Sekretær
Middelfart Gymnasium og HF-kursus
Vi søger en medarbejder på fuld tid til vores administration på Middelfart Gymnasium og HF-kursus med tiltrædelse så hurtigt som muligt. Arbejdsopgaverne vil i første omgang være koncentreret om elevadministrationen, men på lidt længere sigt er det meningen, at medarbejderen også skal læres op i de andre funktioner i administrationen (løn, personale, bogholderi). Vi arbejder med Ludus i elevadministrationen, KMD i løn- og personaleadministrationen og med Navision i bogholderiet. Kendskab til et eller flere af disse programmer vil være en fordel.
Administrationen består af 3 sekretærer, som sammen med rektor, vicerektor, økonomichef og inspektorer løser alle skolens administrative opgaver. Sekretærerne er det naturlige bindeled mellem ca. 500 elever og 60 ansatte. Dagligdagen er præget af mange forskellige opgaver og af mange kontakter med elever, lærere, forældre og leverandører.
Det er meget vigtigt at vores nye sekretær har lyst til at omgås unge mennesker og er i stand til både at være venlig, imødekommende og myndig.
Den daglige arbejdstid ligger mellem kl. 8 og 16.30. I nogle uger overstiger arbejdstiden 37 timer, til gengæld er kontoret lukket i det meste af skoleferierne. Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt efter gældende overenskomst. Læs mere om Middelfart Gymnasium og HF-kursus på vores hjemmeside, hvor der også er en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne som sekretær på skolen.
Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til rektor Christian Alnor eller vicerektor Sven Gaardbo på 6441 2272.
Tiltrædelse: hurtigst muligt, gerne 1. marts.
Ansøgningsfrist: mandag 15. februar.
Ansøgning sendes til Middelfart Gymnasium og HF-kursus,
Østre Hougvej 97, 5500 Middelfart
eller på mail til rektor Christian Alnor ca@middelfart-gym.dk
Se mere om skolen og stillingen på www.middelfart-gym.dk
