SQLite format 3@ T)LT- }D~~+}i%!indexverses_indexversesCREATE UNIQUE INDEX verses_index on "verses" (book_number, chapter, verse) tablebooks_allbooks_allCREATE TABLE "books_all" ("book_color" TEXT, "book_number" NUMERIC, "short_name" TEXT, "long_name" TEXT, "is_present" NUMERIC)wItableversesversesCREATE TABLE "verses" ("book_number" NUMERIC, "chapter" NUMERIC, "verse" NUMERIC, "text" TEXT){UtablebooksbooksCREATE TABLE "books" ("book_color" TEXT, "book_number" NUMERIC, "short_name" TEXT, "long_name" TEXT)=_tableinfoinfoCREATE TABLE info (name TEXT, value TEXT) ete languageda)strong_numbersfalse'right_to_leftfalse/russian_numberingfalse)chapter_stringKapitel&#=descriptionLindberg Bibelen af 1866 |qW8~~~~~~_~B~%~ }}}}}}m}O}1}|'#ff7c80AabAabenbaringen#00ff00JudJudas!#00ff003Joh3 Johannes!#00ff002Joh2 Johannes!#00ff001Joh1 Johannes#00ff002Pe2 Peter#00ff001Pe1 Peter#00ff00JakJakob#ffff00HebHebr?erne#ffff00FlmFilemon#ffff00vTitTitus!#ffff00l2Ti2 Timoteus!#ffff00b1Ti1 Timoteus"-#ffff00X2Tes2 Tessalonikerne" -#ffff00N1Tes1 Tessalonikerne %#ffff00DKolKolossensern !#ffff00:FilFilipperne #ffff000EfEfeserne #ffff00&GalGalaterne%#ffff002Ko2 Korinterne%#ffff001Ko1 Korinterne#ffff00RomRomerne&7#00ffffApgApostelenes gerninger#ff6600JohJohannes#ff6600LukLukas#ff6600MarMarkus#ff6600MatMatth?usL%|vpjd^XRL$m#"4!D =4pq_SFU`cckT8}~  Y U ? '  Bxt\C-~~~~~s~Z~>~%~}}}}}~}b}A}'} ||||||s|Z|>|"|{{{{{{d{;{ {zzzzzjzEz zyyyyyyy^yCy$yxxxB# #ff7c80ÅbeÅbenbaringA #00ff00JudJudas@! #00ff003Joh3 Johannes?! #00ff002Joh2 Johannes>! #00ff001Joh1 Johannes= #00ff002Pe2 Peter< #00ff001Pe1 Peter; #00ff00JakJakob:! #ffff00HebHebræerne9 #ffff00FlmFilemon8 #ffff00vTitTitus7! #ffff00l2Ti2 Timoteus6! #ffff00b1Ti1 Timoteus#5- #ffff00X2Tes2 Tessalonikerne#4- #ffff00N1Tes1 Tessalonikerne3% #ffff00DKolKolossensern2! #ffff00:FilFilipperne1 #ffff000EfEfeserne0 #ffff00&GalGalaterne/% #ffff002Ko2 Korinterne.% #ffff001Ko1 Korinterne- #ffff00RomRomerne',7 #00ffffApgApostelenes gerninger+ #ff6600JohJohannes* #ff6600LukLukas) #ff6600MarMarkus( #ff6600MatMatthæus'#ffff99MalMalakias&#ffff99ZakZakarias%#ffff99HagHaggaj$#ffff99ZefZefanias##ffff99HabHabakkuk"#ffff99NahNahum!#ffff99MikMikas #ffff99JonJonas#ffff99|ObadObadias#ffff99rAmosAmos#ffff99hJoelJoel#ffff99^HosHoseas#ff9fb4TDanDaniel#ff9fb4JEzEzekiel%#ff9fb46KlagKlagesangene#ff9fb4,JerJeremias#ff9fb4"EsEsajas!#66ff99HojHøjsangen##66ff99Pr?dPrædikeren##66ff99OrdOrdsprogene#66ff99SalmSalme#66ff99JobJob#ffcc99EstEster#ffcc99NehNehemias#ffcc99EzraEzra!+#ffcc992Kr2 Krønikebogen! +#ffcc991Kr1 Krønikebogen %#ffcc99x2Ko2 Kongebogen %#ffcc99n1Ko1 Kongebogen #ffcc99d2Sa2 Samuel #ffcc99Z1Sa1 Samuel#ffcc99PRutRut#ffcc99FDomDommer#ffcc99===x<;;m;::a:39998877766#55}54V3`22a11z00h/// ..m--o,,H++l**))k((g'''%&&m&5%$$_##0""!!`!! ?9TD*,,QHvmg 5 P 4 Yi-0N/]M  "Men farisæerne sagde: Han uddriver dæmner ved dæmnernes formand. w !og da dæmnen var drevet ud, talede den stumme, og skarerne forundrede sig og sagde: Aldrig er saadant seet i Israel![ / Da disse vare gaaede, se, da bragte man et stumt menneske til ham, som var besat;H   men da de gik ud, udspredte de hans rygte i hele dette land. -s _ Og deres øjne bleve opladne, men Jesus bød dem alvorlig og sagde: Seer til, at ingen faaer det at vide;K Da rørte han ved deres øjne og sagde: Eder ske efter eders tro! Men da han var kommet hjem, gik de blinde til ham, og Jesus siger til dem: Tro i, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: Ja, Herre!nU Da Jesus gik derfra, fulgte to blinde ham, som raabte og sagde: Forbarm dig over os, du Davids Søn!/Y og dette rygte kom ud i det hele land.W' men da skaren var dreven ud, gik han ind, tog hendes haand, og pigen stod op;eC sagde han til dem: Træder tilbage, thi pigen er ikke død, men hun sover; og de lo ad ham;O Da Jesus kom i øverstens hus og saae piberne og den støjende skare,7 Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter, vær frimodig! din tro har frelst dig. Og kvinden blev helbredet fra samme stund. -c? thi, sagde hun hos sig selv: Rører jeg kun ved hans klædebon, saa bliver jeg helbredet.ve Og se, en kvinde, som i 12 aar havde haft blodflod, nærmede sig bagfra og rørte sømmen af hans klædebon;9~m Jesus stod op og fulgte ham med sine disciple. -0}Y Da han talede dette til dem, se, da kom en øverste, faldt ned for ham og sagde: Min datter er just død, men kom og læg din haand paa hende, saa bliver hun levende.0|Y Man kommer ikke heller ung vin i gamle læderflasker; ellers revne læderflaskerne og vinen spildes; men man kommer ung vin i nye læderflasker, saa bevares de begge.{w Ingen sætter en klud af raat klæde paa en gammel kjole; thi han river dog lappen af kjolen og hullet bliver værre.!z; Jesus sagde til dem: Kan bryllupsfolkene vel sørge, saalænge brudgommen er hos dem? men dage komme, naar brudgommen tages fra dem, da ville de faste.zym Da kom Johannes' disciple til ham og sagde: Hvorfor faste vi og farisæerne meget, men dine disciple faste ikke?x/ Men drager i ud og lærer, hvad det er: Jeg vil miskundhed og ikke offer; thi jeg er ikke kommen at kalde retfærdige men syndere til omvendelse.jwM Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: De sunde behøve ikke lægen, men de, som lide ilde.uvc og da farisæerne saae det, sagde de til hans disciple: Hvorfor spiser eders lærer med toldere og syndere? u Det skete, da han sad til bords i huset, og se, der kom mange toldere og syndere, og de sad til bords med Jesus og hans disciple;t7 Da Jesus gik derfra, saae han et menneske siddende ved toldboden, og han hed Mattæos; og han siger til ham: Følg mig! og han stod op og fulgte ham.msS Men da skarerne saae det, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet menneskene saadan magt.$rC og han stod op og gik hjem.%qC Men for at i skal vide, at Menneskens Søn har magt paa jorden til at forlade synder, da siger han til den værkbrudne: Staa op, tag din seng, og gaa hjem!dpA thi hvad er lettest? at sige: Dine synder ere dig forladne, eller at sige: Staa op og gaa!\o1 Da Jesus saae deres tanker, sagde han: Hvorfor tænke i saa ondt i eders hjærter?Mn Og se, nogle af de boglærde sagde ved sig selv: Han bespotter Gud!5mc og se, de førte en værkbruden til ham, som laa paa en seng; og da Jesus saae deres tro, sagde han til den værkbrudne: Vær frimodig, barn! dine synder ere dig forladne!Gl  Han traadte saa i skibet, satte over og kom til sin egen stad;k"og se, hele staden gik ud for at møde Jesus, og da de saae ham, bad de ham, at han skulde drage bort fra deres grændser.\j1!Men hyrderne flygtede, gik hen til staden, og meldte alt, ogsaa det om de besatte;&iE Og han sagde til dem: Far ud! men da de vare farne ud, fore de i svineflokken; og se, den hele flok svin styrtede sig fra klinten i søen og omkom i vandet.jhMMen dæmnerne bad ham og sagde: Dersom du driver os ud, tillad os da, at fare i denne svineflok.EgMen der var langt fra dem en stor flok svin, som græssede.fog se, de raabte og sagde: Hvad har vi med dig at skaffe, du Jesus, Guds Søn? er du kommen her for at pise os før tiden?e-Da han kom hinsides til Gergesenernes egn, mødte ham to besatte, som kom ud fra gravene; de vare meget farlige, saa ingen kunde vandre den vej;hdIMen menneskene forundrede sig og sagde: Hvem er dog denne, da baade vindene og søen lyde ham?cog han sagde til dem: Hvorfor ere i frygtsomme, i svagttroende! Saa stod han op, truede vindene og søen, og der blev et stort havblik.Zb-og hans disciple gik til ham, vækkede ham og sagde: Herre! frels os, vi forgaa!daAog se, der blev en stor storm paa søen, saa at skibet skjultes af bølgerne, men han sov;7`iDa han gik i skibet, fulgte hans disciple ham;R_men Jesus sagde til ham: Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!p^YMen en anden af hans disciple sagde til ham: Herre tillad mig først at gaa bort og begrave min fader;]Jesus sagde til ham: Ræve har huler og himmelens fugle reder, men Menneskens Søn har ikke det, hvortil han kan hælde sit hoved. -f\Eog en boglærd traadte til og sagde til ham: Lærer! jeg vil følge dig, ihvor du end gaaer!T[!Men da Jesus saae mange skarer om sig, bød han at fare over til hin side,|Zqsaa at det blev opfyldt, som er talet ved profeten Jesaja, der siger: Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme. YMen da det var blevet aften, førte de mange besatte til ham, og han drev aanderne ud med et Ord, og helbredte alle, som lede ilde,cX?og han rørte ved hendes haand, og feberen forlod hende, saa hun stop op og tjente ham. -WW'Da Jesus gik ind i Peders hus, saae han hans svigermoder ligge og have feber;zVm Og Jesus sagde til høvedsmanden: Gaa! og dig ske, som du troede! og hans dreng blev helbredet i den samme time.kUO men rigets børn skulle kastes ud i det yderste mørke, der skal være graad og tænders gnidsel.~Tu men jeg siger eder, at mange skulle komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob i himmerig;S' Da Jesus høret det, blev han forundret og sagde til sine ledsagere: Sandelig siger jeg eder, ikke engang i Israel har jeg fundet saadan tro;[R/ thi jeg er ogsaa et menneske under øvrighed, og jeg har krigsfolk under mig, og siger jeg til denne: Gaa! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han, og til min tjener: Gjør det! saa gjør han det.(QIHøvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værdig til at du skal gaa ind under mit tag; men siig det blot med et Ord, saa bliver min dreng helbredet!Cet godt træ kan ikke bære slette frugter, og et snavs træ kan ikke bære smukke frugter;b==Saaledes bærer hvert godt træ smukke frugter; men et snavs træ bærer slette frugter;e<CAf deres frugter skulle i kjende dem. Samler man vel druer af torne eller figen af tidsler?r;]Men vogter eder for løgnprofeterne, som komme til eder i faareklæder, men ere indvortes glubende ulve!i:KHvor snæver er den port, og trang den vej, som fører til livet, og der er faa, som finde den!9! Gaaer ind ad den snævre port; for den port er vid, og den vej er bred, som fører til fordærvelse, og der ere mange, som gaa ind ad den. 8 Derfor, alt, hvad i ville, at menneskene skulle gjøre mod eder, saaledes gjører i og mod dem! thi saadan er loven og profeterne.&7E Dersom altsaa i, som ere onde, vide at give eders børn gode gaver, hvor meget mere vil eders Fader, som er i himlene, give dem, som bede ham, gode gaver. -O6 eller hvis han bad om en fisk, en slange vilde han dog ikke give ham?r5] Eller hvem er et menneske af eder, hvis hans søn bad ham om brød, en sten vilde han dog ikke give ham?j4Mthi hver, som beder, faaer, og den, som søger, finder, og der skal oplades for den, som banker.l3QBeder, saa skal der gives eder, søger, saa skulle i finde, banker, saa skal der oplades for eder!%2CGiver ikke hundene det hellige, kaster ikke heller eders perler for svin, at de ikke skal nedtræde dem med deres fødder og vende sig og sønderrive eder.{1oHykler! drag først bjælken ud af dit eget øje, og saa kan du se til at drage splinten ud af din broder øje. - 0eller hvorledes siger du til din broder: Tillad! saa vil jeg drage splinten ud af dit øje; og se, en bjælke er i dit eget øje!l/QMen hvorfor seer du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje tænker du ikke paa;h.Ithi med hvad dom i dømme, skulle i dømmes, og med hvad maal i maale, skal eder maales igjen./- [Dømmer ikke, at i ikke skulle dømmes;, "Værer altsaa ikke bekymrede for den dag i morgen; thi den dag i morgen skal have sin bekymring; hver dag har nok i sin plage._+7!men søger først Guds rige og hans retfærdighed, saa skal alt dette gives eder til.m*S Thi efter alt dette søge hedningerne. Eders himmelske Fader veed nemlig, at i har alt dette behov;)Værer da ikke bekymrede, idet i sige: Hvad skulle vi spise, eller hvad skulle vi drikke, eller hvad skulle vi klæde os i?(Klæder da Gud saaledes markens græs, som er idag og i morgen kastes i donen, mon da ikke meget mere eder, i svagttroende?Z'-men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.&Og hvorfor ere i bekymrede for klædedragten? Betragter markens lillier, hvorledes de voxe! de arbejde ikke, de spinde ikke;_%7Men hvem af eder kan, om han end bekymrer sig derfor, lægge en alen til sin levetid?$+Seer til himlens fugle, de saae ikke, de høste ikke, de samle ikke i lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere i ikke meget mere end de?r#]Derfor siger jeg eder: Værer ikke bekymrede for eders sjæl, hvad i skulle spise og hvad i skulle drikke; ikke heller for eders legeme, hvad i skulle klæde eder i; er sjælen ikke mere end føden og legemet mere end klædedragten?&"EIngen kan tjene to herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden, eller foretrække den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene Gud og mamon.z!mmen dersom dit øje er ondt, bliver dit hele legeme mørkt; er altsaa lyset i dig mørke, hvor stort da mørket!^ 5Øjet er legemets lys; dersom dit øje altsaa er aabent, bliver dit hele legeme lys;Bthi hvor eders skat er, der vil og eders hjærte være. -men samler eder skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fordærve, og hvor tyve ikke bryde ind, ikke heller stjæle;mSSamler eder ikke skatte paa jorden, hvor møl og rust fordærve, og hvor tyve bryde ind og stjæle;at du ikke af menneskene skal sees fastende, men af din Fader, som er i løn; og din Fader, som seer i løn, vil betale dig.DMen naar du faster, salv saa dit hoved og vask dit ansigt,CNaar i faste, maa i ikke være surseende som hyklerne; thi de forvende deres ansigter for at det kan sees af menneskene, at de faste. Sandelig siger jeg eder! de har optaget deres løn.{men forlade i ikke menneskene deres overtrædelser, vil eders himmelske Fader ikke heller forlade eders overtrædelser.hIThi naar i forlade menneskene deres overtrædelser, vil eders himmelske Fader og forlade eder;H  og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.B og forlad os vor skyld, som og vi forlade vore skyldnere;+Q giv os idag vort væsenlige brød,J  komme dig rige, ske din villie, som i himlen saa og paa jorden,,V% I skulle nemlig bede saaledes: Vor Fader i himlene, helliget vorde dit navn,c?I maa altsaa ikke ligne dem, thi eders Fader veed, hvad i have behov, førend i bede ham.  Men naar i bede, skulle i ikke bruge overflødige ord som hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange ord.%CMen naar du beder, gaa da ind i dit lønkammer, luk din dør, og bed til din Fader, som er i løn, og din Fader, som seer i løn, vil betale dig aabenbart.QNaar du beder, maa du ikke være som hyklerne; thi de staa gjerne og bede i forsamlingerne og paa gadehjørnerne, for at de kan sees af menneskene. Sandelig siger jeg eder, de har optaget deres løn.c?at din almisse kan være i løn, og din Fader, som seer i løn, vil betale dig aabenbart.\ 1Men naar du giver almisse, maa din venstre haand ikke vide, hvad din højre gjør,U #Naar du altsaa giver almisse, maa du ikke udbasune det for dig, som hyklerne gjøre i forsamlingerne og paa gaderne for at blive ærede af menneskene. Sandelig siger jeg eder, de have optaget deres løn.  -Vogter eder, at i ikke give eders almisse for menneskenes øjne for at ansees af dem; ellers har i ingen løn hos eders Fader, som er i himlene.Q 0Værer i altsaa fuldkomne, ligesom eders Fader i himlene er fuldkommen.f E/og naar i alene hilse eders venner, hvad stort gjøre i da? gjøre ikke og toldere saaledes?jM.Dersom i nemlig elske dem, som elske eder, hvad løn har i da? gjøre ikke og toldere det samme?#?-for at i kan blive børn af eders Fader, som er i himlene; thi han lader sin sol gaa op for onde og gode og lader regne over retfærdige og uretfærdige.%C,men jeg siger eder: Elsker eders fjender, velsigner dem, som forbande eder, gjører vel mod dem, som hade eder, beder for dem, som haane og forfølge eder;T!+I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende;V%*Giv den, som beder dig, og vend dig ikke bort fra den, som vil laane af dig.A})og nøder nogen dig til at gaa een miil, gaa to med ham.\1(og dersom nogen vil trættes med dig og tage din skjorte, lad ham tage kjolen med;+'men jeg siger eder, at i skulle ikke gjøre fornærmeren modstand; men hvis nogen slaaer dig paa din højre kind, vend ogsaa den anden til ham;G&I have hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand;]3%men eders tale være ja, ja, nej, nej; men hvad der gaaer over det, er af den onde.c~?$du maa ej heller sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet haar hvidt eller sort;|}q#ej heller ved jorden, thi den hans fødders fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi den er den store konges stad;k|O"men jeg siger eder, at i slet ikke skulle sværge, hverken ved himlen, thi den er Guds højsæde;x{i!I har endvidere hørt, at der er sagt de gamle: Du maa ikke sværge falsk, men du skal holde Herren dine eder;#z? men jeg siger eder, at hver, som skiller sig fra sin hustru uden for hors sag, gjør, at hun bedriver hor, og hver, som ægter en fraskilt, bedriver hor._y7Der er sagt, at hver, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende skilsmissebrev;Exog hvis din højre haand forarger dig, saa hug den af, og kast den fra dig! thi det er gavnligt for dig, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke hele dit legeme skal kastes i helvede. -DwMen dersom dit højre øje forarger dig, saa riv det ud og kast det fra dig! thi det er gavnligt for dig, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke hele dit legeme skal kastes i helvede;vmen jeg siger eder, at hver den, som seer paa en kvinde, saa han begjærer hende, har allerede bolet med hende i sit hjærte.FuI have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bryde ægtepagten;ltQsandelig siger jeg dig, du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler den sidste skilling!GsVær snart velvillig, mod din modstander, medens du er med ham paa vejen, at modstanderen ikke skal overgive dig til dommeren, og dommeren overgive dig til fogeden, og du kastes i fængsel;zrmlad din gave da blive der ved alteret, gaa først bort, forlig dig med din broder, og kom saa og offer din gave.kqONaar du derfor bringer din gave til alteret, og der kommer ihu, at din broder har noget imod dig,|pqmen jeg siger eder, at enhver, som er vred paa sin broder uden grund, skal være skyldig for dommen; men hver, som siger "klods!" til sin broder, skal være skyldig for raadet; men hver, som siger "daare!" skal være skyldig til helvedes ild.wogI have hørt, at der er sagt de gamle: Du maa ikke myrde! men den, som myrder, skal være skyldig for dommen;nthi jeg siger eder, at hvis eders retfærdighed ikke overgaaer de boglærdes og farisæernes, da kommer i ingenlunde ind i himmerige.FmDen altsaa, som løser eet af disse mindste bud og lærer menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i himmerige; men den, som holder og lærer dem, han skal kaldes stor i himmerige;l#thi sandelig siger jeg eder: Indtil himlen og jorden forgaa, skal ikke et "i" eller en tøddel forgaa af loven, indtil det skeer altsammen.k I maa ikke tro, at jeg er kommen for at opløse loven eller profeterne, jeg er ikke kommen for at opløse, men for at opfylde;jyLader saaledes eders lys skinne for menneskene, at de se eders gode gjerninger og prise eders Fader, som er i himlene.iwIkke heller tænder man lys og sætter det under skjæppen, men paa lysestagen, saa det skinner for dem alle i huset.LhI er verdens lys; Stad, som ligger paa et bjerg, kan ikke skjules.g1 I ere jordens salt; men naar saltet mister sin smag, hvormed skal der da saltes; det duer til intet uden at kastes ud og nedtrædes af menneskene.~fu glæder og fryder eder! thi eders løn skal være stor i himlene; thi saaledes har de forfulgt profeterne før eder.neU salige ere i, naar man spotter og forfølger eder og med løgn siger alt ondt om eder for min skyld!Yd+ salige ere de, som forfølges for retfærdigheds skyld! thi himmerige er deres;Gc salige ere de fredsommelige! thi de skulle kaldes Guds børn;>bwsalige ere de rene af hjærtet! thi de skulle se Gud;Oasalige ere de barmhjærtige! thi dem skal vederfares barmhjærtighed;Z`-salige ere de, som hungre og tørste efter retfærdighed! thi de skulle mættes;=_usalige ere de sagtmodige! thi de skulle arve jorden;;^qsalige ere de, som sørge! thi de skulle trøstes;@]{Salige ere de fattige i aanden! thi himmerige er deres;=\uog han oplod sin mund og lærte dem, idet han sagde:k[ QDa han saae skarerne, steg han op paa bjerget, og da han havde sat sig, gik hans disciple til ham;iZKog mange skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, fra Jerusalem, Judæa og hinsides Jordan.EYog hans rygte kom ud over hele Syrien, og man bragte ham alle, som lede ilde, som vare beladte med forskjellige sygdomme og piner, besatte, maanesyge og værkbrudne, og han helbredte dem;X7Jesus vandrede gjennem hele Galilæa, lærte i deres forsamlinger og prædikede rigets evangelium og helbredte al sygdom og al svaghed blandt folket;?WyDe forlode strax skibet og deres fader, og fulgte ham.CVDa han gik videre derfra, saae han to andre brødre, Jakob, Zebedæos' sø, og hans broder Johannes i skibet med deres fader Zebedæos ifærd med at bøde deres garn, og han kaldte dem.5UeMen de forlod strax garnene og fulgte ham. -_T7og han siger til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til menneskefiskere!/SWMen da Jesus vandrede ved Galilæa sø, saa han to brødre, Simon, som kaldes Peder, og hans broder Andreas ifærd med at kaste garn i søen; de vare nemlig fiskere;_R7Fra den tid begyndte Jesus at prædike og sige: Omvender eder, thi himmerige er nær!Qwdet folk, som sad i mørke, saae et stort lys; og for dem, der sad i dødens land og skygge, for dem er lys oprundet.]P3Sebulons land og Naftalis land, søstrækningen over Jordan, hedningernes Galilæa,NOat det skulde opfyldes, som er talet ved profeten Jesaja, som siger:nNU og han forlod Nazaret, da han kom og boede i Kapernaum ved søen paa Sebulons og Naftalis grændser;XM) Men da Jesus hørte, at Johannes var fængslet, drog han afsides til Galilæa;FL Da forlod djævelen ham, og se, engle kom til og tjente ham.}Ks Da sagde Jesus til ham: Vig bag mig satan! thi der er skrevet: Herren din Gud skal du tilbede og tjene ham alene! -]J3 og sagde til ham: Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og tilbede mig.qI[Atter tog djævelen ham med til et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighedZH-Jesus sagde til ham: Der er atter skrevet: Du maa ikke friste Herren, din Gud! -XG)og sagde til ham: Er du Guds Søn, da styrt dig selv ned; thi der er skrevet: at han skal give sine engle befaling om dig, og de skulle bære dig paa hænder, saa du ingenlunde skal støde din fod paa sten.^F5Derpaa tog djævelen ham med til den hellige stad og stillede ham paa templets tinde E Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve ved brød alene, men ved hvert Ord, som udgaaer af Guds mund.wDgog fristeren gik til ham og sagde: Er du Guds Søn, da siig et ord, for at disse stene kunne blive til brød.OCog da han havde fastet i 40 dage og 40 nætter, hungrede han omsider!NB Da blev Jesus ført til ørken af Aanden for at fristes af djævelen;mASog se, en røst fra himlen, som sagde: Denne er min Søn, den elskelige, i hvem jeg haver velbehag!@/Og da Jesus var døbt, steg han strax op af vandet, og se, himlene aabnedes for ham, og han saae Guds Aand fare ned som en due og komme over ham;?)Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilstæd det nu, thi saaledes sømmes det sig os at fuldkomme al retfærdighed! Da tilstædte han ham det.m>Smen Johannes formente ham det, da han sagde: Jeg har nødig at døbes af dig, og du kommer til mig?S= Saa kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham;'<G hans kasteskovl er i hans haand, og han vil gjennemrense sin tærskeplads; sin hvede vil han samle i laden, men avnerne vil han opbrænde med uslukkelig ild.<;q Jeg døber eder vel i vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære hans sko; han vil døbe eder i den Helligaand;: Øxen ligger og allerede ved træernes rod; hvert træ altsaa, som ikke bærer god frugt, bliver afhugget og kastet i ilden.9 og agter ikke at sige hos eder selv: Vi have Abraham til fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham børn af disse sten;-8UBærer da omvendelsen værdig frugt;$7AMen da han saae mange af farisæerne og saddukæerne komme til hans daab, sagde han til dem: Øgleyngel! hvem viste eder at flygte fra den kommende vrede?M6og de bleve døbte af dem i Jordan, naar de bekjendte deres synder.N5Da gik Jerusalem ud til ham, og hele Judæa og alt landet om Jordan;4Men Johannes havde sine klæder af kamelhaar og et læderbælte om sin lænd; og hans føde var græshopper og skovhonning. -(3IHan er nemlig den, som er nævnet af profeten Jesaja, der siger: En røst af ham, som raaber i ørken: Bereder vejen for Herren, og jævner stierne for ham! -82kog sagde: Omvender eder, thi himmerige er nær.U1 %I de samme dage fremtraadte Døberen Johannes; han prædikede i Judæas ørk0og han kom og nedsatte sig i en stad, som hed Nazaret, at det skulde opfyldes, som er sagt ved profeterne: At han skal kaldes Nazaræer.C/men da han hørte, at Arkelaos var konge i Judæa i sin fader Herodes' sted, frygtede han for at drage derhen, og, da han blev varslet ved en drøm, drog han afsides til Galilæas egne;L.Saa stod han op, tog barnet og dets moder og kom til Israels land;-wog sagde: Staa op, tag barnet og dets moder og drag til Israels land; thi de ere døde, som stode barnet efter livet.d,AMen da Herodes var død, se, da aabenbaredes Herrens engel i en drøm for Josef i Ægypten+%En røst blev hørt i Rama, veklage og graad og megen hylen; Rakel begræd sine børn og vilde ikke lade sig trøste, for de er ikke mere. -K*Da blev det opfyldt, som er talet af profeten Jeremja, som siger:g)GDa Herodes saae, at han var skuffet af de vise, blev han meget vred, og han sendte bud og slog alle børn ihjel i Betlehem og hele dens omegn fra to aars alder og derunder, efter den tid, han nøje havde udspurgt de vise.()og der blev han til Herodes' død, at det skulde opfyldes, som er talet af Herren ved profeten, som siger: Fra Ægypten kaldte jeg min Søn. -`'9Men han stod op, tog barnet og dets moder om natten, og drog afsides ned til Ægypten,w&g Da disse vare dragne bort, se, da aabenbaredes Herrens engel i en drøm for Josef og sagde: Staa op, tag barnet og dets moder og flygt til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge barnet for at ombringe det. % Da de derpaa bleve varslede i en drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de afsides en anden vej til deres land.,$Q og de gik ind i huset og saae barnet med hans moder Maria, og de faldt ned og tilbad ham, og de aabnede deres skatte og bragte ham gaver: Guld, røgelse og myrra.A#} men da de saae stjernen, bleve de overmaade meget glade;%"C De adlød kongen og rejste; og se, stjernen, som de havde seet i østen, var gaaet foran dem, indtil den var kommen og stod over det sted, hvor barnet var;4!aog han sendte dem til Betlehem og sagde: Drager bort og spørger nøje ud om barnet, og naar i finde det, lader mig det vide, for at ogsaa jeg kan komme og tilbede det. -l QSaa kaldte Herodes hemmelig de vise og spurgte dem nøje ud om tiden, da stjernen havde viist sig;)KOg du Betlehem, Judas land, du er ingenlunde den ringeste blandt Judas fyrster, thi af dig skal udgaa en fører, og han skal være hyrde over mit folk, Israel.^5Men de sagde til ham: I Betlehem i Judæa; thi saaledes er der skrevet ved profeten:  og han samlede alle ypperstepræsterne og de boglærde af folket, og forelagde dem det spørgsmaal, hvor Kristus skulde fødes.Y+Men da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham;}Hvor er den Jødernes konge, som er født? Vi har nemlig seet hans stjerne i østen, og vi ere komne for at tilbede ham.| sDa Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom vise fra østerland til Jerusalem og sagde:y mmen han havde ikke omgang med hende, før hun havde født sin førstefødte søn; og han kaldte hans navn Jesus.l SDa Josef vaagnede af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og han tog sin brud; Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal kalde hans navn Emmanuel, hvilket i oversættelse er: "Gud med os". -e EMen alt dette skete, at det skulde opfyldes, som er talet af Herren ved profeten, som siger:z ohun skal nemlig føde en søn, og du skal kalde hans navn Jesus, thi han skal frelse sit folk fra deres synder. -_ 9Men da han overvejede dette, se, da aabenbarede Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: Frygt ikke Josef, Davids søn, for at tage din brud Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligaand; men da hendes mand Josef var retfærdig og ikke vilde beskjæmme hende, tænkte han paa hemmelig at skille sig ved hende.+ QMed Jesu Kristi fødsel gik det saaledes til: Da hans moder Maria nemlig var trolovet med Josef, fandtes hun, før de kom sammen, frugtsommelig af den Helligaand; 3Alle led fra Abraham til David ere altsaa 14, fra David til bortflytningen til babylon 14, og fra bortflytningen til babylon indtil Kristus 14 led.Z /Jakob avlede Josef, Marias mand, og af hende fødtes Jesus, som kaldes Kristus. -J Eliud avlede Eleasar, Eleasar avlede Mattan, Mattan avlede Jakob;@ }Azor avlede Sadok, Sadok avlede Akim, Akim avlede Eliud;K   Sorobabel avlede Abiud, Abiud avlede Eljakim, Eljakim avlede Azor;]  5 Efter bortflytningen til babylon avlede Jekonja Salatiel, Salatiel avlede Sorobabel;O   Josia avlede Jekonja og hans brødre ved bortflytningen til babylon. -G    Ezekia avlede Manassa, Manassa avlede Amon, Amon avlede Josia;D   Osia avlede Joatam, Joatam avlede Akas, Akas avlede Ezekia;E Asa avlede Josafat, Josafat avlede Joram, Joram avlede Osia;D Salomon avlede Roboam, Roboam avlede Abia, Abia avlede Asa;L Jessaj avlede kong David, kong David avlede Salomon med Urias enke;T #Salmon avlede Boas med Rakab, Boas avlede Obed med Rut, Obed avlede Jessaj;Q Aram avlede Aminadab, Aminadab avlede Na-asson; Na-assaon avlede Salmon,T #Juda avlede Fares og Sera med Tamar; Fares avlede Esrom, Esrom avlede Aram;S !Abraham avlede Isak, Isak avlede Jakob; Jakob avlede Juda og hans brødre;< wJesu Kristi, Davids søns, Abrahams søns slægtebog. h~~~2}} ||Q{{{7zzpyyy,xwwvwvv*uu7tt?ss:rr#qqpphp&ooGnnKnm}m.llNkjjsjii_hhh gg%ffeeEeddFcc{bbIaa `[__;^^L]]d],\\"[[ZZLYYYbXXWVVV#UUTTTSSQRRQQXPPtOO}NN0MM.LL0KKeJJYIHHrGGFFEENDDD+CCrBBBGAAAX@@I??T>q>"=~=I<<6;;:]999688 766\55!443z322F11h10///,..U---6,,X++,**\*))1((^'''A&&Y&%%R$$@#~#*""!!u!' &y+C5~&@V;hu 7o8 | z d { , WA[W-*P Da svarede Simon Peder og sagde: Du er Kristus, den levende Guds Søn!7iHan siger til dem: Men i, hvem sige i, jeg er?q[Men de sagde: Nogle sige, at du er Døberen Johannes, andre Elia, andre Jeremja eller en af profeterne.  Da Jesus var kommen i egnen af Kæsarea Filippi, spurgte han sine disciple og sagde: Hvem sige folk, at jeg, Menneskens Søn, er?  Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde vare sig for brødets surdejg, men for farisæernes og saddukæernes lærdom.% Hvorledes forstaa i da ikke, at det ikke var om brød, jeg sagde eder, at i skulle tage eder vare for farisæernes og saddukæernes surdejg?M eller de 7 brød til de 4000, og hvormange brødkurve i da samlede.r] Forstaa i endnu ikke, eller huske i endnu ikke paa de 5 brød til de 5000, og hvormange kurve i samlede?~uDa Jesus vidste det, sagde han til dem: I svagttroende, hvorfor tænke i hos eder selv paa, at i ikke tog brød med?T!Men de tænkte ved sig selv og sagde: Det er fordi vi ikke tage brød med.dAog Jesus sagde til dem: Seer til og vogter eder for farisæernes og saddukæernes surdejg.Y+Da hans disciple kom over til den anden side, havde de glemt at tage brød med;Onde og bolerske slægt forlanger tegn, og der skal ikke gives den uden profeten Jonas tegn! Saa forlod han dem og gik bort.&Eog om morgenen: Det bliver storm idag, thi himlen er ildrød og mørk. I hyklere! I forstaa vel at bedømme himlens udseende, men tidernes ten kunne i ikke!iKmen han svarede og sagde til dem: Om aftenen sige i: Det bliver smukt vejr, thi himlen rødmer;z oFarisæerne og Saddukæerne gik frem for at friste ham og begjærede, at han vilde vise dem et tegn fra himmelen;U#'Saa lod han skarerne fare, steg paa et skib og kom til Magdalas enemærker.L&Men de, som havde spist, vare 4000 mænd foruden kvinder og børn.a;%og de spiste alle og bleve mætte, og opsamlede de levnede stykker, syv madkurve fulde. {$Saa tog han de syv brød og fiskene; han takkede og brød dem, og gav dem til sine disciple, men disciplene til skaren;3 a#og han bød skarerne sidde ned paa jorden._ 7"Jesus sagde til dem: Hvormange brød have i? De sagde til ham: Syv, og faa smaafiske;{ o!Hans disciple sagde til ham: Hvorfra skal vi faa saa mange brød i ørken, saa vi kunne mætte saa stor en skare?~ u Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: Jeg ynkes inderlig over denne skare, thi de har nu tøvet tre dage hos mig, og de har ikke, hvad de kunne spise, og lade dem fare fastende bort vil jeg ikke, at de ikke skal forsmægte paa vejen.saa skarerne forundrede sig, da de saae stumme tale, krøblinger helbredte, halte gaa og blinde se; og de lovede Israels Gud.%Cog mange skarer gik til ham, og de havde halte, blinde, stumme, krøblinger og mange andre med sig, og de lagde dem for Jesu fødder, og han helbredte dem;kODa Jesus gik bort derfra, kom han til Galilæas sø; og han steg op paa bjerget og satte sig der;Da tog Jesus Ordet, og sagde til hende: O kvinde, stor er din tro, dig ske som du vil! og hendes datter blev helbredet fra samme stund.gGMen hun sagde: Jo Herre! thi smaahunde æde og af de smuler, som falde fra deres Herres bord.jMMen han svarede og sagde: Det er ikke smukt, at tage børnenes brød og kaste det for smaahunde.DMen hun kom, faldt ned for ham og sagde: Herre hjælp mig!dADa tog Jesus Ordet og sagde: Jeg er ikek udsendt uden til de fortabte faar af Israels hus. men han svarede hende ikke et ord; og hans disciple gik til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende! thi hun raaber efter os."=og se, en kananæisk kvinde kom fra de samme grændser, hun raabte til ham og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min datter er ilde besat;M~Da Jesus gik ud derfra, drog han afsides til Tyros' og Sidons egne;u}cdet er dette, som gjør mennesket urent, men at spise med uvaskede hænder, det gjør ikke mennesket urent.q|[thi fra hjærtet udgaa onde tanker: Mord, hor, skjørlevnet, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser;]{3men hvad som gaaer ud af munden, kommer fra hjærtet, og det gjør mennesket urent;uzcforstaa i endnu ikke, at alt, hvad der kommer ind i munden, gaaer i bugen og udføres ad den naturlige vej;5yeJesus sagde: Ere ogsaa i endnu uforstandige;Jx Men Peder tog ordet og sagde til ham: Forklar os denne lignelse!jwMlad dem fare! Blinde ere blindes vejledere; men naar blind leder blind, falde de begge i grav. -uvc Men han svarede og sagde: Hver plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rod;xui Da traadte hans disciple til og sagde til ham: Veed du, at farisæerne ved at høre den tale har forarget sig.tw Ikke hvad der kommer ind i munden, gjør mennesket urent; men hvad der gaaer ud af munden, det gjør mennesket urent.Ns Saa kaldte han skaren til sig og sagde til dem: Hører og forstaaer!Ur# men de dyrke mig forgjæves, idet de føre lærdomme, som er menneskebud. -xqiDette folk holder sig nær til mig med sin mund og ærer mig med læberne, men deres hjærte er langt fra mig;EpI hyklere! Jesaja har spaaet rigtigt om eder, da han sagde:>owog i har gjort Guds bud til intet ved eders vedtægt.%nCmen i sige: Den, som siger til fader eller moder: Det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er helliget Gud! og han vil vist ikke ære sin fader eller sin moder;vmethi Gud har budet og sagt: "Ær fader og moder!" og: "Den, som bander fader eller moder, skal visselig dø!"jlMMen han svarede og sagde til dem: Hvorfor overtræde ogsaa i Guds bud for eders vedtægts skyld;|kqHvorfor overtræde dine disciple de gamles vedtægt; thi de vaske ikke deres hænder, naar de ville holde maaltid.Lj Derpaa kom boglærde og farisæer fra Jerusalem til Jesus og sagde:i$og de bade ham, at de endog blot maatte røre ved sømmen af hans kjortel, og saamange, som rørte derved, bleve helbredede.vhe#og da mændene paa dette sted kjendte ham, sendte de bud til hele denne egn, og de førte alle syge til ham;;gq"Da de vare farne over, kom de til Genezarets land;af;!Men de, som var i skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er i sandhed Guds Søn!3ea og som de steg i skibet, lagde vinden sig.qd[og strax udrakte Jesus haanden, tog fat paa ham og sagde til ham: Du svagttroende! hvorfor tvivlede du?cmen da han saae et stærkt vindstød, blev han bange, og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!^b5Han sagde: Kom! og Peder steg ud af skibet og gik paa vandet for at komme til Jesus;eaCMen Peder svarede ham og sagde: Herre, er det dig, saa byd mig at komme til dig paa vandet!^`5Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke!_{Da disciplene saae ham vandrende paa søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et spøgelse! og de skreg af frygt.H^ Men i fjerde nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa søen._]7men skibet var allerede midt paa søen go led nød af bølgerne, thi vinden var imod.~\uDa han havde ladet skarerne fare, gik han afsides op paa et bjerg, for at bede. Da det blev midnat, var han der ene;}[sog strax nødte Jesus disciplene til at stige i skibet og gaa foran ham til hin side, medens han lod skarerne fare.KZmen de, som spiste, vare ved 5000 mænd foruden kvinder og børn,`Y9og de spiste alle og bleve mætte, og de opsamlede de levnede stykker, 12 kurve fulde;UX#og han bød skarerne at sætte sig ned i græsset, og han tog de 5 brød og de 2 fiske, saae op til himlen og velsignede dem, han brød dem og gav sine disciple brødene, men disciplene gav skarerne dem;,WSmen han sagde: Bringer mig dem hid!GVMen de sagde til ham: Vi har ikke mer end 5 brød og 2 fiske;QUmen Jesus sagde til dem: De har ikke at gaa bort, giver i dem at spise!>TuMen da det var blevet aften, gik hans disciple til ham og sagde: Stedet er øde og tiden er allerede forløben, lad skarerne fare, for at de kan gaa hen i byerne og kjøbe sig mad;nSUIdet Jesus gik ud, saae han en stor skare, og han ynkedes inderlig over dem og helbredte deres syge.R3 Da Jesus hørte det, veg han bort derfra paa et skib til et øde sted afsides, og da skarerne fik det at vide, fulgte de ham tilfods fra stæderne.aQ; Hans disciple kom, toge han legeme og begravede det; og de gik hen og meldte Jesus det.^P5 og hans hoved blev bragt paa et fad og givet pigen, og hun bragte det til sin moder.?Oy og han sendte bud og halshuggede Johannes i fængslet;Ny Kongen blev bedrøvet, men for edernes skyld og for dem, som laa til bords med ham, befalede han, at det skulde gives;aM;Men tilskyndet af sin moder sagde hun: Giv mig her Døberen Johannes' hoved paa et fad.ELderfor lovede han med ed at give hende, hvad hun forlangte.lKQMen da Herodes holdt sin fødselsdag, dandsede Herodias datter i kredsen, og han behagede Herodes;cJ?og han vilde slaa ham ihjel, men frygtede for mængden, fordi de holdt ham for en profet.LIthi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende;HyHerodes havde nemlig grebet Johannes, bundet ham og sat ham i fængsel for Herodias, hans broder Filips hustrus skyld;Gog han sagde til sine tjenere: Han er Døberen Johannes; han er staaet op fra de døde, og derfor virke kræfterne i ham.GF Paa denne tid hørte fjerdingsfyrsten Herodes rygtet om Jesus;WE' :Ikke heller gjorde han der mange kraftige gjerninger for deres vantros skyld.~Du 9og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: En profet er ikke foragtet uden i sin fædrenestad og i sit hjem!LC 8og er ikke alle hans søstre hos os? hvorfra har han da alt dette?zBm 7er det ikke tømmermandssønnen, og hedder hans moder ikke Maria og hans brødre Jakob go Joses, Simon og Judas?+AO 6og da han kom til sin fædrenestad, lærte han dem i deres skole, saa de højlig forundrede sig og sagde: Hvorfra har han denne visdom og de kraftige gjerninger?H@  5Da Jesus havde fuldendt disse lignelser, drog han bort derfra,? 4Men han sagde til dem: Derfor er hver boglærd, som en oplært til himmerig, lig en husbonde, som udtager nyt og gammelt af sin skat.Y>+ 3Jesus siger til dem: Her i forstaaet det altsammen? De sige til ham: Ja, Herre!N= 2og kaste dem i ildovnen; der skal være graad og tænders gnidsel! -o<W 1Saaledes skal det være ved verdens ende; Englene skal gaa ud og skille de onde ud fra de retfærdige;w 0som de, naar det er fuldt, drage op paa stranden og sidde og sanke de gode sammen i kar, men kaste de raadne udenfor.R: /Himmerige ligner atter et vod, udlagt i havet, som samler af alle slags,d9A .som, da han traf en kostbar perle, gik hen, og solgte alt, hvad han havde, og kjøbte den.G8 -Himmerige ligner atter en kjøbmand, der søgte ægte perler,B7} ,Himmerige ligner atter en skat, som var skjult paa en mark, og som et menneske fandt og dulgte, og af glæde over den gik han bort, solgte alt, hvad han havde, og kjøbte denne mark. -s6_ +da skal de retfærdige straale som solen i deres Faders rige. Den, som har øren at høre med, han høre!L5 *og kaste dem i ildovnen; der skal være graad og tænders gnidsel;w4g )Menneskens Søn vil sende sine engle; og de skal samle af hans rige alle forargelser og dem, som gjøre uret,a3; (Ligesom altsaa hejren samles og brændes i ild, saaledes skal det ske ved verdens ende;p2Y 'Fjenden, som saaede den, er djævelen; men høsten er denne verdens ende, og høstfolkene ere englene.]13 &men marken er verden; den gode sæd er rigets børn, men hejren er den ondes børn;^05 %Han tog da Ordet og sagde til dem: Den, som saaer den gode sæd, er Menneskens Søn; /  $Derpaa lod Jesus skarerne fare og kom hjem; og hans disciple gik til ham og sagde: Forklar os den lignelse om hejren paa marken...U #saa at det maatte opfyldes, som er talet af profeten, der siger: Jeg vil aabne min mund i lignelser, jeg vil udsige, hvad der var skjult, fra verden blev grundlagt.d-A "Alt dette talede Jesus i lignelser til skarerne, og uden lignelse talede han ikke til dem;,% !Han fortalte dem en anden lignelse: himmerige ligner en surdejg, som en kvinde tog og nedlagde i tre maader mel, indtil det hele blev syret.+3 det er vel mindre end al sæd, men naar det voxer til, er det større end alle urter og bliver et træ, saa himlens fugle komme og bo i dets grene.*{ Han fremsatte dem en anden lignelse og sagde: HImmerige ligner et senepskorn, som et menneske tog og saaede i sin mark;G) Lader dem begge voxe sammen til høsten, og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Samler først hejren og binder den i knipper til at brænde den; men fører hveden sammen i min lade.q([ Men han sagde: Nej, for at i ikke naar i luge hejren af, skulle rive hveden op med rod tillige med den. ' Men han sagde til dem: Et fjendsk menneske har gjort det. Tjenerne sagde til ham: VIl du da, saa ville vi gaa hen og luge den af.& og husbondens tjenere traadte frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god sæd i din mark? hvorfra har den da hejre.M% men da straaet voxede og satte frugt, da kom hejren ogsaa til syne;\$1 men medens folkene sov, kom hans fjende og saaede hejre blandt hveden og gik bort;u#c Han fremsatte dem en anden lignelse og sagde: Himmerige ligner et menneske, som saaede god sæd i sin mark;!"; Men det, som er saaet i god jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, som virkelig bærer frugt, og en giver 100, en anden 60, en anden 30 fold.!!; Men det, som er saaet blandt torne, er den, som hører Ordet, og denne verdens bekymring og rigdoms forførelse kvæler Ordet og det bliver uden frugt.  men han har ikke rod i sig og bliver ved til en tid; men naar der bliver trængsel og forfølgelse for Ordet, forarges han strax.gG men det, som er saaet paa stengrund er den, som hører Ordet og strax optager det med glæde;%C Naar nogen hører Ordet om riget og forstaar det ikke, kommer den onde og river det bort, som er saaet i hans hjærte; han er, hvad der er saaet ved vejen;2_ Hører i altsaa lignelsen om sædemanden! 9 thi sandelig siger jeg eder, at mange profeter og retfærdige ønskede at se, hvad i se, og saae det ikke, og høre, hvad i høre, og hørte det ikke.L men salige ere eders øjne, at de se, og eders øren, at de høre;_7 thi dette folks hjærte er forhærdet; med ørene høre de tungt, og de tillukkede deres øjne, for at de ikke skulle se med øjnene, høre med ørene, forstaa med hjærtet og omvende sig, saa jeg kunde læge dem;}s og paa dem opfyldes Jesauas spaadom, som siger: Grandt skulle i høre, men ike forstaa, klarlig se, men ikke indse;r] Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de, seende, ikke se, og, hørende, ikke høre eller forstaa; thi den, som har, ham skal gives, og han skal have overflødig; men den, som ikke har, ham skal endog fratages, hvad han har.y Men han svarede dem og sagde: Fordi eder er det givet at kjende himmeriges hemmeligheder; men disse er det ikke givet;\1 Saa traadte disciplene til og sagde til ham: Hvorfor taler du til dem i lignelser?4c Den, som har øren at høre med, han høre!V% Men noget faldt i god jord og gav frugt; noget 100, andet 60, andet 30 fold.K Men noget faldt blandt torne, og tornene voxede op og kvalte det.X) men da solen stod op, blev det brændt, og da det ikke havde rod, visnede det.w men noget faldt paa stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det voxede snart op, fordi det ikke havde dyb jord;Q og som han saaede, faldt noget ved vejen, og fuglene kom og aad det op;b= og han talede mange ting til dem i lignelser, og sagde: Se, en sædemand gik ud at saae;r ] og mange skarer samledes hos ham, saa han steg i et skib og satte sig; men hele skaren stod paa bredden;?  { Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen;i K 2thi hver, som gjør min Faders villie, som er i himlene, han er min broder og søster og moder.] 3 1og han rakte sin haand ud mod sine disciple og sagde: Se min moder og mine brødre!k O 0Men han svarede og sagde til ham, som sagde ham det: Hvem er min moder, og hvem ere mine brødre?fE /Da sagde en til ham: Se, din moder og dine brødre staa udenfor og forlange at tale med dig.|q .Medens han endnu talede til skarerne, se, da stod hans moder og hans brødre udenfor og forlangte at tale med ham.`9 -saa gaaer han hen og tager syv andre aander med sig, som ere værre end han selv, og de gaa ind og bo der; og det sidste bliver værre med dette menneske end det første. Saaledes skal det og gaa denne onde slægt. ,Da siger han: Jeg vil vende tilbage til mit hus, jeg gik ud fra; og naar han kommer, finder han det ledigt, fejet og prydet;} +Naar den urene aand er faren ud af et menneske, vandrer han gjennem vandløse steder, søger hvile, men finder den ikke.<q *Dronningen af sydland skal ved dommen rejse sig mod denne slægt og fordømme den; thi hun kom fra jordens grændser for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon.3 )Mændene af Ninive skal opstaa ved dommen mod denne slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas prædiken, men se, her er mere end Jona;wg (thi ligesom Jona var tre døgn i hvalens bug, saaledes skal Menneskes Søn være tre døgn i jordens hjærte. 'Men han svarede og sagde til dem: Den onde og bolerske slægt begjærer tegn; men tegn skal ikke gives den uden profeten Jonas tegn;mS &Derpaa tog nogle af de boglærde og farisæerne ordet og sagde: Lærer! vi ville se et tegn af dig.X~) %thi af dine ord skal du kjendes retfærdig, og af dine ord skal du fordømmes.|}q $men jeg siger eder, at for hvert unyttigt ord, menneskene have talet, skulle de aflægge regnskab paa dommens dag;||q #Et godt menneske fremfører af den gode skat gode ting; og et ondt menneske fremfører af den onde skat onde ting;m{S "Øgleyngel! hvorledes kan i tale godt, da i ere onde? thi af hjærtets overflødighed taler munden.z !Lader enten træet være godt og dets frugt god, eller lader træet være snavs og dets frugt snavs; thi træet kjendes paa frugten.Iw og, om i vil antage det, han er Elia, som skal komme.=Hu thi alle profeter og loven varslede indtil Johannes;|Gq Men fra Døberen Johanns' dage indtil nu tages himmerig med kraft, og de som tage det med kraft, rive det til sig;F1 Sandelig siger jeg eder: Der er blandt kvindefødte ingen større opstanden end Døberen Johannes; men den mindste i himmerige er større end han.~Eu thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min engel for dit ansigt, og han skal berede din vej for dig.bD= Eller hvad ere i udgangne at se? en profet? ja jeg siger eder: Endog mere end en profet!Cw eller hvad ere i udgangne at se? et menneske, iført fine klæder? se de, som bære fine klæder, ere i kongers huse.B) Men da disse droge bort, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: Hvad ere i udgangne i ørken at se?, et rør, som svajer for vinden?:Ao og salig er den, som ikke forarger sig paa mig. -w@g Blinde se, og halte gaa, spedalske renses, og døve høre, døde staa op, og evangeliet forkyndes de fattige;Z?- Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og melder Johannes hvad i høre og se:S> og sagde til ham: Er det dig, som kommer, eller skulle vi vente en anden?^=5 Men da Johannes i fængslet hørte Kristi gjerninger, sendte han 2 af sine disciple,<  Da Jesus havde fuldendt at give sine 12 disciple denne befaling, drog han derfra for at lære og prædike i deres stæder.";= *og den, som giver en af disse smaa kun et bæger koldt vand at drikke, i en discipels navn, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin løn.*:M )Den, som modtager en profet i en profets navn, skal faa en profets løn, og den, som modtager en retfærdig i en retfærdigs navn, skal faa en retfærdigs løn;j9M (Den, som modtager eder, modtager mig, og den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.p8Y 'Den, som finder sin sjæl, skal miste den, og den, som mister sin sjæl for min skyld, skal finde den.L7 &og den, som ikke tager sit kors og følger mig, er mig ikke værd.6 %Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd;55e $og en mands husfolk skal være hans fjender.4y #thi jeg er kommen at sætte splid mellem mand og hans fader, datter og hendes moder, sønnekone og hendes svigermoder;u3c "I maa ikke mene, at jeg er kommen at bringe fred paa jorden; jeg er ikke kommen at bringe fred, men sværd;k2O !men hver, som vil fornægte mig for menneskene, ham vil jeg og fornægte for min Fader i himlene.n1U Enhver altsaa, som vil bekjende mig for menneskene, ham vil jeg og bekjende for min Fader i himlene;?0y Altsaa maa i ikke frygte,i ere meget bedre end spurve!2/_ men endog alle eders hovedhaar ere talte.n.U Sælges ikke to spurve for een skilling? og ikke een af dem falder til jorden, uden eders Fader vil,)-K og frygter ikke for dem, som slaa legemet ihjel, men kunne ikke slaa sjælen ihjel, men frygter snarere ham, som kan fordærve baade sjæl og legeme i helvede.e,C Udtaler i lys, hvad jeg siger eder i løn; og prædiker paa tagene, hvad i høre med øret;~+u Frygter derfor ikke for dem; thi intet er skjult som ikke skal aabenbares, og dulgt, som ikke skal blive vitterligt.* det er disciplen nok at blive som sin Herre, og tjeneren som sin Herre; har de kaldt husbonden belzebub, hvormeget mere da hans husfolk?H)  Disciplen er ikke over læreren eller tjeneren over sin herre;6(e Men naar de forfølge eder i een stad, saa flygter til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skal ikke komme til ende med Israels stader, inden Menneskets Søn kommer. -t'a og i vil blive hadede af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud til enden, han skal blive salig.~&u Men broder vil overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal staa op mod forældre og slaa dem ihjel;R% thi det er ikke eder, som tale, men eders Faders Aand, som taler i eder.$- Men naar de overgive eder, værer da ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad i skulle tale; thi hvad i skal tale, vil gives eder i samme stund,e#C og i skal føres for fyrster og konger for min skyld, dem og hedningerne til et vidnesbyrd.m"S Vogter eder for menneskene! thi de ville overgive eder til raadet og hudslette eder i deres skoler;q![ Se, jeg sender eder som faar midt iblandt ulve; værer derfor snilde som slanger og enfoldige som duer! } Sandelig siger jeg eder, det skal blive taaligere for Sodomiters og Gomorriters land paa dommens dag end for denne stad.' og dersom man ikke vil modtage eder eller høre eders ord, da skal i gaa ud af dette hus, eller denne stad og ryste støvet af eders fødder. og naar dette hus er det værd, skal eders fred komme over det; men hvis det ikke er det værd, skal eders fred vende tilbage til eder;R men naar i gaa ind i et hus, da hilser det og siger: Fred med dette hus!{o I hvilken stad eller by i drage ind, udspørger hvem der er i den, som er værd, og bliver der, til i drage bort;nU ej rejsetaske, ikke heller to skjorter, ej heller sko eller stav; thi arbejderen er sin føde værd.F I maa ikke eje guld eller sølv eller kobber i eders belter;{o helbreder de syge, renser de spedalske og uddriver dæmner; I have modtaget det for intet, giver det for intet. -K Men naar i drage ud, da prædiker og siger, at himmerige er nær;?y men gaaer hellere til de fortabte faar af Israels hus. Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke ud ad vejen til hedningerne, og gaaer ikke ind i samaritaners stad;A} kananiten Simon og Judas Iskariot, som og forraadte ham.r] Filip og Bartolomæos; Tomas og tolderen Mattæos; Jakob Alfæos' søn og Lebbæos med tilnavn Taddæos;5 Men disse ere navnene paa de 12 apostle: Den første Simon, som kaldes Peder, og Andreas hans broder; Jakob Zebedæos' søn og Johannes hans broder;  Han kaldte sine 12 disciple og gav dem magt over de urene aander til at drive dem ud og helbrede al sygdom og al svaghed.P &beder derfor høstens Herre, at han sender arbejdere ud til sin høst.U# %Da sagde han til sine disciple: Høsten er vel stor, men arbejderne er faa; $men da han saae skarerne, ynkedes han inderlig over dem, thi de vare forsmægtede og adspredte som faar, der ikke have hyrde.! #Jesus drog omkring i alle stæder og byer, lærte i deres forsamlinger, prædikede rigets evangelium og helbredte al sygdom og al svaghed; je~~}||O{{)zz yxxzxww vRuuuWttZssMrrr!qq(pp]ogo%nnKmllkkikjj9iiAhggf{f2ee ddcbbJaa=``Z__~^^i^ ]Y\\p[[UZZzYYzY9XX'WW VV#UpUTSS=RRR Q|PPPOjONNMMALKKDJJJIII'HH>k>==Q<<:;;;(::99I88|87666?55)44*33922-100//-.e--],,m++=*))0((c('v'(&&/%b$$$##j#"!!!8 FTi+`f"TU~Ln-i^2]4CX5 U > i r C^J.<jG'!I snoge, øgleyngel, hvordan kan i undgaa dommen til helvede!,&S og i skal fylde eders fædres maal.V%%saa i vidne mod eder selv, at i ere børn af dem, som slog profeterne ihjel;u$cog sige: Havde vi været i vore fædres dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i profeternes blod!w#gVe eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I bygge profeternes grave og smykke de retfærdiges gravsteder,v"esaaledes synes i og vel udvortes retfærdige for menneskene, men indvortes ere i fulde af hykleri og uret. -!7Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I ligne de kaldede grave, som udenfra se smukke ud, men indeni ere fulde af dødningeben og al urenhed; }Blinde farisæer! rens først det, som er indeni bøgeret og fadet, for at ogsaa det udvendige paa dem kan blive rent. -  Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I rense bægere og fade udenpaa, men indeni ere de fulde af rov og uretfærdighed.FBlinde vejledere! som afsi myggen, men nedsvælge kamelen! -V%Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I give tiende af mynte, dild og kummen, men i forsømme, hvad vigtigere er i loven: Dom, barmhjærtighed og tro. Disse bør man gjøre og ikke forsømme hine.dAog den, som sværger ved himlen, sværger ved Guds højsæde og ham, som sidder paa det. -X)og den, som sværger ved templet, sværger ved det og ved ham, som boer i det;\1Den, som altsaa sværger ved alteret, sværger ved det og alt, hvad der er derpaa,\1Daarer og blinde! hvad er nemlig størst? Gaven eller alteret, som helliger gaven?nUog: Sværger nogen ved alteret det er intet; men den, som sværger ved gaven paa det, han er bunden.^5Daarer og blinde! hvad er nemlig størst: Guldet eller templet, som helliger guldet?Ve eder, i blinde vejledere, som sige: Sværger nogen ved templet, det er intet; men den, som sværger ved templets guld, han er bunden.QVe eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I drage om til vands og lands for at vinde een tilhænger, og naar han er bleven det, gjøre i dem til et helvedes barn dobbelt saa slet som eder selv. -"=Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I lukke himmerig for menneskene; selv gaa i nemlig ikke derind, og i tillade ikke dem som ville gaa ind. - 9 Men ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! i opæde enkers huse, og for skins skyld holde i lange bønner; derfor skal i faa en haardere dom! -uc men enhver, som ophøjer sig selv, vil blive ydmyget; men enhver, som ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.R men den, som vil være den største blandt eder, maa blive eders tjener;T! ikke heller maa i lade eder kalde ledere, thi een er eders leder, Kristus;dA og i maa ikke kalde nogen paa jorden eders fader; thi een er eders Fader, som er i himlen;iKMen i skal ikke lade eder kalde Rabbi, thi een er eders leder, Kristus; men i ere alle brødre;M og hilsenerne paa torvene og at kaldes af menneskene: Rabbi, Rabbi!c ?og de holde af de øverste pladser ved maaltiderne og de øverste stole i forsamlingerne, men de gjøre alle deres gjerninger for at ansees af menneskene; de gjøre deres tankeremme brede og sømmene paa deres klæder store; De binde nemlig tunge byrder, svære at bære, og lægge paa menneskenes skuldre, men selv ville de ikke røre dem med en finger; +alt, hvad de derfor sige, i skal holde, holder og gjører det! men tager ikke efter deres gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.Kog sagde: Paa Moses stol har de boglærde og farisæerne sat sig;9 oDerpaa talede Jesus til skarerne og sine disciplea;.Ingen kunde svare ham et ord, ikke heller vovede nogen fra den dag at spørge ham mere.N-Naar David altsaa kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn? -|q,Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre, indtil jeg lægger dine fjender til dine fødders fodskammel!X)+Han sagde til dem: Hvorledes kalder David ham da i Aanden Herre, da han siger:L*Hvad mene i om Kristus? hvis Søn erhan? De sagde til ham: Davids.E)Men da farisæerne vare samlede spurgte Jesus dem og sagde::o(af disse to bud hænger hele loven og profeterne.M'men det andet er dette ligt: Du skal elske din næste som dig selv!)~M&det er det første og store bud;{}o%Men Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud i hele dit hjærte, og i hele din sjæl og i hele dit sind!2|_$Lærer! hvad for et bud er stort i loven?U{##og en af dem, som var en lovkyndig, spurgte ham for at friste ham og sagde:pzY"Men da farisæerne hørte, at han havde stoppet munden paa saddukæerne, samlede de sig for det samme,Ny!Da skarerne hørte det, forundrede de sig højlig over hans lærdom.^x5 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Gud er ikke dødes men levendes Gud!ewCMen har i ikke læst om de dødes opstandelse, hvad er er talet til eder af Gud, som siger:uvcthi i opstandelsen skal de hverken tage til ægte ej heller bortgiftes, men de ere som Guds engle i himlen.ouWMen Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, da i ikke kjende skrifterne, ikke heller Guds kraft;itKI opstandelsen altsaa, hvis hustru skal hun da være af disse syv, thi de have alle haft hende?/sYmen sidst af alle døde ogsaa kvinden.@r{ligesaa ogsaa den anden og tredje lige til den syvende;qmen nu var der 7 brødre hos os; den første giftede sig og døde, og da han ikke havde afkom, efterlod han sin hustru til sin broder;p#og sagde: Lærer! Mose har sagt: Naar nogen døer og har ikke børn, skal hans broder samægte hans hustru og oprejse afkom for sin broder;co?Samme dag gik saddukæerne, som sige, at der ikke er opstandelse, til ham; de spurgte hamMnog da de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og gik bort.{moDe sige til ham: Kejserens. Da siger han til dem: Giver altsaa kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!Al}og han sagde til dem: Hvis billede og omskrift er dette?>kwviser mig, skattens mønt! Men de bragte ham en mark;Yj+Men da Jesus kjendte deres ondskab, sagde han: I hyklere, hvorfor friste i mig?Zi-siig os derfor: hvad mener du? er det tilladt, at give kejseren skat eller ikke?Ghog de sendte deres disciple med herodianerne til ham og sagde: Lærer! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds vej i sandhed og bryder dig om ingen; thi du seer ikke paa menneskers person;[g/Derpaa gik farisæerne bort og lagde raad op, hvorledes de kunde fange ham i ord;0f[Thi mange ere kaldte, men faa udvalgte.)eK Da sagde kongen til bordsvendene: Binder hænder og fødder paa ham, tager ham og kaster ham ud i det yderste mørke! der skal være graad og tænders gnidsel!udc og han sagde til ham: Kjære! hvordan er du kommen herind, da du ikke har gildesklæderne paa? men han tav.pcY Men da kongen gik ind for at bese gjæsterne, saae han et menneske, som ikke var iført gildesklæder;b Saa gik disse tjenere ud paa vejene, og samlede alle, de traf, baade onde og gode, og gildeshuset blev fuldt af gjæster.haI gaaer derfor ud paa korsvejene og saamange i maatte træffe, indbyder dem til det store gilde.d`ADerpaa sagde han til sine tjenere: Gildet er vel beredt, men de budne vare det ikke værd;_Men da denne konge hørte det, blev han vred, og han sendte sine krigsfolk, ødelagde disse mordere og afbrændte deres stad.H^ men de andre greb hans tjenere, haanede dem og slog dem ihjel.Z]-Men de brød sig ikke om det og gik hen, en til sin odel, en anden til sin dont;5\cHan sendte atter andre tjenere ud og sagde: Siger de budne: Se, jeg har beredt mit maaltid; mine oxer og fedekvæg ere slagtede, alt er beredt, kommer til det store gilde!l[Qog han sendte sine tjenere ud, for at kalde de budne til det store gilde, men de vilde ikke komme._Z7Himmerige lignes ved et menneske, som var konge, der gjorde stort gilde for sin søn;HY Saa tog Jesus atter Ordet, talede til dem i lignelser og sagde:`X9.og de søgte at gribe ham, men frygtede skarerne, eftersom de holdt ham for en profet.gWG-Da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelse, mærkede de, at han talede om dem;nVU,og den, som falder over denne sten, vil knuses, men ham, paa hvem den falder, vil den borthvirvle. -lUQ+Derfor siger jeg eder, at Guds rige skal tages fra eder og gives et folk, som bærer dets frugter;IT *Jesus sagde til dem: Har i aldrig læst i skrifterne: Den sten, bygmesterne forkastede, den er bleven til en hovedhjørnesten; af Herren er den bleven det, og den er vidunderlig i vore øjne.S3)De sagde til ham: Han vil ilde ødelægge disse onde, og tinge sin vingaard ud til andre bønder, som ville afgive frugterne til ham i deres tid. -UR#(Naar nu vingaardens herre kommer, hvad vil han da gjøre ved disse bønder?KQ'og de greb ham, stødte ham udenfor vingaarden og slog ham ihjel. P &Men da bønderne saae sønnen, sagde de indbyrdes: Det er arvingen; kom! lad os slaa ham ihjel, saa kan vi tilvende os hans arv;\O1%men tilsidst sendte han sin søn til dem, og sagde: De vil undse sig for min søn.]N3$Han sendte atter andre tjenere, flere end de første, og de gjorde ligedan med dem;jMM#men bønderne greb hans tjenere; en pryglede de, en anden slog de ihjel og en tredje stenede de.lLQ"men da frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til bønderne for at modtage dens frugter;eKC!Hører en anden lignelse: Der var et menneske, som var husbonde, han plantede en vingaard, satte gjærde om den, gravede en perse i den og byggede et taarn i den; saa tingende han den ud til bønder og rejste udenlands;1J[ thi Johannes kom til eder paa retfærdigheds vej, og i troede ham ikke, men toldere og skjøger troede ham; men i, som saae, fortrød det ikke siden, saa i troede ham.3I_Hvem af de to gjorde Faderens villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at toldere og skjøger gaa foran eder ind i Guds rige;vHeOg han gik til den anden og sagde ligedan; men han svarede og sagde: Jeg vil, Herre; og han gik ikke derhen.[G/men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men siden fortrød han det og gik derhen.FMen hvad tykkes eder? Et menneske havde to børn, og han gik til den ældste og sagde: Barn, gaa hen og arbejde idag i min vingaard!ESaa svarede de Jesus og sagde: Vi veed det ikke. Da sagde han og til dem: Saa siger jeg eder ikke heller af hvad magt jeg gjør dette.qD[men sige vi: "Fra mennesker", saa maa vi frygte for folkeskaren; thi alle holde Johannes for en profet.DCJohannes daab, hvor var den fra? fra himmelen eller fra mennesker? Men de betænkte mellem sig selv og sagde: Sige vi: "Fra himlen", saa vil han spørge os: Hvorfor troede i ham da ikke? B9Men Jesus svarede dem og sagde: Jeg vil ogsaa spørge eder om een ting; og naar i sige mig den, vil jeg ogsaa sige eder, af hvad magt jeg gjør dette.2A]Da han kom i templet, traadte ypperstepræsterne og folkets ældste til ham, medens han lærte, og sagde: Af hvad magt gjør du dette, og hvem har givet dig denne magt?E@og alt, hvad i begjærer i bønnen troende, det skal i faa.u?cMen Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Dersom i havde tro og ikke tvivlede, da kunde i ikke alene gjøre det med figentræet; men om i endog sagde til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet! da skulde det ske;b>=Da disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: Hvorledes visnede figentræet strax?@=yog da han saae et figentræ ved vejen, gik han til det, men fandt intet paa det uden blade alene; og han sagde til det: Aldrig mere vorde frugt paa dig! og strax visnede figentræet.E<Da han om morgenen vendte tilbage til staden, hungrede han;V;%Saa forlod han dem og gik udenfor staden til Betanien og blev der om natten.:!og sagde til ham: Hører du ikke, hvad disse sige? Men Jesus sagde: Jo! har i aldrig læst: Af spædes og diendes mund bereder du lovsang./9WMen da ypperstepræsterne og de boglærde saae de underværker, han gjorde, og børnene, som raabte i templet og sagde: Hosanna for Davids Søn! bleve de fortørnedeI8 Og halte og blinde gik til ham i templet, og han helbredte dem.x7i og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus, men i har gjort det til en røverkule. -6' Saa gik Jesus ind i Guds tempel og drev alle ud, som solgte og kjøbte i templet, og han væltede vexelerernes borde og duekræmmernes stole;P5 men skarerne sagde: Det er profeten Jesus, ham fra Nazaret i Galilæa!Z4- Da han drog ind i Jerusalem, kom hele staden i bevægelse og sagde: Hvem er det?31 men skarerne, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna for Davids Søn! Velsignet den, som kommer i Herrens navn! Hosanna i det højeste!2{men de fleste af skaren spredte deres klæder paa vejen; men andre huggede grene af træerne og strøede dem paa vejen;e1Cde hentede aseninden og føllet og lagde deres klæder paa dem, og paa disse satte han sig;F0Men disciplene droge bort og gjorde, som Jesus befalede dem;/ySiger Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa en aseninde og et føl, lastdyrets afkom. -\.1Men alt dette skete, at det skulde opfyldes, som er talet ved profeten, der siger:i-Kog hvis nogen taler eder noget til, da siger, at Herren behøver dem, saa sender han dem strax.),Kog sagde til dem: Drager hen til den by, som ligger foran eder, og i vil strax finde en aseninde bunden og et føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!d+ CDa de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, udsendte Jesus to disciplet*a"Men Jesus ynkedes inderlig og rørte ved deres øjne, og strax bleve deres øjne seende, og de fulgte ham.8)k!De sagde til ham: Herre, at vore øjne oplades!](3 og Jesus stod stille, kaldte ad dem og sagde: Hvad vil i, jeg skal gjøre for eder?'Men skaren truede dem, for at de skulde tie; men de raabte stærkere og sagde: Forbarm dig over os, o Herre, Davids Søn! &og se, to blinde sad ved vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Forbarm dig over os, o Here, Davids Søn!8%kDa de gik fra Jeriko, fulgte en stor skare ham;$ligesom Menneskens Søn ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene, og give sig selv til løsepenge for mange.T#!og den, som vil være den første blandt eder, skal være eder underdanig;s"_men saaledes skal det ikke være blandt eder; men den, som vil blive stor blandt eder, skal være tjener;~!uMen Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at folkenes fyrster hersker over dem, og de store øve magt over dem;A }Da de ti hørte det, bleve de stødte paa de to brødre.oWOg han siger til dem: Mit bæger skal i vel drikke, og i skal døbes med den daab, jeg døbes med, men at sidde ved min højre og ved min venstre side hører ikke mig til at give, men det er for dem, det er beredt af min Fader. -9kMen Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad i bede om! kan i drikke det bæger, som jeg skal drikke, eller døbes med den daab, jeg døbes med? De sige til h am: Det kan vi!/Wmen han sagde til hende: Hvad vil du? Hun siger til ham: Siig, at disse mine 2 sønner skal i dit rige sidde, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side!kODa gik Zebedæos' sønners moder med sine sønner til ham, faldt ned for ham og bad ham om noget;|qog overgive ham til hedningerne til at bespotte, hudslette og korsfæste ham; men paa tredje dag skal han staa op!#Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overgives til ypperstepræsterne og de boglærde, og de vil fordømme ham til dødendADa Jesus drog op til Jerusalem, tog han de 12 disciple tilside paa vejen og sagde til dem:xiSaaledes skal de sidste blive de første og de første blive de sidste; thi mange er kaldte, men faa udvalgte.taeller er det mig ikke tilladt at gjøre, hvad jeg vil, med mit, om end dit øje er ondt, fordi jeg er god?Dtag dit og gaa! men jeg vil give denne sidste ligesom dig;}s men han svarede og sagde til en af dem: Kjære! jeg gjør dig ikke uret; er du ikke bleven enig med mig om en mark?}s og sagde: Disse sidste har tilbragt een time, og du har gjort dem lige med os, som har baaret dagens byrde og hede!6g men da de fik den, knurrede de med husbonden,_7 men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og de fik ogsaa hver en mark;=u Saa kom de fra den ellevte time og fik hver en mark;&EMen da det var blevet aften, sagde vingaardens herre til sin forvalter: Kald arbejderne og giv dem løn, idet du begynder fra de sidste lige til de første.De siger til ham: Fordi ingen har lejet os. Han siger til dem: Gaaer i ogsaa hen i vingaarden, og hvad ret er, skal i faa.men han gik atter ud ved den ellevte time og traf andre staa ledige og siger til dem: Hvorfor staa i her ledige den hele dag?] 3og de gik derhen. Han gik atter ud ved den sjette og niende time og gjorde ligesaa;_ 7og han sagde til dem: Gaaer i og hen i vingaarden, og jeg vil give eder, hvad ret er;S Saa gik han ud ved den tredje time, og saae andre staa ledige paa torvet;h Iog da han var bleven enig med arbejderne om en mark om dagen, sendte han dem til sin vingaard.  Himmerig ligner nemlig et menneske, som var en husbonde, der gik tidlig ud om morgenen for at leje arbejderne til sin vingaard;kOmen mange skal blive de første, som er de sidste, og de skal blive de sidste, som er de første.!;og hver, som har forladt hus, eller brødre, eller hustru, eller børn, eller agre for mit navns skyld, skal faa 100 gange igjen og arve det evige liv;]3Men Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at i, som have fulgt mig , skulle i gjenfødelsen, naar Menneskens Søn skal sidde paa sit æresæde, ogsaa sidde paa 12 højsæder og dømme Israels 12 stammer;taDerpaa tog Peder ordet og sagde til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig, hvad skal da vi have derfor?lQDa saae Jesus paa dem og sagde til dem: For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alt muligt.iKMen da hans disciple hørte det, bleve de meget forfærdede og sagde: Hvem kan da blive frelst?ykatter siger jeg eder: Det er lettere, at en kamel gaaer gjennem et naaleøje, end at en rig kommer i Guds rige.lQMen Jesus sagde til sine disciple: Sandelig siger jeg eder, at en rig kommer vanskelig i himmerig;`9Da ungersvenden hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde mange ejendomme.$AJesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, saa gaa bort, sælgt dit gods og giv de fattige det, og du skal have en skat i himlen; kom saa og følg mig!n~UUngersvenden siger til ham: Alt dette har jeg taget iagt fra min ungdom; hvad har jeg endnu tilbage?H} ær din fader og din moder! og : Elsk din næste som dig selv!*|MHan siger til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du maa ikke myrde! du maa ikke bryde ægtepagten! du maa ikke stjæle! du maa ikke aflægge falsk vidnesbyrd! {Men han sagde til ham: Hvorfor kalder du mig god; ingen er god uden een, nemlig Gud; men vil du gaa ind til livet, saa hold budene.wzgOg se, der kom en og sagde til ham: Gode lærer, hvad godt skal jeg gjøre, for at jeg kan faa det evige liv?7yiog han lagde hænderne paa dem og drog derfra.yxkMen Jesus sagde: Tillader de smaa børn og hindrer dem ikke fra at komme til mig; thi himmerig er for saadanne;w Da bleve smaa børn bragte til ham, for at han skulde lægge hænderne paa dem og bede; men disciplene talede dem haardt til.av; der er nemlig gildinger, som ere fødte saaledes af moders liv; og der ere gildinger, som ere gildede af mennesker, og der ere gildinger, som have gildet sig selv for himmerig. Den, som kan magte det, han magte det!Qu Men han sagde til dem: Ikke alle magte dette Ord, men de, det er givet;ltQ Hans disciple sagde til ham: Er mandens forhold til kvinden saadan, er det ikke godt at gifte sig./sW men jeg siger eder: at hver, som skiller sig ved sin hustru uden for hor og tager en anden til ægte, han bedriver hor, og den, som ægter en fraskilt, bedriver hor.r%Han sagde til dem: For eders haardhjærtethed tillod Mose eder at skille eder fra eders hustruer; men fra begyndelsen var det ikke saaledes;`q9De sige til ham: Hvorfor bød da Mose at give hende skilsmissebrev og lade hende fare?xpisaa at de ikke længere ere to men eet kjød; hvad Gud altsaa har sammenføjet, maa et menneske ikke adskille.o og sagde: Derfor skal manden forlade sin fader og moder, og slutte sig fast til sin hustru, og de to skal blive til eet kjød;xniMen han svarede dem og sagde: Har i ikke læst, at han, som skabte fra begyndelsen, skabte dem mand og kvinde,mog farisæerne gik til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en mand tilladt at skille sig fra sin hustru paa hvilkensomhelst grund?>lwog mange skarer fulgte ham, og han helbredte dem der;yk mDet skete, da Jesus havde endt disse Ord, at han drog fra Galilæa og kom til Judæas grændser hinsides Jordan;jy#Saaledes vil og min himmelske Fader gjøre ved eder, naar i ikke af eders hjærte forlade hver sin broder hans brøst.oiW"og hans Herre blev vred og overgav ham til bødlerne, indtil han betalte alt, hvad han skyldte ham. -fhE!burde du ikke ogsaa forbarme dig over din medtjener, ligesom og jeg forbarmede mig over dig?g{ Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Slette tjener! denne hele gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig;fMen da hans medtjenere saa, hvad der var skeet, bleve de meget bedrøvede, og de kom og aabenbarede deres Herre alt, hvad der var skeet.jeMmen han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i fængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte.ydkDa faldt hans medtjener ned for hans fødder, bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig;,cQMen da denne tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham 100 mark, og han greb ham, tog ham i kværken og sagde: Betal mig, hvad du er skyldig.]b3Da ynkedes samme tjeners Herre inderlig, han gav ham løs og eftergav ham gjælden.|aqDa faldt tjeneren ned for ham, bad ham ydmygt og sagde: Herre, vær langmodig mod mig, saa vil jeg betale dig alt!`Men, da han intet havde at betale med, bød hans Herre at sælge ham, hans kone og børn og alt, hvad han havde, og gjælden at betales.j_Mmen da han begyndte at opgjøre regnskabet, bragte man en for ham, som var 10 millioner skyldig.l^QDerfor lignes himmerige med et menneske, som var konge, der vilde holde regnskab med sine tjenere;Y]+Jesus siger til ham: Jeg siger dig: Ikke indtil 7 gange, men indtil 70 gange 7.\Da gik Peder til ham og sagde: Herre, hvorofte kan min broder synde mod mig, og jeg skal forlade ham? mon indtil 7 gange?[[/thi hvor to eller tre ere forsamlede til mit navn, der er jeg midt iblandt dem. -+ZOAtter, sandelig siger jeg eder, at naar to af eder samstemme paa jorden om, hvad sag det er, de ville bede, da skal det times dem af min Fader, som er i himlene;Y5Sandelig siger jeg eder, hvadsomhelst i binde paa jorden, skal være bundet i himlen; og hvadsomhelst i løse paa jorden, skal være løst i himlen.X+men overhører han dem, saa siig det til menigheden; men hvis han ogsaa overhører menigheden, skal han for dig være som en hedning og tolder.Wmen hører han dig ikke, tag da endnu een eller to med dig, for at hvert ord kan staa fast paa to eller tre vidners udsagn;VNaar din broder synder imod dig, gaa og viis ham til rette mellem dig og ham alene; hører han dig, har du vundet din broder;iUKSaaledes er det ikke eders Faders villie, som er i himlene, at een af disse smaa skal fortabes.T og skeer det, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig mere over det end de 99, som ikke fare vild.S5 Hvad synes eder? Havde et menneske 100 faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de 99 paa bjergene, gaaer bort og søger det vildfarende?FR Menneskens Søn er nemlig kommen for at frelse det fortabte.Q Seer til, at i ikke foragte een af disse smaa; thi jeg siger eder, at deres engle i himlene altid se min Faders ansigt, som er i himlene.MJesus tiltalte ham haardt, og dæmnen foer ud af ham, og drengen blev helbredet fra denne stund.$=AMen Jesus tog Ordet og sagde: O vantro og forvendte slægt! Hvorlænge skal jeg være hos eder, hvorlænge skal jeg taale eder? Fører ham herhen til mig!N<og jeg førte ham til dine disciple, men de kunde ikke helbrede ham.;}og sagde: Herre, forbarm dig over min søn! for han er maanesyg og lider ilde, thi han falder ofte i ild og ofte i vand;O:Da de kom til folkeskaren, gik et menneske til ham, knælede for ham,Q9 Da forstod disciplene, at han havde talet til dem om Døberen Johannes.'8G men jeg siger eder, at Elia er allerede kommen, men de erkjendte ham ikke, men gjorde med ham hvad de vilde. Saaledes skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem._77 Men Jesus svarede dem og sagde: Elia skal vel komme først og skikke alting tilrette;k6O Hans disciple spurgte ham og sagde: Hvad er det da, de boglærde sige: at Elia skal komme først? 5 Da de steg ned af bjerget, bød Jesus dem og sagde: I maa ikke sige nogen dette syn, før Menneskets Søn er opstanden fra døde.M4Men da de opløftede deres øjne, saae de ingen uden Jesus alene. -U3#og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Rejser eder, og frygter ej!P2Da disciplene hørte det, faldt de paa deres ansigt og frygtede saare;61eMedens han endnu talede, se, da overskyggede en lyssky dem, og se, en røst kom fra skyen, som sagde: Denne er min Søn, den elskelige, i hvem jeg har velbehag! Hører ham!10[Da tog Peder ordet og sagde til Jesus: Herre, det er godt, at vi blive her! Vil du, saa lad os her indrette tre løvsale: een for dig, og een for Mose og een for Elia!A/}og se, Mose og Elia bleve sete af dem i samtale med ham.r.]han blev forvandlet for dem, saa hans ansigt straalede som solen, og hans klæder bleve hvide som lyset;- }Sex dage derefter tog Jesus Peder og Jakob og hans broder Johannes med, og han førte dem afsides op paa et højt bjerg; , Sandelig siger jeg eder, der er nogle, som staa her, som ikke skal smage døden, førend de se Menneskens Søn komme i sit rige.}+sThi Menneskens Søn vil komme i sin Faders herlighed med sine engle, og da vil han betale hver efter hans gjerning.*3thi hvad vilde det gavne et menneske, om han vandt den hele verden, men fortabte sin sjæl, eller hvad vederlag kan et menneske give for sin sjæl?x)ithi den, som vil frelse sin sjæl, skal miste den, og den, som mister sin sjæl for min skyld, skal finde den;(Derpaa sagde Jesus til sine disciple: Vil nogen komme efter mig, han maa fornægte sig selv og tage sit kors og følge mig;'+Men han vendte sig om, og sagde til Peder: Vig bag mig satan! du er mig en forargelse, thi du sandser ikke, hvad Guds, men hvad menneskenes er. & Men Peder tog ham til side og begyndte at bebrejde ham, idet han sagde: Gud forbarme sig over dig Herre, det ske dig ingenlunde!I% Fra den tid begyndte Jesus at forestille sine disciple, at han burde drage til Jerusalem og der lide meget af de ældste, ypperstepræsterne og de boglærde, ihjelslaaes og opstaa tredje dag.e$CDerpaa bød han sine disciple, at de ikke maatte sige nogen, at han var Jesus, den Kristus.2#]og dig vil jeg give himmeriges nøgler, og hvad du maatte binde paa jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du maatte løse paa jorden, skal være løst i himlene."+men jeg siger dig ogsaa, at du er klippemanden; thi paa denne klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke faa magt over den;!'Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du Simon Jonas Søn; thi det har kjød og blod ikke aabenbaret dig, men min Fader, som er i himlene; i8~s~$}R}#||>{zzz?yy/xxx5wwwWvv)uuuHtttss(rwrKqqRqpkonnn*mm~mll6kkYk jj/ii_ihhTggg,fff>W==e< Eog sagde: Tiden er fuldkomment, og Guds rige er nær: omvender eder og troer paa evangeliet!r= _Men efter at Johannes var kastet i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede evangeliet om Guds rigez< o og han var der i ørken i 40 dage og blev fristet af satan, og han var hos de vilde dyr, og englene tjente ham. -,; U Og strax drev Aanden ham til ørken,c: A og der var en røst fra himlene: "Du er min Søn, den elskelige, i hvem jeg har velbehag".n9 W og strax da han steg op af vandet, saae han himlene aabne og Aanden fare ned over ham ligesom en due;k8 Q I de samme dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan;K7 jeg døber eder vel i vand, men han vil døbe eder i Helligaand. -6 )og han prædikede og sagde: Han, som er stærkere end jeg, kommer efter mig, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem;5 {Men Johannes var klædt i kamelhaar og han havde et læderbelte om sin lænd, og han spiste græshopper og skovhonning;4 og hele Judæas land gik ud til ham, og Jerusalemiterne, og de bleve alle døbte af ham i Jordans flod, naar de bekjendte deres synder. -U3 %Johannes døbte i ørken og prædikede omvendelses daab til syndsforladelse;j2 Odet er hans røst, som raaber i ørken: Bereder vejen for Herren, gjører stierne jøvne for ham.t1 cligesom der er skrevet i profeterne: Se, jeg sender en engel foran dig, og han skal berede din vej for dig;<0 wBegyndelse paa evangeliet om Jesus Kristus Guds Søn,x/iog lære dem at holde alt, hvad jeg har befalet eder; og se, jeg er med eder alle dage til verdens ende. Amen!{.ogaaer ud og gjører alle folk til mine disciple, idet i døbe dem i Faderens og Sønnens og den Helligaands navn,b-=Da gik Jesus frem, talede til dem og sagde: Mig er al magt given i himlen og paa jorden;>,wog da de saae ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede.\+1Men de elleve disciple droge til Galilæa, til det bjerg, Jesus havde bestemt dem,}*sSaa tog de pengene og gjorde som de vare underviste; og dette rygte blev udspredt mellem Jøderne indtil denne dag.n)Uog skulde landshøvdingen faa det at høre, da skal vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse.V(% og sagde: I maa sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov;V'% og de samledes med de ældste og holdt raad, og de gav soldaterne gode pengey&k Da de gik bort, se, da kom nogle af vagten til staden, og de meldte ypperstepræsterne alt, hvad der var skeet;% Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen og melder mine brødre, at de skal drage til Galilæa, og der skal de se mig."$= Men da de gik bort for at melde hans disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: God morgen! men de traadte til, favnede hans fødder og tilbad ham.j#MDa gik de skyndelig fra graven med frygt og stor glæde, og løb for at melde hans disciple det.6"eog gaaer skyndelig hen og siger hans disciple, at han er opstanden fra de døde, og se, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skal i se ham! Se, jeg har sagt eder det.h!Ihan er ikke her, thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer, seer stedet, hvor Herren laa;| qMen engelen tog ordet og sagde til kvinderne: I skal ikke frygte; thi jeg veed, at i søge Jesus den korsfæstede;H men af frygt for ham skjælvede vagten, og de bleve som døde.Lmen hans skikkelse var som lynet, og hans klædebon hvidt som sne;/og se, der blev et stort jordskjælv; thi Herrens engel foer ned fra himlen, han traadte til, væltede stenen fra indgangen og satte sig paa den; Da hviledagen var omme, og det gryede ad første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven;KBsaa gik de bort, forsikrede graven med vagt og forseglede stenen.^5AMen Pilatus sagde til dem: I skal faa vagt, gaaer hen og sikrer eder, som i forstaa;[/@befal derfor, at man sikrer graven til tredje dag, at hans disciple ikke skal komme om natten, stjæle ham og sige til folket: Han er opstanden fra de døde! og det sidste bedrag bliver værre end det første.{?og sagde: Herre! vi komme i tanker om, at denne forfører sagde, medens han endnu levede: efter tre dage staaer jeg op;iK>Men næste dag, som var efter forfesten, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos PilatusZ-=men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sad ligeoverfor graven. - kwThi han vidste, at de havde overgivet ham af avind. -jDa de altsaa vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: Hvem vil i, at jeg skal give eder fri: Barabbas, eller Jesus, som kaldes Kristus?Eimen de havde den gang en mærkelig fange, som hed Barabbas.bh=Men paa højtiden plejede landshøvdingen at give folket en fange fri, hvilken de vilde;[g/Men han svarede ham ikke paa eet ord, saa landshøvdingen forundrede sig meget. -Qf Da siger Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor svært de vidne mod dig?Se Da han anklagedes af ypperstepræsterne og de ældste, svarede han intet.d# Men Jesus stod for landshøvdingen, og landshøvdingen forhørte ham og sagde: Er du Jødernes konge? Men Jesus sagde til ham: Du traf det!Lc og de gav dem for pottemagerens mark, ligesom Herren befalede mig.b- Da blev det opfyldt, som er talet ved profeten Jeremja, som siger: Og de tog de 30 sølvpenge, den vurderedes pris, som Israels børn vurderede,@a{Derfor blev den mark kaldt blodmarken indtil denne dag.e`CMen de holdt raad og kjøbte for dem pottemagermarken til en begravelsesplads for fremmede. _ Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: Det er ikke tilladt at lægge dem til tempelskatten, eftersom det er blodløn.V^%Saa kastede han sølvpengene i templet, veg bort, og gik hen og hængte sig.x]iog sagde: Jeg har syndet, da jeg forraadte uskyldigt blod! Men de sagde: Hvad kommer det os ved? se du dertil!\5Da Judas, som havde forraadt ham, saae, at han var domfældt, angrede det ham, og han bar de 30 mark sølv hen til ypperstepræsterne og de ældste,^[5og de bandt ham, førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pontius Pilatus.Z yDa det var blevet morgen, holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste raad mod Jesus, for at de kunde aflive ham;!Y;KDa kom Peder i tanker om Jesu Ord, da han havde sagt til ham: Inden hanen galer, vil du fornægte mig tre gange! og han gik udenfor og græd bitterlig.jXMJDa begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det menenske! Og srax galede hanen. W IMen lidt efter kom de til, som stode der, og de sagde til Peder: Du er i sandhed ogsaa en af dem! thi dit maal røber dig ogsaa.LVHog han nægtede det atter med ed: Jeg kjender ikke dette menneske!xUiGMen da han gik ud til porten, saae en anden ham, og hun sagde til dem der: Han er ogsaa med Nazaræeren Jesus!OTFmen han nægtede det for alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger.nSUEMen Peder sad udenfor i gaarden; og en pige kom til ham og sagde: Ogsaa du var med Galiæeren Jesus!BRDog de sagde: Spaa os Kristus! hvem var det, som slog dig?dQACDerpaa spyttede de ham i ansigtet og sloge ham paa munden; men andre slog ham med kjæppe;GPBhvad tykkes eder? - De svarede og sagde: Han er dødsskyldig!O7ADa sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: Han har spottet Gud! havd har vi længer vidner behov? se, nu har i hørt hans gudsbespottelse;%NC@Jesus siger til ham: Du har sagt det; dog siger jeg eder, fra nu af skal i se Menneskens Søn sidde ved kraftens højre haand og komme paa himmelens skyer.M3?men Jesus tau. Og ypperstepræsten tog ordet og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn!eLC>Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: Svarer du intet? hvad vinde disse mod dig?YK+=og sagde: Han har sagt: Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det paa tre dage.J_0men han, som forraadte ham, havde givet dem et tegn og sagt: Den, som jeg kysser, ham er det, griber ham!=3/Medens han endnu talede, se, da kom Judas, en af de tolv, og en stor skare med ham med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste;F<.staaer op, lader os gaa! se, han er nær, som forraader mig.%;C-Derpaa kom han til sine disciple og sagde til dem: Sove i fremdeles og hvile eder? Se, timen er nær, da Menneskens Søn skal overgives i synderes hænder;Z:-,og han lod dem blive, og gik atter hen, bad tredje gang og sagde de samme Ord. -M9+Da han kom, traf han dem atter sovende; thi deres øjne vare tunge;%8C*Atter gik han anden gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at dette bæder kan gaa mig forbi, uden jeg skal drikke det, saa ske din villie!c7?)Vaager og beder, at i ikke falde i fristelse; Aanden er vel redebon, men kjøbet svagt. - 6(Saa kom han til sine disciple og traf dem sovende, og han sagde til Peder: Saa havde i da ikke kraft til at vaage een time med mig!55'og han gik lidt frem, faldt paa sit ansigt, bad og sagde: Min Fader, er det muligt, da gaa dette bæger mig forbi! dog ikke som jeg, men som du vil!k4O&derpaa sagde han til dem: Min sjæl er hel bedrøvet indtil døden; bliver her og vaager med mig!f3E%og han tog Peder og Zebedæos' to sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og ængstes;2#$Derpaa kom Jesus med dem til en gaard, som hed Getsemane, og han sagde til disciplene: Sætter eder her, medens jeg gaaer hen og beder der;z1m#Peder sagde til ham: Skulde jeg endog dø med dig, jeg vil ikke fornægte dig. Ligesaa sagde og alle disciplene.x0i"Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.r/]!Men Peder tog ordet og sagde til ham: Om de og alle ville forarges paa dig, saa vil jeg aldrig forarges.P. men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.-)Da sagde Jesus til dem: I ville alle forarges paa mig i denne nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa hyrden, og hjordens faar skulle adspredes;A,}Da de havde sunget lovsangen, gik de ud til oliebjerget.+1men jeg siger, at jeg herefter ikke skal drikke mere af denne vinstokkens frugt indtil den dag, da jeg drikker den nye med eder i min Faders rige.[*/det er nemlig mit, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndsforladelse;M)og han tog bægeret, takkede, gav dem og sagde: Drikker alle heraf!( Medens de spiste, tog Jesus brødet, og velsignede og brød det og gav disciplene og sagde: Tager, æder, dette er mit legeme!w'gMen Judas, som forraadte ham, tog ordet og sagde: Rabbi, det er dog ikke mig? Han siger til ham: Du traf det!0&YMenneskens Søn gaaer vel bort, som skrevet er om ham, men ve det menneske, ved hvem Menneskens Søn forraades! det var dette menneske bedre, om han aldrig var født.j%MMen han svarede og sagde: Han, som dyppede haanden tilligemed mig i fadet, han vil forraade mig!k$Oog de blev meget bedrøvede, og begyndte hver af dem at sige til ham: Herre, det er dog ikke mig?c#?og medens de spiste, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at een af eder vil forraade mig;F"Da det var blevet aften, lagde han sig tilbords med de tolv;N!og disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og de beredte paasken.! ;Men han sagde: Gaaer hen til staden til en vis mand, og siger til ham: Læreren siger: Min tid er nær, hos dig vil jeg holde paaske med mine disciple;+Paa den første dag af de usyrede brøds højtid gik disciplene til Jesus og sagde til ham: Hvor vil du, at vi skal berede dig at spise paaske?J og fra den stund søgte han en belejlig tid til at forraade ham.pYog sagde: Hvad vil i give mig, saa vil jeg forraade hamm til eder? men de tilvejede ham 30 mark sølv,X)Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne,7 sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, der skal og det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.fE thi at hun udgød denne salve paa mit legeme, det har hun gjort for at stæde mig til jorde;E thi fattige har i altid hos eder, men mig har i ikke altid; Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvorfor ere i fortrædelige mod denne kvinde? Hun har nemlig gjort en god gjerning mod mig;M thi den salve kunde været gjort i mange penge og givet de fattige.a;Men da hans disciple saae det, bleve de fortrydelige og sagde: Hvortil denne ødselhed! gik en kvinde med en alabasters krukke med meget kostelig salve hen til ham, og udøste den over hans hoved, da han laa tilbords.7iDa Jesus var i Betania i Simon Spekalskes hus,V%men de sagde: Ikke paa festen, at der ikke skal blive opløb, blandt folket!Z-og de holdt raad sammen, for at de kunde gribe Jesus med list og slaa ham ihjel;{oDa forsamledes ypperstepræsterne, de boglærde og folkets ældste i ypperstepræstens gaard, og han hed Kajafas;fEI veed, at det om to dage er paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes. -V 'Det skete, da Jesus havde endt alle disse taler, sagde han til sine disciple:P.Disse skulle gaa hen til evig straf, men de retfærdige til evigt liv. 9-Da vil han svare dem og sige: Sandelig siger jeg eder: Forsaavidt i ikke h ar gjort det mod een af disse mindste, har i ikke heller gjort det mod mig.& E,Da ville ogsaa disse svare og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen elle syg eller i fængsel, og tjente dig ikke? +jeg var fremmed, og i tog mig ikke til eder; jeg var nøgen, og i klædte mig ikke; jeg var syg og i fængsel, og i saae ikke til mig.i K*Thi jeg var hungrig, og i gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og i gav mig ikke at drikke; !)Derpaa vil han sige til dem paa den venstre side: Gaaer bort fra mig, i forbandede i den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle!1(Og kongen vil svare og sige til dem: Sandelig siger jeg eder: Saavidt i have gjort mod eenn af disse mine mindste brødre, har i gjort imod mig. -?y'naar saae vi dig syg eller i fængsel, og kom til dig?W'&naar saae vi dig fremmed, og tog dig til os? eller nøgen, og klædte dig op? %Da ville de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gav dig mad, eller tørstig, og gav dig drikke?s_$jeg var nøgen, og i klædte mig; jeg var syg, og i saae til mig; jeg var i fængsel, og i kom til mig. -  #Jeg var nemlig hungrig, og i gav mig at spise; jeg var tørstig, og i gav mig at drikke; jeg var fremmed, og i tog mig til eder;'G"Derpaa vil kongen sige til dem ved hans højre side: Kommer, i min Faders velsignede, og tager det rige i arv, som er beredt eder, fra verden blev grundlagt.U#!og han vil stille faarene ved sin højre, men bukkede ved sin venstre side.wg og alle folk samles for ham, og han vil skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller faarene fra bukkene;yMen naar Menneskens Sønn kommer i sin herlighed og alle de hellige engle med ham, da skal han sidde paa sit æresædej~Mog kaster den udygtige tjener ud i det yderste mørke! der skal være graad og tænders gnidsel!}thi hver, som har, ham skal gives, og han skal have til overflod; men fra ham, som intet har, skal man tage, hvad han synes at have;X|)Tager derfor det tusinde fra ham, og giver det til ham, som har de 10 tusinde;s{_du burde altsaa anlagt mine penge hos vexelererne, saa naar jeg kom, havde jeg faaet mit igjen med rente.z+Da svarede hans herre ham og sagde: Du onde og dovne tjener; du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;gyGog da jeg frygtede, gik jeg hen og skjulte dit tusinde i jorden; se, der har du, hvad dit er!CxSaa kom ogsaa han frem, som havde faaet den ene tusinde og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er et haardt menneske, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;wHan herre sagde til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din herres glæde!v3Saa traadte ogsaa han frem, som havde faaet de 2 tusinde, og han sagde: Herre, du overgav mig 2 tusinde; se, jeg har tjent andre 2 tusinde paa dem.u)Saa sagde hans herre til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din Herres glæde!,tQog han traadte frem, som havde faaet de 5 tusinde, og bragte andre 5 tusinde og sagde: Herre, du overgav mig 5 tusinde; se, jeg har tjent andre 5 tusinde paa dem.LsLang tid efter kom disse tjeneres herre og holdt regnskab med dem;jrMmen han, som havde faaet eet tusinde, gik bort og gravede i jorden, og skjulte sin herres penge.=quligesaa og han med de to; ogsaa han tjente andre to;hpImen han, som havde faaet de 5 tusinde, gik hen og arbejdede med dem og gjorde andre 5 tusinde;oog gav en fem tusinde, en anden to og en anden eet tusinde, enhver efter hans særegne evne, og han drog strax udenlands;hnIThi ligesom et menneske, der drog udenlands, kaldte sine egne tjenere og overgav dem sit gods,Zm- Vaager altsaa, fordi i veed hverken dag eller time, naar Menneskens Søn kommer.Tl! Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder: Jeg kender eder ikke! -Pk Endelig kom ogsaa de andre jomfruer og sagde: Herre, Herre, luk os op!j Men da de vare gaaede bort for at kjøbe, kom brudgommen, og de som vare beredte, gik ind med ham til brylluppet og døren blev lukket.i# men de kloge svarede og sagde: Ingenlunde, der vil ikke blive nok til os og eder! gaaer hellere til kjøbmændene og kjøber til eder selv.[h/men daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders olie! thi vore lamper slukkes;Hg Da vaagnede alle disse jomfruer og gjorde deres lamper istand;Pfmen ved midnat skete anskrig: Se, brudgommen kommer! gaaer ham imøde!FeMen da brudgommen tøvede, nikkede de alle og faldt i søvn;Jd men de kloge toge olie i deres krukker, tilligemed deres lamper.Hc Disse daarer toge deres lamper, men de toge ikke olie med sig;1b]de 5 af dem vare kloge, men de 5 daarer.na WDernæst maa himmerig lignes ved ti jomfruer, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen;g`G3og hugge ham midt over og give ham lod med hyklere; der skal være graad og tænders gnidsel!__72saa vil denne tjeners Herre komme en dag, han ikke venter, og en time, han ikke veed,Y^+1og han begyndte at slaa medtjenerne, men at spise og drikke med svirebrødrene,]]30Men naar den slette tjener vilde sige i sit hjærte: Min Herre tøver med at komme;K\/sandelig siger jeg eder, at han vil sætte ham over alt sit gods.Z[-.Salig er den tjener, som hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes!pZY-Hvem er vel den tro og snilde tjener, som hans Herre satte over sit tjenerskab at give dem mad i tide?ZY-,derfor værer og i beredte, fordi Menneskens Søn kommer den stund, i ikke mene. X +men det maa i vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, da vaagede han vel og lod ikke bryde ind i sit hus;LW*Vaager altsaa, fordi i ikke vide, i hvad stund eders Herre kommer;JV )to kvinder male paa kværnen, en optages og anden lades tilbage.TU!(Da skal der være to paa marken, den ene optages, den anden lades tilbage;T}'og de agtede ikke, indtil oversvømmelsen kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns tilkommelse være. S&thi ligesom de i de dage før oversvømmelsen spiste og drak, tog til ægte og bortgiftede lige til den dag, Noa gik ind i arken,QR%Men som Noas dage vare, saadan skal Menneskens Søns tilkommelse være;bQ=$men om den dag og stund veed ingen, ikke engang englene i himlene, uden min Fader alene.LP#Himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skal ingenlunde forgaa;ZO-"sandelig siger jeg eder: Samme slægt skal ikke forgaa, førend alt dette skeer;TN!!saaledes og i, naar i se alt dette, maa i vide, at han er nær for døren;uMc Lærer en lignelse af figentræet. Naar dets gren bliver myg og bladene skyde, vide i, at sommeren er nær;L7og han vil udsende sine engle med basun og stærk røst, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlene til den anden.KKog da skal Menneskens Søns tegn lade sig til syne i himlen, da vil alle jordens stammer slaa sig for bryst, og de skulle se Menneskens Søn komme paa himlens skyer med stor kraft og herlighed,&JEMen strax efter disse dages trangsel skal solen formørkes og maanen ikke give sit skin, og stjernerne skulle falde fra himlen og himlenes kræfter bølges;:IoHvor nemlig aadslet er, der ville ørnene samles.oHWthi som lynet gaaer ud fra øst og skinner til vest, saaledes vil Menneskens Søns tilkommelse være.GNaar man altsaa maatte sige til eder: Se, han er i ørken! gaaer da ikke ud! Se, han er i lønkamrene! troer det da ikke!)FMSe, jeg har sagt eder det forud.-ESthi der vil opstaa falske krister og falske profeter, og de vil gjøre store tegn og underværker, for at de, om det var muligt, kunde føre selv de udvalgte vild.