.0fY" Og se! da kom der Vogne med Folk, Ryttere parvis; og han svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man har kastet alle dens Gudebilleder knuste til Jorden!re]"Og han raabte som en Løve: Herre! jeg staar stadig paa Vagt, om Dagen, jeg staar paa min Vare hver Nat.dw"Og ser han Vogne, Ryttere parvis, Vogne, dragne og Asener, Vogne, dragne of Kameler, da skal han give Agt, nøje Agt.ac;"Thi saa sagde Herren til mig: Gak, sæt en Vægter ud, lad ham kundgøre, hvad han ser.rb]"Man dækker Bord, Vagten vaager, man æder, man drikker; "gører eder rede, I Fyrster! salver skjoldet!"laQ"Mit Hjerte er forvildet, har forfærdet mig, Tusmørket, soø var min Lyst, er blevet mig Rædsel.8`i"Derfor ere mine Lænder fulde af Smerter, Veer have betaget mig ligesom Veer den fødende; jeg var der mig, saa jeg ikke kan høre, Jeg er forfærdet, saa at jeg ikke kan se. _9"Mig er kundgjort et haardt Syn: Røveren røver, og Ødelæggeren Ødelægger; drag op, Elam! træng paa Madaj! jeg har gjort, at hvert Suk hører op.^ }"Profeti imod Havets Ørk. Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Syden, saa kommer det fra Ørken, fra det forfærdelige Land.U]#"Og den, som bor paa denne Strand, skal sige paa den Dag: Se, saa er det gaaet den; som vi saa op til, til hvem vi tyede om Hjælp for at fries fra Kongen af Assyrien; og vi, hvorledes skulle vi undkomme?{\o"Og den skulle forfærdes og beskæmmes over Morland, som de saa op til, og over Ægypten, som var deres Stolthed.-[S"saaledes skal Kongen af Assyrien bortføre Ægyptens fangne og Morianernes landflygtige, unge og gamle, som nøgne og blottede paa Bagdelen, Ægypterne til Blusel.Z#"Da sagde Herren: Ligesom min Tjener Esajas har gaaet nøgen og barfodet i tre Aar, til et Tegn og Forbillede over Ægypten og over Morland,?Yw"paa i den Tid talte Herren ved Esajas, Amozs Søn, og sagde: Gak hen, og løs Sørgedragten af dine Lænder, og drag din Sko af din Fod; og han gjorde saa og gik nøgen og barfodet.X {"I det Aar, da Tartan kom til Asdod, der Sargon, Kongen af Assyrien, sendte ham, og han stred imod Asctod og indtog den,W+"hvilke den Herre Zebaoth har velsignet, sigende: Velsignet være mit Folk, Ægypterne, og mine Hænders Gerning, Assyrerne, og min Arv, Israel!rV]"Paa denne Dag skal Israel være selv tredje med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden,JU "Paa denne Dag skal der være en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrerne skulle komme til Ægypten og Ægypterne til Assyrien, og Ægypterne tillige med Assyrerne skulle tjene Herren.T"Og Herren skal slaa Ægypten, ja, slaa og læge; og de skulle vende om til Herren, og han skal bønhøre dem og læge dem.2S]"Og Herren skal kendes af Ægypten, og Ægypterne skulle kende Herren paa den Dag, og de skulle tjene ham med Slagtofler og Madoffer og love Herren Løfte og betale det.aR;"Og det skal være for den Herre Zebaoth til et Tegn og til et Vidnesbyrd i Ægyptens Land, at naar de raabe til Herren for deres Skyld, som fortrykke dem, han da skal sende dem en Frelser og en mæbtig og udfri dem.Qy"Paa denne Dag skal der være et Alter for Herren midt i Ægyptens Land og en Mindestøtte for Herren ved dets Grænse./PW"Paa denne Dag skal der være frem Stæder i Ægyptens Land, som skulle tale med Kanaans Tungemaal og sværge til den Herre Zebaoth; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.,OQ"Og; Judas Land skal være Ægypterne til Forfærdelse; naar nogen minder dem derom, skulle de frygte for den Herre Zebaoths Raad, som han har raadslaaet over dem. N9"Paa denne Dag skulle Ægypterne være som Kvinder og forfærdes og frygte for den Herre Zebaoths opløftede Haand, hvilken han skal opløfte over dem.fME"Og for Ægypten skal intet lykkes, som Hoved eller Hale, Palmegren eller Siv skal faa gjort.#L?"Herren har ladet komme en Forvirrings Aand iblandt dem; og den har forvildet Ægypten i al dets, Gerning, ligesom en drukken er forvildet, naar han spyr.K}" Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Nof ere bedragne, og Stammernes Overhoveder have forvildet Ægypten.J" Hvo ere de dog, disse dine vise? Lad dem kundgøre dig, og lad dem selv erkende, hvaa den Herre Zebaoth har raadslaget over Ægypten!,IQ" Fyrsterne i Zoan ere kun Daarer, Faraos vise Raadgiveres Raad er blevet ufornuftigt; hvorledes kunne I sige til Farao: Jeg er de vises Søn, Fortids Kongers Søn?uHc" Og deres Grundpiller skulle ligge knuste, alle de, som arbejde for Løn, skulle være bedrøvede i Sjælen.SG" Og beskæmmes skulle de, som arbejde i Hør, og de, som væve hvidt Tøj.F'"Og Fiskerne skulle blive bedrøvede, og alle, som kaste Krog i Nilen, skulle sørge, og de, som sætte Garn ud paa Vandet, skulle vansmægte.zEm"Engene ved Nilen, ved Bredden af Nilen, og al Sæd ved Nilen skal borttørres, henvejres og ikke være mere til.vDe"Og Floderne skulle stinke, de dybe Strømme skulle formindskes og blive tørre, Rør og Tang skal visne hen.QC"Og Vandet skal svinde af Søen, og Floden skal udtørres og blive tør.B"Og jeg vil overantvorde Ægypterne i en haard Herres Haand, og en streng Konge skal herske over dem, siger Herren, den Herre Zebaoth.GA"Og Ægypternes Aand i deres Indre skal udtømmes, og jeg vil tilintetgøre deres Raad, saa de skulle adspørge hos Afguderne og hos Troldkarlene og hos Spaakvinderne og hosTegnsudlæggerne.@#"Og jeg vil væbne Ægypter imod Ægypter, og de skulle stride hver imod sin Broder og hver imod sin Næste; Stad imod Stad; Rige imod Rige.B? "Profeti imod Ægypten. Se, Herren farer paa en let Sky og kommer til Ægypten, og Ægyptens Afguder skulle bæve for hans Ansigt og Ægypternes Hjerte blive modfaldent i deres Inderste:'>G"Paa den Tid skal der frembæres Skænk til den Herre Zebaoth fra det velvoksne og glatragede Folk og fra det forfærdelige Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme, hen til den Herre Zebaoths Navns Sted, til Zions Bjerg..=U"De skulle overlades til Hobe til Rovfuglene paa Bjergene og til Dyrene i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer med dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter med dem.9<k"Thi før Høsten, naar Blomstringen er til ende, og Blomsterne ere blevne til Druer, som modnes, da skal man afskære Rankerne med Vingaardsknive, borttage og afhugge Grenene.;3"Thi saa har Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og se til fra min Bolig, naar Heden lumrer unrler Solskin, naar Skyen ligger i Høstens Hede.):K"Alle I Indbyggere paa Jorderige, og I, som bo paa Jorden, naar man opløfter Bannere paa Bjergene, da ser til, og naar man blæser i Trompeten; da horer efter!9"som sender Bud over Havet og med Fartøj af Rør over Vandet: Gaar, I lette Bud, til et Folk, som er velvokset og glatraget, til et forfærdeligt Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme.L8 "Ve det Land med de susende Vinger, paa hin Side af Morlands Floder!%7C"Ved Aftenstid se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os; og deres Lod, som berøve os.06Y" Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fiy langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind. 5" Ve, en Blæusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.$4A" Paa den Dag, du planter, gærder du ne derom, og om Morgenen bringer du min Sæd til at grønnes; er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.'3G" Thi dig har giemt din Frelses Gud og ikke ihukornmet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vinbaand med fremmede Ranker."2=" Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.!1;"Og ham skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.}0s"Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.C/"Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den Øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste; siger Herren, Israels Gud.!.;"Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det staaende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.r-]"Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.H, "Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.+"Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.w* i"Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.Q)"men nu har Herren talt og sagt: Om tre Aar, som en Daglønners Aar, da skal Moabs Herlighed med al den store Mængde være ringeagtet, og der skal blive en Levning tilbage, liden, ringe og afmægtig.B(" Dette er det Ord, som Herren har talt imod Moab den Gang;'" Og det sker, naar Moab lader sig se og er træt af at ofre paa Højen, da vil det komme til sin Helligdom for at bede og skal ikke kunne.Z&-" Derfor bruser mit Inderste over Moab som en Harpe, og mit Hjerte over Kir-Heres.Q%" Og Glæde og Fryd er veget bort fra den frugtbare Mark, og man synger ikke i Vingaardene, raaber ej heller med Glæde; Persetræderen træder ikke Druer i Perserne, Frydeskrig har jeg ladet høre op.B$}" Derfor vil jeg græde med Jaesers Graad over det Vintræ i Sibma, jeg vil væde dig, Hesbon og Eleale, med min Graad; thi over din Sommerfrugt og over din Høst faldt Krigsskriget ind.Z#-"Thi Hesbons Marker ere henvisnede, paa Vintræet i Sibma have Folkenes Herrer knust de ædle Ranker, som naaede til Jæser og forvildede sig ind i Ørken; dens Kviste, som bredte sig ud, ere komne over Havet.""Derfor skal Moab hyle over Moab, de skulle alle sammen hyle; over Kir-Hareseths Grundvolde skulle I sukke, aldeles modfaldne.!"Vi have hørt om Moabs Hovmod, han er saare hovmodig, ja, om hans Stolthed og hans Hovmod og hans Grumhed, hans tomme Pral.5 c"Og der skal beredes en Trone ved Miskundheden, og en skal sidde derpaa i Sandheden, i Davids Paulun, en, som skal dømme og spørge efter Ret og haste efter Retfærdighed.L"Lad mine fordrevne faa Herberge hos dig, Moab! vær dem et Skjul imod Ødelæggeren; thi Undertrykkeren er borte, Ødelæggelsen faar Ende, og de, som nedtraadte andre, skulle omkomme af Landet.{"Giv Raad, hj ælp til Ret, gør din Skygge som Natten midt om Middagen, skjul de fordrevne, forraad ikke den, som flyr! "Og det skal ske, at ligesom en Fugl, udjaget af Reden, flagrer hid og did, saa skulle Moebs Døtre komme til Arnons Færgesteder.S !"Sender Landets Hersker Lam fra Sela gennem Ørken til Zions Datters Bjerg.)K" Thi Dimons Vande ere fulde af Blod og jeg vil lade endnu mere komme over Dimon; jeg vil sende en Løve over de undkomne af Moab og over de overblevne i Landet.kO"Thi Skriget omspænder Moabs Landemærke, dets Hyl naar indtil Eglajm, og dets Hyl til Beer-Elim.r]"Derfor bære de Levningen af det, som de have forhvervet sig, og hvad de have henlagt, over Pilebækken.pY"Thi Nimrims Vande blive til Ørk; thi Urterne ere hentørrede, Græsset er borte, der er intet grønt.I "Mit Hjerte raaber over Moab, hvis Flygtninge ty lige til Zoar, til Eglath-Selisia; thi man gaar op ad Lukits Opgang med Graad, og paa Vejen til Horonaim opløfter man et Fortvivlelsens Skrig."Og Hesbon og Eleale raabe, deres Røst høres indtil Jahaz; derfor skrige de bevæbnede i Moab, hvers Sjæl er modfalden.y"Paa Gaderne derudi ombinde de sig med Sæk, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de alle sammen og flyde hen i Graad.&E"Man gaar op til Afgudshuset og til Dibon, til Højene for at græde; paa Nebo og paa Medba hyler Moab, hvert Hoved der er skaldet, hvert Skæg er afskaaret. "Profeti imod Moab. I den Nat, da Ar-Moab blev forstyrret, gik det til Grunde; i den Nat, da Kir-Moab blev forstyrret, gik det til Grunde.  " Og hvad skal man svare Folkets Bud? At Herren har grundfæstet Zion, og at de elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.1"Hyl, Port! skrig, Stad! vær mistrøstig, du ganske Filisterland! thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Efternøler i hans Skarer. "Og de førstefødte af de ringe skulle finde Næring og de fattige ligge tryggelig; men jeg vil døde din Rod med Hunblevne af dig.6e"Glæd dig ikke, du ganske Filisterland! at hans Stav, som slog dig, er sønderbrudt; thi af Slangens Rod skal udgaa en Basilisk, og dens Frugt skal blive en flyvende Drage.=u"I det Aar, der Kong Akas døde, skete denne Profeti. "Thi den Herre Zebaoth har besluttet det, og hvo vil gøre det til intet? og hans Haand er udrakt, og hvo vil afvende den?| q"Dette er det Raad, som er besluttet over den hele Jord, og dette er den Haand, som er udrakt over alle Folkefærd. 9"At jeg skal sønderknuse Assur i mit Land og nedtræde ham paa mine Bjerge, saa at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrder vige fra deres Skuldre!  "Den Herre Zebaoth har svoret og sagt: Sandelig, som jeg har tænkt, skal det ske, og som jeg har besluttet, skal det staa fast: "Og, jeg vil gøre den til Bo for Pindsvin; og til Vandsumpe og feje den bort med Ødelæggelsens Kost, siger den i Herre Zebaoth."Thi jeg vil staa op imod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde Babels Navn og hans overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren.#?"Bereder hans Børn et bad far deres Fædres Misgerning, at de ikke rejse sig, hverken til at arve Jorden eller til at fylde Jorderiges Kreds med Stæder."Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse thi du har de ihjelslaget dit Folk; de, ondes Sæd skal ikke nævnes evmdelig.E"men du, du er henslængt, uden Grav, som en vederstyggelig Kvist, bedækket med ihjelslagne, som ere gennemborede med Sværd, som fore ned i Stenhulens Dyb; du er som et nedtraadt Aadsel.G"Alle Folkenes Konger, de ligge alle med Ære, hver i sit Hus;zm"som gjorde Jorderige til en Ørk og nedbrød dets Stæder? som ikke løste sine bundne for at lade dem gaa hjem?(I"Hvo dig ser, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig og sige: Mon denne være den Mand, som bragte Jorden til at bæve? som bragte Rigerne til at skælve?I "Men til Dødsriget skal du nedfare, til Hulens nederste Steder!Q"jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig!%C" Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden; ~9" Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd?|}q" Din Højhed med dine Psaltres Brusen er nedkastet til Dødsriget; Orme bredes under dig, og Maddiker bedække dig.`|9" Alle svare de og sige til dig: Du er og bleven af mægtig som vi, du er bleven os lig![{/" Dødsriget her neden til bæver for dig, for at møde dig, naar du kommer, det bringer Dødningerne til at rejse sig for din Skyld, alle Jordens mægtige, det lader alle Folkekongerne staa op fra deres Troner. z "Cypresserne glæde sig ogsaa over dig, ja, Cedrene paa Libanon, og sige: Fra den Tid, du ligger, kommer ingen op at omhugge os.Gy"Al Jorden hviler og er stille, de raabe med frydefuldt Skrig.xy"som slog Folkene i Grumhed med Slag uden Afladelse og regerede over Folkefærd i Vrede, med skaanselløs Forfølgelse.Fw"Herren har sønderbrudt de ugudeliges Stav, Herskernes Spir, v"Da skal du, istemme denne Sang imod Kongen af Babel og sige: Hvorledes er Undertrykkeren hørt op! hvorledes er Trykket hørt op!!u;"Og det skal ske paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed efter din Møje og din Uro og efter den haarde Trældom, med hvilken man lod dig trælle:ftE"Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.5s e"Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres Land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs Hus.3r_" Og Ulve skulle tude imod hverandre i de forladte Huse og Drager i de lystige Paladser; og det er nær for Haanden, at dens Tid kommer, og dens Dage skulle ikke forhales.q" Men Ørkens Vildt skal ligge der, og deres Huse skulle være fulde af hylende Dyr, og Strudser skulle bo der og Skovtrolde springe der.'pG" Den skal i Evighed ikke rejse sig, og den skal ikke bebos tra Slægt til Slægt, og ingen Araber skal opslaa Telt der, ej heller Hyrder lade Kvæg liggs der.uoc" Og Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes herlige Prydelse, skal blive, som da Gud omkastede Sodoma og Gomorra. n " men deres Buer skulle sønderknuse Drenge, og de skulle ikke forbarme sig over Livs Frugt, deres Øje skal ikke skaane Børnene.hmI" Se, imod dem vil jeg opvække Mederne, dem, som ikke agte Sølv, ej heller have Lyst til Guld;nlU" Og deres spæde Børn skulle knuses for deres Øjne, deres Huse plyndres og deres Hustruer skændes.kkO" Hver den, som bliver naaet, skal gennemstikkes, og hver den, som gribes, skal falde ved Sværdet.j!" Og det skal gaa som med en jaget Raa og som med Faar, hvilke ingen samler: De skulle vende sig hver til sit Folk og fly hver til sit Land.i-" Derfor vil jeg ryste Himmelen, og Jorden skal skælvende vige fra sit Sted, i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans brændende Vredes Dag.[h/" Jeg vil gøre Folk sjældnere end Guld og Mennesker sjældnere end Guld fra Ofir.2g]" Og jeg vil hjemsøge Jorderige for det onde og de ugudelige for deres Misgerning; og jeg vil bringe de hovmodiges Stolthed til at høre op og bøje Voldsmænds Overmod.3f_" Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Stjernebilleder skulle ikke lade deres Lys skinne, Solen skal formørkes, naar den gaar op, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne. e " Se, Herrens Dag kommer grum og fuld af Harme og brændende Vrede for at gøre Jorden til en Ørk og udslette dens Synder derfra.Fd" Og de skulle forfæerdes, Veer og smerter skulle betage dem, de skulle vride sig som den, der føder, de skulle forfærdede se, den ene paa den anden, deres Ansigter skulle blusse som Lue.Vc%" Derfor skulle alle Hænder slappes og hvert Menneskehjerte blive modfaldent.ab;" Hyler, thi Herrens Dag er nær, den skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.a" De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben til at ødelægge den hele Jord. `" Der høres en Tummel paa Bjergene som af et stort Folk, et Bulder af samlede Hedningeriger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær. N~~k~}}S||U|{zz8yy,xx*ww>vuu4tss#rrbqqpppRonnEmAlkk3jiji>.=\<<;~:: 9J8}77v6654j3|2K11t00-//(.}.--I,{++**r)))(}'''*&&o& %$$J##O""!!U &Yi:8B \-.%x1 [ h  <qLW/"$ Og nu, mon jeg vel uden Herren er dragen op imod dette Land for at ødelægge det? Herren saade til mig: Drag op imod dette Land og ødelæg det! !"$ Fyrstes Magt tilbage, hørte han end til min Herres ringeste Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten, for Vognes og for Rytternes Skyld. "$Og nu, indgaa Væddemaal med min Herre Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to Tusinde Heste, om du kan skaffe dig du da drive enV %"$Og om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis Høje og hvis Altre Ezekias har borttaget, idet han sagde til Juda og til Jelusalem: For dette Alter skulle I tilbede?a ;"$Se, du forlader dig paa denne brudte Rørkæp, paa Ægypten; støtter nogen sig paa den, da gaar den ind i hans Haand og borer den igennem; saaledes er Farao, Kongen i Ægypten for alle dem, som forlade sig paa ham. /"$Jeg; siger - dog det er ikkun Læbers Ord at der er Klogskab og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, eftersom du er affalden fra mig?+"$Og Rabsake sagde til dem: Siger til Ezekias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad el det for en Tillid, som du forlader dig paa?}"$Da gik Eliakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Kansleren, og Joa, Asafs Søn, Historieskriveren, ud til ham.F"$Og Kongen af Assyrien sendte Rabsake fra Lakis til Jerusalem til Kong Ezekias med en svar Hær; og han stod ved den øverste Dams Vandledning, som er ved den alfare Vej til Blegerens Ager. "$Og det skete i Kong Ezekias's fjortende Aar, at Senakerib, Kongen af Assyrien, drog op imod alle Judas faste Stæder og indtog dem.9k"# Og Herrens forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.yk"# Ingen Løve skal være der, og intet Rovdyr kommer derop eller findes der; men de igenløste skulle vandre der.U#"#Og en banet Sti og Vej skal være der, en Vej, som kaldes Helligdommens; ingen uren skal gaa ad den, men den skal være for dem selv; de, som vandre paa denne Vej, endog Enfoldige, skulle ikke fare vild./"#Og den glødende Sandørk skal blive til Sø og det tørstige Sted til Vandkilder; i den Bolig, hvor Draber laa, skal være Sted for Rør og Siv."#Da skal den halte springe som en Hjort og; den stummes Tunge synge med Fryd; thi Vande hryde frem i Ørken og Bække paa den øde Mark.G"#Da skulle de blindes Øjne aabnes og de døves øren oplades. ~9"#Siger til de mistrøstige af Hjerte: Værer frimodige, frygter ikke! se, eders Gud! Hævn kommer, Gengældelse fra Gud, han skal komme og frelse eder.J} "#Styrker de afmægtige Hænder, og giver de snublende Knæ Kraft!0|Y"#Den skal blomstre frodigt, den skal juble og synge med Fryd, Libanons Herlighed er given den, Karmels og Sarons Pragt; de skulle se Herrens Herlighed, vor Guds Pragt.o{ Y"#Ørken og de tørre Steder skulle glæde sig, og den Øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.)zK""Og han har kastet Lod for dem, og hans Haand har delt det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eje det evindelig, fra Slægt til Slægt skulle de bo deri.%yC""Søger i Herrens Bog og læser, der fattes ikke een af disse Ting, det ene savner ikke det andet; thi hans Mund har budet det, og hans Aand har sanket dem.x)""Pilslangen skal bygge Rede der og lægge Æg og udklække Unger og samle dem under sin Skygge; kun Glenter flokkes der, den ene hos den anden.(wI""Og Ørkens Vildt og Ulve skulle møde hverandre, og den ene Skovtrold skal raabe til den anden, kun Vætter skulle slaa sig til Ro der og finde Hvile for sig.v#"" Og der skal opvokse Tjørn paa dets Paladser, Nælder og Tidsler i dets Befæstninger; og det skal være Dragers Bolig, Strudsungers Gaard.kuO"" Af dets ædle er der ingen, man kan kalde til Konge; og alle dets Fyrster skulle blive til intet.Dt"" Men Rørdrum og Pindsvin skulle eje det, og Hornuglen og Ravnen skulle bo i det; thi han skal udstrække Maalesnoren over det, at det bliver øde, og veje det ud, at det skal blive Ørk.3s_"" Det skal ikke slukkes Dag eller Nat, Røgen deraf skal stige op evindelig; det skal være øde fra Slægt til Slægt, fra Evighed til Evighed skal inben gaa igennem det.zrm"" Og dets Bække skulle forvandles til Beg og dets Jordbund til Svovl, og dets Land skal blive til brændende Beg.Nq""Thi det er Herrens Hævns Dag, Gengældelsens Aar for Zions Retssag.p)""Og Bøfler fældes tillige med dem, og Ungkvæg tillige med Tyre; og deres Land skal blive vædet af Blod og deres Jordbund mættes med Fedme.6oe""Herrens Sværd er fuldt af Blod, er mættet af Fedme; af Lams og Bukkes Blod, af Vædres Nyrers Fedme; thi Herren har Slagtoffer i Bozra og en stor Slægtning i Edoms Land.ny""Thi, mit Sværd er vædet i Himlene; se, til Dom skal det fare ned over Edom og over det Folk, som jeg har sat i Band.?mw""Og Himmelens Hær skal svinde hen, og Himlene skulle rulles sammen som en Bog; og al deres Hær skal visne som et vissent Blad af et Vintræ og ligesom vissent Løv af et Figentræ: l ""Og deres ihjelslagne skulle henkastes, og Stanken af deres døde Kroppe, skal stige op, og Bjergene skulle flyde af deres Blod.k""Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne og hans Fortørnelse over al deres Hær; han har sat dem i Band, giver dem hen at slagtes.j ""Kommer nær, I Hedninger! for at høre, og I Folk! giver Agt Jorden høre det, og dens Fylde, jorderige og al dens Grøde!jiM"!Og ingen Indbygger skal sige: Jeg er syg; thi Folket, som bor derudi, har faaet Syndsforladelse.h#"!Dine Reb ere blevne slappe; de holde ikke deres Mast stiv, de have ikke udbredet Flag; da deles røvet Bytte i Mængde, de halte røve Rov.dgA"!Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han skal frelse os.#f?"!Men der skal Herren være os den herlige, være i Stedet for Floder og brede Strømme; intet Skib, som roes, farer der, og intet stort Skib gaar derover.Re"!Besku Zion, vor Forsamlings Stad; dine Øjne skulle se Jerusalem som en sikker Bolig, som et Telt, der ikke skal flyttes, hvis Pæle ikke skulle oprykkes evindelig, og hvis Reb ikke skulle rives over.+dO"!Du skal ikke mere se det haarde Folk, det Folk, som man ikke kan forstaa for dets dybe Mæles Skyld, det, som man ikke kan Fatte for dets stammende Tunges skyld. c "!Dit Hjerte skal tænke paa Forfærdelsen: "Hvor er Skriveren hvor er den, som vejede Pengene? hvor er den, som talte Taarnene?"^b5"!Dine Øjne skulle beskue Kongen i hans Skønhed, de skulle se et vidt udstrakt Land.a"!Han skal bo paa de høje Steder, Klippernes Befæstning skal være hans Tilflugt, Brød bliver givet ham, Vand er ham sikret.1`["!Den, som vandrer i Retfærdighed, og som taler Oprigtighed; den, som foragter Vinding, der kommer ved Undertrykkelse; den, som ryster sine Hænder, at han ej beholder Skænk; den, som stopper sit Øre til, saa at han ej hører Blodraad, og som tillukker sine Øjne, at han ej ser efter det onde:_1"!Sydere i Zion ere forskrækkede, Bævelse har betabet de vanhellige: "Hvo af os kan bo ved en fortærende Ild? hvo af os kan bo ved Evigheds Baal?f^E"! Hører I, som ere langt borte, hvad jeg har gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!l]Q"! Og Folkene skulde vorde som det, der brændes til Kalk, som omhugne Torne, der opbrændes med Ild.V\%"! I undfange Straa, føde Halm; eders Harme er en Ild, som skal fortære eder.a[;"! Nu vil jeg gøre mig rede, siger Herren; nu vil jeg rejse mig, nu vil, jeg ophøje mig.Z"! Landet sørger, vansmægter, Libanon er beskæmmet, er henvisnet; Saron er som en Øde Mark, og Basan og Karmel have kastet deres Blade.Y#"!De banede Veje ere øde, der er ingen, som gaar frem ad Stien mere; han har brudt Pagten, ladet haant om Stæderne, ikke agtet et Menneske.EX"!Se, deres Helte skrige derude; Fredens Bud græde beskelig.|Wq"!Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.eVC"!Herren er ophøjet, thi han bor i det høje; han har opfyldt Zion med Dom og Retfærdighed. U"!Og eders Bytte skal sankes, som man sanker Høskrækker; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did efter det.VT%"!Folkene flyede for Tordenrøsten; Hedningerne adspredes, naar du rejser dig.nSU"!Herre ! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle vor Arm, tilmed vor Frelse i Nødens Tid.rR _"!Ve dig, du Ødelægger! du, som dog ikke er bleven Ødelagt, og du Røver! du, som dog ikke er bleven et Rov; naar du har fuldendt at ødelægge, skal du Ødelægges, naar du er bleven færdig med at røve, skal du selv blive et Rov.^Q5" Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!XP)" Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.[O/" og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.rN]" og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;NM" og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;L" indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;K3" Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,rJ]" der skal opvokse Torre og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.`I9" De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;uHc" Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!Gy" Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.F" I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Rønst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!SE" Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad. D9" Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.IC " Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.NB" En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.yAk" Og de ubesindiges Hjerte skal fnrstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.a@;" Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.&?E" Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.Y> -" Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skille Fyrsterne styre.#=?" Og sin Klippe skal han gaa forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Banneret, siger Herren, som har sin Ild i Zion og sin Ovn i Jerusalem.<<q"Og Assur skal ikke falde ved Mands Sværd, men et Sværd, som ikke er et Menneskes, skal fortære ham; og han skal fly for Sværdet, og hans unge Karle skulle gøres til Trælle.;{"Thi paa den Dag skal enhver forkaste sine Sølvafbuder og, sine Guldafguder, hvilke eders Hænder gjorde eder til Synd.F:"Vender om til ham, som Israels Børn ere dybt af faldne fra!9 "Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth beskærme Jerusalem; han skal beskærme og frelse, han skal gaa forbi og redde.,8Q"Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, og som den, skønt mangfoldige Hyrder kaldes imod den, ikke forskrækkes for deres Skrig og ikke bliver bange for deres Støj: Saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride paa Zions Bjerg og paa dens Høj.i7K"Thi ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, at de alle skulle omkomme til Hobe.$6A"Men ogsaa han er viis og lader Ulykke komme og, tager ikke sine Ord tilbage, men han rejser sig imod de ondes Hus og imod deres Hjælpere, som gøre Uret.o5 Y"Ve dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp og forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, fordi disse ere mange, og til Ryttere, fordi disse ere saare stærke, men se ikke hen til den Hellige i Israel og søge ikke Herren !64e"!Thi et Brandsted er alt beredt det er og beredt til Kongen, dybt og vidt; dets Baal har Ild og Ved i Mangfoldighed, Herrens Aande, der er som en Svovlstrøm, antænder det./3W" Og det skal ske, saa ofte det beskikkede Ris, som Herren lader falde paa dem, svinges, saa høres Trommer og Harper; thi i omtumlende Krige skal han stride imod dem.G2"Thi for Herrens Røst forfærdes Assur, som slaar med Staven.71g"Og sin majestætiske Røst skal Herren lade høre, og sin sænkede Arm skal han lade se i sin Vredes Harme og med fortærende Ildslue, med Skybrud og Vandskyl og Hagelstene.H0 "Men hos eder skal være Sang, som paa en Nat, naar man helliger en Højtid; og der skal være Hjertens Glæde, som naar man gaar med Piber for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.;/o"Og hans Aande er som en Bæk, der løber over, som naar indtil Halsen, til at fælde Hedningerne i Fordærvelsens Sold, og et Bidsel, der fører vild, lægges i Folkenes Kæber.0.Y"Se, Herrens Navn kommer langvejs fra, hans Vrede brænder, og mægtigt hæver den sig; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.:-m"Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syv Fold som de syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren forbinder sit Folks Brøst og læger dets Vunders Saar.,"Og paa hvert højt Bjerg og paa hver ophøjet Høj skal der være Bække, Strømme af Vand paa det store Slags Dag, naar Taarne falde.+{"Ogsaa Øksnene og Folerne, som bearbejde dorden, skulle æde saltet Foder, som er kastet med, Skuffe og med Kasteskovl.>*u"Da skal han give Regn til din Sæd, hvormed du besaar Jorden, og Brød af Jordens Grøde, og dette skal være fedt og saftigt; dit Kvæg skal den Dag græsse paa en vidtstrakt Eng.M)"Og I skulle holde det Sølv for urent, som dine udskaarne Billeder ere beslagne med, og dit støbte Billedes Guldovertræk; du skal bort, kaste dem som noget urent; du skal sige til dem: "Herud!" ("Og dine Øren skulle høre bag dig et Ord, der siger: "Dette er Vejen, gaar paa den!" naar I afvige til højre eller venstre Side.+'O"Og Herren skal give eder Angest til Brød og Trængsel til Vand, og ingen af dine Lærere skal ydermere drage sig tilbage; men dine Øjne skulle se dine Lærere.&3"Thi du Folk i Zion, du som bor i Jerusalem! du skal ikke græde; han skal benaade dig paa dit Raabs Røst, han skal svare dig, naar han hører den.J% "Og derfor bier Herren, indtil han kan benaade eder, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens. Gud, salige ere alle, som bie efter ham.)$K"Et Tusinde skal fly for eens Skælden; for fem, som skælde, skulle I fly, indtil I blive tilovers som en Stang oven paa et Bjerg og som et Banner paa en Høj. #9"Men I sagde: Nej, thi vi ville fly til Hest, derfor skulle I fly; og vi ville ride paa lette Heste, derfor skulle eders Forfølgere ogsaa vorde lette.."U"Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omivendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke. ! "Ja, han skal sønderbryde den, som naar man sønderbryder en Pottemagers Krukke, han skal sønderslaa uden Skaansel, og der skal ikke findes iblandt det sønderslagne deraf et Skaar til at tage Ild med af Arnestedet eller til at øse Vand med af en Brønd. 9" Derfor skal denne Misgerning blive eder som en Revne, der truer med Fald, og som giv er sig ud i en høj Mur, hvis Brud kommer hastigt, i et Øjeblik." Derfor, saa siger Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord og forlade eder paa Vold og Krogvej og støtte eder derved:_7" viger bort fra Vejen, bøjer af fra Stien; lader os have Ro for den Hellige i Israel! 9" som sige til Seerne: I maa ikke have Syner; og til Skuerne: I maa ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende Ord, skuer bedragelige Ting;eC" Thi det er et genstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,"Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan staa til den kommende Dag, altid, indtil evig Tid.yk"Thi Ægypterne - deres Hjælp er Forfængelighed og Tant; derfor kalder jeg det: "En Rahab, som sidder stille".  "Profeti imod de Dyr, der drage imod Syd. Gennem Nøds og Trængsels Land, hvor der er Løvinder og Løver, Slanger og flyvende Drager, føre de deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Pukkel ned til et Folk, som ikke kan gavne dem,"Alle blive de til Skamme ved et Folk, som ikke gavner dem, ikke er til Hjælp eller til Gavn, men kun til Beskæmmelse og til Skændsel.Q"Thi deres Fyrster have været i Zoan, og deres Bud ere komne til Hanes.eC"Thi Faraos Magt skal blive eder til Beskæmmelse og det Ly under Ægyptens Skygge til Skam./"de, som gaa hen for at drage ned til Ægypten uden at adspørge min Mund for at styrke sig ved Faraos Magt og at søge Ly under Ægyptens Skygge. 7"Ve de genstridige Børn, siger Herren, de, som holde Raad, der ikke ere af mig, og slutte Pagt, men ikke efter min Aand, og som lægge Synd til Synd!r]"Og de, som vare forvildede i Aanden, skulle faa Forstand, og de, som knurrede, skulle tage imod Lærdom.1["Thi idet han ser sine Børn, mine Hænders Gerning, midt iblandt sig, da skulle de hellige mit Navn, og de skulle hellige Jakobs hellige ug forfærdes for Israels Gud.'"Derfor saa sagde Herren, som, genløste Abraham, til Jakobs Hus: Jakob skal nu ikke mere beskæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke mere blegne. 9"de, som gøre et Menneske til Synder for et Ords Skyld ng stille Snarer for den, som dømmer paa Tinge, og ved Løgn bøje Retten for den retfærdige."Thi det er ude med Voldsmanden, og med Spotteren har det faaet Ende, og alle de ere udryddede, som vare aarvaagne til at gøre Uret,}s"Og de sagtmodige skulle ydermere faa Glæde i Herren, og de fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige:m S"Og paa; den Dag skulle de døve høre Bogens Ord og de blindes Øjne se ud fra Dunkelhed og Mørke.  "Er der ikke endnu en saare liden Tid, saa skal Libanon blive til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?^ 5"O, I forvendte hvo kender mon Pottemageren skal agtes som Ler? mon Værket kan sige om den, som gjorde det: Han har ikke gjort mig? eller kan det, som er dannet, sige om en, som dannede det: Han forstod det ikke? "Ve dem, som sænke sig dybt ned fra Herren for at skjule deres Anslag, og hvis Gerninger ere i Mørket, og som sige: Hvo ser os, og os?= s"Se derfor vi jeg ikke blive ved at handle underligt med dette Folk, underligt, ja vidunderligt; thi deres vises Visdom skal forgaa, og deres forstandiges Forstand skal skjule sig.W'" Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær til mig, og de ære mig med deres Mund, med deres Læber, men deres Hjerte er langt fra mig, og deres Frgt for mig er Menneskens Bud, som de have lært:%" eller Bogen gives en, som ikke forstaar sig paa Skrift, og der siges: Kære, læs dette; men han maa sige: Teg forstaar mig ikke paa Skrift.T!" saa at Synet af det hele skal være eder som en forseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaar sig paa Skrift, og siger: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er forseglet;%" Thi Herren har udøst over eder en dyb Søvns Aand og tillukket eders Øjne, han har lagt Dække over Profeterne og eders Øverster, Seerne, " Dvæler kun og forundrer eder; forblindes kun og vorder blinde! de ere drukne, men ikke af Vin; de rave, men ikke af stærk Drik.S"Og det skal gaa, som naar den hungrige drømmer og synes, at han æder, men naar han opvaagner, da er hans Sjæl tom; og ligesom naar den tørstige drømmer og synes, at han drikker, men naar han opvaagner, er han mat og hans Sjæl tørstig, saaledes skal det gaa med alle Hedninernes Mangfoldighed, som strider imod Zions Bjerg.L"Og med alle Hedningernes Mangfoldighed, som stride imod Ariel, skal det gaa som med en Drøm, et Nattesyn, ja, med alle dem, som stride imod den og dens Befæstning, og med dem, som trænge den."Den skal hjemsøges fra den Herre Zebaoth med Torden og med Jordskælv og vældig Drøn; med Hvirvelvind og Storm og fortærende Ildslue."="Og dine Fjenders Mangfoldighed skal vorde som fint Støv og Voldsmændenes Mangfoldighed som Avner, der henfare, og det skal ske hastelig i et Øjeblik.G"Da skal du blive fornedret, du skal tale fra Jorden af, og din Tale skal mumle fra Støvet af, og din Røst skal være ligesom Genfærdets af Jorden, og din Tale skal hviske fra Støvet af.o~W"Thi jeg vil slaa, Lejr rundt omkring dig, jeg vil belejre dig med Bolværk og opkaste Volde imod dig.q}["Da vil jeg trænge Ariel; og der skal være Drøvelse og Bedrøvelse, dog skal den være mig som Ariel.t| c"Ve Ariel, Ariel! du Stad, i hvilken David slog Lejr; lægger Aar til Aar, lader Højtid følge paa Højtid!]{3"Ogsaa dette udgaar fra den Herre Zebaoth, han er underlig i Raad og stor, i Visdom. z"Brødkorn stødes smaat; thi man tærsker det ej evindelig; og driver man sine Vognhjul og sine Heste derover, knuser man det ikke.y"Thi Dild tærskes ikke med Tærskevogn, og Vognhjul gaa ikke hen over Kommen; men Dild afslaas med Stav og Kommen med Kæp.Mx"Thi Gud underviser ham om den rette Maade, hans Gud lærer ham den.5wc"Er det ej saa, at naar han har jævnet dens Overflade, da udspreder han Dild og strør Kommen og saar Hvede i Rader og Byg paa det afmærkede Sted og Spelt i Kanten deraf?Wv'"Mon Plovmanden pløjer til alle Tider for at saa, fælder og harver sin Jord?Lu"Vender Ørene hid og hører min Røst, mærker og hører min Tale!5tc"Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg har hørt om Ødelæggelse og om en fast Beskikkelse fra Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.Ns"Thi Herren skal gøre sig rede som ved Perazims Bjerg, han skal fortørnes som i Gibeons Dal, til at gøre sin Gerning - paafaldende er hans Gerning! og fuldkomme sit Værk - uhørt er hans Værk!rw"Thi Sengen er for kort, saa at man ikke kan strække. sig ud, og Dækket er for smelt naar man vil dække sig dermed..qU"Saa ofte den farer forbi, skal den rive eder bort; thi den skal fare forbi hver Morgen, om Dagen og om Natten; og det skal allerede være en Skræk at høre Rygtet.*pM"Og eders Pagt med Døden skal blive til intet, og eders Forbund med Dødsriget skal ikke bestaa; naar den svungne Svøbe farer forbi, da skal den slaa eder ned.o#"Og jeg vil sætte Ret til Maalesnor og Retfærdighed til Vægt, og Hagel skal bortdrive den falske Tilflugt, og Vandene overskylle Skjulet.1n["Derfor, saa sagde den Herre, Herre: Se, jeg lægger til Grundvold i Zion en Sten, en prøvet Sten, en kostelig Hjørnesten, fast grundlagt; hvo, som tror, haster ikke.dmA"Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden og gjort et Forbund med Dødsriget; naar den svungne Svøbe farer forbi, da skal den ikke komme til os; thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt og Falskhed til vort Skjul.bl="Derfor hører Herrens Ord, I Bespottere! der herske over dette Folk, som er i Jerusalem.Sk" Saa skal Herrens Ord da vorde dem Bud paa Bud, Bud paa Bud, Regel paa Regel, Regel paa Regel, lidet her, lidet der; paa det de skulle gaa bort og falde baglæns og sønderbrydes og besnæres og fanges.zjm" til hvilket han sagde: Her er Rolighed, lader den trætte hvile, her er Vederkvægelse, men de vilde ikke høre.bi=" Men ved Folk med stammende Læber og med fremmed Tungemaal skal han tale til dette Folk,fhE" Thi der er Bud paa Bud, Bud paa Bud, Regel paa Rebel, Regel paa Regel, lidet her, lidet der.$gA" Hvem skal han læse Kundskab? og hvem skal han bringe til at forstaa det, som høres? er det dem, som ere afvente fra Mælk, dem, som ere tabne fra Bryst?Nf"Thi alle Borde ere fulde af væmmeligt Spy; der er ikke en ren Plet.Ue#"Men ogsaa disse rave af Vin og ere forvildede af stærk Drik; Præst og Profet rave af stærk Drik, de ere overvældede af Vin, forvildede af stærk Drik, de fare vild under Synet, de vakle under Dommen.wdg"og til Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og til Styrke for dem, som drive Krigen tilbage til Porten.rc]"Paa den Dag skal den Herre Zebaoth være til en dejlig Krone og en herlig Krans for sit Folks overblevneWb'"Og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som er oven over den fede Dal, skal blive som en Figen, der er tidligt moden før Sommeren, hvilken en faar at se og opsluger, saa snart han faar den i sin Haand.Ma"Med Fødder skal den trædes ned, de druknes stolte Krone i Efraim.E`"Se, Herren har en stærk og mægtig, der er som et Regnskyl med Hagel, som en ødelæggende Storm; som et Skyl af mægtige Vande, der strømme over, skal han slaa ned til Jorden med Magt._ "Ve de druknes stolte Krone i Efraim og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som staar oven over den fede Dal, der hvor de rave af Vin!L^" Og det skal ske, paa den Dag skal man blæse i en stor Basun, saa skulle de fortabte i Assyriens Land og de bortdrevne i Ægyptens Land komme og tilbede Herren paa det hellige Bjerg i Jerusalem.!];" Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal afryste Frugter fra Flodens Strøm indtil Ægyptens Bæk; og I skulle opsankes, en for en, I Israels Børn!\w" Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Kvinder skulle komme og gøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som skabte det, ikke forbarme sig over det, og han, som dannede det, skal ikke være det naadig.[7" Thi den faste Stad ligger øde, en Bolig forkastet og forladt som. Ørken; der skulle Kalve gaa i Græs, der skulle de ligge og fortære dens Kviste.cZ?" Derfor bliver herved Jakobs Ondskab udsonet, og Frugten af, at han borttager dets Synd, er alt dette: At han gør alle Alterets Stene som adspredte Kalkstene; Astartebilleder og Solbilleder skulle ikke rejse sig mere.}Ys"Med Naade, med Udstødelse trættede du imod det; han bortrev det ved sit haarde Vejr, den Dag det var Østenstorm.X"Mon, han har slaget det, som han har slaget dets Drabsmænd? eller mon det være ihjelslaget, som de ere ihjelslagne, der ihjelslog det?W}"I de kommende Dage skal Jakob slaa Rødder, Israel skal blomstre og faa Knopper; og de skulle fylde Jorderige med Frugt.`V9"hvis man ikke vil tage sin Tilflugt til mig, slutte Fred med mig, slutte Fred med mig. U "Jeg har ikke Vrede; rnen lad Torne og Tidsler komme imod mig med Krig, da vil jeg falde imod paa dem og opbrænde dem til Hobe,T"Jeg, Herren, er dens Vogter, hvert Øjeblik vander jeg den; for at ingen skal hjemsøge den, vil jeg Dag og Nat vogte den.4Sc"Paa den Dag synger om en lystelig Vingaard:ER "Paa den Dag skal Herren med sit haarde og store og stærke Sværd hjemsøge Leviathan, den flygtende Slange, og Leviathan, den bugtede Slange, og han skal ihjelslaa Uhyret, som er i Havet.3Q_"Thi se, Herren gaar ud fra sit Sted for at hjemsøge Jordens Indbyggeres Misgernirlg; og Jorden skal aabenbare det udgydte Blod og ikke længere skjule sine ihjelslagne. P "Gak, mit Folk! gak ind i dine inderste Kamre, og Iuk dine Døre efter dig; skjul dig et lidet Øjeblik, indtil Vreden gaar over.@Oy"Dine døde skulle leve, mine afdøde skulle opstaa; vaagner op, og synger med Fryd, I som bo i Støv! thi din Dug er Dug over grønne Urter, og Jorden skal give Dødningerne tilbage.+NO"Vi gik frugtsommelige med noget, vare bange, men da vi fødte, blev det til Vind; vi sknffede Landet ikke nogen Frelse, og Jorderiges Indbyggere kom ej til Live.M"Ligesom den frugtsommelige, naar hun er nær ved at føde, bliver bange og raaber i sine Veer, saa gik det os, Herre ! for dit Ansigt.]L3"Herre ! i Angesten søgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.K"Du formerede Folket, Herre ! du formerede Folket, du er bleven herliggjort; du har flyttet alle Landets Grænser langt bort. J "De døde leve ikke op igen, Dødningerne opstaa ikke; derfor har du hjemsøgt og ødelagt dem og udslettet al deres Ihukommelse.oIW" Herre, vor Gud! der have andre Herskere hersket over os foruden dig; ved dig alene prise vi dit Navn.\H1" Herre ! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.'GG" Herre ! din Haand er høj, dog skue de det ikke; de skulle skue din Nidkærhed for dit Folk og beskæmmes; ja, Ilden skal fortære dem, som ere dine Fjender.F" gliver den ugudelige benaadet, da lærer han ikke Retfærdighed; han gør Uret i Rettens Land og ser ikke Herrens Højhed.BE}" Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.|Dq"Ja, paa dine Dommes Sti Herre ! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.IC "Den retfærdiges Sti er jævn; du jævner den retfærdiges Vej.MB"Foden skal nedtræde den, den elendiges Fødder, de ringes Fodtrin.(AI"Thi han nedbøjer dem, som bo i dets høje, den ophøjede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal slaa den ned indlil Støvet.[@/"Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.\?1"Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.U>#"Oplader Portene at der maa indgaa et retfærdigt Folk, som bevarer Troskab.w= i"Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.d<A" Og dine høje Mures Befæstning skal han styrte, nedkaste, slaa til Jorden indtil Støvet:-;S" Og det skal brede sine Hænder ud deri, ligesom den der svømmer, udbreder dem for at svømme; og han skal nedtrykke dets Hovmod tillige med dets Hænders Rænker. CD~W}}t|{{Vzz7yy5xmww@vuuHtssirrqwpp}ooo.nn0mmltkkFj9ihhgfeedd2ccQbb,aU```__k^^_]]+\\0[ZZBYXXWW`VVjUUTSRR:QQ/POOONMMwLLiLK8JJIUHHaGGtGFF6EDD4CC!BAAw@@@'?u>==<<Tu",Den ene skal sige: Jeg er Herrens, og den anden skal kalde Jakob ved Navn; og en tredje skal skrive med sin Haand: Jeg hører Herren til, og han skal nævne Israel som Hædersnavn.IS ",at de skulle opvokse midt i Græs, ligesom Pile ved Vandbække.R+",Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn, Q9",Saa siger Herren, som gjorde dig og dannede dig fra Modersliv, han, som hjælper dig: Frygt ikke, min Tjener Jakob! og du, Jeskurun, som jeg udvalgte!DP ",Og hør nu, Jakob, min Tjener! og Israel, som jeg udvalgte!kOO"+Derfor vil jeg vanhellige de hellige Fyrster og hengive Jakob til Band og Israel til Forhaanelse.YN+"+Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.aM;"+Paamind mig; lad os gaa i Rette med hverandre; regn op, at du maa staa retfærdiggjort.vLe"+Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.>Ku"+Du købte mig ikke Kalmus for Penge, du skænkede mig ikke overflødigt dine Slagtofres Fedme; men du gjorde mig Besvær med dine Synder, du gjorde mig Møje med dine Misgerninger.4Ja"+Du bragte mig ikke Faar til dine Brændofre, ej heller ærede du mig med dine Slagtofre, jeg har ikke gjort dig Besvær med Madoffer og ikke Møje med at kræve Røgelse.TI!"+Men du, Jakob! paakaldte mig ikke; thi du, Israel! er bleven træt af mig.JH "+Det Folk, som, jeg har dannet mig, de skulle fortælle min Pris.)GK"+Vilde Dyr paa Marken, Drager og Strudsunger skulle ære mig; thi jeg give Vand i Ørken, Floder paa øde Steder for at give mit Folk, mine udvalgte, at drikke. F"+Se, jeg gør noget nyt, nu skal det bryde frem; skulle I ikke forfare det? ja, jeg vil gøre Vej i Ørken, Floder paa øde Steder.LE"+Kommer ikke de forrige ring i Hu, og agter ikke paa de gamle Ting!D#"+han, som udførte Vogne og Heste, Hær og Magt, saa de ligge til Hobe, de staa ikke op, de ere udslukte, ja, de ere udslukte, som en rande:SC"+Saa siger Herren, han, som gjorde Vej i Havet og Sti i de mægtige Vande,DB"+Jeg er Herren, eders Hellige, Israels Skaber, eders Konge.MA"+Saa siger Herren, eders Genløser, Israels Hellige: For eders Skyld sender jeg Bud til Babel og lader alle dem tillige med Kaldæerne som Flygtninge jages ned paa Skibene, som de frydede sig paa.@"+ Ogsaa fra Dag blev til, er jeg, og der er ingen, som kan redde af min Haand; jeg gør en Gerning, og hvo kan afvende den?$?A"+ Jeg har kundgjort det og har frelst og ladet eder høre det, og der var ingen fremmed Gud iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.9>m"+ Jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden jeg.D="+ I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, for at I skulde vide det og tro rnig og forstaa, at jeg er; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.s<_"+ Alle Hedningerne samle sig til Hobe, og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgøre dette og lade os høre de første Ting? lad dem føre deres Vidner frem, for at de kunne faa Ret, og man kan høre og sige: Det er Sandhed.\;1"+Han fører det blinde Folk ud, som dog har Øjne, og de døve, som dog have Øren.:}"+hver den, som er kaldet med mit Navn, og som jeg har skabt til min Ære; hver den, jeg har dannet, og som jeg har gjort.9!"+Jeg vil sige til Norden: Giv hid, og til Sønden: Hold ikke tilbage; før mine Sønner hid fra det fjerne og mine Døtre fra Jordens Ende,i8K"+Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig hjem fra Vesten.!7;"+Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl. 6 "+Thi jeg sr Herren din Gud, Iszaels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted.I5 "+Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.~4 w"+Men nu, saa siger Herren, som dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.E3"*Derfor udøste han sin Vredes Harme og Krigens Magt over dem, og den optændtes trindt omkring imod dem; men de forstaa det ikke; og den fortærede dem, men de lægge det ikke paa Hjerte.92k"*Hvo gav Jakob hen til at plyndres og Israel hen til Røvere? mon ikke Herren, imod hvem vi syndede, og paa hvis Veje de ikke vilde vandre, og paa hvis Lov de ikke vilde høre?u1c"*Hvo er der iblandt eder, som vender Øret til dette, og som vil mærke og høre det, som skal ske herefter.b0="*Men dette er et Folk, som er blev et til Rov og Bytte, de, ere alle sammen bundne i Huler og skjulte i Fængsler, de ere blevne til Rov, og der er ingen, som frier, til Bytte, og der er ingen, som siger: Giv tilbage!Y/+"*Herren har Lyst for sin Retfærdigheds Skyld til at gøre Loven stor og herlig.^.5"*Du har set mange Ting, men du bevarer dem ikke; oplades Ørene, hører han dog ikke.-/"*Hvo er blind, naar det ikke er min Tjener, og døv som den, jeg udsendte som mit Bud? hvo er blind som den fuldkomne og blind som Herrens Tjener?I, "*I døve, hører! og I blinde, lukker Øjnene op! at I kunne se.+5"*Vige tilbage og blive svarlig til Skamme skulle de, som forlade sig paa et udskaaret Billede, de, som sige til: et støbt Billede: I ere vore Guder.*"*Og jeg vil lede de blinde paa den Vej, som de ikke have vidst, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke have kendt; jeg vil gøre Mørket for deres Ansigt til Lys ng de bakkede Steder til Slette; disse ere Ordene, jeg opfylder dem og gaar ikke fra dem.|)q"*Jeg vil lægge Bjerge og Høje Øde og borttørre alle deres Urter og gøre Floder til Fastland og udtørre Søer.#(?"*Jeg har tiet fra fordums Tid, jeg var tavs, jeg holdt mig tilbage; men nu vil jeg stønne dybt som hun, der føder, jeg vil give min Harme Luft og fnyse..'U"* Herren skal drage ud som den vældige, vække sin Nidkærhed som en Krigsmand; han skal raabe med Glæde, ja, raabe højt, han skal faa Overhaand over sine Fjender.K&"* De skulle tillægge Herren Ære og kundgøre hans Lov paa Øerne.$%A"* Ørken og dens Stæder skulle opløfte Røsten, de Byer, hvor Kedar bor; de, som bo paa Klippen, skulle synge med Fryd, de skulle raabe fra Bjergenes Top.$}"* Synger Herren en ny Sang, hans Lov fra Jordens Ende, I, som fare ud paa Havet og dets Fylde, I Øer og deres Indbyggere!r#]"* Se, de første Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de oprinde, vil jeg lade eder høre om dem.s"_"*Jeg er Herren, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære eller de udskaarne Billeder min Lov.x!i"*til at aabne de blindes Øjne, til at udføre de bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fangenskabet.4 a"*Jeg, Herren, jeg har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Haand; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en Pagt for Folket, til et Lys for Hedningerne,*M"*Saa siger Gud Herren, som skabte Himlene og udspændte dem, som udbredte Jorden og dens Grøde, han, som giver Folket derpaa Aande og dem, som gaa derpaa, Aand:"*Han skal ikke vansmægte, ej heller blive af mattet, indtil han faar beskikket Ret paa Jorden; og paa, hans Lov vente Øer.w"*Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande; han skal udføre Ret efter Sandhed.\1"*Han skal ikke raabe og ej opløfte Røsten og ikke lade sin Røst høre paa Gaden.$ C"*Se, min Tjener, hvem jeg opholder, min udvalgte, i hvem min Sjæl har Behagelighed; jeg har givet min Aand over ham, han skal føre Ret ud til Hedningerne.iK")Se dem alle! deres Gerninger ere Daarlighed og Tomhed; deres støbte Billeder ere Vejr og Vind.")Ser jeg mig om, er der ingen, og af disse er der heller ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.nU")Jeg er den første, som siger til Zion: Se, se, her ere de! og som bærer Jerusalem et godt Budskab.lQ")Hvo har forkyndt noget fra Begyndelsen af, at vi kunne vide det? eller fra forrige Tid, at vi kunne sige: Han har Ret? men der er ingen, som forkynder noget, og ingen, som lader os høre noget, og ingen, som hører eders Tale.I ")Jeg har opvakt ham fra Norden, og han skal komme, ham fra Solens Opgang, som skal paakalde mit Navn; og han skal komme over Fyrsterne, som vare de Dynd, og som en Pottemager, der træder Ler.lQ")Se, I ere intet, og eders Gerninger aldeles intet; den, som vælger eder, er en Vederstyggelighed.8i")Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, at vi kunne vide dem; thi I ere jo Guder! ja, gører vel eller gører ilde, saa ville vi se os om og betragte det med hverandre.oW")Lad dem komme frem med dem og forkynde os det, som skal hændes; forkyrlder os, hvad der først skal ske, paa det vi maa lægge os det paa Hjerte og forstaa, hvad Enden derpaa skal blive; eller lader os høre de tilkommende Ting!pY")Kommer hid med eders Sag, siger Herren; kommer frem med eders stærke Bevisninger, siger Jakobs Konge.)")paa det at de skulle se og vide og baade lægge I paa Hjerte og forstaa, at Herrens Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.5")Jeg vil i Ørken sætte Gedre, Sitimtræer og Myrtetræer og Olietræer; paa den slette Mark vil jeg sætte baade Fyrretræer, Kintræer og Buksbom,1")Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre, Land til Vandløb.0Y")De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem. 1")Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dern; men du skal fryde dig i Herren, du skal prise dig i Israels Hellige.  ")Se, jeg gør dig til en skarp ny Teerskevogn med mange Tænder; du skal tærske og sønderknuse Bjerge og gøre Høje som Avner.} s")Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger Herren, og din Frelser er Israels Hellige.y k") Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.  ") De Mænd, som kives med dig skal du søge efter og ikke finde; de Mænd, som stride imod dig, skulle blive til intet og omkomme.") Se, alle de, som harmes paa dig, skulle beskæmmes og blive til Skamme; de Mænd, som trætte med dig, skulle blive til intet og omkomme.2]") Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfældigheds højre Haand.'G") du, hvem jeg hentede fra Jordens Ender og kaldte fra dens yderste Grænser, og til hvem jeg sagde: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!;q")Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!K")Tømmermanden sætter Mod i Guldsmeden, den, som glatter med Hammeren, i ham, som smeder paa Ambolten; "Sammenføjningen er god", siger denne, og han befæster det med Søm, at det ikke rokkes.R")De hjælpe den ene den anden, og den ene siger til den anden: Staa fast!T!")Øerne se det og frygte, Jordens Ender forfærdes; de nærme sig og komme. ")Hvo udrettede og gjorde det? Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen! jeg Herren er den første, og med de sidste er jeg ogsaa.lQ")Han forfølger dem, drager frem med Fred: ad den Sti, som hans Fødder ikke have betraadt tilforn.kO")Hvo har opvakt ham fra Østen hvem Retfærdigheden møder, hvor han gaar? hvo hengav Folkefærd. for hans Ansigt og Kongerne, at han herskede over dem, hvilke hans Sværd gør som Støv og hans Bue, som Halm, der bortblæses? ~ ")I Øer! tier for mig; og Folkene. I forny deres Kraft! lad dem komme, lad dem da tale; lader os træde frem for Retten med hinanden!-}S"(Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vingel som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.W|'"(De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.7{i"(Han giver den trætte, som ingen Kræfter har.5zc"(Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.xyi"(Hvorfor vil du, Jakob, sige, og du, Israel, tale: Min Vej er skjult for Herren, og min Ret gaar min Gud forbi?Px"(Opløfter eders Øjne imod det høje og ser: Hvo skabte disse Ting? han som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke een.Uw#"(Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.6ve"(Næppe ere de plantede, næppe ere de saaede, og næppe er deres Stub rodfæstet i Jorden: Saa blæser han paa dem, og de blive tørre, og en Storm tager dem bort som Halm.Tu!"(han, som gør Fyrsterne til intet og gør Jordens Dommere til tomme Navne.:tm"(Han er den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som bo derpaa, ere som Græshopper; han, der udspænder Himlene som et tyndt Tæppe og udbreder dem som et Telt til at bo udi;s+"(Ville I ikke, forstaa? ville I ikke høre? er det ikke forkyndt eder fra Begyndelsen? have I ikke forstaaet, af hvem Jordens Grundvold er lagt? r9"(Hvo som er for fattig til saadan en Gave, udvælger Træ, som ikke raadner; han søger sig ep dygtig Mester til at berede et Billede, som ikke vakler.vqe"(En Mester støber et Billede og en Guldsmed beslaar det med Guld, og en anden Guldsmed støber Sølv kæder.]p3"(Ved hvem ville I da ligne Gud? eller under hvilken Lignelse ville I fremstille ham?_o7"(Alle Folkefærd ere som intet for ham; de ere agtede for ham som intet og som Tomhed.Sn"(Og Libanon er ikke nok til Brændsel og Dyr der ikke nok til Brændoffer.m"(Se, Folkefærd ere agtede for ham som en Draabe af en Spand og som et Gran i Vægtskaalen; se, Øer hæver han i Vejret som fint Støv.l%"(Med hvem har han raadført sig, som har give ham Forstand og lært ham Rettens Vej og lært ham Kundskab og undervist ham om Visdommens Vej?Uk#"( Hvo har udmaalt Herrens Aand, og hvo har som hans Raad giver undervist ham?5jc"( Hvo har maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spande og samlet Jordens Støv i Tredingsmaal? hvo har vejet Bjergene med Vægt og Højene paa Vægt skaale?i"( Som en Hyrde skal han vobte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og hære dem i sit Skod; han skal lede de Faar, som give Die.h+"( Se den Herre, Herre skal komme med Vælde, og; hans Arm hersker for ham; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Anaigt.Qg"( Du, som bærer Zion et godt Budskab, stig op paa et højt Bjerg! du, som bærer Jerusalem et godt Budskab, opløft din Rest med Magt, opløft den, og frygt ikke; sig til Judas Stæder: Se, eders Gud!Wf'"(Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig.peY"(Høet bliver tørt, Blomsteret falder af; thi Herrens Aande blæser derpaa, ja visselig er Folket Hø.d#"(Der er en Røst af en, som siger: Raab! og der svares: Hvad skal jeg raabe? Alt Kød er Hø, og al dets Ynde er som et Blomster paa Marken.lcQ"(Og Herrens Herlighed skal aabenbares; og alt Kød til Hobe skal se det; thi Herrens Mund har talt.b3"(Hver Dal skal hæves, og hvert Bjerg og hver Høj skal sænkes; og hvad som er bakket, skal blive jævnt, og det knudrede skal blive som en Slette.{ao"(Der er en Røst af en, som raaber i Ørken: Bereder Herrens Vej, jævner vor Guds banede Vej paa den slette Mark!0`Y"(taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af Herrens Haand uagtet alle dens Synder.5_ g"(Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;^"'Men Ezekias sagde til Esajas: Det Herrens Ord, som du har talt, er godt; og han sagde: Blot der maa være Fred og Trofasthed i mine Dage!]1"'Og af dine Sørnner, som nedstamme fra dig, som du skal avle, skulle de tage nogle ud, og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.@\y"'Se, de Dage komme, at alt det, som er i dit Hus, og hvad dine Fædre have samlet til Liagendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal intet blive tilovers, siger Herren.B["'Da sagde Esajas til Ezekias: Hør den Herre Zebaoths Ord:%ZC"'han sagde: Hvad have de set i dit Hus? Og Ezekias sagde: De have set alt det, som er i mit Hus; der var ingen Iing, som jeg jo lod dem se i mine Skatkamre.LY"'Da kom Esajas, Profeten, til Kong Ezekias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt og hvorfra ere de komne til dig? Og Ezekias sagde: De ere komne til mig fra et Land langt borte, fra Babel.X7"'Og Ezekias blev glad ved dem og lod dem se Huset med sine dyrebare Sager, Sølvet og Guldet og de vellugtende Urter og den bedste Olie og hele sit Vaabenhus og alt det, som fandtes i hans Skatkammer; der var ingen ring i hans Hus og i hans hele Rige, som Ezekias jo lod dem se.0W ["'Paa den samme Tid sendte Merodak Baladan, Baladans Søn Kongen af Babel, Breve og Skænk til Ezekias; thi han havde hørt; at han havde været syg og var bleven karsk.UV#"&Og Ezekias sagde: Hvad Tegn er der paa, at jeg skal gaa op til Herrens Hus?Uw"&Men Esajas sagde, at de skulde tage en Klump af Figen og gøre den til et Plaster paa hans Byld, saa skulde han leve.sT_"&Herren er rede til at frelse mig, og med mine Harpetoner ville vi lege alle vort Livs Dage i Herrens Hus.{So"&Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om dinTrofasthed.vRe"&Thi Dødsriget takker dig ej, Døden lover dig ej; de, som nedfare i Graven, venlte ikke paa din Trofasthed.%QC"&Se til Fred blev mig Bitterhed; ja, Bitterhed; men du har kærligt annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Grav; thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.vPe"&Herre! ved disse Ting lever man, og ved dem alle faar min Aand Liv; du gøre mig stærk og holde mig i Live!O%"&Hvad skal jeg sige? han har sagt mig det, og han har fuldkommet det; jeg skal vandre sagtelig alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.$NA"&Jeg klagede som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; matte opløftede sig mine Øjne til det høje: Herre! jeg er beklemt, vær Borgen for mig!M"& Jeg holdt mig stille indtil om Morgenen som en Løve; saa sønderbrydes alle mine Ben; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig.?Lw"& Min Levetid er afbrudt og flyttet fra mig som en Hyrdes Telt; jeg har sammenrullet mit Liv som en Væver sin Væv, fra Traadene af skæres jeg; fra Dag til Nat gør du Ende paa mig.K-"& Jeg sagde: Jeg skal ikke se Herren, Herren i de levendes Land; jeg skal ikke skue Mennesker mere, naar jeg er iblandt dem, som bo i Skyggeriget.J"& Jeg sagde: Nu, da jeg har faaet rolige Dage, maa jeg vandre ind ad Dødsrigets Porte; jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.lIQ"& Et Skrift af Ezekias, Judas Konge, der han havde været syg og var bleven helbredet af sin Sygdom:BH}"&Se, jeg vil lade Solskivens Skygge, som med Solen er gaaet nedad paa Akas's Solskive, gaa ti Streger tilbage; og Solen gik ti Streger tilbage af de Streger, som den var gaaet ned.iGK"&Og du skal have dette Tegn af Herren paa, at Herren skal gøre denne Gerning, som han har sagt:aF;"&Og jeg vil fri dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand og beskærme denne Stad."E="&Gak og sig til Ezekias: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set din Graad; se, jeg lægger femten Aar til dine Dage.2D_"&Og Herrens Ord skete til Esajas, sigende::Cm"&og sagde: Ak, Herre ! kom dog i Hu, at jeg har trolig og med et retskaffent Hjerte vandret for dit Ansigt og gjort det, som er godt for dine Øjne; og Ezekias græd bitterligt.DB"&Og Ezekias vendte sit Ansigt til Væggen og bad til Herren(A K"&I de Dage blev Ezekias dødssyg, og Esajas, Amozs Søn, Profeten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve.R@"%&Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds, Hus, da ihjelsloge hans Sønner, Adramelek og Sar-Ezer, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.i?K"%%Saa rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage, og han blev i Ninive.3>_"%$Da for Herrens Engel ud og slog i Assyrernes Lejr hundrede og fem og firsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.n=U"%#Men jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.k<O"%"Han skal drage tilbage ad den Vej, som han kom paa, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren.:;m"%!Derfor saa siger Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den. :"% Thi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg llogle undkomne; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre det.s9_"%Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.j8M"%Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvakser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster, og planter Vingaarde og æder deres Frugt!I7 "%Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig tilbage ad den Vej, som du kom paa.U6#"%Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mib.T5!"%Og, de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før det sætter Aks._47"%Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til øde Grushobe.h3I"%Jeg har gravet Brønde og drukket Vand og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.2 "%Du bespottede Herren ved dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe; og jeg vil afhugge dens høje Cedre, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens højeste Tinde, til dens frodige Skov. 1 "%Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øjne højt imod Israels Hellige.0/"%Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig./5"%Da sendte Esajas, Amozs Søn, til Ezekias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Du har bønfaldet mig anbaaende Senakerib, Kongen af Assyrien.w.g"%Men nu, Herre vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du er Herre, du alene.-+"%Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskenes Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.c,?"%Det er sandt, Herre ! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle Landene og deres eget Land.+"%Herre ! bøj dit Øre og hør; Herre ! oplad dine Øjne og se; og hør alle Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud. * "%Herre Zebaoth, Israels Gud du, som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himlene og Jorden.,)S"%Og Ezekias bud til Herren og sagde: ("%Og Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.f'E"% Hvor er Kongen af Hamat og, Kongen af Arfad og Kongen af Sefurvujms Stad og af Hena og Jova? &"% Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Haran og Rezef og Edens Børn, som vare i Telassar?%"% Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet?5$c"% Saa skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig paa, ikke bedrage dig, saa at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.)#K"% Og der han hørte om Thiraka Morlands Konge, og der sagdes: Han er dragen ud at stride imod dig: Der han hørte det, da sendte han Bud til Ezekias og lod sige:""%Og der Rabsake kom tilbaae, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han hørte, at han var rejst fra Lakis.!"%Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.7 g"%da sagde Esajas til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for, de Ord, som du hørte, dem, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.8k"%Der Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas,xi"%Maaske Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; saa opløft en Bøn for de overblevne, som findes.:m"%Og de sagde til ham: Saa sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.#?"%Og han sendte Eliakim, sorn var Hofmester, og Sebna, kansleren, og de ældste af Præesterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amozs Søn. {"%Og det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus.C"$Da kom Eliakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sabna, Kansleren, og Joa, Asafs Søn, Historieskriveren, til Ezekias med Sønderrevne Klæder; og de gave ham Rabsakes Ord til Kende.mS"$Og de tav og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svar ham intet! "$Hvo ibland alle disse Landes Guder er der, som lave friet deres Land af min Haand, og Herren skulde redde Jerusalern af min Haand?xi"$Hvo ere de Guder af Hamat og Arfad? hvo ere de Cuder af Sefarvajm? og mon de have reddet Samaria af min Haand?5"$Lader ikke Ezekias tilskynde eder, idet han siger: Herren skal fri os; have Hedningernes Guder vel friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand:/"$indtil jeg kommer op henter eder til et Land som eder: Land, et Land, i hvilket der er Korn og Vin, et Land, i hvilket der er Brød og Vingaarde.G"$Lyder ikke Ezekias ad; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Slutter Fred med mig, og gaar ud til mig og æder, hver af sit Vintræ og hver af sit Figentræ, og drikker hver Vand af sin Brønd,-S"$Og lader ikke Ezekias faa eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visselig fri os; denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.`9"$Saa sagde Kongen: Lader ikke Ezekias bedrage eder! thi han formaar ikke at redde eder.{o"$ Saa stod Rabsake og raabte med høj Røst paa jødisk og sagde: Hører den store Konges Ord, Kongens af Assyrien!hI"$ Men Rabsake sagde: Har min Herre sendt mig til din Herre eller til dig for at tale disse Ord? mon ikke til de Mænd, som sidde paa Muren, og som skulle komme til at æde deres eget Skarn og drikke deres eget Vand med eder?7g"$ Da sagde Eliakim og Sebna og Joa til Rabsake: Kære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaa det; og tal ikke til os paa jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren. k~~}G|{{zyyexxwvvzutthssHrq>ppgonn/mmlNkk&jjFii2hgg3feeLddc2bb/a]``x`/_^^_]\\[4ZdYXXW@VV*UTT-SRR+QQ7PP>3=[<|;b::9/8 66~55T433W211'0z// .c-,,+Z*))>(''0&&%l$$:##Q"!! #TTNTuLv#]' : ?  (\h<%q"7Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade.O$"7Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.E#"7Se, du skal kalde ad et Folk, som du ikke tænder, og et Folk, som ikke kender dig, skal ile til dig, for Herren din Guds Skyld og for Israels Helliges Skyld; thi han har herliggjort dig.d"A"7Se, jeg har sat ham til et Vidne for Folk, til en Fyrste og til en Hersker over Folkeslag.'!G"7Bøjer eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gøre en evig Pagt med eder, paa de trofaste Forjættelser til David.> u"7Hvi veje I Penge ud, for hvad der ikke er Brød, og eders Dagløn, for hvad der ikke kan mætte? hører dog paa mig og æder det gode, saa skal eders Sjæl kvæge sig med det fede./ Y"7Nu vel! hver den, som tørster, komme hid til Vandene, og I, som ikke have Penge, komme hid, køber og æder; kommer, køber uden Penge og uden Betaling Vin og Mælk!W'"6Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som stør op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.%"6Se, jeg har skabt Smeden, som blæser en Kulild op og udfører et Redskab til dets Gerning, og jeg har skabt Ødelæggeren til at fordærve.zm"6Se, naar nogen er fremmed, skal han dog ikke være fjern fra mig; hvo som er fremmed hos dig, skal tilfalde dig.7g"6Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal intet have at frygte for, og langt fra Forfærdelse, thi den skal ikke komme dig nær.c?"6 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have en stor Fred.yk"6 Og jeg vil gøre dine Murtinder af Rubin og dine Porte af Rarbunkelstene og hele din Ringmur af dyrebare Stene.q["6 Du elendige, af Stormen omse, jeg vil lægge dine Stene i blyglans og lsegge din Grundvold med Safirer.!;"6 Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.M"6 Thi dette er mig som ved Noas Vande, om hvilke jeg svor at Noas Vande skulde ikke ydermere gaa over Jorden; saaledes har jeg svoret, at jeg ikke mere vil være vred paa dig eller skælde paa dig.(I"6Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig; men med evig Miskundhed har jeg forbarmet mig over dig, siger Herren, din Genløser.fE"6Jeg har forladt dig et lidet øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjertighed. "6Thi som en forladt og i Aanden bedrøvet Kvinde har Herren kaldet, dig, ja, som en Ungdomshustru; der var forskudt, siger din Gud."6Thi din Skaber er din Ægtemand, Herren Zebaoth er hans Navn; og din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.N"6Frygt ikke, thi du skal ikke beskæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke komme til at blues; thi du skal glemme din Jomfrustands Skam og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.  "6Thi du skal udbrede dig til højre og til venstre, og din Sæd skal arve Hedningerne, og den skal befolke de Ødelagte Stæder.7"6Udvid Pladsen til dit Paulun; og lad dem udspænde din Boligs Tæpper, forhindre det ikke; stræk dine Teltsnore langt ud, og befæst dine Teltpæle!U %"6Syng med Fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! Raab med Frydesang, ja, raab højt, du som ikke havde Fødselssmerte! thi den forladtes Børn ere flere end hendes Børn, som har sin Mand, siger Herren.l Q"5 Derfor vil jeg give ham Del i de mange, og han skal dele de stærke som et Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og blev regnet iblandt Overtrædere; ja han har baaret manges Synd, og I han skal bede for Overtrædere.B }"5 Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes; naar han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange; og han skal bære deres Misgerninger.A {"5 Men Herren havde Behag i at knuse ham med Sygdom; naar hans Sjæl har fuldbragt et Skyldoffer, skal han se Sæd og forlænge sine Dage; og Herrens Villie skal lykkes ved hans I Haand. #"5 Og man gav ham hans Grav hos de ugudelige, og hos den rige i hans Død, uagtet han ikke havde gjort Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.4 a"5Fra Trængsel og, fra Dom er han borttagen, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er bortreven fra de levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld.Q"5Han blev trængt, og han blev gjort elendig, men han oplod ikke sin Muld; som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt over for dem, som klippe det; og han oplod ikke sin Mund.q["5Vi fore alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej; men Herren lod al vor Misgerning komme over ham./W"5Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for; vore Misgerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. "5Visselig, han har taget vore Sygdomme paa sig og baaret vore smerter; men vi agtede ham for plaget, slagen af Gud og gjort elendig.5c"5Han var foragtet og ikke at regne iblandt Mænd, en Mand fuld af Pine og forsøgt i Sygdom; og som en, for hvem man skjuler Ansigtet, foragtet, og vi agtede ham for intet.N"5Thi han skød frem som en Kvist for hans Ansigt og som et Rodskud, af tør Jord, han havde ingen Skikkelse eller Herlighed; og vi saa ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.N "5Hvo troede det, vi have hørt? og for hvem er Herrens Arm Aabenbaret?<q"4saaledes skal han rense mange Hedninger, Konger skulle tillukke deres Mund for ham; thi hvad der ikke var fortalt dem, have de set, og hvad de ikke havde hørt, have de forfaret.(I"4Ligesom mange forskrækkedes over ham saa var hans, Udseende skæmmet, at han ikke var som en Mand, og, hans Skikkelse, at han ikke var som et Menneskens Barnc?"4 Se, min Tjener. skal handle klogelig; han skal ophøjes og opløftes og vorde saare høj.~"4 Thi I skulle ikke drage ud med Hast ej heller gaa bort i Flugt; thi Herren gaar for eders Ansigt, og; Israels Gud slutter eders Tog.}"4 Bort, bort! drager ud derfra, rører ikke ved noget urent; gaar ud af dens Midte, renser eder, I, som bærer Herrens Kar!z|m"4 Herren har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne, og alle Jordens Ender skulle se vor Guds Frelse. {"4 Raaber med Fryd, synger med Jubel til Hobe, I Jerusalems øde Steder! thi Herren har trøstet sit Folk, han har genløst Jerusalem.z/"4Dine Vægteres Røst er der! de opløfte deres Røst, de synge alle med Fryd; thi. med Øje imod Øje skue de, at Herren vender tilbage til Zion.Iy "4Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge!|xq"4Derfor skal mit Folk lære at kende mit Navn; ja; derfor paa denne Dag; thi jeg er den, som taler, se, her er jeg.*wM"4Og nu, hvad har jeg faaet her? siger Herren; thi mit Folk er bortført for intet; dets Herskere hyle, siger Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.v/"4Thi saa siger den Herre, Herre: I Begyndelsen for mit Folk ned til Ægypten for at være fremmed der; og derpaa undertrykker Assur det for intet.bu="4Thi saa siger Herren: I ere solgte for intet, i skulle heller ikke løskøbes ved Penge.~tu"4Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem! gør dig løs fra Lænkerne om din Hals, du Zions fangne Datter!6s g"4Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds KIæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere. komme ind i dig.Kr"3Men jeg vil give det i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøj dig, at vi kunne gaa over dig; og du gjorde din Ryg til Jorden og til Gade for dem, som gik derover.6qe"3Saa siger din Herre, Herren, og din Gud, som vil udføre sit Folks Sag: Se, jeg tager Beruselsens Bæger ud af din Haand, min Vredes Bæger skal du ikke fremdeles uddrikke.Up#"3Derfor hør dog dette, du elendige, og du, som er drukken, dog ikke af Vin! o"3Dine Børn forsmægtede, de laa paa Gadehjørner ligesom en Raabuk i Garnet, overvældede af Herrens Vrede, af din Guds Skælden.n3"3Disse tvende Ting ere dig vederfarne, hvo vil have Medynk med dig: Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; hvorved skal jeg trøste dig? m"3Ingen af alle de Børn, som hun har født, leder hende, og ingen af alle de Børn, som hun har opdraget, tager hende ved Haanden.l3"3Vaagn op, vaagn op, rejs dig, Jerusalem! du som har drukket af Herrens Haand hans Vredes Bæger; du har drukket, du har udtømt Beruselsens Bæger./kW"3Og jeg lagde mine Ord i din Mund og skjulte dig under min Haands Skygge for at befæste Himlene og for at grundfæste Jorden og for at sige til Zion: Du er mit Folk.jjM"3Og jeg er Herren din Gud, som oprører Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.tia"3Den nedbøjede skal hastigt lades løs og skal ikke dø og komme i Graven, og han, skal ikke fattes Brød.lhQ"3 og at du glemmer Herren, din Skaber, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og at du frygter stedse den ganske Dag for Undertrykkerens Vrede, naar han bereder sig til at fordærve? men hvor er nu Undertrykkerens Vrede? g9"3 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte. for et Menneske, som skal dø, og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?;fo"3 Og Herrens forløste skulle vende tilbage. og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde; Sorg og Suk skulle fly.e%"3 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? og den, som gjorde Havets Dybheder til en Vej, at de igenløste gik igennem?Tu"2Den Herre, Herre har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækkeI hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte.FS"2Jeg klæder Hilnmelen i sort og indhyller den i Sørgedragt.?Rw"2Hvorfor er der ingen, naar jeg kommer? hvorfor svarer ingen, naar jeg kalder? er min Haand saa forkortet, at den ikke kan forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? se, jeg udtørrer Havet ved min Trilsel, jeg gør Floder til Ørk, at deres Fisk stinke, fordi der ikke er Vand, og dø af Tørst.Q 7"2Saa siger Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, ved hvilket jeg skulde have forskudt hende? eller hvem var jeg en Skyldner, at jeg skulde have solgt eder til ham? se, I ere solgte for eders Misgerningers Skyld, og eders Moder er forskudt for eders Overtrædelsers Skyld.dPA"1Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, Herren, er din Frelser, og den Mæbtige i Jakob er din Genløser.QO"1Ja, saaledes siger Herren: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dide Børn.pNY"1Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme?M#"1Og Konger skulle vsere dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er Herren, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.ZL-"1Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armerre, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene.SK"1Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugthar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?J"1End en Gang skulle dine Børn som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig, Plads, at jeg maa bo der.2I]"1Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det Ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte.aH;"1Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som rned en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte._G7"1Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.QF"1Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig. E9"1Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.JD "1Men Zion sagde: Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig.C7"1 Synger med Fryd, I Hirnle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.zBm"1 Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land.ZA-"1 Og jeg vil gøre alle mine Bjerge til Vej, og mine banede Veje skulle forhøjes.@+"1 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.=?s"1 for at sige til de bundne: Gaar ud! til dern, som ere i Mørke: Kommer frem for Lyset! de skulle finde Græsgang ved Vejene, og Græsgang skal være for dem paa alle nøgne Høje.W>'"1Saa siger Herren: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de Øde Arvedele5=c"1Saa siger Herren, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for Herrens Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig.a<;"1han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel; men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.d;A"1Og nu, siger Herren, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for Herrens Øjne, og min, Gud er min Styrke;!:;"1Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos Herren og min Løn hos min Gud.^95"1Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.8"1Og han gjorde min Mund som et skarpt. Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger. 7 "1Hører mig, Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! Herren kaldte mig fra Moders Liv af, harl nævnede mit Navn fra Moders Skød.56e"0De ugudelige, siger Herren, have ingen Fred.5-"0Og de lede ingen Tørst, han ledte dem igennem Ørknerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem; og han kløvede en Klippe, og der flød Vand.74g"0Gaar ud af Babel, flyer fra Kaldæerne; forkynder og lader dette høre med Frydesangs Røst, bringer det ud indtil Jordens Ende, siger: Herren har genløst sin Tjener Jakob.3"0Og din Sæd skulde vorde som Sand, og dit Livs Afkom som dets Smaastene; dens Navn skulde ikke udryddes eller Ødelægges for mit Ansigt.v2e"0Gid du vilde agte paa mine Bud, da skulde din Fred vorde som Floden og din Retfærdighed som Havets Bølger.!1;"0Saa siger Herren, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, og som fører dig paa Vejen, som du skal gaa.50c"0Kommer nær til mig, hører dette! fra Begyndelsen har jeg ikke talt i Løndom; fra den Tid, at det blev til, er jeg der; og nu har den Herre, Herre sendt mig og sin Aand.k/O"0Jeg, jeg har sagt det, jeg har ogsaa kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vej skal lykkes.<.q"0Samler eder, alle til Hobe og hører! Hvo iblandt dem har forkyndt disse Ting: Den, Herren elsker, skal gøre efter hans Behag imod Babel og lade hans Arm kendes imod Kaldæerne.- "0 Ja, min Haand har grundfæstet Jorden og min højre Haand har udspændt Himlene; jeg kalder dem frem og de staa der tilsammen.j,M"0 Hør mig, Jakob! og du, Israel, min Kaldte! jeg er, jeg er den første, jeg er ogsaa den sidste.+"0 For min Skyld, for min egen Skyld vil jeg gøre det; thi hvorfor skulde mit Navn vanhelliges? og jeg vil ikke give en anden min Ære.\*1"0 Se, jeg har lutret dig, dog ikke som Sølv; jeg har prøvet dig i Elendigheds Ovn.))"0 For mit Navns Skyld vil jeg forhale min Vrede, og for min Æres Skyld holder jeg min Vrede imod dig tilbage, for at jeg ikke skal udrydde dig.K("0Ja, du har ikke hørt det, du vidste det og ikke; ja, dit Øre var heller ikke aabnet fra fordums Tid; thi jeg ved, at du vil handle troløst, og at du er kaldet en Over træder fra Moders Liv.'"0Nu blive de skabte og ikke fra fordums Tid, og før i Dag har du ikke hørt til dem, paa det du ikke skal sige: Se, jeg har kendt dem.4&a"0Hørt det har du, se det nu alt sammen! og I, ville I ikke kundgøre det? Jeg har fra nu af ladet dig høre ny Ting, hvad der lønligt var bevaret og hvad du ikke kendte.[%/"0saa har jeg forlængst kundgjort dig det, jeg lod dig høre det; førend det kom, at du ikke maaske skal sige: Mit Gudebillede gjorde disse Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede beskikkede dem.`$9"0Efterdi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er Jernsener, og din Pande er Kobber,#!"0Jeg har forlængst kundgjort de første Ting, af min Mund ere de udgangne, og jeg lader dem høre det; jeg gør det hastelig, og det sker.y"k"0Thi de kalde sig efter den hellige Stad og forlade sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans hører Navn.I! "0Hører dette Jakobs Hus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og som ere udgangne af Judas Kilde, I, som sværge ved Herrens Navn og prise Israels Gud, men ikke i Sandhed og ej i Retfærdighed!8 i"/Saaledes gaar det dig med dem, som du har trættet dig ved; de, som færdedes med dig fra din Ungdom af, de skulle fare vild hver til sin Side, der er ingen, som frelser dig.9k"/Se, de skulle være som Halm, Ilden skal opbrænde dem, de kunne ikke, redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved eller en Ild at sidde for.V%"/ Du har trættet dig ved dine mange Anslag; lad nu dem, som udspejde Himmelen, som se efter Stjernerne, dem, som give Besked for hver Maaned, staa frem og frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig.K"/ Staa nu frem med dine Besværgelser og med dine mange Trolddomskunster, med hvilke du har trættet dig fra din Ungdom af; maaske du dog kunde hjælpe dig dermed, maaske du kunde gøre Modstand.[/"/ Men det onde skal komme over dig, du skal ikke vide, naar dets Frembrud er, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; og der skal hastelig komme Ødelæggelse over dig, inden du ved det.+O"/ Du forlod dig paa din Ondskab, du sagde: Der er ingen, som ser mig; din Visdom og din Kløgt have forført dig, og du sagde i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg.^5"/ Men disse to Ting skulle i et Øjeblik komme over dig paa een Dag: At blive barnløs og Enke; i fuldt Maal skulle de komme over dig, uagtet dine mange Trolddomskunster, og uagtet dine mange stærke Besværgelser.3_"/Saa hør nu dette, du vellystige! du som bor tryggelig og siger i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg, jeg skal ikke sidde Enke og ej vide, hvad det er at vorde barnløs.!"/Og du sagde: Jeg skal være Dronning evindelig; saa at du ikke har lagt det paa Hjerte og ikke tænkt paa, hvad Enden skulde blive delpaa.-S"/Jeg var vred paa mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over den alderstegne.y"/Sid i Tavshed, og gak ind i Mørket, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.E"/Vor Genløser, hans Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.mS"/Lad din Blusel blottes og din Skam ses; jeg vil hævne mig, og jeg, skal ikke møde noget Menneske.pY"/Tag fat paa Kværnen og mal Mel; slaa Sløret til Side, løft Slæbet, blot Benene, vad over Floderne!M "/Stig ned og sæt dig i Støvet, du Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Trone, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke mere naa det, at de kalde dig "den kælne" og "den yppige".&E". Jeg har ladet min Retærdighed komrne nær til, den er ikke langt borte, og min Frelse tøver ikke; jeg vil give Frelse i Zion og min Herlighed over Israel.T!". Hører mig, I, som ere stolte i Hjertet! I, som ere langt fra RetærdighedZ-". jeg, som kalder en Rovfugl fra Østen, en Mand, som skal gøre efter mit Raad, fra et langt fraliggende Land; jeg har baade talt det og vil lade det komme, og jeg har beskikket det, jeg vil ogsaa udføre det.6e". jeg, som fra Begyndelsen kundgør Enden og fra fordums Tid de Ting, som end ikke ere skete; jeg, som siger: Mit Raad skal bestaa, og jeg vil gøre alt det, som mig behager;| q". Kommer de forrige Ting fra gammel Tid i Hu; thi jeg er Gud og ingen ydermere, ja, jeg er Gud, og ingen er som jeg,V %".Kommer dette i Hu og værer mandige; I Overtrædere! lægger det paa Hjerte!] 3".De løfte den op, de bære den paa Skuldrene og sætte den paa dens Sted; der staar den, den viger ikke fra sit Sted, vil nogen end raabe til den, skal den dog ikke svare, den kan ikke frelse nogen af hans Nød.& E".De ryste Guld tid af Pungen og veje Sølv paa Vægten, de lønne en Guldsmed, at han skal gøre en Gud deraf, for hvilken de falde paa Knæ og nedbøje sig. ".Ved hvem ville I ligne mig, eller med hvem ville I stille mig sammen? og hvem ville I maale mig med, at vi skulle være hverandre lige?D".Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme./".Hører mig, Jakobs Hus og alle I overblevne af Israels Hus, I, som ere lagte paa mig fra Moders Liv af, I, som bæres af mig fra Moders Skød af!yk".De synke sammen, de synke i Knæ til Hobe, de kunne ikke undkomme med Byrden; men de selv maa gaa i Fangenskab. ".Bel synker i Knæ, Nebo synker sammen, deres Billeder lægger man paa Dyr og Fæ; hvad I bare, I læsses som en Byrde paa de trætte Dyr.F"-I Herren skal al Israels Sæd retfærdiggøres og prise sig."-Kun i Herren, siger man om mig, er Retfærdighed og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som vredes paa ham, skulle beskæmmes.2]"-Jeg har svoret ved mig selv, af Retfærdigheds Mund udgik et Ord, og det skal ikke tages tilbage: At for mig skal hvert Knæ bøje sig, til mig skal hver Tunge sværge.mS"-Vender eder til mig, og bliver frelste, alle I fra Jordens Ender! thi jeg er Gud og ingen ydermere.-"-Forkynder og kommer frem med noget! ja, lad dem raadføre sig med hverandre: Hvo har ladet dette høres fra fordums Tid, hvo har kundgjort det fra Arilds Tid? mon ikke jeg, Herren thi der er ingen Gud ydermere uden jeg, en retfærdig Gud og Frelser, der er ingen uden jeg.=s"-Samler eder og kommer, ja, kommer frem til Hobe, I undkomne af Hedningerne! de, som bære deres udskaarne Træbilleder, og som bede til en Gud, der ikke kan frelse, de vide intet.@~y"-Ikke i Løndom har jeg talt, ikke paa Jordens mørke Steder; jeg har ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgæves, jeg er Herren, som taler Retfærdighed, som forkynder Retvished.l}Q"-Thi saa siger Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, og som gjorde den, han, som beredte den og ikke skabte den til at være øde, men dannede den til at beboes: Jeg er Herren, og der er ingen ydermere.~|u"-Israel er frelst ved, Herren med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.{{"-De blive beskæmmede, ja de blive alle til Skamme; de gaa alle bort med Skændsel, de, som forfærdige Af gudsbilleder.Mz"-Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud er en Frelser.=ys"-Saa siger Herren: Ægyptens Arbejde og Morlands Købmandsskab, samt Sabæerne, de høje Folk, skulle komme til dig, og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme; for dig skulle de nedbøje sig, de skulle bønfalde dig og sige: Kun hos dig er Gud, og der er ingen ydermere, ingen Gud.Cx"- Jeg opvækker ham i Retf erdiglled og vil jævne alle hans Veje; han skal bygge min Stad og løslade mine bortførte, ikke for Løsepenge, ej heller for Skænk, siger den Herre Zebaoth.wwg"- Jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa; mine Hænder udbredte Himlnelen, og jeg bød over al dens Hær. v9"- Saa siger Herren, Israels Hellige og Skaber: Spørger mig om de tilkommende Ting; ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gerning?Vu%"- Ve den, som siger til Faderen: Hvad avler du og til Kvinden: Hvad føder du?St"- Ve den, som trætter med den, der dannede ham, det Potteskaar, ligt andre Potteskaar af Jord! Mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gør du? eller kan dit Værk sige: Han har ingen Hænder?[s/"-Drypper, I Himle! fra oven ned, og strømmer, I øverste Skyer, med Retfærdighed! Jorden oplade sig for at frembære Frelsens Frugt og for at lade Retfærdighed oprinde tillige! jeg Herren, jeg har skabt det.ry"-jeg, som danner Lyset og skaber Mørket, jeg, som gør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gør alle disse Ting.q"-spaa det de fra Solens Opgang og fra dens Nedgang skulle vide, at der er ingen uden jeg; jeg er Herren og ingen ydermere,xpi"-Jeg er Herren og ingen yder, mere, der er ingen Gud uden jeg; jeg vil omgjorde dig, enddog du kender mig ikke,$oA"-For min Tjener Jakobs Skyld og for Israels, min udvalgtes Skyld, kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnede dig ved Hædersnavn, enddog du kendte mig ikke.4na"-Jeg vil give dig Liggendefæ, som er skjult i Mørke, og Klenodier, som ere gemte i Løn, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved dit Navn.m{"-Jeg, vil gaa frem for dit Ansigt og gøre Bakker jævne; jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.al ="-Saa siger Herren til sin Salvede til Kyrus, hvem jeg tog ved hans højre Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse Bæltet af Kongers Lænd for at aabne Døre og for at holde Porte oplukkede for ham:0kY",den, som siger til Kyrus: Han er min Hyrde, og han skal fuldkomme al min Villie, og han skal sige til Jerusalem: Du skal bygges; og til Templet: Du skal grundfæstes.Nj",den, som siger til Dybet: Bliv tør og dine Floder vil jeg udtørre;Ni",den, som stadfæster sin Tjeners Ord og fuldkommer sine Sendebuds Raad, den, som siger til Jerusalem: Den skal beboes, og til Judas Stæder: De skulle bygges, og jeg vil oprejse dens Øde Stæder;h'",den, som gør Løgnerens Tegn til intet og gør Spaamændene til Daarer; den, som tvinger de vise tilbage og gør deres Vidskab til Daarskab;:gm",Saa siger Herren, som har genløst dig og dannet dig fra Moders Liv af: Jeg er Herren, som gør alting, den, som ene udspænder Himmelen og udbreder Jorden; hvo er vel med mig?Wf'",Synger med Fryd, I Himle! thi Herren har gjort det; raaber med Glæde, I Jordens Dybder! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi! thi Herren har genløst Jakob og beviser sig herligt i Israel.e",Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage og dine Synder som en Sky; vend om til, mig; thi jeg har igenløst dig.d",Kom disse Ting i Hu, Jakob og Israel! thi du er min Tjener; jeg har dannet dig, du er min Tjener, Israel! du skal ikke glemmes af mig. ~7}v|{{dzyyaxwvvbvuytt-s^rrrqzppfonnVm|mlFkjj?ii9hhQhgfeeHdVcbaa,`h_^]|\\N[[ZdYYXjWWVkUU=TcSS5RQQ1PPNNN MMLMKJJIIHlGGJFtEE1D\CBBYAA@?>==;<;;G:9887~765T44@3}22G110'/..x--T,n++ *))7((X'&&)%$$D##-"]! u]R$?|[`Z.Dk K < \ZW 3Ld"BDe, som hellige sig, og som rense sig for at gaa ud til Haverne efter en, som er i deres Midte, de, som æde Svinekød og vederstyggelige Ting og Mus: De skulle bortrives til Hobe, siger Herren.|cq"BThi Herren skal holde Dom med Ild og med sit Sværd over alt Kød, og de af Herren ihjelslagne skulle være mange.b/"BThi se, Herren skal komme med Ild, og hans Vogne skulle være sam Hvilvelvind for at gengælde med sin grumme Vrede og med sin Trusel om Ildslue.Da"BOg I skulle se det, og eders Hjerte skal glædes og eders Ben vorde kraftfulde som det grønne Græs; og Herrens Haand skal kendes paa hans Tjenere; men han skal vredes paa sine Fjender.j`M"B Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.F_"B Thi saa siger Herren: Se, til hende bøjer jeg Fred som en Flod og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres paa Arm og forlyste eder paa Skød.~^u"B At I maa die og mættes af hendes Husvalelses Bryst, at I maa suge det og forlyste eder ved hendes Herligheds Fylde!])"B Glæder eder med Jerusalem, og fryder eder over hende, alle I, som elske hende; glæder eder storlig med hende, alle I, som sørge over hende:\'"B Mon jeg skulde lade Moderlivet aabnes og ikke lade føde? siger Herren; eller skulde jeg, som lader fødes, tillukke Moderliv? siger din Gud.E["BHvo har hørt saadant? hvo har set saadanne Ting? mon et Land fødes paa een Dag? eller et Folk fødes paa een Gang? thi næppe var Zion i Fødselsnød, før hun havde født sine Sønner.yZk"BFørend hun var i Fødselsnød, fødte hun; førend Smerten kom paa hende, blev hun forløst med et Drengebarn.Yy"BDer lyder et Bulder fra Staden, en Røst fra Templet, Herrens Røst, hans, som hetaler sine Fjender efter Fortjeneste.[X/"BHører Herrens Ord, I som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre; som hade eder og udstøde eder for mit Navns Skyld, sige: Lad Herren vise sig herlig, at vi maa se eders Glæde! Men de skulle beskæmmes. W "BMen; ogsaa jeg vil finde Behag i at handle ilde med dem og lade komme over dem de Ting, som de frygte for; fordi jeg raabte, og ingen svarede, jeg talte, og de hørte ikke, men de gjorde det onde for dnine Øjne og udvalgte det, som jeg ikke havde Behag i.lVQ"BHvo som slagter en Okse, er som den, der ihjelslaar en Mand, hvo som ofrer et Lam, er som den, der hugger Halsen af en Hund, hvo som ofrer Madoffer, er som den, der ofrer Svineblod, hvo som gør et Ihukommelsesoffer af Virak, er som den, der velsigner Uret; ja, disse have valgt deres egne Veje, og deres Sjæl har haft Behag i deres VederstyggeIigheder.AU{"BOg alt dette har min Haand gjort, saa at det alt blev til, siger Herren; men den, jeg vil se hen til, er den elendige og den, som har en sønderbrudt Aand, og som bæver for mine Ord.T +"BSaa siger Herren: Himlene ere min Trone og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Hus, som I kunde bygge mig? og hvor er min Hviles Sted?cS?"AEn Ulv og et Lam skulle græsse sammen; og en Løve skal æde Halm som en Okse, og en Slanges Spise skal være Støv, de skulle ikke gøre ondt, ej heller handle fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg, siger Herren.`R9"AOg det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale; da vil jeg høre.!Q;"ADe skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af Herren og deres Afkom skal blive hos dem.UP#"ADe skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning:UO#"AOg de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frygt.eNC"ADerfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.M"AOg jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.L"AMen glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.xKi"AThi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.bJ="AHver den, som velsigner sig i Landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, som sværgel i Landet, skal sværge ved den trofaste Gud; thi de forrige Trængsler ere glemte, og de ere borte for mine Øjne.I5"AOg I skulle efterlade mine udvalgte eders Navn til at sværge ved, og den Herre, Herre skal dræbe eder; men sine Tjenere skal han give et nyt Navn.}Hs"Ase, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.PG"A Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;F"A Eder vil jeg give hen til Sværdet, og I skulle alle bøje eder ned til at slagtes, efferdi jeg kaldte, og I svarede ikke, efterdi jeg talte, og I hørte ikke; men I gjorde det, som var ondt for mine Øjne, og udvalgte det; som jeg ikke havde Lyst til.E#"A Men I, som forlade Herren, I, som glemme mit hellige Bjerg, I, som dække Bord for Gad, og I, som skænke fuldt i af blandet Drik for Meni:D}"A Og Saron skal blive til en Græsgang for Faar og Akors Dal til et Leje for Øksne, for mit Folk, for dem, som søge mig.C#"A Men af Jakob vil jeg lade udgaa en Sæd og af Juda den, som skal arve mine Bjerge; og mine udvalgte skulle arve dem og mine Tjenere bo der.>Bu"ASaa siger Herren: Som der findes Most i Vinklasen, og man siger: Fordærv den ikke; thi der er Velsignelse udi den, saa vil jeg gøre for mine Tjeneres Skyld og ikke fordærve alt.`A9"AEders Misgerninger og eders Fædres Misgerninger til Hobe vil jeg betale, siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Højene; deres Løn vil jeg forinden tilmaale dem i deres Skød.w@g"ASe, det er skrevet for mit Ansigt: Jeg vil ikke tie, før jeg faar betalt, ja, faar betalt det i deres Skød..?U"Atil dem, som sige: Hold dig hos dig selv; kom ikke nær til mig, thi jeg er hellig over for dig; disse ere en Røg i min Næse, en Ild, som brænder den ganske Dag.>"Atil dem, som bo i Gravene og blive om Natten i Afkrogene, dem, som æde Svinekød og have vederstyggelig Suppe i deres Kar;}=s"Atil det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som I ofrer i Haverne, og som gør Høgelse paa Teglstenene;<"AJeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;9; m"AJeg er søgt af dem, som ikke spurgte efter mig, jeg er funden af dem, som ikke ledte; jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: Se, her er jeg, se, her er jeg.;:q"@ *** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***9"@ Vor Helligheds og vor Herligheds Hus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore lystelige Ting ere ødelagte.q8["@ Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem en Ødelæggelse.w7g"@Herre ! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgerninger evindelig i Hu; se, sku dog, vi ere alle dit Folk!|6q"@Men nu, Herre ! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er den, som har dannet os, og vi ere alle din Haands Gerning.35_"@Og der er ingen, som paakalder dit Navn, ingen, som rejser sig for at holde fast ved dig; thi du har skjult dit Ansigt for os og smeltet os for vore Misgerningers Skyld.+4O"@Men vi bleve alle som de urene og al vor Retfærdighed som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgerning førte os bort som et Vejr.K3"@Du møder den, som er glad ved al gøre Retfærdighed, de skulle komme dig i Hu paa dine Veje; se, du var vred, og vi bleve ved at synde; rare vi evindelig blevne paa dem da vare vi nu frelste.25"@Og fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet Øje set, al nogen Gud uden du gjorde saadanne Ting for den, som bier efter ham?p1Y"@Da du har gjort underlige Ting, skulde vi da ikke vente? du nedfor, Bjerge fløde bort for dit Ansigt.0 5"@Ligesom Ild antænder Kviste, ligesom Ild kommer Vand til at syde, saa lade du dine Fjender kende dit Navn, saa at Hedningerne bæve for dit Ansigt.O/"?Vi ere, som om du ikke havde regeret over os fra gammel Tid, og som om vi ikke vare kaldede efter dit Navn; gid du vilde sønderrive Himlene og fare ned, saa at Bjergene fløde bort for dit Ansigt!k.O"?En liden Tid har dit hellige Folk ejet Landet; men vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.@-y"?Herre ! hvorfor lader du os fare vild fra dine Veje? hvorfor lader du vort Hjerte blive haardt, at det ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!,5"?Thi du er vor Fader; thi Abraham ved intet af os, og Israel kender os ikke; men du, Herre ! er vor Fader, vor Genløser, fra Evighed af er dit Navn.B+}"?Sku ned fra Himlene, og se til fra din Helligheds og Herligheds Bolig! hvor er din Nidkærhed og din Vælde, din dybe Medlidenhed og din Barmhjertighed, der holder sig tilbage fra mig?o*W"?Ligesom Kvæget gaar ned i Dalen, har Herrens Aand ladet dem komme til Hvile; saadig et herligt Navn.h)I"? han, som førte dem igennem Afgrundene som en Hest igennem Ørken, saa at de ikke stødte sig?("? han, sorn lod sin Herligheds Arm føre Moses højre Haand, han, som kløvede Vandene for deres Ansigt for at gøre sig et evigt Navn?0'Y"? Da ihukom hans Folk de gamle Dage under Mose: Hvor er han som opførte dem af Havet tillige med sin Hjords Hyrde hvor er han, som gav sin Helligaand midt iblandt dem?& "? Men de, de vare genstridige og bedrøvede hans Helligaand; derfor omskiftede han sig til deres Modstander, han stred imod dem.a%;"? I al deres Trængsel var der ikke Trængsel, men hans Ansigts Engel frelste dem; han genløste dem for sin Kærligheds og for sin Overbærelses Skyld, og han lagde dem paa sig og bar dem igennem alle Fortidens Dage.w$g"?Og han sagde: Kun de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke ville handle falskelig; og han blev dem en Frelser.a#;"?Jeg vil forkynde Herrens Miskundhed, Herrens Pris, efter alt det, som Herren har gjort imod os, ja, den megen Godhed imod Israels Hus, som han gjorde imod dem, efter sin Barmhjertighed og efter sin store Miskundhed.t"a"?Og jeg nedtraadte Folkene i min Vrede og gjorde dem drukne i min Harme og lod deres Blod rinde til Jorden.'!G"?Og jeg saa mig om, og der var ingen Hjælper, og jeg undrede mig over, at der ingen var, som holdt med mig; men min Arm hjalp mig, og min Harme stod mig, bi.Y +"?Thi Hævnens Dag var besluttet i mit Hjerte, og mit Genløsningsaar var kommet.hI"?Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var intet af Folkene med mig; saa traadte jeg dem i min Vrede og stampede dem ned i min Harme; da sprudlede deres Blod op paa mine Klæder, og jeg fik alle mine Klæder besudlede.a;"?Hvorfor er der rødt paa dit Klædebon og dine Klæder som dens, der træder Vinpersen?e E"?Hvo er denne, som kommer fra Edom, i højrøde Klæder fra Bozra, han, som er saa prægtig i sit Klædebon, han, som skrider frem i sin store Kraft? Det er mig, som taler Retfærdighed, mig, som er mægtig til at frelse!}s"> Og man skal kalde dem et helligt Folk, Herrens genløste; og dig skal man kalde "den søgte Stad, den ej forladte".0Y"> Se, Herren har ladet det høre til Jordens Ende; siger til Zions Datter: Se, din Frelse kommer; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt."> Drager frem, drager frem igennem Portene, bereder Folket Vej; baner, ja baner Vej, sanker Stenene deraf, opløfter et Banner for Folkene!+"> Men de, som have indsanket hint skulle æde det og love Herren; og de, som have indhøstet denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.>u">Herren svor ved sin højre Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke mere give dine Fjender dit Korn til Spise, ej heller skulle Udlændinge drikke din Vin, som du har arbejdet for.iK">Og lader ham ingen Ro, indtil han faar grundlagt og gjort Jerusalem til Lovprisning paa Jorden."=">Paa dine Mule, o Jerusalem! har jeg beskikket Vægtere, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller deri ganske Nat; I, som paaminde om Herren, tier ikke!,Q">Thi som en Ungkarl ægter en Jomfru, saa skulle dine Børn holde Ægteskab med dig; og som en Brudgom glæder sig ved Bruden, saa skal din Gud glæde sig ved dig. ">Man skal ikke ydermere kalde dig "den forladte", ej heller skal dit Land ydermere kalde dig det ødelagte"; men du skal kaldes "min Lyst er i det", og dit Land skal kaldes "Ægtehustruen"; thi Herren har Lyst til dig, og dit Land skal faa sin Ægteherre.hI">Og du skal være en dejlig Krone i Herrens Haand og et kongeligt Hovedsmykke i din Guds Haand.'">Og Hedningerne skulle se din Retfærdighed og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne.2 _">For Zions Skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems jeg ekke være stille, indtil dens Retfærlighed gaar frem som Straaleglans og dens Frelse som et Blus, der brænder.9k"= Thi som orden, der giver sin Grøde, og som en Have, der lader sin Sæd opokse, saaledes skal den Herre, Herre lade Retfærdighed og Lovang opvokse i alle Hedningernes Paasyn.w"= Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i mig Gud; thi han iførte mig Frelsen glædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynte paa, og som en Brud, der pryde sig med sit Smykke./W"= Og man skal kende deres Sæd iblandt Hedningerne og deres Afkom mid iblandt Folkene, alle, som se dem skulle kende dem, at de ere den Sæd, som Herren har velsignet.  "=Thi jeg, Herren, elsker Ret og ha der Uretfærdigheds Rov; og jeg vi trolig give dem deres Løn og gøre en evig Pagt med dem.J  "=I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel ska Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde. "=Men I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og indtræde deres Herlighed.{ o"=Og fremmede skulle staa og vogte eders Faar, og Udlændinge skulle være eders Avlsmænd og eders Vingaardsmænd.@ y"=Og de skulle bygge de Stæder, som laa øde fra fordums Tid, og rejse, hvad der fra Fortiden af var ødelagt, og paa ny opføre de øde Stæder, som laa i Grus fra Slægt til Slægt.$A"=til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.lQ"=til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende; }"=Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;}"<Den lille skal blive til tusinde, og den ringe til et stærkt Folk; jeg Herren, jeg vil lade det hastelig ske i sin Tid./W"<Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eje Landet evindelig som de, der ere en Kvist af min Plantning, et Værk af mine Hænder, mig til Herlighed."<Din Sol skal ikke mere gaa ned og din Maane ikke miste sit Skin; thi Herren skal være dig et evigt Lys og din Sorrigs Dage være endte:+O"<Solen skal ikke ydermere være dig til Lys om Dagen; og Maanen skal ikke lyse for dig til Glans; men Herren skal være dig et evigt Lys og din Gud din Herlighed.7g"<Der skal ikke ydermere høres om Vold i dit Land eller om ødelæggelse og Forstyrrelse inden dine Landemærker; men du skal kalde Frelsen dine Mure og Lovsangen dine Porte.P"<Jeg vil sætte Guld i Stedet for Kobber og sætte Sølv i Stedet for Jern og Kobber i Stedet fo Træ og Jern i Stedet for Sten; og jeg vil give dig Øverster til. Fred og Herskere til Retfærdighed./"<Og du skal die Hedningers Mælk og die Kongers Bryst, og du skal alle fornemme; at jeg Herren er din de Frelser og Jakobs Mægtige din Genløser.~5"<I Stedet for at du var forladt og forhadt, saa at ingen gik der igennem, vil jeg gøre dig til en evig Herlighed, til en Fryd fra Slægt til Slægt.Q}"<Og Børnene af dem, som trængte dig, skulle gaa bøjede til dig, og alle de, som spottede dig, skulle kaste sig ned for dine Fødder, o de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel.|3"< Libanons Herlighed skal komme til dig, baade Fyrretræ og Kintræ og Buksbom, for at pryde min Helligdoms Sted og gøre mine Fødders Sted herligt.|{q"< Thi det Folk og det Rige, som ikke vil tjene dig, skal, ødelægges, og Hedningerne skulle gaa aldeles til Grunde.)zK"< Og dine Porte skal man altid holde aabne, hverken Dag eller Nat skulle de lukkes, for at lade Hedningernes Magt og deres Konger, som føres hid, komme til dig.y#"< Og de fremmede skulle bygge dine Mure og deres Konger tjene dig; thi i min Vrede slog jeg dig, men i min Naade forbarmede jeg mig over dig.bx="< Thi paa mig vente Øer, og Tharsis's Skibe ere foran for at føre dine Børn hid langvejs fra, og med dem deres. Sølv og deres Guld, til Herren din Guds Navn og til Israels Hellige; thi han har forherliget dig.Uw#"<Hvo ere disse, der komme flyvende som en Sky og som Duer til deres Dueslag?-vS"<Alle Kedars Faar skulle samles til dig, Nebajots Vædre skulle tjene dig; de skulle ofres paa mit Alter til mit Velbehag, og min Herligheds Hus vil jeg forherlige."u="<Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Midians og Efas Dromedarer, de af Skeba skulle komme; skulle bringe Guld og Røgelse og forkynde Herrens Pris.0tY"<Da skal du se det og straale af Glæde, og dit Hjerte skal banke og udvide sig; thi Rigdommen fra Havet skal vende sig til dig, Hedningerries Magt skal komme til dig.s!"<Kast dine Øjne trindt omkring og se, de samle sig alle, de komme til dig, dine Sønner komme langvejs fra, og dine Døtre bæres paa Arm.nrU"<Og Hedningerne skulle vandre hen til dit Lys, og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig.q"<Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene; men over dig skal Herren oprinde, og over dig skal hans Herlighed ses.cp A"K"9Du redte dit Leje paa et højt og ophøjet Bjerg; ogsaa der gik du op til at slagte Slagtoffer?"=="9Din Del, er Dalens glatte Stene, de, de ere i din Lod, ja, for dem udgød du Drikofre, du ofrede dem Madoffer; skulde jeg, berolige mig over disse Ting?<"9I, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, I, som slagte Børnene i Dalene, i Kløfterne under Stenklipperne! ;"9Over hvem gøre I eder lystige? ad hvem vrænge I Mund og række Tungen langt ud ere I ikke Overtrædelsens Børn, Løgnens Sæd?W:'"9Men I, kommer hid, I Troldkvindens Børn, du Horkarlens og Horkvindens Yngel!]93"9De gaa ind til Fred, de hvile i deres Sovekamre, hver den, som vandrer ret for sig.J8 "9Den retfærdige omkommer, og der er ingen, som lægger det paa Hjerte; og fromme Folk kaldes bort, men der er ingen, som giver Agt derpaa; thi den retfærdige kaldes bort, før det onde kommer. 7 "8 Kommer, jeg vil tage Vin, og lader os drikke stærk Drik; og i Morgen skal det gaa som den Dag i Dag, stort og saare ypperligt!96k"8 Og det er Hunde, som ere graadige, de kende ikke Mættelse; og det er Hyrder, som fattes Forstand; de have vendt sig hver sin Vej, hver til sin Vinding, den ene med den anden.57"8 Alle hans Vægtere ere blinde, de vide intet, de ere alle stumme Hunde, der gik du op til som ikke kunne gø, de ligge og drømme, de holde af Søvn.A4}"8 Alle I Markens Dyr! kommer at æde, alle I Dyr i Skoven! 3"8Saa siger den Herre, Herre, som samler de fordrevne af Israel: Jeg vil endnu samle flere om ham til dem, som ere forsamlede om ham.]23"8Dem vil jeg føre til mit hellige Bjerg, og glæde dem i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslag.^15"8Og de fremmede, som, have sluttet sig til Herren for at tjene ham og at elske Herrens Navn for at være hans Tjenere; hver af dem, som holder Sabbat, saa at han ikke vanhelliger den, men holder fast ved min Pagt:#0?"8Dem vil jeg give en Plads i mit Hus og inden mine Mure og et bedre Navn end Sønner og end Døtre; jeg vil, give dem et evigt Navn, som ikke skal forgaa. /"8Thi saa siger Herren: De Gildinger, som ville holde mine Sabbater og ud, vælge det, som mig behager, og holde fast ved min Pagt:".="8Og den fremmede, som har sluttet sig til Herren, sige ikke: Herren skal vist skille mig I fra sit Folk; og Gildingen sige ikke: Se jeg er et tørt Træ.G-"8Saligt er det Menneske, som gør dette, og det Menneskes Barn, som hoider fast derved, den, som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og som varer sin Haand, at den, aldrig gør ondt., "8Saa siger Herren: Holder over Ret og gører Retfærdighed; thi min Frelse er nær til at komme og min Retfærdighed til at aabenbares.A+{"7 I Stedet for Tornebuske skal der opvokse Fyrretræer, i Stedet for Tidsler skal der oprokse Myrtetræer; og det skal være Herren til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal forgaa.3*_"7 Thi I skulle drage ud med Glæde og føres frem i Fred; Bjergene og Højene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe i Haand.<)q"7 Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund, det skal ikke komme tomt tilbage til mig; men det skal gøre, hvad mig behager, og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til.X()"7 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og vender ikke tilbage derhen, men vander Jorden og gør den frugtbar og kommer den til at give Grøde og frembringer Sæd til at saa og Brød til at æde:'"7 Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.`&9"7Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren. V~||{{Uzzyxxwwwvv$uittss~rqq?psoonnQnmNl8kwjj/ii hggfff!e}dcc8baa`O_^^;]]H\z\[ZZKYY WWVVBUU ThSyRRsRQP7OO MMLxKK(JIII H6G{FFiEoDD&CFBB!Aa@@H??)>>==+,og du skal sværge: Saa vist som Herren lever i Sandhed, i Ret og i Retfærdighed! og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af ham.6= g,Israel! dersom du vil omvende dig, siger Herren, da skal du omvende dig til mig; og dersom du vil borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansigt, da skal du ikke omdrives;N<,Vi maa ligge i vor Skændsel og vor Skam skjule os; thi vi have syndet imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom af og indtil denne Dag; og vi vare ikke Herren vor Guds Røst lydige".s;_,Og Skændsel har fortæret vore Fædres Arbejde, fra og deres store Kvæg, deres Sønner og deres Døtre.r:],Sandelig, det er idel Bedrageri med Tummelen paa Bjergene; sandelig, Israels Frelse er i Herren vor Gud.9 ,Saa vender om, I frafaldne Børn! jeg vil læge eders Afvigelser. "Se, her ere vi, vi komme til dig; thi du er Herren vor Gud. 89,Der er høsten Røst paa de nøgne Høje, Israels Børns ydmyge Begæringers Graad; thi de have forvendt deres Vej, de have forglemt Herren deres Gud.7,Men ligesom en Kvinde bliver troløs imod sin Boler, saaledes ere I af Israels Hus blevne troløse imod mig, siger Herren.B6},Og jeg havde sagt: Vil jeg ej sætte dig iblandt Børnene og give dig et kosteligt Land, Folkenes alleryndigste Arv. Og jeg sagde: Min Fader vil du kalde mig og ikke vende dig fra mig."5=,I de Dage skal Judas Hus gaa til Israels Hus, og de skulle komme med hinanden fra et Land af Norden, til Landet, som jeg har givet eders Fædre til Arv.U4#,Paa den Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Trone, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld, i Jerusalem; og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed."3=,Og det skal ske, naar I ere blevne mange og ere blevne frugtbare i Landet i de Dage, siger Herren, da skulle de ikke mere tale om Herrens Pagts Ark, og den skal ikke, mere komme nogen i Tanke, og de skulle ikke komme den i Hu og ikke savne den, og den skal ikke forfærdiges mere.j2M,Og jeg vil give eder Hyrder, efter mit Hjerte; og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.$1A,Omvender eder, I frafaldne Børn! siger Herren; thi jeg er eders Husbonde, og jeg vil tage eder, een af en Stad og to af en Slægt og føre eder til Zion.`09, Kend ikkun din Misgerning; thi du har gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og du er løben hid og did paa dine Veje til fremmede Guder under hvert grønt Træ, men paa min Røst have I ikke hørt, siger Herren.c/?, Gak, og raab disse Ord imod Norden, og sig: Omvend dig, du frafaldne Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit vrede Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde Vrede evindelig.k.O, Og Herren sagde til mig: Det frafaldne Israel har vist sig retfærdigt fremfor det troløse Juda.-, Og med alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig af sit ganske Hjerte, men paa Skrømt, siger Herren.w,g, Og det skete for hendes Horeris Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bolede med Sten og med Træ.j+M,Og jeg saa, da jeg formedelst alt det, at det frafaldne Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at dog det troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Hor.*1,Og jeg sagde: Efter at hun havde gjort alt dette, vil hun omvende sig til mig; men hun omvendte sig ikke. Og hendes troløse Søster Juda saa det.)3,Og Herren sagde til mig i Kong Josias's Dage: Har du set, hvad det frafaldne Israel har gjort? Hun gik paa alle høje Bjerge og hen under Hor.(,Mon han vil beholde Vrede evindelig? eller bevare den til evig Tid? se, du har talt, men du gjorde disse onde Ting og satte dem igennem.R',Har du ikke fra nu af raabt til mig: Min Fader! min Ungdoms Leder er du.&},Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn kom ikke; men du har en Horkvindes Pande, du vil ikke skamme dig.C%,Opløft dine Øjne til de nøgne Høje, om se, hvor er du ikke skændet? du sad ved Vejene for dem, som en Araber i Ørken, og du besmittede Landet med dine Horerier og med din Ondskab.$ 9,Man siger: Dersom en Mand lader sin Hustru fare; og hun gaar fra ham og bliver en anden Mands, mon han da maa vende tilbage til hende igen? mon ikke dette Land vilde blive besmittet derved? Men du har bedrevet Hor med mange Bolere, og du skulde komme til mig igen? siger Herren.#-,%Ogsaa derfra skal du gaa ud, med Hænderne over dit Hoved; thi Herren forkaster dem, til hvilke du satte Lid, og du skal ikke faa Lykke ved dem."1,$Hvorfor løber du saa ivrigt bort for at omskifte din Vej? ogsaa ved Ægypten skal du blive til Skamme, ligesom du blev I til Skamme ved Assyrien.!,#Og dog sagde du: Jeg er uskyldig, hans Vrede har vendt sig fra mig; se, jeg vil gaa i Rette med dig, fordi du siger: Jeg har ikke syndet. +,"Tilmed findes paa dine Flige de arme uskyldige Sjæles Blod; du har ikke grebet dem, der de brøde ind, men det var for alle disse Tings Skyld.y,!Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde.pY, Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, en Brud sine Hovedbaand? men mit Folk har glemt mig utallige Dage.I ,O Slægt, som I ere, ser hen til Herrens Ord! Er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et Mørkheds Land? hvorfor sagde da mit Folk: Vi have gjort os frie, vi ville ikke mere komme til dig. ,Jeg slog eders Børn forgæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Profeter ligesom en ødelæggende Løve.b=,Hvorfor ville I trætte med mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.*M,Hvor ere dine Guder, som du har gjort dig? lad dem staa op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!-S,som sige til Træ: Du er min Fader, og til Sten: Du fødte mig; thi de have vendt Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid sige de: Staa op og frels os!.U,Ligesom en Tyv bliver til Skamme, naar han gribes, saa ere de af Israels Hus blevne til Skamme, de, deres Konger; deres Fyrster og deres Præster og deres Profeter,1[,Hold din Fod tilbage fra at blive barfodet og din Strube fra at blive tørstig; men du siger: Det er forgæves! Nej! thi jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gaa.ta,som Vildæselinden, der er vant til Ørken og i sin Sjæls Begæring snapper efter Vejret; naar hun er i Brynde, hvo kan holde hende tilbage? alle de, som søge hende, behøve ikke at trætte sig, de ville finde hende i hendes Maaned. 9,Hvorledes kan du sige: Jeg er ikke uren, jeg vandrer ikke efter Baalerne? se hen til din Gang i lette Kamelhoppe! der løber hid og did paa egne Veje,,Thi om du end vilde to dig med Lud og tage dig megen Sæbe, saa pletter din Misgerning dig dog for mit Ansigt, siger den Herre, Herre.),Og jeg har plantet dig som ædle Vinkviste, ægte Planter til Hobe; hvorledes har du da forvendt dig for mig til Ranker af et fremmed Vintræ?L,Thi jeg har fra fordums Tid sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, men du sagde: Jeg vil ikke tjene; thi du gav dig hen paa alle ophøjede Høje og under hvert grønt Træ som en Skøge.R,Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt Herren din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.7,Og nu, hvad har du at gøre med Vejen til Ægypten for at drikke Sihors Vand? og hvad har da at gøre med Vejen til Assur for at drikke Flodens Vand?w,Hvad der volder dig saadant, er det ikke dette, at du har forladt Herren, din Gud, den Tid, han ledede dig paa Vejen?D,Ogsaa Nofs og Takfanes Børn gjorde din Hovedisse skaldet. 9,Unge Løver brølede imod ham, de lode deres Røst høre, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at ingen bor deri.e C,Er Israel en købt Træl, eller er han en hjemfødt Træl? hvorfor er han bleven til Bytte?$ A, Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.f E, Gyser over det, I Himle! og vorder forfærdede, ja vorder saare forskrækkede, siger Herren. , Mon et Hedningefolk har skiftet Guder, som dog ikke vare Guder? men mit Folk har omskiftet sin Herlighed med det, som ikke kan gavne.  , Thi drager over til Kithims Øer, og ser til og sender Bud til Kedar, og lægger nøje Mærke og ser, om noget saadant er sket.hI, Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.W',Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig; og Profeterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.<q,Og jeg førte eder ind udi et frugtbart Land, at I skulde æde dets Frugt vg dets Gode; men der I kom derind, da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.,Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægyptens Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og fuldt af Huller, i Tørheds og Dødens Skygges Land, i et Land, som ingen havde vandret igen lem, og hvor intet Menneske havde boet?2],Saa siger Herren: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfærlgelighed?H ,Hører Herrens Ord, Jakobs Hus og alle Israels Huses Slægter! ,Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; alle, som vilde fortære ham, bleve skyldige, Ulykke kom over dem, siger Herren.W',Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og sig: Saa siger Herren: Jeg ihukommer dig din Ungdoms Hengivenhed og din Trolovelsesstands Kærlighed; at du gik efter mig i Ørken, i Landet, som; ikke var besaaet.3 c,Og Herrens Ord kom til mig, idet han sagde:z~ o,Og de skulle stride imod dig og ikke faa Overhaand over mig; thi jeg er med dig, siger Herren, for at, redde dig.G}  ,Og jeg, se, jeg har gjort dig i Daø til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermure for hele Landet, imod Judas Konger, imod dets Fyrster, imod dets Præster og imod Folket i Landet.2| _,Og du, du skal binde op om dine Lænder og gøre dig rede og tale til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke bange for dem; at jeg ikke skal gøre dig bange for dem."{ ?,Og jeg vil holde Ret over dem for al deres Ondskabs Skyld; thi de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder og tilbade for deres Hænders Gerninger.\z 3,Thi se, jeg kalder ad alle Rigernes Stammer imod Norden, siger Herren; og de skulle komme og sætte hver sin Stol for Indgangen til Jerusalems Porte og imod alle dens Mure trindt omkring imod alle Judas Stæder._y 9,Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.x 5, Og Herrens Ord kom til mig anden Gang, og han sagde: Hvad ser du? Og jeg sagde: Jeg ser en sydende Gryde, og den vender sig hid fra Egnen imod Nord.pw [, Og Herren sagde til mig: Du saa rigtigt; thi jeg vil være aarvaagen over mit Ord for at fuldkomme det.nv W, Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde: Jeremias, hvad ser du? Og jeg sagde: Jeg ser en Mandelstav.6u g, Se, jeg har beskikket dig paa denne Dag over Folkene og over Rigerne til at oprykke og til at omstyrte og til at fordærve og til at nedkaste, til at bygge og til at plante.t , Og Herren udrakte sin Haand og lod den røre ved min Mund, og Herren sagde til mig: Se, jeg har lagt mine Ord i din Mund:Xs +,Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig for at redde dig, siger Herren.r ',Men Herren sagde til mig: Sig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaa over alt, hvor jeg sender dig, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.Xq +,Men jeg sagde: Ak Herre, Herre ! se, jeg forstaar ikke at tale, thi jeg er ung. p ;,Før jeg dannede dig i Moders Liv, kendte jeg dig, og før, du udkom af Moders Skød, helligede jeg dig; jeg beskik kede dig til en Profet for Folkene.,o U,Og Herrens Ord kom til mig saalunde:Wn ),og det kom fremdeles i Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges Dage indtil Enden af Zedekiass, Josias's Søns, Judas Konges ellevte Aar, indtil Jerusalem blev ført i Fangenskab i den femte Maaned.lm S,til hvem Herrens Ord kom i Josiass, Amons Søns, Judas Konges Dage, i hans Regerings trettende Aar;_l ;,Ord af Jeremias, Hilkias Søn, en af Præsterne, som vare i Anathoth, i Benjamins Land,Nk"BOg de skulle gaa ud og se paa de døde Kroppe af Mændene, som gjorde Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke dø, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Gru for alt Kød.j"BOg det skal ske, fra Nymaaned til Nymaaned og fra Sabbat til Sabbat, at alt Kød skal komme for at tilbede for mit Ansigt, siger Herren.&iE"BThi ligesom de nye Himle og den nye Jord, som jeg skaber, bestandigt blive for mit Ansigt, siger Herren, saa skal eders Sæd og eders Navn blive bestandigt.Uh#"BOg jeg vil ogsaa af dem tage nogle til Præster, til Leviter, siger Herren.g+"BOg de skulle bringe alle eders Brødre hjem fra alle Hedningerne, paa Heste og paa Vogne og paa Karme og paa Muler og paa Dromedarer, Herren til en Gave, op til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger Herren; ligesom Israels Børn bringe Gaven i rene Kar til Herrens Hus.Cf"BOg jeg vil gøre Tegn ved dem, og jeg vil sende nogle af de undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Ful og Lud, Bueskytters Land, til Thubal og Javan, til de langtfraliggende Øer, til dem, som ikke have hørt noget. Rygte om mig og ikke set min Herlighed; og de skulle kundgøre min Herlighed iblandt Hedningerne.%eC"BOg jeg! trods deres Gerninger og deres Tanker skal det komme dertil, at jeg skal sanke alle Hedninger og Tungemaal; og de skulle komme og se min Herlighed. x~~5}||{Pzzy^xQw}vvjuttQsrr`qjpoofnn mlllkkjciih\hg|ffSeVdcclcbqaaH``__^^]o\\A[{[4ZZYXXTWWTVUUXTSS:RR-QQSPPOONwNMHMLL)K-J^IIH7GFFEWDCC&B{AAN@R??>b==%<;;:O99+88776J544/3Z22]211I10{///@.^-i,+**)((k''f&%%Y%$$/#[#"!! 0,> Yj{ywII h e  , f#EO=ws,Og de skulle dø, store og smaa i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke holde Klagemaal over dem, og man skal ikke saare sig og ej afrage sit Haar for deres Skyld.evC,Thi saa siger Herren: Du maa ikke gaa ind i Sørgehus og ikke gaa hen for at holde Klagemaal og ej vise Medynk over dem; thi jeg har borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, ja, Miskundheden og Barmhjertigheden. u,De skulle dø en Død af svare Sygdomme, de skulle ikke begrædes og ej begraves, de skulle vorde til Møg oven paa Marken; og de skulle udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres døde Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden til Føde.*tM,Thi saa siger Herren om de Sønner og om de Døtre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre; som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:dsA,Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døtre paa dette Sted.1r _,Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:Uq#,Og jeg vil redde dig af de ondes Haand og udløse dig af Voldsmænds Haand.Np,Og jeg vil gøre dig til en fast Kobbermur imod dette Folk, og de skulle stride imod dig, men ikke faa Overhaand over dig; thi jeg er med dig, for at frelse dig: og for at redde dig, siger Herren.o,Derfor siger Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg lade dig vende om, du skal staa for mit Ansigt; og dersom du tager det dyrebare ud fra det slette, skal du være som rnin Mund; de skulle vende om til dig, men du skal ikke vende om til dem.1n[,Hvorfor varer min Smerte evindelig? hvorfor er mit Saar ulægeligt og vil ikke lade sig hele? du er bleven mig som en svigefuld Bæk, som Vand, der ikke er bestandigt.m ,Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Spottere og frydede mig; jeg sad alene, for din Haands Skyld; thi du har fyldt mig med Harm.}ls,Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig thi dit Navn er nævnet over mim Herre, Gud Zebaoth!1k[,Du ved det, Herre ! kom mig i Hu, og se til mig, og hævn mig paa mine Forfølgere; tag mig ikke bort i din Langmodighed; vid, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld. j ,Og jeg vil føre dine Fjender over i et Land, som du ikke kender; thi en IId er optændt i min Vrede, over eder skal de brænde.i', Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ hen til Rov, ikke imod Betaling, og det for alle dine Synders Skyld og inden alle dine Landemærker.5he, Mon Jern kan bryde Jern af Norden og Kobber?&gE, Herren siger: Sandelig, jeg løser dig, dia til Fromme; sandelig, jeg bringer Fjenden til bønligt at komme dig i Møde paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid.4fa, Ve mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, imod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg har ikke laant til nogen, og ingen har laant til mig, dog forbander enhver: mig.~eu, Moderen til syv Sønner vansmægter, hun udaander sin Sjæl; hendes Sol er nedgangen, medens det endnu var Dag, hun blev beskæmmet og skammede sig; og det overblevne af dem vil jeg give hen for deres Fjenders Ansigt til Sværdet, siger Herren.3d_,Deres Enkerere mig flere end Havets Sand; jeg bragte dem ved højlys Dag en Ødelægger over den unge Krigers Moder; jeg lod pludselig Angest og Skræk falde over hende.c%,Og jeg kastede dem med Kasteskovl i Landets Porte; jeg har gjort mit Folk barnløst, ødelagt det, dog have de ikke vendt om fra deres Veje. b ,Du har forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg udrakte min Haand imod dig og ødelagde dig; jeg er træt af at angre.a,Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk med dig? og hvo skulde vige af Vejen for at spørge, om det gaar dig vel?`1,Og jeg vil gøre dem til en Gru for alle Riger paa Jorden, for Manasse, Ezekias's Søns, Judas Konges Skyld, for det, han gjorde i Jerusalem.B_},Og jeg vil beskikke fire Slags over dem, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaa og Hundene til at slæbe bort og Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden til at æde og til at Ødelægge.)^K,Og det skal ske, naar de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaa ud da skal du sige til dem: Saa siger Herren: Den, som hører til Døden, til Død; og den, som hører til Sværdet, til Sværd; og den, som hører til Hungeren, til Hunger; og den, som hører til Fangenskabet, til Fangenskab.#] A,Og Herren sagde til mig: Omend Mose og Samuel stode for mit Ansigt, var min Sjæl dog ikke til dette Folk: Jag dem bort fra mit Ansigt, og lad dem gaa ud!W\',Mon der iblandt Hednintiernes Afguder er dem, som kunne lade det regne? eller kunne Himlene selv give Regndraaber mon ikke du er Herren vor Gud, at vi kunne haabe paa dig; thi du har gjort alle disse Ting.z[m,Foragt ikke, for dit Navns Skyld, ringeagt ikke din herligheds Trone! kom i Hu, tilintetgør ej din Pagt med os!`Z9,Herre ! vi kende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgerning thi vi have syndet imod dig?qY[,Mon du har forkastet Juda aldeles? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor har du slaaet os, saa at der ikke er Lægedom for os? man vælter paa Fred, og der kammer intet godt, og paa Lægedommens Tid, og se, der er Forfærdelse.[X/,Gaar jeg ud paa Marken, da se, der ligge de, som ere ihjelslagne. rned Sværd, og kommer jeg ind i Staden; da se, der er Hungerens Lidelser; thi baade Profet saa og Præst drage til et Land; som de ikke kende:CW,Og du skal sige dette Ord: til dem: Mine Øjne maa rinde med Graad Nat og Dag og ikke holde op; thi med et stort graad er Jornfruen, mit Folks Datter, nedhrudt, med et saare svart Slag.Vy,Og Folket for hvilket de spaa, skal blive henkastet paa Jeruslems Gader, formedelst Hunger og Sværd, og de skulle ingen have som skal begrave dem, dem, deres: Hustruer og deres Sønner og deres Døtre; og jeg ville udøse deres Ondskab over dem:eUC,Derfor siger Herren saaledes om Profeterne, som spaa i mit Navn, og som jeg ikke sendte, og som sige; at der ikke skal være Sværd eller Tunger i dette Land: Disse Profeter skulle fortæres ved Sværet og ved Hungeren.jTM,Og Herren sagde til mig: Profeterne spaa Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og gav dem ikke Befaling og talte ikke til dem; de spaa eder løgnagtige Syner og falsk Spaadom og det, som intet er, og deres Hjertes Bedrageri./SW, Og jeg sagde: Ak Herre, Herre ! se Profeterne sige, til dem: I skulle intet Sværd se og ingen. Hungersnød have hos eder men jeg vil give eder sikker Fred paa detteRR, Naar de, end faste, vil jeg dog ikke høre deres Skrig, og naar de end ofre Brændoffer og Madoffer, har jeg dog ikke Behag i dem; thi jeg vil gøre Ende paa; dem ved Sværd og ved Hunger og ved Pest.VQ%, Og Herren sagde til mig: Du maa ikke gøre-Bøn-for dette Folk til det gode.iPK, Saa siger Herren om dette Folk: Saaledes have de holdt af at vanke ustadigt om, de have ikke holdt deres Fødder tilbage; derfor har Herren ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder.@Oy, Hvorfor vil du være som en Mand, der er slagen med Skræk, og som en Helt, der ikke kan frelse? Og du, Herre ! er dog midt iblandt os, og vi kalde, efter dit Navn, lad os ikke fare!"N=,Og Israels Forhaabning dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?M,Vidne end vore Misgerninger imod os Herre ! da, gør det dog for dit Navns Skyld! til vore Afvigelser ere store, imod mig have vi syndet.L,Og Vildæsler staa paa de nøgne Høje de snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte, fordi der ingen Urter er.`K9,Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs.J,for Markens Skyld, som er forfærdet, fordi der ikke har været Regn paa Jorden; Agerdyrkerne ere beskæmmede, de tilhylle deres Hoveder.dIA,Og Stormændene iblandt dem sende Smaafolkene iblandt dem efter Vand; de komme til Brøndene, de, finde ikke Vand, de komme tilbage med deres Kar tomme; de staa beskæmmede og skamlne Sted sig og tilhylle deres HovedervHe,Juda sørger, og dens Porte vansmægte; sørgeklædte sidde de paa Jorden, og Jerusalems Klagemaal opstiger:@G },Herrens Ord, som kom til Jeremias i Anledning af Tørke.OF, Dine Horerier og din Vrinsken, din Bolens Skændsel paa Højene, paa Marken, ja, dine Vederstyggeligheder har jeg set; ve dig Jerusalem! du vil ikke blive ren, hvor længe det endnu herefter varer.UE#, Saa har da ogsaa jeg opslaaet dit Slæb for dit Ansigt, og din Skam er set.tDa, Dette er din Lod, din tilmaalte Del fra mig, siger Herren, du, som har glemt mig og forladt dig paa Løgn.UC#, Derfor vil jeg adsprede dem som Halm, der farer hen for et Vejr fra Ørken. B, Kan en Morian omskifte sin Hud eller en Parder sine Pletter, saa skulle ogsaa I kunne gøre vel, I, som have lært at gøre ilde!@Ay, Og naar du vil sige i dit Hjerte: Hvorfor vederfares mig disse Ting, saa er det for din Misgernings Mangfoldigheds Skyld, at dit Slæb er slaaet op, at dine Hæle have lidt Overlast.3@_, Hvad vil du sige, naar han sætter Venner, som du selv har lært at være dig imod, til Overhoved over dig; mon Smerter ikke skulle betage dig som en Kvinde, der føder?|?q, Opløfter eders øjne, og ser dem, som komme fra Norden; hvor er nu Hjorden, som dig var given, dine dejlige Faar?>y, Stæderne i Sydlandet ere tillukkede, og der er ingen, som oplader dem; al Juda er bortført, fuldstændigt bortført.={, Sig til Kongen og til Herskerinden: Sætter eder lavere! thi nedfaldne ere eders Hovedsmykker, ja, eders dejlige Krone.H< , Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Løndom over Hovmodigheden, og den skal fælde bitre Taarer, og mit Øje rinde med Graad; thi Herrens Hjord er ført fangen bort.[;/, Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde paa Mørkets Bjerge, og I skulle forvente Lys, men han skal gøre det til Dødens Skygge og omskifte det til Mørkhed.J: , Hører og laaner Øren, ophøjer eder ikke! thi Herren har talt.K9, Og jeg vil sønderslaa dem, den ene imod den anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ej heller spare, ej heller forbarme mig, at jeg jo Ødelægger dem.b8=, Og du skal sige tll dem: Saa siger Herren: Se, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade de Konger, som efter David sidde paa hans Trone, og Præsterne og Profeterne og alle Indbyggerne i Jerusalem med Beruselse.A7{, Og du skal sige dette Ord til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Vin; og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vide det, at hver Flaske skal fyldes med Vin?p6Y, Thi ligesom Bæltet slutter sig til en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Hus og alt Judas Hus slutte aig til mig, siger Herren, for at de skulde blive mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.]53, Dette onde Folk, de, som vægre sig ved at høre mine Ord, de, som vandre i deres Hjertes Stivhed og gaa efter andre Guder for at tjene dem og at tilbede dem, det blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.i4K, Saa siger Herren: Saaledes vil jeg tilintetgøre Judas Stolthed, ja, Jerusalems store Stolthed.-3U, Da kom Herrens Ord til mig saalunde:2), Og jeg gik til Eufrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og se, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til noget.1{, Og det skete de Herren til mig: Staa op, gak til Eufrat, og hent derfra det Bælte, som jeg befalede dig at skjule der.D0, Og jeg gik og skjulte det ved Eufrat, som Herren bød mig./w, Tag Bæltet, som du købte, og som er om dine Lænder, og staa op, gak til Eufrat, og skjul det der i en Klipperevne!8.k, Da kom Herrens Ord til mig anden Gang saaledes:Q-, Og jeg købte Bæltet, efter Herrens Ord, og lagde det om mine Lænder., {, Saa sagde Herren til mig: Gak og køb dig et linnet Bælte, og læg det om dine Lænder, men lad det ikke komme i Vand.t+a, Men dersom de ikke høre, da vil jeg oprykke et saadant Folk, ja, oprykke og Ødelægge det, siger Herren.P*, Og det skal ske, dersom de lære mit Folks Veje, saa de sværge ved mit Navn, "saa sandt som Herren lever", ligesom de lærte mit Folk at sværge ved Baal: Da skulle de bygges midt iblandt mit Folk..)U, Og det skal ske, efter at jeg har oprykket dem, da vil jeg komme igen og forbarme mig over dem; og jeg vil føre dem tilbage, hver til sin Arv og hver til sit Land.9(k, Saa siger Herren imod alle mine onde Naboer, der antaste den Arv, som jeg har tildelt mit Folk Israel: Se, jeg oprykker dem af deres Land og oprykker Judas Hus af deres Midte.%'C, De saaede Hvede og høstede Torne, de gjorde sig Møje, men det gavner dem ikke, og de skamme sig over deres Indtægt, for Herrens brændende Vredes Skyld.1&[, Ødelæggere ere komne over alle nøgne Høje i Ørken; thi Herren har et Sværd, der fortærer fra Jordens ene Ende og indtil Jordens anden Ende; intet Kød har Fred.%, Man har gjort den aldeles øde, den sørger over for mig, der den er øde; alt Landet er ødelagt, thi ingen lagde sig det paa Hjerte.$, Mange Hyrder have ødelagt min Vingaard, de have nedtraadt min Ager; de have gjort den Ager, der var min Lyst, til en Øde.#, Er min Arv bleven mig som en spraglet Rovfugl? Rovfuglene omringe den; gaar, samler alle vilde Dyr paa Marken, lader dem komme at æde!r"], Min Arv er bleven mig som en Løve i Skoven; den har opløftet sin Røst imod mig, derfor hader jeg den.o!W, Jeg har forladt mit Hus, opgivet min Arv; jeg har givet min Sjæls elskelige i hendes Fjenders Haand., Q, Thi ogsaa dine Brødre og din Faders Hus, ogsaa disse ere troløse imod dig, ogsaa disse skrige med fuld Røst efter dig; tro dem ikke, naar de tale godt til dig.I , Naar du løb med Fodgængere, og de gjorde dig træt: Hvorledes vil du da kunne kappes med Heste og i Fredens Land føler du dig vel tryg, men hvorledes vil du gøre det ved Jordans Stolthed?M, Hvor længe skal Landet sørge; og Urterne paa al Marken tørres hen for deres Ondskabs Skyld; som bo der, ere Dyr og Fugle omkomne; thi de sige: Han ser ikke, hvorledes vor sidste Tid vil blive.', Men du, Herre ! du kender mig, du ser mig og prøver mit Hjertelag imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes og indvi dem til Drabsdagen!#, Du plantede dem, de sloge ogsaa Rødder, de gaa frem, de have ogsaa baaret Frugt; du er nær i deres Mund, men langt borte fra deres Indre.3 a, Herre ! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; jeg vil kun tale med dig om Ret: Hvorfor er de ugudeliges Vej lykkelig? hvorfor ere alle de troløse saare trygge?y, og intet skal blive tilovers af dem; thi jeg vil lade Ulykke komme over de Mænd i Anathoth i deres Hjemsøgelses Aar.1[, ja, derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Se, jeg vil hjemsøge dem; deres unge Karle skulle dø ved Sværdet, deres Sønner og, deres Døtre skulle dø ved Hunger;5, Derfor siger Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit, Liv og sige: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke dø ved vor Haand;, Men, Herre Zebaoth, du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem: Thi dig har jeg forelagt min Sag.wg, Og jeg, var som et tamt Lam, der føres hen at slagtes, og jeg vidste ikke; at de havde optænkt Anslag imod mig og sagt: Lader os ødelægge Træet med dets Frugt og udrydde ham af de levendes Land, at hans Navn ikke ydermere ihukommes.\1, Og Herren lod mig det vide, se jeg ved det; dengang lod du mig se deres Idrætter.H , Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, har talt ondt over dig, for Israels Hus's og Judas Hus's Ondskab; Skyld, som de bedreve for at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.&E, Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ, smukt ved dejlig Frugt; med stort Bulders Lyd har han antændt en Ild om det, og de have sønderbrudt dets Grene.2], Hvad er der for min elskelige? i mit Hus? At de store Øve det, som er Skændighed og lade det hellige Kød gaa bort fra dig; thi naar dit Onde kommer, da fryde du dig!$A, Og du maa ikke bede for dette Folk og ikke opløfte Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe paa mig over deres Ulykke.L, Thi saa mange som dine Stæder ere, saa mange ere dirie Guder, Juda! og saa mange Gader, som der er i Jerusalem, saa mange Altre have I opsat til Skændsel, Altre til at gøre Røgelse for Baal.)K, Og Judas Stæder og Indbyggerne i Jerusalem skulle gaa og raabe til de Guder, for hvilke de gjorde Røgelse; men de skulle ikke frelse dem i deres Ulykkes Tid.1[, Derfor siger Herren saaledes: Jeg lader en Ulykke kommn paa dem, fra hvilken de ikke skulle kunne undkomme; og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.| q, De have vendt om til at be; aalf misgerninger som deres Forfædre, der vægrede sig ved at adlyde mine Ord, og de have vandret efter, andre Guder for at tjene dem; Israels Hus og Judas Hus have brudt min Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre.w g, Og Herren sagde til mig: Der findes en Sammensværgelse iblandt Judas Mænd og iblandt Jerusalems Indbyggere.\ 1, Men de adløde ikke og bøjede ikke heller deres øre, men hver vandrede i sit onde Hjertes Stivhed; og over dem lod jeg komme alle denne Pagts Ord, som jeg havde befalet at gøre efter, men som de ikke gjorde.$ A, Thi jeg vidnede højt for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægyptens Land, indtil denne Dag, tidligt og ideligt, sigende: Adlyder min Røst! ), Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judas Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, og sig: Hører denne Pagts Ord, og gører derefter!J , paa det jeg kan stadfæste den Ed, som jeg svor eders Fædre, at jeg vilde give dem et Land, som flyder med Mælk og Honning, som det ses, paa denne Dag; og jeg svarede og sagde: Amen, Herre !wg, hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, da jeg udførte dem af Ægyptens Land, fra Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst; og gører disse Ting efter alt det, som jeg byder eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud;}s, Og du skal sige til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagts Ord,X), Hører denne Pagts Ord, og taler til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere!> y, Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saa lydende:G, Udøs din Harme over Hedninger, som ikke kende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have fortæret Jakob, ja, fortæret ham og tilintetgjort ham og ødelagt hans Bolig._7, Tugt mig; Herre ! dog med Maade; ikke i din Vrede, at du ikke gør mig aldeles ringe. , Jeg ved, Herre ! at Menneskets Vej staar ikke til ham selv, at det ikke staar til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang., Et Budskab høres, se, det kommer, og et stort Bulder fra Nordenland for at gøre Judas Stæder til en ødelæggelse, til Dragers Bolig.}s, Thi Hyrderne ere ufornuftige og søge ikke Herren; derfor handle de ikke klogelig, og hele deres Hjord er adspredt.9~k, Mit Paulun er ødelagt, og alle mine Teltsnore ere revne over; mine Børn ere udgangne fra mig, og de ere ikke mere til; ingen opslaar mere mit Paulun eller oprejser mit Telt.r}], Ve mig for min Brøst! mit Saar er svart; men jeg siger: Dette er kun min Lidelse, og jeg vil bære den.|, saa siger Herren: Se, denne Gang vil jeg udslynge Landets Indbyggere, og jeg vil trænge dem, paa det de skulle finde det.M{, Sank dit Gods fra Landet, du, som bor i den belejrede Stad i Israel z, Ikke som disse er Jakobs Del; thi han er den, som har dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.xyi, De ere Forfængelighed, et bedragerisk Værk; til den Tid, naar de bleve hjemsøgte, skulle de gaa til Grunde.@xy, Hvert Menneske bliver ufornuftigt og uden; Forstand, hver Guldsmed er beskæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billeder ere Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.Qw, Naar Røsten lyder, ved hvilken han lader Vandenes Mangfoldighed komme i Himmelen, da lader han Dunster opstige fra det yderste af Jorden; han gør Lynene til Regn og fører Vejret ud af sine Gemmer.vw, Han er den, som skabte Jorden ved sin Kraft og beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himlene ved sin Forstand. u, Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have skabt Himmelen og Jorden, de skulle forsvinde fra Jorden og under Himlene. t9, Men Gud Herren er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden bæver for hans Vrede, og Hedningerne kunne ikke udholde hans Fortørnelse.As{, hamret Sølv, der føres fra Tharsis, og Guld fra Ufas, et Værk af Mesteren og af Guldsmedens Hænder! deres Klæder ere af blaat uldent og Purpur, et Værk af Kunstnere ere de alle.\r1, Men de ere ufornuftige og handle daarlig tillige, Afgudernes Lærdom, den er Træ;q/, Hvo skulde ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi dig tilkommer det; thi iblandt alle Hedningernes vise og i alt deres Rige er ingen som du.Up#, Der er ingen som du, o Herre ! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.eoC, Som et Palmetræ, af drevet Arbejde, staa de, men kunne ikke tale, de maa bæres, thi de kunne ikke gaa; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gøre ondt, og der er heller ingen Magt hos dem til at gøre godt.lnQ, Man smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammer, at det ikke vakler.m', Thi Hedningernes Skikke ere idel Forfængelighed? thi man afhugger dertil et Træ af Skoven, det udarbejdes af en Mesters Hænder med Øksen. l, Saa siger Herren: Vænner eder ej til Hedningernes Vej, og forfærdes ikke for Himmelens regn; thi Hedningerne forfærdes for dem.Ck , Israels Hus! hører det Ord, som I Herren taler over eder.Aj{, Ægypten og Juda og Edom og Ammons Børn og Moab og alle dem med rundklippet Haar, som bo i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men Israels hele Hus, de have Forhud paa Hjertet._i7, Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil hjemsøge hver omskaaren, som har Forhud:Fh, men hvo som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaar og kender mig, at jeg er Herren, som gør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.g, Saa siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, og den stærke rose sig ikke af sin Styrke, den rige rose sig ikke af sin Rigdom;f, Tal: Saa siger Herren: Menneskers døde Kroppe skulle ligge som Møg paa Marken og som et Neg efter Høstmanden, hvilket ingen sanker op.;eo, Thi Døden er steget ind igennem vore Vinduer, er kommen ind i vore Paladser til at udrydde de spæde Børn, at de ej findes udenfor, de unge Karle, at de ej findes paa Gaderne.!d;, Thi hører, I Kvinder! Herrens Ord, og eders Øre modtage hans Munds Ord; og Iærer eders Døtre Klagesang, og hver Kvinde lære sin Veninde Klagemaal..cU, Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvor ere vi dog ødelagte! vi ere saare beskæmmede; thi vi have maattet forlade Landet, og de have omstyrtet vore Boliger. b, og de skulle skynde sig og opløfte KIagesang over os, og vore Øjne skulle rinde med Graad og vore Øjenlaage strømme med Vand.vae, Saa siger den Herre, kalder ad Klagekvinder, at de komme, og skikker Bud efter kyndige Kvinder, at de komme;*`M, Og jeg vil adsprede dem iblandt de Hedninger, som hverken de eller deres Fædre kendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem; indtil jeg faar gjort Ende paa dem._, Derfor siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: Se, jeg vil bespise dem, dette Folk med Malurt og give dem besk Vand at drikke.b^=, men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalerne, som deres Fædre lærte dem: ], Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg lagde for deres Ansigt, og ikke hørte paa min Røst og ikke vandrede derefter,F\, Hvo er den Mand, som er viis? han forstaa dette! og til hvem har Herrens Mund talte han kundgøre det, hvorfor Landet er ødelagt, er forbrændt som en Ørk, saa at ingen gaar igennem det! [ , Og jeg vil gøre Jerusalem til en Stenhob, til Dragers Bolig; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ørk, saa at ingen bor der.xZi, Jeg vil opløfte Graad og Klage paa Bjergene og Klagemaal over Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa ingen gaar over dem, og man ikke hører Lyd af Kvæg, baade Himmelens Fugle og Dyrene de ere bortfløjne, de ere bortgangne.Y , Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren; eller skulde min Sjæl ikke hævne sig paa saadant Folk som dette?X', Deres Tunge er en dræbende Pil, der taler Bedrageri; med sin Mundtaler enhver Fred med sin Ven, men i sit Hjerte lægger han Snarer for ham. W, Derfor saa siger den: Herre Zebaoth: Se, jeg viI smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg handle over for mit Folks Datter.JV , Du bor midt i Bedrageri; i Bedrageri vi kende mig; siger Herren.U7, Og de handle bedragelig hver imod sin Ven og tale ikke Sandhed, de have lært deres Tunge at tale Løgn, de have trættet sig med at handle forvendt.T+, Forvarer eder hver for sin Ven, forlaaer eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder er fuld af List, og hver Ven vandrer om som en Bagvadsker.@Sy, Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger Herren.*RM, Gid jeg havde i Ørken et Herberg for vejfarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaa fra dem; thi de ere alle sammen Horkarle, en Forsamling af troløse Folk.zQ o, Gid mit Hoved var Vand og mit Øje en Taarekilde! da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters ihjelslagne.P,Er der da ingen Balsam i Gilead? eller er der ingen Læge der? thi hvorfor er der ikke lagt Forbinding paa mit Folks Datter?Ow,Jeg er sønderknust over mit Folks Datters Sønderknuselse, jeg gaar i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.IN ,Høsten er forbi, Sommeren er til Ende, og vi ere ikke frelste.^M5,Se, mit Folks Datters Raab lyder fra et langt bortliggende Land: Er da Herren ikke i Zion? eller er dets Konge ikke; der? Hvorfor have de fortørnet mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed Folks Afguder?NL,Hvor finder jeg Vederkvægelse for Sorgen! mit Hjerte er sygt i mig.K{,Thi se, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke lade sig besværge, og de skulle lyde eder, siger Herren.;Jo,Fra Dan høres hans Hestes Fnysen, for Lyden af hans vældige Hestes Vrinsken ryster det ganske Land; og de komme og fortære Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.fIE,Man venter paa Fred, og det bliver ikke godt; paa Lægedoms Tid, og se, Forfærdelse kommer.QH,Hvorfor sidde vi stille og samler eder, og lader os gaa ind i de faste Stæder og omkomme der; thi Herren vor Gud har ladet os omkomme og givet os besk Vand at drikke; thi vi have syndet imod Herren.?Gw, Jeg vil helt rive dem bort, siger Herren; der er ikke Druer paa Vintræet og ej Figen paa Figentræet, og Bladene ere visne, og jeg gav dem til Pris for dem, der drage hen over dem.qF[, De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; i den Tid, naar de hjemsøges skulle de snuble, siger Herren.~Eu, Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred:_D7, Derfor vil jeg give deres Hustruer til andre og deres Agre til dem; som skulle eje dem; thi fra den mindste til den største tragter enhver efter Vinding, fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.C, De vise skulle blive til Skamme, forfærdes og besnæres; se, de have forkastet Herrens Ord, hvad for Visdom skulde de have?Bw,Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? men se, Skrivernes Løgnepen har arbejdet for Løgnen.:Am,Selv Storken under Himmelen kender sine bestemte Tider, og en Turteldue og en Trane og en Svale tage Vare paa den Tid, de skulle komme; men mit Folk, de kende ikke Herrens Ret.R@,Jeg gav Agt og hørte til, de tale ikke Ret, der er ingen, som angrer sin Ondskab og siger: Hvad har jeg gjort? de have alle sammen vendt sig bort, hver til sit Løb, som en Hest, der render i Krigen.?,Hvorfor er dette Folk i Jerusalem da afveget med en evig Afvigelse? de holde fast ved Svig, de, vægre sig ved at vende om.>,Og du skalsige til dem: Saa siger Herren: Mon man falder og staar ikke op? mon man vender sig bort og vender ikke tilbage?O=,Og Død skal foretrækkes for Liv af hver den, snm er tilovers af de overblevne af denne onde Slægt; de, som ere overblevne i alle de Stæder, hvor jeg har drevet dem hen, siger den Herre Zebaoth.< ,og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjepte, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes op og ej begraves, men vorde til Møg oven paa Jorden.1; ],Paa den Tid, siger Herren, skulle de kaste Judas Kongers Ben og hans Fyrsters Ben og Præsternes Ben og Profeternes Ben og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave,':G,"Og jeg vil lade Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst ophøre fra Judas Stæder og fra Gaderne i Jerusalem; thi Landet skal være Øde. 9,!Og dette Folks døde Kroppe skulle være til Føde for Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden, og der skal ingen skræmme dem bort..8U, Derfor se, de Dage komme, siger Herren, at man ikke skal kalde det mere Tofeth og Ben-Hinnoms Dal, men Morderdal; og de skulle begrave i Tofeth af Mangel paa Plads.=7s,Og de have bygget Tofeths Høje, som ere i Ben-Hinnolns Dal, for at opbrænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvilket jeg ikke har budet, og hvad ej heller er kommet mig i Tanke.76g,Thi Judas Børn have gjort det, som er ondt for mine Øjne, siger Herren; de have sat deres Vederstyggeligheder i det Hus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det./5W,Afklip din Haarprydelse og kast den bort, og opløft et Klagemaal paa de nøgne Høje; thi Herren har forkastet og forladt den Slægt, som hans Fortørnelse er imod.34_,Og du skal sige til dem: Dette er det Folk, som ikke hører paa Herrens, deres Guds Røst og ej annammer Tugt; Troskaben er gaaet til Grunde og forsvunden af deres Mund.3,Og du skal tale til dem alle disse Ord, men de skulle ikke høre dig; og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.2,Men de hørte mig ikke og bøjede ikke deres Øre; men de forhærdede deres Nakke; de gjorde det værre end deres Fædre. I~~"}.|l{{z}yxx5wjvv>I=u=(,Derfor se, de Dage komme, siger Herren, da man ikke mere skal kalde dette Sted Tofeth, eller BenHinnolns Dal, men Morderdal.7=g,og haver bygget Baals Høje for at opbrænde deres Sønner med Ild, til Brændofre for Baal; hvilket jeg ikke havde budt og ikke talt om, og som ikke var kommet mig i Tanke.X<),fordi de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed og gjorde Røgelse der for andre Guder, hvilke de og deres fædre og Judas Konger ikke havde kendt, og fordi de have fyldt dette Sted med de uskyldiges Blodb;=,Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judas Konger og Jerusalems Indbyggere! saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, saa at det skal runge for hvers Øren, som hører det,s:_,og gak ud til Ben-Hinnoms Dal, som er uden for Solporten, og udraab der de Ord, som jeg vil tale til dig.9 ,Saa sagde Herren: Gak hen og køb en Pottemagerkrukke, og tag med dig nogle af de Ældste for Folket og af de Ældste for Præsterne,U8#,Men du, Herre ! du ved alt deres Raad imod mig til Dødens Søn ikke deres Misgerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem være nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid!(7I,Lad der høres Skrig fra deres Huse, naar du lader en Trop pludselig komme over dem; thi de grove en Grav for at fange mig og skjulte Snarer for mine Fødder.a6;,Derfor giv deres Børn hen til Hungeren, og overlad dem i Sværdets Vold, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive dræbte med Sværd i Krigen!H5 ,Mon man skulde betale ondt for godt? thi de have gravet en Grav for min Sjæl; kom i Hu, hvorledes jeg har staaet for dit Ansigt for at tale godt for dem, for at bortvende din Vrede fra dem.M4,Herre ! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.~3u,Men de sagde: Kommer og lader os optænke Anslag imod Jeremias; thi Loven gaar ikke tabt for Præsten, eller Raadet for den vise, eller Ordet for Profeten; kommer og lader os slaa ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa noget af hans Ord! 2,Som Østenvejret vil jeg adsprede dem for Fjendens Ansigt; jeg vil vende Ryggen og ikke Ansigtet til dem paa deres Tzængsels Dag.v1e,til at gøre deres Land til en Gru, til en evig, Spot; hver som gaar derover, gruer og ryster med sit Hoved.T0!,Dog mit Folk har glemt mig, de gøre Røgelse for, hvad der er Forfængelighed, og de bragtes til at snuble paa deres Veje og de evige Baner, saa at de gik ind paa Stier, paa en Vej, som ikke var banet,y/k,Mon Libanons Sne gaar bort fra Klippen paa Marken? eller mon de fremtrængende, friske, rindende Vande standse?.#, Derfor, saa siger Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne: "Hvo har hørt sødanne Ting?" Noget saare grueligt har Israels Jomfru begaaet.-{, Men de sige: Det er forgæves! thi vi ville vandre efter vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivhed.j,M, Og nu, sig dog til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Saa siger Herren: Se, jeg bereder Ulykke over eder og udtænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Idrætter!3+_, men naar det gør, hvad der er ondt for mine Øjne, saa at det ikke hører min Røst, da skal jeg angre det gode, med hvilket jeg havde sagt at ville gøre vel imod det.a*;, Og i eet Øjeblik taler jeg om et Folk og om et Rige til at bygge og til at plante det;)-,men naar dette Folk, imod hvilket jeg har talt, omvender sig fra sin Ondskab, da skal jeg angre det onde, som jeg havde tænkt at gøre ved det.i(K,I eet Øjeblik taler jeg imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at ødelægge det;5'c,Mon jeg ikke kan gøre ved eder, Israels Hus, ligesom denne Pottemager? siger Herren; se, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saaledes ere I, Israels Hus, i min Haand.-&U,Da kom Herrens Ord til mig saaledes:W%',Og naar det Kar, som han gjorde, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, saa begyndte han igen og gjorde et andet Kar deraf, saaledes som det var ret for Pottemagerens Øjne at gøre.X$),Og jeg gik ned til Pottemagerens Hus, og se, han gjorde et Arbejde paa Skiven.[#/,Staa op og gaa ned til Pottemagerens Hus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord.=" w,Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:|!q,Men dersom I ikke høre mig oni at helligholde Sabbatens Dag og om ikke at bære Byrder og gaa ind ad Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg antænde en Ild i dens Porte, og den skal fortære, Jerusalems Paladser og ikke udelukkes.z m,Og de skulle komme fra Judas Stæder og fra Jernsalems Omegn og fra Benjamins Land og fra Lavlandet og fra Bergene og fra Sydlandet, de, som bringe Brændoffer og Slagtofler og Madoffer og Virak, og som bringe Takoffer frem til Herrens Hus.iK,Da skal der ind ad denne Stads Porte komme Konger og Fylster, som sidde paa Davids Trone, og som fale paa Vogne og paa Hæste, de og deres Fyrster, Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal blive evindelig.Q,Og det skal ske, dersom I høre mig, siger Herren, saa I ikke føre nogen Byrde ind ad denne Stads Porte paa Sabbatens Dag, men derimod holde sabbatens Dag hellig og ikke gøre noget Arbejde paa den:{o,Men de hørte ikke og laante ikke Øre, men forhærdede deres Nakke for ikke at høre og for ej at annamme Lære./W,Og I skulle ingen Byrde føre ud af eders Huse paa Sabbatens Dag, og I skulle intet Arbejde gøre; men I skulle helligholde Sabbatens Dag, som jeg bød eders Fædre./,Saa siger Herren: Tager eder i Vare for eders Sjæles skyld; og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og fører den ikke ind ad Jerusalems Porte.,Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, I Judas Konger og al Juda og alle Indbyggere, i Jerusalem; I, som gaa ind ad disse Porte.+O,Saa sagde Herren til mig: Gak, og stil dig i Folkets Børns Port igennem hvilken Judas Konger komme ind, og igennem hvilke de gaa ud, og i alle Jerusalems Porte!G,Lad, dem, som forfølge mig, beskæmmes, lnen lad ikke mig beskæmmes; lad dem forfærdes, men lad ikke mig forfærdes; lad Ulykkens Dag komme over dem, og slaa dem ned med et dobbelt Slag!N,Vær mig ikke til Forfærdelse; du er min tilflugt paa Ulykkens Dag:B},Men jeg søgte ikke at unddrage mig fra som Hyrde at følge dig, jeg har heller ikke begæret den smertelige Dag, du ved det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.F,Se, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? lad det dog komme!Y+,Herre ! Jeg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros.5c, Israels Forhaabning, Herre ! Alle, som forholde dig, skulle beskæmmes; de, som affalde fra dig, skulle skrives i Jorderig, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.P, Herlighedens Trone, Højheden af Begyndelsen, var vor Helligdoms Sted.M, Som en Agerhøne, der samler Æg, som den ikke selv har lagt, saaledes er den, som forhverver sig Rigdom, men ikke med Ret; han skal forlade den midt i sine Dage og være en Daare paa sit sidste.  , Jeg Herren er den, som ransager Hjertet og prøver Nyrer, og det for at give hver efter sine Veje; efter sine Idrætters Frugt.X), Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er sygt; hvo kan kende det? ,Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved Bækken, og som ikke frygter, naar der kommer Hede, og hvis Blad skal være grønt, og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer, og ikke lader af at hære Frugt.T !,Velsignet den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis lillid Herren er!8 i,Og han skal være som den enlige paa den Øde Mark og skal ikke se, at der kommer godt; men han skal bo paa de forbrændte Steder i Ørken, i et Saltland, som ikke kan bebos. ,Saa siger Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.j M,Og du skal drage ud, og det ved din egen Skyld, fra din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gøre, at de skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindelig. ,Mit Bjerg paa Marken, dit Gods, ja, alt dit Liggendefæ vil jeg give hen til Rov, ja, dine Høje for Synden inden alle dine Landemærker.xi,ligesorn deres Børn ihukomme deres Altre og deres Astartebilleder, ved de grønne Træer, ved Højenes Toppe. ,Judas Synd er skreven med en Jerngriffel, med Æggen af en Dernent; den er indgravet paa deres Hjertes Tavle og paa ederes Altres Horn, ,Derfor se jeg lader dem kende denne Gang ja, jeg lader dem kende min Haand og min Styrke; og de skulle kende at mit Navn er Herren.E,Mon et Menneske kan gøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.`9,Herre, min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! til dig skulle Hedningerne komme fra Jordens Ender og sige Vore Fædre arvede kun Løgn, Forfængelighed, hvori der intet var sam kunde gavne dem.F,Men jeg vil først betale dem deres Misgerning og deres Synd dobbelt, fordi de vanhelligede mit Land med deres Vederstyggeligheders døde Kroppe og fyldte min Arv med deres Afskyeligheder. ,Thi mine Øjne ere over alle deres Veje, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgerning er ikke tildækket for mine Øjne.S,Se, jeg sender Bud til mange Fiskere, siger Herren, og de skulle fiske dem; og derefter vil jeg sende Bud til mange Jægere, og de skulle jage dem paa alle Bjerge og paa alle Høje og i Klipperevnerne.Y+,men derimod Saa sandt Herren lever, han, som førte Israels Børn op af Nordenland og fra alle Landene, hvorhen han havde fordrevet dem! Og jeg vil føre dem tilbage til deres Land, som jeg gav deres Fædre./,Derfor se, de Dage komme, siger Herren, at der ikke ydermere skal siges: Saa sandt Herren lever han som opførte Israels Børn af Ægyptens Land!>~u, Men jeg vil kaste eder ud af dette Land til et Land, som I ikke kende, hverken I eller eders Fædre; og der skulle I tjene andre Guder Dag og Nat, thi jeg vil ikke give eder Naade.}, Og I have gjort det værre end eders Fædre, og se at vandre hver efter sit onde Hjertes Stivhed for ikke at ville høre mig:=|s, da skal du sige til dem: Det er, fordi eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade dem, men mig forlode de, og min Lov holdt de ikke.o{W, Og det skal ske, naar du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor udtaler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgerning, og hvad er vor Synd, som vi hava syndet med for Herren vor Gud?9zk, Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg lader ophøre fra dette Sted for eders Øjne og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.eyC,Og du skal ikke gaa ind i Gæstebuds Hus til at sidde hos dem for at æde og for at drikke.2x],Og man skal ikke bryde Sorgens Brød til dem, for at trøste nogen over en død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, over nogens Fader og over nogens Moder. g~~}c||?{zyynxww2vv(uuttssps-rrgqppo:n mUlkjjjii hggfweecdd&cXbba>``4_K^^-]K\[[ZZ]YY@XXeWVVCUTSRRWQPPHONMMLL KLJJIHGG&FEEeDD1CBB^A@@I??a>e==<?,Saa siger Herren, Israels Gud: Skriv dig alle de Ord, som jeg har talt til dig, i en Bog.== w,Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:<, Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil hjemsøge Nekelamiten Semaja og hans Afkom; han skal ikke have nogen, som skal bo midt iblandt dette Folk, og han skal ikke se det gode, som jeg vil gøre imod mit Folk, siger Herren; thi han har prædiket Frafald fra Herren.P;,Send Bud til alle de bortførte; og sig: Saa siger Herren om Nekelamiten Semaja: Fordi Semaja har spaaet for eder, skønt jeg ikke har sendt ham, og han har bragt eder til at forlade eder paa Løgn:2:_,Og Herrens Ord kom til Jeremias saalunde:S9,Og Præsten Zefanja læste dette Brev for Profeten Jeremias's Øren.81,thi derfor har han sendt Bud til os til Babel og sagt: Det vil vare længe; bygger Huse og bosætter eder, og planter Haver og æder deres Frugt -T7!,Hvorfor har du da nu ikke truet Jeremias fra Anathoth, som spaar for eder?A6{,Og Herren har sat dig til Præst i Præsten Jojadas Sted, for at der maa være Opsynsmænd i Herrens Hus over hver Mand, som raser, og som spaar, at du kan lægge dem i Blok og Baand:D5,Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi du sendte Breve i dit Navn til alt Folket, som er i Jerusalem, og til Præsten Zefanja, Maasejas Søn, og til alle Præsterne saa lydende::4o,Og om Semaja, Nekelamiten, skal du sige saaledes:I3 ,fordi de gjorde en Daarskab i Israel og bedreve Hor med deres Næstes Hustruer og i mit Navn talte løgnagtige Ord, hvilke jeg ikke havde befalet dem; jeg ved det og vidner det, siger Herren.O2,Og der skal fra dem optages en Forbandelse iblandt alle de bortførte af Juda, som ere i Babel, idet man skal sige: Herren gøre dig som Zedekias og som Akab! hvilke Kongen af Babel stegte ved Ild,k1O,Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Akab, Kolajas Søn, og om Zedekias, Maasejas Søn, som spaa eder Løgn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Nebukadnezar, Kongen af Babels Haand, og han skal dræbe dem for eders Øjne.b0=,Men I, hører Herrens Ord, alle I bortførte, hvilke jeg sendte fra Jerusalem til Babel!%/C,fordi de ikke hørte paa mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Profeterne, til dem tidligt og ideligt, uden at de hørte mig, siger Herren.z.m,Og jeg vil forfølge dem med Sværdet, med Hungeren og med Pesten og gøre dem til en Gru for alle Riger paa Jorden, til Forbandelse og til Forfærdelse og til Spot og til Forhaanelse iblandt alle Hedninberne, hvorhen jeg har fordrevet dem;I- ,ja, saaledes har den Herre Zebaoth sagt: Se, jeg sender Sværdet, Hungeren og Pesten over dem, og jeg vil gøre dem som de modbydelige Figener, der ikke kunde ædes, fordi de vare saa slette.?,w,men Herren har sagt saaledes om Kongen, som sidder paa Davids Trone, og om alt Folket, som bor i denne Stad, om eders Brødre, som ikke ere gangne ud med eder iblandt de bortførte,@+{,Thi I have sagt: Herren har opvakt os Profeter i Babel; * ,Og Jeg skal lade mig finde af eder, siger Herren, og omvende eders Fangenskab og sarnle eder fra alle de Hedninger og fra alle de Steder, hvorhen jeg fordrev eder, siger Herren; og jeg skal lade eder komme tilbage til det Sted, hvorfra jeg bortførte eder.W)', Og I skulle søge og finde mig; thi I ville søge mig af eders ganske Hjerte.U(#, Og I skulle paakalde mig og gaa hen og bede til mig, og jeg vil høre eder.'/, Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.:&m, Thi saa siger Herren: Naar halvfjerdsindstyve Aar ere forløbne for Babel, da vil jeg besøge eder og stadfæste over eder mit gode Ord om at føre eder tilbage til dette Sted.V%%, Thi de spaa Løgn for eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, siger Herren.M$,Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lader ikke eders Profeter, som ere midt iblandt eder, og eders Spaamænd bedrage eder, og hører ikke paa eders Drømme, sorn I komme til at drømme.#,Og søger den Stads Bedste, til hvilken jeg bortførte eder, og beder for den til Herren, thi naar den hal Fred, saa have og I Fred.D",Tager Hustruer og avel Sønner og Døtre, og tager Hustruer til eders Sønner og giver eders Døtre Mænd, at de maa føde Sønner og Døtre; og formerer eder der, og mindsker eder ikke!O!,Bygger Huse og bosætter eder, og planter Haver og æder deres Frugt! y,Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, til alle de bortførte, som jeg har ladet bortføre fra Jerusalem til Babel:*M,ved Eleasas Safans Søns, og Gemarias, Hilkias Søns, Haand, hvilke Zedekias, Judas Konge, sendte til Babel til Nebukadnezar, Kongen i Babel; det lød saaledes:),efter at Kong Jekonias og Herskerinden og Hofmændene, Judas og Jerusalems Fyrster, og Tømmermændene og Smedene vare gangne ud af Jerusalem,w i,Og disse ere Ordene i det Brev, som Profeten Jeremias sendte fra Jerusalem til de Øvrige af de Ældste, som vare bortførte, og til Præsterne og til Profeterne og til alt Folket, som Nebukadnezar havde bortført fra Jerusalem til Babel,L,Saa døde Profeten Hananias i det samme Aar, i den syvende Maaned.,Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; i dette Aar skal du dø, thi du har prædiket Frafald fra Herren.#?,Og Profeten Jeremias sagde til Profeten Hananias: Hør dog, Hananias! Herren har ikke sendt dig, og du har faaet dette Folk til at forlade sig paa Løgn.b=,Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Jeg har lagt et Jernaag paa alle disse Folks Hals, at de maa tjene Nebukadnezar, Kongen af Babel, og de skulle tjene ham; ogsaa de vilde Dyr paa Marken har jeg givet ham.{, Gak og sig saaledes til Hananias: Saa siger Herren: Du har sønderbrudt Træaag, men du har gjort Jernaag i Stedet for. , Men Herrens Ord kom til Jeremias, efter at Profeten Hananias havde brudt Aaget af Profeten Jeremias's Hals, og han sagde:_7, Og Hananias sagde saaledes for alt Folkets Øjne: Saa siger Herren: Saaledes vil jeg inden et Par Aars Tid er omme, bryde Nebukadnezar, Kongen af Babels Aag af alle Folkenes Hals; og Profeten Jeremias gik sin Vej.^5, Da tog Profeten Hananias Aaget af Profeten Jeremias's Hals og sønderbrød det., Men naar Profeten spaar om Fred, saa vil han, naar Profetens Ord gaar i Opfyldelse, erkendes som den Profet, Herren i Sandhed har sendt.),Profeterne, som have været før mig og før dig af fordums Tid, spaaede imod mange Lande og imod store Riger om Krig og om Ulykke og om Pest.X),Men hør kun dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:R,ja, Profeten Jeremias sagde: Amen! Herren gøre saa, Herren stadfæste dine Ord, som du har spaaet om, at han vil lade Herrens Hus's Kar og alle bortførte komme tilbage fra Babel til dette Sted!  ,Og Profeten Jeremias sagde til Profeten Hananias for Præsternes Øjne og for alt Folkets Øjne, medens de stode i Herrens Hus,I ,Og Jekonias, Jojakims Søn, Judas Konge og alle bortførte af Juda, som ere komne til Babel, vil jeg føre tilbage til dette Sted, siger Herren; thi jeg vil sønderbryde Kongen af Babels Aag.4a,Inden et Par Aars Tid er omme vii jeg føre tilbage til dette Sted alle Herrens Hus's Kar, som Nebukadnezar, Kongen af Babel, tog fra dette Sted og førte til Babel.^ 5,Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Jeg har sønderbrudt Kongen af Babels Aag.  },Og det skete i dette Aar, i Begyndelsen af Judas Konge Zedekias's Regering, i det fjerde Aar, i den femte Maaned, at Profeten Hananias, Assurs Søn, som var fra Gibeon, sagde saaledes til mig i Herrens Hus, for Præsterne og alt Folkets Øjne: 7,De skulle føres til Babel og blive der indtil den Dag, jeg vil se efter dem, siger Herren, og føre dem op og lade dem komme tilbage til dette Sted. ,Ja, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, som ere blevne tilbage i Herrens Hus og i Judas Konges Hus og i Jerusalem:: m,og som Nebukadnezar, Kongen af Babel; ikke har taget, der han bortførte fra Jerusalem til Babel Jekonias, Jojakims Søn, Judas Konge, og alle de ypperste af Juda og Jerusalem: ,Thi saa siger den Herre Zebaoth om Støtterne og om Havet og om Stolene og om de øvrige Kar, som ere blevne tilheige i denne Stad,dA,Men dersom de ere Profeter; og dersom Herrens Ord er hos dem, saa lad dem bønfalde den Herre Zebaoth om, at de Kar, som ere blevne tilbage i Herrens Hus og i Judas Konges Hus og i Jerusalem, ikke rnø komme til Babel.mS,Hører ikke paa dem, tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive Øde?|q,Og til Præsterne og til alt dette Folk talte jeg og sagde: Saa siger Herren: Hører ikke paa eders Profeters Ord, de, som spaa for eder og sige: Se, Herrens Hus's Kar skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de spaa Løgn for eder..U,Thi jeg har ikke sendt dem, siger Herren; men de spaa Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal støde eder ud, at I skulle omkomme, I og Profeterne, som spaa for eder.),Og hører ikke paa de Profeters Ord, som sige saaledes til eder: I skulle ikke komme til at tjene Kongen af Babel; thi de spaa Løgn for eder.'G, Hvorfor ville I dø, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, saaledes som Herren har talt til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel?.U, Og til Zedekias, Judas Konge, talte jeg efter alle disse Ord og sagde: Bøjer eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve.+O, Men det Folk, sorn bøjer sin Hals under Kongen af Babels Aag og tjener ham, det vil jeg lade blive i sit Land, siger Herren, og det skal dyrke det og bo derudi. , Thi de spaa Løgn for eder for at bringe eder langt bort fra eders land, og for at jeg skal støde eder ud, og at I skulle omkomme.@~y, Derfor hører ikke eders Profeter og eders Spaamænd og eders Drømme og eders Dagvælgere og eders Troldkarle, som sige saaledes til eder: I skulle ikke komme til at Kongen af Babel'}G,Og det skal ske, at naar et Folk og et Rige ikke vil tjene Nehukadnezar, Kongen af Babel, og ikke vil bøje sin Hals under Kongen af Babels Aag, da vil jeg hjemsøge dette Folk med Sværdet og med Hungeren og med Pesten, siger Herren, indtil jeg faar gjort Ende paa det ved hans Haand.5|c,Og alle Folkefærd skulle tjene ham og hans Søn og hans Søns Søn, indtil ogsaa hans eget Lands. Tid kommer, da skulle mange Folk og mægtige Konger gøre ham til Træl.*{M,Og nu har jeg givet alle disse Lande i Nebukadnezar, Kongen af Babels, min Tjeners Haand; endog saa de vilde Dyr paa Marken har jeg givet ham til hans Tjeneste.1z[,Jeg har skabt Jorden, Menneskene og Dyrene; som ere paa Jordens Kreds, ved min store Magt og ved min udrakte Arm; og jeg har givet dem til den, hvem det synes mig ret.y#,Og du skal befale dem at sige saaledes til deres Herrer: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Saaledes skulle I sige til eders Herrer:Mx,og send dem til Kongen i Edom og til Kongen i Moab og til Ammons Børns Konge og til Kongen i Tyrus og til Kongen i Sidon, ved de Sendebud, som ere komne til Jerusalem, til Zedekias, Judas Konge.Tw!,Saa sagde Herren til mig: Gør dig Baand og Aag, og læg dem paa din Hals,v y,Begyndelsen af Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges Regering kom dette Ord til Jeremias fra Herren, saalydende:tua,Kun Ahikams, Safans Søns, Haand var med Jeremias, saa at man ikke gav ham i Folkets Haand til at dræbes. t9,Og de førte Urias fra Ægypten og bragte ham til Kong Jojakizn, og denne slog ham ihjel med Sværdet og lod hans døde Krop kaste i de meniges Grave.ysk,Men Kong Jojakim sendte Mænd til Ægypten, nemlig Elzzatan, Akbors, Søn, og nogle Mænd med ham til Ægypten.2r],Og Kong Jojakim og alle hans vældige og alle Fyrsterne hørte hans Ord, og Kongen søgte at dræbe ham; men Urias hørte det og frygtede og flyede og kom til Ægypten.Eq,Der var ogsaa en Mand, som spaaede i Herrens Navn, Urias, Semajas's Søn, fra Kirjath-Jearim; og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land; aldeles som Jeremias's Ord vare.kpO,Mon Ezekias, Judas Konge, og al Juda straks dræbte ham frygtede han ikke Herren og bad ydmygt for Herrens Ansigt, saa at Herren angrede det Onde, som han havde talt imod dem? og vi, vi bringe en stor Ulykke over vore Sjæle.]o3,Morasktiten Zika spaaede i Ezekias's, Judas Konges Dage, og sagde til alt Judas Folk: Saa siger den Herre Zebaoth: Den skal pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.knO,Og nogle Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til hele Folkets forsamling saaledes:*mM,Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Profeterne: Der bør ingen Dødsdom fældes over enne Mand; thi har han talt til os Herren vor Guds Navn.dlA,Kun det skulle vide, at dersom I dræbe mig, da ville I bringe uskyldigt Blod over eder og over denne Stad og over dens Indbyggere; thi i Sandhed Herren har sendt mig til eder for at tale alle disse Ord for edes Øren.okW,Og jeg, se! Jeg er i eders Haand; gører imod mig som det er godt, og som det er ret for eders Øjne.j, Saa bedrer nu eder Veje og eders Idrætter, og høre Herren eders Guds Røst, saa skal Herren angre det onde, som han ha talt imod eder.@iy, Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket saaledes Herren har sendt mig til at spaa imod dette Hus og imod denne Stad og til at forkynde alle de Ord, Søn I have hørt.U,Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gerning, til eders Ulykke.-=S,og vandrer ikke efter andre Guder for at tjene dem og for at tilbede dem; og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gerning, at jeg ikke skal gøre eder ondt.4<a,idet de sagde: Omvender eder dog, hver fra sin onde Vej og fra sine Idrætters Ondskab, saa skulle I bo i Landet, som Herren gav eders Fædre, fra Evighed indtil Evighed;;%,Og Herren har sendt til eder alle sine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, og I have ikke hørt og ikke bøjet eders Øre til at høre;W:',Fra Josias's, Amons Søns, Judas Konges trettende Aar og indtil denne Dag, hvilket nu er tre og tyve Aar, er Herrens Ord kommet til mig; og jeg talte til eder tidligt og ideligt, og I have ikke hørt.i9K,hvilket Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende: g"~}}7|e{{kzyyxx*w+vv0uuLttsZrqqrpoo4nnnm#llkjjIihh gFffkeed\cbb,aa<`__!^]\\ZZ+YKXX0WW2V~VGUUT^T'SSRQQP5OYNMMLL K>J:IIKHGFEDDCBA@@g??J>==E2h100/..A-Z,{,"+1*))+((''0&%%_$~##m""!{ . }?q&J`y j * ^U~?{gc5?,&Men dersom du vægrer dig ved at gaa ud, saa er her det Ord, som Herren har Iadet mig se:(4I,&Og Jeremias sagde: Man vil ikke give dig til Pris; hør dog paa Herrens Røst i det, som jeg taler til dig, og det skal gaa dig vel, og du skal beholde Livet.?3w,&Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygtede for de Jøder, som ere gaaede over til Kaldæerne, at man maaske vil give mig i deres Haand, og at disse ville handle ilde med mig.=2s,&Men dersom du ikke gaar ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Kaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du skal ikke undkomme af deres Haand.y1k,&Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa siger den Herre Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvilligt gaar ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal du beholde Livet, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild; og du skal leve, du og dit Hus.Q0,&Da svor Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: Saa sandt Herren lever, som har skabt os denne Sjæl, saa vil jeg ikke dræbe dig, ej heller give dig i disse Mænds Haand, som søge efter dit Liv.$/A,&Og Jeremias sagde til Zedekias: Naar jeg forkynder dig det, mon du da ikke vil lade mig dræber og naar jeg giver dig Raad, saa vil du dog ikke høre mig!R.,&Og Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sig, hen til den tredje Nedgang til Herrens Hus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om noget, du maa intet dølge for mig.m-S,& Og droge Jeremias op med Rebene og førte ham op af Hulen; og Jeremias blev i Fængselets Forgaard.,,& Og Kusiten Ebed-Melek sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude om dine Aksler under Rebene; og Jerelnias gjorde saaleledes.G+,& Og Ebed-Melek tog Mændene med sig og gik ind i Kongens Hus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra nogle gamle Pjalter og gamle Klude og lod dem gaa ned til Jeremias i Hulen med Rebene.*,& Da befalede Kongen Kusiten Ehed-Melek og sagde: Tag tredive Mand herfra med dig, og drag Profeten Jeremias op af Hulen, førend han dør.X)),& Min Herre Konge: Disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod imod Profeten Jeremias, som de kastede i Hulen, saa at han der hvor han er, maa dø af Hunger; thi her er ikke Brød i Staden mere.P(,&da gik Ebed-Melek ud af Kongens Hus, og han talte med Kongen og sagde:'5,&Der Kusiten Ebed-Melek, en Mand, som var Hofmand og var i Kongens Hus, hørte, at man havde kastet Jeremias i Hulen, og Kongen sad i Benjamins Port,O&,&Da toge de Jeremias og kastede ham i Malkias, Meleks Søns, Hule, som var i Fængselets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Reb, og i Hulen var der ikke Vand, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet.`%9,&Og Kong Zedekias sagde: Se, han er i eders Haand; thi Kongen forrnaar intet imod eder./$W,&Da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa den Maade bringer han Hænderne paa Krigsmændene, som ere overblevne i denne Stad, og Hænderne paa hele Folket til at synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Bedste, men dets Ulykke.s#_,&Saa siger Herren: Denne Stad skal visselig gives i Kongen af Babels Hærs Haand, og han skal indtage den.b"=,&Saa siger Herren: Hvo, som bliver i denne Stad, skal dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; men den, som gaar ud til Kaldæerne, han skal leve, og han skal have sit Liv som Bytte, saa at han skal blive i Live.0! [,&Og Sefatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paskurs Søn, og Jukal, Selemjas Søn, og Paskur, Malkias Søn, hørte de Ord, som Jeremias talte til alt Folket, der han sagde:f E,%Og Kong Zedekias bød, og de forvarede Jeremias i Fængselets Forgaard, og han lod ham give et Stykke Brød hver Dag fra Bagornes Gade, indtil alt Brødet i Staden var fortæret; saa blev Jeremias i Fængselets Forgaard.;o,%Og nu, hør dog, min Herre Konge, kære, lad min ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og lad mig ikke føre tilbage til Skriveren Jonathans Hus, at jeg ikke skal dø, der.,%Og hvor ere eders Profeter, som spaaede for eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?',%Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad har jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængselet?W',%Og Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Hus i Løndom og sagde: Er der Ord fra Herren? Og Jeremias sagde: Ja, der er; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.`9,%Saa kom da Jeremias i Fangehullet og ned i Kælderne, og Jeremias blev der mange Dage.7,%Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham; og de kastede ham i Fængselet i Skriveren Jonathans Hus; thi det havde de gjort til et Fængsel."=,%Og Jeremias sagde: Det er Løgn, jeg vil ikke gaa over til Kaldæerne; men han vilde ikke høre ham, og Jerija greb Jeremias og fugte ham til Fyrsterne.I ,% Og som han var i Benjamins Port; da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Selemjas Søn, Hananjas Sønnesøn; og han greb Profeten Jeremias og sagde: Du vil gaa over til Kaldæerne.ve,% da gik Jeremias ud af Jerusalem, for at gaa til Benjamins Land at hente sin Del derfra, midt iblandt Folket.`9,% Og det skete, der Kaldæernes Hær var draget op fra Jerusalem for Faraos Hærs Skyld,M,% Thi om I end sloge hele Kaldæernes Hær, som strider imod eder, og der kun blev nogle saarede Mænd tilovers af dem, skulle dog disse rejse sig, hver i sit Telt, og opbrænde denne Stad med Ild.  ,% Saa siger Herren: Bedrager ikke eder selv, idet I sige: Kaldæerne skulle visselig drage fra os; thi de skulle ikke drage bort.{o,%sig Kaldæerne skulle komme tilbage og stride imod denne Stad, og de skulle indtage den og opbrænde den med Ild.Q,%Saa siger Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judas Konge, som sender eder til mig for at adspørge mig: Se, Faraos Hær, som ere uddraget eder til Hjælp, skal vende om til sit Land Ægypten;=u,%Og Herrens Ord kom til Jeremias, Profeten, saalunde:,%Og Faraos Hær var draget ud af Ægypten; og da Kaldæerne, som belejrede Jerusalem, hørte Rygtet om dem, droge de op fra Jerusalem.b=,%Og Jeremias gik ind og gik ud midt iblandt Folket, og man havde ikke sat ham i Fængsel.&E,%Dog sendte Kong Zedekias Jukal, Selemjas Søn, og Præsten Zefania, Maasejas Søn, til Profeten Jeremias, og lod sige: Kære, bed for os til Herren vor Gud!r ],%Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talte ved Profeten Jeremias.  7,%Og Kong Zedekias, Josias's Søn, blev Konge i Stedet for Konias, Jojakims Søn; ham satte Nebukadnezar; Kongen af Babel, til Konge i Judas Land. ,$ Da tog Jeremias en anden Rulle og gav Skriveren Baruk, Nerias Søn, den, og han skrev i den efter Jeremias's Mund alle Ordene fra den Bog, som Jojakim, Kongen i Juda, havde opbrændt i Ilden; og der blev desuden endnu tillagte mange lignende Ord.f E,$Og jeg vil hjemsøge ham og hans Sæd og hans Tjenere for deres Misgerning, og jeg vil bringe over dem og over Jerusalems Indbyggere og over Judas Mænd al den Ulykke, som jeg har udtalt over dem, uden at de vilde høre.K ,$Derfor, saa siger Herren om Jojakim, Judas Konge: For ham skal der ingen være, som sidder paa Davids Trone, og hans døde Krop skal være henkastet for Heden om Dagen og for Frosten om Natten.`9,$Og om Jojakim, Judas Konge skal du sige: Saa siger Herren: Du opbrændte denne Rulle og sagde: Hvorfor skrev du saaledes deri: Kongen af Babel skal komme og ødelægge dette Land og udrydde baade Folk og Fæ deraf?%,$Tag dig igen en anden Rulle, og skriv i den alle de forrige Ord, som stode i den forrige Rulle, hvilken Jojakim, Judas Konge, har opbrændt.$A,$Og Herrens Ord kom til Jeremias, efter at Kongen havde opbrændt Rullen med Ordene, som Baruk havde skrevet efter Jeremias's Mund; det lød saaledes:)K,$Og Kongen bød Jerameel, Meleks Søn, og Seraja, Afriels Søn, og Selemja, Abdeels Søn, at gribe Skriveren Baruk og Profeten Jeremias; men Herren skjulte dem.{o,$og uagtet Elnatan og Delaja og Gemarja bade Kongen, at han ikke maatte opbrænds Rullen, hørte han dem aog ikke. ,$Og de forfærdedes ikke og sønderreve ikke deres Klæder, hverken Kongen eller nogen af hans Tjenere, da de hørte alle disse Ord;\1,$Og det skete, der Judi havde læst tre eller fire Stykker, skar han dem af med Skriverens Kniv og kastede dem i Ilden, som var paa Bækkenet, indtil den hele Rulle blev opbrændt i Ilden, som var paa Bækkenet.q[,$og Kongen sad i Vinterhuset, i den niende Maaned, medens Ildbækkenet stod med Gløder for hans Ansigt.?w,$Da sendte Kongen Judi for at hente Rullen, og han tog den fra Skriveren Elisamas Kammer; og Judi læste den op for Kongens Øren og for alle de Fyrsters Øren, som stode hos Kongen.,$Og de kom til Kongen i Forgaarden, da de havde henlagt Rullen i Skriveren Elisamas Kammer, og de forkyndte alle Ordene for Kongens Øren.j~M,$Da sagde Fyrsterne til Baruk: Gak hen, skjul dig, du og Jeremias, og lad ingen vide, hvor I ere.x}i,$Og Baruk, sagde til dem: Han foresagde mig alle disse Ord af sin Mund, medens jeg skrev dem i Bogen med Blæk.p|Y,$Og de spurgte Baruk og sagde: Giv os dog til Kende, hvorledes du skrev alle disse Ord efter hans Mund?{),$Og det skete, der de hørte alle disse Ord, forfærdedes, den ene for den anden; og de sagde til Baruk: Vi maa forkynde Kongen alle disse Ord.kzO,$Og de sagde til ham: Sæt dig nu og læs den for vore Øren; og Baruk læste den for deres Øren.y/,$Da sendte alle Fyrsterne Juda; en Søn af Netarija, der var en Søn af Selemja, der var en Søn af Kusi, til Baruk, og lode sige: Tag den Rulle, af hvilken du læste op for Folkets Øren, i din Haand og kom hid; og Baruk, Nerias Søn, tog Rullen i sin Haand og kom til dem.sx_,$ Og Mikaja forkyndte dem alle Ordene, som han havde hørt, der Baruk læste op af Bogen for Folkets Øren.lwQ,$ Og han gik ned til Kongens Hus til Skriverens Kammer, og se, der sade alle Fyrsterne: Skriveren Elisama og Delaja, Semajas Søn, og Elnatan, Akbors Søn, og Gemarja, Safans Søn, og Zedekias, Hanenjas Søn, ja, alle Fyrsterne.Uv#,$ Og Mika, Gemarjas Søn, Safans Sønnesøn, hørte alle Herrens Ord i Bogen.Zu-,$ Og Baruk læste Jeremias's Ord op af Bogen, i Herrens Hus, i Skriveren Gemarjas, Safans Søns, Kammer, i den øverste Forgaard, ved Indgangen igennem den nye Port paa Herrens Hus, for hele Folkets Øren.bt=,$ Og det skete i Judas Konge Jojakims, Josias's Søns, femte Aar, i den niende Maaned, at alt Folket i Jerusalem og alt Folket, som var kommet fra Judas Stæder til Jerusalem, udraabte en Faste for Herrens Ansigt.s+,$Og Baruk Nerias Søn, gjorde efter alt det, som Profeten Jeremias havde befalet ham, om at han skulde læse af Bogen Herrens Ord i Herrens Hus.Hr ,$Maaske deres ydmyge Begæring kunde komme ind for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Fortørnelsen, som Herren har udtalt imod dette Folk.eqC,$Men gak du og læs op af Rullen, som du har skrevet efter min Mund, Herrens Ord for Folkets Øren i Herrens Hus paa Fastedagen; ogsaa for Ørene af alle Judas Folk, som ere komne op fra deres Stæder, skal du læse dem.epC,$Og Jeremias befalede Baruk og sagde: Jeg er forhindret, jeg kan ikke komme til Herrens Hus.o),$Da kaldte Jeremias ad Baruk, Nerias Søn; og Baruk skrev efter Jeremias's Mund alle Herrens Ord, som han havde talt til ham, i Bogrullen.Gn,$Maaske Judas Hus vilde høre al den Ulykke som jeg tænker at gøre imod dem, for at de kunde omvende sig, hver fra sin onde Vej, og jeg kunde forlade dem deres, Misgerninger og deres Synd.Qm,$Tag din Bogrulle og skriv i den alle de Ord, som jeg har talt til dig om Israel og om Juda og om alle Hedningerne, fra den Dag af, da jeg har talt til dig, fra Josias's Dage og indtil denne Dag.xl k,$Og det skete i Judas Konge Jojakims, Josias's Søns, fjerde Aar, at dette Ord kom til Jeremias fra Herren:k/,#derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal ikke fattes for Jonadab, Rekabs Søn, en Mand, som skal staa for mit Ansigt alle Dage.Rj,#Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi I adløde Jonadabs, eders Faders, Bud, og holdt alle hans Bud og gjorde efter alt det, som han havde budt eder,i,#derfor, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Se jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg har talt imod dem, fordi jeg talte til dem, og de hørte ikke, og fordi jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.h,#Efterdi Jonadabs Rekabs Sens, Børn have holdt deres Faaers Bud, som han havde budt dem, men dette Folk ikke har adlydt mig,Dg,#Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, at sige: Omvender eder dog, hver fra sin onde Vej og bedrer eders Idrætter, og vandrer ikke efter andre Guder til at tjene dem, og bor i Landet, hvilket jeg har givet eder og eders Fædre; men I bøjede ikke eders Øre og adløde mig ikke. f,#De Ord ere holdte ved Magt, som Jonadab, Rekabs Søn; havde budt sine Børn, om ikke at drikke Vin, og de have ikke drukket Vin indtil denne Dag, fordi de adløde deres Faders Bud; men jeg, jeg har talt til eder tidligt og ideligt, og I have ikke adlydt mig.0eY,# Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og sig til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Ville I ikke annamme Tugt, saa at I adlyde mine Ord? siger Herren.3da,# Da kom Herrens Ord til Jeremias, saaledes:Cc,# Og det skete, der Nehukadnezar Kongen af Babel, drog op i Landet, da sagde vi: Kommer og lader os gaa ind i Jerusalem for Kaldæernes Hær og for Syrernes Hær; og vi bleve i Jerusalem.kbO,# Men vi boede i Telte og vare lydige og gjorde efter alt det, som vor Fader Jonadab havde budt os.\a1,# og heller ikke bygge os Huse at bo udi, eller have Vingaard eller Mark eller Sæd.I` ,#Og vi adløde vor Fader Jonadabs, Rekabs Søns, Røst, i alt det, som han havde budt os, saa at vi aldrig i vore Dage drikke Vin, hverken vi, vore Hustruer, eller vore Sønner og vore Døtre,P_,#og I skulle ikke bygge Hus og ikke saa Sæd og ikke plante Vingaard og ikke have saadant; men I skulle bo i Telte alle eders Dage, paa det I maa leve mange, Dage i det Land, hvor I ere som fremmede..^U,#Men de sagde: Vi ville ikke drikke Vin; thi vor Fader Jonadab, Rekabs Søn, har befalet os og sagt: I skulle ikke drikke Vin, hærken I eller eders Børn evindelig,]},#Og jeg satte for Rekabiternes Huses Børn Skaaler, fulde af Vin, tillige med Bægere, og jeg sagde til dem: Drikker Vin!F\,#og jeg førte dem til Herrens Hus, til den Guds Mand Hanans, Jigdaljas Søns, Børns Kammer, som var ved Siden af Fyrsternes Kammer, oven over Dørvogteren Maasejas, Sallums Søns, Kammer.[+,#Da tog jeg Jaasanja, en Søn af Jeremias, der var en Søn af Habazinia, tillige med hans Brødre og alle hans Sønner og Rekabiternes hele Hus,{Zo,#Gak til Rekabiternes Hus og tal med dem, og før dem til Herrens Hus til et af Kamrene, og giv dem Vin at drikke!sY a,#Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, i Judas Konge, Jojakims, Josias's Søns, Dage, saa lydende:X,"Se, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem til denne Stad igen, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ødelæggelse, saa at ingen bor der. gelse, saa at ingen bor der.DW,"Og Zedekias, Judas Konge, og hans Fyrster vil jeg give i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, i Haanden paa Kongen af Babels Hær, som er draget op fra eder.RV,"Dem vil jeg give i deres Fjenders Haand og i deres Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og deres døde Kroppe skulle være til Føde for Fuglene under Himmelen og for Dyrene paa Jorden. U,"nemlig Judas Fyrster, Jerusalems Fyrster, Hofmændene og Præsterne og det ganske Folk i Landet, som gik imellem Kalvens Stykker:GT,"Og jeg vil give de Mænd, som overtraadte min Pagt og ikke holdt Pagtens Ord, som de sluttede for mit Ansigt, Pagten ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker og gik imellem dens Stykker,S,"Derfor siger Herren saaledes: I hørte mig ikke om at udraabe Frihed, hver for sin Broder og hver for sin Næste: Se, jeg udraaber Frihed for eder, siger Herren, til Sværdet, til Pesten og til Hungeren, og jeg vil gøre eder til en Gru for alle Riger paa Jorden.aR;,"Dog gjorde I det om og vanhelligede mit Navn og tilbagetoge hver sin Tjener og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde givet fri til at gøre, hvad de vilde, og I tvang dem til at være eders Tjenere og Tjenestepiger.:Qm,"Men I omvendte eder i og gjorde det, som var ret for mine Øjne, ved at udraabe Frihed hver for sin Næste; og I gjorde en Pagt for mig i det Hus, som er kaldet efter mit Navn. P,"Naar syv Aar ere til Ende, skulle I fri, give hver sin Broder, naar det er en Hebræer, som sælger sig til dig og skal tjene dig i seks Aar, for at du da skal lade ham drage fra dig som fri; men eders Fædre hørte mig ikke og bøjede ikke deres Øre dertil.O%," Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægyptens Land, af Trælles Hus, og sagde:?Ny," Og Herrens Ord kom til Jeremias, fra Herren, saaledes:'MG," men derefter gjorde de det om og toge de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde givet fri, tilbage, og de tvang dem til at være Tjenere og Tjenestepiger.Lw," Og deri adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet denne Overenskomst, at enhver skulde lade sin Tjener og enhver sin Tjenestepige gaa ud som fri, saa at de ikke mere vilde bruge dem til at trælle, ja, de adløde og lode dem fare;JK ," At enhver skulde lade sin Tjener og enhver sin Tjenestepige, det var en Hebræer eller en Hebræerinde, gaa ud som fri; at ingen skulde bruge sin Broder, naar det var en Jøde, til at trælle./JW,"Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, efter at Kong Zedekias havde sluttet en Overenskomst med alt Folket, som var i Jerusalem, om at udraabe Frihed iblandt dem:PI,"Og Kongen af Babels Hær stred ilnod Jerusalem og imod alle Judas Stæder, som vare blevne tilovers, imod Lakis og imod Aseka; thi disse vare blevne tilovers iblandt Judas Stæder som faste Stæder.[H/,"Og Profeten Jeremias talte til Zedekias, Judas Konge, alle disse Ord i Jerusalem.hGI,"Du skal dø i Fred, og som man har brændt Baal over dine Fædre, de første Konger, som have været før dig, saa skulle de brænde Baal for dig og sørge over dig med et: "Ak Herre!" thi jeg har talt Ordet, siger Herren.sF_,"Men hør kun Herrens Ord, Zedekias, Judas Konge! saa siger, Herren om dig: Du skal ikke dø for Sværdet.WE',"Og du skal ikke undkomme fra hans Haarld, men du skal visselig gribes og gives i hans Haand, og dine Øjne skulle se Kongen af Babels Øjne, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel.GD,"Saa siger Herren, Israels Gud: Gak og sig til Zedekias, Judas Konge, ja, sig til ham: Saa siger Herren: Se, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.pC [,"Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, der Nebukadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Jordens Riger, som være under hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder; det lød:fBE,!da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa at jeg ikke af hans Sæd tager dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fangenskab og forbarme mig over dem.nAU,!Saa siger Herren: Dersom jeg. ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, Himmelens og Joldens Skikke,O@,!Har du ikke set, hvad dette Folk har talt, idet det siger: De to Slægter, som Herren havde udvalgt, dem har han folkastet? og de foragte mit Folk, saa at det ikke mere er et Folk for deres Ansigt.3?a,!Og Herrens Ord kom til Jeremias, saalunde:!>;,!Thi ligesom Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke maales, saaledes vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig.,=Q,!Da skal ogsaa min Pabt med David, min Tjener, brydes, at han ikke skal have en Søn til at være Konge paa hans Trone, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere. <,!Saa siger Herren: Dersom I kunne bryde min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, saa at der ikke bliver Dag og Nat, naar riden er:3;a,!Og Herrens Ord kom til Jeremias, saaledes:/:W,!Og der skal ikke fattes for Præsterne, Leviterne, en Mand til at staa for mit Ansigt, som skal ofre Brændoffer og antænde Madoffer og lave Slagtoffer alle Dagene.t9a,!Thi saa siger Herren: Der skal ikke fattes for David en Mand, som skal sidde paa Israels Hus's Trone.8{,!I de Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo tryggelig; og dette er Navnet, man skal give den: Herren vor Retfærdighed. 7,!I de Dage og paa den Tid vil jeg lade for David en Retfærdigheds Vækst opvokse; og han skal øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.6,!Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil stadfæste det gode Ord, hvilket jeg har talt til Israels Hus og om Judas Hus.[5/,! I Stæderne paa Bjerget, i Stæderne i Lavlandet og i Stæderne imod Sønden og i Benjamins Land og trindt omkring Jerusalem og i Judas Stæder skulle Hjordene endnu gaa forbi Tællerens Hænder, siger Herren./4W,! Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal der være paa dette Sted, som er øde uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder Bolig for Hyrder, som lade Hjorden hvile.#3?,! Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig, og deres, som bringe Takoffer til Herrens Hus; thi jeg vil omvende Landets Fangenskab som i Begyndelsen, sagde Herren.^25,! Saa siger Herren: Endnu skal der paa dette Sted, om hvilket I sige: Det er øde, uden Folk og uden Fæ, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, som ere ødelagte, uden Folk og uden Indbyggere og uden Fæ, høresm1S,! Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Jordens Folkeslag, som høre alt det gode, jeg gør dem; og de skulle forfærdes og skælve over al det gode og over al den Fred, Søn jeg vil give dem.P0,!Og jeg vil rense dem fra al deres Misgerning, med hvilken de synded imod mig, og forlade dem alle deres Misgerninger, med Hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have forbrudt sig imod mig.l/Q,!Og jeg vil omvende Judas Fangenskab og Israels Fangenskab, og jeg vil bygge dem som i Begyndelsen..},!Se, jeg vil lade dens Helbredelse og Lægedom tage til og læge dem, og jeg vil oplade dem en Rigdom af Fred og Sandhed,g-G,!og om dem, som kom ind for at stride imod Kaldæerne og for at fylde op med døde Kroppe af Mennesker, hvilke jeg slog i min Vrede og i min Harme, og idet jeg skjulte mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld:#,?,!Thi saa siger Herren, Israels Gud, om denne Stads Huse og om Judas Kongers Huse, som ere slaaede ned formedelst Belejlingsvoldene og formedelst Sværdet,v+e,!Raab til mig, og jeg vil svare dig, og jeg vil tilkendegive dig store og velforvarede Ting, som du ikke ved.r*],!Saa siger Herren, som gør det, Herren, som beslutter det, saa at han udfører det, Herren er hans Navn:v) g,!Og Herrens Ord kom til Jeremias anden Gang, medens han endnu var indelukket i Fængselets Forgaard; det lød:'(G, ,De skulle købe Agre for Penge og skrive Breve og forsegle dem og tage Vidner derpaa, i Benjamins Land og trindt omkring Jerusalem, og i Judas Stæder og i Stæderne paa Bjerget og i Stæderne i Lavlandet og i Stæderne imod Sønden; thi jeg vil omvende deres Fangenskab, siger Herren.', +Og der skal købes Agre i dette Land, om hvilket I sige: Det er Øde, uden Folk og Kvæg, det er givet i Kaldæernes Haand.%&C, *Thi saa siger Herren: Ligesom jeg lod al den store Ulykke komme over dette Folk, saaledes vil jeg lade alt det gode komme over dem, som jeg taler over dem.%-, )Og jeg vil glæde mig over dem ved at gøre dem godt; og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed, af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.A${, (Og jeg vil slutte en evig Pagt med dem, at jeg; ikke vil drage mig tilbage fra dem, med at gøre dem godt; og jeg vil lægge min Frygt i deres Hjerter, at de ikke skulle vige fra mig. #, 'Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, at de skulle frygte mig alle Dage, for at det maa gaa dem vel og deres Børn efter dem.F", &Og de skulle veere mig et Folk, og jeg vil være dem en Gud.?!w, %Se, jeg samler dem fra alle Landene, hvorhen jeg fordrev dem i min Vrede og i min Harme og i stor Fortørnelse; og jeg vil føre dem tilbage til dette Sted og lade dem bo tryggelig./ W, $Og nu siger Herren, Israels Gud, derfor saaledes om denne Stad, om hvilken I sige, at den gives i Kongen af Babels Haand, ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pesten:!, #Og de byggede Baalshøjene, som ere i Ben-Hinnoms Dal, for at ofre deres Sønner og deres Døtre til Molek, hvilket jeg ikke havde befalet dem, og hvilket ikke var kommet mig i Sinde, og for at gøre denne Vederstyggelighed, paa det de maatte faa Juda til at sylide.nU, "Men de satte deres Vederstyggeligheder i det Hus, som er kaldet efter mit Navn, for at besmitte det.), !Og de vendte Ryggen til mig, og ikke Ansigtet; skønt jeg lærte dem tidligt og ideligt, hørte de dog ikke, saa at de annammede Undervisning.O, formedelst al Israels Børns og Judas Børns Ondskab, som de Øvede for at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Profeter, baade Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere.-S, Thi til Vrede for mig og til Harme for mig har denne Stad været fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa at jeg maa skaffe den bort fra mit Ansigt2], Thi Israels Børn og Judas Børn have kun gjort ondt for mine Øjne fra deres Ungdom af; og Israels Børn have kun opirret mig med deres Hænders Gerning, siger Herren.\1, Og Kaldæerne, som stride imod denne Stad, skulle komme og stikke Ild paa denne Stad og opbrænde den og Husene, paa hvis rage de gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffer for andre Guder for at opirre mig.!, Derfor, saa siger Herren: Se, jeg giver denne Stad i Kaldæernes Haand og i Nebukadnezar, Kongen af Babels Haand, at han skal indtage den.Y+, Se, jeg er Herren, alt Køds Gud; mon nogen Ting skulde være underlig for mig?6g, Og Herrens Ord kom til Jeremias, saa lydende:, Og du, Herre, Herre, har dog sagt til mig: Køb dig Ageren for Penge og tag Vidner derpaa, skønt Staden er given i Kaldæernes Haand.dA, Se, Belejringsvoldene ere komne ind imod Staden til dens Indtagelse, og Staden er given i Kaldæernes Haand, som stride imod den, ved Sværdet og Hungeren og testen; og det, som du har talt, er sket, og se, du ser det.;o, og de kom og toge det i Eje, men de hørte ikke din Røst og vandrede ikke efter din Lov; alt det, som du bød dem at gøre, gjorde de ikke; og du lod al denne Ulykke møde dem.|q, og du gav dem dette Land, som du tilsvor deres Fædre at ville give dem, et Land, som flyder med Mælk og Honning;!;, og du udførte dit Folk Israel af Ægyptens Land, ved Tegn og ved underlige, Ting og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved stor Forfærdelse;=s, Du, som har gjort Tegn og underlige Ting i Ægyptens Land, indtil denne Dag, baade iblandt Israel og iblandt andre Mennesker, og har indlagt dig et Navn, som det er paa denne Dag;)K, stor i Raad, og mægtig i Gerning; thi dine Øjne ere opladte over alle Menneskens Børns Veje til at give hver efter hans Veje og efter hans Idrætters Frugt!*M, du, som gør Miskundhed imod tLrsinde og som betaler Fædrenes Misgerning i deres Børns Barm efter dem, du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth, , Ak, Herre, Herre ! se, du har skabt Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig,g G, Og jeg bad til Herren, efter at jeg havde overgivet Baruk, Nerias Søn, Købebrevet og sagde:u c, Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Endnu skal der købes Huse og Agre og Vingaarde i dette Land.: m, Saa siger den Herre Zebaoth, lsraels Gud: Tag disse Breve, dette Købebrev, baade dette forseglede og dette aabne Brev, og læg dem i et Lerkar, at de maa holde sig mange Dage.8 k, Og jeg befalede Baruk for deres Øjne og sagde:zm, Og jeg gav Baruk, en Søn af Neria, som var en Søn af Mahasia, Købebrevet for Hanarneels, min Farbroders Søns, Øjne og for de Vidners Øjne, som havde underskrevet Købebrevet, for alle de Jøders Øjne, som sade i Fængselets Forgaard.~u, Og jeg tog Købebrevet, det som var forseglet og indeholdt, hvad der var bestemt og fastsat, og det, som var aabent.nU, Og jeg skrev det i Brevet og forseglede det og tog Vidner dertil og vejede Pengene i Vægtskaalerne., Og jeg købte af Harzameel, min Farbroders Søn, Ageren, som var i Anathoth, og vejede ham Pengene til, sytten Sekel Sølv.#, Og Hanameel min Farbroders Søn, kom til mig efter Herrens Ord til Fængselets Forgaard og sagde til mig: Kære, køb min Ager, som er i Anathoth, i Benjamins Land; thi du har Arveretten, og du har Løsningsretten, køb dig den; da fornam jeg, at det var Herrens Ord.$A, Se, Ianameel, din Farbroder, Sallums Søn, kommer til dig og siger: Køb dig min Ager, som er i Anathoth; thi du har Løsningsretten, at du kan købe den.D, Og Jeremias sagde: Herrens Ord er kommet til mig saalunde:-S, og han skal føre Zedekias til Babel, og han skal blive der, indtil jeg ser til ham, siger Herren; thi om I end strede imod Kaldæerne, skulle I ikke have Lykke. -M, og Zedekias, Judas Konge, skal ikke undkomme fra Kaldæernes Haand; men han skal Visselig gives i Kongen af Babels Haand, og hans Mund skal tale med hans Mund, og hans Øjne skulle se hans Øjne;<q, hvor Zedekias, Judas Konge, havde indelukket ham og sagt: Hvorfor spaar du og siger: Saa sagde Herren: Se, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, at han skal indtage den,~7, - og dengang belejrede Kongen af Babels Hær Jerusalem; men Profeten Jeremias var indelukket i Forgaarden til Fængselet, som var i Judas Konges Hus;} }, Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren i Judas Konge Zedekias's tiende Aar; det Aar er Nebukadnezars attende Aar;Y|+,(Og den hele Dal med Aadslerne og Asken og alle Markerne indtil Kedrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne imod Østen skal være Herren en Helligdom; den skal ikke forstyrres og ikke nedbrydes mere evindelig. ~~}||'{izz5yxx w7vv7uttssrqqSpwooIn(mmkj.ihjgff edScc&aaq`r_^^]\\P[lZqYXyWW9VVBTTZSSQQPOONN*MLL%KK0J|IHGFuEDDdCBBA~@@?>>W=<;::l988*766B5Q4(3]220/.--z,'+\** )9(/'F&%x$n#"! IwGm,'yD>Z [ Y ePHvjdM,0 Moab har boet trygt fra sin Ungdom af og ligget stille paa sin Bærme og er ikke tømt af et Kar i det andet, og det er ikke draget bort iblandt de bortførte; derfor har det beholdt sin Smag, og dets Lugt er ikke forandret. c ,0 Forbandet være den, som gør Herrens Gerning med Efterladenhed; og forbandet være den, som holder sit Sværd tilbage fra Blod.b},0 Giver Moab Vinger, thi det skal flyve ud; og dets Stæder skulle være til en ødelæggelse, saa at ingen skal bo i dem.!a;,0Og der skal komme se Ødelægger til hver Stad, og ingen Stad skal undslippe; og Dalen skal gaa til Grunde og Sletten ødelægges; som Herren har sagt./`W,0Thi fordi du forlod dig paa dine Gerninger og paa dine Skatte, skal ogsaa du indtages; og Kamos skal vandre i Landflygtighed, hans Præster og hans Fyrster til Hobe.M_,0Flyr, redder Øers Liv! og da skulle være som den enlige i Ørken.}^s,0Thi ad Opgangen til Lukit stiger Graad op over Graad; og ved Nedgangen til Horonajm hører man Forstyrrelses Skrig.h]I,0Ødelæggelse og stor Forstyrrelse. Moab er forstyrret; de smaa derudi lade deres Skrig høre.*\O,0Der høres et Skrig fra Horanajm:J[ ,0Med Moabs Pris er det forbi; i Hesbon optænke de ondt imod det: Kommer og lader os udslette det, at det ikke mere er et Folk; ogsaa du, Madmen! skal ødelægges, et Sværd skal forfølge dig.Z /,0Saa siger den Herre, Zebaoth, Israels Gud: Ve, Nebo! thi den er ødelagt; beskæmmet, indtaget er Kirjathajm; beskæmmet er Misgab og forfærdet.Y,/Hvorledes kan du holde dig rolig, da Herren har givet det Befaling? Imod Askalon og imod Havets Strand, derhen har han beskikket det.}Xs,/Ve du Herrens Sværd hvor længe skal det vare, inden du vil holde dig rolig? far i din Skede, hvil og vær stille!mWS,/Gaza er bleven skaldet, Askalon er udryddet, de overblevne deres Dal; hvor længe vil du saare dig?HV ,/over den Dag, som kommer for at ødelægge alle Filister, for at udrydde hver Hjælper, som, er tilbage for Tyrus og Sidon; thi Herren ødelægger Filisterne, de overblevne fra Øen Kafthor.1U[,/for Lyden af hans vældige Hestes Hovslag, for hans Vognes Rumlen, for hans Hjuls Bulder; Fædrene se ikke tilbage efter Børnene, fordi de have ladet Hænderne synke,}Ts,/Saa siger Herren: Se, der stige Vande op fra Norden, og de skulle vorde til ere overskyllende Strøm, og de skulle overskylle Landet, og hvad der fylder det, Staden og dens Indbyggere; og Folkene skulle skrige, og alle Indbyggere i Landet hyle]S 5,/Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremias imod Filisterne; førend Farao slog Gaza. R,.Frygt du ej, min Tjener Jakob! siger Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil lade det tage en Ende ned alle de Folk, til hvilke jeg havde fordrevet dig; men med dig vil jeg ikke lade det tage Ende, men tugte dig med Maade og ikke lade dig slippe aldeles fri.|Qq,.Men du, frygt du ej, min tjener Jakob, og forfærdes ikke, Israel; thi se, jeg frelser dig fra et langt bortliggende Land og din Sæd fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal komme tilbage og bo stille og roligt, og ingen skal forfærde ham.SP,.Og jeg vil give dem i deres Haand, som søge efter deres Liv, i Nebukadnezar, Kongen af Babels, Haand, og i hans Tjeners Land; og derefter skal det holde sig roligt, ligesom i gamle dage, siger Herren./OW,.Den Herren Zebaboth, Israels Gud, siger: Se; jeg hjemsøger Amon fra No og Farao og Ægypten; og dets Guder og dets; unger, ja Farao og dem, som forlade sig paa ham.KN,.Ægypten Datter er beskæmmet, hun er give i Nordens Folks Haand.M,.De skulle udrydde dets Skov, siger Herren, thi den er uigennemtrængelig; thi de ere flere end Græshopper, og de er ikke Tal paa dem.L,.Dets Lyde som Slangens, der bevæger sig frem thi med en Hær rykke de frem, o med Økser anfalde de det som de der ville omhugge Træer.IK ,.Og saa dets Lejesvende i dets Midte der ere som fedede Kalve, ogsaa disse vende om, de fly til Hobe, di holde ikke Stand; thi deres Fordærvelses Dag kommer over dem, dere, Hjemsøgelses Tid.WJ',.Ægypten er er saare dejlig Kvie; Fordærvelse fra Norden kommer, den kommer.I},.Skaf dig Rejsetøj, du Indbyggerske, Ægyptens Datter! thi Nof skal blive øde og opbrændes, saa at ingen skal bo deri. H,.Saa sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth: Som Tabor iblandt Bjergene og som Karmel ved Havet, skal han komme.eGC,.Der raabte de: Farao, Kongen af Ægypten; er et Bulder; han lod den bestemte Tid gaa forbi.?Fw,.Han bragte mange til at snuble; den ene faldt endog over den anden, og de sagde: Staar op og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreland, for ødelæggelsens Sværd.`E9,.Hvorfor ere dine mægtige slagne med? de holdt ikke Stand, thi Herren stødte dem ned.LD,.Kundgører det i Ægypten, og lader det høres i Migdol, og lader det høres i Nof og i Thakpankes; siger: Stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet har fortæret, hvad der er trindt omkring dig.C,. Det Ord, sum Herren talte til Profeten Jeremias, om at Nebukadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaa Ægyptens Land: B,. Folkefærd hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi den vældige snublede over den vældige, de faldt begge tilsammen.A,. Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, Ægyptens Datter! forgæves bruger du megen Lægedorm der er ingen Helbredelse for dig.@y,. Og denne Dag er Herrens, den Herre Zebaoths Hævns Dag, da han vil hævne sig paa sine Modstandere, og Sværdet skal fortære dem, og blive mæt og vædet af deres Blod; thi Herren, den Herre Zebaoth har Slagtoffer i Nordenland ved Floden Eufrat.?',. Drager op, I Heste! og raserr I Vogne! og lader de vældige drage ud: Morland og Put, udrustede med Skjold, og Ludierne, de Øvde Bueskytter. >9,.Ægypten stiger op som Nilen, og Vandene bølge som Floderne; og det sagde: Jeg vil stige op, bedække Landet, ødelægge Stæder og dem, som bo deri.Q=,.Hvo er denne, der stiger op som Nilen, hvis. Vande bølge som Floderne?<y,.Den lette skal ikke undfly og den vældige ikke undkomme; imod Nord, ved Bredden af Floden Eufrat, snuble de og falde.!;;,.Hvorfor ser jeg dem forfærdede og vigende tilbage, og at deres vældige knuses og ilsomt fly uden at se tilbage? Rædsel trindt omkring, siger Herren.:,.Spænder Hestene for og stiger op paa Hestene, og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører eder Panserne!L9,.Bereder smaa Skjolde og store Skjolde, og kommer frem til Striden.O8,.Imod Ægypten, imod Farao-Neko, Kongen af Ægyptens Hær, som stod ved Floden Eufrat fra Karkemis, og som Nebukadnezar, Kongen af Babel, slog i Judas Konge Jojakims, Josias's Søns fjerde Aar:G7 ,.Herrens Ord, som kom: til Profeten Jeremias, imod Hedningerne.?6w,-Og du, du søger dig store Ting! søg dem ej; thi se, jeg lader Ulykke komme over alt Kød, siger Herren, men dig vil jeg give din Sjæl som Bytte paa hvert Sted, hvorhen du drager.5-,-Saaledes skal du sige til ham: Saa siger Herren: Se, det, jeg byggede, nedbryder jeg, og det, jeg plantede, oprykker jeg, ja, dette ganske Land.|4q,-Du sagde: Ak, ve mig! thi Herren har lagt Sorrig til min Smerte, jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed.63g,-Saa siger Herren, Israels Gud; om dig, Baruk:;2 q,-Det Ord, som Profeten Jeremias talte tit Baruk, Nerias Søn, der han skrev disse Ord i en Bog efter Jeremias's Mund, i Judas Konge, Jojakims, Josias's Søns fjerde Aar:1,,Saa siger Herren: Se, jeg giver Farao Hofra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter, hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judas Konge, i Nebukadnezars; Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.20],,Og dette skal være eder Tegnet, siger Herren, at jeg vil hjemsøge eder paa dette Sted, paa det I skulle vide, at mine Ord skulle staa ved Magt over eder til det onde:/,,Og de, som undkomme fra Sværdet skulle vende tilbage fra Ægyptens Land til Judas Land, i ringe Tal; og alle de overblevne af Juda, de, som ere komne til Ægyptens Land for at være der som fremmede, skulle forfare, hvis Ord der staar ved Magt, mit eller deres.B.},,Se, jeg er aarvaagen over dem til det onde og ikke til det gode, saa at enhver af duda, som er i Ægyptens Land, skal fortæres ved Sværdet og ved Hungeren, indtil det er ude med dem.-,,Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som: bo i Ægyptens Land! se, jeg har svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke mere nævnes i hele Ægyptens Land i nogen Mands Mund af Juda, saa at han siger: Saa sandt den Herre, Herre lever!N,,,Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I og eders Hustruer talte med eders Mund og udførte det med eders Hænder, idet I sagde: Vi ville fuldt og fast holde vore Løfter, som vi have lovet, om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og at udøse Drikofre for hende: I opfylde nu eders Løfter og udføre eders Løfter!w+g,,Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Kvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægyptens Land!d*A,,Fordi I gjorde Røgelse, og fordi I syndede imod Herren og hørte ikke Herrens Røst og vandrede ikke i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er denne Ulykke vederfaret eder, som det ses paa denne Dag.),,Og Herren kunne ikke mere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forfærdelse og til en Forbandelse, sø at ingen bor deri, som det ses paa denne Dag.K(,,Mon ikke de Røgofre, som I bragte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eder Fyrster, og Folket i Landet, ere ihukommede af Herren og rundne ham i Tanker?',,Og Jeremias sagde saaledes til hele Folket om de Mænd og om de Kvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham saadant:F&,,Og der vi gjorde Røgoffer for Himmelens Dronning og udøste Drikofre for hende, mon vi da uden vore Mænds Samtykke lavede Kager for hende til at dyrke hende og udøse Drikofre for hende?F%,,Men fra den Tid af, da vi ophørte med at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning ogsaa udøse Drikofre for hende, have vi Mangel paa alt, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.N$,,Men vi ville fuldt og fast holde det Ord, som er udgaaet af vor Mund om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning udøse Drikofre for hende, saaledes som vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød og havde det godt og saa ingen Ulykke.W#',,Det Ord, som du har talt til os i Herrens Navn, deri ville vi ikke høre dig.c"?,,Og alle de Mænd, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgoøer for andre Guder, og alle Kvinderne, som stode der, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægyptens Land og i Patros, svarede Jeremias og sagde:3!_,,Og af de overblevne af Juda, som ere komne til Ægyptens Land for at være som fremmede der, skal ingen undkomme eller undslippe, saa han kan vende tilbage til Judas Land, til hvilket deres Sjæl længes efter at komme tilbage for at bo der; thi der skal ingen komme tilbage uden enkelte undkomne.  ,, Og jeg vil hjemsøge Indbyggerne i Ægyptens Land, ligesom jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværdet, med Hungeren og med Pesten.,, Og jeg vil tage de overblevne af Juda, dem, som vendte deres Ansigt imod Ægyptens Land for at komme did og være der som fremmede, og de skulle alle omkomme; i Ægyptens Land skulle de falde, ved Sværdet, ved Hungeren skulle de omkomme, baade smaa og store, ved Sværdet og ved Hungeren skulle de dø; og de skulle blive til en Ed, til Forfærdelse og til Forbandelse og til Forhaanelse.  ,, Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg vender mit Ansigt imod eder til det onde og til at udrydde hele Juda.4a,, End ikke indtil denne Dag føle de Sønderknuselse, og de frygte ikke og vandre ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.F,, Have I glemt eders Fædres Ondskab og Judas Kongers Ondskab og deres Hustruers Ondskab og eders egen Ondskab og eders Hustruers Ondskab, som de øvede i Judas Land og paa Jerusalems Gader?$A,,idet I fortørne mig med eders Hænders Gerninger, med at gøre Røgoffer for andre Guder i Ægyptens Land, hvor I ere komne ind, til at være der som fremmede; for at jeg maa udrydde eder, og for at I maa blive til Forbandelse og til Forhaanelse iblandt alle Folkefærd paa Jorden.lQ,,Og nu, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gører I dette store Onde imod eder selv, saa at jeg maa udrydde eder, Mand og Kvinde, spæde og diende Børn, af Juda, uden at lade en Levning af eder blive tilovers,+O,,Da udøstes min Harme og min Vrede, og den brændte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, saa at de bleve til en Ørk, til et øde, som det ses paa denne Dag.+,,Men de hørte ikke og bøjeds ikke deres Øjne dertil, saa, at de vendte om fra deres Ondskab og lode være at gøre Røgoffer for andre Guder.#,,Og jeg sendte alle mine Tjenere, Profeterne; tidligt og ideligt, til eder og sagde: Gører dog ikke denne Vederstyggelighed, som jeg hader.D,,for deres Ondskabs Skyld, som de udøvede for at fortørne mig, idet de gik hen at. gøre Røgoffer og at tjene andre Guder, hvilke de ikke kendte, hverken de eller I eller eders Fædre.D,,Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I have set al den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judas Stæder; og se, de ere øde paa denne Dag, og der bor ingen i dem;+ Q,,Det Ord, som kom til Jeremias til alle døderne, som boede i Ægyptens Land, nemlig dem, som boede i Migdol og i Thakpankes og i Nof og i Landet Patros; det lød:,+ Og han skal sønderbryde Billedstøtterne i Beth-Semes, som er i Ægyptens Land, og opbrænde Ægyptens Guders Huse med Ild._7,+ Og jeg vil stikke Ild paa Ægyptens Guders Huse, og han skal opbrænde disse og bortføre hine, og han skal svøbe Ægyptens Land om sig, ligesom en Hyrde svøber sit Klædebon om sig, og drage ud derfra med Fred.S,+ Og han skal komme og slaa Ægyptens Land: De, som ere bestemte til Døden, blive Dødens, de, som ere bestemte til Fangenskabet, blive Fangenskabets, de, som ere bestemte til Sværdet, blive Sværdets.,+ og sig til dem: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg sender Bud og henter Nebukadnezar, Kongen af Babel, min Tjener, og jeg vil sætter hans trone oven over disse Stene, som jeg har skjult, og han skal udbrede sit kostelige Tæppe over dem.,+ Tag store Stene i din Haand, og skjul dem i Leret ved Teglovnen, som er ved Indgangen til Faraos Hus i Thakpankes for Judas Mænds Øjne;D,+Og Herrens Ord kom til Jeremias i Thakpankes, Saa lydende:m S,+og de kom til Ægyptens Land, thi de havde ikke hørt Herrens Røst; og de kom lige til Thakpankes.o W,+Mændene og Kvinderne og de smaa Børn og Kongerls Døtre og hver Sjæl, som Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, havde ladet blive hos Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, samt Profeten Jeremias, og Baruk, Nerias Søn;` 9,+Men Johanan, Kareaks Søn, og alle Høvedsmænd er dene for Hære toge alle de overblevne af Juda, og dem, som vare og komne tilbage fra alle de Folkeslag; hvorhen de havde været fordrevne, for at bo i Judas Land: ,+Saa hørte Johanan, Kareaks Søn, og alle Høvedsmændene for Hæren og alt Folket ikke Herrens Røst om at blive boende i Judas Land. ,+Men Baruk, Nerias Søn, ophidser dig imod os, for at give os i Kaldæernes Haand, at de kunne dræbe os eller bortføre os til Babel.fE,+da sagde Asaria; Hosajas Søn, og Johanan, Kareaks Søn, og alle de hovmodige Mænd til Jeremias: Du taler Løgn, Herren vor Gud har ikke sendt dig og sagt: I skulle ikke drage til Ægypten for at være der som fremmede.* O,+Og det skete, der Jeremias var færdig med at tale til alt Folket alle Herren deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, alle hine Ord,3_,*Derfor skulle I nu visselig vide, at I skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, paa det Sted, hvorhen I have Lyst til at komme for der at være som fremmede.,*Og jeg tilkendegav eder det i Dag, men I hørte ikke paa Herren eders Guds Røst, eller noget af det, om hvilket han sendte mig til eder.V%,*Thi I have bedraget eder selv; thi I sendte mig til Herren eders Gud og sagde: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os det saa til Kende efter i, alt det, som Herren vor Gud siger, og vi ville gøre det.+,*Herren har talt imod eder, I, som ere overblevne af Juda: Drager ikke ind i Ægypten; I skulle visselig vide, at jeg har vidnet for eder i Dag.D,*Thi saa siger den Herre Zebaoth Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Harme har været udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme til Ægypten; og I; skulle blive til en Ed og til en Forfserdelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse og ikke ydermere se dette Sted.3,*Saa skal det gaa alle de Mænd, som have vendt deres Ansigt imod Ægypten; for at komme did og være der som fremmede, de skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; og der skal ingen af dem blive tilovers eller undkomme fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.<q,*og da skal det Sværd, for hvilket I frygte, naa eder der i Ægyptens Land; og den Hunger, for hvilken I ængstes, skal følge eder i Hælene der i Ægypten, og der skulle I dø.V%,*Saa hører da nu Herrens Ord, I, som ere overblevne af Juda! saasiger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I vende eders Ansigt imod Ægypten for at komme did, og I kommer for at være der som fremmede,/~W,*men sige: Nej! thi vi ville drage ind i Ægyptens Land, at vi ej skulle se Krig og ej høre Trompetens Lyd og ej lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive:j}M,* Men dersom I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, saa at I ikke lyde Herren eders Guds Røst,|},* Og jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder komme tilbage til eders Land./{W,* frygter ikke for Kongen af Babel, for hvem I frygte, frygter ikke for ham, siger Herren; thi jeg er med eder til at frelse eder og til at, redde eder fra hans Haand.4za,* Dersom I fremdeles blive boende i dette Land, der vil jeg bygge og ikke nedbryde eder og plante og ikke oplykke eder, thi jeg har angret det onde, som jeg har gjort eder;y,* Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at lade eders ydmyge Begæring komme tid for hans Ansigt:x,*Og han kaldte ad Johanan, Kareaks Søn, og ad alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare med ham, og ad alt Folket, baade smaa og store.Rw,*Og det skete, der ti Dage vare tilende, da kom Herrens Ord til Jeremias.6ve,*og hvad enten det er godt eller ondt; da ville vi høre Herren, vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det, at det maa gaa os vel, fordi vi høre Herren vor Guds Røst.8ui,*Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, at vi tilforladeligt ville gøre efter ethvert Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os;ltQ,*Og: Profeten Jeremias sagde til dem: Jeg har hørt det; se; jeg vil bede til Herren, eders Gud; efter eders Ord, og det skal skee, at jeg vil kundgøre eder hvert Ord; Herren svarer eder; og ikke holde et Ord tilbage for eder.zsm,*se os at Herren din Gud vil tilkendegive os den Vej, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gøre. r,*Og de sagde til Profeten Jeremias: Lære, lad vor ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alle dem; som ere blevne tilbage thi vi ere blevne tilbage - thi vi ere blevne tilbage som faa af mange; saaledes som dine Øjne q ,*Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem og Johanan, Kareaks Søn, og Jesanja, Hosajas Søn; og alt Folket, baade smaa og store.4pa,)for Kaldæernes Skyld; thi de frygtede for dem; fordi Ismael, Nethanjas Søn, havde slaget Gedalia, Ahikams Søn, ihjel, hvem Kongen af Babel havde beskikket over Landet.{oo,)Og de droge afsted og bleve i Kimhams Herberge, som var ved Bethlehem, for at drage videre og komme til Ægypten,dnA,)Da tog Johanan, Kareaks Søn, og alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare hos ham, alle de overblevne af Folket bort fra Mizpa, dem, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, efter at denne liavde ihjelslaget Gedalia, Ahikams Søn: Vældige, Krigsmænd og Kvinder og smaa Børn og Hof mænd, som han havde følt tilbage fra Gibeon.`m9,)Og Ismael, Nethanjas Søn, med otte Mænd undkom fra Johanan og drog til Ammons Børn.l,)Og alt Folket, som Ismael havde ført fangen bort fra Mizpa, vendte sig om, og de droge tilbage og gik hen til Johanan, Isarks Søn.k7,) Og det skete, dø alt Folket, som var hos Ismæl, saa Johanan, Kareaks Søn, og alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare hos ham, da bleve de glade.j',) da toge de alle Mændene til sig og droge hen for at stride imod Ismael, Nethanjas Søn; og de fandt ham ved det store Vand, som er i Gibeon.i),) Der Johanan, Kareaks Søn, og alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare med ham, hørte alt det onde, som Ismael, Nethanjas Søn, havde gjort,Vh%,) Og Ismael bortførte som Fanger alle de overblevne af Folket, som vare i Mizpa, Kongens Døtre. Og alt Folket, som var blevet tilbage i Mizpa, hvilke Nebusar-Adan, den øverste for Drabanterne, havde betroet Gedalia, Ahikams Søn; dem bortførte Ismael, Netha-njas Søn, som Fanger og gik sin Vej for at drage over til Ammons Børn.vge,) Og den Kule, hvori Ismael kastede alle de døde Kroppe af de Mænd, som han havde ihjelslaaet tillige med Gedalia, var den, som Kong Asa havde ladet gøre imod Baesa; Israels Konge; den fyldte Ismael, Nethanjas Søn, ned de ihjelslagne._f7,)Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, som sagde til smæl: Dræb os ikke, thi vi have Skatte skjulte i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod lan dem være og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.e,)Og det skete, der de kom midt i staden, da myrdede Ismael; Nethans Søn, dem, og kastede dem Hulen, han og de Mænd, som vare ned ham.>du,)Og IsmaeI, Nethanjas Søn, gik ud dem i Mød fra Mizpa, idet han græd, som han vedblev at gaa frem; og der han mødte dem, da sagde han til dem: kommer til Gedalia, Ahikams Børn.rc],)da der kom Mænd fra Sikem, fra Silo og fra Sarruaria, firsindstyve Mænd med afraget Skæg og sønderrevne Klæder og med Saar, de havde til føjet sig; og de havde Madoffer og Virak i deres Haand for at bringe det til Herrens Hus.\b1,)Og det skete den anden Dag, efter at han havde dræb Gedalia, og ingen vidste det,a),)Og alle Jøderne, Søn vare hos ham, nemlig hos Gedalia i Mizpa, og Kaldæerne, som fandte: der, nefnlig Krigsmændene, dem slog Ismael ihjel.Q`,)Og Ismael, Nethanjas Søn, han og de ti Mænd, som vare med ham, stode op og sloge Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn med Sværdet, og de dræbte ham hvem Kongen af Babel havde sat over Landet.z_ o,)Og det skete i den syvende Maaned, at Ismael, Nethanjas Søn; Elisamas Sønnesøn, der var af kongelig Byrd og en af Kongens Stormænd, og ti Mænd med ham kom til Gedalia, Ahikams Søn, til Mizpa; og de aade der Brød med hverandre i Mizpa.^ ,(Men Gedalia, Ahikams Søn, sagde til Johanan, Kareaks Søn: Gør ikke den Gerning; thi det er usandt, hvad du taler om Ismael.#]?,(Da sagde Johanan, Kareaks Søn, hemmeligt til Gedalia i Mizpa: Kære, lad mig gaa og slaa Ismael, Nethanjas Søn, ihjel, og ingen skal faa det at vide; hvorfor skulde han slaa dig ihjel, saa at alle de af Juda, som ere samlede om dig, adspredes, og det overblevne af Juda omkommer?/\W,(og de sagde til ham: Ved du vel, at Baalis, Ammons Børns Konge, har sendt Ismael, Nethanjas Søn, for at slaa dig ihjel? Men Gedalia, Ahikams Søn, troede dem ikke.u[c,( Men Johanan, Kareaks Søn og alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, kom til Gedalia til Mizpa,8Zi,( da kom alle Jøderne tilbage fra alle de Stæder, hvorhen de vare fordrevne, og de kom til Judas Land, til Gedalia til Mizpa; og de samlede Vin og Sommerfrugt i stor Mængde.xYi,( Da ogsaa alle de Jøder, som vare i Moab og iblandt Ammons Børn og i Edom og i alle Landene, hørte, at Kongen af Babel havde ladet nogle blive tilbage i Juda, og at han havde beskikket Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, over dem,X/,( Og jeg, se, jeg bliver boende i Mizpa, til at og Sommerfrugt og Olie, og gemmer det i eders Kar, og bor i eders Steeder, som I tage i Besiddelse.XW),( Og Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, tilsvor dem og deres Mænd og sagde: I skulle ikke frygte for at tjene Kaldæerne; bliver i Landet, og tjener Kongen af Babel, gjorde, saa skal det gaa eder vel.[V/,(Da kom de til Gedalia, til Mizpa, baade Jsmael, Nethanjas Søn, og Johanan og Jonathan, Kareaks Sønner, og Seraja, Tankumets Søn, og Netofatiten Efajs Sønner og Jesallja Maakatitens Søn, de og deres Mænd./UW,(Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, baade de og deres Mænd hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalia, Ahikams Søn, o er Landet, og at han havde betroet ham Mænd og Kvinder og smaa Børn og en Del af de fattige i Landet af dem, som ikke vare bortførte til Babel: T,(Saa kom Jeremias til Gedalia, Ahikams Søn, til Mizpa, og han boede hos ham midt iblandt Folket, som var blevet tilbage i Landet.QS,(Og efterdi han ikke mere vender tilbage; vend du om til Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, hvem Kongen af Babel har beskikket over Judas Stæder, og bo hos ham midt iblandt Folket, eller gaa hen, hvor som helst det synes ret for dine Øjne at gaa; og den Øverste for Livvagten gav ham Tæring og Skænk og lod ham fare.Rw,(Og nu, har i Dag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; der, som det synes godt for dine Øjne at komme med mig til Babel, saa kom, og jeg vil lade mit Øje være over dig; men dersom det synes ondt for dine Øjne at komme med mig til Babel, saa lad det være; se, hele Landet ligger for dit Ansigt, hvor det synes godt og ret for dine Øjne at gaa, gak derhen!Q%,(Og Herren lod det komme og gjorde efter som han havde talt; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor ere efter dette Ord.Py,(Og den Øverste for Livvagten lod Jeremias hente og sagde til ham: Herren din Gud har udsagt det onde imod denne Stad.O 3,(Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, efter at Nebusar-Adan, øversten for Livvagten, havde løsladt ham fra Rama af, idet han havde ladet ham hente, medens han var bunden med Lænker, midt iblandt alle de bortførte fra Jerusnlem og Juda, som bleve bortføhte til Babel.(NI,'Thi jeg vil visselig lade dig undkomme, og du skal ikke falde for Sværdet, men du skal have din Sjæl som et Bytte; thi du fortod dig paa inig, siger Herren.}Ms,'men dig vil jeg redde paa den Dag, siger Herren; og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.WL','Gaa og sig til Kusiten Ebed-Melek: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg vil lade mine Ord komme over denne Stad til det onde og ikke til det gode; og de skulle opfyldes for dit Ansigt den Dag;jKM,'Og Herrens Ord var kommet til Jeremias; der han var indelukket i Fængselets Forgaard, saalunde:?Jw,'de sendte Bud og toge Jeremias ud af Fængselets Forgaard og overgave ham til Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, for at føre ham til Huset; og han boede midt iblandt Folket. I,' Da sendte Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten og Nebusasban-Rabsaris og Nergal-Sarezer-Rabmag og alle Kongen af Babels StormændH,' Tag ham og lad dine Øjne være over ham og gør ham ikke noget ondt; men eftersom han taler til dig, saa gør du med ham.|Gq,' Men Nebukadnezar, Kongen af Babel gav Befaling om Jeremias, ved Nebuzar-Adan, den øverste for Livvagten og sagde:a,'I Zedekias's ellevte Aar, i den fjerde Maaned, paa den niende Dag i Maaneden, brød man ind i Staden.#= A,'Thi Judas Konges, Zedekias's, niende Aar, i den tiende Maaned, kom Nebukadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær til Jerusalem, og de belejrede den.<,&Og Jeremias blev i Fængselets Forgaard indtil den Dag, da Jerusalem blev indtaget. Og det skete, da Jerusalem blev indtaget.9;k,&Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han svarede dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da tav de og lode ham i Ro; thi Ordet fik de ej at høre.:3,&Saa skal du sige til dem: Jeg lod min ydmyge Begæring komme ind for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igen i Jonathans Hus, at dø der.f9E,&Og naar Fyrsterne høre, at jeg har talt med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kære, kundgør os, hvad du har talt til Kongen, dølg det ikke for os, og vi ville ikke dræbe dig; og hvad Kongen har talt til dig:Y8+,&Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad ingen vide disse Ord, saa skal du ikke dø.c7?,&Og man skal føre alle dine Hustruer og dine Børn Lid til Kaldæerne, og du selv skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du bringe til at blive opbrændt med Ild.6},&Se, alle Kvinderne, som ere blevne tilbage i Judas Konges Hus, føres ud til Kongen af Babels Fyrster og sige: Dine gode Venner have forført dig og have faaet Overhaand over dig, dine Fødder ere nedsunkne i Skarnet, medens hine ere vegne tilbage. RP~~}}||+{{ zzzFyyxxkww?vvnuttsrrXqq pp oo?ntmm.llkj7ihhxgg=feeddcocb'aa_^^]]&\|\+[[4ZYY XkWWVzV"UUTRSSS!R0QgPPOfNN8M?LL>KJJQIrHHGpFEE>=Z<~IT">`i$n [ w HhcRE0,4og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Bægerne, hvad som var helt Guld, og hvad som var helt Sølv, tog den øverste for Livvagten./,4Og Gryderne og Skufferne og Knivene og Skaalerne og Røbelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som brugtes til Tjenesten, toge de bort,..U,4Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Hus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Hus, sønderbrøde Kaldæerne; og de førte alt Kobberet af dem til Babel. - ,4Og Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, lod nogle af de ringeste i Landet blive tilbage til Vingaardsmænd og til Agerdyrkere.w,g,4Og nogle af de ringeste af Folket og det øvrige Folk, de overblevne i Staden og de frafaldne, som vare gaaede over til Kongen af Babel, og de Haandværksmænd, som vare blevne tilbage, førte Nebusar-Adan, Øvelsten for Livvagten, bort.v+e,4Og hele Kaldæernes Hær, som var med Øversten for Livvagten, nedbrød alle Jerusalems Mure trindt omkring.~*u,4 Og han opbrændte Herrens Hus og Kongens Hus og alle Husene i Jerusalem, ja, alle store Huse opbrændte han med Ild.`)9,4 Og i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden (det Aar var Kong Nebukadnezars, Kongen af Babels, nittende Aar), kom Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem./(W,4 og man blindede Zedekias's Øjne og bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og satte ham i Straffehuset indtil hans Dødsdag.E',4 Og Kongen af Babel lod Zedekias's Sønner nedhugge forx&i,4 Og de grebe Kongen; og førte ham op til Kongen af Babel, til Ribla i Hamaths Land; og han holdt Ret over ham.%,4Men Kaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa den slette Mark ved Jeriko; og hele hans Hær blev adspredt fra ham.$,4Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad Vejen igennem Porten imellem de to Mure, hvilken gaar til Kongens Have, medens Kaldæerne laa trindt omkring Staden; og de droge hen ad Vejen til den slette Mark. #,4I den fjerde Maaned, paa den niende Dag i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staten, og der var ikke Brød for Folket i Landet.K",4Saa blev Staden belejret indtil Kong Zedekias's ellevte Aar.}!s,4Og det skete i han; Regerings niende Aar, i den tiende Maaned, gaa den tiende Dag i Maaneden, da kom Nebukadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, mod Jerusalem, og lejrede sig imod den, og de byggede et Bolværk imod den trindt omkring. ,4Men det gik efter Herrens Vrede i Jerusalem og Juda indtil han forkastede dem for sit Ansigt; og Zedekias faldt fra Kongen af Babel.dA,4Og han havde gjort det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som Jojakim gjorde.& G,4Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal Jeremias's Datter fra Libna.1[,3@Og du skal sige: Saa skal Babel synke og ikke komme op formedelst den Ulykke, som jeg lader komme over dgn; og de skulle blive matte. - Hertil gaa Jeremias's Ord.,3?Og det skal ske, naar du er færdig med at oplæse denne Bog, da skal du binde en Sten ved den og kaste den midt i Eufrat.7g,3>og sig: Herre ! du har talt imod dette Sted om at udslette det, at der ikke skal være nogen, som bor der, hverken Menneske eller Dyr; thi det skal blive til evige Ørkener.dA,3=Og Jeremias sagde til Seraja: Naar du kommer til Babel, da se til, og læs alle disse Ord,  ,3u,3'Jeg vil gøre dem et Gæstebud, naar de ere blevne hede, og jeg vil gere dem drukne, paa det de skulle fryde sig; men de skulle sove den evige Søvn og ikke opvaagne, siger Herren.G,3&De brøle til Hobe som unge Løver; de knurre som Løveunger.fE,3%Og Babel skal blive til Stenhobe, Drabers Bolig, Forfærdelse og Spot, at ingen skal bo der.,3$Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil udføre din Sag og fuldkomme din Hævn, og jeg vil gøre dens Hav tørt og dens Kilde vandløs.!,3#Den Vold, mig er sket og mit Kød, komme over Babel, sige Zions Indbyggere, og "mit Blod komme over Kaldæas Indbyggere", siger Jerusalem.8i,3"Nebukadnezar, Kongen af Babel, aad os, sønderknuste os, stillede os hen som et tomt Kar, opslugte os som en Drage, fyldte sin Bug med vore kostelige Retter; han for drev os.1~[,3!Thi saa siger den Herre Zebaoth Israels Gud: Babels Datter er ligesom et Logulv til den Tid, man træder det fast; endnu en liden Stund, og dens Høsts Tid skal komme.x}i,3 og at Færgestederne ere besatte, og at man har afbrændt Sivene med Ild, og at Krigsmændene ere forfærdede.||q,3Løber løber imod Løber og Bud imod Bud for at forkynde Kongen i Babel, at hans Stad er indtagen fra alle Sider,@{y,3De vældige i Babel lode af at stride, de bleve i Befæstningerne, deres Styrke svandt bort, de bleve til Kvinder; man opbrændte dens Boliger, dens Portstænger bleve sønderbrudte.z+,3Og Landet bævede og vaandede sig i Smerte; thi fast imod Babel staa Herrens Tanker; om at gøre Babels Land til en Ørk, at ingen skal bo der.y},3Vier Folkefærd til Kamp imod den, Kongerne af Medien, dets Fyrster og alle dets Fogeder og hele dets Herredømmes Land.qx[,3Opløfter Banner i Landet blæser i Trompeten iblandt Folkene, vier Folkene til Kamp imod den, kalder Ararats, Minnis og Askenas's Riger frem imod den; beskikker Høvedsmænd imod den, fører Heste op som surrende Græshopper!w',3og man skal ikke tage en, Sten til et Hjørne eller en Sten til en Grundvold fra dig; men du skal blive til evigt øde Stæder, siger Herren.Rv,3Se, jeg vil imod dig, du ødelæggende Bjerg, siger Herren, du, som Ødelægger al Jorden! og jeg vil udrække min Haand over dig og vælte dig ned ad Klipperne og vil gøre et udbrændt Bjerg af dig; u ,3Men jeg vil betale Babel og alle Kaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øjne, siger Herren.t,3Og jeg har knust Hyrde og hans Hjord ved dig og knust Agerdyrker og hans Spand Øksne ved dig og knust Statholdere og Fogeder ved dig.tsa,3og jeg har knust Mand og Kvinde ved dig og knust gammel og ung ved dig og knust Ungkarl og Jomfru ved dig.lrQ,3Og jeg har knust Hesten og dens Rytter ved dig; og jeg har knust Vognene og deres Styrere ved dig.uqc,3Du har været mig en Hammer og Krigsvaaben; og jeg har knust Folkefærd ved dig og Ødelagt. Riger ved dig. p,3Ikke som disse er Jakobs Del; thi han er den, som har dannet alle Ting, og (Israeler) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.xoi,3De ere Forfængelighed, et bedragerisk Værk; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de gaa til Grunde.>nu,3Hvert Menneske bliver ufornuftigt og uden Forstand, hver Guldsmed er beskæmmet for det udkaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billeder ere Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.Qm,3Naar Røsten lyder, ved hvilken han lader Vandenes Mangfoldighed komme i Himmelen, da lader han Dunster opstige fra det yderste af Jorden; han gør Lynene til Regn og fører Vejret ud af sine Gemmer.}ls,3Han er den som skabte Jorden ved sin Kraft, beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himmelen ved sin Forstand:)kK,3Den Herre Zebaoth har svoret ved sig selv: Jeg skal visselig fylde dig med Mennesker, som var det Græshopper, og de skulle indbyrdes synge Frydesang over dig.ujc,3 Du, som bor ved de store Vande, og som er mægtig ved Ligbendefæ! din Ende er kommen, din Gerrigheds Maal.Ai{,3 Opløfter Banner imod Babels Mur, holder stærk Vagt, sætter Vagtposter ud, beskikker Baghold; thi Herren har baade besluttet og udført det, som han har talt imod Babels Indbyggere.Lh,3 Skærper Pilene, samler Tallet af Skjolde fuldt; Herren har opvakt Mediens Kongers Aand; thi hans Tanke imod Babel staar til at ødelægge den; thi det er Herrens Hævn, Hævnen for hans Tempel.ngU,3 Herren har udført vor Retfærdige Sag kommer og lader os Zion fortælle Herrens, vor Guds, Gerning.*fM,3 Vi vilde lave lægt Babel, men den blev ikke lægt; forlader den, og lader os drage iver til sit Land; thi dens Dom naar til Himmelen og hæver sig til Skyerne.re],3Babel er hastelig falden og knust; hyler over den, henter Balsam til dens Saar; maaske kunde den læges.d+,3Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, den har gjort hele Verden drukken; Folkene have drukket af dens Vin, derfor tabte Folkene Besindelsen.'cG,3Flyr midt ud af Babel og redder hver sit Liv, at ikke omkomme for dens Misgernings Skyld! thi dette er Herrens Hævns Tid, han betaler den efter fortjeneste.b',3Thi Israel og Juda ere ikke efterladte i Enkestand af deres Gud, af den Herre Zebaoth; thi hines Land er fuldt af Skyld imod Israels Hellige.Wa',3Og der skal falde saarede i Kaldæernes Land og gennemstungne paa dens Gader.*`M,3Imod den, som spænder Bue, spænde Buespænderen sin Bue, og imod den, som ophøjer sig i sit Panser; og sparer ikke dens unge Karle, Ødelægger al dens Hær!/_W,3Og jeg vil sende fremmede til Babel, og de skulle kaste den som med Kasteskovl og gøre deres Land tomt; thi de skulle være imod den trindt omkring Om Ulykkens Dag.y^ m,3Saa siger Herren: Se, jeg rejser imod Babel og imod Indbyggerne i mine Modstanderes Midte et ødelæggende Vejr.^]5,2.Ved Rygtet, at Babel er indtaget, hæver Jorden, og et Skrig høres iblandt Folkene.^\5,2-Derfor, hører Herrens Raad, som han har besluttet imod Babel, og hans Tanker, som han har tænkt imod Kaldæernes Land: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Jorden og Græsgangen skal forfærdes over dem.2[],2,Se, han drager op som en Løve fra Jordans Stolthed imod den stedse friske Græsgang; thi i et Øjeblik vil jeg jage dem bort derfra; og hvo er den udvalgte, som jeg vil beskikke over den? thi hvo er som jeg? og hvo kan kræve mig til Regnskab? og hvo er den Hyrde, som kan bestaa for mit Ansigt? Z,2+Konger af Babel har hørt Rygtet om dem og hans Hænder ere blevne slappe Angest har betaget ham, en Smerte som hendes, der føder.PY,2*De skulle føre Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig deres Røst skal bruse som Havet og de skulle komme ridende paa Heste, rustede som en Mand til Krig imod dig, Babels Datter!vXe,2)Se, et Folk kom der fra Norden, ja et stort Folk og mange Konger skulle rejse sig fra det yderste af Jorden.W,2(Ligesom Gud har omstyrtet Sodoma og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, saa skal ingen bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.&VE,2'Derfor skulle Ørkenens Vildt og Ulve bo der og Strudser bo derudi; og den skal ikke ydermere bebos evindelig, og ingen skal bo i den fra Slægt til Slægt.U3,2&Tørke! kom imod dens Vande, at de maa borttørres! thi det er de udskaarne Billeders Land, og de rose sig som afsindige af deres Skræmmebilleder.FT,2%Sværd! frem imod dens Heste og imod dens Vogne og imod hele den Hob af alle Haande Folk, som er midt udi den, at de maa blive til Kvinder! Sværd! frem imod dens Skatte, at de maa røves!xSi,2$og Sværd! frem imod Løgnerne, og de maa blive til Daarer! Sværd! frem imod dens vældige, at de maa knuses!yRk,2#Sværd! frem imod Kaldæerne, siger Herren, og imod Indbyggerne i Babel og mod dens Fyrster og, imod dens vise!(QI,2"Men deres Genløser er stærke Herre Zebaoth er hans Navn; han skal visselig udføre deres Sag; paa det han kan bringe Jorden Ro, men Indbyggerne i Babel Uro./PW,2!Saa siger den Herre Zebaoth: Fortrykte ere Israels Børn og Judas Børn tilsammen; og alle de, som oge dem fangne, holde paa dem, le vægre sig ved at lade dem fare.*OM,2 Og "Hovmod" kan snuble og falde, og ingen skal oprejse det; og jeg vil antænde en Ild i dets Stæder; og den skal fortære alt, hvad der er trindt omkring det.N,2Se, jeg vil imod dig, "du Hovmod!" siger Herren, en Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, paa hvilken jeg vil hjemsøge dig.Mw,2Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Rigsmænd skulle udryddes paa den mag, siger Herren. L,2Kalder de vældige alle dem, som spænde Bue, frem imod Babel, slaar Lejr om den trindt omkring, lader ingen undkomme betaler den efter dens Gerning, gører imod den efter alt det, som de gjorde; thi den har handlet hovmodigt imod Herren; imod Israels Helge.K),2Han hører Røsten af dem, som fly og ere undkomne fra Babel Land for at kundgøre udi Zion Herrens, vor Guds, Hævn, Hævnen for hans Tempel.wJg,2Myrder alle dens Okser; de stige ned til Slagtning! ve dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid!I,2Kommer imod den alle til Hobe, oplader dens Korn huse, kaster, hvad der er, op Dynger, og lyser det i Band; inte blive tilovers for den!H,2Herren har opladt sit Rustkammer og udtaget sin Vrede: Vaaben; thi en Gerning i Kaldæernes Land er der for Herren, der Herre Zebaoth.G7,2Jeg stillede Snare for dig, og du er ogsaa fanget, Babel! og du vidste det ikke; du er funden, ja greben, thi imod Herren har du indladl dig i Strid.F},2Hvorledes er hele Jordens Hammer afhugbet og sønderbrudt hvorledes er Babel bleven til en Forfærdelse iblandt Folkene:7Ei,2Der er Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse.=Ds,2Drag op imod Landet "Dobbelgenstridighed" og imod Indbyggerne i "Hjemsøgelsens" Stad; ødelæg og lys i Band efter dem, siger Herren, og gør efter alt det, som jeg har budt dig!HC ,2I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skal Israels Misgerning søges, men ikke være mere, og Judas Synder, men de skulle ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader blive tilbage. B9,2Og jeg vil føre Israel tilbage til hans Græsgang, og han skal græsse paa Karmel og Basan; og hans Sjæl skal mættes paa Efraims Bjerg og i Gilead.A-,2Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg har hjemsøgt Kongen af Assyrien.'@G,2Israel er som adspredte Lam, Løver have fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og til sidst har Nebukadnezar, Kongen af Babel, afgnavet hans Ben.2?],2Udrydder Sædemanden af Babel og den, som fører Seglen i Høstens Tid! de skulle vende sig om, hver til sit Folk, for ødelæggelsens Sværd, og fly hver til sit Land.Z>-,2Raaber med Glæde over den trindt omkring, den har overgivet sig, dens Grundpiller ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi dette er Herrens Hævn, hævner eder paa den; som den hal gjort, saa gører ved den!=!,2Ruster eder imod Babel trindt omkring den, skyder imod den, alle I, som spænde Bue! sparer ikke paa Pile; thi den har syndet imod Herren.#<?,2 For Herrens Vredes Skyld skal den ikke være beboet, men helt vorde øde; alle, som gaa forbi Babel, skulle forskrækkes og spotte over alle dens Plager.';G,2 Eders Moder er saare beskæmmet, hun, som fødte eder, er bleven til Skamme; se, hun er bleven det sidste af Folkene, en Ørk, et tørt Sted og en øde Mark.:3,2 Thi I glædede eder; thi I frydede eder, da I plyndrede min Arv; thi I sprang omkring som en Kalv, der tærsker, og vrinskede som de vælige Heste.[9/,2 Kaldæa skal blive til Rov; alle, som der tage Rov, skulle mættes, siger Herren.t8a,2 Thi se, jeg opvækker og fører op imod Babel en Samling af store Folkeslag fra Nordenland, og de skulle ruste sig imod den; ved dem skal den indtages; deres Pile ere som en forstandig Helt, der ikke vender tilbage med uforrettet Sag.f7E,2Flyr midt ud af Babel, og drager ud af Kaldæernes Land, og værer som Bukke foran en Hjord!?6w,2Alle de, som fandt dem, aade dem op, og deres Fjender sagde: Vi have ingen Skyld; fordi de have syndet imod Herren, Retfærdigheds Bolig, ja, imod Herren, deres Fædres Forhaabning.15[,2Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de hav de drevet dem bort til Bjergene; de droge fra Bjerge til Høje, de glemte, hvor de havde haft Leje.4-,2De skulle spørge efter Zion, ad Vejen did ere deres Ansigter vendte: Kommer og slutter eder til Herren med en evig Pagt, som ikke skal glemmes.'3G,2I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de, og Judas Børn med hverandre; de skulle gaa frem med Graad og søge Herren deres Gud.D2,2Thi et Folk fra Norden er draget op imod den, dette skal gøre dens Lande øde, og der skal ikke være nogen, som bor deri; baade Mennesker og Kvæg ere blevne flygtige, ere dragne bort.l1Q,2Kundgører det iblandt Folkene, og lader det høres, og opløfter Banner, lader det høres, dølger. det ej! siger: Babel er indtaget, Bel er beskæmmet, Melodak er knust dens Billeder ere beskæmmede, dens Afguder ere knuste.\0 3,2Det Ord, som Herren talte imod Babel; imod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.[//,1'det skal ske i de sidste Dage, da vil jeg omvende Elams Fangenskab, siger Herren.n.U,1&Og jeg vil sætte min Trone i Elam; og jeg vil lade Konger og Fyrster forsvinde derfra, siger Herren~-u,1%Og jeg vil indjage Elam Skræk fag, deres Fjenders Ansigt og for deres; Apsigt, som søge efter deres, Livsglæde Ulykke, min brændende Vede, komme over dem, siger Herren, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg har gjort Ende paa dem,H, ,1$Og jeg vil lade de fire Vejr fra Himmelens fire Hjørner komme over Ham og adsprede dem for alle disse Vejr, og der skal ikke være noget Folk, hvorhen der, jo skal komme fordrevne fra Elam.T+!,1#Saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg sønderbryder Bue, deres Hovedstyrke.*{,1"Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremias, imod Elam, i Begyndelsen af Judas Konge Zedekias's Regering, saaledes: ),1!Og Hazor skal blive til Dragers Bo, en Ødelæggelse evindelig; der skal ingen Mand bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.V(%,1 Og deres Kameler skulle blive til Rov og deres Kvægs Mangfoldighed til Bytte; og jeg vil adsprede dem med rundklippet Haar for alle Vinde; og fra alle Sider vil jeg lade deres Ulykke komme, siger Herren.'-,1Staar op, drager op imod et Folk, som er roligt, som bor tryggelig, siger Herren; det har hverken Porte eller Portstænger, de bor for sig selv.;&o,1Flyr, vanker vidt om tager Bolig i det dybe, I Hazors Indbyggere siger Herren; thi Nebukadnezar, Kongen af Babel, har besluttet et Raad imod eder og udtænkt en Tanke imod eder.A%{,1De skulle tage deres Pauluner og deres Hjorde, deres Telte og alle deres Redskaber, og deres Kameler skulle de føre bort med sig; og de skulle raabe over dem: Rædsel trindt omkring!$7,1Imod Kedar og Hazors Riger, hvilke Nebukadnezar, Kongen af Babel, slog. Saa siger Herren: Staar op, drager op til Kedar og ødelægger Østens Børn!d#A,1Og jeg vil antænde en Ild paa Murene i Damaskus, og den skal fortære Benhadads Paladser. " ,1Derfor skulle dens unge Karle falde, paa dens Gader, og alle Krigsmændene skulle udryddes paa den Dag, siger den Herre Zebaoth.M!,1Hvorledes! er den ikke forladt, den berømte Stad, min Glædes Byer% C,1Damaskus har ladet Hænderne synke, den Elams har vendt sig for at fly, og Forfærdelse har betaget den: Angest og Smerte have grebet den som den fødende.#?,1Imod Damaskus Hamat og Arfad ere beskæmmede thi de have Hørt et ondt Rygte, de ere forsagte; der er Bekymring som paa Havet, det kan ikke være roligt.9k,1Se, han stiger op som Ørnen og flyver, og han udbreder sine Vinger imod Bozra; og paa denne Dag skulle de vældiges Hjerter i Edom være ligesom en beængstet Kvindes Hjerte.^5,1Ved Lyden af deres Fald bæver Jorden; Skriget Lyden deraf høres ved det røde Hav.eC,1Derfor hører Herrens Raad, som han har besluttet imod Edom, og hans Tanker, som han har tænkt imod Themans Indbyggere: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Hjorden, og deres Græsbane skal forfærdes og er dem.1[,1Se, han drager op som en Løve fra Jordans Stolthed imod den stedse friske Græsgang; thi i et Øjeblik vil jeg jage dem bort derfra; og hvo er den udvalgte som jeg vil beskikke over den? Thi hvo er som jeg? og hvo kan kræve mig til Regnskab? og hvo er den Hyrde, som kan bestaa for mit Ansigt?,1Ligesom Sodoma og Gomorra og dens Naboer ere omstyrtede, siger Herren, saa skal ingen Mand bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.~u,1Og Edom skal blive til en Forfærdelse; enhver, som gaar forbi det, skal forfærdes og spotte over alle dets Plager.hI,1Der har været Skræk for dig; dit Hjertes Hovmod har bedraget dig, du, som bor i Klippens Kløfter og har besat Højens Top; om du end sætter din Rede saa højt som Ørnen, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.W',1Thi se, jeg vil gøre dig liden iblandt Folkene, foragtet iblandt Menneskene./,1Jeg har hørt et Rygte fra Herren, og at der er sendt et Bud ud iblandt Folkene: Samler eder og kommer over det, og gører eder rede til StridentF,1 Thi jeg har svoret ved mig selv, siger Herren, at Bozra skal blive til Forfærdelse, til Forhaanelse, til Ørk og til Forhandelse; og alle dets Stæder skulle blive til Ørkener evindelig.9k,1 Thi saa siger Herren: Se, de, som ikke vare dømte til at drikke af Bægeret, maatte jo drikke, og skulde da du slippe fri? Nej, du skal ikke slippe; fri, men visselig drikke.[/,1 Forlad dine faderløse, jeg vil lade dem leve; og dine Enker forlade sig paa mig!8i,1 Thi jeg har blottet Esau, aabenbaret hans Skjulesteder, saa at han ikke kan skjule sig; øde, lagt er hans Afkom og hans Brødre og hans Naboer, og der er ingen mere tilbage.,1 Dersom Vinhøstmænd komme over dig, skulle de ikke lade nogen Efterhøst blive tilbage; dersom Tyve komme om de have nok.,1Flyr, vender eder, tager Bolig: i det dybe, I Indbyggere i Dedan! thi jeg lader Esaus Ulykke komme over ham den Tid, jeg hjemsøger ham.7,1Imod Edom. Saa siger den Herre Zebaoth: Er der ingen Visdom mere i Theman? Klogskaben er forsvunden for de forstandige; deres Visdom er skyllet bort.L,1Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fangenskab, siger Herren.M ,1Se, jeg lader komme Frygt over dig, siger den Herre, Herre Zebaoth, fra alle Sider trindt omkring dig; og I skulle blive fordrevne, hver sin Vej, og der skal ingen være, der samler dem, som fly. ),1Hvi roser du dig af Dalene? din Dal har Overflod, du forvildede Datter du, som forlader dig paa dine Skatte og tænker: Hvo kan komme til mig?U #,1Hyl, Hesbonl thi Aj er ødelagt; skriger, I Rabbas Døtre ifører eder Sæk, klager eder, og løber omkring i Indhegningerne; thi Malkom skal gaa i Landflygtighed, hans Præster og hans Fyrster til Hobe. ,1Derfor se, Dage komme, siger Herren, da jeg vil lade et Krigsskrig høres imod Ammons Børns Rabba, og den skal blive til en øde Dynge, og dens omliggende Stæder skulle antændes med Ild men Israel skal tage dem til Eje, som eje ham, siger Herren.  ;,1Saa siger Herren: Har Israel ingen Sønner? eller har han ingen Arving? hvorfor har Malkom taget Gad til Eje og hans Folk taget Bolig i dennes Stæder?lQ,0/Men jeg vil omvende Moabs Fangenskab i de sidste Dage, siger Herren. Hertil gaar Dommen over Moab.,0.Ve dig, Moab! Kamos's Folk er fortsat; thi dine Sønner ere tagne og førte i Fangenskab og dine Døtre i Fangenskab.8i,0-I Hesbons Skygge stille sig de, der fly som kraftesløse; thi en Ild udgaar fra Hesbon og en Lue fra Sihon, og den skal fortære Moabs Hjørne og Issen af Bulderets: Sønner.F,0,Den, som flyr for Forfærdelsen, skal falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi jeg vil lade komme til det, til Moab, dets Hjemsøgelses Aar, siger Herren.R,0+Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du, som bor i Moah siger Herren.r],0*Og Moab skal Ødelægges, saa at det ikke mere er et Folk, thi det har ophøjet sig storlig imod Herren.,0)Stæderne erobres, og Fæstningerne indtages; og de vældiges Hjerte i Moab skal være paa denne Dag som en beængstet Kvindes Hjerte.eC,0(Thi saa siger Herren: Se, han kommer flyvende som Ørnen og uørøer sine Vinger imod Moab.4a,0'Hvorledes er det dog knust! Hyler! hvorledes vender Moab dog Nakken till det er beskæmmet; og Moab skal blive til Latter og til Forfærdelse for alle trindt omkring det.,0&Paa alle rage i Moab og paa dets Gader er der kun Klage; thi jeg har sønderbrudt Moab som et Kar, man ikke har Lyst til, siger Herren.x~i,0%Thi hvert Hoved er skaldet, og hvert Skæg er afskaaret; der er Indsnit paa alle Hænder og Sæk om Lænderne.4}a,0$Derfor bruser mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte bruser over Mændene i Kir-Heres som Fløjter, derfor gaar Levningen, som det havde forhvervet, til Grunde.|,0#Og jeg vil gøre, siger Herren, at Moab ikke mere skal have nogen, som drager op paa Højen og gør Røgoffer for sine Guder.({I,0"Af Skriget i Hesbon lade de Lyden høres hidtil Eleale, indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonajm, Eglath Selisia; thi ogsaa Nimrims Vande skulle blive til Ørk.Dz,0!Og Glæde og Fryd har forladt Frugthaven og Moabs Land; og jeg vil lade Vinen høre op i Persekarrene, ingen skal træde Persen med Frydesang, Frydesangen skal ikke mere være Frydesang.Zy-,0 Jeg maa græde over dig, du Vintræ i Sibma! mere end jeg græder over Jaeser, dine Kviste gik hen over Havet, de naaede til Jæsers Hav; en Ødelægger er falden ind over din Frugthøst og over din Vinhøst.kxO,0Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over hele Moab; man maa sukke over Kir-Heres's Folk.^w5,0Jeg kender, siger Herren, dets Overmod, men det er tomt; dets Pral er i Gerning tom.v,0Vi have hørt om Moabs Hovmod, det er saare hovmodigt, om dets Hoffærdighed og dets Hovmod og dets Stolthed og dets Hjertes Højhed.u,0Forlader Stæderne og bor i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der bygger Rede ved Siden af Aabningen ned til en Kløft! t,0Thi mon Israel ikke var dig til Latter? mon det var grebet iblandt Tyve, at du, saa tit du talte om det, skulde ryste med Hovedet?s,0Gører det drukkent! thi det ophøjede sig storlig imod Herren, saa at Moab maa plaske i sit Spy, og at ogsaa det maa blive til Latter.Lr,0Moabs Horn er afhugget, og dets Arm er sønderbrudt, siger Herren.`q9,0og over Kirjot og over Bozra og over alle Stæder i Moabs Land, de fjerne og de nære.>pw,0og over Kirjathajm og over Bethgamul og over Bethmeon;oq,0og over Dibon og over Nebo og over Beth-DiblathajmUn#,0og en Dom er kommet til Slettens Land, til Holon og til Jaza og over MefaatpmY,0Moab er beskæmmet; thi det er knust, hyler og skriger; kundgører det ved Arnon, at Moab er ødelagt;l,0Stil dig ved Vejen og se dig om, du Aroers Indbyggerske I spørg ham, som er flygtet, og hende, som er undkommet; sig, hvad er der sket?0kY,0Stig ned fra Herlighed, og sid i det tørstige Land, du Indbyggerske, Dibons Datterl thi Moabs Ødelægger er stegen op imod dig, han har ødelagt dine Befæstninger.#j?,0Haver Medynk med det, alle I, som bo trindt omkring det og alle I, som kende dets Navn, siger: Hvorledes er Magtens Stav, Herlighedens Spir sønderbrudt?Pi,0Moabs Undergang er nær for Haanden, og dets Ulykke skynder sig saare.&hE,0Moab er ødelagt; og man er steget op i dets Stæder, og dets udvalgte unge Mandskab er steget ned for at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.Eg,0Hvorledes kunne I sige: Vi ere Helte og duelige Krigsmænd?|fq,0 Og Moab skal blive til Skamme over Kamos, ligesom Israels Hus blev til Skamme over Bethel, som de forlode sig paa.+eO,0 Derfor se, de Dage skulle komme, siger Herren, da jeg vil sende Folk til det, som skulle vende dets Fade om; de skulle tømme dets Kar sønderbryde dets Flasker.  ;~}}-|g{{zz#yxwwSvvuGtfsrrqapToYnmmlLkjii0hjggfe>dcbb a)`q_^^]+\x[[Z,Y]XWVV3UJTvSRR~R;QQQ\QPPcPOOWONNyN%MMM@LLLfKKKpKJJJCIIIXHHHWHGGqG/FFF7EEEQEDDD7CCC`CBBbBAAxA.@@@P@??b? >>+==!<&&1%t$$^#z#*"!!! Dt?UYYPLp@9  \ V E)H )KJOg læg en Belejring omkring den, og byg et Vagttaarn imod den, og opkast en Vold imod den, og læg Lejre imod den, og sæt Stormbukke imod den trindt omkring!v gJOg du Menneskesøn! tag dig en Mursten, og læg den for dit Ansigt, og tegn derpaa en Stad, nemlig Jerusalem.\1JMen naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et genstridigt Hus.%JOg jeg vil lade din Tunge hænge ved din Gane, at du skal være stum og ikke være dem en Mand, som straffer; thi de ere et genstridigt Hus.}sJOg du Menneskesøn! se, de skulle lægge Reb paa dig og binde dig med dem, at du ikke kan gaa ind midt ihlandt dem.  JOg der kom Aand i mig og rejste mig op paa mine Fødder, og han talte med mig og sagde til mig: Gak hen, luk dig inde i dit Hus!)KJOg jeg stod op og gik ud i Dalen, og se, der stod Herrens Herlighed ligesom den Herlighed, hvilken jeg havde set ved Floden Kebar; og jeg faldt paa mit Ansigt.xiJOg Herrens Haand var over mig der; og han sagde til mig: Staa op, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.8iJMen naar du har advaret den retfærdige, at den retfærdige ikke maa synde, og han ikke synder, da skal han visselig leve; thi han lod sig advare; og du har din Sjæl frelst.6eJOg naar en retfærdig vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for hans Ansigt, skal han dø; fordi du ikke har advaret ham, skal han dø i sin Synd, og harls retfærdige Gerninger, som han har gjort, -skulle ikke ihukommes; og hans Blod vil jeg kræve af din Haand.:mJMen naar du har advaret den ugudelige, og han dog ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin ugudelige Vej, da skal han dø i sin Misgerning, men du har din Sjæl frelst. JNaar jeg sige til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler for at advare den ugudelige for hans ugudelige Vej, for at frelse hans Liv: Da skal den ugudelige selv dø i sin Misgerning, og jeg vil kræve hans. Blod af din Haand.  JDu Menneskesøn! jeg har sat dig til en Vægter for Israels Hus, og du skal høre Ord af. min Mund og advare dem paa mine Vegne.X)JOm det skete, der syv Dage vare til Ende, da kom Herrens Ord til mig saaledes:%CJOg jeg kom til de bortførte til Tel-Abib, til dem, som boede ved Floden Kebar, og der, hvor de boede, blev jeg siddende i syv Dage, stum midt iblandt dem. JOg en Aand opløftede mig og tog mig bort, og jeg for hen, bitter i min Aands Harme; men Herrens Haan i var stærk over mig. J og Lyden af hine levende Væseners Vinger, som berørte den ene derl anden, og Lyden af Hjulene ved Siden af dem og et stort Bulders Lyd. yJ Da løftede Aanden mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Lyd. "Lovet være Herrens Herlighed", fra dens Sted;! ;J Og gak hen, kom til de bortførte, til dit Folks Børn, og tal til dem, og sig til dem: Sø siger den Herre, Herre hvad enten de lyde eller lade være.  J Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, annam dem i dit Hjerte, og hør dem med dine Øren! 9J Jeg gør din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ej forfærdes for deres Ansigt; thi de ere et enstridigt Hus.^5JSe jeg gør dit Ansigt haardt imod deres Ansigt og din Pande haard imod deres Pande.  JMen Israels Hus skal ikke ville høre dig; thi de ville ikke høre mig; thi hele Israels Hus har haarde Pander og stive Hjerter.1Jikke til mange Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaa; men jeg sender dig til dem, som kunne forstaa dig.mSJThi du er ikke sendt til et Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, men til Israels Hus;gGJOg han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak hen, kom til Israels Hus, og tal mine Ord til dem!7gJOg han sagde til mig: Du Menneskesøn! Du skal hespise din Bug og fylde dine Indvolde med denne Rulle, som jeg giver dig; og jeg aad, og den var sød i min Mund som Honning.DJOg jeg oplod min Mund, og han gav mig denne Rulle at æde. yJOg han sagde til mig: Du Menneskesøn! æd det, som du her modtager; æd denne Rulle, og gak hen, tal til Israels Hus.{J Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var beskreven paa begge Sider, og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Ve._~7J Og jeg saa, og se, der var en Haand udrakt til mig, og se, der var en Bogrulle i den.})JMen du Menneskesøn! hør, hvad eg taler til dig: Vær ikke genstridig som det genstridige Hus; oplad din Mund, og æd det, som jeg giver dig.h|IJOg du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere genstridige.r{]JOg du Menneskesøn! frygt ej for dem, og frygt ej for deres Ord; thi de ere vel Nælder og Torne for dig, og du bor hos Skorpioner, men frygt ej for deres Ord, og lad dig ej forfærde for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.z!JOg de, hvad enten de lyde eller lade være (thi de ere et genstridigt Hus); skulle dog vide, at der har været en Profet midt iblandt dem. yJOg disse Børri, haarde af Ansigt og stive af Hjerte til dem sender jeg dig; og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre:LxJOg han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de frafaldne Folk, som ere faldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne Dag.wJOg der kom Aand i mig, der han talte til mig, og den rejste mig op paa mine Fødder; og jeg hørte den, del talte til mig.`v ;JOg, han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, at jeg kan tale med dig.~u wJSom Udseendet af Regnbuen, naar den er i Skyen paa Regnens Dag, saaledes var Udseendet af Glansen trindt omkring; dette var Udseendet af Herrens Herligheds Skikkelse; og jeg saa det, og jeg faldt ned paa mit Ansigt og hørte en Røst, som talte.it MJOg jeg saa som et Syn af gloende Malm, som Udseendet af Ild indadtil, trindt omkring; fra hans Lænder at se til og opad, og fra hans Lænder at se til og nedad, saa jeg som Udseendet af Ild, med en Glans trindt der omkring.[s 1JOg over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var der en Skikkelse af en Trone, der saa ud som Safir, og over Tronens Skikkelse var der atter en Skikkelse som et Menneske at se til, der ovenover. r JOg der hørtes en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode stille, lode de deres Vinger synke.Cq JOg jeg hørte deres Vingers Lyd som en Lyd af store Vande som Lyden af den Almægtige, naar de gik, et Bulders Lyd som Lyden af en Hær; near de stode stille, lode de deres Vinger synke.Lp JOg under den udstrakte Befæstning vare deres Vinger strakte lige ud, den ene imod den anden; ethvert af dem her havde to til at dække, og ethvert af dem der havde to til at dække deres Kroppe.#o AJOg over Hovederne af de levende Væsener var der som en udstrakt Befæstning, af Udseende som blændende Krystal, den var udbredt oven over deres Hoveder.*n OJNaar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.m JHvorhen Aanden vilde gaa, gik de - derhen vilde Aanden gaa; og Hjulene hævede sig op ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.l }JOg naar de levende Væsener gik, gik Hjulene hos dem; og naar de levende hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig.yk mJOg de havde Fælger, høje og frygtelige, og deres Fælger vare fulde af Øjne trindt omkring paa dem alle fire.\j 3JNaar de skulde gaa, gik de: imod deres fire Sider; de vendte sig ikke, naar de gik.>i wJHjulenes Udseende og Arbejdet paa dem var som Synet af en Krysolit, og alle fire vare efter een Skikkelse; og deres Udseende og Arbejdet paa dem var, som om et Hjul var i det andet.yh mJOg jeg saa de levende Væsener, og se, der var et Hjul paa Jorden hos ethvert af de levende, imod de fire Sider.Lg JOg de levende Væsener løb frem og tilbage som Lynglimt at se til._f 9J Og hvad de levende Væseners Skikkelse angaar, da var deres Udseende som glødende Kul, der brænde som Blus, at se til; Ilden for hid og did imellem de levende Væsener; og den skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.oe YJ Og de gik hver lige frem for sig; hvorhen Aanden; vilde gaa, gik de, de tændte sig ikke, naar de gik.d 7J Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende sammensluttende, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.8c kJ Og deres Ansigt lignede et Menneskes Ansigt, og en Øves Ansigt havde alle file til højre, og en Okses Ansigt havde alle fire til venstre, og en Ørns Ansigt havde alle fire.b {J Deres Vinger vare sammensluttede, den ene til den anden; de vendte sig ikke, naar de gik, de gik hver lige fremfor sig.a JOg der var Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde alle fire deres Ansigter og deres Vinger.}` uJOg deres Ben vare lige Ben, og deres Bens Fod var som en Kalvefod, og de vare skinnende som blankt Kobber at se til.F_ JOg ethvert af dem havde fire Ansigter og ethvert fire Vinger.^ JOg midt ud af den saas en Skikkelse af fire levende Væsener, og dette var deres Udseende: De havde et Menneskes Skikkelse.Q] JOg jeg saa, og se der kom et Stormvejr af Norden, en stor Sky og Ild, som slyngede sig sammen, og med en Glans trindt omkring; og midt ud af den var der som et Syn af glødende Malm, midt ud af Ilden.\  Jda kom Herrens Ord til Præsten Ezekiel, Busis; Søn, i Kaldæernes Land, ved Floden Kebar; og Herrens Haand kom over ham der.e[ EJPaa den femte Dag i Maaneden (det var i det femte Aar, efter at Kong Jojakin var bortført),BZ JOg det skete i det tredivte Aar, i den fjerde Maaned, paa den femte Dag i Maaneden, da jeg var midt iblandt de bortførte ved Floden Kebar, at Himlene aabnedes, og jeg saa Syner fra Gud.OY6Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?gXG6Herre før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!IW 6Hvorfor vil du glemme og evindelig? forlade os saa lang en Tid?JV 6Du, Herre ! du bliver evindelig din Trone fra Slægt til Slægt.AU}6For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.HT 6Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:ES6Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.KR6Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.]Q36De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.YP+6 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.QO6 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.AN}6 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.>Mw6 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.RL6 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.IK 6Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.TJ!6Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.TI!6Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.RH6Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.YG+6Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.KF6Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Brødre ere som Enker.HE 6Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.ND 6Herre ! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!"C=6Din Skyld har en Ende, Zions, Datter! han skal ikke mere lade I dig bortføre; nu hjemsøger han din Skyld, du Edoms Dattert han aabenbarer dine Synder.B6Fryd og glæd dig kun, du Edoms Datter! du, som bor i Landet Uz; ogsaa til dig skal Bægeret komme, du skal blive drukken og blotte dig. A 6Vor Livsaande, Herrens Salvede, er fanget i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Folkene.w@g6Vore Forfølgere ere lettere end Ørne under Himmelen; de forfølge os paa Bjergene, de lure paa os i Ørken.?6De jage os, hvor vi skride frem, at vi ikke kunne gaa paa vore Gader; vor Ende er nær, vore Dage ere fyldte; thi vor Ende er kommen.~>u6Endnu forsmægte vore Øjne forgæves efter vor Hjælp; paa vor Vare spejde vi efter et Folk, som ikke kunde frelse. =6Herrens Ansigt har spredt dem, han vil ikke se til dem mere; man anser ikke Præsternes Person, man er ikke naadig imod de gamle.H< 6Viger bort, han er uren! raaber man om dem; "viger bort" viger bortt rører dem ej!" thi de flyve bort og vanke hid og did; man siger iblandt Hedningerne: De skulle ikke blive ved at bo der.x;i6Vanke disse hid og did paa Gaderne som blinde, besmittede med Blod, saa at man ej kan røre ved deres Klæder.:6 Formedelst dens Profeters Synder, formedelst dens Præsters Misgerninger, de, som udøste de retfærdiges Blod midt i den,'9G6 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ej heller nogen af alle dem, som bo paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde drage ind ad Jerusalems Porte.86 Herren har fuldkommet sin Harme, udøst sin brændende Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvold.}7s6 Barmhjertige I Kvinders Hænder kogte deres Børn; disse bleve dem til Spise under mit Folks Datters Ødelæggelse.56c6 Lykkeligere vare de, som bleve ihjelslagne ved Sværd, end de, som blive ihjelslagne af Hunger; thi disse svinde hen som gennemborede, fordi der ikke er Grøde paa Marken.5)6Nu er deres Skikkelse bleven mørkere end det sorte, de kendes ikke paa Gaderne, deres Hud hænger ved deres Ben, den er bleven tør som Træ. 46Hendes Nasiræer vare renere end Sne, hvidere end Mælk, paa Legemet vare de rødere end Koraller, deres Skabning var som Safiren. 36Og mit Folks Datters Misgerning er større end Synden i Sodoma, som blev omkastet i et Øjeblik, og hvortil ingen Hænder brugtes.}2s6De, som aade de kostelige Retter, ere omkomne paa Gaderne; de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.{1o6Den diendes Tunge hænger ved hans Gane af Tørst; spæde Børn begære Brød, der er ingen, som rækker dem det.}0s6Endog Drager række Brystet frem de give deres Unger Die; mit Folks Datter er bleven grusom, lig Strudser i Ørken./6Zions dyrebare Børn, der vejede op med fint Guld hvorledes agtes de lige med Lerflasker, en Pottemagers Hænders Gerning?y. m6Hvorledes er Guldet fordunklet, det kostelige Guld forkastet, de hellige Stene henkastede paa alle Gadehjørner!`-96BDu skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.R,6ADu skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.F+6@Du skal gengælde dem, Herre ! efter deres Hænders Gerning.T*!6?Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.H) 6>mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.O(6=Herre ! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,?'y6w6&Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?W'6%Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?G6$for at forvende et Menneskes Retssag - skuer Herren ikke ned.<s6#for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt;D 6"For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder;U #6!Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.\ 16 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.1 ]6Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.X )6Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.V%6Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.?y6Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.=u6Det er en Mand godt. at han bærer Aag i sin Ungdom.E6Det er godt; at man haaber og er stille til Herrens Frelse.\16Herren er god imod dem; som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efler ham.K6Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.7i6Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.hI6Det er, Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.A}6Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe;D6Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.I~ 6Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!N}6Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.G|6Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.D{6og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.Pz6Han mættede mig med beske Urter, han gav mig rigelig Malurt at drikkeQy6Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.=xu6 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.Dw6 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.Uv#6 Han lod rnine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.Tu!6 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.Wt'6 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.Fs6Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.Vr%6Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.Qq6Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Eviglred.>pw6Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.Ko6Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.Jn 6Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.?my6Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.Al 6Jeg er den Mand, som saa Elenddighed ved hans Vredes Ris.xki6Du kalder som til en Festforsamlings Dag Rædsler over mig trindt omkring fra, og der er ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem har min Fjende gjort Ende paa.1j[6Der ligger paa Jorden i Gaderne ung og gammel, mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne for Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke.Oi6Herre se og sku, hvem du har handlet saaledes med; mon Kvinder skulle æde deres Livsfrugt, de spæde Børn, som man bærer paa Hænderne mon Præst og Profet skulle ihjelslaas i Herrens Helligdom?dhA6Staa op, raab højt om Natten, med Begyndelsen af Nattevagterne, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Ansigt; opløft dine Hænder til ham for dine spæde Børns Liv; thi de vansmægte af Hunger paa alle Gadehjørner.'gG6Deres Hjerte raabte til Herren: O Zions Datters Mur lad Taarerne strømme ned som en Bæk Dag og Nat, giv dig ingen Hvile, lad din Øjesten ikke være rolig!ffE6Herren har gjort det, som han havde besluttet, han har udført sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han har nedbrudt og ikke sparet; og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøjede dine Modstanderes Horn.;eo6Alle dine Fjender opspile deres Mund imod dig, de spotte og skære Tænder; de sige: Vi have opslugt den; dette er kun den Dag, som biede efter, vi have fundet, vi have set det.Nd6Alle de, som gaa forbi paa Vejen, klappe i Hænderne over dig, de spotte og ryste med deres Hoved over Jerusalems Datter: Er det den Stad, hvilken man sagde at være hel dejlig, al Jordens Glæde?Jc 6Dine Profeter havde tomme og daarlige Syner angaaende dig, og de aabenbarede ikke din Misgerning, saa at de afvendte dit Fangenskab; men deres Syner om dig vare tomme Spaadomme og Forførelse.]b36 Hvad skal jeg vidne for dig, hvorved skal jeg ligne dig, Jerusalems Datter hvad skal jeg agte dig lig, at jeg kan trøste dig, du Jomfru, Zions Datter? thi din Ødelæggelse er stor som Havet; hvo kan læge dig?a/6 De sige til deres Mødre: Hvor er Korn og Vin idet de vansmægte som saarede paa Stadens Gader, idet de udaande deres Sjæl i deres Moders Skød.E`6 Mine Øjne forsmægte af Graad, mine Indvolde syde, min Lever er udgydt paa Jorden formedelst mit Folks Datters ødelæggelse, idet de spæde og diende Børn vansmægte paa Stadens Gader.._U6 Zions Datters Ældste sidde paa Jorden, de ere tavse; de kastede Støv over deres Hoved, iførte sig Sæk; Jerusalems Jomfruer sænkede deres Hoved ned imod Jorden.S^6 Hendes Porte sank i Jorden, han ødelagde og sønderbrød hendes Portstænger; hendes Konger og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne; der er ingen Lov, selv hendes Profeter finde ikke Syn fra Herren.U]#6Herren har besluttet at ødelægge Zions Datters Mur, han har udstrakt en Maalesnor; han har ikke draget sin Haand tilbage fra Ødelæggelsen; og han lod Værn og Mur sørge; sammensunkne ligge de begge.?\w6Herren har forkastet sit Alter, ringeagtet sin Helligdom, overgivet dens Paladsers Mure i Fjendens. Haand; man opløftede en Røst i Herrens Hus, som var det en Festforsamlings Dag.K[6Og han har med Vold nedrevet sit Gærde som en Haves, forstyrret sin Festforsamling; Herren har ladet Festforsamling og Sabbat glemmes i Zion og foragtet Konge og Præst i sin Vredes Heftighed.3Z_6Herren er bleven som en Fjende, han har opslugt Israel, han har opslugt alle dens Paladser, ødelagt dens Befæstninger og voldet Judas Datter megen Sorg og Bedrøvelse._Y76Han har spændt sin Bue som en Fjende, han har stillet sig med sin højre Haand som en Modstander og har ihjelslaget alle dem, som vare en Lyst for Øjnene; han udøste sin Harme i Zions Datters Paulun som en Ild.JX 6Han har afhugget hvert Horn i Israel i sin brændende Vrede, han har drabet sin højre Haand tilbage over for Fjenden; og der brændte i Jakob som en Ildslue, den har fortæret trindt omkring.RW6Herren har opslugt og ikke sparet nogen af Jakobs Boliger, han har nedbrudt Judas Datters Befæstninger i sin Fortørnelse, han har nedkastet dem til Jorden; han har vanhelliget Riget og dets Fyrster.HV 6Hvorledes har Herren indhyllet Zions Datter med Mørke i sin Vrede? han har kastet Israels Herlighed fra Himmelen til Jorden, og han kom ikke sine Fødders Fodskammel i Hu paa sin Vredes Dag.9U m6Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handl med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er afmægtigt.\T 36De hørte, at jeg sukkede, jeg havde dog ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig; thi du har gjort det; men du lader en Dag komme, som du kalder frem, da skulle de være ligesom jeg.cS A6Se til, Herre ! thi jeg har Angest, mine Indvolde ere oprørte, mit Hjerte har vendt sig inden i mig; thi jeg har været meget genstridig; udenfor har Sværdet gjort mig barnløs, i Huset har det været ret som Døden.)R M6Jeg raabte paa mine Elskere, de bedroge mig; mine Præster og mine Ældste opgave Aanden i Staden; thi de søgte sig Brød, at de kunde vederkvæge deres Sjæl.0Q [6Herren, han er retfærdig; thi jeg var genstridig imod hans Mund; hører dog, alle Folk! og ser min Smerte, mine Jomfruer og mine unge Karle ere vandrede i Fangenskab.AP }6Zion udstrække sine Hænder, der er ingen, som trøster hende; Herren har givet Befaling imod Jakob til hans Fjender trindt omkring ham; Jerusalem er bleven til Væmmelse imellem dem.EO 6Over disse Ting græder jeg, mit Øje, mit Øje strømmer med Vand; thi Trøsteren, som skulde vederkvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.7N i6Herren forkastede alle mine vældige i min midte, han sammenkaldte en Forsamling imod mig til at knuse mit unge Mandskab; Herren traadte Vinpersen for Jomfruen, Judas Datter.YM -6Mine Overtrædelsers Aag er knyttet ved hans Haand, de sammenslynge sig, de ere gaaede op over min Hals, han lod min Kraft sukke under; Herren har givet mig i deres Hænder, for hvilke jeg ikke kan rejse mig.3L a6 Han sendte en Ild fra det høje i mine Ben, og den herskede der; han udspændte et Garn for mine Fødder, kastede mig tilbage, han gjorde mig øde og svag den ganske Dag.CK 6 Det rører ikke eder, alle I, som gaa forbi ad Vejen. Skuer og ser, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren har bedrøvet mig paa sin brændende Vredes Dag.)J M6 Hele hendes Folk sukker og søger efter Brød, de give deres Herligheder hen for Mad til at vederkvæge deres Sjæl; se, Herre ! og sku, at jeg er bleven ringe.?I y6 Fjender udstrakte deres Haand efter alle hendes Herligheder; thi hun saa, at Hedninger kom ind i hendes Helligdom, om hvilke du havde befalet, at de ikke skulde komme i din Menighed.NH 6 Hendes Slæb er besmittet; hun tænkte ikke paa sin Fremtid, og hun er nedstyrtet paa vidunderlig Maade, der er ingen, som trøster hende. Herre ! se min Elendighed, thi Fjenden har gjort sig stor.vG g6Jerusalem har syndet svarlig, derfor er den bleven til Væmmelse; derfor er den bleven til Væmmelse; derfor er den bleven til Væmmelse; alle, som ærede den, ringeagte den, thi de saa dens Nøgenhed; selv sukker den og vender sig bort.F  6Jerusalem ihukommer i sin Elendigheds og sin Landflygtigheds Dage alle sine Herligheder, som den havde i gamle Dage, idet dens Folk nu er faldet i Fjendens Haand, og der er ingen, som hjælper den; Fjenderne saa den, de spottede over, at den ikke er mere./E Y6Og fra Zions Datter er al hendes Prydelse gaaet bort; hendes Fyrster ere blevne ligesom Hjerte, der ikke finde Føde, og de gik kraftesløse for Forfølgerens Ansigt.cD A6Hendes Modstandere ere voksede hende over Hovedet, hendes Fjender ere trygge; thi Herren har bedrøvet hende for hendes mange Overtrædelsers Skyld; hendes spæde Børn ere dragne i Fangenskab for Modstandernes Ansigt./C Y6Zions Veje sørge, fordi ingen kommer til Festforsamling, alle dens Porte ere øde, dens Præster sukke, dens Jomfruer ere bedrøvede, og for den selv er det bittert.0B [6Juda er vandret ud for Elendigheds og for svar Trældoms Skyld; hun bor iblandt Hedningerne, hun finder ikke Ro; alle hendes Forfølgere naa hende midt i Trængslerne.\A 36Hun glæder svart om Natten, og hendes Taarer løbe over hendes Kinder; der er ingen, som trøster; hende af alle dem, som elskede hende, alle hendes Venner ere troløse imod hende, de ere blevne hendes Fjender.G@ 6Hvorledes sidder hun saa enlig, den Stad, som havde meget Folk, den er bleven som en Enke! den, som var saa stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er bleven skatskyldig.F?,4"Og, angaaende hans Underholdning, da gaves ham stadig Underholdning af Kongen i Babel, hver Dag, hvad han behøvede for en Dag indtil hans Dødsdag alle hans Landflygtigheds Dage Livsdage.q>[,4!Og han omskiftede sine Fængsels Klæder, og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sine Livsdage.p=Y,4 Og han talte gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.$<A,4Og det skete i det syv og tredivte Aar, efter at Jojakin, Judas Konge, var bortført, i den tolvte Maaned paa den fem og tyvende Dag i Maaneden, da opløftede Evil Merodak, Kongen af Babel, i det Aar han blev Konge, Jojakins, Judas Konges, Hoved og førte ham ud af Fængselets Hus.P;,4i Nebukadnezars tre og tyvende Aar bortførte Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, af Jøderne syv Hundrede og fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare tilsammen fire Tusinde og seks Hundrede.Z:-,4i Nebukadnezars attende Aar: Af Jerusalem otte Hundrede og to og tredive Sjæle;o9W,4Dette er det Folk, som Nebukadnezar bortførte: I det syvende Aar tre Tusinde og tre og tyve af Juda;y8k,4Og Kongen af Babel slog dem ihjel og dræbte dem i Ribla, i Hamaths Land; saa blev Juda bortført fra sit Land.m7S,4Og Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, tog dem og førte: dem til Kongen af Babel, til Ribla.^65,4og syv Mænd af dem, som saa Kongens Ansigt, og som fandtes i Staden, og Skriveren, som var hos Stridshøvedsmanden, og som udskrev Folket i Landet, og tresindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden.A5{,4Og Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, og Zefanja, Præsten af anden Rang, og tre, som toge Vare paa Dørtærske Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene,4,4Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler efter Vindene; alle Granatæblerne paa Nettet trindt omkring vare hundrede.X3),4Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Højde var fem Alen, og Nettet og Granatæblerne trindt omkring paa Kronen var alt sammen af Kobber, og paa samme Maade var den anden Støtte og Granatæblerne.!2;,4Og hvad Støtterne angaar, da var Højden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen lang, gik omkring den, og denne var fire Fingre tyk og hul.@1y,4De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøksne, som vare derunder, samt Stolene, som Kong Salomo havde gjort til Herrens Hus: Der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Ting. "~l}||{zzszyyx>wvvluttDssr{qwppk=p<;::u998 766k544}33Y22100v//F.--X,,7+%**;*)T((<''m&&x%$$#"";!!, `C0}Ui+7YmG j :  E  `Pzv_eJ Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Ve de Kvinder, som sy Puder om alle mine Armled, og som gøre Hætter til Hoveder af al Slags Vækst for at fange Sjæle! mit Folks Sjæle fange I og ville dog holde eders egne Sjæle i Live?^J Og du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod dit Folks Døtre, dem, som ere Profetinder efter deres eget Hjertes Kald, og spaa imod dem!]-J nemlig Israels Profeter, de, som spaaede om Jerusalem, og de, sorn saa Syner om Fred for den, skønt der ingen Fred var, siger den Herre, Herre.8\iJ Og jeg vil fuldkomme min Harme paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs Kalk; og jeg vil sige til eder: Borte er Væggen, og borte, ere de, som anstrøge den,R[J Og jeg vil nedbryde Væggen, som I have anstrøget med løs Kalk, og styrte den til Jorden, og dens Grundvold skal blottes; og den skal falde, og I skulle omkomme derudi og fornemme, at jeg er Herren.BZ}J Derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg vil lade et Stormvejr bryde løs i min Harme, og der skal komme en overskyllende Regn i min Vrede og Hagelstene i min Harme til at fuldende det.YJ Og se, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er Anstrygningen, med hvilken I have anstrøget den?&XEJ saa sig til dem, som anstryge med løs Kalk, at den maa falde af: Der kommer en overskyllende Regn, og I Hagelstene! falder ned, og et Stormvejr bryde løs!W-J Fordi, ja fordi de forførte mit Folk ved at sige: Fred! og der var ikke Fred; og dette opfører en Væg, og se, de stryge den an med løs Kalk, VJ og min Haand skal være imod de Profeter, som have forfængelige Syner, og som spaa Løgn; de skulle ikke være i mit Folks Raad og ikke indskrives i Israels Hus's Bog, ej heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.U7J Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi eders rale er Forfængelighed og eders Syn Løgn, derfor se, jeg kommer til eder, siger den Herre, Herre;TJ Have I ikke skuet forfængeligt Syn og udsagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: " Herren siger det", skønt jeg ikke har talt?0SYJ Deres Syner ere Forfængelighed og løgnagtig Spaadom, naar de sige: " Herren siger det", skønt Herren ikke har sendt dem, og de haabe dog at Ordet skal stadfæstes.RJ I stillede edel ikke op for Gabet og murede ikke Muren op om Israels Hus for at kunne holde Stand i Krigen paa Herrens Daa.?QyJ Som Ræve i Ørken ere dine Profeter blevne, o Israel!PJ Saa siger den Herre, Herre: Ve over de daarlige Profeter, som gaa efter deres egen Aand og efter det, som de ikke have set.O+J Du Menneskesøn! spaa imod Israels Profeter, dem, som spaa, og sig til dem, som ere Profeter efter deres eget Hjertes Kald: Hører Herrens Ord!,N UJ Og Herrens Ord kom til mig saaledes:0MYJ Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Der skal ikke eet af alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og ske, siger den Herre, Herre.LJ Du Menneskesøn! se, Israels Hus siger: Det Syn, som denne ser, skal ske efter mange Aar, og han spaar om Tider, som ere larlgt borte.,KSJ Og Herrens Ord kom til mig saledes:PJJ Thi jeg er Herren, jeg taler det Ord, som jeg taler, og det skal ske, det skal ej forhales længere; thi i eders Dage, du genstridige Hus! taler jeg et Ord og fuldkommer det, siger den Herre, Herre.bI=J Thi der skal ikke ydermere være noget tomt Syn eller nogen falsk Spaadom i Israels Hus.[H/J Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil lade dette Ordsprog høre op, og de skulle ikke ydermere bruge det som et Ordsprog i Israel; men sia til dem: Dagene ere nær, og hvad hvert Syn udsiger.G!J Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have i Israels Land, naar der siges: Dagene trække ud, og ethvert Syn bliver til intet?-FUJ Og Herrens Ord kom til mig saaledes:zEmJ Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet vorde Øde; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.!D;J Og du skal sige til Folket i Landet: Saa, siger den Herre, Herre til Jerusalems Indbyggere i Israels Land: De skulle æde deres Brød med Bekymring og drikke Vand med Forskrækkelse, fordi deres Land bliver øde og mister sin Fylde, formedelst alle dets Indbyggeres Voldsgerning.eCCJ Du Mermeskesøn! du skal æde dit Brød med Bæven og drikke Vand med Uro og med Bekymring.-BUJ Og Herrens Ord kom til mig saaledes:nAUJ Men jeg vil lade nogle faa Folk af dem blive tilovers fra Sværd, fra Hunger og fra Pest, for at de skulle fortælle alle deres Vederstyggeligheder iblandt Hedningerne, hvor de komme hen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.[@/J Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg adspreder dem iblandt Landene.?J Og alt, hvad der er trindt omkring ham, hans Hjælp og alle hans Hære, vil jeg sprede for alle Vinde og uddrage Sværdet efter dem.6>eJ Og jeg viI udbrede mit Garn over ham, og han skal fanges i mit Net; og jeg vil føre ham til Babel, til Kaldæernes Land; men dette skal han ikke skue, og han skal dø der.s=_J Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal læsse paa Skulderen i Mørket og vandre ud; igennem Væggen skulle de bryde Hul for at føre det ud der igennem; han skal tilhylle sit Ansigt, paa det han ikke skal se Landet med sine Øjne.<J Sig: Jeg er et Undertegn for eder; som jeg har gjort, saaledes skal der gøres ved dem: De skulle bortføres, de skulle gaa i Fangenskab. ; J Sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Denne Byrde gælder Fyrstene i Jerusalem og hele Israels Hus, iblandt hvilke disse ere.a:;J Du Menneskesøn! har ikke Israels Hus, det genstlidige Hus, sagt til dig, hvad gør du?:9oJ Og Herrens Ord kom til mig om Morgenen, saaledes:g8GJ Og jeg gjorde saaledes, som mig var befalet; jeg bar mit Tøj ud som Rejsetøj om Dagen; og om Aftenen brød jeg mig Hul igennem Væggen med Haanden; i Mørket førte jeg det ud, jeg tog det paa Skulderen for deres Øjne.B7}J Du skal tage det paa Skulderen for deres Øjne og føle det ud, naar det er mørkt; du skal tilhylle dit Ansigt og ikke se Landet; thi jeg har sat dig til et Undertegn for Israels Hus.]63J Du skal bryde dig Hul igennem Væggen for deres Øjne og. føre det ud der igennem..5UJ Og du skal bringe dit Tøj ud som Rejsetøj om Dagen for deres Øjne; og du skal drage ud om Aftenen for deres Øjne, ligesom man drager ud, naar man, vil udvandre.M4J Derfor, du Menneskesøn! skaf dig Rejsetøj, og flyt ud om Dagen for deres Øjne; og flyt fra dit Sted til et andet Sted for deres Øjne, om de maaske vilde se det; thi de ere et genstridigt Hus.33_J Du Menneskes søn! du bor midt i det genstridige Hus, hos dem, som have Øjne at se med og se ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et genstridigt Hus.,2 UJ Og Herrens Ord kom til mig saaledes:U1#J Og jeg talte til de bortforte alle Herrens Ord, som han havde ladet mig se.$0AJ Og Aanden opløftede rnig og førte mig i Synet, i Guds Aand, til Kaldæa til de bortførte; og det Syn, som jeg havde set, forsvandt for mig i det høje.p/YJ Og Herrens Herlighed steg op fra Stadens Midte og blev staaende paa Bjerget, som er Østen for Staden.y.kJ Da opløftede Keruberne deres Vinger og Hjulene ved Siden af dem, og Israels Guds. Herlighed var oven over dem.5-cJ Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres Afskyeligheders og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Vej vil jeg lade falde tilhage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.,J paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre efter dem; og de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud. +J Og jeg vil give dem eet Hjerte og give en ny Aand i deres; Indre og borttage Stenhjertet af deres Kød og give dem et Kødhjerte,{*oJ Og derhen skulle de komme, og de skulle fjerne alle dets Afskyeligheder og alle dets Vederstyggeligheder fra det.()IJ Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil samle eder fra Folkene og sanke eder fra Landene, i hvilke I ere adspredte, og jeg vil give eder Israels Land.h(IJ Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg har ladet, dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og jeg har adspledt dem i Landene, men jeg er dog bleven dem til en Helligdom for en kort Tid i Landene, hvorhen de ere komne.X')J Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødle ere dine næste Slægtninge og hele Israels Hus, alle de, til hvilke de, som bo i Jerusalem, sige: Gaar bort langt fra Herren, os er dette Land givet til Ejendom.2&_J Da kom Herrens Ord til mig, og han sagde:R%J Og det skete, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og faldt ned paa mit Ansigt og raabte med høj Røst og sagde: Ak, Herre, Herre ! du gør det jo aldeles af med det overblevne af Israel!4$aJ Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I ikke have vandret efter mine Skikke og ikke holdt mine Bud, men gjort efter Hedningernes Vis, som ere trindt omkring eder.v#eJ Den, den skal ikke blive eder Gryden, saa at I blive Kødet derudi; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.w"gJ For Sværdet skulle I falde, paa Israels Grænse vil jeg dømme eder; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.e!CJ Og jeg vil udføre eder midt af den og give eder i fremmedes Haarld og holde Dom over eder.b =J For Sværdet frygte I, og Sværdet vil jeg lade komme over eder, siger den Herre, Herre.)KJ Derfor, saa siger den Herre, Herre: Eders ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kødet, og den selv er Gryden; men eder skal man udføre midt af den.fEJ I have gjort dem af eder ihjelslagne mange i denne Stad og fyldt dens Gader med ihjelslagne.*MJ Og Herrens Aand faldt paa mig, og han sagde til mig: Sig, saa siger Herren: Saaledes sige I af Israels Hus, men de Tanker, som opstige i eders Aand, kender jeg.4cJ Derfor spaa imod dem spaa, du Menneskesøn!hIJ og som sige: det er ikke saa nær, at vi skulle bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kødet.zmJ Og han sagde til rnig: Du Menneskesøn! det er de Mænd, sorn udtænke Uret, og som give onde Raad i denne Stad;  J Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port paa Herrens Hus, den, som er vendt imod Østen, og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd; og jeg saa Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.5J Og deres Ansigter vare at se til som de Ansigter, hvilke jeg havde set ved Floden Kebar, deres Skikkelser og dem selv; enhver gik lige frem for sig.zmJ Enhver havde fire Ansigter og enhver fire Vinger, og under deres Vinger var der en Skikkelse af Menneskehænder.}J Dette var det levende Væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved Floden Kebar, og jeg kendte, at det var Keruberne.|qJ Da opløftede Keruberne deres Vinger og hævede sig op fra Jorden for mine Øjne, der de gik ud, og Hjulene ved Siden af dem; og de bleve staaende ved Indgangen til den østre Port paa Herrens Hus, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.b=J Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtælskelen paa Huset og stillede sig over Keruberne.wgJ Naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem; thi Livets Aand var i dem.0YJ Og naar Keruberne gik, gik Hjulene hos dem; og naar keruberne opløftede deres Vinger for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side.nUJ Og Keruberne hævede sig i Vejret; dette var det levende Væsen, som jeg havde set ved Floden Kebar.KJ Og enhver havde fire Ansigter; Ansigtet paa den første var Kerubens Ansigt, og Ansigtet paa den anden var et Menneskes Ansigt, og det tredje var en Løves Ansigt og det fjerde en Ørns Ansigt.EJ Til Hjulene, til dem blev der raabt for mine Øren: Galgal!!J Og hele deres Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øjne trindt omkring, paa alle de fire Hjul.: mJ Naar de gik, gik de imod deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; men til det Sted, hvor det forreste vendte, derhen fulgte de efter, de vendte sig ikke, naar de gik.i KJ Og af Udseende havde de alle fire een Skikkelse, det var, som om eet Hjul var midt i det andet.2 ]J Og jeg saa, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet Hjul ved den ene Kerub og eet Hjul ved den anden Kerub; og Hjulenes Udseende var som Synet af Krysolit.V %J Og der saas paa Keruberne Skikkelsen af en Menneskehaand under deres Vinger.G J Og Keruben udrakte sin Haand fra Keruberne til Ilden, som var imellem Keruberne, og han tog deraf og lagde i Næverne paa ham, der var klædt i Linklæderne, og denne tog derimod og gik ud.CJ Og det skete, der han befalede Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Tag Ild fra den, som er imellem Hjulene, imellem Keruberne, da gik denne ind og stod ved Siden af Hjulet.~uJ Og Lyden af Kerubernes Vinger hørtes ud til den yderste Forgaard ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.&EJ Og Herrens Herlighed hævede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Herrens Herligheds Glans.oWJ Men Keruberne stode ved Husets højre Side, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard.{J Og han talte til den Mand, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Gak ind imellem Hjulene, hen under Keruben, og tag dine Næver fulde af Gløder fra den Ild, som er imellem Keruberne, og strø dem over Staden; og han gik der ind for mine Øjne.2 _J Og jeg saa, og se, paa den udstrakte Befæstning, som var over Kerubernes Hoved, var den som en Safirsten, som Skikkelsen af en Trone at se til; han viste, sig over dem.(IJ Og se, den Mand, som var klædt i Linklæderne, og som havde Skriveredskaber ved Hoften, bragte Svar tilbage og sagde: Jeg har gjort, ligesom du befalede mig.J Og jeg! mit Øje skal heller ikke spare, og jeg vil ikke skaane; men jeg vil lade deres Vej falde tilbage paa deres Hoved.dAJ Og han sagde til mig: Israels og Judas Hus's Misgerning er over al Maade stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af Retskrænkelse; thi de sige: Herren har forladt Landet, og Herren ser det ikke.taJ Og det skete, der de ihjelsloge dem, og jeg blev tilbage, da faldt jeg ned paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre, Herre ! vil du da ødelægge alt det, som er blevet tilovers af Israel, idet du udøser din Harme over Jerusalem? ~J Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med ihjelslagne; gaar derpaa ud; og de gik ud og sloge ihjel i Staden.v}eJ Gamle Mænd, unge Karle og Jomfruer og smaa Børn og Kvinder skulle I slaa ihjel, saa at de udryddes; men rørrer ikke nogen, paa hvem regnet er, og begynder fra min Helligdom af! Og de begyndte med de gamle Mænd, som vare foran Huset.|)J Og til de andre sagde han for mine Øren: Gaar igennem Staden efter ham, og slaar ned; eders Øjne skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane.F{J Og Herren sagde til ham: Gak midt igennem Staden, midt igennem Jerusalem, og sæt et Tegn paa Panden af de Mænd, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ske i dens Midte.RzJ Og Israels Guds Herlighed hævede sig op fra Keruben, over hvilken den var, hen til Husets Dørtærskel; og han kaldte den Mand, som var klædt i Linklæderne, og som havde Skriveredskabet ved Hoften.y+J Og se, der kom seks Mand ad Vejen fra den Øverste Port, som vender imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand; men der var een Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, med et Skriveredskab ved Hoften; og de gik ind og stode ved siden af Kobberalteret.x +J Og han raabte for mine Øren med høj Røst og sagde: I, som holde Vagt over Staden! kommer hid, hver med sit ødelæggende Vaaben i sin Haand.1w[JDerfor vil jeg ogsaa gaa frem med Harme, mit Øje skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høj Røst, og jeg vil ikke høre dem.vwJOg han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du dette? er det Judas Hus for lidet at gøre de Vederstyggeligheder, som de gøre her, at de endog fylde Landet med Vold og komme atter for at opirre mig? og se, de holde Vinkvisten op for deres Næse.!u;JOg han førte mig i Herrens Hus's inderste Forgaard, og se, ved Indgangen til Herrens Tempel, imellem Forhallen og imellem Alteret, var der ligesom fem og tyve Mænd, med Ryggen vendte imod Herrens Tempel og med Ansigtet imod Østen, og de bøjede sig imod Østen for Solen.twJOg han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du det? du skal endnu fremdeles se Vederstyggeligheder, større end disse. s JOg han førte mig til Indgangen til Herrens Hus's Port, som er imod Norden; og se, der sade Kvinderne, som begræd Thammus.cr?J Og han sagde til mig: Du skal endnu fremdeles se store Vederstyggeligheder, som de gøre.JDu Menneskesøn! ret dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem,1= _JOg Herrens Ord kom til mig, og han sagde:D<JOg jeg skal sende Hunger og vilde Dyr over eder, som skulle berøve dig dine Børn, og der skal gaa Pest og Blod over dig, og Sværd vil jeg føre over dig; jeg Herren, jeg har talt det.d;AJnaar jee udsender iblandt dem Hungerens onde Pile, som skulle være til Ødelæggelse, hvilke jeg vil sende til at ødelægge eder, og naar jeg fremdeles bringer Hunger over eder og formindsker Brands Forraad for eder.i:KJOg dette skal vorde til Spot og Forhaanelse, til Advarsel og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg holder Ret over dig i Vrede og i Harme og med Harmens Tugtelse; jeg Herren, jeg har talt det;9%JOg jeg vil gøre dig til et Øde Sted og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for enhvers Øjne, som gaar forbi.B8}J Saa skal min Vrede fuldkommes, og jeg vil køle min Harme paa dem og tage Hævn; og de skulle kende, at jeg Herren har talt i min Nidkærhed, naar jeg har fuldkommet min Harme paa dem.n7UJ En Tredjedel af dig skal dø i Pesten og fortæres ved Hungeren i din Midte, og den anden Tredjedel skal falde for Sværdet trindt omkring dig, og den sidste Tredjedel vil jeg sprede for alle Vinde og uddrage Sværdet efter dem. 6 J Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Efterdi du har besmittet min Helligdom med alle dine Afskyeligheder og med alle dine Vederstyggeligheder: Da vil ogsaa jeg drage, mig tilbage, og mit Øje skal ikke spare, og jeg vil heller ikke skaane.55cJ Derfor skulle Forældrene æde deres Børn i din Midte og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil holde Ret hos dig og adsprede alt det overblevne af dig for alle Vinde.)4KJ Og jeg vil gøre ved dig saaledes, som jeg endnu ikke har gjort, og saadant, som jeg heller ikke skal gøre ydermere, formedelst alle dine Vederstyggeligheder.3 JDerfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer over dig, ja, jeg, og jeg vil holde Ret i din Midte for Hedningernes Øjne.2wJDerfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi I gøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, og vandre ikke efter mine Skikke og gøre ikke etter mine Bud og gøre heller ikke efter de Hedningers Bud, som ere trindt om. kring eder:1JDette er Jerusalem; midt iblandt ne trindt omkring den var genstridig imod mine Bud indtil Ugudelighed mere end Hedningerne, og imod mine Skikke mere end Landene, som ere trindt omkring den; thi de forkastede mine Bud og vandrede ikke efter mine Skikke.$0CJSaa siger den Herre, Herre:/JMen af dem skal du igen tage nogle og kaste dem midt i Ilden og opbrænde dem i Ilden; derfra skal udgaa en Ild imod hele Israels Hus.K.JOg du skal tage et lidet Antal derfra og binde dern i dine Flige. -JEn Tredjedel skal du brænde i Ilden midt i Staden, naar Belejringens Dage, ere udløbne; og den anden Tredjedel skal du tage og slaa med Sværddet trindt omkring den, og den sidste Tredjedel skal du sprede for Vinden; thi jeg vil uddrage Sværdet efter dem.C, JOg du Menneskesøn! tag dig et skarpt Sværd, som en Barbers Ragekniv skal du tage dig det, og lade det gaa over dit Hoved og over dit Skæg; og du skal tage dig Vægtskaale og dele dem.+Jfordi de skulle have Mangel paa Brød og Yand, saa de forfærdes, den ene med den anden, og hensmægte i deres Misgerning.F*JOg han sagde til mig: Du Menneskesøn! se, jeg vil forminske Brøds Forraad i Jerusalem, at de skulle æde Brød efter Vægt og med Bekymring og drikke Vand efter Maal og med Forfærdelse,z)mJOg han sagde til mig: Se, jeg har gravet dig Komøg i Stedet for Menneskeskarn, at du derved kan lave dit Brød.U(#JMen jeg sagde: Ak! Herre, Herre ! se, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg har ikke fra min Ungdom af og mdtil nu ædet noget Aadsel eller nnget senderrevet, og der er ikke kommet urent, Kød i min Murld.'}J Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres Brød urent iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem.a&;J Og du skal æde det som Bygkage, og du skal bage det ved Menneskeskarn for deres Øjne.k%OJ Du skal og drikke Yand efter Maal, den sjette Part af en Hin; det skal du drikke fra Tid til lid.z$mJ Og din Mad, som du skal æde, skal være efter Vægt, tyve Sekel til hver Dag; fra Tid til Tid skal du æde den.s#_J Saa tag du til dig Hvede og Byg og Bønner og Linser og Hirse og Spelt, og kom det i eet Kar og gør dig Brød deraf; efter Antallet af de Dage, som du skal ligge paa din Side, tre Hundrede og halvfemsindstyve Dage, skal du æde det."%JOg se, jeg vil lægge Reb paa dig, at du ikke skal vende dig fra din ene Side til den anden, indtil du har tilendebragt din Belejrings Dage.n!UJOg du skal vende dit Ansigt og din blottede Arm imod Jerusalems Belejring, og du skai spaa imod den.E JOg naar du faar tilendebragt disse, da skal du lægge dig anden Gang paa din højre Side og bære Judas Hus's Misgerning, fyrretyve Dage; for hvert enkelt Aar sætter jeg dig en Dag.'GJOg jeg vil gøre dig deres Misgernings Aar til et Antal af Dage, nemlig tre Hundrede oghalvfemsindstyve Dage; og du skal bære Israels Hus's Misgerning.1[JOg du, læg dig paa din venstre Side, og læg Israels Hus's Misgerning paa den; saa mange Dage, som du ligger paa den, saa længe skal du bære deres Misgerrling.Y+JMen tag du for dig en Jernpande, og stil den som en Jernvæg mellem dig og imellem Staden; og ret dit Ansigt imod den, at den kommer i Belejring, og du belejrer den; dette skal være Israels Hus til et Tegn. ~}\|}{{r{Azpy xwvyutt`ssTrhqq-ppoo.nmm kk-jjpii3hwgfffdfecdcc1b`awa``_^^4]\\W[ZZ`YYPXXXWVVAUUMTTtSRRQPPOYNN MtLcKKJUIIHDGFEE$DCCQBsBAA&@C??&>>==n<;;:9[88o77#6544'3221b0/...-u,,++*))~((O'&&d%$$8#w"m!! x|J"zFYT3}m{hi  } B5#!(c!?JSaa gav ogsaa jeg dem Skikke, som ikke vare gode, o Bud ved hvilke de og ikke kunde leve. )Jfordi de ikke gjorde efter mine Bud, men forkastede mine Skikke og vanhelliged mine Sabbater; og deres Øjne vare efter deres Fædres Afguder.wJJeg opløftede ogsaa min Haanc Ørken for at adspredt for dem i dem iblandt Hedningerne og at strø dem over Landene,*MJMen jeg drog min Haand tilbage og gjorde det for mit Navns Skyld, at dette ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, for hvis Øjne jeg havde udført dem.EJMen Børnene vare genstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Bud, saa at de gjorde efter dem, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem, de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem for at fuldbyrde min Vrede paa dem i Ørken.JOg helligholder mine Sabbater, og de skulle være til et Tegn imellem mig og imellem eder, at I skulle vide, at jeg er Herren, eders Gud!fEJJeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Bud, og gører efter dem!3JOg jeg sagde til deres Børn i Ørken: Vandrer ikke efter eders Fædres Skikke, og holder ikke deres Bud, og besmitter eder ikke ved deres Afguder!lQJMen mit Øje sparede dem, saa at jeg ikke ødelagde dem; og jeg gjorde ikke Ende paa dem i Ørken.!Jfordi de forkastede mine Bud og vandrede ikke efter mine Skikke, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte gik efter deres Afguder.KJOg jeg opløftede ogsaa min Haand for dem i Ørken, at jeg ikke vilde føre dem til det Land, som jeg havde givet dem, hvilket flyder med Mælk og Honning, det er det dejligste af alle Landene,7JMen jeg gjorde det, som jeg gjorde, for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, for hvis Øjne jeg havde udført dem.6eJ Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Bud, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem i Ørken for at gøre Ende paa dem.1J Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er Herren, som helliger dem.zmJ Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Bud, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem.I J Og jeg udførte dem af Ægyptens Land og førte dem til Ørken.q[J Men jeg gjorde det, som jeg gjorde, for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, midt iblandt hvilke de vare, for hvis Øjne jeg havde givet mig til Kende for dem for at udføre dem af Ægyptens Land.JMen de vare genstridige imod mig og vilde ikke høre mig. Ingen af dem bortkastede deres øjnes Vederstyggeligheder, og de forlode ikke Ægyptens Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem for at fuldbyrde min Vrede paa dem midt i Ægyptens Land.)JOg jeg sagde til dem: Bortkaster hver sine øjnes Vederstyggeligheder og besmitter eder ikke ved Ægypternes Afguder; jeg er Herren eders Gud.PJPaa den Dag opløftede jeg min Haand for dem for at udføre dem af Ægyptens Land til et Land, som jeg havde udset for dem, hvilket flyder med Mælk og Honning, det er det dejligste af alle Landene.z mJOg sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag, jeg udvalgte Israel og opløftede min Haand for Jakobs Hus's Sæd og gav mig til kende for dem i Ægyptens Land og opløftede min Haand for dem og sagde: Jeg er Herren eders Gud:q [JVil du dømme dem, vil du dømme, du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder til Kende!Z -JDu Menneskesøn! tal til Israels Ældste og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Mon I ere komne for at adspørge mig? saa sandt jeg lever, jeg vil ikke lade mig adspørge af eder, siger den Herre, Herre.- UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:5  eJOg det skete i det syvende Aar, i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom nogle Mænd af Israels Ældste for at adspørge Herren; og de sade for mit Ansigt.OJOg der er en Ild udgangen fra dets udstrakte Grene, den fortærede dets Frugt, at der ikke er bleven en stærk Gren paa det til et Herskerspir; dette er et Klagemaal og skal være til et Klagemaal.I J Men nu er det plantet i Ørken, udi et tørt og tørstigt Land. 9J Da blev det oprykket i Vrede, kastet til Jorden, og østenvejr tørrede dets Frugter; dets stærke Grene bleve afbrudte og tørre, Ild fortærede dem. J Og det flk stærke Grene til Herskerspir, og det voksede højt op imellem Skyerne; og det saas i sin Højde med sine mange Grene.|qJ Da du var stille, var din Moder som et Vintræ, plantet ved Vand, det var frugtbart og løvrigt af det meget Vand.1[J Og de satte ham i et Bur, i Lænker, og førte ham til Kongen af Babel: De førte ham til Fæstningerne, paa det hans Røst ikke mere skulde høres paa Israels Bjerge. JOg Hedningerne trindt omkring fra Landskaberne opstillede imod ham og udbredte over ham deres Garn, han blev fangen i deres Grav. JOg denne skændede deres Enker og ødelagde deres Stæder; og Landet, og hvad der var i det, forfærdedes for hans Brølens Røst.taJOg den vandrede midt iblandt Løver, den blev en ung Løve, og den lærte at røve Rov, den aad Mennesker. JOg da hun saa, at det trak ud og blev til intet med hendes Haab, tog hun en anden af sine Unger og gjorde en ung Løve af den.u~cJDer Hedningerne hørte om ham, blev han fangen i deres Grav, og de førte ham i Lænker til Ægyptens Land.p}YJOg hun opdrog een af sine Unger, den blev en ung Løve, og den lærte at røve Rov, den aad Mennesker.w|gJog sig: Hvad er din Moder? en Løvinde; iblandt Løvinder laa hun; iblandt unge Løver opdrog hun sine Unger.9{ oJOg du, opløft et Klagemaal over Israels Fyrster,xziJ Thi jeg har ikke Behag i dens Død, som dør, siger den Herre, Herre; derfor omvender eder, saa skulle I leve.#y?JKaster bort fra eder alle eders Overtrædelser, hvilke I have begaaet, og bereder eder et nyt Hjerte og en ny Aand; hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?Vx%JDerfor vil jeg dømme enhver af eder, o Israels Hus! efter hans Veje, siger den Herre, Herre; omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald.9wkJOg siger Israels Hus: Herrens Vej er ikke ret, mon da mine Veje ikke ere rette, Israels Hus? mon det ikke er eders Veje, der ikke ere rette? er eders Veje, der ikke ere rette? v JFordi han ser det og vender sig bort fra alle sine Overtrædelser, som han har gjort, skal han visselig leve, han skal ikke dø.uJOg naar den ugudelige omvender sig fra sin Ugudelighed, som han har gjort, og gør Ret og Retfærdighed, skal han holde sin Sjæl i Live.t#JNaar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor; han skal dø for sin Uret, som han gjorde.sJOg sige I Herrens Vej er ikke ret, saa hører dog, Israels Hus! mon min Vej ikke er ret? mon det ikke er eders Veje, som ikke ere rette?`r9JMen naar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, gør efter alle de Vederstyggeligheder, som den ugudelige gør, skulde han da leve? Alle hans retfærdige Gerninger, som han har gjort, skulle ikke ihukommes; formedelst den Trofasthed, han begik, og formedelst den Synd, som han øvede, formedelst dem skal han dø.q+JMon jeg vel skulde have Behag i den ugudeliges Død? siger den Herre, Herre; mon ikke deri, at han omvender sig fra sine Veje, at han maa leve?pJSkulle hans Overtrædelser, som han har gjort, skulle ikke ihukommes imod ham; han skal leve ved sin Retfærdighed, som han har øvet.=osJMen naar den ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han har gjort, og holder alle mine Skikke og gør Ret og Retfærdighed: Da skal han visselig leve, han skal ikke dø.nJDen Sjæl, som synder, den skal dø; en Søn skal ikke bære Faderens Misgerning med, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgerning med; den retfærdiges Retfærdighed skal komme over ham selv, og den ugudeliges Ugudelighed skal komme over ham selv.Og jeg vil oprette min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren;^@5J=Og du skal ihukomme dine Veje og skamme dig, naar du modtager dine Søstre, som ere større end du, tillige med dem, som ere mindre eller du, og jeg giver dig dem til Døtre, skønt de ikke henhøre til din Pagt.d?AJ J;thi saa sigel cIen Herre, Herre: Jeg har gjort imod dig saaledes, som du har gjort, du, som foragtede Ed, for at bryde Pagten.T=!J:Din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maa du bære, siger Herren;Y<+J9førend din Ondskab blev aabenbaret, ligesom til den Tid, da du blev til Haan for Syriens Døtre og for alle dem, som vare trindt omkring dem, for Filisternes Døtre, hvilke trindt omkring fra foragtede dig._;7J8Og Sodoma, din Søster, var dig ikke til Lærdom i din Mund paa din Hovmodigheds Dag.x:iJ7Og din Søster Sodoma og hendes Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og Samaria og hendes. Døtre skulle vende tilbage til deres første Tilstand, og du og dine Døtre, I skulle vende tilbage til eders første Tilstand.o9WJ6for at du skal bære din Skændsel og skamme dig for alt det, som du har gjort, idet du trøster dem.,8QJ5Men jeg vil vende deres Fangenskab, Sodomas og hendes Døtres Fangenskab og Samarias og hendes Døtres Fangenskab og dit Fangenskabs Fangenskab, midt iblandt dem,7!J4Saa bær da ogsaa du din Skam, hvilken du har idømt dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du: Saa skam da ogsaa du dig, og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.Z6-J3Og Samaria har ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end deres, og du har gjort dine Søstre retfærdige ved alle dine Vederstyggeligheder, som du har gjort.s5_J2Og de ophøjede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt, derfor tog jeg dem bort, der jeg saa det.94kJ1Se, denne var Sodomas, din Søsters, Synd: Hovmod, Brød i Overflod og sorgløs Ro haver de hun og hendes Døtre, men hun styrkede ikke den nødlidendes og den fattiges Haand.%3CJ0Saa I sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Sodoma, din Søster, hun og hendes Døtre, de have ikke gjort saaledes, som du har gjort, du og dine Døtre.$2AJ/Og ikke har du vandret paa deres Veje og gjort efter deres Vederstyggeligheder blot en lille Smule, men du har gjort det værre end de paa alle dine Veje..1UJ.Og din store Søster er Samaria, hun med sine Døtre, som bor ved din venstre Side; og din mindre Søster, som bor ved din højre Side, er Sodoma med hendes Døtre.[0/J-Du er Datter af din Moder, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn; og du er Søster til dine Søstre, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn; eders Moder var en Hethiterinde og eders Fader en Amoriter.w/gJ,Se hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig og sige: Som Moderen er, saa er hendes Datter. .J+Fordi du ikke har ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa vil ogsaa jeg, se jeg, lade din Vej falde tilbage paa dit Hoved, siger den Herre, Herre; og du skal ikke vedblive at lægge Skændsel til alle dine Vederstygbeligheder.-J*Saa vil jeg stille min Harme paa dig, og min Nidkærhed skal vige fra dig; og jeg vil faa Ro og ikke komme til at fortørnes ydermere.R,J)Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild og holde Dom over dig for mange Kvinders Øjne; og jeg vil bringe dig til at høre op med at være en Bolerske, og du skal heller ikke give Bolerløn ydermere.u+cJ(Og de skulle føre en Forsamling frem imod dig og stene dig med Stene og sønderhugge dig med deres Sværd.@*yJ'Og jeg vil give dig i deres Haand, og. de skulle nedbryde din Hvælving og nedrive dine Høje og føre dig af dine Klæder og tage din Prydelses Tøj og lade dig sidde nøgen og bar.)5J&Og jeg vil dømme dig, som de Kvinder dømmes, der bedrive Hor og udgyde Blod, og jeg vil give dig hen som et blodigt Offer for vrede og Nidkærhed.(yJ%Derfor se, jeg samler alle dine Elskere, hvem du har været behagelig, og alle dem, som du elskede, tillige med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra og blotte din Blusel for dem, og de skulle se al din Blusel.b'=J$Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Kobber blev bortødslet, og din Blusel blottet i din Bolen med dine Elskere, og formedelst alle dine vederstyggelige Afguder og formedelst dine Børns Blod, som du har givet dem:/&YJ#Derfor, du Bolerske! hør Herrens Ord:a%;J"Og det skete med dig i din bolerske Vandel tværtimod det, som sker med andre Kvinder, at Bolerne ikke løb efter dig; og idet du gav Horelon, og der ikke blev givet dig Horeløn, saa blev du et Modstykke til andre.)$KJ!Alle andre Skøger gives der Løn; men du gav alle dine Bolere Løn af dit eget, og du gav dem Foræringer for at komme til dig alle Vegne fra og bole med dig.7#iJ Horkvinden tager fremmede i hendes Mands Sted."+JIdet du bygger din Hvælving paa hvert Vejhjørne og gør din Høj i hver en Gade, er du ikke som en anden Hore, da du lader haant om Horeløn.!JHvor vansmægtet er dit Hjerte! siger den Herre, Herre, idet du gør alle disse Ting, som ere en fræk Horkvindes Gerning.g GJOg du drev din Bolen vidt i Kanaans Land, indtil Kaldæa; men ogsaa dermed blev du ikke mæt.wgJOg du bolede med Assyriens Sønner, fordi du ikke kunde mættes, ja, du bolede med dem og blev dog ikke mæt.J JOg se, jeg udrakte min Haand imod dig og formindskede den dig beskikkede Del, og jeg gav dig hen i dine Fjenders, Filisternes Døtres Vilkaarlibhed, de, Som skammede sig ved din skændige Vej.s_JOg du bolede med Ægyptens Børn, dine sværlemmede Naboer, og du drev riin Bolen vidt for at opirre mig.#?JPaa hvert Hjørne af Vejen byggede du din Høj og skændede din Skønhed og spredte dine Fødder ud imod hver den, som gik fordi, og drev din Bolen vidt.KJat du byggede dig en Hvælving og gjorde dig en Høj i hver Gade.SJOg det skete efter al din Ondskab - ve, ve dig! siger den Herre, Herre. -%JOg ved alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen har du ikke ihukomrnet din Ungdoms Dage, der du var il gen og bar, sprællende i dit Blod.q[Jsaa at du ogsaa skulde slagte mine Børn? og hengive dem, idet du lod disse gaa igennern Ilden for dem?JOg du tog dine Sønner og dine Døtre, som du fødte mig, og ofrede dem disse til at fortæres; var det dig for lidet med din Bolen?c?JOg mit Brød, som jeg havde givet dig, og det fine Mel og Olien og Honningen, som jeg havde giv et dig at æde, det satte du frem for deres Ansigt, til en behagelig Lugt, og saaledes skete det, siger den Herre, Herre.xiJOg du tog dine stukne Klæder og bedækkede dem dermed; og du satte min Olie og min Røgelse for deres Ansigt.%JDu tog og din Prydelses Tøj og tog af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bolede med dem.'JOg du tog dine stukne Klæder og gjorde dig brogede Høje og bolede paa dem, hvilke ikke skulde være komne, og hvilket ej skulde være sket.!;JMen du forlod dig paa din Skønhed og bolede, fordi du var navnkundig, og du udøste dine bolerske Lyster over hv er den, som gik og du bolede med dem.%CJOg dit Navn kom ud iblandt Hedningerne for din Dejligheds Skyld; thi den far fuldendt ved min Prydelse, som jeg havde lagt paa dig, siger den Herre, Herre.SJ Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var hvidt Linned og Silke og stukket Arbejde; du aad fint Mel og Honning og Olie; og du blev overmaade dejlig og skred frem til kongelig Værdighed.eCJ Og jeg satte et Smykke i din Næse, og ringe i dine øren og en dejlig Krone paa dit Hoved.]3J Og jeg prydede dig saare og lagde Armbaand om dine Hænder og en Kæde om din Hals. 'J Og jeg klædte dig med stukne Klæder, og jeg iførte dig Sko at Grævlingeskind, og jeg ombandt dig med hvidt Linned og klædte dig i Silke.W 'J Og jeg badede dig i Vand og skyllede dit Blod af dig og salvede dig med Olie.d AJOg jeg gik forbi dig og saa dig, og se, din Tid, Elskovstiden var kommen, og jeg bredte min Flig over dig og skjulte din Blusel; og jeg gav dig min Tro og traadte i Pagt med dig, siger den Herre, Herre, og du blev min.L JJeg gjorde dig til ti Tusinde, som Markens Grøde, og du voksede til, og du blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; Brysterne hævede sig, og dit Haar, voksede, men du var nøgen og bar. JOg jeg gik forbi dig og saa dig sprællende i dit Blod; og jeg sagde til dig: Lev i dit Blod! ja, jeg sagde til dig: Lev i dit Blod!OJIntet Øje ynkedes over dig til at gøre en af disse Dele imod dig for at vise Barmhjertighed imod dig; men du blev henkastet paa Marken, saa man væmmedes ved din Sjæl, paa den Dag du blev født.FJOg ved din Fødsel gik det saaledes til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke toet ren i Vand, og du blev ikke indgneden med Salt og ej svøbt i Svøb.2]JOg du skal sige: Saa siger den Herre, Herre til Jerusalem: Din Oprindelse og din Herkomst er af Kananitens Land; din Fader var en Amoriter og din Moder en Hethiterinde.FJDu Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder., UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:dAJOg jeg vil gøre Landet Øde, fordi de have været saare troløse, siger den Herre, Herre.7gJOg jeg vil rette mit Ansigt imod dem, de ere udgangne af Ilden, men Ilden skal dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg retter mit Ansigt imod dem.:mJDerfor, saa siger den Herre Herre: Ligesom Vinstokkens Træ er iblandt Skovens Træer, hvilket jeg har givet Ilden at fortære: Saaledes har jeg hengivet Jerusalems Indbyggere.7gJSe, den Tid del var helt, da kunde intet Arbejde gøres deraf; hvor meget mindre kan noget Arbejde herefter gøres deraf, naar Ilden har fortæret det, og det er forbrændt?*MJSe det gives til Ilden til at fortæres naar da Ilden har fortæret begge Ender deraf, og det midterste deraf er forbreendt, mon det saa duer til noget Arbejde? ~ JMon man tager Træet deraf til at gøre et Arbejde deraf? eller mon man tager en Knag deraf til at hænge noget Redskab derpaa?} JDu Menneskesøn! hvad har Træet af Vinstokken forud for alt andet Træ? den Vinkvist, Søn har været iblandt Skovens Træer?,| UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:>{uJOg de skulle trøste eder, naar I se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle erkende, at jeg intet har gjort uden Grund af alt det, som jeg gjorde derudi, siger Den Herre, Herre.z)Jog se, der bliver nogle undkomne tilovers, som bortføres, Sønner og Døtre: Se, de skulle gaa ud til eder, og I skulle se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle trøste eder over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, ja, alt det, som jeg lod komme over den.GyJThi saa siger den Herre, Herre: Meget mere, naar jeg sender mine fire grumme Straffedomme over Jerusalem, nemlig: Sværd og Hunger og vilde Dyr og Pest for at udrydde Menneske og Fæ deraf,CxJmen Noa, Daniel og Job vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Søn eller Datter; men de skulde redde deres egen Sjæl ved deres Retfærdighed.w JEller naar jeg sender Pest i det samme Land og udøser min Harme over det med Blod, saa at jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,v3Jmen hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde ikke redde Sønner eller Døtre; men de alene skulde reddes.u/JEller naar jeg Lader Sværdet komme over det samme Land, og jeg siger: Sværd! du kal fare igennem Landet, og jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,8tiJmen hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet vorde øde.s+JNaar jeg lader vilde Dyr gaa igennem Landet, og de berøve Folk deres Børn, og det blev Øde, saa at ingen gaar der igennem for Dyrenes Skyld,r)Jmen der var disse tre Mænd, Noa, Daniel og Job derudi: Da skulde disse alene redde deres Sjæl ved dere Retfærdighed, siger den Herre Herre.gqGJ Du Menneskesøn! naar et Land synder imod mig, saa at det bliver troløst imod mig, og jeg udrækker min Haand over det og formindsker Brøds Forraad for det og jeg sender Hunger i det og ud rydder Menneske og Fæ. deraf,-pUJ Og Herrens Ord kom til mig saaledes:Vo%J for al de af Israels Hus ikke mere skulle fare vild fra mig ej heller besmitte sig mere med nogen af deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud siger den Herre, Herre.{noJ Og de skulle bære deres Misgerning; som hans Misgerning er, der adspørger, saa skal Profetens Misgerning være;GmJ Men naar Profeten lader sig overtale og taler noget, da har jeg, Herren, ladet denne Profet overtales; og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham ud af mit Folk Israels Midte.Il JOg jeg vil rette mit Ansigt imod denne Mand og ødelægge ham, at han bliver til et Tegn og til et Ordsprog, og jeg vil udrydde ham af mit Folks Midte; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.Xk)JThi naar en Mand af Israels Hus eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, skiller sig fra mig og giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten for at adspørge mig for sig: Ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at give et Svar fra mig selv.;joJDerfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Omvender eder, og vender eder bort fra eders Afguder, ja, vender eders Arisigter bort fra alle eders Vederstyggeligheder!ri]Jfor at jeg kan gribe Israels Hus ved deres Hjerte, fordi de vege fra mig alle sammen ved deres Af guder._h7JDerfor tal med dem, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Enhver Mand af Israels Hus, som giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten: For ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at svare desangaaende, nemlig angaaende hans Afguders Mangfoldighed,LgJDu Menneskesøn! disse Mænd have givet deres Afguder Plads i deres Hjerte, og hvad der var dem Anstød til at synde, have de stillet for deres Ansigt; skulde jeg vel lade mig adspørge for dem?-fUJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:Le JOg der kom Mænd af Israels Ældste til mig og sade for mit Ansigt.6deJ Derfor skulle I ikke have forfængelige Syner og ikke drive eders Spaadomskunst ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haana, og I skulle fornemme, at jeg; er Herren.Zc-J Fordi I ved Løgn gjorde den retfærdiges Hjerte forsagt, skønt jeg ikke havde bedrøvet det, og styrkede den ugudeliges Hænder, saa at han ikke omvendte sig fra sin onde Vej, at jeg kunde holde ham i Live:1b[J Og jeg vil sønderrive eders Hætter og redde mit Folk af eders Haand, og de skulle ikke mere være i eders Haand til et Bytte; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.oaWJ Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod eders Puder, ved hvilke I fange, idet jeg lader Sjælene flyve ud; og jeg vil rive dem af eders Arme og udlade de Sjæle, hvilke I have fanget, ja, Sjælene til at flyve ud.u`cJ Og I vanhellige mig for mit Folk for nogle Haandfuld Byg og for nogle Stykker Brød for at dræbe Sjæle, som ikke skulde dø, og for at holde Sjæle i Live, som ikke skulde leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre paa Løgn? C~}M||B{#zvyy9xxIwvvtssErqqpooOnnn/m}llXkjjjiIhgg|fveeYddccnbaa`+_^^:]j\\2[ZZZ>==UJSig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vanhelliger min Helligdom, eders Magts Stolthed, eders øjnes Lyst og eders Sjæles Længsel; og eders Sønner og eders Døtre, som I efterlade, skulle falde for Sværdet.@={JOg jeg sagde til dem: Herrens Ord kom til mig saaledes:u<cJOg Folket sagde til mig: Vil du ikke give os til Kende, hvad disse Ting betyde for os, at du gør saaledes?;yJOg jeg talte til Folket om Morgenen, og min Hustru døde om Aftenen; og jeg gjorde næste Morgen, som mig var befalet.):KJSuk i Tavhed, hold ikke Sorg for de døde, bind dit Hovedsmykke paa dig, og drag dine Sko paa dine Fødder, og dæk ikke over Skæabet, og æd ikke Folks Brød 99JDu Menneskesøn! se, ved eet Slag vil jeg tage fra dig dine øjnes Lyst; men du skal ikke klage og ikke græde, og dine Taarer skulle ikke komme frem.-8UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:^75JJeg Herren, jeg har talt det, det kommer, og jeg har gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spale, ej heller angre det; efter dine Veje og efter dine Gerninger skulle de dømme dig, siger den Herre, Herre.46aJ I din Urenhed er Skændsel; fordi jeg har renset dig, og du dog ikke blev ren, saa skal du ikke mere blive ren for din Urenhed, førend jeg har stillet min Harme paa dig.z5mJ Ved at volde Anstrengelse havde den trættet mig, og dens megen Rust gik dog ikke af den; i Ilden med dens Rust! 49J Og sæt den saa tom paa dens Gløder, paa det den kan blive hed og dens Kobber glødes og dens Urenhed smeltes midt i den, at dens Rust kan fortæres.t3aJ Bær meget Træ til, optænd Ilden, lad Kødet blive mørt, og lad Suppen koge, saa at Benene forbrændes.q2[J Derfor, saa siger den Herre, Herre: Ve den blodskyldige Stad! ogsaa jeg vil gøre Brændestaberen stor.01YJPaa det jeg skulde lade min Vrede opstige, paa det jeg skulde hævne strengelig, har jeg ladet dens Blod komme paa den solbrændte Klippe, at det ikke skulde skjules.#0?JThi dens Blod er blevet midt udi den, den har lagt det paa en solbrændt Klippe; den udøste det ikke paa Jorden, at man kunde have skjult det med Støv.Q/JDerfor, saa siger den Herre, Herre: Ve den blodskyldige Stad, en Gryde, hvori der er Rust, og hvis Rust ikke er gaaet af den! tag et Stykke efter det andet ud deraf, der skal ikke kastes Lod derover..5JTag det bedste af Hjorden, og læg ogsaa for Benenes Skyld en Stabel Brænde derunder; bring den til at koge godt, at ogsaa Benene deri blive kogte.r-]JSaml deri de Stykker, som høre dertil, alle de gode Stykker, Kølle og Bov; fyld den med de bedste Ben!,7JOg fremsæt en Lignelse for det genstridige Hus, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Sæt Gryden paa, sæt den paa, og øs ogsaa Vand derudi!+JDu Menneskesøn! skriv dig denne Dags Navn, denne selv samme Dags; Kongen af Babel har lagt sig imod Jerusalem paa denne selv samme Dag.w* iJOg Herrens Ord kom til mig i det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, og han sagde: )9J1Og de skulle lægge eders Skændsel paa eder, og I skulle bære Synderne, I begik med eders Afguder, og I skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.({J0Og jeg vil udrydde Skændsel af Landet, og alle Kvinder skulle lade sig advare, at de ikke gøre efter eders Skændsel..'UJ/og de forsamlede skulte stene dem med Stene og sønderhugge dem med deres Sværd; de skulle ihjelslaa deres Sønner og deres Døtre og opbrænde deres Huse med Ild.{&oJ.Thi saa siger den Herre, Herre: Jeg fører en Forsamling op, imod dem og giver dem hen til Ustadighed og til Rov,3%_J-Og retfærdige Mænd, de skulle dømme dem, som Horkvinder dømmes, og som de Kvinder dømmes, der udøse Blod; thi de ere Hor kvinder, og der er Blod paa deres Hænder.$J,Og man kom til hende, som man kommer til en bolersk Kvinde; saaledes kom de til Ohola og til Oholiba, de skændige Kvinder.q#[J+Og jeg sagde om hende, som var for gammel til Hor: Nu skal man til Gavns bole med hende, ja, med hende.7"gJ*Og Lyden af Bulderet blev stille der, og til Mændene af Folkehoben bragtes Drankere fra Ørken, og de satte Armbaand paa deres Hænder og en dejlig Krone paa deres Hoveder.!J)og du satte dig paa en herlig Seng, og der var et Bord dækket foran den, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.6 eJ(Og de sendte ogsaa Bud efter Mænd, som kom langvejs fra; til hvilke der var sendt Bud, og se, de kom, for hvilke du badede dig, sminkede dine Øjne og prydede dig dejligt;+OJ'Og der de havde slagtet deres Børn for deres Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom til at vanhellige den; og se, saaledes have de gjort midt udi mit Hus.xiJ&Endnu dette have de gjort mig: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag og vanhelliget mine Sabbater.PJ%thi de have bedrevet Hor, og der er Blod paa deres Hænder, og de have bedrevet Hor med deres Afguder; tilmed lode de deres Børn, som de havde født mig, gaa igennem Ilden for dem til at fortæres.~uJ$Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! vil du dømme Ohola og Oholiba? forkynd dem dog deres Vederstyggeligheder;J#Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skændsel og din Bolen.J"Og du skal drikke og udsuge det, og sønderbryde Skaar ene deraf og afrive dine Bryster; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.{J!Du skal fyldes af Beruselse og Bedrøvelse; Forskrækkelses og ødelæggelses Bæger er din Søsters, Samarias, Bæger.#?J Saa siger den Herre, Herre: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er dybt og vidt; det skal blive til Latter og til Spot, da det holder meget i sig.W'JDu har gaaet paa din Søsters Vej, og jeg vil give hendes Bæger i din Haand.JDette skal gøres imod dig, fordi du ved din Bolen er gaaet efter Hedningerne, fordi du besmittede dig ved deres Afguder.+OJOg de skulle handle med dig i Had og tage alt dit Erhverv og forlade dig nøgen og bar; og din bolerske Blusel og din Skændsel og din Bolen skal blive aabenbar. JThi saa siger den Herre, Herre: Se, jeg giver dig i deres Haand, som du hader, i deres Haand, som din Sjæl har vendt sig fra.6eJSaa vil jeg bringe din Skændsel til at høre op hos dig og din Bolen fra Ægyptens Land, og du skal ikke opløfte dine Øjne til dem og ikke ydermere komme Ægypten i Ihu.NJOg de skulle trække dine Klæder af dig og tage din Prydelses Tøj.&EJOg jeg vil rette min Nidkærhed imod dig, at de skulle handle med dig i Grumhed, de skulle barttage din Næse og dine Øren, og hvaa der bliver tilovers af dig, skal falde for Sværdet; de skulle tage dine, Sønner og Døtre og hvad der bliver tilovers af dig, skal fortæres med Ild.}sJOg de skulle komme imod dig med Rustvogne, Vogne og Hjul og med en Skare af Folk med store Skjolde og smaa Skjolde og Hjelme; de skulle lejre sig imod dig trindt omkring; og jeg vil overgive dem Dommen, og de skulle dømme dig efter deres Ret.QJBabels Børn og alle Kaldæer, Pekod og Skoa og Koa, alle Assurs Børn med dem, yndige unge Karle, Fyrster og Befalingsmænd alle sammen, Høvedsmænd og ansete Mænd, som alle sammen ride paa Heste.>uJDerfor, Oholiba! saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil opvække dine Bolere imod dig, dem, fra hvilke din Sjæl har vendt sig bort, og lade dem komme over dig trindt omkring fra:} sJSaa søgte du igen til din Ungdoms Skændsel, da de fra Ægypten befølte din Barm for din Ungeloms Brysters Skyld. wJOg hun brændte al Kærlighed til deres Bolere, hvis Kød var som Aseners Kød, og hvis Brynde var som Hestes Brynde.t aJDog udaandede hun sin bolerske Handel, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun bolede i Ægyptens Land. /JOg hun drev sin Bolen aabenbart og blottede sin Blusel; og, min Sjæl vendte sig fra hende, ligesom min Sjæl havde vendt sig fra hendes Søster.* MJOg Babels Børn kom til hende, til Elskovsleje, og de besmittede hende med deres Bolen, og hun besmittede sig ved dem; derefter vendte hendes Sjæl sig fra dem.}sJDa brændte hun af Kærlighed til dem, saa snart hun saa dem med sine Øjne, og hun sendte Bud til dem til Kaldæa.6eJombundne med Bælte om deres Lænder, med farvede Huer paa deres Hoveder, alle sammen af Anseelse som Høvedsmænd, efter Babels Børns Lignelse, hvis Fødeland er Kaldæa:ykJOg hun drev sin Bolen end videre; del hun saa Mænd malede paa Væggen, Billeder af Kaldæer, malede med rødt,@{J Og jeg saa, at hun var besmittet, de gik begge een Vej.PJ Hun brændte af Kærlighed til Assyriens Børn, til Fyrster og Befalingsmænd, som stode hende nær og vare klædte paa det pragtfuldeste, Ryttere, som rede paa Heste, alle sammen yndige unge Karle.!J Der hendes Søster Oholiba saa det, da drev hun det værre med sin Elskov end den anden og med sin Bolen værre end hendes Søsters bolen.:mJ De blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døtre og ihjelsloge hende selv med Sværdet; og hun fik Navn iblandt Kvinderne, da han havde holdt Dom over hende.ucJ Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, imod hvilke hun brændte af Kærlighed.b=JOg hun opgav ikke sit bolelske Væsen, som hun førte med sig fra Ægypten; thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom og havde befølt hendes jomfruelige Barm, og de havde udøst deres bolerske Lyster over hende.>uJOg han vendte sine bolerske Lyster til dem, til alle de Udvalgte af Assurs Børn; og ved alle dem, til hvilke han brændte af Kærlighed, ved alle deres Afguder besmittede hun sig. ~Jtil dem, som vare klædte i blaat Pilrpur, Fyrster og Befalingsmænd, alle sammen yndige unge Karle, Ryttere, som rede paa Heste.}JOg Ohola bolede og antog fremmede i mit Sted og brændte af Kærlighed til sine Bolere, til Assyrerne, som stode hende nær,A|{JOg deres Navne vare: Ohola, den store, og Oholiba, hendes Søster; og de bleve mine og fødte Sønner og Døtre; og hvad deres Navne angaar, er Ohola Samaria, og Oholiba er Jerusalem.{Jog de bolede i Ægypten, i deres Ungdom bolede de; der trykkedes deres Bryster, og der befølte man deres jomfruelige Barm.BzJDu Menneskesøn! der var to Kvinder, Døtre af een Moder,,y UJDa Herrens Ord kom til mig saaledes:*xMJDerfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gør Ende paa dem i min Fortørnelses Ild; jeg lader deres Vej falde tilbage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.9wkJOg jeg ledte efter en Mand iblandt dem, som vilde gærde et Gærde og staa i Gabet for mit Ansigt til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.vJFolket i Landet udertrykke de ved Vold, de røve Rov og forfordele den elendige og fattige og undertlykke den fremmede tværtimod Ret.:umJOg dets Profeter anstryge dem med løs Kalk, idet de heillge dem forfængelige Syner og spaa Løgn for dem, sigende: "Saa siger den Herre, Herre "; skønt Herren ikke har talt.tJDets Fyrster i dets Midte ere som Ulve, der røve Rov, saa at de udøse Blod, Ødelægge Sjæle for at gøre sig Vinding.sJDets Præster forgribe sig paa min Lov og vanhellige mine Helligdomme, de gøre ingen Forskel imellem helligt og vanhelligt, og Forskellen imellem rent og urent gøre de ikke bekendt; og de lukke deres Øjne for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.8riJDets Profeter have sammensvoret sig i dets Midte, de ere som en brølende Løve, der røver Rov; de fortære Sjæle, tage Gods og dyrebare Ting, gøre mange til Enker derudi.sq_JDu Menneskesøn! sig til det: Du er et Land, som ikke er renset, som ikke har faaet Regn paa Vredens Dag.-pUJOg Herrens Ord kom til mig saalunde:o/JLigesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes i dens Midte, og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg har udøst min Harme over eder.cn?JJa, jeg vil samle eder og op Liste min Vredes Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.Ym+JLigesom man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn for at oppuste Ild derover, til at smelte det: Saaledes vil jeg samle eder i min Vrede og i min Harme og lægge eder ind og smelte eder.l}JDerfor, saa siger den Herre, Herre, fordi I alle ere blevne til Slagger, derfor se, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.k#JDu Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de ere alle Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, Sølvslagger ere de blevne.-jUJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:iiKJOg du skal være vanhelliget ved dig selv for Hedningernes Øjne og fornemme, at jeg er Herren.rh]JOg jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne og strø dig over Landene og bortskaffe din Urenhed fra dig.1g[JMon dit Hjerte skal kunne holde Stand? mon dine Hænder skulle beholde Styrke paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg har talt det og vil gøre det.fJ Og se, jeg har slaaet mine Hænder sammen over din Vinding som du har gjort dig, og for din Blodskyld, som er i din Midte.&eEJ De toge Skænk hos dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt og forfordelte din Næste ved Undertrykkelse, men mig glemte du, siger den Herre, Herre.6deJ Og man har bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man har vanæret sin Sønnekone med Skændsel, og man har krænket sin Søster, sin Faders Datter, hos dig.fcEJ Man har blottet en Faders Blusel hos dig; man har krænket Kvinden i hendes Svaghed hos dig.b%J Bagvadskere var der hos dig, paa det de kunde udøse Blod; og man holdt Maaltid paa Bjergene hos dig, man gjorde skændige Ting i din Midte.FaJDu foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.`'JMan ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig.[_/JSe, Israels Fyrster, hver efter sin Arms Styrke, vare hos dig for at udøse Blod. ^JBaade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle spotte dig, du med det besmittede Navn og med den store Forstyrrelse!]JDu er bleven skyldig med dit Blod, som du har udøst, og har besmittet mig med de Afguder, som du har gjort, saa at du bragte dine Dage til at nærme sig og naaede dine Aar: Derfor har jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.1\[JOg du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Det er en Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at dens Tid skal komme, og som gør sig Afguder til at besmitte sig ved.[}JOg du Menneskesøn! vil du drømme, vil du dømme den blodskyldige Stad? ja, kundgør den alle dens Vederstyggeligheder!,Z UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:YJ Du skal være Ilden til Næring, dit Blod skal blive midt i Landet, du skal ikke ihukommes; thi jeg Herren, jeg har talt det..XUJOg jeg vil udøse min Vrede over dig, min Fortørnelses Ild vil jeg oppuste imod dig, og jeg vil give dig i grumme Mænds Hænder, som ere Mestre til at ødelægge.qW[JStik Sværd i Skeden! paa det Sted, hvor du er skabt, i det Land, hvor du er født, vil jeg dømme dig.>VuJidet man bringer dig forfængelige Syner, idet man spaar dig Løgn for at lægge dig ved de ihjelslagne ugudeliges Halse, hvis Dag kom til den Tid, da Misgerningen medførte Enden.KUJOg du Menneskesøn! spaa og sig: Saa siger den Herre, Herre om Ammons Børn og om deres Haan, ja, sig: Et Sværd, et Sværd er draget til Slagtning, det er gjort fuldkomment blankt til at lyne,)TKJOmvæltning, Omvæltning, Omvæltning vil jeg gøre det til; heller ikke denne skal vare ved - indtil han kommer, hvem Retten hører til, og jeg giver ham den.wJOg alt Kød skal fornemme, at jeg Herren, jeg har uddraget mit Sværd af sin Skede: Det skal ikke mere vende tilbage.=3JEfterdi jeg vil udrydde af dig den retfærdige med den ugudelige, derfor skal mit Sværd udfare af sin Skede: Imod alt Kød fra Sønden til Norden.-<SJog sig til Israels Land: Saa siger Herren: Se jeg kommer imod dig og uddrager mit Sværd af sin Skede, og jeg vil udrydde af dig den retfærdige med den ugudedige. ; JDu Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Jerusalem, og lad Ordene falde som Draaber imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land;,: UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:^95J1Og jeg sagde: Alc, Herre, Herre, de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?`89J0Og alt Kød, de skulle se, at jeg Herren, jeg har optændt den; den skal ej udslukkes.;7oJ/Og da skal sige til Skoven imod Sønden: hør Herrens Ord; saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den blussende Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den.6J.Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Sønden, og lad Ordene falde som Draaber imod sønden, og spaa imod Markens Skov imod Sønden!-5UJ-Og Herrens Ord kom til mig saaledes:L4J,Og I skulle fornemrne, at jeg er Herren, naar jeg handle med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og efter eders fordærvelige Handeler, I af Israels Hus! siger den Herre, Herre.83iJ+Og der skulle I ihukomme eders Veje og alle eders Gerninger, med hvilke I have besmittet eder? og I skulle væmmes ved eder selv ved alle eders Ondskaber, som I have begaaet.*2MJ*Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand for at give eders Fædre det.W1'J)Jeg vil have Behag i eder for den søde Lugts Skyld, haar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder fra Landene, i hvike I have været adspredte, og jeg vil helliggøres paa eder for Hedningernes Øjne.,0QJ(Thi paa mit hellige Bjerg, paa Israels høje Bjerg, siger den Herre, Herre, der skal alt Israels Hus, alle de, som ere i Landet, tjene mig; der vil jeg have Behag i dern, og der vil jeg spørge efter eders Gave og efter Førstegrøden af, hvad I Frembære iblandt alle de Ting, som hellige.m/SJ'Og I af Israels Hus! saa siger den Herre, Herre: Gaar da hver hen at tjene sine Afguder! men til sidst, saa ville I sandelig høre mig, og I ville ikke ydermere vanhellige mit hellige Navn med eders Gaver? og med eders Afguder.e.CJ&Og jeg vil udrense de genstlidige fra eder og dem, som ere faldne fra mig; jeg vil udføre dem af det Land; hvor de bo som fremmede, men til Israels Land skal ingen af dem komme; og I skulle fornernme, at jeg er Herren.h-IJ%Og jeg vil lade eder gaa forbi under Hyrdestaven, og jeg vil føre eder ind i Pagtens Lænker.,J$Ligesom jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Lands Ørken, saa vil jeg gaa i Rette med eder, siger den Herre, Herre.a+;J#Og jeg vil føre eder til Folkenes Ørk og der gaa i Rette med eder, Ansigt til Ansigt.#*?J"Og jeg vil føle eder ud fra Folkene og sanke eder af Landene, i hvilke I ere adspredte, mcd en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Harme.)J!Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg vil regere over eder med en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Harme.((IJ Og det, som opstiger i eders Sind, skal og ikke ske, naar I nernlig sige: Vi ville være som Hedningerne, som Slægterne i Landene, til at tjene Træ og Sten.'-JJa, idet I opløfte eders Gaver og lade eders Børn gaa igennem Ilden, saa besmitte I eder ved alle eders Afguder indtil denne Dag; og jeg skulde lade mig adspørge af eder, Israels Hus? Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg vil ikke lade mig adspørge af eder.&JDerfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Besmitte I eder paa eders Fædres Vej, og bole I efter deres Vederstyggeligheder?o%WJOg jeg sagde til dem: Hvad er den Høj, hvorhen I komme men dens Navn kaldes "Høj" indtil denne Dag.<$qJDer jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand for; at give dem det, og de saa nogen fremragende Høj eller noget løvrigt Træ, da ofrede de der deres Slagtofre og nedlagde der deres Gaver til at fortørne mig og bragte der deres søde Lugt og udøste der deres Drikofle.0#YJDerfor tal, du Menneskesøn! til Israels Hus og sig til dem: Saa siger den Herre Herren: Endnu dermed have eders Fædre forhaanet mig, idet de vare troløse imod mig:8"iJOg jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idel de lode alt det førstefødte gaa igennem Ilden, for at jeg skulde ødelægge, dem, for at de skulde fornemme, at jeg er Herren. ~~v}}}||P{{"z[yybyxxww.vvuuOttJssrqqfppkooMnn/mmNmlkkPjjfiiAhh-gg feued!cVbcaaaf`_^]]\\![AZbYsXXDWWVJUTT5SRRQPOONtNDMMLL(KgJJmII*HhGFFFEyE DFCCcBsAA5@i?? >>=<<-;;":W99$87754i3d2110/b..N--,++*))'(''A&&%%8$$ #B" mf~*zq6G4 1  P $G g06/J"Og de bleve adspredte, fordi de havde ingen Hyrde, og de ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken; saa bleve de adspredte.u.cJ"Det svage styrkede I ikke, og det syge lægede I ikke, og det, som havde lidt Brud, forbandt I ikke, og det fordrevne førte I ikke tilbage, og det, som var tabt, ledte I ikke efter; men med Haardhed og med Grumhed herskede I over dem.^-5J"I æde Fedmen og klæde eder med Ulden, I slagte det fede, men Faarene vogte I ikke.P,J"Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og sig til dem, til Hyrderne: Saa siger den Herre, Herre: Ve Israels Hyrder, som ere deres egne Vogtere! skulle ikke Hyrderne være Faarenes Vogtere?,+ UJ"Og Herrens Ord kom til mig saaledes:q*[J!!Men naar det kommer se det kommer! da skulle de fornemme, at der har været en Profet midt iblandt dem.$)AJ! Og se, du er dem som en behagelig Sanger, der har en dejlig Røst, og som kan spille smukt; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gøre efter dem.P(J!Og de kommer, og sidde for dit Ansigt som mit Folk! og skulle høre dine Ord og ikke gøre efter dem; men det, der er behageligt i deres Mund, gøre de, og deres Hjerte gaar efter deres egen Fordel. 'J!Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale indbyrdes om dig ved Væggene og i Husdørene, og den, ene taler med den anden, hver med sin Broder, sigende: Kære, kommer sin Broder, sigende: Kære, kommer, og hører, hvad det er for et Ord, som udgaar fra Herren.'&GJ!Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gør Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, formedelst alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.(%IJ!Og jeg vil gøre Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, og dets Magts Stolthed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ligge øde, at ingen skal gaa over dem.+$OJ!Saaledes skal du sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Saa sandt jeg lever, de, som ere paa de øde Steder, skulle falde for Sværdet, og den, som er paa Marken, ham har jeg givet til de vilde Dyr, at de skulle æde ham, og de, som ere i Fæstningerne og i Hulerne, skulle dø af Pest.