^D5Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus eller der! da maa i ikke tro det; C og hvis disse dage ikke bleve forkortede, da blev ingen dødelig frelst, men for de udvalgtes skyld skulle disse dage forkortes.Bthi der vil da blive saa stor en trængsel, som der ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu, og som ikke heller skal blive;RAmen beder, at eders flugt ikke maa ske om vinteren eller paa hviledagen;G@men ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i disse dage!R?og den, som er paa marken, vende ikke tilbage for at hente sine klæder!N>den, som er paa taget, stige ikke ned for at hente noget af sit hus!8=kda skal de, som ere i Judæa, fly paa bjergene;(<INaar i altsaa se fordærvelsens vederstyggelighed, som der er talet om af profeten Daniel, staa paa helligt sted, (den, som læser det, lægge det paa sinde!);wog dette evangelium om riget skal prædikes i hele verden til et vidnesbyrd for alle folkene, og derpaa kommer enden.=:u men den, som holder ud til enden, skal blive frelst;R9 og eftersom lovløsheden bliver stor, bliver de manges kjærlighed kold;F8 og der vil opstaa mange falske profeter og føre mange vild;K7 og da ville mange forarges, forraade hverandre og hade hverandre;y6k Derpaa vil man overgive eder til trængsel og slaa eder ihjel, og i vil blive hadede af alle folk for mit navn;-5Umen alt dette er veernes begyndelse.x4ithi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være hunger og pest og jordskjælv paa steder;3men i skal høre om krige og rygter om krige; seer eder for, bliver ikke forskrækkede! thi alt dette maa ske, men enden er ikke endda;e2Cthi der vil komme mange paa mit navn og sige: "Jeg er Kristus", og de vil føre mange vild;Q1Og Jesus svarede og sagde til dem: Seer til, at ingen fører eder vild!+0OMen da han sad paa Oliebjerget, gik hans disciple til ham afsides og sagde: Siig os, naar dette skal ske? og hvad er varslet for din tilkommelse og verdens ende?/men Jesus sagde til dem: Seer i ikke alt dette? sandelig siger jeg eder, der skal ikke lades sten paa sten, som ikke skal nedbrydes. -m. UDa Jesus kom ud og gik fra templet, traadte hans disciple til ham for at vise ham templets bygnnger;r-]'thi jeg siger eder: I skal fra nu af ikke se mig, før i sige: Velsignet han, som kommer i Herrens navn!,,S&se, eders hus skal lades eder øde!N+%Jerusalem, Jerusalem! som ihjelslaar profeterne og stener dem, som er sendt til dem! hvorofte vilde jeg forsamle dine børn, ligeosm en høne samler sine kyllinger under vingerne, og i vilde ikke!L*$Sandelig siger jeg eder: Alt dette skal komme over denne slægt! -A){#saa at alt det retfærdige blod maa komme over eder, det, som er udgydt paa jorden fra den retfærdige Abels blod indtil Zakarias søns, blod, som i myrdede mellem templet og alteret.D("Derfor, se, jeg sender profeter til eder og vise og boglærde; og nogle af dem ville i slaa ihjel og korsfæste, og andre ville i hudslette i eders skoler og forfølge fra stad til stad, Cf~~w~ }}G||g|{`{zzayy`y0xxwwwvvIuuuEtssYrrqqq6ppFooiiPhhggfceee\ddcc1bbJaa*``P`__8^^^U]]]O\\Z[[[EZZ7YY2XXXWWUVV[UUUvTTT7SSxSRyQQaQ=PPOO>NNM{MLL;KKxKJJJIIlHHyHGGVFF[EEEDDlDCrC BBAASA@@]??,>>+==<++***)k)(''?&&3%%3$$x### "x"?!!$ -jl*] =*YU LdN:  # $  [`3)!MHC?Uy men de som spiste, vare ved 4000, og han lod dem fare.ZT-Saa spiste de og bleve mætte, og de optog syv brødkurve af de levnede stykker;cS?og de havde faa smaafisk, og han velsignede dem og sagde, at de ogsaa skulde lægges for.:Rmog han indbød folket at sidde ned paa jorden; og hantog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for folket;DQHan spurgte ham: Hvormange brød har i? men de sagde: Syv;YP+Hans disciple svarede ham: Hvorfra kan nogen her mætte dem med brød i ørken?uOcog hvis jeg sender dem fastende hjem, maa de forsmægte paa vejen; thi nogle af dem ere komne langvejs fra.mNSJeg ynkes inderlig over folket; de ere allerede blevne hos mig tre dage, og de have intet at spise;M #I de samme dage, da der var en meget stor folkeskare, og de ikke havde noget at spise, kaldte Jesus sine disciple til sig og sagde til dem:L{%og de forundrede sig overmaade og sagde: Han har gjort det godt altsammen! Han gjør, at døve høre og maalløse tale!K{$Han paalagde dem, at de ikke skulde sige det til nogen; men jo mere han paalagde dem det, desto mere prækede de derom;YJ+#og strax aabnedes hans hørelse og hans tungebaand løstes, og han talede rent.\I1"og han saae op til himlen, sukkede og sagde til ham: "Effata", det er "oplad dig!"oHW!Saa tog han ham afsides fra skaren, lagde sin finger i hans øren, spyttede og rørte ved hans tunge;wGg og de førte en døv, som havde et svært maal, til ham, og de bade ham, at han vilde lægge haanden paa ham.~FuDa han atter drog bort fra Tyros' og Sidons grændser, kom han til Galilæas sø, midt gjennem Dekapolis' grændser;[E/og hun gik hjem og fandt, at dæmnen var faren ud, og at datteren laa paa sengen.\D1og han sagde til hende: Gaa for det ords skyld! Dæmnen er faren ud af din datter!rC]men hun svarede og sagde til ham: Jo Herre! thi ogsaa smaahundene under bordet æde af børnenes smuler;Bmen Jesus sagde til hende: Lad først børnene blive mætte; thi det er ikke smukt, at tage børnenes brød og kaste det for smaahundene;A}Det var en græsk kone, en Syro-fønikerinde af slægt, go hun bad ham, at han vilde drive dæmnenn ud af hendes datter;v@ethi en kvinde, hvis datter havde en uren aand, havde hørt om ham, og hun kom og faldt ned for hans fødder.-?SHan stop op og gik derfra til grændserne af Tyros og Sidon, og da han gik ind i et hus, vilde han ikke, at nogen skulde vide det, men det kunde ikke blive skjult;H> alle disse onde ting komme indenfra og gjøre mennesket urent.a=;tyveri, gjerrighed, ondskab, svig, uterlighed, misundelse, bespottelse, hovmod, dumhed;^<5thi indenfra, fra menneskenes hjærte, udgaa de onde tanker: Hor, skørlevnet, mord,S;Men han sagde: Hvad der gaaer ud af mennesket, det gjør mennesket urent;z:mfordi det kommer ikke ind i hans hjærte men i bugen, og det gaaer bort ad den naturlige vej og renser al maden.9og han sagde til dem: Saa ere da ogsaa i uforstandige! begribe i ikke, at intet, som udenfra kommer ind i mennesket, kan gjøre ham uren;_87Da han var gaaet ind i huset fra folket, spurgte hans disciple ham om denne lignelse;47cHar nogen øren, at høre med, han høre! -#6?Der er intet udenfor mennesket, som, naar det kommer ind i ham, kan gjøre ham uren; men hvad der gaaer ud af ham, det er det, som gjør mennesket urent.[5/Saa kaldte han alt folket til sig og sagde til dem: Hører mig alle og forstaaer!u4c saa gjøre i Guds Ord til intet ved eders skik, som i har paalagt. Og i gjøre mange ting, som ligne dette.J3  og i ikke tillade ham at gjøre noget for sin fader eller moder,2' men i sige: Naar et menneske siger til fader og moder: Det, hvormed du kunde bleven hjulpet af mig, det er "korban", (det er "helliget Gud",)k1O Thi Mose sagde: Ær din fader og moder! og: Den, som bander fader eller moder, skal visselig dø;_07 og han sagde til dem: Smukt sætte i Guds bud tilside, for at i kan holde eders skik!/thi i forlade Guds bud og holde fast paa menneskers skik, skylning af krus og bægere, og i gjøre mange andre ting, der ligne dette;W.'men de dyrke mig forgjæves, idet de føre lærdomme, som ere menneskers bud;/-WHan svarede og sagde til dem: Jesaja har træffende spaaet om eder, i hyklere, som skrevet er: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjærte er langt fra mig;,#Derpaa spurgte farisæerne og de boglærde ham: Hvorfor følge dine disciple ikke de gamles skik, men spise brød, uden at vaske hænderne?++Oog de spise intet fra torvet, naar det ikke er skyllet; og der er mange andre ting, som de har vedtaget at holde: Skylning af bæger, krus, kobberkar og borde. -x*iFarisæerne nemlig og alle Jøder spise ikke uden at vaske hænderne med næven, idet de holde de gamles skik;v)eog da de saae nogle af hans disciple spise brød med vanhellige, det er uvaskede, hænder, lastede de det; -^( 7Farisæerne og nogle af de boglærde, som vare komne fra Jerusalem, samledes hos ham;M'8og hvor han tog ind i byer, stæder eller gaarde, lagde de de syge paa torvene og bade ham, at de kun maatte røre ved sømmen af hans klædebon, og saa mange som rørte ved ham, bleve helbredte.~&u7og de løb hele omegnen igjennem og de begyndte paa senge at føre dem, som vare syge, hen, hvor de hørte, han var;?%y6og da de vare gaaede fra borde, kjendte man ham strax,M$5Da de vare satte over, kom de til Genezarets land, og de lagde til;\#14thi de havde ikke faaet forstand ved brødene, thi deres hjærte var forhærdet. -}"s3og han gik ind til dem i skibet, og vinden lagde sig. Men de forfærdedes overmaade ved sig selv og forundrede sig;!2thi de saae ham alle og bleve forskrækkede; men han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke!X )1Men da de saae ham vandre paa søen, mente de, det var et spøgelse, og skreg:30og han saae dem slide med at ro, thi vinden var dem imod; og ved fjerde nattevagt kom han til dem, vandrende paa søen, og han vilde gaa dem forbi.W'/Da det var blevet silde, var skibet midt i søen, og selv var han ene i land;S.og da han havde taget afsked med ham, gik han op paa bjerget for at bede. -Han nødte strax sine disciple til at gaa i skibet og iforvejen sætte over til hin side til Betsajda, indtil han lod folket fare;:o,og de, som havde spist brødene, vare 5000 mænd.?y+og de samlede 12 kurve fulde af stykker og af fiskene;+Q*og de spiste alle og bleve mætte;L)og han tog de fem brød og de to fisk, saae til himlen og velsignede dem, og han brød brødene, gav sine disciple dem, for at de skulde lægge dem for dem, og de to fisk delte han til dem alle;=u(og de satte sig ned, hob ved hob, her 100 og der 50;Z-'og han befalede dem at lade alle sætte sig ned, lag om lag i det grønne græs;&Men han siger til dem: Hvormange brød har i? gaaer hen og seer efter! og da de fik det at vide, sige de: Fem, og to fisk;-%Men han svarede og sagde til dem: Giver i dem at spise! og de sagde til ham: Skal vi gaa hen og kjøbe for 200 mark brød, og give dem at spise?{o$send dem bort, for at de kan gaa til de omliggende gaarde og byer og kjøbe sig brød, thi de har intet at spise.ve#Da klokken var bleven mange, gik han disciple til ham og sagde: Stedet er øde og klokken er allerede mange;"Da Jesus gik iland, saae han en stor skare, og han ynkedes over dem, for de vare som faar uden hyrde, og han begyndte at lære dem meget.y!Mange saae dem fare bort, og mange kjendte ham, og de løb til lands fra alle stæder og kom foran dem og kom til ham.6g og de gik tilsøs afsides til et øde sted. -$Aog han sagde til dem: Kommer i afsides til et øde sted, og hviler eder lidt; thi der var mange, som kom og gik, og de havde ikke engang tid til at spise;l QApostlene samledes hos Jesus og meldte ham alt, baade hvad de havde gjort, og hvad de havde lært;W 'Da hans disciple hørte det, kom de, toge hans legeme og lagde det i en grav. Men han gik hen, halshuggede ham i fængslet og bragte hans hoved paa et fad, og han gav pigen det, og pigen gav sin moder det. -M og kongen sendte strax en drabant og befalede at bringe hans hoved.h IKongen blev meget bedrøvet, men for edernes og gjæsternes skyld vilde han ikke afvise hende;Hun gik da strax hastig til kongen, bad og sagde: Jeg vil, at du øjeblikkelig giver mig Døberen Johannes' hoved paa et fad.r]Men hun gik ud og sagde til sinmoder: Hvad skal jeg bede om? men hun sagde: Om Døberen Johannes' hoved!b=og han svor hende til: Hvad du beder om, vil jeg give dig, indtil halvdelen af mit rige.#?og Herodias' datter traadte ind og dandsede, og behagede Herodes og gjæsterne, sagde kongen til pigen; Bed mig om, hvad du vil, og jeg vil give dig det;Men da der kom en beleilig dag, da Herodes paa sin fødselsdag gav sine stormænd, høvdingerne og de fornemme i Galilæa, et maaltid,X)Herodes var nemlig bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, og han holdt sin haand over ham, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf, og han hørte ham gjerne.QMen Herodias efterstræbte ham og vilde slaa ham ihjel, men kunde ikke;eCJohannes havde nemlig sagt til Herodes: Det er dig ikke tilladt at have din broders hustru.%CHerodes sendte nemlig selv folk, greb Johannes og lænkede ham i fængslet, for Herodias', hans broder Filips hustrus, skyld, fordi han havde ægtet hende.ximen da Herodes hørte det, sagde han: Han er den Johannes, som jeg har halshugget, han er oprejst fra døde. -X~)Andre sagde: Han er Elia; andre sagde: Han er en profet, som en af profeterne;.}UDa kong Herodes hørte det - hans navn var nemlig blevet bekjendt - sagde han: Døberen Johannes er oprejst fra døde, og derfor virke de kraftige gjerninger i ham.X|) og de drev magne dæmner ud, og salvede mange svage med olie og helbredte dem.D{ Saa gik de ud og prædikede, for at de skulde omvende sig,~zu og naar de ikke ville modtage eder eller høre eder, saa skal i drage bort derfra, og ryste støvet af under eders fødder til vidnesbyrd mod dem. Sandelig siger jeg eder: Det skal gaa Sodoma og Gomorra taaligere paa dommens dag end denne stad.eyC og han sagde til dem: Naar i gaa ind i et hus, saa bliver der, til i drage bort fra stedet;Fx men de skulde have sko paa, men ikke iføre sig to kjortler; wog bød dem, at de ikke maatte tage noget med paa vejen uden en vandrestav alene, hverken taske eller brød eller mønt i beltet;ovWHan kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to, og gav dem magt over de urene aander,[u/Han forundrede sig over deres vantro, og han gik omkring i bondebyerne og lærte.tyog der kunde han ikke gjøre nogen kraftig gjerning, uden at han lagde hænderne paa nogle faa svage og helbredte dem.~suMen Jesus sagde til dem: En profet er ikke ringeagtet uden i sin fæderneegn, blandt sine slægtninger og i sit hus;r-er det ikke tømmermanden, en søn af Maria og broder til Jakob og Joses og Simon? og er hans søstre ikke her hos os? og de forargedes paa ham._q7og da hviledagen kom, begyndte han at lære i skolen, og mange tilhørere forundrede sig meget og sagde: Hvorfra har han dette? og hvilken visdom er given ham? og saadanne kraftige gjerninger ske ved hans hænder!Np Han gik ud og kom til sin fæderne stad, og hans disciple fulgte ham;ro]+og han bød dem meget, at ingen skulde faa det at vide, og han sagde, at man skulde give hende at spise.tna*og den lille pige stod strax op og gik omkring; hun var nemlig 12 aar gammel. Ogde forfærdedes overmaade;xmi)og han tog barnets haand og sagde til hende: "Talita kumi!" der er oversat: "Pigelil, jeg siger dig: Staa op!" l(og de udlo ham; men han jog dem alle ud, tog barnets fader og moder med sig og dem, der vare med ham, og gik ind, hvor barnet laa;ck?'Han gik ind og sagde til dem: Hvorfor støje og græde i? Barnet er ikke død, men sover!`j9&og han kom til skoleforstanderens hus og saae støjen, dem, som græd og hylede meget.Ui#%og han lod ingen følge sig uden Peder og Jakob og Johannes, Jakobs broder;ohW$Men da Jesus strax hørte, hvad der blev talet, sagde han til skoleforstanderen: Frygt ikke, tro kun!ygk#Da han endnu talede, kom de fra skoleforstanderens og sagde: Din datter er død, hvorfor ulejliger du læreren?vfe"Men han sagde til hende: Datter! din tro har frelst dig, gaa bort i fred, og vær helbredet for din plage! -e%!men kvinden frygtede og skjælvede, men da hun vidste, hvad der var skeet hende, kom hun, faldt ned for ham og sagde til ham hele sandheden.Ld Han saae omkring for at faa øje paa hende, som havde gjort dette;ecCog hans disciple sagde til ham: Du seer, folket trænger dig, og du siger: Hvem rørte mig?bDa Jesus strax mærkede paa sig, at der gik en kraft fra ham, vendte han sig om blandt folket og sagde: Hvem rørte ved mine klæder?uacog strax tørredes hendes blods kilde og hun fornam i legemet, at hun var bleven helbredet fra denne plage.U`#thi hun sagde: Kan jeg kun røre ved hans klædebon, saa bliver jeg frelst!W_'Da hun hørte om Jesus, kom hun i skaren bagfra og rørte ved hans klædebon;^}og lidt meget af mange læger og sat alting til paa dem, og hun var ikke bleven hjulpen, men havde forværret sig meget.@]{og der var en kvinde, som havde haft blodflod i 12 aar,T\!Saa gik han bort med ham, og en stor skare fulgte ham, og de trængte ham; [ bad ham meget og sagde: Min datter er paa det sidste! o kom dog og læg hænder paa hende, for at hun kan frelses og maa leve! -sZ_og se, der kom en af skoleforstanderne ved navn Jair, og da han saae ham, faldt han ned for hans fødder,qY[Da Jesus atter var faret med skibet til hin side, samledes en stor skare hos ham; og han var ved søen;X}og han gik bort og begyndte at prædike i Dekapolis, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham, og alle forundrede sig./WWMen Jesus tillod ham det ikke, men sagde til ham: Gaa hjemm til dine, og forkynd dem, hvor store ting Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig;XV)Da han gik i skibet, bad han, som havde været besat, ham om at være hos ham.HU og de begyndte at bede ham om at gaa bort fra deres grændser.hTImen de, som havde seet det, fortalte dem,, hvorledes det var gaaet den besatte, og om svinene;Sog de kom til Jesus, og de saae den besatte sidde baade paaklædt og ved sin forstand, ham, som havde haft "hæren", og de forfærdedes;~RuMen de, som vogtede svinene, flygtede og meldte det i staden og paa landet. De gik ud for at se, hvad der var skeet;,QQ og Jesus tillod dem det strax; saa foer de urene aander ud og gik i svinene; men flokken styrtede fra klinten i søen (de var henved 2000) og de druknede i søen.YP+ og alle dæmnerne bad ham og sagde: Send os i disse svin, at vi maa fare i dem;GO Men der var der en stor flok svin, som græssede ved bjerget;MN og han bad ham meget, at han ikke vilde skikke ham ud af denne egn.mMS og han spurgte ham: Hvad er dit navn, og han svarede og sagde: "Hær" er mit navn, thi vi er mange;LLHan sagde nemlig til ham: Far ud, du urene aand af dette menneske! K9han skreg med høj røst og sagde: Hvad er der mig og dig imellem, Jesus, du den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig!QJmen da han saae Jesus langt borte, løb han og kastede sig ned for ham;eICog han var altid nat og dag i gravene og paa bjergene, han skreg og slog sig selv med sten;H/eftersom han ofte var lagt i blok og lænker, og lænkerne vare rykkede af ham og blokkene slidte sønder, og ingen havde magt til at tæmme ham;XG)han havde sit tilhold i gravene, og man kunde ikke engang holde ham i lænker;dFAog da han traadte ud af skibet, mødte ham strax et menneske fra gravene med en uren aand;%#Samme dag sagde han til dem om aftenen: Lad os fare over paa den anden side!^=5"men uden lignelse talede han ikke til dem, og i enrum udlagde han sine disciple alt.W<'!I mange saadanne lignelser talede han Ordet til dem, eftersom de kunde høre;;# og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle madurter, og faaer store grene, saa himlens fugle kan bo under dets skygge. -l:QDet er som sennepskornet, som naar det saaes i jorden, er mindre end alt korn, som saaes i jorden;l9QHan sagde: Hvad skal vi ligne Guds rige ved? eller ved hvilken lignelse skal vi forestille os det?^85men naar frugten er vægtig, skikker han strax leen ind, fordi høsten staaer for. -d7Aaf sig selv bærer jorden nemlig frugt, først straa, saa ax, og derpaa fuldt korn i axet;c6?han sover og staaer op nat og dag, og sæden skyder og voxer, han veed ikke selv hvordan;T5!Han sagde: Saadan er Guds rige, som naar et menneske kaster sæd i jorden;i4Kden, som nemlig har, ham skal der gives, og den, som ikke har, ham skal fratages, hvad han har.3Og han sagde til dem: Seer til, hvad i høre! Med hvad maal, i maale, skal der maales eder; og eder, som hører, skal der gives mere;32aHar nogen øren at høre med, han høre! -t1aDer er nemlig intet skjult, som jo skal aabenbares; der skeer intet i løn, uden at det bliver aabenbaret.0 Han sagde til dem: Kommer lyset ind for at sættes under skjæppen eller under bordet? mon ikke for at sættes paa lysestagen?/#og det er dem, som er saaede i den gode jord, de, som høre Ordet, og modtage det og bære frugt, en del 30, og en del 60, en del 100 fold..-og denne verdens bekymringer, rigdoms forførelse og begjærlighed efter de øvrige ting trænge ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden frugt;A-}og det er dem, som saaedes blandt torne, de høre Ordet,,#men de have ikke rod i sig, men holde ved til en tid, og derpaa, naar trængsel og forfølgelse kommer for Ordets skyld, forarges de strax;+}og ligeledes de, som ere saaede paa klippegrund, det er dem, som, naar de har hørt Ordet, strax modtage det med glæde;*)men de ved vejen ere dem, hvor Ordet saaes, og naar de have hørt det, kommer satan strax og tager Ordet bort, som var saaet i deres hjærter;!)=Sædemanden saaer Ordet:l(Q Og han siger til dem: Forstaa i ikke denne lignelse, hvorledes skulle i da forstaa alle lignelser?%'C at de, skjøndt seende se, og dog ikke indse, og skjøndt hørende høre, og dog ikke forstaa, saa de slet ikke omvende sig og synderne blive dem forladne.& og han sagde til dem: Eder er det givet at kjende Guds riges hemmelighed; men for dem, som ere udenfor, skeer det altsammen i lignelser,f%E Men da han var bleven ene, spurgte de, som vare om ham tilligemed de tolv, ham om lignelsen,E$ Og han sagde: Den, som har øren at høre med, han høre! -t#aog noget faldt i god jord, og gav skydende og voxende grøde, og noget bar 30, noget 60 og noget 100 fold.b"=og noget faldt blandt torne, og tornene voxede op og kvalte det, saa det gav ikke frugt;U!#men da solen gik op, blev det brændt og visnede, fordi det ikke havde rod; wmen noget faldt paa klippegrund, hvor det ikke havde megen jord, og det løb strax op, fordi det ikke havde dyb jord;Qog som han saaede, faldt noget ved vejen, og fuglene kom og aad det op;1]Hører! se, en sædemand gik ud at saae;Z-og han lærte dem mange ting ved lignelser, og sagde til dem i sin undervisning:  ;Han begyndte atter at lære ved søen, og meget folk samledes hos ham, saa han steg i skibet og sad paa søen, og hele folket var paa landet ved søen;S#Den, som nemlig gjør Guds villie, han er min broder og søster og moder.eC"og han saae trindt omkring paa dem, som sad om ham, og sagde: Se min moder og mine brødre!H !Han svarede dem og sagde: Hvem er min moder eller min brødre?{ og skaren sad omkring ham; men de sagde til ham: Se, din moder, dine brødre og dine søstre spørge efter dig udenfor.kOHans brødre og moder kom altsaa og stode udenfor, og de sendte bud til ham for at kalde paa ham;4cDe havde namlig sagt: Han har en uren aand.|qmen de, som taler bespottelig mod den Helligaand, har ingen forladelse evindelig, men han er skyldig til evig dom.}sandelig siger jeg eder, alle synder kan forlades menneskens børn, endog bespottelser, hvor højlig de maatte bespotte;Ingen kan gaa ind i den stærkes hus og røve hans gods, uden han først binder den stærke; saa kan han plyndre hans hus;}og dersom satan har sat sig op mod sig selv og er i splid med sig selv, saa kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.T!og naar et hus bliver splidagtigt med sig selv, kan samme hus ikke bestaa,SNaar et rige bliver splidagtigt med sig selv, kan samme rige ikke bestaa;eCOg han kaldte dem til sig og sagde til dem i lignelser: Hvorledes kan satan drive satan ud?{Men de boglærde, som vare komne fra Jerusalem sagde: Han har belzebul, og ved dæmnernes formand uddriver han dæmner.m SDa hans nærmeste hørte det, drog de ud for at faa fat paa ham, thi de sagde: Han er fra sig selv.T !Da de kom hjem, samledes en skare atter, saa de kunde ikke engang faa mad.6 gog Judas Iskariot, ham, som og forraadte ham.s _Andreas og Filippos, Bartolomæos og Mattæos, Tomas og Jakob Alfæos' søn, Taddæos og kananiten Simon,u cog Jakob Zebedæos' søn og Jakobs broder Johannes, og dem gav han navnene Boanerges, det er tordensønner,'Iog han gav Simon navnet Peder,>wog have magt til at læge de syge og uddrive dæmner;q[og han beskikkede tolv, for at de skulde være med ham, og for at han kunde udsende dem til at prædikeW' Saa steg han op paa bjerget og kaldte, hvem han vilde; og de gik hen til ham;G og han truede dem meget, for at de ikke skulde aabenbare ham.c? og naar de urene aander saae ham, faldt de ned for ham, raabte og sagde: Du er Guds Søn!q[ thi han helbredte mange, saa at saa mange, som havde plager, styrtede ind paa ham for at være ved ham;{ og han sagde til sine disciple, at en baad skulde være rede til ham, for skarens skyld, at de ikke skulde trænge ham;'fra Jerusalem, Idumæa og hinsides Jordan; og fra Tyros og Sidons egne kom en stor mængde til ham, da de hørte, hvor store ting han gjorde;r]Jesus gik afsides med sine disciple til søen, og en stor mængde fulgte ham fra Galilæa og fra Judæa,o~WSaa gik farisæerne ud og holdt strax raad med herodianerne mod ham, hvorledes de kunde ombringe ham.G}Han saae strængt om paa dem, bedrøvet over deres hjærters forhærdelse, og sagde til dette menneske: Ræk din haand ud! og han rakte den ud, og hans haand blev frisk igjen som den anden.|!og til dem sagde han: Er det tilladt at gjøre godt om hviledagen, eller at gjøre ondt? at frelse sjæl, eller at slaa ihjel? men de tav.Y{+Og han sagde til det menneske, som havde den visne haand: Staa op her i midten!izKog de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa hviledagen, for at de kunde anklage ham.Py Han gik atter ind i skolen, og der var et menneske med en vissen haand,Ax}saaledes er Menneskens Søn Herre ogsaa over hviledagen.mwSOg han sagde til dem: Hviledagen er bleven til for menneskers skyld, mennesket ikke for hviledagen;3v_hvorledes han gik ind i Guds hus, da Abjatar var ypperstepræst, og spiste skuebrødene, som det kun var præsterne tilladt at spise, og gav ogsaa dem, som vare med ham? u Han sagde til dem: Har i aldrig læst, hvad David gjorde, da han havde det behov, og han selv og de, som vare med ham hungrede?ftEat farisæerne sagde til ham: Se, hvad de gjøre paa hviledagen, noget, der ikke er tilladt?}ssDet skete, da han paa hviledagen gik gjennem en kornmark, og hans disciple begyndte at gjrøe vej ved at plukke ax,NNcNM2LL)KLJJII7HH GGFF%EETDD#CC%BBNAAA@@ ?x?>>e>==#<<,;;.:999 8U877^76@55,44933%22W11,0_///#..--P,,S, +n+*))(( 'v'&&V%%t%$G##?""7!!3 lbCScp2zwf_k$F g : \ # 4 h $ w Do/&%lYQog han vil vise eder en stor sal med bænke paa rede haand; der skal i gjøre forberedelse for os.Xog hvor han gaaer ind, skal i sige til husbonden: Læreren siger: Hvor er det værelse, hvor jeg kan spise paaske med mine disciple?W% Og han sender to af sine disciple og siger til dem: Gaaer til staden, og et menneske, som bærer en vandkrukke, vil møde eder; følger ham!KV Paa den første dag af de usyrede brøds højtid, da man slagtede paaskelam, sagde hans disciple til ham: Hvor vil du, vi skal gaa hen og gjøre forberedelser til, at du kan spise paaskelammet?U men da de hørte det, bleve de glade og lovede at give ham penge; og han søgte, hvorledes han belejlig kunde forraade ham.hTI Saa gik Judas Iskariot, en af de tolv, hen til ypperstepræsterne for at forraade ham til dem;(SI sandelig siger jeg eder, hvorsomhelst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, der skal og det fortælles, som hun har gjort, til et minde om hende. -VR%hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit legeme til begravelsen;nQUI har nemlig altid fattige hos eder; og naar i vil, kan i gjøre dem godt; men mig har i ikke altid;sP_Men Jesus sagde: Lad hende være, hvorfor gjøre i hende fortræd? Hun har gjort en god gjerning mod mig;aO;den kunde været gjort i mer end 300 mark og givet de fattige! og de mukkede paa hende.nNUmen der var nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: Hvortil denne ødselhed med salven?SMDa han var i Betanie i Simon Spedalskes hus og laa til bords, kom en kvinde med en alabasters krukke med ægte, meget kostbar nardussalve; hun brød den alabasters krukke og udgød den over hans hoved;YL+men de sagde: Ikke paa højtiden, at der ikke skal blive opløb iblandt folket.)K MMen det var paaske og de usyrede brøds højtid om to dage, og ypperstepræsterne og de boglærde søgte, hvordan de ved list kunde gribe ham og slaa ham ihjel;AJ} %Men hvad jeg siger til eder, siger jeg til alle: Vaager!KI $at han ikke naar han kommer pludselig, skal træffe eder sovende.{Ho #vaager i da, thi i veed ikke, naar husets Herre kommer, ved aften eller midnat, eller hanegal, eller om morgenen;G7 "Ligesom et menneske, der rejste udenlands, forlod sit hus og gav sine tjenere magten og hver sin gjerning, og bød dørvogteren, at han skulde vaage;IF  !Seer eder for, vaager og beder, thi i veed ikke, naar tiden er.E{ men om denne dag og denne time veed ingen, hverken englene, som ere i himlen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen. -LD Himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skal ingenlunde forgaa;bC= sandelig siger jeg eder, at samme slægt slet ikke skal forgaa, førend alt dette skeer;[B/ saaledes ogsaa i, naar i se dette ske, saa maa i vide, at han er nær for døren;}As Men lærer en lignelse af figentræet: Naar dets gren bliver myg og bladene skyde, saa vide i, at sommeren er nær,u@c og da vil han sende sine engle og samle sine udvalgte fra de fire vinde, fra jordens ende til himlens ende.X?) og da skal de se Menneskens Søn komme i skyerne med megen kraft og herlighed;W>' og himlens stjerner skal falde ned og kræfterne, som ere i himlene, bølges;d=A Men i disse dage efter denne trængsel skal solen formørkes og maanen ikke give sit skin,<<s men seer eder for! se, jeg har sagt eder alt forud.;# thi der vil opstaa falske krister og falske profeter, og de ville gjøre tegn og underværker til om muligt at føre selv de udvalgte vild;\:1 Og naar da nogen siger til eder: Se, her er Kristus! eller se her! troer det ikke;9+ og hvis Herren ikke forkortede de dage, da blev ingen dødelig frelst, men for de udvalgtes skyld, som han udvalgte, har han forkortet de dage. 89 thi disse dage skal være en trængsel, hvis mage ikke har været fra skabelsens begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive;<7s Men beder, at eders flugt ikke maa ske om vinteren;G6 Men ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i disse dage!R5 og den, som er paa marken, vende ikke tilbage for at tage sit klædebon.m4S men den, som er paa taget, stige ikke ned i huset eller gaa ind i det for at tage noget af sit hus;S3 Men naar i se fordærvelsens vederstyggelighed, som der er talet om af profeten Daniel, staa, hvor han ikke maa, - den, som læser det, lægge det paa sinde - da fly de, som ere i Judæa, til bjergene;p2Y og i ville blive hadede af alle for mit navn; men den, som holder ud til enden, han skal blive frelst.~1u Men broder vil overgive broder til døden, og fader barn; børn ville sætte sig op mod forældre og slaa dem ihjel;0 men naar de føre eder bort og overgiver eder, da skal i ikke forud bekymre eder om, hvad i skulle tale; ikke heller skulle i tænke paa det; men hvad der gives eder i samme stund, det skal i tale; thi det er ikke eder, som tale, men den Helligaand.:/o og evangeliet maa først prædikes for alle folk;P. Dette er veernes begyndelse. Men tager i vare paa eder selv; thi de vil overgive eder til raadet, i skulle hudslettes i skoler og stilles for fyrster og konger for miin skyld, dem til et vidnesbyrd; -  thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være jordskjælv paa steder, og der skal være hunger og oprør.r,] Men naar i høre krige og rygte om krige, da forvirres ikke; thi dette maa ske, men enden er ikke endda;]+3 thi mange ville komme i mit navn og sige: Det er mig! og de ville føre mange vild.U*# Jesus svarede dem og begyndte at sige: Seer til, at ingen fører eder vild;Y)+ Siig os, naar dette skal ske, og hvad er varslet, naar alt dette skal opfyldes?t(a Da han sad paa Oliebjerget ligeoverfor templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:' Jesus svarede og sagde til ham: Seer du disse store bygninger? der skal ikke levnes sten paa sten, som ikke skal nedbrydes!i& M Da han gik ud af templet, sagde en af hans disciple til ham: se hvilke sten og hvilke bygninger!s%_ ,thi de lagde alle af hvad de havde tilovers, men hun lagde i sin trang alt, hvad hun havde, hele sit eje.$5 +og han kaldte sine disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige enke har lagt mere end alle, som har lagt i blokken;N# *Saa kom der en fattig enke, hun lagde to søslinger, det er en hvid;~"u )Da Jesus sad ligeoverfor tempelblokken, saae han, hvorledes folket lagde penge i blokken, og mange rige lagde meget.l!Q (de, som æde enkers huse op og holde lange bønner paa skrømt. Disse skulle faa des haardere dom.V % 'paa de første stader i forsamlingerne og de første sæder ved maaltiderne, &I sin undervisning sagde han til dem: Vogter eder for de boglærde, som sætte pris paa at gaa i lange klæder, paa hilsener paa torvene,oW %David kalder ham altsaa selv Herre, og hvorledes er han da hans søn? - Meget folk hørte ham gjerne.)K $thi David siger selv i den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre haand, indtil jeg lægger dine fjender til dine fødders fodskammel.yk #Saa tog Jesus Ordet og sagde, idet han lærte i templet: Hvorledes sige i boglærde, at Kristus er Davids søn?   "Da Jesus saae, at han svarede forstandig, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds rige! og ingen vovede mer at spørge ham.C !og at elske ham af hele sit hjærte, og af hele sin forstand, og af hele sin sjæl, og af hele sin styrke, og at elske næsten som sig selv, det er mer end alle brændofre og slagtofre. OG den boglærde sagde til ham: Goddt, lærer, efter sandhed har du talet; thi der er een, og der er ingen anden, uden ham;xi og det andet, som er ligt dette, er: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end de.+ og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjærte, og af h ele din sjæl, og af hele dit sind, og af hele din styrke; det er det første bud;hI Men Jesus svarede ham: Det første af alle bud er: Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er een,2] En af de boglærde gik til ham, da han havde hørt dem samtale med hverandre, og saae, at han havde svaret godt, og han spurgte ham: Hvilket er det første bud af alle?O Gud er ikke de dødes, men de levendes Gud. Altsaa fare i meget vild.5c Men om de døde, at de staa op, har i ikke læst i Mosebog, i stedet om tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?q[ Thi naar de staa op af døde, da hverken gifte de sig elelr bortgiftes, men de ere som engle i himlene.s_ Jesus svarede og sagde til dem: Fare i ikke derfor vild, at i ikke kjende skrifterne ejheller Guds kraft?iK i opstandelsen, naar de staa op, hvem af dem skal kvinden tilhøre; thi de syv have haft hende?\1 og de syv tog hende og efterlod ikke afkom; sidst af dem alle døde ogsaa kvinden;fE og den anden tog hende og døde, og han efterlod ikke heller afkom, og den tredje ligeledes;U # Der var 7 brødre; den første giftede sig og døde og efterlod ikke afkom;& E Lærer! Mose foreskrev os, at naar ens broder døer og efterlader sig enke, men ikke børn, skal hans broder tage hans enke og oprejse afkom for sin broder.g G Saa kom saddukæerne, som nægte, at der er opstandelse, til ham, og de spurgte ham og sagde: { og Jesus svarede og sagde til dem: Giver kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Og de undrede sig over ham.t a Saa bragte de den, og han sagde til dem: Hvis billede og omskrift er det? Men de sagde til ham: Kejserens!xi Da han kjendte deres hykleri, sagde han til dem: Hvorfor friste i mig? bringer mig mønten, at jeg kan se den.w Men de kom og sagde til ham: Lærer, vi veed, at du er sanddru og bryder dig om ingen, thi du seer ikke paa menneskers person, men lærer Guds vej i sandhed: Er det tilladt at give kejseren skat eller ikke, skal vi give, eller skal vi ikke give?gG Saa sendte de nogle af farisæerne og herodianerne til ham, for at de skulde fange ham i ord.- Saa søgte de at gribe ham, men de var bange for folket, thi de forstod, at han havde sagt denne lignelse mod dem, og de forlod ham og gik bort.D af Herren er den bleven det og er underlig for vore øjne.zm Har i ikke heller læst det skriftsted: Den sten, bygmestrene forkastede, den er bleven til en hovedhjørnesten;}s Hvad vil da vingaardens herre gjøre? Han vil komme og ødelægge disse bønder og overgive sin vingaard til andre.K og de greb ham, slog ham ihjel og kastede ham udenfor vingaarden.r] Men disse bønder sagde til hverandre: Det er arvingen; kom lad os slaa ham ihjel! saa bliver arven vor; Da han derfor endnu havde een søn, sin elskelige, sendte han tilsidst ogsaa ham til dem, da han sagde: De vil undse sig for min søn!y~k Saa sendte han atter en anden, og ham slog de ihjel; og mange andre, nogle pryglede de, og andre slog de ihjel.s}_ saa sendte han atter en anden tjener til dem, men ham slog de sten i hovedet og sendte ham vanæret bort.F| men de greb ham, pryglede ham og sendte ham tomhændet bort;z{m I sin tid sendte han en tjener til bønderne, for at han skulde have noget h os bønderne af vingaardens frugt;;Iz  Saa begyndte han at tale til dem i lignelser: Et menneske plantede en vingaard, satte gjærde om den, gravede en perse og byggede et taarn; saa overgav han den til bønder og rejste udenlands.y7 !Saa svarede de og sagde til Jesus: Vi veed det ikke; og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad magt jeg gjør dette.x men sige vi, den var fra mennesker, da frygtede de for folket; thi alle holdt Johannes for, at han virkelig var en profet.zwm Men de betænkte hos sig selv og sagde: Sige vi, den var fra himlen, vil han sige: Hvorfor troede i ham da ikke?Nv Johannes' daab, var den fra himlen, eller fra mennesker? Svarer mig!u/ Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil ogsaa spørge eder om een ting, og naar i svare mig, vil jeg sige eder, af hvad magt jeg gjør dette.rt] og sagde til ham: Af hvad magt gjør du dette, og hvem har givet dig denne magt, at du kan gjøre dette?|sq De kom atter til Jerusalem, og da han gik om i templet, kom ypperstepræsterne og de boglærde og ældste til ham,qr[ Men dersom i ikke forlade, vil ikke heller eders Fader, som er i himlene, forlade eders overtrædelser.q/ og naar i staa og bede, da forlader, om i har noget mod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i himlene, kan forlade eder eders overtrædelser.rp] derfor siger jeg eder: Alt, hvad i begjærer i bønnen, troer at i skal faae det og det skal times eder;Yo+ thi sandelig siger jeg eder, at den, som vilde sige til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet, og ikke vilde tvivle i sit hjærte, men tro, at hvad han taler, det skeer: ham skal det ske, som han taler;>nw og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Hav tro til Gud!mmS og det faldt Peder i tanker, og han sagde til ham: Rabbi! se figentræet, du forbandede, er visnet!Nl og da de om morgenen gik forbi, saa de figentræet visnet fra roden;3ka Da det blev aften, gik han udenfor staden,4ja og de boglærde og ypperstepræsterne hørte det, og de søgte, hvordan de kunde faa ham af dage; de var nemlig bange for ham, fordi hele folket beundrede hans lærdom. -i- Saa lærte han, og sagde til dem: Er der ikke skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslag, men i har gjort det til en røverkule!Ah} og han tillod ikke, at nogen bar et kar gjennem templet.Bg} De kom da til Jerusalem; og da Jesus var gaaet ind i templet, begyndte han at drive dem ud, som solgte og kjøbte i templet, og han væltede vexelerernes borde og duekræmmernes stole;vfe Saa tog Jesus Ordet og sagde til det: Ingen spise nogensinde frugt af dig! og hans disciple hørte derpaa. -?ew og da han langt borte saae et figentræ, som havde blade, kom han, om han kunde finde noget paa det; og da han kom til det, fandt han intet uden blade; det var nemlig ikke figentid.8dk Da de næste dag gik fra Betania, hungrede han;c Jesus gik ind i Jerusalem i templet, og da han havde beseet alt og det allerede var blevet aftenstid, gik han med de tolv ud til Betania.]b3 Velsignet vor Fader Davids rige, som kommer i Herrens navn! Hosanna i det højeste!maS og de, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet han, som kommer i Herrens navn!l`Q men mange bredte deres klæder paa vejen, andre huggede grene af træerne og bredte dem paa vejen,`_9 og de førte føllet til Jesus, lagde deres klæder paa det, og han satte sig paa det;O^ men de sagde til dem, som Jesus havde befalet dem, og de lod dem gaa;Z]- men nogle af dem, der stod der, sagde til dem: Hvad gjør i, at i løse føllet?a\; Saa gik de og fandt føllet bundet ved døren udenfor ved vejskellet, og de løste det; [ og hvis nogen skulde sige til eder: Hvorfor gjør i det? da skal i sige, at Herren behøver det, og strax vil han sende det herhen.DZ og siger til dem: Gaaer til den by, som ligger ligefor eder, og strax naar i komme ind i den, vil i finde et bundet føl, som intet menneske har redet paa, løser det, og fører det hid;mY U Da de nærmede sig Jerusalem ved Betfage og Betania ved Oliebjerget, sender han to af sine disciple,sX_ 4Men Jesus sagde til ham: Gaa! din tro har frelst dig! og strax blev han seende og fulgte Jesus paa vejen.W 3og Jesus tog Ordet og sagde til ham: Hvad vil du, jeg skal gøre for dig? Men den blinde sagde til ham: Rabbuni! at jeg maa blive seende!?Vy 2men han kastede sin kjortel, stod op og kom til Jesus;U 1Da stod Jesus stille og sagde, at man skulde kalde ham: Saa kaldte de den blinde og sagde til ham: Fat mod, staa op, han kalder ad dig;rT] 0og mange truede ham, at han skulde tie, men han raabte meget mere: O, Davids Søn, forbarm dig over mig!S /og da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, begyndte han at raabe og sige: Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!&RE .Saa kom de til Jeriko; og da han gik fra Jeriko, baade med sine disciple og en god del folk, sad Timæos' søn, den blinde Bartimæos, ved vejen og tiggede;Q -Menneskens Søn er nemlig ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sin sjæl til løsepenge for mange.OP ,og den, som vil blive den første blandt eder, maa være alles træl.|Oq +men saaledes skal det ikke være blandt eder; men den, som vil blive stor blandt eder, han maa være eders tjener;$NA *men Jesus kaldte dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, som synes at herske over folkene, øve herredømme over dem, og de store have magt over dem;FM )Da de ti hørte det, bleve de stødte paa Jakob og Johannes;kLO (men sidde ved min højre eller venstre side, hører ikke mig til at give uden dem, det er beredt.K) 'Men de sagde til ham; Det kan vi. Men Jesus sagde til dem: Det bæger, jeg drikker, skal i vel drikke, og døbes med den daab, jeg døbes med; J &Men Jesus sagde til dem: I veed ikke, hvad i bede om; kan i drikke det bæger, jeg drikker, og døbes med den daab, jeg døbes med?I} %Saa sagde de til ham: Giv os, at vi i din herlighed maa sidde, den ene ved din højre og den anden ved din venstre side.HH  $men han sagde til dem: Hvad vil i at jeg skal gjøre for eder? G  #Saa gik Jakob og Johannes, Zebedæos' sønner til ham og sagde: Lærer! vi ville, at du vilde tilstaa os, hvad vi ville bede om;|Fq "og de vil spotte ham og hudslette ham, og spytte paa ham og slaa ham ihjel; og paa den tredje dag vil han staa op.9Ek !Se, vi gaa op til Jerusalem, og Menneskens Søn vil blive overgivet til ypperstepræsterne og de boglærde, og de vil fordømme ham til døden og overgive ham til hedningerne;YD+ De var saa paa vejen og drog op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de, som fulgte ham, vare forfærdede og frygtede. Da tog han atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der vilde møde ham:YC+ Men mange, som ere de første, skulle blive de sidste, og de sidste de første.)BK uden han skal faa hundrede fold nu i denne tid: Huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv.XA) og Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg eder: Der er ingen, som forlader hus, eller brødre eller søstre, eller fader eller moder, eller hustru eller børn, eller marker for min og evangeliets skyld,R@ Men Peder begyndte at sige til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig!w?g Men Jesus saae paa dem og sagde: For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alt er muligt for Gud. -^>5 Da bleve de meget mre forfærdede og sagde til hverandre: Hvem kan saa blive frelst!g=G thi det er lettere, at en kamel gaaer gjennem et naaleøje, end at en rig kommer i Guds rige.*<M Men disciplene forfærdedes over hans Ord. Jesus tog atter Ordet og sagde til dem: Børn, hvor vanskeligt er det, at de, som stole paa penge, komme i Guds rige!t;a Da saae Jesus omkring og sagde til sine disciple: Hvor vanskelig vil de, som har penge, komme i Guds rige!h:I men han blev ilde tilmode over dette Ord og gik bedrøvet bort; thi han havde mange ejendomme.J9  Da saae Jesus paa ham, elskede ham og sagde til ham: Eet fattes dig: Gaa bort, sælg, hvad du har og giv de fattige det! saa skal du have en skat i himlen, og kom saa, tag korset og følg mig!`89 Men han svarede og sagde til ham: Lærer! alt dette har jeg taget iagt fra min ungdom.77g Budene kjender du; du maa ikke bryde ægtepagten! du maa ikke myrde! du maa ikke stjæle! du maa ikke aflægge falsk vidnesbyrd! du maa ikke bedrage! ær din fader og moder!d6A Men Jesus sagde til ham: Hvorfor kalder du mig god; der er ingen god uden een, nemlig Gud."5= Da han var gaaet ud paa vejen, løb en til ham, faldt paa knæ for ham og spurgte ham: Gode lærer! hvad skal jeg gjøre, for at jeg kan arve evigt liv!K4 og han tog dem i favn, lagde hænderne paa dem og velsignede dem.w3g sandelig siger jed eder: Hver som ikke vil tage mod Guds rige som et lille barn, han kommer slet ikke derind;2' men da Jesus saae det, blev h an vred og sagde til dem: Lader de smaa børn komme til mig og hindrer dem ikke; thi for saadanne er Guds rige;u1c De førte smaabørn til ham, for at han skulde røre ved dem; men disciplene truede dem, som bare dem frem;Z0- og naar en kvinde skiller sig ved sin mand og ægter en anden, bedriver hun hor.y/k og han sagde til dem: Hver, som skiller sig fra sin hustru og tager en anden til ægte, bedriver hor med hende;=.u Hans disciple spurgte ham atter hjemme om det samme,O- hvad Gud altsaa har tilsammenføjet, maa et menneske ikke adskille. -T,! saa de to skal blive eet kjød, saa at de ikke mere ere to, men eet kjød;Z+- Derfor skal manden forlade sin fader og moder og slutte sig fast til sin hustru,Q* men fra skabningens begyndelse skabte Gud dem mand og kvinde, og sagde:h)I Saa svarede Jesus og sagde til dem: For eders haarde hjærters skyld skrev han eder dette bud;U(# Men de sagde: Mose tillod at skrive skilsmissebrev og skille sig fra hende.G' Men han svarede og sagde til dem: Hvad har Mose befalet eder?& Saa traadte farisæerne frem og spurgte ham, om det var en mand tilladt at skille sig ved sin hustru? da de vilde friste ham.!% = Han stod op derfra og kom til Judæas grændser gjennem landet hinsides Jordan, og skarer drog atter til ham, og, som han plejede, lærte han dem atter.$ 2- - - # 1Saltet er godt, men naar saltet mister sin kraft, hvormed vil i salte det? Bevarer salt i eder selv og holder fred med hverandre.N" 0Thi enhver skal saltes med ild, og hvert offer skal saltes med salt.9!m /hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.2 ] .Og dersom dit øje forarger dig, saa kast det fra dig, thi det er bedre for dig enøjet at gaa ind i Guds rige, end at have to øjne og kastes i det brændende helvede,9m -hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.+O ,Og dersom din fod forarger dig, saa hug den af! det er bedre for dig at gaa halt ind til livet, end at have to fødder og kastes i helvede i den uslukkelige ild,9m +hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.5c *og dersom din haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig som krøbling at gaa ind til livet, end at have to hænder og gaa til helvede i den uslukkelige ild,7 )men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, o ghan var kastet i havet;5 (thi den, som giver eder et bæger vand at drikke i mit navn, fordi i høre Kristus til, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin løn;4c 'thi den, som ikke er mod eder, er for eder;# &Men Jesus sagde: I maa ikke hindre ham; thi der er ingen, som gjør en kraftig gjerning paa mit navn, som snart vil kunne tale ilde om mig;!; %Men Johannes tog ordet og sagde: Lærer, vi saae en uddrive dæmner ved dit navn, og han følger os ikke; og vi hindrede ham, fordi han ikke fulgte os.5 $Den som modtager eet af saadanne smaabørn paa mit navn, han modtager mig, og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men ham, som udsendte mig. -c? #og han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, tog det i favn og sagde til dem: "Saa satte han sig, kaldte de tolv og sagde til dem: Dersom nogen vil være den første, maa han blive den sidste af alle og alles tjener;b= !men de tav; de havde nemlig talet med hverandre paa vejen om, hvem der var den største.ta Han kom til Kapernaum; og da han var hjemme, spurgte han dem: Hvad samtalede i med hverandre om paa vejen?J  men de forstod ikke det Ord, og de var bange for at spørge ham.@y thi han lærte sine disciple og sagde til dem: Menneskens Søn skal overgives i menneskers hænder, og de vil slaa ham ihjel, og, naar han er slagen ihjel, vil han opstaa tredje dag;eC Da de gik ud derfra, drog de gjennem Galilæa, og han vilde ikke, at nogen skulde vide det;Z- og han sagde til dem: Dette slags kan slet ikke fare ud, uden ved bøn og faste.n U Da han var gaaet ind i huset, spurgte hans disciple ham i enrum: Hvorfor kunde vi ikke drive ham ud?B  men Jesus tog hans haand og rejste ham op, og han stod. -k O Da skreg han og sled ham meget, og foer ud; og han blev som et lig, saa mange sagde: Han er død!: m Men da Jesus saae, at folket løb sammen, truede han den urene aand og sagde til ham: Du maalløse og døve aand, jeg byder dig: Far ud af ham, og du maa ikke tiere fare i ham!` 9 og strax raabte drengens fader og sagde med taarer: Jeg tror Herre, hjælp min vantro!Z- Men Jesus sagde til ham: Dersom du kan tro; alting er muligt for den, som troer! og ofte kaster han ham endog i ild og i vand, for at ødelægge ham! Men, kan du noget, saa hjælp os, forbarm dig over os!yk og han spurgte hans fader: Hvorlænge er det siden, dette er kommet over ham; men han sagde: Fra barndommen af;~u De førte ham til ham; og da han saae ham, sled aanden ham strax, og han faldt paa jorden, væltede sig og fraadede; Men han svarede ham og sagde: O, vantro slægt! hvorlænge skal jeg være hos eder? hvorlænge skal jeg taale eder? Fører ham til mig!;o og hvor han tager fat paa ham, slider han ham, og han fraader og skjærer tænder og visner hen; og jeg har sagt til dine disciple, at de skulde drive ham ud, men de kunde ikke.pY Men en af folket tog ordet og sagde: Lærer, jeg har ført min søn, som har en maalløs aand til dig;G og han spurgte de boglærde: Hvad samtale i med hverandre om?^5 og hele skaren forbavsedes strax, da de saae ham, og de løb til og hilsede paa ham;b= Da han kom til disciplene, saae han en stor skare om dem og boglærde i samtale med dem;u~c Men jeg siger eder, at Elia er kommen, og de handlede med ham, som de vilde, ligesom der er skrevet om ham.2}] Men han svarede og sagde til dem: Elia kommer vel først og vil skikke alt tilrette; og hvorledes er der skrevet om Menneskens Søn, at han skal lige meget og foragtes?Z|- og de spurgte ham og sagde: Hvorfor sige de boglærde, at Elia maa komme først?o{W og dette Ord holdt de hos sig selv, og samtalede med hverandre om, hvad det er, at staa op fra døde;$zA Men da de steg ned af bjerget, bød han dem alvorlig, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde seet, før Menneskens Søn var opstanden fra døde,Ty! og da de strax skuede om sig, saae de slet ingen uden Jesus alene hos dem.x Og der blev en sky, som overskyggede dem, og en røst kom fra skyen, som sagde: Denne er min Søn, den elskelige, hører ham!Mw for han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare forfærdede.!v; Og Peder tog Ordet og sagde til Jesus: Rabbi! det er godt, at vi blive her! og lad os indrette tre løvsale, een for dig, een for Mose og een for Elia;Ku og Elia tilligemed Mose viste sig for dem og de talede med Jesus.ztm og hans klæder bleve skinnende, meget hvide som sne, saa iingen blegmand paa jorden kunde gjøre dem saa hvide;s ! Sex dage derefter tog Jesus Peder og Jakob og Johannes med sig, og førte dem ene afsides op paa et bjerg, og han blev forvandlet for dem;Dr&Den som nemlig skammer sig ved mig og mine Ord i denne bolerske og syndige slægt, ved ham vil og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle!Bq%eller hvad vederlag kan et menneske give for sin sjæl. -ipK$Hvad kan det nemlig gavne et menneske, om han vandt den hele verden og led skade paa sin sjæl?o #thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det, og den, som mister sit liv for min og evangeliets skyld, han skal frelse det.)nK"Saa kaldte han folket tilligemed sine disciple til sig og sagde til dem: Hver, som vil følge efter mig, maa fornægte sig selv og tage sit kors og følge mig;m5!men han vendte sig om, saae paa sine disciple, straffede Peder og sagde: Vig bag mig satan! thi du sandser ikke hvad Guds, men hvad menneskers er. -`l9 Det Ord talede han rent ud; og Peder tog ham til sig og begyndte at sætte ham irette;3k_Og han begyndte at lære dem, at Menneskens Søn maa lide meget, blive forskudt af de ældste, ypperstepræsterne og de boglærde, og slaaes ihjel og opstaa om tre dage.Pjog han bød dem alvorlig, at de ikke maatte sige nogen dette om ham. -oiWOg han siger til dem: Men i, hvem sige i, jeg er? Da tog Peder ordet og sagde til ham: Du er kristus!Yh+Men de svarede: Døberen Johannes; og andre: Elia; men andre: En af profeterne.g)Jesus og hans disciple gik ud til byerne ved Filips Kæsarea, og paa vejen spurgte han sine disciple og sagde til dem: Hvem sige folk, jeg er?rf]og han sendte ham til hans hus og sagde: Du skal hverken gaa ind i byen eller sige det til nogen i byen.eyDerpaa lagde hanatter hænderne paa hans øjne og gjorde, at han saae; og han blev helbredet og han saae alle klarlig!QdOg han saae op og sagde: Jeg seer mennesker ligesom træer gaa omkring.c/og han tog den blinde ved haanden og ledte ham udenfor byen, og spyttede i hans øjne, lagde hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae noget.hbIHan kom til Betsajda, og de bragte en blind til ham og bad ham om, at han vilde røre ved ham;;aqOg han sagde til dem: Hvorledes forstaa i da ikke?f`Eog da de syv til de 4000, hvormange brødkurve fulde af stykker toge i da op? De sagde: Syv!{_oDengang jeg brød de fem brød til de 5000, hvormange kurve fulde af stykker tage i da op? De sige til ham: Tolv;P^har i øjne, og se ikke? har i øren, og høre ikke? og husker i ikke?5]cDa Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvorfor overveje i det, at i ikke har brød med? begribe i endnu ikke, og forstaa i ikke heller? er eders hjærte endnu forhærdet?W\'og de overvejede det indbyrdes og sagde: Det er, fordi vi ikke har brød med.m[Sog han paalagde dem og sagde: Seer til og vogter eder for farisæernes surdejg og Herodes' surdejg!ZZ-Og de havde glemt at tage brød med, og de havde kun eet brød med sig i skibet;SY og han lod dem fare, traadte atter i skibet og foer til den anden side. -X og han sukkede dybt i sin aand og sagde: Hvorfor begjærer denne slægt tegn? Sandelig siger jeg eder, tegn skal ikke gives denne slægt!{Wo Farisæerne gik ud og begyndte at spørge ham ud, i det de forlangte et tegn af ham fra himlen for at friste ham;QV Og han gik strax i skibet med sine disciple og kom til Dalmanutas egne. )F~~J}}:||r|{{Fzz_zy}yx~xww7vvDuuutctsnrrhr2qqFppp4ooynnfnmm.llokkekjjiiPhhfgg`feeeDdddGccocbb]aaaC``D___8^^]]e\\\b\[[%ZZ[YYeXXfWWW:VVU}UTtSSRRQQQPPPlOO(NMMMGLLwKK`JJIImHHqH GG=FF4EE|EDDVDC_BBdB"Af@@&??8>>_==l<<<;;?::s: 988C877@766"55v5444/333$222E111g00h0//w/..:--d-,,r,&+++C+*~*-))^((q(''4&&t%%%$$B###+"w"!![! srsDiS>>8):DTP+k % s C m h`<k4`+]*_dAog djævelen sagde til ham: Er du Guds Søn, ssig saa til denne sten, at den bliver brød!oWog fristet af djævelen. Han spiste intet i disse dage, og da de vare udløbne, hungrede han omsider;k QMen Jesus drog fuld af den Helligaand tilbage fra Jordan og blev i Aanden ført i ørken i 40 dage!=&Enos, sets, Adams, Guds.6~g%Metusalas, Enoks, Jareds, Malaleels, Kajnans,0}[$Kajnans, Arsaksads, Sems, Noas, Lameks,.|W#Saruks, Ragavs, Faleks, Ebers, Salas,0{["Jakobs, Isaks, Abrahams, Taras, Nakors,1z]!Aminadabs, Arams, Esroms, Fares', Judas,3ya Jessajs, Obeds, Boas', Salmons, Na-assons,2x_Meleas, Majnans, Matatas, Natans, Davids,2w_Simeons, Judas, Josefs, Jonans, Eliakims,1v]Joses, Eliezers, Jorims, Mattats, Lepis,.uWMelkis, Addis, Kosams, Elmodams, Ers,7tiJohannes, Resas, Sorobabels, Salatiels, Neris,4scMagats, Mattatias', Seme-is, Josefs, Judas,3raMattatias', Amos', Na-ums, Eslis, Naggajs,0q[Mattats, Levis, Melkis, Jannas, Josefs,epCHan var, da han begyndte, ved 30 aar, og ligesom han ansaaes for Josefs søn, var han Elis,1o[og at den Helligaand foer i legemlig skikkelse som en due ned over ham, og at en røst kom fra himlen, som sagde: Du er min Søn, den elskelige, i dig haver jeg behag!lnQMen det skete, da hele folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at himlen aabnedes,_m7saa sagde han ogsaa dette til alt det øvrige, at han kastede Johannes i fængslet. -"l=Men da fjerdingsfyrsten Herodes var bleven lastet af ham for Herodias, hans broder Filips hustru, og for alle de slette handlinger, Herodes havde øvet,Zk-og idet han mindede om mange og andre ting meldte han folket glædeligt budskab.$jAhan har sin kasteskovl i sin haand, og han vil gjennemrense sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne vil han opbrænde med uslukkelig ild;Ritog Johannes ordet og sagde til dem alle: Jeg døber eder vel med vand, men der kommer den, som er stærkere end jeg, hvis skorem jeg ikke er værdig at løse, han skal døbe eder i Helligaand og ild;mhSMen da folket mente, og alle tænkte i deres hjærte om Johannes, om han ikke skulde være Kristus,Ww2men de forstod ikke selv det Ord, han talede til dem.pVY1Han sagde til dem: Hvorfor søgte i efter mig? vidste i ikke, at jeg bør være i min Faders gjerning?#U?0Da de saae ham, forundrede de sig, og hans moder sagde til ham: Barn! hvorfor gjorde du saaledes mod os? Se din fader og jeg søgte efter dig med smerte.LT/men alle, som hørte paa ham, studsede over hans forstand og svar.S.og det skete, at de tre dage efter fandt ham siddende i templet midt imellem lærerne, idet han baade hørte paa dem og spurgte dem;ZR--men da de ikke fandt ham, droge de tilbage til Jerusalem for at søge efter ham;|Qq,men da de mente, at han var i rejseselskabet, kom de en dags vej, og de søgte efter h am mellem slægt og venner; P+saa, da de havde tilendebragt dagene og droge tilbage, blev barnet Jesus over i Jerusalem, og Josef og hans moder vidste det ikke;WO'*Da han var 12 aar gammel, og de som sædvanlig om festen droge til Jerusalem,HN )Hans forældre droge hvert aar til Jerusalem paa paaskefesten.^M5(Barnet voxede, han blev stærk i Aanden, fuld af visdom, og Guds naade var over ham.qL['Da de havde fuldkommet alt efter Herrens lov, droge de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret.K &Hun traadte samme stund til og lovpriste Herren i lige maade og talede om ham til alle, som ventede forløsning i Jerusalem. -tJa%nu var hun enke ved 84 aar, og hun ved ikke fra templet, da hun tjente Gud nat og dag ved fasten og beden.I-$Der var ogsaa en profetinde, Anna Fanuels datter af Asers stamme; hun var højt bedaget og havde levet 7 aar med sin mand efter sin jomfrustand;tHa#ogsaa din egen sjæl skal et sværd gjennemtrænge! - for at tankerne skulle aabenbares af mange hjærter.G/"men Simeon velsignede dem og sagde til hans moder Maria: se, denne er sag mange til fald og oprejsning i Israel, og til et tegn, som imodsiges, -NF!Josef og hans moder vare forundrede over, hvad der blev sagt om ham;WE' et lys til aabenbarelse for hedningerne og forherligelse for dit folk Israel!-DUsom du beredte for alle folks aasyn,,CSthi mine øjne har seet din Frelse,AB}Herre, nu lader du din tjener fare i fred efter dit Ord!;Aqtog han ham paa sine arme, lovpriste Gud og sagde:z@mHan kom i Aanden til templet, og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gjøre for ham efter lovlig skik,p?Yog det var ham varslet af den Helligaand, at han ikke skulde se døden, før han saae Herrens salvede.+>OOg se, der var en mand i Jerusalem, hvis navn var Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig; han ventede Israels trøst, og den Helligaand var over ham;m=Sog for at bringe offeret efter hvad der er sagt i Herrens lov: Et par turtelduer eller to dueunger.l<Qsom skrevet er i Herrens lov, at alt mandkjøn, som aabner moders liv, skal kaldes Herren helligt,z;mDa hendes renselsesdage vare omme efter Moses lov, bragte de ham til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,:'Da 8 dage var omme, saa han skulde omskjæres, blev hans navn kaldet Jesus, som det var nævnt af engelen, før han undfangedes i moders liv.9men hyrderne vendte tilbage, priste og lovsang Gud for alt, hvad de havde hørt og seet, ligesom der var talet til dem. -F8Maria gjemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjærte;_77og alle, som hørte det, forundrede sig over, hvad der var talet til dem af hyrderne.\61men da de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette barn,X5)og de kom skyndelig og fandt baade Maria og Josef og barnet, somlaa i krybben;04YSom englene fore fra dem til himmelen, sagde disse mennesker, hyrderne til hverandre: Lad os dog gaa til Bethlehem og se, hvad der er skeet, som Gud har kundgjort os;[3/Ære være Gud i det højeste og fred paa jorden! i mennesker en velbehagelighed!^25 Strax var der med engelen en mængde af himlens hærskare, som lovsang Gud og sagde:U1# og dette er eder tegnet: I ville finde et svøbt barn liggende i en krybbe.T0! at eder er idag en Frelser født, som er den Herre Kristus, i Davids stad;}/s Men engelen sagde til dem: Frygter ikke, thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket,k.O og se, Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed omstraalede dem, og de bleve meget bange.\-1Der var hyrder i samme egn, som laa ude paa marken og holdt vagt over deres hjord; , og hun fødte sin førstefødte søn, og hun svøbte ham og lagde ham i en krybbe, fordi der ikke var rum for dem i herberget. -[+/Men det skete, medens de vare der, at hendes dage vare omme, at hun skulde føde;_*7for at lade sig skrive tilligemed Maria hans trolovede hustru, som var frugtsommelig.)7Saa drog ogsaa Josef op fra Galilæa, fra staden Nazaret, til Judæa til Davids stad, som kaldes Bethlehem, (han var nemlig af Davids hus og slægt,)B(og alle rejste for at lade sig skrive, hver til sin stad.R'denne første udskrivning skete, da Kyrenios var landshøvding i Syrien;h& KI de samme dage udgik der en befaling fra kejser August, at hele riget skulde skrives til skat;% yPSaa voxede barnet, og han styrkedes i Aanden; og han var i ørkenerne indtil den dag, han fremstillede sig for Israel.i$ MOtil at skinne for dem, som sad i mørke og dødsskykke, og styre vore fødder paa fredens vej. -`# ;Nved vor Guds inderlige barmhjærtighed i hvilken opgangen fra det høje har besøgt os,N" Mtil at give hans folk kundskab om Frelsen i deres synders forladelse,! yLOg du, barblille, du skal kaldes den højestes profet, og du skal gaa frem for Herrens ansigt til et berede hans veje,@  }Khellighed og retfærdighed for ham, alle vort livs dage!L Jat vi uden frygt, friede fra vore fjenders haand, skulde tjene ham,@ }Iefter den ed, han tilsvor vor fader Abraham, at give os,N Hat gjøre barmhjærtighed mod vore fædre og mindes sin hellige pagt,I  Gen Frelse fra vore fjender og fra alle deres haand, som hade os,O Fligesom han har talet ved sine hellige profeters mund fra fordums tid,< uEog rejst os et Frelses horn i sin tjener Davids hus,^ 7DLovet være Herren, Israels Gud, at han har besøgt og gjort forløsning for sit folkS !CHans fader Zakarias blev fyldt af den Helligaand, og han spaaede og sagde:} uBog alle, som hørte det, lagde det paa hjærte og sagde: Hvad mon det bliver for et barn! Herrens haand var med ham.t cAog der kom en frygt over alle, som boede nær ved dem, og alle disse ord kom ud over hele Judæas bjergegn;^ 7@Men strax aabnedes hans mund, og hans tunge kom i lave, og han talede og prisede Gud;b ??og han forlangte en tavle, skrev og sagde: Johannes er hans navn! og alle forundrede sig.I  >Saa nikkede de ad hans fader, hvad han vilde, han skulde kaldes;V '=og de sagde til hende: Der er jo ingen i din slægt, som kaldes med det navn.I  ,Men Pilatus undrede sig over, at han allerede var død; og han kaldte høvedsmanden og spurgte ham, om han alt længe havde været død; =9+kom Josef af Arimatæa, en hæderlig raadsherre, som og selv ventede Guds rige, og han dristede sig til at gaa ind til Pilatus og bede om Jesu legeme.b<=*Da det allerede var blevet aften, eftersom det var forberedelsen, det er en forhviledag,;#)de havde ogsaa fulgt ham og tjent ham, medens han var i Galilæa; og der var mange andre kvinder, som vare gangne op med ham til Jerusalem. : (Der var ogsaa kvinder, som saae til langt fra, og blandt dem var Maria Magdalene og Maria Jakob Lilles og Joses moder og Salome;9'Men da høvedsmanden, som stod ligeover for ham, saae, at han saaledes raabte og udaandede, sagde han: Den mand var i sandhed Guds Søn!R8&Saa revnede forhænget i templet i tro stykker, fra øverst til nederst.37a%men Jesus gav et stort raab, og udaandede!63$Men en løb og fyldte en svamp med edike, stak den paa et rør og gav ham at drikke og sagde: Holdt, lad os se, om Elia kommer for at tage ham ned;V5%#Og nogle af dem, som stode hos, hørte det og sagde: Se, han kalder ad Elia."4="og ved den niende time, raabte Jesus med høj røst og sagde:"Eloj, Eloj, lima sabaktani", det er oversat: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?a3;!Men da den sjette time kom, blev der et mørke over hele landet indtil den niende time,2 du Kristus, Israels konge, stig du nu ned af korset, at vi kunne se og tro. Og de, som vare korsfæstede med ham, lastede ham ogsaa.1!Ligesaa spottede og ypperstepræsterne ham indbyrdes tilligemed de boglærde og sagde: Han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse;/0Yfrels dig selv, og stig ned af korset!/og de, som gik forbi, spottede ham, rystede paa hovedet og sagde: Uha! du som bryder templet ned og bygger det i tre dage!R.saa skriften blev opfyldt, som siger: Han blev regnet blandt misdædere:]-3De korsfæstede to røvere med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre side,Z,-og der var skrevet en overskrift med beskyldningen mod ham: "Jødernes konge". -:+oDet var ved den tredje time, de korsfæstede ham;f*ESaa korsfæstede de ham og delte hans klæder, og kastede lod om dem, hvad hver skulde have.S)og de gav ham vin blandet med myrra at drikke, men han tog ikke imod det.Q(og de førte ham til det sted Golgata, som oversat er hjerneskals sted;'De tvang en vis Simon fra Kyrene, som kom fra marken, - han var fader til Alexander og Rufus - da han gik forbi, til at bære hans kors;&og da de havde spottet ham, tog de purpurkappen af ham, og gav ham hans egne klæder paa. Saa førte de ham ud for at korsfæste ham.b%=og de slog ham paa hovedet med kjæppen, spyttede paa ham, faldt paa knæ og tilbad ham;J$ og de begyndte at hilse paa ham og sige: God morgen, jødekonge!W#'Saa klædte de ham i en purpurkappe, flettede en tornekrone og satte paa ham,m"SMen stridsknægtene førte ham ind i gaarden, nemlig domhuset, og de sammmenkaldte hele kompagniet. !Da Pilatus vilde gjøre folket tilpas, gav han dem Barabbas fri, men Jesus lod han hudslette og overgav ham til at korsfæstes. -i KSaa sagde Pilatus til dem: Hvad ondt har han da gjort? men de raabte meget mere: Korsfæst ham!,S Men de raabte atter: Korsfæst ham!|q Men Pilatus tog atter Ordet og sagde til dem: Hvad vil i da, jeg skal gjøre ved ham, som i kalde Jødernes konge?`9 Men ypperstepræsterne ophidsede folket, at han hellere maatte give dem Barabbas løs.P Han vidste nemlig, at ypperstepræsterne havde overgivet ham af avind.Y+ Men Pilatus svarede dem og sagde: Vil i, at jeg skal give Jødernes konge løs?_7og folket raabte og begyndte at forlange, at han skulde gjøre ligesom altid mod dem.s_og der var en, som hed Barabbas, han var bleven fangen med oprørere, som i et opløb havde begaaet mord;H Men hver højtid gav han dem en fange løs, hvem de forlangte;FMen Jesus svarede endda intet, saa Pilatus forundrede sig. -fEPilatus spurgte ham atter, og sagde: Svarer du slet intet? se, hvor svært de vidne mod dig.MYpperstepræsterne anklagede ham meget; men selv svarede han intet.hISaa spurgte Pilatus ham: Er du Jødernes konge? Men han svarede og sagde til ham: Du traf det.  ;Strax paa morgenen raadslog ypperstepræsterne med de ældste og boglærde og hele raaadet, de bandt Jesus, førte ham bort og overgav ham til Pilatus.9kHDa galede hanen anden gang; og Peder kom i tanker om det Ord, Jesus havde sagt til ham: Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange; og han styrtede ud og græd.a;GMen han begyndte at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det menneske, i taler om!5FMen han nægtede det atter. Kort efter sagde de, som stode hos, til Peder: Du er virkelig en af dem; thi en Galilæer er du, og dit maal ligner det.\1EPigen saae ham igjen, og begyndte at sige til dem, der stod hos: Han er en af dem.DMen han nægtede og sagde: Jeg veed ikke og forstaar ikke, hvad du siger; og Peder gik udenfor i forgaarden. Da galede hanen.i KCog da hun saae Peder varme sig, betragtede hun ham og sagde: Du var ogsaa med Jesus af Nazaret!I  BDa Peder var nede i gaarden, kom en af ypperstepræstens piger, %AOg nogle begyndte at spytte paa ham, tilhylle hans ansigt og slaa ham med næver, og sige til ham: Spaa! og bysvendene sloge ham paa munden.^ 5@I ha rhørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? Men alle sagde: Han er dødsskyldig._ 7?Men ypperstepræsten sønderrev sine klæder og sagde: Hvad har vi mere vidner behov?{>Men Jesus sagde: Jeg er det; og i skulle se Menneskens Søn sidde ved kraftens højre haand og komme med himlens skyer!{=Men han tav og svarede intet. Ypperstepræsten spurgte ham atter og sagde til ham: Er du Kristus, den højlovedes Søn?zmw9og nogle stod frem og vidnede falsk mod ham og sagde:R8thi mange vidnede falsk imod ham, men vidnesbyrdene stamte ikke overens;|q7Men ypperstepræsterne og hele raadet søgte vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunde aflive ham, men de fandt intet;6og Peder fulgte ham langt bag efter, lige ind i ypperstepræstens gaard; og han satte sig ned hos svendene og varmede sig ved ilden. -yk5Saa førte de Jesus til ypperstepræsten, og hos ham samledes alle ypperstepræsterne, de ældste og boglærde;<~s4men han slap linklædet og flygtede nøgen fra dem.m}S3og en vis ung mand fulgte ham, og han havde et linklæde over det bare legeme, og ham greb karlene;+|Q2Og de forlod ham alle og flygtede,q{[1Jeg var daglig hos eder og læste i templet, og i greb mig ikke; men for at skrifterne skulle opfyldes!yzk0Saa tog Jesus Ordet og sagde til dem: I ere gaaede ud som mod en røver med sværd og knipler for at gribe mig.myS/Men en af dem, som stode hos, drog sværdet, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af.3xa.men de lagde hænder paa ham og grebe ham.aw;-Da han kom, gik han strax hen til Jesus og sagde: Vel mødt, Rabbi! og han kyssede ham;v5,Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt tegn, idet han sagde: Ham, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!&uE+Og strax, medens han endnu talede, kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne, de boglærde og ældste.Ht *Staaer op, lader os gaa! se, han er nær, som forraader mig. -'sG)og han kom tredje gang og sagde til dem: Sove i fremdeles og hvile eder? Det er forbi, timen er kommen, se Menneskens Søn skal forraades i synderes hænder!r(og da han kom tilbage, traf han dem atter sovende; thi deres øjne vare tunge, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham;b=<<4;;^::X99p888s77:65554n4 3222*11002//..)-P,,, +**N))q)3((m''H&&j%%s%%%$1##_""&!} yj  O] MEO b z B v  L 0PGu~c og de spiste og bleve alle mætte, og der opsamledes 12 kurve fulde af stykkerne, som bleve levnede af dem. } Men han tog de 5 brød og de 2 fiske, saae til himlen, velsignede dem, brød dem og gav sine disciple dem for at lægge for folket;:|o De gjorde da saaledes og lod alle sætte sig ned.k{O thi de var ved 5000 mænd. Men han sagde til sine disciple: Lad dem sætte sig ned i hobe paa 50.,zQ Han sagde til dem: Giver i dem at spise! men de sagde: Vi har ikke mer end 5 brød og 2 fiske, uden vi skulde gaa hen og kjøbe fødevarer til hele denne mængde;^y5 men dagen begyndte at hælde, og de tolv traadte til og sagde til ham: Opløs forsamlingen, for at de kunne komme bort til de omliggende byer og gaarde, komme i hus og finde føde; thi vi er her paa et øde sted.x7 Men da skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham, og han tog imod dem og talede til dem om Guds rige, og helbredte dem, som havde lægedom behov;8wi Saa vendte apostlene tilbage og fortalte ham, hvor store ting de havde gjort. Han tog dem med sig og vandrede afsides bort til et øde sted, ved en stad, som kaldes Betsajda.v3 og Herodes sagde: Jeg har lader hovedet hugge af Johannes, men hvem er da han, jeg hører saadant om? og han søgte lejlighed til at faa ham at se.luQ men andre sagde, at Elia aabenbarede sig, og andre, at der var opstaaet en profet, en af de gamle;t Men fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt, hvad han gjorde, og han blev tvivlraadig ved det nogle sagde, Johannes var opvakt fra de døde,cs? Da de drog ud, vandrede de fra by til by, prædikede evangeliet, og helbredede allevegne.r og hvor man ikke vil modtage eder, gaaer ud fra denne stad, og ryster støvet af eders fødder til et vidnesbyrd imod dem.Mq og i hvert hus, i gaa ind, bliver der, og derfra skal i drage bort;ypk og han sagde til dem: Tager intet med til rejsen, hverken kjæp eller taske eller penge eller hver to skjorter;Ko og han sendte dem ud til at prædike Guds rige og læge de svage;vn g Han sammenkaldte sine 12 disciple og gav dem magt og myndighed over alle dæmner og til at helbrede sygdomme;`m98Hendes forældre bleve forfærdede, men han forbød dem at sige nogen, hvad skeet var.llQ7og hendes aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befalede, at de skulde give hende at spise.Zk-6Men han jog alle udenfor, tog hendes haand, udraabte og sagde: Pigelil! staa op!5je5og de lo ham ud, da de vidste, hun var død.fiE4Alle græd og sørgede over hende, men han sagde: Græder ikke! hun er ikke død, men sover;|hq3Men da han gik ind i huset, tillod han ingen at komme ind uden Peder, Johannes og Jakob og barnets fader og moder.igK2Men da Jesus hørte det, tog han Ordet og sagde: Frygt ikke, tro kun, og hun skal blive frelst.~fu1Medens han endnu talede, kom der en fra skoleforstanderens og sagde til ham: Din datter er død, umag ikke Læreren!ce?0Men han sagde til hende: Vær frimodig datter! din tro har frelst dig, gaa bort til fred!Qd/Da kvinden saae, at det ikke var skjult, kom hun skjælvende og faldt ned for ham, og fortalte ham for hele folket, at hvad grund hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun strax var bleven helbredet.Sc.Men Jesus sagde: En rørte mig, thi jeg mærkede, en kraft udgik fra mig.Eb-Og Jesus sagde: Hvem var det, som rørte mig? Da alle nægtede det, sagde Peder og de, som vare med ham: Fører! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte mig?eaC,gik til bagfra og rørte ved sømmen af hsns klædebon, og strax standsede hendes blodflod.`+En kvinde, som i 12 aar havde haft blodflod, og som havde tilsat hele sin formue paa lægerne og ikke kunde blive bebredet af nogen,y_k*thi han havde en eneste datter ved 12 aar gammel, og hun laa for døden. Men da han gik, trængte skarerne ham. ^ )og se, der kom en mand ved navn Jair, og han var skoleforstander; han faldt ned for Jesu fødder og bad ham komme ud i hans hus;T]!(Da Jesus vendte tilbage, modtog folkeskaren ham, thi alle ventede paa ham;4\a'Vend tilbage til dit hus og fortæl, hvor store ting Gud har gjort imod dig. Saa gik han bort og udraabte gjennem hele staden, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham.[&Men den mand, af hvem dæmnerne vare farne ud, bad ham om, at han maatte være hos ham; men Jesus sendte ham bort og sagde:Z7%Saa bad hele mængden af Gadarenernes egn ham om at drage bort fra dem, thi de var betagne af stor frygt. Men han traadte i skibet og vendte tilbage.bY=$men de, som havde seet det, fortalte dem ogsaa, hvorledes den besatte var bleven frelst.KX#Saa gik de ud for at se, hvad der var skeet, og de kom til Jesus og fandt det menneske, af hvem dæmnerne vare udforne, sidde paaklædt og ved sin forstand ved Jesu fødder, og de forfærdedes;nWU"Men da hyrderne saae, hvad der skete, flygtede de, og gik bort og meldte det i staden og paa landet.|Vq!Saa foer dæmnerne ud af dette menneske og foer i svinene og flokken styrtede sig fra klinten i søen og druknede.U! men der var en stor flok svin, som græssede paa bjerget; og de bad ham, at han vilde tillade dem at fare i disse, og det tilstod han dem.ETHan had ham, at han ikke vilde byde dem fare til afgrunden;nSUJesus spurgte ham og sagde: Hvad er dit navn? Han sagde: "Hær"; thi mange dæmner vare farne i ham.nRUHan bød nemlig den urene aand at fare ud af dette menneske; thi han havde i lang tid slidt i ham, han havde været bunden i lænker og bevogtet i blok, men han havde revet baandene sønder og var af dæmnen dreven i ørkenerne.9QkDa han saae Jesus, skreg han, faldt ned for ham og sagde med høj røst: Hvad er der mig og dig imellem, Jesus, den højeste Guds Søn; jeg beder dig, at du ikke vil pise mig!(PIDa han var gaaet i land, mødte en mand ham fra staden, og han havde i lang tid haft dæmner; han førte sig ikke i klæder og blev ikke i hus, men i gravene.OOSaa sejlede de til Gadarenernes egn, som er tvært over for Galilæa.7NgMen han sagde til dem: Hvor er eders tro? Men de forfærdedes, forundrede sig og sagde til hverandre: Hvem er dog han? thi han byder baade over vind og vove, og de lyde ham!!M;men de gik til ham, vakte ham og sagde: Fører! vi forgaa! men han rejste sig, truede af vinden og vandbølgerne, og de lagde sig, og der blev havblik.L}Da de sejlede, faldt han i søvn, og der rejste sig en stormvind paa søen, skibet blev fuldt af vand, og de var i fare; K9Det skete en af dagene, at han og hans disciple traadte i en baad, og han sagde til dem: Lad os komme over til den anden side af søen; og de lettede.oJWmen han svarede og sagde til dem: Min moder og mine brødre ere de, som høre Guds Ord og gjøre det.pIYog det blev meldt ham af nogle, som sagde: Din moder og dine brødre staa udenfor og ønske at se dig!_H7Hans moder og brødre kom til ham, men de kunde ikke faa h am i tale for folkeskaren;$GASeer derfor til, hvorledes i høre! thi den, som monne have, ham skal gives; og den, som ikke monne have, fra ham skal endog tages hvad han synes at have.tFathi der er inten skjult, som jo skal aabenbares, eller dulgt, som jo skal blive kjendt og komme for lyset.(EIIngen tænder et lys og skjuler det under et kar eller sætter det under bordet, men man sætter det paa en lysestage, for at de, som komme ind, kan se lyset;SDmen det i den gode jord er dem, som, naar de høre, gjemme Ordet i et smukt og godt hjærte og bære frugt i taalmodighed. Som han sagde dette, udraabte han: Den, som har øren at høre med, han høre!%CCmen hvad der faldt mellem torne er dem, som høre, men som gaa hen og kvæles under bekymringer og rigdom og livsnydelser, og bære ingen fuldkommen frugt;B5 men det paa klippegrund er dem, som optage Ordet med glæde, naar de høre; men de har ikke rod, de tro til en tid, og falde fra i fristelsens time;A men det ved vejen er dem, som høre; derpaa kommer djævelen og tager Ordet af deres hjærte, for at de ikke skulle tro og blive frelste;2@_ Men det er lignelsen: Sæden er Guds Ord;?+ Han sagde: Eder er det givet at kjende Guds riges hemmeligheder, men de øvrige i lignelser, at de, seende, ikke se og, hørende, ikke forstaa._>7 Men hans disciple spurgte ham og sagde: Hvad mon den lignelse være?og noget faldt i god jord, det voxede op og bar 100 fold frugt. Som han sagde dette, udraabte han: Hvo som har øren at høre med, han høre!=- - -K<Noget faldt mellem torne, og tornene voxede op med og kvalte det;c;?noget faldt paa klippegrund; det voxede op, men visnede, fordi det havde ingen fugtighed. :En sædemand gik ud at saae sin sæd; og som han saaede den, faldt noget ved vejen; det blev nedtraadt og himlens fugle aad det op;d9ADa en stor skare kom sammen, og de drog til ham fra alle stæder, sagde han i en lignelse:t8aog Johanne, Herodes' foged Kuzas hustru, og Sisanne og mange andre, som understøttede ham med deres gods. 7saa og nogle kvinder, som vare helbredte for onde aander og sygdomme, Maria, som kaldes Magdalene, af hvem 7 dæmner vare udfarne,6 Det skete siden efter, at han gjennemvandrede stæder og byer, prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige; og de tolv vare med ham;O52Men han sagde til kvinden: Din tro har frelst dig, gaa bort til fred!q4[1Da begyndte de, som laa tilbords med ham, at sige hos sig selv: Hvem er han, som endog forlader synder?;3q0Men til hende sagde han: Dine synder ere forladne!2{/Derfor siger jeg dig, hendes mange synder ere forladne, fordi hun elskede meget; men hvem lidet forlades, elsker lidet.U1#.du salvede ikke mit hoved med olie, men hun salvede mine fødder med salve.]03-du gav mig ikke et kys, men hun aflod ikke, fra hun kom ind, at kysse mine fødder;`/9,og idet han vendte sig til kvinden, sagde han til Simon: Seer du denne kvinde? Jeg kom i dit hus, du gav mig ikke vand til mine fødder, men hun vædede mine fødder med taarer og tørrede dem af med sit hovedhaar;t.a+Men Simon svarede og sagde: Jeg antager, den, som han eftergav mest. Men han sagde til ham: Du dømte ret!s-_*men da de intet havde at betale med, eftergav han dem begge. Siig, hvem af dem maa altsaa elske ham mest?Y,+)Der var to, som skyldte een mand penge; den ene skyldte 500, den anden 50 mark;r+](Saa tog Jesus Ordet og sagde til ham: Simon, jeg har noget at sige dig; men han sagde: Lærer, siig det!U*#'Men da farisæeren som havde indbudt ham, saae det, sagde han saaledes hos sig selv: Var han en profet, saa vidste han jo, hvem og hvad for en kvinde hun er, som rører ved ham; for hun er en synderinde.>)u&og hun stod ved hans fødder bagved og græd og begyndte at væde hans fødder med taarer, og aftørre dem med sit hovedhaar, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med salven.(1%og se, da en kvinde i staden, som var en synderinde, fik at vide, at han laa tilbords i farisæernes hus, bragte hun en alabasterkrukke med salve,e'C$En af farisæerne bad ham spise hos sig, og han gik ind i farisæernes hus og laa tilbords;<&s#og visdommen er retfærdiggjort af alle sine børn.y%k"Menneskens Søn kom, og han spiser og drikker, og i sige: Se, en fraadser og dranker, tolderes og synderes ven!n$U!Thi Døberen Johannes kom, og han hverken spiste brød eller drak vin, og i sige: Han har en dæmen;+#O De ligne de smaadrenge, som sidde paa torvet, raabe til hverandre og sige: Vi fløjtede for eder, og i dandsede ikke, vi sang klagelig for eder, og i græd ikke.Y"+Hvem skal jeg derfor ligne menneskene af denne slægt ved, og hvem ere de lige?f!Emen farisæerne og de lovlærde foragtede Guds raad til dem, og de bleve ikke døbte af ham.g Gog alt folket, som hørte ham, endog toldere gave Gud ret og bleve døbte med Johannes' daab; thi jeg siger eder: Af kvindefødte er ingen profet større end døberen Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han;zmHan er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min engel for dit ansigt, og han skal berede din vej for dig!a;Men hvad ere i udgangne at se? En profet? Ja, jeg siger eder, endog mere end en profet!!Men hvad ere i gangne ud at se? et menneske, iført fine klæder? Se, de, som leve i stadselige klæder og i vellyst, ere i kongegaardene.#?Men da Johannes' bud vare dragne bort, begyndte han at tale til skarerne om Johannes: Hvad ere i udgangne i ørken at se? et rør, som svager for vinden?6gog salig er den, som ikke forarges paa mig! -RSaa svarede Jesus og sagde til dem: Gaaer hen og melder Johannes, hvad i har seet og hørt: at blinde se og halte gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op og evangeliet prædikes for fattige;{oMen i samme time helbredte han mange fra sygdomme og plager og onde aander, og han skjænkede mange blinde synet.'Da disse mænd kom til ham, sagde de: Døberen Johannes har sendt os til dig og siger: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?-Saa kaldte Johannes to visse af sine disciple til sig, han sendte dem til Jesus og sagde: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?4cJohannes' disciple meldte ham om alt dette.Eog dette Ord om ham kom ud i hele Judæa og i hele omegnen.{oMen frygt greb alle, de lovpriste Gud og sagde: En stor profet er oprejst blandt os, og Gud har besøgt sit folk!Y+og den døde rejste sig og begyndte at tale, og han overgav ham til hans moder. Og han traadte til og rørte ved baaren; - men de, som bare, stode stille, - og han sagde: Ungersvend, jeg siger dig: Staa op!_7 Da Herren saae hende, ynkedes han inderlig over hende og sagde til hende: Græd ikke! 9 Da han nærmede sig stadens port, se, da blev der baaret et lig ud, sin moders eneste søn, og hun var enke; og en stor skare af staden var med hende.w Det skete næste dag, at han drog til en stad, som hed Nain, og mange af hans disciple og en stor skare drog med ham.Q  Da de udsendte vendte tilbage til huset, fandt de den syge tjener rask.= s Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham, og han vendte sig om og sagde til skaren, som fulgte ham: Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en tro!a ;thi jeg er og selv et menneske, sat under øvrighed, og jeg har krigsfolk under mig: og siger jeg til denne: Gaa! saa gaaer han; og til en anden: Kom! saa kommer han, og til min tjener: Gjør det! saa gjør han det. hvorfor jeg heller ikke ansaae mig selv værdig at komme til dig; men siig det med et Ord, saa bliver min dreng helbredet!I  Saa gik Jesus med dem, men da han ikke var langt fra huset, sendte høvedsmanden nogle venner til ham og sagde ham: Herre, umag dig ikke, thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit tag;Ethi han elsker vort folk, og selv har han bygget os skolen.hIDa de kom til Jesus, bad de ham indstændig og sagde: Han er værd, at du gjør dette for ham;}men da han hørte om Jesus, sandte han Jødernes ældste til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans tjener.a;Men en høvedsmands tjener, som denne holdt meget af, havde det ilde og var ved at dø;[ 1Efterat han havde fuldendt al sin tale i folkets paahør, gik han ind i Kapernaum.I 1Men den, som hører, men ikke gjør derefter, ligner et menneske, som byggede et hus paa jorden uden grundvold; Strømmen styrtede mod det, det styrtede strax, og samme huses fald blev stort.gG0han er lig et menneske, som byggede et hus; han gravede og han gravede dybt, og lagde grund paa klippen, men da floden kom, stødte strømmen mod samme hus, men den kunde ikke rokke det; thi det var grundlagt paa klippen.uc/Hver, som kommer til mig, hører efter mine Ord og gjør efter dem, ham vil jeg vise eder, hvem han er lig;O.Men hvorfor kalde i mig Herre, Herre! og gjøre ikke, hvad jeg siger?)K-godt menneske fremfører godt af sit hjærtes gode skat; ondt menneske fremfører ondt af sit hjærtes onde skat; thi munden taler af hjærtets overflødighed. ~ ,thi hvert træ kjendes paa sin egen frugt; man samler nemlig ikke figener af torne, ikke heller plukker man druer af tornebuske;k}O+Der er nemlig intet godt træ, som bærer snavs frugt, og intet snavs træ, som bærer god frugt;|*eller hvorledes kan du sige til din broder: Tillad broder! saa vil jeg drage splinten ud af dit øje, du, som ikke selv seer bjelken i dit eget øje. Hykler! drag først bjelken ud af dit eget øje, og saa kan du se til at drage splinten ud af din broders øje. -j{M)Men hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjelken i dit eget øje tænker du ikke paa!\z1(Disciplene er ikke over sin lærer, men hver fuldkommen skal være som sin lærer.`y9'Saa sagde han dem en lignelse: Kan blind lede blind? maa de ikke begge falde i graven?%xC&giver, saa skal eder gives; god, knuget, skuddet og overflødig maal vil man give i eders skjød; thi med samme maal, som i maale ud, skal eder gjenmaales. w%og dømmer ikke, saa skal i ikke blive dømte: fordømmer ikke, saa skal i ikke blive fordømte; forlader, saa skal eder forlades;Fv$vorder da barmhjærtige, som og eders Fader er barmhjærtig,Ju #Men elsker eders fjender, gjører godt og laaner ud ud, uden at vente noget igjen, saa skal eders løn blive stor og i vorde den højestes børn; thi selv er han god mod utaknemmelige og onde;t"og naar i laane dem, som i haabe at faa det igjen af, hvad tak hari derfor? Syndere laane jo ogsaa syndere, for at de kan faa lige igjen.vse!og naar i gjøre godt mod dem, som gjøre eder godt, hvad tak har i derfor? Syndere gjøre nemlig det samme;orW og om i elske dem, som elske eder, hvad tak har i derfor? thi syndere elske ogsaa dem, som dem elske;Xq)og som i ville, menneskene skulle gjøre mod eder, gjører og ligesaa mod dem;MpGiv enhver, som beder dig, og søg ikke ham, som tog, hvad dit var;oybyd ham, som slaaer dig paa den ene kind, ogsaa den anden; formen ikke ham, som tager din kjole, at tage skjorten med.Jn velsigner dem, som forbande eder; beder for dem, som haane eder;gmGMen jeg siger eder, som høre til: Elsker eders fjender, gjører godt mod dem, som hade eder;cl?Ve, naar menneskene tale vel om eder! ligedan gjorde deres fædre ved de falske profeter.ak;Ve eder, i mætte, thi i skal hungre! Ved eder, som nu le, thi i skal sørge og græde!7jiMen ve eder, i rige, i har eders trøst borte.iwglæder eder samme dag og jubler; thi se, eders løn er stor i himlen; ligedan gjorde og deres fædre ved profeterne.hsalige ere i, naar menneskene for Menneskens Søns skyld hade eder, naar de udstøde eder, spotte eder og forskyde eders navn som slet;bg=salige i, som nu hungre, thi i skulle mættes; salige i, som nu græde, thi i skulle le;kfOSelv opløftede han øjnene paa sine disciple og sagde: Salige i fattige, thi Guds rige er eders;]e3og alt folket søgte at røre ved ham, thi en kraft gik ud fra ham og lægede alle.Odog saadanne, som vare plagede af urene aander, og de bleve helbredte;mcSHan gik ned med dem og stod paa sletten, og der var en skare af hans disciple, og en stor mængde folk fra hele Judæa og Jerusalem og kysten ved ved Tyros og Sidon, som vare komne for at høre ham og læges for deres sygdomme,BbJudas Jakobs og Judas Iskariot, som ogsaa blev forræder.NaMattæos og Tomas, Jakob Alfæos' søn og Simon, som kaldes Zelotes,n`USimon, som han ogsaa kaldte Peder, og hans broder Andreas, Jakob og Johannes, Filip og Bartolomæos,n_U og da det blev dag, sammenkaldte han sine disciple og udvalgte 12 af dem, som han og kaldte apostle:u^c Det skete i disse dage, at han gik ud til et bjerg for at bede, og han blev der natten over i bøn til Gud;c]? Men de bleve fulde af raseri og talede med hverandre om, hvad de skulde gjøre ved Jesus. \  og han saae om paa dem alle og sagde til ham: Ræk din haand ud! og han gjorde saaledes, og hans haand blev karsk som den anden.([I Jesus sagde da til dem: Jeg vil spørge eder: Hvad? er det tilladt paa hviledagen at gjøre godt eller at gjøre ondt, at frelse en sjæl eller at slaa ihjel?ZMen han vidste deres tanker og sagde til mennesket med den visne haand: Rejs dig og staa frem i midten! Han rejste sig og stod frem. Ymen de boglærde og farisæerne toge vare paa, om han vilde helbrede ham om hviledagen, for at de kunde finde klagemaal imod ham.XwDet skete en anden hviledag, at han gik ind i skolen og lærte, og der var et menneske, hvis højre haand var vissen;OWog han sagde til dem: Menneskens Søn er Herre ogsaa over hviledagen!'VGhvorledes han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste, og gav ogsaa dem, som vare med ham, skjøndt det ikke var uden præsterne tilladt at spise dem;zUmJesus tog Ordet og sagde til dem: Har i ikke lært, hvad David gjorde, da han og de, som vare med ham, hungrede?uTcMen nogle af farisæerne sagde til dem: Hvorfor gjøre i hvad der ikke er tilladt at gjøre paa hviledagen? S Det skete næstførste hviledag, at han gik gjennem sæden, og hans disciple plukkede ax, gned dem mellem hænderne og spiste dem.jRM'og ingen, som drikker den gamle, vil strax have ung vin, thi han siger: Den gamle er den bedste.OQ&men man skal komme ung vin i nye læderflasker, saa bevares de begge;#P?%heller ikke kommer nogen ung vin i gamle læderflasker, ellers sønderriver den unge vin læder flaskerne, selv bliver den spildt og flaskerne ødelagte;*OM$Men han sagde dem og en lignelse: Ingen sætter en klud af nyt klæde paa en gammel kjole, ellers river det nye ud, og det af det nye passer ikke til det gamle;UN##Dage komme, og naar brudgommen tages fra dem, da vil de faste i samme dage.iMK"Men han sagde til dem: Kan i faa bryllupsfolkene til at faste, saalænge brudgommen er hos dem? L!Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannes' disciple jævnlig og holde bønner, og farisæerne ligesaa, men dine spise og drikke?RK jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.gJGJesus tog Ordet og sagde til dem: De sunde trænge ikke til lægen, men de, som har det ilde;IySaa mukkede deres boglærde og farisæer paa hans disciple og sagde: Hvorfor spise og drikke i med toldere og syndere?Hog Levi gjorde et stort æresmaaltid for ham i sit hus, og der var en stor flok toldere og andre som laa tilbords med ham.2G_og han forlod alt, stod op og fulgte ham;uFcDerpaa gik han ud og saae en tolder ved navn Levi siddende ved toldboden, og han sagde til ham: Følge mig!E{og en stor forfærdelse greb dem alle, og de lovpriste Gud, og fulde af frygt sagde de: Idag har vi seet utrolige ting.lDQog strax stod han op for deres øjne, byltrede op, hvad han laa paa, og gik hjem, lovprisende Gud;1C[Men, for at i skal vide, at Menneskens Søn har magt paa jorden til at forlade synder, sagde han til den værkbrudne: Jeg siger dig: Staa op, tag din seng og gaa hjem!`B9hvad er lettest: at sige: Dine synder ere dig forladne, eller at sige: Staa op og gaa?lAQMen da Jesus kjendte deres tanker, tog han Ordet og sagde til dem: Hvad tænke I i eders hjærter?@Saa begyndte de boglærde og farisæerne at tænke og sige: Hvem er han, som taler bespottelser? hvem kan forlade synder uden Gud alene?^?5og da han saae deres tro, sagde han til ham: Menneske! dine synder ere dig forladne!8>imen da de ikke kunde finde ud af, hvorledes de skulde bringe ham ind for folkeskaren, steg de op paa taget og lod ham ned med sengen mellen tagstenene i midten ligefor Jesus;=og se, nogle mænd bar paa en seng et menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe ham ind og lægge ham for ham;2<]Som han en af dagene lærte, sad der farisæer og lovkyndige, som vare komne fra alle byer i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem, og Herrens kraft var til at læge dem;8;kmen han drog sig tilbage til ørkenerne og bad.y:kMen ordet kom mere ud om ham, og der kom mange skarer sammen for at høre og læges af ham for deres svagheder;#9?og han bød ham ikke at sige det til nogen; men: Gaa bort, fremstil dig for præsten og offer for din renselse, som Mose har befalet, dem til vidnesbyrd!q8[ Saa udrakte han haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil, bliv ren! og strax gik spedalskheden af ham;E7 Det skete, da han var i en af stæderne, se, da var der en mand, fuld af spedalskhed, og da han saae Jesus, faldt han paa sit ansigt, bad ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig.A6} Saa trak de baadene paa land, forlode alt og fulgte ham.*5M ligesom og Zebedæus' sønner Jakob og Johannes, thi de vare lodtagere med Simon. Saa sagde Jesus til Simon: Frygt ikke! fra nu af skal du blive menneskefisker!j4M thi en rædsel havde grebet ham og alle, som vare med ham, over den fiskedræt, de havde fanget,3ymen da Simon Peder saae det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig mand, Herre!21og de vinkede ad deres medbrødre i den anden baad, at de skulde komme og hjælpe dem. Saa kom de og fyldte begge baade, saa de vare ved at synke;[1/og da de gjorde det, laasede de en stor stime fisk, men deres garn gik i stykker,0Simon svarede og sagde til ham: Fører, vi har arbejdet hele natten og fik intet, men paa dit Ord vil jeg kaste garnet ud;u/cSom han hørte op med at tale, sagde han til Simon: Læg ud paa dybet og kaster eders garn ud til en dræt!.Han gik i den ene baad, som var Simons, og bad ham lægge lidt fra land; saa satte han sig ned og lærte skarerne fra skibet.c-?og han saae to baade ligge ved søen, som fiskerne vare gaaede fra for at skylle garnene.`, ;Da folkeskaren trængte ind paa ham for at høre Guds Ord, stod han ved Genezarets sø,1+],og han prædikede i skolerne i Galilæa.*w+men han sagde til dem: Jeg bør ogsaa forkynde evangeliet om Guds rige i de andre stæder, thi dertil er jeg udsendt;,)Q*Da det var blevet dag, gik han ud og drog til et øde sted, og skarerne ledte efter ham og kom hen til ham, og de holdt paa ham, at han ikke maatte drage fra dem;-(S)dæmner foer ogsaa ud af mange; de skreg og sagde: Du er Kristus, Guds Søn! saa truede han dem, og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus. -'+(Men da sol gik ned, bragte alle, som havde syge af allehaande svagheder, dem til ham; men han lagde hænderne paa hver af dem og helbredte dem;u&c'Han traadte hen for hende og truede feberen, og den forlod hende; men hun stod strax op og opvartede dem. -%!&Da han rejste sig, gik han fra forsamlingen til Simons hus; men Simons svigermoder var betagen af en svær feber, og de bad ham for hende.5$e%og rygtet om ham kom allevegne ud i egnen. -1#[$og der kom en rædsel over alle, og de talede sammen med hverandre og sagde: Hvad er det for et Ord, at han byder de urene aander med magt og myndighed, og de fare ud!")#Jesus truede ad ham og sagde: Stille, og far ud af ham! og dæmnen kastede ham ned midt iblandt dem, foer ud af ham og gjorde ham ingen skade;!5"idet han sagde: Huha! hvad er der os og dig imellem, Jesus af Nazaret; er du kommen for at ødelægge os? jeg kjender dig, hvem du er, Guds hellige.f E!I forsamlingen var der et menneske, som havde en uren dæmens aand og raabte mad høj røst,I  og de studsede over hans lærdom, for der var kraft i hans Ord.Z-og han drog ned til Kapernaum, en stad i Galilæa, og lærte dem paa hviledagen,4cmen han gik midt igjennem dem og drog bort;+og de rejste sig op, stødte ham udenfor staden og førte ham til skrænten af det bjerg, hvorpaa deres stad var bygget, for at styrte ham ned;NSaa blev alle i forsamlingen fulde af forbitrelse, da de hørte det,wgog der var mange spedalske i Israel paa profeten Elias tid, og ingen af dem blev renset, men Syreren Nagaman.W'og til ingen af dem blev Elia sendt, men til en enkekone i Sarepta ved Sidon;.Ujeg siger eder med sandhed: Der var mange enker i Israel i Elias dage, da himlen var lukket i 3 aar og 6 maaneder, da der blev en stor hungersnød over hele landet,`9Men han sagde: Sandelig siger jeg eder: Ingen profet er vel antagen i sin fæderne by;7gHan sagde til dem: I vil vist lade mig det ordsprog høre: Læge læg dig selv! gjør ogsaa her i din fædrene by saa store ting, som vi har hørt, der er skeet i Kapernaum. Alle gav ham vidnesbyrd og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans mund, og de sagde: Er han ikke Josefs søn?eCMen han begyndte at sige til dem: Idag gaaer dette skriftsted i opfyldelse for eders øren.yDa han havde lukket bogen, gav han tjeneren den og satte sig ned, og alles øjne i forsamlingen vare fæstede paa ham.zmprædike frihed for fanger, syn for blinde, til at sende de plagede i frihed, udraabe et naadens aar fra Herren.Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig, til at bringe fattige glade budskab, sendte mig til at læge de sønderknuste hjærtet,r]Profeten Jesajas bog blev ham given, og da han lukkede bogen op, traf han det sted, hvor der er skrevet: Han kom til Nazaret, hvor han var opfødt, og gik efter sin sædvane i skolen paa hviledagen, og han stod op for at læse for.;qog han lærte i deres skoler og blev rost af alle.g GI Aandens kraft vendte Jesus tilbage til Galilæa, og rygtet om ham kom ud over hele omegnen,N  Da djævelen havde udtømt af fristelse, veg han til en tid fra ham.Z - Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du maa ikke friste Herren, din Gud.] 3 og de skulle bære dig paa hænder, saa du ingenlunde skal støde din fod paa sten.\ 1 thi der er skrevet, at han vil give sine engle befaling om dig, til at bevare dig, Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa templets tinde, og han sagde til ham: Er du Guds Søn, da styrt dig selv ned herfra,wMen Jesus svarede ham og sagde: Vig bag mig satan! der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.I dersom du altsaa vil tilbede mig, skal det være dit altsammen.'og djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig hele denne magt og deres herlighed, for det er mig overgivet, og jeg giver det til hvem jeg vil;gGSaa førte djævelen ham op paa et højt bjerg og viste ham i et øjeblik alle verdens riger,ucJesus svarede ham og sagde: Der staaer skrevet: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert Guds Ord. ~{~~~J}}3||8{{zzyymxww~wvvPuu@ttissQrrSqqpp,oo[nnmmmllkk'jj;ii!hhh>2==<<;;::99{987776645444!33?22w11S00//...3-,,,++z***9)((s'''4&&@%%F$$#M"""+!!( PFEECAG3S*UCz  x 6 h 1 j/-LvL~S}en anden sagde: Jeg har taget mig en hustru og derfor kan jeg ikke komme.u|cen anden sagde: Jeg har kjøbt 5 par oxer og gaaer hen for at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!4{amen de begyndte alle som een at undskylde sig: den første sagde til ham: Jeg har kjøbt en ager, og jeg har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!ozWog paa nadverens time udsendte han sin tjener for at sige de budne: Kommer, for nu er alting færdig;MyMen han sagde til ham: En mand gjorde en stor nadver og bød mange;x}Men da en af dem, som laa tilbords med, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som skal holde maaltid i Guds rige. w og du skal være salig, for de har intet at gjengjælde dig med, men det skal gjengjældes dig i de retfærdiges opstandelse. -Qv men naar du gjør gilde, byd saa fattige, krøblinger, halte og blinde,~uu Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: Naar du giver frokost eller middag, byd saa ikke dine venner eller dine brødre eller dine frænder eller dine rige naboer, at de i kke skulle byde dig igjen, og det skulde være dig vederlag;rt] thi hver, som ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, men den, som ydmyger sig selv, vil blive ophøjet. -Bs} men naar du er buden, gaa hen og sæt dig nederst, for at værten, naar han kommer, kan sige til dig: Ven, sæt dig højere op! da vil du have ære for dem, som sidde tilbords med dig;r! og han, som indbød dig og ham, skulde komme og sige til dig: Giv denne plads! og du da med skam maa begynde med at have den sidste plads;q#Naar du bliver buden af nogen til gilde, sæt dig saa ikke øverst tilbords, at der ikke skal være en hæderligere end dig indbudt af ham;pMen han sagde en lignelse til gjæsterne, da han mærkede, hvorledes de udvalgte de første sæder ved bordet; han sagde nemlig til dem:4ocog de mægtede ikke at svare ham paa det. - nog han tog Ordet og sagde til ham: Hvem af eder, hvis asen eller oxe er falden i en grav, drager den ikke strax op paa hviledagen?;mqSaa tog han paa ham, helbredte ham og lod ham gaa; lSaa tog Jesus Ordet og sagde saaledes til de lovlærde og farisæerne: Mon det er tilladt at helbrede paa hviledagen? men de tav.8kkog se, der var et vandsottigt menneske for ham.uj eDet skete, da han en hviledag kom i en af de fornemme farisæeres hus for at spise, at de toge vare paa ham;#i? #se eders hus skal lades eder øde! men ejg siger eder, at i ikke skulle se mig, indtil det kommer, naar i sige: Velsignet den, som kommer i Herrens navn!Wh' "Jerusalem, Jerusalem! som slog profeterne ihjel og stenede dem, som sendtes hende! hvorofte vilde jeg forsamlet dine børn paa samme maade, som en høne forsamler sin yngel under vingerne, og i vilde ikke!}gs !dog maa jeg vandre idag og imorgen, og næste dag, thi det er ikke muligt, at en profet omkommes udenfor Jerusalem.f- og han sagde til dem: Gaaer i hen og siger den ræv: Se, jeg uddriver dæmner og øver lægedom idag og imorgen, og tredje dag har jeg fuldendt;peY Samme dag kom nogle farisæer og sagde til ham: Tag ud og drag herfra, for Herodes vil slaa dig ihjel!Wd' og se, der ere sidste, som blive de første, og første, som blive de sidste.[c/ og de skal komme fra øst og vest, fra syd og nord og ligge tilbords i Guds rige;b der skal være graad og tænders gnidsel, naar i se Abraham, Isak og Jakob og alle profeter i Guds rige, men eder udstødte udenfor;}as og han vil sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvor i er fra; gaaer bort fra mig, alle i, som gjøre uret;l`Q Saa vil i begynde og sige: Vi har spist og drukket for dit ansigt, og du har lært paa vore gader,Z_- Naar husbonden er staaet op og har lukket døren, og i begynde at staa udenfor, banke paa døren og sige: Herre, Herre, luk op for os, saa vil han svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke; hvor er i fra?^ Kjæmper for at komme ind ad den snevre port; thi mange, siger jeg eder, ville søge at komme ind, men de har ikke styrke.T]! Men en sagde til ham: Herre, mon faa blive frelste? Saa sagde han til dem:]\3 Saa vandrede han gjennem stæder og byer og lærte, og gjorde rejsen til Jerusalem.o[W det ligner en surdejg, som en kvinde tog og nedlagde i 3 maal mel, indtil det hele blev gjennemsyret.BZ Atter sagde han: Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med?Y' Det ligner et sennepskorn, som et menneske tog og lagde i sin have, og det voxede og blev et stort træ, og himlens fugle boede i dets grene.]X3 Men han sagde til dem: Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med?W Men da han sagde det, skammede alle hans modstandere sig, og hele folket glædede sig over alle de herlige gjerninger af ham.V  men hende, en Abrahams datter, som satan har holdt bundet, og det i 18 aar, burde hun ikke løses af det baand paa hviledagen?U+ Da svarede Herren ham og sagde: Øjenskalk! løser ikke hver af eder sin oxe eller sit asen fra krybben om hviledagen, og fører dem til vands!vTe Men skoleforstanderen to ordet, da han var smæk vred, fordi Jesus helbredte paa hviledagen, og han sagde til folket: Der er 6 dage, paa hvilke man bør arbejde; paa dem kan i derfor komme og lade eder helbrede, men ikke paa hviledagen.VS% og han lagde hænderne paa hende, og strax rettede hus sig op og priste Gud.eRC Men da Jesus saae hende, kaldte han og sagde til hende: Kvinde, du er løst af din svaghed!}Qs se, da var der en kvinde, som havde haft en svagheds aand i 18 aar; hun var kroget og kunde slet ikke rejse sig op.>Pw Da han lærte i en af skolerne paa en høj helligdag,OO om det saa vil bære frugt; men hvis ikke, kan du siden hugge det om.zNm Men han svarede og sagde til ham; Herre! skjænk det ogsaa dette aar, indtil jeg faaer gravet og gjødet om det,-MS Saa sagde han til vingaardsmanden: Se, tre aar kom jeg og søgte frugt paa dette figentræ, og finder intet; hyg det om! hvorfor skal det og gjøre jorden unyttig?L Men han sagde denne lignelse: En havde et figentræ plantet i sin vingaard, og han kom, søgte efter frugt paa det, men fandt ingen.mKS Ingenlunde! siger jeg eder; men naar i ikke omvende eder, skal i alle omkomme paa lignende maade. -J Eller de atten, taarnet i Siloam styrtede ned paa og dræbte, mene i, at de vare skydlige fremfor alle mennesker, som bo i Jerusalem?jIM Ingenlunde! siger jeg eder; men dersom i ikke omvende eder, skal i alle omkomme paa samme maade.H og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Mene i, at disse Galilæer vare syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette?wG i Samme tid var der nogle tilstede, som fortalte ham om de Galilæer, hvis blod Pilatus blandede med deres ofre;iFK ;jeg siger dig, du sakl slet ikke komme ud derfra, førend du betaler endog den sidste skilling!^E5 :Thi som du gaaer med din modstander til øvrigheden, gjør dig paa vejen flid for at blive ham kvit, at han ikke skal drage dig for dommeren, og dommeren overgive dig til fogeden, og fogeden kaste dig i fængsel;@D{ 9hvorfor dømme i ikke endog fra eder selv, hvad ret er?vCe 8Hyklere! Paa himlens og jordens udseende forstaa i at skjønne; men hvorledes skjønne i ikke paa denne tid?PB 7og naar søndenvinden blæser, sige i: Det bliver varme! og det skeer.A{ 6Men han sagde ogsaa til folket: Naar i se skyen gaa op af vester, sige i strax: Der kommer regn! og det skeer saaledes;*@M 5de vil deles: Fader mod søn, og søn mod fader; moder mod datter, og datter mod moder; Mandens moder mod sønnens hustru, og sønnens hustru mod mandens moder.R? 4thi fra nu af skal fem i eet hus blive delte: Tre mod to, og to mod tre;f>E 3Mene i, at jeg er kommen for at skjænke fred paa jorden? Nej, siger jeg eder, men tvedragt;W=' 2en daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbragt!\<1 1Ild er jeg kommen at kaste paa jorden, og hvor vilde jeg, at den allerede fængte!J;  0men den, som ikke kjender og gjør hvad der er hug værd, skal have faa hug; thi enhver, hvem meget er givet, af ham vil man kræve meget, og hvem meget er betroet, af ham vil man fordre mere.: /men den tjener, som kjender sin Herres villie og ikke holder sig beredt eller gjør efter hans villie, skal faa mange hug;97 .saa vil denne tjeners Herre komme en dag, han ikke tænker, og en time, han ikke veed, og han vil hugge ham sønder og give ham hans lod med de utro;%8C -Men dersom samme tjener sagde i sit hjærte: Min Herre tøver med at komme, og han vilde begynde at banke drengene og pigerne, og spise og drikke og svire,N7 ,jeg siger eder med sandhed, at han vil sætte ham over alt sit gods.V6% +salig er den tjener, som hans Herre finder gjøre saaledes, naar han kommer!5' *Men Herren sagde: Hvem er vel den tro og forstandige husholder, som Herren vil sætte over sit tyende, for at give dem deres mad i rette tid?X4) )Men Peder sagde til ham: Herre! siger du denne lignelse til os eller til alle?W3' (Værer derfor og i beredte, thi Menneskens Søn kommer den time, i ikke mene.2 'men det vide i, at hvis husherren vidste, i hvad time tyven kom, da vilde han vel vaage og lod ham ikke bryde ind i sit hus.u1c &og om han kom i anden vagt, eller han kom i tredje vagt og fandt det saaledes, da ere disse tjenere salige,+0O %salige ere de tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer; sandelig siger jeg eder: Han vil binde op om sig, sætte dem tilbords og gaa frem og tjene dem;// $og værer som de mennesker, der vente deres Herre, naar han bryder op fra gildet, saa de strax kunne lukke op for ham, naar han kommer og banker;D. #Eders lænder være ombæltede og eders lamper brændende;B- "thi hvor eders skat er, der vil og eders hjærte være. -1,[ !Sælger, hvad i har, og giver almisse! gjører eder poser, som ikke blive gamle, skatte, som ikke forgaa, i himlene, hvor tyv ikke nærmer sig og møl ikke fordærver;Z+- Frygt ikke du lille hjord, thi det er eders Fader behageligt at give eder riget.A*} men søger Guds rige, saa skal alt dette gives eder til.e)C thi efter alt dette søge hedningerne i verden; men eders Fader veed, at i har dette behov;k(O Derfor maa i ikke spørge om, hvad i skal spise, eller hvad i skal drikke, og tragter ikke højt; ' Klæder da Gud saaledes græsset, som i dag staaer paa marken og i morgen kastes i ovnen, hvormeget mere da eder, i svagttroende!/&W Lægger mærke til lilierne, hvorledes de voxe, de arbejde ikke, spinde ikke heller; men jeg siger eder: Ikke engang Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.T%! Kan i altsaa ikke det mindste, hvorfor bekymrer i eder da for det øvrige?b$= men hvem af eder kan, om han endog bekymrer sig derfor, lægge een alen til sin levetid?&#E Lægger mærke til ravnene, for de saae ikke, høste ikke heller; de har ikke kjelder, ej heller lade, og Gud føder dem; hvormeget bedre ere i end fuglene?<"s Sjælen er mer end føden og legemet end klæderne.0!Y Men han sagde til sine disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders sjæl, hvad i skulle spise, ikke heller for legemet, hvad i skulle klæde eder i!F  Saadan er den, som samler sig skatte og ikke er rig til Gud.{o Men Gud sagde til ham: Daare! i denne nat vil de kræve din sjæl af dig; hvem skal saa have, hvad du har beredt? og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har meget godt liggende til mange aar, slaa dig til ro, spiis, drik, vær lystig!) og han sagde: Det vil jeg gjøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle alt, hvad jeg avler, og alt mit gods:uc og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre, for jeg har ikke rum til at samle mine frugter?M Men han lagde dem en lignelse og sagde: En rig mands mark bar godt,}s Men han sagde til dem: Seer til og vogter eder for gjerrighed; thi ingens liv bestaaer i at have overflødigt gods._7 Men han sagde til ham: Menneske! hvem har sat mig til dommer eller skifter over eder?dA Men en af folket sagde til ham: Lærer! siig til min broder, at han skifter arven med mig.L thi den Helligaand vil i samme stund lære eder, hvad i bør sige.8i Men naar de føre eder for forsamlinger, øvrigheder og myndigheder, maa i ikke være bekymrede for, hvorledes eller hvormed i skulle forsvare eder, eller hvad i skulle sige;3 Enhver, som siger et ord mod Menneskens Søn, ham kan det forlades; men den, som taler bespottelig mod den Helligaand, ham kan det ikke forlades. -lQ men hver, som fornægter mig ligeoverfor menneskene, ham vil jeg fornægte ligeoverfor Guds engle.xi Men jeg siger eder: Hver som hekjender mig for menneskene, ham vil og Menneskens Søn bekjende for Guds engle;eC ja endog alle eders hovedhaar ere talte; frygter derfor ikke, i ere meget bedre end spurve.T! Sælges ikke 5 spurve for 2 skilling, og ikke een af dem er glemt hos Gud;%C Men jeg vil vise eder, hvem i skal frygte; frygter ham, som, naar han har slaaet ihjel, har magt til at kaste i helvede. Ja, jeg siger eder, frygter ham! -{o Men jeg siger eder, mine venner: Frygter ikke for dem, som slaa legemet ihjel og derefter ikke formaa noget mere.ta derfor, hvad i sige i mørket, skal høres i lyset, og hvad i hvidske i kamrene, skal udraabes paa tagene.c ? der er intet skjult, som jo skal aabenbares, og intet dulgt, som man jo skal faa et vide;$  C Da tusinder af folk vare forsamlede, saa de traadte hverandre, begyndte han at tale til sine disciple: Varer eder for farisæernes surdejg, som er hykleri;_ 7 6da de lurede paa ham og søgte at fange noget af hans mund, saa de kunde anklage ham.  5Men da han talede dette til dem, begyndte de boglærde og farisæerne frygtelig at klemme paa og faa ham til at udtale sig om mange ting,z m 4Ve eder, i lovlærde! for i har taget kundskabsnøglen; selv gaa i ikke ind, og i hindre dem, som ville gaa ind. 3fra Abels blod til Zakarias blod, som blev ombragt mellem alteret og huset. Ja jeg siger eder, at det vil blive krævet af denne slægt.#? 2Herren uddriver en ond aand, spottes, men forsvarer sigsaa at alle profeters blod, som er udgydt fra verdens begyndelse, maa kræves af denne slægt,~u 1Derfor sagde og Guds visdom: Jeg vil sende profeter og apostle til dem; nogle af dem vil de slaa ihjel og forfølge;r] 0Ja, i bevidne og samtykke eders fædres gjerninger; for de sloge dem ihjel, og i bygge deres gravminder!V% /Ve eder! for i bygge gravminder for profeterne, som eders fædre slog ihjel!(I .Men han sagde: Ve ogsaa eder, i boglærde! for i læsse byrder paa menneskene, som ere svære at bære, og selv røre i ikke byrderne med een af eders fingre.iK -Saa tog en af de boglærde ordet og sagde: Lærer! idet du taler dette, fornærmer du ogsaa os. ,Ve eder, i boglærde og farisæer, øjenskalke! for i ere som de ukjendelige grave; Mennesker gaa over dem og vide det ikke.dA +Ve eder, i farisæer! for i holde af forsædet i forsamlingerne og hilsenerne paa torvene.8i *Men ve eder, i farisæer! for i give tiende af mynte og rude og alle madurter, men i forbigaa ret og Guds kjærlighed. Disse ting burde man gjøre og ikke forsømme de andre.Y~+ )men giver det, der er inden i, som almisse, og se, saa er alting rent for eder.S} (Daarer! har han, som skabte det udvortes, ikke ogsaa skabt det indvortes?| 'men Herren sagde til ham: Nu, i farisæer rense det udvendige af bøger og fad, men hvad der er inden i eder, er fuldt af rov og ondskab.b{= &men farisæeren undrede sig, da han saae, at han ikke først vaskede sig før maaltidet;ezC %Da han talede, bad en farisæer ham at spise hos sig; og han gik ind og lagde sig tilbords; y $dersom da dit hele legeme er lyst og ikke har nogen mørk del, bliver det hele lyst, som naar lyset bestraaler dig med sin glands.6xg #se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke; w "Øjet er legemets lys; naar dit øje derfor er aabent, er og dit hele legeme lyst, men dersom det er ondt, er og dit legeme mørkt; v  !Ingen tænder et lys og sætter det i skjul eller under skjæppen men paa lysestagen, for at de, som gaa ind, kan se dets skin.u' Ninivies mænd ville i dommen staa op mod denne slægt og fordømme den, thi de omvendte sig ved Jonas prædiken, og se, her er mer end Jona.Dt Dronningen af sydland vil i dommen rejse sig mod mændene af denne slægt og fordømme dem; thi hun kom fra jordens grændser, for at høre Salomons visdom, og se her er mer end Salomon.lsQ thi ligesom Jona blev et tegn for Niniviterne, saa skal og menneskens Søn være for denne slægt.r) Da skarerne flokkede sig, begyndte han at sige: Denne slægt er ond, den begjærer tegn, og tegn skal ikke gives den uden profeten Johas tegn;Qq Men han sagde: Ja vel, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.p) Men som han talede dette, skete det, at en kvinde af folket opløftede røsten og sagde: Saligt det liv, som bar dig, og de bryster, du diede!6oe Saa gaaer han hen og tager 7 andre aander med sig, som ere værre end han selv; og de drage ind og bo der, og det sidste bliver værre med dette menneske end det første. -w se, jeg giver eder magt til at træde paa slanger go skorpioner, og over al fjendens kraft, og ingen skal skade eder;A=} Han sagde til dem: Jeg saae satan som et lyn fra himlen;l<Q Men de 70 vendte tilbage med glæde og sagde: Herre! endog dæmnerne underkaste sig os i dit navn.; Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter ham, som har udsendt mig.d:A og du Kapernaum, som er ophøjet lige til himlen, du skal styrtes lige ned i dødens rige.R9 men det vil være taaleligere for Tyros og Sidon i dommen, end for eder;B8} Ve dig Korazin, ve dig Betsajda! thi vare de kraftige gjerninger skete i Tyros og Sidon, som ere skete i eder, da havde de forlænge siden siddet i sørgedragt og aske, og omvendt sig;e7C men jeg siger eder, at det vil være taaleligere paa hin dag for Sodoma end for denne stad. 6 vi ryste endog støvet, s om hænger ved os af eders stad, af os mod eder; men det skal i vide, at Guds rige var kommet eder nær!a5; Men hvad stad i komme ind i, og de ikke modtage eder, gaaer ud paa dens gader og siger:R4 og helbreder de syge i den, og siger dem: Guds rige er kommet eder nær.`39 og i hvad stad i komme ind i, ogde modtage eder, spiser da, hvad der sættes for eder;2 men bliver i samme hus, spiser og drikker, hvad de har, thi arbejderen er sin løn værd; I maa ikke gaa fra hus til hus;|1q og skulde der være et fredens barn, skal eders fred hvile paa ham; men hvis ikke, vil den vende tilbage til eder;I0  Men hvor i gaa ind i et hus, siger først: Fred over dette hus!Q/ I maa ikke bære pung eller taske eller sko, og hilser ingen paa vejen.B. Drager ud! se, jeg sender eder som lam midt iblandt ulve;- Han sagde derfor til dem: Høsten er vel stor, men arbejderne faa: beder derfor høstens Herre, at han sender arbejdere til sin høst!,  Derpaa beskikkede Herren ogsaa 70 andre og sendte dem to og to forud for sig til hver stad og sted, hvor han vilde komme.t+a >Men Jesus sagde til ham: Ingen som lægger haand paa ploven og seer tilbage, er vel skikket til Guds rige.r*] =Ogsaa en anden sagde: Jeg vil følge dig, Herre, men tillad mig først at tage afsked med dem i mit hus!n)U NNMNMM'LLRLK9KJJ-IIhHHHGGFFKEELDD]CCRBBAA@@ ??>> ==6<<<7;;F::699v988a8!77D66e6#55~544#33O22911{00t//m..8--x-/,,++e**{*=)).((i''/&&&U%%$$}$!##h""s!!{!  _DZ$-)!!K*bm2>^Fj h   K  0G }[!Sthi det er hævnens dage, da alt, hvad skrevet er, skal gaa i opfyldelse.  Da maa de, som ere i Judæa, flygte til bjergene, de, som ere i staden vige derfra, og de, som ere paa landet, ikke gaa derind;b=Men naar i se Jerusalem indesluttet af hære, mærker da, at dens ødelæggelse er nær!- Ubevarer eders sjæle i taalmodighed!7 idog skal ikke et haar af eders hoved forkomme;6 gog i ville blive hadede af alle for mit navn,y kmen i ville blive forraadte af forældre, af slægt og venner og brødre, og de ville slaa nogle af eder ihjel,j Mthi jeg vil give eder mund og visdom, som alle eders modstandere ikke kan modsige eller modstaa;Plægger det da paa hjærte, at i ikke forud betænke at forsvare eder;8k men det skal vederfares eder til et vidnesbyrd;2] men førend alt dette ville de lægge haand paa eder, forfølge og overgive eder til forsamlinger og fængsler, og føre eder for konger og fyrster for mit navns skyld;} der vil blive store jordskjælv paa steder og hunger og pest, og der vil ske skrækkelige ting og store tegn paa himlen;Q da - sagde han til dem - vil folk rejse sig mod folk, og rige mod rige;zm men naar i høre om krig og oprør, skal i ikke forfærdes, thi dette maa komme først, men enden er ikke strax;"=Men han sagde: Seer til, at i ikke føres vild; thi mange ville komme paa mit navn og sige, at det er mig og tiden er nær. Gaaer derfor ikke efter dem;oWMen de spurgte ham og sagde: Lærer! naar skal det da være, og hvad er tegnet paa, naar det vil ske?kODet, hvad i se! der vil komme dage, da der ikke skal levnes sten paa sten, som jo skal nedbrydes.eCDa nogle sagde om templet, at det var pryddet med kostbare stene og tempelgaver, sagde han:~ thi de har alle lagt, af hvad de havde tilovers, til Guds gaver, men hun har lagt, af hvad hun fattes, alt sit eje, hun havde.b}=og han sagde: Jeg siger eder for sandt, at denne fattige enke har lagt mer end dem alle;Q|men han bemærkede ogsaa en staadderenke, som lagde to søslinger deri,[{ 1Men da han saae op, bemærkede han de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken;izK/de, som æde enkers huse op og paa skrømt gjøre lange bønner. De skal faa den haardeste dom.:ym.Vogter eder for de boglærde, som gjerne gaa i lange kjoler og holde af hilsener paa torvene og de første sæder i forsamlingerne og at ligge øverst tilbords ved maaltiderne,Hx -Men da hele folket hørte derpaa, sagde han til sine disciple:Gw,David kalder ham altsaa Herre, hvorledes er han da hans søn?Gv+indtil jeg lægger dine fjender til dine fødders fodskammel.bu=*og David siger selv i psalmebogen: Herren sagde til min Herre: Sid ned min højre haand,Pt)Men han sagde til dem: Hvorledes siger man, at Kristus er Davids søn?9sm(Men de vovede ikke mere at spørge ham om noget.Pr'Men nogle af de boglærde tog ordet og sagde: Lærer, du talede smukt.Jq &men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi alle leve for ham.p%%men at de døde opvækkes, har og Mose antydet i stedet om tornebusken, saasom han nævner Herren "Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud";{oo$de kan nemlig ikke heller mere dø; thi de ere engle lige, og de ere Guds børn, idet de ere opstandelsens børn;{no#men de, som værdiges at faa del i hin verden og opstandelsen fra døde, tage hverken til ægte eller bortgiftes;_m7"Saa svarede Jesus og sagde til dem: Denne verdens børn tage til ægte og bortgiftes,glG!I opstandelsen altsaa, hvis hustru skal hun saa blive? de syv har nemlig haft hende til kone.+kQ sidst af alle døde ogsaa kvinden.Yj+saa tog den tredje hende, og ligesaa alle syv, de efterlod ikke børn og døde;8iksaa tog den anden konen, og han døde barnløs;Shnu var der 7 brødre, og den første tog sig en hustru og døde barnløs;g/og sagde: Lærer, Mose har foreskrevet os: Naar ens broder, som er gift, døer barnløs, skal hans broder tage kvinden og rejse sin broder afkom;\f1Nogle af saddukæerne, som nægte, at der er opstandelse, traadte til, spurgte hamfeEDe kunde da ikke fange ham i ord i folkets paahør; de forundrede sig over hans svar og tav.]d3Men han sagde til dem: Giver saa kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!^c5Viser mig en mark! hvis billede og omskrift har den? De svarede og sagde: kejserens.]b3Men da han gjennemskuede deres trædskhed, sagde han til dem: Hvorfor friste i mig?7#Saa førte de det til Jesus, de kastede deres klæder over føllet og satte Jesus op./=Y"Men de sagde: Herren har brug for det.V<%!saa, da de løste føllet, sagde dets herrer til dem: Hvad, løse i føllet!L; Saa gik de udsendte bort og fandt det, ligesom han havde sagt dem;v:eog spørger nogen eder: Hvorfor løse i det? da skal i sige saaledes til ham: Fordi Herren har brug for det.=9sog sagde: Gaaer til denne landsby heroverfor, naar i komme ind i den, ville i træffe et bundet føl, som intet menneske nogensinde har redet paa, løser det og fører det herhen!{8oSom han nærmede sig Betfage og Betania til det saakaldte Oliebjerg, skete det, at han sendte to af sine discipleD7Og som han sagde det, gik han foran og drog til Jerusalem.6}Men hine mine fjender, som ikke vilde, jeg skulde være konge over dem, fører dem hid og hugger dem ned for mine øjne.5Jeg siger eder nemlig, at hver, som har, ham skal gives, men fra den, som ikke har, fra ham skal endog tages, hvad han har.;4qDe sagde til ham: Herre, han har 10 hundrede mark!v3eog han sagde til de omstaaende: Tager de 100 mark fra ham og giver dem til ham, som har de 10 hundrede mark.n2Uhvorfor gav du da ikke mine penge til vexelererne, saa naar jeg kom, jeg kunde kræve dem med rente?B1}Men han sagde til ham: Jeg dømmer dig efter din egen mund, du slette tjener; du vidste, at jeg er en stræng mand, som tager, hvad jeg ikke nedlagde, og høster, hvad jeg ikke saaede; 0 jeg var nemlig bange for dig, for du er en stræng mand; du tager, hvad du ikke har nedlagt, og høster, hvad du ikke har saaet.s/_Og der kom en anden og sagde: Herre, se, her er dine 100 mark, som jeg har haft liggende i et tørklæde;F.Saa sagde han til denne: Ogsaa du skal være over 5 stæder.N-Saa kom den anden og sagde: Herre, dine 100 mark har gjort 500 mark.l,Qog han sagde: Vel, du gode tjener, fordi du var tro i det smaa, skal du have magt over 10 stæder.]+3Saa traadte den første frem og sagde: Herre, dine 100 mark har indbragt 1000 mark;Q*Det skete, da han kom tilbage efter at have modtaget riget, at han sagde, man skulde kalde ham disse tjenere, som han havde givet pengene, for at han kunde faa at vide, hvad hver af dem havde vundet.)Men hans borgere hadede ham, og sendte et sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være konge over os.{(o men han kaldte sine 10 tjenere, og gav dem 10 hundrede mark og sagde til dem: Handler med dem, indtil jeg kommer!l'Q Han sagde nemlig: En adelsmand drog til et fjernt land for at overtage sig riget og komme tilbage;&! Da de hørte dette, blev han ved og sagde en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige strax maatte aabenbares.L% thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det fortabte.l$Q Men Jesus sagde til ham: Idag er frelse vederfaret dette hus, fordi ogsaa han er en Abrahams søn;1#[Men Zakkæos stod op og sagde til Herren: Se, Herre, halvdelen af mit gods giver jeg de fattige, og dersom jeg har sveget nogen noget fra, giver jeg det 4 gange igjen.^"5og da alle saae det, mukkede de og sagde: Han tager ind at blive hos en syndig mand.:!oSaa skyndte han sig ned og modtog ham med glæde; Som Jesus kom til dette sted, saae han op og fik øje paa ham og sagde til ham: Zakkæos skynd dig ned, thi jeg maa idag blive i dit hus.wgsaa løb han forud, kravlede op i et figenmorbærtræ, for at han kunde se ham; for han maatte komme den vej.wgog han sagde søgte at faa Jesus at se, hvem han var, men han kunde ikke for folk, da han var lille af væxt;dAog se, der var en mand ved navn Zakkæos; han var overtolder, og selv var han en rig mand;/ [Saa drog han ind og gik gjennem Jeriko;pY+og strax saae han op, og han fulgte ham og lovpriste Gud, og hele folket, som saae det, gav Gud æren.?y*og Jesus sagde til ham: Se op! din tro har frelst dig;jM)og sagde: Hvad vil du, at jeg skal gjøre for dig? men han sagde: Herre, at jeg maa faa mit syn!oW(Saa stod Jesus stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nærmere, spurgte han ham 'Men de, som gik foran, truede ad ham, for at han skulde tie stille; men desmere raabte han: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!K&raabte han og sagde: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!=u%men de forkyndte ham, at Jesus af Nazaret kom forbi.G$og da han hørte folket gaa forbi, spurgte han, hvad det var;V%#Det skete, da han nærmede sig Jeriko, at en blind sad ved vejen og tiggede;oW"Men de fattede intet af dette; det var en mørk tale for dem, og de forstode ikke, hvd der blev sagt.T!!og de ville hudslette ham og slaa ham ihjel, og tredje dag vil han opstaa.fE han vil nemlig blive overgivet til hedningerne og blive bespottet, forhaanet og overspyttet;-SSaa tog han de tolv tilside og sagde til dem: Se, vi drage op til Jerusalem, og alt, hvad der er skrevet ved profeterne, skal gaa i opfyldelse paa Menneskens Søn;\1som jo skakl faa mange fold igjen i denne tid og evigt liv i den kommmende verden., QMen han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der er ingen, som har forladt hus, eller forældre, eller brødre, eller hustru, eller børn for Guds riges skyld,> wSaa sagde Peder: Se, vi har forladt alt og fulgt dig.N Men han sagde: Hvad der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.A }Men de, som hørte det, sagde: Hvem kan da blive frelst?g Gthi det er lettere, at en kamel gaaer gjennem et naaleøje, end at en rig kommer i Guds rige.~uMen da Jesus saae, at han blev hel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig ville de, som have penge, komme i Guds rige;OMen da han hørte det, blev han hel bedrøvet, for han var meget rig.>uMen da Jesus hørte det, sagde han til ham: Endnu eet er tilbage for dig: Sælg alt, hvad du har, og giv det til fattige, saa vil du have en skat i himlen, og kom saa og følg mig!EMen han sagde: Alt dette har jeg taget iagt fra min ungdom.&EDu kjender budene: Du maa ikke bryde ægtepagten, du maa ikke myrde, du maa ikke stjæle; du maa ikke aflægge falsk vidnesbyrd, ær din fader og din moder!`9Men Jesus sagde til ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.pYEn fornem mand spurgte ham og sagde: Gode lærer, hvad skal jeg gjøre, for at jeg kan arve evigt liv?oWsandelig siger jeg eder: Den, som ikke modtager Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke derind.men Jesus kaldte dem til sig og sagde: Lader de smaa børn komme til mig og hindrer dem ikke, thi for saadanne er Guds rige;}Men de bragte ogsaa spæde børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da disciplene saae det, truede de ad dem;~1Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem, mon nemlig hin? thi hver, som ophøjer sig, skal ydmyges, men den, som ydmyger sig, skal ophøjes.}+ Og tolderen stod langt borte, vilde ikke engang løfte øjnene til himlen; men han slog sig for sit bryst og sagde: Gud vær mig synder naadig!I|  jeg faster to gange om ugen; jeg tiender af alt, hvad jeg ejer!;{o Farisæeren stillede sig op for sig selv og bad saaledes: Jeg takker dig Gud, fordi jeg ikke er som de øvrige mennesker, røvere, uretfærdige, horkarle eller som denne tolder;dzA To mennesker gik til templet for at bede; den ene var en farisæer og den anden en tolder;y Men han sagde denne lignelse til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og regnede de øvrige for intet.x}Jeg siger eder, at han snart vil skaffe dem ret. Men naar Menneskens Søn kommer, mon han da vil finde troen paa jorden?vweSkulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte ret, naar de raabe til ham dag og nat, og han er langmodig imod dem.GvSaa sagde Herren: Hører, hvad den uretfærdige dommer siger!usaa, da denne enke gjør mig besvær, vil jeg skaffe hende ret, for at hun ikke til det yderste skal komme og plage mig. - t En tid vilde han ikke, men derpaa sagde han hos sig selv: Skjøndt jeg hverken frygter Gud eller undseer mig for noget menneske,isKMen der var en enke i samme stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig ret mod min modstander!yrkHan sagde nemlig: Der var en dommer i en stad, og han frygtede ikke Gud og undsaae sig ikke for noget menneske.Xq +Han sagde dem ogsaa en lignelse om, at man altid bør bede og ikke blive træt.wpg%Og de tog ordet og sagde til ham: Hvor Herre? Men han sagde til dem: Hvor kroppen er, der flokkes og ørnene.\o1$To skulle være paa marken, den ene vil blive modtagen og den anden lades tilbage.cn?#to kvinder skulle male sammen, og den ene vil blive modtagen, og den anden lades tilbage;xmi"Jeg siger eder: I samme nat skal der være to i een seng, den ene vil blive modtagen, den anden lades tilbage;klO!Den, som søger at frelse sin sjæl, skal tabe den, og den, som taber den, skal holde den i live. k; husker paa Lots hustru.Fjpaa denne dag skal den, som er paa taget og hvis tøj, er i huset, ikke stige ned for at tage det; og den, som er paa marken, skal paa lignende maade ikke vende om til det, som er bag ham;Lipaa samme maade vil det være den dag, Menneskens Søn aabenbares;`h9men den dag, Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl af himmelen og ødelagde alle;ogWpaa lignende maade som det og skete i Lots dage: de spiste, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede;|fqde spiste, drak, tog til ægte, giftedes bort indtil den dag, Noa gik ind i arken og floden kom og ødelagde alle;We'og som det skete i Noas dage, saaledes vil det blive i Menneskens Søns dage;Jd men han maa først lide meget og blive forskudt af denne slægt;c#thi som lynet, der lyner fra den ene side af himlen, glimter til den anden side af himlen, saaledes skal Menneskens Søn være paa sin dag;Ub#og de ville sige til eder: Se her, se der! gaaer ikke hen, og følger ikke! aMen han sagde til disciplene: Dage ville komme, da i skulle begjære at se een af Menneskens Søns dage, og i skulle ikke se den;_`7de skulle ikke heller sige: Se her! eller: Se der! thi se, Guds rige er inden i eder._Da han blev spurgt af farisæerne: Naar kommer Guds rige? svarede han dem og sagde: Guds rige kommer ikke, saa man kan vise paa det;J^ og han sagde til ham: Staa op, gaa bort! din tro har frelst dig.[]/fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud æren, uden denne fremmede?T\!Saa tog Jesus Ordet og sagde: Bleve ikke de ti rensede, hvor ere da de ni?a[;og han faldt paa sit ansigt for hans fødder og takkede ham; og det var en samaritaner.iZKMen een af dem vendte tilbage, da han saae, at han var helbredet, og priste Gud med høj røst;Y#og da han saae dem, sagde han til dem: Gaaer bort, og fremstiller eder for præsterne! og det skete, at de bleve rensede, idet de gik bort.JX  opløftede røsten og sagde: Jesus, Fører, forbarm dig over os!ZW- og da han kom til en by, mødte 10 spedalske mænd ham, og de stode langt borte,`V9 Det skete, da han rejste til Jerusalem, at han drog midt igjennem Samaria og Galilæa;U! Saaledes skal og i, naar i har gjort alt, hvad der er eder befalet, sige: Vi ere unyttige tjenere, for vi har gjort, hvad vi burde gjøre.dTA takker han vel den tjener, fordi han gjorde, hvad der var ham befalet? Jeg mener det ikke.1S[men mon han ikke siger til ham: Lav det til, jeg skal spise til middag, kilter dig saa op, og opvart mig, mens jeg spiser og drikker, og derpaa maa du spise og drikke!RMen hvem af eder, der har en tjener, som pløjer eller vogter, siger strax til ham, naar han kommer fra marken: Gaa hen og lig tilbords?Q%Men Herren sagde: Havde i tro som et sennepskorn, kunde i sige til dette morbærtræ: Ryk dig op, plant dig i havet! og det vilde lyde eder.5PeApostlene sagde til Herren: Forøg os troen!O og om han syndede 7 gange om dagen mod dig, og 7 gange om dagen vendte om og sagde: Det angrer mig, saa skal du tilgive ham! -oNWVogter eder selv! Men hvis din broder synder mod dig, straf ham; men omvender han sig, da tilgiv ham!Mdet var ham bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, og han var kastet i havet, end at han skulde forarge en af disse smaa. -wL iMen han sagde til disciplene: Det er umuligt, at forargelser ikke skulle komme; men ve den, ved hvem de komme;{KoMen han sagde til ham: Høre de ikke Mose og profeterne, ville de heller ikke tro, om nogen stod op fra de døde.iJKmen han sagde: NEj, Fader Abraham! men dersom en gik til dem fra de døde, saa omvendte de sig.NIAbraham sagde til ham: De har Mose og profeterne, lad ham høre dem!mHSthi jeg har 5 brødre, at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skal komme til dete pisested.VG%Men han sagde: Saa beder jeg dig Fader, at du sender ham til min faders hus,5Fcog foruden alt dette, er der et stort svælg mellem os og eder, saa at de, som ville gaa herfra over til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os.E5Men Abraham sagde: Søn, husk paa, at du optog dit gode i din livstid og Lazarus paa lignende maade det onde, men nu trøstes han her, men du pines;DDog han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og lædske min tunge, thi jeg pines svært i denne lue.Cyog da han opløftede sine øjne i de dødes rige og var i pine, saae han Abraham langt borte og Lazarus i hans skjød;BMen det skete, at den fattige døde, og han blev baaren af englene i Abrahams skjød; men den rige døde ogsaa, og han blev begraven;Awog han begjærede at mættes af de smuler, som faldt fra den riges bord; men endog hundene kom og slikkede hans saar.U@#men der var en fattig ved navn Lazarus; han laa ved hans port fuld af saar,k?ODer var en rig mand, og han klædte sig i skarlagen og bomuld og gjorde hver dag kosteligt gilde;>+Hver, som skiller sig fra sin hustru og tager en anden til ægte, bedriver hor, og hver, som ægter den, som er skilt fra manden, bedriver hor.L=men snarere forgaa himmel og jord, end en tøddel af loven forgaa.<Loven og profeterne gaa til Johannes; fra den tid prædikes evangeliet om Guds rige, og hver trænger ind i det med magt;D;Saa sagde han til dem: I ere dem, som gjøre sig selv retfærdige for mennesker, men Gud kjender eders hjærter; thi hvad der er højt blandt menneskene, er en vederstyggelighed for Gud.R:Alt dette hørte farisæerne, som vare pengegjerrige og de spottede ham.19[ Ingen huskarl kan tjene to herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene Gud og mammon.`89 og dersom i ikke have været tro i det fremmede, hvem vil give eder noget selv at eje?Z7- Dersom i ikke har været tro i den urette mammon, hvem vil betro eder den sande?6w Den, som er tro i det mindste er og tro i meget, og den som er uretfærdig i det mindste er ogsaa uretfordig i meget.5 Og jeg siger eder: Gjører eder venner ved uretfærdighedens mammon, saa de, naar i skilles herfra, maa modtage eder i de evige boliger.!4;Og herren roste denne uretfærdighedens husholder, fordi han handlede klogt; thi denne verdens børn er klogere end lysets børn mod deres egen slægt.3Derpaa sagde han til en anden: Hvormeget skylder da du? Han sagde: 100 tønder hvede. Saa sagde han til ham: Tag dit bevis og skriv firs.q2[Han sagde: 100 fade olie. Saa sagde han til ham: Tag dit bevis, sæt dig ned og skriv hurtig halvtreds.q1[Saa kaldte han enhver af sin herres skyldnere og sagde til den første: Hvormeget skylder du min herre?v0eJeg veed, hvad jeg vil gjøre, for at de maa optage mig i deres huse, naar jeg bliver sat fra husholdningen.!/;Men husholderen sagde hos sig selv: Hvad skal jeg gjøre, for min herre tager husholdningen fra mig? grave mægter jeg ikke, tigge skammer jeg mig ved..1Saa kaldte han ham og sagde til ham: Hvad er det, jeg hører om dig? afgiv regnskabet for din husholdning, thi du kan ikke længer forestaa huset.- 1Men han sagde og til sine disciple: Der var et rigt menneske, som havde en husholder, og han blev bagtalt for ham som den, der forødte hans gods.{,o men man maa være munter og glad, fordi denne din broder var død og er levet op igjen, var fortabt og er funden.R+Men han sagde til ham: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit;r*]men da denne din søn, som har fortæret dit gods med skjøger, kom, saa slagtede du fedekalven for ham!6)emen han svarede og sagde til faderen: Se, saa mange aar tjener jeg dig og overtraadte aldrig dit bud, og du gav mig aldrig et kid, at je kunde fornøje mig med mine venner;W('Men han blev vred og vilde ikke gaa ind; altsaa gik hans fader ud og bad ham;{'oMen han sagde til ham: Din broder er kommen, og din fader slagtede fedekalven, fordi han har faaet ham sund hjem.N&og han kaldte paa en af drengene og spurgte, hvad det skulde betyde?k%OMen hans ældste søn var paa marken, da han kom og var nærved huset, hørte han musik og dands;w$gfor denne min søn var død og levede op igjen; han var fortabt og er funden; og de begyndte at blive muntre.Q#henter saa fedekalven og slagter den, lad os faa spise og være muntre,"Men faderen sagde til sine tjenere: Tager den bedste klædning frem og ifører ham, giver ham ring til sin haand og sko til fødderne;~!uMen sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet mod himlen og for dig, og er ikke længer værd at kaldes din søn!% COg han stod op og kom til sin fader. Da han endnu var langt borte, saae hans fader ham og ynkedes inderlig, og han løb, faldt om hans hals og kyssede ham.`9og jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, gjør mig som en af dine daglønnere.lQJeg vil staa op, drage til min fader og sige til ham: Fader! Jeg har syndet mod himlen og for dig,Saa gik han i sig selv og sagde: Hvormange daglønnere hos min fader har ikke overflødigt brød, men jeg omkommer af hunger!b=og han begjærede at mætte sig paa de bønner, svinene aad af; men ingen gav ham noget.wgSaa drog han hen og hængte paa en af borgerne i denne egn, og han sendte ham ud paa sin gaard at vogte svin,ucMen da han havde fortæret alt, blev der en svær hungersnød i dette land, og han begyndte at lide mangel.-S Ikke mange dage derefter pakkede den yngste søn alt sit sammen, drog udenlands til et land langt borte, og der tilsatte han sin formue, da han levede ryggesløst.  og den yngste af dem sagde til faderen: Fader, giv mig den del af formuen, som tilfalder mig. Saa skiftede han formuen mellem dem.5e Saa sagde han: Et menneske havde to sønner;gG Saaledes, siger jeg eder, bliver der glæde hos Guds engle over een synder, som omvender sig. og naar hun finder den, sammenkalder hun veninder og naboersker og siger: Glæder eder med mig, for jeg har fundet den mark, jeg tabte.Eller hvilken kvinde, som har 10 mark, om hun taber den ene mark, tænder ikke et lys, fejer huset og søger flittig, til hun finder den? 9Jeg siger eder, at der saaledes vil være glæde i himlen over een synder, som omvender sig, mer end over 99 retfærdige, som ikke behøve omvendelse./og naar han kommer hjem, sammenkalder han venner og naboer, og siger til dem: Glæder eder med mig, thi jeg har fundet mit faar, som var fortabt.Nog naar han finder det, lægger han det paa sine skuldre med glæde;5Hvilket menneske blandt eder, som har 100 faar og mister eet af dem, forlader ikke de 99 i ørken og gaaer efter det mistede, indtil han finder det?3aMen han lagde dem denne lignelse og sagde:c?og farisæerne og de boglærde mukkede og sagde: Han tager mod syndere og spiser med dem!M  Men alle toldere og syndere holde sig nær til ham for at høre ham;x i#det duer hverken til jord eller gjødning; man kaster det udenfor. Den, som har øren at høre med, han høre!U #"Saltet er godt; men naar saltet mister sin kraft, hvormed skal der krydres?i K!Saaledes kan altsaa hver af eder, som ikke forsager alt, hvad han har, ikke være min discipel.u c hvis ikke, sender han, medens han endnu er langt borte, et gesandtskab til ham og spørger om fredsvilkaar.PEller hvilken konge, som drager ud for at kaste sig i kamp med en anden konge, sætter sig ikke først ned og overvejer, om han er mægtig til med 10.000 at møde ham, som kommer mod ham med 20.000?a;og sige: Dette menneske begyndte at bygge, og han havde ikke magt til at fuldføre det.for at ikke alle, naar han har lagt grunden og ikke har magt til at fuldføre det, skal se det, begynde at gjøre nar af hamthi hvem af eder, som vil bygge et taarn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne, om han har, hvad der strækker til,]3og hver, som ikke bærer sit kors og kommer efter mig, kan ikke være min discipel;&EDersom nogen kommer til mig og hader ikke sin fader og moder, hustru og børn, brødre og søstre, ja endog sin egen sjæl, han kan ikke være min discipel;KMange skarer drog med ham, og han vendte sig om og sagde til dem:Z-thi jeg siger eder, at ingen af de mænd, som vare budne, skal smage min nadver.yHerren sagde til tjeneren: Gaa ud paa vejene og ved gjærderne og nød dem at gaa ind, for at mit hus kan blive fuldt;U#Og tjeneren sagde: Herre, det er skeet, som du bød, og der er endnu plads.M~Saa kom denne tjener og meldte sin Herre det. Da blev Husbonden vred og sagde til sin tjener: Gaa hurtig ud paa stadens gader og stræder, og før de fattige, krøblinger, blinde og halte herind. (wz~~?}}_||||0{{zzzyyExxx8wwzwvvZvupttt?ssvs rrKqq>ppp$ooGnnmmm ll4kkMjj'isihhPgggLffsf e2ddgdcbb}baa3``t__^^^m]]]\\u\&[[V[ZkYYYXXWTW VV"UU^TTSSS@RRRRQQ-PP_OOpNNTMMM:LL KiKJJ\IItIHHLGGGFFEEBDDDCCZBB7BAA\@@d???l>>>==S<<<@;;::99/88J877@66M55t444>33322E111X00`//{/T..l.--v-+-,,n,*+++F***V))p((9''')&&S%%a$$$=##b#""7!!P K u3>5Oe]!@foWEtoS  d J h  o &Nc%+w<8sJohannes var nemlig endnu ikke kastet i fængsel. -r7]Johannes døbte ogsaa i Ænon nærved Salem, for der var meget vand, og de kom derhen og bleve døbte; -g6GDerpaa kom Jesus og hans disciple til Judæas land, og han opholdt sig der med dem og døbte.v5emen hver, som øver sandhed, kommer til lyset, at hans gjerninger maa aabenbares, fordi de ere gjorte i Gud.s4_thi hver, som gjør ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gjerninger ikke skal bevises; 3 men det er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mere mørket end lyset, thi deres gjerninger vare onde;2hvo som troer paa ham, dømmes ikke, men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns navn;}1sthi Gud sendte ikke sin Søn til verden, for at han skulde dømme verden, men for at verden skulde frelses ved ham; 0thi saaledes elskede Gud verden, at han gav sin enbaarne Søn, at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;M/at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;[./og ligesom Mose ophøjede slangen i ørken, saaledes maa Menneskes Søn ophøjes;o-W og ingen er faren op til himlen uden ham, som foer ned fra himlen, Menneskens Søn, som var i himlen,v,e Naar jeg siger eder de jordiske ting, og i ikke tro, hvorledes vil i da tro, om jeg sagde eder de himmelske?+y sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale, hvad vi vide, og vidne, hvad vi har seet. I tage ikke imod vort vidnesbyrd.Q* Jesus svarede og sagde til ham: Er du lærer i Israel og veed ikke det?F) Nikodemos svarede og sagde til ham: Hvorledes kan dette ske?*(MAanden aander hvorhen han vil, og du hører hans røst; men du veed ikke, hvorfra han kommer, og hvor han gaaer hen; saaledes er enhver, som er født af Aanden.H' Forunder dig ikke over, at jeg sagde: I maa fødes herovenfra.Z&-hvad som er født af kjødet, er kjød, og hvad der er født af Aanden, er Aand.%{Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden nogen fødes af vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds rige;$Nikodemos siger til ham: Hvordan kan et menneske fødes, som er bleven gammel? kan han anden gang gaa i moders liv og fødes? #Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden nogen bliver født heroven fra, kan han ikke se Guds rige.7"ghan kom til Jesus om natten, og han sagde til ham: Rabbi! vi vide, at du er en lærer, kommen fra Gud; thi ingen kan gjøre saadanne tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.n! WDer var et menneske af farisæerne, navnet paa ham var Nikodemos, han var raadsherre blandt Jøderne;r ]og ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om mennesket; thi selv vidste han, hvad der var i mennesket.KMen Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte alle,zmMen som han var i Jerusalem i paasken paa højtiden, troede mange paa hans navn, da de saae de tegn, han gjorde./Da han derfor var opstanden fra de døde, kom hans disciple ihu, at han havde sagt dem dette, og de troede skriften og det Ord, Jesus havde sagt.-UMen han talede om sin legems tempel.mSDerfor sagde Jøderne til ham: Paa dette tempel er bygget i 46 aar, og du vil oprejse det i 3 dage!b=Jesus svarede og sagde til dem: Nedbryder dette tempel, og jeg vil oprejse det i 3 dage.lQJøderne tog derfor ordet og sagde til ham: Hvad for et tegn viser du os, eftersom du gjør dette._7Men hans disciple huskede paa, at der er skrevet: Iver for dit hus har fortæret mig.ucog han sagde til dem, som solgte duer: Tager dette herfra, gjører ike min Faders hus til en kjøbmandsbod!%Saa gjorde han sig en svøbe af reb og jog dem alle ud af templet, samt faar og oxer, og han spildte vexelerernes penge og væltede bordene;Y+og i templet traf han dem, som solgte oxer, faar og duer, og vexelererne sidde.D Jødernes paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem;r] Derpaa drog han selv, hans moder, brødre og disciple ned til Kapernaum, og der blev de ikke mange dage. Denne begyndelse paa sine tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og aabenbarede sin herlighed, og hans disciple trode paa ham.)K og siger til ham: Hvert menneske sætter først den gode vin frem, og, naar de har drukket til overflod, saa den ringere, men du har gjemt den gode vin til nu.<q Men som skafferen smagte vandet, der var blevet til vin, og han ikke vidste, hvorfra det var, - men tjenerne, som havde øst vandet, vidste det, - kaldte skafferen paa brudgommenY+Saa siger han til dem: Øser nu og bringer det til skafferen; og de bragte det.T!Jesus siger til dem: Fylder karrene med vand! og de fyldte dem til randen.v eMen der var 6 vandkar af sten, som vare satte efter Jødernes renselse, og hver af dem holdt to, tre kander.D Hans moder siger til tjenerne: Gjør, hvad han siger eder!d AJesus siger til hende: Kvinde, hvad angaaer det mig og dig? min time er endnu ikke kommen.K Saa, da vinen slap op, siger Jesu moder til ham: De har ikke vin.@ {men Jesus var ogsaa buden til bryllup og hans disciple.M Tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og Jesu moder var der;% E3(1:52) og han siger til ham: Sandelig, sandelig, siger jeg eder: Fra nu af skal i se himlen aaben, og Guds engle stige op og stige ned over menneskens Søn. 2(1:51) Jesus svarede og sagde til ham: fordi jeg sagde dig: Jeg saae dig under figentræet, troer du; du skal se større ting end det!_ 91(1:50) Natanael svarede og siger til ham: Rabbi, du er Guds Søn; du er Israels konge!" ?0(1:49) Natanael siger til ham: Hvor kjender du mig fra? Jesus svarede og sagde til ham: Jeg saae dig, før Filip kaldte dig, da du var under figentræet.s a/(1:48) Jesus saae Natanael komme til sig og siger om ham: Se i sandhed en Israelit, i hvem der ej er svig!q ].(1:47) Saa sagde Natanael til ham: Kan der fra Nazaret være noget godt? Filip siger til ham: Kom og se! )-(1:46) Filip træffer Natanael og siger til ham: Ham, Mose skrev om i loven og profeterne, har vi fundet: Jesus, Josefs søn, ham fra Nazaret.H  ,(1:45) Men Filip var fra Betsajda, fra Andreas' og Peders stad.j O+(1:44) Næste dag vilde Jesus gaa ud til Galilæa, og han traf Filil og siger til ham: følg mig!~ +*(1:43) og han førte ham til Jesus. Men da Jesus betragtede ham, sagde han: Du er Simon Jonas søn, du skal hedde Kefas, som oversættes Peder.{} q)(1:42) Han træffer først sin egen broder Simon og siger til ham: Vi har fundet Messia, (som oversat er Kristus,)t| c((1:41) Andreas, Simon Peders broder, var en af de to, som havde hørt dette af Johannes og havde fuldt ham.{ '(1:40) Han siger til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han boede, og de blev hos ham den dag; thi det var ved den tiende time.+z Q&Men Jesus vendte sig om, saae dem følge sig og sagde til dem: (1:39) Hvad søge i om? Men de sagde til ham: Rabbi! (hvilket oversat hedder lærer.) hvor boer du?;y s%og de to disciple hørte ham tale og spurgte Jesus.Nx $og da han betragtede Jesus, som vandrede der, sagde han; Se Guds lam!Dw #Første dag stod Johannes atter der og to af hans disciple;;v s"og jeg har seet det og vidnet, at han er Guds Søn.Cu !og jeg kjendte ham ikke, men han, som sendte mig for at døbe i vand, han sagde til mig: Han, paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber i den Helligaand;lt S og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en due fra himlen, og han blev over ham;us eog jeg kjendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber i vand;lr Sham er det, om hvem jeg har sagt: Mand kommer efter mig, som var før mig, thi han var førend mig;oq YNæste dag seer Johannes Jesus komme til sig, og hans siger: Se det Guds lam, som bærer verdens synd;Gp  Dette skete i Betania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. -fo Ghan er den, som kommer efter mig, som var før mig, hvis skorem jeg ikke er værdig at løse.on YJohannes svarede dem og sagde: Jeg døber i vand, men han staaer midt iblandt eder, ham i ikke kjende;m og de spurgte ham og sagde til ham: Hvorfor døber du da, naar du ikke er Kristus, ikke heller Elia, ikke heller profeten?'l KDe afsendte var af Farisæerne,pk [Han sagde: Jeg er hans røst, som raaber i ørken: Jævner Herrens vej, som profeten Jesaja har sagt. -wj iDe sagde derfor til ham: Hvem er du da? for at vi kan give dem svar, som sendte os; hvad siger du om dig selv?ui eSaa spurgte de ham: Hvad da? Er du Elia? og han sagde: Jeg er det ikke. Er du profeten? og han svarede: Nej.Oh Han bekjendte og nægtede ikke; og han bekjendte: Jeg er ikke Kristus.g {Dette er vidnesbyrdet af Johannes, da Jøderne sendte præster og Leviter fra Jerusalem for at spørge ham: Hvem er du?qf ]ingen har nogensinde seet Gud; den enbaarne Søn, som er ved Faderens barm, har selv givet forklaringen.Ve 'thi loven er given ved Mose, naaden og sandheden er vorden ved Jesus Kristus;@d }og af hans fylde modtoge vi alle endog naade over naade;c 7Johannes vidnede om ham, udraabte og sagde: Denne er det, om hvem jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været før mig, thi han var førend jeg;b og Ordet blev kjød og boede iblandt os, og vi saae hans herlighed, en herlighed som den enbaarnes af Faderen, fuld af naade og sandhed.ha K som ere fødte ikke af blod, ej heller af kjøds villie, ej heller af mands villie, men af Gud;x` k men saa mange, som toge mod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem nemlig, som havde tro til hans navn,>_ y og han kom til sit eget, og hans egne modtog ham ikke;W^ ) Han var i verden, og verden er bleven til ved ham, og verden kjendte ham ikke;R]  det var det sande lys, som oplyser hvert menneske, der kommer til verden.;\ sselv var han ikke lyset, men for at vidne om lyset;V[ 'Han kom til et vidnesbyrd, for at vidne om lyset, at alle skulle tro ved ham;JZ Der fremstod et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes.AY og lyset skinnede i mørket, og mørket fattede det ikke.4X ei det var liv, og livet var menneskenes lys;ZW /alle ting ere blevne ved det, og uden det er ikke eet blevet til, af hvad som er;&V Idet var i begyndelsen hos Gud;HU I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud;FT5og de vare altid i templet, lovsang og velsignede Gud. Amen.LS4og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde;[R/3og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og optoges til himlen;WQ'2Men han førte dem ud til Betania, opløftede sine hænder og velsignede dem; P 1og se, jeg sender min Faders forjættelse over eder! Men i skulle blive i Jerusalems stad, indtil i iføres kraft fra det høje.$OC0Men i ere vidner til dette;kNO/og omvendelse og syndsforladelse prædikes paa hans navn for alle folk, begyndende fra Jerusalem.tMa.og sagde til dem: Saaledes er der skrevet, og saaledes maatte Kristus lide og opstaa tredje dag fra døde;@L{-Saa oplod han deres forstand til at forstaa skrifterne,1K[,og sagde til dem: Det er det Ord jeg talede til eder, da jeg endnu var hos eder, at alt, hvad der er skrevet om mig i Moses lov, profeterne og psalmerne, maa opfyldes.4Jc+og han tog det, spiste det for deres øjne,EI*Saa gav de ham noget af en stegt fisk og af en honningkage;kHO)men da de endnu af glæde vare vantro og forundrede, sagde han til dem: Har i her noget at spise?@G{(og som han sagde det, viste han dem hænder og fødder; F'Seer mine hænder og mine fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer, thi en aand har ikke kjød og ben, som i se jeg har;hEI&Saa sagde han til dem: Hvorfor ere i bestyrtede, og hvorfor opstaa de tanker i eders hjærter!KD%Men de bleve forfærdede og forskrækkede og mente at se en aand.iCK$Medens de endnu talede derom, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred med eder!rB]#og de fortalte, hvad der var skeet paa vejen, og hvorledes han blev kjendt af dem ved brødets brydelse.BA"som sagde: Herren er virkelig opstanden og seet af Simon;y@k!Og de stode op samme time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de elleve samlede og dem, som vare med dem,y?k og de sagde til hinanden: Brændte vort hjærte i os, som han talede med os paa vejen og udlagde os skrifterne?Z>-men deres øjne aabnedes, saa de kjendte ham, men selv blev han usynlig for dem;j=Mog det skete, da han laa tilbords med dem, at han tog brødet, velsignede, brød det og gav dem;<}og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod aften og dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem;R;De nærmede sig da byen, de gik til, og han lod til at ville gaa videre;j:Mog han begyndte fra Mose og alle profeter og udlagde dem, hvad der var om ham i alle skrifterne.E9maatte Kristus ikke lide dette og indgaa til sin herlighed?i8KSaa sagde han selv til dem: I daarer og senhjærtede til at tro alt, hvad profeterne have sagt!v7eog nogle af vore gik til graven, og fandt det just saaledes, som kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.v6eog da de ikke fandt hans legeme, kom de og sagde, at de havde seet et syn af engle, som sagde, at han lever!i5Kmen saa har ogsaa nogle kvindfolk af vore forfærdet os, for de var tidlig i morges ved graven,4Men vi haabede, at det var ham, som skulde forløse Israel; men med alt dette er det i dag paa tredje dag, siden det skete;e3Chvorledes vore ypperstepræster og øvrighed overgav ham til dødsdøm og korsfæstede ham.27Han sagde til dem: Hvilket? Men de sagde til ham: Det med Jesus af Nazaret, s om var en profet-mand, mægtig i gjerning og Ord for Gud og alt folket;1!Den ene af dem, som hed Kleopas, svarede og sagde til ham: Er du ene fremmed i Jerusalem og veed ikke, hvad der er skeet der i disse dage?h0IMen han sagde til dem: Hvad er det for ord, i gaa og handle med hinanden om og ere bedrøvede?>/wmen deres øjne holdtes til, saa de kjendte ham ikke.d.Aog det skete, da de talede og spurgte hinanden, at Jesus nærmede sig og vandrede med dem;@-{og de talede med hverandre om alt det, som var hændet;h,I Og se, to af dem vare samme dag paa vej til en by, som laa 60 sten fra Jerusalem og hed Emaus;%+C Men Peder stod op, løb til graven, og da han kigede derind, saae han ligklæderne ligge alene, og han gik hjem og forundrede sig over, hvad der var skeet.E* og deres tale forekom dem som løs snak, og de troede ikke.w)g Men det var Magdalene Maria og Johanna, og Maria Jakobs og de øvrige med dem, som sagde dette til apostlene;[(/ og de vendte tilbage fra graven og meldte de elleve og alle de øvrige alt dette.!'=Saa kom de hans Ord ihu;s&_og sagde: Menneskens Søn maa overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og tredje dag opstaa.x%iHan er ikke her, men han er opstanden! Husker paa, hvorledes han talede til eder, da han endnu var i Galilæa,z$mmen da de bleve bange og vendte ansigtet mod jorden, sagde de til dem: Hvorfor søge i den levende hos de døde?h#ISaa skete det, da de vare tvivlraadige derom, se, to mænd stod for dem i skinnende klædebon;:"oog de gik ind og fandt ikke Herrens, Jesu legeme.0![men de fandt stenen væltet fra graven,  -Men den første dag i ugen, ved den dybe morgenrøde, kom de til graven og bare de vellugtende urter, de havde beredt, og der var nogle med dem;}8men faa vendte de tilbage og tilberedte vellugtende urter og salver, og hviledagen over holdt de sig stille efter loven.{o7Men kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte med og saae graven og hvorledes hans legeme blev lagt;@{6og det var beredelsesdagen, og hviledagen stundede til.q[5Saa tog han det ned, svøbte det i fint linned og lagde det i en klippegrav, hvor endnu ingen var lagt;3a4han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme.zm3der ikke havde samtykket i deres raad og daad, fra Arimatæa, en jødisk stad, og som og selv ventede Guds rige,Q2OG se en mand ved navn Josef, en raadsherre, en god og retfærdig mand,uc1Men alle hans kyndinger stode langt borte og de kvinder, som havde fuldt ham fra Galilæa, og saae dette. - 0og alle de folk, som vare komne sammen til dette syn, slog sig for deres bryst, da de saae, hvad der skete, og vendte tilbage.ve/Men da øversten saae, hvad der skete, gav han Gud æren og sagde: Dette menneske var i sandhed retfærdigt!.og Jesus raabte med høj røst og sagde: Fader, i dine hænder befaler jeg min aand! og da han sagde dette, udaandede han.I -Solen blev formørket, og forhænget i templet revnede midt ad;b=,Men det var ved sjette time, saa blev der et mørke over hele landet indtil niende time;_7+Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig: Idag skal du være med mig i paradis!P*og hansagde til Jesus: Herre tænk paa mig, naar du kommer i dit rige!pY)og vi vel med rette, thi vi faa gjengjæld for det, vi har gjort, men han har intet uskikkeligt gjort;nU(Men den anden tog ordet, revsede ham og sagde: Frygter du ikke heller Gud, da du er under samme dom,ta'Men en af misdæderne, som vare ophængte, spottede ham og sagde: Er du Kristus, saa frels dig selv og os!w g&Men der var sat en overskrift over ham, skrevet paa hellenisk, romersk og hebraisk: Denne er Jødernes konge.< s%og de sagde: Er du Jødekongen, saa frels dig selv!Q $Men ogsaa stridsknægtene spottede ham, traadte til og bød ham eddike,3 _#Folket stod og saae til, men de og de fornemme tillige med dem spottede og sagde: Han har frelst andre, lad ham frelse sig selv, om han ellers er Kristus, Guds udvalgte!{ o"Men Jesus sagde: Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gjøre! Saa delte de hans klæder og kastede lod. -)!Da de vare komne til det sted, som kaldes Hjerneskal, saa korsfæstede de ham og misdæderne der, den ene til højre og den anden til venstre.Z- Men der førtes to andre ud, misdædere nemlig, til at henrettes tilligemed ham.Y+Thi gjør man dette ved det grønne træ, hvad vil der da ske med det tørre? -^5da vil man begynde at sige til bjergene: Falder over os! og til højene: Skjuler os!  thi se, dage kommer, paa hvilke man vil sige: Salige er de ufrugtbare, de liv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die;  Saa vendte Jesus sig om til dem og sagde: I Jerusalems døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og eders børn;Y+Men der fulgte ham en stor mængde folk og kvinder, som klagede og begræd ham.Da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra marken, og lagde korset paa ham til at bære efter Jesus.ymen han løslod ham, som de begjærede, der var kastet i fængsel for et opløb og mord, men Jesus gav han dem i vold.GSaa dømte Pilatus, at det skulde blive efter deres paastand;~men de stod paa med høje raab og forlangte, at han skulde korsfæstes, og deres og ypperstepræsternes raab fik overhaand.})Men han sagde tredje gang til dem: Hvad ondt har han da gjort? Jeg finder ingen dødsskyld hos ham; jeg vil altsaa revse ham og lade ham løs;=|umen de stemte op og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!R{Pilatus talede derfor igjen til dem, da han ønskede at lade Jesus løs;Vz%Han var kastet i fængsel for et opløb, der var skeet i staden, og et mord.Rymen hele flokken skreg og sagde: Bort med denne og giv os Barabbas løs!ExMen han var forbunden til at løslade dem en ved højtiden;5wejeg vil altsaa revse ham og lade ham løs. -ovWHerodes heller ikke, thi jeg sendte eder til ham, og se, han er slet ikke behandlet som dødsskyldig;Suog sagde til dem: I har bragt mig dette menneske som den, der forvender folket, og se, jeg har forhørt ham i eders nærværelse, og jeg finder ingen skyld hos dette menneske i, hvad i anklage ham for;Lt Saa sammankaldte Pilatus ypperstepræsterne, de øverste og folketrs] Men samme dag blev Pilatus og Herodes venner med hverandre, thi før havde de været i fjendskab sammen.r Saa forhaanede Herodes med sine krigsfolk ham, han spottede ham, kastede et hvidt klædebon om ham, og sendte ham tilbage til Pilatus.Rq men ypperstepræsterne og de boglærde stode og anklagede ham paa kraft.Fp Han gjorde ham mange spørgsmaal, men han svarede ham intet;>ouMen da Herodes saae Jesus, blev han glad; thi han havde længe siden gjerne villet se ham, for han havde hørt meget om ham, og han ventede, at han skulde faa et tegn at se af ham.nog han fik at vide, at han var under Herodes' magt, sendte han ham til Herodes; han var nemlig selv i Jerusalem i samme dage.\m1Men da Pilatus hørte "Galilæa", spurgte han, om dette menneske var en Galilæer? l men de holdt haardt paa og sagde: Han oprører folket, da han lærte gjennem hele Judæa og begyndte fra Galilæa lige hertil. -jkMMen Pilatus sagde til ypperstepræsterne og skarerne: Jeg finder ingen skyld hos dette menneske;mjSMen Pilatus spurgte ham og sagde: Er du Jødernes konge? men han svarede ham og sagde: Du traf det!'iGog de begyndte at anklage ham og sige: Vi har fundet, at denne forvender folket og forbyder at give kejseren skat, da han siger, at han selv er kong Kristus.=h wSaa stod deres hele hob op og førte ham for Pilatus;_g7GMen de sagde: Hvad vidnesbyrd have vi mere behov? vi har selv hørt det af hans mund!kfOFSaa sagde de alle: Du er altsaa Guds Søn? Men han sagde til dem: I har sagt det, for jeg er det.LeEfra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds krafts højre haand.Jd Dmen naar jeg spørger, saa svare i mig ikke eller lade mig løs;Ic CMen han sagde til dem: Naar jeg siger eder det, tro i mig ikke;$bABSom det dagedes, samledes folkets ældre-raad, samt ypperstepræsterne og de boglærde, førte ham op for deres raad og sagde: Er du Kristus, siig os det!6agAog mange andre bespottelser sagde de mod ham.{`o@og de kastede et klæde over ham, slog ham i ansigtet, spurgte ham og sagde: Spaa os! hvem var det, som slog dig?=_u?Men de mænd, som holdt Jesus, spottede og slog ham,1^]>og Peder gik udenfor og græd bitterlig.]/=og Herren vendte sig om og saae paa Peder, og Peder kom Herrens Ord ihu, som han sagde til ham: Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange;p\Ycat i maa spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde paa højsæder og dømme de 12 stammer af Israel.O=og jeg beskikker eder riget, ligesom min Fader har beskikket mig det,D<men i ere dem, som har holdt ud med mig i mine fristelser;2;]thi hvem er størst? den, som ligger tilbords, eller den, som værter op? mon ikke den, som ligger tilbords? men det er jo mig, der er som opvarteren midt iblandt eder;s:_men i ikke saaledes! men den største blandt eder maa blive som den yngste, og den øverste som tjeneren;v9eMen han sagde til dem: Folkenes konger herske over dem, og de, som har magt over dem, kaldes naadige herrer;a8;Der blev en vennetrætte mellem dem om, hvem af den der skulde ansees for den største.i7Kog de begyndte at spørge hverandre, hvem det dog skulde være af dem, som skulde gjøre dette.l6Qog vel gaaer Menneskens Søn bort efter bestemmelsen; dog ve det menneske, ved hvem han forraades;<5sDog se! min forræders haand er med mig ved bordet;|4qligesaa og bægeret, efterat de havde spist, og han sagde: Dette er den nye pagt i mit blod, som udgydes for eder. 3 Saa tog han brød, takkede og brød det, gav dem og sagde: Dette er mit legeme, som gives for eder; gjører dette til mit minde;f2Ethi jeg siger eder, at jeg slet ikke vil drikke af vintræets frugt, inden Guds rige kommer.S1Saa tog han bægeret, takkede og sagde: Tager dette og deler mellem eder;i0Kthi jeg siger eder, at jeg slet ikke mere vil spise af det, førend det fuldkommes i Guds rige.u/cog han sagde til dem: Inderlig har jeg længtes efter at spise dette paaskelam med eder, førend jeg lider;N.Men da timen kom, lagde han sig tilbords og de tolv apostle med ham;]-3 Saa gik de bort og fandt det, som han havde sagt dem, og de beredte paaskelammet. -O, og han vil vise eder et stort værelse med dækning; bereder det der.|+q og siger til husets Herre: Læreren siger dig: Hvor er den lejlighed, hvor jeg kan spise paaske med mine disciple?!*; Men han sagde til dem: Se, naar i komme ind i staden, vil et menneske, som bærer en vandkrukke, møde eder, følger ham til huset, hvor han gaaer ind!B) Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skal berede det.j(Mog han sendte Peder og Johannes og sagde: Gaaer hen og bereder os paaskelammet, at vi kan spise.T'!Saa kom de usyrede brøds dag, paa hvilken paaskemaaltidet skulde slagtes,Y&+og han gav sit ord og søgte lejlighed til at overgive ham til dem uden opløb.@%{Saa bleve de glade og bleve enige om at give ham penge;x$iog han gik hen og talede med ypperstepræsterne og øvrighederne om, hvorledes han vilde overgive ham til dem.K#Men satan foer i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv;q"[og yhpperstepræsterne og de boglærde sagde, hvorledes de kunde bortrydde ham, thi de frygtede folket.H! Men de usyrede brøds højtid, som kaldes paaske, nærmede sig;K &og hele folket flokkedes aarle om ham i templet for at høre ham.q[%Om dagen lærte han i templet; Nætterne gik han ud og tilbragte ved det bjerg, som kaldes Oliebjerget,  $Vaager derfor allen stund og beder, at i maa værdiges at undfly alle de ting, som skulle ske, og stædes for Menneskens Søn. -V%#thi som en snare vil den komme over alle dem, som bo paa hele jordens flade."Men vogter eder, at eders hjærter ingenlunde besværes i sus og dus og timelige sorger, og denne dag pludselig skal staa over eder;G!himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skakl ikke forgaa.c? Sandelig siger jeg eder, at samme slægt skal ikke forgaa, førend dette skeer altsammen;Y+saaledes maa ogsaa i, naar i se disse ting ske, skjønne, at Guds rige er nær.Onaar i se dem skyde, skjønne i af eder selv, at sommeren nu er nær;- - -mSMen naar de ting begynde at ske, seer da op og hæver eders hoveder, thi eders forløsning er nær.T!og da skal de se Menneskens Søn komme i sky med megen kraft og herlighed.og menneskene forsmægte af frygt og forventelser af, hvad der skal komme over jorderig, thi himlens kræfter skal bølges;Og der vil ske tegn i sol, maane og stjerner, og paa jorden skal folkenes trængsel være i fortvivlelse, naar havet og bølgerne bruse;!;og de skal falde for sværdets eg og føres fangne til alle hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider ere omme.}Ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i samme dage; thi der vil blive stor nød i landet og vrede over dette folk; V ~~8}}_||f|{{qzzsz5zyy[xxexwMvv"uu2tytssGrrr'qq0pp>>_==y=<;;Y::g:9988c8C8 766c55M544033Q22i2%11 005///:..c---#,,j,++**p*))Y(((1''(&&d%%y$$z$ ##?"y"4!!E H@F? }81as'3c}iC~ n 8 s*j}h\WV[T//Den, som er af Gud, hører Guds Ord, derfor høre i ikke, thi i er ikke af Gud. -fSE.Hvem af eder kan overbevise mig om synd? men naar jeg siger sandhed, hvorfor tro i mig ikke.7Ri-men fordi jeg siger sandheden, tro i mig ikke.Q{,I ere af fader djævelen og vil gjøre eders faders lyster; Menneskemorder var han fra begyndelsen, i sandheden blev han ikke staaende thi der er ikke sandhed i ham; naar han taler løgn, taler han af sit eget; thi løgner er han og Fader til den;JP +hvorfor forstaa i ikke min tale? fordi i kan ikke høre mit Ord.;Oo*Derfor sagde Jesus til dem: Var Gud eders Fader, havde i vel elsket mig, thi jeg er udgangen og kommen fra Gud; thi jeg er slet ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig;uNc)I gjøre eders faders gjerninger. Derfor sagde de til ham: Vi ere ikke avlede i hor; vi har een Fader, Gud!M+(men nu søge i at slaa mig ihjel, en mand, der som jeg har talet sandhed til eder, hvilken jeg har hørt fra Gud; det havde Abraham ikke gjort;L'De svarede og sagde til ham: Vor fader er Abraham; Jesus siger til dem: Var i Abrahams børn, gjorde i Abrahams gjernnger;bK=&jeg taler, hvad jeg har seet hos min Fader, og i gjør, hvad i har seet hos eders fader.pJY%Jeg veed, at i ere Abrahams afkom; men i søge at slaa mig ihjel, fordi mit Ord ikke faaer rum i eder;JI $naar altsaa Sønnen faaer eder friede, saa blive i virkelig fri.SH#men trællen bliver ikke evindelig i huset, Sønnen bliver der evindelig;jGM"Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hver, som gjør synd, er syndens træl;F}!De svarede ham: Vi ere Abrahams afkom, vi har aldrig været nogens trælle; hvorledes siger du da, at vi skal blive fri?HE  og i skal kjende sandheden, og sandheden skal gjøre eder fri.wDgJesus sagde derfor til Jøderne, som troede paa ham: Dersom i blive i mit Ord, ere I i sandhed mine disciple;3CaDa han talede dette, troede mange paa ham.|Bqog han, som sendte mig, er med mig; Faderen har ikke ladet mig ene, fordi jeg altid gjør, hvad ham er behageligt.CADerfor sagde Jesus til dem: Naar i faaer Menneskets Søn ophøjet, saa vil i forstaa, at det er mig, og at jeg gjør intet af mig selv, men taler dette, ligesom min Fader har lært mig:;@qDe forstod ikke, at han talede til dem om Faderen.?#Jeg har mange ting at sige og dømme om eder; men han, som sendte mig, er sanddru, og jeg siger til verden, hvad jeg selv har hørt af ham.r>]De sagde derfor til ham: Hvem er du? Jesus sagde til dem: Hvad jeg ogsaa fra begyndelsen taler til eder?=Derfor sagde jeg eder, at i ville dø i eders synder; thi naar i ikke vil tro, at det er mig, ville i dø i eders synder.{<oSaa sagde han til dem: I ere herneden fra; Jeg er herovenfra; I ere af denne verden, jeg er ikke af denne verden.v;eJøderne sagde derfor: Mon han vil slaa sig selv ihjel? for han siger: Hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme.:Jesus sagde derfor igjen til dem: Jeg gaaer bort, og i vil lede efter mig og dø i eders synd; hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme. 9 Disse Ord talede Jesus ved tempelblokken, da han lærte i templet, og ingen anholdt ham, for hans time var endnu ikke kommen. -"8=Derfor sagde de til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarede: I kjende hverken mig eller min Fader; havde i kjendt mig, havde i vel ogsaa kjendt min Fader.X7)jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.X6)men det er og skrevet i eders lov, at vidnesbyrdet af to mennesker er gyldigt;m5SMen om jeg end dømmer, er min dom gyldig, for jeg er ikke ene, men jeg og Faderen, som sendte mig;34aI dømme efter kjødet, jeg dømmer ingen.a3;Jesus svarede og sagde til dem: Om jeg end vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg veed, hvorfra jeg er kommen, og hvor jeg gaaer hen; men i veed ikke, hvorfra jeg er kommen, eller hvor jeg gaaer hen;b2= Farisæerne sagde derfor til ham: Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt!1 Jesus talede derfor atter til dem og sagde: Jeg er verdens lys: den, som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.0 Men hun sagde: Nej, Herre! Saa sagde Jesus til hende: Jeg fordømmer dig ikke heller; gaa bort og synd fra nu af ikke mere!/ Men da Jesus rejste sig op, saae han ingen uden kvinden, og han sagde til hende: Hvor er disse dine anklagere henne? fordømte ingen dig?B.} Men da de hørte det og vare slagne af deres samvittighed, gik de bort een efter een, og begyndte fra de ældste til de sidste; og Jesus blev ene tilbage og kvinden, som stod i midten.=-uog saa bukkede hansig igjen ned og skrev paa jorden. ,Men som de blev ved at spørge ham, rejste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndfri af eder, kaste første sten paa hende!+/Men det sagde de for at friste ham, at de kunde faa klage mod ham; men Jesus bøjede sig ned, skrev med fingeren i sandet og gjorde intet videre.R*men Mose har befalet os i loven at stene saadan nogen; hvad siger nu du?I) og sagde til ham: Lærer, denne har vi truffet paa fersk i hor;r(]Men de boglærde og farisæerne førte en kvinde, som var greben i hor, til ham, stillede hende i midtenv'emen om morgenen tidlig kom han igjen i templet, hele folket kom til ham, og han satte sig ned og lærte dem.'& KJesus drog saa til oliebjerget;%15Saa gik hver hjem.$4Saa svarede de og sagde til ham: Er du ogsaa fra Galilæa; undersøg og se, at der er ingen profet opstanden fra Galilæa!j#M3Mon vor lov dømmer et menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?V"%2Nikodemos, som om natten var kommen til ham og var en af dem, sagde til dem:>!w1men denen flok, som ikke kjender loven, er forbandet.B 0troer vel nogen af øvrigheden eller farisæerne paa ham?F/Derfor svarede farisæerne dem: Er i ogsaa blevne forførte?W'.Men betjentene svarede: Aldrig har et menneske talet saaledes som denne mand!yk-Betjentene kom derfor til ypperstepræsterne og farisæerne, og disse sagde til dem: Hvorfor bringe i ham ikke?L,Men nogle af dem vilde anholde ham, dog lagde ingen haand paa ham./Y+Der blev derfor splid i skaren om ham.kO*siger ikke skriften, at Kristus kommer af Davids sæd og fra Betlehem, den by, hvorfra David var?W')Andre sagde: Han er Kristus; andre sagde: Mon Kristus da kommer fra Galilæa;W'(Derfor sagde mange af flokken, som hørte det Ord: Han er sikkerlig profeten.+'Men dette sagde han om Aanden, som de skulde modtage, der tro paa ham; thi den Helligaand var ikke endnu, for Jesus var endnu ikke forherliget.gG&og af dens liv, som troer paa mig, skal, som skriften siger, strømme flyde med levende vand.{%Men paa den sidste store højtidsdag stod Jesus frem, raabte og sagde: Om nogen tørster, kommer han til mig og drikke!r]$Hvad er det for et Ord, han siger: I ville søge og ikke finde mig, og: Hvor jeg er, kan i ikke komme? -5c#Jøderne sagde derfor ved sig selv: Hvor vil han rejse hen, at vi ikke skulde finde ham? mon han vil rejse til dem, som ere spredte blandt hellenerne, og lære hellenerne?L"I ville søge og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan i ikke komme.nU!Jesus sagde derfor: Endnu en lille stund er jeg hos eder, og jeg gaaer bort til ham, som sendte mig.  Farisæerne hørte, at folket mumlede saadant om ham, og farisæerne og ypperstepræsterne sendte betjente for at anholde ham.}sMen mange af folket troede paa ham og sagde: Mon Kristus vil gjøre flere tegn, naar han kommer, end han har gjort.lQDerfor søgte de at gribe ham; men ingen lagde haand paa ham, for hans time var endnu ikke kommen.B Jeg kjender ham, thi jeg er fra ham, og han udsendte mig.B }Derfor raabte Jesus i templet, lærte og sagde: Baade kjende i mig og vide, hvorfra jeg er, og af mig selv er jeg ikke kommen; men han er sanddru, som sendte mig, og ham kjende i ikke.c ?Dog denne veed vi jo, hvorfra han er; men naar Kristus kommer, veed ingen hvorfra han er.x iog se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon øvrigheden ikke virkelig skulde vide, at han er Kristus?W 'Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, de søge at slaa ihjel?FDømmer ikke efter skinnet, men dømmer en retfærdig dom! -2]Naar et menneske faaer omskjærelsen paa hviledagen, for at Mose lov ikke skal brydes, ere i da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt menneske rask paa hviledagen?}sMose gav eder omskjærelsen, dog er den ikke fra Mose, men fra fædrene, og i omskjære et menneske paa hviledagen.hIJesus svarede og sagde til dem: Een gjerning har jeg gjort, og i forundrede eder alle derover.SSkaren svarede og sagde: Du har en dæmen; hvem søger at slaa dig ihjel?kOHar Mose ikke givet eder loven, og ingen af eder holder loven. Hvorfor søge i at slaa mig ihjel?!Den, som taler af sig selv, søger sin egen ære, men den, somsøger hans ære, der sendte ham, han er sanddry, og der er ikke svig i ham.nUvil nogen gjøre hans villie, skal han kjende, om lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv._7Jesus svarede dem derfor og sagde: Min lærdom er ikke min, men hans, som sendte mig;hIog Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes forstaaer han skrifterne, da han ikke er lærd.X~)Men da det allerde var midt under højtiden, gik Jesus op i templet og lærte;>}w dog talede ingen frit om ham af frygt for Jøderne. -|y og der var megen mumlen om ham i folkeskaren; somme sagde: Han er en god mand; andre sagde: Nej, han forfører folket!O{ Jøderne søgte ham altsaa paa højtiden og sagde: Hvor er han henne?ozW Men hans brødre vare dragne op, da drog han og selv op til højtiden, ikke aabenbar, men som i løn.2y_ Det sagde han til dem og blev i Galilæa.zxmDrager i op til denne højtid, jeg drager endnu ikke op til denne højtid, for min tid er endnu ikke fuldkommen.mwSVerden kan ikke hade eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens gjerninger ere onde.cv?Jesus siger derfor til dem: Min tid er endnu ikke kommen; eders tid er stedse forhaanden.8ukhans brødre troede nemlig ikke heller paa ham.{tothi ingen gjør noget i løn, naar han selv søger at være i ry; naar du gjør saadant, saa viis dig for verden;sDerfor sagde hans brødre til ham: Drag herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine disciple kan se de gjerninger, du gjør;8rkMen Jødernes højtid, løvsalsfesten var nær.xq kJesus vandrede derpaa om i Galilæa, thi han vilde ikke vandre i Judæa, for Jøderne søgte at slaa ham ihjel.xpiGmen han talede om Judas Simons søn, Iskariot; han blev nemlig hans forræder, skjøndt han var en af de tolv.Yo+FJesus svarede dem: Har jeg ikke udvalgt eder tolv og een af eder er en djævel;MnEog vi har troet og kjendt, at du er Kristus, den levende Guds Søn!gmGDSimon Peder svarede ham derfor: Herre, hvem skulle vi gaa hen til? du har det evige livs Ord!>lwCJesus sagde derfor til de tolv: Vil ogsaa i gaa bort?[k/BFra den tid traadte mange af hans disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.sj_Aog han sagde: Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader. - i9@men der er nogle af eder, som ikke tro. Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvem det var, som vilde forraade ham;uhc?Det er Aanden, som gjør levende, kjødet ganer intet; de Ord, jeg taler til eder, ere Aand, og de ere liv;Ag}>om i da saae menneskens Søn fare op, hvor han var før?xfi=Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple mukkede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?jeM3de vilde altsaa tage ham ind i baaden, og strax var baaden ved landet, de foer til.<=smen han sagde til dem: Det er mig, forfærdes ikke! <Da de havde roet en 25 eller 30 kabellængder, saae de Jesus vandre paa søen og komme fartøjet nærmere, og de bleve forfærdede,;;qmen søen rejste sig, da der blæste en svar vind.:og de gik i fartøjet og kom over søen til Kapernaum; og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem;B9Da det var blevet silde, gik hans disciple ned ved søen, 8 Da Jesus derfor vidste, at de vilde komme og rive ham hen, for at gjøre ham til konge, gik han selv atter enlig op paa bjerget.r7]Da nu folk saae det tegn, Jesus havde gjort, sagde de: Han er i sandhed profeten, som kommer til verden.6  De samlede altsaa sammen og fyldte 12 kurve med levninger af de 5 bygbrød, som vare blevne tilovers fra dem, som havde spist.j5M Men da de vare mætte, sagde han til sine disciple: Samler de levnede stykker, at intet spildes.04Y Saa tog Jesus brødene, han takkede og gav dem til disciplene, men disciplene til dem, som havde lagt sig ned; paa lige maade ogsaa af smaafiskene, saameget de vilde. 3  Men Jesus sagde: Faaer folket til at sidde ned; der var meget græs paa det sted; Mændene satte sig saa ned henved 5000 i tal.a2; Her er en lille dreng, som har 5 bygbrød og 2 smaafisk, men hvad er det til saa mange?K1En af hans disciple, Andreas, Simon Peders broder, siger til ham:h0IFilip svarede ham: Brød for 200 mark er ikke nok til dem, saa hver af dem kunde faa en smule.^/5Men det sagde han for at prøve ham, for selv vidste ham nok, hvad han vilde gjøre..7Da Jesus altsaa opløftede sine øjne og saae, at en stor skare kom til ham, sagde han til Filip: Hvorfra skal vi kjøbe brød, at disse kunne spise.4-cmen det var nær paaske, Jødernes højtid.G,Jesus gik op paa et bjerg og satte sig der med sine disciple;V+%og en stor skare fulgte ham, fodi de saae hans tegn, han gjorde paa de syge.:* qDerefter foer Jesus over Galilæas, Tiberias, sø,H) /men tro i ikke hans skrifter, hvorledes skulle i tro mine Ord.Q(.thi dersom i troede Mose, troede i vel mig, thi han har skrevet om mig;q'[-Mener ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er den, som anklager eder, Mose, paa hvem i haabe;r&],Hvorledes kunne i tro, da i tage ære af hverandre, og den ære, som er af den eneste Gud, søge i ikke.u%c+Jeg er kommen i min Faders navn, og i modtager mig ikke; kom en anden i sit eget navn, ham vilde i modtage.F$*men jeg kjender eder, at i har ikke Guds kjærlighed i eder.*#O)Jeg tager ikke ære af mennesker;?"y(men til mig ville i ikke komme, at i kunne have livet.f!E'I ransage skrifterne, fordi i mene at have evigt liv i dem; og det er dem, som vidne om mig,` 9&og i har ikke hans Ord blivende i eder, fordi i ikke tro paa ham, som han har udsendt;%og Faderen, som har sendt mig, har selv vidnet om mig; I har hverken nogensinde hørt hans røst eller seet hans skikkelse;A{$Men jeg har et større vidnesbyrd end af Johannes, thi de gjerninger, som Faderen har givet mig at udføre, selve de gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen har sendt mig;dA#Han var det brændende og skinnende lys, og i har til en tid villet fryde eder i hans lys.gG"men jeg henter ikke vidnesbyrd fra et menneske, men dette siger jeg, for at i skulle frelses.I !I have sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden;lQ der er en anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det vidnesbyrd, han vidner om mig, er gyldigt.H Dersom jeg vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt,.UJeg kan slet intet gjøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke min villie, men Faderens villie, som sendte mig. -|qog gaa frem, de, som har gjort godt, til opstandelse til liv, men de, som har gjort ondt, til opstandelse til dom.c?Undrer eder ikke herover, for den time kommer, da alle de i gravene skal høre hans røstY+og han har givet ham magt til endog at holde dom, fordi han er menneskens Søn.kOthi ligesom Faderen har liv i sig selv, saaledes har han og givet Sønnen at have liv i sig selv;sandelig, sandelig siger jeg eder: Den time kommer, og den er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som høre, skal leve;8isandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som hører mit Ord og troer paa ham, som sendte mig, han har evigt liv, stædes ikke til doms, men er overgangen fra døden til livet;for at alle skulle ære Sønnen, som de skulle ære Faderen; den, som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som sendte ham;^5Faderen dømmer nemlig ikke heller nogen, men han har givet hele dommen til Sønnen;pYthi ligesom Faderen opvækker døde og gjør levende, saaledes gjør og Sønnen levende, hvem han vil.)thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gjør, og han vil vise ham større gjerninger end disse, at i skulle forundre eder;b =Derfor tog Jesus Ordet og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; hvad han nemlig gjør, det samme gjør Sønnen paa lige maade;& EDerfor søgte da Jøderne end mere at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød hviledagen, men kaldte endog Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.O Men Jesus svarede dem: Min Fader arbejder indtil nu, og jeg arbejder.o WDerfor forfulgte Jøderne Jesus og søgte at slaa ham ihjel, fordi han havde gjort det en hviledag. -] 3Manden gik saa bort og meldte Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.!Sidenefter træffer Jesus ham i templet og sagde til ham: Se, du er bleven rask; synd ikke mere, at ikke noget værre skal vederfares dig. Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var. Jesus havde nemlig draget sig til side, da der var meget folk paa stedet.`9 De spurgte ham derfor: Hvem er dette menneske, som sagde til dig: Tag din seng og gaa!X) Han svarede dem: Han, som gjorde mig rask, sagde til mig: Tag din seng og gaa.|q Derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: Det er hviledag; det er dig ikke tilladt at bære sengen.c? og strax blev mennesket rask, og han tog sin seng og gik. Men det var samme dag hviledag.<sJesus siger til ham: Rejs dig, tag din seng og gaa!,QDen syge svarede ham: Herre, jeg har ikke et menneske, som kan sætte mig i dammen, naar vandet kommer i røre, men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.}sDa Jesus saae ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget lang tid, siger han til ham: Vil du blive rask?KMen der var et menneske der, som havde tilbragt 38 aar i svaghed.6~een engel foer nemlig paa tider ned i dammen, og vandet kom i røre; den, som da først steg ned efter vandets bevægelse, hvad slags syge han end var beladt med, blev rask.e}Ci disse laa en stor mængde syge: blinde, halte, visne, som ventede paa vandets bevægelse;k|OMen i Jerusalem er der ved faareporten en dam, som paa hebraisk kaldes Betesda og har 5 buegange;L{ Derefter var det Jødernes højtid, og Jesus drog op til Jerusalem.Pz6Dette sit andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa. y 5Faderen mærkede altsaa, at det var skeet samme stund, Jesus sagde til ham: Din søn lever; og han trode selv og hele hans hus.x4Han spurgte dem altsaa ud om timen, da han fik det bedre; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende time forlod feberen ham.ewC3da han allerede var paa hjemvejen mødte hans tjenere ham, meldte og sagde: Din søn lever!}vs2Jesus siger til ham: Rejs hjem, din søn lever! Saa troede manden paa det Ord, Jesus havde sagt ham, og han rejste.\u11Den kongelige embedsmand siger til ham: Herre, tag ned, før min lille søn døer.Vt%0Jesus sagde derfor til ham: Hvis i ikke se tegn og undere, ville i ikke tro.&sE/Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde tage ned og helbrede hans søn, for han var ved at dø.r.Jesus kom da igjen til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand i Kapernaum, hvis søn var syg.3q_-Da han saa kom til Galilæa, toge de Galilæer, som havde seet alt, hvad han havde gjort i Jerusalem paa højtiden, imod ham; de vare nemlig og selv komne til højtiden.Rp,Jesus vidnede nemlig selv, at en profet har ingen ære i sit fædreland.Eo+Men efter de to dage drog Jesus derfra og tog til Galilæa.n5*og de sagde til kvinden: Nu tro vi ikke længer for din fortælling; vi har nemlig selv hørt og vide, at han i sandhed er verdens Frelser, Kristus!3ma)og mange flere trode paa ham ved hans Ord,cl?(Som Samaritanerne altsaa kom til ham, bade de ham blive hos dem, og han blev der to dage; k'Men mange af Samaritanerne af denne stad troede paa ham for det ord af kvinden, som vidnede: Han sagde mig alt, hvad jeg har gjort.vje&Jeg har udsendt eder til at høste, hvad i ikke har slidt for; andre har slidt, og i gaa ind i deres slid. -Bi%thi i det stykke er Ordet sandt: En saaer, anden høster.h}$og høstmanden faaer løn og samler frugt til evigt liv, saa at baade sædemanden og høstmanden skal glæde sig sammen;g-#sig i ikke: Der er endnu 4 maaneder, saa kommer høsten? se, jeg siger eder: Lukker eders øjne op og seer markerne, at de alt hvidne til høst,sf_"Jesus siger til dem: Det er min mad, at jeg gjør hans villie, som sendte mig, og udfører hans gjerning;[e/!Hans disciple sagde derfor til hverandre: Mon nogen har bragt ham noget at spise?Ld Men han sagde til dem: Jeg har en mad at spise, som i ikke kjende!=cuImidlertid bad disciplene ham og sagde: Spis, Rabbi!3baDerfor gik de ud af staden og kom til ham.haIkommer og seer et menneske, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort! mon det ikke er Kristus?S`Saa lod kvinden sin vandkrukke staa, gik til staden og siger til folkene:"_=I det samme kom hans disciple og forundrede sig over, at h an talede med en kvinde, dog sagde ingen: Hvad spørger du, eller hvad taler du med hende om.>^wJesus siger til hende: Det er mig, som taler med dig.]wKvinden siger til ham: Jeg veed, at Messia - det vil sige Kristus - kommer; naar han kommer, vil han forklare os alt.M\Gud er Aand, og de, som tilbede ham, maa tilbede i Aand og sandhed. [9men der kommer en time, ja den er nu, da de sande tilbedere ville tilbede Faderen i Aand og sandhed; det er nemlig saadanne tilbedere, Faderen søger;aZ;I tilbede, hvad i ikke kjende; vi tilbede, hvad vi kjende, for frelsen er fra Jøderne;YJesus siger til hende: Tro mig kvinde, at der kommer en stund, da i hverken skulle tilbede Faderen paa dette bjerg eller i Jerusalem.oXWvore fædre har tilbedet paa dette bjerg, og i sige, at i Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede.HW Kvinden siger til ham: Herre, jeg indseer, at du er en profet;`V9du har nemlig haft 5 mænd, og han, du nu har, er ikke din mand; dette sagde du sandt!sU_kvinden svarede og sagde: Jeg har ingen mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg har ingen mand;AT}Jesus siger til hende: Gaa, kald din mand og kom herhen!uScKvinden siger til ham: Herre! giv mig det vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme her for at øse.5Rcmen den, som drikker det vand, jeg vil give ham, skal ikke tørste til evig tid; men det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en vandkilde, som springer til evigt liv._Q7 Jesus svarede og sagde til hende: Hver, som drikker af dette vand, vil tørste igjen; P  mon du er større end vor fader Jakob, som har givet os brønden, og han har selv drukket af den, og hans sønner og hans kvæg.mOS Kvinden siger til ham: Du har ingen øse og brønden er dyb, hvor faaer du da det levende vand fra?7Ng Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte Guds gave og hvem det er, som siger til dig: Giv mig at drikke, saa vilde du have bedet ham, og han gav dig levende vand.GM Den Samaritanske kvinde siger da til ham: Hvorledes forlanger du, som er en Jøde, at drikke hos mig, som er en Samaritansk kvinde? - Jøderne holde nemlig ikke samkvem med Samaritanerne. -JL Hans disciple vare nemlig gaaede til staden for at kjøbe mad. -hKIDer kommer en kvinde fra Samaria for at tage vand. Jesus siger til hende: Giv mig at drikke! -Jog der var Jakobs kilde. Da Jesus nu var træt af vandringen, satte han sig saaledes ved kilden. Det var ved den sjette time.qI[Han kom saaledes til en stad i Samaria, som hed Sikar, op ved det landstykke, Jakob gav sin søn Josef;/HYmen han maatte vandre gjennem Samaria.1G]forlod han Judæa, og drog til Galilæa;;Fqskjøndt Jesus ikke selv døbte men hans disciple,rE _Som Jesus nu fik at vide, at Farisærerne havde hørt: Jesus faaer go døber flere disciple end Johannes,D$Den, som troer paa Sønnen, har evigt liv, men den som mistroer Sønnen, vil ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.JC #Faderen elsker Sønnen, og han har givet alle ting i hans haand.ZB-"thi han, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi gud giver ikke Aanden efter maal;HA !den, som antager hans vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru,]@3 og hvad han har seet og hørt, det vidner han, og ingen tager imod hans vidnesbyrd,?#han, som kommer herovenfra, er over alle; den, som er af jorden, er af jorden og taler af jorden; han, som kommer fra himlen, er over alle;#>Ahan maa voxe, jeg tage af;/=Wden, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven staaer og hører paa ham, og glæder sig inderlig over brudgommens røst; denne min glæde er altsaa fuldkommet;b<=I ere selv mine vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham;k;OJohannes svarede og sagde: Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver ham givet fra himlen;:3og de kom til Johannes og sagde til ham: Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, som du gav vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.Q9Der opkom saa en tvist fra Johannes' disciple med Jøderne om renselse; /~~o}}E|{{{>%==(<}<;;2::999A88X87766+55W444*332z11j100H//...--B,,j++x***))|((I''3&v%%t% $$'##!""!!!% h o2 9unk'F 4\i=Y > 6 | W sPP u1tV_k7Derved herliggjøres min Fader, at i bære megen frugt og skulle blive mine disciple.fjEDersom i blive i mig, og min Ord blive i eder, hvad i da ville bede om, det skal times eder.iNaar nogen ikke bliver i mig, er han kastet ud som grenen og visnet, og man samler dem og kaster dem i ilden, saa de brænde.hJeg er vintræet, i ere grenene; den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi uden mig kunne i slet intet gjøre.9gkBliver i mig, saa bliver jeg og i eder; ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, naar den ikke bliver i vintræet, saaledes kan i ikke heller, naar i ikke blive i mig.Af}I ere allerede rene ved det Ord, jeg har talet til eder.e!hver en gren i mig, som ikke bærer frugt, den borttager han, og hver, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.@d }Jeg er det sande vintræ og min Fader er vingaardmanden; cmen for at verden maa kjende, at jeg elsker Faderen og gjør saaledes, som Faderen har budet mig. Staaer op, lader os gaa herfra.nbUjeg skal ikke tale meget med eder herefter; thi denne verdens fyrste kommer, og han har intet i mig;]a3og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at i skulle tro, naar det er skeet.?`wI har hørt, at jeg sagde eder: Jeg gaaer bort, og kommer til eder. Om i elskede mig, maatte i jo glæde eder, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen, for min Fader er større end jeg, _Fred lader jeg eder, min fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som verden giver. Eders hjærte forfærdes ikke og forsage ikke!^men Trøsteren, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære eder alt og minde eder om alt, hvad jeg har sagt eder.@]{Dette har jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder;y\kDen, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord, og det Ord, i høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig."[=Jesus svarede og sagde til ham: Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord, og min Fader vil elske ham; og vi ville komme til ham og tage bolig hos ham.|ZqJudas, ikke Iskariot, siger til ham: Herre! hvoraf kommer det, at du vil aabenbare dig for os, og ikke for verden?6YeDen, som har mine bud og holder dem, ham er det, som elsker mig; men den, som elsker mig, vil blive elsket af min Fader, og jeg vil elske ham og aabenbare mig selv for ham.UX#samme dag skulle i kjende, at jeg er i min Fader, og I i mig og jeg i eder.fWEEndnu et lidet, og verden seer mig ikke mere; men i se mig; thi jeg lever, og i skulle leve;DVJeg vil ikke forlade eder faderløse; jeg kommer til eder.+UOsandheds-Aanden, som verden ikke kan modtage, for den seer ham ikke, ikke heller kjender den ham, men i kjende ham, thi han bliver hos eder og skal være i eder.iTKog jeg vil bede Faderen, og han vil give eder en anden Trøster, for at han kan blive hos eder,0S[Hvis i elske mig, maa i holde mine bud;=Runaar i bede om noget i mit navn, vil jeg gjøre det.nQU og hvad i maatte bede om i mit navn, det vil jeg gjøre, for at Faderen kan herliggjøres i Sønnen;3P_ Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som troer paa mig, skal og selv gjøre de gjerninger, jeg gjør, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til Faderen;rO] Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig; hvis ikke, saaa troer mig for disse gjerningers skyld..NU troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig! de Ord, jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør gjerningerne.3M_ Jesus siger til ham: Saa lang en tid var jeg hos eder, og du har ikke kjendt mig, Filip? Den, som har seet mig, har seet Faderen; hvorledes siger du da: Viis os Faderen?HL Filip siger til ham: Herre, viis os Faderen, og det er os nok!eKChavde i kjendt mig, havde i og kjendt min Fader; og fra nu af kjende i ham og har seet ham.iJKJesus siger til ham: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig;hIITomas siger til ham: Herre, vi veed ikke, hvor du gaaer hen, og hvorledes kunne vi vide vejen?:Hoog hvor jeg gaaer hen, veed i, og i veed vejen. -G'og naar jeg er gaaet bort og faaer eder beredt sted, kommer jeg igjen, og jeg vil tage eder til mig, for at i ogsaa kunne være, hvor jeg er;}Fsi min Faders hus ere mange værelser; hvis ikke, skulde jeg have sagt eder det; jeg gaaer bort at berede eder sted;GE Eders hjærte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig;D+ &Jesus svarede ham: Vil du sætte dit liv til for mig? sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen vil ikke gale, før du vil fornægte mig 3 gange.mCS %Peder siger til ham: Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.B5 $Simon Peder sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: Hvor jeg gaaer hen, kan du nu ikke følge mig; men siden skal du følge mig.cA? #Derpaa skal alle kjende, at i ere mine disciple, naar i have kjærlighed til hverandre. -@{ "Jeg giver eder et nyt bud: at i skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder, at ogsaa i skulle elske hverandre.*?M !Børnlille! Jeg er endnu lidet hos eder; I ville søge mig, og, som jeg sagde til Jøderne: Hvor jeg gaaer hen, kan i ikke komme, siger jeg ogsaa nu til eder. -o>W naar Gud er herliggjort i ham, vil Gud og h erliggjøre ham i sig, og han vil snart herliggjøre ham.l=Q Da han var gaaet ud, sagde Jesus: Nu er menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i h am;A<} Han tog altsaa stykket og gik strax ud; men det var nat.%;C thi nogle mente, at, eftersom Judas havde pengepungen, Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi behøve til højtiden! eller at han skulde give de fattige noget.W:' men ingen af dem, som laa tilbords, forstod, hvortil han sagde dette til ham;u9c og som han fik stykket, da gik satan ind i ham. Jesus sagde derfor til ham: Hvad du gjør, gjør det snart; 8 Jesus svarede: Det er ham, hvem jeg giver det stykke, jeg dypper; og Jesus dyppede stykket og gav Judas Simons Søn Iskarios det;T7! han bøjede sig da op til Jesu bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?j6M til ham nikkede derfor Simon Peder, at han skulde spørge, hvem det maatte være, han talede om;V5% Men der var en af disciplene, som laa op ved Jesu barm og som Jesus elskede;O4 Disciplene saae derfor paa hverandre, tvivlsomme, om hvem han talede.3' Da Jesus sagde dette, blev han heftig bevæget i Aanden, vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at en af eder vil forraade mig.23 sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som modtager, hvem jeg maatte sende, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som sendte mig.i1K Fra nu af siger jeg eder det, før det skeer, for at, naar det skeer, i maa tro, at det er mig;"0= Jeg taler ikke om eder alle; jeg veed, hvem jeg har udvalgt; men for at skriften kan opfyldes: Han, som spiste brød med mig, løftede sin hæl mod mig.:/o Om i vide dette, ere i salige, naar i gjøre det. . Sandelig, sandelig, siger jeg eder: Tjeneren er ikke større end sin Herre, ikke heller sendebudet større end han, der sendte ham.e-C thi jeg har gjort eder et forbillede, at ligesom jeg gjør mod eder, skulle i ogsaa gjøre.r,] Dersom altsaa jeg, Herren og læreren, vaskede eders fødder, saa bør i ogsaa vaske hverandres fødder;E+ I kalde mig lærer og Herre, og i tale ret, thi jeg er det.