{#oJ!I stole paa eders Sværd, I gøre Vederstyggeligheder og vanære hver sin Næstes Hustru; og I skulle eje Landet.("IJ!Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: I æde Kød tillige med Blod og opløfte eders Øjne til eders Afguder og udøse Blod! og I skulle eje Landet!,!QJ!Du Menneskesøn! de, som bo paa disse øde Steder i Israels Land, sige saaledes: Abraham har een og ejede Landet, og vi ere mange, os er Landet givet til Ejendom., SJ!Og Herrens Ord om til mig saaledes:CJ!Og Herrens Haand var kommen over mig om Aftenen, før den undslupne kom; og han oplod min Mund, inden denne kom til mig om Morgenen; saa oplodes min Mund, og jeg var ikke ydermere stum.EJ!Og det skete i det tolvte Aar i den tiende Maaned, paa den femte Dag i Maaneden efter vor Bortførelse, da kom een til mig, som var, undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er indtagen.mSJ!Og dog sige I: Herrens Vej er ikke rigtig; jeg skal dømme eder, Israels Hus! hver efter hans Veje.taJ!Og naar den ugudelige vender om fra sin Ugudelighed og gør Ret og Retfærdighed, da skal han leve derved.dAJ!Naar den retfærdige vender om fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor.lQJ!Dog sige dit Folks Børn Herrens Vej er ikke rigtig; men det er dem selv, hvis Vej ikke er rigtig. J!Ingen af, hans Synder, som han har begaaet, skal kommes haln i Hu; han har gjort Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.)KJ!saa at den ugudelige giver Pant tilbage, betaler det, han har røvet, vandrer efter Livets Bud og ikke gør Uret, da skal han visselig leve, han skal ikke dø.J!Og naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Retfærdighed,jMJ! Naar jeg siger om den retfærdige: Han skal visselig leve, og han forlader sig paa sin Retfærdighed og gør Uret, da skal ingen af hans retfærdige Gerninger ihukommes; men han skal dø i sin Uretfærdighed, som han gjorde.6eJ! Og du Menneskesøn! sig til dit Folks Børn: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den Ugudelige skal ikke falde for sin Ugudelighed paa den Dag, han omvender sig fra sin Ugudelighed, og den retfærdige skal ikke kunne leve derved, paa den Dag han synder.J! Sig til dem: Saa sandt jeg lever, siger den Herre Herre; Jeg har ikke Behag i den ugudeliges Død, men deri, at deri ugudelige omvender sig fra sin Vej, at han maa leve; vender om, vender om fra eders onde Veje! Hvorfor ville I dog dø, -Israels Hus?+OJ! Og du Menneskesøn! sig til Israels Hus: I sige saaledes: Vore Overtrædelser. og vore Synder ere over os, og vi hensvinde under dem; hvorledes kunne vi da leve?J J! Men naar du advarer den ugudelige for hans Vej, at han skal omvende sig derfra, og han dog ikke omvender sig fra sin Vej, da skal han dø for sin Misgerning, men du skal have din Sjæl frelst.iKJ!Naar, jeg siger til den ugudelige: Du ugudelige skal visselig dø, og du ikke taler for at advare den ugudelige for hans Vej, da skal han den ugudelige, vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.%J!Og du, Menneskesøn! Jeg har sat dig til Vægter for Israels Hus, at, naar du hører det Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.wgJ!Men naar Vægteren saa Sværdet komme og ej blæste i Trompeten, og Folket ej advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem: Saa blev han vel borttagen for sin Misgernings Skyld, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand.+J!Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være over ham; men havde han ladet sig advare, vilde han have reddet sit Liv. +J!og den, som da hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og sværet kom og tog ham bort: Saa skal hans Blod være over hans Hoved.Z -J!og han saa Sværdet komme over Landet og blæste i Trompeten og advarede Folket;: mJ!Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og sig til dem: Naar jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge een Mand iblandt sig og gjolde ham til deres Vægter,,  UJ!Og Herrens Ord kom til mig saaledes:O J Thi jeg har ladet ham volde Forskrækkelse i de levendes Land; saa skal Farao og al hans Hob lægges midt iblandt de uomskaarne, iblandt dem, som ere ihjelslagne med Sværd, siger den Herre, Herre.J Dem skal Farao se og trøste sig over hele sin Hob; ihjelslagen med Sværd er Farao og al hans Hær, siger den Herre, Herre.;oJ Derhen kom alle de ypperste Mænd af Norden og alle Zidonier, som fore ned til de ihjelslagne og bleve beskæmmede, uabtet de havde voldet Forskrækkelse formedelst deres Styrke, og de ligge som uomskaarne ved dem, som ere ihjelslagne med Sværd, og bære deres Skændsel iblandt dem, som nedfare i Hulen.B}J Derhen kom Edom, dets Konger og alle dets Fyrster, som trods deres Styrke ere lagte hos dem, som ere ihjelslagne med Sværd; de ligge ved de uomskaarne og ved dem, som nedfare i Hulen.s_J Og du! du skal sønderknuses midt iblandt de uomskaarne og ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværd.)J Men de ligge ikke ved de Helte, som ere faldne af de uomskaarne, hvilke nedfore til Dødsriget med deres Krigsvaaben og fik deres Sværd lagde under deres Hoveder; deres Misgerninger ere komne over deres Ben; thi de vare en Forskrækkelse for Heltene i de levendes Land.?wJ Der er Mesek, Tubal og al dets Hob, trindt omkring ham ere deres Grave; alle ere de uomskaarne, ihjelslagne med Sværd, thi de have voldet Forskrækkelse for sig i de levendes Land.I J Man har givet det Leje midt iblandt de ihjelslagne, iblandt al dets Hob, trindt omkring ham ere deres Grave; alle ere de uomskaarne, ihjelslagne ved Sværd; thi Forskrækkelse for dem var udbredt i de levendes Land, og de bære deres Skændsel iblandt dem, som fare ned i Hulen, midt iblandt de ihjelslagne er han lagt.*MJ Der er Elam og al dets Hob trindt omkring i dets Grav; alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd, hvilke som uomskaarne fore ned til Underverdenens Land og havde voldt Forskrækkelse for sig i de levendes Land, og de bære deres Skændsel iblandt dem, som fare ned i Hulen.CJ dets Grave ere lagte i Hulens nederste Dyb, og dets Forsamling er trindt omkring dets Grav; de ere alle ihjelslagne, faldne ved Sværd, de, som voldte Forskrækkelse i de levendes Land. J Der er Assur og al dets Forsamling, trindt omkring ham ere deres Grave, alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd;~+J De vældiges Fyrster tale om ham midt fra Dødsriget, med hans Hjælpere; de ere nedfarne, de ligge der, de uomskaarne, ihjelslagne med Sværd.}J Midt iblandt dem, som ere ihjelslagne ved Sværd, skulle de falde; Sværdet er givet, trækker det ned med alle dets Hobe!O|J Og Hvem overgaar du i Dejlighed? far ned, læg dig ved de uomskaarne!5{cJ Du Menneskesøn! istem en Sørgesang over Ægyptens Hob, og lad den fare ned, den og Døtrene af herlige Folkefærd, til Underverdenens Land, til dem, som nedfare i Hulen.ozWJ Og det skete i det tolvte Aar, paa den femtende Dag i Maaneden, da kom Herrens Ord til mig, saaledes:-ySJ Det er et Klagemaal; og man skal synge det, Hedningernes Døtre skulle syn; ge det; over Ægypten og over al iets Ffnh skulle de synge det, siger den Herre, Herre.?xwJ naar jeg gør Ægyptens Land til en ødelæggelse, og Landet bliver øde for det, som det er fuldt af, naar jeg slaar alle rlets Indbyggere; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.lwQJ Da vil jeg lade deres Vande klare sig og lade deres Floder flyde som Olie, siger den Herre, Herre,/vWJ Og jeg vil Ødelægge alt dets Kvæg, at det ej bliver ved de mange Vande, og dem skal intet Menneskes Fod mere plumre, og heller intet Dyrs Klove skulle plumre dem.LuJ Jeg vil lade din Hob falde for de vældiges Sværd, for dem, som alle sammen ere de forfærdelige iblandt Folkene; og de skulle ødelægge Ægyptens Stolthed, at al dets Hob skal gaa til Grunde.Vt%J Thi saa siger den Herre, Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.osWJ Og jeg vil gøre, at mange Folk skulle forfærdes over dig, og deres Konger skulle gyse saare over dig, naar jeg lader mit Sværd blinke I for deres Ansigt; og de skulle bæve alle Øjeblikke, hver for sit Liv, paa dit Falds Dag.rJ Og jeg vil bedrøve mange Folks Hjerter, naar jeg bringer dit Fald ud iblandt Folkene, i de Lande, som du ikke har kendt. qJ Jeg vil lade alle klare Lys paa Himmelen formørkes for din Skyld, og jeg vil lægge Mørke over dit Land, siger den Herre, Herre.%pCJ Og naar jeg udslukker dig, vil jeg bedække Himmelen og formørke dens Stjerner; Solen vil jeg bedække med en Sky og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne. oJ Og jeg vil væde Landet med, hvad der udstrømmer af dig, med dit Blod, indtil Bjergene, og Flodsengene skulle blive fulde af dig.Tn!J Og jeg vil kaste dit Kød paa Bjergene og fylde Dalene med din store Krop.7mgJ Og jeg vil kaste dig op paa Landet og slænge dig hen oven paa Marken; og jeg vil lade alle Himmelens Fugle sætte sig paa dig og mætte de vilde Dyr paa hele Jorden af dig.l-J Saa siger den Herre, Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig ved en forsamling af mange Folkeslag og de skulle trække dig op i mit Vod:kJ Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Farao, Kongen af Ægypten, og sig til ham: Du blev lignet med en ung Løve iblandt Folkene, men du har som en Drage Havet; du brød dem i dine Strømme; og plumrede Landene med dine Fødder og trampede i deres Strømme.j }J Og det skete i det tolvte Aar, i den tolvte Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:i3JHvem ligner du, saalees som du var i Ære og Storhed blandt Edens Træer? ja, du skal nedstyrtes med Edens Træer til Underverdenens Land; midt iblandt de omskaarne skal du ligge ved dem, om ere ihjelslagne ved Sværdet. Dette er Farao og al hans Hob, siger den Herre, Herre.!h;JOgsaa de nedre med ham i Dødsriget til dem; som vare ihjelslagne med Sværd, da de som hans Hjælpere havde reddet i hans Skygge midt iblandt Folkene.gyJJeg gjorde, at Folkene bævede ved Lyden af "hans Fald; da og styrtede ham ned i Dødsriget til dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, de udvalgte og skønneste paa Libanon, alle de, som drikke Vand, trøstede sig i Underverdenens Land.9fkJSaa siger den Herre, Herre: Paa den Tid, der han for ned i Dødsriget, gjorde jeg, at man sørgede; jeg tilhyllede Dybet for hans Skyld og standsede dets Strømme, og de mange Vande holdtes tilbage, og jeg klædte Libanon i Sørgeragt for hans Skyld, ja, alle Tæer paa Marken forsmægtede for hans lyd.be=Jpaa det at ingen Træer ved Vandet skulle ophøje sig af deres Vækst og ej strække deres Top op imellem Skyerne, og ingen Træer, som drikke Vand, skulle stole paa sig selv for deres Højheds Skyld; thi de ere alle sammen overgivne til Døden, for at komme til Underverdenens Land, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.tdaJ alle Himmelens Fugle nedlode sig paa dens faldne Stamme, og alle vilde Dyr paa Marken vare ved dens Grene;cJ og fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, fældede den og kastede den hen; paa Bjergene og i alle Dalene faldt dens Kviste, og dens Grene sønderbrødes ved alle vandløbene i Landet, og alle Jordens Folk stege ned fra dens Skygge og forlode den;bJ Saa vil jeg give ham i Folkenes Fyrstes Haand; denne skal handle med ham efter sin Villie; for hans Ugudelighed har jeg uddrevet ham;4aaJ Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi du ophøjede dig af din Vækst, og han strakte sin Top op imellem Skyerne, og hans Hjerte hovmodede sig formedelst hans Højhed:v`eJ Jeg gjorde den dejlig med dens mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i Guds Have, bare Avind imod den.F_JCedrene i Guds Have fordunkle den ej, Cypresserne vare ikke at ligne med dens Grene, og Kastanietræerne vare intet imod dens Skud, der var intet Træ i Guds Have den ligt i dens Skønhed.c^?JOg den var dejlig ved sin Storhed, med sine lange Grene; thi dens Rod var med meget Vand.]7JAlle Himmelens Fugle gjorde Rede i dens Grene, og alle vilde Dyr paa Marken fødte under dens Krone, og alle store Folkeslag boede under dens Skygge.%\CJDerfor blev dens Vækst højere end alle Træernes paa Marken, og dens Grene bleve store og dens Skud lange formedelst det meget Vand, idet den skød flem.,[QJVand gjorde den stor, og Dybets Vand gjorde den høj, med sine Strømme gik det trindt omkring sin Plantning og udsendte sine Vandløb til alle Træer paa Marken. Z JSe, Assur var en Ceder paa Libanon, med dejlige Grene og en skyggende Krone og høj af Vækst, og dens Top var imellem Skyerne.kYOJDu Menneskesøn! sig til Farao, Kongen i Ægypten, og til hans Hob: Hvem er du lig i din Storhed?X JOg det skete i det ellevte Aar, i den tredje Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:}WsJOg jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Folkene og bortstrø dem i Landene; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.WV'JOg jeg vil styrke Kongen af Babels Arme, men Faraos Arme skulle synke; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg giver mit Sværd i Kongen af Babels Haand, og han udrækker det imod Ægyptens Land.GUJMen jeg vil styrke Kongen af Babels Arme og give ham mit Sværd i Haand; og jeg vil sønderbryde Faraos Arme, og han skal stønne for hans Ansigt, som den stønner, der er dødeligt saaret.[T/JOg jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Folkene, og jeg vil udstrø dem i Landene.ZS-JDerfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod Farao, Kongen i Ægypten, og sønderbryder hans Arme, baade den stærke og den sønderbrudte, og jeg vil gøre, at Sværdet skal falde ud af hans Haand.kROJDu Menneskesøn! jeg har sønderbrudt Faraos, Kongen af Ægyptens, Arm, og se, den bliver ikke forbunden, saa man anvender Lægedom og lægger Bind paa for at forbinde den for at gøre den stærk til at tage fat paa Sværdet.QJOg det skete i det ellevte Aar, i den første Maaned; paa den syvende Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saalunde:VP%JOg jeg vil holde Ret over Ægypten, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.BO}JOg i Thakpankes formørkes Dagen, naar jeg der sønderbryder Ægyptens Aag, og dets Magts Stolthed der hører op; en Sky skal bedække det selv, og dets Døtre skulle gaa i Fangenskab.hNIJDe unge Karle i Aven og Pibeset skulle falde for Sværdet, og de selv skulle gaa i Fangenskab.M7JOg jeg vil tænde en Ild i Ægypten, Sin skal vaande sig i Smerte, og No skal blive til at søndersplittes, og Nof skal have Fjender ved højlys Dag.`L9JOg jeg vil udøse min Harme over Sin, Ægypternes Fæstning, og udrydde Mængden i No.TK!JOg jeg vil ødelægge Patros og tænde en Ild i Zoan og holde Ret over No.aJ;J Saa siger den Herre, Herre: Ja, jeg vil tilintetgøre Afgudsbillederne og lade Afguderne forsvinde fra Nof, og der skal ikke ydermere være en Fyrste af Ægyptens Land, og jeg vil lægge en Frygt paa Ægyptens Land.$IAJ Og jeg vil gøre Strømmene tørre og sælge Landet i de ondes Haand og ødelægge Landet og dets Fylde ved fremmedes Haand, jeg Herren, jeg har talt det.=HsJ Han og hans Folk med ham, de forfærdelige iblandt Folkene, ere førte ind for at Ødelægge Landet; og de skulle drage deres Sværd imod Ægypten og fylde Landet med ihjelslagne.zGmJ Saa siger den Herre, Herre: Ja jeg vil gøre Ende paa Ægyptens Gods ved Nebukadnezars, Kongen af Babels, Haand.@FyJ Paa den Dag skal der udgaa Sendebud fra mig paa Skibe til at forfærde Morland, som er trygt, og der skal være en Forfærdelse iblandt dem som paa Ægyptens Dag; thi se, det kommer!uEcJOg de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg tænder en Ild i Ægypten, og alle dets Hjælpere knuses.}DsJOg de skulle ligge øde midt iblandt de ødelagte Lande, og dets Stæder skulle være midt iblandt de øde Stæder. UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes:"==JPaa den Dag vil jeg lade et Folk skyde op for Israels Hus, og dig vil jeg give en opladt Mund midt iblandt dem; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.<JSom hans Løn, for hvilken han har tjent imod den, har jeg givet ham Ægyptens Land; thi for mig have de tjent, siger den Herre, Herre.R;JDerfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg giver Nebukadnezar, Kongen af Babel, Ægyptens Land, og han skal tage dets Gods og bytte dets Bytte og røve dets Rov, og det skal være Løn for hans Haar.:{JDu Menneskesøn! Nebukadnezar Kongen af Babel, har paalagt sin Krigshær et svart Arbejde imod Tyrus, saa at hvert Hoved er skaldet og hver Skuldel opslidt, og Løn har han og hans Hær ikke faaet ud af Tyrus for det Arbejde, han har haft med den. 9JOg det skete i det syv og tyvende Aar, i den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaleeles:Q8JOg det skal ikke ydermere være Israels Hus til Fortrøstnnning, saa at det bringer mig deres Synd til Erindring, naar disse vende sig om efter dem, og de skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.%7CJDet skal være ringe fremfor andre Riger og ikke ophøje sig ydermere over Folkene; og jeg vil høre dem ubetyliege, at de ikke skulle regere over Folkene.6JOg jeg vil vende Ægyptens Fangenskab og føre dem tilhage til Pathros Land, til deres Stammeland og de skulle der være et ringe Rige.5J Thi saa siger den Herre, Herre: Naar fyrretyve Aar ere til Ende, vil jeg samle Ægypterne hjem fra Folkene; hvorhen de vare adspredte.s4_J Og jeg vil gøre Ægyptens Land til et Øde midt iblandt de Ødelagte Lande, og dets Stæder skulle blive øde midt iblandt de ødelagte Stæder, fyrretyve Aar; og jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Folkene og strø dem ud i Landene3J Der skal ikke gaa Menneskefod igennem det, og Fæs Fod skal ikke gaa der igennem; og det skal ikke bebos i fyrretyve Aar.M2J Derfor se! vil jeg komme til dig og til dine Strømme og gøre Ægyptens Land til aldeles Øde Ørkener, fra Migdol til Syene, Øde Ørkener, fra Migdol til Syene, og indtil Morlands Landemærke.$1AJ Og Ægyptens Land skal blive til Ødelægælse og Øde; og de skulle fornemme, at jeg er Herren. Fordi han siger: Det er min Strøm, og jeg har skabt den:{0oJsaa siger den Herre, Herre: Se, jeg lader et Svæld komme over dig, og jeg vil udrydde Mennesker og Kvæg af dig../UJnaar de gribe din Haand, knækker du og splitter dem hver Skulder; og naar de støtte sig paa dig, sønderbrydes du og bringer dem alle Lænder til at vakle derfor,x.iJOg alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren. Fordi de have været Israels Hus en Rørkæp -j-MJOg jeg vil kaste dig ud i Ørken, dig og alle Fisk fra dine Strømme, paa Marken skal du falde hen, du skal ikke samles til Hobe og ej sankes op, jeg har givet dig til Dyrene i Landet og til Fuglene under Himmelen som Føde.Z,-JMen jeg vil kaste Kroge i dine Kæver og lade Fiskene i dine Strømme hænge ved dine Skæl, og jeg tiltrække dig op midt af dine Strømme tillige med alle de Fisk i dine Strømme, der hænge ved dine Skæl.[+/JTal og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Farao, Knnge i Ægypten, du, som er den store Drage, der ligger midt i sine Strømme, og som siger: min Strøm er min, og jeg har skabt mig den.p*YJDu Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Farao, Kongen af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.o) YJI det tiende Aar, i den tiende Maaned, paa den tolvte Dag i Maaneden kom Herrens Ord til mig saaledes:Y(+JOg de skulle bo tryggelig derudi og bygge Huse og plante Vingaarde, ja, bo tryggelig; naar jeg holder Ret over alle dem, som haanede dem trindt omkring dem; og de skulle fornemme, at jeg Herren er deres Gud.r']JSaa siger den Herre, Herre: Naar jeg samler Isralels Hus hjem fra Folkene, iblandt hvilke de ere adspredte, da vil jeg helliggøre mig ved dem for Hedningernes Øjne, og de skulle bo i deres Land, som jeg har givet min Tjener Jakob.X&)JOg for Israels Hus skal der ikke ydermere være en Torn, som stikker, eller en Tidsel, som smerter, af alle dem, som ere trindt omkring dem, som haane dem, og de skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.L%JOg jeg vil sende Pest i den og, Blod paa dens Gader, og der skal falde ihjelslagne i dens Midte for Svældet, som skal komme over den trindt omkring fra; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.V$%Jog sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Zidon! og jeg vil herliggøre mig i din Midte; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg holder Ret over den og helliggør mig ved den.H# JDu Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den,-"UJog Herrens Ord kom til mia saaledes:|!qJAlle, som dig kendte iblandt Folkene, forfærdes over dig; du er bleven til Gru og skal i Evighed ikke være mere.n UJVed dine Misgerningers Mangfoldighed under din uretfærdige Handel vanhelligede du dine Helligdomme, og jeg lod en Ild gaa ud fra din Midte, den fortærede dig, og jeg gjorde dig til Aske paa Jorden for alles; Øjne, som se dig.FJDit Hjerte ophøjede sig for din Skønheds Skyld, du ødelagde din Visdom tillige med din Herlighed! jeg henkastede dig paa Jorden, gav dig hen for Kongers Ansigt, at de skulle se paa dig.\1JFormedelst din store Handel fyldtes dit Indre af Uret, og du syndede; derfor fjernede jeg dig som vanhelliget fra Guds Bjerg og lod dig omkomme, du skærmende Kerub, at du ikke forblev imellem de gloende Stene.oWJDu var fuldkommen i dine Veje fra den Dag af, du blev skabt, indtil Uretfærdighed blev funden i dig.!JDu var en salvet Kerub, som skærmede; og jeg havde sat dig dertil, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt imellem gloende Stene. J du var i Eden, i Guds Have, alle Haande kostbare Stene bedækkede dig: Karneol, Topas og Demant, Krysolith, Onyks og Jaspis, Safir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommer og dine Piber vare til Tjeneste hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt.W'J Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og sig til ham: Saa siger den Herre, Herre: Du, som paatrykker den af passede Ordning Seglet, du, som er fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed,-UJ Og Herrens Ord kom til mig saaledes:pYJ Du skal dø; som de uomskaarne dø, ved fremmedes Haand; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre./J Mon du vel kan sige over for den, som ihjelslaar dig: Jeg er en Gud? medens du dog er et Menneske og ikke en Gudi hans Haand, som ihjelslaar dig:a;JDe skulle kaste dig ned i Hulen, og du skal dø, som de gennemstungne dø midt i Havet.;oJse, derfor vil jeg lade fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, komme over dig, og de skulle uddrage deres Sværd imod din Visdoms skønne Værk og vanhellige din Herlighed.[/JDerfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi du agtede dit Hjerte som Guds Hjerte,Jdu har formeret din Formue ved din megen Visdom i dit Købmandsskab, og dit Hjerte har ophøjet sig for din Formues Skyld: -q[Jdu har forhvervet dig Formue ved din Visdom og veddin Forstand og bragt Guld og Sølv i dine Skatkamre;J J- se, du er visere end Daniel; intet lønligt er skjult for dig;JDu Menneskesøn! sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Hjerte ophøjede sig, og du sagde: Jeg er en Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet, medens du er et Menneske og ikke Gud og dog agtede dit Hjerte som Guds Hjerte;, UJOg Herrens Ord kom til mig saalunde:eCJ$Købmænden iblandt Folkene pibe ad dig; du er bleven til Gru og er til evig Tid ikke mere.t aJ#Alle Øernes Indbyggere gyse over dig, og deres Konger forfærdes saare, de se bedrøvelige ud i Ansigtet.u cJ"Nu, da du knust er forsvunden af Havene i de dybe Vande, er din Handel og hele din Skare midt i dig falden. 9J!Der dine Varer kom frem af Havene, mættede du mange Folk; med Mangfoldigheden af dit Gods. Og hvad du handlede med, gjorde du Konger rige paa Jorden. J Og de opløfte et Klagemaal over dig i deres Jamren og beklage dig: "Hvo er som Tyrus, som den, der er bleven tavs midt paa Havet?" JOg de rage sig helt skaldede for din Skyld og iføre sig Sæk; og de græde over dig i Sjælens Bitterhed mea en bitter Sorg.}sJOg de lade deres Røst høre over dig og raabe bitterlig; og de kaste Støv paa deres Hoved, de vælte sig i Asken.veJOg alle de, som føre Aarer, stige ud af deres Skibe; Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet, de træde i Land.A}JVed Lyden af dine Styrmænds Skrig bæve Strandmarkerne.  JDit Gods og dine Varer, hvad du handlede med, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som stoppede din Læk, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare i dig, med hele din Skare, som var i din Midte, faldt midt i Havet paa dit Falds Dag.a;JDine Rorkarle førte dig paa de store Vande, Østenvejret sønderslog dig midt i Havet.veJTharsis's Skibe droge omkring for dig, de dreve din Handel, og du blev fyldt og saare rig midt i Havet.-SJDe vare dine Kræmmere med Kostbarheder, bestaaende i Kapper af blaat Purpur og stukket Arbejde, og med værdifuldt Garn, i tvundne og faste Snore, paa dit Marked.W'JHaran og Kanna og Eden, Kræmmere fra Seba, Assur og Kilmad handlede med dig.%CJKræmmere fra Seba og Ræma, de vare dine Kræmmere; med det ypperste af alle Haande Urter og med alle Haande kostbare Stene og Guld betalte de dine Varer.JArabien og alle Kedars Fyrster, de stode i Handelsforhold med dig; med Lam og Vædre og Bukke, med dem handlede de med dig.@~{JDedan handlede med dig med Dækkener til, at ride; paa.o}WJVedan og Javan gave Sager fra Uzzal for dine Varer; skinnende Jern, Kasia og Kalmus gaves dig i Tusk.|+JDamaskus handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder, for Mangfoldigheden af alle Haande Gods, med Vin af Helbon og hvid Uld. { JJudas og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; Hvede fra Minnit og søde Sager og Honning og Olie og Balsam gave de dig i Tusk.6zeJSyrien handlede med dig, fordi du havde en Mangfoldighed af Arbejder; med Karbunkel, Purpur og stukket Arbejde og hvidt Linned og Koraller og Rubiner betalte de dine Varer.yJDedans Børn vare dine Kræmmere; mange Kyster stode i Handelsforhold med dig; de gave dig Elfenben og Ebentræ til Betaling.Zx-JDe af Thogarmas Hus betalte dine Varer med Køreheste og Rideheste og Mulæsler.hwIJ Javan, Tubal og Mesek, de vare dine Kræmmere; Menneskesjæle og Kobberkar gave de dig i Tusk.v J Tharsis handlede med dig, fordi du havde Mangfoldighed af alle Haande Gods; med Sølv, Jern, Tin og Bly betalte de dine Varer.Bu}J Arvads Børn og din Hær vare paa dine Mure trindt omkring, og tapre Mænd vare paa dine Taarne; de hængte deres Skjolde paa dine Mure trindt omkring, de gjorde din Skønhed fuldendt. t J Folk fra Persien og Lydien og fra Put vare i din Hær som dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave dig Glans.s-J Gebals Ældste og dens vise vare hos dig for at stoppe din Læk; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare hos dig for at drive Handel med dig.sr_JIndbyggerne i Zidon og Advadre dine Rorkarle; dine vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.1q[JDit Sejl var af hvidt Linned med stukket Arbejde fra Ægypten, for at det skulde være dig til Mærke; af bløt Purpur og rødt Purpur fra Elisas Øer var dit Solsejl.sp_JDe gjorde dine Aarer af Eg fra Basan; dit Dæk gjorde de af Elfenben, indlagt i Buksbom fra Kithims Øer.~ouJDe byggede dig hele Opklædningen af Fyrretræ fra Senir; de hentede Ceder fra Libnnon til at gøre en Mast paa dig.bn=JDine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have gjort din Skønhed fuldendt..mUJog sig til Tyrus, sorn bor ved Havets Havne, og som handler med Folkene paa mange Øer: Saa siger den Herre, Herre: O Tyrus! du sagde: Jeg er fuldkommen i Skønhed.=luJOg du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Tyrus,,k UJOg Herrens Ord kom til mig saaledes: =}}||,{9zyyMxSwvv8uu.tt s}rr,q"pooo:nnnKmmlrkk5jjihggpgf0eeJd6caa`k__x^]]\\ [@[Z[YY2X}WWVUUTlSSdRRQbPPONN*M`LL,KKDJJhIIHGG*FxEE>DDqCxBBAA"@^?>j=<<2;;@;::!9 88C7655i4322 1c0d/..t-d,++Y**@)) ((/'e&&%%$##!!2 20#3wGNh' IL % 00*:2$Wq'J(#Og han førte mig til den nordre Port, og han maalte den efter de samme Maal,,pQJ("Og dens fremstaaende Sidemure vendte imod den ydre Forgaard, og der var Palmer paa dens Piller, paa denne og paa hin Side, og Opgangen dertil var otte Trappetrin.koOJ(!og dens Vagtkamre og dens Piller og dens fremstaaende Sidemure efter de samme Maal; og der var Vinduer paa den og paa dens fremstaaende Sidemure trindt omkring, halvtredsindstyve Alen var Længden og fem og tyve Alen Bredden.inKJ( Og han førte mig til den indre Forgaard, imod Østen, og han maalte Porten efter de samme MaalmJ(Og dens fremstaaende Sidemure vendte irnod den ydre Forgaard, og der var Palmer paa dens Piller, og Opgangen dertil var otte Trappetrin.mlSJ(Og der var fremstaaende Sidemure trindt omkring, fem og tyve Alen var Længden og fem Alen Bredden.kkOJ(og dens Vagtkamre og dens Piller og dens fremstaaende Sidemure efter de samme Maal; og der var Vinduer paa den og paa dens fremstaaende Sidemure trindt omkring, halvtreasindstyve Alen var Længden og fem og tyve Alen Bredden.j{J(Og han førte mig til den indre Forgaard igennem den søndre Port, og han maalte den søndre Port etter det samme Maal,|iqJ(Og en Port førte til den indre Forgaard imod sønden, og han maalte fra Port til Port imod Sønden hundrede Alen.)hKJ(Og Opgangen dertil havde syv Trappetrin, og dens fremstaaende Sidemure vare foran dem, og den havde Palmer, een paa denne og een paa hin Side, paa dens Piller.-gSJ(Og der var Vinduer paa den og paa dens fremstaaende Sidemure trindt omkring, ligesom hine Vinduer; halvtredsinastyve Alen var Længden og fem og tyve Alen Bredden.f/J(Og han førte mig imod Sønden, og se, der var en Port imod Sønden, og han maalte dens Piller og dens fremstaaende Sidemure efter de samme Maal.e#J(Og en Port førte til den indre Forgaard, lige over for Porten, der gik ud til Nord og Øst, og han maalte fra Port til Port hundrede Alen.Td!J(Og dens Vinduer og dens fremstaaende Sidemure og dens Palmer vare efter Maalet ved den Port, som vender imod Østen, og man gik ad syv Trappetrin op dertil, og dens fremstaaende Sidemure vare foran dem.Xc)J(og dens Vagtkamre, tre paa denne og tre paa hin Side, og dens Piller og dens fremstaaende Sidemure; den var efter den første Ports Maal, halvtredsindstyve Alen var dens Længde og fem og tyve Alen Bredden.ibKJ(Og Porten, som vendte imod Nord, paa den ydre Forgaard, dens Længde og dens Bredde maalte han,(aIJ(Og han maalte Bredden fra Forsiden af den nederste Port indtil Forsiden af den indre Forgaard, set udvendig fra, til hundrede Alen, den østre og nordre Side.`J(Og det tavlede Gulv stødte op til Portenes Side, i Bredden svarende til Portbygningernes Længde; dette var det nedre Gulv.&_EJ(Og han førte mig til den ydre Forgaard, og se, der var Kamre og et tavlet Stengulv, lagt i Forgaarden trindt omkring; der var tredive Kamre paa dette Gulv.q^[J(Og der var snævre Vinduer paa Vagtkamrene og paa deres Piller imod den indvendige Side af Porten trindt omkring og ligesaa paa de fremstaaende Sidemure, og der var Vinduer trindt i omkring inaadtil, og paa Pillerne var der Palmer.]{J(Og fra Forsiden af Porten, hvor Indgangen er, indtil Forsiden af den indre Ports Forhal var der halvtredsindstyve Alen.q\[J(Og han satte Pillerne til tresindstyve Alen, og til Pillerne stødte Forgaarden, trindt omkring Porten.[J( Og han maalte Porten, fra det ene Vagtkammers fag indtil det andets Tag, til fem og tyve Alen i Bredden, Dør, imod Dør.RZJ( Og der var en af grænset Plads foran Vagtkamrene, af een Alen paa denne og en af grænset Plaas af een Alen paa hin Side; og hvert Vagtkammer var: seks Alen paa denne og seks Alen paa den anden Side.^Y5J( Og han maalte Portaabningens Bredde til ti Alen og Portens Længde til tretten Alen. X9J( Og Vagtkamrene i Porten imod Øst vare tre paa denne og tre paa hin Side, de tre havde ens Maal, og ens Maal havde Pillerne paa denne og paa hin Side.rW]J( Og han maalte Portens Forhal til otte Alen, og dens Piller til to Alen; og Portens. Forhal vendte indad.BVJ(Og han maalte Portens Forhal, set indenfra, til eet Maal.=UsJ(og Vagtkamre, hvert til eet Maal i Længden og eet Maal i Bredden og fem Alen imellem Vagtkamrene, og Portens Dørtærskel ved Siden af Portens Forhal, set indenfra, til eet Maal.>TuJ(Og han kom til Porten, som vendte imod Østen, og gik op ad dens Trappetrin; og han maalte Portens Dørtærskel til eet Maal i Bredden, den ene Dørtærskel til eet Maal i Brodden;aS;J(Og se, der gik en Mur uden om Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var der en Maalestok, seks Alen lang, hver Alen en almindelig Alen og en Haandbred, og han maalte Murens Tykkelse eet Maal, og Højden eet Maal.tRaJ(Og Manden talte til mig: Du Menneskesøn! se til med dine Øjne, og hør med dine Øren, og ret dit Hjerte til alt det som jeg vil lade dig se; thi du er hørt hid, for at jeg skal lade dig se det; forkynd Israels Hus aIt det, du ser.9QkJ(Da han havde ført mig derhen, se, da var der en Mand, hvis useende var som Udseendet af Kobber, og der var en Hørgarnsnor og en Maalestok i hans Haand, og han stod i Porten. P9J(I Syner fra Gud førte han mig til Israels, and og satte mig paa et saare højt Bjerg; og oven paa dette saa det ud, som man byggede en Stad imod syd.hO KJ(I det fem og tyvende Aar, efter at vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende Dag i Maaneden, det fjortende Aar efter at Staden var bleven indtagen paa denne Dag kom Herrens Haand over mig og førte mig derhen.}NsJ'Jeg vil og ikke mere skjule mit Ansigt fo dem; thi jeg har udgydt min Aand over Israels Hus, siger den Herre Herre.=MsJ'Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud idet jeg har bortført dem til Hedningerne og nu samler dem til dere Land og ikke ydermere lader nogen af dem blive tilbage hist.L)J'naar jeg fører dem tilbage fra Folkene og sanker dem fra dere; Fjenders Lande, og naar jeg helliggør mig paa dem for mange Hedningers Øjne.K/J'Og de skulle bære deres Skam og al deres Troløshed, som de begik imod mig naar de bo tryggelig i deres Land og der ingen er, som forfærder demJ5J'Derfor, saa siger den Herre, Herre: Nu vil jeg vende Jakobs Fangenskab og forbarme mig over Israels hele Hus og være nidkæer for mit hellige Navn.uIcJ'Efter deres Urenhed og efter deres Overtrædelser handlede jeg imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.kHOJ'Og Hedningerne skulle kende, at Israels Hus blev bortført for deres Misgerning, fordi de havde været troløse imod mig, saa at jeg skjulte mit Ansigt for dem og gav dem i deres Fjenders Haand; og de alle faldt for Sværdet.fGEJ'Og Israels Hus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag af og fremdeles.F5J'Og jeg vil vise min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle se min Dom, som jeg har holdt, og min Haand, som jeg har lagt paa dem.|EqJ'Og I skulle mætte eder mit Bord af Heste og Rytter de vældige og alle Haande Krigsmænd, siger den Herre, Herre.~DuJ'Og I skulle æde det fede, til I blive mætte; drikke Blod, til I blive drukne mit Slagtoffer, som jeg slagter eder.C}J'I skulle sede de vældiges Kød drikke Jordens Fyrsters Blod: Vædres, Lams og Bukkes, Øksnes, alle ere fedede i Basan.$BAJ'Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, Herre Sig til Fuglene, alt det bevinged og til alle vilde Dyr paa Marken Samler eder og kommer, san eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, stort Slagtoffer paa Israels Bjere og I skulle æde Kød og drikke Bod.LAJ'Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skul de rense Landet.@@yJ'Og de, som gaa igennem Landene, skulle gaa omkring, og naar nogen ser et Menneskes Ben, da skal han sætte særke derved indtil de som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal.?1J'Og de skulle udnævne faste Mænd, noble, som skulle gaa igennem Landene, og nogle, som tillige med dem, der gaa igennem Landet, skulle begrave dem, der maatte være blevne tilbage oven paa Jorden, for at rense det; naar syv Maaneder ere til Ende, skulle de gennemsøge det.>J' ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal vorde dem til et Navn, paa den Dag, jeg forherliger mig, siger den Herre, Herre.O=J' Og Israels Hus skal begrave dem, for at rense Landet, i syv Maaneder; <9J' Og det skal ske paa denne Dag, at jeg vil give Gog et Sted der til Begravelse i Israel, de vejfarendes Dal Østen for Havet, og den skal bringe de vejfalende til at holde sig for Næsen; og der skulle de begrave Gog og al hans Mangfoldighed og kalde den Gogs Mangfoldigheds Dal.n;UJ' Og de skulle ikke hente Træ fra Marken eller hugge af Skovene; thi de skulle gøre Ild med Rustninger; og de skulle røve fra dem, for hvilke de vare et Rov, og plyndre dem, af hvilke de bleve plyndrede, siger den Herre, Herre.^:5J' Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaa ud og gøre Ild paa og hede med Rustninger og smaa Skjolde og store Skjolde, med Bue og med Pile og med Haandstav og med Spyd, og de skulle gøre: Ild dermed I syv har.f9EJ'Se, det kommer og det skal ske, siger den Herre, Herre, det er den Dag, som jeg har talt om.E8J'jeg vil kundgøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel og ikke ydermere lade mit hellige Navn vanhelliges, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.|7qJ'Og jeg vil sende en Ild paa Magog og paa dem, som bo tryggelig paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er HerrenX6)J'Paa den vide Mark skal du falde; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.D5J'Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som ere med dig; jeg vil give dig til Føde for Rovfuglene, Smaafuglene, alt det bevingede og de vilde Dyr paa Marken.h4IJ'Og jeg vil slaa din Bue ud af din venstre Haand og lade dine Pile falde ud af din højre Haand3wJ'Og jeg vil vende dig om og drive dig frem og føre dig op fra det yderste Nord og lade dig komme over Israels Bjerge.2 J'Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig Gog, du Fyrste og er Rosk Mesek og Jubal.15J&Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig, til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.N0J&Og jeg vil gaa i Rette med ham ved Pest og ved Blod; og en overskyllende Regn og Hagelstene, Ild og Svovl vil jeg lade regne ned over ham og over hans Hære og over de mange Folk; som ere med ham./J&Og jeg vil kalde et Sværd fIem imod ham hen over alle mine Bjerge, siger den Herre, Herre; den enes Sværd skal være imod den anden. .J&Og Fiskene i Havet og Fuglene under Himlene og de vilde Dyr paa Marken og alt Krybet, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden, skulle bæve for mit Ansigt, og Bjergene skulle omkastes og Taarnene falde, og hver Mur skal falde til Jorden:-J&Og jeg har talt i min Nidkærhed, i min Vredes Ild: Sandelig, paa denne Dag skal der være en stor Rystelse i Israels Land.,+J&Og det skal, ske paa den Dag, ja, paa den Dag, da Gog kommer over Israels Land, siger den Herre, Herre, at min Vrede skal stige op i min Næse.C+J&Saa siger den Herre, Herre: Er du den, som jog talte om i gamle Dage ved mine Tjenere, Profeterne i Israel, som spaaede i hine Dage, Aar efter Aar, at jeg vilde lade dig komme over dem?z*mJ&Og du skal drage op imod mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; det skal ske i de sidste Dage, at jeg vil lade dig komme imod mit Land, paa det Hedninrerne skulle kende mig, naar jeg helliggøre mig paa dig for deres Øjne, o Gog!$)AJ&Og du skal komme fra dit Sted, fra det yderste Nord du og de mange Folk, som ere med dig, alle sammen ridende paa Heste, en stor Skare og en mægtig Hær.&(EJ&Derfor spaa, du Menneskesøn! og sig til Gog: Saa siger den Herre, Herre; Mon du ikke paa den Dag, naar mit Folk Israel bor tryggelig, skal faa det at vide?{'oJ& Seba og Dedan og Købmæend fra Thasis og alle dets unge Løver skulle sige til dig: Er du kommen for at bytte Bytte? har du samlet din Skare for at røve Rov, for at borttage Sølv og Guld, for at tage Fæ og Gods, for at bytte stort Bytte.d&AJ& for at bytte Bytte og at røve Rov; for at vende din Haand imod de øde Stæder, som nu ere bebnede, og imod et Folk, som er sanket ud fra Hedningerne, og som forhverver sig Faar og Gods, og som hor over Jordens Navle.D%J& og du skal sige: Jeg; vil drage op imod et Land med ubefæstede Byer; jeg vil komme over de rolige, som bo tryggelig, alle sammen bo de uden Mur og have hverken Portstænger eller Porte,$J& Saa siger den Herre Herre: Og det skal ske paa denne Dag, at der skal opstige Ting i dit Hjerte, og at du skal optænke en ond Tanke;*#MJ& Og du skal drage op, du skal komme sorn et Buleler, du skal være som en Sky til at skjule Landet, du og alle dine Hære og de mange Folkeslag, som ere med dig."%J&Efter mange Dage skal du blive hjemsøgt, i de sidste Aar skal dit komme til et Land, som er udfriet fra Sværdet og samlet ud fra mange folkefærd, over Israels Bjerge, som stadigt have været øde; dette er nu udført fra Folkene, og de bo der alle sammen tryggelig.x!iJ&Vær beredt og hold dig rede, du og alle dine Skarer, som ere forsamlede om dig! og du skal tage Vare paa dem.~ uJ&Gorner og alle hans Hære, Thogarmas Hus i det yderste Nord og alle dets Hære, ja, mange Folkeslag samletl med dig.W'J&med dem tillige Perser, Morianer og Putæer, alle sammen med Skjold og Hjelm,|qJ&Og jeg vil vende dig om og lægge Kroge i dine Kæver, og jeg vil føre dig ud tillige med al din Hær, Heste og Ryttere, alle sammen klædte i fuld Pragt, en stor Skare med store Skjolde og smaa Skjolde, alle sammen øvede i at bruge Sværd,pYJ&Og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal!wgJ&Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosk, Mesek og Tubal, og spaa imod ham!, UJ&Da Herrens Ord kom til mig saaledes:J%Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.c?J%Og min Bolig skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.8iJ%Og jeg vil slutte en Freds Pagt med dem, det skal være dem en evig Pagt, og jeg vil bosætte dem og gøre dem mangfoldige og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindelig.fEJ%Og de skulle bo i Landet, som jeg har givet min Tjener Jakob, i hvilket eders Fædre boede; og de skulle bo der, de og deres Børn og deres Børnebørn til evig Tid, og David min Tjener skal være deres Fyrste evindelig. J%Og min Tjener og der skal være een Hyrde for dem alle, og de skulle vandre efter mine Bud, holde mine Skikke og gøre efter dem./J%De skulle ej heller mere besmitte sig ved deres Afguder og ved deres Vederstyggeligheder eller ved nogen af alle deres Overtrædelser; og jeg vil fri dem for alle deres Boliger, i hvilke de have syndet, og rejse dem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.OJ%Og jeg vil være dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge, og een Konge skal være Konge for dem alle, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk og ej ydermere dele sig i to Riger fremdeles.?wJ%og tal til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg tager Israels Børn ud fra Hedningerne, hvor de vandre, og jeg vil samle dem trindt omkring fra og lade dem komme til deres Land.]3J%Og I de Stykker Træ, som du skriver paa, skulle være i din Haand for deres Øjne;J%Da sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil tage Josefs Træ, som er i Efraims Land, og Israels Stammer, hans Medbrødre, som jeg sætter derpaa, samt Judas Træ, og jeg vil gøre dem til eet Stykke Træ, og de skulle være eet i min Haand.lQJ%Og naar dit Folks Børn sige til dig: Vil du ikke give os til Kende, hvad du mener med disse Ting:veJ%og føj dem sammen, det ene til det andet, for dig til eet Stykke Træ, saa at de blive til eet i din Haand.taJ%Og du Menneskesøn tag dig et Stykke Træ og skriv derpaa: "For Juda og for hans Medbrødre af Israels Børn"; og tag et andet Stykke Træ og skriv derpaa: "For Josef - det er Efraims Træ - "og for hele Israels Hus, hans Medbrødre",- UJ%Og Herrens Ord kom til mig saalunde: 'J%Og jeg vil sende min Aand i eder, at I blive levende, og jeg vil bosætte eder i eders Land den, jeg har talt det og gjort det, siger Herren. J% Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg fører eder op af eders Grave, mit Folk!, QJ% Derfor spaa, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg oplader eders Grave og fører eder op af eders Grave, mit Folk! og bringer eder til Israels Land.- SJ% Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Ben ere Israels hele Hus; se, det siger: Vore Ben ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, det er forbi med os! J% Og jeg spaaede, som han befalede mig, og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare stor Hær.KJ% Og han sagde til mig: Spaa over Aanden, spaa, du Menneskesøn! og sig til Aanden: Saa siger den Herre, Herre: Kom, du Aand! fra de fire Vejr, og aand paa disse ihjelslagne, at de blive levende.}sJ%Og jeg saa, og se, der kom Sener og Kød paa dem, og der trak sig en Hud der ovenover; men der var ikke Aand i dem. 9J%Og jeg spaaede, som mig var befalet, og der kom en Lyd, der jeg spaaede, og se, der blev en Raslen; og Benene nærmede sig, det ene Ben til det andet.6eJ%Og jeg vil lægge Sener paa eder og lade Kød kromme over eder og overdrage eder, i med Hud og bringe Aand i eder, at blive levende; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.q[J%Saa siger den Herre, Herren til disse Ben: Se, jeg vil lade komme Aand i eder, og skulle blive levende.c?J%Og han sagde til mig: Spaa om visse Ben og sig til dem: I tørre den, hører Herrens Ord!|qJ%Og han sagde til dig: Du Menneskesøn! mon disse den kunne blive levende? Og jeg sagde: Herre, Herre ! du ved det.dAJ%Og han lod mig gaa forbi dem trindt omkring, og se, der laa saare mange vare saare tørre.x kJ%Herrens Haand kom over mig og Herren førte mig i Aander ud og nedlod mig midt i en Dal og den var fuld af Ben.3~_J$&Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens Højtider, saaledes skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.E}J$%Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil endnu i dette Stykke lade mig søges af Israels Hus, at jeg gør dette ved dem: Jeg vil gøre dem mangfoldige med Mennesker, som var det en Faarehjord.?|wJ$$Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har bygget det nedbrudte, beplantet det ødelagte, jeg Herren, jeg har talt og gjort det.({IJ$#Og man skal sige: Dette Land; som var Ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere blevne befæstede og beboede.tzaJ$"Og Landet som var lagt øde, skal dyrkes, Stedet for at det laa øde for hvers Øjne, som gik igennem det.)yKJ$!Saa siger den Herre, Herre: Paa den Dag jeg renser eder fra alle eders Misgerninger, da vil jeg lade Stæderne blive beboede og de øde Steder blive bebyggede.x1J$ At jeg ikke gør dette for eders Skyld, siger den Herre, Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder over edels Veje, I af Israels Hus!4waJ$Da skulle I komme eders onde Veje i Hu og eders Idrætter, som ikke vare gode, og I skulle væmmes over eder selv vor euers Misgerninger og for eders Vederstyggeligheder.-vSJ$Og jeg vil gøre Frugten paa Træerne og Grøden paa Marken mangfoldig, paa det I ikke ydermere skulle tage imod Forhaanelse for Hungers Skyld iblandt Hedningerne.uJ$Og jeg vil holde eder fri fra alle eders Urenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og gøre det mangfoldigt og ikke sende Hunber over eder.ztmJ$Og I skulle bo i Landet, som jeg har givet eders Fædre, og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.sJ$Og jeg vil sende min Aand inden i eder og gøre, at I skulle vandre efter mine Skikke og holde mine Bud og gøre efler dem:r'J$Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.qJ$Og jeg vil stænke rent Vand over eder, og I skulle blive rene; fra alle eders Urenheder og fra alle eders Afguder vil jeg rense eder.sp_J$Og jeg vil tage eder fra Hedningerne og samle eder ud fra alle Landene og lade eder komme til eders Land.o}J$Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne, skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.RnJ$Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Jeg gør det ikke for eders Skyld, Israels Hus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, hvor I kom hen.mJ$Men det gjorde mig ondt for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Hus vanhelligøre iblandt Hedningerne, hvor de kom hen.0lYJ$Og der de vare komne til Hedningerne, hvorhen de kom, da vanhellige de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Disse ere Herrens Folk, og de ere uddragne af hans Land.kJ$Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve udstrøede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vej og efter deres Gerninger.jJ$Og jeg udøste min Vrede nver dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og fordi de havde besmittet det ved deres Afguder./iWJ$Du Menneskesøn! Israels. Hus boede i deres Land, og de be, smittede det ved deres Vej og ved deres Gerninger; som Urenheds Besmittelse var deres Vej for mit Ansigt.-hUJ$Og Herrens Ord kom til mig saaledes:GgJ$Og jeg vil ikke ydermere lade dig høre Hedningernes Bespottelse, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse og ikke ydermere bringe dine Folk til at falde, siger den Herre, Herre.~fuJ$derfor skal du ikke ydermere fortære Mennesker og ej ydermere bringe dit Folk til at falde, siger den Herre, Herre.|eqJ$ Saa siger den Herre, Herre: Efterdi sige til eder: Du har fortæret Mennesker og du har gjort dine Folk barnløse,.dUJ$ Og jeg vil lade Mennesker, mit Folk Israel, vandre paa eder, og de skulle i eje dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gøre dem barnløse. c J$ Ja, jeg vil gøre Mennesker og Kvæg paa eder mangfoldige! og de skulle formere sig og være frugtbare; og jeg vil lade eder blive beboede som i eders, gamle Tider og gøre eder mere godt, end i eders første Tider; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.$bAJ$ Og jeg vil gøre Menneskene paa eder mangfoldige, hele Israels Hus alt sammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de Ødelagte Stæder skulle opbygges.ba=J$ Thi se, jeg kommer til eder og vender mit Ansigt til eder, og I skulle dyrkes og besaas.` J$Men I, Israels Bjerge! skulle udskyde eders Grene og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de ere nær ved at komme frem. _9J$derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg har opløftet min Haand paa, at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, selv skulle bære deres Forhaanelse.c^?J$Derfor spaa om Israels Land og sig til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene: Saa siger den Herre, Herre: Se, i min Nidkærhed og min Harme har jeg talt, efterdi I have baaret Hedningernes Forhaanelse,]+J$Derfor, saa siger den Herre, Herre: Sandelig, jeg har talt i min brændende Nidkærhed imod Levningen af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke selv have givet sig mit Land til Ejendom med Glæde af fuldt Hjerte, med Haan ud af Sjælen, for at rane det som et Bytte.\/J$derfor, Israels Bjerge, hører den Herres, Herrens Ord: Saa siger den Herre, Herre til Bjergene og til Højene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne Levningerne af de omkringboende Hedninger til Rov og til Spot.[J$derfor spaa, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Fordi, ja, fordi man ødelægger og søger at opsluge eder trindt omkring fra, for at I kunne vorde en Ejendom for Levningen af Hedningerne, og fordi I ere komne paa Læber og Tunger og i ondt Rygte iblandt Folk,{ZoJ$Saa siger den Herre, Herre: Fordi Fjenden sagde: Ha, ha! over eder, og: De evige Høje ere blevne os til Ejendom!cY AJ$Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge og sig: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord!\X1J#Ligesom du har glædet dig over Israels Hus's Arv, fordi den blev Ødelagt, saaledes vil jeg gøre imod dig; du Seirs Bjerg og hele Edom alt sammen skal vorde øde; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.[W/J#Saa siger den Herre, Herre: Naar hele Jorden glæder sig, vil jeg gøre dig øde.yVkJ# Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund og brugt mange overflødige Ord imod mig; jeg har hørt det.7UgJ# Og du skal fornemme, at jeg er Herren, jeg har hørt alle meine Besottelser; som du har sagt imod Israels Bjerge, idet du sagde: De ere ødelagte, os ere de givne til Føde.ZT-J# Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre, vil jeg gøre efter min Vrede og efter din Nid, som du har udvist formedelst dit Had imod dem, og jeg vil give mig til Kende hos dem, naar jeg dømmer dig.S{J# Fordi du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville tage dem i Eje, da dog Herren var der.zRmJ# Jeg vil gøre dig til evige Ørkener, og dine Stæder skulle ikke bebos; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.$QAJ#Og jeg vil fylde Bjergene der med deres ihjelslagne; paa dine Høje og i dine Dale og i alle dine Flodlejer, der falde de, som ere ihjelslagne med Sværd.PJ#Og jeg vil gøre Seirs Bjerg til en Ødelæggelse og en Ørk; og jeg viI udrydde deref enhver, som drager frem og tilbage./OWJ#Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre, vil jeg gøre dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; efterdi du ikke har hadet Blod, skal Blod forfølge dig.N+J#Fordi du nærer et evigt Fjendskab og overgav Israels Børn i Sværdets Vold, i deres Trængsels Tid, den Tid, da Misgerningen medførte Enden:yMkJ#Dine Stæder vil jeg gøre øde, og du selv skal vorde en Ødelæggelse; og du skal fornemme, at jeg er Herren.9LkJ#Og du skal sige til det: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Seirs Bjerg! og jeg vil udrække min Haand imod dig og gøre dig til en Ødelæggelse og en Ørk.MKJ#Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Seirs Bjerg og spaa imod det!,J UJ#Og Herrens Ord kom til mig saaledes:jIMJ"Og I, mine Faar, min Græsgangs Faar, I ere Mennesker; jeg er eders Gud, siger den Herre, Herre.H}J"Og de skulle fornemme, at jeg Herren, deres Gud, er med dem, og at de ere mit Folk, Israels Hus, siger den Herre, Herre.)GKJ"Og jeg vil fremkalde en Plantning for dem til Navnkundighed, og de skulle ikke ydermere bortrives af Hunger i Landet og ej mere bære Hedningernes Forhaanelse..FUJ"Og de skulle ikke ydermere være et Rov for Hedningerne, og intet vildt Dyr paa Jorden skal opæde dem; men de skulle bo tryggelig, og der skal ingen forfærde dem.EJ"Og Træet paa Marken skal give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være trygge i deres Land, og de skulle fornemme; at der er Herren, naar jeg bryder deres trykkende I, Aag og redder dem af deres Haand, som brugte dem til Trælle.5DcJ"Og jeg vil gøre dem og de Steder, som ere trindt omkring min Høj, til en Velsignelse; og jeg vil lade Regnen falde i rette Tid, det skal være Velsignelses Regnstrømme.CJ"Og jeg vil slutte med dem en Fredens Pagt og lade onde Dyr forsvinde af Landet, saa at de kunne bo tryggelig i Ørken og sove i Skovene. B J"Og jeg Herren, jeg vil være deres Gud, og min Tjener David skal være en Fyrste midt iblandt dem; jeg Herren, jeg har talt det.A7J"Og jeg vil lade een Hyrde staa frem for dem, og han skal vogte dem, nemlig min Tjener David; han, han skal vogte dem, og han skal være dem en Hyrde.z@mJ"derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og Lam.?J"Fordi I med Side og Bov støde og med eders Horn stange alle de svage, indtil I have faaet dem adspredte og jagede udenfor,|>qJ"Derfor, saa siger den Herre, Herre til dem: Se, jeg, jeg vil dømme imellem det fede Lam og imellem det magre Lam. =J"Og mine Faar - skulle de græsse paa det, som er nedtraadt med eders Fødder? eller drikke det, som er plumret med eders Fødder? <J"Mon det er eder for lidet, at I afgræsse den gode Græsgang, saa at I skulle træde det, som bliver tilovers af eders Græsbang, ned med. eders Fødder? eller at I drikke det klarede Vand, saa at I skulle plumre det, som bliver tilovers, med eders Fødder?w;gJ"Og I, mine Faar! saa siger den Herre, Herre: Se, jeg dømmer imellem Lam og Lam, imellem Vædrene og Bukkene.u:cJ"Efter det, som er tabt, vil jeg lede, og det fordrevne vil jeg føre tilbage, og det, som har lidt Brud, vil jeg forbinde, og det syge vil jeg styrke, men det fede og det stærke vil jeg Ødelægge, jeg vil vogte det med Retfærdighed.V9%J"Jeg vil selv vogte mine Faar og selv lade dem hvile, siger den Herre, Herre.X8)J"Paa en god Græsgang vil jeg lade dem græsse, og deres Overdrev skal være paa Israels høje Bjerge; der skulle de ligge paa et godt Overdrev, og paa en fed Græsgang skulle de græsse over Israels Bjerge.07YJ" Og jeg vil føre dem ud fra Folkene og samle dem fra Landene og føre dem ind i deres Land; og jeg vil vogte dem paa Israels Bjerge, i Dalene, og hvor de bo i Landet.n6UJ" Som en Hyrde ser efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg se efter mine Faar og føre dem frelste hjem fra alle de Steder, hvorhen de vare adspredte paa Sky og Mørkhedsdag.f5EJ" Thi saa siger den Herre, Herre: Se, da vil jeg, jeg spørge efter mine Faar og se efter dem.41J" Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod Hyrderne og kræver mine Faar af deres Haand og lader dem blive fri for at vogte Faarene, saa Hyrderne ikke mere skulle være deres egne Vogtere; og jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Føde..3WJ" Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord! 29J"Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faarere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken, eftersom de ingen Hyrde havde, og mine Hyrder ikke søgte mine Faar; men Hyrderne bleve deres egne Vogtere og vogtede ikke mine Faar.+1QJ"Derfor, Hyrder hører Herrens Ord!>0uJ"Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle fremragende Høje, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er ingen; som spørger, og ingen; som Ieder efter dem. K~~?}||n{{zyvxxwHvuu-ttsrqppp`oo>nBmmRlMkijjRii.hggffKeddicc$baa<``0_^^\[[-ZZyZ7YY"XXHWiWVV:USSpRQ`PONNNM#LtKKJIIgHHBGG FEED{CQBA@@?k>=<<1::n9877`76Y544 33221!0/..J-d,,*))((''&m%%L$$#{"",!!" eH.%pWM><  ^ {0-U#&(EJ/Hamath, Berotha, Sibraim, som ligber imellem Damaskus's Landemærke og imellem Hamaths Landemærke, Hazer-Tikon, som ligger op til Havrans Landemærke;m'SJ/Og dette er Landets Grænse: Paa Nordsiden, fra det store Hav Vejen til Hethlon i Retning ad Ledad.1&[J/Og I skulle tage det til Arv, den ene som den anden, efterdi jeg har opløftet min Haand paa at ville give eders Fædre det; og dette Land skal tilfælde eder som Arv.$%AJ/ Saa siger den Herre, Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv, for de tolv Israels Stammer; Josef skal have tvende Parter.`$9J/ Og ved Bækken, ved dens Bred, paa denne og paa den anden Side skal der opvokse alle Haande Træer med spiselig Frugt, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faa Ende, hver Maaned skulle de bære ny Frugt, thi deres Vande gaa ud fra Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise og Bladene deraf til Lægedom.j#MJ/ Men Sumpene derved og Grøfterne derved, de skulle ikke blive friske, de ere givne hen til Salt.S"J/ Og det skal ske, at der skal staa Fiskere med Siden deraf, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim skal, der udbredes Fiskegarri, der skal være Fisk der efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare mange.~!uJ/ Og det skal ske, at alt levende, som vrimler. over alt, hvor Bækken kommer hen, skal leve op; og at der skal være saare mange Fisk; thi naar disse Vande ere komne derhen, blive hine friske, og der bliver Liv over alt; hvor Bækken kommer hen.? wJ/Og han sagde til mig: Dette Vand gaar ud imod det Østre Grænseland og strømmer ned over den slette Mark og gaar ud i Havet; naar det er ført ud i Havet, da blive Vandene friske.}J/Idet han førte mig tilbage, se, da stod der saare mange Træer ved Bredden af Bækken, paa denne og paa den anden Side.|qJ/Og han sagde til mig: Har du set det, du Menneskesøn! og han ledte mig og førte mig tilbage langs Bækkens Bred.;oJ/Og han maalte atter tusinde, da var det blevet en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaa igennem; thi Vandet gik højt, Vand til at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaa igennem.5J/Og han maalte atter tusinde Alen og førte mig igennem Vandet, Vand til Knæerne; og han maalte atter tusinde og førte mig over, Vand til Hofterne.!;J/Der Manden gik ud imod Østen, de, havde han en Maalesnor i sin Haand; og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igennem Vandet, Vand til anklerne.J J/Og han førte mig ud ad Vejen gennem den nordre Port og førte mig omkring udenom hen til den ydre Port, den, som vender imod Øst; og se, der rislede Vand ud fra den højre Side af Indgangen.v gJ/Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og se, der gik Vand ud under Husets Dørtærskel, imod Østen hen; thi Husets Forside vendte imod Øst; og Vandet løb ned forneden, ud fra den højre Side af Indgangen til Huset, Syden Alteret.jMJ.Og han sagde til mig: Dette er Kokkenes Hus, hvor Husets Tjenere skulle koge Folkets Slagtofler.$AJ.Og der var en muret Ring trindt omkring i dem, trindt omkring for dem alle fire; og der var Købesteder gjorte neden under de murede Ringe trindt omkring.-SJ.I de fire Hjørner af Forgaarden var der lukkede Indhegninger, fyrretyve Alen i Længden og tredive Alen i Bredden; alle fire Hjørneindhegninger havde samme Maal."=J.Og han førte mig ud i den ydre Forgaard og lod mig gaa forbi de fire Hjørner i Forgaarden, og se, der var en Indhegning i hvert Hjørne af Forgaarden.U#J.Og han sagde til mig: Dette er den Plads, hvor Præsterne skulle koge Skyldofferet og Syndofferet, hvor de skulle bage Madofferet for ikke at bære det ud til den ydre Forgaard, saa at de hellige Folket.NJ.Og han førte mig ad Indgangen, som var ved Siden af Porten, hen til de hellige Celler, som vare for Præsterne, og som vendte imod Nord; og se, der var en Plads ved den yderste Ende, imod Vesten._7J.Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, saa at han fortrænger dem fra deres Ejendom; af sin egen Ejendom skal han lade sine Sønner arve, for at ikke mit Folk skal adspredes og nogen komme bort fra sin Ejendom.GJ.Men naar han giver en af sine Tjenere en Gave af sin Arv, da skal det høre denne til indtil Frihedsaaret og da komme til Fyrsten igen; kun hans Sønner skal den Arv, enhver faar, tilhøre.-SJ.Saa siger den Herre, Herre: Naar Fyrsten giv er nogen af sine Sønner en Gave, saa er det dennes Arv, hans Sønner skal det tilhøre; det er deres Ejendom til Arv.iKJ.Og de skulle tilberede Lammet og Madofferet og Olien hver Morgen til et bestandigt Brændoffer.QJ.Og du skal ofre som Madoffer dertil hver Morgen en Sjettedel af en Efa, og en Tredjedel af en Hin Olie til at væde det fine Mel med; det er et Madoffer for Herren, evige Bestemmelser for bestandigt.} sJ. Og du skal ofre et lydefrit Lam, eet Aar gammelt, til Brændoffer dagligt for Herren; hver Morgen skal du ofre det.A {J. Og naar Fyrsten vil gøre et frivilligt Offer, Brændoffer eller Takofre, frivilligt for Herren, da skal man oplade ham Porten, som vender imod Østen, og han skal bringe sit Brændoffer og sine Takofre, ligesom han gør paa Sabbatens Dag; og han skal gaa ud, og man skal lukke Porten, efter at han er udgangen.: mJ. Men paa Festerne og paa Højtiderne skal Madofferet være en Efa med Oksen og en Efa med Væderen, men med Lammene, hvad hans Haand maatte give; og af Olie en Hin til hver Efa.u cJ. Og Fyrsten, han skal gaa ind midt iblandt dem, naar de gaa ind, og naar de gaa ud, skulle de gaa ud sammen.p YJ. Og naar Folket i Landet gaar ind for Herrens Ansigt paa Højtiderne, skal den, som gaar ind ad den nordre Ports Vej for at tilbede, gaa ud ad den søndre Ports Vej; og den, som gaar ind ad den søndre Ports Vej, skal gaa ud ad den nordre Ports Vej; man skal ikke gaa tilbage ad den Ports Vej, som man gik ind ad, men de skulle gaa ud hv er lige frem for sig.hIJ.Og naar Fyrsten gaar ind, skal han gaa ind ad Vejen til Portens Forhal og gaa ud ad samme Vej.#?J.Og som Madoffer skal han ofre en Efa med Oksen og en Efa med Væderen, men med Lammene saa meget, som hans Haand formaar; og at Olie en Hin til hver Efa.xiJ.Men paa Nymaanedens Dag skal det være en lydefri ung Okse og seks Lam og en Væder, de skulle være lydefrie. J.Og Madofferet skal være en Efa med Væderen, og med Lammene et Madoffer, som hans Haand maatte give; og en Hin Olie til hver Efa.J.Og Brændofferet, som Fyrsten skal bringe Herren paa Sabbatens Dag, skal bestaa i seks lydefrie Lam og een lydefri Væder.|qJ.Og Landets Folk skal tilbede ved Indgangen til samme Port, paa Sabbaterne og paa Nymaanederne, for Herrens Ansigt.#J.Og Fyrsten skal gaa ind ad Vejen til Portens Forhal udenfra og staa ved Portens Dørstolper; og Præsterne skulle tilberede hans Brændoffer og hans Takofre, og han skal tilbede paa Dørtærskelen, i Porten, og saa gaa ud; og Porten skal ikke tillukkes inden Aftenen.Q J.Saa siger den Herre, Herre: Den indre Forgaards Port, som vender imod Østen, skal være tillukket de seks Arbejdsdage; men paa Sabbatens Dag skal den oplades, og paa Nymaanedens Dag skal den oplades.KJ-I den syvende Maaned, paa den femtende Dag i Maaneden, paa Højtiden, skal han gøre ligesaa i syv Dage, saavel med Syndofferet som med Brændofleret, og saavel med Madofferet som og med Olien.s_J-Og han skal ofre som Madoffer en Efa med hver Okse og en Efa med hver Væder og en Hin Olie til hver Efa.8~iJ-Men paa de syv Højtidsdage skal han ofre Herren som Brændoffer syv Øksne og syv Vædre, som ere lydefri, til hver Dag af de syv Dage, og en Gedebuk til Syndofler hver Dag.j}MJ-Og paa den samme Dag skal Fyrsten ofre for sig og for alt Folket i Landet en Okse til Syndoffer.|'J-I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, en syv Dages højtid, da der skal ædes usyret Brød.{J-Og saaledes skal du gøre paa den syvende Dag i Maaneden for hver, som har syndet af Vanvare og Enfoldighed; og I skulle udsone Huset.5zcJ-Og Præsten skal tage af Syndofferets Blod og komme paa Husets Dørstolper og paa de fire Hjørner af Alterets Afsætning og paa Dørstolperne af den indre Forgaards Port.$yAJ-Saa siger den Herre, Herre: I den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden skal du tage en lydefri ung Okse, og du skal rense Helligdommen for Synd.#x?J-Og det skal paaligge Fyrsten at bringe Brændofre og Madoffer og Drikoffer paa Højtiderne og paa Nymaanederne og paa Sabbaterne, paa alle Israels Hus's Højtider; han skal udrede Syndofferet og Madofferet og Brændofferet og, takofrene til at gøre Forsoning for Israels Hus.Zw-J-Alle Folk i Landet skulle være forpligtede til denne Gave for Fyrsten i Israel.>vuJ-og eet Lam af en Faarehjord paa to Hundrede, fra Israels vandrige Græsgang, til Madoffer og til Brændoffer og til Takofre, til at gøre Forsoning for dem, siger den Herre, Herre.!u;J-Og den bestemte Afgift af Olie, Olien efter Bath, skal være: En Tiendedel Bath af en Kor, som holder ti Bath og er en Homer; thi ti Bath ere en Homer;tJ- Dette skal være Offergaven, som I skulle yde: En Sjettedel Efa af en Homer Hvede, og I skulle give en sjettedel Efa af en Homer Byg.psYJ- Og en Sekel skal være tyve Gera; en Mine skal være eder tyve Sekel; fem og tyve Sekel, femten Sekel.1r[J- Efa og Bath skulle være ens Maal, saa at en Bath skal holde en Tiendedel af en Homer; og en Efa en Tiendedel af en Homer; man skal bestemme deres Maal efter en Homer.@q{J- I skulle have rette Vægtskaale og ret Efa og ret Bath.Up#J- Saa siger den Herre, Herre: Lad det være eder nok, I Israels Fyrster! lader Vold og Undertrykkelse være borte! gører Ret og Retfærdighed, hører op med at fortrænge mit Folk! siger den Herre, Herre.-oSJ-Dette skal han have som Land, som Ejendom i Israel, og mine Fyrster skulle ikke ydermere undertrykke mit Folk, men overlade Israels Hus Landet efter deres Stammer.Zn-J-Og Fyrsten skulle I give paa denne og paa hin Side af Gaven til Helligdommen og af Stadens Ejendom lige over for Gaven til Helligdommen og lige over for Stadens Ejendom et Stykke fra Vestsiden ud imod Vesten og fra Østsiden ud imod Østen, og i Længde svarende til en af Stamlodderne fra Grænsen imod Vesten til Grænsen imod Østen.5mcJ-Og I skulle give til Stadens Ejendom fem Tusinde Maal i Bredden og fem og tyve Tusinde i Længden, ved Siden af Gaven til Helligdommen; det skal høre alt Israels Hus til.%lCJ-Og fem og tyve Tusinde Maal i Længden og ti Tusinde i Bredden skal være for Leviterne, som gøre Tjeneste i Huset; de skulle have tyve Kamre til Ejendom.ak;J-Det skal være en hellig Del: af Landet, det skal høre Præsterne til, som tjene i Helligdommen, dem; som staa nær for at tjene Herren; og der skal være Plads for dem til Huse og en hellig Plads for Helligdommen.%jCJ-Og efter at dette er maalt, skal du maale i Længden fem og tyve Tusinde og i Bredden ti Tusinde Maal, og den skal Helligdommen, det Allerhelligste, være.>iuJ-Deraf skal der til Helligdommen høre fem Hundrede Maal imod fem Hundrede i Firkant trindt omkring; og til en Friplads for den trindt omkring skal der tages halvtredsindstyve Alen.~h wJ-Og naar I udlodde Landet til Arv, skulle I forlods udtage en Gave til Herren, et helligt Stykke af Landet; Længden skal være fem og tyve Tusinde Maal lang og Bredden ti tusinde; det skal være helligt inden for hele sin Grænse trindt omkring.cg?J,Intet Aadsel og intet sønderrevet, det være sig Fugl eller Dyr, skulle Præsterne æde.xfiJ,Og det første af al Førstegrøde af alle Slags og al Offergave af alle Slags, af alle eders Offergaver, det, skal høre Præsterne til; og det første af eders Dej skulle I give Præsten, at jeg maa, lade Velsignelse hvile over dit Hus.xeiJ,Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt bandlyst Gods i Israel skal være deres.~duJ,Og det skal være deres Arvelod: Jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Ejendom i Israel: Jeg er deres Ejendom.'cGJ,Og paa den Dag, han gaar ind i Helligdommen, i den indre Forgaard, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han ofre sit Syndoffer, siger den Herre, Herre.>bwJ,Men efter hans Renselse skal man tælle ham syv Dage.Ya+J,Og ingen af derri skal gaa til et Lig, saa at de blive urene; dog for en Fader og for en Moder og for en Søn og for en Datter, for en Broder og for en Søster, som ikke har været gift, tør de blive urene.S`J,Og ved en Trætte skulle de staa som Dommere, og efter mine Domme skulle de dømme i den; og mine Love og mine Skikke ved alle mine Højtider skulle de varetage, og mine Sabbater skulle de helligholde._!J,Og de skulle lære mit Folk at gøre Skel imellem det hellige og det vanhellige og kundgøre dem Forskellen imellem det urene og det rene.'^GJ,Og de skulle ikke tage sig en Enke eller fraskilt til Hustru; men Jomfruer af Israels Hus's Sæd, og den Enke; som er Enke efter en Præst, maa de tage.W]'J,Og Vin skal ingen af Præsterne drikke, naar de gaa ind i den indre Forgaard:\wJ,Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade Haalet vokse frit; de skulle omhyggeligt klippe deres hovedhaar.[J,Og naar de gaa ud i den ydre Forgaard, i den ydre Forgaard til Folket, skulle de føre sig af deres Klæder, i hvilke de gøre Tjeneste, og lægge dem i de hellige Celler, og de skulle iføre sig andre Klæder, at de ikke skulle hellige Folket med deres Klæder.#Z?J,Der skal være linnede Haar paa deres Hoveder, og linnede Underklæder skulle være om deres Lænder; de skulle ikke ombinde sig; saa at de komme i Sved.IY J,Og det skal ske; naar de gaa ind ad den indre Forgaards Port, da skulle de føre sig i linnede Klæder; og ingen Uld skal komme paa dem, naar de tjene i den indle Forgaards Porte og indenfor. X J,De skulle gaa ind i min Helligdom og nærme sig mit Bord til at tjene mig og til at tage Vare paa, hvad jeg vil have varetaget.0WYJ,Men de Præster af Levi Stamme, som ere af Zadoks Børn, og som toge Vare paa, hvad del var at varetage i min Helligdom, eder Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme mig nær til at tjene mig; og de skulle staa for mit Ansigt til at ofre mig det fede og Blodet, siger den Herre, Herre. VJ,Og jeg til sætte dem til at tage Vare paa; hvad der er at varetage i Huset ved alt Arbejde der og ved alt, hvad der skal gøres.hUIJ, Og de skulle ikke komme mig nær til at gøre Præstetjeneste for mig eller til at nærme sig nogen af mine hellige Ting, de højhellige Ting; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.ZT-J, Fordi de have tjent dem over for deres Afguder og ere blevne Israels Hus til Anstød, saa det syndede, derfor har jeg opløftet min Haand imod dem, siger den Herre, Herre, at de skulle bære deres Misgerning.YS+J, Dog skulle de tjene udi min Helligdom som Opsynsmænd ved Husets Porte og være Tjenere i Huset; de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staa for dets Ansigt til at tjene det.#R?J, Men selv Leviterne, som fjernede sig fra mig, medens Israel for vild, da det forvildede sig fra mig efter sine Afguder, de skulle bære deres Misgerning.2Q]J, Saa siger den Herre, Herre: Ingen fremmed med uomsknaret Hjerte og uomskaaret Kød skal komme i min Helligdom, inben af alle de fremmede, som ere iblandt Israels Børn.^P5J,og I toge ikke vare paa, hvad der var at varetage i mine Helligdomme, at varetage i mine Helligdomme, men I satte nogle til at tage Vare paa, hvad jeg vilde have varetaget i min Helligdom, efter eders eget Tykke.xOiJ,idet I have indført fremmede med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød til at være i min Helligdom for at vanhellige mit Hus, naar I ofrede mit Brød: Det fede og Blodet, saa at de brøde min Pagt, foruden alle eders Vederstyggeligheder;"N=J,Og du skal sige til de genstridige; til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Lad det være eder nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus!%MCJ,Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! læg det paa Hjerte, og se med dine Øjne, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Hus's Bestemmelser og om alle dets Love, og lad dit Hjerte agte paa Indgangen til Huset igennem alle Helligdommens Udgange.LJ,Og han førte mig til Porten imod Nord foran Huset, og jeg saa og se: Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus; og jeg faldt paa mit Ansigt.4KaJ,Hvad Fyrsten angaar, saasom han er Fyrste, han skal sidde i den for at æde Brød for Herrens Ansigt; han skal gaa ind ad Vejen til Portens Forhal og gaa ud ad samme Vej.HJ J,Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mana skal gaa ind ad den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet ind ad den, og den skal være tillukket.mI UJ,Og han førte mig tilbage til Helligdommens ydre Port, som vender imod Østen, og den var tillukket.aH;J+Og naar de have fuldendt de Dage, da skal det ske paa den ottende Dag og fremdeles, at Præsterne skulle tilberede eders Brændofre og eders Takofre paa Alteret, og jeg vil have Behag i eder, siger den Herre, Herre.OGJ+I syv Dage skulle de udsone Alteret og rense det og fylde dets Haand.FJ+Syv Dage skal du tilberede en Buk til Syndoffer hver Dag; og en ung Okse og en Væder af Hjorden, som ere lydefri, skulle de tilberede. E J+Og du skal føre dem frem for Herrens Ansigt; og Præsterne skulle kaste Salt paa dem og ofre dem til et Brændoffer for Herren.{DoJ+Naar du er færdig med at rense det for Synd, skal du ofre en ung Okse, lydefri, og en lydefri Væder af Hjorden.#C?J+Men den anden Dag skal du ofre en Gedebuk, som er lydefri, til Syndoffer; og de skulle rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det for Synd med Oksen.|BqJ+Og du skal tælle Syndofreets Okse, og man skal opbrænde den paa den bestemte Tid i Huset, uden for Helligdommen.7AgJ+Og du skal tage af dens Blod og stryge paa dets fire Horn og paa de fire Hjørner af Afsætningen og paa Listen trindt omkring; og du skal rense det for Synd og udsolle det.%@CJ+Og du skal give Præsterne af Levi Stamme, som ere af Zadoks Sæd, og som ere mig nær for at tjene mig, siger den Herre, Herre, en ung Okse til Syndoffer.*?MJ+Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! saa siger den Herre, Alteret, paa den Dag det, bliver gjort for at ofre Brændoffer derpaa og for at stænke Blod derpaa.w>gJ+Og Afsætningen skal være fjorten Alen i Længden, med fjorten Alen i Bredden, efter sine fire Sider, og Listen trindt omkring den en halv Alen, og Indfatningen af Foden dertil en Alen trindt omkring, og Trappen derop vende imod Østen.a=;J+Og Ariel skal være tolv Alen lang og tolv Alen bred, i Firkant, efter sine fire Sider.Z<-J+Og Harel skal være fire Alen, og fra Ariel og opad skal der være de fire Horn.g;GJ+Og fra Indfatningen af Foden paa Jorden indtil den nederste Afsætning skal der være to Alen og i Bredden een Alen; men fra den lille Afsætning indtil den store Afsætning skal der være fire Alen og i Bredden een Alen.:yJ+ Og dette er Alterets Maal i Alen, hver Alen til en almindelig Alen og en Haandbred: Fodens Indfatning skal være een Alen høj og een Alen bred, og Listen derom paa Randen deraf trindt omkring skal være eet Spand; og dette er Alterets Grundvold.9 J+ Dette er Loven om Huset: Paa Bjergets Top skal hele dets Grænse trindt omkring være højhellig; se, dette er Loven om Huset.8wJ+ Og dersom de skamme sig over alt det, som de have gjort, vis dem saa Husets Skikkelse og dets Indretning og dets Udgange og dets Indgange og Skikkelsen af alt det enkelte deri og alle dets Bestemmelser, ja, Skikkelsen af alt det enkelte der og alle dets Love, og skriv det for deres Øjne, at de maa bevare, hele dets Skikkelse og alle dets Bestemmelser og gøre efter dem.7J+ Du Menneskesøn! forkynd Israels Hus om dette Hus, at de maa skamme sig for deres Misgerninger og maale den afmaalte Bygning.|6qJ+ Nu skulle de fjerne deres Bolen og deres Kongers Lig langt bort fra mig; og jeg vil bo midt iblandt dem evindelig.5-J+idet de satte deres Dørtærskel ved min Dørtærskel og deres Dørstolper ved mine Dørstolper, og der kun var en Væg imellem mig og imellem dem; og de vanhelligede mit mætige Navn med deres Vederstyggeligheder, som de bedreve, saa at jeg lod dem fortæres i min Vrede.&4EJ+Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! dette er min Trones Sted og mine Fodsaalers Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israels Børn evindelig; og Israels Hus skal ikke ydermere vanhellige mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Bolen og med deres Kongers Lig, med deres Høje,\31J+Og jeg hørte een tale til mig fra Huset af, og der var en Mand, som stod hos mig.p2YJ+Og en Aand opløftede mig og førte mig til den indre Forgaard; og se, Herrens herlighed fyldte Huset.W1'J+Og Herrens Herlighed drog ind i Huset igennem Porten, som vendte imod Østen.Z0-J+Og Synet som jeg saa, var at se til som det Syn, hvilket jeg havde set, da jeg kom til Stadens Ødelæggelse, og det var Syner som det Syn, hvilket jeg havde set ved Floden Kebar; og jeg faldt paa mit Ansigt. / J+Og se, Israels Guds Herlighed kom fra Østen af, og Lyden deraf var som vældige Vandes Lyd, og Jorden lyste af hans Herlighed.H. J+Og han førte mig til Porten, den Port, som vender imod Østen.<-qJ*Paa de fire Sider maalte han det; der var en Mur trindt omkring, fem Hundrede Maal i Længden og fem Hundlede i Bredden, til at gøre Skel imellem det Hellige og det almindelige.P,J*Han gik om til Vestsiden og maalte fem Hundrede Maal med Maalestokken.>+wJ*Han maalte en til fem Hundrede Maal med Maalestokken.T*!J*Han maalte Nordsiden til fem hundrede Maal med Maalestokken trint omkring.X))J*Han maalte Østsiden Maalestokken til fem Hundrede med Maalestokken trindt om.(J*Og da han var færdig med Maalene i det indre Hus, førte han mig den Port, som vendte imod og han maalte der trindt omkring.'3J*Naar Præsterne gaar ind, da skulle de ikke gaa ud igen af Helligdommen i den ydre Forgaard, men der skulle de nedlægge deres Klæder; i hvilke de gøre Tjeneste, thi disse ere hellige; og de skulle iføre sig andre Klæder og saa nærme: sig til det, som hører Folket til.?&wJ* Og han sagde til mig: Cellerne imod Norden og Cellerne imod Sønden, der ligge foran det afskaarne Rum, disse ere Helligdommens Celler, hvor Præsterne, som staa Herren nær, skulle æde det højhellige; der skulle de lægge det højhellige og Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, thi Stedet er helligt.1%[J* saa vare og Dørene paa de Celler, som laa paa Sydsiden, en Dør, hvor Vejen begyndte, den Vej, som var over for den afmaalte Mur, imod Øst, naar man gik ind til dem.T$!J* Og den var en Vej foran dem, de havde samme Udseende som Cellerne imod Nord; som de havde disses Længde, saa havde de og disses Bredde og alle disses Udgange og disses Indretninger, og som disses Døre~#uJ* paa Bredsiden af Forgaardens Mur, naar man gaar imod Øst, foran det afskaarne Rum og foran Bygningen var der Kamre.q"[J* Og neden for den laa disse Celler; Indgangen var fra Øst, naar man gik til dem, fra den ydre Forgaard.!J*thi Længden paa Cellerne, Sydside som vare i den ydre Forgaard, var halvtredsindstyve alen; og se, foran Templet vare de hundrede Alen. %J*Og en: Mur udadtil, der løb Maal lige med Cellerne den imod den ydre Forgaard, gik foran Cellerne, dens Længde var halvtredsindstyve Alen;,QJ*thi de vare tre Loft høje og havde ikke ud ad Søjler som Søjlerne i Forgaardene; Østen, derfor vare de fra Gulvet af smallere end de nederste og de midterste.'J*Og de øverste Celler vare snævrere; thi Omgangene toge noget bort fra dem, saa at de vare mindre end de nederste og de midterste i Bygning;{oJ*Og foran Cellerne var der en Gang, ti Alen bred imod det indre en Vej af een Alen, og deres Døre vare imod Nord.A{J*tværs over for de tyve Alen; som hørte til den indre Forgaard, og tværs over for det tavlede Stengulv, som var. i den ydre Forgaard, der var Omgang over for Omgang i tre Stokværk.q[J*hen foran Længden paa de hundrede Alen, med Dør imod Nord, og hvis Bredde var halvtredsindstyve Alen,H J*Og han førte mig ud til den ydre Forgaard ad Vejen imod Nord, og han førte mig til Cellebygningen, som laa tværs over for det afskaarne Rum, og som laa tværs over for Bygningen imod Nord,/J)Og der var snævre Vinduer og Palmer til den ene og til den anden Side paa Siderne af Forhallen og paa Husets Sidekamre og paa Overdørstykkerne.+OJ)Og der var gjort Keruber og Palmer paa dem, paa Templets Døre, ligesom der var gjort paa Væggene; og der var et Overdørstykke af Træ foran Forhallen udentil.)J)og Fløjdørene havde tvende Fløje, som atter bestode af tvende bevægelige Fløje, tvende for den ene, Fløj og tvende Fløje for den anden.GJ)Og der var tvende Fløjdøre for Templet og for Helligdommen;^5J)Alteret var af Træ, dets Høade var tre Alen og dets Længde to Alen, og det havde sine Hjørner, og dets Længde og dets Vægge vare af Træ; og han talte til mig: Øtte er Bordet, som staar for Herrens Ansigt:dAJ)Hver Dørstolpe i Templet var firkantet, og Forsiden af Helligdommen havde samme Udseende.mSJ)Fra Jorden indtil oven over Døren var der gjort Keruber og Palmer, nemlig paa Væggene af Templet..UJ)Og den havde et Menneskeansigt imod Palmen til den ene Side og et Løveansigt. imod Palmen til den anden Side; saaledes var der gjort paa hele Huset trindt omkrinb.|qJ)Og der var gjort Keruber og Palmer, og der var: en Palme imellem hver to Keruber; og hver Kerub havde to Ansigter.J)og Rummet oven over Døren, og det indtil det indre Hus og udadtil, og hver Væg trindt omkring indentil og udentil: Alt havde sit taal._7J)Dyrtærsklerne og de snævre Vinduer, og Omgangene trindt omkring ved dem alle tre - over for Dørterskelen var Panelet af Træ trindt omkring - og Rummet fra Jorden op til Vinduerne, hvilke Vinduer vare dækkede,yJ)Saa maalte han Længden af Bygningen, der laa imod Forsiden af det afskaarne Rum, og som gik hen imod Bagsiden af dette, og Omgangene dertil paa den ene og paa den anden Side, til hundrede Alen; ogsaa det indre Tempel og Forhallerne i Forgaarden._ 7J)og Bredden af Husets Forside og af det afskaarne Rum imod Øst til var hundrede Alen.  J) Og han maalte Huset hundrede Alen i Længden, og det af skaarne Rum med Bygningen og dens Vægge til hundrede Alen i Længden;w gJ) Og den Bygning, som laa imod Forsiden af det af skaarne Rum, der var yderst imod Vest, havde en Bredde af halvfjerdsindstyve Alen, og Bygningens Væg var fem Alen i Bredde trindt omkring; og den havde en Længde af halvfemsindstyve Alen.+ OJ) Og Døren til Sidekamrene vendte ud imod den frie Plads, een Dør imod Norden og een Dør imod Sønden, og Bredden af den frie Plads var fem Alen trindt omkring.n UJ) Og imellem denne og Gellebygningerne var der en Bredde af tyve Alen, rundt om Huset, trindt omkring.~uJ) Bredden af Væggen, som Sidekamrene havde udadtil, var fem Alen, og ligesaa den frie Plads ved Husets Sidebygninger.  J)Og jeg saa for Huset en Forhøjning, trindt omkring; Sidekamrene havde en Grundvold til et fuldt Maal, seks Alen op til Kanten.%CJ)Og det udvidede sig og var omgivet desto mere, jo højere man kom op, for hvert Lag Kamre; thi Husets Omgivelse tiltog, jo højere man kom op, trindt omkring Huset; derfor var Huset videre foroven, og saaledes gik det nederste op til det Øverste, i samme Forhold, som det mellemste.kOJ)Og Sidekamrene laa Kammer paa Kammer, tre i Højden, og det tredive Gange, og de naaede til Væggen, som Huset havde imod Sidekamrene, trindt omkring saa at de bleve holdte, men bleve ikke holdte ved at gaa ind i Husets Væg.{J)Og han maalte Husets Væg til seks Alen og Bredden af Sidebygningen til fire Alen trindt omkring Huset, til alle Sider./J)Og han maalte Længden deraf til tyve Alen og Bredden til tyve Alen over for Templets Forside, og han sagde til mig: Dette er det Allerhelligste.ykJ)Og han gik indenfor og maalte Dørens Pille til to Alen og Døren til seks Alen og Dørens Bredde til syv Alen.6eJ)Og Døren var ti Alen bred, men Dørens Sidevægge vare fem Alen paa denne og fem Alen paa hin Side, og han maalte dets Længde til fyrretyve Alen og Bredden til tyve Alen. 3J)Og han førte mig til Templet og maalte Pillerne til seks Alen i Bredden paa denne og til seks Alen i Bredden paa hin Side, efter Paulunets Bredde.:mJ(1Forhallens Længde var tyve Alen og Bredden elleve Alen, og det paa Trappen, ad hvilken man gik op til den, og der stod Søjler ved Pillerne, een paa denne og een paa hin Side.C~J(0Og han førte mig til Husets Forhal og maalte Forhallens Piller til fem Alen paa denne og fem Alen paa hin Side, og Portens Bredde var tre Alen til denne og tre Alen til den anden Side.}J(/Og han maalte Forgaarden, Længden var hundrede Alen, og Bredden hundrede Alen, i Firkant, og Alteret stod lige for Huset.X|)J(.Og Kamrene, hvis Forside vender imod Nord, ere for Præsterne, som tage Vare paa, hvad der er at varetage ved Alteret; disse ere Zadoks Børn, hvilke ud af Levi Børns Tal staa Herren nær for at tjene ham.{J(-Og han talte til mig: Kamene, hvis Forside vender imod Sønden, ere for Præsterne, som tage vare paa, hvad der er at varetage med Huset.mzSJ(,Og uden for den indre Port var der Kamre til Sangerne; inde i den indre Forbaard, som stødte op til Siden af den nordre Port, og deres Forside vendte imod Sønden; een Række var ved Siden den Østre Port, de vendte imod Nord. yJ(+Og der var dobbelte Knage, som stode en Haandbred frem befæstede paa Huset trindt omkring og paa Borden? skulde Offerkød lægges.Wx'J(*Og de var fire Borde ved trappen, hugne Stene, halvanden Alen lang og halvanden Alen brede og ee Alen høje; paa dem skulde de lægge Redskaberne, med hvilke de skulde slagte Brændofferet og Slagtofferet.wJ()fire Borde paa denne og fire Borde paa den anden Side, ved Side: af Porten, i alt otte Borde, paa hvilke de skulde slagte.%vCJ((Og ved Siden udenfor, til Nord, naar man stige opad til Indgangen til Porten, stode to Borde, og ved den anden Side fra Portens Forhal, stode to Borde Alleu+J('Og i Portens Forhal stode to Borde paa denne og to Borde paa den anden Side, til derpaa at slagte Brændofferet og Syndofferet og Skyldofferet.gtGJ(&Og ved Pillerne vec Portene var der et Kammer mec Dør; der skulde de afskylle Brændofferet.s1J(%Og dens Piller vendte imod den ydre Forgaard, og der var Palmer paa dens Piller paa denne og paa hin Side, og Opgangen dertil var otte Trappetrin.0rYJ($dens Vagtkamre, dens Piller og dens fremstaaende Sidemure; og der var Vinduer paa den trindt omkring, halvtredsindstyve Alen var Længden og fem og tyve Alen Bredden. U~|}}h}{{tzuzyyxx?wvv-u t;srrBqlponnRmkjjj!ii;hhgg'ffeeddcBba``R_^^]]\\[[ZZYxXX%WWOVV!UTTSSQQ PjOO`NN*MMALuLKJJIHH*GFF ExDCCwC!BA^A@??j>== <\;^:L988;7654493o22 11U00&/).-,e++]*))N(('&&&%7$#"!!4 !c,;gAEuM }hU !  "Zq1ocWTDa kom alle Kongens vise ind; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgøre Kongen Udtydningen.;boTKongen raabte med Vælde, at man skulde lade Besværgerne, Kaldæerne og Sandsigerne komme ind; Kongen tiltalte dem og sagde til de vise nf Babel: Hver den, der læser denne Skrift og kundgør mig dens Betydning, skal klædes i Purpur og bære en Guldkæde om sin Hals og være den tredjemægtige i Riget. aTDa skiftede Kongen Farve, og hans Tanker forvirrede ham, og hans Lænders Ledemod bleve slappe, og hans Knæ sloge imod hinanden..`UTI samme Stund kom Fingre frem af en Menneskehaand og skreve lige over for Lysestagen paa Kalken af Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saa Haanden, som skrev.`_9TDe drak Vin og priste de Guder, som vare af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.9^kTDa bragte man Guldkarrene, som de havde taget ud af Helligdommen i Guds Hus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Fyrster, hans Hustruer og hans Medhustruer.] TDer Belsazar havde smagt Vinen, befalede han, at de skulde bringe de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader, Nebukadnezar, havde taget ud af Templet, som var i Jerusalem, for at Kongen og hans Fyrster, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem.s\ aTKong Belsazar gjorde et stort Gæstebud for sine tusinde Fyrster og drak Vin i Nærværelse af de tusinde.C[T%Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed.rZ]T$Paa samme Tid kom min Forstand til mig igen, og til mit Kongedømmes Ære kom min Herlighed og Glans til mig igen, og mine Raadsherrer og mine Fyrster søgte mig; og jeg blev indsat i mit Rige, og større Herlighed blev mig tillagt.OYT#Og alle, som bo paa Jorden, ere som intet at regne, efter sin Villie gør han med Himmelens Hær og med dem, som bo paa Jorden; og der er ingen, som kan hindre hans Haand og sige ham: Hvad gør du?%XCT"Men der disse Dage vare til Ende, opløftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen, og min Forstand kom til mig igen, og jeg lovede den Højeste og priste og ærede ham, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige varer fra Slægt til Slægt.qW[T!I samme Stund gik Ordet i Opfyldelse over Nebukadnezar, og han blev udstødt fra Menneskene og aad Urter som Øksne, og hans Legeme blev vædet af Himmelens Dug, indtil hans Haar voksede som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.VT Og man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig æde Urter som Øksne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste hal, Magt over Menneskens Rige. og giver det til, hvem han vil.UTDa Ordet endnu var i Kongens Mund, faldt der en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebukadnezar! Riget er gaaet bort fra dig.T-TKongen svarede og sagde: Er dette ikke det store Babel, som jeg har bygget til et kongeligt Hus ved min Styrkes Magt og til min Herligheds Ære?\S1TDer tolv Maaneder vare til Ende, gik han omkring paa det kongelige Palads i Babel..RWTAlt dette kom over Kong Nebukadnezar.9QkTDerfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed og dine Misgerninger ved Barmhjertighed imod de elendige, dersom din Fred skal have Varighed.>PuTMen at der sagdes: Man skulde lade Træets Stub med dens Rødder blive tilbage, det betyder, at dit Rige skal overdrages dig igen fra den Tid, du erkender, at Himlene ere mægtige.0OYTNemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig æde Urter som Øksne og vædes af Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til, hvem han vil.}NsTda er dette Udtydningen, o Konge! og dette er den højestes besluttede Raad, som skal komme over min Herre, Kongen:ZM-TMen. at Kongen saa en Vægter, det er en hellig, fare ned fra Himmelen og sige: Hugger Træet om og ødelægger det, dog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes af Himmelens Dug og hans Del være med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over dem;L5TDette er dig selv, o Konge! thi du er bleven stor og stærk; og din Magt er bleven stor og rækker til Himmelen og dit Herredømme til Jordens Ende.*KMTog hvorpaa der var dejligt Løv og megen Frugt og Føde for alt, som var derpaa, under hvilket Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede:zJmTTræet, som du saa, og som blev stort og stærkt, og hvis Højde rakte til Himmelen, og som saas over al Jorden,#I?TDa stod Daniel, hvis Navn er Beltsazar, en Stund forskrækket, og hans Tanker forfærdede ham; men Kongen svarede og sagde: Beltsazar! lad Drømmen og Udtydningen ikke forfærde dig; Beltsazar svarede og sagde: Min Herre! Drømmen gælde dine Hadere og dens Udtydning dine Fjender!KHTDenne Drøm saa jeg, Kong Nebukadnezar; men du, Beltsazar! sig Udtydningen, efterdi alle vise i mit Rige ikke kunne kundgøre Udtydningen, men du kan det, fordi de hellige Guders Aand er i dig.wGgTTingen er i Vægternes besluttede Raad, og Sagen er de helliges Befaling, paa det de, som leve, kunne kende, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til hvem, han vil, og ophøjer den ringe iblandt Menneskene over det.FTHans Hjerte skal forandres, saa at det ikke er et Menneskes, og et Dyrs Hjerte skal gives ham; og syv Tider skulle omskiftes over ham.METDog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes med Himmelens Dug, og hans Del være med Dyrene af Urterne paa Jorden!:DmTHan raabte med Vælde og sagde saaledes: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Løv og spreder dets Frugt; Dyrene fiygte fra dets Læ og Fuglene fra dets Grene!nCUT Jeg saa i mit Hoveds Syner paa mit Leje, og se, en Vægter; det er en hellig, fór ned fra Himmelen.aB;T Løvet derpaa var dejligt, og der var megen Frugt derpaa, og der var Føde for alt, som var derpaa; under det fandt Dyrene paa Marken Skygge, og i Grenene derpaa boede Himmelens Fugle, og alt Kød nærede sig deraf.xAiT Træet blev stort og stærkt, og dets Højde rakte til Himmelen, og man kunde se det indtil hele Jordens Ende.w@gT Og mit Hoveds Syner paa I mit Leje vare: Jeg saa og se, de var et Træ midt i Landet, og det var meget højt.R?T Beltsazar, du Øverste for Spaamændene! efterdi jeg ved, at de hellige Guders Aand er i dig, og at ingen Hemmelighed er dig vanskelig: Sig mig Synerne i min Drøm, som jeg saa, og Udtydningen derpaa:>-TMen til sidst kom Daniel, som kaldes Beltsazar efter min Guds Navn; og i hvem de hellige Guders Aand er; ind for mig; og jeg sagde ham Drømmen.=-TDa kom Spaamændene, Besværgerne, Kaldæerne og Sandsigerne ind; og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke kundgøre mig Udtydningen derpaa.<TDerfor blev givet Befaling af mig; at man skulde føre alle vise i Babel ind for mig, for at de skulde kundgøre mig Drømmens Udtydning.n;UTJeg saa en Drøm, og den forfærdede mig, og Tanker paa mit Leje og mit Hoveds Syner forvirrede mig?H: TJeg Nebukadnezar var tryg i mit Hus og livsfrisk i mit Palads:9)THans Tegn - hvor store! og hans underfulde Gerninger - hvor mægtige! hans Rige er et evigt Rige og og hans Herredømme fra Slægt til Slægt!r8]TDet behager mig at forkynde de Tegn og de underfulde Gerninger, som den højeste Gud har gjort imod mig.x7 kTKong Nebukadnezar til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som bo paa den ganske Jord: Eders Fred være mangfoldig!Q6TDa lod Kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego nyde Lykke i Landskabet Babel.5TOg der er givet Befaling af mig, at den af ethvert Folk, Stamme og Tungemaal, som i Tale forser sig imod Sadraks, Mesaks og Abed-Negos Gud, skal hugges i Stykker og hans Hus gøres til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der saaledes kan frelse.x4iTNebukadnezar svarede og sagde: Lovet være Sadraks, Mesaks og Abed-Negos Gud! som sendte som forlode sig paa ham; og de handlede imod Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde dyrke eller tilbede nogen Gud, uden deres Gud:$3ATOg Statholderne, Befalingsmændene Landshøvdingerne og Kongens Raadsherrer samledes; de see disse Mænd, at Tiden ingen Magt havde haft over deres Legemer, og at Haaret paa deres Hoveder ikke var svedet og dennes Undertøj ikke forandret, og at Lugt af Ild ikke var gaaet over dem.j2MTDa traadte Nebukadnezar frem for Mundingen af den Brændende Ilds Ovn; han svarede og sagde: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, I den højeste Guds Tjenere! gaar ud og kommer hid; da gik Sadrak, Mesak og Abed-Nego ud midt af Ilden.(1ITHan svarede og sagde: Se, jeg ser fire Mænd, som gaa løse midt i Ilden, og der er intet beskadiget paa dem; og den fjerdes Udseende er ligesom en Gudesøns.K0TDa forfærdedes Nebukadnezar og stod hastelig op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? De svarede og sagde til Kongen: Visselig, o Konge!g/GTMen disse tre Mænd, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, faldt bundne midt i den brændende Ilds Ovn..3TDerfor, eftersom Kongens Ord var strengt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte Ildens Lue de Mænd, som havde bragt Sadrak, Mesak og Abed-Nego op.-+TDa bleve disse Mænd bundne i deres Undertøj, deres Kjoler og deres Kapper og deres øvrige Klæder og kastede midt i den brændende Ilds Ovn.,%TOg Mænd, vældige Mænd i hans Hær befalede han, at de skulde binde Sadrak, Mesak og Abed-Nego for at kaste dem i den brændende Ilds Ovn.V+%TDa, blev Nebukadnezar fuld af Harme, og hans Ansigts Udseende blev forandret imod Sadrak, Mesak og Abed-Nego; han svarede og sagde, at man skulde gøre Ovnen syv Gange hedere, end man plejede at hede den.*!TMen hvis ikke skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville dyrke dine Guder og ej tilbede det Guldbillede, som du har oprejst.|)qTDersom vor Gud, som vi dyrke, kan redde os, saa redder han os af den brændende Ilds Ovn og af din Haand, o Konge!(TSadrak, Mesak og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebukadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig et Ord herpaa.f'ETNu vel, dersom I paa den Tid, naar høre Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren og Sækkepiben og alle Slags Spil, ere rede til at falde ned og tilbede det Billede, som jeg har gjort; men dersom I ikke tilbede; skulle I i den samme Time kastes midt i den brændende Ilds Ovn; og hvo er deri Gud, som skal redde eder af mine Hænder?9&kTNebukadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrak, Mesak og Abed-Nego! at I ikke ville dyrke min Gud og ej tilbede det Guldbillede, som jeg har oprejst?%%T Da befalede Nebukadnezar i Vrede og Harme, at man skulde føre Sadrak, Mesak og Abed-Nego frem; da bleve disse Mænd førte frem for Kongen.x$iT Der er nu nogle jødiske Mænd, som du har beskikket til Bestyrelsen af Landskabet Jesabel: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, disse Mænd agte ikke, o Konge! paa dig, de dyrke ikke dine Guder og tilbede ikke det Guldbillede, som du har oprejst._#7T og at hvo som ikke faldt ned og tilbad, skulde kastes midt i den brændende Ilds Ovn.G"T Du, Konge! gav en Befaling, at hvert Menneske, som hørte Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren og Sækkepiben og alle Slags Spil, skulde falde ned og tilbede Guldbilledet;K!T De svarede og sagde til Kong Nebukadnezar: Kongen leve evindelig!e CTDerfor gik paa samme Tid nogle kaldæiske Mænd frem og rejste Beskyldninger imod Jøderne.kOTDerfor paa den Tid, da alle Folkene hørte Lyden af Flornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren og alle Slags Spil, faldt alle Folk, Stammer og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebukadnezar havde oprejst.nUTOg hvo som ikke falder ned og tilbeder, skal i den samme Time kastes midt i den brændende Ilds Ovn.ETpaa den Tid, I høre Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen; Harpen, Psalteren, Sækkepiben og alle Slags Spil, skulle I falde ned og tilbede Guldbilledet, som Kong Nebukadnezar har oprejst.a;TOg Herolden raabte med Vælde: Lader det være eder sagt, I Folk, Stammer og Tungemaal!$ATDa forsamledes Statholderne, Befalingsmændene og Landshøvdingerne, Overdommerne, Rentemestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle de mægtige i Landskaberne til Indvielsen af Billedet, som, Kong Nebukadnezar havde oprejst; og de stode foran Billedet, som Nebukadnezar havde oprejst.1TOg Kong Nebukadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Befalingsmændene og Landshøvdingerne, Overdommerne, Rentemestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle de mægtige i Landskaberne, for at de skulde komme til Indvielsen af Billedet, som Kong Nebukadnezar havde oprejst.( KTKong Nebukadnezar lod gøre et Billede af Guld, dets bløjde var tresindstyve Alen og dets Bredde seks Alen; han oprejste det i Dalen Dura, i Landskabet Babel.!;T1Og Daniel begærede af Kongen, at han til Bestyrelsen over Landskabet Babel vilde beskikke Sadrak, Mesak og Abed-Nego; men Daniel blev ved Kongens Hof.,QT0Da gjorde Kongen Daniel stor og gav ham mange store Gaver og gjorde ham til Fyrste over hele Landskabet Babel og til øverste Forstander for alle de vise i Babel.H T/Kongen svarede Daniel og sagde: Sandt er det, at eders Gud, han er en Gud over Guder og en Herre over Konger, og Hemmeligheders Aabenbarer, efterdi du har kunnet aabenbare denne Hemmelighed.T.Da faldt Kong Nebukadnezar paa sit Ansigt og nedbøjede sig for Daniel, og han befalede, at man skulde ofre ham Madofre og Røgelse. T-efterdi du saa, at en Sten blev løsrevet fra Bjerget, og det ikke ved Hænder, og at den knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet. Den store Gud har ladet Kongen vide, hvad der skal ske herefter, og Drømmen staar fast, og Udtydningen derpaa er vis.ykT,Men i disse Kongers Dage skal Himmelens Gud oprette et Rige, som i al Evighed ikke skal forgaa, og hvis Regering ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger; men selv skal det bestaa evindelig,?wT+At du saa Jernet blandet med Leret, betyder, at de skulle blande sig ved Slægtskabsforbindelser; men dog ikke indbyrdes holde sammen; se, ligesom Jernet ikke kan blandes med Leret.-T*Og at Tæerne paa Fødderne vare til Dels af Jern og til Dels af Ler, betyder, at Riget for en Del skal være stærkt og for en Del skrøbeligt.taT)Men at du saa Fødderne og Tæerne til Dels at være af Pottemagerler og til Dels af Jern, betyder, at det skal blive et delt Rige, og at der skal blive noget af Jernets Styrke derudi, efter di du saa, at Jernet var blandet med Leret.-ST(Og et fjerde Rige skal være stærkt som Jernet; eftersom Jernet knuser og sønderslaar alt, skal det som Jernet, der sønderslaar, knuse og sønderslaa alle hine.  T'Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og et tredje Rige endnu, ef Kobber, som skal herske over hele Jorden.- ST&og har allesteds, hvor Mennesker bo, Dyrene paa Marken og Fuglene under Himmelen, givet dem i din Haand og ladet dig herske over dem alle: Du selv er, Guldhovedet.e CT%Du, Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud har givet Riget, Magten og Styrken og Æren,G T$Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige Kongen. 3T#Da blev Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste paa een, Gang og bleve ligesom Avner fra Tærskepladserne om Sommeren, og Vinden borttog dem, og intet Sted blev fundet for dem; men den Sten, som sønderslog Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte hele Jorden: 1T"Du saa, indtil der blev en Sten løsreven, og det ikke ved Hænder, og den slog Billedet paa dets Fødder, som vare af Jern og Ler, og knuste dem.RT!dets Ben vare af Jern, dets Fødder til Dels af Jern og til Dels af Ler.veT Dette Billedes Hoved var af fint Guld, dets Bryst og dets Arme af Sølv; dets Bug og dets Lænder af Kobber,%CTDu, Konge! saa, og se, der var et højt Billede; samme Billede var stort, og dets Glans var herlig; det stod foran dig, og dets Udseende var forfærdeligt.X)TOg mig er denne Hemmelighed aabenbaret, ikke af den Visdom, som er i mig, fremfor alle dem, der leve; men for at Udtydningen skulde gives Kongen til Kende, og du maatte komme til at vide dit Hjertes Tanker.#?TDu Konge! dine Tanker opstege paa dit Leje om, hvad der skulde ske herefter; og han, som aabenbarer hemmelige Ting, har kundgjort dig, hvad der skal ske.FTMen der er en Gud i Himmelen; som aabenbarer hemmelige Ting, han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste Dage; din Drøm: og dit Hoveds Syner paa dit Leje ere disse:3TDaniel svarede Kongen og sagde: Hemmeligheden, som Kongen begærer, kunne de vise, Besværgerne, Spaamændene og Sandsigerne ikke kundgøre Kongen.)TKongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Er du i Stand til at kundgøre mig den Drøm, som jeg saa, og Udtydningen derpaa?5cTDa førte Ariok Daniel hastelig ind for Kongen og sagde saaledes til ham: Jeg har fundet iblandt det bortførte Folk af Juda en Mand, som vil kundgøre Kongen Udtydningen.eCTDerfor gik Daniel ind til Ariok, som Kongen havde befalet at udrydde de vise i Babel; han gik hen og sagde saaledes til ham: Udryd ikke de vise i Babel; før mig ind for Kongen, saa vil jeg kundgøre Kongen Udtydningen.6~eTDig, mine Fædres Gud! lover og priser jeg, thi du har givet mig Visdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begærede af dig, thi du har kundgjort os Kongens Sag.g}GTHan aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han ved, hvad der er i Mørket, og Lyset bor hos ham. | TOg han forandrer Tider og Timer, han afsætter Konger og indsætter Konger; han giver de vise Visdom og de forstandige Kundskab.}{sTDaniel svarede og sagde: Velsignet være Guds Navn fra Evighed og indtil Evighed; thi Visdommen og Kraften er hans.mzSTDa blev Hemmeligheden aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Himmelens Gud.GyTog det, for at de skulde begære Barmhjertighed af Gud i Himmelen angaaende denne Hemmelighed, for at de ikke skulde udrydde Daniel og hans Medbrødre tillige med Resten af de vise i Babel.dxATDa gik Daniel til sit Hus og kundgjorde Hanania, Misael og Asaria, sine Medbrødre, Sagen,}wsTOg Daniel gik ind og begærede af Kongen, at han vilde give den Tid, og at han maatte kundgøre Kongen Udtydningen.v1THan svarede og sagde til Ariok, Kongens mægtige Mand: Hvorfor kommer denne strenge Befaling fra Kongen? Saa gav Ariok Sagen til Kende for Daniel.uTDa gav Daniel et klogt og forstandigt Svar til Ariok, Øversten for Kongens Livvagt, som var gaaet ud for at ihjelslaa de vise i Babel tT Og Befalingen udgik, og de vise bleve ihjelslagne; og man ledte efter Daniel og hans Medbrødre, for at de kunde blive ihjelslagne.tsaT Over dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og han befalede, at man skulde udrydde alle vise i Babel.r5T Og den Ting, som Kongen begærer, er sval, og der er ingen Anden, som kan kundgøre den for Kongen, uden Guderne, hvis Bolig ikke er hos Menneskene.lqQT Kaldæerne svarede Kongen og sagde: Der er intet Menneske paa Jorden, som kan kundgøre det, som Kongen forlanger, efterdi ingen stor og mægtig Konge har begæret saadan Ting af nogen Spaamand eller Besværger eller Kaldæer. pT dersom I ikke kundgøre mig Drømmen, da er der een Dom over eder, og I ere komme overens om at sige Iøgnagtig og fordærvelig Tale for mig, indtil Tiden forandrer sig; derfor siger mig Drømmen, saa kan jeg vide; at I kunne kundgøre mig Udtydningen derpaa.{ooTKongen svarede og sagde: Sandelig, jeg mærker, at I ville vinde Tid, efterdi I se, at Ur det fra mig staar fast;onWTDe svarede anden Gang og sagde: Kongen sige sineTjenere Drømmen, saa ville vi kundgøre Udtydningen..mUTMen dersom I kundgøre Drømmen og Udtydninger derpaa, da skulle I bekomme Skænk og Gave og stor Ære af mig; derfor kundgører mig Drømmen og Udtydningen derpaa!Xl)TKongen svarede og sagde til Kaldæerne: Ordet fra mig staar fast: Dersom I ikke kundgøre mig Drømrnen og Udtydningen derpaa, skulle; I blive huggede. i Stykker og eders Huse blive gjorte til en Møgdynge. k TDa talte Kaldæerne til Kongen paa Syrisk: Kongen leve evindelig! sig dine fjenere Drømmen, og vi skulle kundgøre Udtydningen.qj[TOg Kongen sagde til dem: Jeg drømte en Drøm, og min Aand blev bekymret, saa at jeg maa vide Drømmen.4iaTDa sagde Kongen, at de skulde kalde Spaamændene og Besværgerne og Troldkarlene og Kaldæerne for at forkynde Kongen hans Drømme; og de kom og stode for Kongens Ansigt.h TOg i Nebukadnezars andet Regeringsaar drømte Nebukadnezar Drømme, og hans Aand blev bekymret, og det var forbi for ham med hans Søvn.J0Men de fem Tusinde Maal, som blive tilovers i Bredden, de forreste af de fem og tyve Tusinde, skulle være almindeligt Land for Staden til Beboelse og til fri Plads; og Staden skal ligge midt derudi.1=[J0Og de skulle intet sælge deraf, og ingen skal bortbytte noget deraf; det er som en Førstegrøde af Landet og maa ikko gaa over til andre; thi det er helliget Herren:M<J0 Men Leviterne skulle have ved Siden af Præsternes Landemærke fem og tyve Tusinde Maal i Længden og ti Tusinde i Bredden; hver Længde skal være fem og tyve Tusinde Maal og Bredden ti Tusinde.m;SJ0 dem skal en Del af Gaven af Landet tilhøre, en højhellig Del ved Siden af Leviternes Landemærke.M:J0 Præsterne, hver den af Zadoks Børn; som er helliget, de, som toge Vare paa, hvad jeg vilde have varetaget, og som ikke fore vild, der Israels Børn fore vild, saaledes sorn Leviterne fore vild;9/J0 Og de, der skulle have den hellige Gave, ere Præsterne; de skulle have imod Norden fem og tyve Tusinde Maal og imod Vesten i Bredden ti Tusinde og imod Østen i Bredden ti Tusinde og imod Sønden i Længden fem og tyve Tusinde; og Herrens Helligdom skal være midt derudi;x8iJ0 Gaven, som I skulle udtage til Herren, skal være i Længden fem og tyve Tusinde Maal og i Bredden ti Tusinde.%7CJ0og ved Siden af Judas Landemærke, fra den østre Side indtil den vestre Side, skal den Gave ligge, som I forlods skulle udtage, fem og tyve Tusinde Maal i Bredden; og i Længden som een af Lodderne, fra den østre Side indtil den vestre Side, og Helligdommen skal være midt derudi.h6IJ0og ved Siden at Ruhens Landemærke, fra den østre Side indtil den vestre Side, Judas een Lod;j5MJ0og ved Siden af Efraims Landemærke, fra den østre Side indtil den vestre Side, Rubens een Lod;n4UJ0og ved Siden af Manasses Landernærke, fra den østre Side, indtil den vestre Side, Efraims een Lod;n3UJ0og ved Siden af Nafthalis Landemærke, fra den østre Side indtil den vestre Side; Manasses een Lod;k2OJ0og ved Siden af Asers Landemærke, fra den østre Side indtil den vestre Side, Nafthalis een Lod;q1[J0og ved Siden af Dans Landemærke, fra den østre Side indtil den vestre Side, skal være Asers een Lod;z0 oJ0Og disse ere Navnene paa Stammerne: Fra Enden imod Nord, langs Vejen til Hethlon, i Retning af Hamath, Hazar-Enon, Damaskus's Landemærke imod Nord til, langs Hamath, dette fra den østre til den vestre Side, skal være Dans er een Lod;z/mJ/Og det skal ske i den Stamme, hvor den fremmede opholder sig, der skulle I give ham Arv, siger den Herre, Herre.!.;J/Og det skal ske, at I skulle udlodde det til Arv for eder og for de fremmede, som opholde sig midt iblandt eder, og som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den indfødte iblandt Israels Børn, de skulle tage i Arv med eder midt iblant Israels Stammer.L-J/Og I skulle dele dette Land imellem eder, imellem Israels Stammer.s,_J/Og Vestsiden skal være det store Hav fra Landemærket indtil tværs over for Hamath; dette er Vestsiden.+)J/Og Sydsiden imod Sønden skal være fra Tamar til Kivevandet ved Kaldes, til Bækken ud imod det store Hav; og dette er Sydsiden imod Sønden.T*!J/Men paa Østsiden, imellem Havran og Damaskus og Gilead paa den ene og imellem Israels Land paa den anden Side, er Jordanen, fra Landemærket skulle I maale indtil det østre Hav; og dette er Østsiden.&)EJ/og Landemærket fra, Havet af skal være Hazar-Enon, Damaskus's Landemærke, og i Nord imod Nord til er det Hamaths Landemærke; og dette er Nordsiden. ~}|| {zyyxwwuu~sss`rrrnqq_qpooCn_melkjjii8gg'fweddHccVbmb.a\`__ ^ ]\m[[ZYYWVVUlTTS`RR$QQPONNeMMLFK|JJ5IIHzGFF"ED[CBByAA@@6??->>=v<<<;t::9$877Q6j55-4422@11=0Z/~.--1++]*7)(($'&%$#"!!d V3xrU&[O F Z (j@"eCT Og han skal opvække sin Kraft og sit Mod med en stor Hær imod Kongen af Sønden, og Kongen af Sønden skal ruste sig til krig med en stor og saare mægtig Hær, men ikke bestaa; thi der skal optænkes Anslag imod ham.#T Hvor der er Tryghed, og hvor der er fede Egne i Landskabet, skal han trænge ind; og gøre det, som hans Fædre og hans Forfædre ikke have gjort, han skal adsprede for dem Rov, Bytte og Gods; og han skal optænke sine Anslag imod de faste Stæder, og det til en Tid.{oT Og efter at have indgaaet Forbund med ham skal han øve Svig, og han skal drage op og blive mægtig ved faa Folk.dAT Og de oversvømmende Magter skulle oversvømmes af ham og knuses, ogsaa Forbundets Fyrste.1[T Siden ekal der opstaa i hans Sted en forngtett, hvilken de ikke skulle give kongelig Ære; men han skal komme, naar der er Tryghed, og bemægtige sig Riget ved Smiger.,QT Og der skal een opstaa i hans Sted, som skal lade en Plager drage igennem Rigets Herlighed; men i faa Dage skal han knuses, dog ikke ved Vrede og ikke ved Krigen.ucT Og han skal vende sit Ansigt om til sit Lands Fæstninger, og han skal snuble og falde og ikke findes mere./WT Derefter skal han vende sit Ansigt om imod Øerne og indtage mange; og han skal bringe Fyrster til at høre op med deres Haap, men hans Haan skulle de gengælde ham. T Og han skal vende sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt og med et redeligt Forhold i Sinde, og han skal sætte det igennem; og han skal give ham sin unge Dattar til hendes Fordærvelse; men hun skal ikke bestaa og ikke blive til noget for ham.C T Men den, som kommer imod ham, skal gøre efter sin Villie, og ingen skal bestaa for hans Ansigt; han skal og træde op i det herlige Land, og der skal komme Fordærvelse ved hans Haand.] 3T Og Kongen af Nogen skal komme og opkaste en Vold og indtage en stærkt befæstet Stad, og Søndens Arme skulle ikke kunne holde ud, ej heller hans udvalgte Folk, og der skal ingen Kraft være til at holde Stand.6 eT Og i de samme Tider skulle mange staa frem imod Kongen af Sønden, og Sønnerne af Røverne i blandt mit Folk skulle rejse sig for at stadfæste Synet; men de skulle falde.H  T Og Kongen af Norden skal komme tilbage og opstille en større Hob end den første, og efter at nogle Aars Tider ere til Ende; skal han komme og drage frem med en stor Hær og med meget Tros.veT Som Hoben hæver sig, skal hans hjerte ophøje sig, og han skal fælde ti Tusinde og dog ikke blive mægtig..UT Og Kongen af Sønden skal forbitres og drage ud at stride imod ham, imod Kongen af Norden; og skønt denne opstiller en stor Hob, skal Hoben dog gives i hans Haand.:mT Og hans Sønner skulle ruste sig og samle en Hob af mange Hære og komme og drage ind og oversvømme Og overfare; og de skulle komme igen og trænge frem indtil hans Fæstning.jMT Og denne skal drage ind i Konger af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igen.RT Ja, ogsaa deres Guder tillige med deres støbte Billeder, tillige med deres kostbare Kar, Sølv og Guld; skal han føre som Bytte til Ægypten; og han skal holde Stand nogle Aar imod Kongen af Norden.?wT Og af Skud fra hendes Rødder skal der opstaa een i hans Sted og drage imod Hæren og trænge ind i Kongen af Nordens Fæstninger og handle med dem efter sin Villie og faa Overmagt.T Og naar nogle Aar ere til Ende, skulle de indgaa Forbindelse, og Kongen af Søndens Datter skal drage ind til Kongen af Norden for at bringe et redeligt Forhold til Veje; men hun skal ikke beholde Armens Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaa, men hun skal gives hen tillige med dem, som bragte hende did, og ham, som avlede hende og understøttede hende, naar Tiderne komme.*MT Og Kongen af Sønden skal vorde mægtig, men der er en af hans Fyrster, som skal blive mægtigere end han og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom.veT Og som han opstaar, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod Himmelens fire Veje, og det skal ikke være for hans efterladte, ej heller et Herredømme som hans Herredømme, men hans Rige skal oprykkes og blive andre end disse til Del.nUT Derefter skal der opstaa en vældig Konge og herske med stort Herredømme og gøre efter sin Villie.~~uT Og nu vil jeg kundgøre dig Sandhed: Se, der skal endnu opstaa tre Konger for Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle de andre, og naar han er bleven mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod Grækenlaads Rige._} 9T I og jeg stod ogsaa for ham som Hjælper og Værn i Mederen Darius's første Aar.|/T Dog vil jeg kundgøre dig, hvad der er optegnet i Sandheds Bog. Der er ikke een, som staar mig kraftigt bi imod disse, uden Mikael, eders Fyrste;A{{T Og han sagde: Ved du, hvorfor jeg er kommen til dig? og nu skal jeg vende tilbage for at stride imod Persiens Fyrste; og naar jeg drager ud, da se, saa skal Grækenlands Fyrste komme.Uz#T og han sagde: Frygt ikke, du højlig elskede Mand! Fred være med dig, vær frimodig, ja, vær frimodig! og der han talte med mig, følte jeg mig styrket og sagde: Min Herre tale! thi du har styrket mig.ay;T Og han, der var af Skikkelse som et Menneske, rørte fremdeles ved mig og styrkede mig;1x[T Og hvorledes kan denne min Herres Tjener tale med denne min Herre? og hvad mig angaar, bestaar fra nu af ingen Kraft i mig, og der er ingen Aande bleven tilbage i mig.wT Og se, een af Skikkelse som Menneskens Børn rørte ved mine Læber; da oplod jeg min Mund og talte og sagde til den, som stod lige over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere svare Smerter komne over mig, og jeg har ikke beholdt Kraft tilbage.cv?T Og der han talte saadanne Ord med mig, da vendte jeg mit Ansigt imod Jorden og blev stum.u-T Men jeg er kommen for at lade dig forstaa, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi der er endnu et Syn, som gaar paa disse Dage.8tiT Men Persiens Riges Fyrste stod imod mig een og tyve Dage, og se, Mikael, en af de fornemste Fyrster, kom for at hjælpe mig; og jeg fik Overhaand der hos Kongerne af Persien.NsT Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, du gav dit Hjerte hen til at forstaa og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte; og jeg er kommen for dine Ords Skyld.r)T Og han sagde til mig: Daniel, du højlig elskede Mand! giv Agt paa de Ord, som jeg taler til dig, og staa paa dit Sted; thi nu er jeg staa paa dit Sted; thi nu er jeg staa paa dit Sted; thi nu er jeg, sendt til dig; og der han talte dette Ord med mig, stod jeg bævende.kqOT Og se, en Haand rørte ved mig og bragte mig rav ende op paa mine Knæ og paa mine flade Hænder.pT Og jeg hørte Lyden af hans Ord, og som jeg hørte Lyden af hans Ord, faldt jeg bedøvet ned paa mit Ansigt, med mit Ansigt imod Jorden.6oeT Og jeg blev ene tilbage og saa dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilbage i mig; og min friske Farve forandrede sig, saa den svandt bort, og jeg beholdt ingen Kraft.,nQT Og jeg, Daniel, jeg alene saa Synet, og de Mænd, som vare hos mig, saa ikke Synet, men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede, idet de skjulte sig.Wm'T Og hans Legeme var som Krysolith, og hans Ansigt var som Lynet at se til og hans Øjne som Ildsluer og hans Arme og hans Fødder som Synet af blankt Kobber, og Lyden af hans Ord var som Lyden af et Bulder.lT Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, der stod en Mand, iført linnede Klæder, og hans Lænder vare omgjordede med Guld af Ufas.qk[T Og paa den fire og tyvende Dag i den første Maaned, da var jeg ved Bredden af den store Flod Hiddekel.j!T Jeg aad ingen lækker Mad, og der kom ikke Kød eller Vin i min Mund, og jeg salvede mig ikke med Salve, før hele tre Uger vare til Ende.Ai}T I de samme Dage holdt jeg, Daniel, Sorg i hele tre Uger.Sh !T Kyrus's, Kongen af Persiens, tredie Aar blev et Ord aabenbaret for Daniel, hvis Navn kaldtes Beltsazar! og Ordet er Sandhed og gaar paa en svar Kamp, og han forstod Ordet og fik Forstand paa Synet.g%T Og han skal befæste en Pagt med de mange i den ene Uge; og i den halve Uge skal han bringe Slagtofter og Madoffer til at ophøre, og paa Vederstyggelighedernes Vinger kommer Ødelæggeren, og det indtil Undergang og det besluttede Raad udgyder sig over den ødelagte.f7T Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet udryddes, og der skal intet være for ham; og en kommende Fyrstes Folk skal ødelægge Staden og Helligdommen, og han skal ende i Oversvømmelsen, og indtil Enden skal der være Krig, og hvad der af ødelæggelser er bestemt.e+T Saa vid og forstaa: Fra den Tid, da Ordet udgaar om at genoprette og om at bygge Jerusalem, indtil en Salvet, en Fyrste, I er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal den genoprettes og bygges i vid Udstrækning og efter bestemt Maal, men under Tidernes Trængsel.d#T Der er halv fjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad til at hindre Overtrædelsen og til at forsegle Synder og til at sone Misgerning og til at bringe en evig Retfærdighed og til at forsegle Syn og Profet og til at salve et Allerhelligste.2c]T Med Begyndelsen af dine ydmyge Begæringer udgik et Ord, og jeg er kommen for at kundgøre dig det, thi du er højlig elsket; saa agt da paa Ordet og giv Agt paa Synet!qb[T Og han underviste mig og talte med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen for at meddele dig Indsigt.3a_T ja, der jeg endnu talte i Bønnen, da kom den Mand, Gabriel, hvilken jeg havde set tilforn i et Syn, der jeg var aldeles afmægtig, hen til mig ved Aftens Madoffers Tid.8`iT Og der jeg endnu talte og bad og bekendte min Synd og mit Folk Israels Synd og nedlagde min ydmyge Begæring for Herrens, min Guds, Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld,_+T Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt og gør det! tøv ikke! for, din Skyld, min Gud! thi dit Navn kaldes over din Stad og over dit Folk.!^;T Bøj dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øjne, og se Ødelægbelserne, som ere komne over os og Staden; over hvilken dit Navn kaldes; thi vi nedlægge vore ydmyge Begæringer for dit Ansigt, ikke for vore retfærdige Gerningers Skyld, men for din store Barmhjertigheds Skyld.]-T Og nu, vor Gud! hør din Tjeners Bøn og hans ydmyge Begæringer, og lad dit Ansigt lyse over din Helligdom, som er Ødelagt, for Herrens Skyld.0\YT Herre! efter alle din Retfærdigheds Bevisninger, lad dog din Vrede og din Harme vende sig bort fra min Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for Vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, som ere trindt omkring os.>[uT Og nu, Herre, vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægyptens Land med en stærk Haand og indlagde dig et Navn, som det er paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligt.4ZaT Derfor vaagede Herren over Ulykken og lod den komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gerninger, som han gør, men vi havde ikke hørt paa hans Røst.LYT Ligesom skrevet er i Moses Lov, saa er alt dette onde kommet over os; og vi have ikke formildet Herren vor Guds Ansigt ved at omvende os fra vore Misgerninger og blive forstandige i din Sandhed.WX'T Og han har holdt sine Ord, som han talte over os og over vore Dommere, der dømte os, idet han lod en stor Ulykke komme nær os, som ikke var sket under hele Himmelen, saaledes som den er sket i Jerusalem.^W5T Men al Israel har overtraadt din Lov og er afveget, idet de ikke hørte paa din Røst; derfor er der udøst over os den Forbandelse og den Ed; som er skrevet i Mose, Guds Tjeners Lov; thi vi have syndet imod ham.V!T og vi have ikke hørt paa Herren vor Guds Røst, saa at vi vandrede i hans Love, som han gav for vort Ansigt ved sine Tjenere, Profeterne.fUET Hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Forladelse, thi vi have været genstridige imod ham,TyT Herre ! Ansigts Blusel er for os, for vore Konrer, for vore Fyrster og for vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.;SoT Herre! dig hører Retfærdighed til, men Ansigts Blusel, saaledes som paa denne Dag, er for os, for Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere og hele Israel, dem, som ere nær, og dem, som ere langt borte, i alle de Lande, hvorhen du har fordrevet dem for deres Troløsheds Skyld, som de have begaaet imod dig.R'T Og vi hørte ikke paa dine Tjenere, Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre og til alt Folket i Landet.QT Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love.BP}T Og jeg bad til Herren min Gud, og bekendte og sagde: Ak, Herre, du store og forfærdelige Gud, som bevarer Pagt og Miskundhed imod dem, som elske ham, og imod dem, sorn holde hans Bud!rO]T Og jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at søge Bøn og ydmyge Begæringer i Faste og Sæk og Aske.bN=T i det første Aar, der han regerede, gav jeg, Daniel, i Bøgerne Agt paa Aarenes Tal, hvorom Herrens Ord aar kommet til Profeten Jeremias, at nemlig halvfjerdsindstyve Aar skulde gaa hen over det Ødelagte Jerusalem.M T I det første Aar under Darius, Ahasverus's Søn, som var af Medernes Æt og var sat til Konge over Kaldæernes Rige,7LgTOg jeg, Daniel var aldeles afmægtig og syg i fiere Dage; siden stod jeg op og udrettede Konens Gerning; og jeg var forfærdet over Synet, og der var ingen, som forstod det. K TOg Synet om Aftenerne og Morgenerne, hvorom der er talt, er Sanhed; men luk du til for Synet, thi det skal ske efter mange Dage.jJMTOg formedelst hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storlig ophøje sig i sit Hjerte og ødelægge mange i deres Tryghed; og han skal staa op imod Fyrsternes Fyrste, men uden Menneskehaand skal han knuses.?IwTOg hans Magt skal blive stærk, dog ikke ved hans Kraft, han skal anrette uhørte Ødelæggelser og have Lykke og udføre det; og han skal Ødelægge de stærke og de helliges Folk.H)TOg i deres Herredømmes sidste Tid, naar Overtræderne have gjort Maalet fuldt, skal der opstaa en Konge, fræk af Ansigt og kyndig i Rænker.G3TOg at det blev sønderbrudt, og at fire stode frem i Stedet for det, hetyder, at fire Koligeriger skulle opstaa af Folket, men ikke med hans Kraft.zFmTOg den laadne Buk er Kongen af Grækenland; og det store Horn, som var imellem dens Øjne, er den første Konge.YE+TDen Væder, som du saa, der havde de to Horn, er Kongerne af Medien og Persien.DyTOg han sagde: Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi det gaar paa Endens bestemte Tid. C TOg der han talte med mig, faldt jeg bedøvet paa mit Ansigt til Jorden; men han hørte ved mig og rejste mig op, hvor jeg stod.4BaTOg han kom hen, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt, du Menneskesøn! thi Synet gaar paa Endens Tid.lAQTOg jeg hørte en Menneskerøst imellem Ulaj, og han raabte og sagde: Gabriel! forklar denne Synet!@}TOg det skete; der jeg, Daniel; saa Synet, at jeg søgte Forklaring, og se, der stod een for mig af Udseende som en Mand.~?uTOg han sagde til mig: Indtil to Tusinde og tre Hundrede Aftener og Morgener, saa skal Helligdommen faa sin Ret igen.>T Derefter hørte jeg en hellig, som talte, og en anden hellig sagde til den, der talte: Paa hvor lang Tid gaar Synet om den stadige Tjeneste og Overtrædelsen, der bringer Ødelæggelse at baade Helligdommen og Hæren skulle hengives til at nedtrædes?#=?T Og en Hær skal hengives tillige med den stadige Tjeneste for Overtrædelsens skyld; og det skal kaste Sandheden til Jorden og udføre det og have Lykke. <T Ja, indtil Hærens Fyrste udstrakte det sin Magt og borttog fra ham den stadige Tjeneste, og hans Helligdoms Bolig blev nedkastet.;{T Og det blev stort, indtil Himmelens Hær, og det kastede nogle af Hæren og af Stjernerne til Jorden og nedtraadte dem.:1T og fra det ene af dem fremskød eet Horn, i Førstningen lidet, men det blev overmaade stort imod Sønden og imod Østen og imod det herlige Land.69eTOg Gedebukken blev saare mægtig; men som den stod i sin Styrke, blev det store Horn sønderbrudt, og i Stedet derfor opvoksede fire anselige Horn imod Himmelens fire Vejr;-8STOg jeg saa, den; at den kom nær hen til Væderen og blev forbitret paa den og slog Væderen og sønderbrød dens to Horn, og der var ingen Kraft i Væderen til at staa for dens Ansigt; og den kastede den til Jorden og nedtraadte den, og der var ingen, som kunde redde Væderen af dens Vold.7TOg den kom til Væderen, som havde de to Horn, og som jeg havde set staa lige for Floden, og den løb imod den i sin Krafts Hidsighed.&6ETOg jeg gav Agt, og se, en Gedebuk kom fra Vesten hen over al Jorden, og den rørte ikke ved Jorden; og Gedebukken havde et anseligt Horn imellem sine Øjne.]53TJeg saa, at Væderen stangede imod Vesten og Norden og Sønden, og der kunde intet Dyr staa for dens Ansigt, der var ej heller nogen, som kunde redde af dens Vold, og den gjorde efter sin Villie og blev mægtig.F4TOg jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn; og Hornene vare høje, og det ene højere end det andet, og det højeste voksede op sidst.3'TOg jeg saa i Synet, og det skete, idet jeg saa, at jeg var i Borgen Susan, i Landskabet Elam, og jeg saa i Synet, og jeg var ved Floden Ulaj. 2 TI Kong Belsazars Regerings tredje Aar viste der sig for mig, Daniel, et Syn, efter det, som havde vist sig for mig i Begyndelsen. 1THermed var Ordet til ende. Mig, Daniel, forvirrede mine Tanker meget, og jeg skiftede Farve; men jeg bevarede Ordet i mit Hjerte.B0}TMen Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen skal gives til et Folk af den Højestes hellige; hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle tjene og lyde ham.|/qTDerefter skal Retten sættes, og man skal fratage ham hans Ma for at ødelægge og tilintetgøre den indtil Enden.E.TOg han skal tale Ord imod den Højeste og undertrykke den Højestes hellige og tænke paa at forandre Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil een Tid og Tider og en halv Tid.8-iTMen de ti Horn betyde, at der af samme Rige skal opstaa ti Konger; og en anden skal opstaa efter dem, og han skal være anderledes end de foregaaende og nedtrykke tre Konger.M,THan sagde saaledes: Det fjerde Dyr betyder, at der skal være et jerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne; og det skal opæde al Jorden og søndertræde den og knuse den. +Tindtil den Gamle af Dage kom, og Retten blev tilkendt den Højestes hellige, og Tiden kom, da de hellige toge Riget i Besiddelse.]*3TJeg havde set, at samme Horn førte Krig imod de hellige og fik Overhaand over dem,x)iTog angaaende de ti Horn, som vare paa dets Hoved, samt det andet, som skød op, og for hvilke tre faldt; og dette var det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ting, og hvis Udseende var større end de andres ved Siden af det.[(/TDa vilde jeg gerne have Vished angaaende det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, havde Jerntænder og Kobberkløer, aad, knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder,u'cTMen den Højestes hellige skulle modtage Riget og besidde Riget evindelig, ja, indtil Evighedernes Evighed.a&;TDisse store Dyr, af hvilke der er fire, betode, at fire Konger skulle opstaa af Jorden.%5TJeg gik frem til een af dem, som stode der, for at søge Vished af ham om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa Tingene.p$YTFor mig, Daniel, blev min Aand i det legemlige Hylster bedrøvet, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.C#TOg ham blev givet Magt og Ære og Rige, og alle Folk, Stammer og Tungemaal skulde tjene ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaar, og hans Rige et uforkrænkeligt.5"cT Jeg vedblev at se i Synerne om Natten, og se, med Himmelens Skyer kom der en som en Menneskens Søn, og han kom lige hen til den Gamle af Dage, og blev ført frem for ham. ! T Og hvad de øvrige Dyr angaar, var deres Magt forbi, og dem havde det været givet, hvor længe de skulde leve til Tid og Stund.> uT Da saa jeg til, fordi man havde hørt de store Ord, som Hornet havde talt; jeg saa til, indtil Dyret blev ihjelslaget og dets Legeme lagt øde og givet hen til at brændes i Ilden..UT En Strøm af Ild, brød frem og gik ud fra ham; tusinde Gange tusinde tjente ham, og ti Tusinde Gange ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat og Bøgerne opladte.Y+T Jeg blev ved at se, indtil Stole bleve satte frem, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Sne og Haaret paa hans Hoved som ren Uld, hans Stol var Ildsluer, Hjulene derpaa brændende Ild.dATJeg agtede nøje paa Hornene, og se, et andet lidet Horn skød op imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og se, der var Øjne som Menneskeøjne paa dette Horn, og en Mund, som talte store ring.'GTDerefter saa jeg i Nattesynerne, og se, et fjerde Dyr, frygteligt og forfærdeligt og meget stærkt, og det havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det overblevne med sine Fødder; og det var anderledes end alle de Dyr, som havde været før det, og det havde ti Horn.2]TDerefter saa jeg; og se, et andet Dyr, ligt en Parder; og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg; og dette Dyr havde fire Hoveder, og der blev givet det Magt.OTOg se, et andet Dyr, næstefter, ligt en Bjørn, og det rejste sig til den ene Side, og det havde tre Ribben i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sage saaledes til det: Staa op; æd meget Kød!nUTDet første var som en Løve, og det havde Vinger som en Ørn; jeg saa til, indtil dets Vinger bleve afrevne, og det blev rettet i Vejret fra Jorden og rejst op paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskehjerte.RTOg der opsteg fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet.}TDaniel fortalte og sagde: Jeg saa i mit Syn om Natten, og se, de fire Vejr under Himmelen brøde frem paa det store Hav. 7TBelsazar, Kongen af Babels, første Aar saa Daniel en Drøm og sit Hoveds Syner paa sit Leje; da skrev han Drømmen op, Hovedindholdet fremsatte han.xiTHan er den; som udfrier, og som redder og gør Tegn og underfulde Ting i Himmelen og paa Jorden, han, som udfriede Daniel af Løvernes Vold. Og denne Daniel havde Lykke under Darius's Regering og under Perseren Kyrus's Regering.xiTAf mig er givet Befaling, at man udi mit hele Riges Herredom skal skælve og frygte for Daniels Gud; thi han er den levende Gud, og den; som nliver evindelig; og hans Rige er et uforkrænkeligt, og hans Herredømme varer til Verdens Ende.}sTDa skrev Kong Cyrius til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som boede paa den hele Jord: Eders Fred være mangfoldig!{TDa gav Kongen Befaling, og man førte ger disse Mænd, som havde anklaget Daniel, frem og kastede dem og deres Børn og deres Hustruer i Løvekulen; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bemægtigede sig dem og knuste alle deres Ben.FTDa blev Kongen meget glad og befalede, at man skulde drage Daniel op af Kulen; og Daniel blev dragen op af Kulen, og der blev ingen Skade funden paa ham, fordi han havde troet paa sin Gud.MTMin Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, saa at de ikke have gjort mig Skade, efterdi jeg er funden uskyldig for ham, og heller ikke for dig: har jeg begaaet nogen Misgerning, o Konge!;qTDa talte Daniel med Kongen: Kongen leve evindelig!dATOg der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med bedrøvet Røst; Kongen talte og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du stedse har dyrket, har kunnet udfri dig fra Løverne?W 'TDa stod Kongen op om Morgenen i Dagningen og gik hastelig hen til Løvekulen: TDa gik Kongen til sit Palads og tilbragte Natten uden at have spist og lod ingen Medhustru føre ind til sig, og hans Søvn veg fra ham.1 [TOg der blev bragt en Sten og lagt for Aabningen af Kulen, og Kongen forseglede den med sin Ring og med sine Fyrsters Ringe, at intet angaaende Daniel skulde forandres.- STDa gav Kongen Befaling, og de førte Daniel frem og kastede ham i Løvekulen; af Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse dyrker; han frelse dig!B }TDa kom disse Mænd i Hobetal til Konge og de sagde tre Kongen: Vid, Konge at det er Medernes og Persernes Lov, at intet forbud og ingen Befaling, som Kongen stadfæster, kan forandres.+OTDer Kongen hørte det Ord, blev han meget bedrøvet og vendte sin Hu til Daniel for at udfri ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham.@yTDa svarede de og sagde til Kongen: Daniel, en af de bortførte fra Juda, har ikke agtet paa dig, o Konge! eller paa Forbudet, som du har opsat, men beder sin Bøn tre Tider om Dagen.GT Da kom de frem og talte for Kongen om Kongens Forbud: Har du ikke opsat et Forbud om, at hvert Menneske, som beder nogen Gud eller noget Menneske om noget i tredive Dage uden dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Ordet staar fast efter Medernes og Persernes Lov, som ikke kan tilbagekaldes.[/T Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel bedende og bønfaidende for sin Gud.}T Og den Daniel havde faaet at vide, at Skriftet var opsat, gik han ind i sit Hus, hvilket paa sin øverste Sal havde Vinduer aabne imod Jerusalem; og tre Tider om Dagenfaldt han paa sine Knæ og bad og lovpriste Gud, alt som han havde gjort tilforn.9mT Derfor opsatte Kong Darius Skliftet og Forbudet.%CT Nu, o Konge! skal du stadfæste Forbudet og opsætte det skrifligt, at det ikke kan forandres, efter Medernes og Persernes Lov, som ikke kan tilbagekaldes.U#TAlle overordnede i Riget, Befalingsmændene og Statholderne, Raadsherrerne og Landshævdingerne havde raadslaget med hverandre om, at Kongen skal stadfæste en Befaling og bekræfte og bekræfte et Forbud, at hver, som beder en Bøn til nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage uden til dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen.{THe kom disse overordnede og Statholderne i Hobetal til Kongen, og de sagde saaledes til ham: Kong Darius leve evingeligucTDa sagde disse Mænd: Vi finde ingen Sag imod denne Daniel, med mindre vi kunde finde den imod ham i hans Guds Lov. Da kom disse overordnede og Statholdere i hobetal tal Kongen, og de sagde saaledes til ham: Kong Darius leve evindelig!_~7TDa søgte de overordnede og Statholderne at finde Sag imod Daniel, hvad Regeringen angik; men de kunde ingen ag eller slet Handling finde, fordi han var tro, og ingen Forseelse eller slet Handling fandtes hos ham.!};TDa overgik denne Daniel de overordnede og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham; og Kongen tænkte paa at beskikke ham over det hele Rige.|-Tog for disse tre overordnede, af hvilke Daniel var een, til hvilke disse Statholdere skulde aflægge Regnskab, at Kongen ikke skulde lide Skade.u{cTDet behagede Darius at beskikke over Riget hundrede og, tyve Statholdere, som skulde være I det hele Rige,Zz /TOg Mederen Darius modtog Riget, da han omtrent var to og tresindstyve aar gammel.;yqT*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***KxTDa gav Belsazar Befaling, og de klædte Daniel i Purpur, med en Halskæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være raabte om ham, at han skulde være den tredjemægtige i Riget.EwTFeres, adsplittet er dit Rige og givet Mederne og Perseine.>vwTTekel, du er vejet paa Vægtskaale og funden for let.cu?TDette er Udtydningen af Talen: "Mene", Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende paa det.LtTOg dette er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Tekel, Ufarsin.GsTDa blev denne Haand udsendt fra ham og denne Skrift optegnet.~ruTMen du har ophøjet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Hus's Kar for dig, og du og dine Fyrster, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Vin af dem, og du priste de Guder, som ere af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som ikke se og ikke høre og ikke forstaa; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og i hvis Magt al din Vej er, har du ikke æret.^q5TOg du, Belsazar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, da du dog vidste alt dette.2p]TOg han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos Vildæslerne, man lod ham æde Urter som Øksne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kendte, at den højeste Gud har Magt over Menneskens Rige og sætter over det, hvem han vil.o7TOg der hans Hjerte ophøjede sig, og hans Aand forhærdede sig til Hovmodighed, blev han nedstødt fra sin kongelige Trone, og man tog Æren fra ham.sn_TOg for dens Magts Skyld, som han havde givet ham, skælvede og frygtede alle Folk, Stammer og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøjede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.dmATDu Konge! den højeste Gud gav din Fader, Nebukadnezar, Rige og Magt og Ære og Herlighed.3l_TDa svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du dine Foræringer, og giv en anden dine Gaver, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgøre ham Udtydningen.}ksTMen jeg har hørt om dig, at du kan give Udtydninger og løse Knuder; nu, dersom du kan læse denne Skrift og kundgøre mig dens Udtydning, da skal du blive klædt i Purpur og hære en Guldkæde om din Hals og være den tredjemægtige i Riget.5jcTOg nu ere de vise, Besværgerne, førte ind for mig, at de skulle læse denne Skrift og kundgøre mig dens Udtydning, men de kunne ikke kundgøre mig denne Sags Udtydning.zimTJeg har hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og at Oplysning og Klogskab og ypperlig Visdom er funden i dig.)hKT Da blev Daniel ført ind for Kongen; Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du Daniel, en af de bortførte fra Juda, hvilke Kongen, min Fader, førte fra Juda?qg[T fordi der var en ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgøre mørke Taler og løse Knuder funden i ham, i Daniel, hvem Kongen kaldte Beltsazar lad da nu Daniel kalde, saa skal han kundgøre Udtydningen.f-T Der er en Mand i dit Rige, i hvem de hellige Guders Aand er, og i din Faders Dage blev Oplysning og Klogskab og Visdom lig Guders Visdom funden i ham, og din Fader, Kong Nebukadnezar, satte ham over Spaamændene, Besværgerne, Kaldæerne, Sandsigerne - din Fader, o Konge!=esT Ved Kongens og hans Fyrsters Tale kom Dronningen ned i Gæstebudssalen; Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindelig! lad ikke dine Tanker forvirre dig, og skift ikke Farve!jdMT Da blev Kong Belsazar meget forfærdet, og han skiftede Falve, og hans Fyrster bleve forvirrede. c~~}|{{>A==]<<e^ For kalvene i Beth-Aven grue Samarias Indbyggere; thi dens Folk sørger over den, og dens Præster skælve for den, for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.~=u^ De have talt tomme Ord svoret falsk, sluttet Forbund; og Retten skyder frem som beske Urter over Furerne paa Marken.<{^ Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, og Konger, hvad skulde han kunne gøre for os?x;i^ Glat var deres Hjerte, nu skulle de bøde; han skal sønderbryde deres Altre, Ødelægge deres Billedstøtter.E: ^ Israel er et frodigt Vintræ, det sætter sig Frugt: Eftersom hans Frugt blev mangfoldige gjorde han Altrene mangfoldige, eftersom det gik hans Land godt, gjorde han Billedstøtterne gode.r9]^ Min Gud skal forkaste dem, thi de have ikke hørt ham, og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningene.8 ^ Ramt er Efraim, deres Rod er bleven tør, de end føde, vil jeg dog dræbe deres elskede Livsfru. Min Gud res elskede Livsfru.Y7+^ Al deres Ondskab er i Gilgal; thi der har jeg fattet Had til dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld vil jeg udstøde dem af mit Hus, jeg vil ikke blive ved at elske dem; alle deres Fyrster ere genstridige.f6E^ Giv dem, Herre ! - ja, hvad skal du give? Giv dem ufrugtbart Moderliv og udtørrede Bryster.z5m^ Efraim er, som om jeg ser hen til Tyrus, plantet paa en Eng; men Efraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen 49^ Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, saa at intet Menneske bliver tilbage; thi ve dem selv, naar jeg viger fra dem!x3i^ Efraims Herlighed skal bortflyve som en Fugl; ingen føder, og ingen bliver frugtsommelig, og ingen undfanger.l2Q^ Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saa eders Fædre som den tidlige Frugt gaa Figentræet i dets første Tid; men de gik ind til Baal-Peor og viede sig til Skændsel, og de bleve en Vederstyggelighed ligesom deres Bolel.1^ De ere sunkne dybt i Fordærvelse som i Gibeas. Dage; han skal ihukomme deres Misgerning, han skal hjemsøge deres Synder.0^ Efraim ser sig om, foruden til min Gud; Profeten er en Fuglefængers Snare paa alle hans Veje, der er Efterstræbelser i hans Guds, Hus.N/^ Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, Israel skal fornemme det; en Daare er Profeten, en gal er Aandens Mand - for din store Misgernings og den heftige Efterstræbelses Skyld.6.e^ Thi se, de gaa bort for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Mof skal begrave dem; Nælder, skulle arve deres yndige Ting af Sølv, Torne skulle vokse op i deres Telte.F-^ Hvad ville I gøre paa højtidsdagen og paa Herrens Festdag?z,m^ De skulle ikke udøse Vin til Drikoffer for Herren, og deres Slagtofre skulle ikke behage ham; deres Brød er som Sorgens Brød, alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres egen Trang, det kommer ikke i Herrens Hus.+^ De skulle ikke blive boende i Herrens Land; men Efraim skal komme tilbage til Ægypten, og i Assyrien skulle de æde, hvad der er urent.M*^ Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Mosten skal slaa dem fejl.) /^ Glæd dig ikke, Israel! indtil Jubel som Folkene; thi du har bedrevet Hor og vendt dig fra din Gud, du har elsket Bolerlønnen paa alle Kornloer.-(S^Og Israel forglemte sin Skaber og byggede Paladser, og Juda opførte mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.@'y^ Som Ofre, de bringe mig, ofre de Kød og æde; Herren finder ikke Behag i dem; nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder; de skulle komme tilbage til Ægypten.X&)^ Jeg skriver ham mine mangfoldige Love; de ere blevne agtede som noget fremmed.a%;^ Thi Efraim byggede mange Altre til at synde ved; han har faaet Altre til at, synde ved. $ ^ Men tinge de iblandt Folkene, saa vil jeg dog nu samle dem; og de skulle begynde at mindskes under Trykket af Fyrsternes Kvnge.k#O^ Thi de droge op til Assyrien som et Vildæsel, der gaar sine egne Veje; Efraim tingede om Elskov.e"C^Opslugt er Israel; nu ere de blevne iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil ingen har Lyst.!'^Thi Vind saa de, og Storm høste de; Korn paa Roden have de ej, Grøden giver ikke Mel, og om den end giver det, skulle fremmede opsluge det.| q^Thi af Israel er ogsaa den, en Mester har gjort den, og den er ikke en Gud; men til Splinter bliver Samarias Kalv.mS^Din Kalv, Samaria! er forkastet, min Vrede er optændt imod dem, hvor længe? de taale ikke Renhed.4a^De have indsat Konger, men ikke fra mig; de have indsat Fyrster, men jeg vidste det ikke; de have gjort sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, for at det kan udryddes.>w^Israel har forkastet det gode; Fjenden forfølge ham!:o^Til mig raabe de: Min Gud! vi, Israel, kende dig.| s^Basunen for din Gane! Som en Ørn over Herrens Hus! fordi de have overtraadt min Pagt og forbrudt sig imod min Lov.4a^De vende sig, men ikke opad de ere blevne som en falsk Bue, deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Frækhed; dette bliver dem til Spot i Ægyptens Land.R^Og jeg oplærte, jeg styrkede deres Arme; men imod mig optænke de ondt.^Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, men de hyle paa deres Leje; for Korn og Most forsamle de sig, de vige bort fra mig.-S^ Ve dem! thi de ere flygtede bort fra mig; Ødelæggelse over dem! thi de have begaaet Overtrædelse imod mig; og jeg vilde frelse dem, men de talte Løgn imod mig.3_^ Saa snart de gaa bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil drage dem ned som Fugle under Himmelen; jeg vil tugte dem, efter hvad der er forkyndt deres Forsamling.r]^ Men Efraim er bleven ligesom en enfoldig Due, uden Forstand; de raabe paa Ægypten, de gaa til Assyrien.}s^ Og Israels Stolthed vidner imod ham, men de vende ikke om til Herren deres Gud og søge ham ikke, uagtet alt dette.%^ Fremmede have fortæret hans Kraft; men han mærker det ikke; der kommer ogsaa graa Haar frem hist og her paa ham, men han mærker det ikke.X)^Efraim, han blander sig med Folkene, Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.^Alle gløde de som Ovnen, og de have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er ingen iblandt dem, som paakalder mig.^Thi de bringe deres Hjerte nær til deres List som til Ovnen; den hele Nat sover deres Bager; om Morgenen brænder den som luende Ild.dA^Paa vor Konges Dag blive Fyrsterne syge ved Hede af Vinen, han rækker Spottere sin Haand. 9^Alle ere de Horkarle, de ere som en Ovn, der hedes af en Bager, som holder op med at ilde fra den Tid, han har æltet Dejgen, indtil den bliver syret.J  ^Ved deres Ondskab glæde de en Konge og Fyrster ved deres Løgn. ^Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg ihukommer al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere komne for mit Ansigt.  7^Naar jeg læger Israel, da blottes Efraims Misgerning og Samarias Ondskab, thi de have lagt sig efter Løgn; Tyve bryde ind, en Skare røver udenfor.Z -^ Ogsaa Juda over dig er bestemt en Høst, naar jeg omvender mit Folks Fangenskab.b =^ Israels Hus har jeg set gruelige Ting; der har Efraim bedrevet Hor, Israel er besmittet.w^ Som en Stimand lurer, saaledes og en Flok Præster; de myrde paa Vejen til Sikem, thi skændige Ting have de begaaet.6g^Gilead er en Misdæderstad, fuld af Blodspor.Z-^Men de have overtraadt Pagten ligesom Adam; der ere de blevne troløse imod mig.c?^Thi jeg har Lyst til Miskundhed og ikke til Offer og til Gudskundskab mer end Brændofre.yk^Derfor huggede jeg bort ved Profeterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler; og Dommene over dig komme for Lyset.#?^Hvad skal jeg gøre ved dig, Efraim? hvad skal jeg gøre ved dig, Juda? da eders Kærlighed er som en Sky om Morgenen og som Duggen, der aarle gaar bort.'G^Og vi ville kende, jage efter at kende Herren, som Morgenrøden er hans Opgang vis; og han skal komme til os som Regnen, som Sildigregnen, der væder Jorden.zm^Han skal gøle os levende efter to Dage; paa den tredje Dag skal han oprejse os, at vi maa leve for hans Ansigt. y^Kommer og lader os vende om til Herren; thi han har sønderrevet og vil læge os; har han slaget, vil han forbinde os.3^Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.~/^Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.@}y^ Der Efiaim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.D|^ Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.f{E^ Undertrykt el Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.ozW^ Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min harme som Vand.sy_^ Efraim skal blive øde paa Straflens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.exC^Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!}ws^Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.v ^Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.u^Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem. t ^Deres Idrætter tillade dem ikke at venæ om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.xsi^Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.Yr+^Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen./q Y^Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi i vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.bp=^Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skulle blive til Skamme for deres Ofre.goG^Deres, Drikken er skejet ud, Hor have de bedrevet; højt have deres Skjolde elsket Skændsel.;nq^Efraim er bunden til Afgudsbilleder; lad ham fare!xmi^Thi Israel er bleven uregerlig som en uregerlig Ko; nu skal Herren lade dem græsse som Lam paa den vide Mark.)lK^Om du, Israel, end boler, saa gøre dog Juda sig ikke skyldig! kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: Saa sandt Herren lever!_k7^Jeg vil ikke hjemsøge eders Døtre, fordi de bole, eller eders Svigerdøtre, Fordi de bedrive Hor; thi selv gaa de afsides med Horkvinderne og ofre med Skøgerne; og Folket, som, er uforstandigt, gaar til Grunde.;jo^ De ofre paa Bjergtoppene og gøre Røgoffer paa Højene under Ege og Popler og Terebinther, thi deres Skygge er god; derfor bole eders Døtre, og eders Svigerdøtre bedrive Hor.2i]^ Mit Folk adspørger sin Træklods, og dets Kæp giver det Besked; thi en Horeriets Aand har forvildet dem, og de bedrive Hor, saa at de ikke ville staa under deres Gud.5he^ Horeri og Vin og Most tager Forstanden bort.gw^ Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke formere sig; thi de have holdt op med at agte paa Herren.fw^ Derfor skal det gaa Præsten ligesom Folket; og jeg vil hjemsøge ham for hans Veje og betale ham for hans Idrætter.Pe^De æde mit Folks Syndofre og længes efter; at det skal forsynde sig.mdS^Jo mere de bleve mangfoldige, desto mere syndede de imod mig; deres Ære vil jeg omskifte til Skam.qc[^Til Grunde gaar mit Folk fordi det ikke har Kundskab; thi som du har forkastet Kundskab, saa vil ogsaa jeg forkaste dig, at du ikke skal gøre Præstetjeneste for mig; og som du glemte din Guds Lov, vil ogsaa jeg glemme dine Børn.|bq^Derfor skal du falde om Dagen, og Profeten hos dig skal falde om Natten, og jeg vil lade din Moder gaa til Grunde.ba=^Dog skal ingen trætte og ingen revse, da dit Folk er som de, der trætte med en Præst.`/^Derfor sørger Landet, og alt, som bor deri, vansmægter, baade de vilde Dyr paa Marken og Fuglene under HimmeIen, ogsaa Fiskene i Havet omkomme.n_U^Sværgen og Lyven og Myrden og Stjælen og Bolen! man bryder ind, og Blodskyld rører ved Blodskyld.#^ A^Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren har en Trætte med dem, som bo i Landet; thi der er ej Sandhed og ej Kærlighed og ej Gudskundskab i Landet;4]a^Derefter skulle Israels Børn vende om og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og med Frygt skulle de komme til Herren og til hans gode Gaver i de sidste Dage."\=^Thi i mange Dage skulle Israels Børn sidde hen uden Konge og uden Fyrste og uden Offer og uden Billedstøtte og uden præstelig Livkjortel og Husguder..[U^Og jeg sagde til hende: I mange Dage skal du sidde hen for mig, ikke skal du bedrive Hor og ikke tilhøre nogen Mand; saaledes vil ogsaa jeg holde mig over for dig.ZZ-^Og jeg købte mig hende for femten Sekel Sølv og en Homer Byg og en Lethek Byg.OY ^Og Herren sagde til mig: Gak endnu hen, elsk en Kvinde, som elskes af sin Ven og dog bedriver Hor; ligesom Herren elsker Israels Børn, og disse dog vende sig til fremmede Guder og elske Rosinkager.X#^Og jeg vil udsaa mig dette i Landet og forbarme mig over Lo-Rukama, og jeg vil sige til Lo-Ammi: Du er mit Folk! og det skal sige: Min Gud.`W9^og Jorden skal bønhøre Kornet og Mosten vg Olien, og disse skulle bønhøre Jisreel.V^Og det skal ske paa den Dag, at jeg vil bønhøre, siger Herren, at jeg vil bønhøre Himlene, og de skulle bønhøre Jorden;PU^Ja, jeg vil trolove dig med mig i Trofasthed, og du skal kende Herren.T^Og jeg vil trolove dig med mig til evig Tid; og jeg vil trolove dig med mig i Retfærdighed og i Ret og i Miskundhed og Barmhjertighed.uSc^Og jeg vil gøre en Pagt for dem paa samme Dag ved de vilde Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen og med Krybet paa Jorden; og jeg vil sønderbryde Bue og Sværd og Krig og fjerne dem fra Landet og lade dem selv hvile tryggelig.xRi^Og jeg vil borttage Baalernes Navne af hendes Mund; saa at de ikke ydermere skulle kommes i Hu ved deres Navn.{Qo^Og det skal ske paa den Dag, siger Herren, at du skal kalde mig: Min Mand! og ikke, ydermere kalde mig: Min Baal!=Ps^Og derfra vil jeg give hende hendes Vingaarde, og Akors Dal som en Haabets Port, og derhen skal hun svare mig som i sin Ungdoms Dage og som den Dag, hun drog op af Ægyptens Land.eOC^Derfor se, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kærligt med hende.BN}^ Og jeg vil hjemsøge hende for Baalernes Dage, da hun til dem bragte Røgelse og prydede sig med sine Ringe og sine Smykker, og gik efter sine Bolere; men mig glemte hun, siger Herren.PM^ Og jeg vil ødelægge hendes Vintræ og hendes Figentræ, omvilke hun sagde: De ere min Horeløn, som mine Bolere gave mig; og jeg vil gøre dem til Skov, og vilde Dyr paa Marken skulle af æde dem.L{^ Og jeg vil lade al hendes Glæde ophøre, hendes Fester, hendes Nymaaneder og hendes Sabbater og alle hendes Højtider.lKQ^ Og nu vil jeg blotte hendes Skam for hendes Boleres Øjne, og ingen skal redde hende af min Haand.;Jo^ Derfor vil jeg tage mit Korn tilbage igen, naar dets Tid er, og; min Most, naar dens Tid er, og jeg vil borttage min Uld og min Hør, som hun havde til at skjule Sin Blusel med.$IA^Og hun vidste ikke, at det var mig, som havde givet hende Kornet og Mosten og Olien, og som havde givet hende meget Sølv og Guld, som de brugte til Baal.NH^Og hun skal jage efter sine Bolere, men ikke naa dem, og lede efter dem, men ikke finde dem; da skal hun sige: Jeg vil gaa og vende tilbage til min første Mand; thi da havde jeg det bedre end nu.mGS^Derfor se, jeg vil afgærde din Vej med Torne og opføre en Mur, at hun ikke skal finde sine Stier.QF^Thi deres Moder har bedrevet Hor, hun, som undfangede dem, har gjort Skam; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give mig mit Brød og Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.PE^Og jeg skal ikke forbarme mig over hendes Børn; thi de ere Horebørn.ID ^paa det jeg ikke skal klæde hende nøgen af og fremstille hende, som den Dag hun blev født, og gøre hende som Ørken og bringe hende til at ligne et tørt Land og lade hende dø af Tørst.EC^Gaar i Rette med eders Moder, gaar i Rette! thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ikke hendes Mand; og lader hende bortskaffe sin Bolen fra sit Ansigt og sit Skørlevnet fra sine Bryster,GB ^I Siger til eders Brødre: Amlni og til eders Søstre: Rukama! A ^ Og Judas Børn og Israels Børn skulle samles til Hobe og sætte sig ee Overhoved og drage op af Landet thi stor er Jisreels Dag.`@ ;^ Dog skal Israels Børns Tal blive som Havets Sand, der ikke kan maales og ikke tælles; og de skal ske, at paa det Sted, hvo der siges til dem: I ere ikke mit Folk, der skal der siges til dem Den levende Guds Børn.d? C^ Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg vil ikke være eders.G>  ^Og hun afvante Lo-Rukama, og hun undfangede og fødte en Søn.6= g^Dog vil jeg forbarme mig over Judas Hus og frelse dem ved Herren deres Gud; men jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller vea Ryttere.?< y^Og hun undfangede atter og fødte en Datter; og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rukama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Hus, saa at jeg skulde tilgive dem.[; 1^Og det skal ske paa denne Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.6: g^Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi endnu en lille Stund, saa vil jeg hjemsøge Jisreels Blodskyld over Jehus Hus og gøre Ende paa Israels Hus's Rige.\9 3^Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter, og hun undfangede og fødte ham en Søn.28 _^Der Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak hen, tag dig en Horkvinde og Horebørn, thi Hor bedriver Landet ved at vende sig bort fra Herren.67 i^Herrens Ord, som kom til Hoseas, Beeris Søn, i de Dage, da Ussias, Jotham, Akas, Ezekias vare Konger i Juda, og i de Dage, da Jeroboam, Joas's Søn, vad Konge i Israel.^65T Men gak du dit Endeligt i Møde, og hvil, og staa frem til din Lod ved Dagenes Ende!V5%T Salig er den, som bier og naar til Tusinde tre Hundrede fem og tledive Dage.24]T Og fra den Tid, da den stadige Tjeneste bliver borttagen, og det for at opstille Ødelæggelsens Vederstyggelighed, er der Tusinde to Hundrede og halvfemsindstyve Dage.:3mT Mange skulle rense sig og to sig hvide og lutre sig, men de ugudelige skulle handle ugudeligt, og ingen af de ugudelige skal forstaa det; men de forstandige skulle forstaa det.m2ST Og han sagde: Gak bort, Daniel! thi Ordene skulle være tillukkede og forseglede indtil Endens Tid.h1IT Og jeg hørte det, men forstod det ikke; og jeg sagde: Min Herre! hvad er det sidste af dette?S0T Og jeg hørte Manden, som var iført de linnede Klæder, og som stod ov en over Flodens Vande, og han opløftede sin højre Haand og sin venstre Haand imod Himlene og svor ved ham, som lever evindelig: Igennem een Tid, Tider og en halv Tid, og naar det hellige Folks Magt fuldstændigt er knust, skulle alle disse Ting fuldendes.//WT Og der blev sagt til den Mand, som var iført de linnede Klæder, og som stod oven over Flodens Vande: Hvor længe skal det vare med Enden paa disse underfulde Ting?}.sT Og jeg, Daniel, jeg saa, og se, del stod to andre, een her paa Bredden af Floden, og een der paa Bredden af Floden.-!T Og du, Daniel, luk til for Ordene, og forsegl Bogen indtil Endens Tid; mange skulle søge ivrigt i den, og Kundskab skal blive mangfoldig.,7T Men de forstandige skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin; og de, der fsrte de mange til Retfærdighed, som Stjernerne evindelig og altid.+{T Og mange af dem, som sove i Støvets Jord, skulle opvaagne, solnme til et evigt Liv, og somme til Skam, til evig Afsky.* 3T Og paa den Tid skal Mikael, den store Fyrste, der staar som Værn for dit Folks Børn, staa frem, og der skal være en Trængsels Tid, som aldrig har været, siden Folk hlev til og indtil den Tid; og paa samme Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som findes skreven i Bogen.)T -Og han skal opslaa sit Pragttelt imellem Havet og det herlige, hellige Bjerg, men naa sin Ende, og ingen skal hjælpe ham.(%T ,Men Tidender fra Østen og fra Norden skulle forfærde ham; og han skal drage ud med stor Grumhed for at udrydde og for at Ødelægge mange.'T +Og han skal blive Herre over Skatte af Guld og Sølv og over alle kostelige Ting i Ægypten; og Lygter og Morianer skulle følge ham.g&GT *Og han skal udstrække sin Haand efter Landene, og Ægyptens Land skal ikke staa til Redning.#%?T )Og han skal trænge ind i det herlige Land, og mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de ypperste af Ammons Børn.V$%T (Men ved Endens Tid skal Kongen af Sønden stanges med ham, og Kongen af Norden skal storme frem imod ham med Vogne og med Ryttere og med mange Skibe og trænge ind i Landene og overskylle og overfare dem.R#T 'Og han skal handle med de stærke Fæstninger ved den fremmede Guds. Hjælp, saaledes at han skal bevise dem som erkende ham, meen Ære, og han skal lade dem herske over mange og uddele Land til Løn.4"aT &Men Fæstningernes Gud skal han ære Paa dens sted; og den Gud, som han Fædre ikke kendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med Kostbarheder.!7T %Og han skal ikke agte paa sine ædres Guder, er heller skal han agte paa Kvinders Ynde eller paa nogen Gud; thi han skal ophøje sig torlig over alt.c ?T $Og Kongen skal gøre efter din Villie og ophøje sig og gøre sig stor over enhver Gud og tale forfærdelige Ord imod gudernes Gud; og han skal have Lykke, indtil Vreden er til Ende; thi hvad der er bestemt, det sker.5T #Og af de forstandige skulle nogle falde, for at smelte og lutre og rense Folket indtil Endens Tid thi endnu venter det med den til den bestemte Tid.ucT "Og naade falde, skulle de blive hjulpnt med en liden Hjælp; og mange skulle slutte sig til dem med Smiger.5T !Og de forstandige iblandt Folket skulle undervise mange; mer de skulle en Tid lang falde ved Sværd og ved Ildslue, ved Fangenskab og ved Plyndring.(IT Og dem, som handle ugudeligt imod Pagten, skal han ved Smiger bringe til Frafald; men de af Folket, som kende deres Gud, skulle staa fast og vise det Gerning.8iT Og en Stridsmagt fra ham skal staa frem og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, og den skal borttage den stadige Tjeneste og opstille den ødelæggende Vederstyggelighed.^5T Men Skibe fra Kithim skulle komme imod ham, og han skal tabe Modet og vende om og optændes til Vrede imod den hellige Pagt og udføre den, ja, han skal vende om og give Agt paa dem, som forlade den hellige Pagt.T Paa den bestemte Tid skal han vende tilbage og komme imod Sønden; men det skal ikke gaa den sidste Gang som den første.3_T Og han skal vende tilbage til sit Land med stort Gods, og hans Hjerte skal lægge Raad op imod den hellige Pagt, og han skal fuldføre det og vende tilbage til sit Land.2]T Og begge Kongernes Hjerte staar til at gøre ondt, og over eet Bord skulle de tale Løgn; men det skal ikke lykkes, thi endnu venter det med Enden til den bestemte Tid.|qT Og de, som aade hans Mad, skulle knuse ham; og hans Hær skal strømme frem, men der skal falde mange ihjelslagne. H~~)}}C|{0zznyyYxx>wwUvvwuut\ss^srxqqjppCo?nnAmmUll7kkPjj*imhhgffedd.cbbgaa`` __F^]]m\\[!ZZ.YY XXWVV_V URIQPPDOONeN M>LzLKJJIaHHiGG_FpFETDCC.BB AAD@@?>>><== Yr Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring for at søge efter Herrens Ord, og de skulle ikke finde det.)=Kr Se, de Dage komme, siger den Herre, Herre, da jeg vil sende Hunger i Landet, ikke hunger efter Brød og ikke Tørst efter Vand, men efter at høre Herrens Ord.t<ar Og jeg vil omvende eders Fester til Sorg og alle eders Sange til Klagemaal og bringe Sæk om alle Lænder og gøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give Sorg eder som over en eneste Søn, og det sidste der skal være som en bitter Dag.!;;r Og det skal ske paa denne Dag, siger den Herre, Herre, da vil jeg lade Solen gaa ned, om Middagen og lade det blive mørkt, for Jorden ved højlys Dag.(:IrSkal ikke for dette Jorden ryste; saa at hver, som bor derpaa, sørger, og den helt haver sig som Floden, drives hid og did og sænker sig som Ægyptens Flod?d9ArHerren har svoret ved Jakobs Stolthed: Alle deres Gerninger vil jeg ikke glemme evindelig.z8mrat vi kunne købe de ringe for Penge og den fattige formedelst et Par Sko, og at vi kunne sælge Affald af Korn?[7/ridet I sige: Naar vil Nymaanen gaa forbi, for at vi kunne sælge Korn, og Sabbaten, for at vi kunne lade op for Kornforraadet; at vi kunne gøre Efaen liden, og Sekelen stor og forvende Vægtskaalene med Svig?c6?rHører dette, I, som hige efter den fattige og efter at gøre Ende paa de ringe i Landet;"5=rMen Sangene i Paladset skulle blive til Hyl paa denne Dag, siger den Herre, Herre; der er mange dsde Kroppe, paa alle Steder har man kastet dem hen tys!>4urOg han sagde: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden er kommen for mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det.U3 %rSaaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, en Kurv med Sommerfrugt.2rDerfor saa siger Herren: Din Hustru skal blive en Skøge i Staden, og dine Sønner og dine Døtre skulle falde ved Sværdet, og din Jord skal deles med Maalesnoren, og du selv skal dø i et urent Land, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.v1erOg nu, hør Herrens Ord; du siger: Du maa ikke spaa imod Israel og ikke lade dine Ord dryppe over Isaks Hus.l0QrMen Herren tog mig fra Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak hen, vær Profet for mit Folk Israel!/7rDa svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg er ikke en Profet, og jeg er ikke en Profets Søn, men jeg er en Hyrde og en Mand, som sanker vilde Morbær.r.]r Men i Bethel maa du ikke ydermere blive ved at spaa; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Hus.l-Qr Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak bort, fly du til Judas Land, og æd der Brød, og spaa der!q,[r Thi saa har Amos sagt: Jeroboam skal dø ved Sværdet, og Israel skal visselig bortføres fra sit Land.C+r Da sendte Amazia, Præsten i Bethel, Bud til Jeroboam, Israels Konge, og lod sige: Amos har stiftet Sammensværgelse imod dig, midt i Israels Hus, Landet kan ikke udholde alle hans Ord. *r Men Isaks Høje skulle ødelægges, og Israels Helligdomme skulle blive Øde, og jeg vil rejse mig imod Jeroboams Hus med Sværdet.H) rOg Herren sagde til mig: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: Et Blylod; da sagde Herren: Se, jeg vil bruge et Blylod midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det.s(_rSaaledes lod han mig se et Syn: Og se, Herren stod paa en lodret Mur, og han havde et Blylod i sin Haand.Q'rHerren angrede dette; heller ikke det skal ske, sagde den Herre, Herre.f&ErOg jeg sagde: Herre, Herre, lad dog af! hvorledes skal Jakob kunne bestaa? thi liden er han.*%MrSaaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn; Og se, den Herre, Herre kaldte for at holde Ret ved Ild; og den fortærede det store Dyb, og den fortærede Ageren.?$yrHerren angrede dette; det skal ikke ske, sagde Herren.&#ErOg det skete, der de vare færdige med at æde Urterne i Landet, at jeg sagde: Herre, Herre, tilgiv dog! hvorledes skal Jakob kunne bestaa thi liden er han.E" rSaaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, han dannede Græshopper, da Græsset til anden Slæt begyndte at komme frem; og se der kom Græs til anden Slæt efter Kongens Høslæt.'!GrThi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus! siger Herren, Zebaoths Gud, og de skulle trænge eder fra Hamath af og indtil Bækken paa den slette Mark.f Er I som glædes ved det, som intet er, og som sige: Have vi ikke ved vor Styrke taget os Horn?r Mon Heste løbe paa Klippen? mon man pløjer der med Øksne? thi I have omvendt Retten til Galde og Retfærdighedens Frugt til Malurt.a;r Thi se, Herren byder, og han slaar det store Hus i Splinter og det lille Hus i Stykker.Er og en Mands næste Slægtning eller den, der besørger hans Begravelse, skal tage ham for at udbære Benene af Huset; og han skal sige til den, som er i det inderste af Huset: Mon der endnu er flere hos dig? og denne skal svare: Der er ingen! saa skal han sige: Tys! thi det er ikke Tid nu at paakalde Herrens Navn.Z-r Og det skal ske, hvis der i eet, Hus bliver ti Mænd tilovers, da skulle de dø;1[rDen Herre, Herre har svoret ved sig selv, siger Herren, Zebaoths Gud: Jeg af skyr Jakobs Stolthed og bader hans Paladser, derfor vil jeg prisgive Staden og dens Fylde.yrDerfor skulle de nu bortføres, fremmest iblandt de bortførte, og Frydesangen af dem, som rækkede sig, skal ophøre.q[rsom drikke Vin af Skaaler og salve sig med den ypperste Olie, men føle ikke Smerte over Josefs Brøst!W'rsom fremkunstle Toner efter Psalteren og, som David, optænke sig Strengeleg;wrFolk, som sove paa Elfenbens Senge og række sig paa deres Leje, og som æde Lam af Hjorden og Kalve fra Fedestalden;T!rI, som vise den onde Dag bort og bringe Volds Sæde til at komme nærmere!SrGaar over til Kalne og ser, og gaar derfra til det store Hamath, og drager ned til Filisternes Gath! mon de ere lykkeligere end disse Riger eller mon deres Landemærke er større end eders Landemærke? %rVe de trygge i Zion og de sorgløse paa Samarias Bjerg, de navnkundige iblandt det første af Folkene og dem, til hvilke Israels Hus kommer.b=rOg jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger Herren, Zebaoths Gud er hans Navn.ykrMen I have baaret eders Konges Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder.\1rMon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus!_7rMen Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk.W'rTag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre. rThi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg.f ErJeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger.N rEr ikke Herrens Dag Mørke uden Lys og bælgmørk uden Skin paa den?0 Yrligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham.i KrVe dem, som begære Herrens Dag hvortil skal Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys;b =rOg i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren.iKrDerfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre.'rHader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig.rSøger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige.Nr Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid./Wr Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten.eCr Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem.Z-r De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afskyde.mSr Han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen!QrHan skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade. - " Herren " er hans Navn. -KrDe, som omvende Ret til Melurt og kaste Retfærdighed til Jorden!$~ArSøger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en, Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen vøre, som slukker i Bethel.}'rOg søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal hlive til intet.N|rThi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve.@{yrThi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus. z rHun er falden, ej mere skal hun rej se sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende.Ty #rHører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus!Qxr Thi se, han danner Bjergene og skaber Vejret og kundgør et Menneske, hvad dets Tanke er; han frembringer Morgenrøde og Mørke og skrider frem over Jordens Høje; Herren, Zebaoths Gud, er hans Navn.wr Derfor vil jeg handle saaledes med dig, Israel! Efterdi jeg da vil handle saaledes med dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.9vkr Jeg har omkastet Stæder iblandt eder, ligesom da Gud omkastede Sodoma og Gomorra, og I vare som en Brand, der reddes ud af en Ild; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.ur Jeg har, sendt en Pest paa eder efter Ægyptens vis, ihjelslaget eders unge Karle med Sværd, tillige med at eders i Heste bleve gjorte til Bytte, og jeg lod Stank af eders Lejre stige op og det i eders Næse; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.Rtr Jeg har slaaet eder med Brand og Vissenhed i Kornet, eders mangfoldige Haver og eders Vingaarde og eders Figentræer og eders Oliegaarde af aad Græshoppen; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.s)rOg to eller tre Stæder vankede hen til een Stad for at drikke Vand, og de fik ikke nok at drikke; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.orWrOg jeg har ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der endnu var tre Møder til Høsten, og jeg lod regne over een Stad, men over en anden lod jeg ikke regne: En Ager fik Regn, og en anden Ager, som det ikke regnede paa, blev tsr.q-rOg dog har jeg givet eder rene Tænder i alle eders Stæder og Mangel paa Brød alle Vegne hos eder; men I vendte ikke om til mig, siger Herren. p9rOg antænder Lovprisningsoffer af det syrede, og udraaber frivillige Ofre, kundgører det! thi saadant elske I, Israels Børn, siger den Herre, Herre."o=rGaar til Bethel, og begaar Overtrædelser, til Gilgal begaar mange Overtrædelser, og bringer hver Morgen eders Slagtoffel, hver tre Dage eders Tiender!znmrOg I skulle gaa ud igennem Murbruddene, hver lige frem for sig, og I skulle bortkaste Herligheden, siger Herren.m7rDen Herre, Herre har svoret ved, sin Hellighed: Se, de Dage komme over eder, da man skal drage eder op med Hager og de sidste af eder med Fiskekroge.3l arHører dette Ord, I Basans Køer, som ere paa Samarias Bjerg, I, som fortrykke de ringe og knuse de fattige, I, som sige til eders Herrer: Bærer hid, at vi kunne drikke!krOg jeg vil nedslaa Vinterhuset tillige med Sommerhuset, og Elfenbenshusene skulle forgaa, og de mange Huse skulle faa Ende, siger Herren.'jGrat paa den Dag, naar jeg hjemsøger Israel for dets Overtrædelser, da vil jeg hjemsøge Bethels Altre, og Alterets Horn skulle afhugges og falde til Jorden.Pir Hører og vidner for Jakobs Hus, siger den Herre, Herre, Zebaoths Gud,Qhr Saa sigei Herren: Saaledes som en Hyrde redder to Ben eller en Ørelap af Løvens Mund, saa skulle Israels Børn reddes, de, som sidde i Samaria, i hjørnet af Løjbænken og paa Lejets Damaskhynder.)gKr Derfor, saa siger den Herre, Herre: Der kommer Fjender, og det trindt omkring Landet, og han skal nedstyrte din Magt fra dig, og dine Paladser skulle plyndres.mfSr Og de vide ikke at gøre Ret, siger Herren, de, som opdynge Vold og Ødelæggelse i deres Paladser.Der Lader det høre over Paladserne i Asdod og over Paladserne i Ægyptens Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge og ser de store Forvirringer derudi og de undertrykte i dens Midte!fdErLøven har brølet, hvo skal ikke frygte den Herre, Herre har talt, hvo skal ikke profetere?xcirThi den Herre, Herre gør ikke noget, uden at han har aabenbalet sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.b'rEller mon del stødes i Trompeten i en Stad, uden at Folket forfærdes? eller mon der sker en Ulykke i en Stad, og Herren ikke har gjort den?a!rMon en Fugl falder i Snaren paa Jorden, naar der ikke er et Garn for den? mon Snaren springer op fra Jorden, uden at den har fanget noget?`!rMon en Løve brøler i Skoven, naar der ikke er Rov for den? mon en ung Løve hæver sin Røst fra sin Hule, uden at den har fanget noget?A_}rMon to gaa tilsammen, uden naar de have truffet af tale?w^grKun eder har jeg kaldt af alle Slægter paa Jorden; derfor vi jeg hjemsøge eder for alle eders Misgerninger.] rHører dette Ord, som Herren taler over eder, Israels Børn! over hele den Slægt, som jeg førte op af Ægyptens Land, idet jeg sagde:r\]rOg den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de vældige, han skal fly nøgen paa samme Dag, siger Herren.%[Crog den, som fører Buen, skal ikke bestaa, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.ZrOg den lette skal ingen Tilfrugt finde, og den stærke skal ikke lægge Kraft i sin Styrke, og den vældige skal ikke redde sit Liv,_Y7r Se, derfor vil jeg trykke eder ned, ligesom Vognen, der er fuld med Neg, trykker ned.^X5r men I gave Nasiræerne Vin at drikke og gave Profeterne det Bud: I skulle ikke spaa:W3r og jeg opvakte nogle af eders Sønner til Profeter og nogle af eders unge Karle til Nasiræer, (mon det ikke er saa, Israels Børn, siger Herren );Vwr og jeg havde ført eder op af Ægyptens Land og førte eder i Ørken fyrretyve Aar for at tage Amorritens Land i Eje;IU r skønt jeg havde ødelagt Amoriten for deres Ansigt, ham, hvis Højde var som Cedres Højde, og som var stærk som Egene; og jeg ødelagde hans Frugt fra oven af og hans Rødder fra neden af;T!rog de strække sig paa Klæder, som de have faaet i Pant, ved hvert et Alter, og drikke Vin, som de have faaet i Bøder, i deres Guds Hus;:Smrfordi de hige efter at bringe Jordens Støv paa de ringes Hoved og forvende de sagtmodiges Vej, og en Mand og hans Fader gaa til samme Pige, for at vanhellige mit hellige Navn;9RkrSaa siger Herren: For tre Overtrædelser af Israel og for fire - jeg tager det ikke tilbage - fordi de sælge den retfærdige for Penge; og den fattige. formedelst et Par Sko;ZQ-rderfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.jPMrSaa siger Herren: For tre Overtrædelser af Juda og for fire jeg tager det ikke tilbage fordi de foragtede Herrens Lov og ikke holdt hans Skikke, saa at deres Løgne, efter hvilke deres Fædre havde vandret, førte dem vild,iOKrOg jeg vil udrydde Dommeren af hans Midte og ihjelslaa alle hans Fyrster med ham, siger Herren.N)rderfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser; og Moab skal dø under Bulder, under Stormraab, under Trompetens Lyd.M rSaa siger Herren: For tre Overtrædelser af Moab og for fire jeg tager det ikke tilbage fordi han brændte Edoms Konges Ben til Kalk,aL =rOg deres Konge skal vandre i Landflygtighed, han og hans Fyrster til Hobe, siger Herren.K 9rderfor vil jeg antænde en Ild paa Rabbas Mur, og den skal fortære dens Paladser under Stormraab paa Krigens Dag, under Storm paa Hvirvelvindens Dag.9J mr Saa siger Herren: For tre Overtrædelser af Ammons Børn og for fire jeg tager det ikke tilbage fordi de sønderreve de frugtsommelige i Gilead for at udvide deres Landemærke,WI )r derfor vil jeg sende: en I Ild i Theman, og den skal fortære Pozras Paladser.uH er Saa siger Herren: For tre Overtrædelser af Edom og for fire eg tager det ikke tilbage fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet og kvalte sin Barmhjertighed, saa at hans Vrede altid sønderrev, og han har bevaret sin Harme evindelig,^G 7r derfor vil jeg sende en Ild paa Tyrus's Mur, og den skal fortære dens Paladser.?F yr Saa siger Herren: For tre Overtrædelser af Tyrus og for fire - jeg tager det ikke tilbage - fordi de overgave de bortførte alle til Hobe til Edom, og de kom ikke Broderpagten i Hu,GE  rOg jeg vil udrydde Indbyggerne fra Asdod og den, som fører Spiret, fra Askalon; og jeg vil vende min Haand imod Ekron, og de overblevne af Filisterne skulle omkomme, siger den Herre, Herre.WD )rderfor vil jeg sende en Ild paa Gazas Mur, og den skal fortære dens Paladser.3C arSaa siger Herren: For tre Overtrædelser af Gaza og for fire - jeg tager det ikke tilbage - fordi de have bortført de fangne alle til Hobe, for at overgive dem til Edom,BB rOg jeg vil sønderbryde Portstængerne for Damaskus og udrydde Indbyggerne fra Avens Dal og den, som fører Spiret, fra Beth-Eden; og Syriens Folk skal bortføres til Kir, siger Herren.\A 3rderfor vil jeg sende en Ild i Hasaels Hus, og den skal fortære Benhadads Paladser.@ 3rSaa siger Herren: For tre Overtrædelser af Damaskus og for fire - jeg tager det ikke tilbage - fordi de have tærsket Gilead med Jerntærskevogne,? -rHan sagde da: Herren skal brøle fra Zion og lade sin Røst lyde fra Jerusalem; og Hyrdernes Græsgange skulle sørge og Karmels Top blive tør.A> rDe Ord, som Amos, der var iblandt Hyrderlie fra Thekoa, saa over Israel i Judas Konge Ussias's Dage og i Israels Konge Jeroboams, Joas's Søns, Dage, to Aar før Jordskælvet.z=mhOg Herren skal brøle fra Zion og lade sin Røst lyde fra Jerusalem, og Himmel og Jord skulle ryste; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk og et Værn for Israels Børn. Og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, som bor paa Zion, mit hellige Bjerg; og Jerusalem skal vorde en Hellig; dom, og fremmede skulle ikke ydermere drage over den. Og det skal ske paa denne Dag, at Bjergene skulle dryppe med Most. og Højene skulle flyde med Mælk, og alle Strømme i Juda skulle rinde med Vand, og der skal udgaa en Kilde fra Herrens Hus, og den skal vande Sittims Dal. Ægypten skal blive Øde, og Edom skal blive til en øde Ørk, formedelst Voldsgerning imod Judas Børn, eftersom de have udøst uskyldigt Blod i deres Land. Men Juda skal blive evindelig og Jerusalem fra Slægt til Slægt. Og jeg vil sone deres Blod, som jeg ikke havde sonet; og Herren bor paa Zion.><whSol og Maane sortne, og Stjerner forholde deres Skin.Q;hSkarer paa Skarer i Dommens Dal! thi nær er Herrens Dag i Dommens Dal.:hLægger Seglen til, thi Høsten er moden; kommer, stiger ned, thi Vinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi stor er deres Ondskab. 9 hOpvækkes skulle Hedningerne og drage op til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde, at dømme alle Hedningerne trindt omkring fra.8hSkynder eder og kommer, alle Hedninger, trindt omkring fra, og samler eder! did lade du, o Herre, dine vældige stige ned!m7ShSmeder eders Hakker om til Sværd og eders Vingaardsknive til Spyd; den svage sige: En Helt er jeg!6hUdraaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig, opvækker de vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, drage op!"5=h Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døtre i Judas Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et fjernt Folk thi Herren har talt det.z4mh Se, jeg vækker dem op fra det Sted, hvorhen I solgte dem, og jeg vil lade Gengældelsen komme over eders Hoved.3}h og Judas Børn og Jerusalems Børn have I solgt til Grækernes Børn, for at føre dem langt bort fra deres Landemærke.h2Ih I, som have taget mit Sølv og mit Guld og bragt mine bedste Kostbarheder ind i eders Templer;n1Uh Men ogsaa, hvad ere I for mig, du Tyrus og Zidon, og I, alle Filisternes Lande? mon I ville gengælde mig for, hvad jeg har gjort, eller ville I gøre mig noget snart, hastelig skal jeg lade Gengældelsen komme over eders Hoved;0}hOg de have kastet Lod om mit Folk og givet en ung Dreng for en Skøge og solgt en ung Pige for Vin, som de have drukket.M/hda vil jeg samle alle Hedningerne og føre dem ned til Josafats Dal; og der vil jeg gaa i Rette med dem om mit Folk og Israel min Arv; thi de have spredt dem iblandt Hedningerne og delt mit Land.i.KhThi se, i de samme Dage og paa den samme Tid, naar jeg omvender Judas og Jerusalems Fangenskab,n-UhOg det skal ske, at hver, som paakalder Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være nogle, som undkomme, saaledes som Herren har sagt, og iblandt de undslupne skal den være, som Herren kalder.u,chSolen skal omvendes til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens Dag, den store og forfærdelige, kommer.b+=hOg jeg vil give underfulde Tegn paa Himmelen og paa Jorden, Blod og Ild og Røgstøtter.[*/hOgsaa over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand.F) hOg det skal ske der efter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere; eders Ældste skulle drømme Drømme og eders unge I, Karle se Syner.;(qh*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***'5hOg I skulle æde, æde og mættes, og love Herrens eders Guds Navn, som har handlet underfuldt med eder, og mit Folk skal ikke beskæmmes evindelig.*&MhOg jeg vil godtgøre eder Aarene, i hvilke Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Høskrækken fortærede, denne min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.e%ChOg Tærskepladserne skulle være fulde af Korn og Persekarrene løbe over med Most og Olie.;$ohOg I, Zions Børn! fryder og glæder eder i Herren eders Gud; thi han giver eder Læreren til Retfærdighed og nedsender saa til eder for det første tidlig Regn og sildig Regn.#+hFrygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken grønnes; thi Træet bærer sin Frugt, Figentræerne og Vintræerne give deres Kraft.g"GhFrygt ikke, du Jord! fryd dig og vær glad; thi Herren har taget sig for at gøre store Ting:!5hOg ham fra Norden vil jeg drive langt bort fra eder og støde ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop imod det østre Hav og hans Bagtrop imod det vestre Hav; og der skal opstige en Stank af ham og opstige en væmmelig Lugt af ham; thi han tog sig for at bare store Ting:? whOg Herren svarede og sagde til sit Folk: Se, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed; og jeg vil ikke ydermere gøre eder til Spot iblandt Hedningerne.@{hOg Herren var nidkær for sit Land og sparede sit Folk. hPræsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhallen og Alteret, og de skulle sige: Herre ! spar dit Folk og giv ikke min Arv hen til Skændsel, saa at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Folkene: Hvor er deres Gud?/WhSamler Folket, helliger en Forsamling, sanker de gamle, samler de spæde Børn og dem, som die Brysterne; en Brudgom gaa ud af sit Kammer og en Brud af sit Brudehus!PhStøder i Basunen paa Zion, helliger en Faste, udraaber en Forsamling!hHvo ved han maatte maaske vende om og angre det, saa at han lader Velsignelse efter sig, Madoffer og Drikoffer for Herren, eders Gud.8ih og sønderriver eders Hjerte, og ikke eders Klæder, og vender om til Herren, eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og stor af Miskundhed og angrer det onde.5h thi stor er Herrens Dag og saare forfærdelig, og nu, siger Herren, vender om til mig af eders ganske Hjerte og med Faste og med Graad og med Klage,wh Og Herren opløfter sin Røst foran sin Hær, thi saare stor er hans Lejr, thi mægtig er den, som udretter hans Ord;oWh Foran dem bæver Jorden, Himmelen ryster; Sol og Maane sortne, og Stjerner drage deres Glans tilbage.pYh De løbe om i Staden, rende paa Muren, stige ind i Husene; de komme ind igennem Vinduerne som en: Tyv.  hOg de trænge ikke den ene den anden, de drage frem, hver ad sin slagne Vej; og de styrte frem igennem Vaaben, de bryde ikke af.  hSom vældige komme de løbende, som Krigsmænd bestige de Muren; og de drage frem, hver sin Vej, og forandre ikke deres Retning.DhFolkene bæve for dets Ansigt, alle Ansigter skifte Farve.7hDe springe paa Bjergenes Toppe, med en Lyd som af Vogne, med en Lyd som af Ildslue, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.NhDets Udseende er som Heste at se til, og som Rideheste saa rende de.'GhForan det fortærer en Ild, og efter det brænder en Lue; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en øde Ørk, og heller intet undslipper det.whEn Mørkheds og Dunkelheds Dag, en Dag med Sky og Mulm, som Morgenrøde udbredt over Bjergene! et stort og mægtigt Folk, hvis Lige ikke har været fra Arilds Tid og ikke heller skal komme efter det, saa mange Aar der er Slægt efter Slægt til! !hStøder i Basunen paa Zion, og raaber højt paa mit hellige Bjerg, alle Landets Indbyggere bæve! thi Herrens Dag kommer, thi den er nær.  hOgsaa Dyrene paa Marken se sukkende op til dig; thi Vandstrømmene ere udtørrede, og en Ild har fortæret Græsgangene i Ørken.   hTil dig, Herre ! vil jeg raabe; thi en Ild har fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue har svedet alle Træerne paa Marken.~  whHvor sukker dog Kvæget! Øksnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Græsgang, ogsaa Faarehjordene maa bøde.  hSædekornene ere raadnede under Jordskorpen, Forraadshusene ligge øde, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er blevet til Skamme.S  !hEr ikke Føden reven bort for vore Øjne, Glæde og Fryd fra vor Guds Hus?d ChVe, den Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige. hHelliger en Faste, udraaber en Forsamling, samler de Ældste, alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Hus, og raaber til Herren !: oh Omgjorder eder og sørger, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaar ind, tilbringer Natten i Sørgedragt, I min Guds Tjenere! thi Madoffer og Drikoffer er forment eders Guds Hus.R h Vintræet er fortørret, og Figentræet er sygnet hen; Granatæbletræet, selv Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørnede; ja, Fryd er skamtuld vegen bort fra Menneskenes Børn. {h Agerdyrkerne ere beskæmmede, Vingaardsmændene hyle over Hveden og over Bygget; thi Høsten paa Marken er gaaet, tabt.s ah Marken er ødelagt, Jordbunden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, Olien er sygnet hen.c Ah Madoffer og Drikoffer er revet bort I for Herrens Hus, Præsterne, Herrens Tjenere, sørgeL hHyl som en Jomfru, der har iført sig Sæk for sin Ungdoms Brudgom! #hDet har ødelagt mit Vintræ og knækket mit Figentræ; det har gjort det aldeles bart og kastet det ned, Rankerne derpaa ere blevne hvide. !hThi et Folk er draget op. over mit Land, stærkt og ikke til at tælle; det har Tænder som Løvers Tænder og Kindtænder som Løvindens.~ yhVaagner op, I drukne, og græder! og hyler, alle I, som drikke Vin, over Mosten! thi den er reven bort fra eders Mund.} 9hHvad Høskrækken lod overblive aad Græshoppen, og hvad Græshoppen lod overblive, aad Oldenborren, og hvad Oldenborren lod overblive, aad Kornormen.m| UhFortæller eders Børn derom, og eders Børn fortælle deres Børn og deres Børn den næste Slægt!{ hHører dette, I gamle! og laaner øren, alle Landets Indbyggere! mon saadant er sket i eders Dage eller i eders Fædres Dage?3z ehHerrens Ord, som kom til Joel Pethuels Søn.^y5^ Efraim! hvad har jeg fremdeles at gøre med Afguder? jeg har bønhørt ham, og jeg beskuer ham; jeg vil være som en grønnende Cypres, din Frugt er funden at være af mig. Hvo er viis, at han forstaar disse Ting og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem.+xO^De, som sidde under hans Skygge, skulle vende tilbage, de skulle bringe Korn til Live og blomstre som Vintræet; hans Ihukommelse skal være som Vin fra Libanon.twa^Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon.jvM^Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon.iuK^Jeg vil læge deres Frafald, jeg vil elske dem frivilligt; thi min Vrede har vendt sig fra dem.-tS^Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste og ikke ydermere sige "vor Gud" til vore Hænders Gerning; thi hos dig finder den faderløse Barmhjertighed.3s_^Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgerning og modtag det gode, saa ville vi i Stedet for med Øksne betale dig med vore Læber. D~y}}|z{{Tzyy#xwwvvLu3tsssrqq/poounn7mWlkkUkjiih9gffeddCcc#b_aaaEa`y`__.^^#]\\\$[[ZYYX`WWOVUUUCT~SS?R[QQPAOO'NNIMLLKvJJIIHHgGGcFF/EoDzDCBBOAA-@z?>>L==G<;;:t99[98%76544Q33\221u0//.'-g,,+v**)((''S&&`&!%%$$#9"!!3 BE!I~ZM]Tq 8 ] t  E \8*[R' Hvor er nu Løvernes Bolig og denne, de unge Løvers Vildbane, hvor Løven, Løvinden gik, Løveungen, og der var ingen, som forfærdede dem. Øde og Ørk og ødelæggelse og et forsagt Hjerte, og Vaklen i Knæerne, og Smerte i alle Lænder! og alles Ansigter have skiftet Farve.uc Røver Sølv! røver Guld! der er dog ingen Ende paa Forraadet, en Herlighed af alle Haande kostelige Ting.  Og Ninive var ligesom en vandrig Fiskedam, fra de Dage af da den blev til; men de fly: "Staar! staar!" men ingen ser sig tilbage.wMen det er beskikket: Hun blottes, hun drages op, og hendes Piger lukke, som Duer sukke, de slaa sig saa deres Bryst.H Portene ud imod Floderne ere opladte, og Paladset er modløst.yHan kommer sine ypperlige Mænd i Hu, de snuble under deres Gang, de haste hen til den Mur; men Stormtaget er oprejst.Paa Gaderne fare Vognene som rasende, de ile af Sted paa de aabne Pladser, deres Udseende er som Blus, de løbe som Lynet. Hans vældiges Skjold er rødligt, Heltene ere klædte i Skarlagen, Vognene funkle af Staa paa den Dag, han ruster, og Spydene svinges.  Thi Herren genopretter Jakobs Herlighed ligesom Israels Herlighed; thi Røvere have udplyndret dem og ødelagt deres Vinkviste.v eEn Adspreder drager op imod dig, vogt Befæstningen, spejd Vejen, styrk Lænderne, anspænd Kraften stærkt!_  9Se, paa Bjergene dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred! Juda, hellighold dine Fester, betal dine Løfter; thi en Ondskabens Mand skal ikke ydermere drage over dig, han er aldeles udryddet.:  q*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***I   Men nu vil jeg bryde hans Aag af dig og sønderrive dine; Baand.R  Saa siger Herren: Ere de end usvækkede og saaledes mangfoldige, skulle de dog bortmejes, saaledes som de ere, og han skal være forsvunden; jeg har vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.T # Fra dig udgik han, som optænkte ondt imod Herren og oplagde Ondskabs Raad. { Ere de end sammenslyngede som Torne og berusede, som det var af deres Vin, skulle de aldeles fortæres som tørt Straa.` ; Hvad tænke I om Herren? Tilintetgørelse bringer han; Nøden skal ikke komme to Gange.v gMen med en Oversvømmelse drager han forbi og gør Ende paa dens Sted, og Mørke skal forfølge hans Fjender.] 5God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham.' IHvo kan bestaa for hans Fortørnelse? og hvo kan rejse sig under hans brændende Vrede? hans Harme udgyder sig som en IId, og Klipperne sønderbrydes for ham.  Bjergene skælve for ham, og Højene smelte, og Jorden hæver sig i Vejret for hans Ansigt og Jorderige og alle, som bo derpaa.  Han truer Havet og udtørrer det og gør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Karmel, og Libanons Blomster vansmægte.~ 5Herren er langmodig og af stor Kraft og lader ikke Skyld blive ustraffet; Herrens Vej er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv.-} UEn nidkær og hævnende Gud er Herren, en Hævner og mægtig i Vreden er Herren; en Hævner er Herren imod sine Modstandere, og han bevarer Vrede imod sine Fjender.6| kProfeti imod Ninive; Elkositen Nahums Syns Bog.o{WDu skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du har svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.zHan skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb.By}hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed..xUDe skulle slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb skulle de komme bævende frem fra deres Borge; til Herren vor Gud skulle de skælvende komme og frygte for dig.wHedningerne skulle se det og beskæmmes for al deres Vælde; de skulle lægge Haand paa Mund; deres øren skulle blive døve.^v5Som i de Dage, da du drog ud af Ægyptens Land, vil jeg lade det se underfulde Ting.u)Vogt med din Stav dit Folk, din Arvs Hjord, som bor ene for sig, i Skoven midt paa Karmel; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!ct? Og Jorden skal blive til øde for sine Beboeres Skyld, formedelst deres Idrætters Frugt.*sM Paa den Dag, da skal man komme til dig lige fra Assur og Ægyptens Stæder, og lige fra Ægypten og indtil Floden, og til Hav fra Hav, og fra Bjerg til Bjerget.ar; Der kommer en Dag, da man skal bygge dine Mure; paa denne Dag skal Grænse være fjern.[q/ Og min Modstanderinde maa se det, og Skam skal bedække hende, idet hun siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øjne skulle se deres Lyst paa hende; nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gader.8pi Herrens Vrede vil jeg bære, thi jeg har syndet imod ham, - indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal føre mig ud til Lyset, jeg skal skue hans Retfærdighed.o#Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! thi ere jeg falden, skal jeg staa op igen, og sidder jeg i Mørket, skal Herren være mit Lys.dnAMen jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud min Gud vil høre mig. m9Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder, en Mand har Fjender i sine egne Husfolk.|lqTror ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en fortrolig: Var din Munds Døre for hende, som ligger ved din Barm.k7Den bedste af dem er som Ton, den opigtigste som et Tjørnegærde; dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer; nu skal deres Forstyrrelse være der.FjTil det onde ere Hænder rede for at gøre det til Gavns; Fyrsten gør Fordring, og Dommeren en villig for Gentjeneste, og den mægtige udtaler sin Sjæls Attraa, og saa sno de det sammen.i'den fromme er forsvunden fra Jorden, og der er ikke en oprigtig iblandt Menneskene: De lure alle efter Blod, jage den ene den anden i Garnet.Ph Ve mig! thi det er gaaet mig som ved Indsamlingen af Sommerfrugt, som ved Eftersankningen efter Vinhøsten; der er ikke en Vindrue til at æde, ingen tidlig moden Figen, som min Sjæl havde Lyst til,ggGOg man holder omhyggeligt ved Omris Skikke og al Akabs Hus's Gerning, og I vandre i deres Raad, paa det jeg skal gøre dig til en Forfærdelse og Indbyggerne der til en Spot, og mit Folks Forsmædelse skulle I bære.wfgDu skal saa og ikke høste; du skal presse Oliven, men ikke salve dig med Olie, og Most, men ikke drikke Vin.7egDu skal æde og ikke mættes, og din Hunger skal blive i dit Indre; og bringer du noget til Side, skal du ikke frelse det, og hvad du frelser, vil jeg overdive til Sværdet.ddA Saa vil da ogsaa jeg slaa dig smerteligt, idet jeg ødelægger dig for dine Synders Skyld.c} Tni Rigmændene der ere fulde af Uretfærdighed, og Indbyggerne der tale Løgn, og deres Tunge er Falskhed i deres Mund!rb] Mon man kan være ren med Ugudeligheds Vægtskaale, og meet en Pose, hvori der er falskheds vægtlodder?vae Mon der i den ugudeliges Hus endnu er ugudeliges Skatte og en knap Efa, over hvilken der hviler Forbandelse?s`_ Herrens Røst raaber til Staden - og dit Navn ser efter Visdom -; hører Riset! og hvo har beskikket det?)_KHan har kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er, og hvad Herren kræver af dig: Kun det at gøre Ret og at elske Miskundhed og at vandre ydmygelig med din Gud.;^oIon Herren vil have Behag i Tusinder af Vædre, i ti Tusinder af Oliebække mon jeg skal give min førstefødte for min Overtrædelse, min Livsfrugt som Syndoffer for min Sjæl?]Hvormed skal jeg komme Herren i Møde og bøje mig for Højhedens Gud? mon jeg skal komme ham i Møde med Brændofre med aarsgamle Kalve?Y\+Mit Folk! kom dog i Hu, hvad Raad Balak, Konger af Moab, havde oplagt, og hvad Svar Bileam, Beors Søn, gav ham, og hvad der skete fra Sittim indtil Gilgal, for at du maa kende Herrens retfærdige Gerninger. [Thi jeg førte dig op fra Ægyptens Land, og fra Trælles Hus udløste jeg dig, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.ZZ-Mit Folk! hvad har jeg gjort dig, og hvormed har jeg voldet dig Møje? svar mig!Y-Hører, I Bjerge Herrens Trætte, og I uforanderlige, I Jordens Grundpiller thi Herren har Trætte med sit Folk, og med Israel gaar han i Rette.yX mHører dog, hvad Herren siger: Gør dig rede, tag Trætten op over for Bjergene, og lad Højene høre din Røst!;Wq*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***YV+ Og jeg vil oprive dine Astartebilleder af din Midte og ødelægge dine Stæder.U Og jeg vil udrydde dine udskaarne Billeder og dine Billedstøtter af din Midte, og du skal ikke ydermere tilbede dine Hænders Gerning.jTM Og jeg vil udrydde Trolddomskunster af din Haand, og ingen Tegnsudlæggere skulle være hos dig.TS! Og jeg vil udrydde Stæderne i dit Land og nedbryde alle dine Fæstninger.R Og det skal ske paa denne Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste af din midte, og jeg vil ødelægge dine Vogne._Q7Ophøjet være din Haand over dine Modstandere, og alle dine Fjender vorde udryddede.}PsOg det overblevne af Jakob skal være iblandt Hedningerne midt iblandt mange Folk som en Løve iblandt Dyrene i Skoven, som en ung Løve iblandt Faarehjorde, hvilken, naar den gaar forbi, træder ned og river bort, og der er ingen, som redder.YOg mange Hedninger skulle komme og sige: kommer og lader os gaa op til Herrens Bjerg og til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, og vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal udgaa Lov og Herrens Ord fra Jerusalem./= YMen det skal ske i de sidste Dage, at Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene, og Folkene skulle strømme til det.<w Derfor; for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.d;A Dens øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os.I:  Hver, som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uretfærdighed!9 Hører dog dette, I Jakobs Hus's Øverster og Israels Hus's Dommere! I, som afsky Ret og gøre det lige kroget! 8Men jeg er derimod fuld af Kraft, Herrens Aand, og af Ret og Styrke til at kundgøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd.71Og Seerne skulle beskæmmes og Spaamændene blive til Skamme, og de skulle skjule Skægget over Munden alle sammen; thi der er intet Svar fra Gud.%6CDerfor skal det blive Nat for eder, uden Syner, og Mørke for eder, uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen skal blive sort over dem.S5Saa siger Herren imod Profeterne, som forvilde mit Folk, og som, naar de faa noget at bide med deres Tænder, forkynde Fred, men naar nogen intet giver dem for deres Mund, da prædike de Krig imod ham:+4ODa skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.3-Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben; og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel.b2=De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Een.o1 YOg jeg sagde: Hører dog; I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten?X0) Der skal opstaa een, som bryder igennem i Spidsen for dem, de skulle bryde igennem og drage ind ad Porten og gaa ud ad den; og deres Konge skal drage frem i Spidsen for dem, og Herren er fremmest foran dem.Y/+ Samle, ja, samle vil jeg dig, Jakob! saa mange du er, sanke, ja, sanke, det overblevne af Israel sammen, bringe dem til Hobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord paa sin Græsgang skulle de buldre af Mennesker...U Hvis en Mand, der vandrede med Vind og Løgn, falskelig sagde: Jeg vil profetere for dig om at faa Vin og stærk Drik, saa vilde han være en Profet for dette Folk.-- Gører eder rede, og drager bort, thi dette er ikke Hvilestedet formedelst Urenhed, som bringer Fordærvelse, og det er en gruelig Fordærvelse.,w Mit Folks Kvinder uddrive I af Huset, som var deres Lyst; fra hendes spæde Børn tage I min Prydelse for bestandigt.(+IMen alt fra i Gaar rejser mit Folk. sig som en Fjende; Kappen, der er over Kjortelen, trække I af dem, som gaa forbi i Tryghed, og som ere afvante fra Strid.**MOg du, som er kaldet Jakobs Hus! mon Herren er hurtig til Vrede? eller mon dette er hans Gerninger? Mon ikke mine Ord gøre vel imod den, som vandrer oprigtigt?i)KI maa ikke profetere, saa profetere de; profetere de ikke for disse, vilde Skændsel ikke vige.^(5Derfor skal du ingen have, som skal kaste Maalesnoren ud til Lod i Herrens Menighed.p'YPaa denne Dag skal man istemme en Sang over eder, og man klager et Klagemaal; det er forbi, siger man, rent ødelagte ere vi, mit Folks Lod bortskifter han; hvorledes unddrager han mig den! til den frataldne uddeler han vore Agre.;&oDerfor, saa siger Herren: Se, jeg tænker ondt over denne Slægt, fra hvilket I ikke skulle kunne unddrage eders Hals, og ikke skulle I gaa stoltelig, thi det bliver en ond Tid.%Og de have Begærlighed efter Agre og rane dem, efter Huse og tage dem; og de eve Vold imod Manden og hans Hus, imod ham og hans Arv.$ 1Ve dem, som optænke Uret og forberede ondt paa deres Leje; naar det bliver lyst om Morgenen, udføre de det; thi det staar i deres Hænders Magt.# Gør dig skaldet, og tag dig over de Børn, som ere din Lyst; gør dig bredskaldet som ørnen, thi de ere bortførte fra dig.u" eJeg vil endnu føre en Ejermand til dig, du Indbyggerske i Maresa! til Adullam skal Israels Herlighed komme.z! oDerlor skal du give Afkald paa Moresketh-Gath; Aksibs Huse skulle blive et svigtende Vandløb for Israels Konger.  % Spænd Heste for Vognen, du Indbyggerske i Lakis! den var Begyndelse til Synd for Zions Datter; thi i dig ere Israels Overtrædelser fundne.z o Thi Indbyggersken i Maroth vaande sig i Smerte efter godt; thi ondt er steget ned fra Herren til Jerusalems Port.  Drag forbi, du Indbyggerske i Safir, blottet og skamfuld! Indbyggersken i Zaanan gaar ikke ud! Beth-Ezels Klage betager eder Stade der.a = Kundgører det ikke i Gath, græder ikke saa saare! i Beth-Afra vælter jeg mig i Støv.{ q Thi dens Saar ere ulægelige; thi det er kommet indtil Juda, det er naaet indtil mit Folks Port, indtil Jerusalem.  Derfor vil jeg klage og hyle, jeg vil gaa blottet og nøgen, jeg vil anstille en Klage som Dragerne og en Sorg som Strudserne.Y -Og alle dens udskaarne Billeder skulle sønderslaas, og al dens Bolerløn opbrændes med Ild, og jeg vil ødelægge alle dens Afguder; thi den samlede dem af Bolerløn, og til Bolerløn skulle de atter vorde." ?Derfor vil jeg gøre Samaria til en Stenhob paa Marken, til Vingaardsplantninger, og jeg vil adsprede dens Stene ned i Dalen og gøre dens Grundvold bar.= uFor Jakobs Overtrædelse sker alt dette og for Israels Hus's Synder; hvo er Skyld i Jakobs Overtrædelser mon ikke, Samaria? og hvo er Skyld i Judas Høje? mon ikke Jerusalem?p [Og Bjergene smelte under ham og Dalene revne, som Voks for Ilden, som Vand, der udøses paa en Skrænt.f GThi se, Herren, drager ud fra sit Sted, og han stiger ned og skrider frem over Jordens Høje. Hører, I Folk, alle sammen! giv Agt, du Land og dets Fylde! og den Herre, Herre være Vidne imod eder, Herren fra sit hellige Tempel! Herrens Ord, som Moraskthiten Mika: Jotham, Akas, Ezekias vare Konger i Juda, det, som han saa over Samaria og Jerusalem.<q og jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store Stad, i hvilken der er mange flere end tolv Gange ti Tusinde Mennesker, som ikke vide Forskel paa højre og venstre, og mange Dyr?&E Og Herren sagde: Du ynkes over Kikajonet, som du ikke har arbejdet for og ej faaet til at vokse, det, som blev til paa een Nat og blev ødelagt paa een Nat;)K Men Gud sagde til Jonas: Mon det er ret, at din Vrede optændes for dette Kikajons Skyld? og han sagde: Ja, det er ret, at min Vrede er optændt indtil Døden._7Og det skete, der Solen gik op, da beskikkede Gud en lummer Østenvind, og Solen stak Jonas paa Hovedet, saa han blev afmægtig; da bad han, at hans Sjæl maatte dø, og sagde: Det er bedre, at jeg dør end lever.s_Men Gud beskikkede, da Mogenrøden den næste Dag oprandt, en Orm, og den stak Kikajonet, og det visnede.CDa beskikkede Gud Herren et Kikajon, og det voksede op over Jonas til at give Skygge over hans Hoved, at fri ham fra hans Onde; og Jonas glædede sig over dette Kikajon med stor Glæde.@ yOg Jonas gik ud af Staden og tog Ophold Østen for Staden, og han gjorde sig der en Hytte og satte sig und er den i Skyggen, indtil han kun de se, hvad der vilde ske med fra Stad en.A }Og Herren sagde: Mon det er det, at din Vrede optændes?] 3Og nu, Herre ! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at dø end at. leve. Og han bad til Herren og sagde: Ak, Herre ! var dette ikke mit Ord, der jeg endnu var i mit Land? derfor har jeg villet forekomme det ved at fly til Tharsis; thi jeg ved, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det onde.M  Men det gjorde Jonas overmaade meget ondt, og hans Vrede optændtes.'G Og Gud saa deres Gerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vej; og Gud angrede det onde, som han havde talt om at ville gøre dem, og han gjorde det ikke.a; Hvo ved Gud kunde vende om og angre det og vende om sin brændende Vrede, at vi forgaa.:mMen de skulle bedækkes med Sæk, baade Mennesker og Dyr, og raabe hart til Gud; og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vej og fra den Uret, som hænger ved deres Hænder.T!Og han lod udraabe og sige i Ninive: Paa Kongens og hans Stormænds Befaling, som følger: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øksne eller Faar maa smage noget, de maa ikke græsse og ikke drikke Vand.Del Ordet kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Trone og aflagde sin herlige Kappe og bedækkede sig med Sæk og sad i Aske.~uDa troede Mændene i Ninive paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa iblandt dem: Og Jonas begyndte at gaa ind i Staden een Dags Gang, og hanlaabte og sagde: Der er endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omstyrtes.~uOg Jonas gjorde sig rede og gik til Ninive efter Herrens Ord, og Ninive var en stor Stad for Gud, en tre Dages Gang.q[Gør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og udraab for den den Prædiken, som jeg paalægger dig.9 oOg Herrens Ord kom anden Gang til Jonas saaledes:`~9 Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst ofre til dig, jeg vil betale det, jeg har lovet; Frelse er der hos Herren. Og Herren bød Fisken, og den udspyede Jonas paa det tørre Land udspyede Jonas paa det tørre Land.d}A De, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder, de have forladt ham, som er dem Miskundhed.t|aDer min Sjæl i mit Indre forsmægtede, kom jeg Herren i Hu; og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel.{Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Porte vare lukkede efter mig for evigt; men du Herre, min Gud, drog mit Liv op af Graven._z7Vandene omsluttede mig indtil Sjælen, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved.kyOOg jeg sagde: Jeg er udstødt fra dine Øjne, men jeg skal atter skue hen til dit hellige Tempel.uxcDu kastede mig i Dybet, midt i Havet, og Strømmen omgav mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig. w og hall sagde: Jeg raabte til Herren ud af min Angest, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, du hørte min Røst.9vmOg Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv,tu cOg Herren beskikkede en stor Fisk til at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter.:t q*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***`s ;Og de toge Jonas og kastede ham i Havet; da blev Havet stille efter sin heftige Brusen.?r yDa raabte de til Herren og sagde: Ak, Herre lad os dog ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os; thi du, Herre ! har gjort, som det behagede dig.}q u Og Mændene roede for at naa tilbage til Land, men de kunde ikke; thi Havet vedblev at storme imod dem mere og mere.p / Og han sagde til dem: Tager mig, og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg ved, at denne store Storm er over eder for min Skyld.~o w Og de sagde til ham: Hvad skulle vi gøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet vedblev at storme mere og mere.?n y Da grebes Mændene af en stor Frygt, og de sagde til ham: Hvad har du dog gjort? thi Mændene havde faaet at vide, at han flyede fra Herrens Ansigt, thi han hav de kundgjort dem det.m { Og han sagde til dem: Jeg er en Hebræer, og jeg frygter Herren, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det tørre Land.0l [Da sagde de til ham: Kundgør os dog, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os! hvad er din Bestilling? og hvorfra kommer du? hvilket er dit Land? og af hvad Folk er du?:k oOg de sagde, den ene til den anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne faa at vide, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.2j _Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvorleeles kan du sove saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaske den Gud vil tilskænke mildhed paa os, at vi ikke forgaa.Xi +Og Skibsfolkene frygtede, og raabte hver til sin Gud, og de kastede Redskaberne, som vare: udi Skibet, i Havet for at skaffe sig Lettelse; men Jonas var stegen ned i det nederste Skibsrum og laa og sov hart.h Men Herren kastede et stort Vejr paa Havet, og der blev en stor Storm paa Havet, og Skibet lod til at skulle, sønderbrydes.pg [Men Jonas gjolde sig rede for at fly til Tharsis fra Herrens Ansigt; og han drog ned til Jafo og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og han gav Fragt derfor og gik om Bord: for at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.xf kGør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er stegen op for mit Ansigt.@e Og Herrens Ord kom til Jonas, Amithajs Søn, saa lydende:qd ]|Og Frelsere skulle drage op paa Zions Bjerg for at dømme Esaus Bjerg; og Bjerget skal høre Herren til.Ic  |Og de hortførte af denne Hær af Israels Børn skulle eje det, som tilhører Kananiterne indtil Zarepta, og de bortførte af Jerusalem, som ere i Sefarad, de skulle eje Stæderne i Sydlandet.:b o|Og de, som bo i Sydlandet, skulle eje Esaus Bjerg, og de, som bo i Lavlandet, skulle eje Filistelne, og de skulle eje Efraims Mark og Samarias Mark, og Benjamin skal eje Gilead.[a 1|Og Jakobs Hus skal være en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal være til Halm. Og hine skulle antænde disse og fortære dem; og der skal ingen overbleven være for Esaus Hus; thi Herren har talt det.` |Men paa Zions Bjerg skal der være engle; som undkomme, og det skal være en Helligdom; og Jakobs Hus skal eje deres Ejendom.._ W|Thi ligesom de have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja de skulle drikke og drikke ud og vorde som de, der ikke have været.^ |Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne ligesom du har gjort, skal dig ske; gengældelen skal komme overe dit Hoved. ]  |Og staa ej paa Vejskellet for at ødelægge dem, som ere undkomme derfra, og udlever ej de overblevne deraf paa Trængselsdagen!\ 9| Drag ej ind ad mit Folks Port paa deres Nøds Dag, se ej, ogsaa du paa dets Ulykke paa dets Nøds Dag, og ræk ej efter; dets Gode paa dets Nøds Dag!4[ c| Og se ej med Lyst paa din Broders Dag paa hans Ulykkesdag, og glæd dig ej over Judas Børn paa deres Undergangs dag; og tal ej hovmodigt med din Mund paa Trængselsdagen.BZ | Paa den Dag da du stod lige overfor, pan den Dag, da fremmede bortførte hans Gods, og Udlændige gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, har ogsaa du været som en af dem.^Y 7| For Vold imod dig Broder Jakob skal Skam bedække dig, og du skal udryddes evindelig.zX o| Og dine vældige; o Theman! skulle lammes af Skræk, paa det enhver maa blive udryddet fra Esaus Bjerg: ved Mord.kW Q|Mon jeg ikke den Dag, siger Herren; skal lade vise forsvinde fra Edom og Forstand fra Esaus Bjerg?\V 3|Alle dine Forbundsfæller have ledsaget dig til Grænsen, de, som havde Fred med dig, have bedraget dig, de have faaet Overmagt, over dig; dit Brød gøre de til en Byld under dig, - der er ingen Forstand i ham!PU |Hvor er dog Esau bleven gennemsøgte hans skjulte Liggendefæ opsporet?T #|Hvis Tyve vare komne over dig, eller de; som anrette ødelæggelse om Natten - ak, hvor er du dog tiliritetgjort! - mon de; da ikke vilde stjæle saa meget, som var dem nok? hvis Vinhøstere vare komne over dig, mon de da ikke vilde lade en Efterhøst blive tilovers?S |Om du end farer saa højt op som Ørnen, og om end din Rede er sat iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.R 3|Dit Hjertes Hovmod har bedraget dig, du, som bor i Klippekløfter; i din høje Bolig, du, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?KQ |Se, jeg har gjort dig liden iblandt Folkene, du er saare foragtet.=P w|Obadias's Syn. Saa har den Herre, Herre sagt om Edom. Vi have hørt et Rygte fra Herren, og et Bud er sendt ud ihlondt Folkene: Staar op, og lader os staa op imod det til Krig! Or Dg jeg vil plante dem i deres Land; og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land som jeg har givet dem, siger Herren din Gud.SNr Og jeg vil omvende mit Folk Israels Fangenskab, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og tage Bolig der og plante Vingaarde og drikke Vinen af dem, og de skulle anlægge Haver og æde Frugten af dem.GMr Se, de Dage komme, siger Herren, da Plovmanden skal naa Høstmanden, og den, som træder Vindruer, skal naa den, som udsaar Sæden, og Bjergene skulle dryppe med Most og alle Højene flyde.L r for at de skulle arve det overblevne af Edom og alle de Folkeslag, over hvilke mit Navn nævnes, siger Herren, som gør dette.K5r Paa denne Dag vil jeg oprejse Davids faldne Hytte, og jeg vil opmure Bruddene derpaa. og oprejse det nedrevne deraf og bygge den som i fordums Dage,Jwr Alle Syndere iblandt mit Folk skulle dø ved Sværdet, de, som sige: Ulykken skal ikke nærme sig eller komme til os.Ir Thi se, jeg byder og ryster Israels Hus om iblandt alle Folkene, ligesom der rystes om i et Sold, og der ikke falder eet Korn til Jorden.+HOr Se, den Herres, derres Øjne ere imod det syndige Rige, og jeg vil udslette det af Jordens Overflade; dog vil jeg ikke aldeles udslette Jakobs Hus, siger Herren.2G]r Mon I ikke ere mig som Morianers Børn, o Israels Børn siger Herren; mon jeg ikke har ført Israel op fra Ægyptens Land og Filisterne fra Kaftllor og Syrerne fra Kir?FFr Han er den, som bygger sin Trone i Himmelen og grundfæster sin Hvælving over Jorden; han er den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem over Jordens Overflade; Herren er hans Navn.7Egr Og den Herre, Herre Zebaoth, han rører ved Jorden, og den smelter; saa at alle, som bo derpaa, sørge, og den helt hæver sig, som Floden og sænker sig som Ægyptens Flod. m~T}}||{gzzEyyWxzxwvvuuuNtkss rrWqq5poonnTmmDlkkajjXjilhh"gfeeQdd cc1bbRaa^`_^^"]]\\?[[ZZ}YYKXXFWWDVVNUEThTSpRRdQPPUOO]NN;MM!LJKKJOII>HYH G^FF"E{EDECBBAX@@m?^>z>(==<;;:49887655r44v33!2K1Y0e///\/.K. -,,)+M*N)((q''[&%%J$$ ## ""E!I VN:8\w]P'VLX n  t  b h . \Nm!b;Hør dog, Josva, du Ypperstepræst: Du og dine Venner, som sidde for dit Ansigt, ere Mænd til Forbillede; thi se, jeg vil lade min Tjener Zemak komme.}asSaa siger den Herre Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veje, og dersom du tager Vare paa, hvad jeg har givet dig at varetage, da skal du baade dømme mit Hus og tage Vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig Gang iblandt disse, som staa her.5`eOg Herrens Engel vidnede for Josva og sagde:(_IOg jeg sagde: Lad dem sætte en ren Præstehue paa hans Hoved; og de satte en ren Præstehue paa hans Hoved og iførte ham Klæder, og Herrens Engel stod hos.K^Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt: Tager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: Se, jeg har borttaget din Skyld fra dig og ifører dig Helligdagsklæder!O]Og Josva var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.\7Og Herren sagde til Satan: Herren true dig, Satan! ja, Herren true dig, han, som udvælger Jerusalem; er ikke denne en Brand, som er reddet af Ilden?[ %Og han lod mig se Ypperstepræsten Josva, der stod for Herrens Engels Ansigt, og Satan, del stod ved hans højre Haand for at staa ham imod.Z5 Thi skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig. Syng og vær glad, du Zions Datter! thi se, jeg kommer og vil bo i din Midte, siger Herren. Og mange Hedningefolk skulle slutte sig til Herren paa den Dag, og de skulle blive mig et Folk, og jeg vil bo i din Midte, og du skal fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til dig. Og Herren skal tage Juda som sin Del til Eje paa den hellige Jordbund, og han skal fremdeles udvælge Jerusalem. Stille, alt Kød, for Herrens Ansigt; thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.*YM Thi saa siger den Herre Zebaoth, at han har sendt mig efter Ære ud til Hedningerne, som plyndrede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øjesten.6Xg Ve! Zion, dig, du, som bor hos Babels Datter!|Wq Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger Herren; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger Herren.vVe Og jeg, jeg vil være den en Ildmur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Herlighed midt i den.2U]Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.WT'Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.S%Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? og han sagde til mig: Hen at maale Jerusalem for at se, hvor stor dens Bredde, og hvor stor dens Længde er.[R/Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!Q)Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.)PMDa lod Herren mig se fire Smede.O/Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.>N yOg jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!:M q*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***AL }Derfor, saa siger Herren, har jeg atter vendt mig til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Hus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.)K MMen med en stor Fortørnelse er jeg fortørnet paa Hedningerne, som ere saa trygge; thi da jeg en liden Stund havde været fortørnet, saa hjalp de til Ulykken.)J MOg Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg har været nidkær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkærhed.XI + Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, med gode Ord, med trøstende Ord.LH  Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvor længe varer det, inden du vil forbarme dig over Jerusalem og over Judas St eder, paa hvilke du har været vred nu i halvfjerdsindstyve Aar?G ! Og de svarede Herrens Engel, som stod imellem Myrtetræerne, og sagde: Vi have vandret Jorden rundt, og se, hele Jorden nyder Ro og Hvile. F  Og den Mand, som holdt stille imellem Myrtetræerne, svarede og sagde: Det er dem, som Herren har sendt til at vandre Jorden rundt. E   Og jeg sagde: Hvad betyde disse min Herre? Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Jeg vil lade dig se, hvad disse betyde.1D ]Jeg saa om Natten, og se, en Mand, der red paa en rød Hest, og han holdt stille imellem Myrtetræerne, som vare i Dalen, og bag ham var der røde, graa og hvide Heste.DC Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darius's andet Aar kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Berekias's Søn, Iddos Sønnesøn, saaledes:B %Dog, mine Ord og mine Bestemmelser, som jeg meddelte mine Tjenere, Profeterne, have de ikke rammet eders Fædre, saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gøre imod os efter vore Veje og efter vore Idrætter, saaledes har han gjort imod os.LA Eders Fædre, hvor ere de? og Profeterne, mon de leve til evig Tid?i@ MVærer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Profeter raabte og sagde: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender dob om fra eders onde Veje og eders onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren."? ?Og du skal sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, siger den Herre Zebaoth.>> yHerren har været højlig fortørnet paa eders Fædre.= 'I den ottende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, en Søn af Berekias, en Sønnesøn af Iddo, saaledes:G<Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og agte dig som Signetringen; thi dig har jeg udvalgt, siger den Herre Zebaoth.Z;-og jeg vil omkaste Rigernes Troner og Ødelægge Hedningernes Rigers Styrke; og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Heste, og de, som ride paa dem, skulle styrte, den ene ved den andens Sværd.S:Sig til Serubabel, Judas Landshøvding: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden,e9COg Herrens Ord kom anden Gang til Haggaj, paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, saaledes:&8EMon der endnu er Korn i Laden? ja, selv Vintræet og Figentræet og Granatæbletræet og Olietræet har intet baaret; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.;7oGiver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, ja, endog fra den Dag, da Grundvolden til Herrens Tempel blev lagt, giver Agt! 6Med Brand og Rust i Kornet og med Hagel slog jeg eder, ja, al eders Hænders Gerning; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.35_Førend dette skete, kom da nogen til en Kornhob, der skulde give tyve Maal, saa blev der ti; kom man til Persen for at øse halvtredsindstyve Spande, saa blev der tyve.v4eOg nu, giver Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, førend der blev lagt Sten paa Sten til Herrens Tempel:H3 Da svarede Haggaj og saade: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette Folkefærd for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gerning; og hvad de ofre der, det er urent.'2G Da sagde Hiaggaj: Dersom nogen, der er uren ved Lig, rører ved een af alle disse Ting, mon den bliver uren? Og Præsterne svarede og sagde: Den bliver uren.w1g Se, naar nogen bærer helligt Kød i sin Kjortelflig og rører med sin Flig ved Brød eller ved noget kogt eller ved Vin eller ved Olie eller ved Mad, i hvad Slags det end er, mon det helliges derved? Og Præsterne svarede og sagde: Nej.N0 Saa siger den Herre Zebaoth: Spørg dog Præsterne om Loven, og sig:/ Paa den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord ved Profeten Hagbaj, saaledes:&.E Dette Hus's sidste Herlighed skal blive større end den første, siger den Herre Zebaoth; og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.Q-Mig hører Sølvet til, mig hører Guldet til, siger den Herre Zebaoth.,'Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes Kostharheder skulle komme; og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth. + Thi saa siger den Herre Zebaoth: Endnu en Gang, om en liden Stund, vil jeg ryste Himlene og Jorden og Havet og det tørre Land.*yOrdet i min Pagt med eder, der I droge ud af Ægypten, og min Aand vedbliver at være midt iblandt eder; frygter ikke!b)=Dog nu, vær frimodig, Serubabel! siger Herren, og vær frimodig, Josva, Josadaks Søn, du Ypperstepræst! og vær frimodig, alt Folk i Landet! siger Herren, og arbejder; thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth. (9Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette Hus i dets første Herlighed? og hvorledes se I det nu er det ikke imod hint som intet for eders Øjne?'+Sig dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og til Ypperstepræsten Josva, Jozadaks Søn, og til det overblevne Folk saalunde:t& cI den syvende Maaned, paa den een og tyvende Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:e% Epaa den fire og tyvende Dag i Maaneden, i den sjette Maaned, i Kong Darius's andet Aar.t$ cOg Herren vakte Aanden hos Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og Aanden hos Ypperstepræsten Josva, Jozadaks Søn, og Aanden hos alt det overblevne Folk, og de kom og gjorde Arbejdet paa den Herre Zebaoths, deres Guds Husw# i Da sagde Haggaj, Herrens Sendebud, som Budskab fra Herren til Folket, saaledes: Jeg er med eder, siger Herren.z" o Da adløde Serubabel, Sealthiels Søn, og Josva, Jozadaks Søn, Ypperstepræsten, og hele det overblevne Folk Herrens deres Guds Røst og Profeten Haggajs Ord, eftersom Herren deres Gud havde sendt ham; og Folket trygtede for Herrens Ansigt.W! ) Thi jeg kaldte Tørke over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden frembringer, og over Folket og over Kvæget og over alt, hvad der udføres med Hænder.p  [ Derfor lukke Himlene sig til over eder, saa at de ikke give Dug, og Jorden har tilbageholdt sin Grøde.a = I vente meget, og se det bliver til lidet, og naar I have ført det hjem, da blæser jeg det bort. Hvorfor? siger den Herre Zebaoth. For mit Hus's Skyld, som er Øde, medens I have travlt, hver med sit eget Hus. }Gaar op paa Bjerget, og henter Tømmer, og bygger Huset, saa vil jeg have Behag deri og bevise mig herlig, siger Herren.> ySaa siger den Herre Zebaoth: Giver Agt paa eders Veje!B I udsaa meget og høste lidet ind I æde og blive ikke mætte, I drikke og blive ikke læskede, I klæde eder og blive ikke varme, og den, som faar Løn, faar sin Løn i en hullet Pung.F Og nu, saa siger den Herre Zebaoth: Giver Agt paa eders Veje!S !Er det Tid for eder at bo i eders panelede Huse, medens dette Hus er omme?9 oOg Herrens Ord kom ved Profeten Haggaj, saaledes:q ]Saa siger den Herren Zebaoth: Dette Folk, de sige: Tiden er ikke kummen, Tiden til at bygge Herrens Hus.o [Kong Darius's andet Aar, i den sjette Maaned, paa den første Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj til Serubabel, Sealthiels Søn, Landshøvdingen i Juda, og til Josva, Jozadaks Søn, Ypperstepræsten, saalunde:mSPaa den Tid vil jeg lade eder komme, og det paa den Tid naar jeg sanker eder; thi jeg vil sætte eder til Navnkundighed og til Pris iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fangenskab for eders Øjne, siger Herren.QSe, paa den Tid vil jeg skride ind imod alle, som plage dig; og jeg vil frelse den haltende og samle de fordrevne og sætte dem til Pris og til Navnkundighed i hele det Land, hvori de lede Skændsel.5Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kunde komme til Højtiden, dem vil jeg samle; fra dig vare de; Forhaanelse har hvilet som en Byrde over dem.-SHerren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.b=Paa den Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke! til Zion: Lad ikke dine Hænder synke!Herren har borttaget Dommene over dig, har udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er i din Midte, du skal ikke se Ulykke ydermere.V%Syng, du Zions Datter! raab højt, o Israel! vær glad du Jerusalems Datter!F De overblevne af Israel skulle ikke gøre Uret og ikke tale Løgn, og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de skulle finde Føde og Hvile, og ingen skal forfærde dem.{o Men jeg vil lade et nedtrykt og ringe Folk blive tilovers i din Midte, og de skulle forlade sig paa Herrens Navn.t a Paa den Dig skal du ikke skamme dig ved nogen af dine Gerninger, med hvilke du forsyndede dig imod mig; thi da vil jeg borttage af din Midte dine stolte Pralere, og du skal ikke blive ved at ophøje dig ydermere paa mit hellige Bjerg.s _ Fra hin Side af Morlands Floder skulle de bringe mine Tilbedere, mit adspredte Folk, som en Gave til mig.  Thi da vil jeg omskifte Læberne til rene for Folkene, at de alle skulle paakalde Herrens Navn og tjene ham endrægtelig.! ;Derfor, bier efter mig, siger Herren, efter den Dag, da jeg rejser mig til Rov! thi min Ret er den at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, for over dem at udøse min Fortørnelse, al min brændende Vrede; thi ved min Nidkærheds Ild skal den hele Jord for tæres.X )Jeg sagde: Du skal kun frygte mig, annamme Tugt, saa skal dens Bolig ikke udryddes, alt eftersom jeg havde bestemt over den; men de have aarle gjort sig rede til at gøre alle deres Gerninger fordælvelige.RJeg udryddede Hedningerne, deres Hjørnetaarne ere Ødelagte, jeg gjorde deres Gader øde, saa at ingen gaar igennem dem; deres Stæder ere forstyrrede, saa at der er ingen Mand der, og ingen bor der.2]Herren er retfærdig i dens Midte, han gør ikke Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke derpaa; men den uretfærdige kender ikke til Skam.ucDens Profeter ere letfærdige, troløse Mænd; dens Præster vanhellige Helligdommen, gøre Vold paa Loven.|qDens Fyrster i dens Midte ere brølende Løver; dens Dommere ere Aftenulve, som ikke levne et Ben til om Morgenen. Den Israel ikke paa nogen Røst, den annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa, Herren, den holder sig ikke naar til sin Gud.N Ve den genstridige og besmittede, den Stad, som Øver Undertrykkelse!_7Dette er den jublende Stad, som boede tryggelig, som sagde i sit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg; hvorledes er den bleven til et Øde, et Leje for vilde Dyr? hver, som gaar forbi den, vil spotte og ryste sin Haand.  Og Hjorde skulle ligge lniat derudi, alle Slags vilde Dyr i Flok, baade Rørdrum og Pindsvin skulle tilbringe Natten paa dens Søjlehoveder; en Lyd af syngende høres i Vindueshullerne, Grus, ligger over Dørtærskelen; thi dens Cederpanel har han blottet.  Han skal og udrække sin Haand imod Norden og Ødelægge Assyrien og gøre Ninive til et Øde, til et tørt Land som Ørkenen.Z- Ogsaa I, Morianer! skulle være iblandt dem, som ere ihjelslagne ved mit Sværd.*~M Forfærdelig skal Herren være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer.} Dette skal ske dem for deres hovmods Skyld, fordi de haanede, saa at de ophøjede sig storlig over den Herre Zebaoths Folk.|' Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma og Aminons Børn som Gomorra, et Hjem for Nælder og en Saltgrav og en Ørk til evig Tid; de overblevne af mit Folk skulle plyndre dem, og Levningen af mit Folk skal arve dem.{Jeg har hørt Moabs Spot og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøjede sig storlig imod dets Landemærke.NzOg det skal blive en Egn for de overblevne af Judas Hus, paa den skulle de græsse; i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen; thi Herren, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres Fangenskab._y7Og Egnen ved Havet skal være til Boliger, som Hyrder udgrave sig, og til Faarefolde."x=Ve dem, som bebo Egnen ved Havet Kreternes Folk! Herrens Ord er over eder, du Kanaan, Filistelnes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der. w Thi Gaza skal blive forladt, og Askalon skal blive til øde; Asdod skal man uddrive om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod.(vISøger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag!(uIførend Beslutningen vorder udført som Avner farer Dagen frem førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder!Jt Tager eder sammen, og samler eder, du Folk, som ikke følte Skam!`s ;Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Vredes Dag, men ved hans Nidkærheds Ild skal den hele Jord fortæres; thi han skal gøre Ende, ja, hastelig gøre Ende paa alle Jordens Beboere."r ?Og jeg vil ængste Menneskene, og de skulle gaa som blinde; thi de have syndet imod Herren; og deres Blod skal udøses som Støv og deres Kød som Skarn.fq Gen Trompetklangs og Krigsraabs Dag over de befæstede Stæder og over de høje Hjørnetaarne:@p {En Vredes Dag er denne Dag, en Nøds og Længsels Dag, en Forstyrrelses og Længsels Dag, en Forstyrrelses og Ødelæggelses Dag, en Mørkheds og Dunkelheds Dag, en Skys og Mulms Dag,o Nær er Herrens Dag, den store, den er nær og haster saare; Lyden af Herrens Dag høres; der raaber den vældige bitterlig.'n I Og deres Gods skal blive til Rov og deles Huse til Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke bo i dem, og plante Vingaarde, men ikke drikke Vin af dem.Rm  Og det skal ske paa den Tid, at jeg vil ransage Jerusalem med Lygter, og jeg vil hjemsøge de Folk, som ligge stille paa deres Bærme, dem, som sige i deres Hjerte: Herren gør hverken godt eller ondt.l  Hyler, I som bo i Morteren! thi alt Kræmmerfolket er tilintetgjort, alle de, som vare belæssede med Sølv, ere udryddede. k  Og der skal paa denne Dag, siger Herren, lyde Raab fra Fiskepolten og Hylen fra Stadens anden Del og stor Forstyrrelse fra Højene.j  Og jeg vil hjemsøge paa den Dag hvor den, som springer over Dørterskelen, dem, som fylde deres Herres Hus med Vold og Svig.i Og det skal ske paa Herrens Offerslagtnings Dag, at jeg vil hjemsøge Fyrsterne og Kongens Børn og alle, som klæde sig i flemmed Dragt.h  Stille for den Herre, Herre ! thi Herrens Dag er nær; thi Herren har beredt en Offerslagtning, han har helliget sine indbudne.gg Iog dem, som ere vegne bort fra Herren, og som ikke have søgt Herren og ikke spurgt efter ham.f }og dem, som paa Tagene tilbede Himmelens Hær, og dem, som tilbedende sværge til Herren og dog sværge ved deres Konge;>e wOg jeg vil udstrække min Haand imod Juda og imod alle Jerusalems Indbyggere, og jeg vil udrydde af dette Sted det overblevne af Baal, Afgudspræsternes Navn tillige med Præsterne;Ad }Jeg vil borttage Mennesker og Dyr, borttage Fuglene under Himmlelen og Fiskene i Havet og alle Anstød tillige med de, ugudelige; og jeg vil udrydde Menneskene af Jorden, siger Herren.@c }Bort, ja, Zolt vil jeg tage alt af Jorden; siger Herren.Cb Herrens Ord, som kom til Zefanias, en Søn af Kusi, der var en Søn af Gedalia, der var en Søn af Gedalia, der var en Søn af Ezekias, i de Dage, da Josias, Amons Søn, var Konge i Juda. a9Den Herre, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.O`Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.X_)Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene.^Jeg har hørt det, og mit Indre bævede, ved Røsten dirrede mine Læber, der kommer Skørhed i mine Ben, og jeg ryster, hvor jeg staar, fordi jeg skal være rolig til Nødens Dag, indtil han, som med en Skare skal angribe Folket, drager op imod det.N]Du drager igennem Havet paa dine Heste, igennem de mange Vandes Hob.\7Du gennemborer ved hans Spyd Hovederne paa hans Skarer, som storme frem for at adsprede mig, og hvis Glæde var som til at æde den elendige i Skjul."[= Du er dragen ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuser Hovedet af den ugudeliges Has, idet du blotter Grundvolden op til Halsen. Sela.WZ' I Fortørnelse skrider du frem paa Jorden, i Vrede nedtræder du Hedningerne.xYi Sol og Maane træde tilbage i deres Bolig for Lyset af dine Pile, som fare frem, for Glansen af dit Spyds Lyn.X Bjerge se dig, de skælve; Vandstrømme styrte ned, Afgrunden hæver sin Røst, den opløfter sine Hænder imod det høje.{Wo Din blottede Bue tages frem, med Ed stadfæstede ved Ordet ere Straffens Ris. Sela. I Strømme kløver du Jorden..VUEr vel din Vrede, o Herre ! optændt imod Floderne? din Vrede imod Floderne og din Harme imod Havet? at du saa farer frem paa dine Heste, paa dine Vogne til Frelse.LUJeg ser Kusans Telte i Vaande, Telttrapperne i Midians Land ryste.=TsHan træder frem og bringer Jorden til at ryste, han ser til og bringer Folkene til at skæne, og de evige Bjerge briste, de ældgamle Høje synke; hans Tog ere som i fordums Tid.BSForan ham gaar Pesten, og efter ham udgaar dræbende Sot.fREOg en Glans, som Lyset bryder frem, Straaler har han til Siden, og der skjuler han sin Magt. QGud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. Sela. Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden.?PwHerre ! jeg har hørt Tidenden om dig, jeg frygter; Herre ! din Gerning, kald den til Live midt i Aarene, midt i Aarene kundgøre du den; i Vrede komme du i Hu at være barmhjertig!5O gEn Bøn af Profeten Habakuk; efter Sigjonoth.PNMen Herren er i sit hellige Tempel; stille for hans Ansigt, al Jorden!CSe, opblæst og ikke ydmygt er hans Sjæl i ham; men den retfærdige skal leve ved sin Tro.2=]Thi endnu naar Synet paa den bestemte tid, og det taler om Enden og lyver ikke; dersom del tøver, da bi efter det; thi det ska visselig komme, det skal ikke ude blive.<Og Herren svarede mig og sagde: Skriv Synet, og gør det tydeligt paa ravlerne, for at den, som læser det, kan gøre det i en Fart.; Jeg vil staa paa min Vagt og stille mig paa Varen og spejde for at se, hvad han vil tale til mig, og hvad jeg skal svare paa min Klage.S: !Mon han derfor skal tømme sin Vod og altid slaa Folk ihjel uden Skaansel?~9 wDerfor ofrer han til sin Vod og bringer Røgoffer til sit Garn; thi ved dem er hans Del fed, og hans Mad er det fede.8 Han drager dem alle sammen op med Krog, samler dem i sin Vod og sanker dem i sit Garn; derover glæder og fryder han sig.T7 #Du gjorde da Menneskene som Fiske i Havet, som Krybet, der ingen Herre har.W6 ) Du, som er ren af Øjne, saa at du ikke kan se paa ondt og ikke formaar at skue Jammer, hvorforl skuer du hen til de troløse; hvorfor tier du, naar den ugudelige opsluger den, som er retfærdigere end han?*5 O Er du ikke fra fordums Tid Herren, min Gud, min Hellige! vi skulle ikke dø; Herre ! du har sat det til Dom; o Klippe! du har grundfæstet det til at straffe os.4  Da farer det frem som en Stormvind og drager videre, saa at det paadrager sig Skyld; denne dets Kraft bliver til dets Gud.3  det spotter Konger, og Fyrster ere til Latter for det; det le ad hver Befæstning, saa det dynge Støv op og indtager den.j2 O Alt til Hobe komme de til Voldsdaad deres Ansigters Higen er fremad og det samler Fanger som SandD1 Og dets Heste ere lettere end Par dere og hidsigere end Ulve om Aftenen, og dets Ryttere brede sig ud, ja, dets Ryttere komme langt borte fra, de fiyve som en Ørn, der haster efter Æde.U0 %Frygteligt og forfærdeligt er det; fra det gaar dets Ret og Ovorhøjhed ud.#/ AThi se, jeg opvækker Kaldæerne, et barsk og hastigt Folk, som farer frem, saa vidt som Jorden naar, for at tage Boliger til Eje, som ikke høre det til.$. CSer ud iblandt Hedningerne, og skuer; forundrer eder, og vorder forundrede; thi jeg gør en Gerning i eders Dage, I vilde ikke tro den, naar den fortaltes. -  Derfor er Lov magtesløs, og Ret kommer aldrig frem; thi de ugudelige omringe den retfærdige, derfor kommer Retten forvendt ud., Hvorfor lader du mig skue Uret og ser selv paa Jammer? Ødelæggelse og Vold er for mit Ansigt, og der kom Trætte, og Kiv rejser sig.{+ qHvor længe, Herre ! har jeg dog raabt, og du vil ikke høre! jeg raaber til dig over Vold, og du vil ikke frelse.3* eProfetien, som Habakuk, Profeten, har skuet.5)cDer er ingen Lindring for din Skade, ulægeligt er dit Saar; alle, som høre Tidende om dig, klappe i Hænderne over dig; thi hvem gik ikke din Ondskab bestandigt ud over?(7Dine Hyrder ere hensovede, o Assurs Konge! dine ypperlige Mænd ligge i Ro; dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og der er ingen, som samler dem.^'5Dine kronede ere som Græshopper og dine Høvedsmænd som Græshoppesværme, hvilke lægge sig paa Murene, naar Dagen er kold; men naar Solen bryder frem da flyve bort, saa at deres Sted ikke kendes; hvor ere de?l&QDu har havt flere Kræmmere end Stjerner paa Himmelen; Høskrækkerne bredte sig ud og fløj bort.2%]Der skal Ild fortære dit Sværd udrydde dig, det skal fortære dig som Høskrækker; gør dig kun mangfoldig som Høskrækker, gør dig kun mangfoldig som Græshopper!}$sDrag dig Vand for Belæring, gør dine berustninger stælke; gak i Dyndet, og træd i Leret, tag fat paa reglovnen! #  Se, dit Folk er Kvinder i din Midte, dit Larids Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild har fortæret dine Poltstænger. "  Alle dine Fæstninger ere som Figentræer med tidligt modne Frugter; rystes de, da falde de i Munden paa den, som vil æde dem.c!? Ogsaa du skal blive drukken, være forsvunden; ogsaa du skal søge et Værn imod Fjenden.X ) Ogsaa denne blev bortført, den maatte gaa i Fangenskab, ogsaa dens spæde Børn bleve knuste paa alle Gadehjørner, og over dens ansete Mænd kastede man Lod, og alle dens Stormænd bleve bundne i Lænker.V% Morianer i Mængde og Ægypter uden Tal, de af Put og Lybia vare din Hjælp.Mon du er bedre end No-Amon, som faa imellem Floderne, og som havde Vand trindt omkring sig, hvis Værn var Hav, hvis Mur var af Hav?*MOg det skal ske, at enhver, som ser dig, skal fly bort fra dig og sige: ødelagt er Ninive! hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?oWOg jeg vil, kaste vederstyggelige Ting paa dig I og gøre dig ringeagtet og sætte dig frem til Skue.&ESe, jeg kommer imod dig, siger den Herre Zebaoth; og slaar dit Slæb op over dit Ansigt, og jeg vil lade Folkefærd se din Nøgenhed og Kongeriger din Skam.9kDet sker for de store Horerier af Horen, den yndige skønne, en Mesterinde i Trolddom, hun, som solgte Folkefærd ved sine Horerier og Folkeslægter ved sine Trolddomskunster.FRyttere, som sætte af Sted, og Blinken af Sværd og Lynen af Spyd og en Mængde ihjelslagne og en svar Hob Lig; og der er ingen Ende paa døde Kroppe; man snubler over deres døde Kroppe!^5Knald af Piske og Lyd af Vognhjuls Raslen og Heste i jagende Fart og hoppende Vogne!S !Ve den blodskyldige Stad, hel fuld af; Løgn, af Vold! Rov hører ikke op.'G En Løve, der røvefærdede dem. En Løve, der røvede, hvad der var nok til dens Unger, og kvalte til sine Løvinder og fyldte sine Huler med Rov og sine Boliger med det røvede. Se, jeg kommer imod dig, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil brænde dine Vogne, saa de gaa op i Røg, og Sværd skal fortære dine unge Løver; og jeg vil udrydde dit Rov af Jorden, og dine Sendebuds Røst skal ikke høres ydermere. /~~@}i||~{{EzzqyyxwwwIvviutt!ss0rqqqpvpokonnmfllkkzjjimhhgffee]ddfccSbaai`s`8_^^N]]\\[Z/YXXWrWVyUUTTASRR QsQPPIOO/NYMLKK{JJIIHHLGG)FIEEDYCwBB>b>'=n<;;4::9r877s7#554322*100/ .-|-,`+++*8)1(( 'i&%$$##5"!6 EP,W0~Xm47+41of Y `,uX5'cOg I sige: Hvorfor? Fordi Herren har været Vidne imellem dig og din Ungdoms Hustru, som du har handlet troløst imod, dn hun dog har din Ægtefælle og din, Pagts Hustru.P& For det andet gøre I ogsaa dette: I bedække Herrens Alter med Taarer, med Graad og Suk, saa at han ikke mere vender sit Ansigt til Offergaven eller modtager noget som velbehageligt af eders Haand.(%I For den Mand, som gør dette, udrydde Herren den, som er vaagen, og den, som svarer, af Jakobs Telte, og den, som fremfører Offergaver til den Herre Zebaoth!D$ Juda har handlet troløst, og der er sket Vedelstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda har vanhelliget Herrens Helligdom, som han elsker, og taget til Agte en fremmed Guds Datter."#= Have vi ikke alle sammen een Fader? har ikke een Gud skabt, os? hvorfor handle vi troløst, den ene imod den anden, for at vanhellige vore Fædres Pagt?") Derfor gør ogsaa jeg eder foragtelige og ringe for alt Folket, eftersom I ikke agte paa mine Veje, men anse Personer ved Anvendelse af Loven. !Men I ere afvegne fra Vejen, I have bragt mange til at støde an imod Loven; have fordærvet Levis Pagt, siger den Herre Zebaoth. Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og Loven skal man søge af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Sendebud.$ASandheds Lov var i hans Mund, og der blev ikke fundet Uret paa hans Læber; i Fred og i Oprigtighed vandrede han med mig og omvendte mange fra Misgerning.Min Pagt var med ham Livet og Freden, og jeg gav ham dem til Frygt, og han frygtede mig, og for mit Navn var han forfærdet.Og I skulle fornemme, at jeg har sendt denne Bestemmelse imod eder, for at den skal vorde min Pagt med Levi, siger den Herre Zebaoth. Se, jeg truer Sæden for eder og spreder Møg over eders Ansigter, Møget af eders Festofre, og man skal bringe eder hen til dette.Dersom I ikke høre det, og dersom I ikke lægge det paa Hjerte at give mit Navn Ære, siger den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser; ja, jeg har allerede forbandet dem, fordi I ikke ville lægge det paa Hjerte.: qOg nu, denne Bestemmelse gælder eder, I Præster!t cOg forbandet er den, som bedrager, naar han dog har en Han i sin Hjord, og den, som gør Løfte og ofrer, noget beskadiget til Herren; thi jeg er en stor Konge, siger den Herre Zebaoth, og mit Navn er forfærdeligt iblandt Hedningerne.p [ Og I sige: Se, hvilken Møje! og I blæse ad det, siger den Herre Zebaoth, og I fremføre, hvad der er røvet, og det halte og det syge, ja, frembære det som Offergave; skulde jeg have Behag i saadant af eders Haand? siger Herren.  Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og hvad angaar det, som ydes dertil, at Maden derpaa er foragtelig.   Thi fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang er mit Navn stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted bliver der ofret Røgelse, bliver der frembaaret for mit Navn og det rene Oflergaver; thi stort er mit Navn iblandt Hedningerne, siger den Herre Zebaoth.  Gid der dog var een iblandt eder, som vilde tillukke Dørene, at I ikke skulde optænde Ild paa mit Alter skulde optænde Ild paa mit Alter forgæves? jeg har ingen Lyst til eder, siger den Herre Zebaoth, og har ikke Behag i Offergaver af eders Haand.= u Og nu, beder dog ydmygelig for Guds Ansigt, at han vil forbarme sig over os! - af eders Haand er dette begaaet, - mon han for eders Skyld vil være naadig? siger den Herre Zebaoth.~ wOg naar I fremføre noget blindt til at ofres, se I intet ondt deri; og naar I fremføre noget halt eller sygt, se I intet ondt deri; bring dog din Landshøvding det! mon han vil finde Behag i dig eller være dig naadig? siger den Herre Zebaoth.  I, som fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og dog sige: Hvormed besmitte vi dig? Dermed at I sige: Herrens Bord er foragteligt. En Søn skal ære Faderen og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er Frygten for mig? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster, som foragte mit Navn, og dog sige: Hvormed have vi foragtet dit Navn?Z /Og eders Øjne skulle se det, og I skulle sige: Herren er stor over Israels Land.  Naar Edom siger: Vi ere knuste, men vi ville komme igen og opbygge de Øde Stæder, da siger den Herre Zebaoth saaledes De ville bygge, men jeg vil nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Land og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig Tid.` ;Men Esau hadede jeg og gjorde hans Bjerge øde og hans Arv til Hjem for Ørkens Drager.  #Jeg har elsket eder, siger Herren; men I sige: "Hvorudi har du elsket os? Er ikke Esau Jakobs Broder?" siger Herren, dog elskede jeg Jakob.5  iHerrens Ords Profeti over Israel ved Malakias.f EOg hver Gryde i Jerusalem og i Juda skal være hellig for den Herre Zebaoth, og alle de, som ofre, skulle komme og tage af dem og koge i dem; og der skal ingen Kananit ydermere være i den Herre Zebaoths Hus paa den Dag. 'Paa den Dag skal der staa paa Hestenes Bjælder: "Helliget Herren "; og Gryderne i Herrens Hus skulle være som Offerskaalerne foran Alteret. Dette skal være Ægyptens Syndestraf og alle de Hedninbefolks Syndestraf, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest.oWOg dersom Ægypternes Slægt ikke drager op og ikke kommer, da skal den ej heller blive dem til Del; der skal komme den Plage, med hvilken Herren slaar de Hedningefolk, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest.-SOg det skal ske, naar nogen af Slægterne paa Jorden ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, den Herre Zebaoth, saa skal Regnen ikke blive dem til Del.Y+Og det skal ske, at alle de overblevne af alle de Hedningefolk, som kom imod Jerusalem, skulle drage op, Aar efter Aar, for at tilbede Kongen, den Herre Zebaoth. og for at højtideligholde Løvsalernes Fest.+Og saadan skal Plagen være over Hestene, Mulerne, Kamelerne og Asenerne og over alle Dyrene, som findes i disse Lejre, saadan som denne Plage.&EOg Juda skal ogsaa kæmpe i Jerusalem; og Godset efter alle Hedningefolkene trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed.P Og det skal ske paa den Dag, at der skal komme en stor Forvirring fra Herren iblandt dem, saa at de skulle gribe den ene den andens Haand, og at den enes Haand skal løfte sig imod den andens Haand.7 Og det skal være den Plage, med hvilken Herren skal slaa alle Folkene, som have stridt imod Jerusalem: Han skal lade deres Kød tæres hen, medens de endnu staa paa deres Fødder, og deres Øjne skulle tæres hen i deres Hulninger, og deres Tunge skal tæres hen i deres Mund.b= Og de skulle bo i den, og Band skal ikke være ydermere, og Jerusalem skal bo tryggelig.+ Det hele Land skal forandre sig og vorde som Sletten, fra Geba indtil Rimmon, Syd for Jerusalem; men denne skal hæve sig højt og trone paa sit Sted, fra Benjamins Port indtil den første Ports Sted, indtil Hjørneporten, og fra Hananeels Taarn indtil Kongens Vinperser.mS Og Herren skal være Konge over det hele Land; paa den Dag skal Herren være een, og hans Navn eet.U~#Og det skal ske paa den Dag, at levende Vande skulle udgaa af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet imod Østen og Halvdelen af dem til Havet imod Vesten; det skal være baade om Sommeren og om Vinteren.!};Og der skal være een Dag, den skal være kendt af Herren, der skal ikke være Dag og ikke Nat, og det skal ske imod Aftens Tid, at der skal blive Lys.m|SOg det skal ske paa den Dag, at der intet Lys skal være, de prægtige Himmellys skulle fordunkles.Z{-Og I skulle fly til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen skal naa til Azal, og I skulle fly, ligesom I flyede for Jordskælvet i Judas Konge Ussias's Dage; og Herren min Gud skal komme, alle hellige med dig!z/Og hans Føndder skulle paa den Dag staa paa Oliebjerget, som er lige over for Jerusalem imod Østen, og Oliebjerget skal revne fra dets Midte af i Øst og Vest, saa der bliver en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige imod Nord, og dets anden Halvdel irnod Syd.nyUOg Herren skal drage ud og stride imod disse Hedningefolk som den Dag, da han stred paa Krigens Dag.{xoOg jeg vil sanke alle Hedningefolkene imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages og Husene plyndres og Kvinderne skændes; og Halvdelen af Staden skal gaa ud i Landflytighed, men det overblevne af Folket skal ikke udryddes af Staden.Jw Se, en Dag kommer for Herren og dit Bytte skal deles i din Midte.wvg Og jeg vil bringe denne Tredjedel i Ilden og lutre den, som man lutrer Sølvet, og prøve den, som man prøver Guldet; den skal paakalde mit Navn, og jeg vil bønhøre den; jeg siger: Det er mit Folk, og den skal sige: Herren er min Gud.,uQ Og det skal ske i alt Landet, siger Herren: De to Dele, som ere derudi, skulle udryddes, de skulle opgive Aanden; men den ene Tredjedel skal blive tilbage derudi.Bt} Sværd! vaagn op imod min Hyrde og imod den Mand, som er min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes, og jeg vil føre min Haand tilbage over de smaa.s5 Og dersom nogen siger til ham: Hvad betyde disse Saar i dine Hænder? da skal han sige: Det er Slag, som jeg har faaet i deres Hus, som elskede mig.tra Men han skal sige: jeg er ingen Profet, jeg er en Agerdyrker; thi en Mand har købt mig fra min Ungdom af.(qI Og det skal ske paa den Dag, da skulle Profeterne skamme sig, hver over sit Syn, naar han spaar; og de skulle ikke iføre sig en laadden Kappe for at bedrage.p} Og det skal ske, naar nogen spaar ydermere, da skal hans Fader og hans Moder, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi du har talt Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skulle gennembore ham, naar han spaar.Yo+ Og det skal ske paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, at jeg vil udrydde Afgudernes Navne af Landet, og de skulle ikke ihukommes ydermere; ogsaa Profeterne og den urene Aand vil jeg lade forsvinde af Landet.zn o Paa den Dag skal der være en aabnet Kilde for Davids Hus og for Jerusalems Indbyggere imod Synd og imod Urenhed.Qm alle de øvrige Slægter, hver Slægt for sig og deres Kvinder for sig.sl_ Levis Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig; Simeis Slægt for sig og deres Kvinder for sig;,kQ Og Landet skal sørge, hver Slægt for sig; Davids Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig; Nathans Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig;gjG Paa den Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem, som Sorgen fra Hadad-Rimmon, i Megiddons Dal.%iC Og jeg vil udgyde over Davids Hus og over Jerusalems Indbyggere Naadens og Bønnens Aand, og de, skulle se til mig, som de have gennemstunget; og de skulle sørge over ham med en Sorg som over den eneste og klage bitterligt over ham, som man klager bitterligt over den førstefødte.vhe Og det skal ske paa. den Dag, at jeg vil søge at ødelægge alle de Hedningefolk, som komme imod Jerusalem.[g/ Paa den Dag skal Herren beskærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal ske, at den, som er skrøbelig iblandt dem, skal være paa den Dag som David og Davids Hus som Guder som Herrens Engel foran deres Ansigt.f/ Og Herren skal frelse Judas Telte først, for at Davids Hus's Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed ikke skal ophøje sig over Juda.~eu Paa den Dag vil jeg gøre Judas Fyrster som en Ildbryde iblandt Træ og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære til højre og til venstre alle Folkene trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem.d} Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.Ec Paa den Dag, siger Herren, vil jeg slaa alle Heste med Skyhed, og den, som rider paa dem, med Vanvid; og jeg vil oplade mine Øjne over Judas Hus og slaa alle Folkenes Heste med Blindhed.ebC Og det skal ske paa den Dag, at jeg vil gøre Jerusalem til en Sten at løfte paa for alle Folkefærd, alle, som ville løfte paa den, skulle visselig rive sig; og alle Hedningefolk paa Jorden skulle samle sig imod den.a1 Se, jeg gør Jerusalem til en Beruselsesskaal for alle folkeslag trindt omkring; og det skal ogsaa komme over Juda under Belejringen af Jerusalem.` ! Herrens Ords Profeti over Israel. Et Udsagn af Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:<_q Ve den unyttige Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd skal komme imod hans Arm og imod hans højre Øje; hans Arm skal visne hen, og hans højre Øje skal blive aldeles dunkelt.F^ Thi se, jeg lader en Hyrde fremstaa i Landet; dem, som ere nær ved at omkomme, skal han ikke se til, det forvildede skal han ikke opsøge, det, som har taget Skade, skal han ikke læge; det, som holder sig oprejst, skal han ikke forsørge, men Kødet af det fedede skal han æde, og dets Klove skal han sønderrive.L] Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en taabelig Hyrdes Redskab!y\k Og jeg sønderhuggede min anden Stav, kaldet "Baand", for at tilintetgøre Broderskabet imellem Juda og Israel.H[  Og Herren sagde til mig: Kast den hen til Pottemageren, den herlige Pris, som jeg er agtet værd af dern! og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem hen i Herrens Hus til Pottemageren.0ZY Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øjne, da giver mig min Løn, og hvis ikke, da lader det være; og de afvejede som min Løn tredive Sekel Sølv. Y Og den blev gjort til intet paa samme Dag, og saaledes forstode de elendige af Faarene, som agtede paa mig, at det var Herrens Ord.X Og jeg tog min Stav "Liflighed", og sønderhuggede den for at tilintetgøre min Pagt, som jeg havde gjort med alle Folkeslag.W7 og jeg sagde: Jeg vil ikke vogte eder; hvad som dør, maa dø, og hvad som omkommer, maa omkomrne, og de overblevne maa æde den ene den andens Kød.V og jeg tilintetgjorde de tre af Hyrderne i een Haaned. Men min Sjæl blev utaalmodig over dem, og deres Sjæl blev ogsaa ked af mig;8Ui Og jeg fødte Slagtefaarene derhos de elendige af Faarene; og jeg tog mig to Stave, den ene kaldte jeg: "Liflighed", og den anden kaldte jeg: "Baand", og jeg vogtede Faarene,eTC Thi jeg vil ikke Længere spare Jordens Beboere, siger Herren; og se, jeg vil overgive Menneskene den ene i den andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle ødelægge: Jorden, og jeg vil ikke redde af deres Haand.4Sa hvilke de, der købe dem, dræbe og blive ikke strafskyldige, medens de, der sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg bliver rig; og ingen af deres Hyrder sparer dem.7Ri Saa sagde Herren, min Gud: Vogt de Slagtefaar,Q} Hyrdernes Hyl lyder, thi deres Herlighed er ødelagt; de tunge: Løvers Brøl lyder, thi Jordanens Stolthed er ødelagt.P! Hyl, Cypres! thi Cederen er falden, thi de, som vare de hellige, ere ødelagte; hyler, Basaris Ære! thi den velforvarede Skov er fældet.@O } Oplad dine Døre, Libanon! og! Ild tære paa dine Gedre!XN) Og jeg vil styrke dem i Herren, og i hans Navn skulle de vandre, siger Herren.7Mg Og han skal gaa igennem Trængselshavet og slaa Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dyb skulle udførres; og Assyriens Hovmod skal nedtrykkes, og Ægyptens Spir skal vige.0LY Og jeg vil føre dem tilbage fra Ægyptens Land og samle dem fra Assyrien; og jeg vil føre dem til Gileads og Libanons Land, og der skal ikke findes Rum nok for dem.$KA Og jeg vil saa dem iblandt Folkene, og de skulle ihukomme mig paa de langt fraliggende Steder, og de skulle leve tillige med deres Børn og komme tilbage. J Jeg vil fløjte ad dem og samle dem; thi jeg har genløst dem, og de skulle blive mangfoldige, ligesom. de have været mangfoldige.$IA Og Efraim skal blive som en Helt og deres Hjerte glædes ligesom af Vin, og deres Børn skulle se det og glæde sig, deres Hjerte skal fryde sig i Herren.]H3 Og jeg vil styrke Judas Hus og frelse Josefs Hus og give dem Bolig; thi jeg har forbarmet mig over dem, og de skulle vorde, som om jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud og vil bønhøre dem.*GM Og de skulle være som Helte og træde Gadeskarn ned i Krigen, og de skulle stride, thi Herren skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskæmmes.F Derfra skal Hjørnestenen, derfra skal Naglen, derfra skal Krigsbuen være, derfra skal tillige hver streng Hersker udgaa.3E_ Imod Hyrderne er min Vrede optændt, og Blikkene vil jeg hjemsøge; thi den Herre Zebaoth har besøgt sin Hjord, Judas Hus, og gjort dem som sin statelige Hest i Krigen.[D/ Thi Husguderne have talt Falskhed, og Spaamændene have skuet Løgn, og skuftende Drømme tale de, med Forfængelighed trøste de; derfor ere de dragne bort som en Hjord, de ere i Nød, thi der er ingen Hyrde.C  Begærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid! Herren skaffer Lyn og giver dem Regnskyl, for enhver Mand Urter paa Øarken.B Thi hvor stor skal dets Herlighed og hvor stor dets Skønhed være sorn skal bringe unge Karle og Most unge Piger til at blomstre frem.Ay Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den Dag som sit Folks Hjord; thi de ere Kronestene, der funkle over hans Land.R@ Den Herre Zebaoth skal beskærme dem, og de skulle æde, og de skulle nedtræde Slyngestene, og de skulle drikke, de skulle rase som af Vin, og de skulle fyldes som Offerskaalen som Alterets Hjørner.?1 Og Herren vil lade sig se over dem, og hans Pil skal fare ud som Lynet; og den Herre, Herre skal støde i Basunen og gaa frem i Stormene af Syden.+>O Thi jeg spænder rnig Juda, lægger Efraim paa Buen, og jeg vækker dine Sønner, Zion! imod dine Sønner, Grækenland! og jeg gør dig som den vældiges Sværd.~=u Vender tilbage til Befæstningen, I bundne, som have Haab! endog i Dag forkynder jeg: Jeg vil gengælde dig dobbelt.Y<+ Og du! for din Pagts Blods Skyld - dine bundne udlader jeg af en vandløs Hule.i;K Og jeg vil udrydde Vogne af Efraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbuen skal udryddes, og han skal tale til Hedningerne, saa der bliver Fred; og hans Herredømme skal være fra Hav til Hav og fra Floden indtil Jordens Ender.I:  Fryd dig saare, Zions Datter! raab med Glæde Jerusalems Datter! se, din Konge kommer til dig, han er Retfærdig og frelst, fattig og ridende paa et Asen og paa et ungt Asen, Asenindens Føl.@9y Og jeg vil slaa Lejr for mit Hus imod Krigshær, at ingen drager derover frem eller tilbage, og at ingen Undertrykker ydermere drager over dem; thi jeg har nu set til med mine Øjne.Q8 Og jeg vil borttage hans Blod af hans Mund og hans Vederstyggeligheder fra hans Tænder, at ogsaa han skal blive tilbage for vor Gud; og han skal være som en Fyrste i Juda og Ekron som en Jebusiter.R7 Og der skal bo Horebørn i Asdod, og jeg vil udrydde Filisternes Hovmod.?6w Askalon skal se det og frygte, ligesaa Gaza, og den skal vorde saare bange, samt Ekron; thi dens Haab er blevet til Skamme; og Gaza skal miste sin Konge, og Askalon skal ikke bebos.g5G Se, Herren skal indtage den og slaa dens Magt paa Havet, og den selv skal fortæres af Ilden.d4A Og Tyrus byggede sig en Fæstning og sankede Sølv som Støv og Guld som Dynd paa Gaderne.S3 ogsaa Hamath, som grænser dertil, Lyrus og Zidon; thi den er saare viis.2 ! Herrens Ords Profeti er over Kadraks Land, og Damaskus er dets Hvilested - thi Herren har Øje med Mennesker og med alle Israels Stammer -e1CSaa siger den Herre Zebaoth: Det skal ske i de Dage, at ti Mænd af alle Folkeslags Tungemaal skulle tage fat, ja, tage fat i en jødisk Mands Flig, og sige: Vi ville gaa med eder, thi vi have hørt, at Gud er med eder.0Og mange Folkeslag og mægtige Folkefærd skulle komme for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og bede ydmygelig for Herrens Ansigt.1/[og den ene Stads Indbyggere skulle gaa til den anden og sige: Lader os gaa hen at bede ydmygelig for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; "ogsaa jeg vil gaa".r.]Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere;i-KSaa siger den Herre Zebaoth: Fasten i den fjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den syvende og Fasten i den tiende skal blive Judas Hus til Fryd og til Glæde og til gode Højtider; men elsker Sandheden og Freden!8,kOg den Herre Zebaoths Ord kom til mig saaledes:+Og optænker ikke ondt, den ene imod den anden, i eders Hjerte og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting, dem hader jeg, siger Herren.*}Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!n)USaaledes har jeg derimod tænkt i disse Dage at gøre vel imod Jerusalem og Judas Hus; frygter ikke!&(EThi saa siger den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gøre eder ondt, der eders Fædre fortørnede mig, siger den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke:Z'- Og det skal ske, ligesom I af Judas Hus og af Israels Hus vare en Forbandelse iblandt Hedningerne, saaledes vil jeg nu frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke, eders Hænder vorde stærke!6&e Thi Fredens Plantning, Vintræet, skal give sin Frugt og Jorden give sin Grøde og Himlene give deres Dug; og jeg vil lade de overblevne af dette Folk arve alle disse Ting.t%a Men nu vil jeg ikke være som i de forrige Dage for det overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.\$1 Thi før hine Dage var der ingen Løn for Menneskene og ingen Løn for Dyrene; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden; og jeg lod alle Mennesker løs, hver imod sin Næste.l#Q Saa siger den Herre Zebaoth: Eders Hænder vorde stærke! I som høre i disse Dage disse Ord af de Profeters Mund, som vare der paa den Dag, da Grundvolden til den Herre Zebaoths Hus til Templet blev lagt, saa at det byggedes!"1Og jeg vil lade dem komme, og de skulle bo midt i Jerusalem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.y!kSaa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.G Saa siger den Herre Zebaoth: Naar det vil være underligt for Øjnene af de overblevne af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt for mine Øjne? siger den Herre Zebaoth:_7Og Stadens Gader skulle være fulde af unge Drenge og Piger, som lege paa dens Gader.+OSaa siger den Herre Zebaoth: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalems Gader, og hver med sin Stav i sin Haand for den høje Alders Skyld.-SSaa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem; og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg Hellighedens Bjerg.Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg er nidkær for Zion med en stor Nidkærhed, og med en stor Harme er jeg nidkær for den.7 kOg den Herre Zebaoths Ord kom til mig saalunde:q[men jeg vil bortdrive dem som ved en Storm iblandt alle de Hedningefolk, som de ikke, have kendt, og Landet skal være Ødelagt efter dem, saa at ingen gaar igennem det frem eller tilbage. Og de gjorde det herlige Land til en Ørk.  Og det skete, ligesom han raabte, og de hørte ikke: Saaledes skulle de raabe, og jeg vil ikke høre, sagde den Herre Zebaoth;L Og de gjorde deres Hjerte som Demarit for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand igennem de første Profeter, og der kom en stor Vrede fra den Herre Zebaoth: Men de vægrede sig ved at give Agt derpaa og vendte modvilligt Ryg, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre. og undertrykker ikke Enken eller den faderløse, den fremmede eller den elendige; og optænker ikke ondt imod en Broder i eders Hjertezm Saa siger den Herre Zebaoth: Dømmer Sandheds Dom, og gører Miskundhed og Barmhjertighed, hver imod sin Broder,2_Og Herrens Ord kom til Sakarias saaledes:<qMindes I ikke de Ord, som Herren forkyndte ved de første Profeter, der Jerusalem var beboet og var rolig, og dens Stæder trindt omkring den Sydlandet og Lavlandet vare beboede?^5Og naar I æde, og naar I drikke, er det da ikke eder, som æde, og eder, som drikkeH Sig til alt Folket i Landet og til Præsterne: Naar I have fastet og sørget i den femte og i den syvende Maaned, og dette nu i halvfjeldsindstyve Aar, mon I da virkelig have fastet for mig?8kDa kom den Herre Zebaoths Ord til mig saalunde:Kidet de skulde sige til Præsterne som vare ved den Herre Zebaoths Hus, og til Profeterne saaledes: Mon jeg skal græde i den femte Maaned under Afholdenhed, som jeg har gjort nu saa mange Aar?iKOg Bethel sendte Sarezer og Regem-Melek og hans Mænd for at bede ydmygelig for Herrens Ansigt,  Og det skete i Kong Darius's fjerde Aar, at Herrens Ord kom til Sakarias paa den fjerde Dag i den niende Maaned, det er i Kislev.O Og fjerne Folk skulle komme og bygge paa Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til eder; og dette skal ske, dersom I flittigt ville høre Herren eders Guds Røst. Og Kronerne skulle være for Kelem og for Tobias og for Jedaja og for Hen, Zefanias's Søn, til en Ihukommelse i Herrens Tempel.Q  Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Kongeherlighed, og han skal sidde og herske paa sin Trone, og han skal være Præst paa sin Trone, og der skal være Freds Raad imellem dem begge. 5 og sig til ham: Saa siger den Herre Zebaoth: Se, en Mand, Zemak er hans Navn; og fra sit Sted skal han skyde frem, og han skal bygge Herrens Tempel.pY Ja, tag Sølv og Guld, og gør Kroner, og sæt dem paa Ypperstepræsten Josias, Jozedaks Søns, Hoved;1[ Tag af de bortførte, nemlig af Keldaj, af Tobias og Jedaja, og gaa du paa denne Dag, ja, gaa ind i Josiass, Zefanias's Søns Hus, hvorhen de ere komne fra Babel:-U Og Herrens Ord kom til mig saaledes: Da raabte han til mig og talte til mig og sagde: Se, de, som udgaa imod Nordens Land, bringe min Aand til at hvile i Nordens Land.&EOg de stærke ere gangne ud, men de begærede at gaa hen for at vandre Jorden rundt, og han sagde: Gaar, vandrer Jorden rundt; saa vandrede de Jorden rundt.,QHvad angaar Vognen med de sorte Heste for, da gaa de ud imod Nordens Land og de hvide ere gangne ud bag efter dem, og de spraglede ere gangne ud imod Sydens Land.@{efter at de have stillet sig frem for al Jordens Herre.a;Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse ere de fire Vejr under Himmelen, som gaa ud,,Qog for den tredje Vogn hvide Heste, og for den fjerde Vogn spraglede, stærke Heste svarede og sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse, min Herre?V%For den første Vogn var der røde Heste, og for den anden Vogn sorte Heste,~ Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se; fire Vogne, som gik frem imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.} Og han sagde til mig: Hen at bygge hende et Hus i Landet Sinear, at hun, naar det er indrettet, han sættes der paa sit Sted.R| Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvor føre disse Efaen hen?E{ Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, to Kvinder gik frem, og der var Vind i deres Vinger, og de havde Vinger som Storkens Vinger, og de opløftede Efaen imellem Jorden og Himmelen.}zsog han sagde: Dette er Ugudeligheden; og han kastede hende midt ned i Efaen og kastede Blyvægten for dens Munding.`y9Og se, et Laag af Bly blev løftet op, og da var der een Kvinde, som sad midt i Efaen;x Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er den Efa, som gaar ud; og han sagde: Dette er deres øjemærke i hele Landet.wyOg Engelen, som talte med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øjne, og se, hvad er dette, som der gaar ud?hvIJeg lod den udgaa, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Hus og til hans Hus, som sværger falskelig ved mit Navn, og den skal blive Natten over i hans Hus og fortære det, baade dets Tømmer og dets Stene.QuDa sagde han til mig: Dette er den Forbandelse, som udgaar over det ganske Land, thi hver den, som stjæler, skal efter den udryddes herfra, og hver den, som sværger, skal efter den udryddes derfra.tOg han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser en flyvende Bogrulle, dens Længde tyve Alen og dens Bredde ti Alen.Ps Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se, en flyvende Bogrulle!QrDa sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staa for al Jordens Herre.]q3 Og han sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse betyde? og jeg sagde: Nej, min Herre.p Og jeg svarede anden Gang og sagde til ham: Hvad betyde de tvende Oliegrene, som ligge ind i de to gyldne Render, der udgyde Guld af sig?ow Og jeg svarede og sagde til ham: Hvad betyde disse tvende Olietræer ved Lysestagens højre og ved dens venstre Side? n9 Thi hvo har foragtet ringe Tings Dag? og paa Blyloddet i Serubabels Haand skue med Glæde hine syv, nemlig Herrens Øjne, de fare om over hele Jorden.-mS Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Hus, og hans Hænder skulle fuldende det, paa det du skal fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til eder.-lUOg Herrens Ord kom til mig saalunde:k5Hvo er du, du store Bjerg for Serubabels Ansigt? bliv til Slette! og han skal føre Slutstenen frem under Fryderaabene: Naade, Naade være over den!*jMDa svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens Ord til Serubabel, saa lydende: "Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand," siger den Herre Zebaoth.iOg Engelen, som talte med mig, svarede og sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse Ting betyde? og jeg sagde: Nej, min Herre!nhUOg jeg svarede og sagde til Engelen, som talte med mig, saaledes: Hvad betyde disse ring, min Herre?ugcog tvende Olietræer ved sidon af den: Eet paa den højre side af Oliekarret, og eet paa dets venstre Side.RfOg han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser, og se en Lysestage, hel af Guld, med dens Oliekar oven paa den, og den: syv Lamper paa den, syv Rør ti hver af Lamperne, som ere over porten;fe GOg Engelen, som talte med mig, kom igen og vakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.dy Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skulle I kalde, den ene den anden, hen under Vintræet og hen under Figentræet.Lc Thi se Stenen, som jeg har lagt for Josvas Ansigt, over een Sten ere syv Øjne; se, jeg udgraver Udgravningen paa den, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil borttage dette Lands Skyld paa een Dag. v~>}l|{{;zyyAxtwwvvuu tHsrr:qppoonnmmfmllFkkkBjjj5iioihhfgffZe~eddccbbaa``_^^']]/\[[4ZYYIXX9WWeVV UUfTT4SSRRRQPP'OOhNN:MMlM LLKJJvIIIHHjGGG3FF@EE%DDCC)B[AAsA;@@@p@???6>>M=="<<>;;?:990877=655}5.4332211001//..r.%--{,,++>**W)u)('' &|& %%X%+$$f##""|!!o /`{vsrfdUkyMe) 3 y ] O i W #?_AvhIOg der gik en Skriftklog frem og sagde til ham: Mester! jeg vil følge dig, hvor du gaaer hen.[/Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare over til hiin Side.at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger: han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og Helbredte Dem alle, som vare syge;`9Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og tjente dem.W'Og Jesus kom i Peters Huus og saae, at hans Hustrus Moder laa og havde Feber.y Og Jesus sagde til Høvedsmanden: gak bort, og dig skee, som du troede! Og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.jM Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.   Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.- Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: sandelig siger jeg Eder, end ikke i Israel har jeg fundet saadan Tro._7 Thi jeg er og et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaar han; og til den anden: kom! saa kommer han; og til min Tjener: gjør det! saa gjør han det. 9Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun et Ord, saa bliver min Tjener helbredt.?yOg Jesus sagde til ham: jeg vil komme og helbrede ham.H Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.^5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand til ham, bad ham og sagde:+OOg Jesus sagde til ham: see til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for præsten, og ofre den Gave, som Moses har befalet, dem til et vidnesbyrd.xiOg Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og hans Spedalskhed blev strax renset.f EOg see, en Spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: Herre! om du vil, saa kan du rense mig.>  yMen der han gik ned af Bjerget, fulgte ham meget Folk.V %thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.n UOg det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom; Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.Og hver, som hører disse mine Ord og gjør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig mand, som byggede sit Huus paa Sand. 9Og en Skylregn nedfaldt, og vandløbene kom, og Veirene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en klippe.'Derfor, hver den, som Hører disse mine Ord og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe.ucOg da vil jeg bekjende for dem: jeg kjendte Eder aldrig; viger bort fra mig, I, som beflitte Eder paa uret!T!Mange skulle sige til mig paa hiin Dag: Herre, Herre! have vi ikke propheteret ved dit Navn? og havde vi ikke uddrevet Djævle ved dit Navn? og have vi ikke gjort mange kraftige Gjerninger ved dit Navn?Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal indgaae i Himmeriges Rige, men den, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene.5eDerfor skulle I kjende den af deres Frugter.LHvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.dAEt godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raaddent træ kan ikke bære gode Frugter.a;Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.k~OAf deres Frugter skulle I kjenne dem. Kan man og sanke Viindruer af Torne, eller Figen afTidsler?v}eMen vogter Eder for de falske Propheter, som kommer til Eder i Faareklæder, men ere indvortes rivende Ulve.j|Mthi den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den.{) Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid, og de Vei er bred, som fører til Fordærvelsen, og de ere mange, som gaae ind igennem den; z  Derfor, Alt hvad I ville, at Menneskene skulle gjøre imod Eder, det gjører I ogsaa mod dem; thi saadan er Loven og Profeterne. y9 Dersom da I, som ere onde, vide at give Eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal Eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!Ix  Og dersom han beder ham om en Fisk, mon han give ham en Slange?pwY Eller hvilket Menneske er iblandt Eder, dersom hans Søn beder ham om Brød, om han give ham en Steen?rv]Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.`u9Beder, saa skal Eder gives; søger, saa skulle I finde; banker, saa skal Eder oplades.&tEGiver ikke Hunde det Hellige, kaster ikke heller Eders Perler for Sviin, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive Eder.{soDu Øienskalk! drag først Bjelken ud af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjærven af din Broders Øie.rwEller hvorledes siger du til din Broder: lad mig drage Skjærven ud af dit Øie, og see, der er en Bjelke i dit Øie.jqMMen hvi ser du Skjærven, som er i din Broders Øie, men Bjelken i dit Øie bliver du ikke vaer.:poog med hvad Maal I maale, skal Eder igjen maales.\o 3Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes; thi med hvad Dom I dømme skulle I dømmes, n"Bekymrer Eder derfor ikke for den anden Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sit Eget. Hver Dag haver nok i sin Plage.kmO!Men søger først Guds Rige og hans retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder.olW Efter alt saadant søge Hedningerne; thi Eders Himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov. kDerfor skulle I ikke bekymre Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller: hvad skulle vi drikke? eller: hvormed skulle vi klæde os?j+Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder, I lidet troende?ci?men jeg siger Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt som een af dem.~huOg hvi bekymre I Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ikke;_g7Men hvo iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, endog han bekymrer sig derfor?f+Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere end de?ae;Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for Eders legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end maden, og legemet mere end klæderne?-dSIngen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tjene Gud eller Mammon.c!men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt. Dersom derfor det Lys der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket!ab;Øiet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øie er sundt, bliver dit ganske Legeme lyst;DaThi hvor Eders Liggendefæ er, der vil Eders Hjerte være.`samler Eder Liggendefæ i Himmelen, hvor hverken Møl, ei heller Rust fordærver, og hvor Tyve ikke igennembryde, ei heller stjæle.t_aSamler Eder ikke Liggendefæ paa Jorden hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igennembryde og stjæle;^at ikke Menneskene skulle see dig faste, men din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.A]}Men naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,=\sNaar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, paa det Menneskene kunne se dem faste; sandelig siger jeg Eder: de havde deres Løn borte.w[gmen forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders Fader ikke heller forade Eders Overtrædelser.dZAThi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders himmelske Fader og forlade Eder;~Yu og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed! Amen.?Xy og forlad os vor Skyld, som vi Forlade vore Skyldnere;)WM giv os i Dag vort daglige Brød;LV komme dit Rige; skje din Villie som i Himmelen, saa og paa Jorden;aU; Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;kTODerfor skulle I ikke vorde dem lige; thi Eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham. S Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange Ord..RUMen du, naar du beder, gak ind i dit Kammer, og luk din Dør, og beder til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.]Q3Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagoger og paa Hjørner af Gader. paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte.rP]paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.\O1Men naar du gjør Almisse, lad din Venstre Haand ikke vide, hvad din høire gjør,]N3Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øijskalkene gjøre i Synagoger og paa Gader, paa det de kunne æres af Mennesker; Sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte.M !Vogter Eder, at I ikke gjøre Eders Almisse for Menneskene for at ansees af dem ellers have I ikke Løn hos Eders Fader, som er i Himlene.KL0Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.eKC/Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa?oJW.Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Gjøre ikke ogsaa Toldere det Samme?&IE-paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.1H[,Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder,UG#+I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fjende.MF*Giv den, som beder dig, og vend ikke fra den, som vil laane af dig.IE )Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae en Mil, gak to med ham.bD=(Og dersom Nogen vil gaae i Rette med dig og tage din kjortel, lad ham og beholde Kappen.#C?'Men jeg siger Eder, at I skulle ikke sætte Eder imod det onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa det høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.HB &I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand.aA;%Men Eders Tale skal være Ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.b@=$Du skal og ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.v?e#ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.k>O"Men jeg siger Eder, at I skulle aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stol,=}!I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.)<K Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer.`;9Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.9:kOg om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske legme skal kastes i Helvede.B9}Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legme, skal kastes i Helvede. 8Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte.K7I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer.g6GSandelig siger jeg dig: du skal slet ikke komme derudfra, førend du betaler den sidste Hvid.P5Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstaneren ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal kastes i Fængsel.|4qsaa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.j3MDerfor, naar Du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder har noget imod dig,z2mMen jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.1{I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke ihjelslaae, men hvo som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.0 Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaar de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges RigeP/Derfor, hvo som løser eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.(.IThi sandelig siger jeg Eder: indtil Himlen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen.|-qMener ikke, at jeg er kommen at opløfte Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløfte men at fuldkomme.{,oLader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene. +Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.P*I ere Verdens Lys; den Stad som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.)1 I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker.( Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder.|'q Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld og lyver det.e&C Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfordigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.G% Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn.>$wSalige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.M#Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed.X")Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte.=!uSalige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.; qSalige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.GSalige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.4cOg han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:p [Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.pYOg der fulgte ham meget Folk fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra hiin Side Jordan.I Og hans Rygte kom ud over al Syria; og de førte ham alle dem, som lede ilde, som med adskillige Sygdomme og Piner vare behæftede, Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem.*MOg Jesus gik omkring i det ganske Galilæa, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredede al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.BMen de forlode strax Skibet og deres Fader og fulgte ham.J Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder, i Skribet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem.4cMen de forlode strax Garnene og fulgte ham.`9Og han sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere.2]Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen; (thi de vare Fiskere).lQFra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: omvender Eder thi Himmerigets Rige er kommet nær.wdet folk, som sad i Mørke, har seet et stort Lys, og dem, som sadde i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.dASebulons Land og Naphatalis Land, langs Søen paa denne Side Jordan, HedningernesGalilæa,Qat det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:ve Og han forlod Nazareth og kom og boede i Capernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Naphtalis Grændser,\1 Men der Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, veg han hen til Galilæa.M Da forlod Djævelen ham, og see, Englene gik til ham og tjente ham.y k Da sagde Jesus til ham: vig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.I   Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig. Atter tog Djævelen ham op med sig paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres herlighed, og sagde til ham:[ /Da sagde Jesus til ham: der er atter skrevet: du skal ikke friste Herren din Gud.G er du Guds Søn, da kast dig selv herned; thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.s_Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad og satte ham paa tindingen af Templet og sagde til ham:  Men han svarede og sagde: der er skrevet: Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.b=Og Fristeren gik til ham og sagde: er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød.\1Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider.I Da blev Jesus ført af Aanden i Ørken, at fristes af Djævelen.}sOg see, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: denne er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.+Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet, og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham. Men Jesus svarede og sagde til ham: tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme Alt, hvad Ret er. Da tilstedte han ham.hIMen Johannes formeente ham det og sagde: Jeg har behov at døbes af dig, og du kommer til mig!O Da kom Jesus fra Galilæa til Jordanen til Johannes at døbes af ham.~- Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense sin Lo og samle sin Hvede i laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.C} Jeg døber Eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe Eder med den hellig Aand og Ild. |  Men Øxen ligger allerede ved roden af Træerne; derfor, hvert Træ, som ikke bærer god Frygt, skal afhugges og kastes i Ilden.{# og mener ikke at ville sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.1z]Bærer da Omvendelsens værdige Frugter,y5Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den kommende Vrede?DxOg de døbtes af ham i Jordanen og bekjendte deres Synder.Yw+Da udgik Jerusalem til ham og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordanen.vMen Johannes havde sit Klædebon af Kamelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning."u=Thi han er den, om hvilken den Prophet Esaias har talet, sigende: det er hans Røst, somraaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.;tqomvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.bs ?Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørk og sagde:rOg han kom og boede i en Stad som kaldes Nazareth, at det skulle fuldkommes, som sagt er ved Propheterne: han skal kaldes Nazaræer.Bq}Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa i sin Faders Herodes' Sted, frygtede han at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm og veg hen til Galilæas Egne.NpMen han stod op og tog Barnet og dets Moder og kom til Israels Land.~oustaa op, og tag barnet og dets Moder, og drag hen til Israels Land; thi de ere, døde, som søgte efter barnets liv.qn[Men der Herodes var død, see, da aabenbaredes Herrens Engel i en Drøm for Joseph i Ægypten, sigende:m%en røst blev hørt udi Rama, Graad og Skrig og megen Hylen; Rachel begræd sine Børn og vilde ikke lade sig husvale, thi de ere ikke mere.QlDa blev det fuldkommet, som talet er af den Profet Jeremias, som siger:kkODer Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred og sendte hen og lod ihjelslaae alle Børn som vare i Betlehem og i al dens Egn, fra to Aar og derunder, efter den Tid som han havde udspurgt af de Vise.!j;Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulle fuldkommes, som var talet af Herren ved Propheten, som siger: fra Ægypten kaldte jeg min Søn.Wi'Men han stod op, tog barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.h{ Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.g# Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de skulde ikke vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land.1f[ Og de gik ind i Huset, og fandt Barnet med dets Moder Maria, og faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrrha.>ew Men der de saae Stjernen, bleve de saare meget glade.'dG Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde seet i Øster, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.5ccOg han sendte dem til Betlehem og sagde: gaaer hen og udspørger flittelig om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, og jeg og kan komme og tilbede det.tbaDa kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte nøie Tiden af dem, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.-aSog du, Bethlehem i Juda' Land! er ingenlunde den mindste iblandt Juda' Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde.Z`-Men de sagde til ham: i Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Profeten: _og der han havde forsalmet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, adspurgte ham dem, hvor Christus skulde fødes.X^)Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham;y]khvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have seet hans Stjerne i Øster, og ere komne at tilbede ham. \ Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodes' Dage, see, da kom Vise af Østerland til Jerusalem og sagde:u[ eOg han kjendte hende ikke, indtil hun havde født sin Søn den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.}Z uMen der Joseph vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han annammede sin Hustru.Y  see, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.mX UMen dette skete altsammen, at det skulde fuldkommes, som er talet af Herren ved Profeten, som siger:uW eMen hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit folk fra deres Synder.WV )Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende er af den Hellig Aand.U Men Joseph, hendes Mand, efterdi han var retsindig og ikke vilde offentlig beskæmme hende, besluttede hemmelig at skille sig fra hende.+T QMen Jesu Christi Fødsel gik saa til. Der Maria, hans Moder, var Joseph trolovet, befandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Hellig Aand.AS }Altsaa ere alle led fra Abraham indtil David fjorten Led, og fra David indtil den babyloniske Udlændighed fjorten Led, og fra den babyloniske Udlændighed indtil Christus fjorten Led.\R 3og Jakob avlede Joseph, Marias Mand; af hende er Jesus født, som kaldtes Christus.UQ %og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob;LP og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Achim; og Achim avlede Eliud;TO # og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim; og Eliakim avlede Azor;jN O Men efter den babyloniske Udlændighed avlede Jechonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel;YM - og Josias avlede Jechonias og hans Brødre ved den babylonske Udlændigheds Tid.TL # og Ezechias; avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias;TK # og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Achas; og Achas avlede Ezechias;QJ og Asa avlede Josaphat; og Josaphat avlede Joram; og Joram avlede Ozias;MI og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa;ZH /og Jessai avlede Kong David; og Kong David avlede Salomon med Urias' Hustru;\G 3Salmon avlede Booz med Rachab; og Booz avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Jessai;WF )og Abram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Naasson; og Nasson avlede Salmon;aE =og Juda avlede Phares og Zara med Thamar; og Phares avlede Esrom; og Esrom avlede Abram;XD +Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre>C {Jesu Christi, Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtebog.BOg han skal vende Fædrenes Hjerte til Børnene, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg ikke skal komme og slaa Landet med Band.jAMSe, jeg sender eder Elias, Profeten, førend Herrens Dag kommer, den store og den forfærdelige.u@cKommer Mose, min Tjeners, Lov i Hu, hvilken jeg bød ham paa Horeb for hele Israel, som Bold og Befalinger.?+Og I skulle nedtræde de ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, som jeg skaber, siger den Herre Zebaoth.#>?Men for edel, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden.h= KThi se, Dagen kommer, der brænder som Ovnen, og alle hovmodige og hver, som Øver Ugudelighed, skulle vorde Halm, og Dalen, der kommer, skal fortære dem, siger den Herre Zebaoth, saa at den ikke levner dem Rod eller Gren.<}Og I skulle igen se Forskel imellem en retfærdig og en ugudelig, imellem en, som tjener Gud, og en, som ikke tjene ham.';GOg de skulle, siger den Herre Zebaoth, være mig en Ejendom paa den Dag, som jeg skaber; og jeg vil skaane dem, som en Mand skaaner sin Søn, der tjener ham.V:%Da samtalede og de, som frygtede Herren, hver med sin Ven, og Herren gav Agt derpaa og hørte det, og der blev skrevet for hans Ansigt en Ihukommelsesbog om dem, som frygte Herren og tænke paa hans Navn.9}Og nu prise vi de hovmodige lykkelige; baade de, som øvede Ugudelighed, ere byggede, og de, som fristede Gud, slap fri.@8yI sige: Det er forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding have vi af, at vi toge Vare paa, hvad han vilde have varetaget, og at vi gik i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?y7k Eders Ord have været stærke imod mig, siger Herren; og dog sige I: Hvad have vi talt med hver andre imod dig?x6i Og alle Folkeslag skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et behageligt Land, siger den Herre Zebaoth.,5Q Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marker skal ikke slaa eder fejl, siger den Herre Zebaoth.[4/ Fører al Tienden til Forraadshuset at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den Herre Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal.Q3 Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig?2Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienen og Afgiften!H1 Fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Skikke og have ikke bevaret dem; vender om til mig, og Jeg vil vende om til eder, siger den Herre Zebaoth; men I sige: Hvori skulle vi vende om?_07Thi jeg, Herren, har ikke forandret mig; og I, Jakobs Børn! ere ikke tilintetgjorte."/=Og jeg vil nærme mig eder til Dom og være et hastigt Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskelig, og imod dem, som nedtrykke Daglønnerens Løn, Enken og den faderløse, og som forurette den fremmede og ikke frygte mig, siger den Herre Zebaoth.l.QOg Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage Herren som i gamle Dage og som i de forgangne Aar.>-uOg han skal sidde og smelte og rense Sølvet, han skal rense Levis Børn og lutre dem som Guldet og som Sølvet; og de skulle være Herrens og fremføre Offergaver i Retfærdighed.,Og hvo udholder hans Tilkommelsesdag? og hvo kan, bestaa, naar han lader sig se? thi han er som Smelterens Ild og som Tvætternes Lud.T+ #Se, jeg sender min Engel, at han skal berede Vejen for mit Ansigt, og i et Nu kommer til sit Tempel den Herre, som I søge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, se, han kommer, siger den Herre Zebaoth.M*I have trættet Herren med eders Ord; og dog sige I: Hvormed have vi trættet ham? Idet I sige: Hver, som gør ondt, er god for Herrens Øjne, og til dem har han Lyst, eller: Hvor er Dommens Gud?P)Thi jeg hader Skilsmisse, siger den Herre Israels Gud, og man bedækker derved sit Klædebon med Vold, siger den Herre Zebaoth; saa skulle I vogte eder for eders Aands Skyld og ikke handle troløst.h(IOg een, som havde en Rest af Aand, har ikke handlet saaledes. Men hvad gjorde denene? Han søgte den af Gud forjættede Sæd. Saa skulle I vogte eder for eders Aands Skyld, og ingen handle troløst imod sin Ungdoms Hustru! `k~~~X}}||{{U{ zyykxxwww)vvuubtt-ssDrr&qhpooConnmvmllMlkk jj@iii hhgzg$ff>S===8<<9;;R;::9988|776665=44-3322R110j//&.--!,,F++w++**N))s)((@(''"&&%b$^$ #f#-""!x .ST|6$dq .SGU5*wr I  Q = 7Q"Fn.`h#IMen Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.^"5Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke.!Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt.L Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.dAMen Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod.Og der han havde ladet Folket fare, gik han paa et Bjerg afsides for at bede. Men det var blevet Aften, var han alene der.Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae i Skibet, og i Forveien sætte over til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.QMen de, som aade, vare ved fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.c?Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede de overblevne Stykker, tolv Kurve fulde.W'Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen, og velsignede dem; og han brød dem, og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem.+QMen han sagde: henter mig dem hid.OMen Jesus sagde til dem: vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.X)Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.=sMen der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i byerne og kjøbe sig Mad.q[Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredte deres Syge.3 Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra ud i et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tillands fra Stæderne.`9 Da kom hans Disciple og toge Legemet og jordede det, og de kom og forkyndte Jesus det.\1 Og hans Hoved blev baaret paa et Fad og givet Pigen; og hun bar det til sin Moder.A} Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet.kO Og Kongen blev bedrøvet; men for de Eders og for Gjesternes Skyld befoel han det at gives hende.wgMen da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.H Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjerede.o WMen der Herodes holdt sin Fødselsdag, dansede Heodias' Datter for dem; og hun behagede Herodes.j MOg han havde gjerne slaget ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt, ham for en Prophet.L Thi Johannes sagde til ham: det er dig ikke tilladt at have hende. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og kastet ham i Fængsel for Herodias', sin Broder Phililipus Hustrus, Skyld. Og han sagde til sine Tjenere: denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.P Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.S :Og han gjorde der ikke mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.{ 9Og de foragedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: en Prophet er ikke foragtet, uden i sit Fædrende land og i sit Huus.N 8Og ere ikke alle hans Søstre hos os? hveden har denne da alt dette?~u 7Er denne ikke den Tømmermands Søn? hedder ikke hans Moder Maria? og hans Brødre Jakob og Jofes og Simon og Judas?.U 6Og han kom til sit Fædrene land og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: hveden har denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?[/ 5Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.'G 4Men han sagde til dem: saaledes er hver Skriftklog, som er oplært til Himmeriges Rige, ligesom en Huusbonde, der bringer frem af sit Forraad Nyt og Gammelt.V% 3Jesus siger til dem: forstode I dette altsammen? De sige til ham: ja, Herre!L 2og kaste dem i Ildovnen; der skal være graad og Tænders Gnidsel.r~] 1Saaledes skal det gaae ved Verdens Ende. Englene skulle udgaae, og skille de Onde ud fra de Retfærdige,} 0Naar den er fuld, drage de den op paa Srandbredden, og sidde og sanke de gode tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.f|E /Atter er Himmerigets Rige ligt en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle slags Fisk.p{Y .hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik hen og solgte alt det, han havde, og købte samme.Vz% -Atter lignes Himmeriges Rige ved en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler;By} ,Atter lignes Himmerigets Rige ved et liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik hen af Glæde derover og solgte alt det, han havde og kjøbte den Ager.sx_ +Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo som har Øren at høre med, han høre.Ww' *Og de skulle kaste dem i Ild-ovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.|vq )Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.luQ (Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.ktO 'og Fjenden, som den saaede, er Djævelen og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Englene.`s9 &Men Ageren er Verden; og den gode Sæd er Rigets Børn; og Klinten er den Ondes Børn;]r3 %Men han svarede og sagde til dem: den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn. q $Da lod Jesus Folket fare og kom til sit Huus; og hans Disciple gik til ham og sagde: forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.;po #at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger: jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult, fra Verdens Grundvold blev lagt.eoC "Alt dette talede Jesus til folket ved Lignelser, og uden Lignelse talede han Intet til dem;$nA !Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en kvinde tog og nedlagde i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.0mY Dette er vel mindre end alt andet Frø, men naar det voxer op, er det større end Urterne, og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene. l Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager.Sk Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: sanker først Klinten tilsammen, og binder den i Knipper, at opbrænde den; men samler Hveden i min lade.ljQ Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af. i  Han sagde til ham: det har et fjensk Menneske gjort. Da sagde Tjeneren til ham: vil du da, at vi skulle gaae hen og luge den af?h Men Huusbondens tjenere kom frem og sagde til ham: Herre, saaede du ikke god Sæd i din ager? Hvorfra har den da Klinten?Og Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.]f3 Men der Folkene sov, kom hans Fjende, og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.e Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.3d_ Men det, som er saaet i god Jord, er den, som hører Ordet, og forstaae det, som ogsaa bærer Frugt, En hundrede Fold, en Anden tresindstyve Fold, en Anden tredive Fold.$cA Men det, som er saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forfølgelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.b% Men han har ikke Rod i sig, og bliver kun ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse kommer for Ordets Skyld, forarges han strax.kaO Men det, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet, og annammer det strax med Glæde.&`E Naar Nogen hører Rigets Ord, og forstaar det ikke, da kommer den Onde, og river det bort, som er saaet i hans Hjerte, denne er det, som er saaet ved Veien.5_e Saa hører I nu den Lignelse om Sædemanden."^= Thi sandelig siger jeg Eder: mange Propheter og Retfærdige begjerede at see det, I see, og faae det ikke; og at høre det, I høre, og hørte det ikke.M] Men salige ere Eders Øine, at de see, og Eders Øren, at de høre.\w Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øine have de tillukt, paa det de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med ørene ogforstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.[- Og i dem fuldkommes Esaias' Spaadom, som siger: med Eders Øren skulle I høre, og dog ikke forstaae, og se med Eders Øine, og ikke fatte. Z Derfor taler jeg til dem ved Lignelser, fordi de skjøndt seende dog ikke see, og hørende dog ikke høre, og forstaae ikke heller. Y  Thi hvo som haver, han skal gives og han skal have til Overflod; men Hvo som ikke haver, ham skal endog fratages, det han haver.X Men han svarede og sagde til dem: Eder er det givet at forstaae Himmeriges Rige Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.YW+ Og disciplene gik til ham og sagde til ham: hvi taler du til dem ved Lignelser?5Ve Hvo som haver Øren at høre med, han høre!}Us Men Noget faldt i god Jord, og bar Frugt; Noget hundrede Fold, men Noget Tresindstyve Fold, men Noget dredive Fold.LT Men Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op, og kvalte det.^S5 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde rod, visnede det.Rw Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord: og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.TQ! Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom, og aade det op._P7 Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: see, en Sædemand gik ud at saae.vOe Og meget Folk forsamledes til ham, saa han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.HN  Paa den samme Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.gMG 2Thi hvo som gjør min Faders Villie, som er i Himlene, den er min Broder og Søster og Moder.`L9 1Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: see, min Moder og mine Brødre!lKQ 0Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: hvo er min Moder? og hvilke ere mine Brødre?gJG /Da sagde En til ham: see, din Moder og dine Brødre staae udenfor og begjere at tale med dig.}Is .Men der han endnu talede til Folket, see, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begjerede at tale med ham.uHc -Saa gaar han, og tager syv andre Aander tillige med sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der; og det Sidste bliver værre end dette Menneske end det Første. Saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.G ,Da siger han: jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet.Fy +Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile, og finder den ikke.:Em *Dronningen fra Sønden skal opstaa ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grændser at høre Salomons Viisdom; og see, her er Mere end Salomon.)DK )De Mænd af Ninive skulle opstaae ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas' Prædiken; og see, her er Mere end Jonas.C) (Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Hvalfiskens Bug, saaledes skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.B) 'Men han svarede og sagde til dem: den onde og vanartige Slægt begjerer Tegn, men denskal intet Tegn gives, uden Jonas' Phrophetens Tegn.iAK &Da svarede nogle af de Skriftkloge og Pharisæer og sagde: Mester! vi ville see et Tegn af dig.X@) %Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.?{ $Men jeg siger Eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.> #Eg godt Menneske fremfører gode Ting af Hjertets gode forraad; og et ondt Menneske fremfører onde Ting af det onde Forraad.r=] "I Øgleunger, hvorledes kunne I tale godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.<# !Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kjendes paa Frugten.F; Og hvo som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo som taler imod den Hellig Aand, han skal det ikke forlades, hvorken i denne Verden, ei heller i den tilkommende. : Derfor siger jeg Eder: al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Anden skal ikke forlades Menneskene.Z9- Hvo som ikke er med mig, er imod mig; og hvo som ikke samler med mig, adspreder.#8? Eller hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus, og røve ham hans Redskaber fra, uden han først binder den Stærke Da kan han plyndre hans Huus.Y7+ Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Aand, er jo Guds Rige kommet til Eder.}6s Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da Eders Børn dem? Derfor skulle de vare Eders Dommere.o5W Hvis da satan uddriver Satan, saa er han splidagtig med sig selv; hvorledes kan da hans Rige bestaae?H4  Men saasom Jesus vidste deres tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde; og hver Stad eller Huus, som er splidagtigt med sig selv, kan ikke bestaae.y3k Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: denne uddriver ikke Djævle, uden ved Belzebul, Djævelens Øverste.Q2 Og alt Folket forfærdedes og sagde: mon denne ikke er den Davids Søn?1  Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum; og han helbredte ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.30a Og Hedningerne skulle haabe paa hans Navn.~/u Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør og ei udslukke den rygende Taande, indtil han udfører Retten til Seier.a.; Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.'-G see min Tjener, som jeg har udvalgt, min Elskelige, hvilken min Sjæl har Velbehagelighed! jeg vil give min Aand i ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.O, at det skulde fuldkommes, som er talt ved Prophten Esaias, som siger:H+  Og han bød dem strengeligen, at de ikke maatte aabenbare ham;o*W Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem alle.X)) Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.r(] Da sagde han til Mennesket: udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.l'Q Hvor meget bedre er nu et Menneske end et Faar? Altsaa er det tilladt, at gjøre vel paa Sabbaten.*&M Men han sagde til dem: hvilket Menneske er blandt Eder, som har eet Faar og ikke, dersom det falder i en Grav paa Sabbaten, tager fat paa det og løfter det op?"%= Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: er det tilladt at helbrede paa Sabbaten? at de kunde anklage ham.8$k Og han gik frem derfor og kom i deres Synagoge.;#q Thi Menneskens Søn er Herre, ogsaa over Sabbaten."  Men dersom I havde vidst, hvad det er: jeg har Villie til Miskundhed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt de Uskyldige.G! Men jeg siger Eder, at den er her som er større end templet.u c Eller have I ikke læst i Loven, at Præsterne vanhellige Sabbaten i Templet paa Sabbaten og ere uskyldige? 9 Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?pY Men han sagde til dem: have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede og de, som vare med ham? Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: see, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre paa Sabbaten.  Paa den samme Tid gik Jesus igjennem Sæden paa Sabbaten; men hans Disciple hungrede og begyndte at plukke Ax og at æde.6g Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let. Tager mit Aag paa Eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet: saa skulle I finde Hvile for Eders Sjæle.^5 Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile.&E Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen uden Faderen, og Igen kjender Faderen uden Sønnen og den, som Sønnen vil det aabenbare.<s Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.;o Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du har skjult dette for de Vise og Forstandige og aabenbaret det for de Umyndige.\1 Men jeg siger Eder: det skal gaae Sodomas Land lideligere paa Dommens Dag end dig.5c Og du, Capernaum! du skal nedstødes indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, var den bleven indtil denne Dag.`9 Men jeg siger Eder: det skal gaae Thyrus og Sidon lideligere paa Dommens Dag end Eder.>u Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida; thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Thyrus og Sidon, som ere gjorte i Eder, da havde de længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.   Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig./W Menneskens Søn kom, som æder og drikker, og de sige: see, en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.Y+ Thi Johannes kom, som hverkend aad eller drak, og de sige: han haver Djævelen.jM vi fløitede for Eder, og I vilde ikke danse, vi sang klagelig for Eder, og I vilde ikke græde.  Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaa Børn, som sidde paa Torvene og raabe til deres Staldbrødre og sige:3 a Hvo som har Øren at høre med, han høre!A } Og dersom I ville tro det: han er Elias, som skal komme.= u Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes.  Men fra Johannes den Døbers Dage indtil nu trænger man med Vold ind i HimmerigesRige, og de, som trænge ind, rive det til sig.4a Sandelig siger jeg Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen Større opstanden end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han.|q Thi han er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.lQ Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, endog langt mere end en Prophet! Eller hvad ere I udgangne et see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongers Huse."= Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at skue? et Rør, som bevæges hid og did af Veiret?4c og salig er den, som ikke forarges paa mig.{o Blinde see, og Halte gaae, Spedalske renses, og Døve høre, Døde staae op, og Evangelium prædikes for Fattige;iK Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see:?y Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?pY Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Diciple og lod ham sige:~  Og det skete, der Jesus havde fuldendt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.)}K *Og hvo som giver en af disse Ringe ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig siger jeg Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.9|k )Hvo som annammer en Prophet, fordi han er en Prophet, skal faae en Prophets Løn; og hvo som annammer en Retfærdig, fordi han er en Retfærdig, skal faae en Retfærdigs Løn.e{C (Hvo som annammer Eder, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den som har udsendt mig.jzM 'Hvo som finder sit Liv, skal miste det; og hvo som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.Ky &og hvo som ikke tager sit kors og følger mig, er mig ikke værd.x %Hvo som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og hvo som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;8wk $og en Mands Huusfolk skulle være hans Fjender.v #Thi jeg er kommen at tvistiggøre et Menneske imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod hendes Mands Moder,xui "I skulle ikke mene, at jeg er kommen at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen at bringe Fred, men Sværd.otW !Men hvosomhelst vil nægte mig for Menneskene, den vil jeg og nægte for min Fader, som er i Himlene.ss_ Derfor, hvo som vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og bekjende for min Fader, som er i Himlene.;rq Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.2q_ Ja, endog alle eders hovedhaar ere talte.opW Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder til Jorden uden Eders Faders Villie.-oS Og frygter ikke for dem, som flaae Legemet ihjel, men kunne ikke flaa Sjælen ihjel; menfrygter hellere for den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.unc Hvad jeg siger Eder i Mørket, det taler i Lyset; og hvad der siges Eder i Øret, det prædiker paa Tagene.m Frygter derfor ikke for dem; thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide.l5 Det er Disciplen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som Hans Herre; have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Huusfolk.Mk Disciplen er ikke over Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre.6je Men naar de forfølge Eder i een Stad, da flyer til en anden; thi sandelig siger jeg Eder: I skulle ikke komme til Ende med Israels Stæder, førend Menneskens Søn kommer.zim Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. h Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.Vg% Thi I ere ikke de, som tale, men det er Eders Faders Aand, som taler i Eder.%fC Men naar de overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke for, hvorledes eller hvad I Skulle tale; thi det skal gives Eder i den samme Time, hvad I skulle tale.geG I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.udc Vogter Eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde Eder til Raadet og hudstryge Eder i deres Synagoger.sc_ See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve, vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.ybk Sandelig siger jeg Eder, det skal gaae Sodomiters og Gomoriters Land lideligere paa Dommens Dag end denne Stad.a og dersom Nogen ikke vil annamme Eder og ei høre Eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad, og afryster Støvet af Eders Fødder.` og dersom samme Huus er det værd, da komme Eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende Eders Fred til Eder igjen,6_g Men naar I gaae ind i et Huus, da hilser det; ^  Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd, og bliver der, indtil I drage bort.]w ei Taske til at reise med, ei heller to kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd.F\ I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i Eders Belter; [  Helbreder de Syge, renser de spedalske, opvækker de Døde uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet.VZ% Og naar I gaae ud, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær.EY Men gaaer hellere hen til de fortabte Faar af Isarels Huus.]X3 Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: gaar ikke ind i de Samaritaners Stad.BW Simon Cananites og Judas Ischariot, som og forraadte ham.V  Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæus' Søn, og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus;)UK Men disse ere de tolv Apostlers Navne: den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder;T  Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og at helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.MS &beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst.RR %Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa;Q  $Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.-PS #Og Jesus gik omkring i alle Stæder og Byer, og lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og Helbredte al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.PO "Men Pharisæerne sagde: han uddriver Djævle ved Djævelenes Øverste.Nw !Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme. Og Folket forundrede sig og sagde: aldrig er saadant seet i Israel.bM= Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.FL Men da de gik ud, udspredte de hans Rygte i det ganske Land.uKc Og deres Øine bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengeligen og sagde: seer til, at Ingen faar det at vide.LJ Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter Eders Tro!I Men der han kom i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: troe I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: ja, Herre!xHi Og der Jesus gik frem derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: du Davids Søn! forbarme dig over os.1G] Og dette Rygte kom ud i det ganske Land.bF= Men der Folket var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden, da stod Pigen op.ME viger bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover. Og de beloe ham.nDU Og der Jesus kom i den Øverstes Huus og saae Piberne og Folket, som buldrede, og sagde han til dem: C9 Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde hen: Datter! vær frimodig, din tro har frelst dig. Og Kvinden blev helbredt fra den samme Stund.gBG thi hun sagde ved sig selv: dersom jeg ikkun rør ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredt.{Ao Og see, en Kvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag fra og rørte ved Sømmen af hans Klædebon;:@o Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.7?g Der han dette talede til dem, see, da kom en Øverste og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er just nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.S> Man lader og ikke ny Viin i gamle Læderflasker, ellers briste Læderflaskerne, og Viinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man lader ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede. = Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver være.9<k Og Jesus sagde til dem: kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.|;q Da kom Johannes' Disciple til ham og sagde: hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?:+ Men gaar hen og lærer, hvad det er: Jeg vil Miskundhed og ikke Offer; thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.o9W Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde.r8] Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans disciple: hvi æder Eders Mester med Toldere og Syndere? 7 Og det skete, der han sad tilbors i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere, og sadde tilbords med Jesus og hans Disciple. 69 Og der Jesus gik bort derfra, saae han et Menneske sidde i Tolboden, han hed Matthæus; og han siger til ham: følg mig! Og han stod op og fulgte ham.m5S Men der Folket det saae, forundrede de sig, og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.14] Og han stod op og gik bort til sit Huus..3U Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt paa Jorden at forlader Synder, da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng op, og gak til dit Huus.j2M Thi hvilket er Lettere, at sige: dine Synder ere dig forladne? eller at sige: staa op og vandre?[1/ Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: hvi tænke I saa ondt i Eders Hjerter?R0 Og see, nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: denne bespotter Gud.6/e Og See, de førte en værkbruden til ham, som laa paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder er dig forladne.K.  Og han traadte ind i Skibet og foer over og kom til sin egen Stad.-w"Og se, den ganske Stad gik ud at møde Jesus; og der de saae ham, bade de ham, om han vilde vige fra deres Grændser.y,k!Men Hyrderne flyede og gik hen i Staden og kundgjorde det altsammen, og hvorledes det var gaaet med de Besatte.1+[ Og han sagde til dem: farer hen! Men der de vare udfarne, fore de hen i Svinehjorden; og see, den ganske Svindehjord styrtede sig af Brinken i Søen og døde i Vandet.h*IMen Djævelene bade ham og sagde: dersom du uddriver os, da tilsted os at fare i Svinehjorden.G)Men der var langt fra dem en stor Hjord Sviin, som græssede.(}Og see, de raabte og sagde: Jesus, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? er du kommen hid, for Tiden at pine os.('IOg der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte to Besatte ham, som kom ud fra Gravene og vare saare vilde, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.m&SMen Menneskene forundrede sig og sagde: hvo er dog denne, at baade Veirene og Søen ere ham lydige?%Og han sagde til dem: hvi ere I frygtagtige, I lidet Troende? Da stod han op og truede Veirene og Søen, og det blev ganske blikstille.[$/Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.e#COg see, der blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.:"oOg han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.R!Men Jesus sagde til ham: følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.{ oMen en anden af hans Disciple sagde til ham: Herre! tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader.Og Jesus sagde til ham: Ræve have Huler og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved. ~~]}}}.||X{{~{zdzyyMxxxwwvvTvuuAttQtsSrrWr qq7pp0onmmumlldkkkJjj\iihhOggmffeeXdd1ccbbVaaF`r__[^^c]]8\\[[PZYYY=XXUWWvVV|VUUETTNSRRRCQQ>%==?<<;;;`::P99g88)77Y6h55a5%443h3211100)//F.--T,,n,++P**:))H(((%''V&&c%%[$$j#"!!!) Y]8W-X@(HA,`[c : n  P N0Gs&sTd"ADa sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd; ! Men der Kongen det hørte, blev han vred og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.@ {Andre grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.a;Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab;5cHan udsendte atter andre Tjenere og sagde: siger de Budne; see, jeg har beredt mit Maaltid, mine Øxen og det fede Kvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup._7Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup; men de vilde ikke komme.LHimmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.I Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem og sagde:^5.Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.nU-Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.q[,Og hvo som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den knuse.pY+Derfor siger jeg Eder, at Guds Rige skal tages fra Eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.K*Jesus sagde til dem: have I aldrig læst i Skrifterne: den Steen, som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.%)De sagde til ham: han skal ilde omkomme de Onde, og leie sin Viingaard til andre Viingaardsmænd, som skulle give ham Frugterne i deres Tid.\1(Naar da Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?O'Og de toge ham og stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.'&Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.b=%Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: de ville dog undsee sig for min Søn.]3$Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.iK#Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden dræbte de, en anden stenede de.lQ"Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.[ /!Hører en anden Lignelse: der var en Huusbonde, som plantede en Viingaard og satte et gjerde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands.G  Thi Johannes kom til Eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det Eder alligevel ikke derefter, saa I troede ham.1 [Hvilken af de to gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: den Første. Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at Toldere og Skjøger gaae for Eder i Guds Rige.o WOg han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen._ 7Men han svarede og sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.Men hvad tykkes Eder? Et menneske havde to Sønner; og han gik til den første og sagde: Søn gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. Og de svarede Jesus og sagde: vi vide det ikke. Da sagde han og til dem: saa siger jeg ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.q[Men sige vi: den var af Menneskene, frygte vi os for Folket; thi de holdt alle Johannes for en Prophet.GJohannes' Daab, hveden var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da vil han spørge os: hvi troede I ham da ikke?1Men Jesus svarede og sagde til dem: jeg vil og spørge Eder om een Sag; dersom I sige mig det, vil jeg og sige Eder, af hvad Magt jeg gjør dette.7gOg der han kom til Templet, traadte til ham, idet han lærte, de ypperstepræster og Folkets Ældste, og sagde: af hvad Magt gjør du dette? og hvo har givet dig denne magt.FOg alt det, I begjære i Bønnen troende, det skulle I faae.{oMen Jesus svarede og sagde til dem: sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gjøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: løft dig og kast dig i Havet, da skal det skee.jMOg der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: hvorledes visnede Figentræet saa strax?9kOg han saae et Figentræ ved Veien og gik til det, og fandt Intet derpaa, uden Blade alene. og Han sagde til det: aldrig mere voxe Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.E~Men der han om Morgenen igjen gik til Staden, hungrede ham.M}Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der. | hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: jo! have I aldrig læst af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?B{}Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og at Børnene raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede, og sagde til ham:MzOg der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredte dem,yyk Og han sagde til dem: der er skrevet: mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule.x% Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og kjøbte i Templet, og omstødte Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole.Lw Men Folket sagde: det er Jesus, Propheten fra Nazareth i Galilæa.\v1 Og der han drog ind i Jerusalem, oprørtes den ganske Stad og sagde: hvo er denne? u9 men Folket, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!|tqMen de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien;esCog de hentede Aseninden og Føllet, og lade deres Klæder paa dem; og han satte sig derpaa.@r{Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befoel dem;yqkforkynder Zions Datter! see, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa Asenindens Føl.epCMen dette skete altsammen, at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger:toaOg dersom Nogen taler Eder Noget til, da siger, at Herren har dem behov, saa skal han strax fremsende dem.n!gaar hen i den By, som ligger for Eder, og strax skulle i finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.m Og der de kom nær til Jerusalem, og var komne til Bethpage ved Oliebjerget, da sendte Jesus tvende Disciple og sagde til dem:wlg"Men Jesus ynkedes inderligen, og rørte ved deres Øine. og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.?ky!De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.`j9 Og Jesus stod stille og kaldte ad dem og sagde: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder?yikMen Folket truede dem, at de skulle tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os!hOg see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os!=guOg der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.f}Ligesom Menneskens Søn ikke er kommen at lade sig tjene, men at tjene og at give sit Liv til en Gjenløsning for Mange.Te!og hvo som vil være den Ypperste iblandt Eder, han være Eder underdanig.tdaMen saa skal det ikke være iblandt Eder; men hvo som vil være stor iblandt Eder, han være Eders Tjener;cMen Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.DbOg der de Ti det hørte, bleve de vrede paa de to Brødre.wagOg han sagde til dem: min Kalk skulle vil vel drikke, og med den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes, men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt af min Fader.9`kMen Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham: vi kunne.2_]Men han sagde til hende: hvad vil du? Hun sagde til ham: siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, den anden ved den venstre Side.p^YDa gik Zebedæus' Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget.y]kog overantvorde Hedningerne ham og bespotte og hudstryge og korsfæste; og paa den tredie Dag skal han opstaae.\+see, vi reise op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge; og de skulle fordømme ham til Døden,f[EOg Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien, og sagde til dem:{ZoSaaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte.pYYEller har jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?IX Tag Dit, og gak hen. Men jeg vil give denne Sidste ligesom dig.~Wu Men han svarede og sagde til een af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven eens med mig om en Penning?{Vo disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.BU Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde:ZT- Men der de Første kom, mente de at de skulle faae mere; og fik hver en Penning.QS Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time og fok hver en Penning.R)Men der det blev aften, siger Viingaardenens Herre til sin Foged. kald Arbeiderne, og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste til de Første.Q De sagde til ham: fordi Ingen leiede os, Han sagde til dem: gaar I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som ret er, skulle I faae.PMen ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige, og sagde til dem: hvi staae I her den ganske Dag ledige?LOHan gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.sN_og han sagde til dem: gaar I og hen i Viingaarden, og jeg vil give Eder, hvad som ret er. Men de gik hen.SMOg han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet,fLEMen der han blev eens med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.xK kThi Himmeriges Rige lignes ved en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, at leie Arbeidere til sin Viingaard.YJ+Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste de Første.II Og hver, som har forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for mit Navns Skyld, skal faae hundredefold igjen, og arve det evige Liv.BH}Men Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at I, som have efterfulgt mig, udi Igjenfødelsen, naar Menneskens Søn skal sidde paa tolv Throner og dømme de tolv Israels Stammer.qG[Da svarede Peter og sagde til ham: see, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle vi da have?jFMDa saae Jesus paa dem og sagde: for Mennesker er dette umulig, men for Gud ere alle Ting mulige.hEIMen der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: hvo kan da blive salig?DwAtter siger jeg Eder: det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.vCeDa sagde Jesus til sine Disciple: sandelig siger jeg Eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.aB;Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.(AIJesus sagde til ham: vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg, hvad du har, og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom følg mig.m@SDa siger den unge Karl til ham: det har jeg holdet altsammen fra min Ungdom; hvad fattes mig endnu?O?ær din Fader og din Moder, og du skal elske din Næste som dig selv.+>OHan sagde til ham: hvilke? Men Jesus sagde: dette: du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; = Men han sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, som er Gud. Men vil du indgaae til Livet, da hold Budene.{<oOg see, Een traadte frem og sagde til ham: gode Mester! hvad Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?8;kOg han lagde Hænderne paa dem, og drog derfra.:Da sagde Jesus: lader de smaa Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.w9g Da bleve smaa Børn førte til ham at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.l8Q Thi der ere Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv; og der ere Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo det kan begribe, han begribe det!W7' Men han sagde til dem: dette Ord begribe ikke Alle, men de, som det er givet.q6[ Hans Disciple sagde til ham: staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikkegodt at gifte sig.5  Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hoer.,4QOg han sagde til dem: Moses tilstede Eder, at skille Eder fra Eders Hustruer, for Eders Hjerters Haardheds Skyld; men af Begyndelsen har det ikke saaledes været.e3CDe sagde til ham: hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev, og skille sig fra hende?|2qSaa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud har tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.1og sagde: derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være til eet Kjød.0yMen han svarede og sagde til dem: have I ikke læst, at den, som gjorde dem af Begyndelsen, gjorde dem Mand og Kvinde,/%Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?<.sOg meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem der.- Og det skete, der Jesus havde endt disse Ord, drog ham bort af Galilæa, og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.w,g#Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod Eder, og I ikke forlade Eders hjerter hver sin Broder hans Brøst.t+a"Og hans Herre blev vred, og overantvordede ham til Bødlerne, indtil han betlate det, han var ham skyldig.j*M!Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og har forbarmet mig over dig?|)q Da kaldte hans Herre ham for sig og sagde til ham: du onde Tjener! al den Gjæld forlod jeg dig, fordi du bad mig.(Men der hans Medtjenere saae det, som skeet var, bleve de sare bedrøvede og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som skeet var.m'SMen han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. & Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.@%yMen den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Penninge skyldig; og han greb fat paa ham og vilde kvæle ham, og sagde betal mig det, du er skyldig.e$CDa ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og forlod ham Gjælden.z#mDa faldt Tjeneren ned for hans Fødder og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betlae det altsammen."%Men der han Intet havde at betale med, bød hans Herre ham at sælges og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og Gjælden at betales.s!_Men der han begyndte at holde Regnskab, blev Een ført frem for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.c ?Derfor er Himmeriges Rige lignet ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.r]Jesus sagde til ham; jeg siger dig, ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsinstyve Gange syv Gange.}Da gik Peter frem til ham og sagde: Herre! hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange?W'Thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.2]Atter siger jeg Eder, at dersom To af Eder blive enige paa Jorden om hvad for en Sag det er, at de ville bede det det skal vederfares dem af min Fader som er i Himlene.#?Sandelig siger jeg Eder: hvadsomhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvadsomhelst I løste paa Jorden, skal være løst i Himmelen.Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.Men hører han dig ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund.  Men om din Broder synder imod dig, gak hen, og straf ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.`9Saaledes er det ikke Eders himmelske Faders Villie, at een af diss Smaa skal fortabes."= Og Hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg Eder, at han glæder sig mer over det, end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.C Hvad tykkes Eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han ikke de ni og halfremsindstyve, og gaaer paa Bjergene, og leder efter det, som er faret vild?G Thi Menneskens Søn er kommen at frelse det, som var fortabt. Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaa; thi jeg siger Eder: deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene./W Og dersom dit Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre, at gaae eenøiet ind til Livet, end at have to Øine, og kastes i Helvedes Ild.^5Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre, at gaae halt eller enKrøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Ild.Vee Verden for Forargelser! Vel er det fornødent, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelse kommer!'GMen hvo som forarger een af diss Smaa, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var kastet i Havets Dybhed.GOg hvo som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig._ 7Derfor, hvo sig selv fornedrer som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige. wog sagde: sandelig siger jeg Eder: uden I omvende Eder, og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.K Og Jesus kaldte et Barn til sig og stillede det midt iblandt dem,d  CI den samme Stund gik Disciplene til Jesus og sagde: hvo er den Største i Himmeriges Rige?] 3Men paa det vi ikke Skulle foragrge dem gak hen til Havet, kast en Krog, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og for mig.Z-Peter siger til ham: af Fremmede. Jesus sagde til ham. Saa ere jo Børnene frie.?wHan sagde: jo. Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Konger paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn eller af Fremmede?Men der de kom til Capernaum, gik de, som oppebare Skattens Penninge, til Peter og sagde: betaler Eders Mester ikke Skattens Penninge?nUog de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.s_Der de vandrede i Galilæs, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;?yMen dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.r]Men Jesus sagde til dem: for Eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro som et Senepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og Eder skal intet være umuligt.V%Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: hvi kunde vi ikke uddrive ham?ucOg Jesus tiltalede ham haardeligen, og Djævelen foer ud af ham, og Drengen blev karsk fra den samme Stund.zmMen Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg taale Eder? Leder mig ham hid.L~og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.}wHerre! forbarm dig over min Søn! thi han er maanesyg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;`|9Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og fladt paa Knæ for ham og sagde:T{! Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.z3 Men jeg siger Eder, at Elias er alt kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem.fyE Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke alting tilrette.qx[ Og hans Disciple spurgte ham og sagde: hvad er det da, de Skriftkloge sige; at Elias bør først komme?w Og der de gik ned ad Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sigde dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde.LvMen der de opløftede deres Øine, saae de Igen, uden Jesus alene.Tu!Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: staar op, og frygter ikke.Tt!Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.]Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hoer, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.^=5Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.s<_Forstaae I ikke endnu, alt det, som indkommer i Munden, gaaer I Bugen og udføres ad den unaturlige Gang?6;gMen Jesus sagde: ere og I endnu uforstandige?H: Men Peter svarede og sagde til ham: forklar os denne Lignelse.u9cLader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.t8a Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes.z7m Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale?6{ Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.Q5 Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer!_47 Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.x3idette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig.H2 I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde:K1Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld.07Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder.r/]Thi Gud har budet, sigende: ær Fader og Moder; og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.c.?Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld?o-Whvi overtræde dine Disciple de Gamles Vedtægt? thi de toe ikke deres Hænder, idet de æde Brødet.J, Da kom Skriftkloge og Pharisæer af Jesusalem til Jesus og sagde:+$Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.*}#Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring, og førte alle de Syge til ham.?)y"Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.a(;!Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn.8'k Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.q&[Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du?~%uMen der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!l$QMen han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus. d~~'}z}E||{{^{zzPyyxx>==<Og de Ypperstepræst stod op og sagde til ham: svarer du Intet hvad vidne disse imod dig?N =denne har sagt: jeg kan nebryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage. huMenneskens Søn gaaer vel bort, som der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske bedre, om han aldrig var født.kgOMen han svarede og sagde: den, som dyppede Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.af;Og de bleve saare bedrøved, og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig?_e7Og der de aade, sagde han: sandelig siger jeg Eder, at Een af Eder skal forraade mig.KdMen der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.RcOg Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet.b7Men han sagde: gaar ind i Staden til en viis mand, og siger til ham: Mesteren siger; min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.)aKMen paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesus, og sagde til ham; hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet?G`Og fra den Stund søgte han beleilig Tid til at forraade ham.v_eog sagde: hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade Eder ham? men de udtællede ham tredive sølvpenninge.Y^+Da gik een af de Tolv, ved Navn Judas Ischariotes, hen til de Ypperstepræster,"]= Sandelig siger jeg Eder, hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.d\A Thi at hun udgød denne Salve paa mit Legeme, det har hun gjort for at flye mig til jorde.G[ Thi I have altid Fattige hos Eder; men mig have I ikke altid.Z Men der Jesus det mærkte, sagde han til dem: hvi gjøre I denne Kvinde Fortred? Hun har jo gjort en god Gjerning imod mig.VY% Thi denne Salve kunde været solgt til en høi Pris og givet til de Fattige.fXEMen der hans Disciple det saae, bleve de fortrydelige og sagde: hvortil tjener denne Spilde?Wda kom en Kvinde til ham, som havde en Alabasters Krukke med meget kostelig Salve, ogudøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.EVMen der Jesus var i Bethania udi Simon den Spedalskes Huus,WU'men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.OTOg de holdt Raad, at de kunde gribe Jesus med List og ihjelslaae ham.S{Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i den Ypperstepræstens Palads; han hedte Caiphas.cR?I vide, at om to Dage er det Paaske og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes.WQ )Og det skete, der Jesus havde endt alledisse Ord, sagde han til sine Disciple:`P9.Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.O!-Da skal han svare dem og sige; sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke have gjort mod een af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig.2N],Da skulle de ogsaa svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel, og have ikke tjent dig?M+jeg var fremmed, og I toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.jLM*Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;K)Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.J(Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig.KI'Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig?_H7&Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig?G%Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke?rF]$jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel,, og I kom til mig. E #Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder;#D?"Da skal Kongen sige til dem ved hans høire Side: kommer hid, min Faders Velsignede! arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt.VC%!Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre.B  Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, oghan skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.AMen naar Menneskenes Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin herligheds Trone.j@MOg kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.?Thi hver, som har, han skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke har, ham skal endog fratages det, han har.T>!Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som har ti Talenter.=derfor burde det dig, at have overantvordet Vexleterne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.</Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, der jeg ikke saaede, og samler, der jeg ikke spredte,d;Afrygtede hverfor gik jeg hen, og skjulte dit Talent i Jorden; se, der har du, hvad dit er.9:kMen den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte;91Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener; du har været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde. 89Da gik og den frem, som havde annammet to talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg har vundet to andre Talenter med dem.77Men hans Herre sagde til ham; vel, du gode og troe Tjener! du har væet tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind itl din Herres Glæde.@6yDa gik den frem som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter: see jeg har vundet fem andre Talenter med dem.W5'Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre, og holdt Regnskab med dem.f4Emen den, som havde annammet det ene, gik bort og grov i Jorden og skjulte sin Herrens Penge.V3%Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.m2SDa gik den, som havde annammet fem Talenter, hen og kjøbslog med dem, og vandt andre fem talenter.s1_og gav en frem Talenter, en anden to, og en anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.e0CThi ligsom en Mand, der drog udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,_/7 Vaager derfor, thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.S. Men han svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, jeg kjender Eder ikke.M- Siden kom de andre Jomfruer, og sagde: Herre, Herre, lad op for os! ,  Men der de vare bortgangne at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.+ Men de kloge svarede og sagde: det matte ikke blive nok til os og Eder; men gaar heller hen til Sælgerne, og kjøber for Eder selv.`*9Men de daarlige sagde til de kloge: giver os af Eders Olie; thi vore Lamper udslukkes.K)Da blev Jomfruerne alle opvakte, og gjorde deres Lamper tilrette.R(Men ved Midnat skete Anskrig: see, Brudgommen kommer; gaaer ham i møde!@'{Og der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.E&Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.D%De daarlige toge deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.;$qMen de frem af dem vare kloge, og de fem daarlige.h# KDa skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.p"Y3og slaae ham sønder, og giver ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.s!_2saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,O 1og begynde at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med de Drukne:Y+0Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: min Herre tøver at komme;L/Sandelig siger jeg Eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.^5.Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes.nU-Hvo er vel den troe og snilde Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende, at give demMad i tide?\1,Derfor værer I og rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.'+Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.L*Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time Eders Herre kommer.b=)To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene skal annammes, og den anden landes tilbage.[/(Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal annammes, og den Anden lades tilbage.{'og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort: saaledes skal og Menneskens Søns tilkommelse være.&Thi ligesom de i Dagene før syndfloden aade og drak, toge tilægte og bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken;V%%Men ligesom Noahs Dage vare, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være.`9$Men om den Dag og den Time veed Ingen, end ikke Himmelens Engle, uden min Fader alene.T!#Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.a;"Sandelig siger jeg Eder, denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.P!Saaledes og I, naar I see alt dette, vider, at han er nær for Døren. Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, da vide I, at Sommeren er nær.&EOg han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basuner, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Veir, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.A {Og da skal Menneskenes Søns Tegn aabenbares i Himmelen; og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle se Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 3Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.; qThi hvor Aadslet er, der skulle Ørnene forsamles.x iThi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være.M Derfor, om de sige Eder: see, han er i Kammerne, da troer det ikke.*OSee, jeg har sagt Eder det forud.7Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre store Tegn og Undergjerninger, at de Udvalgte skulde og forføres, om det var muligt.eCDersom Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller der! da skulle I ikke troe det. Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes.thi da skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Verdens Begyndelse hidindtil, som ikke heller skal blive.W'Men beder, at Eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller paa Sabbaten;DMen vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!Nog hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage, at hente sine Klæder.Nog hvo som er paa Taget, stige ikke ned, at hente Noget af sit Huus;4cda flye paa Bjergene, hvo, som er i Judæa;'~GNaar I da see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, og staae paa det hellige Sted, (hvo som det læser, give Agt derpaa!)}yOg dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden, til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.J|  Men hvo som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.g{G Og efterdi Uretfærdighed vil være bleven mangfoldig, skal Kjærligheden blive kold i Mange.Ez Og mange falske Propheter skulle opstaae og forføre Mange.Ny Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.x{ Da skulle de overantvorde Eder til Trængsel og slaa Eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld.1w]Men alt dette er kun Veernes Begyndelse.v}Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige; og der skal være Hunger og Pestilentse og Jordskjælv her og der.uMen I skulle høre Krige og Rygte om Krige, Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee; men Enden er ikke endda.bt=Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige; jeg er Christus; og de skulle forføre Mange.OsOg Jesus svarede og sagde til dem: seer til, at Ingen forfører Eder.5rcMen da han sad paa Oliebjerget, gik hans Disciple til ham afsides og sagde: siig os, naar skal dette skee? og hvad Tegn skal der være paa din Tilkommelse og Verdens Ende? qMen Jesus sagde til dem: see I ikke alt dette? Sandelig siger jeg Eder: her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.lp SOg Jesus gik ud, bort fra Templet og hans Disciple gik til ham, for at vise ham Templets Bygninger.}os'Thi jeg siger Eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!.nW&See, Eders Huus skal lades Eder øde.\m1%Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig: hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligervis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.Jl $Sandelig siger jeg Eder, alt dette skal komme over denne Slægt.Zk-#at alt det retfærdige Blod skal komme over Eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sacharias' Barachias' Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.`j9"Derfor, see, jeg sender til Eder Propheter og Vise og Skriftkloge; og nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i Eders Synagoger, og forfølge dem fra en Stad til en anden,Ji !I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?,hS Saa fylder og I Eders Fædres Maal!igKSaa være I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne.lfQhave vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. eVee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige:ydkLigesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.4caVee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, hvilke synes deilige udvortes, men indentil ere fulde af døde Been og al Ureenhed.b{Du blinde Pharisæer! rens først det, som er inden i Bøgeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem maa blive reent.a)Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.J` I Blinde Veiledere, I, som sige Myggen af, men nedsluge Kamelen!l_QVee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tiende af Mynte og Dild og Kommen og efterlade de Ting, som svarere ere i Loven, Dom og Barmhjertighed og Tro. Disse Ting burde man gjøre, og ikke forsømme de andre.c^?Og hvo som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder derpaa.V]%Og hvo som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, som boer deri.[\/Derfor, hvo som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved Alt, som er derpaa.[[/I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?{ZoFremdeles: hvo som sværger ved Alteret, det er Intet; men hvo som sværger ved Gaven, som er derpaa, er skyldig.]Y3I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?X'Vee Eder, I Blinde Veiledere! I, som sige: hvo som sværger ved Templet, det er Intet; men hvo som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.QWVee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til Vands og Lands for at finde en Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.V/Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe; derfor skulle I faae des haardere Dom.5Uc Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae Ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I det ikke.^T5 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.?Sy Men den Største iblandt Eder skal være Eders Tjener.ZR- Og I skulle ikke lade Eder kalde Veiledere; thi Een er Eders Veileder, Christus.cQ? Og I skulle ingen kalde Eders Fader paa Jorden; thi Een er Eders Fader, som er i Himlene.lPQMen I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er Eders Veileder, Christus, men I ere alle Brødre.]O3Og de ville gjerne være hilsede paa Torvene, og kaldes Rabbi, Rabbi af Menneskene.jNMOg de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Nadverne og paa de fornemste Sæder i Synagogerne.M#Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremme brede, og Sømmene paa deres Klæder store.LThi de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke røre dem med en Finger.(KIAlt det derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.>JwPaa Moses' Stol sidde Skriftkloge og Pharisæer.AI Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple og sagde:lHQ.Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.NG-Efterdi David nu kalder ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?Fw,Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel?\E1+Han sagde til dem: hvorledes kalder da Deavid ham i Aanden en Herre, da han siger:SD*Hvad tykkes Eder om Christus? hvis Søn er han? De sagde til ham: Davids.KC)Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:9Bm(Af disse to Bud hænger al Loven og Propheterne.PA'Men det andet er ligesom dette: du skal elske din Næste som dig selv.+@Q&Dette er det første og store Bud.?{%Men Jesus sagde til ham: du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind.2>_$Mester, hvilket er det store Bud i Loven?F=#Og En af dem, en Lovkyndig spurgte og fristede ham og sagde:g<G"Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig.N;!Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.i:K jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Men Gud er ikke de Dødes Gud, men de Levendes.l9QMen have I ikke læst om de Dødes Opstandelse, hvad som er talet til Eder af Gud, naar han siger:}8sThi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte, ei heller bortgiftes; men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.^75Men Jesus svarede: I fare vild, idet I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft.a6;Hvis Hustru af disse syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.05[men sidst af dem alle døde og Kvinden.A4}Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende;3+Men nu have været hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Sæd, efterlod han sin Broder sin Hustru.#2?Mester! Moses har sagt: naar Nogen Døer, og har ikke Børn, skal hans Broder for Svogerskabs Skyld tage hans Hustru tilægte og opreise sin Broder Sæd.x1iPaa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham og sagde:N0Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og gik bort./wDe sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.D.Og han sagde til dem: hvis Billede og Overskrift er dette??-yViser mig Skattens Mynt. Men de bragte ham en Penning.`,9Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde ham: I Øienskalke, hvi friste I mig?Y++Siig os derfor: hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat eller ei?F*Og de sendte deres Discipel til ham med de Herodianer og sagde: mester! vi vide, at du er sanddru, og lærer Guds Vei i Sandhed, og skjøtter om Ingen; thi du anser ikke Menneskers Person.W)'Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.1(]Thi mange ere Kaldede, men Faa udvalgte.