*1 Da han altsaa havde vasket deres fødder og taget sine klæder paa, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide i, hvad jeg har gjort for eder?Y)+ thi han kjendte ham, som forraadte ham; derfor sagde han: I ere ikke alle rene.(# Jesus siger til ham: Den som er tvættet, har ikke nødig uden at fødderne vaskes, men er fuldkommen ren; ogsaa i ere rene, men ikke alle;d'A Simon Peder siger til ham: Herre! ikke alene mine fødder, men ogsaa hænderne og hovedet.& Peder siger til ham: Du skal ikke i evighed vaske mine fødder! Jesus svarede ham: Faaer jeg dig ikke vasket, har du ikke lod med mig.o%W Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men siden efter skal du forstaa det.[$/ Han kom da til Simon Peder; men han sagde til ham: Herre! vasker du mine fødder?# saa slog han vand i et fad og begyndte at vaske disciplenes fødder og tørre dem med det linklæde han var ombundet med.e"C rejste han sig fra maaltidet, lagde sine klæder fra sig, tog et linklæde og bandt om sig;v!e saa da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alt i hænder, og at han var udgaaet fra Gud og gik til Gud,  og da maaltid blev holdt, - djævelen havde alt indskudt Judas Simons søn Iskariots hjærte, at han skulde forraade ham, -9 m Men før paasketiden, da Jesus vidste at hans time var kommen, at han skulde gaa fra denne verden til Faderen, saasom han elskede sine egne i verden, elskede han dem til enden;{o 2og jeg veed, at hans befaling er evigt liv; derfor, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen har sagt mig.! 1for jeg har ikke talet af mig selv, men Faderen, som sendte mig, han har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale,) 0Den, som foragter mig og ikke tager mod mine Ord, har den, som dømmer ham, Ordet, som jeg har talet, det skal dømme ham paa den yderste dag, /og naar nogen hører mine Ord og troer ikke, dømmer jeg ham ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme verden, men for at frelse verden.dA .Jeg "lys" er kommen til verden; for at hver, som troer paa mig, ikke skal blive i mørket;8k -og den, som seer mig, seer ham, som sendte mig.mS ,Men Jesus raabte og sagde: Den, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig;E +thi de holdt mere af menneskers ære end af ære for Gud. -5 *Dog alligevel troede ogsaa mange af øvrigheden paa ham; men de bekjendte ham ikke for farisæernes skyld, for at de ikke skulde blive satte i band;I  )Det saae Jesaja, da han saae hans herlighed og talede om ham. -"= (Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjærte, saa de se ikke med øjnene og forstaa ikke med hjærtet og omvende sig, og jeg kunde læge dem.:o 'Derfor kunde de ikke tro, for Jesaja siger igjen:' &at profeten Jesajas Ord, som han sagde, maatte blive opfyldt: Herre, hvem har troet hvad vi har hørt, og for hvem er Herrens arm aabenbaret?]3 %Men skjøndt han havde gjort saadanne tegn for deres øjne, troede de ikke paa ham,  $troer paa lyset, medens i har lyset, for at i kan blive lysets børn. Dette talede Jesus, han gik bort og unddrog sig fra dem.I  #Jesus sagde derfor til dem: Endnu en liden stund er lyset hos eder: Vandrer! mens i har lyset, at mørke ikke skal overfalde eder; og den, som vandrer i mørket veed ikke, hvor han gaaer hen;(I "Folket svarede ham: Vi har hørt af loven, at Kristus bliver til evig tid, og hvorledes siger du: Menneskens Søn maa ophøjes? Hvem er denne Menneskens Søn?N  !Men dette sagde han for at give tilkjende, hvad død han skulde dø.M  og naar jeg bliver ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.Y + Nu gaaer der dom over verden, nu vil denne verdens fyrste blive kastet udenfor;Z - Saa tog Jesus Ordet og sagde: Denne røst kom ikke for min, men for eders skyld.f E Da sagde folket, som stod og hørte det: Det tordnede; andre sagde: En engel talede til ham.{ Fader! herliggjør dit navn! Da kom der en røst fra himmelen: Baade har jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det! Nu er min sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader! frels mig fra denne time; dog, derfor er jeg kommen til denne time. Hvis nogen tjener mig, maa han følge mig, og hvor jeg er, der maa og min tjener være; og naar nogen tjener mig, vil Faderen ære ham.|q Den, som elsker sin sjæl, vil tabe den, og den, som hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.) Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og døer, bliver det ene, men hvis det døer, bærer det meget frugt._7 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at menneskens Søn skal forherliges._7 Filip kommer og siger til Andreas det, og Andreas og Filip siger det igjen til Jesus.fE de gik da til Filip fra Betsajda i Galilæa, bad ham og sagde: herre, vi ønske at se Jesus!`9 Men der var nogle hellener blandt dem, som var dragne op for at tilbede paa højtiden,nU Farisæerne sagde derfor til hverandre: I se, at i kommer ingen veje; se, al verden gaaer efter ham!Z~- og derfor gik folket ham imøde, fordi de hørte, at han havde gjort dette tegn.}}s Den skare altsaa, som var med ham, da han kaldte Lazarus ud af graven og opvakte ham fra døde, aflagde vidnesbyrd;#|? Men det forstod hans disciple ikke først; men da Jesus var forherliget, huskede de paa, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.U{# Frygt ikke, Zions datter! se, din konge kommer, ridende paa et æsels føl.Nz Men Jesus fandt et lille æsel og satte sig paa det, som skrevet er:xyi toge de palmegrene, gik ham imøde og raabte: Hosanna! velsignet ham, som kommer i Herrens navn, Israel konge!kxO Næste dag, da den store skare, som var kommen til højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,Kw for mange af Jøderne gik for hans skyld hen og troede paa Jesus.Lv men ypperstepræsterne holdt raad om, ogsaa at slaa Lazarus ihjel;*uM Da mange folk af Jøderne fik at vide, at han var der, saa kom de ikke alene for Jesu skyld, men ogsaa for at faa Lazarus at se, som han havde opvakt fra døde;Et thi fattige har i altid hos eder; men mig har i ikke altid.[s/ Derfor sagde Jesus: Lad hende være! hun har gjemt dette til min begravelses dag;r Men det sagde han, ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde kassen, og bar, hvad der blev lagt deri.Nq hvorfor blev den salve ikke solgt for 300 mark og givet til fattige?`p9 Derfor sagde en af hans disciple, Judas Simons søn Iskariot, som blev hans forræder:'oG Maria tog derfor et pund ægte, meget kostbar nardus-salve, salvede Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit haar; men huset blev fuldt af salvens duft.unc derfor beredte de ham et maaltid, og Maria vartede op, men Lazarus var en af dem, som laa tilbords med ham.m } Jesus kom da 6 dage før paaske til Betania, hvor Lazarus var, som havde været død, og som han havde opvakt fra døde;(lI 9Men baade ypperstepræsterne og farisæerne havde udgivet en forordning, at hvis nogen vidste hvor han var, skulde han anmelde det, for at de kunde gribe ham. k  8de ledte derfor efter Jesus, og da de stod i templet, sagde de til hverandre: Hvad synes eder, at han ikke kommer til højtiden?rj] 7Men Jødernes paaske var nær, og mange fra den egn droge op til Jerusalem før paaske for at rense sig;2i] 6Jesus vandrede derfor ikke mere aabenlyst blandt Jøderne, men gik derfra til en egn nær ørken, til en stad, som hed Efraim, og der opholdt han sig med sine disciple.>hw 5Fra den dag raadsloge de derfor om at slaa ham ihjel.`g9 4og ikke for folket alene, men for at han og skulde samle Guds adspredte børn til eet.f 3Men det sagde han ikke af sig selv, men da han var ypperstepræst i det aar, spaaede han, at Jesus maatte dø for folket; e 2I forstaa ingen ting og betænke ikke heller, at det baader os, at eet menneske døer for folket og ikke det hele folk ødelægges.Pd 1Men en af dem, Kajafas, som var ypperstepræst det aar, sagde til dem:sc_ 0lade vi ham saaledes gaa, ville alle tro paa ham, og romerne ville komme og tage baade vort land og folk.by /Derfor samlede ypperstepræsterne og farisæerne raadet og sagde: Hvad gjøre vi, thi dette menneske gjør mange tegn;Xa) .Men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.o`W -Derfor troede mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde seet, hvad Jesus gjorde, paa ham.,_Q ,og den døde kom ud, bunden om fødder og hænder med ligklæder, og hans ansigt var ombundet med et tørklæde. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaa.Q^ +og som han sagde det, raabte han med vældig røst: Lazarus, kom herud!] *men jeg vidste, at du altid hører mig; men for skaren, som staaer omkring, sagde jeg det, for at de skulde tro, at du har udsendt mig; \  )De tog derfor stenen bort, hvor liget laa; men Jesus opløftede sine øjne og sagde: Fader, jeg takker dig, fordi du hørte mig!b[= (Jesus siger til hende: Sagde jeg dig ikke, at du kunde tro, skulde du se Guds herlighed?Z 'Jesus sagde: Tager stenen bort. Den afdødes søster Marta siger til ham: Herre! han stinker allerede, han har ligget 4 dage i graven.tYa &Jesus blev derfor atter ivrig i sig selv og kom til graven; det var en klippegrav, og en sten laa for den.uXc %men nogle af dem sagde: Kunde ikke han, som aabnede den blindes øjne, ogsaa gjort, at denne ikke var død?9Wm $Derfor sagde Jøderne: Se, hvor han elskede ham!9Vm #De sagde til ham: Herre, kom og se! Jesus græd.'UI "og sagde: Hvor har i lagt ham?}Ts !Som Jesus derfor saae hende græde og Jøderne, som kom mod hende, græde, blev han ivrig i Aanden, heftig bevæget#S? Som Maria derfor kom, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!8Ri Da Jøderne , som vare i huset hos Maria og trøstede hende, derfor saae, at hun strax rejste sig og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer til graven for at græde der.eQC men Jesus var endnu ikke kommen til byen, men var paa det sted, hvor Marta havde mødt ham.EP Som hun hørte det, rejste hun sig strax op og kom til ham;zOm og som hun sagde det, gik hun hen og kaldte i stilhed sin søster Maria og sagde: Læreren er her og kalder dig.nNU Hun siger til ham: Ja Herre, jeg har troet, at du er Kristus, Guds Søn, han, som kommer til verden;TM! og her, som lever og troer paa mig, skal ikke dø evindelig; troer du det?uLc Jesus sagde til hende: Jeg er opstandelsen og livet; den, som troer paa mig, skal leve, om han endog døer;`K9 Marta siger til ham: Jeg veed, at han skal staa op i opstandelsen paa den yderste dag.8Jk Jesus siger til hende: Din broder skal staa op.OI men ogsaa nu veed jeg, at hvad du beder Gud om, det vil Gud give dig.ZH- Saa sagde Marta til Jesus: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!`G9 Som Marta nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria blev siddende hjemme.iFK og der var kommet mange af Jøderne til Martas og Marias, for at trøste dem over deres broder.HE  betania var ellers nær ved Jerusalem, omtrent 15 sten derfra;FD Da Jesus derfor kom, fandt han ham allerede 4 dage begraven.uCc Derfor sagde Demas, som betyder "tvilling", til meddisciplene: Lader os ogsaa gaa, at vi kan dø med ham. -mBS og jeg er glad for eders skyld, at jeg ikke var der, for at i skulle tro; men lader os gaa til ham.=Au derfor sagde Jesus dem saa rent ud: Lazarus er død!a@; Men Jesus havde talet om hans død, men de mente, at han talede om den naturlige søvn;Z?- Derfor sagde hans disciple: Herre! er han falden i søvn, saa vil han komme sig.>w Det talede han, og derpaa siger han til dem: Vor ven Lazarus er sovet ind, men jeg gaaer for at vække ham af søvne.Q= men vandrer nogen ved nat, saa støder han an, for lyset er ikke i ham.< Jesus svarede: Er der ikke 12 timer om dagen? vandrer nogen om dagen, støder han ikke an, for han seer denne verdens lys;f;E Disciplene sagde til ham: Rabbi! nu søgte Jøderne at stenee dig, og du tager atter derhen?S: siden efter sagde han til sine disciple: Lader os drage til Judæa igjen.Z9- Som han nu hørte, at han var bleven syg, blev han dog, hvor han var, i to dage;>8w Men Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus. 7 Men da Jesus hørte det, sagde han: Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds ære, for at Guds Søn kan forherliges ved den.Y6+ Søstrene sendte ham derfor bud og sagde: Herre, se, ham du elsker, han er syg!5 det var den Maria, som havde salvet Herren med salve og tørret hans fødder med sit haar; det var hendes broder Lazarus, der var syg.S4 ! Der var en syg, Lazarus fra Betania af Marias og hendes søster Marias by;%3E *og der troede mange paa ham.}2s )og der kom mange til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet tegn, menalt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt;`19 (og drog atter hinsides Jordan, til det sted, hvor Johannes først døbte, og blev der;I0  'Derfor søgte de igjen at gribe ham; og han slap dem af hænder / &men gjør jeg dem, troer i da end ikke mig, saa troer gjerningerne, for at i kan forstaa og tro, at Faderen er i mig, og jeg i ham.B. %gjør jeg ikke min Faders gjerninger, saa troer mig ikke;}-s $sige i da til ham, som Faderen helligede og sendte til verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?Z,- #naar han kalder dem guder, til hvem Guds Ord kom - og skriften kan ikke rokkes -X+) "Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders lov: jeg har sagt: I ere guder;*5 !Jøderne svarede ham og sagde: Vi stene dig ikke for en god gjerning, men for Gudsbespottelse, fordi du, som er et menneske, gjør dig selv til Gud.})s Jesus svarede dem: Jeg viste eder mange gode gjerninger fra min Fader; for hvilken af disse gjerninger stene i mig?>(w Derfor tage Jøderne atter til sten for at stene ham.$'C Jeg og Faderen, vi ere eet.g&G Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive af min Faders haand;m%S og jeg giver dem evigt liv; de skulle i evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem af min haand.G$ mine faar høre min røst; jeg kjender dem, og de følge mig,J#  men i tro ikke, thi i ere ikke af mine faar, som jeg sagde eder;"w Jesus svarede dem: Jeg har sagt eder det, og i tro ikke. De gjerninger, jeg gjør i min Faders navn, de vidne om mig;! Saa omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvor længe holder du vor sjæl i spænding? siig os frit, om du er Kristus.; q og Jesus gik omkring i templet i Salomons buegang.E Indvielsens højtid indtraf i Jerusalem, og det var vinter,V% Andre sagde: Det er ikke Ord af en besat; kan en dæmen aabne blindes øjne?S men mange af dem sagde: han har en dæmen og er gal, hvorfor høre i ham?E Derfor blev der atter splid mellem Jøderne over disse Ord;<q ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv; jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igjen; denne fuldmagt harjeg faaet af min Fader.Y+ Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igjen;/ Men jeg har andre faar, som ikke ere af denne sti; dem maa jeg ogsaa føre hid, og de vil høre min røst, og der vil blive een hjord, een hyrde.fE Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen, og jeg sætter mit liv til for faarene.E Jeg er den gode hyrde; jeg kjender mine og kjendes af mine.T! Men lejesvenden flyer, for han er lejesvend og bryder sig ikke om faarene.(I men lejesvenden og han, som ikke er hyrde, hvis egne faarene ikke ere, han seer ulven komme, forlader faarene og flygter; ulven røver dem og spreder faarene.P Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for faarene;y Tyven kommer ikke uden for at stjæle, myrde og ødelægge; Jeg er kommen for at de skulle have liv, og have det rigt.ta Jeg er døren; gaaer nogen ind ved mig, vil han blive frelst; han skal baade gaa ind og ud og finde føre.R Alle saamange, som kom, er tyve og røvere, men faarene hørte dem ikke.c? Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er døren til faarene.a; Denne lignelse sagde Jesus dem, men de forstode ikke, hvad det var, han talede til dem.`9 men en fremmed følge de ikke, men fly for ham, for de kjende ikke de fremmedes røst.x i og naar han har ledet sine egne faar ud, gaaer han foran dem, og faarene følge ham, for de kjende hans røst;~ u for ham lukker dørvogteren op, og faarene høre hans røst, og han kalder sine egne faar ved navn og fører dem ud;> w men den, som kommer ind ad døren, er faarenes hyrde;   Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som ikke kommer ad døren ind i faarestien, men gaaer anderledes over, han er en tyv og røver;w g )Jesus sagde til dem: Vare i blinde, havde i ingen synd; men nu sige i: Vi har syn; derfor b liver eders synd.b= (Det hørte de af farisæerne, som vare hos ham, og de sagde til ham: Er ogsaa vi blinde?   'og Jesus sagde til ham: Jeg er kommen til dom til denne verden, at de, som ikke se, skulle se, og de seende skulle blive blinde.<s &Men han sagde: Jeg troer, Herre! og han tilbad ham;`9 %Men Jesus sagde til ham: Baade har du seet ham, og den, der taler med dig, ham er det.N $Han svarede og sagde: Og hvem er han, Herre, at jeg kan tro paa ham?pY #Jesus hørte, at de havde udstødt ham, og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?ta "Saa tog de ordet og sagde til ham: Du er aldeles født i synd, og du vil lære os! Saa udstødte de ham. -;q !var han ikke fra Gud, kunde han ingen ting gjøre.L det er ikke hørt af evighed, at nogen aabnede blindfødtes øjne;wg det veed vi dog, at Gud hører ikke syndere; men, naar en er gudfrygtig og gjør hans villie, ham hører han;~ Saa svarede manden og sagde til dem: Det er dog forunderligt, at i ikke veed, hvorfra han er, og han har aabnet mine øjne;V}% vi veed, at Gud har talet til Mose, men om ham veed vi ikke, hvorfra han er.[|/ Saa skjældte de ham ud og sagde: Du er hans discipel, men vi ere Moses disciple;{+ Han svarede dem: Jeg har allerede sagt eder det, og i hørte ikke; hvorfor vil i høre det igjen? I vil dog vel ikke ogsaa blive hans disciple?Vz% Men de sagde til ham: Hvad gjorde han ved dig? hvordan oplod han dine øjne?y{ Derfor svarede han og sagde: Om han er en synder, veed jeg ikke; eet veed jeg, at jeg var blind, og nu har jeg mit syn.x' De kaldte derfor anden gang det menneske, som havde været blind, og de sagde til ham: Giv Gud ære! vi vide, at dette menneske er en synder.Jw  Derfor sagde hans forældre: Han har alderen, spørger ham selv!4va Det sagde hans forældre, fordi de vare bange for Jøderne. Jøderne havde nemlig allerede vedtaget, at naar nogen bekjendte ham som Kristus, skulde han blive sat i band.8ui men hvorledes han nu har faaet sit syn, det veed vi ikke, heller ikke veed vi, hvem der har aabnet hans øjne; han har alderen, spørger ham selv, han maa selv svare for sig.at; Men hans forældre svarede dem og sagde: Vi veed, at han er vor søn og er født blind;s og dem spurgte de og sagde: Er han eders søn, som i sige om, at han er født blind? hvorledes har han da nu faaet sit syn?r+ Jøderne troede derfor ikke om ham, at han havde været blind og faaet sit syn, førend de havde kaldt hans forældre, som var blevende seende;q De sagde derfor igjen til den blinde: Hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine øjne? Men han sagde: Han er en profet.Np Nogle af farisæerne sagde derfor: Dette menneske er ikke fra Gud, for han holder ikke hviledagen. Andre sagde: Hvorledes kan et syndigt menneske gjøre saadanne tegn? og der var splid mellem dem.,oQ Farisæerne spurgte ham altsaa igjen, hvorledes han havde faaet sit syn. Men han sagde til dem: Han lagde mig dynd paa øjnene, og jeg vaskede mig og fik mit syn.On men det var en hviledag, Jesus havde lavet dynd og aabnet hans øjne.@m{ Saa førte de ham, som før var blind, til farisæerne;Sl De sagde derfor til ham: Hvor er han henne? Han sagde: Jeg veed det ikke.Gk Han svarede og sagde: En mand, som hedder Jesus, lavede dynd, smurte det paa mine øjne og sagde til mig: Gaa hen til Siloams dam og vask dig! Saa gik jeg hen og vaskede mig og fik mit syn.Fj Derfor sagde de til ham: Hvorledes bleve dine øjne aabnede?Ui# Somme sagde: Det er ham; andre: Han ligner ham; selv sagde han: Det er mig.whg Naboerne og de, som havde seet ham før, at han var blind, sagde derfor: Er det ikke ham, som sad og tiggede?g og han sagde til ham: Gaa hen og vask dig i dammen Siloam, som oversættes "Udsendt"; han gik altsaa bort, vaskede sig og kom seende.nfU Dette sagde han, spyttede paa jorden, lavede dynd af spyttet og smurte dyndet paa den blindes øjne,3ea Medens jeg er i verden er jeg verdens lys.ydk jeg maa udføre hans gjerninger, som sendte mig, saalænge det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.xci Jesus svarede: Hverken han eller hans forældre syndede: men for at Guds gjerninger skulde aabenbares paa ham;{bo og hans disciple spurgte ham og sagde: Rabbi, hvem har syndet? denne eller hans forældre, at han er født blind?Ia  I forbigaaende saa han et menneske, som var blind fra fødselen,`;Derfor toge de sten for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, gik ud af templet og gik midt igjennem dem, og saaledes undkom han.]_3:Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Før Abraham blev, var jeg.Z^-9Jøderne sagde derfor til ham: Du er ikke engang 50 aar, og du har seet Abraham?b]=8Eders fader Abraham frydede sig, at han skulde se min dag; han saae den og glædede sig.2\]7og i har ikke kjendt ham; men jeg kjender ham, og dersom jeg vilde sige, at jeg ikke kjendte ham, blev jeg en løgner ligesom i; men jeg kjender ham og holder hans Ord. [6Jesus svarede: Dersom jeg ærer mig selv, er min ære intet; han, som ærer mig, er min Fader, om hvem i sige, at han er eders Gud;pZY5er du større end vor fader Abraham, som er død, og profeterne ere døde; hvem gjør du dig selv til?3Y_4Jøderne sagde derfor til ham: Nu veed vi, at du har en dømen; Abraham er død og profeterne og du siger: Om nogen holder mit Ord, skal han ikke smage døden evindelig;lXQ3Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom nogen holder mit Ord, skal han ikke se døden evindelig.NW2men jeg søger ikke min ære; der er den, som søger den og dømmer.[V/1Jesus svarede: Jeg har ikke en dæmen, men jeg ærer min Fader, og i vanære mig;pUY0Derfor svarede Jøderne og svarede ham: Sige vi ikke med rette: Du er en Samaritaner og har en dæmen. ~~V}}||%{{{zCyyTyxkxwvw(vvMuu;tt|ssXs,rrrJqq1ppIouo n:mllUkk8jj)ii[ihh^gg"f}fee1ddcc9bboa``` __a_$^^o^]r\\m[[%ZYYYXXWWSVVtUU[TTT SdRRQQ1PP O{NNNMMQLLDKK=JJeJIHGG FFBF EENDDSCCBBRAA$@a??>>>(==N<N w og de sagde: I galilæiske mænd, hvorfor staa i og se op til himlen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til himlen, han skal komme, saaledes som i have seet ham fare til himmels.jM O og som de stirrede op mom himlen, da han foer bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder;uL e og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en sky tog ham bort fra deres øjne;0K [men i skulle faa kraft af den Helligaand, som kommer over eder, og i skulle være vidner for mig baade i Jerusalem og hele Judæa og Samaria og indtil verdens yderste;qJ ]Men han sagde til dem: Det er ikke eders sag at vide tid og stund, som Faderen har lagt i sin egen magt;kI QSom de nu vare samlede, spurgte de ham og sagde: Herre, vil du paa denne tid oprette Israel riget?cH Afor Johannes døbte vel med vand, men i skulle døbes i den Helligaand om ikke mange dage. G  Da han havde forsamlet dem, bød han dem ikke at vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens forjættelse, som i have hørt af mig;/F Yfor hvem han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig levende med mange bevisninger, idet han blev seet af dem i 40 dage og sagde dem, hvad der angaaer Guds rige.}E uindtil den dag, han blev optagen, efterat han havde givet apostlene, han havde udvalgt, befaling ved den Helligaand;lD UDen første beretning skrev jeg, o Teofilos, om alt, hvad Jesus foretog sig baade at gjøre og lære+COMen der er og mange andre ting, Jesus har gjort, som, hvis de stykkevis skulde beskrives, jeg ikke troer, verden kunde rumme de bøger, som maatte skrives. Amen.xBiDet er den discipel, som vidner om disse ting og har skrevet dette, og vi veed, at hans vidnesbyrd er sandt. -ZA-Derfor kom det sagn ud blandt brødrene, at denne discipel ikke skulde dø, enddog Jesus ikke sagde til ham, at han ikke skulde dø, men: Om jeg vil, at han skal blive, til jeg kommer, hvad angaaer det dig. -q@[Jesus siger til ham: Om jeg vil, at han skal blive, til jeg kommer, hvad angaaer det dig? følg du mig!N?da Peder faar saae ham, siger han til Jesus: Herre, men hvad da ham?@>yDa Peder vendte sig om, saae han den discipel, Jesus elskede, følge efter, det var ogsaa ham, som ved nadveren laa op ved hans bryst og sagde: Herre, hvem er den, som forraader dig? = Men han sagde dette for at betegne, med hvad død han skulde ære Gud; og da han havde sagt dette, siger han til ham: Følg mig!a<;Sandelig, sandelig siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvor du vilde; men naar du bliver gammel, skal du udrække dine hænder, og en anden binde op om dig og føre dig, hvor du ikke vil.;Han siger tredje gang til ham: Simon, Jonas søn, elsker du mig? Peder blev bedrøvet, fordi Herren tredje gang sagde til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre, du kjender alle ting, og du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Græs mine faar!5:cHan siger atter til ham anden gang: Simon, Jonas søn, elsker du mig? Han siger til ham: Ja Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vær hyrde for mine faar.P9Da de nu havde holdt maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas søn, elsker du mig mer end disse? Han siger til ham: Ja Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Græs mine lam!x8iDet var allerede tredje gang, Jesus aabenbarede sig for sine disciple, efterat han var opstanden fra de døde.D7 Jesus kom da, tog brødet og gav dem, og ligeledes fisken.6 Jesus siger til dem: kommer, holder maaltid! Men ingen af disciplene vovede at spørge ham: Hvem er du? for de vidste, at det var Herren. 5  Simon Peder steg da op og drog garnet i land fuldt af 153 store fisk; og skjøndt der var saa mange, gik garnet ikke i stykker.D4 Jesus siger til dem: Bringer af fiskene, som i nu fangede.T3! Som de da gik i land, saae de en kulild der og fisk ligge derpaa og brød.2men de andre disciple kom med baaden; thi de vare ikke langt fra land, kun henved 200 alen, og de droge garnet med fiskene.K1Den discipel, som Jesus elskede, siger da til Peder: Det er Herren! Men da Simon Peder altsaa hørte, at det var Herren, bandt han sin kittel om sig; thi han var nøgen, og kastede sig i søen;.0UMen han sagde til dem: Kaster garnet ud ved den højre side af baaden, saa skal i finde. De kastede det da ud, og de kunde slet ikke drage det for mængden af fisk.W/'Jesus siger til dem: Børnlille, har i ikke nogen tilmad? De svarede ham nej.l.QMen da det var blevet morgen stod Jesus ved kysten; dog kjendte disciplene ikke, at det var Jesus.&-ESimon Peder siger til dem: Jeg gaaer ud at fiske; de side til ham: Vi vil ogsaa gaa med dig. Saa tog de ud, gik strax i baaden, og den nat fangede de intet.,Simon Peder og Tomas, som kaldes tvilling og Nananael fra Kana i Galilæa og Zebedæos' sønner og to andre af hans disciple vare sammen.t+ cDerefter aabenbarede Jesus sig atter for sine disciple ved Tiberias' sø; men han aabenbarede sig saaledes:*men disse er skrevne, for at i skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at i, som tro, maa have livet i hans navn.b)=Jesus gjorde da mange og andre tegn for sine disciple, som ikke ere skrevne i denne bog;t(aJesus siger til ham: Du har troet, fordi du har seet mig; salige ere de, som ikke har seet, men dog troet.A'}og Tomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud!&3Derpaa sagde han til Tomas: Ræk din finger hid og se mine hænder, og ræk din haand hid og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende!%+Otte dage efter vare disciplene atter inde og Tomas med dem. Jesus kom, da dørene vare lukkede, stod midt iblandt dem og sagde: Fred med eder!c$?De andre disciple sagde ham altsaa: Vi har seet Herren; men han sagde til dem: Hvis jeg ikke seer naglegabet i hans hænder og stikker min finger i naglegabet, og stikker min haand i hans side, vil jeg ikke tro det. -X#)Men Tomas, en af de tolv, som kaldes tvilling, var ikke hos dem, da Jesus kom.]"3Hvem i forlade synder, dem ere de forladne, og hvem i beholde dem, ere de beholdne.d!Aog da han havde sagt dette, blæste han paa dem og sagde til dem: Modtager den Helligaand!k OJesus sagde da atter til dem: Fred med eder! Som Faderen har sendt mig, saaledes sender jeg eder;{oog da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene bleve da glade, da de saae Herren.NDa det var sildig paa denne første dag i ugen, og dørene, hvor disciplene vare forsamlede, vare lukkede af frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred med eder!kOMaria Magdalene kom og meldte disciplene, at hun havde seet Herren, og det, han havde sagt hende.I Jesus siger til hende: Rør mig ikke! thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.kOJesus siger til hende: Maria! og hun vendte sig om og siger til ham: Rabbuni! det betyder lærer.Z-Jesus siger til hende: Kvinde! hvorfor græder du? hvem søger du efter? Hun mente, det var havemanden, og siger til ham: Herre, har du baaret ham bort, saa sig mig, hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham.ykog da hun havde sagt dette, vendte hun sig om og saae Jesus staaende der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.# og de sagde til hende: Kvinde! hvorfor græder du? hun siger til dem: Fordi de har taget min Herre, og jeg veed ikke, hvor de har lagt ham;ve og saae to engle i hvide klæder siddende en ved hovedet og en ved fødderne, hvor Jesu legeme havde ligget;gG men Maria stod udenfor ved graven og græd; men som han græd, bukkede hun sig ned til graven&G Disciplene gik da atter hjem;T! thi de havde endnu ikke forstaaet skriften, at han burde opstaa fra døde.c?Saa gik da ogsaa den anden discipel, som først kom til graven, ind og han saa og troede;og tørklædet, som han havde paa sit hoved, laa ikke ved linklæderne, men sammensvøbt særskilt paa et sted for sig selv.kOSimon Peder, som fulgte efter ham, kom altsaa, og han gik ind i graven og saae linklæderne liggeU#og han bukkede sig ned og saae linklæderne ligge, dog gik han ikke derind.r]men de løb begge sammen; og den anden discipel løb forud hurtigere end Peder og kom først til graven;FPeder og den anden discipel gik altsaa ud og kom til graven;6 eHun løb altsaa og kom til Simon Peder og til den anden discipel, som Jesus elskede, og sagde til dem: De har taget Herren af graven, og vi veed ikke, hvor de har lagt ham.  %Paa den første dag i ugen kom Maria Magdalene tidlig om morgenen, da det endnu var mørke, til graven, og saae stenen borttagen fra graven.[ /*Der lagde de altsaa Jesus for Jødernes beredelsesdag, fordi gravstedet var nær. )Men der var ved det sted, hvor han var bleven korsfæstet, en have og i haven et nyt gravsted, hvori endnu ingen var lagt. y(De toge altsaa Jesu legeme, bandt det i linned med de vellugtende sager, som skik er hos Jøderne at stæde til jorde.  'Men ogsaa Nikodemos, som første gang var kommen til Jesus om natten, kom og bragte en blanding af myrra og aloe, ved 100 pund.Q&Josef af Arimatæa, som var en Jesu discipel, men hemmelig af frygt for Jøderne, bad derpaa Pilatus, at han maatte tage Jesu legeme ned, og Pilatus tillod det; han kom atlsaa og tog Jesu legeme ned.K%og atter siger et andet skriftsted: De skal se, i hvem de stunge.\1$Dette skete nemlig, for at skriften skulde opfyldes: Ben skal ikke knuses paa ham; #Og han, som har seet det, bevidner det, og hans vidnesbyrd er sandt; og han veed selv, at han taler sandhed, for at i skulle tro.fE"men en af stridsknægtene aabnede hans side med sin lanse, og strax kom der blod og vand ud.eC!men da de kom til Jesus, og som de saae, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben;r] Stridsknægtene kom altsaa og knuste benene paa den første og den anden, som vare korsfæstede med ham;KFor at legemerne ikke skulde blive paa korset om hviledagen; thi det var beredelsesdagen, og denne hviledag var stor, bad Jøderne altsaa Pilatus om, at deres ben maatte knuses og de tages ned.pYDa Jesus havde taget eddiken, sagde han: Det er fuldbragt! og han bøjede sit hoved og opgav sin aand. ~Der var da der et kar fuldt af eddike; men de fyldte en svamp med eddike, stak den paa en isopstængel og førte den til hans mund.}yDerefter, da Jesus vidste, at alt allerede var fuldkommet, sagde han, for at skriften skulde fuldkommes: Jeg tørster.t|aDerpaa siger han til disciplen: Se, hun er din moder! og fra denne stund tog denne discipel hende til sig.{Da Jesus altsaa saae sim moder og den discipel, han elskede staa der, siger han til sin moder: Kvinde, se, han er din søn!mzSMen ved Jesu kors stod hans moder og hans moders søster, Maria Kleopas' hustru og Maria Magdalene.y)De sagde derfor til hverandre: Lad os ikke skjære den i stykker, men kaste lod om den, hvis den skal være; for at skriften skulde opfyldes, som siger: De delte mine klæder mellem sig og kastede lod om min underklædning. Stridsknægtene gjorde altsaa dette med ham. -]x3Da nu stridsknægtene havde korsfæstet Jesus, toge de hans klæder og delte dem i 4 dele, een del for hver stridsknægt, og hans underklædning; denne underklædning var usyet, vævet fra øverst helt igjennem.6wgPilatus svarede: Hvad jeg skrev, skrev jeg. -vDerfor sagde Jødernes ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: "Jødernes konge", men at han sagde: Jeg er Jødernes konge.)uKDenne overskrift læste da mange af Jøderne, thi det sted, hvor Jesus var korsfæstet, var nær staden, og den var skreven paa hebraisk, hellenisk og romersk.}tsMen Pilatus skrev ogsaa en overskrift og satte paa korset; men der var skrevet: "Jesus Nazaræer, Jødernes konge".`s9hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, een paa hver side, men Jesus i midten. -traOg han bar sit kors og gik ud til det sted, som kaldes "hjerneskalsstedet" og paa hebraisk hedder Golgata,fqEDerfor overgav han ham da til dem, for at korsfæstes. Men de toge Jesus og førte ham bort.)pKMen de raabte: Bort, bort, korsfæst ham! Pilatus siger til dem: Skal jeg korsfæste eders konge? Ypperstepræsterne svarede: Vi har ingen konge uden kejseren.{ooMen det var beredelsesdagen til paasken; det var ved den sjette time; og han siger til Jøderne: Se, eders konge!!n; Da Pilatus altsaa hørte det ord, førte han Jesus udenfor og satte sig paa dommersædet paa det sted, som kaldes "stenlagt", men paa hebraisk Gabbata.?mw Derefter forsøgte Pilatus at lade ham løs; men Jøderne raabte og sagde: Lader du denne løs, er du ikke kejserens ven! hver, som gjør sig til konge, sætter sig op mod kejseren.l# Jesus svarede: Du havde slet ingen magt over mig, uden den var given dig herovenfra; derfor har han, som overgav mig til dig, større synd.k Pilatus siger derfor til ham: Taler du ikke til mig? Veed du ikke, at jeg har magt til at korsfæste dig, og magt til at give dig løs?ijK og han gik igjen ind i domhuset og siger til Jesus: Hvorfra er du? men Jesus gav ham ikke svar.Ai}Da Pilatus altsaa hørte dette ord, blev han mere bange;hJøderne svarede ham: Vi have en lov, og efter denne vor lov er han skyldig at dø, for han har gjort sig selv til Guds Søn.Bg}Da ypperstepræsterne og bysvendene altsaa saae ham, raabte de og sagde: korsfæst! korsfæst ham! Pilatus siger til dem: Tager i og forsfæster ham! thi jeg finder ikke skyld hos ham.ffEJesus gik altsaa ud og bar tornekronen og purpurkappen - og han sagde til dem: Se mennesket!ePilatus gik da atter ud og sagde til dem: Se, jeg fører ham ud til eder, for at i skulle vide, at jeg finder ingen skyld hos ham. -Fdog de sagde: God morgen Jødedreng! og de gav ham ørefigen.sc_og stridsknægtene flettede en krone af torne, satte den paa hans hoved og kastede en purpurkappe om ham;2b aDerpaa tod Pilatus Jesus og hudstrøg ham;Va%(Alle raabte da og sagde: Ikke ham, men Barabbas! Men Barabbas var en røver.`{'Men i har en sædvane, at jeg skal lade eder en løs om paasken; ville i da, at jeg skal løslade eder Jødernes konge?_3&Pilatus siger til ham: Hvad er sandhed? og da han havde sagt dette, gik han igjen ud til Jøderne og siger til dem: Jeg finden ingen skyld hos ham.q^[%Pilatus sagde derfor til ham: Altsaa er du dog en konge? Jesus svarede: Du traf det, for jeg er konge; dertil er jeg født og dertil kommen til verden , at jeg skal vidne om sandheden; enhver, som er af sandheden, hører min røst.P]$Jesus svarede: Mit rige er ikke af denne verden; var mit rige af denne verden, vilde mine tjenere vel have kjæmpet for, at jeg ikke var bleven overgivet til Jøderne; men nu er mit rige ikke heraf.x\i#Pilatus svarede: Er jeg en Jøde? Dit folk og ypperstepræsterne har overgivet dig til mig; hvad har du gjort?][3"Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller har andre sagt dig det om mig?hZI!Pilatus gik derfor igjen ind i domhuset, kaldte Jesus og sagde til ham: Er du Jødernes komge?jYM For at Jesu Ord skulde opfyldes, som han sagde, da han tilkjendegav hvilken død han skulde dø.X%Pilatus sagde da til dem: Tager i ham, og dømmer ham efter eders lov! Saa sagde Jøderne til ham: Det er os ikke tilladt at henrette nogen.jWMDe svarede og sagde til ham: Var han ikke en misdæder, havde vi vel ikke overgivet ham til dig.XV)Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad klage føre i mod dette menneske?.UUDa førte de Jesus fra Kajafas til domhuset; men det var tidlig; og de gik ikke ind i domhuset, for at de ikke skulle blive urene, men for at de kunde spise paaske.8TkDa nægtede Peder atter, og straz galede hanen.SEn af ypperstepræstens tjenere, som var en slægtning til ham, hvis øre Peder huggede af, siger: Saae jeg dig ikke i haven med ham?R-Men Simon Peder stod og varmede sig. De sagde da til ham: Skulde du ikke være af hans disciple? Da nægtede han det og sagde: Nej, jeg er ikke!>QwAnnas sendte ham bunden til ypperstepræsten Kajafas.zPmJesus svarede ham: Har jeg talet ilde, da bevis, det er ondt, men har jeg talet ret, hvorfor slaaer du mig da? -Omen som han sagde dette, gav en af bysvendene, som stod hos, Jesus et slag paa munden og sagde: Svarer du ypperstepræsten saaledes?vNehvorfor spørger du mig? spørg dem, som har hørt, hvad jeg talede til dem! se, de veed, hvad jeg har sagt;'MGJesus svarede ham: Jeg har talet frit for verden, jeg har altid lært i skolen og i templet, hvor Jøderne altid komme sammen, og jeg ha rintet talet i løn;PLYpperstepræsten spurgte da Jesus om hans disciple og om hans lærdom.K!Men tjenerne og bysvendene stode og havde gjort sig en kulild, for det var koldt, og de varmede sig, og Peder stod hos dem og varmede sig.JDerfor siger pigen, som vogtede døren, til Peder: Skulde du ikke ogsaa være af dette menneskes disciple? Han siger: Nej!uDe svarede ham: Jesus af Nazaret! Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som forraadte ham, stod ogsaa hos dem.{=oDa Jesus altsaa vidste alt, hvad der vilde komme over ham, traadte han frem og sagde til dem: Hvem søge i efter?<Judas tog altsaa kompagniet og bysvende af ypperstepræsterne og farisæerne, og kom der hen med blus og lamper og vaaben.k;Omen Judas, som forraadte ham, vidste ogsaa stedet, for Jesus samledes ofte der med sine disciple.: !Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine disciple, hin side Kedrons bæk, hvor der var en have, hvor Jesus og hans disciple gik ind;9og jeg kundgjorde dem dit navn og vil kundgjøre dem det, at den kjærlighed, hvormed du elskede mig, maa være i dem, og jeg i dem.|8qRetfærdige Fader! og verden kjender dig ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du har udsendt mig;E7Fader, jeg vil, at de, som du har givet mig, skal og selv være hos mig, hvor jeg er, at de maa skue min herlighed, som du har givet mig, fordi du elskede mig før verdens grundlæggelse.6jeg i dem og du i mig, at de maa være fuldkomne til eet, og verden kjende, at du har udsendt mig og elsket dem, som du elskede mig.p5YOg den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de maatte være eet, ligesom vi ere eet,4at de alle maa være eet, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de og maa være eet i os, at verden maa tro, at du har udsendt mig.e3CMen jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ville tro paa mig ved deres ord,_27og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i sandhed. -P1Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg udsendt dem til verden;:0odu hellige dem i din sandhed, dit Ord er sandhed!>/wde ere ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden;d.AJeg beder ikke, at du vil tage dem bort fra verden, men at du vil bevare dem fra det onde;v-ejeg har givet dem dit Ord, og verden hadede dem, fordi de ikke ere af verden, ligesom jeg ikke er af verden.k,O men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i verden, at de maa have min glæde fuldelig i sig.9+k da jeg var hos dem i verden, bevarede jeg dem i dit navn; dem, du har givet mig, vogtede jeg, og ingen af dem blev fortabt uden fortabelsens barn, at skriften skulde opfyldes;>*u Jeg er ikke mere i verden, men disse ere i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader, bevar dem i dit navn, i hvilket du har givet mig dem, for at de kunne være eet ligesom vi;[)/ og alt, hvad mit er, er dit, og hvad dit er, er mit, og jeg er herliggjort i dem.i(K Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem, du har givet mig, fordi de ere dine;'5thi de Ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har modtaget dem og i sandhed kjendt, at jeg gik ud fra dig, og troet, at du har udsendt mig.?&ynu vide de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig;%#Jeg har aabenbaret dit navn for de mennesker, du har givet mig af verden; de vare dine, og du har givet mig dem, og de har bevaret dit Ord;x$iherliggjør du, Fader, nu ogsaa mig hos dig selv med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden blev til! -b#=Jeg har herliggjort dig paa jorden, jeg har fuldendt den gjerning, du gav mig at gjøre;o"Wmen det er det evige liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og ham, du udsendte, Jesus Kristus.r!]ligesom du har givet ham magt over alt kjød, for at han kan give alle dem, du har givet ham, evigt liv;!  =Dette talede Jesus, og han hævede sine øjne mod himlen og sagde: Fader! Timen er kommen, herliggjør din Søn! at ogsaa din Søn kan herliggjøre dig;-!Dette har jeg talet til eder, for at i matte have fred i mig. I verden skulle i have trængsel; men værer frimodige! jeg har overvundet verden.- se, der kommer en time, ja den er nu kommen, at i skulle spredes hver til sit og forlade mig ene: dog er jeg ikke ene, for min Fader er med mig.%EJesus svarede dem: tro i nu?yknu vide vi, at du veed alle ting og har ikke nødig, at nogen spørger dig; derfor tro vi, at du udgik fra Gud.V%Hans disciple sige til ham: Se, nu taler du frit ud og siger ingen lignelse;hIjeg gik ud fra Faderen og kom til verden; jeg forlader atter verden og gaaer bort til Faderen.`9thi Faderen selv elsker eder, fordi i har elsket mig, og troet, at jeg gik ud fra Gud;gGSamme dag skulle i bede i mit navn, og jeg siger eder ikke, at jeg vil bede Faderen for eder;!;Dette har jeg talet til eder i lignelser, men der kommer en time, da jeg ikke mere til tale med eder i lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.tahidtil har i ikke bedet om noget i mit navn; beder, og i skulle faa, at eders glæde maa blive fuldkommen!"=Samme dag skulle i ikke bede mig om noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst i ville bede Faderen om i mit navn, det vil han give eder;ogsaa i har vel nu sorg, men jeg vil se eder igjen, og eders hjærte skal glæde sig, og ingen tage eders glæde fra eder.>unaar kvinden føder, har hun sorg, fordi hendes time kom; men naar hun har født barnet, kommer hun ikke mere den trængsel ihu for glæde over, at et menneske er født til verden;'Sandelig, sandelig siger jeg eder, at i ville græde og hyle, men verden vil fryde sig; i ville sørge, men eders sorg skal blive til glæde;NJesus vidste altsaa, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge i hverandre, at jeg sagde: "En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig"?fEDe sagde altsaa, hvad er det, han siger: "den lille stund", vi forstaa ikke, hvad han taler.PNogle af hans disciple sagde derfor til hverandre: Hvad er det, han siger os: "En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig!" og: "for jeg gaaer til Faderen?"wEn lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig, for jeg gaaer bort til Faderen.c ?alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han vil tage af mit og forkynde eder.M han vil herliggjøre mig; thi han vil tage af mit og forkynde eder;E  men naar han kommer, sandheds-Aanden, vil han vejlede eder til al sandhed; thi han vil ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, vil han tale, og forkynde eder de kommende ting;I   Jeg har endnu meget at sige eder, men nu kunne i ikke have det;6 g men om dom: at denne verdens fyrste er dømt.Z- men om retfærdighed: at jeg gaaer bort til min Fader, og i se mig ikke længer;)M om synd: at de ikke tro paa mig;`9og naar han kommer, vil han overbevise verden om synd, og om retfærdighed, og om dom;=smen jeg siger eder sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, vil trøsteren ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, vil jeg sende ham til eder;Omen fordi jeg har talet dette til eder, har sorg fyldt eders hjærte;jMmen nu gaaer jeg bort til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaaer du hen?=smen dette har jeg talet til eder, for at i, naar timen kommer, skulle komme det ihu, at jeg har sagt eder det; men fra begyndelsen sagde jeg eder det ikke, fordi jeg var hos eder;Nog de ville gjøre dette, fordi de hverken kjende Faderen eller mig;De ville udstøde eder af forsamlingerne, ja der kommer en time, da hver, som slaaer eder ihjel, vil mene, han gjør Gud en dyrkelse;E Dette har jeg talet til eder, for at i ikke skulle forarges.K~(15:26) men vidner ogsaa i, fordi i fra begyndelsen vare med mig. } men naar trøsteren kommer, hvad jeg vil sende eder fra Faderen, Sandheds-Aanden, som udgaaer fra Faderen, vil han vidne om mig,d|Amen for at det Ord, som er skrevet i deres lov, kan opfyldes: at de hadede mig uforskyldt;/{WHavde jeg ikke gjort de gjerninger blandt dem, som ingen anden havde gjort, havde de ikke synd; men nu baade have de seet, og have de hadet saavel mig som min Fader;3zaDen, som hader mig, hader ogsaa min Fader.{yoDersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, havde de ikke synd; men nu har de ikke paaskud for deres synd.nxUmen alt dette ville de gjøre eder for mit navns skyld, fordi de ikke kjende ham, som har sendt mig.9wkmindes det Ord, jeg sagde eder: En tjener er ikke større end sin Herre; har de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; har de gjemt mit Ord, ville de ogsaa gjemme eders;v-vare i af verden, da vilde jo verden elske sit eget, men, fordi i ikke ere af verden, men jeg udvalgte eder af verden, derfor hader verden eder;MuNaar verden hader eder, maa i vide, at den har hadet mig før eder;4tcDette byder jeg eder: at i elske hverandre.LsI udvalgte ikke mig, men jeg udvalgte eder, og jeg har sat eder, for at i skulle gaa hen og bære frugt, og eders frugt blive ved; at Faderen kan give eder, hvad i maatte bede ham om i mit navn.;roJeg kalder eder ikke længer tjenere; for tjeneren veed ikke, hvad hans herre gjør; men eder har jeg kaldt venner, for jeg har kundgjort eder alt, hvad jeg hørte af min Fader.?qyI ere mine venner, naar i gjøre, hvad jeg byder eder.]p3 Ingen har større kjærlighed end denne, at en sætter sit liv til for sine venner;Ko Dette er mit bud: at i elske hverandre, ligesom jeg elskede eder.mnS Dette har jeg talet til eder, for at min glæde kan blive i eder, og eders glæde blive fuldkommen.m naar i holde mine bud, ville i blive i min kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kjærlighed.al; Ligesom Faderen elskede mig, saaledes elskede jeg ogsaa eder; bliver i min kjærlighed! P4~~E}}y}7|x|{{ zz)yykxx wwvv6uu?tsssrrPqq>J==l<<<;:99M88N77o66D55S44333I22b11s00U//..--T,,5++A**))H((("''[&&D%%|% $$ #b"""9!!' <> u}bi8]h{)dg6B :  P   7tjhwAPhcI#Da oplod Filig sin mund og begyndte fra dette skriftsted og forkyndte ham evangeliet om Jesus.b}"Men hofmanden tog ordet og sagde til Filip: Jeg beder dig: Om hvem siger profeten dette? om sig selv, eller om en anden?yak!i hans fornedrelse blev hans dom fuldendt, hvem kan tale om hans slægt; thi hans liv blev borttaget af jorden.6`e Det afsnit af skriften, han læste, var dette: Som faaret han førtes til slagterbænken, og som lammet er stumt mod den, som klipper det, saaledes oplod han ikke sin mund;{_oMen han sagde: Hvordan skulde jeg kunde det, uden nogen vejleder mig? og han bad Filip stige op og sidde hos sig.p^YFilip løb da til og hørte ham læse profeten Jesaja, og han sagde: Forstaaer du vel, hvad du læser?J] Men Aanden sagde til Filip: Gaa til, og hold dig til denne vogn!L\nu vendte han tilbage, sad paa sin vogn og læste profeten Jesaja.M[Saa rejste han sig og drog afsted; og se, der var en Ætioper, en hofmand, af indflydelse hos Ætiopernes dronning Kandakes, og over hele hendes skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede;ZMen Herrens engel talede til Filip og sagde: Staa op og drag sønder paa ud den vej, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde. YDa de nu havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem og forkyndte evangeliet i mange af Samaritanernes byer.vXeMen Simon tog ordet og sagde: Beder i til Herren for mig, at intet af, hvad i har sagt, skal komme over mig.RWthi jeg seer dig betagen af bitter galde og besnæret af uretfærdighed.kVOomvend dig derfor fra denne din ondskab, og bed Gud, om dit hjærtes paafund maatte forlades dig!XU)du har hverken lod eller del i dette Ord; thi dit hjærte er ikke ret for Gud;TMen Peder sagde til ham: Dine penge være tilligemed dig til fordærvelse, da du mener at kunne kjøbe Guds gave for penge;sS_og sagde: Giver ogsaa mig denne magt, at, hvem jeg lægger hænderne paa, han maa modtage den Helligaand.tRaMen da Simon saae, at den Helligaand blev given ved haandspaalæggelse af apostlene, bragte han dem penge,EQDe lagde da hænderne paa dem, og de modtog den Helligaand.iPKthi han var endnu ikke falden paa noget af dem, men de vare alene døbte til Herrens Jesu navn.ZO-og da de vare komne derned, bad de for dem, at de maatte modtage den Helligaand;yNkMen da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde modtaget Guds Ord, udsendte de Peder og Johannes til dem;!M; men ogsaa Simon selv troede, og da han blev døbt, holdt han sig til Filip og forundrede sig højlig, da han saae de kraftige gjerninger og store tegn.L% Men da de trode Filip, som forkyndte evangeliet om, hvad der angaaer Guds rige og Jesu Kristi navn, bleve de døbte, baade mænd og kvinder;kKO men de hængte efter ham, fordi han en god stund havde forvirret dem ved sine trolddomskunster. -]J3 efter han hængte alle, baade smaa og store, og sagde: Han er Guds kraft den store;I Men en mand ved navn Simon havde før øvet trolddom i staden og forvirret det Samaritanske folk og sagt, at han selv var noget stort;.HWog der blev stor glæde i denne stad.Gthi af mange, som havde urene aander, gik de ud, brølende med høj røst, men mange værkbrudne og halte bleve helbredte;rF]og folket gav endrægtig agt paa, hvad der blev sagt af Filip, da de hørte og saae de tegn, han gjorde;OEFilip kom da ned til en stad i Samaria og prædikede Kristus for dem;NDDe, som altsaa bleve adspredte, gik om og forkyndte evangeliets Ord.}CsMen Saul plagede menigheden, idet han gik ind i husene, trak baade mænd og kvinder frem og kastede dem i fængsel.ZB-Men nogle gudfrygtige mænd udbar Stefan og holdt et stort klagemaal over ham. -A -Samme dag som kom der en stor forfølgelse over menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias egne, undtagen apostlene.$@A:og de stødte ham udenfor staden og stenede ham, og vidnerne lagde deres klæder af ved en ung mands fødder, som hed Saul.a=;9Men de raabte med høj røst, holdt for deres øren og stormede endrægtig ind paa ham;f<E8og han sagde: Se, jeg skuer himlene aabne og menneskens Søn staaende ved Guds højre haand!; 7Men, som han var fuld af den Helligaand, skuede han til himlen og saae Guds herlighed og Jesus staaende ved Guds højre haand;W:'6Da de hørte det, skar det dem i deres hjærter, og de gned tænder imod ham.N95i, som modtog loven ved en engles tjeneste, og har ikke holdt den, -08Y4hvem af profeterne har ikke eders fædre forfulgt? og de slog dem ihjel, som forud forkyndte den retfærdiges tilkommelse, hvis forrædere og mordere i nu ere blevne,y7k3I haarde halse, i uomskaarne af hjærte og øren, i staa altid den Helligaand imod, som eders fædre, saa og i;.6W2har ikke min haand gjort alt dette? -51Himlen er mit højsæde og jorden en skammel for mine fødder, hvad hus ville i bygge mig? siger Herren, eller hvilket er mit hvilested?`490dog den højeste boer ikke i templer, som ere byggede med hænder, som profeten siger:(3K/men Salomon byggede ham et hus;M2.han fandt naade for Gud og bad om at finde en bolig for Jakobs Gud;11-og dette modtoge ogsaa vore fædre og indførte med Josva i landet, hedningerne havde inde, hvilke Gud fordrev for vore fædre indtil Davids dage;0%,Forsamlingsteltet var hos vore fædre i ørken, ligesom han, der talede til Mose, befalede at gjøre det efter den lignelse, han havde seet;/++I bare Moloks telt og Resans, eders guds, stjerne, de billeder, i havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.=.s*men Gud vendte sig bort og hengav dem til at tjene himlens hære, som der er skrevet i profeternes bog: Har i vel, Israels hus, bragt mig slagtoffer og madoffer i 40 aar i ørken?z-m)og de gjorde en kalv i de samme dage; de bragte afguden offer, og de vare lystige for deres hænders gjerninger;,5(da de sagde til Aron: Gjør os guder, som kan gaa foran os; thi denne Mose, som førte os ud af Ægyptens land, veed vi ikke, hvad der er blevet af!u+c'ham, som vore fædre ikke vilde lyde, men stødte fra sig, og vendte i deres hjærter tilbage til Ægypten,&*E&det er ham, som var i menigheden i ørken med engelen, som talede til ham paa Sinaj bjerg, og med vore fædre, ham, som modtog de levede Ord for at give os;)%Det er denne Mose, som sagde til Israels børn: Herren, vor Gud, vil oprejse eder en profet af eders brødre, ligesom mig;s(_$Han udførte dem, da han havde gjort undere og tegn i Ægyptens land og det røde hav og 40 aar i ørken.M'#Denne Mose, som de fornægtede, da de sagde: Hvem har sat dig til herre og dommer, ham sendte Gud til at være herre og befrier ved engelens haand, som havde aabenbaret sig for ham i tornebusken.3&_"jeg har grandgiveligt seet mit folks trængsel i Ægypten, jeg har hørt deres suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem. Kom du nu, saa vil jeg sende dig til Ægypten!j%M!Herren sagde til ham: Løs skoene af dine fødder, thi det sted, hvor du staaer, er hellig jord;{$o Jeg er dine fædres Gud, Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud! Men Mose skjælvede og turde ikke betragte det. #Da Mose saae det, undrede han sig over dette syn, men da han gik nærmere for at betragte det, kom denne røst fra Herren til ham:"wog da 40 aar vare omme, aabenbarede Herrens engel sig for ham i ørken ved Sinajs bjerg, i en lueild af en tornebusk.c!?For dette ord flygtede Mose og blev udlænding i Midjans land, hvor han avlede 2 sønner;H  vil du slaa mig ihjel, ligesom du igaar slog Ægypteren ihjel?ucmen han, som gjorde næsten uret, stødte ham bort, og sagde: Hvem har sat dig til Herre og dommer over os?'Gnæste dag saae han nemlig nogle af dem trættes, og han formanede dem til fred, idet han sagde: I mænd, i ere brødre, hvorfor gjøre i hverandre fortræd?s_Han mente, at hans brødre maatte forstaa, at Gud gav dem frelse ved hans haand, men de forstod det ikke;og da han saae en lide uret, tog han sig ad ham og hævnede hans uret, som blev mishandlet, idet han slog Ægypteren ihjel.mSmen som han fyldte 40 aars alder, kom det op i hans hjærte at besøge sine brødre, Israels børn;`9og Mose blev oplært i al Ægypternes visdom, men han var mægtig i ord og gjerninger;b=men da han var sat ud, tog Faraos datter ham op og opfostrede ham, sig selv til en søn;pYPaa den tid blev Mose født, han var yndig for Gud, og han blev opfostret 3 maaneder i sin faders hus; 9han brugte træskhed mod vor slægt og handlede ilde med vore fædre, idet han lod deres spæde børn sætte ud, for at de ikke skulde bevares i live.Bindtil der opstod en anden konge, som ikke kjendte Josef;wMen som forjættelsens time nærmede sig, som Gud havde tilsvoret Abraham, voxede folket og formerede sig i Ægypten,wog de bleve førte til Sikem og lagte i den grav, som Abraham kjøbte til penges værd af Hemors, Sikems søns børn.Fmen Jakob dog ned til Ægypten, og han døde og vore fædre;X)men Josef sendte bud og kaldte sin fader Jakob og hele hans slægt, 75 sjæle;`9 og anden gang blev Josef kjendt af sine brødre, og Josefs slægt blev Farao bekjendt;a; Men da Jakob hørte, at der var kort i Ægypten, sendte han vor fædre ud første gang;y Men der kom en hungersnød over hele Ægypten og Kana-ans land, og en stor trængsel; og vore fædre fandt ikke føde.*M og han udfriede ham af alle hans trængsler og gav ham naade og visdom for Farao, Ægyptens konge, og han satte ham til en fyrste over Ægypten og hele sit hus.W ' Stamfædrene misundte Josef, og solgte ham til Ægypten, men Gud var med ham; %Han gav ham omskjærelsens pagt, og saaledes avlede han Isak og omskar ham den ottende dag; og Isak avlede Jakob, og Jakob de 12 stamfædre. men det folk,som de skal trælle for, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skal de drage ud og tjene mig paa dette sted. Men Gud talede saaledes: at hans sæd skulde vorde udlænding i et fremmed land, og de vilde gjøre dem til trælle og plage dem 400 aar; 7og han gav ham ikke ejendom deri, ikke en fodsbred; dog lovede han ham at give ham det til eje og hans sæd efter ham, skjøndt han intet barn havde.Da drog han ud fra Kaldæernes land og nedsatte sig i Karran, og derfra flyttede han ham, efter hans faders ord, til det land, i nu bebo;iKog han sagde til ham: Drag ud fra dit land og din slægt, og kom til et land, jeg vil vise dig!-SHan sagde: I mænd, brødre og fædre, hører til! Ærens Gud aabenbarede sig for vor fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend, han nedsatte sig i Karran,? {Men ypperstepræsten sagde: Forholder det sig saaledes?eCog alle, som sad i raadet, saae stivt paa ham, og de saae hans ansigt som en engels ansigt.  thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazaret vil nedbryde dette sted og forandre de skikke, som Mose har overgivet os;  og de fremstillede falske vidner, som sagde: Dette menneske lader ikke af at tale bespottelige ord mod dette hellige sted og loven;xi og de oprørte folket og de ældste og boglærde, og de faldt over ham, rev ham bort og førte ham for raadet;q[ De beskikkede da hemmelig mænd, som sagde: Vi har hørt ham tale bespottelige ord mod Mose og mod Gud;O men de kunde ikke staa mod den visdom og den Aand, hvoraf han talede.~ Saa rejste der sig nogle af den skole, som kaldes de frigivnes, og af kyrenæernes og Alexandrinernes, og af dem fra kilikien og asien;_}7Men Stefan, fuld af tro og kraft, gjorde store undergjerninger og tegn blandt folket.|Guds Ord havde fremgang, og disciplenes tal forøgedes meget i Jerusalem, og en stor del præster bøjede sig under troen.Y{+og dem fremstillede de for apostlene, og under bøn lagde de hænder paa dem. -@zyDenne tale behagede hele mængden, og de udvalgte Stefan, en mand, som var fuld af tro og den Helligaand, Filip og Prokoros, Nikanor, Parmenas og Nikolaos, en jødeven fra Antiokien,Ay}men vi ville blive stadige i bønnen og Ordets tjeneste.)xKudseer derfor, brødre, 7 mænd blandt eder, som har godt vidnesbyrd og ere fulde af den Helligaand og visdom, for at vi kan beskikke dem til denne forretning;w{Saa kaldte de tolv disciplenes mængde sammen og sagde: Det sømmer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene for borde;"v ?Da disciplene formeredes i disse dage, blev der en knurren af hellenisterne mod hebræerne, fordi deres enker bleve oversete ved den daglige forplejning.iuK*og de lod ikke af daglig at lære i templet og husene, og forkynde evangeliet om Jesus Kristus.ptY)Disse gik da glade ud fra raadet, fordi de vare agtede værdige til at forhaanes for Jesu navns skyld;sw(Men de adlød ham, og kaldte apostlene, lod dem hudstryge, forbød dem at tale paa Jesu navn, og saa lod de dem løs.zrm'men er det af Gud, saa kan i ikek styrte det; og lader eder dog ingenlunde findes som dem, der stride mod Gud. -#q?&Derfor siger jeg eder nu: Afholder eder fra disse mennesker og lader dem gaa; thi er dette raad eller dette værk af mennesker, saa vil det falde sammen;3p_%Efter ham opstod Galilæeren Judas i folketællingens dage, og drog en god del efter sig; ogsaa han omkom, og alle, som havde ladet sig overtale af ham, bleve adspredte.goG$thi før disse dage opstod Teudas, som sagde om sig selv, at han var noget stort, og et antal mænd, henved 400, hængte ved ham; men han blev bortryddet, og alle, som vare overtalte af ham, adspredtes og bleve til intet.mnS#og han sagde til dem: I Israelitiske mænd, vogter eder for disse mennesker, hvad i gjøre ved dem;m1"Men en farisæer ved navn Gamaliel, en lærer i loven og agtet af hele folket, rejste sig i raadet og bød at føre apostlene et øjeblik udenfor;Nl!Da de hørte dette, skar det dem, og de tænkte paa at ombringe dem.rk] og vi ere hans vidner om disse ting, men ogsaa den Helligaand, hvem Gud har skjænket dem, som lyde ham.jham har Gud ophøjet ved sin højre haand til en fyrste og Frelser, til at skjænke Israels omvendelse og synders forladelse;PiVore fædres Gud opvakte Jesus, som i hængte paa et træ og ombragte;Yh+Men Peder og apostlene tog ordet og sagde: Man bør lyde Gud mer end mennesker!6geog sagde: Har vi ikke alvorlig befalet eder, at i ikke lære paa dette navn, og se, i have fyldt Jerusalem med eders lærdom, og i ville føre dette menneskes blod over os.]f3De bragte dem altsaa og stillede dem for raadet; og ypperstepræsten forhørte dem.e#Saa gik høvedmanden bort med bysvendene, og førte dem med sig, dog ikke med vold, thi de frygtede for folket, at de skulde blive stenede.}dsMen en traadte frem, meldte dem og sagde: Se, de mænd, i satte i fængslet, ere i templet og staa og lære folket.c1Da baade ypperstepræsten, templets høvedsmand og de fornemste præster hørte disse ord, blev de tvivlraadige om dem, hvad det skulde blive til.bog sagde: Vi fandt vel fangehuset lukket med al flid og vagterne staaende ved dørene, men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.Xa)Da bysvendene kom, fandt de dem ikke i fængslet, og de vendte tilbage, meldteo`WDa de hørte det, gik de fra morgenstunden til templet og lærte. Men da ypperstepræsten og de, som vare med ham, kom, sammenkaldte de raadet og hele Israels ældsteraad o gde sendte bud til fangehuset, at de skulde føres frem.S_Gaaer, træder frem og taler i templet alle disse livsens Ord til folket!W^'Men Herrens engel aabnede om natten fængslets døre, førte dem ud og sagde:L]og de lagde haand paa apostlene og satte dem i offenlig forvaring.\}Men ypperstepræsten rejste sig, og alle, som vare med ham, nemlig Saddukæernes sekt, og de bleve fulde af nidkjærhed,![;Der kom ogsaa en mængde fra de omliggende stæder til Jerusalem, som bragte syge og dem, som vare plagede af urene aander, og de bleve alle helbredte."Z=saa at de bare syge ud paa gaderne og lagde dem paa senge og løjbænke, forat, naar Peder kom, i det mindste hans skygge kunde overskygge nogen af dem.cY?men der optoges altid flere, som troede paa Herren, en mængde, baade mænd og kvinder; -UX# Men ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket ophøjede dem; -W{ Men der skete mange tegn og undere blandt folket ved apostlenes hænder; og de vare alle endrægtig i Salomons buegang.OV Og der kom stor frygt over hele menigheden og alle, som hørte dette./UW Men hun faldt strax om ved hans fødder og opgav aanden. Men da de unge karle kom ind, fandt de hende død, og de førte hende ud og begravede hende hos hendes mand.*TM Peder sagde til hende: Hvad, ere i blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres fødder, som begravede din mand, ere for døren, og de skulle bære dig ud.nSUMen Peder talede hende til: Siig mig, solgte i marken for den pris? Men hun sagde: Ja, til den pris!bR=Men henved 3 timer derefter kom hans hustru ind, og hun vidste ikke, hvad der var skeet.YQ+Men de unge karle rejste sig, dækkede ham til, bragte ham ud og begravede ham.{PoDa Ananias hørte disse ord, faldt han om og opgav aanden, og der kom stor frygt over alle dem, som hørte dette.COVar den ikke din, da du ejede den, og var ikke det, den blev solgt for, i din magt? hvorfor satte du dig denne gjerning for i dit hjærte? du har ikke løjet for mennesker, men for Gud.NMen Peder sagde: Ananias! hvorfor har satan fyldt dit hjerte, saa du løj for den Helligaand og stak noget af markens kjøbesum tilside. M og han stak en del af kjøbesummen tilside, og hans hustru var medvider deri, en del bragte han og lagde for apostlenes fødder.VL 'Men en mand ved navn Ananias tilligemed hans hustru Safira solgte en ejendom,^K5%solgte en mark, han havde, og bragte pengene og nedlagde dem for apostlenes fødder.}Js$men Joses, som af apostlene fik tilnavnet Barnabas, det er oversat: trøstens søn, en levit, en Kyprier af slægt,hII#og nedlagde dem for apostlenes fødder; men der blev uddelt til enhver, eftersom han trængte;H7"thi der var ikke nogen trængende blandt dem; thi saamange, som vare ejere af jorder eller huse, solgte dem og bragte pengene for hvad der var solgt,G!og apostlene aflagde med stor kraft vidnesbyrdet om Herrens, Jesu Kristi opstandelse, og der var store naade over dem alle; F  Men de troendes mængde havde eet hjærte og een sjæl, og ingen kaldte noget af sit gods sit eget, men alt var fælles for dem;E/Og da de havde holdt bøn, rystede stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte af den Helligaand og talede Guds Ord med frimodighed.xDiidet du udrækker din haand til lægedom, at tegn og undergjerninger maa ske ved dit hellige barns, Jesu navn.cC?OG nu Herre! se til deres trusler og giv dine tjenere at tale dit Ord med al frimodighed;QBat gjøre, hvad din haand og dit raad forud havde besluttet maatte ske.A)thi de har i sandhed samlet sig mod dit hellige barn Jesus, som du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med hedninger og Israels folk,a@;Jordens konger rejste sig, og fyrsterne samlede sig tilhobe mod Herren og hans salvede;}?ssom har sagt ved din tjener Davids mund: Hvorfor fnyste hedninger, og hvorfor grundede folk paa forfængelige ting,#>?Men da de hørte det, opløftede de enstemmig røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem,={Da de vare løsladte, kom de til deres egne og forkyndte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem.S<thi den mand, paa hvem dette helbredelsestegn var skeet, var over 40 aar..;Umen de truede dem endnu mere og lode dem løs, da de ikke fandet, hvorledes de skulde straffe dem, for folkets skyld, thi de lovede alle Gud for det, som var skeet;D:thi vi kan ikke andet end tale, hvad vi har seet og hørt;y9kMen Peder og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer selv, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;j8MSaa kaldte de dem og forkyndte dem, at de slet ikke maatte tale eller lære paa dette Jesu navn.75Men for at det ikke skal komme videre ud blandt folket, lad os da alvorlig true dem, at de ikke herefter maa tale til noget menneske paa dette navn.46aog sagde: Hvad skal vi gjøre med disse mennesker? thi et vitterligt tegn er jo skeet ved dem, og det er bekjendt for alle, som bo i Jerusalem, og vi kan ikke nægte det.I5 men de bød dem træde udenfor raadet, og de raadslog indbyrdesj4Mmen da de saae manden, som var bleven helbredet, staa hos dem, kunde de ingen indsigelse gjøre;33_ Men da de saae Peders og Johannes' frimodighed, og de havde erfaret, at de vare ulærde og lægmænd, forundrede de sig, og de kjendte dem, at de havde været med Jesus;2 og der er ikke frelse i nogen anden, thi der er ikke noget andet navn, under himlen givet blandt mennesker, i hvilket vi maa frelses.o1W Han er den sten, som er agtet ringe af eder, i bygmestere, men han er bleven til en hovedhjørnesten;L0 da være det eder alle og hele Israels folk vitterligt, at i Nazaræeren Jesu kristi navn, ham i korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, i dette navn staaer denne karsk for eders øjne.m/S eftersom vi idag forhøres om en velgjerning mod et skrøbeligt menneske, ved hvem han blev frelst,c.?Da sagde Peder, fuld af den Helligaand, til dem: I, folkets øverster og Israels ældste!f-Eog de stillede dem i midten og spurgte: Af hvad magt eller i hvilket navn har i gjort dette?|,qsaa og ypperstepræsten Annas og Kaiafas, Johannes og Alexander og saamange som vare af ypperstrepræstelig slægth+IMen det skete næste dag, at deres øverster, ældste og boglærde forsamlede sig i Jerusalem,`*9Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede; og tallet paa mændene blev ved 5000.f)Eog de lagde haand paa dem og satte dem i fængsel til næste dag, da det allerede var aften.b(=da de ærgrede sig over, at de lærte folket og i Jesus forkyndte de dødes opstandelse;e' EMen da de talede til folket, stode præsterne, templets hovedsmand og Saddukæerne over dem,&Men Gud, som oprejste sin Søn Jesus, sendte ham først til eder at velsigne eder, naar hver af eder vender sig bort fra sine laster.%3I ere profeternes børn og pagtens, som Gud oprettede med vore fædre, da han sagde til Abraham: I din sæd skulle alle jordens slægter velsignes.o$Wog alle profeterne fra Samuel og saamange, som talede i rækken, har ogsaa forkyndt disse dage forud.k#Omen det skal ske, at hver sjæl, som ikke vil høre efter denne profet, skal udryddes fra folket;2"]thi Mose sagde jo til fædrene: En profet vil Herren eders Gud oprejse eder af eders brødre ligesom mig; ham skulle i høre efter i alt, hvad han maatte tale til eder; !som bør indtage himlen indtil alle tings fornyelses tider, dersom Gud har talet fra evighed ved alle sine hellige profeters mund;= uog han sender den eder forud bestemte Jesus Kristus,Fatter derfor et andet sind og vender om, saa eders synder maa udslettes, saa at hvilens timer maa komme fra Herrens aasyn,{omen Gud har saaledes opfyldt, hvad han forud havde forkyndt ved alle sine profeters mund, at Kristus maatte lide.b=Og nu brødre! jeg veed, at i har gjort det af uvidenhed, ligesom ogsaa eders øverster:'Gog ved troen paa hans navn har hans navn styrket denne, som i se og kjende, og troen, som er ved ham, har givet denne saadan førlighed for alle eders øjne.b=saa livsfyrsten sloge i ihjel; men Gud oprejste ham fra de døde, hvorpaa vi ere vidner;tamen i fornægtede den hellige og retfærdige, og i bade, at en mand, som var morder, maate skjænkes eder;4a Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore fædres Gud har herliggjort sin Søn Jesus, som i overantvordede og fornægtede for Pilatus, da han kjendte for ret at løslade ham;Y+ Men da Peder saae det, tog han ordet til folket: I Israelitiske mænd! hvorfor forundre i eder over dette, eller hvorfor se i stivt paa os, som om vi af egen magt eller Gudsfrygt havde gjort, at denne gaaer?'G Men da den halte, som var bleven helbredet, holdt fast paa Peder og Johannes, løb alt folket forfærdet sammen til dem ved den buegang, som kaldes Salomons.9k de kjendte ham nemlig, at det var ham, som havde siddet for almisse ved templets skjønne port, og de bleve fulde af rædsel og forfærdelse over, hvad der var vederfaret dem.<s og alt folket saae ham gaa omkring og lovprise Gud;xiog han sprang op, stod og gik omkring; og han kom med dem til templet, gik omkring og sprang og lovpriste Gud;oWog han grev ham ved den højre haand og rejste ham op; men strax blev hans fødder og ankler stærke,Men Peder sagde: Sølv og guld har jeg ikke; men hvad jeg har, giver jeg dig: I Nazaræeren Jesu Krsti navn staa op og gaa!EHan gav da agt paa dem, da han ventede at faa noget af dem.RMen Peder, som tilligemed Johannes saae stivt paa ham, sagde: Se paa os![/Da han saae Peder og Johannes, som vilde gaa ind til templet, bad han om almisse.Fog en mand, som var halt fra moders liv, blev baaren frem, og ham satte de hver dag ved den tempelport, som kaldes den skjønne, for at han kunde bede dem, som gik til templet, om almisse.[  1Men Peder og Johannes gik derpaa op til templet ved bedetimen, som var den niende;q [/idet de lovpriste Gud og vare i yndest hos hele folket. Men Herren lagde daglig frelste til menigheden. .og de holdt sig hver dag endrægtig sammen i templet, og i husene brød de brødet og nød maaltidet med fryd og i hjærtets enfoldighed,a ;-og de solgte deres ejendomme og gods og delte det ud til alle, eftersom nogen trængte;? y,Men alle de troende vare lige og havde sit tilfælles;`9+men der kom en frygt over hver sjæl, og der skete mange undere og tegn ved apostlene.jM*Men de holdt sig til apostlenes undervisning og fællesskabet og brødets brydelse og bønnerne;nU)De, som nu med glæde optoge hans ord, bleve døbte; og der lagdes samme dag henved 3000 sjæle til.~u(Han vidnede ogsaa for dem med mange andre ord, trøstede dem og sagde: Lader eder frelse fra denne vanartige slægt!'thi forjættelsen tilhører eder og eders børn, og alle, som ere langt borte, saamange som Herren vor Gud vil kalde dertil.'G&Men Peder sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi navn til synders forladelse, og i skulle modtage den Helligaands gave;  %Da de hørte det, gik det dem til hjærte, og de sagde til Peder og de øvrige apostle: I mænd, brødre! hvad skulle vi gjøre?}$Derfor maa hele Israels hus vide for vist, at Gud har gjort denne Jesus, som i korsfæstede, baade til Herre og Kristus.K#indtil jeg faaer dine fjender lagte som dine fødders fodskammel.ta"Thi David foer ikke til himmels; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre haand,~1!Efterat han derfor er ophøjet ved Guds højre haand og har af Faderen modtaget den Helligaand forjættelse, udgød han ham, som i nu se og høre.>}w Denne Jesus oprejste Gud, hvortil vi alle ere vidner.|talede han i fremsyn om Kristi opstandelse, at hans sjæl ikke skulde lades tilbage i de dødes rige, eller hans kjød se forraadnelse.0{YDa han nu var en profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at han af hans lænders frugt vil oprejse Kristus efter kjødet til at sidde paa hans kongestol,z%I mænd, brødre! lader mig tale frit til eder om stamfaderen David; han er baade død og begraven, og hans grav er hos os indtil denne dag.Zy-Du lærte mig livets vej af kjende; du vil mætte mig med glæde fra dit ansigt.kxOthi du vil ikke forlade min sjæl i de dødes rige, ikke heller lade din hellige se forraadnelse.hwIDerfor glæder mit hjærte sig, og min tunge fryder sig, ja ogsaa mit kjød skal hvile i haab;~vuthi David siger om ham: Jeg havde altid Herren for øje, fordi han er ved min højre haand, at jeg ikke skal rokkes.yukham oprejste Gud, da han havde løst dødens smerter, eftersom det ikke var muligt, at han kunde holdes af den;tham toge i, da han efter Guds besluttede raad og forudvidenhed var overgiven, korsfæstede ham med lovløse hænder og ombragte ham;Is I Israelitiske mænd, hører disse ord: Jesus af Nazaret, en mand paavist eder af Gud ved kraftige gjerninger og undere og tegn, som Gud gjorde ved ham, midt iblandt eder, som i og selv vide,Mrog det vil ske, at enhver, som paakalder Herrens navn, vil frelses.kqOSolen skal forvandles til mørke og maanen til blod, førend Herrens store og herlige dag kommer;npUog jeg vil lade ske undere i himlen heroventil og tegn paa jorden nedentil: Blod og ild og røgdamp;ooWja endog over mine tjenere og tjenerinder vil jeg i disse dage udgyde af min Aand, og de skulle spaa;MnOg det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Aand over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skulle spaa, eders ungersvende se syner og eders oldinger have drømme;:momen dette er, hvad der er sagt ved profeten Joel:[l/thi disse mænd ere ikke drukne, som i mene; det er jo den tredje time paa dagen;;koDa stod Peder frem med de elleve, opløftede sin røst og talede til dem: I Jødiske mænd og alle, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner øre til mine ord!?jy men andre spottede og sagde: De ere fulde af sød vin.niU Men de forfærdedes alle og bleve tvivlraadige, saa den ene sagde til den anden: Hvad kan det være?Xh) Kreter og Araber, vi høre dem tale om Guds store gjerninger i vore tungemaal.g{ Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene og de sig her opholdende Romere, baade Jøder og Jødevenner,gfG Parter, Meder, og Elamiter og de, som bo Mesopotamien, Judæa og Kappadokia, Pontos og Asien,Xe)og hvorledes høre vi dem da, hver i vort eget tungemaal, hvori vi ere fødte?ndUde forfærdedes og forundrede sig og sagde til hverandre: Se, ere ikke alle de, som tale, Galilæer? *zm~~a}}k||T{{{DzzCyypxxCww[vvyuttthssrr*qq-pOooo:nn@mm[mlvlkajiiAhhhAggRffQfene%dd6cc-bbba```0__1^O]]J\\\M[rZZHYY>XX+WW>VUUqU0TTSS=RRXQQgPPPMOO@NNlNMM>I=v<<';;1::C9a8887w666465]4333522J11,00//q/.i--D,,C+++W**))V((2''&&s%%U$$9##U#""3!!; !5-A asjs4d x B *?Z(fy*V`%da besluttede apostlene og de ældste med hele menigheden at sende udvalgte mænd af dem tilligemed Paulos og Barnabas til Antiokien: Judas, med tilnavn Barsabbas, og Silas, ansete mænd blandt brødrene,r_]thi Mose har fra gammel tid dem, som prædike ham i hver stad, og han læses i skolerne hver hviledag. -^}men skrive dem til, at de maa afholde sig fra besmittelse med afgudsbilleder, og fra ægtepagtsbrud, det kvalte og blod;d]ADerfor dømmer jeg, at man ikke skal besvære dem af hedningerne, som omvende sig til Gud;+\Qdet er ham vitterligt fra evighed![saa de overblevne mennesker og alle hedninger, over hvilke mit navn er nævnet, ville søge Herren, siger Herren, som gjør alt dette;uZcDerpaa vil jeg vende om og bygge Davids faldne hytte, det nedbrudte vil jeg opbygge og stille det paa fode;LYog dermed stemme profeternes Ord overens, eftersom der er skrevet:hXISimon fortalte, hvorledes Gud først saae til at tage sig et folk af hedningerne paa sit navn;KW da de tav, tog Jakob Ordet og sagde: I mænd, brødre, høre mig!V Hele forsamlingen tav og hørte Barnabas og Paulos fortælle, hvor store tegn og underværker Gud havde gjort ved dem blandt hedningerne.`U9 men ved Herrens Jesu Kristi naade tro vi at blive frelste paa samme maade som og de. -T Hvorfor friste i da nu Gud ved at lægge et aag paa disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi have kunnet bære?aS; og han gjorde ingen forskjel mellem os og dem, da han ved troen rensede deres hjærter.^R5og hjærtekjenderen, Gud, vidnede for dem, da han gav dem den Helligaand ligesom os;XQ)Da man nu havde tvistet længe, rejste Peder sig og sagde til dem: I mænd, brødre, i vide, at Gud fra gamle dage gjorde det valg blandt os, at hedningerne ved min mund skulde høre evangeliets Ord og tro;RPMen apostlene og de ældste vare komne sammen for at se til med den sag.OwNogle af de troende af farisæernes parti rejste sig og sagde: Men bør omskjære dem og byde dem at holde Moses lov.N1Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af menigheden og apostlene og de ældste, og de forkyndte, hvor store ting Gud havde gjort mod dem.3M_Disse bleve altsaa højtidelig udsendte af menigheden, droge igjennem Fønikien og Samarien, de fortalte om hedningernes omvendelse og gjorde alle brødrene stor glæde.jLMDa der nu blev et ikke ringe røre og tvist mellem Paulos og Barnabas og dem, besluttede man, at Paulos og Barnabas og nogle af de andre skulde drage op til Jerusalem, til apostlene og de ældste angaaende dette spørgsmaal. K Saa kom der nogle ned fra Judæa, som lærte brødrene: Hvis i ikke lader eder omskjære efter Moses skik, kan i ikke blive frelste.@J{Men de opholdt sig der en ikke kort tid hos disciplene.%ICMen da de kom derhen og sammenkaldte menigheden, forkyndte de, hvor store ting Gud havde gjort mod dem, og at han havde aabnet troens dør for hedningerne.Hderfra sejlede de til Antiokien, hvorfra de havde været anbefalede Guds naade til den gjerning, som de havde fuldkommet.FGog da de havde talet Ordet i Perge, drog de ned til Attalia;-han, som i de forbigangne tider har ladet alle hedninger vandre deres egne veje;=og sagde: I mænd, hvorfor gjør i dette? vi ere ogsaa mennesker af lige vilkaar med eder og forkynder eder det glade budskab, at i skulle vende om fra disse forfængelige guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem;x<iMen da apostlene Barnabas og Paulos hørte det, sønderreve de deres klæder, sprang ind mellem folket, raabte ; Men præsten for Zeus, som var udenfor deres stad, bragte tyre og krandse for indgangen og vilde ofre til dem tilligemed mængden.[:/ og de kaldte Barnabas Zeus og Paulos Hermes, fordi det var ham som første Ordet.,9Q men da mængden saae, hvad Paulos havde gjort, opløftede de deres røst og sagde paa Lykaonisk: guderne har taget menneskelig skikkelse og ere stegne ned til os;8 sagde han med høj røst: Jeg siger dig i Herrens, Jesu Kristi, navn, staa ret op paa dine fødder! og han sprang op og gik omkring;e7C Han hørte Paulos tale, og da han saae stivt paa ham og saae, han havde tro til at frelses,6#Der var en mand i Lystra, som maatte sidde ned, for han havde ingen magt i fødderne, men var halt fra moders liv af og havde aldrig gaaet.(5Kog der forkyndte de evangeliet.o4Wog de fik det at vide, flygtede de til stæderne i Lykaonien, Lystra og Derbe og det omliggende land,q3[Som der nu blev en storm baade af hedninger og Jøder med deres øverster til at forhaane og stene dem,c2?Men mængden i staden blev splidagtig, og nogle vare med Jøderne, andre med apostlene. -15De bleve da en god tid der og talede frit, dristende paa Herren, som bevidnede sit naadens Ord og lod tegn og undergjerninger ske ved deres hænder.]03men de vantro Jøder ophidsede hedningernes stad og satte ondt i dem mod brødrene.~/ wI Ikonion gik de sammen ind i Jødernes skole og talede saaledes, at en stor mængde baade Jøder og Hellener, trode;@.{ 4Men disciplene bleve fulde af glæde og den Helligaand.I-  3De rystede støvet af deres fødder mod dem og kom til Ikonion.2,] 2Men Jøderne ophidsede de andægtige og fornemme kvinder og de første mænd i staden, og de rejste en forfølgelse mod Paulos og Barnabas og drev dem ud af deres land.5+e 1Men Herrens Ord bragtes ud over hele landet.*  0Da hedningerne hørte det, bleve de glade, de lovpriste Herrens Ord, og saamange, som vare skikkede til det evige liv, troede. )  /thi saaledes har Herren befalet os: Jeg har sat dig til et lys for hedningerne, at du skal være til frelse til jordens yderste.h(I .Men Paulos og Barnabas talede frit og sagde: Det var nødvendigt, at Guds Ord først blev talet til eder, men eftersom i forskyde det, og ikke agte eder selv værdige til det evige liv, se, saa vende vi os til hedningerne;' -Men da Jøderne saae den mængde, bleve de fulde af iver og modsagde, hvad der blev sagt af Paulos, ja baade sagde de imod og spottede.P& ,Følgende hviledag samledes næsten hele staden for at høre Guds Ord.0%Y +Da forsamlingen var opløst, fulgte mange Jøder og andægtige Jødevenner Paulos og Barnabas, og de talede til dem og formanede dem til at holde fast ved Guds naade.{$o *Men da de gik ud af Jødernes skole, bade hedningerne at de samme Ord maatte blive talte til dem næste hviledag.#/ )Seer i foragtere og forundrer eder, skuer og forsvinder! thi jeg gjør en gjerning i eders dage, som i ikke ville tro om nogen fortalte eder den.V"% (Seer altsaa til, at det ikke skal komme over eder, som er sagt i profeterne:s!_ 'og enhver, som troer, retfærdiggjøres i ham fra alt, hvorfra i ikke kunne retfærdiggjøres i Mose lov.k O &Det være eder altsaa vitterligt, I mænd, brødre! at ved ham forkyndes eder synders forladelse;;q %men han, som Gud oprejste, saae ikke forraadnelse.y $Men da David i sin tid havde tjent Guds raadslutning, sov han hen; han blev lagt hos sine fædre og saae forraadnelse.]3 #derfor siger han ogsaa et andet sted: Du vil ikke lade din hellige se forraadnelse.9k "Men at han har opvakt ham fra døde, og at han ingenlunde skakl vende tilbage til forraadnelse, har han sagt saaledes: Jeg vil give eder de trofaste hellige løfter til David;\1 !ligesom der og er skrevet i den anden psalme: Du er min Søn, jeg fødte dig idag! og vi forkynde eder det glade budskab om forjættelsen til fædrene, at Gud har opfyldt den for os, deres børn, da han opvakte Jesus; og han blev seet mange dage af dem, som vare dragne op med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de ere hans vidner for folket;(K men Gud oprejste ham fra døde;uc og da de havde fuldkomment alt, hvad der var skrevet om ham, toge ham ned af træet og lagde ham i en grav;ve og skjøndt de ikke fandt nogen dødsskyld hos ham, bad de dog Pilatus om, at han maatte blive slaaet ihjel;7 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres øverster kjendte ham ikke, og idet de fordømte ham, opfyldte de profeternes Ord, som hver hviledag forelæses;zm I mænd, brødre, børn af Abrahams slægt, og de blandt eder, som frygte Gud, eder er dette Frelsens Ord sendt.#? Men da Johannes fuldendte sit løb, sagde han: Hvem mene i, jeg er? Jeg er det ikke; men se, han kommer efter mig, hvis sko jeg ikke er værdig at løse.q[ efterat Johannes før hans fremtrædelse forud havde prædiket omvendelsens daab for hele Israels folk.J  af hans sæd oprejste Gud efter forjættelsen en Frelser, Jesus,L og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til konge, hvem han og gav vidnesbyrd og sagde: Jeg har fundet David Jessajs søn, en mand efter mit hjærte, som vil gjøre al min villie;mS derpaa forlangte de en konge, og Gud gav dem i 40 aar Saul, Kis' søn, en mand af Benjamins stamme;J  Siden gav han dem henved 450 aar dommere indtil profeten Samuel;X ) og han udslettede 7 folk i Kana-ans land og delte deres land i lodder til dem.A } og henved 40 aars tid fordrog han deres sæder i ørken, y Dette Israels folks Gud udvalgte vore fædre, han ophøjede folket i Ægyptehs land og førte dem derfra med høj arm;z m Men Paulos rejste sig, slog til lyd med haanden og sagde: I Israelitiske mænd og i, som frygte Gud, hører til!% C Efter forelæsningen af loven og profeterne, sendte skoleforstanderne dem bud og sagde: I mænd, brødre! har i et formaningsord til folket, da siger frem!yk De droge videre fra Perge, og kom til Antiokien i Pisidien, og de gik ind i skolen paa hviledagen og satte sig.% Men de, som vare om Paulos, droge bort fra Pasos og kom til Perge i Pamfylien; men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.kO Da landshøvdingen saae, hvad der var skeet, troede han, fuld af forundring over Herrens lærdom.:m og se nu, Herrens haand er paa dig, og du skal blive blind en tid lang ikke se solen! Men strax faldt der en taage og mørke over ham, og han gik omkring og søgte en vejleder.%C og sagde: Og du, som er fuld af al svig og ondskab, du djævels barn, en fjende af al retfærdighed! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette veje;Q Men Saul - det er og Paulos - saae fuld af den Helligaand stivt paa ham Men troldmanden Elymas, (thi saaledes oversættes hans navn), stod dem imod og søgte at afvende landshøvdingen fra troen. Han var hos landshøvdingen Sergios Paulos, en forstandig mand. Denne kaldte Barnabas og Saul til sig, og begjærede at høre Guds Ord.ve Da de vare dragne gjennem øen til Pasos, traf de en troldmand, en falsk profet, en Jøde ved navn Barjesus.oW Da de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes skoler, og de havde Johannes som medhjælper.d~A Disse droge da, udsendte af den Helligaand, til Selevkia, og derfra sejlede de til Kypern.O} De fastede da og bade, lagde hænderne paa dem og lod dem drage bort.|+ Da disse holdt Gudstjeneste for Herren og fastede, sagde den Helligaand; Udtager mig Barnabas og Saul til den gjerning, jeg har kaldet dem til.N{  I Antiokien var der i den derværende menighed profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, som kaldes Niger, Kyrenæeren Lukios og Manaen, som var opfødt med fjerdingsfyrsten Herodes, og Saul."z= Men Barnabas og Saul kom tilbage fra Jerusalem til Antiokien, efterat have udført deres ærinde, og de havde taget Johannes med tilnavn Markos med sig..yW Guds Ord havde fremgang og udbredtes.xxi men strax slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren, og han blev fortæret af orme og opgav aanden.Dw Men folket raabte: Det er Guds og ikke et menneskes røst!~vu Men paa en bestemt dag iførte Herodes sig sin kongelige dragt, satte sig paa dommersædet og holdt en tale til dem.=us Herodes var opbragt paa Tyrierne og Sidonierne, men de kom endrægtig til ham og vandt kongens kammerherre Blastos, og begjærde fred, fordi deres land fik tilførsel fra kongens.2t] Da Herodes søgte ham, men ikke fandt ham, forhørte han vagterne og befalede, at de skulde afstraffes, og han drog ud fra Judæa til Kæsaræa, og der opholdt han sig.psY Men da det blev dag, var der ikke ringe forvirring blandt soldaterne, hvor Peder nemlig var bleven af.^r5 Da vinkede han ad dem med haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af fængslet. Men han sagde: Melder Jakob og brødrene dette! og han gik ud og drog til et andet sted.iqK Men Peder blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham, og bleve højlig forfærdede.pw Men de sagde til hende: Du er gal! men hun forsikrede, at det forholdt sig saaledes. Men de sagde: Det er hans engel.o og da hun kjendte Peders røst, lukkede hun af glæde ikke døren op, men løb ind og meldte, at Peder stod udenfor døren.jnM Peder bankede da paa forstuedøren, og der kom en pige ved navn Rode for at høre, hvem det var;m' Da han befindede sig, kom han for Marias hus, hun, som var moder til Johannes med tilnavn Markos, hvor mange brødre vare forsamlede og bade.0lY Da Peder kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i sandhed, at Herren har udsendt sin engel og udfriet mig fra Herodes' haand og det Jødiske folks hele forventning.Ok Men de gik gjennem første og anden vagt og kom til jernporten, som fører til staden, og den aabnede sig af sig selv for dem; saa gik de ud og kom en gade frem, og strax skiltes engelen fra ham. - j og han gik ud og fulgte ham; og han vidste ikke, om det, som skete ved engelen, var virkeligt, men han mente, at han havde et syn.i- Og engelen sagde til ham: Bind op om dig og tag dine sko paa! men han gjorde saaledes, og han sagde til ham: Kast din kappe om dig og følg mig!4ha Og se, Herrens engel stod hos ham, og et lys skinnede i kammeret; men han slog Peder paa siden, vækkede ham og sagde: Staa hastig op! og lænkerne faldt af hans hænder. g9 Men da Herodes vilde føre ham frem, sov Peder denne nat mellem 2 soldater, og han var bunden med 2 lænker; og vagterne for døren vogtede fængslet.ifK Saa blev da Peder bevogtet i fængslet; men af menigheden skete der ivrig bøn til Gud for ham.2e] Da han havde grebet ham, satte han ham i fængsel, og overgav ham at bevogtes af 4 vagthold, hvert paa 4 soldater, da han efter paasken vilde føre ham frem for folket.d  og da han saae, at det behagde Jøderne, føjede han til, at han lod ogsaa Peder gribe - men det var de usyrede brøds dage. ->cw han lod Jakob, Johannes' broder, henrette med sværd;Ub % Ved samme tid lagde kong Herodes haand paa at mishandle nogle af menigheden;Za- hvilket de og gjorde, og sendte det til de ældste ved Barnabas' og Sauls haand.u`c Men hver af disciplene bestemte efter sin evne at sende noget til hjælp for brødrene, som boede i Judæa;(_I og en af dem ved navn Agabos stod frem og varslede ved Aanden, at der vilde komme en stor hunger over hele verden, og den indtraf ogsaa under kejser Klaudios.H^  I samme dage kom der profeter fra Jerusalem ned til Antiokien;]{ og de blev et helt aar samlede i menigheden og lærte meget folk, og disciplene blev først i Antiokien kaldte kristne.p\Y Men Barnabas drog ud til Tarsos for at opsøge Saul, og da han traf ham, førte han ham til Antiokien;o[W Han var nemlig en god mand, fuld af den Helligaand og tro, og der blev meget folk ført til Herren. -Z Da han kom der og saae Guds naade, glædede han sig, og han opmuntrede alle til med hjærtets forsæt at blive ved Herren.Y{ Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øren, og de udsendte Barnabas for at han skulde drage lige til Antiokien.nXU og Herrens haand var med dem til at helbrede dem; og et stort antal troede og vendte sig til Herren.W5 men der var blandt dem nogle mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokien, de talede til hellenisterne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus;EV De, som nu vare adspredte siden den trængsel, som kom formedelst Stefan, vandrede frem lige til Føniken, Kypern og Antiokien, men de talede ikke Ordet til nogen uden til Jøderne alene;U Men da de hørte det, bleve de rolige, lovpriste Gud og sagde: Saa har da Gud ogsaa givet hedningerne omvendelse til liv.T  har Gud da givet dem lige gave med os, da de troede paa Herren Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?uSc Da kom jeg Herrens Ord ihu, da han sagde: Johannes døbte vel med vand, men i sakl døbes i den Helligaand;bR= Men da jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem, ligesom paa os i begyndelsen.VQ% og han vil tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit hus vil blive frelst. P9 og han underrettede os om, hvorledes han havde seet engelen staaende i hans hus og sige til ham: Send mænd til Joppe og hent Simon med tilnavn Peder; O9 men Aanden sagde til mig, at jeg skulde drage med dem og ikke være tvivlraadig; men ogsaa disse 6 brødre droge med mig, og vi gik ind i mandens hus;oNW Og se, i det samme stode tre mænd for huset, hvor jeg var, og de vare udsendte til mig fra Kæsarea;WM' Men dette skete tre gange, og det blev altsammen igjen trukket op til himlen.jLM Men røsten svarede mig anden gang fra himlen: Hvad Gud har renset, maa du ikke holde for urent.fKE men jeg sagde: Ingenlunde Herre! thi der kom aldrig noget vanhelligt eller urent i min mund.RJ og jeg hørte en røst, som sagde til mig: Staa op Peder, slagt og spis!|Iq jeg saae stivt paa det, betragtede det og saae jordens firføddede dyr, og vilde og krybende dyr og himlens fugle,5Hc Jeg var i staden Joppe og bad; og jeg saae i henrykkelse et syn, noget, der steg ned som en stor linned-dug, der nedlodes fra himlen ved de 4 hjørner, og det kom til mig;QG Men Peder begyndte og forklarede dem det i sammenhæng, idet han sagde:NF og sagde: Du er gaaet ind til uomskaarne mænd og har spist med dem!WE' og da Peder var dragen op til Jerusalem, tvistede de af omskjærelsen med hamlD S Men apostlene og brødrene, som vare i Judæa, hørte at ogsaa hedningerne havde modtaget Guds Ord;fCE 0og han befalede at de skulde døbes i Herrens Jesu navn. Da bad de ham blive der nogle dage.B /Da tog Peder Ordet: Kan nogen formene vandet, at disse ikke skulde døbes, som har modtaget den Helligaand, ligesom og vi!LA .thi de hørte dem tale med fremmede tungemaal og højpriste Gud. -@ -og de troende af omskjærelsen, som vare komme med Peder, forfærdedes over, at den Helligaands gave ogsaa blev udgydt over hedningerne;_?7 ,Medens Peder endnu talede disse Ord, faldt den Helligaand paa alle, som hørte Ordet;u>c +Ham give alle profeterne vidnesbyrd, at hver, som troer paa ham, skal faa synders forladelse ved hans navn.r=] *og han bød os prædike for folket og vidne, at han er den af Gud bestemte dommer over levende og døde. <9 )ikke for hele folket, men for de vidner, som forud vare beskikkede af Gud, for os, vi, som spiste og drak med ham efter hans opstandelse fra de døde;>;w (Ham opvakte Gud den tredje dag og lod ham aabenbares,: 'og vi ere vidner til alt, hvad han gjorde i Jødernes land og i Jerusalem, men de hængte ham paa et træ og slog ham ihjel.F9 &angaaende Jesus af Nazaret, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og kraft, og han drog om og gjorde vel og helbredte alle, som vare undertrykte af djævelen; fordi Gud var med ham;v8e %da vide i, had der er skeet over hele Judæa, og begyndte fra Galilæa, efter den daab, Johannes prædikede; 7  $Hvad det Ord angaaer, som han sendte Israels børn, da han forkyndte evangeliet om fred ved Jesus Kristus - han er alles Herre -\61 #men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, ham velbehagelig._57 "Men Peder oplod sin mund og sagde: Jeg finder i sandhed, at Gud ikke anseer personer,-4S !Derfor sendte jeg strax bud til dig, og du gjorde vel i, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Gud..3U send derfor bud til Joppe og kald Simon, som har tilnavnet Peder, herover! han er til huse hos Simon garver ved stranden; og, naar han kommer, vil han tale med dig.U2# og sagde: Kornelios, din bøn er hørt og dine almisser ihukommede for Gud;*1M Kornelios sagde: for 4 dage siden fastede jeg indtil denne time, og ved den niende time bad jeg i mit hus; og se, der stod en mand for mig i skinnende klædebony0k derfor kom jeg ogsaa uden modsigelse, da jeg blev hentet. Jeg spørger eder nu: Af hvad grund har i hentet mig?W/' og han sagde til dem: I vide, hvor utilladeligt det er for en jødisk mand, at omgaaes med eller komme til en af et fremmed folk; men Gud har viist mig, ikke at kalde noget menneske vanhelligt eller urent;I.  Da han havde talet med ham, gik han ind og fandt mange samlede;P- men Peder rejste ham op og sagde: Staa op, jeg er og selv et menneske.[,/ Men Peder kom ind, mødte Kornelios ham, og faldt ned for hans fødder og tilbad;~+u Næste dag kom de til Kæsarea. Men Kornelios ventede dem og havde sammenkaldt sine paarørende og nærmeste venner.*y Han bød dem da ind og gav dem hus; men næste dag drog Peder ud med dem, og nogle af brødrene fra Joppe gik med ham.^)5 Men de sagde: Høvedsmanden Kornelios, en retfærdig mand, som frygter Gud og har vidnesbyrd af hele Jødefolket, har faaet guddommelig befaling ved en hellig engel at hente dig til sit hus og høre Ordet af dig.(3 Saa steg Peder ned til mændene, som vare udsendte af Kornelios, og sagde til dem: Se, det er mig, i søge efter; hvad er grunden til, at i er her?['/ men staa nu op, stig ned og drag med dem uden at tvivle, fordi jeg har sendt dem._&7 Men da Peder grundede paa synet, sagde Aanden til ham; Se, tre mænd søge efter dig;O% og de raabte og spurgte, om Simon med tilnavn Peder var til huse der?a$; Som Peder nu var tvivlraadig hos sig selv, om hvad det syn, han havde haft, maatte betyde, se, da stode de mænd, som vare udsendte af Kornelios, for døren, da de havde spurgt sig frem, og faaet Simons hus at vide;K# Men det skete tre gange og dugen blev igjen optagen til himlen. -f"E og røsten sagde atter anden gang til ham: Hvad Gud har renset, maa du ikke holde for urent.c!? Men Peder sagde: Ingenlunde Herre, thi jeg har aldrig spist noget vanhelligt eller urent!D  og der kom en røst til ham: Staa op Peder, slagt og spis!kO og deri var der alle slags af jordens firføddede dyr, og vilde og krybende dyr og himlens fugle;' og han saae himlen aaben og noget stige ned til sig, ligesom en stor linned-dug, som var bundet ved de 4 hjørner og blev nedladt paa jorden;mS Men han blev meget hungrig og vilde spise; men medens de lavede til, faldt en henrykkelse over ham;|q Næste dag, da disse droge paa vejen og vare nær staden, steg Peder ved den sjette time op paa huset for at bede.F og han forklarede dem det altsammen og sendte dem til Joppe. Som engelen, der talede til Kornelios, gik bort, kaldte han to af sine huskarle og en gudfrygtig soldat af dem, som var stadig om ham;L han er til huse hos en vis Simon garver, hvis hus er ved stranden.M men send nu mænd til Joppe og hent en vis Simon, som kaldes Peder;-S Men han saae stivt paa ham, blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine bønner og dine almisser ere opstegne til en ihukommelse for Gud;}s Han saae klarlig i et syn ved den niende time paa dagen en Guds engel komme ind til ham og sige til ham: Kornelius!lQ Han var from og frygtede Gud med hele sit hus; han gav folket mange almisser og bad altid til Gud.l S Der var en mand i Kæsarea ved navn Kornelios høvedmand for det kompagni, som kaldes det italiske.=u +Men han blev en god tid i Joppe hos en Simon garver.N *Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.{o )men han gav hende haanden og rejste hende op. Saa kaldte han de hellige og enkerne og fremstillede hende levende.?w (Men Peder bød dem alle gaa ud, faldt paa knæ og bad; og saa vendte han sig til liget og sagde: Tabita, staa op! men hun aabnede sine øjne, og da hun saae Peder, satte hun sig op;[/ 'Peder stod da op og gik med dem; men da han var kommen der, førte de ham op i lønkammeret, og alle enkerne stod om ham og græd, og viste ham de kjoler og klæder, Dorkas havde gjort, medens hun var hos dem.)K &Men da Lydda var nær ved Joppe og disciplene havde hørt, at Peder var der, sendte de 2 mænd til ham for at bede ham ikke at tøve med at komme over til dem.e C %men i samme dage blev hun syg og døde; saa vaskede de hende og lagde hende i lønkammeret.  $I Joppe var der en discipelinde ved navn Tabita, som oversat hedder Dorkas; hun var rig paa gode gjerninger og almisser, hun gav;S  #og alle, som vare i Lydda og Sarona, saae ham og omvendte sig til Herren.v e "og Peder sagde til ham: Æneas! Jesus Kristus helbreder dig! staa op og red under dig! Og han stod strax op;i K !der traf han en mand ved navn Æneas, som havde ligget 8 aar til senge, da han var værkbruden;[/ Da Peder drog allevegne omkring, kom han ogsaa til de hellige, som boede i Lydda;) Saa havde da menighederne fred i hele Judæa, Galilæa og Samaria, opbyggede og vandrende i Herrens frygt, og fulde af den Helligaands trøst.`9 Men da brødrene fik det at vide, førte de ham til Kæsarea og sendte ham til Tarsos.[/ Han talede ogsaa og tvistedes med hellenisterne; men de søgte at anbringe ham. -Q og han gik ind med dem i Jerusalem, og talede frit i Herrens Jesu navn.Z- Men Barnabas tog ham med sig og førte ham til apostlene; og dem fortalte han, hvorledes han havde seet Herren paa vejen, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damask frit havde talet i Jesu navn;) Da Saul kom til Jerusalem, søgte han at slutte sig til disciplene; men alle vare de bange for ham, da de ikke troede, at han var en discipel.^5 Men disciplene tog ham om natten, satte ham i en kurv og hissede ham ned over muren.~u Deres efterstræbelse blev Saul bekjendt; men de bevogtede portene baade dag og nat, for at de kunde slaa ham ihjel.V% Men da en god tid var gaaet, holdt Jøderne raad sammen om at bortrydde ham.}~s Men Paulos styrkedes endmere, og han forvirrede Jøderne, som boede i Damask, idet han lærte, at denne er Kristus.`}9 Men alle, som hørte det, bleve forbausede og sagde: Er det ikke ham, som i Jerusalem forstyrrede dem som paakaldte dette navn, og var kommen her for det samme, at han kunde føre dem bundne til ypperstepræsterne.J|  og strax prædikede han Kristus i skolerne, at han er Guds Søn.6{g Saul blev nogle dage hos disciplene i Damask;z1 og strax faldt det som skjæl fra hans øjne; og i det samme fik han sit syn igjen. Saa stod han op og blev døbt, og han fik mad og blev styrket.gyG Men Ananias gik og kom ind i huset, han lagde hænderne paa ham og sagde: Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa vejen, du kom, at du skal faa dit syn igjen og blive fuld af den Helligaand;Gx thi jeg vise ham, hvormeget han maa lide for mit navns skyld.w! Men Herren sagde til ham: Gaa du, thi denne er mig et udvalgt redskab til at bære mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn;_v7 og her har han fuldmagt af ypperstepræsten til at binde alle, som paakalde dit navn.u} Men Ananias svarede: Herre, jeg har hørt af mange om denne mand, hvormeget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem;t} og han har i et syn seet en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne paa ham, at han skulde faa sit syn igen.#s? Men Herren sagde til ham: Staa op, gaa hen i den gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas hus om en mand fra Tarsos ved navn Saul; thi se, han beder,r  Men der var en discipel i Damask ved navn Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: Ananias! og han sagde: Her er jeg, Herre!Dq Han saae ikke i 3 dage, ikke heller spiste eller drak han.p! Saul rejste sig op fra jorden, og skjøndt hans øjne vare aabne, saae han ingen; men de ledte ham ved haanden og førte ham ind i Damask.foE Men de mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte røsten, men saae ingen._n7 Men staa nu op, og gaa ind i staden, og det skal blive dig sagt, hvad du skal gjøre!4mc Men sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.tla og da han faldt til jorden, hørte han en røst, som sagde til ham: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?`k9 Men da han paa rejsen kom nær til Damask, omstraalede et lys fra himlen ham pludslig,0jY og begjærede breve fra ham til Damask til skolerne, for at han, om han traf nogle, mænd eller kvinder, der vare af den vej, kunde føre dem i lænker til Jerusalem.fi G Men Saus fnøs endnu med trusel og mord mod Herrens disciple, og han gik til ypperstepræsten h ((8:39) Men Filip befandt sig i Asdod, og paa gjennemrejsen forkyndte han evangeliet i alle stæder indtil han kom til Kæsarea.g'(8:38) men da de steg op af vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og hofmanden saae ham ikke mere; thi drog han sin vej med glæde.vfe&(8:37) og han bød vognen holde, og de steg begge ned i vandet, baade Filip og hofmanden, og han døbte ham; e%-d}$Men som de drog ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: Se, her er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt? n~~%}}}|%{{z{ zzqzyIyxtwwwUvvyuu0ttWsss.rr+qpp?onnsmmll=kkYjjzii0hhdgggSffofesdd:ccvc bbaw``,__Z_^]]o\\c[[GZYY;XXMWVVTUU-TT0SSRDQQPPOOO*NMMrLL{KKK)JJ=III H0GGhFFSEE'DCC-BBBAAJ@@Z???+>i===<<;;r::$998877=66+5q443i3221c00 //>..9--c,,++!**g))Y((%''e&&t%%$$/##"" ! W UTP$bIS+J"j { ! w `cE8g_U7som og ypperstepræsten og hele ældsteraadet maa vidne med mig, da jeg af dem endog tog breve til brødrene, og drog til Damask for ogsaa at føre dem, som var der, bundne til Jerusalem, for at faa dem straffede;nTUog jeg forfulgte denne vej til døden; jeg bandt baade mænd og kvinder og overgav dem til fængsel,MSJeg er en Jødisk mand, født i Tarsos i Kilikien, men opfødt i denne stad, og oplært ved Gamaliels fødder efter vor fæderne lovs strænghed, og jeg var nidkjær for Gud, som i ere alle idag;pRYMen da de hørte, at han talede til dem i hebraisk maal, holdt de sig endnu mere stille, og han sagde:DQ I mænd, brødre og fædre, hører nu mit forsvar til eder!3P_(Da han tillod det, stod Paulos frem ved opgangen og slog til lyd med haanden for folket, og da det var blevet meget stille, tiltalede han dem paa hebraisk maal og sagde:O)'Men Paulos sagde: Jeg er en Jødisk mand fra Tarsos, borger i en ikke ubekjendt stad i Kilikien; jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.{No&du skulde dog ikke være den Ægypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte 4000 snigmordere ud i ørken?M1%Da Paulos skulde føres ind i fæstningen, sagde han til høvedsmanden: Er det mig tilladt at tale til dig? Men han sagde: Forstaaer du hellenisk?@L{$thi folkemængden fulgte efter og raabte: Bort med ham!mKS#da han kom til opgangen, traf det sig, at han maatte bæres af stridsmændene for folketrængselen!)JK"Saa brølte een det, en anden et andet blandt folket. Men da han intet sikkert kunde forstaa for tummelen, befalede han, at han skulde bringes til fæstningen.I+!Da høvedsmanden kom nærmere, tog han ham og bød, at han skulde bindes med to lænker; og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort? H  Han tog strax stridsfolk og øverster og gik med dem; men da de saae høvedsmanden og stridsfolket, lod de være at slaa Paulos.GMen da de søgte at slaa ham ihjel, kom der et budskab til høvedsmanden for tropperne, at hele Jerusalem var i bevægelse.&FESaa kom hele staden i bevægelse, og der blev et sammenløb af folk, og de tog fat i Paulos og slæbte ham udenfor templet, og strax blev portene lukkede. -~EuDe havde nemlig seet Trofimos fra fra Efesos i staden med ham, og de mente, at Paulos havde ført ham ind i templet.UD#og de raabte: Israelitiske mænd, hjælper! det er det menneske, som allevegne lærer alle mod folket og loven og dette sted; nu har han endog ført Hellener ind i templet og vanæret dette hellige sted.CyMen da de 7 dage næsten vare omme, saae Jøderne fra Asia ham i templet, oprørte hele folket og lagde haand paa ham;FBSaa tog Paulos de mænd med sig, og da han næste dag var bleven renset med dem, gik han ind i templet og anmeldte opfyldelsen af renselsesdagene, indtil offeret var bragt for hver af dem.EAMen om de hedninger, som ere blevne troende, har vi skrevet og dømt, at de ikke skulde holde saadanne ting, kun at de vogtede sig fra afgudsofre og blod og kvalt og brud paa ægtepagten.z@mtag dem med dig og lad dig rense med dem og gjør bekostning paa dem; at de maa faa raget hovedet, saa alle maa vide, at det har intet at betyde, som de har indpræket dem om dig, men at du og selv vandrer saaledes, at du tager loven i agt.`?9Gjør derfor det, som vi sige dig: her er fire mænd af os, som har et løfte paa sig;t>ahvad er altsaa her at gjøre? Mængden vil sikkert komme sammen; thi de vil faa at høre, at du er kommen.4=amen da det er indpræket dem om dig, at du lærer alle Jøder blandt hedningerne affald fra Mose og siger, at de skal ikke omskjære børnene eller vandre efter skikkene;#<?Da de hørte det, lovpriste de Gud og de sagde til ham: Du seer broder, hvor mange tusinder der ere af troende Jøder, og de ere alle nikjære for loven;~;uog da han havde hilset dem, fortalte han eet efter andet, hvad Gud havde gjort blandt hedningerne ved hans tjeneste.R:Næste dag gik Paulos med os til Jakob, og alle præsterne vare samlede;A9}Da vi kom til Jerusalem, modtog brødrene os med glæde.8/men nogle af disciplene tog med os fra Kæsarea og førte os til en gammel discipel, en vis Mnason fra Kypern, hos hvem vi skulde være gjæster.I7 Da vi efter disse dage vare færdige, drog vi op til Jerusalem;Z6-og da han ikke var til at overtale, blev vi rolige og sagde: Herrens villie ske!/5W Men Paulos svarede: Hvorfor gjør i det, græde og knuse mit hjærte, thi jeg er rede til, ikke alene at bindes, men at dø i Jerusalem for Herrens Jesu navns skyld;r4] Men som vi hørte det, bade baade vi og de der paa stedet ham, at han ikke vilde drage op til Jerusalem.r3] og han kom til os og tog Paulos' bælte, og bandt baade sine fødder og hænder og sagde: saaledes siger den Helligaand: Den mand, hvis bælte dette er, vil Jøderne saaledes binde i Jerusalem og overgive ham i hedningernes hænder.R2 Da vi blev der flere dage, kom en profet ved navn Agabos ned fra Judæa;<1s men han havde 4 jomfrudøtre; som vare profetinder.0{Næste dag drog vi ud og kom til Kæsarea; og vi tog ind til evangelisten Filip, som var en af de syv, og blev hos ham;p/YVi fuldendte vor sejlads og kom fra Tyros til Ptolemais; vi hilsede brødrene og blev een dag hos dem.L.saa tog vi afsted fra hverandre; vi gik ombord, og de vendte hjem.)-KEfter disse dages forløb droge vi paa rejsen, og alle ledsagede os med kvinder og børn helt uden for staden; og ved stranden faldt vi paa knæ og holdt bøn;|,qDa vi traf disciple, blev vi der en uge. Disse sagde Paulos ved Aanden, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.s+_vi fik Kypern i sigte, lod den bagbords, sejlede til Syrien og naaede Tyros; thi der skulde skibet losse.U*#og da vi traf et skib, som gik til Fønikien, gik vi ombord og sejlede med;|) sMen som vi skulde sejle, slede vi os fra dem og kom i lige kurt til Kos, næste dag til Rodos og derfra til Patara;_(7&mest bedrøvede over det ord, han havde sagt, at de ikke tiere skulde se hans ansigt.R'%Men de brast alle i stærk graad, faldt Paulos om halsen og kyssede ham,J& $Da han havde sagt dette, faldt han paa knæ og bad med dem alle.0%Y#jeg viste eder i alt, at saaledes maa vi arbejde og tage os ad de skrøbelige og huske paa Herrens Jesu Ord, da han selv sagde: Det er saligere at give end at tage. -b$="I vide selv, at disse hænder har tjent til nødtørst for mig og dem, som vare med mig;D#!Ingens sølv eller guld eller klædebon har jeg begjæret;" Og nu befaler jeg eder, brødre, Gud og hans naades Ord, som er mægtig til at opbygge eder og give eder arv blandt alle de helligede!!Vaager derfor og kommer i hu, at jeg ikke har afladt i 3 aar, nat og dag, med taarer at lægge hver af eder det paa sinde.l Qog der vil opstaa mænd af eder selv, som ville tale forvendte ting og drage disciplene efter sig.r]thi det veed jeg, at der efter min bortgang vil komme svare ulve til eder, som ikke ville spare hjorden;4aVogter altsaa eder selv og hele hjorden, i hvilken den Helligaand har sat eder til tilsynsmænd, at vogte Herrens og Guds menighed, som han forhvervede med sit eget blod.Dthi jeg har ikke forholdt at forkynde eder hele Guds raad.T!Derfor vidner jeg og paa denne dag for eder, at jeg er ren fra alles blod;wOg se nu, jeg veed, at i alle, blandt hvilke jeg har vandret og prædiket Guds rige, ikke tiere skulle se mit ansigt.\1men jeg regner det for intet, ikke heller holder jeg selv min sjæl for dyrebar, saa jeg kan fuldkomme mit løb med glæde og den tjeneste, jeg har modtaget af Herren Jesus: At bevidne evangeliet om Guds naade.dAkun at den Helligaand klarlig vidner i hver stad og siger, at baand og trængsler bie mig;jMOg se, nu drager jeg tvungen af Aanden til Jerusalem, uden at vide, hvad der forestaaer mig der,}da jeg gjennemførte vidnesbyrdet baade for Jøder og Hellener om omvendelse til Gud og tro til vor Herre Jesus Kristus.hvorledes jeg intet har holdt tilbage af hvad gavnligt kunde være, at jeg jo forkyndte eder det og lærte eder offenlig og i husene;da jeg tjente Herren med al ydmyghed og under mange taarer og fristelser, som da mødte mig ved Jødernes efterstræbelser;Da de kom til ham, sagde han til dem: I vide, hvorledes jeg har været hos eder al den tid fra første dag, jeg kom til Asia;Y+Men fra Milet sendte han bud til Efesos og kaldte menighedens præster til sig.=sthi Paulos havde sat sig for at sejle til Efesos forbi, for at han ikke maaske skulde blive opholdt i Asien; thi han hastede, om muligt var for ham at være pintsedag i Jerusalem.+der sejlede vi fra og kom næste dag ligeoverfor Kios; anden dag ankrede vi ved Samos, blev over i Troggyllion, og næste dag kom vi til Milet;I da han traf os i Assos, toge vi ham ombord og kom til Mitylene;!; Vi, som vare gaaede forud til søs, fore til Assos, og der vilde vi tage Paulos ombord; thi saaledes havde han bestemt, da han selv vilde gaa tillands.H  Men de bragte knøsen levende op og bleve ikke lidt trøstede.r ] Saa gik han op, brød brødet, smagte det, prædikede endnu længe til daggry, og saaledes tog han bort.h I Men Paulos gik ned, kastede sig over ham, favnede ham og sagde: Ingen støj, der er liv i ham!E  Men der sad en ungersvend i vinduet, han hed Euinkos, og han faldt i en dyb søvn, da Paulos talede saalænge, og overvældet af søvn faldt han ned fra tredje loft og blev tagen død op.D men der var mange lamper i salen, hvori vi vare samlede. -C Men da disciplene vare forsamlede paa den første dag i ugen til brøds-brydelsen, holdt Paulos en tale til dem, da han vilde drage bort næste dag, og han forlængede talen til midnat;wMen efter de usyrede brøds dage sejlede vi fra Filippi og kom femte dag til dem i Troas, hvor vi tilbragte 7 dage. -5eDisse droge forud og bleve efter os i troas.7gIndtil Asien ledsagede Berøenseren Sopater Pyrros' søn ham; og af Tessalonikerne Aristarkos og Sekundos, Gajos fra Derbe og timoteos, men af Asiaterne Tykikos og Trosimos.)KDer tilbragte han 3 maaneder, og da Jøderne havde lagt raad op imod ham, naar han vilde drage til Syrien, blev han til sinds at vende tilbage over Makedonien.Z-Han vandrede gjennem disse egne, opmuntrede dem med mange ord og kom til Hellas.z oDa denne tummel var stillet, sammenkaldte Paulos disciplene, tog afsked og drog bort for at rejse til Makedonien.<s)Da han havde sagt dette, opløste han forsamlingen.(thi vi staa endog i fare for at indkaldes for oprør angaaende det idag, da der er ingen skyldig, hvem vi kunde saggive for dette opløb.\1'men dersom i søge noget om andres ting, maa det afgjøres i en lovlig forsamling,"=&men dersom da Demetrios og de kunstnere, som ere med ham, har sag mod nogen, saa holdes tingdage, og der er landshøvdinger; lad dem indkalde hverandre;n~U%thi i har ført disse mænd herhen, og de ere hverken tempelrøvere eller har spottet eders gudinde;[}/$og da dette er uimodsigeligt, bør vi være stille og ikke gjøre noget overilet;T|!#Da kæmneren havde stillet folket, sagde han: I mænd af Efesos! er der vel noget menneske, som ikke veed, at Efesiernes stad er den store gudinde Artemis' og det himmelfaldne billedes tempeltjenerinde?{{o"men da de fik at vide, at han var Jøde, raabte de alle med een røst henved 2 timer: Stor er Efesiernes Artemis!z1!Men de trak Alexander, som Jøderne skubbede frem, ud af hoben, men Alexander slog til lyd med haaanden og vilde holde en forsvarstale til folket; y  Saa raabte nogle eet, andre et andet, thi forsamlingen var i forvirring, og de fleste vidste ikke, hvorfor de vare komne sammen.xymen nogle af Asiens øvrighed, som vare ham venlige, sendte ham bud og bade ham om ikke at begive sig paa skuepladsen.QwMen da Paulos vilde gaa frem blandt folket, tillod disciplene det ikke;,vQog hele staden blev fuld af forvirring, og de stormede endrægtig til skuepladsen, og rev Makedonerne Gajos og Aristarkos, som vare Paulos' rejsefæller, med sig.guGDa de hørte det, bleve de fulde af forbitrelse, raabte og sagde: Stor er Efesiernes Artemis!jtMmen der er ikke alene fare for, at denne vor haandtering kommer i foragt; men ogsaa for, at den store gudinde Artemis' tempel skal agtes for intet, og at hendes storhed, som hele Asia og jorderig dyrker, skal blive nedbrudt.6seog i se og høre, at denne Paulos ikke alene i Efesos men næsten i hele Asia overtaler og afvender en stor mængde og siger, at de ikke ere guder, som gjøres med hænder;rwsamlede disse og dem, som arbejdede ved det samme, og sagde: I mænd, i vide, at vi har vor næring af dette arbejde, qthi en vis guldsmed ved navn Demetrios, som gjorde sølvtempler for Artemis og skaffede kunstnerne en ikke ubetydelig fortjeneste,Tp!Men der blev ved denne tid en ikke ringe forstyrrelse angaaende denne vej;xoiSaa sendte han to af dem, som tjente ham, Timoteos og Erastos til Makedonien; selv blev han en stund i Asia. -;noDa dette var fuldkommet, saate Paulos sig for i Aanden at vandre gjennem Makedonien og Akaja og rejse til Jerusalem, og han sagde: Naar jeg har været der, maa jeg ogsaa se Rom.4mcSaa kraftig voxede Herrens Ord og fik magt.1l[og en god del af dem, som havde drevet udenomsgjerninger, bragte papirerne sammen og brændte dem for alle øjne, og man beregnede deres pris og fandt den 50.000 mark.gkGDer kom og mange af dem, som vare blevne troende, som bekjendte og anmeldte deres gjerninger,&jEDette blev vitterligt for alle, baade Jøder og hellener, som boede i Efesos, og der faldt en frygt over dem alle, og Herrens Jesu navn blev højlig priset. i9Men det menneske, i hvem den onde aand var, foer ind paa dem, overvældede dem og fik magt over dem, saa de flygtede nøgne og saarede af dette hus. -phYMen den onde aand svarede og sagde: Jesus kjender jeg, og Paulos ved jeg af at sige; men i, hvem er i?Tg!og de, som gjorde det, vare 7 sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas.Cf Men nogle omløbende Jødiske besværgere forsøgte at nævne Herrens Jesu navn over dem, som havde de onde aander, idet de sagde: Vi besværge eder ved den Jesus, som Paulos prædiker;"e= saa at man endog bragte tørklæder og skjødskind fra hans legeme til de syge, og syddommene bleve fordrevne fra dem, og de onde aander fore ud af dem.Jd  og Gud gjorde ualmindelig kraftige gjerninger ved Paulos' haand,pcY Det varede i to aar, saa at alle, som boede i Asia, baade Jøder og Hellener, hørte Herrens Jesu Ord;>bu Men som nogle vare forhærdede og vantro og lastede denne vej for mængden, forlod han dem, og skilte disciplene fra dem, og han holdt daglig samtaler i en vis Tyrannos' pugeskole.}asSaa gik han ind i skolen og talede frit, da han i tre maaneder talede og indskjærpede, hvad der angaaer Guds rige./`Ymen alle disse mænd vare henved tolv.z_mog da Paulos havde lagt hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, saa de talede med tunger og profeterede;F^Men da de hørte det, bleve de døbte til Herrens Jesu navn;#]?Men Paulos sagde: Johannes døbte vel omvendelses daab, idet han sagde til folket, at de skulde tro paa ham, som kom efter ham, det er paa Kristus Jesus.Z\-Saa sagde han til dem: Til hvad bleve i da døbte? De sagde: Til Johannes' daab.['sagde han til dem: Modtog i den Helligaand, da i bleve troende? Men de sagde til ham: Nej, vi har ikke engang hørt, at der er en Helligaand.xZ kMedens Apollos var i Korint, drog Paulos gjennem de øde egne og kom til Efesos, og da han traf nogle disciple,mYSthi med kraft gjendrev han Jøderne offenlig, idet han paaviste af skrifterne, at Jesus er Kristus.@XyMen da han vilde rejse til Akaja, opmuntrede brødrene ham dertil og skrev til disciplene, at de skulde modtage ham. Da han kom derhen, var han ved naaden de troende til megen nytte;WHan begyndte at tale frit i skolen; men da Akylas og Priskilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham nøjagtigere Guds vej. V9Han var undervist om Herrens vej, og, brændende i Aanden og lærte han med indsigt, hvad der angaaer Herren, skjøndt han kun kjendte Johannes' daab.UMen en Jøde ved navn Apollos, en Alexandriner af fødsel, en veltalende mand, som var skrifterne mægtig, kom til Efesos. T9Da han havde opholdt sig nogen tid der, drog han bort og vandrede fra stad til stad gjennem det Galatiske land og Frygien og styrkede alle disciplene.WS'tog ned til Kæsarea, gik op og hilsede menigheden og drog ned til Antiokien.7Rgmen han tog afsted fra dem og sagde: Jeg maa endelig holde den forestaaende fest i Jerusalem; men jeg vil komme tilbage til eder igjen, om Gud vil. Han drog bort fra Efesos,]Q3Men da de bade ham om at blive længere tid hos dem, gav han ikke sit minde dertil;ePCHan kom til Efesos og forlod dem der, men selv gik han ind i skolen og talede til Jøderne.XO)Paulos blev der endnu en god tid, man saa tog han afsted fra brødrene og sejlede til Syrien, og Priskilla og Akylas vare med ham, efter han havde raget sit hoved i Kenkrea, thi han havde et løfte paa sig.xNimen alle Hellener greb skoleforstanderen Sostenes og slog ham for domstolen; og Gallion brød sig ikke om det.*MOog han afviste dem fra domstolen;Lmen naar det er et søgsmaal om ord og navne og eders lov, maa i selv se til; thi jeg vil ikke være domme over disse ting!K3Men da Paulos vilde oplade munden, sagde Gallion til Jøderne: Var der nogen uret eller slet handling, vilde jeg fornuftigvis høre eder, i Jøder;HJ  og sagde: Han vil overtale folk til en Gudsdyrkelse mod loven.uIc Men da Gallion var landshøvding i Akaja, stode Jøderne endrøgtig op mod Paulos, førte ham til domstolenPH og han blev der eet aar og sex maaneder og lærte Guds Ord blandt dem.G fordi jeg er med dig, og ingen skal lægge sin haand paa dig til at gjøre dig ondt, for jeg har meget folk i denne stad!YF+ Men Herren sagde til Paulos i et syn om natten: Frygt ikke, men tal og ti ikke;E'Men skoleforstanderen Krispos troede paa Herren tilligemed hele sit hus, og mange af Korintierne, som vare tilhørere, trode og bleve døbte.DSaa gik han ud derfra, og kom i huset til en mand ved navn Justos, som frygtede Gud, og hans hus laa næst op til skolen.+COMen da de stod imod og spottede, afrystede han sine klæder og sagde til dem: Eders blod komme over eders hoved! jeg er ren, fra nu af gaaer jeg til hedningerne.BwMen da Silas og Timoteos kom fra Makedonien, trængtes Paulos af Aanden og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.RAmen hver hviledag talede han i skolen og overbeviste Jøder og Hellener.t@aog da han var af samme haandværk, blev han hos dem og arbejdede; de vare nemlig teltmagere af haandværk;N?og han traf en Jøde ved navn Akylas, en pontiker af fødsel, og han var nylig kommen til Italien med sin hustru Priskilla, fordi Kaudios havde befalet alle Jøder at forlade Rom. Til dem gik han;4> eDerpaa forlod Paulos Aten og kom til Korint;=5"Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt hvilke ogsaa var højesteretsmedlem Dionysios og en kvinde ved navn Damaris og andre med dem.+<Q!og saaledes gik Paulos ud fra dem.r;] Men da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: Derom ville vi høre dig igjen!H: fordi han har bestemt en dag, paa hvilken han vil dømme verden med retfærdighed, ved en mand, som han har beskikket, og gjort det beviseligt for alle, idet han oprejste ham fra de døde. -t9aVel bar da Gud over med vankundighedens tider; men nu byder han alle mennesker, allevegne, at omvende sig;%8CDa vi altsaa ere Guds slægt, maa vi ikke mene, at Guddommen er lig guld og sølv eller sten, dannet til et billede ved et menneskes kunst og forestilling.t7athi i ham leve og røres og ere vi; ligesom og nogle af vore skjalde har sagt: "Vi ere jo og hans slægt".6}at de skulde søge Herren, om de dog skulde føle og finde ham; skjøndt han ikke er langt borte fra nogen eneste af os;5+og han har gjort, at hele menneskeslægten boer paa jordens flade af eet blod, og har bestemt dem fastsatte tider og grændser for deres bolig,4han tjenes ikke heller af menneskehænder, som den, der trænger til noget, da han giver alle liv og aande i hver henseende,3den Gud, som har skabt verden og alle ting i den, han, som er himlens og jordens Herre, boer ikke i templer, som ere byggede med hænder;I2 thi da jeg gik omkring og betragtede eders helligdomme, traf jeg paa et alter, hvorpaa der var skrevet: For en ukjendt Gud. Den Gud altsaa, som i dyrke uden at kjende, ham forkynder jeg eder;1Paulos stod midt i højesteret og sagde: I Atenæiske mænd, jeg seer paa alt, at i har mer end almindelig omhu for eders Gudsdyrkelse;}0sMen alle Atenæer og de fremmede, som opholde sig der, give sig ikke af med andet end at fortælle eller høre nyt.k/Othi du bringer os nogle fremmede ting for øren, vi ville altsaa vide, hvad dette vel skal være..Saa toge de ham og førte ham for deres højeste ret og sagde: Kan vi faa at vide, hvad det er for en ny lærdom, som forkyndes af dig?x-iMen nogle af de Epikuræiske og Stoiske filosofer indlode sig med ham; og nogle sagde; Hvad vil den ordgyder sige? Andre sagde: Han synes at være en forkynder af fremmede Guddomme; fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og opstandelsen.x,iDerfor talede han i skolen med Jøderne og de gudfrygtige mænd, og hver dag paa torvet med dem, han traf paa.g+GDa Paulos ventede dem i Aten, harmedes hans aand i ham, da han saae, staden var saa afgudisk..*UMen de, som ledsagede Paulos, førte ham til Aten, og da de havde modtaget befaling til Silas og Timoteos, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.t)aBrødrene sendte da strax Paulos bort og lod ham rejse mod havet; men Silas og Timoteos bleve der tilbage.( men da Jøderne i Tessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt i Berøa af Paulos, kom de og derhen og satte folket i bevægelse.`'9 Mange af dem bleve da troende, og ikke faa af de fornemme helleniske kvinder og mænd;-&S Disse vare mere veltænkende end de andre i Tessalonika; de optoge Ordet med al redebonhed og undersøgte daglig i skrifterne, om disse ting forholdt sig saaledes.%y Men brødrene sendte strax om natten Paulos og Silas til Berøa; og da de vare komne derhen, gik de i Jødernes skole.P$ og de lod Jason og de øvrige stille borgen for sig, og lode dem løs.M#og de bragte mængden og byfogederne, som hørte det, i forvirring,"wog Jason har taget dem til sig, og alle disse handle mod kejserens befaling, da de sige, at en anden er konge, Jesus! !men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle brødre for byfogederne og raabte: De, som oprøre verden, ere ogsaa komne herhen;6 eMen de vantro Jøder toge nogle slette karle af dagdriverne med sig, gjorde et opløb, satte staden i forvirring, stormede mod Jasons hus og søgte at føre dem for folket;1Nogle af dem lode sig overbevise og sluttede sig til Paulos og Silas, og en stor mængde gudfrygtige hellener og ikke faa af de fornemste kvinder.idet han forklarede og udlagde, at Kristus maatte lide og opstaa fra døde, og at denne Jesus, som jeg forkynder, er Kristus.eCPaulos gik ind til dem, som han plejede, og tre hviledage talede han mod dem om skrifterne;i MDe vandrede gjennem Amfipolis og Apollonia og kom til Tessalonika, hvor Jøderne havde en skole.iK(De gik da ud af fængslet og kom til Lydia; og de saae brødrene, opmuntrede dem og droge bort.U#'og de kom og gav dem gode ord, førte dem ud og bad dem drage ud af staden.hI&Stadsbuddene meldte høvedsmændene disse ord, og de blev bange, da de hørte, de vare romere;J %Men Paulos sagde til dem: De har pidsket os offenlig udømte, vi, som ere romerske mænd, og kastet os i fængsel, og nu jage os hemmelig bort? Ikke saa! men lad dem selv komme og føre os ud! $Stokmesteren meldte Paulos disse ord: Høvedsmændene har sendt bud, at i skal løslades; gaaer altsaa nu ud og drager bort i fred!hI#Men da det blev dag, sendte høvedsmændene stadsbuddene og sagde: Lader disse mennesker løs!gG"Han førte dem op i sit hus, satte bord for dem og var glad med hele sit hus i tro paa Gud. -wg!og han tog dem til sig samme stund om natten og badede deres saar; og han selv blev strax døbt og alle hans.H  og de talede Herrens Ord til ham og alle, som vare i hans hus;\1Men de sagde: Tro paa den Herre Jesus Kristus, og du og dit hus skal blive frelst!dAog han førte dem ud og sagde: herrer! hvad skakl jeg gjøre, for at jeg kan blive frelst.b=Saa forlangte han lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulos og Silas;dAmen Paulos raabte med høj røst og sagde: Gjør dig selv intet ondt; thi vi ere her alle!0YDa stokmensteren, som var kommen op af søvne, saae fængslets døre aabne, drog han sit sværd og vilde ombringe sig selv, da han troede, at fangerne vare undløbne; men pludselig skete der et stort jordskjælv og fængslets grundvold rystede, og strax bleve alle døre aabne, og alles lænker løstes.d AMen ved midnat bad Paulos og Silas og sang psalmer for Gud; og fanderne lyttede efter dem;u cog da han havde faaet den befaling, kastede han dem i det inderste hul og sluttede deres fødder i blokken.x iDa de havde givet dem mange slag, kastede de dem i fængsel og befalede stokmesteren at holde dem i forvaring;f EMængden rejste sig imod dem, og høvedsmændene rev klæderne af dem og bød at pidske dem.c?og de forkynde skikke, som det ikke er os tilladt at antage eller øve, da vi ere romere.lQog de første dem for høvedsmændene og sagde: Disse mennesker, som er Jøder, forvirre vor stad;#Men da hendes herrer saae, at haab om deres fortjeneste var forsvundet, grebe de Paulos og Silas og slægte dem til tinget for øvrigheden;DDet gjorde hun mange dage, men da Paulos ærgrede sig over det, vendte han sig om og sagde til aanden: Jeg byder dig i Jesu Kristi navn at fare ud af hende! og i samme stund foer han ud.hun fulgte efter Paulos og os, raabte og sagde: Disse mennesker er den højeste Guds tjenere, som forkynde os frelsens vej.%Men det skete, da vi gik til bøn, at en pige mødte os, og hun havde en spaadoms aand og skaffede sine herrer megen fortjeneste af at spaa;%CMen da hun og hendes hus var bleven døbt, bad hun og sagde: Dersom i agte mig for at være Herren tro, tager da ind og bliver i mit hus! og hun nødte os.:mog en kvinde fra Tyatira ved navn Lydia, som handlede med purpur, og som dyrkede Gud, hørte til, og Herren aabnede hendes hjærte til at bevare, hvad der blev talet af Paulos.3 Men paa hviledagen gik vi udenfor staden ved en flod, hvor der syntes at være bøn, og vi satte os ned og talede med de kvinder, som vare samlede;   og derfra til Fillippi, som er den første stad i den del af Makedonien og en koloni; og vi opholdt os nogle dage i denne stad.[~/ Vi sejlede altsaa fra Troas i lige kurs til Samotrake og næste dag til Neapolis,!}; Som han havde seet dette syn, søgte vi strax at komme over til Makedonien, da vi sluttede, at Herren havde tilkaldt os til at forkynde dem evangeliet.|{ og om natten havde Paulos et syn: Der stod en Makedonisk mand, bad ham og sagde: Drag over til Makedonien og hjælp os!7{iDe drog da Mysien forbi, og kom ned til Troas;gzGog de kom hen mod Mysien og forsøgte at drage ad Bitynien, men Aanden tillod dem det ikke. -yyMen da de vare dragne gjennem Frygien og det Galastiske land, bleve de forhindrede af den Helligaand i at tale i Asia;Rxog menighederne bleve da styrkede i troen og daglig formerede i antal. - wSom de nu drog gjennem stæderne, overdrog de dem at holde de sætninger, som vare vedtagne af apostlene og de ældste i Jerusalem;4vaPaulos vilde, at han skulde drage med ham, og han tog og omskar ham for Jødernes skyld, som vare paa disse steder, thi alle kjendte hans fader, at han var en hellener. -Buog han havde vidnesbyrd af brødrene i Lystra og Ikonion.t !Han kom til Derbe og Lystra; og se, der var en discipel ved navn Timoteos, en søn af en troende jødinde, men hans fader var en hellener;Ls)og han drog omkring i Syrien og Kilikien og styrkede menighederne.Pr(men Paulos valgte Silas og drog ud, anbefalet Guds naade af brødrene;zqm'Der blev da en fortørnelse, saa de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markos med sig og sejlede til Kypern; p &men Paulos mente, at de ikke burde tage ham med, som havde skilt sig fra dem i Pamfylien og var ikke gaaet med dem til arbejdet.Do%Barnabas raadede at tage Johannes, som kaldes Markos, med;4na$Men efter nogle dage sagde Paulos til Barnabas: Lad os dog vende tilbage og se til vore brødre, hvordan de har det, fra stad til anden, hvor vi har forkyndt Herrens Ord.mmS#Paulos og Barnabas opholdt sig i Antiokien, lærte og forkyndte Herrens Ord tilligemed mange andre.+lQ"men Silas besluttede at blive der.kkO!men da de havde opholdt sig der en tid lang, bleve de af brødrene sendte med fred til apostlene;jjM Baade Judas og Silas, som og selv vare profeter, opmuntrede og styrkede brødrene med mange ord;?iyog da de læste det, bleve de glade over denne trøst.fhEDisse bleve altsaa afsendte og kom til Antiokien; de samlede mængden og overgav dem brevet;^g5At afholde eder fra afgudsofre og fra blod og det kvalte og fra brud paa ægtepagten, - og hvad i ikke ville, der skal times eder, maa i ikke gjøre mod andre. - Naar i holde eder derfra, gjøre i vel. Lever vel!xfiThi det er bestemt af den Helligaand og os, ikke at lægge videre byrder paa eder uden disse nødvendige ting:Te!vi have derfor sendt Judas og Silas, at de mundlig skulle melde det samme.Id mænd, som har udsat deres liv for vor Herres Jesu Kristi navn;pcYsaa har vi enstemmig besluttet at sende eder udvalgte mænd med vore kjære venner Barnabas og Paulos,RbDa vi have hørt, at nogle ere dragne ud, og har forstyrret eder med deres ord og forvirret eders sjæle, da de sagde, at man maatte omskjæres og holde loven, og vi har ikke givet dem denne befaling,aog de skrev saaledes med dem: Apostlene og de ældste og brødrene hilse brødrene af hedningerne i Antiokien og Syrien og Kilikien. w~~}c||a{{b{zz.yy9xxEwwXvvuhutsrrRqq^qp}ooDnmm lRkkfjii{hhEggNfheeDdddWccPbaa|a``_^^]]s\\e[[c[ZHYYMY XUWWiWVVPUUiTT SnRR QQPP3OO7NMMjLL0K;JJXIITH~HGGFFEDCCBLAA^@@G??N>>A==< 7 det vil sige, at vi hos eder kunde opmuntres ved den fælles tro, baade eders og min.t= c thi jeg længes efter at se eder, forat jeg kunde meddele eder nogen aandelig naadegave til at styrke eder; <  da jeg altid i mine bønner begjærer, om jeg dog nu engang maatte finde heldig lejlighed til, med Guds villie, at komme til eder;w; i thi Gud er mit vidne, hvem jeg i min aand tjener i hans Søns evangelium, hvor uafladelig jeg kommer eder ihu,i: MFørst takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, at eders tro forkyndes i hele verden;9  eder alle, som ere i Rom, Guds elskelige, kaldede, hellige, eder være naade og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.88 mblandt hvilke ogsaa i, Jesu Kristi kaldede, ere;r7 _ved hvem vi have faaet naade og apostelembede til lydighed i troen paa hans navn blandt alle hedningerne,u6 ekraftig betegnet som Guds Søn efter Helligheds Aand ved opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre,85 mom sin Søn, født af Davids sæd efter kjødet,H4  som han forud havde lovet i hellige skrifter ved sine profeter,R3 !Paulos, Jesu Kristi tjener, kaldet apostel, beskikket til Guds evangelium,t2aog han prædikede Guds rige og lærte, hvad der angaaer Herren Jesus Kristus, uhindret med al frimodighed.Q1Paulos blev hele 2 aar i sin lejebolig og modtog alle, som kom til ham;V0%Da han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde megen trætte indbyrdes.j/MDerfor være det eder vitterligt, at Guds frelse er sendt til hedningerne, og disse ville høre.W.'thi dette folks hjærte er forhærdet, de høre tungt med ørene og sammenknibe deres øjne, forat de ikke skulle se med øjnene og høre med ørene og forstaa med hjærtet og omvende sig og jeg læge dem.w-gog sagt: Gaa til dette folk og siig: I skulle høre med ørene og ikke forstaa, se med øjnene og indse ikke;",=men da de vare indbyrdes uenige, skiltes de ad, da Paulos havde sagt det ene ord: Den Helligaand har med rette talet ved profeten Jesaja til vore fædreA+}og nogle troede, hvad der blev talet, andre troede ikke;]*3De bestemte ham en dag, og der kom flere til ham i hans bolig, og dem forelagde han og vidnede om Guds rige, og overbeviste dem om, hvad der angaaer Jesus, baade af Moses lov og profeterne, fra morgen til aften; )men vi ønske nok at høre af dig, hvad din mening er; thi om denne sekt er det os vitterligt, at den finder modsigelse allevegne.2(]Men de sagde til ham: Vi har hverken faaet nogen skrivelse om dig fra Judæa, ikke heller er der kommet nogen af brødrene, som har meldt eller talet noget ondt om dig;q'[Af denne grund bad jeg at se eder og tale med eder; thi for Israels haab er jeg sluttet i denne lænke.&men da Jøderne sagde imod, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, ikke som jeg har noget at anklage mit folk for.j%Mog de vilde, efterat have forhørt mig, ladet mig los, fordi der ikke var nogen livssag mod mig;$'Tre dage derefter sammenkaldte Paulos de fornemste af de derværende Jøder; og da de vare samlede, sagde han til dem: I mænd, brødre! skjøndt jeg intet har gjort mod dette folk eller de fædrene skikke, blev jeg som fange overgivet fra Jerusalem i Romernes hænder,/#WMen da vi kom til Rom, overgav øversten fangerne til høvdingen for livvagten, men det blev Paulos tilladt at bo for sig selv med den stridsmand, som bevogtede ham."+Derfra kom brødrene, som havde hørt om os, os imøde til Forum Appii og Tres Tabernæ, og da Paulos saae dem, takkede han Gud og fattede mod.d!Ahvor vi traf brødre, og de bad os om at blive 7 dage hos dem, og saaledes kom vi til Rom.p Y Derfra sejlede vi om og kom til region; een dag efter fik vi søndenvind og kom anden dag til Poteoli,4c vi løb ind til Syrakus og blev der 3 dage.  Tre maaneder efter gik vi til søs med et Alexandrisk skib, som havde ligget vinteren over ved øen og førte tvillingernes mærke;]3 Disse viste os ogsaa megen ære, og da vi droge bort, gav de os fornødenheder med.jM Da det var skeet, kom ogsaa de øvrige paa øen, som havde sygdomme, til ham og bleve helbredte.+Men det trak sig, at Publios' fader laa syg og led af feber og blodgang; ham gik Paulos til; han bad, lagde hænderne paa ham og helbredte ham.'I samme egn havde den første mand paa øen ved navn Publios et jordegods, og han optog os og beværtede os og beværtede os venlig i 3 dage.Dmen de ventede, at han vilde hovne eller falde pludselig død om, men da de havde ventet længe og saae, at intet usædvanligt skete med ham, fik de andre tanker og sagde: Han er en Gud!GHan rystede da dyret af i ilden og der skete ham ingen skade;CDa de vild fremmede saae dyret hængende ved hans haand, sagde de til hverandre: Det menneske er bestemt en morder, som gjengjældensen ikke lader leve, skjøndt han er frelst af havet.  Men da Paulos havde raget en mængde kvas sammen og kastet det paa baalet, foer en øgle ud for heden og slog sig om hans haand.Men de vild fremmede viste os ualmindelig menneskekjærlighed; thi de tændte baal og modtog os alle for den overfaldende regn og kulden.> yDa de vare frelste, fik de at vide, at øen hed Malta.q[,men de øvrige, somme paa planker, andre paa stykker af skibet, og saaledes kom de alle frelste i land.+- - -!*Det var da stridsmændenes raad at slaa fangerne ihjel, forat ingen skulde svømme derfra og undfly;men da øversten vilde frelse Paulos, forhindrede han dem i denne beslutning og befalede, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud forat naa til land,0Y)men de stødte paa en revle med dyb paa begge sider og satte skibet; forstavnen borde sig fast og stod urokkelig, men bagstavnen sloges istykker af bølgernes magt. -(Saa kappede de ankerne og lod dem blive i søen, de løsnede rortovene, hejsede bramsejlet for vinden, og satte mod kysten;-'Da det blev dag, kjendte de ikke landet, men de bemærkede en vig, som havde en forstrand, paa hvilken de besluttede om muligt at sætte skibet.] 3&Da de vare blevne mætte, lettede de skibet, da de kastede levnetsmidlerne i søen.) M%Men vi vare 276 sjæle i skibet.< s$Saa blev de alle ved godt mod, og de fik ogsaa mad.g G#Da han sagde det, tog han brød, takkede Gud for alles øjne, brød det og begyndte at spise. "Derfor formaner jeg eder til at faa mad, thi det hører til eders frelse; thi der skal ikke falde et haar af nogens hoved blandt eder.-!Men til det blev dag, formanede Paulos alle at skaffe, da han sagde: Det er idag fjortende dag, i har ventet uden at faa mad go ikke nydt noget.H  Saa kappede stridsmændene tovene fra jollen og lod den synke.q[sagde Paulos til øversten og stridsmændene: Dersom disse ikke blive ombord, kan i ikke blive reddede.Men da skibsfolkene søgte at flygte fra skibet, og de stak jollen i søen under det paaskud, at de vilde føre ankerne ud fra forfavnen,saa blev de bange, at vi skulde støde paa skjær, kastede 4 ankere ud fra bagstavnen og ønskede, at det maatte blive dag.dAog de loddede og fandt 20 favne, og lidt længere frem loddede de igjen og fandt 15 favne;zmDa den fjortende nat kom, og vi drev i det adriatiske hav, mente skibsfolkene ved midnat, at de vare under land;)Mmen paa en ø maa vi sætte til.ucVærer derfor ved godt mod, i mænd; thi jeg har den tro til Gud, at det vil ske, som det er talet til mig;{og han sagde: Frygt ikke Paulos! du maa stilles for Kejseren, og se, Gud har skjænket dig alle dem, som sejle med dig.]~3thi i denne nat stod en engel for mig fra den Gud, hvis jeg er, og hvem jeg tjener,l}Qmen nu formaner jeg eder at være ved godt mod; thi ikke en sjæl af eder, men skibet skal forgaa;|1Efter lang faste stod Paulos op blandt dem og sagde: I mænd, man burde have lydt mig og ikke taget fra Kreta og sparet baade den skade og forlis;{/Hverken sol eller stjerner kom til syne i flere dage, og en ikke ringe storm hængte over os, og tilsidst blev alt haab om vor redning opgivet. -5zeog den tredje dag kastede skibsredskabet ud.SyMen da vi led meget af stormen, begyndte de næste dag at kaste overbord;x3Da de havde hivet den op, brugte de hjælp, og surrede skibet; men da de vare bange for at kastes paa Syrte, lod de sejlene falde og drev saaledes.ewCmen vi løb ind under en holm, som hed Kaude, men vi kunde knap blive mægtige over jollen._v7men da skibet kastedes, og vi ikke kunde lusse op mod vinden, gav vi os over og drev;Xu)men ikke længe efter rejste en hvirvelvind, som kaldes østbyge, sig mod den;st_ Da der brasede en søndenvind, mente de, de havde naaet deres formaal, hivede op, holdt nær under Kreta;Ws' og da havnen ikke var skikket til vinterleje, gav de fleste det raad at sejle derfra, om de mulig kunde naa at ligge vinteren over i Fønix, som er en havn paa Kreta, som er aaben imod sydvest og nordvest.Sr Men øversten troede mere styrmanden og skipperen end, hvad Paulos sagde;q- og sagde til dem: I mænd, jeg seer, at denne sejlads vil blive os til fortræd og megen skade ikke alene for last og skib, men og for vort liv.upc Da en god tid var gaaet med, og sejladsen var bleven usikker, for fasten var allede fordi, formanede PaulosdoAMed nød sejlede vi den ud og kom til et sted, som hedder Godhavn, nær ved staden Lasæa.nMange dage gik sejladsen langsomt, og vanskelig naaede vi Knidos, da vi ikke havde medbør; saa holdt vi os under Kreta mod Salmone.nmUDer traf øversten et Alexandrisk fartøj, som sejlede til Italien, og han førte os over paa det. -Wl'saa sejlede vi over havet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.KkDerfra fore vi bort og fejlede under Kypern, for vinden var imod;jNæste dag anløb vi Sidon. Julios behandlede Paulos menneskekjærlig og tillod ham at gaa til sine venner og nyde pleje. -"i=Vi gik ombord paa et skib fra Abramyte og skulde sejle efter Asiens stæder, og vi gik til søs, og Tessalonikeren Aristarkos fra Makedonien var med os.&h GDa der var faldet dom, at vi skulde afsejle til Italien, overgav de baade Paulos og nogle andre fanger til en øverste ved navn Julios af Kejserens regiment.xgi Men Agrippa sagde til Festos: Den mand kunde været løsladt, hvis han ikke havde indskudt sig under kejseren.wfgog de gik til side og talede med hverandre og sagde: Den mand gjør intet, som fortjener død eller fængsel.deADa han sagde det, rejste kongen og landshøvdingen sig og Berenike og de, som sad hos dem,?Da anklagerne stode om ham, fremførte de ingen saadan beskyldning, som jeg havde ventet;y=kDe kom altsaa her sammen, og uden nogen udsættelse, sad jeg næste dag paa domstolen og lod manden føre frem.R<Jeg svarede dem, at det ikke er skik blandt romerne, af gunst at ofre noget menneske til undergang, førend den anklagede har klagerne for sig og faaer lejlighed til at forsvare sig mod beskyldningen.};sog da jeg var i Jerusalem, mødte ypperstepræsterne og Jødernes ældste angaaende ham, og forlangte dom over ham.:yMen da han opholdt sig flere dage, forelagde Festos kongen Paulos' sag og sagde: En mand er efterladt fangen af Felix,k9O Da nogle dage vare forløbne, kom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea, for at hilse paa Festos.r8] Festos talede da med raadet og svarede: Du har skudt dig ind under Kejseren, du skal drage til Kejseren!q7[ thi dersom jeg har gjort uret, eller foretaget noget, som fortjener døden, undslaaer jeg mig ikke for at dø; men naar det er intet, som de anklage mig for, kan ingen af gunst opofre mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.6' Men Paulos sagde: Jeg staaer for Kejserens domstol, hvor jeg bør dømmes; jeg har ikke gjort Jøderne nogen uret, som du og meget godt veed;5/ Men da Festos vilde fortjene tak af Jøderne, tog han ordet og sagde til Paulos: Vil du drage op til Jerusalem og der dømmes af mig i denne sag?u4cda han sagde i sit forsvar: Jeg har hverken syndet mod Jødernes lov eller mod templet, eller mod Kejseren..3UMen da han kom frem, stillede de Jøder, som vare dragne ned fra Jerusalem, sig om ham og fremførte mange og svære sigtelser mod Paulos, som de ikke kunde bevise;27Men da han havde opholdt sig mere end 8 dage hos dem, drog han ned til Kæsarea, satte sig næste dag paa domstolen og befalede at føre Paulos frem.1De altsaa, som ere dygtige blandt eder, sagde han, kan drage ned med, og er der da noget lovløst ved denne mand, kan de anklage ham.f0EFestos svarede da, at Paulos bevogtedes i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derud./wog begjærede som en naade mod ham, at han vilde føre ham til Jerusalem, da de lurede paa at ombringe ham paa vejen._.7men ypperstepræsten og de fornemste Jøder mødte for ham mod Paulos, og de bade hamk- QFestos tiltraadte altsaa statholderskabet, og 3 dage efter drog han fra Kæsarea op til Jerusalem;,'Men da 2 aar vare omme fik, Felix Porkios Festos til efterfølger, og da Felix vilde fortjene tak af Jøderne, efterlod han Paulos som fange.+Han haabede og tillige, at Paulos vilde give ham penge for at løslade ham; derfor kaldte han ham des oftere frem og talede med ham.8*imen da han talede om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix forfærdet og tog ordet: For tiden maa du gaa; men naar jeg faar stunder, vil jeg kalde dig.)/Nogle dage efter kom Felix med sin egen hustru Drusilla, som var en Jødinde, og han kaldte Paulos frem og hørte ham om troen paa Kristus Jesus;#(?og han befalede øversten at bevogte Paulos, tilstaa ham bekvemmelighed og ikke forbyde nogen af hans egne at være ham til tjeneste eller komme til ham.1'[Da Felix hørte det, udsatte han sagen, for nøjere at underrette sig om denne vej, og han sagde: Naar høvedsmanden Lysias kommer herned, vil jeg paakjende eders sag;&uden det skulde være det ene ord, jeg udraabte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes idag af eder for dødes opstandelse.\%1eller lad disse selv sige, om de fandt nogen uret hos mig, da jeg stod for raadet;P$og de burde være tilstede for dig og klage, om de har noget imod mig;j#Mherved traf jeg nogle Jøder fra Asia mig, da jeg blev renset i templet uden opløb og uden uro;V"%Men efter flere aar kom jeg for at bringe almisser til mit folk og ofringer;`!9men saaledes øver jeg mig, at jeg har en ulastelig samvittighed for Gud og mennesker. og har det haab til Gud, hvad de og selv forvente, at de dødes opstandelse forestaar, baade retfærdiges og uretfærdiges;3_men det bekjender jeg for dig, at jeg efter den vej, som de kalde en sekt, tjener saaledes den fæderne Gud, at jeg troer alt, hvad der er skrevet i loven og profeterne,>w heller ikke kan de bevise det, de nu anklage mig for;  og hverken traf man mig i templet i ordskifte med nogen eller at gjøre oprør blandt folket, enten i skolerne eller i staden;lQ Du kan faa at vide, at det ikke er mere end 12 dage siden, jeg drog op for at tilbede i Jerusalem;J  Men Paulos svarede, da landshøvdingen gav ham et vink om, at han skulde tale: Da jeg veed, at du i mange aar har været dommer over dette folk, vil jeg desto frimodigere tale til mit forsvar.J  Jødernes stemmede i med og sagde, at det forholdt sig saaledes. og befalede ogsaa hans anklagere at møde. Af ham kan du og selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.oWmen da høvedsmanden Lysias kom til, tog han ham med megen vold af vore hænder og førte ham til diglQog han har endog forsøgt at vanhellige templet, og vi greb ham og vilde dømme ham efter vor lov;/Vi har nemlig fundet, at denne mand er en pest og vækker oprør blandt alle Jøder over hele jorden, og at han er formand for Nazaræernes sekt;tamen for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din mildhed vil høre os kortelig.5cVed dig nyde vi megen fred, og mange gode foranstaltninger gjøres for dette folk ved din forsorg! det erkjende vi, mægtigste Felix, altid og allevegne med al taksigelse!Oog da han var kaldt frem, begyndte Tertullos at anklage ham og sagde: !Fem dage derefter drog ypperstepræsten Ananias ned med de ældste og en vis taler Tertullos, og de mødte for landshøvdingen mod Paulos;#sagde han: Jeg vil afhøre dig, naar ogsaa dine anklagere komme tilstede; og han befalede at vogte ham i Herodes' pallads.  "Men da landshøvdingen havde læst brevet og spurgt, fra hvad landskab han var, og havde faaet at vide, at han var fra Kilikien,s_!Da de kom til Kæsarea og havde afgivet brevet til landshøvdingen, fremstillede de ogsaa Paulos for ham.a; og næste dag lod de rytterne drage bort med ham, og de vendte tilbage til fæstningen.v eStridsmændene toge altsaa Paulos saaledes, som der var befalet dem, og førte ham om natten til Antipatris;M men da jeg fik et vink om, at der var et hemmeligt forehavende mod manden af Jøderne, har jeg strax sendt ham til dig og forkyndt anklagerne, at de maa tale for dig, hvad ham angaaer. Lev vel! - og jeg fandt ham indkaldt for nogle spørgsmaal af deres lov, men uden nogen beskyldning, som fortjente død eller fængsel;_ 7Men da jeg vilde vide sagen, hvorfor de beskyldte ham, førte jeg ham for deres raad;! ;Denne mand, som var greben af Jøderne og vilde blevet dræbt af dem, kom jeg over med krigsfolket og udfriede, da jeg fik at vide, at han er en Romer.A}Klaudios Lysias hilser den mægtige landshøvding Felix!/Yog han skrev et brev af dette indhold:taog de skal have Lastdyr tilstede, for at sætte Paulos paa og føre ham sikkert til Landshøvdingen Felix; 9Saa kaldte han to Øverster og sagde: Holder 200 Stridsmænd rede, at de kan drage til Kæsarea, og 70 Ryttere og 200 Drabanter fra tredje Time i Nat;}sHøvedsmanden lod da det unge Menneske gaa og bød ham ikke at snakke til nogen om, at du har aabenbaret mig dette.b=men du maa da ikke lade dig overtale af dem, thi flere end 40 mand af dem, som har forbandet sig paa, hverken at spise eller drikke, før de har ombragt ham lure paa ham,og de ere nu rede og vente paa Løftet af dig.  Han sagde: Jøderne har aftalt at bede dig om, i morgen at føre Paulos til raadet, som om de vilde optage et forhør over ham;gGHøvedsmanden tog ham ved haanden, gik til side og spurgte: Hvad er det, du har at melde mig?0YHan tog ham da med sig, førte ham til høvedsmanden og sagde: Den fangne Paulos kaldte mig, og bad mig føre det unge menneske til dig, da han har noget at sige dig.wPaulos kaldte en af øversterne og sagde: Fører det unge menneske til høvedsmanden, thi han har noget at melde ham.s~_Men Paulos' søstersøn, som havde hørt dette lønraad, kom og gik ind i fængslet og meldte Paulos det.Z}-saa giver nu i tilligemed raadet høvedsmanden tilkjende, at han i morgen fører ham til eder, som om i vilde nøjere forhøre, hvad ham angaaer; men vi ere rede til at ombringe ham, før han kommer til eder.|og de gik til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: Vi har forbandet os paa, ikke at smage noget, før vi faaer Paulos slaaet ihjel;I{  og de var flere end 40, der havde gjort denne sammensværgelse;z1 Da det blev dag, slog nogle Jøder sig sammen og forbandede sig paa og sagde, at de vilde hverken spise eller drikke, før de havde dræbt Paulos;3y_ Natten derpaa stod Herren for ham og sagde: Vær frimodig Paulos! thi som du i Jerusalem har kraftig bevidnet de ting, som angaa mig, saaledes bør du ogsaa vidne i Rom.Lx Da der nu blev et svært klammeri, blev høvedsmanden bange, at Paulos skulde blive revet ihjel af dem, og han befalede krigsfolket at gaa ned, rive ham ud fra dem, og føre ham til fæstningen.`w9 Saa blev der svær raaben, og de boglærde af Farisæernes parti rejste sig, stred igjennem og sagde: Vi finde intet ondt hos dette menneske, men har aand eller engel talet med ham, lad os da ikke stride mod Gud. -vSaddukæerne sige nemlig, at der er ingen opstandelse, ikke heller engel eller aand; men Farisæerne bekjende begge dele.kuOMen da han sagde det, blev der et klammeri mellem Saddukæer og Farisæer, og flokken blev uenig.GtMen da Paulos vidste at den ene del var Saddukæer, den anden del Farisæer, raabte han i raadet: I mænd, brødre! Jeg er en Farisæer, og jeg dømmes for haabet og for dødes opstandelse!sPaulos sagde: Brødre, jeg vidste ikke, at han var ypperstepræst; thi der er skrevet, du maa ikke tale ilde mod dit folks fyrste. -LrMen de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds ypperstepræst ud?qDa sagde Paulos til ham: Gud slaa dig, din kalkede væg! sidder du for at dømme efter loven, og befaler tverimod loven at slaa mig?_p7Men ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa munden.o Paulos saae stivt paa raadet og sagde: I mænd, brødre! jeg har med al god samvittighed vandret for Gud indtil denne dag.uncMen da han næste dag vilde have sikker kundskab om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løfte han ham af lænkerne og befalede ypperstepræsterne og hele deres raad at komme sammen, og han førte Paulos frem og stillede ham for dem..mUDe som skulde forhøre ham, lod ham derfor strax være, og høvedsmanden blev bange, da han havde faaet at vide, at han var en Romer, og fordi han havde bundet ham.lyDa svarede høvedsmanden: Jeg har kjøbt denne borgerret for en stor sum! Men Paulos sagde: Jeg er endog født dertil.]k3Saa kom høvedsmanden og sagde til ham: Siig mig, er du en Romer? og han sagde: Ja!j%Men da øversten hørte det, gik han og meldte høvedsmanden det og sagde: Se til, hvad du er ved at gjøre! thi dette menneske er en Romer.iMen som de spændte ham med liner, sagde Paulos til øversten, som stod hos: Har i lov til at pidske en romersk mand og det uforhørt?>hubefalede høvedsmanden at føre ham til fæstningen, og han sagde, at han skulde forhøres under pidskeslag, for at man kunde faa at vide, af hvad grund de saaledes raabte mod ham.Ggog da de skreg og rev klæderne af og kastede støv i luften,f7Indtil dette Ord hørte de ham; men saa opløftede de røsten og sagde: Bort med saadan en fra jorden! det er ikke tilbørligt at han beholder livet!Ue#Han sagde til mig: Drag ud, thi jeg vil sende dig langt bort til hedninger.d)og da dit første vidnes, Stefans, blod flød, stod jeg selv hos, jeg syntes vel om hans mord, og jeg vogtede deres klæder, som ombragte ham.ncUog jeg sagde: Herre, de veed selv, at jeg i skolerne fængslede og pidskede dem, som troede paa dig;byog saae ham, som sagde til mig: Skynd dig, drag hurtig fra Jerusalem, fordi de vil ikke modtage dit vidnesbyrd om mig!iaKMen det skete, da jeg vendte tilbage til Jerusalem og bad i templet, at jeg faldt i henrykkelseh`IOg nu, hvorfor tøver du, staa op, bliv døbt og aftvæt dine synder, og paakald Herrens navn!Z_-thi du skal blive ham et vidne for alle mennesker om, hvad du har seet og hørt. ^Men han sagde: Vore fædres Gud har forud beskikket dig at kjende hans villie og se den retfærdige og høre en røst af hans mund;k]O kom til mig, stod for mig og sagde til mig: Broder Saul, se op! og i samme stund saa jeg paa ham.{\o Men en vis Ananias, en gudfrygtig mand efter loven, som havde godt vidnesbyrd af alle Jøder, som boede i Damask,[y Da jeg ikke kunde se for glandsen af hint lys, blev jeg ledet ved haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damask.2Z] Men jeg sagde: Hvad skal jeg gjøre Herre? Men Herren sagde til mig: Rejs dig, drag til Damask, og der skal der blive talet til dig om alt hvad der bydes dig at gjøre!xYi De, som vare med mig, saae vel lyset og bleve forfærdede, men hans røst, som talede til mig, hørte de ikke.nXUMen jeg svarede: Hvem er du Herre? og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazaret, som du forfølger.oWWog jeg faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?Vmen det hændte mig, da jeg rejste og var nær ved Damask, at et stærkt lys pludslig omskinnede mig fra himlen ved middag,  DS~~ }||&{{ zzCyxxxwvvvLuuvu ttQssKrr=qqqFpp]ooo:nn.mmAllil kjj[jihhnh,gg~gffftfIfee dd0ccbbdaaa?``p`(__c_^^]]z\\V[{ZZaYYXX4WWVV>=<<;;l::.999,877766c55_444@33022\11<00\0//_..c--Q,,,++!**X))b)(z''&&i%%B$$N##q""'!! d<0_(f!@40TSFON AD L - ^ `^(4sDMS deres øjne vorde dunkle, saa de ikke se; og: bøj altid deres ryg!bR= og David siger: Deres bord vorde dem til snare og fælde, til anstød og gjengjældelse;wQg som skrevet er: Gud gav dem en dorskheds aand, øjne til at se, øren til ikke at høre, indtil den dag idag;wPg Hvad da? Hvad Israel søger, har det ikke erholdt, men udvalget har erholdt det, de øvrige bleve forstenede;RO men er det af naade, saa er det ikke længer af gjerninger; ellers bliver naade ikke længer naade; men er det af gjerninger, saa er det ikke længer naade, ellers er gjerningen ikke længer gjerning.nNU Saaledes er der da ogsaa i den nærværende tid en levning bleven tilbage efter naadens udvælgelse;jMM Men hvad siger Guds-svaret? "Jeg har levnet mig 7000 mænd, som ikke har bøjet knæ for fruen".L Herre! dine profeter har de dræbt, og dine altere har de nedbrudt, jeg er alene tilbage, og de, de tragte efter mit liv. K9 Gud har ikke forskudt sit folk, som han kjendte forud. Veed i ikke, hvad skriften siger om Elia? hvorledes han træder op for Gud mod Israel og siger:J  Jeg siger derfor: Har Gud forskudt sit folk? Det være langt fra! thi jeg er ogsaa en Israelit, af Abrahams sæd og Benjamins stamme;oIW men til Israel siger han: Jeg udstrakte den hele dag mine hænder til et vantro og gjenstridigt folk. H Men Jesaja drister paa og siger: Jeg er funden af dem, som ikke søgte mig, bleven aabenbaret for dem, som ikke spurgte efter mig;"G= Men jeg siger: Har Israel ikke vidst det? Først siger Mose: Jeg vil gjøre eder nidkjære mod et ufolk, vække eder til harme mod et uforstandigt folk.F} Men jeg siger: Har de ikke hørt? Jo vel er deres røst kommet ud over hele jorden og deres ord til jorderigs grændser.AE} Altsaa er troen af hørelse, men hørelsen ved Guds Ord!D - - -4Ca men hvorledes skulle de prædike, naar de ikke blive udsendte? som skrevet er: Hvor dejlige ere deres fødder, som forkynde evangeliet om fred, forkynde det gode budskab!AB{ Hvorledes skulle de da paakalde ham, paa hvem de ikke have troet? men hvorledes skulle de tro paa ham, om hvem de ikke have hørt? men hvorledes skulle de høre, naar ingen prædiker?@A{ thi hver, som paakalder Herrens navn, vil blive frelst!@  thi der er ikke forskjel paa Jøde og Hellener; den samme er nemlig Herre over alle, og han er rig mod alle, som paakalde ham;P? thi skriften siger, at hver, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes;H>  Men ikke alle hørte efter det glade budskab; thi Jesaja siger: Herre, hvem troede, hvad vi har hørt?thi med hjærtet troer man til retfærdighed, men bekjender med munden til salighed!= thi naar du bekjender Herren Jesus med din mund og troer i dit hjærte, at Gud oprejste ham fra døde, vil du blive frelst;l<Q Men hvad siger den: Ordet er dig nær i din mund og i dit hjærte! Det er troens Ord, vi prædike;Y;+ eller: Hvem vil fare ned i afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra døde.:3 men den retfærdighed, som er af tro, siger saaledes: Du maa ikke sige i dit hjærte: Hvem vil fare op til himlen? nemlig for at hente Kristus ned;t9a thi Mose beskriver den retfærdighed, som er af loven: At det menneske, som gjør dette, skal leve derved;O8 thi lovens formaal er Kristus, til retfærdighed for hver, som troer, 7  thi da de ikke kjende Guds retfærdighed og søge at opstille en egen retfærdighed, underkaste de sig ikke Guds retfærdighed;b6= thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de have nidkjærhed for Gud, men ikke med forstand;O5  Brødre, mit hjærtes ønske og bøn til Gud er for Israel til frelse, 4 !som skrevet er: Se, jeg sætter en anstødssten i Sion og en foragelses klippe, og hver, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.n3U Hvorfor`fordi det var ikke af troen, men som af lovens gjerninger; thi de stødte paa anstødstenen,^25 men Israel, som jagede efter retfærdigheds lov, naaede ikke til retfærdigheds lov.1 Hvad skulle vi da sige? at hedningerne, som ikke jagede efter retfærdighed, fik retfærdighed, den retfærdighed nemlig, som er af tro,0 ligesom Jesaja forudsagde: Dersom Herren almægtigste ikke havde levnet os sæd, vare vi blevne som Sodoma og havde lignet Gomorra. -w/g thi han fuldkommer sit Ord og opfylder det i retfærdighed, for Herren vil gjøre sit Ord fyldest paa jorden,s._ men Jesaja udraaber over Israel: Var end Israels børns tal som havets sand, skal kun en levning frelses;- og det skal ske, at paa det sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit folk, der skal de kaldes den levende Guds børn;,  som han og siger hos Hosea: Jeg vil kalde det mit folk, som ikke var mit folk, og hende den elskede, som ikke var den elskede;M+ os, som han og kaldte ikke alene af Jøder, men ogsaa af hedninger,l*Q og nu vilde kundgjøre sin herligheds rigdom paa naadens kar, som han forud beredte til herlighed,) Men om Gud, idet han vilde vise sin vrede og give sin magt tilkjende, med stor langmodighed taalte vredens til fordærvelse dannede kar~(u eller har en pottemager ikke magt over leret, til af samme æltning at gjøre et kar til ære, et andet til vanære.' men, o menneske da, hvad er du, at du vil gaa i rette med Gud? kan værket sige til mesteren: hvorfor gjorde du mig saaledes?e&C Du vil altsaa sige til mig: Hvad klager han endnu over? thi hvem har modstaaet hans villie?J%  Saa er han da naadig, som han vil, men forhærder, hvem han vil.#$? thi skriften siger til Farao: Just dertil har jeg ladet dig staa, at jeg vilde vise min magt paa dig, og forat mit navn skulde forkyndes paa hele jorden.e#C Det staaer altsaa ikke til den, som vil, eller den, som løber, men til Gud, som er naadig;"} thi han siger til Mose: Den, jeg vil være naadig, er jeg naadig, og hvem jeg vil forbarme mig over, forbarmer jeg over.U!# Hvad skulle vi da sige? er der uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!< s som skrevet er: Jeg elskede Jakob, men hadede Esau.B blev der sagt til hende: Den ældre skal tjene den yngre;>u thi da de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort godt eller ondt, - forat Guds beslutning efter udvælgelsen skulde staa fast, ikke ved gjerninger, men ved ham, som kaldte -gG men ikke det alene, men ogsaa med Rebekka, som var frugtsommelig ved den ene Isak, vor fader;^5 thi det er forjættelsens Ord: Ved den tid vil jeg komme, og Sara skal have en søn;iK det er: ikke børnene efter kjødet ere Guds børn; men forjættelsens børn regnes til sæden;mS heller ikke ere alle Abrahams børn, fordi de ere Abrahams sæd; men "i Isak skal din sæd kaldes";^5 Men ikke som om Guds Ord havde fejlet; thi ikke alle, som ere af Israel, ere Israel;y hvem fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter kjødet, han, som er Gud over alt, højlovet i al evighed, Amen! - som ere Israeliter, hvem børneretten og herligheden, pagterne og lovgivningen, gudstjenesten og forjættelserne tilhøre;r] thi jeg skulde ønsket selv at være banlyst fra Kristus for mine brødre, minde frænder efter kjødet,E at jeg har stor bekymring og uafladelig sorg i mit hjærte;h K Jeg siger sandhed i Kristus, jeg lyver ikke, m in samvittighed vinder med mig i den Helligaand,'(8:38) hverken det høje eller dybe, eller nogen anden skabning skal kunne skille os fra Guds kjærlighed i Kristus Jesus vor Herre.&Thi jeg er overvist om, at hverken død eller liv, hverken engle eller magter eller kræfter, hverken det nærværende eller tilkommende,:o%Men i alt dette sejre vi ved ham, som elskede os.Z-$som skrevet er: For din skyld dræbes vi den hele dag, vi regnes som slagtefaar.-#Hvem vil skille os fra Kristi kjærlighed? Trængsel, eller angest, eller forfølgelse, eller hunger, eller nøgenhed, eller fare, eller sværd?(I"Hvem er det, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere, som ogsaa er oprejst, som ogsaa er ved Guds højre haand, som og træder frem for os.M !Hvem vil klage over Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.   han, som ikke sparede sin egen Søn, men hengav ham for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjænke os alle ting med ham?H  Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem er mod os?% Cmen dem, han forud bestemte, dem kaldte han ogsaa, og dem, han kaldte, retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, forherligede han ogsaa. -4 athi dem, han kjendte forud, dem har han og forud bestemt til at vorde ligedannede efter hans Søns billede, forat han skulde være den førstefødte blandt mange brødre;lQMen vi vide, at alt tjener dem til gode, som elske Gud, dem, som ere kaldte efter hans beslutning;men han, som ransager hjærterne, veed, hvad Aandens tragten er, fordi han efter Guds villie træder frem for de hellige. -5cMen ligeledes tager Aanden sig ogsaa ad vore skrøbeligheder; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som sig bør, men Aanden træder selv frem for os med usigelige sukke;H men naar vi haabe, hvad vi ikke se, vente vi med taalmodighed.yThi i haabet ere vi frelste; men haab, som sees, er ikke haab; thi hvad nogen seer, hvorledes skulde han og haabe det?+dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, har Aandens førstegrøde, ogsaa vi sukke i os selv, forventende børneretten, vort legems gjenløsning.H thi vi vide, at al skabningen sukker og vaander sig indtil nu;r]at og skabningen selv skal frigjøres fra forkrænkeligheds trældom til Guds børns frihed i herlighed;~uthi skabningen er underlagt forfængelighed, ikke med sin villie, men ved ham, som lagde den derunder, paa det haab,FDerfor venter skabningens længsel Guds børns aabenbarelse;}~sThi jeg holder for, at den nuværende tids lidelser er intet at agte mod den herlighed, som skal aabenbares paa os.%}Cmen ere vi børn, ere vi ogsaa arvinger, Guds arvinger nemlig, men Kristi medarvinger, om vi ellers lide med ham, forat vi ogsaa kunne forherliges med ham.D|og selve Aanden vidner med vor aand, at vi ere Guds børn;{Thi i har ikke atter modtaget en trældoms aand til frygt, men i modtoge børnerettens Aand, i hvem vi raabe: Abba, Fader!?zythi saamange, som føres af Guds Aand, ere Guds børn.sy_ thi om i leve efter kjød, skulle i dø, men dersom i ved Aanden døde legemts gjerninger, skulle i leve;Ox Altsaa brødre, ere vi da ikke kjødet skyldige, at leve efter kjød;outhi hvad der var loven umuligt, fordi den var kraftesløs formedelst kjødet, gjorde Gud, da han sendte sin Søn i syndig kjøds lignelse, og for synden fordømte synden i kjødet;[n/thi livets Aands lov i Kristus Jesus har frigjort mig fra syndens og dødens lov;ym mDer er altsaa nu ingen fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus og vandre ikke efter kjød, men efter Aand;Ul#Altsaa tjener jeg da selv med sindet Guds lov, men med kjødet syndens lov.{koJeg elendige menneske! hvem skal udfri mig fra dette dødens legeme? Jeg takker Gud ved Jesus Kristus, vor Herre!jmen jeg seer en anden lov i mine lemmer stride mod loven mod loven i mit sind og besnære mig ved syndens lov, som er i mine lemmer.@i{thi jeg har lyst til Guds lov efter det indre menneske,bh=Saa finder jeg da den lov hos mig, som vil gjøre det gode, at det onde ligger for m ig;tgamen naar jeg gjør det, som jeg ikke vil, er det ikke mere mig, som gjør det, men synden, som boer i mig.bf=thi jeg gjør ikke det gode, som jeg vil, men det onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg;e/thi jeg veed, at der boer ikke godt i mig, det er i mit kjød; thidet foreligger mig at ville, men jeg finder ikke kraft til at udrette det gode;Qdmen nu er det ikke mere mig, som gjør det, men synden, som boer i mig;bc=men naar jeg gjør det, som jeg ikke vil, giver jeg loven det vidnesbyrd, at den er god;vbethi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; thi det, jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg;Va%Thi vi vide, at loven er aandelig, men jeg er kjødelig, solgt under synden;f`E Er da, hvad der er godt, blevet mig til død? Det være langt fra! men synden; forat den skulde kjendes som synd, der formedelst det, som er godt, virkede mig døden, forat synden ved budet skulde blive overmaade syndig.Q_ Derfor er loven vel hellig, og budet er helligt og retfærdigt og godt.V^% thi synden tog anledning af budet og forførte mig og dødede mig ved det. -H]  og budet, som var til liv, fandtes for mig, at være til død;[\/ Jeg levede en tid uden lov, men da budet kom, blev synden levende, men jeg døde,k[Omen synden tog anledning af budet og virkede al begjærlighed i mig; thi uden lov er synden død.LZHvad skulle vi da sige? Er loven synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke synden uden ved loven; thi endog begjærligheden vidste jeg ikke af, hvis loven ikke sagde: Du maa ikke begjære!Ymen nu ere vi som døde frigjorte fra loven, i hvilken vi holdtes, saa vi skulle tjene i Aandens nye, ikke i bogstavens gamle væsen.~Xuthi da vi vare i kjødet, virkede de syndige lyster, de, som ere ved loven, i vore lemmer til at bære døden frugt;8Wihvorfor ere ogsaa i, mine brødre, døde fra loven ved Kristi legeme, til at i skulle blive en anden mands, hans, som blev oprejst fra døde, forat vi skulle bære Gud frugt;NVAltsaa kaldes hun en horkvinde, dersom hun, medens manden lever, bliver en anden mands; men naar manden er død, er hun fri fra den lov, saa hun ikke er en horkvinde, om hun bliver en anden mands;UDen gifte kvinde er ved loven bunden til manden, saalænge han lever; men naar manden døer, er hun løst fra mandens lov.T Vide i ikke brødre! jeg taler nemlig til dem, som kjende loven, at loven hersker over mennesket saa lang tid, han lever.^S5thi syndens sold er død, men Guds naadegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.zRmmen nu, i ere frigjorte fra synden og tjene Gud, have i eders frugt til helliggjørelse, men tilsidst evigt liv;iQKHvad frugt havde i da dengang af, hvad i nu skamme eder ved? thi døde er enden paa disse ting;FPthi da i vare syndens tjenere, vare i fri for retfærdighed.OJeg taler paa menneskelig vis formedelst eders kjøds skrøbelighed; thi ligesom i har fremstillet eders lemmer som urenhedens og ulovlighedens tjenere til ovløsheden, saaledes maa i nu fremstille eders lemmer som retfærdighedens tjenere til helliggjørelse;;Nqmen frigjorte fra synden, tjene i retfærdigheden. Mmen takket være Gud, at i vare syndens tjenere, men ere nu af hjærte blevne den lærdoms form lydig, til hvilken i ere overgivne;&LEVide i ikke, at hvem i fremstille eder for som tjenere til lydighed, hans tjenere er i, hvem i lyde: enten synds til død, eller lydighed til retfærdighed;cK?Hvad da? Skulle vi synde, for vi ere ikke under lov men under naade? Det være langt fra!YJ+thi synd skal ikke herske over eder, thi i ere ikke under lov, men under naade.DI ikke heller maa i fremstille eders lemmer som uretfærdigheds vaaben for synden, men fremstiller eder selv for Gud som levende af døde og eders lemmer som retfærdigheds vaaben for Gud;_H7 Altsaa maa synden ikke herske i eders dødelige legeme, saa i lyde den i dets lyster;rG] Saaledes maa i ogsaa anse eder selv som døde fra synden, men levende for Gud i Kristus Jesus vor Herre.aF; thi det han døde, døde han eengang for synden, men hvad han lever, lever han for Gud.hEI da vi vide, at Kristus, oprejst fra døde, ikke døer mere; døden hersker ikke mere over ham;QDmen naar vi dø med Kristus, tro vi, at vi og skal leve sammen med ham,=Cuthi den, som er død, er retfærdiggjort fra synden;B+da vi vide det, at vort gamle menneske er korsfæstet med, forat syndens legeme kan blive til intet, saa at vi ikke længer trælle for synden,sA_thi dersom vi ere blevne indpodede ved lighed i hans død, maa vi dog ogsaa være det i hans opstandelse;2@]Vi ere altsaa begravne med ham ved daaben til døden, forat, ligesom Kristus er oprejst fra døde ved Faderens herlighed, saaledes skulle vi og vandre i livs fornyelse;a?;Vide i ikke, at alle vi, som ere døbte til Kristus Jesus, vi ere døbte til hans død?f>EDet være langt fra! thi vi, som ere døde fra synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?e= EHvad skulle vi altsaa sige? skulle vi blive ved i synden, forat naaden kan blive des rigere? <saa at ligesom synden herskede i døden, saaledes vil og naaden herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus vor Herre.;yMen loven traadte til, for at faldet des fuldere skulde kjendes; men hvor synden kjendtes fuldere, blev naaden rigere;:'thi ligesom de mange ere blevne syndere ved det ene menneskes ulydighed, saaledes skulle og de mange blive retfærdige ved den enes lydighed.19[ligesom det altsaa ved eens fald kom til alle mennesker til fordømmelse, saaledes vil det og komme ved eens retvished til alle mennesker til livs retfærdiggjørelse;D8thi naar døden herskede ved den enes fald ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage rigdommen af naaden og retfærdiggjørelsens gave, herske i liv ved den ene, Jesus Kristus; -77og det er ikke med gaven som med den ene, der syndede; thi dommen var fra een til fordømmelse, men naadegaven til retfærdiggjørelse af mange fald;>6uMen naadegaven var ikke som faldet; thi naar de mange døde ved den enes fald, da har Guds naade og gave meget mere været rig til de mange i det ene menneskes, Jesu Kristi, naade;%5Cmen døden herskede fra Adam til Mose ogsaa over dem, som ikke syndede i lighed med Adams overtrædelse, og han er et forbillede paa ham, som skulde komme.\41 thi synd var i verden indtil loven, men synd tilregnes ikke, naar der ikke er lov;!3; Derfor, ligesom synden kom ind i verden ved eet menneske, og døden ved synden, og døden trængte igjennem til alle mennesker, idet de alle syndede: -|2q Men ikke alene det, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesus kristus, ved hvem vi nu have faaet forligelsen.1/ thi naar vi, som vare fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns død, skulle vi ikke meget mere, forligte med ham, blive frelste i hans liv!c0? meget mere skulle vi altsaa, nu retfærdiggjorte i hans blod, frelses ved ham fra vreden;d/Amen Gud beviser sin kjærlighed til os, at Kristus døde for os, da vi endnu vare syndere;X.)Næppe døer nogen for en retfærdig, ja for den gode vovede maaske en at dø,Q-Thi da vi endnu vare svage, døde Kristus efter tiden for de ugudelige.y,kmen haab beskjæmmer ikke; for Guds kjærlighed udstrømmer i vore hjerter ved den Helligaand, som er given os.`+9da vi vide, at trængsel virker taalmodighed, men taalmod erfaring, men erfaring haab,e*Cog rose os af Guds herligheds haab, og ikke det alene, men vi rose os ogsaa i trængslerne,W)'ved hvem vi ogsaa have faaet adgang, ved troen, til den naade, hvori vi staa,]( 5Altsaa have vi, retfærdiggjorte af troen, fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,`'9ham, som blev hengivet for vore overtrædelser og oprejst for vor retfærdiggjørelse.v&emen ogsaa for os, hvem det vil blive tilregnet, vi, som tro paa ham, der oprejste vor Herre Jesus fra døde,K%Men det er ikke skrevet for ham alene, at det blev tilregnet ham,9$mog derfor blev det regnet ham til retfærdighed.`#9og var fuldkommen sikker paa, at, hvad han har lovet, er han og mægtig til at gjøre;t"amen han tvivlede ikke i vantro paa Guds forjættelse, men han blev styrket ved troen, da han gav Gud æren!%og, uden at blive svag i troen, betragtede han ikke sit eget allerede afdøde legeme, da han var nær 100 aar, eller Saras afdøde moderliv, yHan trode mod haab med haab, at han skulde blive mange folks fader, eftersom der var sagt: Saadan skal din sæd vorde!$Asom skrevet er: Jeg har sat dig til mange folks fader for Gud, som han troede, som gjør de døde levende og kalder de ting, der ikke ere, som værende. -1[Derfor er forjættelsen ved tro, at den af naade er fast for den hele sæd, ikke alene for den af loven, men ogsaa for den af Abrahams tro, og han er alle vores fader,`9Loven virker nemlig straf, thi hvor der ikke er lov, er der heller ikke overtrædelse.jMThi dersom de vare arvinger ifølge lov, blev troen et tomt ord og forjættelsen uden betydning.~u Thi ikke ved lov fik Abraham eller hans sæd forjættelsen, at han skulde arve verden, men ved troens retfærdighed.# og fader til de omskaarne, som ikke alene har omskjærelsen, men og vandre i den tros spor, som vor fader Abraham havde uden omskjærlse. -W' og han modtog omskjærelsens tegn som en besegling paa troens retfærdighed uden omskjærelsen, forat han kunde være fader til alle, som tro uden at være omskaarne, saa retfærdighed ogsaa tilregnes dem; Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren eller ikke omskaaren? ikke da han var omskaaren men uomskaaren;+ Er denne salighed altsaa grundet paa omskjærelsen eller ogsaa ikke-omskjærelsen? thi vi sige, at troen blev regnet Abraham til retfærdighed.>wsalig den mand, hvem Herren ikke vil tilregne synd! -QSalige de, hvis overtrædelser ere forladte og hvis synder ere skjulte;mSligesom og David taler om det menneskes salighed, hvem Gud tilregner retfærdighed uden gjerninger;ymen ham, som ikke har gjerninger, men troer ham, som retfærdiggjør den ugudelige, regnes hans tro til retfærdighed;]3men ham, som har gjerninger, regnes lønnen ikke efter naade, men efter skyldighed;`9Thi hvad siger skriften? Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed;_7thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af gjerninger, har han ros, men ikke for Gud.E Hvad skal vi da sige, vor fader Abraham fandt efter kjødet?W'Afskaffe vi da loven ved troen? Det være langt fra! men vi stadfæste loven.r ]eftersom der er een Gud, som vil retfærdiggjøre omskjærelsen af troen og ikke-omskjærlsen ved troen.\ 1Eller er Gud alene Jødernes, mon ikke ogsaa hedningernes? Jo, ogsaa hedningernes;[ /Vi slutter altsaa, at mennesket retfærdiggjøres ved tro uden lovens gjerninger.e CHvor er da vor ros? Den er udelukt. Ved hvilken lov? Gjerningerne? Nej, men ved troens lov! #i Guds langmodighed, til at vise sin retfærdighed i den nærværende tid, at han er retfærdig og retfærdiggjør den, som er af Jesu tro.hvem Gud fremstillede som sonoffer ved troen paa hans blod, for at vise sin retfærdighed ved forladelse af de forhen begangne synder`9og blive uforskyldt retfærdiggjorte af hans naade ved gjenløsningen i Kristus Jesus,:oalle har de nemlig syndet og fattes ære for Gud,ykGuds retfærdighed nemlig ved troen paa Jesus Kristus til alle og over alle, som tro; thi der er ikke forskjel;\1Men nu er Guds retfærdighed aabenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne,r]Thi intet kjød kan blive retfærdiggjort for ham af lovens gjerninger, thi ved lov er syndserkjendelse.Men vi vide, at hvadsomhelst loven siger, taler den til dem under loven, saa hver mund skal stoppes og al verden være skyldig for Gud.1]der er ikke Gudsfrygt for deres øjne. -(Kog fredens vej kjendte de ikke;,Sknus og elendighed er i deres veje,4~cderes fødder ere rappe til at udgyde blod;8}kderes mund er fuld af forbandelse og bitterhed;f|E en aaben grav er deres strube, med deres tunger besvige de, øglegift er under deres læber;i{K alle vege de af og bleve tilsammen udygtige; der er ingen, som gjør godt, der er end ikke een;?zy der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud;?yy som skrevet er: Der er ingen retfærdig, end ikke een,x} Hvad da? har vi noget forud? Aldeles ikke; thi vi har ovenfor paavist, at alle, baade Jøder og Hellener ere under synd;&wEog hvorfor skulle vi da ikke, som vi spottes for og nogle sige, vi lære, gjøre ondt, for at der kan komme godt af det? Deres fordømmelse er retfærdig! -vveThi: Dersom Guds sandhed findes rigere til hans ære ved min løgn, hvorfor dømmes jeg da endnu som synder?Au}Det være langt fra! Hvorledes kan Gud da dømme verden?t7Men dersom vor uret beviser Guds retfærdighed, hvad skulle vi da sige? Er Gud uretfærdig, naar han fører straffen paa? Jeg taler paa menneskeviis.)sKDet være langt fra! Gud vil blive sanddru, men hvert menneske en løgner, som skrevet er: Du findes retfærdig i dine Ord, og du sejrer, naar man dømmer dig.\r1thi hvad, om nogle vare vantro, kunde deres vantro gjøre troen paa Gud til intet?\q1Meget i al maade; for det første nemlig, at Guds forjættelser blev dem betroede;?p {Hvad har Jøden da forud, og hvad nytter omskjærelsen?omen den, som er det i løn, er Jøde, og hjærtets omskjærelse er i aand, ikke i bogstav, og han har ros ikke af mennesker, men af Gud.lnQthi ikke den, som udvortes er Jøde, er det, ikke heller er omskjærelse, udvortes i kjødet, det;{moog den af naturen uomskaarne, som holder loven, vil dømme dig, som med bogstav og omskjærlse overtræder loven;{loNaar der den uomskaarne iagttager lovens fordringer, bliver da ikke hans ikke-omskjærlse regnet som omskjærlse? k Thi vel er omskjærelse nyttig, hvis du holder loven, men naar du overtræder loven, bliver din omskjærlse en ikke-omskjærlse.Uj#thi Guds navn bespottes for eders skyld blandt hedningerne, som skrevet er.Kidu, som roser dig i loven, vanærer Gud ved lovens overtrædelse;zhmdu, som siger, man maa ikke bryde ægtepagten, du bryder ægtepagten; du, som skyer afguder, raner helligdommen;sg_saa lærer du, som altsaa lærer andre, ikke dig selv; du, som prædiker om ikke at stjæle, du stjæler;pfYskolemester for uforstandige, lærer for enfoldige, da du i loven har kundskabens og sandhedens regel;Meog du drister paa, at du er blindes vejleder, lys for dem i mørke,Rdog kjender hans villie og prøver forskjel; da du er undervist af loven,OcMen naar du kalder dig en Jøde, hviler paa loven og roser dig i Gud,jbMpaa den dag, Gud vil dømme, hvad menneskene har i løn, efter mit evangelium ved Jesus Kristus.a3alle nemlig, som vise lovens gjerning skreven i deres hjærter, idet deres samvittighed vidner med og tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare,` thi naar hedninger, som ikke har loven, af naturen gjøre, hvad loven kræver, ere disse, uden at have loven, sig selv en lov,w_g thi ikke de, som høre loven, ere retfærdige for Gud, men de, som holde loven, blive erklærede retfærdige;^{ thi alle, som synde uden loven, skulle ogsaa straffes uden loven, og alle, som synde i loven, skulle dømmes ved loven;2]_ thi der er ikke persons anseelse hos Gud;h\I men ære og hæder og fred over hver, som gjør, hvad godt er, baade Jøde først og Hellener!q[[ Trængsel og angest over hver menneskesjæl, som gjør, hvad ondt er, baade Jødes først og Helleners;_Z7men dem fortørnelse og vrede, som ere stridige, sandheden ulydige, men lyde uretten!mYSdem nemlig evigt liv, som ved udholdenhed i god gjerning søge ære og hæder og uforkrænkelighed;8Xkhan, som vil betale hver efter hans gjerninger,Wmen i forhold til din haardhed og dit uomvendte samler du dig vrede som skat paa Guds vredes og aabenbarelses og retfærdige doms dag, V eller foragter du rigdommen af hans godhed, taalmodighed og langmodighed, uvidende om, at Guds godhed fører dig til omvendelse?Uwmen tænker du dette, o menneske, som dømmer dem, som bedrive saadant, og selv gjør det, at du vil undfly Guds dom?WT'vi veed jo, at Guds dom er efter sandhed over dem, som bedrive saadanne ting;)S MDerfor er du, hvert menneske, som dømmer, uden undskyldning; thi idet du dømmer en anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, bedriver det selvsamme;R 5 som skjøndt de kjendte Guds dom, at de, som gjøre saadant, ere dødsskyldige, ikke alene gjøre det, men synes endog godt om dem, som bedrive det.LQ uforstandige, uskikkelige, ukjærlige, uforsigtige, ubarmhjærtige,xP køretudere, bagtalere, Gudsbespottere, kaadmundede, hovmodige, opblæste, udaads-paafindere, forældre ulydige,O  fyldte af al uretfærdighed, ægtepagts brud, skalkagtighed, gjerrighed, ondskab, fulde af misundelse, mord, kiv, svig, vanart, N  og som de ikke satte pris paa at have Gud i minde, overgav Gud dem til et snavs sind, saa de gjorde, hvad der ikke sømmede sig,TM #og ligesaa forlod mændene den naturlige omgang med kvinden og bryndede i deres gejlhed med hverandre, saa mænd drev uterlighed med mænd og fik, som vedbør, deres vildfarelse gjengjældt paa dem selv;L Derfor, hengav Gud dem til skjændige lyster; thi baade deres kvinder forvendte den naturlige brug til den naturstridige,K og de gjorde Guds sandhed til løgn, dyrkede og tjente skabningen fremfor skaberen, som er højlovet i al evighed, Amen! -uJ eDerfor hengav Gud dem i deres hjærters lyster til urenhed, saa de vanærede deres legemer mellem hverandre,I #og de forvandlede den uforkrænkelige Guds ære til lighed med et forkrænkeligt menneskes og fugles og firføddede dyrs og snoges billede.5H gog de blev daarer, da de sagde, de vare vise;)G MThi skjøndt de kjendte Gud, ærede eller takkede de ham ikke som Gud, men de bleve forfængelige i deres tanker, og deres uforstandige hjærte blev formørket,  @M~~L}}}||{{XzzGyxxww8vvvuu8ttxt1ssr]qqpp=ooo0nnnAmmmflll7kk jjihh gg.ff e7dd8cc4bbbGaa`__X^^W]]\\J[ZZZPYYYXrXWwW VV?UUETTSSGSRRQPP\OOiNNEMM%LLRKsK/JJ II*HHGGG!F\FEE(DD^D+CCC2BBlBAAh@@4?z>>>L==<<@;;:::99988X7766>555:44633N22s211100//\...--d,,,+v**_))W((%''1&&[%%T$$p$3##W# "m"!! 2yv'Klgl=E1tab p w  . Y ] u<}oKl,@a_;thi i ere kjøbte dyrt. Ærer da Gud i eders legeme og i eders Aand, som høre Gud til.^Eller veed i ikke, at eders legeme er tempel for den Helligaand i eder, ham, som i have fra Gud, og i ere ikke eders egne;]wSkyer hor! Hver synd, som mennesket gjør, er udenfor legemet; men den, som bedriver hor, synder mod sit eget legeme.>\wmen den, som sammensmelter med Herren, er een Aand. -z[mVeed i ikke, at den, som sammensmelter med horen, er eet legeme? thi de to, siges der, skal blive til eet kjød; ZVeed i ikke, at eders legemer ere Kristi lemmer? Skal jeg da tage Kristi lemmer og gjøre til horens lemmer? Det være langt fra!MYmen Gud oprejste baade Herren, og han vil oprejse os ved sin kraft.&XE Maden er for bugen og bugen for maden; men Gud vil tilintetgjøre baade denne og hin; men legemet er ikke til for hor men for Herren, og Herren for legemet;wWg Alt er mig tilladt, men ikke alt er nyttigt; alt er mig tilladt, men jeg vil ikke lade mig beherske af noget.V! og saadanne vare nogle af eder, ja i ere aftvættede, ja i ere helligede, ja i ere retfærdiggjorte i Herren Jesu navn og i vor Guds Aand.sU_ eller tyve eller begjærlige eller drukkenbolte eller bagtalere eller røvere skulle lodtage i Guds rige!;To Eller veed i ikke, at uretfærdige skulle ikke lodtage i Guds rige? Farer ikke vild! hverken mandshorer eller afgydsdyrkere eller horkarle eller kvindagtige eller mandsbeliggere6Sgmen i gjøre uret, i bedrage, og det brødre!"R=I det hele er det jo allerede et tab for eder, at i har sager med hverandre; hvorfor lide i ikke hellere uret? hvorfor lade i eder ikke hellere bedrage??Qymen broder gaaer i rette med broder og det hos vantro!PJeg siger det til skam for eder. Er der saaledes een viis blandt eder, end ikke een, som kunde dømme sine brødre imellem?pOYNaar i altsaa har sager om det timelige, saa sætte i dem til dommere, som ere foragtede i menigheden!LNVeed i ikke, at vi skal dømme engle? hvormeget mere det timelige?M}Veed i ikke, at de hellige skal dømme verden? og naar verden dømmes ved eder, ere i da uværdige til de mindste sager?{L qDrister nogen af eder paa, naar han har sag med en anden, at søge dom hos de uretfærdige og ikke hos de hellige?TK! dem udenfor vil Gud dømme. Saa skaffer dog den slette bort fra eder selv!qJ[ Thi hvad angaaer det mig ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Vil i ikke dømme dem, som ere indenfor?uIc men nu har jeg skrevet eder til: I maa ikke blande eder med dem; er nogen, som kaldes broder, enten mandshorer eller bagtaler og begjærlig, eller afgudsdyrker, eller drukkenbolt eller røver, saa maa i ikke gaa tilbords med en saadan.H dermed mener jeg slet ikke mandshorer i denne verden eller gjerrige eller røvere eller afgudsdyrkere; ellers maatte i gaa ud af verden;YG+ Jeg har skrevet eder til i brevet, at i ikke maa blande eder mellem mandshorer;FLader os derfor ikke holde fast i gammel surdejg eller i sletheds og ondskabs surdejg, men i retsindigheds og sandheds usyrede brød.EUdrenser derfor den gamle surdejg, at i kunne være en ny dejg, ligesom i ere usyrede; thi ogsaa for os er vort paaske, Kristus, ofret.VD%Eders selvros duer ikke; veed i ikke, at en lille surdejg fyrer hele dejgen?{Coovergive som saadan til satan til kjødets fordærvelse, forat aanden maatte frelses paa Herrens Jesu Kristi dag.oBWskal I i vor Herres Jesu Kristi navn, naar i og min aand er samlede, med vor Herres Jesu Kristi kraftA3thi jeg for min del, skjøndt legemlig fraværende, men nærværende i Aanden, har allerede som nærværende dømt, at den, som har bedrevet dette,@og i ere opblæste og ikke meget mere bedrøvede, saa at den, som har gjort denne gjerning, maatte udstødes af eders midte; ? Ydermere hører d er hor blandt eder, og det saadant h or, der ikke engang nævnes blandt hedningerne, at en har sin faders hustru;e>CHvad ønske I? skal jeg komme til eder med ris eller med kjærlighed og sagtmodigheds Aand?8=kthi Guds rige bestaaer ikke i ord, men i kraft.w<gmen jeg vil snart kommer til eder, om Herren vil, og lære ikke de opblæstes ord, men deres kraft at kjende;O;Nogle ere blevne opblæste, i den tanke, at jeg ikke kommer til eder;>:uDerfor sendte jeg eder Timoteos, som er mit kjære og trofaste barn i Herren, forat han skulde minde eder om mine veje i Kristus, saaledes som jeg lærer allevegne i hver menighed.<9sjeg formaner eder derfor: Bliver mine efterlignere!8thi havde I end 10.000 skolemestre i Kristus, have i dog ikke mange fædre; jeg blev nemlig eders fader i Kristus Jesus ved evangeliet;g7GJeg skriver dette, ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder som mine kjære børn;E6 vi ere blevne som udskud i verden, alles skovisk indtil nu.5 vi arbejde møjsommelig med egne hænder; vi overskjældes og velsigne, vi forfølges og taale det, vi bespottes og formane;k4O indtil denne stund lide vi baade hunger og tørst, vi ere nøgne, slaaes paa munden og flakke om,3{ vi ere daarer for Kristi skyld, men i ere kloge i Kristus; vi ere svage, men i stærke; I ere i ære, men vi foragtede;&2E Jeg mener nemlig, at Gud har fremstillet os apostle som de ringeste, som dødbaarne, for vi ere blevne et skuespil for verden, baade for engle og mennesker;)1KI ere allerede blevne mætte, i ere allerede blevne rige, i ere blevne konger uden vor hjælp; og gid i vare blevne konger, saa vi kunde blive konger med eder!$0Athi hvem giver dig fortrin? og hvad har du, som du ikke har modtaget? men har du endog modtaget det, hvorfor roser du dig, som du ikke havde modtaget det?j/MMen dette har jeg, brødre, hentydet paa mig selv og Apollos for eders skyld, forat i af os kunne lære, ikke at tænke højere, end hvad skrevet er, forat i ikke skulle blive opblæste, en mod anden, for tredje mands skyld;4.aDømmer derfor ikke noget før tiden, indtil Herren kommer, som baade vil belyse, hvad mørket skjulte, og aabenbare hjærternes raad; og da skal hver faa sin ros af Gud.y-kthi jeg veed intet med mig selv, dog er jeg ikke derved retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.,men mig er det det mindste, at ejg bedømmes af eder eller af nogen menneskelig dag; ja jeg bedømmer mig ikke engang selv;D+men iøvrigt søges det hos husholdere, at man findes tro;c* ASaaledes maa et menneske agte os som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder;/)Ymen i ere Kristi, men Kristus er Guds!(enten det er Paulos eller Apollos eller Kefas eller verden eller liv eller død eller det nærværende eller tilkommende: alt er eders;D'saa ingen maa rose sig blandt mennesker; thi alt er eders;L&og atter: Herren kjender de vises tanker, at de ere forfængelige;r%]thi denne verdens visdom er daarskab for Gud, thi der er skrevet: Han fanger de vise i deres trædskhed; $ Ingen bedrage sig selv; hvis nogen synes at være viis blandt eder i denne verden, han blive en daare, forat han kan blive viis;m#SDersom nogen fordærver Guds tempel, vil Gud fordærve ham, thi Guds tempel, som i ere, er helligt.F"Vide i ikke, at i ere Guds tempel, og Guds Aand boer i eder?x!iom nogens gjerning bliver nedbrændt, vil han lide skade, men selv skal han blive frelst, dog som gjennem ild.X )om nogens gjerning, som han byggede derpaa, bliver staaende, vil han faa løn; 9 da vil enhvers gjerning blive aabenbar, thi dagen vil klare det, for i ild skal det aabenbares, og ilden skal prøve enhvers gjerning, hvordan den er;b= Men dersom nogen paa denne grund bygger op med guld, sølv, ædelstene, træ, hø, halm,Y+ thi ingen kan lægge anden grund end den, som er lagt, og det er Jesus Kristus./ Efter den Guds naade, som er given mig, har jeg som viis bygmester lagt grund, men en anden bygger derpaa; men hver se til, hvorledes han bygger!H  thi vi ere Guds medarbejdere; Guds ager, Guds bygning ere i. -q[men den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faa sin egen løn af sit eget arbejde;eCderfor er hverken den, som planter, noget, eller den, som vander, men Gud, som giver væxt;:ojeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væxt;oWHvem er da Paulos og hvem er Apollos, uden tjenere, ved hvem i bleve troende, og som Herren gav hver?oWnaar nemlig een siger: Jeg hører til Paulos, og en anden: Jeg til Apollos! er i saa ikke kjødelige?thi i ere endnu kjødelige, thi da der er nid og kiv og tvedragt blandt eder, ere i saa ikke kjødelige og vandre efter menneskelig vis?nUjeg gav eder en drik mælk og ikke haard kost, thi i kunde det ikke, ja i kan det ikke engang endnu;s aOg jeg, brødre, kunde ikke tale til eder som aandelige, men som til kjødelige, som til spæde i Kristus;]3thi hvem har kjendt Herrens sind, at han skulde lære ham? men vi have Kristi sind.OMen den aandelige bedømmer vel alt, men selv bedømmes han af ingen;5men det sjælelige menneske fatter ikke, hvad Guds Aands er, thi det er ham en daarskab, og han kan ikke forstaa det, fordi det bedømmes aandeligt.5 hvad vi og udtale, ikke i menneskelig visdoms lærde ord, men i Ord, som ere lærte af den Helligaand, idet vi tolke det aandelige for de aandelige;  men vi har ikke modtaget verdens aand, men Aanden, som er fra Gud, forat vi kunde kjende, hvad der i naade er skjænket os af Gud; 9 thi hvilket menneske veed, hvad der er i mennesket, uden menneskets aand, som er i ham? saaledes veed heller ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand;a ; men os aabenbarede Gud det ved sin Aand; thi Aanden ransager alt, ogsaa Guds dybe raad;  men som skrevet er: hvad øje ikke saae og øre ikke hørte og ikke kom op i menneskehjærte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham; yhvilken ingen af denne verdens fyrster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet herlighedens Herre; Men visdom tale vi blandt de voxne, men ikke denne verdens visdom, ikke heller denne verdens fyrsters, hvilke maa gjøres til intet;men vi tale Guds visdom i hemmelighed, den, som var skjult, som Gud forud havde bestemt fra evighed til vor forherligelse,- - -Nat vor tro ikke skulde bestaa i menneskers visdom, men i Guds kraft.ykog mit ord og min prædiken bestod ikke i menneskelig visdoms overtalende ord, men i Aands og krafts bevisning;Eog jeg var hos eder i megen skrøbelighed, frygt og bæven,b=thi jeg agtede mig ikke at vide noget blandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;z oOg jeg, brødre, da jeg kom til eder, kom jeg ikke med prægtige ord og visdom og forkyndte eder Guds vidnesbyrd,G  saa at, som skrevet er: Den, som roser sig, rose sig i Herren. {Men af ham ere I i Kristus Jesus, som er bleven os visdom fra Gud, og retfærdighed og helliggjørelse og gjenløsning,0 ]forat intet kjød skal rose sig for Gud.~ wog det for verden uædle og ringeagtede udvalgte Gud, og det, som intet var, forat tilintetgjøre det, som var noget,~ #men det daarlige for verden udvalgte Gud forat beskjæmme de vise, og det for verden skrøbeligt udvalgte Gud forat beskjæmme det stærke;} Seer nemlig hen til eders kaldelse, brødre! der var ikke mange vise efter kjødet, ikke mange mægtige, ikke mange adelige;p| [fordi det daarlige fra Gud overgaaer menneskers visdom, og det skrøbelige fra Gud menneskers styrke. -_{ 9men Kristus for selve de kaldte, Jøder saavelsom Hellener, Guds kraft og Guds visdom;jz Omen vi prædike Kristis den korsfæstede, for Jøder en forargelse, men for Hellener en daarskab,Ky efterdi baade Jøder kræve tegn og Hellener spørge efter visdom, x  thi da verden af bare visdom ikke kjendte Gud i hans visdom, behagede det Gud ved forkyndelsens daarskab at frelse dem, som tro;{w qHvor er den vise, hvor den boglærde, hvor denne verdens ransager? Har Gud ikke gjort verdens visdom til daarskab?gv Ithi der er skrevet: Jeg vil gjøre vismænds visdom til intet og forkaste klogmænds klogskab.cu Athi korsets Ord er vel daarskab for dem, som fortabes, men Guds kraft for os, som frelses;t /Kristus sendte mig nemlig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, ikke med vise ord, forat Kristi kors ikke skulde tabe sin betydning;_s 9Dog døbte jeg ogsaa Stefanas hus; ellers veed jeg ikke, om jeg har døbt nogen anden.Ir  forat ikke nogen skal kunne sige, at jeg har døbt til mit navn.Sq !Jeg takker Gud, at jeg ikke har døbt nogen af eder uden Krispos og Gajos,ip M Er Kristus bleven delt? mon Paulos er korsfæstet for eder? eller ere i døbte til Paulos' navn?oo Y men jeg siger dette, at enhver af eder siger: Jeg følger Paulos, jeg Apollos, jeg Kefas, jeg Kristus.pn [ thi det er givet mig tilkjende om eder, mine brødre, af Kloes husfolk, at der er trætter blandt eder;Em  Men jeg formaner eder, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi navn, at i alle føre den samme tale, og at der ikke er partier blandt eder, men at i ere fuldkomne i samme sind og samme mening;dl C Gud er trofast, og ved ham ere i kaldte til samfund med hans Søn, vor Herre Jesus Kristus.Wk )som og vil befæste eder til enden, ulastelige paa vor Herres Jesu Kristi dag.kj Qsaa at i ikke staa tilbage i nogen naadegave, idet i forvente vor Herres Jesu Kristi aabenbarelse,Li ligesom og vidnesbyrdet om Kristus er blevet befæstet blandt eder,@h }at I i ham ere blevne rige i alt, i alt Ord og kundskab;fg GJeg takker altid min Gud for eder, for den Guds naade, som er skjænket eder i Kristus Jesus,Pf naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!=e util Guds menighed, som er i Korint, de helligede i Kristus Jesus, de kaldte hellige tilligemed alle, som paa hvert sted paakalde vor, baade deres og vores, Herres Jesu Kristi navn;Sd #Paulos, ved Guds villie, Jesu Kristi kaldede apostel, og broderen Sostenes,Qcham, den ene vise gud, være ære ved Jesus Kristus i al evighed! Amen.b+men blev nu aabenbaret, og ved de profetiske skrifter efter den evige Guds befaling blev kundgjort for alle hedningerne til lydighed under tro,/aWMen ham, som er mægtig til at styrke eder efter mit evangelium og forkyndelse af Jesus Kristus, efter aabenbaringen af hemmeligheden, som var dulgt fra evige tider,B`Vor Herres Jesu Kristi naade være med eder alle! Amen. -t_aGajos, min og hele menighedens vært, hilse eder; Stads-kæmneren Erastos og broderen Kvartos hilser eder.G^jeg Tertios, som har nedskrevet brevet, hilser eder i Herren;_]7Min medarbejder Timoteos, og mine frænder, Lukios og Jason og Sosipatros hilse eder;\wMen fredens Gud vil om en liden stund knuse satan under eders fødder. - Vor Herres Jesu Kristi naade være med eder.6[eEders lydighed er nemlig alle bekjendt; jeg glæder mig derfor over det, som er hos eder; men jeg ønsker vel, at i maa være vise til det gode, men enfoldige til det onde.Z'thi saadanne tjene ikke vor Herre Jesus Kristus men deres egen bug, og ved søde ord og smukke talemaader forføre de de enfoldiges hjærter.Y#Men jeg formaner eder, brødre, at i har øje med dem, som volde splid og forargelser mod den lærdom, i have lært, og veder eder fra dem!IX Hilser hverandre med helligt kys. Kristi menigheder hilse eder!