('I Da sagde Kongen til Tjenerne: binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.x&i Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og har ikke Bryllups-Klædningen paa? Men han taug.v%e Da gik Kongen ind at besee Gjesterne, og han saae der et Menneske, som ikke var iført Bryllups-Klædningen.$} Og de Tjenere gik ud paa Veien og samlede alle dem, de fandt baade Onde og Gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gjester.X#) gaaer derfor ud paa Veiskjellene, og byder til Bryllup saa mange, som I finde. u~~ }}9||k{{1zzz(yyXxxhwww?vvBuuju&ttNss&rr3qq2ppNoopnmmm-llkkmjjiiVhhgg6ffreee>dd_ccc'bbdaa\``]__r_^^X]]|\\\J[[:ZZSYY]YXXWWJVVfUUU%TTvT.SSURR[RQQPOO?NN7MMvMLKKK6JJ:IHH9GFF+EE,DcCC{BB)AAA7@@k?? >>#=z<' Og de dreve mange Djævle ud og salvede mange Syge med Olie og helbredte dem.?=y Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.u<c Og hvorsomhelst de ikke annamme Eder og ei høre Eder, gaaer bort derfra og afryster Støvet under Eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem. Sandelig siger jeg Eder: det skal gaae Sodoma og Gomorra lideligere paa Dommens Dag end den Stad.f;E Og han sagde til dem: hvor I gaae ind i et Huus, bliver der, indtil I drage bort fra Stedet.D: men have anbundne Skoe paa og ikke iføre sig to kjortler.9wOg han bød dem, at de skulde Intet tage med paa Riesen uden alene en Stav, ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Beltet;s8_Og han fremkaldte de Tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to og gav dem magt over de urene Aander.T7!Og han forundrede sig over deres vantro og gik omkring i Byerne og lærte.6yOg han kunde der slet ingen kraftig Gjerning gjøre, uden at han lægde Hænderne paa nogle faa Syge og helbredte dem.~5uMen Jesus sagde til dem: en Prophet er ikke foragtet uden i sit Fædreneland og iblandt sine Slægtninge i sit Huus.,4QEr denne ikke den Tømmermand, Marias Søn, Jakobs og Josefs' og Judas' og Simons Broder? ere ikke og hans Søstre her hos os? Og de forargedes paa ham.3Og der Sabbaten var kommen, begyndte han at lære i Synagogen, og Mange, som det hørte, forundrede sig saare og sagde: hveden har denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at og saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder?Y2 -Og han gik bort derfra og kom til sit Fædreneland; og hans Disciple fulgte ham.q1[+Og han bød dem meget, at Ingen skulde faae det at vide; og han sagde, at de skulde give hende at æde.k0O*Og Pigen stod strax op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de forfærdedes overmaade.u/c)Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: talitha kumi! som er udlagt: Pige, jeg siger dig, staae op!.(Og de bleve ham; men han drev dem alle ud, og tog Barnets Fader og Moder med sig og dem, som vare med ham, og gik ind, hvor Barnet laae.b-='Og han gik ind og sagde til dem: hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover._,7&Og han kom i Synagog-Forstanderens Huus, og saae Larmen, at de græd og hylede meget.c+?%Og han tilstedte Ingen at følge med sig, uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.t*a$Men Jesus hørte strax, hvad der blev talet, og han sagde til Synagog-Forstanderen: frygt ikke, tro ikkun!)#Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagog-Forstanderens Huus og sagde: din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere?u(c"Men han sagde til hende: Datter! din Tro har frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage.'!Men Kvinden frygtede og bævede, da hun vidste, hvad hende var sekkt, og kom og faldt ned for ham, og sagde ham al Sandheden.F& Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.k%OOg hans disciple sagde til ham: du seer, at Folket trænger dig, og du siger: hvo rørte ved mig?$Og Jesus fornam strax paa sig selv, at en Kraft udgik af ham, og vendte sig om iblandt Folket og sagde: hvo har rørt ved mine Klæder?u#cOg Strax tørredes hendes Blods Kilde, og hun fornam i Legemet, at hun var bleven helbredt fra denne Plage.W"'Thi hun sagde: om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, de bliver jeg frelst.`!9Der hun hørte om Jesus, kom hun iblandt Folket bag fra, og rørte ved hans Klædebon. /Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen; men det var blevet værre med hende.BOg der var en kvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar.POg han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.!;Og han bad ham meget og sagde: min Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun maa frelses, da skal hun leve.{oOg see, der kom een af SynagogeForstanderne ved Navn Jarius, og der han saae ham, faldt han ned for hans Fødder.zmOg der Jesus igjen var faren over i Skibet til hiin Siden, forsamledes meget Folk til ham, og han var ved Søen.Og han gik bort og begyndte at forkynde i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.6eMen Jesus tilstedte ham det ikke, men sagde til ham: gik hen i dit Huus, til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren, har gjort dig, at han har forbarmet sig over dig.mSOg der han traadte ind i Skibet, bad den, som havde været besat, ham, at han maatte være hos ham.MOg de begyndte at bede ham, at han ville drage bort fra deres Egne.gGMen de, som det havde seet, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den Besatte, og om Svinene.*MOg de kom til Jesus, og saae ham, som havde været besat, at han sad og var paaklædt og var ved Sands, nemlig ham, som havde havt Legionen, og de forfærdedes.{Men Svinehyrderne flygtede, og kundgjorde det i Staden og paa Landet; og de gik ud at see, hvad det var, som var skeet.>u Og Jesus tilstedte dem det strax. Og de urene Aander fore ud og fore ind i Svinene; og Jorden styrtede sig af Brinken i Søen, (men de vare ved to tusinde), og de druknede i Søen.Y+ og alle de Djævle bade ham og sagde: send og i Svinene, at vi maae fare i dem.P Men der var sammesteds ved Bjergene en stor Hjord Svin, som græssede;J  Og han bad ham meget, at han ikke skulle drive ham ud af Landet.nU Og han spurgte ham: hvad er dit Navn? og han svarede og sagde: Legion er mit Navn; thi vi ere mange.J Thi han sagde til ham: far ud, du urene Aand, af dette menneske!" =og raabte med høi Røst og sagde: hvad har jeg med dig at gjøre, Jesus, den allerhøieste Guds Søn? jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.V %Men der han saae Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham,b =Og han var altid nat og Dag paa Bjergene og i Gravene, skreg og slog sig selv med Stene.h IThi han havde ofte været bunden med Bøier og Lænker, og Lænkerne vare sønderrykte af ham.X )Han havde sin Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker.mSOg der han traadte ud af Skibet, mødte ham strax et Menneske fra Gravene, som havde en ureen Aand.< uOg de kom paa hiin Side Søen til de Gedareners Egn.lQ)Og de frygtede saare og sagde til hverandre; hvo er da denne, at baade Vind og Sø ere ham lydige?U#(Og han sagde til dem: hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?'Og han stod op, og truede Veiret, og sagde til Søen, ti, vær stille! og Veiret lagde sig, og det blev ganske blikstille.&Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester! bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?oW%Og der kom en stærk Hvirvelvind, og den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.lQ$Og de lode Folke gaae, og tage ham med, som han sad i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.jM#Og den samme Dag, der det var blevet aften, sagde han til dem; lader os fare over til hiin Side.jM"Men uden Lignelse talede han ikke til dem; men i Eenrum udlagde han sine Disciple det altsammen.`~9!Og han talede Ordet til dem ved mange saadanne lignelser, eftersom de det kunde fatte.!}; og Naar det er saaet, voxer det op, og bliver større end alle Urter, og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under dets Skygge.p|YDet er som med Senepskornet, hvilket, naar det saaes i Jorden er mindre end alt andet Frø paa jorden;j{MOg han sagde: hvorved ville vi ligne Guds Rige? eller med hvad Lignelse ville vi forestille det?bz=Men naar Frugten er fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.eyCThi Jorden bæver Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldt Korn i Axet.hxIog sover, og staaer op Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, han veed ei selv hvorledes.jwMOg han sagde: med Guds Rige har det set sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,ivKThi hvo som har, han skal gives; og hvo som ikke har, fra ham skal endog det fratages, som har. u Og han sagde til dem: agter paa, hvad I høre: med hvad Maade I maale, skal Eder maales, og Eder som høre, skal end gives Mere.8tkDersom Nogen har Øren at høre med, han høre!psYThi Intet er skjult, som jo skal aabenbares; ei heller skeer det lønligt, men for at komme til Lyset. rOg han sagde til dem: kommer Lyset ind for at sættes under Skjeppen eller under Bordet? monne ikke, for at sættes paa Lysestagen?+qOOg de, der fik Sæden i god Jord, ere de, som høre ordet og annamme det, og bære Frugt, Endeel tredive Fold, Endeel tresindstyve Fold, og Endeel hundrede fold. p9og denne Verdens Bekymringer, og Rigdommens Forførelse og Begjerligheder efter de andre Ting, trænge ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt.FoOg de, som fik Sæden blandt Torne, ere de, som høre Ordet;ndog have de ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.mwOg ligelsedes de, som fik Sæden paa Steengrund, ere de, som, naar de have hørt Ordet, annamme det strax med Glæde;l5Men de ved Veien ere de, hvor Ordet bliver saaet, og naar de have hørt det, kommer strax Satan, og tager Ordet bort, som var saaet i deres Hjerter.%kEDen, som saaer, saaer Ordet.wjg Og han sagde til dem: forstaae I ikke denne Lignelse? hvorledess ville I da forstaae alle de andre Lignelser?i at de see med øinene, og ikke skjønne, og høre med ørene, og ikke forstaae; at de ingenlunde omvende sig, og Synderne forlades dem.h  Og han sagde til dem: Eder er det givet, at vide Guds Riges Hemmelighed; med dem, som ere udenfor, meddeles Alt ved Lignelser;cg? Men der han var alene, spurgte de, som vare om ham, tilligemed de Tolv, ham om Lignelsen.Jf  Og han sagde til dem: hvo som har Øren at høre med, han høre.e-Og Noget faldt i god Jord og bar Frugt, som voxte op og blev stor; og Noget bar tredive Fold, og Noget tresinstyve Fold, og Noget Hundrede Fold.ad;Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.`c9Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.bwMen Noget faldt paa Steengrund, hvor det havde ikke megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.iaKOg det skete, idet han saaede, at Noget faldt ved Veien, og Himmelens Fugle kom og aade det op.6`gHører til! See, en Sædemand gik ud at saae.U_#Og han lærte dem meget ved Lignelser og sagde til dem i sin Underviisning:=^ uOg han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind og sætte sig i et Skib paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.U]##Thi hvo som gjør Guds Villie, denne er min Broder og min Søster og Moder.i\K"Og han saae trindt omkring paa dem, som sadde om ham, og sagde: see, min Moder og mine Brødre.L[!Og han svarede dem og sagde: hvo er min Moder, eller mine Brødre?pZY Og Folket sad omkring, men de sagde til ham: see, din Moder og dine Brødre udenfor spørge efter dig.]Y3Da kom hans Brødre og Moder, og stode udenfor og sendte til ham og lode ham kalde.1X]Thi de have sagt: han har en ureen Aand.|Wqmen hvo som taler bespottelig mod den Hellig Aand, har ingen forladelse evindelig, men er skyldig til en evig Dom.V Sandelig siger jeg Eder: alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;UDer kan jo Ingen gaae ind i den stærkes huus og røve hans Redskab, uden han først binder den Stærke, og da kan han plyndre hans Huus.~TuOg dersom Satan har sat sig op imod sig selv, og er bleven splidagtig, kan han ikke bestaae, men det er ude med ham.YS+Og dersom et huus bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Huus ikke bestaae.YR+Og dersom et Rige bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Rige ikke bestaae.lQQOg han kaldte dem til sig, og sagde til dem i Lignelser: hvorledes kan en Satan uddrive den anden? POg de Skriftkloge, som vare komme ned fra Jesrusalem, sagde: han har Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.vOeOg de, som vare omkring ham, hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: han er afmægtig.[N/Og de kom til Huset, og Folket samledes atter, saa at de end ikke kunde faae Mad.4Mcog Judas Ischariotes, som og forraadte ham.Log Andreas, og Philippus, og Bartholomæus, og Matthæus, og Thomas, og Jacob, Alphæus' Søn, og Thaddæus, og Simon Cananites,K{og Jakob, Zebedæus' Søn, og Johannes, Jakobs Broder, hvilke han tillagde Navnet Boanerges, det er Tordensønner;2J_Simon, hvem han tillagde det Navn Petrus;MIog at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle;fHEOg han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,fGE Og han gik op paa et Bjerg, og kaldte til sig, hvilke han selv vilde; og de gik hen til ham.NF Og han truede dem strengeligen, at de ikke skulde sige, hvo han var.jEM Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: du er den Guds Søn.rD] Thi han helbredte Mange, saa at Alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham, at de kunde røre ved ham. C  Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulle være tilrede fra ham, for Folkets Skyld, at de ikke skulde trænge ham.$BAog fra Jerusalem og fra Jdumæa og hiin Side Jordan, og de ved Tyrus og Sidon, en stor Mængde, som hørte, hvor store Gjerninger han gjorde, kom til ham.qA[Og Jesus veg hen med sine Disciple til Søen, og en stor Mængde fulgte ham fra Galilæa og fra Judæa,o@WOg Pharisæerne gik ud og holdt strax Raad med de Herodianer mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.I? Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjerters Forhærdelse, og sagde til Mennesket: ræk din Haand ud! og han rakte den ud; og hans Haand blev karsk igen som den anden. >Og han sagde til ham: er det tilladt at gjøre godt paa Sabbaten, eller gjøre ondt? frelse et Liv, eller slaae ihjel? Men de taug.\=1Og han sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: træd frem her i Midten.h<IOg de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa sabbaten, paa det de kunde anklage ham.]; 5Og han gik atter ind i Synagogen, og der var et Menneske, som havde en vissen Haand.B:Saaledes er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.G9Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld.@8yHvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abiathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, hvilke det ikke er Nogen tilladet at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?7 Og han sagde til dem: have I aldrig læst hvad David gjorde, der han havde det behov, og selv hungrede og de som vare med ham?c6?Og Pharisæerne sagde til ham: see, hvorfor gjøre de paa Sabbaten, hvad ikke er tilladt?}5sOg det begav sig, at han vandrede paa Sabbaten gennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax.D4Og ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, eller sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker.3Og Ingen bøder et gammelt klædebon med en Klud af nyt Klæde, ellers river den nye Klud noget af det gamle, og Hullet bliver værre.f2EMen de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.15Og Jesus sagde til ham: mon Bryllupsfolkene kunne faste, den Stund Brudgommen er hos dem? Saalænge de have brudgommen hos sig, kunne de ikke faste./0WOg johannes' Disciple og Pharisæerne fastede, og de kom og sagde til ham: hvorfor faste johannes' Disciple og pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?2/]Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: de karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.2.]Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple; hvad er det, at han æder og drikker med Toldere, og Syndere?--SOg det begav sig, der han sad tilbors i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange og havde fulgt ham.,Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæus' Søn, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig. Og han stod op og fulgte ham.V+% Og han gik ud igjen til Søen, og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.*3 Og han stod strax op, og tog Sengen, og gik ud for Alles Øine, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud og sagde: vi have aldrig seet Saadant.G) jeg siger dig: staa op, og tag din Seng, og gak til dit Huus.z(m Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne):'  Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige Staa op, og tag din Seng, og vandre?&Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: hvi tænke I saadant i Eders Hjerter?]%3hvi taler denne saadanne Bespottelser? Hvo kan forlade Synder uden Een, det er Gud?O$Men nogle af de skriftkloge sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:j#MMen der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladne.-"SOg der de ikke kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, lode de Sengen ned, paa hvilken den Værkbrudne laae.R!Og Nogle kom til ham som bragte en Værkbruden, der blev baaren af Fire.q [Og strax forsamledes Mange, saa at de ikke havde Rum, end ikke for Døren; og han talede Ordet til dem.b ?Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum, og der spurgtes, at han var hjemme.b ?-Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.5 e,og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse, det, som Moses har befalet, dem til et Vidnesbyrd.G  +Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen,Q *Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.s a)Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen! y(Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig.P 'Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle. {&Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen.D %Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.? {$Og Simon og de som vare med ham, skyndte sig efter ham.h K#Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der.  "Og han helbredte mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjente ham.4 e!og den ganske Stad var forsamlet for Døren.u e Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham, og han gik til hende, tog fat paaa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande.V 'Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende:b ?Og de gik strax ud af Synagogen og kom i Simons og Andreas Huus, med Jakobus og Johannes.O  Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa.A  }Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.Q  Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham.;  sOg Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham.  %og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.X +Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit, og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.\ 3Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,u eog han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham. Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus' Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet;5 gOg de forlode strax deres Garn og fulgte ham.` ;Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gøre Eder til Menneske-Fiskere. Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere).c Aog sagde: Tiden er fuldkommet og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium.q ]Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium,v~ g Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; ogEnglene tjente ham.-} W Og strax drev Aanden ham ud i Ørken.k| Q og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.u{ e Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.nz W Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbdtes af Johannes i Jordan.Vy 'Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig-Aand. x ;og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge.uw eMen Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbelte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning. v Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle som bekendte deres Synder.[u 1Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.`t ;Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.us eligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.Men den anden Dag, som fulgte paa Beredelses Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,`X9=Men Maria Magdalene var der og den anden Maria; og de satte sig tvert over for Graven.W#Men de, som havde korsæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de skiftede mine Klæder og kastede Lod om min Klædebon.k=O"da gave de ham at drikke Eddike, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke.T<!!Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, der er udlagt: Hovedpandested,r;] Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.:}Og der de havde bespottet ham, toge de Kaaben af han og iførte ham hans egne Klæder, og førte ham hen at Korsfæstes.I9 Og de spyttede paa ham, og toge Røret og sloge paa hans Hoved.C8Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand; og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: hil være dig du Jødernes Konge.>7wOg de afklædte ham og kastede en Purpurkaabe om ham.k6ODa toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode.v5eDa gav han dem Barrabas løs; men Jesus lod han hudstryge, og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.  O~w}},||S{{_{zzyxxxwqvvcuu.ttissms$rrCqqppxoo^o nnpmmllkjj>ii hh=ggFfff$ewe;ddAcckc bbEaa'``__(^^/]]<\\\[}ZZZYYIXX$WW~W'VV UUVTTSSmRRxR8QQ%PPOOO$NN>MM/LL%KsJJxJ/IbHH GG>$==a<<);;f;:99x8877{66755l44%3p3022C11Z1 0k//,...--q-,,z+++*{)))(''&&2%$$v$##3"W!!> c%O+2`Smf\-H[)l"   o ppN\% A+ Men eftersom han endnu havde een Søn, sin Elskelige, sendte han tilsidst ogsaa denne til dem, og sagde; de skulle dog undsee sig for min Søn.v@e Og han sendte atter en Anden, og denne sloge de ihjel; og mange Andre, Nogle sloge de, men Nogle dræbte de.? Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og denne sloge de med Stene og saarede hans Hoved og lode ham forhaanet fra sig.G> Men de grebe ham og sloge ham og lode ham tomhændet fra sig.= Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at han af Viingaardsmændene skulle modtage Viintræets Frugt.O<  Og han begyndte at tale med dem ved Lignelser: et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjerde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.;' !Og de svarede og sagde til Jesus: vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde dem: saa siger jeg Eder og ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.: Men sige vi, den var af Mennesker, da frygtede de for for Folket; thi Alle holdt for, atJohannes virkelig var en Prophet.t9a Og de tænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da siger han: hvi troede I ham da ikke?R8 Johannes' Daab, var den af Himmelen eller af Mennesker? Svarer mig. 79 Men Jesus svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil spørge Eder om een Sag, og svarer mig, saa vil jeg og sige Eder, af hvad magt jeg gjør disse Ting.y6k Og de sagde til ham: af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo har givet dig denne magt, at du gjør disse Ting.5} Og de kom attter til Jerusalem; og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældtste til ham.u4c Men dersom I ikke forlade, skal Eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade Eder Eders Overtrædelser.3' Og naar I staae og bede, forlader dersom I have Noget imod Nogen, at og Eders Fader, som er i Himlene, maa forlade Eder Eders Overtrædelser.z2m Derfor siger jeg Eder: Alt, hvad I begjere i Bønnen, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares Eder.`19 Thi sandelig siger jeg Eder: at hvo som vilde sige til dette Bjerg: løft dig op, og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, han skal det skee, som han sagde.>0w Og Jesus svarede og sagde til dem: haver Tro til Gud.k/O Og da Peter kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see Figentræet, det du forbandede, er visnet.[./ Og om Morgenen, da de gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Roden af.<-s Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden.;,o Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det, og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.+5 Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folkeslag? men I have gjort det til en Røverkule.F* Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet.8)i Og de kom til Jerusalem; og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet, og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.d(A Og Jesus talede til det: aldrig mere æde Nogen Frugt af dig! Og hans Disciple hørte det.E' Og han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade; da traadte han til, om han kunde finde Noget derpaaa, og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.F& Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.%5 Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseeet alle Ting, gik ham, der det allerede var Aftenstid, ud til Bethanien med de tolv.c$? Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!z#m Og de, som gik for, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna, velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!n"U Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre hyggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.`!9 Og de førte Føllet til Jesus og lagde deres Klæder derpaa, og han satte sig derpaa.U # Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet, og de tilstedte dem det.Z- Og Nogle af dem som der stode, sagde til dem: hvad gjøre I, at I løse Føllet?^5 Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren, udenfor paa Veien, og løste det. Og dersom Nogen siger til Eder: hvorfor gøre I dette? da siger, at Herren har det behov; saa skal han strax sende det hid.;o gaar bort til den By, som ligger for Eder, og strax, naar I kommme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske har siddet; løser det og fører det hid.  Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethpage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:xi 4Men Jesus sagde til ham: gak bort, din Tro har frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesus paa Veien. 3Og Jesus svarede og sagde til ham: hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabbeni, at jeg kan vorde seende!L 2Men han kastede sin Overkjortel fra sig, stod op og kom til Jesus. 1Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: vær frimodig, staa op! han kalder ad dig.r] 0Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: du Davids Søn, forbarm dig over mig! /Og der han hørte, at det var Jesus fra Nazareth, begyndte han at raabe og sige: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig.+O .Og de kom til jericho; og der han gik ud af Jericho tillligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæus' Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede. -thi Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløselses Betaling for Mange.R ,og hvo som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Tjener;uc +Men det skal ikke være saa iblandt Eder; men hvo som vil blive stor iblandt Eder, skal være Eders Tjener;*M *Da kaldte Jesus dem og sagde til dem: I vide, at de, der ere i Anseelse som Folkenes Fyrster, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.T! )Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.}s (men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen uden den, som det er beredt. 3 'Men de sagde til ham: vi kunne. Men Jesus sagde til dem: I skulle vel drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med;  &Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med?   %Men de sagde til ham: giv os, at vi maa sidde, den ene ved din høire Side og den anden ved din venstre Side, i din Herlighed.B  $Han sagde til dem: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder?  #Da gik Jakob og Johannes, Zebedæus' Sønner, til ham og sagde: Mester, vi ønske, at du tilstaaer og det, vi ville bede om.w "og de skulle bespotte ham og hudstryge ham og bespytte ham og ihjelslaae ham, og paa den tredie Dag skal han opstaae.6e !See, vi gaae op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden og overantvorde Hedninger ham;V% Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham med Frygt. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad han skulde vederfares._7 Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste blive de Første.1[ der skal jo saae hundrede Fold igjen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Agre, med Forfølgelser og i den tilkommende Verden et evigt Liv.W' Men Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, der er Ingen, som har forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for min og Evangeliums Skyld,_7 Men Peter tog til Orde og sagde til ham: see, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.~u Men Jesus saae paa dem og sagde: for Menneskene er det umulligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.Z- Da forfærdedes de en meget mere og sagde til hverandre: hvo kan da blive salig?iK Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.D~ Men Disciplene bleve forfærdede over hans Taler. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige.}{ Og Jesus saae sig omkring og sagde til sine Disciple: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige.c|? Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.h{I Men Jesus saae paa ham og fattede Kjærlighed til ham og sagde til ham: een Ting fattes dig; gak bort, sælg, hvad du har, og giv de Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, tag Korset og følg mig.[z/ Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette har jeg holdt fra min Ungdom.:ym Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke tale falsk Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder.\x1 Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden een, som er Gud.#w? Og der han var udgangen paa Veien, løb En til og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: gode Mester hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve det evige Liv?Mv Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.zum Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.t3 Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.usc Og de førte smaa Børn til ham, at kan skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.`r9 Og dersom en Kvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en Anden, hun bedriver Hoer.|qq Og han sagde til dem: hvo som skiller sig fra sin Hustru og tager en Anden tilægte, han bedriver Hoer imod hende.Ap} Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det Samme.Mo Derfor, hvad Gud har tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.]n3 og de To skulle være til eet Kjød, saa at de ikke længere ere To, men eet Kjød.Um# derfor skal Manden forlade sin fader og Moder og blive fast hos sin Hustru;Gl Men fra Skabningens Begyndelse gjorde Gud ham mand og Kvinde;ikK Og Jesus svarede og sagde til dem: for Eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han Eder dette Bud.\j1 Men de sagde: Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.Fi Men han svarede og sagde til dem: hvad har Moses budet Eder?h{ Og Pharisæerne gik til ham og spurgte ham, om det var en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru; for at friste ham.4g c Og han stod op derfra og kom til Judæas Grændser igjennem det Land paa hiin Side Jordan, og Folket gik atter til ham i Hobetal; og han lærte dem atter, som han pleiede.f1 2Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I give det sin Smag igjen? Haver Salt i Eder selv, og holder Fred med hverandre!Je  1Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.@u Men han svarede og sagde til dem: Elias bør først komme og skikke alle Ting tilrette; og det skal skee, som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes.Z?- Og de spurgte ham og sagde: sige dog de Skriftkloge, at Elias bør først komme?n>U Og de holdt dette hos sig selv og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.=1 Men der de gik ned af Bjerget, bød ham dem, at de skulde Ingen fortælle, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.[</ Og strax, der de skuede omkring sig, saae de Ingen mere uden jesus alene med dem.; Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!M: Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.9 Og Peter svarede og sagde til Jesus: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een og Moses een og Elias een.N8 Og Elias tilligemed Moses viste sig for dem, og de talede med Jesus.z7m Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen farver paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.6) Og sex Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes til sig og førte dem afsides op paa et høit Bjerg, og han blev forvandlet for dem.45 c Og han sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft.H4 &Thi hvo som skammer sig ved mig og mine Ord ibaldt denne vanartige og syndige Slægt, ved den skal og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.E3%Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?k2O$Thi hvad kan det gavne et Menneske, dersom han vandt den ganske Verden og tog Skadepaa sin Sjæl?1#Thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo som mister sit Liv for min og Evangeliums Skyld, han skal frelse det.-0S"Og han kaldte Folket til sig tilligemed sine Disciple og sagde til dem: hvo som vil komme efter mig, han skal fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig.&/E!Men han vendte sig om og saae paa sine Disciple, og straffede Peter og sagde: vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.[./ Og han talede dette frit ud. Og Peter tog ham til sig og begyndte at straffe ham.4-aOg han begyndte at lære dem, at Menneskens Søn skulde lide meget og forskydes af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge og ihjelslaaes og opstaae efter tre Dage.R,Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde sige Nogen dette om ham.o+WOg han sagde til dem: men I hvem sige I, at jeg er? Da svaede Peter og sagde til ham: du er Christus.o*WMen de svarede: Nogle sige, du er Johannes den Døber; og Andre Elias; men Andre, een af Propheterne.))KOg Jesus og hans Disciple gik ud til de Byer ved Cæsarea Philippi; og paa Veien spurgte han sine Disciple og sagde til dem: hvem sige Menneskene mig at være?y(kOg han sendte ham til hans Huus og sagde: du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige det til Nogen i Byen.~'uDerefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og kom ham til at see, og han blev helbredet og saae Alle klarlig.P&Og han saae op og sagde: jeg seer Mennesker, som Træer, gaae omkring. %9Og han tog den Blinde ved Haanden og ledte ham hen udenfor Byen og spyttede i hans Øine og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, og han saae Noget.j$MOg han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.<#sOg han sagde til dem; hvorledes forstaae I da ikke?u"cMen da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op? De sagde: syv.x!iDa jeg bød fem Brød til fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op? De sagde til ham: tolv.V %Have I Øine og see ikke? og have IØren og høre ikke? og komme I ikke ihu?<qOg Da Jesus fornam det, sagde han til dem: hvi bespørge I Eder derom, at I ikke have Brød? Besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller, er Eders Hjerte endnu forhærdet?SOg de bespurgte sig indbyrdes og sagde: det er, fordi vi ikke have Brød.s_Og han bød dem og sagde: seer til, tager Eder vare for Pharisæernes Suurdeig og Herodes' Suurdeig.`9Og de havde glemt at tage Brød med og havde ikke mere med sig i Skibet end eet Brød.N Og han lod dem fare og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side. Og han sukkede dybt i sin Aand og sagde: hvi søger denne slægt tegn? Sandelig siger jeg Eder, at intet Tegn skal gives denne Slægt.{ Og Pharisæerne gik ud og begyndte at bespørge sig med ham og begjerede af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.S Og strax traadte han i Skibet med Disciplene og kom til Dalmanuthas Egne.M Men de vare ved fire Tusinde, som havde ædet, og han lod dem fare.QMen de aade og bleve mætte; og optoge af de levnede Stykker syv Kurve.gGOg de havde faa smaa Fiske; og han velsignede dem og bød, at ogsaa disse skulde lægges for.5cOg han bød Folket sætte sig ned paa Jorden og tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket.LOg han spurgte dem ad: hvor mange Brød have I? Men de sagde: syv.gGOg hans Disciple svarede ham: hvorfra skulde Nogen kunde mætte disse med Brød her i Ørken?{oOg dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra.kOmig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage og have Intet at æde. I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de Intet havde at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem: %Og de forundrede sig overmaade og sagde: han har gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.o W$Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.Z -#Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede ret.Y +"og saae op til Himmelen, sukkede, og sagde til ham: Ephata! det er: lad dig op!u c!Og han tog ham afssides fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge,v e Og de førte en Døv til ham som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.  Og der han gik ud igjen af Tyrus' og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igennem Dekapolis' Grændser.gGOg hun gik bort til sit Huus og fandt, at Djævelen var udfaren, og Datteren laae paa Sengen.dAOg han sagde til hende: for dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.oWMen hun svarede og sagde til ham: jo, Herre! thi og smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler. Men Jesus sagde til hende: lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt, at tage Børnenes Brød og kaste det for smaa Hunde. (men hun var en grækisk Kvinde, af Slægt en Syro-Phoenicerinde), og hun bad ham, at han vilde uddrive Djævelen af hendes Datter.taThi en Kvinde, som havde hørt om ham, hvis Datter havde en ureen Aand, kom to faldt ned for hans Fødder;!;Og han stod op og gik derfra til Tyrus' og Sidons Grændser og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.PAlle disse onde Ting udgaaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.oWTyveri, gjerrighd, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed;[~/Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hoer, Skjørlevnet, Mord,S}Men han sagde: hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.{|oThi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen og gaaer ud ved den naturlie Gang og saaledes renses al Maden.{Og han sagde til dem: ere I og saa uforstandige? forstaae I ikke, at Intet, som udenfra kommer ind i Mennesket, kan gjøre ham ureen?bz=Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denneLignelse.8ykDersom Nogen har Øren at høre med, han høre!(xIDer er Intet udenfor Mennesket, som, naar det kommer ind i ham, kan gjøre ham ureen; meen hvad som gaaer ud af ham, dette er det, som gjør Mennesket ureent.[w/Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: hører mig Alle, og forstaaer.gvG Og I gjøre Guds Ord til Intet ved Eders Skik, som I have paalagt; og I gjøre meget saadant.Tu! da tilstede I ham ikke ydermere at yde sin Fader eller Moder nogen Hjælp.}ts Men I sige, naar Nogen siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er Korban (det er en Gave):rs] Thi Moses har sagt: ær din Fader og din Moder, og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.\r1 Og han sagde til dem: smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde Eders Skik.qwThi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Skik med at udtoe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting._p7Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.6oeMen han svarede og sagde til dem: Esaias har spaaet retteligen om Eder, I Øienskalke! som skrevet er: dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.n!Dereftre spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: hvi vandre ikke Dine Disciple efter de Ældstes Skik, men æde med utoede Hænder?FmOg af det, der er kjøbt paa Torvet, æde de ikke uden først at toe det; og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at udtoe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke).wlg(Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden flittigen at toe Hænderne, overholdende de Ældstes Skik.vkeOg der de saae nogle af hans Disciple æde Brød med vanhellige, det er, med utoede Hænder, lastede de det.gj IOg Pharisæerne og nogle af de Skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, forsamledes til ham.Zi-8Og hvor han gik ind i Flækker eller Stræder eller Landsbyer, lagde de de Syge paa Torvene og bade ham at de matte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte. h 7Og de løb om i den ganske omliggende Egn og begyndte at føre dem, som lide ilde, omkring paa Sengene, hvor de hørte, han var.?gy6Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax.Vf%5Og der de vare satte over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.Me4Thi de havde ikke faaet Forstand fordi deres Hjerte var forhærdet.dw3Og han raadte i Skibet til dem, og Veiret stilledes, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv og forundrede sig.c2(Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede). Og han talede strax med dem og sagde til dem: værer frimodige, det er mig, frygter ikke!ab;1Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de skrege..aU0Og han sae, at de lede Nød, idet de roede, (thi veiret var dem imod), og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaae dem forbi.Z`-/Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.Q_.Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa et Bjerg at bede.^--Og strax nødte han sine Disciple til at gaae i Skibet og iforveien sætte over til hiin Side til Bethsaida, indtil han havde ladet Folket fare.>]w,Og de, som aade Brødene, vare ved fem tusinde Mænd.E\+Og de opsamlede tolv Kurve, fulde af Stykker og af Fiskene.)[M*Og de aade alle og bleve mætte.JZ )Og han tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede dem; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for Folket, og han delede de to Fiske iblandt dem alle.ZY-(Og de satte sig ned, Hob ved Hob, i somme hundrede og i somme halvtredsindstyve.cX?'Og han bød dem, at lade dem alle sætte sig ned i adskillige Hobe paa det grønne Græs.W&Men han sagde til dem: hvor mange Brød have I? gaar bort og seer. Og der de have forfaret det, sagde de: fem og to Fiske.'VG%Men han svarede og sagde til dem: giver I dem at æde. Og de sagde til ham: skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?Uy$Lad dem fare, de kunne gaae hen i de omliggende Landsbyer og Flækker at kjøbe sig Brød; thi de haver intet at æde.T#Og der Dagen nu var fast forløben, gik hans Disciple til ham og sagde: det er et øde Sted og Dagen er nu fast forløben. S9"Og Jesus gik ud og saae meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem, thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.R'!Og Folket saae dem fare bort, og Mange kjendte ham, og over Land løb de fra alle Stæder tilsammen derhen og kom førend de, og kom til ham.mmGllVkk[jjNiiihgg/feeXddccHbbbaua`e`$__Z^^y]]]\\J\[`ZZZIYY9XFWW^VVpVUmTTlSSRR&QQkPPmP OKNNzNMtM)LL;KKGJJ7IIcHHmGGGHFFEEDD#CCpBB[B-AAu@@a???6>>U==B< A'Men Maria stod op i de samme Dage og drog hastelig hen til Bjergegnen, til en Stad I Juda.n= W&Men Maria sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og englen skiltes fra hende.,< U%Thi Intet kan være umuligt for Gud.; '$Og see, Elisabeth din Frænke, hun har og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.H:  #Og Englen svarede og sagde til hende: den Hellig Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig, derfor skal ogsaa det hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn.c9 A"Men Maria sagde til Englen: hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg veed af ingen Mand?l8 S!Og han skal være Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.s7 a Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.U6 %Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.W5 )Og Englen sagde til hende: frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.v4 gMen der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulle være for en Hilsen.3 {Og Englen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du Benaadede! Herren er med deig, du Velsignede iblandt Kvinderne!j2 Otil en Jomfru, som var trolovet en Mand ved Navn Joseph, af Davids Huus; og Jomfruen hedte Maria.n1 WMen i den sjette Maaned blev Englen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,0 {saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saae til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.i/ MMen efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig og skjulte sig fem Maaneder og sagde:]. 5Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.- !Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.Y, -Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.+ 1Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.* )Og Englen svarede og sagde til ham: jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og jeg er udsendt at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.t) cOg Zacharias sagde til Engelen: hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er bedaget.>( wOg han skal gaae frem for ham i Elias' Aand og Kraft, og vende Fædrenes Hjerter til Børnene, og de Gjenstridige til de Retfærdiges Sind, at berede Herren et velskikket Folk.?' {og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.& Thi han skal være stor for Herren; Viin og stærk Drik skal han ei drikke, og han skal fyldes med den Hellig Aand alt fra Moders Liv,Z% /Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.&$ G Men Engelen sagde til ham: frygt ikke, Zacharias; thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.L#  Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham._" 9 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsealteret.A!  Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor under Røgningen.a  = tilfaldt Røgningen ham efter Præstedømmets Sædvane, og han gik ind i Herrens Tempel.Y -Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede i sin Skiftes Orden for Gud,X +Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge bedagede.i MMen de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger& GI Herodes', Judæas Konges Dage var der en Præst af Abias Skifte ved Navn Zacharias; og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.^ 7paa det du kan indsee Visheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligen underviist.  saa har ogsaa jeg anseet for godt, efter nøie at have udforsket Alt forfra, i Sammenhæng at skrive dig derom, ædle Theophilus!r _saaledes som de have overantvordet os det, som fra Begyndelsen have været Øienvidner og Ordets Tjenere:x mEfterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os,{oMen de gik ud og prædikede allevegne, og Herren arbeidede med og stadfæstede Ordet ved Medfølgende Tegn. Amen.taDa blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmmelen og satte sig hos Guds høire Haand.7de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem; paa de Syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes.zmMen disse Tegn skulle følge dem, som troe: i mit Navn skulle de uddrive Djævle; de skulle tale med nye Tunger;gGHvo som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo som ikke troer, skal blive fordømt.b=Og han sagde til dem: gaaer bort i al Verden, og prædiker Evangelium for al Skabningen!<qPaa det Sidste Aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbors, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.P Og disse gik hen og forkyndte de Andre det; ikke heller dem troede de.oW Men derefter aabenbaredes han for to af dem paa Veien i en anden Skikkelse, der de gik ud paa Landet.^5 Men disse samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.b = Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd. + Men der han var opstanden aarle den første Dag i Ugen, aabenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvilken han havde uddrevet syv Djævle.  Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget; thi de frygtede. Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peter, at han gaaer forud for Eder til Galilæa; der skulle I see ham, som han har sagt Eder.- SMen han sagde til dem: forfærdes ikke! I lede efter Jesus af Nazareth, den Korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, see, der er Stedet, hvor de lagde ham.yOg de gik ind i Graven og saae en ung Person sidde ved den høire Side i et langt hvidt Klædebon, og de forfærdedes.dAOg der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; (thi den var var meget stor).X)Og de sagde til hverandre; hvo skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?X)Og de kom til graven paa den første Dag i Ugen meget aarle, der Solen gik op. Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.T!/Men Maria Magdalene og Maria, Josef' Moder, saae, hvor han blev lagt.<q.Og denne kjøbte et fiint Lindklæde og tog ham ned, svæbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Indgangen til Graven.1-og kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde længe været død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkte han Joseph Legemet.M,Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,&E+kom Joseph af Arimathææa, en hæderlig Raadsherre, hvilken og selv ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bede om Jesu Legeme.f~E*Og der det nu var blevet Aften, (efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en For-Sabbat), } )hvilke og have fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gangne op til Jerusalem med ham.|5(Men der var ogsaa Kvinder, som langtfra saae til; iblandt hvilke vare Maria Magdalene, og Maria, Jakob den Mindres og Josefs' Moder, og Salome;{-'Men Høvedsmanden, som stod hos, tvært over for ham, og sae, at han udgav Anden med saadant Raab, sagde: sandelig var dette Menneske Guds Søn.Wz'&Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det Øverste indtil det Nederste.9ym%Men Jesus raabte med stor Røst og udgav Aanden. x9$Men En løb og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer at tage ham ned.`w9#Og Nogle af dem, som stode hos, der de hørte det, sagde de, see, han kalder ad Elias. v9"Og ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?huI!Men da den sjette Time var kommen, blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.t Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.s+Ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham indbyrdes tilligemed de Skriftkloge og sagde: han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse./rYfrels dig selv, og stig ned af Korset!qOg de, der gik forbi, bespottede ham og rystede med deres Hoveder og sagde: tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage;QpOg Skriften blev fuldkommet, som siger: han er regnet med Overtrædere.co?Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.[n/Og der var skreven en Overskrift med Beskyldningen imod ham: den Jødernes Konge.=muMen det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.plYOg der de havde korsfæstet ham skiftede de hans Klæder og Kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.MkOg de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi: men han tog det ikke.PjOg de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested.iOg de tvang En, som gik forbi, Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, Alexanders og Rufus' Fader, til at bære hans Kors.hOg der de havde bespottet ham, toge de purpurklædet af ham og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at kosrfæste hem.`g9Og de sloge hans Hoved med et Rør og bespyttede ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.Nfog begyndte at hilse ham, sigende hil være dig, du Jødernes Konge![e/Og de iførte ham et Purpurklæde og flettede en Tornekrone og satte den paa ham,kdOMen Stridsmændene førte ham hen til Paladset, nemlig Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode. c Men Pilatus vilde gjøre Folket Fyldest og gav dem Barrabas løs; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.hbIDa sagde Pilatus til dem: hvad Ondt har han da gjort? Men de raabte meget mere: korsfæst ham!,aS Men de raabte atter: korsfæst ham!}`s Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: hvad ville I da, jeg skal gjøre med ham, som I kaldte Jødernes Konge?j_M Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket at bede, at han hellere skulde give dem Barrabas løs.R^ Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.d]A Men Pilatus svarede dem og sagde: ville I, at jeg skal give Eder den Jødernes Konge løs?f\EOg Folket Raabte og begyndte at begjere, at han vilde gjøre med dem, som han altid pleiede.q[[Men der var En, som hedte Barrabas, som var fangen med Oprørere, som udi et Opløb havde begaaet Mord.XZ)Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjerede.GYMen Jesus svarede endda Intet, saa at Pilatus forundrede sig.fXEPilatus spurgte ham atter og sagde: svarer du slet intet? See, hvor meget de vidne imod dig.4WcOg de Ypperstepræster anklagede ham meget.lVQOg Pilatus spurgte ham: er du den Jødernes Konge? Med han svarede og sagde til ham: du siger det.>U wOg strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og det ganske Raad havde holdt Raadslag, bandt de Jesus og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.,TQHOg Hanen goel anden Gang. Og Peter kom det Ord i hu, som Jesus sagde til ham: førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange; og han brast i Graad.eSCGMen han begyndte at forbande sig og sværge: jeg kjender det Menneske ikke, om hvem I tale.-RSFMen han nægtede atter. Og lidet derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: sandelig du er af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt derefter.aQ;EOg Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: denne er En af dem.P}DMen han nægtede og sagde: jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud i Forgaarden, og Hanen goel.pOYCOg der hun saae Peter varme sig, saae hun paa ham og sagde: du har ogsaa været med Jesus af Nazareth.ONBOg da Peter var nede i Gaarden, kom een af den Ypperstepræsts Piger,MAOg Nogle begyndte at bespytte ham og skjule hans Ansigt og slaae ham med Næver og sige til ham: spaa! og Tjenerne sloge ham paa Munden.lLQ@I have hørt Gudsbespottelser; hvad tykkes Eder? Men de fordømte ham at være skyldig til Døden.eKC?Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: hvad have vi længere Vidner behov?J>Men Jesus sagde: jeg er det; og I skulle see Menneskenes Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme med Himmelens Skyer. I=Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter og sagde til ham: er du den Christus, den Høilovedes Søn?~HuO2Og de forlode ham alle og flyede.= 1Jeg har været daglig hos Eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men dette skeer, paa det Skrifterne skulle fuldkommes.<0Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og med Stænger, at tage fat paa mig.r;]/Men een af dem, som stode hos, drog Sværdet ud, slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans Øre.9:m.Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.^95-Og der han kom traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham.8,Men den, som forradte ham havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: hvilken jeg kysser, den er det; griber ham og fører ham sikkert bort.+7O+Og strax, som han endnu talede, kom Judas, een af de Tolv, og en stor Skare med ham med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste.G6*Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forrader mig.$5A)Og han kom tredie Gang og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.4(Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.<3s'Og han gik atter hen, og bad og sagde de samme Ord.q2[&Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.l1Q%Og han kom og fandt dem sovende og sagde til Peter: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?y0k$Og han sagde: Abba Fader! Alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.u/c#Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.b.="Og han sagde til dem; min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!j-M!Og han tog Peter og Jakob og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.,y Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: sætter Eder her, imedens jeg beder.+Men han sagde endydermere: dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornægte dig. Men ligesaa sagde de og alle.*Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.\)1Men Peter sagde til ham; dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.P(Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galiæa.'#Og Jesus sagde til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes.G&Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.%/Sandelig siger jeg Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af Viintræets Frugt indtil paa hiin Dag, naar jeg skal drikke den ny i Guds Rige.b$=Og han sagde til dem: dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange.L#Og han tog Kalken, takkede, og gav dem den; og de drak alle deraf.}"sOg der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.=!sMenneskens Søn gaaer vel bort, som det er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske godt, om han aldrig var født.\ 1Men han svarede og sagde til dem: een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet.nUMen de begyndte at bedrøves og at sige til ham, een efter een: er jeg den? og en anden: er jeg den?Og da de sadde til Bords og aade, sagde Jesus: sandelig siger jeg Eder, at een af Eder, som æder med mig, skal forraade mig.:oOg der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.ykOg hans Disciple gik bort og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.V%Og han skal vise Eder en stor Sal, tillavet og rede, der bereder det for os.og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet, med mine Disciple?) Og han sendte to af sine Disciple og sagde til dem: gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham;3_ Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelam, sagde hans Disciple til ham: hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?  Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.lQ Og Judas Ischariotes, een af de Tolv, gik hen til de Ypperstepræster for at forraade ham til dem.$A Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun har gjort, siges til hendes Ihukommelse.V%Hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit Legeme til Begravelsen.ucThi I have altid Fattige hos Eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem, tilgode; men mig have I ikke altid.q[Men Jesus sagde: lader hende med Fred, hvi gøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.taThi den kunde bleven solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.lQMen der vare Nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: hvortil blev denne Salve spildt?nUOg der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, og sad til Bords, kom en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med uforfalsket, meget kostelig Narudssalve; og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udgød den paa hans Hoved.W'Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.0  [Men det var Paaske og de usyrede Brøds Høitid to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaae ham.= u %Men hvad jeg siger Eder, det siger jeg Alle: vaager!H   $at han ikke, nar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende.  #Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnateller ved Hanegal eller om Morgenen), / "Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere magt og hver sin Gjerning og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.F !Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.xi Men om den Dag og Time veed Ingen, hveken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen.U# Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaaae.lQ Sandelig siger jeg Eder: denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.Z- Ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at han er nær vor Dørene. Lærer enLignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, saa vide I, at Sommeren er nær.}s Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Veir, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.\1 Og da skulle de see Menneskens Søn kommme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.b= og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.`9 Men i de Dage efter den Trængsel skal solen formørkes, og Maanen ikke give sit skin,=~u Men vogter I eder; see, jeg har sagt Eder Alt forud.}3 Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre Tegn og underlige Gjerninger for at forføre, om det var muligt, endog de Udvalgte.j|M Og naar Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller see der! da skulle I ikke troe det.{/ Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han forkortet de Dage.#z? thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Skabningens Begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.>yw Men beder, at Eders Flugt ikke skal skee om Vinteren;Ex Men vee de Frugtrsommelige og dem, som give Die, i de Dage!Nw og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sit Klædebon.evC men hvo som er paa Taget, stige ikke ned i Huset eller gaae ind at hente Noget af sit Huus;Ru Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, at staae, hvor den ikke bør, (hvo det læser, han give agt derpaa!) da flye til Bjergene de, som ere i Judæa;ztm Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld, men hvor som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.s Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet; og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og slaae dem ihjel.zrm Men naar de føre Eder hen at overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker Eder ei heller derpaa; men hvad som Eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere Ikke de, som tale, men den Hellig Aand.=qu Og Evangelium bør føst at prædikes for alle Folk.Bp} Men I, tager vare paa Eder selv; thi de skulle overantvorde Eder for Raadet og for Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.(oI Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og oprør. Dette er Veernes Begyndelse.rn] Men naar I høre Krig og Rygte om Krig, da forskrækkes ikke, thi det maa skee, men Enden er ikke endda.bm= Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: jeg er Christus; og de skulle forføre Mange.\l1 Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: seer til, at ikke Nogen forfører Eder.kkO siig os, naar skulle disse Ting ske? og hvad Tegn skal der være, naar alt dette skal fuldkommes?}js Og der han sad paa Oliebjerget, tvert over for Templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i Eenrum:i Og Jesus svarede og sagde til ham: seer du disse store Bygninger? der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.zh o Og der han gik ud af Templet, siger een af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke steene og hvilke Bygninger.ygk ,Thi de lagde alle af deres Overlod; men denne lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, hendes ganske Eiendom. f9 +Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: sandelig siger jeg Eder at denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lade i Kisten.He  *Og en fattig Enke kom og lagde to Skjerve udi, som er en Hvid. d  )Og Jesus satte sig lige overfor Templets Kiste og saae, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten, og mange Rige lagde meget derudi.dcA (de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faae des haardere Dom.fbE 'og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne, og sidde øverst til Bords i Nadverne;a &Og han sagde dem i sin Underviisning: tager Eder vare for de Skriftkloge, som gjerne gaae i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene,s`_ %Altsaa kalder da David ham selv en Herre; hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte han gjerne.0_Y $Thi David siger selv, dreven af den Hellig Aand: Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.~^u #Og der Jesus lærte i Templet, tog han til Orde og sagde: hvorledes sige de Skriftkloge, at Christus er Davids Søn!]' "Og der Jesus saae, at han svarede forstandeligen, sagde han til ham: du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.>\u !Og at elske ham ef ganske Hjerte og af ganske Forstand og af ganske Sjæl og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligsom sig selv, er mere end alle Brændoffere og Slagtoffere. [ Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du har talet vel og efter Sandhed; thi der er een Gud, og der er ingen anden foruden ham.|Zq Og det andet, ligt dette, er: du skal elske din Næste ligesom dig selv. Der er intet andet Bud større end disse.Y5 og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af dit ganske Sind og af din ganske Styrke, dette er det første Bud.pXY Men Jesus svarede ham: det første Bud af alle er dette: hør, Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;[W/ Og een af de Skriftkloge, som havde hørt dem, da de bespurgte sig med hverandre, gik til ham, og eftersom han skjønnede, at han havde svaret dem vel, spurgte han ham ad: hvilket er det fornemste Bud af alle?OV Gud er ikke de Dødes, men de Levendes Gud; derfor fare I meget vild.7Ug Men om de Døde, at de opstaae, have I ikke læst i Mosebog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud.|Tq Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes, men de ere som Engle i Himlene.xSi Da svarede Jesus og sagde til dem: fare I ikke derfor vild, at I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft?~Ru I Opstandelsen nu, naar de opstaae, hvis Hustru af disse skal hun være? thi de have alle syv havt hende til Hustru._Q7 Og de toge hende alle syv og efterlade ikke Sæd. Sidst af dem alle døde og Kvinden.\P1 Og den anden tog hende og døde, og han efterlod ikke Sæd, og den tredie ligesaa.eOC Nu har der været syv Brødre, og den første tog en Hustru og døde og efterlod ikke Sæd.6Ne Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Sæd.jMM Og Sadducæer kom til ham hvilke sige, at der ikke er Opstandelse; og de adspurgte ham og sagde:L Og Jesus svarede og sagde til dem: giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er. Og de forundrede sig over ham.}Ks Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.J{ Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem; hvi friste I mig? Tager mig hid en Penge, at jeg kan see den.tIa Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give eller ikke give?gHG Og de sendte Nogle til ham af Pharisæerne og af de Herodianer, at de skulde fange ham i Ord.G% Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.>Fw Det er skeet af Herren og er underligt for vore ØineE Da sagde Jesus: have I ikke læst, hvad skrevet er: den Steen som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen?D{ Hvad skal de Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Viingaarden til Andre.QC Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham udenfor Viingaareden.B Men hine Viingaardsmænd sagde til hverandre: denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores.  S~~Q}}E|||E{{{{zvzyyyy-xxx9www&vveuuvtttcssasrrqq&ppjponnn&mm|llAkkCjj)iihhhThggqffdee=dd.ccycbaaa ``__X^^}]g\\[[H[ZYYBXXpXWWVUU TT)SSTRRQQtQPPePOOdONNjNMMtM:LLIKK[JJOJI{HHH!GGeFFFEDyDHCCcBB A@@@??>>>#==<;;;:99E8877n76s55n54\33T22R1~00K//..:-p- ,o++**^))W)('''C&&:%$$]$##""!Q! s<CNw=Zm 5Bh:V; @ 4  PY9 jsTT!Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham. S Og han traadte til og rørte ved Baaren, (men de, som bare, stode stille), og han sagde: du unge Karl, jeg siger dig, staae op!eRC Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: græd ikke.-QS Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende. P Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain, og der gik mange af hans Disciple med ham og meget Folk.]O3 Og der de, som vare udsendte kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.%*Eller hvorledes kan du sige til din Broder: holdt, Broder! jeg vil drage Skjærven ud, som er i dit Øie, du, som ikke seer Bjelken i dit eget Øie? Du Øienskalk! uddrag først Bjelken af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjærven, som er i din Broders Øie.v=e)Men hvi seer du Skjærven, som er i din Broders Øie, men Bjelken, som er i dit eget Øie, bliver ikke vaer.f<E(Discipelen er ikke over sin Mester; men hver, som er fuldkommen, skal være som hans Mester.p;Y'Men han sagde dem en Lignelse: monne en Blind kunne lede en Blind? ville de ikke begge falde i Graven?5:c&giver, saa skal Eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i Eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal Eder maales igjen. 9 %Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal Eder forlades;H8 $Saa værer da barmhjertige, som Eders Fader og er barmhjertig.P7#Men elsker Eders Fjender og gjører vel, og laaner, ventende Intet derfor, saa skal Eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde.63"Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen.x5i!Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod Eder, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere gjøre det Samme.q4[ Og dersom I elske dem, som Eder elske, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere elske og dem, som dem elske.]33Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod Eder, ligesaa gjører og I mod dem.^25Giv hver den, som beder dig; og af den, som tager dit fra dig, kræv det ikke igjen.1Hvo som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til, og hvo som tager Kappen fra dig, formeen ham heller ikke Kjortelen.T0!Velsigner dem, som Eder forbande. og beder for dem, som gjøre Eder Skade.f/EMen jeg siger Eder, I, som høre mig: elsker Eders Fjender, gjører dem godt, som Eder hade;u.cVee Eder, naar alle Mennesker tale vel om Eder; lige det Samme gjorde deres Fædre ved de falske Propheter.s-_Vee Eder, I, som ere fyldte, thi I skulle hungre. Vee Eder, I, som nu lee, thi I skulle sørge og græde.=,uMen vee Eder, I Rige, thi I have Eders Trøst borte.+Glæder Eder paa den samme Dag, og jubler; thi see, Eders løn er stor i Himmelen. Lige det samme gjorde deres Fædre ved Propheterne.z*mSalige ere I, naar de udstøde Eder og bespotte Eder og forskyde Eders Navn som ondt for Menneskens Søns Skyld.k)OSalige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle lee.p(YOg han opløftede sine Øine paa sine Disciple og sagde: salige ere I Fattige, thi Eders er Guds Rige._'7Og alt Folket søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte Alle. &som vare komne at høre ham og helbredes af deres Sygdomme, og saadanne, som vare plagede af urene Aander; og de bleve helbredte.#%?Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,[$/Judas, Jacobus' Broder, og Judas Ischariotes, den Samme, som blev Forræder.Z#-Matthæus og Thomas, Jacobus, Alphæus' Søn, og Simon, som kaldes Zelotes.V"%Simon, hvilken han og kaldte Petrus og Johannes, philippus og Bartholomæus,u!c Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem, og udvalgte tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler:v e Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til et Bjerg at bede; og han blev der Natttenover i Bøn til Gud.c? Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de skulde gjøre ved Jesus.' Og han saae omkring paa dem alle og sagde til Mennesket: ræk din Haand ud; men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen som den anden.$A Da sagde Jesus til dem: jeg vil spørge Eder: hvad er tilladt paa Sabbaterne? at gjøre godt, eller at gjøre ondt? at frelse Liv, eller at fordærve det?7Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: reis dig, og staa fram iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal imod ham. Men det skete paa en anden Sabbat, at han gik ind i Synagogen og lærte; og der var et Menneske, hvis høire Haand var vissen.MOg han sagde til dem: Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.0YHvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Skue-Brødene og aad og gav ogsaa dem, som vare med ham, hvoraf det dog ikke er Nogen tilladt at æde, uden Præsterne alene.}Og Jesus svarede og sagde til dem: have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede og de, som vare med ham?oWMen nogle af Pharisæerne sagde til dem: hvi gjøre I, hvad ikke er tilladt at gjøre paa Sabbaterne? #Men det begav sig paa den næstførste Sabbat, at han gik igjennem Sæden, og hans Disciple plukkede Ax og gnede dem med Hænderne og aade.gG'Og Ingen, som drikker den gamle, vil strax drikke den nye; thi han siger: den gamle er bedre.U#&Men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.)%Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker; ellers sønderriver den nye Viin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne fordærves.P$Men han sagde og en Lignelse til dem: Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon, ellers river baade det nye det gamle sønder, og Kluden af det nye skikker sig ikke paa det gamle.gG#De Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.mS"Men han sagde til dem: kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem?!Men de sagde til ham: hvorfor faste Johannes' Disciple saa ofte og holde Bønner, og Pharisæernes ligesaa; men dine æde og drikke?N  Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.d AOg Jesus svarede og sagde til dem: de Karske have ikke Læge behov, men de, som lide ilde. Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere? Og samme Levi gjorde et stort Gjestebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, som sadde med dem tilbords.: oOg han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.s_Derefter gik han ud og saae en Tolder, som hedte Levi, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig! Og en stor Forfærdelse betog dem alle, og de prisede Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: vi have i dag seet utrolige Ting.wgOg han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.7gMen at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt paa Jorden at forlade Synder, (sagde han til den Værkbrudne): jeg siger dig, staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.fEHvilket er lettere, at sige: dig ere dine Synder forladne? eller at sige: staa op og vandre?lQMen der Jesus fornam deres tanker, svarede han og sagde til dem: hvad tænkte I udi Eders Hjerter?+Og de Skriftkloge og Pharisæerne begyndte at tænke og sagde: hvo er denne, som taler Gudsbespottelser? hvo kan forlade Synder uden Gud alene?_7Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladne.EOg der de formedelst Folket ikke kunde finde, hvorledes de skulde bringe ham ind, stege de op paa taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket for Jesus.Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og denne søgte de at bringe ind og lægge for ham.P~Og det begav sig paa een af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som var komne fra alle Byer i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem, og Herrens Kraft viste sig i at helbrede.,}SMen han veg bort i Ørkerne og bad.|wMen Rygtet om ham udbredte sig end mere, og meget Folk kom sammen at høre og at helbredes af ham for deres Sygdomme..{UOg han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men sagde: gak bort, og betee dig for Præsten, og offre for din Renselse, som Moses har befalet, dem til Vidnesbyrd.|zq Og han udrakte sin Haand og rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og strax gik Spedalskheden bort fra ham.Oy Og det begav sig, der han var i een af Stæderne, see, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig.Mx Og de førte Skibene til Landet og forlode alle Ting og fulgte ham.,wQ disligeste ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus' Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.vy thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, for den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre;uwMen der Simon Peter saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre! gak ud fra mig, thi jeg er en syndig Mand./tWOg de vinkede ad deres Medbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.Zs-Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves. r Og Simon svarede og sagde til ham: Mester! vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.rq]Men der han lod af at tale, sagde han til Simon: far ud paa Dybet, og kaster Eders Garn ud til en Dræt.ptraadte han ind i eet af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidet fra Landet; og han satte sig og lærte Folket af Skibet.co?og saae to Skibe ligge paa Søen, som Fiskerne vare bortgangne fra for at toe deres Garn:sn aMen det begav sig, der Folket trængte sig til ham for at høre Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,1m],Og han prædikede i Galilæas Synagoger.plY+Men han sagde til dem: mig bør og for andre Stæder at forkynde Guds Rige, thi dertil er jeg udsendt.2k]*Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, at han ikke skulde gaae fra dem.)jK)Ogsaa fore Djævle ud af Mange, raabte og sagde: du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale; thi de vidste, at han var den Christus. i9(Men der Solen gik ned, førte alle de, som havde Syge af allehande Svagheder, dem til ham; men han lagde Hænderne paa enhver af dem og helbredte dem.sh_'Og han traadte hen for hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.g&Men han stod op og gik fra Synagogen til Simons Huus; og Simons Hustrus Moder var betagen af en svar Feber; og de bade ham for hende.Jf %Og Rygtet om ham udbredtes allevegne i det omkringliggende Land.%eC$Og der kom en Rædsel over Alle; og de talede med hverandre og sagde: hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?}ds#Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham! Og Djævelen kastede ham iblandt dem og gjorde ham ingen Skade.c%"og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.hbI!Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand og raabte med stor Røst,Xa) Og de forundrede sig saare over hans Lærdom, thi hans Tale var med Myndighed.Y`+Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.5_eMen han gik midt igjennem dem, og drog bort.^!Og de stode op og stødte ham ud af Staden og førte ham til Skrænten af Bjerget. paa hvilket deres Stad var bygt, for at styrte ham ned.S]Da bleve Alle, som vare i Synagogen, fulde af Vrede, der de hørte dette.~\uOg der vare mange Spedalske i Israel udi Elifæus Prophetens Tid, og Ingen af dem blev renset uden Naaman den Syrer.V[%og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.#Saruchs Søn, Ragahus Søn, Phaleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn,L="Jakobs Søn, Iaaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nachors Søn,Q<!Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares' Søn, Judas Søn,Q; Jesfais Søn, Obeds Søn, Boaz' Søn, Salomons Søn, Nassons Søn,U:#Meleas' Søn, Mainans Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn,M9Simeons Søn, Judas Søn, Josephs Søn, Jonans Søn, Eliakims Søn,S8Josefs' Søn, Eliesers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn,I7 Melchis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmodams Søn, Ers Søn,X6)Johannes' Søn, Refas Søn, Zorobabels Søn, Salathiels Søn, Neris Søn,b5=Maaths Søn, Josephs Søn, Mattathias' Søn, Semeis Søn, Josephs Søn, Judas Søn,U4#Matthias' Søn, Amos' Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggais Søn,L3Matthas Søn, Levis Søn, Melchis Søn, Jannas Søn, Josephs Søn,p2YOg Jesus var ved tredive Aar, derhan begyndte og var, som man holdt for, en Søn af Joseph, Elis Søn,>1uog at den Hellig Aand foer ned i legemlig Skikkelse som en Due over ham, og at en Røst skete fra Himmelen, som sagde: du er min Søn, den Elskelige, i dig har jeg Velbehagelighed.q0[Men de begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes,\/1saa lagde han til alt det Øvrige ogsaa dette, at han kastede Johannes i Fængsel.!.;Men der Fjerdingsfyrsten Herodes blev straffet af ham for Herodias, hans Broder Philippus' Hustrus, Skyld og for alt det Onde, som Herodes gjorde,:-oOgsaa meget Andet lærte og forkyndte han Folket.,+Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og kaste Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.U+#da svarede Johannes og sagde til Alle: jeg døber Eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse; han skal døbe Eder med den Hellig Aand og Ild.~*uMen da Folket var i Forventning, og Alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være den Christus,8)iMen og Stridsmændene spurgte ham og sagde: hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: gjører ikke Vold, bruger ikke Underfundighed; og lader Eder nøie med Eders Sold.K( Men han sagde til dem: kræver intet mere, end Eder er forordnet.Y'+ Ogsaa Toldere kom at døbes og de sagde til ham: Mester! hvad skulle vi gjøre?& Men han svarede og sagde til dem: hvo som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og hvo som har Mad, gjøre ligesaa.D% Og Folket adspurgte ham sigende: hvad skulle vi da gjøre? $  Men Øxen ligger allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.;#oBærer da Omvendelsens værdige Frugter, og begynder ikke at sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene."Derfor sagde han til Folket, som gik ud at døbes af ham: I Øgleunger, hvo viste Eder, at flye fra den tilkommende Vrede?+!Qog alt Kjød skal see Guds Frelse. hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal nedtrykkes, og det krumme skal gjøres lige, og de ujævne Veie skulle slettes;"=som skrevet er i Esaias den Prophets Talers Bog, hvor han siger: det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne;kOOg han kom i den hele Egn omkring Jordan og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse,s_der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster: skete Guds Ord til Johannes, Zacharias' Søn, i Ørknen. Men i Keiser Tiberius' femtende Regjerningsaar der pontius Pilatus var Landshævding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Jturæa og Trachonitis' Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene;R4Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene.y3Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.=u2Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.q[1Og han sagde til dem: hvi ledte I efter mig? vidste I ikke, at mig bør at være i min Faders Gjerning? 90Og der de saae ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os dette? See, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.T!/Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare over hans Forstand og Svar..Og det begav sig efter tre Dage da fandt de ham i Templet, siddende midt iblandt Lærere, hvor han baade hørte dem og adspurgte dem.T!-Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.  ,Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndige.+Og der de havde tilendebragt de Dage, og de droge hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke.\1*Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem efter Høitidens Sædvane.L)Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem paa Paaskehøitiden.a;(Men Barnet voxte og blev stærk i Aanden, fuld med Viisdom; og Guds Naade var over ham.wg'Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres stad Nazareth. &Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem. {%og var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag. 1$Og der var en Prophetinde Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget bedaget og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand,k O#(ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge!) at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares. +"Og Simeon velsignede dem, og sagde til hans Moder Maria: see, denne er sat mange i Israel til Fald og Opreisning og til et Tegn, som imodsiges,V%!Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.P et Lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for sit Folk Israel.1]hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,-UThi mine Øine have seet din Frelse,I Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du har sagt.>wda tog han ham paa sine Arme og prisede Gud og sagde:Og han kom i Templet af Aandens Drift; og der Forældrene bragte Barnet Jesus ind, at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,~uOg det var ham aabenbaret af den Hellig Aand, at han ikke skulde see Døden, førend han havde seet Herrens Salvede.)KOg see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, han ventede Israels Trøst, og den Hellig Aand var over ham.hIog at bringe Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.s~_(som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandskjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helligt),}}Og der hendes Renselsdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren,,|QOg der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskæres, da blev hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Englen, før han blev undfangen i Moders Liv.{Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, efter hvad der var sagt til dem.KzMen Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.Wy'Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.]x3Men der de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette Barn.Yw+Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph og Barnet liggende i Krybben.:vmOg det skete, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: lader os dog gaae til Betlehem, og see det, som Herren har kundgjort os.^u5Ære vore Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og I Mennesker en Velbehagelighed!at; Og strax var med Englen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud, og sagde:^s5 Og det skal være Eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.Vr% Thi Eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davids Stad.|qq Og englen sagde til dem: frygter ikke; thi see, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.lpQ Og see, Herrens Engel stod over for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.ioKOg der var Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.nyOg hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.Um#Men det skete, der de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.Wl'at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig."k=Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt),=juOg Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad.Ti!(Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien).vh gMen det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Kaiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.yg mPMen Barnet voxte og blev styrket i Aanden og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.nf WOfor at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, at styre vore Fødder paa Fredens Vei.fe GNformedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie har besøgt os,Sd !Mat give hans Folk Kundskab om Saliggjørelse ved deres Synders Forladelse,xc kLOg du, Barnlille skal kaldes den Høistes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,Cb Ki Hellighed og Retfærdighed for ham, alle vort Livs Dage.La Jat vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,M` Iefter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,R_ Hat gjøre Barmhjertighed mod vore Fældre og tænke paa sin hellige Pagt,I^  Gen Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade;H]  Fsom han talede ved sine hellige Prophters Mund fra fordums Tid;E\ Eog har opreist os et Frelses Horn i Davids sin Tjeners Huus,Q[ Dlovet være Herren, Israels Gud at han har besøgt og forløst sit Folk,[Z 1COg Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig Aand, og han spaaede og sagde: Y BOg Alle, som det hørte, lagde det paa deres hjerte og sagde: hvad monne der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.oX YAOg der kom en Frygt over Alle som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.QW @Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.qV ]?Og han begjerede en Tavle og skrev disse Ord og sagde: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.HU  >Men de nikkede ad hans Fader hvad han vilde, han skulde kaldes.YT -=Og de sagde til hende: der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.SS !>==:<33122<11!001//.z.1--z,,_+++1**=){).((:''b&&Q%O$$+##"!!!F WSzXl jy?k   1 , @7F_ L6(EI .Men han sagde: vee og Eder, I Lovkyndige! thi I besvære Menneskene med Byrder, vanskelige at bære, og selv røre I Byrderne ikke med en een af Eders Fingre.nDU -Men en af de Lovkyndige svarede og sagde til ham: Mester! idet du siger saadant, forhaaner du og os.C ,Vee Eder, I skriftkloge og Pharisæer, i Øienskalke! at I ere som ukjendelige Grave, og Menneskene, som gaae over dem, vide det ikke.}Bs +Vee Eder, I Pharisæer! at I ville gjerne sidde paa det fornemste Sæde i Synagogerne og være hilsede paa Torvene.;Ao *Men vee Eder, i Pharisæer at I give Tiende af Mynte og Rude og allehaande Urter og forbigaae Dom og Guds Kjærlighed; disse Ting burde man at gjøre og ikke forsømme de andre.O@ )Men af det Indvortes giver Almisse; see, saa ere alle Ting Eder rene.V?% (I Daarer! den, som gjorde det Udvortes, gjorde han ikke ogsaa det Indvortes?>  'Men Herren sagde til ham: I Pharisæer rense nu Bægere og Fade udvortes, men det Indvortes i Eder er fuldt af Rov og Ondskab.c=? &Men Pharisæeren forundrede sig, da han saae, at han ikke toede sig først, før Maaltid.< %Men idet han talede, bad en Pharisæer ham, at han vilde æde Middagsmaaltid med ham; og han gik ind og satte sig tilbords.;! $Dersom da dit ganske Legeme er lyst, saa at ingen Deel deraf er mørkt, bliver det hele lyst, son naar Lyset med sin Glans bestraaler dig.B: #See derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.9 "Øiet er Legemets Lys; naar dit Øie derfor er sundt, er og dit ganske Legeme lyst, men dersom det er ondt, er og dit Legeme mørkt.8 !Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ei heller under en Skjeppe, men paa en Lysestage, at de, som gaae ind, kunne see dets Skin.)7K De Mænd af Ninive skulle opstaae ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas' Prædiken; og see, her er mere end Jonas.L6 Dronningen fra Sønden skal opstaae ved Dommen imod Mændene af denne Slægt og skal fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grændser, at høre Salomons Viisdom; og see, her er mere end Salomon.i5K Thi ligesom Jonas var de Niniviter et Tegn, saa skal og Menneskens Søn være for denne Slægt..4U Men der Folket forsamledes til ham, begyndte han at sige: denne Slægt er ond, den begjerer et Tegn, og den skal intet Tegn gives, uden Jonas' Prophetens Tegn.N3 Men han sagde: ja, salige ere de, som høre Guds Ord, og bevare det.,2Q Men det begav sig, der han sagde disse Ting, opløftede en Kvinde af Folket Røsten og sagde til ham: saligt er det Liv, som bar dig, og de Byrster, som du diede.=1s Da gaaer han bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end han selv, og naar de komme ind, boe de der; og det Sidste bliver værre med dette Menneske end det Første.<0s Og naar han kommer, finder han det feiet og prydet.D/ Naar den urene Aand udfarer af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder og sæger Hvile; og Naar han ikke finder den, da siger han: jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af.Z.- Hvo som ikke er med mig, er imod mig; og hvo som ikke sanker med mig, adspreder.-7 Men naar en Stærkere end han kommer over ham og overvinder ham, da borttager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.V,% Naar den Stærke bevæbnet vogter sit Palads, bliver det, han har, med Fred.^+5 Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til Eder.*y Men om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da Eders Sønner dem? Derfor skulle de vare Eders Dommere.)+ Men er og Satanas bleven splidagtig med sig selv, hvorledes skal hans Rige da blive bestandigt? Thi I sige, jeg uddriver Djævle ved Beelzebul.,(Q Men der han fornam deres Tanker, sagde ham til dem: hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde, og et Huus, som er splidagtigt med sig selv, falder.G' Men Andre fristede ham og begjerede Tegn af ham fra Himmelen.[&/ Men Nogle af dem sagde: han uddriver Djævle ved Beelzebul, Djævelenes Øverste. % Og han uddrev en Djævel, og den var stum; men det skete, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.$- Dersom da I, som ere onde, vide at give Eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal den himmelske Fader give dem den Hellig Aand, som han bede?N# Eller og dersom han beder om et Æg, monne han give ham en Skorpion?/"W Men dersom iblandt Eder en Søn beder sin Fader om et Brød, monne han da give ham en Steen? og dersom han beder om en Fisk, monne han for Fisken give ham en slange?u!c Thi hver den, som beder, han faaer, og hvo som leder, han finder, og den, som banker paa, ham skal oplades.r ] Og jeg siger Eder: beder, saa skal Eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal Eder oplades.7g da siger jeg Eder, dersom han og ikke staaer op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staaer han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saa mange, som han har behov.5 og han derinde skulde svare og sige: gjør mig ikke Uro; Døren er nu tillukt, og mine Børn ere med mig i Senge, jeg kan ikke staae op og give dig:[/ efterdi min Ven er kommen til mig fra Reisen, og jeg har Intet at sætte for ham;  Og han sagde til dem: om Nogen af Eder har en Ven og vilde gaae til ham om Midnat og sige til ham: Kjære! laan mig tre Brød, og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som os er skyldig; og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde.,S giv os hver Dag vort daglige Brød;2] Da sagde han til dem: naar I bede da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;. W Og det begav sig, der han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, der han lod af: Herre! lær os at bede, som Johannes og lærte sine Disciple.dA *men Eet er fornødent. Maria har udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende.mS )Men Jesus svarede og sagde til hende: Martha! Martha! du gjør dig Bekymring og Uro med mange Ting;=s (Men Martha syslede med megen Opvartning; og hun traadte til og sagde: Herre! agter du ikke paa, at min Søster lader mig opvarte ene? Siig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp.jM 'Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.   &Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Kvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.{o %Men han sagde: den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: gak bort og gjør du ligesaa!hI $Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?:m #Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værden dem og sagde til ham: røgt ham! og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.' "Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr og førte ham til Herberge og røgtede ham.^5 !Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.b = Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til og saae ham og gik forbi.d A Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.: m Men Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.\ 1 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: hvo er da min Næste?O  Men han sagde til ham: du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve.>u Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og afdin ganske Sjæl og af din ganske Styrke og af dit ganske Sind og din Næste som dig selv.N Men han sagde til ham: hvad er skrevet i Loven, hvorledes læser du?}s Og see, en Lovkyndig stod op, og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?' Thi jeg siger Eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet; og hørt det, I høre, og have det ikke hørt.ta Og han vendte sig til Disciplene i Særdeleshed og sagde til dem: salige ere de Øine, som see det, I see.'G Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.}s I den samme Stund frydede Jesus sig i Aanden og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du har skjult disse Ting for de Vise og Forstandige og aabenbaret de Umyndige dem. Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig. Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder underdanige: men glæder Eder mere, at Eders Navne ere Skrevne i Himlene.y See, jeg giver Eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner og over al Fjendens Kraft, og slet Intet skal skade Eder.W' Men han sagde til dem: jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.y~k Men de Halvfjerdsindstyve kom igjen med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævelene ere os underdanige i dit Navn. } Hvo som Eder hører, hører mig, og hvo som Eder foragter, foragter mig; men hvo som mig foragter, foragter den, som mig udsendte._|7 Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.I{  Dog skal det gaae Thyrus og Sidon lideligere i Dommen end Eder.=zs Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger skete i Thyrys og Sidon, som ere skete hos Eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig.Zy- Men jeg siger Eder, det skal gaae Sodoma lideligere paa hiin Dag end denne Stad.x vi afstryge for Eder endog det Støv, som hænger ved os af Eders Stad; dog skulle I vide dette, at Guds Rige har været nær hos Eder.gwG Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme Eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:^v5 og helbreder de Syge, som deri ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til Eder.]u3 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme Eder, da æder, hvad Eder foresættes;t Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad de have; thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.s} Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal Eders Fred hvile paa ham; men er der ingen, da skal den vende til Eder igjen.Zr- Men hvor som I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus.Uq# Bærer ikke Pung ei heller Taske ei heller Skoe; og hilser ingen paa Veien!Ep Gaaer bort! See, jeg sender Eder som Lam midt iblandt Ulve.o Og han sagde til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst. n ; Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsinstyve Andre og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.ymk >Men Jesus sagde ti lham: Inten som lægger sin Haand paa Ploven, og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige.~lu =Men og en Anden sagde: Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage afsked fra dem, som ere i mit Huus.jkM >w Og de gjorde saa; og de lode dem alle sætte sig ned. =  Thi der vare ved fem tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.3<_ Men han sagde til dem: giver I den at æde. Men de sagde: vi have ikke mere end frem Brød og to Fiske, medmindre vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til al denne Mængde._;7 Men Dagen begyndte alt helde; da traadte de Tolv til og sagde til ham: lad Folket fare, at de kunne gaae herfra til de omliggende Byer og Landsbyer og faae Herberge og finde Føde, thi vi ere her paa et øde Sted.:1 Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige og helbredte dem, som havde Lægdom behov.29] Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort; og han tog demtil sig og veg bort afsides til et øde Sted ved en Stad, som kaldtes Bethsaida.8 Og Herodes sagde: Johannes har jeg ladet halshugge; men hvo er denne om hvilken jeg hører saadant? Og han søgte at faae ham at see.g7G men nogle, at Elias var aabenbaret; men Andre, at en Prophet, een af de gamle, var opstanden.6% Men Herodes den Fjerdingsfyrste hørte alt det, som han gjorde; og han kom ti Tvivl, fordi Nogle sagde, at Johannes var opvakt fra de Døde;]53 Men de gik ud og droge fra By til By, prædikede Evangelium og helbredte allevegne.4 Og hvorsomhelst de ikke ville annamme Eder, gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af Eders Fødder til et Vidnesbyrd imod dem.J3  Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der, og drager derfra bort."2= Og han sagde til dem: tager Intet med paa Veien, hverken stave, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge, ei heller skal hver have to Kjortler.H1  og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.0 { Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme,y/k8Og hendes Forældre bleve saare forfærdede; men han bød dem, at de ikke skulde sige Nogen det, som var skeet.j.M7Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at han skulde give hende at æde.b-=6Men han drev dem alle ud, og tog fat paa hendes Haand og raabte og sagde: Pige, staa op!9,m5Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.r+]4Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde græder ikke; hun er ikke død, men sover.w*g3Men der han kom i Huset, lod han han Ingen gaae ind uden Peter og Jakob og Johannes og Pigens Fader og Moder.o)W2Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.(w1Der han endnu talede, kom En fra Synagogeforstanderens Huus og sagde til ham: din Datter er død; umag ikke Mesteren.h'I0Men han sagde til hende: vær frimodig, min Datter! din Tro har frelst dig; gak bort med Fred!\&1/Men der Kvinden saae, at det ikke var skjult, kom hun bævede og faldt ned for ham og bekendte for ham i alt Folkets paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun strax var bleven helbredet.c%?.Men Jesus sagde: der rørte Nogen ved mig; thi jeg fornam, at der udgik en Kraft fra mig.P$-Og Jesus sagde: hvo var det, som rørte ved mig? Men der Alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: Mester! Folket trykker og trænger dig, og du siger: hvo var det, som rørte ved mig?i#K,hun gik til bagfra og rørte ved Sømmen af hans Klædebon, og strax stilledes hendes Blodflod. "+Og en Kvinde, som havde havt Blodfold i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger og kunde ikke blive helbredt af Nogen.!{*Thi han havde en eenbaaren Datter ved tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Folket ham. 7)Og see, der kom en Mand, som hedte Jarius, og han var Forstander for Synagogen; og hanfaldt ned for Jesu Fødder og bad ham at komme ind i hans Huus;dA(Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, kom Folket imod ham; thi de forventede ham alle.0Y'Vend tilbage til dit Huus og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort ham.}s&Men Manden, af hvem Djævelene vare udfarne, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:*M%Og den hele Mængde af Gadarenernes Land bade ham, at han vilde gaae bort; thi de vare betagne med stor Frygt. Men han traadte i Skibet og vendte tilbage igjen.dA$Men de, som havde seet det, kundgjorde dem ogsaa, hvorledes den Besatte var bleven frelst.B}#Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesus og fandt det Menneske, af hvem Djævelene vare uddrevne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Sands; og de forfærdedes.r]"Men der Hyrderne saae det, som var skeet, flyede de og gik hen og kundgjorde det i Staden og paa Landet.ta!Men Djævelene fore ud af Mennesket og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned af Brinken og druknede.#? Men der var sammesteds en stor Hjord Sviin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.J Og de bade ham, at han ikke vilde byde dem fare hen i Afgrunden.taMen Jesus spurgte ham og sagde: hvad hedder du? Men han sagde: Legion; thi mange Djævle vare farne i ham.mSThi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi i lang Tid havde den sledet ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier og bevogtet, og han havde sønderrevet Baandene og var dreven af Djævelen i Ørkenerne.FMen der han saae Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høi Røst: hvad har jeg med dig at skaffe, Jesus, den allerhøieste Guds Søn? jeg beder dig, at du ikke vil pine mig.;oMen der han traadte ud paa Landet, mødte han en Mand af Staden, som i lang Tid havde været besat af Djævle, som ikke tog Klæder paa og ikke blev i Huus, men iblandt Gravene.V%Og de seilede frem til Gadarenernes Egn, hvilken er tvært overfor Galilæa.?wDa sagde han til dem: hvor er Eders Tro? Men de forfærdedes og forundrede sig og sagde til hverandre: hvo er dog denne? Thi han byder baade over Veir og Vand, og de ere ham lydige.0YDa traadte de til ham og vakte ham og sagde: Mester, Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Veiret og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.}Men der de seilede, faldt han i Søvn, og en Storm reiste sig paa Søen og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare. !Og det begav sig en Dag, at han traadte i et Skib tilligemed sine Disciple, og han sagde til dem: lader os fare over Søen; og de fore ud.r ]Men han svarede og sagde til dem: min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gjøre det.| qOg det blev ham tilkjendegivet af Nogle, som sagde: din Moder og dine Brødre staae udenfor og begjere at see dig.Z -Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke komme ham i Tale for Folket. Seer derfor til, hvorledes I høre; thi hvo som har, han skal gives; og hvo som ikke har, fra ham skal og tages det, han synes at have.Thi der er Intet skjult, som jo skal blive aabenbaret; og Intet er hemmeligt, som jo skalblive kjendt og komme for Lyset.-SMen Ingen, som tænder et Lys skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, at de, som komme ind, kunne see Lyset. Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Taalmodighed.1[Men det, som faldt iblandt Torne, ere de, som det høre; og de gaae hen og kvæles under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster og bære ingen fuldkommen Frugt. 9 Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet med Gælde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de troe til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid. Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.4c Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.$A Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder, men de Andre ved Lignelser, at de Seende skulle ikke see, og de Hørende ikke forstaae.K Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulle betyde?/Og Noget faldt i god Jord, og det voxte op og bar hundredefold Frugt. Der han dette sagde, raabte han: hvo som har Øren at høre med, han høre!R~Og Noget faldt midt iblandt Torne og Tornene voxte op med og kvalte det.g}GOg Noget faldt paa en Klippe; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.|der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.j{MMen da meget Folk kom tilsammen og de droge til ham fra alle Stæder, sagde han ved en Lignelse:}zsog Johanna, Chuzas, Herodes' Fogeds, Hustru, og Susanne og mange Andre, som kom ham til Hjælp med deres Gods.y'saa og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldtes Magdalene, af hvem syv Djævle vare udfarne;x Og det begav sig derefter, at han reiste igennem Stæder og Byer og prædikede og forkyndte Guds Riges Evangelium, og de Tolv med ham,Ow2Men han sagde til Kvinden: din Tro har frelst dig, gak bort med Fred.sv_1Da begyndte de, som sadde tilbors med ham, at sige ved sig selv: hvo er denne, som endog forlader Synder?;uq0Men han sagde til hende: dine Synder ere forladne!t/Derfor siger jeg dig, ere hendes mange Synder hende forladne; thi hun elskede meget; men hvem Lidet forlades, elsker lidet.Us#.Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.]r3-Du gav mig intet Kys; men denne aflod ikke, fra hun kom ind, at kysse mine Fødder.fqE,Og han vendte sig til Kvinden, og sagde til Simon: seer du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Huus; du har ikke givet mig Vand til mine Fødder, men denne vædede mine Fødder med Graad og tørrede dem af med sit Hovedhaar.xpi+Men Simon svarede og sagde: jeg holder for, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: du dømte ret.}os*Men der de havde ikke at betale med, gav han dem begge det efter. Siig: hvilken af dem skal derfor elske ham meest?n%)Jesus sagde: en Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var ham femhundrede Penninge skyldig, men den anden halvtredsindstyve.Nm(Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon! jeg har Noget at sige dig.]l3'Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.7kg&og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.)jK%Og see, der var en Kvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabaster-Krukke med Salve;yik$Men En af Pharisæerne bad ham, at han vilde æde med ham; og han gik ind i Pharisæernes Huus og sad tilbords.>hw#Dog Viisdommen er retfærdiggjort af alle sine Børn.gw"Menneskens Søn er kommen, æder og drikker, og I sige: see, en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven!nfU!Thi Johannes den Døber kom og hverken aad Brød, ei heller drak Viin, og I sige: han har Djævelen.;eo De ere de smaa Børn lige, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: vi fløitede for Eder og I vilde ikke danse, vi sang klageligen for Eder, og I vilde ikke græde.hdIMen Herren sagde: hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker ved? og hvem ere de lige?dcAMen Pharisæerne og de Lovkyndige foragtede Guds Raad med dem og bleve ikke døbte af ham.pbYOg alt Folket, som han hørte, endog Tolderne, gave Gud Æren og bleve døbte med Johannes' Daab.'aGThi jeg siger Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Prophet end Johannes den Døber; men den Mindste i Guds Rige er større end han.x`iHan er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt; han skal berede din Vei for dig.`_9Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, mere end en Prophet.^%Elle hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongers Gaarde.!];Men der Johannes' Bud gik bort, begyndte han at tale til Folket og Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges af Veiret?4\cog salig er den, som ikke forarges paa mig.V[%Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer bort, og forkynder Johannes, hvad I have seet og hørt: Blinde see, Halte gaae, Spedalske renses, Døve høre, Døde staae op, Evangelium prædikes for de Fattige;xZiMen i den samme Time helbredte han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander og skjenkte mange Blinde Synet.#Y?Men der disse Mænd kom til ham, sagde de: Johannes den Døber har sendt os til dig og lader sige: er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?dXAog sendte dem til Jesus og lod sige: er du den, som kommer eller skulle vi vente en anden?pWYOg Johannes' Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,\V1Og denne Tale om ham kom ud i det ganske Judæa og i alt det omkringliggende Land.UMen en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk. +~~!}||X{{zz4yxxx/wwZvuuu;ttXssjrrCqqtppooyo$nummelllJkkVUU_U TeT#SSPRR]QrQ POOzONMMMLkKKJJ^JInI;HHGFFIEBDDcCCyCBBAAg@@9??P?>V==X<<;;H::: 99P98Y87g665g444433 22-11000/...--U,,r++/**:))(R''^&&"%$$q$#""!!: *J3L4omOZ*Fqk^U f  y  P s  ;dX M> Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier./=W Pharisæeren stod for sig selv, og bad saaledes: jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle eller og som denne Tolder.i<K der gik to Mennesker op til Templet at bede; den Ene var en Pharisæer, og den anden en Tolder.{;o Men han sagde og til Nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse::}Jeg siger Eder, at han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?v9eSkulde da Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabte til ham Dag og Nat enddog han er langmodig imod dem?G8Men Herren sagde: hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.7dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke uden Ophør skal komme og plage mig.6#Og han vilde længe ikke. Men derefter sagde han ved sig selv; alligevel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,n5UMen der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: skaf mig Ret over min Modstander.s4_Og han sagde: der var en Dommer i en Stad, som frygtede ikke Gud, og undsaae sig ikke for noget Menneske.\3 3Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man bør altid bede og ikke blive træt.|2q%Og de svarede og sagde til ham: hvor, Herre? Men han sagde til dem: hvor Kroppen er, der skulle Ørnene forsamles.]13$To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.c0?#To Kvinder skulle male tilsammen; den ene skal annammes, og den anden skal lades tilbage.}/s"Jeg siger Eder: i den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.k.O!Hvo som søger at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister det, skal holde det ved Live.!-= Kommer Loths Hustru ihu.3,_Paa den samme Dag, hvo som er paa Taget og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem! og desligeste hvo som er paa Marken vende ikke om til det, som er bag ham.J+ Saaledes skal det være paa den Dag, menneskens Søn aabenbares.m*Smen paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl af Himmelen og ødelagde dem alle.f)EDesligeste og som det skete i Loths Dage: de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede. byggede; ( De aade, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.['/Og som det skete i Noahs Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.M&Men ham bør det først at lide meget og forskydes af denne Slægt.%+Thi ligesom Lynet, som lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Siden af Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.p$YOg de skulle sige til Eder: see her, eller see der er han; men gaaer ikke hen, og følger ikke heller.#Men han sagde til Disciplene: de Dage skulle komme, da I skulle begjere at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.h"IDe skulle ikke heller sige: see her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er inden i Eder.!1Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.J  Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro har frelst dig!^5Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede?RDa svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?a;Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.lQMen een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst. Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne, Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede.P Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!Y+ Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte.hI Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.5 Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, siger: vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.a; Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke.5cMon han ikke snarere sige til ham: bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg æder og drikker; og derefter maa du æde og drikke? 9Men hvo af Eder, som har en Tjener, der pløier eller vogter Kvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: gak hen og sæt dig tilbords?3_Men Herren sagde: dersom I havde tro som et Senepskorn, da kunde I sige til dette Morbærtræ: ryk dig op med Rod, og plant dig i Havet; og det skulde være Eder lydigt.9mOg Apostlerne sagde til Herren: forøg os Troen.3Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.xiVogter Eder selv, Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.Det var ham bedre, om en Møllesteen blev hængt om hans Hals, og han blev kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse Smaa.x kMen han sagde til Disciplene: det er umuligt, at Foragelser ei skulle komme; men vee den, ved hvilken de komme!z mMen han sagde til ham: høre de ikke Moses og Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde.n UMen han sagde: ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen fra de Døde gik til dem, da omvendte de sig.Q Abraham sagde til ham: de have Moses og Propheterne, lad dem høre dem.l Qthi jeg har fem Brødre; paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de komme i denne Pines Sted.X )Men han sagde: saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus;7gOg foruden alt dette er imellem os og Eder et stort Svælg befæstet, at de, som ville fare herfra ned til Eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os.#Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du har annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.B}Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne lue.{Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.!Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven.zmOg han begjerede af mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord; men og Hundene kom og slikkede hans Saar.Z-Der var og en Fattig ved Navn Lazarus, som var lagt for hans Dør, fuld af Saar.~uMen der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde og levede hver Dag herligen og i Glæde.#?Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hoer, og hver, som tager den til Ægte, der er skilt fra Manden bedriver Hoer.dAMen det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaae, end at een Tøddel af Loven bortfalder.~ Loven og Propheterne indtil Johannes spaaede; fra den Tid forkyndes Guds Rige ved Evangelium og hver trænger derind med Magt.A}{Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre Eder selv for Menneskene; men Gud kjender Eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en VederStyggelighed for Gud.^|5Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.6{e Ingen Huussvend kan tjene to Herrer; thi han skal enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.`z9 Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give Eder Noget selv at eie?_y7 Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe Eder den sande?}xs Hvo som er tro i det Mindste er og tro i Meget; og hvo som er uretfærdig i det Mindste, er og uretfærdig i Meget. w Og jeg siger Eder: gjører Eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme Eder i de evige Boliger.v+Og Herren lovede den uretfærdige Huusholder, at han gjorde snildeligen; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn mod deres Slægt..uUDerefter sagde han til en anden: men du, hvor meget er du skyldig? Men denne sagde: hundrede Maader Hvede. Og han sagde til ham: tag dit Brev og skriv firsindstyve.tMen denne sagde: hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: tag dit Brev og sæt dig snart ned, og skriv helvtredsindstyve.xsiOg han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: hvor meget er du min Herre skyldig?traJeg veed, hvad jeg vil gjøre, at de skulle tage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Huusholdningen.0qYMen Huusholderen sagde ved sig selv: hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herren tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.p)Og han kaldte ham og sagde til ham: hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forstaae Huset.o Men han sagde og til sine Disciple: der var en rig Mand, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham, at han ødte hans Gods. n Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt, og funden._m7Men han sagde til ham: min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.xliMen da denne din Søn er kommen, som har fortæret dit Godt med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.Bk}Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.Xj)Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud og bad ham.i}Men han sagde til ham: din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han har faaet ham karsk igjen.KhOg han kaldte een af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var?ogWMen hans Ældste Søn var paa Marken, og da han kom og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands.fwThi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.[e/og henter den fødede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.d-Men Faderen sagde til sine Tjenere: bærer frem det bedste Klædebon, ifører ham det og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;c{Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og for dig og er ikke længere værd at kaldes din Søn.+bOOg han stod op og kom til sin Fader. Men der han endnu var langt borte, saae hans Fader ham og ynkes inderligen og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.^a5og er ikke længere værd at kaldes din Søn, gjør mig som een af dine Daglønnere.p`YJeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet mod Himmelen og for dig,_Men han gik i sig selv og sagde; hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger._^7Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.y]kOg han gik hen og holdt sig til een af Borgerne der i landet, og denne sendte ham paa sine Agre og vogte Sviin.\wMen der han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.[7 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levned.Z Og den Yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset mellem dem.1Y] Men han sagde: en Mand havde to Sønner.gXG Saaledes, siger jeg Eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.W/ Og naar hun har findet den, sammenkalder hun Veninder og naboesker og siger: glæder Eder med mig; thi jeg har fundet den penning, som jeg tabte.V1Eller hvilken Kvinde, som har ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?:UmJeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, men end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.T'Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Venner og Naboer og siger til dem: glæder Eder med mig; thi jeg har findet mit Faar, som var tabt.RSOg naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.6Rehvilket Menneske af Eder, som har hundrede Faar og har tabt eet af dem, forlader ei de ni og helvfemsindstyve i Ørken og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?8QkMen han talede denne Lignelse til dem og sagde:gPGOg Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: denne annammer Syndere og æder med dem.MO Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.vNe#Det tjener hverken til Jord eller til Gjødning; de kaste det ud. Hvo som har Øren at høre med, han høre!VM%"Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes?dLA!Saaledes og hver af Eder, som ikke forsager alt det, han har, kan ikke være min Discipel.kKO Men hvis ikke, udskikker han Sendebud, medens den Anden endnu er langt borte, og handler om Fred.LJEller hvilken konge, som drager i Krig at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er mægtig til, med ti Tusinde at møde den, som kommer mod ham med tyve Tusinde?FIdette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.H{at ikke, naar han faaer lagt Grundvold og ei kan fuldende det, Alle, som see det, skulle begynde at spotte ham og sige:G-Thi hvo iblandt Eder, som vil bygge et Taarn, sidder ikke først og beregner Bekostningen, om han har, hvad der hører til at fuldføre det med,[F/Og hvo som ikke bærer sit Kors og kommer efter mig, kan ikke være min Discipel.(EIdersom Nogen kommer til mig og hader ikke sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel.ID Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:[C/Thi jeg siger Eder, at ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.BOg Herren sagde til Tjeneren: gak ud paa Veiene og ved Gjerderne og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.UA#Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum.P@Og den Tjener kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: gak hurtig ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.[?/Og en Anden sagde: jeg tog mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.x>iOg en Anden sagde: jeg har kjøbt fem Par Øxen, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt.;=oOg de begyndte alle eendrægteligen at undskylde sig. Den Første sagde til ham: jeg har kjøbt en Ager og har fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt.s<_Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time at sige til de Budne: kommer; thi nu ere alle Ting beredte._;7Men han sagde til ham: der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og bød Mange.:}Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: salig er den, som kommer tilbords i Guds Rige.9{saa skal du være salig; thi de have Intet at betale derfor; men det skal igjengives dig i de Retfærdiges Opstandelse.U8# Men naar du gjør et Gjestebud, da byd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde:7} Men han sagde og til den, som han havde budet: naar du gjør Middags- eller Aftensmaaltid, byd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det de ikke skulle indbyde dig igjen, og dig skee Vederlag.d6A Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres; og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.S5 Men naar du er buden, gak hen og sæt dig nederst, at, naar han kommer, som indbød dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere, op; og da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords.4  og den, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: giv denne Plads; og du da med Blusel komme til at sidde nederst. 3naar du er buden af Nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en Hæderligere end du maatte være buden af ham;2Men han sagde en Lignelse til Gjesterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:/1YOg de kunde ikke give ham Svar derpaa.01Og han svarede og sagde til dem: hvo er iblandt Eder, som, naar hans Oxe eller Asen falder i en Brønd, ikke strax drager det op paa Sabbatsdagen?K/Men de taug. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham gaae.|.qOg Jesus begyndte at tale til de Lovkyndige og Pharisæerne og sagde: mon det er tilladt at helbrede paa Sabbaten?;-qOg see, der var et vattersottigt Menneske for ham., Og det begav sig, der han kom i en af de øverste Pharisæers Huus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge vare paa ham.<+q #See, Eders Huus skal lades Eder øde. Men sandelig siger jeg Eder: I skulle ikke see mig, indtil Tiden kommer, naar I skulle sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!]*3 "Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og steener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne; men I vilde ikke. )  !Dog bør det mig at vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det skeer ikke, at en Prophet omkommes udenfor Jerusalem.((I Og han sagde til dem: gaaer hen og siger den Ræv: see, jeg uddriver Djævle og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen og paa den tredie Dag fuldendes jeg.|'q Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: gak bort, og drag herfra; thi Herodes vil ihjelslaae dig.n&U Og see, der ere Sidste, som skulle være de Første, og der ere Første, som skulle være de Sidste.g%G Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Nord og Sønder og sidde tilbords i Guds Rige.$$A Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isaak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men Eder at være udstødte udenfor.y#k Og han skal svare: jeg siger Eder, jeg kjender Eder ikke, hveden I ere; viger fra mig, alle I, som gjøre Uret!c"? Da skulle I begynde at sige: vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader.f!E Efterat Huusbonden er staaet op og har tillukt Døren, og I da komme til at staae udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! da skal han svare og sige til Eder: jeg kjender Eder ikke, hveden I ere.  Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange siger jeg Eder, skulle søge at komme ind og skulle ikke kunne.^5 Men En sagde til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem:S Og han gik igjennem Stæder og Byer og lærte og tog Veien til Jerusalem.xi Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Kvinde tog og nedlagde i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.>w Og han sagde atter: hvorved skal jeg ligne Guds Rige?"= Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene.O Men han sagde: hvad er Guds Rige ligt! og hvorved skal jeg ligne det?/ Og der han dette sagde, bleve Alle beskæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædte sig over alle de herlige Gjerninger, som gjordes af ham.% Men denne, som er en Abrahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, see, i atten Aar, burde hun ikke løses af dette Baand paa Sabbatsdagen?7 Da svarede Herren ham og sagde: du Øienskalk! løser ikke hver iblandt Eder sin Oxe eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?hI Da svarede Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, og sagde til Folket: der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader Eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen.W' Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.nU Men der Jesus saae hende kaldte han ad hende og sagde til hende: Kvinde, du er løst fra din Sygdom. Og see, der var en Kvinde, som havde havt en Sygdoms Aand i atten Aar, og hun var kroget og kunde aldeles ikke rette sig op.:o Men han lærte i een af Synagogerne paa Sabbaten.H  om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.y Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae endnu dette Aar, indtil jeg faaer gravet om det og gjødet det,=s Men han sagde til Viingaardsmanden: see, jeg er nu i tre Aar kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og finder ingen; hug det om, hvi skal det og gjøre Jorden unyttig?+ Men han sagde denne Lignelse: En havde et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom, og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.] 3 Nei, siger jeg Eder; men dersom I ikke omvende Eder, skulle I alle ligesaa omkomme.  Eller de Atten, som taarnet i Siloam faldt paa og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som boe i Jerusalem?] 3 Nei, siger jeg Eder; Men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme. y Og Jesus svarde og sagde til dem: mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette?   Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offer.gG ;Jeg siger dig: du skal slet ikke komme derudfra, før end du betaler endog den sidste Skjerv. :Thi medens du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.@{ 9Men hvorfor dømme I ikke og af Eder selv, hvad ret er?nU 8I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne, men hvi skjønne I ikke denne Tid?R 7Og naar I see Søndenveir blæse, sige I: der kommer Hede; og det skeer.~u 6Men han sagde og til Folket: naar I see Skyen opgaae i Vester, sige I strax: der kommer Regn; og det skeer saaledes.K 5Faderen skal være splidagtig imod Sønnen, og Sønnen imod Faderen; Moderen imod Datteren og Datteren imod Moderen; Mandens Moder imod sin Søns Hustru, og Sønnens Hustru imod sin Mands Moder\1 4Thi fra nu af skulle fem i eet Huus være splidagtige, tre imod to og to imod tre.^5 3Mene I, at jeg er kommen at give Fred paa Jorden? Nei, jeg siger Eder, men Tvedragt.U# 2En Daab skal jeg døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbragt!a~; 1Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!Q} 0men den, som ikke veed det, og gjør, hvad der er Hug værd, skal faae lidet Hug. Thi enhver, hvem Meget er givet, hos ham skal man søge Meget; og hvem Meget er betroet, af ham skal man kræve Mere.~|u /Men den Tjener, som veed sin Herres Villie og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug;-{S .da skal samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og hugge ham i to og skal give ham hans Deel med de Utroe.$zA -Men dersom samme Tjener siger i sit Hjerte: min Herre tøver at komme; og han begynder at slaae Drengene og Pigerne og at æde og drikke og blive drukken;Iy  ,Sandelig siger jeg Eder: han skal sætte ham over alt sit Gods.^x5 +Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes.w+ *Men Herren sagde: hvo er vel den tro og snilde Huusholder, som Herren vil sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte spise i rette Tid?^v5 )Men Peter sagde til ham: Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til Alle?_u7 (Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.t! 'Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.sy &Og dersom han kommer i den anden Vagt og kommer i den tredie Vagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.3r_ %Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg Eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.-qS $Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han bryder op fra Brylluppet, paa det, nar han kommer og banker paa, og de strax kunne lade op for ham.?py #Eders Lænder være ombundne, og Eders Lys brændende.Go "Thi hvor Eders Liggendefæ er, der vil og Eders Hjerte være.>nu !Sølger hvad I have, og giver Almisse! Gjører Eder Poser, som ikke bliver gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, hvor ingen Tyv kommer til, og intet Møl fordærver.[m/ Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er Eders Fader behageligt at give Eder Riget.Nl Søger heller Guds Rige. saa skulle alle disse Ting tillægges Eder.fkE Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men Eders Fader veed, at I have det behov.j} Derfor spørger og I ikke med Bekymring om, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke; og værer ikke vankelmodige.i Klæder da Gud Græsset saa som i Dag staaer paa Marken og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere Eder, i lidet Troende!*hM Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ei heller; men jeg siger Eder: end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som een af dem.Qg Formaae I da ei engang det Mindste, hvi bekymre I Eder for det Øvrige?ifK Men hvo er iblandt Eder, som kan sætte een Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?e5 Giver Agt paa Ravnene, de saae ikke, høste ikke, de have ingen Kjelder og ei Lade, og Gud føder dem alligevel; hvor meget ere I bedre end Fuglene?;dq Livet er mere end Maden, og Legemet end Klæderne.'cG Men han sagde til sine Disciple: derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.Hb  Saaledes den, som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.aw Men Gud sagde til ham: du Daare i denne Nat kræves din Sjæl af dig: men hvem skal det høre til, som du har beredt?`w og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd drik, vær glad._7 Og han sagde: dette vil jeg gjøre: jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi alt det, som mig er voxet, og mit Gods;^w Og han tænkte ved sig selv og sagde: hvad skal jeg gjøre? thi jeg har ikke Rum, hvorudi jeg kan samle mine Frugter.g]G Men han talede en Lignelse til dem og sagde: der var en rig Mand, hvis Land havde baaret vel.|\q Og han sagde til dem: seer til og vogter Eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i at have overflødigt Gods._[7 Men han sagde til ham: Menneske! hvo har sat mig til Dommer eller Deler imellem Eder?^Z5 Men En af Folket sagde til ham: Mester! siig min Broder, at han skifter Arv med mig.RY thi den Hellig Aand skal lære Eder i den samme Stund, hvad I bør sige.9Xk Men naar de føre Eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da bekymrer Eder ikke, hvorledes eller hvad I skulle tale til Eders forsvar, eller hvad I skulle sige;$WA Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades; men hvo som taler bespottelig imod den Hellig Aand, ham skal det ikke forlades.OV Og hvo mig fornægter for menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.~Uu Men jeg siger Eder: hver den som bekjender mig for Menneskene, den skal og Menneskenes Søn bekjende for Guds Engle.jTM Ja og Haarene paa Eders hoved ere alle talte; derfor frygter ikke, I ere bedre end mange Spurve.VS% Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud.2R] Men jeg vil vise Eder, for hvem I skulle frygte: frygter for den, som har Magt til, efter at have slaget ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger Eder: frygter for ham.Q{ Men jeg siger Eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke formaae at gjøre mere.zPm Derfor, hvad I sige i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I tale i Øret i Kamrene, skal forkyndes paa Tagene.hOI Men Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet hemmeligt, som man jo skal faae at vide.ON  I det Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: fornemmeligen tager Eder vare paa Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.bM= 6Thi de lurede paa ham, og søgte at opfange Noget af hans Mund, at de kunde anklage ham.L/ 5Men der han sagde dette til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæerne at trænge hardt ind paa ham og at lokke ord af hans Mund om mange Ting.K 4Vee Eder, I lovkyndige! at I have taget Kundskabens Nøgle; selv gaae I ikke ind, og dem, som ville gaae ind, formene I det.J+ 3fra Abels Blod indtil Zacharias' Blod, som blev omkommet imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger Eder: det skal kræves af denne Slægt,pIY 2paa det at alle Propheternes Blod, som er udøst fra Verdens Begyndelse, skal kræves af denne Slægt,H 1Derfor har og Guds Viisdom sagt: jeg vil sende Propheter og Apostler til dem, og nogle af dem skulle de slaae ihjel og forfølge andre.xGi 0Saaledes vidne I med Eders Fædres Gjerninger og samtykke dem; thi de sloge dem ihjel, og I bygge deres Grave.UF# /Vee Eder! at I bygge Pharisæernes Grave, men Eders Fædre sloge dem ihjel. ^c~~7}}6||]{{fzzOyyMy xxkwwPvvBuuxuttt6ss>rrr&qqq pooo=nn mm!ll9kjjjiichhigg8fffe{e'dccgcbbb/aa``V___^]]]\\5[ZZZJYYWY!XXWYVVvUU8TT2SSRaQPPPcOOO'NNMMkM LLbLKoJJYJIIxI!HHqH#GGFF>>"==7<;;j::{999U888:7736555g44433z3#22g1130003//D..--I,,,++)*))c)((9'']&&[%%$$Q###1""h!! #^(< e.g,3-\fn^ qd- e &  f Ud IT"^OV-Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.mUS,Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.`T9+Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradis.QS*Og han sagde til Jesus: Herre! kom mig i hu, naar du kommer i dit Rige.uRc)Og vi vel med Rette, thi vi saae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.rQ](Men den anden svarede og straffede ham og sagde: frygter ei heller du for Gud, da du er under samme Dom?{Po'Men een af Misdæderne, som vare ophøngte, bespottede ham og sagde: er du den Christus, da frels dig selv og os.{Oo&Men der var og sat en Overskrift over ham, skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk: denne er den Jødernes Konge.=Nu%dersom du er den Jødernes Konge, da frels dig selv.WM'$Men og Stridsmændene spottede ham, traadte til og rakte ham Eddike og sagde:5Lc#Og Folket stod og saae til: men de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: han har frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er den Christus, den Guds Udvalgte.K}"Men Jesus sagde: Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod derom.+JO!Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.RI Men der bleve og to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.TH!Thi gjør man dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre._G7Da skulle de begynde at sige til Bjergene: fader over os! og til Høiene: skjuler os!F'Thi see, de Dage komme. paa hvilke man skal sige: salige ere de Ufrugtsommelige og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.EMen Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over Eder selv og over Eders Børn.YD+Men en stor Hob Folk og Kvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.!C;Og der de førte ham ud, toge de fat paa en viis Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter Jesus.BMen han løvsgav dem den, de begjerede, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.;AqOg Pilatus dømte, at deres Begjering skulde skee. @Men de trængte paa med stort Skrig og begjerede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.?-Men han sagde tredie Gang til dem: hvad Ondt har da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.A>}Men de tilraabte ham og sagde: korsfæst, korsfæst ham!B=Da raabte Pilatus atter til dem og vilde lade Jesus løs.^<5(Denne var Kastet i Fængsel for et Oprør, som skete i Staden, og var for et Mord.)\;1Men de raabte i den ganske Hob og sagde: bort med denne, men lad os Barabbas løs!G:Men han var forbunden til at lade dem Een løs ved Høitiden.39aDerfor vil jeg revse ham og lade ham løs.x8iHerodes ikke heller; thi jeg sendte Eder til ham, og see, han har Intet gjort, som han er skyldig at døe for.J7 og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig som den, der afvender Folket; og see, jeg har forhørt ham for Eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske i det, som I anklage ham for.P6 Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste og Folket,j5M Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes hinandens Venner; thi de var før i Fjendskab med hinanden.4# Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.O3 Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.I2  Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham Intet.>1uMen der Herodes saae Jesus, blev han meget glad: thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn skee af ham.0Og der han fik at vide, at han hørte under Herodes' Magt, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.]/3Men der Pilatus hørte om Galilæa spurgte han, om dette Menneske var en Galilæer..yMen de holdt hardt ved og sagde: han oprør Folket, idet han lærer over al Juæa, fra Galilæa af, hvor han begyndte.m-SMen Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.q,[Men Pilatus spurge ham og sagde: er du den Jødernes Konge? Men han svarede ham og sagde: du siger det.)+KMen de begyndte at anklage ham og sagde: denne have vi fundet at forvende Folket og forbyde at give Keiseren Skat og sige sig selv at være Christus, en Konge.>* yOg deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.h)IGMen de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.g(GFMen de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.L'EFra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand.G&DMen om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs.l%QCog sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke.$BOg der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge og førte ham op for deres Raad,7#iAOg mange andre Bespottelser sagde de imod ham.{"o@Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog?D!?Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham.3 a>Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.&E=Og Herren vendte sig og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes hanhavde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.nUMen han saae og en fattig Enke, som lagde to Skjerve deri.]= 5Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.e<C/dem, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faae des haardere Dom.U;#.vogter Eder for de Skriftkloge, som gjerne gaae omkring i lange Klæder og lade sig gjerne hilse paa Torvene og ville gjerne have de fornemste Sæder i Synagogerne og sidde øverst tilbords ved Nadverne,?:y-Men i alt Folkets Paahør sagde han til sine Disciple:J9 ,Altsaa kalder David ham en Herre; hvorledes er han da hans Søn.D8+indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.d7A*da dog David siger i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: sid hos min høire Haand,S6)Men han sagde til dem: hvorledes siger man Christus at være Davids Søn?85k(Og de turde ikke ydermere spørge ham om Noget.N4'Men nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester! du talede vel.O3&Men han er ikke de Dødes Gud, men de Levendes; thi ham leve de alle.2/%Men at de Døde opvækkes, har og Moses givet tilkjende i Stedet om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaaks Gud og Jakobs Gud.r1]$De kunne jo ikke mere døe; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn. 0#Men de, som agtes værdige til at faae Deel i hiin Verden og i Opstandelsen fra de Døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.^/5"Og Jesus svarede og sagde til dem: denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes.m.S!I Opstandelsen nu, hvis Hustru af disse skal hun være? thi de have alle syv havt hende til Hustru.3-a Men sidst af dem alle døde ogsaa Kvinden.],3Og den tredie tog hende, og saaledes alle syv; og de døde uden at efterlade Børn.=+uOg den anden tog Hustruen; ogsaa han døde barnløs.R*Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.-)SMester! Moses har foreskrevet os: dersom Nogen har en Broder, som er gift, og samme døer barnløs, da skal dennes Broder tage Hustruen og opreise sin Broder Sæd.o(WMen nogle af Sadducæerne, hvilke nægte, at der er Opstandelse, gik til ham og spurgte ham og sagde:j'MOg de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og taug._&7Men han sagde til dem: saa giver da Keiseren det, Keiserens er, og Gud, det, Guds er.g%GViser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift har den? Men de svarede og sagde: Keiserens.T$!Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: hvi friste I mig?;#qEr det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?"Og de spurgte ham og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.L!Og de toge vare paa ham, og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Talen, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.9 kOg de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Ligngelse imod dem.nUHver, som falder paa denne Steen, bliver sønderstødt; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.1Men han saae paa dem og sagde: hvad er da dette, som er skrevet: den Steen, som Bygningsmændene forstøde den er bleven til en Hovedhjørnesteen?  Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd og leie Viingaarden til andre. Men der de det hørte, sagde de: det skee aldrig!s_Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal nu Viingaardens Herre gjøre ved dem?!;Men der Viingaardsmændene saae ham, beraadte de sig indbyrdes og sagde: denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vores. Men Viingaardens Herre sagde: hvad skal jeg gjøre? jeg vil sende min Søn den Elskelige, maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig.\1 Og han blev ved og sendte den tredie; men ogsaa denne saarede de og udstødte ham.w Og han blev ved og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne og forhaanede ham og lode ham tomhændet fra sig.6e Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulle give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og lode ham tomhændet fra sig. 9 Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands en Tid lang.dAOg Jesus sagde til dem: saa siger jeg Eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.2_Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.wgMen sige vi: af Mennesker, da stener alt Folket os; thi det er fast i den Mening, at Johannes var en Prophet.taMen de overveiede ved sig selv og sagde: sige vi: af Himmelen, da siger han: hvorfor troede I ham da ikke?EJohannes'Daab, var den af Himmelen eller af Mennesker?dAMen han svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil spørge Eder om een Sag, siger mig og det:Og de talede til ham og sagde: siig os: af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som har givet dig denne Magt?- UOg det begav sig paa een af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom med eet de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.` 90Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham. {/Og han lærte daglig i Templet; men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham.l Q.og sagde til dem: der er skrevet: mit Huus er et Bedehuus; men I have gjort det til en Røverkule.\ 1-Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte, ,og de skulle lægge dig slet øde og dine Børn i dig og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordidu ikke kjendte din Besøgelsestid.-+Derfor skulle de Dage komme over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt omkring og trænge dig allevegne;uc*vidste du dog, ja end paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øine.N)Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde:hI(Og han svarede og sagde til dem: jeg siger Eder, at dersom disse taug da skulle Stenene raabe.S'Og Nogle Pharisæere af Skaren sagde til ham: Mester straf dine Disciple.eC&velsignet den, som kommer en Konge i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det Høieste!B}%Men der han nu kom nær ved Nedgangen af Oliebjerget, begyndte Disciplenes ganske Hob gladelig at love Gud med høi Røst over alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:N$Og der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.^5#Og de førte det til Jesus og lagde deres Klæder paa Føllet og satte Jesus derpaa.,S"Men de sagde: Herren har det behov.S~!Men der de løste Føllet, sagde dets Herre til dem: hvi løse I Føllet?K} Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.j|MOg dersom Nogen spørger Eder: hvi løse I det? da siger saaledes til ham: Herren har det behov.2{]gaaer hen til den By, som ligger for Eder; naaer I komme derind, skulle I finde et Føl bundet. paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid.z%Og det begav sig, der han kom nær til Bethpage og Betanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:PyOg der han dette havde sagt, drog han frem og reiste op til Jerusalem.x{Og nu fører hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.wThi jeg siger Eder, at hver den, som har, ham skal gives; men fra den, som ikke har, fra ham skal tages ogsaa det, han har.7vi(Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.)nuUOg han sagde til dem, som stode hos: tager Pundet fra ham, og giver det til den, som har de ti Pund.ntUhvi gav du da ikke mine Penge til Vexelbordet, at jeg ved min Hjemkomst kunde krævet dem med Rente?:smMen han sagde til ham: efter din egen mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;rThi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager det, som du ikke lagde, og høster det, som du ikke saaede.kqOOg en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg har havt forvaret i et Klæde.KpMen til denne sagde han ogsaa: og du skal være over fem Stæder.KoOg den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.~nuOg han sagde til ham: vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det Lidet, skal du have Magt over ti Stæder.Wm'Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund har forhvervet ti Pund.PlOg det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde modtaget Riget, befalede han, athine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.k{Men hans Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: vi ville ikke, at denne skal regjere over os.pjY Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: kjøbslaaer, indtil jeg kommer.piY Han sagde da: en høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage imod et Rige og at komme igjen.h/ Men der de hørte paa dette, blev han ved og sagde en Lignelse, fordi han var nær Jerusalem, og de meente, at Guds Rige skulle strax aabenbares.Hg  thi Menneskens Søn er kommen at søge og frelse det Fortabte.pfY Men Jesus sagde til ham: i Dag er dette Huus vederfaret Frelse, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;7egMen Zachæus blev staaende og sagde til Herren: see, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige; og dersom jeg har forfordelet Nogen, da giver jeg det firefold igjen.]d3Og de, som det saae, knurrede alle og sagde: han tager Herberge hos en syndig Mand.EcOg han skyndte sig og steg ned og annammede ham med Glæde.'bGOg der Jesus kom til Stedet, saae han op og blev ham vaaer, og sagde til ham: Zachæus! skynd dig og stig ned; thi det bør mig i Dag at tage ind i dit Huus.taaOg han løb forud og steg op i et Morbærtræ, at han kunde see ham; thi han skulle komme frem ad den Vei.x`iOg han søgte efter at faae Jesus at see, hvo han var, og kunde ikke for Folket, fordi han var liden af Væxt.b_=Og see, der var en mand, som hedte Zachæus; han var Toldernes Øverste, og han var rig.5^ gOg han kom ind i Jericho og drog derigjennem.i]K+Og strax blev han seende og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.F\*Og Jesus sagde til ham: bliv seende; din Tro har frelst dig.][3)hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre! at jeg maa blive seende.rZ](Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:~Yu'Og de, som gik foran, truede ham, at han skulle tie; men desto mere raabte han: du Davids Søn forbarm dig over mig!NX&Og han raabte og sagde: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!>Ww%Men de forkyndte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.MV$Og der denne hørte Folket gaae forbi, spurgte han, hvad dette var?YU+#Men det skete, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.oTW"Men de fattede Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.SS!og de skulle hudstryge og ihjelslaae ham; og tredie Dag skal han opstaae.VR% Thi han skal overantvordes Hedningerne og bespottes, forhaanes og bespyttes,/QWMen han tog de Tolv til sig og sagde til dem: see, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne Ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn.iPKsom jo skal annamme det mange Fold igjen i denne Tid og i den til kommende Verden et evigt Liv.)OKMen hans agde til dem: sandelig siger jeg Eder: der er Ingen, som har forladt Huus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,ENMen Peter sagde: see, vi have forladt Alting, og fulgt dig.RMMen han sagde: hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.?LyMen de, som hørte det, sagde: hvo kan da blive salig?mKSthi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige. JMen der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige;QIMen der han det hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.=HsMen der Jesus det hørte, sagde han til ham: endnu fattes dig Eet: sælg alt det, du har, og uddeel det til Fattige, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.IG Da sagde han: dette har jeg holdet altsammen fra min Ungdom af.%FCDu veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.\E1Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden Een, det er Gud.uDcOg en af de Øverste spurgte ham og sagde: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?hCISandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et Barn kommer ingenlunde derind.BMen Jesus kaldte dem til sig og sagde: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.uAcMen de bare og smaa Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem..@UJeg siger Eder: denne gik retfærdiggjort hjem til sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.?) Og Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øiene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig! uu~~c}}|||!{{YzzBz yy[xxFwww>>J==G<00@//..(--,++k+#**I*)((}''}&&& %%8%$$x$!#""]"! VgawS5 9Up'._.q. ! S Q  1gy OS;Kup+Da Jesus nu opløftede sine Øine og saae, at meget Folk kom til ham sagde han til Philippus: hvor skulle vi kjøbe Brød, at disse kunne æde?4ocMen det var nær Paaske, Jødernes Høitid.KnMen Jesus gik op paa et Bjerg og satte sig der med sine Disciple.Xm)Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.Al Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.Jk /Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?Nj.Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han har skrevet om mig.tia-Tænker ikke, at jeg vil anklage Eder for Faderen; der er den, som Eder anklager, Moses, paa hvem I haabe.uhc,Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke?gw+Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, han skulle I annamme.Gf*men jeg kjender Eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i Eder.*eO)Jeg tager ikke Ære af Mennesker;>dw(Og I ville ikke komme til mig, at I kunne have Livet.kcO'I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have et evigt Liv; og disse er det, som vidne om mig.ab;&Og I have ikke hans Ord blivende i Eder; thi den, som han har udsendt, ham troe I ikke.a%Og Faderen, som har udsendt mig, har selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst eller seet hans Skikkelse.E`$Men jeg har et større Vidnesbyrd end Johannes'; thi de Gjerninger, som Faderen har givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.g_G#Han har et brændende og skinnende Lys; men I have til en Tid villet fryde Eder ved hans Lys.h^I"Men ikke fra et Menneske henter jeg Vidnesbyrd; dog dette siger jeg, paa det I skulle frelses.E]!I have sendt til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.m\S Der er en Anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.F[Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.5ZcJeg kan slet intet gjøre af mig selv; ligesom jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men Faderens Villie, som har udsendt mig.Y og de skulle gaae frem, de, som have gjort Godt, til Livsens Opstandelse, men de, som have gjort Ondt til Dommens Opstandelse.rX]Forundrer Eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst,TW!og har givet ham Magt, ogsaa at holde Dom, efterdi han er Menneskens Søn.oVWThi ligesom Faderen har Livet i sig selv, saaledes har han og givet Sønnen at have Livet i sig selv;U#Sandelig sandelig siger jeg Eder: den time kommer, ja, er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.8TiSandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, har et evigt Liv, og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.S{at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.DROgsaa dømmer Faderen Ingen, men har givet Sønnen al Dom,qQ[Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil.P-Thi Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det, han selv gjør, og han skal vise ham større Gjerninger, end disse, at I skulle forundre Eder.dOADerfor svarede Jesus og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: Sønnen kan slet intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, som han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.$NADerfor søgte da Jøderne end mere at slaa ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.OMMen Jesus svarede dem: min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.xLiOg derfor forfulgte Jøderne Jesus, og søgte at slaae ham ihjel, efterdi han havde gjort dette paa en Sabbat.`K9Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham sund.JDerefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: see, du er bleven sund; synd ikke mere, at dig ikke noget værre skal vederfares.I Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var meget Folk paa Stedet.YH+ Da spurgte de ham: hvo er det Menneske, som sagde til dig: tag din Seng og gak?\G1 Han svarede dem: den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: tag din Seng og gak.xFi Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: det er Sabbat, det er dig ei tilladt at bære Sengen.eEC Og strax blev Mennesket sundt og tog sin Seng og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.;DqJesus sagde til ham: staa op, tag din Seng og gak. C9Den Syge svarede ham: Herre! jeg har Ingen, som kan bringe mig i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden før jeg.zBmDer Jesus saae ham ligge og vidste, at han allerede havde ligget lang Tid, sagde han til ham: vil du vorde sund?QAMen der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.4@aThi paa visse Tider foer en Engel ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo som da først, efter Vandets oprør, steg ned, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.l?QI dem laa en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.o>WMen der var en Dam i Jerusalem ved Faareporten, den kaldes paa Hebraisk Bethesda og har fem Buegange.K= Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.X<)6Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.!;;5Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus.:%4Da udspurgte han dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.c9?3Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham og forkyndte og sagde: dit Barn lever.x8i2Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.?7y1Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer._670Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe.'5G/Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden.4.Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, vor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum.(3I-Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.U2#,Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland.?1y+Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa.'0G*Og de sagde til Kvinden: vi tro nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus.4/c)Og mange Flere troede for hans tales Skyld.l.Q(Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.-'Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han har sagt mig alt det, jeg har gjort.{,o&Jeg har udsendt Eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.G+%Thi herudi er hiint Ord fandt: En saaer, og en Anden høster.*1$Og hvo som høster, saaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.')G#Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.s(_"Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.S'!Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen har bragt ham Noget at æde?H&  Men han sagde til dem: jeg har Mad at æde, den I ikke kjende.=%uImidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester æd!/$YDa gik de ud af Staden og kom til ham.o#Wkommer, seer et Menneske, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon denne ikke være den Christus?["/Da lod Kvinden sit Vandkar staae og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der:!/Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad sprøger du? eller hvad taler du med hende?> wJesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig. Kvinden siger til ham; jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting.X)Gud er en Aand, og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.7Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen I Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som han saaledes tilbede.s_I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen.q[Vore Fældre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.EKvinden siger til ham: Herre! jeg ser, at du er en Prophet.a;Thi du har havt fem Mænd; og den, som du nu har, er ikke din Mand. Det sagde du sandt.q[Kvinden svarede og sagde: jeg har ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg har ingen Mand.DJesus siger til hende: gak bort, kald din mand og kom hid.ucKvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.GMen hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.dA Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen. Mon du være mere en vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg?y Kvinden sagde til ham: Herre! du har jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?)K Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.5c Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.EThi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.c ?Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke. wMen der var Jacobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.w gDa kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn.. WMen han maatte reise igennem Samaria.= uda forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.<s(enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):y mDer Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbteflere end Johannes, $Hvo som troer paa Sønnen, har et evigt Liv; men hvo som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.E#Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand.\1"Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden over al Maade.I !Den, som annammer hans Vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru.[/ Og det, som han har seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd.Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.0[Ham bør at voxe, men mig at forringes.&EDen, som har Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen.h~II ere selv mine Vidner, at jeg sagde: jeg er ikke den Christus, men at jeg er udsendt for ham.l}QJohannes svarede og sagde: et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen.(|IOg de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jorden, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og alle komme til ham.Y{+Da opkom der en Tvist imellem Johannes' Disciple og Jøderne om Renselsen.7ziThi Johannes var ikke endnu kastet i Fængsel.xyiMen ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand; og de kom derhen og bleve døbte.ixKDerefter kom Jesus og hans Disciple til Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.zwmMen hvo som øver Sandhed, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.yvkThi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises ham. uMen denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde. tHvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.xsiThi Gud har ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham.r1Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.\q1paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.`p9Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at ophøies,qo[ Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.znm Dersom jeg siger Eder de jordiske Ting, og I ikke troe, hvorledes skulde I troe, om jeg sagde Eder de himmelske?my Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.Ul# Jesus svarede og sagde til ham: er du en Israels Lærer og veed ikke dette?Gk Nicodemus svarede og sagde til ham: hvorledes kan dette skee?0jYVeiret blæser, hvorhen det vil, og du hører dets Susen, men du veed ikke hvorfra detkommer, og hvor det farer hen; saaledes er det med hver, som er født af Aanden.RiForundre dig ikke, at jeg sagde til dig: det bør Eder at fødes paa ny.Zh-Hvad som født er af Kjødet, er Kjød; og hvad som er født af Aanden, er Aand.gJesus svarede: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige.f#Nicodemus siger til ham: hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?eJesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige.-dSHan kom til Jesus om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.`c ;Men der var en Mand af Pharisæerne, han hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne.}bsog fordi han havde ikke behov, at Nogen skulde vidne om et Menneske; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.KaMen Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte Alle,`}Men der han var i Jerusalem om Paasken paa Høitiden, troede Mange paa hans Navn, der de saae hans Tegn, som han gjorde.$_ADerfor, der han var opstanden fra de Døde, kom hans Disciple ihu, at han havde sagt dette til dem; og de troede Skriften og de Ord, som Jesus havde sagt.-^UMen han talede om sit Legems Tempel.r]]Derfor sagde Jøderne: paa dette Tempel er bygt i sex og fyrretyve Aar, og du vil oprise det i tre Dage?d\AJesus svarede og sagde til dem: nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg opreise det.e[CDa svarede Jøderne og sagde til ham: hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gjør dette?cZ?Men hans Disciple kom ihu, at der er skrevet: Nidkjærhed for dit Huus har fortæret mig.tYaOg han sagde til dem, som solgte Duer: tager dette herfra; gjører ikke min Faders Huus til et Kjøbehuus.X7Og han gjorde en Svøbe af Snore og drev dem alle ud af Templet, tilligemed Faarene og Øxnene og spredte Vexelerernes Penninge og omstødte Bordene.dWAOg han fandt til Templet dem, som sølgte Øxen og Faar og Duer, og Vexellererne siddende.GV Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.U Derefter drog han ned til Capernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.T  Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Cana udi Galilæa og aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.S hvert Menneske sætter først den gode Viin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du har forvaret den gode Viin indtil nu.ER Men der Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Viin, (og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste), kaldte Køgemesteren Brudgommen og sagde til ham:]Q3Og han sagde til dem: øser nu og bærer til Køgemesteren; og de bare det til ham.aP;Jesus sagde til dem: fylder Vandkarrene med vand; og de fyldte dem indtil det Øverste.tOaMen der var sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselsesskik, som holdt hver to eller tre Maader.NNHans Moder sagde til Tjenerne: hvad som han siger Eder, det gjører.XM)Jesus sagde til hende: Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen.OLOg der de sattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: de have ikke Viin.EKMen ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet.WJ )Og paa den tredie Dag var et Bryllup i Cana i Galilæa; og Jesu Moder var der.'I I3Og Jesus svarede og sagde til ham: troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse. Og han sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg Eder: fra nu af skulle I see Himmelen aabnet, og Guds Engle fare op og fare ned over Menneskens Søn.cH A2Og Nathanael svarede og sagde til ham Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge.#G A1Nathanael sagde til ham: hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, saae jeg dig.wF i0Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: see, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.lE S/Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagde til ham: kom og see.!D =.Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: vi have fundet den, om hvem Moses i Loven og Propheterne have skrevet, Jesus, den Jofephs Søn, af Nazareth.KC -Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas' og Peters Stad.nB W,Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa; og han fandt Philippus og sagde til ham: følg mig.A -+Og han førte ham til Jesus. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: du er Simon, Jonas' Søn; du skal hedde Kephas, (det er udlagt Petrus).u@ e*Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: vi have fundet Messias, (hvilket er udlagt: Christus).n? W)Een af de To, som havde hørt dette af Johannes og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.> (Han sagde til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; thi det var ved den tiende Time.p= ['hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi (hvilket udlagt betyder: Mester), hvor opholder du dig?E< &Men Jesus vendte sig om og saae dem følge og sagde til dem:>; y%Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.N: $Og der han saae paa Jesus, som gik der, sagde han: see, det Guds Lam!F9 #Den anden Dag stod atter Johannes der og to af hans Disciple.=8 w"Og jeg har seet det og vidnet, at denne er Guds Søn.?7 y!Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig Aand.r6 _ Og Johannes vidnede og sagde: jeg saae, at Aanden foer ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.x5 kOg jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.z4 oHan er den, som hvilken jeg sagde: efter mig kommer en mand, hvilken har været for mig; thi han var førend jeg.l3 SDen anden Dag seer Johannes Jesus komme til sig og siger: see det Guds Lam, som bærerVerdens Synd!L2 Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.u1 eHan er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse.q0 ]Johannes svarede dem og sagde: jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt Eder, den I ikke kjende./ Og de spurgte ham og sagde til ham: hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet?7. kOg de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne.o- YHan sagde: jeg er hans Røst, som raaber i Ørken: jævner Herrens Vei, som Propheten Esaias har sagt.s, ada sagde de til ham: hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?x+ kOg de spurgte ham: hvad da? er du Elias? og han sagde: jeg er det ikke; er du den Prophet? og han svarede: nei;O* Han bekjendte og nægtede ikke og bekjendte: jeg er ikke den Christus. ) Og dette er Johannes' Vidnesbyrd, der Jøderne sendte fra Jerusalem Præster og Levitter, at de skulde spørge ham: hvo er du?k( QIngen har nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han har kundgjort det.X' +Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus.@& }Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Naade over Naade.% 5Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: denne er det, om hvem jeg sagde: den, som kommer efter mig, har været for mig; thi han var førend jeg.$ #Og ordet blev Kjød og boede iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbarnes af Faderen), fuld af Naade og Sandhed.k# Q hvilke ikke ere fødte af Blod; ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.s" a Men saa Mange, som ham annammede, dem har han givet Magt at vorde Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn;>! y Han kom til sit Eget, og hans Egne annammede ham ikke.R   Han var i Verden, og Verden er gjort ved ham, og Verden Kjendte ham ikke.O  Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden.= wHan var ikke Lyset, men at han skulde vidne om Lyset.` ;Denne kom til et Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, at alle skulde troe ved ham.@ }Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.@ }Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke.6 iI det var Livet, og Livet var Menneskenes Lys.^ 7Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er.& IDet var i Begyndelsen hos Gud.H I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.B5Og de vare stedse i Templet og lovede og priste Gud. AmenL4Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.\13Og det skete, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.gG2Men han førte dem hen ud indtil Bethanien, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.!1Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over Eder; men I skulle blive I Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft af det Høie.)M0Men I ere Vidner til disse Ting.}s/Og i hans Navn at prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem.}.Og han sagde til dem: saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christus at lide og at opstaae fra de Døde tredie Dag;@{-Da oplod han deres Forstand, at de forstode Skrifterne.J  ,Men han sagde til dem: dette er hvad jeg sagde Eder, der jeg endnu var hos Eder, at de Ting bør allesammen at fuldkommes, som ere skrevne i Moses' Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.3 a+Og han tog det og aad det for deres Øine.J  *Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage.q [)Men der de for Glæde endnu ikke troede og forundrede sig, sagde han til dem: have I her Noget at æde?E (Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.'Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand har ikke Kjød og Been, som I see, at jeg har.iK&Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opstige saadanne tanker i Eders hjerter?N%Da forfærdedes de og betoges af Frygt og mente, at de saae en Aand.oW$Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem, og han sagde til dem: Fred være med Eder!xi#Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.8k"Herren er sandelig opstanden, og seet af Simon.!Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de Elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde: Og de sagde til hverandre: brændrte ikke vore hjerter i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?W'Da bleve deres Øine aabnede, og de kjendte ham, og han blev usynlig for dem.iKOg det skete, da han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem.~Og de nødte ham meget og sagde: bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem.[}/Og de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere.w|gOg han begyndte fra Moses og fra alle Propheter og udlagde dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.P{Burde det ikke Christus at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?kzOOg han sagde til dem: o I Daarer og Seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne havde sagt.wygOg nogle af Vore gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.{xothi der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: han lever.Tw!Saa have og nogle af vore Kvinder som vare aarle ved Graven forfærdet os;vMen vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredie Dag siden det skete.tuaog hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham. t9Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesus af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord, for Gud og alt Folket;s7Men een af dem, som hedte Cleophas, svarede og sagde til ham: er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de ting, som ere skete i den i disse Dage?rwMen han sagde til dem: hvad ere disse for taler, som I føre med hverandre paa Veien, og hvi see I saa bedrøvede ud.>qwMen deres Øine holdtes til, saa de ikke kjendte ham.upcOg det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.Ho Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.}ns Og see, to af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tresindstyve Stadier fra Jerusalem, hvis Navn var Emaus.%mC Men Peter stod op og løb til Graven, og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene og gik bort og forundrede sig over det, som skeet var.Nl Og deres Ord syntes for dem som en løs tale, og de troede dem ikke.k Men det var Maria Magdalene og Johanne og Maria, Jakobus' Moder, og de øvrige Kvinder med dem, som sagde Apostlene disse ting.gjG Og de gik fra Graven igjen, og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.!i=Og de kom hans Ord i hu.vhedet bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaae tredie Dag.gHan er ikke her, men han er opstanden; kommer i hu, hvorledes han talede til Eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:fMen der de bleve forfærdede og bøiede Ansigtet mod Jorden, sagde de til dem: hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?meSOg det skete, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd for dem i skinnende Klæder._w6Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.^!5Og han tog det ned og svøbte det i et fiint Linklæde og lagde det i en Grav, som var huggen i en Klippe, hvor endnu ikke Nogen var lagt.6]g4han gik til Pilatus og begjerede Jesu Legeme. \3(denne havde ikke samtykt i deres Raad og Gjerning), han var fra Arimathæa, en Jødisk Stad, og han ventede ogsaa selv Guds Rige;\[12Og see, en Mand ved Navn Joseph, som var en Raadsherre, en god og retfærdig Mand,zZm1Men alle hans Kyndige stode langt borte, saa og de Kvinder, som havde fulgt med ham fra Galilæa, og saae dette.Y0Og alle de Folk, som vare komne sammen til dette Syn, der de saae, hvad der var skeet, sloge sig for deres Bryst og vendte tilbagte.{Xo/Men der Høvedsmanden saae det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: i Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.W.Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand, og der han det sagde, udgav han Aanden. ~~c}}||{zzzyyByxwwvvutthsssrdrqq4ppmooOnn:mmXllLkkkok7jjihhh6gg_ff{f ee4ddccGbbb=aae```__P^^y]]]A\\h\'[[j[ ZYYY:XXQWWPVV`UU*TTpSSXRR|QQ:PPJOOENNvN;MMsMLLL?KKoJJJJ#IIMHHZGGFF$EE DCCC BBlAA<@@+??>>"==<#l#"~"!! @?;x3Owz=_x,r cS~ W  ) g SmA} X%O (Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra).K Da Jesus kom, fandt han ham liggende i Graven allerede fire Dage.yk Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling) til sine Meddisciple: lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.oW Og jeg er glad for Eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det I skulle troe: men lader os gaa til ham!?y Derefter sagde da Jesus dem reent ud: Lazarus er død!a; Men Jesus talede om hans Død; de derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.H  Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da bliver han karsk.  Dette talede ham, og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne.Q Men vandrer Nogen om Natten da støder han an; thi Lyset er ikke i ham. ~  Jesus svarede: ere der ikke tolv Timer om dagen? Vandrer Nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys.l}Q Disciplene sagde til ham: Mester! nyligen søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?P| Siden efter sagde han til Disciplene: lader os drage til Judæa igjen.]{3 Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.?zy Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.y Men der Jesus det hørte, sagde han: denne Sygdom er ikke til Døden, men til Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.\x1 Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den, du elsker, er syg.w{ (Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg).iv M Men der laae En syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søstre, vare.%uE *Og Mange der troede paa ham.ztm )Og Mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn: men Alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.msS (Og han drog atter bort paa hiin Side Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og blev der.Mr 'Derfor søgte de atter at gribe ham; men han undkom af deres Haand.q/ &Men dersom jeg gjør dem, om I end ikke ville troe mig, da troer Gjerningerne, paa det I kunne kjende og troe, at Faderen er i mig, og jeg i ham.Fp %Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, troer mig ikke.oy $sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: du bespotter Gud, fordi jeg sagde: jeg er Guds Søn?_n7 #Dersom han kalder dem Guder til hvilke Guds ord skete, (og Skriften kan ikke rokkes);Xm) "Jesus svarede dem: er der ikke skrevet i Eders Lov: jeg har sagt: I ere Guder?!l; !Jøderne svarede ham og sagde: for en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud.}ks Jesus svarede dem: mange gode Gjerninger viste jeg Eder fra min Fader: for hvilken af disse Gjerninger stene I mig?:jo Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.$iC Jeg og Faderen, vi ere eet.khO Min Fader, som har givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.ogW Og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle ingenlunde fortabes, og Ingen skal rive dem af min Haand.Jf  Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig.Ke Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde Eder.d Jesus svarede dem: jeg har sagt Eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig.c Da omringe Jøderne ham og sagde til ham: hvor længe holder du vor Sjæl i Forventning? dersom du er Christus, da siig os det frit!=bu Og Jesus gik omkring i Templet, udi Salomos Buegang.Fa Men Indvielsens Fest indtraf i Jerusalem, og det var Vinter.a`; Andre sagde: disse ere ikke Ord af en Besat; mon en Djævel kan aabne de Blindes Øine?J_  Mange af dem sagde: han har Djævelen og raser, hvi høre I ham?A^} Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord.+]O Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt at sætte det til og har Magt at tage det igjen. Denne Bud annammede jeg af min Fader._\7 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igjen.#[? Og jeg har andre Faar, som ikke ere af denne Sti, dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.hZI (ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen); og jeg sætter mit Liv til for Faarene.HY  Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine,VX% Men Leisvenden flyer, fordi han er Leiesvend og har ikke Omsorg for Faarene.-WS Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvilken Faarene ikke høre til, seer Ulven komme og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.PV Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.U} Tyven kommer ikke, uden for at stjæle og myrde og fordærve; jeg er kommen, at de skulle have Liv og have overflødigt.zTm Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal frelses; og han skal gaae ind og gaae ud og finde Føde.\S1 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.dRA Derfor sagde Jesus atter til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: jeg er Faarenes Dør.iQK Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem.dPA Men en Fremmed følge de ikke, men flye fra ham, fordi de kjende ikke den Fremmedes Røst.wOg Og naar han har udladt sine egne Faar, gaar han foran dem: og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.~Nu For denne lader Dørvogteren op og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.=Mu Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde.L  Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.tKa )Jesus sagde til dem: vare i blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: vi see; derfor bliver Eders Synd.hJI (Dette hørte de af Pharisæerne, som vare hos ham, og de sagde til ham: monne og vi ereblinde?I 'Og Jesus sagde: jeg er kommen til Dom i denne Verden, at de, som ikke see, skulle vorde seende, og de, som see, skulle vorde blinde.JH  &Men han sagde: jeg troer, Herre! og han kastede sig ned for ham.`G9 %Men Jesus sagde til ham: baade har du seet ham, og den, som taler med dig, ham er det.KF $Han svarede og sagde: hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham?pEY #Jesus hørte, at de havde udstødt ham, og da han traf ham, sagde ham til ham: troer du paa Guds Søn?kDO "De svarede og sagde til ham: du er ganske født i Synd, og du vil lære os? Og de stødte ham ud.@C{ !Var denne ikke fra Gud, da kunde han slet intet gjøre.MB Aldrig er det hørt, at Nogen har aabnet Øinene paa en Blindfødt.wAg Vi vide dog, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han.@{ Mennesket svarede og sagde til dem: det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har aabnet mine Øine.Y?+ Vi vide, at Gud har talet til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.a>; Da skjældte de paa ham og sagde: du er hans Discipel, men vi ere Moses' Disciple.=% Han svarede dem: jeg har allerede sagt Eder det, og I hørte ikke derefter. Hvorfor ville I høre det igjen? ville I og vorde hans Disciple?`<9 Men de sagde til ham igjen: hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?y;k Da svarede han og sagde: om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, nu seer.:+ Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham; giv Gud Æren; vi vide, at hiint Menneske er en Synder.L9 Derfor sagde hans Forældre: han er gammel nok, spørger ham selv.M8 Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overeens om, at dersom Nogen bekjendte ham at være Christus, skulle denne blive udelukt af Synagogen.77g Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvo der har aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham, han maa selv svare for sig.h6I Hans Forældre svarede dem og sagde: vi vide, at dette er vor Søn, og at han var blind født.5{ Og de spurgte dem og sagde: er denne Eders Søn, om hvem I sige, at han var blind født? hvorledes er han da nu seende?4# Men Jøderne troede ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de kaldte hans Forældre, som havde faaet sit Syn.3y Da sagde atter til den Blinde: hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine Øine? Men han sagde: han er en Prophet.Q2 Derfor sagde nogle af Pharisæerne: dette Menneske er ikke af Gud, efterdi han holder ikke Sabbaten. Andre sagde: hvorledes kan et syndigt Menneske gjøre saadanne Tegn? Og der var Splid imellem dem. 19 Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: Dynd lagde ham paa mine Øine, og jeg toede mig og seer.N0 (Men det var en Sabbat, da Jesus gjorde Dynd og aabnede hans Øine).@/{ Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne.E. Da sagde de til ham: hvor er han? Han sagde: jeg veed ikke.L- Han svarede og sagde: et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mineØine og sagde til mig: gak bort til Dammen Siloam og to dig. Men da jeg gik hen og toede mig, blev jeg seende.A,} Da sagde de til ham: hvorledes bleve dine Øine aabnede?[+/ Andre sagde: det er denne; men Andre: han er ham lig. Han selv sagde: det er mig.n*U Da sagde Naboerne og de, som før havde seet, at han var blind: er det ikke den, som sad og tiggede?) Og han sagde til ham: gak bort, to dig i Dammen Siloam, (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.{(o Der han det havde sagt, spyttede han paa Jorden og gjorde dynd af Spyttet og smurte Dyndet paa den Blindes Øine.4'c Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.}&s Mig bør at gjøre hans Gjerninger, som mig har udsendt, saalænge det er Dag; Natten kommer, da Ingen kan arbeide. %  Jesus svarede: hverken denne syndede, ei heller hans Forældre; men paa det at Guds Gjerninger skulle blive aabenbarede paa ham.{$o Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo har syndet? denne eller hans Forældre, at han er blind født?G#  Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blind født."+;Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham: men Jesus skjulte sig og gik ud af Templet og gik midt igjennem Mængden, og han undkom saaledes._!7:Jesus sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: førend Abraham blev, er jeg.k O9Da sagde Jøderne til ham: du er ikke endnu halvtredsindstyve Aar gammel, og du har seet Abraham?fE8Abraham Eders Fader frydede sig, at han skulde see min Dag, og han saae den og glædede sig.-S7Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner ligsom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord. 6Jesus svarede: dersom jeg ærer mig selv, er min Ære Intet; det er min Fader, som mig ærer, og hvem I sige, at han er Eders Gud.yk5Mon du er større end vor Fader Abraham, hvilken er død? og Propheterne ere døde; hvem gjør du dig selv til?9k4Da sagde Jøderne til ham: nu kjende vi, at du har Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: dersom Nogen holder mit Ord han skal ikke smage Døden evindeligen.oW3Sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen.N2Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.[/1Jesus svarede: jeg har ikke Djævelen, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.oW0Da svarede Jøderne og sagde til ham: sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og har Djævelen?[//Hvo som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.gG.Hvo af Eder kan overbevise mig om nogen Synd? men siger jeg Sandhed, hvorfor troe I mig ikke?6g-Men mig troe I ikke, fordi jeg taler Sandhed.,I ere af en Fader Djævelen og ville gjøre Eders Faders Begjerninger. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.N+Hvi forstaae I ikke min Tale? efterdi I ikke kunne fordrage mit Ord.*Da sagde Jesus til dem: dersom Gud var Eders Fader, da elskede I mig; thi jeg eringenlunde kommen af mig selv, men han har udsendt mig.ve)I gjøre Eders Faders Gjerninger. Derfor sagde de til ham: vi ere ikke avlede i Hoer; vi have en Fader, Gud.(Men nu søge I at slaae mig ihjel, et menneske, der har sagt Eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette havde Abraham ikke gjort. 'De svarede og sagde til ham: Abraham er vor Fader. Jesus sagde til dem: dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gjerninger.n U&Jeg taler det, som jeg har seet hos min Fader, saa gjøre I og det, som I have seet hos Eders Fader.t a%Jeg veed, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaae mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos Eder.Q $Dersom da Sønnen faaer frigjørt Eder, skulle I være virkeligen frie.K #Men Trællen bliver ikke altid i Huset, Sønnen bliver der altid.j M"Jesus svarede dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: hver den, som gjør Synd, er Sydens Træl.y!De svarede ham: vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været Nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?K og I skulle forstaae Sandheden, og Sandheden skal frigjøre Eder.{oDerfor sagde Jesus til Jøderne, som havde troet paa ham: dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,4cDer han talede dette, troede Mange paa ham.}Og den, som udsendte mig, er med mig; Faderen har ikke ladet mig alene fordi jeg gjør altid det, som er ham behageligt.FDerfor sagde Jesus til dem: naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at det er mig, og at jeg gjør Intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.@{Men de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen.Jeg har Meget at tale og dømme om Eder; men den, som mig udsendte, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det siger jeg for Verden.c?Derfor sagde de til ham: hvo er du? Og Jesus sagde til dem: just det, som jeg siger Eder.Derfor har jeg sagt Eder, at I skulle døe i Eders Synder; thi dersom I ikke ville troe, at det er mig, skulle I døde i Eders Synder.s~_Og han sagde til dem: I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.w}gDa sagde Jøderne: mon han vil slaae sig selv ihjel, fordi han siger: hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme?|Da sagde Jesus atter til dem: jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i Eders Synd; hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme. { Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; dog greb Ingen ham, fordi hans Time var ikke endnu kommen.z3Derfor sagde de til ham: hvor er din Fader? Jesus svarede: hverken kjende I mig, ei heller min Fader; dersom I kjendte mig, kjendte I og min Fader.Zy-Jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som udsendte mig, vidner om mig.RxMen der er og skrevet i Eders Lov, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.uwcMen dersom jeg dømmer, er min Dom sand; thi jeg er ikke alene, men baade jeg og Faderen, som udsendte mig.4vcI dømmer efter Kjødet, jeg dømmer Ingen.RuJesus svarede og sagde til dem: om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg veed hvorfra jeg Kom, og hvor jeg gaaer hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaaer hen.]t3 Da sagde Pharisæerne til ham: du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.s! Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.~ru Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: jeg fordømmer dig ikke heller; gak bort, og synd ikke mere.q Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Kvinden, sagde han til hende: Kvinde! hvor ere hine dine Anklagere? fordømte Ingen dig?Dp Men der de hørte det og bleve slagne af deres Samvittighed, gik de bort, En efter den Anden, fra de ældste af til de Yngste, og Jesus blev efterladt alene og Kvinden staaende i Midten.:ooOg han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden.n#Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: den, som er syndeløs iblandt Eder, kaste først Stenen paa hende.m+Men dette sagde de, for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.QlMen Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?Xk)Og de sagde til ham: Mester! denne Kvinde er greben i Hoer paa frisk Gjerning.vjeMen de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Kvinde til ham, greben i Hoer, og stillede hende frem i Midten.ri]Og aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.&h IMen Jesus gik til Oliebjerget."g?5Og hver gik til sit Huus.f{4De svarede og sagde til ham: mon du og være af Galilæa? Ransag og see, at der er ingen Prophet opstanden af Galilæa.leQ3mon vor Lov dømme et Menneske, uden at man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?\d12Nicodemus (den, som var kommen til ham om Natten og var een af dem) sagde til dem:Ac}1Men denne Hob, som ikke kjender til Loven, er forbandet.Lb0Mon Nogen af de Øverste har troet paa ham, eller af Pharisæerne?Aa}/Da svarede Pharisæerne dem: monne I og være forførte?V`%.Tjenerne svarede: aldrig har et Menneske talet saaledes, som dette Menneske.u_c-Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: hvi førte I ham ikke hid?K^,Men Nogle af dem vilde grebet ham; dog lagde Ingen Haand paa ham.7]i+Saaledes blev der Splid iblandt Folket om ham.l\Q*Siger ikke Skriften, at Christus kommer af Davids Sæd og af Bethlehem, den By, hvorfra David var?[[/)Andre sagde: han er Christus; men Andre sagde: mon da Christus komme af Galilæa?[Z/(Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: denne er sandelig den Prophet.!Y;'(Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.)bX=&Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.W%Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke.V$Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig, og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?3U_#Da sagde Jøderne til hverandre: hvor vil denne gaae hen, at vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?]T3"I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.wSg!Derfor sagde Jesus til dem: endnu en liden Tid er jeg hos Eder, saa gaaer jeg bort til den, som mig udsendte. R Pharisæerne hørte, at Folket mumlede saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud for at gribe ham.QMen Mange af Folket troede paa ham og sagde: naar Christus kommer, monne han skal gjøre flere Tegn, end denne har gjort?lPQDerfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haand paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.FOMen jeg kjender ham, thi jeg er af ham, og han udsendte mig.ONDerfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: baade kjende I mig og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende.^M5Dog vide vi, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er. LOg see, han taler frit, og de sige Intet til ham; mon ikke de Øverste I Sandhed have kjendt, at denne er i Sandhed den Christus?\K1Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?EJDømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.3I_Dersom et Menneske annammer Omskærelsen paa Sabbaten, paa det Moses Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg har gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten?|HqMoses gav Eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene), og I omskære et Menneske paa Sabbaten.eGCJesus svarede og sagde til dem: een Gjerning gjorde jeg, og I forundrede Eder alle derover.SFFolket svarede og sagde: du har Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel?iEKHar ikke Moses givet Eder Loven? Og ingen af Eder holder Loven. Hvi søge I at slaae mig ihjel?DHvo som taler af sig selv, søger sin egenÆre; men hvo som søger hans Ære, som han udsendte, han er sanddru, og Svig er ikke i ham.uCcDersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv.ZB-Jesus svarede dem og sagde: min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte.eACOg Jøderne forundrede sig og sagde: hvorledes veed denne Skrifterne, da han ikke er lært?P@Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte.=?u Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne.> Og der blev meget mumlet om ham iblandt Folket; Nogle sagde: han er en god Mand; men Andre sagde: nei, han forfører Folket.J=  Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: hvor er han?s<_ Men der hans Brødre vare dragne op, da drog han og selv op til høitiden, ikke aabenbare, men lønligen.?;y Der han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.z:mDrager I op til denne Høitid; jeg drager ikke endnu op til denne Høitid, thi min Tid er ikke endnu fuldkommet.m9SVerden kan ikke hade Eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde.b8=Da sagde Jesus til dem: min Tid er endnu ikke kommen; men Eders Tid er stedseforhaanden.37aThi hans Brødre troede ei heller paa ham.6Thi Ingen gjør Noget i Løndom, naar han selv søger at blive Navnkundig; dersom du gjør Saadant, da viis dig for Verden. 5Da sagde hans Brødre til ham: drag bort herfra og gak til Judæa, at og dine Disciple der kunne see dine Gjerninger, som du gjør.<4sMen Jødernes Fest, Løvsalernes Høitid, var nær.~3 wDerefter drog Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaae ham ihjel.v2eGMen han talede om Judas, Simons Søn, Ischariotes; thi han blev siden hans Forrædder og var een af de Tolv.Z1-FJesus svarede dem: hor jeg ikke udvalgt Eder tolv, og een af Eder er en Djævel.U0#Eog vi have troet og erkjendt, at du er den Christus, den levende Guds Søn.d/ADDa svarede Simon Peter ham: Herre! til hvem skulle vi gaae hen? Du har det evige Livs Ord;E.CDerfor sagde Jesus til de Tolv: monne og I ville gaae bort?[-/BFra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.n,UAOg han sagde: derfor sagde jeg Eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader.+5@Men der ere nogle af Eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo den var, som ham vilde forraade.u*c?Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til Eder, ere Aand og ere Liv.S)>Hvad om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op, hvor han var før?z(m=Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: forarger dette Eder?n'U w"Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød.P !Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv.1 [ Da sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: ikke Moses gav Eder det Brød af Himmelen; men min Fader giver Eder det Brød af Himmelen, som er det sande.a ;Vore Fædre aade Manna i Ørken, som skrevet er: han gav dem Brød af Himmelen at æde.t aDa sagde de til ham: hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see det og troe dig? hvad Arbeide gjør du?mSJesus svarede og sagde til dem: dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte.X)Da sagde de til ham: hvad skulle vi gjøre, at vi kunne arbeide Guds Gjerning?6eArbeider ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give Eder; thi ham har Faderen Gud selv, beseglet./Jesus svarede dem og sagde: sandelig, sandelig siger jeg Eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.b=Og der de fandt ham paa Hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid?og da Folket nu saae, at Jesus var der ikke, ei heller hans Disciple, traadte ogsaa de i Skibene og kom til Capernaum for at søge Jesus.{(men der kom andre Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de aade Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse);{oDen anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden det ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var gaaet i Skibet med sine Disciple, men at hans Disciple alene vare farne bort;^5Da vilde de tage ham ind i Skibet; og strax var Skibet ved Landet, som de føre til.9mMen han sagde til dem: det er mig; frygter ikke.~Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier, saae de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de forfærdedes.=}uOg Søen reiste sig, da der blæste et stærkt Veir.|Og de traadte i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.H{ Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.zDer Jesus da vidste, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gjøre ham til Konge, veg han atter op paa Bjerget, ganske alene.}ysDa nu Folket saae det Tegn, som Jesus havde gjort, sagde de: denne er i Sandhed den Prophet, som kommer til Verden.}xs Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.~wu Men der var de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.9vk Men Jesus tog Brødene, gjorde Taksigelse og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaa Fiske, saa meget de vilde.u Men Jesus sagde: kommer Folket til at sidde; og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, ved frem tusinde i Tallet.htI her er en liden Dreng, som har fem Bygbrød og to smaa Fiske; men hvad er dette til saa mange?LsEen af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:yrkPhilippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, og hver af dem kan faae noget Lidet.`q9(Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre.) p5~~}~A}}^||{{{MzyyPyxxx;ww8vv8uuCttss-rrNqq"ppqooCnnmxllJkkjjjEiiHhhgggEffee?dd_ccbb~aaa``3___6^~]]%\\ [[0ZZ8YYYDXXDWWVUUTT+SS;RR;QQHPPRP OO0NN]MM@LKKKIJJIIdIH^HGG FoEEEDCCCBBHAAj@@??>>===L=<;;;7::&988y85776055\44{3322X11S00//|/..u-,,,G+**p)))((''&&%%f% $G###Q#"!!!0 mcq.S)AMe~b<sN x a e 05=#p 5Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus; samme Discipel var kjendt af den Yppestepræst og gik ind med Jesus i den Ypperstepræsts Palads. }Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkommes for Folket. Og de førte han først til Annas; thi Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkommes for Folket.[/ Da toge Roden og Krigsøversten og Jødernes Svende samtligen Jesus og bandt ham.yk Da sagde Jesus til Peter: stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?/ Men Simon Peter, som havde et Sværd, drog det ud og slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans høire Øre. Men den Tjener hedte Malchus.yk Paa det de ord skulde fuldkommes, hvilke han havde sagt: jeg mistede end ikke een af dem, som du har givet mig.kOJesus svarede: jeg har sagt Eder at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaae.V%Da spurgte han dem atter: hvem lede I efter? Men de sagde Jesus af Nazareth.T!Der han da sagde til dem: det er mig, vege de tilbage og fladt til Jorden.{oDe svarede ham: Jesus af Nazareth. Jesus siger til dem: det er mig. Men Judas, som han forradte, stod og hos dem.ucMen som Jesus vidste Alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: hvem lede I efter?~ Da tog Judas Roden (Vagten) og de Ypperstepræster og Pharisæernes Svende med sig og kom derhen med Blus og Lamper og Vaaben.j}MMen og Judas, som han forraadte vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple.| +Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han gik ind med sine Disciple.{Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det den Kjærlighed, hvormed du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.zzmRetfærdige Fader! og Verden kjendte dig ikke, men jeg kjender dig, og disse have kjendt, at du har udsendt mig.Iy Fader! jeg vil, at de, som du har givet mig, skulle være hos mig, hvor jeg er, at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.+xOjeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til eet, og at Verden kan kjende, at du har udsendt mig og har elsket det, ligesom du har elsket mig.twaOg jeg har givet dem den Herlighed, som du har givet mig, paa det de skulle være eet, ligesom vi ere eet;v-paa det de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig at de og skulle være eet i os, at Verden kan troe, at du har udsendt mig.nuUMen jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig,`t9Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.SsLigesom du har sendt mig til Verden, saa har og jeg sendt dem til Verden.7riHellige dem i din Sandhed; dit Ord er Sandhed.:qoDe ere ikke af Verden ligesom jeg ikke af Verden.dpAJeg beder ikke, at du skal borttage dem af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde.yokJeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ere ikke af Verden, ligesom jeg er ikke af Verden.lnQ Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden at de maa have min Glæde fuldeligen i sig.Dm Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du har givet mig, vogtede jeg, og ingen af dem blev fortabt, uden det Fortabelsens Barn, at Skriften skulde fuldkommes.3l_ Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du har givet mig, at de maa vare eet ligesom vi.jkM Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.jjM Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, en for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.)iKThi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have annammet dem og kjendt iSandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.Ah}Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er af dig.g3Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, hvilke du har givet mig af Verden; de vare dine, og du har givet mig dem, og de have bevaret dit Ord.rf]Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.neUJeg har herliggjort dig paa Jorden; jeg har fuldkommet den Gjerning, som du har givet mig at gjøre.rd]Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Christus.zcmLigesom du har givet ham Magt over alt Kjød, paa det han maa give alle dem, som du har givet ham, et evigt Liv.!b =Dette talede Jesus og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at ogsaa din Søn maa herliggjøre dig.a1!Dette har jeg talet til Eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.`1 Se, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.&_GJesus svarede dem: nu troe I!|^qNu vide vi, at du veed alle Ting og har ikke behov, at Nogen spørger dig; desaarsag troe vi, at du udgik fra Gud.W]'Hans Disciple sige til ham: see, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.b\=Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.f[Ethi Faderen selv elsker Eder, efterdi I have elsket mig og troet at jeg er udgangen fra Gud.oZWPaa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger Eder ikke, at jeg vil bede Faderen for Eder;mYSDette har jeg talet til Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser, men frit ud forkynde Eder om min Fader.yXkHidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, og Eders Glæde maa blive fuldkommen.'WGOg paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give Eder. VOgsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see Eder igjen, og Eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager Eders Glæde fra Eder.HU Kvinden, naar hun føder, har Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel, ihu for Glæde, at et Menneske er født til Verden.)TKSandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men Eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.OSDa vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: derom bespørge I Eder indbyrdes, at jeg sagde: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.gRGDa sagde de: hvad er det, som han siger: om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.QQDa sagde nogle af hans Disciple til hverandre: hvad er dette, som han siger os: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig, og: thi jeg gaaer hentil Faderen?~PuOm en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.cO?Alt hvad Faderen har, er Mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder.ONHan skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde Eder.WM' Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder.JL  Jeg har endnu meget at sige Eder; men nu kunne I ikke bære det.9Km men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.^J5 men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;-IU om Synd, fordi de troe ikke paa mig;_H7Og naar han kommer, skal han overbevise Verden og Synd og om Retfærdighed og om Dom,?GwMen jeg siger Eder sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort, thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort saa vil jeg sende ham til Eder.WF'Men fordi jeg har talet dette til Eder, har Bedrøvelse opfyldt Eders Hjerte.kEOMen nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og ingen af Eder spørger mig: hvor gaaer du hen?8DiMen dette har jeg talet til Eder, paa det naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder.YC+Og dette skulle de gjøre Eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.B!De skulle udelukke Eder af Synagogerne, ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, skal mene, at ham viser Gud en Dyrkelse.@A }Dette har jeg talet til Eder, at I skulle ikke forarges.G@Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.?Men naar Talsmanden kommer, hvilken jeg skal sende Eder fra Faderen, den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen), han skal vidne om mig.]>3Dog, de Ord, som ere skrevne i deres Lov, maa fuldkommes: de hadede mig uforskyldt.%=CHavde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader.+<QHvo mig hader, hader og min Fader.;Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, havde de ikke Synd; men nu have de end ikke et paaskud for deres Synd.q:[Men alt dette skulle de gjøre Eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kjende den, som mig har udsendt.?9wKommer det Ord ihu, som jeg sagde Eder: en Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge Eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde Eders.8+Vare I af Verden da vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg har udvalt Eder af Verden, derfor hader Verden Eder.P7Dersom Verden hader Eder, da vider, at den har hadet mig førend Eder.=6uDette befaler jeg Eder, at I skulle elske hverandre.K5I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder.D4Jeg kalder Eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men Eder har jeg kaldet Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort Eder.D3I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.]23 Ingen har større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.Z1- Denne er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket Eder.r0] Dette har jeg talet til Eder, paa det min Glæde kan blive i Eder, og Eders Glæde kan blive fuldkommen./# Dersom I holde mine Befalinger, Skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed._.7 Ligesom Faderen har elsket mig, saa har jeg og elsket Eder; bliver i min Kjærlighed!`-9Derudi forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.v,eDersom I blive i mig og mine Ord blive i Eder, da beder om hvadsomhelt I ville, og det skal vederfares Eder.+Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.*Jeg er Viintræet, I ere Grenene. Hvo som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.()IBliver i mig, da bliver og jeg i Eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Træet, saa kunne I ikke heller, uden I blive i mig.M(I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg har talet til Eder. 'Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.E& Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden.%Men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen har befalet mig, saa gjør jeg; staaer op lader os gaae herfra.n$UJeg skal herefter ikke tale meget med Eder; thi denne Verdens Fyrste kommer og har slet intet i mig.^#5Og nu har jeg sagt Eder det, før det skeer, at naar det er skeet, I da skulle troe.K"I have hørt, at jeg sagde til Eder: jeg gaaer bort og kommer til Eder igjen; dersom I have mig kjær, da glædede I Eder, at jeg sagde: jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg. !Fred lader jeg Eder, min Fred giver jeg Eder; jeg giver Eder ikke som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke, og forsage ikke. 7Men Talsmanden, den Hellig Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, skal lære Eder alle Ting og minde Eder paa alle Ting, som jeg har sagt Eder.@{Dette har jeg talet til Eder, medens jeg blev hos Eder.}sHvo mig ikke elsker, holder ikke mine Ord; og det Ord, som i høre, er ikke mit, men faderens, som mig har udsendt.&EJesus svarede og sagde til ham: om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vil skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.}sJudas (ikke Ischariotes) siger til ham: Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os, og ikke for Verden?.UHvo som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.Z-Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i Eder.gGEndnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.DJeg vil ikke forlade Eder faderløse; jeg kommer til Eder.+Oden Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer han ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos Eder og skal være i Eder.s_Og jeg vil bede Faderen, og han skal give Eder en anden Talsmand, at han skal blive hos Eder evindeligen,7iDersom I elske mig, da holder mine Befalinger.?yDersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg gjøre det.kO Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, at Faderen maa forherliges ved Sønnen.8i Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvo som troer paa mig, de Gjerninger, som jeg gjør, skal og han gjøre, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til min Fader.w Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa troer mig dog for disse Gjerningers Skyld!5c Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til Eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.0Y Jesus siger til ham: saa lang en Tid er jeg hos Eder og du har ikke kjendt mig, Philippus? Hvo mig har seet, har seet Faderen; hvorledes siger du da: Viis os Faderen?LPhilippus siger til ham: Herre! viis os Faderen, og det er os nok.i KHavde I kjendt mig, da havde I og kjendt min Fader; og fra nu af kjende I ham og have seet ham.m SJesus siger til ham: jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen uden ved mig.i KThomas siger til ham: Herre! vi vide ikke, hvor du gaaer hen; og hvorledes kunne vi vide Veien?8 kOg hvor jeg gaaer hen, vide I, og Veien vide I. Og naar jeg er gaaet bort og faaer beredt Eder sted, kommer jeg igjen og vil tage Eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være. I min Faders Huus ere mange Boliger; men dersom det ikke saa var, havde jeg sagt Eder det. Jeg gaaer bort at berede Eder Sted.G Eders Hjerte forfærdes ikke; troer paa Gud, og troer paa mig! 9 &Jesus svarede ham: vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, førend du skal fornægte mig tre Gange.mS %Peter siger til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.y $Simon Peter sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: hvor jeg gaaer hen, kan du ikke nu følge mig.a; #Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed.{o "Jeg giver Eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; som jeg elskede Eder, at I og skulle elske hverandre.,Q !Børnlille! jeg er endnu lidet hos Eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme, siger jeg og Eder nu.wg Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.oW Der han da var udgangen, sagde Jesus: nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.L~ Der han da havde taget Stykket, gik han strax ud; men det var Nat.$}A Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: kjøb, hvad vi havdebehov til Høitiden; eller at han skulde give Noget til Fattige.Y|+ Men ingen af dem, som saade tilbords, forstod, til hvad Ende han sagde ham det.}{s Og efterat han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: hvad du gjør, det gjør snart!z# Jesus svarede: det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas, Simons Søn, Ischariotes det.Vy% Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvo er det?lxQ Til denne nikkede derfor Simon Peter, at han skulde udspørge, hvo det maatte vare, han talede om?`w9 Men der var een iblandt hans Disciple, som laa op til Jesu Skjød, hvem Jesus elskede.Mv Da saae Disciplene paa hverandre, tvivlraadige, om hvem han talede.!u; Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden og vidnede og sagde: sandelig, sandelig siger jeg eder, at een af Eder skal forraade mig.t' Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvo som annammer den, som jeg sender, annammer mig; men hvo mig annammer, annammer den, som har sendt mig.nsU Fra nu af siger jeg Eder det, førend det skeer, at naar det er skeet, I skulle troe, at det er mig.&rE Jeg taler ikke om Eder alle, jeg veed, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maa fuldkommes: den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.E Men dette forstode hans Disciple ikke først; men der Jesus var herliggjort, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.X=) frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.T<! Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig derpaa, som der er skrevet:; toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels konge!p:Y Den anden Dag, da den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,K9 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.K8 Men de Ypperstepræster raadsloge om ogsaa at ihjelslaae Lazarus;)7K Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.F6 Thi Fattige have I altid hos Eder; men mig have I ikke altidW5' Da sagde Jesus: lad hende i Fred; til min Begravelsesdag har hun bevaret den.4! Men dette sagde han ikke, fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.]33 hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet til Fattige?b2= Da sagde een af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Ischariotes, som siden forraadte ham:.1U Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardus-Salve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.w0g Da gjorde de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var een af dem, som sadde tilbords med ham. /  Men sex Dage før Paaske kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.,.Q 9Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, at de kunde gribe ham.- 8Da ledte de efter Jesus og talede med hverandre, der de stode i Templet: hvad tykkes Eder, at han kommer ikke til Høitiden?p,Y 7Men Jødernes Paaske var nær; og Mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.5+c 6Da vandrede Jesus ikke mere frit iblandt Jøderne, men gik derfra til en Egn nær ved Ørken, til en Stad, som kaldes Ephraim; og han blev der nogen Tid med sine Disciple.A*} 5Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaae ham.h)I 4Og ikke for Folket alene; men paa det han og skulde samle de adspredte Guds Børn til een Hob.(  3Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døde for Folket.'- 2I forstaae slet Intet; ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det ganske Folk skal fordærves.T&! 1Men een af den, Caiphas, som var dette Aars Ypperstepræst, sagde til dem:%} 0Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham; og Romerne skulle komme og tage baade vort land og Folk.$ /Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.Y#+ .Men nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.y"k -Derfor troede mange paa ham af de Jøder, som vare komne til Maria og have seet de Ting, som Jesus havde gjort.-!S ,Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: løser ham og lader ham gaae.V % +Og der han havde sagt dette, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!% *Dog, jeg vidste, at du altid hører mig; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du har udsendt mig. )Da toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du har hørt mig.gG (Jesus sagde til hende: sagde jeg ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed? 'Jesus sagde: tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han har ligget fire Dage.kO &Da rørtes Jesus atter inderlig, og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derfor.wg %Men nogle af dem sagde: kunde ikke han, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død?5e $Da sagde Jøderne: se, hvor han elskede ham!% #Jesus græd.D "hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.  !Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, rørtes han i Aanden og blev heftig bevæget og sagde:)K Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.9k Da nu Jøderne, som var hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: hun gaaer bort til Graven for at græde der.c? (Men Jesus var ikke endnu kommen til Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham.)A} Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham. Og der hun dette havde sagt, gik hun bort og kaldte hemmeligen sin Søster Maria og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.s_ Hun siger til ham: ja Herre! jeg har troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som kommer til Verden._7 Og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døde evindeligen. Troer du dette?zm Jesus sagde til hende: jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.a ; Martha siger til ham: jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.8 k Jesus sagde til hende: din Broder skal opstaae.S  Men ogsaa nu veed jeg, at hvadsomhelst du beder af Gud, vil Gud give dig.] 3 Da sagde Martha til Jesus: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.e C Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ud ham i møde; men Maria blev siddende i Huset.^5 Og mange Jøder vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder. *\~~A}}&||{{PzzOzymy xxww7vvTutssYrrr:qq\pp+oo]nnSmllBkkjj/ii?hh gfeeuddpcccbbaaF``T__^^]]\\ [K[ZZ0YYMXXXXWWvVV\UsUT0SRRVQQxQPOONpN*MM3LL*KJJcJIUHGGGAFEEE0DLCBpA}@@5??e>>=T<'da talede han, uforudseende, om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse.2=]Som han nu var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt opreise Christus efter kjødet til at sidde paa hans Throne:<%I Mænd, Brødre! lader mig tale frit til Eder om Patriarchen David; han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.W;'du har kundgjort mig Livets Veie; du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn.r:]thi du skal ikke lade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstedse din Hellige at see Forraadnelse,d9ADerfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler, ja, ogsaa mit Kjød skal hvile i Haab;8Thi David siger om ham: jeg havde stedse Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.u7cHam opriste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den. 6denne, da han efter Guds besluttede Raad og Forsyn var given hen, toge I og korsfæstede ved ugudelige Hænder, og ihjelsloge ham.Q5I israelitiske Mænd, hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand af Gud udmærket for Eder ved kraftige Gjerninger og Under og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt Eder, som I og selv vide;O4Og det skal skee, hver den, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.p3YSolen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer.n2UOg jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp.~1uJa, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle prophetere.d0AOg det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og Eders Sønner og Eders Døttre skulle prophetere, og de Unge blandt Eder skulle see Syner, og de Gamle skulle have Drømme.;/qmen dette er, hvad der er sagt ved Propheten Joel:U.#Thi ikke ere disse drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen;E-Da stod Peter frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være Eder vitterligt, og aabner Eders Øren for mine Ord.@,{ Men Andre spottede og sagde: de ere fulde af sød Viin.a+; Men de forfærdedes alle og tvivlede og sagde En til den Anden: hvad monne dette være?q*[ Jøder og Proselyter, Creter og Araber; vi høre dem forkynde Guds store Gjerninger med vore Tungemaal.`)9 i Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Lybiens Egne ved Cyrene, og vi hver boende Romere,k(O Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotania, Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia,Y'+Og hvorledes høre vi dem tale, hver paa vort eget maal, hvorudi vi ere fødte?{&oMen de forfærdedes alle og forundrede sig og sagde til hverandre: see, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?|%qDer denne Lyd hørtes, kom mængden tilsammen og blev bestyrtet thi Enhver havde hørt dem tale med sit eget Maal.d$AMen der var Jøder boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.#}Og de bleve alle opfyldte af den Hellig Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at udsige.f"EOg der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordeelt sig og satte sig paa enhver af dem.!Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og fyldte det ganske Huus, hvor de sadde.S  !Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen.  Og de kastede Lod imellem dem, og Lodden faldt paa Matthias, og han blev eenstemmigen optagen at være med de elleve Apostler.v gtil at annamme denne Tjenestens og Apostel-Embedets Lod, som Judas veg fra for at gaae hen til sit eget Sted.u eOg de bade og sagde: du, Herre! som kjender Alles Hjerter, giv tilkjende, hvilken af disse To du har udvalgta =Og de fremstillede Tvende, Joseph, som kaldtes Barsabas med Tilnavn Justus, og Matthias. }ligesaa Johannes' Daab indtil den Dag, der han blev optagen fra os, skal vorde et Vidne med os om hans Opstandelse.  Derfor bør det, at een af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,  Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: hans Bolig blive øde og Ingen være, som boer derudi, og hans Tilsyns-Embede annamme en Anden. Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget maal Hakeldama, det er Blodager.   Han forhvervede da en Ager ved sin Uretfærdigheds Løn og han styrtede ned, og han brast itu, og alle hans Indvolde udvæltede.L Thi han var regnet i vores Tal og havde annammet dette Embedes Lod.1 ]I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig Aand havde forud talet ved Davids Mund og Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesus.  Og i de Dage stod Peter og midt iblandt Disciplene og sagde, (men der var en Hob afhenved hundrede og tyve personer tilsammen): {Alle disse holdt eendrægtigen ved i Bøn og Paakaldelse, tilligemed Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre._ 9 Og der de kom derind, stege de op paa Salen, hvor de forbleve Peter og Jakob og Johannes og Andreas, Pilip og Tomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alphæus' Søn, og Simon Zelotes og Judas, Jakobs Broder.} u Da vendte de om til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, hvilket nær Jerusalem, en Sabbatsreise derfra.G   hvilke og sagde: I galilæiske Mænd, hvi staae I og see op til Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra Eder til Himmelen, skal komme igjen saaledes, som I have seet ham fare til Himmelen.n W Og som de stirrede op mod Himmelen, der han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide klæder,t c Og der han dette havde sagt, blev han optagen, idet de saae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres øine.9  mMen I skulle annamme den Hellig Aands Kraft, som skal komme over Eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.z  oMen han sagde til dem: det tilkommer ikke Eder at vide Tid og Stund, hvilke Faderen har forbeholdt sin egen Magt.n  WSom du nu bare forsamlede, spurgte de ham og sagde: Herre! vil du paa denne Tid oprette Israel Riget?f  GThi Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand om ikke mange Dage.*  OOg der han havde forsamlet dem, befoel han dem, at de skulde ikke vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens Forjættelse, hvilken, sagde han, I have hørt af mig.: ofor hvilke han og, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende, med mange Bevisninger, da han blev seet af dem i fyrretyve Dage og Talede om det, som hører til Guds Rige.  indtil den Dag, han blev optagen, efter at han havde givet Apostlerne, hvilke han havde udvalgt, Befaling ved den hellig Aand;s cDen første Beretning skrev jeg, og Theophilus! om alt det, som Jesus foretog sig baade at gjøre og lære,=sMen der er og mange andre Ting, som Jesus har gjort, hvilke, dersom de skulde skrives stykkevis, mener jeg, at ikke end Verden selv kunde rumme de Bøger, som skulde skrives. AmenxiDenne er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.NDerover kom dette Sagn ud iblandt Brødrene: denne Discipel døer ikke; endog Jesus ikke sagde til ham: han døer ikke, men: om jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad angaaer det dig?xiJesus siger til ham: dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad angaaer det dig? følg du mig.PDer Peter saae denne, siger han til Jesus: Herre! men hvad skal denne?+OMen Peter vendte sig og saae den Disciple følge, som Jesus elskede, som og laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forrader dig?Men dette sagde han for at betegne, med hvad Død han skulde herliggjøre Gud. Og der han havde dette sagt, siger han til ham: følg mig.n~USandelig, sandelig siger jeg dig: der du var yngre, bandt du op om dig selv og gik, hvor du vilde; men naar du bliver gammel, skal du udrække dine Hænder, og en Anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil.}!Han siger for tredie Gang til ham: Simon, Jonas' Søn, elsker du mig? Peter blev bedrøvet, fordi han sagde den tredie Gang til ham: elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed, alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Faar.>|uHan siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas' Søn, elsker du mig? Han siger til ham: ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vær Hyrde for mine Faar._{7Efter at de da havde gjort maaltid, siger Jesus til Simon Peter: Simon, Jonas' Søn, elsker du mig mere end disse? han siger til ham: ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Lam.{zoDette var nu den tredie Gang, at Jesus aabenbarede sig for sine Disciple, efterat han var opstanden fra de Døde.Jy  Da kom Jesus og tog Brødet og gav dem det, ligeledes og Fisken.x Jesus siger til dem: kommer gjører Maaltid. Men ingen af Disciplene turde spørge ham: hvo er du? thi de vidste, at det var Herren.,wQ Simon Peter steg op og drog Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede, halvtredsindstyve og tre, og alligevel de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke.Fv Jesus siger til dem: tager hid af Fiskene, som I nu fangede.\u1 Der de traadte ud paa Landet, saae de der en Kulild og Fisk ligge derpaa og Brød.tMen de andre Disciple kom med Skibet, (thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen), og de droge garnet med Fiskene.OsDa siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peter: det er Herren. Der Simon Peter da hørte, at det var Herren, opbandt han sin Fiskerkjortel om sig, (thi han var nøgen), og kastede sig i Søen.-rSMen han sagde til dem: kaster garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke mere drage det for Fiskenes Mængde.Xq)Jesus siger da til dem: Børnlille! have I Noget at æde? De svarede ham: nei.qp[Men der det var bleven Morgen, stod Jesus ved Søbredden; men Disciplene vidste ikke, at det var Jesus.&oESimon Peter siger til dem: jeg gaaer hen at fiske. De sige til ham: vi komme og med dig. De gik ud og traadte strax i Skibet, og samme Nat fangede de Intet."n=Simon Peter og Tomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael fra Cana i Galilæa og Zebedæus' Sønner og to andre af hans Disciple vare tilsammen.tm cDerefter aabenbarede Jesus sig atter for Disciple ved Tiberias' Sø; men han aabenbarede sig saaledes. lMen dette er skrevet, at i skulle troe, at Jesus er den Christus, den Guds Søn, og at I, som troe, skulle have Livet i hans Navn.qk[Desuden har Jesus og gjort mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.~juJesus siger til ham: efterdi du har seet mig, Thomas! har du troet; salige ere du, som ikke have seet, og dog troet.BiOg Thomas svarede og sagde til ham: min Herre og min Gud!"h=Derefter siger han til Thomas: ræk din Finger hid, og see mine Hænder, og ræk din Haandhid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.(gIOg efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene var lukte, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med Eder!ifKDerfor sagde de andre Disciple til ham: vi have seet Herren, men Han sagde til dem: uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder og stikker min finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe.`e9Men Thomas, een af de Tolv, hvilket betyder Tvilling, var ikke med dem, der Jesus kom.^d5Hvem I forlade Syndere, dem ere de forladne, og hvem I beholde dem, ere de beholdne.ac;Og der han dette sagde, aandede han paa dem og siger til dem: annammer den Hellig Aand!ubcDa sagde Jesus atter til dem: Fred være med Eder! ligesom Faderen har udsendt mig, saa sender og jeg Eder.uacOg der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, at de saae Herren._`7Men om Aftnen paa den samme Dag, som var den første i Ugen, da Dørene vare lukte, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med Eder!y_kMen Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.M^Jesus siger til hende: rør ikke ved mig, thi jeg er ikke endnu opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: jeg farer op til min Fader og Eders Fader og til min Gud og Eders Gud.m]SJesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig og siger til ham: Rabbuni! hvilket betyder: Mester.d\AJesus siger til hende: Kvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du har baaret ham bort, da siig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.z[mOg der hun det havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesus staae der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.Z' Og de sagde til hende: Kvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.zYm og hun saae to Engle sidde i hvide Klæder, een ved Hovedet og een ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.`X9 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; og som hun græd, kigede hun ind i Graven,/WY Da gik Disciplene atter hen til Deres.XV) Thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.bU=Nu gik da og den anden Discipel, som var kommen først til Graven ind og saae og troede.}Tsog Svededugen, som havde paa sit Hoved, ikke liggende hos Lindklæderne, men sammensvøbt paa et Sted for sig selv.^S5Da kom Simon Peter, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Lindklæderne ligge,SROg da han kigede ind, saae han Lindklæderne ligge, men gik dog ikke ind.vQeMen de Tvende løb tilsammen, og den anden Discipel løb foran, fastere end Peter, og kom først til Graven.FPDa gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.aDerefter siger han til Disciplen: see, det er din Moder. Og fra den Time tog Disciplen hende hjem til Sit.= Der Jesus da saae sin Moder og den Discipel staae hos, som han elskede, siger han til sin Moder: Kvinde! see, det er din Søn.z<mMen der stode ved Jesu Kors hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Cleophas' Hustru, og Maria Magdalene.};sDa sagde de til hverandre: lader os ikke sønderskære den, men lodde om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: de delede mine Klæder iblandt sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.S:Der nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Parter, for hver Stridsmand en Part, ligeledes og Kjortlen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igjennem.89kPilatus svarede: hvad jeg skrev, det skrev jeg.8Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: skriv ikke: den Jødernes Konge; men: han sagde: jeg er Jødernes Konge.)7KDenne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven paa Hebraisk, Græsk og Latin.6Men Pilatus havde og skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: Jesus Nazaræus, den Jødernes Konge.a5;hvor de korsfæstede ham og to Andre med ham, een paa hver Side, men Jesus midtimellem.q4[Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, og hedder paa Hebraisk Golgatha,l3QDerfor overantvordede han ham da til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesus og førte ham bort.32_Men de raabte: bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: skal jeg korsfæste Eders Konge? De Ypperstepræster svarede: vi have ingen Konge uden Keiseren.r1]men det var Beredelsens Dag i Paasken, ved den sjette Time; og han siger til Jøderne: see, Eders Konge!0) Der Pilatus hørte disse Ord, da førte han Jesus ud og satte sig paa Domstolen paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Hebraisk Gabbatha;H/  Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren.".= Jesus svarede: du havde aldeles ingen Magt mod mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor har den, som overantvordede mig til dig, større Synd.-) Da siger Pilatus til ham: taler du ikke med mig? veed du ikke, at jeg har Magt til at korsfæste dig, og at jeg har Magt til at lade dig løs?i,K Og han gik ind igjen i Domhuset og sagde til Jesus: hvorfra er du? Men Jesus gav ham ikke Svar.;+qDer Pilatus da hørte den Tale, frygtede han mere. * Jøderne svarede ham: vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han har jgort sig selv til Guds Søn.=)sDa nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og sagde: korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: tager I ham og korsfæster ham: thi jeg finder ikke Skyld hos ham.k(ODa gik Jesus ud og bar Tornekronen og Purpurklædet. Og han sagde til dem: see, hvilket Menneske! 'Da gik Pilatus atter ud og sagde til dem: see, jeg fører ham hid ud til Eder, at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham.H& hil være dig, du Jødernes Konge! og de sloge ham paa Munden.~%uOg Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og kastede en Purpurklæde om ham og sagde:5$ gNu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.`#9(Da raabte de alle igjen og sagde: ikke denne, men Barrabas; og Barrabas var en Røver." 'Men I have en Sædvane, at jeg skal lade Eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade Eder den Jødernes Konge løs?#!?&Pilatus sagde til ham: hvad er Sandhed? Og der han dette havde sagt, gik han igjen ud til Jøderne og sagde til dem: jeg finder slet ingen Skyld hos ham.o W%Da sagde Pilatus til ham: er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.M$Jesus svarede: mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stredet derfor, at jeg ikke var bleven overantvordet Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf.}s#Pilatus svarede: mon jeg være en Jøde? dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede mig dig; hvad har du gjort?^5"Jesus svarede ham: taler du dette af dig selv, eller have Andre sigt dig det om mig?jM!Da gik Pilatus igjen ind i Domhuset og kaldte Jesus og sagde til ham: er du den Jødernes Konge?oW at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe.yDa sagde Pilatus til dem: tager I ham og dømmer ham efter Eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: vi tør ingen aflive;kODe svarede og sagde til ham: var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet dig ham.]3Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: hvad Klagemaal føre I imod dette Menneske?#?Da førte de Jesus fra Caiphas til Domhuset; men det var aarle. Og de gik ikke ind i Domhuset, at de ikke skulde besmittes, men at de maatte æde Paaske.6gDa nægtede Peter atter, og strax goel Hanen.En af den Ypperstepræst Tjenere, som var hans Frænde, hvis Øre Peter havde afhugget, siger: saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham?gGMen Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: mon ikke du være af hans Disciple?J Men Annas havde sendt ham bunden til den Ypperstepræst Caiphas.ucJesus svarede ham: har jeg talet ilde, da beviis, at det er ondt; men har jeg talet vel, hvi slaaer du mig?Men som han det talede, gav een af Svendene, som stod der hos, Jesus et Slag paa Munden og sagde: svarer du saaledes den Ypperstepræst?taHvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg har sagt.@yJesus svarede ham: jeg har talet frit for Verden; jeg jeg har altid lært i Synagogen og Templet, der hvor Jøderne komme tilsammen fra alle Steder, og jeg har intet talet i Løndom.RDa spurgte den Ypperstepræst Jesus om hans Disciple og om hans Lærdom. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort Kuldild, (thi det var koldt), og varmede sig; men Peter stod hos dem og varmede sig. Da siger Pigen, som var Dørvogterske, til Peter: mon ikke og du være af dette Menneskes Disciple? Han sagde: jeg er ikke. 7Men Peter stod udenfor Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken og førte Peter ind. Cb~~{~-}|}|{{XzzEyyyxgwwEvvCvuutss=rrxrqIppFoo\nnLmmllmlk"jj*ihhiggAffeee$d}d c&btaaK``2__$^]]\\Z[[mZZtYYzXXMWWVVjUUTqSSBRRYQQlQPP;OO;NNXMMyMLLKKJ~J2II8HH1GGF:EE D]CCABAA=@???s?>>U=="< Men Alle, som hørte det, forbausedes og sagde: er det ikke ham, som i Jerusalem plagede dem, som paakalde dette Navn, og var kommen hid for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?R= Og strax prædikede han Christus i Synagogerne, at han er den Guds Søn._<7 Og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene i Damascus.s;_ Og strax faldt det fra hans Øine ligesom Skæl, og han blev seende i det samme og stod op og blev døbt.u:c Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, at hvilken du kom, at du skal vorde seende igjen, og fyldes med den Hellig Aand.T9! thi jeg vil vise ham, hvor meget det bør ham at lide for mit Navns Skyld.8 Men Herren sagde til ham: gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab at bringe mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;^75 Og han har her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn.6 Men Ananias svarede: Herre! jeg har hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han har gjort dine Hellige i Jerusalem.5w Og han har seet i et Syn en Mand ved Navn Ananias at komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde blive seende.%4C Men Herren sagde til ham: staa op, gak hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas Huus efter En ved Navn Saulus fra Tarsus; thi see, han beder.3 Men der var en Discipel i Damascus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et syn: Ananias! Men han sagde: see, her jeg, Herre!K2 Og han saae ikke i tre Dage, og han aad ikke, ei heller drak han.1% Og Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen. Men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus.j0M Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen.=/s Og han sagde, bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.. Men han sagde: hvo er du, Herre? Men Herren sagde; jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe mod Braadden.j-M Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: Saul! Saul hvi forfølger du mig?f,E Men idet han reiste og kom nær til Damascus, omskinnede han hasteligen et Lys fra Himmelen.:+m og begjerede af ham Breve til Damacus til Synagogerne, paa det, om han fandt nogle Mænd eller Kvinder, som vare af denne Lærevei, han da kunne føre dem bundne til Jerusalem.f* G Men Saulus fnøs endnu med Trusel og Mord mod Herrens Disciple og gik til den Ypperstepræst.)(Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem, og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea. ('Men der de opstege af Vandet bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Gildingen saae ham ikke mere; thi drog han sin Vei med Glæde.s'_&Og han bød Vognen holde, og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Gildingen; og han døbte ham.&%Men Philippus sagde: dersom du troer af ganske Hjerte, kan det skee. Men han svarede og sagde: jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn. %$Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Gildingen sagde: see, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?a$;#Da oplod Phlippus sin Mund og begyndte fra dette Prophetens Sted at forkynde ham Jesus.#w"Men Gildingen spurge Philippus og sagde: jeg beder dig, og hvem taler Propheten dette? om sig selv eller om en Anden?"!I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne fortælle hans Tid? efterdi hans Liv blev borttaget af Jorden.B!} Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: som et Faar blev han ført til Slagterbænken, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ei sin Mund. {Men han sagde: hvorledes skulde jeg kunne det, uden Nogen veileder mig? Og han bad Philippus stige op at sidde hos sig.xiMen Philippus løb til og hørte ham læse Propheten Esaias, og han sagde: forstaaer du og det, som du læser?NMen Aanden sagde til Philippus: gak frem og hold dig til denne Vogn.J Og han drog hjem og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias.OOg han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Gilding, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen tilJerusalem for at tilbede.#Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.'Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem igjen og prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.xiMen Simon svarede og sagde: beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.[/Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed.jMOmvend dig derfor fra denne din Ondskab, og bed Gud, om dit hjertes Paafund maatte forlades dig.U#Du har ikke Deel eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. Men Peter sagde til ham: dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge.dAgiver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maae faae den Hellig Aand.yMen der Simon saae, at den Hellig Aand blev given ved Haandspaalæggelse af Apostlerne, bragte han dem Penge, sigende:BDa lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig Aand.lQ(thi den var endnu ikke kommen paa Nogen af dem, men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn).V%hvilke der de vare komne ned bade for dem, at de maatte faa den Hellig Aand;{oMen der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Peter og Johannes til dem,-S Men Simon troede og selv og lod sig døbe og holdt sig til Philippus; og da han saae de Tegn og store kraftige Gjerninger, som skete, forundrede han sig storligen." = Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige, og Jesu Christi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder._ 7 Men de hang efter ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Troldomskunster.[ / Efter ham hang Alle, Smaa og Store, og sagde: denne er den Guds Kraft, den store.  Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samartanske Folk og sagt sig selv at være stor.1 ]Og der blev en stor Glæde i denne Stad.Thi af mange, som havde urene Aander, fore de ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredte.}sOg Folket gav samdrægteligen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.ODa kom og Philippus til Samarias Stad og prædikede Christus for dem.LImidlertid gik de Adsprdte omkring og forkyndte Evangeliums Lære.{Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og overantvordede dem i Fængsel.W'Men gudfrygtige Mænd udbare Stephanus og holdt en stor Begrædelse over ham.P Men ogsaa Saulus havde velbehag i hans Mord. og paa den samme Dag begyndtes en stor Forfølgelse over Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlerne.}?Men Stephanus, fuld af Tro og Kraft, gjorde Undergjerninger og store Tegn iblandt Folket.={Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal formeredes meget i Jerusalem; og en stor Hob af Præsterne antoge Troen.e<Chvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse gjorde Bøn og lagde deres Hænder paa dem.X;)Og denne Tale behagede den ganske Mængde; og de udvalgte Stephanus, en Mand fuld af Tro og den Hellig Aand, og Philippus og Prochorus og Nicanor og Timon og Parmenas og Nicolaus, en Proselyt fra Antiochia,@:{Men vi ville blive varagtige i Bøn og Ordets Tjeneste..9UUdseer derfor, Brødre! iblandt Eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fyldte af den Hellig Aand og Viisdom, hvilke vi kunne beskikke til denne Forretning.8 Men de Tolv kaldte Disciplenes hele Mængde sammen og sagde: det sømmer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.#7 AMen i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.b6=*Og de lode ikke af hver Dag at lære i Templet og Husene, og at forkynde Jesus Christus.5})Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de havde været agtede værdige til at forhaanes for hans Navns Skyld. 4(Da løde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, hvorpaa de lode dem fare.|3q'men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader Eder dog ikke befinde som de, der endog ville stride mod Gud.$2A&Og nu siger jeg Eder: holder Eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette værk er af Menneskene, bliver det forstyrret;-1S%Efter denne opstod Judas den Galilæer, i Skattebeskrivningens Dage, og drog meget Folk efter sig. Han er og omkommen, og alle de, som fulgte ham, bleve adspredte.^05$Thi før disse Dage opstod Theudas, som sagde sig selv at være Noget, og et Antal Mænd ved fire hundrede hængte sig ved ham; han blev ihjelslagen, og alle de, som fulgte ham, ere adspredte og blevne til Intet.p/Y#og han sagde til dem: I isrelitiske Mænd! tager Eder vare med disse Mennesker, hvad I gjøre ved dem.".="Men der opstod i Raadet en Pharisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud,c-?!Men der de det hørte, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.p,Y Og vi ere hans Vidner til disse Ting, som og den Hellig Aand, hvilken Gud har givet dem, som ham lyde.+Denne har Gud ophøiet til den Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, og give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.V*%Vore Fædres Gud opriste Jesus, hvilken I hængte paa et Træ og ihjelsloge.\)1Men Peter og Apostlerne svarede og sagde: man bør adlyde Gud mere end Menneskene.*(Mbøde vi Eder ikke alvorligen, at I skulde ikke lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med Eder Lærdom og ville føre dette Menneskes Blod over os.u'cMen der de havde ført dem med sig, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:&Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og førte dem med sig, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.|%qMen En kom frem, forkyndte dem og sagde: see, de Mænd, som I kastede i Fængsel, staae i Templet og lære Folket.&$EMen der baade denYpperstepræst og Templets Høvedsmand og de andre Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette monne være.~#uFængslet fandt vi tillukt med al Omhu og Vogerne staaende udenfor Dørene; men der vi lode op, fandt vi ingen inde.r"]Men der Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængslet: og de kom tilbage og forkyndte det og sagde:i!KMen der de havde hørt dette, gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der denYpperstepræst kom og de, som vare med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.Y +Gaaer hen og træder frem og taler i Templet alle disse Livsens Ord for Folket.V%Men Herrens Engel oplod Fængslets Dør om Natten og førte dem ud og sagde:SOg de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.Men den Ypperstepræst stod op og alle de, som vare med ham (nemlig Sadducæernes Sect), og de bleve fulde af Nidkjærhed. 9Men selv fra de omliggende Stænder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og dem, som vare plagede af urene Aander, hvilke alle bleve helbredte.#?saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Lodbænke, paa det, naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.dAMen der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Kvinder,R Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem; dog Folket ophøiede dem. Men der skete mange Ting og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; ogde vare alle samdrægteligen i Solomos Buegang.W' Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over alle, som dette hørte.#? Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.4a Men Peter sagde til hende: hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.r]Men Peter sagde til hende: siig mig, om I solgte Ageren til den Priis? Men hun sagde: ja, til den Priis.fEMen det skete ved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind og vidste ikke, hvad skeet var.W'Men de unge Karle stode op og besørgede Liget og bare ham ud og begrove ham.}sMen der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.=sVar den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi har du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du har ikke løiet for Menneskene, men for Gud.+Men Peter sagde: Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig Aand og forbeholde dig noget af Agerens Værdi? og forbeholdt sig selv noget at Værdien med sin Hustrus Vidende og bragte en Deel deraf frem og lagde den for Apostlernes Fødder.P  Men en Mand ved Navn Anaias, med Saphira hans Hustru, solgte en Eiendom; q$*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***g G#og lagde det for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver eftersom han havde behov. "Der var ei heller nogen Trængende iblandt dem; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,z m!Og Apostlene gave Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.7 Men de Troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde noget af sit Gods at være hans eget; men alle Ting vare dem tilfælles.1Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig Aand og talede Guds Ord med Frimodighed.s_idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Under kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.fEOg nu, Herre! see til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit ord med al Frimodighed,X)at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.!;Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesus, hvilken du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Heningerne og Israels Folk,iKJordens konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christus.yksom har sagt ved Davids din Tjeners Mund: hvorfor fnysede Hederningerne, og Folkene oplagde forfængelige Raad?/WMen de, der de hørte det, opløftede samdrægteligen Røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud! som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,Der de nu var løsladte, kom de til deres Egne og forkyndte dem, hvad de Ypperstepræsterog de Ældste havde sagde til dem.e~CThi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var skeet, var mere end fyrretyve Aar gammel.,}QMen de truede dem end mere og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi de lovede alle Gud for det, som var skeet.J| Thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.y{kMen Peter og Johannes svarede og sagde til dem: dømmer selv, om det er ret for Gud, at lyde Eder mere end Gud.fzEOg de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lærte i Jesu Navn.y+Men at det skal ikke komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn. C~}}||.{{izz_yxxxww vvuu+ttRssserr&qqgppp+onnn&mm lkk$jj?ii=hh"gg ff=eeed;cc$bfaaB`f__^^]]/\J[[&ZSYYYXX4WIVV]UUjTTHSSVRQQPPeOO0NN@MMoLLKKSJJ IsIHHZGG:FF#EE(DDzCCBBeAAN@??2>>g==U= ]COaMen de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle slette Mennesker af Lediggængere til sig, gjorde et Opløb og oprrøte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket.`5Og Nogle iblandt dem bleve overbeviste og holdt sig til Paulus og Silas, en stor Mængde af andægtige Græker, og ikke faa af de fornemste Kvinder._5Og han udlagde og forklarede, at det burde Christus at lide og opstaae fra de Døde, og sagde: denne Jesus, som jeg forkynder Eder, er den Christus.h^IMen Paulus gik ind til dem, som han pleiede, og talede paa tre Sabbater med dem af Skrifterne.q] ]Men de reiste igjennem Amphipolis og Apollonia og kom til Thessalonica, hvor Jøderne havde en Synagoge.z\m(Men de gik ud af Fængslet og gik ind til Lydia; og der de havde seet Brødrene, formanede de dem og droge bort.c[?'Og de kom og gave dem gode ord, og de førte dem ud, og bade dem at drage bort af Staden.wZg&Men Stadstjenerne kundgjorde disse Ord for Høvedsmændene; og de frygtede, der de hørte, at de vare Romere.^Y5%Men Paulus sagde til dem: de have hudstrøget og offentligen udømte, vi, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os ud hemmelig bort! Ikke saa! men lader dem selv komme og føre os ud.X$Men Stokmesteren forkyndte Paulus disse Ord: Høvedsmændene sendte hid, at I skulle lades løs; saa drager nu ud og gaaer bort med Fred.kWO#Men der det var blevet Dag, sendte høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: lad de Mennesker Løs.oVW"Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem, og var glad med alt sit Huus i Tro paa Gud.~Uu!Og han tog dem til sig i den samme Stund om natten og aftoede deres Saar; og han selvblev strax døbt, og alle Hans.MT Og de talede Herrens Ord til ham og alle dem, som vare i hans Huus._S7Men de sagde: tro paa den Herre Jesus Christus, saa skal du vorde salig, og dit Huus.aR;Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan vorde salig?_Q7Men han begjerede et Lys, og sprang ind og faldt skjælvende ned for Paulus og Silas.dPAMen Paulus raabte med høi Røst og sagde: gjør dig selv intet Ondt; thi vi ere her alle.6OeMen Stokmesteren foer op af Søvne, og der han saae Fængslets Døre opladte, drog han et Sværd og vilde myrde sig selv, da han meente, at Fangerne havde været undflyede.N/Men der skete pludseligen et stort Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvold rystede, og strax bleve alle Dørene opladte, og Alles Baand løstes.bM=Men ved Midnat bade Paulus og Silas, og sang Gud Lovsange; men Fangerne lyttede paa dem.zLmDer han havde faaet denne Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Stokken.xKiOg der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel, og befole Stokmesteren, at forvare dem nøie.tJaOg Mændene oprørtes imod dem, og Høvedsmændene lode rive Klæderne af dem, og befole at hudstryge dem.kIOog de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller øve, efterdi vi ere Romere.qH[Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre slet vor Stad,G#Men der hendes Herrer saae, at deres Haab om Vinding var forsvundet, toge de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for de Øverste.BF}Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus fortrød derpaa, og han vendte sig og sagde til Aanden: jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende. Og den foer ud i den samme Stund.EDenne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: disse Mennesker ere den høieste Guds tjenere, som forkynder Eder saliggørelsens Vei.D%Men det skete, der vi gik til Bedehuset, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaae.)CKMen der hun og hendes Huus var døbt, bad hun os og sagde: dersom I agte mig at være tro for Herren, da kommer ind i mit Huus og bliver der. Og hun nødte os.;BoOg en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Staden Thyatiræ, som dyrkede Gud, hørte til; hendes Hjerte oplod Herren at hun gav Agt paa det, som blev talet af Paulus. A9 Og paa Sabbatsdagen gik vi udenfor Staden ved en Flod, hvor der pleiede at være et Bedehuus, og vi satte os og talede til de Kvinder, som kom sammen.@% og derfra til Philippi, hvilken er den fornemste Stad i den Deel af Marcedonien og en romersk Coloni. I denne Stad opholdt vi os nogle dage.b?= Vi fore da ud fra Troas, og seilede lige til Samothracia, og den anden dag til Neapolis,%>C Men der han havde seet det Syn, søgte vi strax at drage over til Marcedonien; thi vi sluttede, at Herren kaldte os derhen, at prædike Evangelium for dem.= Og om Natten saae Paulus et Syn: en markedonisk Mand stod der og bad ham, sigende: kom over til Marcedonien og hjælp os.7<iDe droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.k;Okom de hen mod Mysien og forsøgte at reise igjennem Bithynien; og Aanden tilstedte dem det ikke. : Men der de vare dragne igjennem Phrygien og de galatiske Land, og det blev dem forbudetaf den Hellig Aand at tale Ordet i Asia,U9#Saaledes bleve Menighederne styrkede i Troen og formerede i Antal hver Dag.8-Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Anordninger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem.17[Denne, vilde Paulus, skulde drage med ham, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.H6 Han havde et godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Iconium.5 !Men han kom til Derbe og Lystra, og see, der var en Discipel ved Navn Timotheus, en troende Jødindes Søn, men hans fader var en Græker.Q4)Men han reiste omkring i Syrien og Cicilien og bestyrkede Menighederne.V3%(Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Guds Naade.2}'Der opstod da en Fortørnelse, saa at de skiltes fra hverandre, og at Barnabas tog Marcus til sig og seilede til Cypern. 1&Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som var veget fra dem i Pamphylien, og ikke have fulgt med dem til Arbeidet.V0%%Men Barnabas raadede, at de skulde tage Johannes, ellers kaldet Marcus, med. Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae.=' Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig Aand: udtager mig Barnabas og Saulus til den Gjerning, hvortil jeg har kaldet dem.f< G Men i Antiochia, i den derværende Menighed, vare der nogle Propheter og Lærere, nemlig Barnabas og Simon med Tilnavn Niger, og Lucius, den Cyrenæer, og Manaen, som var opført med Herodes den Fjerdingsfyrste og Saulus.;% Men Barnabas og Saulus kom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Ærinde, og de havde med sig Johannes med Tilnavn Marcus.2:_ Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.x9i Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.L8 Men Folket raabte til ham: det er Guds Røst og ikke et Menneskes.~7u Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon og satte sig paa Thronen og holdt en Tale for dem.N6 Men Herodes var fjendtlig sindet imod de Tyrier og Sidonier. Men de kom samdrægteligen til ham, og fik Blastus, som var Kongens øverste bade om Fred, fordi deres Land fik tilførsel fra Kongens./5W Men der Herodes lod ham søge og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befoel, at de skulde afstraffes. Og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.l4Q Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, hvor Peter var bleven.`39 Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie; og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet, og han sagde: forkynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud og drog til et andet Sted.e2C Men Peter blev ved at banke paa, og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.z1m Da sagde de til hende: du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: det er hans Engel.0 Og da hun kjendte Peters Røst, abbnede hun af Glæde ikke Døren, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod for Døren.o/W Men da Peter bankede paa Forstuens Dør, kom en Pige, ved Navn Rhode, frem for at høre, hvo der var.. Og som han besindede sig, kom han for Marias Huus, som var Moder til Johannes ved Tilnavn Marcus, hvor Mange vare forsamlede og bade.:-m Og der Peter kom til sig selv, sagde han: nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodes' Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.W,' Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne oplodes af sig selv for dem, og de kom ud og gik en Gade frem, og strax skiltes Englen fra ham.+{ Og han gik ud og fulgte ham og vidste ikke, at det, som skete ved Englen var virkeligt, men meente, at han saae et Syn.*+ Og Englen sagde til ham: bind op om dig og paabind dine Saaler. Men han gjorde saa. Og han sagde til ham: Kast din Kjortel om dig og følg mig.9)k Og see, Herrens Engel stod for ham, og et Lys skinnede i Fængslet; men han slog Peter paa Siden og vakte ham op og sagde: staa hastig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne.%(C Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Peter i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagten for Døren tog vare paa Fængslet.i'K Saa blev da Peter bevogtet i Fængslet; men der skete af Menigheden ivrig Bøn til Gud for ham.A&{ Der han havde grevet ham, satte han ham og i Fængsel og overantvordede ham at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire mand, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.% Og der han saae, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. (Men det var de usyrede Brøds Dage).G$ Men han lod Jakob, Johannes' Broder henrette med Sværd.e# E Men ved det samme Tid lagde Kong Herodes Haand paa Nogle af Menigheden for at mishandle dem.f"E hvilket de og gjorde og sendte det til de Ældste, ved Barnabas' og Saulus' Haand.u!c Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, Noget til Hjælp for Brødrene, somboede i Judæa;- S Og een af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over ganske Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius.L Men i de samme Dage kom Propheter ned fra Jerusalem til Antiochia.5 Men det skete, at de et heelt Aar igjennem forsamledes i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene først i Antiochia bleve kaldte Christne.ta Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus, og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.mS Thi han var en god Mand og fuld af den Hellig Aand og Tro. Og der blev meget Folk ført til Herren.  Denne, der han kom derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Fortsæt skulde blive ved Herren.y Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage indtil Antiochia.\1 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren. Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til Hellenisterne og prædikede den Herre Jesus.G Men de, som vare adspredte siden den Trængsel, som reiste sig formedelst Stephanus, vandrede om indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene.{ Men der de hørte dette, bleve de rolige og lovede Gud og sagde: saa har Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.! Dersom Gud da har givet dem lige Gaver med os, der de troede paa den Herre Jesus Christus, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?}s Da kom jeg Herrens Ord i hus, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand.hI Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig Aand paa den, ligesom og paa os i Begyndelsen.S Han skal sige Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.$A Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet Englen staaende i hans Huus og sigende til ham: send Nogle til Joppe og lade hente Simon med Tilnavn Peter.! Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle. Men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.pY Og see, i et Samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig i Cæsarea.X) Men dette skete tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.h I Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: hvad Gud har renset, holde du ikke for ureent.d A Men jeg sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.S  Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: staa op, Peter, slagt og æd!z m Jeg stirrede paa det og betragtede og saae Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle.< q jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, Noget, der steg ned som en stor linned Dug, der nedlodes fra Himmelen ved dets fire Hjørner, og det kom til mig.J  Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, sigende:=u du er gaaet ind til Uomskaarne og har ædet med dem.Z- Og der Peter kom op til Jerusalem, tvistede de af Omskærelsen med ham og sagde:m U Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havdeannammet Guds Ord.dA 0Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage. /Da svarede Peter: mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig Aand ligesom og vi?E .thi de hørte dem tale med fremmede Tungemaal og prise Gud.$A -Og de Troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forfærdede over, at den Hellig Aand Gave blev og udøst over Hedningerne;`9 ,Der Peter endnu talede dise ord, faldt den Hellig Aand paa alle dem, som hørte Ordet.y +Denne give alle Propheternes Vidnesbyrd, at hver den, som troer paa ham, skal faae Syndernes Forladelse ved hans Navn.z~m *Og han har budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer.!}; )ikke for alt Folket, men for de Vidner, som vare forud beskikkede af Gud, for os, vi som aade og drak med ham, efter at han var opstanden fra de Døde.D| (Ham opreiste Gud paa den tredie Dag og lod ham aabenbares, {  'Og vi ere Vidner til alt det, som han har gjort i Jødernes Land og I Jerusalem, hvilken de sloge ihjel og hængte paa et Træ.Nz &anlangende Jesus af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig Aand og Kraft; hvilken drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham.xyi %da vide I, hvad der er skeet over al Judæa og begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede, x  $Hvad den Lære angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han lod forkynde Fred ved Jesus Christus, (han er Alles Herre!)^w5 #men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig._v7 "Men Peter oplod Munden og sagde: jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer;!u; !Derfor sendte jeg strax til dig, og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstedte for Guds Aasyn, at høre Alt, hvad dig er befalet af Gud.0tY Send derfor til Joppe, og lad kalde til dig Simon med Tilnavn Peter, han er til Herberge i Simons den Garvers, Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer._s7 og han sagde: Cornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommmede for Gud.3r_ Og Cornelius sagde: for fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klændebon,tqa Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev kaldet hid; og nu spørger jeg Eder, hvorfor I kaldte mig?_p7 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud viist, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt eller ureent. .a~~~~,}||{{Jzzyxxww%vuu;tsss r`qqpploonn?mmZllkk+jjWiihh?hgff3eeddcbb:ah``w__X^^a]]]\H[[|ZZYYEXWWkVVYUUTT>SRQQPPqOOUNN.MHLL_KKIK JwJIKHH_GG FEEnDDCCBB%AA$@??~?>==N<<;;n::}999.8Q7776p6 5l4433/2_2100+{+*)((!'&&'%% $r##:""~!!Q AKg7+(UiFB2[]n y    H I$.qC[Lad du dig derfor ikke overtale af dem: thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke under Forbandeler lovet, hverken at æde eller at drikke, førend de have ombragt ham; og de ere nu rede og forvendte Besked fra dig.(BIMen han sagde: Jøderne have overlagt med hinanden at bede dig, at du skal lade Paulus føre for Raadet i Morgen, som om de vilde nøiere underløge hans Sag.tAaMen Øversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurge: hvad er det, som du har at forkynde mig?'@GDa tog han ham og førte ham til Øversten og sagde: den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre dette unge Menneske til dig, da han har Noget at sige dig.?Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: før dette unge Menneske hen til Øversten; thi han har Noget at forkynde ham.{>oMen Paulus' Søstersøn, som havde hørt dette Anslag, kom og gik ind i Fæstningen og forkyndte Paulus det.Q=Saa giver nu I tilligemed Raadet Øversten tilkjende, at han i Morgen fører ham ned til Eder, som om I vilde nøiere forfare om ham; men vi ere rede til at ombringe ham, førend han kommer for Eder. <9Disse gik til de ypperstepræster og de Ældste og sagde: vi have under Forbandelser svoret, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel.R; Men der var flere end fyrretyve, som havde gjort denne Sammensværgelse.=:s Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen og lovede hverandre under Forbandelser, at de vilde hverken æde eller drikke, førend de havde slaget Paulus ihjel.%9C Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: vær frimodig, Paulus! thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes bør dig og at vidne i Rom.68e Men da Striden blev heftig, frygtede Øæversten, at Paulus skulde sønderslides af dem, og befoel krigsfolket at gaa ned at rive dem ud fra dem og føre ham i Fæstningen.p7Y Men der blev en stærk Raaben; og de Skriftkloge af Pharisæernes Parti stode op, strede hardt og sagde: vi finde intet Ondt hos dette Menneske; men dersom en Aand eller en Engel har talet til ham, da lader os ikke stride mod Gud.6}Thi Sadducæerne sige, at der er ingen Opstandelse, ei heller Engel, ei heller Aand; men Pharisæerne antage begge Dele.~5uMen der han dette havde sagt, opkom der Strid imellem Pharisæerne og Sadducæerne, og Forsamlingen blev splidagtig.[4/Men der Paulus vidste, at den ene Deel var Saducæer, men den anden Pharisæer, raabte han i Raadet: I Mænd, Brødre! Jeg er en Pharisæer, Pharisæers Søn, jeg dømmes for Haab og for de dødes Opstandelse.3Og Paulus sagde: Brødre! jeg vidste ikke, at det var den Ypperstepræst; thi der er skrevet: dit Folks Øverste skal du ikke udskjælde.H2 Mende, som stode hos, sagde: skjælder du Guds Ypperstepræst?$1ADa sagde Paulus til ham: Gud skal slaae dig, du kalkede Væg! du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvert imod Loven befaler du, at jeg skal slaaes.`09Men den Ypperstepræst Ananias befoel dem, som stode hos ham, at slaae ham paa Munden./ Da saae Paulus stivt paa Raadet og sagde: I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.y.kMen anden Dagen, der han vilde erfare med Vished, hvorfor han anklagedes af Jøderne, løste han ham af Baandene og befoel, at de Ypperstepræster og deres ganske Raad skulde komme sammen, og han førte Paulus frem og stillede ham for dem.$-ADa lode de, som skulde forhørt ham, strax af fra ham. Men Øversten, der han fik at vide, at han var en Romer frygtede endog, fordi han havde bundet ham.~,uOg Øversten svarede: jeg har kjøbt denne Borgerret for en stor Sum. Men Paulus svarede: jeg er endog født dertil.b+=Men Øversten kom frem og sagde til ham: siig mig, at du er en Romer? Men han sagde: ja.*/Men der Høvedsmanden hørte dette, gik han til Øversten og forkyndte ham det og sagde: see, til, hvad du gjør; thi dette Menneske er en Romer.!);Men der han lod ham spænde med Liner, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: er det Eder tilladt at udstryge en romersk Mand, og det uforhørt?<(qda befoel Øversten han at føres i Fæstningen og sagde, at man skulde ved Hudstrygelse forhøre ham, paa det han kunde faae at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.K'Men der de skrege og reve Klæderne af og kastede Støv i Luften,&5Men de hørte ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: bort af Jorden med en Saadan! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.]%3Og han sagde til mig: reis hen; thi jeg vil udsende sig langt bort til Hedningerne.&$Eog der Stephanus', dit Vidnes Blod blev udøst, som jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forsvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham.t#aOg jeg sagde: Herre! de vilde selv, at jeg fænglede og hudslettede i Synagogerne dem, som troede paa dig.y"kog saae ham, sigende: skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, thi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig.k!OOg det skete mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg faldt i Henrykkelse,j MOg nu, hvad tøver du? Staae op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte og paakald Herrens Navn.a;Thi du skal være ham et Vidnes for alle Menneske om de Ting, som du har seet og hørt.Men han sagde: vore Fædres Gud har beskikket dig, at du skal kjende hans Villie, og see den Retfærdige, og høre en Røst af hans Mund.gG kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, see op! Og jeg saae paa ham i samme Time.ve Men en Vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,  Men der Synet var mig betraget for Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus./W Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: staa op og gaa til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre.xi Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig.q[Men jeg svarede: hvo er du, Herre? Og han sagde til mig: jeg er Jesus den Nazaræer, som du forfølger.kOOg jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?  Men det skete mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen hasteligen omskinnede mig.kOsom og den Ypperstepræst maa vidne med mig, og de Ældstes ganske Raad, af hvilke jeg endog tog Breve til Brødrene, og riste til Damascus, for at føre ogsaa dem, der vare, bundne tilJerusalem, at de maatte blive straffede.taOg jeg forfulgte denne Lærevei indtil Døden, bandt og overantvordede i Fængsler baade Mænd og Kvinder,PJeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad, ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I ere alle i Dag.xi(Men der de hørte, at han talede til dem i det Hebræiske Sprog, holdt de sig end mere stille). Og han sagde:D I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til Eder!N(Men der han havde tilstedet ham det, stod Paulus frem paa Trapperne, og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men der det var blevet meget stille, raabte ham til dem i det hebraiske Sprog og sagde:7'Men Paulus sagde: jeg er en jødisk Mand fra Tasus, en Borger af en ikke ubekjendt Stad i Cilicia. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket.}&Mon du ikke være den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde oprør og førte de fire tusinde Snigmordere ud i Ørken?! ;%Og der Paulus skulde føres ind i Fæstningen, siger han til Øversten: er det mig tilladt at tale Noget til dig? Men han sagde: forstaaer du Grækisk?A }$thi der fulgte meget Folk efter og raabte: bort med ham!s _#Men der han kom til Trapperne, skete det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Trængsel af Mængden; )"Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet vist kunde forfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen. %!Men der Øversten kom nær til, tog han ham, og befoel ham at bindes med to Lænker, og han udspurgte, hvo han var, og hvad han havde gjort.# Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd til sig og gik ind paa dem. Men der de saae Øversten og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus.xiMen der de søgte at ihjelslaae ham kom et Budskab til Øversten for Roden at hele Jerusalem var i Forvirring.-Og de ganske Stad kom i Bevægelse, og der blev et Tilløb af Folk; og de grebe Paulus og droge ham ud af Templet, og strax bleve Dørene lukte.(Thi de vare tilforn seet Trohpimus den Epheser i Staden med ham, og han meente de, at Paulus havde ført ind i Templet.)^5og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! Dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han og ført Græker ind i Templet og gjort dette hellige Sted ureent.  Men der de syv Dage vare næsten til Ende, saae Jøderne fra Asia ham i Templet, og oprørte alt Folket, og lagde Haand paa ham,H Da tog Paulus Mændene til sig og lod sig næste Dag rense med dem, og gik ind i Templet og gav tilkjende, at de vilde udholde Renselsesdagene, indtil Offret var fremført for enhver af dem.CMen om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse og besluttet, at de intet saadant skulle holde, men vogte sig for Afguds-Offer og Blod og det Kvalte og Hoveri.]3Tag dem til dig og lad dig rense med dem og gjør Bekostning paa dem, at de rage Hovedet, saa skulle alle vide at det er intet, somd Eder have hørt om dig, men at du og selvvandrer saaledes, at du holder Loven.iKGjør derfor dette, som vi sige dig: der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig.r~]Hvad er da at gjøre? Mængden vil visseligen komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.>}uMen de havde hørt om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger at de ikke skulle omskære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene.4|aMen der de hørte, prisede de Herren, og de sagde til ham: Broder! du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.z{mOg der han havde hilset dem, fortalte han stykkevis, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.Yz+Men anden Dagen gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.Jy Men der vi kom til Jerusalem, annammede Brødrene os med Glæde.%xCMen der reiste ogsaa nogle med os af Disciplene fra Cæsarea, som bragte os til Mnason fra Cypern, en gammel Discipel, hos hvilken vi skulde have Herberge.MwMen efter de Dage, der vi vare færdige, droge vi op til Jerusalem.bv=Men der han ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: skee Herrens Villie!6ue Men Paulus svarede: hvad gjøre I, at I græde og plage mit Hjerte? thi jeg er rede, ikke aleneste at bindes, men og at de døe i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.otW Men der vi hørte dette, bade vi og de der paa Stedet ham, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.sw Og han kom til os og tog Paulus' Belte, og bandt sine egne Hænder og Fødder og sagde: dette siger den Hellig Aand: den Mand, som dette Belte hører til, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem, og overantvorde ham i Hedningers Hænder.Zr- Men der vi bleve der flere Dage, kom en Prophet ned fra Judæa, ved Navn Agabus.Jq  Men denne havde fire Døttre, som vare Jomfruer og Prophetinder.KpAnden Dagen drog Paulus og vi med ham ud og kom til Cæsarea, og vi med ham ud og kom til Cæsarea, og vi gik ind i Philippus' den Evangelistes Huus, (som var af de syv), og bleve hos ham.wogMen vi fuldendte vor Seilads, og kom fra Tyrus til Ptolemais, og hilsede Brødrene, og bleve een Dag hos dem.knOOg der vi havde taget Afsked fra hverandre, traadte vi i Skibet; men de vendte tilbage til Deres.FmMen der vi havde bragt disse Dage til ende, droge vi ud paa vor Reise, og de ledsagede os alle med Hustruer og Børn indtil udenfor Staden; og vi faldt paa Knæ paa Starandbredden og bade.lOg da vi fandt Disciple, bleve vi der syv Dage; disse sagde Paulus ved Aanden, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.k/Men der vi fik Cypern i Sigte, lode vi den paa venstre Haand, og seilede til Syrien og naaede til Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.`j9Og der vi fandt et Skib, som vilde gaae til Phonicien, traadte vi derudi og fore bort. i ;Men der det var skeet, at vi havde revet os fra dem og vare komne ud paa Søen, seilede vi lige til Cos, men anden Dag til Rhodus og derfra til Patara.h{&Og meest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde see hans Ansigt. Men de ledsagede ham til Skibet.[g/%Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt om Paulus' Hals og kyssede ham.Sf$Og der han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.Xe)#Jeg viste Eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Srøbelige til Hjælp, og at ihukomme den Herres Jesu Ord, hvorledes han selv har sagt: saligt er det at give, hellere end at tage.gdG"Men I vide selv, at disse Hænder havde tjent for min Nødtørft og for dem, som ere med mig.Ic !Jeg har ikke begjeret Nogens Sølv, eller Guld eller Klædebon.b Og nu, Brødre! befaler jeg Eder Gud og hans Naades Ord, som er mægtigt at opbygge Eder, og at give Eder Arv iblandt alle de Helligede.|aqDerfor vaager og kommer ihu, at jeg har ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde enhver af Eder med Taarer.m`SOg af Eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting at drage Disciplene efter sig.|_qThi jeg veed dette, at der skal indkomme svare Ulve ibland Eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden.9^kSaa giver Agt paa Eder selv og den ganske Hjord, blandt hvilken den Hellig Aand satte Eder som Tilsyndmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.H] thi jeg forholdt ikke, at jeg jo forkyndte Eder alt Guds Raad.R\Derfor vidner jeg for Eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod;[yOg nu see, jeg veed, at I alle, iblandt hvilke jeg har vandret og prædiket Guds Rige, ikke mere skulle se mit Ansigt.PZMen jeg agter Intet, holder og ikke mit Liv selv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg har annammet af den Herre Jesus, at forkynde Guds Naades Evangelium.bY=uden at den Hellig Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie paa mig.lXQOg nu see, tvungen af Aanden drager jeg til Jerusalem, og veed ikke, hvad mig der skal vederfares,qW[idet jeg vidnede baade for Jøder og Græker om Omvendelse til Gud og Tro til vor Herre Jesus Christus.V-hvorledes jeg har Intet forholdet af det, som kunde være nyttigt, at jeg jo forkyndte Eder det og lærte Eder offentligen og i Eders egne Huse, Uat jeg har tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;T3Men der de kom til ham, sagde ham til dem: I vide, hvorledes jeg har været hos Eder den ganske Tid igjennem, fra den første Dag jeg kom fra Asia,[S/Men fra Miletus sendte han til Ephesus, og lod kalde til sig Menighedens Ældste.ERThi Paulus havde besluttet at sejle Ephesus forbi, at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asia; thi han hastede for at være i Jerusalem paa Pintsedagen, om det var ham muligt.Q7Og vi sejlede derfra og kom anden Dagen ligeoverfor Chios; Dagen derpaa lagde vil til Samus, og blev over i Trogilium, og kom næste Dag til Miletus.NPMen der han kom til os i Assus, toge vi ham ind og kom til Mytilene.#O? Men vi, som vare gangne forud tilskibs, fore til Assus og vilde derfra tage Paulus ind; thi saaledes havde han anordnet, da han selv vilde gaae tillands.PN Men de bragte det unge Menneske levende, og vare ikke lidet trøstede.M  Men han gik op igjen og brød brødet og nød deraf, og talede endnu længe med dem indtil Dagningen, og derpaa drog ham bort.|Lq Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: gjører ingen Larm; thi hans Sjæl er i ham.LK Men der sat en ung Karl, ved Navn Eutychus, udi et Vindue; han var falden i en dyb Søvn, der Paulus talede saa længe, og betagen af Søvnen faldt han ned fra tredie Loft og blev tagen død op.GJMen der vare mange Lamper paa Salen, hvor de vare forsamlede.CIMen paa den første Dag i Ugen, der Disciplene vare forsamlede at bryde Brødet, holdt Paulus en Tale til dem, da han vilde den anden Dag reiste bort og forlængede Talen indtil Midnat.H Men efter de usyrede Brøds Dage seilede vi ud fra Philippe, og kom paa femte Dag til dem til Troas, hvor vi tøvede syv Dage.1G]Disse gik forud og biede paa os i Troas.2F]Da drog med ham indtil Asia Sopater fra Beroea, men af Thessalonikerne Aristarchus og Secundus, og Cajus fra Derbe og Timotheus, men af Asiaterne Tychicus og Trophimus.0EYDer tøvede han i tre Maaneder, og da Jøderne havde et Anslag for imod ham, naar han vilde reise til Syrien, blev han tilsinds at vende tilbage igjennem Marcedonien.sD_Og der han var dragen igjennem disse Egne, og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.C Men efterat denne Larm var stillet, kaldte Paulus Disciplene til sig, og tog afsked og begav sig derfra, for at reise til Macedonien.;Bq(*** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***cA?'Men have I ellers Noget med hinanden at skaffe, maa det afgjøres i en lovlig Forsamling;*@M&Dersom Demetrius og de kunstnere, som ere med ham, have Klage imod Nogen, da holdes Thingdage, og der ere Landshøvdinger; lader dem kalde hverandre for Retten.r?]%Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelrøvere, ei heller have bespottet Eders Gudinde.o>W$Efterdi da dette er uimodsigeligt, bør det Eder at være stille, og Intet fortager Eder fremfusende.a=;#Men der Stadskantsleren havde stillet Folket, sagde han: I Mænd I Ehpesus! hvilket Mennesket er der vel, som ikke veed, at de Ephesers Stad er Tempelvogterske for den store Gudinde Diana og de himmelfaldne Billede?<{"Men der de fik at vide, at han var Jøde, raabte de alle som med een Røst, henved to Timer: stor er de Ephesers Diana!;1!Men de droge Alexander, hvem Jøderne stødte frem, ud af Hoben; men Alexander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.: Da skreg den Ene det, den Anden det; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de Fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de var komne sammen.9Men nogle af Asiens Øverster, som vare hans Venner, sendte til ham og formanede ham, ikke at begive sig paa Skuepladsen.[8/Men der Paulus vilde gaae frem iblandt Folket, tilstedte Disciplene ham det ikke..7UOg den ganske Stad blev fuld af Forvirring, og de stormede samdrægteligen til Skuepladsen og reve med sig marcedonerne Cajus og Aristarchus, som reiste med Paulus.g6GMen der de dette hørte, bleve de fulde af Vrede, raabte og sagde: stor er de Ephesers Diana!s5_Men der er ikke aleneste Fare for at denne vor Haandtering skal geraade i Foragt, men ogsaa, at den store Gudinde Dianas Tempel skal blive agtet intet, og at hendes Majestæt, hvilken ganske Asia og Jorderige dyrker, skal nedstyrtes.M4Og I see og høre, at denne Paulus ikke aleneste i Ephesus, men næsten i det ganske Asia, har ved sin overtalelse afvendt en stor Mængde, sigende: at de ikke ere Guder, som gjøres med Hænder.3{Disse samlede han tilligemed de andre Arbeidere og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Næring af denne Fortjeneste.v2eThi en Guldsmed ved Navn Demetrius gjorde Dianas Sølvtempler og skaffede Kunstnerne ikke liden Fortjeneste.K1Men paa den samme Tid skete, et ikke lidte oprør om denne Lære.0{Men han sendte to af dem, som gik ham tilhaande, Thimotheus og Erastus, til Macedonien; selv blev han nogen Tid i Asia.G/Men der dette var fuldkommet, satte Paulus sig for i Aanden at reise igjennem Macedonien og Achaia og at drage til Jerusalem og sagde: efterat jeg har været der, bør det mig og at se Rom.6.gSaa krafeligen voxte Herrens Ord og fik Magt.S-Men Mange, som havde drevet ulovlige Kunster, bare Bøgerne sammen og opbrædnte dem for Alles Øine; og de beregnede deres Værdi og befandt dem at være halvtredsindstyve tusinde Sølvpenninge værd.m,SDer kom og mange af dem, som vare blevne troende, hvilke bekjendte og aabenbarede deres Gjerninger.3+_Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Ephesus, baade Jøder og Græker; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev højligen priset.,*QOg det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overvældede dem og fik saadan Magt over dem, at de undflyede nøgne og faarede ud af samme Huus.l)QMen den onde Aand svarede og og sagde: Jesus kjender jeg, og om Paulus veed jeg; men I, hvo ere I?Y(+Men de, som dette gjorde, vare syv Sønner af Skeva, en Jødisk Ypperstepræst.G' Men nogle omløbende jødiske besværgere dristede sig til at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, sigende: vi besværge Eder ved Jesus, hvilken Paulus prædiker.&+ saa at man endog bragte Svededuge og Haandklæder fra hans Legeme til de Syge, og at Sygdommene voge fra dem, og de onde Aander fore ud af dem.L% Og Gud gjorde ikke ringe Undergjerninger ved Paulus' Hænder,x$i Men dette varede i to Aar, saa at Alle, som boede i Asia, baade Jøder og Græker, hørte den Herres Jesu Ord.B#} Og der Nogle vare forhærdede og vantroe og talede ilde om denne Lære for Mængden, forlod ham dem og skilte Disciplene fra dem, og talede daglig i en Mands Skole, som hedte Tyrannus."Men han gik ind i Synagogen og prædikede frit i tre Maaneder, talede med dem og indskærpede det, som hører til Guds Rige.6!gMen disse Mænd vare i Alt ved tolv i Tallet.  Og der Paulus havde lagt Hænderne paa dem, som den Hellig Aand over dem, og de talede med fremmede Tungemaal og propheterede.J Men der de hørte det, lode de sig døbe i den Herres Jesu Navn.$AMen Paulus sagde: Johannes døbte vel med Omvendelsens Daab og sagde til folket, at de skulde troe paa den, som kom efter ham, det er, paa Christus Jesus.jMOg han sagde til dem: med hvilken Daab bleve I da døbte? Men de sagde: med Johannes' Daab.,QOg han fandt nogle Disciple og sagde til dem: fik I den Hellig Aand der I bleve troende?Men de sagde til ham: vi have ikke engang hørt, at der er en Hellig Aand.x kMen det skte, der Apollos var i Corinth, at Paulus drog igjennem de øverste Egne af landet og kom til Ephesus.q[thi han igjendrev Jøderne offentligen med stor Kraft og beviste af Skriften, at Jesus er den Christus.MMen der han vilde rise til Achaia, opmuntrede Brødrene ham dertil og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de troende til megen Nytte;!Denne begynbdte og at tale frit i Synagogen. Men der Aquilas og Priscilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vei nøiere.*MDenne Var underviist om Herrens Vei, og som han var brændende i Anden, talede og lærte han med Insigt om Herren, enddog han kjendte alene Johannes' Daab.yMen en Jøde ved Navn Apollos, født i Alexandria, en veltalende Mand, som var forfaren i Skrifterne, kom til Ephesus.#?Og da han havde ophldt sig der nogen Tid, drog han bort og reiste fra Stad til Stad igjennem det galatiske Land og Phrygien, og bestyrkede alle Disciple.c?Og han kom til Cæsarea, og han drog op og hilsede Menigheden, og drog ned til Antiochia.<qmen han tog Afsked fra dem og sagde: jeg maa endeligen holde denne forestaaende Høitid i Jerusalem; men jeg vil vende tilbage til Eder, om Gud vil. Og han foer bort fra Ephesus.X)Men der de bade ham at blive der længere Tid hos dem vilde han ikke samtygge;mSMen han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.Z-Men Paulus blev der endnu mange Dage; derefter tog han Afsked fra Brødrene og seilede til Syrien, og med ham Priscilla og Aquilas, efterat han havde raget sit Hoved i Kenchrea; thi han havde gjort et Løfte. Men alle Grækerne grebe Sosthenes, Synagogens Forstander, og sloge ham for Domstolen; og Gallion bekymrede sig ikke om alt dette.'IOg han drev dem fra Domstolen. Men er det en Strid om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting./ WOg der Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallion til Jøderne: dersom det var nogen Uretfærdighed eller Misgjerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt, anhøre Eder.B  denne vil overtale Folket til en Gudsdyrkelse imod Loven.   Men der Gallion var Landshøvding i Achaia, stode Jøderne samdrægteligen op imod Paulus og søgte ham for Domstolen og sagde:Q  Og han blev der et Aar og sex Maaneder, og lærte Guds Ord iblandt dem.{o fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig og gjøre dig Ondt; thi jeg har meget Folk i denne Stad.Z- Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten; frygt ikke, men tal, og ti ikke,Men Crispus, Synagog-Forstanderen, troede paa Herren med sit ganske Huus, og mange Corinthier, som hørte til, troede og bleve døbte.yOg han gik bort derfra og kom i Huset til En ved Navn Justus, som frygtede Gud, hvis Huus laae næst op til Synagogen.2]Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod være over Eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.Men der Silas og Timotheus kom fra Macedonien, trængtes Paulus af Aanden, og vidnede for Jøderne, at Jesus er de Christus.V%Men han talede i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Græker.zmOg efterdi han var af det samme Haandværk, blev han hos dem og arbeidede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.LDer fandt han en Jøde ved Navn Aquilas, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med Priscilla, sin Hustru, (fordi Claudius havde befalet alle Jøder at forlade Rom). Til disse gik han.: qDerefter forlod Paulus Athenen og kom til Corinth.~/"Men nogle Mænd hængte fast ved ham troede; iblandt hvilke ogsaa var Dionysius den Areopagiter, og en Kvinde ved Navn Damaris, og Andre med dem.+}Q!Og saaledes gik Paulus ud fra dem.y|k Men der de hørte om de Dødes Omstandelse, spottede Nogle; men Andre sagde: vi ville atter høre dig om dette.M{Thi han har sat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed, ved en Mand, hvilken han har beskikket dertil, og gjort det beviisligt for Alle, idet han opriste ham fra de Døde.rz]Dog med Vankundighedens Tider har Gud baaret over, men byder nu alle Mennesker allevegne at omvende sig.&yEEfterdi vi da ere Guds Slægt, skulle vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Steen, formet til et Billede ved Menneskens Kunst og Paafund.pxYthi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af Eders Digtere have sagt: vi ere jo og hans Slægt.|wqat de skulde søge Herren, og de dog kunde føle og finde ham, enddog han er sandelig ikke langt fra enhver af os;*vMOg han har gjort, at al Menneskens Slægt boer paa den ganske Jordens Kreds af eet Blod, og har bestemt dem forordnede Tider, og vise Grændser for deres Bolig,u han tjenes og ikke af Menneskers Hænder, som den, der har Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting.tGud, som har gjort Verden og alle Ring, som ere derudi, han som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjort med Hænder,>suThi der jeg gik omkring og betragtede Eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: for en ukjendt Gud. Denne nu, som I ukendt dyrke, denne forkynder jeg Eder. rMen Paulus stod midt i Raadet og sagde: I atheniensiske Mænd! jeg seer, at I i alle Maader ere omhyggelige for Eders Gudsdyrkelse.}qs(Men alle Athenienser og de Fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke af med Andet end at sige eller høre Nyt).gpGThi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal være.oOg de toge ham og førte ham op for det øverste Raad og sagde: kunne vi faae at vide, hvad denne er for en ny Lærdom, som du taler?gnGMen nogle af de epikuræiske og storiske Philisopher indlode sig med ham; og nogle sagde: hvad vil denne Ordgyder sige? men andre: det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem Jesus og Opstandelsen.ymkDerfor talede ham i Synagogen til Jøderne og de Gudfrygtige, og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.~luMen der Paulus forventede dem i Athenen, harmedes hans Aand heftig i ham, der han saae Staden at være saa afgudisk.5kcMen de, som ledsagede Paulus, førte ham indtil Athenen; og der de havde faaet Befaling til Silas og Timotheus, at de med det Snareste skulde komme til ham, droge de bort. j9Men da sendte Brødrene strax Paulus bort og lode ham reise mod Havet; men og lode ham rise mod Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.i) Men der Jøderne af Thessalonica fik at vide, at Guds Ord blev og forkyndet af Paulus i Beroea, kom de og derhen og satte Folket i Bevægelse.\h1 Saa troede da mange af dem, og af de fornemme grækiske Kvinder og Mænd ikke saa.*gM Men disse vare mere veltænkende end de i Tessalonica, de annammmede Ord med al Redebonhed, og ransagde dagligen i Skrifterne, om disse Ting havde sig saaledes. f Men Brødrene udsendte strax om Natten baade Paulus og Silas til Beroea; og der de vare komne derhen, gik de i Jødernes Synagoge.Ne Og de lode Jason og de Andre stille Borgen for sig og gave dem løs.OdOg de bragte Mængden og Stadens Øvrighed, som hørte, i Forvirring. cdem har Jason taget ind til sig; og alle disse handlede imod Keiserens befalinger, og sige en Anden at være Konge, nemlig Jesus.b-Men der de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Stadens Øvrighed og raabte: disse, som oprøre dem hele Verden, ere og komne hid; ~~2}}}||+{OzzzyqxxOww:vv uu5ttYssrur/qmpprp ooInnRmllXkjjDii_hhbgg(fweeHdccPbbSa``___^^^$]\[[PZZYXXgWW6VV UUeTSSuRRQPP{OO\NN2M[LLSKK9JJzII8HH=GFFREEE:DDCBBAA8@@c??A>>==&< /S } @ D W~*`U&B/#men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven: en Saadan har Roes, ikke af Mennesker, men af Gud..Thi ikke den, som udvortes er Jøde, er derfor Jøde; ei heller er den Omskærelse, som skeer udvortes i Kjødet derfor Omskærelse;}-sOg den legemlige Forhud, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder._,7Dersom nu Forhuden holder Lovens Bud, mon da ikke hans Forhud regnes som Omskærelse?+wVel er Omskærelsen nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven en Forhud.U*#Thi for Eder Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er.O)Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Lovens Overtrædelse! ( Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hoer, du bedriver Hoer! Du som har Vederstyggelighed til Afguder, du raner det Hellige!y'kDu derfor, som lærer Andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke skal stjæle, du stjæler!h&IUforstandiges Tugtemester, eenfoldiges Lærer, som har Reglen for Kundskab og Sandhed i Loven.Z%-og fordrister dig til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke,P$og veed hans Villie og prøver Tingenes forskjel, underviist af Loven,_#7See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven og roser dig i Gud,r"]paa den Dag, naar Gud skal dømme Menneskens skjulte Idrætter efter mit Evangelium, ved Jesus Christus.!5de vise Lovens Gjerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med dem, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre;) Thi efterdi Hedningerne, som ikke have Loven, gjøre af naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Loven, dem selv en Lov;iK (thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres. Hvilkesomhelst have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven; og hvilkesomhelst have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven:3a Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.r] men Ære og Hæder og Fred skal vorde hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker.w Trængsel og Angest skal være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jødes først og en Grækers;ucmen dem, som ere gjenstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede.kOdem, som ved Bestandighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;8kThi han skal betale hver efter hans Gjerninger: Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte Samler du dig selv Vrede, paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag. Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?  Men tænker du dette, o Menneske! du som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?PVi vide jo, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.- UDerfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvo du er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.0 [ hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe, dog ikke alene gjøre det, men bifalde ogsaa dem, som det gjøre.I  uforstandige, troløse, ukjærlige, uforligelige, ubarmhjertige;t cØretudere, Bagvaskere, Guds-Hadere, Forhaanere, hovmodige, opbløste, Uddøds-Opfindere, Forældreulydige, opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab; fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart;  Og ligesom de ikke holdt for godt at have Guds Kundksab, saa gav Gud dem hen i et Sind, som duer intet, at gjøre det Usømmelige,`  ;og desligeste ogsaa Mændene: de forlode Kvindens naturlige Brug og optændtes i deres Lyster til hverandre, saa at Mænd med Mænd øvede Uteerlighed og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, paa dem selv.  Desaarsag har Gud givet dem hen i skjændige Lyster; thi baade deres Kvinder forvendte den naturlige Brug til den unaturlige,}  uDe forvendte Guds Sandhed til Løgn og dyrkede og tjente Skabningen over Skaberen, som er velsignet i Evighed! Amen.  {Derfor har og Gud givet dem hen i deres Hjertes Begjerninger til Ureenhed, saa at de indbyrdes vanærede deres Legemer.  #og forvendte den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med et forkrænkeligt Menneskes og Fugles og fiirføddede Dyrs og Ormes Billede.7 kDer de sagde sig at være vise bleve de Daarer,+ QThi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.) MThi hans usynlige Væsen, hans evige Kraft og Guddommelighed beskues fra Verdens Skabelse af og forstaaes af hans Gjerninger, saa at de have ingen Undskyldning.\ 3Thi det, som man kan vide om Gud, er dem aabenbart; thi Gud har aabenbaret dem det. Men Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed. yThi derudi aabenbares Guds retfærdighed ved Troen for Troen, som skrevet staaer: den Retfærdige ved Troen skal leve.! =Jeg skammer mig ikke ved Christi Evangelium; thi det er en Guds Kraft til Saliggjørelse for hver den, som troer, baade for Jøde først og for Græker.k QSaaledes er jeg og, hvad mig angaaer, redebon at prædike Evangelum ogsaa for Eder, som ere i Rom.K Baade Græker og Barbarer, baade Vise og Uvise er jeg en Skyldner.w i Jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg har ofte sat mig for at komme til Eder, (men jeg har hidindtil været forhindret), paa det jeg maatte have nogen Frugt ogsaa iblandt Eder, ligesom og iblandt de andre Hedninger._~ 9 det er, at vi hos Eder maatte opmuntres tilsammen ved fælles Tro, baade Eders og min.x} k Thi mig forlænges efter at see Eder, at jeg kunde meddele Eder nogen aandelig Naadegave, saa I maatte styrkes,v| g altid begjerende i mine Bønner, at jeg dog engang maatte faae Held til efter Guds Villie, at komme til Eder.{  Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min Aand tjener udi hans Søns Evangeluim, hvorledes jeg uden Afladelse tænker paa Eder,nz WFørst takker jeg min Gud ved Jesus Christus for Eder alle, at Eders Tro omtales i den ganske Verden.y Eder alle, som ere i Rom, Guds Elskelige, kaldte Hellige, være Naade og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!6x iblandt hvilke ogsaa I ere Jesu Christi Kaldte:w ved hvem vi have faaet Naade og Apostelembedet til at oprette Troens Lydighed iblandt alle Hedninger formedelst hans Navn,v krafteligen beviist at være Guds Søn efter Hellighedens Aand ved Opstandelsen fra de Døde: om Jesus Christus, vor Herre,8u mom sin Søn, født af Davids Sæd efter Kjødet,Pt hvilket han forud havde lovet ved sine Propheter i de hellige Skrifter,cs CPaulus, Jesu Christi Tjener, kaldet til Apostel, beskikket til at forkynde Guds Evangelium,cr?Og han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uforhindret._q7Men Paulus blev to hele Aar i sit leiede Herberge og annammede Alle, som kom til ham.Yp+Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde stor Trætte indbyrdes.hoIDerfor være det Eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.nthi dette Folks Hjerte er belvet forhærdet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øine have de tillukt, paa det de ikke skulle komme til at see, med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.mwGak hen til dette Folk og siig: med Eders Øren skulle I høre og ikke forstaae, og see medEders Øine og ikke fatte;:lmMen der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes de ad, der Paulus havde sagt dette ene Ord: retteligen har den Hellig Aand talet ved Propheten Esaias til vore Fædre, sigende:Tk!Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke.mjSMen der de havde bestemt ham en Dag, skom mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Jesus, baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften. iMen vi ønske vel at høre af dig, hvad din Mening er; thi om denne Sect er det os vitterligt, at den allevegne finder Modsigelse.&hEMen de sagde til ham: vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som har forkyndt eller sagt noget Ondt om dig.gFor denne Sags Skyld har jeg ladet Eder kalde hid, at see og tale med Eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.f%Men der Jøderne satte sig derimod, nødtes jeg til at skyde mig ind for Keiseren, dog ikke, som om jeg havde Noget at anklage mit Folk for.jeMhvilke vilde ladet mig løs, der de havde forhørt mig, efterdi der var inten Dødssag imod mig. d9Men det skete efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte de Fornemste iblandt Jøderne. Men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! uagtet jeg Intet har gjort imod vort Folk eller Fædrenes Skikke, er jeg overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder,=csMen der vi kom til Rom, overantvordede Høvedsmanden Fangerne til Øversten for Livvagten. Men Paulus blev det tilstedet at boe for sig selv med den Stridsmand, der bevogtede ham.b-Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde til Appii Forum og Tres-Tabernæ. Der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod.faEDer fandt vi Brødre og bleve ombedte af dem at blive der syv Dage. Og saa droge vi til Rom.`} Derfra selede vi omkring og kom til Rhegium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom anden Dagen til Puteoli.>_w Og vi løb ind i Syracusen, hvor vi bleve i tre Dage.^ Men efter tre Maaneders Forløb fore vi bort i et alexandrings Skib, som havde holdt Vinterleie ved Øen, og førte Tvillingernes Mærke.j]M Disse beviste os ogsaa megen ære, og der vi droge bort, lagde de i Skibet, hvad vi havde behov.e\C Der dette var skeet, kom de Andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.[1Men det traf sig, at Publius' Fader laae syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.Z'Men i den samme Egn havde den fornemste paa Øen, ved Navn Publius, et Jordegodt. Han annammede os og laante os venligen Herberge i tre Dage.IY Men de forventede, at han skulde hovne eller falde pludselig død om. Men der de havde ventet længe og saae, at han vederfores intet Ondt, kom de paa andre Tanker og sagde at han var en Gud.HX Men han rystede Dyret af i Ilden og der sketet ham intet Ondt.BW}Som nu Barbarerne saae Dyret hænge fra hans Haand, sagde de til hverandre: sikkert er dette Menneske en Morder, hvem Gjengjældelsen ikke lader leve, alligevel han er frelst af Havet.V Men der Paulus rev en Hob Riis sammen og lagde dem paa Ilden, krøb en Øgle ud formedelst varmen og snoede sig om hans Haand.U1Men Barbarerne beviste og ikke liden Menneskekjærlighed; thi de antændte en Ild og modtoge os alle formedelst den overfaldne Regn og for Kulden.GT Og der de vare frelste, fik de at vide at den Ø hedte Melite. S ,og de Andre at redde sig, Noge paa Planker, Andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at Alle kom frelste til Landet.2R]+Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Anlsag, og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud for at at undkomme til Landet,Q{*men det var Stridsmændenes Anslag, at man skulde ihjelslaae Fangerne, paa det Ingen skulle svømme derfra og undkomme.9Pk)Men de stødte paa en Grund med Dyb paa begge Sider, og der satte de Skibet, og forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.'OG(Og de kappede Ankerne, som de lode blive i Søen, og løsnede tillige Roertougene, og idet et satte Raaseilet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.N!'Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Strandbred, hvor de besluttede, om muligt, at sætte Skibet.eMC&Og der de vare blevne mætte af mad, lettede de Skibet og kastede Levenetsmidlerne i Søen.YL+%Men vi vare i Skibet tilsammen to hundrede og sex og halvfjerdsindstyve Sjæle.:Ko$Men de bleve alle frimodige, og de fik ogsaa Mad.vJe#Men der han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for Alles Øine og brød det og begyndte at æde.I"Derfor formaner jeg Eder, at I faae mad, thi dette hører til Eders Frelse; der skal ikke falde et Haar af Nogens Hoved iblandt Eder.GThi i denne Nat stod for mig en Engel fra den Gud, hvis jeg er, og hvem jeg tjener, og sagde:s=_Men nu formaner jeg Eder, at i fatte et godt Mod; thi ingen Sjæl af Eder skal omkomme, men alene Skibet.B<}Og der man havde hungret meget, stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: I Mænd! man burde have lydt mig og ikke være faret bort fra Creta og have sparet os denne Ulykke og Skade.;7Men der hverken Sol eller Stjerner lode sig see i mange Dage, og vi ikke liden Storm hængte over os, blev omsider alt Haab om at frelses os betaget.P:Og paa den tredie Dag udkastede vi med egne Hænder Skibets Tilbehør,X9)Og der vi udstode meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overborde.78gMen der de havde draget den til sig, brugte de al Hjælp og omsurrede Skibet; og som de frygtede for at kastes ind paa en Sandbanke, lode de Seilene falde og dreve saaledes.b7=men vi løb under en liden Ø, som klades Claude, og kunde næppe faae Magt over Baaden.g6GMen der Skibet reves bort deraf og ikke kunde dugge op mod Vinden, gave vi det over og dreve.f5EMen ikke længe derefter reiste sig en heftig Storm imod Øen, den saakaldte nordost-Kuling.{4o Men da en Søndenvind blæste op, meente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og holdt nær under Creta.\31 Og der Havnen ikke var bekvem til Vinterleie, besluttede de Fleste at fare bort ogsaa derfra, om de muligen kunde naae hen at overvinde i Phoenix, hvilken er en Havn i Creta, som vender mod Sydvest og Nordvest.Z2- Men Høvedsmanden troede Styrmanden og Skipperen mere end det, som Paulus sagde.1 I Mænd! jeg seer, at denne Seilads vil blive os til Ulykke og megen Skade, ikke aleneste paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv. 0 Mender nogen Tid var forløben, og Seiladsen nu blev forlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:t/aMed Vanskelighed seilede vi denne forbi og kom til et Sted, som kaldes Gode-Havne, nær ved Staden Lasæa. .9Men som Seiladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Vanskelighed naaede Cnidus, (thi Vinden føiede os ikke), holdt vi ned under Creta ved Salmone.g-GOg der fandt Høvedsmanden et alexandrinsk Skib, som seilede til Italien, og satte os derpaa.U,#Og vi seilede over Havet ved Cilicia og Pamphylia og kom til Myra i Lycien.P+Og vi fore bort derfra og seilede under Cypern, fordi Vinden var imod.*}Og anden Dagen anløb vi Sidon. Og Julius behandlede Paulus mildt og tilstedte ham at gaa til sine Venner og nyde Pleie.%)CMen vi gik ombord paa et adramytisk Skib, for at seile langs med Asiens Kyster, og vi fore ud; og Aristarchus, en Marcedonier fra Thessalonica, var med os.5( eMen der det var besluttet, at vi skulde seile derfra til Italien, overantvordede de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af Keiserens Rode.z'm Men Agrippa sagde til Festus; denne Mand skunde være løsladt, dersom han ikke havde indskudt sig for Keiseren.y&kOg de gik til en Side, talede med hverandre og sagde: denne Mand gjør Intet, som fortjener Død eller Lænker.o%WOg der han havde sagt dette, stod Kongen op, og Landshøvdingen og Berenice og de, som sadde hos dem.J$ Men Paulus sagde: jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes Lidet eller Meget, at ikke alene du, men og alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som og jeg er, undtagen disseLænker.n#UMen Agrippa sagde til Paulus: der fattes Lidet udi, at du jo overtaler mig til at blive en Christen.I" Troer du, Kong Agrippa, Propheterne? Jeg veed, at du troer dem.1![Thi Kongen er vidende om dette, og til ham taler jeg frimodeligen, efterdi jeg er vis paa, at slet Intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke skeet i en Vraa.` 9Men han sagde: jeg raser ikke, mægtigste Festus! men taler sande og betænksomme Ord.}Men der han saaledes forsvarede sig, sagde Festus med høi Røst: du raser, Paulus! den megen Lærdom gjør dig rasende.}sat Christus skulde lide, at han den Første af de Dødes Opstandelse skulde forkynde Lys for Folket og Hedningerne.RMen efterat have bekommet den Hjælp, som er fra Gud, staaer jeg indtil denne Dag og vidner baade for Smaa og Store og siger intet Andet end det, baade Propheterne havde sagt at skulle skee, og Moses:]3For disse Tings Skyld grebe Jøderne mig i Templet og forsøgte at slaae mig ihjel.Dmen jeg forkyndte for dem i Damascus først, og i Jerusalem, og i alt Judæas Land og for Hedningerne, at omvende sig og komme tilbage til Gud og gjøre Omvendelsens værdige Gjerninger.KDerfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn;Kat oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.Y+idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig,T!Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg aabenbaret mig for dig, at udkaare dig til en Tjener og et Vidne, baade om det, som du har seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig,Z-Og jeg sagde: Herre! hvo er du? Men han sagde: jeg er Jesus, hvem du forfølger.KMen der vi faldt alle ned til Jorden, hørte jeg en Røst, som talede til mig og sagde i det hebraiske Sporg: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? det vil blive dig haardt at stampe imod Braaden. de jeg midt om Dagen faae paa Veien, og Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig.hI I hvilken Øiemed jeg og drog til Damascus, med Myndighed og Fuldmagt fra de Ypperstepræster,,Q Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespottligen, og rasende end mere imod dem, forfulgte jeg dem endog indtil fremme Stæder.N hvilket jeg og gjorde i Jerusalem; og jeg kastede mange af de Hellige i Fængsel, der jeg havde faaet Magt dertil af de Ypperstepræster, og naar de bleve tagne af Dage, gav jeg min Stemme dertil.jM Jeg selv har vel ogsaa formeent, at det burde mig at gjøre Meget imod Jesu den Nazaræers Navn,I Hvad? holdes det for utroligt hos Eder, at Gud opvækker døde?!;hvilken vore tolv Stammer haabe at opnaae, idet de tjene Gud uafladeligen Nat og Dag; og for dette Haabs Skyld, Kong Agrippa! anklages jeg af Jøderne.l QOg nu staaer jeg her at dømmes for Haabet til den Forjættelse, som er given af Gud til Fædrene,& Ethi de have kjendt mig tilforn, fra det første af, (om de ellers ville vidne), at jeg har levet somPharisæer efter den strengeste Sect i vor Gudsdyrkelse. {Mit Levnet fra Ungdommen af, hvorledes det har været fra Begyndelsen iblandt mig Folk i Jerusalem, vide alle Jøderne.  allermeest fordi du har Kundskab om alle Jødernes Skikke og Spørgsmaal; derfor beder jeg dig, at du taalmodigen vil høre mig. +Angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa! agter jeg mig selv lykkelig, at jeg i Dag skal forsvare mig for dig, yMen Agrippa sagde til Paulus: det tilstedes dig at tale for dig. Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:iKThi det synes mig ufornuftigt, at sende en Fange og ikke ogsaa angive Beskyldningerne imod ham.GDog har jeg intet sikkert at skrive Herren om ham. Derfor lod jeg ham føre frem for Eder og især for dig, Kong Agrippa! paa det jeg kan have Noget at skrive, naar Undersøgelsen er skeet.1Men der jeg befandt, at han havde Intet gjort, som fortjente Døden, og han og selv indskød sig for Keiseren, besluttede jeg at sende ham derhen.fEOg Festus sagde: Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os tilstede! her see I den, over hvilken hele Jødernes Mængde har besværget sig for mig, baade i Jerusalem og her, raabende paa, at han ingenlunde bør leve.>uAnden Dagen altsaa, der Agrippa og Berenice kom med stor Bram og gik ind paa Raadhuset med Øversterne og de ypperste Mænd i Staden, gav Festus Befaling, og Paulus blev fremført.yMen Agrippa sagde til Festus: jeg vilde og selv høre det Menneske. Men han sagde: i Morgen skal du faae ham at høre.'Men der Paulus henskyd sig under Keiserens Kjendelse, at bevogtes til den, befoel jeg ham at bevogtes, indtil jeg kan sende ham til Keiseren.+Men der jeg var tvivlraadig, hvad jeg skulde bestemme om denne, spurgte jeg, om han vilde reise til Jerusalem og der lagde denne Sag paadømme.men de havde nogle Tvistigheder med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, hvilken Paulus sagde at leve.q~[Men der Anklagerne traadte omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;}Der de Altsaa kom sammen her, tøvede jg ikke, men anden Dagen satte jeg mig paa Domstolen, og bød Manden at fremføres.`|9Dem svarede jeg, at det ikke er de Romeres Skik, af Gundst at opoffre noget Menneske til Undergang, førend den Anklagede har Anklagerne personlig tilstede og faaer Leilighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.{}imod hvilken de Ypperstepræster og de Ældste af Jøderne mødte, der jeg var i Jerusalem, og begjerede Straf over ham. zOg da de opholdt sig der mange Dage, forelagde Festus Kongen Paulus' Sag, sigende: her er en Mand, efterladt bunden af Felix,hyI Men der nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenice til Cæsarea, at hilse Festus.oxW Da talede Festus med Raadet og svarede: du har indskudt dig for Keiseren; du skal reise til Keiseren.hwI Thi har jeg handlet Uret eller gjort Noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at døe; men er det, hvorfor de anklage mig, uden Grund, ada kan Ingen af Gunst opoffre mig tildem. Jeg indskyder mig for Keiseren.v Men Paulus sagde: jeg staaer for Keiserens Domstol, hvor mig bør at dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som du og veed heel vel.u' Men Festus, som vilde fortjene Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: vil du drage op til Jerusalem for der at dømmes af mig i denne Sag?tefterdi han forsvarede sig, sigende: jeg har hverken syndet imod Jødernes Lov, ikke heller imod Templet, ikke heller imod Keiseren.,sQMen der han kom frem, raadte de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem, omkring ham og førte mange og svare Klagemaal imod Paulus, hvilke de ikke kunde bevise;#r?Men der han have opholdt sig hos dem mere end ti Dage, drog han ned til Cæsarea. Anden Dagen satte han sig paa Domstolen og befoel Paulus at fremføres. qHvilke nu iblandt Eder, sagde han, der have Kyndighed, dem lader drage ned med; er der da noget imod denne Mand, da anklage de ham.jpMDa svarede Festus, at Paulus blev bevogtet i Cæsarea, men at han selv vilde snart drage derned. o og bade om den Gunst imod ham, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa ham for at ihjelslaae ham paa Veien.lnQDa mødte den Ypperstepræst og de Fornemste af Jøderne for ham, imod Paulus og holdt an hos ham,qm ]Der Festus nu havde tiltraadt sit Statholderskab, drog han efter tre Dage op fra Cæsarea til Jerusalem. l9Men der to Aar vare forløbne, fik Felix Porcius Festus til Efterfølger; og da Felix vilde fortjene Tak af Jøderne, lod han Paulus bunden efter sig.!k;Tilmed haabede han og, at Paulus skulde give ham Penge, for at han skulde lade ham løs, derfor lod han ham og des oftere kalde frem og talede med ham.DjMen der han talede om Retfærdighed og Afhold og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og svarede: gak bort denne Gang; men naar jeg faaer bedre Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.iMen efter nogle Dage kom Felix med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og kaldte Paulus frem og hørte ham om Troen paa Christus.(hIOg han befoel Høvedsmanden at bevogte Paulus og tilstaae ham Bekvemmelighed, og ikke forbyde nogen af hans Egne at gaae ham tilhaande eller at komme til ham.2g]Men der Felix hørte dette, udsatte han Sagen, for Nøiere at underrette sig om denne Lærevei, og sagde: naar Øversten Lysias kommer ned, vil jeg paakjende Eders Sag. fuden det maatte være dette ene Ord, som jeg raabte, der jeg stod iblandt dem: jeg dømmes idag af Eder for de Dødes Opstandelse.be=Eller lad disse selv sige, om de have fundet nogen uret hos mig, da jeg stod for Raadet,QdDisse burde være tilstede for dig og kalge, om de have Noget imod mig.kcOHerved fandt nogle Jøder fra Asien mig, der jeg blev renset i Templet, uden Opløb og uden Larm.ab;Men efter mange Aars Forløb kom jeg, for at bringe Almisser til mit Folk og Offringer.`a9Og saaledes øver jeg mig, at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.`og har det Haab til Gud, hvilket disse og selv forvente, at de Dødes Opstandelse forestaaer, baade de Retfærdiges og de Uretfærdiges.=_sMen dette bekjender jeg for dig, at jeg efter den Lærevei, hvilken de kalde en Sect, tjenersaaledes den fædrene Gud, at jeg troer alt det, som er skrevet i Loven og Propheterne,B^ De kunne ei heller bevise det, som de nu anklage mig for.]/ Og hverken i Templet have de fundet mig i Ordvexel med Nogen, eller at gjøre Oprør iblandt Folket, ei heller i Synagogerne, ei heller i Staden.n\U Du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.M[ Men Paulus svarede, der Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: efterdi jeg veed, at du har i mange Aar været en Dommer iblandt dette Folk, vil jeg des frimodigere forsvare min Sag.LZ Men Jøderne stemmede i med og sagde, at dette havde sig saaledes.Yog bød hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du og selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.UX#Men Øversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder,zWmhvilken endog har forsøgt at vanhellige Templet; hvorfor vi og grebe ham og vilde have dømt ham efter vor Lov..VUVi have nemlig befundet denne Mand at være en Pest og at vække Oprør iblandt alle Jøder, som ere over hele Verden, samt at være Formand for de Nazaræers Sect,wUgMen paa det jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du vil efter din Mildhed høre os korteligen.;Toat vi ved dig nyde megen Fred, og at mange gode Foranstaltninger gjøres for dette Folk ved din Forsorg, mægtigste Felix! det er kjende vi altid og allevegne med al Taksigelse.QSMen der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:R 3Men fem Dage derefter drog den Ypperstepræst Ananias ned med de Ældste og en vis Taler, Tertullus, hvilke mødte for Landshøvdingen imod Paulus.}Qs#jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodes' Palads.P"Men der Landshøvdingen havde læst Brevet og spurgt, fra hvilket Landskab han var, og havde erfaret at han var fra Cilicia, sagde han:tOa!Der hine kom til Cæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.[N/ Men anden Dagen lode de Rytterne drage med ham og vendte tilbage til Fæstningen.mMSDa tog Stridsmændene Paulus, eftersom det dem var befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.WL'Men som jeg fik Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg strax sendt ham til dig og befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham. Far vel.K}og fandt ham beskyldt for nogle Spørgsmaal af deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.`J9Men der jeg vilde vide Sagen, hvorfor de beskyldte ham, førte jeg ham for deres Raad, I9Denne mand havde Jøderne grebet og vilde have ihjelslaget ham; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.@H{Claudius Lysias hilser de mægtige Landshævding Felix./GYOg han skrev et Brev af dette Indhold:uFcog at de skulle have Lastdyr tilstede at sætte Paulus paa, og føre ham sikkert til Landshøvdingen Felix.UE#Og han kaldte til sig to af Høvedsmændene og sagde: holder to hundrede Stridsmænd rede, at de kunne drage til Cæsarea, og halvfjerdsindstyve Ryttere og to hundrede Stykker fra detrede Time af Natten;wDgDa lod Øversten det unge Menneske gaae og bød ham: du skal Ingen sige, at du har givet mig dette tilkjende. g~~M}}F|{{o{'zziyyyyIyxxAwwNvvv.uyttltss'rrvrqqBppKooo%nmllMkk|jiiahhKgggXffvfeeddTcccbba``r_^^:]n\\([ZZZ&YYXxWWW7VVPUUtTT|T SaRRQtQ'PP'OO:NMM,LL K8JJnJ IIVH^HGG'FFTEEjDDD$CCCBBUAqA@@E??>>s==B<wThi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ere ikke at agte mod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.(=IMen dersom vi ere Børn, ere vi arvinger, nemlig Guds Arvinger og Christi Medarvinger, saafremt, vi lide med ham, at vi da ogsaa skulle herliggjøres med ham.><wDenne Aand vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.;Og I annammer ikke en Trældoms Aand atter til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelsens Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!H: Thi, saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.9{ thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe, men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden skulle I leve.\81 Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, saa vi skulde leve efter Kjødet;L7 Men om hans Aand, der opreiste Jesus fra de Døde, boer i Eder, da skal han, som opreiste Christus fra de Døde, levendegjøre ogsaa Eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i Eder.{6o Men om Christus er i Eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed.5 I derimod ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand, boer i Eder; men om nogen ikke har Christi Aand, denne er ikke hans.=4uMen de, som ere kjødelige, skulle ikke tækkes Gud.y3kefterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud, thi den er ikke Guds Lov underdanig, ei heller kan den være det.I2 Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred;l1QThi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, det Aandelige.k0Opaa det Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden._/7Thi det, som var Loven umuligt, efterdi den var kraftesløs formedelst Kjødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds lignelse og til et Synd-Offer, og straffede saaledes Synden paa Kjødet,j.MThi Aandens Lov, der levendegjør i Christus Jesus, har frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.|- sSaa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christus Jesus, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden. ,Jeg takker Gud ved Jesus Christus, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.M+Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødsens Legeme? *men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager migfangen under syndens lov, som er i mine Lemmer.E)Thi jeg har Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske;g(GSaa finder jeg da den Lov hos mig, idet jeg vil gjøre det Gode, at det Onde hænger ved mig.{'oDersom jeg da gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der uretter det, men Synden, som boer i mig.g&Gthi det Gode, som jeg vil, det gjør jeg ikke; men det Onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg.%Thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke Godt; Villien har jeg vel, men et udrette det Gode formaaer jeg ikke;E$Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig.`#9Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da giver jeg Loven det Vidnesbyrd, at den er god.u"cThi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; det som jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg.V!%Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kjødelig, solgt under Synden.s _ Et da det, som er godt, blevet mig til en Død? Det være langt fra! Men Synden, paa det den skulde kjendes som Synd, er det som formedelst det Gode virkede mig Døden, paa det Synden formedelst Budet skulde vorde overvættes syndig.T! Saaledes var vel Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.Y+ thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig ved samme._7 og jeg døde, og det Bud, som var givet til Liv, det fandtes at geraade mig til Død;U# Jeg levede uden Tid uden Lov, men der Budet kom, blev Synden levende igjen;mSMen Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjerlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.LHvad skulle vi da sige? Er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjerligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ei havde sagt: du skal ikke begjere.1Men nu ere vi som Døde løste fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.~uThi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som vaktes ved Loven, i vore Lemmer til at bære Dødens Frugt.0YLigesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme at i skulle blive en Andens, hans som blev oprejst fra de Døde, paa det vi skulle bære Gud Frugt.I Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun bliver en anden mands, medens Manden lever; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.Den gifte Kvinde er bunden ved Loven til manden, den Stund han lever; men dersom Manden døer, er hun løst fra Mandens Lov. Vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til dem, som kjende Loven), at Loven hersker over Mennesket, saa lang tid han lever?b=Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er evigt Liv i Christus Jesus, vor Herre.Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds tjenere, havde I Frugt deraf for Eder til Helliggjørelse, og Enden er et evigt Liv.hIHvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme Eder? thi Enden derpaa er Døden.I Thi da I vare syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden.  Jeg taler efter menneskelig Viis formedelst Eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet Eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saafremstiller nu Eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse.H og frigjorte fra Synden ere I blevne Retfærdighedens Tjenere. Men Gud være Tak, at I have været Syndens Tjenere, men ere nu af Hjertet blevne den Lærdoms Form lydige, hvilken I have annammet,' GVide I ikke, at hvem I fremstille Eder som Tjenere til Lydighed, dens Tjenere ere I, hvem I lyde enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?k OHvad da? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!] 3Thi Syndens kal ikke herske over Eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.  Fremstiller ei heller Eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller Eder selv for Gud til retfærdigheds Redskab.^5 Derfor herske Synden ikke Eders dødelige Legeme, saa I lyde den i dets Begjeringer.ve Saaledes anseer ogsaa I Eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christus Jesus, vor Herre.gG Thi det, han døde, døde han een Gang for Synden; men det, han lever, det lever han for Gud.xi efterdi vi vide, at Christus, som er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.Y+Men dersom vi ere døde med Christus, da troe vi, at vi og skulle leve med ham,5eThi hvo som er død, er frigjort fra Synden.&Eefterdi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det Syndens Legeme skal blive Intet, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden.Thi dersom vi ere blevne forenede med ham ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være det i Lighed med hans Opstandelse;6eVi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det, at, ligesom Christus er opreist fra de Døde ved Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.dAVide I ikke, at vi saa mange, som ere døbte til Christus Jesus, ere døbte til hans Død?b~=Det være langt fra! Vi, som ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?f} GHvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, at Naaden maa blive des overflødigere?|+saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfæreighed til et evigt Liv, formedelst Jesus Christus, vor Herre.{Men Loven kom til, at Faldet kunde des fuldere kjendes; men hvor Synden blev fuldere kjendt, der viste naaden sig end overflødigere, zThi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed Mange ere blevne Syndere, saa skulle og ved den Enes Lydighed Mange vorde retfærdige.0yYAltsaa, ligesom der ved Eenes Fald kom Fordømmelse over alle Mennesker, saaledes skal og ved Eenes Retfærdighed komme over alle Mennesker Retfærdigjørelse og Liv.GxThi dersom ved Eenes Fald Døden herskede formedelst den Ene, da skulle meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Retfærdigheds Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesus Christus.)1w[Og det er ikke mig gaven, som med den Ene, der syndede; thi Dommen var, efter det ene Fald, til Fordømmelse, men Naaden er, efter mange Fald, til Retfærdiggjørelse.Tv!Men det er ikke med Naadegaven som med Faldet; thi døde de Mange ved den Enes Fald, da har meget mere Guds Naade og Gave, ved det ene Menneskes Jesu Christi Naade udbredt sig overflødig over de Mange.$uAdog herskede Døden fra Adam til Moses ogsaa over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, hvilken er et Billede paa ham, som skulde komme._t7 (Thi Synden var i Verden indtil Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd;(sI Altsaa, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle.}rs Ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesus Christus, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.(qI Thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi meget mere, efter at vi ere forligte, frelses ved hans Liv.hpI Saa meget mere skulle vi derfor nu retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.loQmen Gud beviser sin kjærlighed mod os derved, at Christus døde for os, da vi endnu vare Syndere.bn=Neppe døer Nogen for en Retfærdig; for den Gode var der maaskee Nogen, som turde døe;^m5Thi da vi endnu vare Overtrædere, døde Christus til bestemte Tid for de Ugudelige.ylkmen Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kjærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Hellig Aand, som er given os.@k{men Standhaftigheden Forfarenhed, men Forfarenhed Haab,zjmja ikke det alene, men vi rose os ogsaa af vore Trængsler, efterdi vi vide at Trængslen virker Standhaftighed,|iqved hvem vi have erholdt Adgang i Troen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud;_h 9Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Christus,]g3hvilken er given hen for vore Overtrædelser og oprist for vor Retfærdiggjørelse.}fsmen ogsaa for vor Skyld, hvilke det skal tilregnes, naar vi troe paa den, der opriste vor Herre Jesus fra de Døde;ReDog er det ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,9dmDerfor blev det og regnet ham til Retfærdighed.\c1fuldkommeligen vis paa, at hvad han havde lovet, var han og mægtig til at gjøre.cb?han tvivlede ikke i Vantro paa Guds Forjættelse, men styrket i Troen, gav han Gud Æren,*aMog uden at vakle i Troen, saae han ikke paa sit eget Legeme, som allerede var kraftesløst, thi han var nær hundrede Aar, eller paa Kraftløsheden i Saras Liv;`Han troede imod Haab mod Haab, at han skulde vorde mange Folks Fader, efter det, som sagt var: saaledes skal din Sæd vorde;(_I(som skrevet er: jeg har sat dig til mange Folks Fader), for Gud, hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.^^5Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa den tildeles af Naade, paa det den maatte staae fast for den ganske Sæd, ikke alene for den, som har Loven, men og for den, som har Abrahams Tro, hvilken er alle vores Fader,Y]+Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er heller ikke Overtrædelse.p\YOg ere de, som holde sig til Loven, Arvinger, da er Troen Forgjeves, og Forjættelsen gjort til Intet.[ Thi ikke formedelst Loven fik Abraham og hans Sæd den Forjættelse, at han skulde arve Verden, men formedelst Troens Retfærdighed.$ZA og Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Troes Forspor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.Yw Og han annammede Omskærelsens Tegn som en Befaling paa den Retfærdighed ved Troen, hvilken han havde som uomskaaren, saa at han skulde være Fædre til alle dem, som troe uden at være omskaarne, at Retfærdighed maa vorde ogsaa dem tilregnet,X Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud. W Tilhører da denne Salighed Omskærelsen alene, eller ogsaa Forhuden? Vi sige jo, at Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.cderes Fødder ere snare til at udøse Blod.8=kderes Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;l<Q En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger besvige de; Øglers Forgift er underderes Læber;p;Y alle ere afvegne; de ere tilsammen blevne uduelige, der er Inten, som gjør Godt, der er end ikke Een.F: der er Ingen forstandig, der er Ingen, som søger efter Gud;D9 som skrevet staaer: der er Ingen retfærdig, end ikke Een;8} Hvad da? have vi Noget forud? Aldeles Intet; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,=7sOg hvorfor skulle vi da ikke, (som man bespotteligen siger om os, og som Nogle foregive, at vi lære), gjøre Ondt, at der kan komme Godt af? Saadannes Fordømmelse er retfærdig. 6 Thi dersom Guds Sandhed har viist sig ydermere til hans Ære formedelst min Troløshed, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?D5Det være langt fra! Hvorledes kunde Gud da dømme Verden?:4mMen dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? mon Gud være uretfærdig, idet han fører Vreden over os? (Jeg taler efter menneskelig Viis).-3SDet være langt fra! Gud maa være sanddru, om endog hvert Menneske er Løgner, som skrevet er: at du maa befindes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmes.d2AThi hvad? dersom og Nogle vare vantroe, mon deres Vantro gjøre Guds Trofasthed til Intet?K1Meget i alle Maader; fornemmeligen, at Guds Ord ere dem betroede.F0 Hvad er da Jødernes Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen? F~O}}y||b{{7zzlzyyy?xxKwwTvvduuDtss;rr/qppOoo%nn-mmllSkjjiiohh\hgffEf ee@ddeccabbvb'aa``2__5^^C]]\\\0[ZZYYNXXWWLVkV&UTTnSSbRRRRQQ:PPsPOO0NNNCMM]MLLVLKbJJ!II=HHnH)GwFFF&EaEDDXDCC6BAAs@@j@??_>>J==Q<77L666+544l33P22/1000//*.. --\,,y,/++)**))7((x''Y' &&%%%7$$B#y"!!I )]hO0zz{]$Prq = p {  5?] 7gD.'Men vil den Vantroe fraskille sig, da fraskille han sig; ingen Broder eller Søster er bunden i saadanne Ting men Gud har kaldet os til Fred.1-[Thi den vantroe Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantroe Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo Eders Børn urene, men nu ere de hellige.l,Q Og dersom en Kvinde har en vantro Mand, og det behager ham at boe hos hende, hun forlade ham ikke.+# Men de Andre siger jeg, ikke Herren: dersom nogen Broder har en vantro hustru, og det behager hende at boe hos ham, han forlade hende ikke.* (men skilles hun og fra ham, da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden; og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.\)1 Men de Gifte byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen ikke skal skilles fra Manden;l(Q Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde.['/Thi de Ugifte og til Enker siger jeg, at det er dem godt, om de blive som jeg er.&Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, den anden saa.9%mMen dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling.]$3Holder Eder ikke fra hverandre, uden det skeer med fælles Samtykke, til en Tid at I kunne overlade Eder til Faste og Bøn; og kommer atter tilsamme, at Satan ikke skal friste Eder formedelst Eders Uafholdenhed.#Hustruen er ikke mægtig over sit eget Legeme, men Manden; desligeste er ogsaa Manden ikke mægtig over sit eget Legeme, men Hustruen.]"3Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; desligeste ogsaa Hustruen Manden.h!Imen for Skjørlevnets Skyld have hver mand sin egen Hustru, og hver Hustru have sin egen Mand.k  QBetræffende det, som I skreve mig til om, da er det et Menneske godt, at han ikke rør en Kvinde;gGThi I ere dyrekjøbte; ærer derfor Gud i Eders Legeme og i Eders Aand, hvilke høre Gud til.  Eller vide I ikke, at Eders Legeme er den Hellig Aands Tempel, som er i Eder, hvilken Ihave af Gud, og at I ikke ere Eders Egne?Flyer Skjørlevnet! Enhver Synd som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo som bedriver Skjørlevnet, synder imod sit eget Legeme.=uMen hvo som hænger ved Herren, er een Aand med ham.  Eller vide I ikke, at hvo som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme med hende? Thi de To, hedder det, skulle blive til eet Kjød.s_Vide I ikke, at Eders Legemer ere Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!Rog Gud har baade oprejst Herren og skal opreise os formedelst sin Kraft.2] Maden er for Bugen, og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgjøre baade denne og den; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet;yk Jeg har Lov til Alt, men Alt er ikke nyttigt; jeg har Lov til Alt, men jeg vil ikke lade mig beherske af Noget. 9 Og saadanne vare I tildeels; men I ere aftvættede, men I ere helliggjorte, men i ere retfærdiggjorte, ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.uc ei heller Tyve, ei heller Gjerrige, ei heller Drankere, ei Skjendegjeste, ei Røvere skulle arve Guds Rige.^5 Eller vide I ikke, at de Uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Hoerkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde imod Naturen,8kMen I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!3Overalt er det jo allerede en Feil iblandt Eder, at I have Sager med hverandre. Hvi lide I ikke hellere Uret? hvi lade I Eder ikke hellere besvige?H Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det er for de Vantroe!Jeg siger det Eder til Blusel: saa er der da ingen Viis iblandt Eder, end ikke en, som kunde dømme imellem sine Brødre?pYNaar I da have Sager om det Timdelige, da sætte I dem til Dommere, som ere intet agtede i Menigheden.KVide I ikke, at vi skulle dømme Englene? end sige timelige Ting! Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved Eder, ere I da uværdige til at dømme i de ringeste sager?  Kan dog Nogen af Eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de Vanhellige, og ikke hos de Hellige?G  dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer I den Onde fra Eder!u c Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Nei, dømmer I dem, som ere iblandt Eder;  Men nu har jeg skrevet Eder, at i skulle Intet have at skaffe, dersom Nogen der kaldes en Broder, er en Skjørlevner eller Gjerrig eller en Afgudsdyrker eller en Skjendegjest eller en Dranker eller en Røver, at I skulle end ikke æde med den Saadan.' Dermed mener jeg ingenlunde Skjørlevnere i denne Verden eller Gjerrige eller Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.`9 Jeg har skrevet Eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere.7Derfor lader os holde højtid, ikke med den gamle Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.'Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi ogsaa for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.W'Kun slet er Eders Roes! Vide I ikke, at en liden Surdeig syrer den hele Deig?|qat overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herrens Jesu Christi Dag.|qi vor Herrens Jesu Christi Navn, naar I ere forsamlede, og min Aand hos Eder, med vor Herrens Jesu Christus Kraft,1[Jeg for min Deel, skjøndt fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden har allerede bedømt, som om jeg var nærværende, den som dette har saaledes bedrevet,Og I ere opblæste og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som har gjort denne Gjerning, matte udstødes fra Eder? Ydermere høres der Horeri iblandt Eder, og saadant Horeri, som ikke end nævnes iblandt Hedningerne, at En lever med sin Faders Hustru.f~EHvad ville I? skal jeg komme til Eder med Riis, eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?8}kThi Guds Rige bestaaer ikke i Ord, men i Kraft.o|Wmen jeg vil snart komme til Eder, om Herren vil, og forfare, ikke de Opblæstes Ord, men deres Kraft.L{Nogle ere blevne opblæste, som om jeg ikke skulde komme til Eder;Hz Desaarsag sendte jeg Timotheus til Eder, som er min elskelige og trofaste Søn i Herren, at han skal paaminde Eder om mine Veie i Christus, saaledes som jeg lærer allevegne i hver Menighed.=yuJeg formaner Eder derfor, vorder mine Efterfølgere!xThi om I end havde ti tusinde Tugtemestre i Christus, have I dog ikke mange Fædre; men jeg avlede Eder i Christus Jesus ved Evangelium,hwIDette skriver jeg ikke for at beskæmme Eder; men jeg paaminder Eder som mine elskelige Børn.\v1 bespottede formane vi, vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu.iuK og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjeldede velsigne vi, forfulgte taale vi,rt] Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og ere nøgne og faae Mundslag og have intet vist Sted,s} Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christus; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.1r[ Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostler som de Ringeste, som henantvordede til Døden; thi vi ere blevne et Skuespil for Verden baade for Engle og Mennesker.)qKI ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer, foruden os, og gid I bare blevne Herrer, paa det og vi kunde blive det med Eder.#p?Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har annammet? men dersom du og har annammet det, hvi roser du dig, som du havde ikke annammet det?Uo#Men dette, Brødre! har jeg hentydet paa mig selv og Apollos for Eders Skyld, at I kunne lære af os, ikke at tænke høiere, end skrevet er, at ikke Nogen for Eens Skyld skal opblæse sig mod den Anden.DnDerfor dømmer ikke Noget for Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; de skal hver vederfares sin Lov af Gud.vmeVel veed jeg Intet med mig selv, dog er jeg dermed ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.wlgMen mig er det saare lidet, at dømmes af Eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg dømmermig end ikke selv.DkIøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.dj CSaaledes agte hvert Menneske os som Christi Tjenere og Huusholdere over Guds Hemmeligheder..iWmen I ere Christi, men Christus Guds."h=være sig Paulus, eller Apollos, eller Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, elller det Tilkommende; alle Ting ere Eders;FgDerfor rose Ingen sig af Mennesker, thi alle Ting ere Eders;Kfog atter: Herren kjende de Vises Tanker, at de ere forfængelige.eyThi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud, som skrevet staar: han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed;d#Ingen bedrage sig selv! dersom Nogen lader sig tykkes at være viis iblandt Eder i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.qc[Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, han skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere.FbVide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i Eder?aydersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog som igjennem Ild.]`3Dersom Nogens gjerning, som han byggede derpaa, bliver fast, da skal han faae Løn;_7 da skal hvers Gjerning blive aabenbar; thi Dagen skal gjøre det klart, ved Ild skal det aabenbares, og Ilden skal prøve, hvordan hvers Gjerning er.d^A men dersom Nogen bygger paa denne Grundvold Guld, Sølv, dyrebare Stene, træ, hø, straa,_]7 Thi ingen kan lægge anden Grundvold end den, som lagt er, hvilken er Jesus Christus;\5 Jeg lagde Grundvolden som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; hver see til, hvorledes han bygger.F[ Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.qZ[Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faae sin egen Løn efter sit eget Arbeide.jYMSaa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt.9XmJeg plantede, Apollos vandede men Gud gav Væxt.W}Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? uden Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren har givet enhver.kVONaar En siger: jeg er Paulus', men en anden: jeg er Apollos', ere I da ikke kjødelige?U%thi I ere endnu kjødelige. Efterdi der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt Eder, ere I da ikke kjødelige, og omgaaes efter menneskelig Viis?tTaJeg gav Eder Melk at drikke, og ikke haard mad; thi da kunde I end ikke taale den, ja, I kunne endnu ikke;xS kOg jeg, Brødre! kunde ikke tale med Eder, som med Aandelige, men som med Kjødelige, som med Børn i Christus.`R9Thi hvo har kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? Men vi have Christi Sind.UQ#Men den Aandelige dømmer vel alle Ting, selv derimod dømmes han af Ingen.&PEMen det sanselige Menneske fatter ikke de Ting, der høre Guds Aand til; thi de ere ham enDaarlighed, og han kan ikke kjende dem, thi de dømmes aandeligen.$OA hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med Ord, som den Hellig Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.N Og vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det vi kunne kjende, hvad der er os skjenket af Gud;M Hvilket Menneske veed det, der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saa veed og Ingen det, som er i Gud, uden Guds Aand.mLS Men os aabenbarede Gud det formedelst sin Aand; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.&KE men, som skrevet er: hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneses Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som han elske.J}hvilken ingen af denne Verdens Øverster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre;I/men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, den, som var skjult, hvilken Gud har forud beskikket før Verdens Begyndelse, til vor Herlighed,HMen Viisdom tale vi iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, hvilke skulle beskæmmes;PGat Eders Tro ikke skulde være i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.yFkog mit Ord og min Prædiken var ikke i menneskelig Viisdoms overtalende ord, men i Aands og Kraftes Beviisning,LEog jeg var hos Eder med Ydmyghed og med Frygt og med megen Bæven;fDEthi jeg agtede mig ikke at vide Noget iblandt Eder, uden Jesus Christus, og han korsfæstet;C Og, jeg Brødre! der jeg kom til Eder, kom jeg ikke med prægtige Ord eller Viisdom, at forkynde Eder det Guds Vidnesbyrd;AB saa at, som skrevet er: hvo sig roser, rose sig i Herren. A Men ved ham ere I udi Christus Jesus, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud, og Retfærdighed, og Helliggjørelse, og Forløsning;2@ apaa det intet Kjød skal rose sig for ham.? og det for Verden Uædle og det Ringeagtede udvalgte Gud, og det, som Intet var, for at tilintetgjøre det, som var Noget;> %men det for Verden Daarlige udvalgte Gud, for at beskæmme de Vise, og det for Verden Skrøbelige udvalgte Gud, for at beskæmme de Stærke;= {Betrager, Brødre! hvo I ere som bleve kaldte: ikke mange Vise efter Kjødet, ikke mange Mægtige, ikke mange fornemme;< Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes Viisdom, og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes Styrke.k; Qmen de, som ere kaldte, baade Jøder og Græker, prædike vi Christus, Guds Kraft og Guds Viisdom.m: Umen vi prædike den korsfæstede Christus, som er Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed;F9 Saasom baade Jøderne æske Tegn, og Grækerne søge Viisdom;*8 OThi efterdi Verden for idel Viisdom ikke erkjendte Gud i hans Viisdom, da behagede det Gud formedelst denne Prædikens Daarlighed at gjøre den salige, som troe.7  Hvor ere de Vise? hvor de Skriftkloge? hvor denne Verdens Grandskere? har Gud ikke gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?i6 MThi der er skrevet: jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de ForstandigesForstand.z5 oThi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men os, som blive salige, er det en Guds Kraft.4 Thi Christus sendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.k3 QDog døbte jeg ogsaa Stephanas' Huusfolk; ellers veed jeg ikke, at jeg har døbt nogen Anden.E2 paa det ikke Nogen skal sige, at jeg har døbt til mit Navn.O1 Jeg takker Gud, at jeg ingen af Eder har døvt, uden Crispus og Cajus,o0 Y Er de Christus deelt? mon Paulus være korsfæstet for Eder? eller ere I døbte til Paulus' Navn?/  Jeg mener nemlig, at enhver af Eder siger: jeg er Paulus', eller: jeg er Apollos', eller: jeg er Kephas, eller jeg er Christi.n. W Thi mig er tilkjendegivet om Eder, mine Brødre! af Chloes Huusfolk, at der er Trætter iblandt Eder.h- K Men jeg formaner Eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Christi Navn, at I alle føre den samme Tale, og at der ikke maa findes Splidagtigheder ibland Eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.`, ; Gud er trofast, ved hvem I ere kaldte til hans Søns, Jesu Christi, vor Herres Samfund._+ 9som og skal stadfæste Eder indtil Enden, usraffelige paa vor Herres Jesu Christi Dag.k* Qsaa at Eder ikke fattes paa nogen Naadegaven idet I forvente vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse,L) ligesom og det Vidnesbyrd om Christus er bleven befæstet hos Eder,E( at I ved ham ere gjort rige i Alt i al lære og al kundskab,c' AJeg takker min Gud altid for Eder, for den Guds Naade, som er given Eder i Christus Jesus,U& %Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!@% {til Guds Menighed, som er i Corinth, de Helligede i Christus Jesus, de kaldte Hellige, med alle dem, som paa ethvert Sted paakaldte vor Herres Jesu Christi, deres og vor Herres, Navn:\$ 5Paulus' kaldet til Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, og Broderen Softhenes,Q#ham, den ene vise Gud, være Ære ved Jesus Christus i al Evighed! Amen"'men nu er aabenbaret, og ifølge de prophetiske Skrifter, efter den evige Guds Befaling, er kundgjort for alle Hedninger til Troens Lydighed:-!SMen ham, som er mægtig til at styrke Eder efter mit Evangelium og Jesu Christi Prædiken, efter Aabenbaringen af den Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,A }Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder alle! Amen.~uCajus, min og den hele Menigheds Vært, hilser Eder. Craftus, Stadens Rentemester, hilser Eder, og Broderen Qvartus.I Jeg, Tertius, som har skrevet dette Brev, hilser Eder i Herren.a;Timotheus, min Medarbeider, og Lucius og Jafon og Sofipater, mine Frænder, hilse Eder.{oMen Fredens Gud skal snart knuse Satanas under Eders Fødder. Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder! Amen. 9Eders Lydighed er bleven Alle bekjendt; derfor glæder jeg mig over Eder. Men jeg vil, at I skulle være vise til det Gode og eenfoldige til det Onde.'Thi Saadanne tjene ikke vor Herre Jesus Christus, men deres egen Bug, og ved føde Ord og smigrende Taler forføre de de Eenfoldiges Hjerter.5End formaner jeg Eder, Brødre! at I give Agt paa dem, som volde Splid og Forargelser, tvertimod den Lærdom, som I have lært, og viger af fra dem.MHilser hverandre med et helligt Kys. Christi Menigheder hilse Eder.eCHilser Philologus og Julias, Nereus og hans Søster, og Olympa, og alle de Hellige hos dem.T!Hilser Afyncritus, Phlegon, Hermas, Patrobas, Hermes og Brødrene hos dem.B Hilser Rufus, den Udvalgte i Herren og hans og min Moder.{ Hilser Tryphena og Tryphosa, som have arbeidet i Herren. Hilser Persis, den Elskelige, som har arbeidet meget i Herren.\1 Hilser Herodian min Frænde. Hilser dem af Narcissus' Huus, som ere i Herren.a; Hilser Apelles, den Prøvede i Christus. Hilser dem som, ere af Aristobulus' Huus.P Hilser Urbanus, vor Medarbeider i Christus, og Stachys, min Elskelige.0[Hilser Amplias, min Elskelige i Herren.Hilser Andronicus og Junias, mine Frænder og mine Medfangne, som ere mærkelige iblandt Apostlerne og have, for jeg, været i Christus.5eHilser Maria, som har arbeidet meget for os.o Wog hilser Menigheden i deres Huus! Hilser Epænetus, den Elskelige, Achaias Førstegrøde i Christus.t ahvilke for mit Liv have vovet deres eget, hvem ikke jeg alene takker, men og alle Hedningernes Menigheder;K Hilser Priscilla og Aqualias, mine Medarbeidere i Christus Jesus,: mat I antage hende i Herre, som det sømmer de Hellige, og gjøre hende Bistand i hvadsomhelst hun maatte have Eder behov; thi hun har og gjort Mange Bistand, ja ogsaa mig selv.U  %Jeg, befaler Eder Phoebe, vor Søster, Tjenerinde ved Menigheden i Kenchrea,/Y!Fredens Gud være med Eder alle! Amen._7 paa det jeg kan komme til Eder med Glæde efter Guds Villie og vederkvæges med Eder.veat jeg maa udfries fra de Vantroe i Judæa, og at mit Ærinde til Jerusalem maa blive de Hellige behageligt,!Men jeg formaner Eder, Brødre! ved vor Herre Jesus Christus og ved Aandens Kjærlighed, og I ville med mig stride i Bøn for mig til Gud,oWMen jeg veed, at naar jeg kommer til Eder, skal jeg komme med Christi Evangeliums Velsignelses Fylde.{oNaar jeg da har fuldbragt dette forsikkrer dem denne Frugt, vil jeg derfra drage igjennem Eders Stad til Spanien.2]De ansaae det for godt og ere ogsaa deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne deelagtige i hines aandelige Fordele, da ere de og skyldige at tjene dem i det Timelige.~uThi Macedonien og Achaia have anseet for godt at gjøre et Sammenskud til de Fattige iblandt de Hellige i Jerusalem.A}Men nu reiser jeg til Jerusalem for at tjene de Hellige.\1vil jeg, naar jeg reiser til Spanien, komme til Eder; thi jeg haaber at see Eder, naar jeg reiser igjennem, og af Eder at blive ledsaget derhen, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos Eder.s~_Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse lande, og fra mange Aar af har Længsel efter at komme til Eder,M}Derved er jeg og mange Gange bleven forhindret i at komme til Eder.|men, som skrevet staaer: de, for hvilke Intet var kundgjort om ham, skulle see, og de, som ikke havde hørt, skulle forstaae.){Kdog saaledes, at jeg havde synderlig Villie til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold,)zKved Tegns og Undergjerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft; saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har tilfulde forkyndt Christi Evangelium;y+Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke har udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Handling,Hx Saaledes har jeg Roes i Christus Jesus i min Tjeneste for Gud.0wYat være Jesu Christi Tjener iblandt Hedningerne, at betjene Guds Evangelium, paa det Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig Aand.vDog har jeg for en Deel tilskrevet Eder, mine Brødre! noget dristigere for at paaminde Eder efter den Naade, som mig er givet af Gud,u7Iøvrigt, mine Brødre! er jeg og selv forvisset om Eder, at ogsaa i ere fulde af Godhed, og rige paa al Kundskab, i stand til at paaminde hverandre.t Men haabets Gud fylde Eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig Aands Kraft.s! Og atter siger Esaias: der skal være en Rod af Issai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne, paa ham skulle Hedningerne haabe.Jr  Og atter: lover Herren alle Hedninger, og priser ham, alle Folk!Fq Og atter siges der: fryder Eder, I hedninger, med hans Folk!#p? men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: derfor vil jeg bekjende dig iblandt hedningerne og lovsynge dit Navn.o)Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskærelsens Tjener for Guds Sanddrugheds Skyld til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;\n1Derfor antager Eder hverandre, ligesom Christus har antaget sig os, til Guds Ære.]m3at I eendrægteligen med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Christi Fader.jlMMen Taalmodighedens og Trøstens Gud giver Eder at have eet Sind indbyrdes efter Christus Jesus,kThi hvadsomhelst tilforn er skrevet, det er skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab ved taalmodighed og Skriftens Trøst. jThi ogsaa Christus levede ikke sig selv til Behag; men som skrevet staaer: deres Forhaanelser, som dig forhaane ere faldne paa mig.KiHver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse.fh GVi, som ere stærke, bør da bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.