_W7hilser Filologos og Julias, Nereas og hans søster og Olympa og alle hellige hos dem.SVhilser Asynkritos, Flegon, Hermas, Patrobas, Hermes og brødrene hos dem;DU hilser den udvalgte i Herren, Rufos, og hans og min moder;|Tq hilser Tryfæna og Tryfosa, som have arbejdet i Herren; hilser den kjære Persis, som har arbejdet meget i Herren,VS% hilser min frænde Herodion; hilser dem af Narkissos' hus, som ere i Herren!QR hilser Apelles, den prøvede i Kristus; hilser dem af Aristobulos' hus!IQ  hilser vor medarbejder i Herren, Urbanos, og min kjære Stakys;0P[hilser Amplias, min elskelige i Herren;Ohilser Andronikos og Junias, mine Frænder og Medfanger, som ere ansete blandt Apostlene og har været i Kristus før jeg;?Nyhilser Maria, som har haft megen besværlighed for os;jMMog menigheden i deres hus. Hilser min kjære Epænetos, som er Akajas førstegrøde til Kristus;wLgsom har vovet deres hals for mit liv, hvem ikke alene jeg takker, men og alle menigheder blandt hedningerne -JK Hilser Priskilla og Akylas, mine medarbejdere i Kristus Jesus, -AJ{at i antage eder hende i Herren, som det sømmer sig de hellige, og at i hjælpe hende til rette i hvad hun maatte behøve eder; thi hun har været mange, ogsaa mig selv behjælpelig.]I 5Jeg anbefaler eder vor søster Føbe, som er en tjenerinde ved menigheden i Kenkrea,3Ha!Men fredens Gud være med eder alle! Amen!ZG- forat jeg med glæde kan komme til eder efter Guds villie og hvile mig med eder.xFiat jeg maa fries fra de vantro i Judæa, og at mit ærinde til Jerusalem maa blive vel modtaget af de hellige,E'Men jeg formaner eder, brødre ved vor Herre Jesus Kristus og ved Aandens kjærlighed, at i vilde stride med mig i bønnerne til Gud for mig,kDOMen jeg veed, at naar jeg kommer til eder, kommer jeg med Kristi evangeliums fulde velsignelse. -oCWNaar jeg da har fuldbragt dette og forsikret dem denne frugt, vil jeg drage gjennem eder til spanien.,BQDe tog nemlig den beslutning, og de ere deres skyldnere; thi naar hedningerne have faaet del i deres aandelige gaver, skylde de ogsaa at tjene dem i det timelige.rA]thi Makedonien og Akaja har besluttet at gjøre sammenskud til de fattige blandt de hellige i Jerusalem.A@}Men nu rejser ejg til Jerusalem for at tjene de hellige;[?/vil jeg, naar jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg haaber, at jeg paa gjennemrejsen skal se eder og blive fulgt paa vej af eder derhen, naar jeg først for en del er bleven tilfredsstillet hos eder.{>oMen da jeg er nu ikke længer har blivende sted i disse egne og i mange aar har længtes efter at komme til eder,R=Derfor er jeg ogsaa mange gange bleven forhindret fra at komme til eder.x<imen som der er skrevet: De, for hvem intet er forkyndt om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, forstaa!!;;dog saaledes, at jeg havde forkjærlighed for at forkynde evangeliet, hvor Kristus ikke var nævnt, for at jeg ikke skulle bygge paa fremmed grundvold;:!i tegns og underes kraft, i Guds Aands kraft, saa at jeg fra Jerusalem og omegn tilfulde har forkyndt Kristi evangelium lige til Illyrien;9 thi jeg vil ikke vove at tale noget om, hvad Kristus ikke har virket ved mig til hedningers lydighed, baade i ord og gjerning,=8ujeg har altsaa ros i Kristus Jesus, hvad Gud angaar;/7Wat jeg skulde være Jesu Kristi tjener for hedningerne, til at betjene Guds evangelium, forat hedningernes offer maatte blive vel antaget, helliget i den Helligaand; 6men jeg skrev tildels noget dristigere til eder, mine brødre, da jeg vilde paaminde eder ved den naade, som er given mig af Gud, 59Men jeg er og selv, mine brødre, vis paa om eder, at i og selv ere fulde af godlidenhed, opfyldte af al kundskab, istand til ogsaa at paaminde andre;4 Men haabets Gud fylde eder med al glæde og fred, idet i tro, saa at i kunne vorde rige i haabet i den Helligaands kraft!3% og atter siger Jesaja: Der skal være rodskud af Jessau og den, som opstaaer til at herske over hedninger; paa ham skulle hedninger haabe! -M2 og atter: Lover Herren, alle hedninger, priser ham alle folkefærd!D1 og atter siges der: Fryder eder i hedninger med hans folk;*0M for at hedningerne skulle prise Gud for hans barmhjertigheds skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig blandt hedninger, o Herre, og lovsynge dit navn!/Men jeg siger, at Kristus Jesus er bleven omskjærelsens tjener for Guds sanddruheds skyld forat bekræfte forjættelserne til fædrene;Y.+Antager eder derfor hverandre, ligesom og Kristus antog sig eder til Guds ære.[-/forat i samdrægtig med een mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.e,CMen taalmodighedens og trøstens Gud give eder indbyrdes ens tankegang efter Kristus Jesus;+thi hvad der er skrevet tilforn, er skrevet forud til vor lærdom, for at vi kunne have haab ved taalmodighed og skrifternes trøst.{*othi Kristus var ikke heller sig til behag, men, som skrevet er: Dine forhaaneres forhaanelser ere faldne paa mig;M)hver af eder være næsten til behag i hvad godt er til opbyggelse!g( IVi, som ere stærke, bør da bære de svages skrøbeligheder, og ikke være os selv til behag;'men den, som er tvivlraadig, fordømmes naar han spiser, for det er ikke af tro; men alt, hvad der ikke er af tro, er synd.o&WDu har tro; hav den hos dig selv hos Gud! salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, han vælger;%Det er godt, ikke at spise kjød eller drikke vin, eller gjøre noget, hvorved din broder støder an eller forarges eller bliver svag. $ du maa ikke nedbryde Guds værk for madens skyld! Alt er vel rent men det er en ulykke for det menneske som spiser med anstød.W#'lader os altsaa jage efter, hvad der tjener til fred og indbyrdes opbyggelse;`"9thi den, som tjener Kristus i disse stykker, er Gud behagelig og mennesker tækkelige;d!Athi Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i den Helligaand;E lader derfor ikke det eder skjænkede gode blive bespottet!3_men dersom din broder bedrøves for madens skyld, omgaaes du ikke mer efter kjærlighed; du maa dog ikke for din mad bringe ham i fordærvelse, for hvem Kristus er død:Jeg veed og er vis paa i Kristus Jesus, at intet er urent ved sig selv; men for den, som holder noget for urent, for ham er det urent;{ Lader os altsaa ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette: Ikke at give en broder anstød eller forargelse.A} Altsaa skal hver af os gjøre Gud regnskab for sig selv.,Q thi der er skrevet: Saasandt jeg lever, siger Herren, skal hvert knæ bøje sig for mig, deres i himlen og paa jorden og under jorden, og hver tunge bekjende Gud. Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor foragter du din broder? Vi skulle nemlig alle fremstilles for Kristi domstol;zm thi dertil er Kristus baade død og opstanden og bleven levende, at han skal herske baade over døde og levende.ythi baade naar vi leve, leve vi Herren, og naar vi dø, dø vi Herren; enten vi altsaa leve eller dø, ere vi Herrens;=uThi ingen af os lever sig selv eller døer sig selv;}Den, som gjør sig mening om dage, gjør det for Herren, og den, som ikke gjør sig mening om dage, gjør det for Herren; og den, som spiser, spiser for Herren; thi han takker Gud, og den, som ikke spiser, spiser ikke for Herren, o ghan takker Gud.wgEn agter den ene dag fremfor den anden, en anden agter hver dage lige; hver have fuld vished i sit eget sind!/Hvem er du, som dømmer en fremmed tjener? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han vil staa, thi Gud er mægtig til at støtte ham. - Den, som spiser, foragte ikke ham, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, dømme ikke ham, som spiser; thi Gud har antaget ham.A}En troer at kunne spise alt, men den svage spiser urter.J Antager eder den svage i troen, ikke til at dømme hans meninger.Y+ men ifører Herren Jesus Kristus og plejer ikke kjødet til at vække lysterne.{ lader os vandre anstændig som om dagen, ikke i svir og sværm, ikke i løsagtighed og uterlighed, ikke i kiv og avind!|q Natten er rykket frem, men dagen er nær; lader os derfor aflægge mørkets gjerninger og iføre os lysets vaaben; 5 og det saameget mere da i kende tiden, at stunden nu er der, at vi skulle staa op af søvne; thi vor frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.Z - Kjærligheden gjør ikke næsten fortræd; derfor er kjærligheden lovens fylde;P  thi dette: Du maa ikke bryde ægtepagten! du maa ikke myrde! du maa ikke stjæle! du maa ikke begjære! og hvad andet bud der er, det sammenfattes i dette Ord: Du skal elske din næste som dig selv.w g Bliver ikke nogen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker anden, har opfyldt loven,% C Betaler altsaa alle, hvad i skylde! Skat til den, i skylde skat; told til den, i skylde told; frygt til den, i skylde frygt; ære til den, i skylde ære! -a; Derfor betale i ogsaa skat! thi de ere Guds tjenere, som netop skulle tage vare derpaa.xi Derfor er det nødvendigt, at i ere underdanige ikke alene for straffens, men ogsaa for samvittighedens skyld.Q thi den er en Guds tjener dig til fromme; men gjør du, hvad ondt er, saa frygt! thi den bærer ikke sværdet forgjæves; den er nemlig Guds tjener, en hævner til straf over den, som gjør det onde.0Y thi herskerne ere ikke en skræk for gode men for gode men for onde gjerninger; men vil du ikke frygte øvrigheden, gjør saa, hvad godt er, og du vil faa ros af den;{ saa at hver, som sætter sig mod øvrigheden, staaer mod Guds anordning; men de, som staa imod, ville faa dom over sig, ' Hver sjæl være de høje øvrigheder underdanig; thi der er ingen øvrighed uden af Gud, men de øvrigheder, som ere, ere beskikkede af Gud;Q lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode! Naar altsaa din fjende hungrer, giv ham mad! naar han tørster, giv ham drikke! thi gjør du dette, samler du gloende kul paa hans hoved; Hævner eder ikke selv, i elskelige, men giver vreden rum! thi der er skrevet: Mig hører hævnen til, jeg vil gjengjælde, siger Herren.X) Holder fred med alle mennesker, om det er muligt, saavidt det staaer til eder!b~= gjengjælder ingen ondt for ondt; beflitter eder paa det gode for alle menneskers øjne!l}Q Haver eet sind mod hverandre, stiler ikke højt, men vandrer med de ydmyge, bliver ikke selvkloge;=|u glæder eder med de glade, græder med de grædende!I{  velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!Lz deltagende i de helliges fornødenheder, flittige i gjæstmildhed!Dy glade i haabet, taalmodige i trængsel, stadige i bønnen,Gx ikke lunkne i ivrighed, brændende i Aanden, tjenende Herren,[w/ ømt elskende hverandre i broderkjærlighed, forekommende hverandre i højlighed;Wv' Kjærligheden være uden hykleri! afskyer det onde, holder fast ved det gode,kuO trøsteren i trøsten, uddeleren i redelighed, forstanderen i iver, den barmhjærtige i glæde. -Bt eller tjenesten i embedet; eller osm lærer i lærdommen,ysk men vi har forskjellige naadegaver ved den naade, som er skjænket os, enten skriftudlægning efter trosreglen,]r3 saaledes ere vi, de mange, eet legeme i Kristus, men hver ere vi hverandres lemmer;cq? Thi ligesom vi have mange lemmer paa eet legeme, men alle lemmer ikke har samme gjerning,Zp- thi ved den naade, som er givet mig, siger jeg enhver, som er blandt eder, at han ikke tænker højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke til besindighed, ligesom Gud delte troens maal til enhver. -:om og danner eder ikke efter denne verden verden, men bliver omdannede ved eders sinds fornyelse, saa i skjønne paa, hvad der er Guds den gode, velbehagelige og fuldkomne villie;2n _ Jeg formaner eder derfor, brødre, ved Guds barmhjærtighed at fremstille eders legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer, eders forstandige Gudsdyrkelse;]m3 $Thi af ham, og ved ham og til ham ere alle ting. Ham være ære i al evighed! Amen.Dl #eller hvem gav ham forud, saa det skulde gjengjældes ham?Gk "thi hvem har kjendt Herrens sind, og hvem var hans raadgiver?sj_ !O rigdoms dyb baade paa Guds visdom og kundskab! hvor uransagelige ere hans domme og usporlige hans veje![i/ thi Gud indesluttede alle under vantro, forat han kunde forbarme sig over alle. -}hs saaledes ere og disse nu blevne vantro ved barmhjærtigheden mod eder, forat de og selv maatte faa barmhjærtighed;jgM Ligesom i nemlig engang var vantro mod Gud, men nu have faaet barmhjærtighed ved disses vantro,=fu thi naadegaverne og kaldensen fortrydes ikke af Gud.re] Efter evangeliet ere de vel fjender for eders skyld, men efter udvælgelsen elskede for fædrenes skyld;Rd og det er pagten fra mig med dem, naar jeg faaer borttaget deres synder.c og saaledes vil hele Israel blive frelst, som skrevet er: Befrieren skal komme fra Zion og afvende ugudelighed fra Jakob;[b/ Thi jeg vil ikke, brødre, at i skal være uvidende om denne hemmelighed - for at i ikke skulle blive selvkloge - at en forstenelse er for en del kommen over Israel, indtil hedningernes fulde tal er gaaet ind,Ra thi naar du er huggen af det efter naturen vilde olietræ, og mod naturen er bleven indpodet i det gode olietræ, hvormeget mere kunne de, som efter naturen ere af det, indpodes i deres eget olietræ.{`o men og hine, om de ikke blive ved i vantroen, ville blive indpodede; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem;0_Y Se altsaa Guds godhed og strænghed; Strængheden nemlig mod dem, som falde af, men godheden mod dig, om du bliver ved i det gode; ellers vil ogsaa du blive afhuggen;Z^- thi sparede Gud ikke de naturlige grene, vil han vel maaske ej heller spare dig.c]? Vel! Ved vantro ere de afbrudte, men du staaer ved troen. Vær ikke overmodig, men frygt!M\ Du vil altsaa sige: Grenene ere afbrudte, forat jeg kunde indpodes.x[i maa du ikke rose dig mog grenene; men roser du dig, da er det dog ikke dig, som bærer roden, men roden dig. -Z men ere nogle af grenene afbrudte, og er du, den vilde oliekvist, indpodet blandt dem og bleven meddelagtig i olietræets rod og fedme,kYO Men er førstegrøden hellig, saa er dejgen det ogsaa, og er roden hellig, ere grenene det ogsaa;jXM thi er deres forkastelse verdens forligelse, hvad var da deres antagelse andet end liv af døde?PW om jeg kunde vække min slægt til nidkjærhed og frelse nogle af dem;tVa Jeg taler nemlig til eder af hedningerne; saalænge jeg vel er hedningernes apostel, ærer jeg mit embede,U Men naar deres fald er en rigdom for verden, og deres tab en rigdom for hedninger, hvormeget mere vil deres fylde være det?/TW Jeg siger derfor: Stødte de saaledes an, forat de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres fald er frelsen for hedningerne til at gjøre dem selv nidkjære. >~~g}}P||c|{{-zz(yxxwwwwvvzuuuuttsts[rr7qq>4==T<<]V/R'x] H3x/ e % k A X  pb/b!N^aq;+det saaes i vanære, opstaaer i herlighed, det saaes i skrøbelighed, opstaaer i kraft;kpO*Saaledes er og de dødes opstandelse; det saaes i forkrænkelighed, opstaaer i uforkrænkelighed,wog)een er solens glands, en anden maanens, en anden stjernernes; een stjerne overgaaer nemlig en anden i glands.sn_(og der er himmelske legemer og jordiske legemer, men een er de himmelske herlighed, en anden de jordiske;|mq'Alt kjød er ikke det samme kjød, men eet er menneskers, et anden kvægs, et andet fiskes, et andet fugles kjød,Ql&men Gud giver det et legeme, som han vil, og hver sæd sit eget legeme.k%og hvad du saaer, da saaer du ikke det legeme, som skal vorde, men et blot korn, det være sig af hvede eller af anden art;Rj$Daare! hvad du saaer, bliver ikke levendegjort, hvis det ikke bortdøer;`i9#Men nogen vil spørge: hvorledes opstaa de døde, og med hvilket legeme komme de frem?ohW"Vaagner ordenlig op og synder ikke! thi nogle har ikke kundskab om Gud, det siger jeg til eders skam.Gg!Lader eder ikke forføre, slet omgang fordærver gode sæder!*fM Stred jeg i Efesos, efter menneskelig maade at tale, med vilde dyr, hvad hjælper det mig? Dersom døde ikke staa op, lad os æde og drikke, thi imorgen dø vi!`e9Jeg døer daglig, det vidner jeg ved eders ros, som jeg har i Kristus Jesus vor Herre!0d[Hvorfor staa ogsaa vi hver time i fare?yckHvad gjør ellers de, som døbes for de døde? Hvis døde slet ikke staa op, hvorfor døbes de da for de døde?bmen naar alt er ham underlagt, da vil Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alt, forat Gud kan være alt i alle. -&aEhan lagde nemlig alt under hans fødder. Men naar han siger, at han underlagde ham alt, er det aabenbart, at det er ham undtagen, som har underlagt ham alt;;`qden sidste fjende, som tilintetgjøres, er døden;W_'thi han bør herske, indtil han faaer lagt alle fjenderne under hans fødder; ^saa er enden, naar han har overgivet riget til Gud og Faderen, naar han har tilintetgjort al fyrstendømme, og al vælde og magt;l]Qmen hver i sin orden; førstegrøden er Kristus, dernæst de, som ved hans tilkommelse ere Kristi;X\)thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle og alle levendegjøres i Kristus;][3thi efterdi døden er ved et menneske, er ogsaa dødes opstandelse ved et menneske;VZ%Men nu er Kristus opstanden af døde, bleven førstegrøden af de hensovede;^Y5Haabe vi alene paa Kristus i dette liv, ere vi mer at ynkes over end alle mennesker.=Xuog saa ere de fortabte, som ere hensovede i Kristus._W7men er Kristus ikke opstanden, er eders tro forfængelig, i ere endnu i eders synder;MVdersom døde nemlig ikke staa op, er Kristus ikke heller opstanden;)UKvi bleve da ogsaa fundne som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet om Gud, at han oprejste Kristus, som han ikke oprejste, dersom døde nemlig ikke opstaa;hTImen er Kristus ikke opstanden, da er vor prædiken forgjæves, saa er og eders tro forgjæves;SS men er der ikke dødes opstandelse, saa er Kristus ikke heller opstanden; R Men naar der prædikes, at Kristus er opstanden fra døde, hvorledes sige da nogle blandt eder, at der ikke er dødes opstandelse?`Q9 Hvad enten det da er mig eller disse, har vi prædiket saaledes, og saaledes troede i.7Pg men af Guds naade er jeg, hvad jeg er, og hans naade mod mig har ikke været forgjæves, men jeg har arbejdet mere end de alle; dog ikke jeg, men Guds naade, som er med mig.zOm thi jeg er den ringeste af apostlene, som ikke er værd at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighed;NNmen sidst af alle blev han ogsaa seet af mig som det utidige foster;DMderefter blev han seet af Jakob, derpaa af alle apostlene,Lyderpaa blev han paa eengang seet af flere end 500 brødre, af hvilke de fleste ere i live, men nogle ere og hensovede;;Kqog at han blev seet af Kefas, derefter af de tolv;PJog at han blev begraven, og at han opstod tredje dag efter skrifterne;~IuThi jeg overgav eder blandt det første, hvad jeg og selv modtog, at Kristus døde for vore synder efter skrifterne;H%ved hvilket i og blive salige, dersom i holde fast efter det ord, hvormed jeg forkyndte eder evangeliet; med mindre i have troet forgjæves.G {Men jeg minder eder, brødre, om det evangelium, jeg forkyndte eder, hvilket i og modtoge, og i hvilket i og staa fast,(FK(alt ske sømmelig og med orden.gEG'Tragter derfor, brødre, efter at profetere og hindrer ikke i at tale med fremmede tungemaal;6Dg&men erkjender nogen det ikke, lade han være!C%Dersom nogen synes, at han er en profet eller en aandelig, han betænke, hvad jeg skriver til eder, at det er Herrens bud;QB$Eller er Guds Ord udgaaet fra eder, eller er det kommet til eder alene?A#men ville de lære noget, maa de hjemme spørge deres egne mænd; thi det er uanstændigt for kvinder at tale i menigheden.@}"maa eders kvinder tie i forsamlingerne; det tillades dem nemlig ikke at tale, men være underdanige, som og loven siger;b?=!Gud er nemlig ikke forvirringens, men fredens Gud. Ligesom i alle de helliges menigheder9>m ogsaa profeters aander ere profeter underdanige;`=9thi i kan alle profetere, en efter anden, at alle kunne lære og alle blive formanede;Z<-men dersom en anden, som sidder der, faaer en aabenbarelse, maa den første tie;D;Men af profeter tale to eller tre, og de andre prøve det!l:Qmen er der ingen tolk tilstede, da tie han i menigheden, men for sig selv kan han tale og for Gud.o9WTaler nogen i fremmed tungemaal, værer det to eller højt tre, og een efter anden, og een tolke det;I8 Hvad da, brødre? Naar i komme sammen, da har hver af eder en psalme, han har en lærdom, han har et fremmed tungemaal, han har en aabenbarelse, han har en udlægning; alt ske til opbyggelse!#7?og saaledes blive hans hjærtes skjulte tanker aabenbare; og saaledes vil han falde paa sit ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud virkelig er i eder.6Men naar alle profeterede, og der kom en vantro eller lægmand ind, bliver han overbevist af alle, viist til rette af alle;%5CNaar altsaa hele menigheden kom sammen, og alle talede i fremmede tungemaal, men der kom lægmænd eller vantro ind, vilde de da ikke sige, at i vare gale?4-Derfor ere tungemaal til et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; men den profetiske gave er det ikke for de vantro, men for de troende.!3;Der er skrevet i loven: Jeg vil tale til dette folk ved dem, som have andet sprog og andet maal, og end ikke saaledes ville de høre mig, siger Herren.j2MBrødre, vorder ikke børn i forstand, men værer børn i ondskab, i forstand derimod fuldvoxne.1men i menigheden vil jeg heller tale fem ord forstaaelig, forat jeg kan undervise andre, end 10.000 ord i fremmed tungemaal.P0Jeg takker min Gud, at jeg taler mere i fremmede tungemaal end i alle;:/oDu takker vel smukt, men den anden opbygges ikke..#thi naar du priser Gud ved Aanden, hvorledes kan han paa lægmands stade sige amen til din taksigelse, da han ikke forstaar, hvad du siger?v-eHvad da? Jeg vil bede med Aand, men ogsaa med forstand; jeg vil synge psalmer med aand, men og med forstand;b,=thi naar jeg beder i fremmed tungemaal, beder vel min Aand, men min tanke er uden frugt.Y++ Derfor maa den, som taler i fremmed tungemaal, bede, at han kan oversætte det;|*q Saaledes maa ogsaa i, naar i hige efter aandelige gaver, søge, at i have overflødigt til menighedens opbyggelse.) Kjender jeg da ikke lydens betydning, er jeg vild fremmed for den, som taler, og han, som taler, er for mig vild fremmed.f(E Der er, lad os sige, saa og saa mange slags sprog i verden, og der er intet af dem lydløst.'- Saaledes og, dersom i ikke med tungen fremføre et velbetegnet ord, hvorledes kan man forstaa, hvad der tales? I ville nemlig tale hen i vejret.J& og om trompeten gav en uklar lyd, hvem vilde ruste sig til slag?F%Endog de livløse ting, som give lyd, det være sig fløjte eller harpe, hvis de ikke angav en forskjel i tonerne, hvorledes kunde man da vide, om der blev spillet paa fløjte eller harpe?S$men om jeg nu, brødre, naar jeg kom til eder, talede i fremmede tungemaal, hvad vilde jeg gavne eder, dersom jeg ikke talede til eder enten ved aabenbarelse eller kundskab eller profeti eller lærdom?#yJeg ønskede, at i alle kunde tale i fremmede tungemaal, men mere, at i kunde profetere; thi den, som profeterer, er større end den, som taler i fremmede tungemaal, uden saa er, at han oversætter det, forat menigheden kan have opbyggelse deraf;n"Uden, som taler i fremmede tungemaal, opbygger sig selv; men den, som profetere, opbygger menigheden.X!)men den, som profetere, taler mennesker til opbyggelse og formaning og trøst; )Den, som nemlig taler i fremmed tungemaal, taler ikke for mennesker men for Gud; thi ingen forstaar det; men han taler hemmeligheder i Aanden;f GHiger efter kjærligheden, tragter efter de aandelige gaver, men mest, at i maatte profetere._7 Saa bliver da disse tre: tro, haab, kjærlighed; men størst af dem er kjærligheden. thi vi se nu i gaadespejl, men da ansigt til ansigt; nu kjender jeg stykkevis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og bliver kjendt. Da jeg var et barn, talede jeg som et barn, tænkte som et barn, dømte som et barn; men da jeg blev mand, aflagde jeg det barnagtige;G men naar det fuldkomne kommer, skal det stykkevise afskaffes.<s Vi forstaa nemlig stykkevis og profetere stykkevis;-S Kjærligheden affalder aldrig; men hvad enten det er profetiske gaver, skulle de afskaffes, eller tungemaal, de skulle ophøre, eller kundskab, den skal afskaffes.;q den taaler alt, troer alt, haaber alt, bærer alt.G glæder sig ikke over uretten, men glæder sig ved sandheden;^5 den gjør intet usømmeligt, søger ej sit eget, forbitres ikke, tænker intet ondt;   Kjærligheden er langmodig, den er velvillig; kjærligheden bærer ikke nid, kjærligheden suser ikke frem, den opblæses ikke; og uddelte jeg alt mit godt til fattige, ja hengav jeg mit legeme til at brændes, men havde ikke kjærlighed, gavnede det mig intet.3_ og havde jeg profetiens gave og kjendte alle hemmelighederne og al kundskab, ja havde jeg al tro, saa jeg kunde flytte bjerge, men havde ikke kjærlighed, var jeg intet;   Om jeg end talede menneskenes og englenes tungemaal, men havde ikke kjærlighed, var jeg en lydende malm og en klingende bjælde;Z- Tragter efter de bedste naadegaver! og endnu viser jeg eder den ypperligste vej.G har alle lægedoms gave? tale alle med tunger? udlægge alle?^5 Ere alle apostle? ere alle profeter? ere alle lærere? ere alle kraftige gjerninger?P Og Gud har sat nogle i menigheden: først apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere; dernæst de kraftige gjerninger, saa lægedoms gaver, hjælpere, bestyrere, forskjellige tungemaal.9 m Men i ere Kristi legeme og lemmer, hver især. -l Q og enten eet lem lider, lide de alle, eller eet lem holdes i ære, tage alle lemmer del i glæden.n U forat der ikke skulde være splid i legemet, men just forat lemmerne skulde have omhu for hverandre;  men de, som lade os vel, behøve det ikke. Men Gud har sammenføjet legemet saaledes, at han tillagde de ringere dele større ære;} s og dem, vi synes, ere de ringeste paa legemet, gjør vi desmere ære ad, og de, som lade os ilde, pryde vi desmere;`9 men meget mere ere de lemmer paa legemet, som synes at være de svageste, nødvendige;|q Øjet kan ikke sige til haanden: Jeg behøver dig ikke! eller atter hovedet til fødderne: Jeg behøver eder ikke!4c men nu er der mange lemmer, men eet legeme.7i men vare de alle eet lem, hvor var da legemet?T! men nu har Gud sat lemmerne, ethvert af dem i legemet, eftersom han vilde;b= Var hele legemet øje, hvor var da hørelsen; var det hele hørelse, hvor var da lugten!q[ og om øret vilde sige: Fordi jeg ikke er øje, er jeg ikke af legemet, var det derfor ikke af legemet?ve Om foden vilde sige: Fordi jeg ikke er haand, derfor er jeg ikke af legemet, var den derfor ikke af legemet?5e Ogsaa legemet er jo ikke eet lem, men mange.0Y vi ere jo nemlig alle døbte til een Aand til eet legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Hellener, trælle eller fri, og vi har alle drukket af bægeret til een Aand.~5 Ligesom legemet nemlig er eet og har mange lemmer, men alle lemmer paa det ene legeme ere eet legeme, skjøndt de ere mange, saaledes er og Kristus;q}[ men alt dette virker den ene og samme Aand kraftig, idet han uddeler til hver især, ligesom han vil, -|/ en anden kraftige gjerninger, en anden profeti, en anden bedømmelse af aander, en anden sdskillige tungemaal, en anden udlæggelse af tungemaal;R{ en anden tro i den samme Aand, en anden lægedoms gave i den samme Aand;nzU een gives nemlig visdoms ord ved Aanden, en anden kundskabs ord overensstemmende med den samme Aand;Fy men Aandens aabenbarelse gives hver til hvad der er nyttigt;gxG der er forskjel paa kraftige gjerninger, men Gud er den samme, som kraftig virker alt i alle,@w{ der er forskjel paa tjenester, men Herren er den samme;Av} Der er forskjel paa naadegaver, men Aanden er den samme;u1 Derfor kundgjør jeg eder, at ingen, som taler i Guds Aand, udsiger forbandelse over Jesus, og ingen kan kalde Jesus Herre, uden i den Helligaand.dtA I veed, at, da i vare hedninger, hendroges i til de stumme afguder, ligesom man drog eder.Us % Men jeg vil ikke, brødre, at i skulle være uvidende om de aandelige gaver. r "men hvis nogen er hunrig, kan han spise hjemme, at i ikke skulle komme sammen til dom. Det øvrige vil jeg ordne, naar jeg kommer.Zq- !Naar i, mine brødre, derfor kommer sammen til maaltid, venter da paa hverandre;ap; men naar vi dømmes, opdrages vi af Herren, forat vi ikke skulle fordømmes med verden.Xw thi manden er ikke af kvinden, men kvinden af manden;mWS Thi manden bør ikke bedække hovedet, da han er Guds billede og ære; men kvinden er mandens ære;'VG thi dersom en kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade sit haar klippe; men dersom det er usømmeligt for kvinden at klippes eller rages, dedække hun sig. U men hver kvinde, som beder eller profeterer med ubedækket hoved, beskjæmmer sit hoved; thi det er det samme, som han var raget;`T9 Hver mand, som beder eller profeterer og har noget paa hovedet, beskjæmmer sit hoved;S men jeg ønsker, at i skulle forstaa, at Kristus er hver mands hoved, men manden er kvindens hoved, men Gud er Kristi hoved.|Rq Men jeg roser eder brødre, at I i alt komme mig ihu og holde de mundlige lærdomme, ligesom jeg overgav eder dem;EQ  (10:34) vorder mine efterfølgere, ligesom og jeg er Kristi!P !ligesom jeg ogsaa i alt stræber at tækkes alle uden at søge, hvad der gavner mig selv, men de mange, forat de kunde blive frelste;OO værer uden forargelse baade for Jøder og Hellener og Guds menighed,[N/ Enten i derfor spise eller drikke eller hvad i gjøre, gjører alt til Guds ære!^M5 Dersom jeg nyder det med taksigelse, hvorfor spottes jeg da for det, jeg takker for?zLm Samvittigheden, siger jeg, ikke ens egen men næstens; thi hvorfor dømmes min frihed af en andens samvittighed?@Ky Men naar nogen siger til eder: Det er afgudsoffer! spiser det da ikke for hans skyld, som røbede det, og for samvittighedens skyld; thi jorden og, hvad der opfylder den, er Herrens;J7 og naar nogen af de vantro indbyder eder, og i ville gaa derhen, spiser da alt, hvad der sættes for eder, uden at spørge for samvittighedens skyld.8Ik thi jorden og, hvad der fylder den, er Herrens;aH; Spiser alt, hvad der er kjøbt i slagterbod, uden at spørge for samvittighedens skyld; Jeg taler som til forstandige; i maa dømme, hvad jeg siger.<=s Derfor, mine kjære brødre, skyer afgudsdyrkelsen.W<' Der er ingen fristelse paakommen eder, uden menneskelig; men Gud er trofast, og han vil ikke lade eder friste over, hvad i formaa, men han vil med fristelsen ogsaa gjøre udgangen, saa i kunne udholde den.D; Derfor se den, som mener at staa, til, at han ikke falder! :  Alt dette ramte dem som forbilleder, men det er skrevet, at vi, til hvem de sidste tider ere komne, skulle lægge det paa sinde.\91 knurrer ikke heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af fordærveren.i8K lader os ej heller friste Kristus, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af slanger;e7C Lader os heller ikke bedrive hor, som nogle af dem bedreve hor og faldt paa een dag 23.000; 6 bliver ikke heller afgudsdyrkere som nogle af dem, som skrevet er: folket satte sig ned at spise og drikke, og de stod op at lege.s5_ Men disse ting ere blevne forbilleder for os, at vi ikke skulde faa lyst til det onde, som de fik dertil;W4' men Gud fandt ikke behag i de fleste af dem, thi de bleve nedslagne i ørken.3 og drak alle den samme aandelige drik - de drak nemlig af den aandelige klippe, som fulgte dem - men klippen var Kristus;22_ og de spiste alle den samme aandelige mad=1u og de bleve alle døbte til Mose i skyen og i havet;~0 w Jeg vil, brødre, at i ikke skulle være uvidende om, at vore fædre vare alle under skyen og gik alle gjennem havet,{/o (9:26) men jeg spæger mit legeme og aver det, forat jeg, som prædiker for andre, ikke selv skal blive forskudt.s._ Derfor løber jeg altsaa ikke som paa det uvisse, jeg fægter saaledes som den, der ikke slaaer i luften;{-o Men enhver, som kjæmper, er afholdende i alt; hine altsaa vel forat faa en visnende krands, men vi en uvisnelig., Vide i ikke, at de, som løbe paa banen, løbe vel alle, men een tager sejerskrandsen? løber saaledes, at i kan tage den!S+ men dette gjør jeg for evangeliet, forat jeg kan blive meddelagtig deri.*/ jeg blev de skrøbelige som en skrøbelig, forat jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg blev alt for alle, forat jeg fremfor alt kunne frelse nogle;%)C dem uden loven som den, der var uden loven, skjøndt jeg er ikke uden loven for Gud, men lovlig for Kristus, forat jeg kunde vinde dem, som ere uden loven;$(A og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, forat jeg kunde vinde Jøder, dem under loven som den, der var under loven, forat jeg kunne vinde dem under loven;u'c Thi skjøndt jeg er fri for alle, har jeg dog gjort mig selv til alles tjener, forat jeg kunde vinde flere;'&G Hvad er da min løn? at jeg, i det jeg forkynder evangeliet, kan fremsætte Kristi evangelium uden bekostning, for ikke at misbruge min ret ved evangeliet. -i%K gjør jeg det da frivillig, har jeg løn, gjør jeg det uvillig, er en husholdning mig betroet. $ thi naar jeg prædiker evangeliet, er det mig ingen ros, thi der paaligger mig en nødvendighed; og ve mig, om jeg ikke prædikede!7#g Men jeg har intet benyttet af dette; og jeg skriver det ikke, forat det skulde ske saaledes med mig; thi jeg vilde hellere dø, end at nogen skulde gjøre min ros til intet;_"7 saaledes har og Herren forordnet dem, som forkynde evangeliet, at leve af evangeliet.~!u Vide i ikke, at de, som tjene ved helligdommen, spise af det hellige, og de, som vare paa alteret, dele med alteret?G  Dersom andre havde del i saadan ret over eder, skulde vi da ikke meget mere? men vi har ikke brugt denne ret, men vi taale alt, forat vi ikke skulde gjøre Kristi evangelium nogen hindring.^5 Dersom vi saaede eder det aandelige, er det da stort, om vi høstede eders timelige?<q eller siger han det overhoved for vor skyld? thi for vor skyld er der skrevet, at den, som pløjer, maa pløje i haab, og den, som tærsker i haabet, faa del i, hvad han haabede.  Der er nemlig skrevet i Mose-loven: Du maa ikke binde munden til paa oxen, naar den tærsker. Er det oxerne Gud bekymrer sig for?T! Siger jeg dette af hensyn til mennesker, eller siger loven det ikke ogsaa?$A Hvem tjener nogensinde i krig paa egen sold? hvem planter en vingaard og spiser ikke af dens frugt? hvem føder en hjord og spiser ikke af hjordens mælk?P eller har jeg alene og Barnabas ikke ret til at lade være at arbejde?  har vi ikke ret til at føre en hustru, som er en søster, med, ligesom og de øvrige apostle og som Herrens brødre og Kefas?0[ Har vi ikke ret til at spise og drikke?9m det er mit forsvar mod dem, som dømme over mig.zm Er jeg ikke apostel for andre, for eder er jeg det dog, thi i ere selv besegling paa mit apostelembede i Herren;{ q Er jeg ikke apostel? er jeg ikke fri har jeg ikke seet vor Herre, Jesus Kristus? ere i ikke min gjerning i Herren?q[ Derfor, om mad forarger min broder, vil jeg aldrig spise kjød, forat jeg ikke skal forarge min broder.hI men naar i saaledes synde mod brødrene og slaa deres svage samvittighed, synde i mod Kristus.P og ved din kundskab fortabes den svage broder, for hvem Kristus døde;7 thi naar nogen seer dig, som har kundskab, sidde tilbords i afgudshus, vil da ikke hans samvittighed, som er svag, opbygges til at spise afgudsofret?O men seer til, at denne eders styrke ikke bliver anstød for de svage;  Men mad anbefaler os ikke for Gud; thi hverken, naar vi spise, bliver vi bedre, ikke heller slettere, naar vi undlade at spise;3men alle har ikke kundskaben, men nogle med samvittighed om afguden spise endnu som afgudsoffer, og deres samvittighed bliver uren, da den er svag. }men vi har een Gud, Faderen, af hvem alt er, og vi til ham; og een herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er, og vi ved ham; thi skjøndt der er saakaldte guder, være sig i himlen eller paa jorden, - eftersom der er mange guder og mange herrer -y kaltsaa om spisning af afgudsofre veed vi, at en afgud er intet i verden, og at der er ingen anden Gud uden een;; qmen om nogen elsker Gud, han er erkjendt af ham; -f Emen hvis nogen mener at vide noget, har han endnu aldrig vidst noget, som man bør vide det;x kHvad afgudsofre angaaer, veed vi, for kundskab har vi alle, - kundskaben opblæser, men kjærligheden opbygger;s_(men efter min mening er det livsaligere, om hun bliver som hun er; men jeg mener ogsaa at have Guds Aand.#?'Hustruen er ved loven bunden al den tid, hendes mand lever; men er manden hensovet, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun det skeer i Herren;a;&saa at ogsaa den, som bortgifter, gjør vel, men den, som ikke bortgifter, gjør bedre.;o%men den, som har sat sig fast i for i hjærtet og ikke har nogen trang, men har magt over sin egen villie og har besluttet det i sit hjærte at bevare sin jomfru, han gjør vel;@y$men naar nogen mener, det er uanstændigt for hans jomfru, naar han er over sin blomstrende alder, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil! han synder ikke. Lad dem gifte sig!#Dette siger jeg til eders eget gavn, ikke forat kaste en snare for eder, men til anstand og fasthold ved Herren uforstyrret;zm"Der er ogsaa forskjel hustruen og jomfruen. Den ugifte bekymrer sig for, hvad der angaaer Herren, for at hun kan være hellig baade i legeme og aand; men den gifte bekymrer sig om, hvad der angaaer verden, hvorledes hun kan behage sin mand.eC!den gifte bekymrer sig for, hvad der angaaer verden, hvorledes han kan behage sin hustru. -  Men jeg ønsker, at i maa være ubekymrede. Den ugifte bekymrer sig om, hvad der angaaer Herren, hvorledes han kan behage Herren;i~Kog de, der bruge denne verden, som de, der ikke nyde den; thi denne verdens skikkelse forgaaer.}og de, der græde, som de, der ikke græde; og de, der glæde sig, som de, der ikke glæde sig, og de, der kjøbe, som de, der intet eje; | Men jeg siger dette, brødre, at tiden iøvrigt er kort, forat baade de,som have hustruer, skulle være som de, der ingen have,'{Gmen giftede du dig ogsaa, syndede du ikke; og om en jomfru giftede sig, syndede hun ikke; men saadanne ville faa trængsel for kjødet; men jeg skaaner eder.jzMer du bunden til en kvinde, søg ikke at blive løst; er du en kvinde løs, søg ikke en hustru!xyiJeg mener altsaa, at det er godt for den forestaaende nød, at det er godt for et menneske, at være saaledes;xOm jomfruer har jeg ikke befaling af Herren; men jeg ytrer en mening som den, Herren barmhjærtig har givet at være tro.GwBrødre! hver blive for Gud i den stand, hvori han er kaldet!]]C]\\[[ZZ?YYPXXCW}W)VV*UUkTT-SSSCRRQ8PP0OONNFMMMLL8KK3JJ8II)HHGGGFFcEEPDCClC>BeAAX@@D??B>>===z=&<<^<;;::q:%99)8]77r66O55-44@3`211w0/..A--a,,i,++"*))s((G''&l&%%1$$o##4""  Men han, som giver sædemanden sæd og brød til føde, han give og formere eders sæd og forøge eders retfærdigheds frugter;e=C som skrevet er: Han udspredtem, han gav de fattige, hans retfærdighed bliver til evig tid.(<I Men Gud er mægtig til at lade al naade rigelig tilflyde eder, forat I i alt altid kunne have fuld tilfredshed og have overflødighed til enhver god gjerning,; Hver give, som han har foresat sig i sit hjærte, ikke med fortrædelighed eller af tvang! thi Gud elsker en glad giver. -: men det siger jeg, at den, som karrig saaer, vil og karrig høste; og den, som saaer med velsignelse, vil og høste med velsignelse.@9y Jeg ansaa det derfor nødvendigt at formane brødrene forud at drage til eder og forberede eders forud tilsagte gave, at den kan være rede som en velsignet, ikke som en karrig gave;8/ forat, naar Makedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ej at sige i, skulle beskjæmmes ved denne begrundelse af eders ros.7# men jeg sendte brødrene, forat vor ros over eder ikke i dette stykke skulde blive til intet, forat i, som jeg sagde, maatte være beredte,56c thi jeg kjender eders redebonhed, for hvilken jeg roser eder for Makedonierne, at Akaja var beredt for et aar siden, og nidkjærheden fra eders side tilskyndede de fleste;P5  Om hjælpen til de hellige behøver jeg nemlig ikke at skrive til eder;e4Cgiver dem derfor bevis paa eders kjærlighed og vor ros over eder, for menighedernes aasyn.3'Hvad enten vi tale om Titos, da er han min fælle og medarbejder hos eder, eller om vore brødre, da ere de menighedens apostle, Kristi ære;2-Men med dem har vi sendt vor broder, som vi i mange maader ofte har fundet at være ivrig, men nu langt ivrigere for hans store tillid til eder.W1'thi vi beflitte os paa det gode, ikke alene for Gud, men ogsaa for mennesker.p0Yda vi ville undgaa det, at nogen kunde laste os i anledning af denne rige hjælp, som besørges af os;D/men ikke alene det, men som ogsaa har faaet haandspaalæggelse af menighederne til at rejse med os med denne gave, som besørges af os, Herren selv til ære og eders redebonhed til pris,[./men vi sendte en broder med ham, som har ros i evangeliet over alle menighederne;a-;for han modtog vel formaningen; men da han var meget ivrig, rejste han villig til eder;X,)Men takkes være Gud, som skjænkede den samme iver for eder i Titos' hjærte;v+eligesom skrevet er: Den, som sankede meget, havde intet tilovers, og den, som sankede lidet, fattedes intet.d*Aforat ogsaa deres overflod maa komme eders trang til hjælp, saa at der bliver ligelighed;-)S ikek nemlig, at det skulde være andre en lettelse, men eder en byrde, men efter ligelighed, at eders overflod i nærværende tid maa komme hines trang til hjælp, ( thi dersom der er redebonhed tilstede, da er enhver vel antagen i forhold til, hvad han har, ikke i forhold til, hvad han ikke har;'# men fuldender nu ogsaa at gjøre det, forat, ligesom der var redebonhed til at ville, der saaledes og maa være til at fuldende efter evne; & Jeg afgiver min mening herom; det er eder gavnligt, som for et aar siden først begyndte, ikke alene at handle, men ogsaa at ville;%' I kjende nemlig vor Herres Jesu Kristi naade, at han, som var rig, blev fattig for eders skyld, forat i skulle blive rige ved hans fattigdom.y$kJeg siger det ikke som en befaling, men for de andres iver vil jeg ogsaa prøve ægtheden af eders kjærlighed.$#AMen ligesom i ere rige i alt, i tro og lære og kundskab og al iver og i eders kjærlighed til os, maatte i saaledes ogsaa være rige i denne velgjerning!"saa at vi har formanet Titos, at, han havde begyndt, saaledes skulde han og fuldende hos eder, ogsaa hvad denne gave angaaer.z!mog de gjorde ikke alene, som vi haabede, men de hengav sig selv, først til Herren, og til os efter Guds villie;r ]og bade os med megen overtalelse, at vi vilde modtage deres gave og sammenskud til de helliges tjeneste;Rthi jeg vidner, at de vare af sig selv villige efter evne, ja over evne,  at uagtet de bleve prøvede i megen trængsel, har deres rige glæde og dybe fattigdom udgydt sig i rigdommen af deres fromhed;h KMen vi underrette eder, brødre, om den Guds naade, som har vist sig i menigheden i Makedonien;A}(7:15) Jeg glæder mig, at jeg i alt kan stole paa eder.)(7:14) Han har ogsaa særdeles inderlig kjærlighed til eder, da han erindrer alle eders lydighed, hvorledes i modtog ham med frygt og bæven.7g(7:13) Thi har jeg rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alt har talet sandhed til eder, saaledes er og vor ros for Titos bleven sandhed.:m (7:12) Derfor ere vi blevne trøstede ved denne trøst fra eder, men vi har endnu langt mere glædet os over titos' glæde, fordi hans aand er bleven vederkvæget af eder alle.K (7:11) Hvad jeg derfor skrev til eder, var ikke for hans skyld, som gjorde uret, eller for hans skyld, som led uret, men forat vor iver for eder skulde blive aabenbar hos eder for Guds aasyn. -jM (7:10) Thi just dette, at i bleve bedrøvede efter Gud, hvilken iver virkede det ikke i eder! ja forsvar, ja fortørnelse, ja frygt, ja længsel, ja nidkjærjhed, ja rævselse. I alt har i bevist, at i vare rene i denne sag.`9 (7:9) Thi bedrøvelsen efter Gud virker omvendelse til frelse, hvilken ikke fortrydes.F (7:8) nu glæder jeg mig, ikke fordi i blive bedrøvede, men fordi i bleve bedrøvede til omvendelse; i bleve nemlig bedrøvede efter Gud, saa at i ikke i nogen maade har lidt skade af os.8i(7:7) Thi har jeg endog bedrøvet eder med brevet, fortryder jeg det ikke, om jeg endog fortrød det; thi jeg seer, at dette brev, var det kun til en tid, har bedrøvet eder;\1(7:6) dog ikke alene ved hans ankomst, men ogsaa ved den trøst, hvormed han var trøstet over eder, da han meldte os eders længsel, eders taarer, eders nidkjærhed for mig, saa jeg end mere maatte glæde mig.U#(7:5) men han, som trøster de nedbøjede, trøstede os ved Titos' ankomst;(7:4) thi ogsaa da vi kom til Makedonien, havde vi ingen ro i vort kjød, men trængtes i alle maader: udvortes strid, indvortes frygt;#(7:3) Jeg har stor frimodighed mod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af trøst, jeg har overvættes glæde i al vor trængsel;(7:2) Jeg siger det ikke til bebrejdelse: jeg har jo sagt eder forud, at i ere i vort hjærte, til at dø og leve sammen. -wg(7:1) Giver os indgang; vi har ikke gjort nogen uret, vi har ikke forført nogen, vi har ikke bedraget nogen.%  E(6:19) Lader os derfor, kjære, da vi have saadanne forjættelser, rense os selv fra al kjøds og Aands besmittelse og fuldende helliggjørelse i Gudsfrygt.m Sog jeg vil være eder en Fader, og i skulle være mig sønner og døtre, siger Herren Almægtigste!x iGaaer derfor ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget urent, og jeg vil modtage eder!H  hvad samkvem har Guds tempel med afguderne? I ere nemlig den levende Guds tempel, ligesom Gud siger: Jeg vil bo i dem og vandre med, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mig et folk.f Ehvad overensstemmelse har Kristus med Belial? eller hvad del har den troende med den vantro?I maa ikke drage i fremmed aag med de vantro; thi hvad fællesskab har retfærdighed med uret? eller hvad samfund har lys med mørke?I  ogsaa i - jeg taler som til børn - udvider eder til gjengæld!J  I har ikke snævert rum hos os, men i ere snævre i eders indre;O Vor mund er opladt til eder, Korintier, vort hjærte har udvidet sig;|q som bedrøvede, men altid glade; som fattige, der dog gjøre mange rige; som dem, der har intet, og dog eje alt. -pY som ubekjendte og dog velbekjendte, som døende og se, vi leve! som straffede og dog ikke ihjelslagne,Y+under ære og vanære, under godt og ondt rygte, som forførere og dog sanddru,Z-i sandheds Ord, i Guds kraft, ved retfærdighedens vaaben til højre og venstre;hIi renhed, i kundskab, i langmodighed, i villighed, i den Helligaand, i uskrømtet kjærlighed,Qunder slag, i fængsler, i oprør, i arbejder, i nattevaagen, i faster;n~Umen i alt vise vi os selv som Guds tjenere i stor taalmodighed, i trængsler, i nød, i ængstelser;O}og vi give ingen anstød i nogen ting, at tjenesten ikke skal lastes;|/han siger jo: Paa en behagelig tid bønhørte jeg dig, og paa frelsens dag hjalp jeg dig. Se, nu er den behagelige tid, se, nu er frelsens dag! -c{ AMen som medhjælpere formane ogsaa vi at i ikke forgjæves maa have modtaget Guds naade; -}zsthi han har gjort ham, som ikke vidste af synd, til synder for os, forat vi i ham skulde blive retfærdige for Gud.ywDerfor ere vi sendebud i Kristi sted, som om Gud formanede ved os; vi bede i Kristi sted: lader eder forlige med Gud!x/eftersom Gud i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser, og oprettede forligelsens Ord iblandt os.rw]Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Jesus Kristus og gav os forligelsens tjeneste;qv[saa dersom nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbigangent, se, alt er blevet nyt.u#saa at vi fra nu af ikke anse nogen efter kjødet; men om vi endog have kjendt Kristus efter kjødet, kjende vi ham dog ikke mere saaledes;Ut#idet vi dømme saaledes, at naar een er død for alle, ere de altsaa alle døde; og han døde for alle, forat de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem;+sQThi Kristi kjærlighed tvinger os,{ro hvad enten vi nemlig ikke holde maade, da er det for Guds skyld, eller vi holde maade, da er det for eders skyld.7qg Vi anbefale os ikke atter selv for eder; men vi give eder lejlighed til at rose eder af os, forat i kunne have noget til dem, som rose sig af det udvortes, ikke af hjærtet;'pG Da vi altsaa kjende Herrens frygt, søge vi at vinde mennesker, men for Gud ere vi aabenbare; men jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare i eders samvittighed.#o? Thi vi maa alle aabenbares for Kristi domstol, forat enhver kan faa efter det, som er legemets, i forhold til, hvad han har gjort, enten godt eller ondt.inK Derfor beflitte vi os ogsaa paa at være ham velbehagelige, hvad enten vi ere hjemme eller ude.gmGmen vi ere frimodige og synes bedre om at vandre bort fra legemet og være hjemme hos Herren.3lathi vi vandre ved tro, ikke ved beskuelse;kyDerfor ere vi altid frimodige, skjøndt vi endog vide, at saalænge vi ere tilhuse i legemet, ere vi borte fra Herren;Xj)men han, som beredte os just til dette, er Gud, som ogsaa gav os Aandens pant.!i;Thi saalænnge vi ere i denne hytte, sukke vi, besværede, fordi vi ikke ville afklædes, men overklædes, forat det dødelige kunde opsluges af livet;:hoom vi ellers og maa findes iklædte, ikke nøgne.bg=thi ogsaa i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor bolig af himlen;f Vi vide nemlig, at naar vort jordiske hyttebo nedbrydes, have vi en bolig af Gud, et hus, bygt uden hænder, evigt i himlene;e{idet vi ikke tage hensyn til det synlige, men til det usynlige; det synlige er nemlig timeligt, men det usynlige evigt.tdathi vor trængsel, som er øjeblikkelig og let, skaffer os en over al maade stor, evig vægt af herlighed;cyDerfor blive vi ikke trætte, men naar ogsaa vort udvortes menneske fordærves, fornyes dog det indvortes dag for dag; bDet skeer nemlig altsammen for eders skyld, forat den overvættes naade ved manges taksigelse kan blive overflødig til Guds ære.ra]da vi vide, at han, som oprejste Herren Jesus, vil ogsaa oprejse os ved Jesus og fremstille os med eder.` Men da vi have samme troens Aand, eftersom skrevet er: Jeg troede, derfor talede jeg! saa tro ogsaa vi, derfor tale vi ogsaa,?_y saa at døden virker kraftig i os, men livet i eder. -^ thi skjøndt vi leve, overgives vi stedse til døden for Jesu skyld, at og Jesu liv maa aabenbares i vort dødelige kjød;n]U ombærende altid Herrens Jesu dødelse i legemet, forat ogsaa Jesu liv kan aabenbares i vort legeme;E\ forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke fortabte;g[Gvi, som trænges paa alle maader, men ikke ere ængstelige, tvivlende, men ikke fortvivlende;\Z1Men denne skat have vi i lerkar, saa den overvættes kraft er Guds, og ikke af os;+YOfordi Gud, som sagde, at lys skulde skinne frem af mørke, har ladet det skinne i vore hjærter til at oplyse kundskaben om Guds herlighed i Jesu Kristi aasyn. -oXWThi vi prædike ikke os selv, men Herren Kristus Jesus, men os selv at være eders tjenere ved Jesus;-WSi hvem denne verdens Gud har forblindet de vantros sind, saa oplysningen ikke skinner for dem fra evangeliet om Kristi herlighed, som er den usynlige Guds billede.TV!men er da end vort evangelium skjult, er det skjult for dem, som fortabes,UU#men vi har afsagt det skammelige skjulte væsen; vi omgaaes ikke i trædskhed, forfalske ikke heller Guds Ord, men ved sandhedens aabenbarelse anbefale vi os til hver menneskesamvittighed for Guds aasyn;mT UDa vi derfor have denne tjeneste efter den barmhjærtighed, os er vederfaren, blive vi ikke trætte;>SuMen vi alle, som med ubedækket ansigt se Herrens herlighed som i et spejl, blive forvandlede efter det samme billede fra herlighed til herlighed, eftersom det er af Aandens Herre.HR Men Herren er Aanden; men hvor Herrens Aand er, der er frihed.AQ}men naar det omvender sig til Herren, borttages dækket.XP)ja indtil denne dag ligger der et dække over deres hjærte, naar Mose læses;!O;Men deres sind er forhærdet; thi indtil denne dag bliver det samme dække uafdraget under læsningen af den gamle pagt, fordi det afskaffes i Kristus;N# og ikke som Mose, der lagde et dække over sit ansigt, at Israels børn ikke skulde beskue det, indtil det, som skulde afskaffes, fik ende.DM Da vi altsaa have saadant haab, bruge vi stor frimodighed,uLc thi naar det, som skal afskaffes, var ved herlighed, da skal det, som bliver, meget mere være i herlighed.pKY Ja, det, som havde herlighed i dette stykke, var formedelst den udmærkede herlighed ikke forherliget;J  Thi dersom fordømmelsens tjeneste var en herlighed, da maa retfærdiggjørelsens tjeneste meget mere være rig på herlighed.QIhvorledes skulde da Aandens tjeneste ikke meget mere være i herlighed?BH}Men dersom dødstjenesten, som i bogstaver blev indgraven i stene, skete i herlighed, saa at Israels børn ikke kunde beskue Moses ansigt formedelst hans ansigts forgjængelige glands,G'som og gjorde os dygtige til at være den nye pagts tjenere, ikke bogstavs men Aands; thi bogstaven slaaer ihjel, men AAnden gjør levende. -oFWikke at vi ere dygtige af os selv til at udtænke noget, som af os selv; men vor dygtighed er af Gud,7EiMen vi have saadan tillid til Gud ved Kristus,1D[da i aabenbart sees at være Kristi brev, besørget af os, skrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa stentavler, men paa hjærtets kjødtavler. -[C/I ere vort brev, indskrevet i vore hjærter, hvilket og læses af alle mennesker;uB eBegynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, anbefalingsbreve til eder eller fra eder?AVi ere nemlig ikke som de andre, der forkaste Guds ord; men vi tale i Kristus som af oprigtighed, som af Gud for Guds aasyn.p@Yfor disse vel en dødninglugt til død, men for hine en livsluft til liv. Og hvem er dygtig til dette?k?Ofordi vi ere Kristi velbehagelige duftning for Gud blandt dem, som frelses, og dem, som fortabes;>wmen Gud være takket, som altid fører os i sejerstog i Kristus og paa hvert sted udbreder sin kundskabs duft ved os,>=w men jeg tog afsked med dem og drog ud til Makedonien;<% Da jeg kom til Troas for Kristi evangelium og en dør var mig opladt i Herren, havde jeg ingen ro i min aand, da jeg ikke traf broder Titos;^;5 forat vi ikke skulde besnæres af satan; thi vi ere ikke ubekjendte med hans anslag.:- Men hvem i tilgiver noget, ham tilgiver jeg ogsaa; thi naar ogsaa jeg har tilgivet noget, har jeg tilgivet det for eders skyld for Kristi aasyn,j9M thi derfor har jeg og skrevet, forat jeg kunde erfare eder paalidelighed, om i ere lydige i alt.F8Derfor formaner jeg eder, at i kraftig vise ham kjærlighed;7wsaa at i tværtimod snarere maa tilgive og trøste ham, at en saadan ikke skal nedsynke i en altfor stor bedrøvelse.I6 Nok for en saadan er den straf, ham er vederfaren af de fleste; 5 Men naar nogen har voldt bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men tildels, forat jeg ikke skal sige det hårdere, eder alle.G4thi under megen kummer og med beklemt hjærte skrev jeg eder til under mange taarer, ikke forat bedrøve eder, men forat i skulle kjende den kjærlighed, som jeg overflødig har til eder. -G3og jeg skrev eder just dette til, forat jeg ikke, naar jeg kom, skulde have sorg paa sorg af dem, jeg burde have glæde af, da jeg har den tillid til eder alle, at min glæde er alle eders;p2Ythi dersom jeg bedrøver eder, hvem er der da, som skal opmuntre mig, uden den, som jeg har bedrøvet?e1 EMen jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg ikke vilde komme til eder igjen i bedrøvelse;f0 Gikke at vi ville herske over eders tro, men arbejde med til eders glæde; thi i staa i troen.q/ ]Men jeg kalder Gud til vidne over min sjæl, at jeg, forat skaane eder, endnu ikke er kommen til korint,D. som og beseglede os og gav os Aandens pant i vore hjærter.X- +Men han, som holder eder tilligemed os faste til Kristus og salvede os, er Gud,e, Ethi saamange som Guds forjættelser ere, ere de i ham ja og i ham amen, Gud til ære ved os.+ !thi Guds Søn Jesus Kristus, som er prædiket blandt eder ved os, ved mig og Silvanos og Timoteos, var ikke ja og nej; men jaet var i ham;C* Gud er trofast, for vor tale til eder blev ikke ja og nej;%) EDa jeg besluttede dette, har jeg da derfor viist besindighed? eller beslutter jeg, hvad jeg beslutter, efter kjødet, saa at der hos mig er baade ja og nej?{( qog gjennem eder komme til Makedonien, og igjen fra Makedonien til eder og bleven fulgt paa vej af eder til Judæa.i' MI denne fortrøstning vilde jeg før kommet til eder, forat i atter kunde modtage en velgerning,w& iligesom i og have kjendt os tildels, at vi er eders ros, som i ogsaa er vores, paa vor Herres Jesu Kristi dag. %  thi vi skrive eder ikke andet til, end hvad i enten har læst eller vidst; men jeg haaber, at i skulle ogsaa erkjende det til enden;<$ s thi det er vor ros, vor samvittigheds vidnesbyrd, at vi i enfoldighed og retsindighed for Gud, ikke i kjødelig visdom, men i Guds naade har omgaaedes i verden, men mest hos eder; #  idet ogsaa i komme til hjælp med eders bøn for os, at den naade, som af mange er bevist os, erkjendes af mange med tak for eder;p" [ som friede os ud af saa stor dødsfare og frier endnu, og om hvem vi haabe, at han fremdeles vil udfri, !  ja vi havde endog fældet vor dødsdom hos os selv, at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de døde;J  Vi ville nemlig ikke, brødre, at i skulle være uvidende om den trængsel, som er vederfaren os i Asia, at vi vare overmaade besværede over evne, saa at vi endog aldeles mistvivlede om livet;T #da vi vide, at ligesom i ere delagtige ilidelserne, saaledes og i trøsten.f GHvad enten vi da trænges, skker det for eders trøst og frelse, som viser sig kraftig ved udholdenhed under de lidelser, som og vi lide, - og vort haab om eder er stærkt; - eller vi trøstes over eders trøst og frelse,m Uat ligesom Kristi lidelser komme rigelig over os, saaledes kommer og vor trøst rigelig ved Kristus. /som trøster os i al vor trængsel, saa vi kan trøste dem, som ere i al slags trængsel, med den trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud;g ILovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, al barmhjærtigheds Fader og al trøstes Gud,P Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! Paulos, ved Guds villie Jesu Kristi apostel, og broderen Timoteos til Guds menighed i Korint og alle de hellige i hele Akaja.=umin kjærlighed med eder alle i Kristus Jesus! Amen.4cHerrens, Jesu Kristi, naade være med eder!W'Hvis nogen ikke elsker Herren Jesus Kristus, han være bansat! Herren kommer!(KHilsen med min, Paulos', haand.Falle brødrene hilse eder! Hilser hverandre med helligt kys.ucMenighederne i Asia hilse eder; Akylas og Priskilla med menigheden i deres hus hilse eder flittig i Herren;T!de har nemlig vederkvæget min og eders aand; anerkjender derfor saadanne!ucmen jeg glæder mig ved Stefanas', Fortunats og Akaikos' nærværelse; thi de har erstattet savnet af eder;V%at ogsaa i underkaste eder saadanne og enhver, som hjælper med og arbejder;Men jeg beder eder, brødre! I kjende Stefanas' hus, at det er Akajas førstegrøde, og de har indrettet sig til de helliges tjeneste;*Oalt ske hos eder i kjærlighed! -E  Vaager, staaer faste i troen, værer mænd, værer stærke!P  Angaaende broder Apollos, da har jeg meget formanet ham til, at han skulde komme til eder med brødrene; men det var slet ikke hans villie at komme nu, men han vil komme, naar han faaer lejlighed. -  derfor maa ingen foragte ham, men følge ham paa vej i fred, at han kan komme til mig; jeg venter ham nemlig med brødrene.  Skulle Temoteos komme til eder, seer da til, at han kan blive hos eder uden frygt; thi han gjør Herrens gjerning ligesom og jeg;N  thi en stor og stærk dør er mig aabnet, og modstanderne ere mange.(KI Efesos bliver jeg til pintse;{nu vil jeg nemlig ikke se eder paa en gjennemrejse, men jeg haaber at blive nogen tid hos eder, om Herren tillader det.}sog jeg vil maaske blive eller endog overvinter hos eder, forat i kunne følge mig paa vej, hvor jeg saa rejser hen;nUMen jeg vil komme til eder, naar jeg er dragen gjennem Makedonien; thi jeg rejser gennem Makedonien;H men er det værd, at ogsaa jeg rejser, kan de rejse med mig. -vemen ved min nærværelse vil jeg sende dem, i betro dertil, med breve forat bringe eders gave til Jerusalem;0YHver af eder henlægge noget for sig selv paa den første dag i ugen og samle, som han har velsignelse til, forat der da ikke skal ske en indsamling, naar jeg kommer; yHvad indsamlingen til de hellige angaaer, da gjøre i og saaledes, som jeg har ordnet det for menighederne i Galatien.):Bliver derfor, mine kjære brødre, faste, urokkelige, altid rige i Herrens gjerning, da i vide, at eders arbejde ikke er forgjæves i Herren.P9men takket være Gud, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!A~}8men synden er dødens braad, men loven er syndens kraft;8}k7Død, hvor er din braad? Hel, hvor er din sejr?-|S6Men naar dette forkrænkelige er iført uforkrænkelighed, og dette dødelige er iført udødelighed, da skeer det ord, som er skrevet: Døden er opslugt til sejr.l{Q5thi dette forkrænkelige maa iføres uforkrænkelighed, og dette dødelige iføres udødelighed. -z!4i et hast, i et øjeblik, ved den sidste basune; thi basunen skal lyde og de døde skulle staa op uforkrænkelige, og vi skulle forandres;kyO3Se, jeg siger eder en hemmelighed: Vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,x 2men det siger jeg, brødre, at kjød og blod ikke kan arve Guds rige, ikke heller vil forkrænkelighed arve uforkrænkelighed.dwA1og ligesom vi har baaret den jordiskes billede, skulle vi og bære den himmelskes billede;ivK0som den jordiske var, saa ere og de jordiske, og som den himmelske er, saa ere og de himmelske;^u5/Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske, Herren, er af himlen;Xt).Det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.s-Saaledes er der ogsaa skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl, den sidste Adam til en levende-gjørende Aand.ry,der saaes et sjæleligt legeme, opstaaer et aandeligt legeme. Der er sjæleligt legeme, og der er et aandeligt legeme. &~~y~}}O||{{+zTyyCxww vv u"tt=ssdrqqpooDnmmmllEkjjjj iiBhhrhEgg^ffKee5ddIccTbb"aa\a``|___o^^7]}\\C[[8ZIYYoXXNWPWUU/TTSS4RR#QQPPPLOOkNN3MM4LLKJJGIIeHHIGGxG0FFF(EEBDDD.CCiCBAAAfA@??d?>>"==O=<;;a::999 8x877>66W655<444=33s22z2113000/// ...I--',,, ++~+**))W((G''H&&p&"%%U$$=##{#""Y!!D 6d tq1J!V3#{H]  @ ) g % ;i$U4Kf_C0af hvem hele legemet, sammenføjet og sammenknyttet ved enhver forbindelse af naadegaver, efter hvert lems tilmaalte kraft, bidrager til legemets væxt til sin opbyggelse i kjærlighed.hI0men at vi, sandheden tro i kjærlighed, i alle maader opvoxe til ham, Kristus, som er hovedet,~)0at vi ikke mere skulle være børn, som bølges og omdrives af hver lærdoms vind ved menneskers spil, ved snuhed til forførelsens kunstgreb;y}k0 indtil vi alle naa til enhed i troen og Guds Søns erkjendelse, til den fuldkomne mand, til Kristi alders maal,f|E0 til de helliges fuldkomne beredelse, til tjenestens gjerning, til Kristi legemes opbyggelse;w{g0 og selv satte han nogle til apostle, andre til profeter, andre til evangelister, andre til hyrder og lærere,lzQ0 Han, som foer ned, er den samme, som og foer op langt over alle himle, forat han skulde fylde alt,iyK0 Men det, at han opfoer, hvad er det uden at han ogsaa først nedfoer til jordens nederste dele.oxW0Derfor siges der: han opfoer til det høje, han tog fangenskabet fangen, og han gav menneskene gaver.@w{0men hver af os er naaden given efter Kristi gaves maal.Lv0een Gud og alles Fader, som er over alle og ved alle og i os alle;&uG0een Herre, een tro, een daab,Tt!0eet legeme og een Aand, ligesom i og ere kaldte til eet haab i eders kald;Bs0og stræbe efter at bevare Aandens enhed i fredens baand,drA0med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, idet i fordrage hverandre i kjærlighedhq K0Jeg, som er fange i Herren, formaner eder derfor: at vandre det kald værdig, i ere kaldte med,fpE0ham være ære i menigheden i Kristus Jesus til alle slægter fra evighed til evighed! Amen.~ou0Men ham, som over alle ting kan gjøre langt mere, end hvad vi bede eller forstaa, efter den kraft, som virker i os,inK0og kjende Kristi kundskabs overordenlige kjærlighed, forat i kunne opfyldes med al Guds fylde.cm?0maa med alle de hellige kunne fatte, hvad der er breden og længden og dybden og højden,mlS0at Kristus maa ved troen bo i eders hjærter, saa at i, rodfæstede og grundfæstede i kjærlighed,|kq0at han vil give eder efter sin herligheds rigdom, at i maa styrkes i kraft ved hans Aand i det indvortes menneske,@j{0af hvem al faderlighed har navn i himlen og paa jorden,Ui#0For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for vor Herres Jesu Kristi Fader,mhS0 hvorfor jeg ogsaa beder, at i ikke tabe modet over mine trængsler for eder, hvilket er eders ære.Lg0 i hvem vi have frimodighed og adgang med tillid ved troen paa ham;Sf0 efter en evig bestemmelse, som han fuldbyrdede i Kristus Jesus vor Herre,~eu0 forat Guds mangfoldige visdom nu skulde blive kundgjort ved menigheden for fyrstendømmer og magter i det himmelske,d0 og oplyse alle om, hvordan den hemmeligheds husholdning er, som fra evighed var skjult i Gud, som skabte alle ting ved Jesus Kristus,sc_0Mig, den ringeste af alle, er den naade given, at prædike evangeliet blandt hedningerne om Kristi rigdomhbI0hvis tjener jeg er bleven efter den Guds naadegave, som er given mig ved hans krafts virkning.taa0at hedningerne ere medarvinger, medinlemmede og meddelagtige i hans forjættelse i Kristus ved evangeliet,`/0som i de andre slægter ikke var kundgjort menneskens børn, saaledes som den nu er aabenbaret hans hellige apostle og profeter i den Helligaand,R_0forat i, naar i læse det, kunne fatte min indsigt i Kristi hemmelighed,d^A0at han ved aabenbarelse har kundgjort mig den hemmelighed, - som jeg foran skrev kortelig,T]!0i har dog hørt om den Guds naades husholdning, som er givet mig til eder,I\ 0For denne sags skyld er jeg, Paulos, Kristi Jesu fange for eder;E[0i hvem ogsaa i blive sammenbyggede til Guds bolig i Aanden.XZ)0i hvem hele bygningen er sammenføjet og voxer til et helligt tempel i Herren;iYK0opbyggede paa apostlenes og profeternes grundvold, med Jesus Kristus selv til hovedhjørnesten;iXK0Saa ere i da ikke længer fremmede og udlændinger, men de helliges medborgere og Guds husfolk,AW}0thi ved ham have vi begge i een Aand adgang til Faderen.aV;0Og han kom og forkyndte fred for eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær;hUI0og forlige dem begge i eet legeme med Gud ved korset, da han ved dette slog fjendskabet ihjel.!T;0da han i sit kjød afskaffede fjendskabet, budenes lov i befalinger, forat han i sig selv kunde skabe de to til eet nyt menneske, idet han gjorde fred,eSC0Han er nemlig vor fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød adskillelsens skillevæg,eRC0 men nu ere I i Kristus Jesus; I, som forhen vare langt borte, ere komne nær i Kristi blod.%QC0 at I i den tid vare uden Kristus, udelukkede fra Israels borgerret og fremmede for pagterne, da i ikke havde forjættelsens haab og vare uden Gud i verden,&PE0 Husker derfor paa, at i, som forhen vare hedninger i kjødet, og bleve kaldte uomskaarne af den saakaldte omskjærelse i kjødet, hvilken skeer med hænder,O 0 Thi vi ere hans værk, skabte i Kristus Jesus til gode gjerninger, til hvilke Gud forud beredte os, at vi skulde vandre i dem. #0aflader jeg ikke at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine bønner,l= S0Derfor, da ogsaa jeg hørte om eders tro paa Herren Jesus og eders kjærlighed til alle de hellige,`< ;0som er pantet paa vor arv til ejendommens udløsning, hans herlighed til lovprisning! -'; I0 i hvem ogsaa i ere, da i hørte sandhedsordet, evangeliet om eders saliggjørelse, i hvem i ogsaa, da i troede, bleve beseglede med forjættelsens Helligaand,`: ;0 forat vi kunne være hans herlighed til lovprisning, vi, som forud haabede paa Kristus;s9 a0 i hvem vi ogsaa ere lodtagne, forud bestemte efter hans beslutning, som virker alt efter sin villies raad;8 10 til at oprette en husholdning i tidernes fylde forat samle alt under eet hoved i Kristus, det, som er i himlene, og det, som er paa jorden, i ham,w7 i0 da han kundgjorde os sin villies hemmelighed efter sin velbehagelige beslutning, som han fattede hos sig selv,@6 }0som han overflødig meddelte os i al visdom og forstand,b5 ?0i hvem vi har gjenløsning ved hans blod, syndernes forladelse, efter hans naades rigdom,P4 0sin naades herlighed til lov, i hvilken han benaadede os i den elskede,l3 S0idet han forud bestemte os ved Jesus Kristus til sønnekaar hos sig efter sin velbehagelige villie,2 0ligesom han i ham har udvalgt os for verdens grundlæggelse, forat vi i kjærlighed skulle være hellige og ulastelige for hans aasyn,1 }0Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader,som velsignede os i Kristus med al aandelig velsignelse i det himmelske;S0 !0Naade være med eder og fred fra Gud vor skaber og Herren Jesus Kristus! -t/ e0Paulos, ved Guds villie Jesu Kristi apostel, til de hellige og de troende i Kristus Jesus, som ere i Efesos;K.&Brødre, vor Herres Jesu Kristi naade være med eders aand! Amen._-7&Iøvrigt volde ingen mig besvær; thi jeg bærer Herrens Jesu mærker paa mit legeme.s,_&Og saa mange, som gaa frem efter denne regel, over dem og over Guds Israel være fred og barmhjærtighed!n+U&thi i Kristus Jesus gjælder hverken omskjærelse eller ikke-omskjærelse noget, men en ny skabning. * &men det være langt fra mig, at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er mig, og jeg verden korsfæstet;~)u& Thi de omskjaarne holde ikke selv loven, men de vil, at i skulle omskjæres, forat de kunne rose sig af eders kjød; (& De, som ville have anseelse efter kjødet, nøde eder til at omskjærelse, alene forat de ikke skulle forfølges for Kristi kors.K'& Seer, hvilket langt brev jeg har skrevet eder til med egen haand?_&7& lader os da, som vi har lejlighed, gjøre godt mod alle, men mest mod troens fæller.z%m& Lader os ikke blive trætte, naar vi gjør godt; thi i sin tid skulle vi ogsaa høste, om vi ikke blive trætte;$&for den, som saaer i sit kjød, skal høste fordærvelse af kjødet, men den, som saaer i Aanden, skal høste evigt liv af Aanden. -e#C&Farer ikke vild, Gud lader sig ikke spotte; hvad et menneske saaer, det skal han og høste;\"1&Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt godt med den, som underviser ham. -,!S&thi hver skal bære sin egen byrde.q [&men hver prøve sin egen gjerning, og da skal han have sin ros alene for sig selv og ikke for en anden;]3&Thi dersom nogen mener, han er noget, skjøndt han er intet, han bedrager sig selv;D&Bærer hverandres byrder, og opfylder saaledes Kristi lov.9 m&Brødre, dersom et menneske bliver overilet ved noget fald, da hjælper en saadan tilrette, i aandelige, i sagtmodigheds Aand, og se paa dig selv, at ikke og du bliver fristet.b=&Lader os ikke jage efter forfængelig ære, saa vi udæske hverandre, misunde hverandre!<s&Dersom vi leve i Aand, lader os og gaa frem i Aand!Z-&Men de, som ere Kristi, have korsfæstet kjødet med lysterne o gbegjæringerne.$C&mod saadanne er loven ikke.xi&Men Aandens frugt er kjærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, tro, sagtmodighed, afholdenhed;$A&avind, mord, drukkenskab, svir og deslige, om hvilke jeg siger eder, ligesom jeg og har sagt det før, at de, som øve saadant, ville ikke arve Guds rige.a;&afgudsdyrkelse, giftblanderi, fjendskaber, kiv, nid, vrede, trætte, tvedragt, partier,_7&Men kjødets gjerninger ere aabenbare; saadanne ere: hor, boleri, ukydskhed, vellyst,;q&Men dersom i drives af Aand, ere i ikke under lov. &Thi kjødet begjærer mod Aanden, men Aanden mod kjødet, men disse staa mod hinnanden, saa at i ikke kunne gjøre, hvad i ville.W'&Men jeg siger: Vandrer i Aand, saa skulle i ikke fuldkomme kjøds begjæring.[/&men naar i bide og æde hverandre, seer da til, at i ikke fortæres af hverandre.iK&Thi hele loven opfyldes i dette ene ord, i dette nemlig: Du skal elske din næste som dig selv;  & I ere jo, brødre, kaldte til frihed; bruger kun ikke friheden til anledning for kjødet, men tjener hverandre med kjærlighed.<s& Gid de og maatte afhugges som bringe eder i oprør. & Men dersom jeg, brødre, endnu prædiker omskjærelsen, hvorfor forfølges jeg endnu? Da var jo korsets forargelse borttagen. & Jeg har den tillid til eder i Herren, at i ikke ville mene andet; men han, som forvirrer eder, skal bære dommen, hvem han end er!. W& En lille surdejg syrer den hele dejg.; q&Denne overtalelse er ikke af ham, som kaldte eder.] 3&I løb smukt frem, hvem standsede eder, saa i ikke lade eder overtale af sandheden?}s&thi i Kristus Jesus gjælder hverken omskjærelse eller ikke-omskjærlse noget, men tro, virksom ved kjærlighed. -8k&thi vi vente i Aand retfærdigheds haab af tro;iK&I, som ville retfærdiggjøres ved lov, ere rent skilte fra kristus, i ere faldne ud af naaden;xi&men jeg vidner atter for hvert menneske, som lader sig omskjære, at han er pligtig til at holde den hele lov.`9&Se, jeg Paulos siger eder, at dersom i lade eder omskjære, nytter Kristus eder intet;{ q&Bliver da staaende i den frihed, hvormed Kristus udfriede os, og lader eder ikke atter tvinge under trældoms aag.V%&Altsaa, brødre, ere vi ikke en tjenestekvindes, men den frie kvindes børn. &Dog, hvad siger skriften: Jag tjenetekvinden og hendes søn ud, thi tjenestekvindens søn skal ikke arve med den frie kvindes søn.}s&Men ligesom dengang han, der var født efter kjødet, forfulgte ham, som var født efter Aanden, saaledes ogsaa nu.@{&Men vi, brødre, ere børn efter forjættelsen om Isak.@~y&thi der er skrevet: Syng med fryd du ufrugtbare, som ikke fødte; bryd ud og raab, du, som ikke havde fødselssmerte! thi den enliges børn er mange flere end hendes, som har manden.S}&men det Jerusalem heroventil er den frie kvinde, som er alle vores moder;x|i&Hagar er nemlig Sinaj bjerg i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, og er i trældom med sine børn;{+&Men dette har en billedlig betydning. Disse kvinder ere nemlig de to pagter, den ene fra Sinaj bjerg, som føder til trældom, og det er Hagar; z&og han, som han havde med tjenestekvinden, var født efter kjødet, men han, som han havde med den frie kvinde, ved forjættelsen.uyc&Der staaer nemlig skrevet, at Abraham havde to sønner, een med tjenestekvinden og een med den frie kvinde,Fx&Siger mig, i, som vilde være under lov, høre i ikke loven?pwY&jeg ønskede nu at være tilstede hos eder og at kunne forandre min røst; thi jeg er i tvivl om eder.]v3&Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus faaer skikkelse i eder!luQ&men det er godt, altid at være nidkjær i det gode, og ikke alene, naar jeg er tilstede hos eder.t&De ere nidkjære for eder, dog ikke til det bedste, men de ville udelukke eder, forat i skulle blive nidkjære efter dem;Is &Er jeg da nu bleven eders fjende, fordi jeg siger eder sandhed?r!&Hvilken var da ikke eders livsalighed! thi jeg giver eder det vidnesbyrd, at i, om det var muligt, havde udrevet eders øjne og givet mig.q'&og for denne prøvelse i mit kjød foragtede i mig ikke, ikke heller forhaanede i mig, men i modtog mig som en Guds engel, som Kristus Jesus.|pq& I har ingen uret gjort mig, men i veed, at jeg førte gang under kjødets skrøbelighed forkyndte eder evangeliet,Mo& Bliver som jeg er, for jeg er ogsaa som i. Brødre, jeg beder eder!On& jeg frygter for eder, at jeg maaske har arbejdet forgjæves paa eder.:mo& I tage vare paa dage og maaneder og tider og aar;4la& men nu da i kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige børnelærdom, hvorved i atter vilde trælle forfra?ak;&Men engang, da i ikke kjendte Gud, trællede i for dem, som ikke ved fødsel ere guder,Uj#&saa du ikke længer er træl men søn, da er du og Guds arving med Kristus.miS&men naar i ere sønner, har Gud til eders hjærter udsendt sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!Rh&forat han skulde frikjøbe dem under loven, at vi skulde faa sønnekaar;bg=&men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, levende under loven;Rf&saaledes trællede og vi, da vi vare børn, under verdens børnelærdom,We'&men han er under formyndere og husholdere indtil den af faderen bestemte tid; d &Men jeg siger: Saalænge arvingen er et barn, er der ingen forskjel mellem ham og trællen, skjøndt han er herre over alt godset;Tc!&men ere i Kristi, da ere i jo Abrahams sæd, arvinger efter forjættelsen.}bs&her er ikke jøde eller hellener, ikke træl eller fri, ikke mand eller kvinde; thi i ere alle een i Kristus Jesus;Ia &thi i have iført Kristus, saamange som ere døbte til Kristus;9`m&I ere alle Guds børn ved troen i Kristus Jesus;E_&men da troen er kommen, ere vi ikke mere under tugtemester;e^C&saa at loven er bleven en tugtemester til Kristus, forat vi kunde retfærdiggjøres af tro;f]E&Før troen kom, bevogtedes vi, indesluttede under loven, til den tro, som skulde aabenbares;u\c&men skriften indesluttede alt under synd, forat forjættelsen af Jesu Kristi tro skulde gives dem, som tro. [9&Er loven da mod Guds forjættelser? Det være langt fra! thi var der givet en lov, som kunde gjøre levende, saa var retfærdigheden virkelig ved lov;4Zc&men mægleren er ikke eens, men Gud er een.'YG&Hvad skakl da loven? Den blev føjet til for overtrædelsers skyld - indtil den sæd kom, hvem forjættelsen gjaldt - betjent af engle ved en mæglers haand;xXi&thi dersom arven er af lov, er den ikke mere af forjættelse, men Gud skjænkede Abraham den ved forjættelse.=Ws&Men jeg siger dette: En pagt, som forud er bekræftet af Gud om Kristus, kan loven, som blev given 430 aar derefter, ikke afkræfte, saa den skulde gjøre forjættelsen til intet;V#&men forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans "sæd"; der siges ikke "kuld" som om mange, men som om een: "og din sæd", som er Kristus. U&Jeg taler efter menneskelig vis; ingen gjør dog et menneskes testamente, som er bekræftet, til intet eller føjer noget dertil;T&forat Abrahams velsignelse maatte komme til hedningerne i Kristus Jesus, forat vi kunne faa Aandens forjættelse ved troen.S5& Kristus har frikjøbt os fra lovens forbandelse, da han blev en forbandelse for os; thi der er skrevet: forbandet er enhver som hænger paa et træ;ZR-& men loven er ikke af tro, men "det menneske, som gjør dette, skal leve derved".mQS& Men at ingen retfærdiggjøres for Gud i loven, er klart; thi "den retfærdige skal leve af troen";DP& thi saa mange, som ere af lovens gjerninger, ere under forbandelse; thi der er skrevet: forbandet er hver, som ikke bliver ved i alt, hvad der er skrevet i lovens bog, at han gjøre det.>Ow& Saa at de af troen velsignes med den troende Abraham;N1&Men da skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre hedningerne af troen, forjættede han Abraham forud: I dig skal alle hedninger velsignes!NM&Erkjender altsaa, at de, som ere af troen, disse ere Abrahams børn.OL&Ligesom Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.K&Har da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige gjerninger i eder, virket dette af lovens gjerninger eller af troens hørelse?FJ&Har i da prøvet saa meget forgjæves? om ellers forgjæves!TI!&Ere i saa uforstandige? Ville i, som begyndte i Aand, nu fuldende i kjød?pHY&Kun dette vilde jeg vide af eder: Har i modtaget Aanden af lovens gjerninger eller af troens hørelse?G /&Uforstandige Galatere! hvem har forhexet eder til ikke at lyde sandhed? Eder, hvem Jesus Kristus var malet for øjne som korsfæstet blandt eder!pFY&Jeg agter ikke Guds naade ringe; thi er der retfærdiggjørlse ved lov, er Kristus jo død uden nytte.TE!&jeg er korsfæstet med Kristus, men jeg lever, dog ikke længer jeg, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i kjødet, det lever jeg i troen paa Guds Søn, som elskede mig og hengav sig for mig.BD&Jeg er nemlig ved lov død fra lov, at skal leve for Gud;hCI&Dersom jeg nemlig igjen opbygger, hvad jeg nedbrød, fremstiller jeg mig selv som overtræder.$BA&Men om vi, som søge at blive retfærdiggjorte i Kristus, ogsaa selv befandtes at være syndere, er da Kristus bleven syndens tjener? Det være langt fra!%AC&vide, at et menneske ikke bliver retfærdiggjort af lovens gjerninger, men ved Jesu Kristi tro, saa har og vi troet paa Kristus Jesus, forat vi kunne blive retfærdiggjorte af Kristi tro og ikke af lovens gjerninger, fordi intet kjød skal blive retfærdiggjort af lovens gjerninger.M@&Da vi syndere, som ere jøder ved fødselen og ikke af hedningerne,z?m&Men da jeg saae, at de ikke vandrede lige efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Peder i alles nærværelse: Naar du, som er en jøde, lever paa hedensk, ikke paa jødisk vis, hvorfor tvinger du da hedningerne til at leve paa jødisk vis?m>S& og med ham hyklede ogsaa de øvrige jøder, saa at endog Barnabas blev dragen med af deres hykleri.-=S& Førend der nemlig kom nogle fra Jakob, spiste han med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og fraskilte sig, da han frygtede for dem af omskjærelsen;g<G& Men da Peder kom til Antiokien, stod jeg ham imod ligefor hans øjne, fordi han var at laste.m;S& kun at vi skulde tænke paa de fattige, og netop dette har jeg ogsaa beflittet mig paa at gjøre. -k:O& og da de erkjendte den naade, som var skjænket mig, gave de, som ansaaes for at være piller, Jakob og Kefas og Johannes, mig og Barnabas haand til fællesskab, at vi skulde gaa til hedningerne, men de selv til de omskaarne;9y&thi han, som arbejdede med Peder til apostelembedet blandt de omskaarne, arbejdede ogsaa med mig blandt hedningerne; -8&men tværtimod, da de saae, at mig var betroet at forkynde evangeliet for de uomskaarne ligesom Peder for de omskaarne, -47a&Men af dem, som ansees for at være noget - hvormeget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa menneskes person - de ansete, siger jeg, lagde intet til min lærdom;6w&hvem vi ikke heller noget øjeblik vege for med underdanighed, forat evangeliets sandhed maatte blive varig hos eder.65e&men det skete for de indsnegne falske brødres skyld, som havde listet sig ind for at bespejde vor frihed, som vi har i Kristus Jesus, forat de kunne gjøre os til trælle;j4M&men end ikke Titos, som var med mig, blev nødt til at omskjæres, skjøndt han var en hellener;G3&men jeg drog derop efter en aabenbarelse, og jeg forelagde dem, men de ansete særskilt, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, om jeg vel løber eller jeg har løbet forgjæves;_2 9&Fjorten aar efter drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titos med;$1 E&og de lovpriste Gud for mig.0 {&de havde kun hørt, at han, som engang forfulgte os, nu forkynder det glade budskab om den tro, han før vilde udrydde,H/  &men af person var jeg ubekjendt for Kristi menigheder i Judæa;6. i&Derpaa kom jeg til Syriens og Kilikiens lande;Y- -&Hvad jeg skriver til eder, se, det vidner jeg for Guds aasyn, at jeg ikke lyver!N, &men jeg saae ikke nogen anden af apostlene uden Herrens broder Jakob.r+ _&tre aar derefter drog jeg op til Jerusalem forat blive kjendt med Peder, og jeg blev femten dage hos ham;* !&ikke heller tog jeg op til Jerusalem til dem, som vare apostle før jeg, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damask;) )&at aabenbare sin Søn i mig, forat jeg skulde forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, da strax gik jeg ikke paa raad med kjød og blod,`( ;&Men da det behagede Gud, som fra min moders liv har udvalgt og kaldet mig ved sin naade' &og jeg gik videre i jødedommen end mange af mine jævnaldrende i mit folk, da jeg var overmaade nidkær for mine fæderne lærdomme.& {& I har jo h ørt om min vandel tidligere i jødedommen, at jeg over al maade forfulgte Guds menighed og forstyrrede den;e% E& thi hverken modtog eller lærte jeg det af noget menneske, men ved Jesu Kristi Aabenbarelse.j$ O& Men jeg bevidner eder, brødre, at det evangelium, som er forkyndt af mig, ikke er menneskelære;%# E& Taler jeg da nu mennesker til villie eller Gud? eller søger jeg at tækkes mennesker? Thi dersom jeg endnu tækkedes mennesker, var jeg ikke Kristi tjener." & Som jeg sagde før, siger jeg nu igjen: Dersom nogen forkynder eder evangeliet mod det, i har modtaget, han være bansat! -!  &Men om endog vi, eller en engel fra himlen, forkynder eder evangelium tværtimod, hvad vi har forkyndt eder, han være bansat!k  Q&som dog ikke er et andet; kun der er nogle, som forvirre eder og ville forvende Kristi evangelium.v g&Jeg undres over, at i saasnart blive dragne fra ham, som kaldte eder i Kristi naade, til et andet evangelium,* Q&Ham være ære i al evighed! Amen.{ q&som hengav sig selv for vore synder forat udfri os fra den nuværende onde verden efter Guds og vor Faders villie!O &Naade være med eder og fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,> y&og alle brødrene med mig til menighederne i Galatien: &Paulos, apostel ikke af mennesker eller ved noget menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra døde,wg (13:13) Herrens, Jesu Kristi, naade og Guds kjærlighed og den Helligaands samfund være med eder alle! Amen.,S (13:12) Alle de hellige hilse eder.*O Hilser hverandre med helligt kys!/W Iøvrigt, brødre, glæder eder, bliver fuldkommede, formaner hverandre, haver eet sind, værer fredsommelige, og kjærlighedens og fredens Gud vil være med eder. -.U Derfor skriver jeg dette fraværende, forat jeg ikke nærværende skal bruge strænghed efter den magt, Herren har givet mig til opbyggelse, ikke til nedbrydelse. -nU Thi glæde vi os, naar vi ere svage, men i ere stærke; men det bede vi, at i maa blive fuldkommede.G Vi formaa nemlig ikke noget mod sandheden, men for sandheden.%C Men jeg beder Gud, at i ikke maa gjøre noget ondt; ikke forat vi kunne synes dygtige, men at i skulle gjøres gode, om vi endog skulle være som udygtige.F men jeg haaber, at i skulle kjende, at vi ere ikke udygtige."= Prøver eder selv, om i ere i troen! undersøger eder selv! eller kjende i eder ikke selv, at Jesus Kristus er i eder? med mindre i nemlig ere udygtige;(I Thi om han endog blev korsfæstet af svaghed, lever han dog af Guds kraft. Vi ere nemlig ogsaa svage i ham, men vi skulle leve med ham af Guds kraft hos eder.{ eftersom i kræve bevis for, at Kristus taler i mig, han, som ikke viser sig svag mod eder, men er kraftig blandt eder.J   Jeg har sagt forud, og siger det anden gang forud som nærverende, og skriver det nu fraværende til dem, som syndede forhen, og alle de øvrige, at jeg ikke vil skaane, naar jeg atter kommer;l  S Se, jeg kommer denne tredje gang til eder, ved to eller tre vidners mund skal hver sag stadfæstes.K  at min Gud skal ydmyge mig for eder, naar jeg kommer igjen, og jeg have sorg af mange blandt dem, som syndede før og ikke har omvendt sig fra deres urenhed og hor og uterlighed, som de bedrev.  Jeg frygter nemlig for, at jeg, naar jeg kommer, ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg ikke skal findes af eder saadan, som i ønske; at der skal være trætter, nid, vrede, kiv, bagtalelse, øretuderi, opblæsthed, splidagtighed,  Mene i atter, at vi forsvarer os for eder? Vi tale i Kristus for Guds aasyn, men alt dette, kjære, til eders opbyggelse.   Jeg opmuntrede Titos og sendte broderen med ham; har Titos vel bedraget eder? har vi ikke vandret i samme Aand, i samme spor? -I  Har jeg da bedraget eder ved nogen af dem, jeg sendte til eder?`9 Men lad være, at jeg ikke har besværet eder, men jeg var snild og tog eder med list?w men jeg vil helst opofre, ja opofres for eders sjæle, om endog jeg, som elsker eder saa højt, skulde elskes mindre.dA Se, det er tredje gang, jeg er rede til at komme til eder, og jeg vil ikke besvære eder, thi jeg søger ikke, hvad eders er, men eder, thi børnene skal ikke samle skatte til forældrene, men forældrene til børnene; Thi hvad er det, hvori i vare ringere end de øvrige menigheder, uden at jeg ikke selv var eder til besvær? Tilgiver mig denne uret!lQ Apostel-tegn bleve jo gjorte blandt eder i taalmodighed ved tegn og undere og kraftige gjerninger.?w Jeg er bleven en daare ved at rose mig; i har nødt mig dertil; thi jeg burde nemlig anbefales af eder, da jeg ikke staaer tilbage for de store apostle, skjøndt jeg endog er intet.0Y derfor er jeg vel tilfreds i skrøbeligheder, under haan, i nød, under forfølgelser, i ængstelser for Kristi skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg stærk. -<q men han sagde til mig: Min naade er dig nok, thi min kraft fuldkommes i skrøbelighed! Derfor vil jeg allerhelst rose mig af mine skrøbeligheder, at Kristi kraft kan bo hos mig;L~ og jeg bad Herren 3 gange om denne, at han maatte lade af fra mig;>}u og forat jeg ikke skal hovmode mig af de høje aabenbarelser, er der givet mig en braad i kjødet, en satans engel, at han kan slaa mig paa munden, forat jeg ikke skal hovmode mig;S| Vilde jeg nemlig rose mig, blev jeg ikke en daare, thi jeg vilde sige sandhed; men jeg undgaaer det, forat ikke nogen skal tænke højere om mig end det, han seer, jeg er, eller det, han hører af mig;b{= At saadant vil jeg rose mig, men ikke rose mig af mig selv uden af mine skrøbeligheder.qz[ at han blev henrykt til paradiset og hørte usigelige ord, som det ikke er et menneske tilladt at tale.y og jeg kender et saadant menneske - om han var i legemet, ved jeg ikke, eller udenfor legemet, veed jeg ikke, Gud veed det -=xs Jeg kjender et menneske i Kristus, som for 14 aar siden - om han var i legemet, veed jeg ikke, eller udenfor legemet, veed jeg ikke, Gud veed det - blev henrykt til tredje himmel;jw O At rose mig er mig sandelig ikke nyttigt; jeg kommer nemlig til syner og aabenbarelser af Herren._v7 !men jeg blev nedladt gjennem et vindue i en kurv over muren, og undslap hans hænder.Xu) I Damask bevogtede Kong Aretas' landsherre Damaskenernes stad forat gribe mig;^t5 Gud og Herrens, Jesu Kristi, Fader, velsignet til evig tid, veed, at jeg ikke lyver.Is  Dersom jeg maa rose mig, vil jeg rose mig af min skrøbelighed.tra Hvem er skrøbelig, og jeg skulde ikke være skrøbelig? hvem bliver forarget, og det brænder ikke i mig?`q9 foruden hvad der kommer til i mit daglige overløb, bekymringer for alle menighederne. ll~~|~J}}h}1||T{{{8zz[yypy0xx)ww;vvvLvuuautt?sssRrryrqqq)pp@oo?nnXn mm7lll7kkkjjHii hh|ggHfff?eeeddccJbbb aawa9``^__^^G]]p]\\)[[QZZIY~Y5XX:WWrWV6UUITTeSSSJSRRCQQiQPOOxOLNN(MMkLLiL!KKeKJqJIaHHHGG;FFBEEPDD)CCBB$AA2@@>??N>>d==m<<_< ;;:399877766u6 5^444O4333e222+1100^//)..q.--,,~+++**)H((<''B&&R%% $$u### "\"'!!;  Eb1Bo(GPu? f Faz X F   L ;'~>} bleCNthi vor frimodighed var ikke af vildfarelse, ikke heller af urene hensigter eller med svig.3_Nmen skjøndt vi, som i vide, forud vare blevne mishandlede og forhaanede i Filippi, havde vi frimodighed i vor Gud til at tale Guds evangelium hos eder under megen kamp;[ 1NI kjende nemlig selv, brødre, vor indgang hos eder, at den ikke var forfængelig;v gN og at bie paa hans Søn fra himlene, ham, han oprejste fra døde, Jesus, som frier os fra den kommende vrede.# AN thi de fortælle selv om os, hvilken indgang vi havde hos eder, og hvorledes i omvendte eder til Gud fra afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,! =Nthi fra eder har Herrens Ord gjenlydt ikke alene i Makedonien og Akaja, men eders tro paa Gud er kommen ud allevegne, saa vi ikke behøve at tale derom;M Nsaa i ere blevne mønstre for alle de troende i Makedonien og Akaja;| sNog i ere blevne vore efterlignere og Herrens, da i under megen trængsel modtage Ordet med glæde i den Helligaand,= uNat vort evangelium blev hos eder ikke i ord alene, men i kraft, og i den Helligaand og i fuld overbevisning, ligesom i og vide, hvorledes vi har været blandt eder for eders skyld;= wNda vi, Guds kjære brødre, kjende eders udvælgelse,% ENog huske paa eders gjerning i troen, eders arbejde i kjærligheden, og eders bestandighed i haabet paa vor Herre Jesus Kristus for Guds og vor Faders aasyn;] 5NVi takke Gud altid for eder alle, idet vi uafladelig komme eder ihu ved vore bønner0 ]NPaulos og Silvanos og Timoteos til Tessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus! Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!D- - -_7DHilsen med min, Paulos' haand. Tænker paa mine lænker! Naaden være med eder! Amen!kODOg siger Arkippos: Giv agt paa den tjeneste, somdu har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den! -" =DOg naar dette brev er læst af eder, da sørger for, at det ogsaa kan blive læst i Laodikæernes menighed, og at i ogsaa faa det fra Laodikea at læse.I  DHilser brødrene i Laodikea og Nymfas og menigheden i hans hus.5 eD Den kjære doktor Lukas og Demas hilse eder.c ?D thi jeg vidner om ham, at han har stor iver for eder og for dem i Laodikea og Hierapolis.( ID Epafras hilser eder, han, som er fra eder, en Kristi tjener, som altid strider for eder i sine bønner, at i maa staa fuldkomne og fuldendte i al Guds villie;D og Jesus, som kaldes Justos, hvilke ere af omskjærelsen. Disse ere de eneste medarbejdere til Guds rige, som ere blevne mig en trøst./D Men medfange Aristarkos og Markos, Barnabas' fætter, om hvem i har faaet befalinger, hilse eder; - hvis han kommer til eder, saa modtager ham! -mSDtilligemed den tro og kjære broder Onesimos, som er fra eder; de vil underrette eder om alt her. -{oDog jeg sender ham til eder for det samme, at han kan faa at vide, hvorledes i har det, og trøste eders hjærter;}sDHvorledes det gaaer mig, vil den kjære broder og tjener og medarbejder i Herren Tykikos, fortælle eder altsammen;dADeders tale være altid yndig, krydret med salt, saa i vide, hvorledes i bør svare enhver.RDOmgaaes i visdom med dem, som ere udenfor, og kjøber den belejlige tid;;qDat jeg kan aabenbare det, ligesom jeg bør tale. -%Dog beder tillige ogsaa for os, at Gud vil aabne ogsaa os en dør for Ordet, til at tale Kristi hemmelighed, for hvis skyld jeg og er bunden,@ }DVærer stadige i bønnen, vaager i denne med taksigelse,r~]Dmen den, som gjør intet, skal faa gjengjældt, hvad han gjorde uret, og der er ikke persons anseelse. -c}?Dda i vide, at i skal faa arvedelen til vederlag af Herren; thi i tjene den Herre Kristus;a|;Dog alt, hvad i foretage, gjører det af hjærtet, som for Herren og ikke for mennesker;'{GDI tjenere, adlyder i alt eders timelige herrer, ikke med øjen øjentjeneste, som de, der ville behage mennesker, men i hjærtets oprigtighed, frygtende Gud!MzDI fædre, opirrer ikke eders børn, at de ikke skulle tabe modet! -Xy)DI børn, adlyder eders forældre i alt, thi i Herren er dette velbehageligt! -Hx DI mænd, elsker eders hustruer og værer ikke bitre mod dem! -Uw#DI kvinder, værer eders mænd underdanige, som det sømmer sig, i Herren! -xviDog alt, hvad i gjøre i ord og gjerning, gjører det alt i Herrens Jesu navn, takkende Gud og Faderen ved ham.7ugDKristi Ord bo rigelig blandt eder i al visdom, saa i lære og paaminde hverandre med psalmer og lovsange og aandelige viser, idet i med tak synge for Herren i eders hjærte;ptYDog Guds fred sejre i eders hjærter, til hvilken i og ere kaldte i eet legeme, og værer taknemmelige!KsDmen fremfor alt dette: kjærligheden, som er det fuldkomne baand;rr]D saa i fordrage og tilgive hverandre,om en har klage mod anden, ligesom Kristus tilgav os, saaledes og i;q D Ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjærtighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, p D hvor der ikke hellener og jøde, omskjærelse og ikke-omskjærelse, vild fremmed, skyte, træl, fri, men Kristus, alt i alle. -\o1D og iført det nye, som fornyes til erkjendelse efter hans billede, som skabte det,`n9D I maa ikke lyve hverandre paa, da i har afført det gamle menneske med dets gjerningernmUDmen aflægger nu ogsaa i alt dette: vrede, hidsighed, ondskab, bespottelse, slem snak af eders mund.Al}Dblandt hvilke forhen ogsaa i vandrede, da i levede deri;?kyDfor hvis skyld Guds vrede kommer over vantroens børn,~juDDøder derfor eders jordiske lemmer: hor, urenhed, vellyst, slet begjærlighed og gjerrighed, som er afgudsdyrkelse,]i3DNaar Kristus, vort liv, aabenbares, da skal ogsaa i aabenbares med ham i herlighed.DhDthi i ere døde, og eders liv er skjult med Kristus i Gud.SgDtragter efter det, som er heroven til, ikke efter det, som er paa jorden;zf oDEre i altsaa oprejste med Kristus, saa søger det, som er heroven til, hvor Kristus sidder ved Guds højre haand; eDhvilket vel har visdoms ry i selvvalgt dyrkelse og ydmygelse, saa legemet ikke spares eller holdes i ære til kjødets mættelse.]d3Dhvilket alt er til fordærvelse, naar det bruges efter menneskers bud og lærdomme;.cWDRør ikke! smag ikke! ag ikke derpaa!b!DDersom i altsaa med Kristus ere afdøde fra denne verdens børnelærdom, hvorfor besværes i da med sætninger, som de, der leve i verden: aDog ikke holder fast paa hovedet, af hvilket hele legemet, understøttet og forenet ved sener og baand, voxer en guddommelig væxt.7`gDFor sejerskrandsen svige eder ingen, som finder behag i ydmygelse og engletjeneste, og indlader sig paa ting, han ikke har seet, forfængelig opblæst af sit kjødelige sindO_Dhvilket er en skygge af det, der skulde komme, men legemet er Kristi.q^[DDerfor dømme ingen eder i mad eller drikke eller i henseende til højtid eller nymaane eller hviledag,}]sDog afvæbnede fyrstendømmer og magter, og stillede dem aabenbar til skue, da han førte dem i sejerstog ved ham. -\Didet han udslettede den haandskrift, som var os imod, med dens sætninger, og borttog den, idet han naglede den til korset$[AD Ogsaa eder, som vare døde i overtrædelser og i eders uomskaarne kjød, eder gjorde han levende tilligemed ham, da han tilgav eder alle overtrædelserne;}ZsD idet i ere begravne med ham i daaben, ere i ogsaa medoprejste ved troen paa Guds kraft, som oprejste ham fra døde.Y#D i hvem i og ere omskaarne med en omskjærelse, som er gjort uden hænder, ved afførelsen af kjødets syndige legeme i Kristi omskjærelse;PXD og i have al fylde i ham, som er hovedet for al fyrstendømme og magt;2W_D thi i ham boer al Guddoms fylde legemlig;,VQDSeer til, at ikke nogen gjør eder til bytte ved verdslig visdom og tomt bedrag, efter menneskers overlevering efter verdens børnelærdom, og ikke efter Kristus;wUgDrodfæstede og opbyggede i ham, og stadfæstede i troen, ligesom i have lært, og voxer i den med taksigelse.OTDLigesom i derfor har antaget Herren Kristus Jesus, saa vandrer i ham,S+Dthi om jeg endog er fraværende i kjødet, er jeg hos eder i Aanden; jeg glæder mig og seer eders orden og fastheden af eders tro paa Kristus.NRDMen dette siger jeg, forat ingen skal bedrage eder med lokkende ord;DQDhvori alle visdommens og kundskabens skatte ere skjulte. -/PWDat deres hjærter maa blive trøstede, idet de forenes i kjærlighed og til den fulde indsigts hele rigdom til erkjendelse af Guds og Faderens og Kristi hemmelighed,O DJeg vil nemlig, i skulle vide, hvor stor kamp jeg har for eder og dem i Laodikea og saamange, som ikke har seet mit ansigt i kjødet;^N 7Dhvortil og jeg arbejder, idet jeg strider efter hans kraft, som virker mægtig i mig. M Dhan, som vi forkynde, idet vi paaminde hvert menneske og lære i al visdom, at vi kunne fremstille hvert menneske i Kristus Jesus, L Dhvem Gud vilde tilkjendegive, hvor stor denne hemmeligheds rigdom er blandt hedningerne, som er Kristus, herlighedens haab i eder;hK KDden hemmelighed, som var skjult fra evighed og slægter, men nu er aabenbaret for hans hellige,oJ YDhvis tjener jeg er blevet, efter den Guds husholdning, som er given mig til eder, at opfylde Guds Ord,I 'DNu glæder jeg mig i mine lidelser for eder og opfylder, hvad der fattes i Kristi trængsler, i mit kjød for hans legeme, som er menigheden,RH Dhvis i ellers forblive grundfæstede og stadige i troen og ikke rokkes fra det evangeliums haab, hvilket i have hørt, som er prædiket for al skabningen under himlen, hvis tjener jeg Paulos er bleven.G Dhar han dog nu forligt i sit kjøds legeme ved døden forat fremstille eder hellige og ustraffelige og ulastelige for sig;XF +DOgsaa eder, som engang vare fremmede og fjendske af sindelag i onde gjerninger,E 9Dog ved ham at forlige alle ting med sig, det være sig dem paa jorden eller dem i himlene, idet han stiftede fred formedelst hans korses blod ved ham.@D }Dthi det behagede ham, at den hele fylde skulde bo i ham,C #Dog selv er legemets, menighedens, hovede; han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, at han selv skulde have forrangen blandt alle;3B cDog han er før alt , og alt bestaaer i ham;QA Dfor i ham ere alle ting skabte, de, som ere i himlene og paa jorden, de synlige og usynlige, det være sig troner eller herredømmer eller fyrstendømmer eller magter, alt er skabt ved ham og til ham;K@ Dhan, som er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte;:? qDi hvem vi have gjenløsning, syndernes forladelse,Z> /D han, som udfriede os af mørkets magt og oversatte os i sin elskelige Søns rige,X= +D og takke Gud og Faderen, som gjorde os dygtige til de helliges arvedel i lyset;Z< /D styrkede med al magt efter hans herligheds kraft, til al taalmodighed med glæde,~; wD at i kunne vandre værdig for Herren til al behagelighed, bære frugt i al god gjerning og voxe til Guds erkjendelse,0: [D Derfor aflade vi heller ikke fra den dag, vi hørte det, at bede for eder og begjære, at i maate fyldes med hans villies erkjendelse i al aandelig visdom og forstand,=9 wDsom ogsaa tilkjendegav os eders kjærlighed i Aanden.d8 CDligesom i have lært af vor kjære medtjener Epafras, som er en tro Kristi tjener for eder,)7 MDsom er kommet til eder, ligesom ogsaa i hele verden, og bærer frugt og voxer ligesom ogsaa blandt eder fra den dag, i hørte og erkjendte Guds naade i sandhed;v6 gDved det haab, som er henlagt for eder i himlene, om hvilket i allerede have hørt i evangeliets sandheds Ord,Z5 /Dda vi have hørt om eders tro i Kristus Jesus og kjærlighed til alle de hellige,N4 DVi takke altid Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, og bede for eder,3  Dtil de hellige og troende brødre i Kristus i Kolossæ; naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!J2 DPaulos, ved Guds villie Jesu Kristi apostel, og broderen Timoteos,1:- - -A0}:Herrenes, Jesu Kristi, naade være med eder alle ! Amen.E/:Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens hus. -U.#:Hilser hver hellig i Kristus Jesus! Brødrene, som ere hos mig, hilse eder!B-:Men ham, vor Gud og Fader, være ære i al evighed! Amen.o,W:Men min Gud vil rigelig give eder alt, hvad i behøve, efter sin rigdom i herlighed, i Kristus Jesus.'+G:Nu har jeg alt, og jeg har overflod; jeg fik rigelig, da jeg modtog af Epafrodit det fra eder, en velbehagelig duft, et antageligt offer, tækkeligt for Gud.i*K:ikke at attraaer gaven, men jeg attraaer den frugt, som kan blive overflødig til eders fordel.V)%:thi ogsaa i Tessalonika sendte i mig baade een og to gange til brug for mig;0(Y:Men i vide det og, Filillesier, at da jeg ved evangeliets begyndelse drug ud fra Makedonien, havde ingen menighed regning med mig over givet og modtaget uden i alene;9'm: dog gjorde i vel, da i deltage i mine trængsel.=&u: og jeg formaaer alt i Kristus, som gjør mig stærk:;%o: jeg forstaaer baade at have det ringe, og jeg forstaaer at have overflod, i eet og alt er jeg vel erfaren, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have overflod og mangel;W$': Dette siger jeg ikke af trang, thi jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har;#': Jeg har højlig glædet mig i Herren, at i nu endelig har oplivet eders omhu for mig, hvortil i og før havde villie, men manglede lejlighed.~"u:hvad i ogsaa have lært og modtaget, baade hørt og seet paa mig, gjører dette, og fredens Gud skal være med eder!\!1:Iøvrigt, brødre, betænker, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retfærdigt, hvad der er uskyldigt, hvad der er elskværdigt, hvad der har godt lov, det være sig hver dyd og enhver hæder;n U:og Guds fred, som overgaaer al forstand, sakl bevare eders hjærter og eders tanker i Kristus Jesus.:Værer ikke bekymrede for noget, men lader eders begjæringer fremføres for Gud i hver paakaldelse og bøn med taksigelse,O:Eders beskedenhed vorde vitterlig for alle mennesker! Herren er nær!E:Glæder eder i Herren altid! atter siger jeg: Glæder eder!B}:og jeg beder ogsaa dig, retsindige medbroder, tag dig ad dem, for de har stridt med mig i evangeliet tilligemed baade Klemens og mine øvrige medarbejdere, hvis navne ere i livets bog.M :Jeg formaner Evodia og jeg formaner Syntyke at være enige i Herren;#?:som vil forvandle vort fornedrelses legeme til at blive ligedannet med hans herligheds legeme efter den kraft, hvormed han ogsaa kan underlægge sig alt.iK:Vort borgerskab er nemlig i himlene, hvorfra vi ogsaa forvente frelseren, Herren Jesus Kristus,{o:hvis ende er fortabelse, hvis Gud er bugen, og hvis ære er i deres skjændsel, hvilke tragte efter det jordiske.{o:Mange vandre nemlig saaledes, som jeg ofte har sagt eder og nu siger endog med taarer: som Kristi korses fjender,oW:Bliver mine efterlignere, brødre, og agter paa dem, der vandre saaledes, som i have os til mønster.Z-:kun at vi, saavidt vi ere komne, gaa frem efter den samme regel, mene det samme.:Saamange vi altsaa ere fuldkomne, maa vi have dette sind, og dersom i ere noget anderledes til sinds, vil Gud ogsaa aabenbare eder dette;$A:men eet: Jeg glemmer, hvad der er bagved, rækker efter det, som er foran, higer mod maalet efter sejerskrandsen for Guds kald herovenfra i Kristus Jesus.G: Brødre! jeg tænker ikke om mig selv, at jeg har grebet det,5c: Ikke at jeg allerede har grebet det, eller allerede er fuldkommen, men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg ogsaa er greben af Herren Jesus Kristus.:o: om jeg dog kunde møde ved de dødes opstandelse.{: at jeg kan kjende ham og hans opstandelses kraft og delagtigheden i hans lidelser, dannet til at ligne ham i hans død,: og findes i ham, saa jeg ikke har min retfærdighed, den af loven, men den ved Kristi lov, retfærdigheden af Gud ved troen,K :ja jeg anseer virkelig ogsaa alt for at være et tab mod min Herre Kristi Jesu kundskabs ypperlighed, for hvem jeg har lidt tab paa alt, og agter det skarn at være, forat jeg kan vinde KristusU #:men hvad der var mig en fordel, har jeg anseet for et tab for Kristi skyld;\ 1:med iver forfulgte jeg menigheden, jeg var ustraffelig efter lovens retfærdighed; :otte dage gammel er jeg omskaaren, jeg er af Israels slægt, af Benjamins stamme, en hebræer af hebræere, en farisæer efter loven; :skjøndt jeg har, hvad jeg kunde stole paa ogsaa i kjødet. Synes nogen anden, han kan stole paa kjødet, kan jeg det mere:mS:Thi vi ere omskjærelsen, som tjene Guds Aand og rose os i Kristus Jesus og ikke stole paa kjødet;E:Seer hundene, seer de slette arbejdere, seer adsplittelsen!~ w:Iøvrigt, mine brødre, glæder eder i Herren; at skrive det samme er mig ikke til besvær, men eder til bestyrkelse.!:thi for Kristi gjernings skyld var han døden nær, da han ikke agtede sit liv, forat erstatte, had der savnedes i eders tjeneste mod mig.P:Modtager ham altsaa i Herren med al glæde, og holder saadanne i ære;oW:Derfor sender jeg ham snarere, forat i kunne glædes, naar i se ham igjen, og jeg være mere sorgfri.!;:Han var nemlig syg og døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have sorg paa sorg.hI:fordi han længtes efter eder alle og var meget bekymret, fordi i havde hørt, at han var syg.7:men jeg agtede det nødvendigt at sende eder broder Epafrodit, min medarbejder og medstrider, men eders sendebud, som har tjent mig i min nødtørst,N:men jeg har den tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme;M~:Ham haaber jeg altsaa at sende, saasnart jeg seer ende paa min sag;i}K:men i kjende hans prøvede troskab, at han har tjent med mig som barnet sin fader i evangeliet.E|:thi de søge alle deres eget, ikke hvad der er Jesu Kristi;]{3:thi jeg har ingen ligesindet med mig, der saa oprigtig bekymrer sig om eders sager;z5:Men jeg haaber i Herren Jesus, snart at sende Timoteos til eder, forat ogsaa jeg kan være ved godt mod, naar jeg erfarer, hvorledes det gaaer eder;=yu:men glæder i eder ligesaa, og glæder eder med mig!zxm:Men om jeg endog bliver ofret under eders tros offer og betjening, glæder jeg mig og glæder mig med eder alle;w}:da i holde fast ved livets Ord, mig til ros paa Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgjæves eller arbejdet forgjæves.v-:at i kunne være ustraffelig og rene, Guds ulastelige børn midt i denne vanartige og forvendte slægt, blandt hvilke i skinne som lys i verden;)uM:Gjører alt uden vrede og tvivl,Yt+: thi det er Gud, som efter sit velbehag virker i eder baade at ville og udrette.Ss: Derfor mine elskelige, ligesom i altid har været mig lydige ikke alene under min nærværelse, men nu ogsaa meget mere under min fraværelse, saa arbejder paa eders saliggjørelse med frygt og bæven;Rr: og hver tunge bekjende, at Jesus Kristus er Herre til Gud Faders ære! -fqE: forat hvert knæ skal bøje sig i Jesu navn, deres i himlen, og paa jorden, og under jorden,Up#: Derfor har Gud ophøjet ham og skjænket ham et navn, som er over alt navn,ow:og da han var fundet i vilkaar som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja døden paa korset.an;:men udtømte sig selv, idet han paatog en tjeners skikkelse, da han blev mennesker lig,Wm':som, da han var i Guds skikkelse, ikke holdt det for et rov at være Gud lig,Fl:Det samme sindelag være i eder, som og var i Kristus Jesus,=ku:enhver se ikke paa sit, men enhver ogsaa paa andres.]j3:intet for trætte eller ære! men agter i ydmyghed hverandre højere end eder selv;xii:saa gjører min glæde fuldkommen, saa at i tænke det samme, have samme kjærlighed, have eet sind, mene eet;h :Er der da nogen formaning i Kristus, nogen opmuntring af kjærlighed, noget Aands samfund, nogen inderlig rørelse og barmhjærtighed,Ng :idet i har den samme kamp, som i har seet paa mig og nu høre om mig.hf K:thi eder er det forundt for Kristi skyld, ikke alene at tro paa ham, men ogsaa at lide for ham;e y:og ikke forfærdes i noget af modstanderne, som vel er dem et tegn paa undergang, men eder paa frelse, og det fra Gud;Td #:Kun at i vandre Kristi evangelium værdig, saa hvad enten jeg kommer og seer eder eller er fraværende, jeg dog kan høre det om eder, at i staa i een Aand og stride med af een sjæl for evangeliets tro,ac =:at eders ros kan tiltage i Kristus Jesus ved mig ved min næste nærværelse hos eder. -{b q:og det veed jeg fuldkommen sikkert, at jeg skal blive og forblive hos eder alle til eders væxt og glæde i troen,Ga  :men at forblive i kjødet er mere nødvendigt for eders skyld;y` m:thi jeg trænges af to ting, da jeg har lyst til at vandre bort og være med Kristus; det var saare meget bedre;|_ s:men dersom det, at leve i kjødet, skaffer mig frugt af min gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal foretrække;F^ :thi det at leve, er mig Kristus, og at dø er mig en vinding;G]  :efter min længsel og mit haab, at jeg ikke skal beskjæmmes i noget, men at Kristus med al frimodighed, som altid saa og nu, skal forherliges i mit legeme, det være ved liv eller ved død;m\ U:thi jeg veed, det skal faa et udfald for mig til frelse ved eders bøn og Jesu Kristi Aands bistand,[ #:Hvad da? Kristus forkyndes dog paa hver maade, det være sig paa skrømt eller i sandhed, og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig;`Z ;:men disse gjøre det af kjærlighed, da de veed, at jeg er sat til evangeliets forsvar.rY _:hine, som søge trætte, forkynde ikke Kristus rent, men i den tanke at føje trængsel til mine lænker;WX ):Nogle prædike vel ogsaa Kristus for nid og kiv, men nogle ogsaa i god mening;|W s:og at flere af brødrene i Herren ved mine lænker fik mod og bleve end dristigere til uden frygt at tale Guds Ord.kV Q: saa at mine lænker for Kristi skyld ere blevne bekjendte paa hele slottet og for alle de øvrige,~U w: Men jeg ønsker, brødre, at i skulle vide, at hvad der er vederfaret mig, er snarere kommet tilevangeliets fremgang,ST !: opfyldte af retfærdigheds frugter ved Jesus Kristus til Guds ære og lov.ZS /: at i kunne vælge det bedste, at i maa være rene og uden anstød til Kristi dag,pR [: og derom beder jeg, at eders kjærlighed endnu mere og mere maa forøges i kundskab og al skjønsomhed,iQ M:Thi Gud er mit vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle i Jesu Kristi inderlige kjærlighed,WP ):saaledes er det billigt, at jeg tænker dette om eder alle, fordi jeg har eder i mit hjærte baade i mine lænker og under evangeliets forsvar og bekræftelse, eder alle, som ere delagtige med mig i naaden.yO m:forsikret om det samme, at han, som begyndte den gode gjerning i eder, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.\N 3:med glæde gjør bøn for eders delagtighed i evangeliet fra første dag indtil nu,;M s:idet jeg altid i hver min bøn beder for eder alle,:L q:Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa eder,RK :Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! -J :Paulos og Timoteos, Jesu Kristi tjenere, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi med biskopper og medhjælpere.VI%0Naade med alle, som elske vor Herre Jesus Kristus i uforkrænkelighed! Amen.[H/0Fred med brødrene! og kjærlighed med tro fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus!G 0og jeg sender ham til eder for det samme, forat i kunne faa at vide, hvad der angaaer os, og han kan trøste eders hjærter. -'FG0Men forat ogsaa i kunne faa at vide, hvad der angaaer mig, hvorledes jeg har det, vil den kjære broder og tro tjener i Herren, Tykikos, kundgjøre eder alt,aE;0for hvis skyld jeg er sendebud i lænker, at jeg maa tale frit deri, som jeg bør tale!}Ds0og for mig, at Ordet maa gives, naar jeg oplader munden, til med frimodighed at kundgjøre evangeliets hemmelighed, C0og beder paa enhver tid i Aanden med al bøn og begjæring, aarvaagne til det samme med al bedholdenhed og bøn for alle de helligeFB0og tager frelsens hjælm og Aandens sværd, som er Guds Ord,_A70griber fremfor alt troens skjold, hvormed i kunne slukke alle den ondes gloende pile.@@{0ombinder fødderne med færdighed i fredens evangelium!a?;0Staaer altsaa ombæltede om eders lænder med sandhed og iførte retfærdigheds brynje,}>s0 Tager derfor Guds fulde rustning paa, forat i kunne staa imod paa den onde dag, og staa, naar i har overvundet alt.0=Y0 for vi har ikke kamp mod blod og kjød, men mod fyrstendømmer, mod magter, mod verdens herrer af denne tids mørke, mod ondskabens aandelige kræfter i underhimlene.L<0 ifører Guds fulde rustning, saa i kunne staa mod djævelens list!R;0 Iøvrigt, mine brødre, vorder stærke i Herren og i hans vældes kraft!(:I0 Og i herrer, gjører det sammed mod dem, og lader trusel fare, da i vide, at baade eders og deres Herre er i himlene, og der er ikke persons anseelse hos ham!y9k0da i vide, at, hvad godt enhver gjør, det vil gjengjældes ham af Herren, hvad enten han er træl eller fri. -F80og med velvillie tjene som for Herren og ikke for mennesker,7w0ikke med øjentjeneste som de, der ville behage mennesker, men som Kristi tjenere, der gjøre Guds villie af hjærtetx6i0I tjenere, adlyder eders herrer efter kjødet, som Kristus, med fryut og bæven, i eders hjærtes enfoldighed!^550Og i fædre, opirrer ikke eders børn, men opføder dem i Herrens tugt og formaning!E40at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe paa jorden. -J3 0ær din fader og moder! det er det første bud med forjættelse,E2 0I børn, adlyder eders forældre i Herren, thi dette er ret;h1I0!Dog, elsker ogsaa i hver især sin hustru som sig selv! men kvinden have ærefrygt for manden!R00 Denne hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Kristus og om menigheden.z/m0Derfor skal manden forlade sin fader og moder, og holde sig til sin hustru, og de to skulle blive til eet kjød.L.0for vi ere lemmer paa hans legeme, af hans kjød og af hans ben. -l-Q0ingen hader nemlig nogensinde sit kjød, men føder og varmer det, ligesom og Herren menigheden; -u,c0Saaledes bør mændene elske deres hustruer som deres legemer; den, som elsker sin hustru, elsker sig selv;(+I0forat han kunde fremstille den for sig som en herlig menighed, der ikke har plet eller rynke eller noget saadant, men at den maatte være hellig og ulastelig.R*0forat han kunde hellige den, idet han rensede den ved vandbadet i Ordet;k)O0I mænd, elsker eders hustruer, ligesom og Kristus elskede menigheden og hengav sig selv for den;x(i0Men ligesom menigheden er Kristus underdanig, saaledes skulle og kvinderne være i alt mod deres egne mænd. -p'Y0thi manden er kvindens hovede, ligesom Kristus ogsaa er menighedens hoved, og han er legemets frelser.D&0I kvinder, værer eders egne mænd underdanige som Herren;8%k0og værer hverandre underdanige i Kristi frygt!X$)0og siger altid Gud og Faderen tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn,{#o0og tiltaler hverandre med psalmer og lovsange og aandelige viser, og synger og leger for Herren i eders hjærter:X")0og bliver ikke drukne af vin, hvori der er ryggesløshed; men fyldes i Aanden,\!10Værer derfor ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens villie er;; q0der kjøbe den belejlige tid, for dagene ere onde.M0Seer derfor til, at i vandrer varlig, ikke som uvise, men som vise,jM0Derfor siges her: Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.dA0 Men naar alt dette straffes, aabenbares det af lyset, thi alt det, som aabenbarer, er lys.K0 thi hvad der i løn bedrives af dem, er endog skammeligt at sige.b=0 og i maa ikke have del i mørkets ufrugtbare gjerninger, men straffer dem endog hellere;8k0 saa i prøve, hvad der er Herren velbehageligt;H 0 Aandens frugt er nemlig i al godhed, retfærdighed og sandhed,X)0Thi i vare forhen mørke, men nu ere i lys i Herren; vandrer som lysets børn!*O0Bliver da ikke delagtige med dem.dA0Ingen forføre eder ved tomme ord, thi for saadant kommer Guds vrede over vantroens børn.}s0Thi dette vide i, at ingen horkarl eller uren eller gjerrig, som er en afgudsdyrker, har lod i Kristi og Guds rige.kO0og ublu væsen og dum snak, eller letfærdig skjemt, som er utilbørligt, men hellere taksigelse!jM0Men hor og urenhed eller gjerrighed nævnes ikke engang blandt eder, som det sømmer de hellige,%0og vandrer i kjærlighed, ligesom og Kristus elskede os og hengav sig selv for os til en gave og slagtoffer, Gud til en velbehagelig lugt. -= w0Værer derfor Guds efterlignere, som elskelige børn,wg0 men værer velvillige mod hveranre, barmhjærtige, og tilgiver hverandre, ligesom og Kristus har tilgivet os!nU0Al bitterhed og harme og vrede og skrigen og bespottelse blive langt fra eder tilligemed al ondskab;Z-0og bedrøver ikke Guds Helligaand, i hvem i ere beseglede til gjenløsnings dag.} s0Intet raaddent ord gaa ud af eders mund, menet godt ord til fornøden opbyggelse, at det kangive tilhørerne naade; #0den som stjal, stjæle ikke mere, men arbejde heller og gjøre gavn med sine egne hænder, forat hankan have at meddele den, som har trang.) M0giver ikke heller djævelen rum!T !0Blive i vrede, da synder ikke; solen gaa ikke ned over eders fortørnelse;e C0Aflægger derfor løgn og taler sandhed, hver med sin næste, for vi ere hverandres lemmer.r]0og at i skulle iføres det nye menneske, som er skabt efter Gud i sandhedens retfærdighed og hellighed.4c0men at i skulle fornyes i eders sinds aand,{o0at i skulle aflægge det gamle menneske efter den forrige omgjængelse, hvilket fordærves ved beragelige lyster,a;0dersom i ellers har hørt ham og ere oplærte i ham, saaledes som sandheden er i Jesus,/Y0Men i har ikke saaledes lært Kristus,a;0som følesløse har hengivet sig til uterlighed, til al urenheds gjerning i gjerrighed. 0formørkede i forstanden, blevne fremmede for livet i Gud ved den vankundighed, som er i dem, ved deres hjærtes forhærdelse,0Dette siger jeg da og vidner i Herren, at i ikke længer maa vandre, som og de øvrige hedninger vandre i deres sinds forfængelighed, F~~L~}f||T{{zyysxx!ww(wvv uutWss'rruqqq6poooJonmmm?ll7kkajjTii%hhXhggff\fee(ddQcclcbzaaaanaLa(```7____+^^~^1]\\\([[)ZZ8YYXXW~VVxV$UUTT8SSRRtQQlQPPHOOO5NN"MMLL(KKnJJJ9III(HH*GGAFFFGEEDDNCC\BBAA@@0??/>>>,==3<;;;Q:::U99|888+77e66^655Z44a43s2211/000 //..>.--/,,m+++:+*Y)))q((''e'%&%%%!$$,##""_!!! DR_1-^U_q9?b 2 e  ? + <qW# s;4lsom med sagtmodighed underviser dem, som sætte sig imod, om Gud engang vilde give dem omvendelse til sandheds erkjendelse,a3;lmen en Herrens tjener maa ikke kives, men være mild mod alle, læredygtig, udholdende,T2!lUndgaa taabelige og uforstandige spørgsmaal, da du veed, at de føde kiv;z1mlFly ungdoms lyster, jag efter retfærdighed, tro kjærlighed, fred med dem, som paakalde Herren af rent hjærte.0%lDersom da nogen holder sig ren fra disse, vil han blive et kar til ære, helliget og velbrugeligt for husbonden, beredt til al god gjerning./{lMen i et stort hus er der ikke alene kar af guld og sølv, men ogsaa af træ og ler, nogle til ære, andre til vanære. .lMen Guds faste grundvold staaer, og har det segl: "Herren kjender sine"; og: "hver, som nævner Herrens navn, maa afstaa fra uret!"p-Ylsom ere afvegne fra sandheden og sige, at opstandelsen er allerede skeet, og de forvende nogles tro. -^,5log deres ord ere som en om sig ædende koldbrand; og af dem er Hymenæos og Filetos,]+3lmen hold dig fra den vanhellige løse snak! thi de gaa stedse videre i ugudelighed;*!lLæg vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en arbejder, som ikke behøver at skamme sig, som rettelig uddeler sandhedsordet;)wlPaamind herom og vidn for Herren, at de ikke føre ordstrid, der er til ingen nytte, kun til at forvirre tilhørerne.O(l dersom vi ere utro, bliver han dog tro, han kan ikke nægte sig selv.v'el dersom vi holde ud, skal vi , skal vi ogsaa herske med ham; dersom vi fornægte, vil han ogsaa fornægte os;\&1l Det Ord er troværdigt: Dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham; %l Derfor taaler jeg alt dette for de udvalgtes skyld, forat ogsaa de skulle naa frelsen, som er i Kristus Jesus, med evig herlighed.c$?l for hvilket jeg lider ondt indtil lænker som en misdæder; men Guds Ord er ikke lænket._#7lKom Jesus Kristus ihu, som er oprejst fra døde af Davids sæd, efter mit evangelium,I" lMærk, hvad jeg siger! Herren give dig nemlig forstand paa alt!=!ulBonden, som arbejder, bør først tage af frugterne.k OlMen naar og nogen gaaer i væddekamp, vinder han ikke krandsen, hvis han ikke kæmper lovmæssig.uclIngen, som gaaer i kamp, indvikler sig i dette livs handeler, forat han kan behage ham, som tog ham i sold.>wlLid du derfor ondt som en god Jesu Kristi stridsmand! log hvad du har hørt af mig ved mange vidner, betro det til troende mænd, som kunne være dygtige til ogsaa at lære andre. -M lDerfor, min søn, bliv stærk ved den naade, som er i Kristus Jesus,   lHerren give, at han maa finde barmhjærtighed hos Herren paa hin dag, og hvor meget han tjente mig i Efesos, veed du selv bedst.P lmen, da han var i Rom, søgte han meget flittigt efter mig og traf mig.t clHerren forbarme sig over Onisifors hus, for han har ofte oplivet mig og skammede sig ikke ved mine lænker;c AlDu veed, at alle de i Asia har vendt sig fra mig, og blandt dem er Fygellos og Hermogenes.O lbevar ved den Helligaand, som boer i os, det gode, som er dig betroet.{ ql Hold fast paa omridset af de sunde ord, som du har hørt af mig, i den tro og kjærlighed, som er i Kristus Jesus;X +l af hvilken grund jeg ogsaa lider dette, men jeg skammer mig ikke derved, thi jeg veed, paa hvem jeg har troet, og jeg er sikker paa, at han er mægtig til at bevare, hvad jeg har nedlagt hos ham til hin dag!K l for hvilket jeg er sat som herold og apostel og hedningers lærer;) Ml men nu er kommen for lyset ved vor frelsers, Jesu Kristi, aabenbarelse, han, som tilintetgjorde døden, men bestraalede liv og uforkrænkelighed ved evangeliet,) Ml som frelste og kaldte os med et helligt kald, ikke efter vore gjerninger, men efter sit eget forsæt og naaden, som er given os i Kristus Jesus fra evige tider, ylSkam dig derfor ikke ved vor Herres vidnesbyrd eller ved mig, hans fange, menlid ondt for evangeliet efter Guds kraft,Y -lthi Gud har ikke givet os fejgheds, men krafts, kjærligheds og sindigheds Aand.{ qlAf denne grund paaminder jeg dig, at du igjen opliver den Guds naadegave, som er i dig ved min haandspaalæggelse;" ?lnaar jeg kommer din uhyklede tro ihu, som er i dig, som først boede i din mormoder Lois, og din moder Eunike, men jeg er vis paa, at den ogsaa er i dig.b  ?llængselsfuld efter at se dig, naar jeg mindes dine taarer, at jeg maa fyldes med glæde,  lJeg takker Gud, hvem jeg tjener fra fødrene i en ren samvittighed, saa at jeg uafladelig har dig i erindring i mine bønner nat og dag,m  Ultil sin kjære søn Timoteos; naade, barmhjærtighed, fred fra Gud Fader og vor Herre Kristus Jesus!]  7lPaulos, apostel ved Guds villie efter forjættelsen om livet, som er i Kristus Jesus,_ 7bsom nogle bekjendte sig til og tage fejl angaaende troen! Naaden være med dig! Amen.bO Timoteos, bevar, hvad der er dig betroet, og fly den vanhellige og løse snak og tvistighederne om den falskelig saakaldte kundskab;\1bsamle sig en skat, en god skat for det tilkommende, at de kan gribe det evige liv.Obat de gøre godt, ere rige paa gode gjerninger, gjerne give, meddele,*MbByd de rige i denne verden, at de ikke hovmode sig, ej heller haabe paa den uvisse rigdom, men paa den levende Gud, som rigelig forskaffer os alle ting at nyde;&Ebhan, som alene har udødelighed, som boer i et utilgjængeligt lys, han, som intet menneske har seet, ikke heller kan se, ham være ære og evig magt! Amen.iKbhvilken den livsalige og alene mægtige, kongernes konge og herrernes herre vil vise i sin tid,`9bat du holder budet ubesmittet, ulasteligt, indtil vor Herres Jesu Kristi aabenbarelse,ykb Jeg byder dig for Gud, som opliver alt, og Kristus Jesus, som vidnede den gode bekjendelse for Pontius Pilatus,b Strid troens gode strid, grib det evige liv, til hvilket du er kaldet og har aflagt den gode bekjendelse for mange vidner!  b Men fly du, Guds menneske, disse ting; jag derimod efter retfærdighed, Gudsfrygt, tro, kjærlighed, taalmodighed, sagtmodighed!~1b thi pengegjerrighed er en rod til alt ondt, og da nogles hu stod til den, foer de vild fra troen og har gjennemstunget sig selv med mange smerter.#}?b men de, som ville blive rige, falde i fristelse og snare og mange daarlige og skadelige lyster, som nedsænke menneskene i ødelæggelse og fordærvelse;I| bmen naar vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje dermed;q{[bthi vi har ikke ført noget ind i verden; det er da klart, at vi ikke heller kan føre noget ud derfra;=zubVistnok er Gudsfrygt med nøgsomhed en stor vinding,ybog rivninger mellem mennesker af et fordærvet sind, som ere berøvede sandheden og mene, at Gudsfrygt er vinding. Hold deg fra saadanne!#x?ber han opblæst, skjøndt han ingen ting forstaaer, men han er syg for spørgsmaal og ordstrid, hvoraf der bliver avind, kiv, bespottelser, slet mistanke w bDersom nogen fører anden lærdom og holder sig ikke til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og den lærdom, som er til Gudsfrygt,Av{bmen de, som have troende herrer, maa ikke foragte dem, fordi de ere brødre, men tjene hellere, fordi de, som nyde deres gode tjeneste, ere tro og kjære. Lær dette og forman dertil!u bSaamange, som ere trælle under aag, maa agte deres herrer af ære værd, forat Guds navn og lærdommen ikke skal spottes;mtSbLigesaa ere og de gode gjerninger forud aabenbare, og de, som har det anderledes, kan ikke skjules.msSbNogle menneskers synder ere forud aabenbare og gaa foran dem til dom, men nogle følge de og efter._r7bDrik ikke længer vand, men brug lidt vin for din mave og dine jævnlige svagheder! -yqkbIndvi ikke hastig nogen ved haandspaalæggelse; gjør dig ikke delagtig i fremmede synder; hold dig selv ren! -#p?bJeg besværger dig for Guds og Herrens Jesu Kristi og de udvalgtes engles aasyn, at du holder dette uden fordom, saa du intet gjør efter tilbøjelighed.]o3bIrettesæt dem, som synde for alles øjne, forat ogsaa de øvrige kunne have frygt.GnbAntag ikke klage mod en præst udenefter to eller tre vidner.umcbthi skriften siger: Du maa ikke binde munden paa oxen, naar den tærsker; og: arbejderen er sin løn værd.zlmbDe præster, som ere gode forstandere, maa agtes dobbelt ære værd, mest de, som arbejde i Ordet og lærdommen;kbHar nogen troende mand eller kvinde enker, da forsørge han dem, og menigheden maa ikke besværes, at den kan forsørge de rette enker!;jqbthi nogle har allerede vendt sig bort efter satan.ibDerfor vil jeg, at de unge enker skal gifte sig, føde børn, styre huset, ingen anledning give modstanderen til slet omtale;"h=b tillige lære de at løbe ørkeløse om i husene, og ikke alene ørkeløse, men ogsaa med sladder og geskjæftighed, og tale, hvad der ikke sømmer sig.=gub og de har den dom, at de har sveget den første tro;lfQb Men hold dig fra de unge enker! thi naar de leve overdaadig til skam for Kristus, ville de giftes,/eWb har vidnesbyrd for gode gjerninger, om at hun har opdraget børn, laant fremmede hus, vasket helliges fødder, hjulpet betrængte, beflittet sig paa al god gjerning.[d/b En enke bør ikke udvælges yngre end 60 aar, og hun har været een mands hustru,c bMen dersom nogen ikke har omsorg for sine egne og især for sine husfolk, han har fornægtet troen og er værre end en vantro.5bebByd ogsaa dette, da de maa være ulastelige!,aSbmen den vellystige er levende død.~`ubMen den, som er en ret enke og forladt, har sat sit haab til Gud og bliver ved i bønner og paakaldelse, nat og dag;2_]bMen har en enke børn eller børnebørn, lad dem da først lære at være fromme mod deres eget hus og give forældrene vederlag! thi det er godt og behageligt for Gud.(^Kbær enker, som ere rette enker!D]bgamle kvinder som mødre, unge som søstre, i al kydskhed!V\ 'bSkjænd ikke paa en gammel, men forman ham som en fader, de unge som brødre,[bGiv agt paa dig selv og paa lærdommen; hold ved dermed! thi naar du gjør dette, vil du frelse baade dig selv og dem, som høre dig.PZbBetænk dette, bliv deri, forat din fremgang kan være aabenbar i alt!lYQbForsøm ikke den naadegave, som er given dig ved profeti med haandspaalæggelsen af præsteskabet.QXb Bliv stadig ved læsningen, formaningen, lærdommen, indtil jeg kommer!W#b Lad ingen foragte dig for din ungdoms skyld, men vær et mønster for de troende i Ord, i omgang, i kjærlighed, i Aand, i tro, i lydighed!V9b Forkynd og lær dette!Ub Thi derfor baade arbejde og forhaanes vi, at vi har sat vort haab til den levende Gud, som er alle menneskers, især troendes, frelser.8Tkb Det er et troværdigt Ord, fuldværd at antage!S+bDen legemlige øvelse er nemlig lidet nyttig; men Gudsfrygt er nyttig til alt, da den har forjættelse for det nærværende og tilkommende liv.]R3bMen sky de vanhellige og kærlingeagtige fabler; øv dig derimod selv til Gudfrygt.Q'bNaar du foreholder brødrene dette, vil du være en god Kristi Jesu tjener, opfødt i troens og den gode lærdoms Ord, som du har efterfulgt./PYbthi det helliges ved Guds Ord og bøn.TO!bthi al Guds skabning er god og intet er at forkaste, som modtages med tak;N-bsom byde, ikke at gifte sig, afholde sig fra mad, som Gud har skabt til at modtages med taknemmelighed af dem, somtro og har erkjendt sandheden;NMbved løgnsigeres hykleri, brændemærkede i deres egen samvittighed, L bMen Aanden siger rent ud, at i de sidste tider ville nogle falde fra troen og holde sig til vildfarelses og dæmniske lærdomme,DKbog enstemmig stor er den Gudsfrygtighedens hemmelighed: Gud er aabenbaret i kjød, retfærdiggjort i Aand, seet af engle, prædiket blandt hedninger, troet i verden, optagen i herlighed.J'bmen om jeg tøver, forat du kan vide, hvorledes du bør omgaaes i Guds hus, som er den levende Guds menighed, sandhedens støtte og grundlag;PIbDette skriver jeg til dig, skjøndt jeg haaber snart at komme til dig; H b Thi de, som tjene vel i menigheden, har erhvervet sig en god stilling og megen frimodighed i troen, den nemlig i Kristus Jesus.iGKb Menighedens tjenere maa være een kvindes mand, og vel forestaa deres børn og deres egne huse._F7b Iligemaade maa deres hustruer være ærbare, ikke bagtalerske, ædruelige, tro i alt.`E9b Men disse skulle ogsaa først prøves, siden betjene embedet, om de ere upaaklagelige.kbikke hengiven til vin, ikke en slagsbroder, ikke vindesyg, men beskeden, ikke trættekjær, ingen ven af penge,{=obDerfor maa en biskop være ulastelig, een kvindes mand, ædruelig, forstandig, ordenlig, gjæstfri, lærebegavet,^< 7bDet er et troværdigt ord: om nogen et bispeembede, har han lyst til en god gjerning.u;cbmen hun skal frelses ved barnefødsel, dersom de blive i tro, kjærlighed og helliggjørelse med tugtighed.X:)bog Adam blev ikke forført, men kvinden blev forført og blev i overtrædelse;/9Yb Thi Adam blev først skabt, siden Eva;l8Qb men jeg tilstæber ikke kvinden at lære, ikke heller at byde over manden, men at være i stilhed.F7b kvinden maa lade sig undervise i stilhed, i al underordning;[6/b men som det sømmer sig kvinder, der vedkjende sig Gudsfrygt ved gode gjerninger,>5ub og at kvinderne ligeledes skulle pryde sig i smagfuld dragt med blufærdighed og tugtighed, ikke med haarfletninger eller sølv eller guld, eller perler eller kostbar paaklædning,v4ebJeg vil altsaa, at mændene paa hvert sted skal bede, idet de opløfte fromme hænder uden vrede og trætte,3bfor hvilket jeg er sat som herold og apostel - jeg siger sandhed i Kristus, jeg lyver ikke - en lærer for hedningerne i tro og sandhed.`29bsom hengav sig selv til en gjenløsning for alle, et vidnesbyrd til de bestemte tider,^15bThi der er een Gud og een mægler mellem Gud og menneskene, mennesket Jesus Kristus,[0/bsom vil, at alle mennesker skulle blive salige og komme til sandheds erkjendelse.A/}bthi dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser,.}bfor konger og alle dem, som ere i højhed, forat vi kan føre et roligt og stille levnet i al Gudsfrygt og sømmelighed;x- kbJeg formaner derfor først af alt, at der gjøres ønsker, bønner, forbønner, taksigelser for alle mennesker,{, qbog af dem er Hymenæos og Alexander, som jeg har overgivet til satan, forat de skal optugtes til ikke at bespotte.b+ ?bog bevarer tro og god samvittighed, som nogle kastede fra sig og lede skibbrud paa troen; * bDette bud anbefaler jeg dig, min søn, Timoteos, efter de profetier, som ere gaaede foran dig, at du i dem strider den gode strid,s) abMen den evige konge, den uforkrænkelige, usynlige, alene vise Gud, være ære og pris i al evighed! Amen./( Ybmen derfor har jeg faaet forbarmelse, forat Jesus Kristus først i mig vilde vise al langmodighed til et forbillede for alle dem, som vilde tro paa ham til evigt liv. ' bDet er et trofast ord, og fuldværd at antage, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, af hvilke jeg er den største;Y& -bmen vor Herres naade var overmaade rig med tro og kjærlighed i Kristus Jesus. -% b mig, som forhen var en bespotter og en forfølger og forhaaner, men jeg fik forbarmelse, fordi jeg af uvidenhed havde gjort det i vantro;s$ ab og jeg takker vor Herre Kristus, som har gjort mig stærk, at han agtede mig tro og satte mig til embedet,I#  b efter den livsalige Guds herlige evangelium, som er mig betroet;u" eb horkarle, mandsbeliggere, mennesketyve, løgnere, menedere, og hvad andet der strider mod den sunde lærdom,;! qb da du veed det, at loven ikke er sat for den retfærdige, men for uretfærdige og ulydige og syndere, for vanhellige og ryggesløse, for fader- og moder-mordere, for manddrabere,=  wbMen vi vide, at loven er god, naar den bruges lovlig,q ]bda de vilde være lovlærere, skjøndt de hverken forstaa, hvad de sige, efter hvorom de tale dristig. -C bhvorfra nogle vege af og vendte sig til forfængelig snak;f GbMen summen af budet er kjærlighed af et rent hjærte, af en god samvittighed og uhyklet tro;} ubeller agte paa fabler og uendelige slægtregistre, som snarere skaffe spørgsmaal end en gudelig opbyggelse i troen. ybLigesom jeg formanede dig at blive i Efesos, da jeg drog til Makedonien, saa byd nogle, ikke at føre fremmed lærdom,y mbtil Timoteos, min ægte søn i troen; naade, barmhjærtighed, fred fra Gud vor Fader og vor Herre Kristus Jesus!i ObPaulos, Jesu Kristi apostel, efter befaling af Gud Fader og vor frelser Jesus Kristus, vort haab,@{XVor Herres Jesu Kristi naade være med eder alle! Amen._7XHilsen med min, Paulos' haand, hvilket er et tegn i hvert brev; saaledes skriver jeg!`9XMen fredens Herre selv give eder altid fred i alle maader! Herren være med eder alle!I Xmen anseer ham ikke som fjende, men paaminder ham som broder. -}XMen dersom nogen ikke hører vort ord i brevet, da betegner ham og haver intet at gjøre med ham, at han kan skamme sig;?yX Men i, brødre, bliver ikke trætte af at gjøre godt.ucX Saadanne byde og formane vi ved vor Herre Jesus Kristus, at de arbejde i stilhed og spise deres eget brød.wgX Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkelig iblandt eder, uden at arbejde, men give sig af med unyttige ting.ucX Thi da vi og vare hos eder, bød vi eder, at naar nogen ikke vil arbejde, skal han ikke heller have føden.nUX ikke fordi vi ikke havde ret dertil; men forat give eder os selv til mønster, til at efterligne os.Xikke heller spiste vi nogens brød for intet, men med møje og besvær arbejdede vi nat og dag for ikke at være nogen af eder til byrde;e CXthi i vide selv, hvorledes i bør efterligne os; thi vi levede ikke uskikkelig blandt eder,' GXMen vi byde eder, brødre, i vor Herres Jesu Kristi navn, at i holde eder fra hver broder, som vandrer uskikkelig og ikke efter den lærdom, de modtog af os;V %XMen Herren styre eders hjærter til Guds kjærlighed og Kristi taalmodighed.h IXMen vi har den tillid til eder i Herren, at i baade gjøre og ville gjøre, hvad vi byde eder.L Xmen Herren er trofast, som vil styrke og bevare eder fra den onde.Y+Xog at vi maa fries fra de vanartige og onde mennesker; thi troen er ikke alles;q ]XIøvrigt, brødre, beder for os, at Herrens Ord maa faa frit løb og forherliges ligesom ogsaa hos eder;QXtrøste eders hjærter og styrke eder i hvert godt Ord og god gjerning.XMen vor Herre Jesus Kristus selv og vor Gud og Fader, som elskede eder og i naade skjænkede en evig trøst og godt haab,~uXStaaer derfor faste, brødre, og holder hart ved de lærdomme, der ere eder overgivne enten ved vort ord eller brev.dAXhvortil han kaldte eder ved vort evangelium til vor Herres Jesu Kristi herligheds erhverv.%CX Men vi maa altid takke Gud for eder, af Herren elskede brødre, at Gud fra begyndelsen har udvalgt eder til frelse i Aands helliggjørelse og sandheds tro;]3X forat alle skulle dømmes, som ikke troede sandheden, men havde velbehag i uretten.QX Derfor vil Gud og sende dem vildfarelsens kraft, saa at de tro løgnen,wX og med al urettens bedrag i dem, som fortabes, fordi de ikke modtoge sandhedens kjærlighed, saa at de kunde frelses.Y~+X Hins tilkommelse skeer efter satans kraft med al løgnens magt, tegn og undere,})Xda vil den lovløse aabenbares, og Herren vil fortære ham ved sin munds Aande og tilintegjøre ham ved sin tilkommelses herlige aabenbarelse.o|WXthi urettens hemmelighed er allerede nu virksom, alene indtil han, som nu holder tilbage, tages bort;Q{Xog nu veed i, hvad der holder tilbage, indtil han aabenbares i sin tid;LzXHusker i ikke, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?3y_Xhan, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds tempel som Gud og udgiver sig for at være Gud.x#Xat ikke nogen skal bedrage eder i nogen maade, naar frafaldet ikke er kommet først, og syndens menneske, fortabelsens barn, er aabenbaret,wXat i ikke snart foruroliges i sindet eller forfærdes enten ved aand eller ord eller brev som fra os, som om Kristi dag var forhaanden;kv QXMen vi bede eder, brødre, angaaende vor Herres Jesu Kristi tilkommelse og vor forsamling til ham,yu mX forat vor Herres Jesu navn kan blive forherliget i eder og i i ham, efter vor Guds og Herrens Jesu Kristi naade.t 7X Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil agte eder sit kald værdige og med kraft fuldkomme al ham velbehagelig godhed og troens gjerning, s X naar han kommer forat herliggjøres i sine hellige og beundres i alle, som tro, fordi vort vidnesbyrd for eder blev den dag troet._r 9X som skulle lide straf, en evig fortabelse fra Herrens ansigt og hans krafts herlighed,q  Xi lueild, naar han bringer hævn over dem, som ikke kjende Gud, og dem, som ikke ere vor Herres Jesu Kristi evangelium lydige,qp ]Xmen eder, som trænges, hvile med os, i Herren Jesu Kristi aabenbarelse fra himlen med hans magts engle,Zo /Xefterdi det er retfærdigt for Gud at gjengælde dem trængsel, som trænge eder;pn [Xet bevis paa Guds retfærdige dom, at i skulle agtes værdige til det Guds rige, for hvilket i og lide;m Xsaa at vi selv rose os af eder i Guds menigheder for eders taalmodighed og tro i alle eders forfølgelser og trængsler, som i udholde;!l =XVi maa altid takke Gud for eder, brødre, som billigt er, fordi eders tro voxer kraftig og kjærligheden mod hverandre forøges hos enhver af eder alle,Jk XNaade være med eder fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! -lj UXPaulos og Silvanos og Timoteos til Tessalonikernes menighed i Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus;;iqNVor Herres Jesu Kristi naade være med eder! Amen.ah;NJeg besværger eder ved Herren, at dette brev bliver læst for alle de hellige brødre./gYNHilser alle brødrene med helligt kys!f9NBrødre, beder for os!QeNHan er trofast, som kaldte eder, han vil ogsaa stadfæste eders haab. -dNMen fredens Gud selv hellige eder fuldkommen, og eders aand og sjæl og legeme bevares ulastelig i vor Herres Jesu Kristi tilkommelse!/cYNskyer det onde under enhver skikkelse.(bKNprøver alt, beholder det gode!!a=Nforagter ikke profetier,`9NUdslukker ikke Aanden;M_Ntakker ved alt! Det er nemlig Guds villie til eder i Kristus Jesus.^/Nbeder uafladelig;]3NVærer altid glade;}\sNSeer til, at ingen betaler nogen ondt for ondt, men stræber altid efter det gode, baade mod hverandre og mod alle.[ NMen vi formane eder, brødre, paaminder de uordenlige, opmuntrer de forsagte, ophjælper de svage, værer langmodige mod alle!cZ?N og agte dem saare højt i kjærlighed for deres gjerning. Værer fredsommelige indbyrdes!YN Men vi bede eder, brødre, at i skjønne paa dem, som arbejde blandt eder og ere eders forstandere i Herren og paaminde eder,WX'N Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom i og gjøre.dWAN som døde for os, forat vi, hvad vi enten vi vaage eller sove, skulle leve sammen med ham.mVSN thi Gud har ikke bestemt os til vrede, men til at vinde saliggjørelse ved vor Herre Jesus Kristus,}UsNmen vi, som ere dagens børn, maa være ædru, iførte troens og kjærlighedens brynje, og frelsens haab som hjelm;XT)Nthi de, som sove, sove om natten, og de, som ere drukne, ere drukne om natten:VS%NLader os derfor ikke sove som de øvrige, men lader os vaage og være ædru;YR+Ni ere alle lysets børn og dagens børn; vi ere hverken nattens eller mørkets.^Q5NMen, brødre, i ere ikke i mørke, saa at den dag skulde som en tyv komme over eder;P-Nthi naar de sige: fred og sikkerhed, da vil den pludselige undergang staa over dem som veerne over den frugtsommelige, og de skulle ikke undfly.MONthi i vide selv grandt, at Herrens dag kommer som en tyv om natten;NN NMen i behøve ikke, brødre, at der skrives til eder om tid og stund;.MWNSaa trøster hverandre med disse Ord!L)Nderpaa skulle vi, som leve, som blive over, tilligemed dem henrykkes til at møde Herren i luften, og saaledes skal vi altid være med Herren.K%Nthi Herren vil selv komme ned fra himlen med et opraab, med en overengels røst og Guds basune, og de døde i Kristus skulle først staa op;JNThi dette sige vi eder i Herrens Ord, at vi, som leve, som blive over til Herrens tilkommelse, ville ikke komme forud for de hensovede;zImNThi dersom vi tro, at Jesus er død og opstanden, vil Gud og saaledes føre de hensovede ved Jesus frem med ham. HN Men vi vil ikke, brødre, at i skulle være uvidende om de hensovede, at i ikke skulde sørge, som de øvrige, der ikke have haab.SGN forat i kunne vandre sømmelig med dem udenfor og ikke trænge til nogen.}FsN og at søge en ære i at leve stille; hver passe sit og arbejder med eders egne hænder, ligesom vi har budet eder,EN ja i gjøre endog det samme med mod alle brødrene i hele Makedonien; men jeg formaner eder, brødre, end mere at tiltage~DuN Men om broderkjærligheden behøve i ikke, at jeg skriver eder til, thi i ere selv lærte af Gud at sleke hverandre;tCaNhvorfor og den, som foragter dette, foragter ikke et menneske, men Gud, som ogsaa gav os sin Helligaand. -FBNthi Gud kaldte os ikke til urenhed, men til helliggjørelse;+AONat ingen maa undertrykke eller besvige sin broder i nogen vandel, fordi Herren er en hævner over alt dette, ligesom vi ogsaa forud have sagt og vidnet for eder;P@Nikke i begjærligheds brynde ligesom hedningerne, der ikke kjende Gud;F?Nat hver af eder veed at besidde sit kar i hellighed og ære;U>#Nthi dette er Guds villie, eders helliggjørelse, at i afholde eder fra hor,>=wNthi i vide, hvilke bud jeg gav eder ved Herren Jesus;9< mNDerfor, brødre, bede og formane vi eder iøvrigt i Herren Jesus, at ligesom i har modtaget af os, hvorledes i bør vandre og tækkes Gud, i saaledes end mere maa tiltage deri;;N til at styrke eders hjærter, ulastelige i hellighed for vor Gud og Fader, ved vor Herres Jesu Kristi tilkommelse med alle hans hellige.d:AN og gjøre eder rige paa kjærlighed mod hverandre og alle, ligesom ogsaa vi have mod eder;U9#N Men vor Gud og Fader selv og vor Herre Jesus Kristus styre vor vej til eder}8sN idet vi nat og dag indstændig bede, at vi maatte se eder personlig og raade bod paa, hvad der mangler i eders tro?x7iN Thi med hvad tak kunne vi gjengjælde Gud for eder, for al den glæde, vi glæde os med over eder for vor Gud,46cNfor nu leve vi, naar i staa faste i Herren.a5;Nsaa ere vi derved, brødre, trøstede for eder i al vor trængsel og nød, ved vor tro,H4 NMen da Timoteos nu er kommen til os fra eder, og har bragt os godt budskab om eders tro og kjærlighed, og at i altid har os i god erindring og længes efter at se os, ligesom vi ogsaa eder,D3Nhvorfor jeg ogsaa, eftersom jeg ikke længer kunde holde det ud, sendte ham for at erfare eders tro, om fristeren ikke maaske skulde have fristet eder, og vort arbejde blive forgjæves -~2uNthi da vi ogsaa vare hos eder, sagde vi eder forud, at vi skulde lide trængsel, ligesom det og er skeet, og i vide;h1INat ingen skulde vakle under disse trængsler, thi vi vide selv, at vi ere satte til det samme,0Nog vi sendte vor broder Timoteos, Guds tjener og vor medarbejder i Kristi evangelium, til at styrke eder og formane eder om eders tro,a/ =NDa vi derfor ikke længer kunde holde det ud, besluttede vi at blive ene tilbage i Aten,".?NI ere vor ære og glæde.-{Nthi hvem er vort haab eller glæde eller æreskrands? mon ikke ogsaa i, for vor Herre Jesus Kristus i hans tilkommelse?q,[Nderfor vilde vi kommet til eder, jeg Paulos nemlig, baade een og to gange, men satan har forhindret os;/+WNmen vi, brødre, som en times tid har været skilte fra eder personlig, men ikke hjærtelig, vi har desmere med megen længsel bestræbt os for at se eder personlig;*/Nog formente os at tale til hedningerne, forat de kunde blive frelste, saa de altid fylde deres synders maal; men vreden kommer over dem tilsidst;)Nsom baade slog Herren Jesus og deres egne profeter ihjel og forfulgte os, og behage ikke Gud, og ere alle mennesker imod,>(uNthi i, brødre, ere blevne efterlignere af Guds menigheder, som ere i Judæa i Kristus Jesus, idet i ogsaa har lidt det samme af eders egne stamfæller, som ogsaa hine af jøderne,?'wN Derfor takke vi ogsaa Gud uafladelig, at, da i optoge Guds ved os hørte Ord, antog i ikke menneskers ord, men, som det virkelig er, Guds Ord, som ogsaa er virksomt i eder, som tro;i&KN og vidnede, at i skulle omgaaes værdig for Gud, som kaldte eder til sit rige og sin herlighed.f%EN ligesom i vide, hvorledes vi formanede og trøstede enhver af eder, som en fader sine børn,b$=N I ere vidner, og Gud, hvor hellig, retfærdig og ulastelig vi omgikkes eder, som troede;)#KN I husker nemlig, brødre, vort arbejde og møje; thi vi arbejdede nat og dag for ikke at være nogen af eder til byrde, og prædikede Guds evangelium for eder."'Nsaaledes længes vi efter eder og ville gjerne dele med eder, ikke alene Guds evangelium, men vore egne sjæle, fordi i ere blevne os kjære.H! Nmen vi vare milde blandt eder. Som en amme fostrer sine børn, Neller søgte ære af mennesker, hverken af eder eller andre, skjøndt vi som Kristi apostle kunde have været eder til byrde;lQNthi vi omgikkes hverken med smigrende ord, som i veed, eller med skin af gjerrighed; Gud er vidne!6eNMen ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at evangeliet blev os betroet, saaledes tale vi, ikke som om vi ville behage mennesker men den Gud, som prøver vore hjærter;  06~~3}}|||{{$zz"yy\xxSwwovv\vuuhutPt&ssrrfqqq?ppooo)nn^nmll]kkjjiihhEgg\fff ekeddMcc>bb]baya `s`__+^p^]n]"\[[U[ZZ&YYJXXX5WWW7VV8UUQTTTlTSS)RRHQQhQPP9POONNMMNLL6KKpJJJ^IIHHEGGFF@EEDCC#BB*AA@@\??K>>o===@<)nC0C{*HZnbkk l  {  y0 =  hverken ved blod af bukke eller kalve med ved sit eget blod, eengang for alle ind i helligdommen og fandt en evig gjenløsning.C< Men da Kristus kom, som ypperstepræst for de vordende goder, gik han gjennem et større og fuldkomnere tabernakel, som ikke er gjort med hænder, det er, som ikke er af denne skabning, ; men alene ere paalagte ved siden af mad og drikke og de forskjellige renselser og kjødelige anordninger, indtil forbedringens tid.J:  hvilket er et sindbillede indtil den nærværende tid,i hvilken endnu baade gaver og slagtofre bringes, som ikke formaa efter samvittigheden at gjøre ham, som forretter tjenesten, fuldkommen,9 hvorved den Helligånd giver tilkjende, at vejen til helligdommen endnu ikke er aabnet, saalænge det forreste tabernakel har sin plads,8 men i det andet gaaer ypperstepræsten alene ind eengang om aaret, ikke uden blod, som han ofrer for sig selv og for folkets forseelser;{7o Da det nu saaledes var indrettet, gaa præsterne altid ind i det forreste tabernakel, naar de forrette tjenesten;6 men over den er herlighedens tabernakel, som overskygge naadestolen; hvorom der nu ikke er lejlighed til at tale enkeltvis. -"5= med det gyldne røgelsekar og pagtens ark, der overalt er beklædt med Guld, hvori guldkrukken er med manna og Arons blomstrende stav og pagtens tavler;V4% Men bag det andet forhæng er det tabernakel, som kaldes det allerhelligste,3 der var nemlig indrettet et forreste tabernakel, hvori lysestagen er og bordet og fremstillingen af brødene, hvilket kaldes det hellige.f2 G Vel havde ogsaa det første tabernakel anordninger for Gudstjenesten og en jordisk helligdom;1 Idet han siger: en ny, har han erklæret den første for gammel, men det, som er gammelt og forældet, er undergang nær.}0s for jeg vil være naadig mod deres uretfærdigheder, og jeg vil ikke mere huske paa deres synder og overtrædelser./- og de skulle ikke lære hver sin næste og hver sin broder, og sige: kjend Herren! for de skulle alle kjende mig, fra lille til stor blandt dem;f.E for denne er den pagt, jeg vil oprette med Israels hus efter disse dage, siger Herren: jeg vil give mine love i deres sind og indskrive dem paa deres hjærter, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et folk;Q- ikke efter den pagt, jeg gjorde med deres fædre den dag, jeg tog dem ved haanden forat føre dem ud af egyptens land; thi de bleve ikke i min pagt, og derfor brød jeg mig ikke om dem, siger Herren!,thi dadlende siger han til dem: Se, dage komme, siger Herren, da jeg vil oprette en ny pagt med Israels hus og med Judas hus;c+?thi dersom hin første havde været tilstrækkelig, var der ikke søgt sted for en anden;*men nu har han faaet en saameget ypperligere tjeneste, som han er en bedre pagts mægler, hvilken er grundet paa bedre forjættelser;f)Esom tjene ved afbildningen og skyggen af det himmelske, eftersom det blev Mose betydet af Gud, da han skulde berede tabernaklet; thi se, sagde han, du skal gjøre alt efter det forbillede, som blev dig viist paa bjerget;(wNaar han nemlig var paa jorden, var han ikke engang præst,fordi der jo ere præster, som bringe gaverne efter loven,'!Enhver ypperstepræst indsættes nemlig til at bringe gaver og slagtofre, hvorfor det er nødvendigt, at ogsaa han har noget, hankan ofre.e&Chelligdommens og det sande tabernakels tjener, hvilket Herren og ikke et menneske oprejste.% Hovedpunktet ved det, vi sige, er dette: vi har en saadan ypperstepræst, som sidder ved højre side af Storhedens kongestol i himlene,'$GThi loven indsætter mennesker til ypperstepræster, som have skrøbelighed, men edens ord, senere end loven, indsætter Sønnen, den til evig tid fuldkomne.4#asom ikke behøver daglig, som andre ypperstepræster, at ofre først for sine egne synder og saa for folkets; thi det gjorde han eengang for alle, da han ofrede sig selv." Thi saadan ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uskyldig, uplettet, adskilt fra syndere og bleven ophøjet over himlene,}!shvorfor han og fuldkommen kan frelse dem, som ved ham komme til Gud, da han altid lever til at træde frem for dem.V %men han har et uforgjængeligt præstedømme, fordi han bliver til evig tid;T!Og hine præster ere blevne mange, fordi døden formente dem at blive ved,9mer Jesus bleven en saa meget bedre pagts borgen.men denne med ed, ved ham, som siger til ham: Herren svor, og det vil ikke angre ham: Du er en præst evindelig efter Melkisedeks orden!U#Og forsaavidt det ikke skete uden ed, thi hine ere blevne præster uden ed,|qthi loven har ikke bragt noget til fuldendelse - og en indførelse af et bedre haab, ved hvilket vi nærme os Gud.`9Der skeer da en afskaffelse af det foregaaende bud, fordi det var svagt og unyttigt, -Nthi han vidner: Du er en præst evindelig efter Melkisedeks orden! -dAsom ikke er bleven det efter et kjødeligt buds lov, men efter et uopløseligt livs kraft;^5og endnu klarere er det, naar der opstaaer en anden præst i lighed med Melkisedeks,}sthi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken stamme Mose intet har talet om præstedømmet;jM og han, om hvem dette siges, havde lod i en anden stamme, af hvilke ingen har varet paa alteret;gG thi naar præstedømmet omskiftes, skeer der ogsaa med nødvendighed en omskiftelse af loven;|q Dersom altsaa det fuldkomne var ved det levitiske præstedømme, - til dette var nemlig folket lovbundet - hvilken nødvendighed var der da endnu for, at en anden præst skulde opstaa efter Melkisedeks orden og ikke nævnes efter Arons orden?O thi han var allerede i faderens lænd, da Melkisedeks gik ham imøde.T! og saa at sige har endog Levi, som tager tiende, givet tiende ved Abraham;`9og her tage dødelige mennesker tiende, men der han, om hvem der vidnes, at han lever;H men uden al modsigelse velsignes den ringere af den ypperlige;zmmen han, som ikke regner sin slægt fra dem, tog tiende af Abraham og velsignede ham, som havde forjættelserne;7 gNu har vel de af Levis børn, som modtog præstedømmet, befaling at tage tiende efter loven af folket, det er af deres brødre, skjøndt de ere udgangne fra Abrahams lænd;m SBetragter dog, hvor stor han er, hvem endog Abraham, stamfaderen, gav tiende af det bedste bytte. -! ;uden fader, uden moder, uden slægtregister, som hverken har dages begyndelse eller livs ende, men, lignet med Guds Søn, bliver han præst for stedse.# ?hvem Abraham ogsaa gav tiende af alt, han er først, naar hans navn oversættes, "Retfærdigheds konge", men dernæst ogsaa Salems, det er "Freds konge",(  KThi denne Melkisedek, Salems konge, den højeste Guds præst, som gik Abraham imøde, da han vendte tilbage fra nederlaget paa kongerne, og som velsignede ham,vehvor Jesus, som efter Melkisedeks orden er bleven ypperstepræst til evig tid, som forløber gik ind for os.[/hvilket vi har som sjælens trygge og faste anker, som naaer indenfor forhænget,=sforat vi ved to uforanderlige kjendsgjerninger, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, skulde have en stærk trøst, naar vi ty til at holde fast ved det tilbudte haab, Da Gud derfor end mere vilde vise forjættelsens arvinger sit raads uforanderlighed, fremtraadte han som mellemmand med en ed,nUMenneskene sværge jo ved en større, og for dem er eden en ende paa at indsigelse til bekræftelse.Kog da han saaledes havde ventet taalmodig, fik han forjættelsen.Rog sagde: sandelig, jeg vil rigelig velsigne dig og rigelig formere dig!xi thi da Gud gav Abraham forjættelserne, svor han ved sig selv, da han ikke havde nogen større at sværge ved,iK at i ikke blive sløve, men efterligne dem, som ved tro og taalmodighed arvede forjættelserne;nU Men vi ønske, at enhver af eder maa vise den samme iver til fuld befæstelse i haabet indtil enden;$~A thi Gud er ikke uretfærdig, saa han glemme eders gjerning og den kjærlighedens møje, som i viste mod hans børn, idet i have tjent og tjene de hellige.}} Men med hensyn til eder, kjære, ere vi overbeviste om det bedste og det, som bringer frelse, skjøndt vi tale saaledes;x|imen naar den bærer torne og tidsler, er den ubrugbar og forbandelsen nær, og enden med den er at brændes. - {Thi jorden, som drikker den ofte paa den faldende regn og bærer væxter, tjenlig for dem, som dyrke den, saaer velsignelse af Gud;vzeog falde fra, atter kunne fornyes til omvendelse, da de for sig selv atter korsfæste og bespotte Guds Søn.Jy og have smagt Guds gode Ord og den tilkommende verdens kræfter,xDet er nemlig umuligt, at de, som engang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske gave og ere blevne delagtige i den Helligaand,,wSog det ville vi gjøre, om Gud vil.Uv#og læren om daab og haandspaalæggelse, om dødes opstandelse og evig dom;:u oLad os derfor forbigaa begyndelseslæren om Kristus og stride frem til det fuldkomnere, at vi ikke atter lægge grundvolden om omvendelse fra døde gjerninger og om tro paa Gud,qt[men haard kost er for de fuldkomne, som ved erfaring har øvet sands til at skjelne baade godt og ondt.[s/ thi enhver som faaer mælk, er uerfaren i retfærdigheds Ord, thi han er et barn;Ur# thi skjøndt i efter tiden burde være lærere, har i atter nødig, at man lærer eder, hvad der er begyndelsesgrundene i Guds Ord, og i ere blevne saadanne, som trænge til mælk og ikke til haard kost;mqS Herom have vi meget at sige, som er vanskeligt at forklare, fordi i ere blevne sløve til at høre;Bp kaldet af Gud til ypperstepræst efter Melkisedeks orden.Lo og fuldendt blev han aarsag til evig frelse for dem, som lyde ham,Hn og skjøndt han var Søn, lærte han lydighed af hvad han led;1m[Han, som i sit kjøds dage med stærkt raad og taarer frembar bønner og ydmyge begjæringer til ham, som kunde frelse ham fra død, og blev bønhørt for sin fromhed;]l3ligesom han og siger et andet sted: Du er præst evindelig efter Melkisedeks orden.k7Saaledes har Kristus ikke heller selv tillagt sig den ære, at blive ypperstepræst, men han, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag![j/og ingen tager sig selv den ære, men den, som er kaldet af Gud, som og Aron var.eiCog for dennes skyld maa han frembære offer for synder, som for folket saa og for sig selv;nhUog kan være medlidende mod de uvidende og vildfarende, da han og selv er omgiven med skrøbelighed;,g SEnhver ypperstepræst nemlig, som er tagen af mennesker, beskikkes for mennesker i forholdet til Gud, forat han skal frembære baade gaver og slagtofre for synder,f#Lader os derfor med frimodighed træde frem for naadens højsæde, for at vi kunne faa barmhjærtighed og finde naade til betimelig hjælp.e5Vi har nemlig ikke en ypperstepræst, som ikke kan være medlidende med vore skrøbeligheder, men som i alt er forsøgt i lige maade, dog uden synd.dDa vi altsaa have en stor ypperstepræst, som er indgangen i himlene, Jesus, Guds Søn, lader os saa faa holde fast ved bekjendelsen!yck og ingen skabning er usynlig for ham, men alle ting ere nøgne og udspændte for hans øjne, om hvem vi tale. -Jb  Thi Gudsordet er levende og kraftigt og hvassere end noget tveægget sværd, og det trænger igjennem til at skille baade sjæl og aand, baade marv og ben, og dømmer hjærtets tanker og raad;xai Lader os derfor haste med at gaa ind til denne hvile, at ikke nogen skal falde efter samme vantros forbillede.j`M Thi den, der gaaer ind til hans hvile, hviler og selv fra sine gjerninger, ligesom Gud fra sine.9_m Der er altsaa en ugehvile tilbage for Guds folk.b^=thi dersom Josva havde skaffet dem hvile, havde han ikke talet om en anden dag derefter.6]esaa bestemmer han atter en dag, "idag", da han siger ved David saa lang tid efter - som forhen sagt: - "Idag", naar i høre hans røst, maa i ikke forhærde eders hjærter;\5Efterdi altsaa det er tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, som først have modtaget det glade budskab, ikke gik ind paa grund af vantro,F[og atter paa dette sted: De skal ikke gaa ind til min hvile.|ZqThi saaledes har han etsteds sagt om den syvende dag: Og Gud hvilede paa den syvende dag fra alle sine gjerninger;MYThi vi, som tro, gaa ind til hvilen, eftersom han har sagt: Som jeg svor i min vrede: sandelig, de skal ikke gaa ind til min hvile! efterat nemlig gjerningerne fra verdens skabelse ere fuldendte.#X?Thi ogsaa vi have faaet det glade budskab ligesom hine, men det hørte Ord gavnede dem ikke, da de ikke sammensmeltede ved troen med dem, som hørte det. W Lad os derfor, da forjættelsen om at gaa ind til hans hvile staaer aaben, vogte os, at ingen af eder skulde synes at blive tilbage.?VyOg vi se, at de kunde ikke indgaa paa grund af vantro.kUOMen mod hvem svor han, at de ikke skulde komme ind til hans hvile, uden mod dem, som vare vantro?hTIMen paa hvem harmedes han i 40 aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis kroppe faldt i ørken?hSIthi nogle, som hørte, forbitrede ham, dog ikke alle, som vare udgangne fra ægypten ved Mose.oRWidet der siges: "Idag", naar i høre hans røst, forhærder ikke eders hjærter som i "forbitrelsen";gQGthi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi holde det første grundlag fast til enden;P men formaner eder selv hver dag, saalænge det hedder: "Idag", forat ikke nogen af eder skal forhærdes ved syndens bedrag;}Os Seer til, brødre, at der ikke nogensinde er i nogen af eder et slet vantro hjærte til affald fra den levende Gud;HN  som jeg svor i min vrede: De skal ikke indgaa til min hvile! -|Mq Derfor harmedes jeg paa denne slægt og sagde: De fare altid vild med hjærtet; og selv kjendte de ikke mine veje;[L/ hvor eders fædre fristede mig; de prøvede mig og saae mine gjerninger i 40 aar.aK;maa i ikke forhærde eders hjærter som i "forbitrelsen", paa fristelsens dag i ørken,JJ Derfor, som den Helligaand siger: Idag, naar i høre hans røst,I'men Kristus er det som Søn over hans hus; og hans hus er vi, saafremt vi holde fast til enden ved frimodigheden og det haab, som er vor ros.aH;og Mose var vel tro i hele hans hus som en tjener, til at vidne, hvad der skulde siges;IG thi hvert hus beredes af en, men han, som bereder alt, er Gud -|FqThi han maa agtes større hæder værd end Mose i samme grad, som den har større ære i huset, som beredte det; -OEsom var ham tro, der beskikkede ham, ligesom os Mose i hele hans hus.D Derfor, hellige brødre, delagtige i det himmelske kald, betragter Jesus Kristus, vor bekjendelses apostel og ypperstepræst,[C/thi idet han led, blev han selv fristet og kan komme dem til hjælp, som fristes./BWDerfor maatte han i alle ting ligne sine brødre, forat han kunde blive en barmhjærtig og trofast ypperstepræst i forholdet til Gud, til at forsone folkets synder;VA%thi han tager sig ingenlunde ad englene, men han tager sig ad Abrahams sæd.W@'og befri alle dem, som af frygt for døden var under trældom hele deres liv;2?]Da børnene nu ere delagtige i kjød og blod, er han og iligemaade bleven delagtig deri, forat han ved døden kunde knække ham, som har dødens magt, det er djævelen,b>= og atter: Jeg vil forlade mig paa ham; og atter: Se her er jeg og de børn, Gud gav mig!e=C naar han siger: Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, lovsynge dig midt i menigheden; < thi baade han, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een, og af denne grund skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre,3;_ thi det sømmede sig for ham, for hvem alle ting ere, og ved hvem alle ting ere, og som førte mange børn til herlighed, at fuldkomme deres frelses fyrste ved lidelser;9:k men vi se ham, som var bleven lidet ringere end englene, Jesus, kronet ved dødens lidelse med ære og hæder, at han efter Guds naadige villie skulde smage døden for enhver;x9iIdet han nemlig underlagde ham alt, lod han intet blive ham uunderlagt; men nu skue vi ikke alt underlagt ham;#8?et lidet gjorde du ham ringere end engle, med ære og hæder kronede du ham; du satte ham over dine hænders gjerninger; alt lagde du under hans fødder!7men en har etsteds vidnet og sagt: Hvad er et menneske, at du kommer ham ihu, eller en menneskesøn, at du agter paa ham;I6 thi den kommende verden, vi tale om, underlagde han ikke engle,5idet Gud vidnede med, baade ved tegn og undere og forskjellige kraftige gjerninger og ved den Helligaands meddelser efter sin villie;(4Ihvorledes skulde vi da undfly, naar vi foragtede saa stor en frelse, hvilken tog begyndelse med at udtales ved Herren, og er af tilhørerne bekræftet for os,w3gThi stod det Ord, som var talet ved engle, fast, og fik hver overtrædelse og ulydighed sin tilbørlige løn,m2 UVi maa derfor end mere holde fast ved det, vi har hørt, at vi ikke skulle vises bort med strømmen.d1 CEre de ikke alle tjenende aander, udsendte til at tjene dem, som skulle tage lod i frelsen?0 ' Men til hvem af englene sagde han nogensinde: sæt dig ved min højre haand, indtil jeg faaer lagt dine fjender til skammel for dine fødder?$/ C de skulle alle ældes som et klæde, og som et tæppe vil du rulle dem sammen, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine aar skulle ikke aflade.*. Q de skal forgaa, men du bliver ved;c- A og: Du, Herre, grundlagde jorden fra begyndelsen, og himlene ere dine hænders gjerninger;|, s du elskede retfærdighed og hadede uret, derfor salvede, o Gud, din Gud dig med glædens olie fremfor dine fæller;b+ ?men om Sønnen: Din kongestol, o Gud, er i al evighed; retvisheds spir er dit riges spir;^* 7Og om englene siges der: han gjør sine engle til aander og sine tjenere til ildslue;q) ]men naar han atter indfører den førstefødte i verden, siger han: Og alle Guds engle skal tilbede ham: ( ;thi til hvem af englene sagde han nogensinde: Du er min Søn, jeg fødte dig idag! og atter: Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn;g' Iog han er bleven saameget ypperligere end englene, som han har arvet et herligere navn end de;a& =som, da han er en afglands af hans herlighed og et udtryk af hans væsen og bærer alt ved sit mægtige Ord, gjorde ved sig selv vore synders renselse og satte sig ved højre side af storhedens kongestol i det høje;K% som han satte til arving af alt, ved hvem han ogsaa skabte verden;$ #Efterat Gud fordum har mange gange og paa mange maader talet i profeterne til fædrene, har han i disse sidste dage talet til os i Sønnen,@# }Vor Herres Jesu Kristi naade være med eders aand! Amen.F" mine medarbejdere Markos, Aristarkos, Demas, Lukas hilse dig.(! MEpafras, min medfange i Kristus,e  EMen bered mig tillige herberg! thi jeg haaber, at jeg skal skjænkes eder for eders bønner.k QI tillid til din lydighed har jeg skrevet til dig og veed, du vil gjøre endog mer, end jeg siger.V 'Ja, broder, lad mig have gavn af dig i Herren; vederkvæg mit indre i Herren!   Jeg, Paulos, har skrevet det med min egen haand, jeg vil betale, forat jeg ikke skal sige dig, at du skylder mig endog dig selv.P men har han skadet eller skylder dig noget, saa før mig det i regning!K Dersom du anseer mig som din meddelagtige, saa modtag ham som mig, ikke længer som træl, men som mer end træl, som en kjær broder, især for mig, hvormeget mere for dig baade i kjødet og i Herren._ 9Thi derfor blev han maaske en tid skilt fra dig, at du kunde have ham evindelig igjen,s amen uden dit samtykke vilde jeg intet gjøre, at din godhed ikke skulde være af tvang, men af fri villie.h K som jeg vilde beholdt hos mig, forat han i dit sted kunde tjene mig i fængslet for evangeliet;( M Modtag du ham, han er mit indre,^ 7 som forhen var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, ham, som jeg sender tilbage.V ' jeg formaner dig angaaende min søn, som jeg avlede i mine lænker, Onesimos,| s formaner jeg dig hellere ved kjærlighed, jeg, saadan som du kjender mig, gamle Paulos, nu ogsaa Jesu Kristi fange;e EDerfor, skjøndt jeg med stor frimodighed i Kristus kunde byde dig, hvad der er tilbørligt,~ wThi vi have stor glæde og trøst af din kjærlighed, fordi de helliges indre er bleven vederkvæget ved dig, broder!{ qat din delagtighed i troen maa blive virksom i erkjendelsen af alt det gode, der er virket i os til Kristus Jesus.e Eda jeg hører om din kjærlighed og tro, som du har til Herren Jesus og til alle de hellige;@ }Jeg takker altid min Gud og erindrer dig i mine bønner;P  Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!Q  og den kjære Appia, og vor medstrider Arkippos og menigheden i dit hus:X  -Paulos, Jesu Kristi fange, og broder Timoteos til vor kjære medarbejder Filemonc ?vAlle hos mig hilse dig! Hils dem, som elske os i troen! Naaden være med eder alle! Amen.~ uvvore maa ogsaa lære at udmærke sig ved gode gjerninger til nødvendig brug, forat de ikke skulle være uden frygt.X)v beforder omhyggelig den lovkyndige Zenas og Apollos, saa de ikke fattes noget;v Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikos, stræb da at komme til mig til Nikopolis, thi jeg har bestemt at blive vinteren over der;Ov da du veed, at en saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.Dv Undvig et kjættersk menneske efter een og to formanelser,v Men hold dig fra taabelige spørgsmaal og slægtregistre og trætter og strid om loven, thi de ere unyttige og forfængelige.QvDet er et troværdigt ord, og dette vil jeg, du skal bekræfte, forat de, som har troet på Gud, skal beflitte sig paa af udmærke sig ved gode gjerninger. - Dette er godt og gavnligt for menneskene!jMvforat vi, retfærdiggjorte ved hans naade, skulde efter haabet blive arvinger til det evige liv.I vhvem han udgød rigelig over os ved Jesus Kristus, vor frelser;)Kvikke for de retfærdige gjerningers skyld, vi havde gjort, men ifølge hans barmhjærtighed, frelste han os ved den Helligaands gjenfødsels og fornyelses bad,Rvmen da Guds, vor frelsers godhed og menneskekjærlighed blev aabenbaret,7~gvthi ogsaa vi vare engang uforstandige, ulydige, vildfarende, slaver af begjærligheder og forskjellige lyster, henlevede i ondskab og nid, vare forhadte og hadede hverandre;o}Wvikke at spotte nogen, ikke være trættekjære, men billige, vise al sagtmodighed mod alle mennesker;y| mvPaamind dem, at være fyrster og øvrigheder underdanige, at lyde befalinger, at være rede til al god gjerning;W{'vTal dette og forman dertil, og straf med al myndighed! Ingen maa foragte dig!zvhan, som hengav sig selv for os forat gjenløse os fra uretfærdighed og rense sig et udvalgt folk, som er nidkjært til gode gjerninger.lyQv da vi vente det salige haab og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herligheds aabenbarelse;x!v og den opdrager os, forat vi skulle forsage ugudelighed og verdslige lyster og leve tugtig, retfærdig og gudelig i den nuværende verden,Iw v thi Guds saliggjørende naade er aabenbaret for alle mennesker,{vov ikke besvige, men vise al god troskab, at de kunne være en prydelse for Guds, vor frelsers, lærdom i alle ting,`u9v at tjenerne ere deres egne herrer underdanige, velbehagelige i alt, og ikke sige imod,tvsundt ord, som ikke kan underkjendes, forat modstanderen kan blive beskjæmmet, naar han ikke har noget ondt at sige om os;s}videt du i alt fremstiller dig selv som et mønster paa gode gjerninger, og i læren renhed, værdighed, uforanderlighed,Ar}vForman ligeledes de unge mænd til at være maadeholdne,~quvat være maadeholdne, kydske, huslige, velvillige, deres egne mænd underdanige, forat Guds Ord ikke skal bespottes.Vp%vat de kunne anføre de unge kvinder til at elske deres mænd og deres børn,o3vat gamle kvinder ligeledes maa klæde sig, som det sømmer de hellige, ikke være bagtalerske, ikke forfaldne til megen vin; som føre god lærdom,wngvat gamle mænd maa være ædruelige, sømmelige, maadeholdne, sunde i troen, i kjærligheden, i taalmodighed;7m kvMen tal du, hvad der sømmer den sunde lærdom,l +vde foregive, at de kjende Gud, men de fornægte ham ved deres gjerninger, da de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god gjerning.k  vAlt er vel rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men baade deres sind og samvittighed er besmittet;[j 1vog ikke agte paa jødiske fabler og bud af mennesker, som vende sig fra sandheden.li Sv Dette vidnesbyrd er sandt. Af den grund maa du straffe dem haardt, forat de kan blive sunde i troench Av En af dem, deres egen profet, har sagt: "Kreter ere altid løgnere, vilde dyr, lade buge".g v paa hvem man maa stoppe munden; thi de forvende hele huse, idet de for slet vindings skyld lære, hvad der er utilbørligt. -mf Uv thi mange, især af omskjærelsen, ere ogsaa ulydige, og de føre forfængelig snak, bedaare sindet,"e ?v som holder ved det trofaste Ord efter lærdommen, forat han kan være istand til baade at formane med den sunde lærdom og overbevise dem, som sige imod;Qd vsom elsker, hvad godt er, maadeholdende, retfærdig, hellig, afholdende;;c qvEn Biskop bør nemlig være ulastelig, som en Guds husholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til vin, ikke en slagsbroder; som ikke søger slet vinding; b vom der er en saadan ulastelig, een kvindes mand, som har troende børn, som ikke ere beskyldte for ryggesløshed eller ere ulydige.a /vAf den grund lod jeg dig tilbage paa Kreta, forat du skulde indrette, hvad der manglede, og indsætte præster i hver stad, ligesom jeg bød dig; ` vtil Titos, min ægte søn efter den fælles tro i naade, barmhjærtighed, fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, vor frelser!w_ ivmen til sin tid aabenbarede sit Ord ved den prædiken, som er mig betroet efter Guds, vor frelsers, befaling -W^ )vi haab om det evige liv, som Gud, der ikke lyver, forjættede fra evige tider,v] ivPaulos, Guds tjener, men Jesu Kristi apostel - efter Guds udvalgtes tro og sandheds erkjendelse til gudsfrygt,O\lHerren Jesus Kristus være med din aand! Naaden være med eder! Amen.h[IlStræb at komme før vinter. Eubulos og Pudes og Linos og Klaudia og alle brødrene hilse dig.GZlErastos bliv i korint; men jeg efterlod Trofimos syg i Milet.3YalHils Priskilla og Akylas og Onesifors hus!{Xolog Herren vil ogsaa fri mig fra alt ondt og frelse mig til sit himmelske rige. Ham være ære i al evighed! Amen.)WKlmen Herren stod mig bi og styrkede mig, at Ordets forkyndelse skulde faa fuld fremgang ved mig, og alle hedninger høre det; og jeg blev friet fra løvens gab;lVQlVed mit første forsvar mødte ingen med mig, men alle forlode mig - gid det ikke tilregnes dem! -JU lfor ham maa du og vogte dig, thi han stod haardt mod vore ord. -hTIlDen kobbersmed Alexander har gjort mig mange ulykker, Herren betale ham efter hans gjerninger!Sl Naar du kommer, bring saa min rejsekappe med, som jeg lod blive i Troas hos Karpos, og bøgerne, især dem på pergament..RWl Men jeg har sendt Tykikos til Efesos.iQKl Lukas er ene hos mig; tag Markus og bring ham med dig, thi han er mig meget nyttig til embedet.P)l thi Demas forlod mig, da han fik kjærlighed til den nærværende verden og rejste til Tessalonika; Kriftes til Galatien, Titus til Dalmatien.'OIl Stræb snart at komme til mig!IN liøvrigt er retfærdighedskrandsen henlagt til mig, og Herren, den retfærdige dommer, vil give mig den paa hin dag, dog ikke mig alene, men og alle, som har elsket hans herlige aabenbarelse.HM ljeg har stridt den gode strid, fuldendt løbet, bevaret troen;GLlJeg ofres nemlig allerede, og min opløsnings tid staaer for;bK=lMen vær du aarvaagen i alt, lid ondt, udfør evangelists gjerning, udfyld dit embede. -BJlog de vende øret fra sandheden, og vende sig til fabler.I7lthi den tid vil komme, da de ikke ville fordrage den sunde lærdom, men efter deres egne lyster tage sig lærere i hobetal, eftersom ørene klø til,mHSlforkynd Ordet, hold ved i tide og i utide, overbevis, straf, forman med al langmodighed og lærdom!G lDerfor vidner jeg for Gud og vor Herre Jesus Kristus, som skal dømme levende og døde ved sin aabenbarelse og sit kongedømme,UF#lforat Gudsmennesket kan blive fuldkomment, dygtiggjort til al god gjerning.E{lHver af Gud beaandet skrift er og nyttig til lærdom, til overbevisning, til rettelse, til opdragelsen i retfærdighed,Dylog da du fra barndommen kjender de hellige skrifter, som kan gjøre dig viis til salighed ved troen i Kristus Jesus. -bC=lmen bliv du i det, du har lært og som er dig betroet, da du veed, af hvem du har lært;^B5l Men slette mennesker og bedragere gaa frem til det værre; de forføre og forføres;ZA-l Men og alle, som ville leve Gudfrygtig i Kristus Jesus, ville blive forfulgte. -!@;l i forfølgelser, i lidelser, som kom over mig i Antiokien, i Ikonion, i Lystra, hvilke forfølgelser jeg har udholdt, og Herren friede mig af dem alle.m?Sl Men du har efterfulgt mig i lærdom, vandel, forsæt, tro, langmodighed, kjærlighed, taalmodighed,z>ml men de skal ikke faa mere fremgang; thi deres afsindighed skal blive aabenbar for alle, ligesom og hines blev. -=!lmen ligesom Jannes og Jambres stod Mose imod, saaledes staa og disse mod sandheden; mennesker, fordærvede i sindet, forkastelige i troen;I< lsom lære altid og kunne aldrig komme til sandheds erkjendelse;; lThi af dem ere de, som snige sig ind i husene, fange kvindfolk; som ere betyngede med synder og drives af forskjellige lyster;U:#lsom har Gudsfrygtigheds skin, men fornægte dens kraft. Undgaa ogsaa disse!W9'lforrædere, fremfusende, opblæste; som mere elske vellyst, end de elske Gud;g8Glukjærlige, uforligelige, bagtalere, umaadelige, uden mildhed, uden kjærlighed til det gode,7#lthi menneskene ville være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, bespottere, forældre ulydige, utaknemmelige, vanhellige,L6 lMen det maa du vide, at i de sidste dage forestaa vanskelige tider;x5ilog de kunde komme til sig selv igjen fra djævelens snare, af hvem de holdes fangne til at gjøre hans villie. N~}}||{{{=zz1y}xxIww\vuuuattt4ssrr*qqdqppooqo nn}mmVV~VU{UTvSSoRReR QPPOOHNNHMMjLLAKzK=JJjIINHH'GG\GFvEE}DDCoBBBhB AA@p??q?,>g> ==<WPS  %IdWR   ?  [ ~^i w@0NhD Khvorover i fryde eder, om i end nu, hvis saa maa være, bedrøves lidt i adskillige fristelser;tC csom ved Guds kraft bevares formedelst tro, til en frelse, der er beredt til at aabenbares i slutningstiden,aB =til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, som er gjemt i himlene til eder,(A KLovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store barmhjertighed har gjenfødt os til et levende haab ved Jesu Kristi opstandelse fra døde,.@ Wefter Gud Faders forudvidenhed i helliggjørelse af Aanden, til lydighed mod Jesus Kristus, og til at bestænkes med hans blod. Naade og fred være rigelig med eder!? Peder, Jesu Kristi apostel til udlændinger, der er adspredte i Pontos, Galatien, Kapadokien, Asien og Bitynien, udvalgte>maa han vide, at den, som omvender en synder fra hans vejs vildfarelse, frelser en sjæl fra døden og skjuler synders mangfoldighed.\=1Brødre, dersom nogen blandt eder farer vild fra sandheden, og nogen omvender ham,N<og han bad igjen, og himlen gav regn og jorden fremskjød sin frugt. ;9Elia var et menneske af lige vilkaar med os, og han bad i bønnen, at det ikke skulde regne, og det regnede ikke paa jorden i tre aar og sex maaneder;:7Bekjender overtrædelser for hverandre og beder for hverandre, at i kunne blive helbredte; en retfærdigs bøn formaaerr meget, naar den er alvorlig.z9mog troens bøn skal frelse den syge, og Herren vil oprejse ham, og har han begaaet synder, skal de forlades ham.8Er nogen syg blandt eder, kalde han menighedens præster, og de skulle bede over ham og salve ham med olie i Herrens navn;R7 Lider nogen ilde blandt eder, han bede! er nogen vel tilmode, han synge!@6y Men for alting, mine brødre, sværger ikke, hverken ved himlen eller jorden eller nogen anden ed; men eders ja være ja, og eders nej være nej, at i ikke skulle falde under dommen.55 Se, vi prise de taalmodige salige. I have hørt om Jobs taalmodighed og kjende udgangen fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og barmhjærtig.{4o Mine brødre! tager profeterne, som have talet i Herrens navn, til mønster paa at lide ilde og være taalmodige.h3I Sukker ikke over hverandre, brødre, at i ikke skulle dømmes; se, dommeren staaer for døren.a2;Saa værer ogsaa i taalmodige, styrker eders hjærter, thi Herrens tilkommelse er nær.>1uVærer derfor taalmodige, brødre, indtil Herrens tilkommelse. Se, bonden venter den kostbare frugt af jorden, han bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig og sildig regn.J0 I fordømte, i myrdede den retfærdige; han stod eder ikke imod.`/9I levede fint paa jorden og i overdaad! I godtede eders hjærter som paa en slagtedag;.1Se, arbejdernes løn, som mejede eders marker, og som i forholdt dem, skriger, og høstfolkenes raab er kommet for Herren den Almægtiges øren. - -9eders guld og sølv er forrustet, og deres rust skal være et vidnesbyrd mod eder, og tære eders kjød. Som ild har i samlet skatte i de sidste dage.9,mEders rigdom er raaden, eders klæder mølædte;O+ Nu vel, i rige! græder og hyler over de ulykker, som komme over eder.Q*Den, som altsaa veed at gjøre godt og gjør det ikke, ham er det synd.H) men nu rose i eder i eders hovmodighed; al saadan ros er slet.c(?istedenfor i skulde sige: Om Herren vil og vi leve, saa ville vi gjøre dette eller hint; 'I, som ikke vide, hvad der er i morgen; - thi hvad er eders liv? det er jo en damp, som sees en lille stund, men derpaa forsvinder;y&k Nu vel, i, som sige: idag eller imorgen vil vi drage til den stad, og tilbringe der et aar, og handle og vinde;e%C Een er lovgiveren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer den anden?T$! Taler ikke ilde om hverandre, brødre! Den, som taler ilde om en broder og dømmer sin broder, han taler ilde om loven og dømmer loven; men dømmer du loven, saa er du ikke lovens opfylder, men dommer.:#o Ydmyger eder for Herren, og han vil ophøje eder.e"C Jamrer og sørger og græder! eders latter forvandles til sorg, og glæden til bedrøvelse!|!qHolder eder nær til Gud, og han vil være eder nær! Renser hænder, i syndere, og lutrer hjærter, i tvesindede!Z -Værer derfor Gud underdanige; staaer djævelen imod, saa skal han fly fra eder.ykHan giver jo større naade. Derfor siger den: Herren staaer de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han naade.eCEller mene i, at skriften siger forgjæves; mon den Aand, som boer i os, higer efter avind?7Horkarle og horkvinder! Vide i ikke, at verdens venskab er fjendskab mod Gud? Den altsaa, som vil være ven af verden, stiller sig som Guds fjende. -Z-I bede og faa intet, fordi i bede ilde, forat i kunne leve højt i eders lyster.I begjære, og har intet; i slaa ihjel og misunde, og kan intet faa; i stride og kjæmpe, og har intet, fordi i ikke bede.s aHvorfra er der krig og strid blandt eder? Er det ikke heraf, af de onde lyster, som stride i eders lemmer.I Men retfærdighedens frugt saaes i fred for dem, som øve fred.-SMen visdommen herovenfra er for det første ren, dernæst fredsommelig, billig, let at overtale, fuld af barmhjærtighed og gode frugter, upartisk o guden skrømt.I thi hvor der er nid og kiv, der er forvirring og al ond handel.\1den visdom er ikke nedstegen herovenfra; menn den er jordisk, sjælelig, dæmnisk;fEMen har i bitter nid og kiv i eders hjærte, da skal i ikke rose eder og lyse mod sandheden;uc Er nogen viis og forstandig blandt eder, han vise ved god omgjængelse sine gjerninger i viis sagtmodighed.} Kan, mine brødre, et figentræ bære oliven, eller en vinstok figner? Saaledes kan ingen kilde give salt og fersk vand.>w Kan kilden udgyde af samme væld fersk og bedsk vand?nU af samme mund udgaaer velsignelse og forbandelse. Mine kjære brødre, det bør ikke være saaledes.s_ Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi menneskene, som er skabte efter Guds lignelse;^5men tungen kan intet menneske tæmme, et ustyrligt onde, fuld af dødbringende gift!ykThi enhver natur, baade dyrs og fugles, baade ormes og havdyrs, tæmmes og e tæmmet af den menneskelige natur;F og tungen er en ild, en verden af uret! Saaledes er tungen stillet blandt vore lemmer, den besmitter det hele legeme, sætter slægt efter slægt i brand og er selv sat i brand af helvede.{ oSaaledes er ogsaa tungen et lille lem og gjør meget væsen. Se, en lille ild, hvor stor skov antænder den ikke!  se, ogsaa skibene, skjøndt de ere saa store og drives af voldsomme vinde, vendes ved et lille ror, hvor styrmandens hu vil hen.j MSe, vi lægge bidsler i hestenes mund, forat de skulde lystre os, og vi vende hele deres legeme; )Thi i mange stykker støde vi alle an; dersom nogen ikke støder an i ord, er han en fuldkommen mand, istand til at tøjle endog hele legemet.e EMine, brødre! ikke mange af eder blive lærere, vidende, at vi ville faa et større ansvar!\1Thi ligesom legemet er dødt uden aand, saaledes er og troen død uden gjerninger.  Ligesaa og skjøgen Rakab, blev hun ikke retfærdiggjort af gjerninger, da hun modtog sendebudene og udlod dem ad en anden vej?\1I seer altsaa, at mennesket retfærdiggjøres af gjerninger, og ikke af tro alene.  og skriften blev opfyldt, som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed, og han blev kaldet Guds ven.b=Du seer, at troen virkede med hans gjerninger, og troen blev fuldkommet af gjerningerne;mSBlev vor fader Abraham ikke retfærdiggjort af gjerninger, da han ofrede sin søn Isak paa alteret?U#Men vil du, forfængelige menneske, vide, at troen er død uden gjerninger?QDu troer, at Gud e een; du gjør vel! dæmnerne tro det ogsaa, og gyse.#Men man vil sige: du har tro, men jeg har gjerninger; viis mig din tro af dine gjerninger! saa vil jeg vise dig min tro af mine gjerninger.U~#Saaledes ogsaa troen, naar den ikke har gjerninger; den er død i sig selv.}3men nogen af eder vilde sige til dem: gaaer bort i fred, varmer eder og mætter eder! men i ikke give dem til legemets nødtørst, hvad nytter det?N|Dersom broder eller søster erre nøgne og mangle det daglige brød,{}Hvad nytter det, mine brødre, om nogen vilde sige, at han har tro, men har ikke gjerninger? Mon den tro kan frelse ham?z{ Thi der vil gaa en ubarmhjærtig dom over dem, som ikke øve barmhjærtighed, men barmhjærtighed roser sig for dommen.\y1 Taler saaledes og handler saaledes, som de, der skulle dømmes efter frihedsloven./xW Thi han, som siger: du maa ikke bryge ægtepagten! siger ogsaa: du maa ikke myrde! bryder du da ikke ægtepagten, men myrder, saa er du jo bleven lovens overtræder.]w3 Thi hvo, som vilde holde den hele lov, men stødte an i eet, han er skyldig ii alt.av; men dersom i anse personer, øve i synd og blive overbeviste af loven som overtrædere.muSDersom i da opfylde kongeloven efter skriften: du skal elske din næste som dig selv! gjøre i vel;GtSpotte ikke de samme det gode navn, der er nævnet over eder?yskMen i ringeagte den fattige. Er det ikke de rige, som undertrykke eder, og de samme slæbe eder for domstolene?r5Hører, mine kjære brødre! har Gud ikke udvalgt de fattige i verden, de rige i troen og arvinger til det rige, han forjættede dem, som elske ham?Xq)gjøre i da ikke forskjel mellem eder selv og blive dommere efter onde tanker?.pUog i se paa ham, som bærer de straalende klæder og siger til ham: sæt dig her smukt! og i sige til den fattige: staa der! eller sæt dig hernede ved min skammel!o1Thi kommer der en mand ind i eders forsamling med guldring paa fingeren, i straalende klæder, men der ogsaa kommer en fattig i fattigmands dragt,]n 5Mine brødre, haver ikke vor Herres Jesu Kristi herligheds tro med persons anseelse!!m =En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge faderløse og enker i deres trængsel, og holde sig selv ubesmittet af verden.l +Naar nogen blandt eder synes, han er en Gudsdyrker, og han ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjærte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.;k qMen den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han er ikke bleven en glemsom tilhører, men en øver af gjerninger; denne skal blive salig i sin gjerning.Sj !thi han betragtede sig selv og gik bort, og glemte strax, hvordan han var.i  thi dersom nogen er Ordets hører og ikke dets øver, ligner en saadan en mand, som betragter sit legemlige ansigt i et spejl;Wh )men bliver Ordets øvere, ikke blot dets hørere, hvormed i bedrage eder selv;g  Aflægger derfor al urenhed og ondskabs overflod, og modtager i sagtmodighed det indplantede Ord, som kan frelse eders sjæle;Ff thi mands vrede virker ikke, hvad der er retfærdigt for Gud.me UDerfor, mine kjære brødre, være hvert menneske svar til at høre, sen til at tale, sen til vrede!sd aEfter sit raad fødte han os ved sandheds Ord, til at vi skulde være en førstegrøde af hans skabninger.c -hver god givnig og hver fuldkommen gave er ovenfra og kommer ned fra lysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge af omskiftelse.-b WFarer ikke vild, mine kjære brødre!ua enaar begjærligheden derpaa har undfanget, føde den synd, men naar synden er fuldkommet, føder den død. -O` men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen begjærlighed;_  Ingen maa sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud er ufristelig af det onde, men selv frister han ikke nogen;^ % Livsalig den mand, som staaer fast i fristelse; thi naar han er prøvet, skal han faa livets krone, som Herren har lovet dem, som elske ham.] ' Thi solen stod op med hede og sved græsset, dets blomst faldt af, og det skjønne syn forgik. Saaledes skal og den rige visne paa sine veje.K\  den rige af sin ringhed, for han skal forgaa som græssets blomst.:[ q Den broder, som er ringe, rose sig af sin højhed,;Z shan er en tvesindet mand, ustadig i alle sine veje.NY thi et saadant menneske maa ikke tro, at han vil faa noget af Herren;|X sMen man maa bede i tro uden tvivlsmaal; thi den, som tvivler, ligner havets bølge, der drives og kastes af vinden;W !Men dersom nogen af eder staaer tilbage i visdom, bede han til Gud, som giver alle gjerne og uden bebrejdelse, og den vil blive givet ham.V  men standhaftigheden frembringer fuldkommen gjerning, forat i kunne være fuldkomne og lydesløse og ikke staa tilbage i noget.AU da i vide, at eders tros prøvelse virker standhaftighed;YT -Mine brødre, agter det for en hel glæde, naar i falde i adskillige fristelser,[S 3Jakob, Guds og Herrens, Jesu Kristi, tjener, hilser de tolv stammer i adspredelsen.*RO Naaden være med eder alle! Amen.QQ Hilser alle eders ledere og alle de hellige. De fra Italien hilse eder!cP? Vider, at broderen Timoteos er løsladt; og med ham vil jeg se eder, om han kommer snart.rO] Jeg beder eder brødre, at i fordrage dette formaningsord; thi ogsaa i korthed har jeg skrevet eder til.8Ni gjøre eder fuldkomne i al god gjerning til at gjøre hans villie, idet han virker i eder, hvad der er ham behageligt, ved Jesus Kristus! ham være ære i al evighed! Amen. -{Mo Men fredens Gud, som ved en evig pagts blod udførte faarenes den store hyrde, vor Herre Jesus Kristus fra døde,gLG og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, forat jeg des snarere kan gives eder igjen.mKS Beder for os! thi vi mene, at vi har en god samvittighed, da vi stræbe at omgaaes vel i alle ting;JJ  Lyder eders ledere og værer dem hørige! thi de vaage over eders sjæle som de der skulle aflægge regnskab, at de kunne gjøre det med glæde og ikke sukkende; thi det er eder ikke gavnligt.WI' Men glemmer ikke at gjøre vel og meddele, thi Gud har behag i saadanne ofre.nHU Lader os da altid ved ham bringe Gud lovoffer, det er: en frugt af læber, som bekjende hans navn. -SG thi her har vi ikke en blivende stad, men vi søge efter den tilkommende.YF+ Lader os derfor gaa ud til ham udenfor lejren, idet vi bære hans forsmædelse;cE? hvorfor også Jesus led udenfor porten, forat han kunde hellige folket ved sit eget blod.D} Thi de dyr, hvis blod indbringes for synden i helligdommen ved ypperstepræsten, deres kroppe opbrændes udenfor lejren,ZC- vi have et alter, hvoraf de, som tjene i tabernaklet, ikke har ret til at spise.AB{ Lader eder ikke omdrive af forskjellige og fremmede lærdomme; thi det er godt, at hjærtet styrkes ved naade, ikke ved mad, hvoraf de, som omgikkes dermed, ikke har haft nogen nytte;BA Jesus Kristus er igaar og idag og i al evighed den samme.@ Mindes eders ledere, som talede Guds Ord til eder; og naar i betragte udgangen af deres vandel, da efterligner deres tro.u?c saa vi dristig kunne sige: Herren er min hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad vil et menneske gjøre mig? >9 Vandelen være uden pengegjerrighed; værer tilfredse med det, i have; thi han har selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;}=s Ægteskabet være hæderligt i alle maader og ægtesengen ubesmittet; men skjørlevnene og horkarle vil Gud dømme.s<_ Tænker paa de fangne; som om i selv vare medfanger, paa dem, som lide ilde, som i og selv ere i legemet.[;/ Glemmer ikke gjæstmildhed, thi ved den har nogle, uden at vide det, huset engle.&: I Broderkjærligheden blive ved!19] thi ogsaa vor Gud er en fortærende ild.&8E Efterdi vi da have modtaget et rige, som ikke kommer i bevægelse, lader os vise taknemmelighed, ved hvilken vi tjene Gud til behag med blusel og ærefrygt;(7I Men dette "endnu eengang" angiver en forandring af det, som kommer i bevægelse, da de ere skabte ting, forat det kan blive ved, som ikke kommer i bevægelse.6 hvis røst dengang bevægede jorden; men nu har han lovet, og sagt: Endnu eengang vil jeg ryste ikke alene jorden, men ogssa himlen!L5 Seer eder for, at i ikke frabede eder ham, somtaler; thi undflyede de ikke, som frabade sig ham, som varslede Guds Ord paa jorden, hvormeget mindre da vi, om vi vendte os bort fra ham af himlen,e4C og til den ny pagts mægler, Jesus, og til bestænkelsens blod, der taler bedre end Abel. - 3 og menighed af de førstefødte, som ere opskrevne i himlene og til en dommer, alles Gud, og til de fuldkommen retfærdiges aander; 2  Men i ere komne til Zions bjerg og den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, og til titusinder af engle, til en festkredsV1% og - saa frygteligt var synet, - Mose sagde: Jeg er forfærdet og skjælver!V0% thi de fordroge ikke budet: Om endog et dyr rører bjerget, skal det stenes;o/W og til basunlyd og ordenes røst, saa de, der hørte den, bade, at Ordet ikke maatte forelægges dem,.w I ere nemlig ikke komne til det bjerg, som er haandgribeligt og som brændte med ild, og til mulm og mørke og uvejr,!-; thi i vide, at da han bag efter vilde arve velsignelsen, blev han forskudt; thi for anger fandt han intet rum, skjøndt han med taarer ivrig bad derom.y,k at ikke nogen er en skjørlevner eller en vanhellig som Esau, der for en ret mad solgte sin førstefødselsret;+1 og seer til, at ikke nogen bliver tilbage fra Guds naade, at ikke nogen rod til bitterhed skyder op og gjør forvirring, og mange smittes ved den,T*! Jager efter fred med alle og hellighed, uden hvilken ingen skal se Herren;y)k og gjører sikre skridt med eders fødder, forat det halte ikke mere skal komme af lave, men snarere helbredes.:(o Retter derfor de slappe hænder og de matte knæ,C' Thi enhver tugtelse synes vel, saalænge den staaer paa, ikke at være til glæde men til bedrøvelse, men siden giver den igjen dem, som ere øvede deri, retfærdigheds salige frugt. -& Thi hine optugtede os for faa dage efter deres tykke, men han gjør det til nytte, til at vi kunne blive delagtige i hans hellighed.% Havde vi dernæst vore kjødelige fædre til optygtere og ærede dem, skulde vi da ikke meget mere underordne os Aandernes Fader og leve?d$A Men ere i uden tugtelse, hvori alle er blevne delagtige, da ere i jo uægte og ikke børn.t#a Dersom i lide tugtelse, handler Gud med eder som med børn; thi hvem er den søn, som Faderen ikke tugter?a"; thi hvem Herren elsker, tugter han, og han rævser strængt hver søn, han antager sig.!) og har i glemt den formaning, der taler til eder som til børn: Min søn, foragt ikke Herrens tugt, og vær ikke forsagt under hans rævselse!J   I stode endnu ikke imod indtil blodet, idet i strede mod synden; Betragter derfor ham, som taalte saadan modsigelse mod sig af syndere, at i ikke blive trætte i eders sjæle og forsagte.R idet vi se hen til Jesus, troens begynder og fuldender, som istedenfor den glæde, han havde for sig, taalmodig led korset, idet han foragtede forhaanelse, og sidder ved højre side af Guds kongestol.5 e Derfor lader og os, som have saa stor en flok af vidner om os, aflægge hver byrde og synden, som hart omspænder os, og med udholdenhed gjennemløbe den foreliggende bane,Z- (da Gud forudsaae noget bedre for os, at de ikke skulde naa fuldendelsen uden os.Y+ 'Og skjøndt alle disse have vidnesbyrd for troen, naaede de ikke forjættelsen;lQ &dem var verden ikke værd - de vankede om i ørkener og paa bjerge og i jordens huler og kløfter.' %De bleve stenede, gjennemsavede, fristede, henrettede med sværd, de gik om i faare- og gede-skind, de lede mangel, trængsel, mishandledes -T! $Andre prøvede bespottelser, og hudstrygelser, tilmed lænker og fængsel.,Q #Kvinder fik ved opstandelse deres døde tilbage; men andre bleve spændte paa pinebænken og tage ikke mod befrielse, forat de kunde faa en herligere opstandelse. "slukkede ildens magt, undgik sværdets od, bleve stærke af skrøbelighed, bleve vældige i krig, bragte fjenders hære til at vige.pY !som i kraft af tro overvandt riger, øvede retfærdighed, erholdt forjættelser, stoppede løvers gab,% Og hvorfor taler jeg mere? thi tiden vilde fattes mig, hvis jeg fortalte om Gideon, Barak og Samson og Jesta, David og Samuel og profeterne,fE Ved tro omkom skjøgen Rakab ikke med de vantro, da hun havde modtaget spejderne med fred. -H  Ved tro faldt Jerikos mure, efterat de vare omgangne i 7 dage.r] Ved tro gik de gjennem det røde hav som gjennem tørt land, men da egypterne prøvede det, druknede de.y Ved tro har han anordnet paasken og blodbestænkningen, at han, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.|q Ved tro forlod han egypten uden frygt for kongens vrede, thi han holdt fast ved den usynlige, som om han saae ham.uc da han ansaae Kristi forsmædelse for større rigdom end egyptens skatte, thi han saae paa gjengjældelsen.[ / da han heller vilde lide ondt med Guds folk end at have syndens timelige nydelse;V % Ved tro nægtede Mose, da han var bleven stor, at hedde Faraos datters søn," = Ved tro blev Mose, da han var født, skjult i 3 maaneder af sin forældre, fordi de saae, det var et dejligt barn, og de frygtede ikke kongens befaling.e C Ved tro erindrede den døende Josef om Israels børns udgang og gav befaling om sine ben. -l Q Ved tro velsignede den døende Jakob hver af Josefs sønner og tilbad, lænende sig over sin stav.B Ved tro om det tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.{o da han betænkte, at Gud er mægtig til endog at opvække fra døde, hvorfra han og lignelsesvis fik ham tilbage.@{ til hvem der var sagt: I Isak skal sæd fremkaldes dig;y Ved tro ofrede Abraham Isak, da han blev prøvet, og han ofrede den enbaarne, han, som havde modtaget forjættelserne, men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud, thi han har beredt dem en stad.oW og dersom de havde tænkt paa det, de vare dragne ud fra, havde de vel haft tid til at vende tilbage;N Men de, som sige saadant, give tilkjende, at de søge et fædreland;,Q I tro døde de alle, da de ikke opnaaede forjættelserne, men de saae dem langt borte, og hilsede dem og bekjendte, at de vare fremmede og udlændinge paa jorden. Derfor avledes og af en og det en kraftesløs som himlens stjerner i mangfoldighed og som det utallige sand paa havets bred.-S Ved tro fik og selv Sara, skjøndt hun var ufrugtbar, kraft til at grunde afkom, og hun fødte over alders tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde lovet det.a~; thi han forventede den stad, som haver grundvold, hvis bygmester og forarbejder Gud er.}7 Ved tro opholdt Abraham sig i det forjættede som i et fremmed land, og boede i telte med Isak og Jakob, som vare medarvinger til samme forjættelse;*|M Ved tro var Abraham, da han blev kaldet, lydig i at drage up til det sted, han skulde tage til arv, og han drog ud, skjøndt han ikke vidste, hvor han drog hen.T{! Ved tro blev Noa advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, og da han frygtede, beredte han arken til frelse for sit hus, og ved den fordømte han verden og blev arving til retfærdigheden af troen. -z! men uden tro er det umuligt at behage ham; thi den, som træder frem for Gud, maa tro, at han er til og at han lønner dem, som søge ham.Ly Ved tro blev Enok borttagen, at han ikke skulde se døden, og han blev ikke funden, fordi Gud havde taget ham bort; thi førend han blev borttagen, havde han det vidnesbyrd, at han behagede Gud;\x1 Ved tro ofrede Abel Gud et større offer end Kain, og ved denne fik han vidnesbyrdet om, at han var retfærdig, idet Gud gav et vidnesbyrd med hensyn til hans gaver, og ved denne taler han endnu efter sin død.w} Ved tro erkjende vi, at verden er beredt ved Guds Ord, saa at ikke de ting, som sees, bleve til af det, som var tilsyne.i Thi dersom blodet af oxer og bukke og asken af kvien, som stænkes paa de urene, helliger til kjødets renhed, pK~~~}E|@{{Azzzyhyxxw}wvwvuuVutssQrrPqqp|oo3nn*mm}mlkkHjjhii[hh_gg{ffTee dbccbbaa\``I__M^]]C\\=[eZZZYY6YXqWWVgUURTTUSSRRRQQZPPcPOONyN@MoM+LL!KKJ/IIZHHgGG.FFEE+DCC6BAAA@ ?>>\==<<;::c988U77S66+544(33#2201100#/.. --,,:+**)))&('''&&&"%%>$$(##z# ""*! CClo.yvy#v"xJL z t  E M , - ~/Yp4Deri bliver kjærligheden mod os fuldkommet, at vi have frimodighed paa dommens dag, fordi ligesom han er, ere ogsaa vi i denne verden."3=og vi have erkjendt og troet kjærligheden, som Gud har i os. Gud er kjærlighed, og den, som bliver i kjærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.V2%Den, som da bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud og han i Gud,R1og vi have seet og vidne, at Faderen har sendt Sønnen, verdens frelser.V0% Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han gav os af sin Aand;z/m Ingen har nogensinde seet Gud; naar vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans kjærlighed er fuldkommet i os.L. Kjære, elskede Gud os saaledes, da bør vi ogsaa elske hverandre.- deri bestaaer kjærligheden, ikke at vi elskede Gud, men: at han elskede os og sendte sin Søn til forsoning for vore synder.,  Deri er Guds kjærlighed aabenbaret blandt os, at Gud sendte sin Søn, den enebaarne til verden, forat vi skulle leve ved ham;V+%den, som ikke har kjærligheden, kjender ikke Gud, fordi Gud er kjærlighed. *Lader os, kjære, elske hverandre, fordi kjærligheden er af Gud, og enhver, som har kjærligheden, er født af Gud og kjender Gud;*)Mmen vi ere af Gud; den, som kjender Gud, hører efter os; den, som ikke er af Gud, hører ikke efter os. Derpaa kjende vi sandhedens Aand og vildfarelsens aand.Q(De ere af verden, derfor tale de af verden, og verden hører efter dem;v'emen i, børnlille, ere af Gud, og i har overvundet dem; thi han, som er i eder, er større end ham i verden.=&sog hver Aand, som ikke bekjender Jesus Kristus at være kommen i kjød, er ikke af Gud, men denne er af antikristen, om hvem i har hørt, at han kommer og er allerede nu i verden;n%UDerpaa kjendes Guds Aand: hver Aand, som bekjender Jesus Kristus at være kommen i kjød, er af Gud;$ Troer ikke, kjære, enhver aand, men prøver aanderne, om de ere af Gud, thi der er gaaet mange falske profeter ud i verden.#!og den, som holder hans bud, bliver i ham, og han bliver selv i ham, og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.y"kog det er hans bud, at vi skulde tro paa hans Søns Jesu Kristi navn, og elske hverandre, eftersom han bød os;y!kog naar vi bede om noget, faa vi det af ham, fordi vi holde hans bud og gjøre, hvad der er behageligt for ham;T !Kjære, naar vort hjærte ikke fordømmer os, have vi frimodighed til Gud;hIfordi, dersom vort hjærte fordømmer os, Gud er større end vort hjærte, og han kjender alt.jMderpaa kjende vi, at vi ere af sandheden, og kunne stille vore hjærter tilfreds for hans aasyn;Z-Mine kjære børn, elsker ikke med ord eller tunge, men med gjerning og sandhed;%CMen den, som maatte have denne verdens gods, og saae sin broder lide nød og lukkede sit hjærte for ham, hvorledes skulde kjærlighed til Gud blive i ham?}Derpaa have vi erkjendt Guds kjærlighed, at han satte sit liv til for os; ogsaa vi bør sætte livet til for brødrene.}sEnhver, som hader sin broder er en menneskemorder, og i vide, at ingen menneskemorder har evigt liv blivende i sig.Vi vide, at vi ere overgangne fra døden til livet, fordi vi elske brødrene; den, som ikke elsker broderen, bliver i døden.