}gsMen hvo som tvivler og dog æder han er skyldig, fordi det ikke er af Tro men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.rf]Du har Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke maa dømme sig selv i det, han vælger. e Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin eller at gjøre Noget, som støder din Broder, forarger eller ængster ham.|dqNedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld. Vel er Alt reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med Anstød.Wc'Derfor lader os tragte efter det som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse.^b5Hvo som derudi tjener Christus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene.eaCThi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig Aand.6`gLader derfor Eders Gode ikke blive bespottet.._UMen dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.^Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesus, at Intet er ureent i sig selv; dog for den, som agter Noget for ureent, ham er det ureent.] Derfor lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, ikke at sætte Anstød eller Forargelse for en Broder.A\} Altsaa skal hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.[{ Thi der er skrevet: saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud.Z  Du altsaa, hvi dømmer du din Broder? eller du, hvi foragter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.Yy Dertil er jo Christus baade død og opstanden og bleven levende igjen, at han skal herske baade over Døde og Levende. Xthi baade dersom vi leve, leve vi Herren, og dersom vi døe, døe vi Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døde, ere vi Herrens.AW}Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv;V Hvo som gjør sig Mening om Dage, han gjør det for Herren; og hvo som ikke gjør sig Mening og Dage, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo som æder gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.wUgEn agter den ene Dag fremfor den anden, en Anden agter alle Dage lige; hver have fuld Vished i sit eget Sind. T9Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? For sin egen Herre staaer eller falder han; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham.SHvo som æder, foragte ikke den, som ikke æder; og hvo som ikke æder dømmer ikke den, som æder; thi Gud har antaget ham.NREn troer, at man tør æde alt; men den Skrøbelige æder kun Urter.TQ #Antager Eder den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger.bP= men ifører den Herre Jesus Christus, og pleier ikke Kjødet til at vække Begjerlighed. O lader os vandre skikkeligen som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskab, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind;~Nu Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Derfor lader os aflægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Vaaben;#M? Og dette desto mere i Betragtning af Tiden, da Stunden nu er der, at vi skulle opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.UL# Kjerligheden gjør Næsten ikke Ondt; derfor er Kjærligheden Lovens Fylde.K  Thi det: du skal ikke bedrive hoer; du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; du skal ikke begjere; og om der er noget andet Bud, det befattes som i en hovedsum i dette Ord; du skal elske din Næste som dig selv.vJe Bliver Ingen Noget skyldige uden dette, at elske hverandre; thi hvo som elsker den Anden, har opfyldt Loven.I1 Betaler derfor alle, hvad I ere dem skyldige: den, som i ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.gHG Derfor betale I dem ogsaa Skat; thi de ere Gods Tjenere, som just skulle tage vare paa dette.vGe Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.SF Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig; thi den bærer ikke Sværdet forgjeves, den er Guds Tjener, en hævner, til Straf over den, som gjør det Onde.2E] Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Roes af den.~Du saa at hvo som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Anordning; men de, som modstaae, skulle faae deres Dom.C - Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, har Gud beskikket,QB Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.A% Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved.@ Hævner Eder ikke selv, I Elskelige! men giver Straffen Tid; thi der er skrevet: Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.^?5 Dersom det er muligt, da haver Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til Eder.k>O Betaler ikke Nogen Ondt for Godt; beflitter Eder paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn.=y Haver eet Sind imod hverandre; tragter ikke efter høie ting, men holder Eder til de lave; mener Eder selv ikke kloge.?<y Glæder Eder med de Glade og græder med de Grædende.I;  Velsigner dem, som Eder forfølge velsigner, og forbander ikke.G: Antager Eder de Helliges nødtørstighed; laaner gjerne Huus.N9 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen,U8# værer ikke lunkne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;n7U værer hverandre inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;`69 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode;B5} eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, gjøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med iver; den, som gjør Barmhjertighed, gjøre det med Glæde.l4Q eller vi have et Embede, da lader os tage vare paa Embedet; eller om nogen lærer, paa Lærdommen;"3= Men efterdi vi have adskillige Naadegaver efter den Naade, som er given os, enten vi have Prophetiens gave, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;`29 ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christus, men hver for sig ere vi hverandres Lemmer.n1U Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme gjerning;r0] Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til enhver iblandt Eder, at han ikke skal tænke høiere om sig selv, end han bør at tænke, men tænke om sig selv ved Betænksomhed, eftersom Gud tilmaalte Enhver Troens Gave.5/c Og skikke Eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Eders Sinds Fornyelse, at I maa skjønne, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie. N~~s~!}}}|||f{{Mzz&yyxwwvjuutLss;rr;qqppXoonn(mxmll!kk'jjj?iiLhhegg3fxee^ddcbbkaa`l`_^^^]]^])\\G[[;ZZSYYxY-XTXWW@VVV*UUTTWTSSRRBQQTPPOOO9NNhMM4LL{L!KKpK JJ>IIGHHEGGGFUEE6DDCC!BB9AAA@@@Q??K?>>L>==:<<;o::q99Y88}8>77{76554433122]110v///5..I.--,[++***)(2'j'&&%x$$$#"""B!!9 '(| i]t7lCcha/ ^ e & g 5  %i339=NX4).Det Aandelige er ikke det første, men det Sandselige; derefter det Aandelige.3-Saaledes er der ogsaa skrevet: det første Menneske, Adam, er bleven en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand. 2 ,der saaes et sandseligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et sandseligt Legeme, der er ogsaa et aandeligt Legeme.i1K+det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft;o0W*Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;/})Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.v.e(Og der er himmelske Legemer, og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.-{'Alt Kjød er ikke det samme Kjød, men eet er Menneskets Kjød, et andet Kvæget, et andet Fiskenes, et andet Fuglenes.U,#&Men Gud giver det et Legeme, ligesom han vil, og hver Sæd sit eget Legeme.~+u%Og hvad du saaer, da saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, være sig af Hvede eller anden Art.W*'$Du Daare! Det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.7)g#Men der maatte Nogen sige: hvorledes opstaae de Døde? og med hvordant et Legeme komme de frem? Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.v(e"Vaagner op, som det sømmer sig, og synder ikke; thi Nogle vide Intet af Gud, det siger jeg Eder til Blusel.<'s!Forføres ikke; slet Omgang fordærver gode Sæder.5&c Stred jeg, efter menneskelig Maade at tale, men vilde Dyr i Ephesus, hvad hjælper det mig, dersom de Døde ikke opstaae? Da lader os æde og drikke, thi i Morgen døe vi.g%GJeg døer dagligen, det vidner jeg ved vor Roes, den, som jeg har i Christus Jesus vor Herre.-$UHvi staae ogsaa vi hver Time i Fare?#Hvad monne de ellers gjøre, som dødes for de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de da for de Døde?#"?Men naar alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal og Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, at Gud skal være Alt i Alle.:!mHan har jo lagt alle Ting under hans Fødder. men naar han siger, at alle Ting ere ham underlagte, da er det aabenbart, at det er ham undtagen, som har underlagt ham alle Ting.; qDen sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.^5Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer langt alle Fjender under sine Fødder.Derpaa kommer Enden, naar han har overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt.s_Dog hver i sin Orden: den første Grøde er Christus, dernæst de, som ere Christi, udi hans Tilkommelse.V%Thi ligesom Alle døde i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christus.eCThi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.dAMen nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven den Førstegrøde af de hensovnede.]3Haabe vi alene paa Christus i dette Liv, da ere vi de elendigste af alle Mennesker.=usaa ere og de fortabte, som ere hensovne i Christus.mSMen dersom Christus ikke er opstanden, da er Eders Tro forfængelig; saa ere I endnu iEders Synder;QThi dersom de Døde ikke opstaae, da er Christus ikke heller opstanden.2]Vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet vi have vidne om Gud, at han opriste Christus, hvilken han ikke har opreist, dersom nelmlig de Døde ikke opreises.mSMen er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjeves, og saa er og Eders Tro forgjeves.Z- Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden. Men naar da Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle i blandt Eder, at der ikke er Dødes Opstandelse?_7 Hvad heller det da er mig eller de Andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.5c Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig har ikke været forgjeves; men jeg har arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.;o Men sidst af Alle blev han seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes Apostle, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.I Derefter blev han seet af Jacobus, dernæst af alle apostlerne. Derpaa blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere og hensovede.< sog at han blev seet af Kephas, derefter af de Tolv.; qog at han opstod den tredie Dag, efter Skrifterne;! =og at han blev begraven; yThi overantvorde Eder iblandt det Første, hvad og jeg annammede: at Christus døde for vore Synder, efter Skrifterne;ved hvilket I og blive salige, dersom I det beholde efter den Tale, hvormed jeg forkyndte Eder det, men mindre I have troet letsindigen.  Fremdeles minder jeg Eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte Eder, hvilket I og annammede, i hvilket I og ere vedblevne,+Q(Alt skee sømmeligen og med Orden!oW'Derfor, Brødre! tragter efter de prophetiske Gaver, og formener ikke at tale med fremmede Tungemaal.9m&Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!%Dersom Nogen lader sig tykke, at han er en Prophet eller Aandelig, han betænke det, som jeg skriver til Eder, at det er Herrens Bud.Q$Eller er Guds Ord udgaaet fra Eder? Eller er det kommet til Eder alene?~u#Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Kvinder ilde at tale i en Menighed."tie Eders Kvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger._7!Thi Gud er ikke Forvirringens men Fredens Gud. Ligesom i alle de Helliges Menighedeer;~q Ogsaa Propheters Aander ere Propheter underdanige.m}SThi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.Y|+Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.@{{Af Propheter tale to eller tre, og de andre prøve det.uzcMen dersom der ingen Udlægger er tilstede, og tie hiin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud. yDersom Nogen taler i fremmed Tungemaal, da være det To, eller i det høieste Tre, og den Ene efter den Anden, og Een udlægge det.Ux#Hvad bør da skee, Brødre? Naar I komme sammen, da har hver af Eder en Psalme, han har en Lærdom, han har et fremmed Tungemaal, han har en Aabenbarelse, han har en Udlæggelse; Alt skee til Opbyggelse. whans Hjertes skjulte Tanker aabenbares, og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde at Gud er sandeligen i Eder.vMen dersom Alle Propheterne, og der kommer nogen Vantroe eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises tilrette af Alle,,uQNaar altsaa den ganske Menighed som tilsammen, og Alle talede med fremmede Tungemaal, men der kom Lægfolk eller Vantroe ind, vilde de ikke sige, at I vare galne?*tMDerfor ere disse Tungemaal, til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men den prophetiske Gave er det ikke for de Vantroe, men for dem, som troe.-sSDer er skrevet i Loven: ved dem, som have andre Tungemaal, og ved andre Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.qr[Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod værer fuldvoxne.qMen i Menigheden vil jeg hellere tale fem Ord forstaaeligen, paa det jeg kan undervise Andre, end ti tusinde Ord i fremmed Tungemaal.OpJeg takker min Gud, at jeg mere end I alle taler i fremmede TungemaalFoThi vel er din Taksigelse smuk, men den Anden opbygges ikke."n=Thi dersom du priser Gud i Aanden, hvorledes kan den, som staaer paa Lægmands Plads, sige Amen og din Taksigelse, efterdi han ikke veed, hvad du siger?mHvad bør da skee? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil og bede med Forstand; jeg vil synge med Aanden, men jg vil og synge med Forstand.ulcThi dersom jeg gjør Bøn i fremmed Tungemaal, da beder vel min Aand, men mine Ords Forstand er uden Frugt.[k/ Derfor, hvo som taler med fremmed Tungemaal, bede, at han maa kunde udlægge det.~ju Altsaa, efterdi I hige efter aandelige Gaver, da søger ogsaa i at have overflødigheden til Menighedens Opbyggelse. i Dersom jeg da ikke veed Sprogets Betydning, bliver jeg for den, som taler en Barbar, og den, som taler, bliver for mig en Barbar.whg Der er i Verden, lad os sige, saa og saa mange slags Sprog, og der er intet af dem, som jo har sin Betydning.g Saaledes og, dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes kan man forstaae det, som tales? Da ville I jo tale han i Veiret.KfOg om Basunen giver en utydelig Lyd, hvo vil berede sig til Krig?CeEndog de livløse Ting, som havde Lyd, enten det er en Fløite eller Harpe, dersom de ikke give tydelige Toner, hvorledes kan man da vide, hvad der er spillet paa Fløiten eller Harpen?[d/Men nu, Brødre! dersom jeg kom til Eder og talede med fremmede Tungemaal, hvad gavnede jeg Eder, dersom jeg ikke talede med Eder enten ved Aabenbarelse eller ved Kundskab eller ved Propheti eller ved Lærdom?}csJeg vilde, at I alle kunde tale med fremmede Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med fremmede Tungemaal, uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden har Opbyggelse deraf.obWHvo som taler med fremmed Tungemaal, opbygger sig selv; men hvo som propheterer, opbygger Menigheden.Ya+Men hvo som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.`1Thi den, som taler med et fremmed Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.h_ KHiger efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, af I maatte prophetere.f^E Saa bliver da Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kjærligheden./]W Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg i stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er kjendt.\) Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige.T[! men naar det Fuldkomne kommer da skal det, som er i stykkeviis, afskaffes.AZ} thi vi forstaae i stykkevis og propheterne i stykkeviis;)YK Kjærligheden affalder aldrig; men enten det er prophetiske Gaver, de skulle afskaffes, eller Tungemaal, de skulle ophøre, intet Kundskab, den skal afskaffes;:Xo fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.LW glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;^V5 den gjør intet Usømmeligt; søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag; U  Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke;T' Og uddeelte jeg alt mig Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kjærlighed, da gavnede det mig Intet.8Si Og havde jeg profphetisk Gave, og vidste alle Hemmeligheder og al Kundskab, og havde jeg al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg Intet. R  Talede jeg med Menneskers og engles Tungemaal, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg et lydende Malm eller en klingende Bjelde.]Q3 Tragter efter de bedste Naadegaver! Og ydermere viser jeg Eder den ypperligste Vei.oPW monne Alle have Gaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?O{ Monne Alle være Apostler? monne Alle være propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger?N Gud har sat i Menigheden først Apostler, for det Andet Propheter, for at det Tredie Lærere, dernæst dem, som gjøre kraftige Gjerninger, derefter dem, som have Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til at tale adskillige tungemaal.:Mo Men I ere Christi Legeme og Lemmer enhver i sær.Lw saa at, enten eet Lem lider lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdet i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.tKa paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre;J de derimod, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud har saaledes sammenføiet Legemet, at han tillagde de ringere Dele mere Ære;I og de, som synes os at være de anseeligste, dem tillægge vi des mere Ziir; og de, som lade os ilde, dem pryde vi des mere;^H5 Meget mere ere de Lemmer paa Legemet fornødne, som synes at være de skrøbeligste;~Gu Øiet kan ikke sige til Haanden: jeg har dig ikke behov, eller atter Hovedet til Fødderne: jeg har Eder ikke behov.=Fu Men nu ere der vel mange Lemmer, dog kun eet Legeme.;Eq Dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?SD Men nu har Gud sat Lemmer, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.Cy Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? Dersom det ganske Legeme var Hørelse, hvor blev da Lugten? B  Og dersom Øret vilde sige: fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til legemet?A Dersom foden vilde sige: fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke høre til Legemet?0@[ Ogsaa Legemet er ikke et Lem men mange.E? Vi ere jo alle døbte i een Aand, til at være eet Legeme, hvad heller vi ere Jøde eller Græker, eller Trælle eller Frie; og vi have alle drukket af Kalken til at være den samme Aand.>- Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, endog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes ogsaa Christus.|=q Men alt dette virker krafteligen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom han vil.'<G en Anden Kraft til Undergjerninger; en Anden prophetisk Gave; en Anden at bedømme Aander; en Anden adskillige Tungemaal; en Anden til at udlægge Tungemaal.];3 en anden Tro ved den samme Aand; en anden Gaver til at helbrede ved den samme Aand;c:? Thi En gives Viisdoms-Tale formedelst Aanden; en Anden kundskabs-Tale ved den samme Aand;F9 Men Aandens Aabenbarelse gives hver til det, som er nyttigt.n8U og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som krafteligen virker Alt i Alle.D7 og der er Forskjel paa Tjenester, men Herren er den samme;A6} Der er Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme;!5; Derfor kundgjør Jesus Eder, at Ingen som taler ved Guds Aand, udsiger Forbandelse over Jesus, og Ingen kan kalde Jesus Herre uden ved den Hellig Aand.\41 I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, som man drog Eder.\3 3 Betræffende de aandelige Gaver, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende. 2  "Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.Z1- !Derfor, mine Brødre! naar i komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre.\01 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.7/i Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.W.' Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede.-  Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Døm, idet han ikke gjør forskel paa Herrens Legeme.b,= Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.+} Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalsk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.n*U Thi saa ofte som i æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer.1)[ Desligeste og Kalken, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte I det drikke, til min Ihukommelse!( takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse!' Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og har overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet,?&w Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmmedem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke.o%W thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overæder sig.I$  Naar I da komme sammen, da er det ikke at æde Herrens Nadvere.h#I Thi der maa og være partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare. " For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det.n!U Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre.z m Men er der Nogen, som har Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.uc Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi haaret er givet hende til et Skjul.pY Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?W' Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud?_7 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud.U# Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren.T! Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.V% ei heller et Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld.>w Thi Manden er ikke af Kvinden; men Kvinden af Manden;s_ Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære.7 Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig.  Men hver Kvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget.`9 Hver mand, som beder eller propheterer og har Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved.iK Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Gud er Christi Hoved.|q Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig i hu og bevare Anordningerne, saasom jeg har overantvordet Eder.= w Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi!' !ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.R Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;dA Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære!b = Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?  Samvittigheden siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens, thi hvorfor skulde min Frihed dømmes af en Andens Samvittighed? ' Men dersom Nogen siger til Eder: det er Afguds-Offer, da ælder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende og for Samvittighedens Skyld.! ; Og dersom nogen af de Vantroe indbyder Eder, og I ville gaae derhen, da æder alt det, som sættes for Eder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld.- U thi Jorden er Herrens og dens Fylde.b= Alt hvad som sælges i Slagterbod, det æder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld;8k Ingen see paa sit Eget, men ehver paa Næstens.a; Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger.[/ Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?w I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævelens Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævelens Bord. Nei! men hvad Hedningerne Offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævelene.R Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget?_7 Seer til Israel efter Kjødet; de som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?Y+ Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.  Velsignelsens kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det i Christi Legemes Samfund?A~} Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger.:}o Derfor mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen.T|! Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale.G{ Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.tza Alt dette skete dem til Exempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne._y7 Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og blevne ødelagte af Fordærveren.nxU Lader os ei heller friste Christus, som og nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger.rw] Lader os ei heller bedrive hoer, som nogle af dem bereve hoer, og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde. v  Bliver ei heller Afgudsdyrkere, om nogle af dem, ligesom skrevet er: Folket satte sig ned at æde og drikke og stod op at lege.zum Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, som de have Lyst dertil.Wt' Men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørken.s} og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus.1r] og de aade alle den samme aandelige Mad,Kog de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer.=og de, der græde, som de, der ikke græde, og de, sig glæde, som de, der ikke glæde sig, og de der kjøbe, som de, der ikke beholde, <Saa meget siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, der have Hustruer, skulle være som de, der ikke have,/;WMen dersom du og giftede dig, syndede du ikke; og dersom en Jomfru giftede sig, syndede hun ikke; dog skulle saadanne have Trængsel i Kjødet. Men jeg skaaner Eder.o:WEr du bunden til en Hustru? søg ikke at blive løst: er du løst fra en Hustru? søg ikke en Hustru.9{Jeg mener altsaa, at dette er gjodt formedelst den nærværende Nød, at det er godt for et Menneske at være saaledes.8Om Jomfruer har jeg ikke Herrens Befaling, men giver min Mening tilkjende som den, hvem Herren barmhjertig har forundt at være tro.E7Som enhver, Brødre! er kaldet, saaledes blive han for Gud.:6oI ere dyrekøbte, vorder ikke Menneskers Trælle! 5Thi hvo som er kaldet i Herren som Træl, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvo som er kaldet som Fri, han er Christi Træl.e4CEr du kaldet som Træl, det bekymre dig ikke; men kan du blive Fri, da vælg hellere dette.73iHver blive i den Stand, som han er kaldet udi.N2Omskærelsen er Intet, og Forhuder er Intet, men at bevare Guds Bud.1wEr Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke Forhuden drage over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskære.0Som Gud har tildeelt enhver, som Herren har kaldet enhver, saaledes vandre han; og saaledes beskikker jeg i alle Menigheder.{/oThi hvad veed du, Hustru! om du ikke kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du ikke kan frelse Hustruen? ~~}}|{{{WzzZyyxx7wwFvvv-uut@sss'rr5qqgqpppKp oXonmmxllkKjj9ihhDgg]ffee4ddgdcc@bb[a``'__^_ ^]]\\\[[><==3<<[<;;%::;99i9884766h55>44[33521140g/.. -f,,++S**a))k((3''&e%%E% $>##p""!!h! K#sp@97zW  D~J C 0 - n InFF;je+C Ere de hebræer? jeg ogsaa. Ere de isrelitter? jeg ogsaa. Ere de Abramhams Sæd? jeg ogsaa.*# Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi været svage; men i det, hvori Nogen er dristig, (jeg taler i Daarlighed) er ogsaa jeg dristig.,)Q I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet.:(o Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi I ere kloge.D' Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.s&_ Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg saa dristeligen roser mig.% Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet."$= Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.U## Og intet Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.o"W Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler.0!Y Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, at jeg kan afskære dem Anledning, som ville have Anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.; q Hvorfor? fordi jeg ikke elsker Eder? Gud veed det.b= Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Roes ikke betages mig i Achaias Lande. thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang, og i Alle Maader har jeg holdt, og skal jeg holde mig uden Besværing for Eder.+ Jeg berøvede andre Menigheder og tog Sold af dem for at tjene Eder, og der jeg var nærværende hos Eder og trængte, da besværede jeg Ingen;  Eller gjorde jeg Synd, da jeg fornedrede mig selv, paa det i Skulde ophøies? da jeg for Intet forkyndte Eder det Guds Evangelium? Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos Eder.I  Jeg mender dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler.O Thi dersom Nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faae en anden Aand, som i ikke fik, eller et andet Evangelium, som i ikke annammede, da fordrage I ham taaligen.+ Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus. Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg har trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.i M Og, at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! Dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.W' Thi ikke den, der priser sig selv, holder Prøve, men den, som Herren priser.*O Hvo sig roser, rose sig i Herren! at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side Eder, men ikke rose os i en Aandens Kreds af det allerede Fuldførte.C saa vi ikke rose os af det, som ikke er os tilmaalt i fremmede Arbeider, men vi have det Haab, at naar Eders Tro voxer, ville vi hos Eder komne langt videre, efter den os anviste Kreds,   Thi vi overskride ikke vor Grændse som de, der ei have naaet til Eder; thi ogsaa indtil Eder ere vi komne i Christi Evangelium;+O Vi derimod rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, men deraf, at vi efter maalet af vor Kreds, hvilket Maal Gud har tildeelt os, have naaet ogsaa til Eder.(I Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men disse indsee ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig ved sig selv.} da vide en Saadan, at just som vi ere med Ord ved Breve fraværende, saaledes ville vi og være i Gjerning nærværende.v e (thi Brevene, sige de, ere svare og stærke, men den legemlige Nærværelse er svag, og Tanken kraftesløs):H   Paa det jeg ikke skal synes at ville forfærde Eder ved Breve,. U Ja, dersom jeg endog vilde rose mig ydermere af den Magt, som Herren gav os til Eders Opbyggelse, og ikke til Eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskæmmet.6 e See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv har den Tillid at han er Christi, han slutte igjen fra sig selv, at ligesom han er Christi, saaledes ere ogsaa vi Christi.U # og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar Eders Lydighed er fuldkommet.  idet vi forstyrre Anslag og al Høihød, som opløfter sig imod Guds Kundskab, og tage alt Tanke til Fange undre Christi Lydighed,jM thi vore Stridsvaaben ere ikke kjødelige, men mægtige ved Gud til Befæstningers Forstyrrelse,I  Vistnok omgaaes vi i Kjødet, men vi stride ikke efter Kjødet;@y Men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, hvormed man mener at jeg fordrister mig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet./ Y Men jeg selv, Paulus, formaner Eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel, nærværende iblandt Eder, er ydmyg, men fraværende bruger Myndighed mod Eder.4c Men Gud være tak for sin uudsigelige Gave!nU og idet de bede for Eder, saasom de hjertelig elske Eder formedelst Guds overvættes Naade mod Eder.8i Thi formedelst denne Prøve paa Eders Hjælpsomhed prise de Gud for den Lydighed, hvormed I bekjende Christi Evangelium, og for Eders oprigtige Gavmildhed mod dem og om Alle, Thi Besørgelsen af dette Sammenskud afhjælper ikke alene de Helliges Trang, men bærer ogsaa rig Frugt ved mange taksigelser til Gud.hI at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken virker ved os Taksigelse til Gud.~' Men den, som giver Sædemanden Sæd og brød til at æde, han skjenke og mangfoldiggjøre Eders Sæd, og formere Eders Goddædigheds Frugter,g}G Ligesom skrevet er: han udspredte, han gav de Fattige, hans Goddædighed bliver til evig Tid.%|C Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde Eder, at I i Alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligen til al god Gjerning.{{ Hver give, eftersom han har sat sig for i Hjertet, ikke med Fortrædenhed eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver. z  Thi dette mener jeg: hvo karrigen faaer, skal og karrigen høste, og hvo som faaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.Fy Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, forud at drage til Eder og foranstalte Eders forud tilsagte Gave, at den kan være rede som en velsignet, og ikke som en karrig Gave.%xC paa det naar Macedonierne Kom med mig og fandt Eder uberedte, at vi da ikke, (for ei at sige, I) skulde blive beskæmmede over denne vor tillidsfulde Roes.w' Men jeg har sendt Brødrene, paa det vor Roes om Eder, i dette Stykke ikke skulde blive til Intet, at I, som jeg sagde; skulle være beredte,Bv} thi jeg kjender Eders Redebonhed for hvilken jeg roser Eder hos de Macedonier, at nemlig Achaia alt for et Aar siden var beredt; og den Nidkjærhed, som kom fra Eder, tilskyndte Mange.Iu  Om Hjælpen til de Hellige har jeg nu ikke behov at skrive Eder;wtgDerfor giver dem Beviis paa Eders Kjærlighed og paa det, som vi have rost hos Eder, for Menighedernes Aasyn.(sIHvad enten vi altsaa tale om Titus, da er han min Medbroder og Medarbeider hos Eder, eller vore Brødre menes, da ere de Menighedernes apostler, Christi Ære.;roEndnu have vi med dem sendt vor Broder, hvolken vi i mange Maader mange Gage have befundet at være nidkjær, men nu er meget mere nidkjær formedelst den store Tillid til Eder.Yq+og vi beflitte os paa det Gode ikke alene for Herren, men ogsaa for Menneskene.tpaThi vi vogte os for, at Nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,4oaog ikke det alene, men som ogsaa er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Gave, som besørges af os, Herren selv til Ære og Eders Redebonhed til Priis.`n9Ogsaa have vi med ham sendt en Broder, som har Roes i Evangelium over alle Menigheder,omWThi vel modtog han Formaningen, men efterdi han selv var meget nidkjær reiste han villigen til Eder.NlMen Gud være Tak, som vakte den samme Iver for Eder i Titus Hjerte!xkiligesom skrevet er: den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.Fjmen efter Ligelighed, saa at paa nærværende Tid Eders Overlod maa komme deres Trang til hjælp, paa det og deres Overflod herefter maaa kommes trang til hjæl, faa der bliver Ligelighed;8ik Ikke at Andre skulle have Lettelse, og I byrde,h  Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke harg Men fuldender nu og at gjøre det, at ligesom der var Redebonhed til at ville, der saaledes og maa være til at fuldende efter Evne.f1 Og jeg giver min Mening herom tilkjende; thi det er Eder nyttigt, I som for et Aar siden allerførst begyndte, ikke alene at gjøre, men at ville.e- I kjende jo vor Herrens Jesu Christi Naade, at han for Eders Skyld blev fattig, der han var rig, paa det I ved hans Fattigdom skulde blive rige. d Jeg siger det ikke somen Befaling, men efterdi Andre ere saa nidkjære, da vil jeg ogsaa prøve Eders Kjærligheds Oprigtighed.&cEMen ligesom I ere rige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver og i Eders Kjærlighed til os: maatte I saaledes ogsaa være rige i denne Velgjørenhed!b Saa at vi have formanet Titus, at ligesom han havde begyndt, saa skulde han og fuldende os Eder, ogsa hvad angaaer denne Gave.aOg de gjorde ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren og dernæst til os, efter Guds Villie.i`Kog bade os med megen Overtalelse at annamme deres Gave og Sammenskud til Hjælp for de Hellige.T_!Thi efter Evne (det vidner jeg), ja over Evne vare de af sig selv villige,^#At, uagtet de bleve prøvede med megen Trængsel, har deres Glædes Fylde og deres dybe Fattigdom udgydet sig i en Rigdom af Goddægtighed.l] SFremdeles Kjundgjøre vi Eder, Brødre! den Guds Naade, som har viist sig i Macedoniens Menigheder,@\{Derfor glæder jeg mig, at jeg i Alt kan lide paa Eder.[%Og han har særdeles hjertelig Kjærlighed til Eder, naar han tænker pa alle Eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bæven.?ZwThi dersom jeg har roest Eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til Eder, saaledes er og vor Roes for Titus bleven Sandhed.5Yc Derfor ere vi blevne trøstede ved denne Trøst fra Eder; men endnu langt mere glædede vi os over Titus' Glæde, fordi hans Aand er bleven vederkvæget af Eder alle.VX% Derfor, hvad jeg skrev Eder, det skrev jeg ikke for dens Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for dens Skyld, som led Uret, men paa det, at vor Iver for Eder, skulde vorde aabenbar hos Eder for Guds Aasyn.fWE Thi see, just dette, at i bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i Eder, ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Forlængsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! I Alt have I beviist, at I vare rene i denne Sag.}Vs Thi Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til salighed, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.HU  Nu glæder jeg mig, ikke derover at I bleve bedrøvede, men derover at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os.2T]Thi om jeg og bedrøvede Eder med Brevet, fortryder det mig ikke; hvis det og har fortrudt mig; thi jeg seer, at hiint Brev, hvorvel kun til en Tid, har bedrøvet Eder.dSAdog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var trøstet af Eder, der han berettede os Eders Forlængsel, Eders bittre Graad, Eders Nidkjærhed for mig, saa at jeg end mere maatte glæde mig.]R3Men den, som trøster de Nedbøiede, Gud, han trøstede os ved Titus' Ankomst; Q Thi der vi kom til Macedonien, havde vi ingen Ro i vort Kjød, men vi trængtes paa alle Mader: udvortes Strid, indvortes Frygt.PMin Frimodighed er stor imod Eder; jeg roser mig meget af Eder, jeg er fyldt med Trøst, jeghar overvættes Glæde udi al vor Trængsel.O}Jeg siger det ikke som Bebreidelse; jeg har jo sagt tiforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og at leve sammen.XN)Giver os Indgang; vi have Ingen gjort Uret, Ingen forført, Ingen forfordelet.1M ]Derfor, efterdi vi have saadanne Forjættelser, i Elskelige! lader os rense os selv fra al Kjødets og Aandens Besmittelse og fuldende vor helliggjørelse i Guds Frygt.pLYOg jeg vil være Eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.xKiDerfor gaaer ud fra dem og afsondrer Eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent; og jeg vil annamme Eder.SJHvad Samkvem har Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sag; jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.tIaHvorledes kan Christus stemme overens med Belial? eller hvad Deelagtighed har den Troende med den Vantroe?HDrager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke?\G1 Til fuldt Vederlag, (jeg taler som til mine Børn), udvider ogsaa I Eders Hjerter!FF I have ikke snever Plads i os, men Eders Hjerte er snervert.OE Vor Mund er opladt til Eder, Corinthier! vort Hjerte har udvidet sig.{Do som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, dog besidde Alt.Cy som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne;aB;under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;`A9ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, med Retfærdigheds Vaaben baade i Angreb og Forsvar;y@kved Reenhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Hellig Aand, ved uskrømtet Kjærlighed,Q?under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeider, i Nattevaagen, i Fasten;s>_men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere, med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester,]=3og vi give ikke nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten skal ikke blive lastet;<5(han siger jo: paa den behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig. See, nu er den behagelige Tid, see, nu er Frelsens Dag;)b; ?Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjeves maae have modtaget Guds Naade;{:oThi den, som ikke vidste af Synd, har han gjort til Synd for os, paa det vi ham skulle vorde retfærdige for Gud.9 Derfor ere vi Sendebud i Christi Sted, som og Gud formanede formedelst os; vi bede i Christi Sted: lader Eder forlige med Gud.8-efterdi Gud i Christus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.s7_Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Jesus Christus og gav os Forligelsens Tjeneste;y6kSaa at, dersom Nogen er i Christus, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.5#Saa at vi Ingen herefter ansee efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christus efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere saaledes.R4idet vi dømme saaledes, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, at de, som leve skulle ikke fremdeles leve for sig selv, men han som er død og opstanden for dem.,3SThi Christi Kjærlighed tvinger os,h2I Thi dersom vi ikke holde Maade, da er det for Guds Skyld; og holde vi Maade, det er for Eders.=1s Ikke prise vi os atter selv for Eder; men vi give Eder Anledning til at rose Eder af os, paa det i kunne have Noget at svare dem, som rose sig af det Udvortes, og ikke af Hjertet.+0O Efterdi vi have kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for Eders Samvittighed.(/I Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol, at hver kan faae efter det, som skeet er ved legemet, efter det, som han har gjort, enten Godt eller Ondt.o.W Derfor beflitte vi os ogsaa, hvad heller vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.s-_dog ere vi frimodige og have mere Behagelighed til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.1,](thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse;)t+aDerfor ere vi altid frimodige, endog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren;X*)Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.#)?Thi saa længe vi ere i denne Hytte sukke vi besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet.:(odog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne.\'1Thi i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske Bolig;& 9Thi vi vide, at dersom vort jordiske Huus, denne Hytte, nedbrydes, have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene.y%kidet vi ikke ansee de syndige Ting, men de usyndlige; thi de syndlige ere timelige, men de usynelige ere evige.n$UThi vor Trængsel, som er stakket og let, skaffer os en over al Maade stor, evig Vægt af Herlighed,#yDerfor blive vi ikke trætte; men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag for Dag." Thi det skeer altsammen for Eders Skyld, paa det den overvættes Naade kan ved manges taksigelse vorde frugtbar for Guds Ære.x!ividende, at den, som opreiste den Herren Jesus, skal og opreise os formedelst Jesus og fremstille os med Eder.  Men efterdi vi have den samme Troens Aand, saasom skrevet er: jeg har troet, derfor har jeg talet; saa troe vi og, derfor tale vi og,@{ Saa at Døden viser sig kraftig i os, men Livet i Eder. Thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.fE ombærende altid den Herrens Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa Abenbares i vortLegeme.E forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke forlorne;_7vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; tvivlende, men ikke fortvivlende;nUMen dette Liggendefæ have vi i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds, og ikke af os;,QThi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, har ogsaa ladet det skinne i vore Hjerter til at oplyse Kundskaben om Guds Herlighed i Jesus Christus.r]Thi ikke os selv prædike vi, men Christus Jesus, Herren; os derimod være Eders Tjenere for Jesu Skyld.0Yudi hvilke denne Verdens Gud har forblindet det vantroe Sind, paa det Oplysningen ikke skulde skinne for dem fra Evangeliet om Christi Herlighed, som er Guds Billede.W'Men er da end vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som fortabes,T!men vi have afsagt det skjulte skændige Væsen og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord; men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os for alle Menneskers Samvittighed, for Guds Aasyn.s aDerfor, da vi have denne tjeneste efter denBarmhjertighed, som os er vederfaren saa blive vi ikke trætte;?wMen vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra herlighed til Herlighed, og det af Herren, som er Aanden.GMen Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, der er Frihed.Bmen naar de omvende sig til Herren, da borttages Dækket.Y+Ja, indtil denne Dag ligger der et Dække over deres hjerte, naar Moses læses;(IMen deres Sind er forhærdet; thi indtil denne Dag forbliver det samme Dække under det gamle testamentes Læsning uafdraget; thi kun ved Christus hæves det.5 og gjøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, at Israels børn ikke skulde beskue det, førend det, som skulde afskaffes, fik Ende,I   Efterdi vi derfor have saadant Haab, bruge vi stor Frimodighed.w g Thi dersom det, som skulde afskaffes, var i Herlighed, da skal det, som bliver, meget mere være i herlighed.m S Ja det, som havde Herlighed, var i denne henseende end ikke herligt imod den overvættes herlighed.  Thi dersom Fordømmelsens Tjeneste var i herlighed, er meget mere retfærdiggjørelsens Tjeneste overflødig i Herlighed.I  hvi skulde da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?Z-Men dersom den dødbringende Bogstavens Tjeenste, indgraven i Stene, skete i Herlighed, saa at Israels børn ikke kunde betragte Moses' Ansigt formedelst hans Ansigts herlighed, som dog skulde forsvinde:1hvilken og gjorde os dygtige til at være den nye Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden levendegjør.kOikke at vi ere dygtige af os selv at udtænke Noget, som af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,;qSaadan Tillid have vi til Gud formedelst Christus:-Sidet I aabenbart ses at være Christi Brev, besørget af os, skrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke i Steentavler, men i Hjertets Kjødtavler.^5I ere vort Brev, indskrevet i vore Hjerter, som kjendes og læses af alle Mennesker, Begyndte vi atter at prise os selv? eller behøve vi, som Nogle, Anbefalingsbreve til Eder, eller Anbefralingsbreve fra Eder?  Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, men som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Christus.jMfor disse en Dødsens Lugt til Død, for hine en Livsens Lugt til Liv; dog hvo er hertil dygtig?kOThi Christi Vellugt ere vi for Gud, baade iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,~}Men Gud være Tak, som lader os altid bære Seier til Christus og udbeder sin Kundskabs Vellugt ved os paa ethvert Sted.;}q men jeg tog Afsted fra dem og drog til Macedonien.1|[ Der jeg kom til Troas for at prædike Christi Evangelium, og en Dør var mig opladt i Herren, da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder;0{[ thi hans Anslag ere os ikke ubekjendte.Mz Men hvem i tilgive Noget, den tilgiver og jeg; thi ogsaa jeg, dersom jeg har tilgivet Noget, da har jeg tilgivet det for Eders Skyld, for Christi Aasyn, paa det vi ikke skulde besnæres af Satan;myS Thi derfor har jeg og skrevet, at jeg vilde erfare, hvorvidt i holde Prøve, og I ere lydige i Alt.NxDerfor formaner jeg Eder, at I kraftigen vise ham Eders Kjærlighed.}wssaa at I tvertimod snarere skulde tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i altfor stor Bedrøvelse.DvNok for ham er den Straf, som ham vederfaren af de Fleste,uMen dersom Nogen har voldet Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men tildeels for ikke at sige det haardere, Eder alle.PtThi i megen Kummer og med beklemt Hjerte skrev jeg Eder til under mange Taarer, ikke at I skulde blive bedrøvede, men paa det at i skulde kjende den Kjærlighed, som jeg overflødigen har til Eder.PsOg jeg skrev Eder just saaledes, paa det jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af, efterdi jeg er forskikket om Eder alle, at min Glæde er alle Eders.xriThi dersom jeg bedrøver Eder, hvo er da den, som skal gjøre mig glad, uden den, som bliver bedrøvet af mig?eq EMen jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til Eder i Bedrøvelse.hp KIkke at vi ville herske over Eders Tro, men arbeide med Eders Glæde; thi I staae fast i Troen.mo UMen jeg kalder Gud til Vidne over mig, at jeg, for at skaane Eder, endnu ikke er kommen til Corinth.Fn som og beseglede os og gav os Aanden til pant i vore Hjerter.Wm )Men den, som holder os med Eder faste til Christus, og som salvede os, er Gud,nl WThi saa mange som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja, og i ham Amen, Gud til Ære formedelst os.k %Thi Guds Søn, Jesus Christus, som er prædiket iblandt Eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, var ikke Ja og Nei, men Ja var i ham.Gj  Saasandt Gud er trofast, var vor tale til Eder ikke Ja og Nei.4i char jeg derfor vel viist Letsindighed, der jeg besluttede dette? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kjødet, saa at der hos mig er baade Ja, Ja og Nei, Nei?h og igjennem Eders Stad draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til Eder, og blevet ledsaget af Eder til Judæa.mg UOg i denne Fortrøstning vilde jeg kommet til Eder før, at I atter skulde annammeet en Velgjerning,rf _ligesom i og have kjendt os tildeels, at vi ere Eders Roes, ligesom og I vores, paa den Herrens Jesu Dag. e  Thi vi skrive Eder ikke Andet til end det, som I læse eller ogsaa kjende; men jeg haaber, at I og skulle kjende det indtil Enden;=d u Thi denne er vor Roes, vor Samvittigheds Vindesbyrd, at vi i Enfoldighed og Guds Retsindighed, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade have vandret i Verden, men meest hos Eder.c 7 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, paa det den Naade som er os beviist for Manges Skyld, maa erkjendes af Mange med Taksigelse for os.yb m som friede os fra saa stor en Dødsfare og frier endnu, til hvem vi have Haab, at han og fremdeles skal frie os,a  Ja, vi havde endog hos os selv fældet vor Dødsdom, saa at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde;B` Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede og over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet._  Og vort Haab er fast om Eder, efterdi vi vide, at ligesom I ere deelagtige i Lidelserne, saa skulle I og være det i Trøsten.U^ %Hvad heller vi da trænges, skeer det er for Eders Trøst og Frelse, som viser sig kraftig deri, at i fordrage de samme Lidelser, som vi og lide; eller vi trøstes da skeer det for Eders Trøst og Frelse.v] gThi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christus.\ 5som os trøster i al vor Trængsel, at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, men den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!h[ KLovet være Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, al Barmhjertigheds Fader og al Trøstes Gud,TZ #Naade være med Eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!-Y WPaulus' kaldet til Jesu Christi Apostel efter Guds Villie, og Broderen Timotheus, til Guds Menighed i Corinth, med alle de Hellige, som ere i det ganske Achaia:=XuMin Kjærlighed med Eder Alle i Christus Jesus! Amen5WeDen Herre Jesu Christi Naade være med Eder!bV=Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesus Christus, han være en Forbandelse! Maran Atha.,USHilsen med min, Paulus' Haand,IT Alle Brødrene hilse Eder, Hilser hverandre med et helligt Kys.vSeMenighederne i Asia hilse Eder. Aquilas og Priscilla hilse Eder meget i Herren, med Menigheden i deres Huus.PRDe have vederkvæget min Aand og Eders, skjønner derfor paa saadanne.QMen jeg glæder mig ved Stephanas' og Fortunatus' og Achaicus' Nærværelse; thi Eders Savn have de erstattet.bP=saa viser ogsaa I Ærbødighed mod Saadanne og mod Enhver, som hjælper med og arbeider.O1Men jeg beder Eder, Brødre! I kjende Stephanas' Huus, at det er Achaias Førstegrøde, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige:)NMAlt skee hos Eder i Kjærlighed!GM Vaager, staaer faste i Troen, værer mandige, værer stærke!VL% Anlangende Apollos, den Broder, da har jeg meget formanet ham, at han skulde komme til Eder med Brødrene; men det var aldeles ikke hans Villie nu at komme, dog vil han komme, naar han faaer beleilig Tid.Ky Derfor skal Ingen foragte ham; men ledsager ham i Fred, at han kan komme til mig; thi jeg forventer ham med Brødrene.J  Men dersom Timotheus kommer da seer til, at han kan blive hos Eder uden Frygt; thi han gjør Herrens Gjerning, ligesom og jeg.TI! thi mig er en stor og kraftig Adgang opladen, og der er mange Modstandere.5HeI Ephesus vil jeg forblive indtil Pintsedag;GThi nu vil jeg ikke see Eder som Gjennemreisende, men jeg haaber at forbliver nogen Tid hos Eder, om Herren vil tilstede.zFmmen hos Eder vil jeg maaskee blive eller endog overvintre, paa det i kunne ledsage mig, hvor jeg saa reiser hen.oEWJeg vil komme til Eder, naar jeg er dragen igjennem Macedonien, (thi jeg drager igjennem Macedonien);]D3Men dersom det er værd, at ogsaa jeg skal reise derhen, da kunne de reise med mig.xCiMen naar jeg kommer, vil jeg sende dem, hvilke I betroe dertil, med Breve at i føre Eders Gave til Jerusalem.4BaPaa den første Dag i Ugen lægge Enhver for sig selv Noget tilside og samle, som ham har havt Velsignelse til, at Hjælpen ikke skal blive samlet først naar jeg kommer.A Anlangende den Hjælp, som samles til de Hellige, da, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatia, saaledes gjører og I. @9:Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, frugtbare altid i Herrens Gjerning, vidende, at Eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.T?!9Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesus Christus.@>{8Men Dødens Braad er Synden, og Syndens Kraft er Loven.==u7Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Seier?8<i6Men naar dette Forkrænkelige er iført uforkrænkelighed, og dette Dødelige er iført Udødelighed, da opfyldes det Ord, som skrevet er: Døden er opslugt formedelst Seier.u;c5Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.:#4i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.l9Q3See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres, 8 2Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.h7I1Og ligesom vi have baaret den Jordiske Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.6{0Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske.`59/Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen. mL~}^|||){{e{zz/yXxxWwwvPvuEtssarqq\ppoojn_mmlGkk jkj!iyi:hhgg1ffafee/dd|d cnbb+aaN``0__1^^&]]t]8\\w\Q[[ZYY}XXAWVVoVUiTSSRuQQRQP$OONN3MMHLLKKJJQII6HHGdFFEhE1DDCC#BBB=AAR@@g@??G>>^==3<<<:;;:::Q99Y888977]66W65;44y33322%11e000J0/...%--_,,k,(++d**/*))Z(( ''w'&&z& %w$$$0##"w"!!- c aU3L;`2KRVr0BxZ B t & x   yT8_Smu0 e0Jeg formaner Eder derfor, jeg den Bundne i Herren, at I vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,i/K0han være Ære i Menigheden ved Christus Jesus, igjennem alle Slægter, i alle Evigheder! Amen..-0Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os,i-K0og kjende Christi Kjærlighed, som overgaaer al Kundksab, at I kunne opfyldes af al Guds Fylde.,0at I, rodfæstede og grundfæstede i Kjærlighed, kunne formaae at begribe alle de Hellige baade Breden og Længden og Dybden og Høiden>+w0at Christus maa boe formedelst Troen i Eders Hjerter,z*m0at han vil give Eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigen at bekræftes ved hans Aand i det indvortes Menneske;?)y0af hvem al Faderlighed kaldes i Himlene og paa Jorden,W('0For denne Sags Skyld bøier jeg mine Knæ for vor Herrens Jesu Christi Fader,s'_0 Derfor beder jeg, at I ikke forsage over mine Trængsler, som jeg lider for Eder, hvilket er Eders Ære).L&0 i hvem vi have Frimodighed og Adgang med Tillid ved Troen paa ham.Z%-0 efter en evig Beslutning, hvilken han fuldbyrdede ved Christus Jesus, vor Herre,y$k0 saa at Guds mangfoldige Viisdom skulde nu blive kundgjort for Fyrstendømmer og Magter i Himlen ved Menigheden,#30 og at oplyse Alle om Deelagtigheden i den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse har været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesus Christus,~"u0Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike for HeningerneChristi uransagelige Rigdom,l!Q0hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Naades Gud, som mig er given efter hans vældige Kraft. {0at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddeelagtige i hans Forjættelse i Christus, formedelst Evangelium.!0hvilken i de forrige Tider ikke var kundgjort for Menneskenes Børn, som den nu er aabenbaret hans hellige Apostler og Propheter i Aanden:Z-0af hvilket I kunne, naar i det læse, skjønne min Indsigt i Christi Hemmlighed;mS0at han ved Aabenbarelse har kundgjort mig hiin Hemmlighed, hvorom jeg foran har korteligen skrevet,R0(I have jo hørt om Guds Naades Huusholdning, som mig er given til Eder,T #0For hvilken Sags Skyld jeg Paulus, Christi Jesu Bundne for Eder, Hedninger:J 0paa hvilken ogsaa I tillige blive bygte til Guds Bolig i Aanden.[/0paa hvilken den ganske Bygning sammenføiet voxer til et helligt Tempel i Herren,kO0opbygte paa Apostlernes og Propheternes Grundvold, saa Jesus Christus selv er Hovedhjørnestenen,b=0Saa ere I da ikke mere Gjester og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk,I 0Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen.a;0Og han kom og forkyndte Fred for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær.oW0og forlige dem beggge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fjendskabet.&E0da han i sit Kjød afskaffede Fjendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han ved sig selv kunde skabe de To til eet Nyt Menneske og gjørde Fred,\10Thi han er vor Fred, som gjorde eet af begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg,fE0 Men i Christus Jesus ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod.!0 at I paa den Tid vare uden Christus, udelukte fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.*M0 Derfor kommer ihu, at I, som forhen vare Hedninger og efter Kjødet og blevne kaldte Forhud af den saakaldte Omskjærelse, den i Kjødet, som skeer med Haanden,eC0 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, vi skulle vandre i dem.9 m0 ikke af Gjerninger, at ikke Nogen skal rose sig.` 90Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder, det er en Guds Gave;y k0paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christus Jesus.] 30og opreiste os tillige og satte os tillige i det himmelske Rige ved Christus Jesus,n U0Levendegjorde ogsaa os med Christus, der vi vare døde i Overtrædelserne, (af Naade ere I frelste!)nU0Men Gud, som er rig paa Barmhjerighed, formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,,Q0iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjerligheder, og gjorde Kjødets og Lystens Villie og vare af naturen Verdens Børn, som og de Andre.!;0udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrstes Viis, som haver Magt i luften, den Aands, der nu er virksom i Vantroens Børn,T #0Ogsaa Eder gjorde han levende, der I vare døde i Overtrædelser og Synder,I  0der er hans Legeme, hvilket ham fylder, som opfylder Alt i Alle.\ 30og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden, #0langt over al Fyrstendom og Myndighed og Magt og Herredom og alt Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den tilkommende;s a0som han udviste i Christus, der han opreiste ham fra de Døde og satte ham hos sin høire Haand i Himlene,l S0og hvilken hans Magts overvættes Storhed er over os, som troe efter hans vældige Krafts virkning,# A0Eders Forstands oplyste Øine, at i kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige,~ }0at vor Herrens Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelsens Aaand udi hans Kundskab,V} '0ikke aflader at takke for Eder, i det jeg ihukommer Eder i alle mine Bønner,}| u0Hvorfor ogsaa jeg, efter at have hørt om Eders Tro paa den Herre Jesus og om Eders Kjærlighed til alle de Hellige,X{ +0som er os Pant paa vor Arv til Eiendommens Forløsning, hans herlighed til Lov.0z [0 Udi ham ere ogsaa I, da i hørte Sandhedens Ord, Eders Saliggjørelses Evangelium, udi ham ere ogsaa I, der I troede, blevne Beseglede med Forjættelsens hellige Aand,\y 30 paa det vi maatte være hans herlighed til Lov, vi, som forud haabede paa Christus.x 0 i hvem ogsaa vi have faaet Lod, vi, som forud vare bestemte efter hans Beslutning, som virker Alt efter sin Villies Raad,w '0 at oprette en Huusholdning i Tidens Fylde, for at samle Alt under eet Hoved udi Christus, baade, det som er i Himlene og paa Jorden, udi ham;v 0 idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter den velbehagelige Beslutning, hvilken han forud satte hos sig selv,Iu  0hvilken han overflødigen tildeelte os i al Viisdom og Forstand,it M0i hvem vi have Forløsning formedelst hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom.Ns 0sin herlige Naade til Lov, ved hvilken han benaadede os i den Elskte,r 0idet han forud bestemte os formedelst Jesus Christus til sønlig Udkaarelse hos sig selv, efter sin Villies Velbehagelighed,q 0ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed;p 0Lovet være Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske, i Christus!Ro 0Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader den Herre Jesus Christus!un g0Paulus, Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, til de Hellige, som ere i Ephesus, de Troende i Christus Jesus:Mm&Vor Herrens Jesu Christi Naade være med Eders Aand, Brødre! Amen.flE&Iøvrigt volde Ingen mig Besvær; thi jeg bærer den Herrens Jesu Mærketegn paa mit Legeme.ukc&Og saa Mange, som gaae frem efter denne Regel, over dem, være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel.cj?&Thi i Christus Jesus gjælder hverken Omskærelse eller Forhud Noget, men en ny Skabning.i&Men det være langt fra mig at rose mig, uden at vor Herrens Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.h& Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven; men de ville, at I skulle omskæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.g& De, som ville have Anseelse efter Kjødet, tvinge Eder til at omskæres, alene paa det de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.Of& Seer, hvilket langt Brev jeg har skrevet Eder til med min egen Haand.keO& Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.dy& Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.c&Thi hvo som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.kbO&Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og høste.Ya+&Men den, som undervises i ordet skal dele alt Godt med den, som ham underviser.,`S&thi hver skal bære sin egen Byrde.l_Q&Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Roes for sig selv alene, og ikke for Andre;]^3&Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget, og er dog Intet, han bedrager sig selv.D]&Bærer hverandres Byrde, og opfylder saaledes Christi Lov.;\ q&Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper ham tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.v[e&Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi vil trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.EZ&Dersom vi leve i Aanden, da lader os og gaae frem i Aanden.`Y9&Men de, som høre Christus til have korsfæstet Kjødet med Lysterne og Begjeringerne.$XC&Mod Saadanne er Loven ikke.~Wu&Men Aandens Frugt er Kjerlighed, Glæde, Fred, langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, Sagtmodighed, Afholdenhed..VU&Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige; om hvilke jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før har sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige.]U3&Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Vrede, Trætte, Tvedragt, Partier,_T7&Kjødets Gjerninger ere aabenbare, saasom: Hoer, Skjørlevnet, Ureenhed, Uteerlighed,?Sy&Men dersom I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.R&Thi Kjødets begjerer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; og disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.\Q1&Dette siger jeg: vandrer i Aanden, saa skulde I ikke fuldkomme Kjødets Begjering.]P3&Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.aO;&Thi af Loven fuldkommes i eet Bud, nemlig i det: du skal elske din Næste som dig selv.N#& I ere jo kaldte til Frihed, Brødre! kun misbruger ikke Friheden til en Anledning for Kjødet, men værer i Kjærlighed hverandres Tjenere.7Mi& Gid de og maatte afskæres, som forvirre Eder!L}& Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvi forfølges jeg endnu? Da var Korsets Forargelse borttagen. K& Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal lide Dommen, hvo han end er.5Je& En liden Suurdeig gjør den ganske Dei suur.:Io&Den Overtalelse er ikke fra ham, som kaldte Eder.aH;&I vare paa god Vei; hvo standsede Eder, saa at I ikke lade Eder overtales af Sandheden?tGa&Thi i Christus Jesus gjælder hverken Omskærelse eller Forhud, men Troen, som er virksom ved Kjærlighed.GF&Thi vi vente i Aanden ved Troen den forhaabede Retfærdighed.qE[&I have Intet med Christus at gjøre, I, som ville retfærdiggjøres ved Loven; I ere faldne fra naaden.uDc&Jeg vidner atter for hvert menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig til at holde den ganske Lov.aC;&See, jeg Paulus siger Eder, at dersom I lade Eder omskære, nytter Christus Eder Intet.B {&Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.TA!&Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.@!&Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.y?k&Ligesom dengang han, som var født efter Kjødet, forfulgte den, som var Født efter Aanden, saaledes ogsaa nu.A>}&Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.@=y&Thi der er skrevet: vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødsessmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som har Manden.S<&Men det Jerusalem heroventil er den frie Kvinde, som er alle vores Moder.s;_&Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia og svarer til det Jerusalem, som nu er og er i Trældom med sine Børn. : &Dette tyder paa noget Høiere. Thi disse ere de tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom; denne er Hagar.i9K&Men den af Tjenestekvinden var født efter Kjødet, den af den frie Kvinde efter Forjættelsen.k8O&Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenestekvinden og een af den frie Kvinde.G7&Siger mig, I som ville være under Loven, høre I ikke Loven?h6I&Gid jeg nu var tilstede hos Eder, og kunde omskifte min Røst; thi jeg er tvivlraadig om Eder.e5C&Mine Børn, hvilke jeg atter føder med Smerte, indtil Christus faaer sin Skikkelse i Eder!o4W&Men det er godt at være nidkjær i det Gode altid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos Eder.3y&De ere nidkjære for Eder, dog ikke til det Bedste; men de ville udelukke Eder, at I skulle være nidkjære efter dem.K2&Et jeg da nu bleven Eders Fjende, fordi jeg siger Eder Sandheden?1#&Hvor prisede i Eder da salige! Thi jeg giver Eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet Eders Øine og givet mig.0#&og for denne Prøvelse i mig Kjød ringeagtede I mig ikke og forhaanede mig ikke, men Iannammede mig som en Guds Engel, som Christus Jesus.b/=& Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;e.C& Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; i have ingen Uret gjort mig.N-& Jeg frygter for Eder, at jeg maaske har arbeidet forgjeves paa Eder.:,o& I tage vare paa Dage og maaneder og Tider og Aar.E+& Men nu, da I kjende Gud, ja, meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf i atter forfra ville gjøre Eder til Trælle?]*3&Vel fandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Væsen ere Guder.t)a&Saa at du ikke længer er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christus.m(S&Eftersom i da ere Sønner, har Gud udsendt sin Søns Aand i Eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!l'Q&paa det han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse,a&;&Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,G%&Saaledes stode og vi, saa længe under Verdens Børnelærdom.X$)&men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. # &Men jeg siger: saa længe Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;W"'&Men ere i Christi, da ere i jo Abrahams Sæd og Arvinger efter Forjættelsen. !&Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Kvinde; thi I ere alle Een i Christus Jesus.M &Thi I, saa mange som ere døbte til Christus, have iført Christus.F&I ere jo alle Guds Børn forrmedelst Troen i Christus Jesus.G&Men nu Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemesteren.lQ&saa at Loven er vorden vor Tugtemester til Christus, at vi skulde blive retfærdiggjorte af Troen.mS&Men førend Troen kom, bevogtedes vi, indesluttede under Loven, til den Tro, som skulde aabenbares.~u&Men Skriften har indesluttet Alt under Synd, at Forjættelsen ved Jesu Christi Tro skulde blive given dem, som troe.&E&Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der givet en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.3a&Dog er Midleren ikke Eens, men Gud er een.'G&Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjældte), betjent af Engle, ved en Midlers Haand.yk&Thi er Arven ved Loven, da er den ikke mere ved Forjættelsen; men Gud skjenkede Abraham den ved Forjættelsen.N&Dette vil jeg sige: den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christus, kan Loven, om blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rykke, at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.5&Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Sæd; der siges ikke: og hans Sæde som om Mange, men som om Een: og din Sæd, hvilken er Christus.!&Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: gjør dog ingen et menneskes Pagt, som er stadfæstet, til intet eller sætter Noget dertil.&paa det Abrahams Velsignelse maatte komme over Hedningerne i Christus Jesus, saa at vikunde faae Aandens Forjættelse formedelst Troen.%C& Christus har frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; (thi der er skrevet: forbandet er hver den, som hænger paa et Træ;)mS& Men Loven beroer ikke paa Tro; thi den siger: det Menneske, som gjør disse Ting, skal derved leve.wg& Men at Ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Loven, er aabenbart; thi den Retfærdige ved Troen skal leve.O& Thi saa Mange, som holde sig til Lovens Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: forbandet hver den, som ikke bliver ved i alle de Ting som ere skrevne i Lovens Bog, at han gjør dem.V%& Saa at de, som holde sig til Troen blive velsignede med den troende Abraham. 3&Men da Skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre Heningerne af Troen, forjættede den Abraham forud: i dig skulle alle Folkeslag velsignes.U #&Erkjender altsaa, at de, som holde sig til Troen, disse ere Abrahams Børn.O &Ligesom Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed. '&Mon da han, som meddeler Eder Aanden og udretter kraftige Gjerninger i Eder, udretter det ved Lovens Gjerninger eller ved Troens Forkyndelse?K &Have I da prøvet saa meget forgjeves? hvis ellers kun forkjeves!W'&Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte iAanden, nu fuldende i Kjødet?uc&Kun dette vil jeg af Eder: var det ved Lovens Gjerninger, I annammede Aanden, eller ved Troens Forkyndelse?" ?&O, I uforstandige Galater! hvo har fortryllet Eder, at I ikke lyde Sandheden? Eder, hvem Jesus Christus var malet for øine som korsfæstet iblandt Eder.r]&Jeg agter ikke Guds Naade ringe; thi erholdes Retfærdighed ved Loven, da er jo Christus død forgjeves.Z-&Jeg er korsfæstet med Christus; alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig; og hvad jeg nu lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, som elskede mig, og gav sig selv hen for mig.K&Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve Gud.s_&Thi dersom jeg igjen opbygger det Samme, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv at være en Overtræder.'G&Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christus, ogsaa selv befandtes at være Syndere, da var jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!-S&efterdi vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gjerninger, men ved Jesu Christi Tro, saa have vi troet paa Jesus Christus, at vi matte blive retfærdiggjorte af Christi Tro, og ikke af Lovens Gjerninger; thi intet Kjød skal blive retfærdiggjort af Lovens Gjerninger.J &Vi, skjøndt Jøder af Fødsel, og ikke af Hedningerne, Syndere,~}&Men der jeg saae, at de ikke vandrede lige efter Evangeliums Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hendingerne til at leve paa jødisk Viis?i}K& Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven af deres Hykleri.|'& Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskildte han sig af Frygt for dem af Omskærelsen.f{E& Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste.fzE& kun at vi skulde komme de Fattige ihu, hvilket samme jeg og har beskikket mig paa at gjøre.by=& og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansaaes for Pillerne, mig og Barnabas Samfunds-Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, og de hos de Omskaarne;}xs&(thi han, som gav Petrus Kraft til sit Apostel-Embede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft dertil hos Hedningerne;w&Men tvertimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne,/vW&Men de, som ansaaes for at være Noget, hvormeget de vare, vedkommer mig ikke, Gud ser ikke paa Menneskens Person;) de Ansete, siger jeg lagde Intet til min Lærdom.xui&hvilke vi ikke noget øieblik vege med underdanighed, paa det Evangeliums Sandhed maatte blive varig hos Eder.;to&Men det skete for de indsnegne falske Brødres Skyld, hvilke have indlistet sig for at bespeide vor Frihed, som vi have i Christus Jesus, paa det de kunde gjøre os til Trælle;`s9&Men end ikke blev Titus, som var med mig, enddog en Græker, tvungen til at omskæres.Dr&Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Ansete i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, om jeg vel løber eller har løbet forkjeves.gq I&Siden, efter fjorten Aar, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med."p A&og de prisede Gud for mig.po [&kun havde de hørt: den, som os tilforn forfulgte, prædiker nu den Tro, som han tilforn vilde udrydde;In  &Men af Person var jeg ubekjendt for Christi Menigheder i Judæa,8m m&Derefter kom jeg til Syriens og Ciliciens Lande.Xl +&(Hvad jeg skriver Eder, see, det vidner jeg for Guds Aasyn, at jeg ikke lyver.)Rk &Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke uden Jakobus, Herrens Broder.tj c&Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus og blev femten Dage hos ham.i &drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før jeg vare Apostler, men drog bort til Arabien, og kom atter tilbage til Damascus.h &at aabenbare sin Søn i mig, paa det jeg skulde forkynde ham i blandt Hedningerne: da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,hg K&Men der det behagede Gud, som fra Moders Liv havde udseet mig, og som kaldte mig ved sin Naade,f +&Og jeg gik langt videre i Jødedommen, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme.}e u& I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og forstyrrede den.md U& thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske men ved Jesu Christi Aabenbarelse.hc K& Jeg bevidner Eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;%b E& Taler jeg vel nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Dersom jeg endnu tækkes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.a #& Som jeg sagde, saa siger jeg nu igjen: dersom Nogen prædiker Eder Evangelium anderledes, at I have annammet det, han være en Forbandelse.` )&Men dersom endog vi eller en Engel af Himmelen prædiker Eder Evangelium anderledes, end vi have prædiket Eder det, han være en Forbandelse!n_ W&enddog der er intet andet, kun ere der Nogle, som forvilde Eder og ville forvende Christi Evangelium.~^ w&Jeg undrer paa, at I saa snart lade Eder afvende fra den, som kaldte Eder ved Christi Naade, til et andet Evangelium;-] W&hvilken være Ære i al Evighed! Amen \ &som hengav sig selv til vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,Q[ &Naade være med Eder og Fred, fra Gud Fader og Vor Herre Jesus Christus,HZ  &og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatia: Y &Paulus, Apostel ( ikke af Mennesker og ikke ved noget Menneske, men ved Jesus Christus og Gud Fader, som han opreiste fra de Døde),;Xq *** POSSIBLE ERROR IN BIBLE, TEXT MISSING HERE ***JW  Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de Hellige hilse Eder. V Iøvrigt, Brødre formaner hverandre, haver eet Sind, værer fredsommelige, og Kjærlighedens og Fredens Gud skal være med Eder.5Uc Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal bruge Strenghed, efter den magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.mTS Vi glæde os, naar vi ere svage, og I ere stærke; men dette ønske vi, at I maa blive fuldkommede.;Sq Thi vi formaae Intet mod Sandhed, men for Sandhed.#R? Men jeg beder til Gud, at I intet Ondt maa gjøre; ikke at vi skulle synes dygtige, men at I skulle gjøre det Gode, om end vi skulde være som udygtige.FQ Men jeg haaber, at I skulle kjende, at vi ere ikke udygtige.P+ Ransager Eder selv, om I ere i Troen; prøver Eder selv! Eller kjende I Eder ikke selv, at Jesus Christus er i Eder? med mindre I ere udygtige.4Oa Thi endskjøndt han blev korsfæstet i Svaghed, lever han dog ved Guds Kraft; og endskjøndt ogsaa vi ere svage i ham, skulle vi dog leve med ham ved Guds Kraft hos Eder.Ny efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos Eder ikke viser sig svag, men kraftig iblandt Eder.LM Jeg har sagt forud og siger det forud, at anden gang nærværende, og skriver det nu fraværende til dem, som forhen syndede, og til alle de Øvrige, at om jeg kommer igjen, vil jeg ikke skaane,jL O Jeg kommer denne tredie gang til Eder; ved to eller tre Vidners Mund skal enhver Sag stadfæstes.TK! at, naar jeg kommer igjen, men Gud skal ydmyge mig for Eder, og jeg skal sørge over Mange, som forhen syndede og ikke have omvendt sig fra deres Ureenhed og horeri og Uteerlighed, som de have bedrevet.J Thi jeg fryger, at naar jeg kommer, jeg da maaskee ikke skal finde Eder saadanne, som jeg vil, og at jeg skal findes af Eder saadan, som i ikke ville; at der skulle være Trætter, Nid, Vrede, Kiv, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, splidagtighed; I  Mene I atter, at vi forsvare os for Eder? Vi tale for Guds Aasyn, i Christus, men alt dette, I Elskelige! til Eders Opbyggelse.H7 Jeg opmuntrede Titus og sendte hiin Broder med; har Titus forfordelet Eder i nogen Ting? have vi ikke vandret i den samme Aand og i de samme Fodspor?OG Har jeg da og forfordelet Eder ved Nogen af dem, jeg sendte til Eder?iFK Men lad saa være, at jeg ikke har besværet Eder; maaske var jeg trædsk og tog Eder med List?E Men jeg vil med Glæde opoffre, ja opoffres for Eders Sjæle; om endog jeg, som elsker Eder saa høit skulde elskes mindre.^D5 See, jeg er tredie Gang rede at komme til Eder og vil ikke besvære Eder, thi jeg søger ikke det, som Eders er, men Eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.C Thi hvad er det vel, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv var Eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!uBc En Apostels Tegn bleve jo gjort iblandt Eder med al Taalmodighed, ved Tegn og under og kraftige Gjerninger.4Aa Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af Eder, efterdi jeg er ikke ringere end hine høie Apostler, alligevel jeg er Intet.-@S Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.7?g men han sagde til mig: min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, at Christi Kraft kan boe i mig.K> Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte lade af fra mig;:=m Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, en Satans Engel, at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig.T<! Vilde jeg end rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg sagde Sandhed; men jeg holder tilbage, paa det ikke Nogen skal tænke høiere om mig end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.k;O Af saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.x:i at han blev henrykt ind i Paradis og hørte undsigelige Ord, hvilke det ikke er et Menneske tilladt at udtale.9y Og jeg kjender et saadant Menneske (hvad heller han var i Legemet eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det),R8 Jeg kjender et Menneske i Christus, som for fjorten Aar siden (hvad heller han var i Legemet, veed jeg ikke, eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det), blev henrykt indtil den tredie Himmel.k7 Q At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; dog maa jeg komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.^65 !men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv over Muren og undflyede af hans Hænder.a5; I Damascus bevogtede Kong Aretas' Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig;o4W Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.M3 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.`29 Hvo er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? hvo bliver foragtet, og det brænder ikke i mig?_17 foruden hvad der kommer til, det daglige Overløb og bekymringen for alle Menigheder.j0M i Arbeide og Møie, ofte i nattevaagen, i Hunger og Trøst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed;/5 Jeg har udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vanstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre;{.o Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang steenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg har været et Døgn i Dybet.H-  Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet./,W Ere de Christi Tjenere? (jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg har arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare. 8L~~~w~/}}`||r|{zzyyy1xx)wwwvv|vuuttKss|rrrqq1pp4pooMo nnZmmm-lllkkEk jjPiiVhhUggUg ff=eee6dddccIbb+aad``__u_^^)]])\[[[.ZZGZ YYnXX-WW=VVjUUU TT*SS-RQQQ7PPSOO`NyMMtM LrKKKBJJJ,II?HHzGGAGFiEE[ED|DCCHBBAA@@_@ ?o>>>!=<<<0;b::A:9U98N77[66o5544N332222100A//D..C.-E,,v++F+**d*)):((( '^&&%%a$$$E##""!!! 1_kliY4zJ+zM + =  D zFo+NH8~EuDhvilken jeg sendte til Eder, just for at han skal forfare, hvorledes det har sig med Eder, og trøste Eders Hjerter; D DHvorledes det gaaer mig, skal Tychicus, den elskelige Broder og troe Tjener og Medarbeider i Herren, kundgjøre Eder altsammen;oCWDEders tale være altid yndelig, krydret med Salt, saa I vide hvorledes det bør Eder at svare Enhver.TB!DOmgaaes viseligen med dem, som ere udenfor saa I kjøbe den beleilige Tid.7AiDat jeg kan aabenbare den, som og bør at tale. @Dog beder tillige ogsaa for os, at Gud vilde oplade os Ordets Dør til at forkynde Christi Hemmlighed, for hvis Skyld jeg er bunden,G?DBliver varagtige i Bønnen, og vaager i samme med Taksigelse;d> CDI Herrer beviser Tjenerne, hvad ret og billigt er, vidende at i og have en Herre i Himlene.o=WDMen hvo som gjør Uret, skal faae Vederlag for hvad han gjorde Uret; og der er ikke persons Anseelse.e<CDvidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christus.j;MDOg Alt, hvad I foretage Eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,/:WDI Tjenere! værer Eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud.O9DI Fædre! opirer ikke Eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.^85DI Børn! værer Forældre lydige i alle Ting, thi dette er velbehageligt for Herren.G7DI Mænd elsker Eders Hustruer, og være ikke bittre imod dem.X6)DI hustruer! værer Eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.5 DOg Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det gjører alt i den Herrens Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.E4DLader Christi ord boe rigeligen iblandt Eder i al Viisdom, saa I lære og paamindre hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndeligen i Eders Hjerte for Herren.o3WDOg Guds Fred seire i Eders Hjerter, til hvilken I og ere kaldte i eet Legeme; og værer taknemmelige.^25DMen fremfor alt dette ifører Eder Kjærlighed; thi denne er Fuldkommenhedens Baand.1D saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen har Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav Eder, saaledes og I. 0D Saa ifører Eder da, som Guds Udvalgte, Hellige og Elskte, inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,/ D hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt i Alle.].3D og ifører det nye, som fornyes til erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;^-5D Lyver ikke mod hverandre, I som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,t,aDMen nu aflægger ogsaa i alle disse Ting, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af Eders Mund.D+Dblandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede derudi.?*yDfor hvis Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,){DDøder derfor Eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;`(9Dnaar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.E'DThi I ere døde, og Eders Liv er skjult med Christus i Gud.O&DTragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.v% gDEre i altsaa opriste med Christus, da søger det, som er oventil, hvor Christus sidder hos Guds høire Haand.$%Dhvilket vel har Skin af Viisdom i selvgjort Dyrkelse og Ydmygelse, og idet Legemet ikke spares og ikke holdes i Ære til Kjødets Mættelse.^#5Dhvilket alt er til Fordærvelse, naar det bruges efter Menneskenes Bud og Lærdomme;,"SDrør ikke, smag ikke, tag ikke paa!! DDersom I da ere afdøde med Christus fra Verdens Børnelærdom, hvi besværes I da med Anordninger, som de, der leve i Verden: -Dog ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt.=sDLader Ingen tage klenodiet fra Eder, som finder Behag i ydmygelse og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke har seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,PDhvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Christi.wgDDerfor dømme Ingen Eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til Høitider eller Nymaaner eller Sabbater,zmDog Afvæbnede Fyrstendømmer og Magter og viste den aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumf ved ham.Dog udslettede den Haandskrift, som os angik, med dens Anordninger, hvilken var os imod, og borttog den, idet han naglede den til Korset, 9D Ogsaa Eder, som vare døde i Overtrædelserne og i Eders Kjøds Forhud, gjorde han levende tilligemed ham, idet han tilgav Eder alle Overtrædelserne,~uD begravne med ham i Daaben; i ham ere I og medopreiste formedelst Troen paa Guds Kraft, som opriste ham fra de Døde.5D I ham ere I og omskaarne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelse af det syndige Legeme i Kjødet, ved Christi Omskærelse,PD Og I have al Fylde i ham, som er Hovedet for al Fyrstendømme og Magt.7iD thi i ham boer al Guddommens Fylde legemligen.-SDSeer til, at ikke Nogen gjør Eder til Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri, efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Christus;taDrodfæstede og opbygte i ham, og stadfæstede i Troen, ligesom i ere lærte, voxende i den med Taksigelse.SDDerfor, ligesom I have antaget Christus Jesus, Herren, saa omgaaes i ham,)KDThi om jeg endog er fraværende med Legemet, saa er jeg dog hos Eder i Aanden og glæder mig, idet jeg seer Eders Orden og Fastheden af Eders Tro paa Christus.QDMen dette siger jeg, paa det ingen skal bedrage Eder med lokkende Tale.DDi hvem alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.2]Dat deres Hjerter maatte opmuntres idet de sammenføies i Kjærlighed og til den fuldvise Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelse af Guds, Faderens og Christi Hemmelighed, #DThi jeg vil, I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for Eder og for dem i Laodicea og saa mange, som ikke have seet min person i Kjødet,W  )Dhvortil jeg og arbeider, stridende ved hans Kraft, som virker mægtigen i mig.#  ADHam forkynde vi, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Vissdom, at vi kunne fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christus Jesus;#  ADhvem Gud vilde tilkjendegive, hvor stor denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt hedningerne, hvilken er Christus iblandt Eder, det Herlighedens Haab.k  QDden Hemmelighed, der var skjult fra alle Tider og Slægter, men nu er aabenbaret for hans Hellige,t  cDhvis Tjener jeg er bleven efter det Guds Embede, som er mig givet hos Eder, rigeligen at prædige Guds Ord, 'DNu glæder jeg mig i mine Lidelser for Eder og opfylder det, som fattes i Christi Trængsler, i mit Kjød for hans Legeme, som er Menigheden;e EDsaafremt I ellers forblive grundfæstede og stadige i Troen, og ikke lade Eder rokke fra det Evangeliums Haab hvilket I have hørt, hvilket er prædiket for al Skabningen under Himmelen, hvis Tjener jeg Paulus er bleven. Dhar han dog nu forligt i sit kjødelige Legeme ved Døden, for at fremstille Eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;X +DOgsaa Eder, som fordum vare fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger, -Dog ved ham at forlige alle Ting, hvære sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod ved ham.> yDthi i ham behagede det Faderen at al Fylde skulde boe, %Dog han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens; han er Begyndelsen, den Forstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle;> yDog han er for alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;S !Dthi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendoømmer eller Magter, alle Ting ere skabte ved ham og til ham;L Dhvilken er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte;R~ Di hvilken vi have Forløsning ved hans Blod, nemlig Syndernes Forladelse;S} !D som friede os af Mørkets Magt og oversatte os i sin elskelige Søns Rige,R| D takkende Faderen, som gjorde os dygtige til de Helliges Arvedeel i Lyset,k{ QD styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde;z D at I kunne omgaaes værdeligen for Herren til at Velbehagelighed og være frugtbare paa al god Gjerning, og voxe til Guds Erkjendelse;.y WD Derfor aflagde vi og ikke fra den Dag, vi hørte det, at bede for Eder og begjere, at I maatte fyldes med hans Villies Erkjendelse i al Viisdom og aandelig Forstand,>x yDsom ogsaa gav os Eders Kjærlighed i Aanden tilkjende.pw [Dligesom i have lært af Epaphras, vor elskelige Medarbeider, hvilken er en tro Christi Tjener for Eder,&v GDhvilket er kommet til Eder, som og i den ganske Verden, og er frugtbringende, ligesom og ibandt Eder fra den Dag, I hørte og erkjendte Guds Naade i Sandhed;ru _Dfor det Haab, som Eder er henlagt i himlene, om hvilket I have allerede hørt i Evangeliums Sandheds Ord,^t 7Dda vi have hørt om Eders Tro i Christus Jesus og Eders Kjærlighed til alle Hellige,Us %DVi takke Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, idet vi altid bede for Eder,r Dtil de Hellige i Colossen, de troende Brødre i Christus: Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!Lq DPaulus, Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus,Bp:Vor Herrens Jesu Christi Naade være med Eder Alle. Amen.koO:De Brødre, som ere hos mig, hilse Eder, Alle Hellige hilse Eder, men meest de af Keiserens Huus.-nU:Hilser hver Hellig i Christus Jesus.>mw:Ham, vor Gud og Fader, være Ære i al Evighed! Amen.tla:Men min Gud skal fuldeligen give Eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom, i Herlighed i Christus Jesus.3k_:Nu har jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra Eder, en velbehagelig Lugt, et antaget Offer, tækkeligt for Gud.mjS:Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som kan vorde overlødig til Eders Fordeel.Zi-:Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede.:Dog har jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.S=:Ham haaber jeg derfor at sende strax, naar jeg seer Udgangen paa min Sag.y<k:Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes har han tjent med mig i Evangelium.F;:Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu.i:K:Thi jeg har ingen Ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer.9:Jeg haaber i den Herre Jesus snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.D8:Men ligeledes glæder Eder ogsaa, og glæder Eder med mig.|7q:Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle. 6 :idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves.!5;:at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,.4W:Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,\31: thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.T2!: Derfor, mine Elskelige! ligesom i altid have været lydige, saaledes ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;Z1-: og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære.c0?: at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,]/3: Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn,.:og da han var funden i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.c-?:men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;\,1:hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig;K+:Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus,>*w:Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres.r)]:Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv.t(a:da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet.)' M:Er der da nogen Formaning i Christus, er der nogen Opmuntring af Kjærlighed, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed:P& :idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.m% U:Thi Eder er det forundt for Christi Skyld ikke alene at troe paa ham, men og at lide for hans Skyld,$ :og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.b# ?:Kun at I vandre værdigen Christi Evangelium, saa at, hvad enten jeg kommer og seer Eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om Eder, at I staae faste i een Aand og stride med mig af eens Sjæl for Evangeliums Troe" E:at Eders Roes kan tiltage i Christus Jesus ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.! :Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen,F  :men at forblive i Kjødet er mere fornødent for Eders Skyld. %:Thi jeg staaer beknyttet imellem tvende Ting, idet jeg har Lyst til at vandre herfra og være med Christus; thi dette var saare meget bedre;u e:Men dersom det at leve i Kjødet skaffer mig Frugt af min Gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal vælge.> y:Thi det at leve er mig Christus og at døe en Vinding.F :efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.l S:Thi jeg veed, at det skal geraade mig til Frelse, formedelst Eders Bøn Jesu Christi Aands Bistand, #:Men hvad? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.` ;:men disse gjøre det af Kjærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.t c:Hine, som søge Trætte, forkynde Christus ikke reent, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker;c A:Nogle prædike vel og Christus for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening.x k:og at de Frelse af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve des mere dristige til at tale uden Frygt.o Y: saa at mine Lænker for Christi Skyld ere blevne bekjendte i det ganske Palads og for alle de Øvrige,n W: Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til EvangeliumsFremme,_ 9: fyldte med Retfærdigheds Frugter, som virkes ved Jesus Christus, Gud til Ære og Lov.l S: saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maa være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,~ w: Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges, tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed,j O:Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.B :saaledes bør jeg og mene om Eder alle, efterdi jeg har Eder i Hjertet, baade under mine Lænker og Evangeliums Forsvar og Stadfæstelse, Eder alle, som ere deelagtige med mig i Naaden.v g:fuldeligen forsikkret, at han, som begyndte det gode Værk i Eder, vil fuldføre det indtil Jesu Christi Dag;K  :for Eders Deeltagelse i Evangelium, fra den første Dag indtil nu;H   :idet jeg altid, i hver min Bøn beder for Eder alle med Glæde,:  q:Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa Eder,T  #:Naade være med Eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!  :Paulus og Timotheus, Jesu Christi Tjenere, til alle de Hellige i Christus Jesus, som ere i Philippe, men Forstandere og Hjælpere:b=0Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Christus i Uforkrænkelighed! Amen.^50Fred med Brødrene og Kjærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus.  0hvem jeg har sendt til Eder, just for at I skulle vidne, hvorledes det staaer til hos os, og at han skal trøste Eders Hjerter. 90Men at ogsaa I skulle vide min Tilstand, hvorledes det gaaer mig, da skal Tychicus, den elskelige Broder og troe Tjener i Herren, kundgjøre Eder Alt;ta0for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, at jeg maa tale med Frimodighed derudi, som mig bør at tale.0ogsaa for mig, at min Mund maa oplades, og Ordet maa gives mig til at kundgjøre med Frimodighed Evangeliums Hemmelighed,  0bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjering, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,M0og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord;iK0for Alting griber Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile,@{0Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium;b~=0Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed og iførte Retfærdigheds Pantser,}0 Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at i kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt.7|g0 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskabens aandelige Hær under Himmelen,m{S0 Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb.Rz0 Iøvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!y70 Og i Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trusel fare, vidende at ogsaa I selv have Eders Herre i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.vxe0Vidende, at hvad Godt enhver gjør, det skal han gjengældes af Herren, hvad heller han er Tjener eller Fri.=wu0tjenende med Velvillighed Herren, og ikke Mennesker;v0ikke med Øientjeneste som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet,tua0I Tjenere! lyder Eders Herrer efter Kjødet med Frygt og Bæven i Eders Hjertes Enfoldighed, som Christus;_t70Og I Fædre! opirerer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.Ds0at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.Pr0Ær din Fader og Moder, (hvilket er det første Bud med Forjættelse),Cq 0I Børn! lyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.hpI0!Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.No0 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden.vne0Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.Hm 0Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.rl]0Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden.k0Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin hustru, elsker sig selv.!j;0at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.Wi'0paa det kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,lhQ0I mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,g0Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.rf]0thi manden er Kvindes Hoved ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører.Ae}0Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;6dg0og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.Zc-0og siger altid Gud og Faderen Tak for alle ting i vor Herrens Jesu Christi Navn,vbe0og taler hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte,kaO0Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden,\`10Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er.=_u0og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.O^0Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,l]Q0Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig!f\E0 men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.N[0 Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige.]Z30 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere.g0men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus, = 0at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af enhver Lærdoms Veir, og Forførelsens Kundstgreb;<w0 indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder,h;I0 til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse,y:k0 Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere,m9S0 Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting.b8=0 Men dette: han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lave Egne.e7C0Derfor siger Skriften: han opfoer til det Høie, bortførte Fanger og gav Menneskene Gaver.D60Men enhver af os er naaden given efter Christi gaves Maal.O50een Gud og Alles Fader, som ere over Alle og ved Alle og i Eder alle!&4G0een Herre, een Tro, een Daab,T3!0eet Legeme og een Aand, ligesom I og ere Kaldte til eet Haab i Eders Kald;H2 0og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;d1A0med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langdmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed  0f~~&}o|||j{{Vzz/yyxx ww/vsuuSttUss?rr4qq0p{poo(nNmmlfkk0jjyj iohh{gffzf?eeDdddcbbbXb aa``N__:^^J]]3\[[N[ZZ{YYkY XXRWW{W VV8UU6TTTqT SSSS`RRbR?R QQiPPOOBNNsNMqMLuKKIJJ'IHHH0GGFF EEGDD!CC BBRAAA;@@)??!>>>==K=dv.7CTqG&P=gz| K B ` Er4?[P0zN olDerfor paaminder jeg dig, at du opflammer den Guds Naadegave, som er i dig formedelst mine Hænders paalæggelse.M 5lihukommende den uskrømtede Tro, som er i dig, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis paa, at den ogsaa boer i dig.hL Kllængselsfuld efter at see dig, naar jeg tænker paa dine Taarer, at jeg maa fyldes med Glæde,K /ljeg takker Gud, hvem jeg tjener, ligesom mine Forfældre, i en reen Samvittighed, idet jeg uden Afladelse erindrer dig i mine Bønner Nat og Dag,sJ altil Timotheus, den elskelige Søn: Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og Christus Jesus, vor Herre!iI OlPaulus, Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, til Forjættelse af Livet, som er i Christus Jesus,YH+bhvilken Nogle bekjendte sig til og feilede i Troen. Naaden være med dig! Amen.GbO Timotheus! bevar det, som er dig betroet, og fly den vanhellige løse Snak, og Tvistagtighederne af den falskeligen saakaldte Kundskab,oFWbsamle sig selv et Liggendefæ, en god Grundvold for det Tilkommende, at de kunne gribe det evige Liv.PEbat de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,FDbForkynd dem, som ere rige i den nævværende Verden, at de ikke hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde;'CGbhan, alene har Udødelighed, som boer i et Lys, der Ingen kan komme til; hvem intetMenneske har seet, ikke heller kan see, han være Ære og evig magt! Amen.hBIbhvilken den Salige og alene Mængtige, den Kongers Konge og Herrers Herre skal vise i sin Tid;cA?bat du holder Budet ubesmittet, ustraffeligt, indtil vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse, @ b Jeg byder dig for Gud, som gjør alle Ting levende, og for Christus Jesus, som vidnede den gode Bekjendelse for Pontius Pilatus,?b strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du og er kaldet og har aflagt den gode Bekjendelse for mange Vidner. >b Men du, og Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kjærlighed, Taalmodighed, Sagtmodighed;=5b thi Pengegjerrighed er en Rod til alt ondt. Da Nogles Lyst stod til denne, fore de vild fra Troen og have gjennemstunget sig selv med mange Smerter.(<Ib Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjeringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;L;bMen naar vi have Føde og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.t:abThi vi have Intet bragt med til Verden, det er da aabenbart, at vi ei heller kunne bringe Noget ud derfra.=9ubVistnok er Gudsfrygt med Nøisomhed en stor Vinding.8!bog forvendte Handler af Mennesker, fordærvede i Sindet, bedøvede Sandheden, som mene, at Gudsfrygt er en Vinding. Hold dig fra Saadanne.7bhan er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, hvoraf kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,6bDersom Nogen lærer anderledes og holder sig ikke til vor Herrens Jesu Christi sunde Ord og til den Lærdom som fører til Gudfrygtighed,N5bMen de, der have troende Herrer, foragte dem ikke, fordi de ere Brødre, men tjene des hellere, efterdi de, som annamme deres gode Gjerning, ere troende og elskelige. Lær dette, og forman dertil!4 bSaa mange, som ere Trælle under Aaget, skulle holde deres Herrer al Ære værd, paa det Guds Navn og lærdommen skal ikke bespottes.v3ebDesligeste ere og nogle gode Gjerninger forud aabenbare, og de, som have sig anderledes, kunne ikke skjules.o2WbNogle Menneskers Synder er forud aabenbare, og gaae for dem til Dommen; men Nogle følge de og efter.[1/bDrik ikke mere Vand, men nyd lidet Viin for din mave og dine jævnlige Svagheder.s0_bLæg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.3/_bJeg besværger dig for Guds og den Herres Jesu Christi og de udvalgte Engles Aasyn, at du skal holde disse Ting uden partiskhed, saa du Intet gjør efter Tilbøielighed.W.'bDem, som synde, irettesæt dem for Alles Aasyn, og de Andre kunne have Frygt.]-3bAntag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste. uden efter to eller tre Vidner.q,[bThi Skriften siger: du skal ikke binde Munden paa Oxen, som tærsker; og: Arbeideren er sin Løn værd.|+qbDa Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.*1bDersom nogen troende Mand eller Kvinde har Enker, da lad ham forsørge dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.<)sbThi allerede have Nogle vendt sig bort efter Satan.(bDerfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderne til slet Omtale.)'Kb Tilmed lære de Ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Skvalder og ufornøden handel, talende, hvad ikke sømmer sig.<&sb og have den Dom, at de have sveget den første Tro.m%Sb Men undslaa dig for unge Enker; thi naar de af Kaadhed opsætte sig imod Christus, ville de giftes,^$5b som har Vindesbyrd for gode Gjerninger, at hun har opfødt Børn, at hun har gjerne laant Huus, at hun har toet de helliges Fødder, at hun har forsørget de Betrængte, at hun har lagt sig efter al god Gjerning.`#9b En enke bør ikke udnævnes yngre end Tresindstyve Aar, som har være et Mands Hustru."bMen dersom Nogen ikke har Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, den har nægtet Troen og er værre end en Vantro.>!wbForkynd og dette, paa det de maae være ustraffelige., SbMen den Vellystige er levende død.~ubMen den, som er en ret Enke og forladt, har sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag.CbMen om nogen Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at øve gudelig Kjærlighed mod deres eget Huus og vederlægge Forældre; thi dette er godt og behageligt for Gud.+QbHædre Enker, som ere rette Enker.Dbgamle Kvinder, som Mødre, unge som Søstre i al Kydskhed.U %bSkjeld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,bGiv Agt paa dig selv og paa Lærdommen; hold ved dermed; thi naar du gjør dette, skal du frelse baade dig selv og dem, som høre dig.X)bBetænk dette, bliv deri, paa det din Fremgang maa være aabenbar i alle Ting.zmbForsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som dig er given ved prophetie under Haandspaalæggelse af de Ældste.Ob Bliv hardt ved Læsningen, formaningen, Lærdommen indtil jeg kommer.5b Lad ingen foragte dig for din Ungdoms Skyld, men vær et Exempel for dem, som troe, i Tale, i Omgængelse, i Kjærlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed.9b Forkynd og lær dette./b Thi derfor baade arbeide og forhaanes vi, fordi vi have sat vort Haab til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, meest deres, som troe.Bb Dette er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes.&EbThi den legemlige Øvelse er nyttig til Lidet, men Gudfrygtighed er nyttig til alle Ting og har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det tilkommende.b=bMen sky de vanhellige og kjærlingagtige Fabler; derimod øv dig selv til Gudfrygtighed.3bNaar du foreholder Brødrene dette, skal du være en god Jesu Christi Tjener, opfødt i Troens og den gode Lærdoms Ord, hvilken du har efterfulgt.3abefterdi det helliges ved Guds Ord og Bøn.X)bThi al Guds Skabning er god og Intet at forskyde, som annammes med taksigelse, 'bsom byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, som Gud har skabt at annammes med taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.W 'bved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed,  bMen Aanden siger klarlig, at i de sidste Tider skulle Nogle affalde fra Troen og hænge ved forføreriske Aander og Djævles Lærdomme,J  bog uden Modsigelse stor er den Gudfrygtigheds hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle. prædiket iblandt Heninger, troet i Verden, optagen i herlighed.% Cbmen dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold,T!bDisse Ting skriver jeg dig til, hvorvel jeg haaber at komme snart til dig;b Thi de, som tjene vel i Menigheden, de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christus Jesus.mSb En Menighedens Tjener bør være en Kvindes mand og vel forestaae sine egne Børn og sit eget Huus.r]b Desligeste bør det deres Hustruer at være ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting.^5b Men disse skulle og først prøves, siden betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige.<sb bevarende Troens Hemmelighed i en god Samvittighed.  bDesligeste bør det Menighedens Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding,bMen han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor, at han ikke skal falde i Forhaanelse og Bagvaskerens Snare.V%bikke ny i Troen, at han ikke skal opblæses og falde under Bagvaskerens Dom.lQb(thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han besørge Guds Menighed?)Q~bsom vel forstaaer sit eget Huus, som har lydige Børn med al Ærbarhed;z}mbikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding; men billig, ikke kivagtig, ikke pengegjerrig; | bDerfor bør det en Biskop at være ustraffelig, en Kvindes mand, aarvaagen, sindig, tugtig, gjestfri, bekvem til at lære Andre;h{ KbDet er en sand tale: dersom Nogen begjerer et Biskops-Embede, han har Lyst til en god Gjerning.lzQbMen hun skal frelses ved Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kjærlighed og Hellighed med Tugt.`y9bog Adam blev ikke først forført, men Kvinden blev forført og faldt i Overtrædelse./xYb Thi Adam blev først skabt, siden Eva;kwOb men Kvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde ovre Manden, men at være i Stilhed.Gvb Kvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed;_u7b men, som det sømmer sig Kvinder der bekjende sig til Gudsfrygt, med gode Gjerninger.3t_b Desligeste og, at Kvinderne skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Tugtighed, ikke med Fletninger eller Guld eller perler eller kosteligt Klædebon,qs[bSaa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte.r)bfor hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel, (jeg siger Sandhed i Christus, jeg lyver ikke,) en Hedningernes Lærer i Tro og Sandhed.hqIbsom gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vindesbyrd i sine beleilige Tider,bp=bThi der er een Gud og een Midler imellem Gud og Menneskene, det Menneske Christus Jesus,[o/bSom vil, at alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sandheds Erkjendelse.>nwbthi dette er godt og behageligt for Gud, vor Frelser,mwbfor Konger og alle dem, som ere i Høihed, at vi maa leve et roligt og stille Levnet i al Gudfrygtighed og Ærbarhed;l bThi formaner jeg først for alle Ting, der gjøres ydmygelige Begjeringer, Bønner, Forbønner, Taksigelser for alle mennesker,k bhvoriblandt ere Hymenæus og Alexander, hvilke jeg har overantvordet til Satan, at de skulle revses til ikke at bespotte.rj _bholdende fast ved Troen og en god Samvrttighed, hvilken Nogle kastede fra sig og lede Skibbrud paa Troen;i %bDette Bud befalder jeg dig, min Søn Timotheus, ifølge de Prophetier, som tilforn ere skete om dig, at du efter dem strider den gode Strid,vh gbMen den evige Konge, den uforkrænkelige, usynlige, den alene vise Gud være Pris og Ære i al Evighed! Amen.;g qbMen derfor er mig Barmhjertighed vederfaren, at Jesus Christus vilde paa mig, som den første, vise al langmodighed, dem til et Exempel, som skulde tro paa ham til det evige liv.f 9bDet er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Christus Jesus kom til Verden at gjøre Syndere salige, iblandt hvilke jeg er den største.fe GbMen vor Herres Naade har viist sig meget overflødig med Tro og Kjærlighed i Christus Jesus.d 1b mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner; men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.c b Og jeg takker Christus Jesus vor Herre, som har gjort mig stærk, at han agtede mig at være tro og satte mig til Embedet,Fb b efter den salige Guds herlige Evangelium, som mig er betroet.}a ub Skjørlevnere, Syndere imod naturen, Mennesketyve, Løgnere, Meenedere, og hvad Andet der er imod den sunde Lærdom,>` wb vidende dette, at Loven ikke er sat for den Retfærdige, men for Uretfærdige og Ulydige, Ugudelige og Syndere, Ryggesløse og Vanhellige, Fadermordere og Modermordere, Manddrabere,H_  bMen vi vide, at Loven er god, dersom Nogen bruger den lovligen,u^ ebhvilke ville være Lovlærere, dog de forstaae ikke, hvorhen hvad de sige, eller hvorom de Noget stadfæste.A] bhvorfra Nogle afvege og vendte sig til forfængelig Snak,q\ ]bMen Summen af Budet er Kjærlighed af et reent hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro;[ ybog ikke agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere komme Spørgsmaal afsted end gudelig Opbyggelse i Troen.|Z sbSom jeg formanede dig at blive i Ephesus, der jeg drog til macedonien, saa byd Nogle ikke at lære fremmed Lærdom,zY obtil Timotheus, min ægte Søn i Troen: Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud vor Fader og vor Herre Jesus Christus!pX ]bPaulus, Jesu Christi Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og den Herre Jesus Christus, vort Haab,AW}XVor Herres Jesu Christi Naade være med Eder alle! Amen._V7XHilsen med min Haand, Paulus', som er et Tegn i hvert Brev; saaledes skiver jeg.^U5XMen Fredens Herre selv give Eder Fred altid, i al Maade! Herren være med Eder alle!JT XDog holder ham ikke som Fjende, men paaminder ham som en Broder.SXMen dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.DRX Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre det Gode.tQaX Saadanne byde og formae vi ved vor Herre Jesus Christus, at de arbeide i Stilhed og æde deres eget Brød.wPgX Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt Eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig handel for.rO]X Thi og der vi vare hos Eder, bøde vi Eder, at dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde.iNKX Ikke fordi vi havde magt dertil; men vi vilde give Eder os selv til et Mønster at efterfølge.MXikke heller aade vi Nogens Brød for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af Eder til Byrde.oLWXI vide selv, hvorledes det bør Eder at efterfølge os. Thi vi levede ikke uskikkeligen iblandt Eder,1K[XMen vi byde Eder, Brødre! i vor Herrens Jesu Christi Navn, at I holde Eder fra hver Bror, som omgaaes uskikkeligen og ikke efter den Lærdom, som han annammede af os.XJ)XHerren styre Eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Standhaftighed!hIIXOg vi have i Herren den Tillid til Eder, at I baade gjøre og ville gjøre, hvad vi byde Eder.MHXMen Herren er trofast som skal styrke og bevare Eder, fra det Onde;VG%Xat vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke Alles.bF ?XIøvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og prises ligesom hos Eder,NEXhan trøste Eders hjerter, og styrke Eder i al god tale og Gjerning!DXMen han, vor Herre Jesus Christus, og vor Gud og Fader, som os har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade,CXDerfor, Brødre! staaer fast, og holder hardt ved de Lærdomme, som I have annammet, være sig ved vor Tale eller vort Brev.iBKXhvortil han kaldte Eder ved vort Evangelium, til at erholde vor Herrens Jesu Christi Herlighed.4AaX Men vi ere Skyldige at takke Gud altid for Eder, Brødre, elskte af Herren! at Gud har udvalgt Eder af Begyndelsen til Salighed i Aandens helliggjørelse og Sandheds Tro,f@EX paa det Alle skulle dømmes, som ikke troede Sandheden, men havde Velbehag i Uretfærdighed.W?'X Derfor skal Gud og sende dem Kraftige Vildfarelse, at de skulle troe Løgnen,>X og med al ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandheds Kjærlighed til deres Frelse.j=MX Hiins Tilkommelse skeer efter Satans Kraft med al Løgnens magt og Tegn og underlige Gjerninger,<7Xog da skal den uretfærdige aabenbares, hvilken Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses herlige Aabenbarelse.;XThi Uretfærdighedens Hemmelighed yttrer sig allerede krafteligen, alene indtil den, som nu holder ham tilbage, tages bort;U:#XOg I vide, hvad der nu holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.P9XKomme I ikke ihu, at jeg sagde Eder dette, der jeg endnu var hos Eder?38_Xhan, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være en Gud. 7XLader Ingen bedrage Eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme, og det Syndens Menneske Aabenbares, fordærvelsens Søn,-6SXat I ikke snarligen lade Eder forvilde i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand eller ved Lære eller ved Brev, som fra os, som var Christi dag forhaanden.l5 SXMen vi bede Eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Christi Tilkommelse og vor Forsamling til ham,4  X paa det vor Herres Jesu Christi Navn maa herliggjøres i Eder, og I udi ham, efter vor Guds og den Herrens Jesu Christi Naade.3 1X Derfor bede vi ogsaa altid for Eder, at vor Gud vil agte Eder sit Kald værdige med Kraft fuldkomme al ham velbehagelig Godhed og Troens Gjerning,2 X naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige beundres i dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos Eder.e1 EX hvilke skulle lide Straf, en evig Fortabelse fra Herrens Ansigt og fra hans Magts Herlighed,0 Xmen Ildslue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke er vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige;k/ QXmen Eder, som trænges, Ro med os, i den Herres Jesu Aabenbarelse af Himmelen med sin Magts Engle,Z. /Xefterdi det er retfærdigt for Gud at gengjælde dem Trængsel, som trænge Eder,m- UXet Beviis paa Guds retfærdige Dom: at I skulle agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;, 3Xsaa at vi selv rose os af Eder i Guds Menigheder formedelst Eders Taalmodighed og tro under alle Eders Forfølgelser og Trængsler, som i Fordrage,4+ cXVi ere Skyldige altid at takke Gud vor Eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi Eders Tro voxer kraftigen, og Kjærligheden formeres hos enhver af Eder alle mod hverandre,T* #XNaade være med Eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!q) _XPaulus og Silvanus og Timotheus til de Thessalonikers Menighed, i Gud vor Fader den Herre Jesus Christus:<(sNVor Herres Jesu Christi Naade være med Eder. Amen.^'5NJeg besværger Eder ved Herren, at I lade dette Brev læse for alle hellige Brødre.0&[NHilser alle brødre med et helligt Kys.%9NBrødre! beder for os.@${NHan er trofast, som Eder kaldte han skal og gjøre det.5#cNMen han selv, den Fredens Gud, hellige Eder ganske og aldeles, og gid Eders ganske Aand og Sjæl og legeme maa bevares ustraffeligen i vor Herres Jesu Christi Tilkommelse.."WNSkyer det Onde under alle Skikkelser..!WNPrøver alle Ting; beholder det Gode." ?NForagter ikke Prophetier.9NUdslukker ikke Aanden.`9NFrembærer Taksigelse i alle Ting; thi dette er Guds Villie i Christus Jesus til Eder.7NBeder uden Afladelse.3NVærer altid Glade.wNSeer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt; men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle!NMen vi formane Eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Kleinmodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.hIN og agte dem høiligen i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes. N Men vi bede Eder, Brødre! at i skjønne paa dem, som arbeide iblandt Eder og ere Eders Forstandere i Herren og paaminde Eder,W'N Formaner derfor hverandre og opbygger den Ene den Anden, ligesom i og gjøre.W'N som døde for os, at enten vi vaage elle sove, skulle vi leve tilligemed ham.mSN Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jesus Christus,b=NMen lader os, som ere Dagens Børn, være ædrue, iførte Troens og Kjærlighedens Haab.X)NThi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om natten.Y+NDerfor lader os ikke sove ligesom de Andre, men lader os vaage og være ædrue.\1NI ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens Børn og ei Mørkets.a;NMen I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv komme over Eder.&ENThi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hasteligen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.LNthi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.M  NMen om Tid og Stund, Brødre! have i ikke behov, at Eder tilskrives;. WNSaa trøster hverandre med disse ord!% CNderefter skulle vi, som leve, som ovreblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne til at møde Herren i Luften; og saaldes skulle vi altid være med Herren. /NThi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anskrig, med Overengels røst og med Guds basune, og de Døde i Christus skulle opstaae først; %NThi dette sige vi Eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.~uNThi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovne ved Jesus frem med ham.N Men jeg vil ikke, at i skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge som de Andre, der ikke have Haab.`9N paa det I maa omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.N og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin gjerning og arbeide med Eders egne Hænder, saasom vi have budet Eder, N ja, I gjøre endog det Samme mod alle Brødrene, som ere i hele Macedonien; men vi formane Eder, Brødre! ydermere at tiltage,}N Men om Broderkjærlighed have i ikke behov, at jeg skal skive Eder til; thi I ere selv lærte af Gud at elske hverandre,wgNHvorfore da, hvo som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig Aand i os.FNThi Gud kaldte os ikke til ureenhed men til Helliggjørelse.$ANAt Ingen skal undertrykke eller forfordele sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for Eder.KNikke i Begjerligheds Brynde som Hedningerne, der ikke Kjende Gud;I~ Nat hver af Eder veed at besidde sit Legeme i Hellighed og Ære,S}NThi dette er Guds Villie, Eders Helliggjørelse, at i skulle skye Horeri;K|NI vide jo, hvordanne Bud vi gave Eder formedelst den Herre Jesus.:{ oNIøvrigt, Brødre! bede og formane vi Eder i den Herre Jesus, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør Eder at omgaaes og tækkes Gud, I derudi maatte ydermere tiltage."z=N paa det Eders Hjerter maae styrkes, at være ustraffelige i hellighed for Gud og vor Fader, i vor Herres Jesu Christi Tilkommelse med alle hans Hellige!yyN Og Eder forfremme og overflødiggjøre Herren i Kjærligheden til hverandre og til Alle, ligesom vi have den til Eder,Wx'N Men vor Gud og Fader selv og vor Herre Jesus Christus styre vor Vei til Eder!twaN idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see Eders Ansigt og raade Bod paa Eders Troes mangler?vwN Med hvad Tak kunne vi og gjengjælde Gud for Eder, for al den Glæde, men hvilken vi glæde os over Eder for vor Gud,7uiNThi nu leve vi, efterdi I staae fast i Herren.htINsaa ere vi derved, Brødre! trøstede ved Eder i al vor Trængel og Nød formedelst Eders Tro.OsNMen nu, der Timotheus er kommen til os fra Eder og har forkyndt os til Glæde Eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi Eder:>-==K=<<;;::%9988;77M66h55f44y3322/100/]..c--*,,h++`**u)))=((I''t&&& %% $$##9""Q! IU8' [4,\w371 x  5 x 9 LW1iJRoTW Og han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen har taget vare paa Alteret.ZS- Naar Præstedømmet omskiftes, skeer jo og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.sR_ Hvis der altsaa var Fuldkommelse ved det levitiske Præstedømme, (thi til dette var Folket lovbundet,) hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Aarons Viis?RQ thi han vedvar endnu i Faderens Lænd, der Melchisedek gik denne imøde.^P5 Ja, at jeg saa skal sige, endog levi som tager Tiende, har ved Abraham givet Tiende;cO?Og her tage dødelige Mennesker Tiende; men der er den, om hvem der vidnes, at han lever.JN Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.vMemen den, som ikke regnes i deres Slægt, tog Tiende af Abrahsm og velsignede den, som havde Forjættelserne.;LoNu have vel de af Levi Børn, som annammede Præstedømmet, Befaling at tage Tiende fter Loven af Folket, det er af deres Brødre, alligevel disse ere udkomne af Abrahams Lænd;bK=Betragter dog, hvor stor denne er, hvem Patriarchen Abrahham endog gav Tiende af Byttet.J7uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, havende hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse. I9hvem ogsaa Abraham gav Tiende af Alt: han er først, naar hans Navn udlægges, Retfærdigheds Konge, dernæst ogsaa Salems Konge, det er: Freds Konge;'H IThi denne Melchisedek, Konge af Salem, den høieste Guds Præst, som gik Abraham imøde, der han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og som velsignede ham,Gwhvor Jesus, vor Forløser, gik ind for os, han, som efter Melchisedeks Viis er bleven en Ypperstepræst til evig Tid.fFEhvilken vi have som Sjælens trygge og faste Anker, hvilket ogsaa gaaer indenfor Forhænget,e Men vi ønske, at enhver af Eder maa vise den samme Nidkjærhed, til fuld Befæstelse i Haabet indtil Enden,,=Q Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme Eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige. <  Dog, i Henseende til Eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om det Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi saaledes tale.r;]men den, som bærer Torne og Tidsler, er uburgbar og Forbandelsen er nær; Enden med den er at brændes. :Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldne Regn og bærer Væxter, tjenlige for dem, som den dyrke, faaer Velsignelse af Gud;E9da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot.{8oog have smagt Guds gode Ord og den tilkommende Verdens Kræfter og falde fra, atter kunne fornyes til Omvendelse,7Thi det er umuligt, at de, som eengang ere oplyste, og som have smagt den himmelske Gave og ere blevne deelagtige i den Hellig Aand,=6uJa, dette ville vi gjøre, dersom Gud det tilsteder.\51og Læren om Daab og Haandspaalæggelse og de Dødes Opstandelse og den evige Dom.A4 }Derfor lader os forbigaae Begyndelseslæren om Christus og skride frem til det Fuldkomne, at vi ikke atter lægge Grundvoldende angaaende Omvendelse fra døde Gjerninger og Tro paa Gudz3mmen for de Fuldkomne er haard Føde, hvilke ved Forfarenhed have øvet Sands til at skjelne mellem Godt og Ondt.T2! Hver, som faaer Mælk, er uforfaren i den rette Lære, thi han er et Barn;N1 Thi skjøndt I efter Tiden endog burde være Lærere, have I atter behov, at man skal lære Eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som have Mælk behov og ikke haard Føde.m0S Herom have vi meget at sige, og som er svart at udlægge, eftredi I ere blevne sløve til at fatte.E/ udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.Q. og, fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,F-alligevel han var Søn, lærte dog Lydighed af det, han led;A,{Han, som i sine Kjøds Dage frembar med stærkt Raab og Taarer Bønner og ydmygelige Begjeringer til den, der var mægtig at frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,g+GEfter hvad han og siger et andet Sted: du er en Præst til evig Tid, efter Melchisedeks Viis.*5Saaledes har ei heller Christus tillagt sig selv den ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: du er min Søn, jeg fødte dig i Dag.a);Og Ingen tager sig selv denne ære, men den, som er kaldet af Gud, ligesom og Aron var.f(EOg for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Synd-Offer.v'eog kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og selv er omgiven med Skrøbelighed.&& GThi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, at han skal frembære baade Gaver og Slagt-Offere for Synder,%Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.+$OThi vi have ikke en ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lige Maade, dog uden Synd.##Efterdi ved iderfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen ind i Himlene, Jesus den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.~"u Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.X!) Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og marve, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.~ u Lader os derfor beflitte os at komme ind til hiin Hvile, paa det ikke Nogen skal kalde efter samme Vantroes Exempel.mS Thi hvo som er indgaaet til hans Hvile, ogsaa han hviler fra sine Gjerninger, ligesom Gud fra sine.=u Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.eCThi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da havde han ikke derefter talet om en anden Dag./Wsaa bestemmer han atter en Dag: i Dag, da han siger ved David efter saa lang en Tid, (som forhen sagt): i Dag naar I høre hans Røst, forhærder ikke Eders Hjerter.+Efterdi altsaa det er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndet, ikke kom ind formedelst Vantro:ROg paa dette Sted atter: sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.|qThi saaledes har han et Sted sagt om den syvende Dag: og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gjerninger.W'Thi vi indgaae til Hvilen, vi, som troe, efter hvad han har sagt: saa svoer jeg i min Vrede: sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile; nemlig efter at Gjerningerne ved VerdensSkabelse vare fuldendte.'GThi ogsaa os er Forjættelsen forkyndet, ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp dem ikke, fordi det ikke forenede sig med Troen i dem, som hørte det. /Lader os derfor, da Forjættelsen at indgaae til hans Hvile endnu staaer os aaben, vogte os, at ikke Nogen af Eder skulle synes at blive tilbage.EVi see altsaa, at de ikke kunde indgaae formedelst Vantroe.kOOg hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden dem, som vare blevne vantroe?r]Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørken?uchvo vare da vel de, som hørte den, og dog forbittrede ham? Mon ikke Alle, som udgik af Ægypten ved Moses?pYIdet der siges: i Dag, naar I høre hans Røst, de forhærder ikke Eders Hjerter, som i Forbittrelsen:q[Thi vi ere blevne deelagtige i Christus, saafremt vi bevare vor første Bestandighed fast indtil Enden. Men formaner Eder selv hver Dag, saa længe det hedder: i Dag, paa det ikke nogen af Eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag. Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i nogen af Eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.T ! Saa svoer jeg i min Vrede: sandelig, de skulde ikke indgaae til min Hvile.w g Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: de fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie.e C hvor Eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger fyrretyve Aar.h Ida forhærder ikke Eders Hjerter, som det skete i Forbittrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørken,L Derfor, som den Hellig Aand siger: i Dag, naar I høre hans Røst,7men Christus er det som Søn over hans Huus; og hans Huus ere vi, saafremt vi indtil Enden holde fast ved Frimodigheden og det Haab, som er vor Roes.eCOg Moses var vel tro i hans ganske Huus, som en Tjener, til at vidne hvad der skulde siges,RThi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud.ucThi saa meget større Hæder er han værd fremfor Moses, som den har større Ære i Huset, der beredte det.X)der var ham tro, som beskikkede ham, ligesom Moses var det i hans ganske Huus.  Derfor, I hellige Brødre, deelagtige i det himmelske Kald! betragter vor Bekjendelses Apostel og Ypperstepræst, Christus Jesus,]3Thi efterdi han led og selv blev fristet, kan han komme dem til Hjælp som fristes."=Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud til at forsone Folkets Synder.T!Thi ingenlunde antager han sig Englene, men Abrahams Sæd antager han sig.fEog befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.B~}Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,n}U Og atter: jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: see, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.f|E sigende: jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden. { Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,9zk Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting ere og ved hvem alle ting ere, ham, som vildeføre de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Stifter.By} Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesus, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.@xyalle Ting lagde du under hans Fødder. - Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.wEt Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger; vMen En har vidnet etsteds, sigende: hvad er Mennesket, efterdi du kommer ham ihu? eller Menneskets Søn, efterdi du agter paa ham?SuThi Engle underlagde han ikke det vordende Jorderige, om hvilket vi tale. tidet Gud vidnede med, baade ved Tegn og Under og mangehaande kraftige Gjerninger og den Hellig Aands Meddelelser, efter sin Villie.Kshvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndet ved Herren, er kommen til os, stadfæstet af dem, som havde hørt ham,~ruThi blev det Ord, som var talet ved Engle, haandhævet, og fik hver Overtrædelse og Ulydighed sin tilbørlige Løn:gq IDerfor bør det os des mere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.ap =Ere de ikke alle Tjenende Aander, udsendte til Hjælp for dem, som skulle arve Salighed?o + Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?n  ja som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du, du er den Samme, og dine Aar skulle ikke aflade.Ym - De skulle forgaae, men du bliver ved; de skulle tilhobe ældes som et Klædebon,el E Og: du, Herre, grundfæstede Jorden af Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.k { Du elskede Retfærdighed og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.hj KMen til Sønnen: din Trone, o Gud! staaer i al Evighed, Retviishedens Spiir er dit Riges Spiir.\i 3Om Englene hedder det: han bruger sine Engle som Vinde og sine Tjenere som Ildslue.vh gOg atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: og alle Guds Engle skulle tilbede ham.g 9Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: du er min Søn, jeg fødte dig i Dag? og atter: jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?mf Uog han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.ke Qhvilken, efterdi han er hans herligheds Glands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, saa gjorde han ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;Yd -hvem han har sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og har gjort Verden;c 7Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa har han i disse sidste Dag talet til os ved Sønnen;Ab Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eders Aand! Amen.Ha  Marcus, Aristarcus, Demas, Lucas, mine Medarbeidere, hilse dig.1` _Epaphras, min Medfangne i Christus Jesus,k_ QMen tilmed bered mig Herberge; thi jeg haaber, at jeg formedelst Eders Bønner skal skjenkes Eder.o^ YI Tillid til din Lydighed har jeg skrevet til dig og veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.X] +Ja Broder! lad mig have Glæde af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Herren!t\ cJeg Paulus har skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for ikke at sige, at du er mig dig selv skyldig.b[ ?Men har han gjort dig nogen uret eller er dig Noget skyldig, da før mig det til Regning.NZ Dersom du da anseer mig for din Meddeelagtige, saa annam ham som mig.Y 5ikke fremdeles som en Træl, men meer som en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.iX MThi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,sW aMen uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at din Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.gV I hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium.-U W Han annamme du, ham, mit eget Hjerte,[T 1 som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage.YS - Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,R   saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, saadan som du kjender mig, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.iQ MDerfor, enskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christus befale dig det, som er tilbørligt,P Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!{O qat din Deelagtighed i Troen maa blive virksom, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i Eder for Christus Jesus.qN ]efterdi jeg hører om den Kjærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og for alle de Hellige,HM  Jeg takker min Gud, idet jeg altid erindrer dig i mine Bønner,UL %Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!_K 9og Appia, den elskelige Kvinde og Archippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Huus:eJ GPaulus, Christi Jesu Bundne, og Broderen Timotheus til Pilemon, vor Elskelige og Medarbeider,mISvAlle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som os elske i Troen. Naaden være med Eder alle! Amen.zHmvThi lad ogsaa Vore lære at beflitte sig paa gode Gjerninger til Andres Nødtørst, saa de ikkeblive uden Frugt.^G5v Befordre Zenas den Lovkyndige og Apollos omhyggeligen, saa at Intet skal fattes dem.F)v Naar jeg sender Artemas til dig eller Tychicus, da gjør din Flid at komme til mig til Nicopolis; thi jeg har besluttet at blive der i Vinter.LEv vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.UD#v Undvig et kjettersk Menneske, naar du har paamindet og atter paamindet ham,Cv Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtsberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige.QBvDette er troværdig Tale, og dette vil jeg, at du skal bekræfte, paa det de, som have troet paa Gud, skulle beflitte sig paa at overgaae Andre i gode Gjerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.gAGvat vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv.S@vhvilken han har rigeligen udøst over os ved Jesus Christus, vor Frelser,1?[vikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed frelste han os ved Igjenfødselsens Bad og Fornyelsen i den Hellig Aand,X>)vMen der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbares:5=cvThi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarene, Slaver af Begjerligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.q<[vikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.}; uvPaamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at lyde Befalinger, at være redebonne til al god Gjerning,\:1vTal dette og forman dertil, og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig!9!vsom gav sig selv for os, at han maatte forløse os fra al uretfærdighed og rense sig selv et Eiendomsfolk, nidkjært til gode Gjerninger.m8Sv forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,7+v som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjeringer og leve tugteligen og retfærdeligen og gudeligen i denne Verden;I6 v Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker,k5Ov ikke besvige, men besvise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Tingj4Mv Tjenerne forman at være deres Herrer underdanige, velbehagelige i alle Ting, og ikke sige imod,l3Qvsund, ulastelig tale, saa at Modstanderen maa beskæmmes, naar han intet Ondt har at sige om Eder.n2Uvvisende dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, i din Lære Reenhed, Værdighed,71ivForman ligesaa de unge Mænd at være sindige,s0_vat være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige; at Guds Ord skal ikke bespottes.]/3vsaa at de anføre de unge Kvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,..Uvdesligeste, at de gamle Kvinder skulle holde sig i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være Bagtalersker, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;q-[vat de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Tro, i Kjærlighed, i Taalmodighed;8, mvMen du, tal, hvad der sømmer den sunde Lærdom:+ !vDe foregive, at de kjende Gud, men fornægte ham med Gjerningerne, vederstyggelige som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gjerning. * vAlt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.Y) -vog ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.d( Cv Dette Vidnesbyrd er Sandt. Desaarsag straf dem strengeligen, at de maa blive sunde i Troen,b' ?v En af dem, deres egen Prophet, har sagt: Creter ere stedse Løgnere, onde Dyr, lade Buge.& v paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.i% Mv Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskærelsen,*$ Ov som holder fast ved det sande Ord efter Underviisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod.L# vmen gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk;;" qvThi det bør en Biskop at være ustraffelig, for en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding;! 'vsaafremt en Saadan er ustraffelig, en Kvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.   vDerfore efterlod jeg dig i Creta, at du skulde indrette, hvad som fattes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig,  vtil Titus, min ægte Søn i den fælles Tro: Naade, Barmhjertighed Fred fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus, vor Frelser!} uvmen haver nu til sin Tid aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som mig er betroet, efter Guds vor Frelsers Befaling:[ 1vi Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,y ovPaulus, Guds Tjener, og Jesu Christi Apostel og Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden til Gudfrygtighed,SlDen Herre Jesus Christus være med din Aand! Naaden være med Eder! Amen.s_lGjør din Flid at komme før Vinteren. Eubulus og Pudens og Linus og Claudia og alle Brødrene hilse dig.KlErastus blev i Corinth, men Trophimus efterlod jeg syg i Miletus.;qlHils Prisca og Aquilas, og Onesiphorus' Huus.velHerren vil og frie mig fra alt Ondt og frelse mig til sit himmelske Rige; han være Ære i al Evighed! Amen.,QlMen Herren stod med mig og styrkede mig, at Ordets Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra Løvens Strube.kOlVed mit første Forsvar mødte Ingen med mig, men Alle forlode mig; (gid det ikke tilregnes dem!)GlFor ham vogte ogsaa du dig; thi han stod vore Ord saare imod.]3lAlexander, Smeden, beviste mig meget Ondt; Herren betale ham efter hans Gjerninger!l Naar du kommer, da bring min Reisekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Carpus, og Bøgerne, besynderligen dem paa Pergament.,Sl Tychicus har jeg sendt til Ephesus.nUl Lucas er allerede hos mig. tag Marcus til dig og bring ham med; thi han er mig nyttig til Tjenesten.!;l thi Demas forlod mig, fordi han fik Kjærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Crescens drog til Galatien, Titus til Dalmatien./Yl Gjør din Flid at komme snart til mig;Q lIøvrigt er Retfærdigheds Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hiin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans herlige Aabenbarelse.J  lJeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet, bevaret Troen.H  lThi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.m SlMen du, vær aarvaagen i alle Ting, lid ondt, gjør en Evangeliets Gjerning, fuldfør din Tjeneste.O lOg de skulle vende Ørene fra Sandheden, men henvende sig til Fabler.5clThi den Tid skal vorde, da de ikke skulle fordrage den sunde lærdom, men efter deres egne Begjeringer tage sig selv lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren.mSlprædike Ordet, hold ved i Tide og Utide, overbeviis, straf, forman med al Langmodighed og Lærdom. lDerfor besværger jeg dig for Gud og den Herre Jesus Christus, som skal dømme Levende og Døde ved sin Aabenbarelse og sit Regimente:V%lat det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning. lDen ganske Skrift er indblæst af Gud og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed,log efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christus Jesus.mSlMen du, bliv i det, som du har lært, og som dig er betroet, efterdi du veed, af hvem du har lært,^5l Men onde Mennesker og Bedragere fare frem til det Værre; de forføre og førføres.W'l Ja, ogsaa Alle, som vilde leve gudeligen i Christus Jesus, skulle forfølges,1[l i Forfølgelser, i Lidelser, saadanne som mig ere vederfarne i Antiochia, i Iconien, i Lystra; hvilke Forfølgelser jeg har udstaaet, og Herren friede mig af dem alle.o~Wl Men du har efterfulgt mig i Lærdom, i Vandel, i Fortsæt, Tro, Langmodig, Kjærlighed, Taalmodighed,}}sl Men de skulle ikke faae Fremgang ydermere; thi deres Galenskab skal blive aabenbar for Alle, ligesom og hines blev.|#lMen ligesom Jannes og Jambres imodstode Moses, ligesaa imodstaae og disse Sandheden; Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen.I{ lsom lære altid og kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse. zlThi af dem ere de, som snige sig ind i Husene og besnære Kvindfolk, som ere betyngede med Synder og drives af mangehaande lyster,Sylsom have Gudsfrygtigheds Skin, men fornægte dens Kraft. Fly ogsaa disse.Wx'lForrædere, fremfusende, opblæste, som mere elske Vellyst, end de elske Gud,bw=lukjærlige, uforlignelige, Bagtalere, umaadelige, umilde, uden Kjærlighed til det Gode,v%lThi Menneskene skulle være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, Bespottere, Forældre ulydige, utaknemmelige, vanhellige,Wu )lMen viid dette, at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider være at forvente.utclog de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gjøre hans Villie.sylmed Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandhes Erkjendelse,rlMen en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, bekvem til at lære, istand til at taale Ondt,iqKlUndfly dig for daarlige og uforstandige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig.plFly Ungdoms-Begjeringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent hjerte.olDersom da Nogen holder sig reen fra disse, skal vorde et kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt tilberedt til al god Gjerning.nlMen i et stort Huues ere ikke alene kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Leer, og nogle til Ære, andre til Vanære.m#lMen Guds faste Grundvold staaer og har dette Segl: Herren kjender Sine; og: hver den, som nævner Christi Navn, afstaae fra Uretfærdighed.rl]lhvilke ere afvegne fra Sandheden, sigende, at Opstandelsen er allerede skeet, og de forvende Nogles Tro.^k5log deres Ord vil æde om sig som dødt Kjød; iblandt dem ere Hymenæus og Philetus,ejClMen hold dig fra den vanhellige, løse Snak; thi Saadanne gaae Stedse videre i Ugudelighed,ilLæg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen deler Sandheds ord.h#lPaamind om disse Ting, og vidne for Herren, at de ikke kives om ord, hvilket er til ingen Nytte, men Forvildelse for dem, som høre derpaa.Pgl dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke nægte sig selv.ifKl dersom vi udholde, skulle vi og regjere med ham; dersom vi fornægte, skal han og fornægte os;\e1l Det er en troværdig Tale: dersom vi ere døde med ham, skulle vi og leve med ham;dl Derfor taaler jeg Alting for de Udvalgtes Skyld, at de og skulle faae den Saliggjørelse, som er i Christus Jesus, med evig Herlighed.kcOl for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.cb?lKom Jesus Christus ihu, som er oprist fra de Døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium,Ia lMærk, hvad jeg siger, og Herren give dig Forstand i alle Ting!>`wlFørst naar Bonden arbeider, bør han nyde Frugterne.p_YlDersom og Nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke kronet, dersom han ikke kæmper lovmæssigen.n^UlIngen, som gaaer i Strid, indvikler sig i Livets Handler, at han kan behage den, som tog ham i Sold.?]ylDerfor lid du Ondt som en god Jesu Christi Stridsmand. \ log hvad du har hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre.Q[ lDu derfor, min Søn! bliv stærk ved den Naade, som er i Christus Jesus;Z lHerren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! Og hvor meget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.QY lmen der han var i Rom, søgte han saa flittelig efter mig, og fandt mig.X lHerren give Onesiphorus' Huus Barmhjertighed; thi han har ofte vederkvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke,kW QlDu veed det, at alle de i Asia have vendt sig fra mig, iblandt hvilke ere Phygellus og Hermogenes.SV !lBevar det Gode, som er nedlagt hos dig ved den Hellig Aand, som boer i os.U }l Hold fast ved den rette Form af de sunde Ord, hvilke du har hørt af mig, i Tro og Kjærlighed, som er i Christus Jesus.ET l for hvilken Sag jeg og lider dette, men skammer mig ikke derved; thi jeg veed, hvem jeg har troet, og er vis paa, at han er mægtig til at bevare det, jeg har nedlagt hos ham til hiin Dag.US %l hvor hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel for Hedningers Lærer;R 7l men nu er kundgjort ved vor Frelser Jesu Christi Aabenbarelse, som tilintetgjorde Døden og bragte Liv og Uforkrængelighed for Lyset ved Evangelium,,Q Sl som frelse os og kaldte os med et helligt kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christus Jesus fra evige Tider,P {lDerfor skam dig ikke ved vor Herrens Vidnesbyrd eller ved mig, hans Bundne men lid Ondt med Evangelium, ved Guds Kraft,`O ;lThi Gud har ikke givet os Feigheds Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand. x~~L}}u}G||E{{zzlyxxWww>vuu(tt*sPr\qq'pp.ooOnn$mm ljkkj-ii-h`gwffzf7eoe!ddQccboaam`__N_ ^^:]]|\\?[[JZZZ!YY+XXyXWW{VVPUUETTPSS(RRUQQUPP@OOfNNsN MMGLeKJJ I^HHRGGFWEEDDfD!CCKBBfAAO@@t??_>>>=v<3Der maatte da Nogen sige: du har Troen, og jeg har Gjerninger; viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger.S=Ligesaa og Troen, dersom den ikke har Gjerninger, er den død i sig selv.)<Kmen Nogen af Eder siger til dem: gaaer bort i Fred, varmer Eder og mætter Eder; men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørst: hvad Gavn er det?R;Dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,|:qHvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han har Troen, men har ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham? 9 Thi der skal gaae en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed; men Barmhjertighed træder frimodighed for Dommen.]83 Taler saaledes og gjører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.47a Thi den, som sagde: du skal ikke bedrive Hoer, sagde ogsaa: du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hoer, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.`69 Thi hvo som holder den ganske Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i alle.^55 men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere.v4eDersom I da fuldkomme den kongelige Lov efter Skriften: du skal elske din Næste som dig selv, gjøre I vel;E3Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede?o2WMen I forhaane den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue Eder, og som drage Eder for Domstolene?A1{Hører, mine elskelige Brødre! har Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, til at vorde rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han har lovet dem, som han elske?]03gjøre I da ikke ubillig Forskjel hos Eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?E/og I fæste Øiet paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham; du, sæt dig her hæderligen; og I sige til den Fattige: du, staa der eller sid hernede ved min Fodskammel:&.EThi dersom der kommer en Mand ind i Eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men er kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klodebon;g- IMine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro med Persons Anseelse.#, AEn reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.%+ EDersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.:* oMen den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.R) thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strax, hvordan han var.( Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Speil;`' ;Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv.4& cDerfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige.A% thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.w$ iDerfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;w# iEfter sit Raad ødte han os formedelst Sandhedens Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger." Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.0! ]Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!v  gderefter, naar Begjerligheden har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.N Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjerlighed;z o Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.( K Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren har lovet dem, som ham elske.G   Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomstret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse som var at see derpaa, blev fordærvet; saaledes skal den Rige visne i sine Veie.R  men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs.: q Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,; sen tvesindet mand er han, ustadig i alle sine Veie.D Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren; yMen han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en havsbølge, der røres og drives af Veiret. Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham. men, Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden mangel, saa Eder fattes Intet.C Vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed;Y -Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser.k SJakob, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, til de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen, Hilsen.*O Naaden være med Eder alle! Amen.S Hilser alle Eders Veiledere og alle de hellige. De af Italien hilse Eder.iK Vider, at Broderen Timotheus er given løs, men hvem jeg vil see Eder, dersom han kommer snart.nU Jeg beder Eder, Brødre! at I fordrage dette Formaningsord; thi korteligen har jeg skrevet Eder til.; o han befæste Eder i al god Gjerning til at gjøre hans Villie, og han virke i Eder det, som er velbehageligt for ham selv, ved Jesus Christus: ham være Ære i al Evighed! Amen.v e Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod udførte fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesus,j M Og jeg formaner Eder des mere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives Eder igjen.   Beder for os; thi vi fortrøste os til, at vi have en god Samvittighed som de, der lægge Vind paa at omgaaes vel i alle Ting.R  Lyder Eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over Eders Sjæle, som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre dette med Glæde, og ikke sukkende; thi dette er Eder ikke gavnligt.[/ Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel.pY Ved ham lader os da altid frembære Gud Lov-Offer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn.Q thi vi have ikke her en blivende Stad, men søge efter den tilkommende.Z- Derfor lader os gaae ud til ham udenfor Leiren, idet vi bære hans Forsmædelse;Y+ Hvorfor Jesus og led udenfor Porten, at han skulde hellige Folket ved sit Blod. Thi de Dyr, hvis Blod indbæres ved den Ypperstepræst i Helligdommen for Synden, deres Kroppe opbrændes udenfor Leiren.[/ Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.?w Lader Eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen nytte have havt, som holdt sig dertil.H  Jesus Christus er i Gaaer og i Dag den Samme, ja til evig Tid. Kommer Eders Veiledere ihu, som have forkyndt Eder det Guds Ord; og naar I betragte Udgangen af deres Vandel, da efterfølger deres Tro.z~m saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?}! Eders Vandel være uden Gjerrighed, nøies med det I have; thi han har selv sagt; jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,{|o Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Hoerkarle skal Gud dømme.j{M Kommer de Bundne ihu, som selv medbundne; dem, der lide ilde, som de, der og selv ere i Legemet.^z5 Glemmer ikke Gjestfrihed; thi ved den have Nogle, uden at vide det, herberget Engle.&y I Broderkjærligheden blive ved!.xW Thi og vor Gud er en fortærende Ild.)wK Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunde tjene Gud velbehagligen, med Undseelse og Ærefrygt.)vK Men dette "endnu een Gang" giver tilkjende, at de Ting, der bevæges, skulle omskiftes, efterdi de ere gjorte, paa det de, der ikke bevæges, skulle blive ved. u  hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: endnu een Gang ryster jeg, ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.Mt Vogter Eder, at I ikke forskyde den, som taler. Thi undflyede de ikke, som forskøde ham, der talede Guds Ord paa Jorden, da skulle vi meget mindre dersom vi ere gjenstridige mod ham fra Himlene,bs= og til den nye Pgts Midler, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.r+ til de Førstefødtes Forsamling og Menighed, som ere opskrevne i Himlene, og til Gud, Alles Dommer, og til de fuldkommede Retfærdiges Aander,q} Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,Tp! Og saa frygteligt var Syndet, at Moses sagde: jeg er forfærdet og bæver.o Thi de fordroge ikke det, som var budet, at endog, dersom et Dyr rørte ved Bjerget, skulde et stenes eller fældes med et Pileskud.{no og til Basunens Lyd og til Ordenes Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.hmI I ere jo ikke komne til hiint bævende Bjerg, antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir,&lE Thi I vide, at han og derefter, der han vilde arve Velsignelsen, blev forskydt; thi han fandt ikke Sted for sin Anger, alligevel han med Graad søgte derom.k  at ikke Nogen er en Skjørlevner eller en Vanhellig som Esau, som er for een Ret mad afhændede sin Førstefødsels-Rettighed.j% og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gjør Forvirring, saa at mange ved den smittes;diA Stræber efter Fred med hver Maand og efter hellighed, uden hvilken Ingen skal see Herren;uhc og gjører sikkre Trin med Eders Fødder, at ikke de Halte skal drages mere af Lave, men snarere helbredes.?gy Derfor retter de slappe Hænder og de afmægtige knæ,@fy Men al Revselse, imedens den er nærværende, syndes ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som derved ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.e Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han revser os til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.$dA Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være Aandernes Fader underdanige og leve?ncU Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.ubc Dersom I lider Revselse, handler Gud med Eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?kaO thi hvem Herren elsker, den revser han, og han tugter haardeligen hver Søn, som han antager sig.&`E og I have glemt den Formaning, der taler til Eder som til Børn: min Søn! agt ikke Herrens revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;J_  Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede mod Synden,^ Betagter den, som har taalmodeligen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, at I ikke blive trætte og forsage i Eders Sjæle.`]9 idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesus, hvilken i stedetfor den Glæde, han havde for sig, led taalmodeligen Korset idet han foragtede Forhaanelsen, og sider nu ved den høire Side af Guds Throne.B\  Derfor lader og os, efterdi vi have en saadan Skare af Vidner omkring os, aflægge al byrde og Synden, som lettelig forrasker os, og med Standhaftighed gjennemløbe den os anviste Bane,\[1 (efterdi Gud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.]Z3 'Og disse alle, enddog de havde Vidnesbyrd for deres Tro, naaede ikke Forjættelsen,hYI &(dem var Verden ikke værd,) omvankende i Ørkener, paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter.X) %de bleve stenede, gjennemsavgede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,SW $Andre prøvede Bespottelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel; V9 #Kvinder fik deres Døde igjen, opstandne; Andre bleve udspilede til Pinsel og toge ikke imod Befrielse, at de maatte erholde en herligere Opstandelse.U' "skulde Ildens Kraft, undflyede Sværdets Od, bleve Stærke efter Skrøbelighed, bleve vældige i Krigen, bragte Fjendernes Leire til at vige.tTa !hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelser, stoppede Løvers Mund,S7 Dog hvi skal jeg tale mere? Tiden vilde jo fattes mig, hvis jeg fortalte om Gideon, om Barak, og Samson og Jephta, om David og Samuel og Propheterne,jRM Formedelst Tro omkom Rahab, Skjøgen, ikke med de Vantroe; thi hun annammede Speiderne med Fred.RQ Formedelst Tro faldt Jerichos Mure, efterat de vare omgangne i syv Dage.}Ps Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det, druknede de.Oy Formedelst Tro anordnede han Paasken og Blodstænkelsen, at den, som ødelagde de Forstefødte, skulde ikke røre dem. N Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hardt ved den Usynlige, som om han saae ham.wMg agtende Christi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae han til Belønningen.\L1 og valgte hellere at lide Ondt med Guds Folk end at have Syndens timelige Nydelse,`K9 Formedelst Tro nægtede Moses der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn,.JU Formedelst Tro blev Moses, der han var født, skjult tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saae, at Barnet var deiligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.eIC Formedelst Tro erindrede Joseph døende Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Been.xHi Formedelst Tro velsignede Jakob, der han døde, hver af Josephs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.KG Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isaak Jakob og Esau.F} thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at opreise fra de Døde, og i en Ligheddermed fik han ham ogsaa tilbage.AE} til hvem der var sagt: i Isaak skal Sæd fremkaldes dig:D Formedelst Tro offrede Abraham Isaak, der han fristedes, ja den Eenbaarne offrede ham, som havde annammet Forjættelserne,C men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.qB[ Og dersom de havde havt det i Tanker, hvorfra de vare udgangne, havde de vel havt Tid at vende tilbage;ZA- Men de, som sige Saadant, give klarligen tilkjende, at de søge et Fædreneland.B@} I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjester og Udlændinge paa Jorden.? Derfor avledes og af Een, og det en Kraftesløs, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det utallige.>+ Formedelst Tro fik selv Sara Kraft til at undfange, og fødte over Hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det.^=5 thi han forventede den Stad som har Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud.%<C Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isaak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;);K Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom.T:! Formedelst Tro var det, at Noah advaret af Gud om det, som endnu ikke faaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.(9I Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.N8 Formedelst Tro blev Enok borttagen, at han ikke skulde see Døden og blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før han blev borttagen, havde han det Vidnesbyrd, at han behagede Gud.]73 Formedelst Tro offrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og for den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu, alligevel han er død. 6 Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne af dem, der ikke vare tilsyne..5W Ved den fik de Gamle godt Vidnesbyrd.f4 G Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast overbeviisning om det, som ikke sees.t3a 'Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.w2g &Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen udddrager sig, har min Sjæl ikke Behagelighed i ham.i1K %Thi der er endnu kun en liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.i0K $thi I have Taalmodighed behov at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.T/! #kaster derfor ikke Eders Frimodighed bort, hvilken har en stor Belønning;8.i "Thi baade have I Medlidenhed med mine Baand, og I skikkede Eder med Glæde deri, atman røvede Eders Gods, vidende, at I have i Eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene.- !idet I deels selv ved Forsmædelser og Trængsler bleve et Skuespil, deels toge Deel med dem, som fristede saadanne Kaar.t,a Kommer de forrige Dage i hu, i hvilke I, efterat I vare blevne oplyste, udholdt en stor Kamp med Lidelser,D+ Det for forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.* Thi vi kjende den, som har sagt: mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk.6)e hvor meget værre Straf, mene I, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn med Fødder og ringeagter pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaaner Naadens Aand?i(K Naar Nogen har brudt Mose Lov, døer han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners udsagn:q'[ Men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.|&q Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,%' og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, det saa meget des mere, som I see, at Dagen nærmer sig.k$O og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,l#Q Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen;6"e da lader os træde frem med et sanddru Hjerte, i Troens fulde Forvisning, Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet aftvættet med reent Vand.:!o og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus:^ 5 hvortil han indviede os en ny og levende Vei gjennem Forhænget, det er, hans Kjød,Z- Efterdi vi da, Brødre! have Frihed til at indgaae i Helligdommen ved Jesu Blod,O Men hvor disse ere forladte, der behøves ikke mere Offer for Synden.[/ da siger han: og jeg vil ikke mere ihukomme deres synder og deres Overtrædelser.- denne er den pagt, som jeg vil gjøre med dem efter disse Dage, siger Herren: jeg vil give mine Love i deres Hjerter og skrive dem i deres Sind;S Dette vidner ogsaa den Hellig Aand for os; thi efter først at have sagt:Z- Thi med eet Offer har han for stedse fuldkommen forsonet dem, som helliggjøres.X) biende iøvrigt, indtil hans Fjender blive lagte til hans Fødders Fodskammel.kO Men han, der han havde offret eet Offer for Syndere, sidder han for stedse hos Guds høire Haand, Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder.gG Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang.}s saa siger han: see, jeg kommer, for at gjøre, Gud! din Villie. (han ophæver det Første for at sætte det Andet.)7g Men da han først havde sagt: Slagt-Offer og Mad-Offer og Brænd-Offere og Synd-Offere vilde du ikke havde ei heller Behagelighed til dem, (og disse frembæres efter Loven),pY Da sagde jeg, see, jeg kommer, (der er skrevet om mig i Bogens Rolle,) for at gjøre, Gud! din Villie.F Brænd-Offere og Synd-Offere havde du ikke Behagelighed til.~u Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagt-Offer og Mad-Offer vilde du ikke, menet Legeme beredte du mig;L Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder.>w Men ved Offrene skeer aarligen Syndernes Ihukommelse.) Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede.Y  - Thi Loven, som har ikkun en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, fuldkommen forsone dem, som dermed fremkomme. 7 saaledes er og Christus eengang offret for at borttage manges Synder; anden gang skal han uden Synd sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.V % Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,# ? (ellers havde han ofte maattet lide fra Verdens Begyndelse;) men nu er han eengang i Tidens Fuldkommelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.  ikke heller, at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;+O Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som kun er et Billede af det Sande, men i Himlene selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;) Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men de himmelske Ting selv ved bedre offere end disse.kO Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.]3 Iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber med Blod,J  dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har villet slutte med Eder.C Thi der er alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop og bestænkede Bogen selv og alt Folket, sigende:?y Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod.y Thi et Testament bliver først gyldigt ved Døden, efterdi det endnu ikke har Kraft, medens han lever, som gjorde det.ta Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at hans Død, som har gjort Testamentet, skal finde Sted.dA Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, som vare begangne under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.H~  hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand frembar sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense Eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.{}o Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asen af en Kvie, hvormed de urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed:}|s hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang i Helligdommen, og fandt en evig Forløsning.N{ Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, saa gik han igjennem et større og fulkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning,pzY som ikke formaae fuldkommeligen efter Samvittigheden at hellige den, som forretterTjenesten, men alene med Hensyn til Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser og kjødelige Anordninger, som vare paalagte indtil Rettelsens Tid.qy[ hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offre frembæres,x- hvorved den Hellig Aand gav tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabnet, saa længe det første Tabernakel endnu havde sit Stade;w men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og Folkets Forseelser,vw Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Tjenesten;yuk Men ovenover den var Herlighedens Cherubim, som overskyggede Naadestolen, hvorom nu ikke er at tale stykkeviis.)tK som havde det gyldne Røgelsekar og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken var en Guldkrukke med Manna og Aarons blomstrende Stav og Pagtens Tavler.Xs) Men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldtes det Allerhelligste,rw Thi der var indrettet det forreste Tabernakel, hvori Lysestagen og Bordet og Skuebrødene; dette kaldtes det Hellige.fq G Vel havde ogsaa det første Tabernakel Anordninger for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom. p  Idet han siger: en ny, har han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.zom Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.2n] Og de skulle ikke lære hver sin Næste og hver sin Broder og sige: kjend Herren; thi de skulle alle kjende mig, fra den Lille iblandt dem indtil den Store iblandt dem.omW Men denne er den pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte; og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk.Ul# ikke efter den pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden at udføre dem af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren. kMen dadlende siger han til dem: see, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil oprette en Ny Pagt med Israels Huus og med Judas Huus;hjIThi dersom hiin første have været ulastelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden.i#Men nu har han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser.hhIhvilke tjene ved Afbildningen og Skykken af det Himmelske, eftersom det blev Moses af Gud betydet, der han skulde berede Tabernaklet: see til, sagde han, du gjør Altidng efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget. g Men skulle han være Præst paa Jorden, da var han det aldeles ikke, efterdi der er Præster, som frembære Gaverne efter Loven; f9Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagt-Offere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.peYsom er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren har opreist, og ikke et Menneske.d Saa er da Summen af det, som her siges: vi have en saadan Ypperstepræst, som sidder ved høire Side af Majestætens Throne i Himlene,+cOThi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, senere end Loven, beskikker Sønnen, for den til evig Tid Fuldkommede.Lbsom ikke dagligen har fornøden, som de andre Ypperstepræster, at frembære Offer først for egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, der han offrede sig selv. a Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som en hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere, og ophøiet over Himlene;`!hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.W_'men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid,S^Og hine Præster er blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive;=]usaa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.<\q(thi hine bleve Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: Herren har svoret, og det skal ikke angre ham: du er en Præst evindelig efter Melchisedeks Viis):*[OOg saasom det ikke skete uden Ed,qZ[(thi Loven har intet fuldkommet), og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.^Y5Saa skeer da en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,OXThi han vidner: du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis.dWAsom ikke er bleven det efter et kjødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.mVSOg dette bliver end ydermere klart deraf, at der i Lighed med Melchisedek opstaaer en anden Præst,UThi det er vitterligt, at vore Herre er oprunden af Juda, for hvilken Stamme Moses Intet har forordnet om Præstedømmet. 1~~V}}o}"||${{T{zSzyxxxww$vv6uuttGss#rrmrqqypp&oo_nn>l>==Z<;;V::99+88766`65444=33B22`11Q00C//B.}.--I,,6++0**6))8(''k&&4%$$:#""X!!H wXdY5{dX/C v q 1 > D KT<_e9C Jeg skriver til Eder, mine Børn! thi Eders Syndere ere Eder forladne formedelst hans Navn.8 Men hvo som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket og veed ikke, hvor han gaaer, fordi Mørket har forblindet hans Øine.U7# Hvo som elsker sin Broder, bliver i Lyset og der er ingen Forargelse i ham.X6) Hvo som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket.5Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.$4ABrødre! jeg skriver Eder ikke et nyt Bud, men et gammel Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det ord, som I have hørt fra Begyndelsen.i3KHvo som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.{2omen hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.o1WHvo som siger: jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er ikke Sandhed;F0Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.l/Qog han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.#. AMine Børn! dette skriver jeg Eder, paa det I ikke skulle synde; men dersom Nogen synder, have vi en talsmand hos Faderen, Jesus Christus den Retfærdige,h- K Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.,  Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.Z+ /Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.* 'Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.m) UDersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og søge ikke Sandheden.( Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde Eder, at Gud er et Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.L' Og dette skrive vi Eder, paa det Eders Glæde maa vorde fuldkommen.& 7hvad vi have seet og hørt, forkynde vi Eder, at ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Christus.% (thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde Eder Livet det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os;&$ IDet, som var fra Begyndelse, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet og vore Hænder føler paa, nemlig om det Livsens ord;{#oMen voxer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab! Ham være Ære, baade nu og til evig Tid! Amen%"CDerfor, I elskelige, efterdi I vide det forud, vogter Eder, at I ikke lade Eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra Eders egen Fasthed.W!'som og i alle Brevene, naar han deri taler om disse Ting; hvoriblandt der er Noget, svart at forstaae, hvilket de Ukyndige og Ubefæstede forvende, ligesom de øvrige Skrifter, til deres egen Fordærvelse. og agter vor Herres Langmodighed for en Frelse; ligesom og vor elskelige Broder Paulus, efter den ham givne Viisdom, har skrevet Eder,{Derfor, I elskelige! efterdi I forvente dette, beflitter Eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred,gG Men vi forvente efter hans Forsættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer.' bør I vente og stræbe til Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.wg Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det Eder da at være? I hellig vandel og Gudfrygtigheds ØvelseX) Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt hvad der er paa den, skal opbrændes.G Herren forhaler ikke Forjættelsen, (som Nogle agte det for en Forhaling), men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.}Men dette Ene bør ikke undgaae Eder, I elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.!Men Himlene og Jorden, som nu ere, gjemmes ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag.Ohvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.ucThi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;+Oog sige: hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkomst? Thi fra den Dag, Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse.ucVider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster,at I skulle komme de Ord ihu, som forud ere sagte af de hellige Propheter, og vores Bud, vi, som ere Herrens og Frelserens Apostler. {Dette er nu, I elskelige! det andet Brev, som jeg skriver Eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker Eders oprigtige Sind, Men det er skeet dem efter det sande ordsprog: Hunden veder sig igen til sit eget Spy, og Soen, som var toet, til den sidste Søle.5cThi det havde været dem bedre, at de ikke havde kjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de kjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet.X)Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelser ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.idet de love dem Frihed, alligevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.* MThi idet de tale Forfængeligheds stolte ord, lokke de ved kjødets Lyster i Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,y kDisse ere vandløse Kilder, Skyer som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.  men fandt Straf for sin Overtrædelse; det umælende Lastdyr talede med menneskelig Røst og forhindrede Prophetens Daarlighed. yde have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vei, hvilken elskede Uretfærdigheds Løn,' Gderes Øine er fulde af Horeri og lade sig ikke styre fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Gjerrighed, Forbandelsens Børn;>u og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed en Skamplet og Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deresBedragerier, naar de holde Maaltid med Eder;'G Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til Rov og Ødelæggelse, bespotte, hvad de ikke kjende, og skulle ødelægges i deres egen Ødelæggelse,oW da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren.1 og meest dem, som vandre efter Kjødet, i Besmittelsens Lyster, og foragte Herskab. Dristige, frække, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,}s da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de uretfærdige til Dommens Dag at straffes;*M(thi denne Retfærdige, imedens han boede iblandt dem, ængstede sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de skjændige Gjerninger, som han saae og hørte):`9og udfriede den retfærdige Loth som plagedes ved de Ugudeliges uteerlige Omgængelse;'Gog gjorde Sodomas og Gomoras Stæder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til til Exempel for dem, som i Fremtiden leve ugudeligen; 9Og ikke sparede den gamle Verden men bevarede Noah, den Retfærdighedens Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden;5Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen;~#Og i Gjerrighed skulle de med kunstige ord søge Vinding af Eder; over dem er Dommen alt længe beredt, og deres Fordærvelse slumrer ikke,i}KOg mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, hvor hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.~| wMen der vare og falske Propheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt Eder skulle være falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem kjøbte, hvilke skulle føre sig over sig selv en hastig Fordærvelse.{ Thi aldrig har nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie; men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig Aand.Wz )vidende dette først, at ingen Prophetie i Skriften kan udlægges af sig selv.Wy )Og vi have det Prophetiske Ord mere stadfæstet og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa som paa et Lys, det skinner udi et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i Eders Hjerter,`x ;Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.8w kThi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skete til ham fra den majestætiske Herlighed: denne er min Søn den elskelige, i hvem jeg haver Velbehagelighed.'v IThi vi have ikke fulgt kløgtige Falbler, da vi kundgjorde Eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi vare selv Øienvidner til hans Majestæt.yu mJeg vil og gjøre min Flid, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde Eder dette i Erindring.}t uda jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus har aabenbaret mig.`s ; Men jeg agter det ret at vække Eder ved Paamindelse, saa længe jeg er i dette Paulun,r  Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde Eder om dette, hvorvel I vide det og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede hos os.iq M Thi saaledes skal Eder rigeligen gives indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.p # Derfor, Brødre! anvender des mere Flid at befæste Eders Kald og Udvælgelse; thi naae I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an.qo ] Thi den, som ikke har dette, er blind, tillukker Øinene og har glemt Renselsen fra sine forrige Synder.n -Thi naar dette findes hos Eder og i Overlødighed, lader det Eder ikke blive Ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.am =men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed til Alle.ll Smen i Kundskaben Afholdenhed, min i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,[k 1saa anvender al Flid just herpaa og beviser i Eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,@j {ved hvilke de første og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar i flye denne Verdens Forkrænkelighed i Lyster:"i ?Saasom hans guddommelige Magt har skjenket os alle Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved hans Kundskab, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,Vh 'Naade og Fred vorde Eder mangfoldigen i Guds og Jesu vor Herrens Erkjendelse!g 3Simon Peter, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro som vi, ved vor Guds og Frelser Jesu Christi Retfærdighed:jfMHilser hverandre med Kjærligheds Kys. Fred være med Eder alle, som ere i Christus Jesus! Amen.Qe Den medudvalgte Menighed i Babylon hilser Eder, saa og Marcus min Søn.5dc Med Silvanus, den trofaste Broder, (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet Eder til og formaner og vidner, at denne er Guds sande Naade, i hvilken I staae.3ca Han være Ære og Magt i al Evighed! Amen.&bE Men al Naades Gud, som kaldte os til sin evige Herlighed i Christus Jesus, efter en kort Tids Lidelse, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste Eder!naU Staaer ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa Eders Brødre i Verden.`Værer ædrue, vaager; thi Eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opslue.A_}Kaster al Eders Sorg paa ham, thi han har Omhu for Eder.[^/Derfor ydmyger Eder under Guds Vældige Haand, at han maa i sin Tid ophøie Eder.B]}Desligeste, I Unge værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker Eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.Y\+og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.W['ikke som de, der ville herske over Herrens Arv, men som Mønstre for Hjorden;Zvogter Guds Hjord, som er iblandt Eder, og vaager over den, ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld men med Redebonhed;Y 3De Ældste iblandt Eder formaner jeg som en Med-Ældste og Vidne til Christi Lidelser, som den, der og har Deel i Herligheden, der skal aabenbares:XwDerfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, befale ham, som en trofast Skaber, deres Skjæle ved at gjøre Godt.fWEOg dersom den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem? V9Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men begynder den først fra os, hvad Ende vil det faae med den, som ikke troe Guds Evangelium?YU+men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud i den Deel.TThi Ingen af Eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder, eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling;.SUDersom I forhaanes for Christi Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa Eder; hos hine bespottes den vel, men hos Eder herliggjøres den.R men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder Eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde Eder.Q! I Elskelige! forundrer Eder ikke over den Ildprøve, som I gjennemgaae, Eder til en Forsøgelse, som om der hændtes Eder noget Underligt,hPI Taler Nogen i Menigheden, han tale som Guds Ord; tjener Nogen deri, han tjene som af den Formue, hvilken Gud forlener, at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesus Christus; han til kommer Ære og Magt i al Evighed! Amen.zOm Som enhver har faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.0N[ Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur.}MsMen haver for alle Ting en inderlig Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.YL+Men alle Tings Ende nærmer sig; værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.KThi derfor er Evangelium forkyndt for de Døde, at de vel skulle dømmes for Mennesker i Kjødet, men leve for Gud i Aanden.XJ)men de skulle gjøre ham Regnskab, som er rede til at dømme Levende og Døde.oIWhvorover de forundre sig, da I ikke løbe med til den samme Ryggesløsheds Dynd, og de bespotte Eder;;HoThi det er nok, at vi i den forbigangne Livs Tid have bedrevet Hedningernes Villie, vandrende i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og skjændig Afgudsdyrkelse;zGmsaa at I skulle leve den øvrige Tid i Kjødet, ikke fremdeles efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.F )Efterdi da Christus var lidt for os i Kjødet, væbner Eder og med det samme Sind, (thi den, som har lidt i Kjødet, har ladet af fra Synden),Esom, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, og Englene og magterne og Kræfterne ere ham underlagte.$DAhvis Modbillede nu frelser os, Daaben, hvilken ikke er Renselse fra Kjødets Ureenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Christi Opstandelse;!C;som fordum vare gjenstridige, der Guds Langmodighed ventede i Noahs Dage, der Arken byggedes, i hvilken faa nemlig otte, Sjæle bleve frelste i Vandet,UB#i hvilken han og gik bort og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,KAThi og Christus led eengang for vore Synder, den Retfærdige for de uretfærdige, at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aaanden;o@WThi det er bedre, (om det saa er Guds Villie), at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.?og haver en god Samvittighed, at de, der haane Eders gode Omgængelse i Christus, maae beskæmmes, idet de bagtale Eder som Misdædere.>!Værer altid rede til at forsvare Eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for enhver, som begjerer Regnskab af Eder om det Haab, som er i Eder, =9Men om I og lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke; men helliger Gud Herren i Eders Hjerter.Q< Og hvo er den, som kan skade Eder, dersom I beflitte Eder paa det Gode? ;  Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.R: han vende sig fra ondt og gjøre Godt; han søge Fred og hige efter den.}9s Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt og sine Løber, at de ikke tale Svig;87 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjeldsord med Skjeldsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.n7UOverhovedet, værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;T6!Desligeste, I Mænd! lever med Eders Hustruer som med den svagere Deel, men Forstand, og beviser dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det Eders Bønner ikke skulle forhindres.5som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.z4mThi saaledes prydede sig og fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud og vare deres Ægtemænd underdanige,3}men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud.p2YEders Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,?1ynaar de skue Eders kydske Omgængelse i Herrens Frygt."0 ?Desligeste, I Kvinder! værer Eders Ægtemænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet de kunne vindes uden Ord ved Kvindernes Omgængelse,f/EThi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til Eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand..-hvilken selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed; ved hans Saar ere I lægte.-hvilken ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdeligen;P,hvilken ikke har gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund; + Thi dertil ere I kaldte, efterdi Christus har og lidt for os, efterladende os et Exempel, at I skulle efterfølge hans Fodspor;?*wThi hvad er det for en Roes, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodeligen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette finder Naade for Gud.){Thi dette finder Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud fordrager Gjenvordigheder, naar han lider uretfærdeligen.(wI Tjenere! værer Eders Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de fortrædelige.E'Ærer Alle; elsker Broderskabet; frygter Gud; ærer Kongen!l&Qsom de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.%Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie;v$eeller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Lov, som gjøre Godt.o#W Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld; være sig en Konge som den Ypperste1"[ Eders Omgængelse være god iblandt Hedningerne, at de, idet de bagtale Eder som Misdædere, kunne see Eders gode Gjerninger og derover prise Gud paa Besøgelsens Dag.! I Elskelige! jeg formaner Eder som Fremmede og Udlændige, at I holde Eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen.   I, som fordum ikke var et Folk, men nu ere Guds Folk; som ikke havde erholdt barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.A{ Men I ere en udvalgt Slægt, et kongelig Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte Eder fra Mørket til sit beundringsværdige Lys,Qhvilke støde an, idet de ikke troe ordet, hvortil de og vare bestemte.LEder, altsaa, som troe, tilkommer denne ære; men for de Vantroe er denne Steen, hvilken Bygningsmændene forstødte, bleven til en Hovedhjørnesteen og en Anstødsteen og en Forargelses Klippe;)KDerfor hedder det og i Skriften: see, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen som er udvalgt og dyrebar; og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskæmmes.9kog vorder selv som levende Stene opbyggede til at vorde et aandeligt Huus, til et helligtPræstedom, at frembære aandelige offere, velbehageligere for Gud ved Jesus Christus.taKommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,6gdersom I ellers have smagt, at Herren er god.eCog higer som nyfødte Børn efter den aandelige uforfalskede Melk, at I kunne voxe ved den,U %Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse;[ 1men Herrens Ord bliver evindeligen. Og dette er det ord, som er forkyndt for Eder. Thi alt Kjød er som Græs og al Menneskets herlighed som Græssets Blomster: Græsset visner, og Blomstret derpaa falder af; }I, som ere igjennemfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd ved Guds Ord, som lever og bliver evindeligen. +Renser Eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden, til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderligen af et reent Hjerte, som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde og gav ham herlighed, saa Eders Tro og Haab maa være til Gud.{ qsom vel forud var bestemt, førend Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for Eder,N men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams, 9vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra Eders forfængelige Omgængelse, som Fædrene have overantvordet Eder, 'Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i Eders Udlændigheds Tid,A  Derfor er der skrevet: vorder hellige, thi jeg er hellig.V  'men efter den Hellige, som Eder kaldte, vorder og I hellige i al Omgængelse.Z  /Som lydige Børn, skikker Eder ikke efter de forrige Lyster i Eders Vankundighed,  ; Derfor omgjorder Eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter Eders Haab aldeles til den Naade, som bliver Eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse.  y Thi det var dem aabembaret, at de ikke for dem selv, men for os besørgede dette, som nu er blevet Eder kundgjort af dem, der have forkyndt Eder Evangelium i den Hellig Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjere at gjennemskue./ Y idet de ransagede, til hvilken eller hvordan en Tid Christi Aand, som var i dem, henviste, da den forud vidende om Christi Lidelser og den derpaa følgende Herlighed.| s Om hvilken Frelse Propheterne have grandsket og ransaget, hvilken have spaaet om den Naade, Eder skulde vederfares;9 o opnaaende maalet for Eders Tro, Sjælenes Frelse.   hvem I ikke have kjendt, og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa, og fryde Eder ved uudsigelig og forherliget Glæde,< spaa det Eders prøvede Tro, (som er meget dyrebarere, end det forgængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden), maa befindes til Lov og Pris og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse,p [Herover fryder Eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,l Shvilke ved Guds magt bevogtes ved Troen til den Frelse, som er rede at aabenbares i den sidste Tid.f Gtil en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i himlene til Eder,. WLovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har igjenfødt os til et levende Haab ved Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,, Sudvalgte efter Gud Faders Bestemmelse, i Aandens helliggjørelse, til Lydighed mod Jesus Christus og Renselse ved hans Blod: Naade og Fred vorde Eder mangfoldigen!z~ qPeter Jesu Christi Apostel, til Udlændingene af Adspredelsen i Pontus, Galatien, Cappadocien, Asien og Bethynien,}!den vide, at hvo som omvender en Synder fra hans Veis Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler Synders mangfoldighed. Amen.`|9Brødre! dersom Nogen iblandt Eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham,J{ Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.(zIElias var et Menneske, lige Vilkaar undergiven med os, og han bad en Bøn, at det skulle ikke regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og sex Maaneder.y'Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.zxmOg Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal oprise ham, og han har gjort Synder, skulle de forlades ham.wEr Nogen iblandt Eder syg, han kalde til sig de Ældste af Menigheden, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.Sv lider Nogen iblandt Eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge!@uy Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men Eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I skulle ikke falde under Dommen.'tG See, vi prise dem salige, som taalmodeligen lide. I have hørt Jobs taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.~su Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.krO Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see, Dommeren staaer for Døren.Yq+Værer I og taalmodige, styrker Eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.Ap{Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See, Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt, han bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.LoI fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer Eder ikke imod.sn_I levende kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde Eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag. m9See, Arbeidernes Løn, som høstede Eders Marker, hvilken I have forholdet, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.)lKEders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod Eder og æde Eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage.Ak}Eders Rigdom er raadnet, og Eders Klæder ere mølædte;Vj 'Velan nu, I Rige! græder og hyler over de Elendigheder, som komme over Eder.QiDerfor, hvo som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.Hh Men nu rose I Eder i Eders Hovmodighed; al saadan Roes er ond.fgEI den Sted I skulde sige: dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller det.f!I, som ikke vide, hvad i Morgen skee skal; thi hvad er Eders Liv? det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder.e Nu velan, I som sige: i Dag eller i Morgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar og kjøbslaae og vinde;idK Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordærve; hvo er du, som dømmer den Anden?Tc! Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.p==L<< Umen frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.4= eOg gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,t< cbevarer Eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv.b; ?Men I, I Elskelige! opbygger Eder selv paa Eders helligste Tro beder udi den Hellig Aand;E: Disse ere de, som afsondre sig, dyriske, som ikke have Aand.x9 kthi de sagde Eder, at i den sidste Tid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres ugudeligheds Lyster.j8 OMen I, I Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herrens Jesu Christi Apostler;17 ]Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skjæbne, som vandre efter deres Lyster; deres Mund taler stolte Ord; de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.V6 'at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere.5 Men om disse har og Enoch, den Syvende fra Adam, spaaet, der han sagde: see, Herren kommer med sine mange tusinde Hellige,4  Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam; vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.g3 I Disse ere Skampletter ved Eders Kjærlighedsmaaltider, naar de uden Undseelse fraadse med Eder, idet de pleie sig selv; de vandløse Skyer, som omdrives af Veiret; visne Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod;2 + Vee dem; thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrket sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere ødelagte i Korahs Gjenstridighed.Z1 / Men disse bespotte, hvad de forstaae; men de ufornuftige Dyr, deri fordærves de.#0 A Men Michael, Over-Englen, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig.y/ msaaledes ere ogsaa disse berusede af Drømme og besmitte Kjødet, men foragte Herskab og bespotter Værdigheder.W. )Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de paa samme Maade, som disse, vare henfaldne til Utugt og var gangne efter fremmed Kjød, ere satte til et Exempel, idet de bære en evig Ilds Straf;'- IOg Englene, som ikke bevarede deres første Tilstand, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.), MMen jeg vil paaminde Eder, skjøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægyptens Land, ødelagde dog derefter dem, som ikke troede.+ yThi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke det alt længe siden forud er skrevet, at de vilde falde under saadan Dom; Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornægte den eneste hersker, Gud, og vor Herre Jesus Christus.O* I Elskelige! da jeg alvorligen havde for at skrive Eder om den fælles Frelse, fandt jeg det fornødent at skrive Eder med Formaning om at stride for den Tro, som eengang er overanvordet de Hellige.G)  Barmhjertighed og Fred og Kjærlighed vorde Eder mangfoldigen!( Judas, Jesu Christi Tjener, men Jakobs Broder, til de Kaldte, som ere helligede i Gud Fader og bevarede i Jesus Christus:' /Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især. Amen.T& # Jeg havde Meget at melde, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.% y Demetrius har et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt.$   Du Elskelige! Efterfølg ikke det Onde men det Gode. Hvo som gjør Godt, er af Gud; men hvo som gjør Ondt, har ikke seet Gud.o# Y Derfor, naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os; og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden.w" i Jeg har tilskrevet Menigheden; men Diotrephes, som vil gjerne være den Ypperste iblandt dem, antager os ikke.h! KDerfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbidere for Sandheden.Z  /thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne. 'hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du gjør vel, naar du befordrer deres Reise saaledes, som det er sømmeligt for Gud.] 5Du Elskelige! du gjør troligen Alt, hvad du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,] 5Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandheden.p [Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandheden.i MDu Elskelige! jeg ønsker, at du i Alt maa lide vel og være karsk, ligesom din Sjæl lider vel.K Den Ældste til Cajus, den Elskelige, hvilken jeg elsker i Sandhed.; s Din Søsters, den Udvalgtes, Børn hilse dig. Amen.F  Endskjøndt jeg havde Meget at melde Eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til Eder og tale mundtligen med Eder, paa det vor Glæde maa vorde fuldkommen.S ! thi hvo som byder ham velkommen, bliver deelagtige i hans onde Gjerninger.z o Dersom Nogen kommer til Eder og fører ikke denne Lærdom, han annammer ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen.  Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, har ikke Gud. Hvo som bliver i Christi Lærdom, han har baade Faderen og Sønnen.o YGiver Agt paa Eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi have arbeidet, men maae bekomme af fuld Løn. 1Thi mange Forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesus Christus at være kommen i Kjødet. En saadan er Forføreren og Antichristen. %Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.  Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev dig et nyt Bud men det, som vi have fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre. {Jeg har meget glædet mig, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed efter det Bud, vi annammede af Faderen.  Naade, Barmhjertighed, Fred være med Eder, fra Gud Fader og fra den Herre Jesus Christus, Faderens Søn, i Sandhed og Kjærlighed!T #for den Sandheds Skyld, som bliver i os, og skal være med os til evig Tid:  %Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes børn, hvilke jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men og Alle, som have erkjendt Sandheden,3 aMine Børn, vogter Eder for Afguder! Amen.? wMen vi vide, at Guds Søn er kommen og har givet os Forstand, saa at vi kjende den Sande; og vi ere i den Sande, i hans Søn Jesus Christus. Denne er den Sande Gud og det evige Liv.L Vi vide, at vi ere af Gud, og den ganske Verden ligger i det Onde. Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men hvo som er født af Gud, vogter sig selv, og den Onde rører ham ikke.MAl Uretfærdighed er Synd; men der er Synd, som ikke er til Døden.^5Dersom Nogen seer sin Broder begaae en Synd, som ikke er til Døden, han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden, for den siger jeg ikke, at han skal bede.~uOg dersom vi vide, at han hører os, i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.zmOg dette er den Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans villie, hører han os.(I Dette har jeg skrevet til Eder, I, som troe paa Guds Søns Navn, paa det I skulle vide, at I have det evige Liv, og paa det I skulle troe paa Guds Søns Navn.U# Hvo som har Sønnen, har Livet; hvo som ikke har Guds Søn, har ikke Livet.c? Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn.L Hvo som troer paa Guds Søn, har dette Vidnesbyrd i sig selv; hvo som ikke troer Gud, har gjort ham til en Løgner, fordi han haver ikke troet paa det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn. Dersom vi antage Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Vidnesbyrd større; thi dette er Guds Vidnesbyrd, hvilket han har vidnet om sin Søn.lQOg de ere tre, som vidne paa Jorden:) Aanden og vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet.i~KThi de ere tre, som vidne (i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig Aand; og disse tre ere eet.}7Denne er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Christus; ikke med Vand alene, men med Vand og Blod og det er Aanden, som vidner, at Aanden er Sandhed.X|)Hvo er den, som overvinder Verden, uden den, som troer, at Jesus er Guds Søn?q{[Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og vor Tro er den Seir, som har overvundet Verden,^z5Thi dette er Kjærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære.Xy)Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud.x Hver den, som troer, at Jesus er Christus, er født af Gud; og hver, som elsker Faderen, elsker og den, som er født af ham.Xw)Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.?vwDersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner; thi hvo som ikke elsker sin Broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet?3uaVi elske ham, fordi han elskede os først.*tMFrygt er ikke i Kjærligheden, men den fuldkomne Kjærlighed driver Frygten ud, thi Frygt bringer Pine; men hvo som frygter, er ikke fuldkommet i Kjærligheden. sDerudi fuldkommes Kjærligheden hos os, at vi have frimodighed paa Dommens dag, fordi ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden. r9Og vi have erkjendt og troet den Kjærlighed, som Gud har har til os. Gud er Kjærlighed, og hvo som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham.SqHvo som bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.Yp+Og vi have seet og vidne, at Faderen udsendte Sønnen at være Verdens Frelser.Yo+ Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand.{no Ingen har nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os.\m1 I elskelige! har Gud saaledes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre.l% Derudi bestaar Kjærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og har udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder. k  Derud er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn den eenbaarne til Verden, at vi skulle leve ved ham.Hj Hvo som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed.iI Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud.h)Vi ere af Gud. Hvo som kjender Gud, hører os; hvo som ikke er af Gud, hører os ikke. Derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.KgDe ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.tfaMine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem; thi den, som er i Eder, er større end den, der i Verden.(eIOg hver Aand, som ikke bekjender Jesus Christus at være kommen i Kjødet, er ikke af Gud; og hvilken i hørte, at han kommer, og han er allerede nu i Verden.rd]Derpaa kjende I Guds Aand: hver Aand, som bekjender Jesus Christus at være kommen i Kjødet, er af Gud,c I Elskelige! troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Propheter ere udgangne i Verden.bOg hvo som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han har givet os.ayOg dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.{`oog hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.Z_-I elskelige! dersom vort hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud,h^Ithi om end vort hjerte fordømmer os, da er Gud større end vort hjerte, og kjender alle Ting.t]aOg paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore hjerter tilfreds forhans Aasyn;b\=Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.[Men den, som har denne Verdens Gods og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? Z Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.xYiHver, som hader sin Broder, er en Manddraber: og I vide, at ingen Manddraber har det evige Liv blivende i sig.XVi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet; thi vi elske Brødrene. Hvo som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden.FW Forundrer Eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader Eder.V+ ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerningre vare onde, men hans Broders retfærdige.cU? Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;T Deraf kjendes Guds Børn og Djævelens Børn; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud og hvor som ikke elsker sin Broder. S  Hver den, som er født af Gud, gjør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. R9Hvo som gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger.rQ]Mine Børn! Ingen forføre Eder! Hvor som gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.qP[Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke seet ham, ei heller kjendt ham.nOUOg I vide, at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Synder, og der er ikke Synd i ham.cN?Hvo som gjør Synd, begaaer og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.TM!Og hver, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er reen.HL I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er.K /Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen har beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke.tJaDersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.I3Og nu, mine Børn! bliver i ham, at naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskæmmede af ham ved hans Tilkommelse.hHIOg den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i Eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære Eder; men ligesom denne Salvelse lærer Eder Alt og er Sandhed og ingenlunde Løgn, da bliver i ham, som den har lært Eder.>GwDette har jeg skrevet Eder om dem, som Eder forføre.KFOg dette er den Forjættelse, som han tilsagde os, det evige Liv.#E?Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det have i Eder! dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i Eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.dDAHvo som nægter Sønnen, har ei heller Faderen; hvo som bekjender Sønnen, har og Faderen.CHvo er Løgneren, uden den, som nægter, at Jesus er den Christus? Denne er Antichristen, som nægter Faderen og Sønnen.{BoJeg skrev ikke til Eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden.7AiOg I have Salvelse af den Hellige og vide Alt.4@aDe ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel blevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os.0?YMine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antichristen kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne; hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time.^>5Og Verden forgaaer og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie bliver til evig Tid.=}Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.<Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.?;wJeg skrev til Eder, I fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. jeg skrev til Eder, I unge! thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i Eder, og I have overvundet den Onde.O: Jeg skriver til Eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til Eder, I Unge! thi I have overvundet den Onde. Jeg skriver til Eder, I Børn thi I have kjendt Faderen. 9 ~~}v}|b{zzyxxQwZvv0uuttAsvrr*qqpoo`nymmallZkjjiii== <;;L::%988=766d55W443392210//A..7-,,B+p+*Y)((Q'&&%%$V##""! >(x5SQmR2b|b0e ; f T MC$& F9$nABetaler hende, som hun har betalt Eder, og gjengælder hende dobbelt efter hendes Gjerninger: skjenker hende dobbelt i den Kalk, som hun har skjenket med.`m9Thi hendes Synder naae indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder ihu.Al{Og jeg hørte en anden røst fra Himmelen, som sagde: gaaer bort fra hende, I mit Folk! at I ikke skulle blive deelagtige i hendes Synder, og at I ikke skulle rammes af hendes Plager.3k_Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.djAOg han raabte med Styrke, men høi Røst, og sagde: den er falden, den er falden, Babylon den store, og er bleven Djævelenes Bolig og et Fængsel for alle urene Aander, og et Fængsel for alle urene og afskyede Fugle!ui eOg derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt, og Jorden oplystes af hans Glands.^h5Og Kvinden, som du saae, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.g'Thi Gud har givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind og at have eet Sind og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.f-Og de ti Horn, som du saae paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild.|eqOg han sagde til mig: de Vande som du saae, der hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal./dWDisse skulle stride med Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrens Herre og Kongers Konge, og de, som ere med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste.Rc Disse have een Mening, og deres Magt og Myndig skulle de overgive Dyret.b Og de to Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annammet en Magt som Konger een Time med Dyret.oaW Og Dyret, som var og er ikke, er end selv den ottende og er af de syv og farer bort til Fordærvelse.`7 Ogsaa Kongerne ere syv; de fem ere faldne, og den ene er der, den anden er ikke endnu kommet, og naar han kommer, bør det ham at blive en liden Tid.j_M Her behøves et Sind, som har Viisdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder.#^?Det Dyr, som du saae, har været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke er skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og ikke, enddog det er.(]IOg Englen sagde til mig: hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Kvindes Hemmelighed og Dyrets, som bærer hende, som bærer de syv Hoveder og de ti Horn.\!Og jeg saae Kvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende med en stor Forundring. [Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed! Babylon den store, en Moder til Skjøger og al Vederstyggelighed paa Jorden.FZOg Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og udziret med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Verderstyggeligheder og hendes Horefies Ureenhed..YUOg han førte mig i Aanden hen i Ørken; og jeg saae en Kvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.{Xomed hvilken Kongerne paa Jorden have bolet, og de, som boe paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Viin.2W _Een af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, som og talede med mig og sagde til mig: kom, jeg vil vise dig Dommen over den store Skjøge, som sidder paa de mange VandeV5Og en stor Hagel, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage, thi dens Plage er meget stor.9UmOg hver Ø flyede, og Bjergene blev ikke fundne.8TiOg den store Stad blev til tre Dele, og Hedningernes Stæder nedfaldt; og den store Babylon blev ihukommet for Gud, at han vilde skjenke hende med Vinen af sin strenge Vrede.AS{Og der skete Røster og Tordener og Lyn; og der skete et stort Jordskælv, saadant som ikke er skeet fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskælv, saa stort.ROg den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: det er skeet.MQOg de samlede dem til det Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmagedon.PSee, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam.,OQThi de ere Djævelens Aander og gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen pa Guds den Almægtiges hiin store Dag.N Og jeg saae af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Prophets Mund udkomme tre urene Aander, som lignede Padder.M1 Og den sjette Engel udgød sin Skaal i den store Flod Euphrates; og dens Vand borttørredes, paa det Veien skulde beredes for Kongerne fra Østen.{Lo Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gjerninger.K} Og den femte Engel udgød sin Skaal paa Dyrets Throne; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.J Og Menneskene brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke at give ham Ære.fIEOg den fjerde Engel udgød sin Skaal i Solen; og den fik Magt at brænde Menneskene med Ild.vHeOg jeg hørte en Anden fra Alteret, sige; ja Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige.uGcFordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, har du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd.FOg jeg hørte Vandenes Engel sige: retfærdig er du Herre! du, som er og som var, du Hellige, at du har udført denne Dom.\E1Og den tredie Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne, og de bleve Blod.~DuOg den anden Engel udgød sin Skaal i Havet, og det blev Blod som af en Myrdet, og hver levende Sjæl i Havet døde.5CcOg den første gik hen og udgød sin Skaal paa Jorden, og der blev en ond og fordærvelig Byld paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.B Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden.A#Og Templet fyldtes med Røg af Guds Herlighed og af hans Magt; og Ingen kunde indgaae i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende.u@cOg eet af de fire Dyr gav de syv Engle syv Guldskaaler fyldte med Guds Vrede, hans, som lever i al Evighed.?)og de syv Engle, som havde de syv Plager, udgik af Templet, iførte et reent og skinnende Lindklæde og opbundne under Brystet med Guldbelter.X>)Og derefter saae jeg, og see, Vidnesbyrdets Tabernakel i Himmelen blev opladt,5=cHvo skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Dommere ere aabenbarede.L<Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, sigende: store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge!Q;Og jeg saae som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som havde vundet Seier over Dyret og over dets Billede og over dets Mærke og over dets Navns Tal, staaende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.: %Og jeg saae et andet Tegn i Himmelen, stort og forunderligt: syv Engle, som havde de syv sidste Plager; thi med disse fuldkommes Guds Vrede.9'Og Persekarret blev traadt uden for Staden, og der gik Blod ud af Persekarret indtil Hestenes Bidsler, tusinde og sex hundrede Stadier langt.8Og Englen lod sin Segel gaae over Jorden og afskar Frugten af Jordens Viintræ og kastede den i Guds Vredes store Persekar.r7]Og en anden Engel udgik fra Alteret, som havde Magt over Ilden; og han raabte med stærk Skrig til den, som havde den skarpe Segel, sigende: udstræk din skarpe Segel og afskær Druerne af Jordens Viintræ; thi dets Druer ere modne.W6'Og en anden Engel udgik af Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Segl.[5/Og den, som sad paa Skyen, lod sin Segl gaae over Jorden, og Jorden blev høstet.<4qOg en anden Engel udgik af Templet, som raabte med høi Røst til den, som sad paa Skyen: udstræk din Segl og høst; thi Timen at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.3-Og jeg saae, og see, en hvid Sky, og En sad paa Skyen, lig et Menneskes Søn, som havde en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segl i sin Haand.W2' Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som sagde til mig: skriv: salige ere de Døde, som døe i Herren, herefter. Ja, Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.^15 Der er de helliges taalmodighed; her ere de, som bevare Guds Befalinger og Jesu Tro.&0E Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og det Billede, og hvo som annammer dets Navns Mærke.-/S han drikke og Guds Vredes Viin, som er iskjenket ublandet i hans Fortørnelses Kalk; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Aasyn..3 Og den tredie Engel fulgte dem og sagde med høi røst: dersom Nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærket i sin pande eller i sin Haand,--SOg en anden Engel fulgte, som sagde: den er falden, den er falden, Babylon den store Stad; thi den har givet alle Hedninger at drikke af sit Horeries giftige Viin./,Wsom sagde med høi røst: frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen; og tilbeder den, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.7+gOg jeg saae en anden Engel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som boe paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk;W*'og i deres Mund er ikke funden Svig; thi de ere ustraffelige for Guds Throne.M)Disse ere de, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere Jomfruer; disse ere de, som følge Lammet, i hvor det gaar. Disse ere Kjøbte fra Menneskene, en Førstegrøde for Gud og Lammet,.(UOg de sang en ny Sang for Thronen og for de fire Dyr og de Ældste; og Ingen kunde lære den Sang uden de hundrede og fire fyrretyve Tusinde, de Kjøbte fra Jorden.'3Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som mange Vandes Lyd og som en stærk Tordens Lyd, og jeg hørte Harpelegeres Lyd, som legede paa deres Harper.& 1Og jeg saae, og see, Lammet stod paa Zions Bjerg og med det hundrede fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Faders Navn skrevet i deres Pander.% Her er Viisdom! Hvo som har Forstand, beregne Dyrets Tal; thi det er et Mennesks tal, og dets Tal er sex hundrede tredsindstyve og sex.p$Y og at Ingen kan kjøbe eller sælge, uden den, som har Mærket eller Dyrets Navn eller dets Navns Tal.!#; Og det gjør, at der gives Alle, baade Smaa og Store, baade Rige og Fattige, baade Frie og Trælle, et Mærke i deres høire Haand eller i deres Pande;2"] Og det fik magt at give Dyrets Billede Aand, at Dyrets Billede endog kunde tale og gjøre, at hvilkesomhelst, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslaaes.r!] Og det forfører dem, som boe paa Jorden, for de Tegns Skyld, hvilke ere givne det at gjøre for Dyrets Aasyn, sigende til dem, som boe paa Jorden, at de skulle gjøre et Billede for det Dyr, som fik Saar af Sværdet, og dog levede.} s Og det gjør store Tegn, saa at det endog kommer Ild til at falde ned af Himmelen paa Jorden for menneskenes Aasyn.)K Og det øver al det første Dyrs magt for dets Aasyn og gjør, at Jorden og de, som boe derpaa, skulle tilbede det første Dyr, hvis dødelige Saar blev lægt.q[ Og jeg saae et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn lige med Lammet og talede som Dragen..U Dersom Nogen samler til Fængsel, han gaaer i Fængsel; dersom Nogen Dræber med Sværd, ham bør det at dræbes med Sværd. Her er de Helliges Taalmodighed og Tro.+Q Dersom Nogen har Øren, han høre!' Og de skulle tilbede det, Alle, som boe paa Jorden, hvis Navne ikke fra Verdens Begyndelse ere skrevne i Lammets, det slagtedes, Livsens Bog./ Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og Magt blev det given over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk.zm Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen.   Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder. Og de tilbade Dragen, som havde givet Dyret magt; og de tilbade Dyret og sagde: hvo er Dyret lig? hvo kan stride imod det?- Og jeg saae eet af dets Hoveder ligesom saaret til Døden, og dets dødelige Saar blev lægt, og al Jorden forundrede sig og fulgte efter Dyret.,Q Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder og dets Fødder som en Bjørns og dens Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt.  Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.I  Og Dragen forbittredes paa Kvinden og gik bort at føre Krig mod de Øvrige af hendes Sæd, dem, som bevare Guds Befalinger og holde ved Jesu Christi Vidnesbyrd. Og jeg stod paa Havets Stand.w Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.nU Og Slangen skød af sin Mund efter Kvinden Vand som en Strøm for at bortskylle hende med Strømmen.0Y Og den store Ørns tvende Vinger bleve Kvinden givne, at hun skulle flyve til Ørken, til sit Sted, hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.q[ Og der Dragen saae, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.F Derfor fryder Eder, I Himle, og I, som boe i dem! Vee, dem, som beboe Jorden og Havet; thi Djævelen er nedstegen til Eder; han har stor Vrede, fordi han veed, at han kun har en liden Tid.z m Og de have overvundet ham ved Lammets Blod og ved Ordet, de vidnede; og de elskede ikke deres Liv indtil Døden._ 7 Og jeg hørte en stærk Røst i Himmelen som sagde: nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og magten han Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.F  Og den store Drage blev nedstyrtet, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører den ganske Verden, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.V % Men de mægtede Intet; ei heller blev deres Sted ydermere fundet i Himmelen.q [ Og der blev en Strid i Himmelen: Michael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen sted og dens Engle. Og Kvinden flyede i Ørken, hvor hun har et Sted beredt af Gud, at de der skulde ernære hende tusinde to hundrede og tresindstyve Dage. Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med et Jernspiir; og hendes Barn blev bortrykt til Gud og hans Throne.B} Og dens hale drog Trediedelen af Himmelens Stjerner og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod for Kvinden, som skulde føde, og naar hun havde født sit Barn, den da kunde opsluge det.+ Og et andet Tegn blev seet i Himmelen, og see, der var en stor ildrød Drage, som havde syv hoveder og ti Horn, og paa sine Hoveder syv Kroner.K Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød under Fødselsveer. 5 Og et stort Tegn blev seet i Himmelen: en Kvinde, beklædt med Solen, og Maanen under hendes Fødder, og paa hendes Hoved en Krone af Tolv Stjerner. 9 Og Guds Tempel blev opladt i Himmelen, og hans Pagtes Ark blev seet i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.|q Og Hedningerne vrededes, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at du skal give dine Tjenere Propheterne Løn, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaa og de Store, og fordærve dem, som fordærve Jorden. vi takke dig, Herre, Gud, den Almægtige, den, der er og der var og der kommer! fordi du har taget din store magt og dit Kongedømme.w Og de fire og tyve Ældste, som sade for Gud paa deres Throner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud, sigende:6~e Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.F} Det andet Vee er til Ende; see, det tredie Vee kommer snart.O| Og i samme Stund skete et stort Jordskjælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og der bleve ihjelslagne i Jordskjælvet syv tusinde personer; og de andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.{' Og de hørte en stærk Røst fra himmelen, som sagde til dem: stiger hid op. Og de stege op til Himmelen i en Sky, og deres Fjender saae dem.z! Og efter de tre Dage og en halv kom Livs Aande fra Gud i dem; og de stode paa deres Fødder, og en stor Frygt faldt paa dem, som saae dem.2y] Og de, som boe paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig; og de skulle sende hverandre gaver, fordi disse to Propheter vare dem til plage, som boe paa Jorden./xW Og nogle af Folkeslagene og Stammerne og Tungemaalene og Hedningerne skulle see deres Legemer tre Dage og en halv og ikke tilstede deres legemer at lægges i Graven.w/ Og deres Legemer skulle ligge paa den store Stads Gader, hvilken i aandelig mening kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor vor Herre er korsfæstet.v# Og naar de faae fuldendt deres Vidnesbyrd, skal det Dyr, som opstiger af Afgrunden, føre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelslaae dem.Yu+ Disse have magt at tillukke Himmelen at der ingen Regn skal falde i deres Propheties Dage; og de have Magt over Vandene, at forvandle dem til Blod og at slaae Jorden med allehaande Plager, saa ofte de ville.4ta Og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, udgaaer der Ild af deres Mund og fortærer deres Fjender; og dersom Nogen vil gøre dem Skade, bør det ham saaledes at ihjelslaaes.\s1 Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som staae for Jordens Gud.rw Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle prophetere tusinde to hundrede og tresindstyve Dage, iførte Sække.*qM Men Forgaarden udenfor Templet, gaa den forbi og Maal den ikke, thi den er givetHedningerne; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrretyve Maaneder.p - Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Englen stod der sigende: staa op og maal Guds Tempel og Altreret og dem, som tilbede derudi.ro] Og han sagde til mig: det bør dig atter prophetere imod Folk og Hedninger og Tungemaal og mange Konger./nW Og jeg tog den liden Bog af Engelens Haand og nedsvælgede den: og den var i min Mund sød som Honning, men der jeg havde svælget den, følede jeg Smerte i mit Liv.Gm Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham: giv mig den liden Bog. Og han sagde til mig: tag og nedsvælg den! og den skal smerte i dit Liv, men i din Mund skal den være sød som Honning.8li Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.k# men i de Dage, da den syvende Engels Røst skal høres, skal Guds skjulte Raad fuldkommes, som han har forkyndet sine Tjenere, Propheterne.4ja og svoer ved den, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen og hvad derudi er, og Jorden og hvad derudi er, og Havet og hvad derudi er, at der ikke mere skal gives Tid;bi= Og Englen, som jeg saae staae paa havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til HimmelenIh  Og der de syv Tordener havde talet deres Røster, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: forsegl, hvad de syv Tordener talede, men nedskriv det ikke.}gs Og han raabte med stærk Røst, som en Løve brøler; og der han havde raabt, talede de syv Tordener deres Røster.f Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.5e e Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.zdm ei heller omvendte de sig fra deres Mord eller fra deres Trolddom eller fra deres Horeri eller fra deres Tyveri.c Og de øvrige Mennesker, som ikke vare ihjelslagne i disse Plager, hverken omvendte sig fra deres Hænders Gjerninger, faa at de ikke tilbade Djævle og Afguder af Guld og af Sølv og af Kobber og af Steen og af Træ, som hverken kunne see eller høre eller gaae;|bq Thi deres magt er deres Mund; thi deres haler ere ligesom Hugorme, og de have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.|aq Af disse tre, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Trediedelen af Menneskene ihjelslagen.^`5 Og saaledes saae jeg Hestene i Synet og dem, som sadde derpaa, hvilke havde ildrøde og fiolblaae og svovlgule Pantsere; og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovl.i_K Og Tallet paa Rytternes Hær var to Gange ti tusinde Gange ti Tusinde; og jeg hørte deres tal.^  Og de fire Engle bleve løste, som til Time og Dag og Maaneed og Aar vare beredte at ihjelslaae den tredie Deel af Menneskene.}]s den sagde til den sjette Engel, der havde basunen; løs de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Euphrates.t\a Og den sjette Engel basunerede, og jeg hørte en Røst af de fire horn paa det Guldalter, somstod for Gud;M[ Det første Vee er til Ende; see, der komme endnu to Veer derefter.Z Og de havde en Konge over sig, Afgrundens Engel; hans Navn er paa Hebraisk Abaddon, og paa Græsk har han Navnet Apollyon. Y Og de havde haler ligesom Skorpioner, og der vare Braadde i deres haler; og deres magt var til at skade Menneskene i frem Maaneder.yXk Og de havde Pantsere som Jernpantsere; og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste fare i Krig.PW Og de havde Haar som Kvinders Haar, og deres Tænder vare som Løvers.&VE Og Græshoppernes Skikkelse lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder vare som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter.Uy Og i de samme Dage skulle Menneskene søge Døden, og ikke finde den, og begjere at døe, og Døden skal flye fra dem.$TA Og det blev dem givet ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Maaneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, naar den stikker et Menneske. Og en af de Ældste talede og sagde til mig: disse, som ere iførte de lange hvide Kjortler, hvor ere de? og hvorfra ere de komne?r=] Amen! Velsignelse og Ære og Viisdom og Tak og Priis og Magt og Styrke være vor Gud i al Evighed! Amen.<# Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:z;m og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen og Lammet!b:= Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og Palmegrene i deres Hænder, 9 af Sebulons Stamme tolv tusinde Beseglede; af Josephs Stamme tolv tusinde Beseglede; af Benjamins Stamme tolv tusinde Beseglede. 8af Simeons Stamme tolv tusinde Beseglede; af Levi' Stamme tolv tusinde Beseglede; af Isachars Stamme tolv tusinde Beseglede;7!af Assers Stamme tolv tusinde Beseglede; af Naphthali' Stamme tolv tusinde Beseglede; af Manasse' Stamme tolv tusinde Beseglede;6{Af Judas Stamme tolv tusinde Beseglede; af Rubens Stamme tolv tusinde Beseglede; af Gads Stamme tolv tusinde Beseglede;5Og jeg hørte deres Tal, som bleve beseglede, hundrede og fire og fyrretyve tusinde Beseglede af alle Israels Børns Stammer:{4oskader ikke Jorden, ei heller Havet, ei heller Træerne, indtil vi faae beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander.H3 Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende:F2 Og derefter saae jeg fire Engle staae paa Jordens Fire hjørner, som holdt Jordens fire Vinde, paa det ingen Vind skulle blæse over Jorden, ei heller over Havet, ei heller over noget Træ.F1Thi hans Vredes den store Dag er kommen; og hvo kan bestaae? 0 Og de sagde til Bjergene og Klipperne: styrter over os og skjulter for hans Ansigt, som sidder paa Thronen og for Lammets Vrede!/3Og Kongerne paa Jorden og Fyrsterne og de Rige og Øversterne og de Vældige og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter.p.YOg Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttes af deres Steder.- Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af et stærkt Veir.,+ Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skete et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.r+] Og dem bleve givne, hver især, lange hvide Kjortler, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile sig endnu en liden Tid, indtil Tallet af deres medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke herefter skulde ihjelslaaes ligesom de.*5 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?)5 Og der det oplod det femte Segl, saae jeg under Alteret deres Sjæle som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de bare.}(sOg jeg saae, og see, en blegguul Hest, og den, som sad derpaa, hans Navn var Døden, og Helvede fulgte med ham; og ham blev givet Magt over den fjerde Deel af Jorden, at ihjelslaae med Sværd og med Hunger og med pest og ved Jordens vilde Dyr.^'5Og der det oplod det fjerde Segl, hørte jeg det fjerde Dyrs Røst sige: kom og see!.&UOg jeg hørte en Røst midt iblandt de fire Dyr, som sagde: en Maade Hvede for en Penge og Tre Maader Byg for en Penge, og du skal ikke gjøre Olien og Vinen Skade./%WOg der det oplod det tredie Segl, hørte jeg det tredie Dyr sige: kom og see! Og jeg saae, og see, en sort Hest, og den, der sad paa den, havde en Vægt i sin Haand.6$eOg der fremgik en anden Hest, som var rød; og han, som sad derpaa, blev givet at tage Fred fra Jorden, og at de skulde flygte hverandre; og han blev givet et stort Sværd.U##Og der det oplod det andet Segl, hørte jeg det andet Dyr sige: kom og see!"!Og jeg saae, og see, en hvid Hest, og den, som sad paa den, havde en Bue; og han blev given en Krone, og han drog ud seirende og til Seir.! {Og jeg saae, at Lammet oplod eet af de syv Segl, og jeg hørt eet af de fire Dyr sige som en Tordens Røst: kom og see!r ]Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed!q[ Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, og hvad der er i Havet, og Alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelse og Priis og Ære og Kraft i al Evighed! fD0"~{}}9|{{%zyy)xxPwvvvEuttNsrrrqpp]ooKnomm5ll{kk:jii1h'ggfed{cc2bbCaa`j_^^^6]]\I[ZZZYY XUWWKVVKUU{TTKSS.RzQQQPP>OO_NN/MMVLLKK JlJIBHH~GGfFFSEDDuD0AT}Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eder alle. Amen.^S5Han, som vidner disse Ting, siger: ja, jeg kommer snart! Amen. Ja, kom, Herre Jesus!Ju Lad den, som gjør uret, fremdeles gjøre Uret, og den Uteerlige fremdeles øve Uteerlighed, og den Retfærdige fremdeles blive retfærdig, og den Hellige fremdeles blive helliget.cI? Og han siger til mig: du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord, thi Tiden er nær.H+ Og han siger til mig: gjør det ikke; thi jeg er din Medtjener og dine Brødres, Propheternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!*GMOg jeg, Johannes, er den, som saae og hørte disse Ting, og der jeg havde hørt og seet, faldt jeg ned at tilbede for Englens Fødder, som viste mig disse Ting.UF#See, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Propheties Ord!(EIOg han sagde til mig: disse Ord ere trofaste og sande; og Herren, de hellige Propheters Gud, har udsendt sin Engel at vise sine Tjenere, hvad snart bør skee.DOg Nat skal der ikke være, og de behøve ikke Lys eller Solens Skin, fordi Gud Herren lyser for dem; og de skulle regjere i al Evighed.OCOg de skulle see hans Ansigt, og hans Navn skal være i deres Pander.B{Og der skal ingen Forbandelse være mere; og Guds og Lammets Throne skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham.4AaMidt i dens Gade og paa begge Sider af Floden voxte Livsens Træ som bar tolv Gange Frugt og gav hver Maaned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Folkenes Lægedom.s@ aOg han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne.?#Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller Nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.A>}Og de skulle føre Folkenes Glands og Herlighed til den.M=Dens porte skulle ikke lukkes om Dagen, og Nat skal der ikke være.|<qOg Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Glands og Herlighed til den.};sOg Staden behøver ikke Sol eller Maane til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys.a:;Og jeg saa intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud den Almægtige og Lammet.9yOg de tolv porte vare Perler, enhver af Portene een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar./8Wden femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyasinth, den tolvte Amethyst./7WOg Stadens Muurs Grundvolde vare prydede med allehaande dyrebare Stene; den første Grundvold var Jaspis, den anden Saphir, den tredie Chalcedon, den fjerde Smaragd,e6COg dens Muur var fra Grunden opbygt af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar.o5WOg han maalte dens Muur, hundrede fire og fyrretyve Alen, efter et Menneskes Maal, som Englen brugte.84iOg Staden ligger i Fiirkant; dens Længde er saa stor som Breden. Og han maalte Staden med Røret: Tolv tusinde Stadier; og dens Høide svarer lige til dens Længde og Brede.o3WOg den, som talede med mig, havde et Guldrør, at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Muur.Y2+Og Stadens Muur havde tolv Grundvolde, og paa dem Lammets tolv Apostlers Navne.b1= mod Østen tre Porte, mod Norden tre Porte, mod Sønden tre Porte, mod Vesten tre Porte.0# Den havde ogsaa en stor og høi Muur med tolv Porte og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammer;h/I Den havde Guds Herlighed, og dens Glands var som den dyrebareste Sten, som krystalklar Jaspis..+ Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud./-W Og een af de syv Engle, som havde de syv Skaaler fulde af de syv sidste plager, kom til mig og talede med mig og sagde: kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.],3Men de Feige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddraberne og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.k+ODen, som seirer, skal arve alle Ting, og jeg vil være ham en Gud, og han skal være mig en Søn.*)Og han sagde til mig: det er skeet. Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden. Den Tørstige vil jeg give af Livsens Vands Kilde uforskyldt. )Og den, som sad paa Thronen, sagde: see, jeg gjør alle Ting nye. Og han siger til mig: skriv; thi disse Ord ere sande og trofaste.;(oOg Gud skal aftørre hver Taare af deres øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi det Første er veget bort.L'Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: see, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud.&!Og jeg, Johannes, saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredet som Bruden, smykket for sin Brudgom.% yOg jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi de første Himmel og den første Jord varforgaaet, og Havet var ikke mere.Y$+Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.Q#Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen. Denne er den anden Død."' Og Havet afgav de Døde, som vare i det; og Døden og Helvede afgave de Døde, som var i dem, og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger.a!; Og jeg saae de Døde, Smaa og Store staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens Bog; og de Døde bleve dømte efter det, som er skrevet i Bøgerne efter deres Gjerninger.  Og jeg saae en stor hvid Throne og ham, som sad derpaa, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede; og der blev ikke fundet Sted for dem.!; Og Djævelen, som dem forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovl, hvor Dyret og den falske Prophet var; og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed.) Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskede Stad, og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud, og fortærede dem.Og han skal udgaae at forføre Folkene, fra Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, at forsamle dem til Strid; deres Tal er om Havets Sand.T!Og naar de tusinde Aar ere fuldendte, skal Satanas løses af sit Fængsel.FSalig og hellig er den, som har Deel i den første Opstandelse; over disse har den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds og Christi Præster og skulle regjere med ham tusinde Aar.zmMen de andre Døde bleve ikke levende igjen, indtil de tusinde Aar fuldendtes. Denne er den første Opstandelse.a;Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og Dom blev dem given; og jeg saae deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christus i tusinde Aar.H og kastede ham i Afgrunden og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.iKOg han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aaro YOg jeg saae en Engel fare ned fra Himmelen; han havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Haand.!Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilken udgik af hans Mund, og alle Fugle blev mættede af deres Kjød.Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovl. Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden og deres Hære, forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten og imod hans Hær.9kfor at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Vældiges Kjød og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaa og Store.5cOg jeg saae en Engel staaende i Solen, og han raabte med høi røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: kommer og forsamles til den store Guds Nadvere,dAOg han har et Navn skrevet paa Klædebonnet paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.T!Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, de Almægtiges, Vredes og Fortærnelses Viins Persekar.^5Og hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent Lindklæde.T ! og han var iført et Klæde, dybbet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.  Men hans Øine vare som Ildslue, og der var mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv; 3 Og jeg saae himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes Sanddru og Trofast, og han dømmer og strider med Retfærdighed.W ' Og jeg faldt ned for hans Fødder at tilbede ham, og han siger til mig: gjør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud; thi Jesu Vidnesbyrd er Prophetiens Aand. % Og han siger til mig: skriv: salige ere de, som ere kaldede til Lammets Bryllups Nadvere! Og han siger til mig: disse ere de sande Guds Ord.s_Og det blev hende givet at føre sig i rent og skinnende Linklæde; thi Lindklædet er de Helliges Dyder.veLader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammmets Bryllup er kommet, og hans Brud har smykket sig.2]Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lys og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Helleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, har antaget Riget.Og en røst udgik fra Thronen, som sagde: lover vor Gud, alle hans Tjenere, og I, som ham frygte, baade de Smaa og de Store!|qOg de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde Amen! Halleluja!ROg de sagde anden gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.7gThi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 7Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud!`9Og i den er Propheters og Helliges Blod fundet alle deres, som ere myrdede paa Jorden.J og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere; og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom ere alle Folkene bedaarede.?~wOg Harpelegeres og Sangeres og Fløiters og Basuners Lyd skal ikke høres i dig mere; og ikke nogen Kunstner i nogen Kunst findes i dig mere; og Møllens Lyd ikke høres i dig mere;3}_Og en vældig Engel opløftede en Steen som en stor Møllesteen og kastede den i Havet og sagde: saa skal Babylon, den store Stad nedkastes med hast og ikke findes mere.u|cFryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter; fordi Gud har udført Eders Ret imod den.U{#Og de kastede Støv paa deres Hoveder grædende og sørgende, og sagde: vee! vee! den store Stad i hvilken Alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes af dens Pragt; thi i een Time er den gaaet tilgrunde.^z5og raabte, der de saae Røgen af hendes Brand, og sagde: hvo var lig den store Stad?sy_Og alle Styrmænd og den hele Hob paa Skibene og Søfolkene og Alle, som befare Havet, stode langt borte,Ax{vee! vee! den store Stad, som var klædt i kosteligt Lindklæde og Purpur og Skarlagen, og udziret med Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor Rigdom gaaet tilgrunde.w!De, som handlede dermed, som ere blevne rige ved hende, skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel og græde og sørge, sigende:v)Og Frugten, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, og alt det Lækkre og Glindsende er veget fra dig, og du skal ingenlunde finde det mere.u3 og Kaneelbark og Røgelser og Salve og Virak og Viin og Olie og fint Meel og Hvede og Øxne og Faar og Heste og Vogne og Slaver, ja Menneskesjæle.~tu Ladning af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen og allehaande vellugtende Træ og allehaande Arbeide af Elfenbeen og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og MarmorksO Og Jordens Kjøbmænd skulle græde og sørge over hende, fordi Ingen mere kjøber deres Ladning:r5 staaende langt borte af Frygt for hendes Piinsel, og sigende: vee! vee! du store Stad, Babylon, du stærke Stad; thi paa een Time er din Dom kommen.q- Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see, Røgen af hendes Brand,"p=derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.Yo+Saa meget som hun har ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saa meget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, {ri`WNE<3*!~~~~~~~~~~~~~~~~t~j~`~V~L~B~8~.~$~~~}}}}}}}}}}}}}}{}q}g}]}S}I}?}5}+}!}} }||||||||||||||x|n|d|Z|P|F|<|2|(||| |{{{{{{{{{{{{{{u{k{a{W{M{C{9{/{${{{zzzzzzzzzzzzzuzjz_zTzIz>z3z(zzzyyyyyyyyyyyyyyynycyXyMyBy7y,y!yy yxxxxxxxxxxxx}xrxgx\xQxFx;x0x%xxxwwwwwwwwwwwwwvwkw`wUwJw?w4w)wwwvvvvvvvvvvvvvzvovdvYvNvCv8v-v"vv vuuuuuuuuuuuu}urugu\uQuFu;u0u&uuutttttttttttttvtkt`tUtJt?t4t)tttssssssssssssszsosdsYsNsCs8s-s"ss srrrrrrrrrrrr~rsrhr]rRrGro3o(ooonnnnnnnnnnnnnxnmncnXnMnBn7n,n!nn nmmmmmmmmmmmm|mqmfm[mPmEm:m/m$mmmllllllllllllluljl_lTlIl>l3l(lllkkkkkkkkkkkkkxkmkbkXkMkBk7k,k!kk kjjjjjjjjjjjj}jrjgj\jQjFj;j0j%jjjiiiiiiiiiiiiiuiji_iTiIi>i3i(iiihhhhhhhhhhhhhyhnhchXhMhBh7h,h!hh hgggggggggggg}grggg\gQgFgc3c(cccbbbbbbbbbbbbbybnbcbXbMbBb7b,b!bb baaaaaaaaaaaa|aqaga\aQaFa;a0a%aaa`````````````u`j`_`T`I`>`3`(```_____________x_n_c_X_M_B_7_,_!__ _^^^^^^^^^^^^}^r^g^\^Q^F^;^0^%^^^]]]]]]]]]]]]]u]j]_]T]I]>]3](]]]\\\\\\\\\\\\\y\n\c\X\M\B\7\,\!\\ \[[[[[[[[[[[[|[q[f[[[P[E[:[/[%[[[ZZZZZZZZZZZZZuZjZ_ZTZIZ>Z3Z(ZZZYYYYYYYYYYYYYxYmYbYWYLYAY6Y+Y YY XXXXXXXXXXXXX|XqXfX[XPXEX:X/X$XXXWWWWWWWWWWWWWtWjW_WTWIW>W3W(WWWVVVVVVVVVVVVVyVnVcVXVMVBV7V,V!VV VUUUUUUUUUUUU|UqUfU[UPUEU;U0U%UUUTTTTTTTTTTTTTuTjT_TTTIT>T3T(TTTSSSSSSSSSSSSSySnScSXSMSBS7S,S!SS SRRRRRRRRRRRR|RqRfR[RPRER:R/R%RRRQQQQQQQQQQQQQuQjQ_QTQIQ>Q3Q(QQQPPPPPPPPPPPPPyPnPcPXPMPBP7P,P!PP POOOOOOOOOOOO|OqOfO[OQOFO;O0O%OOONNNNNNNNNNNNNuNjN_NUNJN?N4N)NNNMMMMMMMMMMMMMyMnMcMYMNMCM8M-M"MM MLLLLLLLLLLLL}LrLgL\LQLFL;L0L%LLLKKKKKKKKKKKKKuKjK_KTKIK>K3K(KKKJJJJJJJJJJJJJyJnJcJXJMJBJ7J,J!JJ JIIIIIIIIIIII|IqIfI[IPIFI;I0I%IIIHHHHHHHHHHHHHuHjH_HTHIH>H3H(HHHGGGGGGGGGGGGGyGnGcGXGMGBG7G,G!GG GFFFFFFFFFFFF|FqFgF\FQFFF;F0F%FFFEEEEEEEEEEEEEuEjE_ETEIE>E4E)EEEDDDDDDDDDDDDDyDnDcDXDMDBD7D,D!DD DCCCCCCCCCCCC}CrCgC\CQCFC;C0C%CCCBBBBBBBBBBBBBuBkB`BUBJB?B4B)BBBAAAAAAAAAAAAAzAoAdAYANACA8A-A"AA A@@@@@@@@@@@@}@r@g@\@Q@F@;@0@%@@@?????????????v?k?`?U?J???4?)???>>>>>>>>>>>>>>|>r>h>^>T>J>@>6>,>">> >============~=s=h=]=R=G=<=1=&===<<<<<<<<<<<<737(7776666666666666x6m6b6W6L6A666+6 66 6555555555555|5q5f5[5P5E5:5/5$5554444444444444u4j4_4T4I4>434(4443333333333333x3m3b3W3M3B373,3!33 3222222222222}2r2g2\2Q2F2;202%2221111111111111u1j1_1T1I1>131(1110000000000000y0n0c0X0M0B070,0!00 0////////////}/r/g/\/Q/F/;/0/%///.............u.k.`.U.J.?.4.)...-------------y-n-c-X-M-C-8---"-- -,,,,,,,,,,,,},r,g,\,Q,F,;,0,%,,,+++++++++++++v+k+`+U+J+?+4+)+++ *************z*o*d*Y*N*C*8*-*"** *))))))))))))~)s)h)])R)G)<)1)&)))(((((((((((((w(l(a(V(K(@(5(*((( '''''''''''''{'p'e'Z'O'D'9'.'#'' '&&&&&&&&&&&&~&s&h&]&R&G&<&1&'&&&%%%%%%%%%%%%%w%l%a%V%K%@%5%*%%% $$$$$$$$$$$$${$p$e$Z$O$D$9$.$#$$ $############~#s#i#^#S#H#=#2#'###"""""""""""""x"m"b"W"L"A"6"+" "" !!!!!!!!!!!!!{!p!e!Z!O!D!9!.!#!! !  t i ^ S H = 2 '   wlaWLA6+  {qf[PE:/$ti^SH=2'xmbWLA6+  {peZOD9.# ti^SH=2'wlaVK@5* {peZOD:/$ti^SH=2'xmbWLA6+  |qf[PE:/$ti^SH>3( # # # # # # # #  # "# "" "! " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " "  " ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !  !  #  "  !                                                                     ~  }  |  {  z  y  x  w  v   u & t % s $ r # q " p ! o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P   O . N - M , L + K * J ) I ( H ' G & F % E $ D # C " B ! A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "   ! + *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                                % $ # " !                                        ( ' & % $ # " !                                                                !    ~ } | { z y x w v u t s r q p o n  m  l  k  j  i h g f e d c b  a ` _ ^ ] \ [ Z Y X W V U T S R Q P O  N  M  L  K  J I H G F E D C  B $A #@ "? !>  = < ; : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , +  *  )  (  '  & % $ # " !                                                                                                                           $ # " !                                                                           ~ } | { z y x w v u t s r q p o  n  m  l  k  j i h g f e d c  b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M   L  3K  2J  1I  0H  /G  .F  -E  ,D  +C  *B  )A  (@  '?  &>  %=  $<  #;  ":  !9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                                                   #  "  !                                                                                                                                                                    ~ } | { z y  x w v u t s r q p o n  m  l  k  j  i h g f e d c b  a ` _ ^ ] \ [ Z Y X W V U T S R Q P O  N  M  L  K  J I H G F E D C  B A @ ? > = < ; : 9  8  7  6  5  4 3 2 1 0 / . -  , + * ) ( ' & % $ # " !                                                                      2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2   2   2   2   2   2  2  2  2  2  2  2   2  1!  1   1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1   1   1   1   1   1  1  1  1  1  1  1   1  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0   0   0   0   0   0  0  0  0  0  0  0   0  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /   /   /   /   /   /  /  /  /  /  /  /   /  ."  .!  .   .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .~  .}  .|  .{  .z  .y  .x  . w  . v  . u  . t  . s  .r  .q  .p  .o  .n  .m  .l   .k  -j  -i  -h  -g  -f  -e  -d  -c  -b  -a  -`  -_  -^  -]  -\  - [  - Z  - Y  - X  - W  -V  -U  -T  -S  -R  -Q  -P   -O  ,"N  ,!M  , L  ,K  ,J  ,I  ,H  ,G  ,F  ,E  ,D  ,C  ,B  ,A  ,@  ,?  ,>  ,=  ,<  ,;  ,:  , 9  , 8  , 7  , 6  , 5  ,4  ,3  ,2  ,1  ,0  ,/  ,.   ,-  +!,  + +  +*  +)  +(  +'  +&  +%  +$  +#  +"  +!  +  +  +  +  +  +  +  +  +   +   +   +   +   +  +  +  +  +  +  +   +  *&  *%  *$  *#  *"  *!  *   *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *   *   *   *   *   *  *  *  *  *  *  *   *  )9  )8  )7  )6  )5  )4  )3  )2  )1  )0  )/  ).  )-  ),  )+  )*  ))  )(  )'  )&  )%  )$  )#  )"  )!  )   )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )   )   )   )   )   )  )  )  )  )  )  )   )  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (   (   (   (   (   (  (  (  (  (  (  (   (  '  '  '  '  '  '  '  '  '  '  '   '   '   '   '   '  '  '  '  '  '  '   '  &~  &}  &|  &{  &z  &y  &x  &w  &v  &u  &t  &s  &r  &q  &p  &o  &n  & m  & l  & k  & j  & i  &h  &g  &f  &e  &d  &c  &b   &a  %$`  %#_  %"^  %!]  % \  %[  %Z  %Y  %X  %W  %V  %U  %T  %S  %R  %Q  %P  %O  %N  %M  %L  %K  %J  % I  % H  % G  % F  % E  %D  %C  %B  %A  %@  %?  %>   %=  $+<  $*;  $):  $(9  $'8  $&7  $%6  $$5  $#4  $"3  $!2  $ 1  $0  $/  $.  $-  $,  $+  $*  $)  $(  $'  $&  $%  $$  $#  $"  $!  $  $  $   $   $   $   $   $  $  $  $  $  $  $   $  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #  #   #   #   #   #   #  #  #  #  #  #  #   #  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "  "   "   "   "   "   "  "  "  "  "  "  "   "  !  !  !  !  !  !  !  !   !   !   !   !   !  !  !  !  !  !  !   !                                                                   7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                           ~  }  |  {  z  y  x   w   v   u   t   s  r  q  p  o  n  m  l   k  +j  *i  )h  (g  'f  &e  %d  $c  #b  "a  !`   _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M   L   K   J   I   H  G  F  E  D  C  B  A   @  #?  ">  !=   <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *   )   (   '   &   %  $  #  "  !                                                             .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                         #  "  !                                                                         "  !                                                                         C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .~  -}  ,|  +{  *z  )y  (x  'w  &v  %u  $t  #s  "r  !q   p  o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^   ]   \   [   Z   Y  X  W  V  U  T  S  R   Q  P  O  N  M  L  K  J   I   H   G   F   E  D  C  B  A  @  ?  >   =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2   1   0   /   .   -  ,  +  *  )  (  '  &   %  "$  !#   "  !                                                                                                              &  %  $  #  "  !                                                                         !                                                                                                                                                                           ~  }  |  {  z  y  x  w   v   u   t   s   r  q  p  o  n  m  l  k   j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _   ^   ]   \   [   Z  Y  X  W  V  U  T  S   R  Q  P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E  D  C  B  A   @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -   ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                ~  }  |  {  z  y  x   w   v   u   t   s  r  q  p  o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^   ]   \   [   Z   Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F   E   D   C   B   A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -   ,   +   *   )   (  '  &  %  $  #  "  !                                                                |qf[PE:/$~~~~~~~~~~~~~u~j~_~T~I~>~3~(~~~}}}}}}}}}}}}}x}m}b}W}L}A}7},}!}} }||||||||||||||q|f|[|P|E|:|/|$|||{{{{{{{{{{{{{u{j{_{T{I{>{3{({{{zzzzzzzzzzzzzyznzczXzMzBz7z,z!zz zyyyyyyyyyyyy|yqyfy[yPyEy:y/y$yyyxxxxxxxxxxxxxuxjx_xTxIx>x3x(xxxwwwwwwwwwwwwwxwmwbwWwLwAw6w-w#wwwvvvvvvvvvvvvvvxvmvbvWvLvAv6v+v vv uuuuuuuuuuuuu|uqufu[uPuEu:u/u$uuutttttttttttttutjt_tTtIt>t3t(tttsssssssssssssysnscsXsMsBs7s,s!ss srrrrrrrrrrrr}rrrgr\rQrFr;r0r%rrrqqqqqqqqqqqqqvqkq`qUqJq?q4q)qqqpppppppppppppypnpcpXpMpBp7p-p"pp poooooooooooo}orogo\oQoFo;o0o%ooonnnnnnnnnnnnnvnkn`nUnJn?n4n)nnnmmmmmmmmmmmmmzmomdmYmNmCm8m-m"mm mllllllllllll~lslhl]lRlGlP3P(PPPOOOOOOOOOOOOOxOmObOWOLOAO6O,O!OO ONNNNNNNNNNNN|NqNfN[NPNEN:N/N$NNNMMMMMMMMMMMMMtMiM^MSMHM=M2M'MMMLLLLLLLLLLLLLxLmLbLWLLLAL6L+L LL KKKKKKKKKKKKK{KpKeKZKOKDK9K.K#KK KJJJJJJJJJJJJJtJiJ^JSJHJ=J2J'JJJIIIIIIIIIIIIIxImIbIWILIAI6I+I II HHHHHHHHHHHHH{HpHfH[HPHEH:H/H$HHHGGGGGGGGGGGGGtGiG^GSGHG=G2G'GGGFFFFFFFFFFFFFwFlFaFVFKF@F5F*FFF EEEEEEEEEEEEEzEoEdEYENECE8E-E"EE EDDDDDDDDDDDD~DsDhD]DRDGD>>>>>>>>>>>>t>i>^>S>H>=>2>'>>>=============w=l=a=W=L=A=6=+= == <<<<<<<<<<<<<{,3,(,,,+++++++++++++x+m+b+W+L+A+6+++ ++ *************{*p*e*Z*O*D*:*/*$***)))))))))))))t)i)^)S)H)>)3)()))(((((((((((((x(m(b(W(L(A(6(+( (( '''''''''''''|'q'f'['P'E':'/'$'''&&&&&&&&&&&&&t&i&^&S&H&>&3&(&&&%%%%%%%%%%%%%y%n%c%X%M%B%7%,%!%% %$$$$$$$$$$$$|$q$f$[$P$E$:$/$$$$$#############t#i#^#S#H#>#3#(###"""""""""""""x"m"b"W"L"A"6"+" "" !!!!!!!!!!!!!{!q!f![!P!E!:!/!$!!!  t i ^ S H = 2 '   wlaVK@5* {peZOD9.# ti^SH=2'wlaWLA6+  zpf\RH>4*  vlbXND:0&zodYNC8-" }rh]RG<1&vk`UJ?4* zodYNC8-" }rg\QF;0%vk`UJ?4) 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 21 20 2/ 2. 2- 2, 2+ 2* 2) 2( 2' 2& 2% 2$ 2# 2" 2! 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2~ 2} 2| 2{ 2z 2y 2x 2w 2v 2u 2 t 2 s 2 r 2 q 2 p 2o 2n 2m 2l 2k 2j 2i  2h 2%g 2$f 2#e 2"d 2!c 2 b 2a 2` 2_ 2^ 2] 2\ 2[ 2Z 2Y 2X 2W 2V 2U 2T 2S 2R 2Q 2P 2 O 2 N 2 M 2 L 2 K 2J 2I 2H 2G 2F 2E 2D  2C  2.B  2-A  2,@  2+?  2*>  2)=  2(<  2';  2&:  2%9  2$8  2#7  2"6  2!5  2 4  23  22  21  20  2/  2.  2-  2,  2+  2*  2)  2(  2'  2&  2%  2$  2#  2"  2 !  2   2   2   2   2  2  2  2  2  2  2 2 ($  ($  ($  ($  ($  ($ ($ ($ ($ ($ ($ ($  ($ (#" (#! (#  (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (# (#  (#  (#  (#  (#  (# (# (# (# (# (# (#  (# (" (" (" (" (" (" (" (" (" (" (" (" (" (" (" (" ("  ("  ("  ("  ("  (" (" (" (" (" (" ("  (" (!8 (!7 (!6 (!5 (!4 (!3 (!2 (!1 (!0 (!/ (!. (!- (!, (!+ (!* (!) (!( (!' (!& (!% (!$ (!# (!" (!! (!  (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (!  (!  (!  (!  (!  (! (! (! (! (! (! (!  (! ( * ( ) ( ( ( ' ( & ( % ( $ ( # ( " ( ! (  (  (  (  (  (  (  (  ( ~ ( } ( | ( { ( z ( y ( x ( w ( v ( u ( t ( s ( r ( q ( p ( o ( n ( m ( l ( k ( j ( i ( h  ( g (6f (5e (4d (3c (2b (1a (0` (/_ (.^ (-] (,\ (+[ (*Z ()Y ((X ('W (&V (%U ($T (#S ("R (!Q ( P (O (N (M (L (K (J (I (H (G (F (E (D (C (B (A (@ (? (> ( = ( < ( ; ( : ( 9 (8 (7 (6 (5 (4 (3 (2  (1 (0 (/ (. ( - ( , ( + ( * ( ) (( (' (& (% ($ (# ("  (! (' (& (% ($ (# (" (! (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( (A (@ (? (> (= (< (; (: (9 (8 (7 (6 (5 (4 (3 (2 (1 (0 (/ (. (- (, (+ (* () (( (' (& (% ($ (# (" (! (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( (~ ( } ( | ( { ( z ( y (x (w (v (u (t (s (r  (q (p (o (n (m (l (k (j (i (h (g (f (e ( d ( c ( b ( a ( ` (_ (^ (] (\ ([ (Z (Y  (X (W (V (U (T (S (R (Q (P (O (N (M (L (K (J (I (H (G ( F ( E ( D ( C ( B (A (@ (? (> (= (< (;  (: ()9 ((8 ('7 (&6 (%5 ($4 (#3 ("2 (!1 ( 0 (/ (. (- (, (+ (* () (( (' (& (% ($ (# (" (! ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( (# (" (! (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( (2 (1 (0 (/ (. (- (, (+ (* () (( (' (& (% ($ (#~ ("} (!| ( { (z (y (x (w (v (u (t (s (r (q (p (o (n (m (l (k (j (i ( h ( g ( f ( e ( d (c (b (a (` (_ (^ (]  (\ ()[ ((Z ('Y (&X (%W ($V (#U ("T (!S ( R (Q (P (O (N (M (L (K (J (I (H (G (F (E (D (C (B (A (@ ( ? ( > ( = ( < ( ; (: (9 (8 (7 (6 (5 (4  (3 (-2 (,1 (+0 (*/ (). ((- (', (&+ (%* ($) (#( ("' (!& ( % ($ (# (" (! ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ! (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (   (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (   (  ( # ( " ( ! (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (   (  ( $ ( # ( " ( ! (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (   (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  ( ~ ( } ( | ( { ( z ( y ( x  ( w (v (u (t (s (r (q (p (o (n (m (l (k (j ( i ( h ( g ( f ( e (d (c (b (a (` (_ (^  (] (Y\ (X[ (WZ (VY (UX (TW (SV (RU (QT (PS (OR (NQ (MP (LO (KN (JM (IL (HK (GJ (FI (EH (DG (CF (BE (AD (@C (?B (>A (=@ (<? (;> (:= (9< (8; (7: (69 (58 (47 (36 (25 (14 (03 (/2 (.1 (-0 (,/ (+. (*- (), ((+ ('* (&) (%( ($' (#& ("% (!$ ( # (" (! ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( (1 (0 (/ (. (- (, (+ (* () (( (' (& (% ($ (# (" (! (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( (  ( (3 (2 (1 (0 (/ (. (- (, (+ (* () (( (' (& (% ($ (# (" (! (  ( ( ( ( ( ( (~ (} (| ({ (z (y (x (w (v (u (t (s ( r ( q ( p ( o ( n (m (l (k (j (i (h (g  (f ("e (!d ( c (b (a (` (_ (^ (] (\ ([ (Z (Y (X (W (V (U (T (S (R (Q ( P ( O ( N ( M ( L (K (J (I (H (G (F (E  (D  (6C  (5B  (4A  (3@  (2?  (1>  (0=  (/<  (.;  (-:  (,9  (+8  (*7  ()6  ((5  ('4  (&3  (%2  ($1  (#0  ("/  (!.  ( -  (,  (+  (*  ()  ((  ('  (&  (%  ($  (#  ("  (!  (  (  (  (  (  (  (   (   (   (   (   (  (  (  (  (  (  ( ( " !                                   . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                  7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                            ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t  s  r  q   p , o + n * m ) l ( k ' j & i % h $ g # f " e ! d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E   D ! C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $   #  "  !                                                                              % $ # " !                                                                                  " !                               ~  }  |   { ! z  y  x  w  v  u  t  s  r  q  p  o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [   Z 9 Y 8 X 7 W 6 V 5 U 4 T 3 S 2 R 1 Q 0 P / O . N - M , L + K * J ) I ( H ' G & F % E $ D # C " B ! A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "   !  ;  :   9   8   7   6   5   4   3   2   1   0   /   .   -   ,   +   *   )   (  '  &  %  $  #   "   !                                                                                  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                                                                                         $ # " !   ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t  s  r  q  p  o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `   _ & ^ % ] $ \ # [ " Z ! Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :   9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #   "  !                                     #  " !                                                                                                               (& (% ($ (# (" (! ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  ( '+ '* ') '( '' '& '% '$ '# '" '! ' ' ' ' ' ' ' ' ' '  ' ~ ' } ' | ' { ' z ' y ' x ' w ' v ' u ' t ' s ' r ' q ' p ' o ' n ' m ' l ' k ' j  ' i & h & g & f & e & d & c & b & a & ` & _ & ^ & ] & \ & [ & Z & Y & X & W & V & U & T & S & R & Q & P & O & N & M & L & K  & J % I % H % G % F % E % D % C % B % A % @ % ? % > % = % < % ; % : % 9 % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % / % .  % - $& , $% + $$ * $# ) $" ( $! ' $ & $ % $ $ $ # $ " $ ! $ $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $  $ $ $ $ $ $   $  ##  #"  #!  #  #  #  # # # # # # # # # # # # # # # # # # # 2 }rg\QF;0%~~~~~~~~~~~~~v~k~`~U~J~?~4~)~~~}}}}}}}}}}}}}z}o}d}Y}N}C}8}-}"}} }||||||||||||~|s|h|]|R|G|<|1|&|||{{{{{{{{{{{{{w{l{a{V{K{@{5{*{{{ zzzzzzzzzzzzz{zpzezZzOzDz9z.z#zz zyyyyyyyyyyyy~ysyhy]yRyGy=y2y'yyyxxxxxxxxxxxxxwxlxaxVxKx@x5x*xxx wwwwwwwwwwwww{wpwewZwOwDw9w.w#wwwvvvvvvvvvvvvvtviv^vSvHv=v2v'vvvuuuuuuuuuuuuuxumubuWuLuAu6u+u uu ttttttttttttt|tqtft[tPtEt:t/t$tttsssssssssssssusjs_sTsIs>s3s(sssrrrrrrrrrrrrryrnrcrXrMrBr7r,r"rr rqqqqqqqqqqqq}qrqgq\qQqFqk3k(kkkjjjjjjjjjjjjjyjnjcjXjMjBj7j,j!jj jiiiiiiiiiiii|iqifi\iQiFi;i0i%iiihhhhhhhhhhhhhuhjh_hThIh>h3h(hhhgggggggggggggxgmgbgWgLgAg6g+g gg fffffffffffff{fqfff[fPfEf:f/f$fffeeeeeeeeeeeeeteie^eSeHe=e3e(eeedddddddddddddxdmdbdXdMdBd7d,d!dd dcccccccccccc|cqcfc[cPcEc:c/c$cccbbbbbbbbbbbbbubjb_bTbIb>b3b(bbbaaaaaaaaaaaaaxamabaWaLaAa6a+a aa `````````````|`q`f`[`P`E`:`/`$```_____________u_j___T_I_>_3_(___ _^^^^^^^^^^^^^~^t^j^`^U^J^?^4^)^^^]]]]]]]]]]]]]y]n]c]Y]N]C]8]-]"]] ]\\\\\\\\\\\\~\s\h\]\R\G\<\1\&\\\[[[[[[[[[[[[[w[l[a[V[K[@[5[*[[[ ZZZZZZZZZZZZZ{ZpZeZZZOZDZ9Z.Z#ZZ ZYYYYYYYYYYYYYtYiY^YSYHY=Y2Y'YYYXXXXXXXXXXXXXxXmXbXWXLXAX6X+X XX WWWWWWWWWWWWW{WpWeWZWOWDW9W/W$WWWVVVVVVVVVVVVVtViV^VSVHV=V2V'VVVUUUUUUUUUUUUUxUmUbUWULUAU6U+U UU TTTTTTTTTTTTT{TpTeTZTOTDT9T/T$TTTSSSSSSSSSSSSStSiS^SSSHS=S3S(SSSRRRRRRRRRRRRRxRmRbRWRLRAR6R,R!RR RQQQQQQQQQQQQ|QqQfQ[QPQEQ:Q/Q$QQQPPPPPPPPPPPPPuPjP_PTPIP>P3P(PPPOOOOOOOOOOOOOyOnOcOXOMOBO7O,O!OO ONNNNNNNNNNNN|NqNfN[NPNEN:N/N$NNNMMMMMMMMMMMMMtMjM_MTMIM>M3M(MMMLLLLLLLLLLLLLyLnLcLXLMLBL8L-L"LL LKKKKKKKKKKKK}KrKgK\KQKFK;K0K%KKKJJJJJJJJJJJJJvJkJ`JUJJJ?J4J)JJJIIIIIIIIIIIIIyInIcIXIMIBI7I,I!II IHHHHHHHHHHHH}HsHhH]HRHGH>>>>>>>>>>>>z>o>d>Y>N>C>9>.>#>> >============~=s=h=]=R=G=<=1=&===<<<<<<<<<<<< Z = Z < Z ; Z : Z 9 Z 8 Z 7  Z 6 Z 5 Z 4 Z 3 Z 2 Z 1 Z 0 Z / Z . Z - Z , Z + Z * Z ) Z ( Z ' Z & Z % Z $ Z # Z " Z ! Z  Z  Z   Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z   Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z   Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z   Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z~ Z} Z| Z{  Zz Zy Zx Zw Zv Zu Zt Zs Zr Z q Z p Z o Z n Z m Zl Zk Zj Zi Zh Zg Zf  Ze Z$d Z#c Z"b Z!a Z ` Z_ Z^ Z] Z\ Z[ ZZ ZY ZX ZW ZV ZU ZT ZS ZR ZQ ZP ZO ZN Z M Z L Z K Z J Z I ZH ZG ZF ZE ZD ZC ZB  ZA  Z@  Z?  Z>  Z=  Z<  Z;  Z:  Z9  Z8  Z7  Z6  Z5  Z4  Z3  Z2  Z 1  Z 0  Z /  Z .  Z -  Z,  Z+  Z*  Z)  Z(  Z'  Z& Z% P$ P# P" P! P P P P P P  P  P  P  P  P P P P P P P  P P P P P P P  P  P  P  P  P P P P P P P  P P P P P P P P P P P P  P  P  P  P  P P P P P P P  P  P  P  P  P  P  P  P  P  P  P   P   P   P   P   P  P  P  P  P  P  P P F F F F F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F0 F/ F. F- F, F+ F* F) F( F' F& F% F$ F# F" F! F  F F F F F F F F F F F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F F F F F F F F F~ F} F| F{ Fz Fy Fx Fw Fv F u F t F s F r F q Fp Fo Fn Fm Fl Fk Fj  Fi Fh Fg Ff Fe Fd Fc Fb Fa F` F_ F^ F] F\ F[ FZ FY FX FW F V F U F T F S F R FQ FP FO FN FM FL FK  FJ F I F H F G F F F E FD FC FB FA F@ F? F>  F= F< F; F: F9 F8 F7 F6 F5 F4 F3 F2 F1 F0 F/ F. F- F, F+ F * F ) F ( F ' F & F% F$ F# F" F! F F  F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F   F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F   F  F ( F ' F & F % F $ F # F " F ! F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F   F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F  F   F  F 9 F 8 F 7 F 6 F 5 F 4 F 3 F 2 F 1 F 0 F / F . F - F , F + F * F ) F ( F ' F & F % F $~ F #} F "| F !{ F z F y F x F w F v F u F t F s F r F q F p F o F n F m F l F k F j F i F h F g F f F e F d F c F b F a F ` F _ F ^ F ] F \  F [ F#Z F"Y F!X F W FV FU FT FS FR FQ FP FO FN FM FL FK FJ FI FH FG FF FE F D F C F B F A F @ F? F> F= F< F; F: F9  F8 F7 F6 F5 F4 F3 F2 F1 F0 F/ F. F- F, F + F * F ) F ( F ' F& F% F$ F# F" F! F  F F( F' F& F% F$ F# F" F! F  F F F F F F F F F F F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F F F F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F F F F F F F F F F F F  F  F  F  F  F F F F F F F  F  F$  F#  F"  F!  F   F  F  F  F  F  F  F~  F}  F|  F{  Fz  Fy  Fx  Fw  Fv  Fu  Ft  Fs  F r  F q  F p  F o  F n  Fm  Fl  Fk  Fj  Fi  Fh  Fg Ff <!e < d <c <b <a <` <_ <^ <] <\ <[ <Z <Y <X <W <V <U <T <S <R < Q < P < O < N < M <L <K <J <I <H <G <F  <E <D <C <B < A < @ < ? < > < = << <; <: <9 <8 <7 <6  <5 <"4 <!3 < 2 <1 <0 </ <. <- <, <+ <* <) <( <' <& <% <$ <# <" <! < <  <  <  <  <  < < < < < < <  < <- <, <+ <* <) <( <' <& <% <$ <# <" <! <  < < < < < < < < < < < < < < < < < < <  <  <  <  <  < < < < < < <  < <  < < < < < < <  < <3 <2 <1 <0 </ <. <- <, <+ <* <) <( <' <& <% <$ <# <" <! <  < < < < < < < < < < < < < < < < < < <  <  <  <  <  < < < < < < <  < < < < < < < < < < < < < < < < <  <  <  <  <  < < < < < < <  < < < < < < <  <  <  <  <  < < < < < <~ <}  <| < { < z <y <x <w <v <u <t <s  <r <?q <>p <=o <<n <;m <:l <9k <8j <7i <6h <5g <4f <3e <2d <1c <0b </a <.` <-_ <,^ <+] <*\ <)[ <(Z <'Y <&X <%W <$V <#U <"T <!S < R <Q <P <O <N <M <L <K <J <I <H <G <F <E <D <C <B <A <@ < ? < > < = < < < ; <: <9 <8 <7 <6 <5 <4  <3 <2 <1 < 0 < / < . < - < , <+ <* <) <( <' <& <%  <$ < !# < " < ! <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <   <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <   <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <   <  < + < * < ) < ( < ' < & < % < $ < # < " < ! <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <   <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <  <   <  <# <" <! <  < < < < < < < < < < < <~ <} <| <{ <z <y <x < w < v < u < t < s <r <q <p <o <n <m <l  <k <j <i <h <g <f <e <d <c <b <a <` <_ <^ < ] < \ < [ < Z < Y <X <W <V <U <T <S <R  <Q <P <O <N <M <L <K <J <I <H <G <F <E <D <C < B < A < @ < ? < > <= << <; <: <9 <8 <7  <6 <5 <4 < 3 < 2 < 1 < 0 < / <. <- <, <+ <* <) <(  <' <& <% <$ <# <" <! < < < < < <  <  <  <  <  < < < < < < <  < < < < < <  <  <  <  <  < < < < < < <  < < < < < < < < < < < < <  <  <  <  <  < < < < < < <  <  <  <  <  <  <  <   <   <   <   <   <  <  <  <  <  <  < < 2"  2"  2"  2"  2" 2" 2" 2" 2" 2" 2"  2" 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2! 2!  2!  2!  2!  2!  2! 2! 2! 2! 2! 2! 2!  2! 2 4 2 3 2 2 2 1 2 0 2 / 2 . 2 - 2 , 2 + 2 * 2 ) 2 ( 2 ' 2 & 2 % 2 $ 2 # 2 " 2 ! 2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2 ~ 2 } 2 | 2 { 2 z 2 y 2 x  2 w 2v 2u 2t 2s 2r 2q 2p 2o 2n 2m 2l 2k 2j 2i 2h 2g 2f 2 e 2 d 2 c 2 b 2 a 2` 2_ 2^ 2] 2\ 2[ 2Z  2Y 2X 2W 2V 2U 2T 2S 2R 2 Q 2 P 2 O 2 N 2 M 2L 2K 2J 2I 2H 2G 2F  2E 2D 2C 2B 2A 2@ 2? 2> 2= 2< 2; 2: 29 28 27 26 25 2 4 2 3 2 2 2 1 2 0 2/ 2. 2- 2, 2+ 2* 2)  2( 2D' 2C& 2B% 2A$ 2@# 2?" 2>! 2= 2< 2; 2: 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 2/ 2. 2- 2, 2+ 2* 2) 2( 2' 2& 2% 2$ 2# 2" 2! 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2 ~ 2 } 2| 2{ 2z 2y 2x 2w 2v  2u 2t 2s 2r 2q 2p 2o 2n 2m 2l 2k 2j 2i 2h 2g 2f 2e 2d 2 c 2 b 2 a 2 ` 2 _ 2^ 2] 2\ 2[ 2Z 2Y 2X  2W 2V 2U 2T 2S 2R 2Q 2P 2O 2N 2M 2 L 2 K 2 J 2 I 2 H 2G 2F 2E 2D 2C 2B 2A  2@ 2? 2> 2= 2< 2; 2: 29 2 8 2 7 2 6 2 5 2 4 23 22 21 20 2/ 2. 2-  2, 2+ 2* 2) 2( 2' 2& 2% 2$ 2 # 2 " 2 ! 2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2   2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2 ~ 2 } 2 | 2 { 2 z 2 y 2 x 2 w 2 v 2 u 2 t 2 s 2 r  2 q 2 p 2 o 2 n 2 m 2 l 2 k 2 j 2 i 2 h 2 g 2 f 2 e 2 d 2 c 2 b 2 a 2 ` 2 _ 2 ^ 2 ] 2 \ 2 [ 2 Z 2 Y 2 X 2 W 2 V 2 U 2 T 2 S 2 R  2 Q 2 P 2 O 2 N 2 M 2 L 2 K 2 J 2 I 2 H 2 G 2 F 2 E 2 D 2 C 2 B 2 A 2 @ 2 ? 2 > 2 = 2 <  2 ; 2 : 2 9 2 8 2 7 2 6 2 5 2 4 2 3 2 2 2 1 2 0 2 / 2 . 2 - 2 , 2 + 2 * 2 ) 2 ( 2 ' 2 & 2 % 2 $ 2 # 2 " 2 ! 2  2   2  2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2  2 2! 2   Z |qf[PE:/$~~~~~~~~~~~~~t~i~^~S~H~=~2~'~~~}}}}}}}}}}}}}x}m}b}W}L}A}6}+} }} |||||||||||||{|p|e|Z|O|D|:|/|$|||{{{{{{{{{{{{{t{i{^{S{H{={3{({{{zzzzzzzzzzzzzxzmzbzWzLzAz6z+z zz yyyyyyyyyyyyy{ypyfy[yPyEy:y/y$yyyxxxxxxxxxxxxxuxjx_xTxIx>x3x(xxxwwwwwwwwwwwwwywnwcwXwMwBw7w,w!ww wvvvvvvvvvvvv}vrvgv\vQvFv;v0v%vvvuuuuuuuuuuuuuvuku`uUuJu?u4u)uuutttttttttttttytntctXtMtBt7t,t!tt tssssssssssss}srsgs\sQsFs;s0s%sssrrrrrrrrrrrrrvrkr`rUrJr?r4r*rrr qqqqqqqqqqqqqzqoqdqYqNqCq8q-q"qq qppppppppppppptpip^pSpHp=p2p'pppooooooooooooowoloaoVoLoAo6o+o oo nnnnnnnnnnnnnnynonen[nQnGn=n3n)nnn nmmmmmmmmmmmmmzmomdmYmNmCm8m-m"mm mllllllllllll}lrlgl\lRlGl>>>>>>>>>>>>w>l>a>V>K>@>5>*>>> =============z=o=d=Y=N=D=9=.=#== =<<<<<<<<<<<<~#3#(###"""""""""""""x"m"b"W"L"A"6"+" "" !!!!!!!!!!!!!|!q!f![!P!E!:!/!$!!! u j _ T I > 3 (   yncXMB7,! }rg\QF;0%vk`UJ?4)yncXMB7,! }rg\QF;0%vk`UJ?4)yncYNC8-" }rg\QF;0%vk`UJ?4)yncXMB7-" }rg\QG<1&vk`UJ?4*  x' x' x' x' x' x' x'  x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x ' x ' x ' x ' x ' x' x' x' x' x' x' x'  x' x'~ x'} x'| x'{ x'z x'y x'x x'w x 'v x 'u x 't x 's x 'r x'q x'p x'o x'n x'm x'l x'k  x'j x%'i x$'h x#'g x"'f x!'e x 'd x'c x'b x'a x'` x'_ x'^ x'] x'\ x'[ x'Z x'Y x'X x'W x'V x'U x'T x'S x'R x 'Q x 'P x 'O x 'N x 'M x'L x'K x'J x'I x'H x'G x'F  x'E x%'D x$'C x#'B x"'A x!'@ x '? x'> x'= x'< x'; x': x'9 x'8 x'7 x'6 x'5 x'4 x'3 x'2 x'1 x'0 x'/ x'. x'- x ', x '+ x '* x ') x '( x'' x'& x'% x'$ x'# x'" x'!  x' x)' x(' x'' x&' x%' x$' x#' x"' x!' x ' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x ' x ' x ' x ' x & x& x& x& x& x& x& x&  x& x& x& x& x& x& x& x& x & x & x & x & x & x& x& x& x& x& x& x&  x& x&& x%& x$& x#& x"& x!& x & x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x & x & x & x & x & x& x& x& x& x& x& x&  x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x & x & x & x & x & x& x& x& x& x& x& x&  x& x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x &  x & x & x & x & x & x & x & x & x & x &~ x &} x &| x &{ x &z x &y x &x x &w x &v x &u x &t x &s  x &r x &q x &p x &o x &n x &m x &l x &k x &j x &i x &h x &g x &f x &e x &d x &c x &b x &a x &` x &_ x &^  x &] x $&\ x #&[ x "&Z x !&Y x &X x &W x &V x &U x &T x &S x &R x &Q x &P x &O x &N x &M x &L x &K x &J x &I x &H x &G x &F x &E x &D x &C x &B x &A x &@ x &? x &> x &= x &< x &; x &:  x &9 x %&8 x $&7 x #&6 x "&5 x !&4 x &3 x &2 x &1 x &0 x &/ x &. x &- x &, x &+ x &* x &) x &( x &' x && x &% x &$ x &# x &" x &! x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x & x &  x & x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x& x & x & x & x & x % x% x% x% x% x% x% x%  x% x% x% x% x% x% x% x% x % x % x % x % x % x% x% x% x% x% x% x%  x% x!% x % x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x % x % x % x % x % x% x% x% x% x% x% x%  x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x % x % x % x % x % x% x% x% x% x% x% x%  x% x,% x+% x*% x)% x(% x'% x&% x%% x$% x#% x"% x!% x % x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x% x % x % x % x % x % x% x% x% x% x%~ x%} x%|  x%{ x%z x%y x%x x%w x%v x%u x%t x%s x%r x%q x%p x%o x%n x%m x %l x %k x %j x %i x %h x%g x%f x%e x%d x%c x%b x%a  x%` x%_ x%^ x%] x%\ x%[ x%Z x%Y x%X x%W x%V x%U x%T x %S x %R x %Q x %P x %O x%N x%M x%L x%K x%J x%I x%H  x%G  x%F  x%E  x%D  x%C  x%B  x %A  x %@  x %?  x %>  x %=  x%<  x%;  x%:  x%9  x%8  x%7  x%6 x%5 n5%4 n4%3 n3%2 n2%1 n1%0 n0%/ n/%. n.%- n-%, n,%+ n+%* n*%) n)%( n(%' n'%& n&%% n%%$ n$%# n#%" n"%! n!% n % n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n% n % n % n % n % n % n% n% n% n% n% n% n%  n% n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n $ n $ n $ n $ n $ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$  n$ n+$ n*$ n)$ n($ n'$ n&$ n%$ n$$ n#$ n"$ n!$ n $ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n $ n $ n $ n $ n $ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$  n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n $ n $ n $ n $ n $ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$  n$ n.$ n-$ n,$ n+$ n*$ n)$ n($ n'$ n&$ n%$ n$$ n#$ n"$ n!$ n $ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n $ n $ n $ n $~ n $} n$| n${ n$z n$y n$x n$w n$v  n$u n$t n$s n$r n$q n$p n$o n$n n$m n$l n$k n$j n $i n $h n $g n $f n $e n$d n$c n$b n$a n$` n$_ n$^  n$] n"$\ n!$[ n $Z n$Y n$X n$W n$V n$U n$T n$S n$R n$Q n$P n$O n$N n$M n$L n$K n$J n$I n$H n $G n $F n $E n $D n $C n$B n$A n$@ n$? n$> n$= n$<  n$; n"$: n!$9 n $8 n$7 n$6 n$5 n$4 n$3 n$2 n$1 n$0 n$/ n$. n$- n$, n$+ n$* n$) n$( n$' n$& n $% n $$ n $# n $" n $! n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$  n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n$ n $ n $ n $ n $ n $ n$ n$ n# n# n# n# n#  n# n "# n !# n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n #  n # n !# n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n #  n # n +# n *# n )# n (# n '# n &# n %# n $# n ## n "# n !# n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n #  n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n # n #~ n #} n #| n #{ n #z n #y n #x n #w n #v n #u n #t n #s n #r n #q n #p  n #o n #n n #m n #l n #k n #j n #i n #h n #g n #f n #e n #d n #c n #b n #a n #` n #_ n #^ n #] n #\ n #[ n #Z n #Y n #X n #W n #V n #U n #T  n #S nB#R nA#Q n@#P n?#O n>#N n=#M n<#L n;#K n:#J n9#I n8#H n7#G n6#F n5#E n4#D n3#C n2#B n1#A n0#@ n/#? n.#> n-#= n,#< n+#; n*#: n)#9 n(#8 n'#7 n n%#5 n$#4 n##3 n"#2 n!#1 n #0 n#/ n#. n#- n#, n#+ n#* n#) n#( n#' n#& n#% n#$ n## n#" n#! n# n# n# n # n # n # n # n # n# n# n# n# n# n# n#  n# n3# n2# n1# n0# n/# n.# n-# n,# n+# n*# n)# n(# n'# n&# n%# n$# n## n"" n!" n " n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n " n " n " n " n " n" n" n" n" n" n" n"  n" n&" n%" n$" n#" n"" n!" n " n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n " n " n " n " n " n" n" n" n" n" n" n"  n" n" n" n" n" n" n " n " n " n " n " n" n" n" n" n" n" n"  n" n"" n!" n " n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n" n " n " n " n " n " n" n" n" n" n" n" n"  n" n" n" n" n" n" n"~ n"} n"| n"{ n"z n"y n"x n"w n"v n"u n "t n "s n "r n "q n "p n"o n"n n"m n"l n"k n"j n"i  n"h n."g n-"f n,"e n+"d n*"c n)"b n("a n'"` n&"_ n%"^ n$"] n#"\ n""[ n!"Z n "Y n"X n"W n"V n"U n"T n"S n"R n"Q n"P n"O n"N n"M n"L n"K n"J n"I n"H n"G n "F n "E n "D n "C n "B n"A n"@ n"? n"> n"= n"< n";  n":  n5"9  n4"8  n3"7  n2"6  n1"5  n0"4  n/"3  n."2  n-"1  n,"0  n+"/  n*".  n)"-  n(",  n'"+  n&"*  n%")  n$"(  n#"'  n""&  n!"%  n "$  n"#  n""  n"!  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n "  n "  n "  n "  n "  n"  n"  n"  n"  n"  n"  n" n" d" d" d" d" d" d! d! d! d! d! d! d! d ! d ! d ! d ! d ! d! d! d! d! d! d! d!  d! d'! d&! d%! d$! d#! d"! d!! d ! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d ! d ! d ! d ! d ! d! d! d! d! d! d! d!  d! d3! d2! d1! d0! d/! d.! d-! d,! d+! d*! d)! d(! d'! d&! d%! d$! d#! d"! d!! d ! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d ! d ! d ! d ! d ! d! d! d! d! d! d! d!  d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d ! d ! d ! d ! d ! d! d! d! d! d! d!~ d!}  d!| d!{ d!z d!y d!x d!w d!v d!u d!t d!s d!r d!q d!p d!o d !n d !m d !l d !k d !j d!i d!h d!g d!f d!e d!d d!c  d!b d+!a d*!` d)!_ d(!^ d'!] d&!\ d%![ d$!Z d#!Y d"!X d!!W d !V d!U d!T d!S d!R d!Q d!P d!O d!N d!M d!L d!K d!J d!I d!H d!G d!F d!E d!D d !C d !B d !A d !@ d !? d!> d!= d!< d!; d!: d!9 d!8  d!7 d!!6 d !5 d!4 d!3 d!2 d!1 d!0 d!/ d!. d!- d!, d!+ d!* d!) d!( d!' d!& d!% d!$ d!# d !" d !! d ! d ! d ! d! d! d! d! d! d! d!  d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d! d ! d ! d ! d ! d ! d! d d d d d d  d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d  d d% d$ d# d" d! d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d  d d! d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d  d d ' d & d % d $ d # d " d ! d d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d d d  d ~ d } d  | d  { d  z d  y d  x d  w d  v  d u d  t d  s d  r d  q d  p d  o d  n d  m d  l d  k d  j d  i d  h d  g d  f d  e d  d d  c d b d a d ` d _ d ^ d  ] d  \ d  [ d  Z d  Y d  X d  W  d V d  U d  T d  S d  R d  Q d  P d  O d  N d  M d  L d  K d  J d  I d  H d G d F d E d D d C d  B d  A d  @ d  ? d  > d  = d  <  d ; d  : d  9 d  8 d  7 d  6 d  5 d 4 d 3 d 2 d 1 d 0 d  / d  . d  - d  , d  + d  * d  )  d ( d ' d & d % d $ d # d  " d  ! d  d   d   d   d    d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d  d d d d  d d  d  d  d  d  d  d  d  d d d d d d d d d  d  d  d  d  d d d d d d d  d d d d d d d d d d d d  d  d  d  d  d d d d d d d  d d d d d d d d d d d d d d  d  d  d  d  d d d d d d d  d d  d  d  d  d d d d d d d  d d' d& d% d$ d# d" d! d  d d d d d d d d d d d d d d d d d d d  d  d  d  d  d d d d d d d  d d  d d d d d d d d d d~ d} d| d{ dz dy dx dw dv d u d t d s d r d q dp do dn dm dl dk dj  di  dh  dg  df  de  dd  dc  db  da  d`  d_  d^  d]  d\  d[  d Z  d Y  d X  d W  d V  dU  dT  dS  dR  dQ  dP  dO dN Z M Z L Z K Z J Z I ZH ZG ZF ZE ZD ZC ZB  ZA Z@ Z? Z> Z= Z< Z; Z: Z9 Z8 Z7 Z6 Z5 Z4 Z3 Z2 Z1 Z0 Z/ Z . Z - Z , Z + Z * Z) Z( Z' Z& Z% Z$ Z#  Z" Z ! Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z, Z+ Z* Z) Z( Z' Z& Z% Z$ Z# Z" Z! Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z~ Z} Z|  Z{ Zz Zy Zx Zw Zv Zu Zt Zs Zr Zq Z p Z o Z n Z m Z l Zk Zj Zi Zh Zg Zf Ze  Zd Zc Zb Z a Z ` Z _ Z ^ Z ] Z\ Z[ ZZ ZY ZX ZW ZV  ZU Z*T Z)S Z(R Z'Q Z&P Z%O Z$N Z#M Z"L Z!K Z J ZI ZH ZG ZF ZE ZD ZC ZB ZA Z@ Z? Z> Z= Z< Z; Z: Z9 Z8 Z 7 Z 6 Z 5 Z 4 Z 3 Z2 Z1 Z0 Z/ Z. Z- Z,  Z+ Z* Z) Z( Z' Z& Z% Z$ Z# Z" Z! Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z  Z Z: Z9 Z8 Z7 Z6 Z5 Z4 Z3 Z2 Z1 Z0 Z/ Z. Z- Z, Z+ Z* Z) Z( Z' Z& Z% Z$ Z# Z" Z! Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z x '  7v}rg\QF;0%~~~~~~~~~~~~~u~j~_~T~I~>~3~(~~~}}}}}}}}}}}}}y}n}c}X}M}B}7},}!}} }||||||||||||}|r|g|\|Q|F|;|0|%|||{{{{{{{{{{{{{v{k{`{U{J{?{4{){{{zzzzzzzzzzzzzyznzczXzMzBz7z,z!zz zyyyyyyyyyyyy|yqyeyYyMyAy5y)yyyxxxxxxxxxxxxuxix]xQxEx9x-x!xx wwwwwwwwwwwwywmwawUwIw=w1w%ww wvvvvvvvvvvv~vrvfvZvNvBv6v*vvvuuuuuuuuuuuuwuku_uSuGu;u/u#uu tttttttttttt{totctWtKt?t3t'tttsssssssssssstshs\sPsDs8s,s ssrrrrrrrrrrrryrmrarUrIr=r1r%rr rqqqqqqqqqqq}qqqeqYqMqAq5q)qqqppppppppppppupip]pQpEp9p-p!pp ooooooooooooyomoaoUoIo=o1o%oo onnnnnnnnnnn~nrnfnZnNnBn6n*nnnmmmmmmmmmmmmvmjm^mRmFm:m.m"mm llllllllllll{lolclWlKl?l3l'lllkkkkkkkkkkkkskgk[kOkCk7k+kkkjjjjjjjjjjjjxjlj`jTjHjg2g&gggfffffffffff~frfffZfNfBf6f*fffeeeeeeeeeeeeweke_eSeGe;e/e#ee dddddddddddd{dodcdWdKd?d4d(dddccccccccccccucic]cQcEc9c-c!cc bbbbbbbbbbbbzbnbbbVbJb>b2b&bbbaaaaaaaaaaa~araga[aOaCa7a+aaa````````````w`k`_`S`G`;`/`#`` ____________{_o_d_X_L_@_4_(___^^^^^^^^^^^^t^h^\^P^D^8^,^!^^ ]]]]]]]]]]]]y]m]a]V]J]>]2]&]]]\\\\\\\\\\\~\s\g\[\O\C\7\+\\\[[[[[[[[[[[[x[l[`[T[H[<[0[$[[ [ZZZZZZZZZZZ}ZqZeZYZMZAZ5Z)ZZZYYYYYYYYYYYYvYjY^YRYFY:Y.Y"YY XXXXXXXXXXXXzXnXbXVXKX?X3X'XXXWWWWWWWWWWWWsWgW[WOWCW7W+WWWVVVVVVVVVVVVxVlV`VTVHVS2S&SSSRRRRRRRRRRR~RrRfRZRORCR7R+RRRQQQQQQQQQQQQwQkQ_QTQHQO3O'OOONNNNNNNNNNNNsNgN\NPNDN8N,N NNMMMMMMMMMMMMyMmMaMUMIM=M1M%MM MLLLLLLLLLLL~LrLfLZLNLBL6L*LLLKKKKKKKKKKKKwKkK_KSKGK;K/K#KK JJJJJJJJJJJJ{JoJcJWJKJ?J3J'JJJIIIIIIIIIIIItIhI\IPIDI8I,I IIHHHHHHHHHHHHyHmHaHUHIH=H1H%HHHGGGGGGGGGGG~GrGfGZGNGBG6G*GGGFFFFFFFFFFFFwFkF_FSFGF;F/F#FF EEEEEEEEEEEE|EpEdEXELE@E4E(EEEDDDDDDDDDDDDuDiD]DQDED9D-D!DD CCCCCCCCCCCCzCnCbCVCJC>C2C&CCCBBBBBBBBBBBBsBgB[BOBCB7B,B BBAAAAAAAAAAAAxAlA`ATAIA=A1A%AA A@@@@@@@@@@@~@r@f@Z@N@B@6@*@@@????????????w?k?_?S?G?;?/?#?? >>>>>>>>>>>>{>o>c>W>K>?>3>(>>>============u=i=]=Q=E=9=-=!== <<<<<<<<<<<727&777666666666666s6g6[6O6C676+666555555555555x5l5a5U5I5=515%55 544444444444}4q4e4Y4M4A454)444333333333333v3j3^3R3F3:3.3"33 222222222222z2o2c2W2K2?232'222111111111111s1g1[1O1C171,1 11000000000000x0l0`0T0H0<010%00 0///////////}/q/e/Y/M/A/5/)///............v.j.^.R.F.:...".. ------------{-o-c-W-K-?-3-'---,,,,,,,,,,,,s,g,[,O,C,7,+,,,++++++++++++x+l+`+T+H+<+0+$++ +***********}*q*e*Y*M*A*5*)***))))))))))))z)o)d)Y)N)C)8)-)")) ((((((((((((z(n(b(V(J(>(2(&((('''''''''''~'r'f'Z'N'B'6'*'''&&&&&&&&&&&&v&j&^&R&F&:&.&"&& %%%%%%%%%%%%{%o%c%W%K%@%4%(%%%$$$$$$$$$$$$t$h$\$P$D$8$,$!$$ ############y#m#a#V#J#>#2#&###"""""""""""~"r"f"Z"O"C"7"+"""!!!!!!!!!!!!w!k!_!S!G!;!/!#!! ! | p d X L @ 4 (   th\QE9-! znbVJ>2&~rfZNB6*zodYNC8-" {ocWK?3(th\PD8, ymaUI=1% ~rfZNB6*wk_SG;/# |pdXL@4(th\PD8, xl`TH<0$ |peYMA5)v  0  0   0 0 0 0 0 0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0 0  0 I0 H0 G0 F0 E0 D0 C0 B0 A0 @0 ?0 >0 =0 <0 ;0 :0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 00 /0 .0 -0 ,0 +0 *0 )0 (0 '0 &0 %0 $0 #0 "0 !0  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0~ 0}  0| 0{ 0z 0y 0x 0w 0v  0u  0t  0s  0r  0q 0p 0o 0n 0m 0l 0k 0j  0i 0h 0g 0f 0e 0d 0c  0b  0a  0`  0_  0^ 0] 0\ 0[ 0Z 0Y 0X 0W  0V 0U 0T 0S 0R 0Q 0P 0O 0N 0M 0L  0K  0J  0I  0H  0G 0F 0E 0D 0C 0B 0A 0@  0?  0> 0= 0< 0; 0: 09 08 07 06 05 04 03 02 01 00 0/ 0. 0- 0,  0+  0*  0)  0(  0' 0& 0% 0$ 0# 0" 0! 0  0 0 0 0 0 0 0 0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0 0  0   0   0   0  0  0  0  0  0  0  0  0  ,/  +/  */  )/  (/  '/  &/  %/  $/  #/  "/  !/  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /   /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /  /   / $/ #/ "/ !/  / / / / / / / / / / / / / / / / / / /  /  /  /  /  / / / / / / / /  / / / / / / / / / / / / / / / /  /  /  /  /  / / / / / / / /  / / / / / / / /~ /} /|  /{  /z  /y  /x  /w /v /u /t /s /r /q /p  /o /n /m /l /k  /j  /i  /h  /g  /f /e /d /c /b /a /` /_  /^ /] /\ /[ /Z /Y /X /W /V /U /T /S  /R  /Q  /P  /O  /N /M /L /K /J /I /H /G  /F  /E  /D  /C  /B  /A /@ /? /> /= /< /; /:  /9 F/8 E/7 D/6 C/5 B/4 A/3 @/2 ?/1 >/0 =//  .= .< .; .: .9 .8  .7  .6  .5  .4  .3 .2 .1 .0 ./ .. .- .,  .+ $.* #.) ".( !.'  .& .% .$ .# ." .! . . . . . . . . . . . . .  .  .  .  .  . . . . . . . .  . . . . . . . . - - - - - - -  -  -  -  -  - - - - - - - -  -  - - - - - - - -  - - - - - - - - - - -  -  -  -  -  - - - - - - - -  - - - - - - - - - - - - - - - -  -  -  -  -  - - - - - - - -  - - - - - - - - - - - - - - -  -  -  -  -  - - - - - - - -  - - - - - - - - -  -  -  -  -  - - - - - - - -  -  -  -~  -}  -| -{ -z -y -x -w -v -u  -t -s -r -q -p -o -n -m  -l  -k  -j  -i  -h -g -f -e -d -c -b -a  -` %-_ $-^ #-] "-\ !-[  -Z -Y -X -W -V -U -T -S -R -Q -P -O -N -M -L -K -J -I -H  -G  -F  -E  -D  -C -B -A -@ -? -> -= -<  -;  -:  -9  -8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1  -0 "-/ !-.  -- -, -+ -* -) -( -' -& -% -$ -# -" -! - - - - - -  -  -  -  -  - - - - - - - -  - - - - - - -  -  -  -  -  - - - - , , , ,  , ,  ,  ,  ,  ,  , , , , , , , ,  , , , , , , ,  ,  ,  ,  ,  , , , , , , , ,  , , ,  ,  ,  ,  ,  , , , , , , , ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,   ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,   ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,   ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,~  ,}  ,|   ,{  ,z  ,y  ,x  ,w  ,v  ,u  ,t  ,s  ,r  ,q  ,p  ,o  ,n  ,m  ,l  ,k  ,j  ,i  ,h  ,g  ,f  ,e  ,d  ,c  ,b  ,a  ,`  ,_  ,^  ,]   ,\ ,[ ,Z ,Y ,X ,W  ,V  ,U  ,T  ,S  ,R ,Q ,P ,O ,N ,M ,L ,K  ,J ,I ,H ,G ,F ,E ,D ,C ,B ,A  ,@  ,?  ,>  ,=  ,< ,; ,: ,9 ,8 ,7 ,6 ,5  ,4 *,3 ),2 (,1 ',0 &,/ %,. $,- #,, ",+ !,*  ,) ,( ,' ,& ,% ,$ ,# ," ,! , , , , , , , , , ,  ,  ,  ,  ,  , , , , , , , ,  , ,  ,  ,  ,  ,  , , , , , + + +  + + + + + + + + + +  +  +  +  +  + + + + + + + +  + + + + +  +  +  +  +  + + + + + + + +  + + + + + +  +  +  +  +  + + + + + + + +  +  +  +  +  +   +   +   +   +   +  +  +  +  +  +  +  +  + + + + + + + + + + + + + + + + + +  +  +  +  +  + + + + + + + +  + + + + + + + + +  +  +  +  +  + + + + + + + +  + "+~ !+}  +| +{ +z +y +x +w +v +u +t +s +r +q +p +o +n +m +l +k +j  +i  +h  +g  +f  +e +d +c +b +a +` +_ +^  +]  +\ +[ +Z +Y +X +W +V +U +T +S +R +Q +P +O +N +M +L +K +J  +I  +H  +G  +F  +E +D +C +B +A +@ +? +>  += +< +; +: +9 +8 +7 +6 +5 +4 +3 +2 +1 +0 +/ +. +- +, ++  +*  +)  +(  +'  +& +% +$ +# +" +! + +  + + + + + + + + + + + + + + + + + + +  +  +  +  +  + + + + + + + +  *  * * * * * * * * * * * * * * * * * * *  *  *  *  *  * * * * * * * *  * * * * * * *  *  *  *  *  * * * * * * * *  * * * * * * * * * * * * * * * * * *  *  *  *  *  * * * * * * * *  * * * * * * * *  * * * * * * *  *  *  *  *  * * * * * * * *  * * * * *  *  *  *  *  * * * * * * * *  * * * * *~ *} *| *{ *z *y *x *w *v *u *t  *s  *r  *q  *p  *o *n *m *l *k *j *i *h  *g +*f **e )*d (*c '*b &*a %*` $*_ #*^ "*] !*\  *[ *Z *Y *X *W *V *U *T *S *R *Q *P *O *N *M *L *K *J *I  *H  *G  *F  *E  *D *C *B *A *@ *? *> *=  *< *; *: *9 *8 *7 *6 *5 *4 *3 *2 *1 *0 */ *. *- *,  *+  **  *)  *(  *' *& *% *$ *# *" *! *  * * * * *  *  *  *  *  * * * * * * * *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *  *   *  ()  ')  &)  %)  $)  #)  ")  !)  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )   )  /)  .)  -)  ,)  +)  *)  ))  ()  ')  &)  %)  $)  #)  ")  !)  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )   )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )   )  ,)  +)  *)  ))  ()  ')  &)  %)  $)  #)  ")  !)  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )  )~  )}  )|  ){  )z  )y  )x  )w  )v  )u  )t  )s  )r  )q  )p   )o ()n ')m &)l %)k $)j #)i ")h !)g  )f )e )d )c )b )a )` )_ )^ )] )\ )[ )Z )Y )X )W )V )U )T  )S  )R  )Q  )P  )O )N )M )L )K )J )I )H  )G ()F ')E &)D %)C $)B #)A ")@ !)?  )> )= )< ); ): )9 )8 )7 )6 )5 )4 )3 )2 )1 )0 )/ ). )- ),  )+  )*  ))  )(  )' )& )% )$ )# )" )! )  ) Q) P) O) N) M) L) K) J) I) H) G) F) E) D) C) B) A) @) ?) >) =) <) ;) :) 9) 8) 7) 6) 5) 4) 3) 2( 1( 0( /( .( -( ,( +( *( )( (( '( &( %( $( #( "( !(  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( ( (  ( +( *( )( (( '( &( %( $( #( "( !(  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (  (  (  (  (  ( ( ( ( ( ( ( (  ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( ( (~  (}  (|  ({  (z  (y (x (w (v (u (t (s (r  (q 7(p 6(o 5(n 4(m 3(l 2(k 1(j 0(i /(h .(g -(f ,(e +(d *(c )(b ((a '(` &(_ %(^ $(] #(\ "([ !(Z  (Y (X (W (V (U (T (S (R (Q (P (O (N (M (L (K (J (I (H (G  (F  (E  (D  (C  (B (A (@ (? (> (= (< (;  (:  6(9  5(8  4(7  3(6  2(5  1(4  0(3  /(2  .(1  -(0  ,(/  +(.  *(-  )(,  ((+  '(*  &()  %((  $('  #(&  "(%  !($   (#  ("  (!  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (  (   (   (   (   (   (  (  (  (  (  (  (  (  ( x( x( x( x( x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x ' x ' x ' x ' x ' x' x' x' x' x' x' x'  x' x' x' x' x' x' x' x' x ' x ' x ' x ' x ' x' x' x' x' x' x' x'  x' x%' x$' x#' x"' x!' x ' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x' x ' x ' x ' x ' x ' x' x' x' x' x' x' x'  x' x' x' x' x' x' x' x' x ' x ' x ' 0l|pdXL@4(~~~~~~~~~~~~t~h~\~Q~E~9~-~!~~ }}}}}}}}}}}}y}m}a}U}I}=}1}%}} }|||||||||||~|r|f|Z|N|B|6|*|||{{{{{{{{{{{{v{j{^{R{F{:{.{"{{ zzzzzzzzzzzz{zozczWzKz?z3z'zzzyyyyyyyyyyyysygy[yOyCy7y+yyyxxxxxxxxxxxxxxlx`xTxHxK2K&KKKJJJJJJJJJJJJsJgJ[JOJCJ7J+JJJIIIIIIIIIIIIxIlI`ITIHIF2F&FFFEEEEEEEEEEEEsEgE[EOECE7E+EEEDDDDDDDDDDDDwDkD`DTDHD>>>>>>>>>>>|>p>d>X>L>@>4>(>>>============|=p=d=X=M=A=5=)===<<<<<<<<<<< 9 > 9 > 9 > 9 >9 >9 >9 >9 >9 >9 >9  >9 =9 =9 =9 =9 =9 =9 =9  =9 < 9 < 9 < 9 < 9 <9 <9 <9 <9 <9 <9 <9  <9 ;9 ;9 ;9 ;9 ; 9 ; 9 ; 9 ; 9 ; 9 ;9 ;9 ;9 ;9 ;9 ;9 ;9  ;9 : 9 : 9 : 9 :9 :9 :9 :9 :9 :9 :9  :9 9 9 9 9 9 9 99 99 99 99 99 99 99  99 8 9 8 9 8 9 8 9 8 9 89 89 89 89 89 89 89  89 79 79 79 79 79 79 79 79 79 79 7 9 7 9 7 9 7 9 7 9 79 79~ 79} 79| 79{ 79z 79y  79x 69w 69v 69u 69t 69s 69r  69q 59p 59o 59n 59m 59l  59k 4 9j 49i 49h 49g 49f 49e 49d 49c  49b 39a 39` 39_ 39^ 39] 39\ 3 9[ 3 9Z 3 9Y 3 9X 3 9W 39V 39U 39T 39S 39R 39Q 39P  39O 29N 29M 29L 29K 29J 29I 29H 29G 29F 29E 2 9D 2 9C 2 9B 2 9A 2 9@ 29? 29> 29= 29< 29; 29: 299  298 197 196 195 194 193 192 191 1 90 1 9/ 1 9. 1 9- 1 9, 19+ 19* 19) 19( 19' 19& 19%  19$ 09# 0 9" 0 9! 0 9 0 9 0 9 09 09 09 09 09 09 09  09 / 9 /9 /9 /9 /9 /9 /9 /9  /9 . 9 . 9 . 9 .9 .9 .9 .9 .9 .9 .9  .9 -9 -9 -8 -8 - 8 - 8 - 8 - 8 - 8 -8 -8 -8 -8 -8 -8 -8  -8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 , 8 , 8 , 8 , 8 , 8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8 ,8  ,8 +8 +8 +8 +8  +8 * 8 * 8 * 8 *8 *8 *8 *8 *8 *8 *8  *8 ) 8 ) 8 ) 8 ) 8 ) 8 )8 )8 )8 )8 )8 )8 )8  )8 (8 (8 (8 (8 ( 8 ( 8 ( 8 ( 8 ( 8 (8 (8 (8 (8 (8 (8 (8  (8 ' 8 ' 8 ' 8 ' 8 ' 8 '8 '8 '8 '8 '8 '8 '8  '8 &8 &8 &8 &8 &8 &8 &8 &8 &8 & 8 & 8 & 8 & 8 & 8 &8 &8 &8 &8 &8 &8 &8  &8 %(8 %'8 %&8 %%8 %$8 %#8 %"8 %!8~ % 8} %8| %8{ %8z %8y %8x %8w %8v %8u %8t %8s %8r %8q %8p %8o %8n %8m %8l %8k % 8j % 8i % 8h % 8g % 8f %8e %8d %8c %8b %8a %8` %8_  %8^ $ 8] $ 8\ $ 8[ $ 8Z $8Y $8X $8W $8V $8U $8T $8S  $8R #8Q #8P #8O #8N #8M #8L #8K #8J #8I #8H #8G #8F #8E #8D #8C # 8B # 8A # 8@ # 8? # 8> #8= #8< #8; #8: #89 #88 #87  #86 "85 "84 "83 "82 "81 "80 "8/ "8. "8- " 8, " 8+ " 8* " 8) " 8( "8' "8& "8% "8$ "8# "8" "8!  "8 !8 !8 !8 !8 !8 !8 !8 !8 !8 ! 8 ! 8 ! 8 ! 8 ! 8 !8 !8 !8 !8 !8 !8 !8  !8  8  8  8  8  8  8  8  8  8  8   7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7  7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7 7  7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7 7 7 7 7 7 7 7 7 7  7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7 7 7 7 7 7  7 7 7 7 7 7 7 7 7 7~ 7} 7| 7{ 7z 7y 7x 7w 7v 7u  7t  7s  7r  7q  7p 7o 7n 7m 7l 7k 7j 7i  7h  7g  7f  7e  7d  7c 7b 7a 7` 7_ 7^ 7] 7\  7[  7Z 7Y 7X 7W 7V 7U 7T 7S  7R 7Q  7P  7O  7N  7M  7L 7K 7J 7I 7H 7G 7F 7E  7D 27C 17B 07A /7@ .7? -7> ,7= +7< *7; )7: (79 '78 &77 %76 $75 #74 "73 !72  71 70 7/ 7. 7- 7, 7+ 7* 7) 7( 7' 7& 7% 7$ 7# 7" 7! 7 7  7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7 7 7  7  7  7  7  7 7 7 7 7 7 7 7  7  7  7  7 6 6 6 6 6 6 6  6 6 6 6 6  6 6 6 6 6 6 6  6  6  6  6  6  6   6  6  6  6  6  6  6  6   6  6  6  6  6  6  6   6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6   6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6  6   6  6 6 6 6 6 6 6 6  6 6 6 6 6  6  6  6  6  6 6 6 6 6 6 6 6  6  6  6 6 6 6 6 6 6 6  6  6  6  6  6 6 6 6 6 6 6 6  6 6 6 6~ 6} 6| 6{ 6z  6y 6x 6w 6v 6u 6t 6s 6r  6q  6p  6o  6n  6m 6l 6k 6j 6i 6h 6g 6f  6e  6d  6c  6b  6a  6`  6_ *6^ *6] *6\ *6[ * 6Z * 6Y * 6X * 6W * 6V *6U *6T *6S *6R *6Q *6P *6O  *6N )6M )6L )6K )6J )6I )6H )6G )6F )6E )6D )6C )6B ) 6A ) 6@ ) 6? ) 6> ) 6= )6< )6; )6: )69 )68 )67 )66  )65 (64 (63 (62 (61 (60 (6/ (6. (6- (6, (6+ (6* ( 6) ( 6( ( 6' ( 6& ( 6% (6$ (6# (6" (6! (6 (6 (6  (6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 ' 6 ' 6 ' 6 ' 6 ' 6 '6 '6 '6 '6 '6 '6 '6  '5 &&5 &%5 &$5  &"5 &!5 & 5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 & 5 & 5 & 5 & 5 & 5 &5 &5 &5 &5 &5 &5 &5  &5 %5 %5 %5 %5 %5 %5 %5 %5 %5 %5 %5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 %5 %5 %5 %5 %5 %5 %5  %5 $!5 $ 5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $ 5 $ 5 $ 5 $ 5 $ 5 $5 $5 $5 $5 $5 $5 $5  $5 #5 #5 #5 # 5 # 5 # 5 # 5 # 5 #5 #5 #5 #5 #5 #5 #5  #5 "%5 "$5 "#5 ""5 "!5 " 5 "5 "5 "5 "5 "5 "5 "5 "5 "5 "5 "5 "5~ "5} "5| "5{ "5z "5y "5x " 5w " 5v " 5u " 5t " 5s "5r "5q "5p "5o "5n "5m "5l  "5k !!5j ! 5i !5h !5g !5f !5e !5d !5c !5b !5a !5` !5_ !5^ !5] !5\ !5[ !5Z !5Y !5X !5W ! 5V ! 5U ! 5T ! 5S ! 5R !5Q !5P !5O !5N !5M !5L !5K  !5J  5I  5H  5G  5F  5E  5D  5C  5B  5A  5@  5?  5>  5=  5<  5;  5:  59  58  57  56  55   54 (53 '52 &51 %50 $5/ #5. "5- !5,  5+ 5* 5) 5( 5' 5& 5% 5$ 5# 5" 5! 5 5 5 5 5 5 5 5  5  5  5  5  5 5 5 5 5 5 5 5  5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 4 4 4  4  4  4  4  4 4 4 4 4 4 4 4  4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4  4  4  4  4  4 4 4 4 4 4 4 4  4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4  4  4  4  4  4 4 4 4 4 4 4 4  4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4  4  4  4  4  4 4 4 4 4 4 4 4  4 4  4  4  4  4  4 4 4 4 4 4 4 4  4 4 4 4 4 4  4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4  4  4  4~  4}  4| 4{ 4z 4y 4x 4w 4v 4u  4t 4s 4r 4q 4p  4o  4n  4m  4l  4k 4j 4i 4h 4g 4f 4e 4d  4c 4b 4a 4` 4_ 4^ 4] 4\ 4[ 4Z 4Y 4X 4W 4V 4U 4T 4S 4R  4Q  4P  4O  4N  4M 4L 4K 4J 4I 4H 4G 4F  4E "4D !4C  4B 4A 4@ 4? 4> 4= 4< 4; 4: 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40  4/  4.  4-  4,  4+ 4* 4) 4( 4' 4& 4% 4$  4# 4" 4! 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4  4  4  4  4  4 4 4 4 4 4 4 4  4 4 4 4 4 4 4 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3  3  3  3  3  3 3 3 3 3 3 3 3  3 3 3 3 3 3 3 3 3  3  3  3  3  3 3 3 3 3 3 3 3  3 3 3 3  3  3  3  3  3 3 3 3 3 3 3 3  3 3 3 3 3 3 3 3 3 3  3  3  3  3  3 3 3 3 3 3 3 3  3 #3 "3 !3  3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3  3  3  3  3  3 3 3 3 3 3 3 3  3 3 3 3 3 3 3 3 3 3  3  3  3  3~  3} 3| 3{ 3z 3y 3x 3w 3v  3u  3t  3s  3r  3q  3p  3o  3n  3m  3l  3k  3j  3i  3h  3g  3f  3e  3d  3c  3b  3a  3`  3_  3^  3]  3\  3[  3Z   3Y  3X  3W  3V  3U  3T  3S  3R  3Q  3P  3O  3N  3M  3L  3K  3J  3I  3H  3G  3F  3E  3D  3C  3B  3A   3@  3?  3>  3=  3<  3;  3:  39  38  37  36  35  34  33  32  31  30  3/  3.  3-   3,  3+  3*  3)  3(  3'  3&  3%  3$  3#  3"  3!  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3   3  #3  "3  !3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  3  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2  2   2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2 2  2 2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2~ 2} 2| 2{  2z 2y 2x 2w 2v 2u 2t 2s 2r 2q 2p 2o 2n 2m  2l  2k  2j  2i  2h 2g 2f 2e 2d 2c 2b 2a  2`  2_  2^  2]  2\  2[ 2Z 2Y 2X 2W 2V 2U 2T  2S  2R  2Q  2P  2O  2N  2M  2L  2K  2J   2I   2H   2G   2F   2E  2D  2C  2B  2A  2@  2?  2>  2=  2<  2;   2:  29  28  27  26  25  24  23  22  21  20  2/  2.  2-  2,  2+  2*  2)  2(  2'  2&  2%  2$  2#  2"  2!  2  2  2  2  2  2   2 2 2 2 2  2  2  2  2  2 2 2 2 2 2 2 2  2  2  2 2 2 2 2 2 2 2  1 1  1  1  1  1  1 1 1 1 1 1 1 1  1 1  1  1  1  1  1 1 1 1 1 1 1 1  1 1 1 1 1  1  1  1  1  1 1 1 1 1 1 1 1  1 1 1  1  1  1  1  1 1 1 1 1 1 1 1  1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1  1  1  1  1  1 1 1 1 1 1 1 1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1   1   1   1   1   1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1~  1}  1|  1{  1z  1y  1x   1w  /1v  .1u  -1t  ,1s  +1r  *1q  )1p  (1o  '1n  &1m  %1l  $1k  #1j  "1i  !1h  1g  1f  1e  1d  1c  1b  1a  1`  1_  1^  1]  1\  1[  1Z  1Y  1X  1W  1V  1U  1T  1S  1R  1Q  1P  1O  1N  1M  1L  1K  1J  1I   1H  $1G  #1F  "1E  !1D  1C  1B  1A  1@  1?  1>  1=  1<  1;  1:  19  18  17  16  15  14  13  12  11  10  1/  1.  1-  1,  1+  1*  1)  1(  1'  1&  1%   1$  '1#  &1"  %1!  $1  #1  "1  !1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  1  0  0   0  &0  %0  $0  #0  "0  !0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0 B: :|pdXMA5)~~~~~~~~~~~~v~j~^~R~F~:~.~"~~ }}}}}}}}}}}}z}n}b}W}K}?}3}'}}}||||||||||||s|g|[|O|C|7|+|||{{{{{{{{{{{{x{m{a{U{I{={1{%{{ {zzzzzzzzzzz}zqzezYzNzBz6z*zzzyyyyyyyyyyyyvyjy_ySyGy;y/y#yy xxxxxxxxxxxx{xoxcxWxKx?x3x'xxxwwwwwwwwwwwwtwhw\wPwDw8w,w wwvvvvvvvvvvvvzvnvbvVvJv>v2v&vvvuuuuuuuuuuuusugu[uOuCu7u+uuuttttttttttttxtlt`tTtHt_2_&___^^^^^^^^^^^~^r^f^Z^N^B^6^*^^^]]]]]]]]]]]]w]k]_]S]G];]/]#]] \\\\\\\\\\\\{\o\c\W\K\?\3\'\\\[[[[[[[[[[[[t[h[\[P[D[8[,[ [[ZZZZZZZZZZZZxZlZ`ZTZHZW2W&WWWVVVVVVVVVVVVsVgV[VOVCV7V+VVVUUUUUUUUUUUUxUlU`UTUIU=U1U%UU UTTTTTTTTTTT~TrTfT[TOTCT7T+TTTSSSSSSSSSSSSySmSaSUSIS=S1S%SS SRRRRRRRRRRR~RrRfRZRNRBR6R*RRRQQQQQQQQQQQQxQlQ`QTQHQF2F&FFFEEEEEEEEEEEErEeEXEKE?E2E%EE DDDDDDDDDDD}DqDdDWDKD>D1D$DD CCCCCCCCCCC{CnCbCUCHC?1?$?? >>>>>>>>>>>|>o>b>U>H>;>.>!>>===========z=m=`=S=F=9=,= ==<<<<<<<<<<:2:%:: 99999999999|9o9b9U9H9;9/9"9988888888888z8m8`8S8F898,888777777777777y7n7c7X7M7B777,7!77 7666666666666|6q6f6[6P6D686,6 66555555555555x5l5`5T5I5=515%55 544444444444}4q4e4Y4M4A454)444333333333333v3j3^3R3F3:3.3"33 222222222222z2n2c2W2K2?232'222111111111111s1g1[1P1D181,1 11000000000000x0l0`0T0H0<000$00 0///////////}/q/e/Y/M/A/5/)///............u.j.^.R.F.:...".. ------------z-n-b-V-J->-2-&---,,,,,,,,,,,,s,g,[,O,C,7,+,,,++++++++++++x+l+`+T+H+<+0+$++ +***********|*p*e*Y*M*A*5*)***))))))))))))u)i)])Q)E)9)-)!)) ((((((((((((z(n(b(V(J(>(2(&(((''''''''''''s'g'['O'C'7'+'''&&&&&&&&&&&&x&l&`&T&H&<&0&$&& &%%%%%%%%%%%|%p%d%X%L%@%4%(%%%$$$$$$$$$$$$u$i$]$Q$E$9$-$!$$ ############y#m#a#U#J#>#2#&###"""""""""""~"r"f"Z"N"B"6"*"""!!!!!!!!!!!!w!k!_!S!G!;!/!#!! { p d X L @ 4 (   th\QE9-! ymaUI=1% ~rfZNB6*wk_SG;/# {ocWK?3'th\PD8, ymaUI=1% }qeYMA5)vj^RF:." {ocWK?3'sg[OC8, xl`TH<0$ }qeYMA5)vj^RF:  C!  C C C C C C C C  C C C C C C C C C C C C C C C  C  C  C  C  C C C C C C B B  B B B B B B B B B B B B B B B B  B  B  B  B  B B B B B B B B  B B B B B B B B B B B B B B B B  B  B  B  B  B B B B B B B B  B "B !B  B B B B B B B B B B B B B B B B B B B  B  B  B  B  B B B B B B B B  B #B "B !B  B B B B B B B B B B B B B B B B B B B  B  B  B  B  B B B B B B B B  B B B~ B} B| B{ Bz By Bx Bw Bv Bu Bt Bs Br Bq Bp  Bo  Bn  Bm  Bl  Bk Bj Bi Bh Bg Bf Be Bd  Bc Bb Ba B` B_ B^ B] B\ B[ BZ BY BX BW BV BU BT BS BR BQ  BP  BO  BN  BM  BL BK BJ BI BH BG BF BE  BD BC BB BA B@ B? B> B= B< B; B: B9 B8 B7 B6 B5 B4 B3  B2  B1  B0  B/  B. B- B, B+ B* B) B( B'  B& B% B$ B# B" B! B B B B B B B B B B B  B  B  B  B  B B B B B B B B  B B B B B B B B B B A A  A  A  A  A  A A A A A A A A  A A A A A A A A A A A A A A A A  A  A  A  A  A A A A A A A A  A !A  A A A A A A A A A A A A A A A A A A A  A  A  A  A  A A A A A A A A  A !A  A A A A A A A A A A A A A A A A A A A  A  A  A  A  A A A A A A A A  A #A "A !A  A A A A A A A A A A A A A A A A A A~ A}  A|  A{  Az  Ay  Ax Aw Av Au At As Ar Aq  Ap  Ao  An  Am  Al  Ak  Aj  Ai  Ah  Ag  Af  Ae  Ad  Ac  Ab  Aa  A`  A_  A^  A]  A\  A[  AZ  AY  AX   AW  AV  AU  AT  AS  AR  AQ  AP  AO  AN  AM  AL  AK  AJ  AI  AH  AG  AF  AE  AD  AC  AB  AA  A@  A?  A>  A=  A<   A;  A:  A9  A8  A7  A6  A5  A4  A3  A2  A1  A0  A/  A.  A-  A,  A+  A*  A)  A(  A'  A&  A%  A$  A#  A"  A!  A  A  A  A   A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  A  @  @  @   @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @   @ $@ #@ "@ !@  @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @  @  @  @  @  @ @ @ @ @ @ @ @  @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @  @  @  @  @  @ @ @ @ @ @ @ @  @ #@ "@ !@  @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @  @  @  @  @  @ @ @ @ @ @ @ @  @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @~  @}  @|  @{  @z  @y @x @w @v @u @t @s @r  @q @p @o @n @m @l @k @j @i @h @g @f @e @d @c  @b  @a  @`  @_  @^ @] @\ @[ @Z @Y @X @W  @V #@U "@T !@S  @R @Q @P @O @N @M @L @K @J @I @H @G @F @E @D @C @B @A @@  @?  @>  @=  @<  @; @: @9 @8 @7 @6 @5 @4  @3 @2 @1 @0 @/ @. @- @, @+ @*  @)  @(  @'  @&  @% @$ @# @" @! @ @ @  @  !@   @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @  @   @   @   @   @   @  @  @  @  @  ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ? ?  ?  ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ?  ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ? ? ? ? ? ? ? ? ?  ?  ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ? ? ?  ?  ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ?  ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ? ? ? ? ? ? ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ?  ?  ?~  ?}  ?|  ?{ ?z ?y ?x ?w ?v ?u ?t  ?s ?r ?q ?p ?o ?n ?m ?l ?k ?j ?i ?h  ?g  ?f  ?e  ?d  ?c ?b ?a ?` ?_ ?^ ?] ?\  ?[ ?Z ?Y ?X ?W ?V ?U ?T  ?S  ?R ?Q ?P ?O ?N ?M ?L ?K  ?J ?I ?H ?G ?F ?E ?D ?C ?B ?A ?@ ?? ?> ?=  ?<  ?;  ?:  ?9  ?8 ?7 ?6 ?5 ?4 ?3 ?2 ?1  ?0 ?/ ?. ?- ?, ?+ ?* ?) ?(  ?'  ?&  ?%  ?$  ?# ?" ?! ? ? ? ? ?  ? ? ?  ? ? ?  ? ? ? ? ? ?  ?  ?  ?  ?  ? ? ? ? ? ? ? ?  ? ? ?  ? > > > > > > >  > > > > > > > >  > > > > > >  > > > > >  > ~> ~> ~> ~> ~>  ~> }> }> }> }>  }> |> |> |> |> |> |> |>  |> {> {> {>  {> z > z> z> z> z> z> z> z>  z> y> y> y> y> y> y> y>  y> x> x> x> x> x> x>  x> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w~> w}> w|> w{> wz> wy>~ wx>} ww>| wv>{ wu>z wt>y ws>x wr>w wq>v wp>u wo>t wn>s wm>r wl>q wk>p wj>o wi>n wh>m wg>l wf>k we>j wd>i wc>h wb>g wa>f w`>e w_>d w^>c w]>b w\>a w[>` wZ>_ wY>^ wX>] wW>\ wV>[ wU>Z wT>Y wS>X wR>W wQ>V wP>U wO>T wN>S wM>R wL>Q wK>P wJ>O wI>N wH>M wG>L wF>K wE>J wD>I wC>H wB>G wA>F w@>E w?>D w>>C w=>B w<>A w;>@ w:>? w9>> w8>= w7>< w6>; w5>: w4>9 w3>8 w2>7 w1>6 w0>5 w/>4 w.>3 w->2 w,>1 w+>0 w*>/ w)>. w(>- w'>, w&>+ w%>* w$>) w#>( w">' w!>& w >% w>$ w># w>" w>! w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w> w > w > w > w > w > w> w> w> w> w> w> w>  w> v> v> v> v> v> v> v= v= v= v= v= v= v= v= v= v= v = v = v = v = v = v= v= v= v= v= v= v=  v= u=  u= t= t= t= t= t= t= t = t = t = t = t = t= t= t= t= t= t= t=  t= s= s= s= s= s= s = s = s = s = s = s= s= s= s= s= s= s=  s= r= r= r= r= r= r= r=  r= q = q= q= q= q= q= q= q=  q= p = p = p= p= p= p= p= p= p=  p= o = o = o= o= o= o= o= o= o=  o= n= n= n= n= n= n=  n= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m= m = m = m = m = m = m=~ m=} m=| m={ m=z m=y m=x  m=w l =v l =u l =t l =s l =r l=q l=p l=o l=n l=m l=l l=k  l=j k+=i k*=h k)=g k(=f k'=e k&=d k%=c k$=b k#=a k"=` k!=_ k =^ k=] k=\ k=[ k=Z k=Y k=X k=W k=V k=U k=T k=S k=R k=Q k=P k=O k=N k=M k=L k =K k =J k =I k =H k =G k=F k=E k=D k=C k=B k=A k=@  k=? j0=> j/== j.=< j-=; j,=: j+=9 j*=8 j)=7 j(=6 j'=5 j&=4 j%=3 j$=2 j#=1 j"=0 j!=/ j =. j=- j=, j=+ j=* j=) j=( j=' j=& j=% j=$ j=# j=" j=! j= j= j= j= j= j = j = j = j = j = j= j= j= j= j= j= j=  j= i-= i,= i+= i*= i)= i(= i'= i&= i%= i$= i#= i"= i!= i = i= i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i< i < i < i < i < i < i< i< i< i< i< i< i<  i< h#< h"< h!< h < h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h< h < h < h < h < h < h< h< h< h< h< h< h<  h< g< g< g< g< g< g< g< g< g< g < g < g < g < g < g< g< g< g< g< g< g<  g< f< f< f< f< f< f< f< f< f< f< f< f< f< f< f< f < f < f < f < f < f< f< f< f< f< f< f<  f< e< e< e< e< e< e< e<  e< d< d< d< d<  d< c < c<~ c<} c<| c<{ c ^ <= ^ << ^ <; ^<: ^<9 ^<8 ^<7 ^<6 ^<5 ^<4  ^<3 ]<2 ]<1 ]<0 ]  O;= NH;< NG;; NF;: NE;9 ND;8 NC;7 NB;6 NA;5 N@;4 N?;3 N>;2 N=;1 N<;0 N;;/ N:;. N9;- N8;, N7;+ N6;* N5;) N4;( N3;' N2;& N1;% N0;$ N/;# N.;" N-;! N,; N+; N*; N); N(; N'; N&; N%; N$; N#; N"; N!; N ; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N; N ; N ; N : N : N : N: N: N: N: N: N: N:  N: M: M: M: M: M: M: M: M : M : M : M : M : M: M: M: M: M: M: M:  M: L : L : L : L : L: L: L: L: L: L: L:  L: K : K : K: K: K: K: K: K: K:  K: J: J: J: J: J: J: J: J: J: J: J : J : J : J : J : J: J: J: J: J: J: J:  J: I: I: I: I: I: I: I: I: I: I: I: I: I: I: I: I : I : I : I : I : I: I: I: I: I: I: I:  I: H: H: H: H: H: H: H: H : H : H : H : H : H: H: H: H: H: H: H:  H: G: G: G: G: G: G:~ G:} G:| G:{ G:z G:y G :x G :w G :v G :u G :t G:s G:r G:q G:p G:o G:n G:m  G:l F:k F:j F:i F:h  F:g E$:f E#:e E":d E!:c E :b E:a E:` E:_ E:^ E:] E:\ E:[ E:Z E:Y E:X E:W E:V E:U E:T E:S E:R E:Q E:P E :O E :N E :M E :L E :K E:J E:I E:H E:G E:F E:E E:D  E:C D#:B D":A D!:@ D :? D:> D:= D:< D:; D:: D:9 D:8 D:7 D:6 D:5 D:4 D:3 D:2 D:1 D:0 D:/ D:. D:- D :, D :+ D :* D :) D :( D:' D:& D:% D:$ D:# D:" D:!  D: C: C: C: C: C: C:  C: B: B: B: B: B: B: B: B : B : B : B : B : B:  C" 2o|pdXL@4)~~~~~~~~~~~~u~i~]~Q~E~9~-~!~~ }}}}}}}}}}}}z}n}b}V}J}>}2}&}}}|||||||||||~|r|f|[|O|C|7|+|||{{{{{{{{{{{{w{k{_{S{G{;{/{#{{ zzzzzzzzzzzzz{zpzezZzOzDz9z.z#zz yyyyyyyyyyyy{yoycyWyKy?y3y'yyyxxxxxxxxxxxxtxhx\xPxDx8x,x xxwwwwwwwwwwwwywmwawUwIw=w1w&wwwvvvvvvvvvvv~vrvfvZvNvCv7v+vvvuuuuuuuuuuuuxulu`uTuHug2g&gggfffffffffff~frfffZfNfBf6f*fffeeeeeeeeeeeewele`eTeHeY2Y&YYYXXXXXXXXXXXXsXgX[XOXCX7X+XXXWWWWWWWWWWWWxWlW`WTWHWR2R&RRRQQQQQQQQQQQ~QrQfQZQNQBQ6Q*QQQPPPPPPPPPPPPwPkP_PSPGP;P/P#PP OOOOOOOOOOOO|OpOdOXOLO@O4O)OOONNNNNNNNNNNNuNiN]NQNEN:N.N"NN MMMMMMMMMMMMzMnMbMVMJM>M2M&MMMLLLLLLLLLLLLsLgL[LPLDL8L,L LLKKKKKKKKKKKKyKmKaKUKIK=K1K%KK KJJJJJJJJJJJ~JrJfJZJNJBJ6J*JJJIIIIIIIIIIIIvIjI^IRIFI:I.I"II HHHHHHHHHHHH{HoHcHWHKH?H3H'HHHGGGGGGGGGGGGuGiG]GQGEG9G-G!GG FFFFFFFFFFFFyFmFaFUFIF=F2F&FFFEEEEEEEEEEE~ErEfEZENEBE6E*EEEDDDDDDDDDDDDwDkD_DSDGD;D/D#DD CCCCCCCCCCCC|CpCdCXCLC@C4C(CCCBBBBBBBBBBBBtBhB]BQBEB9B-B!BB AAAAAAAAAAAAyAmAaAUAIA=A1A%AAA@@@@@@@@@@@~@r@f@Z@N@B@6@*@@@????????????w?k?_?S?H?>>>>>>>>>>}>q>e>Y>M>A>5>)>>>============v=j=^=R=F=:=.="== <<<<<<<<<<<121&11100000000000~0r0f0Z0N0C070+000////////////w/k/_/S/G/;///%///.............u.j._.T.H.<.0.$.. .-----------|-p-d-X-L-@-4-(---,,,,,,,,,,,,u,i,],Q,E,9,-,!,, ++++++++++++y+n+b+V+J+>+2+&+++***********~*r*f*Z*N*B*6*****))))))))))))w)k)_)S)G);)/)#)) ((((((((((((|(p(d(X(L(@(4(((((''''''''''''t'h'\'P'D'8','!'' &&&&&&&&&&&&y&m&a&U&I&=&1&%&& &%%%%%%%%%%%~%r%f%Z%N%B%6%*%%%$$$$$$$$$$$$w$k$_$S$G$;$/$#$$ ############{#o#c#W#L#@#4#(###""""""""""""t"h"\"P"D"8","!"" !!!!!!!!!!!!y!m!a!U!I!=!1!%!!! ~ r f Z N C 7 +   wk_SG;/# |pdXL@4(ui]QE9-! znbVJ>2&sg[OC7+xl`TH<0$ }qeYMA5)vj^RF:.# |pdXL@4(th\PD8,  ymaUI=1% }qeYMA6*wk_SG;/# {o ,LT ,LS ,LR ,LQ ,LP ,LO ,LN ,LM ,LL ,LK ,LJ ,LI ,LH ,LG ,LF ,LE , LD , LC , LB , LA , L@ ,L? ,L> ,L= ,L< ,L; ,L: ,L9  ,L8 , L7 , L6 ,L5 ,L4 ,L3 ,L2 ,L1 ,L0 ,L/  ,L. ,(L- ,'L, ,&L+ ,%L* ,$L) ,#L( ,"L' ,!L& , L% ,L$ ,L# ,L" ,L! ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L , L , L , L , L , L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L  ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K , K , K , K , K , K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K  ,K ,K , K , K , K , K , K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K  ,K ,K ,K ,K ,K ,K , K , K , K , K , K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K  ,K ,K ,K , K , K , K , K , K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K  ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K , K , K , K , K , K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K  ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K , K , K , K , K , K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K  ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K ,K , K~ , K} , K| , K{ , Kz ,Ky ,Kx ,Kw ,Kv ,Ku ,Kt ,Ks  ,Kr ,Kq ,Kp ,Ko ,Kn ,Km ,Kl ,Kk ,Kj , Ki , Kh , Kg , Kf , Ke ,Kd ,Kc ,Kb ,Ka ,K` ,K_ ,K^  ,K] ,K\ ,K[ ,KZ ,KY ,KX ,KW ,KV ,KU ,KT , KS , KR , KQ , KP , KO ,KN ,KM ,KL ,KK ,KJ ,KI ,KH  ,KG , KF , KE , KD , KC , KB , KA , K@ , K? , K> , K= , K< , K; , K: , K9 , K8 , K7 , K6 , K5 , K4 , K3 , K2 , K1 , K0 , K/ , K. , K-  , K, , K+ , K* , K) , K( , K' , K& , K% , K$ , K# , K" , K! , K , K , K , K , K  , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K , K  , K , K , K , K , K , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J  , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J , J  , J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J , J , J , J , J , J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J  ,J ,"J ,!J , J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J , J , J , J , J , J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J  ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J , J , J , J , J , J ,J ,J ,J ,J ,J~ ,J} ,J|  ,J{ ,Jz ,Jy ,Jx ,Jw ,Jv ,Ju ,Jt ,Js ,Jr ,Jq ,Jp ,Jo ,Jn ,Jm ,Jl ,Jk ,Jj ,Ji , Jh , Jg , Jf , Je , Jd ,Jc ,Jb ,Ja ,J` ,J_ ,J^ ,J]  ,J\ ,J[ ,JZ ,JY ,JX ,JW ,JV ,JU ,JT ,JS ,JR ,JQ ,JP ,JO ,JN ,JM ,JL ,JK ,JJ , JI , JH , JG , JF , JE ,JD ,JC ,JB ,JA ,J@ ,J? ,J>  ,J= ,J< ,J; ,J: ,J9 ,J8 ,J7 ,J6 ,J5 ,J4 ,J3 ,J2 ,J1 , J0 , J/ , J. , J- , J, ,J+ ,J* ,J) ,J( ,J' ,J& ,J%  ,J$ ,%J# ,$J" ,#J! ,"J ,!J , J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J , J , J , J , J , J ,J ,J ,J ,J ,J ,J ,J  ,I  ,I  ,I  ,I  ,I  ,I  ,I  , I  , I  , I  , I  , I  ,I  ,I  ,I  ,I  ,I  ,I  ,I  ,I "BI "BI "BI "BI "BI "BI "BI "BI "BI "BI "BI "B I "B I "B I "B I "B I "BI "BI "BI "BI "BI "BI "BI  "BI "AI "AI "AI "AI "AI "AI "AI "AI "AI "AI "AI "AI "A I "A I "A I "A I "A I "AI "AI "AI "AI "AI "AI "AI  "AI "@ I "@ I "@ I "@I "@I "@I "@I "@I "@I "@I  "@I "?I "?I "?I "?I "?I "?I "? I "? I "? I "? I "? I "?I "?I "?I "?I "?I "?I "?I  "?I "> I "> I "> I "> I ">I ">I ">I ">I ">I ">I ">I  ">I "= I "= I "= I "=I "=I "=I "=I "=I "=I "=I  "=I "<I "<I "<I "<I "<I "<I "<I "<I~ "<I} "< I| "< I{ "< Iz "< Iy "< Ix "<Iw "<Iv "<Iu "<It "<Is "<Ir "<Iq  " "9I= "9I< "9I; "9I: "9I9  "9I8 "8 I7 "8 I6 "8 I5 "8 I4 "8I3 "8I2 "8I1 "8I0 "8I/ "8I. "8I-  "8I, "7 I+ "7 I* "7 I) "7 I( "7 I' "7I& "7I% "7I$ "7I# "7I" "7I! "7I  "7I "6I "6I "6I "6I "6 I "6 I "6 I "6 I "6 I "6I "6I "6I "6I "6I "6I "6I  "6I "5 I "5 I "5 I "5 I "5I "5I "5I "5I "5I "5I "5I  "5I "4I "4I "4 H "4 H "4 H "4 H "4 H "4H "4H "4H "4H "4H "4H "4H  "4H "3H "3H "3H "3H "3H "3H "3H "3H "3H "3H "3 H "3 H "3 H "3 H "3 H "3H "3H "3H "3H "3H "3H "3H  "3H "2 H "2 H "2 H "2H "2H "2H "2H "2H "2H "2H  "2H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1 H "1 H "1 H "1 H "1 H "1H "1H "1H "1H "1H "1H "1H  "1H "0H "0H "0H "0H "0H "0H "0H "0H "0H "0 H "0 H "0 H "0 H "0 H "0H "0H "0H "0H "0H "0H "0H  "0H "/H "/H "/ H "/ H "/ H "/ H "/ H "/H "/H "/H "/H "/H "/H "/H  "/H ". H ". H ". H ". H ". H ".H ".H ".H ".H ".H ".H ".H  ".H "-H "-H "-H "-H "-H "-H "-H~ "-H} "-H| "-H{ "-Hz "-Hy "- Hx "- Hw "- Hv "- Hu "- Ht "-Hs "-Hr "-Hq "-Hp "-Ho "-Hn "-Hm  "-Hl ",Hk ",Hj ",Hi ",Hh ",Hg ",Hf ",He ",Hd ",Hc ",Hb ",Ha ",H` ",H_ ",H^ ",H] ", H\ ", H[ ", HZ ", HY ", HX ",HW ",HV ",HU ",HT ",HS ",HR ",HQ  ",HP "+HO "+HN "+HM "+HL "+HK "+HJ "+HI "+HH "+HG "+HF "+HE "+HD "+HC "+HB "+HA "+ H@ "+ H? "+ H> "+ H= "+ H< "+H; "+H: "+H9 "+H8 "+H7 "+H6 "+H5  "+H4 "*H3 "*H2 "*H1 "*H0 "*H/ "*H. "*H- "*H, "*H+ "*H* "*H) "*H( "* H' "* H& "* H% "* H$ "* H# "*H" "*H! "*H "*H "*H "*H "*H  "*H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ") H ") H ") H ") H ") H ")H ")H ")H ")H ")H ")H ")G  ")G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "( G "( G "( G "( G "( G "(G "(G "(G "(G "(G "(G "(G  "(G "'G "'G "'G "'G "'G "'G "'G  "'G "&G "&G "&G "&G "&G "&G "&G "&G "&G "& G "& G "& G "& G "& G "&G "&G "&G "&G "&G "&G "&G  "&G "%&G "%%G "%$G "%#G "%"G "%!G "% G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "% G "% G "% G "% G "% G "%G "%G "%G "%G "%G "%G "%G  "%G "$G "$G "$G "$G "$G "$G "$G "$G "$G "$ G "$ G "$ G "$ G "$ G "$G "$G "$G "$G "$G "$G "$G  "$G "# G "# G "#G "#G "#G "#G "#G~ "#G} "#G|  "#G{ ""Gz ""Gy ""Gx ""Gw "" Gv "" Gu "" Gt "" Gs "" Gr ""Gq ""Gp ""Go ""Gn ""Gm ""Gl ""Gk  ""Gj "!Gi "!Gh "!Gg "!Gf "!Ge "!Gd "!Gc "!Gb "!Ga "!G` "!G_ "! G^ "! G] "! G\ "! G[ "! GZ "!GY "!GX "!GW "!GV "!GU "!GT "!GS  "!GR " GQ " GP " GO " GN " GM " GL " GK " GJ " GI " GH " GG " GF " GE " GD " GC " GB " GA " G@ " G?  " G> " G= "G< "G; "G: "G9 "G8 "G7 "G6  "G5 "!G4 " G3 "G2 "G1 "G0 "G/ "G. "G- "G, "G+ "G* "G) "G( "G' "G& "G% "G$ "G# "G" "G! " G " G " G " G " G "G "G "G "G "G "G "G  "G "G "G "G "G "G "G "G "G "G "G "G " G " G " G " G " G "G "G "G "G "F "F "F  "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F " F " F " F " F " F "F "F "F "F "F "F "F  "F " F " F " F " F " F "F "F "F "F "F "F "F  "F "F "F "F "F "F "F "F "F " F " F " F " F " F "F "F "F "F "F "F "F  "F " F " F " F " F "F "F "F "F "F "F "F  "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F " F " F " F " F " F "F "F "F "F "F "F "F  "F "F "F "F "F "F " F " F " F " F " F "F "F "F "F "F "F "F  "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F~ "F} "F| " F{ " Fz " Fy " Fx " Fw "Fv "Fu "Ft "Fs "Fr "Fq "Fp  "Fo "Fn "Fm "Fl "Fk " Fj " Fi " Fh " Fg " Ff "Fe "Fd "Fc "Fb "Fa "F` "F_  "F^ "F] "F\ "F[ "FZ "FY  "FX "FW "FV "FU "FT "FS "FR "FQ "FP "FO "FN "FM "FL " FK " FJ " FI " FH " FG "FF "FE "FD "FC "FB "FA "F@  "F? "F> "F= "F< "F; "F: "F9  "F8 "F7 " F6 " F5 " F4 " F3 " F2 "F1 "F0 "F/ "F. "F- "F, "F+  "F* "F) " F( " F' " F& " F% " F$ "F# "F" "F! "F "F "F "F  "F " F "F "F "F "F "F "F "F  "F " F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F "F " E " E " E " E " E "E "E "E "E "E "E "E  "E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E  " E " E " E " E " E " E  " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E  " E " "E " !E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E  " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E " E  " E "E "E "E "E "E "E "E "E "E " E " E " E " E " E "E "E "E "E~ "E} "E| "E{  "Ez "Ey "Ex "Ew "Ev "Eu "Et "Es "Er "Eq "Ep "Eo "En " Em " El " Ek " Ej " Ei "Eh "Eg "Ef "Ee "Ed "Ec "Eb  "Ea " E` " E_ " E^ " E] " E\ "E[ "EZ "EY "EX "EW "EV "EU  "ET "ES "ER "EQ "EP "EO "EN "EM "EL "EK "EJ "EI "EH "EG "EF "EE "ED "EC " EB " EA " E@ " E? " E> "E= "E< "E; "E: "E9 "E8 "E7  "E6 "E5 "E4 "E3 "E2 "E1  "E0 "E/ "E. "E- "E, "E+ "E* "E) "E( "E' "E& "E% "E$ "E# " E" " E! " E " E " E "E "E "E "E "E "E "E  "E "E "E "E "E "E "E "E "E "E " E " E " E " E " E "E "E "E "E "E "E "E  "E  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  " D  " D  " D  " D  " D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D  "D D  D  D  D  D  D D D D D D D D  D  D  D  D  D  D D D D D D D D  D  D  D  D  D  D D D D D D D D  D D D D  D  D  D  D  D D D D D D D D  D D D D  D  D  D  D  D D D D D D D D  D  D  D  D D D D D D D D  D D D D D  D  D  D  D  D D D D D D D D~  D}  D|  D{  Dz  Dy   Dx   Dw   Dv   Du   Dt  Ds  Dr  Dq  Dp  Do  Dn  Dm  Dl  Dk  Dj  Di  Dh  Dg  Df  De  Dd  Dc  Db  Da  D`  D_   D^  D]  D\  D[  DZ  DY  DX  DW  DV  DU   DT  DS  DR  DQ  DP  DO  DN  DM  DL  DK  DJ  DI  DH  DG  DF  DE  DD  DC  DB  DA   D@  D?  D>  D=  D<  D;  D:  D9  D8  D7  D6  D5  D4  D3  D2  D1  D0  D/   D. D- D, D+ D*  D)  D(  D'  D&  D% D$ D# D" D! D D D  D D D D D D D D D D D D D D D D D  D  D  D  D  D D D D D D D D  D  C  C  C  C C C C C C C C  C C C C C C C  C  C  C  C  C C C C C C C C  C C C C  C  C  C  C  C C C C C C C C  C C C C C C C C C C  C  C  C  C  C C C C C C C C  C C C C C C C C C C C C C C  C  C  C  C  C C C C C C C C  C  C  C  C  C  C   C   C   C   C   C  C  C  C  C  C  C  C  C C C C C C C C C C C C C C C C C C~ C}  C|  C{  Cz  Cy  Cx Cw Cv Cu Ct Cs Cr Cq  Cp !Co  Cn Cm Cl Ck Cj Ci Ch Cg Cf Ce Cd Cc Cb Ca C` C_ C^ C] C\  C[  CZ  CY  CX  CW CV CU CT CS CR CQ CP  CO CN CM CL CK CJ CI CH CG CF CE CD CC CB CA  C@  C?  C>  C=  C< C; C: C9 C8 C7 C6 C5  C4 C3 C2 C1 C0 C/ C. C- C, C+ C* C) C( C' C& C%  C$ ,LU /i}qeYMA5)~~~~~~~~~~~~v~j~^~R~F~:~.~"~~ }}}}}}}}}}}}z}o}c}W}K}?}3}'}}}||||||||||||t|h|\|P|D|8|,| ||{{{{{{{{{{{{x{l{`{T{H{<{0{%{{ {zzzzzzzzzzz}zqzezYzMzAz5z)zzzyyyyyyyyyyyyvyjy^yRyFy:y.y"yy xxxxxxxxxxxxzxnxbxVxJx>x2x'xxxwwwwwwwwwwwwswgw[wOwCw7w+wwwvvvvvvvvvvvvwvkv_vSvGv;v/v#vv vuuuuuuuuuuu|upuduXuLu@u4u(uuuttttttttttttutit]tQtEt9t-t!tt sssssssssssszsnsbsVsJs>s2s&sssrrrrrrrrrrrrsrgr[rOrCr7r+rrrqqqqqqqqqqqqxqlq`qTqHq_2_&___^^^^^^^^^^^^s^g^[^O^C^7^+^^^]]]]]]]]]]]]w]k]_]S]G];]/]#]]]\\\\\\\\\\\\\t\i\^\S\H\=\2\'\\\[[[[[[[[[[[[s[g[[[O[C[7[+[ [[ZZZZZZZZZZZZxZlZ`ZTZHZG2G&GGGFFFFFFFFFFF~FrFfFZFNFBF6F*FFFEEEEEEEEEEEEvEjE^EREFE;E/E#EE DDDDDDDDDDDD{DoDcDWDKD?D3D'DDDCCCCCCCCCCCCtChC\CPCDC8C,C CCBBBBBBBBBBBByBmBaBUBIB=B1B%BB BAAAAAAAAAAA~ArAfAZANABA6A*AAA@@@@@@@@@@@@v@j@^@R@F@:@.@"@@ ????????????{?o?c?W?K???3?'???>>>>>>>>>>>>s>g>[>O>C>7>,> >>============x=l=`=T=H=<=0=$== =<<<<<<<<<<<}:2:&:::99999999999~9r9f9Z9N9B969+999888888888888w8k8`8T8H8<808$88 877777777777|7p7e7Y7M7A757)777666666666666u6i6]6Q6E696-6!66 555555555555z5n5b5V5J5>525&555444444444444s4g4[4O4C474+444333333333333x3l3`3T3H3<303$33 322222222222|2p2d2X2M2A252)222111111111111v1j1^1R1F1:1.1"11 000000000000z0n0b0V0J0>020&000////////////s/g/[/O/C/7/+///............w.l.`.T.H.<.0.$.. .-----------|-p-d-X-L-@-4-(---,,,,,,,,,,,,u,i,],Q,F,:,.,",, ++++++++++++z+n+b+V+J+>+2+&+++************s*g*[*O*C*7*+***))))))))))))w)k)_)S)G);)0)$)) )(((((((((((|(p(d(X(L(@(4(((((''''''''''''u'i']'Q'E'9'-'!'' &&&&&&&&&&&&z&n&b&V&J&>&2&&&&&%%%%%%%%%%%~%r%f%Z%N%B%6%*%%%$$$$$$$$$$$$w$k$_$S$G$;$/$#$$ ############{#o#c#W#K#@#4#(###""""""""""""t"h"\"Q"E"9"-"!"" !!!!!!!!!!!!y!m!a!U!I!=!1!%!!! ~ r f Z N B 6 *   wk_SG;/# {pdXL@4(th\QE9-! ymaUI>2&~rfZNB6*{peZOD9.# ymaUI=1% }qeYMA5)uj^RF:." znbVJ>2&sg[OC7+wk_SH<0$ |pdXL@4(ui T U T U T U TU TU TU TU~ TU} TU| TU{  TUz TUy TUx TUw TUv TUu TUt TUs TUr TUq TUp TUo TUn TUm TUl TUk TUj TUi T Uh T Ug T Uf T Ue T Ud TUc TUb TUa TU` TU_ TU^ TU]  TU\ T%U[ T$UZ T#UY T"UX T!UW T UV TUU TUT TUS TUR TUQ TUP TUO TUN TUM TUL TUK TUJ TUI TUH TUG TUF TUE TUD T UC T UB T UA T U@ T U? TU> TU= TU< TU; TU: TU9 TU8  TU7 TU6 TU5 TU4 TU3 TU2 TU1 TU0 TU/ TU. TU- TU, TU+ TU* TU) TU( TU' TU& T U% T U$ T U# T U" T U! TU TU TU TU TU TU TU  TU T1U T0U T/U T.U T-U T,U T+U T*U T)U T(U T'U T&U T%U T$U T#U T"U T!U T U TU TU TU TU TU TU TU TT TT TT TT TT TT TT TT TT TT TT T T T T T T T T T T TT TT TT TT TT TT TT  TT  TT  TT  TT  TT  TT  TT  TT  TT  T T  T T  T T  T T  T T  TT  TT  TT  TT  TT  TT  TT  TT J0#T J0"T J0!T J0 T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0 T J0 T J0 T J0 T J0 T J0T J0T J0T J0T J0T J0T J0T  J0T J/T J/T J/T J/T J/T J/T J/T J/T J/T J/T J/ T J/ T J/ T J/ T J/ T J/T J/T J/T J/T J/T J/T J/T  J/T J.T J.T J.T J.T J.T J.T J.T J.T J.T J.T J.T J. T J. T J. T J. T J. T J.T J.T J.T J.T J.T J.T J.T  J.T J-T J-T J-T~ J-T} J-T| J-T{ J-Tz J-Ty J-Tx J-Tw J-Tv J-Tu J- Tt J- Ts J- Tr J- Tq J- Tp J-To J-Tn J-Tm J-Tl J-Tk J-Tj J-Ti  J-Th J,Tg J,Tf J,Te J,Td J,Tc J,Tb J,Ta J,T` J,T_ J,T^ J,T] J,T\ J,T[ J,TZ J,TY J,TX J,TW J,TV J, TU J, TT J, TS J, TR J, TQ J,TP J,TO J,TN J,TM J,TL J,TK J,TJ  J,TI J+TH J+TG J+TF J+TE J+TD J+TC J+TB J+TA J+T@ J+T? J+T> J+T= J+T< J+T; J+ T: J+ T9 J+ T8 J+ T7 J+ T6 J+T5 J+T4 J+T3 J+T2 J+T1 J+T0 J+T/  J+T. J*T- J*T, J*T+ J*T* J*T) J*T( J*T' J* T& J* T% J* T$ J* T# J* T" J*T! J*T J*T J*T J*T J*T J*T  J*T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J) T J) T J) T J) T J) T J)T J)T J)T J)T J)T J)T J)T  J)T J(1S J(0S J(/S J(.S J(-S J(,S J(+S J(*S J()S J((S J('S J(&S J(%S J($S J(#S J("S J(!S J( S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J( S J( S J( S J( S J( S J(S J(S J(S J(S J(S J(S J(S  J(S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J' S J' S J' S J' S J' S J'S J'S J'S J'S J'S J'S J'S  J'S J&S J&S J&S J&S J&S J&S J&S J&S J&S J&S J& S J& S J& S J& S J& S J&S J&S J&S J&S J&S J&S J&S  J&S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J% S J% S J% S J% S J% S J%S J%S J%S J%S J%S J%S J%S  J%S J$&S~ J$%S} J$$S| J$#S{ J$"Sz J$!Sy J$ Sx J$Sw J$Sv J$Su J$St J$Ss J$Sr J$Sq J$Sp J$So J$Sn J$Sm J$Sl J$Sk J$Sj J$Si J$Sh J$Sg J$Sf J$ Se J$ Sd J$ Sc J$ Sb J$ Sa J$S` J$S_ J$S^ J$S] J$S\ J$S[ J$SZ  J$SY J#SX J#SW J# SV J# SU J# ST J# SS J# SR J#SQ J#SP J#SO J#SN J#SM J#SL J#SK  J#SJ J"SI J"SH J"SG J"SF J"SE J"SD J"SC J"SB J"SA J"S@ J"S? J"S> J"S= J"S< J"S; J"S: J"S9 J"S8 J" S7 J" S6 J" S5 J" S4 J" S3 J"S2 J"S1 J"S0 J"S/ J"S. J"S- J"S,  J"S+ J!!S* J! S) J!S( J!S' J!S& J!S% J!S$ J!S# J!S" J!S! J!S J!S J!S J!S J!S J!S J!S J!S J!S J!S J! S J! S J! S J! S J! S J!S J!S J!S J!S J!S J!S J!S  J!S J S J S J S J S J S J S J S J S J S J S J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R J R  J R JR JR JR JR JR J R J R J R J R J R JR JR JR JR JR JR JR  JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR J R J R J R J R J R JR JR JR JR JR JR JR  JR JR JR JR JR JR JR JR JR J R J R J R J R J R JR JR JR JR JR JR JR  JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR J R J R J R J R J R JR JR JR JR JR JR JR  JR J$R J#R J"R J!R J R JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR~ JR} JR| JR{ JRz JRy JRx J Rw J Rv J Ru J Rt J Rs JRr JRq JRp JRo JRn JRm JRl  JRk JRj JRi JRh JRg JRf JRe JRd JRc J Rb J Ra J R` J R_ J R^ JR] JR\ JR[ JRZ JRY JRX JRW  JRV JRU JRT JRS JRR J RQ J RP J RO J RN J RM JRL JRK JRJ JRI JRH JRG JRF  JRE JRD JRC JRB JRA JR@ JR? JR> JR= JR< JR; JR: JR9 JR8 JR7 J R6 J R5 J R4 J R3 J R2 JR1 JR0 JR/ JR. JR- JR, JR+  JR* J1R) J0R( J/R' J.R& J-R% J,R$ J+R# J*R" J)R! J(R J'R J&R J%R J$R J#R J"R J!R J R JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR J R J R J R J R J R JR JQ JQ JQ JQ JQ JQ  JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ J Q J Q J Q J Q J Q JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ  JQ J Q JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ J Q J Q J Q J Q J Q JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ  JQ J1Q J0Q J/Q J.Q J-Q J,Q J+Q J*Q J)Q J(Q J'Q J&Q J%Q J$Q J#Q J"Q J!Q J Q JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ J Q J Q J Q J Q J Q JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ  JQ JQ J Q J Q J Q J Q J Q JQ JQ JQ JQ JQ~ JQ} JQ|  JQ{ J Qz JQy JQx JQw JQv JQu JQt JQs JQr JQq JQp JQo JQn JQm JQl JQk JQj JQi JQh J Qg J Qf J Qe J Qd J Qc JQb JQa JQ` JQ_ JQ^ JQ] JQ\  JQ[ JQZ JQY JQX JQW JQV JQU JQT JQS JQR JQQ JQP J QO J QN J QM J QL J QK JQJ JQI JQH JQG JQF JQE JQD  JQC J?QB J>QA J=Q@ J J:Q= J9Q< J8Q; J7Q: J6Q9 J5Q8 J4Q7 J3Q6 J2Q5 J1Q4 J0Q3 J/Q2 J.Q1 J-Q0 J,Q/ J+Q. J*Q- J)Q, J(Q+ J'Q* J&Q) J%Q( J$Q' J#Q& J"Q% J!Q$ J Q# JQ" JQ! JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ J Q J Q J Q J Q J Q JQ JQ JQ JQ JQ JQ JQ  JQ JQ JQ JQ JQ JP JP JP  JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP J P J P J P J P J P JP JP JP JP JP JP JP  JP J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P  J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P  J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P  J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P J P  J P J P J P J P J P J P~ J P} J P| J P{ J Pz J Py  J Px JPw JPv JPu JPt JPs J Pr J Pq J Pp J Po J Pn JPm JPl JPk JPj JPi JPh JPg  JPf JPe JPd JPc JPb JPa JP` JP_ JP^ JP] JP\ JP[ JPZ JPY JPX J PW J PV J PU J PT J PS JPR JPQ JPP JPO JPN JPM JPL  JPK JPJ J PI J PH J PG J PF J PE JPD JPC JPB JPA JP@ JP? JP>  JP= JP< JP; JP: JP9 J P8 J P7 J P6 J P5 J P4 JP3 JP2 JP1 JP0 JP/ JP. JP-  JP, JP+ JP* JP) JP( J P' J P& J P% J P$ J P# JP" JP! JP JP JP JP JP  JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP JP J P J P J P J P J P JP JP JP JP JP JP JP  JP J O J O JO JO JO JO JO JO JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  J O  J O  J O  J O  J O  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO  JO 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6 O 6 O 6 O 6 O 6 O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O  6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6 O 6 O 6 O 6 O 6 O 6O 6O 6O 6O 6O 6O 6O  6O 6BO 6AO 6@O 6?O 6>O 6=O 6 ,4 O= ,4O< ,4O; ,4O: ,4O9 ,4O8 ,4O7 ,4O6 ,4O5 ,4O4 ,4O3 ,4O2 ,4O1 ,4O0 ,4O/ ,4O. ,4O- ,4O, ,4O+ ,4 O* ,4 O) ,4 O( ,4 O' ,4 O& ,4O% ,4O$ ,4O# ,4O" ,4O! ,4O ,4O  ,4O ,3@O ,3?O ,3>O ,3=O ,3 ,.N= ,.N< ,.N; ,.N: ,.N9 ,.N8  ,.N7 ,-N6 ,-N5 ,-N4 ,-N3  ,-N2 ,,N1 ,,N0 ,,N/ ,,N. ,,N- ,,N, ,,N+ ,,N* ,,N) ,,N( ,,N' ,,N& ,,N% ,,N$ ,,N# ,,N" ,,N! ,, N ,, N ,, N ,, N ,, N ,,N ,,N ,,N ,,N ,,N ,,N ,,N  ,,N ,+ N ,+ N ,+ N ,+ N ,+ N ,+N ,+N ,+N ,+N ,+N ,+N ,+N  ,+N ,*N ,*N ,*N ,*N ,*N ,*N ,*N ,*M ,*M ,* M ,* M ,* M ,* M ,* M ,*M ,*M ,*M ,*M ,*M ,*M ,*M  ,*M ,)M ,)M ,)M ,)M ,)M ,) M ,) M ,) M ,) M ,) M ,)M ,)M ,)M ,)M ,)M ,)M ,)M  ,)M ,(M ,(M ,(M ,( M ,( M ,( M ,( M ,( M ,(M ,(M ,(M ,(M ,(M ,(M ,(M  ,(M ,'M ,'M ,'M ,'M ,'M ,' M ,' M ,' M ,' M ,' M ,'M ,'M ,'M ,'M ,'M ,'M ,'M  ,'M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,& M ,& M ,& M ,& M ,& M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M ,&M  ,&M ,%M ,%M ,%M ,%M ,%M ,%M ,%M ,%M ,% M ,% M ,% M ,% M ,% M ,%M ,%M ,%M ,%M ,%M ,%M ,%M  ,%M ,$ M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M ,$M~ ,$M} ,$M| ,$M{ ,$Mz ,$My ,$ Mx ,$ Mw ,$ Mv ,$ Mu ,$ Mt ,$Ms ,$Mr ,$Mq ,$Mp ,$Mo ,$Mn ,$Mm  ,$Ml ,#Mk ,#Mj ,#Mi ,#Mh ,#Mg ,#Mf ,# Me ,# Md ,# Mc ,# Mb ,# Ma ,#M` ,#M_ ,#M^ ,#M] ,#M\ ,#M[ ,#MZ  ,#MY ,"MX ,"MW ,"MV ,"MU ,"MT ,"MS ,"MR ,"MQ ,"MP ," MO ," MN ," MM ," ML ," MK ,"MJ ,"MI ,"MH ,"MG ,"MF ,"ME ,"MD  ,"MC ,!MB ,!MA ,!M@ ,!M? ,!M> ,!M= ,!M< ,!M; ,!M: ,!M9 ,!M8 ,!M7 ,!M6 ,! M5 ,! M4 ,! M3 ,! M2 ,! M1 ,!M0 ,!M/ ,!M. ,!M- ,!M, ,!M+ ,!M*  ,!M) , ,M( , +M' , *M& , )M% , (M$ , 'M# , &M" , %M! , $M , #M , "M , !M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , M , L , L  , L ,(L ,'L ,&L ,%L ,$L ,#L ,"L ,!L , L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L , L , L , L , L , L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L  ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L , L , L , L , L , L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L  ,L , L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L , L , L , L , L , L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L  ,L ,L ,L ,L ,L , L , L , L , L , L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L  ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L ,L , L , L , L , L , L~ ,L} ,L| ,L{ ,Lz ,Ly ,Lx ,Lw  ,Lv ,Lu ,Lt ,Ls ,Lr ,Lq ,Lp ,Lo ,Ln ,Lm ,Ll ,Lk , Lj , Li , Lh , Lg , Lf ,Le ,Ld ,Lc ,Lb ,La ,L` ,L_  ,L^ ,&L] ,%L\ ,$L[ ,#LZ ,"LY ,!LX , LW T U >|pdXL@5)~~~~~~~~~~~~u~i~]~Q~E~9~-~!~~ }}}}}}}}}}}}z}n}b}V}J}>}2}&}}}||||||||||||s|g|[|O|C|7|+|||{{{{{{{{{{{{w{k{`{T{H{<{0{${{ {zzzzzzzzzzz|zpzezYzMzAz5z)zzzyyyyyyyyyyyyuyiy]yQyEy9y-y!yy xxxxxxxxxxxxyxmxaxUxJx>x2x&xxxwwwwwwwwwwwwywnwcwXwMwBw7w+wwwvvvvvvvvvvvvwvkv_vSvGv;v/v$vv vuuuuuuuuuuu}uqueuYuMuAu5u)uuuttttttttttttvtjt^tStGt;t/t#tt ssssssssssss|spsdsXsLs@s4s(sssrrrrrrrrrrrrurjr^rRrFr:r.r"rr qqqqqqqqqqqq{qoqcqWqKq?q3q'qqqpppppppppppptpip]pQpEp9p-p!pp oooooooooooozonoboVoJo>o2o&ooonnnnnnnnnnnnynnncnXnMnBn7n,n!nn nmmmmmmmmmmmmumim]mQmEm9m-m!mm llllllllllllzlnlblVlJl>l2l&lllkkkkkkkkkkkkvkkk`kUkJk?k4k)kkkjjjjjjjjjjjj{jojcjWjKj?j3j(jjjiiiiiiiiiiiiuiii]iQiEi9i-i!ii hhhhhhhhhhhhzhnhbhVhJh>h2h&hhhggggggggggggsggg[gOgCg7g+gggffffffffffffxflf`fTfHf^2^&^^^]]]]]]]]]]]]s]g][]O]C]7]+]]]\\\\\\\\\\\\\y\n\c\W\K\?\3\'\\\[[[[[[[[[[[[t[h[\[P[D[8[,[ [[ZZZZZZZZZZZZZxZmZbZWZLZAZ6Z+ZZZYYYYYYYYYYYYwYkY_YSYGYP2P&PPPOOOOOOOOOOOOsOgO[OOOCO7O+OOONNNNNNNNNNNNxNlN`NTNHNG3G(GGGFFFFFFFFFFFFvFjF^FRFFF:F.F"FF EEEEEEEEEEEE{EoEcEWEKE?E4E(EEEDDDDDDDDDDDDtDhD\DPDDD8D,D DD CCCCCCCCCCCCyCmCaCUCIC=C1C%CC CBBBBBBBBBBB}BqBeBYBMBAB5B)BBBAAAAAAAAAAAAvAjA^ARAFA:A.A"AA @@@@@@@@@@@@z@n@b@V@J@>@3@'@@@????????????s?g?[?O?C?7?+???>>>>>>>>>>>>x>l>`>T>H><>0>$>> >===========|=p=d=X=L=A=5=)===<<<<<<<<<<<;2;&;;;:::::::::::~:r:f:Z:N:B:6:*:::999999999999w9k9_9S9G9;9/9#99 888888888888{8o8c8W8K8?838'888777777777777t7h7\7P7D787,7 77666666666666x6l6`6T6H6<606$66 655555555555}5q5e5Y5M5A555)555444444444444u4i4]4Q4E494-4!44 333333333333y3m3a3U3I3=313%33322222222222~2r2f2Z2N2B262*222111111111111v1j1_1S1G1;1/1#11 000000000000{0o0c0W0K0?030'000////////////t/h/\/P/D/8/,/ //............x.l.`.T.H.=.1.%.. .-----------}-q-e-Y-M-A-5-)---,,,,,,,,,,,,v,j,^,R,F,:,.,",, ++++++++++++z+n+b+W+K+?+3+'+++************s*g*[*O*C*7*+***))))))))))))x)l)`)T)H)<)0)$)) )(((((((((((|(p(d(Y(M(A(5()(((''''''''''''u'i']'Q'E'9'-'!'' &&&&&&&&&&&&y&m&a&U&I&=&2&&&&&%%%%%%%%%%%~%r%f%Z%N%B%6%*%%%$$$$$$$$$$$$v$j$^$R$F$:$.$"$$ ############{#o#c#W#K#?#3#'###""""""""""""s"g"["O"C"8"," ""!!!!!!!!!!!!x!l!`!T!H!2&~rfZNB6+wk_SG;/# {ocWK?3'sg[OC7+xl`TH<0&vk`UJ?4)yncXMB7+wk_SG;/#   ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^  ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^  ^  ^  ^  ^  ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^  ^  -^  ,^  +^  *^  )^  (^  '^  &^  %^  $^  #^  "^  !^   ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^  ^   ^~   ^}   ^|   ^{   ^z  ^y  ^x  ^w  ^v  ^u  ^t  ^s  ^r ^q ^p ^o ^n ^m ^l ^k  ^j  ^i  ^h  ^g  ^f ^e ^d ^c ^b ^a ^` ^_  ^^ B^] A^\ @^[ ?^Z >^Y =^X <^W ;^V :^U 9^T 8^S 7^R 6^Q 5^P 4^O 3^N 2^M 1^L 0^K /^J .^I -^H ,^G +^F *^E )^D (^C '^B &^A %^@ $^? #^> "^= !^<  ^; ^: ^9 ^8 ^7 ^6 ^5 ^4 ^3 ^2 ^1 ^0 ^/ ^. ^- ^, ^+ ^* ^)  ^(  ^'  ^&  ^%  ^$ ^# ^" ^! ^ ^ ^ ^  ^ K^ J^ I^ H^ G^ F^ E^ D^ C^ B^ A^ @^ ?^ >^ =^ <^ ;^ :^ 9^ 8^ 7^ 6^ 5^ 4^ 3^ 2^ 1^ 0^ /] .] -] ,] +] *] )] (] '] &] %] $] #] "] !]  ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ]  ]  ]  ]  ]  ] ] ] ] ] ] ] ]  ] .] -] ,] +] *] )] (] '] &] %] $] #] "] !]  ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ]  ]  ]  ]  ]  ] ] ] ] ] ] ] ]  ] 3] 2] 1] 0] /] .] -] ,] +] *] )] (] '] &] %] $] #] "] !]  ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ]~ ]}  ]|  ]{  ]z  ]y  ]x ]w ]v ]u ]t ]s ]r ]q  ]p ']o &]n %]m $]l #]k "]j !]i  ]h ]g ]f ]e ]d ]c ]b ]a ]` ]_ ]^ ]] ]\ ][ ]Z ]Y ]X ]W ]V  ]U  ]T  ]S  ]R  ]Q ]P ]O ]N ]M ]L ]K ]J  ]I .]H -]G ,]F +]E *]D )]C (]B ']A &]@ %]? $]> #]= "]< !];  ]: ]9 ]8 ]7 ]6 ]5 ]4 ]3 ]2 ]1 ]0 ]/ ]. ]- ], ]+ ]* ]) ](  ]'  ]&  ]%  ]$  ]# ]" ]! ] ] ] ] ]  ] .] -] ,] +] *] )] (] '] &] %] $] #] "] !]  ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] ] \ \ \ \ \ \  \  \  \  \  \ \ \ \ \ \ \ \  \ "\ !\  \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \  \  \  \  \  \ \ \ \ \ \ \ \  \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \  \  \  \  \  \ \ \ \ \ \ \ \  \ #\ "\ !\  \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \  \  \  \  \  \ \ \ \ \ \ \ \  \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \~ \} \|  \{  \z  \y  \x  \w \v \u \t \s \r \q \p  \o \n \m \l \k \j \i \h \g \f \e \d \c \b \a \`  \_  \^  \]  \\  \[ \Z \Y \X \W \V \U \T  \S '\R &\Q %\P $\O #\N "\M !\L  \K \J \I \H \G \F \E \D \C \B \A \@ \? \> \= \< \; \: \9  \8  \7  \6  \5  \4 \3 \2 \1 \0 \/ \. \-  \, $\+ #\* "\) !\(  \' \& \% \$ \# \" \! \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \  \  \  \  \  \ \ \ \ \ \ \ \  \  :\  9\  8\  7\  6\  5\  4\  3\  2[  1[  0[  /[  .[  -[  ,[  +[  *[  )[  ([  '[  &[  %[  $[  #[  "[  ![  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [   [  2[  1[  0[  /[  .[  -[  ,[  +[  *[  )[  ([  '[  &[  %[  $[  #[  "[  ![  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [   [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [  [   [~  *[}  )[|  ([{  '[z  &[y  %[x  $[w  #[v  "[u  ![t  [s  [r  [q  [p  [o    [m  [l  [k  [j  [i  [h  [g  [f  [e  [d  [c  [b  [a  [`  [_  [^  []  [\  [[  [Z  [Y  [X  [W  [V  [U   [T  &[S  %[R  $[Q  #[P  "[O  ![N  [M  [L  [K  [J  [I    [G  [F  [E  [D  [C  [B  [A  [@  [?  [>  [=  [<  [;  [:  [9  [8  [7  [6  [5  [4  [3  [2  [1  [0  [/   [. "[- ![,  [+ [* [) [( [' [& [% [$ [# [" [! [ [ [ [ [ [ [ [  [  [  [  [  [ [ [ [ [ [ [ [  [ [ [ [ [ [ [ [ [ [ [ [ [ Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z Z  Z "Z !Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z Z  Z 0Z /Z .Z -Z ,Z +Z *Z )Z (Z 'Z &Z %Z $Z #Z "Z !Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z Z  Z Z Z Z Z  Z  Z~  Z}  Z|  Z{ Zz Zy Zx Zw Zv Zu Zt  Zs Zr Zq Zp Zo Zn Zm Zl Zk Zj Zi  Zh  Zg  Zf  Ze  Zd Zc Zb Za Z` Z_ Z^ Z]  Z\  Z[  ZZ  ZY  ZX  ZW  ZV  ZU  ZT  ZS  ZR  ZQ  ZP   ZO   ZN   ZM   ZL   ZK  ZJ  ZI  ZH  ZG  ZF  ZE  ZD  ZC ZB ZA Z@ Z? Z>  Z= Z< Z; Z: Z9 Z8  Z7  Z6  Z5  Z4  Z3 Z2 Z1 Z0 Z/ Z. Z- Z,  Z+ Z* Z) Z( Z'  Z&  Z%  Z$  Z#  Z" Z! Z Z Z Z Z Z  Z  Z   Z   Z   Z   Z   Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z  Z Z Z Z Z Z Z Z Z  Z  Z  Z  Z  Y Y Y Y Y Y Y Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y   Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y   Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y   Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y   Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y   Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y  Y  Y  Y  Y  Y Y Y Y Y Y Y Y  Y Y  Y  Y  Y  Y  Y Y Y Y Y Y Y Y  Y Y Y  Y  Y  Y  Y  Y Y Y Y Y Y Y Y  Y~  Y}  Y|  Y{ Yz Yy Yx Yw Yv Yu Yt  Ys Yr  Yq  Yp  Yo  Yn  Ym Yl Yk Yj Yi Yh Yg Yf  Ye  Yd  Yc Yb Ya Y` Y_ Y^ Y] Y\  Y[  YZ  YY  YX  YW  YV YU YT YS YR YQ YP YO  YN  YM  YL  YK  YJ   YI   YH   YG   YF   YE  YD  YC  YB  YA  Y@  Y?  Y>  Y= Y< Y; Y: Y9 Y8 Y7 Y6 Y5 Y4 Y3  Y2  Y1  Y0  Y/  Y. Y- Y, Y+ Y* Y) Y( Y'  Y&  Y%  Y$   Y#   Y"   Y!   Y   Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y  Y Y Y Y Y Y Y Y  Y  Y  Y  Y  Y Y Y Y Y Y Y Y  Y Y Y  Y  X  X  X  X X X X X X X X  X  X  X  X  X  X   X   X   X   X   X  X  X  X  X  X  X  X  X X X X X X X  X  X  X  X  X X X X X X X X  X X X X X X X X  X  X  X  X  X X X X X X X X  X  X  X  X  X   X   X   X   X   X  X  X  X  X  X  X  X  X X X X X X X  X  X  X  X  X X X X X X X X  X  X  X  X  X  X X X X X X X X  X  X   X   X   X   X   X  X  X  X  X  X  X~  X}  X| X{ Xz Xy Xx Xw Xv Xu  Xt  Xs  Xr  Xq  Xp Xo Xn Xm Xl Xk Xj Xi  Xh Xg Xf Xe  Xd  Xc  Xb  Xa  X` X_ X^ X] X\ X[ XZ XY  XX XW  XV  XU  XT  XS  XR XQ XP XO XN XM XL XK  XJ  XI  XH  XG  XF  XE XD XC XB XA X@ X? X>  X=  X<  X;  X:  X9 X8 X7 X6 X5 X4 X3 X2  X1  X0  X/  X.  X-  X, X+ X* X) X( X' X& X%  X$  X#  X"  X!   X   X   X   X   X  X  X  X  X  X  X  X  X  X  X  X X X X X X X X  X  X  X X X X X X X X  W  W  W W W W W W W W  W  W  W  W   W   W   W   W   W  W  W  W  W  W  W  W  W  |W  |W  |W  |W  |W  |W  |W  |W  | W  | W  | W  | W  | W  |W  |W  |W  |W  |W  |W  |W  |W r W r W r W r W r W r W r W r W r W r W r W r W r W r W  r W rW r W r W r W r W r W rW rW rW rW rW rW rW  rW rW rW rW rW r W r W r W r W r W rW rW rW rW rW rW rW  rW rW r W r W r W r W r W rW rW rW rW rW rW rW  rW rW rW rW rW rW rW rW rW rW rW rW rW rW rW r W r W r W r W r W rW rW rW~ rW} rW| rW{ rWz  rWy r Wx r Ww r Wv r Wu r Wt rWs rWr rWq rWp rWo rWn rWm  rWl rWk rWj r Wi r Wh r Wg r Wf r We rWd rWc rWb rWa rW` rW_ rW^  rW] rW\ rW[ rWZ r WY r WX r WW r WV r WU rWT rWS rWR rWQ rWP rWO rWN  rWM  rWL  rWK  r WJ  r WI  r WH  r WG  r WF  rWE  rWD  rWC  rWB  rWA  rW@  rW?  rW> hW= hW< hW; hW: hW9 hW8 hW7 hW6 h W5 h W4 h W3 h W2 h W1 hW0 hW/ hW. hW- hW, hW+ hW*  hW) hW( hW' hW& hW% hW$ hW# hW" hW! hW hW hW hW hW hW h W h W h W h W h W hW hW hW hW hW hW hW  hW  hW  hW  hW  hW  hW  hW  hW  h W  h W  h W  h W  h W  hW  hW  hV  hV  hV  hV  hV  hV ^ V ^V ^V ^V ^V ^V ^V ^V  ^V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V  ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V  ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V  ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V  ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V  ^ V ^V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^V ^V ^V ^V ^V ^V ^V  ^V ^V ^V ^V ^ V ^ V ^ V ^ V ^ V ^V ^V ^V ^V ^V ^V ^V  ^V ^ V ^ V ^ V ^V ^V ^V ^V ^V ^V ^V  ^V ^V ^V~ ^ V} ^ V| ^ V{ ^ Vz ^ Vy ^Vx ^Vw ^Vv ^Vu ^Vt ^Vs ^Vr  ^Vq ^Vp ^Vo ^Vn ^Vm ^Vl ^Vk ^ Vj ^ Vi ^ Vh ^ Vg ^ Vf ^Ve ^Vd ^Vc ^Vb ^Va ^V` ^V_  ^V^ ^V] ^V\ ^V[ ^VZ  ^VY ^VX ^VW ^VV ^VU ^VT ^VS ^VR ^VQ ^VP ^VO ^ VN ^ VM ^ VL ^ VK ^ VJ ^VI ^VH ^VG ^VF ^VE ^VD ^VC  ^VB  ^ VA  ^ V@  ^ V?  ^V>  ^V=  ^V<  ^V;  ^V:  ^V9  ^V8  ^V7 T V6 T V5 T V4 T V3 T V2 T V1 T V0 T V/ T V. T V- T V, T V+  T V* T -V) T ,V( T +V' T *V& T )V% T (V$ T 'V# T &V" T %V! T $V T #V T "V T !V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T V T U T U  T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U  T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U T U  T U TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU T U T U T U T U T U TU TU TU TU TU TU TU  TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU T U T U T U T U T U TU TU TU TU TU TU TU  TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU TU  ^ 0u|pdXL@4(~~~~~~~~~~~~u~i~]~Q~E~9~-~!~~ }}}}}}}}}}}}y}m}a}U}I}=}1}%}} }|||||||||||~|r|f|Z|N|B|6|*|||{{{{{{{{{{{{v{j{^{R{F{:{.{"{{ zzzzzzzzzzzz{zozczWzKz?z3z'zzzyyyyyyyyyyyysygy[yOyCy7y+yyyxxxxxxxxxxxxwxkx_xSxGxa3a(aaa`````````````s`g`[`O`C`7`+```____________w_k___S_G_;_/_#__ ^^^^^^^^^^^^{^o^c^W^K^@^4^(^^^]]]]]]]]]]]]t]h]\]P]D]8],] ]]\\\\\\\\\\\\y\m\a\U\I\=\1\%\\ \[[[[[[[[[[[}[q[e[Y[M[A[5[)[[[ZZZZZZZZZZZZuZjZ^ZRZFZ:Z.Z"ZZ YYYYYYYYYYYYzYnYbYVYJY>Y2Y&YYYXXXXXXXXXXXXsXgX[XOXCX7X+XXXWWWWWWWWWWWWwWkW_WSWGW;W/W#WW VVVVVVVVVVVV{VoVcVWVLV@V4V(VVVUUUUUUUUUUUUtUhU\UPUDU8U,U UUTTTTTTTTTTTTxTlT`TTTHTQ2Q&QQQPPPPPPPPPPP~PrPfPZPNPBP6P*PPPOOOOOOOOOOOOvOjO^OROFO:O.O"OO NNNNNNNNNNNNzNoNcNWNKN?N3N'NNNMMMMMMMMMMMMsMgM[MOMCM7M+MMMLLLLLLLLLLLLxLlL`LTLHLF2F&FFFEEEEEEEEEEEEsEgE[EOECE7E+EEEDDDDDDDDDDDDwDkD_DSDGD;D/D#DD CCCCCCCCCCCC|CpCdCXCLC@C4C(CCCBBBBBBBBBBBBtBiB]BQBEB9B-B!BB AAAAAAAAAAAAyAmAaAUAIA=A1A%AA A@@@@@@@@@@@~@r@f@Z@N@B@6@*@@@????????????v?j?^?R?F?;?/?#?? >>>>>>>>>>>>{>o>c>W>K>?>3>'>>>============s=g=[=O=C=8=,= ==<<<<<<<<<<<-3-(---,,,,,,,,,,,,,x,m,b,V,J,>,2,&,,,+++++++++++~+r+f+Z+N+B+7+++++************w*k*_*S*G*;*/*#** ))))))))))))|)p)d)X)L)@)4)()))((((((((((((t(h(\(P(D(8(,( ((''''''''''''x'l'`'T'H'<'0'$'' '&&&&&&&&&&&}&q&e&Y&M&A&5&)&&&%%%%%%%%%%%%u%i%]%Q%E%9%-%!%% $$$$$$$$$$$$z$n$b$V$J$>$2$&$$$###########~#r#f#Z#N#B#6#*###""""""""""""v"j"^"R"F":"."""" !!!!!!!!!!!!{!o!c!W!K!?!3!'!!!  s g [ O C 7 +   wk_SG;/# |pdXL@4(th\PD8, xl`TH=1% }qeYMA5)ui]RF:." znbVJ>2&~rf[OC7+wk_SG;/# {ocWK?3'th\PD8, xl`TH<0$ |pdYMA5)u  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g   g  2g  1g  0g  /g  .g  -g  ,g  +g  *g  )g  (g  'g  &g  %g  $g  #g  "g  !g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g   g  9g  8g  7g  6g  5g  4g  3g  2g  1g  0g  /g  .g  -g  ,g  +g  *g  )g  (g  'g  &g  %g  $g  #g  "g  !g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g  g~  g}  g|  g{  gz  gy  gx  gw   gv  *gu  )gt  (gs  'gr  &gq  %gp  $go  #gn  "gm  !gl  gk  gj  gi  gh  gg  gf  ge  gd  gc  gb  ga  g`  g_  g^  g]  g\  g[  gZ  gY  gX  gW  gV  gU  gT  gS  gR  gQ  gP  gO  gN  gM   gL  )gK  (gJ  'gI  &gH  %gG  $gF  #gE  "gD  !gC  gB  gA  g@  g?  g>  g=  g<  g;  g:  g9  g8  g7  g6  g5  g4  g3  g2  g1  g0  g/  g.  g-  g,  g+  g*  g)  g(  g'  g&  g%  g$   g# ;g" :g! 9g 8g 7g 6g 5g 4g 3g 2g 1g 0g /g .g -g ,g +g *g )g (g 'g &g %g $g #g "g !g  g g g g g g g g f f f f f f f f f f f  f  f  f  f  f f f f f f f f  f 5f 4f 3f 2f 1f 0f /f .f -f ,f +f *f )f (f 'f &f %f $f #f "f !f  f f f f f f f f f f f f f f f f f f f  f  f  f  f  f f f f f f f f  f Gf Ff Ef Df Cf Bf Af @f ?f >f =f   f= 6f< 5f; 4f: 3f9 2f8 1f7 0f6 /f5 .f4 -f3 ,f2 +f1 *f0 )f/ (f. 'f- &f, %f+ $f* #f) "f( !f'  f& f% f$ f# f" f! f f f f f f f f f f f f f  f  f  f  f  f f f f f f f f  f $f #f "f !f  f f f e e e e e e e e e e e e e e e e  e  e  e  e  e e e e e e e e  e e e e e e e e e e e e e  e  e  e  e  e e e e e e e e  e  3e  2e  1e  0e  /e  .e  -e  ,e  +e  *e  )e  (e  'e  &e  %e  $e  #e  "e  !e   e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e  e   e   e   e   e   e  e  e  e  e  e  e  e  e 5e 4e 3e 2e 1e 0e /e .e -e ,e +e *e )e (e 'e &e %e $e #e "e !e  e e e e~ e} e| e{ ez ey ex ew ev eu et es er eq ep eo  en  em  el  ek  ej ei eh eg ef ee ed ec  eb 8ea 7e` 6e_ 5e^ 4e] 3e\ 2e[ 1eZ 0eY /eX .eW -eV ,eU +eT *eS )eR (eQ 'eP &eO %eN $eM #eL "eK !eJ  eI eH eG eF eE eD eC eB eA e@ e? e> e= e< e; e: e9 e8 e7  e6  e5  e4  e3  e2 e1 e0 e/ e. e- e, e+  e* Ge) Fe( Ee' De& Ce% Be$ Ae# @e" ?e! >e =e   d=  d<  d; d: d9 d8 d7 d6 d5 d4  d3 %d2 $d1 #d0 "d/ !d.  d- d, d+ d* d) d( d' d& d% d$ d# d" d! d d d d d d  d  d  d  d  d d d d d d d d  d d d d d d d d d d d d d d d c c c c  c  c  c  c  c c c c c c c c  c  c c c c c c c c c c c c c c c c c c c  c  c  c  c  c c c c c c c c  c #c "c !c  c c c c c c c c c c c c c c c c c c c  c  c  c  c  c c c c c c c c  c  #c  "c  !c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c   c  ;c  :c  9c  8c  7c  6c  5c  4c  3c  2c  1c~  0c}  /c|  .c{  -cz  ,cy  +cx  *cw  )cv  (cu  'ct  &cs  %cr  $cq  #cp  "co  !cn  cm  cl  ck  cj  ci  ch  cg  cf  ce  cd  cc  cb  ca  c`  c_  c^  c]  c\  c[  cZ  cY  cX  cW  cV  cU  cT  cS  cR  cQ  cP  cO   cN  6cM  5cL  4cK  3cJ  2cI  1cH  0cG  /cF  .cE  -cD  ,cC  +cB  *cA  )c@  (c?  'c>  &c=  %c<  $c;  #c:  "c9  !c8  c7  c6  c5  c4  c3  c2  c1  c0  c/  c.  c-  c,  c+  c*  c)  c(  c'  c&  c%  c$  c#  c"  c!  c  c  c  c  c  c  c  c   c  *c  )c  (c  'c  &c  %c  $c  #c  "c  !c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  c  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b  b   b  >b  =b  )b= (b< 'b; &b: %b9 $b8 #b7 "b6 !b5  b4 b3 b2 b1 b0 b/ b. b- b, b+ b* b) b( b' b& b% b$ b# b"  b!  b  b  b  b b b b b b b b  b 'b &b %b $b #b "b !b  b b b b b b b b b b b b b b a a a a a  a  a  a  a  a a a a a a a a  a ,a +a *a )a (a 'a &a %a $a #a "a !a  a a a a a a a a a a a a a a a a a a a  a  a  a  a  a a a a a a a a  a &a %a $a #a "a !a  a a a a a a a a a a a a a a a a a a a  a  a  a  a  a a a a a a a a  a 4a 3a 2a 1a 0a /a .a -a ,a +a *a )a (a 'a &a %a $a #a "a !a  a a a a a a a a a a~ a} a| a{ az ay ax aw av au  at  as  ar  aq  ap ao an am al ak aj ai  ah  Pag  Oaf  Nae  Mad  Lac  Kab  Jaa  Ia`  Ha_  Ga^  Fa]  Ea\  Da[  CaZ  BaY  AaX  @aW  ?aV  >aU  =aT    &a=  %a<  $a;  #a:  "a9  !a8   a7  a6  a5  a4  a3  a2  a1  a0  a/  a.  a-  a,  a+  a*  a)  a(  a'  a&  a%   a$   a#   a"   a!   a  a  a  a  a  a  a  a  a a a a a a a a  a  a  a  a  a a a a a a a a  a /a .a -a ,a +` *` )` (` '` &` %` $` #` "` !`  ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` `  `  `  `  `  ` ` ` ` ` ` ` `  ` H` G` F` E` D` C` B` A` @` ?` >` =` <` ;` :` 9` 8` 7` 6` 5` 4` 3` 2` 1` 0` /` .` -` ,` +` *` )` (` '` &` %` $` #` "` !`  ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` ` `  `  `  `  `  ` ` ` ` ` ` ` `  `  %`  $`  #`  "`  !`  `  `  `  `  `  `  `  `  `  `~  `}  `|  `{  `z  `y  `x  `w  `v  `u  `t  `s  `r  `q  `p  `o  `n  `m  `l  `k  `j  `i   `h  ,`g  +`f  *`e  )`d  (`c  '`b  &`a  %``  $`_  #`^  "`]  !`\  `[  `Z  `Y  `X  `W  `V  `U  `T  `S  `R  `Q  `P  `O  `N  `M  `L  `K  `J  `I  `H  `G  `F  `E  `D  `C  `B  `A  `@  `?  `>  `=   `<  !`;  `:  `9  `8  `7  `6  `5  `4  `3  `2  `1  `0  `/  `.  `-  `,  `+  `*  `)  `(  `'  `&  `%  `$  `#  `"  `!  `  `  `  `  `   `  4`  3`  2`  1`  0`  /`  .`  -`  ,`  +`  *`  )`  (`  '`  &`  %`  $`  #`  "`  !`  `  `  `  `  `  `  `  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _   _  2_  1_  0_  /_  ._  -_  ,_  +_  *_  )_  (_  '_  &_  %_  $_  #_  "_  !_  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _  _   _ &_ %_ $_ #_ "_ !_  _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _  _  _  _  _  _ _ _ _ _ _ _ _  _ %_ $_ #_ "_ !_  _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _~ _} _| _{ _z _y _x _w  _v  _u  _t  _s  _r _q _p _o _n _m _l _k  _j 8_i 7_h 6_g 5_f 4_e 3_d 2_c 1_b 0_a /_` .__ -_^ ,_] +_\ *_[ )_Z (_Y '_X &_W %_V $_U #_T "_S !_R  _Q _P _O _N _M _L _K _J _I _H _G _F _E _D _C _B _A _@ _?  _>  _=  _<  _;  _: _9 _8 _7 _6 _5 _4 _3  _2 +_1 *_0 )_/ (_. '_- &_, %_+ $_* #_) "_( !_'  _& _% _$ _# _" _! _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _  _  _  _  _  _ _ _ _ _ _ _ _  _ )_ (_ '_ &_ %_ $_ #_ "^ !^  ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^  ^  ^  ^  ^  ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^  ^ #^ "^ !^  ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^  ^  ^  g  0t|pdXL@4)~~~~~~~~~~~~u~i~]~Q~E~9~-~!~~ }}}}}}}}}}}}z}n}b}V}J}>}2}&}}}|||||||||||~|s|g|[|O|C|7|+|||{{{{{{{{{{{{w{k{_{S{G{;{/{#{{ zzzzzzzzzzzz|zpzdzXzLz@z4z(zzzyyyyyyyyyyyyuyiy]yQyEy9y-y!yy xxxxxxxxxxxxyxmxaxUxIx=x1x%xx xwwwwwwwwwww~wrwfwZwNwBw6w*wwwvvvvvvvvvvvvvvjv^vRvFv:v.v"vv uuuuuuuuuuuu{uoucuWuKu?u3u'uuuttttttttttttstht\tPtDt8t,t ttssssssssssssxsls`sTsHs>s3s(sssrrrrrrrrrrrrrxrmrbrWrLrAr6r+r rrqqqqqqqqqqqqxqlq`qTqHqn2n&nnnmmmmmmmmmmm~mrmfmZmNmBm6m*mmmllllllllllllwlkl_lSlGl;l/l#ll kkkkkkkkkkkk{kokckWkKk?k3k'kkkjjjjjjjjjjjjtjhj]jQjEj9j-j!jj iiiiiiiiiiiiyimiaiUiIi=i1i%ii ihhhhhhhhhhh}hqhehYhMhAh5h)hhhggggggggggggvgjg^gRgFg:g.g"gg ffffffffffffzfnfbfVfJf>f2f&fffeeeeeeeeeeeesege[eOeCe7e+eeeddddddddddddwdkd_dSdGd;d/d#dd cccccccccccc|cpcdcXcLc@c4c(cccbbbbbbbbbbbbtbhb\bPbDb8b,b bbaaaaaaaaaaaaxamaaaUaIa=a1a%aa a```````````}`q`e`Y`M`A`5`)```____________v_j_^_R_F_:_._"__ ^^^^^^^^^^^^{^o^c^W^K^?^3^'^^^]]]]]]]]]]]]s]g][]O]C]7]+]]]\\\\\\\\\\\\w\l\`\T\H\<\0\$\\ \[[[[[[[[[[[|[p[d[X[L[@[4[([[[ZZZZZZZZZZZZuZiZ]ZQZEZ9Z-Z!ZZ YYYYYYYYYYYYyYmYaYUYIY=Y2Y&YYYXXXXXXXXXXX~XrXfXZXNXBX6X*XXXWWWWWWWWWWWWvWjW^WSWGW;W/W#WW VVVVVVVVVVVV{VoVcVWVKV?V3V'VVVUUUUUUUUUUUUtUhU\UPUDU8U,U UUTTTTTTTTTTTTxTmTaTUTIT=T1T%TT TSSSSSSSSSSS}SqSeSYSMSAS5S)SSSRRRRRRRRRRRRvRjR^RRRFR:R.R"RR QQQQQQQQQQQQzQnQbQVQJQ>Q2Q&QQQPPPPPPPPPPPPsPgP[POPCP7P+PPPOOOOOOOOOOOOwOkO_OSOGO;O/O#OO NNNNNNNNNNNN|NpNdNXNLN@N4N(NNNMMMMMMMMMMMMuMiM]MQMEM9M-M!MM LLLLLLLLLLLLyLmLaLULIL=L1L%LL LKKKKKKKKKKK~KrKfKZKNKBK6K*KKKJJJJJJJJJJJJwJkJ_JSJGJ;J/J#JJ IIIIIIIIIIII{IoIcIXILI@I4I(IIIHHHHHHHHHHHHtHhH\HPHDH8H,H HHGGGGGGGGGGGGyGmGaGUGIG=G1G%GG GFFFFFFFFFFF}FqFeFYFMFAF5F)FFFEEEEEEEEEEEEvEjE^EREFE:E.E"EE DDDDDDDDDDDDzDnDbDXDMDBD7D,D!DD DCCCCCCCCCCCC|CqCfC[CPCEC:C/C$CCCBBBBBBBBBBBBtBhB\BPBDB8B,B BBAAAAAAAAAAAAyAmAaAUAIA=A1A%AA A@@@@@@@@@@@}@q@e@Y@M@A@5@*@@@????????????v?j?^?R?F?:?.?"?? >>>>>>>>>>>>{>o>c>W>K>?>3>'>>>============t=h=\=P=D=8=,= ==<<<<<<<<<<<'2'&'''&&&&&&&&&&&&s&g&[&O&C&7&+&&&%%%%%%%%%%%%w%k%_%S%H%<%0%$%% %$$$$$$$$$$$|$p$d$X$L$@$4$($$$############u#i#]#Q#E#9#-#!## """"""""""""y"m"a"U"I">"2"&"""!!!!!!!!!!!!s!g![!O!C!7!+!!! w k _ S G ; / #  |pdXL@4(th\PD8, xl`TH<0$ }qeYMA5)vk`UJ?4){ocWK?3'th\PE9-! ynbVJ>2&~sg[OC7+xl`TH<0$ }qeYMA5)vj^RF:." {ocWK?4(t  q&  q%  q$  q#  q"  q!  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q   q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q  q   q  q  q  q  q  p  p  p  p  p  p  p  p  p  p   p p p p p p p p p p p p  p  p  p  p  p p p p p p p p  p p p p  p  p  p  p  p p p p p p p p  p p p p p p  p  p  p  p  p p p p p p p p  p p p p p p p p p  p  p  p  p  p p p p p p p p  p p p p p p  p  p  p  p  p p p p p p p p  p p p p p p  p  p  p  p  p p p p p p p p  p p p p p~  p}  p|  p{  pz  py px pw pv pu pt ps pr  pq  pp  po  pn  pm  pl  pk  pj  pi  ph  pg  pf   pe   pd   pc   pb   pa  p`  p_  p^  p]  p\  p[  pZ  pY pX pW pV pU pT pS pR pQ pP pO pN  pM  pL  pK  pJ  pI pH pG pF pE pD pC pB  pA :p@ 9p? 8p> 7p= 6p< 5p; 4p: 3p9 2p8 1p7 0p6 /p5 .p4 -p3 ,p2 +p1 *p0 )p/ (p. 'p- &p, %p+ $p* #p) "p( !p'  p& p% p$ p# p" p! p p p p p p p p p p p p p  p  p  p  p  p p p p p p p p  p (p 'p &p %p $p #p "p !o  o o o o o o o o o o o o o o o o o o o  o  o  o  o  o o o o o o o o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o   o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o   o  "o  !o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o   o  !o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o  o~  o}  o|  o{  oz  oy  ox  ow  ov  ou  ot  os  or  oq   op  oo  on  om  ol  ok  oj  oi  oh  og  of  oe  od  oc  ob  oa  o`  o_  o^  o]  o\  o[  oZ  oY  oX  oW  oV   oU  oT  oS  oR  oQ  oP oO oN oM oL oK oJ oI  oH (oG 'oF &oE %oD $oC #oB "oA !o@  o? o> o= o< o; o: o9 o8 o7 o6 o5 o4 o3 o2 o1 o0 o/ o. o-  o,  o+  o*  o)  o( o' o& o% o$ o# o" o!  o o o o o o o o  o  o  o  o  o o o o o o o o  o  o  o  o  o  o o o o o o o o  n n n n n n n n n  n  n  n  n  n n n n n n n n  n n n n n n n n n n n  n  n  n  n  n n n n n n n n  n n n n  n  n  n  n  n n n n n n n n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n   n   n   n   n   n  n  n  n  n  n  n  n  n n n n n n n n n n n n n n n  n  n  n  n  n n n n n n n n  n !n  n n n n n n n n n n~ n} n| n{ nz ny nx nw nv nu  nt  ns  nr  nq  np no nn nm nl nk nj ni  nh ng nf ne nd nc nb na n` n_ n^  n]  n\  n[  nZ  nY nX nW nV nU nT nS nR  nQ  nP  nO  nN  nM  nL  nK  nJ  nI  nH  nG  nF  nE  nD   nC  nB  nA  n@  n?  n>  n=  n<  n;  n:  n9  n8  n7  n6  n5  n4  n3  n2  n1  n0  n/   n.  $n-  #n,  "n+  !n*  n)  n(  n'  n&  n%  n$  n#  n"  n!  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n   n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  n  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m   m  !m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m   m 'm &m %m $m #m "m !m  m m m m m m m m m m m m m m m m m m m  m  m  m  m  m m m m m m m m  m m m m m m m m m m m m m  m  m  m  m  m m m m m m m m  m m m m m m m m m m m  m  m  m  m  m m m m m m m m~  m} m| m{ mz my mx mw mv mu  mt  ms  mr  mq  mp mo mn mm ml mk mj mi  mh mg mf me md mc mb ma m` m_ m^ m] m\  m[  mZ  mY  mX  mW mV mU mT mS mR mQ mP  mO mN mM mL mK mJ mI mH mG mF mE mD mC mB mA m@ m? m> m=  m<  m;  m:  m9  m8 m7 m6 m5 m4 m3 m2 m1  m0 m/ m. m- m, m+ m* m) m( m' m& m% m$ m# m" m! m  m  m  m  m  m m m m m m m m  m   m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m  m   l   l   l   l   l  l  l  l  l  l  l  l  l l l l l l l l l l l l l l l l l l l  l  l  l  l  l l l l l l l l  l ,l +l *l )l (l 'l &l %l $l #l "l !l  l l l l l l l l l l l l l l l l l l l  l  l  l  l  l l l l l l l l  l  l l l l l l l l l l l l l l l l l l l  l  l  l  l  l l l l l l l l  l l l l l l l l l l l~ l} l| l{ lz  ly  lx  lw  lv  lu lt ls lr lq lp lo ln  lm ll lk lj li lh lg lf le ld lc lb la l` l_  l^  l]  l\  l[  lZ lY lX lW lV lU lT lS  lR #lQ "lP !lO  lN lM lL lK lJ lI lH lG lF lE lD lC lB lA l@ l? l> l= l<  l;  l:  l9  l8  l7 l6 l5 l4 l3 l2 l1 l0  l/ l. l- l, l+ l* l) l( l' l& l% l$ l# l" l! l l l  l  l  l  l  l l l l l l l l  l (l 'l &l %l $l #l "l !l  l l l l l l l l l k k k k k k k k k k  k  k  k  k  k k k k k k k k  k &k %k $k #k "k !k  k k k k k k k k k k k k k k k k k k k  k  k  k  k  k k k k k k k k  k (k 'k &k %k $k #k "k !k  k k k k k k k k k k k k k k k k k k k  k  k  k  k  k k k k k k k k  k k k k k k k k k k k k k k k k  k  k  k  k  k k k k k k k k  k "k~ !k}  k| k{ kz ky kx kw kv ku kt ks kr kq kp ko kn km kl kk kj  ki  kh  kg  kf  ke kd kc kb ka k` k_ k^  k] (k\ 'k[ &kZ %kY $kX #kW "kV !kU  kT kS kR kQ kP kO kN kM kL kK kJ kI kH kG kF kE kD kC kB  kA  k@  k?  k>  k= k< k; k: k9 k8 k7 k6  k5 )k4 (k3 'k2 &k1 %k0 $k/ #k. "k- !k,  k+ k* k) k( k' k& k% k$ k# k" k! k k k k k k k k  k  k  k  k  k k k k k k k k  k k k k k k k k k k k k k j j j  j  j  j  j  j j j j j j j j  j  4j  3j  2j  1j  0j  /j  .j  -j  ,j  +j  *j  )j  (j  'j  &j  %j  $j  #j  "j  !j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j   j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j   j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j  j   j  0j  /j  .j  -j  ,j  +j  *j~  )j}  (j|  'j{  &jz  %jy  $jx  #jw  "jv  !ju  jt  js  jr  jq  jp  jo  jn  jm  jl  jk  jj  ji  jh  jg  jf  je  jd  jc  jb  ja  j`  j_  j^  j]  j\  j[  jZ  jY  jX  jW  jV   jU  +jT  *jS  )jR  (jQ  'jP  &jO  %jN  $jM  #jL  "jK  !jJ  jI  jH  jG  jF  jE  jD  jC  jB  jA  j@  j?  j>  j=  j<  j;  j:  j9  j8  j7  j6  j5  j4  j3  j2  j1  j0  j/  j.  j-  j,  j+   j* (j) 'j( &j' %j& $j% #j$ "j# !j"  j! j j j j j j j j j j j j j j j j j j  j  j  j  j  j j j j j j j j  j  i= i< i; i: i9 i8 i7 i6 i5 i4 i3 i2 i1 i0 i/ i. i-  i,  i+  i*  i)  i( i' i& i% i$ i# i" i!  i  i  i  i  i  i  i  i  i  i  i  i  i  i   i   i   i   i   i  i  i  i  i  i  i  i  i i i i i i i h h h h h h  h  h  h  h  h h h h h h h h  h h h h h h h h h h h h h h h h h h h  h  h  h  h  h h h h h h h h  h *h )h (h 'h &h %h $h #h "h !h  h h h h h h h h h h h h h h h h h h h  h  h  h  h  h h h h h h h h  h (h 'h &h %h $h #h "h !h  h h h h h h h h h h h h h h h h h h h  h  h  h  h  h h h h h h h~ h}  h| h{ hz hy hx hw hv hu ht hs hr hq hp ho  hn  hm  hl  hk  hj hi hh hg hf he hd hc  hb !ha  h` h_ h^ h] h\ h[ hZ hY hX hW hV hU hT hS hR hQ hP hO hN  hM  hL  hK  hJ  hI hH hG hF hE hD hC hB  hA h@ h? h> h= h< h; h: h9 h8 h7 h6 h5 h4 h3  h2  h1  h0  h/  h. h- h, h+ h* h) h( h'  h& h% h$ h# h" h! h h h h h h h h h h h h h  h  h  h  h  h h h h h h h h  h  &h  %h  $h  #h  "h  !h  h  g  g  g  g  g  g  g  g  g -|pdXLA5)~~~~~~~~~~~~u~i~]~Q~F~:~.~"~~ }}}}}}}}}}}}}u}j}_}T}I}>}3}(}}}|||||||||||||t|h|\|P|D|8|,| ||{{{{{{{{{{{{y{m{a{U{I{={1{%{{ {zzzzzzzzzzz}zqzezYzNzBz6z*zzzyyyyyyyyyyyyvyjy^yRyFy:y.y"yy xxxxxxxxxxxx{xoxcxWxKx?x3x'xxxwwwwwwwwwwwwtwhw\wPwDw8w,w wwvvvvvvvvvvvvvvvkv`vUvJv?v4v)vvvuuuuuuuuuuuu}uqueuYuMuAu5u)uuuttttttttttttvtjt^tRtFt:t.t"tt ssssssssssss{soscsWsKs?s3s'sssrrrrrrrrrrrrsrgr[rPrDr8r,r rrqqqqqqqqqqqqxqlq`qTqHqi2i&iiihhhhhhhhhhhhshgh[hOhCh7h+hhhggggggggggggwglg`gTgHgf3f(fffeeeeeeeeeeeetehe\ePeDe9e-e!ee ddddddddddddzdndbdVdJd>d2d&dddccccccccccccscgc[cOcCc7c+cccbbbbbbbbbbbbybnbcbXbMbBb7b,b!bb baaaaaaaaaaa}aqaeaYaMaAa5a*aaa````````````v`j`^`T`I`>`3`(```_____________x_l_`_T_H_<_0_$__ _^^^^^^^^^^^}^q^e^Y^M^A^5^)^^^]]]]]]]]]]]]v]j]^]R]G];]/]#]] \\\\\\\\\\\\{\o\c\W\K\?\3\'\\\[[[[[[[[[[[[t[h[\[P[D[8[,["[[ [ZZZZZZZZZZZZ}ZrZgZ\ZPZDZ8Z,Z ZZYYYYYYYYYYYYxYlY`YTYHYW3W(WWWVVVVVVVVVVVVVtVhV\VPVDV8V,V VVUUUUUUUUUUUUyUmUaUUUIU?U4U)UUUTTTTTTTTTTTTTyTnTcTXTMTBT7T-T"TT TSSSSSSSSSSSS{SoScSWSKS?S3S'SSSRRRRRRRRRRRRtRhR\RPRDR8R,R RRQQQQQQQQQQQQyQmQaQUQIQ=Q1Q%QQQPPPPPPPPPPP~PsPgP[POPCP7P+PPPOOOOOOOOOOOOxOlO`OTOHOG2G&GGGFFFFFFFFFFF~FrFfFZFNFBF6F*FFF EEEEEEEEEEEEEzEoEdEYENECE8E-E"EE EDDDDDDDDDDDDsDgD[DODCD7D+DDDCCCCCCCCCCCCxClC`CTCHC>>>>>>>>>>>z>n>b>V>J>>>2>&>>>============s=g=[=O=C=7=+===<<<<<<<<<<<626&666555555555555s5g5[5O5C575+555444444444444~4s4h4]4R4G4<414'4443333333333333x3m3b3W3L3A363+3 33 2222222222222|2q2f2[2P2E2:2/2$222111111111111|1p1d1X1L1@141(111000000000000t0h0\0P0E090-0!00 ////////////y/m/a/U/I/>/2/&///............s.g.[.O.C.7.+...------------x-l-`-T-I-=-1-%-- -,,,,,,,,,,,~,r,f,Z,N,B,6,*,,,++++++++++++w+k+_+S+G+;+/+#++ ************|*p*e*Y*M*A*5*)***))))))))))))v)j)^)R)F):).)")) (((((((((((({(o(c(W(K(?(3('(((''''''''''''t'h'\'P'D'8',' ''&&&&&&&&&&&&z&n&b&V&J&>&2&&&&&%%%%%%%%%%%%s%g%[%O%C%7%+%%%$$$$$$$$$$$$x$l$`$T$H$<$0$$$$ $###########}#q#e#Y#M#A#5#)###""""""""""""v"j"^"R"F":"."""" !!!!!!!!!!!!{!o!c!W!K!?!3!'!!! t h \ P D 8 ,   yT yS yR yQ yP yO yN yM  yL  yK  yJ  yI  yH yG yF yE yD yC yB yA  y@ y? y> y= y< y; y: y9 y8 y7 y6 y5 y4 y3 y2  y1  y0  y/  y.  y- y, y+ y* y) y( y' y&  y% y$ y#  y"  y!  y  y  y y y y y y y y  y y y y y y y y y  y  y  y  y  y y y y y y y y  y y x x x x x x x x x x  x  x  x  x  x x x x x x x x  x x x x x x  x  x  x  x  x x x x x x x x  x x x x x x x x x  x  x  x  x  x x x x x x x x  x x x x x x x x  x x x x x x x x  x  x  x  x  x x x x x x x x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x   x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x   x  x  x  x  x  x~  x}  x|  x{  xz  xy  xx  xw  xv  xu  xt  xs  xr  xq   xp  xo  xn  xm  xl  xk  xj  xi  xh  xg  xf   xe  xd  xc  xb  xa  x`  x_  x^  x]  x\  x[  xZ  xY  xX  xW  xV  xU  xT  xS  xR  xQ   xP  xO  xN  xM  xL  xK xJ xI xH xG xF xE xD  xC xB xA x@ x?  x>  x=  x<  x;  x: x9 x8 x7 x6 x5 x4 x3  x2 x1 x0 x/ x.  x-  x,  x+  x*  x) x( x' x& x% x$ x# x"  x! x  x  x  x  x  x x x x x x x x  x  x  x  x x x x x x x x  x x x x x x x x x w  w  w  w  w  w w w w w w w w  w w w w w w w w w w w w w w w w w  w  w  w  w  w w w w w w w w  w  w  w  w  w  w  w  w   w   w   w   w   w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w  w   w   w   w   w   w  w  w  w  w  w  w  w  w  w   w   w   w   w   w  w  w  w  w  w  w  w  w   w   w   w   w   w  w  w  w  w  w  w  w  w w w w w w w w w  w  w  w  w  w w w~ w} w| w{ wz wy  wx ww wv wu wt ws wr wq wp  wo  wn  wm  wl  wk wj wi wh wg wf we wd  wc wb wa w` w_ w^ w] w\ w[ wZ wY wX  wW  wV  wU  wT  wS wR wQ wP wO wN wM wL  wK wJ wI wH wG wF wE wD wC wB wA w@ w? w> w= w< w;  w:  w9  w8  w7  w6 w5 w4 w3 w2 w1 w0 w/  w.   w-   w,  w+  w*  w)  w(  w'  w&  w%  w$ w# w" w! w w  w  w  w  w  w w w w w w w w  w w w w w w w w w w  w  w  w  w  w w w w w v v v  v  v  v  v  v  v  v  v  v   v   v   v   v   v  v  v  v  v  v  v  v  v v  v  v  v  v  v v v v v v v v  v v v v v v v  v  v  v  v  v v v v v v v v  v v v v v v v v v v  v  v  v  v  v v v v v v v v  v v v v v v v v v v v v v  v  v  v  v  v v v v v v v v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v   v   v   v   v   v  v  v  v  v  v  v  v  v~ v} v| v{ vz vy vx vw  vv  vu  vt  vs  vr vq vp vo vn vm vl vk  vj vi vh vg vf  ve  vd  vc  vb  va v` v_ v^ v] v\ v[ vZ  vY vX vW vV vU vT  vS  vR  vQ  vP  vO vN vM vL vK vJ vI vH  vG vF vE vD vC vB vA v@ v? v> v= v< v; v:  v9  v8  v7  v6  v5 v4 v3 v2 v1 v0 v/ v.  v-  v,  v+  v*  v)  v(  v'  v&  v%  v$  v#  v"  v!  v  v   v   v   v   v   v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  v  u  u  u  u  u  u   u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u   u  (u  'u  &u  %u  $u  #u  "u  !u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u   u  'u  &u  %u  $u  #u  "u  !u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u   u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u  u~  u}  u|  u{  uz  uy  ux  uw  uv  uu  ut  us  ur   uq  up  uo  un  um  ul uk uj ui uh ug uf ue  ud uc ub ua u` u_ u^ u] u\ u[ uZ uY uX uW uV uU  uT  uS  uR  uQ  uP uO uN uM uL uK uJ uI  uH uG uF uE uD uC uB uA  u@  u?  u>  u=  u< u; u: u9 u8 u7 u6 u5  u4 u3  u2  u1  u0  u/  u. u- u, u+ u* u) u( u'  u& u% u$ u#  u"  u!  u  u  u u u u u u u u  u u u u u u u  u  u  u  u  u u u u u u u u  u u u u t t  t  t  t  t  t t t t t t t t  t  t   t   t   t   t   t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t  t   t   t   t   t   t  t  t  t  t  t  t  t  t vt vt v t v t v t v t v t vt vt vt vt vt vt vt  vt vt vt v t v t v t v t v t vt vt vt vt vt vt vt  vt  vt  vt  vt  v t  v t  v t  v t  v t  vt  vt  vt  vt  vt  vt  vt  vt lt lt lt lt lt lt lt lt lt l t l t l t l t l t lt lt lt lt lt lt lt  lt lt lt lt lt l t l t l t l t~ l t} lt| lt{ ltz lty ltx ltw ltv  ltu ltt lts ltr ltq ltp lto ltn ltm ltl ltk ltj lti lth l tg l tf l te l td l tc ltb lta lt` lt_ lt^ lt] lt\  lt[  ltZ  ltY  ltX  ltW  ltV  l tU  l tT  l tS  l tR  l tQ  ltP  ltO  ltN  ltM  ltL  ltK  ltJ  ltI btH btG btF btE btD btC btB btA b t@ b t? b t> b t= b t< bt; bt: bt9 bt8 bt7 bt6 bt5  bt4 bt3 bt2 bt1 bt0 bt/ bt. bt- bt, bt+ bt* bt) bt( b t' b t& b t% b t$ b t# bt" bt! bt bt bt bt bt  bt bt bt bt b t b t b t b t b t bt bt bt bt bt bt bt  bt bt bt bt b t b t b t b t b t bt bt bt bs bs bs bs  bs bs bs b s b s b s b s b s bs bs bs bs bs bs bs  bs  bs  bs  bs  bs  bs  bs  bs  b s  b s  b s  b s  b s  bs  bs  bs  bs  bs  bs  bs  bs Xs Xs Xs Xs Xs X s X s X s X s X s Xs Xs Xs Xs Xs Xs Xs  Xs Xs Xs Xs Xs X s X s X s X s X s Xs Xs Xs Xs Xs Xs Xs  Xs  X s  X s  X s  X s  Xs  Xs  Xs  Xs  Xs  Xs  Xs  Xs Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns N s N s N s N s N s Ns Ns Ns Ns Ns Ns Ns  Ns Ns Ns Ns Ns Ns N s N s N s N s N s Ns Ns Ns Ns Ns~ Ns} Ns|  Ns{ N sz N sy N sx N sw N sv Nsu Nst Nss Nsr Nsq Nsp Nso  Nsn Nsm Nsl Nsk Nsj Nsi Nsh Nsg N sf N se N sd N sc N sb Nsa Ns` Ns_ Ns^ Ns] Ns\ Ns[  NsZ  N sY  N sX  NsW  NsV  NsU  NsT  NsS  NsR  NsQ  NsP DsO DsN DsM DsL DsK D sJ D sI D sH D sG D sF DsE DsD DsC DsB DsA Ds@ Ds?  Ds> Ds= Ds< Ds; Ds: Ds9 Ds8 Ds7 Ds6 Ds5 Ds4 Ds3 Ds2 D s1 D s0 D s/ D s. D s- Ds, Ds+ Ds* Ds) Ds( Ds' Ds&  Ds% Ds$ Ds# Ds" Ds! Ds Ds Ds Ds Ds Ds D s D s D s D s D s Ds Ds Ds Ds Ds Ds Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Ds  Dr  Dr  D r  D r  D r  D r  D r  Dr  Dr  Dr  Dr  Dr  Dr  Dr  Dr :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r : r : r : r : r : r :r :r :r :r :r :r :r  :r :r :r :r :r :r :r :r :r : r : r : r : r : r :r :r :r :r :r :r :r  :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r :r : r : r : r : r : r :r :r :r :r :r :r :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  : r  : r  : r  : r  : r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r  :r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r~ 0 r} 0 r| 0 r{ 0 rz 0 ry 0rx 0rw 0rv 0ru 0rt 0rs 0rr  0rq 0!rp 0 ro 0rn 0rm 0rl 0rk 0rj 0ri 0rh 0rg 0rf 0re 0rd 0rc 0rb 0ra 0r` 0r_ 0r^ 0r] 0 r\ 0 r[ 0 rZ 0 rY 0 rX 0rW 0rV 0rU 0rT 0rS 0rR 0rQ  0rP 0 rO 0rN 0rM 0rL 0rK 0rJ 0rI 0rH 0rG 0rF 0rE 0rD 0rC 0rB 0rA 0r@ 0r? 0r> 0r= 0 r< 0 r; 0 r: 0 r9 0 r8 0r7 0r6 0r5 0r4 0r3 0r2 0r1  0r0 0r/ 0r. 0r- 0r, 0r+ 0r* 0r) 0r( 0 r' 0 r& 0 r% 0 r$ 0 r# 0r" 0r! 0r 0r 0r 0r 0r  0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0 r 0 r 0 r 0 r 0 r 0r 0r 0r 0r 0r 0r 0r  0r  0r  0r  0r  0r  0r  0q  0q  0q  0q  0q  0 q  0 q  0 q  0 q  0 q  0q  0q  0q  0q  0q  0q  0q  0q &q &q &q &q &q & q & q & q & q & q &q &q &q &q &q &q &q  &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q & q & q & q & q & q &q &q &q &q &q &q &q  &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q & q & q & q & q & q &q &q &q &q &q &q &q  &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q &q & q & q & q & q & q &q &q &q &q &q &q &q  &q &q &q &q &q &q &q &q &q~ & q} & q| & q{ & qz & qy &qx &qw &qv &qu &qt &qs &qr  &qq  &qp  &qo  &qn  &qm  &ql  &qk  &qj  &qi  &qh  &qg  &qf  & qe  & qd  & qc  & qb  & qa  &q`  &q_  &q^  &q]  &q\  &q[  &qZ  &qY  qX  qW  qV  qU  qT  qS  qR  qQ  qP  qO  qN  qM   qL  qK  qJ  qI  qH  qG  qF  qE  qD  qC  qB  qA  q@  q?  q>  q=  q<  q;  q:  q9  q8   q7  !q6  q5  q4  q3  q2  q1  q0  q/  q.  q-  q,  q+  q*  q)  q(