>w Undrer eder ikke, mine brødre, om verden hader eder.7 ikke som Kain var af den onde og myrdede sin broder; og af hvad grund myrdede han ham? fordi hans gjerninger vare onde, men hans broders retfærdige.X) thi det er budskabet, vi hørte fra begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;7 Deraf bliver Guds børn og djævelens børn kjendelige. Enhver, som ikke øver retfærdighed, den nemlig, som ikke elsker sin broder, er ikke af Gud; Enhver, som er født af Gud, gjør ikke synd, fordi hans sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.&EDen, som øver synden, er af djævelen, fordi djævelen synder fra begyndelsen; dertil aabenbaredes Guds Søn, at han skulde afskaffe djævelens gjerninger.ucBørnlille, ingen forføre eder! hver, som øver retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.jMEnhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke seet ham og ikke kjendt ham.lQog i vide, at han er aabenbaret, forat han skulde borttage vore synder; og der er ikke synd i ham.T!Enhver, som gjør synden, begaaer ogsaa lovbrud; synden er nemlig lovbrud;Sog hver, som har dette haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.; oKjære, nu ere vi Guds børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde, men vi vide, at naar han aabenbares, skal vi være ham lige, for vi skal se ham, som han er;  !Se, hvor stor en kjærlighed Faderen har viist os, at vi maa kaldes Guds børn. Derfor kjender verden os ikke, fordi den ikke kjender ham.o WNaar i vide, at han er retfærdig, maa i erkjende, at hver, som øver retfærdighed, er født af ham. 7Og nu, børnlille, bliver i ham, forat vi kunne have frimodighed, naar han aabenbares, og ikke skulle blive beskjæmmede af ham ved hans tilkommelse.d ADen salvelse, som i have modtaget af ham, bliver i eder, og i behøve ikke, at nogen skal lære eder; men ligesom denne salvelse lærer eder om alt og er sand og er ikke løgn, bliver da i ham, ligesom den lærte eder.BDette har jeg skrevet eder til om dem, som forføre eder.H og denne er forjættelsen, han selv lovede os:: det evige liv.+OHvad i altsaa have hørt fra begyndelsen, det bliver i eder! og naar det bliver i eder, som i har hørt fra begyndelsen, ville og i blive i Sønnen og i Faderen;<sHver, som nægter Sønnen, har heller ikke Faderen.{Hvem er løgneren, om ikke den, som nægter, at Jesus er Kristus? Denne er antikristen, som nægter Faderen og Sønnen.{oJeg skrev ikke til eder, fordi i ikke vide sandheden, men fordi i vide den, og fordi ingen løgn er af sandheden.4cI have salvelse af den Hellige og vide alt.(IDe ere udgangne fra os, men vare ikke af os; thi havde de været af os, vare de vel blevne hos os; men forat det kunde blive klart, at de ere ikke alle af os.*MDet er sidste tider, kjære børn, og som i have hørt, at antikristen kommer, saa ere og nu mange antikrister opstaaede, hvoraf vi vide, at det er sidste time.^5og verden forgaaer og den lyst; men den, som gjør Guds villie, bliver til evig tid.~}thi alt det, som er i verden: kjødets lyst og øjnenes lyst og livets hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af verden;}Elsker ikke verden ikke heller de ting, som ere i verden. Dersom nogen elsker verden, er Faderens kjærlighed ikke i ham;s|_Jeg skrev til eder, i unge, forrdi i ere stærke og Guds Ord bliver i eder, og i har overvundet den onde.S{ Jeg skriver til eder, i fædre, fordi i har kjendt ham, som er fra begyndelsen. Jeg skriver til eder, i unge, fordi i har overvundet den onde; jeg skriver til eder, i børn, fordi i har kjendt Faderen.bz= Jeg skriver til eder, børnlille, fordi synderne ere eder forladne for hans navns skyld.y' men den, som hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han veed ikke, hvor han gaaer hen, fordi mørket har blindet hans øjne.Wx' Den, som elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der ingen forargelse;Uw# Den, som siger, at han er i lyset, og hader sin broder, er endnu i mørket. vAtter skriver jeg eder et nyt bud, hvilket er sandt i ham og i eder; fordi mørket svinder, og det sande lys allerede skjnner frem. u9Brødre, jeg skriver eder ikke et nyt bud, men et gammelt bud, som i har haft fra begyndelsen. Dette gamle bud er Ordet, som i hørte fra begyndelsen.bt=Den, som siger, at han bliver i ham, maa og selv vandre saaledes, som han selv vandrede.wsgmen den, som holder hans Ord, i ham er Guds kjærlighed i sandhed fuldkommet; deraf vide vi, at vi ere i ham.nrUden, som siger: Jeg kjender ham, og ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;Aq}Deraf vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans bud;gpGog han er selv en forsoning for vore synder, dog ikke alene for vore, men for hele verdens. -*o ODette skriver jeg til eder, mine kjære børn, forat i ikke skulle synde; men hvis nogen synder, have vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige;en E Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til løgner, og hans Ord er ikke i os.m  Naar vi bekjende vore synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os synderne og rense os fra al uretfærdighed.Zl /Naar vi sige, at vi ikke har synd, bedrage vi os selv, og sandheden er ikke i os.k #men dersom vi vandre i lyset, ligesom han er i lyset, have vi samfund med hverandre, og hans Søns, Jesu Kristi blod renser os fra al synd.ij MNaar vi sige, at vi have samfund med ham, og vandre i mørket, lyve vi og følge ikke sandheden;wi iDette er det budskab, vi have hørt af ham og forkynde eder: at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham.Lh og dette skrive vi til eder, forat vor glæde kan blive fuldkommen. g ;hvad vi har seet og hørt, forkynde vi eder, forat ogsaa i skulle have samfund med os; men vort samfund er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus;f Livet blev nemlig aabenbaret, og vi har seet og vidnet og forkynde eder det evige liv, som var hos Faderen og blev aabenbaret for os -e Om det, som var fra begyndelsen, som vi have hørt med vore øjne, som vi beskuede og vore hænder tog paa, om Livets Ord. -xdimen vogter i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi naade og kundskab! Ham være ære ogsaa nu til evig tid! Amen.cDa i altsaa forud vide det, kjære, saa vogter eder, at i ikke drive med i de ugudeliges vildfarelse og falde fra den egne grundvold;fbEsaavelsom og i alle brevene, naar han i dem taler om disse ting; hvoriblandt der er noget, som er vanskeligt at forstaa, og som de ukyndige og ubefæstede fordreje ligesom de øvrige skrifter til deres egen fordærvelse.aog holder vor Herres langmodighed for en frelse, ligesom og vor kjære broder Paulos har skrevet eder til, efter den ham givne visdom,v`eDa i derfor, kjære, forvente dette, bestræber eder for at findes ubesmittede og ulastelige for ham i fred;c_? Men efter hans forjættelse forvente vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed boer.^/ da i forvente og hige efter Guds dags tilkommelse, ved hvilken himle skulle antændes og blive opløste, og grundæmner komme i brand og smeltes.e]C Da altsaa alt dette opløses, hvordanne bør i da være i hellig omgjængelse og Gudsfrygt!7\g Men Herrens dag vil komme som en tyv om natten, og paa den skulle himlene forgaa med brag, grundæmner komme i brand og opløses, og jord og alle værker paa den opbrændes.;[o Herren udsætter ikke forjættelsen, som nogle holde for en udsættelse, men han har langmodighed med os, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men alle komme til omvendelse.ZMen dette ene maa ikke være skjult for eder, kjære, at hos Herren er een dag som tusinde aar, og tusinde aar som een dag. Y men himlene, som nu ere, og jorden gjemmes ved hans Ord til ild, bevarede til dommens og ugudelige menneskers fordærvelses dag.OXhvorfor den verden, som da var, blev oversvømmet ved vand og forgik; Wthi for dem, som ville dette, er det skjult, at himle vare fordum, og jord fremstod tillige af vand og gjennem vand ved Guds Ord,V-og sige: hvad bliver der af forjættelsen om hans tilkommelse? thi fra den tid fædrene ere hensovede, bliver alt som fra skabelsens begyndelse;qU[da i først vide dette, at der i de sidste dage vil komme spottere, som vandre efter deres egne lyster,|Tqsaa i huske paa de ord, som forud ere sagte af de hellige profeter, og eders apostles bud fra Herren og frelseren; S Dette er nu, min kjære, det andet brev, jeg skriver til eder, i hvilke jeg ved paamindelser vækker eders oprigtige eftertanke,uRcmen det gik dem efter det sande ordsprog: hun vender sig til sit eget spy, og tvættet so til skiden søle.'QGthi det havde været dem bedre, ikke at have kjendt retfærdighedens vej, end at de, da de kjendte den, vendte sig bort fra det dem overleverede hellige bud;GPThi de, som i Herrens og Frelserens, Jesu Kristi, erkjendelse undflyede verdens besmittelse, for dem er, naar de igjen indvikles deriog overvindes, det sidste blevet værre end det første; O idet de love dem frihed, skjøndt de selv er fordærvelsens trælle; thi af hvem nogen er overvunden, hans træl er han bleven.9Nkthi idet de tale forfængelige, svulmende ord, lokke de, beherskede af kjødelige begjærligheder, dem ved udsvævelser, de just vare undflyede dem, som vandrer i vildfarelse,hMIDe erre vandløse kilder, skyer drevne af hvirvelvind; for dem, er mørkets mulm til evig tid;Lmen fik straf for sin overtrædelse; det umælende lastdyr talede med menneskelig røst og hindrede profetens daarlighed.xKide har forladt ret vej og fare vild, de fulgte Bileam Bosors søns vej, han, som elskede uretfærdigheds løn,$JAderes øjne ere fulde af hor, de ere utrættelige i synd, de lokke ubefæstede sjæle, deres hjærte er indøvet i gjerrighed, de ere forbandelsens børn;3I_ og faa løn for uretfærdighed; de anse den daglige overdaadighed for nydelse; skam og skjændsel ere de, de svælge i deres bedragerier, naar de holde maaltid med eder;+HO men disse, der, som ufornuftige, naturlige væsener, fødte til rov og ødelæggelse, bespotte, hvad de ikke kjende, skulle ødelægges i deres egen fordærvelsenGU skjøndt englene, som ere større i kraft og magt, ikke afsige fordømmelsesdom over dem for Herren;HF  mest dem, som følge kjødet i begjærlighed efter besmittende nydelse og foragte guddommelige magter; dumdristige, selvbehagelige, skjælve de ikke ved at bespotte guddommelige herligheder,zEm saa veed Herren at udfri de Gudsfrygtige af fristelser, men at gjemme de ugudelige til dommedag til at straffes;Dthi medens denne retfærdige boede blandt dem, pintes hans retfærdige sjæl dag for dag ved de onde gjerninger, han maate se og høre, -fCEmen udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ugudeliges omgjængelse i uterlighed, -B3og lagde han Sodomas og Gomorras stæder i aske, og dømte dem til undergang, idet han fremstillede et forbillede for dem, som ville leve ugudelig;A-og sparede han ikke den gamle verden, men bevarede retfærdighedsprædikanten Noa selvottende, da han førte floden over en verden af ugudelige;@Sparede Gud nemlig ikke de engle, som syndede, men styrtede dem til afgrunden og overgav dem i mørkets lænker til at gjemmes til dom;,?QBeherskede af gjerrighed ville de ved snedige ord bruge eder til deres fordel; for dem hviler dommen, alt længe beredt, ikke, og deres fordærvelse slumrer ikke.g>Gog mange ville følge deres udsvævelser, og for deres skyld bliver sandhedens vej bespottet.r= _Der var ogsaa falske profeter blandt folket, ligesom der og vil være falske lærere blandt eder, som ville indføre fordærvelige kjætterier og fornægte den Herre, som kjøbte dem, idet de føre en brad fordærvelse over sig selv;< thi efter menneskelig villie er aldrig nogenn profeti fremkommen; men de hellige Guds mænd talede, drevne af den Helligaand.a; =da i fornemmelig lægge mærke dertil, at ingen skriftprofeti kan udlægges af sig selv;`: ;og vi have saaledes det profetiske Ord mere stadfæstet, hvilket i gjøre vel i at holde eder til, som et lys, der skinner paa et skummelt sted, indtil det gryer ad dag og en morgenstjerne oprinder i eders hjærter;`9 ;og denne røst har vi hørt komme fra himlen, da vi vare med ham paa det hellige bjerg;.8 WHan modtog nemlig fra Gud Fader ære og herlighed, da en saadan røst kom til ham fra den høje herlighed: Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg haver velbehag!:7 oDet er nemlig ikke kløgtig udtænkte fabler, vi fulgte, naar vi forkyndte eder vor Herres Jesu Kristi magt og tilkommelse, men vi have selv været øjenvidner til hans storhed,6 }Men jeg skal ogsaa altid beflitte mig paa, at i ogsaa efter min bortgang maa have, hvad der kan bringe eder i erindring.v5 gda jeg veed, at aflæggelsen af min hytte er brad, som ogsaa vor Herre Jesus Kristus har givet mig tilkjende.h4 K men jeg holder for tilbørligt, saalænge jeg er i denne hytte, at vække eder ved paamindelse,#3 A Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om disse ting, endskjønt i ere vidende derom og fast grundede i sandheden, som er tilstede hos eder;u2 e thi paa dette vilkaar vil indgangen i vor Herres Jesu Kristi evige rige i rigeligt maal holdes eder tilrede.1 1 Stræber derfor end mere, mine brødre, at faa eders kaldelse og udvælgelse stadfæstet, thi naar i gjør dette, skulle i undgaa ethvert anstød;0 ' thi den, hos hvem de ikke ere tilstede, han er blind af at stirre paa det nærmeste, idet han har glemt renselsen fra sine synder i fortiden./ thi naar disse findes og voxe hos eder, lade de eder ikke ledige eller ufrugtbare i forholdet til vor Herres Jesu Kristi erkjendelse;^. 7i Gudsfrygten broderkjærligheden, i broderkjærligheden den almindelige kjærlighed;c- Ai sindigheden afholdenheden, i afholdenheden taalmodigheden, i taalmodigheden Gudsfrygten,l, Ssaa anvender i og al flid just derpaa, og holder tilrede: i eders tro kraften, i kraften sindighed,]+ 5ved hvilke han har skjænket os de dyrebare og meget store forjættelser, forat i ved dem skulle blive delagtige i guddommelig natur, efterat i ere undkomne fra den fordærvelse, som er i verden i begjærlighed -0* [Som i vide, at hans guddommelige magt har skjænket os alt, hvad der hører til liv og Gudsfrygt, formedelst erkjendelsen af ham, som kaldte os ved herlighed og kraft,Z) /naade og fred vorde eder mangfoldig i Guds og vor Herres Jesu Kristi erkjendelse!( 1Simon Peder, Jesu Kristi tjener og apostel, til dem, som have erholdt en lige dyrebar tro med os i vor Guds og Frelsers Jesu Kristi retfærdighed,i'KHilser hverandre med kjærligheds kys. Fred være med eder alle, som ere i Kristus Jesus! Amen.A&} Den medudvalgte i Babylon og min søn Markos hilse eder.M% Med den trofaste broder Silvanos - thi det holder jeg ham for, - har jeg i korthed skrevet eder til forat formane eder og bevidne, at dette er Guds sande naade, i hvilken i ere komne til at staa.6$g Ham være æren og magten i al evighed! Amen."#= Men al naades Gud, som har kaldet eder til sin evige herlighed i Kristus Jesus efter korte lidelser, han selv berede, befæste, bestyrke, begrunde eder!m"S staaer ham imod, faste i troen, da i vide, at eders broderskab i verden udstaaer de samme lidelser.!Værer ædru, aarvaagne, eders modstander djævelen gaaer omkring, som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge;I  kaster al eders bekymring paa ham, thi han har omsorg for eder.^5Ydmyger eder derfor under Guds vældige haand, forat han kan ophøje eder i sin tid;Ligeledes være de yngre de ældre underdanige, og smykker eder med ydmygheden; thi Gud staaer hoffærdige imod, men giver ydmyge naade.W'saa skulle i, naar overhyrden aabenbares, erholde ærens uvisnelige krands. -fEikke som myndige herrer hver imod sin lod, men som dem, der ere blevne mønstre for hjorden;5Vogter den Guds hjord, som er eder betroet, og haver tilsyn med den, ikke af tvang, men frivillig, ikke for ussel fordels skyld, men med redebonhed; Præsterne blandt eder formaner jeg, deres medpræst og vidne om Kristi lidelser, som og har del i den herlighed, som skal aabenbares; Derfor skulle og de, som lide efter Guds villie, anbefale ham som en trofast skaber deres sjæle, medens de gjøre, hvad godt er.q[og dersom den retfærdige med nød og næppe frelses, hvor vil da den ugudelige og synderen komme frem?3Thi tiden er der, da dommen skal begynde fra Guds hus; men skeer begyndelsen med os, hvad vil da enden blive med dem, som ikke tro Guds evangelium,Y+men lider han som kristen, da skamme han sig ikke, men ære Gud i dette stykke!hIIngen af eder maa nemlig lide som en morder eller tyv eller misdæder eller som en urostifter;&ELide i ond omtale i Kristi navn, da ere i salige, thi da har herlighedens og Guds Aand taget hvile over eder; hos dem bespottes han vel, men æres hos eder.- men i forhold til at i blive delagtige i Kristi lidelser, glæder eder, forat i ogsaa maa fryde og glæde eder ved hans herligheds aabenbarelse.y I elskelige, undres ikke over ildprøven blandt eder, som times eder til forsøgelse, som om noget fremmed ramte eder;dA Taler nogen, han tale som Guds Ord, tjener nogen, han gjøre det som af kraft, ligesom Gud forlener det, forat Gud kan blive æret i alle ting formedelst Jesus Kristus; ham tilkommer æren og magten i al evighed! Amen.  Ligesom enhver har faaet en naadegave, saa værer hverandre til tjeneste dermed, som gode husholdere over Guds mangehaande naade.3a Værer gjæstfrie mod hverandre uden knur.xiog bevarer fremfor alt den indbyrdes kjærlighed vedholdende, thi kjærligheden skal skjule en mængde synder.T !Men enden paa alt er nær; værer derfor besindige og ædru til bønnerne, Thi derfor er evangeliet prædiket ogsaa for døde, forat de, dømte efter menneskers lod i kjød, maa leve for Gud i Aand.X )men de skulle gjøre ham regnskab, som er rede til at dømme levende og døde.v ehvorfor det falder dem fremmed, naar i ikke løbe med til den samme ryggesløsheds søle, og de spotte eder;T !Nok er det nemlig, at i den forbigangne tid af eders liv har gjort hedningernes villie og vandrede i udsvævelser, begjærligheder, drukkenskab, sviregilder, drikkelag og allehaande skammeligt afguderi;iKsaa at i leve den øvrige tid i kjødet ikke længer for menneskers lyste, men for Guds villie. 'Da Kristus altsaa har lidt for os i kjød, saa udruster og i eder med samme sindelag! med synd er nemlig den, som har lidt i kjød, til ende;han, som er faren til himmels og er hos Guds højre haand, efterat engle, myndigheder og magter ere blevne ham underlagte.I og som modbillede hertil er det en daab, som ogsaa nu frelser os, ikke en renselse af urenhed paa kjød, menen mundlig pagt med Gud om en god samvittighed, i kraft af Jesu Kristi opstandelse,1[som fordum vare vantro, da Guds langmodighed tøvede i Noas dage, medens skib blev bygget, til hvilket nogle faa, nemlig 8 sjæle, tyede og bleve frelste gjennem vand;Kii hvilken han og gik bort og prædikede for aanderne i fængsel,*MThi ogsaa Kristus har engang lidt for synder, en retfærdig for uretfærdige, forat føre os til Gud, han, som vel blev dødet i kjød, men levendegjort i aand,lQthi det er jo bedre, om Guds villie saa vil, at lide idet man gjør godt, end idet man gjør ondt. 9idet i bevare en god samvittighed, forat de, som haane eders gode omgjængelse i Kristus, maa blive beskjæmmede, idet de bagtale eder som misdædere;'Værer derimod altid rede til med sagtmodighed og frygt at give forklaring for enhver, der forlanger rede af eder om det haab, som er i eder;!~;Men om i og lide for retfærdigheds skyld, ere i salige; kun frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke, men helliger Gud Herren i eders hjærter!Y}+ og hvo er den, som kan gjøre eder ondt, naar i blive efterlignere af den gode.|1 Thi Herrens øjne ere over retfærdige og hans øren til deres bøn, men Herrens aasyn er over dem, som gjøre ondt, til at udrydde dem af jorden;Q{ han maa bøje af fra ondt og gjøre godt, søge fred og hige efter den.sz_ Thi den, som vil elske liv og se gode dage, maa holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig;$yA betaler ikke ondt med ondt eller skjældsord med skjældsord, men tværtimod velsigner, da i vide, at i ere kaldte dertil, forat i kunne arve velsignelse.sx_Men til slutning værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod brødrene, barmhjærtige, velvillige,PwMændene skulle ligeledes med forstand omgaaes deres hustruer som svagere skabninger og vise dem ære, ligesom de og ere samarvinger til en levende naade, forat eders bønner ikke skulle forhindres.v%ligesom Sara var Abraham lydig og kaldte ham herre, og hendes børn ere i blevne, dersom i gjøre det gode og ikke frygte nogen skræmsel. - u Thi saaledes prydede jo ogsaa fordum de hellige kvinder sig, som satte deres haab til Gud og vare deres egne mænd underdanige;ztmmen hjærtets skjulte menneske, i den sagtmodige og rolige aands uforkrænkelige smykke, som er dyrebar for Gud.dsADeres sag være ikke den udvortes prydelse af haarfletning, guldsmykke eller paaklædning,Ir idet de faa øjnene op for eders rene omgjængelse i Gudsfrygt.,q SLigeledes være hustruer deres egne mænd underdanige, forat, om endog nogle ere gjenstridige mod Ordet, e da uden Ord maa vindes ved deres hustruers omgjængelse,gpGThi i vare som vildfarende faar, men i ere nu omvendte til vore sjæles hyrde og tilsynsmand.o7som selv bar vore synder paa sit legeme paa træet, forat vi skulle afdø fra synderne og leve for retfærdigheden, han, ved hvis saarr i ere lægte.nsom ikke skjældte igjen, da han blev skjældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdig,Vm%han, som ikke havde gjort synd, heller ikke var der fundet svig i hans mund;lThi dertil ere i og kaldte, fordi ogsaa Kristus led for os og efterlod eder et mønster, forat i skulle følge hans spor;FkThi hvad er det at nævne, om i, naar i forse eder og blive tugtede, bære det med taalmodighed? men naar i gjøre godt og da maa lide, og bære det med taalmodighed, det er naade hos Gud.jjMThi det er naade, om nogen udstaaer gjenvordigheder, for Guds kundskabs skyld og lider med uret.tiaTjenere være i al frygt deres herrer underdanige, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vanskelige.GhÆrer alle, elsker broderskabet, frygter Gud, ærer kongen! -`g9som frie, ikke som de, der bruge friheden som ondskabens dække, men som Guds tjenere.ffor paa den naade er det Guds villie, at i ved at gjøre godt skulle stoppe munden paa de daarlige menneskers vankundighed -|eqeller befalingsmænd, som udsendes ved ham til at tage hævn over misdædere, men til ros for dem, der gjør godt;xdi Værer derfor al menneskelig indstiftelse underdanig for Herrens skyld, det være en konge som øverste herre,Jc  og bevare eders omgjængelse iblandt hedningerne god, forat de, naar de bagtale eder som misdædere, kan ved de gode gjerninger faa øjnene op og komme til at prise Gud paa besøgelsens dag. -b I elskelige, jeg formaner eder som fremmede og udlændinger, at i holder eder fra kjødelige lyster, som stride mod sjælen,a i, som forhen ikke var et folk, men nu er Guds folk, som ikke havde fundet barmhjærtighed, men nu fandt barmhjærtighed.?`w I derimod er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig skare, et ejendoms folk, forat i skulle forkynde hans dyber, som kaldte eder fra mørke til sit vidunderlige lys,H_ de støde an, som vantro mod Ordet, og dertil ere de bestemte.2^]Dens høje værd er da for eder, som tro, men for de vantro er den, da den sten, bygmesterne vragede, blev en hovedhjørnesten, baade anstødssten og forargelsesklippe;])thi det hedder i skriften: Se, jeg lægger en udvalgt, kostbar hjørnesten i Zion, og hvo som troer paa den, skal ingenlunde blive til skamme.6\esaa lader eder ogsaa selv som levende stene opbygge til et aandeligt hus, et helligt præsteskab, til at bringe aadelige ofre, som ved Jesus Kristus ere behagelige for Gud;t[aSom i ere paa vejen til ham,en levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt, kostbar hos Gud,5Zedersom i ellers har smagt, at Herren er god.bY=og higer som nyfødte børn efter Ordets uforfalskede mælk, forat i kunne voxe ved den,`X ;Aflægger derfor al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og al slags ond omtale,VW 'men Herrens Ord bliver evindelig; men det er dette Ord, som er forkyndt eder.V For alt kjød er som græs, og hele menneskets herlighed er som græssets blomst; græsset visner, og dets blomst falder af;zU oda i ere gjenfødte ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig sæd, ved Guds Ord, som leverr og bliver evindelig.T #Helliger eders sjæle i lydigheden mod sandheden ved Aanden til uhyklet broderkjærlighed, og elsker hverandre inderlig af et rent hjærte,}S ui, som ved ham tro paa Gud, der oprejste ham fra døde og gav ham herlighed saa at eders tro og haab staaer til Gud.R }han, som var forud beskikket, før verdens grundvold blev lagt, men blev aabenbaret paa de sidste tider for eders skyld,KQ men med Kristi dyrerbare blod, som et lydesløst og uplettet lams,P +da i vide, at i ere forløste fra eders forfængelige omgjængelse efter eders fædres vis, ikke med forkrænkelige ting, med sølv eller guld,O +og naar i paakalde ham som Fader, der uden persons anseelse dømmer efter enhvers gjerning, da omgaaes i frygt gjennem eders udlændigheds tid,DN eftersom der er skrevet: Vorder hellige, for jeg er hellig!WM )men efter den hellige, som kaldte eder, vorder og i hellige i al omgjængelse;\L 3Som lydige børn skikker eder ikke efter eders fordums lyster i eders vankundighed;K 3 Ombælter derforr eders sinds lænder, værer ædru, sætter fuldelig ederr haab paa den naade, som bliver eder til del i Jesu Kristi aabenbarelse.J } Dem var det nemlig aabenbaret, at det ikke var for deres egen, men for eders skyld, de vare til tjeneste med, hvad der nu er forkyndt eder ved dem, der i Helligaand, som er sendt fra himlen, have forkyndt evangeliet, hvori engle attraa at skue ind.II   idet de grandskede efter, til hvilken eller hvordan en tid den Kristi Aand, som var i dem, tydede hen, naar han forud vidnede om lidelserne til Kristus og den derpaa følgende store herlighed.nH W Om denne frelse har profeterne, der spaaede om den naade, der times eder, undersøgt og efterforsket,;G s medens i faa lønnen for eders tro: Sjæles frelse.F ham, som i ikke have kjendt og dog elske, som i nu ikke se, dog tro paa, og fryde eder med en usigelig og forherliget glæde,1E ]forat eders tros prøvelse, der er langt kostbarere end det forgjængelige Guld, der dog prøves ved ild, kan findes til lov og pris og ære i Jesu Kristi aabenbarelse; JP~G}}`}||,{{)zzmyyxxcwwOvv uu5tt%ssZsrpqqQpp$oonnDmmPmll0kkjjj;ihhCgg]ff=ee d6cbb)a``f_^^x]]-\\![[d[ ZZ`YY}YXYWWOVUUsTTnSS>RRQQ$PP+OONNMnLL;KKJJIHHGG#FCEE>l>===D<;;E::@9i87746554448322c11(00//'.p--7,+k**N))((3''4&Q%%Q$$&#i"!!! o Wu2;XfV v$) f IF fCJR og de havde haar som kvindernes haar, og deres tænder vare som løvers; 9 Græshoppernes skikkelse lignede krigsrustede heste; og paa deres hoveder havde de ligesom guldkroner, og deres ansigter vare som menneskers ansigter;w og i de samme dage skal menneskene søge døden og ikke finde den; de skal ønske at dø, og døden skal fly fra dem.3 og det blev dem givet, ikke at slaa dem ihjel, men at pine dem 5 maaneder, og deres pine var som pinen af en skorpion, naar den slaaer et menneske;6e og der blev sagt til dem, at de ikke maatte skade græsset paa jorden eller noget grønt eller noget træ, men alene de mennesker, som ikke have Guds segl paa deres pander;zm Af røgen fremkom der græshopper paa jorden, og der blev givet dem magt, som skorpionerne have magt paa jorden;%C og han aabnede afgrundens brønd. Saa opsteg der en røg af brønden som røgen af en brændende ovn, og solen og luften blev formørket af brøndens røg.  Den femte engel basunede, og jeg saae en stjerne, som var falden fra himlen til jorden, og nøglen til afgrundens brønd blev givet ham;K og jeg saae og hørte en flyvende som en ørn i mellemhimlen, som sagde 3 gange med høj røst; Ve, Ve, Ve, dem, som bo paa jorden, for de øvrige basunrøster af de 3 engle, som skulle basune.ve Saa basunede den fjerde engel, og der ramtes den tredje del af solen, og den tredje del af maanen og den tredje del af stjernerne, saa at den tredje del af dem blev formørket, og dagen fattedes tredjedelen af sit lys og natten ligesaa;!; og denne stjernes navn hedder malurten, og tredjedelen af vandene blev til malurt, og mange mennesker døde af de vande, fordi de vare blevne bedske. -, Q Saa basunede den tredje engel, og der faldt en stor stjerne, der brændte som en fakkel, fra himlen, og den faldt paa tredjedelen af floderne og paa vandkilderne;j M og tredjedelen af skabningerne i havet, som have liv, døde, og tredjedelen af skibene forgik. - Saa basunede den anden engel, og der blev kastet ligesom et stort brændende bjerg i havet, og den tredje del af havet blev blod,/ Wog den første basunede, og der kom hagel og ild blandet med blod og blev kastet paa jorden, og den tredje del af jorden forbrændtes og alt grønt græs afsvedes. -L De 7 engle, som havde de 7 basuner, gjorde sig rede til at basune;-og engelen tog røgelsefadet, fyldte det med ilden fra alteret og kastede det til jorden, og der blev røster og tordener og lyn og jordskjælv.[/og dampen af røgelsen steg med de helliges bønner op af engelens haand for Gud;X)Men der kom en anden engel og stod ved alteret; han havde et guldrøgelsesfad, og der blev givet ham megen røgelse, forat han skulde føje den til alle de helliges bønner paa guldalteret foran højsædet;W'og jeg saae de 7 engle, som stode foran Gud, og der blev givet dem 7 basuner.Z /Da det aabnede det syvende segl, blev der tavshed i himlen henved en halv time. -!fordi Lammet, som er i højsædets midte, vil vogte dem og føre dem til livets vandkilder, og Gud vil aftørre hver taare af deres øjne.vede skulle ikke hungre mere, ikke heller tørste mere, ikke heller skal solen eller nogen hede falde paa dem,  derfor ere de foran Guds højsæde og tjene ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder paa højsædet vil telte over dem;@yJeg sagde til ham: Min herre, du veed det! og han sagde til mig: Det er dem, som ere komne ud af den store trængsel og har tvættet deres kjortler og gjort dem hvide i Lammets blod;   Og en af præsterne tog ordet og sagde til mig: De, som ere iførte de lange hvide klæder, hvem er de? og hvorfra ere de komne?~ og sagde: Amen! Velsignelsen og hæderen og visdommen og taksigelsen og æren og magte og styrken være for vor Gud i al evighed! Amen.} og alle englene stode i kreds om højsædet og præsterne og de 4 væsener, og de faldt paa deres ansigter foran højsædet, tilbade Gud,q|[ og de raabte med høj røst og sagde: Frelsen er fra vor Gud, som sidder paa højsædet, og fra Lammet!V{% Derefter saae jeg en stor skare, som ingen kunde tælle, af alle hedninger og stammer og folk og tungemaal staaende foran højsædet og foran Lammet, iførte lange hvide klæder og med palmer i hænderne;cz?af Sebulons stamme 12.000; af Josefs stamme 12.000; af Benjamins stamme 12.000 beseglede.Uy#af Simeons stamme 12.000; af Levis stamme 12.000; af Isakars stamme 12.000;Wx'af Asers stamme 12.000; af Naftalis stamme 12.000; af Manasses stamme 12.000;[w/af Judas stamme 12.000 beseglede; af Rubens stamme 12.000; af Gads stamme 12.000;bv=og jeg hørte tallet paa de beseglede; 144.000 beseglede af alle Israels børns stammer: u og sagde: Skader ikke jorden, ikke heller havet, ikke heller træerne, indtil vi faa vor Guds tjenere beseglede i deres pander;@tyog jeg saae en anden engel stige op fra solens opgang; han havde den levende Guds segl, og han raabte med høj røst til de 4 engle, hvem det var overdraget at skade jorden og havet,3s aDerpaa saae jeg 4 engle staaende paa jordens 4 hjørner, og de holdt jordens 4 vinde, forat ikke nogen vind skulde blæse paa jorden eller paa havet eller paa noget træ;Frthi hans vredes den store dag er kommen, og hvem kan bestaa? qog de sige til bjergene og klipperne: Falder over os, skjuler os for hans ansigt, som sidder paa højsædet, og for Lammet vrede! pog kongerne og fyrsterne og øversterne og de rige og stærke, og hver træl og hver fri skjulte sig i hulerne og bjergkløfterne,voeog himlen veg tilbage, som en bog der rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev bevæget fra deres sted;{no og himlens stjerner faldt til jorden, som naar figentræet, rystet af en stærk vind, nedkaster sine umodne bær;m Jeg saae, at det aabnede det sjette segl, og der blev et stort jordskjælv, solen blev sort som en haarsæk, og maanen blev som blod;,lQ og det blev givet dem at hvile sig endnu en stund, indtil baade deres medtjenere og deres brødre, som skulde blive ihjelslaaede, ligesom de, bleve fuldtallige. -k/ og de raabte med høj røst og sagde: hvorlænge, o Herre, du hellige og sanddru, dømmer du ikke og havner vort blod paa dem, som bo paa jorden?j1 Da det oplod det femte segl, saae jeg under alteret deres sjæle, som vare myrdede for Guds Ords skyld og for vidnesbyrdet, som de bare om Lammet;oiWog jeg saae, og se en bleggul hest, og han, som sad paa den, hedder død, og hel fulgte med ham. Der blev givet ham magt over den fjerde del af jorden til at slaa ihjel med sværd og hunger og braddød og ved jordens vilde dyr. -dhADa det aabnede det fjerde segl, hørte jeg en røst fra det fjerde væsen, som sagde: kom!g1og jeg hørte en røst midt imellem de 4 væsener, som sagde: Et maal hvede en mark og 3 maal byg en mark! men olien og vinen maa du ikke skade! -%fCDa det oplod det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: kom! og jeg saae, og se en sort hest, og den, som sad paa den, havde en vægt i sin haand;?ewog der gik en anden hest ud, og den var rød, og ham, som sad paa den, blev det givet at tage freden fra jorden, forat de skulde slagte hverandre, og et stort sværd blev givet ham.RdOg da det aabnede det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: kom!c)og jeg saae, og se en hvid hest, og han, som sad paa den, havde en bue, og der blev givet ham en krone, og han drog sejrende ud og til sejr. -ub eJeg saae, at Lammet aabnede et af de 7 segl, og jeg hørte et af de 4 væsener sige som en tordenrøst: kom!Kaog de 4 væsener sagde Amenet, og præsterne faldt ned og tilbad.m`S og hver skabning, som er i himlen og paa jorden og under jorden og paa havet og hvad som er i dem, hørte jeg alle sige: Velsignelse, ære og herlighed og magt i al evighed være ham, som sidder paa højsædet, og Lammet! Amen;#_? og de sagde med høj røst: Lammet, som var slagtet, er værdigt til at modtage magten og rigdom og visdom og kraft, og ære og herlighed og velsignelse;9^k Og jeg saae og hørte en røst som af mange engle rundt om højsædet og væsenerne og præsterne, og deres tal var titusinder gange titusinder og titusinder gange titusinder,[]/ og gjort dem til konger og præster for vor Gud, og de skulle herske over jorden.I\  og de sang en ny sang og sagde: Værdig er du til at modtage Bogen og aabne dens segl, fordi du er slagtet og har med dit blod kjøbt os til Gud af hver stamme og tungemaal og folk og slægt,*[Mog da det tog Bogen, faldt de 4 væsener og de 24 præster ned for Lammet; de havde hver sin harpe og guldskaaler fulde af røgelse, som er de helliges bønner;OZog det kom og tog Bogen af hans højre haand, som sad paa højsædet;_Y7Og jeg saae, og se, midt imellem højsædet og de 4 væsener og midt imellem præsterne stod et Lam, ligesom slagtet; det havde 7 horn og 7 øjne, og disse ere de 7 Guds Aander, som ere udsendte til den hele jord;XMen en af præsterne sagde til mig: Græd ikke! Se, Løven af Judas stamme, David rod, har vundet sejr til at aabne Bogen og dens 7 segl.eWCog jeg græd meget, fordi ingen fandtes værdig til at aabne og læse Bogen eller se i den.bV=men ingen i himlen eller paa jorden eller under jorden kunde aabne Bogen eller se i den;uUcog jeg saae en mægtig engel udraabe med høj røst: Hvem er værdig til at aabne Bogen og løse dens segl? T Jeg saae en Bog i hans højre haand, som sidder paa højsædet, og den var beskreven indvendig og udvendig og forseglet med 7 segl;*SM Værdig er du, Herren og vor Gud, den hellige, til at modtage æren og prisen og magten, fordi du har skabt alle ting, og ved din villie ere de og bleve skabte.#R? falde de 24 præster ned for ham, som sidder paa højsædet, og tilbede ham, som lever i al evighed, og de nedlægge deres kroner for højsædet og sige:sQ_ og naar væsenerne give ham, som sidder paa højsædet og lever i al evighed, ære og pris og taksigelse,Pog de 4 væsener havde hver især 6 vinger, rundt om og indentil fulde af øjne, og de standsede ikke dag og nat med at sige: hellig, hellig, hellig; hellig, hellig, hellig; hellig, hellig, hellig er Gud Herren Almægstigste, han som var, og som er, og som kommer!2O]Det første væsen lignede en løve, og det andet væsen lignede en kalv, det tredje væsen havde ansigt som et menneske, og det fjerde væsen lignede en flyvende ørn;%NCForan højsædet var der som et glarhav, der lignede krystal, og midt for højsædet og omkring det var der 4 væsener, som vare fulde af øjne for og bag. MFra højsædet udgik der lyn og røster og tordener, og 7 tændte lamper brændte foran hans højsæde, og disse er Guds 7 Aander.3L_og omkring højsædet stod 24 højsæder, og jeg saae de 24 præster siddende paa højsæderne, og de vare iførte hvide klædebon og havde guldkroner paa deres hoveder.~Kuhan var at se til som en Jaspis og Sardersten, og der var en regnbue trindt om højsædet, at se til som en smaragd;dJAog strax henrykkedes jeg, og se, der stod et højsæde i himlen, og en sad paa højsædet;KI Derefter saae jeg, og se en dør blev aabnet i himlen, og den første røst, som jeg havde hørt tale til mig som af en basun, sagde: Stig herop! og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter;GHDen, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne!GDen som sejrer, vil jeg give at sidde hos mig paa mit højsæde, ligesom og jeg har sejret og sidder hos min Fader paa hans højsæde.#F?Se, jeg staaer for døren og banker. Naar nogen hører min røst og aabner døren, vil jeg ogsaa gaa ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.ZE-Alle dem, jeg elsker, rævser og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig!eDCraader jeg dig, hos mig at kjøbe guld, som er lutret i ild, forat du kan blive rig; og hvide klæder til at kaste om dig, at din nøgenheds skam ikke skal blive blottet; og øjensalve; salv dine øjne, forat du kan se. CFordi du siger: Jeg er rig og har overflod og fattes intet, og ikke veed, at du er ussel og elendig og fattig og blind og nøgen,]B3som du da er lunken, og hverken varm eller kold, vil jeg spytte dig ud af min mund.dAAJeg kjender dine gjerninger, at du er hverken kold eller varm; gid du var kold eller varm; @ Skriv til engelen for menigheden i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det tro og sanddru vidne, Guds skabnings begyndelse.G? Den, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne!>{ Den, som sejrer, vil jeg gjøre til en pille i min Guds tempel, og han skal ikke mere gaa udenfor; og jeg vil skrive min Guds navn paa ham, og min Guds stads, det nye Jerusalems navn, hvilken stiger ned fra himlen fra min Gud, og mit det nye navn.V=% Jeg kommer hastig, hold fast paa, hvad du har, at ingen skal tage din krone.0<Y Fordi du har bevaret mit Ord om taalmodighed, vil jeg også bevare dig fra den fristelsens stund, som vil komme over hele verden til at friste dem, som bo paa jorden.E; Se, jeg giver dig nogle af satans skole, som sige, de ere jøder, og er det ikke, men lyve. Se, jeg vil lade dem komme og nedkaste sig for dine fødder og erkjende, at jeg har elsket dig.4:aJeg kjender dine gjerninger. Se, jeg har stillet aaben dør for dig, som ingen kan lukke, fordi du har en ringe kraft, men du bevare mit Ord og fornægtede ikke mit navn.S9Skriv til engelen for menigheden i Filadelfia: Dette siger den hellige, den sanddru, som har Davids nøgle, som lukker op, saa ingen kan lukke den, uden han, som lukker op, og ingen anden kan lukke op:G8Den, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne!77gDen, som sejrer, han skal føres i hvide klæder, og jeg vil ingenlunde udslette hans navn af livets Bog, men jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.6Dog har du faa navne i Sardes, som ikke har besmittet deres klæder, og de skulle vandre med mig i hvide klæder, fordi de ere værdige.T5!Husk derfor paa, hvorledes du har modtaget og hørt, og vaer derpaa, og vend om! Naar du da ikke vil vaagne, vil jeg komme over dig som tyv, og du skal slet ikke vide, hvad stund jeg vil komme over dig. 4Bliv vaagen og styrk det øvrige, som du er ved at kaste bort. Jeg har nemlig ikke, fundet dine gjerninger fuldkommede for min Gud.+3 QSkriv til engelen i Sardes: Dette sige han, som har de 7 Guds Aander og de 7 stjerner: Jeg kender dine gjerninger, at du har navn for, at du lever, og du er død.G2Den, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne.,1Sog jeg vil give ham morgenstjernen.|0qog han skal vogte dem med jernspir, ligesom lerkar sønderknuses, ligesom også jeg har modtaget det af min Fader,l/Qog den, som sejrer og varer paa mine gjerninger til enden, ham vil jeg give magt over hedningerne,<.sholder kun fast paa, hvad i har, indtil jeg kommer!5-cMen jeg siger eder, de øvrige i Thyatire, alle, som ikke holde denne lærdom, og som ikke kjende satans dybheder, som man siger, jeg vil ikke lægge anden byrde paa eder;<,qog hendes børn vil jeg slaa ihjel i død, og alle menighederne skal erkjende, at jeg er den, som ransager nyrer og hjærter, og jeg vil give eder, enhver efter eders gjerninger.x+iSe, jeg kaster paa sygeleje, og hendes bolere i stor trængsel, hvis de ikke omvende sig fa hendes gjerninger;l*Qog jeg gav hende tid, forat hun skulde omvende sig; men hun vilde ikke omvende sig fra sit horeri.0)YMen jeg har det imod dig, at du taaler din kvinde Jesabel, som kalder sig selv profetinde, og lærer og forfører mine tjenere til at bedrive hor og spise afgudsofre, (Jeg kjender dine gjerninger, din kjærlighed, tro og tjeneste og din taalmodighed og dine sidste gjerninger, flere end de første.'Skriv til engelen for menigheden i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der har øjne som ildsluer, og hvis fødde ligne malm:v&eDen, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne! Den, som sejrer vil jeg give at spise af det skjulte manna, og jeg vil give ham en hvid sten og et nyt navn skrevet paa stenen, hvilket ingen kjender uden den, som faaer det.w%gVend om paa samme maade! hvis ikke kommer jeg hastig over dig, og jeg vil krige mod dem med min munds sværd.G$saaledes har du også dem, som holde ved Nikolaiternes lære.9#kMen jeg har lidet imod dig, at du der har nogle, som holde ved Bileams lære, han, som lærte Balak at lægge stød for Israels børn, saa de spiste afgudsofre og bedreve hor;\"1 Jeg kjender dine gjerninger og hvor du boer, hvor satans højsæde er, og du holder fast paa mit navn og fornægtede ikke min tro i de dage, Antipas var mit tro vidne, som blev dræbt hos eder, hvor satan boer.m!S Skriv til engelen for menigheden i Pergamos: Dette siger han, som har det hvasse tveæggede sværd:| q Den, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne! Den, som sejrer, skal ikke skades af den anden død.R Frygt ikke for det, du skal lide. Se, djævelen vil kaste nogle af eder i fængsel, forat i skulle fristes, og i skal have trængsel i 10 dage. Vær tro intil, død, saa vil jeg give dig livets krone.*M Jeg kjender dine gjerninger, din trængsel og fattigdom - skjøndt du er rig og bespottelsen af dem, som sige, de ere jøder, og ere det ikke, men satans skole.Skriv til engelen for menigheden i smyrna: Dette siger den første og den sidste, han, som var død, men er bleven levende:5Den, som har øre, høre, hvad Aanden siger til menighederne! Den, som sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som er midt i min Guds paradis.T!Dog det har du, at du hader Nikolaiternes gjerninger, som jeg også hader.NHusk derfor paa, hvorfra du er falden og vend om, og øv de første gjerninger! men hvis ikke, kommer jeg hastig over dig, og jeg vil flytte din lysestage fra hans sted, hvis du ikke omvender dig.Nmen jeg har det imod dig, at du har forladt din første kjærlighed.X)og du har holdt ud og har taalmodighed ved mit navn, og du blev ikke udmattet;T!Jeg kjender dine gjerninger og dit arbejde og din taalmodighed, og at du ikke kan fordrage de onde, og du har prøvet dem, som sige, at de ere apostle, og ere det ikke, og du fandt, at de vare løgnere; Skriv til engelen for menigheden i Efesos: Dette siger han, som holder de 7 stjerner i sin højre og vandrer mellem de 7 guldlysestager:/ Yde 7 stjerners hemmelighed, som du saae i min højre, og de 7 guldlysestager. De 7 stjerner ere de 7 menigheders engle, og de 7 lysestager, du saae, ere 7 menigheder.[ 1Beskriv altsaa, hvad du saae, baade hvad der er, og hvad der skal ske efter dette,p [og den levende; jeg var død, men se, jeg lever i al evighed. Amen! Og jeg har dødens og hels nøgler.  ;Da jeg saae ham, faldt jeg som død ned ved hans fødder; men han lagde sin højre haand paa mig og sagde: frygt ikke, jeg er den første og den sidste  i sin højre holdt han 7 stjerner, og af hans mund udgik et hvast tveægget svard, og hans aasyn straalede som solen i sin kraft.h Khans fødder lignede malm, som de vare støbte i ovn, og hans røst var som lyd af mange vande;] 5men hans hoved og haar vare hvide, som hvid uld, som sne, og hans øjne som ildslue;   og i midten af de 7 lysestager en, som lignede en menneskens Søn, iført en sid kjortel og ombæltet under brystet med guldbelte;r  _ Og jeg vendte mig for at se røsten, som talede med mig, og da jeg vendte mig, saae jeg 7 guldlysestager,2  _ som sagde: skriv, hvad du seer, i Bog, og send de 7 menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamos og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea._  9 Jeg henrykkedes paa Herrens dag, og jeg hørte en høj røst bag mig, som af en basun,J   Jeg Johannes, eders broder og meddelagtig i trængslen og i riget og taalmodigheden i Kristus Jesus, var paa den ø, som hedder Patmos, for Guds Ords skyld og for vidnesbyrdet om Jesus Kristus.c  AJeg er A og Ø, siger Gud Herren, den som er, og som var, og som kommer, den Almægtigske. 1Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som gjennemstunge ham, og alle jordens stammer skulle veklage over ham. Ja, Amen! }og gjorde os til et kongedømme, til præster for Gud og hans Fader. Ham være herligheden og magten i al evighed! Amen.& Gog fra Jesus Kristus, det tro vidne, den førstefødte af de døde, jordens kongers fyrste, han, som elskede os og i sit blod aftvættede os fra vore synder,) MJohannes til de 7 menigheder i Asien. Naade være med eder og fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de 7 Aander, som ere foran hans højsæde;} uSalig er den, som læser, og de, som høre profetiens Ord og gjemme, hvad der er skrevet deri. Tiden er nemlig nær. som har bevidnet Guds Ord og vidnesbyrdet om Jesus Kristus, alt, hvad han har seet, baade hvad der er og maa ske efter dette.1 _Jesu Kristi aabenbaring, som Gud gav ham forat vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han betegnede ved sin engel, som han udsendte, for sin tjener Johannes,l Sden ene vise, vor frelser, være ære og herlighed, kraft og magt baade nu og til al evighed! Amen.f GMen ham, som kan bevare dem uden fald og fremstille dem for sin Herlighed, lydeløse, i fryd,w imen frelser andre med frygt, idet i udrive dem af ilden, og afskyer endog den af kjødet smittede klædning. -3~ cForbarmer eder over nogle med skjønsomhed,r} _bevarer eder selv i Guds kjærlighed, da i forvente vor Herres Jesu Kristi barmhjærtighed til evigt liv.V| 'Men i, kjære, opbygger eder paa eders helligste tro, beder i den Helligaand,E{ Disse ere de, som fraskille sig, ere sjælelige, aandsløse.rz _thi de sagde eder, at der i den sidste tid vilde være spottere, som vandre efter deres ugudelige lyster.ly SMen husker i, kjære, paa de Ord, som ere sagte fra førstningen af vor Herres Jesu Kristi apostle;x -disse ere misfornøjede, klage over skjæbnen, vandre efter deres lyster, deres mund taler svulmende ord, de beundre personer for fordels skyld.Mw forat holde dom over alle og straffe de ugudelige blandt dem for alle deres ugudelige gjerninger, de ugudelige har bedrevet, og for alle de formastelige ord, ugudelige syndere have talet imod ham;wv iEnok, den syvende fra Adam, har ogsaa spaaet om dem, da han sagde: se, Herren kommer med sine tusinder hellige{u q vilde havbølger, som udskumme deres egen skam; vilfarende stjerner, for hvem mørkets mulm er gjemt til evig tid.Xt + De ere en skam ved eders kjærlighedsmaaltider, da de uden sky smause hos eder og mæste sig selv; de ere vandløse skyer, som drives for vindene, visne træer, ufrugtbare, to gange døde, oprykkede med rod,s  Ve, dem! thi de ere gangne Kains vej og har styrtet sig i Bileams vildfarelse for vindings skyld, og gaa til grunde i Koras modsigelse.r  Men disse spotte, hvad de ikke kjende, men hvad de paa naturlig maade kjende som ufornuftige væsener, derved ødelægges de."q ? Men da overengelen Mikael trættedes med djævelen og talede om Moses legeme, vovede han ikke at afsige en vanærende dom, men sagde: Herren straffe dig!p saaledes ere desuagtet ogsaa disse vel søvndrukne og besmitte kjød, men foragte guddommelig magt og spotte guddommelige herligheder,9o mligesom Sodoma og Gomorra og stæderne om dem, der paa samme maade som de bedreve utugt og gik efter andet kjød, ligge for som et forbillede, idet de bære en evig ilds straf;(n Kog engle, som ikke bevarede deres første tilstand, men forlode deres egen bolig, dem holder han forvarede i evige lænker under mørke til den store dags dom; m ;Men jeg vil minde eder, som eengang vide dette, om, at, da Herren havde frelst folket fra egyptens land, ødelagde han sidenefter dem, som ikke troede;fl Gthi der har indsneget sig nogle mennesker, som længe siden forud ere skrevne til denne fordømmelse, ugudelige, som misbruge vor Guds naade til udsvævelse og fornægte den ene Gud og vor Herre Jesus Kristus som Hersker.Qk Da jeg, kjære, alvorlig satte mig for at skrive til eder om den fælles frelse, holdt jeg det for nødvendigt, at skrive eder formanende til, om at stride for den de hellige eengang overleverede tro;Ej Barmhjertighed og fred og kjærlighed vorde eder mangfoldig!i {Judas, Jesu Kristi tjener, men Jakobs broder, til de kaldte, som ere helligede i Gud Fader og bevarede i Jesus Kristus!h /men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi tale mundlig sammen. (3:15) Fred være med dig! Vennerne hilse dig! Hils vennerne ved navn! Amen.Ng  Jeg har meget at melde, men vil ikke skrive til dig med blæk og pen;f  Demetrios har godt vidnesbyrd af alle og af sandheden selv; ogsaa vi give ham godt vidnesbyrd, og i vide, at vort vidnesbyrd er sandt. - e  Efterfølg, kjære, ikke det onde men det gode! Den, som gjør det gode, er af Gud; den, som gjør det onde, har ikke seet Gud. -id M Derfor vil jeg, naar jeg kommer, minde om de gjerninger, han gjør, idet han hegler paa os med onde ord, og ikke nøjet dermed, antager han ikke selv brødrene, og formener dem, som ville det, og udstøder dem af menigheden.zc o jeg har skrevet til menigheden, men Diotrefes, som har lyst til at være den første blandt dem, antager os ikke.\b 3vi bør derfor antage os saadanne, forat vi kan blive medarbejdere for sandheden. -^a 7thi de ere dragne ud for hans navns skyld og har ikke taget mod noget af hedningerne;` som have aflagt vidnesbyrd for menigheden om din kjærlighed, og du gjør vel i at sende dem bort paa en Gud værdig maade;K_ Du gjør, kjære, trolig, hvad du virker brødrene og de fremmede,\^ 3jeg har ingen større glæde, end naar jeg hører, at mine børn omgaaes i sandhed.l] SJeg blev da meget glad, da brødrene kom og vidnede om din sandhed, hvorledes du omgaaes i sandhed;l\ SJeg ønsker dig, kjære, at du i alt maa lide vel og være ved helsen, ligesom din sjæl lider vel.?[ }Præsten til den kjære Gajos, som jeg elsker i sandhed.;Z s Din søsters, den udvalgtes, børn hilse dig. Amen.2Y _ Jeg har meget at melde, men jeg har ikke villet det med papir og blæk, men jeg haaber at komme til eder og tale mundlig med eder, forat vor glæde maa blive fuldkommen.TX # thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans slette gjerninger.W { Dersom nogen kommer til eder og fører ikke denne lærdom, ham skulle i ikke tage til huse, og ikke byde ham velkommen;V  Enhver, som afviger, og ikke bliver i Kristi lærdom, har ikke Gud; den, som bliver i Kristi lærdom, han har baade Faderen og Sønnen.nU WGiver agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe det gode, vi har arbejdet for, men erholde fuld løn.T !Der er nemlig gaaet mange forførere ud i verden, som ikke bekjende Jesus Kristus kommen i kjød. En saadan er forføreren og antikristen.S og det er kjærligheden, at vi vandre efter hans bud. Det er budet, ligesom i have hørt fra begyndelsen, forat vi skulle vandre i det. -R !og nu beder jeg dig, Frue, ikke som om jeg nu skriver dig et nyt bud, men det, vi havde fra begynndelsen af, at vi skulle elske hverandre;Q Det glædede mig meget, at jeg har truffet børn af dig, som vandre i sandhed, ligesom vi har modtaget befaling af Faderen; P Naade, barmhjærtighed, fred i sandhed og kjærlighed være med eder fra Gud Fader og hos Herren Jesus Kristus, Sønnen af Faderen.WO )for den sandheds skyld, som bliver i os, og som vil være med os til evig tid.N Præsten til den udvalgte Frue og hendes børn, som jeg elsker i sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle, som har erkjendt sandheden,4McBørnlille, vogter eder for afguderi! Amen.DLMen vi vide, at Guds Søn er kommen og har givet os forstand, forat vi skulle kjende den sande Gud, og vi ere i den sande, i hans Søn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt liv.EKVi vide, at vi ere af Gud og hele verden ligger i den onde.JVi vide, at enhver, som er født af Gud, synder ikke; men den, som er født af Gud, vogter sig, og den onde rører ham ikke.KIAl uretfærdighed er synd, men der er synd, som ikke er til død.JH Naar nogen seer sin broder begaa synd, som ikke er til død, bede han, og han vil give ham liv, dem nemlig, som ikke synde til død. De er synd til død, for den siger jeg ikke, man skal bede.qG[og naar vi vide, at han hører os i hvad vi bede, saa vide vi, at vi erholde, hvad vi har bedet ham om.rF]og det er den fortrøstning, vi have til ham, at naar vi bede om noget efter hans villie, hører han os;E/ Dette har jeg skrevet til eder, som tro paa Guds Søns navn, forat i skulle vide, at i have evigt liv, og forat i skulle tro paa Guds Søns navn;WD' Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet.WC' og det er vidnesbyrdet, at Gud gav os evigt liv, og dette liv er i hans Søn.DB den, som troer paa Guds Søn, har dette vidnesbyrd i sig; den, som ikke troer Gud, har gjort ham til løgner, fordi han ikke har troet paa det vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn; A  Naar vi antage menneskenes vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd større; thi dette er Guds vidnesbyrd, som han har vidnet om sin Søn;J@ og der er tre, som vidne paa jorden: Aanden og vandet og blodet.l?QThi de ere tre, som vidne: i himlen, Faderen og Ordet og den Helligaand; og disse tre ere til eet;#>?Ham er det, som kommer ved vand og blod, Jesus Kristus; ikke i vandet alene, men i vandet og blodet, og det er Aanden som vidner, at Aanden er sandheden.Y=+Hvem er det, som overvinder verden, uden den, som troer, at Jesus er Guds Søn?t<aThi alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden, og just vor tro er den sejer, som overvinder verden.`;9thi dette er kjærligheden til Gud, at vi holde hans bud, og hans bud ere ikke svære.W:'Derpaa kjende vi at vi elske Guds børn, naar vi elske Gud og holde hans bud;9 Enhver,som troer, at Jesus er Kristus, er født af Gud, og enhver, som elsker Faderen, elsker ogsaa den, som er født af ham.Z8-og dette bud have vi af ham: at den, som elsker Gud, maa ogsaa elske sin broder.I7 Naar nogen vilde sige: Jeg elsker Gud! og han hadede sin broder, var han en løgner. Thi den, der ikke elsker sin broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet;96mLader os elske ham, fordi han elskede os først.,5QFrygt er ikke i kjærligheden; men den fuldkomne kjærlighed fordriver frygten; fordi frygten er pinlig; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i kjærligheden. V~x~-}}I||U{zzzfyoxxGww[vvCutt1smrrbqqpp]onn?mmlkkkKK?JpIIHHMGNFFDEED9C}C4BB+AA@`??y>>>=<iOg en engel tog en svær sten, som en stor møllesten, kastede den i havet og sagde: saaledes skal den store stad Babylon nedkastes i hast, og den skal slet ikke findes mere;v=eFryd dig over hende, o himmel, i hellige, baade apostle og profeter, at Gud har udført eders ret mod hende.]<3og de kastede støv paa deres hoveder, og de raabte grædende og sørgende og sagde: ve, ve! den store stad, i hvem alle, som havde skibe paa søen, berigedes af hendes pragt; at hun gik til grunde i een time! -^;5og raabte, da de saae røgen af hendes brand, og sagde: hvem lignede den store stad?f:EOg hver styrmand og hver skipper og sømand og saamange, som pløje havet, stode langt borte49aog sige: ve, ve! den store stad, som var klædt i bomuld og purpur og skarlagen og udmajet med guld og ædelstene og perler, at saa stor rigdom gik til grunde i een time!}8sDe, som handlede dermed og bleve rige ved hende, skulle staa langt borte af frygt for hendes pine, græde og sørge7og frugten, din sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, alt det lækre og straalende er veget fra dig, du skal slet ikke finde det mere.6  kanel og røgelse, salve og virak, vin og olie, flormel og hvede, kvæg og faar, heste og vogne og trælle, ja menneskesjæle;h5I ladning af guld og sølv, ædelstene og perler, bomuld og purpur, silke og skarlagen og af al slags vellugtende træ, og al slags arbejde af filsben, og al slags arbejde af kostbart træ og af kobber, af jern og af marmor;k4O og jordens kræmmere skal græde og sørge over hende, fordi ingen længer kjøber deres ladning, 3 Langt borte staa de af frygt for hendes pine og sige: ve, ve! du store stad, Babylon, du stærke stad, at din dom kom i een time!2 og jordens konger skulle græde og sørge over hende, de, som have bolet og levet i vellyst med hende, naar de se røgen af hendes brand.1/derfor skulle hendes plager komme paa en dag: død og sorg og hunger; og hun skal opbrændes i ild, for vældig er Gud Herren, som dømmer hende;G0Saameget hun har ophøjet sig selv og levet i yppighed, giver hende saa stor pine. Fordi hun siger i sit hjærte: Jeg sidder som dronning, og jeg er ikke enke, og sorg vil jeg slet ikke se,/5Betaler hende, som hun har betalt eder, og giver hende dobbelt efter hendes gjerninger, skjænker hende dobbelt i det bæger, hun har skjænket med.Z.-thi hendes synder naa til himlen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder ihu.6-eJeg hørte en anden røst fra himlen, som sagde: drage ud af hende, mit folk, at i ikke skulle blive delagtige i hendes synder, og at i ikke skulle rammes af hendes plager;*,Mthi af hendes horeris vredes vin have alle folkeslag drukket, og jordens konger har bolet med hende, og jordens kræmmere ere blevne rige af hendes yppige magt.E+og han raabte med vældig røst og sagde: falden, falden er den store Babylon! og den er bleven dæmners bo og alle urene aanders fængsel, og fængsel for alle urene og afskyelige fugle;x* kDerefter saae jeg en anden engel, som havde stor magt, stige ned fra himlen, og jorden oplystes af hans glands;Z)-Og kvinden, du saae, er den store stad, som har herredømme over jordens konger.(!Thi Gud har givet dem i deres hjærter at gjøre efter hans tanke, udføre een tanke og give dyret deres rige, indtil Guds Ord fuldbyrdes.!';Og de 10 horn, som du saae, og dyret, de skulle hade skjøgen, lægge hende øde og gjøre hende nøgen og æde hendes kjød og brænde hende op i ild.|&qSaa sagde han til mig: De vande, som du saae, hvor skjøgen sidder, ere folk og skarer og folkefærd og tungemaal.%%CDe ville kjæmpe mod Lammet, men Lammet vil overvinde dem, for han er Herrers Herre og kongers konge; og de som ere med ham kaldte og udvalgte og trofaste.P$ De har en tanke, og de vil overgive deres magt og myndighed til dyret.#w Og de 10 horn, du saae, ere 10 konger, som endnu ikke har modtaget riget, men faa magt som konger een time med dyret.j"M Dyret, som var og er ikke, er selv den ottende; han er af de syv og farer bort til fordærvelse.! og der ere 7 konger; de fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, maa han blive en føje stund.f E Her behøves forstand, som har visdom. De 7 hoveder ere 7 bjerge, paa hvilke kvinden sidder;+Dyret, som du seer, var og er ikke, og skal stige op af afgrunden og fare bort til fordærvelse, og de, som bo paa jorden, skal forundre sig, de, hvis navne ikke ere skrevne i livets bog fra verdens grundvold blev lagt, men de se dyret, som var og er ikke og er tilstede.#?Saa sagde engelen til mig: hvorfor forundrer du dig? Jeg vil vise dig kvindens hemmelighed og dyrets, som bærer hende og har de 7 hoveder og de 10 horn.og jeg saae kvinden drukken af de helliges blod og af Jesu vidners blod, og da jeg saae hende, forundrede jeg mig overmaade. og paa hendes pande var der skrevet et navn: "hemmelighed", den store Babylon, moder til skjøger og jordens vederstyggeligheder;>ukvinden var klædt i purpur og skarlagen, og udmajet med guld, ædelstene og perler, og hun havde et guldbæger i sin haand, fuldt af vederstyggeligheder og hendes horeris urenhed;,QOg han førte mig i Aanden til ørken, og jeg saae en kvinde siddende paa et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af bespottende navne og havde 7 hoveder og 10 horn;dAmed hvem jordens konger bolede, og de, som bo paa jorden, berusedes af hendes horeris vin.. WSaa kom en af de 7 engle, som havde de 7 skaaler, og talede med mig og sagde: kom, jeg vil nu vise dig dommen over den store skjøge, som sidder over de mange vande;#?og en svær centnertung hagel faldt ned fra himlen over menneskene; men menneskene bespottede Gud for plagen af hagel; dens slag var nemlig meget svært.1]hver ø flygtede og bjerge fandtes ikke;.UDen store stad blev treslakt, hedningernes stæder faldt, og den store Babylon blev erindret for Gud, at han vilde give hende bægeret med hans strænge vredes vin;B}Saa kom der lyn og tordener og røster, og der blev et stort jordskjælv, og mage til det har ikke været fra den tid, der blev mennesker paa jorden, saadant et jordskjælv, saa stort!  Saa udøste den syvende engel sin skaal i luften, og en høj røst fra templet i himlen fra højsædet, som sagde: Det er skeet!Qog han samlede dem til det sted, som paa hebraisk hedder Harmageddon. -Se, jeg kommer som en tyv; salig er den, som vaager og varer paa sine klæder, at han ikke skal gaa nøgen, og de skulle se hans skam;+Ode ere nemlig dæmnernes aander, som gjør tegnene, og de gaa ud til hele jorderigs konger forat samle dem til krigen paa Guds, den Almægtigstes, hin store dag.wg Og jeg saae tre urerne aander som padder udgaa af dragens mund, af dyrets mund og af den falske profets mund;3 Saa udøste den sjette engel sin skaal over den store flod Eufrat, og dens vand udtørredes, forat vejen kunde beredes for kongerne af østerleden.| q og de bespottede himlens Gud for deres pine, og for deres bylder, men de omvendte sig ikke fra deres gjerninger. -  Saa udøste den femte engel sin skaal over dyrets trone, og dets rige blev formørket og de tyggede deres tunger af pine;" = og menneskene brændte i stor hede, men menneskene bespottede Guds navn, som har magt over disse plager, og de omvendte sig ikke til at give ham ære. -o WSaa udøste den fjerde engel sin skaal over solen, og den fik magt til at brænde menneskene med ild;o WOg fra alteret hørte jeg en sige: Ja, Herre Gud almægtigste, sande og retfærdige ere dine domme! -hIfordi de har udgydt helliges og profeters blod, gav du og dem blod at drikke. De er det værd!og jeg hørte engelen over vandene sige: Du er retfærdig, du, som er, og som var, du hellige, at du har udført denne dom;^5Saa udøste den tredje engel sin skaal i floderne og vandkilderne, og de bleve blod,}Saa udøste den anden engel sin skaal i havet og det blev blod, som af en myrdet, og hver levende sjæl døde i havet. -.USaa gik den første bort, og han udøste sin skaal paa jorden, og der blev slem og ond byld paa de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede. - }Saa hørte jeg en høj røst fra templet, som sagde til de 7 engle: Gaaer hen og udøser Guds vredes skaaler paa jorden!og templet fyldtes med røg af Guds herlighed og af hans magt, og ingen kunde gaa ind i templet, indtil englenes de 7 plager fik ende.nUog et af de 4 væsener gav de 7 engle 7 guldskaaler, fyldte med den i al evighed levende Guds vrede;!og de 7 engle, som have de 7 plager, gik ud fra himlen; de vare iførte rent og skinnende linned og ombæltede om brystet med guldbælter;FDerefter saae jeg, og se, lovens bolig i himlen blev aabnet;8~iHvem skulde ikke frygte dig, Herre, og prise dit navn? du alene er hellig; thi skulle alle folkene komme og tilbede for dit ansigt, fordi dine raadslutninger ere aabenbarede.C}og de sang Guds tjenerer Moses sang og Lammets sang, idet de sagde: store og underlige er dine gjerninger, Herre Gud Almægtigste; retfærdige og sande ere dine veje, du folkenes konge!3|_og jeg saae som et glarhav blandet med ild, og dem, som havde vunden sejren fra dyret og dets billede og dets navns tal, staaende ved glarhavet, og de havde Guds harper; { Jeg saae et andet tegn i himlen, stort og forunderligt: 7 engle, som havde de sidste 7 plager, for med dem fuldendes Guds vrede;z{og Guds persekar blev traadt udenfor staden, og der gik blod af persekarret lige til hestenes bidsler,indtil 1600 sten.y{Saa lod engelen sin segel gaa til jorden, og høstede jordens vinstok, og han kastede det i Guds vredes store persekar;{xoSaa gik der en anden engel ud fra alteret, og han havde magt over ilden. Han raabte med højt raab til ham, som havde den skarpe segel, og sagde: Lad din skarpe segel fare ud, og afskjær druerne af jordens vinstok; for dens druer ere modne.bw=En anden engel gik ud fra templet, det, som er i himlen; ogsaa han havde en skarp segel.]v3og han, som sad paa skyen, lod sin segel gaa over jorden, og jorden blev høstet. -:umog en anden engel gik ud af templet, og han raabte med høj røst til ham, som sad paa skyen: Udstræk din segel og høst! thi høsttimen er kommen, for jordens høst er moden;t1Jeg saae, og se en hvid sky, og paa skyen sad en, som lignede en menneskens søn; han havde guldkrone paa sit hoved og en skarp segel i sin haand;Ks Og jeg hørte en røst fra himlen, som sagde til mig: Salig ere de døde, som dø i Herren herefter! Ja, Aanden siger, at de skulle hvile fra deres arbejde, men deres gjerninger følge med dem.[r/ Her er de helliges taalmodighed, her ere de, som vare paa Guds bud og Jesu tro. -q3 og deres pines røg opstiger i al evighed, og de faa ikke hvile dag og nat, som tilbede dyret og dets billede, og om nogen tager dets navns mærke.4pa han skal og drikke af Guds vredes vin, som ublandet er skjænket i hans fortørnelses bæger, og han skal pines i ild og svovl for de hellige engles og for Lammets aasyn;'oG Og en anden engel, den tredje, fulgte dem og sagde med høj røst: hvis nogen tilbeder dyret og dets billede, og tager mærke paa sin pande og paa sin haand,n3Og en anden engel, den anden, fulgte og sagde: Falden, falden er den store Babylon! af sit horeris vredes vin har hun skjænket alle hedningerne. -/mWog han sagde med høj røst: Frygter Gud og giver ham ære, fordi hans doms time er kommen! og tilbeder ham, som skabte himlen og jorden og havet og vandenes kilder!>luJeg saae en anden engel flyvende igjennem mellemhimlen, og han havde et evigt evangelium at forkynde dem, som bo paa jorden, og over hvert folkeslag og stamme og tungemaal og folk;Ak}og i deres mund fandtes ej løgn, thi de ere lydesløse.Wj'Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder; thi de ere jomfruelige, det er dem, som følge Lammet, ihvor det end gaaer. Disse ere af Jesus kjøbte af menneskene, en førstegrøde for Gud og Lammet;#i?og de sang en ny sang for Guds kongestol og for de 4 væsener og præsterne, og ingen kunde lærer den sang uden de 144.000, som vare kjøbte fra jorden.&hEog jeg hørte en røst fra himlen som lyd af mange vande og som lyd af stærk torden, og røsten, jeg hørte, var som harpespilleres, der slaa deres harper;g Jeg saae, og se Lammet staaende paa Zions bjerg, og hos ham 144.000, som havde hans og hans Faders navn paa deres pander;f{ (13:19) Her er visdommen; den, som har forstand, beregne dyrets tal! thi det er et menneskeligt tal; og det tal er 666.zem (13:18) og at ikke nogen kan kjøbe eller sælge, som ikke har dyrets mærke eller dets navn eller dets navntal.d) (13:17) og det gjør, at der gives alle, smaa og store, rige og fattige, fribaarne og trælle, mærker i deres højre haand og i deres pander,4ca (13:16) Og det fik magt til at give dyrets billede aand, saa at dyrets billede endog kunde tale, og det gjør, at de, som ikke tilbede dyrets billede, skulle ihjelslaaes;gbG (13:15) og forfører mine, som bo paa jorden, ved de tegn, som det er givet det at gjøre for dyrets aasyn, idet det siger til dem, som bo paa jorden, at de skal gjøre et billede af dyret, som fik banesaar og dog levede.maS (13:14) og det gjør store tegn, saa at ild falder ned fra himlen paa jorden for menneskenes aasyn,+`O (13:13) og det øver al det første dyrs magt for dets aasyn og gjør, at jorden, og de, som bo derpaa, ville tilbede det første dyr, hvis dødssaar blev lægt,x_i (13:12) Jeg saae et andet dyr stige op af jorden; det havde to horn lige med Lammet, og det talede som dragen;^) (13:11) Holder nogen fangenskab, han vandre ud! dræber nogen med sværd, han skal dræbes med sværd! her er de helliges taalmodighed og tro.+]Q (13:10) Har nogen øre, han høre!\ (13:9) Og alle, som bo paa jorden, hvis navn ikke fra verdens begyndelse er skrevet i det slagtede Lams Livets bog, skulle tilbede det.[# (13:8) og der blev givet det, at kjæmpe mod de hellige og overvinde dem; og der blev givet det magt over hver stamme og tungemaal og folk.Z (13:7) Saa aabnede det sin mund til bespottelse mod Gud, til at bespotte hans navn og hans bolig og dem, som telte i himlen; Y  (13:6) og der blev givet det mund til at tale store ord og bespottelse, og der blev givet det magt til at kjæmpe i 42 maaneder.X (13:5) og de tilbad dragen, som havde givet dyret magt, og de tilbad dyret og sagde: hvem er som dyret? og hvem kan kjæmpe mod det?W! (13:4) og jeg saae et af dets hoveder ligesom saaret til død, men dets dødssaar blev lægt, og hele jorden fulgte forundret efter dyret;0VY (13:3) og dyret, jeg saae, var ligt en parder; dets fødder vare som en bjørns og dets mund som løvemund, og dragen gav det sin kraft og sit højsæde og stor magt;1U ] Jeg stod paa havets bred (13:2) og saae et dyr stige op af havet; det havde 10 horn og 7 hoveder; paa dets horn vare 10 smykker, og paa dets hoveder bespottelige navne;T1 Og dragen forbitredes paa kvinden, og han gik bort forat kjæmpe med de øvrige af hendes afkom, som holde Guds bud og have vidnesbyrdet om Jesus.Sy Men jorden kom kvinden til hjælp; og jorden aabnede sin mund og slugte strømmen, som dragen havde skudt af sin mund.oRW Men slangen stod vand som en strøm af sin mund, efter kvinden, forat bortskylle hende med strømmen.1Q[ og der blev givet kvinden den store ørns to vinger, forat hun skulde flyve til ørken til sit sted, hvor hun opholdes en tid, tider og en halv tid, borte fra slangen.kPO Da dragen saae, at den var styrtet til jord, forfulgte han kvinden, som havde født drengebarnet;0OY Derfor fryder eder, i himle, og i, som telte i dem. Ve jorden og havet! thi djævelen er stegen ned til eder, og han har stor vrede, da han veed, at han har kort tid.zNm og de har overvundet ham ved Lammets blod, og ved Ordet, de vidnede, og de elskede ikke deres sjæl indtil død.WM' og jeg hørte en høj røst i himlen, som sagde: Nu tilhører frelsen, kraften og riget vor Gud, og magten hans Kristus; thi nedstyrtet ere vore brødres anklager, som dag og nat anklagede dem for vor Gud;7Lg men den store drage blev styrtet, den gamle slange, som kaldes djævel og satan, som forfører hele jorden, han blev styrtet til jorden og hans engle bleve styrtede med ham;]K3 men han kunde ikke staa sig, ikke heller fandtes der længer sted for ham i himlen;vJe Og der blev en kamp i himlen; Mikael og hans engle kjæmpede med dragen, og dragen med sine engle kjæmpede;Iy og kvinden flygtede til ørken, hvor hun har et sted, beredt hende af Gud, at de der skulde ernære hende i 1260 dage. H og hun fødte et drengebarn, som skulde vogte alle folk med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans højsæde;AG{ og dens hale drager tredjedelen af himlens stjerner og kastede dem paa jorden; og dragen stod foran hvinden, som skulde føde, forat han kunde sluge hendes barn, naar hun havde født;F Og der blev seet et andet tegn i himlen, og se, en stor ildrød drage, som havde 7 hoveder og 10 horn og 7 smykker paa sine hoveder;TE! og hun var frugtsommelig, og hun raabte i barnsnød under fødselssmerter.D # Et stort tegn blev seet i himlen: En hvinde, beklædt med solen og maanen under hendes fødder og en krone af 12 stjerner paa hendes hoved,C% Saa blev Guds tempel i himlen aabnet, og Herrens pagts ark kom til syne i hans tempel, og der kom lyn og røster og tordener og svær hagel.rB] og hedningerne vrededes, men din vrede kom og de dødes tid, at de skulle dømmes, og løn gives dine tjenere, profeterne og de hellige og dem, som frygte dit navn, smaa og store, og til at fordærve dem, som have fordærvet jorden.A) og sagde: vi takke dig, Herre Gud, Almægtigste, som er, og som vare, og som kommer, fordi du har taget din den store magt og er bleven konge;n@U og de 24 præster, som sad foran Gud paa deres højsæder, faldt ned paa deres ansigter, tilbade Gud1?[ Saa basunede den syvende engel, og der var stærke røster i himlen, som sagde: Verdens rige tilhører vor Herre og hans Kristus, og han skal være konge i al evighed!H>  Det andet ve er til ende; det tredje ve, se, det kommer snart!<=q og samme dag skete der et stort jordskjælv, og tiendedelen af staden faldt, og 7000 personer bleve dræbte ved jordskjælvet; og de øvrige forfærdede og gave himlens Gud ære.< og jeg hørte en høj røst fra himlen, som sagde til dem: stiger herop! og de stege op til himlen i skyen og deres fjender saae dem;;) Men tre og en halv dag derefter kom der en livsaand fra Gud i dem, og de stod paa deres fødder, og en stor frygt faldt paa dem, som saae dem;0:Y og de, som bo paa jorden, ville glæde sig over dem og fryde sig, og de ville sende hverandre gaver, fordi disse to profeter vare en plage for dem, som bo paa jorden.9' og nogle af folkene, og af stammer, tungemaal og hedninger, se deres lig tre og en halv dag, og de tillade ikke, at deres lig lægges i grav;8{ og deres lig paa gaden! i den store stad, som aandelig kaldes Sodoma og Egypten, hvor ogsaa deres Herre er korsfæstet!7 Men naar de har fuldendt deres vidnesbyrd, skal dyret, som opstiger af afgrunden, føre krig med dem og overvinde dem og slaa dem ihjel;X6) Disse have magt til at lukke himlen, at der ikke falder regn i deres profetis dage; og de har magt over vandene til at forvandle dem til blod, og til at slaa jorden med allehaande plager, saa ofte de ville.(5I og dersom nogen vil skade dem, farer der ild ud af deres mund og fortærer deres fjender; og dersom nogen vil gjøre dem skade, maa han saaledes slaaes ihjel.W4' Disse ere de to olietræer og de to lysestager, som staa foran jordens Herre;]33 Og jeg vil give mine tvende vidner, at de i sørgedragt skulle profetere 1260 dage.%2C men forgaarden udenfor templet, lad den udenfor, den skal du ikke maale; thi den er givet hedningerne, og de skal nedtræde den hellige stad i 42 maaneder.1 7 Det blev givet mig et rør, som lignede en maalestok, og engelen stod der og sagde: staa op og maal Guds tempel, og alteret og dem, som tilbede deri,j0M og han sagde til mig: Du skal atter spaa mod folk og mod hedninger og tungemaal og mange konger./- Saa tog jeg den lille bog af engelens haand og slugte den, og i min mund var den sød som honning; men da jeg havde slugt den, smertede mit liv;@.y og jeg gik hen til engelen og sagde til ham: Giv mig den lille bog! og han sagde til mig: Tag og slug den! og den vil smerte i dit liv, men i din mund vil den være sød som honning.$-A Saa talede den røst, som jeg havde hørt fra himlen, atter med mig og sagde: Gaa, tag den lille bog i engelens haand, som staaer paa havet og paa jorden,#,? men i de dage, den syvende engels røst lyder, naar han skal basune, da skal Guds skjulte raad fuldkommes, som han har forkyndt sine tjenere, profeterne.?+w og svor ved ham, som lever i al evighed, som skabte himlen og hvad der er i den, og jorden og hvad der er paa den, og havet og hvad der er i det, at der skal ikke længer gives tid;l*Q Og engelen, som jeg saae staaende paa havet og paa jorden, opløftede sin højre haand til himlen,%)C Da de 7 tordener havde talet, vilde jeg skrive; men jeg hørte en røst fra himlen, som sagde: Forsegl, hvad de 7 tordener talede; derefter skal du skrive.p(Y og raabte med høj røst, som løve brøler; og naar han raabte, udtalede de 7 tordener deres røster.v'e og han havde en lille aaben bog i sin haand; han satte sin højre fod paa havet, men den venstre paa jorden, & ; Jeg saae en vældig engel stige ned fra himlen indhyllet i sky, regnbuen var paa hans hoved; hans ansigt var som solen og hans fødder som ildstøtter;%y og de omvendte sig ikke fra deres mord, eller fra deres giftblanderier, eller fra deres hor, eller fra deres tyverier.s$_ De øvrige mennesker, som ikke bleve dræbte ved disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders gjerninger, saa de ikke tilbade dæmoner og afguder af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken se eller høre eller gaa;# Thi hestenes magt var i deres mund og i deres haler; thi deres haler lignede slanger, og de havde hoveder, og med dem gjorde de skade.}"s af disse 3 plager, af ilden og røgen og svovlet, som udfoer af deres munde, blev tredjedelen af menneskene dræbt.W!' og saaledes saae jeg hestene i synet og dem, som sad paa dem; de havde ildrøde og fiolblaa og svovlgule brynjer; hestenes hoveder vare som løvehoveder, og der foer ild og røg og svovl ud af deres munde;m S og tallet paa stridsmændene til hest var titusinder gange titusinde; og jeg hørte tallet paa dem;y Saa bleve de 4 engle løste, som vare beredte til time og maaned og aar til at ihjelslaa den tredje del af menneskene;zm og den sagde til den sjette engel, som havde basunen: løs de 4 engle, som ere bundne ved den store flod Eufrat.dA Den sjette engel basunede, og jeg hørte en røst fra de 4 horn paa guldalteret foran Gud,H  Det ene ve er til ende; se, der kommer endnu to veer derefter.  De havde en konge over sig, afgrundens engel; navnet paa ham er paa hebraisk: Abbadon, men paa græsk har han navnet Apollyon.{o og de havde haler som skorpioner og braadde, og i deres haler havde de magt til at skade menneskene i 5 maaneder.{o og de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyd af vogne, naar mange heste fare i slag; (lZ~~Z}}u}|{{{Ozyyyxx1wwwvuuUutlssjrrqpppDooz2z&zzzyyyyyyyyyyyysygy[yOyCy7y+yyyxxxxxxxxxxxxxxlx`xTxHxu2u&uuuttttttttttt~trtftZtNtBt6t*tttsssssssssssswsks_sSsGs;s/s#ss rrrrrrrrrrrr{rorcrWrKr?r3r'rrrqqqqqqqqqqqqtqhq\qPqDq8q,q qqppppppppppppxpmpapUpIp=p1p%pp pooooooooooo}oqoeoYoMoAo5o)ooonnnnnnnnnnnnunin]nQnEn9n-n!nn mmmmmmmmmmmmzmnmbmVmJm>m2m&mmmlllllllllll~lrlflZlNlBl6l*lllkkkkkkkkkkkkvkjk_kSkGk;k/k#kk jjjjjjjjjjjj{jojcjWjKj?j3j'jjjiiiiiiiiiiiitihi\iPiDi8i,i iihhhhhhhhhhhhxhlh`hThHh`2`&```___________~_r_f_Z_N_B_6_*___^^^^^^^^^^^^w^k^_^S^G^;^/^#^^ ]]]]]]]]]]]]{]o]c]W]K]?]3]']]]\\\\\\\\\\\\s\g\\\P\D\8\,\ \\[[[[[[[[[[[[x[l[`[T[H[<[0[$[[ [ZZZZZZZZZZZ}ZqZeZYZMZAZ5Z)ZZZYYYYYYYYYYYYuYiY]YQYEY9Y-Y!YY XXXXXXXXXXXXyXmXaXUXIX=X1X&XXXWWWWWWWWWWW~WrWfWZWNWBW6W*WWWVVVVVVVVVVVVvVjV^VRVFV:V.V"VV UUUUUUUUUUUU{UoUcUWUKU?U3U'UUUTTTTTTTTTTTTsTgT[TOTCT7T+TTTSSSSSSSSSSSSwSkS_SSSGS;S/S#SS RRRRRRRRRRRR|RpRdRXRLR@R4R(RRRQQQQQQQQQQQQtQhQ\QPQDQ8Q,Q QQPPPPPPPPPPPPxPlP`PTPHP>>>>>>>>>>>s>g>[>O>C>7>+>>>============w=k=_=S=G=;=0=$== =<<<<<<<<<<<|727'777666666666666s6g6[6O6C676+666555555555555w5l5`5T5H5<505$55 544444444444|4p4d4X4L4@444(444333333333333t3h3\3P3D383,3 33222222222222x2l2`2T2H2<202$22 211111111111}1q1e1Y1M1A151)111000000000000u0i0]0Q0E090-0!00 ////////////z/n/b/V/J/>/2/&///............~.s.h.].R.G.<.1.&...-------------v-k-`-U-J-?-4-)---,,,,,,,,,,,,,y,n,c,X,M,B,7,,,!,, ,++++++++++++|+p+d+X+L+@+4+(+++************t*h*\*P*D*8*,* **))))))))))))x)l)`)T)H)<)0)$)) )(((((((((((}(q(e(Y(M(A(5()(((''''''''''''u'i']'Q'F':'.'"'' &&&&&&&&&&&&z&n&b&V&J&>&2&&&&&%%%%%%%%%%%~%r%f%Z%N%B%7%+%%%$$$$$$$$$$$$w$k$_$S$G$;$/$#$$ ############{#o#d#X#L#@#4#(###""""""""""""t"h"\"P"D"8"," ""!!!!!!!!!!!!x!l!`!T!H!2&~rfZNB6*vj^RF:.# {ocWK?3'sg[OC7+wk_SG<0$ |pdXL@4(th\PE9-! ymaUI=1% }qeYMA5)vj^RF:." znbVJ>2&  0 ;  / :  . 9  - 8  , 7  + 6  * 5  ) 4  ( 3  ' 2  & 1  % 0  $ /  # .  " -  ! ,  +   *   )   (   '   &   %   $   #   "   !                                                         6  5  4  3   2   1   0   /   .   -   ,   +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                   *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                   >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t  s  r  q  p  o   n 8m 7l 6k 5j 4i 3h 2g 1f 0e /d .c -b ,a +` *_ )^ (] '\ &[ %Z $Y #X "W !V  U T S R Q P O N M L K J I H G F E D C  B  A  @  ?  > = < ; : 9 8 7  6 25 14 03 /2 .1 -0 ,/ +. *- ), (+ '* &) %( $' #& "% !$  # " !                                    1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        ' & % $ # " !                                        , + * ) ( ' & % $ # " !                                        & %~ $} #| "{ !z  y x w v u t s r q p o n m l k j i h g  f  e  d  c  b a ` _ ^ ] \ [  Z 4Y 3X 2W 1V 0U /T .S -R ,Q +P *O )N (M 'L &K %J $I #H "G !F  E D C B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5 4 3  2  1  0  /  . - , + * ) ( '  &  P%  O$  N#  M"  L!  K  J  I  H  G  F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                                                 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        H G F E D C B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5 4~ 3} 2| 1{ 0z /y .x -w ,v +u *t )s (r 'q &p %o $n #m "l !k  j i h g f e d c b a ` _ ^ ] \ [ Z Y X  W  V  U  T  S R Q P O N M L  K  %J  $I  #H  "G  !F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '   &  ,%  +$  *#  )"  (!  '  &  %  $  #  "  !                                                                   !                                                                   4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                   2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                          ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t   s &r %q $p #o "n !m  l k j i h g f e d c b a ` _ ^ ] \ [ Z  Y  X  W  V  U T S R Q P O N  M %L $K #J "I !H  G F E D C B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5  4  3  2  1  0 / . - , + * )  ( 8' 7& 6% 5$ 4# 3" 2! 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        + * ) ( ' & % $ # " !                                        ) ( ' & % $ # " !                                        # " !                                 ~ } | { z  y x w v u t s r q p o n m l k j  i  h  g  f  e d c b a ` _ ^  ]  -\  ,[  +Z  *Y  )X  (W  'V  &U  %T  $S  #R  "Q  !P   O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =   <   ;   :   9   8  7  6  5  4  3  2  1  0 / . - , + * )  (  '  &  %  $ # " !       B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        K J I H G F E D C B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        . - , + * ) ( ' & % $ # " !    ~ } | { z y x w v u t s r q p o n  m  l  k  j  i h g f e d c b  a 3` 2_ 1^ 0] /\ .[ -Z ,Y +X *W )V (U 'T &S %R $Q #P "O !N  M L K J I H G F E D C B A @ ? > = < ;  :  9  8  7  6 5 4 3 2 1 0 /  . '- &, %+ $* #) "( !'  & % $ # " !                                 . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        " !                                                  ~ } | { z y x  w  v  u  t  s r q p o n m l  k #j "i !h  g f e d c b a ` _ ^ ] \ [ Z Y X W V U  T  S  R  Q  P O N M L K J I  H G F E D C B A @ ? > = < ; :  9  8  7  6  5 4 3 2 1 0 / .  - , + * ) ( ' & % $ # " !                       ' & % $ # " !                                        $ # " !                                         :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                   2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %~  $}  #|  "{  !z  y  x  w  v  u  t  s  r  q  p  o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [   Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =   <  *;  ):  (9  '8  &7  %6  $5  #4  "3  !2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                 &  %  $  #  "  !                                                            " !                                                                " !                                  0 / . - , + * ) ( ' & % $~ #} "| !{  z y x w v u t s r q p o n m l k j i h  g  f  e  d  c b a ` _ ^ ] \  [ Z Y X W V U T S R Q P O  N  M  L  K  J I H G F E D C  B A @ ? >  =  <  ;  :  9 8 7 6 5 4 3 2  1 0 / . - , + * ) ( '  &  %  $  #  " !                                                          -m|qeYMA5)~~~~~~~~~~~~u~i~]~Q~E~9~-~!~~ }}}}}}}}}}}}z}n}b}V}J}>}2}&}}}|||||||||||~|r|f|Z|N|B|6|+|||{{{{{{{{{{{{w{k{_{S{G{;{/{#{{ zzzzzzzzzzzz|zpzdzXzLz@z4z(zzzyyyyyyyyyyyytyhy\yPyDy9y-y!yy xxxxxxxxxxxxyxmxaxUxIx=x1x%xx xwwwwwwwwwww~wrwfwZwNwBw6w*wwwvvvvvvvvvvvvvvjv^vRvFv:v.v"vv uuuuuuuuuuuu{uoucuWuKu?u3u'uuuttttttttttttstgt[tOtCt7t+tttsssssssssssswsks_sSsGsm2m&mmmlllllllllll~lrlflZlNlBl6l*lllkkkkkkkkkkkkwkkk_kSkGk;k/k#kk jjjjjjjjjjjj{jojcjWjKj?j3j'jjjiiiiiiiiiiiisigi[iPiDi8i,i iihhhhhhhhhhhhxhlh`hThHhc2c&cccbbbbbbbbbbb~brbfbZbNbBb6b*bbbaaaaaaaaaaaawaka_aSaGa;a/a#aa ````````````{`o`c`W`K`?`3`'```____________s_g_[_O_D_8_,_ __^^^^^^^^^^^^x^l^`^T^H^<^0^$^^ ^]]]]]]]]]]]|]p]d]X]L]@]4](]]]\\\\\\\\\\\\u\i\]\Q\E\9\-\!\\ [[[[[[[[[[[[y[m[a[U[I[=[1[%[[ [ZZZZZZZZZZZ}ZqZeZYZMZAZ5Z)ZZZYYYYYYYYYYYYvYjY^YRYFY:Y.Y"YY XXXXXXXXXXXXzXnXbXVXJX>X2X&XXXWWWWWWWWWWW~WrWfWZWNWCW7W+WWWVVVVVVVVVVVVwVkV_VSVGV;V/V#VV UUUUUUUUUUUU{UoUcUWUKU?U3U'UUUTTTTTTTTTTTTtThT\TPTDT8T,T TTSSSSSSSSSSSSxSlS`STSHSP2P&PPPOOOOOOOOOOO~OrOfOZONOBO6O*OOONNNNNNNNNNNNvNjN^NRNFN:N.N"NN MMMMMMMMMMMM{MoMcMWMKM?M3M'MMMLLLLLLLLLLLLsLgL[LOLCL7L+LLLKKKKKKKKKKKKxKlK`KTKHKH2H&HHHGGGGGGGGGGG~GrGfGZGNGBG6G*GGGFFFFFFFFFFFFwFkF_FSFGF;F/F#FF EEEEEEEEEEEE|EpEdEXELE@E4E(EEEDDDDDDDDDDDDtDhD]DQDED9D-D!DD CCCCCCCCCCCCyCmCaCUCIC=C1C%CC CBBBBBBBBBBB~BrBfBZBNBBB6B*BBBAAAAAAAAAAAAvAjA^ARAFA:A.A"AA @@@@@@@@@@@@{@o@c@W@K@?@3@'@@@????????????s?g?[?O?C?7?+???>>>>>>>>>>>>x>l>`>T>H><>0>$>> >============|=q=f=[=P=E=:=/=$===<<<<<<<<<<<929&99988888888888~8r8f8Z8N8B868*888777777777777w7k7_7S7G7;7/7#77 666666666666{6o6c6W6K6?636'666555555555555t5h5\5P5D585,5 55444444444444y4m4a4U4I4=414%44 433333333333}3q3e3Y3M3A353)333222222222222u2i2]2Q2E292.2"22 111111111111z1n1b1V1J1>121&11100000000000~0r0f0Z0O0C070+000////////////w/k/_/S/G/;///#// ............{.o.c.W.L.@.4.(...------------t-h-\-P-D-8-,- --,,,,,,,,,,,,x,l,`,T,H,<,0,$,, ,+++++++++++}+q+e+Y+M+A+5+)+++************v*j*^*R*F*:*.*"** )))))))))))){)o)c)W)K)?)3)')))((((((((((((s(g([(O(C(7(+(((''''''''''''w'k'_'S'G';'/'#'' '&&&&&&&&&&&|&p&d&X&L&@&4&(&&&%%%%%%%%%%%%u%i%]%Q%E%9%-%!%% $$$$$$$$$$$$y$m$a$U$I$=$1$%$$ $###########~#r#f#Z#N#B#6#*###""""""""""""v"j"^"R"F":"."""" !!!!!!!!!!!!{!o!c!W!K!?!3!'!!!  s g \ P D 8 ,  xl`TH<0$ }qeYMA5)ui]QE9-" znbVJ>2&~rf[OC7+wk_SG;/# |pdXL@4(th\PD8,  ymaUI=1% }rfZNB6*vj^RF:/# {ocWK?3'th\PD8, xm  h  g f e d c b a ` _ ^ ] \ [ Z Y X W V U  T  S  R  Q  P O N M L K J I  H G F E D C B A @ ? > = < ; :  9  8  7  6  5 4 3 2 1 0 / .  - , + * ) ( ' & % $ # " !                      # " !                                                                            ( ' & % $ # " !                                        & % $ # " !                                        ) ( ' & %~ $} #| "{ !z  y x w v u t s r q p o n m l k j i h g  f  e  d  c  b a ` _ ^ ] \ [  Z Y X W V U T S R Q P O N M L K  J  I  H  G  F E D C B A @ ?  > "= !<  ; : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * )  (  '  &  %  $ # " !       ( ' & % $ # " !                                        ) ( ' & % $ # " !                                                                           4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                          ~  }  |   {  z  y  x  w  v  u  t  s  r  q  p  o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c   b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E   D  0C  /B  .A  -@  ,?  +>  *=  )<  (;  ':  &9  %8  $7  #6  "5  !4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                             +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                                                  ( ' & % $ # " !                                        < ; : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                                   ~ } | { z y x w  v *u )t (s 'r &q %p $o #n "m !l  k j i h g f e d c b a ` _ ^ ] \ [ Z Y  X  W  V  U  T S R Q P O N M  L %K $J #I "H !G  F E D C B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5 4  3  2  1  0  / . - , + * ) (  ' & % $ # " !                           / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                                                                                                                                                     * ) ( ' & % $ # " !     ~ } | { z y x w v u t s r q p o  n  m  l  k  j i h g f e d c  b (a '` &_ %^ $] #\ "[ !Z  Y X W V U T S R Q P O N M L K J I H G  F  E  D  C  B A @ ? > = < ;  : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . -  ,  +  *  )  ( ' & % $ # " !   !                                                                                                     &  %  $  #  "  !                                                            2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                               ~   }   |   {   z  y  x  w  v  u   t   s   r   q   p   o   n   m  9 l  8 k  7 j  6 i  5 h  4 g  3 f  2 e  1 d  0 c  / b  . a  - `  , _  + ^  * ]  ) \  ( [  ' Z  & Y  % X  $ W  # V  " U  ! T  S   R   Q   P   O   N   M   L   K   J   I   H   G   F   E   D   C   B   A  @  ?  >  =  <   ;   :   9   8   7   6   5   4  * 3  ) 2  ( 1  ' 0  & /  % .  $ -  # ,  " +  ! *  )   (   '   &   %   $   #   "   !                                                             )  (   '   &   %   $   #   "   !                                                            ; : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                  5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                     ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t  s  r   q G p F o E n D m C l B k A j @ i ? h > g = f < e ; d : c 9 b 8 a 7 ` 6 _ 5 ^ 4 ] 3 \ 2 [ 1 Z 0 Y / X . W - V , U + T * S ) R ( Q ' P & O % N $ M # L " K ! J  I  H  G  F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +   * / ) . ( - ' , & + % * $ ) # ( " ' ! & %  $  #  "  !                                                        6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                  $ # " !                                                             3  2  1  0  /  .  -  ,  +   * ~  ) }  ( |  ' {  & z  % y  $ x  # w  " v  ! u   t   s   r   q   p   o   n   m   l   k   j   i   h   g   f   e   d   c   b   a   `   _   ^   ]   \   [   Z   Y   X   W   V   U 5 T 4 S 3 R 2 Q 1 P 0 O / N . M - L , K + J * I ) H ( G ' F & E % D $ C # B " A ! @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !   8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  & % $ # " !                                          G F E D C B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                  & % $ # " !                               ~  }  |   { / z . y - x , w + v * u ) t ( s ' r & q % p $ o # n " m ! l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M   L 0 K / J . I - H , G + F * E ) D ( C ' B & A % @ $ ? # > " = ! <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !           +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                              % $ # " !                                                                                                   # " !              ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t  s  r  q  p  o  n  m  l  k   j  # i  " h  ! g  f   e   d   c   b   a   `   _   ^   ]   \   [   Z   Y   X   W   V   U   T  S  R  Q  P  O   N   M   L   K   J   I   H   G  ; F  : E  9 D  8 C  7 B  6 A  5 @  4 ?  3 >  2 = i  @|pdXL@4(~~~~~~~~~~~~t~h~\~P~D~8~,~ ~~}}}}}}}}}}}}y}m}a}U}I}=}1}%}} }||||||||||||u|j|_|T|I|>|3|(|||{{{{{{{{{{{{{x{m{b{W{L{A{6{+{{{zzzzzzzzzzzzwzkz_zSzGz;z/z#zz yyyyyyyyyyyy|ypydyXyLy@y4y(yyyxxxxxxxxxxxxtxhx]xQxEx9x-x!xx wwwwwwwwwwwwywmwawUwIw=w2w&wwwvvvvvvvvvvv~vrvfvZvNvBv7v+vvvuuuuuuuuuuuuwuku_uSuGu;u/u$uu uttttttttttt|tptdtXtLt@t4t(tttssssssssssssusis]sQsEs9s-s!ss rrrrrrrrrrrryrmrarUrIr=r1r&rrrqqqqqqqqqqq~qrqfqZqNqBq6q*qqqppppppppppppwpkp_pSpGp;p/p#pp oooooooooooo|opodoXoLo@o4o(ooonnnnnnnnnnnntnhn\nPnDn8n,n nnmmmmmmmmmmmmymmmamUmIm=m1m%mm mlllllllllll~lrlflZlOlCl7l+lllkkkkkkkkkkkkwkkk_kSkGkX2X&XXXWWWWWWWWWWWWsWgW[WOWCW7W+WWWVVVVVVVVVVVVwVkV_VSVGV;V/V#VV UUUUUUUUUUUU{UoUcUWUKU@U4U(UUUTTTTTTTTTTTTtThT\TPTDT8T,T"TT TSSSSSSSSSSSS}SrSgS\SQSFS;S0S%SSSRRRRRRRRRRR~RrRfRZRORCR7R+RRRQQQQQQQQQQQQxQlQ`QTQHQL2L&LLLKKKKKKKKKKK~KrKgK[KOKCK7K+KKKJJJJJJJJJJJJwJkJ_JSJGJ;J/J#JJ IIIIIIIIIIII|IpIdIXILI@I4I(IIIHHHHHHHHHHHHuHiH]HQHEH;H0H%HHHGGGGGGGGGGGGGuGjG_GTGIG>G3G'GGGFFFFFFFFFFFFsFgF[FOFCF8F,F FFEEEEEEEEEEEExElE`ETEHEB3B'BBBAAAAAAAAAAAAsAgA]ARAGA>>>>>>>>>>>u>i>^>R>F>:>.>">> ============z=n=b=V=J=>=2=&===<<<<<<<<<<<.2.&...-----------~-r-f-Z-N-B-6-*---,,,,,,,,,,,,,x,l,`,T,H,<,0,$,, ,+++++++++++}+q+e+Y+M+A+5+)+++*************u*j*_*T*I*>*3*(***))))))))))))w)k)_)T)H)<)0)$)) )(((((((((((}(q(e(Y(M(A(5()(((''''''''''''v'j'^'R'F':'.'"'' &&&&&&&&&&&&{&o&c&W&K&?&3&'&&&%%%%%%%%%%%%z%o%d%Y%N%C%8%-%"%% %$$$$$$$$$$$$s$g$[$O$C$7$+$$$############x#l#`#T#H#<#0#$## #"""""""""""}"q"e"Y"M"A"5")"""!!!!!!!!!!!!!u!j!_!T!I!>!3!'!!! t h \ P D 8 ,  vk`UJ?4)zodYNC8-" znbVK?3'sh\PD8, ymaUI=1% ~rfZNB6*wk_SG;/# |pdXL@4)ui]QE9-! znbVJ>2&~rfZNB6*wk_SG;/# {ocWK?3(                               (  '  &  %  $  #  "  !                                              ~  }  |  {  z  y  x  w  v   u  't  &s  %r  $q  #p  "o  !n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O   N  M  L  K  J  I  H  G  F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3   2  1  0  /  .  - , + * ) ( ' &  % $ # " !                                                                                                                                                                                                                                            v v v  v  v  v  v  v v v v v v~ v}  v| v{ vz v y v x v w v v v u vt vs vr vq vp vo vn  vm  vl  vk  vj  v i  v h  v g  v f  v e  vd  vc  vb  va  v`  v_  v^  v] l\ l[ lZ lY lX lW lV lU lT l S l R l Q l P l O lN lM lL lK lJ lI lH  lG lF lE lD lC l B l A l @ l ? l > l= l< l; l: l9 l8 l7  l6 l5 l4 l3 l2 l1 l0 l/ l. l- l, l+ l* l) l ( l ' l & l % l $ l# l" l! l l l l  l  l  l  l  l  l  l   l   l   l   l   l  l  l  l  l  l  l  l b b b b b b b b b  b  b  b  b  b b b b b b b  b b b b b b b b b b b b b b  b  b  b  b  b b b b b b b  b b b b b  b  b  b  b  b b b b b b b  b b b b b  b  b  b  b  b b b b b b b  b b b b  b  b  b  b  b b b b b b b  b  b  b  b  b  b  b  b  b   b   b   b   b   b  b  b  b  b  b  b  b X X X X X X  X  X  X  X  X X X X X X X  X X X X X X  X  X  X  X ~ X} X| X{ Xz Xy Xx Xw  Xv  X u  X t  X s  X r  Xq  Xp  Xo  Xn  Xm  Xl  Xk  Xj Ni Nh Ng Nf Ne Nd Nc Nb Na N` N_ N^ N] N\ N[ N Z N Y N X N W N V NU NT NS NR NQ NP NO  NN NM NL NK NJ NI N H N G N F N E N D NC NB NA N@ N? N> N=  N< N ; N : N 9 N 8 N 7 N6 N5 N4 N3 N2 N1 N0  N/ N. N- N, N+ N* N) N( N ' N & N % N $ N # N" N! N N N N N  N  N   N   N  N  N  N  N  N  N  N D D D D D D  D  D  D  D  D D D D D D D  D D D D D D D D D D D D D D  D  D  D  D  D D D D D D D  D D D D D D D D D D D D  D  D  D  D  D D D D D D D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D  D   D   D   D   D   D  D  D  D  D  D  D  D : : : : : : : : : : :  :  :  :  :  : : : : : : :  : : : : : : : : : :  :  :  :  :  : : : : : : :  : : : : : : : : :~ :} :| :{ :z :y :x :w :v :u : t : s : r : q : p :o :n :m :l :k :j :i  :h  :g  :f  :e  :d  :c  :b  :a  :`  :_  :^  :]  :\  :[  :Z  :Y  :X  :W  : V  : U  : T  : S  : R  :Q  :P  :O  :N  :M  :L  :K  :J 0I 0H 0G 0F 0E 0D 0C 0B 0A 0@ 0? 0 > 0 = 0 < 0 ; 0 : 09 08 07 06 05 04 03  02 0!1 0 0 0/ 0. 0- 0, 0+ 0* 0) 0( 0' 0& 0% 0$ 0# 0" 0! 0 0 0 0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0  0 0  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0  0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0  0  0  0  0  0 0 0 0 0 0 0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0  0   0   0   0   0   0  0  0  0  0  0  0  0 & & & & & &  &  &  &  &  & & & & & & &  & & & & & & & & & & & & & & &  &  &  &  &  & & & & & & &  & & & & & &~ &} &| &{ &z &y &x &w &v &u &t &s &r &q & p & o & n & m & l &k &j &i &h &g &f &e  &d &c &b &a &` &_ &^ &] &\ &[ &Z &Y &X &W &V &U &T & S & R & Q & P & O &N &M &L &K &J &I &H  &G &F &E &D &C &B &A &@ &? & > & = & < & ; & : &9 &8 &7 &6 &5 &4 &3  &2  &1  &0  &/  &.  &-  &,  &+  &*  &)  &(  &'  & &  & %  & $  & #  & "  &!  &  &  &  &  &  &  &                                                                          !                                                                                                                                                                                                             ~ } |  { z y x w v u t s  r  q  p  o  n m l k j i h g  f e d c b a  `  _  ^  ]  \ [ Z Y X W V U  T S R Q P O  N  M  L  K  J I H G F E D C  B A @ ? >  =  <  ;  :  9 8 7 6 5 4 3 2  1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &   %   $   #   "   !                                               : 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 / . - , + * ) ( ' & % $ # " !                                        ( ' & % $ # " !                                                                                                          ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t   s  "r  !q  p  o  n  m  l  k  j  i  h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V  U  T  S  R   Q  !P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E  D  C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2  1   0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '  &  %  $  #  "  !                                             ( ' & % $ # " !                                                                                                                                                                            ~  }  |  {  z  y  x  w  v  u  t  s  r  q   p   o   n   m   l  k  j  i  h  g  f  e  d c b a ` _ ^ ] \ [ Z Y X W V  U  T  S  R  Q P O N M L K J  I !H  G F E D C B A @ ? > = < ; : 9 8 7 6 5  4  3  2  1  0 / . - , + * )  ( ' & % $ # " !                                                                                                $  #  "  !                                                                                                              !                                                                  ' & % $ # " !                ~ } | { z  y  x  w  v  u t s r q p o n  m l k j i h g f e d c b a  `  _  ^  ]  \ [ Z Y X W V U  T S R Q P O N M L K J  I  H  G  F  E D C B A @ ? >  = < ; : 9 8 7 6 5  4  3  2  1  0 / . - , + * )  ( ' & % $ # " !                                                                                                                                                                                                            , + * ) ( ' & % $ # " !           ~ } | { z y x w v u  t  s  r  q  p o n m l k jW|pdXMA5)~~~~~~~~~~~~u~i~]~Q~E~9~-~#~~ ~}}}}}}}}}}}}~}s}h}]}R}G}<}1}&}}}||||||||||||v|j|^|R|F|:|.|"|| {{{{{{{{{{{{{{o{c{W{K{?{3{'{{{zzzzzzzzzzzztzhz\zPzDz8z,z!zz yyyyyyyyyyyyyymyayUyIy=y3y(yyyxxxxxxxxxxxxxxxmxbxWxLxAx6x+x xxwwwwwwwwwwwwxwlw`wTwHwq3q'qqqppppppppppppspgp[pOpCp7p+pppooooooooooooxolo`oToHoj3j(jjjiiiiiiiiiiiiisigi[iOiCi7i+iiihhhhhhhhhhhhwhkh_hThHhc2c&cccbbbbbbbbbbbbtbhb\bPbDb8b,b bbaaaaaaaaaaaayamaaaUaIa=a1a%aa a```````````~`r`f`Z`N`B`6`*```____________w_k___S_G_;_/_#__ _^^^^^^^^^^^}^q^e^Y^M^A^5^)^^^]]]]]]]]]]]]v]j]^]R]F]:].]"]] \\\\\\\\\\\\{\o\c\W\K\?\3\'\\\[[[[[[[[[[[[t[h[\[P[D[8[,[ [[ZZZZZZZZZZZZyZmZaZUZIZ=Z1Z%ZZ ZYYYYYYYYYYY~YrYfYZYNYBY6Y*YYYXXXXXXXXXXXXwXkX_XSXGX;X/X#XX WWWWW                                                                                                                                                                                                  ~ } |  { z y x w v u t  s  r  q  p  o n m l k j i h  g  f  e  d  c  b  a  `  _  ^  ]  \  [  Z  Y  X  W  V   U  T  S  R  Q  P  O  N  M  L  K  J  I  H  G  F  E   D  C  B  A  @  ?  >  =  <  ;  :  9  8  7  6  5  4  3  2   1  0  /  .  -  ,  +  *  )  (  '   &  %  $  #  "  !                                                                                                                                                                                                                                                         ~  }  |  {  z  y  x  w  v   u   t   s   r   q  p  o  n  m  l  k  j  i  h   g   f   e   d   c  b  a  `  _  ^  ]  \  [   Z   Y   X   W   V  U  T  S  R  Q  P  O  N M L K J I H G F  E  D  C  B  A @ ? > = < ; :  9 8 7 6 5 4 3 2 1  0  /  .  -  , + * ) ( ' & %  $ # " !                                                                                                                                                                                                                                             ~  }  |  {  z  y x w v u t s r  q p o n m l k j i h g f e  d  c  b  a  ` _ ^ ] \ [ Z Y  X  W  V  U  T  S  R  Q  P  O  N  M  L   K   J   I   H   G  F  E  D  C  B  A  @  ? > = < ; : 9 8  7  6  5  4  3 2 1 0 / . - ,  + * ) ( '  &  %  $  #  " !